Winamp Logo
Politik med Løvkvist & Dall Cover
Politik med Løvkvist & Dall Profile

Politik med Løvkvist & Dall

Danish, News, 1 season, 95 episodes, 2 days, 11 hours, 2 minutes
About
Politisk podcast med politisk redaktør Thomas Funding og politisk journalist Kasper Løvkvist. Fra stambordet på et brunt værtshus serverer de to politiske nørder analyser af de vigtigste politiske emner.
Episode Artwork

Nu skal landmændene snart betale for CO2-udledninger

En ekspertgruppe med Michael Svarer i spidsen har fremlagt sine bud på, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan se ud. Avisen Danmark stiller i dagens udgave af ”Christiansborg” de centrale spørgsmål til Signe Munk, politisk ordfører for SF. Blandt andet hvilken model de fortrækker, og hvordan de ser på diskussionen om arbejdspladser, der risikerer at forsvinde med indførslen af afgiften. Vært: Mikkel Vie, politisk reporter. Gæst: Signe Munk, politisk ordfører, SF.
2/21/202428 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Comeback til Uber?

Mobiliteten er udfordret flere steder i landet. Derfor vil transportminister Thomas Danielsen på at gøre det lettere at arrangere samkørsel, og han åbner for et comeback til Uber. Det skal især hjælpe i de mindre befolkede områder, hvor bussen ikke kører så ofte. Men er det egentlig realistisk med samkørsel i mindre områder? Det spørger Mikkel Vie om i denne udgave af ”Christiansborg”, Avisen Danmarks politiske podcast. Vært: Mikkel Vie, politisk reporter. Gæst: Thomas Danielsen, transportminister, Venstre.
2/14/202426 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Kampen for et mere sammenhængende Danmark

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin, har kaldt sit ministerium for ”et romkugle-ministerium”. Det er nemlig en samling af mange områder, lyder det. Men især byerne og landdistrikterne kommer i fokus den kommende tid, for regeringen – med Morten Dahlin i spidsen – vil til forår komme med et udspil, der handler om landdistrikterne. Hvilke tanker, Morten Dahlin gør sig om det, snakker han om i denne episode af ”Christiansborg”. Vært: Mikkel Vie, politisk reporter. Gæst: Morten Dahlin, for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, Venstre.
2/7/202431 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Mere frit valg og faste teams i regeringens ældreudspil

Endelig præsenterede regeringen sit længe ventede udspil til ældreplejen. Det er et udspil, der skal give mere frit valg til de ældre. Udspillet består derfor af helhedspleje, der betyder, at de ældre selv skal bestemme, hvad de vil have hjælp til. Men er der tale om frit valg, når tiden, der er til hjælp, stadig er knap? Og hvor vigtig er de faste teams for den her reform? Det og meget bliver ældreminister Mette Kierkgaard spurgt ind til i dagens episode af ”Christiansborg”. Vært: Mikkel Vie, politisk reporter. Gæst: Mette Kierkgaard, ældreminister, Moderaterne.
1/31/202432 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Nye forslag til uddeling af statsborgerskab

Dansk Folkeparti har ni nye forslag til, hvordan processen om uddeling af statsborgerskab fremover skal se ud. Det handler blandt andet om et loft på antallet og nye krav til de personer, der ønsker at få det. Avisen Danmark spørger i dagens episode af ”Christiansborg” partiets indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn, om hvorfor kravene ser ud, som de gør, og om de er rimelige. Vært: Mikkel Vie, politisk reporter. Gæst: Mikkel Bjørn, indfødsretsordfører, Dansk Folkeparti.
1/24/202428 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Filippinere og indere i ældreplejen

I sommer foreslog Moderaterne, at Danmark skal åbne for mere udenlandsk arbejdskraft. Nu er det blevet til regeringens politik. Den vil nu have mere udenlandsk arbejdskraft og foreslår samarbejde med Filippinerne og Indien. Men hvorfor er det netop de to lande, og er der noget forkert i, at et velstillet Danmark tager sundhedspersonale fra andre lande? Det spørger Avisen Danmarks politiske podcast Moderaternes politiske ordfører om. Vært: Mikkel Vie, politisk reporter. Gæst: Monika Rubin, politisk ordfører, Moderaterne.
1/17/202424 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Hvordan ser velfærdsstatens fremtid ud?

Da udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i efteråret udgav en bog, Arbejdets Land, om danskernes arbejdsmoral, skabte det debat. Det er afgørende for vores velfærdssamfund, at danskerne har en høj arbejdsmoral, mener han. Mens Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark, er på barsel, tager Mikkel Vie rundt og interviewer politiker om det, der rører sig i dansk politik. I dagens afsnit spørger han Kaare Dybvad Bek, hvordan fremtidens velfærdssamfund ser ud. Vært: Mikkel Vie, politisk reporter. Gæst: Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister (S).
1/10/202431 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Den politiske forskudsopgørelse for 2024

2023 var et hektisk år i dansk politik. Både regeringen og oppositionerne skulle finde ud af, hvordan de skulle agere, når der nu for første gang i mands minde var en flertalsregering. Men hvad kan vi så vente os af 2024? Bliver det lige så hektisk og intenst, eller kommer tempoet til at gå ud af dansk politik? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kigger sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen i krystalkuglen for det kommende år. Episoden er optaget før statsminister Mette Frederiksens nytårstale.
1/3/202419 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Topscorerne og bundskraberne på ministerholdet

Med dannelsen af SVM-regeringen for et år siden fik vi også 23 nye ministre. Men hvordan har ministrene fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne klaret sig? Hvem topper, og hvem flopper? Det giver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, sit bud på sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen.
12/27/202323 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Partiledernes 2023

Hele 12 partiledere har efter folketingsvalget forsøgt at sætte deres præg på dansk politik. Men hvordan er det så gået Frederiksen, Løkke, Støjberg, Dragsted og alle de andre? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, gør sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen regnebrættet op og kårer den partileder, der har mest glædeligt at se tilbage på i året, der er gået, og den partileder, der helst vil hurtigst muligt ud af 2023.
12/20/202326 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Er der egentlig noget at fejre på regeringens et års fødselsdag?

Fredag fylder SVM-regeringen et år! Et helt år er gået med den brede flertalsregering henover den politiske midte, men er der noget at fejre for regeringen? Eller hvad med oppositionen? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kaster sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen et analytisk blik på de forandringer, der er sket i dansk politik i denne valgperiode.
12/13/202328 minutes, 1 second
Episode Artwork

Wammen er hoppet i julemandskostumet tidligt i år

Der er gået forbrugsfest i regeringen! Skattelettelser for 10 milliarder kroner venter lige om hjørnet i 2026, og forleden landede en trepartsaftale mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere og fagbevægelsen, som sender mere end seks milliarder kroner ud i ekstra lønkroner til udvalgte faggrupper. Men hjælper det overhovedet regeringen, at Nicolai Wammen er sprunget ud som en tidlig julemand? Det taler Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, sammen med Ida Meyer, politisk reporter, om i denne uges udgave af ”Christiansborg”.
12/6/202320 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Redder rokaden og finansloven regeringen?

Der er kommet nye ansigter på ministerholdet, og regeringen har indgået en historisk bred finanslov. Men er det dét, der skal vende skuden for regeringen? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og politisk reporter Mikkel Vie Jensen analyserer i denne uges udgave af ”Christiansborg” den rokade, som Venstres nyslåede formand, Troels Lund Poulsen, præsenterede i sidste uge, og finansminister Nicolai Wammens finanslov for næste år med hele 11 partiers underskrift på aftalepapiret.
11/29/202328 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Smuldrer regeringens flertal?

