Naja Marie Aidts nye roman ’Øvelser i mørke’ handler om at være blevet så smadret af traumer, at man ikke kan fungere. Og om at blive samlet op af sine nærmeste og det, romanens enlige, 57-årige, pædagoguddannede, kvindelige hovedperson kalder »systemet«. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den nye bog. Hun anmelder.  85 procent af landbrugets samlede udledning af klimagasser er relateret til den animalske produktion. En halvering af husdyrproduktionen vil derfor reducere landbrugets udledninger med en tredjedel og give en lang række andre gevinster. Det viser en rapport fra Tænketanken Kraka, kort før en ekspertgruppe kommer med anbefalinger til en CO₂-afgift. Sebastian Gjerding har læst den. Og så er Rune Lykkeberg i studiet med en optur over alle de diskussioner, som sagen om Nordic Waste har kastet af sig. 

Molly Manning Walkers mesterlige Cannes-vinder ’How to have sex’, der i denne uge har premiere i de danske biografer »lukker os helt ind i en ekstatisk sommerdrukferie, så man mærker solen på huden, brændende shots i maven, hovedet, der snurrer – og følelsen, når sex slet ikke føles rigtigt,« skriver Katrine Hornstrup Yde i en anmeldelse. Det er ikke en film, der er interesseret i samtykkelovgivning og jura. »Men om at vise og lade sit publikum forstå, hvor bøvlet sex er. Og hvor alvorligt vi skal tage vores egne og andres oplevelser.« Katrine er i studiet for at uddybe. Rune Lykkeberg har en optur over, at en stor del af de kloge amerikanske hoveder, han har talt med på det seneste er enige om, at hverken verden eller USA går under, hvis eller når Trump vinder igen. For vi kender ham. Og han er doven og egentlig mest optaget af at vise, at han ikke er en taber. Optur over det. Og så var det ugen, hvor Danmark gik i krig igen. Dog kun med én officer, der skal deltage i den koalition, som under amerikansk og britisk ledelse siden den 12. januar har gennemført angreb på Houthi-bevægelsens militære installationer i Yemen for at sikre skibstrafikken i Det Røde Hav. Men hvad frygter kritikerne, at vores symbolske bidrag kan føre med sig? Ulrik Dahlin har fulgt debatten.

Overalt dukker konflikter med afsæt i klimaets og miljøets sårbarhed op. Og mens de kan se meget forskellige ud — nogle kæmper mod vand i kælderen, andre mod opførelsen af grønne energikilder i deres lokalområde – men fælles for kampene er, at de handler om frihed – en ny knap ressoruce på en presset planet. Jørgen Steen Nielsen er i studiet og uddyber sagen. Og så skal vi have en optur over Bernardo Arévalo – diplomat, sociolog, forfatter og siden i mandags Guatemalas præsident. Den gamle magtelite forsøgte med alle mulige midler at stoppe ham og hans kamp mod korruption. Men de ku’ tro om, ku de. Optur! For Guatemala. Og for os alle sammen. For Arévalos sejr minder os igen om, at demokrati ikke bare sådan er at nedlægge.  Og så handler det om den danske eksport af dele til F-35-kampflyene, som Israel i øjeblikket anvender i Gaza. Den er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, fastholdt udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen, da han i denne uge var indkaldt til Samråd. Eksperter er dog uenige. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen forklarer.

Skal vi være dus med kongen? I lørdagens Moderne Tider kan man læse et portræt af den kommende kong Frederik. Om hvordan det med tiden er lykkedes for kongehuset at ændre narrativet om den umage/utilpassede kronprins til en fortælling om en moderne sportskonge. Nu skal han vise, at han kan være i øjenhøjde med folket uden at falde ned fra piedestalen. Natalie Barrington Rosendahl fortæller. Rune Lykkeberg har optur over, at Sydafrika har stævnet Israel ved Den Internationale Domstol for brud på FN’s folkedrabskonvention under den igangværende Gaza-krig. Høringen, der blev indledt torsdag, er et øjebliksbillede på det store skred i den globale verdensorden. Og så skal vi naturligvis også vende lukningen af butikken Nye Borgerlige. Lars Trier Mogensen analyserer konsekvenserne for den borgerlige fløj – og holder en dør åben for, at vi kun har set begyndelsen på balladen …

Du kan helt sikkert ikke vente med at høre, hvad Rune Lykkeberg vil takke Hendes Majestæt Dronning Margrethe for. Ikke rigtig noget faktisk. For det er ikke hende, eller hendes søn, det handler om. Monarkiet er en tom skal. Der er ingen inde bag ved klæderne. Og det er helt fint. Han uddyber. Var der så nogen inde i Anker Jørgensen? Det når man ikke rigtig at finde ud af i TV 2’s nye dokudrama, der hellere vil fortælle en god historie end formidle historie. Men Lars Ranthe er god i hovedrollen, og han bærer sin mave flot. Anita Brask Rasmussen anmelder. Og så skal det handle om en ny type psykoterapi, der vinder frem på TikTok og Instagram med råd om, hvordan man opdager skjult adhd, spotter ’toksisk’ adfærd hos andre, og hvordan man træner sit sind med terapi, ligesom man træner sin krop i fitnesscenteret. Men kan man overtræne mentalt? Ja, siger kritikerne. Jon Faber fortæller.

»Vi har i år haft den varmeste sommer nogensinde målt. Og samtidig sandsynligvis den koldeste sommer i resten af vores liv,« skriver Rune Lykkeberg i sin afsked med 2023. »Alle ved det, alle kender konsekvenserne, ingen kan forsvare den fremtid. Men uanset denne indsigt stiger den samlede efterspørgsel på kul ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) i 2023.« I Radio Informations nytårsspecial binder chefredaktøren endnu en sløjfe på året, der lige om lidt er slut, da han peger på tre ting, vi vil huske 2023 for – og naturligvis er der en optur i halen på selv det sorteste. Og så har kulturredaktionen bedt forfatter Amina Elmi om at skrive årets nytårstale. Hun har været i studiet og læse den op for os.

I denne uges Radio Information skal I høre historien om en heldig kartoffel. Erna Lorentzen hed hun, og Østerbro kaldte hun sit hjem, lige indtil at hun i julen 1957 deltog i en »storslået konkurrence« i damebladet Femina med en præmie, der var »enestående i dansk bladhistorie«. Femina havde fået designet et fantastisk eventyrhus fyldt med tiptop moderne udstyr: Klædeskabet var fyldt med polyestertøj, kælderen fyldt med vin, vaskemaskine, centrifuge og oliefyr i bryggerset og – hold fast – en garage inklusive en ny bil og en scooter. Alt dette vandt Erna. Hun blev firstmover i den vilde opgangstid, der prægede Danmark op igennem 1960’erne. Men Ernas drømmehus faldt også sammen med det, vi har lært at kende som overgangen til den antropocæne æra. Mikkel Vuorela fortæller om den vilde forbrugsfest og julens afsnit af Børn af Solen.  Der er meget hygge at nå i den kommende tid, men husk også at nå at læse en bog. Litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen fortæller om tre bøger fra 2023, der har gjort særligt indtryk på hende. Hør, hvorfor du skal læse Édouard Louis, Amina Elmi og Mathilde Walter Clark, mens sneen daler/støvregnen pisker.  Og så er der en lille juleoptur fra chefredaktøren inspireret af et interview, han lavede med den italienske forfatter Giuliano da Empoli, som du kan læse/lytte meget mere til i denne uges Langsomme samtaler.  OG GOD JUL!

Det tog 28 COP-møder at nævne elefanten i rummet, men nu er det formidlet til verden, at den fossile æra hører fortiden til. COP28, der sluttede i Dubai onsdag formiddag, er gået bedre end frygtet af mange. Aftalen er blevet kaldt historisk, men ifølge Jørgen Steen Nielsen lå det historiske i mødets vært, Emiraternes Sultan al Jaber, og hans evne til at fremlægge fortløbende aftaleudkast helt uden de hundredvis af ’kantede parenteser’, der normalt afspejler landenes uenigheder, og at gennemføre plenarmøder for alle lande stort set uden debat og sammenstød, samt at få slutdokumentet vedtaget onsdag formiddag på omkring 30 sekunder – uden diskussion. Jørgen uddyber. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over at opråbene mod Gazakrigens rædsler har flyttet noget – selv den danske regering. For selv om det er sent, er det trods alt et fremskridt, at Danmark anført af udenrigsministeren har skiftet position på krigen i Gaza og tirsdag stemte mod Israel og USA for en øjeblikkelig våbenhvile. Christian Monggaard er her også til en snak om Nattevagten – dæmoner går i arv, Ole Bornedals opfølger til den 30 år gamle gyser. Og den er desværre slet ikke på niveau med sin vellykkede, banebrydende forgænger. I stedet byder den på en veritabel parade af utroværdigheder, klicheer og bizarre bifigurer, skriver filmredaktøren. Han forklarer.

Debatten raser om, hvorvidt SF har hjulpet regeringen ud af en kattepine, eller om oppositionspartiet har aftvunget regeringen substantielle indrømmelser i forhold til efterretningstilsynet og Samsam-sagen. Sebastian Gjerding har set på indholdet af aftalen. I sidste uge døde den tidligere amerikansk sikkerhedsrådgiver, udenrigsminister og det hyldede strategiske geni Henry Kissinger 100 år gammel. Rune Lykkeberg har et par ord med på vejen, ikke så meget til Kissinger som til en samtid, der hylder hans kynisme, når det er det modsatte, vi har brug for. Som han skriver:»Hvis man vil forstå modstanden mod Vesten, kan man se mod Irak, Afghanistan eller Israels sønderbombning af Gaza. Eller bare den autoritet, krigsforbryderen Kissinger fik som stor intellektuel i Vesten.«  Og så er klimamedarbejder Marie Sæhl med på Skype fra Dubai, hvor det ser stadig mere sort ud for dem af os, der havde håbet på en sluttekst, der indholder ordene ’fossile brændsler’ og ’udfasning’.

I to årtier har Geert Wilders udtalt sig så ekstremt og optrådt så excentrisk, at det pæne Holland blev ved med at tro, han ville forsvinde igen. For det pæne Europa var han en karikatur, en tegneseriefigur, man kunne grine ad. Nu har han vundet valget. Mathias Sindberg giver et portræt af Wilders og af den sære størrelse, som er hollandsk politik. Klimatopmødet i Dubai er kommet godt i gang med en hurtig vedtagelse af en ny fond for såkaldt tab og skader til de lande, der lider mest under klimaforandringerne, men har bidraget mindst til årsagen. Jørgen Steen Nielsen tegner banen op for de næste to uger. Og så har chefredaktøren en optur over en ny film om Elvis' unge brud Priscilla Presley, nemlig Sofia Coppolas Priscilla. Det er en film til tiden – og det er på tide. Som Ralf Christensen skriver i sin anmeldelse: »Hvilken tilfredsstillelse og fornemmelse af retfærdighed må der ikke være for Priscilla Beaulieu Presley i at se Priscilla. Filmen er baseret på hendes memoirer Elvis og mig fra 1985, og hun er executive producer på den i hvert fald delvist vellykkede film. Åh, endelig at få sin historie om dyb isolation ud til masserne!«

  Jorden, som vi bor på, er på vej mod en opvarmning på op mod 2,9 grader, fastslår ny FN-rapport, der er en af de mange rapporter, der er udkommet de seneste uger op til klimatopmødet i Dubai, der starter i næste uge. Og de har ret enslydende budskaber som opsummeres i titlen på FN-rapporten 'Broken record': Vi går ud af et år, der har slået mange nye rekorder i varme, nedbør, brænde osv, men desværre også i forbrug af fossile brændsler. Og videnskabsfolknene har advaret igen og igen - like a broken record. Marie Sæhl er i studiet.   Det er Rune Lykkeberg også. Faktisk med en lille klimarelateret optur. For i ugens Information kunne man læse et interview med tidligere økonomisk overvismand og forhåneværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen hvor han fortalte om sin erkendelsesrejse fra mainstreamøkonomi til nu i dag at udbrede tankerne bag en økologisk økonomi med grænser for vækst.  Og så skal vi tale om en vidunderlig lille digtsamling Fiskesonetterne af Bjørn Rasmussen. Den handler bla om afsteden med hans elskede hjortehund Fiske. Bodil Skovgaard anmelder. Og piver lidt imens fordi ikke meget kærlighed slår den mellem en mand og hans hund. Som hun skriver; »Fiskesonetterne har rim, der klemmer om mit hjerte som tænder om et pivedyr.«  Din vært er som altid Anna von Sperling

"Hvorfor bliver nogle mennesker diktatorer? Den nye Hunger Games-film ved det ikke" Sådan lyder den overskrift, som anmelder Anita Brask Rasmussen har valgt at give sin anmeldelse af den nye film i Hunger Games-sagen, The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes. Det er en okay actionfilm, men det er ikke så meget den, vi skal snakke om. For dens litterære forlæg, romantrilogien af Suzanne Collins, er en young adult sci-fi nyklassiker, som man ikke skal snyde sig selv for, mener Anita. Hør, hvorfor den også er for os, de helt voksne.  Rune Lykkeberg er her også til en optur. Over at Lars Løkke Rasmussen er endt i den situation, at han vandt den store battle mellem penionsmodeller til de nedslidte, men nu end ikke kan hovere over det, fordi han deler regering med taberen. Hør historien om seniorpension vs. Arne-pensionen, der i denne uge fik en ende.   Jeg får også besøg af Dagbladet Informations direktør, Stine Carsten Kendal, der forklarer, hvorfor det er nødvendigt at skaffe en langsigtet besparelse på 7,5 mio. kr. årligt for at sikre Informations økonomi og derfor i sidste uge fremlagde en spareplan, der indebærer, at avisens medarbejderstab skal reduceres med syv årsværk på tværs af den redaktionelle og den kommercielle afdeling.

Undskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens.   I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets førende videnskabsfolk i studiet for undersøge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres områder. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ændre sundhedsvæsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, præge klimakampen, påvirke retssikkerheden og definere vores fælles samværsformer?   Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed.   Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp – men vi har også lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. Så kan du jo se, om jeg har ret i, at det er noget for dig.   Afsnittet handler om hvordan kunstig intelligens påvirker vores samværsformer og måske ligefrem vores forhold til virkeligheden. Din vært er Rasmus Bo Sørensen.   Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden

I denne uges Radio Information siger vi farvel til Søren Krarup, goddag til en ny skattereform, og så gør vi status på Black Lives Matter-bevægelsen, der kæmper med faldende opbakning og skandalesager. Søren Krarup var ikke politiker, han var intellektuel og brugte Christiansborg som talerstol. Og fordi han over årtier udviklede en omfattende kritik af det, han kaldte kulturradikalismen, fik han enorm indflydelse på tænkningen i det borgerlige Danmark, da de efter 2001 pludselig fik brug for et intellektuelt fundament. Nu er han ikke mere. Søren Krarup døde onsdag, 85 år gammel. Rune Lykkeberg gæster studiet for at ære en mand, hvis ideologi og politik han personligt var vildt uenig i, men som som alligevel lærte ham mindst én ting. Nemlig, at man i skænderier om blivende, radikale uenigheder kan mødes i gensidig respekt. Vi når også omkring regeringens udspil til en skattereform, som blev lagt frem i denne uge. Reformen kommer især topskatteydere til gode, mens dem uden for arbejdsmarkedet slet ikke får noget ud af den. Samlet set øger udspillet ikke uligheden mærkbart. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er den reform, Danmark har brug for. Det taler vi med Laura Friis Wang om. Mordet på George Floyd i 2020 antændte en mindre revolution, som samlede sig under Black Lives Matter-bevægelsens fælles parole. Men i dag, tre år efter, viser meningsmålinger, at amerikanernes opbakning til bevægelsen er faldet dramatisk. Organisationen har desuden været ramt af en række uheldige sager om korruption, og frontfiguren Ibram X. Kendi står midt i sin egen skandale. Mathias Sindberg er dykket ned i bevægelsens storhed og fald og kommer forbi for at gøre status på en bebudet revolution, der – måske – aldrig for alvor materialiserede sig. Din vært i dag er Rasmus Bo Sørensen  

I denne uges Radio Information taler Rune Lykkeberg om den afmagt, konflikten i Gaza skaber, og behovet for, at vi hver især siger fra over for had og hårde fronter. Og så skal vi tale om den seneste udvikling i FE-sagen og om kvindernes alkoholhistorie.   Din vært er som altid Anna von Sperling  

Man skal ikke ønske sig at være den embedsmand, der kommer uforberedt til et møde med Troels Lund Poulsen. Eller møder op uden at have nået at læse alle sagspapirerne igennem. For Venstres kommende formand har et ry for at have læst alle papirerne, også bilagene, og bilagene til bilagene. Vi tegner et portræt. Og sådan et har den engang udnyttede amerikanske popprinsesse, men nu voksne kvinde, Britney Spears, med egen stemme tegnet af sig selv. Bodil Skovgaard Nielsen har læst hendes længe ventede selvbiografi og er både rørt og oprørt. Og så kommer journalistisk chefredaktør Anton Geist forbi studiet til en lille optur over, at der trods alt findes nuancerede stemmer i debatten om krigen mellem Israel og Hamas.

I 100 år har Disney været en af underholdningsindustriens og kulturimperialismens bærende søjler. Alle kender Disney, mange af os elsker Disney – eller også elsker vi at hade Disney. Men uanset hvad vi mener om den amerikanske underholdningsgigant, er det svært at løbe fra, at det selskab, som Walt og Roy Disney grundlagde den 16. oktober 1923, på godt og ondt har formet vores følelser og dyder i generationer. Er man født efter Anden Verdenskrig, er man et barn af Walt Disney, som Christian Monggaard formulerer det. Han uddyber, hvad han mener med dét sidst i programmet. Også Rune Lykkeberg kigger forbi for at fejre, at Donald Tusk og resten af oppositionen løb med sejren ved det polske valg og dermed demonstrerede, hvor svært det faktisk er at aflive et demokrati. Efter otte år med Lov- og Retfærdighedspartiet ved magten er den polske retsstat godt og grundigt politiseret, og der ligger et svært arbejde forude. Men valgresultatet viser, at politisk polarisering også kan føre til vælgermæssig mobilisering, og det er om noget en optur værd. Og så kommer vi ikke uden om den verserende krig mellem Israel og Hamas. Under sit besøg i Israel onsdag fornyede Joe Biden sit løfte om fuld amerikansk støtte til Israel – men hjemme i USA tager protesterne over krigen til. Omtrent samtidig med Bidens besøg hos Netanyahu blev over 300 jødiske demonstranter i Washington arresteret af politiet efter at være trængt ind i Capitol-komplekset med bannere og slagord som: ’Våbenhvile nu’. Vores korrespondent Martin Burcharth er med på en linje fra USA og fortæller om brudfladerne i Bidens bagland, hvor både indflydelsesrige kommentatorer, liberale demokrater og universitetsstuderende gør kraftige indsigelser mod en kommende israelsk invasion. Kan det få betydning for Bidens balancegang i konflikten?   

Da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag lagde blomster ved den israelske ambassade og dermed viste sin sympati for de civile israelske ofre for Hamas’ grusomme terrorhandlinger i weekenden, blev hun spurgt af TV 2, om hun havde tænkt sig at gøre noget lignende i forhold til den palæstinensiske civilbefolkning, hvor både børn og voksne i disse dage mister livet under israelske luftangreb mod Gaza, forsvandt sympatien.  »Jeg må indrømme, at jeg synes, du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt,« sagde Mette Frederiksen og fortsatte: »At en dansk journalist stiller spørgsmålet, er for mig dybt bekymrende, vil jeg gerne sige, og aldeles historieløst.« Rune Lykkeberg er i studiet og forholder sig til statsministrens position i den voldsomt opblussede konflikt. Det skal også handle om den første mand, der udvandt olie i USA og derved var med til at starte den moderne tidsregning i energiens historie. Mikkel Vuorela fortæller i ugens afsnit af Børn af Solen, Informations store energiserie, om den første olieboring USA i 1850’erne. Boringen blev drevet af en mand, der var absolut forudsætningsløs: Det var nemlig ikke lige til at foruse, at det skulle blive Edwin Drake, som startede det amerikanske olieventyr.

I otte år har Polens nationalkonservative regeringsparti, Lov- og retfærdighedspartiet, systematisk undermineret retsstaten, de frie medier og kvinders og minoriteters rettigheder. Der er derfor ualmindeligt meget på spil, når polakkerne den 15. oktober går til valg. Foreløbig viser meningsmålingerne, at hverken det nuværende regeringsparti eller oppositionspartiet Borgerplatformen med Donald Tusk i spidsen kan mønstre et flertal alene. Europakorrespondent Martin Gøttske har været til valgfest hos det ekstreme højrefløjsparti, Konføderationen, som kan gå hen og blive kongemager for en rædselsregering. Men vi skal også have en optur – og denne gang en gedigen en af slagsen. For det viser sig nemlig, at det måske alligevel ikke er for sent at nå 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen, i hvert fald ikke hvis man tør tro en helt ny rapport fra det europæiske energiagentur, IEA, som Rune Lykkeberg dykker ned i. Og så blev Nobelprisen i litteratur torsdag givet til den norske og meget pressesky forfatter Jon Fosse, som litteraturredaktør Peter Nielsen ikke alene har en mening om, men også har mødt. Men allerførst skal vi glæde os over en ny, dansk stjernebesat film, som ifølge kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde vil ramme biograferne med meteorisk kraft, trække hundredtusindvis af danskere i biograferne og få et samlet kritikerkorps til at klappe i deres små porcelænshænder. Og hvad er det så for en film?

Fødevareministeriet har opdaget, at køer kan leve af græs, og at det formentlig rummer en klimagevinst. I dag kommer halvdelen af de danske køer aldrig ud af staldene, så hvad er mere oplagt end et ministerielt krav om at slippe dyrene løs? Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i en leder. Hør om alle de måder græssende køer kan hjælpe det danske klimaregnskab. Men også om, hvad vi som forbrugere skal stille op med, at regnskabet utvivlsomt ville se endnu bedre ud hvis arealet blev brugt på planteprotein. Da Etisk Råd tirsdag offentliggjorde den længe ventede rapport om abortgrænsen herhjemme, var det første gang, at et flertal i rådet anbefaler at udvide den nuværende grænse på 12 uger. Ni ud af Etisk Råds 17 medlemmer anbefaler nu at flytte abortgrænsen til 18. graviditetsuge, og fire mener, den skal hæves til 15. uge. De resterende fire medlemmer er tilhængere af at bevare den nuværende grænse. Men hvad er deres begrundelse og tror vi på at der bliver politisk flertal for en hævelse af grænsen? Louise Drivsholm udlægger sagen. Rune Lykkeberg har sig en optur over Søren Pape Poulsens tale ved sidste weekends konservative landsråd. For selvom der var komiske elementer i formandens stort anlagte idépolitiske tale på partiets landsråd lørdag. Men hans grønne løfter kan blive et gennembrud for den borgerlige kamp for natur og klima. Vi siger velkommen i den grønne kamp!

Emma Kuko havde længe haft følelsen af, at noget i hendes krop var helt forkert. Hun havde voldsomme underlivssmerter, uregelmæssige blødninger, og hun kunne hun læse sig frem til, at det kunne være bivirkninger ved en spiral. Men det havde Emma Kuko ikke. Det vidste hun. Det var først i 2019, efter ni år, at man ved en gynækologisk undersøgelse fandt en spiral. Den eneste forklaring Emma Kuko kunne komme på var, at den var blevet opsat uden hendes samtykke, i forbindelse med en provokeret abort hun havde fået foretaget.  Sidste år afslørede DR-podcasten Spiralkampagnen, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder systematisk og uden samtykke fik oplagt spiraler i 1960’erne og 70’erne som et led i de danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkingsvækst. Men som Emma Kukos historie viser fortsatte den praksis. Lærke Cramon fortæller.  Det anstændige Tyskland har ignoreret dem, isoleret dem og undsagt dem som demokratiets fjender og i værste fald et udtryk for trussel om nazismens genkomst. Men Alternative für Deutschland (AfD) er i voldsom fremgang. Og det uden at give køb på deres radikale budskaber og moderere sig, som det yderste højre i resten af Europa, har måttet gøre for at få parlamentarisk indflydelse. Faktisk har de gennemgået en radikalisering. Og det virker tilsyneladende. Mathias Sindberg har besøgt AfD's hjerteland.  Rune Lykkeberg har denne uge en optur over, at António Guterres ved onsdagens åbning af FN's Generalforsamling i New York havde besluttet kun at lade dem tale om klima, der kan andet end at tale, nemlig at leve op til deres klimamålsætninger. Lyt med!

»Det er ikke ensbetydende med dommedag, at seks ud af ni planetære grænser er overskredet, men det er et klokkeklart advarselssignal,« siger Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, leder af KU’s Sustainability Science Centre og en af forskerne bag en ny undersøgelse. Den viser, hvordan menneskets massive påvirkninger i det seneste århundrede har forstyrret samspillet mellem geosfæren og biosfæren og skabt en planet mere svækket end nogensinde. Jørgen Steen Nielsen udlægger teksten. Hunter Biden, præsident Joe Bidens søn, er igen, igen på alles læber. Villads Andersen tegner et portræt. Og så har Rune Lykkeberg en optur over, at den hollandske bondebevægelse tilsyneladende har tabt momentum.

I denne uges Radio Information skal vi tilbage til 1970, hvor provokunstner Jens Jørgen Thorsen fandt på, at han skulle lave en film om Jesus. Og så var helvede løs. Filmredaktør Christian Monggaard har set den. Den er dårlig. Og så har han dykket ned i dens tilblivelseshistorie. Den er vild. Udlandet var bestyrtet, og hvad der blev opfattet som blasfemisk omgang med Jesus, endte i et juridisk tovtrækkeri over flere årtier. Kunne vi ende der igen? Og så skal vi tale om de internationale erfaringer med lovliggørelse af cannabis. For skal vi forhindre, at hashen, der nu bliver smidt ud af Fristaden, bare rykker et andet sted hen og tager volden og kriminaliteten, bør vi udrydde det illegale marked med et legalt. Det har Information skrevet flere gange på lederplads, men hvad er erfaringerne fra lande, der har prøvet det? Og hvilke udfordringer er der i praksis, hvis Danmark skulle gøre det samme? Kristian Villesen har talt med eksperterne. Og så er Rune Lykkeberg på plads. Med en optur over noget, som faktisk ender med, at han får sig en optur over… Lars Løkke Rasmussen.

I denne uges program tilbyder vi et sjældent kig ind i diplomatiets hemmelige verden. I samarbejde med den hollandske avis NRC kan Information fredag afsløre, at Rusland – sideløbende med Vladimir Putins angrebskrig i Ukraine – har sendt en højt dekoreret, kamphærdet elitesoldat og officer i den berygtede efterretningstjeneste GRU til Danmark. Det drejer sig om militærattachéen på den russiske ambassade i København, oberst Vladimir Grekov. Han blev akkrediteret i Danmark den 17. februar og er officielt diplomat. Men reelt er den 43-årige Grekov en kamptrænet efterretningsofficer og – ifølge eksperter Information har talt med: en trussel mod Danmarks nationale sikkerhed. Bo Elkjær og Lasse Skou Andersen udlægger historien. I Børn af solen, Informations store serie om energiens historie, er vi nået til det punkt i verdenshistorien, hvor den fossile energi begyndte at erstatte den vedvarende, og intet nogensinde blev det samme igen. Den industrielle revolution var klimaforandringernes ground zero. Det var her, vi for alvor begyndte at grave dybt i kulminerne og slog portene op til en varmere verden – og det hele startede med vores begær efter smukkere og billigere tøj. Johanne Pontoppidan Tuxen tager os med en tur tilbage i historien. Og vi bliver i det med klimaforandringerne og deres konsekvenser. For i denne uge offentliggjorde tænketanken Concito en rapport, der viser, at Danmarks CO2-aftryk per indbygger er blandt verdens største. Alligevel har chefredaktør Rune Lykkeberg optur over den nedslående rapport. For rapporten giver et detaljeret portræt af danskeren som klimaforbruger, der én gang for alle gør det klart, hvad vi selv kan gøre, og hvad vi ikke selv kan gøre – og derfor må presse politikerne til.

Belejligt er det, at Jakob Ellemann-Jensen får mulighed for at forlade skandalerne i Forsvarsministeriet. Et ministerium, der har gjort sig mere end uheldigt bemærket med regelbrud, alvorligt rod i økonomien og senest den eskalerende skandale omkring indkøbet af artilleri fra det kontroversielle israelske våbenfirma Elbit. »Men netop her opstår også problemet,« skriver Anton Geist. »For ét er, at Jakob Ellemann i første omgang burde have valgt et andet sted at blive minister end det notorisk dysfunktionelle forsvarsministerium. Noget andet er, om det er i orden at forlade ministeriet midt i en skandale, hvor han selv har vist sig at have vildledt Folketinget på det groveste.« Anton uddyber. Vi skal også tale om de private sundhedsforsikringer. For hos Danica Pension har de besluttet ikke at inkluderer børne- og ungdomspsykiatri i deres børnesundhedsforsikringen for ikke at medvirke til at dræne det offentlige for personale. Louise Drivsholm forklarer. Og så har Martin Gøttske fået kloge Rusland-eksperter til et give et bud på, hvad Wagner-lederen Jevgenij Prigozjins død betyder for Putins magtposition. »Prigozjin udgjorde ingen trussel, men han døde for at sende et signal til andre, der vil udfordre for at sende et signal til den russiske elite: ’Hvis I går op imod mig, vil jeg ende jeres liv,« lyder et bud.

De oprindelige folk lever som spøgelser langs de støvede veje i Cameroun. De er luft, og den luft håber man på forsvinder op i atmosfæren sammen med den CO₂, der frigives, når skovene fældes. Forfatter Peder Frederik Jensen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen er rejst til Mambale dybt inde i camerrouns regnskov for at se på sammenhængene mellem naturødelæggelserne og undertrykkelsen - og usynliggørelsen - af de oprindelige folk. Og for at møde en kvinde, der hedder Doku og som har set det hele udfolde sig i den landsby, hun kalder hende.   Det er den første af tre store fortællinger fra tre steder i Afrika, der er påvirket af klimaforandringerne. Peder Frederik Jensen besøger Radio Information og fortæller om turen og om sin drøm om, at vi allesamane bliver bedre til at se sammenhængene. For: »Hvorfor er det svært at være ærlig og erkende, at verdens processer er cirkulære, at det betyder noget, hvad vi gør?« Og så er Rune Lykkeberg tilbage med en optur. Over at regerinsgtoppen har måtte erkende, at midterregeringen ikke helt har vist at være det festfyrværkeri de håbede på.

I denne uges Radio Information kan du høre historien om to chefer i Forsvaret, der tog til Israel for at lukke en retssag om et annulleret våbenkøb, men kom hjem med et tilbud om et nyt. Men milliardindkøbet fra israelske Elbit har intet at gøre med et retligt forlig, der blev indgået næsten samtidigt, hævder styrelse. Men det er dybt mærkeligt, mener en række af de partier, der stemte for købet uden at kende hele historien. For redegørelsen viser, at indkøbet blev drøftet på et møde, der skulle have handlet om forliget. Sebastian Gjerding og Amalie Martine Krogh forklarer Elbit-sagen forfra. Og så skal vi tale om trætte teenagere. Ni folkeskoler har valgt at udskyde mødetiden for de store klasser til klokken ni. Og det støttes af videnskaben. Teenagehjernen er simpelthen grundlæggende anderledes, end den der sidder inde i hovedet på både børn og voksne. Så hvorfor dropper vi ikke bare det der klokken 8-tyranni? Tobias Winther har talt med eksperterne. Og så skal vi tale om vejret. For mens hverdagen er ved at lægge sig som en stor tung dyne over os, må vi ikke glemme, at vi samtidig siger farvel til en sommer, der slog alle rekorder, når det kommer til ekstremvejr. Det burde blive sommeren, der ændrer alt, mener klimajournalist Jørgen Steen Nielsen. Men bliver det det?

Tove Meyer var en lysende stemme i den moderne danske lyrik, men er i dag stort set glemt. Det er ærgerligt, for hun mestrede en »verbal magi, der forvandlede sansninger til tegn«, og var en »sprogets finmekaniker«, mener litteraturanmelder Erik Skyum Nielsen. Men først og fremmest var hun et menneske, der levede med en ekstrem personlig udsathed, som hun evnede at omsætte til skønhed i sine digte. I vores serie om de 12 kvindelige forfattere, der fortjener en plads i en revideret litteraturkanon, er vi nået til Tove Meyer. Og hvis du ikke kendte hende, så er det så heldigt, at Erik Skyum Nielsen gør, og at vi har sat tempoet ned i Radio Information i anledningen af sommeren, så han får god tid til at introducere hende for os.  Men vi skal også tale om lidt andet. For mens der fra 1970’erne og i årtierne frem årligt blev adopteret 400-700 børn fra udlandet til Danmark, er antallet af transnationale adoptioner styrtdykket de seneste år. Sidste år blev der således kun adopteret 43 børn fra udlandet til Danmark. Imens er antallet af adoptioner af danske børn steget de seneste år. Fortsætter udviklingen, vil antallet af nationale adoptioner inden længe overstige antallet af internationale. Lise Richter forklarer tendensen. 

Sent onsdag aften annoncerede officerer fra Nigers nationalgarde på nationalt tv, at de havde gennemført et militærkup; afsat præsidenten, suspenderet forfatningen og indført udgangsforbud. Det risikerer at sætte hele Vestens mulighed for indflydelse i Sahel-regionen over styr. Niger har været EU, USA, Frankrig og Danmarks sidste håb efter militærkuppene i Mali og Burkina Faso. Afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen fortæller. Den brutale hedebølge, der har plaget Italien og resten af Sydeuropa denne sommer, har for mange udviklet sig til en udholdenhedstest. Og varmen udgør en ny klassemarkør: Er du blandt dem, der har mulighed for at undslippe heden, eller er du nødt til at udstå den? Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske rapporterer fra et land, hvor hedebølgen forstørre ulighederne, og fagbevægelsen kræver forandringer. Og så kommer kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen forbi og anmelder Barbie, Greta Gerwigs hypede film om den blonde plastikdukke. Den er alt, hvad man kunne drømme om. Og alt, hvad en venstresnoet intellektuel kunne frygte. Men at give efter for den føles helt rigtigt, mener vores anmelder. Kan du mon overbevises?

I denne særudgave af Radio Information tager Rune Lykkeberg forskud på Informations 80-års fødselsdag d. 29. august ved at tale med en ganske særlig gæst. Den nu 87-årige Ejvind Larsen begyndte i 1955 som en 19-årig ung journalist at skrive for Information og var i de følgende 60 år avisens ild og vanvid. Han har været mentor for mange af Informations nuværende journalister, herunder Jørgen Steen Nielsen og Lykkeberg selv, ligesom han også var tætte venner med Informations stifter Børge Outze. I denne sommersamtale taler Rune Lykkeberg med Ejvind Larsen om, hvordan han var med til at præge Outze og hele Informations overgang i løbet af 1960'erne fra at være en borgerlig avis til at være en avis for ungdomsoprør, kvindekamp og forskellige former for socialisme. Og hvorfor avisen i virkeligheden på alle tidspunkter har kæmpet for det samme. Og så taler de to tidligere kollegaer om Informations svagheder. Om Børge Outze, der ikke gjorde op med retsopgøret efter besættelsen i 1945 til Ejvind Larsen, der ikke gjorde op med vanviddet, der fulgte efter ungdomsoprøret i 1968. 

Vanen tro er chefredaktør Rune Lykkeberg taget op til Odsherred for at besøge sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard for at vende nogen af de mest presserende spørgsmål om verdenssituationen i en sommerudgave af Radio Information. I dette års samtale taler de to gode venner særligt om kampen for denne grønne omstilling, som Lykkeberg oplever bliver bremset af kræfter, der mener, at omstillingen går for hurtigt. Her fortæller Bo Lidegaard blandt andet om hans perspektiver på, hvad der for den grønne omstilling til at halte, og hvorfor han oplever, at ungdommen i dag begår de same fejltrin, som hans egen generation.  I samtalen spørger Lykkeberg også Bo Lidegaard om, hvordan man skal forstå Kinas rolle i verden, både når det kommer til krigen i Ukraine, og dannelsen af særligt børn i de vestlige lande. I det sociale medie TikTok ser Lidegaard på sin vis en større udfordring imod Vesten end klimakrisen. Med TikTok tager Kina kontrol om vores børns bevidsthed, mener Lidegaard. 

»Hvornår har nogen egentlig sidst diskuteret kunstkritik? Og, tør man spørge – læst det?« Sådan spørger vores kunstanmelder Bodil Skovgaard Nielsen i en ny serie om en form for anmelderi, der ikke får meget hverken kærlighed eller røg. For mens vi ofte dikuterer, om filmanmelderne er for elitære, eller om musikanmelderne skriver for meget om kvindelige musikeres kroppe, så taler vi sjældent om dem, der skal holde samtidskunsten i ørerne. Det gør vi i en sommerserie. Bodil er i studiet.   Og så skal vi tale om det afgørende NATO-topmøde, der går i gang i næste uge i Vilnius. Her skal alliancen blive enige om, hvordan forsvaret mod øst skal se ud, og om hvor meget det skal koste. Europakorrespondent Tore Keller tegner fronterne op.  Og så har Rune Lykkeberg valgt at fejre sæsonens sidste ordinære Radio Information med at levere en sjælden nedtur. En ny analyse viser nemlig, at stadig flere danskere mener, at den grønne omstiling går for hurtigt. Hvad handler det om? Chefredaktøren giver et par bud.

Hun skrev 70 bøger og var kendt over det meste af verden. Oversat til mere end 20 sprog – i mellemkrigstiden mere oversat end selveste H. C Andersen. Alligevel forsvandt forfatteren Karin Michaëlis (1872-1950) helt ud af den danske litterære bevisthed indtil for nyligt. I serien 12 kvinder, hvor vi vil pege på nogel af de kvindelige forfatterskber, der fortjer en plads i kanonen, er vi nået til Karin Michaëlis. Erik Skyum Nielsen fortæller om hendes liv og tekst. Og så skal vi tale om udannelsensreformen. Den er mindre indgribende end regeringen havde lagt op til, men er samtidig blevet kaldt den største omkalfatring af vores videregående uddannelser i moderne tid. Lasse Skou Andersen forklarer.  Sidst men ikke mindst skal vi tale om jaaaaaazz. Rune Lykkeberg har for alvor opdaget glæderne ved den københavnske Jazzfestival, der starter lørdag. For i modsætning til »rockstjernen« der dyrkes i pop og hiphop lige nu på Roskilde, handler jazzen om at lytte til hinanden og byder ind med det, man kan. OPTUR!

Det lykkedes tirsdag at finde et flertal blandt EU’s medlemslande for en omdiskuteret naturgenopretningslov. Det er optur, mener chefredaktør Rune Lykkeberg – til trods for, at diskussionerne om loven afslører en ny alvorlig splittelse i Europa. Kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde har anmeldt filmen Toves værelse. Det kommer hun også i studiet og gør. Og så skal det handle om den revolution, som det var, da mennesket via landbruget kunne sætte stik i solens stikkontakt. Vi er nået til landbrugsrevolutionen i Børn af solen, Informations store serie om energiens historie. Lyt med!

»Wes Anderson er i den grad Wes Anderson i sin nye, mageløse film, Asteroid City«. Sådan skriver filmredaktør Christian Monggaard om den amerikanske mesters nye film Asteroid City om kærlighed, et rumvæsen og tilblivelsen af et teaterstykke i 1950’ernes USA. Men han erkender også, at Anderson ikke er for alle. For eksempel har jeres vært aldrig helt fanget hans (pastelfarvede) magi. Monggaard forsøger at åbne mit sind. Det var også ugen, hvor lønstrukturkomiteen færdiggjorde sit arbejde, men hvordan skal vi læse tallene? Mange har i ugen forsøgt, hvilket blandt andet har ført til overskrifter om, at sygeplejersker tjener det, de skal, og de er derfor de store tabere. Men så simpelt er det ikke, siger vores ligelønskyndige journalist Louise Drivsholm. Og så er chefredaktør Rune her også til en optur. Over den dokumentarfilmsaktuelle tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

På Information flytter vi jævnligt rundt på borde og stole i avisens kantine for at gøre plads til, at nogle af landets klareste hjerner, mest levende fortællere og heftigste debattører kan udlægge verdens faktiske tilstand. Alle samtaler bliver optaget og lagt ud i vores nye kanal Informations Forsamlingshus, så alle, der er en del af Dagbladet Informations univers kan lytte til, hvad der foregår inde på avisen.  I denne udgave af Informations Forsamlingshus lader Rune Lykkeberg sig interviewe af sin gode ven og mentor Bo Lidegaard i anledningen af udgivelsen af Lykkebergs nye bog Vi skal gøre det hele på en gang. Bogen er en samling af de Langsomme Samtaler som Lykkeberg igennem 2022 har haft med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. I samtalen fortæller Lykkeberg om, hvorfor vi godt kan komme i mål med flere kriser på én gang, og hvad den offentlige samtale i Danmark kan lære af at lytte til internationale tænkere. I en begrænset periode kan bogen nu købes med 20%-rabat i butik.information.dk. Samtalen er udgivet som en del af Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra vores live-arrangementer, der som regel foregår i Informations kantine. Her flytter vi jævnligt rundt på borde og stole for at skabe plads til en lille scene, hvor man kan komme og møde avisens journalister og redaktører fortælle om deres arbejde – eller høre nogle af landets klareste hjerner, mest levende fortællere og heftigste debattører udlægge verdens faktiske tilstand. Hold øje med vores kalender på butik.information.dk, så du kan komme med næste gang vi siger: Velkommen i Informations Forsamlingshus.

Skibsforsikringer lyder i første omgang ikke som det stof, James Bond film er gjort af, men nu skal du bare høre. I denne uge udkom Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsens bog Forbudt farvand, historien om en mand og det svindelnummer med storpolitiske implikationer, som han lykkedes med at gennemføre. Og som forbinder en virksomhed i Næstved til det nordkoreanske atomvåbenprogram. Men hvordan endte det med, at den nordkoreanske handelsflåde blev holdt flydende af et forsikringsselskab på Midtsjælland? Og hvem havde ansvaret for at stoppe det? Lasse Skou Andersen er i studiet og folder den spektakulære sag ud i denne Radio Information special. – og så ringer chefredaktøren da også lige ind med en optur. 

Da Karsten Lauritzen sammen med resten af det borgerlige Danmark tabte folketingsvalget i 2019, følte han ikke ærgrelse eller frustration. Han var lettet, mærkede en dyb glæde og tænkte, at nu ville hans liv endelig begynde igen. Han var »slidt i stykker, tømt for energi og kræfter«, skriver Venstre-profilen i den nye bog med titel Lad det gå langsomt. Men er selve folkestyret stressramt? Laura Friis Wang fortæller. Rune Lykkeberg har en optur ovre, at der endelig er kommet tempo på de konkrete planer om nye havvindmøller. Onsdag aften indgik et stort set enigt folketing en ny klimaaftale, der blandt andet skal sikre, at der er nok havvindmølleenergi til at forsyne 14 millioner europæiske husstande. Første fase skal stå klar inden 2030 – altså om blot seks et halvt år.  Og så skal vi tale om de kvindelige forfattere, der trods deres enorme popularitet i deres samtid er røget ud af littarurhistorien. Det gør vi noget ved. Litteraturkritiker Erik Skyum Nielsen vil over sommeren præsenterede en litteraturkanon kun med kvinder: 12 uundværlige kvindelige forfattere – lige til at sætte på pensum.

»Det er på tide at ændre vores 50 år gamle abortlov. Grænsen bør hæves til 18 uger.« Sådan skrev Louise Drivsholm i en leder i onsdagens avis i anledning af, at Folketinget den 24. maj 1973 vedtog at sætte aborten fri – hvis den ellers kan kaldes ’fri’, når det er et ekspertråd, der skal give tilladelse efter uge 12 og forældrene, der skal godkende, at en pige under 18 afslutter sin graviditet. Louise Drivsholm fortæller om den svære snak om det svære valg og om de rammer, vi som samfund giver de kvinder, der skal træffe det.  Og så skal det handle om forsvaret. I 20 år er det blevet skåret og omlagt, men nu skal der nye boller på suppen. Men hvilke? I den nye serie 'Forsvar i uføre' undersøger Moderne Tider hvilket forsvar, vi har, og hvilket forsvar, vi har brug for i fremtiden. Journalist Villads Andersen er i studiet.    Rune Lykkeberg har en optur over, at der er mange milliarder mere i det økonomiske råderum end regeringens krisefortælling lagde op til. Betyder det så, at de må finde en ny krisefortælling og kunne den eventuelt handle om en af de rigtige kriser? 

Information har tidligere beskrevet, hvordan der var asbest bag fliserne, da Frelsens Hær fik renoveret deres herberg på Amager. Både beboere og polske håndværkere blev udsat for kræftfremkaldende asbestfibre. Nu har to af håndværkerne henvendt sig til avisen: for de har aldrig hørt noget om asbest. Ulrik Dahlin fortæller historien. Filmredaktør Christian Monggaard er i Cannes. Igen. Og denne hans 25. gang er der traditionen tro både en parade af gode film og en skandale, der fylder en hel del. Denne gange er det valget af åbningsfilmen, den kontroverseille franske instruktør Maïwenns Jeanne du Barry med den ikke mindre kontroversielle Johnny Depp i hovedrollen. Men som Monggard skriver: »Selv om de tydeligvis har ønsket det anderledes, er det måske, Maïwenn og Thierry Frémaux, der nu for alvor får sat gang i det franske #MeToo-opgør.« Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over den udenrigspolitiske strategi, som han ser som et endelige opgør med Anders Fogh Rasmussens værdibaserede aktivisme. 

Det var et udtryk for »klassisk desinformation« og »grundløse russofobiske insinuationer«, da Dagbladet Information for nylig skrev, at der var russiske flådeskibe i nærheden af Nord Stream-rørene, få dage før rørene blev sprængt i luften. Sådan sagde Maria Zakharova, talspersonen for det russiske udenrigsministerium, i sin ugentlige briefing den 3. maj, hvor hun brugte hele ti minutter på at tale om de nye oplysninger om russiske skibe, som Information har bragt frem. Den danske forsvarskommando bekræftede ellers, at den danske patruljebåd Nymfen havde taget 26 billeder af det russiske specialfartøj SS-750 i området øst for Bornholm den 22. september 2022. En af journalisterne bag historien er Bo Elkjær. Han er i studiet og fortæller om, hvordan de har lavet historien. Og så skal vi tale om litteratur – stor OG sexet litteratur. Bodil Skovgaard Nielsen har anmeldt den nye oversættelse af Annie Ernaux dagbøger fra perioden, hvor hun var besat af begær efter en russisk diplomat i Paris.  Rune Lykkeberg er her også til en optur over, at en arbejdsopgave, der traditionelt har været udført af kvinder, og som ikke har nydt sammen anerkendelse som mændenes arbejde, nu er det, der skal redde kloden.  Vi hylder det reproduktive arbejde!

Vi har fri bevægelighed og skal derfor slet ikke have grænsekontrol, men det har vi alligevel haft siden 2016, og for nylig valgte regeringen igen at forlænge kontrollen – endnu en gang med henvisning til trusler mod Danmark. Men det er usikkert, om begrundelsen lever op til EU-rettens krav, erkender justitsminister Peter Hummelgaard nu. Og dermed erkender han jo også, at Danmark potentielt krænker borgernes ret til uhindret at krydse grænserne. Lasse Skou Andersen fortæller. Rune Lykkeberg har en optur over, at #Metoo stadig virker. Og over de nye aspekter, som sagen om Lizette Risgaard åbenbarer. Men bliver man smidt ud, skal man også kunne lukkes ind igen. Ellers overfører vi bare højrefløjens strafbegejstring. Og så har vi premiere på den nye serie Børn af solen, hvori Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela fortæller energiens historier forfra. HELT forfra. Og det vil de gøre helt op til i dag i et helt år. De kigger forbi og fortæller om serien. Og om solen. Åh, solen …

Der er nyt fra digter Peter Laugesen, og det er skønt i sig selv, men det allerbedste er alligevel, at det giver anledning til at invitere Erik Skyum-Nielsen i studiet til en snak om den nye digtsamling, men også om, hvordan man nærmer sig Brabrand-digteren, hvis man ikke allerede har haft fornøjelsen. Vi skal vende ugens mest omtalte telefonsamtale, nemlig den mellem Xi Jinping og Volodymyr Zelenskyj. Vores Kinakender Martin Gøttske analyserer. For samtalen var et gennembrud, men vi skal ikke tro, at den signalerer et nybrud i Beijings forhold til Moskva. Og så har Rune Lykkeberg optur over fyringen af USA’s mest populære tv-vært Tucker Carlson. Siden er mere end 700.000 seere forsvundet, og netværket bag kanalen har mistet værdi. Og så skal vi da også lige vende det faktum, at en mand, der vil være 86 år ved slutningen af næste præsidentperiode, alligevel vælger at stille op.

