Med Politikens daglige nyhedspodcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Bo Søndergaard er værter.
50.000 døde: Jordskælvet i Tyrkiet et år efter
Det er præcis et år siden, Tyrkiet blev ramt af et voldsomt jordskælv. Mere end 50.000 mennesker mistede ifølge de officielle tal livet, og millioner blev hjemløse. Berfin Erdem er for nylig flyttet fra Danmark til Istanbul for at arbejde som journalist, og hun har besøgt nogle af de byer, hvor ødelæggelserne er værst. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun om livet efter katastrofen og om tyrkernes syn på præsident Erdogan. For hvis skyld var det, at så mange mennesker døde og millioner af tyrkere blev hjemløse?
2/6/2024 • 24 minutes, 46 seconds
Nicklas Bendtner: En fodboldstjerne dør altid to gange
En gang imellem træder der et menneske ind i spotlyset, som tilsyneladende har det hele. Et kæmpestort talent, som verden møder med kæmpestore forventninger. Sådan var det, da Nicklas Bendtner brød igennem som ung fodboldspiller.Politikens sportsjournalist Jeppe Laursen Brock har interviewet Nicklas Bendtner i anledning af en ny dokumentarserie om hans liv. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tegner Jeppe et portræt af Bendtner som en fodboldspiller, der fik den skæbne altid at blive set i lyset af det, han ikke blev.
2/5/2024 • 29 minutes, 58 seconds
WEEKEND. Han er et af de betydeligste pejlemærker i dansk arkitektur
I dagens udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre eksempler på de mange artikler, som Politikens skribenter selv læser op. I den første artikel handler det om skinnende glasurer og grumme historier, når Lars Hedebo Olsen læser en boganmeldelse op. Derefter læser Dorte Hygum en anmeldelse af en podcast om guruer, der scorer kassen på nettet, op.Og til sidst handler det om en af Danmarks store arkitekter, når du kan du høre Karsten Ifversen læse sin anmeldelse af en ny bog om Kay Fisker op. Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
2/3/2024 • 27 minutes, 20 seconds
En hadefuld mail fra en læser rystede Ikran
Forleden havde Ikran Abdiaziz Mohammed sidste arbejdsdag som journalistpraktikant på Politiken. Som dansker med somalisk baggrund var hun allerede vant til racisme og at få at vide, at hun skulle tage hjem, hvor hun kom fra.Men en dag landede der en mail i hendes indbakke, der rystede hende.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Ikran om det had, hun er blevet mødt med for at forfølge sin journalistdrøm.
2/2/2024 • 31 minutes, 37 seconds
En hadefuld mail fra en læser rystede Ikran
Forleden havde Ikran Abdiaziz Mohammed sidste arbejdsdag som journalistpraktikant på Politiken. Som dansker med somalisk baggrund var hun allerede vant til racisme og at få at vide, at hun skulle tage hjem, hvor hun kom fra.Men en dag landede der en mail i hendes indbakke, der rystede hende.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Ikran om det had, hun er blevet mødt med for at forfølge sin journalistdrøm.
2/2/2024 • 30 minutes, 58 seconds
Redddit: Plagiatanklager og karma-drama
Det var på det sociale medie Reddit, plagiatanklagerne mod Katherine Diez først florerede, da de etablerede medier bragte historien. Onlinemediet har eksisteret siden 2005 og er i dag et uoverskueligt virvar af subreddits – undergrupper – hvor brugerne diskuterer alt, der er tænkeligt muligt.Fra emner som krigen i Ukraine og børneopdragelse til grovkornet sladder om kendte eller spekulationer om gerningspersoner i drabssager.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens digitale direktør og mangeårige Reddit-bruger Troels Behrendt Jørgensen om Reddits lyse og mørke sider.
2/1/2024 • 26 minutes, 43 seconds
Sådan nedbryder man Skat og Forsvaret i 10 trin
Er det muligt at lave en drejebog for, hvordan man ødelægger en vigtig myndighed?Det spurgte Politikens Hans Drachmann sig selv om. Med Skat og Forsvaret som case-studier fandt han ud af, at man gennem blot 10 enkle trin kan skyde samfundets fundamentale instanser i sænk. Hans Drachmann deler opskriften i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.
1/31/2024 • 27 minutes, 22 seconds
Kapløb: Danmark skal ud i rummet, før det er for sent
Danmark skal være en rummagt. Med danske satellitter over indlandsisen, affyringsramper ud for Esbjergs kyst og en mulig jordstation, der kan suge ting ned fra rummet, placeret på Færøerne. Sådan lyder visionerne, hvis man spørger i Forsvarsakademiet. Aldrig før har rummet været så tilgængeligt, som det er nu. Og det skal Danmark udnytte, ellers vil andre og mere modige lande overhale os. Journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft har undersøgt det nye kapløb om rummet, et kapløb, der er spidset til, siden Elon Musk meldte sig på banen. Men har Danmark nogen som helst chance i rummet?
1/30/2024 • 24 minutes, 17 seconds
En usikker verden: Flere og flere hamstrer dåsemad
Nogle er i fuld gang med at forberede sig på, at verden, som vi kender den, kan falde sammen. Man kalder dem preppere. Der er dem, der forventer det værste og kun rigtig stoler på sig selv. Og så er der dem, der oplever verden som stadigt mere usikker og blot vil sørge for, at de kan klare sig i nogle dage, hvis strømmen går eller supermarkedet løber tør for varer.Politikens journalist Michael Olsen har sammen med sin kollega Lars Halskov mødt danske og svenske preppere. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’, fortæller Michael, hvad det er, der foregår hos prepperne. Er de er småtossede, eller er de klogere end os andre?
