Winamp Logo
Filmnørdens Hjørne Cover
Filmnørdens Hjørne Profile

Filmnørdens Hjørne

Danish, TV & Video, 1 season, 333 episodes, 1 day, 15 hours, 19 minutes
About
Podcast direkte fra Filmnørdens Hjørne, med masser af anmeldelser, nyheder og hygge-snik-snak. Hjørnets bagmand har en ligesindet filmnørd med i studiet, tænder for mikrofonen og ser hvad der sker. Rigtig god fornøjelse!
Episode Artwork

Podcast 226 (Den om dansk krimi...)

Tilbage i november 2022 optagede vi denne podcastepisode live på Vallensbæk Bibliotek i forbindelse med deres årlige krimidag. Målet var at tage på en rejse gennem dansk krimi på film og tv fra de tidligste år fra stumfilm til nutidens gigantiske seriesatsninger. Med en time til rådighed, blev det naturligvis mere til sightseeing end decideret fordybelse, men der ligger også en gevinst i at skabe sig et overblik. Udviklinger og tendenser bliver tydeligere, og sjove at spejle i andre landes historier og traditioner. Casper Christensen og Brian Iskov er værter på denne krimi-cruise gennem dansk film- og TV-historie, med bud på både tidstypiske produktioner og bemærkelsesværdige afstikkere. Vi byder på talrige klip og illustrationer undervejs, som du kan se i videoversionen af podcasten. Denne version er kun tilgængelig for dig, hvis du er en af de dejlige lyttere, der støtter os via Filmnørdens Hjørne Ekstra på Patreon (patreon.com/ekstra). Ellers er vi også nogenlunde gode til at huske, at vi primært har lyttere og ikke seere, så vi agerer fortællerstemme på de klip, der måtte ha' brug for det. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Brian Iskov & Casper Christensen
9/2/20231 hour, 4 minutes, 1 second
Episode Artwork

Cinemajour 84 (TMNT: Mutant Mayhem, Viktor mod verden, m.m.)

Vi er tilbage. Sådan rigtigt, tilbage. Tilbage til der, hvor vi udgiver en Cinemajour og det IKKE føles specielt. Tilbage til der, hvor vi udgiver en Cinemajour og ingen af filmene føles særligt store. Med andre ord, tilbage til normalen. Velkommen til Cinemajour 84. Casper og Jannik sidder klar i studiet med en stak dugfriske anmeldelser af Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem, Viktor mod verden, Argonatuerne - Mission Olympus, Greatest Days, Haunted Mansion og lidt galde om Marvel-serien Secret Invasion. I forbindelse med premieren på TMNT: Mutant Mayhem har vi også taget en snak med dubber og dubbinginstruktør Sonny Lahey om hans arbejde med stemmerne til den danske version af filmen. Rigtig god fornøjelse med det hele, og husk et lige netop jer Patreon støtter får en separat udgivelse med en meget længere version af interviewet med Sonny inden længe. Med venlig hilsen, Jannik & Casper
8/11/20231 hour, 39 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 83 (Oppenheimer, Barbie, Mission: Impossible 7 - Part 1)

Blockbuster-sæsonen er på sit højeste, og et ferieramt Hjørne har ingen anmeldere til at bemande næste Cinemajour! Katastrofe… afværget! I sidste sekund er en kyndig, velformuleret og vidende vikar dukket frem af ferietågerne for at gennemføre sin debut på Hjørnet med tre af biografårets absolut største håb i hænderne. Vi har refereret til ham ofte, men ikke i kapacitet af anmelder, selvom han også gerne agerer som sådan. Vi håber I vil byde varmt velkommen til Rasmus Brendstrup - Cyklonen fra Cinemateket. Sammen med Casper C sætter han i denne episode ord på oplevelserne med tre af sommerens (hvis ikke årets) største film: Den ovenud succesfulde ‘Mission: Impossible 7’, den kønspolitiske ‘Barbie’ og Chris Nolans sønderrivende, verdensødelæggende epos - ‘Oppenheimer’. Og tillad os selv at sige det: Det er blevet PISSE godt! Rasmus er en anden slags filmnørd og formidler, end vi er vant til på Hjørnet, og snakken bliver måske en anelse mere seriøs og akademisk end normalt. Til gengæld kommer vi også langt. Ja, vi bruger næsten en halv time på hver enkelt film, men det var der ganske enkelt brug for. Derfor er dette heller ikke anmeldelser, der primært er til for at guide dig til filmene. Det er anmeldelser, der skal høres, når du selv har set dem. For vi kan jo godt afsløre, at vi mener, du bør se alle tre film - og i hvert fald to af dem er essentielle at se i biografen. Men nok om os. Vi håber I vil nyde at lytte til denne denne episode i lige så høj grad som vi nød at indspille den. Og som om 1 time og 41 minutters podcast ikke var nok, så indspillede vi også lige 25 minutters samtale om atombomben på film... ca. 2½ time mindre end vi kunne ha' brugt på det emne. Den snak er tilgængelig på Filmnørdens Hjørne Ekstra på Patreon. Du får adgang til Ekstra, når du støtter os på Patreon: patreon.com/ekstra. Og til jer, som allerede støtter os: Tusind tak! Det er vidunderligt at se, at I bogstaveligt talt sætter pris på vores arbejde. Jo højere pris, jo mere Hjørne får I. Det er jeres skyld, at der ikke længe til næste episode. Indtil da, god fornøjelse med denne og ses i biffen! Med venlig hilsen, Rasmus & Casper
7/21/20231 hour, 40 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Podcast 225.2 (Den om Tom Cruise...)

(OBS: Dette er anden halvdel af episoden. Vil du høre hele episoden ud i et (og støtte vores podcast-arbejde, så hop over på patreon.com/ekstra, og få adgang til den fulde episode. DU får god samvittighed OG masser af ekskulsivt ekstramateriale.) I anledning af premieren på den seneste Mission: Impossible-film kaster vi os denne gang over Tom Cruise, for at gå ham efter i sømmene og sætte ord på, hvad der gør ham til en af verdens største filmstjerner nogensinde. Casper har derfor inviteret to kyndige gæsteværter ind på Hjørnet. Du har hørt dem før, men Nikolaj Tarp og Bjarke Friis Kristensen har aldrig mødt hinanden. Nøjagtig som med en Mission: Impossible handler det dog stadig om, at samle det perfekte team, og med Nik og Bjarke på holdet er vi alle i sikre Cruise-hænder. For det skal jo handle om Tom Cruise. ALLE sider af Tom Cruise. Vi snakker hans opvækst, skuespillerkarriere, ikonstatus, Scientology-forbindelser, langtidsholdbarhed og så snitter vi lige vores holdning til Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One. Det krydrer vi naturligvis med masser af Cruise-klip fra interviews, trailere og filmklip. Og så har vi modtaget en stak lytterhenvendelser på tekst og LYD (!), så I kommer også til at høre engagerede lyttere. Dette var en god gammel Hjørne-episode. Den føltes helt rigtig at indspille. Det er en marathon at komme igennem, men nøjagtigt som når man gennemfører en marathon, så føler man ofte en vis stolthed... afhængig af hvor lang tid, man har brugt, selvfølgelig. Men dette er Hjørnet, som de fleste af jer elsker det. Hyggeligt, detaljeret, analytisk og uden en afslutning i sigte. Rigtig god fornøjelse og tusind tak for støtten! Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj & Bjarke
7/20/20231 hour, 22 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Podcast 225.1 (Den om Tom Cruise...)

(OBS: Dette er kun første halvdel af episoden. Vil du høre den hele, så hop over på patreon.com/ekstra, støt Filmnørdens Hjørne og få adgang til den fulde episode. Del 2 udkommer i næste uge.) I anledning af premieren på den seneste Mission: Impossible-film kaster vi os denne gang over Tom Cruise, for at gå ham efter i sømmene og sætte ord på, hvad der gør ham til en af verdens største filmstjerner nogensinde. Casper har derfor inviteret to kyndige gæsteværter ind på Hjørnet. Du har hørt dem før, men Nikolaj Tarp og Bjarke Friis Kristensen har aldrig mødt hinanden. Nøjagtig som med en Mission: Impossible handler det dog stadig om, at samle det perfekte team, og med Nik og Bjarke på holdet er vi alle i sikre Cruise-hænder. For det skal jo handle om Tom Cruise. ALLE sider af Tom Cruise. Vi snakker hans opvækst, skuespillerkarriere, ikonstatus, Scientology-forbindelser, langtidsholdbarhed og så snitter vi lige vores holdning til Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One. Det krydrer vi naturligvis med masser af Cruise-klip fra interviews, trailere og filmklip. Og så har vi modtaget en stak lytterhenvendelser på tekst og LYD (!), så I kommer også til at høre engagerede lyttere. Dette var en god gammel Hjørne-episode. Den føltes helt rigtig at indspille. Det er en marathon at komme igennem, men nøjagtigt som når man gennemfører en marathon, så føler man ofte en vis stolthed... afhængig af hvor lang tid, man har brugt, selvfølgelig. Men dette er Hjørnet, som de fleste af jer elsker det. Hyggeligt, detaljeret, analytisk og uden en afslutning i sigte. Rigtig god fornøjelse og tusind tak for støtten! Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj & Bjarke
7/13/20231 hour, 45 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 82 (Indiana Jones and the Dial of Destiny, Elemental, Extraction 2)

(OBS: På Filmnørdens Hjørne Ekstra ligger Cinemajour 82 EKSTRA med næsten 40 minutters ekstra-snak om Indy 5. Støt Hjørnet og få adgang.) Gryderne koger her på Hjørnet, hvor vi mellem Filmaften-optagelse og forberedelse til både Abernes Planet-marathon og 'Den om Tom Cruise' åbenbart har fundet tid til rent faktisk også at se nogle film. Og vi er for alvor kommet ind i blockbuster-sæsonen med både Pixar og Indiana Jones repræsenteret.   Vi starter med Pisneys... Disnars... Pixar og Disneys?... 'Elemental', som vi har set sammen med en repræsentant fra den yngre målgruppe. Kan de overhovedet ramme skiven efter det komplette fejlskud med 'Lightyear'? Netflix oplevede gigantisk succes med den første Extraction-film, så selvom der skal trylles lidt i manus, genopstår Tyler Rake igen, mere skydeglad end nogensinde i 'Extraction 2'. Og sidst men ikke mindst skal vi selvfølgelig sætte tænderne i Indy-film #5 - 'Indiana Jones and the Dial of Destiny', og den bruger vi naturligvis rigtig god tid på.   Vi er som sagt snart på pletten med mere podcast, så kom i gang med denne Cinemajour og så høres vi ved ganske snart,. God fornøjelse!   Med venlig hilsen, Casper & Jannik  
7/6/20231 hour, 6 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 81 (Toves værelse, Asteroid City, The Flash)

Og ud af ingenting dukkede der pludselig en Cinemajour-episode op. Yes, Filmnørdens Hjørne er tilbage... igen-igen. Vi skal nok komme ind på, hvad fanden vi har (haft) gang i, men lige nu skal det bare handle om nye film og god samtale. Jannik og Casper har nemlig sat sig ned med en bette stak af aktuelle film, som de ikke kunne lade være med at vride gennem en Cinemajour.  (Støt Hjørnet! Besøg Filmnørdens Hjørne Ekstra, tilmeld dig et abonnement og nyd lidt EKSTRA fra Hjørnet.)  I 'Toves værelse' jokker Paprika Steen og Lars Brygmann sømmet i bund på deres skuespil, og viser hvor langt ud man kan gå i dramaet, uden at miste publikum. Wes Anderson er altid sjov at snakke om, især fordi folk ser ud til at have meget forskellige og personlige forhold til hans film. Så hvor lander 'Asteroid City' henne for en mand, der ikke er særlig stor Wes-fan? Det spørger Casper Jannik om, inden de slutteligt dykker ned i den seneste superheltefilm fra DC - 'The Flash' med skandalemagneten Ezra Miller i hovedrolle(rne) med backup fra Michael Keaton tilbage som Batman. Længere er den ikke. Det var hvad vi kom for, og hvor er det dog sindssygt dejligt at være tilbage! Vi vender snart tilbage igen, for denne sommer (og egentlig resten af året) er spækket med spændende premierer. Vi ses i biffen, og vi høres ved på Hjørnet! Med venlig hilsen, Casper & Jannik
6/22/20231 hour, 9 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Podcast 224.2 (Oscaropvarmningspodcast XIV - Del 2)

(BEMÆRK! Dette er Del 2 af 2. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Traditionen holdes i hævd her, hvor Hjørnet for 14. gang samler sig og ubehjælpeligt forsøger at udpege årets kommende Oscarvindere. Jannik Hansen, Lars B. Frahm og Casper Christensen lægger ud med en hemmelig gæst, diskuterer omstændighederne for årets uddeling, gennemgår alle multinominerede film og spår til sidst om vinderne. Konceptet er som sådan ganske klassisk og let at gå til. Episoden er i øvrigt optaget i biografen Grand i København. Årets oscarfelt er bedre end det har været længe, og der er ufatteligt mange gode film med i opløbet til uddelingen. Vi gør her, hvad vi kan, for at du som lytter kommer ud i den anden ende mere oplyst og vidende om Oscaruddelingen 2023... og fortælle lidt dumme jokes undervejs. Rigtig god fornøjelse med episoden og held og lykke med Oscargætterierne! Med venlig hilsen, Jannik, Lars, Anders & Casper
3/10/20231 hour, 1 minute, 7 seconds
Episode Artwork

Podcast 224.1 (Oscaropvarmningspodcast XIV - Del 1)

(BEMÆRK! Dette er Del 1 af 2. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Traditionen holdes i hævd her, hvor Hjørnet for 14. gang samler sig og ubehjælpeligt forsøger at udpege årets kommende Oscarvindere. Jannik Hansen, Lars B. Frahm og Casper Christensen lægger ud med en hemmelig gæst, diskuterer omstændighederne for årets uddeling, gennemgår alle multinominerede film og spår til sidst om vinderne. Konceptet er som sådan ganske klassisk og let at gå til. Episoden er i øvrigt optaget i biografen Grand i København. Årets oscarfelt er bedre end det har været længe, og der er ufatteligt mange gode film med i opløbet til uddelingen. Vi gør her, hvad vi kan, for at du som lytter kommer ud i den anden ende mere oplyst og vidende om Oscaruddelingen 2023... og fortælle lidt dumme jokes undervejs. Rigtig god fornøjelse med episoden og held og lykke med Oscargætterierne! Med venlig hilsen, Jannik, Lars, Anders & Casper
3/7/20231 hour, 53 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Podcast 223.3 (Den om stumfilm...)

(BEMÆRK! Dette er Del 3 af 3. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Vi er vant til, at ting tager lang tid her på Hjørnet, men syv års ventetid på en podcastepisode er alligevel at stramme den. Ikke desto mindre er det syv år siden, at Michael Bo for første gang luftede idéen om, at vi skulle optage en episode, hvor vi kunne gå på opdagelse i stumfilmens verden med Michael som guide. Siden da har vi haft flere forberedende møder og falske alarmer, men endelig lykkedes det. I september '22 satte Michael Bo og Casper C sig ned og fik op taget Podcast 223 (Den om stumfilm...). Men egentlig er episodens titel en smule misvisende. Dette er ikke en altomfavnende episode, der tager mål af stumfilmen fra dens spæde start i 1890'erne til lydfilmens indtog i slut-1920'erne. I stedet burde episoden hedde 'Michael Bos yndlingsfilm...', for Michael har aldrig set film han bedre kunne li' end dem fra 1920'erne. Det er jo ikke hver dag, man møder et mennesker, der er SÅ glad for stumfilm, at intet andet kan måle sig med dem. Sådan en mand lyder til at være den helt rette guide til stumfilmens glæder. Som sædvanlig er Casper C novicen på skolebænken. Han er på ingen måde så velbevandret i stumfilmens verden som Michael. Derfor har han også fået lektier for. Specifikt skulle Casper inden optagelsen nå at se 'Die Nibelungen - Teil 2: Krimhilds Rache' (1924), 'The Son of the Sheik' (1926), 'Bed and Sofa' (1927), 'My Best Girl' (1927) og 'La Passion de Jeanne d'Arc' (1928). (Flere af dem kan anskaffes på bluray eller DVD, men eller er mange af dem også tilngængelige i ret fin kvalitet på YouTube.) Med afsæt i specifikt disse fem film (plus det løse), begiver Casper og Michael sig her ud på en inspirerende rejse ind i stumfilmens verden. Hver eneste films kvaliteter bliver diskuteret og perspektiveret, men også selve stumfilmen som kunstnerisk udtryksform bliver udforsket. Enkelte steder kan Michael smide en dato for en teknologisk innovation eller en bemærkelsesværdig hændelse, men derudover handler episoden egentlig ikke om filmhistorie. I stedet er fokus på filmene, glæden ved at se dem og måden hvorpå en nybegynder måske kan lære at sætte højere pris på dem. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Michael Bo & Casper Christensen
2/11/202350 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Podcast 223.2 (Den om stumfilm...)

(BEMÆRK! Dette er Del 2 af 3. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Vi er vant til, at ting tager lang tid her på Hjørnet, men syv års ventetid på en podcastepisode er alligevel at stramme den. Ikke desto mindre er det syv år siden, at Michael Bo for første gang luftede idéen om, at vi skulle optage en episode, hvor vi kunne gå på opdagelse i stumfilmens verden med Michael som guide. Siden da har vi haft flere forberedende møder og falske alarmer, men endelig lykkedes det. I september '22 satte Michael Bo og Casper C sig ned og fik op taget Podcast 223 (Den om stumfilm...). Men egentlig er episodens titel en smule misvisende. Dette er ikke en altomfavnende episode, der tager mål af stumfilmen fra dens spæde start i 1890'erne til lydfilmens indtog i slut-1920'erne. I stedet burde episoden hedde 'Michael Bos yndlingsfilm...', for Michael har aldrig set film han bedre kunne li' end dem fra 1920'erne. Det er jo ikke hver dag, man møder et mennesker, der er SÅ glad for stumfilm, at intet andet kan måle sig med dem. Sådan en mand lyder til at være den helt rette guide til stumfilmens glæder. Som sædvanlig er Casper C novicen på skolebænken. Han er på ingen måde så velbevandret i stumfilmens verden som Michael. Derfor har han også fået lektier for. Specifikt skulle Casper inden optagelsen nå at se 'Die Nibelungen - Teil 2: Krimhilds Rache' (1924), 'The Son of the Sheik' (1926), 'Bed and Sofa' (1927), 'My Best Girl' (1927) og 'La Passion de Jeanne d'Arc' (1928). (Flere af dem kan anskaffes på bluray eller DVD, men eller er mange af dem også tilngængelige i ret fin kvalitet på YouTube.) Med afsæt i specifikt disse fem film (plus det løse), begiver Casper og Michael sig her ud på en inspirerende rejse ind i stumfilmens verden. Hver eneste films kvaliteter bliver diskuteret og perspektiveret, men også selve stumfilmen som kunstnerisk udtryksform bliver udforsket. Enkelte steder kan Michael smide en dato for en teknologisk innovation eller en bemærkelsesværdig hændelse, men derudover handler episoden egentlig ikke om filmhistorie. I stedet er fokus på filmene, glæden ved at se dem og måden hvorpå en nybegynder måske kan lære at sætte højere pris på dem. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Michael Bo & Casper Christensen
1/27/202345 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Podcast 223.1 (Den om stumfilm...)

(BEMÆRK! Dette er Del 1 af 3. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Vi er vant til, at ting tager lang tid her på Hjørnet, men syv års ventetid på en podcastepisode er alligevel at stramme den. Ikke desto mindre er det syv år siden, at Michael Bo for første gang luftede idéen om, at vi skulle optage en episode, hvor vi kunne gå på opdagelse i stumfilmens verden med Michael som guide. Siden da har vi haft flere forberedende møder og falske alarmer, men endelig lykkedes det. I september '22 satte Michael Bo og Casper C sig ned og fik op taget Podcast 223 (Den om stumfilm...). Men egentlig er episodens titel en smule misvisende. Dette er ikke en altomfavnende episode, der tager mål af stumfilmen fra dens spæde start i 1890'erne til lydfilmens indtog i slut-1920'erne. I stedet burde episoden hedde 'Michael Bos yndlingsfilm...', for Michael har aldrig set film han bedre kunne li' end dem fra 1920'erne. Det er jo ikke hver dag, man møder et mennesker, der er SÅ glad for stumfilm, at intet andet kan måle sig med dem. Sådan en mand lyder til at være den helt rette guide til stumfilmens glæder. Som sædvanlig er Casper C novicen på skolebænken. Han er på ingen måde så velbevandret i stumfilmens verden som Michael. Derfor har han også fået lektier for. Specifikt skulle Casper inden optagelsen nå at se 'Die Nibelungen - Teil 2: Krimhilds Rache' (1924), 'The Son of the Sheik' (1926), 'Bed and Sofa' (1927), 'My Best Girl' (1927) og 'La Passion de Jeanne d'Arc' (1928). (Flere af dem kan anskaffes på bluray eller DVD, men eller er mange af dem også tilngængelige i ret fin kvalitet på YouTube.) Med afsæt i specifikt disse fem film (plus det løse), begiver Casper og Michael sig her ud på en inspirerende rejse ind i stumfilmens verden. Hver eneste films kvaliteter bliver diskuteret og perspektiveret, men også selve stumfilmen som kunstnerisk udtryksform bliver udforsket. Enkelte steder kan Michael smide en dato for en teknologisk innovation eller en bemærkelsesværdig hændelse, men derudover handler episoden egentlig ikke om filmhistorie. I stedet er fokus på filmene, glæden ved at se dem og måden hvorpå en nybegynder måske kan lære at sætte højere pris på dem. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Michael Bo & Casper Christensen
1/14/202351 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Podcast 222 (Den med Juleshow 2022...)

2022 har været et underligt år for Filmnørdens Hjørne. Måske er det et ekko fra corona-årene, men tingene har ikke været som de plejer. Vi har produceret en del episoder, helt klart, men vi har også haft en meget lang pause. Og så har I stort set intet hørt til de ellers faste Hjørne-værter Marie Diemer Bille, Jannik Hansen og Nikolaj Tarp, men det roder vi bod på nu. For hvad er bedre end at indhente tabt filmhygge med en fuldfed juleepisode? Derfor inviterede vi de tre Hjørne-værter forbi til glögg og æbleskiver og 2½ times ren julehygge direkte fra Hjørnets studie 7. Hele affæren blev nemlig streamet live på Facebook, men først og fremmest er dette dog en podcastepisode. Vi juler naturligvis, for netop disse tre værter har faktisk ikke været med i ret mange af vores juleepisoder. Derfor havde de også hver især medbragt juleklip, for at få jer i julehumør. Om det lykkes kan virkelig diskuteres. Men derudover er dette også bare en episode, hvor vi får snakket hele filmåret 2022 i gennem - både med hensyn til danske og internationale film. Det er råt, improviseret og møghamerende hyggeligt, og vi håber vores julehygge smitter lidt af på jer, og at vi kan inspirere til at få samlet op på nogle af de mange, mange gode film, der havde premiere i 2022. Rigtig god fornøjelse, og rigtig god jul. Med venlig hilsen, Marie, Jannik, Nikolaj & Casper
12/23/20222 hours, 29 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Podcast 221.2 (A Nightmare on Elm Street-marathon...)

(Dette er Del 2 af Podcast 221, hvor vi behandler de sidste fire Freddy-film. Få adgang til den KOMPLETTE episode allerede nu på Filmnørdens Hjørne Ekstra: patreon.com/ekstra) Sidste år brugte vi et lille døgn på at kværne os gennem alle Fredag d. 13.-filmene i Podcast 210 (Den med Fredag d. 13.-marathon…). Filmene om den ustoppelige seriemorder Jason er en af 80’ernes største gyser-ikoner, men han er jo absolut ikke alene. Derfor var det ikke svært at vælge, hvad vores næste filmmarathon skulle handle om. Byd velkommen til Freddy Krueger. Freddy Krueger er hovedrollen i en lang række film med titlen A Nightmare on Elm Street. Han bruger folks drømme som genvej til deres virkelighed, hvor han så terroriserer og dræber en masse mennesker på umådeligt kreative måder. Med sin forkærlighed for en særlig handske med knive på fingrene (kombineret med den klassiske smadrede fedora-hat og rød-grøn-stribede sweater) er han let at genkende på afstand. Hvis vi skal være helt ærlige, så har A Nightmare on Elm Street-filmene egentlig ikke ret stor filmhistorisk værdi. De prøver ikke at være vigtige eller kloge eller kritiske eller noget helst andet end underholdende. Ja, de er jo ikke engang gysede. Hør her, når Marie ikke bliver skræmt en eneste gang af to Freddy-film, så er de IKKE gysede. Til gengæld er de underholdende, og hvorfor så det? Umiddelbart fordi Freddy-filmene meget hurtigt bliver til en selvbevidst franchise, der gør alt hvad den kan for at holde liv i sit centrale monster, koste hvad det vil. Freddy sælger billetter, og det skal han blive ved med, så længe som muligt. Film efter film er det sjovt at følge udviklingen og prøve at gætte på, hvilke beslutninger, der har formet filmene fra A Nightmare on Elm Street i 1984 til Freddy vs. Jason i 2003. Vi valgte i øvrigt at stoppe vores marathon med Freddy vs. Jason, fordi genindspilningen fra 2010 ganske enkelt er noget skrald, vi ikke gider bruge tid på. Hele vores marathon blev traditionen tro live-streamet på Facebook og overraskende mange besøgte os undervejs og enkelte så endda filmene “sammen med os”. Derudover valgte indtil flere lyttere at støtte vores junkfood-indsamling undervejs. HURRA! Vi bringer her en sammenklippet version af vores marathon, med alle de samtaler vi havde mellem filmene. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Jannik, Marie & Freddy
12/11/20221 hour, 15 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Podcast 221.1 (A Nightmare on Elm Street-marathon...)

(Dette er Del 1 af Podcast 221, hvor vi behandler de første fire Freddy-film. Del 2 udkommer d. 10. december, hvor vi behandler de sidste fire. Få adgang til den KOMPLETTE episode allerede nu på Filmnørdens Hjørne Ekstra: patreon.com/ekstra) Sidste år brugte vi et lille døgn på at kværne os gennem alle Fredag d. 13.-filmene i Podcast 210 (Den med Fredag d. 13.-marathon…). Filmene om den ustoppelige seriemorder Jason er en af 80’ernes største gyser-ikoner, men han er jo absolut ikke alene. Derfor var det ikke svært at vælge, hvad vores næste filmmarathon skulle handle om. Byd velkommen til Freddy Krueger. Freddy Krueger er hovedrollen i en lang række film med titlen A Nightmare on Elm Street. Han bruger folks drømme som genvej til deres virkelighed, hvor han så terroriserer og dræber en masse mennesker på umådeligt kreative måder. Med sin forkærlighed for en særlig handske med knive på fingrene (kombineret med den klassiske smadrede fedora-hat og rød-grøn-stribede sweater) er han let at genkende på afstand. Hvis vi skal være helt ærlige, så har A Nightmare on Elm Street-filmene egentlig ikke ret stor filmhistorisk værdi. De prøver ikke at være vigtige eller kloge eller kritiske eller noget helst andet end underholdende. Ja, de er jo ikke engang gysede. Hør her, når Marie ikke bliver skræmt en eneste gang af to Freddy-film, så er de IKKE gysede. Til gengæld er de underholdende, og hvorfor så det? Umiddelbart fordi Freddy-filmene meget hurtigt bliver til en selvbevidst franchise, der gør alt hvad den kan for at holde liv i sit centrale monster, koste hvad det vil. Freddy sælger billetter, og det skal han blive ved med, så længe som muligt. Film efter film er det sjovt at følge udviklingen og prøve at gætte på, hvilke beslutninger, der har formet filmene fra A Nightmare on Elm Street i 1984 til Freedy vs. Jason i 2003. Vi valgte i øvrigt at stoppe vores marathon med Freddy vs. Jason, fordi genindspilningen fra 2010 ganske enkelt er noget skrald, vi ikke gider bruge tid på. Hele vores marathon blev traditionen tro live-streamet på Facebook og overraskende mange besøgte os undervejs og enkelte så endda filmene “sammen med os”. Derudover valgte indtil flere lyttere at støtte vores junkfood-indsamling undervejs. HURRA! Vi bringer her en sammenklippet version af vores marathon, med alle de samtaler vi havde mellem filmene. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Jannik, Marie & Freddy
12/2/20221 hour, 7 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Podcast 220.2 (Den om Wong Kar-Wai...)

(Dette er anden og sidste del af Podcast 220. Få adgang til HELE episoden på Filmnørdens Hjørne Ekstra: patreon.com/ekstra) Da Rasmus Brendstrup fra Cinemateket spurgte os, om vi ville indspille en podcastepisode om Wong Kar-Wai live i Cinemateket, var svaret prompte JA. Den hyldede instruktør fra Hong Kong har næsten skabt en filmgenre for sig selv, fyldt med drama, menneskelighed og banebrydende filmsprog. Få andre instruktører kan formidle kærlighedens smerte og lidelse lige så forførende som Wong Kar Wai. Hans film er betagende symfonier komponeret af de uudtalte følelser og skjulte ønsker, som vi gemmer dybt inde i os selv. De er historier om dødsdømte romancer, der langsomt går i opløsning mellem enspændere, drømmere og knuste hjerter. Udfordringen for den uindviede er, at Wong ikke er drevet af handling eller endda plot, men af ​​sine karakterers egne tanker; hjemsøgt af fortiden dvæler de uendeligt ved kærligheden, minderne og tiden. For dem, der tryllebindes af hans hypnotiske filmsprog, er hans arbejde fuldstændig medrivende, men for dem, der ikke kender ham, kan han være svær at forstå. Og Hjørne-redaktør Casper kender ham stort set ikke, men hvis ikke dette var en perfekt mulighed for at lære Wong at kende, hvad er så? Wong-begynderen Casper flankerede sig derfor hurtigt med to snakkesaglige Wong-elskere - Dennis Jacob Rosenfeld og Kristoffer Hegnsvad - der hver især har et nært forhold instruktøren og hans film. Sammen begav de sig ud i den svære opgave, at prøve at favne en unik instruktør på relativt kort tid. Resultatet ligger nu klar til dig i Podcast 220. Vi starter med at grave lidt i Wongs fortid, hvilket viser sig at være både meget svært og underholdende. Dernæst sætter vi Hong Kong på filmkortet for at illustrere, præcis hvilken verden det er, at Wong Kar-Wai pludselig skiller sig ud fra. Herfter fokuserer vi på tre udvalgte Wong-film: Chungking Express, In the Mood for Love og Ashes of Time - Redux. Og slutteligt ser vi lidt på Wongs forkærlighed for restaureringer og genudgivelser. Det blev til en noget nært perfekt aften i selskab med et ekstremt veloplagt publikum. Desværre sneg der sig en gremlin ind i vores tekniske system, så Kristoffers mikrofon koksede. Derfor lyder Casper og Dennis krystalklare, mens Kristoffer lyder som om, han er igennem på en ulmende Zoom-forbindelse under en coronanedlukning. Men helt ærligt, så gør det ikke det store. Vi vil bare lige forberede jer, for så er der nemlig ikke andet tilbage at sige end: Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Dennis & Kristoffer
11/24/202244 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Podcast 220.1 (Den om Wong Kar-Wai...)

(Dette er Del 1 af Podcast 220. Del 2 udkommer d. 24. november. Få adgang til HELE episoden på Filmnørdens Hjørne Ekstra: patreon.com/ekstra) Da Rasmus Brendstrup fra Cinemateket spurgte os, om vi ville indspille en podcastepisode om Wong Kar-Wai live i Cinemateket, var svaret prompte JA. Den hyldede instruktør fra Hong Kong har næsten skabt en filmgenre for sig selv, fyldt med drama, menneskelighed og banebrydende filmsprog. Få andre instruktører kan formidle kærlighedens smerte og lidelse lige så forførende som Wong Kar Wai. Hans film er betagende symfonier komponeret af de uudtalte følelser og skjulte ønsker, som vi gemmer dybt inde i os selv. De er historier om dødsdømte romancer, der langsomt går i opløsning mellem enspændere, drømmere og knuste hjerter. Udfordringen for den uindviede er, at Wong ikke er drevet af handling eller endda plot, men af ​​sine karakterers egne tanker; hjemsøgt af fortiden dvæler de uendeligt ved kærligheden, minderne og tiden. For dem, der tryllebindes af hans hypnotiske filmsprog, er hans arbejde fuldstændig medrivende, men for dem, der ikke kender ham, kan han være svær at forstå. Og Hjørne-redaktør Casper kender ham stort set ikke, men hvis ikke dette var en perfekt mulighed for at lære Wong at kende, hvad er så? Wong-begynderen Casper flankerede sig derfor hurtigt med to snakkesaglige Wong-elskere - Dennis Jacob Rosenfeld og Kristoffer Hegnsvad - der hver især har et nært forhold instruktøren og hans film. Sammen begav de sig ud i den svære opgave, at prøve at favne en unik instruktør på relativt kort tid. Resultatet ligger nu klar til dig i Podcast 220. Vi starter med at grave lidt i Wongs fortid, hvilket viser sig at være både meget svært og underholdende. Dernæst sætter vi Hong Kong på filmkortet for at illustrere, præcis hvilken verden det er, at Wong Kar-Wai pludselig skiller sig ud fra. Herfter fokuserer vi på tre udvalgte Wong-film: Chungking Express, In the Mood for Love og Ashes of Time - Redux. Og slutteligt ser vi lidt på Wongs forkærlighed for restaureringer og genudgivelser. Det blev til en noget nært perfekt aften i selskab med et ekstremt veloplagt publikum. Desværre sneg der sig en gremlin ind i vores tekniske system, så Kristoffers mikrofon koksede. Derfor lyder Casper og Dennis krystalklare, mens Kristoffer lyder som om, han er igennem på en ulmende Zoom-forbindelse under en coronanedlukning. Men helt ærligt, så gør det ikke det store. Vi vil bare lige forberede jer, for så er der nemlig ikke andet tilbage at sige end: Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Dennis & Kristoffer
11/17/202245 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Podcast 219 (Min verdens bedste film: Tobias Lindholm)

Velkommen tilbage til jer! Og velkommen tilbage til OS! Filmnørdens Hjørne har har holdt sin længeste pause, siden vi søsatte podcasten tilbage i 2009. Det er der en masse årsager til, som redaktør Casper Christensen fortæller meget mere om til sidst i denne spritnye episode. Her fortæller han også lidt om fremtidsplanerne, nye tiltag (såsom VIDEO-EPISODER!) og meget mere, men det er jo bare dagens dessert. Hovedretten består nemlig af en generalprøve på et nyt interview-koncept: Min verdens bedste film! Idéen er simpel. Med udgangspunkt i ti spørgsmål om filmoplevelser, fortæller en gæst om sit forhold til film gennem hele livet. Første forsøgskanin er Tobias Lindholm, og vi kunne nærmest ikke være mere heldige. Tobias er nemlig utrolig let at snakke med, og så forstår han fra første sekund præcis, hvordan dette interview-koncept skal skæres. Der er utroligt mange nyheder om Filmnørdens Hjørne, som vi kunne skrive om her, men hvis du virkelig er interesseret i at høre alle detaljerne, så bruger Casper godt og vel et kvarter på at gå i dybden med dem, efter interviewet. Lad os derfor ikke gøre andet end at ønske god fornøjelse, og SHIT, det er godt at være tilbage. Med venlig hilsen, Casper & Tobias
10/29/20221 hour, 25 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Podcast 218 (Den om Elvis...)

Da ærkejyske gæstevært Christian Thomsen for år tilbage kom til os med idéen om en Elvis-episode fra Filmnørdens Hjørne, sad vi nok med nogenlunde samme ansigtsudtryk, som du har lige nu. For selvom Elvis Aaron Presley nok er det største kulturelle ikon, der nogensinde er kommet ud af USA, så er det begrænset, hvor stort et aftryk han satte på filmhistorien. Vi burde umiddelbart krydse en stak mere egnede podcast-kandidater af listen, inden vi kom til Elvis. Vi skrinlagde idéen. Så blev det pludselig bekendtgjort, at australske Baz Luhrmann ville komme med en stort anlagt Elvis-film. Så sagde en af landets største Elvis-nørder, Henrik Knudsen, pludselig ja til at være med. Og Henrik sagde også, at vi kunne optage episoden i det hus han havde bygget i Randers - en tro kopi af Elvis' eget hjem Graceland kaldet Memphis Mansion. Og så fik vi pludselig arrangeret, at den første officielle visning af Elvis på dansk grund ville blive i Randers, hvor vi fra Hjørnet og Henrik og hans Memphis Mafia alle gik ind og så den sammen. Og her sidder vi så, klar med en vaskeægte Hjørne-episode om Tornadoen fra Tupelo, Den vibrerende Valentino, Mr. Sideburns, Kongen - Elvis "The Pelvis" Presley! For fra en filmnørds synspunkt kan man angribe Elvis fra et utal af vinkler: Spillefilm med Elvis som skuespiller (31 film på 15 år), dokumentarer om Elvis, spillefilm om Elvis, koncertfilm med Elvis og sidst, men ikke mindst, naturligvis en laaaang anmeldelse af Buz Luhrmanns Elvis. Vi håber episoden giver bare en snært af den Elvis-oplevelse, vi har haft. Vi bliver nok aldrig helt færdige med at spejle ikonet Elvis i filmens verden, men her gør vi i hvert fald forsøget på at favne manden og filmene om og med ham fra start til slut. Rigtig god fornøjelse med episoden! Med venlig hilsen, Casper, Christian & Henrik
6/23/20222 hours, 33 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 80 (Top Gun: Maverick, Red Rocket, Men, A Hero...)

Det er svært at underkende værdien af Top Gun: Maverick. En ting er filmens enorme fanbase, men noget andet er dens værdi som "biografernes post-corona-redning". Det et fire år siden den blev optaget og næsten 2½ år siden den skulle ha' haft premiere, men så kom pandemien. Den ene streamingtjeneste efter den anden tilbød Cruise & Co. milliarder for at give den en streamingpremiere, men konsekvent har Cruise & Co. sagt nej. Har det været ventetiden værd? Er denne film vitterligt biografernes redningsmand? Casper og Jannik anmelder til sidst i episoden. Inden da skal vi dog igennem en hel parade af (mestendels) seværdige film. Casper har set Downton Abbey - A New Era, Intet, Esthers Orkester, Alex Garlands nye gyser Men, mens Jannik har set Red Rocket. Sammen har de set Everything Everywhere All At Once, A Hero og Top Gun: Maverick. Rigtig god fornøjelse med Cinemajour #80! Kærlig hilsen, Casper & Jannik
5/27/20221 hour, 47 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Podcast 217 (Den med Jonas Poher Rasmussen...)

Støvet har for længest lagt sig efter årets Oscar-uddeling. Nogle gode film vandt, nogle dårlige film vandt, nogle danskere var i centrum, en lussing stjal opmærksomheden. Det hele er ikke gået i glemmebogen, men det ér godt på vej i arkivet. Og det var altså et særligt Oscar-år, for aldrig har så mange danske været nomineret i så mange kategorier. De vandt ikke nogen af dem, men at ærgre sig over det, er måske en smule forkælet. Eller er det? Ganske få af os ved faktisk, hvordan det er at stå midt i et Oscar-ræs. Hvordan det er pludselig at gå fra en fuldstændig anonym tilværelse på Indre Nørrebro med kone, krea-job og to unger i børneren, til pludselig at blive hyldet ved alverdens prisuddelinger, for til sidst at stå på toppen af filmbjerget med den globale presses spotlys på sig, mens man hænger ud med verdens ultimative filmelite. Og hvordan er det så at vende tilbage til livet på Nørrebro bagefter? Hvordan holder man fødderne på jorden? Kan man overhovedet stole på nogen undervejs? Hvad lærer man? Ændrer man sig af at være en hest i Oscar-ræset? Og hvordan lød den lussing på 15 meters afstand? Disse og mange, mange andre spørgsmål kommer på den ene eller anden måde i spil her, hvor Jonas Poher Rasmussen gæster Filmnørdens Hjørne... igen. Jonas var forbi os sidste år, til en hurtig snak om hans blændende film 'Flugt', men siden da blev hans liv kun vildere og vildere. Filmen blev Oscar-nomineret tre gange - en på mange måder filmhistorisk bedrift, der for en stund ændrede Jonas' liv. Dette, og meget andet, fortæller han om i denne episode, hvor vi i næsten kronologisk orden får historien om en Oscar-rejse ud over de sædvanlige. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jonas & Casper
4/27/20221 hour, 45 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Podcast 216 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2022)

Endnu en mindeværdig Oscarnat er overstået, og endnu engang er den mindeværdig af årsager, som Oscar-komitéen nok ikke synes er skide fede. Dette var lussingens år. Will Smith's håndmad til Chris Rock fik både traditionelle og sociale medier til at koge fuldstændig sammen. Det syngende bitchslap har efterfølgende drukent al snak om resten af showet, hvilket egentlig er synd, for der var masser at både hylde og kritisere. Oscar forsøgte at forny sig. Det lykkedes og det fejlede.  Redaktør Casper Christensen, Stine Teglgaard og Peter Albrechtsen var samlet til en nedskaleret Oscar-livestream efter Hjørnets standarder, men det blev til gengæld endnu mere hyggeligt end normalt. Men selv om vi havde tænkt os at hele affæren skulle være mere afslappet, så havde Oscar altså andre planer. Sjældent har vi set et Oscarshow med så mange sjove, kiksede, tåkrummende, vilde indslag, og selvom vi ved Gud sad og streamede uafbrudt i fem timer, så fløj tiden forbi. Her er det hele blevet cuttet ned til overkommelige to timer, hvor vores rød løber-opvarmning og reklame-pause-kommentarer kører ud i én lang Oscar-podcast. Rigtig god fornøjelse og ses næste år! Med venlig hilsen, Stine Teglgaard, Peter Albrechtsen og Casper Christensen
3/28/20221 hour, 56 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Podcast 215 (Oscaropvarmningspodcast XIII)

Det er den 13. Oscaropvarmningspodcast i Filmnørdens Hjørnes historie, og måske skulle vi bare have sprunget over netop DETTE ulyksaglige nummer, for det har så sandelig levet op til sit ry. Det er en lang historier, der involverer Paul Thomas Anderson, stillestående Metro-tog og Cinematekets lukketider, men det hører du mere om i episoden. Den kedelige sandhed er, at vi simpelthen ikke har haft tid til, at gøre som vi plejer, og at vi derfra er blevet fulgt af en del uheld. Kort fortalt, så er det et lille vidunder, at vi overhovedet har fået optaget og udgivet denne episode. Halleluja! I den ultimativt korteste Oscaropvarmningsepisode fra Filmnørdens Hjørne nogensinde skærer vi direkte ind til benet. Væk er den sædvanligt gennemproducerede stil med forskellige indslag, værter og vinkler på Oscaruddelingen. I stedet går vi metodisk og enkelt til værks: Efter en kort intro, med syn på årets show, kaster vi os over samtlige kategorier, for at finde frem til dem vi tror mest på som vindere på mandag d. 28. marts kl. 02.00, når uddelingen finder sted. Og vi når det hele på 1½ time!  De sidste par år har vi bragt forudindspillede indslag med Oscar-spåkonerne Lars B. Frahm og Kristian Enevoldsen. I år gav vi dem simpelthen hele episoden. Den er optaget på Garden Restaurant & Vinbar i København, og bærer præg af at være en "on location"-episode. En stor tak skal gå til Lars og Kristian for at sikre, at vi selv under så pressede forhold rent faktisk stadig får leveret godt indhold og varmet behørigt op til Oscar. TAK! Og til alle jer andre ønsker vi en dejlig Oscaruddeling og god fornøjelse med denne lille opvarmning. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Lars & Kristian
3/23/20221 hour, 37 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Podcast 214 (Den om Paul Thomas Anderson...)

Få instruktører kan bryste sig af så imponerende et film-CV som Paul Thomas Anderson. Han har aldrig lavet en dårlig film. Nogle er bedre end andre, men selv om Inherent Vice ikke kommer i nærheden af at være lige så fuldendt som There Will Be Blood, så er den jo ikke decideret dårlig. Men hvordan kan det være? Hvad er det Anderson gør, der konstant gør filmfans verden over så glade?  I denne episode prøver vi at komme nærmere et svar, ved at gennemgå alle PTA's spillefilm og snakke lidt om hans baggrund. Og selvom vi alle er enige om, at Anderson er lidt af et filmgeni, så er vi langt fra enige om, hvilke film der fungerer bedst. Medværter denne gang er filmnørderne Dennis Jacob Rosenfeld, Stine Teglgaard og Marie Diemer Bille, mens Casper Christensen som vanligt prøver at holde styr på både løjer og knapper. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Dennis, Stine, Marie & Casper
3/17/20223 hours, 43 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 79 (The Batman, Rose, Pig, Reacher, m.m.)

Vores planer bliver ved med at gå i vasken, men det lykkedes os omsider at få stablet en Cinemajour på benene, spækket med store og små, gode og dårlige film. Den største af dem alle er uden tvivl The Batman, hvor Warner Bros. og DC igen-igen forsøger at skabe et levedygtigt franchise ud af verdens nok mest populære superhelt, men der er meget mere på menuen. Sofie Gråbøl skulle ha' været forbi Hjørnet i sidste uge, men blev fældet af Corona-bøllen. Til gengæld har vi set hendes nye film Rose, hvor hun spiller skizofrene Inger, der bliver taget på bustur til Paris af sin søster. Nicolas Cager viser sjældne sider af sig selv som trøffelhelten i centrum af filmen Pig, der måske ligner en klassisk hævnfilm, men har helt andre planer.  Derudover har vi en lang række andre film klar på anmelderblokken: Drømmemanden, Moonfall, Hvidstengruppen II, Benedetta, Parallelle Mødre og serien Peacemaker. Men episodens absolut største nyhed må være, at Casper har set en HEL sæson af en serie - PÅ EGET INITIATIV! Hvorfor det netop var serien Reacher, der kunne holde ham interesseret, kommer vi naturligvis ind på i anmeldelsen. Rigtig god fornøjelse med episoden, og god tur i biffen. Med venlig hilsen, Casper & Jannik
3/3/20221 hour, 30 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 78 (Du som er i himlen, Nightmare Alley, Vildmænd, m.m.)

Efter en længere (mere eller mindre planlagt) pause vender Cinemajour hermed tilbage, spækket med anmeldelser af nye film. Ambitionen er at få godt gang i formatet igen, og vi har endda et par nye faste anmelderværter i sigtekornet, men til en start tager vi den med ro. Således er dette en helt vanlig episode med d'herrer Casper Christensen og Jannik Hansen ved roret. Men der er jo også nok at snakke om. Ikke nok med at det er næste tre måneder siden, vi var her sidst. Der er opstået flaskehals i de danske biografer, så premierefilmene vælter over hinanden i øjeblikket. Vi har valgt at fokusere på en håndfuld af dem her, mere præcist: Encanto (25.11.2021) Tag min hånd (27.01.2022) Being the Ricardos (10.12.2021) Nightmare Alley (27.01.2022) Vildmænd (03.02.2022) Spencer (03.02.2022) Du som er i himlen (10.02.2022) Derudover runder Jannnik også en håndfuld af de sci-fi-serier han har fået hakket af listen under sin corona-isolation: The Book of Boba Fett, The Expanse og Foundation. Det er en fornøjelse at være tilbage, og vi håber snart at gentage succesen med endnu en Cinemajour, for som sagt: Der er nok at snakke om. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jannik
1/31/20221 hour, 43 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Podcast 213 (Den om kristendom på film...)

Hjørnet pakkede det mobile studie og drog så langt mod vest i Danmark, som en Kjøwenhauner kan komme, uden at få våde tæer. Målet var at optage en ganske særlig episode med to ganske særlige gæster: Christian Thomsen og Peter Palmqvist Skjøtt Povlsen. De er to enormt gæve jyder, store filmnørder, dedikerede Filmnørdens Hjørne-fans og - i modsætning til Hjørnets hygge-ateistiske redaktør, Casper - kristne. Sammen har vi nu optaget episoden Den om kristendom på film…. Christian og Casper har i næsten tre år diskuteret muligheden for en episode med kristendom og filmnørderi som omdrejningspunkt, med udgangspunkt i netop Christians religiøse overbevisning. Det er svært at forklare kort og præcist, hvorfor vi synes det var en god idé. Til gengæld var det enormt let at finde grunde til IKKE at optage den. Først og fremmest er det nærmest uundgåeligt at udstille os selv og vores fordomme, uvidenhed og meget personlige livs- og verdensanskuelser. Dernæst kan vi utroligt let komme til at træde både hinanden og jer lyttere over tæerne, for vi er jo ikke ukritiske til hverken film eller hinanden. Allerede nu sidder flere af jer måske og tænker, at kristendom, Jesus-snak og livsfilosofi ikke hører hjemme i en filmpodcast. Måske har I ret. Vi var ærlig talt i tvivl. Christian er født og opvokset i Hvide Sande - en afsidesliggende egn af Danmark, hvor kristendommen nærmest er furet ind i landskabet gennem århundreder. Det virkede helt forkert ikke at optage episoden her. Egentlig skulle en lokal filmnørdet præst have været tredje mand på episoden, men han nåede at flytte sidste år. Af uransagelige årsager endte en bekendt med at anbefale at Christian i stedet inviterede en kristen filmnørd ved navn Peter fra Århus. Hvad han ikke vidste var, at Peter var med på scenen sammen med Casper og Nikolaj Tarp ved Århus Festuge, da Hjørnet optog Den om filmfællesskaber. Christian inviterede med andre ord en hardcore Hjørnefan, uden at ane det. Denne halvhellige treenighed har nu optaget en episk episode. Episke som i Cecil B. Demille-episk! Godt fire og en halv times samtale, der snørkler sig rundt om store emner som kristne film, Bibelfortællinger, tro, eksistens, livsværdier og den menneskelige essens af en filmoplevelse. Højtragende? You bet! Højhellig? Ind i mellem. Ærlig og nysgerrig? 100%! Ja, det er en episode, der varer 4½ time, hvilket nok skræmmer en del væk, men det var så helstøbt en oplevelse, vi fik fanget, at den bare skal ha’ lov at stå som den er. Og døren er hermed åbnet på klem for flere episoder af samme slags, for selvom det ikke er ufarligt, hvad kan der så ikke komme ud af at tage en snak om jødedom på film? Islam? Buddhisme? Osv. Vi håber i hvert fald, at I vil tage imod denne episode med åbne ører. Med venlig hilsen og glædelig jul, Christian, Peter & Casper
12/25/20214 hours, 30 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Podcast 212 (Den om Ghostbusters...)

Ghostbusters står som en af de helt store nostalgiske milepæle i mange Hjørne-lytteres opvæskst, men på trods af enorm popularitet, har vi aldrig rigtigt turde dykke ned i spøgelses-klassikeren fra 1984. I modsætning til mange andre store Hjørne-klassikere, så er det ikke en film, der nødvendigvis er ret let at kvantificere og diskutere - en situation, der ofte gør sig gældende, når vi snakke om komedier. Men ind i mellem skal man bare tage tyren ved hornene, hvilket vi gør i denne episode i anledning af premieren på den fjerde Ghostbusters-film Ghostbusters: Afterlife. Filmen i sig selv bliver naturligvis livligt diskuteret (spoilerfrit) til sidst i episoden, men eller bruger vi det meste af tiden på at nyde, dyrke og udforske magien i især den første film fra 1984. Hjørnets helt eget hold af Podcastbusters udgøres af Jannik Hansen, Marie Diemer Bille, special guest Dennis Jacob Rosenfeld og naturligvis redaktør Casper Christensen. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik, Marie og Dennis
11/18/20212 hours, 28 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 0077 (Bond-special: No Time to Die)

Der går altid så lang tid mellem filmene, at vi når at glemme det, men det er altid lidt magisk, når der kommer en ny Bond-film. Den unikke filmserie nyder så høj popularitet, kvalitet og anciennitet, at det næsten ikke kan undgås at føles historisk, når en ny af slagsen får premiere. Denne gang er det intet mindre end Bond-film #25, der er på menuen - No Time to Die - og vi giver den hele armen. Dedikerer en hel Cinemajour-episode til denne ene film, men går til gengæld i dybden med Craig-æraen og snakker lidt om vores forhold til de nu fem film.  Vante Cinemajour-værter Casper Christensen og Jannik Hansen nyder selskab af en af landets fremmeste Bond-eksperter og -formidlere, Brian Iskov. Og det er altid bare en fornøjelse, at snakke Bond med Brian. Jannik har aldrig fået chancen for at snakke Bond før, trods sine mange år på Hjørnet, men han indhenter os andre i denne episode.  Første del af episoden byder på en bred snak om Craigs Bond og hvad hele serien har vist sig at betyde i 1½ årti, hvor tingene udvikler sig hurtigere og hurtigere. En snak om Craig og instrukørerne, MeToo og wokeness, filmenes største sejre og nederlag, tolkning på filmenes roller i samtiden, og meget, meget andet. Anden del handler kun om No time to Die. Vi begynder med en relativt hurtig og 100% spoilerfri anmeldelse, hvorefter vi smider alle forbehold og går i dybden med filmens største overraskelser og hemmeligheder - alt det du ikke skal vide, første gang du ser den.  Vi håber I nyder at høre denne episode bare halvt så meget, som vi nød at indspiller den, for det var simpelthen en perfekt oplevelse. Uden at afsløre for meget, så var det utroligt dejligt at kunne sætte sig ned med et par ligesindede venner og snakke om filmen, lige efter at vi havde set den, for der er altså ret meget at snakke om. Rigtig god fornøjelse både med filmen og episoden! Med venlig hilsen, Brie, Jannik & Casper
9/29/20211 hour, 39 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Podcast 211 (Den om Denis Villeneuve...)

Hvordan kan en af tidens absolut største instruktører stadig stå som så relativt et uskrevet blad? Hvordan er han gået fra skæve små indiefilm til Jordens største blockbustere på under et årti? Hvad er hans hemmelighed? Og hvem ÉR han? I anledning af premieren på Dune kaster Filmnørdens Hjørne sig over filmens instruktør, den canadiske Denis Villeneuve. Vi har set alle hans film og kravler os møgsommeligt gennem hele CV'et i forhåbningen om, at der tegner sig et billede af et menneske. Vi blev klogere filmnørder, og vi håber det smitter, hvis du lytter med. Bag mikrofonerne finder du vante stemmer som Jannik Hansen, Marie Diemer Bille og Casper Christensen, men ekstra special guest star og Villeneuve-apostel Stine Teglgaard har omsider sin debut på Hjørnet. Tag godt imod hende, for det bliver ikke sidste gang hun svinger forbi og tager med på en instruktør-odyssé.  Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Marie, Stine & Casper
9/15/20213 hours, 3 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 76 (Margrete Den Første, Shang-Chi, Pinocchio, m.m.)

Casper og Jannik er tilbage bag mikrofonerne og har set en masse film. Ikke ret mange af de samme film, men til gengæld har vi samlet set en god håndful. Blandt andet "den dyreste danske film nogensinde". Margrete Den Første har omsider premiere, så nu må vi se om filmen kan måle sig med sit enorme budget. Marvel er også klar med nyeste skud på stammen. Disney har været længe om at følge med tiden, men nu får verden omsider en helt igennem asiatisk Marvel-superhelt at se på det store lærred. Spørgsmålet er om den gennemført asiatiske Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings slipper for at virke for meget som en politisk korrekt tjekliste-film, eller om den ren faktisk leverer en god, dybtfølt historie. Resten af episodens film er et misk-mask er smalle og brede film, men hvad vi ikke havde overvejet, inden vi gik i gang med optagelsen, var, at det er nogle ret tunge film at snakke om. Enten fordi filmenes temaer er tunge, eller også fordi de er ret svære at anmelde.  Under alle omstændigheder kaster vi os også over Reminiscence, Miss Osaka, Pinocchio, Worth og Turning Point: 9/11 and the War on Terror. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jannik
9/13/20211 hour, 22 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Podcast 210 (Den med Fredag d. 13.-marathon...)

Da bjergbestigeren George Mallory blev spurgt om, hvorfor man dog skulle bestige Mount Everest svarede han tørt: "Fordi det er der." Da filmnørden Niels Paridon blev spurgt om, hvorfor man dog skulle se de ti første Fredag d. 13.-film ud i en køre svarede han tørt: "Fordi de findes." Ja, der er absolut ingen anden grund til at udsætte sig selv for denne lavine af morderiske 80'er-klassikere, udover at de findes... og at det tilfældigvis var fredag d. 13., da vi satte os ned og så dem. Og så igen... Nu har vi prøvet de her ekstreme filmmarathoner et par gange, og man opnår altså en helt særlig indsigt i de film man ser, når det foregår under så intense og fokuserede forhold. Ikke at der egentlig er så forfærdelig meget andet at fokusere på end, hvordan det gang på gang lykkes filmskaberne at finde på nye, kreative mord og ny, kreative måder at luske lidt teen-sex ind i løjerne i tide og utide. Vi startede kl. 09.00 om morgenen fredag d. 13. august og afsluttede vores seance omtrent kl. 02.00 om natten lørdag d. 14. august. Reglerne var simple: Vi skulle se de ti første Fredag d. 13.-film med ca. ti minutters pause mellem hver. Disse pauser skulle primært bruges på at optage indslag til podcasten, og det blev de. Jannik Hansen og Ask Hasslebalch dukkede op og pacede os gennem en del af de sidste film - heldigvis! Hele balladen blev livestreamet på YouTube undervejs, og vi refererer i episoden ofte til kommentarer eller spørgsmål, som vi har fået i chatten. Planen for det hele endte med at se ud som følger: Kl. 9:39 - Friday the 13th (1980) Kl. 11:24 - Friday the 13th Part 2 (1981) Kl. 13:01 - Friday the 13th Part III (1982) Kl. 14:46 - Friday the 13th: The Final Chapter (1984) Kl. 16:27 - Friday the 13th: A New Beginning (1985) Kl. 18:09 - Friday the 13th Part VI: Jason Lives (1986) Kl. 19:45 - Friday the 13th Part VII: The New Blood (1988) Kl. 21:23 - Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan (1989) Kl. 23:13 - Jason Goes to Hell: The Final Friday (1993) Kl. 0:50 - Jason X (2001) Kl. 2:22 - FÆRDIG! Vi lærte en hel del om Fredag d. 13.-filmserien, og vi skal nok lade være med at afsløre alt for meget her, men en ting må vi lige understrege. Vi nyder at finde ind til kernen af en filmoplevelse. At finde ud af, hvorfor den dog virker eller ej og hvad grunden er til, at den findes. Men nøjagtigt som med vores eget marathon, så er det svært at finde en dybereliggende årsag til disse films eksistens. Og dog... For blodige mord og stramme baller kan sgu også sige noget om samtiden, og det graver vi naturligvis i.  Mest af alt er dette dog en rejsereportage fra en tur ind i Jasons verden, hvor mord er ren underholdning. Vi håber du nyder turen, for vi kommer til at gøre det igen med Freddy. Indtil da, rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Ask & Jannik
8/30/20212 hours, 17 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 75 (The Green Knight, The Suicide Squad, Ternet Ninja 2, Bille August-interview, m.m.)

Sommeren går på held, og vi har haft travlt efter ferien. Forberedelserne til live shows både med Moviebox og Filmnørdens Hjørne tager tid samt planlægning af efterårets udgivelser tager tid. Men var har stadig set en stak film, der fortjener at blive diskuteret. The Green Knight, Ternet Ninja 2, The Suicide Squad, Supernova, Jungle Cruise og Jolt får ørerne i Hjørnemaskinen, og stjernerne strækker sig fra tre til fem stykker. Derudover har vi tyve minutters interview med et af de største koryfæer indenfor dansk film: Bille August. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen,Casper & Jannik
8/23/20211 hour, 39 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Podcast 209 (Den om Richard Donner...)

Da Richard Donner døder d. 5. juli i den flotte alder af 91 år stod det mere klart end nogensinde, at han aldrig helt fik den opmærksomhed, han fortjente, selvom han var manden bag nogle af de mest mindeværdige blockbustere fra Hollywood. Det forsøger vi nu at råde bod på med vores sirligt udvalgte Team Donner bestående af Ask Hasselbalch, Jannik Hansen og Casper Christensen. Som optakt til denne episode spurgte vi jer i vores Facebook-forum, hvilke Richard Donner-film i bedst kunne lide, og Top 5 er soleklar: 5. Lethal Weapon 2 (1989) - 33 stemmer4. The Omen (1976) - 59 stemmer3. Superman (1978) - 82 stemmer2. The Goonies (1985) - 97 stemmer1. Lethal Weapon (1987) - 163 stemmer Kæmpe hits - især Superman og Lethal Weapon, der på hver sin måde var nybrud indenfor sin genre. Hvor navnet på andre filmskabere med væsentligt mindre hits og bedrifter på samvittigheden let huskes af de fleste filmelskere, har Richard Donner dog formået at glide under radaren, til trods for at han satte i hvert fald et par filmhistoriske milepæle i Hollywood. Hvorfor? Det prøver vi denne gang at komme til bunds i, mens vi uhæmmet hylder den glade, livsbekræftende, sociale, følsomme, brummende, virkelig sjove instruktør og det gode menneske, Richard Donner. En sidste ting. Dette er vores udgivne episode nr. 300. Vi har lavet forskellige formater og serier gennem årene, men hvis man regner allesammen sammen, så runder vi altså denne gang 300. Det er ikke noget, vi som sådan fejrer. Det føles bare vildt, og der er kun én ting at sige til det: "We're too old for this shit!" Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen,Ask, Jannik & Casper
7/21/20212 hours, 5 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 74 (Black Widow, A Quiet Place II, Den gode spion, m.m.)

Danmark befinder sig midt i en kold krig mellem biograferne og enkelte distributører - nærmere bestemt de filmdistributører, der lancerer deres film i biografen og på streaming på samme tid. Dette fjerne biografernes monopol på at vise nye film. Det er biograferne egentlig indstillet på. Der hvor kæden hopper af, er når distributørerne kræver samme salær for leje af filmen til distribution, hvad end den kommer på streaming samtidigt eller ej. Den køber biograferne ikke. De vil ha' filmene billigere. Langt de fleste danske biografer boykutter derfor nu de film, der lanceres både i bif og på streaming samtidigt. Derfor er har endnu en af årets største blockbustere ikke premiere i mere end en håndfuld danske biografer - i dette tilfælde Black Widow. Vi kender ikke yderligere op og ned i sagen, men ved bare, at mange danske filmfans undrer sig over, hvorfor enkelte af årets største blockbusterfilm ikke kommer i biffen.  Men Hjørnet boykutter ikke nogen, så vi anmelder rask væk Black Widow. Vi fik endda set den i en biograf (Park Bio), hvilket naturligvis kan anbefales. Derudover kaster vi os over Den gode spion, hvor Benedict Cumberbatch gi'r den som engelsk menigmand, der pludselig rulles ind i en af verdenshistoriens mest skelsættende spionhistorer. A Quiet Place II er nok årets bedst anmeldte gyserfilm indtil videre, man Jannik er ikke heeeeelt enig med den brede anmelderstand. Og så har vi taget en for holdet og set den måske dyreste film fra Amazon Prime nogensinde - The Tomorrow War. Rigtig gode fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik & Casper
7/10/20211 hour, 8 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Podcast 208 (Den om anti-westerns...)

Westerngenren er en af filmhistoriens største og mest glemte genrer. Og med “glemt” mener vi ikke, at du ikke ser westerns, for det gør du sikkert. Du ser John Wayne hamre genrens regelsæt fast i ‘Dillingencen’ fra 1939. Eller du ser Sergio Leone reflektere den amerikanske sjæl i sit beskidte italienske spejl i ‘One Upon a Time in the West’ fra 1968. Eller du ser Clint Eastwood skyde genren en kugle for panden i ‘Unforgiven’ fra 1992. Alle gigantiske, vigtige og populære film. Westerngenrens troper blev etableret i filmhistoriens tidligste år. Siden da har genren udviklet sig i en sådan grad, at den nærmest har vendt vrangen ud på sig selv - en udvikling vi udforsker i denne episode. Ingen anden genre har i så høj grad viklet sig rundt om sig selv og spist sig selv op. For hvornår er der sidst blevet lavet en “gigantisk, vigtig og populær” western, som de førnævnte? Genren er så godt som udtømt, og hvorfor den så er det (når nu eksempelvis gyser-genren er lige så gammel og stadig er voldsomt populær)? Det snakker vi meget mere om i episoden. Episodens værter er Casper Christensen, Jannik Hansen, Marie Diemer Bille og special guest cowboy Dennis Jacob Rosenfeld. Den er optaget hjemme hos Marie i særdeles hyggelige omgivelser. Desværre sneg der sig en gremlin ind i vores system under optagelserne. Den skabte et irriterende ekko, som vi har forsøgt at eliminere i postproduktionen, men vi skal være de første til at indrømme, at lydkvaliteten ikke er oppe til vores sædvanlige standard her. Når det så er sagt, så vænner man sig hurtigt til den lidt uldne lyd. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen,Jannik, Marie, Casper & Dennis
6/30/20212 hours, 11 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 73 (Loki, Fast & Furious 9, Smagen af sult, m.m.)

En lille Cinemajour i godbid-størrelse, med anmeldelser af en håndfuld nye film og en enkelt TV-serie. Casper og Jannik har været i biffen og larm, men kan Fast & Furious 9 leve op til rollen som årets første sommerblockbuster? Christoffer Boe er tilbage med det vaskeægte kærlighedsdrama Smagen af sult, der er foregår i de øverste lag af den københavnske restaurantverden. Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau spiller et par der, i jagten på Michelin-stjerner, måske mister mere end de er parate til.  Jannik stoppede simpelthen Pixars seneste film Luca, da han var halvvejs inde i den, men Casper så den færdig - vi diskuterer hvorfor, samt hvordan det måske er på tiden, at vi holder op med at sammenligne nye Pixar-film med 20 år gamle Pixar-film. Og så må episodens breaking news være, at Casper har set så meget af en TV-serie som det i skrivende stund er muligt og MERE end Jannik. Vi ser nemlig nærmere på den seneste Marvel-serie Loki, der byder på meget mere end man lige skulle forestille sig. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik & Casper
6/24/202157 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 72 (The Father, Flugt, Cruella, Mare of Easttown, m.m.)