Just som man troede, at man kunne spise sin morgenomelet med en vis ro, bliver man mindet om den teflonpande, man stegte den på. PFAS er overalt. Politikerene har stået på nakken af hinanden for at fremstå handlekraftige, men alligevel er der ikke støtte til et forslag fra Enhedslisten om at forbyde stoffet. Hvordan hænger det sammen? Louise Drivsholm forklarer. Rune Lykkeberg har en optur over, at Fox News og kanalens ejer, Rupert Murdoch, har indgået et forlig, der betyder, at de skal betale svimlende 787 millioner dollar i erstatning til producent af de amerikanske stemmemaskiner Dominion Voting. Man må nemlig ikke lyve, når man ved, at man lyver. Og så skal vi tale om russiske spioner i Danmark. For som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine blev 15 formodede efterretningsofficerer udvist af Danmark. Ifølge regeringen har de udført spionage på dansk grund. Samtidig har russiske diplomater og russisksindede aktører forsøgt at påvirke den danske offentlighed og fremme russiske interesser. I en ny serie afdækker Information russiske aktiviteter i Danmark. Bo Elkjær, datanørd og en af  journalister bag serien fortæller.

En gang imellem er det på sin plads at råbe »Stoooooop! Den her tv-serie skal du se« midt i det bombardement af indhold, som streamingtjenesterne udsætter os for. ’Beef’, en ny komedie- og dramaserie på Netflix, er sådan en anledning. Bodil Skovgaard Nielsen har set den. Hun lover ikke at spoile, men har et råd, før du går i gang: Hold øje med kragerne … Rune har optur over den amerikanske miljøstyrelse, EPA. Onsdag fremlagde styrelsen en række forslag til nye regulativer, der nedsætter den øvre grænse for biler og lastvognes CO₂-udledning til et så lavt niveau, at det skulle blive mere rentabelt for bilindustrien i USA at satse på elbiler. Det betyder, at to ud af tre nye personbiler solgt i 2032 bliver en elbil! Og så skal vi tale om det interview, som den franske præsident, Emmanuel Macron, gav på et fly hjem fra Kina. Tore Keller maner til besindelse. For den ulmende strid om Taiwan og den stiltiende kinesiske opbakning til Rusland har endelig afsluttet naivitetens tid i Vestens forhold til Kina.

Politikerne vil så gerne have, at vi arbejder noget mere. Men flere og flere danskere vil gerne arbejde mindre eller på andre måder. Hvorfor denne diskrepans? Det har min kollega Laurids Sandborg kigget på i denne artikel – og det skal vi selvfølgelig tale om.  Filmanmelder Christian Monggaard har været i biografen og set ’Air’, Ben Afflecks nye film, der handler om manden, der overbeviste Michael Jordan om at gå i Air Jordans.  Og så er der jo indlandschef her på avisen, Anton Geist. Han skulle være ugens optursredaktør, fordi chefredaktør Rune Lykkeberg har ferie, men sådan en havde han ikke med til os. Til gengæld har han jo stået i Minkkommission til knæene de sidste år, og det giver os anledning til at se på, hvad der egentlig gik forud for, at embedsmændene i forrige uge fik taget deres advarsel tilbage. 

I år er det 50 år siden, aborten blev fri. Gennem årene har den ret ofte været til diskussion, men som regel har det handlet om de lægelige, etiske eller juridiske perspektiver. De personlige fortællinger om kvinders provokerede aborter har fyldt meget lidt, og pladsen til at tale om de svære og konfliktfyldte følelser har været snæver. I en ny serie i Information fortæller ti kvinder deres meget forskellige aborthistorier. Fotoredaktør Sigrid Nygaard fortæller om serien. Rune Lykkeberg har været til koncert med Thomas Helmig, den første efter sønnen Hugo Helmigs død. Det var en bevægende fest, der mindede chefredaktøren om popmusikkens styrke som et øjebliks frihed fra de tungere eksistentielle vilkår. Det skal også handle om våbeneksport til Israel med danske komponenter. Israel er de seneste år blevet kritiseret for mulige krigsforbrydelser efter bombardementer i Gaza. Alligevel bidrager Danmark med eksport af våben til landet. Information undersøger i en ny serie i samarbejde med Danwatch, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel, og hvordan det bliver brugt. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller.

Steven Spielbergs nye film ’The Fabelmans’ er et poetisk, morsomt og indsigtsfuldt værk af en moden mester, der med klarhed ser tilbage på de hændelser i hans barndom, som formede hans videre færd både menneskeligt og karrieremæssigt. Det er interessant i sig selv, men barndommens begivenheder er samtidig små ledetråde til hans enorme bagkatalog. Filmredaktør Christian Monggaard fortæller om filmen. Om at stortude til E.T. i biografen som 10-årig med sin fraskilte mor. Og om en instruktør, som han mener er kunstnerisk underkendt. Vi skal også tale om krisen i velfærdsstaten. Mette Frederiksen mener, at advarselslamperne blinker, og vi står ved en skillevej for velfærdsstaten. Men ser fremtiden virkelig så dyster ud? Louise Drivsholm har talt med en række velfærdsforskere, der nedtoner kriseretorikken og har svært ved at se det nye i de problemer, som statsministeren peger på. Rune Lykkeberg har ikke lyst til en optur i denne uge. For rapporten fra det internationale klimapanel IPCC tegner et dystert, dystert billede, samtidig med at det politiske system virker apatisk som aldrig før. Det er surrealistisk, men det er virkeligt. »Vi har en regering, som fører ansvarlighedspropaganda, men svigter det største ansvar,« skriver Lykkeberg. »Et politisk system besat af at forsvare sig, men som aldrig for eftertiden vil kunne forsvare det aktuelle klimasvigt«.  

Gennem tre måneder har Information fulgt et lukket, højreekstremt onlinefællesskab, hvor unge danskere helt ned til 13 år har delt potentielt ulovlige videoer af hængninger og masseskyderier og forsøgt at skabe en bevægelse for det, de beskriver som »den hvide race«. Er vi vidner til en højreekstrem radikalisering og rekruttering via danske teenageværelser? Eller er der bare tale om et fordomsfuldt fællesskab, hvor teenagere eksperimenterer med grænser? Journalist på Moderne Tider Ida Nyegård Espersen kigger forbi og gør os klogere på fænomenet. Filmredaktør Christian Monggaard har set og anmeldt Christoffer Guldbrandsens længe ventede nye dokumentarfilm, A storm foretold. Filmen, der har verdenspremiere på CPH:DOX i denne weekend, handler om den politiske lobbyist og konsulent Roger Stone, der var en af Donald Trumps nærmeste venner og rådgivere og hovedarkitekten bag ’Stop the steel’-kampagnen, som førte direkte til stormløbet på den amerikanske kongres 6. januar 2021. Den danske instruktør har haft direkte adgang til Roger Stone og kaster et afslørende blik på den tidligere Trump-rådgiver og hans metoder. Og endelig skal vi tale om frygten for en ny global finanskrise i kølvandet på Silicon Valley Banks kollaps sidste weekend. Mathias Sindberg kommer i studiet for at fortælle os alt det, vi bør vide om krakket i den amerikanske bank, og hvad det kan få af konsekvenser – både for verdensøkonomien og for selvbilledet i Silicon Valley.

Det er 50 år siden, at Danmark, efter årtiers kamp, fik sin første overenskomst med ligeløn. Et halvt århundrede senere er ligelønsspørgsmålet stadig omdiskuteret. For tallene viser, at kvinderne fortsat halter bagefter. Men er der gode forklaringer på det? Og betyder det i så fald, at løngabet er retfærdigt? Louise Drivsholm fortæller. Anita Brask Rasmussen har set filmen Ustyrlig af instruktør Malou Reymann, der fortæller historien om de kvinder, der blev sendt til kvindehjemmet på Sprogø i perioden 1923 til 1962 igennem pigen Maren. Men den er også historien om, hvordan åndssvageforsorgen blev en hjørnesten i den unge velfærdsstat. Og måske hænger noget af det ved. »Man kan ikke kan ignorere, at indretningen af arbejdsmarkedet og familielivet i dag i en vis grad stadig er formet af, at velfærdsstaten har brug for, at det er forbundet med skam at være unyttig og at bevæge sig uden for konformiteten,« skriver Anita. Og så er Rune Lykkeberg her også. Til en optur over, at vi er så gode mennesker, at vi ikke kunne drømme om at godte os over, at regningspartierne fik en seriøs lussing i den seneste meningsmåling.

Det kom ikke som nogen overraskelse, at Klimarådet tirsdag for tredje år i træk underkendte regeringens evne til at anskueliggøre, at Danmark kan nå sine klimamål. Siden sin første vurdering i 2021 har rådet påpeget, at regeringen gør for lidt, for langsomt og med for mange ’fugle på taget’. Men nu konkluderer klimavagthunden, at ikke alene ser klimamålet for 2025 ud til ikke at kunne nås, der er også høj risiko for heller ikke at nå 2030-målet, og end ikke Danmarks EU-forpligtelse på klimaområdet ser ud til at blive opfyldt. Jørgen Steen Nielsen er bekymret over, at det tilsyneladende ikke har afstedkommet den store politiske panik. Det understreger bare behovet for, at vi hver især undersøger de barrierer, der er. Også inde i os selv, siger han. Og vi bliver lidt ved klimaet. For man kan ikke fortælle historien om klimakrisen, hvis man ikke fortæller om det, der sker i Afrika, og man kan ikke bidrage til at løse krisen, hvis man ikke skriver om det sted, der er hårdest ramt, og hvor så store interesser er på spil. Derfor vil Information det næste år sætte fokus på Afrika. Journalist på Udland Christina Nordvang Jensen kommer ind og fortæller sidst i programmet. Og så til noget helt andet. For kender man Rune Lykkeberg, ved man, at han har en helt særlig veneration for Rocky Balboa. Og han er så heldig, at det franchise, der er blevet bygget op siden den første Rocky-film i 1976, stadig kaster film af sig. Senest Creed III, som han har set med sin søn Nima. Rune er i studiet og fortæller historien om Rocky og Creed.  Og så bliver der tid til en lille nedtur. Denne gang over oppositionen, der når alt kom til alt kastede håndklædet i ringen og droppede kampen mod regeringens planer om at droppe store bededag. Tsk, tsk. Som Rocky ville sige: »Every champion was once a contender who refused to give up.«

Fred betyder ikke bare, at krigshandlingerne ophører i Ukraine. På årsdagen for den russiske invasion bliver vi derfor nødt til at spørge, hvordan vi ender krigen på en måde, der sikrer freden, siger chefredaktør Rune Lykkeberg. Og det spørgsmål er spækket med dilemmaer. Og på Dagbladet Information er vi ikke enige i svaret. Rune Lykkeberg optegner positionerne, som de så ud i torsdagens diskussion af, hvad der skulle stå på lederpladsen den 24. februar, 2023. Det var europakorrespondent Mathias Irminger Sonne, der fik den vanskelige opgave at skrive den. Han var netop vendt hjem fra den årlige sikkerhedskonference i München, hvor verdens skarpeste eksperter og mest magtfulde beslutningstagere mødes for at tale om de mest presserende sikkerhedsdagsordner - bl.a. den britiske stjernehistoriker Timothy Garton Ash, som du kan læse et interview med HER. Her herskede rådvildheden også. For godt nok stod Europa og USA samlet, men kan vi få nogle af de andre med? Eller er det Vesten mod resten?  Der bliver også tid til at tale organdonation. Efter den politiske debat om den danske model, hvor man aktivt skal tilkendegive, at man vil være donor, satte for et par uger siden vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm sig for at undersøge, hvad man faktisk ved om, hvorvidt lande, hvor man automatisk er donor, indtil man aktivt siger fra, faktisk har flere organer til rådighed. Svaret er lidt overraskende.    

Vores børns liv er blevet digitaliseret – både i skolen og privat – og dét i en sådan grad, at flere eksperter kalder udviklingen for den største ændring af børnelivet, siden kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Men er de mange timer brugt foran skærmen noget, vi skal være bekymrede for? Kristian Villesen har talt med en række forskere og besøgt en af de mange unge, for hvem computerspillenes verden er lige så virkelig som virkeligheden selv. Og så skal vi tale om kunst. For efter en tumultarisk flerårig periode med skandalesager og rod i økonomien forsøger kunstmuseet Arken at rebrande sig selv med en helt ny – og vellykket – kuratering af museets faste samling. Museet på Vestegnen har sat den unge kometkunstner Esben Weile Kjær til at sparke nyt liv i den permanente udstilling, og åbningen blev markeret med en kæmpe fest, hvor partybusser fragtede gæster fra Kongens Nytorv til Ishøj. Informations samlede kunstredaktion var med om bord på én af busserne. Hør hvordan det gik, når Bodil Skovgaard Nielsen kigger forbi Endelig skal vi til Ukraine, hvorfra Martin Gøttske i marts sidste år skrev en dramatisk reportage fra sin egen og titusindvis af andres flugt ud af landet. Russerne nærmede sig på det tidspunkt Kyiv, og mange forudsagde en hurtig russisk sejr. I dag er krigen stadig i gang. Millioner af mennesker er drevet på flugt, over 7.000 civile er blevet dræbt, 150.000 boliger er ødelagt, verdensøkonomien er ramt, og vi har fået en global fødevarekrise på hænderne. I anledning af årsdagen er Martin Gøttske – denne gang sammen med fotograf Anders Rye Skjoldjensen – taget tilbage til det Ukraine, han flygtede ud af for knap et år siden. Han er igennem på en telefonlinje fra Kharkiv, hvor han aflægger en foreløbig rapport over sine oplevelser i det krigshærgede land.

Det har ikke skortet på vrede kommentarer, siden Energistyrelsen mandag morgen smed »en bombe i den danske energiomstilling«. Nemlig nyheden om, at behandlingen af nye havvindmøller sættes på pause på ubestemt tid. Det handler om en suspendering af den såkaldte åben dør-ordning. Hvad det er for en, og hvad konsekvenserne kan blive af den, fortæller klimajournalist Jørgen Steen Nielsen om. Chefredaktør Rune Lykkeberg kigger også forbi til en snak om venstrefløjens mulighedsrum. For hvor efterlader den nye regeringssammensætning venstrefløjen, hvis vej til indflydelse altid er gået via Socialdemokratiet? Det spørgsmål stiller Information i den kommende tid i en række arrangementer, artikler og podcasts under overskriften »Venstrefløj – hvad nu?«. Nederlag eller nødvendig ny start? Lykkeberg giver et bud. Og så skal vi tale om pubertet. For det skabte internationale overskrifter, da en gruppe danske forskere i midten af 00’erne viste, at alderen, hvor piger gik i pubertet, i løbet af 15 år var faldet med hele 12 måneder. Hvor pigerne i 1991 var knap 11 år, når de begyndte at udvikle bryster – som er deres første pubertetstegn – var de i 2006 knap ti år. Og den udvikling fortsætter. Men hvorfor? Og hvilke konsekvenser har det? Journalist Louise Drivsholm svarer.

Hans digtning står i hjemløshedens tegn, men kredser om stedet. Stemningen er ofte tungsindig, men stemmen let. Hans poesi er lettilgængelig, men unddrager sig at blive låst fast i en ramme uden for litteraturen. Digtene opleves som billedrige, men er fattige på metaforer. I denne uge døde digteren Henrik Nordbrandt, 77 år gammel. Som litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen skriver i sin smukke nekrolog: »Den, som ved Henrik Nordbrandts død forsøger at ytre sig om hans fænomenale forfatterskab, bliver uvægerligt tvunget ud i paradokser og frontale selvmodsigelser.« Erik Skyum-Nielsen besøger mig til en god snak om en af de allerstørste danske digtere nogensinde. Vi skal også nå lidt andet. Blandt andet kommer min kollega på Indland Martine Amalie Krogh forbi og fortæller om et skred, der lige nu er på vej: en bevægelse væk fra den forligstradition, der har præget dansk politik. Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en ros til oppositionen, som han håber holder sammen længe nok til at give regeringen en god gammeldags gang chokterapi. For det har den brug for.

»Januar beskrives ofte som tom, men luk dine øjne lidt, og lyt.« Sådan lyder opfordringen fra forfatteren bag Almanak, den nye ugentlige klumme i Moderne Tider. Hun hedder Emmy Laura Pérez Fjalland, og i ugens Radio Information fortæller hun om, hvad vi kan få ud af at koble os på naturens årshjul. Og kommer med inspiration til, hvordan du selv kan genopdage den nære natur gennem små ’meditationer’. Og vi skal naturligvis også tale om kampvogne. Østeuropas pres virkede: Tyske Leopard 2-kampvogne ruller snart i krig mod Rusland – med USA’s symbolske og dog afgørende rygdækning. Pludselig fejres den tyske kanslers tøven som strategisk klogskab. Rune Lykkeberg knytter tanker til. Sidst, men ikke mindst, anmelder Christian Monggaard den brillante The Banshees of Inisherin af instruktør Martin McDonagh. Det er en film om et venskab, der går i stykker, og de overraskende konsekvenser det får på en lille ø uden for Irlands kyst i år 1923, mens borgerkrigen brager løs på fastlandet. Men den handler også om meget mere. Christian Monggaard skriver: »På elegant og underspillet vis kommer Colm og Pádraics konflikt til at spejle borgerkrigen på fastlandet, samtidig med at McDonagh igennem de to mennesker får sagt meget klogt om menneskelig adfærd, kunstens rolle for individet og samfundet og behovet for at have andre mennesker omkring sig«.

I denne uges Radio Information skal vi tale om en vild film af Damien Chazelle – instruktøren, der notorisk er aaaalt for meget. »Babylon begynder i 1926 med en elefant, der overskrider en mand, og et kæmpeorgie – og når jeg siger orgie, mener jeg sex, stoffer og jazzmusik i rigelige mængder. Så er vi ligesom i gang,« skriver Christian Monggaard i sin anmeldelse. Damien Chazelle, der også har skrevet Babylon, fortæller i løbet af mere end tre timer historien om tre mennesker, tre fiktive skikkelser inspireret af forskellige virkelige personer, der med større eller mindre succes gør karriere i Hollywood – og som alle oplever filmbyens og -branchens bedste og værste sider. Men hvorfor er Hollywood tilsyneladende så sindssygt optaget af sig selv for tiden? Vi skal også tale om europæisk industripolitik og den såkaldte handelskrig med USA. For der har i EU været voldsomme protester mod den grønne amerikanske handelspolitik, som om den var en ideologisk trussel mod en moralsk orden. Måske afslører protesterne i virkeligheden behovet for et europæisk selvopgør, skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet. Og så skal vi naturligvis også tale om store bededag og den enorme ballade, som det har afstedkommet, at regeringen har annonceret dens afskaffelse som fridag. Det er en ballade, der blandt andet har åbenbaret, at den mand, der om nogen holdt liv i fortællingen om den ’magtfuldkomne’ Mette Frederiksen, selv nu viser en ekstrem grad af samme. Indlandsredaktør Anton Gejst fortæller om Venstreformand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen. Som han skriver i torsdagens leder:  »For hvis en mand med så stor magt i regeringen som Jakob Ellemann har så ringe en forståelse for magtudøvelse og god regeringsførelse, så er der grund til bekymring for, hvad vi kommer til at se i resten af denne regeringsperiode.«

‘Dødens købmænd’ kalder man dem. Og sådan har man i de seneste år i stigende grad anset våbenindustrien i de store pensionsselskaber, investeringsfonde og banker over hele Europa og har derfor formuleret ansvarlighedspolitikker med det formål at navigere uden om investeringer i våben. Men siden Rusland angreb Ukraine har en række europæiske regeringer, herunder den danske, besluttet, at det er nødvendigt at øge forsvarsbudgetterne, og indkøber for milliarder kroner hos de selvsamme virksomheder, som pensionskasser og finanshuse stempler som moralsk anløbne. Mathias Sindberg udlægger et temmelig stort dilemma for pengekasser, myndigerhederne og, ja, for dig og mig og alle de andre, der har penge i kasserne. Og så stiller vi skarpt på de overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, der netop er gået i gang. Og allerede taler alle om storkonflikt. Det er sket før, men med inflationen, udsigt til økonomisk afmatning og høje forventninger til løn er parterne milevidt fra hinanden, og alle er enige om, at det denne gang er et realistisk scenarie.  Vi skal også tale om en ret omtalt bog: Den engelske prins Harry’s selvbiografi, der på dansk hedder Reserven. Hvad vil han egentlig med den? Og er der kommet en læseværdig tekst ud af bestræbelserne. Vores litteraturanmelder Bodil skovgaard Nielsen har læst den genremæssigt ubeslutsomme bog og spørger: »Vil den være dysfunktionelt familiekammerspil, nøgleroman, eventyrfabel eller bildungsroman?« Rune Lykkeberg har til gengæld set en helt utrolig god film, nemlig Cristian Mungius nye film, ’Kold vinter’. Denne gang har den rumænske instruktør kastet sig over konsekvenserne af udvandring og indvandring i hans hjemland, som det manifesterer sig i en lille landsby i Transsylvanien.

»En ustoppelig kraft møder en ubevægelig genstand.« Sådan beskriver vores korrespondent i Paris, Tore Keller, de fronter, der er tegnet op, med under en uge til, at den franske regering præsenterer sit udkast til en pensionsreform – det helt store reformnummer i præsident Emmanuel Macrons anden valgperiode. Han vil hæve pensionsalderen og har tidligere talt for, at den skal flyttes fra 62 år i dag til 65 år. Det giver en risiko for strejker og et forår i det sociale oprørs tegn i en pandemi- og inflationsudmattet republik – og kan være gnisten, som genopliver De Gule Vestes protester. Tore Keller fortæller om det aktuelle opgør og om den lange tradition for sammenstød om pensionsalderen i Frankrig. Hvilke tanker ligger bag årets mange klimaaktioner på kunstmuseer? Og er aktionerne automatisk en fiasko, hvis de ikke øger opbakningen til klimakampen? 30-årige Florian Wagner fik verdens opmærksomhed, da han i november kastede en olieagtig væske på et Klimt-maleri i Wien. Kulturredaktionens Johanna Kinnock har talt med ham og fremlægger aktivisternes rationaler. Rune Lykkeberg har optur over en anden, der har meldt sig ind i klimakampen: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Fra sin – ikke ubetydelige talerstol – fremlagde hun nytårsaften et nærmest radikalt klimabudskab.

I denne nytårsudgave af Radio Information ser udlandsredaktør Lene Winther og chefredaktør Rune Lykkeberg tilbage på 2022 i vores verden. Hvad definerer året? Var der overhovedet nogle opture? Og hvad ser de særligt frem til i 2023? Kom med på en tur gennem energikrise, krigens dilemmaer, oprør i Iran og spirende utilfredshed i verdens mest folkerige land, Kina. Og så aflægger litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen et besøg. Hun har læst sig igennem året og kommer med tre bud på bøger, der gjorde det til et godt litteraturår. Hør blandt andet om To the Modern Man: et portræt af Kristina Nya Glaffey og norske Victoria Kiellands Mine mænd, der handler om udvandrerseriemorderen Belle Gunness.

Ikke et eneste varmeapparat er tændt i hele Blackpool. Sådan føles det i hvert fald, da journalist Mathias Sindberg og fotograf Anders Rye Skjoldjensen for nyligt besøgte den nordvestengelske ferieby. Blackpool er hårdt ramt af den ’cost of living crisis’, livsomkostningskrisen, der for tiden rammer Storbritannien særligt hårdt: 14,5 millioner briter lever i fattigdom, og børnefattigdommen er nu 31 procent: hvert tredje barn. En undersøgelse spår, at antallet af fattige børn vil vokse med 500.000 over vinteren. En anden viser, at næsten halvdelen af briterne har svært ved at betale deres regninger. En tredje, at 30 procent ikke har råd til at varme deres hjem op. 6,8 millioner har sprunget et måltid over af økonomiske grunde. Sådan kunne man blive ved. Storbritannien er i tiltagende grad en nation afhængig af pantefogeder, suppekøkkener og de sammenbidte tænders vilje. Hør Mathias Sindberg fortælle om det hårdt ramte land i denne lillejuleaftens udgave af Radio Information, hvor du også kan opleve Rune Lykkeberg have optur over, at Information har været så heldige at have Flemming Kyed i vores spalter. Skribenten, som i denne uge blev begravet, var en af de sjældne skribenter i vores avis’ historie, der »udelukkende skrev om de fornøjelser og det hverdagslige kammeratskab, som giver hele modstandskampen mening,« skriver chefredaktøren. Sidst, men ikke mindst, så er filmredaktøren forbi med en snak om filmåret og anbefalinger til, hvad du skal se fra din sofa eller i biografen i julen. Blandt andet skal du selvfølgelig se Bamse. Men først skal du lytte med her. Og blandt andet høre Monggaard synge som Bamse.

Danmark har fået ny regering med et regeringsgrundlag som chefredaktør Rune Lykkeberg i torsdagens leder opsummerer som: »Et festskrift for det produktive Danmark.« Han fortsætter: »Regeringen viser mod, når det handler om at fjerne fritid, øge produktiviteten, belønne de produktive og skabe større afstand til de uproduktive. Men når det kommer til den grønne omstilling, fortsætter regeringen desværre den ekstraordinære særbehandling af landbruget.« Han er i studiet og uddyber. Politisk analytiker Lars Trier Mogensen er her også til en snak om magtbalancerne mellem de tre partier, for det nye ministerhold er kronen på værket i det mesterstykke, som regeringsdannelsen har været for den socialdemokratiske leder. Mette Frederiksen har nemlig stadig fuld kontrol med alt, hvad der for alvor betyder noget på Slotsholmen. Og så skal vi tale om, hvad den nye regerings planlagte reformer kommer til at betyde for uligheden i Danmark. Journalist Louise Drivsholm har talt med en række økonomer, der alle peger på, at kombinationen af den annoncerede politik på skatte-, uddannelse,- og pensionsområdet vil få den famøse Gini-koefficient til at stige.

Et sted i Atlanterhavet, godt 1600 kilometer fra København, ligger 18 små øer, der tilsammen går under navnet: Færøerne. Landet er kendt som den mest reaktionære del af Rigsfællesskabet, men måske er der forandringer på vej i det ellers så konservative fiskersamfund. I denne uge gik færingerne til valg, og valgkampen har blandt andet budt på politiske diskussioner om homo- og queer-rettigheder, om kvinders ret til fri abort og så, selvfølgelig … om fisk. Louise Schou Drivsholm har besøgt det lille land mod nord og kigger forbi for at gøre os klogere på udviklingen deroppe. Vi skal også nå en tur omkring dansk politik. For tidligere i denne uge valgte SF at forlade regeringsforhandlingerne på Marienborg efter godt en måneds sonderinger. Balancerne var væk, forklarede partiformand Pia Olesen Dyhr, og det hele var begyndt at blive »lidt for blåt«. Alt peger nu i retning af en kommende SV-regering – et fornuftsægteskab, der ifølge politisk kommentator Lars Trier Mogensen vil gøre Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen til Danmarks nye »løftebrudepar«.  Endelig kigger også chefredaktør Rune Lykkeberg forbi til en optur over de støttedemonstationer til fordel for det iranske oprør, som finder sted rundt om i verden. Demonstrationerne er, mener han, med til at skabe et bånd – eller en slags åndelig genforening – mellem de eksiliranere, der har måttet forlade deres land, på den ene side, og alle de iranere, der stadig befinder sig i Iran, på den anden. Men vi begynder et helt fjerde sted, nemlig i Berlin hos tysklandskorrespondent Mathias Sonne, der har skrevet om ugens ubetinget mest dramatiske begivenhed. Den fandt sted onsdag, da 3.000 tyske betjente i en stort anlagt politiaktion gennemsøgte og anholdt godt 25 medlemmer af et højreradikalt netværk med fremskredne planer om – kort og godt – at omstyrte den demokratiske orden i Tyskland. 

Ikke siden demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989 har man kunnet se så omfattende protester i Kina som dem, der de seneste dage har præget landet. I storbyer som Shanghai, Wuhan og Beijing er demonstranter gået på gaden for at vise deres utilfredshed med styrets strenge coronapolitik og den censur, som forbyder dem at kritisere den. Nogle holder blanke skilte op over hovedet som en symbolsk protest mod alt det, de ikke har lov til at sige. Andre har kastet al forsigtighed over bord og råber smædeord mod lederen af kommunistpartiet, Xi Jinping, som de kræver afsat. Den slags kritik er helt uhørt i kinesisk sammenhæng, og myndighederne har da også slået hårdt ned på uroen. Men hvor farlige er demonstrationerne for det kinesiske styre? Og kan de ende med at føre til faktiske ændringer i det kinesiske samfund? Udlandsredaktør og kinakender Lene Winther kigger forbi. Og så er det jo blevet december og dermed også sæson for årets tv-julekalendere. TV 2 havde egentlig planlagt at genudsende Alletiders julemand, der første gang løb over skærmen i 1997, men i sidste øjeblik har tv-stationen besluttet, at tredje sæson i serien om hip hop-nissen Pyrus ikke længere er tidssvarende, og de har fjernet den fra både programplanen og deres egen streamingtjeneste. »Alletiders julemand indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås af især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst,« lyder forklaringen fra den konstituerede fiktionschef på TV 2, Mette Nelund. Men er beslutningen om helt at gemme julekalenderen væk den rigtige? Eller er der andre måder at forholde sig kritisk til sit eget bagkatalog på? Det taler jeg med kulturjournalist Anita Brask Rasmussen om – som også har set de to nye julekalendere, der faktisk bliver vist på tv i år. Og dem skal vi selvfølgelig også tale om. Og endelig kigger chefredaktør Rune Lykkeberg forbi med en ordentlig stak papirer. I de papirer står en masse tal, og i de tal gemmer der sig en optur. Hvad den optur handler om – ja, det må I lytte med for at blive klogere på.

Onsdag sluttede en epoke i dansk politik. Den rød-grønne alliance er fortid. Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) er begyndt på en frisk sammen med de syv andre partier, som har tilkendegivet, at de ønsker et regeringssamarbejde fra Socialdemokratiet og ind i blå blok. Og det inkluderer ikke Enhedslisten og Alternativet. Lars Trier Mogensen udlægger den seneste udvikling. Og så skal vi tale om vold og fodbold. I forsommeren blev en 29-årig dansk hooligan dømt for overgreb mod den teenagegruppe, han selv havde ledet. Sagen var ikke kun opsigtsvækkende på grund af dens omfang: Den gav også et sjældent indblik i hooliganmiljøets hierarki og normer. Et miljø, som er blevet stadigt mere voldsomt og brutalt i Danmark gennem det seneste halve år. Ida Nyegård Espersen har undersøgt tendensen. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over Informations læsere. Og til at levere en tanke eller to om alt det uden for banen, der i ugen er sket i Qatar. For er vi er lige nu vidne til endnu et privilegrietab til de gamle kolonimagter? 

I årenes løb er FN’s såkaldte Conference of the Parties eller COP blevet afholdt i byer over hele verden – og omgivelserne og omstændighederne har hver gang haft en betydning. For forhandlingerne og for resultatet. Sådan kan det meget vel også gå i år. Jeg taler med en af vores udsendte til Sharm el-Sheikh, Tore Keller, om det klimatopmøde, der gerne skulle ende med en tekst i denne weekend. Vi taler også om litteraturpriser. Om en, der fik en, Solvej Balle, der i starten af måneden modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Det var samme dag, som der var folketingsvalg, og vi fik derfor ikke snakket om hende her. Heldigvis udkommer den 18. november fjerde bind af monsterværket Udregning af rumfang. Litteraturanmelder Lone Nikolajsen hylder. Og så skal vi tale om nogle andre, der ikke kan modtage priser for dansk litteratur, fordi de ikke er danske nok – for eksempel fordi de ikke i første omgang har skrevet bogen på dansk. Vi må have en bredere definition af, hvad dansk litteratur er, siger Lone Nikolajsen. Rune Lykkeberg er også forbi. Denne gang med en optur over, at det ikke løb løbsk, da et missil i denne uge ramte en landsby i Polen og dræbte to mennesker. Og når jeg nu har ham, vil jeg gerne vide, hvorfor Information har besluttet sig for ikke at skrive en eneste linje om det VM, der i denne weekend går i gang i Qatar.

Det er kun et år siden sidste gang — COP26 i Glasgow — men på en måde føles det som en helt anden verden, hvori politikere og embedsmænd i disse dage skal diskutere klodens klimafremtid. COP27 er i gang i Egypten og for første gang er spørgsmålet om klimaretfærdighed på den offiielle dagsorden. Men hvad tror vores mangeårige klimajournalist, Jørgen Steen Nielsen, at vi kan forvente? Midtvejsvalget er overstået. Og det er det med en vis lettelse. For chefredaktør Rune Lykkeberg er der med resultatet blevet sat en slags grænse for vanviddet. »Trump er nu afsløret som en trussel ikke bare mod kloden og Amerika«, skriver han i en leder, men »også mod dem, som skulle bære ham frem«. Rune Lykkeberg er i studier og uddyber,  hvad han mener. Og så skal vi tale om sex – det gør vi alt for lidt i Radio Information. Et nyt program på DR gør det til gengæld utrolig godt. Vores anmelder Rebekka Bundgaard har set ’Sex med P3’ og er begejstret. Også for at DR faktisk kan lave nyt indhold med indhold til en ny generation. »DR har mødt kritik for at fokusere på at skabe indhold, der egner sig til at blive promoveret på YouTube, og for at producere for kort og for hurtigt som led i deres digitaliseringsplan. Men her er altså et eksempel på, at digitaliseringen rammer plet med et kort format – et møde med de unge på den rette platform.« Og hey, fik jeg sagt, at det handler om sex?

Der er opstået en fortælling om, at en uafhængig advokatvurdering vil kunne levere den endegyldige afklaring på, om Mette Frederiksen har brudt ministeransvarlighedsloven og derfor kan dømmes i en eventuel rigsretssag. Og nu ser kravet om en advokatvurdering ud til potentielt at kunne blokere for en regering hen over midten i dansk politik. Men der er grund til at være skeptisk over for fortællingen om en særligt autoritativ vurdering leveret af uvildige advokater. Det mener i hvert fald Anton Geist, som diskuterer emnet med Rune Lykkeberg i denne sidste udgave af Informations valgpodcast.

Denne uges Radio Information er en valgspecial. Hør om formandsskiftet hos De Radikale, om den megen snak om arbejdsudbuddet, som økonomer kalder forfejlet, og om hvor Rune Lykkeberg – med et par forbehold – har optur over valget.

Det lyder som amerikanske tilstande, men det er skam Danmark, der er tale om: Blå blok fik sammen med Moderaterne flest stemmer ved folketingsvalget, og alligevel var det rød blok, der vandt valget. I denne episode forklarer Informations politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, hvad der er sket. Og han og Anton Geist taler om, hvilken betydning det kan få for regeringsdannelsen. Desuden vender d’herrer en meget omtalt agurk, der stikker ud af inderlommen på Magnus Heunicke på forsiden af dagens udgave af Information.

Resultatet af tirsdagens folketingsvalg er en entydig sejr til Mette Frederiksen, der har sikret socialdemokraterne det højeste antal mandater i over 20 år. Og hendes forgænger som statsminister, Lars Løkke Rasmussen, må siges at være valgets anden sejrsherre. Med andre ord ser det ikke ud til, at de blå partier har haft held med deres kampagne imod Mette Frederiksen, som de har beskyldt for magtfuldkommenhed. Tværtimod har vælgerne bakket op om magtudøvelsen, vurderer Rune Lykkeberg og Anton Geist i Informations valgpodcast.

På valgkampens første dag skrev Rune Lykkeberg en leder om, at dette valg burde blive et klimavalg ligesom valget i 2019. Nu er valgkampen ved at være overstået, og han og Anton Geist diskuterer i dagens episode af Informations valgpodcast, om det gik, som de havde håbet på. Som altid runder de også ’dagens sprogblomst’, der i denne episode bliver leveret af Enhedslistens Mai Villadsen i en karakteristik af Lars Løkke Rasmussen.

I den forgangne valgperiode oplevede både Mette Frederiksen og Inger Støjberg at få deres forvaltning som ministre undersøgt af en kommission. I Inger Støjbergs tilfælde var kommissionens konklusioner så alarmerende, at hun blev stillet for en rigsret, som endte med at idømme hende to måneders ubetinget fængsel. Mette Frederiksen fik en knap så hård medfart. Men alligevel er det, som om det er Inger Støjberg, der er kommet bedst videre.  Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer det forbløffende forløb, der er endt med, at Mette Frederiksen gang på gang bliver anklaget for magtfuldkommenhed – mens Inger Støjberg bliver fremhævet som særligt troværdig.

»Hun var et kunstnerisk fyrtårn, som alle sømænd og søgende sjæle kunne orientere sig mod. Nu er det slukket«. Sådan skriver vores anmelder Rasmus Steffensen i sin nekrolog over sanger, forfatter og ikke mindst sangskriver Elisabeth Gjerluff Nielsen, der døde i denne uge 65 år gammel. Hør hans farvelord. Og så er det jo sidste Radio Information inden valget. Uha, det bliver spændende. For nogle mere end for andre. Blandt andet bliver tirsdagens resultat sandsynligvis imødegået med ikke så lidt bæven hos De Radikale. For mens alle de andre partier i såkaldt rød blok ser ud til mandatmæssigt at få cirka det samme som ved sidste valg, så ser det anderledes skidt ud for det traditionsrige midterparti, der med al sandsynlighed kommer til at bløde stort, ikke mindst til det nye parti i midten, Moderaterne. Lars Trier Mogensen fortæller. Og chefredaktør Rune Lykkeberg er forbi med en valgoptur – altså over en anden valgkamp, nemlig den der lige nu udspiller sig i USA op til midtvejsvalget.

I en artikel i Information anbefaler socialdemokraten Mogens Lykketoft, at man på tirsdag sætter sit kryds ved Alternativet. Det er opsigtsvækkende og bryder med kutymen om, at man støtter sit eget parti. Men for klimadagsordenen vil det derimod være det taktiske valg, lyder det fra Lykketoft. Så hvad er der sket, siden Alternativet i begyndelsen mødte modstand fra venstrefløjen og nu får opbakning fra en fremtrædende socialdemokrat? I dagens udgave af ’Information går til valg’ dykker politisk analytiker på Information Lars Trier Mogensen og chefredaktør Rune Lykkeberg ned i partiets udvikling og Lykketofts opfordring.

Udenrigspolitik har stort set intet fyldt under valgkampen. Men det skal ikke forhindre os i at drøfte emnet i podcasten ’Information går til valg’. Mathias Sindberg fra Informations udlandsredaktion er dagens gæst og fortæller om udenrigsminister Jeppe Kofods påstand om en særligt værdibaseret udenrigspolitik under denne regering. En påstand, som der er god grund til at være skeptisk over for. For ret beset har regeringen måske snarere videreført en pragmatisk udenrigspolitik, der ikke alene skal fremme menneskerettigheder og andre sunde værdier, men i høj grad også beskytte danske interesser.

Krisen i sundhedsvæsnet er blevet et dæmonisk problem for den danske velfærdsstat. De unge vil ikke uddannes til omsorgspersonale, de ansatte flygter fra sundhedsvæsnet, og der er et misforhold mellem borgernes forventninger og systemets kapacitet. Valgkampen er kommet til at handle om sundhed, og vi har fået tre forskellige bud på akutløsninger af krisen: et fra Moderaterne, et fra Socialdemokratiet og et fra Venstre. Rune Lykkeberg har i dag inviteret avisens fagmedarbejder på området, Louise Drivsholm, i studiet, hvor hun forklarer de tre forskellige udspil – og vurderer, om de kan løse problemerne i sektoren.

For en måned siden var Søren Pape den mest troværdige partileder, og Inger Støjberg blev kaldt for det stærkeste politiske brand i dansk politik. Rune Lykkeberg taler i dagens udgave af ’Information går til valg’ med Natalie Barrington Rosendahl om, hvad der er gået galt for det borgerlige Danmark i valgkampen, hvorfor det blå projekt ikke kunne holde, og hvad det er, der gør Alex Vanopslagh til en stjerne hos de unge vælgere.

For blot en måned siden lå Moderaterne nede på 1,8 procent og dermed under spærregrænsen med udsigt til 0,0 mandater. Nu har Lars Løkke Rasmussen, ifølge en meningsmåling fra Voxmeter, fået banket sit lille nye parti op til at få 9,2 procent af stemmerne, hvilket i så fald vil betyde 17 mandater i Folketinget. Men betyder det, at vi skal anse ham som en reel kandidat til statsministerposten? Lars Trier Mogensen er på besøg. Og så er der topmøde i Bruxelles, og Tore Keller er heldigvis med. For der kæmpes for at finde frem til en løsning på energikrisen, som alle kan leve med, og godt nok er det stadig et prisloft på gas, der er omdrejningspunkt for kampen, men det er på et nyt bagtæppe. For gasprisen er faldet drastisk de seneste uger, og en truende mangelsituation synes afblæst. Derfor er de europæiske politikeres hovedpine til det EU-topmøde, der begyndte torsdag, nu i højere grad af socialpolitisk og omfordelingspolitisk karakter, skriver Tore Keller. Han er igennem på en Skype-forbindelse og forklarer situationen. Og så har vi også en optur til dig. Denne gang med en fornem vikar i form af Martine Amalie Krogh, og den er over, at det ser ud, som om vi har fået det yderste liberale højre med i klimakampen.

Handler kritikken af Mette Frederiksen også om, at hun er kvinde? Det spørgsmål er blevet vendt og drejet de seneste uger, efter at statsministeren i et radioprogram på Radio 4 sagde sådan her om anklagerne om hendes magtfuldkommenhed: »Jeg har ikke sagt det her før, men jeg tror, at noget af den magtkritik, der er, har at gøre med, at jeg er kvinde.« Men er det rigtigt? Hvad er eksemplerne på det? Blev Anders Fogh Rasmussen og andre mandlige statsledere ikke også kritiseret for at være magtfuldkomne? Og er det klogt at trække det såkaldte ’kvindekort’ i politik? Det diskuterer vært Natalie Barrington Rosendahl med journalist Louise Schou Drivsholm i dagens udgave af ’Information går til valg’ – podcasten, hvor vi løbende følger valgkampen.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, har ikke alene brudt de regler, der gælder for folketingsmedlemmer i forbindelse med, at de får stillet en gratis lejlighed til rådighed i København. Han har efter alt at dømme også fået den gratis lejlighed på et uretmæssigt grundlag, fordi han i første omgang gav usande oplysninger om, hvor han reelt boede. Før et folketingsmedlem overhovedet kan få sådan en gratis lejlighed, skal han nemlig have fast bopæl uden for Sjælland. Og det vurderer en række eksperter over for Information, at han ikke havde, da han ansøgte om og overtog lejligheden i København. Dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ handler om Vanopslaghs boligsag, og journalist Bo Elkjær har kortvarigt afbrudt sin ødegårdsferie i Sverige for at være med over telefonen. Han fortæller blandt andet vært Natalie Barrington Rosendahl om, hvordan han nærmest ved et tilfælde snublede over Vanopslaghs suspekte boligforhold. Og så plukker vi en lidt drabelig sprogblomst fra dagens leder i Politiken.

Bedst som folk var ved at blive trætte af kritikken af Mette Frederiksen for magtfuldkommenhed, hælder forhenværende FE-chef Lars Findsen frisk benzin på bålet med sin nye bog. Midt i valgkampen vel at mærke. I dagens udgave af ’Information går til valg’ diskuterer Lars Trier Mogensen og Anton Geist bogen. De opruller FE-sagen, dens forhistorie og de mulige politiske følger af Lars Findsens anklager imod regeringen og systemet. D'herrer er begge så optagede af sagen, at de taler alt for længe. Dobbelt så lang tid som planlagt faktisk. Så på forhånd undskyld, at dagens episode trækker lidt ud.

For en gangs skyld fylder udlændingepolitikken ikke meget ved dette folketingsvalg. Men der er dog alligevel et udlændingepolitisk tema, som bliver ved med at dukke op: regeringens planer om et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda. I dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ taler Informations Emil Høj og Anton Geist om den seneste tids debat om Rwanda-planerne. Desuden fortæller Emil Høj nærmere om et stort interview, han har lavet med en førende britisk ekspert på feltet, der ikke har meget tiltro til regeringens planer. Endelig plukker d’herrer en sprogblomst fra Kristendemokraternes landsmøde, hvor bestyrelsesformanden i partiets Silkeborg-kreds i denne weekend kom med en noget alternativ forklaring på problemerne med manglende arbejdskraft.

’Kvinde, liv, frihed’. Det protestråb har nu på tredje uge runget i gaderne i de iranske byer efter drabet på den unge kvinde Mahsa Amini den 16. september, efter alt at dømme begået af det såkaldte moralpoliti. Protesterne har bredt sig og er den største udfordring for præstestyret i mange år. Det er om noget en optur værdig. Men, advarer chefredaktør Rune Lykkeberg, vi har ikke set det sidste til styrets brutalitet, og vi har til gengæld gennem årene set en række oprør blusse op for at blive slået ned igen. Bliver det anderledes denne gang? På søndag skyder Kinas Kommunistiske Parti den 20. partikongres i gang og hovedpersonen er den mest magtfulde mand siden Mao: Xi Jinping. Han har i sine ti år som generalsekretær effektivt udmanøvreret sine rivaler og banet vejen for at gøre sig selv til Kinas øverste leder på livstid. I en ny serie har Information løftet låget ind til kommunistpartiets maskinrum og gjort status. Ikke mindst på Kinas syn på sin plads i verden, under Xi Jinping. En ny æra, kalder han det selv: En genrejsning af den kinesiske nation. Kinaekspert og vores nye udlandsredaktør Lene Winther fortæller om Kinas syn på sin plads i verden. Herhjemme har valgkampen fået et lidt overraskende hovedtema: psykiatri. Senest spillede Venstre torsdag ud med en sundhedsplan, der blandt andet skal sørge for finansiering af 10-årsplanen. Men hvorfor er alle pludselig så optaget af en sektor som er blevet systematisk udsultet i et årti? Louise Drivsholm har set på sagen. Og vi får også plads til en tv-serie. Også om kvindefrigørelse. Carmen Curlers er det seneste bud på et dansk periodedrama, hvor hovedpersonernes små liv spejler de store samfundsforandringer. Men denne gang er der leget med formen og anmelder Lone Nikolajsen kan lide det. Ps. Husk at tage Danmarks bedste og, bevares, eneste Xi Jinpingquiz.

Informations journalist Martin Bahn har været med den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, på tur til Lolland, hvor hun ville forstå, hvorfor politik er gået i stykker i Danmark. Spørgsmålet er, om det i stedet er De Radikale, som er gået i stykker. De står til markant tilbagegang ved valget og for første gang i nyere tid er deres position som regeringsbærende midterparti udfordret af Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Chefredaktør Rune Lykkeberg taler med Martin Bahn om De Radikales position og om, hvorfor denne krise adskiller sig fra de andre kriser, partiet har oplevet i det 21. århundrede.

Landbruget er kommet til at fylde meget i valgkampen, og gang på gang fremhæver politikere dansk landbrug som særligt klimavenligt. Men der er ikke belæg for påstanden, viser et faktatjek, som journalisterne Lasse Skou Andersen og Bo Elkjær står bag. Lasse Skou Andersen fortæller her nærmere om faktatjekket og om den forskning, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt dansk landbrug klarer sig i forhold til andre lande. Og så vender vi også lige Mette Frederiksens forkærlighed for ’spaghetti-kødsovs’.