Moderaterne har været leveringsdygtige i endnu en løsgænger. Men hvilken praktisk betyder det for flertalsregeringen, at deres flertal bliver mindre og mindre, som valgperioden går? Det taler politisk redaktør, Casper Dall, og politisk reporter Mikkel Vie Jensen om i denne uges udgave af ”Christiansborg”, som selvfølgelig også handler om den kommende ministerrokade.
11/22/202323 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Ministerrokade på vej

På lørdag bliver Troels Lund Poulsen valgt som Venstres nye formand. Og en af de første ting, han skal gøre som nyvalgt formand, bliver at tale ministerposter med statsminister Mette Frederiksen. Men hvilke overvejelser gør den kommende V-formand sig om holdopstillingen på partiets ministerhold? Det snakker Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og politisk reporter Ida Meyer om i denne uges udgave af ”Christiansborg”, hvor de også vender tidens store politiske emne: Danskernes manglende lyst til at arbejde fuldtid.
11/15/202324 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Endelig dejlige dage for regeringspartierne

Skattelettelser og milliarder så langt øjet rækker – eller i hvert fald helt frem til 2030. Det har været nogle dejlige dage for regeringen, der har præsenteret både et udspil til en ny skattereform og en økonomisk 2030-plan. Men er planerne den redningskrans, regeringspartierne har brug for for at blive populære blandt vælgerne? Det taler Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og politisk reporter Mikkel Vie Jensen om i denne uges udgave af ”Christiansborg”.
11/8/202335 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

1 år efter valget: Hvordan har det ændret dansk politik?

Det er nu ét år siden, at danskerne stemte SVM-flertallet ind på Christiansborg. Men hvilken betydning har det haft på dansk politik? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og politisk reporter Ida Meyer dykker i denne uges udgave af ”Christiansborg” ned i de tre nye blokke, der blev dannet efter valget. For hvordan er tilstanden lige hos de borgerlige, de røde og inde på den magtfulde midte?
11/1/202323 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Kom med bagom Venstres næste høvding

Han er i flere år blevet kaldt ”Venstres stærke mand”, og han har været partiets chefforhandler under den socialdemokratiske etpartiregering. Men hvem er egentlig Troels Lund Poulsen – manden, der nu har meldt sig som kandidat til den ledige formandspost i regeringspartiet Venstre? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og politisk reporter Ida Meyer tegner et analytisk portræt af Venstres næste høvding.
10/25/202327 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Timeglasset er vendt for Ellemann

Kritikken fra Vensters bagland tager til. For er Jakob Ellemann-Jensen den rigtige formand for regeringspartiet? Flere fra Venstre-baglandet har sværere og sværere ved at svare helt tydeligt på det spørgsmål, og det er dybt problematisk, siger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne uges udgave af Christiansborg, hvor han sammen med politisk reporter, Mikkel Vie Jensen, dykker ned i de nye udfordringer, der tårner sig op for Ellemann.
10/18/202320 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Folkeskolen kunne SVM-regeringen trods alt blive enige om

35 konkrete forslag til forandringer har regeringen nu præsenteret i et såkaldt ”kvalitetsprogram”. Men hvorfor har flertalsregeringen pludselig kastet sin kærlighed på folkeskolen? Det forsøger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen at svare på i denne uges udgave af ”Christiansborg”.
10/11/202324 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Har Ellemann overhovedet styr på sit parti?

Mette Frederiksen og flertalsregeringen har kastet deres kærlighed på folkeskolen. Det var i hvert fald folkeskolen, der fyldte mest, da statsministeren åbnede Folketinget i denne uge. Hos Venstre og Jakob Ellemann-Jensen har det dog mere været den kommende CO2-afgift på landbruget, der har fyldt, og Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, undrer sig i denne uges udgave af ”Christiansborg” over, om Ellemann-Jensen overhovedet har styr på sit parti. Politisk reporter Mikkel Vie Jensen er vært.
10/4/202323 minutes
Episode Artwork

Lønløft kan ende som en stor fuser

I denne uge har regeringen, de faglige organisationer, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner for første gang kigget hinanden dybt i øjnene: Kan de blive enige om en ny trepartsaftale, som skal fordele tre milliarder kroner i ekstra løn til udvalgte faggrupper i den offentlige sektor? Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kommer der en aftale, men det helt store spørgsmål bliver, om regeringen får de ønskede resultater af de mange ekstra lønkroner? I denne uges udgave af ”Christiansborg” dykker Ida Meyer, politisk reporter, også ned i den nye konservative fortælling sammen med Casper Dall.
9/27/202323 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Ellemann og Lidegaard kan få et skæbnefællesskab

De Radikales Martin Lidegaard kan vise sig som den redningskrans, der kan give Venstres Jakob Ellemann-Jensens nyt liv i V-formandskabet. Det mener Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne uges udgave af ”Christiansborg”, hvor han sammen med politisk reporter, Ida Meyer, analyserer Det Radikale Venstre under Lidegaards ledelse. Derudover ser de to politiske journalister nærmer på regeringens store slagnummer – den såkaldte frisættelse af den offentlige sektor. For er det virkelig bare mindre bureaukrati, der skal løse velfærdssamfundets grundlæggende udfordringer?
9/20/202322 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Alternativet har hele tiden haft en tidsindstillet bombe i gruppen

Mister Alternativet et af sine folketingsmedlemmer? Noget kunne tyde på det efter, DR har afsløret, at partiet er i kontant med en konfliktmægler, som skal rede trådene ud mellem Theresa Scavenius og resten af partiets folketingsgruppe. Men hvad betyder det for Alternativet? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver sit bud til politisk reporter Ida Meyer. De to vender også weekendens interview med De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen. Blev vi egentligt klogere på, hvad De Konservative vil i dansk politik efter interviewet?
9/13/202322 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Papes rodbehandling

Hvad sker der egentlig hos De Konservative? Avisen Danmarks politiske reporter, Mikkel Vie Jensen, har fulgt partiets deroute siden folketingsvalget, og han undrer sig: Hvordan kan Søren Pape Poulsen overleve som politisk leder for partiet? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, forsøger at give kollegaen og lytterne svaret i denne uges udgave af ”Christiansborg”- Avisen Danmarks politiske podcast. I podcasten vender de to journalister også et markant interview med klimaminister Lars Aagaard, som kommer med en efterlysning: Han savner en nuanceret klimadebat i Danmark, men er det bare et påskud for ikke at lave reel klimahandling?
9/7/202324 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Én ting krævede V-baglandet Ellemanns svar på

Hvordan gik det, da Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen efter seks måneders sygemelding, et ministerskifte og adskillige udspil fra regeringen skulle stå ansigt til ansigt med partiets bagland? Avisen Danmarks politiske reporter, Ida Meyer, var i Odense, da V-formanden skød sin baglandsturne i gang, og hun leverer en stemningsrapport i denne uges udgave af ”Christiansborg”. Derudover bliver der også plads til, at Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kommer med sin første analyse af det finanslovsudspil, som regeringen præsenterer i denne uge. Det ligner en ren gavebod, mener han.
8/30/202323 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Hvad har Ellemann egentlig gang i?