STOP! Stop lige op, og nyd dette øjeblik, for du sidder foran en Cinemajour-episode, hvor to forskellige film, hver får seks stjerne med på vejen. Det er så vidt vi ved ikke sket i Hjørnets historie, og det sker nok heller ikke igen lige med det samme... Og lad os så komme i gang, For denne episode er både fyldt til bristepunktet med anbefalinger og advarsler, og så er det uhyggeligt hurtigt leveret i forhold til vores vanlige stil. Vi skal dykke ned i The Father, Army of the Dead, Tove, Mare of Easttown, Centervagt, Bar and Star Go to Vista Del Mar, Flugt og Cruella. Otte film gennem maskinen på 1½ time. Det må sgu også være en rekord.  Filmnørdens Hjørne er ikke helt tilbage for fuld damp endnu. Vi har først og fremmest ret store kalenderbingo-problemer, men der arbejdes løbende på sagen. Faktum er, at alle vi værter er vilde i varmen efter at komme i sving, men at det kan være lidt svært at finde tiden. Vi er tætte på en kalenderløsning, så vi forhåbentlig kan lange mange flere episoder over disken i de kommende måneder. Indtil da, rigtig god fornøjelse med denne episode. Med venlig hilsen, Casper & Jannik
6/12/20211 hour, 25 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Podcast 207 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2021...)

For 12. år i træk var Filmnørdens Hjørne klar til at overvære en Oscaruddeling med alt hvad der til hører af forhåbninger om et brag af at show. Men hvornår lærer vi det... Som bekendt var uddelingen i år handicappet af en corona-epidemi, der satte særlige restriktioner for, hvad kunne lade sig gøre. Netop disse restriktioner gav dog anledning til et spædt håb om nytænkning fra akademiets side. NU var chancen der, for at ryste posen. NU var chancen der, for at prøve noget helt nyt af. NU kunne det blive et show, der gik over i historien, som en Oscaruddeling hvis lige, man aldrig havde set. Disse forventninger blev på sin vis indfriet, for det var ganske rigtigt et Oscarshow, der ikke lignede noget andet. Færre gæster, intim atmosfære, god tid til takketaler og andre påfund gav i begyndelsen håb om en uddeling, der kunne vende bøtten på de forstokkede strukturer, der har præget de seneste års uddelinger. Falsk håb, for i guder, hvor var det dog kedeligt. Den løse stemning sugede al intensitet ud af løjerne. Det virkede til at samtlige vindere fik lov at tale lige så længe de ville. Et ønske vi selv har udtrykt flere gange blev dermed opfyldt, men problemet er, at selve showets pacing lå i hænderne på vinderne. Og når en vinder får nær ubegrænset taletid, dør tempo og stemning ud, hver eneste gang en takketale langsomt halter sin vej mod en afslutning. Derudover havde arrangørerne valgt at lade det være op til diverse Oscarpresenters, at sætte ord på de nominerede og deres bedrifter. Så ufatteligt mange ord... Det hedder et OscarSHOW - ikke et OscarTELL, men det var hvad vi fik, og det var frem for alt kedeligt. Vis for fa'en da nogle klip fra de film I vil hylde! Principielt var det dejligt at se vindere få tid til at tale i stedet for at blive pacet af scenen af utålmodige violiner, men det var bare ikke særligt underholdende. Mere humor, mere fest og mere film, næste gang tak. Selvom uddelingen mestendels var en omgang bedrøvelig omgang selvforherligelse af den mest alvorstunge skuffe, så var der lyspunkter. Daniel Kaluuyas gadedrenge-britiske takketale. Tyler Perrys humanitære opsang. Og naturligvis historiske TO Oscars til danskere: En til Thomas Vinterberg for Druk for bedste internationale film og en til Mikkel E.G. Nielsen for klip på Sound of Metal. Alt i alt dog ikke nok til at redde en drøvtygger-uddeling, der røg ind af det ene øre og ud af det andet. Alligevel havde vi sgu en fest. Vi livestreamede nemlig vores aften på Facebook og havde gennem hele natten følgeskab af små hundrede Hjørne-lyttere (og nu -seere), der satte ild i chatten og deltog i direkte afstemninger. Tusind tak til jer, tak til Jannik Hansen for at bekæmpe forældre-søvnen med koffein og kæmpe tak til Lars B. Frahm for at træde til efter en aflysning fra Hjørnevært Nikolaj Tarp. God fornøjelse og læg især mærke til hvordan vores glade, forhåbningsfulde filmjulelys i øjnene langsomt bliver slukket og erstattet med skuffet Oscarlede. Men ved I hvad? VI GØR DET IGEN NÆSTE ÅR. OSCAR! OSCAR! OSCAR! Med venlig hilsen, Jannik, Lars og Casper
4/26/20211 hour, 48 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Podcast 206 (Oscaropvarmningspodcast XII)

Efter al sandsynlighed får årets Oscaruddeling de værste seertal i mands minde. Det har alle andre prisuddelinger fået, så selvfølgelig er Oscar ingen undtagelse. Slet ikke i et år, hvor Oscar-opløbet har været stort set støvsuget for store, populære film. Interessen i hvilke film, der skal belønnes med en lille gylden statue har længe været dalende og dette bliver ikke året, hvor den trend ændrer sig, men det er synd, for vi har ALDRIG set en Oscaruddeling, der er mere interessant. I et år har filmbranchen (og især biografbranchen) fået læsterlige klø af Corona-pandemien. De to brancherne er på flere måder i knæ. Utroligt meget er allerede gået galt. Corona-situationen lysner dog flere steder og den amerikanske filmindustri tør så småt at vejre morgenluft. Derfor er netop Oscaruddelingen deres største og bedste chance til, at fortælle hvorfor film er fantastisk. Hvorfor biografer er fantastiske. Hvorfor man skal se film og hvor fedt det er at lave dem. Aldrig har der været så meget på spil i en Oscaruddeling som i år.  Vores Oscar-glæde har i årevis været svingende, men fordi alt er så anderledes i år - fra branchens tilstand, over de nominerede film, til selve showet - er det svært ikke at blive spændt. Går det HELT galt, som til Golden Globes, eller finder de rent faktisk på noget nyt og interessant, der kan fortælle en ny historie? Inden vi får afklaring, skal vi som altid gennem vores årlige ørkenvandring af en Oscaropvarmningsepisode. Udover at vores tekniske ambitioner for episoden er skruet lidt ned i forhold til tidligere år, så er det en Oscaropvarmningsepisode, som du kender dem.  I første halvdel byder vi velkommen og gennemgår de ti mest nominerede film, og i anden halvdel forsøger vi (med hjælp fra Oscar-spåkonerne Lars B. Frahm og Kristian Enevoldsen) at forudsige, hvem der vinder hvilke priser.  Episoden er optaget inde i den københavnske biograf Grand Teatret, hvor der er stille nok en lille stund endnu. Fra og med 6. maj buldrer det forhåbentlig løs med film i alle sale derinde, så det var en sidste og gylden chance for at optage en Oscaropvarmningsepisode i særligt passende omgivelser. God fornøjelse med episoden, og vi ses til vores livedækning af Oscarshowet natten til d. 26. marts på live på Facebook :-) Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Nikolaj
4/19/20213 hours, 49 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Podcast 205 (Den om Lone Wolf and Cub...)

Det koster os uden tvivl lyttere, at vi ikke binder Filmnørdens Hjørne til et fast format eller fokus. Folk hader ændringer, og Hjørnet ændrer sig hele tiden. En af de fede ting er til gengæld, at vi kan gøre lige præcis, hvad der passer os, for Hjørnet formes altid af os værter, og hvor vores nysgerrigheder måtte blafre hen. Denne gang sætter vi således tænderne i et projekt, der er så niche-nørdet, at vi egentlig ikke har nogle forventninger om, at I lytter til det. En fælles fascination af japansk (og asiatisk) kultur og historie bliver ved med at lokke Kultkælder-Niels og Redaktør-Casper tilbage til asiatiske filmfænomener. For 1½ år siden så de 15 Godzilla-film i streg og livestreamede hele ørkenvandringen på Facebook. Denne gang er opgaven væsentlig mindre, men stadig lidt af et maraton. I al sin enkelthed går det ud på, at de to filmnørder i årevis har snakket om at se samtlige Lone Wolf and Cub-serien af japanske samuraifilm i ét uafbrudt filmmaraton. Filmene om den herreløse, hævntørstige og retfærdige samurai og hans bette søn er blodige, ensformige og ekstremt 70'er-japanske, men netop disse sammenfald filmene imellem, får deres uligheder til at stå meget tydeligere frem. I sidste ende viser det sig, at disse seks film er glimrende eksempler på, hvordan filmsprog med ganske få variationer kan give ekstremt forskellige resultater og oplevelser. Nåja, og så bliver det utroligt nok ikke kedeligt, at se hoveder blive adskilt fra kroppe med lynende hurtige sving med samuraisværd. Episoden er mest af alt en løbende reportage fra det blodige filmmaraton, med diskussion om netop sete film både i minutiøse detaljer og det bredest mulige perspektiv. Om det er underholdende og lærerigt at lytte til, kan helt sikkert diskuteres. Til gengæld kan det ikke diskuteres at både Niels og Casper havde en kæmpe oplevelse med deres rejse ind i japansk folklore. Alle filmene ligger tilgængelig på (den amerikanske streamingservice) Criterion Channel, eller kan købes på DVD og bluray. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Itto & Daigoro
4/8/20212 hours, 21 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 71 (Superhelte-special: Wonder Woman 1984, Zack Snyder's Justice League, m.m.)

For første gang i umindelige tider samles to Hjørne-værter fysisk og optager en episode. Måske også derfor, at netop denne episode blev lidt længere end de forrige. Eller også er det fordi, der faktisk er utroligt meget for Casper og Jannik at snakke om denne gang, ikke mindst den overraskende mængde superheltefilm og -serier. Først og fremmest er der to store film fra DC-universet. Først Wonder Woman 1984 (HBO Nordic), der skal forsøge at gøre den forrige films enorme succes efter, og så er der naturligvis Zack Snyder's Justice League (HBO Nordic). Folk har meget delte meninger om disse film - en splittelse der til dels også viser sig på Hjørnet. Men superheltefesten fortsætter i serieverdenen, med premierer på tre superhelteserier, som vi også ser nærmere på: The Falcon and the Winter Soldier (Disney+), Superman & Lois (HBO Nordic) og den animerede Invincible (Amazon Prime).  Derudover prøver vi også at finde den nye streamingservice Paramount+, og fortæller lidt om alle de andre ældre film og serier, vi ellers har brugt tid på. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper & Jannik
3/29/20212 hours, 26 seconds
Episode Artwork

Podcast 204 (Den med Ulrich Thomsen II...)

Da vi tilbage i august 2020 fik besøg af Ulrich Thomsen, havde I lyttere så mange gode spørgsmål til ham, at vi blev nødt til at springe en masse af dem over. En hel gruppe af disse spørgsmål omhandlede Ulrichs relativt nye erfaringer som instruktør. Vi aftalte efterfølgende, at, når filmen blev tilgængeligt for det danske publikum, skulle han komme forbi igen, så vi kunne tage en hel samtale kun om instruktion og kunsten at fortælle historier på film.  Sol, måne og stjerne så ud til at stå helt rigtigt, da SF Film i efteråret besluttede at distribuerer filmen, og en hel lille Danmarksturné blev planlagt. Ulrich skulle rejse rundt med sin film og holde talks og foredrag i forbindelse med visningerne, men... Nærmest på dagen, hvor filmen skulle ha' haft premiere, trådte anden omgang corona-nedlukning i gang. Igen-igen blev filmens udbredelse forhindret af corona, men det kan I høre meget mere om i episoden. Nu er Gutterbee omsider blevet gjort tilgængeligt for det danske publikum, og vi kan omsider udgive vores interview om instruktion med Ulrich Thomsen. Samtalen baserer sig på spørgsmål fra lytterne, men begrænser sig absolut ikke kun til dem. Vi kommer rundt i mange hjørner, og til tider skal man holde tungen lige i munden for at følge med, men spænd hjelmen. Det er nemlig en fornøjelse at få chancen for at diskutere instruktion, filmkultur, fortællemetoder og rent praktiske erfaringer med en af Danmarks største skuespillere, der bare ikke kan holde sig foran kameraet. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Ulrich
3/26/20211 hour, 47 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 70 (Raya and the Last Dragon, Coming 2 America, Never Rarely Sometimes Always, m.m.)

Nedlukningsdagbog dag 8.277... Vi trænger til at blive klippede og er ret sikre på, at studiebregnen er begyndt at hviske til os, men ellers er alt fint. Der er i hvert fald begyndt at være så meget lys for enden af tunnelen, at vi har lagt en ambitiøs plan for de næste mange måneder på Hjørnet. Ugentlige udgivelser af masser af Cinemajours og tema-episoder, og vi glæder os. Men indtil videre holder vi os til endnu en langdistance-Cinemajour spækket med film og serier. Jannik og Casper kaster sig over en lang række aktuelle film: Raya and the Last Dragon, Coming 2 America, His House, Never Rarely Sometimes Maybe, Pelé, The Hunt og Never Surrender. Og så har Jannik fået sat hak ved en hel række serier også: 30 Monedas, Big Sky og For All Mankind. Vi vender snart tilbage med flere episoder og mere filmnørderi, men god fornøjelse med denne Cinemajour #70 så længe. Med venlig hilsen, Casper & Jannik
3/19/20211 hour, 31 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Podcast 203 (Den om glemte skuespillere #2)

Endnu engang går vi på opdagelse i filmhistorien og finder skuespillere, som ifølge os er gået lidt for meget i glemmebogen. Om man føler, en skuespiller er "glemt" eller ej, er en meget individuel fornemmelse, men både Casper, Jannik og Nikolaj har hver deres gode grunde til at sætte fokus på netop de tre legender, der pryder denne episode. Nikolaj er først på banen og han har fundet Skotlands mest kendte skuespillerinde nogensinde: Deborah Kerr (udtales som "car"). Og hun ér glemt. I hvert fald af Casper, der undervejs finder ud af, at han kender hende meget bedre end han troede. Casper selv byder ingen ringere end tyske Marlene Dietrich ind på podcast-scenen for at udforske, hvordan den blå engel efter næsten 100 år stadig kan drage og tryllebinde både mænd og kvinder. Som i sidste episode tager Jannik ikke så langt tilbage i filmhistorien. Han finder nemlig igen episodens eneste nulevende skuespillere i amerikanske Sissy Spacek. Hun ser uskyldig nok ud, men der gemmer sig altid mere bag hendes fregnede ansigt, end man først opfatter. Det er en helt utroligt stor fornøjelse, at optage disse episoder. Den perfekte undskyldning for at sætte fokus på nogle skuespillere, som vi ellers ikke lige får chancen for at dyrke og hylde. Derfor er dette absolut ikke sidste episode i serien, men der går måske en stund inden vi optager den næste. Filmnørdens Hjørne står overfor en form for genoplivning post corona. Planer bliver lagt, kalendre bliver fyldt ud og vi skal meget vidt omkring. Om vi kommer rundt i landet vides endnu ikke, men vi der kommer i hvert fald mange episoder ganske snart. Mere info følger. Indtil da, god fornøjelse med tre af filmhistoriens mest talentfulde kvindelige skuespillere. Vi håber I bliver inspireret. Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Nikolaj
3/11/20211 hour, 22 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 69 (The Way Back, Queen & Slim, Wolfwalkers, Space Sweepers, m.m.)

Endnu en uge i nedlukning, endnu en uge med nye film på streaming. Denne gang kaster Jannik og Casper sig over en personlig film fra Ben Affleck (The Way Back), en børnevenlig varulve-film (Wolfwalkers), en Bonnie og Clyde-historie i skyggen af Black Lives Matter (Queen & Slim), en crazy omgang kinesisk action-mytologi (The Yin-Yang Master: Dream of Eternity) og et så travlt koreansk sci-fi-eventyr (Space Sweepers), at Jannik måtte gi' op efter 15 minutter. Nåja, og så har vi også set en håndfuld andre uaktuelle (men sjove) film, blandt andet Kill Squad. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jannik
2/25/20211 hour, 27 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 68 (News of the World, Wandavision, The Dig, m.m.)

Stille og roligt sætter vi gang i Hjørnet igen, og vi lægger ud med en god, gammeldags Cinemajour. Som mange andre er vi Corona-skilt ad, hvilket har to konkrete konsekvenser:  Vi optager på lang afstand af hinanden, så i denne episode sidder Casper og Jannik i hver deres hjemmekontor og er “sammen” via Skype. Vi anmelder kun film fra diverse streaming services, fordi alle biografer stadig er lukkede.  Når det så er sagt, så føles det ganske som det plejer, når vi her kaster os over en stak dugfriske premierefilm. Vi starter med at anmelde den ærkebritiske The Dig, hvor efter Casper er Rasmus Modsat og synes Locked Down er underholdende. Jannik er svært begejstret for Wandavision, mens Casper er nogenlunde fornøjet med Malcolm & Marie. Og så slutter vi af med Tom Hanks som Tom Hanks i News of the World. Vi kunne skrive side op og side ned om, hvad der er sket siden vi optog noget sidst, for disse er tossede tider, men nu kan det være nok ævl og kævl om ligegyldigheder. Der er FILM, der skal anmeldes, så lad os komme i gang. Og rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen,Casper & Jannik
2/16/20211 hour, 25 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Podcast 202 (Den om glemte skuespillere #1)

Da redaktøren en dag faldt over et gammlet, opsigtsvækkende interview med Richard Harris, slog det ham pludselig: "Han er jo en unik skuespiller og åbenbart også et fuldstændigt fantastisk menneske, så hvorfor snakker vi ikke om ham eller hans film oftere end vi gør?" Med ét var idéen til en nye serie af Hjørne-episoder født. Dem om glemte skuespillere. Nu kan det jo diskuteres, hvem der kan klassificeres som en "glemt" skuespiller, for det er unægteligt individuelt, men diskuteret, det blev det. Da vi luftede idéen online, flippede vores Facebook-følgere helt skråt og det væltede ind med forslag. Alle har åbenbart en stak skuespillere, som de mener er glemte. Dem kan du høre meget mere om i denne episode, hvor Casper, Jannik og Nikolaj tager første runde om glemte skuespillere. Casper har naturligvis Richard Harris med, Jannik valgte den altid gode Ned Beatty og Nikolaj valgte en helt og aldeles perfekt "glemte" skuespiller: James Mason. Vi har klip fra film og interviews med alle tre og vi glæder os til at høre din mening om episoden. Ikke mindst fordi, vi altså har flere af samme slags på vej. Således vil næste "glemte skuespillere"-episode fokusere på tre kvindelige skuespillere. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Nikolaj
1/16/20211 hour, 44 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Filmaften 13 - Gremlins

Velkommen til endnu en Filmaften, hvor vi ser en ægte klassiker, og forhåbentlig opdager nye, spændende sider af filmen, som kan åbne den op for dig, selvom du har set den flere gange. Og vi kan lige så godt være ærlige, for du har sgu nok set aftenens film et par gange før.  Joe Dantes Gremlins fra 1984 kommer ofte med på lister over enten bedste 80'er-film eller bedste julefilm, men hvorfor? Hvad er det denne lille, undseelige film, om en invasion af mini-monstre i en klassisk amerikansk forstad, gør så rigtigt? Hvorfor er den både en god 80'er-film, julefilm, thriller, gyser, komedie og et seriøst drama? Disse og mange andre spørgsmål kommer Casper C og Niels Paridon igennem på denne Filmaften, der ser lidt anderledes ud end de plejer. Vanligvis introducerer vi filmen på ti minutter, ser filmen (uden at optage) og afslutter så med en times samtale om den. I denne sær-episode kaster vi os ud i et vaskeægte kommentarspor. Det er altså for en gangs skyld meningen, at du skal se filmen mens vi snakker. Episoden udgivet i vores podcastfeed inkluderer en introduktion og filmens originale lydspor, så du kan "høre" filmen, mens vi snakker om den. Hvis du gerne vil have et "rent" kommentarspor uden intro og anden lyd end vores stemmer, så du kan se filmen og høre os samtidig, så ligger det lige her. Vi ved ikke om vi lige kaster os ud i flere kommentarspor med det samme, selvom det var sjovt. I det hele taget er fremtiden på Hjørnet lidt tåget, takket være corona-restriktioner og al muligt andet ballade. En ting kan du dog være sikker på: Vi er så småt ved at blive sindssyge over ikke at kunne mødes og podcaste. Derfor arbejder vi løbende på andre tiltag, såsom vores online filmquiz Hjørnevrideren (se vores Facebook-side). Indtil videre må du nyde denne Filmaften i selskab med nogle søde, sjove og ækle små bæster. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper & Niels
1/7/20212 hours, 19 seconds
Episode Artwork

Podcast 201 (Den om Matador...)

En hel episode af FILMnørdens Hjørne dedikeret til en underlødig tv-serie? Skandale! Fyr den ansvarshavende omgående!  Havde I spurgt os for bare fem år siden, om vi nogensinde ville bruge en hel episode på én tv-serie og intet andet, så havde vi bedt jer hoppe i havet. Men så besluttede filmjournalisterne Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard at forfatte en kolonorm klods af en bog om det ganske, danske TV-klenodie - Matador. Og ikke nok med det, så tilbød d'herrer sig til en episode, hvis vi havde lyst. En hurtig forespørgsel blandt lytterne på Facebook, og det stod klart, at der måtte gives grønt lys.  Med udgangspunkt i et væld af gode spørgsmål fra jer lyttere satte vi derfor Jacob og Christian i stævne i hjemlige omgivelser. Det blev til en god Matador-snak om lidt af hvert, hvor jeres spørgsmål så sandelig satte sving i snakketøjet, og endda i et enkelt tilfælde formår at gøre eksperterne decideret stumme. Det har været en oprigtig fornøjelse at høre historier om produktionen og værdien af Matador. Det føles som om vi har været på underholdende tur gennem en essentiel periode af Nordisk Films historie og dansk kulturhistorie. Og hvis I har lyst til at få mere at vide om Jacob og Christians bog, så besøg Booklabs hjemmeside her: https://www.booklab.dk/publikationer/matador. Tusind tak for spørgsmålene og god fornøjelse med episoden. Med venlig hilsen, Casper, Jacob & Christian
11/30/20201 hour, 36 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Podcast 200 (Epidemier i film- og billedkunsten)

Midt på sommeren kontaktede Statens Musem for Kunst (SMK) os og spurgte, om vi ville være interesserede i at komme ind til dem og optage en episode med udgangspunkt i deres nyeste udstilling 'Intet som før' - en udstilling om epidemier affødt af den verserende corona-pandemi. Selvfølgelig ville vi gerne det, men vi er jo en filmpodcast. Ikke en kunsthistoriepodcast.  Når tvivlen pludselig kommer over os, og vi ikke aner, hvad vi har rodet os ud i, finder vi næsten altid den rette kurs, ved at stille os selv ét enkelt spørgsmål: "Hvilket altoverskyggende spørgsmål er det, vi skal finde svar på i denne episode?" I dette tilfælde var svaret: Hvilken effekt får den igangværende corona-pandemi på filmkunsten? For at svare på dette spørgsmål, er det netop nærliggende at gå på opdagelse i kunsthistorien, hvor der findes et utal af eksempler på, hvordan store og små epidemier har farvet samtidens kunst. Og her kommer kunsthistorikeren Cecilie Høgsbro Østergaard ind i billedet. Cecilie er officielt set "forlægger" på SMK, men er også ophavskvinde til 'Intet som før'-udstillingen (der i øvrigt er forlænget til d. 21. februar '21). Hun har fundet frem til udstillingens aktuelle værker og skrevet nye tekster til hver af dem ud fra epidemi-vinklen. Hendes kreative og varierede måder at tænke på epidemiers effekt på kunst, har været stærkt inspirerende, og hjalp os virkelig til at finde den røde tråd, der kunne tage os fra Skt. Corona i år 170 f.kr. gennem hele kunsthistorien, op til filmhistorien, nutiden og fremtiden - hele tiden med fokus rettet mod epidemier og kunst.  Selve episoden blev optaget foran et live (corona-nedskaleret) publikum i SMKs flotte, nye auditorium, og samtidigt live streamet på Facebook, hvor flere af jer måske så med. Hvis ikke, så ligger hele seancen tilgængelig på vores Facebook-side. Optagelsen var delt op i to: Først en snak med kunsthistoriker Cecilie om epidemier i kunsthistorien, og derefter en snak med fokus på filmverdenens afspejling og brug af epidemier med eksempler i flere filmklip. På trods af tekniske udfordringer og lidt lampefeber, så var det en virkelig fed oplevelse at finde fælles grund med nationalgalleriet, selvom vi jo mest gør os i biografernes mørke. Det er helt klart en succes vi skal gentage i det nye år, men hvordan og under hvilket tema, vil tiden vise. Indtil da må I fornøje jer med denne episode, hvor Casper Christensen, Nikolaj Tarp og Cecilie Høgsbro Østergaard tager dig på tur gennem epidemierne i film- og billedkunsten. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj og Cecilie
11/26/20202 hours, 4 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Podcast 199½ (Valgspecial: Amerikanske præsidenter i populærkulturen)

Hvordan præsenteres amerikanske præsidenter i og af medierne? Får man i virkeligheden, i diverse film om præsidenterne, mere end et glimt af de ægte personer bag? Og kan medierne påvirke, hvem der skal være USA's næste præsident? Disse og mange flere spørgsmål kastede Hjørne-redaktør Casper Christensen og Kongressen.com-redaktør Anders Agner Pedersen sig over, da de sammen holdt foredrag på Ordrup Bibliotek som optakt til årets amerikanske præsidentvalg. Og "foredrag" er måske ikke det rette ord, for det blev mere en samtale om amerikanske præsidenter på film og TV end noget andet. Turen går gennem nogle af de mest interessante, underholdende og kontroversielle film og serier om amerikanske præsidenter - både virkelige og fiktive. Det hele blev optaget og udgives her som en valgspecial. Anders Agner Pedersen har skrevet flere bøger om amerikanske præsidenter og er til daglig chefredaktør på netmediet Kongressen.com. Casper C kender I nok allerede som chefredaktør på Hjørnet. Casper og Anders har tidligere samarbejdet om Anders’ bog om JFK, og oven på denne vellykkede aften er kimen i øvrigt blevet lagt til en hel ny podcast om amerikanske præsidentfilm, men mere om det i 2021. Indtil da, rigtig god fornøjelse med denne særlige episode. Med venlig hilsen, Casper & Anders
11/3/20202 hours, 2 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Podcast 199 (Den om 40 år med The Shining...)

Der indfinder sig uværgerligt en form for berøringsangst, når det kommer til de film, der hyldes som de helt store mesterværker. Ikke fordi vi som sådan er bange for at snakke om dem, men fordi så mange andre har snakket om dem før, så måske vi bare burde holde kæft. Men når nu Cinemateket faktisk ringer og spørger, om ikke vi vil være værter på en åbningsaften for årets Don't Fear the Weird-festival med visninger af både The Shining og Doctor Sleep (inkl. middag), så takker vi ikke nej. Vi har fortalt om festivalen før, for vi har optrådt på den før. Den årligt tilbagevendende festival sætter fokus på psykisk sygdom i film. Det er altså med lommepsykologbrillerne kværnet helt ned om næsen, at vi begiver os ud i at analysere de to gyserfilm, hvilket åbner nogle interessante døre. "Døre"!... Gettit? For netop deres psykologiske dybde er med til at give disse to film noget dybde, der både binder dem sammen og gør dem forskellige. Casper C og Nikolaj Tarp brugte ca. 50 minutter på The Shining og 15 på Doctor Sleep. Kombineret med lidt rammeoptagelser og et enkelt interview, er vi altså oppe på godt og vel 1½ times udforskning af en af filmhistoriens mest hyldede film, og dens efterfølger, der slet ikke var så dårlig, som man kunne ha' frygtet. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj & Cinemateket
10/21/20201 hour, 22 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 67 (Shorta, Gentofte Kino, Enola Holmes, m.m.)

Lige så mange anmeldelser vi havde i forrige Cinemajour, lige så få har vi med denne gang, men så længe kvaliteten er i orden, så er kvantiteten lige meget. Og så får du også årets bedst-anmeldte film på Hjørnet indtil videre. Det er ikke fordi, der ikke er nogen film i biografen, for der er faktisk masser. Vi har bare ikke haft tid til at se dem, fordi vi har haft nogle ekstremt travle uger med foredrag og arrangementer.  Vi anmelder filmene Enola Holmes, The Comey Rule og Shorta, samt serien Ratched. Derudover har Casper været på besøg i Gentofte Kino. Biografens nye ejer Sune Lind Thomsen overtog biografen d. 1. marts, hvilket skulle vise sig at være det værst tænkelige tidspunkt, takket være den efterfølgende corona-epidemi. Det skulle vise sig at blive nogle ekstremt stressede måneder for Sune, der havde investeret alt, hvad han ejer, i biografen. Han er ikke ude af farezonen endnu, men det lysner. Ikke mindst fordi han også hurtigt fandt ud af, at Gentofte Kino gemte på et regulært skatkammer af filmruller, filmplakater, filmudstyr og filmhistorie. Alt det og meget mere fortæller Sune om, når han viser rundt i den gamle biograf. Rigtig god fornøjelse med det hele. Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj og Jannik
10/9/20202 hours, 10 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Podcast 198 (Top 25 Fantasyfilm)

Tænd op i pejsen, stop snaden og læn dig tilbage i din mest slidte lænestol, for nu blænder Hjørnet op for vores Top 25 Fantasyfilm. Gode fantasyfilm handler altid om en rejse, så hvad var mere passende, end at vi skulle ud på en lang rejse, for at optage denne episode? Vi blev nemlig inviteret til Fantasyfestival i Esbjerg, hvor vi optog episoden live. Festivalen var neturligvis corona-ramt, så det eneste fysisk tilstedeværende publikum var festivalens arrangører og inviterede fantasygæster, men til gengæld var de et virkelig tændt og engageret publikum. Oven i hatten blev hele molevitten streamet live på Facebook, så fantasynørder over hele landet kunne følge med online undervejs. Det var intet mindre end en fest og hvor ville vi ønske, at vi kunne komme tilbage og gøre det hvert år. Men nu skal det hele ikke gå op i gummisværd og letantændelige troldmandsparykker, for det er jo seriøs business det her. Vi udnævner trods alt de Top 25 bedste fantasyfilm og det er et stort ansvar. Hjørnets egen fantasymand Jannik var selvskrevet til episoden, men derudover er vi faktisk ikke så stærke i fantasyfilm. Derfor tilkaldte vi også den største og gladeste fantasynørd vi kender, fantasyforfatteren Merlin P. Mann. Og ja, han hedder Merlin og nej, det er ikke for sjov.  Jannik og Merlin leverede vanen tro hver deres lange liste med fantasyfilm rangeret efter en blanding af personlige og filmhistoriske kvaliteter. Hjørnelister skal først og fremmest være personlige, og det er især denne Top 25-liste blevet. Janniks brutto-liste var på 48 film og Merlins var på 34. Sammensmeltet i vores store, sorte gryde af algoritmer fik vi en meget varieret og overraskende Top 25 ud af løjerne. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Merlin & Casper P.s. Individuelle og samlet liste vil blive afsløret på tekst en uges tid efter udgivelsen af episoden.
9/25/20203 hours, 1 minute, 3 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 66 (Druk, The Mandalorian, Officer og spion, Raised by Wolves, m.m.)

Hvis ikke det var fordi, vi vidste, at Corona-krisen vender verden på den anden ende, så havde vi ikke opdaget det i denne Cinemajour #66, for det vælter frem med film og serier. Vi har intet mindre end 11 forskellige film og serier, som vi skal anmelde og diskutere, og det er jo slemt nok. Hvad værre er, så er det film og serier, der virkelig er svære ikke at diskutere. Der er så mange oplevelser, spørgsmål, emner og tematikker, der alle fortjener tid, så det giver vi dem. Derfor sidder du også foran den længste Cinemajour nogensinde fra Hjørnet, i sidste ende takket være vores fornøjelige interview med Frederik Loius Hviid og Anders Ølholm, der sammen har skrevet og instrueret den kommende danske action-thriller Shorta. Ellers er det bare Casper Christensen, Nikolaj Tarp og Jannik Hansen, der gør deres ting... og én til. Jannik forvandlede i dagens anledning Hjørnet om til sin egen version af 'Tre mand og en baby'. Han tog nemlig sin fire måneder gamle datter Ada med i studiet. Episodens lydbillede er således krydret med tiltagende glad baby-pludder, hvilket gjorde, at Jannik måtte træde væk fra mikrofonen her og der. Det sekund vi trykkede på "Stop" på vores lydoptager, faldt hun naturligvis i søvn. Den fødte podcaster! Vi anmelder filmene Rejsen til Utopia, Officer og Spion, The Personal Life of David Copperfield, Druk, Antebellum, Bill and Ted Face the Music, After 2: After We Collided, The King of Staten Island og serierne The Mandalorian (to afsnit), Raised by Wolves (to afsnit) og Cobra Kai (sæson 1+2). Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj & Jannik
9/18/20203 hours, 29 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 65 (Tenet, Project Power, m.m.)

Omsider blev Christopher Nolans 'Tenet' sluppet løs i (en del) af verdens biografer. Casper og Jannik har set den længe ventede og ultra-hypede film to gange hver, og byder her på en 100 % spoiler-fri guide til filmen, inden de bryder ud i en ægte, spiler-fyldt Hjørne-snak om den 150 m. lange hjernevrider. Men skulle tro det, men 'Tenet' er ikke den eneste film i de danske biografer i øjeblikket. Således kaster Casper også stjerner efter den Trumpianske propaganda-buster 'Greenland', det lette, franske kærligheds-hukommelses-komedie-drama 'La Belle Époque' og den tyske sølvbjørne-vinder 'Systembryder'. Derudover har Jannik brugt et par timer i TV-stuen med den nye HBO-serie 'Lovecraft Country', produceret af Jordan Peele og J.J. Abrams. Og så har både Casper og Jannik været i New Orleans og prøve nogle spændende piller i Netflix-produktionen 'Project Power'. Nikolaj er travl med sit arbejde, så han springer over denne gang, men han vender tilbage meget snart. Indtil da, rigtig god fornøjelse med denne episode. Med venlig hilsen, Casper & Jannik
8/27/20201 hour, 32 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Podcast 197 (Den om Sean Connery...)

Vi havde egentlig ikke planlagt at markere Sean Connerys 90 års fødselsdag (25. aug.) udover ved vores Connery90-aften i CinemaxX, men så nævnte Hjørne-vært Nikolaj Tarp, at Sean Connery er hans favorit-skuespiller. Det var det sidste skub, der skulle til, for hvorfor netop Sean Connery? Dette og flere andre spørgsmål valgte Hjørne-redaktør Casper Christensen og Tarp at undersøge i denne klassiske Hjørne-episode. Alle kender Sean Connery som James Bond, og næsten alle kender ham fra hans action-morfar-periode med film som The Untouchables og The Rock, men bag ved disse blockbuster-blikfang gemmer sig et film-CV, der bugner af dristige karrierevalg, flops og mesterværker, som få kender til. Og det er i denne underskov af lidet kendte Connery-film, at vi finder de film, der viser os antydningen af, hvilket drevent, kompromisløst, selvbevidst mennesker han var og er.  Vi kommer rundt om Sean Connerys tidlige år, alle anekdoterne, betydningen af Bond og en kronologisk gennemgang af bemærkelsesværdige film, der fortæller os noget om ham. Målet er at finde frem til, hvem han egentlig er, hvorfor han var så unik og hvad der har gjort ham til en af filmhistoriens største filmstjerner nogensinde. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Nikolaj
8/23/20201 hour, 56 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Podcast 196 (Den med Ulrich Thomsen...)

Når en filmperson træder ind i vores studie, er det aldrig sikkert, hvor meget eller hvor lidt pågældende ved om Filmnørdens Hjørne eller konceptet for den episode, der skal optages. Især når skuespillere og instruktører bliver kommanderet rundt i pressemanegen af promotere og agenter, kan det være svært at huske eller forberede sig på, hvad det nu er, man egentlig skal ind og lave.  Som så mange andre før ham, anede Ulrich Thomsen ikke hvad to timer i et Hjørne-studie byder på. Han var godt i gang med medierunden i forbindelse med premieren på 'Vores mand i Amerika'. I udgangspunktet er vores interviewkoncept simpelt: Vi samler spørgsmål fra vores lyttere, som vi så stiller til personen, der interviewes. Vores opgave er at servere spørgsmålene spiseligt og følge op på dem som det passer. Simpelt. Men der sker et eller andet i de her samtale - for det er samtaler. Ikke interviews. Vi tager den med ro. Vi går i dybden. Det handler ofte kun om gæsten arbejde eller syn på filmkunst. Det er ikke hverdagskost for en filmperson, der tager en tur i mediemøllen for at promovere en ny film, og derfor er alle de gæster vi har haft på besøg altid endt med at blive længere, end de egentlig havde planlagt. Det samme med Ulrich. For med udgangspunkt i jeres spørgsmål, drog vi ud på en mere eller mindre kontrolleret samtale, der endte med at udforske en masse sider af Ulrich og hans arbejde med og tanker om og forhold til film og skuespil. Vi kom omkring skuespillets håndværk, filmens væsen, egne begrænsninger, borede knallerter, ligegyldige anmeldelser og hvordan det er at servere pizza for Earth Wind and Fire og Cary Grant. Casper Christensen er vært. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Ulrich
8/14/20201 hour, 51 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Podcast 195 (SPECIALE-SPEZIALE!)

For ca. 6 måneder siden blev vi kontaktet af Hjørne-lytter Christian Povlsen. Han skulle i gang med at skrive et kandidatspeciale om Filmnørdens Hjørne og spurgte, om vi kunne hjælpe ham med nogle småting. Vi supplerede ham med lidt statistikker og hjalp ham med at skaffe respondenter til specialet. Han var nemlig på jagt efter Hjørne-lyttere, der gerne ville interviewes angående deres lytteroplevelse med Filmnørdens Hjørne. Vi hjalp ham og glemte ellers alt om Christian og hans speciale. En god håndfuld måneder senere fik vi pludselig tilsendt hans speciale, og det var som forventet spændende læsning - ikke mindst for os. Det handler nemlig om Hjørnet, eller mere specifikt, vores måde at behandle og anmelde film på. Inden længe havde vi slået kløerne i Christian, for dette blev vi jo nødt til at tale med ham om. I udgangspunktet var interviewet med Christian tiltænkt som et indslag i en Cinemajour-episode, men som snakken og tiden gik stod det pludselig klart, at dette fortjener sin egen episode. Den sidder du nu med mellem hænderne, og ikke nok med det, så kan du også finde specialet i et link på vores hjemmeside Filmnoerden.dk. Lyt og læs og bliv klogere ikke bare på Hjørnet, men på den generelle udvikling indenfor kulturkritik gennem historien og især siden den digitale revolution for alvor tog fat.  Ja, det er 110 % ananaes i egen juice, men vi synes altså det er værd at lytte til også for helt udenforstående filmnørder. Så god fornøjelse med både specialet og episoden. Med venlig hilsen, Casper & Christian
8/11/20201 hour, 12 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 64 (Vores mand i Amerika, Peninsula, Bait, Old Guard, m.m.)

Velkommen tilbage fra sommerferie og til en Cinemajour-episode, der næsten er ved at gå op i sømmene, fordi den er så spækket. Casper, Jannik og Nikolaj er klar til at ta' dig gennem en bred vifte af de film og tv-serier, som er dukket op i biografer og på streaming services de seneste uger.  Vi har således korte (5-7 minutter lange) anmeldelser af Unhinged, Proxima, The Farewell, The Old Guard, Greyhound, Mælkekrigen og Shine Your Eyes. I halvlegen tager Jannik os ind i tv-stuen og fortæller om The Great og Brave New World. Og så runder vi af med lange anmeldelser af Vores mand i Amerika, Bait, Wild Rose og Train to Busan 2: Peninsula. Som du nok kan høre, så er vi begejstrede for at være tilbage på sporet efter endnu en mere eller mindre ufrivillig pause i form af en sommerferie. Som sådan er denne episode startskuddet til en efterårssæson, der ser ud til at blive bemærkelsesværdigt aktiv. Vi har 8-10 live-arrangementer i kalenderen over de næste par måneder, foruden naturligvis en lang række podcastepisoder, som vi ser frem til (hej, Sean Connerys fødselsdag). Følg med på Facebook-side, hvis du vil ha' overblik. Der går med andre ord ikke længe, inden du hører fra Hjørnet igen. Indtil da, rigtig god fornøjelse med Cinemajour nr. 64. Med venlig hilsen, Nikolaj, Jannik & Casper
8/6/20202 hours, 7 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Podcast 194 (Den om Ennio Morricone...)

Med det samme vi hørte, at Ennio Morricone var død, vidste vi, hvem vi skulle ringe til: Tonemaster of the Universe - Peter Albrechtsen. Ingen har, i den tid vi har kendt dem, udvist så konsistent kærlighed og indsigt i Morricones musik som Peter. Derfor var han også den første vi ringede til og spurgte, om han ville optage en Morricone-episode. Få dage efter var Casper og Peter klar bag mikrofonerne, og efter 10 timer i studiet (inkl. forberedelse), satte de punktum for en 3+ timer lang Morricone-hyldest, der gav os et flygtigt, lærerigt indblik i, hvorfor Ennio Morricone med rette blot kaldes 'Maestro'. En indsigtsrig og komprimeret odyssé gennem en unik kunstners virke og verden, hvor vi ender med at trække tråde mellem ALT! Vores programplan var ellers yderst spartansk. Den bestod af præcis tre linjer tekst: 1. Elementer 2. Ennios historie 3. Cues Derudover havde vi forberedt en række klip og musikudrag, der kunne afspilles, når vores snak faldt på dem. Ellers var det ren, improviseret opdagelsesrejse gennem Morricones liv og musik. Og vi har hørt SÅ meget Morricone-musik - kendt og især ukendt. Musik vi kender, men som vi pludselig hører 100 nye ting i, fordi det her bliver sat i totalt perspektiv. Det har været en kæmpe fornøjelse at være med til, og resultatet kan hermed høres i denne episode. God fornøjelse og buena notte, Maestro!  Med venlig hilsen, Casper & Peter
7/16/20203 hours, 10 minutes
Episode Artwork

Cinemajour nr. 63 (Eurovision, Undtagelsen, The Outpost, m.m.)

Wow, det føles godt at være rigtigt tilbage i en rigtig Cinemajour med rigtige mennesker i vores rigtige studie bag rigtige mikrofoner. Efter fleres måneders nedlukning og langdistance-podcasting samles vi omsider til en helt almindelig Cinemajour-episode med anmeldelser, analyser, nyheder og andre krydderier. Og vi er naturligvis som tre heste, der bliver sluppet ud efter tre måneder i stalden. Ustoppelige! Vi har ganske vist kun fire film på plakaten, men de fire film får godt nok en minutiøs behandling af episodens været: Casper Christensen, Jannik Hansen og Nikolaj Tarp i sin første post-corona-episode som fuldblods-vært. Så selvfølgelig er episoden blevet lang, men det var bare så hyggeligt at mødes og snakke film igen. Nu byder vi kun på fire anmeldelser, men til gengæld er det af fire ret forskellige film. Jesper W. Nielsens danske mobbe-thriller Undtagelsen blive diagnosticeret af Casper. Den kritiske amerikanske krigsfilm The Outpost får overvejende hug, men byder også på præstationer, der gør filmen værd at se... næsten. Nikolaj Tarp folder sine arabiske sprogkundskaber ud i sin anmeldelse af Maryam - Den perfekte kandidat sammen med Casper. Og hele banden nyder at hive henholdsvist op og ned i Will Ferrell's nye Netflix-komedie Eurovision Song Context: The Story of Fire Saga. Andet er der egentlig ikke at sige, end at vi er decideret lykkelige over, at kunne samles om mikrofonerne igen. Vi vender stærkt tilbage med endnu en Cinemajour om 2 uger, så indtil da: God fornøjelse! Med venlig hilsen, Nikolaj, Casper & Jannik
7/9/20201 hour, 46 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Filmaften 12 - Shoplifters

Sidste Filmaften gik vi 100 % velkendt mainstream med Raiders of the Lost Ark, men der skal jo være balance i tingene, så denne gang tager til Japan og se en ægte Cannes-vinder, med masser af tvetydighed, åbne spørgsmål og muligheder for at tygge eftertænksomt i hornbrillen. Vi laver disse Filmaften-afsnit i samarbejde med streamingtjenesten C More, og det er i deres filmotek, vi går på jagt efter film til disse episoder. Normalt søger vi de velkendte film, for at grave nye sider frem i dem til jer, men da vi faldt over Shoplifters, var der ingen tvivl om, at vi skulle ringe til Michael Bo - vores Asien-ekspert, der har en forkærlighed for Sydkoreansk og Japansk film, og især netop Shoplifters. Michael oplever og tænker over film på en virkelig inspirerende måde. Ofte anderledes i forhold til vores vante tankegang, men han åbner stort set altid op for nye måder at se tingene på - også selvom vi først lige har set dem. For denne Filmaften skal vi faktisk se en film, som to af os aldrig har set. Casper og Marie er Shoplifters-nybegyndere, mens Michael er på sin tredje tur. Og det blev faktisk virkelig interessant, for det ÉR en interesant film. Vi endte med hver vores unikke oplevelse af filmen - ganske vist med sammenfald - men også med helt forskellige oplevelser. Alt dette og meget mere om Japan, Kore-eda, kulturkløfter, familiefordomme, kan du høre i denne episode. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper, Marie og Michael
6/24/20201 hour, 15 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Podcast 192 (Den med Lone Scherfig...)

De fleste tror, de kender Lone Scherfig, men gør de nu også det? Kender de ikke bare Italiensk for begyndere, An Education, One Day og hendes andre film og har HØRT om Lone Scherfig? For sådan har vi det ærlig talt selv... men ikke mere! For med Podcast 192 (Den med Lone Scherfig...) er det vores store fornøjelse, at lære denne konsekvent succesfulde og populære instruktør at kende. Det gør vi i vanlig stil ved hjælp af en lavine af lytterspørgsmål, der sætter gang i en masse forskellige samtaler og anekdoter om Lones arbejde som instruktør, men som forhåbenligt også bringer lytteren lidt tættere på hende som filmnørd - for hun ér en filmnørd.  Netop nu er hun aktuel med sin film The Kindness of Strangers, der havde premiere d. 18. juni 2020, men selvom denne film er grunden til hendes besøg, så er der ingen grænser for hvilke spørgsmål eller temaer, der kommer på banen.  Som altid skal der gå en kæmpe tak til alle jer mange spørgelystne lyttere, for uden jeres virvar af lytterspørgsmål, ville episoden ikke være blevet så god. Som altid nåede vi kun at komme gennem en brøkdel af jeres spørgsmål, og vi ville ønske, at hun havde haft bedre tid, men vores 1½ time bliver brugt så effektivt som muligt. Vi kommer nemlig rundt om filmcensur, Harvey Weinstein, Dogme95, kvinder i filmbranchen, instruktørarbejdet, casting, Filmskolen, anmeldelser, morens opvækst ovenpå en biograf og Lones skjulte ønske om at komponere musik og meget, meget andet.  Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Lone
6/19/20201 hour, 18 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Filmaften 11 - Raiders of the Lost Ark

I samarbejde med C More Danmark skyder vi endnu en runde Filmaften-episoder i gang med en af de største og mest skelsættende blockbustere i filmhistorien: Raiders of the Lost Ark. Historien Indiana Jones' kapløb med nazisterne i jagten på De ti bud, danner grundlag for en stort set perfekt action-eventyrfilm, men hvorfor virker den så godt? For at belyse nye sider af denne klassiker, som Filmnørdens Hjørne jo allerede har haft under kærlig behandling flere gange før, har vi tilkaldt et helt friskt ansigt i form af forfatter Tobias Bukkehave.  Tobias er netop nu aktuel med thriller-romanen Kongetro, der har høstet flotte anmeldelser i landets aviser, og det er jo altsammen meget godt. Hvad vigtigere er, så er han er ALTID aktuel som kæææmpe Spielberg-fan - med især Raiders højt på listen over instruktørens bedste film. I aftenens episode hører du en kort velkomst, inden vi sætter os ned og ser filmen. Du hører en trailer for Raiders of the Lost Ark, og når den er færdig, er der altså gået to timer hos os, hvorefter vi bruger en time på at prøve at belyse nye sider af den ellers velkendte film. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Tobias, Casper og Jannik
6/12/20201 hour, 16 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Coronajour 62 (Karantæne-kuller og streaming-terapi - Del 2)

Corona-tågen ligger stadig tungt over Filmnørdens Hjørne. Vi er her, vi er aktive, men alskens både Corona- og non-Corona-relaterede hændelser, holder Hjørnet på relativt lav blus. Relativt! For det er kun tid vi mangler - ikke energi, idéer, lyst eller udstyr... eller, jo, vi mangler ALTID udstyr. Derfor er vi også tilbage med endnu en tematisk trek rundt i verden af strømmende film. Casper, Marie, Jannik og "new guy" Nikolaj har fundet film indenfor følgende kategorier: Paranoid eller velinformeret? - Konspirationsfilm til løbske karantænehjerner. Nødhjælp til sofatrænerne! - Sportsfilm med masser af sport. SPORT! Ud i verden! - Film til de rejsetrængende. Action-fitness! - Rør kroppen ved at rydde stuen, se disse film og gøre nøjagtigt det samme som helten gør. Kokke-kino! - Inspiration til hjemmekøkkenet. Det bliver til to timers velafsprittet langdistance-hygge, hvor gamle og nye klassikere bliver hevet frem og fundet på alverdens digitale streaming- og leje-tjenester. Forhåbentlig vi kan inspirere til, at får set lidt god strimmel i disse biografløse og socialt afskårene tider. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Jannik, Casper & Nikolaj
5/18/20201 hour, 51 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Podcast 191 (List of Shame - Vol. 7)

Som så mange andre har Filmnørdens Hjørne det ikke let under corona-krisen, men vi holder skruen i vandet og nyder at se hinandens pixelerede ansigter, mens vi optager podcasts fra hver vores hjem. I denne periode er alle større planer skrinlagt, men det baner jo så vejen for en masse mindre planer, såsom at få optaget endnu en List of Shame. Som flere af jer bemærkede i Podcast 190 (List of Shame - Vol. 6), så var den episode optaget for over to år siden. Ellers havde vi nok nævnt Roma - bare i en bisætning. Det var dog så hyggeligt at høre værterne folde sig ud i dette særlige format, at vi besluttede at optage en ny en med det samme. Så selvom der egentlig kun er to uger mellem udgivelserne af Podcast 190 og 191, så er der to år mellem optagelserne. Ikke at det kan høres, for ganske som vi plejer, kaster vi os over hver vores skamfulde filmmangel. Og denne gang spiller skam direkte en rolle. Som vi plejer, har vi taget en liste af "verdens bedste film" fra et anerkendt medie (denne gang Empire), for at lade fingeren glide ned ad listen og stoppe ved den første vi ikke har set. På opfordring af Jannik besluttede vi dog denne gang først at lade fingeren stoppe, når vi nåede en film vi rent faktisk SKAMMEDE os over ikke at have set. Resultatet blev ikke overraskende, at vi har fået fire ret kendte film med i episode. Casper fik endelig en undskyldning for at sætte den blu-ray med La Dolce Vita på, som han købte i Rom for tre år siden. Selvom hun hele livet er blevet advaret mod at se den, har Marie "nydt" The Texas Chain Saw Massacre. At Jannik aldrig har set Network er ærligt talt overraskende, men den skamplet slettes nu og her. Sidst, men ikke mindst, er der Nikolaj Tarp. Han er Filmnørdens Hjørnes ny faste medvært. Han har været gæst flere gange før, men fra nu af er han fast Hjørne-vært. Det burde føles som en stor ting, men det gør det ikke, for Nik har været en del af Hjørnet i årevis. Vi er bare glade for, at vi får chancen for at snakke film med ham meget oftere, end vi plejer, så stort velkommen til ham. Nåja, og han har jo til denne episode endelig fået set den voldsomme, brasilianske film City of God. Vi har allerede optaget CoronAjour #2, så det bliver næste udgivelse fra Hjørnet og derefter har vi lagt i kakkelovnen til en eksplosiv affære. Vi vil nemlig i de nærmeste dage optage Top 25 actionfilm, og det GLÆDER vi os til. Fuck corona! Hjørnet lever! Vi høres ved! Med venlig hilsen, Casper, Marie, Jannik & Nikolaj
4/29/20201 hour, 43 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Coronajour 61 (Karantæne-kuller og streaming-terapi - Del I)

I stedet for at fortælle om de 99 grunde til, at Filmnørdens Hjørne ikke har kunnet optage en episode i den sidste måned, så lad os i stedet fokusere på det faktum, at det faktisk nu er lykkedes! Du sidder nemlig med den første episode af Filmnørdens Hjørne optaget under Corona-epidemien. Der ligger usandsynligt mange timer i denne episode - mange flere end du kan høre - og de fleste af dem er gået på teknisk opdagelsearbejde, for hvordan optager man egentlig en podcastepisode med fire værter, når ingen af værterne må være i nærheden af hinanden, uden at gå alt for meget på kompromis med lydkvaliteten? Det har taget enormt lang tid at finde ud af, og vi er egentlig ikke i mål endnu, men vi fandt en løsning, der gav et tåleligt resultat. Desuden er de fleste lyttere jo ret ligeglade med formen, men går i stedet op i indholdet, og her gav det hele stort set sig selv. Vi har selvfølgelig stablet en episode på benene, der går på jagt efter guld i streamingverdenen. Streamingtjenesterne har oplevet op til 3 gange så megen aktivitet under corona-epidemien og tilhørende samfundsnedlukning, som under normale omstændigheder. Som de fleste af jer ved, er der bare usandsynligt meget skrald derude, men vi skal nok hjælpe dig. Først og fremmest snakker vi om et par nye film, der burde ha' været i biffen, men som nu er strøget ud på nettet i stedet, nærmere bestemt Emma og Come to Daddy. Herefter leverer vi en regulær syndflod af streaming-anbefalinger til jer inden for en følgende forskellige corona-relaterede kategorier: 1. Eksponeringsterapi! - Får du ikke nok virus i hverdagen, så få sulten stillet her. 2. Soloshow! - Karantæne-film med kun én location eller én skuespiller. 3. Binge-gale serier! - Det er måske ikke de bedste, men de er eddermame lange. 4. Flygt fra karantænen! - Film om folk, som flygter. 5. Recept fra Dr. Feelgood! - Film, der gør dig glad. Forhåbentlig kan vi guide dig til netop den slags film- og serieoplevelser, du leder efter, så rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie, Niels & Jannik
4/15/20202 hours, 4 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Podcast 190 (List of Shame - Vol. 6)

Det er efterhånden et par år siden vores sidste List of Shame-episode, og det er egentlig synd, for det er nok nogle af de episoder vi nyder mest at lave. Måske fordi de er så simple. Måske fordi de kommer lynhurtigt ind til kernen af, hvad Filmnørdens Hjørne handler om: Gode film. Under alle omstændigheder er det fedt, at få streget en klassiker af sin liste over film, vi burde ha' set, og det er netop, hvad der sker i denne episode. Som i sidste List of Shame har vi taget udgangspunkt i Hjørnets egen gamle Top 100, ved at gå ned ad den fra toppen af og stoppe ved de første film vi ikke har set. Søde, rare Marie har brugt en aften sammen med et par mænds mænd - Richard Burton og Clint Eastwood - og deres forsøg på at fuldstændigt udradere en borg i Sydtyskland under 2. Verdenskrig. Det er nemlig Where Eagles Dare (Ørneborgen) fra 1968 der med sine over 50 år på bagen prøver at blæse sokkerne af Hjørnets bogorm, men lykkes det? Casper er ellers voldsomt glad for japansk film, men han har egentlig set skræmmende få af Akira Kurosawas film. Dette, og meget andet, får de fire værter en snak om, da Casper fortæller om sine oplevelser med at se den filmhistoriske milepæl Rashomon fra 1950. Filmvidenskabeligt set er den helt klart en af de vigtigste film nogensinde lavet, men mærker Casper det filmhistoriske vingesus her 70 år efter? Niels har nydt endnu en film fra Østrigs hyggeonkel nr. 1 Michael Haneke. Vi har allerede haft Das Weisse Band (Det hvide bånd) fra 2009 under behandling på Hjørnet flere gange før, men hvad sker der, når Hanekes tungsindige og dystre historie møder selveste Mr. Sunshine? Sidst, men ikke mindst, har Jannik hygget sig med en Alfonso Cuarón-film, fra før Children of Men, Gravity eller Roma, nemlig Y Tu Mamá También (...og din mor!) fra 2001. Til gengæld er det sjovt for Jannik at have set alle hans senere film, for man kan faktisk godt se spor af dem i denne ellers sprudlende, farverige fortælling. Men kan Jannik overhovedet li' den? Få svaret inde i episoden, og rigtig god fornøjelse med den. Med venlig hilsen, Marie, Niels, Jannik & Casper
4/3/20201 hour, 6 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Podcast 189 (Den om dokumentarisme...)

Sjældent har et mere kvalificeret panel af gæster sat sig bag mikrofonerne på Hjørnet for at tage os gennem et emne, som netop disse tre er velbevandrede i. Og det siger lidt om vores oplevelse, at vi inden optagelsen ville kalde episoden for Den om dokumentarfilm, men nu har ændret det til Den om dokumentarisme. Det er som om, at selve vores grundlæggende forståelse af filmens væsen bliver pillet fra hinanden. Dette er både virkeligt lærerigt, nervepirrende og decideret skræmmende, men en ting er sikkert: Vi har fået en hidtil uhørt respekt for alverdens dokumentarister, for disse har vist sig at være filmmediets egentlig opdagelsesrejsende - den der konstant udfordrer både mediets og publikums grænser. Det lyder måske nok tungt og avanceret og dette er da også en af de episoder, hvor de små grå for alvor kommer på overarbejde. Heldigvis mister vi aldrig tråden, for vores tre gæster viser sig at være et behageligt og pædagogisk bekendtskab. Sigrid Dyekjær er netop hjemvendt for Hollywood, hvor hun har været gennem den helt store Oscar-mølle med sin seneste film The Cave. Hun er en af Danmarks fremmeste dokumentar-producenter, og er egentlig årsagen til at hele denne episode overhovedet kom på skinner. Nåja, og Sigrid taler ret højt. Arne Bro har til dagligt sin gang på Den Danske Filmskole som leder af dokumentar-intruktøruddannelsen. Han har selv lavet indtil flere dokumentarfilm og anses som lidt af en levende legende inden for sit felt. Nåja, og Arne taler ret lavt. Tredje blad på trekløveret udgøres af Laurits Flensted-Jensen, som vi allerede havde interview med, da han sidste år havde premiere på Usynligt Hjerte. Laurits er aktuel med sin dokumentarfilm Show Dancer, der kan ses på årets digitale version af CPH:DOX lige her: https://www.cphdox.dk/program/show-dancer. Nåja, og Laurits taler i et ret gennemsnitligt lydniveau. Vi har normalt masser af musik og effekter og breakere og alt muligt lyd i vores episoder, men denne gang har vi valgt at præsentere vores samtale så rent og fuldendt som muligt. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Sigrid, Arne, Laurits og Casper
3/27/20202 hours, 18 minutes, 1 second
Episode Artwork

Podcast 188 (SpørgeHjørnet 3)

Det var egentlig meningen, at dette skulle være en legende let episode, efter at vi havde kværnet os selv helt i sænk med en virkelig hardcore omgang Oscar-dækning. Og det er da også blevet en “legende let” episode. Situationen er bare den, at vi pludselig er havnet i en form for 20 % Dommedag, som vi overhovedet ikke nævner i episoden. Yup, du sidder simpelthen foran 2½ times formidling fra et dansk medie uden ordet Corona bliver nævnt en eneste gang (jo, okay, i den nyindspillede indledning nævner vi den, men ellers ikke). Det er for det første fordi episoden er optaget inden verden gik i kollektiv World War Z-tilstand over Corona-virussens udbredelse. Men dernæst er det også fordi vi kraftedeme har fået nok at al det Corona-lort. I har ikke brug for at høre endnu mere om den virus, så her kommer en dejlig lang Hjørne-episode uden et eneste ord om corona eller virus eller noget i den dur. I stedet sidder du her med en 2½ timer lang og løssluppen snak mellem Hjørnets fire faste værter - Casper Christensen, Marie Diemer Bille, Niels Paridon og Jannik Hansen - ene og alene bygget på spørgsmål fra jer lyttere. Det er nemlig det simple koncept bag vores SpørgeHjørnet-format: I kan stille spørgsmål om lige præcis det I vil - også om ting, der absolut intet har med film at gøre. Så forsøger vi at svare så fyldestgørende på jeres spørgsmål som muligt. Dette bringer os rundt i usandsynligt mange forskellige emner. Hvilke dokumentarfilm skal en nybegynder se? Hvilke film er vi mest uenige om? Spiller vi computerspil og hvilke? Hvor blev Podcast 98 af? Hvilket forhold havde vi til film og vores forældre? Og mange, mange flere spørgsmål. Det var en kæmpe fornøjelse og vi nåede naturligvis ikke alle jeres spørgsmål, men hvor er det dog dejligt med lidt podcast-adspredelse netop nu. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen,Casper, Jannik, Marie og Niels
3/17/20202 hours, 29 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Filmaften 10 - E.T. the Extra-Terrestrial

For at fejre at vi har rundet ti episoder af Filmaften, er aftenens film en af de helt store klassikere: Steven Spielbergs "lille" film E.T. Det er en film, der for mange af os er en del af vores fundament som filmelsker og filmnørd. En film, der har givet os nogle fuldstændigt skelsættende oplevelser som både børn og voksne, ved at røre os til tåre, med sin historie om forholdet mellem et rumvæsen og en lille dreng. Men netop fordi E.T. er så effektiv i sin fremkaldelse af følelser hos sit publikum, er det ikke en film man nødvendigsvis tænker (!) særligt over, efter man har set den. Man kan FØLE den i dagevis efter at ha' set den, men hvor mange af jer har egentlig gået og grublet over den. Hvad er det dog er for en slags film? Hvad er det, der gør den så pokkers effektiv? Og vigtigst af alt: Hvad er meningen med den egentlig? For at gruble og snakke os ind til nogle svar på disse spørgsmål, har vi hevet Spielberg-fan og E.T.-afficionado Johan Albrechtsen i studiet. Johan kender flere af jer fra hans altid veloplagte interviews hos Moovy.dk, og enkelte af jer kan måske huske ham fra Podcast 157 (Den om 80'erne...). Johan er en både følsom og skarp filmnørd og sammen med aftenens chat-kaptajn Marie Diemer Bille får vi arbejdet os helt ind til filmens bløde, varme, sørgmodige kerne. Helt ind til det punkt, hvor det bliver tydeligt, at denne film siger noget vigtigt til ALLE mennesker - også dig og også dine forældre/børn/venner/cyklehandlere/advokater/ osv.  Derudover har vi også endelig fået besøg af Johnny Jensen fra streamingtjenesten C More, der er vores samarbejdspartnere på Filmaften-formatet. Johnny har længe ønsket at være med til en Filmaften, så  det kom han nu, hvilket skulle vise sig at være mere end perfekt, for netop E.T. spiller en helt særlig rolle for Johnny. Hør om dette og utroligt meget mere i denne ekstra lange jubilæums-episode af Filmaften. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie, Johan og Johnny
2/26/20201 hour, 24 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 60 (Bombshell, The Call of the Wild, A Hidden Life, m.m.)

Tomrummet efter endnu en episk prisuddelingssæson kan være voldsomt, men vi holder hjulene i gang med en dejlige, dybtdykkende episode af Cinemajour. For tredje gang har vi besøg af en gæsteanmelder her i form af Per Juul Carlsen. Per er nok mest kendt for sine knivskarpe filmanmeldelser på Danmarks Radio, særligt i han eget radioprogram/podcast Filmland. Han er for det meste alene med sine film og sin mikrofon, men nu får han altså chancen for at boltre sig på Hjørnet og nyde både med- og modspil i vores samtalende anmelderformat. Det bliver hurtigt rasende hyggeligt. Vi anmelder Sonic the Hedgehog, The Call of The Wild, A Hidden Life, En helt almindelig familie og Bombshell, og vi kommer godt rundt i karakterskalaen... og får i øvrigt også diskuteret, hvor håbløst det egentlig er, at skulle koge en anmeldelse ned til et antal stjerner. De vante besætningsmedlemmer udgøres af Casper Christensen og Marie Diemer Bille. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie & Per
2/20/20201 hour, 59 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Filmaften 9 - Batman Begins

Endnu engang inviterer Hjørnet dig til Filmaften – et live podcastkoncept i samarbejde med C More Danmark, der skal samle filmelskere over hele landet om samme film på samme tidspunkt. Hjørnet inviterer en gæst til filmaften. Vi optager podcast før og (især) efter filmen. Hele baduljen streames live på filmnoerden.dk/live, hvor I kan deltage live under optagelserne, chatte med os og stille spørgsmål undervejs. Denne gang er turen kommet til den moderne superheltefilms gudfader: Batman Begins. Ikke en film, der som sådan virkede som et jordskælv, da den havde premiere, men som efterfølgende har vist sig at få nærmest uoverskuelige konsekvenser for den globale filmbranche. Store ord, men det er lige her, lavinen af superheltefilm begynder at rulle, inden den opsluger alverdens lande, biografer og publikummer. Superheltegenren blev stort set lagt kollektivt på is i takt med at Batman-filmene blev værre og værre op gennem 90'erne. Efter et overraskende stort billetslag til hans genindspilning af Insomnia, lod Warner Bros. en lille, undseelige indie-instruktør ved navn Christopher Nolan prøve lykken med den kappeklædte hævner. Få skænkede det en tanke at netop han havde fået tildelt tøjlerne på et af den vestlige popkulturs største franchises, men fans var godt klar over, at der måtte være noget særligt i vente. Og resten er historie, som man siger. Dette superhelteklenodie af en film kræver naturligvis en ægte superheltegæst, så vi har tændt nørd-lyset på taget af Hjørnets studie og hidkaldt ingen ringere end Dennis Jacob Rosenfeld. Han har så tydeligt bevist sit værd som film-, tegneserie- og superhelteekspert i Podcast 184 (Den om hvad vi lærer af Marvel-film...). Nåja, og som med vært på podcasten Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast i 13 år. Med på sidelinjen er også aftenens chat-kaptajn Niels Paridon og hele miseren kommanderes af Le Redacteur, Casper C. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Niels, Casper & Dennis
2/14/20201 hour, 23 minutes
Episode Artwork

Cinemajour nr. 59 (Uncut Gems, Birds of Prey, Maria Månson, m.m.)