1/29/2024 • 26 minutes, 31 seconds
WEEKEND. 'Barbie' forbigået? Sex på film. Og en kraftpræstation af Emma Stone
Det handler om film i denne uges weekendpodcast fra Politiken, hvor du som altid kan høre nogle af de mange artikler, som avisens skribenter selv læser op. Den første er en kommentar om årets oscarnomineringer. De er blevet blevet offentliggjort i denne uge, og det har film- og tv-redaktør Kristoffer Hegnsvad skrevet om. Blandt andet fordi han har svært ved at være ægte trist på Greta Gerwig, Margot Robbie og filmen ’Barbie’s vegne. Den anden artikel er læst op af Kim Skotte. Han har anmeldt den nye film ’How to Have Sex’. Den sidste artikel er igen læst op af Kristoffer Hegnsvad. Han giver 5 hjerter til filmen ’Poor Things’, der for nylig fik dansk biografpremiere..Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
1/27/2024 • 26 minutes, 11 seconds
Højreekstreme vil udvise 20 millioner. Nu går tyskerne på gaden
På et hemmeligt møde for nylig lagde højrekræfter planer, der minder om, hvordan det sorteste kapitel i Tysklands historie begyndte.Den yderste højrefløj er på vej frem, og dens metoder vækker et traume, der har sendt en million tyskere på gaden i protest. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens europakorrespondent, Kjeld Hybel, hvad der skete på det hemmelige møde, og hvorfor det har oprørt en hel befolkning.
1/26/2024 • 21 minutes, 3 seconds
Redningsmand eller svindler: En fremmed kom til Vejle
Hvor heldig kan man være? Fans af den gamle, hæderkronede Vejle Boldklub har år efter år lidt slukøret set deres hjertebarn rykke op og ned mellem de to øverste danske ligaer. Og pludselig dukker en fremmed op med en masse penge. Siger at han han vil købe ens gamle klub og sørge for, at den kan spille sig helt op i Champignons league. Det skete faktisk i Vejle kort før nytår. Mange jublede. Andre tænkte, at det lød lidt for godt – og gav sig til at granske den tysk-tyrkiske rigmand og hans livshistorie. Sportsjournalist på Politiken Jeppe Laursen Brock fortæller, hvad der egentlig skete i Vejle.
1/25/2024 • 29 minutes, 58 seconds
Bliver Ølst begravet i mudder?
Landsbyen Ølst er i fare for at blive begravet i forurenet jord og mudder i en højde af fem meter. I den danske regering er flere ministre åbent begyndt at pege skyldige ud i den potentielle miljøskandale, der har virksomheden Nordic Waste som omdrejningspunkt. Men ligger ansvaret udelukkende hos en skruppelløs milliardær ved navn Torben Østergaard-Nielsen? Eller skal vi se mod en kommune, der i årevis har overhørt den ene advarsel efter den anden?Det svarer Politikens klima- og miljøredaktør Magnus Bredsdorff på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.
1/24/2024 • 25 minutes, 57 seconds
Nu er hun den eneste republikaner, der kan udfordre Trump
Længe blev han set som Donald Trumps oplagte arvtager. Men i weekenden opgav Floridas guvernør Ron DeSantis at blive republikanernes næste præsidentkandidat og erklærede Trump sin støtte.Og så er der kun èn republikaner tilbage, der stadig kan udfordre Donald Trump:Nemlig den 52 årige datter af indiske immigranter Nikki Haley, som i dag i New Hampshire for alvorskal vise styrke, hvis hun vil overleve i styrkeprøven med Trump. Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang er på plads i New Hampshire. Han fortæller, hvem hun egentlig er – Nikki Haley? Hvad står hun for? Og hvad der skal ske for, at hun og ikke Trump skal op imod Joe Biden til november.
1/23/2024 • 24 minutes, 24 seconds
Einat nægtede at tjene den israelske hær og fik 87 dages fængsel
Når man fylder 18 år skal man i hæren i Israel. Mænd skal aftjene 32 måneder, mens kvinder skal aftjene 24 måneder. Siden staten Israels oprettelse i 1948 har grundtanken i den israelske hær været, at de aldrig igen skulle være afhængige af andre. De skulle kunne forsvare sig selv.Men hvordan er det at være blandt dem, der ikke vil tage del i Israels forsvar? Og hvordan ser andre israelere på militærnægtere? I et hus i udkanten af Tel Aviv har journalist Emil Jørgensen interviewet de to unge israelere Einat Gerlitz og Ariel Davidov, som nægter at aftjene. Mød dem i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.
1/22/2024 • 27 minutes, 15 seconds
WEEKEND. Al-Jazeera-chefen har mistet sin kone, sine sønner, sin datter og sit barnebarn i Gaza. Han rapporterer videre
Mens de første uger af 2024 herhjemme har handlet ikke så lidt om kongehus og vejret, er verden derude fortsat ganske som vanligt. I Gaza og Israel ser krigen ingen ende ud til at have. Alle er ramt: Civile, israelsk militær, Hamas og ja … også journalister. På de få måneder krigen har varet, er der faktisk blevet dræbt flere journalister end under hele Vietnamkrigen. Hvorfor det? Og hvad betyder det for de oplysninger omverdenen får om krigen? Det har Lea Wind-Friis og Emilie Mørk skrevet om i denne uge, og i denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre dem læse deres artikler op.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
1/20/2024 • 25 minutes, 35 seconds
Ebbe Preisler: »Da jeg åbnede øjnene, tænkte jeg: »Shit, det var lige det, der ikke skulle ske««
Anden juledag gav Ebbe Preisler sin kone Mariann Preisler en overdosis medicin og tog også selv den samme medicin. Hun døde. Han overlevede.Da Ebbe Preisler vågnede på hospitalet, blev han anholdt. Og forude venter en retssag, hvor han er tiltalt for drab.Line Vaaben er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken. Hun har besøgt Ebbe Preisler, som fortæller om, hvordan hans kones liv sluttede, og hvordan han oplevede selv at vågne op igen.
