Der er 365 dage på et år, 4 uger på en måned og så er der syv dage i ugen. I samtalepodcasten ‘syv dage i ugen’, taler barndomsveninderne Naghmeh og Yegauneh om, hvordan den ene uge tager den anden og forsøger at tage kontrollen tilbage. Med udgangspunkt i egne oplevelser deler veninderne ærligt ud og griner lidt af alle de ting, som vi alle tænker på, men sjældent taler om i løbet af de syv dage i ugen.
Øre og mund
I ugens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om typen, der taler rigtig meget, deler rigtig meget ud af sig selv, sjældent spørger den anden vej og aldrig virker til at kunne høre sig selv.
2/5/2024 • 44 minutes, 42 seconds
Strategimøde
I ugens afsnit bliver der diskuteret strategi, mål og udvikling af podcasten.
1/29/2024 • 48 minutes, 13 seconds
Intuition
Ugens afsnit handler om intuition. Hvad er det, hvor kommer den fra og kan man stole på den?
1/22/2024 • 47 minutes, 49 seconds
Vask din kylling, dit gulv og dit bestik
I denne uge taler Yegauneh og Naghmeh og deres rengøringsvaner og diskuterer hvor de er forskellige. Der bliver fortalt om historier fra fortiden, fortællinger om deres respektive parforhold og sendt et par venlige tanker ud til vores kære lyttere, der er gode til at gøre rent!
1/15/2024 • 45 minutes, 49 seconds
Nyt år - nyt job?
I ren nytårsstil handler denne uges afsnit om nye ting. Mere specifikt: jobnyt. I afsnittet drøfter Yegauneh og Naghmeh alle de gode ting, der følger med den nye jobtitel - og alle de knap så fede ting, når man er den nye pige i klassen.
1/8/2024 • 48 minutes, 2 seconds
Janu-spar
TEKST
1/1/2024 • 43 minutes, 44 seconds
Vi skal ikke forstyrre…
Rigtig godt nytår allesammen! Vi er stadig på juleferie, men vi kunne ikke holde os fra at sende jer en lille nytårshilsen her på 2023 sidste dag.
Pas på jer selv, verdens bedste lyttere - og vi ses i det nye år!
12/31/2023 • 5 minutes
Til julebal i Grænseland
Det er stadig december og højsæson for julefrokoster, adventshygge og enhver anden undskyldning for at ses. Det er dermed også højsæson for at blive stillet de samme upassende spørgsmål, du hvert år må stå model til. Eksempelvis fra faster Birthe, der troligt henleder samtalen over på dit biologiske ur, eller din fars ven Kurt, der “joker” med mængden af mad på din tallerken. Ej at forglemme din yngste fætter der får en nedsmeltning, hvis han ikke får mandlen. Den glade juletid er kendt for mange ting, men grænsesætning er ikke altid en af dem. Derfor har Yegauneh og Naghmeh viet denne uges afsnit til at tale om netop det og de situationer hvor det kan vise sig at være rigtig svært.
12/18/2023 • 48 minutes, 29 seconds
Dresscode: pallietter
Julestemningen er fortsat over os og det samme er julefrokostsæsonen. Som vi alle ved, betyder det sild, snaps og sved på dansegulv, men allervigtigst betyder det, at du endelig har en undskyldning for tage glitterbukserne og nisseslipset på. For som så mange andre gode ting i livet, bringer julefrokosten noget helt særligt med sig - netop sin helt egen dresscode. En dresscode der kan være delte meninger omkring. Lyt med når Naghmeh og Yegauneh diskuterer julefrokost-outfits som koncept, livsstil og en serie af tvivlsomme beslutninger alt i én.
12/11/2023 • 44 minutes, 59 seconds
Bagsiden af pebernødden
Julen er her(!!) og Yegauneh og Naghmeh starter ugens afsnit ud med højt humør og glæde over adventstraditioner og nisser. Glæden varer dog ikke længe, før ugens emne smides på bordet og de skal finde ting, de ikke kan lide ved julen. Selvom det kan være svært, er de ikke heeelt tomme for input. Gaveræs, julekoordinering og ensomhed er bare nogle af de ting, de kommer ind på i ugens afsnit.
12/4/2023 • 47 minutes, 19 seconds
Spis og skrid
I ren Emma Gad stil diskuterer Naghmeh og Yegauneh i denne uge, hvordan man er en god vært uden at brække nakken på det. “Spis og skrid” konceptet bliver præsenteret og giver anledning til at drøfte værtens rolle i og ikke mindst ansvar for at skabe en god aften for sine gæster. Ej at forglemme gæstens ansvar for at vide, hvornår de skal gå hjem.