Der er stilhed før Oscarstormen på Hjørnet, men der kommer jo hele tiden nye film, så vi må lige larme lidt og få en Cinemajour på bordet for at stille skarpt på de bedste af dem. Ikke nok med det,  så har vi endnu engang gæsteanmelder på. Denne gang i form af Maria Månson, der i tomrummet efter lukningen af Filmselskabet nyder at sætte tænderne i nogle nye filmz.  Jannik har været en smuttur i Cinemateket til det halvårlige arrangement Film på vej. Filmpresse og -branche mødes på kryds og tværs over to timers præsentation af de kommende seks måneders danske premierefilm. Det er første gang Jannik er med, og han aflægger en farverig rapport, der giver gode idéer til, hvad vi (og I) skal holde øje med.  Men først og fremmest er dette en episode med gode film og KUN gode film... sådan da. Bundniveauet ligger på tre stjerner, og dem rammer vi kun lige akkurat. Der er med andre ord noget at se frem til, når vi anmelder Uncut Gems, Birds of Prey, Monos og Portræt af en kvinde i flammer. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Maria
2/6/20201 hour, 53 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Podcast 187 (Oscaropvarmningspodcast XI)

Vores årlige oscaropvarmning skulle egentlig ikke være noget særligt - en lettere nedtonet affære ovenpå sidste års episke 10. Oscaropvarmningspodcast. Hhhhhhha! Vi er neturligvis endt med at producere vores længste episode nogensinde - ligesom sidste år. Vi er for første gang over seks timer. Vi forventer med andre ord ikke, at noget levende mennesker nogensinde vil høre episoden til ende, men hvordan er vi endt helt ude i podcast-stratosfæren med denne her? Jo, ser du. Vi har fire værter med hver deres afart af munddiarré, diskussion af 17 Oscar-film i fokus, forudsigelser i 24 Oscar-kategorier og interviews med Oscar-eksperter Lars B. Frahm og Kristian Frimann Brændgaard Enevoldsen og tonemester Peter Albrechtsen, der i år skal med til selve Oscar-uddelingen i Hollywood, fordi han har lavet lyd på den Oscar-nominerede The Cave. Sidst, men nok mest afgørende, så har vi et af de mest potente Oscarfelter i årevis, spækket med film vi for en gangs skyld faktisk er ret vilde med. Derfor 6+ timer. En hurtig indholdsfortegnelse: 00:00:00 - Velkomst 00:12:06 - Info om de 92. Academy Awards (MARIE) 00:23:21 - Spørg Oscarhjørnet - Runde 1 00:43:47 - Årets Oscarnominerede film - Del 1 (Toy Story 4, Smerte og ære, Judy, Honeyland, Harriet og The Two Popes). 01:19:38 - Spørg Oscarhjørnet - Runde 2 01:55:53 - Interview med Peter Albrechtsen om at være nomineret og skulle til Oscaruddelingen. 02:04:49 - Årets Oscarnominerede film - Del 2 (Star Wars: The Rise of the Skywalker, Bombshell, Ford v Ferrari, Parasite, Marriage Story og Little Women) 02:56:17 - Spørg Oscarhjørnet - Runde 3 03:06:38 - Interview med Lars B. Frahm og Kristian Enevoldsen om årets Oscarudddeling 03:15:17 - Årets Oscarnominerede film - Del 3 (Jojo Rabbit, Once Upon a Time in Hollywood, 1917, The Irishman og Joker) 04:10:38 - Spørg Oscarhjørnet - Runde 4 04:20:14 - Hjørnets Oscargæt    - Visual Effects:    The Irishman    - Costume Design:   Little Women    - Makeup and Hair:   Bombshell    - Original Song:   Rocketman/Elton John    - Original Score:   Joker/Hildur Guðnadóttir    - Production Design:   Once Upon a Time… in Hollywood    - Sound Mixing:   1917    - Sound Editing:  Ford v. Ferrari    - Film Editing:  Parasite    - Best Foreign Language Film: Parasite    - Best Live Action Short Film: Brotherhood    - Best Documentary Short Subject: Learning to Skateboard in a Warzone (If You're a Girl)    - Best Documentary Feature: The Cave    - Cinematography: 1917/Roger Deakins    - Original Screenplay: Once Upon a Time… in Hollywood/Quentin Tarantino    - Adapted Screenplay: Little Women/Greta Gerwig    - Animated Short: Hair Love    - Animated Feature: Klaus    - Director: 1917/Sam Mendes    - Supporting Actress: Laura Dern/Marriage Story    - Supporting Actor: Brad Pitt/Once Upon a Time… in Hollywood    - Lead Actress: Renée Zellweger/Judy    - Lead Actor: Joaquin Phoenix/Joker    - Best Picture: Once Upon a Time… in Hollywood 06:00:07 - Afslutning Dine værter er Casper Christensen, Jannik Hansen, Marie Diemer Bille og Nikolaj Tarp. Rigtig god fornøjelse" Med venlig hilsen, Casper, Marie, Jannik og Nikolaj
2/2/20206 hours, 9 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 58 (Jojo Rabbit, Klovn - The Final, Sigrid Dyekjær, m.m.)

Måske fordi det er så længe siden sidste Cinemajour. Måske fordi vi har en gæsteanmelder med ombord. Måske fordi vi bare havde virkelig meget at snakke om. Faktum er, at Cinemajour nr. 58 er blevet en af de længeste vi nogensinde har optaget, men der ér også meget at snakke om og mange at snakke med. Filmanmelder Nanna Frank Rasmussen fra Politiken er nemlig med som gæsteanmelder. Det er egentlig et koncept vi har haft lyst til at afprøve i et stykke tid, men det har aldrig rigtigt passet ind. Nu har Niels Paridon imidlertid fået orlov fra Cinemajour (og bare rolig, KUN Cinemajour), så vi har en mikrofon ledig. Den bliver taget af Nanna i denne omgang og i de næste par Cinemajours kan I glæde jer til at høre både Maria Månson og Per Juul Carlsen anmelde sammen med os. Derudover bringer vi også første del af en utvivlsomt længere snak med producer Sigrid Dyekjær. Hun svingede forbi Hjørnet dagen efter hun og resten af hendes hold var blevet Oscarnomineret for dokumentaren The Cave. Det blev til en snak, der i høj grad fokuserer på netop The Cave, men også en diskussion af dokumentar-formens udfordringer både for filmskabere og publikum. En dødspændende snak, der fortjener meget mere plads, så når alt det der Oscar-gøgl er overstået, kommer Sigrid tilbage og fortsætter snakken. Sidst men ikke mindst har vi jo også en masse anmeldelser: Les Miserables (02-01) De forbandede år (09-01) Bad Boys For Life (16-01) De særlige (23-01) Dolittle (23-01) Klovn - The Final (30-01) JoJo Rabbit (16-01) Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Casper & Nanna
1/27/20202 hours, 51 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Podcast 186 (GODZILLATHON!)

Da Hjørne-redaktør Casper pludselig fik sin nyerhvervede bluray-udgivelse nr. 1.000 fra Criterion Collection ind ad døren, stod en ting pludselig klart for ham: "Hvis ikke ikke jeg ser disse 15 Godzilla-film i streg, så får jeg dem aldrig set." Således blev idéen om GODZILLATHON født og planerne blev hurtigt lagt. Fra lørdag d. 21 december kl. 12.00 skulle Casper og Hjørnevært og Kultkælder-vogter Niels Paridon se de første femten Godzilla-film ud i en køre. Med 10 minutters pause mellem hver film ville ekspeditionen være fuldendt d. 22. december kl. 11.55. Der var altså plads til 5 minutters forsinkelse på et døgn.  Hver pause skulle bruges på at optage mindst fem minutters lyd til denne episode, men derudover blev hele seancen også streamt live og uafbrudt på Facebook, så lyttere og nysgerrige kunne tjekke ind på ekspeditionen. Eneste ubrydelige regel var, at mindst en af Hjørneværterne skulle se film på samme tid. Således kunne den anden gå på toilettet eller forberede lidt mad i køkkenet undervejs. Derudover fik de to film-opdagelsesrejsende følgeskab af en række gæster/pacere, der kom med næring af både fysisk og social art. Lytter Thomas Borgstrup kom forbi med sushi til aftensmad, instruktør Ask Hasslebalch fulgte projektet helt ind i de mørke nattetimer og lytterne Benjamin Pedersen og Rikke Rimmer kom forbi med morgenmad søndag morgen. Du skal nu opleve disse 24 timer komprimeret ned på 2. Du vil blive ført ind i Godzilla-filmenes verden og få indtryk af, hvordan det er at se disse film en efter en efter en. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels & Godzilla
1/23/20202 hours, 13 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Filmaften 8 - Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring

Endnu engang inviterer Hjørnet dig til Filmaften – et live podcastkoncept i samarbejde med C More Danmark, der skal samle filmelskere over hele landet om samme film på samme tidspunkt. Hjørnet inviterer en gæst til filmaften. Vi optager podcast før og (især) efter filmen. Hele baduljen streames live på filmnoerden.dk/live, hvor I kan deltage live under optagelserne, chatte med os og stille spørgsmål undervejs. Da Peter Jackson valgte at filmatisere Ringenes herre-trilogien var det med blanding af ærefrygt og gåpåmod han kastede sig ud i opgaven. Stemningen er lidt denne samme her på Hjørnet, når vi nu vover at kaste os ud i en af den moderne filmhistories mest populære filmatiseringer.  Siden premieren på Ringenes herre - Eventyret om ringen i 2001 er denne film (og de to efterfølgere) blevet fast inventar i vores filmverden. De fleste synes godt om dem og mange har det som tradition at gense filmene fra tid til anden. Vi her på Hjørnet har naturligvis også genset dem flere gange, men på denne filmaften skal vi se filmen i sin såkaldte "theatrical cut" for første gang, siden vi så den i biffen.  Som altid er målet med denne filmaften-episode at vise nye sider af filmen til folk, selvom vi alle kender den ud og ind... og det er faktisk lettere sagt end gjort i dette tilfælde. Ringenes herre-fortællingerne - både på skrift og i levende billede - er meget 1:1. Der hverken kan eller skal tolkes særligt meget på historien eller udtrykket og alle kan stort set følge med, så længe man bare, ja, følger med.  Derfor var det også spændende at se, hvor aftenens analysesnak ville bevæge sig hen, men her kom vores kyndige gæst os til perfekt undsætning. Merlin P. Mann er forfatter og fantasy-nørd, og med hans hjælp kom vi hurtigt på sporet af en spændende snak om selve fantasygenrens kvaliteter. Hvor filmen ikke naturligt lægger op til decideret analyse er den et perfekt afsæt for en snak om, hvad det er fantasy kan, og hvorfor genren mon er så utroligt populær lige nu i forhold til tidligere tider. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Merlin
1/9/20201 hour, 14 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Podcast 185 (Top 25 film fra 2010'erne)

Det er næsten umuligt at rangere et helt årtis film efter kvalitet, men fristelsen er for stor til, at vi kan lade være. For det er sjovt at gå på opdagelse i de ti forgangne års film og genopdage det ene mesterværk efter det andet. Når man har får så mange film gennem systemet som vi gør, sker det gerne, at en fuldstændig fantastisk film går lidt i glemmebogen. Altså, ikke at vi ikke kan huske den. Den står jo lige der i blu-ray-coveret, men nogle gange skal man lige løfte på låget til kaffedåsen, for at blive mindet om præcis hvorfor den står der i blu-ray-coveret. Derfor har vi fire værter hver især prøvet at udpege de film, der har betydet mest for os gennem de seneste 10 år. Ikke en opgave, der nødvendigvis kan løses ved at se på, hvilke karakterer vi har givet filmene, da de fik premiere, for forhold til film ændrer sig. Hvad der måske virkede ligegyldigt ved første syn kan have vokset sig stort og vigtigt. Og den seksstjernede anmeldelse stadig passer sikkert stadig på det der mesterværk, men personligt er det måske ikke en film, der har hængt ved og fået så stor betydning for dig.  Vi har gjort vores og samlet en fin liste, men vi er ikke alene. I kære lyttere har nemlig også samlet jeres egne lister. 212 individuelle Top 25-lister har vi modtaget fra jer, og det er vitterligt overvældende, for det er som sagt ikke bare sådan at skrue en liste sammen. Ikke desto har vi også jeres besyv med i denne episode, og uden at afsløre for meget, kan man roligt sige, at der er mærkbare forskelle på de to lister. Så god fornøjelse med at drage på tur gennem de afsluttende årtis bedste film. Vi håber at det er underholdende og lærerigt, men først og fremmest inspirerende. Der er kommet så mange gode film og ingen får set dem alle. Måske du finder et par her, som du skal ha' streget af listen. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Niels, Jannik & Casper
12/27/20193 hours, 57 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 57 (Star Wars IX, Parasite, 1917, m.m.)

Hele Hjørne-banden er samlet til årets sidste Cinemajour, for ikke nok med at vi runder af med en af årets mest ventede film - Star Wars: Rise of the Skywalker - så bugner denne episode af film, der på den ene eller anden måde stikker ud fra normalen. Parasite - En universelt hyldet Cannes-vinder fra sydkorea. 1917 - En one take-krigsfilm fra Sam Mendes. Frozen II - Disneys efterfølger til deres mest indtjenende animationsfilm nogensinde. Honey Boy - En film om Shia LaBeouf med ham selv i rollen som sin far. Psykosia - En personlig filmisk fremstilling af psykose. 6 Underground - Bayhem! Harpiks - Kvælende og klistret dansk romanfilmatisering. The Cave - En dansk-produceret dokumentar med Oscar-chancer. Og Sorry We Missed You - af Ken f*ucking Loach! Derudover åbner vi årets julegave fra vor Mand i Hvide Sande, Christian Thomsen, og den er fandme sjov i år. Og så har Niels været et smut i Frozen-land (Norge) for at snakke med produceren af Frozen 2, Peter Del Vecho. Så kort kan det gøres; rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Jannik & Marie
12/18/20192 hours, 36 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Podcast 181 (Den om sydkoreansk film...)

Michael Bo elsker koreanske film af hele sit hjerte. Casper Christensen er fascineret, men forstår dem ikke rigtigt. Nu sætter de to filmnørder sig ned og tager en god lang snak om sydkoreansk kultur, historie, land, folk og film for at finde ind til kernen af sagen. For, hvad er det specifikt, der gør, at sydkoreansk film føles så unik og så umådelig svær at sætte i bås? Hvorfor har sydkoreansk film oplevet en hidtil uhørt popularitet op gennem det seneste årti? Hvorfor betyder regnvejr aldrig noget i koreanske film? Og hvorfor er der så enorm forskel på, hvordan Michael og Casper oplever de nøjagtigt samme film? For at komme nærmere svar på ovenstående spørgsmål, tager Michael og Casper på en tur op gennem hver deres historie med koreansk film. De kommer gennem en god bunke af særligt anbefalelsesværdige film, og takket være især Michael, får filmene også et på nøgleord med på vejen, der kan hjælpe sagesløse nybegyndere med at forholde sig til dem. For selvom Michael gentagne gange fortæller, at koreansk film er noget af det letteste man kan se overhovedet, så ér Casper bare ikke enig. Alt dette er der kommet en ret ordrig podcast ud af, der tager dig langt ind i filmlandet Sydkorea. Efter små tre timer i selskab med d'herrer Bo & Christensen, bør du være mere end rustet til at give dig i kast med alle former for sydkoreansk film, hvor ny du end måtte være til dette asiatiske lands filmkultur.  Vi håber oprigtigt, at vi får inspireret bare en håndfuld af jer til at dykke (længere) ned i sydkoreansk film, for de byder på helt unikke oplevelser. Alt, hvad du har lært om det klassiske vestlige filmsprog, kan sydkoreanske stille spørgsmål ved og måske endda vende helt på hovedet. Så pak tasken og husk pas, penge og parlør, for nu går turen til Sykorea. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Michael
12/15/20192 hours, 50 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 56 (Marriage Story, Knives Out, Den gyldne handske, m.m.)

En lille, kort Cinemajour inden det store filmjulebrag (Star Wars!!!), der tager dig gennem tidens mest interessante, nye film - endnu engang ført an af en Netflix-film i form af skilsmissedramaet Marriage Story med Adam Driver og Scarlett Johansson i Oscar-topform. Netflix gør virkelig, hvad de kan for at vinde en Oscar til næste år, og det kommer de også til. Mange endda.  Her fra går turen både meget langt over i mainstreamland, med film som Jumanji: The Next Level og Knives Out, mens du bliver fløjet meget langt ind i arthouseland, med film som En hvid, hvid dag og Den gyldne handske.  Og så har vi også lige fundet plads til 2 x børnevenlig animation med henholdsvis F for får filmen - Fårmageddon og Klaus. Hør anmeldelser af samtlige film nævnt her og slap så godt af, for nu er podcastkanonen for alvor ladt. Vi udkommer nemlig med intet mindre end fire flere episoder inden året er omme. Indtil da må du "nøjes" med denne Cinemajour. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Marie
12/8/20191 hour, 15 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Filmaften 7 - Transformers

Sidst vi havde instruktør, manusforfatter og all-round film-troldmand Nikolaj Tarp i studiet hjalp han os med at splitte Hitchcock's klassiker Psycho ad. Det var en kæmpe fornøjelse, så selvfølgelig skulle Nikolaj inviteres til Filmaften igen, og hvad mere naturligt end at gå fra én auteurs mesterværk til en anden auteurs mesterværk, nemlig Michael Bay og hans robot-amok-blockbuster Transformers fra 2007? Nu lyder vi måske som om, vi joker, og smilet breder sig da også på vores læber, når snakken falder på Bay, men vi har faktisk ret stor respekt for den amerikanske kaos-mester. En mand der får et begreb opkaldt efter sig (Bayhem), skal man aldrig undervurdere. For vi mener det sgu, når vi skalder ham en auteur. Måske er Transformers ikke et af hans mesterværker, men det er en ufattelig vigtig film set i et filmhistorisk perspektiv, for den reflekterer den verden, der i stigende grad er ved at finde et udtryk i populærkulturen efter 11. september kulturelt hev tæppet væk under os. Hvilken identitet er det USA søger i kølvandet på et verdensbillede-rystende terrorangreb? Det er en af de mange ting, du kan læse ud af Transformers. Som du måske fornemmer endte vores samtale om denne film om store robotter, der slår på hinanden, med at blive enormt højtragende, men det er næsten uundgåeligt. Vi har før haft Michael Bay gennem Hjørne-maskinen (i Podcast 147), og også dengang blev vi pludselig klar over, hvor vigtig, unik og personlig en stemme han er i moderne amerikansk filmkultur. Hvor vigtig kan du høre meget mere om i denne episode, der også blev sejlet i havn med kyndig chat-styring og SoMe-magi leveret af Marie Diemer Bille. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj & Marie
12/4/20191 hour, 17 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Podcast 184 (Den om hvad vi lærer af Marvelfilm...)

Marvelfilm ses af de fleste som harmløs underholdning, men når så mange millioner og atter millioner af mennesker frivilligt betaler for at lade sig udsætte for deres historier igen og igen, skal man tage dem meget, meget alvorligt. Potentielt set er de en ekstremt velsmurt propagandamaskine, for om du vil det eller ej, så lærer disse film dig noget - men hvad? Hvilke værdier er det vi får banket ind i hovedet igen og igen af Marvelfilmene? Hvad fortællere deres fuldstændigt unikke succes os om filmverdenen (og verdenen) i dag? Og er de her film virkelig så tomme, som vi på Hjørnet ofte klandrer dem for at være? Disse og mange andre spørgsmål er på programmet, her hvor Hjørnet sætter to filmnørder i stævne, hvis opfattelse af superhelte- og Marvelfilm er en ganske anden end vores. Ida Rud er filmkritiker, freelancer og en del af redaktionen på Troldspejlet. Hun har nok tudet mere til Marvelfilm, end til nogen anden slags film. Dennis Jacob Rosenfeld stod i den legendariske filmbutik Laserdisken, er medvært på podcasten Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast (der er ÆLDRE end Hjørnet!) og har en bad-ass Superman-tatovering. Han har skrevet speciale i amerikanske tegneserier og er den ultimativt største tegneserie- og superheltenørd vi nogensinde har mødt. Som repræsentant for det superheltefilmkritiske Filmnørdens Hjørne sidder Casper Christensen i midten og byder op til to timers debat om værdien af Marvelfilmene og de historier de fortæller. Det er blevet til en fuldstændigt fucking fed episode, hvis vi selv skal sige det. Ida og Dennis er nemlig de sejeste gæster man kunne ønske sig, for ikke nok med at de har deres talegaver i orden, så er de usandsynligt gode til at analysere, perspektivere og smide med gode jokes. Vi blev oprigtigt talt klogere på Marvelfilmenes DNA, og det håber vi også, I gør, når I hører Podcast 184. Episoden er optaget foran et livligt publikum på Ordrup Bibliotek i forbindelse med deres to måneders temasæson om superhelte her i efteråret. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Ida & Dennis
12/1/20191 hour, 49 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 55 (The Irishman, The Lighthouse, Onkel, m.m.)

Det er altid sjovt at se, hvor mange der dukker op til en pressevisning. Det giver en indikation af, hvilken smag de danske filmanmeldere og -nørder har. En ny Star Wars-film kan altid trække stort publikum til sin pressevisning, ligesom en afsluttende Avengers-film kan få anmeldere, nørder og nørders nørder til at komme flokkende. Men det er også store franchises, hvis primære funktion er at hive folk tilbage til mere af det samme. Det er få filmskabere forundt at få samme status som et franchise, men i følge vores erfaring er der særligt to: Quentin Tarantino og Martin Scorsese. Ikke engang Spielberg kan vide sig sikker på så stort et pressepublikum, som når enten QT eller Marty kommer med noget nyt. Således var Grand Teatret i København godt fyldt med pressefolk til visningen af Scorseses seneste film The Irishman - inklusiv Hjørnet. Det er nok også episodens største film, men hey, vi kan faktisk også byde på en anmeldelse af en "ny" Francis Ford Coppola-film, selvom kalenderen siger 2019 og ikke 1979. Han har nemlig finjusteret sin i forvejen nok bedste film og giver os nu Apocalypse Now - Final Cut. Den er ikke det eneste trip, vi kommer på heller, for Jannik og Niels har været inde og se The Lighthouse, der ikke er for folk med svage nerver eller trang til konventionel filmfortælling. I det hele taget har vi mange film med denne gang, der udfordrer det gængse filmsprog, såsom den danske Onkel, der skruer helt ned for tempoet og op for ægtheden.  Og vi har set meget mere: Countdown, Victim of Love, Selvmordsturisten, Honningland, Le Mans '66 og Marianne & Leonard: Words of Love. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Niels
11/22/20192 hours, 2 minutes
Episode Artwork

Filmaften 6 - Lost in Translation

Takket være vores samarbejde med streamingtjenesten C More, er det endnu engang blevet tid til en Filmaften, hvor vi og I ser film "sammen" og snakker om den efterfølgende. Stort set alle kan finde noget ved Lost in Translation, som de kan sætte pris på. Hvad end det er billederne, skuespillet, komikken, dramaet, relationerne, musikken eller noget helt syvende, så er denne "lille" film så rig på indhold og fortælling, at den bliver noget nær uimodståelig. Men hvorfor? Hvad er det ved netop denne umiddelbart lille, enkle historie, der har så bred appel? For at hjælpe os med at finde ind til filmens magiske kerne, hev vi fat i en filmskaber, der virker som skabt til opgaven. Christina Rosendahl har i flere af sine egne film udforsket overgangen fra barn til voksen og ynder gerne at udtale sig, når snakken falder på kønsroller og ligestilling. Alle karaktertræk, der gør hende interessant at se netop denne film med. Hun lagde heller ikke skjul på, at hun meget gerne ville med til netop denne Filmaften, så det kom hun. Som altid endte det med en virkelig inspirerende samtale, der forhåbentligt viser dig nogle nye sider af Lost in Translation, og fortæller dig lidt om, hvordan den fungerer så godt, som den gør.  Tak til Marie Diemer Bille for at agere chat-kaptajn på selve aftenen og supplere os med spørgsmål fra lytterne. Og tak også til lytterne, der i øvrigt havde leveret KUN imponerende gode spørgsmål. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Christina, Marie & Casper P.s. Se filmen inden du lytter til episoden. Det hjælper at have den frisk i hukommelsen. De har den på C More.
11/13/20191 hour, 11 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 54 (Doctor Sleep, Terminator: Dark Fate, m.m.)

Enhver anmelder og filmnørd med respekt for sig selv synes naturligvis, at det er helligbrøde at forsøge at genskabe The Overlook Hotel i en efterfølger til Stanley Kubricks ultra-mesterværk The Shining. Det memo må vi ha’ misset, for vi havde en mindre fest med Doctor Sleep. Altså, uden at gå helt over gevind naturligvis, og det er kendetegne for hele denne episodes filmoplevelser, der også tæller Midway, Ninna, The King, Kollision og Dolemite Is My Name. De bedste er okay, og de værste er heller ikke så slemme endda... pånær Ninna. Vi har dog meget mere end filmanmeldelser på programmet denne gang. Således runder vi årets nedbarberede version af CPH PIX-filmfestival, der går under navnet Weekend. Vi hylder Robert Evans, og diskuterer om Martin Scorsese har en pointe, når han kritiserer Marvel-film for ikke at være “rigtig” film. Sidst, men absolut ikke mindst, slår filmjournalist, korrektur-ugle, Bond-o-log og tidligere Hjørne-vært Brian “Brie” Iskov vejen forbi studiet, for at fortælle om sit nye crowdfundingprojekt, der skal give ham midlerne til at få skrevet bogen Danmark på sengekanten om de danske sengekantsfilm fra 70’erne. Læs mere her:  Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie & Niels
11/10/20192 hours, 4 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Filmaften 5 - Indiana Jones og det sidste korstog

Takket være vores samarbejde med streamingtjenesten C More, er det endnu engang blevet tid til en Filmaften, hvor vi og I ser film "sammen" og snakker om den efterfølgende. Aftenens gæst skulle ha' været Hjørnets medstifter Jesper Laursen, men af kedelige årsager måtte han springe fra. I stedet trådte faste Hjørne-vært Jannik Hansen til som redningsmand, for som så mange andre filmnørder, har han også et ganske særligt forhold til Steven Spielbergs tredje Indy-film: Indiana Jones og det sidste korstog. Med Indy III er vi helt inde i kernen af de filmhjerter, der banker inde i utroligt mange filmnørder - os selv medtaget. Det er en fantastisk underholdende og eventyrlig film, men hvorfor fungerer den så godt. Og ér den bedre end Jagten på den forsvundne skat (aka. Raiders)? Dette blev et centralt spørgsmål i vores samtale, for netop forskellene på de to film, hjælper os til at forstå Det sidste korstogs styrker (og svagheder). Niels Paridon agerede chat-kaptajn på selve aftenen. han holdt dermed styr på de chat-aktive lyttere og sørgede for at Casper og Jannik aldrig løb tør for lytter-spørgsmål eller -kommentarer. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Niels
10/29/20191 hour, 3 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 53 (Judy, Hustlers, Zombieland: Double Tap, m.m.)

Vi er godt og grundigt på vej ind i prisuddelingssæsonen. Sidste gang havde vi Joaquin Phoenix, der lægger sig lunt i Oscarræset med sin portrættering af Jokeren. Denne gang dukker Renée Zellweger op med sit bud på en Oscarværdig præstation, når hun vrider stemmebåndet som den hedengangne superfilmstjerne Judy Garland i filmen Judy, som Casper og Jannik anmelder. Marie slæbte Casper ned i den anden ende af det finkulturelle spektrum og tog ham med på socialt bevidst stripklub i Hustlers, hvor Jennifer Lopez & Co. bedøver liderlige Wall Street-slamberter og ripper deres kontoer. Og så vender vi efter 10 år tilbage til den zombieplagede verden i Zombieland: Double Tap, hvor de holdet fra 1'eren fortæller videre på deres historie 10 år efter. Det har Casper og Jannik haft ret forskellige oplevelser ud af, som du kan høre i deres anmeldelse. Ja, kun tre filmanmeldelser denne gang, men det gør jo bare plads til mere fokus på serier og fremtiden, så Marie zoomer ind på især Watchmen og Living With Yourself, mens Jannik har set Breaking Bad-filmen El Camino. Med i El Camino er Robert Forster - rollen, der skulle blive hans sidste. En hjertevarme skuespiller, der har gjort stort indtryk på os alle tre, hvilket Jannik fortæller om i en hyldest til den ærkeamerikanske skuespiller. Og så afslutter vi med at glo længe og intenst ind i krystalkuglen og fortælle om de kommende seks måneders premiere på internationale film, som vi glæder os til (... eller ser moderat frem til). Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie & Jannik
10/28/20192 hours, 9 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 52 (Joker, Valhalla, The Vanishing, m.m.)

Det er efterårsferie og traditionen tro forsøger de danske biografer at lukrere på vindblæste vejrudsigter og kolde temperaturer ved at lokke med varme sæder og film for hele familien. Film for hele familien om børnemishandling, folkedrab og samfundets generelle forfald. Aldrig - og vi mener virkelig ALDRIG - er vi blevet så deprimerede over at gå i biografen som nu, og hvorfor, det kan du høre meget mere om i selve episoden. For takket være Valhalla, Joker, Maleficent: Mistress of Evil og Gemini Man har vi hver især overvejet, om vi bare skulle kaste ud af studievinduet på 5 sal og give en ende til dette håbløse filmhelvede, men hvorfor gjorde vi så ikke det? Helt specifikt fordi The Vanishing og Fat Front på hver deres måde overbeviste os om, at der er håb for en bedre filmverden. Men tag med på vores ørkesløse vandring gennem efterårsferiens jammerlige grædekor af film, hvis grådkvalte toner runger ud af landets mørke biografsale. Om end ikke andet, så blev det meget mere underholdende end de film vi skal snakke om. Sidst men ikke mindst blev vi i RIGTIGT godt humør af at snakke med Kristoffer Nyholm. Du kender ham nok ikke af navn, men har helt sikkert set noget af hans arbejde. Han har instrueret TV-serier i årevis (Taxa, Forbrydelsen, Taboo) og er nu sprunget ud som filminstruktør med den bundsolide, skotske thriller The Vanishing og der er mere på vej. Han er en mand, der virker til at have det bedre med at lave film end selv at være i spotlyset, men ikke desto mindre gav han os et interview om sit liv som instruktør, der er lige til at blive glad af. Rigtig god fornøjelse!... Trods alt. Med venlig hilsen, Casper, Niels & Jannik
10/16/20192 hours, 17 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Podcast 183 (Dem med Wikke & Rasmussen...)

Måske kender du Wikke & Rasmussen fra de fede 80ere med Voldsom Volvo og Klap I Olsen med hans "to kolde fra kassen". Måske kender du Wikke & Rasmussen fra Russian Pizza Blues eller Motello. Måske kender du Wikke & Rasmussen fra deres stribe af farverige, finurlige, musikalske familiefilm fra 90erne og til nu, hvor de er aktuelle med Gooseboy. Eller måske kender du dem slet ikke, fordi du var for ung til Sonny Soufflé og for gammel til Flyvende farmor. Men kender du Michael og Steen? Nej, det gjorde vi heller ikke rigtigt, før end vi satte os ned og snakkede med dem. For med over 30 års unik erfaring som banebrydere og originaler i den danske TV- og filmbranche, kan de fortælle eventyr og røverhistorier fra periferien af main stream. De har altid været helt deres egne og taget chancer, men det er absolut ikke let at være et par originaler, når alle pengemændene helst vil ha' det sikre og afprøvede. Det blev til en snak om at skabe fortællinger til børn, om digitaliseringen af deres filmarv, om en løbsk robot-gås og om deres offentlige roller Wikke & Rasmussen, som de næsten altid har på i medierne, men som langsomt forsvandt og viste os Michael og Steen, jo længere de sad og fortalte historier i vores studie. Som altid er det jer lyttere, der leverer alle spørgsmålene og vores ydmyge job at følge disse spørgsmål til dørs. Som noget ganske særligt, har flere af jer endda sendt jeres spørgsmål som lydklip, så I faktisk helt selv får lov at spørge d'herrer om lige præcis det, I har lyst til. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik, Michael og Steen
10/8/20191 hour, 42 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Filmaften 4 - The Big Lebowski

Omsider kan vi igen kalde sammen til Filmaften, for vores samarbejde med C More fortsætter. Det betyder at vi over de næste mange måneder vil udgive en Filmaften-episode hver tredje uge, og vi starter med denne, hvor vært på DRs filmprogram Filmselskabet, Maria Månson, har valgt, at vi skal se The Big Lebowski. Coen-brødrenes komedie har for længst opnået klassikerstatus, men det er som om de fleste er tilfredse med at lade den ligge på netop komedie-hylden. Den er jo også helt utroligt sjov. Det ændrer ikke på, at vi altid har haft en fornemmelse af, at filmen er uendeligt meget mere end "bare" en komedie.  For Coen-brødrene maler næsten altid et billede af USA med deres film. Fyldt med humor, naturligvis, men også en alvorstung seriøsitet og et bundsolidt manus. Disse og utroligt mange andre emner kommer vi ind på i denne episode, så god fornøjelse og ses til næste Filmaften! Med venlig hilsen, Casper, Maria og Marie  
10/3/20191 hour, 6 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 51 (Rambo: Last Blood, Downton Abbey, Ad Astra, m.m.)

Den ser måske ikke ud af meget på overflade, men dette er en virkelig sprælsk Cinemajour-episode, hvor vi havde meget mere at snakke om, end vi lige havde regnet med. Det er især anmeldelserne af to af tidens store biograffilm - Rambo: Last Blood og Ad Astra - der får os i diskussionshumør, men det er også to film, der på hver sin måde har delt publikum. Mere roligt går det dog for sig, når den garvede Downton-rotte Marie tager Downton-nybegynderen Niels med ind og ser Downton Abbey-filmen. Og så får Gooseboy, Krigsfotografen og Tre sekunder også lige en stak stjerner med på vejen. Niels har også været i Kultkælderen og smede en hyldest sammen til kult-skuespilleren Sid Haig, der netop er død og Marie har taget glitterkjolen på og festet med alle årets bedste TV-serier til årets Emmy-uddeling, der især bragte én særlig englænder i fokus. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Niels & Casper
10/1/20192 hours, 3 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Podcast 182 (Den om Stallone...)

At indkapsle et helt liv i en enkelt podcastepisode, kan nogle gange virke håbløst utilstrækkeligt. Især når det liv tilhører en af Hollywoods mest alsidige og langtidsholdbare superstjerner. For kan vi nogensinde gøre ham retfærdighed, om så vi optog en episode på 20 timer? Nej, men vi gør, hvad vi kan, hvor ubetydeligt et forsøg det end er på at sætte et levende ikon i perspektiv. Dette er vores bud på en episode om Sylvester Stallone. Til gengæld er vi sikre på, at det simpelthen ikke KAN gøres bedre end det, vi opnår i denne episode af den simple årsag, at vi har den ultimative Stallone-ekspert med i studiet. Hans vestjyske ydmyghed vil helt sikkert holde ham fra at være enig med os i den beskrivelse, men Christian Thomsen ér vitterligt en kilde til ufattelig megen viden om og kærlighed til Stallone. Derudover er Thomsen også en af vores mest dedikerede lyttere, så dette er på mange måder en helt særlig episode for ham og os.  Vi har ofte fortalt, hvordan vi prøver at undgå den slaviske, kronologiske gennemgang af en persons filmkarriere, når vi skal producere episoder om enkeltpersoner, men netop med Sly giver det mening at gå kronologisk frem. En stor del af hemmeligheden bag hans succes ligger nemlig i den specifikke udvikling han gennemgår fra film til film og hvilke faktorer, der ofte tvinger ham til at tilpasse sig eller dø. For vores del endte det med et fascinerende indblik i en ægte "survivor", der måske nok kan se ud som en Hollywood-stjerne med verden for sine fødder, men som viser sig at være alt andet.  Vi håber I synes, at vi slipper bare nogenlunde helskindede fra denne umulige opgave. Man kan mene, hvad man vil om kvaliteten af hans film, men hans evne til at overleve og udvikle sig bør alle kunne forstå er beundringsværdig. Vi har i hvert fald forsøgt at forklare, hvorfor vi er så vilde Stallone, og vi håber det smitter. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie, Jannik & Thomsen
9/23/20192 hours, 54 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 50 (It del 2, Ready or Not, Late Night, m.m.)

50 episoder af Cinemajour burde vel egentlig fejres, men vi har simpelthen ikke tid. Der sker for meget om ørerne på os, så I må slå jer til tåls med en relativt normalt Cinemajour. Og så igen... Casper, Marie og Jannik anmelder gyseren It del 2, gyser-komedien Ready or Not, kønsdebat-komedien Late Night, og så gen-anmelder vi Smerte og ære, fordi Casper og Marie og gerne vil sætte nogle flere ord på denne fantastiske film. Det er dog kun første halvdel af episoden. I den anden halvdel fokuserer vi på film på vej. Specifikt starter vi med netop at fortælle om vores besøg på Film på vej - filminstituttets halvårlige arrangement, hvor instruktører og skuespiller kommer forbi og viser klip og fortæller om deres kommende film. Dette deltog Marie og Casper i for en uges tid siden. Og så har Jannik set nærmere på hvilke film der gik hen og tog priser ved årets filmfestival i Venedig, for det er nemlig rigtigt spændende med film som Joaquin Phoenix' Joker og Roman Polanskis The Officer and the Spy. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie & Jannik
9/12/20191 hour, 52 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 49 (Toy Story 4 + interviews, Ser du månen Daniel, Crawl, m.m.)

Velkommen til en udviddet Cinemajour, hvor vi ikke bare har en stak ovnvarme anmeldelser klar til din øregange, men også et dejligt langt interview med tre Pixar-mestre: Josh Cooley, Jonas Rivera og Mark Nielsen. De har henholdvis instrueret og produceret Toy Story 4, og Hjørnet har været i London for at snakke med dem. I stedet for bare at afspille interviewet, har vi valgt at perspektivere sagerne lidt. Derfor får vi denne gang selskab af en gammel Hjørne-ninja Brian 'Brie' Iskov. Brie var blandt meget andet en af værterne bag vores legendariske Pixar-episode (Podcast 116), så hvad mere naturligt end at hive ham ind foran en mikrofon, høre klip fra interviewene og snakke om det, som vores Pixar-buddies siger. Så Pixar og Toy Story 4 fylder altså en hel del denne gang, men der er naturligvis også blevet plads til en masse andre nye film. Jannik har føretrøjen på denne gang, for han har set flest film, men Niels og Casper kan også godt følge lidt med. Således anmelder vi håndgemængs-actionbaskeren Triple Threat, alligator-snapperen Crawl, Almodovar-prisvinderen Smerte og ære, gidseldramaet Ser du månen, Daniel og den tyske roadtrip Camper 303. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik, Brie og Niels
8/30/20192 hours, 4 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 48 (Once Upon a Time in Hollywood, m.m.)

Det er ikke hver dag, at en af vores tids største instruktører kommer med en ny film. Når den instruktør så er filmnørd som os, og han laver en film, der handler om ren filmkærlighed, så er der bogstaveligt talt ikke et øje tørt. Derfor bruger vi også ekstra, ekstra, ekstra lang tid på at snakke om, anmelde og analysere Once Upon a Time in Hollywood, som vi ser den og har oplevet den. Ja, vi anmelder også en stak andre film, men sjældent har andre film virket så komplet ligegyldige. Så vi ses i biffen til Tarantino-film og god fornøjelse med episoden. Med venlig hilsen, Casper, Marie & Niels (... og lidt Jannik)
8/15/20191 hour, 36 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Podcast 180 (Den om Tarantino vs. filmhistorien... Live)

D. 15 august har Once Upon a Time in Hollywood dansk premiere, og det er altid specielt, når Quentin Tarantino kommer med en ny film. Cinemateket i København markerer det ved at afvikle en stor serie af visninger og arrangementer (i samarbejde med Filmnørdens Hjørne) med udgangspunkt i de film, der har inspireret Tarantino. Som startskuddet for denne serie optog Casper, Jannik og Niels en kølig sommeraften i København Podcast 180 Den om Tarantino vs. filmhistorien i en fuldstændigt udsolgt sal Carl i Cinemateket. Her tog vi publikum med på safariekspedition gennem alle de genrer og grumsede kultfilm, som Tarantino har ladet sig inspirere af (læs: stjålet fra) gennem tiderne. For QT er om noget kendt for at låne fra andre, men hvor meget, og hvordan gør han? Hvordan kan hans film føles så originale, hvis han bare stjæler det hele fra andre? Det er de centrale spørgsmål, der driver nysgerrigheden i denne episode.  Under indspilningerne udnyttede vi lærredet inde i Carl-salen i Cinemateket til at vise en håndfuld specifikke eksempler på Tarantinos film-tyverier. Det er altså overvejende visuelt, og derfor ikke noget, der direkte kan gengives på lyd, men lyt med og forestil jer billederne. Ellers har vi faktisk gjort os umage med OGSÅ at huske, at dette ikke kun var et foredrag for det (udsolgte) publikum, men også for jer podcastlyttere ude i fremtiden, så helt blinde føler I jer forhåbentligt ikke. Rigtig god fornøjelse! (...både med episoden og Once Upon a Time in Hollywood!) Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Niels
8/15/20191 hour, 38 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Podcast 177 (Den om Filmnørdens Hjørne... Live)

Vi blev inviteret til at optræde på årets Podcast festival i København, men fik kun stillet en time til rådighed. EN TIME! VI har engang brugt en time på at byde velkommen til en episode, så gode råd var dyre. Derfor spurgte vi jer, vore lyttere, til råds. "Hvad synes I vi skal bruge den dyrbare time på?" Vi fik mange forslag, men Morten Kaa Asla kom med et, der virkede både let, hyggeligt og ret populært: "Hvad med en meta-podcast? I har været i gang så længe, at I efterhånden må ha’ en masse sjove anekdoter - så jeg forslår “Den om Filmnørdens Hjørne”". Vi tog Morten på ordet, samlede (næsten) hele Hjørnet og optog Den om Filmnørdens Hjørne, og vi gjorde det med uvurderlig hjælp fra alle vores dejlige lyttere. Vi bad nemlig jer om at komme med spørgsmål til os, som ceremonielt blev hevet op af Synnes sommerhat under sceneshowet, så tilfældighederne fik traditionen tro en finger med i spillet. Det blev en super hyggelig aften, hvor mange af de ca. 70 publikummer blev hængede efter optagelsen og drak sig småstive sammen med os i baren. Det var simpelthen FANTASTISK! Den mest perfekte måde at fyre et lille live-arrangement af. Tusind tak til alle jer, som skrev spørgsmål, og alle jer, som kom og lyttede og festede med. Og til alle jer, som skal høre det hele for første gang: Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Niels, Marie & Jannik 
8/4/20191 hour, 4 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Podcast 179 (Den om Marvel...)

11 år, 23 film, 1,023 skuespillere, 25,853 filmmedarbejdere og en indtjening på 111,000,000,000 kr. The Marvel Cinematic Universe (MCU) er på sin vis et filmhistorisk monster, hvis lige aldrig er set. Det er 80'ernes-franchisetankegang sat i overgear og kan ses som en indikation af, hvor den store industri for populære mainstreamfilm er på vej hen. Men hvorfor lykkedes det for Marvel (og farmand Disney) at søsætte en tilsyneladende uendelig strøm af mere og mindre sammenhængende superheltefilm? Hvorfor har andre haft så svært ved det? Og vigtigst af alt, hvad er det egentlige filmene lærer os? Marie (aka. Seriemorteren!), Jannik (The Dude!) og Niels (Mr. Sunshine!) ved faktisk ikke helt, hvilken mission de er på vej ud på, da denne episode begynder, for som Hjørnets egen Nick Fury er det kun redaktør Casper, der har det store forkromede overblik... eller han lades i hvert fald som. Nøjagtigt som MCU er inddelt i faser, er denne episode det også. I fase 1 tager vi en rundtur i Hjørnets eget forhold til superhelte, deres film og Marvel-universet. I fase 2 gennemgår vi samtlige 23 film og vores oplevelser med at se dem. Og i fase 3 går kommer vi til det store, eksplosive tredje akt, hvor I lyttere kommer på banen med de mest velformulerede Facebook-kommentarer, vi kunne ønske os. Og lad os igen understrege: Vi kan på ingen måde yde jeres kommentarer (og mængden af dem) retfærdighed. I har skrevet så mange, lange, gode kommentarer, at vi kunne ha' snakket Marvel i 10 timer, men det ér sommerferie og Hjørnet må lade batterierne op til den kommende (spækkede) sæson. Rigtig god fornøjelse og fortsat god sommer! Med venlig hilsen, Seriemorteren! The Dude! Mr. Sunshine! & DIKTATOREN!
7/21/20192 hours, 25 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Cinemajour (Spider-Man: Far From Home, Yesterday, Annabelle Comes Home, I Am Mother, m.m.)

Sidste Cinemajour inden sommerferien og Casper, Niels, Marie og Jannik (og dermed hele Hjørnet) er samlet for at klappe sommeren i gang med en stak dugfriske premierefilm. Ikke de største af slagsen, men der er nogle seværdigheder i mellem. Øjeblikkets største premierefilm er utvivlsom Spider-Man: Far From Home, der kommer under konstruktiv behandling af hele panelet. Niels har haft god tid og anmelder derfor flest film. Han giver sit syn på Yesterday, Annabelle Comes Home og Piazzolla - The Years of the Shark.  Niels har også set Netflix-filmen I Am Mother, men det har Marie også, så hun tager teten, når den nye robotfilm skal anmeldes. Jannik har kørt den frankofile stil og set en af Frankrigs største, rigtige filmstjerner - Catherine Deneuve - i hendes seneste film Claire Darling. Og Casper byder ind med en anmeldelse af filmatiseringen af Bjarne Reuters populære børnebog Kaptajn Bimse. Sommerferien står for døren og Hjørne-kontoret lukker fra d. 6. juli, men vi er velforberedte og har et par sommer-episoder klar til jer. Første bliver Podcast 179 (Den om Marvel...), hvor vi gnasker hele MCU igennem, og den næste bliver Podcast 177 (Den om Filmnørdens Hjørne...). Hvorfor den rækkefølge? Det kan du høre mere om i denne episode. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Marie & Jannik
7/4/20191 hour, 14 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Filmaften 3 - The 'Burbs (Nabokrigen)

Planen var, at Maria Månson skulle være gæst, og at vi skulle se The Big Lebowski. Så brændte Maria os af (igen!), og så skulle der tænkes hurtigt, så hvad gør en klog podcast-redaktør? Han ringer naturligvis til Maria Månsons mandling pendant: Instruktør Ask Hasselbalch! Ask var klar på en Filmaften på Hjørnet, og han valgte ikke overraskende en film, som de fleste ikke i første omgang ville kalde en klassiker. Tom Hanks' 80'er-komedie The 'Burbs (Nabokrigen) har en nostalgisk stjerne hos visse filmnørder, men overvejende har den fået ret hård kritik. Derfor var spændingen også stor, når nu Ask valgte denne film, for han plejer at kunne argumentere godt for sig og sine filmpræferencer. Vi blev dog alle klogere... eller, det er måske så meget sagt. Ask fandt i hvert fald ud af, at denne film ikke var helt så fantastisk, som han huskede den. Vi andre blev mere eller mindre bekræftet i vores fordomme overfor den, men set fra et podcast-perspektiv er det jo virkelig spændende, for kan vi holde en god snak kørende om en film, som faktisk skuffer os? Resultatet er efter vores egen mening middelmådigt. Det er i hvert fald ikke meningen, at Filmaften skal handle om middelmådige film, men så har vi lært den lektie. Alliegevl er det blevet til en times podcast, der får os til at stille spørgsmål ved filmens kvaliteter, vores egen dømmekraft og hvad der sker, når forstædernes middelklassiske drøm går i opfyldelse. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Ask & Niels
6/28/20191 hour, 3 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 46 (Booksmart, The Sisters Brothers, De frivillige, Apollo11, m.m.)

Endelig nogle gode film! Casper, Niels og Jannik har endelig fået lov at se nogle film, som de oprigtigt mener er gode. Hvilke film, der er tale om, må du selv opdager her, hvor Cinemajour nr. 46 blænder op for aktuelle premierefilm. Vi anmelder Booksmart, The Sisters Brothers, Men in Black: International, Apollo 11, De frivillige og Kvinden der glemte sin fortid. Og så spiser vi en is, for vi er ved at smelte i Studie 8. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels og Jannik
6/21/20191 hour, 42 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Podcast 178 (Den med Anders Matthesen...)

Anders Matthesen har måske nok etableret en karriere som komiker go stand-up'er, men i stigende grad er han begyndt at møve sig over i filmverdenen. Seneste er med filmen De frivillige, hvor Anders spiller overfor Jakob Lohmann i en film, der på overfladen måske ligner en komedie, men som byrde på mindst ligeså meget tankevækkende alvor som lårklaskende grin.  Derfor bød Hjørnet den ultra populære herre op til dans, hvilket der naturligvis kom en usandsynlig hyggelig og informativ samtale ud af. Ikke mindst takket være jeres spørgsmål, for traditionen tro har vi ikke tænkt en original tanke selv, men overladt alt arbejdet til jer. Og det er klogt, for I ér Danmarks bedste filmredaktion. Anders havde "kun" tid til at hænge ud i 1½ time og selvom han blev et kvarter ekstra, fordi det var så hyggeligt, så nåede vi kun en brøkdel af de mange, mange spørgsmål vi har modtaget til vores gæst. Derfor har vi også en aftale med ham om, at han kommer tilbage igen engang, for at svare på de resterende spørgsmål. Indtil da, god fornøjelse med denne episode! Med venlig hilsen, Casper & Anders P.s. Men hvad med Podcast 177?!? Vi har besluttet at gemme den, som en ferie-godbid, der kommer ud midt i juli, når vi er på laaang sommerferie ;-)
6/16/20191 hour, 34 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Filmaften 2 - Psycho

For anden gang inviterer Hjørnet dig til Filmaften – et nyt live podcastkoncept i samarbejde med C More Danmark, der skal samle filmelskere over hele landet om samme film på samme tidspunkt. Hjørnet inviterer en gæst til filmaften. Gæsten vælger filmen, som vi skal se, og vi optager podcast før og (især) efter filmen. Hele baduljen streames live på filmnoerden.dk/live, hvor I kan deltage live under optagelserne, chatte med os og stille spørgsmål undervejs. I anden episode inviterede vi tirsdag d. 11. juni Nikolaj Tarp ind som gæst, og han havde overhovedet ikke svært ved at vælge den film fra C Mores bibliotek, som vi skulle se og snakke om: Alfred Hitchcock's Psycho. En umiddelbart ret enkel film om en gal seriemorder, men som hovedpersonen selv, gemmer filmen på skræmmende meget mere end det, du kan se på overfladen. Nikolaj kommer eksempelvis ind på, hvordan filmen er et billede på 60'ernes kønsrollemønster, hvor kvinder, som prøver at tænke og handle selv, bliver slået ihjel, mens dem der er tilknappede og lader mændene gøre arbejdet, får lov at overleve. Casper ser spor af en historie om, hvordan den moderne verdens udvikling tiltager i fart til en sådan grad, at vi glemmer dem, som har brug for hjælp, så de bliver sindssyge og hævner sig på samfundet.  Takket være Maries årvågne bestyring af chatten og hendes redigering af lytternes spørgsmål, kom vi også rundt i hjørner af Psycho, som vi ikke nødvendigvis selv havde fundet frem til, så tak til alle jer, som lyttede og så med live på selve aftenen. Andet er der ikke tilbage at sige end god fornøjelse og god filmaften! Med venlig hilsen, Casper, Marie og Nikolaj   
6/12/20191 hour, 9 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 45 (Cannes '19, Game of Thrones, Godzilla 2: King of Monsters, m.m.)

Kan I huske dengang tilbage i vintermånederne, hvor vi væltede os i gode film, og var ved at falde over hinanden, for at kaste 5 og 6 stjerner efter film? Sådan er det ikke i øjeblikket, men vi er ikke HELT fortabt denne gang. Vi anmelder nemlig Rocketman, Mysteriet om Hr. Link, Hotel Mumbai, The Bookshop, X-Men: Dark Phoenix, Push og Godzilla 2: King of Monsters - og nogle af dem er ganske seværdige, andre ikke. De helt store oplevelser gemmer sig denne gang ikke i biffen, men henholdvis på TV og på den franske Riviera. Jannik og Marie samlet nemlig med udgangspunkt ottende og sidste sæson af Game of Thrones favntag med hele serien og fortæller om deres oplevelser i Westeros. Og så har vi haft kaffeaftaler med tre Cannes-venner - Christian Monggaard, Ann Lind Andersen og Thomas Borgstrup - som livligt fortæller om deres oplevelser på årets festival, både inden og uden for biografen. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Jannik & Casper
6/6/20192 hours, 6 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Filmaften 1 - Back to the Future

Velkommen til Hjørnets første Filmaften - et nyt koncept i samarbejde med C More, der skal samle filmelskere over hele landet om samme film på samme tidspunkt. Idéen er, at Hjørnet inviterer en gæst til filmaften. Gæsten vælger filmen, som vi skal se, og vi optager podcast før og (især) efter filmen. Hele baduljen streames live på filmnoerden.dk/live, hvor I kan deltage live under optagelserne, chatte med os og stille spørgsmål undervejs. I første episode er gæsten Hjørne-Don Jesper Laursen, og han valgte, at vi skulle se en af hans yndlingsfilm: Back to the Future! Konceptet er ret enkelt: Først byder vi velkommen og introducerer aftenens værter og film, mens du sætter dig tilrette derhjemme og finder filmen frem. Herefter starter vi (allesammen) filmen på samme tid og ser den "sammen". Vi streamer IKKE under selve filmen. Vi SER den, og vi koncentrerer os om den. Vores chat vil derimod være et livligt samlingspunkt undervejs, hvor I og vi kan skrive sammen, og I kan stille spørgsmål til os om filmen. Efterfølgende diskuterer vi filmen, som i en mini-After Dark. Analysebrillerne er på, for vi skal finde ind til kernen i magien af den film vi lige har set. Målet er at åbne nye sider af filmen, som du kender ganske godt. Om det lykkes må du selv bedømme. Slutteligt klippes aftenens optagelser sammen og udgives som en podcastepisode - den du sidder med mellem ørene nu. Enkelt. Som nogle af jer måske har hørt i podcasten, har vi LÆNGE arbejdet på at søsætte dette nye podcast-koncept, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi har fundet fælles fodslag med streamingtjenesten C More. Således vælger vi indtil videre kun film fra C Mores katalog, men det skal man heller ikke kimse af. De skifter ofte ud i deres katalog, men tjek det ud her: cmore.dk/indhold Vi skal nok fortælle jer MEGET mere om konceptet. Indtil videre kører vi tre Filmaftner med to ugers mellemrum, for at prøve det hele af, men vi håber, at I tager godt imod det, og har lyst til at se og være med. Dette er lige så meget jeres, som det er vores Filmaften, så skriv endelig til os, hvad I synes om det hele. I Filmaften episode 2 er instruktør og manuforfatter Nikolaj Tarp gæst og han har valgt, at vi skal se Psycho. Det glæder vi os MEGET til, og du kan lytte og se med live tirsdag d. 11. juni kl. 20.00 på filmnoerden.dk/live. Indtil da skal du have rigtig god fornøjelse med denne første episode af Filmaften og vores snak om Back to the Future. Med venlig hilsen, Casper, Jesper & Jannik
5/29/20191 hour, 10 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 44 (John Wick 3, Aladdin, The Wandering Earth, m.m.)

Det mest bemærkelsesværdige ved denne Cinemajour er, hvor perfekt ubemærkelsesværdig den er. Det lyder måske tosset, men for os er det målet, at vores formning og afvikling af disse Cinemajour-episoder bliver så ensformige og hurtige som muligt, og denne gang har vi ramt plet. Ikke et sekund er redigeret ud af denne episode. Vi har bogstaveligt talt bare klippet stilhed ud før intromelodien og efter outromelodien. Resten er optaget "live to tape", som man siger. Derudover har det på ingen måde været anstrengende at hverken forberede eller optage denne episode - pånær Aladdin... den var sgu anstrengende. Kombineret med det simple format for Cinemajour-plakaterne, der er utroligt let at designe og producere, har vi nået et utroligt vigtigt mål. Vi har nemlig optimeret optagelsen og udgivelsen af Cinemajour til en sådan grad, så vi giver jer maksimalt udbytte med mindst mulig anstrengelse. Ikke at det kan gå grueligt galt næste gang, men nu ved vi, at vi kan. Det betyder at vi kan bruge vores energi på alle vores mange andre nye projekter, som vi råber så højt om på vores sociale medier. Så tillykke til os og tillykke til jer med en Cinemajour, der er lige præcis som den skal være: Spækket med velargumenterede og underholdene anmeldelser, produceret med så lidt besvær som muligt. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie & Niels
5/23/20191 hour, 40 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Podcast 176 (Den om 40 år med Alien...)

I år er det 40 år siden Alien havde premiere. Siden da har Ridley Scotts film affødt en hel filmserie, spinoffs, prequels og generelt bare sat sit store, snaskede aftryk på filmhistorien - især science fiction. Derfor besluttede vi os for at lave en lille og let sær-episode, hvor vi bare skulle snakke om Alien-filmene og have det sjovt, men lige meget hvor hårdt vi prøver, bliver en Hjørne-podcast bare aldrig "lille og let"... Derfor sidder du nu med lidt over 4 timers Alien-marathon mellem ørene. Nu er Alien jo en film, Hjørnet har danset med før. Ikke mindst i After Dark IV, hvor Alien fra 1979 fik en seriøs rundbarbering af Casper og Jesper. I denne Podcast 176 udviddes fokus til at omfatte næsten alt Alien-relateret materiale, men hovedfokus er på de fire første film i serien.  Vi synes selv det er blevet til en ret underholdende tur gennem Alien-historien, hvor vi prøver at veje alle dens vigtigste elementer op. For hvorfor er dét monster stadig et af de værste/bedste, der nogensinde er fundet på? Hvorfor er filmserien en af de eneste, hvor hver film ændrer drastisk stil og tone og instruktør? Og hvordan kan hver film så klart og tydeligt sige så forskellige ting? Derudover inkluderer denne episode også vores 20 minutter lange Q&A med Alexandre O. Phillipe, der her instrueret den nye Alien-dokumentar Memory: The Origins of Alien, optaget ved vores Alien-aften på Bremen Teateret under årets CPH DOX-festival. Sidst, men ikke mindst, får du også et par highlights fra Hjørnets første gamer-session. Vi har nemlige spiller Alien: Isolation og går bogstaveligt talt i Ripleys fodspor og får den ultimative Alien-oplevelse (Spoiler: Det er et mareridt!). Der er sikkert meget mere i podcasten, som vi har glemt lige nu, men lige meget hvad, så god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie, Jannik & Niels
5/21/20194 hours, 6 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 43 (Long Shot, Sorry to Bother You, Pokémon Detective Pikachu, m.m.)

Denne Cinemajour er en smule forsinket, men i det store hele gør det ikke så meget, for aldrig har så mange film fået så dårlige anmeldelser i én episode som i denne her. Vi anmelder nemlig Stalker, Miss Bala, Pokémon Detective Pikachu, The Hustle, Uglydolls, Long Shot og Sorry to Bother You, og det er overvejende film du skal undgå, men hør mere om det inde i episode. Vi runde alle den 1-stjernede karakter på et tidspunkt inden episoden er færdig. Derudover har vi et interview med Laurits Flensted-Jensen, hvis film Usynligt Hjerte netop har haft premiere. Han danser en fin dans på grænsen mellem fiktion og fakta, og det tager vi en god snak med ham om.  Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Janni, Casper & Niels  
5/13/20191 hour, 39 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 42 (Avengers: Endgame, Hellboy, Werk Ohne Autor, m.m.)

Hjørnet er tilbage efter en velfortjent påske-pause, hvor batterierne er blevet ladet op. Heldigvis, for vi vender tilbage til en filmhistorisk start på blockbuster-sæsonen med Avengers: Endgame. Filmen har slået og vil slå alle tænkelige rekorder og superheltefans verden over er i hidtil uhørt ekstase, MEN... er det en god film? Hør vores SPOILERFRI anmeldelse, men bliv til efter rulleteksterne på podcasten, og hør os tale meget mere om og spoile masser af filmen. Derudover anmelder vi også Hellboy, Werk Ohne Autor, Til vi falder, Stan & Ollie og The Curse of La Llorona, og vi kan desværre allerede nu afsløre, at vi ikke er helt lige så lalleglade, som vi har været flere gange i de seneste måneder. Afslutningsvist har Avengers: Endgame nu sparket døren ind til årets sommerblockbuster-sæson, så vi ser på den syndflod af larmende biografbulder, der har kurs direkte mod dig. Uden tvivl masser af skrammel, men der er også en håndfuld film på vej, som vi ærlig talt glæde os til. Det kommer vi sikkert til at fortryde, men skråt op med det og god fornøjelse med endnu en veltempereret Cinemajour. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Marie & Casper
4/25/20192 hours, 18 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 41 (Danmarks sønner, Dronningen, Den sidste gentleman, Shazam!, m.m.)

Det går godt for dansk film i øjeblikket. Vi vil faktisk gå så langt som at sige, at i Filmnørdens Hjørnes levetid har dansk film aldrig givet os så mange vilde oplevelser i biografen, som den har gjort indenfor den seneste måned. Det kan du høre meget mere om i denne episode, hvor Casper, Marie og Niels anmelder ni stykker film, hvoraf to aldrig ser indersiden af en biograf. Der er de to danske - Danmarks sønner og Dronningen. Begge intense dramaer og begge fra filmskabere, som få af jer kender navnene på - Ulaa Salim og May El-Toukhy. Hjørnet introducerede en forpremiere på Dronningen i Grand og snakkede i den forbindelse med May El-Toukhy inden filmen. Den snak kan du også høre i denne episode (P.S. Undskyld den lidt kraftige akustik). Derudover er der de to Netflix-film Triple Frontier og Love, Death + Robots, og her er kvaliteten straks lidt mere svingende, men der er i hvert fald en af dem, der kan anbefales kraftigt. Og så er der ellers en lind strøm af forskellige internationale biograffilm: Robert Redfords farvel med Den sidste gentleman, gyser-genoplivning med Pet Sematary, superhelte-komik med Shazam!, flygtninge-animation med Tårnet og sidst, men ikke mindst, er Tim Burton tilbage med en lille smule Tim Burton-magi i genindspilningen af Dumbo. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie & Niels
4/5/20192 hours, 3 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Podcast 175 (Den om Nicolas Cage...)

10 år og 218 episoder inde i Filmnørdens Hjørnes levetid og vi har aldrig dedikeret en hel episode til én skuespiller. Vi har interviewet en masse, men ikke givet en episode til en enkelt skuespiller, som vi bare snakker om. Hvis du tænker på det, så er du lovligt undskyldt, hvis du nu spørger: "Hvorfor for FA'EN skal den første så være Nicolas Cage?" Hvorfor fokusere på denne overspillende spradebasse med vigende hårgrænse og alt for mange læderjakker med dyreprint i klædeskabet? Ja, han har vundet en Oscar, men de gode Nicolas Cage-film drukner jo fuldstændigt i mængden af de dårlige Nicolas Cage-film. Så hvorfor Cage? Jo, nu skal du høre. For nogle år siden lærte vi Bjarke Friis Kristensen at kende. Han lægger aldrig skjul på sin komplette, ærlige og uironiske kærlighed til Nicolas Cage. Da vi begyndte at procudere Den om VHS-episoder, bekendtgjorde både Ask Hasslbalch og Sonny Lahey deres udødelige kærlighed til Nicolas Cage. Da vi spurgte jer lyttere tilbage i januar, hvad I gerne ville have, at de kommende episoder handlede om, kom Den om Nicolas Cage... ret højt op på listen. Og sidst, men ikke mindst, da vi begyndte at lufte idéen om at gøre alvor af en Nicolas Cage-podcast, brød Cage-kærligheden ud i lys lue. Cage-fansene væltede frem. Folk, som aldrig havde hørt om Hjørnet, dukkede pludselig op på vores sociale medier og støttede op om projektet. ALDRIG har vi mærket en opbakning til en episode, som den opbakning vi har mærket til denne. Derfor. Egentlig gik vi ind i episoden med en smule tvivl, om vi nu havde taget den rigtige beslutning. Kunne Nicolas Cage, ene mand, virkelig holde til en hel Hjørne-episode? Lyt til den, for svaret er uigenkaldeligt JA! Med Casper Christensen som kaptajn drager Marie Diemer Bille, Jannik Hansen og førnævnte Bjarke her ud på en regulær Cage-odyssé, der runder mange af de elementer, som gør Cage til en af de mest interessante nulevende skuespillere og Hollywood-stjerner. Det lyder tosset, men det holder du op med at synes, om præcis 3 timer 20 minutter og 46 sekunder. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Jannik, Bjarke og Casper
3/29/20193 hours, 20 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 40 (Us, Cutterhead, Blodig Weekend, Silvio og de andre, m.m.)

Vi siger ikke, at Cinemajour ikke har været et godt format for os, siden vi begyndte på det. Vi siger bare, at vi først i løbet af de seneste Cinemajour-episoder har nået et flow, en rytme og en tone, der for alvor er os selv. Det er som om vi allesammen for alvor har fundet os tilrette i studiestolene og gjort dem til vores egne. Det er en skide god fornemmelse, men hvad bruger vi så det gode flow til? Jo, nu skal du høre...  Vi anmelder Jordan Peeles "svære to'er" i form af Us, hvor der er usandsynligt meget at snakke om. Vi anmelder også klaustrofobi-thrilleren Cutterhead, der også byder på mange forskellige samtaleemner. Niels har været ind og se det kvasi-dokumentariske mind (og body) fuck X og Y, og den byder også på rigeligt at snakke om. Jannik og Casper har set den pumpende, dansende, lange, flotte, vilde Silvio og de andre, der sjovt nok også er værd at snakke længe om. Til gengæld kommer vi relativt hurtig gennem Maria Stuart - Dronningen af Skotland og Britt-Marie var här. Men kronen på værket er denne gang et inspirerende og blodigt interview med Elias Elliot (ja, ham fra Han Duo *gisp*) om den vilde filmfestival han er en del af for ottende år i træk: Blodig Weekend.  God fornøjelse med episoden og vi høres ved igen snart. Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Niels
3/21/20192 hours, 3 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Podcast 174 (Den om undervurderede makværker...)