Det mest spektakulære opgør ved folketingsvalget 2022 er sammenstødet mellem landets statsminister og Danmarks førende protestpolitiker, mellem Mette Frederiksen og Inger Støjberg i Nordjylland. I dagens udgave af ’Information går til valg’ har Rune Lykkeberg besøg af Lærke Cramon, journalist på Moderne Tider, som har været på en tre dages reportagetur i Nordjylland og talt med både Støjbergs og Frederiksens vælgere. Hun fortæller om sine samtaler med dem, om hvad der overraskede hende mest, og om de to fortællinger om Støjberg og Frederiksen, der præger valgkampen i Nordjylland.

Kampen mellem land og by er både en identitetskonflikt og et realpolitisk opgør om ressourcer og muligheder. Informations indlandsjournalist Martine Amalie Krogh fortæller i dagens udgave af ’Information går til valg’, hvordan man skal forstå konflikten, hvorfor klima og køn kan blive kampzonen i det opgør, og hvorfor man skal forstå det gode, der er på landet, hvis man vil gøre noget ved problemet. Dagens sprogblomst kommer fra Peter Skaarup, og så afslører vi, hvad »Eye of the Tiger« siger om dansk politik.

Da Folketinget i denne uge åbnede, var det største banner på Slotspladsen det, der krævede atomkraft nu. Og det er der minimum to af partierne, der er enige i. Både Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener nemlig, at atomkraft skal være en bærende del af fremtidens danske energisystem og derfor bør være et centralt programpunkt for en eventuel blå regering. »Den danske energidebat er baseret på en blanding af Morten Korch-idyl og frelsersyndromer,« skrev Pernille Vermund for nylig i Berlingske. »Fremtidens energipolitik skal være faktabaseret og fordomsfri – indfør kernekraft i Danmark.« Vores Jørgen Steen Nielsen er enig i, at diskussionen skal være faktabaseret. Han ser derfor i en ny serie på, hvad vi faktisk kan lære om atomkraftens potentiale i fremtiden ved at se på dens udvikling gennem tiden. Og når frem til en lidt anden konklusion end Pernille Vermund.  Og så bliver det uhyggeligt. Ej, faktisk mest sjovt. Christian Monggaard er igennem på en telefon til en snak om noget, som en hel del af os har set frem til med lige dele bæven og lyst – og jeg taler her ikke om folketingsvalget. I denne uge fik anmelderne og en række andre fine folk nemlig lov til at se de to første afsnit af den nye sæson af tv-serien Riget, ’Riget Exodus’. 25 lange år har vi ventet. Hør, om det var ventetiden værd (selvfølgelig var det det). Og så blev der jo udskrevet valg. Rune Lykkeberg har en optur. For Danmark er verdensmester i protester, der bliver optaget af det parlamentariske system. Det bliver spændende at se, hvilke af dem der er ild i i år. Og bliver du hængende til allersidst, fortæller indlandsredaktionens souschef Natalie Barrington Rosendahl om alt det, som Dagbladet Information vil forkæle verden – well, Danmark – med i de næste fire ugers valgkamp. Lyt med!

I dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ dykker indlandsredaktionens redaktør Anton Geist og souschef Natalie Barrington Rosendahl ned i partilederdebatten og diskuterer blandt andet, hvem der klarede sig bedst, og ser nærmere på de politiske forskelle, der blev tegnet op under debatten.

I denne søde valgtid dykker vi i en daglig ny podcast ned i valgets vigtigste temaer. Rune Lykkeberg og Anton Geist er værter, og i denne første episode af ’Information går til valg’ diskuterer de statsministerens udmelding om en regering med de borgerlige

Sabotageaktionen i Østersøen kan vise sig at være held i uheld for statsminister Mette Frederiksen. Sammenfaldet mellem på den ene side de fjendtlige og »bevidste handlinger«, der har sprængt hul på de to gasrør, og på den anden side den hårde deadline for valgudskrivelse, som De Radikale har sat, ser ud til at fremtvinge et »krisevalg«, hvor Mette Frederiksen kan skumme hele statsmandseffekten. Lars Trier Mogens udlægger situationen. Torsdag udkom Information med et åbent brev til Sverige på forsiden. Det handlede om, hvordan man går den danske vej i udlændingepolitikken og forsvarer humanisme og bekæmper diskrimination undervejs. I denne uge holder vi derfor en pause i opturene, og i stedet forklarer chefredaktør Rune Lykkeberg, hvad Sverige kan lære af Danmark nu, hvor de er gået ’den danske vej’. Og hvorfor en dansk avis overhovedet skal henvende sig til en svensk offentlighed. En skuffende, rodet og dybt frustrerende, gennemført brutal, miserabel, aldeles charmeforladt og på alle måder rædselsfuld ørkenvandring af en dræbende kedelig film. Sådan lyder ordene som filmredaktør Christian Monggaard har fundet nødvendige at benytte i sin anmeldelse af Blonde, Andrew Dominiks filmportræt af Marylin Monroe. Lyt med og hør i stedet Monggaard fortælle, hvorfor Marilyn Monroe var en helt vidunderlig skuespiller.

På søndag er der valg i Italien, og en højrefløjskoalition bestående af Giorgia Melonis Italiens Brødre, Matteo Salvinis Lega og Silvio Berlusconis Forza Italia står ifølge meningsmålinger til at få omkring 46 procent af stemmerne – næsten 20 procentpoint mere end venstrefløjskoalitionen. Hvad sker der lige for den italienske venstrefløj? Hvilken rolle spiller energikrisen? Og hvad er grunden til, at en fjerdedel af vælgerne vil pege på Giorgia Meloni, en kandidat fra det alleryderste højre? Vores korrespondent i Italien, Martin Gøttske, fortæller. Og så skal vi i biografen med skønhed, rigdom og en hel masse opkast. Den svenske instruktør Ruben Östlund er biografaktuel med sin guldpalmevindende film ’Triangle of Sadness’. »En grotesk robinsonade om, hvad særlige privilegier gør ved folk,« skriver vores anmelder Lone Nikolajsen. Hun er på ferie, så vi må nøjes med chefredaktør Rune Lykkeberg. Han synes heldigvis også, at filmen er (sø)sygt optur. Vi skal også vende de politiske svar på den aktuelle økonomiske krise herhjemme, der på en måde har vendt op og ned på de roller, som vi er blevet vant til. For de blå er økonomisk ansvarlige, mens de røde er socialt ansvarlige. Sådan plejer rollefordelingen at blive udlagt, men i den nuværende politiske situation med stigende energipriser og inflation i kombination med en hed valgkamp har de mere eller mindre byttet roller. Natalie Barrington Rosendahl uddyber.

Det var i strid med menneskerettighederne, at Frankrig afviste at tage imod børn med fransk statsborgerskab og deres mødre, der ønsker at forlade lejrene i Syrien. Det fastslog Den Europæiske Menneskeretsdomstol i en principiel afgørelse onsdag. Den dom havde en del andre lande, herunder Danmark, set frem til med spænding. Spørgsmålet er, om dommen får indflydelse på fremtiden for de børn og mødre, der stadig befinder sig i al Roj-lejren. Ulrik Dahlin har set på dommen. Onsdag afleverede den tyske EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, en af sit livs taler på et meget afgørende sted i unionens historie. Krisen buldrer på flere fronter. Medlemslandene lancerer enorme støttepakker for at hjælpe forbrugere og virksomheder igennem energikrise, inflation og krig. Men hun talte også til et Europa, der måske har fået øjnene op for, at vi ikke kommer igennem dette alene. Tore Keller udlægger den vigtige tale.  Og så er der selvfølgelig også en optur ved chefredaktør Rune Lykkeberg. Denne gang over, at krigslykken tilsyneladende er vendt i Ukraine. Det skal vi glæde os over. Også selv om vi ikke ved, hvordan Putin vil reagere på udsigterne til et nederlag.

I en leder i en af ugens aviser går Jørgen Steen Nielsen en tur ned ad memory lane. I de måneder, hvor den var bilfri om søndagen. »Man havde den sjældne oplevelse af kollektiv fred i sindet, samtidig med at man var sig bevidst at være del af en vigtig national krisemission affødt af en udefrakommende trussel. Missionen samlede danskerne, vi skruede en anelse ned i fællesskabets navn, og det føltes godt: At anstrenge sig en lille smule og yde små ofre – lidt kortere brusebade, lidt lavere stuetemperatur, lidt mindre blus på lampen – tilførte en slags ny mening til hverdagen.« Det er den følelse, vi skal opelske igen i vinteren ’22-’23. Det kræver en ambitiøs energispareplan – også ud over hvad regeringen fremlagde i går. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Og så skal vi tale om Sveriges første kvindelige statsminister, socialdemokraten Magdalena Andersson, der noget overraskende har bragt spændingen tilbage i svensk politik: Et ellers forventet borgerligt magtskifte tegner pludselig ikke til at være det eneste mulige udfald af søndagens rigsdagsvalg. Lars Trier Mogensen kommer i studiet og lægger op til lidt svensk drama. Rune Lykkeberg er her også til en optur. Denne gang over, at det – også ret overraskende – faktisk går godt for demokraterne i USA. Og oven på den glædelige nyhed om Doonesburys tilbagekomst i Information har vi i denne uge lidt mere tegneserienyt fra hjemmefronten!

Den tyske regerings nødforordning for vinteren trådte i kraft den 1. september. Den indebærer blandt andet, at temperaturen sænkes til 19 grader i offentlige bygninger, og at butikker og lysreklamer skal slukkes fra kl. 22 til kl. 16. Men det er overvejende symbolske tiltag, som kun forventes at sænke gasforbruget med få procent – altså langt fra de cirka 20 procent, som egentlig er nødvendige for, at Tyskland kommer igennem den forestående vinter. Mathias Irminger Sonne har allerede fundet sweateren frem i Berlin og fortæller om den tyske energikrise og de politiske implikationer. Den primære årsag til krisen er sanktionerne mod Rusland, og nok mærker den almindelige russer også inflationen og effekten af de stigende energipriser, men generelt er livet relativt uændret i Rusland her seks måneder inde i krigen. Og det er støtten til krigshandlingerne i Ukraine også. Johanne Breum Jacobsen har set på tallene og spurgt et par meget forskellige russere. Rune Lykkeberg har en optur over, at Christianias fremtid synes sikret med den aftale, der blev indgået i ugen. Og som ovenikøbet har det store plus, at fristaden får mulighed for at vise solidaritet med andre end dem, der er inden for murene. Sidst, men virkelig ikke mindst, kigger Niels Ivar Larsen forbi med fremragende nyt. En god gammel ven af huset vender tilbage til spalterne. Lyt med, og hør hvem ...

I takt med den høje inflation og de stadigt stigende energipriser spirer et oprør mod sanktionspolitikken mod Rusland. Europas politikere skal derfor ruste sig til en vinter, hvor det bliver et stort arbejde at sælge den fortsatte solidaritet med Ukraine: Europæerne skal lære at lide som russerne. Vores mand i Frankrig, Tore Keller, fortæller. Rune Lykkeberg er også på besøg til en optur over, at den franske præsident Emmanuel Macron, trods denne udfordring, er ærlig omkring, at overflodens tid er forbi og at vi ikke kan fortsætte som før – chefredaktøren har så også lige et bette bittert svirp til den danske regering i den sammenhæng. Og så skal vi tale om psykiatrien. Fagpersoner, patienter og politikere har længe råbt op om de kritisable forhold i psykiatrien og kritiseret regeringen for ikke at handle. Onsdag begyndte forhandlingerne om en tiårsplan endelig. Louise Drivsholm har fulgt sagen.

Danmarksdemokraterne vil ifølge meningsmålinger storme ind i Folketinget – ifølge nogle meningsmålinger med op mod 11 %. Så måske bliver det Inger Støjbergs nystiftede parti, der bliver afgørende for et borgerligt flertal. Men det kommer sandsynligvis til at afhænge af, om partiet kan vinde vælgere tilbage til blå blok fra Socialdemokratiet. Og så er det jo heldigt, at det, Danmarksdemokraterne skriver på deres hjemmeside, ligger meget tæt op ad de paroler, som vi er blevet så vant til at høre fra Socialdemokratiet. Laura Fris Wang har sammenlignet teksterne. Og så i en glidende bevægelse videre til et ideologisk opbrud, der længe har simret hos de britiske konservative. For partiet havde ellers med stor succes udstukket en ny retning efter Brexit, som Boris Johnson evnede at sælge til helt nye vælgere: Lidt til venstre på økonomi, lidt til højre i værdipolitikken. Resultatet var en knusende valgsejr. Men med de nye kandidater til formandsposten ligner det, at partiet er på vej tilbage til frimarkedsliberalismen. Problemet er, at det vil vælgerne ikke. Mathias Sindberg har set på et gammelt parti i nye vanskeligheder. Vi skal også tale om en ny film af en meget hot instruktør. ”Nope” hedder den og er instrueret af amerikanske Jordan Peele – manden bag de to samfundskritiske gyserfilm ”Get out” og ”Us”. ”Nope” er hans tredje film og må, ifølge vores filmanmelder Lone Nikolajsen, regnes som hans tredjebedste –hvis man altså holder af narrativ stringens og tydelige pointer, skriver hun, men »hans bedste, hvis man foretrækker at få fyret referencer, symboler og spektakulære rumvæsner i hovedet.«

Mellem 21,7 procent og 24,2 procent af stemmerne. Hvis de to seneste store meningsmålinger bare tilnærmelsesvis afspejler resultatet ved det kommende folketingsvalg vil det blive den ringeste opbakning til Socialdemokratiet i mere end 100 år - ja, faktisk siden folketingsvalget i 1903. »Magtbalancen er ved at tippe,« skriver Lars Trier Mogensen. »Socialdemokratiets største håb er, at det blå regeringsalternativ fremstår så samspilsramt og kaotisk, at vælgerne alligevel ender med at foretrække status quo.« Han kommer i studiet og forsøger at få lidt orden i det rod, som dansk politik er lige nu.  Og så skal vi tale om den danske plejesektor. Det plejer vi journalister jo kun at gøre, hvis vi har en hård afsløring af, at det hele går ad helvedes til. Men ikke denne gang. Journalist Louise Drivsholm og fotograf Sigrid Nygaard har gennem tre måneder fulgt livet på plejecentret Solgården, der ligger i den lille by Virum nord for København. Det er blevet til serien ’Det sidste hjem’, som man har kunne følge i avisen over sommeren. Og så er vi så heldige, at de kommer i Radio Information og fortæller om, hvilke overvejelser de gjorde sig undervejs, og hvad de har taget med fra oplevelsen.

Det lød som meget store ord og meget lidt bevægelse i verden, da EU-Kommissionen for nogle år siden annoncerede, at EU skulle være en såkaldt »geopolitisk aktør«. EU var indtil da en slags apolitisk stormagt, som ikke havde stærke alliancer, men bedrev samhandel med alle. Men efter først pandemien og nu krigen i Ukraine er EU begyndt at træde i karakter som en global aktør, der har alliancer og fjender. EU har sendt våben til Ukraines kamp mod Rusland – det har unionen aldrig gjort før. Og EU bruger mange flere penge på forsvar. Det er også nyt. For at forstå EU som stormagt og som aktør i en verden, hvor samhandel er blevet handelskrige, og magtforholdet mellem Vesten og resten af verden er dramatisk forandret, har jeg inviteret vores absolutte yndlingseuropaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen i studiet til at sætte det store billede sammen for os: »Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvor geopolitisk en institution EU ville blive«, fortæller Brasso. Men man skal ikke tage fejl: »Det har hele tiden været kommissionens ambition«. Det betyder også, forklarer Brasso, at unionen står i en helt ny situation, som den skal lære at beherske. Det er også en situation, som vi andre skal lære at forstå. Og her er vi på avisen ikke kede af at anbefale vores egne produkter. Det er jo derfor, vi laver dem. Og hvis man lytter til Ditte Maria Brasso Sørensen, kommer man altid videre. God fornøjelse, Rune Lykkeberg

Goddag kære lytter & læser Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den danske avis, jeg, ud over vores egen, læser hver eneste dag og lærer mest af, er Dagbladet Børsen. Det gør jeg, fordi Børsen kombinerer erhvervsstof og økonomisk politik på en måde, som gør mig klogere på noget, som jeg altid tror, jeg har forstået, indtil jeg sætter mig ind i det og bliver konfronteret med min egen uvidenhed: verdensøkonomien. Og efter nogle voldsomme måneder med stigende inflation, politisk afmagt, stigende energipriser, brudte forsyningskæder og nye alliancer var det oplagt, at vi skulle tale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, om, hvad der sker med verdensøkonomien. Og spørge, om han også ser krigen i Ukraine som en begivenhed, der gør nogle meget store forskydninger tydelige, som længe har været undervejs: »I forhold til det, vi har kendt som en slags normal, og det, der har præget dine og mine analyser og vores voksne liv, er det et stort skifte, vi oplever«, svarer Corydon: »Det er et skifte væk fra en tro på, at hele verden er et marked.« Det kan måske for en markedskritisk optik lyde som en positiv erkendelse, men for Danmark er det ifølge Corydon en entydigt negativ udvikling. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi er klar til det. Og svaret på det er, at man bliver i hvert fald mere klar til det, når man har hørt Børsens chefredaktør fortælle, hvordan det forandrer vores verden. Jeg vil således anbefale, at man indleder beredskabet på den nye verdensøkonomi med at lytte til Corydons udlægninger. God fornøjelse Rune Lykkeberg

Hvert år får vi på vores lille scene på folkemødet besøg af Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, som svarer på vores spørgsmål om, hvordan det egentlig går i Europa. Det store spørgsmål i år er naturligvis, hvilken selverkendelse det har ført til, at Europa så længe har lavet en handel med Rusland: Vi råbte op om vores moralske modstand mod hans regime, men samtidig gjorde vi os mere og mere afhængige af russisk gas og olie. Vi har alle sammen taget en sikkerhedsrisiko, forklarer Vestager. Vi har bare været så optaget af at få billig energi, at vi ignorerede den. Det kan man også sige på en anden måde, og det gør hun: Vores velstand og velfærd er bygget på grådighed. Nu bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores grådighed, og Europa må spørge sig selv, om vi vil bære omkostningerne for det, vi siger, vi tror på: »Der er en pris at betale for de ting, vi siger i vores festtaler. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at betale den pris?«, spørger hun. Jeg spørger så også, om den pris, vi lige nu er villige til at betale for kampen mod Putin, ikke risikerer at blive en omkostning for den helt store sikkerhedsrisiko, som meget længe er blevet ignoreret: klimaforandringerme. Hvis man vil høre svaret på det, kan man bare lytte med her. God fornøjelse. Rune Lykkeberg

Kære lytter Det er blevet en tradition for Radio Information, at når Anna von Sperling tager på ferie, opsøger jeg min gamle chef og ven Bo Lidegaard og beder ham udlægge hele verdenssituationen. Jeg stiller Bo alle de store spørgsmål om Ruslands invasion af Ukraine, den globale fødevarekrise, den politiske krise i USA, Kinas problemer med corona og handel og selvfølgelig det helt overordnede anliggende: klimaet.  Bo forklarer i denne samtale, hvorfor de vestlige sanktioner kommer til at ramme os meget hårdere, end de rammer den russiske krigsmaskine. Og hvorfor han tror, at Europa ikke vil kunne opretholde vores embargo mod Rusland: »Putin holder Europa i et hårdt energipolitisk greb – og det bliver kun værre,« som han siger. Han fortæller også, hvad det betyder, at alle verdens stormagter på den eller den anden måde befinder sig i en form for krise. Alle dem, der plejer at være de stærke, er hver især svækkede. Endelig taler vi om, hvor svært det er for Vesten at være med til at forme en ny verdensorden, som baserer sig på, at vi ikke længere lever i en verden domineret af Vesten. Det er hele verden rundt og tilbage igen til vores gode gamle uenigheder. Som Bo siger: »Det er en menneskelig tilbøjelighed, at hvis man kan vælge mellem at gøre noget, som skader os selv eller ikke gøre noget – så vælger man at gøre noget. Fordi vi ikke kan holde ud ikke at gøre noget.« Jeg vil anbefale: Lad være med at gøre noget! Lyt til vores samtale.  God fornøjelse. Rune Lykkeberg

I denne sommerudgave af Radio Information giver kulturredaktionen ferietips, vi skal tale om uddøde dyr, og så har chefredaktøren en optur over de grønne danske fremskridt.

Minkkommissionens beretning er et historisk chok for toppen i centraladministrationen og en falliterklæring for Mette Frederiksens (S) regeringsideologi. Så hvis Mette Frederiksen vil fortsætte som statsminister, skal hun finde en ny måde at regere på, skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Rasmus Bo Sørensen fanger ham på telefon efter statsministerens pressemøde til en snak om perspektiverne efter minkkommissionens beretning. I denne uge mødtes NATO’s stats- og regeringschefer i Madrid for at vedtage alliancens strategiske hovedmål for det næste årti. Det blev et møde, der markerede det endelige opgør med det sikkerhedspolitiske paradigme i Europa som vi har kendt det siden den kolde krigs ophør. Tore Keller fortæller fra den spanske hovedstad, hvor han blandt andet fik anledningen til at tale med statsminister Mette Frederiksen om situationen i Ukraine. Og så kommer Rune Lykkeberg kommer fobi med en optur over, at det med afhøringen af Cassidy Hutchinson i denne uge lykkedes at finde et vidne, der kan godtgøre at Donald Trump havde direkte medansvar for stormen på Kongressen i december 2021. Hun var bomben. Men rammer bomben andre end os, der i forvejen mente at Trump er en skidt knægt?

»Et dramatisk lavpunkt i Amerikas politiske historie, en plet på dets selvbillede som velkonsolideret demokratisk foregangsnation.« Sådan skriver journalist Niels Ivar Larsen og du har nok gættet, at vi skal tilbage til den vilde dag 6. januar 2021, hvor Trump-tilhængere trængte ind i den amerikanske kongres og afbrød den folkevalgte forsamlings igangværende endelige godkendelse af præsidentvalgsresultatet. En række undersøgelseshøringer igangsat på initiativ af Repræsentanternes Hus, er lige nu i gang. Niels Ivar Larsen har set med og svarer blandt andet på det store spørgsmål: Nytter det noget som helst? Derudover skal vi tale om demokratiske virksomheder. For selv om Danmark er verdenskendt for sin andelsbevægelse, og hver tyvende på det danske arbejdsmarked faktisk arbejder i en demokratisk virksomhed, så kommer der stort set ikke nye til. Sebastian Gjerding fortæller om, hvordan Danmark sakker bagud, i en tid hvor selskabsmodeller med kunde- eller medarbejdereje stormer frem i udlandet, og forklarer, hvad demokratiske virksomheder betyder for en økonomi. Rune Lykkeberg er også med. Og han har fundet det på sin plads i denne uge at trække en røvtur frem i lyset. Dem har han årligt kun to af – små øv-øer i et hav af opture – men de vestlige lederes beslutning om at fjerne afgifter eller ligefrem give tilskud til benzin på et tidspunkt, hvor IPCC advarer om, at de næste tre år bliver altafgørende for klimaet, fortjener den største røvtur.

Efter tre lange års forhandlinger lykkedes det endelig tirsdag for regeringen og støttepartierne at lande en aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Og det er en anden slags aftale end dem, som vi er blevet alt for vant til på området. For mens tidligere reformer af beskæftigelsesområdet har haft det hovedformål at få flere i arbejde, har denne aftale handlet om noget andet. Nemlig at bekæmpe børnefattigdom skabt af de lave ydelser, som er politisk vedtaget over de senere år. Men. Et endeligt opgør med børnefattigdomme er der dog næppe tale om, mener iagttagere. Laura Friis Wang fortæller. Rune Lykkeberg kigger også forbi til en optur over, at det britiske fly, som tirsdag skulle til Rwanda med asylansøgere, slet ikke lettede. Flyet skulle efter planen være fløjet afsted med 37 asylansøgere til Rwanda, hvor de skulle asylbehandles. Men juridiske indsigelser, bl.a. fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, forhindrede det og nu vakler Boris Johnson plan om at outsource flygtningeproblemet. Vi får også besøg af debatredaktør Gry Inger Reiter til en snak om en ny undersøgelse, gennemført af tænketanken Cevea, der viser, at kun 31 procent af debatindlæggene i aviserne er skrevet af kvinder. Men blandt de otte undersøgte dagblade har Information den største andel af debatindlæg fra kvinder med 44 procent. Og det er ikke sket af sig selv. Gry Inger Reiter fortæller, hvordan hun har arbejdet målrettet på det tal.

»Grandonkel Usko er afgået ved døden sammen med årtiers globale sikkerhedsorden.« Sådan skrev jorunalist Mikkel Vuorela i en feature i Moderne Tider i sidste uge. Han besøgte sit andet hjemland for at deltage i bisættelsen af sin farmors lillebror og tog i den forbindelse på jagt efter svar på, hvad landets beslutning om at søge om medlemskab ind i den mægtige militæralliance NATO betyder for finnernes syn på sig selv og på forholdet til den store nabo Rusland.  Vores tv-anmelder Lone Nikolajsen er også på besøg til en snak om den nye danske Netflix-serie Skruk, som hun kalder »den bedste danske komedieserie i årevis«. Den handler om den 37-årige fertilitetslæge Nana, der kommer til at insiminere sig selv med sin ekskærestets sæd stjålet fra en sædbank i en syvhestes brandert. Det kan jo ske for selv den bedste. »Persongalleriet stråler, og mange scener er så herlige, at man får lyst til at spole tilbage og se dem igen,« skriver Lone Nikolajsen. Og så er Rune Lykkeberg her naturligvis. Til en optur over, at det efterhånden ser ud til, at også erhvevslivet er vågnet op til, at vi ikke bare skal udvikle nye energiformer, men at vi skal starte med at spare på den, vi allerede bruger. Og når jeg nu har ham, så spørger jeg, hvorfor Dagbladet Information har fået nyt avishoved. Hvad var der i vejen med det gamle?

Denne uges Radio Information handler naturligvis en hel del om ugens EU-afstemning. Anna von Sperling spørger Lars Trier Mogensen om, hvor valgkampen og afstemningsresultatet efterlader den danske venstrefløj. Hvorfor førte Enhedslisten en så tam valgkamp, og hvilke veje kan partiet nu gå i forhold til Europa og sikkerhedspolitikken? Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en optur over det dundrende nederlag til den nationalistiske højrefløj – fordi vi alt for længe har ladet de rødgrønne visioner for et mere solidarisk Europa drukne i angst for det gule Danmark. Der bliver også plads til en snak med Lone Nikolajsen om den nye TV 2-serie Dag og nat, instrueret af Lone Scherfig og med Sofie Gråbøl i hovedrollen. Den foregår på en underprioriteret fødegang og er en sympatisk kommentar til en af velfærdsstarens helt store udfordringer. Lone skriver: »Fordi Dag & nat foregår på en – mod alle odds – velfungerende fødeafdeling, kan serien belyse det paradoks, at det er svært at overbevise budgetlæggerne og de politiske beslutningstagere om, at man skal have flere penge, når alle er villige til at arbejde hårdere og mere, end de strengt taget er ansat til.« Lyt med!

Aftalen om fordelingen af gymnasieelever ser ud til at blive et stort tema ved næste valgkamp. For det er ikke hvilken som helst aftale, men et af regeringens prestigeprojekter. Den handler nemlig om at mindske uligheden, både mellem indkomstgrupper og mellem land og by. Men det er vores alle sammens øjestene, der skal betale, og det er den skønne formative gymnasieungdom, der er på spil. Følelserne er i kog. Laura Friis Wang er i studiet og holder hovedet koldt. Der er også store følelser på spil hos filmredaktøren. Han er nemlig i Cannes, og han elsker det. Christian Monggaard er i radioen og giver et par anbefalinger til alle de gode film, der snart kommer i vores biografer. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over onsdagens afstemning om forsvarsforbeholdet. Og så spørger jeg ham, hvorfor han egentlig valgte at deltage i statsministerens omdiskuterede podcast.

For en kort stund virkede Esbjerg Havn i onsdags til at være EU’s euforiske navle, da en håndfuld europæiske ledere skrev under på Esbjerg-erklæringen om at øge Vesterhavets vindkraftkapacitet til enorme 150 gigawatt. Vores europakorrespondent Mathias Sonne var der og fortæller om det vilde kvantespring i den europæiske energipolitik. Indlandsredaktør Anton Geist er også gæst, for ingen kan bedre give os baggrunden for al den ballade om ophævelse af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens immunitet, der torsdag endte med et flertal for at opretholde den. Anton Geist var nemlig sammen med en gruppe gode kolleger med til at afsløre samarbejdet mellem det danske og det amerikanske efterretningsvæsen tilbage i 2014 – den sag, som Claus Hjort Frederiksen angiveligt kom til at bekræfte i medierne, og som han i dag er sigtet for. Lyt med sidst i programmet. Og lyt også til chefredaktør Rune Lykkebergs begejstring over vores kollega Jørgen Steen Nielsens nye bog ’Vejen hjem til Jorden’, der udkommer på Informations Forlag den 2. juni. Heri reflekterer Jørgen Steen Nielsen over et halvt århundredes engagement i miljøbevægelsen og klimakampen. Om sejrene og nederlagene – og ikke mindst, hvordan det, der kunne ses som nederlag, faktisk også bevægede verden i en bedre retning.

I denne uges Radio Information har vi fokus på de enorme pengetanke, som vores pensionskasser investerer – blandt andet i fossile brændstoffer og a-våben. Lige nu har de danske pensionsselskaber investeret 2,2 milliarder i aktier i virksomheder, der bidrager med materiel til fremstillingen af atomvåben. Det kan man læse i en ny serie, hvor Information i samarbejde med Danwatch undersøger de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Journalist Sebastian Gjerding er i studiet. Og så skal vi tale om litteraturkritik. Og køn. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser nemlig, at mænd får mere spalteplads og bliver mere positivt anmeldt end kvinder. De har undersøgt 24.000 anmeldelser, og trenden er klar: Danske aviser anmelder flere bøger, som er skrevet af mandlige forfattere, end de anmelder bøger skrevet af kvinder, der er et overtal af mænd, der bedriver litteraturkritik i aviserne, og mænd anmelder generelt mænd mere positivt, end de anmelder kvinder. Journalist Rebekka Bundgaard er dykket ned i tallene. Og så har Rune Lykkeberg en optur over en ny kapitalismekritisk studiekreds, som Information har grundlagt, og som han håber vil sprede sig ud over det ganske danske land og så videre ud i verden. Vil du være med til at fremtænke en bedre verden? Så tilmeld dig serien her.

»Vesten er igen engageret i en krig, som vi ikke er forberedt på, og som vi ingen strategi har for at afslutte. Det minder om den måde, vi de seneste 20 år er gået fra nederlag til nederlag på.« Sådan skrev Rune Lykkeberg i en leder i ugen, hvori han opfordrede til at tage en timeout og reflektere over læren af vores fiaskoer, og hvorfor vi på trods af militær og moralsk overlegenhed endte med at tabe i Afghanistan, Irak og Libyen. For krigen i Ukraine minder mere om dem end om Anden Verdenskrig. Han trækker en nedtur over den blindgyde, Vesten er på vej ind i. Ugens store historie i det danske var den regeringsnedsatte pensionskommission, der onsdag fremlagde sine anbefalinger, herunder en opfordring til, at pensionsalderen stiger i et mere moderat tempo, end hidtil. Og med den diskussion er vi lige midt i kampen mellem finansministeriets logikker og befolkningens forestillinger om det gode liv, skriver Sebastian Gerding og Martin Bahn. For: »Man kan sige, at pensionsalderen måske er det emne, hvor der er størst afstand mellem regnemodellernes økonomiske logik og folks forestillinger om deres alderdom.« De to er i studiet. Og så skal vi da vende ugens store kulturhistorie nemlig hærværket mod Asgar Jorns Den foruroligende ælling fra 1959. For da Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev sin signatur på et af Jorns hovedværker, var det udtryk for en klichéagtig opfattelse af Jorns metode. Den aktion handlede om Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv. Jorns mission var netop at fjerne fokus fra kunstneren, fortæller Lise Benthin Præstgaard.

Hvis du ikke har set The Wire, så gør det. Har du dog tygget dig igennem de 342 episoder af Baltimore-krimi/dramaet, så kan du heldigvis kaste dig over serieskaberen David Simons nye miniserie We Own this City, der lige nu kan ses på HBO. For den er fremragende, siger Lone Nikolajsen. Som i The Wire foregår den i Baltimores politi, men denne gang har David Simon et dokumentarisk forlæg. We own this city handler om en virkelig korruptionsskandale i byens politikorps, som endte med, at samtlige ni medlemmer af den civilklædte eliteenhed Gun Trace Task Force i 2017 blev dømt. Lone Nikolajsen anmelder. Og vi skal naturligvis også tale om den seneste uges optrapning af konflikten mellem Vesten og Rusland. For mens NATO-lande sætter turbo på våbenhjælpen til Ukraine, er Rusland i stigende grad begyndt at tale om en regulær stedfortræderkrig og truer med/advarer mod, at det kan ende i en atomar konfrontation. Mathias Irminger Sonne er igennem fra Berlin. Og så får jeg besøg af chefredaktøren, der faktisk har en optur over, at Rusland lukker for gassen. For det må nødvendigvis få EU til at indse, at olien og gassen skal blive i jorden. Lyt med!

På søndag er der valg i Frankrig, og det er et valg mellem to meget forskellige visioner for landets forhold til Europa og den internationale orden: Marine Le Pen tror på en multipolær verdensorden og et farvel til de internationale regler. Macron ønsker at opretholde og styrke de multilaterale institutioner. »For Europa vil valget altså have vidtrækkende konsekvenser. Le Pen vil have, at national lovgivning skal stå over internationale traktater og EU’s fælles direktiver og forordninger. Le Pen vil være en tæt allieret af Ungarns Viktor Orbán og således en indre sabotør ved EU-topmøderne i Bruxelles. Marine Le Pen siger, belært af skade, at hun ikke vil trække Frankrig ud af EU, men i stedet omforme samarbejdet radikalt indefra,« skriver Tore Keller. Han er igennem fra Paris. Men alt tyder på en sejr til den siddende præsident Macron. Ham var chefredaktør Rune Lykkeberg vældig begejstret for, da han i 2016 meldte sig som kandidat. Deeet har ændret sig lidt i mellemtiden. Hør, hvad chefredaktøren i dag mener om den neoliberale *BIIIIIIIIIIIIB*. Og nu skal det ikke være Frankrig det hele. For mens Macron har skuffet på det grønne, og Le Pen vil nedlægge alle »de grimme« vindmøller(!), har det været en historisk uge i dansk klimapolitik med hele to store imponerende ambitiøse grønne udspil. De viser, hvad vi kan gøre, hvis krisen bare kradser, mener Jørgen Steen Nielsen. Men de viser også, at vi åbenbart ikke er klar til at spare på den energi, der er billigst, nemlig den vi ikke bruger.

I denne uges Radio Information skal vi tale om den hjemlige debat om krigen i Ukraine. For historisk har krige vist sig at polarisere den offentlige debat. Ukraine er ingen undtagelse Debatten om sanktioner, forsvars- og sikkerhedspolitik er blevet hårdere og har efterladt mindre plads til nuancer siden invasionen i Ukraine, mener både erhvervslivet og flere politikere. Louise Drivsholm og Martine Amalie Krogh har talt med nogle af dem, der har slået sig på debatten, fordi de ikke køber ind på den vedtagne konsensus. For der er store afgørende beslutninger, der skal træffes, og det skal helst gøres som følge af en debat, der ikke lukkes med moralske argumenter, men har plads til alle nuancerne. Fx spørgsmålet om, at sanktionere al russisk energi – også gas. Det bør Europa gøre, mener vores korrespondent i Tyskland Mathias Irminger Sonne - men vi skal bare være helt klar på, at det kan få alvorlige politiske konsekvenser i Europa, og måske virker det ikke engang efter hensigten i Rusland. Sidst men ikke mindst skal vi tale om det danske embedsværk. For er der krise i centraladministrationen? Det spørger Information om i en ny serie. For tilliden til embedsværket synes under pres i en tid, hvor kommissioner og en rigsretssag har blotlagt alvorlige fejl i centraladministrationen. Samtidig kritiseres regeringen for at politisere vores ellers politisk neutrale embedsværk. Er fagligheden, sagligheden og lovligheden truet dér, hvor de vigtigste beslutninger bliver truffet? Laura Fris Wang er i studiet.

Søndag aften blev en usædvanligt bitter nat for den ungarske opposition, hvor hele seks partier var gået sammen i forsøget på at vælte Viktor Orbán og hans højrenationale parti Fidesz. Omkring midnat stod det klart, at Viktor Orbán ikke bare har genvundet regeringsmagten i Ungarn, men kan gå ind i sin fjerde regeringsperiode med hele 135 sæder ud af de 199 i parlamentet. Men hvad vil han mon bruge dem til? Og hvad skal EU gøre ved det? Mathias Irminger Sonne har besøgt landet.  Og så skal vi tale om kultur i krig. For i Ukraine udspiller der sig lige nu en kulturel redningsaktion parallelt med krigen. Få er mere bevidste om vigtigheden af kulturarv som taktisk militært redskab end Vladimir Putin, og derfor holder man vejret i det vestlige Ukraine, mens man mobiliserer for at redde landets kulturarv. Kulturredaktionens William Sass har talt med nogle af dem, der lige nu gemmer malerier i kældre og pakker statuer ind i sandsække.  Jeg får også besøg af Indlandsredaktionens Laura Friis Wang til en snak om Reformkommissionens anbefalinger i forhold til de lange videregående uddannelser. For kan man overhovedet bruge uddannelsespolitik som et redskab til at øge produktiviteten i samfundet?  Sidst, men ikke mindst, har Rune Lykkeberg opsnuset noget, som de unge er begyndt at sige. Det rimer på Okay Boomer, men giver meget mere mening. 

Vi må gøre os umage for at være nogle gode forfædre. Det er budskabet i dokumentarfilmen River, en cinematisk verdensomrejse ad verdens floder baseret på den store britiske naturforfatter Robert Macfarlanes fortælling om forholdet mellem floder og menneskeheden. Den er én af flere dokumentarfilm om naturen og menneskets forhold, som er blevet vist på den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX. Lone Nikolajsen er i studiet for at give tre anbefalinger. Fra fredag kan man nemlig købe turpas til hele 90 film i CPH:DOX onlinefestival – og du må love Lone, at én af dem bliver Fire of love om det muntre franske vulkanologpar Katia og Maurice Krafft – og have en lille sofafest med virkeligheden under kunstnerisk behandling. Og det kan man næsten også have med den ukrainske præsidents taler til verdens lande. Et stykke effektivt teater, hvor Zelenskyj fortæller eventyr om Vesten til Vesten, som Vesten selv var holdt op med at tro på, siger chefredaktør Rune Lykkeberg efter Volodymyr Zelenskyjs virtuelle statsbesøg i Danmark i denne uge. Optur, men ikke uden problemer. Lidt sværere har det været for den franske præsident, Emmanuel Macron, at bakse et show sammen, som folk gider at se. Lørdag skal han tale på et stadion med plads til 40.000 mennesker, men det sker på et bagtæppe af udfordringer fra både højre og venstre. Den venstreorienterede modkandidat Jean-Luc Mélenchon rider lige nu – 11 dage før første valgrunde – på en bølge af gode meningsmålinger, og den hårde højrefløjskandidat Marine Le Pen har også pludselig vind i sejlene. Tore Keller er igennem fra Paris om en valgkamp, der faktisk er blevet spændende. Lyt med.

I denne uges Radio Information taler Rune Lykkeberg om den klemme, som Vesten paradoksalt er endt i, efter at det viste sig, at Rusland ikke bare sådan kunne indtage Ukraine. Og for at blive klogere har han spurgt den britiske historiker Adam Tooze. Ulrik Dahlin er også dykket ned i historien. I dette tilfælde er det vores egen her på avisen. For hvordan har Dagbladet Information egentlig forholdt sig til Danmarks medlemskab af NATO. Dahlin gik i arkiverne, og det bragte faktisk et par overraskelser med sig. Blandt andet er dette det tætteste, avisen på lederplads nogensinde har været på at anbefale en udmelding af NATO: »Det er trist, at man end ikke overvejer en diskussion om fortsat NATO-medlemskab. For Portugal. Eller for Danmark.« 1970’erne skuffer lidt her, er vi enige om.  Sidst, men ikke mindst, så er det natten mellem søndag og mandag dansk tid at årets oscarstatuetter uddeles. Filmredaktør Christian Monggaard er på besøg til en snak om en pris i krise – og så vover han igen pelsen og forudser et par af vinderne.

Bombardementerne af Kyiv blev intensiveret i denne uge, og situationen i havnebyen Mariupol beskrives som en humanitær katastrofe. Imens meldte avisen Financial Times fremskridt i fredsforhandlingerne, og flere eksperter mener, at der er grund til optimisme. Rune Lykkeberg er i studiet til en snak om alle de dilemmaer, der opstår, når man skal søge et kompromis med en modstander som Vladimir Putin. Og så har filmredaktør Christian Monggaard set en film om en mand, der kender Putins skrupelløshed alt for godt: den russiske systemkritiker og oppositionspolitiker Alexej Navalnyj. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX begynder i næste uge, og en af de film, de viser, er den nye dokumentarfilm af Daniel Rohers ’Navalny’. Manden, der troede, at man kunne blive så kendt, at man var i en slags sikkerhed. Det viste sig at være helt forkert, erkender han med et skævt smil. I kan også høre journalist Louise Drivsholm kommentere på regeringens længe ventede sundhedsreform. Den når vældig vidt omkring, men forsømmer en af de vigtigste udfordringer for sundhedstilstanden i Danmark: den stigende sociale ulighed i sundhed.

I denne uges Radio Information vender vi blikket lidt hjem og ser på et par af de afledte effekter som krigen i Europa har haft i den danske debat. Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge – når der tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. Og det er godt. Kun godt. Men hvorfor efterlader det så alligevel en lille bismag af smykkelov og børneliv på Sjælsmark i munden på mange af os? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet. Og vi bliver ved de store hjemlige skred, der er sket i halen på den russiske invasion. For pludselig må virksomhederne navigere i en offentlig opinion, der ikke længere accepterer, at man må adskille forretning og politik. Og de lytter efter. For eksempel må vi have os en optur over, at Jysk har lukket sine butikker, men fortsætter med at give deres russiske ansatte løn. Sidst, men virkelig ikke mindst, har jeg besøg af min kloge kollega Anita Brask Rasmussen, der i ugen har anmeldt hele to kulturgreb på den danske besættelse. Filmen ’Hvidstengruppen II’ og niende sæson af ’Badehotellet’. Begge bidrager de faktisk til noget nyt i den proces, der følger en krig, hvor eftertiden skal sætte brikkerne sammen. Og så får du en lille bid af en ny serie, vi starter i litteraturtillæget, hvor forfatteren Yevgenia Belorusets de næste uger vil skrive dagbog fra et hverdagsliv i Kyiv.

Forleden hørte jeg i fjernsynet sætningen »Nu skal vi jo også passe på, at det ikke bliver for nuanceret.« Sagt af en voksen mand i ramme alvor til en anden ditto, der hverken lo eller opponerede. Velkommen til Radio Information på en uge, hvor der er mere brug for nuancer end nogen som helst anden uge, jeg kan komme i tanke om.  Blandt andet argumenterer Rune Lykkeberg for, at krigen kan åbenbare en ny alliance mellem Vesten og det globale syd. Og måske er det netop de afrikanske lande, der kan få Kina med på vognen. Mathias Sindberg har set på oligarkernes magt og mulighed for at ramme Putin gennem målrettede sanktioner mod dem. Det er er der delte holdninger til, men én ting synes der at være konsensus om: De russiske rigmænds uhindrede adgang til London er ovre. Og måske kan det brede sig. Sidst men ikke mindst taler jeg med vores korrespondent i Berlin, Mathias Sonne. Han skrev en leder i onsdagens avis, hvor han stillede nogle af de svære spørgsmål. Blandt andet det her: Hvad er klogt, rigtigt og muligt at gøre for at mindske de ukrainske lidelser uden at trække Europa med ind i en storkrig med endnu større lidelser? Han kommer i studiet og uddyber.

I denne uges Radio Information taler chefredaktør Rune Lykkeberg om Vestens dilemmaer i forhold til krigen i Ukraine og om, hvilke huller man skal undgå at falde i som avis, når man skal dække en konflikt med så meget på spil og så mange følelser knyttet til.

I ugens Radio Information har vores videnskabsjournalist Louise Drivsholm sat sig for at svare på spørgmålet: Blev kuren mod corona værre end sygdommen?Det mener flere eksperter og organisationer nemlig. For coronanedlukningerne har været et forstørrelsesglas på problemerne i vores sundhedsvæsen: Uligheden i sundhed er stigende, og børn og unges mistrivsel er forværret. Vi har også hul igennem til Tore Keller i Paris. Onsdag afgjorde EU-Domstolen, at EU kan sætte hårdt mod hårdt over for Polens og Ungarns overtrædelser af de såkaldte retsstatsprincipper, ved at fratage dem tilskud for milliarder. Det er dog ikke uden risici – blandt andet kan et angreb på Ungarn give Viktor Orbán gode kort på hånden kort før det ungarske valg – så spørgsmålet er nu, hvor hurtigt EU-Kommissionen vil samle bolden op, og hvor hårdt, de tør kyle den videre. Og så skal vi selvfølgelig tale om den nye sæson af tv-serien Borgen.Anita Brask Rasmussen er glad. For med temaet Grønland, Danmark og naturressourcerne er der smidt i gryden til en interessant sæson.

Et meget langt bord med en fjollet lille blomsteropsats er blevet billedet på et skifte i Europas attitude overfor Rusland. Det blev nemlig ugen, hvor de store magter i Europa, Tyskland og Frankrig, med hvert sit temperament, meldte sig aktivt ind i kampen for at nedtrappe konflikten med Rusland. Mathias Irminger Sonne er igennem fra Berlin. Og gør sig også et par tanker om, hvordan man dækker en konflikt der til dels også er et politisk bluff-spil.  Lone Nikolajsen har været i biffen og set den nye danske film ’Du som er i himlen’ og hun er begejstret. Tea Lindeburg debuterer som spillefilmsinstruktør med ’Du som er i himlen’, som er en gennemført filmatisering af romanen ’En dødsnat’ fra 1912. Ikke mindst er 16-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl fremragende i hovedrollen som gårdmandsdatteren, hvis mors niende fødsel viser sig at være livsfarlig.  Begejstret er Rune Lykkeberg også. Denne gang over, at Danmarks omdømme i verden igen er af den frække frihedssøgende slags efter at regringen ophævede coronarestriktionerne. De ser hovedrystende på os i de liberale amerikanske medier og det er sgu da optur. 

Filosof og idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz døde fredag den 28. Januar. Han var »den klogste mand i Århus«, dengang Rune Lykkeberg voksede op i samme by, og blev senere helt definerede for den måde, chefredaktøren tænker om moderniteten. Rune kommer i studiet og har en optur over, at vi har delt tid med Hans-Jørgen Schanz. Læs også Mikkel Thorups fremragende nekrolog her.  De fleste kan huske, hvor de var, da World Trade Center blev angrebet, eller da Berlinmuren faldt. Men hvem kan huske, dengang iskappen Larsen B knækkede, eller da koncentrationen af CO2 oversteg 400 andele per million? Vi mangler en fælles erindring om de store begivenheder i klimaforandringernes historie – og det har gjort det svært at handle i fællesskab, siger forskere. I denne uge er det 20 år siden, at Larsen B kollapsede. Otto Lerche kommer i studiet og fortæller.  Lone Nikolajsen har set Spencer – den nye film af instruktør Pablo Larraín om prinsesse Diana og tre juledage fra helvede i 1991. Og nu må du ikke affeje den på grund af temaet. Som Lone skriver: »Man behøver ikke interessere sig for interne interessekonflikter i det britiske kongehus for at sætte pris på den nærmest uhyggeligt kølige og kontrollerede skønhed i Spencer.« Sidst, men ikke mindst: Torsdag kom regeringens medieudspil og i den forbindelse prøver vi noget nyt her på det bette hjørne af mediedanmark, vi kalder Radio Information – nemlig at min gode kollega Rasmus Bo Sørensen hev det mediekloge mediemenneske Lasse Jensen i studiet for at udlægge teksten.  Og så lidt mere nyt fra vores helt egen verden: Fra næste uge ser dette nyhedsbrev anderledes ud. For fremtiden vil du nemlig her få overblik over alt den lyd, vi laver på Information. Hvad der kommer i vores magasinprogrammer såsom Langsomme Samtaler, hvilke oplæste artikler der er særlig lækre og skam også en anbefaling eller to til gode podcast fra hele verden.