11/27/2023 • 43 minutes, 49 seconds
Alle er født frie, lige og med retten til at følge dig på Instagram
Er det en menneskeret at følge hinanden på sociale medier eller et privilige? Hvorfor er vi overhovedet på sociale medier? Denne uges afsnit handler om - you guessed it - sociale medier. Blandt andet har Naghmeh et dilemma om hvorvidt hun skal godkende sine kollegaer, der har anmodet om at følge hende på Instagram.
11/20/2023 • 47 minutes, 47 seconds
Spildt mælk og traumer
Føler du nogensinde at hele verden er imod dig? Eller har du en ven, der oprigtigt mener, at universet vil have dem ned med nakken? I denne uges afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om spildt mælk og hvorfor nogle har en tendens til at græde lidt mere end andre, når uheldet er ude.
11/13/2023 • 47 minutes, 11 seconds
Vinter(hygge)
Det er blevet den tid på året kære lytter. Den kolde, mørke og grå tid. Huen og handskerne har fundet vej tilbage fra gemmerne, alt imens sociallivet har puttet sig med en kop te hjemme i sofaen. Indrømmet: det er svært at opretholde motivationen, når solen er gået fra hovedrolle til ugens gæst - men det er ikke umuligt. I denne uges afsnit har Yegauneh og Naghmeh sat sig for at vinde over den årlige vinterdepression, ved at finde alle de dejlige ting, som vinteren har at byde på og (prøve at) fokusere på dem i stedet.
11/6/2023 • 44 minutes, 38 seconds
Hallo, er du bange?
Halloweensæsonen er over os og i den anledning har Yegauneh og Naghmeh taget uhyggen med sig! De diskuterer i dagens afsnit diverse (uhyggelige) konspirationsteorier og deler oplevelser fra eget liv, som ikke har føltes heeeelt normale.
10/30/2023 • 50 minutes, 27 seconds
Manual til nye følelser
“Hvorfor har ingen forberedt os på det her?” er et gennemgående spørgsmål i ugens afsnit.
Hvordan er man eksempelvis bringeren af dårlige nyheder, man ikke før har oplevet? Hvordan griber man det an første gang, man mærker en følelse, man ikke har haft før? Eller står i en situation, man ingen erfaring har med? Husker du selv sidst, det skete?
I denne uge taler Yegauneh og Naghmeh om netop dette og hvordan det at føle nye følelser ikke er noget, der er forbeholdt barndommen.
10/23/2023 • 50 minutes, 45 seconds
Ren snak
Lavtaljede bukser, ASMR, off brand varer i Lidl og Matas. Ikke umiddelbart small talk emner, man skulle tro kunne fylde 45 minutters samtale ud, men det er lige præcis det, ugens afsnit lægger op til. Det kan godt være, at Yegauneh og Naghmeh bilder sig ind, at de kan få hvilket som helst emne til at lyde bare en smule interessant, men det kommer i sandhed på prøve i denne uge.
10/16/2023 • 50 minutes, 41 seconds
Babysnak del 2
I sidste uge tog Yegauneh og Naghmeh fat på et af de store emner nemlig babysnakken. Til ingens overraskelse var der så meget at tale om, at de blev nødt til at optage en del 2. Lyt med og hør hvordan snakken udvikler sig, mens de begge forsøger at bevæge sig på ukendt grund.
10/9/2023 • 46 minutes, 12 seconds
Babysnak del 1
Et længe ventet afsnit er endelig landet. Snakken over alle snakke. Snakken ethvert forhold på et eller andet tidspunkt kommer til at have eller ufrivilligt bliver involveret i. Nemlig babysnakken. Lyt med og hør hvordan Yegauneh og Naghmeh griber emnet an og forsigtigt forsøger at skrive en liste over fordele og ulemper ved projekt baby.
10/2/2023 • 47 minutes, 10 seconds
Gruppedynamik
Ting har det med at ændre sig. Nogle gange ser du det ske og andre gange vågner du op til erkendelsen af ‘det er ikke, som det var engang’.
I denne uge taler Yegauneh og Naghmeh om gruppedynamikker blandt venner og hvordan den kan have ændret sig over årene, som man er gået i forskellige retninger i livet.
