Winamp Logo
Tyvstart Cover
Tyvstart Profile

Tyvstart

Danish, Sports, 1 season, 258 episodes, 3 days, 2 hours, 8 minutes
About
DRs daglige sportspodcast. Alle hverdage får du én stærk historie fra sportens fascinerende verden. De største stjerner, vildeste overraskelser og alt om de store danske bedrifter. Mandag til fredag fra klokken 05.00.
Episode Artwork

Dansk fodbolds store eksportsucces!

Danske toptrænere er blevet et hit i fodboldeuropa. I England, Tyskland, Belgien og Tjekkiet står Thomas Frank, Jess Thorup, Brian Riemer og Brian Priske i det tekniske felt og styrer deres mandskab frem mod tre point. Og for under to uger siden fik Bo Henriksen ansvaret for at redde Bundesligaklubben Mainz 05 fra nedrykning. Men hvorfor er danske fodboldtrænere pludselig blevet en eksportsucces? Det svarer chefen for DBU's træneruddannelse på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Mads Thyrsted.
2/26/202418 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

To VM-bælter er ikke nok for Dina

Dina Thorslund er verdensmester i boksning i to forbund. Problemet er bare, at der er fire forbund og dermed fire VM-bælter at kæmpe om. Det er noget nær umuligt at vinde alle fire, for de to øvrige verdensmestre virker ikke til at have den store interesse i at risikere deres VM-bælte og møde Dina i ringen. Dina Thorslund er gæst i dagens Tyvstart og fortæller om sine ambitioner, drømmen om alle fire titler og en bokseverden, der til tider kan være 'åndssvag'. Vært: Emil Schiønning Opdatering: Fredag blev Dina Thorslunds oprindelige modstander, Seren Cetin, udelukket på grund af en øjenskade. I stedet møder hun Mary Romero.
2/23/202416 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

René Holtens sidste tur på vandet

Han er blevet vraget forbundet, har allerede vundet medaljer ved alle store mesterskaber og blev far for kort tid siden. Alligevel skal den have et sidste skud for René Holten Poulsen, der sigter efter OL til sommer. I dagens Tyvstart er den brølstærke dansker med fra Colombia, hvor en træningslejr skal sikre ham den bedst mulige forberedelse til karrierens sidste tag med pagajen. Vært: Emil Schiønning.
2/22/202417 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Russisk returbillet til OL

En ukrainsk og en russisk atlet kan stå ansigt til ansigt, når OL-flammen tændes i Paris. Selvom russerne efter invasionen af Ukraine blev udelukket fra næsten al sport, er de tilbage i olympisk regi. Det møder stor modstand fra Ukraine, Danmark og selv fra russerne selv, fordi IOC stiller krav til, hvilke atleter der kan godkendes til at deltage. Henrik Liniger forklarer, hvorfor OL bliver med russisk deltagelse. Vært: Emil Schiønning.
2/21/202417 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

7,36 meter på den forkerte fod

Længespringeren Kasper Larsen har spejlvendt hele sin verden. Efter en slem skade i sin højre ankel kunne han ikke længere sætte af på det ben, han har været vant til hele livet. Han og træneren jokede med at sætte af på venstre ben i stedet, og efter bare et halvt år har den talentfulde længdespringer tangeret sin gamle personlige rekord. I dagens afsnit fortæller han historien om at være den første dansker til at skifte afsætsben. Vært: Emil Schiønning.
2/20/202414 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Antonsens kamp mod egen krop

Anders Antonsen har levet i frygt for voldsom migræne og krampeanfald i hele kroppen. Den danske badmintonstjernes karriere har været en kamp mod de mange skader, der alt for ofte har sejret. Men ikke længere. Antonsen har ramt topniveauet på banen, mens han ikke længere frygter, hvordan kroppen bliver påvirket af den hårde træning og de lange kampe. Vært: Emil Schiønning.
2/19/202420 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Krauls Superliga-brevkasse

Hvem vinder guld? Hvem rykker ned? Superligabolden ruller igen, og med forårssæsonen kommer en masse spørgsmål. DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul svarer på lytterspørgsmål i dagens Tyvstart, hvor der er fokus på hele Danmarks bedste fodboldrække. Der bliver zoomet ind på både top og bund, pokalturneringen og topscorerlisten. Vært: Emil Schiønning.
2/16/202419 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Kristestemning i kulissen

I forbundet 'Dansk Atletik' burde der være fokus på OL i Paris, men i virkeligheden er der kaos og krisestemning. En højt respekteret direktør er skredet, Team Danmark truer med at trække sin støtte, og landets mest magtfulde atletikklub vil stille et mistillidsvotum til bestyrelsen. I dagens afsnit af Tyvstart finder vi ud af, hvad der går galt i forbundet i de her dage, og hvilken betydning det har for de danske eliteatleter. Vært: Emil Schiønning.
2/15/202418 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Liv eller død for dansk OL-håb

Den danske bokser Nikolai Terteryan er ikke et splitsekund i tvivl om, at han vinder en medalje til Danmark ved sommerens OL i Paris.For hver gang han træder ind i ringen, oplever han det som et spørgsmål om liv eller død.I dagens afsnit af Tyvstart kan du høre om bokserens vilde vej til de olympiske lege. En vej, der går fra Armenien, til Vejle, ud i en skov og op gennem en barndom fyldt med slåskampe. Vært: Emil Schiønning.
2/14/202416 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Kan FCK virkelig slå City?

Der er altid en chance. Selv når FC København tirsdag aften møder mægtige Manchester City i Champions Leagues ottendedelsfinale, er der muligheder for de danske mestre. Det bliver unægteligt svært, for City er forsvarende vindere og måske verdens bedste klubhold lige nu. I dagens afsnit forsøger fodboldkommentator Andreas Kraul at finde de parametre, der kan pege i retningen af en dansk sejr. Vært: Emil Schiønning.
2/13/202417 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Én fejl betyder fiasko

For tredje gang i karrieren har Tanja Gellenthien vundet bueskydnings Super Bowl, den prestigefyldte turnering Vegas Shoot.Tanja har fundet lykken, kærligheden og sin levevej i USA, hvor hun er blevet fuldtidsprofessionel indenfor disciplinen 'compound'.I dagens afsnit af Tyvstart fortæller hun om at trives i en nulfejlskultur, fravælge OL og leve i et forhold, der er et realityprogram værdigt. Vært: Emil Schiønning.
2/12/202417 minutes, 1 second
Episode Artwork

Las Vegas går all in

Når Super Bowl søndag bliver spillet på Allegiant Stadium i Las Vegas, kommer alles øjne til at hvile på hele verdens underholdningshovedstad. Det er det seneste bevis på, at Las Vegas satser stort på sport, for byen har allerede hold i NHL og NFL, og der bliver spyttet milliarder af kroner efter sportsbegivenheder som Formel 1 og Super Bowl. Men er det en god forretning? Det svarer økonom Lars Christensen på i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
2/9/202417 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Verdens vildeste Van der Poel

Mathieu Van der Poel er både verdensmester på landevejen og i cykelcross. Det hollandske fænomen ser frem mod en sæson, hvor han næsten er i spil som vinder i alle de løb, han vil stille op i. Der er store etapeløb, forårsklassiker og ikke mindst OL til sommer. Men efter sin VM-sejr i cykelcross har han luftet idéen om at droppe den stolte disciplin. Vil det styrke hans chancer på landevejen? Og er det over hovedet det værd? Cykelkommentator Tobias Hansen giver svarene. Vært: Emil Schiønning.
2/8/202419 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

OL splitter Paris

Trafikalt kaos, sikkerhed mod terror og den offentlige opbakning. Der er nok at se til for de franske OL-værter, der har mindre end et halvt år til sommerens lege. I dagens udgave af 'Olympisk Onsdag' tager Tyvstart til Frankrigs hovedstad for at tage temperaturen. Er der opbakning fra en samlet befolkning? Skal man frygte for sikkerheden? Og hvad med de offentligt ansatte, der varsler strejke til sommer? Jørn Boisen, forsker i fransk historie og samfund på Københavns Universitet, svarer på det hele. Vært: Emil Schiønning.
2/7/202416 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Får dansker Hamiltons Formel 1-sæde?

Lewis Hamilton skifter fra Mercedes til Ferrari. Det åbner op for en større Formel 1-kabale, hvor danske Frederik Vesti måske kan snuppe et sæde i motorsportens kongeklasse. Men Hamiltons skifte er først om et år, og Frederik Vesti skal ikke køre Formel 2 i den kommende sæson. Spørgsmålet er derfor, om det over hovedet er realistisk at drømme om endnu en dansker i Formel 1. Det svarer ekspert Peter Nygaard på i dagens afsnit. Vært: Emil Schiønning.
2/6/202418 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Superligaens altafgørende vinterhandler

Fodboldens transfervindue er lukket, og nu har de danske klubber styr på de trupper, der skal sikre henholdsvis guld og overlevelse. I dagens afsnit fortæller fodboldkommentator Mads Thyrsted, hvem der står stærkest, når forårssæsonen begynder om nogle uger. Hvem har hentet den stærkeste profil? Hvem har solgt for meget ud? Og er det måske vigtigst at have holdt fast på sine profiler? Vært: Emil Schiønning.
2/5/202418 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Det perfekte punktum i Paris

Lisa Kjær Gjessing er som den første dansker udtaget til de paralympiske lege i Paris. Taekwondo-kæmperen rejser til Frankrig som forsvarende guldvinder, og samtidig har hun besluttet, at karrieren stopper efter legene. Men hvorfor skal det slutte, når hun stadig er med i verdenstoppen? Det svarer hun på i dagens afsnit. Vært: Emil Schiønning.
2/2/202416 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Ender VM-regnbuen i flade Danmark?

Danmark har budt på VM i cykling. Det er godt nok først i 2029, og afgørelsen falder først i september. Alligevel er der god grund til at drømme, for et VM-løb er helt særligt, og Danmark kan bidrage med masser af tilskuere og en sand cykelfest. Til gengæld er der ikke mange højdemeter, og spørgsmålet er, om det er et problem? Det svarer landstræner Anders Lund på i dagens afsnit. Vært: Emil Schiønning.
2/1/202418 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Olympisk Onsdag med Danmarks OL-chef

Der er 177 dage til OL i Paris. Mens atleterne forhåbentlig sørger for medaljer til Danmark, er der et helt hold, der sikrer de bedst mulige forudsætninger for toppræstationer i rødt og hvidt. Søren Simonsen er dansk Chef de Mission, og hans vigtigste opgave er, at der er styr på alt det, atleterne ikke selv kan påvirke. I dagens afsnit tager Tyvstart hul på 'Olympisk Onsdag', der gør os alle klar til sommerens lege i Paris. Vært: Emil Schiønning.
1/31/202416 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Tennissportens nye kronprins

Italienske Jannik Sinner vandt søndag sin første grand slam-titel ved Australian Open. Det 22-årige stjerneskud er seneste mand i rækken af unge stjerner, der bliver spået at overtage tennisherredømmet efter legender som Rafael Nadal, Roger Federer og Novak Djokovic. Men kan italienerens stille sind sende ham helt til tops? Det svarer tennisreporter Kresten Mosbæk på i dagens afsnit. Vært: Emil Schiønning.
1/30/202416 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Sidste finale for den gamle garde?

Et smerteligt finalenederlag lukkede ned for håndboldherrernes EM. Danmark tabte til Frankrig, der i de sidste mange år har været den evige konkurrent. I den periode har profiler som Mikkel Hansen, Niklas Landin og Henrik Møllgaard været afgørende for Danmark, men i søndagens finale spillede de ikke alle så meget, som de plejer. Var den sidste dans for den gamle garde. Det svarer kommentator Frederik Lindved og ekspert Lars Krogh Jeppesen på. Vært: Emil Schiønning.
1/29/202416 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Bliv klar til den store EM-finale

Danmark blev senest europamester i håndbold for 12 år siden. Men nu er Nikolaj Jacobsens tropper snublende tæt på metal af den fineste karat. Det eneste, der mangler, er en sejr over de olympiske mestre fra Frankrig. Franskmændene er til gengæld noget af en mundfuld. Anført af håndboldlegenden Nikola Karabatic vinder de stort set alle de finaler, de er en del. Så hvad skal Danmark gøre for at slå dem? DR's håndboldekspert Lars Krogh Jeppesen og kommentator Frederik Lindved giver deres bud i dagens program, hvor du også kan høre fra tre af de danske landsholdsspillere. Vært: Emil Schiønning
1/28/202423 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Sidste stop før finalen

Det er dagen før dagen før dagen. For Danmark skal i EM-finalen, og det kræver en sejr over de tyske værter i fredagens semifinale. Men bliver det lige så nemt, som det har været for Nikolaj Jacobsens tropper indtil nu? Det vurderer håndboldkommentator Frederik Lindved og reporter Emil Halkier i dagens episode, hvor de spår om semifinalen og kæmper om en currywurst. Vært: Emil Schiønning.
1/26/202418 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Til taktikmøde med Rasmus Lauge

Hvordan kan spillerne høre hinanden, når 10.000 tilskuere råber og skriger? Hvor meget bestemmer landstræneren egentlig, når kampen først er i gang? Rasmus Lauge gæster Tyvstart og inviterer helt ind i maskinrummet, hvor han fortæller om sin rolle som playmaker på landsholdet. Der er også seneste nyt fra Köln, hvor det danske landshold er ankommet inden finaleweekenden. Vært: Emil Schiønning.
1/25/202414 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Den tilfældige vej til stregen

Han er verdensmester og en del af håndboldens bedste landshold, men det lå ikke i kortene, at Lukas Jørgensen skulle blive en af Danmarks bedste stregspillere. I dagens episode fortæller den danske Flensborg-streg, hvordan tilfældigheder sendte ham ind på den position, der måske er håndboldbanens allerhårdeste. Der er også fokus på Danmarks nederlag til Slovenien i sidste mellemrundekamp, hvor Lukas Jørgensen blev delt dansk topscorer. Vært: Emil Schiønning.
1/24/202419 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Alle elsker Emil

Der blev råbt efter én spiller, da Danmark slog Norge, og kampens spiller skulle kåres. Emil Nielsen har fået sit helt store landsholdsgennembrud ved EM i Tyskland, og en stribe toppræstationer har sat spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig er den bedste danske keeper. I dagens Tyvstart fortæller Barcelona-keeperen, hvordan det har været at vente på sit gennembrud i rødt og hvidt. Vært: Emil Schiønning.
1/23/202416 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Landsholdets vitale 'kropsadvokat'

Mathias Gidsel, Mikkel Hansen og co. ville ikke være meget værd uden Anja David Greve. Hun er fysioterapeut på håndboldlandsholdet og sørger for, at alle de danske stjerner er i topform under EM-slutrunden. I dagens afsnit fortæller hun om sit arbejde under en slutrunde og forklarer, hvorfor hun synes, der bliver drevet rovdrift på verdens bedste spillere. Vært: Emil Schiønning.
1/22/202418 minutes
Episode Artwork

Forkrampet, for dårligt, farvel til Melbourne

Holger Rune og Clara Tauson er færdige ved Australian Open. Caroline Wozniacki tabte allerede onsdag, og derfor er der nul danskere i tredje runde. Særligt Holger Runes nederlag var uventet, og i dagens afsnit fortæller tennisreporter Kresten Mosbæk, hvordan han oplevede danskernes kampe. Der er også sidste nyt fra håndboldherrernes lejr inden fredagens mellemrundekamp mod Sverige. Vært: Emil Schiønning.
1/19/202418 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Dansk EM-klasse og Wozniackis exit

Der er godt gang i dansk topsport, hvor både håndboldherrerne og tennisstjernerne spiller på den største scene. Nikolaj Jacobsens tropper vandt onsdag aften sikkert over Holland og er dermed godt fra land i EM-turneringens mellemrunde. I Melbourne er Caroline Wozniacki færdig ved Australian Open, men både Holger Rune og Clara Tauson er klar til anden runde, og de ser ud til at være i topform. Vært: Emil Schiønning.
1/18/202419 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Tauson 2.0 indtager Australien