Skønt 41-årige Morten Messerschmidt kun er 293 dage yngre end den slagne hovedkonkurrent Martin Henriksen – og selv om Messerschmidt fik fuldtonet støtte fra partiets grand old woman, 74-årige Pia Kjærsgaard – havde han stort set samtlige af de yngste partisoldater bag sig, da han med lidt over 60 % af de delegeredes stemmer vandt formandsposten i Herning i søndags. Og det var svært at finde en under 50, der ikke havde stemt på ham. For der er et genertionsopgør i gang i DF, faktisk partiets første. Lars Trier Mogensen er i studiet. Christian Monggaard er også i studiet og har et bud på, hvad vi skal gå i biografen og se – lige om lidt helt uden bind og pas – nemlig The Lost Leonardo: En forrygende dokumentarfilm, der fortæller om, hvordan verdens dyreste maleri Salvator Mundi blev verdens dyreste maleri. Og om en kunstverden, der er drevet af alt muligt andet end kærlighed til kunsten. Og mens vi sidder der i mørket, omgivet af fremmede mennesker, kan vi glædes over, at det var os selv, der bestemte, at nu er det nok med restriktionerne. Chefredaktør Rune Lykkeberg mener i hvert fald, at danskerne hele vejen i pandemien stort set har gjort det, vi selv fandt fornuftigt og nødvendigt. Vi har optur over, at vi nu har besluttet os for, at pandemien er slut, og livet kan begynde.

Før du eventuelt bliver vred: Det kan godt være, at du har en hybridbil, som kun kører på el, kildevand og kærlighed. Og det er jo skønt. Det er bare desværre ikke sådan, de fleste gør, og derfor har EU valgt, at bilerne ikke skal karakteriseres som ”grønne” efter 2026. Alligevel giver Danmark stadig store skatterabatter på køb af pluginhybrider, og det betyder, at der ved årsskiftet var indregistreret knap 80.000 - flere end partierne bag aftalen havde som målsætning for 2030. Derfor skal ordningen laves om, skrev Information i en leder i denne uge. Det taler vi med vores klimamedarbejder Martin Bahn om. Og så er det i denne uge et år siden, at Joe Biden blev indsat som præsident. Hvad er hans sejre, hvor store er hans nederlag, og er det faktisk USA, der er i stykker og ikke Biden, der har fejlet? Rune Lykkeberg gør status. Det blev også en intens forhandlingsuge for alle parterne i og omkring konflikten ved Ukraines grænser. Samtidig rykkede russiske styrker også ind i Belarus. Hvad skal vi lægge i det? Johanne Breum Jacobsen fortæller.

Édouard Louis kæmper indædt mod den racisme, han i Frankrig opfatter som institutionel, han taler dunder mod politikere, der fra elfenbenstårne forringer vilkårene for arbejderklassen, og han støtter bevægelsen De Gule Veste. Han taler med ømhed og omsorg om den klasse, der var ved at tage livet af ham selv. Bodil Skovgåed Nielsen har mødt den unge franske forfatter i Paris i anledning af at hans nyeste roman er udkommet på dansk med titlen ’en kvindes forvandling’. Efter at have skrevet om sin barndom, sin voldtægt og sin far, er turen nu kommet til Louis’ mor.  Bodil Skovgåed Nielsen introducerer hans forfatterskab.  Kristian Villesen er også et smut forbi for at tale om, hvordan forskerne spår, at cononavirus vil udvikle sig post-omikron. Det kan gå meget forkellige veje. Tror du mon på den historiebaserede, den evolutionære eller den, der mener at vi med de sidste to års amokmutationer i baghovedet, skal forberede os på hvad som helst?  Rune Lykkeberg er igennem på Skype til en optur over, at det ikke lykkedes for Prins Edward at sno sig udenom det juridiske efterspil efter Jeffery Epstein. De tider, hvor dem med penge på lommen eller kroner på hovedet, kunne slippe afsted med hvad som helst er ovre ... håber vi. Jeg ønsker dig og dine en dejlig weekend! Anna

I Danmark kan vi være tæt på tæt på flokimmunitet. Og i det lys virker det paradoksalt, at vi herhjemme tester som aldrig før. Vores videnskabsredaktør, Louise Drivsholm, kommer i studiet og fortæller.   Og så skal vi tale om nyliberalismen. Kan I huske den? For vi har sagt det før, men vi gør det igen: NU er nyliberalismen stendød. Ingen vinder længere valg på at tale om de åbne markeder, ingen påstår længere, at ulighed er prisen for vækst, eller at skattelettelser til de rigeste med tiden vil trille nedad. Men hvad kommer i stedet for? Det ser Information på i en ny serie. Udlandsredaktionens Mathias Sindberg kommer i studiet med en lille nekrolog. Lone Nikolajsen er her også. Hun har set den hypede dommedagskomedie Don’t Look Up, som hun synes er en svag samtidssatire baseret på en dårlig analyse. Lyt med – og så kan du jo bagefter beslutte, om vi bare skal sige, at Lone har set den for os. Til gengæld lyder det, som om man skal læse Michel Houellebecqs nye roman, Anéantir, der udkommer på dansk til efteråret. Rune Lykkeberg har læst den franske udgave, og den er OPTUR.

Rune Lykkeberg har en servicemeddelelse til dig: Som faste lyttere nok vil vide, så interviewer Rune Lykkeberg hver onsdag nogle af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner i podcasten ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’. Hidtil har man kunnet lytte til podcasten i Radio Informations feed. Men fra og med denne uge vil podcasten udelukkende være at finde i sin egen podcastkanal.  Hvis du vil være sikker på at få næste afsnit, kan abonnere på ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’ i Apple Podcasts, Android, Spotify eller hvor du nu ellers lytter til dine podcast.  Du kan bare klikke her.

Tror vi stadig på den grønne omstilling globalt? Er Donald Trump ved årets afslutning hovedpersonen i amerikansk politik? Og hvordan skal man se den nye tyske regering som en ny begyndelse for Europa? Bo Lidegaard og Rune Lykkeberg gør status over 2021 og minder hinanden om fejlslagne forudsigelser.

Det er den tid på året, hvor vi normalt valfarter i biograferne for at se årets julefilm. Men nu er biograferne lukket, for smittetallene stiger, og december måned tegner mere og mere til at blive en dårlig genindspilning af en gyserfilm, ingen gider at se. Men hverken virusmutationer eller biografnedlukninger skal forhindre os i at kigge tilbage på det filmår, vi netop har lagt bag os. Tværtimod. For med de nye restriktioner kommer vi formentligt bare til at tilbringe endnu mere tid foran flimmeren den kommende tid, og den slags kræver forberedelse – i hvert fald hvis det skal gøres ordentligt. Derfor er denne julespecial af Radio Information viet til en gennemgang af de bedste film og tv-serier fra 2021. Filmredaktør Christian Monggaard og filmkritiker Lone Nikolajsen gæster programmet og nominerer hver en kandidat til Årets serie, Årets udenlandske film og Årets danske film – hvorefter en dybt subjektiv og højst ukvalificeret lægmandsdommer af en vært uddeler pebernødder for præstationerne.

Vi står for enden af en lang politisk historie, som har gjort os friere, rigere og mere trygge end nogen andre i historien. Men vi skal ifølge den britiske historiker og forfatter David Runciman også træde ud af den historie, bruge vores fantasi og skabe nye former for politik, hvis vi skal løse de kolossale problemer, som vores historie har skabt. 

En dag langt ude i fremtiden, måske det bliver på en tirsdag, vil det sidste menneske og det sidste dyr trække vejret for sidste gang. Solen vil brænde ud og blive til en lille hvid dværg – og hvis vi venter længe nok, vil også resten af universet gå under i en stille, kosmisk klynken. Nogenlunde sådan forudsiger Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen altings endeligt i deres store naturvidenskabelige serie, som finder sin egen afslutning i netop denne weekend. Igennem hele 2021 har de fortalt om naturvidenskabens største opdagelser, og den ene halvdel af duoen gæster studiet til en snak om arbejdet bag. For hvordan gaber man overhovedet over et pensum på flere hundrede års viden? Hvordan formidler man det, så folk gider at læse med? Og giver det overhovedet mening at fremskrive universets undergang, når man dårligt nok kan stole på en vejrudsigt? Og der er mere på programmet. For selv om en rigsretssag måske ikke syner af meget, sådan målt med evighedens målestok, så var det ikke desto mindre ugens helt store begivenhed her i vores egen lille jordiske offentlighed. 25 ud af rigsrettens 26 dommere kendte Inger Støjberg skyldigi sagen om den ulovlige instruks, og hun skal nu sone 60 dages ubetinget fængsel. Ovenikøbet har et flertal på Christiansborg besluttet at hun ikke længere er værdig til at sidde i Folketinget, og dermed synes derouten total for den tidligere udlændinge- og integrationsminister. Anton Geist og Ulrik Dahlin, der begge har dækket sagen intenst, udlægger dommen og giver et forsigtigt bud på, hvor den stiller Inger Støjbergs fremtidige politiske ambitioner. Og endelig er der hul igennem til chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har i denne uge optur over den danske vaccinations- og testindsats, som samtidig er blevet et utilsigtet integrationsprojekt for danskere med minoritetsbaggrund. Fra det helt store til det helt små: Radio Information er med hele vejen, lige indtil solen brænder ud.

Situationen for vores planet er alvorlig, men vi er ikke fortabte, fortæller den verdensberømte amerikanske klimaforsker Michael E. Mann i denne samtale om klimakrise, dommedagsporno, kapitalisme og at være midt i kampen for klodens overlevelse.

Tidligere i år stak kunstneren Jens Haaning af med en halv million kroner, som Kunsten Aalborg havde givet ham for at lave et bestillingsarbejde til en ny udstilling. »Værket er, at jeg har taget deres penge,« sagde han og leverede i stedet en blank tavle tilbage til museet med titlen Take the money and run. For det var det, han havde gjort. Haanings stunt blev årets helt store skandale på den danske kunstscene. Men hvilke andre begivenheder tegnede kunståret 2021? Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen har sammensat sin personlige top-ti-listeog gæster programmet for at fortælle om de vigtigste. De tæller blandt andet en rasende debat om vores koloniale fortid og … noget så sjældent som en glædelig nyhed. Hvad den går ud på, må du lytte med for at høre. Og så kigger vores utrættelige klimamedarbejder Martin Bahn forbi studiet. Han har i ugens løb set nærmere på Dansk Naturfredningsforening, der tilsyneladende ikke rigtig kan finde ud af, hvilket ben den skal stå på i den grønne omstilling. På sin egen hjemmeside hævder foreningen, at den går »foran i klimakampen« og satser »helhjertet på grøn energi«. Men landet over modarbejder foreningens lokale afdelinger i flere tilfælde opførelsen af vindmøller og solceller. Så hvad kæmper Dansk Naturfredningsforening egentlig for: Den grønne energi – eller det kønne landskab? Og er det overhovedet et dilemma, der er til at løse?  Og endelig har chefredaktør Rune Lykkeberg optur over, at Angela Merkels tid som kansler nu endegyldigt er forbi. Han er ikke imponeret over den afgående kanslers 16 år på posten – men til gengæld er hendes ukarismatiske og kedelige efterfølger, socialdemokraten Olaf Scholz – også kendt som Scholzomaten – måske lige præcis det, Europa og Verden har brug for nu.

I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller den verdensberømte britiske idéhistoriker Quentin Skinner, hvorfor vi har misforstået frihed og hvordan man bruger historien til at genåbne nutiden.

I 1988 brød TV 2 DR’s monopol, trak dansk fjernsyn i en mere fræk og moderne retning og havde det tydeligvis rigtig sjovt imens. Men der var også en anden side af historien om TV 2. I dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen fortæller nuværende og tidligere kvindelige medarbejdere i tv-stationens nyhedsafdeling om en kultur præget af en hård og sexistisk tone og grænseoverskridende og krænkende adfærd. Dokumentaren er produceret af Impact, men Information har deltaget i et samarbejde med produktionsselskabet. Ansvarlige for det var indlandsredaktør Anton Geist og journalist Laura Friis Wang. De er i studiet og fortæller om de journalistiske og etiske overvejelser, man må gøre sig, når man dækker MeeToo-sager. Læs en anmeldelse fra et svensk perspektiv her. Og så er det den tid på året, hvor jeg skal se årets julekalender med min søn og spørge Anita Brask Rasmussen om, hvorfor den er hhv. god eller mindre god (vi har ikke prøvet direkte rædsom endnu). I år skal vi tale om TV 2s Kometernes jul, som er; »et sympatisk dannelsesprojekt, der har lidt startproblemer i forhold til også at være en god julekalender.« Og så skal vi tale om den nye tyske regering og om, hvad den kommer til at betyde for Europa. Det ved Mathias Irminger Sonne noget om, men coronasituationen og spørgsmålet om vacciner fylder så meget i Tyskland lige nu, at det er svært overhovedet at tale om politik, der rækker meget mere end en måned frem. Vi prøver alligevel.

Onsdag blev Magdalena Andersson statsminister i Sverige. Og onsdag trak hun sig som statsminister i Sverige. Kaosset i svensk politik vil åbenbart ingen ende tage. Hvad er op, og hvad er ned? Lars Trier Mogensen forklarer. Ooooog når jeg nu har fået ham lokket i studiet, kan vi jo lige så godt også vende endnu en træls uge for den danske socialdemokratiske leder og – trods alt – stadig solidt siddende statsminister i Danmark. Vi skal tale om ugen der gik i sms/mink-sagen. Christian Monggaard er også igennem på telefon. Han er pjattet med den nye, mere end syv timer lange dokumentar om The Beatles af Peter Jackson– ja, ham med hobitterne. Den er ikke et minut for lang, mener han. For det er den ekstra tid, der gør, at man får et nuanceret billede af bruddet mellem de fire fra Liverpool. Blandt andet skulle det stå ret klart, at det ikke må have været helt nemt at være George Harrison, når Paul og John hele tiden kiggede hinanden dybt i øjnene, mens han såmænd bare sad og skrev Something, en af verdens smukkeste kærlighedsange  Se den – eller hør i det mindste Monggaards referat. Sidst, men ikke mindst, skal vi høre Rune Lykkebergs optur over, at en kinesisk #MeToo-sag endelig har fået en sportsorganisation til at sige fra. Hør historien om Peng Shuai – tennisstjernen, der sagde fra og forsvandt.

I denne langsomme samtale fortæller psykoanalytikeren Sally Weintrobe, om hvordan man finder årsagen til klimakrisen i vores psykologi og det livsbekræftende, der kan komme ud af klimasorgen

Den politiske filosof Hélène Landemore forklarer i denne langsomme samtale, hvorfor det repræsentative demokrati er udemokratisk, og hun fremlægger sin plan for at skabe et virkeligt demokrati, hvor almindelige mennesker gennem nye institutioner kan tage magten

Nu skal vi til at lære at elske atomkraften. Det mener den franske præsident, og noget tyder på, at EU er med på tanken om, at A-kraft skal omdefineres og dele gruppen af bæredygtige eneirgikilder med sol og vind. Atomkraft har fået et comeback i Europa, og Frankrig går forrest med etableringen af seks spritnye atomkraftværker. Tore Keller fortæller. Og du kan glæde dig til en ny serie i avisen, som starter på mandag. Du kan allerede skrive dig og op og følge den på mail nu.  Det bliver næppe A-kraft, som de nye byråd vil ty til, når landets kommuner skal tackle klimakrisen, men en stor del af byrådsmedlemmerne, blev stemt ind på et grønt mandat. I hvert fald viser en meningsmåling, at klimaet var afgørende for en god del af vælgernes krydser ved det netop overståede kommunalvalg. Det har Rune Lykkeberg optur over. Og så skal vi tale om en længe ventet film – i hvert fald for vores filmredaktør og übernørd, Christian Monggaard. Ghostbusters: Afterlife har netop haft premiere, og den trak saltvand hos den gamle nostalgier. Men han lover, at det også er stor filmkunst for alle os andre. Hør det rørende indslag før din (afdøde) nabo!

Er du begejstret for at kunne straffe socialdemokraterne, uden at du dermed risikerer at give de borgerlige magten? Eller ryster du liiidt i buskerne over, at det ikke længere er helt gratis at stemme yderst til venstre, fordi Enhedslisten denne gang kan ende med at få overborgmesterposten? Rune Lykkeberg har en optur over, at det står til et blive en rød vs. rød-fejde i København på onsdag.  Og vi bliver ved valgkampen i KBH – ja, undskyld, men det er altså så spændende og principelle temaer, der denne gang er på bordet i hovedstaden, at resten af landet må sidde over en omgang. For en række af de mest splittende temaer har en fælles hovedperson: By & Havn. Er selskabet en ulykke eller en genial – ja, nærmst socialistisk opfindelse? Rød og rød strides. Sebastian Gjerding finder hoved og hale.  Og så har vores litteraturredaktør kastet sig ud i noget vildt. Han har nemlig besluttet, at opdatere det greb som Georg Brandes foretog da han 3. november 1871 afholdt forelæsningen ’Hovedstrømninger i det 19. århundredes europæiske litteratur’. Her 150 år efter vil Peter Nielsen, i en række essays at genopføre det i en aktuel kontekst – nu med blik for de seneste 60 års litteratur. Hør hvorfor.  Sidst, men ikke mindst er Tore Keller igennem på en forbindelse fra i Glasgow. Cop26 er slut, men hvad vil klimakonferencen og hvad vil den blive husket for? Ja, næppe så meget selve aftale teksten, men nærmere alle de tiltag, løfter og alliancer der blev skabt rundt omkring.  Lyt med!

De unge, som siger, de på grund af klimaforandringer ikke vil have børn, sender ifølge den norske klimapsykolog Erik Nakkerud et politisk signal til omverdenen: De går i en slags fødselsstrejke. Det forklarer han i denne langsomme samtale om klimaforandringer, aktivisme og om hvad man skal stille op med sin sorg og frustration

Cop26 ruller. Statslederne er trillet hjem,men nu begynder det hårde arbejde – blandt andet med at få penge på bordet. Jørgen Steen Nielsen gør statur efter første fase af FN’s klimatopmøde. Og Rune Lykkeberg – der jo får sin hyre for at finde opturen selv de sorteste steder – har en optur over, hvad der alligevel sker når man tvinger en masse mennesker sammen i et konferencecenter. Og så udkom sidste del af Kim Leines grønlandstriologi, Efter Åndemaneren. Den er ikke alene en milepæl i dansk litteratur, den udgør også et kapital i dansk kolonihistorieskrivning. Erik Skyum-Nielsen har læst den grundigt og besøger mig i studiet. Og så er der jo sagen om de slettede sms’er. Statsministeren har forklaret sig, men det lukkede ikke sagen. Laura Friis Wang udlægger teksten.

Vores demokratier er blevet overtaget af dem med de højeste indkomster, fortæller den franske stjerneøkonom Julia Cagé i denne langsomme samtale. Hun har også en plan for, hvordan vi kan vinder demokratiet tilbage.

På vej ind i saunaen i sit svenske fritidshus er Ulrik Dahlin faldet i bæltet til sin badekåbe og har slået sit ene lår så læsterligt, at han har måttet blive hjemme i sofaen og ikke har kunnet følge denne uges afhøringer i rigsretten. Men det skal ikke forhindre podcasten ’Støjbergs instruks’ i at ramme din foretrukne afspiller. Over en Skype-forbindelse orienterer Anton Geist sin hårdt ramte makker om begivenhederne i rigsretten, og sammen diskuterer og analyserer de udviklingen. Blandt andet taler de i denne episode om juristen Margit Sander Rasmussen fra Udlændingestyrelsen. Hun hører til dem, der mener, at Udlændingestyrelsen tilbage i februar 2016 fik en ulovlig ordre om adskillelse af asylpar, og i sommeren 2017 skrev hun sin version af sagen ned i et notat. Margit Sander Rasmussen printede en kopi af notatet, slettede den elektroniske version på sin computer og tog printet med hjem, hvor hun gemte det i sin bogreol. Så kunne hun finde det frem, hvis sagen på et tidspunkt skulle eksplodere.

Der er imponerende børneskuespillere, ambitiøst filmfotografi og knugende musik i Skyggen i mit øje, der fortæller den vigtige, men fortiede historie om RAF’s fejlbombning af Jeanne d’Arc-skolen i 1945, skriver Anita Brask Rasmussen i sin anmeldelse. Der er også tung symbolik, kunstig dialog og påtaget nuancering, men det er hun villig til at tilgive instruktør Ole Bornedal. Hør hvorfor.  Og så skal vi tale om en stadig mere betændt sag i Region Sydanmark. Informations læsere har de seneste uger kunne følge med i afdækningen af det forløb, der ledte op til, at politikeren i 2020 mente, på baggrund af en undersøgelse af fremkomsten af en række sygdomme i byen, at kunne konkludere, at det var sikkert at bo i Grindsted, hvor Grindstedværket fra 1924 til 1976 stod bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier. Det kunne man bare ikke konkludere på baggrund af undersøgelsen, indvendte forskerne bag og blev bakket op af uafhængige eksperter. Og nu viser det sig også, at regionen havde usædvanlig meget at skulle have sagt under udarbejdelsen af undersøgelsen.  Følg serien her.  Og så har chefredaktøren en optur over, at det lykkedes for en australsk komiker med hjælp fra et par truede/nuttede dyr at omvende Australiens klimaskeptiske premierminister, Scott Morrison, der nu sætter mål om at opnå netto-nuludledninger af drivhusgasser inden 2050.

Den politiske filosof Lea Ypi fortæller i denne samtale med Rune Lykkeberg om, hvordan hun har oplevet socialismens og liberalismens fallit. Hvordan hun tror på, at alle stræber efter samme frihed og hvorfor hun i dag underviser i socialisme.

Det kan være svært at holde styr på alle de kriser, verden har rodet sig ud i de senere år – og nu skal vi gudhjælpemig til at lære navnet at kende på endnu én: forsyningskrisen. Bedst som verden er på vej ud af corona-lammelsen, har et kaotisk sammenfald af mere eller mindre tilfældige hændelser ramt den globale økonomi og skabt kaos, priseksplosioner, forstoppelse og mangelsituationer på kryds og tværs. Jørgen Steen Nielsen gæster programmet for at udlægge krisens årsager og virkninger – herunder hvad den kan betyde for den grønne omstilling. Og så kigger vores allesammens åndelige tv-serie-vejleder Lone Nikolajsen forbi. Hun har netop udstået kulturredaktionens månedlange selvpålagte karantæne fra amerikansk kultur, og har den seneste uge dulmet sine abstinenser med at pløje sig igennem tredje sæson af den populære amerikanske tv-serie Succession. I ved dén, hvor arvingerne til en rig mediemogul kæmper om at overtage farmands tv-imperium OG titlen som seriens absolut største røvhul. Men hvorfor er det egentlig så fascinerende at følge med i den økonomiske elites personlige og moralske fallit? Det taler jeg med Lone Nikolajsen om. Og endelig har jeg chefredaktør Rune Lykkeberg igennem fra Paris med en ... ja, transportbaseret optur, kan man vel kalde det. Han har nemlig taget toget derned – og det har han ikke fortrudt. For når man triller stille gennem Europa i tog, ser man faktisk den afstand, man tilbagelægger, og får dermed en fornemmelse af livet, som det leves i mellemrummene mellem de store metropoler. I den virkelighed, vi plejer at flyve hastigt henover. At det så også pynter på ens personlige CO2-regnskab, er bare en ekstra grund til at indløse billet. På det gamle bumletog, vi kalder Radio Information, holder jeres faste lokomotivfører Anna von Sperling en velfortjent ferie, og i stedet har jeg, Rasmus Bo, sat mig til rette i styrehuset. Fut, fut – og velkommen til.

Overgangen fra kommunisme til kapitalisme i Østereuropa er en langt, langt sværere opgave end nogen havde forestillet sig for 30 år siden. Den kroatiske forfatter og journalist Slavenka Drakulic fortæller i denne samtale med Rune Lykkeberg om Østeuropas tragiske dilemma, Orbáns intelligens og et nyt politisk håb.

Inger Støjberg ville ikke have en ordning med mulighed for undtagelser. Hun ville have, at alle asylpar, hvor den ene part var under 18, blev adskilt. Det var det indtryk, daværende kontorchef Jesper Gori fik, da han deltog i et møde med den daværende udlændinge- og integrationsminister den 9. februar 2016. Og samtidig var Jesper Gori af den overbevisning, at en undtagelsesfri ordning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Den rutinerede embedsmand er et af de vigtigste vidner for anklagerne i rigsretssagen mod Inger Støjberg, og i denne uge blev han afhørt over tre dage. Først af anklagerne, og så af forsvarerne. I denne uges episode af podcasten ‘Støjbergs instruks’ gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin hans vidneudsagn. Og de diskuterer styrkerne og svaghederne ved hans forklaring. Desuden fortæller d’herrer om et hidtil ukendt, fire og et halvt år gammelt tv-klip, hvor Inger Støjberg kommer med en forklaring, der står i modstrid med, hvad hun nu siger i rigsretten.

Minder det her jer ikke om noget?  »I starten grinede de fleste af ham og hans klovneagtige fablerier om fransk storhed, en snarlig islamisk magtovertagelse af den femte republik, og at kvinderne skulle tilbage til kødgryderne.Nu er der ikke så mange, der ler længere. Til gengæld taler alle om ham.« Med en kometagtig fremgang i meningsmålingerne er der en reel mulighed for, at Éric Zemmour kan blive den person, som udfordrer præsident Emmanuel Macron i anden runde af valget til april næste år. Det ekstreme højre i Frankrig har fået et nyt håb. Tore Keller fortæller.  Og vi bliver i Frankrig, for Rune Lykkeberg har interviewet den franske forfatter Virginie Despentes, der fortæller om sin tid som sexarbejder, om voldtægt, og om hvordan venstrefløjen skal gentage hippiernes ambition om at finde sammen og blive lykkelige igen. Og opfordrer os alle sammen til at droppe vreden. Den er Christian Monggard og jeg helt med på. Vi er nemlig fine eksemplarer af Generation X. Lyt med sidst i programmet, hvor vi opfører ... hm, et lille stykke radiodrama om at være netop det, i anledning af, at kulturtillægget i denne uge udkommer med et tema om generationer.  Og husk at tage testen!

Rocken er død, samfundet er ulykkeligt og vreden er overtaget af den ekstreme højrefløj og Facebook. Den franske forfatter Virginie Despentes fortæller i denne samtale om sin tid som sexarbejder, om voldtægt og om hvordan venstrefløjen skal gentage hippiernes ambition om at finde sammen og blive lykkelige igen

Afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen foretog den 10. februar 2016 et eller muligvis to opkald, som har en central betydning for sagen om adskillelse af asylpar. Hun ringede til en vicedirektør i Udlændingestyrelsen. Og hvis man skal tro vicedirektøren, pålagde Line Skytte Mørk Hansen styrelsen at iværksætte en ulovlig administration. I denne uge blev Line Skytte Mørk Hansen så afhørt over to dage i rigsretten. Her forklarede hun, at hun skam ikke gav ordre til ulovligheder. Tværtimod ringede hun for at sikre en lovlig administration. Den forklaring sætter Anton Geist og Ulrik Dahlin fokus på i denne uges episode af podcasten Støjbergs instruks. De peger på en række forhold, som gør det vanskeligt at fæstne lidt til afdelingschefens forklaring. Og de diskuterer, hvilken betydning hendes vidneudsagn har for vurderingen af Inger Støjbergs mulige skyld i sagen.

Martin og Nicolai Køster Rimvall begge er 32 år. De er gift, og de vil gerne have børn. Derfor får de gennem et firma i Israel kontakt til Karen – en 20-årig kvinde i Bogota, Colombia. Karen vil gerne bære et barn skabt af deres sæd og en anden kvindes æg. Karen vil gerne være deres rugemor, eller som det hedder i branchen: surrogatmor.  De sidste fire uger har man i Moderne Tider kunnet læse historien om, hvordan Storm kom til verden. I to år har skribent Line Vaaben og fotograf Sigrid Nygaard fulgt tilblivelsen af en ny type familie. Sigrid Nygaard kommer i studiet og fortæller om det arbejde.  Og så blev det ugen, hvor Mette Frederiksen skulle afholde sin tredje åbningstale i Folketinget. Det blev timet med, at en historisk bred landbrugsaftale faldt på plads, og det var ikke nogen tilfældighed, mener Lars Trier Mogensen. Ved at fokusere de politiske kræfter på samlende og tværpolitiske projekter er statsminister Mette Frederiksen godt i gang med at neutralisere de borgerlige partier OG stække sine potentielt kritiske støttepartier. »Enigheden får Christiansborg til at ligne et byråd – og Mette Frederiksen Danmarks borgmester,« skriver han. Han kommer i studiet og uddyber.  Og vi bliver ved stærke socialdemokratier. For med Arbeiderpartiets triumf i Norge og SPD’s sejr i Tyskland er den helt sikker: Socialdemokratierne sidder med ét på Norderuoapa, efter coronapandemien har vist, hvor stærke velfærdsstaterne var. Det er der – med alle mulige forbehold – grund til at have en optur over, siger Rune Lykkeberg.

Hvis vi vil slås for alt det, vi holder af ved Europa, skal vi gøre os klar til at bruge ubehagelige midler, opruste militært og handle som en sand stormagt. Det forklarer den hollandske journalist og forfatter Geert Mak i denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg.

Ligesom i showbiz går det op og ned i rigsretten. I en periode er det gået nogenlunde godt for Inger Støjberg. Men de seneste dage har været mindre gode for den forhenværende minister. Som altid samler Anton Geist og Ulrik Dahlin i denne episode af ’Støjbergs instruks’ op på ugens vidneudsagn i rigsretssagen. Især er de optagede af afhøringen af en afdelingschef, der leverede et opsigtsvækkende vidneudsagn. Frank Bundgaard, som afdelingschefen hedder, var ikke selv involveret i adskillelsen af asylpar. Og måske netop derfor er han et særligt troværdigt vidne på, hvad der skete i ministeriet. Desuden diskuterer Anton og Ulrik betydningen af to forskellige referater, der begge er belastende for Inger Støjberg. Det ene er velkendt, men det andet er nyt for offentligheden. Og meget bemærkelsesværdigt er det skrevet af Jonas Christoffersen. Han var direktør for Institut for Menneskerettigheder, dengang han skrev referatet. Men i dag er han en del af Inger Støjbergs forsvarshold.

Så er der nyt fra James Bond, men er det sidste nyt? Det kan jeg ikke lokke filmredaktøren til at sige. Han er nemlig pålagt streng fortrolighed fra filmselskabet i omtalen af den nye James Bond-film, så jeg kan kun give et meget sparsomt referat. Til gengæld kan vi i stedet bruge tiden på at tale om, hvad Daniel Craig – der nu takker af – har gjort for figuren 007. Og om hvad myten om Mr. Bond har betydet for den britiske selvforståelse. Christian Monggaard gæster mig. Og så skal vi tale om regeringens længe ventede klimaplan. Det er den, der til februar skal overbevise Klimarådet om, at det faktisk er praktisk muligt at nå målet om 30 procents reduktion af CO2 i 2030. Desværre ser det ud til, at den end ikke kan opfylde delmålet i 2025, da regeringens meget store katalog af forslag både kræver lang indflyvning og er baseret på teknologier, der stadig kun er fugle på taget. Jørgen Steen Nielsen og Martin Bahn har set på planen. Det tyske valg skal vi selvfølgelig også tale om. For det blev præcis så spændende, som vi forudså i sidste uge. Og er det i en vis forstand stadigvæk. For nok løb SPD og Olaf Scholz af med sejren, men nu er det op til de små midterpartier De Grønne og FPD. Bliver det en Jamaica-regering eller en lyskrydskoalition? Mathias Irminger Sonne udlægger valget. Og Rune Lykkeberg? Ham må I have til gode til næste uge. Han kom nemlig otte timer for sent til Trondheim, da bussen var forsinket, og dermed også til den telefon, jeg kunne ringe på. Vi flyver nemlig ikke, når der er alternativer her på Dagbladet Information. Og den ambitiøse klimapolitik sætter chefredaktøren ikke til side, fordi der er andre hensyn. (Men den er nogle gange pisseirriterende).

De store coronahjælpepakker var ifølge den britiske historier Adam Tooze revolutionære i deres virkemidler, men dybt konservative i deres mål. I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller han om den økonomiske verdensorden, pandemien som politisk begivenhed og klimaforandringerne.

I denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’ fortæller Anton Geist og Ulrik Dahlin om afhøringen af en af hovedpersonerne i sagen om adskillelse af asylpar: Den forhenværende departementschef Uffe Toudal Pedersen, der ikke ligefrem gjorde en god figur.

Alt er stadig neglebidende åbent op til det tyske valg på søndag: Merkels CDU/CSU er kun få procentpoint fra SPD, og søsterpartierne kan stadig nå at overhale socialdemokraterne og skabe et »sort mirakel« lige før målstregen. Sådan skriver Berlin-korrespondent Mathias Irminger Sonne og derfor skal Radio Information jo naturligvis give den fuld valggas her i den sidste episode inden vores store naboland skal træffe en beslutning, der potentielt kan få enorm betydning – ikke mindst for den grønne omstilling i Europa. Lyt med og få perspektiverne og et par portrætter af de to (ikke særlig sprælske) mænd, det nu står imellem. Men I skal heller ikke snydes for at blive mindet om noget af det bedste ,der lige for tiden kan læses i en dansk avis, nemlig serien »Vi fortæller naturvidenskaben forfra«, der nu er nået til et af de største mysterier: Den menneskelige hjerne. Mikkel Vuorela kommer i studiet og fortæller. Og så er Rune Lykkeberg her også til en opper. Den gang over, hvad han måske mener er den vigtigste historie i år.

I denne uges afsnit af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller den tyske idehistoriker Jan-Werner Müller om sin nye bog, Demokratiet styrer, om hvorfor demokratierne har så svært ved at håndtere klimaproblematikken, og om hvordan han ser arven efter Angela Merkel. 

Endelig nåede rigsretssagen mod Inger Støjberg til afhøringen af hovedpersonen selv. Og ikke mindst til afhøringen af et af anklagernes nøglevidner i sagen mod den tidligere minister, forhenværende afdelingschef Lykke Sørensen. I denne episode af podcasten Støjbergs Instruks gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin de vigtigste pointer fra afhøringerne. De fortæller om det meget omtalte ministernotat, som Inger Støjberg har bygget sin forklaring op omkring. Og de forklarer, hvorfor nøglevidnet Lykke Sørensen ikke helt leverede det, som anklagerne formentlig håbede på.

»Kjære Norge: Hvis ikke dere med 12.000 oljemilliarder kan gjennomføre et raskt grønt skifte, så kan ingen.« Sådan stod der på forsiden af Information i onsdags i anledning af, at Arbeiderpartiet havde vundet det norske valg. Det var en henvisning til en leder med samme rubrik. Men hvorfor skal Information blande sig i norsk politik? Rune Lykkeberg svarer. På en optursmåde. Og hør også om den plads som vi indviede i denne uge et sted på Frederiksberg tæt ved N.J. Fjords Allé: Børge Outzes Plads. Frihedskæmperen og Informations stifter har endelig fået en plads opkaldt efter sig.  Og så blev det tredje uge i rigsretssagen mod Inger Støjberg, og også den, hvor vi første gang hørte fra hovedpersonen selv. Ulrik Dahlin og Anton Geist har jo deres egen lille podcast, Støjbergs instruks, som du selvfølgelig skal høre, når du er færdig med at høre Radio Information – her kan du nemlig finde ud af, hvad nøglevidnet Lykke Sørensen leverede. Men inden da skal vi lige høre, hvordan det gik med Støjbergs forklaring. Vi taler jo ikke om USA i denne måned på kulturredaktionen – hør hvorfor i slutningen af udsendelsen eller læs her. Det giver os jo meget mere tid til alt det andet. I denne uge får vi tid til at tale om den nye danske storfilm Margrete den Første med Trine Dyrholm i hovedrollen. Det er et fuldfedt periodedrama med alt, hvad der sig hører til, fortæller Lone Nikolajsen, der også giver os historien om »Den falske Oluf« ... uhhh.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Elisa Kragerup forklarer i denne sidste sommersamtale om Shakespeare, hvordan der er eventyr, poesi, vanvittigt begær og overvældende afsløringer af, hvor dumme menneskene er, når vi fører os frem som små guder i vores egen verden i ’En skærsommernatsdrøm’. 

Efter nogle lidt kedelige dage i rigsretten blev det anderledes underholdende, da Inger Støjbergs forsvarere kom til orde. De kræver en »krystalklar« frifindelse af den forhenværende minister, og det budskab blev leveret med stor selvsikkerhed. I denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’ gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin forsvarernes vigtigste pointer. Blandt andet vender de det mystiske notat, der har fået en helt central rolle i sagen, og så taler de om Inger Støjbergs ønske om at indkalde den islamkritiske debattør Ayaan Hirsi Ali som vidne i sagen – og om et væddemål, som Ulrik Dahlin i den forbindelse har indgået. Desuden drøfter de, om der er lagt op til, at Inger Støjberg skal justere lidt på sin hidtidige forklaring, så den passer med den linje, hendes forsvarshold nu har lagt.

Lørdag er det 20 år siden, angrebet på World Trade Center i New York fandt sted. Det var afslutningen på en periode med fred og begyndelsen på en ny med krig mod terror, en krig som foreløbig har varet i to årtier, kostet tusindvis af menneskeliv og billioner af dollars, og som må forventes at fortsætte i mange år endnu. Dagen er en anledning til at spørge: Vandt eller tabte vi? Og lærte vi noget undervejs?  De spørgsmål stiller Information i en ny serie. En af journalisterne bag, USA-korrespondent Martin Burcharth, er med på en telefon. Oooog nu til Tyskland: De fleste valg handler om, hvem der kommer til magten. Hvilke partier og personer, hvad for nogle programmer og ideer kan i løbet af valgkampen samle en så stor del af befolkningen bag sig, at de i den kommende valgperiode – i et regeringssamarbejde eller alene – kan lede landet. Men det kommende valg i Tyskland handler ikke mindst om, hvem der forlader magten. Angela Merkel har været kansler i 16 år. Nu er det forbi. Informations Tysklandskorrespondent Mathias Sonne er med direkte fra en togvogn på vej mod München. Endelig er chefredaktør Rune Lykkeberg med i programmet med en optur. Som sædvanlig, skulle jeg til at skrive, men sådan er det alligevel ikke helt, for af og til kan det være svært at finde noget at have optur over, ikke mindst i tider som disse. Det fortalte Rune i sidste uges Radio Information. Heldigvis kom regeringen så i denne uge med en ny reformpakke. Den hedder ’Danmark kan mere I’, og den er optur. 

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Skuespilleren Jens Jørn Spottag fortæller i dette afsnit, at det kan være sundt og godt at gå ind i den mørkerus og svovlpøl, det er at spille den dæmoniske Iago fra Othello. Men man skal lære sig selv at tale højt i store rum, når man skal spille Shakespeare.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Shakespeareforsker og professor ved Oxford University Emma Smith fortæller i denne samtale om onde og gode kvinder og mænd i Macbeth. Og hvorfor fjendebillederne falder fra hinanden, når vi kommer tættere på, fordi alle etiske kategorier bliver sat på spil.

Den har været ventet med spænding, og nu er den igang. Rigsretssagen mod Inger Støjberg. 13 højesteretsdommere og et tilsvarende antal dommere udpeget af Folketinget skal i løbet af de næste måneder granske sagen om den forhenværende ministers adskillelse af asylpar. Og inden jul skal de afgøre, om hun har brudt loven og skal straffes. På tilskuerrækkerne i retslokalet i Eigtved Pakhus sidder selvfølgelig Informations Anton Geist og Ulrik Dahlin. De skriver løbende analyser i Information, og i denne podcast samler de op på ugens begivenheder i rigsretten. De to journalister må erkende, at det var nogle lidt kedelige dage, der mestendel gik med oplæsning af dokumenter, som de kendte i forvejen. Men de fortæller også, at der kom enkelte interessante detaljer frem.

Vi har ingen optur i denne uge. Det havde vi heller ikke i forrige uge. Og i sidste uge var den ærlig talt lidt halvkvalt. For det er svært i en sensommer ovenpå IPCC’s rapport og de ekstreme vejr, der hærger fra New York til Athen, sige chefredaktør Rune Lykkeberg. For vi har brug for håb, men man må også leve i sandhed. Men Rune er her selvfølgelig, og det bliver til en snak om meget, men mest om sorg. Vi skal have det tredje stik. Måske. Har vi egentlig så meget brug for »booster-stikket«, at vi kan forsvare ikke at give vaccinerne til de lande, der end ikke har givet deres befolkninger første stik? For mens vi forhindrer en 20-årig amerikaner i at blive forkølet, dør afrikanerne, siger en af de kilder, som Kristian Villesen har talt med. Hør mere. Og så kan I møde Tore Keller. Han er vores nye europakorrespondent, og han har skrevet ugens leder om en anden kæmpestor sag, nemlig at der tilsyneladende er fælles europæisk opbakning til en ny flygtningepolitik: Bliv væk. Med mure og lokale samarbejdspartnere. Men skal vi nu til at give penge til Pakistan og Iran? Og husk så, at du kan høre podcasten »Støjbergs Instruks« om rigsretssagen hver lørdag, hvor Ulrik Dahlin og Anton Geist vender hver en sten. Den ligger her i kanalen – ellers kan du finde den her.

Så greb regeringen ind. Og for sygeplejerskerne er der ikke meget godt at sige om resultatet af de seneste knap to måneders strejke. Men konflikten har skabt et fokus på uligeløn, som den kommende lønkomité ikke kan ignorere. Og så understreger den behovet for at gå den danske model efter i sømmene på det offentlige arbejdsmarked. Louise Drivsholm kommer i studiet. Og så skal vi tale om ... hm, sofaaktivisme. Den lille del, som vi hver især kan gøre – ikke mindst for selv at blive klogere på tingenes sande tilstand. Niels Ivar Larsen er træt af Kina. Meget træt af Kina. Han vil boykotte Kina og derfor ikke længere hver dag købe produkter, der støtter et regime, som undertrykker de etniske minoriteter, benytter sig af tvangsarbejde og tilsidesætter grundlæggende frihedsrettigheder. Så over sommeren besluttede han at undgå kinesiske produkter. Det viste sig ikke at være så nemt endda. Niels Ivar Larsen kommer i studiet og fortæller om sit forsøg. Rune Lykkeberg er træt af USA. Meget træt af USA. Af at vores forbrug af amerikansk kultur efterhånden betyder, at vi ser på verden gennem en amerikansk optik. Hvad sker der hvis man simpelthen lader være? Det prøvede han over sommeren. Hør om resultatet. Og om hvordan Dagbladet Information i efteråret vil hjælpe dig til at prøve også. Men det er jo ikke endnu, så bliv hængende og hør om den nye film Respect om en af de allerstørste fra over there: Aretha Franklin. Ralf Christensen har set filmen om the queen of soul.

»Det er let at indse, at Anders Fogh Rasmussens messianske projekt for Afghanistan var forkert. Det er sværere at se, hvad der ville have været – og fremover er – det rigtige.« Sådan slutter Jørgen Steen Nielsen en leder i torsdagens avis. Og det er lige netop de overvejelser som Talebans sejr i Afghanistan kalder på. Rune Lykkeberg kommer i studiet og forsøger at svare på, hvordan vi erkender, at verden ikke kan reddes af vores moralske missioner, men samtidig undgår at ende i indelukket kynisme. Og vi bliver i Afghanistan-sporet. For bare ti dage før Kabuls fald forsøgte Danmark, sammen med en række andre europæiske lande, at få EU til at lægge pres på de afghanske myndigheder til at tage imod tvangshjemsendte afghanske flygtninge. Det møder nu hård kritik. Ulrik Dahlin forklarer. Og så har favorit-Lone, Lone Nikolajsen været i biografen og se Ternet Ninja 2. Den er god. Og endda helt opbyggelig. For ninjaen må står ansigt til ansigt med sin egen toksiske maskulinitet. Og det er som bekendt ret uskønt.

»Der er ingen – ingen – opmuntrende tegn i FN’s klimarapport. Men måske kan den endelig vække os«. Sådan faldt ordene på forsiden af Information i anledning af, at FN’s klimapanel IPCC for sjette gang siden 1990 advarer om, at menneskeheden er på kollisionskurs med klimaet, biosfæren og sit eget eksistensgrundlag. Og der er ikke noget vi ikke har hørt før. Det nye er, at det, der før var advarsler nu er en beskivelse af tingenes tilstand lige nu og her. Og en opfordring til, at vi som minimum begynder at vænne os til, at Paris-målet om højst 1,5 graders opvarmning ventes overskredet om få år. Men OGSÅ et opråb og et håb om et erkendelsesmæssigt gennembrud hos politikere, virksomheder og borgere. Jørgen Steen Nielsen har skrevet et essay om det og kommer i studiet. Det samme gør hans kollega i klimaredaktionen Martin Bahn, der har set på de hjemlige politiske reaktioner på rapporten. Herunder på et helt område, der gør særligt rigtig ondt på Danmark. Og på dig og mig, forbrugeren: Metangasserne fra vores alt, alt for mange husdyr. Og så får jeg besøg af allerbedste Lone Nikolajsen, der har set Pagten om Bjørnvig og Blixen og er begejstret. Til en snak om filmen. Men også om, at begejstring også er et valg man træffer som anmelder. Lyt med til denne første helt almindelige Radio Information efter sommerferien!

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Falstaff er blevet kaldt det bedste menneske af alle, den største karakter i teaterhistorien og inkarnationen af britisk vid og humor. Lektor i litteraturvidenskab Christian Dahl fortæller her om Falstaff og stykket Henry IV.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Hvis Informations teaterkritiker Anne Middelboe Christensen skal fortælle, hvem der har lært hende om pligt, lyst, jalousi, magt og blindhed, så peger hun på forskellige stykker af William Shakespeare. Men det største stykke for hende er også den ultimative kærlighedshistorie i den vestlige kultur: ’Romeo og Julie’.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. ’Hamlet, Prins af Danmark’ er et stykke om hævn, genfærd, krig og kongemord. Men det er ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad også et stykke om det helt grundlæggende spørgsmål i politik, som stadig i dag hjemsøger ham selv og hans parti

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Birgitte Hjort Sørensen har spillet Shakespeare på den fineste scene i London med de største stjerner. Hun fortæller her om rigdommen i Shakespeares vers, om at finde både musikken og meningen i replikkerne og om tragedien ’Coriolanus’, som iscenesætter en ultimativ konflikt mellem overklassen og folkemasser, den aristokratiske leder og de ordinære borgere.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Vi er i dette tredje afsnit nået til den verdensberømte amerikanske Shakespeare-forsker James Shapiro. Han fortæller om ’Julius Cæsar’, og hvorfor Shakespeare er den største dramatiker i USA: »Hans stykker er fulde af vold, race, intolerance, udstødelse og grundlæggelse af fællesskaber ved at holde andre ude – ligesom vores historie de seneste årtier«.  

Når det bliver sommer, folk går på ferie, og der bliver så stille og roligt i landet, at man kan tænke på verdenssituationen igen, er det en tradition på Radio Information, at jeg tager en tur på landet og taler med Bo Lidegaard om hele verdenssituationen i hans sommerhus på Vestsjælland. Jeg tager de spørgsmål med, som for mig er de sværeste i dag, og stiller dem til min forhenværende chef og nuværende gode ven. Hvordan skal vi forholde os til, at Europa for at forsvare sin humanisme og et samarbejde, der bygger på menneskerettigheder og demokrati, lader folk drukne i Middelhavet og børn vokse op under rædselsfulde forhold i lejre? Hvordan skal vi forholde os til Kina, som er et brutalt regime, der sender minoriteter i store arbejdslejre, undertrykker sine egne borgere og presser Vesten til at afstå fra kritik, men som vi også er helt afhængige af at samarbejde med, hvis vi skal undgå de værste klimaforandringer? Er konklusionen efter krigen i Afghanistan, at vi skal leve med, at Taleban overtager landet og vi må sige til verdens undertrykte, at de ikke længere skal regne med nogen som helst hjælp fra Vesten? Der er ingen korte svar, men mange lange analyser i denne lange sommersamtale, hvor vi taler om klima, corona, Europa, USA og Kina.

