Winamp Logo
Pilestræde Cover
Pilestræde Profile

Pilestræde

Danish, News, 1 season, 186 episodes, 3 days, 6 hours, 6 minutes
About
Én aktuel historie – altid med Berlingskes kritiske blik. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Her møder du magthavere, borgere, erhvervsledere, videnskabsfolk og kulturpersonligheder – samt avisens dygtige journalister. Udkommer om eftermiddagen mandag til torsdag.
Episode Artwork

Farvel til bøssernes drøm om børn

»Med lukningen af Dansk International Adoption forsvinder min og andre danske bøssers sidste mulighed for lovligt at skaffe børn. Det er derfor essentielt for ligestillingen i Danmark, at vi genovervejer muligheden for at legalisere surrogati i både en altruistisk og kommerciel form.« Sådan skrev Martin Sollie i Berlingske, som reaktion på, at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i januar satte en stopper for al adoption af udenlandske børn til Danmark.  Skaber vi ligestilling ved at tillade udlejning af livmodere?  Og hvad med børnene - risikerer vi ikke, at de bliver en form for handelsvare… altså hele grunden til, at vi lukkede ned for adoptionen? Gæst: Martin Sollie, læge, homoseksuel. Læs Sollies kommentar her. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/6/202423 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Nordic Waste of Time

Hvad der startede som et lykkeligt grønt ægteskab mellem Randers kommune og den selvudnævnte grønne virksomhed Nordic Waste, er endt i en grim skilsmisse - og en miljøkatastrofe.  Mudderkastningen er i fuld gang mellem kommunen, ledende socialdemokratiske ministre og Ekstra Bladet på den ene side og Nordic Wastes ejere på den anden.  Men hvad ved vi om, hvem der har begået hvilke fejl - og hvem der kan holdes ansvarlige? Gæst: Daniel Tidemann, journalist på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/5/202421 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Kinas korthus kollapser

Er det nu lykken vender i Kina?  Mandag blev ejendomsgiganten Evergrande sendt til tvangsopløsning af en domstol i Hongkong. Med sig i graven tager selskabet en gæld på over 2000 milliarder kroner.  Det er et tegn på større problemer for den kinesiske vækstmodel, men det kan være en fordel for os her i Danmark, fortæller Ulrik Bie i dagens afsnit af Pilestræde.  Gæst: Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske. Læs mere fra Ulrik Bie om Evergrande her.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/1/202425 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Ølkongens rige

I fire årtier har han stået i spidsen for Danmarks tredjestørste bryggeri: Harboe i Skælskør. Bryggeriet er byens stolthed og omdrejningspunkt. Og »Ølkongen« er Bernd Griese.  Men efter års research tegner Berlingske-journalist Nicolai Vorre nu et helt andet billede af Harboe: Mens Bernd Griese i 40 år har siddet tungt på magten i bryggeriet, har han bag linjerne forgyldt sig selv. I dagens udgave af Pilestræde fortæller Nicolaj Vorre om Bernd Griese og noget af den research, der er blevet til podcastserien »Ølkongen«.  Find »Ølkongen« der hvor du lytter til podcasts.  Serien er den første i det nye format »Berlingske undersøger«. Læs mere her.  Gæst: Nicolaj Vorre, Business-journalist på Berlingske. Læs hans historier her. Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/31/202419 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Børn der forlader deres forældre

»Det er på tide at tale om et smitsomt fænomen: Voksne børn, der bryder med deres forældre, fordi forholdet ikke lever op til idealet.« Sådan begynder en heftigt debatteret klumme bragt i Berlingske forleden. Den er skrevet af den 31-årige journalist Astrid Johanne Høg og er en opsang til hendes egen generation, som i hendes øjne tager alt for let på familien og blodets bånd. Men hvor udbredt er det at slå hånden af mor eller far? Og hvilke konsekvenser har det for de gamle forældre? Det ved dagens gæst, Andreas Nikolajsen, noget om. Han er psykolog og forsker i »intergenerationelle brud« i alderdommen. Og så er han temmelig enig med Astrid Johanne Høg. Du kan læse klummen, der satte gang i debatten her. Gæst: Andreas Nikolajsen, psykolog, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/30/202430 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Gammel og fri

De ældre skal bestemme mere. SOSU’erne skal bruge mindre tid på ligegyldig dokumentation. Ældreplejen skal sættes fri.  Det er ambitionerne i regeringens kommende ældreudspil. Men er det den rigtige løsning på udfordringerne i ældreplejen nu og i fremtiden? Gæst: Mette Kierkgaard, ældreminister, Moderaterne. Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/29/202424 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Pilestræde introducerer: Toms saloon

Tirsdag blev Donald Trump den helt store vinder ved det skelsættende primærvalg i staten New Hampshire. »Der er ingen vej for andre kandidater,« skrev Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel. Det bliver Trump mod Biden, igen. Jacob Heinel er, sammen med udlandsredaktør Kristian Pedersen, dagens gæster i Toms saloon. Begge er med fra New Hampshire.  Toms Saloon er Berlingskes nye podcastserie, der med chefredaktør Tom Jensen ved roret, udelukkende handler om det kommende amerikanske præsidentvalg. Der kommer nyt afsnit hver torsdag frem til valget den 5. November, men i dag kan du høre det seneste afsnit her i Pilestræde.  Gæster: Jacob Heinel og Kristian Pedersen, henholdsvis USA-korrespondent og udlandsredaktør på Berlingske.  Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/25/202432 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Rød zone i Rødehavet

Vil den amerikansk-ledede koalition, der nu bomber houthi-mål i Yemen, få houthierne til at stoppe deres angreb på fragtskibe og flådefartøjer i Det Røde Hav?  Nej, siger dagens gæst i Pilestræde, som har mødt houthier i Yemen.  Og det kan også få konsekvenser for Danmark, der sender en fregat og en stabsofficer til området. Gæst: Frederikke Bruhn Jacobsen, fuldmægtig i Udenrigsministeriet hvor hun sidder med Yemen (på barsel), uddannet sprogofficer og tidligere særlig assistent under FN’s fredsbevarende mission til Yemen.  Vært: Mads Klindt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/24/202429 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Fritidskongen

I sin nye bog »Kongens ord« gør den nyudråbte Kong Frederik det klart, at han vil være en anden slags regent, end hans mor var. Han vil tage »time outs« fra sin rolle som konge og have mere tid til familien og fritidsaktiviteter. Men Berlingskes kongehuskommentator Jakob Steen Olsen mener ikke, at opgaven som regent, er noget man kan holde fri fra. Og det er ikke hans eneste problem med bogen... Gæst: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske. Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/23/202427 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Folkemord i Gaza?

Sydafrika har lagt sag an mod Israel ved den Internationale Domstol i Haag. Israel begår folkemord i Gaza, lyder anklagen.  Har Sydafrika en god sag? Vil det få betydning for Israels fremfærd i Gaza? For de mange civile, stort set hele den palæstinensiske befolkning i Gaza, der lige nu lider voldsomt? Gæst: Marc Schack, lektor i folkeret på Københavns Universitet, forsker i regulering af krigsførelse og beskyttelse af civile under krig og konflikt. Rådgiver regeringen om krigen i Gaza gennem forskningsprojektet »InterMil«. Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/22/202428 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Tidligere Emilie Meng-anklager: Politiet har den rigtige

I en årrække var Jeanette Wincentz Andersen anklager i drabssagen vedrørende Emilie Meng. Hun har nærlæst alle de knap 100 ringbind om sagen, der fandtes tilbage i 2020.  Men da hun gik på pension i november 2021 var sagen, til hendes store ærgrelse, stadig uopklaret. Derfor var det en lettelse også for hende, da anklagemyndigheden for nylig kunne rejse tiltale mod den 32-årige mand, der har siddet varetægtsfængslet siden april.  Mandag fik medierne indsigt i anklageskriftet og kunne fortælle om grufulde anklager og høj detaljegrad. Men kun en lille halv side af det lange anklageskrift handler om Emilie Meng, og det er stadig uklart, hvordan den 32-årige mand kobles til drabet på hende. Så hvorfor er Jeanette Wincentz Andersen egentlig lettet?  Gæst: Jeanette Wincentz Andersen, pensioneret advokaturchef i Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, anklager i Emilie Meng-sagen indtil november 2021.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/18/202427 minutes, 1 second
Episode Artwork

Dømt jordemoder: »Det er et angreb på kvinders ret«

I december blev Io Hultén dømt skyldig i »at have udvist grov forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed som jordemoder.« Hun var til stede ved en hjemmefødsel som sundhedsvæsenet havde frarådet, da den blev vurderet til at være en højrisiko-fødsel. Io Hultén har anket dommen, fordi hun mener, den er »et angreb på kvinders ret til at bestemme over deres egne fødsler.« Hvorfor? Gæst: Io Hultén, tidligere jordemoder.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/17/202427 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

En serbisk snigskytte, to vigtige sandheder om Ruslands styrke

»Jeg havde håbet, vi kunne klare det i stilhed.«  Sådan indleder Dejan Beric i en ny, opsigtsvækkende video.  Opsigtsvækkende fordi Beric er kendt i Rusland som serbisk snigskytte og Putin-støtte. Og fordi han - og hans serbiske lejesoldater - ifølge Berlingskes Ruslandskorrespondent lancerer »de voldsomste anklager mod den russiske hær siden Wagner-gruppens mytteri.« Hvad laver serbiske lejesoldater i Ukraine - på Ruslands side? Hvad er det for sandheder om Ruslands styrke deres anklager afslører?  Gæst: Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent, Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/16/202420 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Bankskandalen der venter på at eksplodere

I Nordea rumler en bankskandale, der muligvis er endnu værre end Danske Banks hvidvasksag.  Fortroligt materiale fra Finanstilsynets inspektioner, som Berlingske er kommet i besiddelse af, gør det endnu mere tydeligt, hvor groft Nordea Danmark i 2015 og 2016 brød eller ignorerede de regler, der skal forhindre kriminelle og terrorister i hvidvaske penge.  Nordeas forsømmelser var så omfattende, at Finanstilsynet politianmeldte banken i 2016. Finanstilsynet fandt dengang, at topledelsen - som i dag sidder i toppen af Nykredit - kendte til lovovertrædelserne.  Men i dag - over syv år senere - er sagen stadig uafklaret. Gæst: Michael Lund, graverjournalist på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/15/202420 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Fredes store dag

På søndag træder Kong Frederik 10. frem på balkonen på Christiansborg Slot, hvor han vil lade sig hylde som Kongeriget Danmarks nye regent.  Meningsmålinger viser, at danskerne bakker op om det nye regentpar, Kong Frederik og Dronning Mary, og dronning Margrethes beslutning om at abdicere.  Men Berlingskes kongehuskommentator mener, at abdiceringen kan svække monarkiet - og at »Fredes« folkelige person kan gøre institutionen sværere at forklare.  Hvorfor? Gæst: Jakob Steen Olsen, Berlingskes kongehuskommentator.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/11/202429 minutes
Episode Artwork

For langt fra sandheden?

»DRs moraliserende satire løber altid i samme retning som snakken på bodegaen,« skriver Berlingskes politiske kommentator Bent Winther. Han nævner blandt andre DR2-programmet Tæt på sandheden med Jonatan Spang, som ofte får Winther til at krumme tæer. Spang »giver fordommene medvind og udfordrer dem meget sjældent,« mener han.  Er det ikke den politiske satires fornemste opgave at udstille og latterliggøre?  I dagens Pilestræde uddyber Winther sin kritik - med modsvar fra Jonatan Spang.  Gæster: Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske - og Jonatan Spang på en telefon fra Tenerife.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/10/202425 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Der er mug på Riget

Kronjuvelen i det danske sundhedsvæsen, Rigshospitalet, har store problemer med fugt og skimmelsvamp. Alene de seneste fem år er der fundet mindst 110 tilfælde af skimmelsvamp, flere af dem på afdelinger, der behandler kræftsyge børn med svækket immunforsvar.  Det afslører Berlingske i en række artikler - og journalist Ronja Pilgaard fortæller om det i dagens Pilestræde.  Problemet har været kendt i årtier, og det kan blive dyrt at få bugt med - rigtig dyrt endda. Hvorfor er Riget ikke blevet ordentligt vedligeholdt? Vi spørger Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.  Vært: Kaare Svejstrup.  Gæster: Ronja Pilgaard, journalist på Berlingske, og Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/9/202431 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Berlingske 275

Danmarks ældste avis fylder 275. Berlingske er ældre end USA og kunne i 1776 berette om Amerikas uafhængighed. Berlingske har dækket den franske revolution, Englands terrorbombning af København, opløsningen af stavnsbåndet og meget andet… Hvad betyder det for Berlingske i dag? Har Berlingske en særlig sjæl? Gæst: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/8/202425 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Stormen på Kongressen 3:3 - Trumps episke styrkeprøve

91 kriminelle anklagepunkter venter Donald Trump, som i en episk styrkeprøve vil forsøge at knække retssystemet, som han har knækket alle andre, der trodsede ham. I tre kapitler udfolder Berlingskes udenrigskorrespondent Poul Høi historien om en af de mest skelsættende begivenheder i USA - og i verden - i nyere tid: Nemlig stormen på Kongressen, som fandt sted 6 januar for tre år siden. Vært: Poul HøiSee omnystudio.com/listener for privacy information.
1/4/202425 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Stormen på Kongressen 2:3 - "Velkommen til revolutionen. Blodet vil flyde"

Politimanden Mike Fanone stemte selv på Trump, men en kold onsdag var præsidentens tilhængere tæt på at dræbe ham.  I tre kapitler udfolder Berlingskes udenrigskorrespondent Poul Høi historien om en af de mest skelsættende begivenheder i USA - og i verden - i nyere tid: Nemlig stormen på Kongressen, som fandt sted 6 januar for tre år siden. Vært: Poul HøiSee omnystudio.com/listener for privacy information.
1/3/202421 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Stormen på Kongressen 1:3 - En vild teori

Det er den største sammensværgelsesteori, som vi vil opleve i vores levetid. Den har sendt hundredvis af amerikanere i fængsel, og Donald Trump håber, at den vil gøre ham til præsident - igen. I tre kapitler udfolder Berlingskes udenrigskorrespondent Poul Høi historien om en af de mest skelsættende begivenheder i USA - og i verden - i nyere tid: Nemlig stormen på Kongressen, som fandt sted 6 januar for tre år siden. Og historien starter med pizzabudet Ed. Vært: Poul HøiSee omnystudio.com/listener for privacy information.
1/2/202426 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Juleferie: At være jøde på venstrefløjen