Det var en ny og forbedret udgave af Clara Tauson, der imponerede i første runde af Australian Open med en sikker sejr og flot spil. Men hvad er det, der har været fokus på i Tausons samarbejde med hendes nye træner Lars Christensen? Hvorfor fungerer det så godt? Og kan vi forvente, at hun fortsætter på denne måde? DR Sportens tennisreporter Kresten Mosbæk kommer med seneste nyt fra Melbourne. Vært: Emil Schiønning.
1/17/202418 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Dansk march mod mellemrunden

De danske håndboldherrer vandt mandag aften tredje og sidste EM-gruppekamp mod Portugal. Nu venter der fire opgør i mellemrunden, og der bliver med garanti skruet op for niveauet med stærke modstandere. I dagens episode gør DR Sportens håndboldkommentator Frederik Lindved status efter det afsluttede gruppespil og kigger frem mod den spændende mellemrunde. Vært: Emil Schiønning.
1/16/202417 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Ukendte portugisere stormer frem

Han kendte ikke så meget til portugisisk håndbold, da han takkede ja til et skifte til Porto i 2022. Men den danske bagspiller Nikolaj Læsø er blevet positivt overrasket over niveauet i Portugal. For selvom mange nok forbinder Portugal med fodbold, så buldrer håndbolden fremad i landet. Vært: Emil Schiønning
1/15/202417 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Dansk drømmelodtrækning i Melbourne

Caroline Wozniacki, Clara Tauson og Holger Rune kender nu deres vej til de sjove kampe ved årets første grand slam. Australian Open begynder søndag, og lodtrækningen inden første runde har været god ved de tre danske tennisesser. I dagens afsnit gæster tennisreporter Kresten Mosbæk fra Melbourne, hvor han giver det store overblik inden årets Australian Open. Vært: Emil Schiønning.
1/12/202418 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Garanti for EM-guld

De danske håndboldherrer indleder EM med en gruppekamp mod Tjekkiet, hvor det eneste spørgsmål er, hvor stor sejren bliver. Danmark er storfavoritter til at vinde hele mesterskabet, og derfor bliver håndboldkommentator Frederik Lindved udfordret i dagens episode. Han skal finde den position, det parameter eller den detalje, der taler for, at Danmark ikke vinder. Hvis den da eksisterer. Vært: Emil Schiønning.
1/11/202418 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Afrikas eventyrlige fodboldfest

Der er garanti for glade fans og obskure historier, når de afrikanske fodboldmesterskaber begynder. AFCON bliver i år spillet i Elfenbenskysten, og mens mange euopæiske fodboldfans er trætte af at skulle undvære favoritholdets afrikanske profiler, glæder spillerne sig til at begejstre et helt kontinent. Buster Emil Kirchner er journalist og rejser snart til Elfenbenskysten for at dække AFCON. I dagens episode fortæller han om sin kærlighed til fodbold på det afrikanske kontinent. Vært: Emil Schiønning.
1/10/202418 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Dansk skisports nye stjerne

Christian Borgnæs er født og opvokset i Østrig, men stiller op under Dannebrog, når han kører storslalom i den prestigefyldte World Cup. Lørdag blev han nummer 14 ved afdelingen i Adelboden, og det er det bedste danske resultat nogensinde. Men hvordan er det at stille op for ydmyge Danmark, når man har været vant til et vildt setup hos den østrigske stormagt? Og hvad drømmer den danske skistjerne om? Vært: Emil Schiønning.
1/9/202415 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Velkommen i Hall of Fame, Lasse Svan

Ved Sport 2023 blev en af dansk håndbolds største skikkelser optaget i sportens prestigefyldte Hall of Fame. Lasse Svan har vundet alt, der er værd at vinde på håndboldbanen, og nu er han også indlemmet i det mest eksklusive selskab med 39 andre danske sportsfolk fra den absolut øverste hylde. I dagens afsnit fortæller Svan, hvor svært det har været at holde det hemmeligt i næsten et halvt år. Vært: Emil Schiønning.
1/8/202416 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Lille Lukes vilde nytår

16-årige Luke Littler vandt ikke VM i dart. Men debutanten vandt hele verdens hjerter efter et sensationelt første VM, hvor han spillede sig helt til finalen. Undervejs slog han flere rutinerede stjerner, der har været en del af verdenseliten længere, end Luke Littler har været i live. Hvor kom den 16-årige komet fra? Og kan han blive? Vært: Emil Schiønning.
1/5/202418 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Vigtig stilhed før EM-stormen

Der er meget på spil, når de danske håndboldherrer tager hul på tre testkampe, inden EM-slutrunden allerede begynder om en uge. Torsdag aften gælder det Norge, og i løbet af weekeden spiller Danmark også mod Egypten og Holland. Ikke alene skal det danske hold selv finde storformen. Det gælder samtidig om at holde kortene tæt ind til kroppen mod Norge og Holland, som danskerne med stor sandsynlighed skal møde i mellemrunden ved selve mesterskabet. Vært: Emil Schiønning.
1/4/202416 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Kong Rafa vil tilbage på tronen

Efter et års skadespause er Rafael Nadal tilbage. Spanieren ser skarp ud inden Australian Open, men spørgsmålet er, om den 37-årige krop kan finde tilbage til fordums styrke? Han har allerede vundet alt, der er værd at vinde, så hvad motiverer egentlig den højtelskede Nadal? Det svarer tennisreporter Kresten Mosbæk på i dagens episode. Vært: Emil Schiønning.
1/3/202416 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Dansk sports nytårsforsætter

Et nyt sportsår kalder på nye muligheder. For 2023 bød på store resultater og vilde øjeblikke, men i år bliver det endnu vildere. Håndboldherrer skal snart i aktion, til sommer er der OL i Paris og EM i Tyskland. Og så skal Jonas Vingegaard selvfølgelig også på en lille hyggetur til Frankrig. I årets første afsnit ser DR Sportens kommentatorer frem mod et nyt år og kommer med deres nytårsforsætter. Vært: Emil Schiønning.
1/2/202424 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Sportens store nytårsquiz

Har du glemt at lave en quiz til nytårsaften? Det har Tyvstart ikke, og du kan tage dagens afsnit med til nytårsaften. Det eneste du skal bruge er noget at skrive med og på, godt humør og så de venner, du allerhelst vil tæve i en sportsquiz om året, der gik. Vært: Emil Schiønning.
12/30/202317 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Super League nægter at dø

EU-domstolen havde torsdag lidt af en bombe med til fodboldverdenen, da firmaet bag den europæiske Super League, European Superleague Company (ESC), fik medhold i sagen mod fodboldforbundene Uefa og Fifa. Ifølge EU-domstolen udnytter Uefa og Fifa deres dominerende position på markedet, hvis de udelukker spillere og klubber fra turneringer, som de har truet med, og det strider imod EU-lovgivning. Men hvad betyder kendelsen for Super League-planerne? Og hvilken betydning kan dommen få for europæisk fodbold? Vært: Emil Schiønning
12/22/202317 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Fodboldens julemirakel

Hverken Real Madrid eller Barcelona kan i øjeblikket gøre noget ved den spanske miniput-klub Girona. For mindre end to år siden rykkede catalanerne op i den bedste spanske række, og med en sejr torsdag aften kan de gå på juleferien som absolutte tophold i La Liga. Jonas Hebo Goldmann er ekspertkommentator hos TV2 Sport, har besøgt den spanske sensationsklub og fortæller i dag, hvordan de har taget fuset på hele Spanien. Vært: Emil Schiønning.
12/21/202319 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Har Pogacar allerede givet op?

Jonas Vingegaards største konkurrent har meldt sin ankomst til næste års Giro d'Italia, og det er godt nyt for danskerens Tour-chancer. Spørgsmålet er nemlig, om Tadej Pogacar kan præstere i Italien og møde op til Tour de France i topform bare én måned senere? Det svarer Brian Vandborg, der i sin aktive karriere kørte begge løb, på i dagens afsnit. Vært: Emil Schiønning.
12/20/202314 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Lodtrækningen fra helvede

FC København skal møde Manchester City, når der i februar er ottendedelsfinaler i Champions League. Det er lidt af et skrækscenarie for det danske mesterhold, der i sidste sæson tabte med 5-0 til netop City, der efterfølgende vandt verdens bedste klubturnering. Fodboldkommentator Andreas Kraul vurderer FCK's chancer og fortæller, hvilken ottendedelsfinale han glæder sig mest til. Vært: Emil Schiønning.
12/19/202315 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Bronzefest i Boxen

VM sluttede på den bedst mulige måde for de danske håndbolkvinder, der vandt bronze på hjemmebane. Sejren på 28-27 over Sverige sikrede Danmark medaljer ved tredje slutrunde på stribe. I dagens Tyvstart gør håndboldekspert Helle Thomsen regnskabet op efter et VM, der har budt på store oplevelser, et smerteligt nederlag og masser af drama. Vært: Emil Schiønning.
12/18/202314 minutes
Episode Artwork

Det danske guldhåb står på sidelinjen

Danmark er oppe mod overmagten, når de møder Norge i fredagens VM-semifinale. Det er måske håndboldhistoriens bedste landshold, men deres landstræner er ikke lige så dygtig som Danmarks Jesper Jensen, mener håndboldeskpert Helle Thomsen. dygtig. I dagens Tyvstart forklarer hun, hvorfor Jesper Jensen er den trumf, der kan blive afgørende mod Norge og Thorir Hergeirsson. Vært: Emil Schiønning.
12/15/202317 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Mod medaljerne med hiv og sving

De danske håndboldkvinder er klar til VM-semifinalen efter onsdagens sejr på 26-24 over Montenegro. Mod slutningen blev det meget mere nervøst og nervepirrende end nødvendigt, men Jesper Jensens tropper klarede den. I dagens Tyvstart er håndboldekspert Helle Thomsen igen på besøg i Boxen for at forklare, hvorfor det skulle være så spændende til sidst. Vært: Emil Schiønning.
12/14/202315 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Verdens bedste Bojana

Hun smøgede ærmerne op og sendte dansk håndbold helt til tops. Bojana Popovic var en del af Anja Andersens drømmehold i Slagelse, der vandt Champions League efter behov og satte nye standarder for klubhåndbold herhjemme. I dag har montenegrineren stadig ærmerne smøget op - som landstræner for Montenegro og Danmarks VM-modstander. DR Sportens håndboldekspert Camilla Andersen var holdkammerat med Popovic og fortæller om den karismatiske stjerne i dagens afsnit. Vært: Emil Schiønning.
12/13/202318 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Årets kamp i dansk klubfodbold

Så kort kan det siges, når FC København tirsdag aften byder Galatasaray velkommen til Parken med et opgør, der på forhånd har det hele. Holdene er á point i Champions League, vinderen stryger videre, og så er har det verbale bål buldret mellem de to klubber siden mødet i runde ét. Det lugter af et fodbolddrama. I anden del af episoden evaluerer fra Boxen i Herning, hvor det danske kvindelandshold i håndbold nu kan gøre sig klar til knald eller fald-kampene. Vært: Emil Schiønning.
12/12/202317 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Danmarks bekymrende bundniveau

Mandag aften er der gruppefinale ved VM. Danmark møder Tyskland, og selvom begge nationer er videre til kvartfinalen, er der meget på spil. Det er vigtigt at vinde gruppen for at få så nem en modstander som muligt, men for Danmark er der også noget med selvtilliden. For torsdag aften blev det til et choknederlag til Japan, og generelt har danskerne bøvlet meget med deres bundniveau. Vært: Emil Schiønning.
12/11/202316 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Special: Kritik af Kasper Schmeichel

Den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel inviterer til en længere snak i Belgien, hvor han spiller for Anderlecht. Han ser tilbage på de seneste år med en hård tid i Nice, bruddet med Leicester og ikke mindst landsholdets EM-kvalifikation. Sidstnævnte har været genstand for meget kritik, mens der også har været sat spørgsmålstegn ved Schmeichel selv. Værter: Emil Schiønning og Andreas Kraul.
12/10/202328 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Håndboldens hurlumhejhus

Værtslande får selv lov til at vælge sin modstander i mellemrunden, og wildcards bliver tildelt til dem, den internationale håndboldtop lige føler for. Mens kvindernes VM er i fuld gang, har flere konkrete sager genstartet diskussionen om håndbold som en amatørsport. Emil Halkier, der er håndboldreporter på DR Sporten, fortæller om hurlumhejhuset i sin elskede sportsgren. Vært: Emil Schiønning.
12/8/202316 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Japans danske håndbold-sensei

Ulrik Kirkely var i fem år landstræner for Japan, der torsdag møder Danmark i mellemrunden ved VM. Den danske toptræner lærte i sin tid som japansk landstræner, at både kulturen og spillet er forskellig fra det, vi kender i Europa. I dagens Tyvstart fortæller han, hvordan Japan med timelange træninger og en vindermentalitet udover det sædvanlige altid går på banen for at vinde. Vært: Emil Schiønning.
12/7/202318 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Bøllebank i Boxen

De danske håndboldkvinder leverede lidt af en magtdemonstration, da de tirsdag aften slog Rumænien med 39-23. Jesper Jensens tropper er videre til mellemrunden efter tre sejre i tre kampe, og nu ligner det danske landshold endelig et, der kommer til at spille med om medaljerne. I dagens Tyvstart ser håndboldekspert Helle Thomsen frem mod de vigtige mellemrundekampe. Vært: Emil Schiønning.
12/6/202314 minutes, 1 second
Episode Artwork

Efterårets alternative Superliga Awards

Dansk fodbold er gået på juleferie, og det kalder på et award show. Hvem har fortjent at få et opkald af Hjulmand inden næste sommers EM? Hvem er lykkelige over, at der endelig er julepause? Hvem har gjort sig fortjent til et klubskifte væk fra Superligaen i det nye år? Fodboldekspert Mathias Jacobsen uddeler priserne. Vært: Emil Schiønning.
12/5/202317 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Slut med pjat ved VM

To pligtsejre og så videre. Det lignede børn mod voksne, da de danske håndboldkvinder bankede Chile med 46-11 søndag aften, og nu venter der en gruppefinale mod Rumænien tirsdag. Har det mudret billedet, at der var store startvanskligheder for Danmark, da de kun med nød og næppe slog Serbien i den første kamp? Håndboldekspert Helle Thomsen gør status og kigger frem mod det vigtige opgør mod rumænerne. Vært: Emil Schiønning.
12/3/202315 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Den store VM-optakt

Kan Danmark virkelig vinde guld? Er Sandra Toft den vigtigste spiller på landsholdet? Og kan det hele være ligegyldigt at diskutere, fordi Norge alligevel vinder igen? Dagens Tyvstart bager op til et brag af et håndbold-VM, der i løbet af december bliver spillet på hjemmebane. Den tidligere landsholdsspiller Lotte Griegel svarer på de vigtigste spørgsmål, inden det hele begynder i Boxen. Vært: Emil Schiønning.
11/30/202319 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Ingen skal bestemme over Nadim

Nadia Nadim er tilbage på landsholdet, men de seneste år har været hårde med mediestorme, dødsfald i familien og forfærdelige skader. I dagens Tyvstart fortæller den danske angriber, hvordan hun har oplevet den svære periode. Hun fortæller også, hvordan hun ser på fremtiden, hvor hun skal skifte klub efter et endt ophold i USA. Vært: Emil Schiønning.
11/29/202317 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

I hovedet på Harry Kane

Hvilken arv drømmer Harry Kane om at efterlade i fodboldverdenen? Hvorfor har han fravalgt en scoringsrekord i sit hjemland for at jagte mesterskaber?Det svarer fodboldekspert Tommy Bechmann på i dagens anledning, hvor FC København brager sammen med Harry Kane og Bayern München i Champions League. Vært: Emil Schiønning.
11/28/202316 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Magnussens elendige år i Formel 1

Formel 1-sæsonen er slut, og Kevin Magnussen ender næstsidst i kørernes verdensmesterskab. Det er dårligt, men det er bedre end danskeren team Hass, der ligger sidst. I dagens Tyvstart gør Formel 1-ekspert Peter Nygaard status over sæsonen for både Hass og Magnussen. Er resultaterne på nogen måde tilfredsstillende? Og hvorfor har Magnussen fået sin kontrakt forlænget, når han ikke engang var bedre end sin teamkammerat? Vært: Emil Schiønning.
11/27/202317 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Shitstorm rammer Helgstrands milliardimperie