Han fyrer sin departementschef. Han smækker med døren til de gamle venner i blå blok, fordi han ”ikke vil hjem”. Han ”vil videre”. Og så skifter han pludselig rundt på ministerposterne. Hvad har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, egentlig gang i? Dét forsøger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og Ida Meyer, politisk reporter, at analysere sig frem til i denne uges udgave af ”Christiansborg”.
8/23/202324 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Varm luft fra Frederiksen, Løkke og Ellemann

Den politiske sæson blev skudt i gang med et stort interview med de tre partiledere fra regeringen – Socialdemokratiets Mette Frederiksen, Venstres Jakob Ellemann-Jensen og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen – i Berlingske. Men hvilket budskab havde de tre toppolitikere? Stort set kun en masse varm luft, hvis man spørger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, som i denne udgave af Avisen Danmarks politiske podcast – ”Christiansborg” – sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen dykker ned i meldingerne fra regeringsledelsen. Derudover vender de to Lars Løkke Rasmussens tur til Kina, hvor udenrigsministeren til stor fortrydelse for en række partier har tænkt sig at indgå en aftale om et nyt såkaldt arbejdsprogram mellem Danmark og Kina.
8/16/202321 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Løkke og Ellemann sætter ild til dansk politik

Både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har sat ild til dansk politik efter sommerferien. Løkke med sin lancering af regeringens planer om at forbyde koranafbrændinger og Ellemann-Jensen med sin undskyldning for at have givet urigtige oplysninger til Folketinget og kravet om en uvildig undersøgelse af forløbet om indkøb af et israelsk våbensystem. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig sammen med politisk reporter Ida Meyer analysen af de to sagers betydning for dansk politik i den kommende tid.
8/9/202325 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Vildt efterår venter i dansk politik

Snart vender politikerne tilbage til Christiansborg efter sommerferien, og der venter dem ganske mange ting i den kommende politiske sæson. Finanslov, 2030-plan og CO2-skat er blot nogle af de ting, som politikerne med sikkerhed bliver nødt til at forholde sig til. Hør den fulde liste i denne udgave af Avisen Danmarks politiske podcast, hvor politisk redaktør Casper Dall sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen kigger i krystalkuglen for det næste halve års tid i dansk politik.
8/2/202325 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Der er kun én borgerlige superstjerne i blå blok

Tilbage i november smækkede Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, med døren til blå blok og senere trak han Venstre med ind i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet og Moderaterne. Men hvordan har de resterende borgerlige partier det uden Venstre? Det taler politisk redaktør Casper Dall og politisk reporter Ida Meyer om i denne særlige sommerudgave af Avisen Danmarks politiske podcast – Christiansborg.
7/26/202325 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Skuffede socialdemokrater gemmer sig hos rød blok

Den første politiske sæson i denne valgperiode er gået. Og det har været en sæson, hvor partierne i rød blok har skulle finde sig til rette uden Socialdemokratiet. Men hvordan er det gået for SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet? Det taler politisk redaktør Casper Dall om sammen med politisk reporter Ida Meyer i denne særlige sommerudgave af Avisen Danmarks politiske podcast – Christiansborg.
7/19/202322 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Har Mette Frederiksen og Lars Løkke mon savnet Ellemann?

Den første politiske sæson med det nye arbejdsfællesskab mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er gået. Men hvordan er det første halve år egentlig gået for de tre partiledere, Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen? Er alt bare fryd og gammen, eller har vi oplevet de første gnidninger mellem det aparte trekløver? Det taler politisk redaktør Casper Dall med politisk reporter Ida Meyer om i denne særlige sommerudgave af Avisen Danmarks politiske podcast – Christiansborg.
7/12/202326 minutes, 1 second
Episode Artwork

143 milliarder kroner til forsvaret skaffede ikke Mette Frederiksen et Nato-job - i denne omgang

Norske Jens Stoltenberg er blevet forlænget som Nato-generalsekretær i yderligere 12 måneder, så det sætter en stopper for rygterne om Mette Frederiksens mulige kandidatur til at afløse ham - eller hvad? Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall og politisk reporter Mikkel Vie Jensen dykker i denne uge udgave af den politiske podcast - Christiansborg - ned i konsekvenserne for dansk politik af forlængelsen af Stoltenberg. Og så runder de to Christiansborg-nørder også det historisk store forsvarsforlig til hele 143 milliarder kroner over de næste 10 år.
7/5/202327 minutes
Episode Artwork

Har flertalsregeringen givet op – eller vil de bare gerne være en mindretalsregering?

Et hidsigt aftale-tempo har ramt Christiansborg op mod sommerferien. Den indtil videre største aftale er reformen af universiteterne, som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kunne præsentere tirsdag. Men har regeringen fået det, som den gerne ville have det, når der lige pludselig er kommet mange flere partier med i den endelige aftale? Og hvad er det, De Radikale håber på at få ud af det, når de står uden for aftalen? Avisen Danmarks politiske podcast – Christiansborg – med politisk redaktør Casper Dall og politisk reporter Mikkel Vie Jensen dykker ned i aftalen og opklarer de udestående spørgsmål.
6/28/202324 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Slår statsministerens slettede sms’er skår i regeringssamarbejdet?

Vi havde egentlig glemt alt om dem, men pludselig dukkede de op fra de slettedes rige: Mette Frederiksens sms’er fra periode, hvor minkskandalen udspillede sig. For ifølge BT var det måske muligt at vække sms’erne til live igen gennem det statslige wifi-net. Men nej, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen måtte slukøret afvise de borgerlige partiers hedeste drøm. Men slår sms-skandalen slår i samarbejdet i arbejdsfællesskabet mellem regeringspartierne? Eller har Venstre-folkene helt givet op på det emne, de ellers brugte utrolig meget tid på i valgkampen? Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall og politisk reporter Mikkel Vie Jensen giver dig overblikket i sms-sagen.
6/21/202322 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Rygcrawler Mette Frederiksen på Nato-rygterne?

Avisen Danmarks politiske podcast - Christiansborg - er i denne uge rykket til Allinge på Bornholm, hvor årets Folkemøde traditionen tro finder sted. Men bliver der egentlig talt om andet end Mette Frederiksens mulige Nato-job? Er statsministeren stadig favoritten til at efterfølge norske Jens Stoltenberg som forsvarsalliancens generalsekretær? Eller er hun ved at rygcrawle på alle rygterne? Hele Avisen Danmarks politiske redaktion er på Folkemødet, så i dag kan du høre politisk redaktør Casper Dall og de to politiske reportere Ida Meyer og Mikkel Vie Jensens udlægning af tilstanden i dansk politik.
6/16/202328 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Rygterne om Mette Frederiksens Nato-flirt gør Løkke til kaptajn af kaos

Statsminister Mette Frederiksen (S) har lige været på besøg hos USA’s præsident Joe Biden i Det Hvide Hus, og Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, var med. Men hvad fik statsministeren ud af besøget? Og hvad ligger der egentlig af litteratur på præsidentens arbejdsbog? Og hvad betyder de tiltagende rygter om statsministerens mulige nye job at betyde for dansk politik? Er Løkke ved at køre sig selv i stilling som ny statsminister? Spørgsmålene hober sig op efter endnu en vild uge i dansk politik, og Avisen Danmarks politiske makkerpar – politisk reporter Mikkel Vie Jensen og politisk redaktør Casper Dall – gør dig i denne uges udgave af ”Christiansborg” klogere på nogle af svarene.
6/7/202328 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Holdt Mette Frederiksen en afslutningstale eller en afskedstale i Folketinget?

Var det sidste gang, statsminister Mette Frederiksen stod på Folketingets talerstol, da hun indledte afslutningsdebatten? Rygterne om hendes mulige afgang florerer, men ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, var der intet i statsministerens tale, der indikerede, at hun er på vej mod et internationalt topjob. Sammen med politisk reporter Mikkel Vie Jensen bliver regeringens nye forsvarsudspil også analyseret i denne uges udgave af ”Christiansborg” – Avisen Danmarks politiske podcast. For hvordan har regeringen pludselig mere end 140 milliarder kroner, der kan bruges på forsvaret over de næste ti år? Og hvordan har regeringen tænkt sig, at de mange penge skal bruges? Alt det, og meget mere kan du høre om i denne uges udgave af ”Christiansborg”.
6/1/202330 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Skal Mette Frederiksen til jobsamtale hos Joe Biden?