1/19/2024 • 24 minutes, 42 seconds
Bortadopteret af fattige forældre eller stjålet og solgt?
Engang blev adoption set som en ubetinget god, kærlig og nærmest også næstekærlig handling. Men den historie har altså fået nogle nye, dystre nuancer.Nu viser det sig, at børn i flere lande er blevet handlet som en indbringende eksportvare. Og at forretningen nogle steder er kørt så hårdt, at der ikke bare er begået hjerteskærende fejl, men også så de biologiske forældre i nogle tilfælde er blevet franarret deres børn. Det har ikke mindst været tilfældet i Sydkorea, hvor mere end en tredjedel af alle danske internationalt adopterede kommer fra.Politikens korrespondent i Sydkorea, Malene Jensen, er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Hun svarer på, hvad sydkoreanerne har afsløret omkring de årtier, da rigtig mange børn blev bortadopteret. Og hvad de afsløringer betyder for danske adopterede født i Sydkorea.
1/18/2024 • 23 minutes, 25 seconds
Ecuador: Narkobaroner lever som konger i fængslet og styrer store dele af landet
Midt i en tv-nyhedsudsendelse stormer en gruppe unge, maskerede mænd ind i studiet, mens de skyder vildt om sig med pistoler og vifter med noget, der ligner dynamitstænger.Det er bare en af de voldsomme hændelser, der senest har rystet Ecuador. Her er det narkokartellernes magt og vold, der dominerer store dele af det engang så fredelige samfund. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller latinamerika-korrespondent Anne M. Sørensen, hvad det er, der lige nu rammer Ecuador. Og hun svarer på, om der er udsigter til, at landene på narkoens rute kan vriste sig fri af kartellernes kvælertag.
1/17/2024 • 19 minutes, 28 seconds
Vi har fået nye forfædre: De første danskere var høje og robuste med en tendens til sklerose
Vi har lært, at de første mennesker i Danmark var jægere og samlere, som på et tidspunkt blev fortrængt af bønder. Og dem er vi efterkommere af. Nu siger den danske DNA-forsker Eske Willerslev, at det forholder sig anderledes. I spidsen for 175 forskere fra en række forskellige fag og lande har Willerslev netop offentliggjort resultatet af flere års forskning. De har undersøgt generne fra tusindvis af gamle skeletter og sammenlignet dem med DNA-profiler fra nulevende mennesker. På den måde har de fundet ud af, hvor store dele af Europas befolkning i virkeligheden stammer fra.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Eske Willerslev om sine resultater, og han svarer på, hvad vi kan bruge den nye viden om vores ophav til.
1/16/2024 • 28 minutes, 49 seconds
Skandalen i Randers: Jorden er giftig
I Randers er et kæmpemæssigt jordskred af forurenet jord væltet igennem landskabet og har smadret alt på sin vej.Virksomheden Nordic Waste står midt i en skandale. Den forurening, de er sat i verden til at håndtere, truer med at trænge ned i den nærliggende Alling Å og videre ud i Randers Fjord.Politikens klima- og miljøredaktør Magnus Bredsdorff er netop kommet hjem fra Randers. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvordan der kunne ske, og hvem der har ansvaret.
1/15/2024 • 23 minutes, 10 seconds
Frederik: Opskriften på en identitetskrise
Frederik bliver konge på søndag, og det har været hans skæbne, siden han blev født i 1968. Da kronprinsen fyldte 50, satte Politikens Nils Thorsen sig for at prøve at regne ham ud. Han læste, hvad Frederik selv har sagt, og han læste det, der er blevet sagt om prinsen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tegner Nils Thorsen et portræt af Danmarks nye konge.
1/12/2024 • 42 minutes, 13 seconds
Begår Israel folkedrab i Gaza? I dag begynder retssagen
I dag begynder en række høringer ved Den Internationale Domstol i Haag. For Sydafrika har trukket Israel i retten under anklage om folkedrab mod den palæstinensiske befolkning i Gaza. Politikens opinionschef Lotte Folke Kaarsholm tegner den højspændte situation op i det her afsnit. Og så forklarer hun, hvad Den internationale Domstol i Haag er for en størrelse.
1/11/2024 • 29 minutes, 52 seconds
25 år efter ‘Idioterne’: Historien om kokain, sandhed og »GRUP-PE-KNALD«
For 25 år siden pressede Lars von Trier sig selv og en flok helt unge skuespillere til grænsen. De fandt deres indre idiot og skabte en film, som er gået over i historien.Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad har sammen med Jeppe Kondrup Adelborg interviewet mange af dem, der var med til at lave ’Idioterne’. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Kristoffer Hegnsvad ud af fortællingerne bag filmen, og han svarer på, hvilken betydning ‘Idioterne’ har i dag.
1/10/2024 • 25 minutes, 26 seconds
Hvordan slår man en selvfed løgner og mulig kupmager som Trump?
Hvis Joe Biden og Donald Trump senere i år igen skal kæmpe om Det Hvide Hus, kan Biden ikke bruge ret meget fra den plan, han har haft liggende i skrivebordsskuffen. For at vinde midtervælgerne skal han finde på andre emner at tale om end dem, hvor han i manges øjne udmærker sig. Mange vælgere kan nemlig ikke mærke den genoprettede økonomi. Og det betyder ikke det store for dem, hvilken rolle Trump spillede i stormløbet på Kongressen. Så hvordan sikrer Joe Biden sig fire år mere? Det giver Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang sit bud på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.