Dressurrytteren og forretningsmanden Andreas Helgstrand er igen havnet i en shitstorm. På milliardærens stutteri i Nordjylland bliver hestene på brutal vis trænet uhensigtsmæssigt. Det har TV2 afsløret i programmet 'Operation X'.Hvad gør sagen så alvorlig? Hvor efterlader det dansk ridesport? Og hvordan ser Andreas Helgstrands fremtid ud på det danske dressurlandshold? Det svarer DR's ridesportskommentator, Birgitte Borch, på i dette afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
11/26/202317 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

I kamp for VM-bælte og udsatte unge

Youssef Assouik er ottedobbelt verdensmester i thai- og kickboksning. Fredag skal han forsvare et af sine bælter til et event, han selv arrangerer, og samtidig driver han sit eget gym. Men det vigtigste for 28-årige Assouik er de udsatte unge, han som socialrådgiver arbejder med. Han drømmer om at skabe den næste verdensmester i de sportsgrene, han selv elsker så højt. Vært: Emil Schiønning.
11/23/202316 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Landsholdsprofil stopper, mens legen er god

Den snart tidligere fodboldspiller Nicoline Sørensen har valgt at indstille sin karriere, selvom hun kun er 26 år gammel. I dagens Tyvstart fortæller hun, hvorfor fodbold ikke længere er en fornøjelse, selvom hun både var til VM i sommer og er på kontrakt hos Everton i en af verdens bedste ligaer. Vært: Emil Schiønning.
11/22/202317 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

OL-atleternes år i rampelyset

Mange sportsfolk kan gå helt for sig selv i tre år, men når OL nærmer sig, ændrer deres liv sig markant. Sådan er det for skeetskytten Jesper Hansen, der vev legene i Tokyo vandt sølv og nu er udtaget til Paris som den første dansker. Men hvordan er det at være atlet, når man pludselig ender i mediernes søgelys, fordi OL er lige om hjørnet? Det svarer medaljevinderen på i dagens episode. Vært: Emil Schiønning.
11/21/202315 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Heldigvis er EM først til sommer

Danmark er klar til EM, men mandagens punktum for kvalifikationen var ikke kønt. Nordirland slog et anonymt landshold med 2-0, og det seneste år har været enormt svingende. Heldigvis er der lang tid til EM, men virkeligheden er også, at Kasper Hjulmand allerede nu har travlt med at sætte sit landshold sammen til den kommende slutrunde. Fodboldekspert Kenneth Møller Pedersen fortæller, hvor landstrænerens første hovedpine ligger. Vært: Emil Schiønning.
11/20/202315 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

MUS-samtale for Holger og Boris

Holger Runes sæson er færdig, og med Boris Becker på sidelinjen sluttede han fornuftigt af ved sæsonfinalerne. Samarbejdet med den tyske træner er blevet forlænget, men spørgsmålet er, hvad der skal fokuseres på over vinterpausen, inden den nye sæson begynder efter nytår. Tennisreporter Kresten Mosbæk byder indenfor til MUS-samtale. Vært: Emil Schiønning.
11/19/202318 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Landsholdets skæbnedage

Selvom EM-kvalifikationen har budt på dårlige præstationer og store skuffelsen, har Hjulmands tropper stadig skæbnen i egne hænder. Nu spidser det til, og det virker overkommeligt at skrabe de nødvendige point sammen i weekendens to sidste kampe mod Slovenien og Nordirland. Men de seneste måneder har vist, at alt ikke er, som det plejer, og selvom fodboldkommentator Andreas Kraul ikke er panikslagen, forstår han, hvorfor danske fans kan være usikre. Vært: Emil Schiønning.
11/16/202316 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

På besøg hos Jonas Vingegaard

Den danske Tour-konge ser tilbage på en vild sæson og kigger frem mod næste år. Den vilde vuelta som hjælperytter for Sepp Kuss, næste års duel mod Primoz Roglic og familiens flytning til Schweiz. Vingegaard vender det hele og fortæller også om sin store drøm, der både omfatter VM og OL. Værter: Emil Schiønning og Sarah Fisker.
11/15/202316 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Dansk-tysk alliance mod OL

I weekenden stiller en danske for første gang nogensinde til en start ved en World Cup-afdeling i skeleton. 21-årige Rasmus Vestergård Johansen blæser på, at Danmark ikke har store traditioner i vintersport, og som senior blæser han nu mod OL i 2026. Danskeren har fået banket et solidt samarbejde op med Tyskland, der er blandt verdens førende nationer indenfor skeleton. Og undervejs har han sågar lært dem lidt. Vært: Emil Schiønning.
11/14/202317 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Fra Jobindex til gyldne golfmillioner

Danske Jonathan Gøth-Rasmussen er i disse dage få slag fra at slå sig ind på DP World Touren, hvor der spilles om mange millioner og store oplevelser verden over. Muligheden for drømmejobbet lå ellers ikke i kortene for den 25-årige golfspiller, der tidligere på året var jobsøgende. Hvorfor er Jonathans liv ved at ændre sig på fire uger? Hvordan vil det ændre sig? Og er danskeren bange for at tabe det hele på gulvet? Det svarer han på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
11/13/202313 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Rune i storform ved sæsonfinalen

En bittersød oplevelse for Holger Rune! Danskeren tabte søndag til Novak Djokovic i sin første gruppekamp ved sæsonfinalen. Men han gav serberen kamp til streg, hvilket lover godt for resten af turneringen. Hvad skete der i søndagens midnatsgyser? Hvorfor har Holger Rune stadig gode chancer i turneringen? Og hvor vigtig er sæsonfinalen for spillerne sammenlignet med grand slams? Det svarer tennisreporter Kasper Aleksander Thrane på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
11/12/202318 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Friis flyver fra reden

Årets landsholdsspiller skal snart til VM, og til sommer skal hun til udlandet. Emma Friis var dansk topscorer ved den seneste slutrunde, og det har kastet et skifte til en udenlandsk storklub af sig. Indtil sommer fortsætter hun sin tro tjeneste i barndomsklubben Ikast Håndbold, der storspiller i Champions League og søndag møder Team Esbjerg i puljens topkamp. Vært: Emil Schiønning.
11/9/202315 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Mark O. i kamp for karrieren

Nederlag har aldrig været en mulighed for Mark O. Madsen. Natten til søndag skal den olympiske medaljevinder igen i aktion i UFC, hvor han gør comeback efter halvandet år. Pausen har været præget af sygdom i familien og en flytning hjem til Danmark, men meget er også, som det altid har været. For Mark O. Madsen har fuld fokus på målet - denne gang at tæve amerikanske Jared Gordon. Vært: Emil Schiønning.
11/8/202317 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Manchesters middelmådige United

Er 'de røde djævle' over hovedet favoritter til at slå FCK? Manchester United vandt deres seneste mesterskab for 10 år siden, og starten på denne sæson har igen været under niveau. Dagens episode er et krisemøde i storklubben, for er problemet spillerne, træneren, ejerfamilien eller noget helt fjerde? Vært: Emil Schiønning.
11/7/202319 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Amerikanerne indtager Horsens

Endnu en dansk fodboldklub er havnet på udenlandske hænder, efter at 55 procent af AC Horsens' aktier er blevet solgt til amerikanske Carlisle Capital Corporation. Hvad kan de bruge en dansk fodboldklub fra 1. Division til? Og hvor meget fylder den seneste tids skrækhistorier om udenlandske ejeres opkøb af andre hold? Vært: Emil Schiønning.
11/6/202315 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Dupreeh er gået fra glemsel til kaos

Peter 'Dupreeh' Rasmussen har brugt det seneste årti på at være blandt verdenseliten i Counter-Strike, men i sommer fik han sparket fra det franske hold Vitality, selv om han kort tid forinden, som den eneste nogensinde, havde vundet sin femte Major-turnering. I månedsvis har han travet rundt, passet sin baby og livet væk fra Counter-Strike, men nu har han sagt ja til en kort aftale hos de gamle rivaler, Heroic. I horisonten venter den første Major på dansk grund, og 'kongen' af Counter-Strike har et klart mål om at være med - og om at modbevise dem, der kalder ham færdig. Vært: Emil Schiønning
11/5/202317 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Danmark vinder VM-guld

Der bliver fest i Boxen, når de danske håndboldkvinder i december vinder verdensmesterskabet. Det spår træner og ekspertkommentator Helle Thomsen efter udtagelsen af den danske VM-trup torsdag. Tre keepere, et vaskeægte stortalent og en trup i harmoni er vejen til den samlede sejr. Vært: Emil Schiønning.
11/2/202317 minutes
Episode Artwork

Brokkerøvenes kamp

Bolden er for tung, ketsjeren er for let, banen er for blød. Holger Rune og resten af tennistoppen ved præcis, hvordan de gerne vil have det. Herrerne raser i denne uge over boldene i Paris, kvinderne bander over banen i Mexico. Men er det bare dårlige undskyldninger? Det svarer tidligere topspiller Søren Hess-Olesen på. Vært: Emil Schiønning.
11/1/202319 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Verdens mest dominerende fodboldspiller

Hun har vundet VM og Champions League, blev kåret til Europas bedste og kan nu også kalde sig vinder af Ballon d'Or. Spanske Aitana Bonmatí har været fodboldverdenens mest dominerende spiller i det seneste år, men hendes aftryk udenfor banen fylder mindst lige så meget. Og så er hun stærk inspireret af en dansker, hvis trøje Bonmatí så gerne ville have, at verdens bedste ventede i 20 minutter på Gladsaxe Stadion. Vært: Emil Schiønning.
10/31/202315 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Koreansk kapow på Heden

FC Midtjylland sælger flere trøjer end nogensinde før. Mange bliver sendt til Sydkorea, andre bliver købt i fanshoppen af koreanske fans, der er rejst hele vejen til Danmark. Årsagen er stjerneangriberen Cho Gue-Sung, der siden sin ankomst i sommer har leveret fem Superligamål og åbnet døren til et hidtil uset marked for en dansk fodboldklub. Vært: Emil Schiønning.
10/30/202318 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Skal Messi eller Haaland vinde Ballon d'Or?

Hvem bør kåres som verdens bedste fodboldspiller? Mandag uddeles prisen Ballon d'Or, og spørgsmålet er, om Lionel Messi eller Erling Haaland skal løbe med hæderen. I dagens afsnit af Tyvstart er der debat mellem kommentator Andreas Kraul og fodboldekspert Tommy Bechmann, som ikke kan blive enige. Vært: Emil Schiønning.
10/29/202317 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Dansk måldronning i kongeklubben

Den danske landsholdsangriber Signe Bruun har spillet på flere af Europas største adresser. Nu har hun fundet storformen i Real Madrid, og i dagens episode inviterer hun indenfor i Real Madrid City, hvor det ene og alene handler om at vinde fodboldkampe. Vært: Emil Schiønning.
10/26/202317 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Vor tids vildeste Tour-rute

Hvis Jonas Vingegaard vil vinde Touren næste år, kræver det, at han triumferer i vanvittigt terræn. Den kommende Tour-rute blev onsdag præsenteret i Paris, og næste års løb byder på bjerge i første uge, vanvittige stigninger i Pyrenæerne og en afsluttende enkeltstart, der kan afgøre hele Touren. I dagens episode forklarer cykelekspert Brian Nygaard, hvorfor den kommende Tour-rute er den vildeste, han kan huske. Vært: Emil Schiønning.
10/25/202318 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Armbrydernes konge kalder på tronskifte

Landets stærkeste mænd og kvinder samles i weekenden til DM i armbrydning. Tonni Christensen, der er mange gange dansk mester, har viet sit liv til sporten og håber at få bank til mesterskaberne. Det vil nemlig give mere blod på tanden for nye atleter. I dagens afsnit kan du komme med en tur til armbrydningens vilde verden, hvor store muskler afgør kampe på få sekunder. Vært: Emil Schiønning.
10/24/202316 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Kan 'bad boy Becker' hjælpe Holger?

Boris Becker har flere skandaløse forsider end de fleste. Men han har også vundet et hav af grand slam-titler som både spiller og træner, og det kan Holger Rune komme til at nyde godt af i deres kommende samarbejde. Becker er hyret som træner året ud, men spørgsmålet er, om det er galt eller genialt at parre to bad boys? Vært: Emil Schiønning.
10/23/202317 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Ny sæbeopera i italiensk fodbold

Flere højtprofilerede spillere er midt i en grim sag om matchfixing ludomani. Mens det dufter af lange karantæner, fortsætter rygterne, og på sidelinjen står en omdiskuteret paparazzi, der mener at kende til endnu flere skyldige spillere. Nicklas Degn, der er sportsjournalist med en forkærlighed for italiensk fodbold, fortæller om sæbeoperaen. Vært: Emil Schiønning.
10/22/202317 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

USA's giganter mod Danmarks amatører

Nogle af sportsverdenens allerstørste stjerner kan OL-debutere, når Legene rammer Los Angeles i 2028. Flag football er en af fem nye sportsgrene på programmet, og NFL har åbnet døren for, at sportens største spillere kan få lov til at være med. Det ryster dog ikke det danske landshold, der har store traditioner og et hav medaljer i flag football. Vært: Emil Schiønning.
10/19/202317 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Dansk debut på verdens vildeste bjerg

Glemt alt om Alpe d'Huez og Tourmalet. I Tyrkiet byder bjerget Babadag på 18 kilometer med mere end 10 procent i snit, og i sidste uge var danske Alexander Salby med feltet over den modbydelige stigning. Den 25-årige kontinentalrytter fortæller, hvorfor Babadag er den værste stigning i løbet af hele cykelsæsonen. Af præcis samme grund har han aldrig lyst til at vende tilbage. Vært: Emil Schiønning.
10/18/202315 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

På kanten af en katastrofe

Verdens dårligste landshold fra San Marino var tæt på at få et resultat mod Danmark tirsdag aften. Hjulmands udvalgte er trods alt stadig på vej mod næste sommers EM i Tyskland, men det er tid til krisemøde. Hvor står Danmark efter endnu en landsholdstermin med lunkne resultater? Det svarer Kenneth Møller Pedersen på i dagens episode. Vært: Emil Schiønning.
10/17/202315 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Tab og tab med samme sind

San Marinos fodboldlandshold har aldrig vundet en officiel kamp. Inden tirsdagens kamp mod Danmark har de heller ikke scoret i den igangværende EM-kvalifikation. Hvordan holder man fast i troen på at kunne vinde? Og hvorfor gider man over hovedet gå på banen, når man er kanonføde? Det svarer sportspsykolog Erik Østenkjær på. Vært: Emil Schiønning.
10/16/202316 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

OL for andre end gamle boomere

Det handler om at følge med tiden. Også for OL, der ser mod breakdance, skateboarding og surfing, når verdens største sportsbegivenhed skal fange de unge. Lige nu ser IOC frem mod legene i Los Angeles i 2028, og her bliver der også kælet for amerikanerne med baseball, flag football og lacrosse. I dagens afsnit forklarer DR Sportens kommentator Henrik Liniger, hvorfor OL skal have nye sportsgrene på programmet, og om det over hovedet giver mening. Vært: Emil Schiønning.
10/15/202318 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Landsholdets evige kamp mod janteloven

Hjulmands tropper er røget helt ned på jorden igen efter EM-sommeren 2021 og den suveræne kvalifikation frem mod Qatar. Lørdag er der revanche til gode mod Kazakhstan, og spørgsmålet er, om det er meget sundt for landsholdet, at niveauet det seneste år har været dalende. DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul forklarer, hvordan janteloven og hverdagen har ramt landsholdet. Vært: Emil Schiønning.
10/12/202317 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Danmarks stædigste landsholdsspiller

732 dage. Så længe var den 25-årige danske håndboldspiller Helena Elver ude, da hun efter karrierens tredje korsbåndsskade i november sidste år gjorde comeback for Odense Håndbold. Nu er hun også tilbage for det danske landshold, der møder Kosovo i to EM-kvalifikationskampe. I dagens episode fortæller hun om skadeshelvedet og motivationen for at komme tilbage på håndboldbanen Vært: Emil Schiønning.
10/11/202317 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Verdens mest betændte rivalisering

Krig, terror og had. Det handler om meget mere end sport, når Indien og Pakistan spiller cricket, som de skal det ved VM i weekenden. I dagens afsnit fortæller antropolog Stig Toft Madsen om det anspændte forhold mellem Indien og Pakistan, hvor sport og storpolitik går hånd i hånd. Vært: Emil Schiønning.
10/10/202317 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Er Formel 1 blevet for forudsigelig?