Det hele startede jo med, at vi ville rakke ned på populære film. Således skabte vi to episoder med undertitlen Den om overvurderede mesterværker... - Vol. 1 og 2, for vi syntes ganske enkelt, at nogle film fik anerkendelse for mere end de fortjente. Episoderne var både afsindigt underholdende at optage og ekstremt populær ude blandt jer lyttere. Så langt, så godt. I sidste episode efterspurgte en af vores mest elskede gæsteværter, Ask Hasslebalch, om ikke vi kunne lave en episode med omvendt fortegn. Altså, hvor vi fortalte om film, som vi synes fortjener mere anerkendelse, end de har fået. Svaret på det spørgsmål sidder du nu og skal til at lytte til. Instruktør og myretræner Ask Hasselbalch, instruktør og onkeljoker Nikolaj Tarp og filmredaktør og fedtegrevefanatiker Christian Monggaard er tilbage, men denne gang med de helt store ja-hatte på. Casper Christensen styrer som altid slagets gang - eller forsøger på det. Hver paneldeltager har taget to film med, som de på den ene eller anden måde mener har fået hårdere medfart, end den burde. Det bliver til i alt otte film, som vi i bund og grund synes, at du bør give en chance til. Hvilke film, vi har valgt, og hvorfor, må du høre episoden for at få afsløret. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Christian, Casper, Ask og Nikolaj.
3/15/20192 hours, 59 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 39 (Captain Marvel, Selvhenter, Cold Pursuit, Dogman, m.m.)

Normalt lægger vi os med en slem omgang Oscar-blues efter Oscar-uddelingen, men ikke i år. Vi har ganske enkelt ikke tid, for der er så pokkers mange film i biffen, som fortjener at blive anmeldt. Således er hele Hjørnets faste anmelderpanel trukket i trøjen og sendt på banen: Casper "Redaktøren" Christensen, Marie "Bogormen" Diemer Bille, Jannik "Spanner" Hansen og Niels "Mr. Sunshine" Paridon. Sammen tackler de otte akutelle premierefilm af meget forskellige art, fra årets første rigtigt store blockbuster til en film om en western-musiker, som du sandsynligvis aldrig har hørt om. Så glæd dig til at høre mere om Captain Marvel, Cold Pursuit, Dogman, The Miseducation of Cameron Post, They Shall Not Grow Old, On the Basis of Sex, Blaze, Van Gogh - Ved evighedens port og Selvhenter. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Niels, Jannik og Casper
3/7/20191 hour, 44 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Podcast 173 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2019)

Den tiende Oscarnat er veloverstået og som de seneste mange år, transmitterede vi direkte fra Filmnørdens Hjørnetil landets Oscar-natteravne. Casper, Jannik, Marie, Niels og Brie tog hele årets show i stiv arm, og det gjorde slet ikke så ondt som forventet. Cirka halvdelen af favoritterne vandt. Den anden halvdel blev vundet af andre end favoritterne, og det gjorde sgu årets uddeling interessant. Hør bare her, hvor hele natten udfolder sig i podcastform både på den røde (lilla?) løber og showets talrige reklamepauser. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Marie, Casper, Niels & Brie P.s. Efter ti års podcasts er dette også første gang du kommer til at høre Caspers mor sige noget. Yup. Hun findes!
2/25/20192 hours, 30 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 38 (Green Book, Alita, Emil & Magnus Millang, Trækfugle, m.m.)

Hvis vi i øjeblikket svømmer dybt i Oscar-havet, kommer vi med denne Cinemajour op til overfladen efter luft. Ikke at episoden er helt renset for Oscar, for vi anmelder blandt andet Green Book og Viggo og Mahershalas præstationer, samt If Beale Street Could Talk, Barry Jenkins' første film siden Moonlight, men vi kommer derudover vidt omkring.  Der er colombiansk narko-drama med Trækfugle, børne-skizo-gys med The Prodigy og filmatiseret animé-action med Alita: Battle Angel. Og så har vi haft hyggeligt besøg af de to brødre Magnus og Emil Millang, der om få uger er klar med deres debutfilm Selvhenter. Det blev til en snak om, hvordan man starter på en tankstation i Nordsjælland og ender på sit eget filmset i Spanien, men også meget andet. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Niels og Casper  
2/21/20192 hours, 10 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Podcast 172 (Oscaropvarmningspodcast X)

For tiende gang ruller Hjørnet op for en absurd omfattende Oscaropvarmningspodcast og tingene er ikke som de plejer. Jo, vi præver at forudse, hvem som vinder hvad, men det er kun et sekundært mål for denne episode. Hovedformålet er at hylde Oscaruddelingen og finde indtil den Oscarmagi, som vi groft sagt føler er forsvundet fra showet.  Med bag mikrofonerne er Hjørne-redaktør Casper Christensen, Grand-mand Jannik Hansen, vores hit-girl Marie Diemer Bille og manden, som ved alt: Nikolaj Trap. Derudover har vi et langt interview med Kristian Enevoldsen og Lars B. Frahm. Og i stedet for at forklare så meget mere, så er der her en dejlig lang liste med tidskoder, så du kan få overblik over episoden: 00.00.00 - Pre-show og intro-montage00.05.59 - Velkomst med introduktion til podcasten og værterne 00.19.30 - Info om årets Oscaruddeling00.25.57 - Den ultimative Oscaruddeling 1 - Bedste bedste fotografering00.33.30 - Lytternes Oscarspørgsmål 1 - “Oscaruddelingen under pres”01.13.40 - Mig og Oscar: Casper C01.19.48 - De fem mest mindeværdige Oscarkjoler01.29.51 - Den ultimative Oscaruddeling 2 - Bedste bedste mandlige birolle01.35.22 - Årets Oscarfilm: If Beale Street Could Talk01.44.20 - Årets Oscarfilm: Cold War01.47.34 - Årets Oscarfilm: Can You Ever Forgive Me?01.52.25 - Årets Oscarfilm: The Ballad of Buster Scruggs01.57.43 - Årets Oscarfilm: Mary Poppins Returns02.03.10 - Den ultimative Oscaruddeling 3 - Bedste bedste originale musik02.08.25 - Mig og Oscar: Jannik H02.16.48 - Den ultimative Oscaruddeling 4 - Bedste bedste kvindelige birolle02.22.52 - Årets Oscarfilm: First Man02.27.39 - Årets Oscarfilm: Green Book02.32.53 - Årets Oscarfilm: Bohemian Rhapsody02.38.40 - Årets Oscarfilm: BlackkKlansman02.42.23 - Årets Oscarfilm: Black Panther02.50.49 - Den ultimative Oscaruddeling 5 - Bedste bedste originale manuskript02.58.08 - Lytternes Oscarspørgsmål 2 - “Oscarhistorie og ønsketænkning”03.14.26 - Interview med Oscareksperterne Lars B. Frahm og Kristian Enevoldsen om årets uddeling03.39.19 - Den ultimative Oscaruddeling 6 - Bedste bedste mandlige skuespiller03.45.01 - Mig og Oscar: Marie DB03.50.33 - Lytternes Oscarspørgsmål 3 - “Årets Oscaruddeling”04.02.36 - Den ultimative Oscaruddeling 7 - Bedste bedste kvindelige skuespiller04.08.23 - Årets Oscarfilm: Vice04.13.56 - Årets Oscarfilm: A Star Is Born04.18.32 - Årets Oscarfilm: Roma04.21.20 - Årets Oscarfilm: The Favourite04.29.35 - Den ultimative Oscaruddeling 8 - Bedste bedste instruktør04.38.02 - Mig og Oscar: Nikolaj T04.43.48 - Hjørnets Oscargæt 201905.23.15 - Den ultimative Oscaruddeling 9 - Bedste bedste film05.28.03 - Farvel og tak05.35.25 - Slut Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie, Jannik og Nikolaj
2/15/20195 hours, 34 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 37 (Kapernaum, Cold Case Hammarskjöld, The LEGO Movie 2, m.m.)

Uden videre fanfare er Hjørnet hermed tilbage fra sin lille vinterpause. Den har vi brugt på at slappe lidt af, men i høj grad også på at planlægge 2019. Disse planer snakker vi meget mere om i denne Cinemajour nr. 37, hvor fokus ellers ene og alene er på aktuelle biograffilm, for vi har naturligvis også brugt masser af tid på at gå i biffen. Således anmelder vi denne gang Unge Astrid, Cold Case Hammarskjöld, Free Solo, Sådan træner du din drage 3, Kapernaum, The LEGO Movie 2, Velvet Buzzsaw, Wreck-it-Ralph 2 og RBG. Jeres kaptajn-trio på denne tur gennem nye biograffilm består af Casper Christensen, Jannik Hansen og Niels Paridon, og selvom de tre herrer lyder helt, som de plejer, så er alt ikke helt ved det gamle. Som en del af vores udvikling og optimering af Hjørnet, har vi valgt at strømline Cinemajour-formatet.  Det var egentlig meningen, at Cinemajour skulle have en så kort produktionstid og enkel programplan som muligt. Men Hjørnet er jo Hjørnet, og vi har ALDRIG lært at begrænse os. Derfor endte Cinemajour-episoderne med at vokse sig meget større end vi kunne overskue. Udover at give plads til lidt løs snak om fremtidige podcasts, har vi derfor besluttet at skrælle alt andet end filmanmeldelser væk.  Samme udvikling gør sig gældende, når det kommer til de tilhørende Cinemajour-plakater. I stedet for at bruge ekstra tid på at lave en unik og appetitlig "magasin"-forside, kører vi fra nu af med en simpel (med endnu mere informativ) plakatskabelon, hvor man tydeligt kan se, hvilke film vi snakker om denne gang. Vi har sprunget en håndfuld af de største Oscar-film over i denne episode, selvom de har haft premiere i den aktuelle periode. Til gengæld hører du vores mening om blandt andet Vice og The Favourite i næste episode - vores årlige Oscaropvarmningspodcast. Indtil da må du ha' god fornøjelse med denne lille godbid af en Cinemajour, hvor du blandt andet oplever to af os ramme toppen af karakterskalaen. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Niels
2/7/20191 hour, 24 minutes, 1 second
Episode Artwork

Podcast 171 (Den med Michael Noer og Jesper Christensen...)

Denne her episode varer 1½ time. Alligevel føles den som at være skrupsulten og så æde en halv pindemad. Den forslår sig som en skrædder i helvede, men sådan var vilkårene desværre denne gang. Til gengæld bliver tiden brugt effektivt. Du skal nemlig have ekstra spidse øre når især Michael Noer kommer med så mange gode pointer på så kort tid, er det kun som han gør. Han fortjener uden tvivl sin egen episode engang, hvilket Jesper Christensen naturligvis også gør. Begge får de nogenlunde lige meget tid på dansegulvet, hvor de tager en svingom med jeres glimrende spørgsmål. I sagens natur ikke nær så mange af dem, som vi gerne havde set, men som sagt: Hvad de måske mangler i kvantitet, gør de op for i kvalitet. Og for at komme til sagen så hurtigt som muligt opsummerede vi jeres spørgsmål ved at komprimere flere af dem sammen i et.  Og takket være netop jeres spørgsmål, var vi helt klar over, hvilke emner I absolut helst ville have herrerne rundt om. Således bliver der i løbet af episoden snakket om James Bond, Papillon, Harry Potter, amatørskuespillere, improvisation, Hollywood, ligestilling, transkønnede, Før frosten og meget, meget andet. Og så snakker Michael rigtigt meget om Esbjerg, og hvor hårdt det er blive 40 år gammel. Don't ask - det giver mening når du hører det. Vi håber virkelig at se dem igen, for bedre gæster kunne vi ganske enkelt ikke ønske os. Indtil da, så rigtig god fornøjelse med denne episode. Med venlig hilsen, Casper, Marie, Michael og Jesper
1/14/20191 hour, 34 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Podcast 170 (Top 25 filmskurke)

Det gode og det onde. Det rigtige og det forkerte. Helten og skurken. Som mennesker lever vi under et selvbestaltet moralkodeks, der hjælper os med at komme gennem livet på den, for vores overlevelse, mest hensigtsmæssige måde. Vi ved, at vi skal være gode, ikke onde. Vi ved, at vi skal gøre det rigtige, ikke det forkerte. Vi ved, at vi skal være helten, ikke skurken. Men hvem siger egentlig, at det er den endegyldige måde, at leve på? Det spørgsmål nager og kradser altid inde i os, i håbet om måske at finde en vej ud i friheden, hvor ondskaben kan få lov at blomstre uhindret af moralske forhindringer og *ugh* godhed. Hvorfor skulle vi ellers være SÅ vilde med filmskurke. De bedste og mest mindeværdige af dem, står jo meget stærkere i vores hukommelse, end de største filmhelte. Vi elsker en "god", ond skurk. En skurk, der gør alt det, som vi ikke må, men som vi egentlig har lyst til, selvom vi ikke vil indrømme det.  Ja, der ligger meget mørke tanker og gemmer sig, når man begynder at kradse i vores tilsyneladende uskyldige kærlighed til undseelige filmskurke. Tanker, der uvægerligt kommer frem, jo længere op af vores Top 25 filmskurke vi kravler. Og hvilke grimme indsigter venter der dog ikke for enden af denne blodige regnbue? Lyt med... Casper, Jannik, Niels og Marie har samlet hver deres lister over yndlingsfilmskurke. De er så blevet splejset sammen i vores magiske Excel-ark fyldt med trylleformler, der giver en endegyldig liste. Dette er ikke VERDENS bedste filmskurke. Det er VORES bedste filmskurke. Listen er meget personlig, men kan måske give inspiration til at se nogle film, og samtidigt give stof til eftertanker om forholdet mellem det gode og det onde inde i dig. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Jannik, Niels og Casper P.s. Bliv hængende efter "rulleteksterne", for vi har en julegodbid til jer ;-)
12/21/20183 hours, 47 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Podcast 169 (Den om kvindelige instruktører...)

(Denne episode er sponsoreret af og optaget på Filmhøjskolen Møn.) Der er flere mandlige instruktører end kvindelige. Årsagen til dette er sikkert kompleks. Vi finder i hvert fald ikke frem til den i denne episode. Vi prøver heller ikke. Vi blev opfordret til at lave en episode med titlen "Den om kvindelig instruktører...". Den lægger jo ret kraftigt op til, at vi skal gå ind i den verserende ligestillingsdebat, og det skal vi nok også gøre en dag, men ikke i dag. Til at begynde med, vil vi meget hellere bare fortælle om alle de kvindelige instruktører (og deres film), som har betydet noget for os. Hvad der så kommer ud af det, ved vi ikke, men i det mindste bør vi kunne give lytteren god inspiration til at se nogle gode film. Vi undgår ikke at træde lidt ind i snakken om kønsbaseret forskelsbehandling, men hovedfokus er på instruktørerne og deres film. Og hvilke film! Vi skal på en tur ned gennem hele filmhistorien og rundt i hele verden. Vi kommer rundt i alle genrer og alle former for film og vi skal naturligvis høre en masse klip fra dem. Eneste fællesnævner er, at det er film, der har betydet noget for os og som er instrueret af kvinder. Vi håber I nyder turen. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Jannik & Casper
12/14/20182 hours, 4 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 36 (The House That Jack Built, Roma, Widows, m.m.)

Hey! Bare en hurtig Cinemajour fra os, midt i en periode med speederen i bund. Vi har haft så meget at lave, at vi ikke har haft tid til at udgive alt det, vi har lavet, men NU sker der noget. Først kommer denne Cinemajour, hvor vi anmelder to af årets helt store filmbegivenheder: Lars von Triers kontroversielle The House That Jack Built og Alfonso Cuaróns Netflix-film (der skal og bør ses i biografen) Roma. Men der er mere endnu. Jannik går nemlig også i dybden med en anden Netflix-film, når han anmelder The Ballad of Buster Scruggs, og så har Casper set Steve McQueens kupfilm Widows. Fælles for hele baduljen? Vi kan lige så godt afsløre det nu: De er skide gode, og dét er altså sjældent, at vi KUN har set gode film. Niels starter i øvrigt episoden med at fortælle, hvorfor han egentlig ikke er med i denne episode, selvom han, du ved... er med i den. Men vi har som sagt skide travlt, så der går ikke mange minutter fra udgivelsen af denne episode til, at vi kommer med Podcast 169 (Den om kvindelige instruktører...), og så kører vi jo også vores julekalender på Facebook indtil d. 24. december. God fornøjelse og høres ved snart igen! Med venlig hilsen, Marie, Jannik, Niels og Casper
12/10/201850 minutes, 1 second
Episode Artwork

Podcast 168 (Den med Paprika Steen...)

I leverede et bjerg af spørgsmål til Paprika Steen, men som enhver, der kender lidt til hende ved, så fedter hun hverken med ord eller holdninger. Derfor nåede vi kun et lille spadestik ned i bunken af spørgsmål. Ikke desto mindre blev det til små to timers turné gennem Paprikas arbejde og liv som skuespiller og instruktør drevet af jeres spørgsmål, ærbødigst formidlet af jeres kaptajn Casper Christensen, som denne gang kører den hjem som eneste vært på pinden. Dagens gæst viste sig at være et overflødighedshorn af tanker, anekdoter, holdninger og skuespil for åben mikrofon. Vi kommer forbi hendes opvækst, og hvorfor hun hele tiden blev smidt ud af de skoler, hun gik på. Hun fortæller om, hvad der gik godt og galt med Lex og Klatten. Vi kommer et smut forbi Wikke og Rasmussen. Paprika analyserer Jesper Christensens, Trine Dyrholms og indtil flere andre skuespilleres udtryk og forklarer, hvorfor hun elsker Gene Hackman. Og så kommer vi naturligvis omkring hendes nyeste film, Den tid på året, der i øjeblikket hiver horder af danskere i biffen. Tak for alle spørgsmålene og undskyld, at vi slet ikke nåede dem allesammen, men til trods for dette: Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Paprika og Casper
11/23/20181 hour, 40 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 35 (Suspiria, Den tid på året, Overlord, Fantastiske Skabninger 2, m.m.)

En helt almindelig Cinemajour uden for mange sløjfer og bjælder. Casper, Jannik og Niels anmelder Luca Guadagninos femi-body-horror-thriller Suspiria. Casper og Niels tager sig af Paprika Steens bud på en julefilm med Den tid på året. Niels og Marie har set anden del af Fantastiske Skabninger med Grindelwalds forbrydelser. Jannnik og Casper har nydt og "nydt" Pilou Asbæk som synderskudt nazist i Overlord. Vi oplever 1. Verdenskrig på dansk i I krig og kærlighed og 1. Verdenskrig på fransk i Vogterne. Og Casper klarer sig gennem børnejulefilmen Julemandens Datter, mens Jannik og Niels har hygget sig i Kultkælderen med Bruce Lee i anledning af repremieren på kung fu-legendens film Way of the Dragon. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Niels og Casper 
11/16/20182 hours, 13 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Podcast 167 (Den om VHS - LIVE)

Niels og hans kreative børnemord! Ask og hans plantefreaks! Sonny og hans Richard Clayderman-nekrofili! Oh, the memories... Tusind tak for en VHS-fest af episke dimensioner. Vi er stadig helt høje på turen gennem filmverdenens underskov af underlødig underholdning og er allerede i gang med at lægge nye planer. Hele baduljen er optaget i lækker-lækker stereofonisk audio, og den kan du nu nyde, men husk at spole tilbage. Ellers er der bøde! Tryk play på denne podcast og du transporteres tilbage til en utroligt festlig aften i Grand Teatret i København. Stemningen var i top da Ask Hasselbalch, Sonny Lahey og Niels Paridon gav hver deres bud på seks ultimative videoaftener inden for seks snaskede subgenrer, såsom Psykobørn!, Dyr der dræber! og Vildfaren Videnskab!.  Filmanmelder og redaktør Casper Christensen var med som Hjørnets faste ankermand, der sammen med aftenens publikum kom på VHS-skolebænken, og blev ført gennem et veritabelt slaraffenland af sjove, klamme, utrolige og vilde film fra VHS'ens velmagtsdage.  Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Niels, Ask, Sonny & Casper
11/9/20182 hours, 4 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 34 (First Man, Bohemian Rhapsody, Halloween, Colette)

Velkommen til en dejligt varieret episode af Cinemajour, hvor vi ikke bare skal anmelde en håndfuld af de mest interessante, aktuelle film, men også kommer på en tur til London, en tur til Haddonfield og en tur til Månen. Vi anmelder Colette, hvor Kiera Knightley giver den som Frankrigs største, kvindelige forfatter, hvorefter Queen-filmen Bohemian Rhapsody kommer under kærlig behandling. Herefter skal vi allerede ned i Kultkælderen, for Jannik har set på virvaret af gamle Halloween-film og fortæller om den elskede knivmorder Michael Myers. Det gør han naturligvis, fordi han anmelder den nye Halloween-film.  Så går turen ellers til London, for flere af Hjørnets værter og venner drog mod den engelske hovedstad, for at høre John Williams dirigere London Symphony Orchestra i, hvad der må være en absolut unik chance for at se komponisten i aktion. Det gik... ikke som planlagt. Oven på Williams-koncerten tager vi ellers på rundrejse i næsten alle nævneværdige rumrejsefilm i anledning af premieren på First Man. Damien Chazelles biografi over Neil Armstrong byder på nogle af de mest intense rumrejsescener nogensinde skabt på film, men hvordan fungerer resten af løjerne? Vi anmelder den og er nogenlunde enige... bare ikke med ret mange andre. Og så har TV-Marie virkelig sparet sammen til en ordentlig tur gennem Seriemorteren, for hun har intet mindre end tre serier med: The Haunting of Hill House, Sorry For Your Loss og Making a Murderer, sæson 2. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Marie & Casper
11/2/20182 hours, 18 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Podcast 166 (Den om giallo...)

Ciao! Det hele startede med, at Jannik for snart 1½ år siden foreslog, at han nok godt en dag kunne tænke sig at lave en episode om giallo. Siden da har han og resten af Hjørnet stille og roligt bare ventet, indtil den rigtige undskyldning præsenterede sig, hvilket den nu har gjort. For d. 31. oktober - på selveste Halloween - er Hjørnet nemlig blevet inviteret til at varme op til Luca Guadagninos genindspilning af Dario Argentos 70'er-syre-gyserklassiker Suspiria i Grand. Og ikke nok med det, så viser Grand de efterfølgende fem søndage også andre Argento-klassikere. Det er meget mere undskyldning, end vi har brugt for, for at springe ud i gialloens verden og tage dig med. Og selvom Jannik er en stor og stærk filmnørd, der godt kan stå på egne ben, så har vi hidkaldt en af landets største forcer indenfor genren, i form af den både vidende og veloplagte Bjarke Friis Kristensen. Hvem han er, kan du høre meget mere om i podcasten. Men vi mangler den komplet uforberedte, uvidende, fumlende nybegynder - hofnaren, der stiller alle de rigtige spørgsmål, uden at vide det. Heldigvis er Hjørnets redaktør, Casper, på pletten, for han ved lige præcis intet om giallo. Han ved ikke, hvorfor genren er så interessant. Eller hvad den dækker over. Eller hvordan man kommer ind i den. Eller hvilke budskaber den bringer. Eller hvad den fortæller om Italiens og Europas udvikling op gennem det 20. århundrede. Eller hvad Mussolini har med sagen at gøre. Sammen udgør trekløveret vores bud på et giallo-hold, der forhåbentligt kan gøre dig klogere på denne lidt ukendte genre og bane vejen for nogle sjove og spændende filmoplevelser. Rigtig god fornøjelse og "addio"! Med venlig hilsen, Jannik, Bjarke og Casper
10/26/20182 hours, 6 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Podcast 165 (Den om overvurderede mesterværker - Vol. 2)

Sidste år blev vi lidt overraskede over, hvor populær Den om overvurderede mesterværker - Vol. 1 blev. Især set i lyset af, at episoden egentlig ikke rigtigt fungerede efter hensigten. Meningen var, at I kære lyttere skulle komme med bud på filmmesterværker, som I mente var overvurderede, og at vi så skulle forsøge at både forstå jer og hjælpe jer selv til forståelse. Resultatet blev, at vi stort set bare kaldte jer for nogle tosser, for kun tosser forstår ikke hvorfor Apocalypse Now er et mesterværk. Denne gang får piben en anden lyd. Nu skal vi nemlig SELV komme med bud på filmmesterværker, men som vi mener er overvurderede - to film hver. Det kræver naturligvis filmnørder af en helt særlig støbning, så holdet er det samme fra sidst på nær en enkelt udskiftning. Ved mikrofon nr. 1 finder du Casper Christensen - Hjørnets redaktør og kaptajn, der som altid guider skuden i havn, uden at den synker. Altså, den tager vand ind, men den synker ikke. Selvom mange anser Casper for lidt af en mavesur anmelder, så havde han alligevel ret svært ved at finde to mesterværker, som han mener er overvurderede. Ved mikrofon nr. 2 sidder dagbladet Informations filmredaktør Christian Monggaard. Christian er uden sammenligning panelets mest positive anmelder. Til gengæld kan han kløve brænde med sin skarpe tunge, så hverken venner eller fjender slipper for verbale lussinger under optagelserne.  Mikrofon nr. 3 bemandes af den altid velformulerede og -argumenterede instruktør, forfatter og podcaster Nikolaj Tarp. Selvom resten af panelet tror, at de kan formulere nogle holdninger, som ingen kan skyde igennem, så er ingen af dem lige så gode til det, som Tarp. Sidst (og mindst) finder vi den "nye" mand ved mikrofon nr. 4 - Mr. Kontrær hamselv - Ask Hasselbalch! Ingen... INGEN er god for en kontroversiel filmholdning som Ask, og det er stort set lige meget hvad snakken falder på, men især når det handler om bredt hyldede "mesterværker" kan du være sikker på at Ask er klar til at chokere dig. Vi kunne ganske enkelt ikke ønske os et stærkere hold, selvom kønskvoteringen lider under den mandsdominerede panel. Til gengæld er de skide gode at høre på. Inden optagelserne har panelets deltagere fået at vide hvilke film de skal diskutere, men ikke i hvilken rækkefølge og heller ikke hvem, der har udvalgt de pågældende film. De har valgt to hver og således kommer de igennem otte film, der vendes og drejes i både positivt og negativt lys. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Christian, Ask, Nikolaj og Casper
10/4/20182 hours, 47 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 33 (BlackkKlansman, The Predator, Gräns, m.m.)

Efter at have flirtet med YouTube og videoanmeldelser vender vi hermed tilbage til Cinemajour-formatet. Der er simpelthen for mange film og for meget at snakke om. Derfor byder Casper, Marie og Jannik dig indenfor i Hjørnets Studie 7, hvor vi vælter os i nye og premiereaktuelle film. Vi går undercover i Ku Klux Klan med Spike Lee i BlackkKlansman og får prøvet grænser af med Gräns. Shane Black forsøger at overbevise os om, at The Predator var en god idé, mens en god sci fi-idé baner vejen for noget sej action i Upgrade. Ditte og Louise uddeler ligestillingslussinger og Henson Jr. forsøger sig med politisk ukorrekte Muppets i The Happytime Murders. Og der er meget, meget mere. Episoden er spækket, programplanen er løs og vi uddeler alt fra 1 til 6 stjerner. Rigtig god fornøjelse med Cinemajour nr. 33. Mvh,Casper, Marie & Jannik
9/20/20182 hours, 12 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Podcast 164 (Top 25 komedier)

Om en komedie får dig til at grine eller ej afhænger ikke bare af om den er god. Det afhænger i høj grad af dig og din egen humor. Hvor vi eksempelvis var relativt enige om de bedste gyserfilm, så ligger vi meget mere spredt, når det kommer til komedierne. Derfor er det også ekstra interessant denne gang, når vi regner os frem til vores samlede Top 25 komedier - men hvordan er det nu vi laver en top 25? Først definerer vi, hvilken slags film vi leder efter. Som regel er vi meget løse i definitionen, for ikke at udelukke nogen film. Da vi skulle finde gyserfilm var reglen eksempelvis: "Hvis du kan argumentere for, at en film er en gyserfilm, så de tre andre været er overbevist, så er det en gyserfilm". I jagten på de sjoveste komedie film blev vi dog nødt til at være mere klare i spyttet. Vores primære regel har derfor denne gang været, at en film skal være sjov med vilje - ellers er det ikke en komedie. Sorry, Niels. Ingen The Room i denne omgang. Derudover har vi også forsøgt at udvælge de SJOVESTE komedier - ikke de bedste. Det lyder måske lidt underligt, men vi har bedømt filmene ud fra hvilke, der har fået os til at grine enten mest eller oftest. Dernæst bruger vi uforholdsmæssigt lang tid på, at rangere vores individuelle lister. De må være lige så lange eller korte, som vi vil eller kan lave dem. Det spiller ingen rolle. Det eneste vigtige er, hvilke film vi inkluderer og hvor de ligger i forhold til hinanden. Herefter lægges vore fire lister ind i et magisk Excel-ark. Her tildeles hver enkelt film et vis antal point. Jo højere en film ligger, jo flere point får den tildelt eksponentielt. Det vil sige at pointforskellen på nr. 1 og nr. 2 er væsentligt højere end forskellen på nr. 18 og nr. 19. Den samlede mængde point, en film får, afhænger altså af, hvor mange værter, som har inkluderet den på sin liste og ikke mindst hvor på listen. Hele molevitten regnes sammen og resultatet er et nogenlunde fair tværsnit af vores fælles mening om komedier. Men den eneste, som kender det endelige resultat er Hjørne-redaktør Casper, så når du hører enten Niels, Jannik eller Marie blive overrasket ved afsløringen af en film på listen, så er det ægte følelser.  Herfra er der kun tilbage at diskutere listen og dens film, hvilket vi som altid gør med glæde. Vi håber at denne top 25 kan inspirere dig til at få set nogle sjove film. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Niels, Jannik, Marie og Casper
9/6/20183 hours, 7 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Podcast 163 (Den om Matt Groening...)

I anledning af premieren på Matt Groenings nye tv-serie Disenchanted, afholdt Hjørnet en Matt Groening-aften i tegneseriebutikken Faraos Cigarer i København, hvor vi og en håndfuld særligt inviterede gæster hyggede og så de tre første afsnit. Vi slæbte vores studie med og optog hele affæren, så den hyggelige aften blev til første del af Podcast 163. Anden del er optaget nogle dage efter, hvor Casper og Jannik fik set hele første sæson færdig for at kunne anmelde den ordentligt. Matt Groening har groft sagt aldrig produceret noget, der ikke er blevet et kæmpe hit. I første omgang tegnede han tegneserien Life in Hell, og selvom du måske ikke kender den, var det hans første store succes, med udgivelser i over 250 aviser verden over. De fleste kender ham nok stadig bedst for The Simpsons, der ikke bare er hans største succes, men en af de største tv-succeser i verdenhistorien. Den fulgte han op med Futurama, der ikke ramte lige så bred en målgruppe som The Simpsons, men som indenfor sin sci-fi-niche blev et endnu større hit end The Simpsons. Nu er tiden så kommet til at Groening kaster sig over fantasy-genren i Disenchanted. Om det er lykkedes ham at banke en fjerde kæmpesucces sammen, kan du høre meget mere om i episoden, ligesom du kan høre mere om, hvad det er der gør hans serier så pokkers gode. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jannik
8/22/20181 hour, 26 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Podcast 162 (Den om Mission: Impossible...)

Det er sommerferie, og der er cirka 62 grader i skyggen. Studiet føles i hvert fald som en sauna, men det er ikke den eneste grund til, at vi i denne episode sveder mere, end vi plejer. Vi har nemlig været inde og se Mission: Impossible - Fallout. Og som vante Hjørne-lyttere vil vide, så skal man ikke dingle en agentfilm foran vores ansigter ret længe, før end vi laver en podcast-episode om den. Således sidder du nu med Podcast 162 (Den om Mission: Impossible...), hvor vi går i dybden med de toptrænede folk fra Impossible Missions Force og alle deres tv-serier og film. Langt de fleste forbinder Mission: Impossible med Tom Cruise og en eller flere af hans vanvittige stunts, men vi tager dig helt tilbage til begyndelsen i 60'erne, hvor Lucille Ball fra TV-serien I Love Lucy havde startet et produktionsselskab (Desilou) sammen med sin mand og var på jagt efter nogle gode idéer. Herfra udspringer nemlig TV-serien Mission: Impossible, der med sine syv sæsoner må siges at være blevet et hit.  Oppe i 80'erne blev serien genoplivet med megen møje og besvær, men uden særlig lang levetid. Dermed var det op til Tom Cruise at gen-genoplive den klassiske spion-serie som action-blockbusterfilm i midten af 90'erne, og han har ikke set sig tilbage siden. På denne lange rejse får du naturligvis følgeskab af Hjørnets redaktør og tekniske blækspruttte Casper Christensen. Derudover har både Jannik Hansen og Niels Paridon gravet sig ned i både gammel og ny Mission: Impossible og er klar til en lang snak. Men ingen spionfilm-episode fra Hjørnet vil været komplet uden selveste Ostemanden - Brian 'Brie' Iskov - der som altid kommer bevæbnet til tænderne med insider-viden og sjove facts. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper, Brie, Jannik og Niels
8/2/20183 hours, 3 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

After Dark 10 (Den om Die Hard...)

Alle kender Die Hard. Alle synes at Die Hard er en ret fed actionfilm. Alle synes det er sjovt at diskutere om det er en julefilm eller ej. Men hvorfor er Die Hard blevet en af filmhistorien mest elskede og anerkendte actionfilm? Hvad er det dog denne enkle film gør, som er så banebrydende, at actiongenren og filmverdenen aldrig blev sig selv igen efter dens premiere? Disse og mange, MANGE andre spørgsmål forsøger Casper og Jesper at besvare i denne tiende After Dark-episode fra Filmnørdens Hjørne. Som altid er vi ved at drukne i vores egen formidling. Der er SÅ meget information, så mange idéer, observationer, tolkninger, facts og virkelig dumme jokes, at vi har svært ved at holde skuden på ret kurs. Men såden ér det nu engang at lave en After Dark, for selvom vi har en idé om, hvor vi skal hen, så er der ingen garanti for, at vi når derhen eller ender et helt andet sted. I en After Dark-episode er du med på opdagelsesrejsen i lige så høj grad som os. Men hvad er vi så endt med? For at give et overblik, er her en udførlig programplan med tidskoder inkluderet:   00.00.00 - VELKOMST Introduktion, snak om “high concept” og vores eget forhold til dagens film. 00.19.14 - HANDLINGSFORLØB 00.23.42 - ROLLERNE & SKUESPILLERNE Snak om John McClane (Bruce Willis), Hans Gruber (Alan Rickman), Sgt. Al Powell (Reginald VelJohnson), Holly Gennaro McClane (Bonnie Bedelia), Karl (Alexander Godunov), Richard Thornburg (William Atherton) o.a. 00.55.17 - BAG KAMERAET Snak om instruktør John McTiernan, forfatter Roderick Thorp, manusforfattere Jeb Stuart & Steven E. de Souza, producerne Charles Gordon, Lawrence Gordon og Joel Silver, komponist Michael Kamen og fotograf Jan de Bont. 01.29.30 - DIVERSE INFO Boxoffice, Academy Awards-nomineringer og locations. 01.35.36 - FRA BOG TIL LÆRRED 01.46.02 - VERDENS VIGTIGSTE ACTIONFILM 01.53.27 - DIE HARD OG VÆRDIKAMPEN 02.00.21 - GENNEMGANG AF SCENER 02.00.43 - Scene 1: Argyle lukker op for knudemanden John. 02.07.10 - Scene 2: McClane møder prinsessen, offeret og Djævelen. 02.12.51 - Scene 3: John og Holly rykker tættere på parterapi. 02.24.49 - Scene 4: Karl flipper, Holly smiler og Hans snakker GIRAF-sprog. 02.31.45 - Scene 5: John får kontakt til politiet og dumhed følger. 02.35.19 - Scene 6: Gruber snakker med McClane første gang. 02.41.40 - Scene 7: Dwayne er et røvhul / Gruber er rimelig. 02.49.00 - Scene 8: Ellis prøver at spille på alle heste og fejler. 02.53.32 - Scene 9: McClane møder Gruber og leger med din tvivl. 03.00.12 - ER DIE HARD EN JULEFILM? 03.15.29 - Scene 10: John indrømmer fejl til Powell. 03.21.55 - Scene 11: John skyder Gruber. 03.27.06 - ANALYSE AF DIE HARD Bevægelse gennem modstand. Klichéer på hovedet. Stunts og special effects. Billedanalyse. Information rejser. Hitchcock, suspense og skæve vinkler. 03.51.12 - Ordnørdens Etymologikrog Hvad betyder “Yippee-kay-yay”, “Die Hard”, “Nakatomi” og “Takagi”? 04.00.24 - EFTER DIE HARD Franchise-snak. Die Hard-opskriften. Die Hard-kopierne. 04.07.05 - AFSLUTNING Det mest sindssyge er, at vi efter optagelserne har opdaget endnu flere detaljer, som vi gerne ville ha' fortalt jer, men måske det kan komme en anden god gang. Indtil da ønskes du en rigtig god fornøjelse med After Dark X (Den om Die Hard...).   Med venlig hilsen, Casper og Jesper
7/15/20184 hours, 12 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Podcast 161 (Den med Anders Walter...)

Anders Walter vandt en Oscar efter kun to år som instruktør på tre kortfilm. Pludselig blev den ellers lidt kejtede, nørdede tegneserietegner kastet ind i Hollywoodelitens rampelys. Nu, fem år efter, er han klar med sin første spillefilm, I Kill Giants, og det er i den forbindelse, at han lægger vejen forbi Hjørnet. Men det er slet ikke første gang Anders stifter bekendtskab med Hjørnet. Da vi skrev til ham og spurgte, om han havde lyst til at være med i en episode, svarede han: "Det vil være en ære! Jeg er jo fan!". "M-hmm, med løg på", tænkte vi, men han mente det. Han har vitterligt lyttet til Filmnørdens Hjørne i årevis og DÉT er skræmmende. Derfor er vores gæsts forventninger TÅRNhøje, men så er det jo heldigt, at Filmnørdens Hjørne besidder verdens bedste filmredaktion, for traditionen tro er det ikke os, men jer, der leverer spørgsmålene til interviewet. Uden bagkant og med en plan om at slå Kim Magnussons marathon-episode (lykkes dog ikke), kommer Anders faktisk gennem alle spørgsmål. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Anders
6/28/20182 hours, 51 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Podcast 160 (List of Shame - Vol. 5)

Vi har alle sammen en List of Shame. En liste over de film og klassikere, der hyldes af andre, men som vi bare aldrig har fået set selv. Listen er jo stort set uendelig, men det skal ikke holde os fra, at gøre den mindre med endnu en LoS-episode, så følg med og høre om fire filmnørders møde med hver deres klassiker. Inden vi kommer for godt i gang, så skal vi jo finde ud af, hvilke film vi skal se og har har vi denne gang rystet posen. I de foregående episoder har vi taget udgangspunkt i etablerede lister som iMDB’s Top 250 eller Empires Top 500, men denne gang har vi valgt Filmnørdens Hjørnes egen Top 100. En liste, der er et øjebliksbillede af værterne Casper og Jespers filmverden anno 2011 udvalgt mere på basis af følelser end tilnærmelsesvis objektiv bedømmelse. Og når vi kurer ned af den liste, støder tidens aktuelle Hjørneværter ind i følgende film: Jannik har aldrig set Who’s Afraid of Virginia Woolf? Marie har aldrig set Master and Commander: The Far Side of The World. Niels har aldrig set Blow-up. Og Casper har utroligt nok aldrig set Rosemary’s Baby. Eller rettere, det har de nu, og hvordan det forløb, kan du høre når du trykker play. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen,Niels, Marie, Casper og Jannik
6/15/20181 hour, 3 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Podcast 159 (Den om Wes Anderson...)

Wes Anderson er en af vor tids mest unikke instruktører. Næsten alle med bare den mest flygtige interesse for film, kan udpege en Wes Anderson-film takket være den stilsikre instruktørs særegne filmsprog. Men hvor hans stil og filmsprog har sikret ham en voldsomt stor fanskare af trofaste fans, er selvsamme stil og filmsprog grunden til at mange andre ikke kan udstå hans film.  Sådan forholder det sig groft sagt også på Hjørnet. Gæstevært Peter Albrechtsen er meget glad for Wes og Marie elsker ham, men Casper er ikke nær så betaget. Der er altså spændinger i episodens værts-trekløver, når de her begiver sig ud på en mindre ørkenvandring gennem Wes Andersons livsværk indtil nu. Målet er at afkode meningen med hans film og derigennem lære ham endnu bedre at kende som kunstner og menneske. Det er blevet til en dejlig lang episode, hvor snakken lystigt går om Wes Andersons opvækst, hans stil både filmsproglig og tematisk, et par svære kritikpunkter, auteurteori og naturligvis en anmeldelse af hans seneste film, Isle of Dogs. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Peter, Marie & Casper Tidskoder: 00.00.00 - Intro 00.07.14 - Den blide start  00.27.27 - Wes Anderson - De unge år 00.40.11 - Anderson på overfladen 01.27.21 - Anderson under overfladen 02.08.57 - Kritikken af Wes 02.25.52 - Auteur eller ej? 02.40.39 - Opsummering 03.01.55 - Afslutning
5/31/20183 hours, 7 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 32 (Solo - A Star Wars Story, Deadpool 2, m.m.)

Jannik, Casper og Niels kaster sig over tidens aktuelle film og smider således stjerner efter Solo - A Star Wars Story, Deadpool 2, Cargo, Tully, Skjold og Isabel, Charmøren og Skt. Bernhards Syndikatet. Filmnyhederne byder på lidt om Netflix, lidt om Cannes og lidt om Lois Lane. Jannik er Seriemorteren i denne episode, hvor han forklarer dig, hvorfor du skal se Legion, men Niels har fundet noget helt bonkers 80'er-rumeventyr frem i form af The Adventures of Buckaroo Banzai Across the 8th Dimension. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Casper og Niels
5/24/20181 hour, 58 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Podcast 158 (Den om VHS III...)

Succesen fortsætter! Endnu engang sætter Danmarks største VHS-nørder sig bag mikrofonerne og tager dig med på en rejse gennem det bedste af det værste, der nogensinde har skramlet rundt inde i en VHS-afspiller. Konceptet er det samme som sidst. Ask Hasslebalch, Sonny Lahey og Niels Paridon byder hver især ind med en film til en række filmaftner med forskellige temaer. De tre iltre VHS-vildbasser holdes i nogenlunde strammer tøjler af Casper Christensen, der på lige linje med lytteren sidder på skolebænken i dette afsnit. For overblikkets skyld kommer her en kombineret indholdsfortegnelse og filmguide til Den om VHS III: 00.00.00 - Intro og velkomst 00.12.58 - Filmaften nr. 1: NinjafilmSonny: Miami Connection (‘87)Niels: Ninja Condors 13 (‘87)Ask: The Russian Ninja aka. Russian Terminator (‘89)Ninjabonus fra Casper: Duel to the Death (‘83) 00.34.40 - Filmaften nr. 2: Dyr der dræber IISonny: Prophecy (‘79)Niels: Slugs (‘88)Ask: Belve feroci - Wild Beasts (‘84) 00.49.43 - Filmaften nr. 3: Okkult horrorSonny: Nightbreed (‘90)Ask: Blood Beat (‘83)Niels: Lair of the White Worm (‘88)Satanisme-bonus fra Ask: La Setta aka. The Sect (‘91) 01.11.10 - Filmaften nr. 4: 100 % splatter!Niels: Brain Dead (‘90)Sonny: Angst (‘83)Ask: Men Behind the Sun (‘88) 01.32.24 - Intermission: Tagline Tango! 01.39.04 - Filmaften nr. 5: Sværd og sandal-filmNiels: The Beastmaster (‘82)Sonny: Flesh +  Blood (‘85)Ask: The Adventures of Hercules (‘85) 01.57.01 - Filmaften nr. 6: Femi-actionSonny: China O’Brien (‘90)Ask: Savage Streets (‘84)Niels: Fugitive Girls aka. 5 Loose Women (‘74) 02.11.40 - Filmaften nr. 7: Teen-komedierAsk: Corvette Summer (‘78)Sonny: Better Off Dead (‘85)Niels: Wayne's World (‘92) 02.26.56 - Filmaften nr. 8: Danske VHS-filmSonny: Huller i suppen (‘88)Niels: Operation Cobra (‘95)Ask: Stenbroens helte (‘65) 02.42.52 - Afslutning God fornøjelse! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper
5/16/20182 hours, 46 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 31 (Avengers: Infinity War, Utøya 22. juli, Lady Bird, A Quiet Place, m.m.)

Efter en lille uplanlagt pause er Hjørnet tilbage med den længste Cinemajour-episode, vi nogensinde har optaget. Ja, planen er STADIG at Cinemajour skal være "det korte format", men da det næsten er en måned siden vi mødtes sidst og vi alle har set så mange interessante og spændende film (og tv-serier!!!), så lod vi nazi-uret blive på hylden og gav los. Som noget nyt har vi rystet posen og ændret lidt på den vante rutine. Således begynder vi ikke med filmnyhederne, men springer direkte ud i anmeldelser. Hvad dog er endnu større er, at Marie har fået sit eget faste TV-serie-indslag: Seriemorteren!... (Ja, du læste det rigtigt). For at fejre dette har Jannik fundet en tv-serie i Kultkælderen, og Casper er bare glad for at alle er mødt op. Samlet set bugner buffeten med anmeldelser altså, og det er bare at starte fra en ende af: Avengers: Infinity War, Luk solskinnet ind, A Quiet Place, Lady Bird, Hva vil folk si, Utøya 22. juli, Hjerter dame, Titanic, Westworld, The Handmaid's Tale og The Prisoner. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen,Jannik, Casper og Marie  
4/27/20183 hours, 3 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Podcast 157 (Den om 80'erne...)

"Den om 80'erne". Ikke "Den om 80'er-film". Vigtig detalje, fordi...  Vi lever i en tid, hvor vores populærkultur er smækfuld af 80'er. Det snart 40 år gamle årti, har vundet uhørt indpas i nutiden, og smitter af på musik, mode, design og naturligvis film. Og ingen film er mere smækfuld af 80'er-referencer end Ready Player One, der netop har haft premiere. Steven Spielbergs filmatisering af Ernest Clines roman om en dyster fremtid, hvor alle mennesker lever deres liv i et virtual reality-univers, fungerer næsten som et oplagsværk over de film og kulturprodukter, der formede 80'er-børnenes opvækst. Som sådan er filmen både en ode til 80'erne, men så sandelig også de nørder, som dyrker dem.  Derfor sætter Hjørnet sig i Podcast 157 for at finde ud af, hvad der egentlig var så pokkers fedt ved 80'erne? Og hvorfor har 80'erne mere end noget andet årti genskabt sig selv i den fremtid vi nu lever i?  For at svare på dette, får vi hjælp fra tre kanter. For det første er faste Hjørne-vært Jannik "Spanner" Hansen klar bag den første mikrofon. Han er født lige midt i 70'erne, så hele hans skoletid lå i 80'erne. Kombineret med, at han også er en stor filmnørd, kommer han med nogle gode svar og tanker. Det gør Johan Albrechtsen fra Moovy.dk skam også. Ganske vist er han så ung (84'er), at han ikke rigtigt kan huske 80'erne, men hvad han mangler i 80'er-erfaring, vejer han op med episodens nok højeste nørdfaktor. Derudover er han flammende trekkie, Pun-master of the Universe og bare en rigtig flink fyr. Sidst, men ikke mindst, får vi hjælp fra jer - ja, jer lyttere. I har nemlig vært lynende hurtige på Facebook, og overdænget os med indspark, kommentarer og svar til en sådan grad, at I danner strukturen for selve episoden. Nåja, og så er Casper Christensen selvfølgelig også klar som styrmand, der forsøger at få den overlæssede episode gelejdet i havn.  Hele baduljen afsluttes med en tur ind i Virtual Reality-verdenen (tak til Johan for muligheden) og en anmeldelse af Ready Player One. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Johan og Casper
4/1/20182 hours, 41 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 30 (Tomb Raider, Pacific Rim: Uprising, You Were Never Really Here, m.m.)

Oscar-tågerne er lettet og Hjørnet nyder at kaste sig rundt i både virkeligt gode og virkeligt (virkeligt) dårlige film. Mikrofonerne bemandes af Casper Christensen, Jannik Hansen og Niels Paridon, der samlet har set ti film til denne episode - nogle mere interessante end andre. Således er der lynanmeldelser af stop-motion-filmen Hulemanden Steen, Michael Hanekes Happy End, krops-bytte-dramaet Hver dag, gyser-efterfølgeren Strangers: Prey at Night, senior-bio-baskeren Vores livs ferie og den ærke-norske Den 12. mand. Dette efterlader plads til fire lange anmeldelser af genstarten af Tomb Raider, ondskabs-studiet You Were Never Really Here, science fiction-thrilleren Annihilation! og kæmpe-robot vs. kæmpe-monster larmeren Pacific Rim: Uprising. Kultkælderen er i anledning af sidstnævnte film blevet omdøbt til Kaiju-kælderen, hvor vi alle tre hver især har en Kaiju-film med, som IKKE handler om Godzilla. Pyha og god fornøjelse! Med venlig hilsen, Niels, Casper og Jannik
3/22/20181 hour, 39 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 29 (The Florida Project, Loving Vincent, 120 BPM, m.m.)

Oscar-tømmermændene runger stadig i hovederne på dagens værter, der samles dagen efter Oscar-uddelingen, for at dele stjerner ud til en håndfuld aktuelle film. Især The Florida Project får Hjørnet op at ringe, men ellers er det så som så med den samlede begejstring for Loving Vincent, 120 slag i minuttet og Red Sparrow... Ja, Red Sparrow igen, for nu har Casper også fået set den ultra forhadte spionfilm, men han deler ikke sine medværters syn på filmen, hvilket skal udforskes. Derudover rundbarberer vi årets Oscar-uddeling - eller som Marie så poetisk formulerer det: "Vi lægger puden over Oscars ansigt" og hvad det så betyder, må du høre i podcasten. Det hele ender dog med en solstrålende tur i Kultkælderen med Niels, der har set ikke bare en, men FEM (!) film i dagens anledning. For hvorfor anmelde den horrible, nye genindspilning af Death Wish, når Charles Bronson allerede har lavet fem. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Niels & Casper
3/8/20181 hour, 12 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Podcast 156 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2018)

Vanen tro var hele Hjørnet samlet for at dække årets Oscar-uddeling direkte til vores lyttere. Således leverede vi kommentarspor både til den røde løber og selve showet, ganske som vi plejer. Selve showet vil nok ikke gå over i historien som hverken særligt underholdende eller overraskende. Til gengæld var det smækfyldt af politik. Yaaay...  Det er sejt og virkelig på tide at alle mulige underrepræsenterede befolkningsgrupper og minoriteter omsider får den anerkendelse, som de fortjener, men behøver det være på den totale bekostning af humor?  Men selvom uddelingen ikke var så hårrejsende spændende, så havde vi som altid en fest på Hjørnet, som du nu kan komme med til i denne episode. Så på med smokingen eller gallakjolen og tryk på play. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Marie, Niels, Jannik og Peter.  
3/5/20182 hours, 54 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Podcast 155 (Oscaropvarmningspodcast IX)

Vi taler altid sandt på Hjørnet. Ind i mellem siger vi noget, der ikke passer, men det er ikke fordi vi lyver. Det er bare fordi vi lader som om, vi ved, hvad vi snakker om. Således også i denne traditionsrige, eeepiske Oscaropvarmningspodcast, hvor vi for niende år i træk bruger en kvart dag på ikke at gætte de rigtige vindere. Masser af sandheder og øregas… men én løgn kommer du til at høre igen og igen i løbet af netop dette afsnit. Inden hvert nye indslag i episoden siger redaktør-Casper nemlig: - "...og vi skynder os videre til..." - og dét er simpelthen løgn. Vi skynder os ikke en skid. Eller, vi føler måske vi skynder os, men det ender stadig med at tage os 5 timer, 6 minutter og 23 sekunder at tale samtlige Oscar-kategorier igennem - ganske som vi plejer. Hvad der derimod ikke er “ganske som vi plejer” er værterne. Kaptajn Christensen har nemlig fået ny Oscar-besætning. Jesper Laursen har travlt med at være en voksen og ansvarlig version af Reklamedude og Brie er gået totalt i ding-dong-dubbing-barndom med sin dubbing-podcast Med dansk tale (Seriøst, tjek den ud! Den er fed! Hjørnet producerer den!). Hjørnet mangler altså to Oscar-sværvægtere, men så er det jo heldigt, at bænken er fyldt med unge, friske Oscar-ninjaer. Jannik Hansen har været med til en enkelt Oscar-nat på Hjørnet, men er ellers Oscar-novice i Hjørne-henseende. Han er dog alt andet end novice, når det kommer til Oscar, hvilket også er grunden til, at han overtager de fleste af Jesper Laursens kategorier og det højt agtede Scientific & Technical Awards-indslag (nørde-Oscar'en). Jannik er også gambler-guruen, der har styr på alle bookmakernes odds op til Oscar-uddelingen. Marie Diemer Bille har efterhånden fået godt med Hjørne-jord op under neglene. Selvom hun er debutant under Oscar-fanerne, er hun altså absolut ikke en grønskolling. Marie leverer en stak Oscar-nyheder og har ellers set på, hvilke film, der har vundet hvad ved alle mulige andre prisuddelinger. Sidst, men ikke mindst, har vi hevet et es i ærmet frem foran en mikrofon. Filmselskabets Maria Månson fuldender nemlig årets Oscar-firkløver og pøser ud af al den viden og de holdninger og de dårlige jokes, som hun aldrig har tid til i Filmselskabet. Derudover har hun også set nærmere på årets Razzie-nomineringer. Er det en tosset lang episode, som vi ikke regner med, at nogen orker at lytte til ende, men som netop derfor er lige præcis, som den skal være? Yup. Og så høres vi jo ved på søndag, når vi traditionen tro streamer direkte fra Hjørnet på Oscar-natten på filmnoerden.dk/live. God fornøjelse og god Oscar-uddeling! Med venlig hilsen,Marie, Jannik, Maria & Casper Tidskoder: 00.00.00 - Vi mødes i lobbyen…00.03.18 - Mini-Oscar-montage 201800.04.31 - Intro00.05.30 - Velkomst med værter og Kendra-auditions 00.21.19 - Jannik deler info om årets Oscarshow00.27.19 - Oscar-filmnyheder fra Marie00.37.51 - Hvordan gennemgår vi kategorierne?00.41.34 - 1. Best Short Film - Live Action00.49.11 - 2. Best Makeup and Hairstyling00.53.04 - 3. Best Sound Editing01.00.19 - 4. Best Animated Feature Film01.09.47 - 5. Best Foreign Language Film01.24.25 - 6. Best Actress in a Supporting Role01.36.06 - Interview med en Oscar-vinder: Anders Walter om sin tur i Oscar-møllen01.41.36 - Nørde-Oscaren - The Scientific and Technical Awards ved Jannik01.49.27 - 7. Best Short Film - Animated01.58.48 - 8. Best Production Design02.12.27 - 9. Best Original Song02.22.01 - 10. Best Visual Effects02.27.06 - 11. Best Cinematography02.42.54 - 12. Best Actor in a Supporting Role02.54.10 - Oscar-spørgsmål fra lytterne03.13.18 - 13. Best Documentary Short Subject03.17.08 - 14. Best Adapted Screenplay03.29.00 - 15. Best Sound Mixing03.34.30 - 16. Best Documentary Feature03.43.02 - 17. Best Actress in a Leading Role03.48.26 - 18. Best Director03.56.03 - Maria Månson og The Razzies04.04.05 - 19. Best Costume Design04.09.56 - 20. Best Original Score04.19.44 - 21. Best Film Editing04.28.29 - 22. Best Original Screenplay04.37.18 - 23. Best Actor in a Leading Role04.44.39 - 24. Best Picture04.58.09 - Phew… Afslutning!
2/27/20185 hours, 5 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 28 (The Shape of Water, Black Panther, Phantom Thread, m.m.)

Ikke en Cinemajour, men nærmere en Minimajour, hvor vi kun anmelder en stak premiereaktuelle film, inden vi ellers kaster os over næste episode.  Ikke at vi ikke give os god tid til at snakke om de pågældende film (det ér trods alt Hjørnet), men alt andet er til gengæld skrabet væk. Jannik, Marie og Casper anmelder således The Shape of Water, The Phantom Thread, Black Panther, Red Sparrow og Molly's Game. Vi kan lokke med at der er både flere 6-stjernede og 1-stjernede karakterer i spil. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Marie & Casper
2/22/20181 hour, 9 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 27 (Call Me by Your Name, The Disaster Artist, Coco, The Cloverfield Paradox, m.m.)

Vi bliver så forkælede med film i øjeblikket, så vi har set ekstra mange af dem. Således anmelder vi Dobbelt begær, All the Money in the World, Roman J. Israel Esq., The Disaster Artist, A Ghost Story, The Cloverfield Paradox, 12 Strong, Coco og Call Me by Your Name. Jannik tager sin første tørn som Mr. Filmnews og slapper efterfølgende af i Kultkælderen sammen med Niels. Og så har vi en runde helt særlige anmeldelser af Filmnørdens Hjørne, for når vi kan dele stjerner ud, skal vi også være klar til at modtage dem. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Niels, Jannik & Casper   Tidskoder: 00.00.00 - Anmeldelses-intro00.03.58 - Velkomst00.06.40 - Filmnyheder00.24.33 - Lyn-anmeldelse: Dobbelt begær00.27.02 - Lyn-anmeldelse: All the Money in the World00.28.37 - Lyn-anmeldelse: Roman J. Israel Esq.00.30.35 - Anmeldelse: The Disaster Artist00.39.17 - Anmeldelse: A Ghost Story00.45.12 - Anmeldelse: Cloverfield Paradox00.52.06 - Anmeldelse: 12 Strong01.01.52 - Anmeldelse: Coco01.08.51 - Anmeldelse: Call Me by Your Name01.21.22 - Kultkælderen: Fateful Findings 01.29.58 - Afslutning
2/8/20181 hour, 36 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Podcast 154 (Top 25 gysere)

Så blev det endelig tid til en ol’school Hjørne-podcast med en ol’school Hjørne-længde. Det tager os nemlig 4 timer og 20 minutter at yde respekt til hver eneste film på vores Top 25 gysere. Tør øjnene! Pauseknappen er opfundet til de svæklinge, der ikke kan ta’ episoden i et hug. For der er jo umådeligt meget at snakke om. Først og fremmest selve listen bestående af de 25 mest skræmmende gysere vi har set - og det er en vigtig afgrænsning. Vi er ikke ude i at finde frem til de bedste gysere. Vi er ude efter de mest skræmmende. I den forbindelse spiller vores egne personlige oplevelser jo en stor rolle - især dem vi havde, da vi var børn og yngre. Derfor er dette ikke en endegyldig liste over verdens bedste gysere. Den er et tværsnit gennem Hjørnets gyser-erfaringer netop nu. Listen er en matematisk sammensplejsning af Caspers, Niels', Maries og Janniks personlige lister. Som altid har vi brugt et eksponentielt stigende pointsystem til at give filmene den værdi, der sammenlagt udgør deres position på den endelige liste. Kort fortalt er en film i Top 5 MEGET mere værd, ende en film mellem Top 25 og 20. Men udover selve listen, så tager Niels dig på en lyn-tour gennem gyserfilmens historie. Marie lægger dig på briksen og fortæller dig om gyser-psykologi, og hvorfor vi overhovedet ser gyserfilm, når nu vi bliver så bange af dem. Og Jannik har taget fremtidshatten på og afslører den store mængde gysere, der er på vej i år og næste år. Både vores individuelle og samlede lister vil blive udgivet her på siden, men først når episoden har haft sit monopol på dem i en uges tid. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Niels, Casper & Jannik   Tidskoder: 00.00.00 - Intro og velkomst 00.15.29 - Nr. 25 00.22.53 - Nr. 24 00.28.51 - Nr. 23 00.36.14 - Nr. 22 00.42.10 - Nr. 21 00.47.02 - Nr. 20 00.53.21 - Gyserfilmens historie 01.10.25 - Nr. 19 01.16.44 - Nr. 18 01.22.59 - Nr. 17 01.29.42 - Nr. 16 01.36.08 - Nr. 15 01.42.58 - Nr. 14 01.47.22 - Nr. 13 01.52.06 - Gyser-psykologi 02.06.07 - Nr. 12 02.13.56 - Nr. 11 02.20.59 - Nr. 10 02.28.04 - Nr. 9 02.35.47 - Nr. 8 02.43.04 - Nr. 7 02.50.40 - Kommende gys 03.07.16 - Nr. 6 03.13.27 - Nr. 5 03.20.39 - Nr. 4 03.26.51 - Nr. 3 03.32.09 - Nr. 2 03.40.26 - Boblere 03.55.16 - Nr. 1 04.05.16 - Afslutning
2/1/20184 hours, 18 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 26 (Darkest Hour, Dobbeltspil, I, Tonya, Downsizing)

Kan Gary Oldmans præstation som Winston Churchill virkelig leve op til forventningerne? Kan Per Fly levere den nådesløse realisme, som han er blevet kendt for, selvom han arbejder med store, internationale stjerner? Kan Alexander Payne lave en film om meget små mennesker, uden at det hele bliver meget fjollet? Og kan kunstskøjteløb være bad-ass? Få svar på disse og mange andre presserende spørgsmål i denne 26 episode af vores filmmagasin Cinemajour. Casper, Niels og Marie anmelder nemlig Darkest Hour, Dobbeltspil, Downsizing og I, Tonya og sidder også klar med henholdsvis Forum Hotness, Kultkælderen og filmnyhederne. De sørger med andre ord for, at du ved, hvad der er op og ned i filmens verden.  Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels & Marie
1/25/20181 hour, 13 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Podcast 153 (Den med Per Fly...)

Prop og Berta, Bænken, Arven, Drabet, Kvinden der drømte om en mand, Monica Z og nu Dobbeltspil. Per Flys CV er vildledende kort, for selvom han kun har instrueret syv spillefilm, så har han været en del af den danske filmbranche i 25 år og har på den tid gjort uudsletteligt indtryk på den danske filmkultur. Derfor var det ikke svært at beslutte, om han skulle inviteres på ind Hjørnet til en snak, når nu han var klar med en ny film.  Konceptet er det samme som altid. Per møder op og har i hvert fald afsat et par timer til besøget. I, vores ærede lyttere, leverer spørgsmålene til ham. Og jeres ydmyge Hjørne-værter formidler så spørgsmålene til Per og sørger for, at han svarer så fyldestgørende på dem som muligt.  Resultatet er først og fremmest blevet til en dyb snak om Pers arbejde. Han er i høj grad en skuespillers instruktør, så vi bruger naturligvis god tid på at snakke om hans forhold til sine skuespillere, og hvordan han rent faktisk opbygger forhold mellem dem. Og hvor går grænsen egentlig mellem det skuespillede forhold og det virkelige forhold? Det er dog langt fra eneste emne, som Casper og Marie kaster over til Per, der stort set returnerede samtlige af jeres spørgsmål med gode, dybe svar... og nogle gange lidt kringlede. Så skru ørerne godt på, for nu bliver det nørdet. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie & Per 
1/18/20182 hours, 25 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 25 (Three Billboards..., Wind River, En frygtelig kvinde, Wonder, m.m.)

Efter fire måneders pause vender Cinemajour-formatet tilbage, og det har taget en ven med: Nazi-uret! Yup, denne gang optager vi under Nazi-urets ubarmhjertige tikken, der sørger for, at vi ikke kører i snakkecirkler, men i stedet kommer ud over stepperne, for der er mange stepper vi skal ud over. Vi anmelder Bright, Wonder, The Greatest Showman, Wind River, En frygtelig kvinde og Three Billboards Outside Ebbing, Missouri. Casper ser på aktiviteten i vores Facebook-forum siden sidst, mens Jannik har været i Kultkælderen efter kvinde-horror og Marie naturligvis er klar med en stak nyheder. Og så er der endnu en Liam Neeson-actionfilm i biffen, men den har vi ikke set. I stedet giver vi Neeson kam til sit actionhår på en anden måde. Og længere er den ikke. Det er dejligt at være tilbage, og vi glæder os allerede til næste gang. Som vi også selv kommer ind på i afslutningen af episoden, så var dispositionen af tid til anmeldelserne måske ikke helt hensigtsmæssig, men derudover erklæres Nazi-uret for en succes. Hør det tikke i næste Cinemajour, der er på gaden allerede d. 25. januar. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Jannik & Casper   Tidskoder: 00:00:00 - Intro og velkomst00:03:01 - Filmnyheder00:12:50 - Forum Hotness00:16:03 - Anmeldelse: Bright00:18:55 - Anmeldelse: Wonder00:22:10 - Anmeldelse: The Greatest Showman00:25:47 - Filmnørdens Hjørne Instant Liam Neeson Shake’n’Bake Action Movie Maker00:31:01 - Anmeldelse: Wind River00:34:19 - Anmeldelse: En frygtelig kvinde00:38:06 - Anmeldelse: Three Billboards Outside Ebbing, Missouri00:46:42 - Kultkælderen - Horror-kvinder00:54:41 - Afslutning00:56:43 - Forlænget afslutning med Top 5 film vi glæder os til i 201801:14:36 - The End
1/11/20181 hour, 17 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Podcast 152 (Hjørnets Juleshow 2017)

December er gået op i stress, sygdom og generel rotteræs. Derfor er julestemningen overhovedet ikke sevet ind på Hjørnet, men det skal være løgn skal det. Derfor blænder vi her op for Podcast 152 (Hjørnets Juleshow 2017) - en episode dyppet i glögg, rullet i flormelis og hængt på juletræets grønneste gren. Brian 'Brie' Iskov er på banen for at snakke om årets TV-julekalendere og derudover fortælle, hvad han har lavet siden sidst han var forbi studiet. Niels Paridon har været i Kultkælderen og finde tre snaskede B-julefilm. Og Marie Diemer Bille agerer TV-ekspert og har stablet en Top 3 på benene over de bedste jule-TV-serie-afsnit.  Stjernen på toppen af træet er ingen ringere end ægte juleekspert Daniel Røde. Han er den mest julegale mand, du nogensinde har mødt og derfor den HELT rigtige til at køre julen ind på Hjørnet, blandt andet med sin Top 3 over danske julefilm. Men intet Hjørne uden lyttere, så vi spurgte jer, hvilken filmscene, der med 100 % sikkerhed sætter jeg i julestemning, hver gang I ser den. Derfor er hele episoden krydret med en god bunke julefilmklip, der kan få julelysene til at blafre i øjnene på selv den mest kyniske julehader. Rigtig god fornøjelse! Vi høres ved i 2018! Med venlig hilsen, Casper, Brie, Marie, Niels og Daniel
12/21/20171 hour, 57 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Podcast 151 (Den med vores comeback...)

