Napoleon led en krank skæbne på det fjerne Sankt Helena, men selvom han døde i 1821 forsvandt han aldrig fra folks bevidsthed. Allerede inden sin død arbejdede han på sine erindringer, og her forsøgte han at gøre sig selv til revolutionens frelserfigur. Men var han nu også det? Franskmændene diskuterer stadig Napoleons eftermæle.

Dronningen smed nytårsaften 2023 noget af en bombe under sin nytårstale. Vi ser nærmere på de historiske perspektiver, kigger på fortilfælde og kigger på, hvorfor der f.eks. ikke krones konger i Danmark længere.

Napoleon var godt træt af sin upålidelige russiske allierede og indledte i sommeren 1812 et gigantisk felttog ind i Rusland med ikke mindre end 600.000 soldater. Men de mange soldater var ikke nær så godt trænede som tidligere, og allerede i begyndelsen af felttoget begyndte de at bukke under. Samtidig gjorde russerne effektiv brug af ’den brændte jords taktik’, og da Moskva brændte ned for øjnene af Napoleon, stod det klart, at missionen var slået fejl.Under tilbagetoget fik den hårde vinter disciplinen til at bryde sammen, og den gigantiske hær var stort set udslettet, da man kom tilbage til udgangspunktet. Det fik gamle fjender til at vejre morgenluft.

Han skuede længelsfuldt over Den Engelske Kanal fra sine militærlejre i Boulogne, men kunne ikke komme over til arvefjenden.Derfor vendte Napoleon sig mod øst og gik i kødet på Østrig, Preussen og Rusland. Her fejrede han store sejre i hidtil uhørt store slag med flere hundrede tusinde deltagere, men han oplevede også sit første større nederlag i 1809, da han blev slået af Østrig i slaget Aspern-Essling. Samtidig udviklede guerillakrig i Spanien sig til et rent mareridt for franskmændene og lagde beslag på mange tropper, og alliancepartneren Ruslands støtte begyndte at sive. Krigslykken begyndte så småt at vende for den ellers så sejrsvante Napoleon.

Den Franske Revolution blev båret frem af flotte idealer, men i årene omkring 1800 fik Napoleon effektivt afviklet det første forsøg på at indføre en fransk republik.Først brugte han sin store popularitet til at udhule idealerne fra revolutionen.I 1799 gjorde han sig selv (og med uvurderlig hjælp fra sin bror Lucien) til førstekonsul ved det såkaldte Brumaire-kup. Dermed gjorde han sig selv til Frankrig øverste leder. Men det var ikke nok for den ærgerrige Napoleon. Efter nye sejre på slagmarken mod Østrig, tog Napoleon til Paris og lod sig krone som ’de franskes kejser’, og dermed var første franske republik endegyldigt fortid.

I 1793 var det revolutionære Frankrig ved at i opløsning, men en ung artilleriofficer ved navn Napoléon Bornaparte vandt en vigtig sejr i havnebyen Toulon og blev på kort tid landets mest berømte soldat og forfremmet til general.Men sejrene på slagmarken var ikke nok for Napoleon. Hans popularitet havde gjort ham urørlig og snart greb han også ud efter magten i Paris.Og det er måske her, at et begyndende storhedsvanvid begynder at indfinde sig i hovedet på den unge mand. I hvert fald ligner hans felttog til Egypten og omegn i 1798 en remake af Alexander den Stores legendariske felttog i 300 f.Kr.

Lyt til andet afsnit af Kongerækkens podcast om Napoleon og Den Franske RevolutionDe flotte tanker om lighed og menneskerettigheder kom til at blegne, da ikke mindre end 17.000 personer mistede hovedet i guillotinen fra efteråret 1793 til den efterfølgende sommer. Den afsatte Ludvig 16. var allerede blevet henrettet, og i oktober var det så den tidligere dronning Marie-Antoinettes tur.Det var den nye republiks såkaldte ’Velfærdsudvalg’, der under ledelse af blandet Robespierre satte den såkaldte ’terrorpolitik’ i værk, og herefter blev der tyndet kraftigt ud blandt de nye magthaveres modstandere.Men revolutionen har det med at æde sine egne børn, og Robespierre måtte selv lade livet i guillotinen, da han blev offer for en sammensværgelse.

Dårligt vejr og dyre krige banede vej for Den Franske Revolution. Lyt til Kongerækkens nye podcastserie»Der er årtier, hvor der ikke sker noget, og der er uger, hvor der sker årtier«.Sådan lød det (vistnok) fra Lenin, og man må sige, at Frankrig i årene fra 1789 til 1815 nærmest gennemgik omvæltninger for et helt årtusind. På få år gik landet fra at være kongedømme til at blive republik og så siden kejserdømme. Men hvordan kunne den mægtige franske konge ende med at blive væltet af sit eget folk? Spørgsmålet har siden givet historikerne hovedbrud, og i otte episoder går Kongerækken i dybden med historien.

Den aarhusianske flødebollekonges liebhaverpalads blev til Guds hus. Lyt til sjette og sidste episode af ’Kongerækken på gravens rand’.Midt i 1800-tallet var Aarhus en by med få tusind indbyggere, men i takt med industrialiseringen eksploderede befolkningstallet og både by og forstæder fik vokseværk. Landsbyen Risskov nord for centrum blev hjem for det pænere borgerskab, der byggede pragtvillaer med havudsigt. Blandt dem var den succesfulde chokoladefabrikant Fritz Georg Clausen. Han var blevet rig ikke mindst på grund af sine populære flødeboller, og i 1922 stod hans enorme villa klar inklusiv tårn med spir samt en smuk udsigt over Aarhus Bugt og Kalø Vig. De pæne borgere i området manglede dog en ting. Hver søndag måtte de drage den lange vej til Vejlby for at komme i kirke, og snart begyndte en komité at arbejde for at få indviet en kirke i Risskov. Her kom Fritz Georg Clausen hjem til at spille en hovedrolle.Det er historien om en stenrig chokoladefabrikant og hans gavmilde enke. Det er historien om en by med vokseværk. Det er historien om Risskov Kirke!Serien er produceret i samarbejde med Aarhus Stift.

Østjyske kirker har et helt specielt kendetegn, der skiller dem ud fra mængden. Lyt til femte episode af ’Kongerækken på gravens rand’.Vi kender en klassisk dansk landsbykirke på de hvidkalkede vægge, skib, kor, våbenhus og apsis og som regel også et tårn i den ene ende. Men i Østjylland og især på Djursland finder man mange steder en variation, som får egnens kirker til at skille sig ud fra mængden. Her er mange kirker nemlig udstyret med et såkaldt styltetårn, der som navnet antyder rejser sig som på stylter og har en eller flere bueformede åbninger, såkaldte arkader. Dråby Kirke lige uden for Ebeltoft er et godt eksempel på en sådan kirke, og kirkens tårn, der er opført i 1700-tallet, vidner om, at det er tale om en lokal byggetradition, som holdt ved i mange år.Kirkens historie domineres af adelsslægter som Gøye og Rosenkrantz, mens en fremtrædende familie som Benzon stod bag kirkens karakteristiske tårn. Kirken, som engang faktisk lå ud til havet, har desuden en afbildning af de søfarendes helgen Sankt Nikolaus samt en mystisk skabning ved navn Nis Gieck.’Kongerækken på gravens rand’ er produceret i samarbejde med Aarhus Stift.

Feministisk nonneorden opførte et gigantisk klosterkompleks ved Mariager FjordMariagers store, hvide korskirke troner mægtigt over Mariager by og fjord, og det er svært at forestille sig, at kirken engang faktisk var fire gange så stor som i dag. Men da kirken blev opført i 1400-tallet var Danmark stadig katolsk, og den såkaldte Birgittinerorden satte for at opføre et enormt klosterkompleks ved fjorden, der skærer sig ind i Jylland fra Kattegat.Birgittinerne var blevet stiftet af den svenske adelsdame Birgitta af Vadstena. Hun er i eftertiden nærmest blevet anset for at være feminist, og selvom der for eksempel både boede nonner og munke på ordenens klostre var de altid ledt af abbedisse, altså en kvinde. Snart rullede Reformationen imidlertid ind over Danmark, klosteret blev nedlagt, og kirken blev herefter brugt som sognekirke for de lokale. Den enorme kirke var dog en stor mundfuld for Mariager, og sidst i 1700-tallet blev den tilpasset byens størrelse og fik den udformning, den har i dag. Serien er produceret i samarbejde med Aarhus Stift.

Hedenskab og kristendom støder sammen på kirkegården i Ålum. Lyt til podcastserien Kongerækken på gravens rand.Selv den mindste landsby kan rumme så meget historie, at det er til at blive svimmel af. Og kirkebakken i Ålum nær Randers er ingen undtagelse. Her kan man nemlig møde mindet om vikinger, lokale helgener fra middelalderen og renæssancens stenrige adelsfolk.Ikke mindre end fire runesten tjener som vidne om stedets lange historie. I dag står to af stenene i ly for vind og vejr i den gamle kirkes våbenhus, men på en af de to sten ude på kirkegården kan man se en decideret sjælendhed. Den gamle runeskrift, der ofte knyttes til den gamle nordiske mytologi, har her et budskab fra den nye kristendom, som vandt fodfæste i Danmark, da stenen blev rejst omkring år 1000.»Gud hjælpe hans sjæl vel«, er ristet med runer.Selve den rigt udsmykkede kirkes rigdom skyldes med al sandsynlighed dens tilknytning til den lokale Sankt Kjeld, der efter sin død blev kanoniseret, mens også de stenrige adelsslægter Scheel og von Plessen fik siden sat sit præg på Ålum kirke.Serien er produceret i samarbejde med Aarhus Stift.

Bed og arbejd! For 800 år slog fromme munke sig ned langs Gudenåens bred. Kongerækken gør i denne udsendelse stop ved et gammelt middelalderkloster. Er dette en af Danmarks smukkest beliggende kirkegårde? Langt fra alfarvej og med Gudenåen som nabo ligger Tvilum Klosterkirke, som engang var en del af et større klosterkompleks, men i dag ligger alene tilbage som et levende vidnesbyrd om stedets lange historie med rivaliserende munkeordener, kirke- og kongemagt og udfordringerne ved at begrave folk i nærheden af en å.Den knap 800 år gamle kirke ligger nemlig smukt ned til Gudenåens bred, og udsendelsen ser også nærmere på historien om lange vandløb, der af mange regnes for at være Danmarks eneste flod. Den rummer de både svenske krigsfanger, pramdragere og drømmen om at gøre vandvejen mellem Silkeborg og Randers til en tidlig, om end ret våd, jysk motorvej.Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stift.

Kongerækken har taget mikrofonen med til seks historiske kirkegårde i Aarhus Stift.I Samsøs største by Tranebjerg troner den lokale kirke på en bakketop med et enormt kirketårn, der strækker sig højt i vejret. Den rigt udsmykkede kirkes historie strækker sig helt tilbage til Valdemar den Stores bestræbelser på at kontrollere de danske farvande, og blev viklet ind i 1200-tallets stridigheder efter mordet på Erik Klipping, og så rummer kirkegården en hel lille afdeling for RAF-flyvere fra Anden Verdenskrig. En af gravene gemmer på en tragisk fortælling om en norsk jøde, der flygtede ud af landet for at tage kampen op mod Nazityskland og endte med at deltage i bombningen af Shellhuset i marts 1945. Den norske Mosquito-navigatør kom aldrig hjem til Norge, og i dag hviler hans jordiske rester på Samsø.Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stift.

I tiden efter Mao Zedongs død i 1976 gik Kina i en mere pragmatisk retning, mens økonomiske problemer i Vesten i slutningen af 1970’erne åbnede døren for, at Kina for alvor kunne indtage en rolle i det internationale spil. Ændringer i landet skabte plads til en demokratisk bevægelse, som i løbet af 1980’erne gjorde de kommunistiske ledere tiltagende mere nervøse. Så nervøse, at de i maj 1989 indførte undtagelsestilstand i landet. Det var dog ikke nok, så den kinesiske leder Deng Xiaoping tog endnu hårdere midler i brug og beskød civile demonstranter i hvad der er blevet kendt som ’Massakren på Den Himmelske Fredsplads’.De seneste år har Kina brugt på at markere, at den vestlige, demokratiske vej ikke er den rigtige. Billedet på Kinas kritiske tilgang til Vesten er landets nuværende leder Xi Jinping, der siden han kom til magten i 2012 har cementeret det autoritære Kinas position i den internationale magtkamp.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Mao Zedongs regeringstid blev defineret af især to programmer. For det første ’Det store spring fremad’ fra 1958, et planøkonomisk forsøg på at løfte den økonomiske udvikling og modernisere landet socialt og politisk. Det store spring udeblev dog, og planen afstedkom i stedet en voldsom hungerepidemi, der endte med at koste mange millioner kinesere livet. Maos andet store slagnummer var kulturrevolutionen, en kampagne, der fra 1966 skulle rydde ud i anti-kommunistiske kræfter i Kina. Mao fik især fat i de unge, der samlede sig under bevægelsen Den Røde Garde, og udrensningen ramte både høj og lav i det kinesiske samfund.Ikke alle var dog lige tilfredse med kulturrevolutionen, og som konsekvens af en voksende opposition erklærede Mao den som afsluttet i 1969. De kritiske stemmer tog til i slutningen af Maos regeringstid, og hans død i 1976 banede vejen for, at Kina i kunne åbne op for den øvrige verden. Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Det moderne Kina blev født i den dramatiske periode fra 1911 til 1949, hvor nationalister og kommunister efterhånden kom til at udkæmpe en blodig kamp om magten. I løbet af 1930’erne lykkedes det næsten Chiang Kai-sheks nationalister at besejre kommunisterne, som måtte begive sig ud på et 10.000 kilometer tilbagetog i 1934-1935, som siden blev kendt som Den Lange March.Men japanernes invasion af Kina i 1937 endte formentlig med at blive de kommunistiske kineseres redning. Nationalister og kommunister skulle nu kæmpe side om side mod Japan under Anden verdenskrig, og efter de mange års hærgen var momentum skiftet. Kommunisterne stod med de stærkeste kort på hånden i borgerkrigens afsluttende fase, der endeligt endte, da Mao Zedong 1. oktober 1949 udråbte den kinesiske folkerepublik.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