For trejde gang i træk har Max Verstappen vundet verdensmesterskabet. Dermed skriver han sig ind i en lang række af kørere, der vinder flere mesterskaber i streg. Ødelægger det spændingen i sporten, at den ene æra overtager den anden? Det svarer Formel 1-ekspert Peter Nygaard på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
10/9/202314 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Fifa's store saudiske teater

Er Fifa allerede i gang med at bane vejen for, at Saudi Arabien kan blive VM værter i 2034? Noget kunne tyde på det. For med den nylige placering af VM-slutrunden i 2030 på tre forskellige kontinenter har Fifa så godt som sikret sig fuld rygdækning i forhold til at lægge en slutrunde i ørkenstaten fire år senere. Er alle de store drømme om et åbent og demokratisk Fifa nu lagt i graven igen, og hvor godtroende tror Gianni Infantino egentlig, fodboldfansene er? Vært: Emil Schiønning
10/8/202315 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Cykelsæsonens største øjeblikke

I weekenden lukker det sidste monument ned for en fantastisk cykelsæson. Der har været utallige danske højdepunkter, men hvilke står egentlig klarest? Brian Nygaard gæster Tyvstart og ser tilbage på en sæson, der fortjener sit helt eget kapitel i den danske cykelhistorie. Vært: Emil Schiønning
10/5/202316 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Guddommelige Bo's succes i Zürich

I et år har Bo Henriksen været cheftræner i den schweiziske klub FC Zürich, og nu begynder afkastet at vise sig. Klubben ligger nummer et i ligaen, og Bo Henriksen høster al den anerkendelse, som han ikke fik i sit tidligere job i FC Midtjylland. Hvad er hemmeligheden bag succesen i alpelandet, og får vi ham mon at se på danske sidelinjer i en nær fremtid? Vært: Emil Schiønning
10/4/202319 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Løbernes nye supervåben

Kvindernes verdensrekord på marathondistancen er blevet smadret. Selve tiden er én ting, men de sko, den blev sat i, har fået løbeverdenen til at spærre øjnene op. Den nyeste model fra Adidas ser ud til endnu engang at have revolutineret løbeskoen, men kan det gå for vidt? Kan sporten komme til at afhænge mere af udstyr end præstation? Vært: Emil Schiønning
10/3/202318 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Palles paradekørsel mod mægtige Bayern

I 1991 fik Palle 'Plankeværk' Petersen og holdkammeraterne fra B1903 en oplevelse for livet, da de på Gentofte Stadion pakkede en flok verdensmestre fra Bayern München sammen med hele 6-2. Knap et halvt år senere fusionerede B1903 og KB, og FC København var skabt. I aften, omkring 32 år senere, møder den danske mesterklub så Bayern München i Champions League, men er der en ny sensation under opsejling? Vært: Emil Schiønning.
10/2/202315 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Unge Holgers gamle ryg

Holger Rune er færdig ved ATP-turneringen i Kina, men resultatet er ikke danskerens største problem for tiden. Ryggen bøvler stadig, og særligt når han server, er Holger Rune i store fysiske problemer. I dagens afsnit fortæller DR Sportens tennisreporter Kresten Mosbæk, hvorfor Holger Rune har brug for at få styr på både serv, ryg og selvtillid. Vært: Emil Schiønning.
10/1/202317 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Højgaard vil tæve amerikanerne

At deltage i Ryder Cup er alle friske og frejdige golfspilleres drøm, og fredag kan Nicolai Højgaard for første gang i karrieren indskrive sig i den prestigefyldte turnerings historie. Den 22-årige golfspiller skal i Rom dyste for Europa i kampen mod USA over weekenden, og danskeren er udset en nøglerolle af Europas kaptajn, Luke Donald. Vært: Emil Schiønning.
9/28/202316 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Olympisk ikon er et spring fra udødelighed

En af OL-historiens største atleter er tilbage med et spring, som ingen kvinde nogensinde har udført til perfektion. Simone Biles gik fra triumf til fiasko i Tokyo, hvor hun led af mentale problemer og skruesyge. Hun vandt ikke en eneste guldmedalje, men meget tyder på, at hun kan få revance i Paris næste sommer. I første omgang gælder det et comeback ved weekendens VM. Vært: Emil Schiønning.
9/27/202317 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Danmarks mest ligegyldige fodboldklub?

Krisen kradser i OB. Fynboerne har fundet en elendig start på sæsonen, fans og sponsorer kritiserer ledelsen, og træner Andreas Alm er fyringstruet. Hvad sker der dog på Fyn? Måske er spørgsmålet snarere, om det i virkeligheden ikke bare går, det som det plejer i OB. Det svarer Mads Thyrsted, der er redaktør på P4 Fyn og fodboldkommentator, på i dagens afsnit. Vært: Emil Schiønning.
9/26/202317 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Cykelsportens fremtid hedder Albert

17-årige Albert Phillipsen er verdensmester i linjeløb og mountainbike, og vandt i sidste uge EM-guld i enkeltstart for juniorer. Det danske supertalent tegner fremtiden for cykelsporten, men kan han blive ved med at spille på flere jernheste? Det svarer han på i dagens episode. Vært: Emil Schiønning.
9/25/202314 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Falder sporten på knæ for Kinas milliarder?

Ingen ved umiddelbart, hvordan tennisspilleren Peng Shuai har det. Alligevel har WTA droppet deres boycot af Kina, så nu ruller bolden igen. Peng Shuai forsvandt efter beskyldninger om seksuelt misbrug mod det kinesiske styre, er siden kun set under tvivlsomme forhold, og i halvandet år har Kina hos WTA. DR Sportens tennisreporter Kresten Mosbæk forklarer i dagens afsnit, hvorfor den kvindelige tennissport er tilbage i Kina. Vært: Emil Schiønning.
9/24/202315 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Kys, kaos og kampklar

20 landsholdsspillere nægtede at stille op for Spanien inden deres Nations League-kamp mod Sverige fredag. Krisen har været enorm i det nationale fodboldforbund efter eks-præsident Rubiales kys på munden af Jennifer Hermoso. De strejkende spillere er tilbage på landsholdet, der ovenikøbet har underskrevet en ny aftale. Men er der nogen fremtid for det spanske landshold? Det svarer DR Sportens Henrik Liniger på. Vært: Emil Schiønning.
9/21/202316 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

51-årig legende nægter pension

36 sæsoner som professionel og stadig ikke tid til pension. Den tjekkiske ishockey-legende Jaromir Jagr spillede 24 år i NHL og har vundet alt, hvad der er værd at vinde. Nu er han spillende træner og holdejer for sin barndomsklub i hjemlandets bedste række, men det er stadig ikke tid til at lægge skøjterne på hylden. Vært: Emil Schiønning.
9/20/202317 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Tyrkiske tribuner på kogepunktet

Galatasaray og Fenerbahce åbner dørene for FCK og FCN, men der er ingen varm velkomst, når der skal spilles Champions og Conference League. For tyrkernes forhold til fodbold er helt ekstremt, og stemningen er ofte tæt på kogepunktet. I dagens Tyvstart fortæller fodboldspiller Jens Jønsson, hvordan han oplevede fire år i Tyrkiet. Vært: Emil Schiønning.
9/19/202317 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Champions Leagues største favoritter

Manchester City, Real Madrid eller måske FC København? Tirsdag aften sparkes endnu en Champions League-sæson i gang, men spørgsmålet er, hvem der er favoritter til at løfte trofæet med de store ører. Dagens episode er en powerranking fra DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul. Vært: Emil Schiønning.
9/18/202317 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Vingegaards gave splitter cykelverdenen

Bør den bedste altid vinde? Det er spørgsmålet efter årets Vuelta, hvor både Jonas Vingegaard og danskerens medkaptajn, Primoz Roglic, har overladt rampelyset og den samlede sejr til Sepp Kuss. I dagens afsnit fortæller DR Sportens cykelkommentator Tobias Hansen, hvorfor han synes, det er en skam for cykelsporten. Vært: Emil Schiønning.
9/17/202317 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Tysk fodbold i forfald

Et år før EM er det tyske landshold i krise. Die Mannschaft har ikke vundet en kamp siden vinterens VM i Qatar, og efter et smerteligt nederlag på 1-4 til Japan har landstræner Hansi Flick fået en fyreseddel. Timingen er forfærdelig inden næste sommers slutrunde på hjemmebane, og i dagens afsnit forklarer DR Sportens fodboldkommentator Arnela Muminovic, hvorfor tyskerne selv er udenom problemerne. Vært: Emil Schiønning.
9/14/202319 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Får Vingegaard lov til at vinde Vueltaen?

Ingen ved, hvad der sker i Jumbo-Vismas holdbus. Efter 17. etape står det endeligt fast, at de sidder tungt på podiet, men det er svært at blive klog på, hvem der skal vinde løbet. Jonas Vingegaard og Primoz Roglic var hurtigere end den førende hjælperytter Sepp Kuss på onsdagens etape, men amerikaneren kører stadig i rødt. Får han lov til at beholde førertrøjen? Vært: Emil Schiønning.
9/13/202315 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Landin vil gøre Aalborg til Europas konger

Aalborg Håndbold og GOG er med, når herrernes Champions League begynder onsdag aften. Særligt nordjyder har været tæt på den ultimative triumf i de senere år, og der bliver fortsat drømt stort i Nordjylland. Landsholdsprofiler som Niklas Landin, Mikkel Hansen og Simon Hald er kommet hjem, så spørgsmålet er, om deres klasse og rutine kan skubbe Aalborg det sidste stykke? Vært: Emil Schiønning.
9/12/202316 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Hjælperytterens kup på Vingegaard

Selvom Jonas Vingegaard er en af to kaptajner, fører amerikanske Sepp Kuss Vueltaen. Men hvordan skal et storhold som Jumbo-Visma forholde sig til det, når de er rejst til Spanien med to kaptajner, der lige nu ligger efter deres hjælperytter? Det svarer tidligere professionelle cykelrytter Peter Meinert på. I sin aktive karriere var han hjælperytter for Lance Armstrong på US Postal. Vært: Emil Schiønning
9/11/202316 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Danmarks skrøbelige maskine på vej til EM

Det danske herrelandshold stryger til tops ved siden af Slovenien i gruppe H efter en sen 1-0-sejr i Finland i EM-kvalifikationen. Men hvorfor spiller holdet ikke bedre, eller er det i virkeligheden godt nok? Det spørger vi DR Sportens fodboldekspert Kenneth Møller Pedersen om i dagens episode, hvor han også forholder sig til de danske EM-chancer. Vært: Emil Schiønning.
9/10/202315 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Topkamp mod Finland kan blive lakrids

Søndag venter EM-kvalifikationens vigtigste stykreprøve, når Danmark møder Finland på udebane. Men er der nogen grund til at frygte finnerne? Og lærte landstræner Kasper Hjulmand noget af torsdagens 4-0 sejr over San Marino, som kan bruges i opgøret i Helsinki? Det giver DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul og fodboldekspert Kenneth Møller Pedersen dig svaret på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
9/7/202315 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Farvel til Hjulmands gamle garde?

Kasper Schmeichel, Thomas Delaney og Martin Braithwaite er stadig med på landsholdet, selvom de ikke nyder meget succes i deres klubber. Men spiller de, når Danmark torsdag aften møder San Marino i Parken? Det svarer DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul på i dagens episode, hvor han også forholder sig til fremtiden for det danske landshold. Vært: Emil Schiønning.
9/6/202317 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Haka-dansen hylder fred, men skaber frygt

Tungen ud af munden, høje råb og slag på lår og bryst. New Zealands rugbylandshold er kendte for deres frygtindgynde haka, som de i de næste uger skal fremføre inden kampene ved årets VM. Dagens Tyvstart tager en tur til Stillehavet for at blive klogere på 'All Blacks' og deres mytiske dans. Vært: Emil Schiønning.
9/5/202317 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Vingegaard ser rødt i Spanien

Jonas Vingegaard er samlet syver efter Vueltaens første ni etaper. Danskeren ligger efter sin medkaptajn, den forsvarende vinder og amerikanske Sepp Kuss, der plejer at agere superhjælper for Vingegaard. Derfor er spørgsmålet, hvad storholdet Jumbo-Visma har tænkt sig at gøre i anden halvdel af løbet, når der er flere heste at spille på. Allerede tirsdag byder sæsonens sidste grand tour på en enkeltstart, der kan blive definerende for det samlede klassement. Vært: Emil Schiønning.
9/4/202317 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Fortidens tennisheltinde skaber håb for fremtiden

Caroline Wozniackis amerikanske eventyr ved US Open sluttede med et nederlag til det 19-årige stortalent Coco Gauff. DR Sportens tennisreporter Kresten Mosbæk var ærgerlig efter opgøret, for danskeren var ikke langt fra at spille sig i kvartfinalen. I dagens afsnit svarer Kresten på, om Wozniackis grand slam-comeback er godkendt, og hvad vi kan forvente fra hende i fremtiden. Vært: Emil Schiønning.
9/3/202318 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

FCK's drømmelodtrækning og farvel til Tauson

Det bliver ikke nemt for de danske mestre, der skal møde Bayern München, Manchester United og Galatasaray i Champions Leagues gruppespil. Men DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul tror på FCK og deres sportslige muligheder. Hvad angår alt udenfor grønsværen kunne det i øvrigt ikke være bedre. Dagens episode tager også til New York, hvor Caroline Wozniacki er eneste tilbageværende dansker ved US Open efter Clara Tausons exit torsdag aften. Vært: Emil Schiønning
8/31/202316 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Hvad sker der, Wozniacki?

Miss Sunshine slog torsdag morgen verdens nummer 11, Petra Kvitova, i to sæt og er klar til tredje runde ved US Open. Danskeren viste hele tennisverdenen og publikum på Arthur Ashe Stadium, at hun er tilbage efter sit comeback og kan spille op med de allerbedste. Senere torsdag skal Clara Tauson vise, at hun kan gøre det samme. Vært: Emil Schiønning.
8/30/202318 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Tauson nægter at tabe

Natten til onsdag vandt Clara Tauson og spillede sig videre til anden runde ved US Open efter sejr i tre sæt over verdens nummer 27, russiske Anastasija Potapova. Det var ikke kønt hele vejen igennem, og undervejs måtte Tauson få behandling for en mindre skade, men mental styrke sendte hende videre. DR Sportens tennisreporter Kresten Mosbæk bringer seneste nyt fra New York og zoomer ind på Caroline Wozniackis kamp i anden runde mod den dobbelte Wimbledon-vinder Petra Kvitova, der spilles torsdag morgen. Vært: Emil Schiønning.
8/29/202318 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Holger Runes lavpunkt og Wozniackis solstrålehistorie

To danskere var i aktion på førstedagen ved US Open. Mens Holger skuffede fælt og røg ud i første runde, vendte Caroline Wozniacki tilbage til den helt store tennisscene med bravur og videre avancement. Dagens episode tager et smut til New York med dugfriske resultater fra sæsonens sidste grand slam og ser frem mod Clara Tausons første kamp tirsdag aften. Vært: Emil Schiønning.
8/28/202318 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Ultrapopulær Wozniacki stjæler rampelyset ved US Open

Det er endelig blevet tid til US Open, og hele tre danskere er med i grand slam-turneringen! Hvordan kommer det til at gå for Caroline Wozniacki, Holger Rune og Clara Tauson? Og hvad er det seneste nye om danskerne? Det svarer tennisreporter Kresten Mosbæk på i Tyvstarts store optakt via en forbindelse fra New York. Vært: Emil Schiønning.
8/27/202315 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Vingegaard vinder Vueltaen

Lørdag begynder grand tour-løbet Vuelta a España. Jonas Vingegaard er på startlisten, men hvordan er danskerens vinderchancer? Hvem er Vingegaards største konkurrenter? Og hvordan passer ruten til ham? Det svarer cykelkommentator Tobias Hansen på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
8/24/202315 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Toptræner vil tage håndbolden fire skridt frem