Hvordan er det lige nu at have jødisk baggrund og være aktiv på den yderste venstrefløj?  Hvad tænker man om, at dele af venstrefløjen har svært ved at tage klart afstand fra Hamas’ terroraktion 7. oktober?  At dele af ens eget parti støttede den meget omtalte “Alle på gaden for Palæstina”-demonstration, hvis arrangører ikke tog afstand fra Hamas’ terroraktioner, men i stedet talte om palæstinensernes ret til at forsvare sig selv? Det er spørgsmålene til Ludvig Goldschmidt, politisk rådgiver og kandidat til Europa-Parlamentet hos Enhedslisten i dagens afsnit af Pilestræde. Vært: Kaare Svejstrup. Programmet er en genudsendelse. Sendt første gang 9. november 2023.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/28/202329 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Juleferie: Arbejdets mand

En ny tendens truer med at undergrave velfærdsstaten.  Det mener Kaare Dybvad Bek, den socialdemokratiske minister, der er aktuel med debatbogen »Arbejdets Land«. Heri kritiserer han begejstringen for at skrue ned for tempoet. At gå på deltid. At træde ud af hamsterhjulet - for en stund eller måske endda permanent.  Dybvad Bek er dermed den seneste i rækken af prominente socialdemokrater, der tordner mod danskernes arbejdsmoral.  Så hvem er det, der ikke arbejder nok? Gæst: Kaare Dybvad, socialdemokratisk udlændinge-og integrationsminister og forfatter.  Vært: Kaare Svejstrup. Programmet er en genudsendelse. Sendt første gang 2. november 2023.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/27/202326 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Juleferie: Brinkmann på briksen

Vi har i vores “oplevelsessamfund” for meget fokus på vores subjektive opfattelser og følelser og for lidt fokus på virkeligheden, som den er. Det mener Svend Brinkmann, og det har han skrevet en bog om.  Men hvad er det egentlig for et samfund, der skal træde i stedet? Skal vi droppe vores fokus på seksuelt krænkedes oplevelser? Hvad med MeToo-bevægelsen, hvor kvinder delte deres oplevelser med sexisme?  Gæst: Svend Brinkmann, psykologiprofessor, forfatter og radiovært.  Vært: Kaare Svejstrup. Programmet er en genudsendelse. Sendt første gang 4. december 2023.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/26/202329 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Juleferie: Barbara Bertelsen: Zetlands helt

Mediernes fokus på Barbara Bertelsens mulige involvering i FE-sagen er »konspiratorisk«, mener chefredaktør på Zetland, Lea Korsgaard. Statsministeriets departementschef er urimeligt blevet udråbt som skurk af unuancerede journalister, skrev Korsgaard i en kommentar sidste uge.  Mandag i denne uge kunne Frihedsbrevet så afsløre, at Lea Korsgaard var til selvsamme Barbara Bertelsens 50-års fødselsdag, bare ni dage før hun skrev sin bredside mod medierne.  Hvorfor nævnte hun ikke det i sin kommentar? Hvor efterlader det Lea Korsgaards egen troværdighed?  Gæst: Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland.  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet er en genudsendelse. Sendt første gang 16. november 2023.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/25/202324 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

2024: Nikki for president

Det har længe lignet, at amerikanerne igen skal vælge mellem Donald Trump og Joe Biden ved næste års præsidentvalg. Men nu er der - måske - ved at ske noget i det republikanske parti: Nikki Haley.  Hvem er hun? Har hun en chance?  Gæst: Jacob Heinel, USA-korrespondent på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/21/202325 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Et helt andet narrativ

7. december var omkring 100 studerende mødt op til et arrangement i forelæsningssalen U301 på Syddansk Universitet. »Kom bag om konflikten i Gaza«, lød invitationen fra studenterforeningen MENAPT SDU, som havde indbudt tre oplægsholdere til at give deres perspektiv på konflikten og mediernes dækning af den.  I oplæggene blev der sat spørgsmålstegn ved jødernes har ret til en stat, om Holocaust egentligt er en unik historisk begivenhed og ved de danske mediers troværdighed  En af oplægsholderne var Elias Ramadan, som er dagens gæst i Pilestræde.  Gæst: Elias Ramadan, vært på »Det Muslimer Taler Om« på 24syv, freelancejournalist på Al-Jazeera English.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/20/202329 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Krasniks smalle bro

Efter 20 års pause er Martin Krasnik tilbage i den jødiske menighed. Han var træt af alt det jøderi skriver han i sin nye bog »En smal bro over afgrunden.« Hvad har ændret sig? Bogen har han skrevet for at samle tankerne efter terrorangrebet på Israel den 7. oktober.  Han er blandt andet kommet frem til, at han ikke kan se, hvordan Israel ellers skulle have reageret på terrorangrebet. Mener han at bomberegnen over Gaza, de over 17.000 dræbte og overtrædelserne af krigens love er et proportionalt svar? Gæst: Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen.  Vært: Mads Klindt.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/19/202323 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Rentejulegaven

Onsdag satte chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, fut i julefesten ved at signalere lavere renter i USA tidligt i 2024. De finansielle markeder jublede og aktierne steg.  Torsdag forsøgte chefen for den Europæiske Centralbank (ECB) så at lægge en dæmper på festen: Der er ikke udsigt til rentesænkninger i Europa lige foreløbig, sagde Christine Lagarde. Hun signalerede kun, at renten nok ikke skal længere op. Hvorfor skal vi europæere spises af med en blød pakke, når amerikanerne holder rentefest?  Gæst: Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske.  Vært: Mads Klindt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/18/202323 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Klimaaftale smurt i olie

Det var tæt på at ende i kaos. Mandag aften truede EU-delegationen med helt at forlade forhandlingerne. Men onsdag morgen blev verdens lande alligevel enige om et aftalepapir ved årets klimatopmøde.  Er der noget at juble over? Vil denne 28. COP gøre en forskel?  Gæst: Jarl Krausing, Vicedirektør og International chef i tænketanken Concito Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/14/202326 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Vestagers falmende stjerne

Margrethe Vestager kom til EU som en superstjerne. Franskmændene elskede virkelighedens Birgitte Nyborg. Men nu er stjernen falmet. Vestagers tid i EU rinder ud og i fredags blev hun forbigået til posten som chef for den Europæiske Investeringsbank.  Solveig Gram Jensen har fulgt hendes op-og nedtur. Og lytter du til ende kommer der en lille nyhed om Lars Løkkes ambitioner om en EU-toppost.  Gæst: Solveig Gram Jensen, indtil for nylig Berlingskes Europa-korrespondent Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/13/202319 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Er DUP for borgerne eller betjentene?

Justitsministeren er bekymret »for det billede, der på baggrund af en række konkrete sager den seneste tid er blevet tegnet af kulturen og adfærden i dansk politi.« Hvad med direktøren for den myndighed, der behandler klager over politibetjentes adfærd: Er hun bekymret?  Hvorfor er det kun cirka fem procent af de indbragte klager, der ender med kritik af politiet? Bidrager det til at skabe tillid til politiet og politiklagemyndigheden?  Gæst: Charlotte Storgaard, direktør i Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/12/202327 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Ukraines europæiske drøm

Simon Kruse stod på Uafhængighedspladsen i Kyiv i 2014, da ukrainerne vendte Rusland ryggen og rakte ud mod Vesten. Her så han demonstranter dø - i den mest bogstavelige forstand - for EU og ønsket om at blive en del af unionen. Efter ti års kamp for at vriste sig fri af russernes jerngreb, dør ukrainerne stadig for drømmen om uafhængighed og en fremtid i Vesten. Og på torsdag skal EUs regeringschefer beslutte det næste skridt i forhold til Ukraine. Vil de tage imod ukrainernes udstrakte hånd?  Gæst: Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, tidligere korrespondent i Rusland og Ukraine.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/11/202325 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Den vigtigste regel i Rusland

Kampen om Carlsbergs Baltika-bryggerier har udviklet sig til et mareridt for øl-giganten. I juli erklærede Putin, at staten tog kontrol over Carlsbergs russiske forretning. Ledelsen blev smidt ud og erstattet af en Putin-venlig oligark. Men mareridtet var tilsyneladende kun lige begyndt. For i går, onsdag, foreslog den nye direktør nemlig en nationalisering af bryggerierne.  Det gik galt, fordi Carlsberg glemte den vigtigste regel i Rusland. Det fortæller Berlingske Ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll, i dagens afsnit af Pilestræde. Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/7/202327 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Modellen og myten

Den netop indgåede trepartsaftale om et lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte, er et perfekt eksempel på, hvorfor den danske model er en myte. Ove Kaj Pedersen forklarer hvorfor - og hvordan myten opstod.  Gæst: Ove Kaj Pedersen, professor emeritus, forfatter til »Konkurrencestaten« og nu »Myten om den danske model«.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/6/202324 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Kærlighed og kapitalisme

De sidste 20 år har antropologen Sine Plambech fulgt sexarbejdere på det globale sexmarked. Fattige kvinder fra Østen og Afrika finder en vej til Danmark - ud af elendigheden - via deres underliv. Nu har hun skrevet en bog, hvor hun detaljeret fortæller nogle af kvindernes historier. I dagens afsnit af Pilestræde fortæller hun om industrien og en af de kvinder, som er blevet hendes ven.  Plambech skriver, at migrant-sexarbejderne har masser at byde på. Ja, hun mener endda, at de kunne hjælpe med at løse manglen på arbejdskraft i Danmark. Synes hun, at vi skal gøre det nemmere for kvinder fra det globale syd at komme hertil og arbejde?  Gæst: Sine Plambech, antropolog, seniorforsker på DIIS.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/5/202324 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Brinkmann på briksen

Vi har i vores “oplevelsessamfund” for meget fokus på vores subjektive opfattelser og følelser og for lidt fokus på virkeligheden, som den er. Det mener Svend Brinkmann, og det har han skrevet en bog om.  Men hvad er det egentlig for et samfund, der skal træde i stedet? Skal vi droppe vores fokus på seksuelt krænkedes oplevelser? Hvad med MeToo-bevægelsen, hvor kvinder delte deres oplevelser med sexisme?  Gæst: Svend Brinkmann, psykologiprofessor, forfatter og radiovært.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/4/202328 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Bladhuse i brand

De danske medier er i krise. Mediehus efter mediehus landet over – både lokale, regionale og nationale – er midt i eller har gennemført betydelige sparerunder i det forgangne år. Medarbejdere er blevet fyret, stillinger nedlagt, funktioner udliciteret.  Og tendensen er ikke bare dansk: Verden over afskediger aviser og magasiner journalister i ét væk.  Hvad skyldes avisernes krise? Og hvordan ser fremtiden ud? Gæst: Søren Schulz Jørgensen, mediekommentator og docent hos Danmarks Medie- Journalisthøjskole. Vært: Michael Alsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/30/202327 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Klimatopmødet i ørkenbyen

I ørkenbyen Dubai vil regeringschefer, forskere, lobbyister og diplomater for 28. gang siden 1995 samles for at diskutere udledningen af CO2-gas, temperaturstigninger og udfasningen af fossile brændstoffer.  Som optakt til klimatopmødet COP28 har en ny FN-rapport slået fast, at kloden er på vej mod en temperaturstigning på næsten tre grader – stik imod tidligere ambitioner og aftaler.  Så hvad nytter de her klimatopmøder i det hele taget? Og er der overhovedet en knag at hænge sin håbefulde hat på? Gæst: Lars Henrik Aagaard, videnskabsjournalist på Berlingske.  Vært: Michael Alsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/29/202328 minutes, 1 second
Episode Artwork

Lunsernes finanslov

Finansloven plejer normalt at være den helt store politiske stridsplads, hvor der rigtigt bliver skubbet med spidse politiske albuer. Men sådan skulle det ikke gå i år - Finansloven 2024 er en historisk bred aftale, hvor 11 ud af Folketingets 12 partier er med i aftalen. Tyder det på en ligegyldig og uambitiøs finanslov, eller har finansminister Nicolai Wammen endelig fået begravet de økonomiske stridsøkser med et samarbejdende folkestyre?  Gæst: Thomas Bernt, Erhvervsredaktør på Berlingske Vært: Michael Alsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/28/202321 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Biden i bobleplast

Den amerikanske præsident, Joe Bidens, største problem her et år før præsidentvalget, er hans alder. Et problem, der bliver værre dag for dag. Forleden fyldte Biden 81 år, og han er allerede USA’s ældste præsident nogensinde. Vinder Joe Biden valget i 2024, vil han være 86 år, når valgperioden udløber. I meningsmåling efter meningsmåling gentages det igen og igen, at amerikanerne synes, at Joe Biden er for gammel, og at de ville foretrække en yngre kandidat.  Risikerer Joe Bidens alder at koste Demokraterne valget næste år? Gæst: Jacob Heinel Jensen, USA-korrespondent, Washington DC.  Vært: Michael Alsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/27/202323 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Våbenhvile i Gaza

Natten til onsdag indgik Israel og Hamas en aftale om at lade våbnene hvile i fire dage. Som en del af aftalen løslader Hamas 50 gidsler i bytte for 150 palæstinensere, som sidder fængslet i Israel.  Aftalen er en sejr for Hamas, vurderer Berlingskes mellemøstkorrespondent, Carolina Kamil. Hvorfor? Og hvad betyder den korte pause - og det der følger - for de civile i Gaza?  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/23/202328 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Bech-Bruun taber i Højesteret

Advokatfirmaet Bech-Bruun skal betale staten 400 millioner kroner i erstatning. Det afgjorde Højesteret mandag.  Bech-Bruuns brøde er, at de i 2014 rådgav en tysk bank, der svindlede Danmark for mere end en milliard kroner. Banken var en af aktørerne, da den danske statskasse over en periode på tre år blev lænset for mindst 12,7 milliarder kroner. Bech-Bruun blev ellers pure frikendt i landsretten. Hvad er det Højesteret ser så anderledes på? Og hvad betyder dommen for udsigten til, at staten får nogle af de mange udbytte-milliarder tilbage?  Gæst: Vibe Hyltoft, erhvervsjournalist på Berlingske Business med særligt fokus på skat.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/22/202316 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Superstimuli

I en fjern fortid var den biologiske mekanisme bag dine afhængigheder en evolutionær fordel. At sikre overlevelse og reproduktion. I dag risikerer mekanismen at få os til at selvdestruere. For i verdens store virksomheder scanner de hjerner for at finde ud af, hvordan de kan gøre dig endnu mere afhængig af deres produkter. I sin nye bog »Vanedyr« skriver Nicklas Brendborg om, hvorfor du ikke kan lade chipsposen ligge i skabet, hvorfor du scroller i timevis på din telefon og hvorfor du binger tv-serier og porno i stedet for at sove.  I dagens afsnit af Pilestræde fortæller han om de biologiske mekanismer, som gør mange til lette mål for industriens »superstimuli«.  Gæst: Nicklas Brendborg, 28-årig biomediciner og bestsellerforfatter med »Gopler ældes baglæns«.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/21/202323 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Radikale siger ja til koranlov 2.0

Radikale Venstre er klar til at støtte regeringens koranlov, efter de har fået forhandlet sig til »præcisioner« af loven, der nu hedder »Lov om utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.« Partileder Martin Lidegaard havde krævet, at det skulle stå »krystalklart«, at loven ikke kom til at ramme kunstnerne. Men netop den præcisering af loven er ikke blevet imødekommet af regeringen.  Så hvorfor stemmer de alligevel for?  Gæst: Christian Friis Bach, udenrigsordfører, Radikale Venstre.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/20/202325 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Barbara Bertelsen: Zetlands helt

Mediernes fokus på Barbara Bertelsens mulige involvering i FE-sagen er »konspiratorisk«, mener chefredaktør på Zetland, Lea Korsgaard. Statsministeriets departementschef er urimeligt blevet udråbt som skurk af unuancerede journalister, skrev Korsgaard i en kommentar sidste uge.  Mandag i denne uge kunne Frihedsbrevet så afsløre, at Lea Korsgaard var til selvsamme Barbara Bertelsens 50-års fødselsdag, bare ni dage før hun skrev sin bredside mod medierne.  Hvorfor nævnte hun ikke det i sin kommentar? Hvor efterlader det Lea Korsgaards egen troværdighed?  Gæst: Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/16/202324 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Overholder Israel krigens love?