Niels Brunse har de seneste tredive år oversat samtlige Shakespeares 39 stykker til dansk. Han fortæller her om sit liv med Shakespeare og præsenterer stykket ’Stormen’, som ender på en forhåbning: Må alle de ting, vi har gjort mod andre mennesker i kraft af den magt, vi har fået eller tiltaget os … må det blive os tilgivet.

Jeg ved ikke med dig, men når jeg læser vores litteraturanmelder Tue Andersen Nexø udpege noget som »det mest nyskabende og interessante«, der findes på tv lige nu, så skal jeg se det. Denne gang betyder det så, at jeg skal se fem sæsoner af en tegnefilmsserie om en skør og fordrukken videnskabsmand og hans 15-årige barnebarn, der rejser rundt mellem galakser, hvor pizzaer bestiller telefoner som take away og har myrer i øjenene. So be it. Femte sæson af ’Rick and Morty’ er netop udkommet på HBO, og det kalder på en hyldest af fjolle-serien, som Nexø kalder: »et utroligt morsomt lærestykke i eksistentiel rædsel«. Men vi skal naturligvis også tale om de vigtige ting, der sker i vores egen galakse. Blandt andet om sygepejerskestrejken. Den helt store skurk i debatten om det kønsmæssige løngab er jo tjenestemandsreformen. Men hvad var det nu, den gik ud på? Louise Drivsholm tager os tilbage til 1969. Og prøver også at svare på et spørgsmål, der har naget mig: Hvad tjener en sygeplejerske egentlig? Og så kommer Martin Bahn i studiet og fortæller om klimabevægelsen, der lige nu står lidt på et vadested. For de engang så utopiske krav fra græsrødderne er i dag blevet til politik på Christiansborg. Men hvad gør en klog så, når det desværre går alt for langsomt med at realisere dem? Rune Lykkeberg er her også for at takke af for denne sæson af Radio Information. Og det gør han med en optur over al den europæiske kulturkritik, idédebat og politik, som venter os i det kommende år. For der er både tysk valg, fransk valg, og så er det 150-året for Georg Brandes’ ’Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur’. Og desuden har vi – og ja, her mener jeg ’vi’ på Information og dens bette radio – været alt, alt for optaget af amerikansk kultur. Det vil vi gøre godt igen, og det starter faktisk lige nu, hvor jeg og Radio Information går på fem ugers sommerferie, og du i stedet kan høre en samtalerække med Rune Lykkeberg som vært om selveste William Shakespeare lige her på kanalen. Den første ligger allerede klar og er med teaterinstuktør Katrine Wiedemann.

For instruktøren Katrine Wiedemann er der en kæmpe håbefuldhed i at arbejde med en sort tekst som Shakespeares stykke ’Kong Lear’. Tilværelsen er fortvivlende, men i den dybeste fortvivlelse er der også hele tiden sprog. Det vigtige er for hende, at der findes tekster, som sætter ord på det sorteste og det mest barske i livet. Katrine Wiedemann er den første i Informations sommerserie om vejen til Shakespeare

Den indiske forfatter Amitav Ghosh fortæller i denne samtale med Rune Lykkeberg, hvorfor det er en katastrofe, at debatten om klimaforandringer har været præget af videnskabsfolk og bureaukrater fra Vesten, og hvordan det er europæernes tragedie, at verden bliver ødelagt af kopier af dem selv.

I mandags blev den svenske statsminister Stefan Löfven væltet ved en mistillidsafstemning, som den første svenske statsminister nogensinde. Den konkrete anledning var et forslag om liberaliseringen af loven om huslejefastsættelse, som støttepartiet Vänsterpartiet ikke kunne acceptere. Onsdag trak Centerpartiet så forslaget tilbage, så i princippet kunne Löfven samle pjalterne sammen og danne regering igen. Men er det realistisk? Jeg taler med vor mand i det svenske, Lasse Skou Andersen, om den aktuelle udvikling, og med Enhedslistens tidligere strateg og nu kommentator her på avisen, Pelle Dragsted, der kender Vänsterpartiet og dets dilemmaer indgående. Chefredaktøren har en datter, der denne uge fik huen på som så mange andre unge, der gjaldede glade i gaderne, så man skulle være et seriøst dumt svin for ikke at være glad med dem. Han er derfor med på en linje ude fra et på alle måder fejrende sommerkøbenhavn, hvor han i disse dage har en kæmpe optur over fælleskabet. Det var nok ikke sket, havde vi ikke været lukket inde i vores små bobler i halvandet år, mener Rune Lykkeberg. Og så har vi tredje afsnit af vores nye serie »centrale begreber i klimadebatten fortalt videnskabeligt af folk, der heller ikke forstod det i går«. Denne gang Mikkel Vuorela om selveste termodynamikken. Tungen lige i munden, venner!

Bye Bye Bibi. Israel har fået ny regering og ny premierminister – ja, faktisk hele to. I søndags måtte Benjamin Netanyahu erkende sit nederlag, da Israels parlament, Knesset, stemte den nye regering igennem med stemmerne 60-59. 12 år lange som premierminister blev det til. Og hans afgang har potentiale til at løse en række af de hårdknuder, som han har skabt i israelsk politik, mener Lasse Ellegaard. Det er nemlig en ny generation, der overtager magten, og til trods for, at den nye premierminister, 49-årige Naftali Bennett fra højrefløjspartiet Yamina, er både religiøs og selvudnævnt højreradikal, er han også pragmatiker og står i spidsen for en regering, der også rummer det yderste venstre. Spændende bliver det. Hør med! Også når kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde hylder den animerede dokumentarfilm Flugt af Jonas Poher Rasmussen. Den handler om hans ven Amin og dennes flugt fra Afghanistan som dreng. Og om en hel masse andet. Og efterlader vores anmelder med »et hjerte tungt af kærlighed« 

Filosof Avishai Margalit har levet hele sit liv i Israel. I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller han om sin ungdoms drømme for Israel, om håbløsheden efter endnu en konflikt med Hamas – og om hvorfor der alligevel er håb.

Er forskningsfriheden truet i Danmark? Det er det store spørgsmål i halen på den fejde om politisk indblanding i dansk forskning, som for tiden udspiller sig. I forrige uge slog et flertal i Folketinget fast, i en politisk vedtagelsestekst, at politik ikke må forklæde sig som forskning, men også, at politikerne ikke må blande sig i, hvad der forskes i og hvordan. Men hvis det bare er det, der står, hvorfor har flere tusindvis af forskere så skrevet under på et åbent brev, der kræver, at regeringen trækker støtten til teksten tilbage. Vi ser også angreb fra andre sider. Bl.a. har Bæredygtigt Landbrug lagt sag an mod en kritisk forsker.  Louise Drivsholm kommer i studiet og fortæller om brevets kontekst. Og vi har premiere på et helt nyt format, som vi har valgt at kalde Kernebegreberne i klimadebatten forklaret naturvidenskabeligt af folk, der heller ikke vidste, hvad det betød i går! – ja, PR-afdelingen er gået på ferie. De næste 5-6 uger vil mine to nyligt oplyste kolleger, Mikkel Vuorela og Johanne Pontopidan Tuxen, nemlig kigge forbi og forklare nogle af de begreber og fænomener, som hele tiden dukker op i klimadebatten, og som os fodfolk måske ikke forstår helt. Denne gang: CO2. Mikkel Vuorela tegner et portræt af skurkepartiklen. Anita Brask Rasmussen er her også. Hun har set den biografaktuelle film Tove af instruktør Zaida Bergroth, der handler om, hvad Anita mener er Finlands største forfatter, Tove Jansson. Det er en film, der på samme tid overhovedet ikke handler om Mumidalen og samtidig næsten ikke handler om andet. Hør, hvordan det hænger sammen. Kan man nyde heroin rekreativt? Ja da, mener den amerikanske forsker Carl Hart og forfatter til bogen Drug Use for Grown-Ups. Det gør han nemlig selv. Rune Lykkeberg har talt med ham og kommer herind og har en optur over, at der findes folk derude, der grundlæggende kan rykke ved vores verdensbilleder.

David Rehling er død. 72 år gammel og efter kort tids sygdom. Og hvis Radio Information ikke skulle rydde fladen for ham, skulle den ikke ryddes for nogen. Rune Lykkeberg har skevet nekrologen og kommer i studiet for at fortælle om miljøforkæmperen, debattøren og landets bedste lederskribent. Og et fandens godt selskab. Lad os give vores allerede savnede David Rehling de sidste ord: »Jovist, som allerede de gamle romere konstaterede: ’Døden er vis, kun timen er usikker’. Forvisningen om døden kan også være trøst: Det får dog en ende alt sammen – på et eller andet tidspunkt. Gennem mine egne levede 70 år er jeg nået frem til, at viden om livets skrøbelighed er en tilskyndelse til at få mest muligt ud af det. Som Mogens Brandt skriver i forordet til en af sine kogebøger: ’Det drejer sig ikke om at leve længere, men om at leve mere.’ Når man passerer de 60, er det ikke panikken, der skal gribe en, men beslutsomheden: Hvad er det, du vil med resten af dit liv? For nogle er det tid sammen med familien eller genoplivning af gamle venskaber. Selv synes jeg, at jeg lever livet mest intenst ved at cykle de dejligste steder på Jorden med den, jeg er gladest for at være sammen med: at gøre tilværelsen til en fælles pilgrimsrejse. Altid på vej, altid noget at se frem til – om det så bare er et godt måltid ved dagens slutning.« Hvil i fred, David.

Den amerikanske forsker Carl Hart begyndte egentlig at undersøge narkotika for at bekæmpe stofferne i det amerikanske samfund. Men han opdagede, hvordan befolkningen af politikere og populærkultur er blevet ført bag lyset – nu forsvarer han retten til at tage stoffer og opfordrer den amerikanske offentlighed til at droppe den pubertære fremstilling af narkotika. Det fortæller han om i denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg.

Marshall Ganz blev dannet af kampen for borgerrettigheder i 1960’erne, han var med til at lave den bevægelse, der gjorde Obama til præsident, og nu hjælper han med at skabe sociale bevægelser over hele verden. I denne langsomme samtale fortæller han sin egen historie, om hvorfor de progressive har brug for åndelighed og religion, og hvorfor det er utroligt svært at få en social bevægelse til at blive en succes.

Nu skal du høre, hvor galt det kan gå, når de bedst sælgende bøger i dansk litteraturs historie skal laves til film – også selvom de viser sig at være blandt de mest sete i dansk films historie. Med over 700.000 solgte billetter hver er de første fire Zentropa-producerede filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie alle blandt årtusindets ti mest succesfulde danske biograffilm. Men én, hvis mening vejede tungt, var ikke fan. Jussi Adler-Olsen har ved flere lejligheder ytret sin utilfredshed med filmatiseringerne, som ifølge forfatteren har misforstået bøgernes univers. Derfor solgte han i 2016 filmrettighederne til de sidste seks bøger til Nordisk Film, så Marco Effekten, der har premiere i denne uge, er med helt nye folk (og penge) i ryggen. Journalist Jesper Olsen fortæller historien, og filmredaktør Christian Monggaard vurderer resultatet. Og se, så blev det en vild og god uge for klimaet. I hvert fald skete der hele tre ting, der vil trække de fossile energi giganter i en grønnere retning. I en sag anlagt af grønne organisationer og 17.000 hollændere dømtes Shell onsdag til i 2030 at reducere sine CO2-udledninger med 45 procent i forhold til 2019-niveauet. Onsdagens andet vink med en vognstang kom på generalforsamlingen hos USA’s største olieselskab, ExxonMobil, hvor det lykkedes aktivister fra den lille grønne investeringsfond Engine No. 1 at få valgt to personer ind i Exxons bestyrelse med en dagsorden om at sætte klimaet i centrum. Og sidst, men ikke mindst, stemte 61 procent af aktionærerne til Chevrons generalforsamling for, at Chevron nu skal udarbejde en strategi for markante reduktioner af CO2-udledningerne ved forbrug af selskabets olieprodukter verden over. BAM, BAM, BAM! Rune Lykkeberg har optur. Men i en vis forstand er det for sent. Olien, og ikke mindst alle de andre materialer, vi har skabt ved hjælp af den, har nemlig allerede lejret sig i jordlagene, og dem undersøger geologer lige nu for at fastslå, om de faktisk mener, at man kan tale om, at vi befinder os i den antropocæne tidsalder. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mikkel Vuorela fortæller om det arbejde. Og så skal vi tale om coronatest. For vi bruger dem alle sammen, men virker de? Altså på den helt store skala? Bo Elkjær har talt med en række eksperter, og de er uenige.

Den verdensberømte sociolog Anthony Giddens fortæller i denne langsomme samtale om klimaforandringer, pandemien, den globale kapitalisme, forandringerne i vores hverdagsliv og det politiske opbrud. Og hvordan det hele hænger sammen i en total forandring af vores liv, samfund og natur, som er en større transformation end noget, nogen andre generationer har oplevet: »Ingen mennesker har nogensinde oplevet det, som vi gennemlever lige nu. Jeg vil sige, at vi lever i udkanten af historien«, forklarer han: »Vi er på vej mod et helt afgørende punkt. Vi har klimaforandringer, men vi har også alle forandringerne i hverdagslivet, som handler om køn, seksualitet og race. Det er lige så vigtigt. Det forekommer mig, at det er dybe transformationer af verden, som har skubbet os ud over kanten«.

Vi starter med ugens gode nyhed. For det er bestemt glædeligt, at regeringen har besluttet at hente 14 danske børn og deres tre mødre hjem fra lejrene i det nordøstlige Syrien. »Hvis ikke det var sket, kunne situationen hurtigt have udviklet sig endnu mere katastrofalt – både for børnene og for regeringens moralske habitus,« skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Men forløbet har også været dybt forstemmende, skriver Anton Geist. »Sagen om børnene i lejre vidner om en fuldkommen forrået politisk kultur«. Lyt med til slut i programmet, hvor han vil uddybe. Og så skal vi tale om en ny rapport fra det Internationale Energi Agentur (IEA). For mens det snart er svært at opdrive en klimaforsker, der tror på det, så konkluderer IEA, at vi faktisk kan leve op til Parisaftalen - hvis der er politisk vilje. Og hvis vi faktisk lykkes med at få de teknologier på plads, der nu er under udvikling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller. Og så skal vi tale om COVID-19-vaccine til børn. Skal, skal ikke? Det kommer vi nok snart til at diskutere her til lands, for i USA er de allerede i gang. Men vil de danske forældre være parat til at lægge arvingens skulder til, hvis det faktisk ikke handler om det enkelte barns sundhed, men om hensynet til fællesskabet? Kristan Villesen har sat sig ind i sagen. Og ja, så har vi også en optur. I denne uge over, at den glemte palæstinensiske sag igen er blevet alles sag. Rune Lykkeberg har den.

Siden psykisk vold blev gjort strafbart for to år siden, er kun ganske få blevet dømt efter den nye paragraf, viser en ny rapport fra Danner. Det vidner om, at bevisbyrden er sværere at løfte end i sager om fysisk vold, og at sagerne kræver en anden tilgang til efterforskningen, mener fagfolk. Moderne Tiders Line Vaaben kommer forbi Radio Information og fortæller om det. Og om sagen med ”Heidi” og ”Jesper”. Jesper slog aldrig Heidi, men det ville hun ønske, at han havde gjort, sagde hun under retssagen i Nykøbing Falster. Det ville have været bedre, end at han hele tiden sagde til hende, at hun ikke var noget værd. En anden lov af nyere dato, der skal beskytte blandt andet unge kvinder, virker til gengæld. Problemet er, at den straffer den forurettede part yderligere. En bestemmelse i udlændingeloven siger, at et ungt menneske, der ikke er statsborger, og som er sendt på genopdragelse i over tre måneder, mister sin opholdstilladelse i Danmark. Det vil et flertal i Folketinget nu ændre, og det sker efter, at Samia fortalte sin historie til tre journalister på Information. Det, der sidste år resulterede i bogen Genopdragelsen. En af dem, indlandsredaktør Anton Geist, kommer i studiet og fortæller. Og så skal vi tale om den tilspidsede situation i og omring Jerusalem. Det er dybt kompliceret, men samtidig også ret simpelt, siger Lasse Ellegaard. For, som han slår fast i en leder den 14. maj: »Uanset hvordan konflikten vendes og drejes – og spinmaskinen kører for fuld hammer i den eskalering, der nu har kostet et tocifret antal dødsofre – så er stridighedernes bundlinje Israels ulovlige bosættelsespolitik.« Sidst, men ikke mindst, er Rune Lykkeberg her. Til en optur over foråret. Og over at vi måske har set kimen til et opgør med den famøse hockeystav, som regeringen hidtil har bygget sin klimaplan op omkring. Hør hvorfor.

Fremover skal du høre Langsomme samtaler om verdenssituationen i podcastens egen kanal. Søg på ‘Langsomme samtaler’ i din podcastafspiller. Grace Blakeley er britisk økonom og voksede op i en tid med nedskæringer, finanskapitalisme og en venstrefløj, der kun ville bevare og forsvare. I dag er hun med til at forme en ny venstreorienteret bevægelse og har i to bøger leveret en række forslag til, hvordan man gennem reformer, nye institutioner og adgange til medbestemmelse realiserer en demokratisk socialisme.

I onsdagens avis kunne man læse et stort essay af den indiske forfatter og aktivist Arundhati Roy, hvori hun beskriver coronapandemiens hærgen i landet med disse ord: »Krematorier i Delhi er løbet tør for brændsel. Skovministeriet har givet særtilladelse til fældning af bytræer. Desperate mennesker bruger hvad som helst, de kan finde, til at tænde ligbål. Parker og parkeringspladser bliver til kremeringspladser. Det er i disse dage, som om en usynlig UFO svæver over vores himmel og suger luften ud af vores lunger. Et luftangreb af en slags, vi aldrig før har kendt.« De officielle indiske tal lyder nu på over 400.000 daglige smittede, men reelt er tallet langt højere. Vores asienkorrespondent Lasse Karner har set på situationen og fortæller blandt andet om, hvorfor det er så afgørende for hele verden, ikke mindst lavindkomstlandene, at der kommer styr på smitten i Indien. Rune Lykkeberg har til gengæld et lille håb, og det knytter sig til den amerikanske udmelding om, at de støtter en midlertidig suspendering af patenter og anden intellektuel ejendomsbeskyttelse af coronavacciner for at hjælpe med at udvide produktionen over hele verden. Men det er ikke nogen simpel sag, og derfor er det optur, at Biden-regeringen tør. Og så skal vi tale om skandalen om en rapport om oksekøds klimapåvirking som et center under Aarhus Universitet i 2019 gav landbrugsorganisationerne lige rigelig indflydelse på. Efterfølgende klagede vores jorunalister til tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen over, at universitetet forhalede agtindsigter, og i denne uge kom deres konklusion, hvori universitetets håndtering betagnes som »særdeles kritisabelt«. I første omgang afviste rektor Brian Bech Nielsen at kende til de kritiserede beslutninger. Fredag viste det sig, at han selv var med til at træffe dem. Louise Drivsholm og Martin Bahn forkarer. Og sidst, men  ikke mindst, har jeg for første gang i mindst 1 år besøg af filmredaktør Christian Monggaard (Juhu! For HAN er flink). I denne uge åbnede biograferne jo, og der skal film jo ses. Men udbuddet er stor, så hvilken en skal man vælge?

Vi har alle sammen en, og nogle af os har endda været så heldige at få lov til at være en – og så må vi bare krydse fingre for, at vi ikke gør et alt for ringe job i rollen. MOR! hedder den udstilling, som for tiden kan ses på Louisiana. Her er samlet værker fra nogle af verdens allermest interessante kunstnere, og det er der blevet en fremragende og tankevækkende udstilling ud af, siger kunstredaktør Maria Kjær Themsen. Hør blandt andet om ’mordyret’ i kælderen, der puster og pruster … Og så var det ugen, hvor vi fik anden og sidste del af Instrukskommissionens beretning. Denne gang om embedsmændenes rolle. For hvad gjorde de, da Inger Støjbjerg gav dem, hvad de godt vidste var en ulovlig instruks, og hvad skulle de have gjort? Ulrik Dahlin kommer i studiet til en snak om embedsværkets rolle i denne sag og helt generelt. Et andet ventet dokument så også dagens lys, nemlig de første anbefalinger fra det klimaborgerting, der sidste år blive nedsat med det formål at inddrage alle i klimakampen. Og det er optur, mener chefredaktøren. Men hvad hvis politikerne ikke lytter til anbefalingerne? Så er det stadig optur, fastholder han. Se de 117 anbefalinger her. Og så er det CPH:DOX-tid, og også i år kan alle film ses derhjemme. Lone Nikolajsen har derfor nærmest ikke lavet andet den seneste uge, og hun har tre film med, som hun særligt vil anbefale, at vi ser på doxonline.dk. Blandt andet en dokumentar om kampen for demokrati i Zimbabwe.

Instrukskommissionen banker hårdt til embedsværket i sidste del af sin beretning.  Fem ledende embedsmænd har ifølge kommissionen gjort sig skyldige i så grove pligtforsømmelser i sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar, at det offentlige kan søge at pålægge dem et discplinært ansvar. Den nuværende departementschef kritiseres også for at have handlet »groft uagtsomt«. Og hans forgænger på posten skal nok være glad for, at han er gået på pension og derfor ikke er blevet ansvarsvurderet. I denne episode af podcasten Støjbergs instruks samler Ulrik Dahlin og Anton Geist op på Instrukskommissionens afsluttende arbejde, der altså handler om embedsværket. De gennemgår de enkelte embedsmænd, der får kritik, og de diskuterer, hvad det hele betyder for Støjbergs forsvar ved den forestående Rigsret.

Nu skal vi tale om fodbold. Endelig, tænker nogle af jer. Øh, hvorfor dog, tænker andre. Den sidste gruppe er jeg nok tilbøjelig til at tilhøre, men det ændrer sig altid, når Rune Lykkeberg går i gang. Chefredaktøren er nemlig helt enormt passioneret, men samtidig fuldstændig med på, hvilket moralsk anløbent lortesystem, man som fodboldfan nødvendigvis indgår i. Og det dilemma blev sat på spidsen, da det i denne uge kom for en dag, at 12 af Europas største klubber havde skumle planer om at lave deres helt egen turnering. Men det kunne de godt glemme, for verden gik AMOK: Det var nemlig et angreb mod selve kernen i den smukke sport. Og godt nok havde olierigmænd fra emiraterne og oligarker fra Rusland allerede nærsten overtaget europæiske fodbold, men det her var et skridt for meget. Og måske er det en ny begyndelse for fodbolden, siger Rune Lykkeberg i denne uges OPTUR. Optur har kunstanmelder Bodil Skovgaard Nielsen også over Det kongelige Danske Kunstakademis afgangsudstilling på Charlottenborg. For til trods for busteudkastninger, beskyldninger om elendigt studiemiljø, og rektorskifter, så er de 28 nyuddannede kunstnere nysgerrige, legende og sanseinsisterende. Som hun skriver: »Jeg har sjældent set en afgangsudstilling, hvor jeg har følt mig så lidt belært og så meget inviteret indenfor. Årets kunstnere jagter ikke tidsånd eller modpoler, men udstikker kursen for en anderledes omsorgsfuld måde at omgås verden på« Hun kommer i studiet. Og så skal vi tale om det brandvarme boligmarked. For der er snart politisk enighed om, at noget skal gøres for at kontrollere prisernes amokløb, men hvordan? Kristian Villesen fra Moderne Tider har talt med kloge bolighoveder om mulighederne. Sidst, men ikke mindst, skal vi tale om en vild uge i tysk politik. Der blev nemlig sat navn på kanslerkandidaterne hos både CDU/CSU og hos udfordrerne De Grønne. Men hvem er det, der skal være den nye Merkel? Matthias Sonne fortæller fra Berlin.

Danmark står mutters alene med den opfattelse, at det er sikkert at sende de syriske flygtninge tilbage til Damaskus og omegn. Det blev fuldstændig klart, da den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i slutningen af marts kom med en opfordring til verden: »Lad os ikke presse syriske flygtninge til at vende tilbage, før de føler, de kan gøre det i sikkerhed og med værdighed«. Det ændrer tilsyneladende ikke på regeringens holdning til spørgsmålet. Lyt med, når journalisterne Emil Høj og Ulrik Dahlin kommer i studiet, og få helt styr på, hvor det stiller de syriske flygtninge i Danmark. Jeg kan allerede afsløre at ”værdighed” ikke er et relevant ord at bruge i den sammenhæng.  En anden sag, som jeg i hvert fald var glad for at få forklaret af en kyndig fagjournalist, er sagen om den danske coronavaccine udviklet af forskere fra Københavns Universitet, som sundhedsmyndighederne i sommeren 2020 valgte ikke at støtte – til trods for, at den sandsynligvis kunne have sikret Danmark en sikker og billig leverance af vacciner langt ud i fremtiden. Hvad er op og ned? Louise Drivsholm ved det. Og så skal vi tale om ikke mindre end tre aktuelle tv-serier om det at være ung. Åååårh, kan I huske det? To gamle generation X-hængerøve, undertegnede og den gode Ralf Christensen taler om Genera+ion, We Are Who We Are og We Children from Bahnhof Zoo. Sidst, meeeeeeen ikke mindst, leverer Rune Lykkeberg en velpakket optur over, at internetøkonomiens snigende undergravelse af det danske arbejdsmarked har fået sit #MeToo-øjeblik. Nemlig (dot com)!

Tirsdagens valg til både de grønlandske kommunalbestyrelser og det grønlandske landsting blev en overbevisende sejr til venstrefløjspartiet IA, der fik mere end hver tredje stemme og ser ud til at sætte sig på 12 af Landstingets 31 pladser. Men betyder det, at de grønlandske vælgere sætter naturen over det økonomiske fundament for fuld selvstændighed? Martine Amalie Krog og Jesper Løvenbalk har fulgt valgkampen og ikke mindst den kamp om mineprojektet ved Kvanefjeld, der blev omdrejningspunkt. Og så skal vi tale om den faldende rente, der får uligheden til at stige. For når den Europæiske Centralbank fører lempelig pengepolitik og sænker renterne, er det de rigeste danskere, der får de klart største gevinster. Det viser et nyt dansk studie. Sebastian Gjerding har set på sagen og opfordrer til et ungdomsoprør mod den skævvridende krisepolitik. Men alderdommen kan også noget – i hvert fald i Washington. I denne uge bebudede den amerikanske finansminister, at hun vil kæmpe for en global selskabsskat og at hun vil starte på ugens G20-møde. Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur: »Det, der for kort tid siden var en solidarisk utopi, er blevet til en virkelig politisk mulighed: Den amerikanske regerings kamp for en global selskabsskat kan være med til at skabe en mere retfærdig økonomisk verden.« Og så skal vi tale om den amerikanske skuespiller Melissa McCarthy – du er undskyldt, hvis du ikke ved, hvem hun er, for det gjorde jeg ikke. Og det er jo pinligt, da det viser sig, at hun er en af de største komiske talenter på det hvide lærred lige nu. Som filmredaktør Christian Monggaard skriver: »Melissa McCarthy er en blændende komisk begavelse. Hun har funny bones, som man siger: Timingen, både verbalt og fysisk, til at få en vittighed eller en visuel gag til at fungere, og fysikken til at gå selv de mest garvede falden på halen-mestre i bedene.« Det lyder vist som en, man bør kende.

Kan I huske den her? »Fem eller ti år fra nu har vi et helt andet parti. Så vil vi se et arbejderparti«, »et parti for folk, der er rasende over ikke at have fået en reel lønstigning i 18 år«. Således sagde Trump i maj 2016, og eliten i Det Republikanske Parti rystede i golfbuksen, og vi andre tænkte, at han da måtte være vanvittig. Det kan man diskutere, om vi fik ret i, men partitoppen har til gengæld i dag omfavnet nødvendigheden af, at de udvikler en retorik, der taler til den nye vælger: den hvide arbejderklasse. Og samme udvikling ses over hele den vestlige verden, ikke mindst hos De Konservative i Storbritannien. Men hvordan kan sådan en konservativ arbejderpolitik tegne sig i praksis? Mathias Sindberg har set på sagen. Og så skal vi tale om den sag, der i den forgangne uge har lagt beslag på al politisk energi herhjemme, nemlig spørgsmålet om, hvad Danmark skal stille op med børnene i de kurdiskledede flygtningelejre i Syrien. Ifølge den aftale, der blev indgået tidligere på ugen, skal en taskforce nu undersøge mulighederne for at få dem hjem uden deres mødre. Men det bliver svært. Og heldigvis for det, siger indlandsredaktør Anton Geist. Hør hvorfor. Sidst, men ikke mindst, så frelser chefredaktør Rune Lykkeberg din påske – for hey, de havde sgu da lovet godt vejr, så hvad er det her for noget pjask? (Skrevet på Falster langfredag morgen, red.) Heldigvis har Rune tre dugfriske anbefalinger til, hvad du skal se på tv – en fransk komedieserie, en amerikansk dokumentar og så en film om Karl Marx, der ender lykkeligt. Må din påske gøre det samme!

Så meget skulle gå op i en højere enhed, at det virker usandsynligt, at livet på Jorden nogensinde er opstået. Men det er det. Jeg skriver dette, og du læser dette, og intet af det ville have været muligt, hvis ikke en hel masse ting var sket samtidig, og en lille bakterie ikke havde fået en genial ide. Jeg får besøg af Johanne Pontoppidan Tuxen, der vil fortælle om det seneste afsnit i Informations store naturvidenskabssatsning, hvor du hver uge i hele 2021 kan læse en god historie om alt det, der omgiver os.  Og så skal vi tale om digital kunst. Og penge. Kryptopenge. For 2021 blev for alvor året, hvor den digitale kunstverden gik mainstream, og kunstværker blev solgt i de etablerede aktionshuse for trecifrede millionbeløb. Men hvor betaler nogen så mange penge for noget, der kun lever på en skærm, og som i princippet kan ses af alle? Kulturredaktiones Johann Steen Nielsen forklarer.  Sidst men ikke mindst er Rune Lykkeberg igennem til en snak om en ung mand ved navn Nick Larsen, der listede en lille fuckfinger ind på et billede af statsminister Mette Frederiksen. Sikke en lømmel! Næh, siger Rune Lykkeberg, det var optur. Hør hvorfor.

I Storbritannien blev den 33-årige Sarah Everard i starten af marts bortført på åben gade og dræbt, da hun var på vej hjem fra en veninde. Det har pustet ild til debatten om drab på kvinder i Storbritanien, en debat, der det seneste år er blevet rejst i en lang række lande og på et seneste ført til store gadeprotester.  I flere medier, herunder Information, har man i ugen kunne læse om kvinders oplevelse af sårbarhed i det offentlige rum. Men kigger man på statistikken befinder truslen sig et andet sted, nemlig derhjemme. Og der ligger næsten altid en relativt forusigelig forløb op til drabet. For ’crime of passion’ er en myte. Journalist Line Vaaben har beskæftiget sig med emnet i en årrække og kommer i studiet og fortæller om de aktuelle protester, den nyeste forskning og ikke mindst om, hvad vi som samfund kan gøre – for der er noget at gøre. Og så skal vi tale om en ny bog af Morten Messerschmidt– med anmelder Erik Skyum Nielsens ord »den selvrekrutterede korsridder«. Dansk Folkepartis næstformand har nemlig skrevet en ny bog, denne gang om hans forhold til kristendommen. Egentlig taget en sympatisk bog, tænkte Skyum, der var imponeret over Messerschmidts greb om striden mellem Kirkegaard og Grundvig. Men så læste han den færdig og forstod, hvad forfatteren egentlig ville ... Og så kommer Rune Lykkeberg forbi til en optur over, at EU på flere og flere områder gør op med frihandelsdoktrinen og sætter politik over marked. Vi lægger simpelthen i kakkelovnen til DET ENDELIGE OPGØR MED NEOLIBERALE VERDENSORDEN!

Denne gang skal en god bid af Radio Information handle om ’cancel culture’, det regime i den offentlige debat, hvor unge, woke venstreorienterede udpeger folk som racister og sexister og har  magten til at få dem fx fyret. En samlet dansk presse, herunder Information, kastede sig for eksempel ind i sagen om en journalist, der måtte forlade The New York Times efter på en studietur at have sagt ting, nogle studerende fandt anstødeligt. Men en anden historie om ytringsfrihed i den amerikanske medieverden har imidlertid ikke tiltrukket sig tilnærmelsesvis samme opmærksomhed. Den handler om Nathan Robinson, en ung, Harvard-uddannet venstreintellektuel, der i januar blev fyret som klummeskribent fra The Guardian. Hans forbrydelse? En vittighed på Twitter om USA’s massive økonomiske støtte til Israel. Mathias Sindberg har talt med ham og blandt andre politologen Norman Finkelstein om, hvad der sker, når kritik af statens Israel forveksles med antisemitisme.  Og vi bliver ved emnet, for i starten af måneden kom det frem, at forlaget, der har udgivet de i USA så populære børnebøger af Dr. Seuss, ikke længere vil udgive en del af titlerne på grund af deres fremstillinger af ikke-hvide folk. Men måske er der bøger, der simpelhen ikke behøver at blive genudgivet – og uanset, så bliver vi mere bevidste børnebogslæsere af at have diskussionerne, siger Anita Brask Rasmussen. Lasse Ellegaard er igennem på telefone. Det er nemlig her i marts 10 år siden, at borgerkrigen i Syrien startede – en krig, der blandt andet sendte halvdelen af befolkningen på flugt. Men hvordan kunne det ske, at det, der, på godt og ondt, lignende et stabilt land, endte i en så altomfattende krig? Lasse Ellegaard dækkede den fra starten og ser tilbage. Det samme gør Rune Lykkeberg – dog kortere og uden nogen som helst sammenligning – på et år under coronarestriktioner. Det har været træls, men det har ikke kun været en kollektiv nedtur. Hør hvorfor.

Har du set Badehotellet? Nej? Nåh, men så er det bare med at komme i gang. I hvert fald hvis man stoler på Anita Brask Rasmussens smag udi historisk dramatik – og det mangler jeg at se eksempler på, at man ikke bør. Hun kommer i studiet og fortæller, hvorfor et lystspil faktisk er en fremragende ramme til for eksempel at behandle besættelsestidens store dramaer. Vi får også besøg på Skype af Bo Elkær, der fortæller om den nye store satsning fra gravergruppen. I samarbejde med mediet Finans har han og Sebastian Gjerding sat sig for at undersøge de svindelnetværk, der tog over, da danmarkshistoriens største sag om økonomisk kriminalitet, den såkaldte Operation Greed, i 2017 satte et netværk af formodede svindlere ud af spillet. Jeg kan afsløre, at svindlen, der hvert år koster statskassen milliarder, lever i bedste velgående. Og så var det ugen, hvor Informations bogkritikerpris, Montanaprisen, blev uddelt. Og i år gik den til et stykke enestående kvindehistorie: Et åbent øjeblik – Da mine mødre gjorde noget nyt af Pernille Ibsen. Kritiker Lone Nikolajsen, der sidder i dommerpanelet, fortæller hvorfor det er et fremragende valg. Rune Lykkeberg kommer i studiet for at fortælle om et stykke historie, der er ved at blive skrevet, nemlig et gryende opgør med de techgiganterne. Den australske regering er gået forrest – måske for langt, men i det mindste forrest – for at få Facebook til at spytte i kassen. Men hvad tænker chefredaktøren om Dagbladet Informations afhængighed af Facebook, og det faktum at vi betaler rigtig mange reklamekroner til en virksomhed, som vi samtidig er så kritiske over for i avisens spalter?

Så kom dommmen, som desværre ikke kan overraske en lytter af Radio Information:  »Det er Klimarådets vurdering, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70 procentsmål i 2030 nås,« lød den kontante konklusion i den rapport, der blev offentliggjort fredag. Det er ikke lykkedes regeringen at overbevise eksperterne om, at det kan lykkes den at leve op til klimaloven, og nu skal der nye boller på suppen. Hør hvilke. Jørgen Steen Nielsen gør os, som han har for vane, klogere. Det lykkedes heller ikke at lande en bred aftale om genåbningen af Danmark. Man kan beskylde de borgerlige partier for ikke at tage pandemien alvorligt – eller ligefrem at være på kynisk vælgerjagt. Men man kunne også hilse det velkommen, at der har indfundet sig lidt hverdag på Borgen. For er det ikke en grundpille i vores samfundsorganisering, at meninger mødes og strides?  Som Lars Trier Mogensen skriver: »Pandemien har nemlig ramt Danmark skævt, både økonomisk og geografisk, og har skabt voksende spændinger mellem fastansatte og selvstændige, mellem unge og ældre og mellem øst og vest. Grundlæggende er det et sundhedstegn for folkestyret, at alle disse stridigheder langt om længe også forplanter sig til Christiansborg.« Ham taler jeg med. Og vi bliver ved genåbningen. For en forudsætning for, at den ikke får smitten til at eksplodere, er at vi alle sammen fortsætter de gode vaner. Men en ny rapport fra HOPE-gruppen på Aarhus Universitet viser, at at vores adfærd har ændret sig. Og den politiske polarisering kan faktisk påvirke den i negativ retning. Louise Drivsholm forklarer. Rune Lykkeberg er i studiet. Denne gang har jeg bedt ham om at afsløre et par af hans kantarelsteder på internettet. Hvilke podcasts lytter chefredaktøren til? Vi får tre opturs-podcast – og så en guilty pleasure …

Har du hørt det? Der er en fejde i gang! En litterær en af slagsen. Og den handler om … Glostrup! For nylig lagde Gyldendals litterære chef, Simon Pasternak, et digt af Henrik Nordbrandt på Facebook som en lille appetizer op til udgivelsen af digterens nye digtsamling. Heri hedder det i de indledende strofer: »Der er ord, der er værre end ordet Glostrup. Der er steder, der er værre end stedet Glostrup. Der er dage, der er værre end den sidste dag i august på et busstoppested lidt uden for Glostrup.« Det fik hans digterkollega Thomas Boberg til at reagere ved at skrive et moddigt om Glostrup i Information, der så igen fik hans kollega Morten Søndergaard til at svare med et digt, som så inspirerede forfatter Merete Pryds Helle til at give hendes poetiske Glostup-replik. Og denne fredag hører vi så fra en, der mener at vide, at Glostrup er et rigtigt sted, hvor folk faktisk bor. Sikke en fest, tænkte litteraturredaktør Peter Nielsen, der kommer i studiet og fortæller om den litterære fejdes dramaturgi. Jeg taler også med Christian Bennike i Bruxelles om Emmanuel Macrons kontroversielle lov om ’respekt for republikkens principper’, der blev vedtaget i den franske Nationalforsamling tirsdag. Loven blev udformet i efteråret og fik luft under vingerne, da historielæreren Samuel Paty i oktober blev halshugget på åben gade af en ung jihadist, fordi han havde vist tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning. Loven er blevet kaldt racistisk af venstrefløjen og for blød af højrefløjen. Spørgsmålet er, om den overhovedet vil virke. Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg i studiet og har sig en optur over menneskets evindelig søgen efter svar på de store mysterier, og at vi vil rejse med 20.000 km i timen for at finde dem.

Fremover skal du høre Langsomme samtaler om verdenssituationen i podcastens egen kanal. Søg på ‘Langsomme samtaler’ i din podcastafspiller. Kære lytter Den amerikanske digter Claudia Rankine har skrevet en fantastisk bog, som er et lille stykke fælles amerikansk virkelighed. Hun har opsøgt de mennesker, hun ellers ikke taler med, og skrevet ned, hvordan hun selv oplevede møderne. Det har hun sendt til de andre, som så har svaret og reflekteret over deres oplevelse af mødet. Der var ubehag, frustrationer og misforståelser i disse møder. Men øvelsen for Rankine var at blive i situationen alligevel og danne fælles forståelser af, hvordan verden er. Det kan godt være, det ikke lyder af så meget. Men måske er det netop det, vi har brug lige nu. At undersøge vores møder med andre mennesker, skabe langsomme fælles forståelser og knytte nye bånd til hinanden. Claudia Rankines bog, Just Us, som er resultatet af disse anstrengelser er en af de mest interessante, inspirerende og opbyggelige refleksioner, jeg har læst over, hvordan vi skal sætte verden sammen i fællesskab. Hun forklarer i denne samtale, hvordan hun skrev bogen, hvorfor hun havde behov for at gøre sig fri af akademiske begreber om hvid sårbarhed og hvide privilegier, hvorfor der har været behov for at rive statuer ned, og hvorfor hun blev taknemlig, da hun hørte Joe Bidens indsættelsestale. Jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af lytte til samtalen, som jeg havde af at kunne stille alle mine spørgsmål til Claudia Rankine. Og høre hendes svar. Rune Lykkeberg

I lørdags udkom Information med et helt særtillæg om biomassens bagside. I dag udkommer Radio Infomation med næsten en særudgave om det samme. I hvert fald har jeg sat god tid af til, at vores mand på stoffet, Martin Bahn, kan forklare, hvordan ’den grønne afløser’ for kul og olie er endt med at blive en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed og en markant belastning af det globale klima. For at forstå det skal vi tilbage til en skæbnesvanger fejl, der blev begået for godt 20 år siden.  Men der bliver også tid til lidt andet. Blandt andet kigger Lone Nikolajsen forbi til en snak om et fremragende amerikansk realityprogram, der hedder ’Parterapi – elsker du mig stadig?’. Det kan lige nu ses på DR. Og det skal man tilsyneladende gøre, fordi alle taler om manden Mau, der forventer, at hans kone ved, hvornår han er tørstig. Det har han jo sine grunde til, grunde som terapeut Orna Guralnik ikke dømmer, men udforsker de følelsesmæssige aspekter af. Og det minder os om, at de fleste folk har deres grunde til at være umulige. Og så kommer Rune Lykkeberg naturligvis også i studiet, og selv om det ikke er spor optur, så har jeg bedt ham om at knytte et par tanker til den aktuelle rigsretsag mod Donald Trump. 

Kære lytter Jeg har altid tænkt på den amerikanske borgerrettighedsbevægelse som et forbillede for, hvordan man kan gøre op med skandaløs uretfærdighed. Og det gør jeg stadig. Det lykkedes Martin Luther King Jr. og de andre aktivister at udstille – moralsk og politisk – den systematiske diskrimination af sorte i sydstaterne på en måde, så den amerikanske regering greb ind. De appellerede til landets politiske ledelse og højeste principper og fik gennemført virkelige forandringer. Det er der lavet mange mesterlige film om, og det bliver i dag betragtet som en triumf. Men der skete også noget andet med borgerrettighedsbevægelsens sejre i 1960’erne. Det har den konservative amerikanske forfatter og journalist Christopher Caldwell skrevet en bog om – The Age of Entitlement, der udkom sidste år. Der blev skabt en ny politisk kultur og en ny måde at regere USA på, hævder han. Og det er den, som er omdrejningspunktet for de totale politiske kampe, vi har set i USA de seneste år, og for den polarisering, som der er blevet talt så meget om. »Jeg tror ikke på, at kampen handler om race,« som han siger i denne langsomme samtale om verdenssituationen. »Jeg tror, den handler om den revolution, der skete i vores måde at styre landet på, som blev frembragt af vores forsøg på at løse raceproblemet. Den virkelige diskussion handler efter min opfattelse om, hvordan landet skal regeres politisk.« Det synspunkt folder han i denne samtale, hvor han også forklarer, hvorfor Trump er blevet meget svagere, og hvad der er Joe Bidens sværeste opgave. God fornøjelse Rune Lykkeberg

Kære lytter, Da jeg voksede op i 1970’erne, var jeg helt sikker på, at de rigeste lande også var de frieste lande. At de lande, hvor man kørte i de største biler, havde adgang til den nye teknologi og kunne gå i det mest mondæne tøj, også var de lande, hvor man havde frihed til at sige det, man mente og selv kunne være med til at bestemme, hvem der skulle være landets politiske ledere. Rigdom og frihed hang sammen. Sådan tænkte Branko Milanovic også, selvom han voksede op i en helt anden del af verden på et andet tidspunkt. Han voksede op i det kommunistiske Jugoslavien i 1960’erne og tænkte, at der var rigdom og frihed i det kapitalistiske Vesten. Men måske er det ikke sådan længere: Kina bliver en større og større økonomisk stormagt samtidig med at det bliver en mere og mere autoritær stat. Det rejser en masse spørgsmål om sammenhængen mellem kapitalisme og demokrati, velstand og frihed i verden. Og heldigvis er økonomen Branko Milanovic en enestående kapacitet, som har studeret data, lavet overbevisende ulighedsundersøgelser og netop har skrevet en ny bog om en verden, hvor kapitalismen er den eneste mulige samfundsform. Og han besvarer alle mine spørgsmål på en måde, så jeg kom meget klogere fra samtalen: »Kapitalismen har vundet globalt, fordi den har skabt den indre etik hos den enkelte om, at du har ret og pligt til at realisere dit begær efter velstand. Kultur og økonomi hænger på den måde sammen. Det er jo en succes. Men det betyder også, at de samfund, som kan levere økonomiske fremskridt for deres borgere, opnår opbakning i deres befolkninger. Og det, kan vi se nu, er ikke nødvendigvis demokratiske samfund.« God fornøjelse med denne langsomme samtale med en ven af huset, Branko Milanovic. Rune Lykkeberg

I denne uge meldte Inger Støjberg sig ud af Venstre. Forventeligt, men alligevel lidt vildt. For hun har været frontkvinde i den udlændingefjendtlige kurs, der har defineret partiets regeringsprojekt. Og det bliver afgørende for udviklingen i dansk politik, hvor hun nu vælger at lægge sine politiske kræfter. Og hvor efterlader hun Venstre? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet.  Det er Jørgen Steen Nielsen også. Til en snak om det skrottede landbrugsudspil. I mandags meldte den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), ud på ministeriets hjemmeside at det færdige politiske klimaudspil om landbruget, der blev udviklet under hans forgængeren Mogens Jensen, nu er er blevet helt skrottet. Rasmus Prehn ønsker om ’en ny proces’. »Ministeren kalder det pragmatisk. Andre vil kalde det absurd,« skriver Jørgen i en leder torsdag. Han uddyber i radioen. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen har lyttet til kunst, nærmere bestemt to af Kirsten Justesens lydværker fra 1970'erne. De handler om kvinder i kunstverdenen, og de er lige så relevante i dag, som da de blev lavet. Lyt med og få nogle ideer til, hvor du kan finde kunst at lytte til. Blandt andet her.  Og så har vi Rune Lykkeberg i huset – eller faktisk derhjemme. På Skype. Men man kan lave det meste hjemmefra for tiden, inklusiv at vælte aktiemarkedet. En ny aktivisme har set dagens lys og indført en ny form for velgørende risko på aktiemarkedet. Hør mere!

Terningerne er kastet. Et flertal i Folketinget har nu vedtaget en rigsretstiltale mod Inger Støjberg for hendes ulovlige instruks om adskillelse af asylpar. Og debatten gik ikke stille for sig. Ulrik Dahlin og Anton Geist taler i denne episode af podcasten Støjbergs instruks om den heftige folketingsdebat om tiltalen og fokuserer især på Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges forsvar for Inger Støjberg – samt på hovedpersonens egen tale, som hun leverede som den sidste deltager i debatten fra Folketingets talerstol. Og så vender de en ting, som begge har bemærket: Det er altså ikke et imponerende vidensniveau om sagen, folketingsmedlemmerne lægger for dagen. Ulrik Dahlin og Anton Geist har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen. De har fulgt kommissionens afhøringer, og nu følger de rigsretsprocessen tæt, både i avisen og i denne podcast.