I århundreder var det oldgamle kejserdømme i Kina hævet over alle andre. Men de vestlige magter var ikke tilfredse med kinesernes stramme kontrol med den internationale handel, og da kejseren i 1839 skred ind over for briternes indsmugling af opium, udbrød der krig. Det blev begyndelsen til enden for Kinas status som altdominerende magt i Østasien og snart kastede den ene magt efter den sig over den engang så mægtige rige. Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Anden halvdel af Den Peloponnesiske Krig blev indledt med en heftig debat om Athens krigsstrategi. Det ene parti blev anført af Nikias, der mente, at man skulle gå forsigtigt frem, mens den yngre Alkibiades argumenterede for, at Athen skulle lægge en aggressiv linje over for Sparta og deres allierede.Alkibiades fik sin vilje, og Athen gjorde klar til at sende en flåde på 150 skibe og 40.000 soldater i krig. Men kort før afrejsen fik alle statuer af guden Hermes i Athen fjernet ansigterne, og Alkibiades var blandt de mistænkte. Han blev kaldt tilbage til Athen, hvor han skulle for retten, men på vej tilbage forsvandt han på mystisk vis. I stedet drog han til Sparta og konspirerede mod sit eget flådeprojekt.Og så er der spørgsmålet om, hvem der reelt kan få noget ud af en stormagtskrig - måske en helt tredje end de stridende parter? I Den Peloponnesiske Krig var det i hvert fald en tredje magt, nemlig perserne, der endte med høste de største fordele af kampen mellem Sparta og Athen.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Med Nikiasfreden 421 f.Kr. sætter vi historien om Den Peloponnesiske Krig på pause og ser på, hvordan man generelt førte krig i antikkens Grækenland. På land var hoplithære, bestående af fodsoldater med skjold og lange spyd, de mest almindelige. Hoplitterne dannede tætte formationer for at skabe så tæt og uigennemtrængelig enhed som muligt. Samarbejde og disciplin var afgørende faktorer på slagmarken. På vand var de såkaldte triremer de foretrukne skibe. De blev drevet frem af roere i tre lag. Og så var det hele privatfinansieret. Den enkelte soldat stod selv for træning og udstyr, mens skibe og mandskab til disse blev finansieret af samfundets rigeste. I krig blev det forventet, at de rige bar størstedelen af den økonomiske byrde. Vi kommer også omkring Thukydids egen skæbne. For hvad gjorde egentlig, at han måtte gå i landflygtighed mens krigen stadig rasede? Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Da Den Peloponnesiske Krig efter flere års spændinger endelig brød i 431 f.Kr. var Athens stærke mand Perikles klar med en plan. En gigantisk mur, der forbandt Athen med havnebyen Piræus skulle sikre befolkningen mod Spartas overlegne hær af veltrænede hoplitter. Samtidig skulle fjenden tvinges i knæ ved hjælp af atheniensernes stærke flåde, der ville kunne sikre søherredømmet i og omkring det Det Ægæiske Hav. Dermed kunne man både angribe Sparta, mens forsyningslinjerne med livnødvendige ladninger af korn til Athen var sikret.Men der var to ting Perikles ikke havde taget højde for. Hvad med alle borgerne, der var bosiddende uden for byen og måtte se deres ejendom gå tabt, når spartanerne hærgede Athens opland? Og værre endnu: Når de mange mennesker samlede sig bag de høje bymure, blev hygiejnen dårlig og smitsomme sygdomme kunne let sprede sig...Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

For omkring 2500 år siden analyserede historikeren Thukydid sig frem til, at det antikke Grækenlands stærkeste bystater kom i krig med hinanden, fordi magtbalancen mellem Athen og Sparta var blevet forstyrret. Tesen er siden blevet kaldt ’Thukydids fælde’ og bliver i dag brugt til at advare stormagternes ledere om farerne ved at indlede en bitter kappestrid mellem USA og Kina.Lyt til Kongerækken serie om Thukydids beretning om Den Peloponnesiske Krig, der udspillede sig fra 431–404 f.Kr. Og hør også, hvordan den antikke krig kan bruges til at forstå en lang række konflikter helt op til i dag.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Det nye årtusinde blev indledt med endnu en sejr til de danske EU-skeptikere, da vælgerne i 2000 stemte nej til deltagelse i en fælles valuta. Alligevel kom Danmark til at spille en nøglerolle, da det under det danske EU-formandsskab i 2002 forhandlede sig frem til den store udvidelse af EU, hvor en lang række lande kom til. 10 lande blev endeligt optaget i 2004, mens Rumænien og Bulgarien fulgte trop i 2007.Men modgang kan vendes til en styrke. I 2022 står EU historisk stærkt, og den danske EU-modstand har i den kaotiske proces omkring Brexit mistet sin styrke. Samtidig har krigen i Ukraine fået EU til at fremstå som den geopolitiske spiller, man længe blot har talt om at være, og danskerne har da også tidligere i år med stort flertal afskaffet det danske forsvarsforbehold.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Europa så på mange punkter anderledes ud efter murens fald og Sovjetunionens kollaps.I Danmark blev indlemmelsen i EU et større projekt, end de fleste politikere formentlig havde håbet. Det blev til fire folkeafstemninger om EU i perioden 1992-2000. Den første af slagsen i juni 1992 endte med et nej til Maastricht-trakteten, der var grundlaget for overgangen fra EF til EU.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Allerede efter kort tid kom det danske medlemsskab af EF i modvind. Alligevel fik Poul Schlüter solgt EF-pakken til de skeptiske danske vælgere.I 1980’erne gjorde neoliberalismen sit indtog i Europa og på verdensplan, bl.a. som reaktion på de økonomiske problemer oliekriserne havde medført. Margaret Thatcher kom til magten i Storbritannien, Ronald Reagan blev præsident i USA, og i 1986 indførte den danske statsminister Poul Schlüter en slags neoliberalisme light i Danmark.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

I efteråret 2022 er det 50 år siden, at danskerne stemte sig ind i EF. Men trods et klart flertal for medlemskabet måtte Danmark vente længe for at få lov til at være med.Allerede i begyndelsen af 1960’erne ansøgte Danmark om komme med i det europæiske fællesskab, men et fransk nej til britisk medlemskab kom også i vejen for den danske ansøgning. Da prøvede man igen i 1972 gik det bedre, og afstemningen blev en triumf for statsminister Jens Otto Krag (S), der havde oplevet intern modstand mod EF-planerne blandt unge socialdemokrater som Ritt Bjerregaard og Svend Auken.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Bandet er samlet igen efter Hans Erik Havsteens tur på Oxford University. Her har han beskæftiget sig med den danske kunstner Bertel Thorvaldsen, som også er omdrejningspunkt i dagens afsnit, hvor vi ser nærmere på den måde Thorvaldsens kunst er blevet fortolket og diskuteret i samtiden og eftertiden.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

I sommeren 1945 var Europa på randen af hungersnød. Selvom danskerne fik rationeringsmærker i tiden efter Anden Verdenkrig sendte man hjælp til lande, der var endnu hårdere ramt af krigens konsekvenser. I dette afsnit fortæller den mangeårige Politiken-journalist Henrik Kaufholz, der voksede op med en hollandsk plejebror, om en del af danmarkshistorien, der ikke fylder meget i bøgerne om Anden Verdenskrig.Vært er Tine Kirkensgaard Hansen, og afsnittet er tilrettelagt og klippet af Simon Zacho.

Wilfred Petersen så Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) som en billig kopivare af den tyske nazisme og stiftede i 1932 Dansk Socialistisk Parti (DSP) for at skabe en særlig nordisk nazisme. Lektor i historie ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen fortæller i dagens afsnit om en af den danske mellemkrigstids vildeste politiske aktører. Vært er Anders Olling, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

På kirkegården i Allinge står et monument til minde om de 30 faldne sovjetiske soldater, som mistede livet, mens flere tusind mænd og kvinder fra Den Røde Hær fra maj 1945 tilbragte 11 måneder på Bornholm. I denne særudgave optaget på De Russiske Kirkegård fortæller historiker og inspektør på Bornholms Museum, Jakob Seerup, om de sovjetiske soldaters tilstedeværelse på øen, deres betydning for de lokale bornholmeres liv, og hvorfor der endte med at dø hele 30 sovjetiske soldater, selvom krigen var afsluttet.Vært er Anders Olling, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Da den socialdemokratiske regering i marts 2022 meldte ud, at man vil hæve forsvarbudgettet, så man i 2033 bruger to procent af BNP’en, markerede det et udenrigspolitisk skift i Socialdemokratiet. Danmark har i mange år klamret sig til Nato uden helt at bidrage til festen med hvad man lovede. Historiker og inspektør på koldkrigsmusset Stevnsfort Iben Bjørnsson fortæller i afsnittet om dansk forsvarspolitik under den kolde krig, pacifisme og dansk lurepasseri i Nato. Vært er Anders Olling, og Simon Zacho har tilrettelagt.

I denne uges udgave af kongerækken fortæller direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen, om danmarkshistoriens største flygtningekrise. For ved besættelsens afslutning var omkring 250.000 tyskere kommet til Danmark på flugt fra Den Røde Hær.Vardemuseerne åbner i juni 2022 Museum FLUGT i Oksbøl på den grund, hvor den største lejr for tyske flygtninge lå fra 1945-49. På museet fortælles historien om den massive, men måske lidt glemte, flygtningestrøm i 1945.Anders Olling er vært, og Simon Zacho har tilrettelagt.

En højesteretsdom i 1973 stadfæstede kvinders ret til abort i USA. Et lækket notat fra 2022 indikerer dog, at den siddende højesteret har i sinde at fjerne retten til abort ved at omstøde dommen fra 1973. I dette afsnit undersøger domstolenes afgørende rolle i spørgsmålet om abort, og hvordan abort blev et centralt emne i amerikansk politik.Med os i dette afsnit er Helle Porsdam, der er professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet. Helle Porsdam fortæller om forfatningens rolle som amerikanernes sekundære bibel, og hvordan denne opfattelse er afgørende for måden rettighedsspørgsmål bliver behandlet. Tine Kirkensgaard Hansen er vært og redaktør. Anders Olling og Simon Zacho har tilrettelagt.

I dette afsnit taler vi om dengang, hvor vi i Danmark gemte de folk, der var anderledes, væk på anstalter og afsidesliggende småøer. De blev kaldt moralsk åndssvage, sinker, idioter og degenererede, og var i løbet af 1900-tallet i særforsorgens varetægt, som blev styret af den danske stat.Regeringen bestilte i 2019 en udredning, der skulle undersøge, hvad der foregik på statens anstalter. Historiker Poul Duedahl afleverede i april en rapport sammen med andre historikere, der viser, at mennesker i særforsogen blev udsat for vold og vanrøgt, spærret inde og udsat for overgreb. Nogle blev endda steriliseret.Poul Duedahl fortæller i dette afsnit om den danske stats behandling af afvigerne, og hvordan det hænger sammen med den opstarten af velfærdsstaten. Tine Kirkensgaard Hansen er vært og redaktør. Anders Olling har tilrettelagt.

Velkommen til den nye udgave af Kongerækken, som fremover udkommer hver uge og har kloge gæster i studiet.Dette afsnit: Hvert år fejrer demokratiet på grundlovsdag, men Danmarks første grundlov fra 1849 var faktisk slet ikke demokratisk. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne uges udgave.

Tyrkiet har tilbudt sig som mægler i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, hvor den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj på forhånd havde lagt op til, at ukrainsk neutralitet ligger på forhandlingsbordet. Omvendt havde Ruslands præsident Vladimir Putin sagt, at han ville acceptere ukrainsk EU-medlemskab, såfremt nabolandet vil holde sig fra Nato. Så vil problemet dog være, at Ukraine til gengæld for at holde sig fra militært samarbejde med Vesten skal have garantier for sin sikkerhed, altså sine grænser. Og hvem kan garantere det?Der bliver sikkert også problemer med, hvor Ukraines grænser skal gå. Med eller uden Krim? Med eller uden Donbas – altså de to oprørsregioner Donetsk og Luhansk. Hvilken fremtid ser de ukrainske flygtninge ind i? Hvad med de menige russere, der er ramt af økonomiske sanktioner? Og så er der en europæisk flygtningepolitik, der ikke har for vane at være enighed omkring.I podcastens 8. og sidste afsnit spekulerer vi i mulige konsekvenser af krigen i Ukraine.OBS. Afsnittet er optaget tirsdag 29. marts.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Rusland-korrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.

Den ukrainske selvstændighed var dødsstødet for Sovjetunionen. Ukraine var den næststørste republik (delstat) i Sovjetunionen, og hermed var det slut for Mikhail Gorbatjovs forsøg på at holde sammen på landet. De 30 år, der er gået, har budt på den ene politiske omvæltning efter den anden, og det ukrainske demokrati har vist sig trods 70 års kommunistisk centralstyre at være overordentligt levende.I 7. afsnit taler vi om Ukraines vej mod vest efter Sovjetunionens fald.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Rusland-korrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.

OBS! I afsnittet siger vi, at Sovjetunionen blev grundlagt i 1920. Det er forkert. Det var i 1922.I 1921 var Ukraine var sammen med russerne og belarusserne med til at grundlægge Sovjetunionen. I sovjettiden blev Ukraine ganske vist udbygget til industrisamfund med storbyer, kulminer og stålværker, men ellers fulgte den ene katastrofe efter den anden:Under Stalins hårdhændede kollektivisering af landbruget i 1930’erne døde 3-4 millioner ukrainere af sult, Ukraine mistede i løbet af Anden Verdenskrig 6-8 millioner indbyggere, ukrainsk sprog og kultur blev i de sidste 20 år før Sovjetunionens sammenbrud undertrykt i stadig voldsommere grad, og i april 1986 havarerede en reaktor på atomkraftværket Tjernobyl (ukrainsk Tjornobyl) og sendte radioaktive skyer ud over det meste af Europa.I podcastens 6. afsnit gennemgår vi tiden under Sovjetunionen. Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Rusland-korrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.

Det kom som en stor overraskelse, at det mægtige tsarrige brød sammen i 1917, da Rusland før Første Verdenskrig blev betragtet som den største militære magt i Europa.Allerede inden fredsaftalen mellem Rusland og Tyskland i marts 1918 udråbte Ukraine sig 10. juni 1917 som selvstændig republik, og det følgende par års uafhængighed indgår også i den historiefortælling, ukrainerne begrunder landets eksistens med.Det var et brud med mange års politiske krav om selvstændig status i et ellers samlet Rusland.I de efterfølgende opgør og borgerkrige skiftede magten i Kyiv ni gange på to og et halvt år. Der var ganske enkelt et militært, økonomisk og politisk anarki, der tilsyneladende ingen ende ville tage. Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.

I løbet af 1800-tallet var der overalt i Europa nationale vækkelsesbevægelser, og det var naturligvis et problem for et stort rige som det russiske. Her boede masser af små og store folk: polakker, litauere, finner, kaukasere, estere og mange andre. Derfor var det vigtigt for tsarstyret at holde den ukrainske vækkelse nede, så der var et massivt russisk flertal. Keine Hexerei: de blev simpelthen set som russere. Russificeringen og undertrykkelsen af nationale bevægelser gik også forholdsvis godt i den del af Ukraine, der var en del af Rusland.En af nøglepersonerne i den ukrainske nationale vækkelse var maleren, digteren og humanisten Taras Sjevtjenko (1814-61), der gav ukrainerne et skriftsprog. Indtil da havde ukrainske intellektuelle betjent sig af enten russisk eller kirkeslavisk, der er helt anderledes end det talte, folkelige ukrainske sprog.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.

Europakortet i 16-1700-tallet så helt anderledes ud end i dag.Polen, der havde været en del af det litauisk-polske imperium, forsvandt i slutningen af 1700-tallet, og det russiske tsarrige blev efter Peter den Stores sejr ved Poltava (i dag Ukraine) den nye stormagt i Østeuropa.Ude i regionerne var det russiske styre mere fleksibelt end det polske rige, og Kyiv fik en ny blomstringstid i slutningen af 1600-tallet. Men ellers var Kyiv bare en stor provinsby i tsarens imperium. Odesa ved Sortehavet blev ’gengrundlagt’ af Katarina den Store i 1794, og den hastigt voksende havneby i ’Nyrusland’, som området blev kaldt, tiltrak indvandrere fra hele Europa.Ukraine ’lå’ ikke, hvor landet ligger i dag. Området ved Lviv var en del af Østrig (senere Østrig-Ungarn) og en anden region var del af Osmannerriget (senere Rumænien). Skiftende herskere i Moskva koncentrerede de følgende århundreder sig om at tømre riget sammen og russificere det, og ukrainsk kultur og sprog blev bekæmpet med svingende ihærdighed.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.