Evakueringsordrer til civile med få timers varsel, efterfulgt af heftige bombardementer der ofte rammer civiles hjem - med overvældende tab af menneskeliv til følge, herunder tusindvis af børn. Og belejringen der i perioder forhindrer basale fornødenheder og nødhjælp i at komme frem. Det er virkeligheden for palæstinensere i Gaza, siden Israel indledte deres modsvar til Hamas’ terrorangreb den 7. oktober. Marc Schack forsker og underviser i folkeret, regulering af krigsførelse og beskyttelse af civile under krig og konflikt. Og så er han en del af forskningsprojektet »InterMil« - et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og Københavns Universitets Center for Militære Studier, som hjælper myndighederne med at holde skarpt øje med Israel-Palæstina-konflikten.  Kort sagt er Marc Schack den helt rigtige at stille det brændende spørgsmål, som er centralt for debatten om krigen i Gaza: Begår Israel krigsforbrydelser i deres forsøg på at eliminere Hamas?  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/15/202334 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Kosmisk nyt: Antistof

Jeffrey Hangst står bag et stort, kosmisk forskningsgennembrud om antistof: Det falder nedad. Det lyder måske banalt - ting falder jo nedad, ikke? Men det er det ikke.  I dagens afsnit af “Pilestræde” fortæller den amerikansk-fødte, men dansktalende, Hangst hvorfor. Og lidt om antistof til dig, der ikke er helt skarp på det.   Jeffrey Hangst er professor på Aarhus Universitet, men tilbringer det meste af tiden på partikelforskningscenteret CERN i Schweiz, hvor han står i spidsen for antistofeksperimentet ALPHA. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/14/202321 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Undersøgelse til aflivning af FE-konspirationer

Er man konspirationsteoretiker, hvis man gerne vil vide, hvem der tog beslutningen om at aflytte og hjemsende Lars Findsen? Eller beslutningerne om at retsforfølge ham og Claus Hjort Frederiksen?  Og vil den undersøgelse af FE-forløbet, regeringen lægger op til, besvare de spørgsmål?  Det er spørgsmålene til Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg i dagens afsnit af “Pilestræde”. Bjørn Brandenborg har siden 2022 været næstformand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/13/202327 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

At være jøde på venstrefløjen

Hvordan er det lige nu at have jødisk baggrund og være aktiv på den yderste venstrefløj?  Hvad tænker man om, at dele af venstrefløjen har svært ved at tage klart afstand fra Hamas’ terroraktion 7. oktober?  At dele af ens eget parti støttede den meget omtalte “Alle på gaden for Palæstina”-demonstration, hvis arrangører ikke tog afstand fra Hamas’ terroraktioner, men i stedet talte om palæstinensernes ret til at forsvare sig selv? Det er spørgsmålene til Ludvig Goldschmidt, politisk rådgiver og kandidat til Europa-Parlamentet hos Enhedslisten i dagens afsnit af Pilestræde. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/9/202329 minutes
Episode Artwork

Findsens advokat og de 20 røde ringbind

Sidste onsdag kollapsede FE-sagen, da anklagemyndigheden droppede straffesagerne mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og den suspenderede FE-chef Lars Findsen. I dagens afsnit af Pilestræde fortæller Findsens advokat, Lars Kjeldsen, om sit arbejde med den opsigtsvækkende sag og om hvordan 20 røde ringbind i et pengeskab på hans kontor spillede en afgørende rolle i arbejdet med sagen. Gæst: Lars Kjeldsen, forsvarsadvokat for Lars Findsen.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/8/202329 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Toptopskatten er toptop skuffende

Regeringen præsenterede mandag det skatteudspil, der skal give Venstre medvind i meningsmålingerne. »Den største lempelse af personskatterne i 10 år,« lyder det fra en glad Troels Lund Poulsen - økonomiministeren, der håber på at blive valgt som Venstres næste formand.  Den tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen (M) kalder udspillet »ekstremt tilfredsstillende« og lover, at Danmark bliver rigere, samtidig med at vi fastholder sammenhængskraften.  Men Berlingskes erhvervsredaktør er skuffet. Hvorfor?  Gæst: Thomas Bernt Henriksen, erhvervsredaktør, Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/7/202324 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Graverchef om FE-kollaps: Kampen om historien er i gang

Anklagemyndigheden dropper at føre alle sager mod den hjemsendte spionchef Lars Findsen, tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og den 63-årige tidligere PET-kildefører. Tilbage står det altoverskyggende spørgsmål: Hvem har ansvaret for skandalen? ... og om vi nogensinde får svar på det?  Berlingskes graverchef fortæller om en af de mest opsigtsvækkende og betændte sager i nyere tid - og om en »fuldstændig mind-blowing« kamp mellem den dømmende og den udøvende magt. Gæst: Lars Nørgaard Pedersen, chef for Berlingskes gravegruppe.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/6/202323 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Arbejdets mand

En ny tendens truer med at undergrave velfærdsstaten.  Det mener Kaare Dybvad Bek, den socialdemokratiske minister, der er aktuel med debatbogen »Arbejdets Land«. Heri kritiserer han begejstringen for at skrue ned for tempoet. At gå på deltid. At træde ud af hamsterhjulet - for en stund eller måske endda permanent.  Dybvad Bek er dermed den seneste i rækken af prominente socialdemokrater, der tordner mod danskernes arbejdsmoral.  Så hvem er det, der ikke arbejder nok? Gæst: Kaare Dybvad, socialdemokratisk udlændinge-og integrationsminister og forfatter.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/2/202326 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Kampen om Gazas hospitaler

Fredag, da solen gik ned, blev internettet og mobildækningen i Gaza afbrudt. Læger og sygeplejersker arbejdede nærmest i blinde, og ambulancereddere kørte efter lyden af eksplosioner for at finde frem til de sårede. Samtidig spiller hospitalerne en vigtig strategisk rolle i krigen mellem Israel og Hamas. I dagens afsnit fortæller Julia Raavad, talsperson for Læger uden Grænser, hvad lægerne ser i Gaza.  Gæst: Julia Raavad, analysechef og talsperson for Læger uden Grænser.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/31/202329 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Britney one more time

Hun blev verdenskendt med hittet »Baby One More Time«, tilbedt, kronraget og umyndiggjort. Nu har Britney Spears skrevet selvbiografien »Min egen stemme«. Biografien får DJ og musikanmelder Nanna Balslev til at boble af raseri. Hvorfor er Nanna vred på Britneys vegne? Det fortæller hun om i dagens afsnit af Pilestræde. Gæst: DJ og musikanmelder ved Berlingske, Nanna Balslev. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/31/202327 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Mørkekrigen

Først holder internettet op med at virke. Snart bliver radiatorerne kolde. Og kort efter går lyset i huset, metroen stopper, og bankautomaterne slukker – af mangel på strøm.  Velkommen til et scenario, der netop nu giver energieksperter og militære planlæggere i Europa grå hår i hovedet – men som langtfra er et fjernt og usandsynligt tankespind. Det store spørgsmål er: Kan Ruslands præsident Putin slukke for strømmen og varmen i Europa og Danmark? Og vil han gøre det? Gæst: Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent, Berlingske. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/30/202320 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Da minken forsvandt

Da minksagen rullede, og medierne zoomede ind på de grædende minkavlere, var der en helt central genstand, som blev overset: minken. Det skriver Mathilde Walter Clark i sin nye bog “ Det blinde øje”. Ifølge forfatteren har vi glemt at stille de »helhedsorienterede spørgsmål, der kunne lede os frem til svar på, hvorfor man pludselig stod i døde dyr til knæene.« Gæst: Mathilde Walter Clark.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/26/202329 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Jotam har set optagelserne af Hamas-massakren

Som den eneste danske journalist var Jotam Confino til stede, da det israelske forsvar viste 45 minutters optagelser af Hamas-massakren den 7. oktober. De ikke tidligere offentliggjorte optagelser kom fra overvågningskameraer, fra ofrenes mobiltelefoner og fra terroristernes egne GoPro-kameraer. I dag fortæller Confino, hvad han så, hvordan de ekstremt voldsomme billeder påvirkede ham - og hvordan fremvisningen spiller ind i informationskrigen mellem Israel og Hamas.  Gæst: Jotam Confino, freelancejournalist med base i Tel Aviv.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/25/202328 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Ellemann out

Jakob Ellemann-Jensen forlader dansk politik »fuldstændigt og endegyldigt«. »Min person skygger for Venstre,« lød det på pressemødet mandag, uden nærmere forklaring fra den afgående formand og vicestatsminister. Berlingskes politiske kommentator giver sit bud, hvad Ellemann mener med det. Og hvad der sker nu i Venstre. Gæst: Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/23/202326 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Elon Musks hjernechip

Forestil dig at sende en e-mail afsted uden at skulle bruge et tastatur. Se en god film uden at tænde for fjernsynet. Eller have en meningsfuld samtale uden overhovedet at skulle åbne munden. Med Elon Musk og hans virksomhed NeuraLink i front er fremtiden lige om hjørnet. Ved hjælp af neuroteknologi vil de indoperere en chip i din hjerne - først og fremmest for at hjælpe mennesker med lammelser, men ultimativt for at “foretage den ultimative kobling af menneskekroppen og kunstig intelligens”. Hjerneforsker og læge Benjamin Svejgaard vurderer Elon Musks vilde planer og giver sit bud på, hvor tæt på fremtiden er. Gæst: Benjamin Svejgaard, læge, PhD-studerende og klinisk lærer. Aalborg Universitetshospital. Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/23/202321 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Regeringens håneforbud

Hvad er det egentlig for et lovindgreb, SVM-regeringen vil lave for at afværge korankrisen?  Først sagde udenrigsministeren, at regeringen vil forbyde koranafbrændinger foran ambassader. Så sagde statsministeren, at det er alle religiøse tekster, det skal være forbudt at brænde. Nu har justitsministeren så sagt, at han ikke kan udelukke, at også ikke-religiøse symboler som regnbueflag og tibetflag kan ende med at blive omfattet. Og i en skriftlig udtalelse fra regeringen lyder det, at man vil “gribe ind over for forhånelser af andre lande, kulturer og religioner.”  Så bliver det et snævert eller bredt indgreb? Hvor vil SVM trække grænsen mellem forhånelse og kritik? Gæst: Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører, Socialdemokratiet.  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet er en genudsendelse. Sendt første gang den 10. august 2023.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/19/202328 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Habit-banditternes skræk

Kriminelle i hvide skjorter er lige så slemme som dem med rygmærker og læderveste - og de skal have samme behandling. Det er budskabet fra chefen for NSK - National enhed for Særlig Kriminalitet - eller: Danmarks FBI.  Sidste år overtog NSK opgaven med at bekæmpe tung økonomisk kriminalitet fra Bagmandspolitiet, og det har allerede ført til nye, hårdere metoder over for mistænkte habit-banditter.  Mød politimanden, der har taget fløjlshandskerne af. Gæst: Lasse Boje, chef for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).  Vært: Kaare Svejstrup. Programmet er en genudsendelse. Sendt første gang den 10. maj 2023. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/18/202323 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Grønlands stemme

Det skabte både forundring og forargelse, da den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam insisterede på at tale grønlandsk under en folketingsdebat om rigsfællesskabet. Hun vil have tolket og oversat Folketingets debatter og dokumenter, så alle på Grønland kan forstå, hvad der bliver sagt og vedtaget i Rigsfællesskabets parlament.  Men hun vil meget mere end det. I virkeligheden er Rigsfællesskabet en illusion, siger hun - det er slet ikke et fællesskab, men et udtryk for Danmarks koloniherredømme. Og det vil Aki-Matilda gøre op med: Grønland skal være selvstændigt. Er det realistisk? Hvornår skal det ske?  Gæst: Aki-Matilda Høegh-Dam, medlem af Folketinget for Siumut.  Vært: Kaare Svejstrup. Programmet er en genudsendelse. Sendt første gang den 22. maj 2022. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/17/202328 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Prebens død er DR-propaganda

DR bedriver propaganda for aktiv dødshjælp med sin dokumentarserie om Preben Nielsen, der efter en arbejdsskade blev lam fra halsen ned. Det siger Ditte Guldbrand Christensen. I dokumentaren følger man Preben til Belgien, hvor han får aktiv dødshjælp – og i alle overvejelserne bag. Hvad er problemet?  Gæst: Ditte Guldbrand Christensen, forfatter og medstifter af det handikapaktivistiske netværk Ikke Død Endnu. Vært: Kaare Svejstrup. Programmet er en genudsendelse. Sendt første gang den 7. december 2022. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/16/202326 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Nekrolog: Folkeskolereformen (2013-2023)

Den blev født under trange kår. Konflikt, lockout, lovindgreb. Lagt for had af dem, der skulle hjælpe den til verden og få den til at blomstre. Efterhånden forladt af flere og flere af sine faddere.  Nu er folkeskolereformen død. Den blev kun ti år.  Men af jord skal du igen opstå. SVM-regeringen har nu præsenteret sit forslag til et “kvalitetsprogram” for folkeskolen, der skal erstatte den forhadte reform. Vil efterkommeren få et lettere liv?  Hvad skal virkelighedens forældre forvente af skolen herfra? Kristoffer Kræn har fulgt folkeskolereformen fra fødsel til død og dækker nu dens efterfølger for Berlingske. Han er dagens gæst i Pilestræde. Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/12/202327 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Den værste dag i Israels historie

Israels svar på Hamas’ terrorangreb »vil ændre Mellemøsten for altid«, siger premierminister Netanyahu. Til BBC giver en Hamas-talsperson tre grunde til, hvorfor de angriber. Hvordan skal vi forstå de udmeldinger? Professor i mellemøststudier Sune Haugbølle giver sin vurdering.  Og vi spørger: Står Sune Haugbølle ved den erklæring, han underskrev for to år siden, hvor han fordømte Israels krigs- og voldshandlinger mod palæstinensiske civile, opfordrede til boykot af Israel og erklærede sin støtte til det palæstinensiske folks modstand mod undertrykkelse?  Gæst: Sune Haugbølle, professor i mellemøststudier på Roskilde Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/10/202328 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Arbejdskamp mod dovenskab

Danskerne skal “op i gear”, siger Mette Frederiksen. På Socialdemokratiets årsmøde citerede hun Stauning: “Uvirksomhed og dovenskab er menneskets fjende.” Veksler vi velstand til fritid, holder velfærdsmodellen ikke: “glem det, venner,” lyder budskabet. Hvem er det, statsministeren taler til, når hun løfter pegefingeren over for den vigende arbejdsmoral?  Og betyder det, at Socialdemokratiet er færdig med at kæmpe for arbejdernes ret til mere fritid?  Gæst: Justitsminister Peter Hummelgaard (S), tidligere beskæftigelsesminister og arbejdersøn fra Amager.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/9/202326 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Generation Vingeskudt

“Jeg har set min illusion om det gamle Europas overlegenhed briste, og min ungdoms fortælling om evig fred og fremskridt falde fra hinanden.”  Sådan skriver 26-årige Jeppe Bentzen i sin nye bog “De vingeskudte - nye europæiske erkendelser”. Han oplever, at det ikke kun er ham, der har bristede illusioner. Det er hele hans generation - på tværs af Europa. Og derfor er Jeppe taget på en rejse. 11.000 kilometer med tog gennem kontinentet.  Hvorfor - og hvordan - har krigen i Ukraine ændret Jeppe og hans generations syn på Europa?  Gæst: Jeppe Bentzen, journalist på Weekendavisen.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/9/202328 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Tillykke, du har købt SAS!