9/25/2023 • 50 minutes, 32 seconds
Lukkede ører og lyttende øjne
Kender du det, når din krop befinder sig i en samtale, men dit hoved har travlt med alt muligt andet? Som når din kollega entusiastisk fortæller om sit renoveringsprojekt, men du allerede tjekkede ud efter ‘nu skal du høre..’.
I ugens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om det med (ikke) at være en god lytter, og hvilke værktøjer de/man kan bruge for at lære kundskaben.
9/18/2023 • 50 minutes, 47 seconds
Drik og svar
Endnu engang er det blevet tid til syv dage i ugens helt personlige brevkasse!
I denne uge svarer Naghmeh og Yegauneh på spørgsmål stillet af lytterne, alt imens de nyder et lille glas.
9/11/2023 • 53 minutes, 31 seconds
Destination: inspiration
Ugens afsnit handler om inspiration! Hvad er det, hvor findes det og hvordan får vi mere af det?
Lyt med når Yegauneh og Naghmeh forsøger at komme til bunds i, hvordan de kan opretholde et 'inspireret state of mind' - også når vinterdepressionen kigger forbi.
9/4/2023 • 46 minutes, 58 seconds
Tvillinger, krebsegilde og stjernestøv
Horoskoper, tarotkort, manifestation, clairvoyance, intuition, skæbne, hokus pokus eller bare tilfældigheder. Hvis kært barn har mange navne, må spiritualitet virkelig være elsket.
I denne uge taler Yegauneh og Naghmeh om alt det, vi ikke kan forklare, men ønsker at tro på. For er tingene ikke bare en smule federe, hvis vi kan finde en mening med galskaben?
8/28/2023 • 45 minutes, 38 seconds
ir•ri•ta•tion
Kære venner. Vi har været her før - og nu er vi her igen.
Det er endnu engang blevet tid til at få sat ord på alle de ting, der irriterer os (læs: irriterer Naghmeh). I denne uges afsnit, får Naghmeh afløb for sin irritation, når hun lister alle de pisse irriterende ting op, som hun har været udsat for over den seneste periode. Som altid er Yegauneh klar til at drysse lidt yang på Naghmehs yin i forsøget på løse alle hendes problemer.
8/21/2023 • 51 minutes, 27 seconds
Dating og det sociale visitkort
Er du nogensinde matchet med nogen på en dating app, som du har haft super god kemi med - så længe samtalen forblev på tekst?
Eller har du fået et superlike fra en person, som tjekkede alle dine bokse af - lige indtil du fandt deres Instagram og opdagede, at det ikke helt stemmede overens med deres tinderprofil?
I denne uge taler Yegauneh og Naghmeh om dating som koncept, om catfishes og om hvordan sociale medier fungerer som datingverdens sociale visitkort.
8/14/2023 • 44 minutes, 30 seconds
McDonald’s til aftensmad
30erne har officielt omringet Yegauneh og Naghmeh og det har åbnet op for Pandoras æske af spørgsmål om livet. En ting er, hvad vi har forestillet os om at være 30. Men nu hvor vi er her, er det så overhovedet, som vi håbede, det ville være, da vi var børn? Er vi, hvor vi gerne ville være - eller troede, at vi ville være, da vi fantaserede om voksenlivet? Eller er det tid til at udleve sine barnedrømme?
8/7/2023 • 50 minutes, 50 seconds
Det offentlige rum
Kender du det, at du sidder i bussen på vej hjem fra arbejde med ‘syv dage i ugen’ i ørerne og pludseligt bliver grebet af den passionerede og semi private samtale, der foregår bag dig? Faktisk overdøver samtalen bag dig din podcast, så du kan lige så godt pause podcasten, så du kan få det hele med. I ugens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om det at (smug)lytte til andres samtaler i det offentlige rum og hvilke samtaler, de har måtte være vidne til - som de i øvrigt heller ikke ville have været foruden.
7/31/2023 • 43 minutes, 4 seconds
MobilePay MobileNay
Forestil dig følgende scenarie: du sidder derhjemme på sofaen en søndag aften efter en dejlig weekend i godt selskab. Livet er godt. Pludselig tikker en notifikation ind. Klaus anmoder om 41,- med teksten “bolo”.
En middag du var blevet *inviteret* til.
I denne uge taler Yegauneh og Naghmeh om alle de gange, de har modtaget en (synes de selv) random MobilePay anmodning og om god MobilePay skik.
7/24/2023 • 45 minutes, 59 seconds
Jeg vil hjem!
