Winamp Logo
LØGN OG MORFIN Cover
LØGN OG MORFIN Profile

LØGN OG MORFIN

Danish, Old Time Radio, 1 season, 8 episodes, 1 hour, 58 minutes
About
I serien 'Løgn og morfin' dykker vi ned i historien om en kvinde, der i over fem år lykkedes med at snyde og bedrage vagtlæger til at udskrive tusindvis af stærkt vanedannende morfinpiller. Kvinden er nemlig mester i at lyve, og hendes vilde historier om smertefulde sygdomme og vilde ulykker overbeviser igen og igen vagtlægerne om, at hun har brug for morfin. Og de udskriver det til hende – alt sammen igennem andre danskeres stjålne cpr-numre. 'Radio4 Undersøger' går på sporet af kvinden med de utrolige løgnehistorier. Vi undersøger hendes metoder og motiver og kommer skridt for skridt tættere på både sandheden og kvinden - i 'Løgn og morfin'. 
Episode Artwork

Lyt til 'Radio4 Undersøger' som podcast

Vil du have dybdegående, grundige og afslørende nyhedshistorier? Så lyt til podcasten'Radio4 Undersøger'. Programmet dokumenterer og belyser sager, der har relevans for dig. Vi har lavet historier om alt fra skjulte sundhedsskandaler, Forsvarets PFAS-forureninger til fængende fortællinger fra dansk politik. Vi vil løbende give dig indblik, perspektiv og baggrund på de historier, som vi graver frem. Lyt med i podcasten 'Radio4 Undersøger' - du finder Radio4's app eller der, hvor du lytter til podcast.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/11/202343 seconds
Episode Artwork

Teaser: Lyt til 'Det kirurgiske eksperiment'

Lyt til serien, hvor Radio4 Undersøger afslører, hvordan en ortopædkirurgisk afdeling i næsten et årti udførte stærkt tvivlsomme eksperimenterende behandlinger på et større antal patienter - uden deres viden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/28/20221 minute, 19 seconds
Episode Artwork

Løgn og morfin - Bonus (1:2)

Det her er et opkald, hvor kvinden ringer til lægevagten og misbruger Carstens CPR-nummer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/13/20227 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Løgn og morfin - Bonus (2:2)

Det her er et opkald, hvor kvinden ringer til lægevagten og misbruger Frederikkes CPR-nummer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/13/20227 minutes, 1 second
Episode Artwork

Løgn og morfin (4:4) - Sandhedens time?

I flere år har en mystisk kvinde gemt sig bag andres identitet og snydt sig til flere tusind morfinpiller. Hun har opdigtet syge løgne, der nu står skrevet i tilfældige danskeres journaler til evig tid. Men nu kan hun ikke gemme sig længere. For vi har fundet ud af, hvor vi kan finde hende – og der er mange ting, vi gerne vil have svar på.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/13/202226 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Løgn og morfin (3:4) – En farlig dosis

Over 100 gange er den mystiske kvinde lykkedes med at svindle sig til stærkt vanedannende morfinpræparater ved at misbruge andres CPR-numre og navne. Det har haft konsekvenser for hendes ofre, som ikke kan slette svindlerens løgne fra deres lægejournaler. De bliver pludselig mødt med skepsis fra læger, der mistænker dem for at være morfinmisbrugere, og for en af dem udvikler en indlæggelse sig til en potentielt farlig situation på grund af de falske oplysninger i journalen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/8/202225 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Løgn og morfin (2:4) – En svindler kommer på skadestuen

Den mystiske kvindes løgnehistorier får igen og igen overbevist vagtlæger om, at de skal udskrive medicin til hende over telefonen. Men kvinden tager nu også andre metoder i brug. I flere tilfælde lader hun sig indlægge på skadestuer med påståede skader og sygdomme. Og igen sker det ved at misbruge andres cpr-numre. I dette afsnit møder vi to kvinder, som opdager, at de har været indlagt, mens de i virkeligheden lavede helt andre ting. Men de absurde oplevelser stopper ikke der.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/4/202225 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Løgn og morfin (1:4) – Dobbeltgængeren i det gule rækkehus

Hvem er kvinden, der udgiver sig for at være alle mulige andre end den, hun er, og får udskrevet medicin via godtroende vagtlæger over hele landet? Radio4 Undersøger sætter sig for at finde den mystiske kvinde og undersøge, hvordan og hvorfor hun opfinder den ene overbevisende løgnehistorie efter den anden. Et fald fra en stige, en brækket fod til et ridestævne, en kræftsygdom, der har spredt sig og et voldsomt cykelstyrt. Vi gennemgår nogle af lydoptagelserne fra hendes opkald til vagtlægen, og taler med to af de danskere, hvis cpr-numre kvinden har misbrugt. Og en stemmeanalytiker hjælper os et skridt nærmere på, hvem kvinden er.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/4/202224 minutes, 50 seconds