Lige nu er venstrefløjen i USA stærkere, end den har været i årtier. Den har ideer, energi og indflydelse. Nytænkningen i Det Demokratiske Parti og de store mobiliseringer, som har sat dagsorden, kommer fra de venstreorienterede, der uden frygt for fortidens fjendebilleder kalder sig for socialister. Men hvad kan den amerikanske socialisme egentlig opnå? Er socialisme bare deres ord for socialdemokrati eller har de en vision for, hvordan det amerikanske samfund skal forandres radikalt? Jeg har været så heldig at få mulighed for at stille alle de spørgsmål om socialismen i USA til Bhaskar Sunkara, som er en definerende intellektuel for socialismen i USA, grundlægger af og redaktør for tidsskriftet Jacobin Mag og forfatter til bogen The Socialist Manifesto. »Vi kæmper for, at vi kan få en robust stat, som drager omsorg for sine udsatte borgere, og for at skabe et arbejderklasseparti og nogle institutioner for arbejderklassen, så de kan bestemme selv og gøre sig gældende. På kort sigt vil vores mål være at gennemføre nogle socialdemokratiske reformer i USA,« siger han i denne langsomme samtale om verdenssituationen og fortsætter: »Det er efter min mening en forudsætning for, at vi kan danne et socialistisk samfund. Den socialdemokratiske logik kan tages videre til næste niveau, hvor den muligvis kan føre til demokratisk socialisme.« Hvis du vil høre mere om, hvorfor det skal ske, og hvordan det skal finde sted, kan du jo lytte til min samtale med ham. Han er realist på kort sigt, idealist på lang sigt og sjov og generøs med sine betragtninger om et USA, der er gået i stykker. God fornøjelse Rune Lykkeberg

Selvfølgelig er der også jura i det, men den mildest talt gavmilde minkaftale var også i høj grad udtryk for, at både Socialdemokratiet og Venstre havde noget, de skulle købe aflad for. 18,8 milliarder kroner – eller hvad der svarer til op mod 13 millioner kroner per bedrift –er et svimlende beløb, siger vores politiske kommentator Lars Trier Mogensen, der også vil forsøge at give et bud på et spørgsmål med et mindre oplagt svar: Hvorfor i himlens navn gik radikale og SF med? Der findes næppe en borger i dette land, der så kontinuerligt har været udsat for så massiv had på internettet som youtuber, realitystjerne og senest sugardater Fie Laursen. For tiden kan man på DR3 se et portræt af den unge kvinde, og det skulle du tage at gøre, siger anmelder Bodil Skovgaard Nielsen. For Fie Laursen repræsenterer en hel masse af de udfordringer og dilemmaer, som vi som samfund står over for i forhold til internettet. Jørgen Steen Nielsen er også i studiet. Denne gang til en snak om »decoupling«, altså muligheden for at afkoble de klimamæssige konsekvenser fra den økonomiske vækst. Det spørgsmål er blevet reaktualiseret af de mange coronastimulipakker: For kan man sprøjte massive mængder penge ud over en nødstedt planet, uden at det også fører til, at vi slider endnu mere på den? Nu har det europæiske miljøagentur meldt sig på banen med en konklusion.Hør hvilken.  Og vi bliver ved klimaet. For Joe Biden har i denne uge givet den fuld skrue på netop den front. Ooooog det kunne godt gå hen og blive overraskende optursagtigt, mener Rune Lykkeberg.

Inger Støjberg skal stilles for Rigsretten, og nu har Folketinget besluttet, hvad hun skal tiltales for, og sendt en tekst om det til den forhenværende udlændinge- og integrationsministers advokat. Teksten er endnu ikke offentliggjort, men vi ved nogenlunde, hvad den handler om. Og mens vi venter på kommentarer fra advokaten, taler vi i denne lille update i podcast-serien »Støjbergs Instruks« om den tiltale, som Folketinget har lagt sig fast på. I studiet er som vanligt journalist Ulrik Dahlin og indlandsredaktør Anton Geist, der løbende har dækket sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks.

Efter en tør periode er det i denne uge lykkedes mig at lokke en optur ud af Rune Lykkeberg! Men vi skal lige igennem en lang mørk vinter først. For mens chefredaktøren faktisk nærer stort håb til, at indsættelsen af Joe Biden reelt kan ændre USA til det bedre, så synes han, at indsættelsesceremonien var direkte »UHYGGELIG!«. Hør hvorfor. Hør også, hvorfor Biden har så gode muligheder for at bedrive en solidarisk politik med fokus på de flestes fælles interesser. Litteraturredaktør Peter Nielsen sad ikke og så ceremonien, men han kunne efterfølgende konstatere, at den blandt andet indeholdt en regulær litterær sensation, der delte vandene. Den 22-årige Amanda Goremans digt, der afrundede indsættelsen, var for mange en meget stor oplevelse, men der var også kritiske røster, der – i litterær forstand – var mindre imponerede. Peter Nielsen kommer i studiet og forklarer, hvorfor han fik armene i vejret over lejlighedsdigtet. »Kald det bare en kliché og dårlig poesi. Jeg kalder det en mægtig poetisk appel,« skriver han i sin analyse. Og så skal vi tale om modstanden mod regeringens coronapolitik. For har vi i medierne – også jer derude på de sociale af slagsen – og de politikere, der holder os alle sammen hjemme, været for dårlige til at gå i dialog med dem, der af den ene og anden grund er imod den danske coronastrategi? Vores videnskabsredaktør, Louise Drivsholm, har blandt andet talt med aktivister fra Men In Black og Folkebevægelsen For Frihed, der føler sig overhørt og afskrevet som sølvpapirshatte.

Goddag kære lytter, For over tyve år siden læste jeg en bog af en amerikansk filosof, som forklarede, hvorfor demokraterne i USA ikke kunne skabe stærke fællesskaber. Demokraterne byggede nemlig ifølge filosoffen på en politisk liberalisme, som ikke appellerer til folks følelser, deres stolthed over at komme et bestemt sted fra, deres følelser for deres familie og lokalsamfund og deres patriotisme. Filosoffen hedder Michael Sandel, han er professor på Harvard og en af USA’s vigtigste politiske tænkere, og hans bog hedder Democracy’s Discontent. Jeg har ofte tænkt på Sandel og den bog, når jeg har set, hvordan republikanerne med deres appeller til værdier og patriotisme og kamp mod den kulturelle overklasse har overtaget arbejdervælgere, mens demokraterne er blevet et parti for dem med de lange uddannelser, de høje indtægter og de samfundsdefinerende stillinger i storbyen. Det var derfor vidunderligt, at Michael Sandel sagde ja til at stille op til et interview med os og forklare, hvad der er gået galt for demokraterne, og hvordan Joe Biden skal gentænke partiet. Sandel siger til mig i denne langsomme samtale om verdenssituationen: »Biden og demokraterne skal forstå, at de skal forbinde deres kritik af neoliberalismen med nogle værdier og den patriotisme, som højrefløjen ellers har monopoliseret. De skal tale til arbejdende folks følelser af at høre til et sted. De skal tale til det, som arbejdere drømmer om og længes efter. Deres kritik af globaliseringen skal hænge sammen med et forsvar for de lokale samfund, som folk er en del af og er formet af. De skal være patrioter på en måde, som ikke er fremmedfjendsk og racistisk, hvis de skal have arbejderne tilbage.«. Sandel fortæller også om sin nye bog The Tyranny of Merit, om universiteternes alt for store magt i det amerikanske samfund, og om sin første samtale med den filosof, der havde defineret den liberalisme, som Sandel fik et gennembrud på at gøre op med: John Rawls. God fornøjelse med samtalen Rune

Du har nok gættet det: Vi skal tale en hel masse om rigsretssager i denne uges Radio Information. Jeg har besøg af Ulrik Dahlin, der jo med al sandsynlighed bliver vores mand på rigsretssagen mod Inger Støjberg, når den engang går i gang. Og vi er så heldige, at han tydeligt kan huske sidste gang. I 1993 var han nemlig også retspolitisk medarbejder og dækkede derfor rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen. Men hvad er lighederne og hvori ligger forskellene mellem tamilsagen og sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar? Og Rune Lykkeberg er her. For at forsvare sin holdning til den rigsretssag, som Demokraterne vil rejse mod afgående præsident Donald Trump. Torsdag skrev han en leder, hvori han kaldte den beslutning juridisk tvivlsom og politisk uklog. Det fik en del læsere til tasterne. Jeg forholder Rune de argumenter. Og så skal vi til Tyskland, hvor det sandsynligvis vil gå anderledes kedeligt for sig, når kansler Angela Merkel om få måneder takker af efter – hold nu fast – 16 år på posten. Men kedelige er magtkampene om, hvem der skal efterfølge hende, ikke, siger tysklandskorrespondent Mathias Sonne, som jeg har igennem på telefon. Om man er politisk enig eller ej, så vi jeg mene, at Mutti hører til i supermenneske-kategorien, men hun når ikke Wanda til sokkeholderne. Wanda Maximoff er en af hovedpersonerne i den nye superhelteserie Wandavision på Disney+. Christian Monggaard har set den og kan ikke få armene ned. Men hvad så med sådan en som mig, der aldrig helt har forstået, hvad voksne mennesker skal bruge superhelte til? Jeg spørger, og han forsøger at hjælpe mig ind i det univers, der truer med helt at overtage populærkulturen.

Velkommen til en vild første uge af 2021. Ikke mindst i den amerikanske hovedstad, hvor et par tusinde Trump-tilhængere onsdag stormede kongresbygningen. Det var et angreb på det amerikanske demokrati, men det var også kulminationen på Trumps regeringstid og vil forhåbentlig står tilbage i historien som Trump-æraens afslutning, siger Rune Lykkeberg. Som han skriver i fredagens leder: »Donald Trump tid som præsident begyndte som et realityshow med en vild millionær, der lovede at dræne sumpen, bekæmpe systemet og tage det demokrati tilbage, som var blevet stjålet fra folket. Den endte onsdag aften med spektakulære scener tv-transmitteret til hele verden, hvor hans tilhængere med flag og skilte trængte ind i den smukke hvide kongresbygning i Washington, D.C.«  Det blev også ugen, hvor vi fik konklusionen på den advokatundersøgelse, som Folketinget havde anmodet om, efter Instrukskommissionens delkonklusion. Og de to advokaters juridiske vurdering var klar: Tidligere Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kan stilles for en rigsret og med al sandsynlighed dømmes. Nu venter vi bare på, at de uafklarede partier bliver afklarede.I en hulens fart. Ulrik Dahlin udlægger den sag. Og så var torsdag Store Helle Helle Dag. Der udkom forfatteren med romanen Bob,og den har vores litteraturanmelder Tue Andersen Nexø læst. Hør om den sidst i programmet – og snyd ikke dig selv for dette interview med forfatteren.

Kære lytter Den tyske filosof Jan-Werner Müller er en af Informations mange yndlingsfilosoffer. Han udgav sin bog ’Hvad er populisme?’ samme år, som Brexit fandt sted, og Donald Trump blev valgt. Den var et tankevækkende og originalt forsøg på at forstå de vilde opbrud, som dengang forekom os uforståelige. Vi valgte at oversætte og udgive bogen på Informations Forlag, vi inviterede Jan-Werner Müller til landet, og han har løbende stillet op til interviews med os for at hjælpe os med at trække de store linjer i en verden, som kan forekomme kaotisk og uoverskuelig. Derfor var det oplagt for mig at vende tilbage til Jan-Werner Müller nu, hvor Trumps tid som præsident er ved at være forbi og høre, hvad vi har lært, hvor det hele kom fra, og hvor vi er på vej hen. Han forklarer i vores samtale, at Trump er en slags tegneserieudgave af Ronald Reagan, og at vi måske skal forstå hans præsidentperiode som »afslutningen på noget gammelt snarere end begyndelsen på noget nyt. Og måske er vi virkelig i en overgangsfase«. Hvis du vil vide, hvad der slutter, og hvad der kan komme efter, og i øvrigt høre Müllers overvejelser over hele verdenssituationen, så skal du være velkommen til at lytte med i denne langsomme samtale med Jan-Werner Müller. Det var sjovt at lave, forhåbentlig er det også sjovt at lytte til. Rune Lykkeberg

Kære lytter Du er hermed kommet igennem 2020 og ankommet til året 2021, og med den bedrift vil Radio Information ønske dig stort tillykke. Det gør vi med en nytårsspecial, hvor jeg har bedt Rune Lykkeberg om at tage optursbrillerne på og se tilbage. Hvad vil vi – altså det lille ’vi’, Radio Informations-vi’et – huske 2020 for? Vi skal tale om Mette Frederiksens coronahåndtering, om håbet om et nyt USA, der blev til mere af det gamle – men hey, den orange mand er væk – om Europa, der så ud til at falde fra sig selv, men endte året som et stærkere fællesskab, der til gengæld solgte ud af sine muligheder for at støtte kampen for frihedsrettigheder i Ungarn. Og meget, meget mere. Og et par små overraskelser. Lyt med! Og så ønsker jeg dig en blød landing i et nyt år. Som vi er ret sikker på bliver et optursår. Kh Anna

Det har været et fremragende år for dansk film, og aldrig har så mange danskere valgt en dansk film til bif-turen. For det første fordi der ikke var særlig mange andre muligheder, da de store amerikanske selskaber har udskudt premiererne på deres storfilm, men altså også fordi kvaliteten har været tårnhøj, siger vores filmredaktør Christian Monggaard, der vil gennemgå de allerbedste – som vi alle sammen kan streame her i ferien. Talk about news you can use i en coronajul! Og så er der gode nyheder. Fra Kina endda. Forud for kommunistpartiets 100-års jubilæum har den sidste kinesiske landkommune nået de nationale mål for fattigdomsbekæmpelse. Det fik partisekretær Xi Jinping til tidligere på måneden at erklære Kinas endelige sejr over fattigdom. Og det må man give dem: Det er imponerende! Men det har også både været dyrt, uden garanti for varig effekt, og metoderne har været kontroversielle. Vores asienkorrespondent Lasse Karner fortæller. Og så er Rune Lykkeberg her med en optur over ... ja, gæt engang.

Kære lytter Den franske økonom og forfatter Thomas Piketty skriver i sin nye bog, at han tror på en deltagelsessocialisme. Han skriver også, at den bygger på liberale og demokratiske principper. Hans veldokumenterede bestsellere om kapitalismens historie og status i det 21. århundrede har de seneste år inspireret kampen mod ulighed og for social retfærdighed i hele verden. Jeg talte for nylig med ham på Det Kongelige Bibliotek i København om, hvad han så egentlig mener med socialisme, og hvordan det kan være løsningen på de problemer, som det liberale demokrati har ført med sig ind i det 21. århundrede. Jeg spurgte ham også om, hvordan han så præsidentvalget i USA, og hvilke forhåbninger han har til præsident Joe Biden. Her er samtalen, som jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af at lytte til, som jeg havde af at deltage i den. Glædelig jul. Rune Lykkeberg

Unge, der bliver sendt på genopdragelsesrejse eller tvinges ind i et ægteskab, bliver svigtet af deres forældre. Men de risikerer også at blive svigtet af de danske myndigheder. Det siger generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen i podcasten Genopdragelsen.  Hun vurderer, at fagpersoner ofte ikke er klædt godt nok på til at opdage og skride ind over for tegn på social kontrol og overgreb. Og hun peger på, at myndighederne ikke har noget samlet overblik over udbredelsen af genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber. »Der er ikke nogen tvivl om, at noget af det, der er vigtigt for at kunne handle korrekt – og der er i allerhøjeste grad brug for handling – det er, at vi får mere viden,« siger hun. Desuden er reglerne ifølge Johanne Schmidt-Nielsen indrettet på en måde, så samfundet ikke tager godt nok imod unge, der vender hjem fra genopdragelsesrejser eller slipper ud af tvangsægteskaber i udlandet. Blandt andet kan de risikere at blive afskåret fra at få dansk statsborgerskab i mange år, efter at de er kommet tilbage til Danmark. »Det er principielt dybt problematisk,« siger hun. Dette er fjerde afsnit i podcasten Genopdragelsen, hvor politikere, meningsdannere og eksperter taler med Informations indlandsredaktør, Anton Geist, om social kontrol og æresrelaterede konflikter. Podcasten tager udgangspunkt i en bog med samme titel om den unge kvinde Samia, der bliver sendt på en flere år lang genopdragelsesrejse til Pakistan. Den kan høres, uden at man har læst bogen.

Gang på gang har forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklaret, at hun ville adskille asylpar for at hjælpe de unge kvinder, der var sammen med ældre mænd. »Det er pigerne, det her efter min mening handler om. De skal have frihed til selv at træffe et valg! Det er deres liv!« skrev hun senest på Facebook, efter Instrukskommissionen afleverede sin beretning. Men i kommissionens beretning kan man netop læse ned i detaljen om de dramatiske konsekvenser, tvangsadskillelserne fik for de unge kvinder. Hospitalsindlæggelser, selvskader og sågar selvmordsforsøg. I podcasten »Støjbergs instruks« gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin Instrukskommissionens beretning. De har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen og har fulgt kommissionens afhøringer. Tredje epiosde handler om dem, det hele i virkeligheden drejer sig om: Asylparrene, der blev adskilt. Første episode handlede om sagens hovedperson, Inger Støjberg. Og anden episode handler om embedsværket. Lyt til podcasten her, eller hvor du plejer at høre Radio Information.

Det er ikke kun forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der står tilbage med alvorlige forklaringsproblemer, efter Instrukskommissionen netop har afgivet en delberetning. Det gør dele af hendes embedsværk bestemt også. Ledende embedsmænd var involveret i at udstede en instruks, der af kommissionen bliver betegnet som »klart ulovlig«. Andre var involveret i at efterleve den og indførte en praksis, der ligeledes beskrives som »klart ulovlig« af kommissionen. I podcasten »Støjbergs instruks« gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin Instrukskommissionens beretning. De har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen og har fulgt kommissionens afhøringer. Anden episode handler om kommissionens beskrivelse af embedsværkets rolle i sagen. Første episode handlede om sagens hovedperson, Inger Støjberg. Og tredje episode handler om dem, det hele drejer sig om: Asylparrene, der blev adskilt.

Inger Støjberg risikerer en rigsretssag. Det er situationen, efter Instrukskommissionen nu har afleveret en delberetning med sin vurdering af forløbet omkring den forhenværende udlændinge- og integrationsministers ulovlige instruks om adskillelse af asylpar. Kommissionen vurderer, at det var »klart ulovligt« undtagelsesfrit at adskille alle asylpar, hvor den ene part var under 18. Den vurderer også, at Inger Støjberg blev advaret af sine embedsmænd imod en sådan adskillelse. Og endelig vurderer den, at Inger Støjberg på trods af advarslerne havde til hensigt at adskille asylparrene. I podcasten »Støjbergs instruks« gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin Instrukskommissionens beretning. De har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen og har fulgt kommissionens afhøringer. Første episode handler om kommissionens vurdering af Inger Støjbergs rolle. Den anden handler om vurderingen af embedsværket. Og den tredje handler om dem, det hele drejer sig om: Asylparrene, der blev adskilt.

Så blev det jul, og den bliver stille, men så meget mere ro til at høre nogle gode podcasts. En af dem kunne f.eks. være den, hvor Ulrik Dahlin og Anton Geist nørder igennem om Instrukskommissionen. Den vil være at finde i Radio Informations feed i de kommende dage, men som optakt kan du høre de herrer i denne udgave af Radio Information, hvor de fortæller om Instrukskommissionens delberetning og de mulige konsekvenser, men også om, hvordan de har dækket den sag, der kan føre til en rigsretssag mod Inger Støjberg. Vi skal selvfølgelig også taler om pandemien og julen. For hvad forventer man, at der vil komme til at ske? Og skulle regeringen have taget fat et andet sted end hos storcentrene? Er det for sent og for lidt? Burde de have lukket for al driving home for Christmas i år? Videnskabsredaktør Louise Drivsholm er igennem. Ligesom Rune Lykkeberg, der har en optur over, at valgmændene i USA faktisk gjorde, som valgmænd bør, da de mandag gav sejren til demokraternes Joe Biden. Og så lidt over, at Mitch McConnell, formand for senatet, kan blive nødsaget til at finde sig et andet arbejde. Og så har det været et år, hvor jeg har haft usædvanlig meget Skype-kontakt til vores korrespondenter. Jeg ringer derfor rundt for at sikre mig, at de får en god jul trods alt. Og så kan det jo være, at de danske restriktioner står i et lidt andet lys sammenlignet med dem, de andre skal finde ud af at jule under.

Lørdag fejrer vi, at en af verdenshistoriens vigtigste aftaler fylder fem år. Men det er en bittersød en af slagsen. Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalenom at bremse den globale opvarmning før to grader, og helst inden 1,5 grader. Og godt nok er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset. I hvert fald konkluderer FN’s meteorologiorganisation, (WMO), ien status i anledningen af årsdagen, at der er en chance på mindst én til fem for, at vi overskrider 1,5 grader allerede i 2024. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Og så mistede dansk litteratur i denne uge en kæmpe. Torben Brostrøm, litteraturforskeren, litteraturhistorikeren, litteraturambassadøren og kritiker her på avisen i over 60 år, er død, 93 år gammel. »Brostrøm blev sin generations definerende kritiker og udviklede det, der siden blev kaldt for den danske modernisme-konstruktion. Siden opfandt han betegnelsen ’knækprosa’ om den poesi fra 1970’erne, der ikke var tilsvarende modernistisk,« skriver Rune Lykkeberg og kommer i studiet og fortæller mere. Og læs også Erik Skyum Nielsensnekrolog.  For heldigvis hev Brostrøm en ung knægt med ind på avisen i slutningen af 1970’erne. Det var selvsamme Erik Skyum Nielsen. Han har igen i år læst dansk litteratur på kryds og tværs, og hvis der er nogen, der ved, hvad der skal under juletræet, så er det ham. Til gengæld er der ingen, der har bedre smag udi julekalendre end kulturkritiker Anita Brask Rasmussen. Og i år er hun summende glad. DR’s ’Julefeber’ er nemlig intet mindre end et mirakel. Hør hvorfor. Og ved I hvad; julen bliver et hit!

Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, vil nu sætte sig sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for at drøfte, om der kan gøres mere for at hjælpe undertrykte kvinder i indvandrerfamilier. Det har han besluttet efter at have læst bogen Genopragelsen om den unge kvinde Samia, der bliver sendt på en flere år lang genopdragelsesrejse til Pakiastan.  »Man får simpelthen en klump i halsen, når man sidder med sådan en fortælling med en pige, der bliver offer i det her,« siger han. »Og bagefter sidder man og tænker: Er det alt, hvad vi har vedtaget på det her område, der egentlig virker, som vi har tænkt det?« Dette er andet afsnit i podcasten Genopdragelsen, hvor politikere, meningsdannere og eksperter med udgangspunkt i bogen taler med Informations indlandsredaktør. Anton Geist, om social kontrol og æresrelaterede konflikter. Du kan også finde podcasten ved at søge på ’Genopdragelsen’ i din foretrukne podcastafspiller.  Du kan finde bogen her, og du kan læse et uddrag på information.dk.

Først en undskyldning både til jer og til vores skønne klipper Anne: Rune og jeg kunne simpelthen ikke holde op med at snakke om The Undoing, Susanne Biers nye HBO-serie. På trods af, eller måske fordi det er så sært at blive så suget ind i en serie som både har middelmådigt skuespil, vulgær æstetik og ret gennemskuelig opbygning. Men damn, hvor den drager! Hør os prøve at finde ud af hvorfor. Men du SKAL slukke midt i, hvis du ikke har set serien. For vi spoiler hårdt! Og så skal du læse kulturredaktør Katrine Hornstrup Ydes fremragende anmeldelse og Hugh Grant-portræt-ish her. Og så skal vi tale om Polen, hvor regeringen kæmper på alle fløje. For det første mod en pandemi, der ruller derudaf, for det andet mod de kæmpe protester, der startede med modstand mod de nye restriktive abortlove, men som har bredt sig til et mere generelt opgør med den konservative regering, og for det tredje mod EU, hvor landet i samarbejde med Ungarn nu truer med at nedlægge veto mod budgettet. Tysklandskorrespondent Mathias Sonne forklarer. Oksekødsrapporten, husker I den? Nu er der nyt i sagen. Mere end et år efter skandalen om den rapport om oksekøds klimabelastning, som Landbrug og Fødevarer og Danish Crown fik ualmindelig stor indflydelse på, erkender Aarhus Universitet at have tilbageholdt dokumenter om rapporter, hvor der var begået tilsvarende fejl. Alvorlig magtfordrejning, lyder vurderingen fra jurister. Journalist på indlandredaktionen Lasse Skou Andersen, der var ham, der havde søgt om aktindsigt, bruger nogle andre ord. Hør hvilke. Sidst, men ikke mindst, afslutter vi denne gang vores serie om samtidskunsten. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen slutter passende ved det tema, der – måske lige ud over nøgne damer og magtfulde mænd – altid har været kunstens favoritgenstand: Naturen. Men hvordan behandler samtidskunsten det skønne derude?

Som teenager blev Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. Forud lå flere års konflikt med hendes familie. I en ny podcast fra Information interviewer indlandsredaktør Anton Geist politikere, meningsdannere og eksperter om social kontrol med udgangspunkt i bogen ’Genopdragelsen’, der opruller Samias historie. Da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) læste bogen, spurgte han sig selv, om de danske myndigheder kunne have gjort mere for at hjælpe Samia. »Der står nogle unge kvinder i Danmark midt i en frihedskamp, som foregår lidt i det skjulte,« siger han. »Og vi må gøre endnu mere for at hjælpe de unge med at bryde fri fra de usynlige fængsler, de opholder sig i.« Mathias Tesfaye er den første gæst i en serie af interviews om social kontrol i Danmark. Du kan også finde podcasten ved at søge på ’Genopdragelsen’ i din foretrukne podcastafspiller.  Du kan finde bogen her, og du kan læse et uddrag på information.dk.

Fredag udkom bogen Genopdragelsen af journalisterne Lasse Skou Andersen, Sebastian Abrahamsen og Anton Geist. Den fortæller historien om Samia, en ung kvinde fra København, der bliver udsat for intens socialkontrol af sin far og ender med at blive sendt på en årelang genopdragelse i Pakistan. Jeg får besøg af to af forfatterne til en snak om bogen, men også om den berøringsangst, der har eksisteret på venstrefløjen i forhold til at tale om social kontrol i muslimske miljøer. Bogen kan købes her, og i næste uge kan du finde den medfølgende podcast i Radio Informations feed. Her har journalisterne bedt fagfolk og politikere om at læse bogen og komme med bud på, hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe de unge.   Dette har også været ugen, hvor verden måtte sige farvel til Diego Armando Maradona, legenden fra Argentina, der kom fra slummen og blev verdens største fodboldspiller. Som Martin Østergaard-Nielsen skriver i en nekrolog: »Han var et ikon for det globale syd, de underkuede og undertrykte. Hans lys brændte ikke så længe som andre fodboldlegenders, men det brændte klarere, stærkere og smukkere.« Maradona har også haft stor betydning for vores chefredaktør Rune Lykkeberg. Han kommer i studiet og har optur over, at Maradona har været her. Og så skal vi snakke om en anden elsket afdød, nemlig journalist Jon Fabers fars salige Beagle Bella, der måtte aflives som følge af en invaliderende gigtsygdom. Og faderen græd, og Jon forstod ingenting af det hele. For det havde han godt nok aldrig set før. Han kastede sig i stedet over at prøve at forstå, hvorfor andre folk elsker deres kæledyr og fandt blandt andet ud af, at det gør dem mindre angst i en usikker tid. Antallet af nyregistrerede hvalpe efter coronaens indtog er steget med en fjerdedel. Det kan skyldes, som Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub siger: »En puddel kan ikke forebygge et terrorangreb eller en pandemi, men den giver en følelse af ro og fokus på noget rart.«

I denne uge måtte den socialdemokratiske fødevareminister Mogens Jensen træde tilbage. Det skete efter et forløb, hvor regeringen først besluttede at aflive alle mink i landet for at forhindre spredning af coronavirus og angiveligt først senere opdagede, at beslutningen var ulovlig. Ifølge indlandsredaktør Anton Geist er der »ingen tvivl om, at den forvaltningsmæssige skandale rækker langt videre end den snart forhenværende fødevareminister«. Han er med i studiet og fortæller hvorfor. Også Rune Lykkeberg er med i studiet, han har læst Barack Obamas nye selvbiografi, hvor den tidligere præsident vejer de forventninger, han skabte i forbindelse med valget i 2008, op mod de politiske resultater, han leverede i årene efter. Lykkeberg skriver blandt andet, at det er »bemærkelsesværdigt, at den mand, som netop gav sine tilhængere og beundrere troen på idealerne tilbage, selv bliver så desillusioneret. Han, der sagde: ’Ja, vi kan’, oplever gang på gang, at det kan han så ikke alligevel.« Og sidst, men ikke mindst: Kunst! Vi har på Information haft den store indføring i tysk højkultur, de store filosoffer og de franske oste. Men Information er en skole, man aldrig bliver færdig med, og i dag skal vi have billedkunst. Det er med kunstredaktør Maria Kjær Themsen.

Vi har fået en ny udgave af Højskolesangbogen, og i den forbindelse er der skrevet en hel masse. Jeg vil undgå at kommentere andre – man skal have lov til at føle indædt vrede over, at Mormors kolonihavehus er dømt ude – men blot gøre opmærksom på, at det klogeste, der er skrevet, heldigvis er skrevet af vores Bodil Skovgaard Nielsen. Hun kommer heldigvis ind til mig og fortæller om, hvordan det er at læse den fra ende til anden. Det gør Anton Geist også. Men det er lovteksten, der skal udlægges. For i denne uge befandt Mette Frederiksen (S) og hendes regering sig pludselig i sin hidtidigt største politiske krise, da det stod klart, at ordren om at aflive alle danske mink er ulovlig. Hvordan kunne de dog ende i den situation? Og hvilke konsekvenser vil det få? Indlandsredaktøren giver sine bud. Rune Lykkeberg er her også. Til en befriende optur over Joe Bidens sejr – for nu skulle den vist være sikker, og den er endda større, end vi turde håbe på, da vi sad her sidste uge. Men gid Biden dog ville holde op med al den snak om forsoning og heling. For splittelsen i det amerikanske samfund bunder i regulære politiske uenigheder, og det er hans opgave at tage hånd om dem, ikke lægge en helende hånd på nationens pande. Og så får vi igen besøg af vores kunstredaktør, Maria Kjær Themsen, i vores serie om samtidskunsten og teorierne derom, og hun vil i denne uge tale om den kunst, som ’de andre’ laver – dem fra ’de varme lande’ med Shu-bi-duas ord. Engang var de henvist til de etnografiske samlinger, fordi det vestlige kunstøje ikke kunne se ud over sin egen marmornæsetip, men op igennem 1980’erne skete der noget. Lyt med, og find ud af, hvad det er. Og gå så på museum – altså når du lige har hørt radio, ik?

Kære lytter På en måde har alle foregående episoder af Radio Information ledt op til denne. De mange, mange timer vi gennem årene har brugt på at længes mod, drømme om, foruddiskontere dagen, hvor det amerikanske folk ville sige ’tak for dansen, Donald Trump, vi springer lige den næste over.’ Derfor kunne man tro, at det var en flad fornemmelse, da Rune og jeg fredag eftermiddag tændte mikrofonerne. For det var for det første ikke ’den blå bølge’, vi håbede på. MEN DET SKAL FANDME IKKE FORHINDRE OS I EN ORNLI SYG OPTUUUUUUUR! Og så tager vi alle men’erne bagefter. For eksempel risikoen for, at Trump ikke vil medvirke til den for demokratiet så afgørende fredelige overdragelse af magten. Og det faktum, at Trump lever videre i vores verden i kraft af den halvdel af den amerikanske befolkning for hvem, han stadig er svaret på deres drømme om et bedre liv. Velkommen til Radio Information, hvor vi også taler med korrespondent Christian Bennike, om hvilke 8 erkendelser vi kan drage på baggrund af det valgdata, vi har til rådighed. Og så skal vi naturligvis også tale om mink. Journalist Lasse Skou Andersen har fulgt sagen intenst og kommer i studiet, hvor vi blandt andet skal tale om, hvem der vidste hvad hvornår. Og bliver du hængende til allersidst i programmet, får du fjerde del af kunstredaktør Maria Kjær Themsens indføring i samtidskunsten. Jeg ønsker dig en dejlig weekend. Anna

Kære lytter Der er en ting, jeg hele tiden har vidst, vi skulle tale om her i podcastserien Langsomme samtaler om USA: den amerikanske techkapitalisme. I 2008 jublede vi over alle de data, Barack Obama kunne skaffe – og om alle de mennnesker, han kunne mobilisere, fordi han samarbejdede med Google. Vi hyldede det som en ny aktionsform. I dag, 12 år senere, kalder vi den samme indsamling af data for overvågningskapitalisme. Og vi betragter det som en trussel mod menneskets frihed i det 21. århundrede. Det er en kapitalisme, der er overalt. Vi ved godt, at det er forkert at bruge Google, men vi bliver ved, fordi det er nemt, og fordi vi er blevet afhængige af det. Så hvordan overvinder man techkapitalismen? Det spørgsmål har en del med det amerikanske valg at gøre. Og noget tyder på, at det er en kamp, der faktisk kan samle republikanerne og demokraterne. Derfor skal vi tale med Shoshana Zuboff, professor emerita fra Harvard, der har skrevet den absolut vigtigste bog om kampen mod techkapitalismen, Overvågningskapitalismens tidsalder. Lyt med, når hun fortæller, hvordan hun ser den kamp, hvordan hun ser valget, og hvorfor hun underligt nok er optimistisk omkring det 21. århundrede. Jeg håber, at samtalen er lige så spændende for dig, som den var for mig. God fornøjelse med endnu en langsom samtale om USA. Rune Lykkeberg Chefredaktør

Kære lytter Jeg har længe tænkt, jeg op til valget 3. november har villet tale med en rigtigt radikal tænker. En, som så verden udefra, som kommer fra vores oplysningstradition, men som ikke er en del af polariseringen i USA. En, der ikke bekymrer sig om at redde nationens sjæl. En som Lea Ypi. Den 41-årige tænker er vokset op i det kommunistiske Albanien, hvorfra hun rejste til Storbritannien og i en ung alder blev professor på London School of Economics. Hun er en af Storbritanniens førende venstreorienterede intellektuelle. Og hun er vidunderligt klar at høre på. Som når hun giver os følgende advarsel: »Hvis vi fokuserer på manden Trump i stedet for det fænomen, som han repræsenterer, risikerer vi, at vi bliver ude af stand til at forstå fænomenet, hvis det dukker op igen om fire år. Muligvis fra én, der er endnu værre eller endnu farligere.« Jeg håber, at du får lige så meget ud af samtalen, som jeg gjorde. Velkommen til endnu et bonusafsnit om USA her i Radio Informations feed. Rune Lykkeberg Chefredaktør

Nu er den her! I årevis har vi talt om den. Et slag på tasken i noget, der ligner 3 døgn, har vi drøftet den med håb og længsel. Og nu er den her: Den amerikanske folkeafsteming for eller imod Donald Trump. Velkommen til en særudgave af Radio Information om det amerikanske valg. Hvor vi får besøg af udlandsredaktør Mette-Line Thorup og journalist Mathias Sindberg til en snak om, hvorfor alting peger på, at det bliver den demokatiske modkandidat Joe Biden, der vinder, men også om alle de måder at det alligvel kan gå galt. Og så om den gruppe, der vil sikre et magtskifte.  Korrespondent Martin Burcharth er igennem fra Boston for at tale om Senatet, for skal Biden kunne føre politik efter en sejr, så kræver det, at Demokaterne vinder Senatet tilbage. Og så skal vi da også lige vende den måske sidste store sejr for det republikansk dominerede Senat: hasteudnævnelsen af dommer Amy Coney Barrett til den amerikanske højesteret. Og så skal vi ikke glemme Rune Lykkeberg. Han kommer i studiet for at tale lidt om følelser. For der er snart ikke den følelse, som resten af verden gennem tiderne har haft over for USA. Men der er en ny en. Og vil du vide, hvad det er for en, ja, så må du høre Radio Information.

Kære lytter De seneste fire år med Donald Trump som præsident i USA har været et vildt eksperiment med demokratiets grænser, som jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle opleve i min levetid. I hvert fald ikke i USA. Det er en helt ny episode i demokratiets historie, som vi kan være med til at skrive. De seneste fire år har også været et møde med et fænomen, som vi nok har talt om tidligere og advaret en del mod gennem årene, men som vi bestemt heller ikke havde troet, vi skulle opleve som den ledende position i det amerikanske demokrati: populismen. Vi har været nødt til at forholde os til, hvad populismen er, hvorfra den henter sin styrke, og hvordan vi skal forstå populismen som et egentligt politisk projekt. Den, der har lært mig mest om demokratiet som historie, og den, der efter min opfattelse har skrevet den mest indsigtsfulde bog om populisme, er den franske politiske tænker, samfundsforsker og intellektuelle Pierre Rosanvallon. Så når man skal tale om demokratiets historie, og når man skal analysere populisme, vil jeg allerhelst tale med Pierre Rosanvallon. Og heldigvis har han sagt ja til at deltage i vores serie Langsomme samtaler om USA. Jeg håber, I får lige så meget ud af at lytte til samtalen, som jeg gjorde af at tale med ham. God fornøjelse. Rune

Der er rimelig stor statistisk sandsynlighed for, at en fremtidig minister var blandt de ti unge mænd, der deltog i en chattråd under et hovedbestyrelsesmøde i DSU, som blandt andet rummede kommentarer om kvinderne på talerstolen såsom: »Kvinder skal have pik, tæsk og kartofler. Og er der bøvl med dem, kan de undvære kartoflerne.« I TV2’s dokumentar Partiernes skjulte overgrebfortæller ni kvinder om deres oplevelser med chikane og overgreb i ungdomspartierne. Debatredaktør Gry Inger Reiter har set den og kommer i studiet. Europakorrespondent Christian Bennike er igennem fra Bruxelles. Onsdag blev der nemlig enighed om en reform af det europæiske landbrugstøttesystem, en reform, der gerne skulle skubbe europæisk landbrug i en mindre klimabelastende retning. Det skete ikke, vurderer han. Men hvad skal så til? Rune Lykkeberg er her og har en optur over, at den amerikanske valgkamp er så gabende kedelig. For det ville den jo ikke være, hvis Trump havde haft det ekstra gear, som vi frygtede. (Debatten natten til fredag bekræftede det). Og så er vi nået til tredje afsnit i vores serie om samtidskunsten. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen fortæller denne gang om den strømning, der tager udgangspunkt i det visuelle bombardement af billeder i reklamer og populærkultur, der præger vores tid.

Kære lytter Jeg har i mange år beundret den amerikanske filosof, aktivist, forfatter og intellektuelle Cornel West. Der er ingen, der er så radikale som Cornel West, men der er heller ikke nogen, der er så gode til at omfavne dem, han er uenige med og samtidig respektere uenigheden. Cornel West kalder sig selv for en bluesmand og jazzmand, kristen og socialist. Og så har han det mest vidunderlige temperament. Han kan udpege alt det, der er ad helvede til i verden, men han er også fortryllende begejstret og optaget af politik, film, musik, filosofi, litteratur og fællesskaber.  Jeg var derfor så glad, da han sagde ja til at stille op til den serie af samtaler med intellektuelle om USA, som vi udsender her op til præsidentvalget den 3. november.  Gennem fire afsnit skal vi blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden. Og vi tager os rigtig god tid til at gøre det. Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Information, eller du kan finde podcastens egen kanal ved at søge på ’Langsomme samtaler om USA’ i din foretrukne podcastafspiller. Læn dig tilbage, og lyt med. Rune Lykkeberg Chefredaktør Du kan også se hele samtalen med Cornel West på YouTube.

I årtier har man beregnet de økonomiske konsekvenser, når man har fremsat nye love eller vedtaget store infrastrukturprojekter i Folketinget. Hvad koster det at gennemføre? Hvor mange investeringer og hvor store effektiviseringer vil det medføre? Hvor mange arbejdspladser vil det skabe? Hvor meget vækst? Den slags, cost og benefits. Men konsekvenserne for klimaet har ikke været beregnet. Indtil nu. Jørgen Steen Nielsen fortæller i ugens Radio Information om de nye regnevejledninger i Finansministeriet. Line Vaaben, journalist på Moderne Tider, fortæller om en sag fra 1950’erne og 1960’erne, hvor grønlandske børn blev adopteret af danske forældre. Ofte på tvivlsomt juridisk grundlag. Det er en historie om børnene – men også om forholdet mellem Danmark og Grønland og den såkaldte danisering. Og til sidst er der kunst. Vi har givet jer den store indføring i tysk højkultur, de europæiske filosoffer og de franske oste, men Information er som bekendt en skole, man aldrig bliver færdig med. Og i denne uge er der billedkunst. Det er med kunstanmelder Maria Kjær Themsen.

Kære lytter Her kommer noget, jeg har glædet mig til at dele med jer. Det amerikanske valg den 3. november bliver måske det vigtigste i vores levetid. Og for at forstå at forstå de store linjer og landets voldsomme opbrud, har jeg i en ny podcastserie taget kontakt til nogle af de intellektuelle i USA, som jeg allerhelst har villet tale med. Vi skal blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden, og vi tager os god tid til at gøre det. Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Information, eller du kan finde podcastens egen kanal ved at søge på ’Langsomme samtaler om USA’ i din foretrukne podcastafspiller. Den første er den amerikanske professor Robert Reich, som altid har fascineret mig. Han på den ene side skrevet nogle af de mest kapitalismekritiske bøger om, hvordan overklassen løb med pengene, og hvordan globaliseringen smadrede det hele for arbejderklassen. Men han evner også at være en del af systemet – blandt andet som arbejdsminister under præsident Bill Clinton og som rådgiver for præsident Barack Obama. Reich er den første af i alt fire intellektuelle, jeg taler med op til skæbnevalget 3. november. Og bare rolig: Radio Information kommer stadig hver weekend, dette er blot en bonuspodcast til dig de kommende tirsdage. God fornøjelse. Rune Lykkeberg Chefredaktør Du kan også se hele samtalen med Robert Reich på YouTube.

»Vi, der underskriver denne appel til regeringen og Folketinget, er bekymrede for, at manglende erkendelse af situationens alvor fører til, at vi gør for lidt for sent for at bremse klimakrisen.« Sådan lød en opfordring, som vi på Dagbladet Information sendte afsted sammen med 139 fremtrædende personer fra græsrodsbevægelser, erhvervslivet og den politiske sfære på Folketingets åbningsdag. Det var optur, men er der tegn på, at det rykker noget? Rune Lykkeberg er i studiet for at tale om det. Er du på listen? Ellers kan du stadig nå at skrive under, og det gør du lige HER. Men vi skal naturligvis også tale om den sag, der for en stund har fået alle andre diskussioner til at forstumme: Morten Østergaards afgang som formand for De Radikale. Vores politiske kommentator Lars Trier Mogensen udlægger ikke blot sagen om den oprindelige krænkelse af Lotte Rod og den efterfølgende håndtering, men også de personopgør og uenigheder om partilinjen, der var benzin på bålet. Og så skal vi tale om samtidskunst. I sidste uge udkom den tyske filosof Juliane Rebentisch’ Samtidskunstens teorier – en indføring på Informations Forlag, og i den anledningen udkom kultursektionen som et særtillæg. Sammen markerede de begyndelsen på en stor satsning om samtidskunsten, der vil løbe over de næste to år og forhåbentlig gøre os klogere på, hvordan man sætter grænsen mellem kunst og ikke-kunst. Samtidskunst har det med at ligne noget nogenlunde ordinært, kunstneren har slæbt ind ude fra verden og modereret en smule, så hvordan forstår vi samtidskunst, når den ikke er skarpt afgrænset fra resten af verden? Det kan man læse om i bøgerne, og så kan man bagefter høre Radio Information, hvor vores kunstredaktør Maria Kjær Themsen over syv små episoder vil gøre os klogere på centrale begreber og markante tendenser i samtidskunsten. Vi starter i dag med begrebet ’readymade’.

I denne uges Radio Information skal vi endelig tale om Amazon-stifteren Jeff Bezos, og her må jeg nok hellere komme med det, der i moderne termer hedder en disclaimer: Jeg bliver sært opstemt af at tale om Jeff Bezos. For i en kompliceret verden, hvor de stenrige er buddhister, kurerer sygdomme og uddeler solceller i indiske landsbyer, er han stadig en god, gammel, gedigen gnier. Han er den moderne pendant til ’kapitalisten’, der var på de plakater, som hang i mit barndomskollektiv: En opsvulmet pengepuger med høj sort hat båret frem af forarmede arbejdere, der skaber hans formue i deres ansigts sved. Og nu ses Bezos også som den øverste coronabaron. Amazons ejers formue er nemlig eksploderet under coronakrisen, mens millioner er blevet arbejdsløse. Det er kun fair at lade dem, der har lukreret ekstremt på krisen, finansiere kriseindsatserne via en skat på merindtægten, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i et debatindlæg. Jeg ringer til ham og får ham til at uddybe. Og så skal vi tale om et af de områder, der tværtimod – i hvert fald politisk – har lidt under coronakrisen. De seneste uger i dansk klimapolitik har været én lang konfrontation mellem regeringen og dens støttepartier om tempoet i den grønne omstilling. Tirsdag fremlagde regeringen så sit første årlige klimaprogram, der skal give en status over klimaindsatsen og vise vejen til 70-procentsmålet i 2030. Det mødte hård kritik fra både fagfolk og støttepartier.  Der kan »inden for få måneder opstå en situation, der udfordrer hele regeringens parlamentariske grundlag,« skriver vores klimajournalist Martin Bahn i en analyse. Han er i studiet. Journalist Lone Nikolajsen er også i studiet. Hun har set Efterforskningen, der for tiden kan ses hver mandag på TV 2. Serien er en dramatisering af efterforskningen af mordet på den den svenske journalist Kim Wall, og den har igen sat gang i debatten om true crime-genren. Efterforskningen er et eksempel på, hvordan det kan gøres, mener Lone Nikolajsen. For til trods for at intet jo kan sammenlignes med de nærmestes oplevelser, så er mordet et kollektivt traume, og den slags skal kunsten være med til at forstå. Sidst, men ikke mindst, er Rune Lykkeberg i studiet med en optur fra vores helt egne rækker. Jeg siger ikke, hvad det er. Du må lytte. Ej, jeg kan sgu ikke holde på den: Information har rundet 25.000 abonnenter!

Vi skal snakke #MeToo. Selvfølgelig skal vi det. Sofie Lindes nu så berømte ord satte gang i en lavine, der vil ændre den danske mediebranche for altid. Og det er optur for os alle sammen, mener Rune Lykkeberg. Som han skriver i en leder: »De unge er blevet kritiseret for at være krænkelsesparate og overfølsomme. Men deres forståelse for, hvad man ikke skal finde sig i og skal sige fra over for, har vist sig som et kritisk beredskab, der er frigørende for os alle sammen.« Han kommer i studiet og uddyber. Og så skal vi tale om, hvordan #MeToo helt konkret har udfoldet sig på Ekstra Bladet. Information kunne tidligere på ugen berette, at 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte havde stilet et brev til chefredaktør Poul Madsen og Ekstra Bladets direktion, hvori de beskriver en arbejdsplads præget af en sexistisk kultur. Med upassende kommentarer, befamlinger og et overgreb. Journalisterne bag, Louise Drivsholm og Laura Friis Wang, kommer i studiet.   Trump har ret: Medier behandler ham anderledes. Sådan kunne man læse på forsiden af Information i denne uge. Undersøgelser af forholdet mellem positivt og negativt vinklede nyhedshistorier om Trump viser en overvægt af negative historier. Og ingen anden præsident kunne blive sammenlignet med Hitler og Mao på åben skærm uden et efterfølgende ramaskrig. Men kan man lave klassik journalistik om en så anderledes præsident? Vores journalist Mathias Sindberg har talt med kloge hoveder i USA.  Vi skal også tilbage til en historie, der var breaking news i august 1945: Sprængningen af Knivsbjerg- monumentet i Sønderjylland. En af gerningsmændene var en modstandskvinde, der gik under navnet Pistulla. Journalist Ramus Bo Sørensen fortæller over tre afsnit historien, der også kan kvalificere de aktuelle debatter om nedriving af monumenter.