Velkommen tilbage! Velkommen til sæson 4! Velkommen til en laaang, spækket genstart af Filmnørdens Hjørne efter tre måneders orlov! Endelig er Casper, Jesper, Marie og Jannik tilbage i studiet, og hvor vi har vi savnet jer og hinanden og film og hygge og Hjørnet, men nu er det altså tid til at komme ud over stepperne. Vi har nemlig en ultraspækket episode mellem hænderne, der først og fremmest bæres frem af spørgsmål fra lytterne i endnu en omgang Spørgehjørnet. I spørger om alt og vi svarer på alt. Det bliver sjovt, udfordrende og naturligvis dumt. Vi samler naturligvis også op på flere af de film, som vi har set siden sidst (The Square, Thelma, Vinterbrødre), samt et par nyere (Brad's Status, Paddington 2), men især to moppedrenge løber med opmærksomheden denne gang. Vi snakker naturligvis her om Star Wars: The Last Jedi og Blade Runner 2049. To film, som vi virkelig giver en seriøs rundbarbering. Casper fortæller også lidt om nogle (få) af de film han har fået set, mens han lå brak efter sin hjerteoperation, og så løfter vi så småt sløret for, hvad resten af sæson 4 kommer til at byde på. Kan man høre, at vi har glædet os? Det kan du tro. Kan man høre, at vi er ude af træning? Oh, ja. Er det fedt at være tilbage? YAAAS! Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Marie & Jannik
12/14/20173 hours, 2 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Podcast 150 (Den om ungdomsfilm...)

Vi finder ofte inspiration blandt vores lytteres ønsker, når vi skal finde emner til vores tema-episoder. Således også denne gang, hvor vi kaster os over den yderst brogede skare af film, der udgør genren ungdomsfilm.  Filmnørdens Hjørne kan meget, men vi må krybe til korset og indrømme, at ungdomsfilm ikke vores stærkeste side. Der skulle med andre ord inviteres nogle kyndige ungdomsfilm-eksperter til episodens værtspanel, og hvad bedre end to af netop de lyttere, der så længe har ønsket en ungdomsfilm-episode? Således får Marie Diemer Bille (f. 1989) og Benjamin Henriksen (f. 1995) her lov til at fuldbyrde deres eget ønske. Marie var lytter, men er blevet fast vært især på vores Cinemajour-episoder og er derfor ganske Hjørne-vant. Benjamin har ikke så megen værtserfaring, men han har været ivrig Hjørne-lytter siden 2011 og lige så ung han er, lige så filmnørdet og -vidende er han. Og så er Marie og Benjamin noget meget vigtigt for netop denne episode: De er relativt unge. Som modvægt til disse ungdommelige filmnørder har vi hevet to gamle travere med i form af Casper Christensen (f. 1976) og Jannik Hansen (f. 1975). Udover en naturlig gammelmands-bitterhed byder d'herrer også ind med den særlige indsigt, der kommer af at have været ung for mange (MANGE) år siden. Så med et bredt fødselsspektrum på 20 år dækker episodens værter en god del af de vigtigste årtier, hvor ungdomsfilmen har haft sin storhedstid, hvilket forhåbentligt kommer dem til gode her, hvor de gennemgår ungdomsfilmens cirka 80-årige historie. De kommer rundt i alle genrens hjørner og byder på masser af filmanbefalinger og refleksioner over genrens forcer og klichéer. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Marie, Jannik & Benjamin
8/24/20173 hours, 20 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 24 (The Dark Tower, The Big Sick, Biler 3, Mit hjem i Hampstead, m.m.)

Hjørnet samles om laptoppenes varme glød og kaster sig over en bred pallette af tidens premiereaktuelle film. Casper, Marie og Jannik anmelder således paki-rom-com'en The Big Sick, pensionist-rom-com'en Mit hjem i Hampstead, Cate Blanchetts videokunstfilm Manifesto, Pixars pengemaskine Biler 3 og eventyrfilmen The Lost City of Z. Ingen af disse overstråles dog af denne episodes hovedfilm, The Dark Tower. Nikolaj Arcels Hollywood-action-sci-fi-eventyrfilmatisering af Stephen Kings magnum opus lander i DK efter at være blevet banket gul og blå af internationale kritikere, men er det virkelig årets værste film? Find svaret i episodens sidste anmeldelse. Marie aka. Mrs. Filmnews er klar med en stak samtalevækkende nyheder, der afføder en længere diskussion om danske biograf-turpas - eller rettere, mangel på samme. Jannik har været i Kultkælderen for at finde - og hold nu fast - en GOD film! Og så slår Casper naturligvis et smut forbi Hjørnets Facebook-forum, for at udkåre de mest populære opslag fra jer kære lyttere. Rigtig god fornøjelse med det hele! Med venlig hilsen, Casper, Marie & Jannik
8/17/20172 hours, 5 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Cinemajour nr. 23 (Valerian, Atomic Blonde, Emoji Filmen, Kvinden fra Brest, m.m.)

Niels, Marie og Casper tager dig gennem de seneste premierefilm med vanligt dybdeborende anmeldelser og diskussioner. På menuen denne gang er Luc Bessons rum-epos Valerian and the City of a Thousand Planets, Charlize Theron-actionbaskeren Atomic Blonde, kapitalismens seneste propagandastrimmel Emoji Filmen, Sidse Babett på fransk i Kvinden fra Brest, den Oscarværdige City of Ghosts, animationsfilmen Bigfoot Jr. og den spanske Seven-film May God Save Us. Derudover er Marie klar som Mrs. Filmnews med en stak filmnyheder. Hun har også været i Kultkælderen med Niels for at møde slagssøsteren Cynthia Rothrock i Undefeatable. Og så letter Casper med Hjørne-hatten i en hyldest til netop afdøde Sam Shepard.  Sidst, men ikke mindst, fortæller Casper, hvorfor pausen mellem denne og næste sæson nok går hen og bliver lidt lang. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels & Marie
8/3/20172 hours, 36 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Podcast 149 (Den om overvurderede mesterværker - Vol. 1)

Få emner har skabt mere debat blandt jer, Hjørnets lyttere, end overvurderede mesterværker. Der var dømt Pandoras æske, da vi spurgte jer. Forslagene buldrede frem og den ene klassiker efter den anden kom på skafottet. I langt de fleste tilfælde, er vi ikke overraskende uenige med jer, så derfor denne episode, hvor vi begynder vores forsøg på, at få jer til at forstå disse mesterværker, som I af den ene eller anden årsag har fået galt i halsen. Vi vidste, at der skulle nogle helt særlige kræfter til at løfte denne opgave. Derfor ringede Casper og Jesper i første omgang til chefnørd på Dagbladet Information, Christian Monggaard. Han har ordet i sin magt, har set alle film i verden (okay, næsten) og kan finde frem til kernen i ethvert mesterværk.  Det er han dog ikke alene om at kunne, for all-round filmmand Nikolaj Tarp er også en super skarp og meget rar filmnørd, der kan tale for sig. Dette er hans første besøg på Hjørnet, men der gik ikke mange sekunder, inden han følte sig hjemme. Formatet er simpelt. Vi har samlet 35 af jeres bedste og mest velargumenterede bud på overvurderede mesterværker og smidt dem ned i Jespers Pimp-hat (tm). En for en hev vi så en film med jeres tilhørende argumenter op og gik i krig. Som skæbnen ville det, endte vi med at snakke om indtil flere Spielberg- og Scorsese-film, men sådan er det når tilfældigheden har en finger med i spillet.  Ikke overraskende tager det tid, når man sætter fire iltre filmnørder til at diskutere filmhistoriens største mesterværker. Derfor nåede vi også kun gennem tolv film. Til gengæld kan vi love jer, at der kommer flere episoder i denne serie, for hele banden har givet hånd på at mødes igen og kanøfle resten af jeres bud en dag. Selvom det måske ikke lykkes os at forstå jeres synspunkter overfor hver film, så gør vi i hvert fald forsøget. Vi synes dog det lykkes os at fortælle, hvorfor vi mener disse film er mesterværker (eller tæt på) og det kan måske lokke jer kritikere til at se dem igen med andre øjne. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Christian & Nikolaj
7/27/20173 hours, 23 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 22 (Dunkirk, Abernes planet: Opgøret, Kidnapning, Girls Night Out)

Christopher Nolan og Hjørnet har haft et anstrengt forhold til hinanden i de seneste år. Film som Interstellar og Inception har givet den britiske instruktør horder af fanboys, der vil gå i døden for at forsvare ham. Vi har altid været glade for hans tidligere film som Memento og The Dark Knight, men vi blev aldrig bidt af hans In-film. Nu er han så klar med Dunkirk, der er fyldt med Nolan-varemærker, men som alligevel nok vil udfordre selv hans mest passionerede fans. Niels, Jannik og Casper går i dybden med filmen i denne episode af Cinemajour, men det er selvfølgelig ikke den eneste, der kommer under luppen. Således ser vi også nærmere på Abernes planet: Opgøret, hvor Politikens Michael Bo er med til at skabe balance i holdningerne. Bjarnes Reuters Kidnapning er blevet filmatiseret igen under produktion af Regner Grasten, hvilket ansporer en snak om kvaliteten af danske familiefilm. Og så synes Hollywood godt nok, at pigerne skal bruge lommepenge på biografbilletter, så de har lavet Girls Night Out. Vi fortæller om det var en god idé. Mrs. Filmnews Marie er på ferie, så Jannik og Casper tager sig af filmnyhederne denne gang, mens Niels har læst op på den netop afdøde George A. Romero, for at fortælle lidt om zombiens gudfader. I samme ombæring fortæller Casper historien om den gode, oversete skuespiller Martin Landau, der stillede tøflerne samme dag som George. Og så er der ild i Forum Hotness takket være en britisk science fiction-serie fra 60'erne. I det hele taget en fyldig episode af Cinemajour, der endnu engang beviser, at vi har ufatteligt svært ved ikke at fordybe os, lige meget hvad vi snakker om. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Niels og Casper
7/20/20172 hours, 39 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 21 (Baby Driver, Spider-Man: Homecoming, Okja, m.m.)

Vi starter med Spider-Man: Homecoming, der gerne vil være sommerens største blockbuster. Vi slutter med Baby Driver, der fortjener at blive sommerens største blockbuster. På vejen kommer vi rundt om en yderst varieret samling af eklektiske premierefilm i form af Når noget slutter, Kæmpen, Okja og Personal Shopper. Casper præsenterer et udviddet Forum Hotness-indslag med en masse sjove statistikker. Marie leverer en stak nyheder, der for alvor ansporer en rundbordsdiskussion. Og så har Casper lånt nøglerne til Kultkælderen for at finde den snuskede B-bilfilm The Car, som han viste for Niels og Marie. Desværre er der sluppet en sommerforkølelse ind i vores ellers hermetisk lukkede studie. Derfor er Casper feberramt i denne Cinemajour. Om det er god eller dårlig ting, må I selv bedømme. Det betyder i hvert fald, at vi springer næste uges podcastudgivelse over og altså først vender tilbage d. 21. juli. Hav en god sommer så længe og god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Niels & Casper
7/7/20172 hours, 5 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Podcast 148 (Den om VHS II...)

Nu bliver det ol' school! I Podcast 136 (Den om VHS...) besøgte Ask Hasselbalch og Sonny Lahey Filmnørdens Hjørne til en lang, nostalgisk rejse tilbage til videobåndenes storhedstid. Vi fik snakket om ALT, der havde med VHS at gøre... bortset fra filmene. Det bliver der så sandeligt gjort noget ved NU! Ask og Sonny er nemlig tilbage og de får følgeskab af Hjørnets faste vogter af Kultkælderen, Niels Paridon. Sammen skal de samle 11 ultimative videoaftner (bestående af tre film) indenfor 11 snaskede genrer. Casper er med som Hjørnets faste ankermand og kommer sammen med lytteren på VHS-skolebænken og slæbt gennem et veritabelt slaraffenland af sjove, klamme, utrolige, gale film, der havde sine velmagtsdage, da VHS'en herskede. En oversigt over de anbefalede film vil dukke op på Hjørnet inden længe, men indtil da kan du kun blive VHS-klogere, ved at spole Podcast 148 tilbage til starten, trykke play, knappe en Jolly Cola op og nyde tre timers uforfalsket VHS-nostalgi. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Ask & Sonny  
6/30/20173 hours, 7 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 20 (Transformers - The Last Knight, It Comes at Night, Den bedste mand, All Eyez on Me)

Ridende på en bølge af eksplosioner fra Podcast 147 (Den om Michael Bay...) lander Hjørnet midt i den uge, hvor Transformers - The Last Knight har premiere. En ting er, hvor højt den lander på vores sædvanlige stjerneskala, men hvor højt rangerer den på vores nyopfundne Bay-skala? Hjørnet står også med hele to biografiske film på hænderne - Den bedste mand og All Eyez on Me. Den ene om den danske bokser Mogens "Gamle" Hansen og den anden om rapperen Tupac. En af dem af bedre end den anden, men hvilken? Som en rigtig ubehagelig rosin i pølseenden ligger It Comes at Night og venter med snigende gys og krybende paranoia, men fungerer den? Casper Christensen, Niels Paridon og Marie Diemer Bille sidder dog ikke bare klar til at kværne diverse premiereaktuelle film igennem, for Niels har naturligvis været i Kultkælderen og finde noget snask. Og så flår Marie endnu engang pressekortet frem og leverer en håndfuld filmnyheder, der er værd at snakke om. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels & Marie
6/22/20171 hour, 52 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Podcast 147 (Den om Michael Bay...)

Michael Bay har forlængst tranceredet den jordiske form af en instruktør og forvandlet sig til et fænomen. Baseret på det engelske ord “mayhem” har hans overgearede, hektiske, kaotiske, vilde form for banebrydende filmisk action endda gjort ham til et begreb - Bayhem! Med kun 13 film på CV’et er han blevet den 2.-mest indtjenende instruktør nogensinde, kun slået af Spielberg, der kører med 20 års forspring og tre gange så mange film. Michael Bay er - med hans egne ord - AWESOME! Bay er manden bag nogle af de vildeste actionfilm nogensinde, såsom Bad Boys 1+2, Transformers 1-5 og The Rock. Men hvorfor er denne lille, spinkle, hvide fyr fra Californien blevet et omvandrende box office-monster, der kværner multiplex-biografer ned i gabet til morgenmad? Hvorfor findes der ingen instruktør, der konsekvent kan sælge flere biobilletter end ham? Hvad er det han gør, der er så pokkers specielt, udover at springe mere lort i luften end nogen anden instruktør for ham? Og hvorfor er Bay lige så forhadt, som han er succesfuld? Kort sagt: Hvem ÉR Michael Bay??? Disse og mange andre spørgsmål prøver Casper og Jesper at finde svar på i denne Podcast 147 fra Filmnørdens Hjørne. Ikke ved at dissekere Michael Bay, så meget som at eksplodere ham. Således kommer du i denne episode rundt om Michael Bay og hans tidlige år, visuelle stil, manglende plot, stereotypisering, kønsnormer, politiske budskaber og meget andet, alt sammen for at finde ind til kernen af en af de mest betydningsfulde instruktører i nyere tids filmhistorie. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen,Casper & Jesper
6/15/20173 hours, 2 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 19 (Twin Peaks, Wonder Woman, Heartstone, Baywatch, Kvinde ukendt, The Mummy)

Filmnørdens Hjørne formidler først og fremmest viden om og kærlighed til film, men vi gør nu og da undtagelser, som i denne episode af Cinemajour. En af filmverdenens helt store kanoner er nemlig aktuel med en tv-serie, der ganske enkelt fortjener en ordentlig rundbarbering af en håndfuld kyndige fans og Lynchitter. Yes, vi har donutkrummer i mundvigen og skoldhed, sort kaffe i kopperne, for episodens hovedemne er nemlig den nye sæson af Twin Peaks. I denne forbindelse har vi fået besøg af en gammel kending i form af Brian 'Brie' Iskov, der om nogen er Twin Peaks-fan. For ham er det en noget nær religiøs hændelse, at David Lynch er vendt tilbage til den lille nordamerikanske by. En by, som Brie i øvrigt har besøgt... TO GANGE! Marie Diemer Bille er også tilbage bag Cinemajour-mikrofonen. Udover at være med på Twin Peaks-turen, anmelder hun sammen med Brie den netop overståede Galaxymphony-koncert i Danmarks Radios koncertsal. Filmnyhederne leveres endnu engang af Maries blide røst, og der bliver skrevet Hjørne-historie her, hvor Ms. Filmnews læser filmnyheder op for Mr. Filmnews. Byd også pænt velkommen til Cinemajour-debutanten Jannik 'Spanner' Hansen! Du har senest hørt ham i vores Top 25 filmmonstre-podcast, men her kommer han for alvor på prøve. For det første prøver han at hitte rede i genkomsten af Twin Peaks. Han har ceremonielt fået overleveret nøglerne til kultkælderen, for at finde en masse snavsede mumiefilm. Og så står Jannik selvfølgelig klar med en masse anmeldelser af premiereaktuelle film... iklædt Baywatch-outfit (tjek vores Instagram). Sidst, men ikke mindst, er Casper C som altid ved roret og klar til at styre denne overlæssede episode sikkert gennem anmeldelser af Wonder Woman, Heartstone, Baywatch, Kvinde ukendt og The Mummy, samt alt det andet. Pyha og god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Brie, Marie & Jannik  
6/8/20172 hours, 43 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Podcast 146 (Top 25 filmmonstre)

Frygt, fascination og forelskelse. Hele følelsesspektret er i spil her, hvor Hjørnet får selskab af 25 uhyggelige, klamme, blodtørstige og, ja, nuttede filmmonstre.  Lige siden filmhistoriens første spæde år, har filmmonstrene sat deres præg på især gyserfilm, men hvilke af dem har egentlig gjort størst indtryk på os og dermed spillet den største rolle i vores egen filmhistorie? Det finder vi ud af i denne podcast, der byder på en talstærk værtsbesætning. Som altid er Casper på plads i kommandocentralen, hvorfra han leder slagets gang, men for en gangs skyld deltager han faktisk ikke i selve afstemningen. Han følte sig ganske enkelt ikke stærk nok i filmmonstre til at kunne bidrage med kyndig viden.  Det kan både Niels Paridon og Jannik Hansen derimod. De har brugt årevis i hver deres kultkælder og ved præcis hvilken ende af en Xenomorph, der er den farlige (svar: DEN ER FARLIGE I ALLE ENDER!). Således er det i høj grad også deres fortjeneste, når vi kommet helt ud i de støvede afkroge af filmmonstrenes verden og finder de mere ukendte eksemplarer. "Men, gisp, hvad så med mainstream'en?" hører vi jeg fremstamme. Bare rolig, for Hjørnets gode, gamle Jesper Laursen er på plads, og han sørger for, at det ikke kun er de beskidte, B-filmede kultmonstre, der løber med al æren. Som altid har alle deltagere leveret hver deres liste over deres personligt mest elskede filmmonstre. Disse lister er efterfølgende blevet matematisk smeltet sammen ved hjælp af en oldgammel, matemagisk bog om forbandelser (læs: Excel). Den endelige liste er altså vores samlede Top 25 over de filmmonstre, som vi synes bedst om af den ene eller anden årsag, som du naturligvis hører meget mere om i podcasten. Den endelige liste vil blive udgivet på skrift indenfor et par uger efter premieren på denne episode. Rigtig god fornøjelse og husk at tjekke under sengen inden du går i seng, for det der bump du hørte lige før? Det var ikke underboen... med mindre du ikke HAR en underbo, i hvilket tilfælde, det jo egentlig ville være ret skræmmende. Anyway, god fornøjelse og god monsterlytter! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Niels og Jannik
6/1/20173 hours, 44 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 18 (Pirates 5, Free Fire, 3 ting, Safari, Efter stormen, Alt eller intet)

Den lille, hurtige, billige actionfilm er en sjældenhed, så når der endelig dukker en op, der rent faktisk fungerer, rydder vi gerne Cinemajour-forsiden. Free Fire er således hovedfilmen denne gang, hvilket verfer Hollywoods seneste McBlockbuster - den femte Pirates of the Caribbean-film - ud på et sidespor. Begge stykker strimmel kommer grundigt under anmelderkniven, der føres an af Niels Paridon, Marie Diemer Bille og Casper Christensen, der ellers kommer ud på en længere filmrejse i denne episode. Fra Free Fires Boston over piraternes Caribien går turen videre til Efter stormens Japan, Safaris Afrika, 3 tings København og hvorend Alt eller intet foregår. Derudover har Niels ikke bare været i Kultkælderen og finde snavs. Han har også været til Hans Zimmer-koncert, som han naturligvis anmelder. Og Marie agerer Mrs. Filmnews, hvor indtil flere nyheder ansporer til dybe diskussioner om film- og biografbranchens fremtid. Alt i alt en saftig omgang filmpodcast, så rigtig god fornøjelse!
5/25/20172 hours, 9 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Podcast 145 (Den om japansk film...)

Hvad ér det ved Japan, der bare fascinerer? Er det det kantede kommandosprog? De arkæiske æresbegreber? Den tilknappede libido? Futurismen? Yakuzaen? Samuraierne? Zen, vold og magt? Modernitet møder tradition i Japan. Pligt møder drift. Vold møder sex. Japan er, om noget, et land af ekstremer. Deres historie trækker tydelige spor ind i deres nutid og deres filmkultur, hvilket netop gør Japan til et oplagt land at rette sigtekornet mod, når vi her for første gang prøver at dissekere en hel nation set gennem et filmobjektiv. Dette kan først og fremmest lade sig gøre, fordi vi har fået både fornemt og hyggeligt besøg af Politikens Michael Bo. Michael har mange år på bagen som filmjournalist, og der findes stort set ikke den instruktør eller skuespiller, som han ikke har interviewet. Han kan med andre ord finde ud af at formidle, og det ved mange. Hvad Michael derimod ikke er så kendt for, er hans fuldstændigt øredøvende kærlighed til japansk film, men det bliver han nu. I denne episode rejser Casper nemlig rundt med ham i alle tænkelige former for japansk film, men især med fokus rettet på 30'ernes og 50-60'ernes mere følsomme japanske produktioner. Ikke overraskende er nørdfaktoren afsindigt høj i denne episode, men hvis du holder ud, vil du være rustet til at kaste dig over et helt land af film, der på alle mulige måder byder på oplevelser, der ikke ligner noget, du er vant til at se i vores del af verden. Hvis ikke du nikker genkendende til Ozu, Miike, Yoshida, Shinoda og Kobayashi nu... så gør du det om 2 timer og 3 kvarter.  Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen,Casper & Michael TIDSKODER: 00:00:00 Intro 00:01:30 Velkomst 00:12:13 Japans historie 00:23:30 Om japanere 00:32:36 Den japanske filmindustri 00:46:57 De klassiske japanske filmgenrer 00:53:13 Jidaigeki - periodefilm 01:12:01 Anime - tegnefilm 01:23:00 Kaiju Eiga - Monsterfilm 01:30:30 Katakana - gyserfilm 01:33:30 Yakuza eiga - Yakuza-film 01:47:30 Senso eiga - Krigsfilm 01:53:40 Genreblenderen 02:01:19 Michael Bo japanske filmskole 02:41:50 Afslutning
5/18/20172 hours, 44 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 17 (Alien: Covenant, King Arthur, Their Finest Hour, Prøven, Your Name, The Vvitch)

Velkommen til en dejligt spækket Cinemajour, hvor vi skal rundt i hele filmmanegen. Casper, Niels og Marie hopper først og fremmest i deres rumdragter og drager ud mørket for at møde Ridleys Scotts seneste Alien-Film Alien: Covenant. Derudover kommer King Arthur: Legenden om sværdet, Their Finest Hour, Prøven, Your Name og The Vvitch også under kniven med meget forskellige resultater til følge. Marie er Mrs. Filmnews, der desker op med en stak dugfriske filmnyheder, og så har Hjørnet været til et helt særligt kultarrangement i vores nye faste indslag Kultkælderen. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels & Marie
5/11/20172 hours, 20 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Podcast 144 (Den MED Hans Zimmer...)

Hans Zimmer har næsten egenhændigt skabt ikke bare et, men flere paradigmeskifte indenfor filmmusik. Han er på fornavn med Ridley, Chris, Ron og et virvar af andre af tidens bedste instruktører. Han har genopfundet sig selv igen og igen. Han er kort sagt en af verdens største filmkomponister nogensinde - en levende legende. Først nu kan hans karriere dog siges at have toppet, for nu er han også blevet interviewet af Filmnørdens Hjørne. En kold decemberdag ringede Hans således til os, for at snakke om hans arbejde som opvarmning til den koncert, han kommer og spiller i Forum i København d. 22. maj. Sådan et interview skal behandles med den slags kyndige respekt, som kun de mest vidende og entusiastiske filmnørder kan yde. Derfor var der ingen tvivl om, at vi skulle have Tonemaster of the Universe (TM) Peter Albrechtsen med i denne podcast, for vi kender ganske enkelt ingen, der kan sige klogere ting om Zimmer og hans musik. Casper og Peter bruger altså Zimmer-interviewet som en ret god undskyldning for at gå i dybden med Zimmers musik og snakke sig lidt længere rundt i filmmusikkens verden. Vi har delt interviewet op i ti godbidder, som vi afspiller og efterfølgende diskuterer. Og så spiller vi naturligvis også lidt musik. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper, Peter og Hans
5/5/20171 hour, 42 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 16 (Guardians of the Galaxy Vol. 2, Fast & Furious 8, Du forsvinder, m.m.)

Sæsonens første Cinemajour byder på flere elementer, som vi virkelig har glædet os til. For det første er der Guardians of the Galaxy vol. 2. For det andet har Niels fået sit eget faste indslag om kultfilm. Og for det tredje er Marie Diemer Bille klar til sin første tørn som lyttervært. Juhuu! Men ellers er dette en Cinemajour som den skal være med lidt filmnyheder og en stak dugfriske anmeldelser, denne gang af førnævnte Guardians 2, Fast & Furious 8, The Edge of Seventeen, Du forsvinder, Creative Control og David Lynch - The Art Life. Og så afslutter vi med at gå i dybden med Hjørnets fremtidige podcastplaner, hvor vi blandt andet løfter sløret for, hvad du kan glæde dig til i de næste måneder. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels & Marie 
4/26/20171 hour, 53 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Podcast 143 (Top 25 skuespillere)

Velkommen tilbage til jer. Velkommen tilbage til os. Velkommen til Podcast 143 og en helt ny sæson fra Filmnørdens Hjørne! Vi lægger hårdt ud med opfølgeren til Podcast 134, hvor vi så på verdens bedste kvindelige skuespillere, ved at lade søgelyset glide over på deres mandlige modparter med en lang, dyb og grundig Top 25 bedste skuespillere. Casper, Jesper og Niels har hver især indleveret deres liste over favoritskuespillere. Af disse var Jespers den længste, med 97 skuespillere i rangeret orden. Disse tre lister er efterfølgende blevet smeltet sammen i et top hemmeligt laboratorium, der ligger dybt nede under Hjørnets studie 5. Sammensmeltningen foregår ved at give hver enkelt skuespiller på hver liste en eksponentielt tiltagende værdi jo tættere på nummer 1 de er. Summen af disse værdier giver så skuespilleren en endelig, samlet værdi. Alle nævnte skuespillere sættes så op i en liste, og de 25, der har den højeste værdi, er vores Top 25. Simpelt. Men nu skal det hele jo ikke handle om statistik og matematik, men derimod om hamrende gode skuespillere og ikke mindst vores forhold til dem. For nøjagtigt som med alle andre af vores lister, så er denne en personlig liste. Dette er altså ikke “Verdens bedste skuespillere”. Det er mere “De skuespillere som Filmnørdens Hjørne af uransagelige og dybt personlige årsager synes er de bedste”... det lyder bare ikke så sexet. Det er listen dog alligevel, for selvom vi jo især har fokus på disse 25 mænds kvaliteter som skuespiller, så undslipper vi ikke helt et “man crush” her eller der. Det er jo sjovt at lave sådan en liste her, men det primære mål er jo nok, at give en masse anbefalinger videre til jer lyttere. Gode film med disse gode skuespillere, som I måske ikke har set eller hørt om, men som absolut er værd at se. Så spids ørerne og sæt for Guds skyld kaffe over, for her er 4½ times maratonpodcast, der tager dig på en mindre ørkenvandring gennem skuespillere med tonsvis af y-kromosomer. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper og Niels P.s. Listen bliver ikke afsløret i tekstform før om et par uger ;-) - - - TIDSKODER: 00.00.00 – Intro og velkomst 00.14.10 – Nr. 25 00.22.18 – Nr. 24 00.32.15 – Nr. 23 00.42.14 – Nr. 22 00.50.45 – Nr. 21 01.00.06 – Nr. 20 01.09.35 – Nr. 19 01.19.30 – Nr. 18 01.31.13 – Nr. 17 01.44.36 – Nr. 16 01.55.11 – Nr. 15 02.07.46 – Nr. 14 02.18.00 – Nr. 13 02.26.56 – Nr. 12 02.37.09 – Nr. 11 02.48.35 – Nr. 10 02.57.24 – Nr. 9 03.06.49 – Nr. 8 03.14.48 – Nr. 7 03.21.34 – Nr. 6 03.29.28 – Nr. 5 03.38.43 – Nr. 4 03.50.31 – Nr. 3 03.59.12 – Nr. 2 04.10.33 – Nr. 1 04.23.13 – Afslutning
4/20/20174 hours, 27 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Podcast 142 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2017...)

HOLD DA KÆFT!... Ja, undskyld sproget, men det var altså en af de vildeste Oscar-uddelinger i nyere tid. Først og fremmest på grund af en fuldstændig absurd konvolut-bøf, men derudover var det også bare et fedt show. Hjørnet var vanen tro samlet omkring mikrofonerne hele natten for at transmittere vores Oscar-dækning direkte på filmnoerden.dk/live. Casper, Jesper og Brie var de gamle Oscar-rotter i panelet, men de blev flankeret af Oscar-noob Niels Paridon og Hjørne-ven Jannik Hansen. Resultatet blev (i hvert fald for os) en fantastisk underholdende nat, der endnu engang mindede os om, hvorfor vi dog gør alt dette arbejde. Nu kan du (gen)opleve hele Oscar-natten sammen med Hjørnet, så frem med 'pagne-glassene og god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Niels & Jannik.
2/27/20172 hours, 31 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Podcast 141 (Den med Kim Magnusson...)

Han har produceret film som Blinkende lygter, Terkel i knibe, Supervoksen, R og Mænd og høns siden 1986. Han har stiftet M&M Productions sammen med sin far Tivi, været chef for filmproduktion i Nordisk Film og er formand for Danmarks Film Akademi. Og så har han nu været nomineret til seks (SEKS!) Oscars for Bedste kortfilm, hvoraf han indtil videre har vundet to. På søndag bliver det måske til tre. Byd pænt velkommen til... KIM MAGNUSSON! *Klapsalver* Filmnørdens Hjørne udgiver lange podcasts. Det ved vi godt, og mange af jer elsker os af netop den grund. Når det så er sagt, så virker det umiddelbart hovedløst at udgive et interview, der varer 4½ time, med en mand, som mange nok ikke kender særligt godt. Men se ikke denne episode som endnu et "afsnit" af en podcast, som var det en ugentlig tv-serie. Se dette afsnit, som en tyk roman - eller rettere, biografi. Se det som en masterclass fra en af de største spillere i den danske filmindustri gennem de seneste 30 år. Se det som resultatet af at sidde i et køkken i 4½ time, med en af dansk film rigtigt tunge drenge. For Kim leverer her et dybt indblik i dansk filmhistorie. Han tager dig med ind i Oscar-maskinen. Han fortæller om en producers blæksprutte-arbejde. Han forklarer, hvorfor dansk film IKKE er i krise, hvorfor filminstituttet måske alligevel bør springes i luften, og hvordan vi skal opnå ligestilling i filmbranchen - uden kønskvotering. I det hele taget er han en blæselampe af meninger, anekdoter og erfaringer, der ganske enkelt ikke er til at stoppe. Som sædvanligt er hele balladen drevet frem af de gode spørgsmål, som I har stillet Kim via vores Facebook-side, så endnu engang tusind tak for det. I ér verdens bedste filmredaktion. Og hav så ellers en rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper & Kim.
2/24/20174 hours, 17 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Podcast 140 (Oscaropvarmningspodcast VIII)

Hollywood er på den anden ende, og Hjørnet følger trop, for det er... (vent på det)... OSCARTID!!! Yup, for ottende år i træk har Hjørnet stablet en episk Oscaropvarmning på benene til jer. Casper, Jesper, Brie og Oscar-noob'en Niels gnasker sig møjsommeligt gennem samtlige kategorier for at finde ud af, hvilke film, der vinder i hvilke kategorier og det er absolut ikke let i år. Ja, La La Land ligger uden tvivl i føretrøjen, men hvilke af dens virvar af nomineringer, kan den forvandle til vindere? Kan Moonlight snigløbe sig til nogle priser? Og hvor store chancer har de danske Oscarbud? Alt (og vi mener ALT) bliver vendt og drejet i løbet af episodens ca. 4½ time. Som sædvanligt har Jesper set nærmere på Akademiets Sci-Tech Awards og Niels har udnyttet sin kærlighed for dårlige film til at se nærmere på årets Razzie-nomineringer. Brie leverer Oscar-nyheder og trivia, mens Casper har sørget for masser af lækker lyd og musik. Sidst, men ikke mindst, er der jo jer, for I har været gode til at skyde en masse Oscar-spørgsmål i vores retning via Facebook og tak for det. Så læn dig tilbage og følg med på endnu en Oscar-maraton fra Filmnørdens Hjørne. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie & Niels TIDSKODER 00.00.00 - Lobby-snik-snak 00.03.31 - Oscar-montage og intro 00.06.15 - Velkomst 00.14.37 - Lynanmeldelse: La La Land 00.23.20 - Lynanmeldelse: Hidden Figures 00.26.08 - Lynanmeldelse: Lion 00.28.37 - Lynanmeldelse: Moonlight 00.33.45 - Info om showet 00.42.23 - Oscarnyt fra Mr. Filmnews 00.46.56 - Introduktion til gennemgang af kategorier 00.48.22 - BEST SHORT FILM (LIVE ACTION) 00.58.41 - BEST MAKEUP AND HAIRSTYLING 01.03.46 - BEST SOUND EDITING 01.17.39 - BEST ANIMATED FEATURE FILM 01.25.11 - BEST FOREIGN LANGUAGE FILM 01.32.59 - BEST ACTRESS IN A SUPPORTING ROLE 01.49.09 - Jesper gennemgang af Sci-Tech Awards 01.58.10 - BEST SHORT FILM (ANIMATED) 02.04.12 - BEST PRODUCTION DESIGN 02.08.29 - BEST MUSIC (ORIGINAL SONG) 02.14.56 - BEST VISUAL EFFECTS 02.20.44 - BEST CINEMATOGRAPHY 02.26.53 - BEST ACTOR IN A SUPPORTGIN ROLE 02.34.47 - Spørgsmål fra lytterne 02.46.59 - BEST DOCUMENTARY (SHORT SUBJECT) 02.51.37 - BEST WRITING (ADAPTED SCREENPLAY) 02.58.32 - BEST SOUND MIXING 03.08.05 - BEST ACTRESS IN A LEADING ROLE 03.16.39 - BEST DIRECTING 03.20.44 - Niels dykker ned i The Razzies 03.26.32 - BEST COSTUME DESIGN 03.31.14 - BEST MUSIC (ORIGINAL SCORE) 03.42.11 - BEST FILM EDITING 03.48.39 - BEST WRITING (ORIGINAL SCREENPLAY) 03.55.53 - BEST ACTOR IN A LEADING ROLE 04.07.49 - BEST PICTURE 04.20.23 - Afslutning
2/19/20174 hours, 29 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 15 (Manchester by the Sea, Silence, Underverden, Vaiana, Split, American Honey, På toppen af verden)

Ganske vist er dette sæsonens sidste nummer af Cinemajour, men bare rolig - det er saftigt! Casper, Jesper, Brie og Niels møder nemlig op bevæbnet til tænderne med anmeldelser, Oscarnomineringer og et interview med to af Disneys varmeste herrer i form af John Musker og Ron Clements, der snakker om deres nyeste film Vaiana. Vaiana kommer naturligvis under "kærlig" behandling, når vi anmelder den, ligesom vi går godt i dybden med Manchester by the Sea, Silence, Underverden, Split, American Honey og På toppen af verden. Vi fik aldrig sagt pænt farvel til Brie i podcasten, så han forsvinder altså uden et ord efter anmeldelsen af På toppen af verden. Ellers er der vist ikke noget mystisk over denne podcast, måske bortset fra et par af de der Oscarnomineringer, men mere om det inde i podcasten. Hjørnet er så småt ved at geare ned til både Oscaruddeling, og at redaktøren skal blive far - i prioriteret rækkefølge. De næste podcasts fra os bliver således et interview med den (nu for femte gang) Oscarnominerede danske producer Kim Magnusson, en Oscaropvarmning og vores årlige live-kommentar-transmission af Oscarshowet, efterfulgt af en længere pause. Vi glæder os til det hele, men indtil videre god fornøjelse med dette nummer af Cinemajour! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie & Niels - - -  TIDSKODER: 00:00:00 Intro 00:01:38 Velkomst 00:05:50 Snak om Oscar 00:18:19 Interview 00:32:04 Anmeldelse af Vaiana 00:38:37 Anmeldelse af På toppen af verden 00:48:38 Anmeldelse af Underverden 01:10:40 Anmeldelse af Manchester by the Sea 01:22:41 Anmeldelse af American Honey 01:39:15 Anmeldelse af Split 01:47:17 Anmeldelse af Silence 02:03:50 Afslutning
1/27/20172 hours, 9 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Podcast 139 (Den om filmanmeldere...)

Diskussionen om filmanmelderens rolle går aldrig helt væk. Næsten ugentligt kan man finde eksempler på filmanmeldere, der ender med at mene det direkte modsatte af filmens resterende publikum, hvilket leder mange andre end filmanmeldere til at stille spørgsmålet: Hvad skal vi egentlig bruge filmanmeldere til? Men nu skal det være slut. Således sidder du her foran en podcast, hvor tre filmanmeldere direkte spørger hinanden, hvad pokker de egentlig laver og hvorfor? Dette centrale spørgsmål følges dog op af et hav af andre interessante (og til tider provokerende) spørgsmål leveret af Hjørnets altid skarpe lyttere. For der er meget at snakke om, så snart man tager låget af netop denne æske. Hvordan anmelder man? Kan man forholde sig objektivt til en film? Hvorfor hader anmeldere altid folkekomedier? Og så videre. Til at besvare disse spørgsmål har Hjørnet fået fornemt besøg af to af landets fremmeste anmeldere i form af Maria Månson fra Filmselskabet på Danmarks Radio og Christian Monggaard - filmredaktør på Dagbladet Information. Trekløveret fuldendes af Hjørnets egen Casper Christensen, der forsøger at holde styr på løjerne. Det er blevet til lidt over to timers overraskende seriøs snak om filmanmelderens arbejde, der forhåbentligt både gør os og jer lidt klogere på, hvilken rolle en filmanmelder kan eller bør spille.   (*Advarsel* - Lyden er lidt underlig i denne episode, for af endnu uopklarede årsager, besluttede vores studiecomputer at sætte Monggaards mikrofon ud af sync med de andres. Derfor har vokalerne en lidt besynderlig form for "rumklang". Det er vi naturligvis kede af, men vi kan ikke gøre så meget andet, end efterforske sagen yderligere i håbet om, at problemet aldrig gentager sig. Vi håber ikke, det er så forstyrrende for lytteoplevelsen, at du ikke kan nyde denne ellers spændende episode. Vi vænnede os i hvert fald til det efter en stund, selvom vi stadig var godt irriterede på studiecomputeren.) Og så god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Maria & Christian
1/19/20172 hours, 14 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 14 (Jackie, Nocturnal Animals, Dræberne fra Nibe, Train to Busan)

Velkommen til 2017 og velkommen til et særligt nummer af Cinemajour. Vi anmelder nemlig ikke bare Jackie. Vi interviewer skuespilleren i filmens centrum: Natalie Portman! Vi anmelde heller ikke bare Nocturnal Animals. Vi interviewer filmens instruktør Tom Ford og birolleskuespiller Aaron Taylor-Johnson! Men så er resten også Cinemajour som vi kender det. Vi anmelder nemlig også Dræberne fra Nibe og Train to Busan. Vi leverer en ordentlig omgang filmnyheder, der er 100 % fyldt med prisuddelingsnyheder. Og vi snakker løst og fast om filmens verden. Bag mikrofonerne finder du Casper, Jesper og Niels, der får følgeskab af Brie, som har placeret sig solidt i sidevognen, for at introducere og fortælle om sine møder med de store filmstjerner. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Niels og Brie
1/12/20172 hours, 23 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Podcast 138 (Den om filmåret 2016...)

Endnu et år på Filmnørdens Hjørne er ovre og traditionen tro, popper vi nogle bobler og kårer årets film. Eller rettere, I gør, for som sidste år, har vi afholdt en afstemning på vores hjemmeside filmnoerden.dk. I kære, filmnørdede lyttere har stemt i 17 forskellige kategorier, hvilket giver os en pokkers masse at snakke om. Således bruger Casper, Brie og Niels let over tre timer på at gennemgå de mange afstemninger og kommer derved omkring en masse både meget sete og oversete film fra 2016. 2016 - et år, der ellers har været lidt af et horribelt år for mange mennesker. Netop derfor har vi indkøbt nogle virkelig effektive nytårs-ja-hatte, for her i Podcast 138 handler det om filmglæde og positive tanker. Kærlighed i sin reneste form! Tusind tak for i år og god fornøjelse med denne grundige afrunding af 2016. Vi høres ved i 2017! Med venlig hilsen, Casper, Brie & Niels
12/31/20163 hours, 5 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Podcast 137 (List of Shame - Juleudgave)

Traditionen tro er Hjørnet klar med en julepodcast, men denne gang i nye klæder. Vi kaster os nemlig over fem mere eller mindre gamle julefilm, som vi aldrig har set før, men nok burde have set for længst. Casper er rejst tilbage til 1. Verdenskrig for at bruge juleaften i selskab med tyske, franske og skotske tropper, der paradoksalt nok indgår en julevåbenhvile i filmen Joyeux Noël (En dag uden krig).  Jesper holder jul sammen med familien Parker i den ærkeamerikanske juleklassiker A Christmas Story, der er en popkulturel institution "over there", men som ufatteligt få mennesker kender til her i landet. Brie er draget mod nord, nærmere bestemt til Uppsala i Sverige, for at opleve en ægte Ekdahl-jul i Bergmans klassiker Fanny och Alexander... der, som Brie indikerer, nok egentlig bare burde have heddet Alexander. Mille har vanen tro haft en ægte klassiker til gode og kaster sig ud i at anmelde It's a Wonderful Life (Det er herligt at leve). En film, der har reduceret ikke mindre end to af Hjørnets værter til blævrende spande af gråd, men virker den på Mille? Og sidst men ikke mindst viser Hjørnets nyeste medlem sig som en ægte stræber. Niels har nemlig ikke bare set Miracle on 34th Street (Miraklet på Manhattan) fra 1947. Han har også set den fra 1994, for at kunne sammenligne de to. Og så har Hjørnet som altid fået julepakke fra vestjyske superfan Christian Thomsen, som pakkes op i et langt og julet indslag, der indleder hele episoden. Rigtig god jul og fornøjelse fra alle os til alle jer! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Mille & Niels
12/22/20161 hour, 49 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 13 (Rogue One, Hell or High Water, Iqbal og superchippen, Office Christmas Party)

Sidste år på denne tid gik Jordens befolkning i en form for kollektiv ekstase over genoplivningen af Star Wars-universet på det store lærred med Star Wars: Episode VII - The Force Awakens. Flere blev slynget op af den galaktiske orkan og lod de nostalgiske barnefølelser løbe af med sig, for først at synes at det var DEN BEDSTE FILM I VERDEN... NEJ, UNIVERSET!!!, men efter lidt tid at indse, at det trods alt var en lidt sikker og forudsigelig omgang rum-ballade. Nu er Star Wars så tilbage igen, men denne gang med den første historie i deres såkaldte antologi-film. I Rogue One: A Star Wars Story fortælles historien om, hvordan Dødsstjernen blev til og kaster en stor skygge over et splittet oprør. Og splittet er så sandelig en følelse, der kommer i spil i dette afsnit af Cinemajour, hvor Casper, Jesper og Niels bruger lidt over en halv time på at anmelde Rogue One - og utroligt nok uden at spoile! Selv sagt skal du ikke høre den, hvis du vil gå 100 % "ren" i biffen og se den, men alle andre kan godt lytte med uden at få afsløret filmens store og små overraskelser. Det hele skal dog ikke gå op i blastere og All Terrain Armored Transports, for vi skal så sandelig også ha' taget en svingom med Hell or High Water, mens Iqbal og superchippen, Office Christmas Party og Oscuro Animal får lov at løbe hurtigt gennem systemet. Niels har en masse god Forum Hotness med fra vores Facebook forum, mens Casper har fanget lidt interessante filmnyheder. Så alt i alt en solid episode af Cinemajour, som vi egentlig er ret stolte af. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper og Niels
12/14/20161 hour, 38 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Podcast 136 (Den om VHS...)

Tilbage i Podcast 132 (Den med seks timers live sommerafslutning...) kom Antboy-instruktør Ask Hasselbalch og tegnefilmsdubber/stemmeinstruktør Sonny Lahey forbi Studie 5 for at pøse ud af deres kærlighed til film fra produktionsselskabet Cannon Group. Dem med Chuck Norris-filmene blandt andet. Lynhurtigt blev Hjørnet sølet ind i 80'er-kitschet B-film, men det relativt korte indslag var slet ikke nok for Ask og Sonny, så inden de smuttede igen, foreslog Ask: - "Hvad med at vi laver Den om VHS?" Som sagt, så gjort! Vores primære tanke med dette emne var at levere en omfattende VHS-guide til de værste/bedste kitschede VHS-film. Som skæbnen ville det, er denne episode endt med at indeholde netop alt andet end en VHS-guide. I stedet er det blevet til et langt, hyggeligt og grynet retro-cruise, hvor der udveksles VHS-minder og tanker om, hvorfor VHS-generationens filmdannelse er og var unik. Når det så er sagt, så kommer vi naturligvis rundt om en masse forskellige film, der havde sin storhedstid på VHS.  Sonny tager os gennem vores generations vigtigste krig: Videoformat-krigen! Ask har set nærmere på det særligt britiske fænomen "Video nasties". Og så kommer go'e, gamle Anders Vad Bruun forbi og fortæller om sin VHS-opvækst, med i sær ét gymnastik-karate-relateret filmminde. Halvvejs inde i episoden tager vi en god beslutning. Vi beslutter nemlig allerede da, at Den om VHS naturligvis skal ha' en sequel. En 2'er, der skal indeholde den føromtalte VHS-guide, som vi ikke nåede denne gang. Du kan med andre ord allerede se frem til mere VHS-magi fra Ask og Sonny i det kommende forår. Indtil da må du hygge dig med dette 2 timer og 22 minutter lange kærlighedsbrev til VHS-tiden og videoens verden. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Sonny, Ask og Anders.
12/8/20162 hours, 21 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 12 (Arrival, Min far Toni Erdmann, Allied, Undercover, Bad Santa 2, Udyret og hans lærling)

Casper Christensen, Niels Paridon og Mrs. DeMille Astrup sidder bænket i Studie 5 til et par timer i selskab med tidens nyeste film. De anmelder Allied, Undercover, Bad Santa 2 og Udyret og hans lærling. Brian Iskov gæster også Hjørnet til vores vel nok første omgang filmnyheder uden filmnyheder, og så anmelder han en af øjeblikkets mest anmelderroste film, Min far Toni Erdmann. Der er dog især én film, der fylder meget i denne episode af Cinemajour, og det er Denis Villeneuves sci-fi-film Arrival. Der er længe mellem de film, der ankommer til landet med så meget buzz som denne, så det skal blive spændende at se, om Hjørnet hopper med på hype-toget. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Mille og Niels
12/1/20162 hours, 28 seconds
Episode Artwork

After Dark 9 (Den om First Blood...)

Hver gang vi skal i gang med at producere en After Dark, tænker vi, "Hvorfor er det SÅ lang tid siden, vi sidste lavede en After Dark???". Når vi så er færdige med at producere den, tænker vi, "DERFOR!" Det er hårdt og voldsomt tidskrævende arbejde, men måske netop derfor, er det også de podcasts, der er mest givende for os at lave, og denne nr. 9 af slagsen har vist sig ikke at være en undtagelse. First Blood er en film, som du nok mener er ret enkel, og du tager ikke fejl. Så hvordan har Hjørnet præsteret, at fylde fire timer (og meget mere) ud med snak kun om denne Stallone-klassiker fra 1982?  Det har vi gjort ved ikke kun at snakke "ind" i filmen, men også "ud" af den. Vi går altså både i detaljer med filmens tilblivelse, indhold og analyse af samme, men vi perspektiverer også filmen i dens samtid og udforsker dens temaer gennem historiske og sociologiske briller. Kronjuvelen denne gang er af en ganske unik slags. First Blood ér en actionfilm, men den handler først og fremmest om en soldat med PTSD, der har svært ved at finde mening med sit liv og ender med at rase ud i frustration over samfundets mangel på forståelse.  For at bringe denne historie helt tæt på os og dig, har vi snakket med en dansk veteran, der absolut ikke har haft det let efter at have deltaget i flere krige i Kosovo og Afghanistan. Det er et tungt interview, der naturligvis hjælper med at forstå folk i hans situation, men derudover bringer det forhåbentlig også forståelse for, hvorfor First Blood er meget mere end bare en 80'er-actionfilm. Vi bringer også et interview af en helt anden slags. Filmnørdens Hjørnes superfan Christian Thomsen er nemlig den største Stallone-fan og -ekspert vi kender. Derfor har vi ringet til ham, for at høre om Stallones rolle som den muskuløse kriger, og hvad den betød for ham. Men der er meget mere. Vores personlige forhold til Rambo-figuren og filmen First Blood. Et detaljeret handlingsreferat. En snak om de største spillere foran og bag kameraet. Interviewklip med instruktør Ted Kotcheff og forfatter David Morrell. En analyse af Vietnamkrigens kulturelle efterspil og hvordan det viser sig i amerikanske film. Historien om romanen First Bloods 10 år lange rejse mod lærredet. En gennemgang og diskussion af udvalgte scener. Analyse af First Blood. En analyse af den efterfølgende videreudviklingen af Rambo-figuren i Rambo II og III. Og så har vi naturligvis en masse spørgsmål fra vores fantastiske lyttere. Alt i alt en klassisk After Dark, der alligevel føles ret unik for os. Det ér en utrolig lang fornøjelse, men som med et godt magasin, behøver du altså ikke læse det fra ende til anden i en streg. Du kan sagtens bryde din lyttesession op i bidder, så de relativt informationsspækkede indslag kan få lov at sætte sig. Når det så er sagt, så ved vi jo, at de mere hardcore af jer kommer til at kværne hele molevitten i første forsøg.  Der ligger vel samlet set blod, sved og tårer fra 10-12 dages, aftners og nætters uafbrudt arbejde i denne episode. Vi håber I får lige så meget ud af at lytte, som vi fik ud af at producere. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jesper P.s. Selvom denne After Dark nr. 9 er den længste af sin slags nogensinde, så har vi slet ikke taget alt med. Derfor udgiver vi i løbet af næste uge en artikel med ekstramateriale. Der vil du kunne finde flere fraklippede indslag, samt links til flere af de artikler vi har brugt til research. Vi smider link op her så snart ekstramaterialet er online.
11/26/20163 hours, 51 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 11 (Fantastic Beasts and Where to Find Them, Hacksaw Ridge, 37, Dagen i morgen)

Den der plan med at Cinemajour-episoderne skulle være korte? Den har det med ikke at holde, men der er bare så meget at snakke om denne gang! For det første er der jo genoplivningen af Harry Potter-universet med filmen Fantastic Beasts and Where to Find Them. Casper og Niels anmelder filmen og går virkelig i dybden med mange af dens aspekter. Så er der genoplivningen af Mel Gibson takket være hans krigsfilm Hacksaw Ridge. En film der virkelig lægger op til diskussion ikke mindst om, hvor filmgrænsen går mellem propaganda og sandhed? I de "hurtige" anmeldelser tager vi hånd om den franske, filsofiske film Dagen i morgen, samt den danskproducerede og -instruerede film 37, hvor Regner Grastens datter Puk viser, hvad hun kan. CPH PIX '16 er netop overstået og Niels ser på festivalens op- og nedture gennem vores lytteres øjne, hvorefter Casper følger op med en omtale af den meget interessante nye streaming service Filmstruck.com i indslaget Streaming for filmnørder - del 2. Sidst, men ikke mindst, er Mr. Filmnews naturligvis klar med en stribe nyheder.  God fornøjelse!   Med venlig hilsen, Casper, Niels og Brie.
11/17/20162 hours, 6 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Podcast 135 (Den om Harry Potter...)

Hvordan kan vi på nogen måde gøre Harry Potter retfærdighed? Hans bøger og film er det største popkulturelle fænomen i vores levetid. Intet stykke ny fiktion har nået så mange mennesker, enten som bøger eller film.  Svaret er, at vi ikke kan gøre ham retfærdighed, med mindre du synes, en podcast med tre gutter, der sidder og snakker Potter fra forskellige vinkler, er godt nok. For vi har i hvert fald prøvet at gøre os umage. I stedet for at kværne gennem filmene i kronologisk orden, har vi valgt at dele podcasten op i emner og temaer. Således snakker vi om skuespillerne, instruktørerne, musikken, politiken, religionen og naturligvis kritikken.  Dermed er dette helt klart også en podcast der kræver, at du kender Harry Potter - og gerne ret godt. Du behøver ikke have læst bøgerne, for det har vi ikke. Til gengæld skal du ha' set filmene, for dét har vi.  Du er vant til at høre kaptajn Christensens stemme, samt hans styrmand Paridon. Du kender dog ikke Benjamin Henriksen så godt, med mindre du er fan af Filmnørdens Hjørne på Facebook, for der har han været en af de mest flittige fans i årevis. Især hans screendump-quiz i Filmnørdens Hjørne Forum er populær. Benjamin er vokset op med Potter på en måde som ingen af os andre har. Derudover er han en skarp analytiker, der kan finde ud af at grave i film. De tre herrer er dog ikke alene, for Hjørnets eks-tv-anbefaler Anders Vad Bruun svinger også forbi studie 5 og giver sit besyv med, og så har Reklamedude en helt særlig gave til dig... ja, dig. Så tryk på play og læn dig tilbage, her hvor vi ikke går så meget ind i selve Harry Potter-universet, som vi behandler det som et fænomen, der kan analyseres, vejes og perspektiveres. Vi synes i hvert fald det har været en sjov og lærerig proces, og håber det smitter lidt af på dig, når du lytter til podcasten. Med venlig hilsen, Casper, Niels, Benjamin, Anders og Reklamedude
11/11/20162 hours, 56 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 10 (En podcast-nødlanding!)

Filmnørdens Hjørne produceres via en relativt avanceret teknisk opsætning, der nu og da viser sig at være skrøbelig, især når vi udbygger eller ændrer den. Derfor gik vores originale optagelser til Cinemajour #10 tabt i teknikkens skærsild. *snøft* Det er uden sammenligning det mest forfærdelige, vi kan opleve i vores arbejde på Hjørnet. Derfor er det også let at gå i grådkvalt panik, når det sker, men kaptajn Cristensen har valgt at tage ansvaret på sig i mere end en forstand. Casper har nemlig genindspillet de manglende dele af Cinemajour #10 alene! Således er han en mand på pinden, når Dr. Strange, Forældre, Kvinden i toget og The Girl With All the Gifts skal anmeldes. Det er første gang i Hjørnets over syv år lange historie, at denne nødløsning har været sat i værk, og vi skal være de første til at sige, at resultatet ikke er idéelt, for Hjørnet er først og fremmest en samtale-podcast, men for os er det klart bedre end ingenting. Og så er Casper ikke HELT alene i Cinemajour #10. Der var nemlig både blevet forudproduceret et Mr. Filmnews-indslag, samt en samtale med Politikens kulturjournalist Michael Bo om streaming for hardcore filmnørder. Så de to herrer dukker altså op i løbet af podcasten, som kærkomne brud på Caspers monolog. Vi er kede af situationen, men sådan er det nogle gange. I får en podcast-nødlanding som plaster på såret, og lad os så se frem mod næste uges Podcast 135 (Den om Harry Potter...), for dét bliver fedt! God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Brie & Michael.  
11/4/20161 hour, 3 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Podcast 134 (Top 25 skuespillerinder)

Velkommen til en af de mere episke podcasts fra Hjørnet. En gennemgang af de 25 skuespillerinder, som sammenlagt har betydet mest for Hjørnets værter denne gang: Niels Paridon, Jesper Laursen og Casper Christensen. Som udgangspunkt har filmnørder det med at se lister som denne ud fra et objektivt perspektiv. Det er forkert, for lister over de bedste film eller skuespillere eller instruktører er aldrig objektive. De er dybt subjektive, nøjagtigt som vi er det her. Vi er børn af en særlig tid og kulturel opdragelse, hvilket naturligvis har indflydelse på, hvilke talentfulde kvinder, som dukker op i løbet af de 3½ time vi bruger på gennemgangen af vores Top 25 skuespillerinder. Men lige meget hvor enig du så er i vores mening, så vil du sandsynligvis studse over mindst et par af vores valg - og ikke mindst fravalg. Som altid er listen en sammensmeltning af vores individuelle Top-lister. Vi har hver især lavet lister over de for os dygtigste og mest betydningsfulde skuespillerinder. Ved hjælp af formler, Excel og ren magi er det endt med en liste, hvor nogle ekstremt personlige valg, som kun én af os rent faktisk står bag, mænger sig med de kvinder, som vi alle tre kan være enige om er filmhistoriens bedste skuespillerinder... for os. Enig? Uenig? Smid en kommentar til os på Facebook og hav så en rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper, Jesper & Niels. P.s. Listen udkommer i tekstform på vores blog om en måned.
10/27/20163 hours, 33 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 9 (The Accountant, Jack Reacher: Never Go Back, Trolls, Inferno)

Det kan ikke være sjovt hele tiden, hvilket Casper og Niels finder ud af i denne episode, hvor en lille håndfuld af tidens aktuelle biograffilm bliver taget under kærlig... nej, stryg det... håndfast behandling. The Accountant, Jack Reacher: Never Go Back, Trolls og Inferno kommer under kniven, men disse sprit nye film får også følgeskab af nogle lidt ældre, og det er der en ærgerlig grund til, som du kan høre mere om i podcasten. En skarp og skrap lille Cinemajour, der mere fungerer som mellemstation inden næste uges episke projekt: Podcast 134 (Top 25 skuespillerinder...). God (kort) fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Niels
10/20/201650 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Podcast 133 (Den med filmspørgehjørnet II...)

Vi ruller sæsonen i gang med en tilbagelænet omgang Hjørne-hygge sammen med Casper, Jesper, Brie og Mille. De sidder klar ved hver deres mikrofon og lader ellers Synnes sommerhat gå rundt, for den er nemlig fyldt med spørgsmål. Jeres spørgsmål! Således kommer vi vidt omkring og svarer eksempelvis på, hvilke film der har skuffet os mest ved gensyn, hvordan vi kommer i humør til en film, hvilke film vi ser mest frem til resten af året, hvorfor vi stadig ikke har lavet Den om dansk film og hvorfor Jesper synes Ford Fairlane er SÅ fed. Brie har også MASSER af spændende filmoplevelser med hjem fra sin tur til Toronto International Film Festival, som han deler gavmildt ud af og så kan Mille fortælle, hvordan det føles at blive nomineret til en Robert. You go girl! Ikke den mest fokuserede og videnstunge podcast vi nogensinde har produceret, men vi har det sjovt og håber, det smitter. Rigtig god fornøjelse.   Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie & Mrs. DeMille Astrup
10/13/20161 hour, 56 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 8 (Snowden, Café Society, Suburra, Kubo, Klassefesten 3, Miss Peregrine's Home For Peculiar Children, Swinger & The Magnificent Seven)

Hjørnet er tilbage efter en laaaaaaaang sommerpause, der egentlig blev en snas længere end planlagt. Til gengæld har vi fået ladet batterierne godt op og er klar til endnu en sæson med ugentlige podcastudgivelser. Således skyder vi sagerne i gang med en spækket Cinemajour, hvor Casper, Jesper og Niels anmelder flere af tidens aktuelle film: Snowden, Kubo, Café Society, Suburra, Klassefesten 3, Miss Peregrine's Home For Peculiar Children, Swinger og The Magnificent Seven. Der er altså tre sværvægtere i spil denne gang, med film fra henholdvis Woody Allen, Oliver Stone og Tim Burton. Derudover vender den originale Mr. Filmnews tilbage i form af Brian 'Brie' Iskov, der har samlet en god stak nyheder, der ved et tilfælde alle handler om kvinder. Og så ser Niels lidt nærmere på, hvad der er sket i Filmnørdens Hjørnes Forum på Facebook, hvilket leder til en diskussion om Tim Burton. Alt i alt en ret juicy Cinemajour-episode, så rigtig god fornøjelse og vi høres ved allerede om en uge. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Niels og Mr. Filmnews
10/6/20161 hour, 17 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Podcast 132 - Del 2 (Den med seks timers live sommerafslutning...)

Har du ikke hørt del 1? Så begynd her. Vent... Du HAR hørt del 1, men har ikke fået nok endnu? Alright! Så spænd sikkerhedsselen, for anden del af Hjørnets enorme sommerafslutning er klar med endnu mere filmsnak og -hygge. Vi starter lidt over 3½ time inde i den lange dag, hvor Hjørnet sendte live til lytterne på filmnoerden.dk/live. Den linde strøm af gæster fortsætter, så du i løbet af de næste tre timer hører kloge ord fra Anders Høeg Nissen, Peter Albrechtsen og Johan Albrechtsen, men der er naturligvis meget mere. Se hele indholdsfortegnelsen her: 00.00.00 - En besked fra stranden III 00.01.05 - Anmeldelse: Hermelinen 00.16.04 - Retro-klip: Top 10 mest hestepigede hestefilm 00.19.44 - Gæst Anders Høeg Nissen om nutiden og fremtiden for podcasting 00.36.54 - Anmeldelse: Captain Fantastic 00.50.55 - Hjørnet padler og snakker lidt om lytterstøtte 00.56.52 - Retro-klip: Kim Jung Zero og diarré-uglerne 00.59.48 - Skype-gæst Peter Albrechtsen om sit møde med Ennio Morricone 01.11.09 - Musik: Ennio Morricone - Cinema Paradiso 01.12.21 - Gæst Johan Albrechtsen om hvorfor Star Trek er det vigtigste i hans liv 01.26.20 - Anmeldelse: Jason Bourne 01.50.51 - Anmeldelse: Ghostbusters 02.05.53 - Reklamedudes reklame for Støt hjørnet! 02.07.52 - Hjørnet padler II 02.09.47 - Top 10 tegn på at du er hardcore fan af Filmnørdens Hjørne 02.11.59 - Bestyrelsesformandens beretning og åbent redaktionsmøde 02.51.59 - Hjørnet siger tak for i dag 02.55.36 - Retro-klip: Reklamedude-montage 2 Vi siger det også i podcasten, men du får den også lige her: Tusind tak! Tak for at lytte og chatte og skrive til os og støtte os og i det hele taget bare være en del af Filmnørdens Hjørne. Uden dig ville Hjørnet ikke være helt det samme. Nu tager vi en god, lang sommerferie, men så vender vi tilbage - forhåbentlig med en stram og storslået plan for fremtiden, men vi ser hvad der sker. Intet er sikkert og det er sådan vi kan lide det. Hav det perfekt til vi høres ved igen ;-) Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Mille & Niels
8/4/20163 hours, 45 seconds
Episode Artwork

Podcast 132 - Del 1 (Den med seks timers live sommerafslutning...)