Vupti! Halvanden måned før de fleste forventer, at Nato-landene skal vælge en ny generalsekretær, skal Mette Frederiksen til møde hos Joe Biden i Det Hvide Hus. Er det mon tilfældigt? Er Mette Frederiksen til jobsamtale? Hun er en af de statsministre, som har ventet længst på et ansigt-til-ansigt-møde i Det Hvide Hus, og at der nu er kommet en dato i kalenderen, får naturligvis spekulationerne om Mette Frederiksens politiske fremtid til at eksplodere. Det vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne uges udgave af ”Christiansborg” – Avisen Danmarks politiske podcast. Derudover stiller politisk reporter Mikkel Vie Jensen spørgsmålet til den politiske redaktør: Får vi nu store bededag tilbage, når der pludselig er 16 milliarder kroner ekstra i det såkaldte økonomiske råderum hos finansminister Nicolai Wammen (S)? Hvis man håber på flere fridage, er svaret fra Casper Dall nedslående.
5/24/202328 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Gemmer Venstres transportminister sig for de vrede lastbilchauffører?

Hulubulu, Thomas Danielsen, hvor er du henne? Med en let omskrivning af sangtitlen til DR’s børneserie ”Da Lotte blev usynlig” kan titlen bruges på dansk politik lige nu – for hvor gemmer Venstres transportminister Thomas Danielsen sig egentlig i den aktuelle debat om vejafgifter for lastbiler og store demonstrationer rundt om i landet, hvor lastbiler blokerer for den almindelige trafik? Dét forsøger Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, at svare på i denne uges udgave af Avisen Danmarks politiske podcast – Christiansborg – hvor politik reporter Mikkel Vie Jensen er vært. Udover lastbilblokaderne analyser det politiske makkerpar meldingen om, at Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage som formand for regeringspartiet, forsvarsminister og vicestatsminister til august. Er alle Venstres udfordringer så løst, når formanden vender tilbage, eller hvilken opgave er det, der venter Ellemann-Jensen efter sommerferien?
5/17/202328 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Er Ellemann på vej mod comeback?

38 milliarder kroner. Så stort et økonomisk hul er der gennem årene slået i forsvarets pengekasse, og det hul skal nu lukkes. Men hvordan vil politikerne gøre det – og hvilke partier kommer til at være med i det næste store politiske forlig – nemlig et nyt 10-årigt forsvarsforlig. Avisen Danmarks politiske makkerpar – politisk redaktør Casper Dall og politisk reporter Mikkel Vie Jensen – dykker i denne uges udgave af ”Christiansborg” – Avisen Danmarks politiske podcast – ned i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. Og så bringer de også seneste nyt om Venstres sygemeldte formand, Jakob Ellemann-Jensen. For via fungerende forsvarsminister og V-formand, Troels Lund Poulsen, kom der i denne uge et nyt livstegn fra Ellemann-Jensen. Men betyder det livstegn, at V-formanden er tæt på et comeback i dansk politik?
5/10/202325 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Lizette Risgaards afgang giver regeringen hovedpine

Fagbevægelsens absolutte topboss – Lizette Risgaard – måtte trække sig fra posten som FH-formand efter anklager om krænkende adfærd over for ansatte i organisationen. Men FH-formandens afgang kaster ikke kun fagbevægelsen ud i en krise. Afgangen sender også rystelser gennem regeringen, og den giver regeringstoppen en hovedpine: For netop som Lizette Risgaard trak sig, lancerede regeringen ambitionen om at etablere en permanent trepartsinstitution. Skal den blive en succes for regeringen, er det altafgørende, at alle parter – regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne – er fokuserede på at finde løsning og ikke er optagede af interne anliggende. Dette potentielle drama dykker Avisen Danmarks politiske makkerpar – politisk redaktør Casper Dall og politisk reporter Mikkel Vie Jensen – ned i denne uges udgave af ”Christiansborg”.
5/3/202322 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Risikerer Løkke flere Jon Stephensen’er til kommunalvalget?

Har Moderaternes Jon Stephensen en fremtid i partiet efter, at han er blevet sendt på orlov indtil oktober? Dét svar kan kun Jon Stephensen selv give, men Avisen Danmarks politiske makkerpar – politisk redaktør Casper Dall og politisk reporter Mikkel Vie Jensen – analyserer i denne uges udgave af ”Christiansborg”, Avisen Danmarks politiske podcast, hvilken betydning sagerne om Jon Stephensen har haft for både Moderaterne og regeringen. Derudover ser de to frem mod kommunalvalget i 2025. For selv om der er flere år til, har Moderaterne travlt med at finde egnede kandidater, hvis de skal stille op i alle 98 kommuner. Det betyder, at partiet risikerer, at der kan komme flere med en bagage fuld af dårlige sager på kandidatholdet, lyder vurderingen fra Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.
4/26/202327 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Venstre i dyb krise og magtfulde partier vil pille ved danskernes seniorliv

Siden valget er det kun gået én vej i meningsmålingerne for Venstre: Nedad. Men hænger Venstres krise kun sammen med Jakob Ellemann-Jensens sygemelding – eller stikker den dybere? Dét analyserer Avisen Danmarks politiske makkerpar – Casper Dall og Mikkel Vie – i denne uges udgave af ”Christiansborg”, Avisen Danmarks politiske podcast. Samtidig er en ny ”reformalliance” dannet på Christiansborg. Alliancen består af De Konservative, Radikale Venstre og Liberal Alliance, og de foreslår, at man bør afskaffe efterlønnen og Arne-pensionen og i stedet lade seniorpensionen forblive, som den er. Men hvad betyder det, at disse tre partier har fundet sammen? Er det et politisk nederlag for regeringen? Eller er det muligt, at regeringen siger ja til forslaget?
4/19/202327 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

De Radikale har været til grin og er blevet latterliggjort

Det er præcis tre måneder siden, at danskerne sammensatte et nyt Folketing. Men skulle danskerne stemme i dag, ville mange sætte krydset et helt andet sted. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – dykker ned i de nyeste meningsmålinger for at evaluere de første tre måneder af denne valgperiode. Her vender de blandt andet de tre regeringspartiers deroute samt det brændemærke, som både De Konservative og De Radikale stadig render rundt med. Derudover ser de to politiske nørder nærmer på SF. For mens partiet i forrige valgperiode stod side om side med Socialdemokratiet, har vi allerede set de første antydninger af, at SF vil have en langt friere og rødere rolle i den kommende tid.
2/1/202345 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Nye Borgerlige er et bombekrater

Er Nye Borgerlige i gang med at nedsmelte, eller kan der på den anden side af formandsskiftet være en ny storhedstid for partiet? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – diskuterer i denne uges podcast fremtiden for højrefløjspartiet efter, at stortalentet Mikkel Bjørn Sørensen forleden skiftede fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti, og Lars Boje Mathiesen er den eneste, der har meldt sig som arvtager efter Pernille Vermund. Derudover dykker de to politiske nørder også ned i Venstre, hvor partiets bagland knirker og knager på grund af de svære beslutninger den første måneds tid som regeringsparti. Og så beretter Kasper Løvkvist om sine oplevelser i Ukraine, fordi han i sidste uge sammen med udviklingsminister Dan Jørgensen (S) rejste til det krigshærgede land.
1/25/202347 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Lidegaard er Andebys Anders And – men Rip, Rap og Rup smider altid grus i maskineriet