Efter måneders forhandlinger har SAS fundet sine nye ejere: En dansk rigmand, et stort hæderkronet europæisk luftfartselskab og en amerikansk kapitalfond, de fleste aldrig havde hørt om. Så er det enden på lidelseshistorien om SAS og de uendelige indskud fra os skatteydere?  Gæst: Lasse Friis, journalist på Berlingske Business.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/5/202318 minutes, 1 second
Episode Artwork

Vindmøllenationen er gået i stå

Vi skulle helt ind i september, før Vestas fik sin første ordre i Danmark. I øjeblikket bliver der taget flere vindmøller ned, end der bliver sat op - både på land og hav. Det kan betyde, at vi ikke når vores klimamål, mener Vestas.  Og direktøren har også et bud på, hvorfor vindmøllenationen er gået i stå. Svaret gemmer sig i en lille flække i Nordjylland… Gæst: Morten Dyrholm, direktør for kommunikation og public affairs i Vestas. Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/4/202323 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Guldbarrer, kontanter i konvolutter og en dyr Mercedes

480.000 dollar i kontanter, nogle af dem gemt i kuverter i tøj, guldbarrer og en dyr Mercedes. Det var hvad FBI fandt, da de i juni sidste år ransagede den demokratiske senator Bob Menendez’ hjem i New Jersey. Forrige uge blev Menendez så officielt anklaget for at modtage bestikkelse fra egyptiske forretningsmænd. Menendez’ skæbne kan både styrke Trump - og Sveriges mulighed for at blive medlem af NATO, mener USA-analytiker Mads Dalgaard Madsen. Hvordan?  Gæst: Mads Dalgaard Madsen, USA-analytiker, tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington DC.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/3/202323 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Et stort stykke af Danmark er ved at dø

I mange år har Asger Ladefoged dykket, fisket og sejlet i de danske farvande. Men for et års tid siden gik det op for ham, at noget er helt galt. Under havet er Danmark ved at dø.  Fænomenet kaldes iltsvind. Og det bliver værre år for år. Sidste sommer var et område på størrelse med Fyn ramt. Nu er store havområder nærmest permanent døde. Gennem et år har Ladefoged rejst Danmark rundt sammen med sin Berlingske-kollega Mathias Svold for at foto- og videodokumentere udbredelsen af iltsvind i de danske fjorde, bugter og bælter.  I dag i Pilestræde fortæller Ladefoged, hvad de så. Gæst: Asger Ladefoged, fotojournalist på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/2/202324 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Den danske model har ramt muren

Endelig erkender regeringen, endda med en socialdemokratisk finansminister i spidsen, at den offentlige sektors lønmodel slet ikke fungerer.  Sådan læser erhvervsredaktør Thomas Bernt de målsætninger, som regeringen har fremsat for de trepartsforhandlinger om et lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte, som netop er startet.  Den danske model har ramt muren, mener Bernt. Og det er de offentlige fagforeninger, der bærer hovedansvaret.  Hvordan det? Gæst: Thomas Bernt, erhvervsredaktør på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/28/202325 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Livets gåde i en kop støv

Efter syv års rejse fløj det amerikanske rumfartøj Osiris-Rex søndag tæt forbi Jorden og sendte en lille kapsel ned gennem atmosfæren. Kapslen landede i staten Utah og med sig havde den støv fra asteroiden Bennu.  Det er første gang nogensinde, at det er lykkedes NASA at få en prøve hjem fra en asteroide - og første nogensinde at nogen rumfartsorganisation får den mængde støv.  Den danske astrofysiker Christina Toldbo har arbejdet for NASA - og hun er begejstret. I dag fortæller hun, hvorfor Osiris-Rex kan være med til både at give os svar på vores oprindelse - og måske bidrage til at sikre vores overlevelse.  Gæst: Christina Toldbo, astrofysiker og postdoc ved DTU Space.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/27/202320 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Danske Banks forsvundne dokumenter

Danske Bank fik sidste år rekordstore bøder i USA og Danmark for bankens årelange hvidvaskskandale, som Berlingske afslørede i 2017. Men her stopper retssagerne ikke for Danmarks ældste og største bank.  200 investorer kræver erstatning og har lagt sag an mod Danske Bank for bankens ageren i hvidvaskskandalen. I den forbindelse har Østre Landsret pålagt banken at fremlægge en række centrale dokumenter, der kan kaste lys over, hvor meget bankens ledelse kendte til hvidvasksagens omfang og risici.  Men Danske Bank kan simpelthen ikke finde notaterne og rapporterne, siger de. Dokumenterne er ellers omtalt i bankens egen undersøgelse af sagen.  Er det et hændeligt uheld? Er de pludselig blevet nogle sjuskemikler inde i Danske Bank? Eller lyver de Landsretten lige op i ansigtet? Gæst: Simon Bendtsen, redaktør for Berlingske Business, som har dækket hvidvaskskandalen siden 2017.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/26/202322 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Syv drab på ti dage

Sverige, september 2023: Syv skuddrab på ti dage i Stockholm og Uppsala.  30.000 personer i bandemiljøet - og der bliver rekrutteret tre nye hver dag. »Det har ikke været farligere at befinde sig i Sverige siden 1945,« siger en svensk efterretningschef. Hvordan kunne det gå så galt? Kan svenskerne lære noget af Danmark?  Gæst: David Sausdal, kriminolog ved Lund Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/25/202325 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Porno til alle

Du ser det sikkert, men du taler ikke om det.  Det vil Kristine Tiedt gøre op med. I hendes nye tegneserie »Hvad er porno?« tager Kvinden, Eksperten og Kussen på tur i en campingvogn. De tænder bål og tegner et kort over danskernes skjulte pornoforbrug... Hvem ser hvad?  Tegneseriekunstneren Tiedt håber, at de tre tegneseriefigurer kan få os til at tale om porno. Men hvorfor er der brug for, at vi begynder at snakke om det, som mange af os gerne vil holde i privaten? Skal porno ikke netop have lov til at være det, vi alle drages af: Den perfekte fantasi? Gæst: Kristine Tiedt, kunstner og forfatter.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/21/202328 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Skipper: Rend mig!

»Rend mig« – sådan skrev Pernille Skipper til journalist Lasse Ellegaard tilbage i oktober sidste år. Det var en reaktion på en klumme fra Ellegaards hånd, hvori han skrev »Jeg synes Enhedslisten er lige lovlig kynisk i det konsekvente valg af kønne unge kvinder som udadvendt ansigt«.  Skippers vrede er nu blevet til en bog. Hun vil gøre op med de usynlige barrierer, som holder kvinder tilbage på Christiansborg og i samfundet i det hele taget. Men hvor meget af det, hun har oplevet, handler egentlig om køn og sexisme? Gæst: Pernille Skipper, tidligere politisk ordfører for Enhedslisten.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/20/202329 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Genudsendelse: Tomatsuppe-vandalisme

14. oktober sniger to unge klimaaktivister sig ind på National Gallery i London, hvor de kaster to dåser Heinz tomatsuppe udover Van Goghs berømte maleri 'Solsikker.' Derefter sætter de sig på hug foran maleriet, smører lim på hænderne og limer sig fast til væggen. Hvorfor vandalisere kunsten i klimaets navn? Risikerer aktivisterne ikke at miste opbakning til klimakampen?  Gæst: Laura Krarup Frandsen, klimaaktivist i Extinction Rebellion. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/19/202323 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Genudsendelse: Kan gletsjermel redde verden?

Minik Rosing holder en lille plastikbeholder op i luften. Heri er et pulver, der kan gøre det betragteligt lettere at brødføde kloden – og sikre dens overlevelse, påstår han. »Gletsjermel« kalder han det. Den grålige masse opstår, når de grønlandske gletsjere knuser fjeldene. I Grønland kalder de det »mudder« – og grønlænderne er trætte af det: Deres gummistøvler synker ned i det, og det sætter sig fast i fjordene. Men faktisk kan det møgirriterende gletsjermel gøre en enorm forskel i kampen mod både klima- og fødevarekrisen. Så meget, at det kan gøre Danmarks landbrug klimaneutralt.  Den grønlandsk-fødte, danske topforsker forklarer hvordan. Gæst: Minik Rosing, geolog og professor ved Københavns Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet blev sendt første gang 26. juni 2023.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/15/202326 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Emil Thorup er blevet yngre

Ved at leve efter »longevity« – råd har Emil Thorup sænket sin biologiske alder med knap to år. Er det prisen værd i dyre kosttilskud og andre aggregater, konsultationer og tests, foruden stram styring af søvn og måltider?  Og tænker han over, hvilket signal han sender til sine mange følgere, hvoraf nogen måske i forvejen har det svært med deres krop? Gæst: Emil Thorup, influencer, iværksætter, tv-vært.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/14/202327 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Kinderægget med de ubehagelige overraskelser

Da Ane Cortzen første gang hørte om Lynetteholm-projektet, synes hun det lød fantastisk: En ny ø midt i København, der løser hovedstadens problemer med boligmangel, trafik og sikring mod stormflod. Et magisk kinderæg. Men efter hun begyndte at dykke ned i planerne, blev hun mere loren. Nu har hun lavet en bog med input fra kritiske ekspert og arkitekter, der giver bud på deres alternativer. Men kan de løse opgaven bedre end Lynetteholm-projektet?  Gæst: Ane Cortzen, arkitekt, tv-vært og redaktør på bogen »Tænk os om - Alternativer til Lynetteholm«. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/13/202319 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Fine dining eller fine arbejdsvilkår?

I TV2-dokumentaren »Den bitre smag af Michelin« fortæller en række kokke og tjenere om barske arbejdsvilkår på danske toprestauranter som Noma, Geranium og Kiin Kiin. Berlingskes madanmelder Søren Frank har set dokumentaren og skriver i en kommentar, at hvis personalet skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, så er det desværre svært at se de danske toprestauranter holde deres flotte placering i gastronomiens Champions League. Han stiller derfor spørgsmålet: Er vi klar til et København uden fine dining?  Man kunne også spørge: Er vi klar til fortsat at acceptere et København uden ordentlige arbejdsvilkår? Gæst: Søren Frank, madanmelder og journalist, Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/12/202324 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

NU skal Pusher Street lukke

Efter endnu et drab er christianitterne for første gang på et fællesmøde blevet enige om, at Pusher Street skal lukke. Men hvad er egentlig anderledes denne gang? Vil christianitterne rent faktisk bakke politiet op, når de kommer og lukker gaden? Gæst: Klaus Danzer, christianit siden 1992.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/11/202322 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Den »utilbørlige« iraner

Iklædt en t-shirt med skriften »woman, life, freedom« og udstyret med cafébord, rivejern, koran og urne stillede Firoozeh Bazrafkan sig i starten af august op foran den iranske ambassade i Hellerup, København. Her udførte hun sin performance, hvor hun rev sider af koranen på rivejernet og puttede dem i urnen - et stærkt symbolsk kunstværk og en protest mod det iranske præstestyres undertrykkelse af kvinder.  Det kunstværk bliver med al sandsynlighed ulovligt med regeringens forbud mod »utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund«.  Det gør Bazrafkan både rasende og ked af det, fortæller hun i dag i Pilestræde.  Gæst: Firoozeh Bazrafkan, dansk-iransk kunstner.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/8/202327 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Venstre i køledisken

Før valget var Jakob Ellemann-Jensen ikke i tvivl: CO2-afgiften på landbruget kommer. Men på et møde med Venstres bagland i sidste uge citerer DR ham for at erklære sig »helt enig« i, at det vil være bedre at lægge afgiften på forbrugerne end på landmændene. Så hvad mener Venstre egentlig?  Er en høj, ensartet CO2-afgift - også på landbruget - essentiel for at nå klimamålene? Hvad er alternativet? Gæst: Linea Søgaard-Lidell, »liberal treehugger« og klimaordfører for Venstre.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/6/202325 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Genudsendelse: Lam i hamsterhjulet

30-årige Loui Lam vil på pension som 45-årig. Hamsterhjulet er »usexet,« mener han, og penge er ikke lige med lykke. Derfor investerer han over halvdelen af sin løn, hver måned. Men er det rigtigt: Er det lykken at leve på en sten? Og hvad ville der ske, hvis hele Danmark gik på deltid og tidligt på pension?  Bygningskonstruktør og FIRE-tilhænger Loui Lam er dagens gæst i Pilestræde. Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet blev sendt første gang 9. August 2021.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/5/202326 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Snart forbudt kunst: Min afdøde mors bibel

I sin kunst bruger Augusta Atla ofte kristne genstande. Et omvendt krucifiks, udrevne sider fra Biblen for eksempel. Altså noget af det regeringen vil gøre ulovligt med forbuddet mod »utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.«  »Man kan ikke være kunstner og samtidig gå ind for den lov,« mener Atla.  I dagens afsnit af Pilestræde laver hun - måske for sidste gang - det forberedende arbejde til værket »Min afdøde mors bibel.« Gæst: Augusta Atla, billedkunstner.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/4/202323 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Koran-kirurgi

For tre uger siden var Socialdemokratiets politiske ordfører på besøg i Pilestræde for at forklare, hvorfor og hvordan regeringen vil bringe de gentagne koranafbrændinger til ophør. Det ville blive et »præcist og kirurgisk« indgreb i ytringsfriheden, lød det.  Nu er lovforslaget klar. Det har fået titlen: »Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund«.  Spørgsmålet er, om det er så kirurgisk-præcist som lovet?   Gæst: Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører, Socialdemokratiet.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/31/202324 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Hvem skal redde de ensomme?