EEEPISK!... Nej, ordet dækker ikke. Findes der overhovedet ord, der kan dække det monumentale projekt, du her sidder foran? "Ambitiøst"? "Sejt"? "Tosset"? Umiddelbart passer alle disse ord, for vi ved egentlig ikke hvorfor vi har planlagt seks timers live, direkte, uafbrudt podcast sendt via net-radio på filmnoerden.dk og nu udgivet som to-delt podcast. Vi ved bare, at vi havde lyst til at afslutte sæsonen med et brag og det lykkedes rimelig godt. Hele Hjørnet var samlet: Casper Christensen, Jesper Laursen, Brian "Brie" Iskov, Mille Astrup og Niels Paridon. NÆSTEN hele Hjørnet i hvert fald, for Anders var desværre på sommerferie, men han var så sandelig med i ånden. Dagens program en smule løst planlagt, men du kan se hele indholdsfortegnelsen for Del 1 her: 00.00.00 - En besked fra stranden 00.01.19 - Reklamedudes velkomst 00.07.56 - Hele Hjørnet byder velkommen og hyggesnakker 00.31.07 - Anmeldelse: Bjerget 00.39.07 - Anmeldelse: Monsieur Chocolat 00.49.58 - Retro-klip: Foley 00.53.18 - Musik: The Warriors - Main Theme 00.54.56 - Gæst Jannik Hansen om Grand Teatret og sjove filmarrangementer 01.15.47 - Jespers Roman Polanski-update 01.24.08 - Brie og de danske titeloversættelser 01.41.00 - Retro-klip: Musical-intro 01.45.08 - Retro-klip: Reklamedude-montage 1 01.53.12 - Tillykke til Arnold Schwarzenegger 01.58.46 - Forberedelse til filmquiz 02.02.07 - Musik: Scent Of A Woman - Main Title 02.03.24 - Gæst Kristian Enevoldsens Hjørne-battle-filmquiz 02.23.59 - Debat om Hjørnets mangel på respekt for publikum 02.51.16 - Musik: The Spy Who Loved Me - Bond ‘77 02.52.18 - Gæster Ask Hasselbalch og Sonny Laheys Cannon Show 03.31.59 - En besked fra Stranden II Der er vel egentlig ikke meget mere tilbage end at ønske god fornøjelse. Del 2 vil være online fredag d. 5. august. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Mille & Niels
8/2/20163 hours, 32 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 7 (The Legend of Tarzan, The Dressmaker, Everybody Wants Some!!, Den Store Venlige Kæmpe og Star Trek Beyond)

Det er længe siden, I har kunnet høre hans blide røst på Hjørnet, men NU er Brie endelig tilbage for fuld blus. Således udgør han en tredjedel af værtstrekløveret i denne Cinemajour. Heldigt, for Brie har nemlig set en hel del flere film end vi andre, fordi vi enten har været syge eller på kursus. Således anmelder vi The Legend of Tarzan, The Dressmaker, Everybody Wants Some!!, Den Store Venlige Kæmpe og Star Trek Beyond - film der tager os godt op og ned af stjerne-skalaen, når vi skal uddele endegyldige karakterer. En lille stak nyheder og lidt Forum Hotness er det også blevet til, men prikken over i'et er denne gang et lille interview med Jakob Stegelmann. Niels har nemlig været på Stegelmanns kursus Animationens verden - fra streg til spil og hev fat i Gud på kursets sidste dag. Og sidst men ikke mindst har vi endnu et kapitel i den fortløbende saga om udtalen af Jake Gyllenhaals navn. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Brie & Niels
7/21/20161 hour, 52 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Podcast 131 (Den om filmmanuskripter...)

Vi har længe talt om, hvordan vi dog skulle få skovlen under Den om filmmanuskripter - både for tændte og slukkede mikrofoner. Jesper har jo alle dage været manusmanden, og via hans indsigt i manuskriptets væsen, har vi ofte snakket om manuskripter i andre sammenhænge, men hvordan vi skulle lave den "endegyldige" podcast om filmmanuskripter, var os længe en gåde. Ind fra højre kommer så en af landets mest anerkendte manuskriptforfattere - Tobias Lindholm. Tobias har skrevet R, Submarino, Borgen, Jagten, Kapringen, Krigen, Kollektivet og senest Bedrag. Et par af dem har han endda instrueret. Han har vundet et hav af danske og udenlandske priser for sine manusser og film, så efter vores mening, findes der ikke en mere perfekt ekspert end ham til netop denne podcast. Det er blevet til en lidt over to timer lang samtale om, hvordan manuskripter virker, og hvordan man (kan!) skrive dem. Det mest heldige er dog, at Tobias viste sig at være virkelig god til at tale om sit fag. Han kan lære fra sig. Spirende manusforfattere kan altså sagtens lære noget her, men det kan alle vi andre så sandelig også. Som I kan høre i podcasten bliver dette nok ikke sidste gang, at Tobias kommer forbi, så hvis du nu synes, at vi skøjter lidt hen over nogle af emnerne, så fat mod. Han skal nok komme på besøg igen. Med venlig hilsen, Casper, Jesper & Tobias.
7/13/20162 hours, 7 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 6 (Central Intelligence, Independence Day: Resurgence, Évolution, Idol, Demolition)

Vi har fået os nogle stille og rolige positive overraskelser i biffen på det seneste og det er dejligt. Film, som vi fordomsfuldt regner med er ligegyldige, har pludselig givet en oplevelse, vi ikke havde set komme. I sidste Cinemajour var det især Hundeliv, men det har vist sig ikke at være en enlig svale. Overraskelsen er at finde blandt de film vi denne gang anmelder: Central Intelligence, Independence Day: Resurgence, Évolution, Idol og Demolition. Derudover har vi naturligvis en stak nyheder, lidt reportage om aktiviteter på vores Facebook-forum i Forum Hotness og så et Hjørnespark fra Paridon, der er sur på spoilere i pressen. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper og Niels
6/30/20161 hour, 39 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Podcast 130 (Den med Danica Curcic...)

Filmnørdens Hjørne møder Danica Curcic - en af Danmarks nyeste og mest hyldede skuespillerinder til en snak om hendes arbejde, liv og erfaringer. Det resulterer naturligvis i en række anekdoter om at gå til casting i Californien som den eneste iført hør, om at sove gennem HELE Spotlight, om at få en åbenbaring af Joaquin Phoenix og Philip Seymour Hoffman, om værdien af ordet "PLUDSELIG" og om at stå grådkvalt i en telefonboks på en tankstation ved en highway i USA. Som Danica selv siger: - Jeg har jo mødt dig og Jesper før, så det tænkte jeg var en god start, og så hørte jeg jo noget af det interview, I lavede med Lars Mikkelsen, og jeg synes bare, det var fedt at få tid til, at tale om det vi laver. Skuespilfaget kan hurtigt blive meget uhåndgribeligt og abstrakt, og jeg synes lidt man mangler et sprog for det, så jeg synes det her er vigtigt. På et andet meta-lag resulterer det dog også i noget helt andet, men hvad det er, må I selv være med til at beskrive. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper og Danica
6/24/20161 hour, 44 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 5 (Hundeliv, Nattens dæmoner 2, The Little Prince, A Perfect Day)

Altså... Det er ikke bare løgn, når vi siger, at Cinemajour-podcastene skal være kortere end vores normale podcasts. Vi har bare så meget, som vi ikke kan lade være med at snakke om. Som eksempelvis filmen A Perfect Day. Eller slagstallene for Warcraft i Kina. Eller de nye citater i vores intro og outro. Eller, eller, eller... Denne Cinemajour er som de plejer at være - vi snakker filmnyheder og anmelder premierefilm - men den er også meget mere. Vi har nemlig besøg af instruktøren af premierefilm Hundeliv, René Frelle Petersen, og ikke bare til at hvilket som helst interview. René er her nemlig for at anmelde anmeldelserne af sin debutfilm. Det er jo en interessant opgave at stille sig selv. Nogle vil sige kontroversiel, såsom den danske distributør af filmen. Der hersker en udbredt frygt for at pisse filmanmeldere af, af frygt for at en afpisset filmanmelder vil bære nag og slagte, hvad end for en film René  laver næste gang. Det er en frygt, som René har valgt at respektere, men hvad det betyder, kan du høre meget mere om i selve podcasten. Derudover anmelder vi Hundeliv, Nattens dæmoner 2, The Little Prince og A Perfect Day, og så er der høj aktivitet i forummet på Facebook, så Forum Hotness-indslaget er også spækket. Det er med andre ord en podcast, der byder på lidt meget af hvert, så stop med at læse og begynd at lytte. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Niels
6/16/20162 hours, 23 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 4 (The Neon Demon, The Nice Guys, Warcraft, Money Monster)

Der er altid god grund til at glæde sig til en film af Nicolas Winding Refn. Ikke fordi den nødvendigvis er god, men fordi den med ca. 100 % sandsynlighed giver anledning til lange diskussioner. På dette plan skuffer The Neon Demon absolut ikke. Casper, Mille og Niels har været i biffen og går i dybden med Refns art-fashion-horror-drama og ja, det ér en genre. Selvom Jang fylder det meste, så er der så sandelig også blevet plads til en tur til Los Angeles anno 1977 sammen med The Gos og The Crowe i krimi-komedien The Nice Guys. Jodie Foster byder op til samfundsbevidst kinddans mellem George Clooney og Julia Roberts i hendes drama-non-thriller Money Monster. Og Duncan "Moon" Jones har pustet filmliv i et af verdens mest populære computerspil med det social realistiske ork-drama Warcraft. Alt er ret stille på nyhedsfronten, men vi har dog fundet et par nævneværdige historier fra filmverdenen, der blandt andet lover godt nyt til alle jer, som er trætte af efterfølgere (aka. sequelitis). Til gengæld bugner Forum Hotness af online aktivitet, hvor du blandt andet vil blive udsat for nærmest uoverkommelige mængder af ananas i egen juice. Casper og Niels er eneste besætningsmedlemmer ombord denne gang, men Mille dukker dog op for en kort reportage-bemærkning. Og hey, så er den ikke længere. God fornøjelse og vi høres ved i næste uge i Cinemajour 5. Med venlig hilsen, Casper & Niels
6/9/20161 hour, 24 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Podcast 129 (Den om John Carpenter...)

Som vi siger i starten af denne podcast: Vi kan måske godt være lidt i tvivl om, hvor stor betydning John Carpenter har haft for filmhistorien, men vi er godt nok ikke i tvivl om, hvor stor en betydning han har haft for kultfilmhistorien. John Carpenter er en filmnørds instruktør. Han er manden bag nogle de de højest elskede film hos tidens toneangivende filmnørders (vores) generation. Halloween, Escape from New York, The Thing og Big Trouble in Little China er blot et lille udpluk af mandens film-CV, der indeholder lige dele genialitet og skrald. Casper og Niels fortæller Carpenters historie og gennemgår alle hans film, krydret med et væld af personlige oplevelser og meninger om filmene. Et par klip med manden selv har vi også fundet plads til, samt en lang række af jeres Facebook-spørgsmål, og så har vi en reportage fra hans koncert i København i mandags, der egentlig var hele startskuddet til denne podcast. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper og Niels
6/2/20163 hours, 1 minute
Episode Artwork

Podcast 128 (List of Shame - Vol. 3)

Værdien af ordet "skam" afhænger af, i hvilken sammenhæng det bruges. I de go'e gamle dage havde man fysiske skammekroge i landets skoler, hvor uargtige elever blev sat over, hvis de havde opført sig dårligt og burde skamme sig. Hvis man ærgrer sig over noget, kan man synes og sige "det var en skam", som i "det var ærgerligt". Og taber man af en eller anden årsag respekt eller anseelse, kan man kaste skam over sig selv. I denne uges podcast kommer alle disse betydninger af ordet "skam" i spil. Vi skammer os, for som selvudnævnte filmnørder, burde vi virkelig ha' set Jaws, The Apartment, 8½, Butch Cassidy and the Sundance Kid og Singin' in the Rain for lang tid siden. Indrømmelsen af, at vi ikke har set disse film før, bringer naturligvis skam over Filmnørdens Hjørne. Og så er det selvfølgelig en skam, at vi ikke har set disse film, for de er jo gode og vil sandsynligvis give os store oplevelser. Al denne skam kan koges ned til Filmnørdens Hjørnes List of Shame - en liste over alle de film vi virkelig burde ha' set. De gode nyheder er, at denne liste dags dato er blevet en lille smule kortere. Både Casper, Mille og Niels har nemlig fået streget film af på denne liste, hvilket du kan høre i denne Podcast 128 fra Filmnørdens Hjørne. Casper har endelig fået sat sig ned med en af Fellinis mange "mesterværker" i form af 8½. Niels kører et regn-tema i stilling med Singin' in the Rain og Butch Cassidy and the Sundance Kid. Og Mille? Mille har... Hun har ikke... (Damn, det er svært at indrømme)... Mille har aldrig set Jaws! Men det har hun nu!!! Og hun følger den op med komedie-klassikeren The Apartment. Vi lover at, der er mange stjerner i spil, men hvilke film får hvor meget? God fornøjelse og vi høres ved i næste uges Cinemajour #5, hvor blandt andet The Neon Demon står for skud. Med venlig hilsen, Casper, Mille og Niels
5/26/20161 hour, 20 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 3 (X-Men: Apocalypse, Our Kind of Traitor, Angry Birds, A Hologram for the King, Al Medina)

Velkommen til tredje runde Cinemajour, med et værtspanel bestående af Casper, Mille og Niels, der vælter sig i filmnyheder og anmeldelser af premierefilm. Og ja, der er masser af nyheder fra Cannes. Vi kaster stjerner efter det nyeste afsnit af X-Men-filmserien, en omgang mellemøstlig feel-good fra Tom Hanks, en omgang mellemøstlig feel-bad fra Omar Shargawi, filmatiseringen af et finsk mobilspil og endnu en film baseret på en John Le Carré-roman. I nyhederne slipper Casper en regulær lavine af Cannes-nyheder løs, der i indtil flere tilfælde handler om danskere der drager til udlandet. Og Niels har hængt ud på Filmnørdens Hjørnes Forum og set hvad I har diskuteret derinde i den seneste tid. Vi er tilbage næste torsdag med Podcast 128 (List of Shame - vol. 3), så ha' det godt så længe. God fornøjelse! Mvh, Casper, Mille & Niels
5/19/20161 hour, 28 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

After Dark 8 (Den om Raiders of the Lost Ark...)

For mange står Raiders of the Lost Ark som en af filmhistoriens absolut bedste action- og eventyrfilm. Som sådan er det kun på sin plads, at den får en komplet rundbarbering af os i vores utvetydigt mest populære podcastformat: After Dark. I en After Dark sætter vi os ned og gennemanalyserer og -tæsker én film. De dykker ned i filmens tilblivelse, skuespillerne, folkene bag kameraet, manuskriptets struktur, virkemidler, filmsprog, fortolkninger og alt muligt andet. Det er grundigt, gennemarbejdet og altid en lille smule overvældende - ikke mindst for os selv. Som noget nyt i After Dark-regi, indeholder denne podcast også live-indslag. Vi afholdt nemlig en lille times foredrag i Cinemateket, da de viste Raiders tilbage i februar, hvor et fuldt hus blev varmet grundigt på til Spielbergs klassisker. Store dele af dette foredrag danner grundlag for denne podcast. På ingen måde HELE grundlaget, men en del. Nu har vi efterhånden lavet en del After Darks, og det er naturligvis spændende at snakke om de dybe, udfordrende film, men fornøjelsen er næsten altid større, når det kommer til de film, der ved første øjekast virker overfladiske, for det er de næsten aldrig og Raiders er absolut ingen undtagelse. Nu vil Hjørne-nybegyndere måske dåne, når de ser spilletiden på denne podcast. 3 timer og 19 minutter virker jo også sindssygt, men sådan ér og skal en After Dark være. Må vi råde til at du puster støvet af pauseknappen, hvis du trænger til at hvile ørene. Inden du går i gang: Ja, du skal ha' set filmen inden du hører podcasten. I hvert fald hvis du ikke har set den og ikke vil have den spoleret. Det gælder egentlig for alle, for det hjælper at have filmen nogenlunde frisk i erindring, selv om vi gør hvad vi kan, for at genfortælle de scener og elementer af handlingen, som vi tager under behandling. Men så er der til gengæld heller ikke andet at sige end... God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jesper
5/12/20163 hours, 19 minutes
Episode Artwork

Cinemajour 2 (Captain America: Civil War, Eye in the Sky, The Boy, En-to-tre-nu!, Markedets lov)

Der er dømt herreaften her, hvor Cinemajour nummer 2 folder sig ud med filmnyheder og -anmeldelser. Casper Christensen, Jesper Laursen, Brian 'Brie' Iskov og Niels Paridon sad bænket om studiebordet, spækket med nyheder og nye film, der bliver taget under kærlig behandling. Eller... "kærlig" er så meget sagt. Vi anmelder Marvels seneste superhelte-budding Captain America: Civil War, Helen Mirrens drone-thriller Eye in the Sky, dukke-gyseren The Boy, en dansk version af The Fault In Our Stars med Regner Grastens En-to-tre-nu! og den ultra-franske, ultra-social realistiske Markedets Lov. I nyhederne kommer vi rundt om en homo-bøn til Disney, en genoplivning af et 90'er-klenodie, Bob Hoskins' gen-død, hadet til den kommende Ghostbusters-film, Alicia Vikanders hyper-succes og kommende Tomb Raider og en 2'er vi rent faktisk glæder os til. Og så er der selvfølgelig meget andet, blandt andet en af de bedste post-rulletekst-afslutninger i Hjørnets historie. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie og Paridon
5/5/20161 hour, 37 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Podcast 127 (Den med vores live kommentarspor til Indiana Jones og krystalkraniets kongerige...)

Velkommen til Podcast 127 - en unik event i filmhistorien. I hvert fald vores filmhistorie, for d. 20. februar i år - 2016 - afholdt vi et relativt særpræget arrangement i Cinemateket i København. Det har været en stående joke på Hjørnet, at Casper ikke har set Indiana Jones og krystalkraniets kongerige. Da Cinemateket derfor spurgte, om ikke vi kunne finde på noget sjovt og anderledes, gik der ikke mange sekunder, før end Jesper foreslog, at vi lavede et live kommentarspor til netop Indy 4 foran et publikum, der samtidig skulle være armeret med papirkugler, som de kunne kaste på lærredet, når de synes filmen var for dum. Utroligt nok mødte der næsten 60 mennesker op til dette niche-arrangement. 60! Selvom det ikke var udsolgt, var det altså en øredøvende succes. I hvert fald i forhold til, hvad vi havde forventet. Anyway, det er jo egentlig meningen, at man skal høre et kommentarspor, mens man ser filmen, men det, vi endte med at optage ved arrangementet, blev egentlig ikke et kommentarspor i den klassiske forstand. Eftersom Casper ikke havde set filmen, blev det mere til et "reaktionsspor" og hvis vi skal være HELT ærlige, så er det ikke nødvendigvis godt eller sjovt at lytte til, men I - vores fans og lyttere - har efterspurgt det her så længe, at vi nu udgiver skidtet, selvom det måske ikke er helt hysterisk interessant. Vi er ude i et afsnit, der altså nok kun er for kompletisterne iblandt jer. Lige som når man render rundt og finder og skyder alle duerne i Grand Theft Auto IV. Der er absolut ingen grund til at gøre det, bortset fra hvis man vil op på de sagnomspundne 100 % i gennemført-statistikken. Det her afsnit er for dig, der vil skyde ALLE duerne på Hjørnet. Når det så er sagt, så er den optagelse, vi har udgivet som Podcast 127, en redigeret version. En best of. Hvis du virkelig ér 100 %-typen og gerne vil se filmen samtidig, så ligger der en fuld, uredigeret version på vores hjemmeside filmnoerden.dk. Den version inkluderer en pling-lyd, der indikerer hvornår du skal starte filmen. Derudover er der vist ikke andet at sige end: lyt med på eget ansvar, for I har selv bedt om det. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jesper.
4/28/201651 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Cinemajour 1 (Junglebogen, Der kommer en dag, The Lady in the Van, Doctor Zhivago, Hard Ticket to Hawaii)

Lad propperne springe, konfettien falde og golfklappene runge! Et nyt podcast-format ser dagens lys og byd det pænt velkommen. Som den tilhørende plakat (eller forside) forhåbentlig afslører, er Cinemajour Filmnørdens Hjørnes nye filmmagasin-podcast, hvor vi stort set ikke gør andet end at snakke om nyheder og anmelde film. Ganske som vi plejer og så alligevel ikke. Cinemajour er den naturlige udvikling af en situation, der længe har huseret på Hjørnet: Usandsynligt lange podcasts. Og ja, vi ved godt, mange af jer ææælsker vores lange podcasts, men i realiteten har vi ikke ændret noget. Vi har bare bidt de sædvanligt langt podcasts midt over, så vi har en podcast med filmnyheder og anmeldelser og en med et særligt tema. Ganske som vi plejer. Udgivelsen af vores "normale" podcasts fortsætter således med Podcast 127 om ikke så længe. Men med et trylleslag har vi gjort vores podcasts kortere OG sørget for at udgive dobbelt så mange podcasts som vi plejer. Smart, ik'? Men der er en endnu større nyhed at fortælle om: Vi byder nemlige velkommen til en ny fast medvært på Filmnørdens Hjørne. Han har selv været lytter i mange år og har gentagne gange vist sig at være super ferm til at anmelde film. At han også er virkelig sjov, vidende og entusiastisk er jo ren bonus. Hvem det præcist er, må du høre podcasten for at finde ud af. Vi har en bunke nyheder vi skal snakke igennem i denne første episode af Cinemajour. Derudover anmelder vi The Jungle Book, Der kommer en dag, The Lady in the Van, re-premieren på Doctor Zhivago, samt über-B-filmen Hard Ticket to Hawaii. Så god fornøjelse med den lille ny og husk at del podcasten med ligesindede, hvis du kan li' den. Med venlig hilsen, Casper, Mille og... ?
4/21/20161 hour, 49 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Podcast 126 (Den med Lars Mikkelsen...)

Nøj, hvor er her støvet, men det er jo, hvad der sker, når man ikke har brugt Studie 5 i 1½ måned. Det er ved at være godt og grundigt lang tid siden at Hjørnet har været i sving, men det er sgu ikke fordi, vi ikke har prøvet. For to uger siden optog vi en hel podcast, som vores ellers elskede studiecomputer valgte at forvandle til ren digi-støj. Depressionen var til at tage og føle på. Men NU er vi tilbage og det med et brag! Vi har nemlig haft kløerne i Lars Mikkelsen, armeret med en voldsomt stor stak spørgsmål fra jer, vores kære lyttere. Flere har måske en mistanke om det, og i så fald kan vi bekræfte det: Lars ér cool! Selvom han er et stort navn både i ind- og udland og gnubber skuldre med nogle af verdens største stjerner, så er han stadig 100 % en gadedreng fra Nørrebro. Derfor overraskede det heller ikke, at han ikke havde anden bagkant på interviewet, end hvad hans P-skive dikterede. Resultatet blev et 2½ times langt interview, der kommer meget vidt omkring, med Lars og hans arbejde i centrum. Det var en meget stor fornøjelse at have ham på besøg, og vi kommer nok til at fiske efter ham igen til en fremtidig podcast. Måske som ekspert på amerikanske film fra 70'erne? Vi har ikke været så heldige i kalenderbingo, så Hjørnet er denne gang kun befolket af én vært: Casper Christensen. Ja, han savnede også Brie og Jesper og Mille,  men dem kommer du til at høre mere til meget snart. Vi er (som vi ikke har lagt skjul på) i en udviklingsproces, der gerne snart skulle kaste nogle resultater af sig i form af flere podcasts, men mere om det en anden gang. I øvrigt er Lars ikke den eneste, der kommer i kløerne på Hjørnet i Podcast 126. Således har vi også et interview med den russiske instruktør af POV-actionfilmen Hardcore, Ilya Naishuller. Han er lagt ind som forretten, der kan varme ørerne op til den enorme hovedret. God fornøjelse og vi høres ved, før end du regner med det. Med venlig hilsen, Casper, Ilya og Lars.
4/14/20162 hours, 44 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Podcast 125 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2016)

For helvede! Vi er blæst. Blæst bagover af en af de mest mindeværdige Oscarnætter i vores historie. Hjørnet var samlet om fladskærmens varme glød, for at levere vores årlige alternative Oscar-dækning live og direkte på Filmnørdens Hjørne. 4-500 lyttere stillede ind i løbet af natten og lyttede med, da Casper, Jesper, Brie, Mille og Peter Albrechtsen peppede den røde løber op med knivskarpe kjoleanalyser, efterfulgt af en fuldstændig vild Oscar-uddeling. Man kan ret tydeligt høre, når vi bliver glade, chokerede, sure... og trætte. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Mille & Peter
2/29/20163 hours, 1 minute, 3 seconds
Episode Artwork

Podcast 124 (Oscaropvarmningspodcast VII)

Traditionen tro kaster Hjørnet og gæster sig over alle kategorierne ved årets Oscaruddeling, for at forudsige, hvilke film der vinder hvad og der igennem sætte dig i helt hysterisk Oscarhumør. Det er aldrig en let opgave, men i år får Hjørnets faste værter Casper, Jesper og Mille hjælp af en knivskarp gæste-kombo. For det første er Maria Månson fra Filmselskabet tilbage i fuldt vigør, for at dele ud af sin uoverkommelige viden om både show og film, men hun er ikke alene. For det andet dukker Tonemaster of the Universe Peter Albrechtsen nemlig også op, efter netop at have vundet sin første Robert for Atmos-lyden til Idealisten. Han lader sin ekspertise være tungen på vægtskålen, når musik- og lydkategorierne skal gennem maskinen. Den årlige Oscaropvarmning er som altid blevet en psykopat-lang affære. 5 timer 22 minutter og 14 sekunders snak er det blevet til, og selvom det er langt og udmattende, så føles det stadig ikke som om, at vi har brugt for meget tid på emnet. I stærk kontrast står vores Oscar-montage, der spreder sig rundt på nettet i disse dage. Den varer kun fire minutter og formår muligvis at sprede endnu mere Oscar-stemning, end vores podcast. Vi transmitterer for tredje år i træk live fra Hjørnet under Oscarnatten (både rød løber og show), og detaljerne om hvordan du kan høre os, følger i den kommende uge her og på Facebook. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Mille, Maria og Peter.
2/22/20165 hours, 21 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Podcast 123 (Den med Oscar-filmanmeldelser...)

En quikie! Vores kommende Oscaropvarmningspodcast VII kommer til at være meget lang. For at gøre den bare en smule kortere, sætter Casper og Mille sig ned og anmelder en ordentlig bunke af de Oscarnominerede film, som vi ikke allerede har anmeldt: What Happened, Miss Simone?, Carol, Brooklyn, Den danske pige, Steve Jobs, Trumbo, The Big Short, The Revenant og Spotlight. Det er første gang, at Mille skal anmelde så meget på en gang, for hun har faktisk set flere film end Casper til denne podcast. En stor og lærerig udfordring. Nu håber vi bare, at hun fortsat kan lokkes lige så meget i biografen i fremtiden. Det er også første gang Casper og Mille optager en podcast uden andre værter i studiet, hvilket gør, at Mille faktisk ofte får lov at... TALE UD! *Gisp* Det er dog ikke kun Oscarnominerede film der kommer på blokken, for Casper har naturligvis også set en hel del film, der absolut ikke er med i Oscar-ræset. Her er der tale om Zoolander 2, Brødre, Kollektivet, Youth og 13 Hours. Men så er der til gengæld heller ikke andet på programmet, for vi har simpelthen for travlt med Oscar-forberedelserne. God fornøjelse så længe, og vi høres ved på mandag. Med venlig hilsen, Casper & Mille
2/19/20162 hours, 18 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Podcast 122 (Den om Quentin Tarantino - LIVE...)

QT er ude med sin ottende film, The Hateful Eight (når man, som manden selv, tæller Kill Bill 1+2 som én film). Den anledning lader vi naturligvis ikke ræse forbi i en sky af blodsprøjt og bandeord, for både vi og I har længe ønsket, at vi satte tænderne i denne unikke instruktør. Hermed gjort, og så endda LIVE! Således sad Hjørnet bænket foran lærredet i Asta-salen i Filmhuset d. 3. januar og tog publikum gennem alle Tarantinos film, ganske som vi plejer at gøre med en instruktør. Eller "plejer" er måske så meget sagt, da vi for første gang fik følgeskab af fire garvede Hjørne-fans, der agerede lytter-eksperter. Derudover havde vi kun 1½ time til at fuldføre gennemgangen i. Det lykkedes dog, men tids-pisken blev svunget over os mere, end vi er vant til. Ikke desto mindre blev det en rundtur i alle filmene fra Reservoir Dogs til Django Unchained, med et virkelig gavmildt og tændt publikum. Tak for det. To dage efter gik vi i Imperial, så The Hateful Eight og strøg direkte hjem og optog vores anmeldelse, samt lidt efterkritik på vores live-show, for selvom det var godt, så er der masser af plads til forbedring. Forbedringer der kommer os og jer til gode, når vi snart igen besøger Cinemateket, for vi er allerede blevet inviteret tilbage. Et ord om lydkvaliteten på live-optagelsen: Den er ikke blevet så cremet og lækker, som når vi optager i vores studie, men Casper har forsøgt at finpudse den, så den er til at holde ud at lytte til, på trods af lidt overstyring her og der. Et problem vi ved hvordan vi undgår næste gang. Ellers er der ikke andet at sige end god fornøjelse. Vi høres snart ved igen. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Mille og alle lytter-eksperterne.
1/7/20162 hours, 25 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Podcast 121 (Den om filmåret 2015...)

Som om vi ikke har snakket om film fra 2015 i løbet af 2015, så gør vi det lige igen her på årets sidste dag. Problemet er, at vi ikke har set nok af dem, men når vi er ude på tynd is, er der jo kun et sted at gå hen - til jer! Endnu engang kommer I, kære lyttere, os til undsætning, for i denne podcast er det nemlig jer, der bestemmer hvilke film, der har været årets bedste... og værste. Vi har således afholdt en afstemning i 16 forskellige kategorier, og selvom der er en del gengangere i de forskellige kategorier, har vi forsøgt at gøre plads til, at alle (slags) film kunne komme frem i lyset. Alle deltagere i afstemningen har kunnet afgive tre stemmer i hver kategori, såfremt man mente, at der var op til tre værdige vindere af kategorien. Filmnørdens Hjørne har en ret særegen lytterskare, hvis filmkærlighed vi med stolthed kan konstatere balancerer perfekt mellem popcorn og pindemadder - mellem blockbustere og arthouse - nøjagtigt som vi selv gør... eller gerne vil gøre. Derfor er det også ret sjovt at høre, hvad netop I stemmer ind som årets film i de forskellige kategorier, og vi kan godt love, at der er et par overraskelser i mellem. Værterne denne gang udgøres af Casper Christensen, Brian 'Brie' Iskov og Mille Astrup. Vi flankeres i dagens anledning af den uforlignelige 'Mama' Maria Månson - vært på Filmselskabet på DR K, når hun ikke lige er på barsel. Ja, dermed mangler Jesper Laursen, men Maria har været gæstevært før og hun er en noget nær perfekt erstatning. Hør selv. En lille advarsel: Dette er i ordets bredeste forstand en løssluppen podcast. Vi har bobler i glasset og horn i munden og stemningen er indimellem en smule... festlig. Der kan derfor forekomme "man skulle ha' været der"-episoder, men vi håber I overlever. Vi havde det I hvert fald sjovt, og håber inderligt, at det smitter bare lidt af på jer. Tusind, tusind tak for I år. I ved vi elsker jer meget højt og vi glæder os usigeligt til, at lulle jer ind i filmens lune verden mange gange igen i 2016. Godt nytår og god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper, Brie, Mille og Maria. P.s. Resultaterne af afstemningen vil blive gjort tilgængelige efter en uges tid.
12/31/20153 hours, 21 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Podcast 120 (Den om Star Wars...)

At kaste sig ud i en podcast, der prøver at indkapsle alle syv Star Wars-film i serien, er som at kaste sig ud i den største orkan på det største hav, man kan forestille sig. Hvor meget vi end har forberedt os, kan vi umuligt ende med at synes, at vi har løst opgaven. Vi kan ej heller gøre alle tilfredse, men på den positive side, er alle værter dog stadig i live - så langt, så godt. Grundlæggende er vores opgave denne gang dog relativt enkel: Vi gennemgår alle film, en efter en, snakker løst og fast om dem, samt svarer på så mange af jeres Facebook-spørgsmål, som vi kan. Hvor enkelt det end lyder, så raser Star Wars-orkanen alligevel om ørerne på os og vi mister ofte jordforbindelsen, men sådan skal det være. Som altid var der stort set ingen tidsbegrænsning på showet. Alligevel er det en smule overraskende, at vi ikke bare har slået rekorden for længste podcast fra Hjørnet. Vi har smadret den. Du sidder således foran 5 timer, 22 minutter og 49 sekunders samtale om Star Wars, inkl. godt og vel 40 minutter om The Force Awakens. Ja, det er ganske enkelt for langt, til at høre det ud i en køre, bortset fra for de hardcore typer, og vi ved, i er der. Derfor er det jo godt, at man helt selv kan bestemme hvornår en podcast skal pauses. Hele Hjørnets stab af værter kommer i spil. På kommandobroen sidder Casper Christensen, Jesper Laursen og Anders Vad Bruun. De tre herrer står for selve gennemgangen af alle Star Wars-filmene, lige indtil de når til The Force Awakens, for her kommer også Brian 'Brie' Iskov og Mille 'Star Wars-hader' Astrup i spil. Næsten hele podcasten er dedikeret til Star Wars, men der ér naturligvis mere. Vi varmer således op til vores intergalaktiske rundtur, med lidt let løb på stedet, i form af bla. anmeldelser. En hel stribe film får lagt hovedet på blokken, deriblandt Bridge of Spies, Creed, Macbeth og In the Heart of the Sea. Vi håber at I får bare et eller andet ud af denne maraton-podcast. Det har endnu engang været en stor fornøjelse, at lade sig opsluge af et emne, og så endda et, som ligger så mange mennesker så nært. For Star Wars ér specielt. Det er ikke verdens bedste film, men samlet set, er de nok verdens mest populære. Vi har forsøgt at gøre dem ære. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Anders, Brie & Mille
12/16/20155 hours, 22 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Podcast 119 (Den om Spectre...)

Den 24. James Bond-film Spectre har premiere og verdenen går endnu engang 007-amok. Hjørnet er ingen undtagelse. Grundlæggende dækker vi hele… spectret… af Bond-seere, med én ultra Bond-nørd, én gennemsnitlig Bond-fan og én Bond-kritiker bag mikrofonerne. De interne Bond-spændinger i dette trekløver skaber således en overraskende mængde energi i Podcast 119, der egentlig bare skulle have været en hurtig og let omgang, men som endte med at blive en af de mest følelsesladede podcasts længe. I første omgang skal vi dog lige rundebarbere en håndfuld nyheder, denne gang serveret som en regulær nyheds-duet. Der er også blevet plads til en håndfuld anmeldelser, der absolut ikke har noget med James Bond at gøre. Der er her tale om filmene He Named Me Malala, Kvinden i uld, Sicario og Slow West. Og så er Reklamedude på plads med en Bond-relateret anbefaling. Hovedretten er dog ren James Bond, for vi ikke bare anmelder Spectre. Vi banker også spoiler-alarmen i bund og går så meget i detaljer med alle de aspekter af filmen, som vi kunne finde på. Det ansporede en blandt andet en håndfuld bemærkelsesværdige følelsesudbrud, ikke mindst fra Jesper Laursen, der virkelig har et par alvorsord med til Storbritanniens mest alkoholiserede kvindehader. Og bare rolig: vi markere højlydt hvornår vi begynder at spoile. Mere er der egentlig ikke at fortælle. Tryk roligt på start og følg med, når Hjørnet endnu engang kaster sig over Bond… James bond. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper & Brie
10/31/20152 hours, 11 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Podcast 118 (Top 25 thrillers)

Denne gang byder vi på en omgang tilbagelænede nyheder og en lidt rodet filmanmeldelses-snak, affødt af især Casper og Jespers voksende tendens til at være skide sure på nye film, som alle andre umiddelbart godt kan lide. Der blev plads til både selvransagelse, uforståelse og et forsøg på at definere, hvad vi egentlig laver, når vi anmelder en film. Nåja, og så beærede Reklamedude os med sin tilstedeværelse, men alt dette er naturligvis kun opvarmning til hovedretten i Podcast 118. Nogen begynder at svede. Nogen kravler længere ud på kanten af sædet. Nogen holder sig for øjnene. Men stort set alle elsker en gedigen spændingsfilm - eller, som det kaldes i angloficerede folkemunde - thriller. Der findes stort set ikke en genre, som vi oftest bliver bedt om at komme med anbefalinger indenfor, hvilket så glimrende blev illustreret, da "Top 25 thrillers" kom meget højt op på lytternes ønskeliste i vores Facebook forum. Derfor kaster vi os denne gang ud i kunsten at udvælge de 25 bedste af slagsen, hvilket naturligvis ikke var let. 118’erens tre værter leverede hver deres liste over favorit-thrillere. Ikke med udgangspunkt i de objektivt set bedste film, men med fokus på dem som vi helt personligt og emotionelt har haft de vildeste, mest thrillende oplevelser med. Disse lister blev så smidt ind i en eksponentielt stigende pointskala og smeltet sammen, hvilket har resulteret i en god, varieret og forhåbentlig inspirerende top 25. I denne podcast gennemgår vi hele listen fra bund til top, med tilhørende lydklip og fortæller, hvorfor netop hver af disse film er med på listen. Det blev mere intenst, end vi havde troet. God "fornøjelse". Med venlig hilsen, Casper, Jesper & Mille P.s. Listen skal nok komme på skrift, men først når podcasten har fået lov at leve sig eget liv.
10/16/20153 hours, 26 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Podcast 117 (Den om lyddesign...)

I sidste ende er en podcast én ting: lyd. Lyd, der flyver ind i dine ører, aktiverer dine sanser, registreres i din hjerne, fyrer op for nogle synapser og giver dig en oplevelse. Som sådan er det eddermugme på tide, at vi laver en podcast, om det som vi rent faktisk er. Lyd. Og netop lyd er hvad det skal handle om her i podcast 117, hvor lyddesigner aka. Tonemaster of the Universe Peter Albrechtsen gæster Hjørnet, for at fortælle alt hvad han kan om lyd og lyddesign i film. Peter er en spændende fyr. Han har haft sine lydfingre med i en overraskende stor mængde film, såsom Antichrist, Ækte vare, The Queen of Versailles og ikke mindst Idealisten. Han er vært på P2-programmet Soundtrack og så er han en anekdotemaskine, der altid er klar med en historie om lige netop det vi snakker om. Og så er han Hjørnets lydkonsulent, så trofaste lyttere vil genkende hans blide røst fra diverse Oscar-podcasts, hvor han traditionen tro gerne kommer forbi og fortæller om lydkategorierne. Vi er dog ikke de eneste, der har glædet os til denne podcast, for netop en podcast om filmlyd og lyddesign har været på jer lytteres ønskeliste i et stykke tid. Så selvom Peter nok er det vigtigste element i denne episode, så er I det næstvigtigste, for I er som altid kommet med en syndflod af gode, velformulerede spørgsmål, der sørger for at vi kommer rundt i hele lydmanegen. Tak! I et brud på vanlig praksis foranlediget af temaet har vi smidt al baggrundsmusik på porten. I stedet blive vi og I udsat for baggrundslyd i denne podcast. Det skaber en helt anden stemning og kombineret med Peters stille stemme er resultatet blevet en podcast, der ikke lyder som nogen anden fra Hjørnet. Podcast 117 er ene og alene dedikeret til Peter og lyd. Anmeldelser og andet spas må vente, for nu er det tid til at få aktiveret ørerne og blive klogere på den del af filmens verden, som man ikke kan se. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper og Peter. P.s. I podcasten bliver Peter spurgt om, hvem han gerne ville arbejde sammen med. I situationen glemte han en vigtig filmskaber, som han efterfølgende er kommet i tanke om og derfor har sendt os følgende svar, som vi hermed viderebringer: "Er kommet i tanke om, at jeg gerne ville have svaret "Terrence Malick" på spørgsmålet om, hvem jeg gerne ville arbejde med. Jeg er helt vild med lyden i hans film - The Thin Red Line, The New World og ikke mindst Tree of Life - og noget af det fascinerende ved ham er også at han - ifølge hans lyddesigner, som jeg kender lidt - arbejder meget alternativt med processen. Bl.a. beder han lydfolkene om at arbejde helt uden billede og kan finde på kun at give dem glimt af scener, så de selv kan fortolke videre. Det er sådan noget jeg elsker - når den kreativ proces virkelig er kreativ."
9/25/20152 hours, 32 minutes
Episode Artwork

Podcast 116 (Den om Pixar...)

Velkommen til Podcast 116 (Den om Pixar...) - den længeste i Filmnørdens Hjørnes historie. Vi bruger nemlig 4 timer 49 minutter og 9 sekunder på at fortælle Pixars historie, for i sidste ende at prøve at forklare hvad "Pixar-magi" rent faktisk er for noget. Vi gennemgår alle Pixars film (inkl. deres kortfilm) og snakker om, hvad hver af dem har betydet for os og Pixar selv. Hele Hjørnet er glad for Pixar, men vores største Pixar-mand er uden tvivl Brian Iskov. Han har mødt en regulær horde af Pixar-folk gennem tiderne, seneste i form af Pete Docter og Jonas Rivera, der har henholdsvis instrueret og produceret Pixars seneste film Inside Out. Interviews som du hører masser af lydbidder fra i løbet af podcasten. Men Hjørnets faste besætning er ikke alene om at optrevle Pixar, for med i Studie 5 er også Anders Høeg Nissen (fra Harddisken på P1), der kommer med sit besyv om det hæderkronede animationsstudies tidlige år. Som prikken over i'et anmelder ikke bare Casper og Brie Pixars Inside Out, men Laursen har også været i biffen med sine to døtre på 6 og 11 år. Deres anmeldelser er også med og så kunne deres far heller ikke dy sig for at komme med sin mening. Sidst, men ikke mindst, er alle I dejlige lyttere jo med, med kommentarer og spørgsmål, så sæt dig godt til rette, for det her er en fornøjelse, der kommer til at tage lang tid.
9/6/20154 hours, 48 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Podcast 115 (Den om sportsfilm...)

Sportsfilmen er ofte en genre, der får selv de mest fordomsfrie filmnørder til at melde pas - og ja, vi kigger også på os selv. Uretfærdigt, for der findes jo masser af gode sportsfilm, selvom man måske er af en anden opfattelse. Indenfor bare to uger har vi eksempelvis fået en regulær kombi, i form af boksefilmen Southpaw og fodboldfilmen Sommeren ’92, som vi naturligvis anmelder. Derfor tager vi denne gang opgaven på os, at hive de gode sportsfilm frem i lyset. Det har vi fået masser af hjælp til fra jer lyttere, der har begravet os i gode forslag til oversete sportsfilm. Derudover fortæller vi naturligvis også om de sportsfilm, der betyder mest for os selv og prøver at finde ud af, hvad det er, sportsfilmen kan, som ingen anden filmgenre kan. Instruktør Kasper Barfoed kommer ind fra højre og runder hele molevitten af, med et godt langt interview, der især handler om hans nyeste film Sommeren ’92. Også her skal I have ros, for som altid var det jeres spørgsmål, der lokkede de gode svar ud af Hr. Barfoed. Selvom næsten hele podcasten går op i sport, så skal vi dog også lige ha’ anmeldt Self/Less og dokumentarfilmen The Visit, samt igennem en omgang nyheder, men så er vi til gengæld også færdige. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper & Mille
8/28/20152 hours, 38 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Podcast 114 (Den med filmspørgehjørnet...)

Et fuldt bemandet Filmnørdens Hjørne vender tilbage fra en tiltrængt sommerferie her i nr. 114, og med os har vi en fed stak henvendelser fra vores kære lyttere. I vores fravær har I nemlig sendt os et væld af spidsfindige spørgsmål, som vi besvarer så detaljeret, som vi kan. Således snakker vi om Jakob Stegelmann, Filmnørdens Hjørne-bogen, mulige fremtidige podcasts, vores favorit-soundtracks og -scores, Carl Th. Dreyer, John Hughes, Jared Letos Joker og meget, meget andet - ikke mindst hvad det præcist er, der gør Robocop til en robot i modsætning til Darth Vader, selvom de begge er mennesker med robot-modificeringer. Casper har forberedt en stak (for en gangs skyld) ret gode nyheder, der blandt andet giver Jesper en idé til hans næste date. Vi anmelder også en overskuelig stak film. Således har vi lynanmeldelser af acapellamok-efterfølgeren Pitch Perfect 2, den danske stand-up-film Comeback, Woody Allen-filmen Irrational Man og hvad der er blevet udnævnt til årtiets værste strimmel, Pixels - men er den nu også så slem? De lange anmeldelser fyldes godt ud af Mission: Impossible - Rogue Nation, der næsten reducerer Hjørnets Bond-ekspert til tårer. Dokumentarfilmen Amy er blevet modtaget med himmelråbende flot kritik af de danske anmeldere, men den leg stopper NU! Og så har vi set gen-genoplivningen af Fantastic Four, der har fået sparket fortænderne ud på interwebbets kantsten og dermed ankommer med hysterisk dårlig hype - men igen, er den nu også så slem? Sidst men ikke mindst har Reklamedude beæret os med sin tilstedeværelse, da han kommer og anbefaler noget hjernegymnastik for filmnørder. Det er godt at være tilbage. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie & Mille
8/13/20152 hours, 17 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Podcast 113 (Den om CGI...)

Lige meget hvilken film du går ind og ser i dag, så gør den med 99 % sikkerhed brug af CGI (Computer-generated Images). De store larmende blockbustere som Jurassic World og Terminator Genisys lægger ikke voldsomt skjul på det, mens andre sniger CGI'en mere ind ad bagdøren, så du aldrig opdager den. Denne gang har vi været i biografen og se netop de to ovenstående film og vi er helt enige om at CGI'en er forfærdelig... vi er bare ikke enige om i hvilken film. Derfor besluttede vi at give filmindustrien en opsang. Vi fortæller historien om CGI'ens udvikling i filmens verden og prøver at finde frem til, hvad der dog er problemet. Hvorfor er det så svært? Hvorfor findes der 20 år gammel CGI, der er meget flottere end det, vi får serveret i nutidens film? Til dette bad vi naturligvis om jeres hjælp og endnu engang fejlede I os ikke. Det er nemlig væltet ind med kommentarer til emnet, som vi filtrer ind i vores gennemgang. Det hele skal dog ikke gå op i pixels, for vi har som altid også en runde nyheder. Vi har bare ikke ret mange af dem, for der skulle også være plads tilat hylde hele tre filmikoner, der har stillet træskoene i den forgangne tid. Således fortæller vi røverhistorier om Christopher Lee, spiller blide toner fra James Horner og kipper med bowlerhatten til Patrick Macnee. Sidst men ikke mindst anmelder vi naturligvis Jurassic World, Terminator Genisys, Pride og den desværre biografuaktuelle Ex Machina. God fornøjelse og høres ved ganske snart! Med venlig hilsen, Mo-capper & CG-Brie
6/27/20152 hours, 34 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Podcast 112 (Den hvor alle planer gik i vasken...)

Vi havde store planer. Først om en episk Mad Max-episode, man så blev Casper syg og Mad Max-toget kørte uden os ombord. Så planlagde vi at bringe at sammendrag fra vores Mad Max-aften i Atlas Biorgaferne, men optagelsen viste sig at være ubrugelig. Så prøvede vi at samle os om en episk gyser-episode, men hverken Mille eller Brie brænder voldsomt for gysere, så den må vente til en anden gang. Nu er Casper, Brie og Mille alligevel samlet i Studie 5 til en episode om… lidt af hvert. For det første har vi et interview med Don Hall, der for en håndfuld måneder siden vandt Oscaren for bedste animationsfilm med sin film ‘Big Hero 6′. I anledning af den årlige animationsdag på Filmskolen var han i København, og vi fik en lang snak med ham om, hvordan han oplevede hele Oscarræset. I øvrigt tak til Disney for interviewet. Vi skal nok fortælle vores lyttere, at filmen udkommer på DVD og Blu-Ray d. 8. juni. Interviewet med Don i denne episode er kun en lille snas af vores snak, for han dukker nemlig op igen, når vi i løbet af sommeren får produceret vores Top 25 Animationsfilm-episode. Og dét bliver episk! Mille har gnasket croissanter og snerret af turister, mens hun forberedte sit sammendrag af årets filmfestival i Cannes. En lyntur gennem vindere, tabere og skandaler fra årets pilgrimsrejse til Croisetten. Når man har chancen for at spille noget med David Hasselhoff, så gør man det! Derfor leverer vi også et strejf af The Hoff, når vi sætter fokus på 80’er-nostalgi-action-parodien ‘Kung Fury’. Brie er tilbage i rollen som Mr. Filmnews, efter hvad der kun kan beskrives som skriveorlov. Han leverer således nogle af de bedste nyhedsoverskrifter længe. Casper opsummere hvad han har fået set af film fra sygesengen, hvilket næsten kunne være blevet en podcast-episode for sig selv. Og Jesper? Jesper har travlt med at drive undergravende virksomhed i forbindelse med folketingsvalget, så hans kønne stemme får du nok ikke at høre igen før efter d. 18. juni. Vi har naturligvis også en røvfuld filmanmeldelser. Vi kaster nemlig stjerner efter ‘Spy’, ‘Mad Max: Fury Road’, ‘The Duke of Burgundy’, ‘While We’re Young’, ‘Tomorrowland’, ‘It Follows’ og ‘A Most Violent Year’. Vi havde en fornøjelse med denne rodebunke af en episode, og vi håber I får det samme. Ses i Podcast 113! Med venlig hilsen, Casper, Brie & Mille
6/5/20151 hour, 58 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Podcast 111 (Den om vores list of shame - vol. 2)

Endnu engang dykker vi ned i vores dårlige filmsamvittighed og graver uset guld frem fra gemmerne. For vi er ganske vist velbevandrede filmnørder, men der er skamfulde huller i vores filmopdragelse, der fortjener at blive udfyldt. Således kaster Casper, Jesper, Anders og Mille sig ud i at anmelde fire klassiske film, der på den ene eller anden måde har gjort sig bemærkede i filmhistorien. MEN!... Vi har snydt. Normalt tager vi udgangspunkt i enten iMDB's 250 bedste film eller Empire Top 500 bedste film. Starter fra toppen og glider ned af listen indtil vi rammer en film, vi ikke har set. Denne metode har to af os brugt denne gang, men Jesper har fået serveret Mad Max II, i anledning af den kommende premiere på Mad Max: Fury Road. Han har nemlig ikke set nogen af de gamle Mad Max-film, men det er der nu rettet op på. Derudover HAR Anders altså set Blade Runner før, men i anledning af repremieren på den klassiske sci-fi-strimmel, får han lov at anmelde den. Vi anmelder også to nye film - Lang historie kort og The Guest og så er Jesper klar med en omgang filmnyheder, der ansporer nogle ret seriøse diskussioner. Vi høres ved i Podcast 112. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Anders og Mille
5/8/20152 hours, 9 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Podcast 110 (Den om superheltefilm...)

Det er en fugl!... Det er et fly!... Det er Podcast 110 (Den om superhelte...). Hele Hjørnet har denne gang presset sig ind i en telefonboks, kun for at genopstå som The Filmnørdens Hjørne - en gruppe af filmnørder med overmenneskelige evner for at hælde vand ud af ørerne, lade som om vi er eksperter og manipulere vores lyttere til at tro vi er ægte, renskurede filmnørdhelte!... Vent, vi er jo ikke superhelte. Vi er superskurke! Forvirringen er total, men netop derfor kaster vi os over superheltefilmen denne gang. Få andre popkulturelle fænomener har formået at fedte sig ind så mange steder som de kappe-/maske-/spandex-klædte overmennesker, så det kan være svært at få det store overblik. Ikke at vi skaber det i denne 110'er, men vi prøver i hvert fald. For det første prøver Jesper at danne et overblik over superheltenes historie i tegneserier. Derefter kommer Brie og fortæller om deres forvandling fra papir til film og TV. Mille kommer som noget nær superhelte-jomfru og fortæller, hvordan det er at blive kastet ind i superheltenes verden uden at kende den særligt godt. I kære lyttere spiller naturligvis også en rolle, for vi forsøger at analysere jeres forklaringer på, hvorfor I kan lide superheltefilm så godt og så har vi også håndplukket en liste af jeres bedste superheltefilmanbefalinger. Og så anmelder Casper og Jesper naturligvis 'Avengers: Age of Ultron', der egentlig er hele årsagen til, at vi kaster os over superheltetemaet. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie og Mille
4/25/20152 hours, 28 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Podcast 109 (Den om film noir...)

Detektiver i regnfyldte storbygader. Drabelige femme fatales med en .22 i strømpebåndet. Uskyldige mænd der fanges i et net af intriger. Film noir er ikke svær at genkende eller beskrive, men det er utroligt svært at definere... så det gør vi! Casper og Jesper har denne gang gravet sig langt ned i støvede filmbøger og gravet kloge ord frem om den klassiske genre... stil... bølge... bevægelse... CYKLUS! Orh, for fa'en, kald det hvad I vil. Det har i hvert fald været en stor fornøjelse at hive de gamle film frem og se dem igen, for hvorfor er film noir blevet til en ting? Hvor kommer det fra? Hvad gjorde filmene? Hvorfor forsvandt de? Alle disse og mange, mange flere spørgsmål forsøger vi at besvare i denne podcast. Det er, som altid, ikke det eneste vi har på planen. Således anmelder vi også 'Home', 'Idealisten' og den overraskende noirede 'Run All Night'. Og så har podcastens altoverskyggende tema ikke bare kastet én åndssvag Top 10 af sig, men to. Så på med trenchcoat'en og ud i regnen, for nu skal du med os gennem den farlige film noir-verden, men bare rolig. Du er i gode hænder. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jesper
4/18/20152 hours, 26 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Podcast 108 (Den med Christina Rosendahl...)

Christina Rosendahl står på nippet til at slippe sin film 'Idealisten' løs på den danske befolkning. I den forbindelse - og fordi hun bare er for sej - svingede hun sin travle vej forbi Hjørnets Studie 2 og øsede ud af sine synspunkter, erfaringer og anekdoter. Udover at være instruktør, er Christina også forkvinde for foreningen Danske Instruktører, så udover at have fingrene langt nede i filmstrimlerne, har hun dem også langt nede i dansk filmpolitik. Dette og meget andet graver vi naturligvis i, men egentlig er det ikke os, der gør det. Det er nemlig jer, vores lyttere, der kommer med alle spørgsmålene. Vi har bare kategoriseret dem og forsøgt at komme igennem dem alle, inden Christina måtte løbe igen. Vi nåede desværre ikke dem alle. Ærgerligt, for vi måtte springe mange gode over. Alligevel får hun svaret på en masse seriøse, sjove og uventede spørgsmål. Udover en lille velkomst, så er hele denne podcast dedikeret til Christina, så anmeldelser og andet sjov, må I vente med at få til i næste podcast. Med venlig hilsen, Casper, Jesper og Christina.
3/27/20151 hour, 31 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Podcast 107 (Den om filmrobotter...)

Om ikke andet er 'Chappie' en god undskyldning for at kaste sig over filmrobotter i al deres mekaniske lækkerhed. Derfor spurgte vi jer, hvilke filmrobotter I bedst kunne lide og lavede en kronologisk liste. Denne liste bliver i 107'eren brugt som grundlag for en kronologisk gennemgang af filmrobotternes historie. BLIP-BOT! Derudover anmelder vi som altid ny strimmel i form af 'Big Eyes', 'Jeg er stadig Alice', 'Kingsman', '9. april' og naturligvis 'Chappie'. Vi har smidt en uformal omgang filmnyheder med i blenderen og så snakker vi lidt om resultaterne af den meningsmåling som vi har taget blandt jer lyttere. Stor tak til alle jer der deltaget i både robot-debat og meningsmåling og rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Brie
3/7/20152 hours, 13 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Podcast 106 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2015)

Svævende på en sky af 'pagne, overtræthed og chat-beskeder fra lyttere er det endnu engang lykkedes os at producere en live-podcast under en Oscaruddeling. Ikke at det nødvendigsvis er blevet godt, men vi gjorde det, og vi havde det sjovt. Med i årets Oscar-studie havde Hjørnet Casper Christensen (all round Anchorman), Jesper Laursen (fashionista extraordinaire), Brian 'Brie' Iskov (fakta med stil) og special guest lyddesigner Peter Albrechtsen - manden der endte med at bringe balance i hele skidtet. Podcasten starter med næsten to timers strabadser ud i den svære disciplin at padle om fashion. Endnu engang trådte Jesper Laursen i karakter og beviste, at Uffe Buchard godt snart kan begynde at ryste i sine perfekt pressede bukser. Herefter kastede vi os over at kommentere showet i de perfekt placerede reklamepauser. Alt blev taget under kærlig behandling, fra vindere og tabere, til årets Oscarvært, der ikke skal regne med at blive inviteret igen lige med det samme. Stemningen er løssluppen og kaotisk, men det undskylder vi ikke, for det er nøjagtigt sådan en rigtig Oscarnat skal være. Tusind tak til alle jer der lyttede med live og til alle jer, der nu sidder og seriøst overvejer om dette seriøst er værd at bruge 3 timer på. Der er kun én måde at finde ud af det på. Vi ses til næste år, Oscar, og dig - ja, dig - taler vi på igen i den kommende Podcast 107, hvor verden forhåbentlig er blevet lidt mere normal igen. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie og Peter.
2/23/20152 hours, 57 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Podcast 105 (Oscar-opvarmnings-podcast 2015)

Tradition tro samledes Hjørnet om mikrofonerne, for at gennemgå årets Oscarnomineringer i kvantefysiske detaljer. Det er lige så traditionen tro blevet til et episk monster af en podcast, der løber op i en samlet spilletid på 4 timer 39 minutter og 34 sekunder. En hurtig tak skal gå til Peter Albrechtsen for endnu engang at agere ekspert ud i lydnomineringerne. Ellers vil vi ikke holde dig hen for andet end lige at henlede din opmærksomhed på følgende indholdsfortegnelse, der gør det en smule lettere at navigere rundt i denne næsten uendelige podcast: Intro 00.00.00 - Pre-show forberedelser 00.02.11 - Velkomst 00.08.12 - Info om årets show De nominerede, del 1 00.17.12 - Best short film (live action) 00.28.28 - Best makeup and hairstyling 00.34.33 - Best sound editing 00.47.36 - Best animated feature film 00.57.16 - Best foreign language film 01.04.20 - Best actress in a supporting role 01.11.50 - Jespers gennemgang af the Sci-Tech Awards De nominerede, del 2 01.32.42 - Best short film (animated) 01.42.14 - Best production design 01.45.26 - Best music (original song) 01.54.41 - Best visual effects 02.00.16 - Best cinematography 02.02.44 - Best actor in a supporting role 02.12.09 - Oscar-spørgsmål fra lytterne De nominerede, del 3 02.25.17 - Best documentary (short subject) 02.28.44 - Best sound mixing 02.36.51 - Best costume design 02.44.30 - Best writing (adapted screenplay) 02.55.35 - Best actress in a leading role 03.02.40 - Best directing 03.09.31 - Milles gennemgang af The Razzies 03.18.16 - Pornoficering af årets Oscar-film De nominerede, del 4 03.26.23 - Best documentary (feature) 03.34.22 - Best music (original score) 03.49.28 - Best film editing 03.54.21 - Best writing (original screenplay) 04.00.07 - Best actor in a leading role 04.12.07 - Best movie Afslutning 04.22.47 - Analyse af årets Oscar-felt 04.30.39 - Afslutning Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie og Mille
2/15/20154 hours, 38 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Podcast 104 (Den om at opføre sig ordentligt i biografen...)

Vi har egentlig slet ikke tid til det her, for vi kæmper en kamp med Oscar-forberedelser. Ikke desto mindre stak Casper og Jesper lige hovederne sammen og bankede Podcast 104 sammen til jeres øregange. Så hvad har vi rystet ud af ærmet denne gang? En stak filmnyheder, anmeldelser af Night at the Musem: Secret of the Tomb, Big Hero 6, Mænd og høns og The Imitation Game, dyyyb fokusering i Filmskolen, Emma Gad i biffen og en fræk lille sag fra Reklamedude. Og kan I så være stille, for vi skal altså arbejde med Oscar 2015, skal vi så! Med venlig hilsen, Casper & Jesper
2/11/20151 hour, 46 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Podcast 103 (Den hvor vi genopliver Filmskolen...)

Velkommen til en helt normal, ol' school podcast fra Filmnørdens Hjørne. Ambitioner har ført os langt (live-podcast foran 250 mennesker er stadig højdepunktet), men det har også presset os til det yderste. Derfor har vi besluttet at stramme livremmen ind og søge tilbage til roden af Hjørnet, såsom med denne helt normale podcast. Planen er, at vi for fremtiden udkommer hver anden uge, med sporadiske specials her og der. Hvad der rent faktisk kommer til at ske er en anden historie, men det er planen. I Podcast 103 genopliver vi Filmkolen, med et ekstra lag meta, ved at snakke om filmskoler. Vi anmelder også Sorthætten, Rævefængeren, Fuglemanden, One more chance og Den amerikanske finskytte. Vi sniger også en stak nyheder ind, samt en reklame fra Reklamedude. Som sagt, ol' school. God fornøjelse og høres ved snart. Med venlig hilsen, Casper, Jesper og Brie P.s. Og vi beklager, at der har sneget sig en my overstyring ind på vores vokaler. Lydkvaliteten er altså ikke efter vores standarder, men det vil den være i næste podcast. Ellers får Casper en hjerneblødning, hvilket helst kun må ske, når han har set virkelig dårlige film.
1/23/20151 hour, 38 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

After Dark 7 (Den om The Dark Knight...)

The Dark Knight fortæller en ufattelig kompleks historie, men selve filmsproget er ikke nær så svært at forstå. Derfor angriber vi filmen fra en lidt anden vinkel, end vi ellers plejer i vores After Dark-podcasts. Vi skal nok kværne os gennem alle aspekter af filmen, ganske som vi plejer, men i stedet for at gennemgå ti udvalgte scener, har Jesper kortlagt de tre hovedkarakterers udviklinger. Vi følger således Bruce Wayne, The Joker og Harvey Dent fra start til slut og afslører minutiøst, hvad der sker med dem hvornår og hvorfor, for i sidste ende at give dig et fyldestgørende billede af, hvad præcist det er der egentlig forgår her. Vi får også besøg af Antboy-manusforfatter og Batman-connaisseur numero uno Anders Ølholm, der giver et indblik i hele Batman-universet og hvilken plads The Dark Knight har i det. Nåja, og så har vi jo også et andet interview, men det er meget federe, hvis det bare kommer som en overraskelse midt i det hele. (God teaser, ik'?) Som sædvanlig ville denne After Dark ikke være blevet halvt så fed, hvis ikke det var for jeres syndflod af Facebook-spørgsmål, hvoraf vi besvarer hver og et. Sidst men ikke mindst skal der lige gå en stor tak til Tonemaster of the Universe Peter Albrechtsen, for... noget. Der gemmer sig i det hele taget så mange gode overraskelser i denne After Dark, at vi bare holder mund nu, og lader dig lytte. Tak for at du lytter, for din støtte og for dine spørgsmål og rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper og Jesper
1/20/20153 hours, 37 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Podcast 102 (Den hvor vi lader julen hørme 2...)

Kære fans og lyttere. Hermed en julepodcast der byder på lidt af det traditionelle og lidt af det nye og originale. Hjørnet er helt fyldt med alle fem faste værter og eksperter, i form af Casper, Jesper, Brie, Anders og Mille. De gør hver især hvad de kan for, at få dig i så ekstatisk julestemning som muligt. Podcasten starter med et mindre vellykket Facebook-krybespil og går derfra over i anmeldelser af Citizenfour, Short Term 12, The Homesman og The Riot Club. Et helt nyt indslag i vores julehjørne er Filmnørdens Hjørnes Gaveguidekonkurrence (trademark). Her kommer hver af de fem værter med fire julegaveidéer, der får karakterer af de andre værter. Her kommer vi med julegaveidéer til filmnørder, der rent faktisk er gode og kan købes for menneskepenge. Anders er på plads og klar til at fortælle om et af TV-serie-verdenens mest mystiske aspekter: serie-julespecials. Brie har fået et ordentligt læs spørgsmål fra vores kære lyttere om julekalendre, for han er nemlig en ægte julekalenderkender. Sidst, men absolut ikke mindst, har vi fået en masse julehilsner, som vi læser op (med tiltagende mystiske accenter og dialekter), hvorefter vi også pakker julegaver op. Næsten fire timers julepodcast kan forhåbentlig holde dig underholdt det meste af december, for vi kommer ikke med flere (normale) podcasts inden nytår. Lad os derfor bruger denne lejlighed til at sige tak til ALLE jer der lytter og skriver til os. Vi elsker jer højt og håber I får en god jul og et godt nytår. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Anders og Mille
12/7/20143 hours, 47 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

After Dark 6 (Den om Apocalypse Now...)

Vi troede det var en let mission. Hvor svært kan det være at fortælle, hvorfor Apocalypse Now er genial, for det er jo så tydeligt? Men vi tog fejl... Jo længere vi sejlede ind i den mørke podcast, jo mere mistede vi grebet om os selv. Vi havde læst og nærstuderet filmen på forhånd, men jo tættere vi kom på målet, jo mere blev det klart, hvad vi ikke havde forstået. Der inde i den mørke podcast lå der et par diamantprojektiler og ventede på at blive skudt ind i vores hoveder lige mellem vores øjne... Filmnørdens Hjørne After Dark VI (Den om Apocalypse Now...) er vores bedste forsøg på, at lære filmen at kende så godt som muligt. Det gør vi ved at snakke alle aspekter af filmen igennem. Dog har vi denne gang valgt ikke at fokusere så meget på selve produktionen, for den er der skrevet og sagt nok om i forvejen, men vi har stadig en række anekdoter som vi ikke kan komme uden om. Vi kan ærligt sige, at denne film aldrig vil være den samme for os igen, efter denne podcast, og vi håber, at I kære lyttere får samme oplevelse.
11/22/20143 hours, 49 minutes, 1 second
Episode Artwork

Podcast 101 (Den om Christopher Nolan...)

Christopher Nolan har ikke lavet voldsomt mange spillefilm - ni stykker indtil videre. Fælles for næsten dem alle (og især de seneste tre) er, at filmelskere groft sagt enten elsker dem eller hader dem. Vi hader de seneste tre. Bum! Maria Månson fra Filmselskabet elsker dem. Dobbelt bum! Derfor er Maria den helt rette person til at banke noget fornuft og forståelse ind i hovederne på os. Podcast 101 handler således om Christopher Nolan, og selvom vi snakker hans liv og filmografi igennem, så ligger hovedfokus på spørgsmålet: Hvad er det der får Nolans (tre seneste) film til at knække filmelskere og -nørder over på midten? Det er der kommet en meget lang og god snak ud af, som har gjort os lidt klogere. Måske du også vinder lidt forståelse for dem i "fjendens lejr", hvad end du elsker eller hader Nolans seneste film. Det er naturligvis ikke det eneste vi bruger tid på denne gang. Vi har alle fundet lidt nyheder (og varmer blandt andet op under titelhatten) og vi anmelder John Wick, The Good Lie, Fury, Stille Hjerte (ro på, Laursen), Gone Girl og Interstellar. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Mille og Maria
11/18/20143 hours, 11 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Podcast 100 (Den med livepublikum...)