I den ukrainske historie er ’hetmanatet’ ikke blot vigtigt, fordi det på et tidspunkt var en slags stat. Men kosakkerne havde også en slags demokrati, idet kosakkerne valgte deres leder, hetmanen. Han kunne ganske vist afsættes, men ellers havde kosakkerne ubetinget lydighed over for ham. En ejendommelig blanding af centralistisk militær disciplin og demokrati.En del af den ukrainske historieskrivning ser på hetmanatet som ’den gyldne tid’. Men trods al nutidig romantisering af de stolte kosakker og deres levevis bukkede skiftende kosakherredømmer under presset af både regionens stormagter og indre social splittelse.Kongerækken hos Politiken Historie gennemgår i otte afsnit Ukraines historie og undersøger, hvordan historien i den nuværende krig mellem Rusland og Ukraine bliver brugt som et politisk værktøj. Dette er andet afsnit.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.

Der har boet mennesker i de områder, vi kalder Ukraine, i mindst 45.000 år. Landet blev bragt ind i historien af historieforskningens grundlægger, Herodot, der levede fra 484 til cirka 420 f. Kristus. Han skrev om de mange stammer, der befolkede området nord for Sortehavet.Arkæologiske fund fortæller, at Kyiv fandets som by omkring år 600, og flere forskellige stammer, der boede ved floden Dnjepr, omtales også i samtidige kilder.Men som stat eller rige kender vi først Ukraine i den sene vikingetid og tidlige middelalder. Det skyldes især Nestorkrøniken fra 1113, der handler om fyrstedømmet Kyiv-Rus fra cirka 850 til 1100.Kongerækken hos Politiken Historie gennemgår i otte afsnit Ukraines historie og undersøger, hvordan historien i den nuværende krig mellem Rusland og Ukraine bliver brugt som et politisk værktøj.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.

Afsnit 5 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.

Afsnit 4 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.

Afsnit 3 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.

Afsnit 2 i podcastserien om Store Nordiske Krig.

Afsnit 1 i podcastserien om Store Nordiske Krig.

Afsnit 4 i Arbejderbevægelsens historie

Afsnit 3 i Arbejderbevægelsens historie

Afsnit 2 i Arbejderbevægelsens historie

Lange og hårde arbejdsdage, politisk undertrykkelse, lav løn og kummerlige boliger.Der var ikke meget fis ved at være arbejder i 1870’ernes Danmark, og den første socialistiske bevægelse i Danmark blev eftertrykkeligt sat på plads af militær og politi under uroen i forbindelse med Slaget på Fælleden i maj 1872.Alligevel lykkedes det i århundredets sidste årtier efterhånden at få stablet en slagkraftig bevægelse på benene, og i 1899 kom det store opgør med arbejdsgiverne. Det endte i noget så kedeligt som et forlig, nemlig Septemberforliget. Selve forliget indeholdt ikke store fremskridt for arbejderne, men alene det, at man blev inviteret til forhandling var en stor sejr. Arbejderbevægelsens organisationerne var blevet en faktor, man måtte regne med. Banen var kridtet op til arbejderdominans i det næste århundrede.Serien laves i samarbejde med Arbejdermuseet. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed under tilrettelæggelsen af serien.

I sin storhedstid blev Nykøbing Slot drevet af enkedronning Sofie, der efter Frederik 2.s død blev forvist hertil af Rigsrådet i 1594. Sofie var en dygtig forretningskvinde og opbyggede en enorm formue, der fra tid til anden måtte bruges til at understøtte sønnen Christian 4.Men efter hendes død i 1631 var det snart slot med de gode tider for Nykøbing Slot. Enkedronningen havde ført stram kontrol med slottet, men hendes barnebarn, Den Udvalgte prins Christian, sløsede anderledes voldsomt med midlerne. Han brændte pengene på kunst og fest og levede i det hele taget et lige lovligt overdådigt liv på slottet. I dag står kun en lille stump tilbage. Og den skrøbelig, så ikke noget med at gå op på ’Fars Hat’.Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

I dag er der ikke meget tilbage af kongens Lilleborg midt på Bornholm, men tilbage i 1200-tallet var fæstningen en seriøs konkurrent til det senere så mægtige Hammershus længere nordpå.Men Lilleborgs skæbne blev besejlet, da ærkebiskoppen Jakob Erlandsen under sine bitre magtkampe med den danske kongemagt i 1259 fik sin lillebror Anders til sammen med Rügens fyrste Jaromar til at angribe borgen.Præcis hvad der skete, ved vi ikke, men i et senere brev kritiserede pave i Rom, Urban 4., Erlandsen for på ”grusom måde have ladet omtrent 200 af kongens mænd dræbe, beskattet de overlevende af kongens mænd, ødelagt hans borg i bund og grund og med vold og magt sat dig i besiddelse af øen”.Man mener, at paven henviser til angrebet på Lilleborg, som aldrig genvandt den samme betydning som tidligere, og i dag ligger borgen som en smuk ruin midt det i dag så skovrige Almindingen, halvt omgivet af Borresø, der engang omsluttede hele anlægget.Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

Det kan være svært at forestille sig, at det faktisk var her, den stærke nordtyske adelslægt Rantzau i slutningen af 1500-tallet faktisk fik opført et ægte renæssancepalads. Trøjborg havde tårne med løgkupler og en prægtigt udsmykkede sal til festerne, og byggeriet trak så mange veksler på de lokale bønder, at selveste Christian 4. måtte agere fagforening for dem.Men da byggeriet endeligt stod færdigt kunne det gamle voldsted gå ind i sin storhedstid, men heller ikke efter slottets færdiggørelse var det særligt sjovt at være menig bonde under godset. Under de næste ejeres regimente var der tilbagevendende strid mellem herremænd og bønder. Efter Rantzau-slægtens uddøen i sidste halvdel af 1600-tallet blev slottet efterhånden forsømt, og staten forpassede midt i 1800-tallet mulighederne for at bevare bygningen, som ellers havde huset notabiliteter som digteren Brorsen og skolemanden Christen Kold. Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

»Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre«.Sådan sagde Valdemar Atterdag ifølge sagnet om borgen Gurre nær Helsingør i Nordsjælland. Om han virkelig sagde sådan vides ikke, men under alle omstændigheder udbyggede han borgen, der på daværende tidspunkt havde et par hundrede år på bagen.Og da Valdemar Atterdag efter 35 dramatiske år med talrige krig, pest og voldsomme magtkampe i 1375 nåede til vejs ende, var det på Gurre han drog sit sidste suk.Tiden omkring kongens afsked med denne verden blev beskrevet af repræsentant fra det tyske forbund af hansestæder, der netop på det tidspunkt ønskede at få kongen i tale.Kongens nære rådgiver Henning Podebusk trådte i stedet frem og meddelte, at kongen var syg og spurgte endda ind til, hvordan Hansestæderne ville stille sig, hvis Valdemar Atterdag ikke klarede den.Ved sit dødsleje på Gurre havde 55-årige Valdemar Atterdag ærkebiskoppen fra Lund, Roskildes biskop og syv riddere. I dag forbindes Valdemar Atterdag mere med det større Vordingborg Slot og sit hvilested i Sorø Klosterkirke.Men Gurre er også en vigtig brik i fortællingen om den barske 1300-tals-konge, og selvom Gurra siden mistede sin betydning og derfor blev brugt som stenbrud tager resterne af højborgen sig alligevel ganske imponerende ud, når man kommer forbi på landevejen.Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

Blæsten frisk over Limfjordens vande, men det var altså også en ret så frisk idé, som ingen ringere end Valdemar den Store fik sammen med ærkebiskop Eskil i 1158:Himmerland skulle have et storslået cistercienserkloster ved fjorden, og den skulle have tilknyttet en af Nordens allerstørste kirker.I dag ser tingene ganske anderledes ud. En brand i 1200-tallet fik bygherrerne til at skrue ned for ambitionerne, og den kirke, som trods alt blev til noget, forfaldt efter Reformationen. I dag kan man nok få indtryk af kirkens proportioner, men teglstensmurene rækker kun få meter i vejret ved siden af den endnu eksisterende del af klostret, som i dag blandt andet rummer et uddannelsescenter, hostel og konferencelokaler.Så var der mere swung over det i middelalderen. Cistercienserordenen Danmarks vigtigste munkeorden, og Vitskøl Kloster dominerede i Himmerland og nød mange privilegier. Piben fik dog en anden lyd, da Reformationen fra 1536 blev gennemført i Danmark. Det katolske kloster døde ud og tog navneforandring til Bjørnsholm under sin nye verdslige ejer.Den store klosterkirke var alt for stor for den nye virkelig og gik efterhånden i forfald. Men endnu i dag kan man få et godt indtryk af munkenes flotte kirke, ligesom der endnu i dag er tilknyttet en klosterhave - lidt som i middelalderen. Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

Har dit øje også i et splitsekund fanget de gamle ruiner, der ses lige nord for afkørsel 39 ved motorvej E20 ved Slagelse? Hvis svaret er ja, så har stedet måske vakt din historiske nysgerrighed. Og har du aldrig fået læst op på sagen, så er der meget at hente.For selvom der ikke er meget tilbage af Antvorskov Kloster og Slot rummer stedet store fortællinger fra Danmarks middelalder og renæssance. Klostret blev grundlagt helt tilbage i 1100-tallet af Johanitterordenen, hvis hvide kors på rød baggrund menes at have givet inspiration til Dannebrog, og i løbet af middelalderen voksede Antvorskov sig stort og fik et meget stort gods. Men i 1500-tallet skabte johanittermunken Hans Tausen ballade ved at prædike den lutheranske lære på Antvorskov, og da Reformation kort efter var en realitet, mistede klostret sin betydning og overgik til kongemagten. Den festglade Frederik 2. satte pris på stedet og de omkringliggende skove, der var velegnede til jagt. Han gjorde det gamle kloster til kongeligt slot, satte et gigantisk spir på kirketårnet, og da han stillede de kongelige træsko i 1588, opholdt han sig på Antvorskov.Frederik 2.s død blev dog enden på stedets storhedstid. Hans efterfølger Christian 4. satsede på andre besiddelser på Sjælland og i løbet af hans lange regeringstid begyndte stedet at forfalde. I dag står kun få ruiner fra det gamle middelalderkloster tilbage, men kender man historien om stedet, er det let at forestille sig Antvorskov med riddermunke eller en Frederik 2. på vej på jagt. Man skal bare knibe øjnene en smule sammen - med mindre man altså sidder bag rettet ude på motorvejen. Så hold blikket på vejen!Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner.Lyt med, når Politiken Histories podcast Kongerækken i fem afsnit diskuterer racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.I seriens første afsnit kredser vi om Tyskland som ny kolonihaver. Inden 1871 var ’Tyskland’ et kludetæppe af konkurrerende små og store stater i hjertet af Europa. Magtpolitisk havde tyskerne kun begrænsede ting at sige, men kulturelt havde man høje tanker om sig selv.Lande som Frankrig og Storbritannien viste flaget over hele verden. Tyskerne derimod kunne ikke prale af et stort kolonirige, men de var stadig interesserede i fjerne egne, især inspireret af naturforskeren Alexander von Humboldts rejser over hele verden.I den tyske museumsverden havde man også fået øjnene op for de fremmede kulturers kunstneriske potentiale. Store etnografiske samlinger med forskellige eksotiske kunstgenstande, skød derfor op og voksede eksplosivt i årene frem mod 1871. Her fik almindelige mennesker såvel som kunstnere øjnene op for fremmedartede kulturers formåen.Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Ved en konference i Berlin i 1884/85 aftalte de europæiske stormagter at dele Afrika op mellem sig, et kontinent hvis indre stort set ikke var blevet udforsket af europæerne. Det var især private firmaer og personer (såsom englænderen Henry Morton Stanley og tyskeren Carl Peters), der var frontløbere for en egentlig statslig kolonisering, både i Afrika og Asien. De økonomiske gevinster ved kolonierne var ofte ret begrænsede for staterne, der kastede sig ud i kapløbet af både indenrigspolitiske årsager og af frygt for at tabe terræn til konkurrerende stater.I samme periode rejste en hård kritik af imperialismen sig så småt, da man fandt ud af de uhyrligheder europæiske kolonimagter begik i Afrika. Her stod tyskerne ikke tilbage for andre lande med egentlige folkedrab på oprindelige befolkninger. Et uhyggeligt varsel om, hvad der senere skulle følge i det 20. århundrede.Dette er andet af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

De vidtstrakte områder, tyskerne pludselig blev herrer over, var beboet af mange forskellige folkeslag. I Tysk Sydvestafrika (vore dages Namibia) havde San-folket levet som jægersamlerfolk i op mod 30.000 år. Omvendt havde indbyggerne i Tysk Østafrika (Tanzania) en udpræget maritim levevis med århundredgamle handelsbånd til andre dele af verden.Omvendt havde Papua New Guinea både været kendt af europæerne siden 1500-tallet men i høj grad bevaret deres oprindelige levevis. Det blev udfordret af tyskernes hårdhændede fremfærd i begyndelsen af 1900-tallet, hvilket maleren Emil Nolde oplevede på sin rejse i 1913-14.Dette er tredje af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Omkring år 1900 opstod begrebet fritid for alvor – men uden de underholdningsmuligheder vi kender i dag såsom radio, film og tv. I stedet tog man ud til dans på kabaret, i teatret, til sport eller i zoologisk have. Eller til menneskeudstilling, en af periodens virkelig populære tiltag.De udstillede mennesker fra kolonierne boede i oprindelige landsbyer og gik i indfødt tøj. Men myndighederne blev snart nervøse ved historier om seksuel kontakt mellem de udstillede og de besøgende. Så snart rejste gennemprofessionelle trupper Tyskland tynd, så man ikke fik blandet menneskeracerne sammen.Efter Tysklands nederlag i 1919 blev det tyske Rhinland besat, bl.a. af franske kolonisoldater fra Senegal. Pludselig var den hvide mand underlagt den sorte, hvilket gav anledning til massiv frustration i højreorienterede kredse, der anså ydmygelsen for at være en del af et jødisk komplot.Dette er det fjerde ud af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Enorme mængder kunst blev købt eller stjålet i de europæiske kolonier, en problemstilling, der vækker stærke følelser i dag. Men mennesket har altid taget kunstgenstande fra hinanden. Så skal man begynde at levere genstande tilbage? Diskussionen trækker tråde også til vores eget hjemland.Europæiske kunstneres optagethed af de fremmede kulturer er også genstand for debat. En maler som Nolde kritiserede for eksempel den tyske kolonisering af fremmede områder, men endte senere med at støtte det nazistiske regime. Så kan vi godt i dag beundre Noldes kunst uden at hylde hans holdninger?Dette er sidste afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Engang så vi internettet som kilden til uendelig oplysning. I dag mener mange, at det undergraver demokratiet. Det burde vi nok have forudset, for hver gang et nyt revolutionerende medie har gjort sit indtog i verden, har den vendt alting på hovedet. På godt og ondt.I seriens første afsnit ser vi tilbage til 1400-tallet og ser nærmere på Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten, som fik uoverskuelig konsekvenser for samfundet. Den katolske kirke så straks bogtrykkerkunstens store potentiale, men snart havde selvsamme teknologi undermineret hele fundamentet under den store universalkirke med centrum i Rom.