Dansk politik er så småt ved at komme op i gear igen efter juleferie og regeringsdannelse. Men det er stadig kun et emne, der rigtigt kan få sindene i kog: Fjernelse af en helligdag. Men insisterer Mette Frederiksen og resten af regeringen på at ville fjerne en helligdag, når det er så upopulært? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – kommer med fire grunde til, at regeringen gennemtrumfer forslaget og fjerner en helligdag i 2024. Derudover diskuterer de to politiske nørder, hvordan to af Folketingets mindste partier – De Radikale og Nye Borgerlige – kommer videre efter dårlige valg og uro om de to partiers ledelser.
1/11/202353 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Mødommen er taget på Dansk Folkeparti

Selv om der har været juleferie i dansk politik, er der masser at tale om i den første udgave af Avisen Danmarks politiske podcast – ’Politik med Løvkvist & Dall’. Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er ganske opsigtsvækkende blevet frikendt for dokumentfalsk og EU-svindel, men partiets mødom er blevet taget, mener den ene halvdel af Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall. Derudover vender de to politiske nørder naturligvis statsministerens nytårstale og de nye ministre, som blev udnævnt lige før jul. For har Jakob Ellemann-Jensen solgt Venstre alt for billigt?
1/4/202358 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Den nye regering er et politisk misfoster

Danmark har fået en ny regering - en SVM-regering. Det ‘politiske misfoster’, som den ene halvdel af Avisen Danmarks politiske makkerpar - Kasper Løvkvist og Casper Dall - kalder den nye regering, har præsenteret sit grundlag, og det er udgangspunktet for denne uges udgave af ‘Politik med Løvkvist & Dall’. Her diskuterer de to politiske nørder også, hvorfor De Radikale ikke kom med i regeringen.
12/14/202250 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Ellemann er klar til at hoppe i kanen med Mette Frederiksen

Der er breaking news, mens Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – optager denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. For midt under udsendelsen bliver det offentliggjort, at SF forlader regeringsforhandlingerne. Konsekvenserne af det analyserer de to politiske nørder naturligvis, men derudover kommer de også omkring en billedanalyse af Martin Lidegaards seneste billeder på Facebook, og en analyse, hvordan Jakob Ellemann-Jensen har gjort klar til at hoppe i kanen med Mette Frederiksen. Der er ingen vej tilbage for Ellemann, konkluderer Løvkvist og Dall.
12/7/202242 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Er Messerschmidt færdig som DF-formand, hvis han dømmes for svindel?

Mens regeringsforhandlingerne stadig foregår på Marienborg og i Statsministeriet er dansk politik i denne uge rykket til Retten på Frederiksberg, hvor DF-formand Morten Messerschmidt kæmper for sit politiske liv. For er han færdig som formand for Folketingets mindste parti, hvis han dømmes for svindel og dokumentfalsk i den såkaldte Meld og Feld-sag? Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, diskuterer DF-formandens fremtid i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. Derudover analyserer de to politiske nørder den virkelighed, som kommer til at vente både Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V), hvis de trækker deres partier med ind i en regering hen over midten – for så venter der hård oppositionspolitik fra de gamle venner i både rød og blå blok, lyder analysen fra Løvkvist og Dall.
11/30/202255 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Nu slutter Mette Frederiksens studiekreds – og en midterregering rykker nærmere

I dag blev 11 til 8, da kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) hældte Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige ud af forhandlingslokalet. Dermed er der otte partier tilbage, og sonderingerne går ind i reelle forhandlinger om en regering hen over den politiske midte. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – analyserer konsekvenserne af dagens udmelding fra den fungerende statsminister, og samtidig kaster de to politiske nørder sig over lidt substans: Hvilke politiske knaster er der mellem Venstre og Socialdemokratiet? Derudover spekuleres der i, hvilke ministerier Mette Frederiksen for alt i verden vil holde på socialdemokratiske hænder.
11/23/202257 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

DF har fået ny ”hemmelig” kronprins

De fik sig lige kæmpet op over spærregrænsen ved folketingsvalget, og nu er Dansk Folkeparti allerede – i det skjulte – i gang med at ændre på partiets top. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – dykker i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall” ned i to af højrefløjens partier: Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. For har DF’s Morten Messerschmidt fået en ny kronprins, og hvorfor bejler Nye Borgerliges Pernille Vermund så heftigt til De Radikale? Derudover vender de to politiske nørder naturligvis også de regeringsdrøftelser, der aldrig ser ud til at ende. For er der overhovedet tilstrækkelig tillid blandt toppolitikerne til at indgå i et forpligtende regeringssamarbejde på tværs af midten?
11/16/202231 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Hvilken regering ender Mette Frederiksen med?

Det helt store spørgsmål, som enhver samtale på Christiansborg i disse dage begynder med: Hvordan tror du, regeringsdrøftelserne ender? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – dykker i denne uges episode af podcasten ”Politik med Løvkvist & Dall” ned i Mette Frederiksens muligheder for at danne en bred regering henover midten, og hvilket politisk fundament en sådan regering i så fald skulle bygge på.
11/9/202243 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Vildt Folketing, vælgerne har sat sammen

Så er stemmerne talt og, og der er sat navn og ansigt på alle Folketingets 179 medlemmer. Men hvilke konsekvenser får valgresultatet for de enkelte partier og deres respektive blokke? Det spørgsmål besvarer Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – i denne ugens udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”, hvor de to politiske nørder gennem går valgresultatet for alle de 12 partier, der blev valgt ind ved folketingsvalget den 1. november.
11/3/202251 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Sådan danner Mette Frederiksen en regering

Der er kun én uge til den 1. november, og ser man på meningsmålingerne, er det nærmest umuligt at forestille sig, hvordan der kan dannes en regering. Det skal dog ikke holde Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – fra at gøre forsøget: Hvordan kan Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen danne en blå regering, og hvordan kan Mette Frederiksen danne en regering med hende som statsminister? De to politiske nørder bliver vist ikke helt enige, men det ligner også en umulig opgave for den, som dronningen efter valget udpeger som kongelig undersøger.
10/25/202254 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Løkke er en politisk spøgelsesbilist

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne er kommet på alle læber i denne valgkamp. Men hvad er egentlig Løkkes plan – og hvem skal han have på sit ministerhold, hvis han får forhandlet Moderaterne til en plads i en regering? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – dykker i denne episode ned i valgkampens helt store historie om Lars Løkke Rasmussen og hans nye politiske projekt, Moderaterne. Derudover analyserer de to politiske nørder de tre statsministerkandidater – Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K). Og så runder Løvkvist og Dall også onsdagens lidt kiksede pressemøde fra alle de borgerlige partier.
10/19/202258 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Blå blok skød sig selv i foden, da de ville vise sammenhold

Seks partiledere stod klar til at tale om alt det, der samler dem. De borgerlige partiledere havde indkaldt til pressemøde, men efter mødet husker Avisen Danmarks politiske makkerpar - Kasper Løvkvist og Casper Dall - ikke meget det, der samler, men snarere dét, der splitter blå blok. Derudover analyserer de to politiske nørder, hvorfor klimadagsordenen ikke rigtigt fylder - endnu - i denne valgkamp - og de vender de tre statsministerkandidaters kampform ved indgangen til valgkampens anden uge.
10/12/202245 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Valgspecial: Bred regering er fup fra Frederiksen, som til gengæld er i fremragende kampform

Den 1. november skal danskerne til valg! Statsminister Mette Frederiksen (S) har udskrevet valg, og Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, dedikerer hele denne uges episode af ”Politik med Løvkvist & Dall” til valgudskrivelsen. For er Mette Frederiksens ønske om en bred regering reelt, og kan det overhovedet realiseres? De to politiske nørder dykker også ned i de tre statsministerkandidaters kampform: Har Søren Pape Poulsen toppet for tidligt? Kan Ellemann-Jensen nå at komme i form, og kan statsministeren holde sin form i hele fire ugers valgkamp?
10/5/202253 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Valget er på vej, men fører det til, at Støjberg igen indtager bagsædet af en ministerbil?