(Se showet på YouTube: http://youtu.be/dUKF2Y_NOdw) Tirsdag den 7. oktober samledes ca. 275 fans af Filmnørdens Hjørne i Atlas Biografernes sal 4, for at overvære vores første liveshow. Det var en aften fyldt med gæster, musik, quiz og alle mulige andre mere eller mindre vellykkede film-relaterede påfund, der samlet set blev en stor oplevelse for os. Vi har strammet showet op i klipperummet, da vi skal være de første til at indrømme, at det blev for langt. Det kan dog ikke overraske nogen, at vi laver noget der bliver for langt. Ikke desto mindre har vi banket det ned til tre relativt stramme timer, der giver dig en oplevelse af næsten at være der selv. Du kan finde og høre podcasten i det sædvanlige podcast-feed, men du kan jo også SE (med øjnene, du ved) showet på YouTube. Det er svært at beskrive vores samlede oplevelse med produktionen af Podcast 100. Det føltes som et luftkastel under forberedelserne. Det føltes komplet abstrakt på selve aftenen. Og nu er det en underlig, fremmed størrelse i form af en video- og lydfil, hvor man kan se og høre os i bevægelse. Syret. Podcast 100 bankede ind på hele følelsesregistret. Glæde, frustration, benovelse, udmattelse, stress og mere glæde. Vi satte os for at lave det mest episke liveshow vi kunne, og det er så godt som lykkedes for os. Vi har uden tvivl også bevist for os selv, at vi kan løfte et liveshow, og derfor har vi fået blod på tanden. Præcis hvor og hvornår vi kan ses med jer igen vides ikke endnu, men vi finder på noget. I første omgang hopper vi tilbage på den gode gamle podcast-krikke og laver nogle ol' school podcasts. Til sidst skal der lyder et rungende tak til ALLE, som var en del af Podcast 100 - også publikum. I har hver og en været en del af dette særlige jubilæum, der virkelig har givet os mod på mere. Så vi ses og høres snart ved igen. Og rigtig god fornøjelse! Ps. Jakob Stegelmann-auktionen er IKKE glemt. Vi har bare store udfordringer med at finde ud af, hvordan vi skal afholde den, men vi finder snart en løsning.
10/26/20143 hours, 3 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Podcast 99 (Den hvor vi forbereder Podcast 100...)

Vi er lige så spændte på, at give jer et EPISK liveshow i Podcast 100 (Den med livepublikum...), men der er altså lige noget, vi skal have ordnet først. For sådan et liveshow laver ikke sig selv. For helvede, hvor det ikke laver sig selv. Det kræver en milliard forberedelser og vi har haft åbne mikrofoner hele vejen. Således er her en podcast, der ene og alene handler om en anden podcast. Casper, Jesper, Brie og Mille planlægger og forbereder, og resultatet er selvsmagende, indforstået og egentlig ret uinteressant, men den er til de af jer, der bare MÅ og SKAL ha' ALT med. Vi ved nemlig, I er derude. Tag den som opvarmning, og gør dig klar til "the big one double-0", som bare lige skal have 5 minutter mere i ovnen. God fornøjelse!
10/24/201429 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Podcast 97 (Den om vores list of shame - vol. 1)

Vi har alle film som vi ved vi burde have set. En såkaldt "list of shame". Vores list of shame hive vi nu frem i lyset til alles beskuelse, med det formål at gøre den mindre. Således har hvert medlem af Hjørnet denne gang set en film, som vi virkelig burde have set for meget lang tid siden. Hvilke film? Det kun se gætte ud fra plakaten og naturligvis høre i podcasten. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie og Mille
10/3/20141 hour, 44 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Podcast 96 (Den om TIFF...)

Godt nok skal vi rubbe os for at få banket lidt podcasts af, inden vi holder jubilæum med Podcast 100, men det betyder altså ikke, at vi ikke kan nyde en god podcast-menu alligevel. Apéritifen består af en nyhedskompot, perfekt sammenkogt af Chef Laursen, der kanaliserer sin indre Reklamedude ud i seneste nyt fra filmens verden. Glæd jeg blandt andet til Keanu-ordspillet. Forretten en en håndfuld dampende varme anmeldelser af 'Million Dollar Arm', 'To dage, en nat' og 'The Maze Runner' ristet, friteret og filetteret af blandt andet Chef Christensen. Vi kan allerede nu afsløre, at vi er overraskende... noget. Hovedretten er tilberedt af Chef Iskov, der har været den halve klode rundt, for at bringe dig en veritabel ragout af indtryk fra filmfestivallen i Toronto (aka. TIFF). Ikke nok med at han kan fortælle om hvordan livet bobler i den canadiske by, så har han også et væld af dybstegte filmanbefalinger af sprit nye film som vi skal se frem til og som en virkelig dyr hotdog med en diamant som rosin i pølseenden (ja, nu tog det overhånd): et interview med instruktør Ole Christian Madsen. Dessert? Ikke tid. Vi har jo for pokker Podcast 97 at tænke på. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper og Brie
9/25/20141 hour, 20 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Podcast 95 (Den om at starte sin egen biograf...)

Biografbranchen står over for et hav af udfordringer. Billetslaget er skrøbeligt og fremtiden er usikker. Streamingtjenester og et virvar af nye underholdningstilbud presser sig på. Alligevel ryster denne episodes gæst ikke på hånden. Han tror så meget på biograferne, at han har lavet en håndfuld selv. Emil Mark Nørholm er nemlig ejer af Atlas Biograferne i Rødovre og han har netop kunne fejre 1 års fødselsdag for sine luksussale i den københavnske forstad. Alt dette og meget mere snakker Emil entusiastisk om i 95'eren, der også byder på lidt nyheder, anmeldelser af Sin City: A Dame to Kill For og Boyhood og et besøg af Reklamedude. Derudover snakker vi lidt om den kommende, episke Podcast 100, der skal optages foran et livepublikum, netop i Emils Atlas Biografer. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jesper
9/11/20142 hours, 34 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Podcast 94 (Den om David Lynch...)

Nogle instruktører virker så overvældende, at det kan være svært at finde lysten til at give sig i kast med dem. Sådan en er David Lynch for Hjørnets Casper Christensen. Derfor er dette ikke bare en podcast, der skal lære dig, ja dig, om hvorfor David Lynch er genial. Det er også en podcast, hvor tre Lynch-fans (Jesper, Brie og Mille) skal forsøge at overtale en Lynch-ignorant (Casper) til at gå i krig med Lynch. Vi kommer igennem det hele. Fra hans spæde barndom over de evige krige med filmselskaber til karrieren der ser ud til at have forladt filmens verden. Det er en utrolig lang, utrolig mættet og helt ufatteligt, utroligt nørdet podcast. Selvfølgelig er her masser af guf til Lynch-fans, men forhåbentlig også en masse til dem af jer (og Casper) der egentlig ikke har et forhold til den sjove, underlige og unikke filmskaber. Men er der ikke andet end Lynch i denne podcast? Nej, det er der ikke, men det er også nok. 3 timer og 3 kvarter nok, for at være præcis. En stor tak skal lyde til über-Lynch-nørd Anders Halskov, for at vi måtte ringe til ham og udfritte ham om hans netop kommende bog 'Paradoksets kunst'. Og så er der som sædvanligt ikke andet tilbage, end at ønske: Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie og Mille
8/27/20143 hours, 51 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Podcast 93 (Den om originaler...)

Sommerferien er ovre og vi er tilbage med en håndfuld nyheder, filmanmeldelser og meninger om to skuespillere der har stillet træskoene i løbet af den seneste uge. Vintage-holdet bag mikrofonerne vil få nostalgien til boble frem i dine ører, for Podcast 93 (Den om originaler...) blev nemlig søsat med minimal besætning i form af Casper Christensen og Jesper Laursen. En slags anti-Expendables, om du vil. D'herrer anmelder How to Train Your Dragon 2, Transformers: Age of Extinction, Dawn of the Planet of the Apes, Guardians of the Galaxy, The Expendables 3, Blind og What If. Lad os være de første til at sige, at vi er lidt rustne, men vi havde det sjovt og håber du også nyder denne uformelle hyggestund på Hjørnet. Med venlig hilsen, Casper og Jesper
8/17/20142 hours, 9 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Podcast 92 (Den med Jakob Stegelmann...)

Aldrig er nyheden om en podcast-gæst blevet modtaget så varmt af jere lyttere, som da vi kunne fortælle hvem, der ville dukke op i podcast 92. Det bedste er, at han skuffer ikke. Næ nej, Jakob Stegelmann er nemlig lige præcis så sej i levende live, som du går rundt og synes han var og er på TV. Derfor endte Podcast 92 (Den med Jakob Stegelmann...) også med at blive helt og aldeles fantastisk, hvis vi selv skal sige det. Hvad andet kunne man forvente, når man har en gud i studiet? I havde leveret en lille milliard spørgsmål, som Brian fik ryddet lidt op i og kategoriseret. Vi nåede gennem dem alle, så det blev til en lang god snak om Jakob, om Star Wars, om Troldspejlet, om Captain Marvel, om Jakobs kulturelle forældre og om hundrede andre ting. Der er dog liiidt malurt i bægeret, for lydniveauerne var ikke helt med os denne gang. Således endte volumen på Jakobs mikrofon med at være en my lavere, end vi kunne ønske og baggrundsmusikken en kende for dominerende under interviewet. Dette lille irritationsmoment ødelægger forhåbentlig ikke fornøjelsen ved at høre Danmarks vigtigste nørd tale om alt mellem himmel og jord. Rigtig god fornøjelse og så får I ikke mere for den 25-øre! God fornøjelse, Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Anders og Jakob.
6/17/20142 hours, 51 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Podcast 91 (Den om westerns...)

Hey ko-drenge og indianer-piger! Hvordan griber man hele den kolonorme westerngenre an, så man kan presse den ind i en enkelt podcast på sølle tre timer? Man spørger naturligvis dig. Ja, dig. Det er nemlig dig og alle de andre lyttere, der har formet hvordan vores gennemgang af denne genre over alle filmgenrer arter sig. Det har I gjort ved (endnu engang) at overdynge os med fantastisk velformulerede og indsigtsfulde spørgsmål. I har også fortalt os hvilke westerns I synes er de bedste og hvorfor. Det er der kommet en lille liste ud af, der står som jeres samlede bud på de bedste westerns nogensinde. Udover at gå cowboy og indianer på din røv, anmelder vi også en god bunke film. Blandt andet Edge of Tomorrow, X-Men: Days of Future Past, Locke, Grace of Monaco og mange flere. Laursen har varmet op under nogle filmnyheder, Brie har været i Cannes (uden at være på festival) og Mille har set flere westerns end hun nogensinde har set før. I det hele taget er det en veloplagt lille filmpodcast-bombe du sidder med foran dig, så skynd at trykke på play inden den springer i luften. God fornøjelse, Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie og Mille
6/2/20143 hours, 3 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Podcast 90 (Den om filmoversættelse...)

Hvis de er gode, lægger du slet ikke mærke til dem. Hvis de er rigtigt gode, ophøjer de din filmoplevelse. Og hvis de er dårlige, kan de i bedste fald forstyrre din opmærksomhed, og i værste fald få dig til at tro, at karakterer siger noget helt andet end de egentlig gør. Filmoversættelse er en overset kunst, men det råder Filmnørdens Hjørne denne gang bod på, i hyggeligt samarbejde med den rutinerede filmoversætter Henrik Thøgersen. Henrik (også kendt i hiphopkredse som Tyde T) fungerer som en af Danmarks mest brugte oversættere. Således har han oversat flere end 500 film, hvilket giver ham en unik indsigt i den særegne kunst, som han deler gavmildt ud af i denne 90. podcast fra Hjørnet. Og tak til alle jer, for jeres som altid gode spørgsmål til vores gæst. Derudover suser vi gennem anmeldelser af Three Days to Kill, Brick Mansions, Sorcerer og Captain America: The Winter Soldier og Anders har en TV-undskyldning han gerne vil af med. God fornøjelse, Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Anders og Henrik
5/11/20142 hours, 4 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Podcast 89 (Den om Stanley Kubrick...)

I har bedt om det, og vi har teaset for det længere end hvad godt er. Så nu er den her endelig - podcasten hvor vi kaster os over en af filmhistoriens ultra-tungeste drenge: Stanley Kubrick. Så når du har lyttet denne podcast igennem, så ved du alt (ALT!!!) om Stanley Kubrick. Ikke et eneste element af manden eller nogen af hans film vil stå hen i det uvisse. Den ultimative Kubrick-bibel i lydform! BUM! TA-DAAA! Og det er jo løgn, for Stanley Kubrick er umulig at blive færdig med. Så snart du svarer på et Kubrick-spørgsmål, dukker der to nye op og det er ikke engang løgn. Han er så godt som umulig at få overblik over, og det kan høres i vores podcast, for den varer ikke næsten fire timer for ingenting. Det løber løbsk og det må I undskylde, for vi ender sgu med at være og lyde lidt døde i sværen. Når det så er sagt, så har vi altså rundbarberet den skæggede filmskaber så godt vi kunne, med en kronologisk gennemgang af alle hans film, samt en tsunami af lytterspørgsmål (og tak for dem). Derudover anmelder vi The Amazing Spider-Man 2 og Noa, Miss Film News fyrer nogle nyheder af og en kær gammel kending gør sin entré. God fornøjelse og til dem af jer der rent faktisk lytter den til ende: Tillykke og få jer et liv! Med venlig hilsen, Casper, Jesper og Praktikanten
4/21/20143 hours, 48 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Podcast 88 (Den om spilmatiseringer...)

Lige op, gammel skole, vanilje podcast til dine ører! Cooper, Ben, Maya og Anees er samlet for at kværne 88'eren ud så problemfrit som muligt. Vi anmelder Monica Z, Out of the Furnace, Fortiden, The Crash Reel, 300: Rise of an Empire, Grand Budapest Hotel, The Raid 2: Berandal, Saving Mr. Banks og Need for Speed. I forbindelse med sidstnævnte film diskuterer vi også spilmatiseringen og hvorfor der ikke findes nogen gode film der er baseret på computerspil. Og længere er den ikke. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Brie, Anders og Praktikanten
3/22/20141 hour, 48 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Podcast 87 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2014)

Vores direkte transmitterede og dermed historiske Podcast 87 tager dig med tilbage til natten mellem den 2. og 3. marts, hvor Oscar-uddelingen 2014 blev afholdt. I den forbindelse sendte vi nemlig live fra Studie 2 på Filmnørdens Hjørne. Casper, Jesper og Brie sad klar ved mikrofonerne, med en hær af vakse lyttere ved højttalerne ude i det ganske land. Resultatet er blevet en noget halsbrækkende dækning af den røde løber, samt et virvar af kommentarer til showet, i de korte reklamepauser. Vi havde det sjovt. Lytterne lød til at have det sjovt. Og vi håber at du får det sjovt, når du nu begiver dig ud på en Oscar-odyssé af episke dimensioner. Tusind tak til alle jer der hjalp til og lyttede med. Vi gør det SÅ MEGET igen næste år. Med venlig hilsen, Casper, Jesper og Brie
3/3/20142 hours, 43 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Podcast 86 (Oscar-opvarmnings-podcast 2014)

For femte år i træk sætter vi os bag mikrofonerne og guider dig gennem årets kommende Oscarshow, med alt hvad dertilhører af pomp og pragt. Rygraden i de 4 timer og 39 minutter, du skal til at kaste dig ud i, er som altid gennemgangen af Oscaruddelingens samtlige kategorier. Vi prøver med snilde at regne og snakke os frem til, hvem vi tror vinder årets priser, og det er der åbenbart ingen grænser for, hvor lang tid vi kan bruge på. Dine guider er Hjørnets tre faste værter, i form af Casper Christensen, Brian Iskov og Jesper Laursen, men de er langt fra alene. Med sig har de nemlig en historisk medvært, ved navn Mille Astrup. Yup, for første gang i Filmnørdens Hjørnes historie kommer du til at høre en PIGE i vores podcast! Verden bliver aldrig det samme igen. Mille er nemlig blevet Hjørnets første praktikant og hvordan hun er blevet det, kan du høre meget mere om i podcasten. Under alle omstændigheder har hun allerede præsteret at gøre sig komplet uundværlig. Udover Mille kommer du også til at møde tonemester Peter Albrechtsen. Check hans IMDb-profil for et cv - det er omfattende. I kraft af sin profession er Peter lidt af en lyd-guru og derfor den perfekte mand til at gennemgå lyd-og musik-kategorierne. Derudover kommer han også med en lille milliard anekdoter og godbidder fra filmverdenen, men det kan du høre mere om i denne og et par kommende podcasts. Sidst, men ikke mindst, er der lidt joint venture på menuen, da David Bjerre fra Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast også dukker op. Han er nemlig lidt af en ekspert på dokumentarfilmene, så han lukker lidt op for sine forudsigelser indenfor netop denne kategori. Det er jo meget lang tid siden vi har været på podcast-spil. Faktisk har Hjørnet vist aldrig holdt så lang en pause som vi har siden Seven-After Dark'en og til denne. Det er ganske enkelt fordi vi ikke kan producere podcasts som vi plejer. Vi har ikke tid. Da Casper og Jesper startede Filmnørdens Hjørne var de begge freelance-journalister, men nu har de begge fået fuldtidsjobs og det stjæler naturligvis en hel del tid. Især Casper redigering og postproduktion er der ganske enkelt ikke tid til mere. Løsningen er: Filmnødens Hjørne, version 3.0! Vi begynder nemlig med denne podcast at producere vores podcasts "live". Altså, ikke at vi transmitterer direkte fra Studie 2, men at vi eksekverer hele podcasten under optagelsen. Der bliver ikke lagt baggrundsmusik og effekter på bagefter. Det du hører er præcist, det der er blevet optaget. Dette er lykkedes via programmet ProppFrexx, der er et stykke såkaldt radio automation software. Denne podcast er den første vi prøver at producere under disse nye forhold og resultatet er blevet derefter. Lyden er ikke helt så poleret og lækker som vi gerne vil have den, og nogle af vokalerne overstyrer i ny og næ, men det er (forhåbentlig) ikke noget du lægger synderligt mærke til. Det var alt vi ville. Vi håber du nyder denne ultra-lange podcast og ellers får et godt Oscar-show. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Praktikanten, Peter og David
2/23/20144 hours, 38 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

After Dark 5 (Den om Se7en...)

Aldrig har vi vist teaset så meget for en podcast, der har vist sig at tage så lang tid at få sat i søen, men nu er den her altså - After Dark V (Den om Se7en...) Vi (Casper C og Jesper L) har set, lyttet og læst som gale og er så godt forberedt som vi nu kan være, når vi her begiver os ud på en 3 timer 21 minutter og 15 sekunder lang odyssé i Finchers stilskabende thriller fra 1995. Som altid i en After Dark er der ingen grænser for hvor meget vi snakker om detaljerne i den pågældende film. Vi snakker altså hinanden så langt ud i hjørnerne af Se7en som vi kan. Forhåbeningen er så, at I rent faktisk får noget ud af det. Måske denne maraton-podcast kan give dig en tiltrængt pause i juletiden, når den bliver lige lovlig hyggelig, for meget kan man sige om Se7en, men hyggelig er den sgu ikke. Den er derimod et studie i godhed, ondskab og hvad det vil sige at være et moralsk menneske. Så uden videre forhaling vil vi gerne byde dig med ombord og ellers ønske dig en god jul og et godt nytår ;-) Med venlig hilsen, Casper & Jesper
12/22/20133 hours, 20 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Podcast 85 (Den om filmåret 2013...)

Årets sidste podcast handler ikke overraskende om filmåret 2013. Casper, Brie og Jesper slår sig ned i studie 2 og har intet andet forberedt end en liste over alle de film der har haft premiere i de danske biografer i 2013. Det er en yderst improviseret podcast, sååå... Det bliver råt og stort set uredigeret. Vi juler ikke så meget i år som vi plejer, men der er da julemusik, julegaveoppakning og julepynt i spil her og der. Udover at vælte rundt i 2013-film, anmelder vi også Gravity, Prisoners og Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark og så svarer vi på alle jeres spørgsmål til os og viderebringer jeres hilsner. Og det er sådan set det. Håber I får en god jul og et godt nytår og så ses vi i 2014. Godt nok i en lidt anden form end I er vant til, men mere om det til slut i podcasten. Tusind tak til alle jer kære lyttere og fans. Vi elsker jer og vi elsker at hygge om jer. Med venlig hilsen, Casper, Brie og Jesper. P.s. Og After Dark V (Den om Seven...) får du i julegave ;-)
12/10/20132 hours, 30 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Podcast 84 (Den om censur...)

En ting der har haft og vil have indflydelse på samtlige film vi har snakket om og vil snakke om på Hjørnet, er censur. Et emne der har skræmt os væk lige siden vi første gang fik idéen til at gå i dybden med... indtil nu. Takket være Bries grundige research og et par snakkesalige ekspert og operatører på området, giver vi os nemlig i kast med at kortlægge hvordan filmcensur fungerer, både historisk og i nutiden. Vi har et interview med Katrine Munch fra Medierådet for børn og unge, der fortæller om arbejdet med at finde frem til aldersgrænser for film i Danmark. Og så har vi programansvarlige for CPH:PIX, Thure Munkholm, i studiet, i kraft af hans viden om og interesse i filmcensur. Bliver interessant, gør det (P.s. En nisse i studiet gjorde at den del af podcasten med Thure kun blev optaget på ét spor, hvilket gør at lyden i censur-indslaget er liiiidt anderledes i forhold til resten.) Derudover skal vi naturligvis kværne en masse anmeldelser igennem (About Time, This is the End, The Escape Plan, Betties tur, Farvel til mafiaen, What Richard Did, Carrie, Frances Ha, Thor: The Dark World, En nuance af blå, Tarok, Captain Phillips, The Broken Circle Breakdown og Mit liv med Liberace) og snakke lidt nyheder. Og så en bag-scenerne-update: Casper har fået et tids- og energikrævende fuldtidsarbejde. Han er blevet medredaktør på Kino.dk, med web-tv som ansvarsområde. Han har altså sagt farvel til 11 år som freelancer. Det har betydet at der er skruet ned for blusset på Filmnørdens Hjørne. Forhåbentlig er det et spørgsmål om tid, før end vi finder ud af hvordan Hjørnet skal blive ved med at producere podcasts, uden at Casper dør en tidlig død af overanstrengelse. Det vil muliigvis betyde lidt ændringer i formen af vores podcasts og (utvivlsomt) en nedgang i aktiviteten på vores Facebookside. Vi holder ikke op med at lave podcasts. Vi skal bare lige lære at eksistere under lidt ændrede forhold. Men nok om det, for nu skal du bare kaste dig ud i 84'eren og have en rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper & Brie (& Thure)
11/19/20132 hours, 23 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Podcast 83 (Den om buddy-film...)

Hvis ikke vi skal trækkes med enlige superhelte der redder verden i den ene superheltefilm efter den, skal vi trækkes med enlige personer fra den virkelig verden i den ene biografiske film efter den anden. Men midt i et år hvor solo-filmen dominerer alverdens biografer, har buddy-filmen pludselig fået en mærkbar genoplivning. Specifikt er der tale om White House Down og 2 Guns - to film der har det til fælles at de lever ene og alene på det makkerskab som filmenes to hovedroller udvikler. Dette har fået os til at se nærmere på buddy-filmens historie og grave lidt i hvad det er denne unikke genre kan, der gør at den stort set ikke har ændret form siden midt-80'erne. Det er naturligvis ikke det hele, for vi har også en røvfuld anmeldelser klar. Således står Runner Runner, Diana, Riddick, Spise Sove Dø, Dybet, Olsen Banden på dybt vand, Sepideh, Flyvemaskiner, Kvinden i buret, Antboy, Perfect Mothers og selvfølgelig 2 Guns og White House Down for skud. Og så er Anders hin Brune er klar med en løsluppen omgang TV-serie-anbefalinger. Og så lige nogle røde ører: Vi ved godt at vi er meget stille i øjeblikket og at der måske er lige lovligt langt mellem hver podcast. Det har vi en række gode forklaringer på, som vi nok skal indvie jer i snart, men indtil videre kan vi ikke andet end håbe, at I formår at bære over med os. Det er IKKE med vores gode vilje, at Hjørnet får lov at samle støv her og der, og det håber vi ikke der er tvivl om. Men nok fnidder. 83'eren ligger klar for dine fødder og alt hvad du skal gøre er, at læne dig tilbage og lytte med. Rigtig god fornøjelse!
10/24/20131 hour, 39 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Podcast 82 (Den om at instruere sin første film...)

Ask Hasselbalch står i en situation han utvivlsomt kun kommer til at stå i, en enkelt gang i sit liv: Han har lavet sin første spillefilm. Den hedder Antboy, havde premiere d. 3. oktober, 2013, og handler om en dansk dreng der bliver en superhelt. Den skal nok hive en masse superhelte-glade danske drenge og piger i biffen, men her på Hjørnet er vi mere interesserede i, hvordan det er at gå fra at være en helt almindelig filmnørd, til pludselig at være en vaskeægte instruktør. Derfor fangede vi Ask i limbo-perioden fra filmen er færdig til den får premiere i de danske biografer, til en snak om alt mellem filmhimmel og filmjord. Som altid når vi har gæster på besøg, har vi ikke selv fundet på spørgsmålene. Det har I, vores fuldstændigt geniale lyttere. Som altid har I fundet på en lang række fantastisk gode spørgsmål og de spørgsmål der ikke er gode, er i hvert fald sjove. Så velkommen til Podcast 82 (Den om at instruere sin første film...), hvor Ask svarer på alle jeres spørgsmål. Det er blevet til lidt over 1½ times løssluppen og hyggelig snak, der giver dig et indblik i kunsten at skabe sin første film. Tak til både Ask og alle jer lyttere, for uden nogen af jer, ville denne podcast slet ikke være blevet så fed. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Brie
10/3/20131 hour, 41 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Podcast 81 (Den om racerfilm...)

Velkommen tilbage! Ikke bare til jer, men også til os. Vi har været på (alt for lang) sommerferie, så det har i sandhed været en fornøjelse at sætte sig til rette i studie 2 igen, og så med så mange godbidder. I anledning af premieren på Formel 1-filmen Rush, er snakken naturligvis landet på racefilm. Racefilm, som jo grundlæggende er noget lort. Det syntes Casper i hvert fald, men når man hører hvilke racerfilm han har set, er det forståeligt at han ender med det ræsonnement. I denne podcast tager både I (lytterne) og Brie dog kampen op, og skal lære Casper hvad en god racerfilm er og hvilke man SKAL se. Tusind tak for de mange gode forslag, i denne forbindelse. Men egentlig er racefilmen kun lille del af denne podcast. Vi har rystet posen og skabt et nyhedsindslag, der er lidt anderledes end det plejer, men forandring fryder. Vi lynanmelder Nattens Dæmoner, The Grandmaster, Jobs, Kick-ass 2 og Pain & Gain og giver os lidt bedre tid til at vurdere Spies & Glistrup, The Butler og Rush. Det fede er, at vi ikke er helt enige denne gang. Brie har været en god vært denne gang. Han har nemlig sludret med Anthony Dod Mantle, om optagelserne til Rush (vi skulle i øvrigt hilse). Det er hermed også første gang du kan høre et Skype-interview i vores podcast, da Tony (blandt venner, du ved) befandt sig i hans lejlighed i Notting Hill, der unægtligt ligger nogle kilometer fra Hjørnet. Derudover har Brie også været i Venedig, til en filmfestival der på trods af nogle relativt interessante film, med rette kan beskrives som døende, men mere om det til sidst i podcasten. Men vent. Vi har jo glemt det vigtigste. Vi har fået NYE INTRO- OG OUTRO-JINGLES! Yessør, alle jeres ca. 120 filmcitat-forslag har været op til overvejelse og en hel del af dem har fundet vej til de endelig jingles. Vi håber i kan lide dem, for I kommer til at høre dem mange gange fremover. Ellers er det... bare ærgerligt, sonnyboy. Rigtig god fornøjelse og ses i 82'eren! Med venlig hilsen, Casper & Brie P.s. Undskyld forsinkelsen. D. 15. september blev til d. 17. september og sådan er der så meget. God lytter!
9/17/20131 hour, 24 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Podcast 80 (Den med Pilou Asbæk...)

Med 79 podcasts på bagen skulle man tro vi snart havde snakket om alt indenfor filmverdenen. Man skulle i hvert fald tro, at vi havde snakket om skuespillets kunst, for det er om noget en essentiel del af filmkunsten, men det har vi ikke. Jo, vi har da tilladt os at bedømme skuespilleres præstationer, når vi anmelder film, og vi har sikkert også snakket om skuespil i andre henseender, men vi har aldrig egentlig turde gå helt tæt på selve filmskuespillet. Måske fordi det er så abstrakt. Måske fordi det udføres og opfattes så individuelt. Måske fordi vi bare synes at alle andre allerede har snakket om det og vi derfor hellere vil gå i kødet på sex, produktplacering og grind house. Men nu skal det være slut. Vi har nemlig (ENDELIG) fået vores små, tykke, popcorns-fedtede pølsefingre i en skuespiller - og så endda en der er forholdvis ferm til sit job. Johan Philip Pilou Asbæk er på rekordtid blæst ind på den danske filmscene, som en af de mere spændende af sin slags. Han besidder en intensitet, der har gavnet ham i hans portrættering af flere forskellige roller, hvilket er en smule paradoskalt, for han er også en af de mest afslappede og løsslupne danske skuespillere. Så hvad bliver resultatet når man tager en afslappet og løssluppen skuespiller og sætter ham sammen med tre afslappede og løsslupne filmnørder i en afslappet og løssluppen filmpodcast? At kalde resultatet ustruktureret og rodet er en underdrivelse, men måske netop derfor er det også blevet både underholdende og informativt. Eller, det håber vi i hvert fald. Målet med denne lange samtale er, at forsøge at komme tættere på en definition af hvad skuespil egentlig er. Det er egentlig en umulig opgave, men vi gør forsøget og vi ved ikke med jer, men vi er i hvert fald blevet klogere. Forbered dig på en næsten to timer lang omgang film-slabberads, drevet frem af lytternes (ja, jeres) egne spørgsmål, der gentagne gange ansporer os og Pilou til lange snakkende svinkeærinder. Vi ér ikke P1 og I må undskylde hvis vi snakker for meget i munden på hinanden, men sådan blev det altså denne gang - ikke mindst fordi Laursen er tilbage for en kort bemærkning, for han og Pilou har nemlig historie og den historie involverer Absinth. Men nok pladder fra os. Varm op for 80'eren og prøv at følge med, for nu går det stærkt. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Brie, Laursen og Pilou
8/26/20132 hours, 14 seconds
Episode Artwork

Podcast 79 (Sci-fi Special - Top 25...)

227 minutter... 25 film... 3 værter... 1 podcast... Behøver vi egentlig siger mere? Nej, for hvert eneste sekund du bruger på at læse dette, er et sekund du kunne have brugt på at lytte til Podcast 79 (Sci-fi-Special - Top 25...). Desuden er konceptet for denne podcast så simpelt, at det ikke behøver videre forklaring. Lad os i stedet tage den klage op flere af jer nok vil mærke ulme inde i jer. "4½ times podcast? Det er for langt! Jeg sætter mig da ikke ned og lytter i 4½ time i streg!" Og nej, det gør du nok ikke. Vi vil faktisk fraråde det, for det bliver sgu en anelse ensformigt i længden. I stedet vil vi opfordre jer til, at dosere jeres indtag af Podcast 79. Ja, vi udgiver den som én lang podcast, men vi vil gerne have, at I laver jeres egen føljeton ud af den. Du kan måske få 3-4 gode podcast sessions ud af denne ene podcast. Synes du det bliver for langt? Mærker du pludseligt at du er holdt op med at lytte? Keder du dig? Så stop! Podcastmediet er jo så medgørligt, at du har den totale magt over det. DU bestemmer hvor lang din lyttesession skal være - ingen andre. Med denne lille kommentar vil vi så ellers flytte os ud af vejen, så du kan komme i gang med denne ÆÆÆÆPISKE podcast, hvor Hjørnets TV-anbefaler Anders Vad Bruun og Hjørnets eksterne go-to-guy og halvdelen af Harddisken på P1, Anders Høeg Nissen, sammen med Casper Christensen forsøger at fortælle dig noget brugbart om den udefinerbare filmgenre, science fiction. Live long and prosper, may the force be with you og GOD FORNØJELSE! Med venlig hilsen, Christensen, Høeg & Bruun.
7/27/20134 hours, 36 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Podcast 78 (Den med 26 forslag fra lytterne...)

Vi er kørt trætte. Efter forrige gangs Steven Soderbergh-orgie, har vi lært et par lektier. Vi har lært at ores podcasts kan blive for lange. Ikke for jer lyttere, men for os. 77'eren trak simpelthen så voldsomme tænder ud rent energimæssigt, at vi stadig mærker konsekvenserne. Ultra grundig forberedelse, fem timers optagelse (vi optog 76'eren på samme tid) og små 20 timers redigering, er for meget. Så enkelt er det. Derfor støvede vi med julelys i øjnene nazi-uret af til 78'eren. Nazi-uret, hvis eneste funktion er at fortælle os hvor lang forudindtastet tid der er tilbage af hvert enkelt indslag, mens vi optager. Det virkede. Denne podcast har, som Brie udtrykker det, været en svirp at producere. Og hvorfor skulle den dog ikke det, når man ser på hvad vi havde at give os i kast med? Vi lynanmelder Paradis: Kærlighed, Den store Gatsby, Fast & Furious 6, Spring Breakers, Zaytoun, Skovens hemmelige rige, Tømmermænd tur-retur, Blodets bånd, The Angels' Share, The Weight of Elephants og Reality. Derudover vier vi ekstra minutter til lange anmeldelser af Dead Man Down, Only God Forgives, Into Darkness Star Trek, Stoker og Sunset Boulevard. Vi tror vist aldrig vi samlet set har været så glade for så mange film i en podcast før. Mr. Filmnews er naturligvis på plads, med et virvar af varierede nyheder. Reklamedude er på plads med sin længste reklame til dato (han gad ikke lige følge nazi-uret). Og Anders er på plads i den anden ende af en telefonlinje fra Århus, med en håndfuld nyheder om alle de mange nye serier der lanceres i USA til efteråret. Det mest spændende var dog da vi bad jer om forslag til, hvad vi skulle bruge tyve minutter af 78'eren på. Vi fik 26 forslag. "Bries egen Top 10! Noget om world cinema! Sten, saks, papir!" Forslagene var så varierede som de var gode. Det fedeste er, at vi faktisk når at snakke om - hold nu fast - DEM ALLE SAMMEN! Og hold nu endnu mere fast - PÅ TYVE MINUTTER! Podcast 78 er også den hvor Casper og Brie officielt holder sommerferie fra Filmnørdens Hjørne. Vi vil stadig være i hopla på Facebook-siden, men de normale podcasts kommer der til at gå lidt tid inden vi sætter sving i igen. Dette giver jo plads til en masse "ferie-sjov". Vi har blandt andet planlagt en EEEEPISK sci-fi-podcast og så gibber det i Laursen for at komme i studiet og flå David Finchers film Seven i småbidder i After Dark V. Så nyd denne sidste podcast inden sommerferien. Hvis den er bare halvt så underholdende at lytte til, som den har været at producere, så ved vi at du får en... God fornøjelse!
6/13/20131 hour, 51 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Podcast 77 (Den om Steven Soderbergh...)

Vi har lavet mange filmnørdede ting her på Filmnørdens Hjørne, men få er nok så nørdede som den monster-podcast du hermed sidder overfor. Denne her kommer virkelig til at trække tænder ud og teste din nørd-udholdenhed. Og det kommer altså fra et par fyre, der har brugt næsten tre timer på kun at snakke om Dødens Gab... Så hvad er det dog ved netop 77'eren, der gør den så hardcore? Det er naturligvis manden i centrum, Steven Soderbergh. Han har været i medievælten på det sidste, takket være især to film (Side Effects og Behind the Candelabra), men mest af alt for at udtale, at han aldrig vil lave film mere. Dette synes vi er god grund til at stoppe op og dedikere en hel podcast til ham. I modsætning til mange andre filmfolk og -skabere som vi har haft fingre i, er Steven Soderbergh slet ikke let at sætte i bås eller blive klog på. Vi er ret fascinerede af det bebrillede æggehoved, vis film breder sig over et uoverskueligt genremæssigt spektrum. Dette gør naturligvis, at vi har svært ved at holde igen og vores snak har svært ved at finde en afslutning. Undskyld på forhånd. Et symptom på hvor skæv en skabning hr. Soderbergh er, dukkede op da vi skulle mixe den lille Soderbergh-intro sammen, som du kan høre i begyndelsen af podcasten. Vanligvis ville vi have samlet en god håndfuld af de mest mindeværdige citater fra mandens film, have sat dem sammen på en cool måde og smidt et klassisk stykke Soderbergh-musik under. Problemet er i første omgang, at der ikke findes et "klassisk" stykke Soderbergh-musik, men hvad værre er, så laver han ikke film man kan citere. We dare you! Tænk på et klassisk citat fra en Soderbergh-film! Kom nu!... Hvis du overhovedet kan finde på noget, er du god. Et andet symptom på Soderberghs kompleksitet: Vi spurget alle jer dejlige lyttere, hvilke Soderbergh-film I synes var bedst og værst. Svarene vi fik, lå spredt som de farvede bidder af cereal i den dér scene fra Kill Bill, hvor Uma planter en kniv i knoppen af Vivica. Ingen er enige om hvad der er hans bedste og værste film og det kan du høre mere om i sidste del af podcasten. Men alt dette leder frem til en pointe: Steven Soderbergh er interessant og værd at forsøge at definere som filmskaber. Det er netop hvad vi prøver på i denne podcast. Igennem denne definition, håber vi at kunne hjælpe dig med at finde de Soderbergh-film der passer godt til jer, for lige meget hvad I tror, så er der en Soderbergh-film for alle. Det er bare sjældent den samme film. Lad os stoppe inden vi bliver alt for kryptiske og lade podcasten tale for sig selv, for den er 100 % Soderbergh. Hele fladen er ryddet, så anmeldelser og nyheder og al det jazz, må vente til 78'eren. Vi håber virkelig at I kan få noget ud af denne podcast. Umiddelbart er det den sværest tilgængelige af alle vores produktioner, men hvis du er en af de heldige der når i mål, så har vi forhåbentlig smittet dig med bare lidt af den fascination vi har af Steven Soderbergh. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Brie (& Anders)
5/30/20133 hours, 3 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Podcast 76 (Den med Søren Kragh-Jacobsen...)

Egentlig skulle dette bare have været en helt almindelig podcast, uden krymmel på, men så ringede Søren Kragh-Jacobsen. Han ville gerne forbi og have en kop kaffe, og snakke lidt om sin nye film, samt alle de af hans film du kan huske fra du var barn. Som altid supplerede I, kære lyttere, os med spørgsmål og de var (også som altid) hamrende gode. De gjorde i hvert fald at vi kom godt rundt i hjørnerne med Søren og endte med et skide godt interview, der nu er klar til din lytte-fornøjelse. Lige så varierede som jeres spørgsmål til Søren, lige så varierede er de film vi skal anmelde denne gang. Vi har således været inde og se Scary Movie 5, Broken City, En sang for Marion, Silver Linings Playbook, Anna Karenina, Iron Man III, Nordvest, Side Effects og Søren Kragh Jacobsens seneste: I lossens time. Dette er også Podcast 76 - Nu med MEGET mere Anders-forvirring. Vores faste TV-anbefaler fiser nemlig ind og ud af denne podcast, men det skal du nok høre mere om. Vigtigst er det, at Anders var hvor han skulle være, da vi havde brug for ham, blandt andet med TV-anbefalinger direkte fra sunny Odsherred. Reklamedude er også klar med en dugfrisk reklame, Synnes sommer-nyheds-bingo-hat er i spil igen og så er I, kære lyttere, med igen! Vi fik nemlig dejlig mange svar på vores Iron Man III-konkurrence, hvor I skulle "ringe ind" og fortælle os om jeres yndlingsfilm. Det er blevet til en lille potpourri af lyttere og deres yndlingsfilm, der kan høres til sidst i podcasten. Og så kan det måske undre, at vi konstant refererer til Podcast 77, men det er der en simpel årsag til. Den optog vi nemlig lige bagefter. Derfor kan vi allerede nu lukke op for, at 77'eren handler om én mand: Steven Soderbergh. Men for nu kan du læne dig tilbage og nyde en god, lang og rimelig normal podcast. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Brie & Anders & Søren (& Reklamedude)
5/13/20132 hours, 20 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

After Dark 4 (Den om Alien...)

Alien. På overfladen en lige-ud-af-landevejen rummonster-gyser. Under overfladen, et morads af genial filmkunst, tvetydige symboler og uendelige analyser. Hvordan filmen skal opleves er helt op til dig selv. Vi har forsøgt at gå så langt ind i Ridley Scott's Alien (1979), som vi kunne. At komme rundt i alle hjørnerne af filmen, pånær de visuelle Ridley Scott-karakteristika, for dem har vi vadet nok i, i vores After Dark II om Blade Runner og special-biografi af Ridley Scott (Podcast 59). Derimod fokuserer vi på historiefortælling, historisk kontekst og analyser afledt af tonse tung symbolik. Vi begynder med at fortælle lidt om filmens tilblivelse, rollelisten og folkene bag. Vi gennemgår historien og 8 (for os) vigtige scener, der fungerer som eksempler på mange af filmens spændende aspekter. Vi sætter den i historisk perspektiv, pinder historien ud i en Laursen-analyse og går psyko-mega-overfortolkende dansklærer på dens røv. "Penis dentata" - vi siger det bare... 2 timer, 40 mintter og 49 sekunders rundvisning i en af de mest ikoniske film der nogensinde er lavet, ligger for dine fødder, eller rettere, ører. Spørgsmålet er kun, om du er film-hardcore nok, til at kunne hænge på hele vejen til målet. Vi håber du får lige så meget ud af at lytte til After Dark IV, som vi har fået ud af at lave den. For os bliver Alien aldrig den samme igen. For os er den blevet meget større og meget mere spændende og vi håber du oplever bare lidt af det samme. Så rigtig god fornøjelse og husk: In the After Dark, no one can hear you scream :-D Med venlig hilsen, Casper & Jesper
4/20/20132 hours, 40 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Podcast 75B (Den om tvillingefilm...)

Har du nogensinde haft fornemmelsen af, at du har læst det du læser før? Har du nogensinde haft fornemmelsen af, at du har læst det du læser før? Yup, det har vi også. En deja vu-fornemmelse der også gør sig gældende på det store lærred, for filmens verden har det med at få tvillinger. I anledning af Olympus Has Fallen (og White House Down) ser vi derfor på det mystiske fænomen: tvillingefilmen. For hvorfor er det egentlig, at Hollywood gang på gang spytter nøjagtigt samme film på gaden, indenfor relativt kort tid? Og hvilke konsekvenser har det for filmene? Disse og flere andre tvillinge-spørgsmål, prøver vi at besvare i denne Podcast 75B (Den om tvillingefilm...). Yup, du læste rigtigt - 75B! For der har været noget besynderlig karma på spil under optagelserne til denne podcast. Vi satte os nemlig ned foran tændte mikrofoner fredag d. 5. april, ultra forberedte, og begyndte at podcaste. Eller det troede vi i hvert fald. Efterfølgende kunne vores studie-computer gøre os opmærksom på, at den ikke havde optaget et eneste af vores gyldne ord. Så Podcast 75A var altså en generalprøve; en live-podcast uden publikum, der nu kun hænger som et ekko i filmpodcast-historien. Derfor satte vi os igen ned mandag d. 8. april og sagde det hele igen. Eller vi prøvede, for det blev naturligvis slet ikke så fedt som første gang, men som skæbnen nu ville det, passer det jo perfekt til 75'erens tema. Vi blev nemlig tvunget til at optage en podcast der minder om den første på en prik. Vores helt egen tvillinge-podcast. Derfor er der i løbet af 75B'eren altså en masse referencer til 75A'eren, men den findes bare ikke. Tvillinge-film er dog kun et af mange emner vi runder. Således ævler vi også om CPH PIX og kommer med vores og jeres anbefalinger. Der gik ild I jer da vi bad om bud på direkte-på-dvd-brølere, hvilket du kan høre om når vi snakker om hvor mystisk de danske distributionsselskabers og biografers prioriteringer ind i mellem er. Reklamedude har en app klar til jer, som han er svært glad for. Anders har fundet tvillinge-tv-serier og så anmelder vi endnu en røvfuld film: G.I. Joe: Gengældelsen, War Witch, Identity Thief, Lore, Ginger & Rosa, I Give It a Year, Kon-Tiki, Stories We Tell, Oblivion og Olympus Has Fallen får alle kastet stjerner efter sig. I 75A kunne vi introducere vores CPH PIX-konkurrence. I 75B kan vi afslutte den, ved at trække vindere. Skulle det have gået din næse forbi, afholdt vi sidste weekend en online konkurrence, hvor du kunne vinde fribilletter til festivallen, hvis du sendte os en lille lydbid hvor du fortalte os, hvorfor du lytter til Filmnørdens Hjørne. Alt taget i betragtning, var I rigtig gode og sendte en masse svar. Disse har vi klippet sammen, så I denne gang kan få lov at høre jer selv. Det er virkelig sjovt og rørende og alle jer der har sendt svar ind, skal have en KÆMPE TAK og et klassisk golfklap: *golfklap*. Vinderne udtrak vi tilfældigt og alle har fået tilsendt deres billetter. Sig derfor "tillykke" (eller "rend mig, heldige asen") til følgende Hjørne-lytter-vindere, hvis blide stemmer du kan høre i 75B: Mia Horup Pedersen, Nicolai Høtoft, Thomas Schultz, Monica Svane og Josefine Linderod (som vi kalder Linderød, fordi vi er dumme). TELLØX! Sidst men ikke mindst har vi haft problemer med vores FTP-server, så vi har ikke kunnet uploade podcasten før end i dag, fredag d. 12. april. Sorry. Og så er det sgu også nok skriveri fra os, for nu skal vi snakke... LÆNGE! Med venlig hilsen, Casper, Brie, Anders (& Jesper)
4/12/20132 hours, 28 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Podcast 74 (Den første på www.filmnoerden.dk...)

Efter en lille pause vender Hjørnet stærkt tilbage med Podcast 74 (Den første på www.filmnoerden.dk...). Vi er nemlig flyttet hjem til .dk og har fået nyt, kernedansk domæne. HURRA! Vi snakker bare ikke om det i podcasten, for vores domæne-problemer var slet ikke løst, da vi optog den. Vi havde istedet travlt med en masse småting, som vi gerne ville rundt om. Deriblandt en hulens masse anmeldelser: Pitch Perfect, Parker, Kvartetten, Oz - The Great and Powerful, The Last Stand, The Sessions, Bullet to the Head, MGP Missionen, Croods, Til Ungdommen, Oppe på Valmuebakken, The Place Beyond the Pines, Det Grå Guld, The Host, Cloud Atlas, Smagen af rust og ben, Les Miserables og Lawrence of Arabia. Yup, Lawrence of Arabia, for den har Brie aldrig set og den kører netop nu i Cinemateket i København. Derudover snakker vi også lidt Bodil-priser og på opfordring om John Waters og Sly vs. Arnie. Rigtig god fornøjelse!! Med venlig hilsen, Casper & Brie
3/28/20132 hours, 17 seconds
Episode Artwork

Podcast 73 (Den efter Oscar-uddelingen...)

Vi er trætte... Vi snakker om Oscar-showet... Vi snakker om TV2's dækning af Oscar-showet... Vi snakker med Laursen... Vi snakker med Laursen... Vi siger tak for denne gang og binder sløjfe på årets prisuddelingssæson... og tager en lur. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Brie (og Laursen og Anders)
2/28/20131 hour, 16 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Podcast 72 (Oscar-opvarmnings-podcast 2013)

VELKOMMEN! Endnu engang skruer vi op for en episk Oscar-opvarmnings-podcast, der skal gøre dig 100 % klar til uddelingen af verdens fornemmeste filmpris d. 24 februar 2013. Et historisk stort hold sidder bag de intet mindre end fire mikrofoner, i form af Casper Christensen, Jesper Laursen, Brian "Brie" Iskov og den førstegangs-besøgende, Jakob "Basco" Bascoban. Fire filmglade nørder, der giver dig mere Oscar-gas end du kan få noget andet sted. Vi har naturligvis et spækket program til jer. For det første (og største) er der gennemgangen af alle kategorierne, de nominerede film, hvem vi synes bør vinde og hvem vi tror vil vinde. Som sidste år introduceres hver kategori af computer-baben Kendra, hvis silkebløde cyber-stemme, får os til at blive bløde i knæene. Vi har et In Memoriam-indslag, hvor vi ser på hvilke bemærkelsesværdige filmfolk der har forladt Guds grønne jord i løbet af det seneste år. Vi har en række forskellige spørgsmål fra jer lyttere, som vi forsøger at svare på så godt som muligt. Vi skæver til den omvendte prisuddeling The Razzies, hvor sidste års værste film skal tildeles priser for nederdrægtig filmkunst. Og mindsandet om ikke Anders også lige slog på tråden og kom med hans syn og bud på årets Oscar-show. Og så snakker vi lidt om hvad Hjørnet egentlig skal finde på, på selve Oscar-natten, nu hvor Casper skal ind og mænge sig med parnasset, på den direkte transmission af showet på TV2. Vi venter med at offentliggøre vores bud på skrift til på søndag, da det vil tage en del af spændingen ud af selve podcasten indtil da. Så læn dig tilbage og tag med på en odyssé ind i den femogfirsenstyvende uddeling af akademiets pris - Oscar. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie og Basco.
2/20/20133 hours, 34 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Podcast 71 (Den der skal af vejen inden Oscar-opvarmnings-podcasten...)

Oscar-uddelingen dominerer totalt Hjørnet i disse dage, men vi har altså en håndfuld film vi skal have anmeldt og de ligger ved Gud langt fra Oscar-land. Det gælder Witch Hunters, Otto er et næsehorn, Warm Bodies, Skytten, A Good Day to Die Hard Another Day, Beautiful Creatures, Flight og Hitchcock. Og så har Brie også en håndfuld filmnyheder, men så er det altså også videre til Podcast 72 og vores fjerde, episke, årlige Oscar-opvarmnings-podcast. God fornøjelse med 71'eren så længe. Med venlig hilsen, Casper & Brie
2/18/20131 hour, 13 seconds
Episode Artwork

Podcast 70 (Den hvor vi slapper af...)

Der er stilhed før stormen i Podcast 70 (Den hvor vi slapper af...), for næste gang skal vi stable en episk oscar-opvarmnings-podcast på benene og det bliver hårdt. Derfor smider vi sutterne og smækker stængerne op på bordet, sammen med ti anmeldelser og et fremtidskig på 2013. Således anmelder vi Gangster Squad, The Impossible, Vilde Rolf, Min søsters børn i Afrika, Alle for to, Drengen fra bjerget, The Master, Lincoln, Django Unchained og Zero Dark Thirty. Vi ser også fremad mod de film vi vil blive udsat for i 2013, både det vi glæder os til og det vi absolut IKKE glæder os til. Der er naturligvis også en runde filmnyheder, lidt fiffige tv-serie-anbefalinger fra Anders og en reklame fra Reklamedude. Og mere er der ikke, for vi slapper nemlig af og håber også du slapper godt af i vores selskab. Med venlig hilsen, Casper Christensen & Brian "Brie" Iskov
2/5/20131 hour, 54 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Podcast 69 (Den MED Rasmus Heide og COMEDY-EXTRAVAGANZA...)

Ved du præcis hvorfor du griner når du griner? Kan du forklare præcist hvad det er der er så morsomt ved de scener i dine yndlings-komedier, som du griner mest af? Disse og mange, mange andre spørgsmål cirkler 69'eren sig omkring, for vi har nemlig en af Danmarks fremmeste komedie-instruktører i studiet, i form af Rasmus Heide. Rasmus er manden bag komedier som Alle for en (og to), Blå Mænd og Julefrokosten. Film der har haft en evne til at splitte folk i to skarpt optegnede lejre: dem der griner af dem og dem der ikke griner af dem. Sammen med Rasmus begiver vi os ud på en episk comedy-extravagnza, hvor vi prøver at snakke os ind til kernen af komedie. Det er meget højpandet, alvorligt og som Mike Myers siger det, lidt som at rode i sin egen afføring. Med egen afføring på hænderne, vil vi således også udnytte at en af landets mest indtjenende instruktører er i studiet. I, kære lyttere, har nemlig suppleret os med et hav af gode, relevante og ikke mindst kritiske spørgsmål til hr. Heide, som han besvarer med bemærkelsesværdig ærlighed og grundighed. Derudover anmelder vi Hushpuppy, Jagten og Rasmus "anmelder" Alle for to. Vi har comedy-tv-anbefalinger fra Anders og Reklamedude er i sit eget anbefalings-humør. Smør øregangene godt, for her er tre timer med ukontrolleret snak, diskussion og grin, der forhåbentlig gør dig klogere på både Rasmus Heide og komedie-genren som helhed. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper & Brie Filmnørdens Hjørne
1/31/20133 hours, 11 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Podcast 68 (Den om julefilm, filmåret 2012 og Jespers farvel...)

Så kom dagen. Dagen da vi skulle flegne ud i julefilm. Dagen hvor vi skulle se tilbage på filmåret 2012. Og dagen da Casper skulle sige farvel til Jesper. Yup, i 3 år og 3 måneder har Jesper gennem 65 podcasts snakket dig gennem den store, vidunderlige filmverden, for nu at skulle videre til andre jagtmarker. Men tør øjnene, for denne løsslupne podcast er et festfyrværkeri af filmglæde, julehygge og overraskelser - ægte, dybtfølte overraskelser, transmiteret live i podcasten. Derudover anmelder vi Max Pinlig 3, Seven Psychopaths, Life of Pi, Jack Reacher og Amour. Vi spiller klip fra de julefilm vi elsker, ene og alene for at sprede julestemning. Vi vælger de sjoveste, flotteste, dårligste og aller bedste film fra 2012. Vi får besøg. Vi hører en julehilsen fra Anders. Vi taler i telefon. Vi drikker kaffe. Vi hylder fansene. Vi har det, med andre ord, perfekt. Vi har rygende travlt og ikke tid til at skrive ret meget mere, andet end: Tusind tak til jer, for endnu et fantastisk år på Hjørnet. Vi håber denne årsafsluttende podcast vil gøre jer glade og vi glæder os til at tale på jer igen næste år. Ja, du læste rigtig: VI. For selvom Laursen må overlade den faste værtsplads i Bries stensikre hænder, så vender han stærkt tilbage i de (forhåbentligt) mange After Darks vi skal lave i 2013. Glædelig jul, ha' det nu godt og pas på hinanden. Med venlig hilsen, Casper & Jesper
12/22/20123 hours, 9 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Podcast 67 (Den om Hobbitten...)

Podcast 67 byder ikke bare på en tonse lang opvarmning til og anmeldelse af Hobbitten - En uventet rejse. Det er også en podcast der er lavet ret impulsivt. Vi har ikke direkte forberedt os til den, men sætter os bare ned og snakker så godt vi kan. Det hele startede med at vi mødtes mandag d. 10. december kl. 08 om morgenen. Kaffen var klar og søvnen ikke ude af øjnene endnu, da vi gik i gang med at varme op til Peter Jacksons returbillet til Middle-earth. Kl. 09 gik vi så ind og så filmen i 3D HFR og straks derefter stormede vi hjem og anmeldte den. Redigeringen foregik i hujende hast derefter, så den kunne få premiere d. 12/12/12 kl. 00.01, så vi ikke overtrådte de sirligt udstukne regler fra SF Film, der forbød alle at anmelde filmen inden premieredagen. Resultatet er indkapslet i denne podcast og det er måske ikke pænt, men det er aktuelt og sjovt. Vi fik også lige presset anmeldelser af Hypnotisøren og Killing Them Softly ind, men lad dig ikke snyde af den grund. Dette er først og fremmest en Hobbitcast. ADVARSEL: Du skal naturligvis stoppe med aflytningen af 67'eren når du kommer til anmeldelsen, hvis du endnu ikke har set filmen og gerne vil have lov at danne dit eget indtryk, uden at være under indflydelse af vores hypnotiske overbevisninger. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper og Brie
12/11/20121 hour, 17 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Podcast 66 (Den om prisuddelingssæsonen...)

Hot damn, hvor har vi været udsat for lidt af hvert her på Hjørnet. I løbet af en måned oplevede vi ikke bare en, men to rystende kriser, der har sat en kæp i hjulet på podcast-produktionen. Først en teknisk krise (hele server-affæren) og så efterfølgende, en identitetskrise. For du sidder foran en podcast fra Filmnørdens Hjørne, med en ny vært ved roret. Yes, de sørgelige nyheder er, at Jesper Laursen for en stund ikke er i stand til at podcaste (det er noget med noget job - hør mere i podcasten). Han viger pladsen for Brian "Brie" Iskov, aka. Mr. Filmnews, der i Jespers fravær, har påtaget sig den umulige opgave at leve op til sin forgænger. Når det så er sagt, så gør han det til perfektion. Ikke overraskende, for Brie er nemlig perfektionist og dét ka' vi li'! Så velkommen til Brie, der nu er endnu længere inde i varmen på Hjørnet. Men, nu skal det hele ikke gå op i ego-navlepilleri, for vi har jo en pokkers masse film på programmet, der skal diskuteres og bedømmes. Således tager vi dig igennem Breaking Dawn 2, De urørlige, De eventyrlige vogtere, The Possession, Room 237, Holy Motors, Operation Argo, Your Sister’s Sister, Keep the Lights On, End of Watch, Tyrannosaur og Brendan og Hemmelighedernes Bog. Derudover snakker vi lidt om Brie og om Forbrydelsen III, og så har vi naturligvis TV-anbefalinger fra Anders Vad Bruun og filmnyheder fra Mr. Filmnews. Mere er der egentlig ikke at sige, andet end forbandet god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper og Brie (og Jesper) Filmnørdens Hjørne
12/6/20122 hours, 2 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Podcast 65 (Den om James Bond...)

Jordens befolkning er sjældent blevet bombarderet med så meget James Bond-stof som i disse tider og du er undskyldt hvis den smokingklædte action-Sinatra hænger dig langt ud af halsen. Ikke desto mindre tillader vi os her at komme med vores bud på den ultimative James Bond-podcast, hvor målet er at komme så langt ud i Bond-krogene, at vi rent faktisk fortæller dig noget du ikke vidste om den hemmelige agent og hans verden og historie. Brian "Brie" Iskov (aka. Mr. Filmnews) har været blå i hovedet af indestængt Bond-viden de sidste par måneder og man kan høre lettelsen, når han her får lov at gå fuldstændig bananas for åben mikrofon. Vi snakker Bond-historie, Bond-producere, Bond-bøger, Bond-musik, Bond-relevans, Bond-gadgets, Bond-skuespillere, Bond-non-skuespillere, Bond-babes, Bond-intriger, Bond-babes-der-egentlig-ikke-er-Bond-Babes, Bond-pinligheder og meget, meget mere. Desværre fylder Bond så meget, at der ikke er blevet plads til Jesper Laursen. Han er efter eget udsagn hverken særlig Bond-vidende eller Bond-fan, så han overlod sin trygge plads foran mikrofonen til Brie, der til gengæld giver den max gas som den ultimative Bond-ekspert. Seriøst! Der findes ikke noget Bond-relateret som den mand ikke ved noget om. Han er egentlig lidt skræmmende på det punkt. Så god fornøjelse med tre timers Bond-tour de force, der forhåbentlig fortæller dig noget du ikke vidste i forvejen. Med venlig hilsen, Casper & Brie (& Jesper)
11/1/20122 hours, 50 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Podcast 64 (Den om tidsrejse...)

Chancen for at du allerede har hørt denne podcast eksisterer. Du kan være kommet tilbage fra fremtiden, hvor du har hørt den - måske endda flere gange. Du kan være sprunget tilbage i tiden og have overbevist os om at lave en podcast om tidsrejse for to år siden, i hvilket tilfælde Den om tidsrejse... egentlig er podcast 18 og ikke podcast 64, hvilket er grunden til du allerede har hørt den. Du kan have fået besøg af dig selv fra fremtiden, som havde en kopi af podcasten med på sin mp3-afspiller, længe inden den overhovedet blev optaget. Yup, tidsrejse-fænomenet er en uendelig, snørklet, forvirrende, umulig størrelse, så det skal jo nok gå godt, når vi begiver os ud i at snakke om tidsrejse-koncepter og de film de har affødt. Men, men, men, som du allerede ved fordi du allerede har hørt podcasten, så har vi meget, MEGET mere at byde på denne gang, ikke mindst en super sej special guest star-vært-filejs: Anders Høeg Nissen der til dagligt er vært på programmet Harddisken på P1, men som hænger ud på Hjørnet med os, når han virkelig skal slå sig løs og vise hvad han kan. For ikke nok med at Anders har en urimelig lækker radiostemme, så er han både en computer-tech-nørd par exellence OG en benhård filmnørd. Hele tre kvaliteter der får denne podcast til stråle lidt kraftigere end alle de andre. Anders skal hjælpe med at holde os i tøjlerne når vi bevæger os ud på tynd tidsrejse-is, men det er egentlig ikke derfor han er her. Hans primære opgave var nemlig denne gang at prøve at give dig og os det store forkromede overblik over den krig der efterhånden er udbrudt på markedet for digital distribution af film. Netflix, YouBio, Voddler, Comoyo og alle de andre er nemlig godt i gang med at ændre den måde vi konsumerer visuel underholdning i hjemmet og det er ikke lige sådan til at sige hvordan det kommer til at udvikle sig, men vi (og Anders) prøver alligevel, hvilket du jo nok synes er åndssvagt eftersom du jo kommer fra år 2017 og udemærket ved hvordan det digitale filmmarked har udviklet dig. Men så kan du jo bare more dig over at vi hylder Netflix, når du ved det går fløjten i 2015. Og der er mere endnu: filmbog-anbefalinger, en fashion-reklame (!), filmnyheder fra Mr. Filmnews, tidsrejse-tv-serier fra tv-serie-anbefaler Anders Vad Bruun, nyt om vores bizarre lyttertal, Top 10 gode råd når du er fanget i en tidsrejsefilm, og anmeldelser af Sover Dolly på ryggen?, Talenttyven, On the Road, Savages og Looper. Nåja, og så rejser vi bogstaveligt talt frem og tilbage i tid gennem hele podcasten, men vi tidsrejser ikke kun indenfor denne podcast. Vi rejser også tilbage til en gammel podcast, men det kan du høre meget mere om i denne lækre podcast... og en af de gamle... HURRA! DONLOAD! LYT! SPRED BUDSKABET! DEL OS MED DINE VENNER! ABONNER PÅ OS (på filmnoerden.com)! GRIN! GRÆD! FALD I SØVN! Gør ET eller andet, for nu er det blevet endelig blevet tid til Podcast 64 (Den om tidsrejse...), eller... det var det i hvert fald engang... eller meget snart... Med venlig hilsen, Casper & Jesper
10/16/20123 hours, 10 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Podcast 63 (Den MED Anthony Dod Mantle...)

Sæt dig rigtig godt til rette, for du står overfor at skulle kaste dig ud i den længste podcast vi har produceret, siden vores Top 100-podcast. Det er dog den længste sammenhængende podcast, vi nogensinde har lavet og det er der flere gode grunde til. For det første har vi jo denne gang haft hyggeligt besøg af en af Danmarks mest interessante filmfolk, filmfotografen Anthony Dod Mantle. Anthony er manden der blandt andet har filmet Festen, 127 Hours, 28 Days Later, denne måneds Dredd og ikke mindst Slumdog Millionaire, som han vandt en Oscar for. Han er på alle mulige måder et interessant menneske og vi siger det som det er: Han snakker som et vandfald. Det gør imidlertid ikke noget, for han siger stort set ikke et ord, der ikke er interessant for filmelskere. Så glæd dig til to timers kaffeslupren med en af filmverdenens fremmeste filmfotografer, hvor vi snakker om dansk film, hans arbejde med at udvikle kameraer for Canon, hvorfor Festen var en leg, hvad der er galt med M. Night Shayamalan og hvilken (MEGET) kendt instruktør der har verdens klammeste håndtryk. Det er et krævende interview - så er du advaret - men hold ud, for det er det pureste guld, hvis du investerer dig selv og lytter med. Anthony er klart hovedretten i Podcast 63, men vi har også linet et væld af forretter op, i form af: - Anmeldelser af Marie Krøyer, You & Me 4ever, ParaNorman, Kapringen, Ted, Dredd, Moonrise Kingdom og Den skaldede chauffør - En Top 10 over ting Judge Dredd var, inden han var "the law". - Nyheder fra Mr. Filmnnews - Emmy-overblik fra TV-serie-anbefaler Anders Vad Bruun. - Og en reklame for en film fra reklamedude. Oven på denne hardcore filmpodcast har vi brug for ferie, men vi har ikke ferie, for vi kører ufortrødent videre og er allerede i færd med at finde flere prominente filmgæster til Hjørnet. Tusind tak for din opmærksomhed og vi elsker at du lytter med. Med venlig hilsen, Casper og Jesper
9/30/20123 hours, 47 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Podcast 62 (Den om actionfilm...)

Ja, okay, så vi gik lidt amok med vores plakater denne gang, men det er altså heller ikke hver dag vi laver en action-special. Den er naturligvis affødt af premieren på Expendables 2, hvor go'e gamle actionhelte i alle afskygninger skyder, slås og oneline'er sig igennem årets sjoveste meta-B-film. Vi har derfor taget udfordringen op og snakker actionfilmens historie og hvorfor vi i det hele taget er så glade for at så vold på film. Men fra en slags kødheste-film til en anden, for det er også i denne podcast at vi anmelder mandestripper-filmen Magic Mike og fortæller om vores unikke oplevelse med at se den. Derudover har to timer i selskab med Channing Tatum i g-streng også givet inspiration til en top ti. I et anfald af klassisk podcast-tidsrejse har vi også både Brian "Mr. Filmnews" Iskov med direkte i studiet - klar med en stak nyheder - i begyndelsen af podcasten, hvor han senere i podcasten rent faktisk dukker op direkte på telefonen fra filmfestivalen i Venedig. Det er hvad der kan ske, når der går lang tid mellem optagelse og redigering, men han er i hvert fald klar med en dugfrisk reportage fra årets festival. Hør blandt andet om hvorfor en skred under visningen af den film der endte med at vinde Guldløven! Og sidst men ikke mindst har vi også anmeldelser af The Watch og Modig. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper og Jesper
9/9/20122 hours, 6 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Podcast 61 (Den med 16 anmeldelser...)