Kan du huske, da du var barn og skulle på lejrskole med klassen og alt var helt fantastisk om dagen? Men så om aftenen når du skulle til at sove, så kom du til at tænke på "hjem" og længsel efter at være med din egen familie? I ugens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om hjemve, hvad det er, hvornår de sidst havde det og hvordan man kan kæmpe sig ud af følelsen.
7/17/2023 • 48 minutes, 13 seconds
Udviklingssamtale
De fleste af os har været eller kommer til at være på en arbejdsplads, hvor man skal afholde en udviklingssamtale. Udviklingssamtalen bærer ofte præg af arbejdsgiverens behov for at drøfte emner som trivsel, loyalitet og generelle mål. I ugens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om de ting, de i stedet ville ønske var på dagsordenen til deres udviklingssamtaler - såsom godt humør, god hygiejne og det at sige “godmorgen”.
7/10/2023 • 48 minutes, 31 seconds
Jeg har aldrig..
Ugens afsnit er ikke hvad I tror. Yegauneh og Naghmeh taler ikke om alle de vilde ting, de har udforsket og gjort i deres unge dage (eller gør de?). De taler om alle de almindelig ting, som de ikke har gjort - alt fra se Forrest Gump til at eje et par Birkenstock sandaler.
7/3/2023 • 53 minutes, 14 seconds
The Yegauneh Game Show
HURRA, YEGZ ER OFFICIELT 30 ÅR!!! 30ernes velkomstkomité - bestående af Naghmeh - står i ugens afsnit klar til at byde Yegauneh velkommen til de voksnes rækker. Velkomsten består et Game Show, hvor Yegauneh er i den varme stol og bliver udsat for alt fra upassende spørgsmål, sin evne til at træffe svære beslutninger og hendes viden om tallet tredive.
6/26/2023 • 1 hour, 3 minutes, 56 seconds
ENERGIEN
Kender du det, når du pludseligt får et boost af energi kl. 23 om aftenen, når du egentlig burde sove? Eller når du hører en inspirerende tale og bliver får lyst til at springe ud i noget nyt? Sådan har Yegauneh og Naghmeh det altid i ugerne op til, at de fylder år. I ugens afsnit taler de om, hvor den altoverskyggende energi kommer fra og hvordan de kan holde den ved lige resten året - også når dagstimerne svinder ind og temperaturen dropper.
6/19/2023 • 52 minutes, 30 seconds
Limboland
I ugens afsnit befinder vi os i lidt af et limboland. Det limboland der opstår, når man kender nogen for godt til at snakke ubetydelig small talk, men for lidt til at snakke fortroligt. Hvad er der så tilbage at snakke om? I denne uge taler Yegauneh og Naghmeh om gode spørgsmål at stille ved frokostbordet, og hvordan man kommer bedst gennem relationernes limboland.
6/12/2023 • 50 minutes, 37 seconds
Hokus pokus Naghmeh i fokus
HIP HURRA! Det er Naghmehs fødselsdag!!! Og det betyder selvfølgelig, at hun er dagens kvinde i skysovs, som alle i klassen, vil sidde ved siden af. Yegauneh har i dagens anledning forberedt en række (gode) spørgsmål, så vi alle kan lære hovedpersonen lidt bedre at kende. Der bliver talt om alt fra tyveri, til svedlugt til den perfekte gæsteliste.
6/5/2023 • 55 minutes, 25 seconds
Tabt tid
Scenarie: du befinder dig endnu engang i køen i Netto og venter på, at det bliver din tur til at betale for dine Kim's chips og letmælk. Det tager tid. Lang tid. Det tager så lang tid, at du begynder at spekulere over, hvad du ellers kunne have brugt tiden på af mere fornuftige ting, og om dine varer overhovedet er ventetiden værd. I denne uge er spildtid på tapetet, hvor Yegauneh og Naghmeh taler om følelsen af at spilde sin tid og hvordan tid betragtes som en slags personlig valuta.
5/29/2023 • 53 minutes
Sol, sommer og stress
HIP HIP HURRA - sommeren er her endelig! Og det samme er sommerstressen. Hvad end det er manglende aftaler, for mange aftaler, ferieplanlægning, udsolgte grillpølser, tøjkriser eller en lille solskoldning, så skal sommeren nok levere! Dermed er intet ringere end forventningens pres til den perfekte sommer ugens emne, hvor Yegauneh og Naghmeh diskuterer momondo-stress og drømmen om spontane sommeraftener, man ønsker aldrig ender.
5/22/2023 • 49 minutes, 53 seconds
Chevy's Bodegabørn
Yegauneh og Naghmeh har sat sig på den lokale bodega, Chevy's på Nordre Frihavnsgade, som oser af gode vibes. Lyt med mens de taler om fortidens drukture og nutidens dilemma med at finde det helt rette sted at tage ud.