Det er tid til at diskutere elefanten i rummet! For trænger håndbold til en radikal ændring af reglerne? Det ligger i spillets DNA, at man kun må tage tre skridt. Men for flere af de bedste spillere er det efterhånden blevet normen at bruge fire skridt i visse situationer.Træner Nicolej Krickau, der har gjort kometkarriere og står i spidsen for SG Flensburg-Handewitt, mener, at reglerne bør laves om. I dagens afsnit af Tyvstart forklarer han hvorfor.Vært: Emil Schiønning.
8/23/202316 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Heftigt drama i atletikverdens kendisfamilie

Gjert Ingebrigtsen har opfostret tre brødre til at være i atletikkens verdenselite, men der er opstået intriger i familien med sin egen reality-serie. For brødrene har vendt Gjert ryggen. Dramaet bliver ikke mindre af, at Gjert nu træner den største rival til sin søn og den forsvarende olympiske mester, Jakob Ingebrigtsen. Onsdag aften løber de to konkurrenter mod hinanden ved VM-finalen på 1500-meterdistancen, mens faren lurer i kulissen. Vært: Emil Schiønning.
8/22/202316 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Danmark har aldrig været hurtigere

I aften skal den danske hækkeløber Mette Graversgaard i Budapest slås for at sikre sig avancement ved VM i atletik. Hun er indehaver af den nordiske rekord, 20 danmarksmesterskaber og en fart, som kan tilskrives den satsning, som Dansk Atletik har lavet over de seneste år. En solid dansk sprintergeneration er begyndt at tage form, men hvordan er det gået til? Vært: Emil Schiønning
8/21/202314 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Spansk VM-guld mod alle odds

VM i fodbold er forbi, og Spanien er verdensmester. I søndagens finale fik Spanien hævn for sidste års EM-kvartfinale, hvor de blev sparket ud af turneringen i overtiden af netop England. England blev siden europamestre, mens det spanske landshold siden september har befundet sig i en krig mellem spillere, landstræner og forbund. Men hvordan kan det gå til, at et hold med så stor intern splid, nu kan kalde sig verdensmester? Og blev det i virkeligheden det bedste VM nogensinde? Det spørger Tyvstart om i dag. Vært: Michael Sten Jensen.
8/20/202315 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Slotts superstjerner og danske drømmere

VM i atletik skydes i gang lørdag, og Danmark sender et stort hold til Budapest. Hvad den danske delegation mangler af store stjerner, kommer udlandet til gengæld med i hobetal. Olympisk sølvvinder og DR Sportens atletikekspert Sara Slott Petersen kommer i dagens afsnit med seks navne, hun glæder sig allermest til at se i Budapest. Vært: Michael Sten Jensen.
8/17/202315 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Den største dag i Steinleins liv

Danmarks rigeste mand har købt aktiemajoriteten i FC Midtjylland, og dermed får klubben fra Heden hidtil usete økonomiske muskler. Spørgsmålet er bare, om selve fodboldholdet kommer til at kunne mærke, at lommerne er dybere end nogensinde. Fodboldkommentator og journalist på DR Midtvest Jens Ole Sørensen er gæst i dagens episode. Vært: Michael Sten Jensen.
8/16/202316 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Da dansk fodbold var verdens bedste

For mere end 50 år siden vandt de danske fodboldkvinder det uofficielle verdensmesterskab, og snart udkommer en ny, storslået dokumentar om triumfen i 1971. Men hvorfor er det stadig relevant at tale om en turnering, der ikke engang er anerkendt som et reelt verdensmesterskab? Vært: Michael Sten Jensen.
8/15/202317 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Bakketrøjens konge vender tilbage

Når landets bedste cykelryttere i dag ruller ud på årets PostNord Danmark Rundt, kører profilen Rasmus Bøgh Wallin for Restaurant Suri Carl Ras-holdet. Han har vundet bakketrøjen de seneste to år, og fra næste sæson tager han skridtet tilbage til professionel cykling, når han skal køre for Tour de France-aktuelle Uno-X. Han gæster dagens episode og fortæller, hvordan det bliver at komme tilbage til toppen. Vært: Michael Sten Jensen.
8/14/202315 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Fra fængselsfange og flygtning til dansk OL-drøm

Omar Hassan Omar flygtede i 2014 fra Etiopien til Danmark, hvor han blev indlogeret i Sandholmlejren. Siden da har han lært sproget, fået fast arbejde og tilkæmpet sig en position som en af de bedste løbere i landet på maratondistancen. I maj løb han den bedste danske tid til Copenhagen Maraton, men til VM i atletik stiller han op for FN's flygtningelandshold. Selv drømmer han om at han en dag kan kalde sig dansker og komme til OL. Men hvordan bliver man så god en løber, når man har haft så dårlige forudsætninger? Vært: Michael Sten Jensen.
8/13/202314 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Wozniacki er mere end et Vogue-scam

Caroline Wozniacki gjorde i denne uge comeback på tennisbanen i WTA 1000-turneringen i Montreal, hvor det blev til to kampe. Kimberly Birrell var ikke noget problem for Wozniacki, men det var Wimbledon-vinderen Markéta Vondrousová, der gjorde det klart, at hvis danskeren skal tilbage til toppen af tennis, så er der lang vej at gå.I dagens Tyvstart undersøger vi, om Caroline Wozniackis drøm om at vinde endnu en grand slam er uopnåelig, eller om det bare kræver flid og tid, før hun står der igen.Og så skal vi også forbi en anden dansk tennisspiller ved navn Holger Rune, der slider med at præstere efter sommerens Wimbledon.Vært: Michael Sten Jensen.
8/10/202315 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Færøske fodboldrebeller indtager Europa

Selvom de færreste har hørt om KÍ Klaksvík, er den lille klub godt på vej mod Champions League. For første gang nogensinde har et færøsk hold kvalificeret sig til et europæisk gruppespil, og nu er spørgsmålet bare, hvilken turnering de skal spille. I dagens episode svarer Klaksvík-profilen Árni Frederiksberg på, hvordan det kan lade sig gøre for så lille en klub. Vært: Michael Sten Jensen.
8/9/202313 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Højlunds første dage i Manchester

Dagens episode besøger Rasmus Højlund i Manchester. Den danske angriber er næsten klar til sin debut for en af verdens største klubber efter sit skifte til United. Han fortæller fodboldkommentator Andreas Kraul om sit skifte og giver seneste opdatering på den lille skade, der lige nu plager. Vært: Michael Sten Jensen.
8/8/202314 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Søndergaards sidste nadver

Det er ovre for Danmark ved VM i fodbold. Men nederlaget på 0-2 mod Australien i ottendedelsfinalen betyder også, at Lars Søndergaard har haft sin sidste tjans som dansk landstræner. Dagens episode sætter punktum for danskernes VM, mens kommentatorduoen Arnela Muminovic og Henrik Liniger også ser tilbage på tiden med Lars Søndergaard som landstræner. Vært: Michael Sten Jensen.
8/7/202316 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

VM-værterne vil knuse danskernes barndomsdrøm

Danmark møder Australien i den største kamp i dansk kvindefodbold i tredive år, hvor der forventes 80.000 australiere på lægterne. Kan danskerne levere en VM-overraskelse i ottendedelsfinalen, eller er ambitionerne og sulten væk efter målsætningen om videre avancement fra gruppen blev indfriet Det svarer fodboldkommentator Henrik Liniger på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Michael Sten Jensen.
8/6/202315 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Fire favoritter til regnbuetrøjen

Når VM-rytterne søndag sendes ud på arbejderklassens asfalt fra Edinburgh til Glasgow, så venter der en regnbue for enden af vanviddet. Danmark stiller med otte verdensklasseryttere, men det samme kan man sige om Belgien og Holland. Det bliver et ræs, det bliver vådt, det bliver cykelløb i sin reneste form. I dagens afsnit kommer DR Sportens cykelekspert Brian Nygaard med sine fire favoritter til at tage titlen som verdensmester. Vært: Michael Sten Jensen.
8/3/202316 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Den sidste bastion mod moderne fodbold

Danske fanformænd er trætte af at se udenlandske ejere mase sig ind i danske fodboldklubber. For det drejer sig kun om kapital og ikke de dyder, som klubberne er rundet af. I Tyskland har man en konstruktion, som sørger for, at fansene kan sige nej, når det kommer til ejerskaber. Men er danske fodboldklubber bedst tjent med at lade fansene have det sidste ord, eller vil den tyske 50+1-regel gøre det sværere at være konkurrencedygtig i Europa? Vært: Michael Sten Jensen.
8/2/202314 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Hallelujah, Harder og co.

Danmark er videre ved VM i fodbold efter tirsdagens sejr på 2-0 over Haiti. Nu venter værtsnationen Australien og 82.000 tilskuere i Sydney i det, der bliver karrierens største kamp for de danske VM-debutanter. Er der grund til at være tilfredse, for målsætningen er jo nået, eller skal Danmark stile efter mere? Det varer fodboldkommentator Arnela Muminovic på. Vært: Michael Sten Jensen
8/1/202313 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Er Højlund Uniteds nye målmonster?

Rasmus Højlund er millimeter fra at blive kronet som Danmarks dyreste fodboldspiller og ny angriber i Manchester United, selvom det kun er halvandet år siden, han forlod FC København for peanuts. Højlund har altid haft Manchester United som sin drømmeklub, og nu, i en alder af 20 år, får han ønsket opfyldt. Men er det for tidligt at tage så stort et karrierespring, eller kan han leve op til det massive pres det følger med så stort et skifte? Vært: Michael Sten Jensen.
7/31/202316 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Dansk VM-skæbne i egne hænder

Danmark har ét ben i ottendedelsfinalerne ved VM i Australien og New Zealand, men nu venter der en nervekamp mod Haiti, som på papiret er niveauer under Danmark. Opgøret mod England gav danskerne selvtillid, men den kan hurtigt forsvinde, hvis Haiti lykkes med at slå det danske spil i stykker. Kan Danmark leve op til rollen som favorit, eller bliver det et farvel til VM? Vært: Michael Sten Jensen.
7/30/202315 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Mbappés saudiske sabbatår

Seks milliarder kroner i årsløn var ikke nok for Kylian Mbappé, der angiveligt har takket nej til et sportsligt sabbatår i Saudi-Arabien. Noget, som et hav af kolleger fra Europas bedste fodboldrækker har haft svært ved. Derfor lader det til, at Mellemøsten misser Mbappé, men betyder det, at Saudi-Arabien fjerner foden fra speederen, der styrer landets sportslige visioner? Vært: Emil Schiønning.
7/27/202316 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Dansk VM-ekspedition til Løvens Hule

Det engelske fodboldlandshold bragte for et år siden et land i ekstase, da de på Wembley vandt EM foran 90.000 tilskuere. Dengang virkede det utænkeligt, at Danmark, som røg ud i gruppespillet, ville have en chance i en direkte duel, og nu mødes de to til VM. Men er Danmark på et år kommet længere væk fra fodboldens øverste led i fødekæden, eller ligger der en sensation og lurer på savannen i Sydney? Vært: Emil Schiønning.
7/26/202315 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Fjumreår eller Formel 1?

Frederik Vesti er Danmarks næste motorkonge, men er det over hovedet muligt for ham at få en trone? Den 22-årige vejlenser fører feltet i Formel 2, og vinder han rækken, kan han ikke fortsætte. Det næste step hedder Formel 1, men der er ikke et ledigt sæde før 2025. Finder talentet altid en vej, eller bliver Vestis rute mod Formel 1 en omvej? Vært: Emil Schiønning.
7/25/202316 minutes
Episode Artwork

Én sejr fra cykelsportens udødelighed

Touren, Vueltaen og Giroen. Ingen cykelrytter har nogensinde vundet alle tre grand tours i samme sæson, men i løbet af den næste uge bliver der måske skrevet historie. Hollandske Annemiek van Vleuten har allerede sejret i Spanien og Italien, og derfor kan den 40-årige superstjerne i denne uge sætte et perfekt punktum for sin karriere med sejr i Tour de France Femmes. Vært: Emil Schiønning.
7/24/202316 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Tourens danske konge vil erobre Vueltaen

Jonas Vingegaard har meldt sin ankomst i Vueltaen, der køres om en måned. Touren er ikke nok for den danske stjerne, men spørgsmålet er, om det er muligt at ramme topformen igen i et stort etapeløb lige om lidt. Det svarer Tobias Hansen på i dagens afsnit. Vært: Emil Schiønning.
7/23/202314 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Sidste sekunds VM-sejr og gul eskorte til Paris

Jonas Vingegaard har vundet Tour de France igen. Søndag ruller han ind i den franske hovedstad, og selvom han blev slået på lørdagens målstreg af Tadej Pogacar, har ingen været i nærheden af danskeren. Dagens episode rejser også til Australien, hvor de danske fodboldkvinder med hiv og sving vandt den afgørende første gruppekamp mod Kina med 1-0. Vært: Emil Schiønning.
7/23/202318 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Hjerteskærende målfoto og dansk ilddåb ved VM

Kasper var millimeter fra sin anden etapesejr på stribe i årets Tour de France. Han tabte den afsluttende spurt, og i dagens Tyvstart fortæller cykelkommentator Tobias Hansen hvor tæt, den danske tempospecialist egentlig var på sejren. De danske fodboldkvinder indleder VM-slutrunden med en altafgørende kamp mod Kina. Vært: Emil Schiønning.
7/22/202319 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Asgreens svendestykke og Krauls krystalkugle

Kasper Asgreen, Watt-monstret fra Kolding, kuppede Tourens 18. etape, da han snød feltets sprintere på de sidste 500 meter. Tobias Hansen hylder danskeren, mens Andreas Kraul kigger i tarotkortene og kommer med sine 12 forudsigelser for Superliga-sæsonen, der begynder i aften.
7/21/202320 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Totalcyklingens triumf i Touren

Det stinker af gult hele vejen til Paris for Jonas Vingegaard og resten af Jumbo-Visma. Storholdet har ikke sat en cykelsko forkert ved årets Tour, og i dagens episode fortæller cykelkommentator Tobias Hansen, hvordan det er lykkes dem at knække Tadej Pogacar. Vært: Emil Schiønning.
7/20/202315 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Gul magtdemonstration uden forhistorie

Det dufter af dansk Tour-sejr. Jonas Vingegaard satte Tadej Pogacar og resten af feltet fuldstændig til vægs på tirsdagens enkeltstart og fører nu med mere end halvandet minut i det samlede klassement. Men kan det stadig nå at galt? Det svarer DR Sportens cykelkommentator Tobias Hansen på inden dagens kongeetape. Vært: Emil Schiønning.
7/19/202316 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Enkeltstartsprofessor giver manualen til Vingegaard

Touren kan blive afgjort på tirsdagens enkeltstart, hvor Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar skal ud i en kamp mod uret. Hvordan forbereder rytterne sig, hvad er vigtigt at vide om disciplinen, og hvordan vinder Vingegaard? Det svarer tidligere dansk mester og enkeltstartsnørd Martin Toft Madsen på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
7/18/202316 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Kampen om Tour-tronen og kroningen af Alcaraz

Tourens sidste uge bliver en kamp om de små sekunder. For sjældent har en duel mellem to rivaler været så tæt, og spørgsmålet er, hvor Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar står forud for de afgørende etaper. Det diskuterer cykelkommentator Tobias Hansen og cykelekspert Brian Nygaard. Ved Wimbledon var tennisreporter Kresten Mosbæk måske vidne til et endegyldigt tronskifte i toppen af tennisverden, da Carlos Alcaraz slog Novak Djokovic. Hvilken betydning har kampen for tennis i fremtiden? Det svarer Kresten Mosbæk på. Vært: Emil Schiønning.
7/17/202316 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Vingegaard tyndslider vores nerver og generationskamp ved Wimbledon

Efter en nervepirrende Tour-etape trykprøves det gule barometer. Mener cykelkommentator Tobias Hansen, at Vingegaards vinderchancer er forbedret efter bjergslaget på 14. etape? Tennisreporter Kresten Mosbæk deltager også for at give den store optakt til Wimbledon-finalen mellem Novak Djokovic og Carlos Alcaraz. Spørgsmålet er, om kampen bliver et endegyldigt generationsskifte i toppen af tennisverden? Vært: Emil Schiønning.
7/16/202317 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