Er det i næste uge, der officielt bliver udskrevet valg til Folketinget? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – kaster et blik på, hvilke fordele og ulemper der er for statsministeren ved at udskrive et valg i næste uge. Derudover dykker de to politiske nørder ned i Dansk Folkepartis ”hemmelige” udlændinge-udspil og Inger Støjbergs drømme om at komme tilbage på bagsædet af en ministerbil.
9/28/202237 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Støjbergs besøg på fynsk skole floppede

Snakkede Inger Støjberg helt sort, da hun i sidste uge besøgte en fynsk skole sammen med en lokal kandidat for Danmarksdemokraterne? Det hælder Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – til, når de i denne uges udgave af podcasten analyserer, hvad Støjberg fik ud af sit besøg i virkeligheden. Derudover runder de to politiske nørder landsmøderne i Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet af, mens de forsøger at finde ud af, hvad Moderaternes skattepolitik egentlig går ud på.
9/21/202246 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Sofie Carsten Nielsen kravler længere op i træet, men Mette Frederiksen har fundet stigen frem

De Radikale rasler igen-igen med et ultimatum. Denne gang handler det om, at en ny regering ikke må arbejde videre med et asylmodtagecenter i Rwanda, hvis man vil have De Radikales støtte. Men Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – har (måske) fundet den kattelem, der kan åbne dørene for De Radikale til en regering, som arbejder videre med en Rwanda-model. Derudover tager de to politiske nørder om regeringens nyeste udspil på energiområdet, og Søren Pape Poulsens problemer i de seneste uger, som kulminerede med offentliggørelsen af en skilsmisse fra hans partner gennem otte år.
9/14/202252 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Mette Frederiksen lokker med højere løn

Skal politikerne nu til at blande sig i løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet? Statsminister Mette Frederiksen luftede i weekenden nogle betragtninger, der kunne tyde på det, og nu analyserer Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, hvilken betydning det kan få for den kommende valgkamp. Derudover ser de to politiske nørder nærmere på regeringens finanslovsforslag, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede onsdag.
8/31/202233 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Er Ellemann det svageste dyr på savannen?

Konservatives Søren Pape Poulsen har fået en kanon meningsmåling, mens Venstres Jakob Ellemann-Jensen må været slået til tælling, da Voxmeter for Ritzau offentliggjorde deres seneste politiske index tidligere på ugen. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – analyserer i denne uges episode, om Jakob Ellemann-Jensen er slået tilbage til start, og nu er det svageste dyr på den borgerlige savanne. Derudover dykker de to politiske nørder ned i forskellige scenarier, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) vælger at sidde De Radikales valgultimatum overhørig.
8/24/202240 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Pape uddeler gaver til Mette Frederiksen

Så trådte De Konservatives Søren Pape Poulsen endelig ud af skyggen og annoncerede sit statsministerkandidatur. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – tog til partiets sommergruppemøde i Nordsjælland, hvor De Konservative fremlagde en ny 2030-plan. En plan, der er fyldt med gaver til statsminister Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet, lyder analysen fra de to politiske nørder, som også kommer ind på Venstres Søren Gades comeback i landspolitik.
8/17/202248 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Får vi et hurtigt folketingsvalg – og er det en fordel for Inger Støjberg?

Dansk politik er kommet tilbage fra sommerferie i meget høj fart! De Radikale holder fast i deres ultimatum om folketingsvalg senest ved Folketingets åbning i begyndelsen af oktober, og meningsmålingerne spår Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne hele 10-11 procents opbakning blandt vælgerne. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – analyserer den aktuelle politiske situation, og vi får også deres bud på, hvornår valgdagen bliver.
8/10/202255 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Sommerspecial: Rosa Lund

Hvordan tackler man det nederlag, det altid er for en politiker, når vælgerne fravælger en, så man ikke bliver genvalgt? I 2015 skulle Enhedslistens Rosa Lund tacklede sådan en deroute – og det gjorde hun ved at gå i byen. Hun festede sorgerne væk. I dag er hun tilbage på Christiansborg, og hun har en fremtrædende position i Enhedslisten, som på tredje år er støtteparti for den socialdemokratiske etpartiregering. I denne sommerspecial fortæller hun Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – om både sin personlige nedtur, og hvorfor Enhedslisten egentlig stadig mener, at Mette Frederiksen er den bedste til at lede landet.
8/10/202251 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Sommerspecial: Andreas Steenberg

Da De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, omkring jul og nytår annoncerede, at partiet ikke kan støtte en etpartiregering efter næste valg, gjorde hun dansk politik alt andet end kedeligt. For hvordan blev den melding modtaget hos statsminister Mette Frederiksen (S)? Alligevel er det De Radikales politiske ordfører og finansordfører, Andreas Steenbergs, ambition at gøre dansk politik kedeligt. Det skal blandt andet ske ved et bredere samarbejde hen over midten, hvor de ”gamle” partier bliver enige om store reformer af samfundet – uden at yderfløjene får indflydelse. Hør ham uddybe den ambition, når han drikker en øl sammen med Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – i denne sommerspecial af ”Politik med Løvkvist & Dall”.
8/8/202253 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Sommerspecial: Kaare Dybvad Bek

Da daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) fik lyst til at lave noget andet end politik, betød den efterfølgende rokade, at Kaare Dybvad Bek skulle forlade sit elskede Indenrigs- og Boligministerium til fordel for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Da Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – møder Kaare Dybvad Bek til en snak om politik over en øl, fortæller han blandt andet om, at han er ved at få planlagt en tur til Rwanda – et land, som regeringen ønsker at lave en aftale med om et modtagecenter for asylansøgere. Han fortæller også om sine personlige, politiske ambitioner, som lægger uden for det nuværende Udlændinge- og Integrationsministerium, og så får vi også den tidligere indenrigsministers bud på, om regeringen i virkeligheden har sejret sig selv ”ihjel” på debatten om land og by.
7/19/20221 hour, 3 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Sommerspecial: Sophie Løhde

Selv om vi kun er tre år inde i den nuværende valgperiode, har den været ganske vild. Både når det gælder politikken, hvor corona-krisen og Ukraine-krigen har ført store politiske beslutninger med sig, men også når man kigger ud over det politiske landskab i Danmark. Det forventes, at 15 partier vil være opstillingsberettigede ved næste folketingsvalg – og to af de nye partier, der er er kommet til, vil have formænd, som tidligere var en del af Venstres ledelse – nemlig Lars Løkke Rasmussen for Moderaterne og Inger Støjberg for Danmarksdemokraterne. Den udvikling bekymrer Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde. Det fortæller hun Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – i en sommerspecial af podcasten ”Politik med Løvkvist & Dall”. Løhde ønsker en diskussion af, om det er for nemt at blive opstillingsberettiget, og om politik er meget et personligt projekt mere end et ideologisk projekt.
7/12/202259 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Er Støjberg den nye dronning af Jylland?