5/15/2023 • 55 minutes, 56 seconds
Dolmio Days
Har du en favorit dag på ugen? Er det mandag, fordi der kommer et nyt afsnit af 'syv dage i ugen'? Eller er det onsdag, fordi du mødes med dine venner og spiller padel? Måske det er lørdag, fordi det er.. lørdag? I ugens afsnit taler Naghmeh og Yegauneh om deres favorit dage og hvordan det gradvist har ændret sig, som de er blevet ældre.
5/8/2023 • 45 minutes, 8 seconds
Bestsellerlisten
Glædelig 1. maj og Arbejdernes Internationale Kampdag kære lyttere! I dagens afsnit har vi byttet magtstrukturer, overenskomster og fagforbund ud med bestsellers, trendkultur og kollektive sweethearts.
5/1/2023 • 45 minutes, 35 seconds
MANIFEST PT 2
Så skal vi til det igen! På 3 månedersdagen for det første MANIFEST afsnit, er vi atter tilbage med flere words to live by - i den evige jagt på at blive de bedste versioner af os selv.
4/24/2023 • 49 minutes, 4 seconds
Forårsrengøring
Endelig kan vi begynde at snakke om ægte forårsfornemmelser, nu hvor solen har meldt sin ankomst. Men sol og varmere dage betyder ikke kun et tilskud til kroppens pressede d-vitamin depoter. Det betyder også at både Yegauneh og Naghmehs fødselsdage er lige rundt om hjørnet. Og for især Yegauneh er den kommende mærkedag en helt speciel en af slagsen, hvilket har sat mange tanker og ikke mindst målsætninger igang.
4/17/2023 • 51 minutes, 19 seconds
Nye roller på suppen
Forbliver vi de mennesker, vi var engang eller udvikler vi os hele tiden? Snakken denne uge går på ikke længere at passe ind i gamle roller. Nærmere faktisk endeligt at bryde fri fra gamle roller og glæden, når andre ikke møder dig med en “du har ændret dig”, men i stedet hyper den person du er blevet.
4/10/2023 • 47 minutes, 39 seconds
Klassens Time
Hvad var dit yndlingsfag i skolen?
Til trods for at Samfundsfag og Dansk ligger højt på listen hos Yegauneh og Naghmeh, så er det Klassens Time, der løber med førstepladsen, hvis de endelig skal vælge.
Ugens afsnit er derfor forvandlet til en Klassens Time. Et vaskeægte safe space, som vi kender det fra folkeskolen, hvor intet emne er irrelevant og alt kan diskuteres.
4/3/2023 • 47 minutes, 16 seconds
Monoton bevægelse
Kender du det, når man bare ikke kan læse en persons kropssprog? Du forstår måske ordene, der kommer ud af deres mund, men deres krop siger noget helt andet. I ugens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om kropssprog - og særligt om situationer, hvor den kropslige kommunikation er stum.
3/27/2023 • 52 minutes, 12 seconds
Nowruz - now booze
SPECIAL EPISODE ALERT
Ugens afsnit er et helt særligt et. For det lander på det persiske nytår: nowruz. I denne anledning har vi forvandlet ugens afsnit til en Q&A med spørgsmål stillet af jer, vores kære lyttere. Derudover er afsnittet præget af en dejlig lille promille, for hvad er nytår uden et par drinks? Så skål allesammen og rigtig godt nytår!
3/20/2023 • 1 hour, 27 minutes, 49 seconds
Den er gal med Lars
Kalder du dine venner ud, hvis de er galt afmarcherede? I den forgange uge har Yegauneh haft en kontrovers med en ven, der har fået hende til at tænke på, hvordan vi fremstiller hinanden, når vi gengiver den slags situationer til andre. Er vi i stand til at være objektive, når vi genfortæller en kontrovers, vi har haft? Sikkert ikke. Men er så modtageren i stand til at kalde os ud og sige "arh det var vist dig, der var galt på den, Lars"?
3/13/2023 • 47 minutes, 52 seconds
Fluen på væggen
Hvad taler du med din bedste veninde om, når I chiller på sofaen?
Hvad taler med du dine søskende om, når I mødes til familiemiddagen?
Hvad taler du med din kæreste om over opvasken tirsdag aften?
Hvad taler du og din gamle kollega om, når I ses til vin i weekenden?
Hvad taler I om?