De livsfarlige nedkørsler og Afrikas Wimbledon-stjerne

Dagens Tour-etape slutter med en nedkørsel, hvilket kan være livsfarligt. Cykelkommentator Tobias Hansen forklarer, hvorfor målstregen ikke ligger på bjergtoppen, hvilken betydning nedkørsler har for sporten, og om sikkerhedsforanstaltningerne kan forbedres. Tennisreporter Kresten Mosbæk tager os til slut med til London, hvor han gør os klogere på historien om tennisstjernen Ons Jabeur, der har hele Mellemøsten og Afrikas støtte, når hun lørdag spiller Wimbledon-finale. Vært: Emil Schiønning.
7/15/202317 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Pogacar sætter Vingegaard i popularitetskonkurrencen

Selvom Jonas Vingegaard for mange er en dansk folkehelt, så er det rivalen Tadej Pogacar, der fører popularitetskonkurrencen ude i verden. Kommentator Tobias Hansen fortæller, hvad fans og journalister synes om de to topfavoritter til at vinde Tour de France. Til slut tager kommentator Mathias René Hauge Jacobsen os med bagom tennisspiller Elina Svitolinas comeback ved Wimbledon. Et comeback, der involverer et nyfødt barn og Harry Styles. Vært: Emil Schiønning.
7/14/202316 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Holger Rune mødte overmagten i kronprinsen Carlos

Holger Rune må sige 'adios' til Wimbledon efter kvartfinalen mod den spanske verdensetter, Carlos Alcaraz. Tennisreporter Kresten Mosbæk sætter ord på danskerens indsats og svarer på, om det har været en godkendt turnering for Holger Rune.Fra sin kommentatorplads i Frankrig fortæller Tobias Hansen, hvorfor 12. Etape i Tour de France kan gå hen og blive en kamp mellem klassementsrytterne. Men er han nu også sikker på det? Cykelkommentatoren lægger i kakkelovnen til endnu en spændende Tour-dag. Vært: Emil Schiønning.
7/13/202317 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Den store optakt: Tronarvingernes første grand slam-slag

Både Holger Rune og Carlos Alcaraz bejler til tennistronen, og onsdag skal de to prinser for første gang i direkte duel på den største scene. Tennisreporter Kresten Mosbæk er med fra London til at lave den store kampoptakt. Til slut fortæller cykelkommentator Tobias Hansen om 11. etape i Tour de France. Det tegner til at blive en massespurt, så betyder det, at Mads Pedersen kan vinde? Få svaret i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
7/12/202317 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Vingegaards vanvidskost og Holger Runes drømmekvartfinale

Tour de France bliver ikke kun udkæmpet i bjergene, men også i køkkenet. Cykelkok Hannah Grandt fortæller, hvad Jonas Vingegaard spiser for at blive den bedste version af sig selv. Holger Rune har spillet sig i en historisk kvartfinale ved Wimbledon. Tennisreporter Kresten Mosbæk og tennisekspert Michael Mortensen taler kampen ned og leverer en analyse af den kommende kvartfinale. Vært: Emil Schøinning
7/11/202318 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Uvejr på det gule barometer, og nu er Rune underdog

En vakkelvorn Vingegaard slog sig på vulkan-stigningen søndag. Men hvor ondt gør tidstabet til rivalen Pogacar? Cykelkommentator Tobias Hansen vurderer Vingegaards vinderchancer.Mandag går Holger Rune for første gang under Wimbledon på banen som underdog, når danskeren møder bulgarske Grigor Dimitrov. Tennisreporter Kresten Mosbæk leverer optakten kampen.Vært: Emil Schiønning.
7/10/202318 minutes, 1 second
Episode Artwork

Vanvittige Rune og Mads P. skaber dansk eufori

Watt-monsteret Mads Pedersen smadrede konkurrenterne i årets første danske Tour-sejr, mens Holger Rune skrev dansk tennishistorie i et drama, der var Shakespeare værdigt. Cykelekspert Alex Rasmussen giver den gas i snakken om Mads Pedersens bedrift og søndagens Tour-etape, hvor Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar skal i endnu en direkte duel. På en forbindelse fra London holder tennisreporter Kresten Mosbæk hovedet koldt, da han fortæller om brandvarme Holger Runes sejr og avancement til fjerde runde. Vært: Emil Schiønning.
7/9/202318 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Nu bliver det svært, Rune!

Det kan blive en tæt tvekamp i Holger Runes tredje runde ved Wimbledon. Udfordreren hedder Alejandro Davidovich Fokina, og danskeren skal forsøge at få revanche, efter han tabte til spanieren tidligere i år. Tennisreporter Kresten Mosbæk leverer den store optakt til braget på græsbanen. Efter en massespurt i Tour de France er det måske blevet tid til, at udbruddet holder hjem lørdag, og det kan meget vel blive med dansk deltagelse i finalen. Cykelkommentator Tobias Hansen forklarer hvorfor. Vært: Emil Schiønning.
7/8/202315 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Genfødt Pogacar gør Touren til en gyser

Jonas Vingegaard er i gult, men det er med en bitter bismag. For danskeren fik baghjul af rivalen Pogacar på den sidste etape i Pyrenæerne. Cykelkommentator Tobias Hansen tager temperaturen på Tourens topstrid. Tennisreporter Kresten Mosbæk har snakket med Holger Rune, Aneke Rune og danskerens modstander, Roberto Carballes Baena, i fredagens Wimbledon-kamp. Hvad er de tre personers analyse af opgøret, hvor Rune jagter revanche? Det kan du høre i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
7/7/202316 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Dansk succes når ødelæggende højder

I går var en vidunderlig sportsdag for danskerne. Jonas Vingegaard kørte fra rivalerne, og Holger Rune vandt karrierens første kamp i Wimbledon. Men kan Vingegaard gentage succesen torsdag, hvor turen går over Tourmalet? Det svarer cykelkommentator Tobias Hansen på. Til sidst i afsnittet tager tennisreporter Kresten Mosbæk os en tur med til London. Her deler han anekdoter fra Wimbledon, og fortæller hvad man skal tage med fra Runes førsterundekamp. Vært: Emil Schiønning.
7/6/202318 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Revolution mod røvkedelig rute i Frankrig

Radikalt lovforslag: Sprinteretaper må ikke være længere end 50 kilometer. Er lovforslaget en god ide, så seerne får færre kedelige etaper i Touren? Det forholder cykelekspert Brian Nygaard sig til. Fra England ringer tennisreporter Kresten Mosbæk hjem med en regnvåd rapport efter Runes kamp tirsdag blev udsat til i dag. Han kan blandt andet berette om en skideballe på Wimbledon-anlægget, hvor folk ellers har ry for at opføre sig ordentligt. Vært: Emil Schiønning.
7/5/202317 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Find Holgers mystiske modstander

I dag spiller Holger Rune mod George Loffhagen, som ingen kender, og DR ikke må snakke med. Tennisreporter Kresten Mosbæk svarer på, om der reelt er en risiko for, at den danske tennisstjerne taber til den lavt rangerede brite. Derefter tager DR Sportens cykelkommentator Tobias Hansen den grønne pointtrøje i Tour de France under sin lup. Spørgsmålet er, om trøjen overhovedet kan vindes af rendyrkede sprintere? Vært: Emil Schiønning.
7/4/202317 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Runes lede lodtrækning og lynhurtige leadouts

I dag skydes Wimbledon i gang! Men Holger Runes vej til grand slam-trofæet er brolagt med hård modstand. Tennisreporter Kresten Mosbæk fortæller om danskerens svære lodtrækning. I Frankrig kan sprinterne endelig komme til fadet på 3. etape af Touren. Hvordan udfører et hold den perfekte massespurt? Det svarer tidligere cykelrytter Alex Rasmussen på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
7/3/202318 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Pogacars tropper i topform og Runes rygproblemer

Uha, UAE! Tadej Pogacars hold har fået en suveræn start på Tour de France, og Jonas Vingegaards mandskab Jumbo-Visma kan se frem til hård armlægning med rivalerne. I London har Holger Rune fået rygproblemer blot to dage før Wimbledon. Skal danske tennis- og cykelfans være bekymret? Det svarer cykelreporter Niclas Sten, cykelekspert Brian Nygaard og tennisreporter Kresten Mosbæk på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
7/2/202314 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Bjerge og rabalder på Tourens første etape

Første etape af Tour de France kan blive afgørende for podiebejlerne, for når feltet ruller afsted i Baskerlandet, er det med bjerge fra dag ét. I dagens Tyvstart fortæller cykelekspert Brian Nygaard, at Jonas Vingegaard, Tadej Pogacar og de andre kaptajner kan stikke til hinanden på løbets allerførste dag. Reporter Sarah Fisker har interviewet de danske ryttere og leverer stemningsrapport fra startbyen Bilbao, hvor cykelfesten allerede er i gang. Vært: Emil Schiønning.
7/1/202317 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Den store Tour-optakt

Hvem vinder Tour de France? Hvordan står de to forhåndsfavoritter Vingegaard og Pogacar overfor hinanden til årets reprise af sidste års franske strabadser? Cyklingekspert Brian Nygaard og kommentator Tobias Hansen kommer med deres forudsigelser forud for sommerens helt store begivenhed. Udover de to favoritter kommer vi forbi drømmen om danske etapesejre og kigger på outsideren Mattias Skjelmoses muligheder for at lave en overraskelse. Vært: Emil Schiønning
6/30/202320 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Wimbledon er som en boksekamp i kirken

Wimbledon er noget for sig. Den engelske grand slam er gennemsyret af traditioner, og det forventes, at man går til opgaven med respekt, uanset om man er publikum eller deltager. Det kan virke lidt opstyltet, men turneringen på All England Lawn Tennis Club er netop af den grund noget helt særligt. I dag tager tennisreporter Kresten Mosbæk os med til anlægget i London og introducerer os til den forunderlige verden, som er Wimbledon. Vært: Emil Schiønning
6/29/202316 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Debutantens drøm om prikker

Jonas Gregaard er for første gang udtaget til verdens største cykelløb - Tour de France. Han kører for det norske hold Uno-X og kommer til den franske rundtur med en fri rolle. Det betyder, at man har mulighed for at drømme stort, og det gør Jonas i den grad. Udbrud skal jagtes, og det store ønske er den polkaprikkede trøje, som Gregaard tidligere på året viste, at han sagtens kan kæmpe med om. Vært: Emil Schiønning
6/28/202318 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Wimbledons vidunderlige græs

Verdensranglister og form ryger ud af ligningen, når klodens bedste tennisspillere træder ind på græsset, der pryder Wimbledon i det sydvestlige London. Græssæsonen varer kun en måned, men hvorfor er det så svært at forberede sig på det grønne underlag? Michael Mortensen har deltaget otte gange ved Wimbledon og er dagens gæste-greenkeeper. Vært: Emil Schiønning
6/27/202316 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Special: Fra eliteatlet til eventyrer

Casper Steinfath har vundet alt, hvad der er at vinde i stand up paddleboarding. I takt med, at medaljeskabet er blevet fyldt, har den succesfulde dansker trukket sig mere og mere fra det krævende elitemiljø. I stedet har han brugt sin sport til at udvide grænserne for, hvad man kan som atlet. Han har krydset flere store have, padlet hele vejen rundt om Danmark og er blevet en vaskeægte eventyrer. Hvor kom det her opgør med en elitekultur, han selv har været med til at fremelske? Det spurgte Tyvstart ham om i en liveudgave til DM-Ugen i Aalborg. Vært: Emil Schiønning
6/26/202321 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Wagner-Show ved vandfronten

Daniel Wagner stiller til Danmarksmesterskaberne op i raskrækken i længdespring, selv om han kun har ét ben. Hvorfor finder den danske para-atlet altid nye måde at skubbe sig selv, og hvad er det, han gerne vil bevise? Vært: Emil Schiønning
6/23/202315 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Hovedløse udspring fra 20 meter

Det er for farligt at springe med hovedet først, når Annika Bornebusch og de andre high divere skal konkurrere ved DM Ugen. Hun er den eneste danske kvindelige udøver og fortæller i dagens Tyvstart, hvorfor hun elsker at springe ud fra 20 meter, selvom hun i virkeligheden også er bange. Vært: Emil Schiønning.
6/22/202316 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Fortunas 'strikkekoner' har nået toppen

Fodbold handler altid penge. Derfor er Fortuna Hjørring som en af landets mest succesfulde fodboldklubber presset af både danske og udenlandske hold, der har både pengeinsprøjtninger og pokaler. I dagens Tyvstart fortæller et af Fortunas største klubkoryfæer, hvad økonomi gør ved en traditionsklub, der blev stiftet af oprørske kvinder. Vært: Emil Schiønning
6/21/202317 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Lederløst landshold i Ljubljana

Mandag aften spillede det danske landshold 1-1 mod Slovenien, og derfor slipper Danmark afsted med fire point efter to EM-kvalifikationskampe i denne omgang. Fik Danmark løftet sig efter sejren mod Nordirland, eller er vejen tilbage til formen stadig lang og broget? Hvem tager teten, når tingene smuldrer? Vært: Emil Schiønning
6/20/202316 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Det franske rumvæsen indtager Amerika

Victor Wembanyana er mere end 2,20 meter høj og er spået til at revolutionere basketball som sport. Når han i denne uge bliver draftet til NBA, ser mange frem til synet af den langlemmede franskmand. For han er kæmpestor, man han kan også både drible og skyde. Det kunne Chris Christoffersen ikke, og derfor er han på besøg i dagens Tyvstart for at forklare, hvor unik Wembanyama egentlig er. Vært: Emil Schiønning
6/19/202318 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Eksamenspres på Hjulmand

Hvis Kasper Hjulmands tid som landstræner er en eksamen, er han så i gang med at bestå? Eller er den 'sorte klap' gået ned efter et skuffende VM og nederlag til Kasakhstan? DR Sportens fodboldekspert Andreas Kraul er censor i dagens afsnit af Tyvstart.Vært: Emil Schiønning
6/16/202316 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Kolonikamp om mikroskopisk trofæ

Fredag begynder en af historiens største sportsbegivenheder: Cricket-serien The Ashes mellem Australien og England. En rivalisering, der har næsten 150 år på bagen og som bliver vildere for hver gang, holdene møder hinanden. Cricket er en kæmpe sportsgren i store dele af verden, så hvorfor er netop denne ene serie så speciel, når VM på mange måder er meget større? Vært: Emil Schiønning
6/15/202316 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Sidste spurt før start

Tour de France er mindre end tre uger væk. Hvordan bruger Jonas Vingegaard og konkurrenterne den afgørende fase frem mod årets højdepunkt, når formen skal toppe på præcis det rigtige tidspunkt? Det spørger Tyvstart om i dagens episode, hvor cykelekspert Brian Nygaard er gæst. Vært: Emil Schiønning
6/14/202318 minutes
Episode Artwork

Esbjergs endelige farvel til topfodbold?

Du kan ikke købe dig til point med et pænt stadion og fem danske mesterskaber. Søndag missede traditionsklubben Esbjerg med al sandsynlighed oprykning til 1. division, og nu kradser krisen for alvor på Vestkysten. Hvorfor gik det så galt, hvem bærer ansvaret, og er der en vej ud af mørket og tilbage til toppen for Esbjerg? Vært: Emil Schiønning
6/13/202317 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Tenniskongernes stakkels ofre

Novak Djokovic vandt søndag sin 23. grand slam-titel. Serberen har sammen med Roger Federer, Rafael Nadal og Andy Murray har udgjort 'The Big Four', der på skift har siddet på herrernes tennistrone i mere end et årti. Undervejs har enorme talenter lidt under kvartettens dominans, hvor de simpelthen ikke har fået lov til at vinde. Vært: Emil Schiønning.
6/12/202318 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Citys sidste flueben

Manchester City-fans skal høre på meget, selvom den nyrige fodboldklub har vundet alt andet end Champions League. I weekenden er der så en ny finale, og danske Rasmus Andersen, der er glødende City-fan, har billet til kampen. Han besøger Tyvstart inden afrejse til Istanbul og fortæller om at blive kaldt medløber og om at elske et hold, andre elsker at hade. Vært: Emil Schiønning.
6/9/202314 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Næsten direkte fra Runes exit

Sent torsdag aften sluttede Holger Runes franske eventyr. Ligesom sidste år var norske Casper for stærk en modstander i kvartfinalen ved French Open, og i dagens afsnit binder DR Sportens tennisreporter en sløjfe om danskerens turnering, der har budt på mange store øjeblikke. Vært: Emil Schiønning.
6/8/202317 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Rendezvous på Roland Garros

Holger Rune og norske Casper Ruud er 'ikke på julekort' efter det ikoniske opgør i kvartfinalen under French Open for et år siden, og nu står de der igen under lamperne på Court Philippe-Chatrier. Nordmanden er eksperternes favorit, men kan det virkelig være rigtigt? Vært: Emil Schiønning
6/7/202320 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Kusk ville ikke være bøddel

På den værste dag i AaB's historie var det Kasper Kusk fra modstanderholdet Silkeborg, der så ud til at være hårdest ramt. Kantspilleren måtte opgive at spille videre efter pausen, men kan man godt tillade sig det som professionel fodboldspiller? Vært: Emil Schiønning
6/6/202320 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Den største danske sejr ved French Open?