1/9/2024 • 27 minutes, 3 seconds
Norges traume lever stadig – Breivik skal i retten i dag
Den 22. juli 2011 blev Norge et andet land. Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker ved at sprænge en bombe i Oslo og ved at angribe en sommerlejr for ungdomspolitikere på øen Utøya.Breivik lever nu bag tremmer, gemt væk fra verden sammen med sine tre kanariefugle. Men han vil ud af sin isolation, som han siger, gør ham syg.I dag begynder en retssag, hvor Breivik anklager Norge for at krænke hans menneskerettigheder ved at holde ham isoleret.Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen dækkede den første retssag mod Ander Behring Breivik i 2011. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvad der er på spil for Norge og for de pårørende til de mange dræbte fra terrorangrebet.
1/8/2024 • 25 minutes, 20 seconds
WEEKEND. Bare fordi man er 80, kan man jo godt have lyst til sex. Og god søvn
I denne årets første udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre af Politikens skribenter læse deres egne artikler op. Først anmelder Pernille Jensen den nye sæson af DR-succesen ’Løvens Hule’Dernæst læser Lars Hedebo Olsen sin anmeldelse af en amerikansk podcast om og med nogle slagfærdige ældre kvinder.Og til sidst er det Mads Justesen, der læser sit bidrag til vores artikelserie om håb i en ellers mørk tid. Han har talt med fire forskere med forskellige faglige baggrunde og bedt dem definere, hvad håb overhovedet er. Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
1/6/2024 • 24 minutes, 34 seconds
Pludselig befandt et Maersk-skib sig midt i Gaza-krigen
Lige før nytår var det 353 meter lange containerskib Maersk Hangzhou på vej ind i Det Røde hav, da der skete noget.I løbet af det næste døgn blev skibet centrum for en global historie, der kæder krigen i Gaza sammen civile skibe, der sejler gennem Suezkanalen, og en oprørsgruppe i Yemen 2.000 kilometer fra Palæstina.Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Michael Jarlner, der er international kommentator på Politiken. Han svarer på, hvordan det blodige angreb på Maersk-skibet kan blive starten på en ny brutal konflikt i Mellemøsten?
1/5/2024 • 23 minutes, 7 seconds
Da Ebbe tog Marianns liv
I oktober sad 81-årige Ebbe Preisler i Politikens studie og sagde, at han gerne ville slå sin kone Mariann og sig selv ihjel. Hun var blevet uhelbredeligt syg, og han havde passet hende, og nu ville de ikke mere.2. juledag gav Ebbe sin kone Mariann en overdosis medicin og tog selv det samme. Hun døde, han overlevede. Nu sidder Ebbe Preisler i Vestre Fængsel, sigtet for at have dræbt sin kone gennem 55 år.Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Line Vaaben, som var i retten, da Ebbe Preisler blev fængslet. Hun har talt med hans familie om det, der skete i tiden op til jul og den beslutning, han til sidst tog.
1/4/2024 • 29 minutes, 50 seconds
Hvad fik egentlig dronning Margrethe til at abdicere?
Den sidste aften i år 2023 skrev sig ind i historiebøgerne, da dronning Margrethe i sin nytårstale meddelte, at tiden var inde til at overdrage ansvaret til næste generation. 14. januar 2024 træder dronning Margrethe således tilbage som statsoverhoved og giver stafetten videre til kronprins Frederik.Men hvad ligger bag den chokerende beslutning?I mere end tre årtier har Politikens Peter Thygesen fulgt kongehuset, og ved flere lejligheder har han mødt og interviewet dronningen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvad han mener, der har vejet tungest i dronningens overvejelser omkring afkaldet på tronen.
1/3/2024 • 33 minutes, 37 seconds
Fik du hørt: »Jeg er ligeglad med Gaza. Jeg vil bare gerne have, at min familie overlever«
To millioner mennesker stuvet sammen på et af klodens tættest befolkede steder bliver i disse dage flyttet rundt fra sektor til sektor, mens den israelske hær i jagten på Hamas nærmest fører krig mellem benene på dem.En af dem er Aziz El-Kahlout, som allerede en gang er flygtet fra det nordlige Gaza med sin familie. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Aziz, hvordan familiens dage går, nu hvor de gemmer sig i syd, mens kampene raser uden for i gaderne. Og Politikens tidligere mellemøstkorrespondent Marcus Rubin, taler om, hvad Aziz og de andre to millioner i Gaza egentlig har at håbe på.
1/2/2024 • 26 minutes, 1 second
Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«
Denne podcast blev første gang udgivet 14. januar 2022 - i anledning af dronningens regentjubilæum. Nu genudgiver vi den i anledning af, at Dronning Margrethe har valgt at abdicere.I dag har dronning Margrethe regentjubilæum, hun fejrer sine 50 år på tronen.Producer på ’Du lytter til Politiken’, Kathrine Eggert Wadsholt, har været i arkiverne og har fundet de ord, der har ledsaget et langt liv som regent.Det er lyden af en ung kvinde, der vokser ind i rollen som monark.Stemmens sprækker. Varsomhed og vaklen, der langsomt fortrænges af erfaringens sikkerhed.Det er lyden af et halvt århundrede.Lyden af dronningen.
1/1/2024 • 25 minutes, 14 seconds
WEEKEND. Set udefra gik alting godt. Men indeni var Søren Huss knækket. Nu er der igen sket noget, der ændrer hans liv
2024 bliver et nyt år for os alle. Også for sangeren Søren Huss, som efter nogle hårde år med depression, i 2024 både udkommer med ny musik og har en stor nyhed på vej på privatfonten. Hvad det sidste er, kan du høre i det interview, som Politikens Dorte Hygum tidligere i år lavede med ham, og som vi genudsender i denne udgave af Politikens weekendpodcast.Link: I podcasten teaser vi også for den meget personlige feature, som Gudrun Marie Schmidt tidligere i år lavede om den mystiske bevægelse Black Elephant. Hvis du vil høre hele den artikel, kan du finde den på www.politiken.dk/9564667/Og husk: Dorte Hygums artikel er en af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
12/30/2023 • 43 minutes, 56 seconds
Fik du hørt: Hvordan har Taylor gjort verden til Swifties?