I sidste uge fremlagde elbilkommissionen en rapport med anbefalinger til, hvordan Danmark får flere elbiler og færre fossilbiler på vejene. Rapporten er 246 sider lang, kommissionen har arbejdet i 18 måneder, og konklusionen er denne: Det vil koste 5,7 milliarder i 2030 at få en million biler på vejene om ti år. Men nu viser det sig, at beregningerne af omkostningerne bygger på misvisende tal. Det får omstillingen til at se dyrere ud, end den i virkeligheden er, siger flere eksperter. Martin Bahn og Mathias Sindberg fra indlandsredaktionen er med i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg er også med. Som altid, og som altid med en optur. I denne uge over filmen Coastal Elites, som både er en komedie og en analyse af problemerne i det amerikanske samfund: Vi tror alle sammen, problemet er Trumps populisme, men ifølge filmen er det i virkeligheden de liberales provinsialisme. Det er måske ikke en rigtig analyse, men det er sjovt at se den foldet ud af fem fiktive personer fra ’the coastal elite’ over 87 minutter. Og ikke mindst, live fra Osted på Midtsjælland: Filmredaktør Christian Monggaard om streamingtjenesten Disney+, som i denne uge kom til Danmark. Det har betydning for konkurrencen, for økonomien, for indholdet og for fremtiden på det danske tv-marked, men ikke mindst: Det har stor betydning for Christian personligt. Det fortæller han om. Otto Lerche er vært.

»Regeringens CO2-regnestykke er en katastrofe.« Sådan kunne man læse i onsdagens avis i en kommentar af Jørgen Steen Nielsen. Anledningen var, at vi med Eldrup-kommissionens udspil om 750.000 elbiler på de danske veje om ti år er nået dertil, hvor der kan gøres status på regegeringen fremskridt på klimaområdet. Og der tegner sig desværre efterhånden et klart billede af, at det lovbundne nationale mål om 70 procents reduktion i 2030 ikke kan nås med den klimastrategi, regeringen indtil nu har forfulgt. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet. (Ham, der i sidste uge vandt Publicistklubbens jubilæumspris, spørger du? Jep, ham.) Og nu vi er ved elbiler. Det er faktisk ikke så svært, som det lyder. Det ved vores nyhedsredaktør Anders Fjordbak-Trier. Han har nemlig sat sig for at skifte den gamle benzinbil ud med el, og over sommeren har han skrevet en klummeserie om det projekt. ’Anders vil ha' elbil’ kaldte vi den. Anders fik elbil og kommer forbi mig for at overbevise os andre om det samme. Jeg ved ikke, hvordan han kom dertil, men vores mand i Berlin Mathis Irminger Sonne tog sidste lørdag til en nedlagt klosterkirke i byen Halberstadt for at overvære en hel særlig begivenhed: Avantgardekomponisten John Cage ville være fyldt 108 år, og i den anledning skete et sjældent toneskift i hans skøre og – i filosofisk forstand geniale – orgelværk As SLow aS Possible. Det har allerede spillet i 20 år og skal spilles ultralangsomt helt frem til år 2640 – hvis den art, vi kalder mennesker, altså findes til den tid. Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg forbi. Han er efterhåneden så led og ked af at høre The New York Times, Hollywood og tidligere strateger for Obama pibe over, at alt er Trumps skyld. For gu er det ej. Det er ikke Trumps skyld, at en amerikaner ryger på gaden, fordi en amerikaner er så uheldig at få en lungebetændelse. Han vil have nye, vrede, radikale, systemkritiske, opturstemmer ind i vores dækning af USA op til valget, og det vil jeg også, og det er jeg ret sikker på, at du også vil. Og det skal vi få! Lyt med sidst i programmet og hør nærmere.

Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel fyldte 250 år den 27. august, og det fejrede vi på Information med et arrangement på dagen. Der var quiz, fødselsdagssang og debat med Rune Lykkeberg og forskerne Anna Cornelia Ploug og Niels Grønkjær. Lyt med her. 

Mette Frederiksen er ikke længere i begyndelsen af sin regeringsperiode. Hun er lige midt i den. Derfor er det på høje tid, at regeringen sætter handling bag de grønne løfter. Og derfor var det lidt nedtur, at det ikke var klimaforandringerne, regeringen annoncerede krig imod, da de mandag fremlagede finasnloven, men konsekvenserne af coronavirussen.  »Det vigtigste for regeringen er at genskabe hverdagsdriften i Danmark med børn, der går i skole, forældre, som går på arbejde, og forlystelser sig. Problemet er bare, at den måde, vi i dag driver den hverdag på, har langsigtede konsekvenser for de næste generationers betingelser for at gå i skole, på arbejde og more sig,« skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet og uddyber.  Til gengæld blev regeringen og dens støttepartier tirsdag enige om, at voldtægtslovgivingen i Danmark skal ændres, så den blivet samtykkebaseret. Det har delt vandene: Blandt juridiske ekperter, i befolkningen og også her på avisen, hvor vi tidligere har skrevet en leder imod samtykkelovgivning. Men i denne uge blev læserne mødt af en leder med rubrikken ’ja tak til samtykkelov’. Skribenten, Lasse Skou Andersen, forklarer hvorfor. Og så skal vi tale om det amerikanske valg. For kan vi overhovedet regne med et frit, fair og legitimt valg i USA? Efter årtiers tiltagende splittelse og fire år med Trump er Amerika – verdens ældste moderne demokrati – blevet sådan et land, hvor partierne anklager hinanden for valgfusk, og ingen ved, om den siddende præsident vil anerkende et nederlag. Vores Mathias Sindberg har talt med en række amerikanske eksperter, der giver deres bedste – og ærligt talt ret skræmmende – bud på, hvad der kommer til at ske.  Og så kan vi byde velkommen til Informations osteskole, som hen over efteråret vil føre os gennem 12 af de vigtigste oste fra ostens moderland – Frankrig. Kan du dem, er du nemlig rigtig godt kørende udi ostens fortryllende verden. Vi lægger hårdt fra land med intet mindre end ostenes konge: Brien. Lærke Cramon besøger studiet til sidst i programmet og har en brie med.

Så er der radio! I denne uge til dels dedikeret til det, der kan blive den mest alvorlige efterretningsskandale i nyere dansk historie. Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte mandag en pressemeddelelse, hvori der var opregnet en række alvorlige kritikpunkter vendt mod Forsvarets Efterretningstjeneste. Ifølge tilsynet indikerer dokumenter, at FE ulovligt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere, at de har tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og har givet tilsynet usande oplysninger, og at FE ulovligt har »behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet«. Hvis den sønderlemmende kritik af FE står til troende, har tjenesten krænket de frihedsrettigheder, som den har til opgave at beskytte. Men det står også klart, at politikerne har givet FE alt for frit spil.Sebastian Gjerding udlægger sagen.  Og så skal vi tale med kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde om en af de mest hypede serier lige nu. ’I May Destroy You‘ hedder den, og den er skrevet, instrueret, produceret OG spillet af den ghanesisk-britiske Michaela Coel. Temaet er voldtægt, og Coel tør fortælle historien om en sådan så præcist forvirrende og åbent som virkeligheden så ofte er.  Rune Lykkeberg kigger også forbi. Til en kort snak om Republikanernes konvent, men ikke mindst til en optur over noget, der skete et helt andet sted i landet: Til et pressemøde med Doc Rivers, cheftræner hos basketballholdet Los Angeles Clippers. Her sagde han noget om forholdet mellem sorte og hvide, der vil gå over i historien. Eller som i hvert fald burde, mener Rune Lykkeberg.

Hvad foregår der i Hviderusland? Og kan vi være vidne til ’Europas sidste diktators’ sidste tid? Vores journalist Serge Savin har fulgt udviklingen og gør os klogere. Og så kom regeringens længe ventede pensionsudspil. Det giver dem, der har været længst på arbejdsmarkedet mulighed for at trække sig tidligere tilbage, men er det nødvendigvis dem, der har mest brug for det? Og hvad gør det ved et i forvejen ulige arbejdsmarked, at det kun er 37 procent af dem, der kan benytte sig af den nye rettighed, som er kvinder? Journalist Laura Friis Wang kommer forbi. Og så har Rune Lykkeberg været sent oppe. IGEN! Han har nemlig set talerne fra det demokratiske partikonvent. Det er optur, at de til sammen fremstår som en solid knytnæve mod den orange mand i Det Hvide Hus – og så lever vi med, at det også er en smule kvalmende. C. V Jørgensen derimod frembringer ene og alene dejlige følelser i kroppen og vores teateranmelder i det jyske, Trine Wøldiche er heldigvis glad for teaterkoncerten, der tager udgangspunkt i hans sange.

Velkommen til den første ordinære Radio Information efter sommerferien. Jeg har sendt vikaren – ham vi kender som Rune Lykkeberg – på ferie, men heldigvis er det her hus smækfuld af optursmennesker.  En af dem er Christan Bennike, vor mand i EU. Han har stillet et godt spørgsmål: Hvordan kan det være at aktiemarkedet spinder som en veltilfreds mis, midt i den værste økonomiske krise i 100 år? 81 procent af den globale arbejdsstyrke har været under en eller anden form for nedlukning. Over halvdelen af alle verdens lande – 102 i alt – har ansøgt om lån fra IMF. Spanien og Storbritanniens økonomier er skrumpet en femtedel andet kvartal af 2020! Og 32 millioner amerikanere modtager arbejdsløshedsunderstøttelse.  Men aktiemarkederne? De faldt da godt nok cirka 30 procent på nogle få uger i marts, hvilket var helt uhørt og historisk, men siden kurverne ramte bunden, er det kun gået én vej: op. Hvad i himlens navn foregår der? Lone Nikolajsen har set det nye geopolitiske trekantsdrama Vores mand i Amerika af instruktør Christina Rosendahl om diplomaten og verdensmanden Henrik Kauffmann, der tog sig en del friheder som dansk ambassadør i Washington under Besættelsen. Hvem var han, og hvilken rolle spillede hans hustru? Og så skal vi naturligvis tale om ugens helst store historie: Kamala Harris er blevet den første farvede, kvindelige vicepræsidentkandidat. Mette-Line Thorup låner lidt af Runes optursenergi over det faktum. Der er en mere afventende og skeptisk steming i vores første indslag. Det handler nemlig om Corona-vaccinen, der jo kommer før eller siden. Men ét er at lave den. Noget andet er, at overbevise folk om, at de skal tage imod den. For er det ikke sund fornuft at være skepsis over for de vacciner, som bliver udviklet i stor hast og i en politisk presset situation? Vil de være testet ordentligt?

Jeg har lovet jer en overraskelse. Og i dag afslører vi, hvad den er. Det kommer lige om lidt. Vi har lavet tre langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand. Den første var med Ditte Brasso Sørensen om Europa, den med Simone Aaberg Kærn om pandemien og den tredje var med Bo Lidegaard om de store linjer i verden. Dem kan du stadig nå at høre. Men det mest radikale tema har jeg gemt til den fjerde og sidste samtale: klima. Jeg har ikke villet afsløre, hvem jeg har inviteret til at tale om klima, fordi vi ville slutte med overraskelsen. Én person har langt mere end nogen andre lært mig, hvor komplekst, forfærdende og totalt klimaproblemet er. Men den samme person har også demonstreret, hvor inspirerende og meningsfuldt det kan være at beskæftige sig med klimaet. Viden om klimaet kan være noget af det mest deprimerende i verden, men kampen mod klimaforandringerne kan fremkalde det højeste i os alle sammen og det bedste i fællesskabet. Det har jeg lært af dagens gæst. Jeg kan ikke skjule det længere. Dagens gæst, sommerens overraskelse er min forgænger som chefredaktør, vores forbillede som engageret kollega og Informations vidunderlige klimajournalist: Jørgen Steen Nielsen. Vi taler om, hvor kampen mod klimaforandringerne står, hvor svært det bliver, men også hvorfor han ikke kan lade være med at være håbefuld. Lyt endelig med – håbet smitter. Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling

Jeg er så heldig at være omgivet af en masse, som ved mere, end jeg gør, og som godt kan lide at diskutere verdens virkelige tilstande. Og når der sker noget, jeg har svært ved at forstå, og det gør der ofte, sender jeg som regel et par af dem en sms med et spørgsmålstegn. Ofte får jeg gode og klare svar på sms. Men endnu oftere bliver sms’en anledning til lange telefonsamtaler, som ikke sjældent ender med, at vi aftaler at mødes og drikker en kop kaffe og tale videre.   En af dem, jeg skriver og taler mest med, er min forhenværende chef og nuværende ven, Bo Lidegaard. Og det er efterhånden blevet en sommertradition, at jeg hvert år tager ud og besøger ham i hans sommerhus og spørger til de helt store linjer i verden. Jeg tager en båndoptager med og deler hans svar med dem, der vil lytte med i den sommerserie, vi kalder ’Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand’.   Bo forklarer i år, at vi skal have et stærkt samarbejde med såvel USA som med Kina, hvis vi vil håndtere klimatruslen. For de kan hver især udlede så meget drivhusgas, at de kan få klodens temperatur til at stige til et katastrofalt niveau. Europa, USA og Kina skal alle gøre deres bedste og gøre det sammen, hvis vi skal så tæt som muligt på at leve op til Parisaftalen.   »Hvordan gør vi det« spørger jeg Bo.   Det svarer han rent faktisk på, og jeg lover, at man får svaret, hvis man lytter med på denne særudgave af Radio Information. God fornøjelse.   Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling.

Det er sommer og sæson til at tage tankerne med på tur og føre langsomme samtaler om, hvor det hele er på vej hen. Så det gør vi her i Radio Information. I denne uge har jeg inviteret kunstneren og piloten Simone Aaberg Kærn i studiet til en snak om det, vi drømte om, dengang i foråret, da Danmark var lukket ned. Om hvordan verden bliver som et stykke blødt ler, vi kan forme helt forfra. Hvordan hun før de fleste andre opdagede, at en farlig pandemi var på vej, og hvad man kan se, når man bevæger sig højt over verden i sin egen lille flyvemaskine. Det er den anden af i alt fire langsomme samtaler med kloge folk om det, jeg synes, vi har brug for at opholde os ved. Den første var min snak med EU-rådgiver Ditte Maria Brasso Sørensen om det nye Europa, i denne uge er det som sagt Simone Aaberg Kærn, og i næste uge tager jeg ud til min gamle ven Bo Lidegaard i hans sommerhus til vores årlige samtale om den store verdensorden. Endelig kan jeg love jer en overraskelse til min sidste samtale om klima. Jeg håber, I vil lytte med på vores langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand. Vi kalder det Radio Information Special, og jeg håber, I vil lytte med. Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling

Kære lytter, Det er sommer, og vi lader, som om verden står stille. Det er sæson for at gå ture, tage sig god tid og føre lange samtaler om, hvor det hele er på vej hen. Sådan er det i hvert fald på Radio Information. Anna von Sperling, Radio Informations stemme og temperament, er taget på ferie. Og jeg ved godt, at det aldrig bliver det samme uden Anna, men hun skal jo også holde fri engang imellem. Jeg er hendes vikar, og jeg vil gøre mit bedste for, at vi klarer de næste fire uger uden Anna. Så jeg har lavet fire langsomme samtaler med kloge folk om det, jeg synes, vi har brug for at opholde os ved. Vi skal mindes den tid, hvor Danmark var lukket ned. Vi skal tale om Europa og den store verdensorden, og vi skal gøre status over, hvordan det egentlig i det helt store billede går med kampen mod klimaforandringerne. Jeg har inviteret EU-rådgiver Ditte Maria Brasso Sørensen til at tale om det nye Europa, kunstneren Simone Aaberg Kærn til en samtale om vores drømme fra dengang, Danmark var lukket ned, min gamle ven Bo Lidegaard til vores traditionelle samtale om den store verden, og endelig kan jeg love jer en overraskelse til min sidste samtale om klima. I det første afsnit fortæller Ditte Maria Brasso Sørensen om, hvordan Europa er ved at finde en ny plads i verden mellem USA og Kina. Hvordan EU har udkastet en offensiv vision for frihandel og globalisering. Og hvorfor det tilsyneladende tekniske begreb »åben strategisk autonomi« dækker over noget afsindigt spændende, som vi sammen går på opdagelse i. Tag dig tid til at lytte med til vores langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand.  Vi kalder det Radio Information Special, og jeg håber, I vil lytte med. Rune Lykkeberg, vikaren

Sara Mering er 23 og bange for den fremtid, hendes generation går mod – med klimaforandringer, ulighed og et uoverskueligt internet. I en ny podcast fra Dagbladet Information undersøger hun sin frygt i håbet om til sidst at slutte fred med fremtiden.   Find Sara slutter fred med fremtiden i din foretrukne podcastafspiller og lyt med fra 11. juli og fem uger frem.

På søndag den 12. juli afholdes anden runde af det polske præsidentvalg. Og valget er klart: Skal den europæiske gigant i Øst have en nationalkonservativ, Trump-venlig, EU-skeptisk og LGBT-fjendtlig præsident? Eller bliver det en liberal, EU-venlig og LGBT-progressiv præsident, der vil kæmpe mod den kontroversielle PiS-regering?. Europakorrespondent Mathias Irminger Somme har fulgt den bistre vagtkamp. Og så skal vi tale om noget så crazy og fascinerende som den teoretiske fysiks avantgarde. Det er alle dem, der i udkanten af det videnskabelige miljø sidder og nørkler med alternativer til den altdominerende teori om altings sammenhæng, superstrengteorien. Når det er muligt for Information at lave en serie om det – og at vi kan garantere, at skribenten har fattet en hat af det hele – er det fordi vi har en kollega, der hedder Niels Alstrup. Han er oprindelig forsker i fysik, så byggede han nogle broer, og nu sidder han på Dagbladet Information og holder styr på alle de date som genereres af en moderne avisdrift. Og denne sommer kan i møde ham i en sommerserie og i din radio. (I indslaget taler vi om en kvindelig græsk fritænker-fysiker, der har udvikler nogle ure, der kan regulere din sindsstemning.) Jeg får også besøg af Sara Mering, en kvinde på 23 år, der for et års tid siden kontaktede avisen med en idé: Hun var bange for fremtiden, og det ville hun gøre noget ved. Og måske var hun ikke den eneste i sin generation, der havde det sådan. Det var vi glade for. Mød Sara til sidst i programmet og hør, hvad hun gjorde Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg forbi. For sidste gang i denne sæson for dette er den sidste ordinære omgang radio Information på denne side af en laaaang sommerferie. De næste fire uge overtager Rune mikrofonen og bruger roen i huset til at invitere kloge hoveder til lange samtaler. Lyt med og hør hvad vi kan vente os. Og hør Runes optur over ... fianskapitalismen. Men hov! Er den ikke ond? Jo, det kan du bande på, men den er vores sidste håb.

Vi siger ikke at, det er tilfældet, men hvis der overhovedet er bare en minimal risiko for huller i din viden om Hegels filosofi, så er denne sommer på Information en sommer for dig. Georg Wilhelm Friedrich Hegel fylder nemlig 250 i år, og i den anledning har vi bedt seks forskere om at afdække seks temaer i hans filosofi. Rune Lykkeberg elsker Hegel og er den drivende kraft i det projekt. Han besøger radioen, hvor han vil forklare sine tre favoritbegreber. Og så har vi også fået Judith Butler med.  Torsdag fik vi resultatet af den russiske folkeafstemning, hvor – til ingens overraskelse – præsident Putin fik opbakning til en forfatningsændring, der bla. betyder, at han kan blive siddende til 2036. Vores Rusland-medarbejder Ida Sparre-Ulrich har fulgt sagen. Og så skal vi tale om en vanskelig sag, nemlig drabet på Bornholm, der har sat gang i en heftig debat om hadforbrydelser i Danmark og mediernes rolle i den forbindelse. Sebastian Abrahamsen har gjort det eneste, som en journalist kan gøre i en sag, der føres for lukkede døre, nemlig at tage til øen for at indsamle brikkerne til de to sigtedes historie.

Der var ellers en stolt regering, der søndag nat på Twitter annoncerede, at Danmark var blevet et grønnere sted at være. Her på redaktionen var modtagelsen af den hastegennemførte klimaaftale, der i wekenden blev lukket, mere lunken. Aftalen er nemlig hverken halvt eller helt i mål i forhold til at finde de CO2-reduktioner, der skal til, for at Danmark kan reducere med 70 procent i 2030. Som minimum forudsætter den i hvert fald, at der bliver bred politisk opbakning til en grøn skattereform, med en meget høj CO2-afgift. Og så efterlader den en tung byrde til transport og landbrug – en byrde, som de umuligt kan løfte. Vores klimaredaktion, Jørgen Steen Nielsen og Martin Bahn, kommer i studiet.  Jeg får også fint besøg af vores litteraturanmelder OG heksekorrespondent Nanna Goul. Hun har besøgt Ribe og Danmarks første museum for hekseforfølgelser HEX! Museum of Witch Hunt, der åbner i næste uge. Hør blandt andet museuminspektør Lulu Anne Hansen forklare, hvorfor der har aldrig været så meget prestige i at beskæftige sig med hekseprocesserne, og hvad vi kan lære om coronakrisen ved at spole tilbage til år 1617 og Christian 4.’s berygtede forordning mod troldfolk.  Rune Lykkeberg har bare været i Vietnam. Med Spike Lee. Og det kan du også komme. På Netflix har der nemlig i denne uge været premiere på Do The Right Thing-instruktørens nye film Da 5 bloods. Og den er optur. Fordi Spike Lee, i modsætning til rigtig mange andre instruktører, undgår at falde i de oplagte fælder, når det sorte Amerikas historie skal fortælles. De andre aviser synes, at det er en dårlig film. Vores Christian Monggaard er begejstret.  Og hæng ved til allersidst og hør om vores sommerbogklub om klassekamp!

Bare indrøm det: Du har gået og ventet på, hvad Slavoj Žižek har fået ud af coronapandemien. Nu behøver du ikke vente længere. Pamfletten Pandemi!: Covid-19 ryster verden af den speedskrivende slovenske filosof, ligger nemlig klar på dansk. Vores Niels Ivar Larsen har oversat Žižek i 20 år. Han besøger mig og fortæller om den nye bog, der blandet andet argumenterer for, hvorfor pandemien bør ende ud i en tro på en solidarisk organisering, der ikke knytter sig til nationalstaterne. Og det er, ifølge Rune Lykkeberg, hvad EU barsler med: For kun tre måneder siden frygtede mange unionens sammenbrud. Men den redningspakke for de hårdest ramte lande og det forslag til et syvårsbudget, som Kommissionen fremlagde for et par uger siden, er intet mindre end en ny og radikal strategi for globaliseringen, skriver han. Det er optur – og så glemmer vi lige en stund, hvor nedtur den danske holdning til de sager er.  Vi skal tale lidt mere om Covid-19. For sammenlignet med andre lande ligner den danske genåbning en rygende succes. Men kan vi læne os trygt tilbage i forvisning om, at dey fortsætter? Indlandsjournalist Louise Schou Drivsholm har talt med dem, der ved mest, og hun kommer i studiet og gør os klogere.   Sidst, men ikke mindst, skal vi tale om Det Danske Akademi. Først gik fire medlemmer i protest, så gik sekretæren, og nu er der igen ballade efter en udtalelse om Black Lives Matter. Og hver gang hedder stridens omdrejningspunkt Stidsen. Men hvad er det for en institution, hvem er Marianne Stidsen, og hvorfor rager det os, at de er i totterne på hinanden ude på Rungstedlund? Kulturjournalist Rasmus Elmelund svarer. 

Onsdag udpegede den svenske anklagemyndighed Stig Engström, kendt som Skandiamanden, som Olof Palmes morder. Til manges skuffelse var der ingen nye vidner, tekniske beviser eller mere kvalificerede bud på, hvad der skulle være hans motiv. Så man kan, som Information skrev på forsiden torsdag, kalde sagen for afsluttet, ikke afgjort. Men hvad er det for en efterforskning, der nu afsluttes efter 43 år? Journalist Sebastian Abrahamsen har stået på hovedet i den gamle sag, der forandrede Sverige: Han kommer i studiet og fortæller. I studiet har vi som altid Rune Lykkeberg. Han har fulgt grundigt med i meningsmålingerne fra USA her oven på COVID-19-krisen og mordet på George Floyd. Og de peger på, at USA – med Runes ord – er tættere på at komme af med Donald Trump som præsident end nogensinde før. At det betyder, at vi pludselig er kommet på hold med Georg W. Bush, må vi så støtte hinanden for at komme overens med ... Og så skal vi tale om alletiders bedste, danske naturdigte. Sidste uge indledte vi en serie i litteraturtillægget, hvor litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen har udvalgt de 20 bedste, og hver uge læser han et helt nært, men også ind i sin samtid. Fordi digte altid er en berigelse, men også fordi vi derigennem kan komme nærmere på den naturkrise, vi lever i. Vi begynder med Thomas Kingos Fjerde aftensang, der kan minde os om, at vi alle sammen skal dø. Juhu!

I USA fortsætter urolighederne. Over hele landet har vrede borgere de seneste to uger været på gaden, efter den afroamerikanske mand George Floyd i sidste uge blev kvalt under en anholdelse i delstaten Minnesota. »USA har ikke oplevet lignende optøjer siden mordet på Martin Luther King,« skrev vi på forsiden af tirsdagens avis. Informations korrespondent i USA, Martin Burcharth, er med telefon fra Cambridge. Rune Lykkeberg han er også med, direkte på bånd fra studiet i Store Kongensgade. Han har optur over, at budgetunderskud har fået comeback, efter i årtier at have været dømt ude af det politiske etablissement. Det er nye tider for de offentlige finanser, og det er optur, siger Rune Lykkeberg. Endelig skal det handle om Mette Frederiksen, som har været statsminister et år. Journalist på indlandsredaktionen Laura Friis Wang har talt med en række eksperter om hendes første år, og ikke mindst om, hvordan hun har redefineret rollen som statsminister og samlet magten omkring sig selv og Statsministeriet. »Magtfuldkomne Mette« bliver hun kaldt af nogle kommentatorer.

Måske har du lagt mærke til, at din fredagsavis ikke helt ser ud, som den plejer. Vi har nemlig for en stund smidt alle nyheder, analyser og baggrundsartikler på porten og overladt avisen til en lang række kunstnere, som hver giver deres bud på, hvordan verden kan komme til at se ud efter coronakrisen – hvis vi altså sætter drømmene og fantasien løs. Hør chefredaktør Rune Lykkeberg fortælle om særavisen og om, hvorfor vi midt i krisetid, voksende arbejdsløshed og økonomier i frit fald også skal fokusere på det positive og sætte utopierne fri. Vi har tidligere talt om det i Radio Information – og nu gør vi det igen! Hør indlandsredaktør Anton Geist og indlandsjournalist Ulrik Dahlin fortælle om Instrukskommissionen, hvor hovedpersonen selv – selveste Inger Støjberg – nu er blevet afhørt i sagen om den ulovlige instruks om at adskille asylpar, hvor den ene er under 18 år. Hør dem fortælle om det uventede kort, den tidligere udlændingeminister trak frem, som måske – måske ikke – sætter hende i en bedre situation. Og så får vi besøg af indlandsjournalist Laura Friis Wang, som fortæller om en af ugens store debatter – nemlig kvinders æg og holdbarheden på dem. I dag er det sådan, at kvinder i fertilitetsbehandling, som får udtaget æg, kun må have dem på frost i fem år. Herefter destrueres de, selv om de er sunde og raske. Et nyt borgerforslag vil gøre op med dette og forlænge æggenes holdbarhedstid, til når kvinderne er 46 år, som er den grænse, vi har sat i Danmark for, hvor længe man vil hjælpe kvinder med at få børn.

Fra Danmark til Luxembourg til Schweiz til Hongkong og videre til Singapore og det sortlistede skattely Caymanøerne. Den tredjestørste modtager af lønkompensation i Danmark, cateringselskabet Gate Gourmet, er ejet fra Caymanøerne, der er på EU’s sortliste. Alligevel er det tvivlsomt, om nye danske regler kan stoppe støtte til selskabet. Og der troede vi lige, at venstrefløjen havde fået en kæmpe sejr igennem. Hør, hvordan det kan hænge sammen, når graverduoen Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding kommer i studiet. Anderledes heldig har DR været med deres nye store dramadokumentar Grænseland. I anledningen af 100-året for genforeningen har de valgt at fokusere på den opslidende konflikt, der gik forud. Det begejstrer vore historiemedarbejder Anita Brask Rasmussen. Rune er også i festhumør. Over, at coronakrisen tydeligvis er en af den slags kriser, der politisk set holder med de gode. Verden over vrider de autoritære ledere sig, fordi den her kan hverken forties eller køres hjem på charmen. (optur) Og sidst, men virkelig jo ikke mindst, skal vi snakke om nattehimlen. Det eneste, som vi deler over både tid og sted med vores ældste forfædre og vores fjerneste nulevende. Og den er ved at forandre sig på grund af – ja, du gættede det – mennesket. Blandt andet har den excentriske teck-milliardær Elon Musk fået tilladelse til at sende 12.000 satellitter op i de inderste baner, og de kan allerede ses med det blotte øje på nattehimlen. Det er nu, vi træffer valget, om vi skal skinne om kap med stjernerne. Mathias Sindberg har talt med en række eksperter – og en russisk reklamemand, der har ansøgt om at få lov til at skrive Coca-Cola over vores himmel. Lyt med: Der er garanti for at blive oprørt!

Den blev populært – og uden tvivl til ministerens store tilfredshed – kendt som barnebrudssagen. Men den politiske undersøgelseskommission, der torsdag begyndte ved retten på Frederiksberg, handler slet ikke om barnebrude. Den skal derimod belyse det samlede begivenhedsforløb omkring den instruks, som den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg udsendte i februar 2016. En instruks, der pålagde hendes embedsværk straks at adskille alle unge asylpar på centrene, hvor den ene part var under 18 år. Og om, hvorvidt der er grundlag for, at nogen drages til ansvar for den ulovlige instruks. Vores mand på sagen er Ulrik Dahlin. Han har fået en plads i retten og vil følge Instrukskommissionen de næste 18 måneder. Efter en dramatisk første dag fanger vi ham på andendagen i en pause. Jeg har også hul igennem til Berlin, hvor vores europakorrespondent Mathias Irminger Sonne har fat i en anden sag af større principiel betydning – og i værste fald meget konkret betydning for EU’s sammenhængskraft. Det er nemlig den dom, som den tyske forfatningsdomstol netop har fældet i en sag om Den Europæiske Centralbanks krisepolitik. For hvad sker der lige for, at det er EU-duksen Tyskland, der lige midt i en af de største økonomiske kriser i Europa i nyere tid, ryster fællesskabet? Og så skal vi snakke om vildt klog og tæskesjov ny dansk litteratur. Stine Pilgaards nye roman Meter i sekundet har fået vores litteraturanmelder Lone Nikolajsen helt op på superlativerne. Hun kommer forbi og fortæller, hvorfor det er sådan en fryd at læse. Du kan også læse et fremragende interview med Stine Pilgaard her. Og så kan du jo altid styrte ned i din lokale boghandel og samtidig støtte den. Chefredaktør Rune Lykkeberg har i stedet set fjernsyn, nærmere bestemt Netflix’ nye dokumentarserie The Last Dance, der fortæller historien om basketballspilleren over dem alle og måske verdens største sportsstjerne: Michael Jordan (og hans hold Chicago Bulls). Det er ikke bare en fremragende sportsdokumentar. Det er også en historie om, hvad det kræver at blive en stjerne i USA, hvis du tilfældigvis også er sort. Jeg håber, du lytter med. Og uanset hvad, håber jeg, at du får en skøn weekend.

Bager du surdejsbrød? I så fald var du engang super sej. Nu er du bare del af en bred trend. For brødbagning med surdej er netop nu en global bevægelse. Men hvordan kan det være, at menneskehedens kollektive svar på den truende apokalypse er at røre en bakteriesuppe? Det satte avisens største surdejsbager Line Vaaben sig for at finde svar på. Hun kommer i studiet og fortæller. Og har en gave til mig ... Jørgen Steen Nielsen er jo en gave helt i sig selv. Og i denne uge har han endda godt nyt med. For hvis vi vil, så kan de danske drivhusgasudledninger reduceres med mere end 70 procent i 2030. Og det behøver ikke engang at blive så dyrt. Det viser en ny model udviklet af Kenneth Karlsson, direktør for konsulentvirksomheden Energy Modelling Lab. Man kan læse Jørgens formidling af rapporten her. Eller man kan selv kaste sig over rapporten her. Og så var det jo ugen, hvor Dagbladet Information fyldte 75 år. Det fejrede vi i avisen med en masse gode tekster. En af dem handlede om, hvordan Information er blevet brugt i fiktionensom en symbolmættet rekvisit. Hør om det gedigne røvhul af en far, der ikke forstår sin datters frihedsprojekt i Lars von Triers film Idioterne. Men også om den bedste far i dansk tv-historie, nemlig Nannas far fra børneserien af samme navn. En ting har de to mænd til fælles: De læser Information. Og hvad siger det så om dem? Så taler jeg med indlandsredaktør Anton Geist om den stigende kritik af, at regeringen putter for meget med grundlaget for de politiske beslutninger, der er blevet taget under coronakrisen. Nu har oppositionen samlet sig i en såkaldt »åbenhedsalliance«. Indlandsredaktøren byder den velkommen. Men han håber så også, at Venstres nye glæde ved åbenhed vil afspejle sig i deres holdning til offentlighedsloven.  Og bare rolig: Rune Lykkeberg er her også. Med en optur over, at vi er ved at åbne vores samfund igen.

Dagbladet Information har været på røven i to tredjedele af dets liv. Blandt andet derfor er det OPTUR, at avisen på tirsdag den 5. maj fylder 75 år. Rune Lykkeberg kommer i studiet og råber højt hurra. Og bliver du hængende til allersidst, kan du høre en bid af et interview, som pressehistorikeren, lektor Erik Lund lavede med avisens grundlægger Børge Outze i 1975. En redigeret version af den fulde interview kan læses i Moderne Tider. I anledning af jubilæet har jeg sat gang i en lille serie portrætter af alle de vigtige funktioner, der eksisterer på en avis, og som er besat af folk, der ikke er så "kendt fra medierne". Vi starter med ham, der hver eneste dag holder øje med debatterne på Information.dk. Ham, som sørger for, at debatten lever og spræller – uden at nogen kommer alvorligt til skade. Han hedder Espen Fyhrie.  Og så ringer jeg til vores musikanmelder Ralf Christensen og får en snak om den amerikanske singersongwriter og pianist Fiona Apples om hendes nye, femte og fremragende album, Fetch The Bolt Cutters. Hent boltsaksene: »Dem, man klipper hængelåse og særligt tykke stålkæder over med. Dem, der glider gennem indhegninger, som var de smør.« Så skal vi tale med vores videnskabsredaktør Louise Drivsholm, om det helt store spørgsmål: Hvor dødelig er Covid-19? For der er efterhånden skabt mere forvirring end vished, om sygdommens farlighed. Svarene fra forskerne svinger helt fra promiller til op mod to procent. Eksempelvis har professor i virologi Astrid Iversen fra University of Oxford udtalt i Berlingske, at hendes »bedste bud« er, at den reelle dødelighed kan være to procent. Men det er alt, alt for højt mener andre. Lyt med og bliv lidt klogere - i hvertfald så kloge, som vi kan blive på dette tidspunkt. Og så en sidste lille ting: Vi har netop lanceret en ny serie om dansk litteratur fra år 2000 til i dag. I kan finde den samme sted, hvor i finder Radio Information. ’20 før 20’ hedder den, og herfra skal lyde en varm anbefaling. 

Digteren Yayha Hassan er død, 24 år gammel.  Da Informations litteraturanmeldere skrev deres bud på det 21. århundredes litteraturhistorie, var de ikke i tvivl om, hvem kapitlet om 2013 skulle handle om. I afsnittet ’YAHYA’ kan du høre Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen fortælle om, da Yahya Hassan gjorde digtoplæsning til breaking news. Samtalen med Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er optaget i december og er en del af podcasten 20 før 20: Informations litteraturhistorie.

Kære Nordeuropa. Der er noget, I ikke forstår. Kh Sydeuropa I torsdagens avis kunne man på forsiden læse en fremragende mailkorrespondance mellem to af avisens europakorrespondenter, Martin Gøttske og Mathias Sonne. For Coronakrisen har igen synliggjort splittelsen mellem EU’s Nord og Syd. Hør deres udveksling.  Vi har også Jørgen Steen Nielsen på besøg til en snak om, hvordan Europa helt konkret bruger krisen og den efterfølgende økonomiske genrejsning i den grønne omstillings tjeneste. Blandt andet kigger vi mod Amsterdam, hvor bystyret netop har vedtaget at omstille til en cirkulær økonomi. Lone Nikolajsen har set fjernsyn. Denne gang DR’s kæmpesatsning Vilde vidunderlige Danmark, en naturdokumentarserie efter BBC-forbillede. Hør hvordan hun har det med denne dyre udlægning af det billige skidt. Rune Lykkeberg har også set tv. Og det blev han klogere af. ’Hillary’ hedder en ny Netflix-dokumentar om Hillary Clintons liv og karriere, der lige nu kan ses på dr.dk. Og ser man den, forstår man, at hadet til Hilary Clinton afspejler, præcis hvor voldsom den symbolske vold mod kvinder er i det amerikanske samfund.

Et netværk af formodede momssvindlere skylder til sammen mere end en milliard kroner til statskassen. Nogle af bagmændene har tætte forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat. Forretningsmændene handler med alt fra slik og sodavand til iPads og mobiltelefoner. I podcasten Netværket fortæller journalist Bo Elkjær om de formodede svindlere og om sit arbejde med at optrevle momssvindlen. Dette er det sidste af i alt tre afsnit. Læs mere om projektet Grand Theft Europe.

Et netværk af formodede momssvindlere skylder til sammen mere end en milliard kroner til statskassen. Nogle af bagmændene har tætte forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat. Forretningsmændene handler med alt fra slik og sodavand til iPads og mobiltelefoner. I podcasten Netværket fortæller journalist Bo Elkjær om de formodede svindlere og om sit arbejde med at optrevle momssvindlen. Dette er andet af i alt tre afsnit. Læs mere om projektet Grand Theft Europe.

Et netværk af formodede momssvindlere skylder til sammen mere end en milliard kroner til statskassen. Nogle af bagmændene har tætte forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat. Forretningsmændene handler med alt fra slik og sodavand til iPads og mobiltelefoner. I podcasten Netværket fortæller journalist Bo Elkjær om de formodede svindlere og om sit arbejde med at optrevle momssvindlen. Dette er første af i alt tre afsnit. Læs mere om projektet Grand Theft Europe.

Denne gang skal vi tale om amerikansk økonomi. Over fem millioner mennesker stillede sig i arbejdsløshedskøen i denne uge. Samtidig stillede social-distance deniers sig op foran rådhusene i Midtvesten for at kræve genåbning af økonomien. Men er det i nogen som helst form et sundhedsmæssigt ansvar? Jeg taler med vores USA-korrespondent Martin Burcharth i Boston. Og så kom den: Bernie Sanders’ støtte til Joe Biden. Og det er anledning til en optur – ja, du hørte det her først: Rune Lykkeberg har en Biden-optur! Eller det vil sige, han har en optur over, at det var den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, der vandt på ideerne. Godt hjulpet på vej af en virus, der sætter en stor fed lup foran ulighederne i det amerikanske samfund. Og dem har vi også nogle af herhjemme. Hvem tænker fx på arbejdsforholdene for de bude i Wolt og Just Eat, der sørger for, at vi ikke er skrumpet helt ind under nedlukningen? De er i hvert fald ikke blandt de 600.000 privatansatte, der torsdag fik en ny overenskomst. Gry Inger Reiter, debatredaktør og fagnørd fortæller om et forløb som mange spåede kunne ende i en storkonflikt, men som endte med et rungende ja. Hvilket sikkert er godt for alle i den nuværende situation, men som også er en lidt flad fornemmelse. Det er det til gengæld ikke at høre Dagbladet Informations nye podcastserie Netværket hvor journalist Bo Elkjær fortæller min værtskollega Otto Lerche om et netværk af formodede momssvindlere. Forretningsmænd, der på overfladen handler med slik, sodavand og ipads, men reelt har svindlet staten for mere end en milliard kroner og i flere tilfælde har tætte forbindelser til Al Qaeda og Islamisk Stat. Lyt med her.

For første gang i nyere historie står vi i en global krise, hvor USA ikke kan spille en rolle i verdenssamfundet, fordi landet er helt i knæ. Rune Lykkeberg er igennem til studiet til en snak om blandt andet det. Men også om, at hvis vi kan lykkes med coronabekæmpelsen, kan vi bruge succesen til for alvor at tage fat på den grønne omstilling. Og så vil denne småbørnsmor da også liiiige høre, hvordan han har det med, at vi skal sende vores små poder ud i livet igen på den anden side af påske? Line Vaaben har jeg også ringet til. Hun har sammen med vores fotograf Sigrid Nygaard længe arbejdet på et projekt, du kan se og læse i lørdagens Moderne Tider. Det handler om Daniel Valter Jensen. Han fik navnet Linda af sine forældre, men har de seneste ti år levet som mand. Han har skiftet navn, fået nyt cpr-nummer og groet et fyldigt fuldskæg. Information fulgte ham i året op til, at han fik sit største ønske opfyldt: at få fjernet sine bryster. Christian Moonggard var heldigvis også online i det midtsjællandske. Han har læst Woody Allens selvbiografi Apropos Nothing, der ellers var tæt på aldrig at udkomme. Hvordan har vores filmredaktør og kolossale Woody-fan det med de grove anklager om seksuelt misbrug af hans datter, ex-konen Mia Farrow har fremsat mod filmsinstruktøren? Vi skal også tale om, hvad der sker, når coronavirussen rammer et land med 1,3 mia. indbyggere. Et land ledet af en mand, der i forvejen var ved at høvle godt og grundigt på demokratiet. Vi skal tale med vores asienkorrespondent Lasse Karner om Indien. Herunder både corona og Narendra Modi.

En ny bog om Gyldendal beskriver forlaget gennem 250 år. Som en konservativ bastion, hvor klassesamfundet stortrivedes, og patriarkatet lige så. Men også en kulturinstitution, der kan tage æren for virkelige litterære og åndelige gennembrud i Skandinavien. Weekendavisens journalist Pernille Stensgaard har skrevet den, og vores chefredaktør Rune Lykkeberg har læst den. Han kommer begejstret i studiet – ikke mindst fordi bogen ikke lægger fingre imellem, når det kommer til Gyldendal-profilen Ole Wivels nazistiske sværmerier. Ingen hånd over Ole her. Og så skal vi naturligvis tale om følgerne af coronapandemien. Jeg ringer til indlandsjorunalist Lasse Skou Andersen, der bor i Malmø. For hvordan er det at leve i et semifrit land? Og hvad er egentlig forklaringen på, at Sverige har valgt en så anderledes vej i virusbekæmpelsen end den danske? Jeg kan afsløre, at det handler en del om, at der hinsidan trives et grundlæggende anderledes forhold mellem embedsmænd og ministre end herhjemme. Og det leder mig elegant videre til det næste indslag, vi har linet op, nemlig en snak med avisens indlandsredaktør Anton Geist om tangoen mellem politikere og embedsmænd herhjemme, herunder de offentlige meningsudvekslinger mellem direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Og så skal vi tale om forskning og videnskab. For man kunne have frygtet, at vi ville bøvle med at føre en fornuftig offentlig samtale om noget så kompliceret som epidemiologi. Men sådan er det heldigvis ikke gået. Tværtimod, mener nogle af dem, der ved mest om videnskabskommunikation. Vores journalist Martine Amalie Krogh har talt med en række kloge hoveder, og hende ringer jeg til.

Så er der Radio Information. Med fokus på coronapandemiens følger, men også på en ny dokumentarfilm om en ubehagelig sekt af nazi-efterkommere i Chile. Lone Nikolajsen har kastet sig over det enorme program, som dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX valgte at vise online, da den fysiske festival måtte aflyses. Der er noget for alle: besværlig kærlighed på et krydstogtskib på Volga, kung-fu-munke I Italien og et supernært portræt af Betty, en ung amerikansk kvinde på kanten af samfundet, der kæmper for at opbygge et liv med øjeblikke af lykke. Og meget, meget mere. Lyt. Og gå så selv ind på hjemmesiden, og tag for dig af de bedste dokumentarfilm lige nu. For virkeligheden er svær at slå. Og så hjem og vug imens, Netflix. Og når vi taler om vild virkelighed: Coronapandemien truer med at sende det amerikanske samfund helt i knæ. Og derfor er det optur, at det trods alt lykkes at få vedtaget den største redningspakke i USA’s historie, siger Rune Lykkeberg. Han har også påtaget sig opgaven at holde øje med, hvad der sker med kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat, som de fleste af os andre har glemt alt om. Jeg ringer også til et andet stort land med udfordringer: Tyskland. Vores mand i Berlin er blevet sendt hjem til Berlin af politiet, efter at han og familien ellers havde fundet sig godt til rette i svigerfars faldefærdige landsted – med kartofler i kælderen. Så han kan nu fra sin lejlighed i Kreuzberg følge en regering, der har droppet den økonomiske politik, der har præget Tyskland siden genforeningen. Og så har han talt med sociologen Wolfgang Streeck, der ikke har den store tillid til politikerne i den nuværende situation: »Epidemiologerne siger jo, at vi måske skal sætte samfundet i stå i månedsvis. Men hvor hårdt vil staterne gennemtvinge udgangsforbud, når foråret kommer, og folk er på randen af sammenbrud og skilsmisse i deres lejligheder? Hvor høj skal arbejdsløsheden og eksplosionen i statsgælden blive, før regeringerne ikke længere tør holde samfundet lukket? Hvornår tør nogen politiker sige: Okay, nu er kurven flad nok.« Og sidst, men bestemt ikke mindst, så har jeg overladt mikrofonen til Jørgen Steen Nielsen. Han skrev i sidste uge et essay om, hvad der venter os på den anden side af alt det her. Det vil han læse op i slutningen af udsendelsen, så hæng på.

Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk Som en bonus ud over din ugentlige Radio Information får du her første afsnit af klimapodcasten Den grønne løsning fra Dagbladet Information. Hver uge taler journalisterne Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn med en forsker om en mulig løsning på klimakrisen.  I det første afsnit kan du på 17 minutter blive klogere på teknologien carbon capture, der populært sagt går ud på at støvsuge atmosfæren for CO2. Hør alle de øvrige afsnit ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din podcastafspiller. Der ligger et nyt afsnit klar hver tirsdag.

Der sker noget bemærkelsesværdigt i coronaudbruddets skygge. Fællesskabet, der jo eller ikke har været i høj kurs hos erhvervseliten i de seneste årtier, er pludselig inde i varmen. Staten og den offentlige sektor, der er blevet opfattet som en tyngende møllesten om halsen på det produktive private erhvervsliv, er nu en ven i nøden, og erhvervslivets organisationer flokkes om finansministeren med lange ønskesedler om hjælp fra fællesskabet. Sådan beskriver klummist Pelle Dragsted den situation, vi ser lige nu, og definerer det som et paradigmeskift. Jeg ringer til ham og hører, hvad han har at have det håb i. Og så fortsætter jeg min stuegang rundt blandt Informations korrespondenter. Denne gang hos Jacob Illeborg i London (han har det fint og går ikke på pub), der fortæller om Boris Johnsons bratte kursskifte i denne uge. Hidtil har man satset på hurtig flokimmunitet – og på at passe på økonomien, der jo er ekstra sårbar på grund af Brexit. Men den fremgangsmåde kunne ikke tåle den tiltagende kritik. Og jeg taler med Lasse Karner i Singapore (han har det strålende og savner slet ikke Danmark), om hvad der er hemmeligheden bag østatens store succes med at bremse epidemien? Og hvad sker der lige for hystaderne i Washington og Bejing?  Sidst, men ikke mindst, ringer jeg til Rune Lykkeberg hjemme i hans køkken (Han har det storartet og ligner en sortbørshandler fra Timişoara‎ i sit hidsiggrønne joggingsæt med solbriller. Jeg snuppede et hurtigt foto, som nu udbydes til højestbydende). Og han er leveringsdygtig i hele tre opture i denne uge. Det er noget med den offentlige samtale. Mere afslører jeg ikke. Og mulighederne for et mere grønt og solidarisk Europa. Nej, nu siger jeg ikke mere. Du må lytte.