Er Clara Tausons resultat ved French Open vigtigere for dansk tennis, end en eventuel grand slam-sejr til Holger Rune? DR Sportens tennisekspert Kresten Mosbæk lægger hånden på kogepladen. Vært: Emil Schiønning
6/5/202314 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Nedrykningsdrama for alle pengene

Der er lagt op til en særdeles dramatisk lørdag i Superligaen.Inden allersidste runde har både AaB, AC Horsens og Lyngby BK 27 point. Kun ét af holdene undgår en tur ned i den næstbedste række. Men hvem bliver det? Lyngby var døde og begravede inden vinterpausen, men har leveret et gigantisk comeback. AaB er der ikke rigtigt nogen, der ved, hvor de har, mens AC Horsens er gået helt i stå efter et fornuftigt efterår. Men hvem står egentlig med de bedste kort på hånden, inden dramaet begynder? Det har vi snakket med DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul om. Vært: Emil Schiønning
6/2/202318 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Dansk håndbold erobrer Europa

Jesper Jensen byder indenfor til en sidste snak inden afrejse til finalestævnet i Champions League. Han og Team Esbjerg har allerede vundet pokalturneringen, står på tærsklen til DM-guld og er blandt de sidste fire hold i verdens største klubturnering. I dagens Tyvstart fortæller den succesfulde træner, hvordan Team Esbjerg har taget de sidste skridt og er blevet bedre, end de var for et år siden, hvor de tabte de afgørende finaler. Vært: Emil Schiønning.
6/1/202320 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Superliga på pløjemarken

Hvidovre IF er tilbage i landets bedste fodboldrække efter 26 års fravær. I dagens Tyvstart gæster Jan Kalborg, der var cheftræner i halvfemserne, da klubben rykkede op og forlod Superligaen lige så hurtigt. Han fortæller om en fodboldby med ildsjæle, der har reddet Hvidovre fra konkurs, og en fodboldbane, der er så langt under niveau, at spillerne klager over den. Vært: Emil Schiønning
5/31/202320 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

FCK vinder guld på tankstationen

I næstsidste runde af Superliga-sæsonen sikrede FC København sig mandag aften det danske mesterskab. I dagens Tyvstart er DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul med fra Brøndby Stadion, hvor FC Nordsjælland tabte med 4-1 og sendte guldet til Østerbro. Han ser tilbage en vild forårssæson med spænding til det sidste. Vært: Emil Schiønning.
5/30/202319 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Heldige Holger øjner allerede finalen

Et år efter sit grand slam-gennembrud er Holger Rune klar til igen at betræde det røde grus ved French Open. De første kampe spilles i weekenden, og efter torsdagens lodtrækning kan Rune-lejren glæde sig over en særdeles fordelagtig vej mod de sjove kampe. I dagens Tyvstart er DR Sportens tennisreporter Kresten Mosbæk forbi inden afrejse til Frankrig, hvor han skal følge både Holger Rune og Clara Tauson, hvis hun vinder sin sidste kvalifikationskamp fredag. Vært: Emil Schiønning.
5/26/202318 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Team Easy On-tilstande i Albanien

Intriger, chikane og skjulte agendaer er alt sammen en del af danskeren Bjarke Vodder Nielsens oplevelse som cykelrytter i det professionelle løb Tour of Albania. Den 42-årige revisor har via tilfældigheder fået muligheden for at deltage i UCI-løbet, hvilket har åbnet en skattekiste af røverhistorier, som du kan høre i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
5/25/202315 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Danmarks næste landstræner?

Efter seks sæsoner i håndboldklubben GOG stopper den succesfulde træner Nicolej Krickau, når han skifter Gudme ud med Flensburg Handewitt. Krickau nåede at vinde det danske mesterskab, pokalturneringen og opnåede for nyligt en plads i kvartfinalen i Champions League. Hvad gør Krickau så god, og er han Danmarks bedste mandlige træner? Det får du svaret på i dagens udgave af Tyvstart.
5/24/202316 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Kommer Giroen tilbage oven vande?

Årets Giro d'Italia har været præget af enorme mængder nedbør og et udbrud af coronasmitte i feltet. En fjerdedel af rytterne er udgået inden løbets afgørende fase. DR Sportens cykelekspert Brian Nygaard fortæller i dagens Tyvstart, hvordan det er at rejse rundt med Giroen, hvor meget andet end cykelløbet tager fokus. Vært: Emil Schiønning.
5/23/202318 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Topfodbold, kærlighed og kompromisløst karrierevalg

Hvorfor forlade engelsk topfodbold, når det hele spiller på og udenfor banen? Det kan være svært at forstå, at Pernille Harder til sommer skifter fra Chelsea sammen med sin medspiller og kæreste, Magdalena Eriksson. I dagens Tyvstart forklarer DR Sportens fodboldekspert Arnela Muminovic den danske stjernespilleres bevæggrunde - og fortæller hvor Harder rygtes til. Vært: Emil Schiønning
5/22/202315 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Næsten direkte fra FCK's pokaltriumf

FCK er pokalvindere efter en finalesejr på 1-0 over AaB. I dagens Tyvstart overtager Thomas Loft og Andreas Kraul fra podcasten Fodboldlisten sammen med Henrik Liniger programmet for at sætte pokalfinalen i perspektiv. Både FCK og AaB har nemlig kun finaler tilbage i sæsonen, hvor de kæmper hårdt for henholdsvis mesterskab og overlevelse. Vært: Thomas Loft.
5/18/202317 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Kamikaze-kørsel i dansk kongeklasse

For danske racerkørere er Jyllandsringen som et nationalstadion. I weekenden køres første afdeling af TCR, der tidligere hed DTC, på den ikoniske bane, og i dagens Tyvstart er tidligere racerkører Casper Elgaard gæst. Han fortæller om banen og motorsportsklassen, der inviterer til vanvittig kørsel, når de hurtige biler bliver sat fri på søndag. Vært: Emil Schiønning.
5/18/202317 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Telefon til Danmarks varmeste sportsmand

Ishockeymålmanden Frederik Andersen er et af dansk sports varmeste navne. Med sit hold, Carolina Hurricanes, er han klar til semifinaleserien i verdens bedste ishockeyliga. I dagens Tyvstart er danskeren med på en telefon fra USA, hvor han fortæller, hvordan det er at gå under radaren i Danmark, men samtidig være en kæmpe stjerne i USA. Vært: Emil Schiønning.
5/17/202315 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Saudisk fodbold bag facaden

Hvordan er niveauet i den saudiske fodboldliga? Lionel Messi er rygtet til Saudi Arabien, hvor han kan komme til at spille mod Cristiano Ronaldo. Ørkenstaten har ingen rig fodboldhistorie, men der er masser af stjerner i ligaen. Den tidligere AaB-keeper Jacob Rinne spiller i Al-Fateh og gæster dagens afsnit, hvor han fortæller om sin første sæson i ørkesntaten. Vært: Emil Schiønning.
5/16/202318 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Er Tiger blevet fyrre, fed og færdig?

Tiger Woods krop hænger i laser og holdes sammen ved hjælp af lægekunstens isenkram. Derudover har legenden oplevet årtiers mentalt slid efter kriser i privatlivet, som er blevet blotlagt for offentligheden. Bør legenden gå på pension? Det svarer golfekspert Henrik Knudsen på. Vært: Emil Schiønning
5/15/202316 minutes
Episode Artwork

Løber fra CBS blæser på statistikken

Leon Kofoed har sagt sit job som konsulent og underviser på CBS op for at blive professionel OCR-løber. I jagten på succes i avanceret forhindringsløb har han opdaget, at tid med sine nærmeste er vigtigere end guldmedaljer og store præmiepenge. Vært: Emil Schiønning
5/12/202315 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Æder ungdommen den levende legende?

Kan man følge med ungdommen, når fødselsattesten siger 30 år, og bleskift stjæler tid fra træningen? Det svarer 30-årige Peter 'dupreeh' Rasmussen på i dagens Tyvstart. Counter-Strike-legenden er den eneste spiller i verden, der har deltaget i alle 19 Majors, og i Paris jagter han succes på sin nye hjemmebane for det franske storhold Vitality. Vært: Emil Schiønning.
5/11/202318 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Genopstandne giganter i Milano

Thomas Helveg er den eneste dansker, der både har spillet i Inter og AC Milan. Derfor glæder han sig til Champions League-semifinalen mellem de to Milano-klubber, der er billedet på, at italiensk fodbold er tilbage i den europæiske top. Vært: Emil Schiønning
5/10/202318 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Erling er verdens varmeste angriber

Real Madrids forsvarsspillere står foran en stor opgave, når de tirsdag skal forsøge at dæmme op for Manchester Citys norske målkonge, Erling Haaland. Den bare 22-årige angriber har allerede slået rekorden for flest scoringer i en Premier League-sæson, og han er samtidig topscorer i denne sæsons Champions League. Men hvad gør Haaland så god? Det besvarer den tidligere Superliga-topscorer og nuværende U21-landstræner Steffen Højer i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
5/9/202317 minutes, 1 second
Episode Artwork

Esbjerg på toppen af Europa

For anden sæson i træk skal Team Esbjerg spille Final 4 i verdens stærkeste klubturnering Champions League. I dagens Tyvstart forklarer håndboldreporter Emil Halkier, hvorfor vestjyderne er attraktive for de verdensstjerner, der er stammen på holdet. Vært: Emil Schiønning
5/8/202316 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Charme, selvtillid og lækkert cykelløb

Lørdag starter årets udgave af Giro d'Italia. Det italienske cykelløb lever som en lillebror til Tour de France, og det er en skam, hvis man spørger DR Sportens cykelekspert Brian Nygaard. Han bor i Italien og har fulgt det dramatisk cykelløb i årtier. I dagens Tyvstart fortæller Brian Nygaard, hvorfor du og alle andre sportsinteresserede bør elske Giroen. Vært: Emil Schiønning
5/5/202317 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Atlantens sønner skriver håndboldhistorie

De færøske håndboldherre skal for første gang i historien til en stor slutrunde. Holdet har kvalificeret sig til EM-slutrunden i januar, og bag succesen står danske Peter Bredsdorff-Larsen som cheftræner. Han har tidligere vundet guldmedaljer med det danske landshold samt BSV og AaB Håndbold i den danske liga. Hvad er det, der gør færingerne gode? Og hvad lærer en garvet håndboldmand af den færøske holdånd? Det fortæller Peter Bredsdorff-Larsen i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
5/4/202318 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Marcus ville forbyde sin nye superserv

Den danske badmintonspiller Marcus Rindshøj har opfundet et nyt supervåben. En serv så god, at han selv ville forbyde den. Han brugte den selv første gang ved en turnering i Polen, og siden da har serven været en varm kartoffel i badmintonverdenen. Hvad er Rindshøjs hemmelighed? Og hvordan kan en 19-årig dansk badmintonspiller udvikle så avanceret en serv? Hør svarene fra Marcus Rindshøj selv i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
5/3/202316 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Ødelægger Barcas dominans fodbolden?

Barcelona blev søndag spansk mester i fodbold fire runder før tid og efter 26 sejre ud af 26 mulige. Klubben er samtidig i Champions League-finalen, og det svært at se, hvem der skal stoppe Alexia Putellas og co. Viser Barcelonas fodboldkvinder vejen for andre, eller er de i gang med at ødelægge international topfodbold indefra? Det svarer DR Sportens fodboldekspert Arnela Muminovic på i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
5/2/202317 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Barbarisk kamp i bunden af Superligaen

I Superligaen river og flår AaB, Lyngby og Horsens i hinanden for at undgå nedrykning og trække de to andre ned i NordicBet Ligaen. Søndag slog AaB gæsterne fra Lyngby, hvilket for alvor åbner kampen om overlevelse. Hvem rykker ned? Hvad skal man holde øje med i de sidste fem runder? Det svarer DR Sportens fodboldkommentatorer Mathias Jacobsen og Arnela Muminovic på i dagens afsnit af Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
5/1/202314 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Verdens bedste f*** you-mentalitet

Casper 'cadiaN' Møller er kaptajn på det højest rangerende Counter Strike-hold i verden. Heroic vinder store turneringer, og Casper 'cadiaN' Møller er en stjerne i CS:GO. Men vejen til verdenstoppen har været lang og snørklet med 15 holdskifte og en tjans som ekspertkommentator som skridt på karrierestigen. Hvorfor fungerer danskeren bedst, når han har ryggen mod muren? Det forklarer Casper 'cadiaN' Møller i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
4/28/202317 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Historiens største flop?

Natten til fredag bliver drømme til virkelighed for nogle af klodens største atletiske talenter. Der er draft i NFL, hvor ligaens 32 hold vælger morgendagens stjerner fra college-rækkerne. Det kan gå rigtig godt, men det kan også gå frygteligt galt, og det gjorde det for Oakland Raiders i 2007. Her valgte holdet den lovende quarterback JaMarcus Russell, og dermed lød startskuddet til en elendig NFL-karriere. Hvad gik galt? Og hvad er det for et ekstremt pres, som hviler på de unge, nyvalgte NFL-stjerner? Det svarer NFL-ekspert Claus Elming på i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
4/27/202317 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Special: Mathias Gidsel er genfødt

Mathias Gidsel blev på få dage i 2021 allemandseje. To år senere er han en af Danmarks allerstørste sportsstjerner - og måske også derfor har det været tiltrængt at flytte til Berlin og leve en anonym tilværelse i millionbyen. Anonym er han dog langt fra på banen, og derfor har han også allerede vundet mere end fleste tør håbe på. Men hvad drømmer man egentlig om, når man som 24-årig har to VM-titler på CV'et? Og hvordan udvikler man sig, når man kan det hele? Hør Mathias Gidsel give svarene i dagens Tyvstart Vært: Emil Schiønning
4/26/202319 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Hollywood indtager fodboldens bøhland

Euforien vil ingen ende tage i den lille walisiske fodboldklub Wrexham og hos nyudklækkede kultfans verden over. For Wrexham er omdrejningspunkt i en storstilet tv-satsning fra Disney anført af de prominente Hollywood-navne Ryan Reynolds og Rob McElhenney. Klubben er lige rykket op i den fjerdebedste engelske række, men er hele foretagendet en frisk fornyelse i en konservativ fodboldverden? Eller er det hele lidt for meget? Hør buddene fra fodboldreporter Michael Sten Jensen og LIGA-vært Thomas Loft Rasmussen. Vært: Emil Schiønning
4/25/202318 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Pogacars Tour-drømme i gips

Cykelfænomenet Tadej Pogacars perfekte forår er blevet spoleret. Han har vundet og vundet, men i søndagens Liege - Bastogne - Liege, der satte punktum for slovenerens forår, måtte han udgå med brud i håndleddet. Det tvinger Pogacar under kniven, og det er endnu uvist, hvor mange uger han skal tilbringe i gips. Sikkert er det, at hans planlagte Tour-forberedelser er blevet spoleret, og i dagens Tyvstart fortæller DR Sportens cykelkommentator Tobias Hansen, hvor store konsekvenser det kan få. Vært: Emil Schiønning.
4/24/202317 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Da Thea blev den hurtigste i verden

Svømmeren Thea Blomsterberg var verdens hurtigste i år på 200 meter bryst efter Danish Open i starten april. Hun satte en fantomtid, præcis som hun gjorde det som bare 16-årig. Men de sidste fire år har ikke været nemme for svømmetalentet, og i dagens Tyvstart fortæller hun om det pres, der følger med, når man pludselig er blandt verdens allerhurtigste svømmere. Vært: Emil Schiønning.
4/21/202318 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Sportens milliardærer får for lidt i løn

NFL-stjernen Jalen Hurts kommer til at tjene mellem 1,2 og 1,7 milliarder kroner over de næste fire år. Hans nye kontrakt slår rekorden for højst løn i NFL-historien, men i virkeligheden fortjener han måske at tjene endnu mere. I dagens Tyvstart fortæller sportsøkonom Lars Christensen, hvorfor sportsstjerners millionkontrakter på ingen måde burde forarge. Vært: Emil Schiønning.
4/20/202317 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Brand i Bayerns galehus

FC Bayern München er en magtfaktor i international fodbold, men der er revner i fundamentet hos sydtyskerne. Onsdag skal de forsøge at redde æren mod Manchester City i Champions League, mens man i den hjemlige pokalturnering allerede er ekspederet ud. Uden for stregerne har klubben fyret sin cheftræner, mens stjernerne Leroy Sané og Sadio Mané har været i håndgemæng. Hvad er op og ned i München? Det forklarer DR Sportens fodboldkommentator Arnela Muminovic i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
4/19/202317 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Napolis nye Maradona?