Taylor Swift er historien om en ung countrysanger, der tog sin guitar og geniale sangskrivning på nakken og krydsede genregrænsen. Hun lagde Nashville bag sig og erobrede hele verden.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens musikredaktør Simon Lund i studiet. Han fortæller om verdens største popstjerne, der ved hjælp af strategisk tænkning og kontrol med sit brand har opbygget en gigantisk fanbase og et decideret popimperium.
12/29/2023 • 32 minutes, 38 seconds
Ebbe Preisler: »Jeg vil bare gerne have lov til at dø«
Ebbe og Mariann Preisler har haft et dejligt liv sammen. Nu er hun blevet syg og kan ikke så meget mere. Så han tager sig af hende, og de kommer gennem dagene. Men de ville hellere herfra. Spise en pille og dø. Sammen.Men i Danmark må en læge ikke hjælpe dem med at dø. Nu har flere politikere med statsministeren i spidsen meldt ud, at de går ind for at ændre loven. Og på onsdag kommer Det Etiske Råd med sine anbefalinger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ebbe Preisler om livet – og om døden.
12/28/2023 • 31 minutes, 29 seconds
Fik du hørt: Teddy ville dø den dag, og det skulle han nok selv bestemme
Teddy Lauridsen bestemte selv, hvornår han skulle dø. Han puttede en masse medicin i en flaske med saftevand og drak det. Hvor han fik medicinen, og hvem der hjalp ham de sidste timer, får du ikke at vide. For i Danmark er det ulovligt at hjælpe mennesker med at tage deres eget liv. Indtil videre. Regeringen har nemlig nedsat et udvalg, der skal komme med et bud på »en dansk model for en mere værdig død«. Men Teddy Lauridsen kunne ikke vente så længe. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Line Vaaben om de sidste måneder, dage og timer af Teddy Lauridsens liv.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.
12/28/2023 • 27 minutes, 43 seconds
Fik du hørt: Han husker sin barndom i sort/hvid: Mobning parkerede Henrik på førtidspension
Henrik Hedelunds barndom og ungdom var én lang besked fra verden om, at han ikke duede, ikke hørte til og ikke måtte være med. Alle årene med mobning førte til, at han 22 år gammel brød sammen og kom på førtidspension. Og han forstår ikke, hvorfor ingen gjorde forsøg på at hjælpe ham tilbage igen. Derfor har han nu – et halvt liv senere – selv slidt sig tilbage.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Henrik Hedelund sin historie, og Politikens Lars Halskov fortæller om, hvordan politikernes forsøg på at forhindre, at unge ender på førtidspension, er slået fejl. Dagens afsnit indeholder omtale af selvmordsforsøg. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.
12/27/2023 • 22 minutes, 2 seconds
Lyt til første afsnit af den nye serie 'Dødsgangen': Barndommen og forbrydelsen
I dag har ’Du lytter til Politiken’ givet pladsen til første afsnit af den nye dokumentarserie ’Dødsgangen’. Cleveland Jackson vokser op i den lille by Lima i Ohio. Med fire søskende og en mor. Da han er lille, stikker hans mor i selvforsvar hans far ihjel. Drabet sender hende langt ned i et narkomisbrug, og Clevelands barndom er præget af sult, vold og utilregnelige voksne. Ingen far, ingen kærlighed, ingen grænser, som hans advokat William Kluge konstaterer: »Clevelands liv var et veritabelt shithole. Jeg kan ikke beskrive det på andre måder. Clevelands mor var villig til at sælge alt for at få penge til spiritus og stoffer«.Da han er 23 år gammel, forsøger han sammen med sin bror at røve en pusher. Røveriet ender fatalt. Og i juli 2002 bliver Cleveland Jackson dømt til døden.Podcasten er tilrettelagt og produceret af freelancejournalist Peter Krogh Andersen. Prologen og første afsnit er åbne for alle. Hvis du vil lytte til hele serien, skal du være abonnent. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop
12/26/2023 • 34 minutes, 23 seconds
Lyt til prologen til den nye serie 'Dødsgangen': Syv års samtaler med en dødsdømt
I dag har ’Du lytter til Politiken’ givet pladsen til prologen til den nye dokumentarserie ’Dødsgangen’. Det her er en podcast om en mand, Cleveland Jackson, der bor på dødsgangen i Ohio, USA. Her venter han på sin henrettelse, der nu er blevet udsat syv gange. Det er historien om, hvordan Cleveland er endt der, hvordan hans hverdag ser ud på dødsgangen, og om hvordan det er at leve et liv, hvor han hele tiden forbereder sig på sin egen død. I syv år har journalist Peter Krogh Andersen skrevet og ringet sammen med Cleveland Jackson, og han har besøgt ham ni gange i fængslet. Peter er den eneste, som Cleveland taler med om sit liv og sine tunge tanker. I USA sidder omkring 2400 fanger på dødsgangen, hvor de venter på den dag, deres henrettelse skal ske. Podcasten er tilrettelagt og produceret af freelancejournalist Peter Krogh Andersen. Prologen og første afsnit er åbne for alle. Hvis du vil lytte til hele serien, skal du være abonnent. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop
12/25/2023 • 14 minutes, 51 seconds
Sandheden er, at hun ikke har lyst til at få børn. Problemet? At man ikke bare kan sige det
Nogle mennesker vælger helt bevidst at leve et voksenliv uden af få børn. Og det sætter Politiken fokus på i en artikelserie, som vi udgiver her i juledagene. I dagens udgave af weekendpodcasten kan du høre to af seriens artikler læst op af dem, der har skrevet dem.Først læser Mads Justesen sit interview med litteraturforskeren Camilla Schwartz, der har valgt ikke at få børn Derefter er det Lars Hedebo Olsen, der læser sin klumme om at være homoseksuel. Men ikke far Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
12/23/2023 • 20 minutes
Inna kom som flygtning. Nu vil hun ikke tilbage til Ukraine
Inna Dolia er fra Ukraine, og i marts sidste år flygtede hun fra krigen i sit land og endte lidt ved en tilfældighed i Danmark. Selv efter en afslutning på krigen vil Inna Dolia gerne blive i Danmark. Det samme er tilfældet for næsten halvdelen af de 32.000 ukrainske flygtninge, konkluderer en stor undersøgelse fra Københavns Universitet. Politikens journalist Johanne Lerhard er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken. Hun har talt med Inna Dolia og andre ukrainske flygtninge i Danmark og spurgt dem, hvad de drømmer om, og hvad de frygter.