Venstres tidligere næstformand og mangeårige minister, Inger Støjberg, har lanceret sit nye parti – Danmarksdemokraterne. Men er der overhovedet brug for et nyt parti på højrefløjen? Hvilken betydning får Danmarksdemokraterne for blå blok? Og lukker og slukker Dansk Folkeparti nu? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – vender denne uges helt store politiske nyhed i denne episode af podcasten ”Politik med Løvkvist & Dall” – for har Jylland fået en ny politisk dronning i Inger Støjberg?
6/23/202245 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Messerschmidt går woke og S går bananas

Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – er taget til Folkemødet på Bornholm, hvor de følger med i de politiske udmeldinger, der altid kappes om at få mest opmærksomhed på klippeøen. Udover stemningsrapporten fra Allinge vender de to politiske nørder også to markante politiske udmeldinger fra denne uge: Dansk Folkeparti med formand Morten Messerschmidt lanceret en ”anti-woke”-kampagne og Mette Frederiksens loyale ministre – Peter Hummelgaard og Mattias Tesfaye – langer ud efter de borgerlige underminere tilliden til samfundets bærende institutioner. Hør mere om, hvad det går ud på, mens blæsten suser fra molen i Allinge.
6/16/202233 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Mette Frederiksens nysgerrighed på de borgerlige er et bluffnummer

Efter en periode, hvor dansk politik har været i dvale på grund af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, strøg tempoet i den grad i vejret på grundlovsdag: Statsminister Mette Frederiksen (S) er pludselig ”nysgerrig” på muligheden for at danne en flerpartiregering henover midten i dansk politik, mens Lars Løkke Rasmussens lancerede sit nye politiske projekt, Moderaterne, med en melding om, at han ikke kan støtte en regering, som ikke er dannet hen over midten. Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, analyserer de markante meldinger fra to af de mest erfarne politikere på Christiansborg.
6/8/202258 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Valget rykker tættere på efter klart ja

Onsdagens folkeafstemning gav et historisk stort ja, men hvor stiller det dansk politik? Det – og meget andet – dykker Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – ned i i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. For kan Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, udnytte ja’et til at blive den foretrukne statsminister-kandidat i blå blok? Har Morten Messerschmidt mistet magien – og hvad sker der egentlig med Kristian Thulesen Dahl og Inger Støjberg? Og er EU-modstanden på venstrefløjen fuldstændig forsvundet? Spørgsmålene står i kø, og de to politiske nørder forsøger at give de bedste analyser, mens de også filosoferer over, om folketingsvalget rykker nærmere på grund af valgresultatet.
6/2/202247 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Afslutningsdebatten til dette folketingsår slog ikke rekorden, selv om den rundede 14 timer. Men til gengæld viste den en række af de ting, vi kan komme til at forvente i den kommende valgkamp. Det vurderer Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall i podcasten "Politik med Løvkvist & Dall", som begge fulgte intenst med i den lange maratondebat. Blandt andet vurderer de to politiske nørder, at statsminister Mette Frederiksen (S) har fundet Socialdemokratiets store fortælling frem mod valget – og at det nu er tydeligt, hvad de borgerlige partier kan blive enige om: Nemlig at være mod statsministeren og alt, hvad den socialdemokratiske etpartiregering står for. Derudover gør Løvkvist og Dall status over de seneste aktuelle meningsmålinger, hvor de mener, at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt misser en oplagt mulighed.
5/25/202253 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Kommer Claus Hjort Frederiksen foran en dommer?

Christiansborg sitrer i disse dage: Kan der findes 90 mandater for at fjerne Venstre-profilen Claus Hjort Frederiksens immunitet, så han kan blive stillet for en dommer i den såkaldte FE-sag, hvor han sandsynligvis vil blive tiltalt for at røbe statshemmeligheder. Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, dykker i podcasten "Politik ned Løvkvist & Dall" ned i de dilemmaer, som sagen giver for både Venstres Jakob Ellemann-Jensen, resten af blå blok og den socialdemokratiske etpartiregering. Derudover kaster de to politiske nørder et blik på den historisk aftale, der onsdag indgås mellem Danmark og en række europæiske lande i Esbjerg om udbygningen af havvind frem mod 2050 – og Enhedslistens nye EU-linje.
5/18/202247 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Ender EU og Nato med at splitte Enhedslisten i flere partier?

Enhedslisten holder årsmøde i den kommende forlængede weekend. På dagsordenen står en diskussion om partiets EU-linje, og selv om det nok skal blive en sprængfarlig diskussion, er det måske meget heldigt, at partiets bagland ikke skal diskutere Enhedslistens resultatliste i denne valgperiode. Det mener i hvert fald Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. Derudover kaster de to politiske nørder et blik på ja-kampagnen frem mod folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet om tre uger – og Kasper Løvkvist har læst det første bind i Anders Fogh Rasmussens erindringer. Hør hvad Løvkvist fik ud af det til sidst i podcasten.
5/11/202247 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Hvorfor smutter Hækkerup fra toppen af dansk politik?

Det kom som en overraskelse for de fleste, da tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) søndag aften annoncerede sit stop som toppolitiker. Men hvad ligger egentlig bag den beslutning? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – analyserer konsekvenserne bag Mette Frederiksens seneste regeringsrokade, hvor Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad Bek fik nye ministerier, mens Christian Rabjerg Madsen blev ny minister. Derudover analyserer de to politiske nørder konsekvenserne ved den grønne omstilling, samt hvad forsvarsminister Morten Bødskov skulle på en amerikansk militærbase i Tyskland i sidste uge.
5/4/202243 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Nordkorea i Venstre og farvelade i Socialdemokratiet

Den socialdemokratiske etpartiregering har allerede i denne uge fremlagt to store udspil: ”Danmark kan mere II”, som skal gøre os frie af den russiske gas, og et konkret udspil til en grøn skattereform med en mere ensartet CO2-afgift. Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, analyserer her i podcasten "Politik med Løvkvist & Dall" de to udspil og deres muligheder for at blive til virkelighed. Derudover kaster de to politiske nørder sig over en spektakulær udmeldelse af Nye Borgerlige på Fyn – og Venstres indre liv, hvor stemningen ifølge en af nørderne spænder ”fra apati til Nordkorea”.
4/20/202236 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Thulesen Dahl er ”dead man walking” i DF

Selv om det er mere end to måneder siden, Dansk Folkepartis bagland valgte Morten Messerschmidt som ny formand, er der ikke kommet ro i partiet. Nu er det et samarbejde mellem den tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl, og Inger Støjberg, der skaber ballade. For de to politikere vil sammen føre en nej-kampagne frem mod folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, dykker ned i historien og fortæller, hvordan udmeldingen blev taget imod hos Dansk Folkepartis nye ledelse. Derudover fokuserer de to politiske nørder i denne uge på regeringens ambition om at blive fri af russisk gas – og krigens økonomiske konsekvenser for helt almindelige familier i Danmark.
4/6/202243 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Gakkede klimaforslag og Løkke i grøften

Krigen i Ukraine sætter fortsat sit helt store aftryk på dansk politik. Mens man ude i kommunerne forbereder sig på mange tusinde flygtninge fra Ukraine, har regeringen sammen med en række partier hævet og udvidet hjælpen til varmeregningen for udvalgte danskere. Det bliver næppe det sidste kriseforslag, vi kommer til at høre til, vurderer Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges episode af podcasten ”Politik med Løvkvist & Dall”. Derudover vender de to politiske nørder den tur til de baltiske lande, som Mette Frederiksen har inviteret Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape Poulsen, Sofie Carsten Nielsen og Pia Olsen Dyhr på.
3/30/202241 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