I dette afsnit tager vi tilbage til forordningen om Trykkefrihed i 1770, hvor befolkningen i Danmark-Norge som det første sted i verden fik lov til at ytre sig frit på skrift. Om end Trykkefriheden snart blev afmonteret igen, var den borgerlige offentlighed født. I løbet af 1800-tallet fik avisen som massemedie stor indflydelse på samfundsudviklingen og med opfindelser som telegrafen kunne man nu pludselig tale om en ’global landsby’, hvor nyheder på få timer kunne rejse hele kloden rundt.Dette er andet af fire afsnit, hvor Kongerækken hos Politiken Histories nye serie gennemgår mediernes kulturhistorie.

I 1920 blev verdens første radioavis sendt i USA, og indenfor få år havde man snart to massemedier: Avisen og radioen. De to konkurrerende medier var snart med til at drive en udvikling, hvor pressen fik uhørt stor magt i de vestlige samfund. Billige radioer gjorde det muligt for politikerne at tale direkte til befolkningerne i deres hjem, og de store bladhuse kunne føre målrettede politiske kampagner med deres millionstore oplag.I Tyskland gjorde nazisterne med Adolf Hitler i spidsen aktivt brug af radioen i deres magtovertagelse, men også Danmarks statsminister Thorvald Stauning udnyttede effektivt det nye medies muligheder. Dette er tredje af fire afsnit, hvor Kongerækken hos Politiken Histories nye serie gennemgår mediernes kulturhistorie.

I 1960 blev TV-signalet landsdækkende i Danmark efter at have taget USA med storm i de foregående år. Avisen så sig endnu engang truet – især af fjernsynets evne til at snuppe annoncekronerne fra avissiderne. Med TV2’s oprettelse blev DR’s monopol brudt, men det var kun det første skridt i retning af en total omdannelse af mediebilledet.Med internettets gennembrud i 90’erne opstod de første sociale medier, der i udgangspunktet nedbrød hierarkiet mellem skaber og bruger. I dag er spørgsmålet dog om tech-giganternes monopol har skabt øget demokratisk deltagelse, eller om de forvrænger den samfundsmæssige debat.Dette er sidste afsnit af Kongerækken hos Politiken Histories nye serie om mediernes kulturhistorie.

Danmarks regering opgav allerede efter et par timer modstanden mod de invaderende tyske styrker 9. april 1940. I stedet for at tage kampen op valgte man en ikke særligt ærefuld samarbejdslinje over for det nazistiske regime. Hvorfor bøjede man sig, og gik man for langt i bestræbelserne på at imødekomme tyskernes krav?Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.RETTELSE: I udsendelsen kommer vi til at sige, at Det Konservative Folkeparti var med i det berømte Kanslergadeforlag fra 1933. Det er ikke sandt. Socialdemokratiet, De Radikale og Venstre indgik forliget uden konservativ opbakning.

De fleste danskere fulgte i krigens første år regeringen og kongens opfordring om ikke at yde modstand mod besættelsesmagten. Men alligevel oplevede Danmark en enorm national vækkelse i sommeren 1940, hvor folk valfartede til symbolske fællessangsmøder og dyrkede nationalskjalden Grundtvig. Imens sendte et hemmeligt netværk af efterretningsfolk nyttige oplysninger til briterne, og i sommeren 1942 fik de første store sabotageaktioner samarbejdspolitikken til at vakle.Regeringen var så småt ved at miste kontrollen.Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.

Erik Scavenius blev ny regeringsleder i efteråret 1942, og han indledte et tæt parløb med den nye rigsfuldbemægtigede Werner Best. Det efterfølgende forår afviklede de et folketingsvalg trods censur og kommunistforbud i marts 1943, og valget blev en sejr for de samarbejdende partier og en tilsvarende gigantisk fiasko for Fritz Clausens nazistparti.Samtidig ankom nye faldskærmsagenter fra England, der sammen med modstandsfolk i løbet af sommeren fik sabotagen til at gribe om sig. Det afstedkom tyske repressalier, som igen fremprovokerede det voldsomme augustoprør i byer som Esbjerg, Odense og Aalborg. Efterhånden blev det umuligt for politikerne at imødekomme de tyske krav, og samarbejdspolitikken brød sammen 29. august 1943.Nu rykkede besættelsen ind i en ny fase. Først blev de internerede kommunister sendt i tyske koncentrationslejre, og i oktober måtte tusindvis af danske jøder flygte over hals og hoved til Sverige. Det sidste har gjort den danske modstandskamp verdensberømt, men underligt nok havde antisemitten Werner Best en finger med i spillet, da størsteparten af de danske jøder blev frelst. Hør hvordan i udsendelsen.Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.

Modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA udførte stadig mere ambitiøse sabotageaktioner og gik ikke længere af vejen for at skyde sig vej ind i de fabrikker, der skulle sprænges i luften. Det resulterede efterhånden i nazistiske gengældelsesaktioner i form af vilkårlige likvideringer og modsabotage.Henrettelserne af modstandsfolkene fra Hvidstengruppen førte i sommeren 1944 til en stor folkestrejke i København, hvis tumulter og oprørslignende karakter kostede mere end 100 mennesker livet i juni og juli 1944.I efteråret tyskerne til at rykke ud mod det danske politi, der i tyskernes øjne mere lignede en ventende oprørshær end en garant for ro og orden. I fraværet af ordensmagten tiltog kriminaliteten, og modstandskampen forbitredes yderligere. Ikke mindst på grund af den nazistiske erstatning ved navn Hilfspolizei, der spredte panik i gaderne med deres fremfærd.Det begyndte at ligne en borgerkrig.Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.

I foråret 1945 var de fleste danskere nervøse. Selv om civilsamfundet ikke var helt brudt sammen, var der knaphed på de brændsel og de fleste varer. Transport mellem landsdelene var noget nær umuligt, og der var skyderier og eksplosioner i de større danske byer næsten hver dag.Man ventede på befrielsen, men vidste ikke, om tyskerne ville kæmpe deres sidste slag i Danmark. Det var også usikkert, om befrielsen ville blive gennemført af russerne eller de vestallierede.Forløsningen og glæden var derfor stor, da tyskerne overgav sig 5. maj 1945, og briterne kort efter rykkede ind. Men for de såkaldte tyskertøser og mistænkte værnemagere var befrielsesdagene langt fra nogen glædesrus. Snart fulgte retsopgøret og spørgsmålet om, hvem der skulle lede det befriede Danmark.Spørgsmålene om ret og uret under besættelsen og i efterkrigstiden er ikke noget lukket kapitel.Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.

Få steder er historien lige så nærværende som på Dybbøl Banke. Man skal være gjort af et særligt stof for ikke at blive berørt af de mange krigergrave og det smukke landskab.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.

Niels Juel forsvarede Danmark mod svensk invasion i 1677, da han vandt slaget ved Stevns. Men også i moderne tid har området været utrolig vigtigt for det danske forsvar.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.

Adelsfrøkenen Marie Grubbe hører til blandt de mest yndede litterære motiver i Danmark. Kvinden, der tog sin egen skæbne i hånden, var forud for sin tid, men imponerede ikke oplysningsmanden Holberg.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.

Farvandet ud for Agger Tange er dramatisk. Verdens største søslag fandt sted ud for kysten, og havet har mere end en enkelt gang afgjort områdets skæbne – mest dramatisk under en voldsom storm i 1825.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.

Et forhandlingsmøde kombineret med en jagttur gik helt galt, da Valdemar Sejr tog til Lyø i 1223. Konsekvenserne af Lyøturen kom til at ramme Danmark, men havde tråde ud til resten af Europa.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.

Siden stenalderen var området ved Hald Sø vigtigt for magthaverne. Den seneste istid gav området et unikt udseende, alt imens antallet af borge længe har forvirret historikere og arkæologer. Hvem boede hvor?Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.RETTELSE: I podcastafsnittet siger vi fejlagtigt, at Niels Bugges Kro indtil 1934 hed Birgittelyst Kro. Den hed Bækkelund Kro. Vi beklager fejlen.

Et skib driver i land ved Lejre, og ombord ligger et spædbarn og sover på et skjold. Han skal blive danernes mægtige konge. Historien om den frelsende kong Skjold er næsten helt bibelsk. Men ifølge sagnet var det ikke Vorherre, men Odin, der sendte folket et frelsende kongebarn, og moderen var ingen ringere end Gefion, gudinden, som pløjede Sjælland ud af Skåne.Ikke en særlig sandsynlig historie, vel? Alligevel er Kong Skjold en væsentlig urfortælling, som har været med til at understøtte kongemagten i Jelling, når herskerens slægt skulle besynges i hallen.Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.

Skjoldungerne Helge og Roar måtte meget igennem, før de fik hævnet deres dræbte far og kunne dele magten i riget. Roar blev landkongen, der passede hjemmefronten og ifølge traditionen grundlagde Roskilde, mens Helge drog ud på vikingetogt. Uden at vide det kom han dog ude i verden til at gifte sig med sin egen datter og blev far til den senere konge Rolf Krake, hvilket Saxo Grammaticus fandt anledning til at moralisere heftigt over i sin danmarkskrønike fra omkring år 1200. Fortællingen om Helge og Roar indeholder den gamle modsætning mellem landmænd og søfolk. Og så er det en moralsk fortælling om, hvordan skam og skyld går i arv fra generation til generation. Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.

Rolf var en ægte idealkonge: Flink, gavmild og god til at slås. Han satte svenskernes kong Adils på plads og havde loyale undersåtter, der gerne gik i døden for deres herre.Men kongen var også resultat af et blodskamsforhold, og trods sine store kvaliteter som leder blev han til sidst indhentet af skæbnen.Dog blev Krake hævnet af sin trofaste Vøgg, der tidligere havde fået ikke bare én, men hele to guldringe af Rolf Krake. Det betaler sig at være en gavmild hersker.Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.

Danmark var et rigt og fredeligt rige under lejrekongen Frode Fredegod. Velstanden var endda så stor, at kongen kunne kaste en guldring fra sig på vejen, uden at nogen kunne finde på at samle den op.Eller også turde de ikke. Fortællingen om Frode Fredegod handler nemlig også om grådighed. Og det blev ifølge de islandske sagaer hans endeligt.Historien om Frode Fredegod har kunne anvendes både som ledestjerne og manende advarsel, når vikingernes herskere ledte efter inspiration til deres kongegerning. Han er et symbol på velstand og fred, men også forblændelse og grådighed.Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.

Harald Hildetand blev ifølge sagnene den sidste af de store Skjoldunger. Fortælling om hans liv som hersker i Lejre er da også fyldt med farverige vikingeskrøner og store bedrifter på slagmarken. Og så skulle være noget af en karl for at kunne begå sig ved Harald Hildetands hof, hvor man tilsyneladende trænede kampkunst dagen lang.Men den mægtige konge blev til sidst svigtet af Odin, som han ellers havde indgået en pagt med. Odin såede splid mellem svenskerne og danskerne, og Harald Hildetand faldt under det vældige Bråvallaslag.Den sejrende kong Ring af Sverige havde dog storsind nok til at give den døde Harald bålfærd og æresbevisninger, og til sidst sendte han kongens aske tilbage til Lejre, hvor han ifølge traditionen hviler endnu.Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.

Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske konge.Christian 1. lovede i 1460, at Slesvig-Holsten skulle være ’for evigt udelt’, og dette løfte kom siden hen til at få stor betydning for såvel dansk som europæisk historie.Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.

Indviklede arveregler gjorde i 1500-tallet Slesvig-Holsten til et magtpolitisk minefelt, og den danske konge måtte dele området med den gottorpske hertug. I 1600-tallet gik hertugen sine egne veje, og da han allierede sig med Danmarks arvefjende Sverige, fik kongen et gevaldigt sikkerhedsproblem.Problemet blev først løst i løbet af 1700-tallet, hvor Danmark med nød og næppe undgik krig med Rusland på grund af ’det gottorpske spørgsmål’.Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.

I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatninger.Men hvor skulle grænsen trækkes mellem tysk og dansk? Det resulterede i de to slesvigske krige i 1848-50 og 1864, hvor 200.000 dansksindede slesvigere havnede i det nye, preussiskdominerede Tyskland.Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.

Ældgamle dansk-slesvigske bånd blev revet over med freden i Wien i oktober 1864, hvor en million mennesker og den rigeste tredjedel af landet gik tabt. Katastrofen var et regulært identitetschok for danskerne og trak dybe spor i det politiske liv i form af et voldsomt demokratisk tilbageslag.Det danske mindretal i Slesvig blev sat under hårdt pres fra tysk side og måtte kæmpe for at bevare sin identitet. Efter udbruddet af første verdenskrig i 1914 måtte tusindvis dansksindede sønderjyder kæmpe på tysk side. Men krigen åbnede også for nye muligheder vedrørende Nordslesvig, og da Tysklands nederlag stod klart, var en genforening med Danmark inden for rækkevidde.Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.

I kølvandet på Første Verdenskrig gav de sejrende magter mulighed for at afholde afstemninger om det fremtidige nationale tilhørsforhold i Slesvig.Efter to afstemninger i foråret 1920 blev det nuværende Sønderjylland under stor festivitas indlemmet i det danske kongerige. Christian 10. red over den gamle grænse på en hvid hest og lod ovenikøbet en lille blomsterpige ride med et stykke af vejen. Men Flensborg kom ikke med, og da statsministeren ville respektere resultatet, fyrede kongen regeringen og kastede København ud i påskekrisen. Aldrig har Danmark været tættere på at blive en republik.Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.

Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes status endeligt afklaret.I dag har både det tyske og det danske mindretal henholdsvis nord og syd for grænsen mange rettigheder, men lejlighedsvis vækker udtalelser eller episoder gamle og heftige følelser til live igen.Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.

For mere end 1000 år siden bosatte nordboerne med Erik den Røde i spidsen sig på Sydvestgrønland. De opbyggede et robust samfund med gårde, kirker og klostre, der hang tæt sammen med Europa både religiøst, politisk og økonomisk.I løbet af middelalderen kom inuitterne vandrende fra nord og et gådefyldt kulturmøde fandt sted. For udraderede inuitterne nordboerne med vold, eller spillede andre faktorer ind i nordsamfundets kollaps i 1400-tallet?I hvert fald forsvandt vikingernes efterkommere fra Grønland efter knap 500 års tilstedeværelse. Verdens største ø blev overladt til inuitterne, der de næste 300 år kun sporadisk fik besøg af europæiske skibe.

Inuitterne var superoverlevere, der havde perfektioneret deres levevis i det ekstreme grønlandske klima. Derfor havde de også god grund til at stille sig kritisk an over for den dansk-norske præst Hans Egede, der i 1721 begyndte sin missionsvirksomhed i området omkring nutidens Nuuk.Men Egede fik efterhånden lært sproget og fik med møge og drøje omvendt et antal grønlændere, og kristendommen bed sig fast. Med tiden blev det en opgave for grønlænderne selv at udbringe det hellige budskab, og indsatsen fra missionshjælperne, de såkaldte kateketer, i kristningen af Grønland kan ikke undervurderes.

Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark.Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertrykkende kolonimagt, eller har Grønland udelukkende haft gavn af den tætte tilknytning til danskerne?Spørgsmålet står åbent, men samtalen er væsentlig, da Grønlands strategiske betydning er afgørende for Danmarks status i det det internationale samfund. På den måde kan Trumps klodsede købstilbud være katalysator for en svær, men nødvendig diskussion mellem rigsfællesskabets parter.

Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark.Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertrykkende kolonimagt, eller har Grønland udelukkende haft gavn af den tætte tilknytning til danskerne?Spørgsmålet står åbent, men samtalen er væsentlig, da Grønlands strategiske betydning er afgørende for Danmarks status i det det internationale samfund. På den måde kan Trumps klodsede købstilbud være katalysator for en svær, men nødvendig diskussion mellem rigsfællesskabets parter.

Mens Europas stormagter bekrigede hinanden i sidste halvdel af 1700-tallet tallet, holdt Danmark sig ude af større konflikter og slog dørene op for Det Kongelige Kunstakademi. Stigende velstand betød flere kunstsamlere og grundstenen for det næste århundredes kunstneriske guldalder blev lagt.Ude i verden skete store forandringer. Amerikanerne løsrev sig fra det britiske overherredømme, og den franske revolution i 1789 fik jorden til at ryste under de enevældige monarkier. Snart blev hele kontinentet opslugt af krig - også Danmark.Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

Selvom de danske politikere gjorde, hvad de kunne for at holde sig ude af Napoleonskrigene endte det galt. Briterne frygtede, at franskmændene ville tage den dansk-norske flåde i sin besiddelse og krævede derfor den udleveret. Herefter bombarderede fjenden København, og briterne kunne til sidst sejle afsted med de danske krigsskibe. Under den følgende krig mod briterne blomstrede patriotismen og Danmark fik en vaskeægte romantisk helt i skikkelse af den flotte unge søofficer Peter Willemoes, der havde kæmpet bravt under Slaget på Reden og gav sit liv for fædrelandet som blot 24-årig ved Slaget ved Sjællands Odde.Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

Den danske Guldalder er i eftertiden blevet set som en paradoksal storhedstid, hvor kunst, kultur og videnskab blomstrede efter Napoleonskrigenes nederlag. Sådan var det dog ikke for alle.For mens alt ser idyllisk ud i guldaldermaleriernes landskaber, levede store dele af befolkningen i total armod, og fængselsoprøret i 1817 og de antisemitiske optøjer under Jødefejden i 1819 vidner om, at ikke alt var fryd og gammen i kongens København. På landet hærgede siden Handskemagerbanden og andre kriminelle, der havde mistet deres eksistensgrundlag i de foregående årtiers jordreformer.Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

En ny fransk revolution i 1830 banede vej for, at de længe ventede stænderforsamlinger blev realiseret. De fire stænderforsamlinger i henholdsvis Holsten, Slesvig, Jylland og på Sjælland fungerede fra 1834 som en form for demokratisk skole for dele af befolkningen.Træer voksede dog ikke ind i folkestyrets himmel: Kun ca. 3 procent af befolkningen kunne tage del i forsamlingernes diskussioner, og deres beslutninger var kun rådgivende for den enevældige konge. I Slesvig og Holsten blev forsamlingerne en base for italesættelsen af de tysksindedes politiske ønsker og var dermed med til at forstærke modsætningerne mellem tysk og dansk. Det skulle få stor betydning i det følgende årti.Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

I begyndelsen af 1800-tallet så det øvrige samfund med på foragt den fattige bonde, der hutlede sig gennem tilværelsen. Det måtte ændres, mente Grundtvig, som ønskede at gøre bonden til den centrale skikkelse i det danske folkefælleskab.At gøre bonden til borger krævede dog en del. Almuen måtte på højskole for at lære om dansk samhørighed, sang og ånd på højskolerne, mente Grundtvig. Med folkeligheden fulgte nationalismen, men hvad betød de for de mange i de sydlige dele af Helstaten, der mere identificerede sig som mere tyske end danske?Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

De nationalliberale fik deres vilje i 1848, da de advarede kongen med at ty til »til fortvivlelsens selvhjælp«, hvis de ikke fik indrømmelser. Det fik dog spørgsmålet om Slesvig, Holsten og Lauenborgs tysksindede befolkning til at gøre oprør, og den første af de to slesvigske krige var en realitet.Krigen afstedkom en bølge af voldsom nationalisme, som forstærkede modsætningerne mellem tyske og danske i Helstaten. Selvom Danmark vandt krigen, stod det klart, at Helstaten i længden var en uholdbar konstruktion. Det skulle blive smerteligt tydeligt i 1864.Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

De danske politikere fejllæste den internationale opbakning til den danske slesvigpolitik, og da krigen brød i ud i 1864 stod Danmark fuldstændig alene mod den tyske overmagt. Nederlaget betød et farvel til helstaten og et goddag til den homogene nationalstat.Trods tabet blev 1864 startskuddet til en omfattende modernisering af Danmark og ikke mindst blev det startskuddet til en ydmyg forsigtighed, der siden prægede den danske udenrigspolitik og måske endda indprentede sig i det danske sind: Småstatsmentaliteten.Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

Under verdensudstillingen i Paris i 1878 rynkede de franske anmeldere på næsten af de danske kunstneres bedagede bidrag.Tiden var løbet fra de idylliske landskaber, og de guldalderens progressive borgerskab blev nu overhalet af nye fritænkere, der satte ved spørgsmålstegn ved romantikkens idealisme og mangel på psykologisk og social realisme. Allerede i 1872 havde Georg Brandes i sine udstukket et en ny retning for dansk litteratur, mens samfundet blev moderniseret i kølvandet på nederlaget i 1864.Endnu var demokratiet endnu ikke ovre sine børnesygdomme. Under konseilspræsident Estrup blæste både konge og regering på det demokratiske flertal, og flere gange var uroen ved at bryde i det lille Danmark, som nu var en ubetydelig småstat i det vældige Tysklands skygge.Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

Hvordan kom Rom til verden? Det spørgsmål stillede romerne sig selv og fandt på ikke bare én, men to myter om byens grundlæggelse. I den ene grundlagde brødrene Romulus og Remus byen på syv høje ved floden Tiberen, mens det i digteren Vergils version var helten Æneas, der blev romernes stamfader efter sin lange flugt fra Troja.Ingen af historierne virker videnskabeligt troværdige, men de gav næring til romernes selvforståelse, og gjorde vold og overgreb til en del af byens DNA.

Da romerne vandt større indflydelse i middelhavsområdet kom de på kant med nordafrikanske Karthago, som også var en by med vokseværk. Konflikten blev kendt som de tre puniske krige, og især Karthagos legendariske hærfører Hannibal jog fjenden en skræk i livet med sine krigselefanter. Romerne måtte ty til alternative metoder i kampen mod den stærke modstander, men til sidst stod de tilbage som sejrherrer og kunne jævne Khartago med jorden. Rom kunne nu træde i karakter som stormagt og Middelhavets ubestridte hersker.

Da Khartago var overvundet, lå vejen mod stormagtsstatus åben, men politiske uenigheder og enorme sociale skel fik fundamentet til at ryste under Rom. Splittelsen mellem de rige magthavere og ønsket om reformer gav anledning til gadekampe og uro.I Nordafrika gjorde kong Jugurtha livet surt for de udsendte soldater, indtil hærføreren Marius med sin reformerede hær i samarbejde med Sulla fik ram på ham. Men oprøret var ikke det eneste, og Roms ledere måtte lægge sig i selen for at overvinde krisen.I den tilspidsede situation endte Sulla som diktator i Rom og iværksatte en blodig udrensning.

Ejendomsspekulanten Crassus slog Spartacus’ slaveoprør ned i det sydlige Italien, men måtte dele æren med Pompejus, der med succes havde jagtet pirater i Middelhavet. Sammen formede de et slagkraftigt politisk trekløver med den populære Julius Cæsar og blev enormt magtfulde. Samarbejdet holdt dog ikke evigt, og da Cæsar havde erobret Gallien, sendte han efterfølgende sin hær mod Rom og tog magten i byen. Som romersk diktator dannede han par med Egyptens dronning Kleopatra, men træerne voksede ikke ind i himlen for Roms stærke mand. En gruppe sammensvorne lagde skumle planer, og det blev skæbnesvangert.

Politikeren Cicero med de store talegaver kæmpede en brav kamp for at redde den vingeskudte romerske republik, men i sine bestræbelser på at forsvare lov og orden benyttede han sig af blodige udrensninger og endte på den politiske udskiftningsbænk. Hærføreren Marcus Antonius gik sammen med opkomlingen Octavian i kødet på de sammensvorne bag mordet på Cæsar, og sammen med Lepidus tog de magten i Rom. Til sidst stod Octavian dog alene tilbage som hersker, og så var det slut med den romerske republik. Rom blev nu det kejserdømme, som siden var ideal for alverdens fyrster.

Octavian tog navneforandring til Augustus (den ophøjede) og blev Roms første kejser.Som ubestridt leder af Middelhavets største magt førte han en konservativ værdipolitik, hvor det handlede om at reducere romernes dekadente skørlevned til fordel for dyder som disciplin og ordentlighed. Kejseren selv afholdt sig dog ikke fra udenomsægteskabelige aktiviteter.Augustus markerer begyndelsen på imperiets storhedstid, men romernes store nederlag i Teutoburgerskoven i år 9 e.Kr. trak en grænse gennem Europa, som på mange måder eksisterer endnu.

Digterne, som skrev omkring begyndelsen på vor tidsregning, markerer på mange måder et højdepunkt i romersk kultur.Catul skrev vise digte om kærlighedens natur, men også frække sager, som ifølge nogen kan ses som senrepublikkens mangel på moral. Hans digterkollega Ovid er stadig berømt for sine fabler og myter, men et muligt forhold til kejserens datter fik sendt ham i eksil i ’en ussel ravnekrog’ ved Sortehavet.Så var det straks en anden sag med Vergil, der på bestilling fra kejser Augustus skrev det store digt om Aeneas, der ifølge myten grundlagde Rom. Her blev der lagt vægt på dyder som pligtfølelse og disciplin.Endnu en indflydelsesrig digter, Seneca, skrev en række tekster til den unge Nero, der fremhævede udholdenhed og selvbeherskelse, inden den uregerlige kejser tvang sin gamle lærer til selvmord.

Der var svære vilkår for kejserne i tiden efter Augustus, men flere efterfølgere fra det Julius-Claudiske dynasti gjorde med deres opførsel heller ikke tingene lettere for sig selv. Den upopulære Tiberius endte med at isolere sig på middelhavsøen Capri, hvilke gav næring til ondsindede rygter om hans mærkelige tilbøjeligheder.Det var dog ingenting sammenlignet med Caligula, som opførte sig decideret utilregneligt. Ifølge en beretning ville han udnævne sin hest til konsul, og han skal have afbrudt et bryllup og snuppet bruden for næsen af gommen. Trods det var han afholdt for tidens mange gladiatorkampe, men til sidst var pengekassen dog tom, og de efterfølgende skatter kostede ham magten.Den småparanoide Claudius blev udnævnt til kejser af prætorianergarden, som reddede hans skind, da han blev forsøgt kuppet af sin kone, Messalina. Siden blev han gift med (og muligvis forgiftet) af Agrippina, der banede vejen for Nero, som blev kejser efter Claudius. Under Nero skrantede økonomien, og måske brændte han en del af byen af for at få plads til et nyt tempel, men til sidst vaklede tronen under ham, og han blev fjernet.

Det gik stærkt i det såkaldte ‘Firkejserår’. Efter Neros død tog den aldrene Galba magten, men han blev straks upopulær, og et oprør anført af Vitellius brød ud. Inden opstanden nåede til Rom, blev Galba dog myrdet af endnu en rival, Otho, der herefter blev kejser.Han forsøgte at mægle med Vitellius, men den fremstrakte hånd blev afvist, og Otho gjorde efter et nederlag på slagmarken nederlag. Da Vittelius satte sig på magten i Rom blev han udfordret af Vespasian, og efter et sammenstød mellem deres hære i Cremona kunne Vespasian i år 69 lade sig hylde til kejser i Rom.Den nye kejser indvarslede en mere stabil periode i Roms historie, men trods sit ry for at være en kedelig rad, indledte han i 72. e.Kr. byggeriet af amfiteatret Colosseum, som i dag er det ultimative symbol på antikkens Rom.

I år 96 e.Kr. kom Nerva på kejsertronen og indførte adoption som nyt arvefølgesystem. Adoptionen af soldaten Trajan, der blev kejser i 98 e.Kr., indvarslede Roms sidste ekspansionsfase, hvor blandt andet Rumænien blev erobret. Den hedenske Trajan var så respekteret, at den kristne Dante mange år senere i sin Guddommelige komedie endda gav ham plads i paradis. Han blev i 117 e.Kr. efterfulgt af den langskæggede Hadrian, der gjorde Grækenland moderne igen. Elskeren Antinoos’ død gjorde dog Hadrian helt ulykkelig, og ikke engang byggeriet af pragtbyggeriet Villa Adriana i byen Tivoli kunne muntre ham op igen.

Roms imperium strålede under den elskede Antoninus Pius. Men da han døde efter et umådeholdent ostegilde, måtte afløserne, makkerparrret Marcus Aurelius og Lucius Verus, kæmpe med dræbende pestepidemier og voldsomme angreb fra både perserne i øst og germanerne i nord.Til sidst tog den 18-årige umulius Commodus over. Han klædte sig ud som Herkules og deltog i gladiatorkampe mod ubevæbnede modstandere, inden hans politiske modstandere skaffede ham af vejen ved et komplot.Roms prægtigste storhedstid var ovre.

Efter en urolig periode med flere døgnfluekejsere bragte Septimius Severus stabiliteten tilbage i Romerriget. Men da han døde under et felttog i Brittanien, kom sønnerne Caracalla og Geta til magten sammen. Det gik ikke godt. Caracalla myrdede sin bror og blev enekejser, men også han endte med at blive dræbt. Inden da havde han dog nået at skænke alle i Romerriget borgerskab. Siden faldt tingene til ro under Alexander Severus, men det rykkede ikke ved, at Rom var på vej ind i en ny krise efter den romerske fred.

Den ene kejser efter den anden blev myrdet under Roms store krise i 200-tallet. Af ikke mindre end 27 regulære kejsere blev hele 17 myrdet, mens omkring 50 generaler udråbte sig selv til kejser. Det var naturligvis ikke sundt for stabiliteten. Handlen gik tilbage, selveste Rom blev truet af invasion fra nord i 268 e.Kr. og dronningen Zenobia dannede sit eget rige i 266 e.Kr. i Syrien og Egypten. Krisen varede ca. 50 år før tingene blev rigtig normale igen.