12/22/2023 • 23 minutes, 11 seconds
Japan er blevet et hotspot for kulter. Og det er et kæmpe problem
Da Japans tidligere premiereminister Shinzo Abe blev skudt og dræbt 8. juli 2022, forklarede den formodede gerningsmand til politiet, at mordet var en hævnaktion mod Moon-bevægelsen, som han mente Shinzo Abu var et vigtigt medlem af. I Østasien har religiøse kulter som Moon-bevægelsen kæmpe magt. De har masser af penge, og de har infiltreret de politiske systemer.Journalist Malene Jensen er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Hun bor og arbejder i Sydkorea, og hun har undersøgt, hvordan kulterne hverver medlemmer og kontrollerer deres liv.
12/21/2023 • 24 minutes, 14 seconds
FCK: Eventyret der truer dansk fodbold
FC København har spillet sig til en plads i 1/8-finalerne i Champions League, hvor de er i selskab med eliten af europæisk klubfodbold. Men det er slet ikke meningen, at et lille hold som FC København skal lege med der. Politikens sportsjournalist Søren Lissner er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’, hvor han fortæller om, hvordan penge fungerer i fodbold.
12/20/2023 • 20 minutes, 5 seconds
Faysa Idle skriver om sin blodige og voldelige virkelighed. Hvad gik der galt i Sverige?
Hun er blevet sammenlignet med Yahya Hassan og skriver fra den blodige virkelighed i de svenske ghettoer. Den svenske forfatter og digter Faysa Idle siger alle de ting, Sverige har haft brug for at høre i lang tid. Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens kulturjournalist Lars Eriksen. Han har været rundt i Folkehjemmet Sverige for at tale med Faysa Idle, journalister, aktivister og politikere om, hvorfor gadevolden, bandekriminaliteten og skuddrabene er eksploderet i Sverige.
12/19/2023 • 21 minutes, 14 seconds
Terror er tilbage
Muhammedtegningerne havde vækket et had imod Danmark, og flere terrorangreb blev afværget i slutningen af nullerne og begyndelsen af tierne, hvor terrortruslen fyldte meget.I 2015 oplevede Danmark sit første terrorangreb i nyere tid under attentatet på kulturhuset Krudttønden og Synagogen i Krystalgade. Siden da har der – så vidt vides – været mere ro på. Men det ændrede sig i sidste uge, da flere blev anholdt af PET mistænkt for at planlægge terrorangreb i Danmark. Morten Skjoldager er journalist på Politiken og forfatter til flere bøger om terror og kampen imod terror. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ forklarer han, hvorfor terrortruslen er tilbage.
12/18/2023 • 22 minutes, 23 seconds
PET i aktion: Terror er tilbage i Danmark
Muhammedtegningerne havde vækket et had imod Danmark, og flere terrorangreb blev afværget i slutningen af nullerne og begyndelsen af tierne, hvor terrortruslen fyldte meget.I 2015 oplevede Danmark sit første terrorangreb i nyere tid under attentatet på kulturhuset Krudttønden og Synagogen i Krystalgade. Siden da har der – så vidt vides – været mere ro på. Men det ændrede sig i sidste uge, da flere blev anholdt af PET mistænkt for at planlægge terrorangreb i Danmark. Morten Skjoldager er journalist på Politiken og forfatter til flere bøger om terror og kampen imod terror. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ forklarer han, hvorfor terrortruslen er tilbage.
12/18/2023 • 23 minutes, 8 seconds
WEEKEND. Noget er helt galt i Pisserenden, siger beboerne
I dagens udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre artikler læst op skribenterne selv. Først anmelder Kim Skotte en plade fra Lucky Lo. Dernæst kan du høre Lars Hedebo Olsens anmeldelse af en bog, som kunne være en oplagt julegave til den historieinteresserede. Og til sidst læser Lea Wind-Friis en feature om voldtægter i Pisserenden i København, hvor nogle af beboerne nu har taget sagen i egen hånd. Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
12/16/2023 • 26 minutes, 59 seconds
WEEKEND. Noget er helt galt i Pisserenden, siger beboerne
I dagens udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre artikler læst op skribenterne selv. Først anmelder Kim Skotte en plade fra Lucky Lo. Dernæst kan du høre Lars Hedebo Olsens anmeldelse af en bog, som kunne være en oplagt julegave til den historieinteresserede. Og til sidst læser Lea Wind-Friis en feature om voldtægter i Pisserenden i København, hvor nogle af beboerne nu har taget sagen i egen hånd. Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
12/16/2023 • 26 minutes, 59 seconds
Trump 2.0: Sådan vil Donald Trump ændre USA og verden (kapitel 2)
På 24 timer vil Donald Trump gennemtvinge en afslutning af krigen i Ukraine. Måske vil han melde USA ud af NATO. Han vil deportere millioner af immigranter til Mexico. Og så vil han vende den grønne omstilling ryggen og åbne for oliehanerne. Politikens Jesper Thobo-Carlsen, der i årevis har dækket amerikansk politik, fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om, hvad det er for et USA, Donald Trump og hans folk gør sig klar til. Lyt også til gårsdagens afsnit, der handler om, hvordan Trump vil ændre USA, så han får mere magt.