Hvad vi ved med sikkerhed er, at Yegauneh og Naghmeh i ugens afsnit taler om alle andre.
3/6/2023 • 51 minutes, 1 second
Fysik/kemi
I ugens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om (ikke) at have kemi med mennesker. Hvad gør, at man har kemi med nogle og ikke med andre? De kommer blandt andet ind på, hvad der gør, at de klikker med en person - og hvilke ting ved dem selv, de tror gør, at andre ikke klikker med dem.
2/27/2023 • 49 minutes, 42 seconds
Chocolat solide?
Sprogforvirringen er total, når Yegauneh og Naghmeh diskuterer, hvordan det at kunne flere sprog ikke altid føles som en fordel. I ugens afsnit taler de om f ølelsen af at komme til kort og mangle ord til trods for at have flere sprog at udtrykke sig på. Kan det, at forstå flere sprog og dermed flere kulturer være med til at påvirke, vores evne til at kommunikere?
2/20/2023 • 47 minutes, 3 seconds
Glosuppe
Hvad glor du på? Det spørgsmål stiller Naghmeh og Yegauneh sig selv i ugens afsnit. De drøfter uhøflige mennesker på gaden, i Føtex og i bybilledet, alt imens de tæller til 10 og forsøger at bevare det gode humør.
2/13/2023 • 47 minutes, 35 seconds
Datingspøgelset
Hvordan ser din dating record ud? Måske er du en serie-dater, måske er dating, det værste du ved. Uanset hvad fylder dating ofte meget, hvis ikke for dig selv, så for nogen, du har nær. I dagens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om deres oplevelser med dating, ghosting og kunsten at skrive en god tinder bio.
2/6/2023 • 48 minutes, 15 seconds
MANIFEST del 1
Er du bevidst om, hvilken person du gerne vil være? En der står op klokken 07 for at træne? En der aldrig bagtaler? En der tager hele alfabetets vitaminpiller hver dag? I dagens afsnit snakker Yegauneh og Naghmeh om netop dette og begiver sig ud i at skrive første del af 'syv dage i ugen manifestet' i en passioneret jagt på at blive bedre mennesker.
1/30/2023 • 51 minutes, 14 seconds
Intro, ekstro og et sted midt imellem
Introvert eller ekstrovert? Ved du selv, hvad du er og er det overhovedet så simpelt? I dagens afsnit diskuterer Naghmeh og Yegauneh, hvordan de opfatter de to begreber i forhold til sig selv og til omverden - og så lærer de noget nyt.
1/23/2023 • 44 minutes, 32 seconds
Google Translate: Feedback
I dagens afsnit taler vi om feedbackkultur og trangen til at give sin mening til kende. Hvornår er noget konstruktiv feedback og hvornår er det personlige meninger, som ingen har bedt om? Vi er selv i tvivl. Lyt med og giv os noget feedback, vi selv har bedt om.
1/16/2023 • 45 minutes, 5 seconds
En Mufasa til min Simba
Kan du også ligge søvnløs og tænke over, alt det der var engang? I dette afsnit sætter Yegauneh og Naghmeh spørgsmålstegn ved, at minder kun lever i fortiden - for hvor bliver vores minder egentligt af? Hvilke minder ville man lave om på, hvis man kunne samt frygten for ikke at vide, hvilke minder man vil sidde tilbage med i fremtiden.
1/9/2023 • 44 minutes, 8 seconds
Personlighedsblackout
Ved andre egentlig, hvor nice du er? I dette afsnit snakker Naghmeh og Yegauneh om selvbillede, selviscenesættelse og om at være usikker på, om andre overhovedet opfatter en som værende ligeså fed, som man opfatter sig selv.
1/2/2023 • 42 minutes, 59 seconds
Hvad er en budgetkonto?
I podcastens første afsnit taler vi om det forbandede glasloft, der er på ens opsparing, om hvor vores penge ryger hen og om stressudregninger inden måneden overhovedet er begyndt.
12/26/2022 • 41 minutes, 58 seconds
Crushfit
I dag taler vi om vores gamle forelskelser i teenageårene og mindes de gode gamle dage, hvor vi brugte flere timer på at tale om vores crush fra skolen.
12/26/2022 • 46 minutes, 35 seconds
Piloten
Velkommen til vores univers: syv dage i ugen!
I denne pilot introducerer vi kort os selv og hensigten med podcasten, så I ved præcis, hvad I kan forvente.
Vi glæder os til at dele ud og tale om store og små tanker.
Vi håber, I vil give os et lyt!