I Katrine Marie Guldagers nye bog »Endnu en dag i Guds skaberværk« drømmer hovedpersonen Lotte om at tage ind på Christiansborg. Hun vil råbe politikerne op: De skal gøre noget for ensomme danskere som hende.  Hvad mener forfatteren selv: Er vores ensomhed samfundets ansvar?  Hvordan kom Guldager ud af sin egen dybe ensomhed? Gæst: Katrine Marie Guldager, forfatter.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/30/202320 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

En ny Moderat-Lars

Efter 49 år i det Konservative Folkeparti har Lars Barfoed sagt farvel og meldt sig ind hos Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. Moderaterne befinder sig der, hvor de Konservative burde være, mener Barfoed: Et centrum-højre parti, der søger indflydelse og samarbejde over midten.  Hvorfor er det god konservativ politik at samarbejde med venstrefløjen? At indgå i en regering der vil indskrænke ytringsfriheden? At gøre hende der lukkede minkerhvervet til statsminister?  Har Lars Barfoed nogensinde været konservativ?  Gæst: Lars Barfoed, tidligere formand og topminister for de Konservative.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/29/202325 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

You come at the king, you best not miss

Onsdag styrtede Jevgenij Prigozjins privatfly ned på en mark mellem Moskva og Sankt Petersborg. Alle ombord rapporteres døde. På passagerlisten: Prigozjin selv og andre Wagner-topfolk. Var det den uundgåelige konsekvens af Wagner-gruppens »retfærdighedsmarch« mod Moskva? Er det Wagner-gruppens endeligt? Hvad betyder det for magtforholdet i den russiske top? Gæst: Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandskorrespondent.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/28/202323 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Wandel durch Kina-handel

Mens flere vestlige lande - ikke mindst USA - forsøger at gøre sig mindre afhængige af Kina, vil regeringen, med udenrigsminister Lars Løkke i spidsen, gå den modsatte vej: Vi skal handle mere med Kina, siger han.  Hos Dansk Industri besynger de Løkkes pragmatisme og den stigende eksport, der har rundet 100 milliarder kroner årligt. Og Dansk Industris mand i Kina mener, at Kina bliver et bedre land - for sine borgere og for verden - i takt med deres stigning i velstand.  Er det rigtigt?  Bør vi bidrage til at styrke den kinesiske økonomi og dermed det styre, der ser stort på menneskerettigheder, samarbejder med Rusland og truer Taiwan? Gæst: Peter Bøgh Hansen, politisk chef for Dansk Industri (DI) i Kina, med på en skrattende linje fra Shanghai.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/24/202328 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Vi, de truede

»Muslimer i Danmark og Sverige og hele Europa: Hævnens pligt er på jer til at angribe.« Sådan lød opfordringen fra al-Qaeda for nylig, som reaktion på koranafbrændingerne. En direkte trussel mod Danmark fra terrororganisationen.  Terrorforsker Tore Refslund Hamming var den første til at oversætte truslen og gøre opmærksom på den på Twitter. I dagens afsnit vurderer han omfanget af truslen: Hvor mange personer har vilje - og evne - til at følge opfordringen om at begå terror i Danmark?  Gæst: Tore Refslund Hamming, ph.d. i militant islamisme, konsulent.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/23/202328 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Sandheden er derude

Den tidligere amerikanske efterretningsofficer David Grusch påstår, at USA er i besiddelse af UFO'er - både vragdele, hele rumskibe og piloter: altså aliens! Det burde jo være det mest sensationelle nogensinde, måske den vildeste nyhed i menneskets historie. Der er bare et problem: Beviserne. Hvorfor skal vi lytte til en mand, der ingen dokumentation fremlægger for sine vilde påstande?  Kan dagens gæst overbevise Kaare Svejstrup om, at det skal vi? Gæst: Karsten Marrup, major i Forsvaret, chef for Center for Luft- og Rumoperationer på Forsvarsakademiet.   Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/22/202322 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Genudsendelse: Grim eller botox?

Den ene følte sig grim i gymnasiet og fik sit første skud botox som 19-årig. Nu føler den anden sig som den grimme pige i venindeflokken, fordi hun som den eneste ikke har fået lavet noget. I dagens afsnit af Pilestræde diskuterer de to 25-årige veninder unge kvinders stigende brug af skønhedsbehandlinger som botox og filler.  Er det en bekymrende udvikling? Et forkvaklet skønhedsideal? Eller en hjælp for unge kvinder med lavt selvværd? Gæster: Anna Sofie Harboe Andersen og Anne Sophie Sadolin.  Vært: Kaare Svejstrup. Programmet blev sendt første gang 19. april 2023. Genudsendelsen sker grundet flere aflysninger fra kilder i sidste øjeblik. See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/21/202327 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Kære forælder: Du skal gøre mindre

Ferien er forbi. Børnene er tilbage i skole eller daginstitution - og du er tilbage på arbejdet. Tilbage til dagligdagens stress og jag og den dårlige samvittighed overfor barnet.  Men her kommer den gode nyhed fra psykologiprofessor Lene Tanggaard: “de fleste forældre skal gøre langt mindre end de tror.”  Det lyder jo besnærende, men er det så nemt?  Gæst: Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet, rektor på Designskolen Kolding og medlem af den netop nedsatte Trivselskommission, som skal undersøge, hvordan vi kan forebygge og bekæmpe den stigende mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/17/202326 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Så kører SVM-bussen!

Efter en sløj start for SVM-regeringen - ikke mindst i meningsmålingerne - skal regeringstoppen på charmeoffensiv. Til september vil Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) sammen køre rundt i landet i en SVM-bus. De vil holde stormøder og svare på danskernes spørgsmål. Men hvorfor er det nødvendigt? Regeringen har flertallet - hvorfor går de ikke i gang med at gennemføre politik? Gæst: Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/16/202326 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Rusland er ikke ved at tabe

Rusland føler sig sikker på ikke at tabe krigen i Ukraine, mener Claus Mathiesen, der har undervist i russisk sprog, kultur og militære forhold i over 40 år i Forsvaret. Hvad hvis russerne har ret? Har vi i Vesten været for naive i vores tro på, at Ukraine kan vinde?  Hvilken lære skal vi drage af den strandede ukrainske modoffensiv?  Gæst: Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/15/202322 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Parkerede klimaambitioner

Mette Frederiksen bebudede sidste år, at hun ikke længere er rød før grøn. Men hvordan ser det ud med de københavnske socialdemokrater?  Partiets politiske ordfører i København var hurtigt ude at sige nej tak til Alternativets foreslag om at tredoble prisen på parkering for københavnere med benzin- og dieselbiler. “Vi vil ikke være med til at gøre det endnu sværere for pædagoger, lærere og andre med helt almindelige indkomster at bo i København,” lyder det. Er det vigtigere, at pædagoger og lærere kan tage bilen på arbejde, end det er at nå klimamålene i København? Gæst: Laura Rosenvinge, politisk ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/14/202326 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Regeringens håneforbud

Hvad er det egentlig for et lovindgreb, SVM-regeringen vil lave for at afværge korankrisen?  Først sagde udenrigsministeren, at regeringen vil forbyde koranafbrændinger foran ambassader. Så sagde statsministeren, at det er alle religiøse tekster, det skal være forbudt at brænde. Nu har justitsministeren så sagt, at han ikke kan udelukke, at også ikke-religiøse symboler som regnbueflag og tibetflag kan ende med at blive omfattet. Og i en skriftlig udtalelse fra regeringen lyder det, at man vil “gribe ind over for forhånelser af andre lande, kulturer og religioner.”  Så bliver det et snævert eller bredt indgreb? Hvor vil SVM trække grænsen mellem forhånelse og kritik? Gæst: Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører, Socialdemokratiet.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/10/202328 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

#MandToo: I en magtfuld kvindes hånd

I 2019 mærker Jonas Larsen en hånd køre hen over hans bagdel til en arbejdersangaften på Folkemødet. Lidt chokeret spørger han sin sidemand “var det Lizette”? Sidemandens svar: “Har mor også rørt ved dig? Velkommen i klubben. Det taler vi ikke om.” Men den ed brød Jonas tidligere i år, da han stod frem som en af dem, der havde oplevet daværende FH-boss Lizette Risgaards uønskede berøringer.  Risgaard er fortid i FH, men er Jonas betrygget i, at der kommer et opgør med hvad han kalder en “syg kultur” i fagbevægelsen?  Er vi nu i en ny fase af #MeToo i Danmark, hvor mændene siger fra overfor magtfulde kvinder? Hvordan er det at være #MeToo-mand?  Gæst: Jonas Larsen, landsudvalgsrepræsentant i HK Ungdom.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/9/202328 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Hån forbudt

I paraplyorganisationen Dansk Muslimsk Union, der repræsenterer en stor del af de danske muslimer, er de glade for, at regeringen vil sætte en stopper for koranafbrændinger. Men de vil gerne have regeringen til at gå længere: Forbyd al forhåning af Koranen i Danmark. Hvordan skal sådan et lovindgreb se ud?  Og hvad tænker organisationens talsperson om, at det bebudede lovindgreb kommer på baggrund af internationalt pres fra en række lande med autoritære styreformer og tvivlsomme forhold til menneskerettigheder?  Gæst: Urfan Zahoor Ahmed, talsperson for Dansk Muslimsk Union.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/8/202326 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Hellig Alliance

Danmark er under pres fra en række muslimske lande for at forbyde koranafbrændinger. Modsat under Muhammedkrisen, ser den danske regering ud til denne gang at lave et lovindgreb, der skal få stormen til at lægge sig. Og det er ikke tilfældigt. Det er en lille brik i en global værdikamp, som Vesten er ved at tabe. Det mener den færøske politolog Heini í Skorini. I sin bog »Kampen om ytringsfriheden« beskriver han, hvordan OIC - sammenslutningen af 57 muslimske lande - i samarbejde med andre autoritære stater som Kina og Rusland arbejder for at indskrænke ytringsfriheden gennem FN-systemet. Hvorfor taber Vesten i øjeblikket den kamp? Hvilken betydning har det? Og hvorfor mener Skorini ikke, at Danmark bør lave det bebudede lovindgreb? Gæst: Heini í Skorini, ph.d. i international politik fra King’s College London, Department of War Studies, lektor og studieleder på Institut for Historie og samfundsvidenskab ved Færøernes Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/7/202322 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

The Novo Risk

Vi har ikke fattet hvor store Novo Nordisk er blevet, siger CBS-lektor Christoph Ellersgaard. Danmark huser nu en af verdens allerstørste virksomheder målt på markedsværdi. Større end Nike, større end Coca Cola, større end de øvrige ti største danske virksomheder – tilsammen.  Det betyder tusindvis af arbejdspladser og milliarder i skatteindtægter. Men det bringer også risici for Danmark, siger samfundsforskere og peger på Finland og »The Nokia Risk«. Da Nokia tabte til iphone, stagnerede finsk økonomi. Finland var blevet synonym med Nokia – og afhængig af virksomhedens succes.  Nu er spørgsmålet: Hvor stor er »The Novo Risk«?  Og: Hvad skal vi gøre ved det?  Gæst: Christoph Ellersgaard, lektor på CBS, forsker i økonomisk og politisk magt.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
7/31/202324 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Æg på is

31-årige Clara Halvorsen vil have frosset sine æg ned for at forlænge sin fertile periode. Hun har nemlig gang i karrieren og endnu ikke fundet den mand, hun gerne vil have børn med. Indgrebet kaldes »social freezing«, og Clara skal selv betale de 30.000 kr. det koster at få æggene frosset ned. Er det rimeligt, eller bør samfundet betale? Vil udbredelsen af »social freezing« føre til, at karrierekvinder som Clara får børn endnu senere?  Gæst: Clara Halvorsen, konsulent i Dansk Industris afdeling for Global Udvikling og Bæredygtighed og folketingskandidat for Radikale Venstre.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
7/24/202325 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Æblebrillen

Æblebrillen For nylig præsenterede Apple »Vision Pro« – en skærm, du bærer som en brille. En skærm der nedbryder grænsen mellem den virkelige virkelighed og den digitale. Extended reality, (XR) – udvidet virkelighed – kalder man det på tech. »Du har aldrig set noget lignende,« lover Apple-boss Tim Cook. Og technørd Morten Haulik giver ham ret: Det bliver en revolution på linje med den første iphone.  Men har vi brug for en skærm, der fylder endnu mere i vores liv?  Gæst: Morten Haulik, VR/AR/XR-entusiast og iværksætter.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
7/17/202327 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

El Niño blæser os forbi Paris-målene

Du har næppe opdaget det: At vi er gået ind i en »El Niño«-periode. En periode hvor et naturligt forekommende fænomen i Stillehavet vil tvinge globaltemperaturerne op. Men konsekvenserne; dem kommer du med stor sandsynlighed til at høre om. Nye varmerekorder, mere ekstremt vejr. El Niño vil i et eller flere af de kommende år blæse os forbi Paris-målet om at holde temperaturstigningen på maksimalt 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.  Hvad er forklaringen? Og hvad skal vi tænke om, at naturen selv puster til det ekstreme klima?  Gæst: Lars Henrik Aagaard, videnskabsjournalist på Berlingske, har skrevet flere bøger om klima og vejr.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
7/10/202324 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Den perfekte Bond-skurk – og hans hær

Lørdag den 24. juni forlod Wagner-soldater i tusindvis deres positioner i Ukraine og vendte våbnene mod Moskva. Tilsyneladende er det en foreløbig eskalation af en magtkamp mellem Wagner-lederen Prigozjin og toppen af det russiske militær.  Karen Philippa Larsen skriver ph.d. om netop Wagner og andre private militære virksomheder. Og så er hun sprogofficer i russisk og har været i Ukraine for at træne ukrainske soldater, der skulle sendes til fronten.  Hun gæster Pilestræde for at fortælle om Wagner og Prigozjin – historien om hvordan en forretningsmand fra cateringbranchen blev en magtfuld leder af en lejehær, der kæmper både i Ukraine og flere steder i Afrika og Mellemøsten.  Og så hun giver sit bud på Wagners skæbne efter marchen mod Moskva – og hvilken betydning det får for krigen i Ukraine.  Gæst: Karen Philippa Larsen, sprogofficer i russisk, ph.d. studerende på DIIS. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
7/3/202325 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Kan gletsjermel redde verden?