Det er særlige tider, så Radio Information udkommer derfor naturligvis også i en særudgave om coronasituationen. Jeg ringer til vores USA-korrespondent, Martin Burchart, til en snak om udmeldingerne fra Det Hvide Hus. Jeg taler med Informations europakorrespondent Christian Bennike, der er i isolation i sit soveværelse i Bruxelles, da han med alt sandsynlighed har Covid-19. Om at sidde der. Og om, hvad EU-systemet gør imens. Og til vores sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske, der sidder isoleret i sin landsby i de norditalienske bjerge, hvor man ikke længere frit kan bevæge sig ind og ud af byen. Men til gengæld har roen til at ringe til kloge mennesker, der kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker med vores samfund og vores forhold til hinanden lige nu. Og så kommer Rune Lykkeberg i studiet. Han har et klart budskab: »Det er en situation, som fordrer, at de, der tror, at de kan klare sig alene og har skabt deres livsvilkår selv, forstår sig selv i en større sammenhæng og tager forpligtende hensyn til helheden.«

Thomas Piketty har fået øjnene op for klimaet. Og chefredaktør Rune Lykkeberg havde en mistanke om hvorfor, da han i staten af ugen besøgte ham i Paris. »Du skrev ikke om klima i ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Denne gang foreslår du klimaskatter og ser klima i et ulighedsperspektiv. Er det dine døtre, som har inspireret eller presset dig til at tænke mere på klima?« »Ja! Meget!« siger Piketty og griner lidt igen: »De er blevet 16, 19 og 22, så de er ikke rigtig børn længere. Men de har været meget aktive, de har deltaget i demonstrationerne for klimaet i Paris’ gader om fredagen, og ja, jeg er meget påvirket af dem. Jeg tror, at vi alle sammen er blevet meget påvirkede af vores børn og det, der sker i verden. Og den stigende bevidsthed om klimaet.« Et nyt værk af den franske stjerneøkonom er netop kommet fra tryk og ligger her på mit skrivebord. Flot og tyk og måske kommer den med på sommerferie. Men indtil da er Rune i studiet og giver os et nedkog af de 1100 sider. Jørgen Steen Nielsen er her også. Der er nemlig andet godt nyt fra klimakampen. En appeldomstol i England har nemlig bremset en længe planlagt udvidelse af Londons Heathrow Airport, med henvisning til landets klimaforpligtelser. Dette er første gang en klimabelastende aktivitet blokeres af en domstol med henvisning til Parisaftalen. See You In Court, Kastrup … Vi skal naturligvis også tale om flygtningekrisen – set fra det sydlige Tyrkiet. Den seneste uge har der udspillet sig voldsomme scener på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor et større antal flygtninge og migranter forsøger at komme ind i Europa, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i slutningen af sidste uge erklærede, at han havde »åbnet porten«. Men vi har en mand ved en helt anden grænse, nemlig mellemøstenkorrespondent Waleed Safi ved den sydlige grænse mod Syrien tæt på Idlib-provinsen. Hør hvorfor. Og også hvorfor det vi oplever lige nu, langtfra er en gentagelse af flygtningekrisen i 2015. Og så er det jo 8. marts på søndag! I den forbindelse udkommer Moderne Tider som særtillæg med noget så umiddelbart uinformationsk som et fokus på kvinder i topledelse.Hvorfor? FORDI VI FANDME VIL HAVE DEL I MAGTEN. Og af en hel masse andre grunde. Lærke Cramon og Sally Frydenlund er heldigvis både mere inde i sagerne og mere nuancerede end mig. Dem har jeg heldigvis besøg af.

Debatten har været livlig i halen på det portræt af Josephine Fock,vi bragte sidste lørdag. Ikke mindst har flere kritiseret brugen af de anonyme kilder, som fortæller om en intimiderende ledelsesstil hos Alternativets nye leder. Men hvornår er det egentlig okay at bruge anonyme kilder? Og hvilke overvejelser gør en redaktør sig i den sammenhæng? Indlandsredaktør Anton Geist kommer i studiet. Og så blev det ugen, hvor den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein blev dømt for to seksuelle overgreb. En alt for mild dom, mener nogle. I det mindste en dom, indvender andre. #MeToo-bevægelsens modstandere fik i hvert fald ikke det skyts, som en frikendelse ville have været. Hør chefredaktør Rune Lykkeberg om dette foreløbige juridiske punktum i den sag, der startede #MeToo. Og vi bliver i samme spor med ugens store film. Bombshell. Det er fortællingen om Roger Ailes – manden bag den højresnoede amerikanske nyhedskanal Fox News’ succes. Men det er også fortællingen om en mand, der brugte sin magt og sine omgivelsers stiltiende accept til at misbruge kvindelige medarbejdere seksuelt. Christian Mongggard har set filmen.

Så faldt dommen over Britta Nielsen. Men efterlader hendes forbrydelse os andre med mindre tillid til systemet og dem, der varetager vores fælles penge? Sebastian Abrahamsen har dækket sagen og kommer i studiet til at afrundende bemærkning – om tillidssamfundet og en folkekomedie med Søren Pilmark.  Og så skal vi tale om filmen En helt almindelig familie af instruktør Malou Reymann, som kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde også anmelder i avisen. 11-årige Emma (Kaya Toft Loholt) spiller fodbold og holder med Manchester United sammen som sin far (Mikkel Boe Følsgaard), en flot fyr med Brian Laudrup-hår. Og så en dag fortæller han, at han vil skifte køn og nu hedder Agnete. Filmkritiker Lone Nikolajsen har set den, talt med instruktøren – og hun er begejstret.  Hvad menes der egentlig, når der lægges op til omfattende borgerinddragelse klimaloven? Det er ikke lykkes for Informations udsendte at få en eneste konkret ide ud af politikerne, men heldigvis er der andre der allerede er i godt gang med at forankre klimasagen i befolkningen. Og, ikke mindst, at skabe rammerne for at udvikle ideer, der kommer nedefra. Journalist Martine Amalie Krog er i studiet. Og så har Rune Lykkeberg en boblende optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tørt på af de andre demokratiske præsidentkandidater under sin første debat. Men måske betyder det ikke det fjerneste, fordi han bare kan købe sig til en version, hvor han kom ud som sejrherre ...

Hvad koster en grøn omstilling? Det spørgsmål vil i de kommende uger og måneder være et af de helt centrale spørgsmål i dansk politik. Et stort flertal af de politiske partier vedtog i december en aftale om en ny klimalov, som skal nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og gøre Danmark klimaneutralt i 2050. Information og flere andre medier har spurgt regeringen: Hvad kommer det til at koste at gennemføre loven? Regeringen har afvist at fremlægge beregningerne. I ugens udgave af Radio Information taler jeg med Jørgen Steen Nielsen, som har interviewet flere økonomer om netop det spørgsmål – og ifølge en af dem bliver omkostningerne på lang sigt »mirakuløst lave«. I ugens program taler jeg også med Rune Lykkeberg. Han er netop hjemvendt fra USA, hvor han har dækket de første uger i den amerikanske primærvalgkamp. Og derudover er der intern uenighed, direkte fra det lille studie i Store Kongensgade. Det handler om en ung muslimsk kvinde som for nylig forlod Forsvaret, fordi hun blev forbudt at bære tørklæde under sin værnepligt på Varde Kaserne. Sagen fra kasernen har rejst spørgsmålet: Skal det være tilladt at bære tørklæde i forsvaret? Spørgsmålet har den seneste uge delt både befolkning og politikere – og redaktionen på Dagbladet Information.  Souschef på indlandsredaktionen Natalie Barrington Rosendahlog journalist på udlandsredaktionen Niels Ivar Larsenkommer forbi og argumenterer for hvert sit synspunkt.  Det er programmet i denne uge. Tak, fordi I lytter med.

Kødsovs eller kaos? De kommende forhandlinger om klimaloven kommer blandt andet til at handle om afgifter på klimabelastende varer som oksekød. Den socialdemokratiske regering har flere gange advaret mod netop dette, fordi afgifterne ifølge regeringen vil gøre det svært for de fattigste familier at få råd til at købe almindelige dagligvarer som for eksempel en pakke oksekød. Det er kødsovs eller kaos. Martin Bahn og Sebastian Gjerding, journalister på Informations indlandsredaktion, er i studiet. Derudover er Informations udsendte medarbejder (og chefredaktør) Rune Lykkeberg rejst til USA for at dække de første primærvalg. Han er med på telefon. Ugens program handler også om Oscar. Natten til mandag uddeler den amerikanske filmbranche de årlige Oscar filmpriser. Informations filmredaktør Christian Monggaard spørger, om der er nogen grund til at tage den kommercielle og konservative, selvforherligende og selvpromoverende prisuddeling alvorligt. Det er der, siger han.

Så er der allersidste lystige hug – eller var det resignerende suk – fra Casper og Frank. I denne uge var der premiere på det afsluttende kapitel i fortællingen om de to venner og deres konstante bestræbelser på at leve op til egne idealer. Og stensikre fiaskoer. Lone Nikolajsen har set Klovn – The Final. Og så ringer jeg til Des Moines – hovedstaden i den midtvestlige amerikanske delstat Iowa. Der spurter vores USA-korrespondent Martin Burcharth nemlig rundt og taler med vælgere før det afgørende demokratiske partivalg på mandag – det valg, der historisk set har været en god indikator for, hvem der bliver partiets præsidentkandidat. Men hvordan foregår sådan et valg egentlig? Rune Lykkeberg er her til den sidste optur, før også han drager til USA. Denne gang skal der kastes kærlighed over det faktum, at samtlige af de økonomer, som vi har fået i tale, er enige om, at der er behov for en grøn skattereform. Optur er det også, at vi har fået en ny podcast! Den grønne løsning hedder den. De to kræfter bag, Louise Drivsholm og Martin Bahn kigger forbi og gør uhæmmet reklame.

Hvis alle skulle sidde på deres velstand stablet op i form af 100-dollarsedler, så ville det meste af menneskeheden sidde på gulvet. Sådan nogle som os, medlemmer af en slags middelklasse i et rigt land ville sidde i stolehøjde, mens verdens to rigeste mænd ville sidde i det ydre rum. Billedet bliver brugt af udviklingsorganisationen Oxfam i deres årlige ulighedsrapport i anledning af World Economic Forum i Davos. Men giver det overhovedet mening at tale om økonomisk ulighed og klimakriser mellem privatfly og skihytter? Ja, mener Jørgen Steen Nielsen. Hør hvorfor. Hør også, hvorfor Asta Olivia Nordenhofs nye bog bare er så helt umanerlig god. I denne uge udkom den danske forfatters nye roman Scandinavian Star. Del 1: Penge på lommen. Det er en historisk roman, der, som del ét af syv, skal fortælle om kapitalismens menneskelige konsekvenser. Tue Andersen Nexø anmelder den i avisen. Lone Nikolajsen gør det her hos mig. Og så skal vi tale om OK20. For lige nu og sandsynligvis et stykke ind i fremtiden vil der være forhandlinger, der har direkte betydning for 600.000 danske lønmodtagere. Og for dansk økonomi. Men hvordan foregår sådan nogle overenskomstforhandlinger på det private område?Louise Drivsholm ved det og deler det gerne. Og så er Rune her naturligvis også. Men en optur over den amerikanske sitcom Curb Your Enthusiasm, som er tilbage med en ny sæson, der på genial vis sætter både Trump og Harvey Weinstein i spil. Og mon ikke vi så lige skal have Runes kommentar til første uge i rigsretssagen mod Donald Trump?

Kender du dine folkevalgtes klimaaftryk? Det gør vi heller ikke, men vi kan i lørdagens avis i hvert fald fortælle, at Folketingets medlemmer i perioden 2015-2019 fløj det, der svarer til 10 gange frem og tilbage til Månen. Eller opgjort mere jordnært: 189 gange rundt om Jorden. Men så har de vel betalt klimakompensation?Nope. Bo Elkjær og Ulrik Dahlin har sat en robot til at indsamle data om de forfløjne parlamentarikere samt grebet den gode gamle knogle og ringet til dem for at høre, hvad de synes om, at deres arbejdsplads ikke kompenserer for den udledning som deres aktivitet medfører. De to gravere besøger mig i studiet. Det er den første grund til at høre Radio Information i denne uge. Den anden grund er, at Rune Lykkeberg tager os i skole: rigsretssagskole. For i denne uge indleverede Nancy Pelosi langt om længe det endelige anklageskrift mod præsident Donald Trump til Senatet. Så nu kører bussen. Men hvordan kører sådan en bus helt konkret? Lyt med og bliv klogere. Og som belønning får vi en lille optur over, at der endelig kom gang i valgkampen mellem de gamle kammersjukkere Warren og Sanders. Move over the Kardashians. Det er vores nye favoritreality-tv. Og dæleme om der ikke også er en tredje grund til at lytte med! Christian Monggaard er her for at tale om Jojo Rabbit, den nye nazikomedie af den newzealandske instruktør Taika Waititi. Man griner og græder.Med Hitler. Eller dvs. med Hitler som den 10-årige dreng Jojo’s fjollede usynlige ven.

Samtlige moralske dilemmaer, som danskerne potentielt kunne stifte bekendtskab med under Besættelsen, men meget få i realiteten gjorde, sidder rundt om familien Skovs middagsbord i Anders Refns nye film De forbandende år. Det er ikke bare historisk utroværdigt. Det gør det desværre også til en film, der vil fortælle alt for meget og derfor ender med alt for lidt. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen og gør det også her i Radio Information. Men måske var hun bare uopmærksom. I hvert fald er det en stadig større udfordring for kulturen at få vores udelte opmærksomhed i en virkelighed, der er stadig mere flimrende og digital. Det tager vi fat på i en ny serie, som vi har kaldt De moderne hjerner og kunsten. Rasmus Bo Sørensen kommer i studiet, hvor vi blandt andet skal tale om i søndags, hvor vi stenede over det samme maleri i en hel time.  Rune Lykkeberg kigger også forbi med en optur over, at vi ikke fik krig mellem USA og Iran og alle de andre i denne uge. Men forholdet mellem de to stormagter er historisk dårligt, og det vil få konsekvenser – måske for det kommende amerikanske præsidentvalg? Og lyt så med til allersidst i programmet, hvor I får lidt af Anna Lunds historie. Hun gjorde i en årrække skade på sig selv, når hun havde det dårligt. Du kan læse hendes historie og tre andre unge kvinders fortællinger om selvskade i Moderne Tider lørdag.

Velkommen til 2020, velkommen til hverdagen, velkommen til Radio Information! Vi lægger benhårdt ud med de australske naturbrande– dem, der i stigende grad får betegnelsen ’klimabrande’ på de sociale medier i den kamp om ord, som den grønne omstilling i vores hoveder også er. Men er det dem, der kan få verdens største eksportør af kul til at vågne op?Jørgen Steen Nielsen fortæller. Det gør Tue Andersen Nexø også. Vi tager nemlig allersidste hug i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Denne gang om året, hvor psykiske sygdomme fylder på en hel ny måde: Tiden, hvor de syge insisterer på at have noget, at skulle have sagt.  Forresten så er eksperimentet jo slut – i hvert fald i denne omgang for gaaad vide om der ikke både kommer en bog og en podcastserie. Men du kan læse her, hvilke foreløbige overvejelser de tre kritikere gør sig omkring det at skrive litteraturhistorie med begivenheder som omdrejningspunkt.  Og så har Rune Lykkeberg ramt det nye årti løbende og optursagtigt. Han har simpelthen en optur over det, vi går i møde. For de nye 20’ere brøler på forandring, og vi leverer, forudser han.

Så er det årets sidste pip fra os her på Radio Information i år! Derfor skal vi selvfølgelig gøre lidt status over året. Det gør vi med debatredaktør Gry Inger Reiter og chefredaktør Rune Lykkeberg i studiet. De ser tilbage på året ude i verden, herhjemme i politikken og i kulturen. Og så tillader vi os at være lidt ananas i egen juice. Vores administrerende direktør Stine Carsten Kendal kigger forbi til en lille snak om året, der gik i Dagbladet Informations lille husholdning. Og det var slet ikke så skidt igen. Og journalistikken skal vi ikke glemme. Indlandsredaktør Anton Geist er her for at tale om de store graversatsninger i år – dem der helt konkret rykkede ved verden omkring os.

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. Gennem læsninger af af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi nu udgiver som podcast i tre afsnit. Her i tredje og sidste del af foredraget er vi nået til håbet. For måske er Vestens opgør med sig selv i virkeligheden både en nødvendig og god ting?

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit. Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit. Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

42 år. TOOGFYRRE ÅR! Så længe har filmredaktør Christian Monggaard måttet vente på den nye Star Wars-film, The Rise of Skywalker. Med den afsluttes nemlig en livslang følgesvend: Den monumentale, genredefinerende og helt igennem eventyrlige rumsaga om familien Skywalker, som George Lucas påbegyndte med Star Wars i 1977. Monggaard har set den nyeste og sidste film om Skywalker-familien, og mens de øvrige anmeldere er lunkne, er han flyvende. (Det er de andre, der tager fejl, siger han, og jeg tør ikke at argumentere imod). Og selv om man næsten har lyst til at springe det over – for det er sgu lidt deprimerende – skal vi tale om COP25, FN’s 25. klimatopmøde. Det blev ikke et møde, der leverede på de unges krav eller videnskabens nødråb, men i det mindste ser man ikke længere tilbage på COP15 i København som det mest fesne topmøde. Martin Bahn var i Madrid, og nu er han her.  Rune Lykkeberg er her også med en optur over, at det faktisk blev til en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke at han bliver dømt – det gør han ikke. Men det gør det næsten til en endnu større optur, at de gør det alligevel. Hør, hvordan det hænger sammen. Og så er det årets sidste ordinære Radio Information, så vi skal sige farvel til 10’erne. Næste lørdag udkommer Moderne Tider som et særnummer, der forsøger at indfange det vilde årti. Med alle facetterne OG kogt ned til en eneste sætning. EN! Og du må vente til allersidst i programmet med at høre hvilken. Det er ikke mindre end en verdenspremiere.

Så blev det simpelthen ugen hvor vi fik en klimalov. Og i den står nu nedskrevet, at vi skal have et borgerting, der kan være med til at sikre borgernes ejerskab til den store omstilling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller om loven og vejen frem mod en handlingsplan. Og Rune Lykkeberg kigger forbi for at få sig - måske - årets optur over dette grønne nybrud i det danske folkestyre. Det britiske af slagsen fik natten til fredag en ordentlig rusker, da de britiske konservative med Boris Johnson i spidsen fik en historisk valgsejr. Men hvordan vil han indfri løftet om en resolut Brexit? Og hvor skal Labour hen post-Corbyn? Jakob Illeborg er igennem fra London. Og så er vi nået til 2015 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Det var året hvor der gik flygtninge på vores motorveje, og de fandt vej ind i dansk litteratur. Og det blev starten på en debat mellem forskellige litteratursyn, som der stadig er ild i jf. den seneste debat i Information sat i gang af Christina Hagens åbne brev til litteraturredaktør Peter Nielsen. Læs hendes tekst om littaraturens rolle fra 2017 her. Tue Andersen Nexø ser tilbage og gør os klogere.

Vi er i en undtagelsestilstand. Forskerne siger det, EU siger det, og hvis du orker at lytte til din mave, så siger den det samme. Alligevel opfører vi os, som om alting er ved det normale. Det gælder også for den netop indgåede finanslovsaftale, skriver Rune Lykkeberg i en leder denne uge.  For godt nok var finansloven noget grønnere end sine forgængere, men små grønne skridt er i praksis tilbageskridt. »For den finanslov, der i normaltilstanden ville være skridt i den rigtige retning, bevæger os i undtagelsestilstanden længere og længere fra det, vi ved, vi skal gøre.«  Så grøn nok er den ikke. Men er den så bred nok og rød nok? Anton Geist udlægger teksten.  Og så skal vi tale om Iran. For i denne uge kom en rapport fra Amnesty International, der satte tal på, det man formodede: At det iranske præstestyre i skikkelse af revolutionsgarden brugte meget brutale metoder, da de for nylig slog det folkelige oprør ned, som havde bredt sig til store dele af landet. Men hvad afspejler den strategi? Kan det lykkes for styret at proppe trolden tilbage i æsken? Og hvad betyder det for Irans rolle i regionen? Lasse Ellegaard kommer i studiet. Sidst – men virkelig ikke mindst – skal vi tale om dansk kunst i året, der gik. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen skrev i denne uge en opsamling af ti ting, der definerede kunstverdenen anno 2019. Hun kommer forbi med en håndfuld af dem – jeg kan afsløre, at vi taler kvindelig vrede.

Denne gang skal vi tale om dommedag nu. Ikke den i virkeligheden – det må vente til næste uge – men den i Francis Ford Coppolas fremragende antikrigsfilm fra 1979. Den har netop haft premiere for tredje gang i en Final Cut-version, og vi kan ikke få nok. Både Monggaard og Lykkeberg har set den, og vi forkæler dig med en dobbeltanalyse! De har dog begge også andet på hjertet. Christan Monggaard vil gerne fortælle om årets julekalender i Dagbladet Information, hvor filmredaktionen kårer de bedste 24 film i 21. århundrede. Læs med og brok dig! Rune Lykkeberg vil gerne levere en optur. Denne gang over at Jane Fonda på 81 år er blevet inspireret af Greta Thunberg på 16 årtil at blive klimaaktivist. Sidst, men ikke mindst kommer Ulrik i studiet for at tale om ’Julie’. En 16-årig pige, der sidste vinter tog sit eget liv efter en række systemsvigt i behandlersystemet. Hendes forældre har delt historien med Information i ønsket om, at ingen andre ender i samme situation. Du kan læse første del af Julies historieher. 

Vi er ved at uddø! ... eller det er vi på et tidspunkt. Måske. Og måske kun de af os, der er lyserøde. Forskere peger nemlig på, at den lave fødselsrate på verdensplan betyder, at mange lande ikke kan opretholde deres befolkninger. Men hvad er årsagerne? Hvad gør vi for at vende udviklingen? Og er det faktisk et problem? Lærke Cramon har set på begrebet ’fertilitetskrise’og kommer i studiet. Gennem på telefon har vi vores mand i Berlin Mathias Sonne. For lige nu er de tyske kristenkonservative iCDU samlet til årsmøde. Og der er nok at tage fat på: De præsterede elendigt i delstatsvalgene, er for nedadgående i de nationale meningsmålinger, og det er ikke lykkedes for Merkel at installere en solid efterfølger til tronen. Hvad nu, CDU? Und... så er vi nået til året 2012 i vores danske litteraturhistorie 20 før 20. Det var det år, hvor daværende kulturminister Uffe Elbæk lukkede og slukkede for Brian Mikkelsens kulturkanon.Klik! Og hjemmesiden var nede og ambitionen om at give os et litterært nationalt referencepunkt det samme. Men hvad er en kanon og er en kanon virkelig så fjollet som dens rygte? Erik Skyum-Nielsen øser af sin indsigt. Sidst, men ikke mindst, så har jeg givet Rune Lykkeberg lov til at udskifte sin optur med en … røvtur. For han er så splitter ragende tosset på Barack Obama, at han næsten ikke kan være i sin egen krop. Hør hvorfor.

»Når folk beskylder os for at rykke partiet til venstre, må jeg svare, at vi ikke rykker partiet til venstre. Vi flytter partiet hjem.« Sådan siger den amerikanske socialist Alexandria Ocasio-Cortez. Og hun har ret, mener chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har læst den nye bog The Triumph of Injustice – How the Rich Dodge Taxes and How to Make Them Pay af de to franske økonomer (og rådgivere for Elizabeth Warren) Gabriel Zucman og Emmanuel Saez. Den ser på udviklingen af det amerikanske skattesystem, fra dengang det var verdens mest progressive, til i dag hvor de allerrigeste ifølge forfatterne har et lavere skattetryk end en helt almindelig amerikansk lønmodtager. Der er bogmesse i weekenden. Og mon ikke man ikke kan finde Jussi Adler Olsen på en scene et sted. I 2011 var han at finde på alles læber. ’Jussimania’ havde ramt landet, skrev Jyllands-Posten, og han modtog boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær. Krimien kom på de fines bord, men blev den fin af det? Vi er nået til 2011 i vores litteraturhistorie 20 før 20. Tue Andersen Nexø er i studiet.  Du skal da for resten komme forbi os på Bogmessen. Se det samlede program på Informations scene her. Ulrik Dahlin kommer også. Han han nemlig undersøgt, hvor mange der egentlig får dispensation på grund af handicap ved ansøgning af statsborgerskab: Kun én procent af alle ansøgere under Mette Frederiksens regering. Til sammenligning fik 96 procent af ansøgere dispensation under Thorning-regeringen.

Hvad hjælper det at skrive digte, når mængden af kultveilte i atmosfæren alligevel stiger? Det spørgsmål stiller litteraturanmelder Tue Andersen Nexø i fredagens litteraturtillæg. Vi er nået til år 2010 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Året hvor klimakrisen kom til dansk litteratur. Tue kommer i studiet. I det hele taget bliver det en Radio Information i klimaets tegn. For det var også ugen, hvor 11.000 forskere skrev under på et opråb om at erklære klimanødstilstand, hvis vi fortsat ønsker en beboelig planet. Rune Lykkeberg har set på opråbet og ikke mindst de konkrete opfordringer til handling. Og så er der nyt i sagen om oksekødrapporten. For det viser sig, at Informations afsløring af, at forskere ved Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimapåvirkning, langt fra var et enkeltstående tilfælde. En intern undersøgelse har nemlig fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har fået ekstern finansiering til. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Drivsholm og Martin Bahn, kommer i studiet, hvor de også fortæller om et særdeles vanskeligt arbejde med at vriste de informationer ud af Aarhus Universitet, der gør en kritisk journalistisk granskning mulig.

I denne uge udkommer Moderne Tider i en særudgave med tyve fortællinger om livet i de kinesiske genopdragelseslejrei landets nordvestlige provins Xinjiang. Her er hundredtusinde mennesker fra de muslimske minoriteter interneret og gennemgår såkaldt genuddannelse – og tortur.  Den amerikanske journalist Ben Mauk har gennem rejser til grænselandet i Kasakhstan indsamlet vidnesbyrd fra tidligere fanger og pårørende til internerede. En kvinde har mistet tre sønner og 14 børnebørn, en mand sin kone, et lille barn sin mor. Andre er undsluppet, men er blevet tortureret, ydmyget og forsøgt hjernevasket. Hør redaktør Mikkel Vuorela fortælle om det kinesiske genopdragelsesprojekt af op mod to millioner mennesker. Og hør et uddrag af 31 årige Rahima Senbais vidensbyrd. Og så var det ugen, hvor den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds Litteraturprisog valgte at bruge anledningen til at sende en slagside mod en feststemt statsminister. I Danmark trives »statsracismen«, sagde forfatteren og opfordrede til at lukke udrejselejrene. Var det tog til tiden eller langt over grænsen?Jeg spørger litteraturanmelder Lone Nikolajsen. Og sidst, men ikke mindst kommer Rune Lykkeberg forbi og har en optur over, at Twitter nu vil forbyde politiske annoncer. En lidt billig omgang, fordi det så absolut gør mere naller på konkurrenten Facebook, men ikke desto mindre en godomgang.

Det siger ikke så lidt, når den mangeårige retspolitiske medarbejder – nu indlandsredaktør – Anton Geist kalder noget for et »retspolitisk rædselskabinet«. Det gjorde han i onsdagens leder om regeringens hastegennemførte lovforslag om at fratage danske fremmedkrigere deres statsborgerskab uden dommerkendelse og med tilbagevirkende kraft. Anton Geist kommer i studiet. Det gør Lasse Medier Jensen også. For det har ved Gud været en vild mediepolitisk uge. Radio24syv tabte udbuddet om den nye DAB-radiokanal til Radio Loud og det afsluttede – med Lasses ord: »en af de mest uskønne, politisk betændte og kaotiske forløb i nyere dansk mediehistorie«. Vi får os blandt andet en snak om, hvad de unge vil have. Heldigvis hører vi også lidt fra de unge selv. Og så har Rune en optur over Bernie Sanders, der ikke alene er tilbage efter sin sygemelding, men tilbage med 120 i timen og med Alexandria Ocasio-Cortez, Cardi B og ungdommen i ryggen. Og vi kan mærke det. Ja, vi kan faktisk mærke det, som vi ikke har mærket det siden den her… nååårh!

Det synes kun at være et spørgsmål om få uger, måske endda kun dage, før Rojava og den kurdiske autonomi i Syrien er forhenværende. Det skrev Lasse Ellegaard i denne uge. Men hvad er historien om Rojava, og hvordan kan det være, at stort set alle aktører synes at have en fælles interesse i at kurdisk autonomi er fortid. Vi ringer til Lasse Ellegaard. Og så skal vi tale om isolationsfængsling i de danske fængsler. Brugen af langvarig isolation på mere end 14 dage er de seneste år steget med hele 9.528 procent. Hvor syv indsatte i 2015 fik isolationsstraf i mindst to uger, gjaldt det for 674 i 2018. Hvad er det, der sker? Journalist Louise Schou Drivsholm har undersøgt det.  Og så er vi nået til året 2007 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Det var det år, hvor den danske koloniale fortid rykkede i litteraturen med udgivelser som Kim Leines Kalak og begydelsen på Jakob Ejersbo afrikatriologi. »Det danske« blev nu iagttaget udefra. Erik Skyum Nielsen var der og iagttog det.

Donald Trump vil ikke længere samarbejde med demokraterne i rigsretsprocessen. Det stod klart, da han tirsdag afviste at stille flere vidner og dokumenter til rådighed for undersøgelsen i Repræsentanternes Hus. Samme uge viste han med sin tilbagetrækning af amerikanske soldater og de efterfølgende tyrkiske angreb på kurderne i det nordlige Syrien – USA’s tidligere alliererede – at det kun kan gå for langsomt med at afsætte ham. Det mener vores USA-korrespondent Martin Burcharth. Han er i byen og besøger mig i studiet. Vi mødte første gang Tjalfe og Røskva i Ulven er løs, første bind i Peter Madsens 15 bind lange tegneserieserie fra 1979. Næste gang vi så noget til de to menneskebørn var i tegnefilmen Valhallafra 1986. Og i denne uge opstår de igen – denne gang i Fenar Ahmad filmatisering af den nordiske mytologi i børnehøjde. Lone Nikolajsen brugte en ikke ubetydelig del af sin barndom på at læse tegneserien, og nu har hun set filmen. Torsdag var en festdag på kulturredaktionen – trods alt. For selv om Det Svenske Akademi har klokket gevaldigt i det det seneste år, så er det alligevel en skøn tradition, at vi alle mødes i redaktionssekretariatet, hvor fjernsynet tændes, og sammen venter på at de hvide fløjdøre går op og årets Nobelpris i litteratur kåres. Og i år var der hele to. Jeg taler med litteraturredaktør Peter Nielsen inden uddelingen. For hvad var det nu, der sendte Svenska Akademien ud i den største kulturskandale i nyere svensk historie? Og i det øjeblik hvor det stod klart at modtagerne blev … polske Olga Tokarczukog østrigske Peter Handke. Hvad Peter Nielsen mener om de valg, kan du læse her.  Og naturligvis ingen uge uden Lykkeberg. I denne uge har chefredaktøren optur over, at det lykkedes for de deltagende byer ved C40-konferencen i København at få vedtaget en klimaftale– endda en man kan kyles ud af, hvis man ikke lever op til målene.

Det blev en rød finanslov. Men udpræget grøn blev den til gengæld ikke. Regeringen havde ellers lovet, at den grønne omstilling skulle iværksættes fra dag ét, men det er ikke rigtig til at se på dens første finanslovsforslag. Klima- og miljøjournalist Jørgen Steen Nielsen udlægger den tekst.  Grøn har man aldrig kunne beskylde Mette Frederiksen for at være. Men når hun nu er endt i spidsen for en regering, indsat på et historisk grønt mandat, skal hun jo til at lære det. Og der er et stykke vej endnu. Ifølge Rune Lykkeberg missede statsministeren nemlig muligheden for at formulere en progressiv fælles missionmed udgangspunkt i krisen. I stedet så hun nostalgisk tilbage og tegnede et dystert billede af nutiden – faktisk ikke så ulig Donald Trumps indsætningstale. (Av!). Lykkeberg kommer i studiet og forklarer. Og så er vi nået til et ophedet år i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. I 2005 udgav Jørgen Leth udgav sin erindringsbog Det uperfekte menneske, og den indeholdt de to små sætninger: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.« Og så eksploderede Debatdanmark. Vi ser tilbage på en af de hedere debatter i dansk litteraturhistorie, men også på teksten. For hvad STÅR der egentlig i teksten om kokken datter? Erik Skyum-Nielsen kan heldigvis læse.

Man bliver ikke klogere af Naomi Kleins nye bog, On Fire, men man bevæges. Og det er måske lige netop det, der er brug for i den krise som vi befinder os i, siger Rune Lykkeberg. At vi hver især bevæges lidt mere. Som en ros til bogen, men ikke mindst som en personlig erkendelse oven på en uge, hvor en 16-årig svensk skolepige viste sin bevægelse. Og mindede os andre om, at vores følelsesmæssige reaktion på klimakrisen er helt ude af trit med dens alvor. Læs også det interview med Naomi Klein, som vi bragte for nylig. Og vi skal naturligvis tale om den mulige rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump, men vi kan jo ikke sidde den britiske premierminister Boris Johnsons kriseoverhørig. Den britiske højesteret fandt nemlig tirsdag, at Boris Johnsons suspendering af parlamentet var ulovlig og ugyldig, og underkendte dermed premierministerens fem uger lange suspendering af parlamentet. Heldigvis har vi ved hånden David Rehling, der foretager en sammenlignende analyse. For de to kriser minder ikke bare om hinanden. De har også til dels samme rødder. Men nu skal det jo ikke være bulder og ballade det hele. På Downton Abbey hersker ro, renlighed og iver efter at passe sin plads i hierarkiet og derved sikre den britiske landadels fortsatte relevans. Filmen, der afslutter seks sæsoner om livet på og omkring godset Downton Abbey, er reaktionær sødsuppe. Og Lone Nikolajsen slubrer den lystigt i sig.Hør hvorfor. (Og gider du ikke at gense serien, så gider du i hvert fald godt at læse Lones genfortælling.)

Skulle du have misset det, så siger vi det igen: Denne uge er den store klimauge. I New York, hvor stats- og regeringsledere skal gøre deres for at speede omstillingen op ved FN’s ekstraordinære klimatopmøde. På gader og stræder, hvor børn over hele verdenen fredag stejkede, og næste fredag, hvor det er de voksens tur. Og her i Radio Information, hvor Jørgen Steen Nielsen er gæst. Og så skal vi selvfølgelig tale om dansk litteratur i 2003. Der er vi nået til i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Tue Andersen Nexø er i studiet for at fortælle om en mikrobegivenhed, der statte gang i noget langt større, nemlig da digter Lars Skinneback begyndte at læse op som en båndptager, der var gået i stykker. Hør, hvordan det lyder. Og så er Rune Lykkeberg vist den eneste anmelder i Danmark, der synes at Rambo – Last Bloodhar en berettigelse i verden. Hør, hvorfor han synes, at den femte og sidste Rambo-film kan noget. Ps. Og når du så har hørt udsendesen, kan du jo læse det store interview med den amerikanske aktivist og forfatter Naomi Klein fra fredagens litteraturtillæg, hvor The Guardians journalist bl.a. spørger, hvad der alligevel giver hende håb midt i hendes klimadesperation:  »Det giver mig kampmod at se en ny generation, som er så determineret og fuld af kræfter. Jeg bliver også inspireret, når jeg ser de unges vilje til at gå ind i partipolitik, for i min generation – da vi var i tyverne og trediverne – var holdningen, at vi ikke ville snavse vores hænder til ved at gå den vej.«

En kiosk på Vesterbro uden varer på hylderne og en fabriksbygning med bederum i Hvidovre. Det er nogle af de adresser, der har dækket over et formodet momssvindel for over 800 millioner kroner. I samarbejde med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har Information foretaget en omfattende kortlægning af flere store danske sager om momssvindel. Et netværket af 14 forretningsmænd, der har forbindelser til syrienkrigere og terrordømte, står bag svindlen. Og to af bagmændene er selv jihadister. To af journalisterne bag, Sebastian Gjerding og Bo Elkjær, fortæller. Og så skal vi tale om lokaliteter i litteraturen. Knud Romer tager os til Falster, Helle Helle til Sydsjælland, og Thomas Korsgaard til et sted syd for Skive. Stedet har fyldt meget i den danske litteratur de sidste 20 år. Vores anmeldertrio har valgt udgivelsen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor som den begivenhed, der bedst beskriver begyndelsen på den nye bølge af det, der engang hed hjemstavnslitteratur. Vi er nået til året 2002 i vores litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen beærer mig med sit selskab. Chefredaktør Rune Lykkeberg er også på pletten. Og i højt humør. Han har nemlig optur over Ellen Trane Nørby – eller, faktisk ikke, men han har optur over, at hun ikke er Inger Støjberg. Det tvinger nemlig Venstre til at vælge aktivt, om det vil gøre Inger Støjberg til næstformand og fastholde partiets tolerance over for hendes intolerance, eller om det vil gøre op med partiets udskejelser i udlændingepolitikken.

»Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thorvaldsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland. Manden, en meget tynd, sygeligt udseende, formodentlig narkoman, medbringer ingen bagage ud over den smule tøj, han har på: Kondisko, tynde grå joggingbukser, træningsjakke og en Apple-reklamekasket trukket omvendt ned over hovedet.« Sådan starter en artikel bragt i Dagbladet Information 1. marts 2001. Og sådan begynder også Informations nye ambitiøse satsning: At skrive en begivenhedsorienteret dansk litteraturhistorie fra år 2000 til i dag. De næste 20 weekender vil anmeldertrioen Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen slå ned på en begivenhed i dansk litteratur fra hvert år. Vi lægger ud med manden, dengang kendt som Claus Beck-Nielsen, der gik undercover som hjemløs. Og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen kommer i studiet og fortæller den historie. Denne uges helt store begivenhed var selvfølgelig Lars Løkke Rasmussens farvel som formand for Venstre – som også ville være en god litterær figur, mener Rune Lykkeberg, et sted mellem Olsenbanden og Bergman, siger han. Rune har en slags optur over den tidligere statsminister, der på en måde er Danmark. Men hvad så nu? Hvem skal tegne kursen i Danmarks store liberale parti?Noget tyder på, at vi skal til at lære endnu en Ellemann-Jensen godt at kende. (I kan evt. begynde med dette portræt). Og høre hvordan indlandsredaktør Anton Geist har det med udsigten til, at vi måske også skal se Inger Støjberg få endnu mere magt. Og så skal vi tale om god journalistik. Vores, selvfølgelig! Jeg hentyder naturligvis til Informations afsløring af landbruges massive fingeraftryk på Aarhus Universitets rapport om forskellige nydelsesmidlers klimabelastning, den såkaldte oksekødsrapport. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Schou Drivsholm og Lasse Skou Andersen, fortæller om, hvad der er sket siden sidst. Og det er ikke småting …

Hvad i himlens navn er det, der foregår i britisk politik? Jeg ringer til vores mand i London, Jakob Illeborg, der kan berette om et shakespearesk rænkespil uden lige. Men også om at det kan ende med at gøre Boris Johnson til en endnu mere populær »handlingens mand.« I en noget mindre skala er der også gang i de borgerlige herhjemme. Her har man et valg: Man kan gå over på eb.dk for at følge hver lille bitte udvikling i sagen om formandsposten i Venstre, eller man kan blive her hos os. For hvis man vil forstå tumulten omkring Lars Løkke Rasmussen, er man nødt til at se tilbage på hans seneste 20 år som politiker. Hans evne til at rode sig ud i problemer har aldrig slået fejl. Men hidtil er det jo så også lykkedes at overleve dem. Sebastian Abrahamsen har set tilbage og kommer i studiet og fortæller om Løkkes politiske nærdødsoplevelser. Og Jørgen Steen Nielsen er her. Han har besøgt Thorupstrand, Danmarks eneste tilbageværende kystfiskersamfund, der er truet på sit levebrødaf store hollandske skibe, der med deres bomtrawl også beskyldes for at skade havbunden. Onsdag besatte en gruppe fiskere så Udenrigsministeriets Fiskerikontorfor at fremlægge deres krav til regeringen omkring det hollandske bomtrawlfiskeri. Jørgen var med. Rune Lykkerberg er her også. Og han har haft en helt særlig weekend. Han fik nemlig æren af at interviewe den franske forfatter Michel Houellebecq på scenen til Louisiana Literature – en optræden, der ifølge hovedpersonens hustru bliver hans sidste. Hør om Lykkebergs katastrofale første forsøg på at få et kvæk ud af manden for 11 år siden. Og om, hvordan det så gik denne gang. Og genlæs evt. hans fremragende anmeldelse af Houellebecqs seneste roman. Og så vil jeg gerne undskylde: Jeg lovede sidste gang, at I denne gang skulle høre om Informations nye gigantsatsning, nemlig at skrive dansk litteraturhistorie fra 2000 til i dag. Af praktiske årsager må det vente til næste gang, men litteturredaktør Peter Nielsen kigger alligevel forbi og løfter lidt af sløret.

300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Det svarer til 56 procent af alle drab på kvinder. Generelt udgør partnerdrab mere end hvert fjerde drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående gruppe. Det viser et nyt, omfattende studie, der kortlægger 1.417 drab i Danmark gennem 25 år og giver dermed de mest omfattende data på området siden 1970’erne. Journalist Line Vaaben står bag denne weekends særudgave af vores weekendtillæg, Moderne Tider, der handler om drab i Danmark. Hun kommer i studiet. »Det begyndte som en dårlig joke, så blev det til virkelig krise, og nu er vi så nået til det punkt, hvor vi diskuterer, om det forbløffede mobbeoffer ikke også selv bærer en del af skylden.« Sådan skriver udlandsredaktør Emil Rottbøll i fredagens leder. Han kommer også i studiet og fortæller, hvordan han ser på balladen om Trump, Frederiksen og Grønland. Debatredaktør Gry Inger Reiter gør os opmærksom på, at der sker noget meget vigtigt lige nu, nemlig forhandlinger om økonomiaftalen mellem regeringen, regionerne og kommunerne, der fordeler op mod halvdelen af de samlede offentlige udgifter. Kan Wammen og Frederiksen gå fra sympatiske hensigtserklæringer til solid realpolitik? Og så er Rune Lykkeberg her. Men en kæmpe optur over Elizabeth Warren – kvinden, der skal banke Trump i 2020.

Så er jeg og den ordinære Radio Information tilbage efter en lang sommerferie. Og jeg er så heldig, at mine kolleger i mellemtiden har linet rigtig gode sager op til os! F.eks. har Lasse Skou Andersen og Martin Bahn set nærmere på nyheden om at »Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød«,som man kunne møde hos bl.a. DR i sidste uge. Men er det nu også helt rigtigt? Artiklen er skrevet på baggrund af et nyt forskningsstudium fra Aarhus Universitet, der har undersøgt okse- og kalvekøds klimapåvirkning, men rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at »styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«, og Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse. Hvad betyder det for troværdigheden? Og så er det endeligt ugen, hvor Quentin Tarantinos nye film Once Upon a Time … in Hollywoodfik premiere. Chefredaktør Rune Lykkeberg har set den og er vildt begejstret. Som han skriver: »Once Upon a Time … in Hollywooder æstetisk suveræn, afsindigt morsom, behageligt bevægende og langt mere tankevækkende, end man umiddelbart skulle tro.« Sidst, men ikke mindst har jeg vores korrespondent i Asien, Lasse Karner, igennem på telefon fra Singapore. Han netop er vendt hjem efter en weekend i Hongkong, hvor han gik på gaden med de unge oprørere. Hør ham forklare, hvad konflikten handler om, men også, hvordan den kan løses – uden alt for meget blod. Lyt med og efterlad meget gerne en anmeldelse, der hvor du finder os!

Der er brug for en omfattende og hurtig omstilling af fødevareproduktionen og arealanvendelsen i verden. Det var kort sagt, konklusionen, da FN’s klimapanel torsdag i denne uge i Geneve offentliggjorde endnu en rapport om de menneskeskabte klimaforandringer og om de tiltag, som er nødvendige for at mindske klimaforandringerne over de kommende år. Rapporten analyserer som den første fra FN sammenhængen mellem arealanvendelse som foreksempel landbrug og klimaforandringer og konkluderer, at hvis vi skal leve op til Parisaftalen og målsætningerne om at nedsætte udledningen af CO2 frem mod 2050, så kræver det en massiv omlægning af vores fødevareproduktion og arealanvendelse. Journalist fra indlandsredaktionen Martin Bahn er med i studiet. Derudover kommer journalist Sebastian Gjerding i studiet for at fortælle om sammenhængen mellem en række racistisk motiverede massedrab og hjemmesiden 8Chan, som igen blev aktuelt efter sidste weekends massedrab i Texas, USA.  Endelig kommer indlandsredaktør Anton Geist i studiet og giver os et par borgerlige ord med på vejen. I denne uge har der været afhold sommergruppemøder i de to største partier i den borgerlige blok, Venstre og Dansk Folkeparti, og det sker i en tid, hvor blokken er mindre end på noget tidspunkt siden 1960 og ifølge flere borgerlige politikere mangler et fælles projekt. Så hvad skal samle de borgerlige? Information har over sommeren bedt en række borgerlige politikere og debattører svare på det spørgsmål, og vi har i her Radio Information bedt Anton Geist om at give et – som man siger på nudansk – executive summary.

Jeg har skrevet en bog om Vestens opgør med sig selv, Vesten mod Vesten, som udkom tidligere på året. Den bygger på fortællinger, film, litteratur, idehistorie, politik og samfundsforskning. Det er en analyse af nogle grundkonflikter og fortællinger om de kampe, der definerer vores samfund. Men jeg må erkende, at jeg ikke selv har personlige erfaringer med de kampe, jeg er en biperson og en tilskuer. Men jeg har i denne uges udgave af vores sommerpodcastserie, ’Samtaler om Vesten’, inviteret én, som har været en historisk hovedperson og selv har oplevet de voldsomme kampe i Vesten og det dramatiske had til Vesten. Det er min ven og kollega Flemming Rose, som kommer i studiet og fortæller, hvordan han har oplevet konflikterne, og hvordan han ser dem i dag. I studiet havde jeg muligheden for at spørge Flemming til alt det, som jeg ikke selv havde erfaringer med, da jeg skrev bogen, og de spørgsmål, jeg siden er blevet opmærksom på. Og Flemming svarer generøst og tankevækkende på det hele. Det er den sidste i denne sæson af sommersamtaler, og jeg er glad for, at vi kan slutte med en verdensberømt dansk intellektuel, og at modstandsavisen Information har en rigtig aktivist i studiet.

Jeg læste for nogle år siden en formidabel analyse af, hvordan den amerikanske retskultur har sneget sig ind og forandret den politiske kultur i Danmark. Jeg havde set de enkelte fænomener og undret mig over, at den politiske idealisme ikke længere handlede så meget om ideologi som om rettigheder og jura, og bemærket, hvordan forsvarsadvokater var blevet til en slags politiske idealister. Men det store billede havde jeg overhovedet ikke forstået. Det gik først op for mig, da jeg læste den danske professor i amerikanske studier Helle Porsdams bidrag til magtudredningen Fra pax americana til lex americana. Lige siden har jeg været imponeret over Porsdams blik på USA, som kombinerer kultur, politik og jura på en måde, som vi ikke er vant til. Jeg tænkte på hendes analyser, mens jeg skrev bogen Vesten mod Vesten, som udkom tidligere på året. Og jeg havde undervejs lyst til at spørge hende om, hvordan hun oplever Trump, hvordan hun ser den amerikanske kønskamp i dag, og hvordan hun oplever det, de kalder den amerikanske kulturkrig. Det nåede jeg aldrig til, mens jeg skrev bogen, fordi den allerede var blevet alt for omfangsrig. Men nu har jeg inviteret hende i studiet til vores sommerserie Samtaler om Vesten, hvor hun svarer på alle de spørgsmål, jeg gerne ville have stillet dengang. Hvis du også gerne vil tænke videre over de anliggender, kan jeg kun anbefale, at du lytter med her.