12/15/2023 • 28 minutes, 47 seconds
Trump 2.0: Derfor frygter mange et diktatur i USA (kapitel 1)
Den Trump, som arbejder på at vende tilbage til Det Hvide Hus, er ikke den Donald Trump, vi kender. Han vil nemlig have hævn og endnu mere magt. Og for at få det er han parat til at lave det amerikanske demokrati om.Politikens Jesper Thobo-Carlsen har i årevis dækket amerikansk politik og fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om, hvordan Trump planlægger at ændre USA, så han som præsident bliver endnu stærkere.Lyt også med i morgen for at høre om, hvad Trump har tænkt sig at bruge sin udvidede magt til.
12/14/2023 • 31 minutes, 59 seconds
Spillenes guldalder: Hvad handler GTA-hypen om?
Før i tiden var computerspil groft sagt den lidt fedtede, uglesete lillebror til det, der blev opfattet som finere kultur, nemlig film, musik og litteratur. Nu står vi i midt i spillenes guldalder. Når Simon Roliggaard ikke er redaktør på P3, anmelder han spil for Politiken. Da traileren for den nye version af spillet GTA blev lagt på nettet i sidste uge, var han en af de 100 millioner mennesker, der så den – i løbet af det første døgn. Men hvordan kan en trailer til et spil, som først kommer om mere end et år, vække så stor interesse? Og hvordan gik spil fra at være tidsfordriv til at blive kultur?
12/13/2023 • 23 minutes, 2 seconds
12. december: Skuffelse over klimaaftale-udkast: »Dubai eksploderede i raseri og frustrationstårer«
Der bliver brugt store, håbefulde ord på talerstolen ved klimatopmødet i Dubai. Men under de flotte taler foregår et dramatisk tovtrækkeri om verdens fremtid, hvor modstridende interesser støder sammen. Man kan bare kigge på sultan Al Jaber. Han er både leder af det største klimatopmøde til dato – og er samtidig oliedirektør i De Forenede Arabiske Emirater. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller klimaredaktør Magnus Bredsdorff, der befinder sig i Dubai, om manden, der skal løse et problem, han selv er årsag til. Og om de interesser, der støder sammen på vejen frem mod en ny klimaaftale.
12/12/2023 • 31 minutes, 2 seconds
Da Sanjay Shah landede i slaskede bukser og plastiksandaler
Den britiskfødte milliardær Sanjay Shah står i Danmark tiltalt som bagmand i et netværk, der har lænset den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner. Forleden blev han efter otte års jagt udleveret til Danmark og fremstillet i grundlovsforhør i sit fængselstøj fra Dubai og et par plastiksandaler. Hvad det er for en ydmygelse, den danske stat søger oprejsning for med udleveringen af Sanjay Shah? Og hvad der ellers er på spil i den retssag, som nu skal til at begynde.Det svarer Politikens journalist Kristian Corfixen på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. Han har fulgt sagen og var selv til stede, da Sanjay Shah blev fremstillet i grundlovsforhør.
12/11/2023 • 29 minutes, 27 seconds
WEEKEND. De har indtaget Københavns gader i store flokke
Så er det igen blevet lørdag og tid til en weekendpodcast fra Politiken. Hvor vi giver dig smagsprøver på nogle af de mange artikler, som os, der skriver dem, selv læser op. Først skal vi høre hvor mange anmelderhjerter Felix Thorsen Katzenelson giver til Barbra Streisands gigantiske selvbiografi Dernæst får Clara Johanne Selsmark ordet. Hun har været ude at løbe og har skrevet en om de store flokke af hippe københavnerne som kommer løbende gennem byen med flettet hår, dyre sneakers og hurtige solbriller Og endelig vil Emilie Mørk læse en nyhedsartikel om Det Kongelige Teaters Balletskole op. Det er et interview med kulturminister Jakob Engel-Schmidt Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
12/9/2023 • 30 minutes, 32 seconds
»Jeg er ligeglad med Gaza. Jeg vil bare gerne have, at min familie overlever«
To millioner mennesker stuvet sammen på et af klodens tættest befolkede steder bliver i disse dage flyttet rundt fra sektor til sektor, mens den israelske hær i jagten på Hamas nærmest fører krig mellem benene på dem.En af dem er Aziz El-Kahlout, som allerede en gang er flygtet fra det nordlige Gaza med sin familie. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Aziz, hvordan familiens dage går, nu hvor de gemmer sig i syd, mens kampene raser uden for i gaderne. Og Politikens tidligere mellemøstkorrespondent Marcus Rubin, taler om, hvad Aziz og de andre to millioner i Gaza egentlig har at håbe på.
12/8/2023 • 26 minutes, 1 second
»Jeg er ligeglad med Gaza. Jeg vil bare gerne have, at min familie overlever«
To millioner mennesker stuvet sammen på et af klodens tættest befolkede steder bliver i disse dage flyttet rundt fra sektor til sektor, mens den israelske hær i jagten på Hamas nærmest fører krig mellem benene på dem.En af dem er Aziz El-Kahlout, som allerede en gang er flygtet fra det nordlige Gaza med sin familie. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Aziz, hvordan familiens dage går, nu hvor de gemmer sig i syd, mens kampene raser uden for i gaderne. Og Politikens tidligere mellemøstkorrespondent Marcus Rubin, taler om, hvad Aziz og de andre to millioner i Gaza egentlig har at håbe på.