Minik Rosing holder en lille plastikbeholder op i luften. Heri er et pulver, der kan gøre det betragteligt lettere at brødføde kloden – og sikre dens overlevelse, påstår han. »Gletsjermel« kalder han det. Den grålige masse opstår, når de grønlandske gletsjere knuser fjeldene. I Grønland kalder de det »mudder« – og grønlænderne er trætte af det: Deres gummistøvler synker ned i det, og det sætter sig fast i fjordene. Men faktisk kan det møgirriterende gletsjermel gøre en enorm forskel i kampen mod både klima- og fødevarekrisen. Så meget, at det kan gøre Danmarks landbrug klimaneutralt.  Den grønlandsk-fødte, danske topforsker forklarer hvordan. Gæst: Minik Rosing, geolog og professor ved Københavns Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/26/202326 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Berlingske ved fronten

Simon Kruse tog til Ukraine for at møde ukrainerne ved frontlinjen og finde ud af, hvordan det går med modoffensiven. Han mødte ukrainere, der lever tæt ved fronten, og soldater der har været helt derude. I dagens afsnit af »Pilestræde« fortæller han om de svar, han fik. Det bliver en afgørende sommer, spår han. Gæst: Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent og udsendte i Ukraine.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/22/202325 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Bachelorette: Et kollapset mandeideal?

Tidens mandeideal er i forandring, endda på randen af kollaps. Det bedste sted at få syn for sagen er i reality-tv, mener kulturjournalist Mads Bager Ganderup, der har set med siden teenageårene. Så hvad er der sket siden »Robinson« og »Paradise Hotel« til nutidens »Bachelorette«?  Er der en forbindelse mellem reality og virkelighed?  Gæst: Mads Bager Ganderup, kulturjournalist ved Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/21/202325 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Velfærd over velstand? Tag til Vestjylland!

“Danmark er ved at knække over”, har vi hørt politikere sige igen og igen. Velstand og udvikling samler sig omkring de store byer, mens udkanten står tilbage. Men den fortælling udfordrer de økonomiske vismænd i en ny rapport. Kigger man på velfærden, er Danmark i balance. Faktisk er velfærden bedst i Vestjylland.  Så bør politikerne parkere udflytningsplaner og kampen mod ulighed?  Gæst: Carl-Johan Dalgaard, overvismand, De Økonomiske Råd.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/20/202325 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Ikke en finger at sætte, Mette?

Du har hørt meget om Mette Frederiksens møde med Joe Biden. Men har du også hørt om hendes møde med CIA-chefen?  På trods af FE-skandalen og afsløringen af NSA-kabelsamarbejdet, er der “ikke en finger at sætte på samarbejdet”, siger statsminister Frederiksen. Er det rigtigt?  Gæst: Jacob Kaarsbo, analytiker og leder i Forsvarets Efterretningstjeneste fra 2003 til 2018, i dag senioranalytiker i Tænketanken Europa.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/19/202324 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Field’s: Tragedien uden ansvarlige

I juli sidste år dræbte en ung mand tre personer og sårede flere i shoppingcentret Field’s. Mandag startede retssagen imod ham. Her er det kommet frem, at gerningsmanden nøje havde planlagt skyderiet med såkaldte kill-zones og to-do-lister og desuden havde indkøbt både magasiner med ammunition og den skudsikre vest, han blev anholdt i.  Alligevel mener overlæge og professor i psykiatri Merete Nordentoft ikke, at han kan stilles til ansvar. Men hvem kan så?  Nordentoft har, som en af de få, læst gerningsmandens journal og evalueret hans forløb i psykiatrien. Så kan nogen der gøres ansvarlige? Hvor efterlader det de overlevende og de efterladte, hvis ingen har et ansvar? Gæst: Merete Nordentoft, overlæge og professor i psykiatri, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab og medlem af den taskforce, der evaluerede gerningsmandens forløb i psykiatrien. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/15/202328 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

København uden udeservering

Der er for meget larm og liv i Københavns gader om aftenen. Derfor vil et smalt flertal på Københavns Rådhus forbyde udeservering efter kl. 22 fra søndag til torsdag. Men faktisk ville de Konservative gå endnu længere. Hvis det stod til dem, skulle forbuddet gælde allerede fra kl. 21.  Men vil det forslag virkelig sikre københavnernes nattesøvn? Og er det overhovedet den by, københavnerne vil ha’?   Gæst: Morten Melchiors, gruppeformand for Konservative i København.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/12/202322 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Hvor blev krisen af?

Har du også gået og ventet på den store økonomiske krise? Blev du også chokeret, da finansministeren pludselig fandt 16 milliarder ekstra til råderummet?  »2023 vil udfordre din fatteevne,« sagde Ulrik Bie i starten af året. Han ser ud til at få ret. For hvor er den økonomiske nedtur og de mange tabte jobs?  Er det tid til at SVM-regeringen ændrer sin fortælling - og sin politik? Skal vi for eksempel have store bededag tilbage?  Gæst: Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/8/202320 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Vejen til NATO-toppen

Anders Fogh Rasmussen benægtede til det sidste, at han i 2009 kandiderede til at blive NATO’s generalsekretær. Men bag kulisserne arbejdede han og hans nærmeste i over et år på at gøre det til en realitet. Det fortæller Michael Ulveman, der var Foghs rådgiver i de år. Hvordan gjorde de? Kan Mette Frederiksens gøre Fogh kunststykket efter? Hvad vil det betyde for dansk politik?  Gæst: Michael Ulveman, tidligere rådgiver for Anders Fogh Rasmussen.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/7/202323 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Syge Sandra-generatoren

Mens manglen på arbejdskraft truer selve fundamentet i det danske velfærdssamfund, balancerer knap 200.000 danskere på kanten af arbejdsmarkedet. Sådan har det været i to årtier. Og hvad værre er: Det system, der skulle hjælpe dem tættere på job og uddannelse, gør dem ofte dårligere. Hvordan er det gået så galt? Hvad skal ændres?  Reformkommissionen kommet med 48 forslag til ændringer. Hvor mange af de 200.000 vil komme i job eller uddannelse af det?  Gæst: Nina Smith, formand for Reformkommisionen.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/6/202325 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Ole Ryborgs fornemmelse for objektivitet

Dækkede DR Messerschmidt-sagen objektivt? Det spørgsmål rejser sig efter Berlingske og B.T. har afsløret, at DRs korrespondent Ole Ryborg på et møde i 2016 delte omfattende research og detaljerede oplysninger om Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti med efterforskere fra EUs antisvindelenhed, OLAF. Ole Ryborg og DR har beklaget. Men er det nok?  Dagens gæst: Thomas Falbe, chefredaktør i DR Nyheder.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/5/202326 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Forsvar forfra

Regeringen vil styrke det danske forsvar med 143 milliarder kroner over 10 år.  Forsvaret skal »reorienteres«, hedder det i udspillet, med større vægt på rigsfællesskabet og vores nærområde. Sagt med andre ord: Fjenden er Putins Rusland - og der skal pumpes milliarder i det danske forsvar for at holde ham tilbage i Østersøen og i Arktis.  Men dagens gæst i Pilestræde advarer om, at vi meget vel kan komme til at bruge kræfterne et helt andet sted, langt fra Danmarks og Grønlands kyster.  Gæst: Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/1/202326 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Erdo-igen

Jordskælvsvalget blev ikke til et jordskredsvalg.  På trods af galopperende inflation, høj arbejdsløshed og kritikken af Erdogans håndtering af jordskælvene, der slog mere end 50.000 ihjel, genvalgte et flertal af tyrkerne søndag Erdogan som deres præsident. Hvorfor?  Hvad betyder Erdogans valgsejr for tyrkerne, men også for os i Vesten? Kommer svenskerne med i NATO? Hvad med forholdet til EU?  Gæst: Carolina Kamil, Berlingskes mellemøstkorrespondent med base i Istanbul.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/31/202327 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Ja tak til skærm i skolen

Statsministeren siger det. Chefen for Dansk Industri siger det. Psykologer og forskere siger det. Det er tid til et opgør med børns intensive brug af mobiltelefoner. Skærmene skal ud af skolen, lyder det. Men Jesper Tække er helt uenig. Det er “det dummeste, man kan gøre.” Hvad mener han? Hvordan vil han sikre sig, at børnene prioriterer matematikken over TikTokken?  Gæst: Jesper Tække, lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet. Forsker i digitalisering af samfundet og i undervisning.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/30/202329 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

»Vinicius, du er en abe!«

De råber »mono, mono, mono« - abe, abe, abe - efter ham og laver abelyde.  Med knap 20 minutter tilbage af søndagens kamp mellem Valencia og Real Madrid blev det for meget for den sorte stjernespiller Vinicius Jr. Han nægtede at spille videre og udpegede de ansvarlige modstanderfans på tribunen.  Det er langt fra første gang den brasilianske Real Madrid-spiller bliver udsat for racistiske tilråb, men det nærmer sig tilsyneladende et bristepunkt. Efter kampen gik han på sociale medier og anklagede Spanien for at være et racistisk land og La Liga for at være »racisternes turnering«.  Brasiliens præsident bakker ham op, og Vinicius Jr. lover, at han vil fortsætte kampen mod racisterne, »selvom der er lang vej igen«.  Har han ret? Er Spanien et racistisk land?  Gæst: Martin Tønner, Berlingskes korrespondent i Sydeuropa, bosat i Barcelona.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/25/202323 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Ligestillingsministerens rigtige mænd

Marie Bjerre blæser til kamp mod »den rigtige mand« og vil gøre op med »den maskuline spændetrøje«. Hvordan? Hvem er den forkerte mand, hun vil gøre op med? Skal vi overhovedet have normer for, hvad der definerer mand og kvinde?  Gæst: Ligestillingsminister Marie Bjerre (V).  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/24/202318 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Sær omsorg

Efter Godhavnsdrengene og de grønlandske »eksperimentbørn« vil regeringen nu give en undskyldning til de mere end 27.000 mennesker med fysiske eller mentale handicap, der var tvangsanbragt under særforsorgen i en knap 50-årig periode frem til 1980. Her oplevede mange af dem forskellige grader af mishandling, vold og overgreb, viser en historisk udredning bestilt af Socialministeriet. Henning Jahn var en af dem, der udførte arbejdet. Men han kæmpede også imod. I dag fortæller han om sine oplevelser, og hvorfor han mener undskyldningen er vigtig. Gæst: Henning Jahn, pensioneret leder og ansat i Åndssvageforsorgen, formand for støtteforeningen for Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/23/202327 minutes
Episode Artwork

Grønlands stemme

Det skabte både forundring og forargelse, da den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam insisterede på at tale grønlandsk under en folketingsdebat om rigsfællesskabet. Hun vil have tolket og oversat Folketingets debatter og dokumenter, så alle på Grønland kan forstå, hvad der bliver sagt og vedtaget i Rigsfællesskabets parlament.  Men hun vil meget mere end det. I virkeligheden er Rigsfællesskabet en illusion, siger hun - det er slet ikke et fællesskab, men et udtryk for Danmarks koloniherredømme. Og det vil Aki-Matilda gøre op med: Grønland skal være selvstændigt. Er det realistisk? Hvornår skal det ske?  Gæst: Aki-Matilda Høegh-Dam, medlem af Folketinget for Siumut.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/22/202328 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Vad med Muhammedkrisen?

For under et år siden holdt socialdemokraten Frederik Vad en flammende grundlovstale, hvor han argumenterede for at gøre det obligatorisk at undervise i Muhammedkrisen. Vi skal tage et kollektivt ansvar og forsvare ytringsfriheden, lød det.  Men så blev Frederik Vad valgt til Folketinget og Socialdemokratiets ordfører i sagen. Nu er han - på linje med sit parti og SVM-regeringen - klar til at stemme oppositionens forslag om netop obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen ned. Hvad er der sket?  Gæst: Frederik Vad, næstformand for Børne-og undervisningsudvalget, Socialdemokratiet.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/17/202326 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

En kæp i Wolt-hjulet

Siden de lyseblå Wolt-bude dukkede op i bybilledet, har virksomheden udfordret det danske arbejdsmarked. For hvad er budene egentlig? Er de selvstændige erhvervsdrivende, partners, som der står på Wolts blå tasker? Eller er de et nyt platformsprækariat uden rettigheder som feriepenge, pension eller løn under sygdom?  Skattestyrelsen har netop afgjort, hvad de mener: Budene er lønmodtagere. Det mener også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Margrethe Vestager i EU. Men Wolt-chefen kæmper imod: Stram lovgivning vil tage livet af Wolt, siger han. Hvorfor ansætter han ikke bare budene? Gæst: Søren Svendsen, administrerende direktør i Wolt Danmark.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/16/202326 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Derfor bliver Ellemanns comeback en fiasko

“Jeg har det meget bedre,” skrev Jakob Ellemann-Jensen på Facebook torsdag og meldte dermed sin tilbagekomst som minister og Venstre-leder den 1. august.  Men comeback’et bliver en fiasko, spår Jacob Bruun, der i en årrække var sekretariatschef i Venstre og særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen. Hvorfor?  Gæst: Jacob Bruun, selvstændig rådgiver med fortid i Venstre.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/15/202327 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Ikke flere Groovy Days

Der var engang, hvor alle så lyst på fremtiden, Thomas Helmig sang på engelsk og globaliseringen kun havde vindere. Men den tid er forbi. Nu lever vi i pessimismens tidsalder, skriver Christian Bennike i sin nye bog.  »Engang troede vi på fremtiden,« har han kaldt den. Men Bennike selv er fortsat optimist, han tror stadig på fremtiden. Så hvem er det »vi,« han taler om?  Og hvorfor kan pessimismen blive »vores« redning?  Gæst: Christian Bennike, journalist på Weekendavisen, født i 1986 og dermed barn af optimismen.  Vært: Kaare Svejstrup, født seks år tidligere og lidt mindre optimistisk.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/11/202327 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Habit-banditternes skræk

Kriminelle i hvide skjorter er lige så slemme som dem med rygmærker og læderveste - og de skal have samme behandling. Det er budskabet fra chefen for NSK - National enhed for Særlig Kriminalitet - eller: Danmarks FBI.  Sidste år overtog NSK opgaven med at bekæmpe tung økonomisk kriminalitet fra Bagmandspolitiet, og det har allerede ført til nye, hårdere metoder over for mistænkte habit-banditter.  Mød politimanden, der har taget fløjlshandskerne af. Gæst: Lasse Boje, chef for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/10/202323 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Snyder regeringen på klimavægten?