Imperiet overlevede krisen, og kejser Diokletian blev den stærke mand i midten. Han reorganiserede militæret og delte magten, så to overkejsere med assisterende underkejsere skulle tage sig af hver sin del af riget. Samarbejdet fungerede godt, selvom der stadig var problemer med oprørske provinser og ydre fjender.Til sidst kunne den aldrende Diokletian overlade magten til andre og gå på pension, hvor han yndede at dyrke kål. Roen var genoprettet i Romerriget. Alligevel er Diokletian en forhadt figur i eftertiden på grund af de for de forfølgelser, den stadigt voksende kristne minoritet blev udsat for af den store kejser.RETTELSE: I dette afsnit fortæller vi fejlagtigt, at Diokletians gamle palads i kroatiske Split udgør kulissen for byen King’s Landing i TV-serien Game of Thrones. Det er ikke rigtigt. Paladset i Split optræder ganske vist i serien, men det er en anden kroatisk by, Dubrovnik, der gør det ud for King’s Landing. Vi beklager fejlen.

Konstantin den Store er senantikkens helt store skikkelse og er i eftertiden blevet hyldet for at gøre kristendommen til ny statsreligion i Rom. Med til historien hører dog også, at han førte borgerkrig for at få magten og henrettede sin egen søn. Og mens de kristne indtog en central plads i den romerske verden, dyrkede Konstantin stadig det gamle hedenskab. Men den store kejser var ustoppelig, og Rom nåede i hans regeringstid en ny storhedstid med sejre på slagmarken og indre ro. Samtidig grundlagde han et nyt Rom i nutidens Tyrkiet – Konstantinopel.

Konstantin den Stores tre sønner Konstantin 2., Constantius 2. og Constans røg hurtigt i totterne på hinanden, og selvom Constantius endte som enekejser, begyndte imperiets vestlige og østlige del at række i hver sin retning. Den udvikling fortsatte under senere herskere, og da kejser Theodosius i 395 døde, blev sønnerne Honorius og Acadius ledere af henholdsvis Vest- og Østrom. Romerriget var nu delt i to – og i 410 blev det ellers uindtagelige Rom plyndret af barbarer.

Man plejer at sige, at Romerriget faldt i 476 e.Kr. Det er sandt, at riget var plaget af angreb fra både hunner og vandaler, men gik det nu så galt, som senere tiders historikere har udlagt det? For den almindelige romer gik livet videre med de kendte gamle institutioner. Forskellen var bare, at der ikke længere sad en kejser Augustus eller Konstantin på den romerske trone.

Den byzantinske kejserinstitution overlevede den vestromerske med næsten 1000 år. Konstantinopel var en nærmest uindtagelig fæstning, der blev flittigt vedligeholdt af lokalbefolkningen og derfor formåede man gang på gang at holde fjenden på afstand, mens man opførte storslåede bygningsværker som kristenhedens største kirke, Hagia Sofia. Med tiden svandt imperiet dog ind, og da nogen glemte at lukke bagdøren blev byen indtaget af osmannerne i 1453. Kejseren i Byzans forsvandt, men den russiske tsar så i eftertiden sig selv som kejserdømmets arvtager.

Kejserriget levede videre i forskellige versioner efter den sidste vestromerske kejsers fald i 476 e.Kr. I 800 lod den frankiske konge Karl den Store sig krone til romersk kejser. Ganske vist holdt han til i Achen og ikke Rom, men i sin egen selvforståelse førte han traditionen fra Rom videre.Karl måtte dog dele sin myndighed med paven i Rom, og så var banen kridtet op til middelalderens store europæiske konflikt: Kampen mellem den verdslige og gejstlige magt.

Hvordan kommer arven efter Rom til udtryk i nutiden? Ikke så få steder. Det antikke Rom har haft stor betydning for vor egen tids politik, arkitektur, massekultur og ikke mindst vores opfattelse af lov og ret. Samtidig er det måske også Rom, vi kan takke for en god del af vores egen selvforståelse. Rom er på godt og ondt Europas arnested og på samme tid modbillede og ideal for nordiske grødbønder som os selv.

Helt ærligt, vi har ikke ret mange sikre oplysninger om dronning Thyra (d. ca. 950). Men i Jelling er hendes navn mejslet i sten, og skal man tro middelalderens kristne kilder, var hun en snu type med en noget højere IQ end sin mand, vikingekongen Gorm den Gamle. Mest berømt er Thyra dog som nationalsymbol. Under den nationale vækkelse i 1800-tallet blev hun et billede på det allermest danske, og et væld af foreninger og aviser blev opkaldt efter hende.Lyt til Kongerækkens første afsnit om historiens markante kvinder, og hør også om det særlige litterære fænomen ’gynæceum’ – et katalog over bemærkelsesværdige kvinder.

At dronning Margrete Sambiria ikke tælles med i den officielle række af danske regenter må betegnes som et af historiens uretfærdige luner. Da hendes mand Christoffer I døde i 1259, regerede hun på vegne af sin 10-årige søn Erik Klipping og fik til opgave at kæmpe kongemagtens sag i en kaotisk politisk situation. Hun stod over for vrede ærkebiskopper og genstridige adelige, og hun vandt sig det malende tilnavn ”Sprænghest” - efter sigende fordi hun fik for vane at ride heste ihjel, når hun rejste rundt med sin hær.Lyt til Kongerækken og Politikens andet afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan man allerede i middelalderen overvejede noget så progressivt som kvindelig arvefølge.

Den unge Birgitta blev født i 1303 og drømte om et liv som jomfru uden besværlige ægtemænd og huslige pligter, men blev tvangsgift med en svensk adelsmand. Alligevel levede hun et liv med pilgrimsrejser og åbenbaringer, og da hun blev enke, grundlagde hun klosterordenen ’Den allerhelligste Frelsers Orden’, også kendt som Birgittinerordenen. Her skaffede Birgitta adelskvinder adgang til ordentlig uddannelse og blev en frygtet samfundsrevser, der både kritiserede børneægteskaber og den danske kong Valdemar Atterdag.Lyt til Kongerækken og Politikens tredje afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan en kvinde blev hele Europas skytshelgen.

Få kvinder i Danmarkshistorien har været så hadet som den hollandske borgerkone Mor Sigbrit. Det var i første omgang Sigbrits smukke datter Dyveke, der var i centrum, men den energiske kong Christian 2. fattede snart interesse for svigermor Sigbrits økonomiske talenter og lod hende styre rigets finanser. Den danske adel afskyede dog Sigbrit, og da Christian blev afsat i 1523, flygtede hun ud af landet.Lyt til Kongerækken og Politikens fjerde afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan stærke kvinder også for 500 år siden kunne være ganske upopulære.

Det var med Christina på tronen, at Sverige endelig blev den dominerende magt i Norden på bekostning af Danmark i 1645. Dronningen af det hyperprotestantiske Sverige skabte skandale, da hun til alles overraskelse konverterede til katolicismen, forlod Sverige og herefter levede et liv som biseksuel jetsetter i pavens Rom. Der er ingen tvivl om, at dronning Christina er en af nordisk histories mest sammensatte kvindeskikkelser.Lyt til Kongerækken og Politikens femte afsnit om historiens markante kvinder, og hør om filosoffen René Descartes noget skæbnesvangre møde med det nordiske klima.

Højt at flyve, dybt at falde. Det er noget af en omvendt eventyrhistorie, der klæber sig til Marie Grubbe. Hun blev gift med en kongesøn i 1660, men endte sit liv i dyb fattigdom med en fordrukken og voldelig ægtemand. Det lyder som en jammerdal, men måske er historien om Marie Grubbe i virkeligheden fortælling om en kvinde, der turde at tage skæbnen i egne hænder.Lyt til Kongerækken og Politikens sjette afsnit om historiens markante kvinder, og hør om den befippede forfatter Ludvig Holbergs møde med den stærke kvinde, der rystede normerne i datidens Danmark.

Danmarkshistoriens måske største skuespillerinde Johanne Luise Heiberg havde sit at slås med. Hun blev symbolet på en idealkvinde og fik (al for meget) opmærksomhed fra det modsatte køn. Ægteskabet med en meget ældre mand i 1831 hjalp ikke spor, da mænd fortsat begik selvmord på stribe for hendes gunst.Lyt til Kongerækken og Politikens syvende afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan Johanne Luise Heiberg også efter sin egen død rystede kulturdanmark med sine erindringer ’Et Liv Gjenoplevet i Erindringen’.

Præstedatteren Natalie Zahle voksede op i et samfund, hvor uddannelsesmulighederne for kvinder mildest talt var ret begrænsede. Det blev hendes livsopgave at ændre på denne situation, og med sin energi og pragmatiske tilgang blev hun snart pioner for en bevægelse, der sikrede kvinder uddannelse og en bedre stilling i samfundet. Zahles skole, som slog dørene op i 1851, står stadig som et stærkt symbol på denne udvikling.Lyt til Kongerækken og Politikens ottende afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan langsigtede strategier og indviklede teorier ikke altid er forudsætningen for en god skole.

Borgerkonen Bajer og tjenestepigen Christensen var på mange måder hinandens modsætninger, men deres kamp for bedre vilkår for kvinder komplimenterede hinanden. Matilde Bajer kæmpede for kvinders stemmeret, mens Marie Christensen forbedrede tjenestepigernes slavelignende vilkår. Det hele kulminerede med grundlovsændringen i 1915, der sikrede både kvinder og tjenestefolk politisk indflydelse i Danmark.Lyt til Kongerækken og Politikens niende afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan selv feminister fandt Matilde Bajer og Marie Christensens forslag alt for radikale.

Verdenshistoriens første demokratisk valgte kvindelige minister var glødende socialdemokrat, republikaner og universitetsuddannet historiker. Nina Bang blev omtalt som ’det eneste mandfolk’ i Staunings første socialdemokratiske regering, men led under det konservative embedsværks mistro til hende i hendes ministertid i 1920’erne.Lyt til Kongerækken og Politikens 10. og sidste afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan Nina Bang lagde sig ud med Det Kongelige Teater, da hun forbød afspilningen af ’Kong Christian stod ved høje mast’ trods kongens tilstedeværelse, uha uha.

Første afsnit strækker sig over en lang periode fra vikingetiden over den urolige periode i Danmarks tidlige middelalder, indtil stabilitet giver mulighed for store korstoge i Østersøområdet. Mød krigsteoretikerne Clausewitz og Sun Tzu og oplev Slaget ved Svold, Grathe Hede, Arkonas Fald samt Slaget ved Lyndanisse.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

I 1300-tallet gik danskerne løs på sine naboer og fik smedet de tre nordiske riger sammen i Kalmarunionen. Det skulle dog vise sig at være en vakkelvorn størrelse, og efter gentagne oprør i Sverige og et katastrofalt felttog i Ditmarsken var unionen stendød. Herefter nedsmeltede Danmark i den altødelæggende borgerkrig Grevens Fejde, som banede vej for Reformationen og et kongeligt voldsmonopol.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Hvem skal bestemme i Østersøen? Sverige følte sig lukket inde af Danmark, der fungerede som en slags prop mellem Østersøen og de øvrige have. Samtidig nærede danskerne et ønske om at genoprette Kalmarunionen. Det resulterede i Den Nordiske Syvårskrig 1563-70, hvor svenskerne søsatte monsterskibet Jydehaderen samt Kalmarkrigen, som varede fra 1611-13.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Sverige fik overtaget i den nordiske magtkamp, da Danmark brændte nallerne på den store europæiske 30-års-krig. Selvom danskerne næsten fik kæmpet sig tilbage efter svenskernes lynangreb i 1643, endte Torstenssonfejden med et ydmygende nederlag for det ellers så selvbevidste danske monarki.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Danmark erklærede krig, da de svenske styrker viste svaghedstegn i Polen. Det blev fatalt, og svenskehærens dristige felttog over det tilfrosne hav i begyndelsen af 1658 tvang de panikslagne danskere til at underskrive en dyr fred i Roskilde.Kort efter kom fjenden tilbage, men denne gang tog danskerne kampen op og tværede svenskerne ud under stormen på København og igen i Slaget ved Nyborg. Skånelandene var dog tabt for den danske konge.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Danmark ofrede umanerlige mængder blod på at få Skånelandene tilbage, og Slaget ved Lund blev det blodigste i Nordens historie. Selvom man smadrede den svenske flåde og trods flere nederlag på slagmarken holdt fast i Skåne, havde danskerne glemt at sikre international opbakning til generhvervelsen af det tabte land.Den Store Nordiske Krig blev et stort morads med mange indblandede, og danskerne fiskede i rørte vande for at udvide kronens territorium. Det lykkedes til dels, men det blev en lang og opslidende krig, hvor især Tordenskiold gjorde livet surt for svenskerne.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

’Sicherheit und Wohlstand!’ Efter svenskekrigene oplevede Danmark en uhørt lang periode med fred, som nu alligevel ikke var så fredelig endda. Samfundet var blandt Europas mest militariserede, og det var vigtigt at spille med musklerne for at undgå krig.Det var dog lige ved at gå galt, da danskerne i 1762 var ved at ende i krig med russerne, og i kolonierne greb danskerne flere gange til våben. Samtidig må Tyttebærkrigen mod Sverige tage prisen som den mest absurde militærkonflikt i hele danmarkshistorien.RETTELSE: I udsendelsen får vi sagt, at Danmark i dag bruger 1,17 pct. af statsbudgettet på Forsvaret. Det er ikke sandt. Det drejer sig om 1,17 pct. af BNP. Vi beklager.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Europa gik amok i kølvandet på den franske revolution, og Danmark-Norge blev knust i et barsk europæisk skakspil, hvor englænderne lukkede farvandene af og bombarderede et sagesløst København.Alligevel blev begivenhederne en mulighed for at rejse en spirende nationalfølelse i befolkningen, som højlydt fejrede taktiske sejre og døde helte.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Man plejer at sige, at enevældens afskaffelse skete fredeligt, men da Frederik 7. gav afkald på den absolutte magt, fik det striden om hertugdømmet Slesvig til at udvikle sig til regulær krig.Danmark fik diplomatisk opbakning fra stormagterne i 1. Slesvigske krig, men da det uløste spørgsmål igen udviklede sig til krig i 1864, stod landet aldeles alene mod en gigantisk tysk-østrigsk hær med preussisk superartilleri.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Danmark levede efter 1864 et stille liv i skyggen af Tyskland, og det lykkedes at holde landet ude af 1. Verdenskrig. Så heldige var de dansksindede syd for grænsen ikke, og tusinder døde på de europæiske slagmarker. I mellemkrigstiden nedrustede staten, mens unge idealister drog til Spanien og Finland for at bekæmpe fascisme og kommunisme. Da nazisterne så besatte Danmark i 1940, opgav man på forhånd kampen og indledte den omdiskuterede samarbejdspolitik.Bonusinfo: Cremen af dansk militærinnovation: Feltspaden.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

I begyndelsen af den kolde krig meldte Danmark sig modstræbende ind i Nato og bidrog til FN-indsatser over hele kloden i håb om, at Europa ikke på ny ville blive krigsskueplads. Frygten for en krig mod Østblokken dominerede i offentligheden, og spørgsmålet om atomvåben blev en varm kartoffel for de danske politikere.Efter den kolde krig blev Balkan et vendepunkt. Pludselig stillede de danske udsendte sig frem i frontlinjen, og Danmark deltog i sin første Nato-mission. Det blev et varsel om en ny tid for de danske krigsindsatser.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Danmark bakkede som medlem af Nato-alliancen op om krigen i Afghanistan efter terrorangrebet 11. september 2001. Mere kontroversielt var det, at Danmark på et usikkert grundlag også støttede USAs invasion af Irak i 2003.Dette årtusinds såkaldt aktivistiske udenrigspolitik har budt på et omfattende dansk engagement i klodens konflikter, men det store tab af menneskeliv har siden fået Danmark til at følge USA’s tilbageholdenhed i forhold til tropper på landjorden. I stedet bidrager Danmark i højere grad med kampfly, som kan agere i tryg afstand fra risikable kamphandlinger.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Omkring 700-tallet f.Kr.Vi ved faktisk ingenting om Homer, og måske har han aldrig eksisteret. Men den episke digte Iliaden og Odysseen, som Homer har fået æren for, dannede bagtæppe for den græske kultur.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