En georgisk fodboldspiller har taget international topfodbold med storm. Khvicha Kvaratskhelia er navnet på manden, som ud af ingenting er blevet bærende profil i fodboldgale Napoli. Her er fodboldguden normalt Diego Maradona, og med udsigt til et potentielt mesterskab har byens nye helt fået kælenavnet "Kvaradona". Hvor stor en stjerne er Napolis nye håb? Det får du svaret på i dagens Tyvstart, hvor den Serie A-gale journalist Nicklas Degn fra Radio4 er gæst. Vært: Emil Schiønning
4/18/202316 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Mytisk maratonløber på uhørt mission

Maratonløberen Eliud Kipchoge er på jagt efter en hidtil uhørt bedrift. Når der mandag løbes Boston Marathon, kan kenyaneren med en sejr sætte kryds ved sit femte af verdens seks største løb, og så mangler han blot det sidste i New York senere på året. I dagens tyvstart fortæller den danske stjerneløber Thijs Nijhuis, hvorfor kenyaneren er så meget bedre end alle andre. Vært: Emil Schiønning.
4/17/202319 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Herning hungrer efter guld

Herning Blue Fox er uden sammenligning Danmarks mest vindende ishockeyklub. Hele 16 gange har midtjyderne vundet det danske mesterskab, men det er ikke sket siden 2012. Nu har klubben så muligheden for at vinde guld igen, når Aalborg Pirates venter i finaleserien. Hvorfor har guldtørken varet så længe på Heden? Og bliver det i år, at tørsten efter triumf slukkes? Det besvarer DR Sportens kommentator Jens Ole Sørensen og journalist ved Herning Folkeblad Thomas Damm i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
4/14/202317 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Den danske Mr. Swing King

Danske Daniel Nicolaisen bruger teknologi og data i sit arbejde som Assistant Hitting Coach hos et af de bedste baseballhold i den amerikanske liga MLB. Hvor meget bedre kan man egentlig blive til at svinge et bat og slå til en bold, når computere og maskiner bliver en del af dagligdagen? Vært: Emil Schiønning
4/13/202312 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Næsten direkte fra sidste VM-test

Til sommer skal de danske fodboldkvinder til VM i Australien og New Zealand. Der er ikke planlagt flere officielle træningskampe, og derfor har påskedagene budt på sidste mulighed for at vise sig frem for Lars Søndergaard, inden landstræneren i juni skal udtage sin trup. Danmark vandt i fredags med 1-0 i Sverige, og tirsdag aften blev det til en sejr på 1-0 over Japan i Odense. Med fra stadion akkurat efter slutfløjt er kommentatorerne Henrik Liniger og Jens Ole Sørensen. Vært: Emil Schiønning.
4/12/202315 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Holger den Grusomme

Sidste år rimede grus på succes for Holger Rune, da danskeren vandt sin første store titel i München og spillede sig i kvartfinalen ved French Open. Nu er han tilbage på det røde underlag, og i dagens Tyvstart forklarer DR Sportens tennisreporter Kresten Mosbæk, hvorfor danskeren er så god på grus. Vært: Emil Schiønning
4/11/202316 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

VM er for kedeligt for skakgeniet

Den omdiskuterede norske stjerne Magnus Carlsen forsvarer ikke sit verdensmesterskab i skak. Han synes simpelthen, at det er for kedeligt. Derfor skal VM-kampen i år spilles mellem nummer to og tre i verden. I første omgang ærgrede det DRs skakkommentator, Morten Runge, men nu forstår han faktisk godt det norske geni. Vært: Emil Schiønning
4/7/202316 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

På dyrt visit i de riges klub

Naturen er ualmindeligt smuk på Augusta National Golf Club, hvor verdens mest traditionsrige golfturnering årligt afholdes. Vinderen kan iklæde sig den ikoniske grønne jakke, tilskuere må hverken løbe eller bruge deres mobiltelefoner på anlægget, og der er mere end 25 års ventetid på en billet for publikum. Viaplays golfkommentator Henrik Knudsen fortæller om sine besøg på verdens mest ikoniske golfbane. Vært: Emil Schiønning
4/6/202317 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Familien Rune mod hele verden

Samarbejdet er slut mellem Holger Rune og hans franske stjernetræner Patrick Mouratoglou. Aftalen løb oprindeligt til efter French Open i maj, men nu vender danskeren tilbage til vante rammer under den mangeårige træner Lars Christensen. Det giver faktisk mening, siger DR Sportens tennisreporter Kresten Mosbæk. Vært: Emil Schiønning.
4/5/202316 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Dansk fartdjævel bag rattet hos Ferrari

Den danske racerkører Nicklas Nielsen sidder bag sædet, når Ferrari efter 50 års pause vender tilbage til Le Mans. Østjyden lever livet som fabrikskører hos den italienske motorsportsgigant, og i dagens Tyvstart fortæller han Emil Schiønning og Morten Hausborg, hvordan livet i Maranello er. Vært: Emil Schiønning.
4/4/202316 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Fy for Flandern et cykelløb

Selv tilskuerne var forpustet, da der søndag eftermiddag blev kørt Flandern Rundt. Alle favoritterne var med fremme og kørte væddeløb til målstregen, og i dagens Tyvstart fortæller DR Sportens cykelkommentator Tobias Hansen, hvorfor Tadej Pogacar bare er bedst af alle. Der er også telefon fra Melbourne, hvor Kevin Magnussen har kørt Formel 1. Vært: Emil Schiønning
4/3/202316 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Watt-monstre i vanvidsduel på brosten

Wout van Aert og Mathieu van der Poel er to af cykelsportens allerstørste stjerner, og de er topfavoritter til søndagens Flandern Rundt. De to rivaler har samtidig en fælles fortid - og nutid - som stjerner i cykelcross, og det er én af nøglerne til deres dominans i toppen af international cykling. DR Sportens cykelkommentator Tobias Hansen fortæller i dagens Tyvstart, hvad de to kraftkarle er gjort af. Vært: Emil Schiønning
3/31/202317 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Nigeriansk milliardær køber dansk kultklub

Aarhus Fremad har fået ny ejer. Shola Akinlade er nigeriansk IT-milliardær og har købt 55 procent af divisionsklubben fra det nordlige Aarhus. Dennis Bjerre, der er journalist på Aarhus Stifstidende, gæster dagens Tyvstart sammen med DR Sportens Michael Sten, der er tidligere spiller i klubben. De forklarer, hvordan en udenlandsk rigmand får interesse for og bliver modtaget i en lille dansk klub. Vært: Emil Schiønning
3/30/202318 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Skal Thomas Frank til Tottenham?

Pierre Emile Højbjerg og Tottenham skal have ny cheftræner. Den åbenmundede og småkoleriske italiener, Antonio Conte, er fortid, og så er det vel oplagt at ansætte en vellidt og succesfuld dansker som Brentford-træner Thomas Frank. Eller er det? DR Sportens fodboldkommentator, Andreas Kraul, er mangeårig Tottenham-tilhænger, og han giver i dagens Tyvstart en statusrapport fra London-klubbens fanbase: Skal traditionsklubben have en dansker som boss? Vært: Emil Schiønning
3/29/202317 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Emma sætter livet på spil på Everest

Emma Østergaard rejser mod Nepal for at blive historiens yngste danske kvinde til at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest. Og det gør hun, selvom hun i september var fanget under livsfarlige vejrforhold på verdens ottendehøjeste bjerg, Manaslu. Hvordan træffer man gode beslutninger, når det handler om liv og død? Det fortæller Emma Østergaard i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
3/28/202315 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Krisemøde efter kollaps i Kasakhstan

Ovenpå en katastrofal søndag eftermiddag for de danske fodboldherrer inviterer Tyvstart til krisemøde. Ekspertkommentator Kenneth Møller Pedersen og journalist Michael Sten vurderer, hvordan det kunne gå så galt, da Danmark tabte med 3-2 i EM-kvalifikationen. Der er også besøg fra håndboldspiller Mette Tranborg efter en weekend, hvor både Team Esbjerg og Odense Håndbold har kvalificeret sig til kvartfinalerne i Champions League Vært: Emil Schiønning
3/27/202318 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Næsten direkte fra Højlund-show i Parken

Rasmus Højlund scorede hattrick i sejren på 3-1 over Finland torsdag aften. Den unge angriber startede for første gang på banen for det danske landshold, og selvom spillet ikke var prangende, var hans præstation nok til at sikre sejren og en god start på EM-kvalifikationen. Dagens episode af Tyvstart er optaget kort efter slutfløjt i Parken. Kommentatorduoen Andreas Kraul og Kenneth Møller Pedersen samt reporter Michael Sten er gæster.  Vært: Emil Schiønning. 
3/24/202316 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Får nordjyske giganter et GOG i nødden?

Torsdag står den på europæisk tophåndbold på dansk jord. Aalborg Håndbold tager imod GOG i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League. Men hvilken af de to klubber er egentlig fedest? To af DR Sportens faste håndboldreportere giver dig svaret i dagens Tyvstart. Hør argumenterne fra Emil Halkier og Frederik Lindved. Vært: Emil Schiønning
3/23/202318 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Frida fra Bagsværd snyder Obama

22-årige Frida Formann fra Bagsværd står midt i sin basketball-drøm. Sammen med sit universitetshold, Colorado Buffaloes, er hun i ottendedelsfinalen i "March Madness" - collegemesterskabet i basketball. Og i USA skaber den slags overskrifter. "March Madness" bliver serveret som topunderholdning på ESPN, og Barack Obama tweeter om den hæderkronede turnering. I dagens Tyvstart fortæller Frida Formann om at være en del af et stort cirkus i amerikansk sport. Vært: Emil Schiønning
3/22/202316 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Stillingskrig med sær superstjerne i centrum

NFL-stjernen Aaron Rodgers ligger i åben krig med sit eget hold, Green Bay Packers. Han har åben erklæret, at han ønsker at skifte til et andet hold, og det er bare den seneste af en lang række af bizarre episoder med Rodgers i hovedrollen. Hvad foregår der omkring den amerikanske superstjerne og mangemillionær? Det forklarer mangeårig Packers-fan og sportskommentator Morten Hausborg i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
3/21/202317 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

En af de sorteste dage i FC Midtjyllands historie

Sidste spillerunde i Superligaens grundspil blev højdramatisk, og FC Midtjylland blev de store tabere. Da de scorede sent til 4-3 på udebane mod Silkeborg, så det ud til, at de stjal Brøndbys plads i den øverste halvdel, men målet blev annulleret for offside. Midtjyderne slutter grundspillet i den nederste halvdel, og dagens Tyvstart ser på, hvad det betyder for 'Ulvene fra Heden'. Vært: Emil Schiønning.
3/20/202314 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Million Dollar Maddie elsker curling og rugbrød

Madeleine Dupont er forsvarende europamester og tredobbelt OL-deltager, men der er intet glamourøst over tilværelsen som curling-spiller. Når hun og det øvrige danske landshold i den kommende weekend starter VM i Sverige, foregår det under ydmyge forhold og med masser af rugbrød i bagagen. Hvordan er det at brænde for en sport, som kronisk bliver undervurderet? Det fortæller Madeleine Dupont i dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning
3/17/202315 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Cirkus Juventus med Kåre Quist

Den italienske storklub Juventus er igen i fokus for alt andet end spillet på banen. To sager hænger som en sky over Torino, hvor klubbens bestyrelse er gået af, og holdet er blevet frataget 15 point som straf. Nyhedsvært Kåre Quist er livslang Juve-fan, men hvordan er det at holde med en klub, der igen og igen bliver anklaget og dømt for økonomisk svindel og fusk? Det spørger Tyvstart om i dagens episode. Vært: Emil Schiønning.
3/16/202317 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Alle elsker Infantino

Torsdag er der præsidentvalg i Det Internationale Fodboldforbund, Fifa. Det er kun den nuværende præsident, Gianni Infantino, der stiller op, og allerede før fodboldfolk fra hele verden går til stemmeboksen i Rwanda har mere end 200 nationer tilkendegivet, at de vil stemme på ham. Vært: Emil Schiønning
3/15/202317 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Olympisk bølge er livsfarlig

Når de olympiske surfere i 2024 skal kæmpe om medaljer, er deres allerstørste modstander den ikoniske Teahupo'o-bølge. For mens resten af OL bliver afviklet i Paris, flyver klodens bedste surfere til Tahiti for at forsøge at vinde under de værst tænkelige og alligevel svært dragende vilkår. Med 500 dage til OL fortæller den danske surfer og professionelle "vandmand", Casper Steinfath, om udsigten til en olympisk konkurrence som ingen anden. Vært: Emil Schiønning
3/14/202316 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Hvordan finder Clara Tauson vejen tilbage til toppen?

For 13 måneder siden var tennisspilleren Clara Tauson nummer 33 på verdensranglisten, men siden betød skader og svigtende resultater, at hun raslede mere end 100 pladser ned på ranglisten. I dag er der derfor også færre indtægter, og vejen tilbage til verdenstoppen er blevet udfordrende. Vært: Emil Schiønning
3/13/202313 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Special: Ansigt til ansigt med Viktor Axelsen

I dagens Tyvstart kan du høre et eksklusivt interview med en af Danmarks allerstørste sportsstjerner. Viktor Axelsen har vundet alt, der er værd at vinde på badmintonbanen, men hvordan finder man så motivationen til at blive ved? Det får du svaret på i dagens episode, hvor Viktor Axelsen også fortæller, hvordan han undgår at blive en maskine, der kun kan fokusere på at optimere, perfektionere og udvikle sit spil. Vært: Emil Schiønning
3/10/202324 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Er Danmark verdens vildeste cykelnation?

Med 14 sejre på kun lidt mere end to måneder er de danske cykelryttere i gang med sæsonen 2023. Spørgsmålet er, om Danmark på nogen måde kan gentage sidste års episke succes, hvor Jonas Vingegaard vandt Tour de France, Cort kørte i prikker, og Mads Pedersen var i grønt. DR Sportens cykelkommentator Tobias Hansen gæster dagens Tyvstart. Vært: Emil Schiønning.
3/9/202318 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Neymar får svært ved at nå Pelé til sokkeholderne

Den brasilianske stjerne Neymar er løbet ind i en alvorlig skade, der ventes at holde ham ude i resten af sæsonen. Og netop skader har været en stor del af fortællingen om den brasilianske superstjerne, der gennem mange år har stjålet overskrifterne og er blevet sammenlignet med selveste Pelé, selvom han endnu har til gode at vinde en af de helt store titler med Brasilien. Vært: Emil Schiønning
3/8/202314 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

OB har et stortalent, som skaber store problemer

På Fyn har øens fodboldflagskib fået et problem. OB's talentfulde angriber, Yankuba Minteh, har på banen været kampafgørende for fynboerne, men de seneste uger har den ene skodsag afløst den anden. Hvad i al verden er det, der foregår omkring det bare 18-årige stjernefrø? Og hvor længe kan klubben tolerere uroen? Det undersøger vi i dagens Tyvstart sammen med DR Sportens fodboldkommentator, Mads Thyrsted, som har sin daglige gang hos DR Fyn. Vært: Emil Schiønning
3/7/202315 minutes