Fagfolk i Energistyrelsen er blevet presset af Klima- og Energiministeriet til at ændre deres antagelser og regnemetoder, så udfordringen med at nå vores klimamål ser mindre ud, end den ellers ville have gjort. 17 procent mindre for at være helt præcis. Det skriver Zetland. Hvad siger ministeren til at hans embedsfolk gennemtvinger ændringer, der får regeringens klimapolitik til at fremstå grønnere?  Gæst: Klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M).  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/9/202326 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Da MeToo ramte manden

Da MeToo for alvor ramte Danmark i 2020, var det ikke bare enkelte danske mænd, der blev ramt; det var alle mænd. Selv de mænd, der byder bevægelsen velkommen, er ramt: De er mandesårede. Det påstår kønsforsker og antropolog Christian Groes i sin nye bog. Hvad mener han med det? Hvorfor er det godt for mændene at blive ramt af MeToo? Hvad med dem, der ikke støtter bevægelsen og de nye kønsidealer?  Gæst: Christian Groes, antropolog, kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/8/202324 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

To timer med Zelenskyj

Krigen i Ukraine har nu stået på i 14 måneder. Næsten lige så længe har Berlingskes Simon Kruse forsøgt at få et interview med Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident. Sidste uge lykkedes det så: Simon Kruse var i rum med Zelenskyj i knap to timer. I dag fortæller han om mødet med en af historiens store skikkelser og de svar, han fik.  Gæst: Simon Kruse, sikkerhedspolitisk korrespondent på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/4/202325 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Alderspræsident Biden

Da Joe Biden blev valgt som USA’s præsident for tre år siden, var han den ældste nogensinde. Nu genopstiller han, på trods af de tydelige alderstegn: rablende taler, svigtende hukommelse, besværet gang.  Og hans modkandidat kan blive den fire år yngre Donald Trump, der vil være 78 år, når valget kommer i slutningen af 2024.  USA er ved at blive et »gerontokrati« - et oldingevælde - og det er et problem, siger Birgitte Borup.  Gæst: Birgitte Borup, udlandsredaktør på Berlingske. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/3/202322 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

El dorado

Energikrisen har været rigtig hård ved mange danskere. Måske har du set dine el- og gasregninger tage himmelflugten. Helt modsat har det været for en branche, få havde hørt om indtil for nylig: energikøbmændene.  Flere danske energihandelsselskaber har 40 eller 50-doblet deres indtjening i 2022. Det har kastet gigantiske millionbonusser af sig til en række ansatte. Og så er der sagen fra Aarhus, hvor otte medarbejdere er anholdt på mistanke om markedsmanipulation. Er det tid til et opgør med et ureguleret eldorado?  Gæst: Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, energikøbmændenes interesseorganisation.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/2/202328 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Venstre uden Ellemann

Som den første siger Michael Kristiansen det højt: Jakob Ellemann-Jensen kommer ikke tilbage som formand for Venstre. Hvad bygger han det på? Hvem er bedste bud på en ny formand? Og er der en vej tilbage til fordums styrke for Venstre?  Gæst: Michael Kristiansen, politisk kommentator og rådgiver, tidligere pressechef i Venstre og spindoktor for Anders Fogh Rasmussen.  Vært: Cathrine Bloch.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/1/202321 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Emilie Meng, den 32-årige og hans Hyundai

Allerede inden politiet bragte to sigtelser mere mod den 32-årige mand fra Korsør, havde B.T. fundet frem til den bil, der måske kan forbinde ham til mordet på Emilie Meng. Alligevel tabte B.T.-journalist Mathias Tuxen kæben, da han så Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis pressemøde onsdag. Syv år efter mordet på Emilie Meng, har politiet endelig fået et gennembrud i efterforskningen.  I dagens Pilestræde fortæller Tuxen om jagten på »0407-bilen«, pressemødet og hvad vi stadig mangler svar på.  Gæst: Mathias Tuxen, graverjournalist på B.T.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/27/202322 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Slankemedicin til anorektikere

Efter to minutter foran skærmen og en kort chatsamtale med en britisk læge, modtager Signe en besked: Du er godkendt til slankemidlet Wegovy. Problemet er bare, at Signe er både normalvægtig og tidligere har lidt af en spiseforstyrrelse. Hun burde slet ikke være i betragtning til præparatet.  Novo Nordisks nye fedmemedicin er tværtimod godkendt til svært overvægtige og overvægtige med følgesygdomme - og salget af Wegovy skovler netop nu milliarder ind til medicinalgiganten.  Hvordan kan det lade sig gøre, at Signe - på lovlig og ærlig vis - får fingrene i det populære slankemiddel? Gæst: Signe Westermann Kühn, journalist på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/26/202325 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

KLAR, parat, Pape! (Bye bye blå blok)

Sammen med Martin Lidegaard (R) og Alex Vanopslagh (LA) præsenterede Søren Pape Poulsen (K) sidste uge KLAR-alliancen mellem deres tre partier. Alliancen vil finde tusindvis af hænder til det danske arbejdsmarked, blandt andet ved at afskaffe efterløn og Arne-pension. Men de vil mere end det: KLAR skal være et »langvarigt samarbejde«, lyder det. Hvad betyder det for samarbejdet i blå blok? Skal de Radikale - alliancens R - have plads i blå blok?  Og hvad med Søren Pape selv: Er statsministerdrømmene lagt på hylden? Skal han lede K til næste valg?  Siden valget har samtlige blå partileder været på besøg i Pilestræde. Find interviews med de andre partiledere ved at søge på »Bye bye blå blok«.  Gæst: Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/25/202328 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Kæreste med en Tinder-svindler

I 2018 ligger Kim på stranden og swiper på dating-appen Tinder. Hun lander på Knut: En norsk advokat hos konsulentvirksomheden Deloitte, som hun ender med at blive kærester med. Men i virkeligheden har hun indledt et forhold til en illusion: Knut er en Tinder-svindler, som bedrager kvinder for store pengebeløb. På trods af advarsler fra andre kvinder, Knut bedrog, gik der lang tid, før Kim stoppede forholdet. Hvorfor? Gæst: Tinder-svindlerens offer, “Kim” (redaktionen kender hendes identitet).  Vært: Kaare Svejstrup  See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/24/202326 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Tag-selv-terrorisme

Terrortruslen i Danmark er høj. Vi er på niveau 4 ud af 5. Og i sin seneste årlige trusselsvurdering skriver PETs Center for Terroranalyse om en ny trussel: Hybridisering. Kort sagt samler en ny type potentielle terrorister inspiration fra øst og vest, typisk i de mørke egne af internettet, og sammensætter deres eget fjendebillede. I modsætning til militante islamister eller højrenationalister, har de ikke én stærk ideologisk overbevisning. Hvordan påvirker det PETs arbejde? Øger det trusselsniveauet i Danmark? Har PET styr det?  Gæst: Michael Hamann, chef for Center for Terroranalyse, PET.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/20/202326 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Grim eller botox?

Den ene følte sig grim i gymnasiet og fik sit første skud botox som 19-årig. Nu føler den anden sig som den grimme pige i venindeflokken, fordi hun som den eneste ikke har fået lavet noget. I dagens afsnit af Pilestræde diskuterer de to 25-årige veninder unge kvinders stigende brug af skønhedsbehandlinger som botox og filler.  Er det en bekymrende udvikling? Et forkvaklet skønhedsideal? Eller en hjælp for unge kvinder med lavt selvværd? Gæster: Anna Sofie Harboe Andersen og Anne Sophie Sadolin.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/19/202327 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

SOS SAS?

Der er store forandringer på vej i SAS. Selskabet gennemgår en konkursproces i USA, der nedbringer omkostningerne, men gør aktierne værdiløse. Samtidig er der et ejerskifte på vej, der vil munde ud i, at der om lidt ikke længere er et skandinavisk samarbejde i Scandinavian Airlines System.  Og sidste uge kunne Berlingske fortælle, at SAS står til at blive taget af fondsbørsen senere i år. Det skal give de nye ejere ro til at gennemføre store ændringer. Er det flyselskabets redning eller dets endeligt? Hvilket SAS får vi på den anden side?  Gæst: Lasse Friis, erhvervsjournalist på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/18/202327 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Farvel, Moskva

Den sidste danske journalist er ude af Rusland: Efter fængslingen af den amerikanske Wall Street Journal-journalist Evan Gershkovich, har Berlingske valgt, at Ruslandskorrespondent Emil Rottbøll ikke længere skal rejse ind i landet. I dagens afsnit af Pilestræde fortæller Rottbøll hvorfor, om det svig han føler anholdelsen at kollegaen er - og hvad det betyder for vores forståelse af russerne og krigen, at ingen danskere længere rapporterer fra Rusland. Gæst: Emil Rottbøll, Ruslandkorrespondent på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/17/202325 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

De udstødtes kanal

»Det er på tide at tilgive,« mener dk4s kommunikationsdirektør Steen Andersen, der netop har ansat DR Pigekorets tidligere chefdirigent Michael Bojesen. Dirigenten er ikke den første sexisme-anklagede TV-vært på dk4: De tidligere TV2-værter Jes Dorph Petersen og Jens Gaardbo fik kort efter deres fyringer plads på kanalen. Og de er ikke de eneste udstødte på dk4: Inger Støjberg havde et program på kanalen, mens hun afsonede sin straf i rigsretten og Milena Penkowa havde programmet »Hjerneeksperten,« selvom hun er dømt for dokumentfalsk og har mistet sin doktorgrad. Så hvor går grænsen for, hvem dk4 vil sætte på skærmen? Gæst: Steen Andersen, kommunikationsdirektør på dk4.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/13/202326 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Prisen for de rene hænders politik

Gæst: Trine Pertou Mach, Enhedslistens forsvarsordfører.  Israel har købt et større antal F35-kampfly fra amerikanske Lockheed Martin. Flere af flyets komponenter er produceret af den danske virksomhed Terma. Og Israel har brugt de fly på bombetogt i Gaza, hvor flere hundrede civile blev dræbt. Det kunne Dagbladet Information og mediet Danwatch afsløre før påske.  Det får Enhedslisten til at kræve et stop for direkte og indirekte eksport af militærudstyr til Israel. Hvad vil det betyde for F-35 samarbejdet, for vores forhold til USA - og for den danske forsvarsindustri? Hvilken pris er Enhedslisten klar til at betale for at have rene hænder? Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/12/202326 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

SVM og tillidskrisen

Gæst: Thomas Juul-Dam, partner i Primetime, tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt.    Danskernes tillid til medier, myndigheder og i særdeleshed politikere styrtdykker. Det viser kommunikationsvirksomheden Primetimes »Tillidsbarometer«. Danmark er nu »på grænsen til at være et samfund med manglende tillid,« lyder det. Hvor alvorligt er det? Er det ikke naturligt efter kriseår og et folketingsvalg med løftebrud en masse? Hvad kan Mette Frederiksen og resten af SVM gøre for at ændre det?   Thomas Juul-Dam er bekymret og den tidligere spindoktor har dårligt nyt til regeringstoppen.   Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/11/202320 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Fingeren op!

Gæst: Siff Pors, underviser i engelsk på Københavns Universitet.  Mange af Siff Pors’ studerende finder det utryghedsskabende, at hun kan finde på at spørge dem til pensum, selvom de ikke har hånden oppe. Er det de studerende, der er sarte, eller Siff, der er gammeldags?  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet blev sendt første gang 30. januar 2023.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/5/202321 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Sund til det sidste

Gæst: Morten Scheibye-Knudsen, læge og aldringsforsker.  Morten jagter et molekyle, der kan få mennesker til at leve længere og sundere. Men han nøjes ikke med at studere ting i laboratoriet. Han eksperimenterer også på sin egen krop i forsøget på at forlænge livet. Han faster 16 timer i døgnet. Og spiser receptpligtig diabetes-medicin, selvom han ikke er syg. Er det værd at faste og detailstyre sit liv for at få et par ekstra gode år? Og er det god videnskab at bruge sig selv som forsøgsperson? Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet blev sendt første gang den 6. februar 2023.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/4/202323 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Russerne stjæler krigens børn

Gæst: Ole Nyeng, journalist på Weekendavisens udlandsredaktion.  14.000 ukrainske børn er blevet deporteret til Rusland, ifølge den ukrainske regering. Hvad er deres skæbne? Hvad er russernes plan? Ole Nyeng har talt med ukrainske menneskerettighedsorganisationer, der tilføjer en ny dimension til krigens rædsler.  Vært: Kaare Svejstrup. Programmet blev sendt første gang den 16. januar 2023.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/3/202325 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Opgøret om staten Israel

Gæst: Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen.  Martin Krasnik er netop hjemvendt fra Israel. Han har været på ferie, men også til demonstration. Her stod han blandt tusindvis af sekulære israelere, der hader Netanyahu, hans højreekstreme regeringskoalition og deres forslag til en reform af Højesteret. Gjorde besøget ham til optimist eller pessimist på Israels vegne?  På året for sin 75 års fødselsdag, står Israel ved en skillevej: Skal landet være sekulært og demokratisk eller ortodoks jødisk?  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/30/202324 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

»Broccoli-evangeliet«

Gæst: Alfred Josefsen, Irma-direktør 1999-2012.  Med »broccoli-evangeliet« forklarer Alfred Josefsen, hvordan Coop - ifølge ham - har kørt Irma i sænk. Har han ret – eller er tiden løbet fra Irmapigen?  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet blev sendt første gang den 1. februar 2023.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/29/202324 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Rigtige venner?

Gæst: Alexander Sjøberg, Asien-korrespondent på Berlingske.  Der var skruet helt op for trompetfanfarerne, da Xi Jinping steg ned fra Air China-jumbojetten i Moskva lufthavn. Xi og Putin gav hinanden hånden i Kreml og kaldte hinanden »kære ven«. Er det stadig et »partnerskab uden grænser«? Hvem får mest ud af det? Og hvordan skal vi i Vesten læse mødet? Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/28/202319 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Hæv abortgrænsen!