Ca. 630-560 f.Kr.I den arkaiske tid gik Solon reformamok i Athen og forsøgte at skabe stabilitet i det kaotiske Attika ved blandt andet at udrydde gældsslaveri. Derefter drog han på en lang rejse, som ifølge sagnet bragte ham forbi den stenrige kong Krøsus.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

518-485 f.Kr.Okay, Xerxes var ikke græker, men den persiske konge slog sit navn fast i den græske bevidsthed under perserkrigene, hvor han blandt andet ødelagde Athen. Hans mægtige flåde blev dog slået i slaget ved Salamis, og Xerxes måtte slukøret luske hjem.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

Ca. 550-500 f.Kr. og 495-429 f.Kr.Efter Solon havde tyranner styret Athen, men presset fra perserne banede vejen for, at Kleisthenes kunne tage magten. Han indførte et folkestyre med direkte demokrati. Efter ham nåede Athen sin storhedstid under statsmanden Perikles, i det, der ofte kendes som den klassiske periode. Men Den Peloponnesiske Krig mod Sparta og en pestepidemi satte en stopper for de store armbevægelser.Også: Ostrakisme - et smart system, hvor du kan få udvist Bjarne Corydon ved hjælp af potteskår.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

Ca. 450-404 f.Kr. og 469-399 f.Kr.Perikles’ nevø Alkibiades var en superstjerne i antikkens Athen, men som politiker opførte han sig umådeligt opportunistisk. Han endte med at gå over til fjenden Sparta, og senere flygtede han til Lydien i nutidens Tyrkiet. Han formåede dog at blive leder af Athens flåde, og efter flere sejre blev han Athens mægtigste mand.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

384-322 f.Kr og 382 f.Kr. til 336 f.Kr.I 300-tallet f.Kr. sukkede Athen efter tidligere tiders storhedstid og især én mand, Demosthenes, forsøgte med ivrig politisk virksomhed at styrke Athen over for en ny stormagt, Makedonien, hvor en umådelig hård negl var konge, nemlig Filip 2. Videnskabeligt var Athen dog godt med, især igennem filosoffen Platons nyåbnede filosofiske læreanstalt.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

Filip 2. blev efterfulgt af unge Alexander, der fuldstændig kom til at overstråle sin ellers succesrige far. Alexander var makedoner, men havde fået en klassisk græsk uddannelse af Platons elev Aristoteles og opfattede sig selv som græker. Under sine succesrige erobringskrige mod Perserriget nåede han helt til Indien og indvarslede dermed den hellenistiske tidsalders begyndelse.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

Kong Pyrrhus forsøgte at sikre græsk dominans i Middelhavsområdet, blandt andet gennem en lang række krige mod opkomlingen Rom. Pyrrhus vandt mange slag, men ingen afgørende, og gav dermed navn til begrebet ’Pyrrhussejr’. Hans regeringstid markerede begyndelsen på enden for Grækenlands status i Middelhavet.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

Vild namedropping: Den græske verden var ikke kun en politisk stormagt i Middelhavsområdet, men gjorde sig unikt gældende inden for videnskaberne. I dette afsnit vil flere af de helt store græske videnskabsfolk og filosoffer blive behandlet såsom Pythagoras, Euklid, Archimedes og Sokrates.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

Selvom det antikke Grækenlands storhedstid ligger mange år tilbage i tiden, er den græske påvirkning af vore dages samfund stadig massiv. Først var den nye stormagt Rom storforbruger af græsk kultur, og i dag finder man overalt græske spor i den vestlige verden inden for så forskellige områder som arkitektur, kunst, sprog og litteratur.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

Den unge Martin Luther skulle være jurist, men et heftigt tordenvejr fik ham efter sigende til at afbryde sine studier og gå i kloster. Her kæmpede han hårdt for sin fromhed, men efterhånden begyndte han at anse den katolske kirkes begreber om frelse og aflad for overfladiske.I 1517 satte Martin Luther skub i en religiøs revolution, der skulle ændre verden for altid. I denne serie gennemgår Kongerækken Martin Luthers udvikling fra ydmyg munk til oprørsk reformator, skildrer Danmarks reformation og trækker trådene op til i dag. Serien udkom i 2017 med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet.

Luthers kritik af afladshandelen nåede vidt omkring, da den blev oversat og masseproduceret. Kirken i Rom truede med at anklage ham for kætteri, men den tyske munk stod fast og intensiverede blot sine angreb på pavens autoritet. Til sidst stillede en række fyrster sig på hans side, og reformationen gik sin sejrsgang rundt om i Europa. Men hvorfor skulle oprørske bønder ’slås ned som gale hunde’, og hvad hulen er det med Luther og jødedommen?Kongerækkens podcastserie om Reformationen er blevet til med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet.

Den kommende danske konge Christian 3. overværede Luther forsvare sine standpunkter og blev vildt imponeret. Da han efter en voldsom borgerkrig kom til magten i Danmark, var reformationen en realitet i hele riget. Det fik vidtrækkende politiske og teologiske konsekvenser.Kongerækkens podcastserie om Reformationen er blevet til med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet.

Engang fandtes en universalkirke med base i Rom. Reformationen resulterede i et utal forskellige kristne retninger, hvor Danmark fik sin helt egen variant i form af en grundlovsgivet folkekirke. Men hvordan harmonerer en statslig kirke egentlig med Luthers ideer om, at troen er et personligt anliggende mellem den enkelte og Gud?Kongerækkens podcastserie om Reformationen er blevet til med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet.

Kataloget af kongerne før Gorm den Gamle er et festfyrværkeri af usandsynlige vikingehelte, hvor myter, sagn og mere eller mindre faktuelle historiske kilder sammenblandes i én stor højdramatisk pærevælling. Saxo samlede omkring år 1200 hele bundtet i sit imponerende storværk om danernes bedrifter.Vi kan ikke nå rundt om dem alle, men vi tager i særlig grad en svingom med Dan og Angel (9.30 min), Kong Skjold (11.30 min), Rolf Krake (14.55 min), Uffe hin Spage (21.20 min), Frode Fredegod (25.40 min), Harald Hildetand (31.20 min), Harald Klak (33.55) og Regnar Lodbrog (36.05 min).Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

I middelalderen var den katolske kirke en enorm magtfaktor, og flere ærkebiskopper som Jakob Erlandsen og Jens Grand stod fast på, at kirken var hævet over kongen. Tag med til danmarksmesterskabet i politisk armlægning à la 1200-tallet.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

Tiden mellem reformationen i 1536 og enevældens indførelse i 1660 kaldes populært adelsvældet, fordi rigsrådet i denne periode ofte havde mere at sige end kongen. Blandt de prominente skikkelser fra denne tid finder du store statsmænd, udspekulerede rænkesmede og glubske adelige, som mest var ude på at mele deres egen kage.RETTELSE: Ved ca. 27.30 min siger vi misundeligt, at Sigurd Barrett er på finansloven. Det er ikke sandt. Lyt til berigtigelse i udsendelsens begyndelse.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

Den sagnomspundne videnskabsmand grundlagde den moderne observerende astronomi, men lavede også tvivlsomme horoskoper og alkymi. Han blev via sine opdagelser en international berømthed og opbyggede et af verdens førende forskningscentre på øen Hven i Øresund (indtil han blev offer for den så velkendte danske forskningspolitik).Også: En næseprotese af sølv, et ungdomsoprør og masser af kviksølv.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

Stemningen ved det danske hof kan dårligt have været ringere end i midten af 1600-tallet, da ægteparret Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt først udmanøvrerede Christian 4. og siden blev Frederik 3.’s dødsfjender.Vi tegner portrættet af to af de mest intrigante og talentfulde skikkelser fra Danmarks historie.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

I 1721 rejste den dansk-norske missionær Hans Egede med sin familie til Grønland for at finde de glemte nordboere på Grønland. Han fandt aldrig vikingernes efterkommere (de var nemlig uddøde), men arbejdede i mere end et årti og under utroligt barske vilkår for at udbrede kristendommen til de lokale inuitter.Vi tegner desuden et kort rids af Grønland, Færøerne og Islands historier, som alle tre historisk er tæt knyttet til Danmarks.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

Historiker og Kongerækken-lytter Iben Bjørnsson var ikke imponeret over vores afsnit om Hans Egede og Nordatlanten. Hør hendes kritik her. Lyt også gerne til hendes fine podcast Arktiske Historier.Lyt i denne serie til Kongerækkens nedslag i danmarkshistorien helt fra de tidligste sagnkonger til kvindernes valgret i 1915. Serien udkom i 2016 og blev finansieret via lytternes bidrag.

Danskerne havde handelskontorer i Indien, slaveforter på Guldkysten i det nuværende Ghana og drev slaveplantager i Dansk-Vestindien. De danske slaver levede et ubeskriveligt kummerligt liv i de indbringende caribiske sukkerplantager, mens ejerne byggede store palæer i København.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

Sidst i 1700-tallet gik det strygende for helstaten bestående af kongeriget Danmark, Norge, hertugdømmerne, Nordatlanten og de oversøiske kolonier. I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark dog trukket ind i de europæiske krige, og de blev begyndelsen til enden for mange årtiers neutralitet. En sand tsunami af katastrofer rejste sig over helstaten.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

I kølvandet på katastrofen i 1864 satte højremanden J.B.S. Estrup sig hårdt på magten, og Venstre blev trods flertal i Folketinget holdt uden for indflydelse. Det udviklede sig til en voldsom forfatningskamp, hvor Estrup gav offentligt ansatte mundkurv på, smed politiske modstandere i fængsel og hyrede sit eget tæskeholds-politikorps. Spørgsmålet er: Var Danmark et diktatur sidst i 1800-tallet?Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

»Efter min Mening er Hovedforskjellen mellem Kvinden og Manden den, at hos hende er Følelseslivet og hos ham er Forstandslivet stærkest — det er Hovedforskjellen«.Sådan argumenterede landstingsmedlemmet Carl Ploug i 1888 imod kvinders politiske valgret. Piben skulle siden få en anden lyd. Kvinder som Matilde Bajer, Marie Christensen og Elna Munch kæmpede på tværs af sociale og politiske skel for kvinders rettigheder, og i 1915 lykkedes det at få udvidet den politiske valgret til også at inkludere de syv F’er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

Vores dejlige samarbejdspartnere på Det Nationalhistoriske Museum gav et generøst bidrag til vores crowdfundingkampagne. Vi kvitterer med en udsendelse om Frederiksborg Slots spændende historie fra adelsbolig til lystslot til fyrsteresidens til ruinhob til museum. Lyt med!Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.

Gorm regnes for at være det danske kongehus’ stamfader og kongeriget Danmarks første konge, hvor vi nogenlunde præcist kan fastsætte regeringsperioden. Men hvad vides derudover egentlig om den person, der meget langt ude er i familie med vor nuværende dronning Margrethe 2., og kan man med god ret kalde ham for konge i moderne forstand? Lyt med!

Harald Blåtand samlede og kristnede både Danmark og Norge. Sådan lyder det i hvert fald pralende på den store Jellingesten. Om dette er fuldstændig retvisende, kan diskuteres, men en ting er sikkert: Der var i hvert fald en særdeles aktiv byggevirksomhed i kongeriget på Haralds tid. Deriblandt en bro så lang, at der skulle gå næsten tusind år, før Danmark fik en, der var længere.

Svend Tveskæg var en rigtig viking, der tilbragte mere tid i udlandet end hjemme i kongeriget. Brutal har han i hvert fald været, og både faderen Harald Blåtand samt englændere og nordmænd blev fejet af banen, indtil en pludselig død satte en stopper for Svends stormagtsdrømme.

Harald 2. passede Danmark, mens Knud den Store gik i gang med at generobre England. Knuds rival var Edmund Jernside, og han endte sine dage i forbindelse med en skæbnesvanger tur på toilettet. Sådan siger legenden i hvert fald.

Hardeknud følte sig snydt for den engelske trone af sin halvbror Harald Harefod, så da han endelig vandt magten derovre, skændede han sin Haralds lig og smed det i Themsen. Da Hardeknud døde, måtte norske Kong Magnus den Gode træde til for at redde danskerne fra de evindelige vendere, som truede fra syd.

Efter norske Magnus den Gode kom slægten fra Jelling med stort besvær tilbage på tronen i skikkelse af Svend Estridsen. Nordmændene havde dog ikke mistet deres interesse for Danmark og plyndrede løs i Jylland. Svend red dog stormen af, udbyggede samarbejdet med kirken og lavede en hulens masse børn. Og så kunne han læse!

Harald 3. Hen vandt kongevalget på bekostning af broderen Knud. Han lader til at have været en flink fyr, som for eksempel lod folket jage i skovene. Da Knud endelig kom til, fik han ikke lov til at varme tronen længe, før han fremkaldte et oprør i befolkningen og blev myrdet i Sankt Albani Kirke i Odense. Den begivenhed førte til hans helgenkåring, og han er derfor kendt som Knud den Hellige.

Oluf var den tredje af Svend Estridsens sønner, som blev konge. Hans lidet flatterende tilnavn skyldes, at han regerede i en tid med en hungersnød så slem, at han ifølge Saxo selv måtte undvære sin julemad. Da Oluf dør i 1095, tog Erik Ejegod over. Han fik helgenkåret Knud den Hellige, gjorde Danmark til et selvstændigt ærkebispedømme og skaffede nordboere fri bar i Italien.

Niels var den sidste og længstsiddende konge blandt Estridsen-sønnerne. Det gik fint i 25 år, men da Niels’ søn, Magnus den Stærke, kløvede hovedet på sin rival, kongsemnet Knud Lavard, blev landet drevet ud i en blodig borgerkrig, som skulle blive fatal for både Niels og sønnike.

Selvom Erik Emunes navn betyder ’den mindeværdige’, er han alligevel gået godt og grundigt i glemmebogen. Det er synd, for Eriks korte regeringstid var ganske dramatisk. I Roskildekrøniken betegnes han som en ’rex tyrannus’, og han halshuggede da også politiske modstandere og brændte Oslo ned til grunden. En jysk stormand med det mystiske navn Sorte Plov så sig dog gal på Erik, og det blev skæbnesvangert.

Erik Lam bliver nærmest fremstillet som en parentes i kongerækken. Han blev efter sigende kun valgt til konge, fordi mere oplagte kongsemner endnu ikke var gamle nok, og hans regeringstid blev ikke særligt lang. Dog er Erik Lam faktisk en helt unik dansk konge og hvorfor, kan du høre dette afsnit Kongerækken.