Er du klar?... Er du klar til en podcast med flere anmeldelser end nogen anden podcast fra Filmnørdens Hjørne nogensinde har haft? Er du klar til at blive blæst bagover af vores mening om The Dark Knight Rises? Er du klar til at gå helt ud i periferien af filmlandskabet, for at smage på det guld vi har fundet? Er du klar til at blive tæsket synder og sammen på indoneser-måden? Er du klar? For SÅ er vi nemlig tilbage! Yup, en lang sommer med masser af uforudsete hændelser har holdt os fra mikrofonerne, men endelige... ENDELIG har vi fundet sammen igen og sat os til rette i Studie 1, for at føre dig gennem den urskov af film der er vokset op i de danske biografer, mens vi har været væk. Og der er godt nok en masse ukrudt der skal lues ud i, men bare rolig: vi lader de bedste stå og resten bliver klippet ned til det blotte ingenting. Vi anmelder (og hold nu fast) Martha Marcy May Marlene, Ice Age 4, The Amazing Spiderman, Take Shelter, The Cold light of Day, Eddie the Sleepwalking Cannibal, Weekend, La Delicatesse, Madagascar 3, Abraham Lincoln Vampire Hunter, Take this Waltz, Total Recall, The Dark Knight Rises, To Rome with Love, The Raid og Bourne Legacy. Derudover snakker vi om personlige relationer på tværs af filmindustrien. Vi snakker om Jaws på Blu-ray. Vi har TV-vejrudsigt fra Anders. Vi har Mr. Filmnews klar, igen med nyhedshatten i spil. Vi tegner et diplom. Og vi letter på hatten til Bob Hoskins. Så lad kufferten stå og pak ud i morgen, for det er blevet tid til endnu en podcast fra Filmnørdens Hjørne. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper og Jesper Filmnørdens Hjørne
8/20/20122 hours, 24 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Podcast 60 (Den MED Nikolaj Arcel...)

60 gange har vi nu siddet foran mikrofonerne på Filmnørdens Hjørne og det skal fejres med en ekstra lang og god podcast, med en vaskeægte special guest star. For ikke nok med at vi naturligvis har filmnyheder, anmeldelser og TV-serie-anbefalinger på programmet, så har vi besøg af en af Danmarks bedste instruktører (En kongelig affære, Sandheden om mænd, Kongekabale) og manusforfattere (Mænd der hader kvinder, Rejsen til Saturn, Klatretøsen) - Nikolaj Arcel. Med vores hjælp ville han gerne have så gode og kritiske spørgsmål fra de folk der rent faktisk kender og ser hans film - JER! Derfor spiller I, kære lyttere, faktisk også en kæmpe rolle i denne jubilæums-podcast, for det er jeres spørgsmål som vi griller Nikolaj med. I var rigtigt gode, hvilket kan høres på resultatet, i det mest ærlige og dybeborende (og sikkert også længste) interview, som Nikolaj Arcel nogensinde har lavet. Ellers er dette også en jubilæums-podcast hvor vi griber chancen og stopper op og klapper os selv på skuldrene og piller lidt i vores egne navler, for hele molevitten sluttes af med et tilbagblik på seks mindeværdige stunder på Hjørnet, udvalgt af skiftevis Casper og Jesper selv. Det er sjovt, lærerigt og egentlig kun sådan noget man gør, når man ikke kan finde på andet... men vi gør det altså fordi det virkelig er sjovt at dykke ned i arkivet. Sidst men ikke mindst, skal der gå et stort tak til dig - ja, dig! - for at finde os, lytte til os, støtte os, skrive til os og i det hele taget bare for at du gider hænge ud med os på Filmnørdens Hjørne. Vi laver disse podcasts af en simpel årsag: vi kan ikke rigtigt la' vær'. Og vi kommer heller ikke til at kunne la' vær' i fremtiden, så selvom vi snart kan se tilbage på tre års benhårdt arbejde, så er der intet der tyder på at vi ikke kan klare tre år til. Vi håber du hænger ud på Hjørnet så længe. Med venlig hilsen, Casper & Jesper INDHOLDSFORTEGNELSE: 00:00:00 - Intro 00:01:23 - Velkomst 00:05:35 - Filmnyheder 00:21:19 - TV-serie-anbefalinger 00:32:17 - Lynanmeldelse: Free the Mind 00:33:51 - Lynanmeldelse: Nobels testamente 00:36:23 - Lynanmeldelse: We Bought a Zoo 00:38:34 - Lynanmeldelse: Snow White and the Huntsman 00:40:42 - Lynanmeldelse: Lockout 00:42:38 - Anmeldelse: Piranha 3DD 00:48:19 - Anmeldelse: A Dangerous Method 00:56:19 - Anmeldelse: 21 Jump Street 01:04:38 - Interview med Nikolaj Arcel 02:49:23 - Et tilbageblik på Filmnørdens Hjørne 03:13:15 - Reklame 03:15:16 - Afslutning
6/23/20123 hours, 18 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

After Dark 3 (Den om Silence of the Lambs...)

Har du nogensinde funderet over betydningen af de fem skilte der hænger på det træ som Clarice løber forbi i åbningssekvensen af Silence of the Lambs? Har du nogensinde gravet i den symbolske betydning af den "afskedsgave" Miggs har til Clarice efter hun forlader Hannibal første gang? Og har du lagt mærke til at der er en meget tydelig forbindelse mellem Hannibals en af Hannibals tegninger og den by Buffalo Bill bor i? Disse og mange, mange andre emner gnasker vi os igennem, i denne dejligt lange After Dark om Silence of the Lambs. På overfladen er det en ekstremt vellykket thriller, men vi prøver at grave lidt i den og ser hvad vi kan finde. Som altid banker vi et handlingsreferat på plads og gennemgår filmens primære karakterer. Herefter springer vi direkte ud i gennemgangen af de ti scener, som vi mener dækker over de aspekter af filmen, som vi gerne vil undersøge nærmere. Der er lidt Clarice der løber, lidt Bill der danser og rigtigt meget Hannibal der snakker. Efterfølgende forsøger vi at opsummere filmens temaer og Jesper får endelig chancen for at dykke ned i sit speciale fra universitetet, der blandt andet omhandler Silence of the Lambs. Vi har også fundet et par dansklærer-fortolkninger som vi tager temperaturen på og selvom Jesper ikke er meget for dem, så er det stadig sjovt at se hvad en kreativ fortolkning af en ellers uskyldigt udseende scene, kan føre til. Sidst men ikke mindst, sætter vi kort fokus på bloggen Cananalyze.blogspot.dk, for om vi så havde lavet en 90 timer lang podcast, ville vi kun nå Cananalyze til sokkeholderne i analysering og über-overfortolkning af Silence of the Lambs. Det er endnu engang vores udsøgte fornøjelse at tage dig med langt ind i en ellers velkendt film. Det er rodet, det er usammenhængende og det er langt fra så struktureret som det kunne have været, men det er ganske enkelt fordi vi som udgangspunkt ikke har fuldt overblik over hvad vi finder i filmen. Derfor er det sjovt at lave og derfor er det forhåbentlig også sjovt og lærerigt at lytte til. Vi glæader os allerede til næste gang. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jesper
6/17/20123 hours, 3 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Podcast 59 (Den om Ridley Scott...)

Legend, White Squall, A Good Year... ah, ja, Ridley Scott har virkelig sat sit mærke på filmhistorien. Han gjorde det naturligvis med Alien, Blade Runner, Thelma & Louise, Gladiator, Black Hawk Down og andre film, men netop de førstnævnte er også udtryk for, at han ikke er ufejlbarlig. Dette gør ham jo kun mere interessant, hvilket du kan høre meget mere om i vores grundige gennemgang af den cigar-gnaskende brittes oeuvre (SCHMÅKAGE, et fancy ord vi lige fik brugt, dér). Podcast 59 står nemlig i Ridley Scotts tegn, for med premieren på en af årets mest ventede film, Prometheus, sætter han endnu engang sig selv i centrum af filmverdenen og forsøger at generobre den sci-fi-genre som han lagde kimen til for over 30 år siden. Vi anmelder naturligvis Prometheus, men det er ikke bare Ridley der vender tilbage i denne podcast. Det gør Mr. Filmnews aka. Brian "Brie" Iskov også, samt hans veloplagte tv-modstykke, Anders Vad Bruun. Det er i det hele taget en podcast der vender tilbage til vante omgivelser, for vi har rigtigt meget forskelligt på programmet. For det første er der anmeldelser af Gummi T, Wuthering Heights, Men in Black III og Prometheus. Der er en meget dum Top 10 over ting som Ridley Scott prøvede at bruge som alien, inden han fandt på at bruge en alien. Så er der en kvik kommentar om anmeldelses-embargoer kontra afslørende trailers. Der er en runde tv-serie-anbefalinger. Der er en ultra-nørdet reklame fra Reklame-dude. Jesper Voight-Kampf-tester Casper. Og hele misæren er naturligvis flettet sammen med masser af film-relateret snik-snak. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper og Jesper. Indholdsfortegnelse - Podcast 59 00:00:00 - Voight-Kampf-intro 00:03:06 - Velkomst 00:09:21 - Filmnyheder - nu med meget mere nyheds-hat (ved Brian "Brie" Iskov) 00:25:53 - Top 10 ting Ridley Scoot prøvede at bruge som alien, inden han fandt på at bruge en alien 00:28:19 - Anmeldelse: Gummi T (ved Casper) 00:33:46 - Anmeldelse: Wuthering Heights (ved Casper og Jesper) 00:42:45 - Anmeldelse: Men in Black (ved Casper) 00:49:01 - Anmeldelse: Prometheus 01:05:12 - Kommentar: Anmeldelses-embargo og afslørende trailers 01:09:33 - Reklame for moviemistakes.com 01:11:38 - Ridley Scott-special 01:54:27 - TV-serie-anbefalinger (ved Anders Vad Bruun) 02:02:49 - Afslutning
5/31/20122 hours, 6 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

After Dark 2 (Den om Blade Runner...)

At lave en After Dark om Blade Runner har været lidt som at ride på en vild elefant: svært, udmattende, ukontrolleret og (i første omgang) ikke muligt. Vi prøvede for over en måned siden at optage After Dark II (Den om Blade Runner...) og kom 1 time og 37 minutter ind i optagelserne, inden vi måtte lukke ned for studiet og indse at vi havde fået en ordentlig røvfuld af Ridley Scotts sci-fi-klassiker fra '82. Den var simpelthen for stor til, at vi kunne gabe over den med vores letlevende facon. En film der på ingen måde kunne tages på rutinen, selvom vi kender den ud og ind. I den mellemliggende tid gik vi i træningslejr og lagde en angrebsplan. Vi rejste også væk for at glemme det svigende nederlag og rense luften, så da vi endelig besluttede at hoppe tilbage i ringen og danse mande-dansen med Blade Runner igen, ville vi være forberedte - klar på det værste. Og for dælen, den gav os kamp til stregen... Vi sidder nu på den anden side af den episke kamp og det ville være synd at sige at vi har knækket filmen og lavet en enkel, overskuelig, lettilgængelig podcast om filmen, for det har vi ikke. Så let lader Blade Runner sig ikke kue. Vi kan dog sige, at vi efter 2 timer og 30 minutters ligevægtig kamp, stadig stod på benene og det må være godt nok i vores bog. Vi diskuterer naturligvis i podcasten hvorfor det var så svært for os at få kål på Blade Runner og hvad vi gjorde galt og hvad vi (nogenlunde) gør rigtigt i anden omgang, for denne film er et helt andet bæst end Jaws, der viste sig at være en legende let film at gå i dybden med i After Dark I, i forhold til Blade Runner. Vi diskuterer naturligvis også en masse andet, men det er næsten endnu vigtigere at fortælle, hvad vi IKKE snakker om. Vi snakker nemlig IKKE om hverken Blade Runners lange, komplicerede og spændende produktionshistorie eller filmens banebrydende og skelsættende visuelle effekter. Nej, vi forsøger (FORSØGER!) gennem en række forskellige analytiske vinkler, krydret med et virvar at små kommentarer, anekdoter, observationer og personlige meninger, at besvare et enkelt spørgsmål: Hvad er det Blade Runner vil og hvad er det den gør? Det er blevet til 2 timer 29 minutter og 57 sekunders uhæmmet snak, der forhåbentlig åbner døren på klem for dig og lukker dig ind i filmens indre korridorer, for dette er en film med en næsten uendelig mængde lag, der alle kan udforskes, dissekeres og tolkes. Med disse ord kan vi byde dig velkommen til den ustyrlige After Dark II. Forhåbentlig er du ordentligt forberedt og har de rette forventninger, for det bliver ikke kønt... men det bliver spændende og sjovt! Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper & Jesper
5/12/20122 hours, 29 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Podcast 58 (Den om Avengers...)

Podcast 58 er endnu en opsamlings-podcast, hvor vi stort set ikke laver andet, end at få andmeldelser af vejen, så vi kan komme i gang med hovedretten: After Dark II - Den om Blade Runner... og det passer faktisk ikke helt. Udover at vi anmelder The Lady, W.E., Act of Valor, Haywire, Over kanten og Avengers, så har Brie nemlig været en tur i London og snakke med Clark Gregg (det spiller Agent Coulson i Avengers), samt filmens über-fanboy-instruktør Joss Whedon. Det er blevet til nogle gode, små, eksklusive interviews,  som vi med stolthed serverer for vores kære lyttere. Andet er der egentlig ikke at nyd denne lille podcast 58 og glæd dig, for der er ikke lang tid til at den famøse After Dark II om Blade Runner ligger klar til download. Rigtig god fornøjelse! Kærlig hilsen, Casper & Jesper
5/4/20121 hour, 15 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Podcast 57 (Den om CPH Pix 2012...)

Filmfestivalen CPH Pix er netop skudt i gang og vi har set nærmere på det ultra spækkede program der er blevet lagt for dagen. Jesper Laursen og Brian "Snue" Iskov har gnavet sig gennem stakkevis af de repræsenterede film og giver her deres bud på hvad der er værd at snuse sig frem til, i den urskov af mere eller mindre underlige film du kan finde på festivalen. Hører du et ding, så er det værd at se. Vi har dog også lige presset et par helt almindelige anmeldelser ind, i form af Hvad med Kevin?, Battleship, Lorax - Skovens beskytter, American Pie: Reunion og Ned i afgrunden. Der er både guld og gylp i mellem dem, så stjernerne strækker sig fra 2 til 5 stykker. Ellers er der ikke andet tilbage end at ønske god fornøjelse og god festival ;-) Anbefalede Pix-film: Gantz Sleep Tight The Raid Scabbard Samurai The Phantom Menace Review Censurspolerne Beyond the Black Rainbow Carre Blanc Faust Code Blue Corman's World Terry Baby Call Iron Sky Keep the Lights On Bullhead
4/14/20121 hour, 37 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Podcast 56 (Den kun med anmeldelser...)

Inden vi skulle i gang med vores anden After Dark-ekspedition, sad vi og brændte inde med nogle anmeldelser, så dem fik vi "hurtigt" ud af klappen, i denne amputerede podcast 56, der ene og alene består af anmeldelser. Vi smugler en karakter ind til Contraband, forsøger så vidt som muligt at ignorere Den som dræber - Fortidens skygge, prøver at finde frem til hvorfor vi åbenbart er de eneste i landet der synes The Hunger Games ikke fungerer og tager et par pudrede parykker på i anledning af En kongelig affære. Lange, grundige anmeldelser (i hvert fald tre af dem), der skulle have fungeret som forret inden hovedretten, i form af After Dark II (Den om Blade Runner...) Men vi har dårlige nyheder. Vi troede nemlig at vi kunne forberede os til Blade Runner, på samme måde som vi i vores første After Dark, forberedte os til Jaws. Efter at have optaget over en time af Blade Runner-After Dark'en gik det langsomt op for os, at det overhovedet ikke fungerede, men vi fandt også ud af hvorfor. Jaws er en meget "lill" film og det var derfor vores fornemmeste opgave at gøre den "stor". Den er enkel og let at overskue og forstå og derfor svær for os at fare vild i. Som sådan er Blade Runner den diametrale modsætning. Det er en ufattelig "stor" film, så da vi satte os ned og gik i gang med et gøre den endnu "større" gik det naturligvis galt. Vi endte med at snakke os helt ud over afgrunden og stoppede derfor halvvejs. Derfor er der ingen After Dark II endnu. Vi har dog på ingen måde givet op - tværtimod. Vi ved nu præcist hvordan Blade Runner skal angribes, så når vi er tilbage på banen igen, skal den nok bliver onduleret. Der kommer desværre bare til at gå lidt tid, for de næste uger byder på flere ferier og arbejdsopgaver end Hjørnet kan holde til. Derfor bliver det nok først henne i midten af april, at Blade Runner kommer under kniven, men tro os når vi siger, at vi glæder os. Så vi undskylder forsinkelsen, men håber du nyder lidt anmeldelser i podcast 56. Kærlig hilsen, Casper & Jesper
3/23/201254 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Podcast 55 (Den om sex i film...)

Er sex-scener i film virkelig nødvendige eller er de der bare for at tiltrække lidt opmærksomhed, som pågældende film ellers ikke havde fået? Svaret ligger et eller andet sted midt i mellem og er sjældent utvetydigt klare, lige meget hvilken film vi slår ned på. Så meget står klart efter optagelsen af Podcast 55, hvor vi snakker os gennem emnet. Samtidig fortæller vi nogle af de bedste, sjoveste, mest ærlige og pinlige sex-scene-historier, som vores kære lyttere har suppleret os med, samt vores egne. Alt dette sex-spektakel ene og alene på grund af premieren på MqUeen og Fassbenders film (med masser af sex) Shame. Den anmelder vi, ligesom vi kaster stjerner efter Scorseses Hugo, Disneys John Carter og Clooneys Kamæleonen, der virkelig burde have beholdt sin amerikanske titel, for The Ides of March hænger SÅ godt sammen med filmen, men lad Anders fortælle mere om det i sit segment. TV-serie-anbefaler Anders Vad Bruun sidder nemlig med i sidevognen fra start til slut på 55'eren og byder ind med lidt John Carter-snak og lidt sex-snak, foruden hans egne serie-anbefalinger. Mr. Filmnews - Brian "Brie" Iskov - kunne ikke deltage i optagelsen, men du slipper ikke for hans knivskarpe nyhedsrunde, for vi har nemlig båndet hans nyheder på forhånd, tv-køkken-style. Derudover er der også blevet plads til en yderst perverteret Top 10 og en ganske afslørende reklame fra Reklame-dude, men så er vi også i bund (indsæt Jesper Laursen-fnis her). Så læg ungerne i seng og tag noget stramt tøj på, for nu bliver det lummert... rigtigt lummert. God fornøjelse!
3/13/20121 hour, 58 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Podcast 54 (Oscar-reportage 2012)

Det er ikke sådan at være besat af film og Oscarshow og podcast, for det tærer på energien og den var i bund efter årets awards-sæson afsluttede, da akademiet i Hollywood havde kastet guldmænd efter mere eller mindre fortjente vindere. Derfor var vi ikke på pletten med vores årlige Oscar-reportage og den må slukøret komme haltende efter at være blevet overhalet af Podcast 55. Sku dog ikke hunden på hårene, for selvom aktualiteten er gået fløjten og Oscarshowet 2012 kun figurerer som et tåget minde et støvet sted i din hukommelse, så er dette en podcast fyldt med god stemning, energi og naturligvis masser af filmnørder der spasser ud over en tv-transmission midt om natten. Podcast 54 byder nemlig på direkte interview med Hjørnets udsendte, Jesper Laursen, der befandt sig midt i L'Artiste-cirkusset i Paris, hvor franskmændene overgik sig selv i national stolthed, over at have vundet for Bedste Film. Derudover har vi en længere reportage fra selve natten, hvor en lille håndfuld af Hjørnets nærmeste hujende fulgte med i uddelingen: Casper Christensen, Mr. Filmnews - Brian "Brie" Iskov, TV-serie-anbefaler Anders Vad Bruun, Caspers kæreste Synne, vært og musiknørd Jesper Nykjær og dennes kæreste Maria, samt special guest star Ann Lind Andersen. Desværre var vi i år uden tilstedeværelsen af et par vante Oscar-hoveder i form af henholdsvis tonemester Thomas Huus og instruktør Ask Hasselbalch. Til gengæld sendte de os dagen efter uddelingen, deres helt egen reportage fra deres Oscar-nat. Sidst men ikke mindst ser vi nærmere på Hjørnets Oscar-konkurrence og de statistikker man kan vride ud af jeres afkrydsede lister. Dette er med andre ord ikke en podcast der ligner nogen anden, men selv en amputeret og forsinket podcast fortjener en chance. Lad os tage dig med tilbage til natten mellem d. 26. og 27. februar og servere et stykke nostalgisk filmhistorie for dig. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jesper
2/27/20121 hour, 20 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Podcast 53 (Oscar-opvarmnings-podcast 2012)

For tredje år i træk er Filmnørdens Hjørne klar med en podcast, der tager dig i hånden og fører dig gennem ALT der har med årets Oscar-uddeling at gøre. Vi fortæller dig først og fremmest om alle filmene i alle kategorierne og sjusser os frem til, hvem der mon går hen og vinder. Derudover hygger vi om dig med info om hvor du kan se showet, hvem der er blevet overset i år, hvem der har skabt de største skandaler gennem tiden, hvem der prydet den lange røde løber med de flotteste og grimmeste kjoler, hvordan det er gået med årets nørde-Oscar og så har vi naturligvis vores helt eget In Memoriam-indslag. Dine værter i år er Casper Christensen, Jesper Laursen og - TA-DAA - Brian "Brie" Iskov aka. Mr. Filmnews, der i dagens anledning har skiftet navn til Mr. Film-statistics. Heldigt, for podcasten gik hen og blev så lang, at vi oplevede mandefald under optagelserne. Jesper Laursen måtte desværre forlade festlighederne efter at have indspillet sine indslag, for at passe sin syge datter. Ergo kunne Brie heldigvis træde til og føre de indslag til dørs, der ellers havde været føreløse uden Jesper i hytten. Og så er der virkelig ikke andet tilbage at sige, end... GOD FORNØJELSE!
2/20/20123 hours, 26 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Podcast 52 (Den om spionfilm...)

Der er spioner i tågen på podcast 52, for i anledning af premieren på Tinker Tailor Soldier Spy, ser vi nærmere på den cotton coat-klædte liga. Alt fra de grå til de mere farverige spioner kommer gennem maskinen, ikke mindst takket være jer - vores fans - der har overdynget os med gode og varierede forslag til interessante spionfilm. Vi har også haft vores helt egen agent i felten, for Ostehandleren har været på hemmelig mission til Venedig og aflyttet John Hurt, Colin Firth og Thomas Alfredson, om deres involvering i Tinker Tailor Soldier Spy - helt eksklusivt. Agent Bruun er også klar i kulissen med en stak tv-anbefalinger der lugter lidt af spion og sidst men ikke mindst er agent Reklame-dude gået dybt undercover, men har efterladt en aflytning af ham selv, hvor han fortæller hvor DU kan købe dit spiongrej. Derudover anmelder vi også Mission Impossible: Ghost Protocol, Carnage, Lærkevej: Til døden os skiller, The Artist, The Descendants og naturligvis Tinker, Tailor, Soldier, Spy.
2/9/20121 hour, 55 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

After Dark 1 (Den om Jaws...)

Velkommen til 2 timer 47 minutter og 58 sekunder i selskab med Steven Spielbergs skelsættende film, Jaws fra 1975. Den første After Dark-podcast fra Filmnørdens Hjørne er en ekstremt nørdet maraton, der ene og alene handler om denne film. Podcasten er optaget ud fra en overordnet struktur, men grundlæggende lader vi bare snakken gå om hvad Jaws handler om, hvad den har betydet, hvordan den kan tolkes og ikke mindst hvad det var netop denne film kunne, der satte gang i en mindre revolution indenfor filmens verden. Det bliver til en lang række indsigter som vi i fællesskab snakker os frem til og som vi egentlig ikke anede noget om, inden vi trykkede på "record". Vi har svært ved at forestille os det, men hvis du virkelig har lyst til at lytte til os snakke om en haj der ikke virkede i tre timer, så er du mere end velkommen. Da dette er vores første After Dark-podcast, er vi meget interesserede i at høre din mening om den - både det positive og det negative, men frem for alt det konstruktive. Jeres modtagelse har nemlig umådelig stor indflydelse på, om vi kaster ud i en After Dark-podcast igen. Så hop ombord med os på fiskerbåden Orca og gå på jagt efter guldet i Jaws, sammen med Brody, Hopper og Quint. God fornøjelse!
1/31/20122 hours, 47 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Podcast 51 (Den om Steven Spielberg...)

Steven Spielberg er en af de største nulevende instruktører, hvis ikke dén største. I anledning af premieren på hans film War Horse, smøger vi ærmerne op og dykker ned i denne produktive instruktørs filmhistorie. Vores velforberedte, timelange, kronologiske filmekspedition starter fra første øjeblik Steven får et kamera i sine hænder og slutter med de mange projekter han netop nu har i støbeskeen. Undervejs spiller vi masser af filmklip og -musik, mens vi får tænkt og snakket os frem til en række pointer, der forhåbentlig skitserer et billede af hvad det præcist er som Steven kan, der er så specielt. Derudover anmelder vi The Darkest Hour, Attack the Block, J. Edgar, Real Steel, This Must Be the Place, My Week With Marilyn og (naturligvis) War Horse. Vi har en håndfuld dugfriske filmnyheder, en robot-reklame, samt et par inspirerende tv-serie-anbefalinger og så har Casper aldrig grinet så ukontrolleret, som når Jesper serverer sin Top 10 bedste og mest hestepigede hestefilm ifølge brugerne på heste-nettet.dk og fuldblodsaraber.dk. Lad os afslutte med lidt bag scenerne-nyheder, for det går rigtigt godt på Hjørnet. Podcast 50 er i skrivende stund blevet downloadet af 7.500 lyttere, hvilket er STORT! Det går stadig fremad og vi er glade for alle jer nye fans. Mindst lige så meget som vi er glade for alle jer gamle Hjørne-rotter. God fornøjelse!
1/23/20122 hours, 20 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Podcast 50 (Den om filmåret 2011...)

Filmåret 2011 var alt andet end kedeligt. I denne podcast 50 går vi tæt på et år der bragte os lige så store opture som nedture, mens vi også sætter snuden op efter 2012 og alle de lækre film der venter på os fremtiden. I anledning af denne årsafsluttende podcast, har vi hevet et par af Hjørnets faste eksperter i studiet, i form af Mr. Filmnews - Brian "Brie" Iskov og vores tv-ekspert - Anders Vad Bruun, der skal snakke om henholdvis filmåret 2012 og de største tv-øjeblikke i 2011. Derudover er Hjørnets to faste styrmænd, Casper Christensen og Jesper Laursen, ved roret. Vi skal blankt erkende, at denne podcast måske kunne have haft gavn af lidt mere struktur, men samtidig er der også noget befriende i at høre fire filmnørder give mundtøjet ekstra gas og bare plapre løs. Således er podcast 50 inddelt i tre overskuelige afsnit uden tanke på tid eller opstrammer-tendenser. Vi starter med at snakke om de største tv-øjeblikke i 2012, dernæst går vi i kødet på filmåret 2011 og så afslutter vi med et (næsten uendeligt) kig på hvad vi kan forvente os af 2012. Hele molevitten er gavmildt krydret med klip og trailers, så du kan få en idé om hvad det er vi snakker om, samt en pause fra den evindelige talestrøm. Tusind tak for at du var med os 2011. Det har været en helt og aldeles forbandet god fornøjelse og vi glæder os til at tage jeg gennem hele 2012, med masser af flere gode (og alt for lange) podcasts. Forsinket godt nytår og vi høres ved. God fornøjelse!
1/9/20122 hours, 32 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Podcast 49 (Den hvor vi lader julen hørme...)

Det varmer nu i denne tid, at lytte til vor podcast. Tonen er måske perfid, men med lune som kontrast. Mr. Filmnews, han er klar, med nyt fra nær og fjern. Lidt om en dronning og Oscar, men uden nyt fra Skjern. Glæd dig til et dejavu, med Fincher som kaptajn. Han forsøger nemlig at forny, med dollar som fortegn. Jesper må endnu engang, tvinge frem en mening om, en tøsefilm med klagesang, og slag til ham der Tom. Ud af tågen kommer også, en engelsk detektiv med slag i. Han ligner ganske vist en tosse, men kan han din forventning indfri? Hvad er Cinema du Look? Et begreb vi gerne vil forklare, ved at sætte det under lup, med klip fra film, hør bare. Reklame-dude er også klar, med idéer til en julegave, til mor og børn og gamle far, der er til at betale. Og så er julen jo her nu, så vi går amok i julesjov, med hygge, action og lidt gru, og glæde, kærlighed og sorg. Undskyld hvis vi bli'r rørstrømske, for nu la' vi julen hørme. Der er nu kun tilbage at ønske, god jul fra Filmnørdens Hjørne.
12/22/20111 hour, 44 minutes, 1 second
Episode Artwork

Podcast 48 (Den hvor vi vender tilbage...)

Det er os en ubeskrivelig glæde, at vi er tilbage med endnu en podcast fra Filmnørdens Hjørne, efter en tiltrængt pause. Denne gang i en version 2.0, med ændringer både på og bag scenen, men det vildeste er nok, at det faktisk er lykkedes os at lave en podcast der er præcist en time lang. Det er ikke fordi vi ikke vil lave længere podcasts (hvilket forgangne spilletider gerne skulle bevise), men ganske enkelt for at bevise overfor os selv, at vi rent faktisk kan korte når vi vil være det. Det forkromede mål er stadig, at vi engang får sneget os ind på en radiokanal og i det tilfælde er det gavnligt at kunne vise, at vi kan være tight når der er brug for det. Men tilbage til ændringerne... Nogle af de ting du kan høre: - At vi har rykket rundt på en håndfuld af elementerne i programplanen, således at eksempelvis nyhederne kommer først. - At vi har fået Brian Iskov på som Mr. Filmnews, der i hver podcast supplere os med dugfriske nyheder. - At vi har fået Anders Vad Bruun på som tv-serie-anbefaler, der i hver podcast anbefaler en ny og en ældre tv-serie. Nogle af de ting du ikke (direkte) kan høre: - At vi har brugt længere tid på podcasten inden vi optog den, end efter. - At vi har et stort ur tikkende i baggrunden, der viser os hvor lang tid vi har tilbage. - At vi har optaget podcasten "live", så der stort set ikke har været brug for redigering efterfølgende. Efter vores egen mening er det gået overvejende godt med de nye tiltag, men vi skal snakke mindre i munden på hinanden under nyhederne og vi skal finpudse anmeldelserne, så der bliver mere tid til samtale. Og nej, for fremtiden skal vores podcasts ikke kun vare en time, for det giver os simpelthen ikke nok tid til alt det vi gerne vil. Podcast 48 byder på anmeldelser af ID:A, 50/50, Moneyball og Sykt Lykkelig. Nyheder om danske instruktører i USA, en våd Mad Max og endnu en filmisk genoplivning af en tegneseriefigur. Reklame-dude! TV-serie-anbefalinger af Luther og Breaking Bad. En top 10 over de mest irriterende ting du slipper for at høre i vores podcast nu hvor vi har optimeret produktionen, men som du sandsynligvis kommer til at høre mere af. Og så går vi tæt på Akira Kurosawa og prøver at forklare hvad det var han kunne, der var så specielt. Det er dejligt at være tilbage, så god fornøjelse!
12/5/20111 hour, 1 second
Episode Artwork

Podcast 46 (Den om thriller-begrebet...)

Ny intro + Night vision goggles + Vi mangler ord... altså, danske, ikke engelske + Kina-tur + Lynanmeldelser af Dirch, Bollevenner, Bora Bora, Crazy Stupid Love, Smølferne, The Greatest Movie Ever Told, Skyskraber, Cowboys and Aliens, Green Lantern, Samme dag næste år + Anmeldelse af Ronal Barbaren + Top 10-anmeldelse af Headhunterne + Anmeldelse af Drive + Spion-spænding og Ambassadør-spænding + Hvad er en thriller? + Expandables 2 + Sovsekoden + Improviseret Reklamedude + Den længste afslutning nogensinde + Godnathistorie fra Refn + Ny utro = PODCAST 46! Ses på den anden side, kære filmbasser!
9/29/20111 hour, 25 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Podcast 45 (Hjørnets Top 100 Bedste Film, del 2 - nr. 50 til nr. 1)

Det er sjældent at podcasting bliver livsfarligt, men det holdt os ikke fra at være døden nær, under produktionen af denne afsluttende del af vores Top 100 Bedste Film. Ikke fordi vi valgte at podcaste i et fyldt badekar med en brødrister, men fordi vi simpelthen endte med så meget materiale, at redigeringsprocessen var ved at tage livet af os. Vi har dog også slået vores egen rekord og lavet en podcast der er på 3 timer 46 minutter og 10 sekunder. Kombineret med første del af vores Top 100 bliver det til cirka 5 timer og 20 minutters podcast. Det har været en fornøjelse at bringe jer denne historiske dobbel-podcast og vi håber I har nydt det og er blevet både inspireret til at se nogle film og måske endda lave jeres egen Top 100. Vi har egentlig ikke så meget at sige andet end at vi håber I kan holde det ud og... God fornøjelse!
9/5/20113 hours, 46 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Podcast 44 (Hjørnets Top 100 Bedste Film, del 1 - nr. 100 til nr. 51)

Velkommen til en historisk podcast i mere end en forstand. For det første er denne Top 100 uden tvivl den største opgave vi nogensinde har kastet os ud i og for det andet skal du nu på en rejse gennem vores fælles filmhistorie. Men lad os starte ved begyndelsen. Hvorfor lave en Top 100? - Fordi det er skide skægt. Derfor. Minderne fra nye og gamle filmoplevelser vælter frem, når man løber sådan en marathon ned ad Memory Lane. Hvad kan jeg få ud af jeres Top 100? - Forhåbentlig en hel del. Du vil gennem vores filmvalg komme meget nærmere en idé om hvem Casper og Jesper er som mennesker og i processen forhåbentlig blive inspireret til at se et par af de film vi nævner. Til sidst håber vi også at dette kan inspirere dig til at lave din egen liste og få den samme gode oplevelse ud af det som vi har haft. Hvilke kriterier har filmene på Top 100-listen skulle opfylde for at komme med? - Listen er sammensat udfra meget personlige kriterier. Det er film der på den ene eller anden måde har bidt sig fast i vores filmhjerner, uden nogensinde at give slip igen. Film der har betydet mere for os end nogen andre. Derfor forekommer der også en hel del film på listen der ikke i den klassiske forstand er "gode". Men I er jo to, så hvordan har I lavet én liste? - Vi begyndte med at lave hver vores Top 100 over personligt bedste film. Derefter mødtes vi og fandt ud af hvor mange gengangere der var på vores lister (24 i alt). Vi udregnede herefter hver gengangers gennemsnitlige placering. Hvis Casper altså havde Mighty Ducks på nr. 9 og Jesper havde den på nr. 11, fik den nr. 10. MEN! Fordi dette jo er Filmnørdens Hjørnes Top 100 og et fælles projekt, så fik gengangerne førsteprioritet. Det vil sige de 24 film som gik igen på vores lister, blev rykket op så de nu udgør de 24 øverste pladser på listen. Fra nr. 25 og op til nr. 100 har vi så skiftevis sat en film ind på listen, ud fra vores egne lister. Giver det mening? Hvorfor har i bidt Top 100-listen over på midten og udgivet den i to podcasts i stedet for en lang, gloriøs marathon-podcast? - For at sige det som det er, så har vi gjort det for at presse citronen. Derudover fordi du uden tvivl har brug for en pause efter at ha' hørt på os kværne løs om 50 film. Og sidst men ikke mindst fordi redigeringsprocessen ville være så lang, at der ville gå mange uger inden vi kunne udgive noget som helst. Hvornår kommer Top 100-listen på skrift? - Vi vil jo gerne holde spændingen hen så længe som muligt, så vi venter med at offentliggøre listen på skrift, indtil vi har gennemgået anden og sidste del af listen i podcast 45. Hvorfor er der ingen citater i introen som der plejer at være? - Fordi vi synes den sædvanlige intro (med citater) symbolsk ville fjerne fokus fra de film vi snakker om i podcasten. Og nu du snakker om intro, så er der snart noget nyt på vej, men det skal du nok snart høre mere om... Hvad er klokken? - Den er fem minutter i FILMNØRDENS HJØRNE - TOP 100 BEDSTE FILM, så kan du så komme i gang!
8/6/20111 hour, 40 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Podcast 43 (Den der bare skal overståes...)

Vi vil egentlig meget hellere bruge tid på vores Top 100 Bedste Film (podcast 44 & 45), men inden da er der en håndfuld film der lige skal anmeldes. Vi har nemlig set et par af sommerens helt store blockbusters (Harry Potter And The Deathly Hallows - part 2 og Super 8) og et par af sommerens ikke helt så store blockbusters (Poppers Pingviner og Brudepiger). Alligevel er vi endt med at bruge enormt lang tid på disse anmeldelser, så god fornøjelse med denne opvarmnings-podcast, der giver dig noget at lytte til, mens vi redigerer vores Top 100 færdig. God fornøjelse!
8/2/201144 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Podcast 42 (Den om trailers og Truffaut...)

Hvorfor lyder filmtrailers som de gør? Hvorfor vil Lara på 6 år lære Tai-chi? Hvordan kunne Francois Truffaut skrive en artikel i 1954, der fik så stor gennemslagskraft, at dens virkning stadig mærkes i filmverdenen i dag? Hvad er grunden til, at Paul Bettany nu kun laver religiøst betonede action-baskere? Hvordan føles det at fejlinstruere Steven Spielberg? Kan man finansiere en film ved at klippe filmrullerne i småbidder og sælge dem? Hvorfor byder vi dig velkommen for anden gang, men ikke første? Hvad mener vi om Priest, Paul, Source Code, Det Stærke Køn, Unknown Identity, Beginners og Kung Fu Panda 2? Alle disse mere eller mindre kryptiske spørgsmål finder du svaret på i podcast 42 - en helt og aldeles almindelig podcast. God fornøjelse!
6/24/20111 hour, 37 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Podcast 41 (Den om Cannes 2011...)

Endnu engang må støve den tredje mikrofon af, så special guest star Brian "Brie" Iskov har noget at snakke i. Han er nemlig lidt af en ekspert indenfor filmfestivalen i Cannes (i hvert fald mere end os) og kan dermed hjælpe os nogenlunde uskadt gennem denne alt for lange podcast om Cannes 2011. Vi fortæller lidt om festivalens historieo de frankofile fornærmelser der ligger til grund for dens eksistens. Derudover fortæller Brie om hvordan det er at være på festivalen og om en håndfuld af dens største skandaler. Vi anmelder sammen både Melancholia (udtales åbenbart "Melangkårlia") og Tree Of Life og ævler i det hele taget løs om årets festival og festival-film. Der er dog også blevet plads til mere end bare Cannes, så vi anmelder også gyser-helvedet Insidious, samt gen-genoplivningen af X-Men i X-Men: First Class. Og så er der naturligvis nyheder og et par film som vi moderat ser frem til at se. Som sædvanligt er der vist ikke andet at sige end: NAUTI!
6/14/20111 hour, 28 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Podcast 40 (Den om produktplacering...)

Produktplacering er en gigantisk del af filmindustrien, så vi dedikerer (næsten) halvdelen af vores podcast denne gang, til netop dette omdiskuterede emne. Vi har besøg i studiet af en ekspert på området, Michael Bernhard, der ejer og driver produktplaceringsfirmaet Mediapartners og han fortæller alt hvad hjertet kan begære om produktplacering og det er ikke så lidt. Men det naturligvis ikke det eneste vi byder på denne gang, for vi har også anmeldelser af The Beaver og Pirates Of The Caribbean: I Ukendt Farvand, vi ser frem til nogle film og vi har masser af gode nyheder og dårlige jokes. Nej, der er ikke så meget Cannes-snak, men det vejer vi op for næste gang, hvor vi går Cannes-bananas med Cannes-anmeldelser, Cannes-guest star og Cannes-nyheder. God fornøjelse så længe ;-)
5/20/20111 hour, 7 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Podcast 39 (Den om Grindhouse...)

Casper er syg i bærret. Eller er han? Svaret får du i denne nederdrægtige 39. film-podcast fra Filmnørdens Hjørne, der søler dig ind i Grindhouse-film, for Casper skal til psykolog, i form af Jesper, der giver den som Dr. Grindhouse. Vi skal nemlig prøve at finde svaret på, hvorfor nogle mennesker griner højt når de ser en ti meter høj spøgelses-robot-samurai med en Gatling-gun, mens andre absolut ikke gør det. Det er naturligvis langt fra det eneste film-guf vi kaster i nakken på dig, for vi anmelder også et væld af film. Mao's sidste danser, Exit Through The Gift Shop, Thor, The Warrior's Way, Hobo With A Shotgun og Sucker Punch bliver vredet igennem anmelder-møllen, med vidt forskellige resultater. Vi ser også frem til et par kommende film, har en spand nyheder og så er har vi noget der absolut intet har noget med noget at gøre... men det kan du altid høre mere om i podcasten. Som sædvanligt er der derfor ikke andet tilbage at sige end... God fornøjelse!
5/4/20111 hour, 31 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Podcast 38 (Den om UFO'er...)

Ah... dejligt at være tilbage i en helt almindelig podcast. Denne gang kigger vi op, nærmere bestemt mod uidentificerede flyvende objekter på himlen og hvordan disse har inspireret historiefortællere og filmmagere gennem tiderne. Dette er ingen tilfældighed for vi anmelder nemlig Battle: Los Angeles, hvor bæster fra det ydre rum går grassat på vores lille planet... igen. Derudover anmelder vi finans-krise-baskeren Inside Job, ørkenvandring-baskeren The Way Back, trylle-baskeren L'Illusionniste og advokat-baskeren The Lincoln Lawyer. Som altid har vi valgt to film vi gerne vil se, den ene om en mand der gør sig bemærket med en spraydåse, den anden om en mand der gør sig bemærket med en hammer. Oscar-sæsonen rundes ENDELIG af med Jespers analyse af hans Follow The Money-segment, mens vores tilbagevendende speical guest star Anders Vad Bruun dukker op og tester hvor dybe frekvenser vores mikrofoner kan optage, når han og Jesper kaster sig over nyhederne. Uh, ja, og så bliver reklame-dude hevet ud af sit otium for en stund. Som sædvanligt er der ikke andet at sige end god fornøjelse og vi ses om et par uger ;-)
4/10/20111 hour, 31 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Podcast 36 (Oscar-reportage 2011)

Årets Oscar-uddeling har omsider smidt den sidste guldmand i nakken på den sidste værdige vinder. Det betyder også at det blevet tid til en ligeså stor tradition, nemlig vores årligt tilbagevendende mest uuholdelige, usammenhængende, indspiste, amatøragtige podcast. Vi fik samlet et godt hold filmfans hos Hjørnets ven Jesper Nykjær. Udover de faste værter Casper C og Jesper Laursen, har vi også besøg af Caspers søde kæreste og Hjørnets norske connection Synne Lunden, tonemester Thomas Huus, instruktør Ask Hasselbalch, hans søde kæreste Christina Nejsig, Hjørnets bas-wingman Anders Vad Bruun, instruktør Mads Rosenkrantz Grage og filmjournalist Brian "Brie" Iskov. Det blev forudsigeligt nok til en nat med opture, nedture og "man skulle ha' været der"-øjeblikke, som på ingen måde giver mening når de gengives i en podcast. Derfor er dette virkelig en podcast for vores hardcore fans og ikke ret mange andre. Alligevel håber vi at I bærer over med os og holder ud indtil vi kan få lavet en helt normal podcast, til den sædvanligt høje standard... i modsætning til denne Oscar-reportage. Man kan sige meget, men kedeligt er det ikke. Rigtig god fornøjelse ;-)
2/28/201142 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Podcast 35 (Oscar-opvarmnings-podcast 2011)

Filmnørdens årlige Oscar-opvarmnings-podcast er tilbage og den er åndsvagt lang. Vi snakker helt hysterisk, ulidelig, umenneskelig, hvis-jeg-rent-faktisk-lytter-hele-denne-podcast-igennem-har-jeg-tydeligvis-ikke-nok-at-lave-i-min-hverdag lang. Yup, 3 timer 22 minutter og 16 sekunders podcast, men det er jo hvad der sker, når man sætter sig for at snakke Oscar-show indtil man ikke kan snakke længere. For vi kommer vidt omkring og for at skabe en eller anden form for overblik over podcasten, er her programplanen samt tider på diverse elementer: 1. 0t 00m 00s - Anmeldelse af The King's Speech 2. 0t 15m 59s - Anmeldelse af Alle For Én 3. 0t 27m 16s - Intro til Oscar-opvarmnings-podcast 4. 0t 31m 42s - Facts om årets Oscar-uddeling 5. 0t 39m 04s - Åbningsmonologer I 6. 0t 44m 47s - Og de nominerede er... gennemgang af ALLE de nominerede i ALLE kategorier 7. 1t 37m 30s - Åbningsmonologer II 8. 1t 41m 09s - Har Oscar overset nogen? 9. 1t 49m 31s - The Academy’s Scientific and Technical Awards 10. 2t 02m 40s - Åbningsmonologer III 11. 2t 07m 06s - In Memoriam 12. 2t 15m 47s - Follow The Money - er Oscar pengeglad? 13. 2t 28m 16s - Åbningsmonologer IV 14. 2t 31m 25s - Fra Oscar-succes til porno-plagiat 15. 2t 38m 06s - Oscar-obduktion: hvad skal der til for at vinde? 16. 2t 56m 00s - Åbningsmonologer V 17. 2t 59m 41s - Oscar-nyheder... og nyheder 18. 3t 13m 01s - Afslutning Vi er fuldstændig smadrede ovenpå denne omgang, men håber du får noget ud af vores hårde arbejde. Vi glæder os i hvert fald til at høre fra jer, samt til at se et godt og spændende Oscar-show på søndag. Tak for denne gang og god fornøjelse ;-) Med venlig hilsen, Casper & Jesper Filmnørdens Hjørne
2/22/20113 hours, 22 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Podcast 34 (Den om Coen-brødrene...)

Tiden er løbet fra os denne gang og på flere forskellige måder. Der er endnu engang gået enormt lang tid med, at redigere den seneste podcast. Mest fordi vi begge har enormt meget arbejde i øjeblikket, men i høj grad også fordi podcast 34 er blevet dejligt lang - på den gode måde. Vi anmelder The Green Hornet, 127 Hours, The Fighter og True Grit. De tre sidste er alle multi-Oscar-nominerede og det gør naturligvis, at vi gransker dem grundigt, men det er vores laaange snak om Coen-brødrene, der virkelig er tidsrøveren denne gang. Vi prøver nemlig at finde frem til en definition af, hvad det er de to brødre helt præcist kan. Hvad er en "Coen-film"? Det er absolut ikke let at svare på, men vi prøver. Netop nu forbereder vi den årlige Oscar-opvarmnings-podcast og det tegner til at blive en god og (endnu engang) syyygt lang podcast. I vil høre nærmere i vores Facebook-gruppe meget snart. Indtil da, god fornøjelse med podcast 34 og vi håber du får lyst til at se en masse Coen-film. Det gjorde vi i hvert fald ;-)
2/12/20111 hour, 46 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Podcast 33 (Den om Black Swan...)

Velkommen til 2011 og velkommen til podcast 33 - den hvor vi åbenbart er helt vilde med fugle! Eller i hvert fald Black Swan. Vi ikke bare anmelder denne spændende, psykologiske thriller, for vi hører også jeres mening om filmens instruktør og har et interview med... en der har noget med filmen at gøre ;-) Men det hele går naturligvis ikke kun op i ornitologi, for vi skal også studere lidt penologi, når Russel Crowe prøver at lirke sin kone ud af fængsel i The Next Three Days. Vi mærker lidt klaustrofobi, når vi sidder fast i en elevator med en scary fyr i Devil. Vi dyrker lidt hortologi sammen med vores nye have-glade venner i Mike Leighs Another Year. Og der vanker hillbilly-bølle-bank, når vi besøger et folk der absolut intet ved om genealogi, i Winter's Bone. I et anfald af overskud har vi også bikset endnu en ubehjælpelig Top 10 sammen og så har vi jo som sædvanlig sjov, spas og nyheder. Og sidst men ikke mindst, kommer Michael Caine forbi, for at lave en parodi på Michael Caine. Hvad andet er der tilbage at sige end... god fornøjelse ;-)
1/16/20111 hour, 20 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Podcast 32 (Den om filmåret 2010...)

Filmåret 2010 står for skud i denne vores 32. podcast, der byder på lidt af hvert. Vi har anmeldelser af Tron Legacy, Due Date, Klovn The Movie og Machete. Vi har hele to forskellige Anders'er i studiet. Vi har fire Top 5-lister der på hver sin måde fortæller lidt om filmåret 2010. Vi har en Top 10 over film vi glæder os til at se i 2011... nogle af dem med en vis mådeholdenhed. Og så har vi naturligvis nyheder, reklamer og meget, MEGET mere. God fornøjelse ;-)
1/2/20112 hours, 3 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Podcast 31 (Den hvor vi anmelder alt...)

Anmelderlser af Four Lions, Spis Bed Elsk, Unstoppable, Fair Game, Mother And Child, Red, The Other Guys, You Will Meet A Tall Dark Stranger og Harry Potter Og Dødsregalierne - del 1.
11/29/20101 hour, 23 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Podcast 30 (Den om bankrøvere, TV-serier og filmforlig...)

Anmeldelser af Takers, The Town og Somewhere. Vi glæder os til Onkel Boonmee og Unstoppable. Vi lærer om "aspect ratio", anbefaler TV-serier, går til begravelse, gennemgår filmforliget, har nyheder og to interviews!
11/3/20101 hour, 31 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Podcast 29 (Den om David Fincher...)

Anmeldelser af The American, Piranha 3D og The Social Network. Vi glæder os til Harry Potter 7 - del 1 og The Green Hornet. Vi knævrer løs i en David Fincher-special. Og så kan vi fortælle hvorfor det amerikanske studiesystem snart dør!
10/18/20101 hour, 25 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Podcast 28 (Den om fortællestruktur...)

Anmeldelser af Wall Street - Money Never Sleeps, Sandheden Om Mænd og Buried. Vi glæder os til The Town og True Grit. Vi lærer dig om fortællestruktur i filmskolen. Vi har en special guest star som nyhedsoplæser OG... vi har en konkurrence!
10/6/20101 hour, 10 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Podcast 27 (Den med festival-reportage og brevkasse...)

Anmeldelser af Salt, Fish Tank, Resident Evil: Afterlife og Drengerøve. Glæd dig til Somewhere og Black Swan. En dugfrisk reportage fra filmfestivalen i Venedig. Er din kone en hemmelig agent? "Guilty pleasures". Filmbrevkasse! En bad-ass Natalie Portman. Og naturligvis masser af nyheder, sjov og spas ;-)
9/19/20101 hour, 5 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Podcast 26 (Den om indie-film...)

Anmeldelser af Snabba Cash, Hold Om Mig, The Kids Are All Right og Micmacs. Glæd dig til Scott Pilgrim Vs. The World og Buried. En dybdeborende forklaring af begrebet "independent" film. Sådan overlever du en gyserfilm. Lær at snakke som Al Pacino. Og naturligvis masser af nyheder, sjov og spas ;-)
9/5/20101 hour, 3 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Podcast 25 (Den om Hitchcock...)

Efter tre måneder i sommer-hi, vender Hjørnet tilbage med en spækket podcast! Vi anmelder Inception, Thirst, Baby Surprise og Toy Story 3 og snakker om Snabba Cash, Machete, Stallone og helt vildt meget om Hitchcock. Enjoy ;-)
8/12/20101 hour, 11 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Podcast 23 (Den om fransk nybølge...)

Endelig... endelige lykkedes det. Vi har omsider fået banket en podcast sammen til jer og den er go'! Undskyld ventetiden, men det er et enormt arbejde at lave sådan en podcast. Inklusiv redigering, snakker vi samlet cirka 22 arbejdstimer fra start til slut. Det er mere end vores kalendre lige kan holde til, så for fremtiden bliver podcasten nok ikke udgivet med samme frekvens som førhen. Sorry, men der er ingen der ærgrer sig mere over dette, end os. Men nok brok, bræk og selvmedlidenhed, for nu skal der strimmel-snak på banen! Podcast 23's altoverskyggende emne er, vores manglende evne til at finde film vi glæder os til, kombineret med en ret skuffende Robin Hood-film. Det affødte en lang snak om hele filmverdenens tilstand, som du kan opleve i podcastens kommentar-segment. Det er dybt, indviklet og ambitiøst, men lyt med og bliv klogere. Derudover anmelder vi The Last Song, Harry Brown og Robin Hood. Vi snakker om fransk nybølge, Toy Story 3 og den komplette mangel på film vi glæder os til. Og så har vi naturligvis et hav af nyheder og andre sædvanlige småsager. Så hvad andet er der endnu engang at sige end: God fornøjelse ;-)
5/16/20101 hour, 8 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Podcast 21(Den om D.W. Griffith...)

Påsken er over os og som konsekvens deraf... snakker vi overhovedet ikke om Påsken, for der er nemlig meget mere interessante ting på plakaten. Vi anmelder Bourne I Irak (Green Zone), Vinterberg I Taberland (Submarino) og Mads Mikkelsen I Sla-Refn-land (Valhalla Rising) og vi gi'r os rigtig god tid, for der er MEGET at snakke om. Derfor udgår kommentaren, men du skal stadig på skolebænken. I filmskolen skal du nemlig lære hvorfor D. W. Griffith er så pokkers vigtigt, selvom han lavede film for 100 år siden. Nyhedsredaktionen er spækket med nyheder og derudover glæder vi os til noget ret interessante film. Så kom i gang og lyt løs. God fornøjelse!
3/31/20101 hour, 5 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Podcast 20 (Den om neo-realisme...)

Uha, vores podcast blev lang denne gang, men der er også rigtigt meget vi skal igennem. For det første skal vi (omsider) ha' afsluttet Oscar-konkurrencen. Derudover har vi anmeldelser af Brothers, Legion og The Lovely Bones. Så diskuterer vi også genindspilninger og hvorfor de overhovedet bliver lavet. Bag Kameraet er lukket ned, for til gengæld at give plads til vores nye element Filmskolen, hvor vi denne gang skal høre om hvad neorealisme egentlig er. Derudover er der naturligvis film vi glæder os til, nyheder, reklamer og en enkelt hypnose, og alt dette tager altså sin tid. Så kom i gang og lyt til denne lidt ekstra lange podcast. God fornøjelse!
3/23/20101 hour, 11 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Podcast 19 (Oscar-reportage 2010)

Nattens Oscar-show kom og gik som en lille, langtrukken fis, der ganske vist bød på nogle behagelige overraskelser, men som også viste at showet på ingen måde er kommet ud af sin eksistensielle krise. Ikke desto mindre var der skruet op for hyggen på Filmnørdens Hjørne, da vi trykkede på "record" og lod al nødig og unødig snak forevige i en "live" podcast. Gæster til Oscar-showet på Filmnørdens Hjørne var: Casper Christensen - hoved-nørd på Hjørnet Jesper Laursen - ekspert-nød på Hjørnet Jesper Nykjær Knudsen - musik-nørd med en god lejlighed og et stort tv, der lagde hus til årets show Ask Hasselbalch - film-nørd med motormund og masser af gode meninger og anekdoter Thomas Huus - tonemester-nørd der med jysk lune har en evne til at hive alle andre nørder ned på jorden Liv Helm Henriksen - Teater-nørd og mangeårig deltager i Hjørnets Oscar-show (også inden Filmnørdens Hjørne eksisterede) Benjamin Hesselholdt - film-nørd og en Oscar-jomfru, der for første gang oplevede showet (og os andre tosser) live Vi undskylder for alt! Undskyld for den dårlige lydkvalitet. Undskyld for de upassende kommentarer. Undskyld for de indforståede jokes. Undskyld for muligvis at spilde din tid. Alligevel er det os en glæde, at kunne præsentere en audio-reportage fra nattens Oscar-sjov og -show! God fornøjelse! ... og undskyld!
3/8/201030 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Podcast 18 (Oscar-opvarmnings-podcast 2010)

Hvis du er til små, kortfattede podcasts... så spring fra nu. Vi har nemlig ingen tidsbegrænsning, når vi her begiver os ud i Oscar-junglen og varmer op til søndagens rygklapper-show fra Hollywood. Vi byder på... - masser af Oscar-spas i form af nyheder og facts om Oscar-uddelingen - en lyn-guide til de nominerede inkl. vores egen meninger - en gennemgang af selve afstemningsprocessen - vores egen helt og aldeles seriøse In Memoriam-liste - et kig på historiens mest uværdige Oscar-vindere for Bedste Film - fokus på dette års nørde-tekniske Oscars - en ucensoreret Top 5 over de mest mindeværdige Oscar-takketaler - naturligvis en kæmpe konkurrence! - og meget, meget mere. Andet er der ikke at sige, end rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper og Jesper
3/2/20102 hours, 3 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Podcast 16 (Den om Scorsese...)

Dobbelt-special-podcast-action! Scorsese-special blandes med Bag Kameraet-special, for vi har nemlig besøg af en vaske ægte gæst: visuel effects supervisoren THOMAS ØHLENSCHLÆGER og derudover går vi nørd på instrutkøren Martin Scorsese. Som du nok kan mærke bliver det ekstra-filmnørdet denne gang, men trøst dig med at vi også runder de sædvanlige segmenter, såsom anmeldelser (Moon og Shutter Island), vi glæder os til R. og Robin Hood og så er der masser af nyheder og sladder (eller mangel på samme). God fornøjelse!
2/23/201057 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Podcast 15 (Den hvor vi snakker om at anmelde...)

Sygdom og overarbejde har skiftevis plaget Filmnørdens Hjørne det sidste lange stykke tid, men det til trods, fik vi kæmpet os igennem podcast nr 15. Faktisk anmelder vi denne gang flere film end nogensinde før, for eftersom vi har været væk så længe, er der jo en del film vi skal samle op på. Således speed-anmelder vi intet mindre end seks film på otte minutter: - Precious - Mary And Max - Up In The Air - Kvinden Der Drømte Om En Mand - Daybreakers - The Road Derudover normal-anmelder vi også Prinsessen Og Frøen. Vi glæder os til Crazy Heart og Alice In Wonderland og så diskuterer vi, hvordan man egentlig anmelder korrekt. Bag Scenerne forklarer Jesper lidt om begrebet "second unit" og i nyhederne kan du glæde dig over, at Danmark allerede har vundet en Oscar i år, at Danmark er velrepræsenteret på Berlinalen og så slår vi et slag for artcinema.dk og meget, meget mere. God fornøjelse!
2/18/20101 hour, 2 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Podcast 14 (Den om film-musicals...)

Musical-tema!... og ja, vi synger! Anmeldelser af Das Weisse Band og Nine. Hvad laver en "grip"? Nyheder, sjov og spas. God fornøjelse!
1/29/201056 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Podcast 13 (Den om 2. Verdenskrigs-film...)

2. Verdenskrigsfilm-tema! Anmeldelser af Planet 51, Did You Hear About The Morgans?, The Men Who Stare At Goats og Frihedskæmperen Max Manus. Hvad laver en gaffer? Nyheder, sladder, spas og alt det sædvanlige ;-)
1/14/201057 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Podcast 12 (Den om filmåret 2009...)

Det er vist ingen hemmelighed at denne podcast er forsinket, da den blev optaget d. 29. december. Det har dog ikke forældet indholdet, for hovedtemaet er: Årets Film 2009. I studiet har vi denne gang en stand-in for Jesper Laursen, i form af Anders Vad Bruun og han gør det rigtigt godt. Vi har selvfølgelig også anmeldelser og glæd dig til og... ingen slutning! "Ingen slutning?" spørger du og ja, for som om forsinkelse ikke var nok, så er vi også plaget af computer-nisser. Men nok undskyldninger, for nu er det tid til at opleve sidste podcast fra Filmnørdens Hjørne i 2009. God fornøjelse!
1/10/20101 hour, 4 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Podcast 11 (Den om 3D...)

Vi skal være de første til at sige det: denne podcast er FOR lang! Med en længde på lige over en time, overskrider vi med et brag den acceptable længde, men vi har bare SÅ meget vi skal igennem: konkurrence-afgørelse, fire anmeldelser, interview med Robert Hansen, Glæd Dig Til..., 3D-kommentar, Bag Kameraet (foley artist) og et ton nyheder. Men det er jo også den sidste podcast hvor både Casper og Jesper er i studiet, så vi håber det er ok, at vi gi'r den ekstra gas. Og så er der jo ikke andet at sige end: GOD FORNØJELSE!!!
12/21/20091 hour, 8 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Podcast 10 (Den om klima-film...)

Efter et par forsinkelser er Filmnørdens Hjørne klar med sin jubilæumspodcast! JUHUU! Tillykke til os! Men hvad kan du så forvente i denne ekstraordinære tiende podcast? Jo, ser du: anmeldelser af Coco Før Chanel, Glæd Dig Til (2010 special), stor konkurrence(!!!), bag kameraet - klipperen og bunkevis af nyheder, dårlige jokes og meget andet.
12/15/200944 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Podcast 9 (Den om jule-film...)

For første gang i vores podcasts historie: ET INTERVIEW! Vi har nemlig snakket med instruktøren af Parterapi I Paradis, Peter Billingsley og han var en fornuftig og snakkesaglig herre. Derudover er der anmeldelser af Parterapi I Paradis, Sin Nombre og Paranormal Activity - vi glæder os til Valhalla Rising og Mary & Max - vi jule igennem med julefilm - vi går bag kameraet - vi fejrer Jeff Bridges og forsvarer Marilyn Monroe - og meget, meget mere - kort sagt: en spækket podcast!
12/5/200955 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Podcast 8 (Den om bøger-til-film-film...)

Podcast nr. 8 fra Filmnørdens Hjørne er SPÆKKET! Vi omtaler Ninja Assassin, anmelder Luftkastellet Der Blev Sprængt, glæder os til Der Weisse Band, Book of Eli og glæder os IKKE til Alvin Og De Frække Jordegern 2. Derudover diskuterer vi hvad en god bog-til-film-adaptering er og så byder vi på en Top 5 over de værste albums fra skuespillere nogensinde. Og så er der naturligvis MASSER af nyheder og små overraskelser her og der. Vi prøver virkelig at gøre det kort, men alligevel er denne podcast den længste vi har lavet - 1 time og 30 minutter var længden på den originale optagelse. Jeg har præsteret at redigere den ned til det halve og då er vi i nærheden af de 40 minutter, som vi prøver at ramme. Men rigtig god fornøjelse med podcasten og høres ved igen om en uge ;-)
11/29/200946 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Podcast 7 (Den om dokumentar-film...)

Efter en længere end planlagt pause er der igen lyd fra Hjørnet. Først og fremmest kan du glæde dig til Mysteriet Om Den Forsvundne Podcast, der fortæller lidt om, hvad der skete med podcast nummer 6, for den kom jo aldrig ud, selvom vi faktisk indspillede den. Derudover har vi naturligvis anmeldelser, nyheder, film vi glæder os til (og IKKE glæder os til), bag kameraet på cinematografen og så skal vi høre to nazister skændes. God fornøjelse ;-)
11/22/200949 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Podcast 5 (Den om gyser-film...)

Lyset dæmpes på Filmnørdens Hjørne i takt med, at frygten stiger. Vi har nemlig Halloween-special i denne podcast og det er ikke for børn! Derudover anmelder vi The Informant (ugens bedste film) og This Is It. Hør derudover mere om Avatar, Departures, Nikolaj Arcel, forfærdelige sequels, hvad en producer laver og meget andet. God fornøjelse ;-)
10/30/200939 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Podcast 4 (Den om lyvende trailers...)

Fjerde omgang i studiet har givet en spændstig, potent, tight podcast - som Schwarzenegger i sine unge dage, du ved. Og hvad kan du så forvente dig af disse 41 minutter på Hjørnet i selskab med Filmnørden og Jesper Laursen? Jo, ser du: Over Gaden, Under Vandet... Zombieland... Kapitalismen - En Kærlighedshistorie... Paranormal Activity... Trailers der lyver... Harold & Kumar Go To White Castle... Efterårsferiens bio-tal... Lars Von Trier vinder pris... Instruktør-numerologi... og... JAZZ!!! Lyt engang - det' spas ;-) ...og god fornøjelse!
10/23/200941 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Podcast 3 (Den om stereotypisering af kvindelige instruktører...)

Tredje gang er IKKE lykkens gang. Ikke i vores tilfælde i hvert fald, for selvom vi virkelig prøver at fatte os i korthed (det PRØVER vi altså), så lykkedes det ikke. Derfor er denne tredje podcast fra Filmnørdens Hjørne lige over 40 minutter. Det er for langt, det ved vi godt, men sådan er det altså bare denne gang. Målet er stadig at holde podcast'ene under 30 minutter, men denne gang kunne vi slet ikke la' vær' med at snakke om Julie & Julia, Solisten, stereotypiseringen af kvindelige instruktører, Ghostbusters III, filmfestival for bøsser og lebiske og meget andet. Så læn dig ekstra godt tilbage og lad dig føre rundt i filmens verden af Filmnørdens Hjørne. God fornøjelse!
10/17/200941 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Podcast 2 (Den hvor vi lærer at gå...)

Det er blevet tid til "den svære 2'er", men vi gør hvad vi kan for at gentage succesen. Der er anmeldelser af Ved Verdens Ende og Monsterjægerne, en gæt-handlingen-ud-fra-titlen-quiz, nyheder og en masse filmrelateret snik-snak. God fornøjelse!
10/11/200929 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Podcast 1 (Den hvor vi lærer at kravle...)

Podcast direkte fra Filmnørdens Hjørne, med masser af anmeldelser, nyheder og hygge-snik-snak. Hjørnets bagmand har en ligesindet filmnørd med i studiet, tænder for mikrofonen og ser hvad der sker. Rigtig god fornøjelse!
10/5/200928 minutes, 5 seconds