Gæst: Øjvind Lidegaard, overlæge og professor i gynækologi-obstetrik, Rigshospitalet.  Øjvind Lidegaard har gennemført utallige aborter - også sene - på Rigshospitalet. Efter du har lyttet til det her program, er du enig med ham i, at grænsen for den fri abort skal hæves til 22 uger. Det forudser overlægen i hvert fald selv. Vært Kaare Svejstrup udfordrer. Programmet blev sendt første gang 23. januar 2023.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/27/202326 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Farvel til gratis penge

Gæst: Sara Sjølin, finansjournalist på Berlingske.  I sidste uge skete det igen: Skatteyderne måtte redde en europæisk storbank fra afgrunden. Credit Suisse var too big to fail. Det minder unægteligt om noget fra finanskrisen. Men ifølge Sara Sjølin er det mere end det: De seneste ugers bankkrak er »starten på afviklingen af verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment«.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/23/202323 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Den foruroligende kælling

Gæst: Ibi-Pippi Orup Hedegaard.  Kunstneren Ibi-Pippi blev sidste uge idømt halvandet års fængsel og et erstatningskrav på knap 1,9 millioner kroner for sin »modifikation« af Asger Jorns berømte værk »Den foruroligende ælling«. Ibi-Pippi limede et billede af sig selv i en æggeskal på billedet, underskrev det med en sprittusch og omdømte det til »Den foruroligende kælling«. Det kostede næsten 2 millioner kroner for Museum Jorn at få værket restaureret - og det Ibi-Pippi kalder et værk, kalder byretten for hærværk. Hvorfor er det kunst?  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/22/202318 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Problemet med universiteterne

Gæst: Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M). Regeringen planlægger en omfattende reform af universiteterne, men ikke fordi der er en brændende platform, siger ministeren. Hvorfor så? Hvorfor ikke starte der, hvor det virkelig brænder: Flugten fra pædagog- og sygeplejerske-studierne for eksempel?  Kan ministeren gøre os klogere: Hvilket problem skal reformen løse? Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/21/202326 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Grøn osteklokke

Gæst: Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.  Klimarådet er ikke i tvivl: Hvis Danmark skal overholde klimaloven og reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, skal der indføres en høj og ensartet CO2-udgift på landbruget. Men det er Landbrug & Fødevarer lodret imod. Det er »osteklokke«-politik, der flytte vil produktion og arbejdspladser til udlandet, siger formand Søren Søndergaard. Han tror på, at landmændene kan nå klimamålet og halvere erhvervets drivhusgasudledninger – uden afgifter. Hvordan?  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/20/202327 minutes
Episode Artwork

Bye bye blå blok: Alex Vanopslagh

Gæst: Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance.    Den næste borgerlige regering skal føre »reelt blå politik,« hvis den skal have Liberal Alliances støtte. Hvad betyder det? Hvordan vil Vanopslagh genvinde den »tabte værdikamp« fra Socialdemokratiet?   Og: Kan Vanopslagh troværdigt tale om det personlige ansvar og opgøret med fråds i den offentlige sektor, når juridiske eksperter mener, at hans boligsag bør efterforskes af politiet?      Afsnittet er det fjerde i miniserien om blå bloks fremtid. Du kan finde interviews med Pernille Vermund, Inger Støjberg og Morten Messerschmidt ved at søge »Bye bye blå blok«.   Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/16/202323 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Rød blok (stadig) i koma

Gæst: Mai Villadsen, politisk ordfører, Enhedslisten.  I slutningen af november sparker Mette Frederiksen Mai Villadsen, Enhedslisten og det røde flertal på porten og vender sig mod midten. Det efterlod Enhedslisten rasende – og rød blok uden leder. Så hvad nu?  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet blev sendt første gang 29. november 2022.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/15/202323 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Mere velfærd, mere kriminalitet

Gæst: Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor ved Rockwool-fonden.  På trods af indførelsen af det store sociale sikkerhedsnet, større økonomisk omfordeling i samfundet, fri adgang til uddannelser og bedre arbejdsvilkår, så steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser voldsomt fra 1960erne og 30 år frem. Danmark er stadig i dag mere kriminelt end i velfærdsstatens formative år. Det fremgår af Lars Højsgaard Andersens nye bog, der samler tal og forskning om emnet.  Hvorfor blev danskerne mere kriminelle i takt med velfærdsstatens udvidelse? Hvordan ser det ud i dag?  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/14/202326 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Hvorfor byder Berlingske krisen velkommen?

Gæst: Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske.  Berlingske lancerer en storstilet kampagne under overskriften »Berlingske byder krisen velkommen«. Men hvad godt er der at sige om corona-pandemien, de unges dårlige mentale trivsel, krigen i Ukraine, den galoperende inflation…? »Vi kan knække krisen. Få svarene på hvordan - i Berlingske,« lyder det. Er den gamle tante blevet konstruktiv og håbefuld? Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/13/202324 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Skattefar straffer kvinderne

Gæst: Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Ibis.    De sidste 20 års skattereformer har straffet kvinder og belønnet i forvejen rige mænd, skriver Oxfam Ibis i en analyse i anledning af kvindernes kampdag. Og på Twitter spørger generalsekretær Lars Koch: Hvorfor omfordeler skattesystemet fra kvinder til mænd? Hvad kan vi gøre for at fremme ligestillingen gennem skattesystemet?    Er det rigtigt, at vi straffer kvinder over skatten i Danmark? Bør vi bruge skattesystemet som et redskab i ligestillingens navn?    Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/9/202320 minutes, 1 second
Episode Artwork

Nej, fru minister

Gæst: Sara Vergo, formand for Djøf. Minksag, FE-sag, instrukssag, Tibetsag. Skandalesagerne martrer embedsværket. Derfor bad embedsmændenes fagforening, Djøf, »Dybvad-udvalget« om at undersøge, hvordan det går med samspillet mellem ministre, embedsmænd og medier. Udvalget er nu klar med deres rapport. Den finder, at mange embedsmænd føler sig udsat for politisk pres. Mange har svært at give den rigtige faglige rådgivning. Nogle hjælper – ulovligt – ministrene med partipolitiske opgaver. Og mange embedsmænd dækker over fejl. Hvis skyld er det? Hvorfor siger embedsmændene ikke fra over for politikerne?  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/8/202325 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Stop PFAS-hysteriet!

Gæst: Paula Hammer, klinisk toksikolog, arbejds- og miljømediciner ved Bispebjerg Hospital.  Det er pludselig gået op for os alle, at PFAS er overalt. I køer, æg, drikkevand, stegepander, regntøj – fortsæt selv listen. Men ro på: Der er ikke grund til panik. Sådan lyder det fra Paula Hammer, der rådgiver borgere og politikere om PFAS og andre giftige stoffer. Hun mener, at medierne tegner et skræmmebillede af de svært nedbrydelige og giftige kemikalier. Hvorfor tager hun det så roligt? Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/7/202326 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Whygeria?

Gæst: Oscar Rothstein, Afrika-journalist på Danwatch. Nigeria er »alt for vigtig til at ignorere,« mener Oscar Rothstein. Derfor bør danske medier prioritere at dække landet, der netop har afholdt valg. Men kan Rothstein overbevise os om, at det er rigtigt? Med krig i Europa, jordskælv i Tyrkiet og Syrien, inflation, klimakrise og meget mere, hvorfor skal vi så bruge vores tid på Nigeria?  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/6/202321 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Danskeren der forudsagde krigen

Gæst: Søren Liborius, chefrådgiver i EU’s udenrigstjeneste. Da Rusland tog Krim-halvøen i 2014, besluttede Søren Liborius, der på det tidspunkt var EU's presse- og informationschef i Rusland, at gøre noget ekstraordinært for en embedsmand som ham. Han satte sig ned og skrev et notat henvendt til sine europæiske kolleger – et wake-up call for at få ændret Europas linje over for Putin. »Af hensyn til vor egen fremtid bør vi møde udfordringen fra Putin med stor fasthed,« skrev han. Men EU ændrede ikke kurs. Og i 2022 invaderede Rusland Ukraine.  Kunne Ukraine-krigen være undgået, hvis Europas ledere havde lyttet til Søren i 2014? Og hvad er hans råd i dag? Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/2/202324 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Kirsten kunne ikke slå sin mand ihjel

Gæst: Kirsten Jacobsen, journalist og forfatter, bl.a. til »Befrielsens øjeblik«.  I sin seneste bog »Løftet« skriver Kirsten Jacobsen for første gang om sit eget liv. Løftet er den aftale, hun havde med sin mand, om at de ville hjælpe hinanden af dage, den dag det ønske måtte melde sig. Men kan man overhovedet love hinanden det?  Hun har ikke skrevet en debatbog, siger hun, men Jacobsen ønsker at assisteret selvmord lovliggøres og aktiv dødshjælp indføres i Danmark. Hvorfor er det samfundets opgave at indfri den slags dødsønsker? Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/1/202324 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Bæredygtige våben

Gæst: Torben Möger Pedersen, topchef i PensionDanmark.  Hidtil har danske pensionskasser vurderet selskabers bæredygtighed, sociale ansvarlighed og ledelse, når de investerer medlemmernes penge. Men efter krigen i Ukraine, vil PensionDanmark tilføje »forsvar« som parameter. Pensionskassen har allerede skruet op for investeringer i våbenindustrien og forventer at gøre det yderligere de kommende år. Vil det gøre en forskel? Har topchefen etikken på sin side?  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/28/202319 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Jorden ryster under Erdogan

Gæst: Layal Freije, mellemøstkorrespondent for Weekendavisen med base i Istanbul, netop hjemvendt fra reportage blandt Antakyas murbrokker. Det var et jordskælv, der for over 20 år siden var med til at bane vejen for Erdogans politiske karriere. Vil det også blive et jordskælv, der vælter ham? Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/27/202324 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Krigen uden ende

Gæst: Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandkorrespondent.  I Vesten har mange håbet, at konsekvenserne af Putins krig i Ukraine på et tidspunkt ville få russerne til at gøre oprør. Men efter et år med krig og med 200.000 af deres landsmænd dræbt eller såret, så bakker russerne alligevel deres præsident op. Hvordan kan det være? Og hvordan ser krigen ud fra Rusland, her et år efter invasionen? Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/23/202323 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Nye Borgerlige konspirationer

Gæst: Lars Boje Mathiesen, formand for Nye Borgerlige.  “Jeg er kun ansvarlig for, hvad jeg selv mener”, lød det fra Lars Boje Mathiesen, da hans næstformand, Henriette Ergemann, blev kritiseret for konspiratoriske udtalelser om coronavacciner. Mandag - efter blot 13 dage - stoppede hun som næstformand. Tilbage står Lars Boje, som selv bliver kritiseret for at komme med konspiratoriske udtalelser om World Economic Forum. Hvad mener formand Boje? Er der, eller er der ikke, plads til konspirationsteorier i Nye Borgerlige? Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/22/202327 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Det bedste forsvar er et angreb - eller hvad?

Gæst: Ole Wæver, professor i international politik, Københavns Universitet.  Lige nu forhandler Folketingets partier om en markant oprustning af det danske forsvar. De diskuterer blandt andet, om vi skal have langtrækkende angrebsmissiler som det amerikanske »Tomahawk«. Det ville være en dårlig idé, siger Ole Wæver. Faktisk vil det kunne gøre Danmark mindre sikkert, mener han. Hvorfor?  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/21/202324 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Krænker-præster arbejder videre

Gæster: Laura Zankel, tidligere elev på Niels Steensens Gymnasium, og Mie Louise Raatz, undersøgende journalist på Berlingske.  På en lejrtur ser Laura Zankel skolens præst lure på pigerne, mens de er i bad. Og – viser det sig – det er ikke præstens eneste krænkelse. Præsten bliver fyret fra skolen, men han fortsætter sin præstegerning i Polen. Og han er ikke det eneste eksempel på klamme katolske præster, der får lov at fortsætte deres virke på trods af gentagne overgreb, kan Berlingske afsløre.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/20/202322 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Dreng, pige, Nynne

Gæst: Nynne Bjerre Christensen, journalist, tv- og radiovært.  Da Nynne Bjerre Christensen var pige, ville hun gerne være dreng. Men det gør hende ikke til tilhænger af S-regeringens forslag om juridisk kønsskifte ned til 0 år, tværtimod. »Jeg kunne godt, hvis der var de muligheder, være blevet forført til at tro, at jeg var transkønnet,« siger hun og kalder forslaget »absurd«.  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet blev sendt første gang 23. august 2022.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/16/202323 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Gælden, du ikke må betale

Gæst: Line Nielsen, laborant. Line Nielsen bliver overrasket, da hun får at vide, at hun skylder SKAT 241 kroner. Gælden stammer fra tre rykkergebyrer, hun ikke genkender at have modtaget, plus renter. Hun vil gerne betale, men det må hun ikke, siger Gældsstyrelsen. Gælden er ikke »inddrivelsesparat, « og det får konsekvenser for Line, da hun skal købe hus og bil.  Vært: Kaare Svejstrup. Programmet blev sendt første gang 24. november 2022.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/15/202320 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Chatbot i Pilestræde

Gæster: Chatbot »Karen« og Andreas Marckmann Andreassen, chefredaktør på mediet Markedsføring, underviser i og skriver om kunstig intelligens.  »ChatGPT« er en ny, meget avanceret chatbot – milevidt fra dem du kender fra kundeservice online. Den kan ændre vores liv, siger nogen. Men er det til det bedre? Hvad siger »ChatGPT« selv til de etiske dilemmaer, der opstår, når den kunstige intelligens kan skrive rubrikker for journalister og afgøre sager om tvangsfjernelser af børn? Hvad siger eksperten?  Vært: Kaare Svejstrup. Programmet blev sendt første gang 13. december 2022.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/14/202326 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Ferietid: Løkke ud af blokken

Gæst: Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne. Kappestriden mellem rød og blå blok ødelægger mulighederne for at løse samfundets problemer. Det mener Lars Løkke Rasmussen og hans nye midterparti, Moderaterne. Men hvis blokpolitikken er så forfærdelig, hvorfor indså Løkke det så først efter 20 år i toppen af danske politik og syv år som blå statsminister? Og hvordan løser Moderaternes lilla partiprogram de udfordringer, som blokpolitikken ikke kunne løse?  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet blev sendt første gang 14. juni 2022.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/13/202323 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Forbyd Paludan »at pisse på muslimer«!

Gæst: Esat Sentürk, viceborgmester i Høje Taastrup for Radikale Venstre.  Esat Sentürk er træt af »at Rasmus Paludan gang på gang pisser på muslimernes værdighed, uden at man gør noget ved det«. Så hvad vil han gøre? Ikke så lidt viser det sig. Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/9/202325 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Fri narko i København?

Gæst: Line Ervolder, medlem af Borgerrepræsentationen i København for Konservative.  De Konservative er som de eneste på Københavns Rådhus imod at afkriminalisere besiddelse af hårde stoffer. Hvorfor er det bedre at blive ved med at skrive bøder ud til stiknarkomaner? Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/8/202316 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Evigt irriterende Erdogan

Gæst: Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). For 117. gang er Tyrkiets præsident Erdogan på tværs. Nu vil han ikke lukke Sverige ind i NATO på grund af Paludans koranafbrændinger, siger han. Europæerne er trætte af Erdogan, amerikanerne er trætte af Erdogan. Hvorfor ikke bare sparke ham og Tyrkiet ud af NATO? Hvorfor har vi brug for Tyrkiet?  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/7/202317 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Sund til det sidste

Gæst: Morten Scheibye-Knudsen, læge og aldringsforsker.  Morten jagter et molekyle, der kan få mennesker til at leve længere og sundere. Men han nøjes ikke med at studere ting i laboratoriet. Han eksperimenterer også på sin egen krop i forsøget på at forlænge livet. Han faster 16 timer i døgnet. Og spiser receptpligtig diabetes-medicin, selvom han ikke er syg. Er det værd at faste og detailstyre sit liv for at få et par ekstra gode år? Og er det god videnskab at bruge sig selv som forsøgsperson? Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/6/202322 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Irmapigens redningsmand

Gæst: Alfred Josefsen, Irma-direktør 1999-2012.  Med »broccoli-evangeliet« forklarer Alfred Josefsen, hvordan Coop - ifølge ham - har kørt Irma i sænk. Han er selv følelsesmæssigt påvirket af at Irma lukker og vil nu forsøge at redde nogle af butikkerne. Kan det lade sig gøre – eller er tiden løbet fra Irmapigen?  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/2/202324 minutes, 32 seconds