Da Erik Lam abdicerede i 1146, stod tre kandidater på spring for at tage kongemagten: Svend, Knud og Valdemar indledte 11 års bitter strid om tronen, som kulminerede med blodgildet i Roskilde og slaget på Grathe Hede nær Viborg.

Sejrherren fra slaget på Grathe Hede blev i 1157 enekonge i et, mildt sagt, udfordret kongerige. Venderne hærgede, nord- og stormænd konspirerede, og den tyske kejser gjorde Danmark til sit len og Valdemar til vasalkonge.I løbet af sin lange regeringstid fik Valdemar dog sammen med fosterbroderen Absalon vendt skuden og satte sig for endegyldigt at gøre kål på de gudløse vendere på Rügen.

Knud blev allerede som barn hyldet som Valdemars efterfølger, og dermed var der for en gangs skyld styr på arvefølgen i middelalderens Danmark. Med hjælp fra ærkebisp Absalon videreførte Knud arbejdet med at udvide kongens territorium i Østersøen.Den tysk-romerske kejser ønskede dog at fastholde Danmark som sit len, og pludselig måtte den danske konge forholde sig til sabelraslen fra syd.

Valdemars regeringsperiode begyndte forrygende med militære sejre, heldige alliancer og et flag, som (efter sigende) kom dalende ned fra himlen.Men en dramatisk kidnapning på Lyø i 1223 satte en stopper for Valdemars optur, og herfra gik det tilbage for kongens magt syd for Danmark. Valdemar gik herefter over til at lave lovgivningsarbejde, hvilket udmøntede sig i Jyske Lov.Også: En smuk portugisisk dronning og en fatal vådeskudsulykke.

Erik Plovpenning havde som barn været gidsel samt kandidat til den tysk-romerske kejsertrone og skulle som konge løfte en tung arv efter sin far, Valdemar Sejr. En strid med lillebroderen Abel resulterede i åben krig om tronen og kulminerede med danmarkshistoriens måske mest berømte brodermord.

Rollen som skurk og brodermorder klæber (berettiget) til kong Abels navn, men, nøgternt anskuet, skete mange fine ting i løbet af hans halvandet år på tronen. I hvert fald havde han et fint samarbejde med kirken og skabte bedre vilkår for samhandel med udlandet.Selvom Abel fik kongerækkens korteste regeringstid, kaster han en skygge langt frem i historien og er et grundlag for den dansk-tyske konflikt i spørgsmålet om Slesvig.Også: En frisisk pil og en kidnappende ærkebisp i Köln.

Christoffer nød godt af sine ældre brødres konflikter og vandt sig tronen i stedet for den retmæssige arving, Abels søn Valdemar. Christoffer forsøgte at styrke sin (tvivlsomme) kongelige legitimitet ved hjælp af list og rænkespil, men døjede i stedet med oprørske bønder, intrigante naboer samt en fuldstændig uregerlig biskop ved navn Jakob Erlandsen.

Erik er særlig kendt for det sagnomspundne mord i Finderup Lade, danmarkshistoriens måske mest berømte drab. Men hele Eriks regeringstid er en guldgrube af drama med den legendariske dronning Margrete Sprænghest, den uregerlige ærkebisp Jakob Erlandsen og den tiltagende konflikt med Danmarks adel.Også: 56 brutale knivstik og et muligt armbrøstpilsdrab på Rügen.

Barnekongen Erik Menved fik straks ballade med den norske konge Erik Præstehader og de fredløse, som var blevet dømt for mordet i Finderup Lade. De hærgede Danmark og fik støtte fra ærkebispen, den mildt sagt kongekritiske Jens Grand. Samtidig opstår en bitter strid mellem kongen og hans lillebror Christoffer, mens Erik forsøger at genoprette det gamle østersøimperium fra valdemarstiden.Også: Landsdækkende interdikt og penge, der fosser ud af statskassen.

Christoffer overtog tronen fra sin barnløse bror, men på enormt hårde betingelser. For eksempel skulle han overtage Erik Menveds enorme gæld og spørge adelen om lov til at indføre nye love.De mange gældsposter tvang Christoffer i knæ, og udenlandske panthavere gjorde sit indtog i Danmark anført af to holstenske grever. Dermed var de indledende øvelser til den kongeløse tid begyndt.Ved sin død regerede kongen ikke over andet end et hus i Sakskøbing.

Da Christoffer 2. blev afsat, fik Den Kullede Greve indsat den 10-årige Valdemar 3. som umyndig barnekonge. Det blev en kort regeringstid uden indflydelse, og efter Christoffers korte comeback stod Danmark fra 1332 uden konge i otte år.Uden regent blev Danmark efterhånden præget af uro og sørøveri, og den kongeløse tid fik en dramatisk afslutning, da lavadelsmanden Niels Ebbesen med 47 mand sneg sig ind på Den Kullede Greve, som lå i sin seng i Randers.

Junker Valdemar blev regent, da den danske kongeslægt kom tilbage på den danske trone i 1340. Hans lange regeringstid blev præget af et langt, sejt arbejde med at tilbagebetale gæld og generobre fæstninger fra genstridige borgherrer.Valdemars brutale fremfærd over for sine fjender gjorde ham til en trussel for Hansaforbundet, som sendte en hær af sted mod Danmark. I den konflikt vaklede tronen under den danske konge, og han måtte ty til al sin politiske list.Også: Den sorte død og en skræppende guldgås på toppen af Vordingborg Slot.

Nok er hendes flotte titel lidt af en efterrationalisering, og ganske vist regerede hun på vegne af andre, men Margrete 1. er ubestridt den vigtigste kvindeskikkelse i dansk middelalder og muligvis den dygtigste magtstrateg, der nogensinde har bestridt den danske trone.Som formynder for barnekongerne Oluf 2. og Erik af Pommern fik hun via list og forhandling (og forbløffende lidt krig) magten i hele Skandinavien og grundlagde Kalmarunionen, et rigsforbund mellem Danmark, Norge og Sverige.

Bugislav fra Pommern fik navneforandring og blev sendt til Danmark for at blive fostersøn for Margrete 1. Da hun døde i 1412, stod han tilbage som en Europas mægtigste fyrster med den enorme Kalmarunion som sit domæne.Men kunne han løfte den tunge arv efter mægtige Margrete? Det skulle vise sig at være svært at holde styr på vrangvillige svenskere mod øst og krigeriske holstenere mod syd.Også: Piratliv på Gotland og København som residensby.

Da Erik af Pommern havde udspillet sin rolle i 1440, fandt rigsrådet en bondeoprørs-nedkæmpningsekspert i skikkelse af Christoffer af Bayern. Især Vendsyssel var på den anden ende på grund af utilfredse bønder, men via list og vold fik han skabt fred i Danmark og blev udråbt som ærkekonge (den eneste af sin slags i Danmarks historie).Christoffer fik genoprettet Kalmarunionen, men måtte give de enkelte landes rigsråd store indrømmelser, hvilket var en svækkelse for den tidligere så suveræne kongemagt. Samtidig begyndte en ny samfundsklasse at røre på sig: Borgerskabet.Også: Smarte snabelsko og stram knivlov.

Den første Oldenborger på tronen herskede over et stort område, men led hele sin regeringstid under en ufattelig dårlig økonomi og et elendigt forhold til Sverige, hvilket blandt andet kostede ham et par tænder.En tur til Italien og et nyåbnet universitet i København blev det dog også til i Christians begivenhedsrige liv.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Kong Hans måtte dele Slesvig og Holsten med sin lillebror Frederik, men fik tilranet sig Sverige, da han slog Sten Sture den Ældres bondehær i 1497. Fuld af tro på egne evner sendte han en tungt udrustet lejehær ud i det vintervåde Ditmarsken. Det skulle vise sig at være en enormt dårlig idé.Også: Gribshunden på bundet af havet og en elskerinde ved navn Jernskæg.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Han sad blot ti år på tronen, men overgår de fleste regenter i brutal magtudøvelse, romantiske kærlighedsforhold og prestigefyldte alliancer. Christian 2. vandt det hele og tabte alt, da Sverige vendte sig imod ham efter det stockholmske blodbad.Også: Et møde med Martin Luther og Mor Sigbrit som finansminister.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Frederik tog fusen på sin nevø Christian 2. og blev konge over Danmark. Han er blevet betegnet som doven, men var i virkeligheden nok nærmere bare snu og henholdende. På trods af umanerligt svære arbejdsbetingelser og et stærkt rigsråd fik han ofte sin vilje, og han bidrog til, at den katolske kirke i Danmark begyndte at slå sprækker.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Rigsrådet forhalede i 1533 kroningen af hertug Christian, fordi han var protestant. Det skulle de aldrig have gjort, for det udløste Grevens Fejde - en kæmpe borgerkrig, som inkluderede danmarkshistoriens største bondeoprør, anført af Skipper Clement. Tre år senere var vejen banet for reformationen, og Danmark blev lutheransk.Også: Massakre i Aalborg og en landgang i Skovshoved.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Frederik 2. er blevet betegnet som en knold på grund af sin ordblindhed og festabe-tendenser. Dog var han en dygtig konge med en bugnende skattekiste, som gav ham mulighed for gavmildt at støtte kunst og videnskab. Han fik desuden taget hævn over ditmarskerne, men han fik sin sag for i den brutale kamp mod Sverige under den Den Nordiske Syvårskrig.Også: Tycho Brahe og bristet ungdomskærlighed.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Danmarks mest berømte konge startede på toppen, men 30-års-krigen, svensk vrede og indenrigspolitisk fnidder endte med at dominere hans regeringstid. Han byggede mange af Danmarks flotteste bygningsværker, men gjorde også landet til en europæisk andenrangsstat.Også: Et springvand med vin og en frelsende løve fra nord.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Frederik fik sin sag for i to krige mod den nærmest uovervindelige svenske hær, som med kong Karl Gustav i spidsen en iskold vinter gik over isen for endegyldigt at udradere det engang så stærke Danmark. Dårlige odds for den danske konge, men alligevel endte Frederik som enevældig fyrste.Også: Tabet af Skåne, Halland og Blekinge samt superskurken Corfitz Ulfeldt.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Som enevældig konge skulle Christian ikke kæmpe med det besværlige rigsråd, men han var dybt afhængig af rådgivere som rigskansleren Griffenfeld, som i al hemmelighed førte sin egen udenrigspolitik.Under den blodige Skånske Krig nåede den dansk-svenske vold hidtil uanede højder, og selvom danskerne fik erobret det meste af Skåne, tabte de det hele igen under de efterfølgende fredsforhandlinger.Også: Niels Juel triumferer til søs, og kongen får et spark af en hjort.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Frederik fyrede den af med damer og maskebal, men blev en hårdtarbejdende regent, da han tog over efter sin far i 1699. Krige mod Sverige kom (som vanligt) til at præge kongens dagsorden, men senere i livet fik han ro til at beskæftige sig med religiøse spørgsmål, hvilket satte sit præg på den førte politik.Også: Tordenskiold zlatanerer svenskerne, og Frederik indfører nærdiktatur.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Christian 6. var en indesluttet og dybt religiøs person, der som den første regent i kongerækken holdt Danmark ude af krig. Til gengæld indførte han en række sociale institutioner og hævede, gennem konfirmationen, folkets uddannelsesniveau betragteligt. Alligevel var han upopulær blandt folket på grund af sin sky facon og livsforjagende pietisme.Også: Christiansborg bygges, og stavnsbåndet tynger bønderne.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Frederik var en liderlig drukkenbolt, der ikke interesserede sig for politik. Alligevel var han en populær regent på grund af sin åbne og jævne facon, der stod i skarp kontrast til faderens. I kongens fravær påtog dygtige folk fra Tyskland sig at lede landet. De undgik med nød og næppe krig, og økonomien blomstrede, til gavn for samfundets elite.Også: 100.000 slaver i Dansk-Vestindien og en hundedyr rytterstatue på Amalienborg.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Historien om Christian er en trist omgang. Han mistede sin mor som lille, faderen var en fraværende alkoholiker, og hans opdrager var decideret sadist. Der er ikke så meget at sige til, at Christian er kendt som den gale konge og oplevede at være statist til tre statskup i løbet af sine 42 år som magtløs konge.Også: Struensee og Caroline Mathilde fletter fingre, og Christiansborg futter af.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Frederik var som kronprins ude i kulden, men gennemførte under kaotiske omstændigheder et statskup i 1784, og han styrede derefter landet helt indtil sin død i 1839. Englandskrigene blev en katastrofe for Danmark, som gik fallit og mistede Norge, men fra asken rejste sig et væld af store kulturpersonligheder som Kierkegaard, H.C. Ørsted og H.C. Andersen.Også: Danmarkshistoriens mærkeligste slåskamp og hård statslig censur.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Enevældens sidste konge havde travlt med at holde sammen på helstaten og slippe uden om de demokratiske kræfter i samfundet. Lige lidt hjalp det: Da Christian døde (af stupide årsager), var det sønderjyske spørgsmål mere sprængfarligt end nogensinde.Også: Vildt progressiv norsk forfatning og fræk fransk musiklærer.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

To koner forlod den lunefulde og umodne Frederik, inden den jævne Grevinde Danner fik sat skik på ham. Da han blev konge i 1848, fik de borgerlige gennemtrumfet grundloven og indført delvist demokrati i Danmark. Forfatningsændringen blev dog for de tysksindede i hertugdømmerne en anledning til at forsøge en løsrivelse, og dermed var Treårskrigen en realitet.Også: Julestue for undersåtter på kongeslottet og udgravninger i Jelling.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Da Oldenborg-slægten uddøde i 1863, indkaldtes Christian af Glücksborg til kongeembedet. I begyndelsen var han temmelig upopulær på grund af sin tykke tyske accent, og det hjalp heller ikke på hans popularitet, at han støttede Estrup-regeringen, som efterhånden udviklede sig til et reelt diktatur.Siden steg Christians gunst i befolkningen, og han blev kendt som hele Europas svigerfar, da hans børn blev giftet ind i de fineste europæiske kongehuse.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Den evige kronprins Frederik stod på alle måder i modsætning til sin far med sit liberale og demokratiske sindelag. Da han blev konge i 1906, klinkede han skårene med Venstre og accepterede den radikale regerings pacifistiske politik, selvom han var lodret uenig. Det blev dog ikke til mange år på tronen for Frederik, hvis søn Carl blev konge før ham.Også: En kæmpe svindler og redaktionelle uoverensstemmelser hos Kongerækken.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Christian havde svært ved at holde fingrene fra folkestyret og udløste i 1920 Påskekrisen, som nok er det tætteste Danmark har været på revolution. Alligevel blev han i forbindelse med genforeningen og under besættelsestiden et stærkt samlende symbol for folket.Også: En rasende Hitler og Danmarks længst siddende statsminister.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Frederik levede en lang og festlig ungkarletilværelse, mens han gjorde karriere hos Søværnet. Som regent kørte han en uformel stil, som flugtede godt med hans image som jævn sømandskonge.Også: Telegramkrise og tattoos i Life Magazine.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Danmarks første rigtige kvindelige regent er enormt populær blandt danskerne, selvom kongehuset efterhånden er blevet en eksotisk anakronisme. Mens samfundet har udviklet sig drastisk, sidder Margrethe 2. som et disciplineret nationalt samlingspunkt uden den mindste politiske indflydelse.Også: 112 millioner i apanage og nul fravær i gymnasiet.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.