”Ungdomsoprør” i DF og ligegyldige Løkke

Det rumsterer stadig i Dansk Folkeparti. I takt med at de forskellige kredse skal fordeles frem mod folketingsvalget, åbenbarer et ”ungdomsoprør” sig i partiet, hvor Morten Messerschmidt får placeret flere yngre kandidater i vigtige kredse. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – analyserer oprøret, og så ser de på de første meningsmålinger med Lars Løkke Rasmussens nye politiske projekt, Moderaterne. Det kan næppe være opløftende læsning for Løkke. Og så vender de to politiske nørder den nye aftale om uddannelsespladser i provinsen, hvor der varmes op til et større opgør mellem flere østjyske byer. I podcasten "Politik med Løvkvist & Dall" mødes Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og reporter Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
3/23/202243 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Det knirker og knager på venstrefløjen

Opgraderingen af det danske forsvar har udløst store diskussioner på venstrefløjen. Både i SF og Enhedslisten er den interne debat blusset op efter, at krigen i Ukraine er brudt ud. For skal Danmark skal være medlem af Nato – og skal der virkelig bruges så mange milliarder kroner på forsvaret? For både Pia Olsen Dyhr og Mai Villadsen er det første gang i mange år, at de interne debatter er så voldsomme, som tilfældet er i øjeblikket. Det – og meget andet – diskuterer Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall – i denne uges episode af ”Politik med Løvkvist & Dall”.
3/16/202244 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Frederiksen frygter folkeafstemningen

Onsdag den 1. juni skal danskerne stemme om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Det er en af delene i det ”nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik”, som blev indgået i weekenden. Men er Mette Frederiksen overhovedet interesseret i sådan en folkeafstemning? Det – og meget andet ved det nationale kompromis – diskuterer Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall – i denne uges episode af podcasten "Politik med Løvkvist & Dall".
3/9/202245 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Fortiden indhenter Enhedslisten – og fremtiden ser dyster ud for Mette Frederiksen

Krigen i Ukraine har ændret dansk politik. På et splitsekund er al snak om manglende arbejdskraft og klimaomstilling forsvundet, og i stedet handler dansk politik om, hvordan der kan findes flere milliarder kroner til Forsvaret – og ikke mindst om, hvordan Enhedslisten har utrolig svært ved at finde ud af, hvad partiet mener om Ruslands krig mod Ukraine og det danske medlemskab af Nato. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – dykker i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall” ned i de mange nye spørgsmål og dilemmaer, der er opstået på Christiansborg på grund af krigen – og så vender de to politiske nørder også lige den seneste udvikling i Dansk Folkeparti, hvor endnu en prominent politiker har forladt partiet, og hvor den tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl, tydeligere og tydeligere flirter med tanken om at forlade partiet.
3/2/202240 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Overlever Messerschmidt sammenbruddet i DF?

Morten Messerschmidt var ombord på flyet hjem fra Paris, og Pia Kjærsgaard var i gang med de sidste forberedelser til den reception, der skulle være dagen efter for at markere hendes 75 års fødselsdag, da nyheden tikkede ind: Fire medlemmer af Dansk Folkepartis folketingsgruppe havde meldt sig ud. Senere blev fire til fem, da Hans Kr. Skibby også trak stikket på sit DF-medlemskab. Hvilken situation stiller det Morten Messerschmidt i? Dét spørgsmål og mange flere diskuterer og analyserer Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. I podcasten mødes Avisen Danmarks Casper Dall og Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
2/23/202242 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Får Messerschmidt sine krav til Pape og Ellemann opfyldt?

Positioneringen i blå blok er i fuld gang, og Dansk Folkepartis nye formand, Morten Messerschmidt, har en liste med krav klar til enten Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann-Jensen, hvis en af de to ønsker at være statsminister med støtte fra DFs mandater. Men kan han få sine krav igennem? Det diskuterer Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. Derudover vender de to politiske nørder ministerrokaden og den kommende politiske kamp om en CO2-afgift, som kan blive sprængfarlig for både Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen. I podcasten mødes Avisen Danmarks Casper Dall og Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
2/9/202249 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Pape trues, Messerschmidt tabte og vælter Engelbrecht?

Dansk politik bliver bare aldrig kedeligt. Endnu en uge er gået, og vi har en partiformand, som trues af sine kolleger i blå blok, en nyvalgt partiformand taber en intern afstemning, og en minister er lige ved at vælte. Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, tager både Søren Pape Poulsens, Morten Messerschmidts og Benny Engelbrechts aktuelle kvaler under kærlig behandling i denne uges udgave af Avisen Danmarks politiske podcast, ”Politik med Løvkvist & Dall”. I podcasten mødes Avisen Danmarks Casper Dall og Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
2/2/202241 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Messerschmidt vandt – og hvad sker der nu?

Morten Messerschmidt er nu formand for Dansk Folkeparti, men hvem bliver tilbage i partiet – og hvad er det for et Dansk Folkeparti, som den nye formand vil stå i spidsen for? Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, diskuterer weekendens formandsvalg og perspektiverne i det – både for DF og for hele blå blok. Samtidig er der indgået to politiske aftaler om arbejdskraft og økonomi, som de to politiske nørder forsøger at hitte ud af. I podcasten mødes Avisen Danmarks Casper Dall og Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
1/26/202249 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Afgørelsens time for DF: Hvem vinder?

På søndag ved vi, hvem der er den nye formand for Dansk Folkeparti. Hvem skal samle stumperne af partiet sammen og udstikke en ny politisk kurs? Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, leverer optakten til det ekstraordinære landsmøde i partiet. Derudover vender de to politiske nørder udnævnelsen af Venstres nye gruppeformand, Thomas Danielsen, og perspektiverne i Lars Løkke Rasmussens nye projekt, partiet Moderaterne. I podcasten mødes Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og reporter Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
1/19/202248 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Hvem kan samle stumperne af Dansk Folkeparti?

Der er under to uger til, at Dansk Folkeparti får en ny formand. Men hvem kan samle stumperne af partiet – og hvilket Dansk Folkeparti kommer vi til at se under en ny formand? Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, dykker endnu en gang ned i det kriseramte parti i denne uges episode af avisens politiske podcast. Derudover diskuterer de to politiske nørder meldingen fra De Radikale om, at partiet ikke kan støtte en etpartiregering efter et valg. Betyder det enden for Mette Frederiksens socialdemokratiske regering? I podcasten mødes Avisen Danmarks Casper Dall og Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
1/12/202239 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Vildt tempo fortsætter i 2022

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, har fundet spåkuglen frem og sammen med Kasper Løvkvist, politisk analytiker, dykker han i denne "forskudsopgørelse" for 2022 ned i nogle af de emner, han forventer vil komme til at fylde på den politiske dagsorden i det kommende år. I podcasten mødes Avisen Danmarks Casper Dall og Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
12/29/202142 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Special: Søren Pape Poulsen

Hele 2021 har nærmest været en lang optur for De Konservative og Søren Pape Poulsen – i hvert fald hvis man kigger på meningsmålingerne. Men selv gode målinger og et godt resultat ved kommunalvalget får ikke Søren Pape Poulsen til at lufte sine ambitioner om at blive statsminister. Det fortæller han til Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne specialudgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. I podcasten mødes Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og reporter Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
12/26/202148 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Special: Sofie Carsten Nielsen

De Radikales partileder, Sofie Carsten Nielsen, kommer med en kras kritik den nuværende socialdemokratiske etparti-regering i denne specialudgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. Her interviewer Avisen Danmarks politiske analytiker, Kasper Løvkvist, og avisens politiske redaktør, Casper Dall, hende om den parlamentariske situation på Christiansborg og partiets muligheder for at pege på en anden statsministerkandidat end Mette Frederiksen. I podcasten mødes Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og reporter Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.
12/25/202155 minutes, 9 seconds