12/8/2023 • 26 minutes, 1 second
Mysteriet om millionen til Wammens mindesten
De har sådan set for nylig fået opfrisket guldbogstaverne på mindestenen for faldne modstandsfolk på Skæring Hede. Så lige først vidste formanden for Aarhus Samvirkende Soldaterforening ikke rigtig, hvad han skulle bruge den million til, som Politiken forleden kunne fortælle ham, at politikerne har afsat på finansloven. Et lokalt bigband, et tag over Jellingstenen eller en særlig form for alkoholafvænning. Og sådan er der åbenbart hvert år projekter, som pludselig får en bunke penge, selv om nationens ve og vel ikke ligefrem står og falder med projektet. Men fordi det ligger enkelte politikeres hjerter – eller valgkredse – nær. I dagens afsnit spørger vi Politikens journalist Ida Nathan, hvad hun og hendes kollegaer fandt ud af, da de gav sig til at grave i, hvordan det egentlig gik til, at der blev afsat en million kroner til en mindesten på Skæring Hede.
12/7/2023 • 27 minutes, 13 seconds
Strejkeramt: Velkommen til Skandinavien, Elon Musk
Mekanikerne på Teslas værksteder i Sverige har nedlagt arbejdet. Og nu vil elektrikere, autolakerere eller havnearbejdere heller ikke røre den ikoniske el-bil. De prøver at tvinge verdens rigeste mand, Elon Musk, til at skrive overenskomst med sine medarbejdere.Men hvordan vinder man over en mand, der har revolutioneret vores syn på elbiler, sendt mennesker i rummet og er godt i gang med at ændre spillereglerne i den globale diskussionsklub på det sociale medie X?Ole Hall er journalist, forfatter til bogen ‘Techmogulen Elon Musk’ og dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han fortæller om, hvad de svenske mekanikere kan stille op mod Musk.
12/6/2023 • 27 minutes, 46 seconds
Hvordan blev Aula en slagmark for lærere og forældre?
Aula skulle have været et digitalt mødested, hvor lærere og forældre kunne stikke hovederne sammen for at give børnene en tryg hverdag i skolen. Men Aula er endt som en kampplads for pressede lærere og utilfredse forældre. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller debatredaktør Susan Knorrenborg om den udskældte platform, og hvordan den fungerer som arena for diskussioner om alt fra madpakker til udklædningsregler. Og så peger hun på, at Aula blot er et symptom på nogle langt større og dybere problemer.
12/5/2023 • 32 minutes, 50 seconds
Hvordan blev Aula en slagmark for lærere og forældre?
Aula skulle have været et digitalt mødested, hvor lærere og forældre kunne stikke hovederne sammen for at give børnene en tryg hverdag i skolen. Men Aula er endt som en kampplads for pressede lærere og utilfredse forældre. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller debatredaktør Susan Knorrenborg om den udskældte platform, og hvordan den fungerer som arena for diskussioner om alt fra madpakker til udklædningsregler. Og så peger hun på, at Aula blot er et symptom på nogle langt større og dybere problemer.
12/5/2023 • 32 minutes, 56 seconds
Sådan vandt Sam Altman kampen om kunstig intelligens
Det var en gang, hvor biler gjorde folk bange. Det gjorde robotter og computere også. For hver gang teknologien tager et stort spring, bliver vi bange for, at den lander det forkerte sted. Og nu frygter vi kunstig intelligens. Derfor fulgte hele verden med, da virksomheden bag ChatGPT, OpenAI, i november fyrede sin chef Sam Altman. For opgøret handlede om risikoen for, at den kunstige intelligens kan blive farlig. Hvordan startede slagsmålet? Og skal vi være bange for kunstig intelligens? Det spørger vi Politikens techredaktør Michael Jarlner om i dagens afsnit.
12/4/2023 • 27 minutes, 12 seconds
WEEKEND. Husker du corona-julen, hvor de sygehusansatte blev spist af med et honninghjerte?
Det skal blandt andet handle om honninghjerter og kvindearbejde i denne uges weekendpodcast fra Politiken, hvor vi giver dig smagsprøver på nogle af de mange artikler, som os, der skriver dem, selv læser op. I dag kan du høre disse tre artikler: Først er det Mathias Krygers anmeldelse af den nye udstilling ’Kvindeliv’ på Arbejdermuseet Dernæst læser Kristoffer Frederik Nørager Møller sit interview med chefdirigent i DR Big Band, Miho Hazama Og endelig kan du høre Clara Underdahl læse en feature fra Københavns Lufthavn, hvor hun og Berfin Erdem har mødt nogle af de tusindvis af gæster, der hver dag passerer gennem det trafikale knudepunkt. For hvem er de egentlig? Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
12/2/2023 • 30 minutes, 38 seconds
COP28: Skal vi grine eller græde?
Så skal vi til det igen. Der er klimatopmøde. Vi er nået til COP nummer 28 i rækken, som sædvanlig er klodens fremtid på spil, og som sædvanlig ser det hele kulsort ud. Og så måske alligevel ikke. For et eller andet sted i værtslandet Dubais oliegennemtrukkede ørkensand, ligger der måske et håb. Det siger Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff, som er på vej til klimatopmødet. I dag skal han forklare, hvordan de to ugers gruppearbejde kan gøre en forskel.
12/1/2023 • 25 minutes, 20 seconds
Tre bogstaver, der kan ødelægge en fest. Og et liv
Det er en af de gode fest. Gæsterne fylder dansegulvet og hygger sig i lokalets hjørner. Men der er kommet noget andet end glæde med ind ad døren. Det hedder GHB og er et syntetisk stof, som er godt at feste på. Men som også kan få alting til at ende helt galt. GHB er blevet så stort et problem på klubberne, at dem som holder festerne, har fået nok. Og gør noget, de aldrig har gjort før. I dagens afsnit har vi besøg af Lucas Arturo Ramsøe Willkens, der skriver om alt det, der sker i byen – og har talt med en masse mennesker om GHB.
11/30/2023 • 21 minutes, 4 seconds
Sådan har krigen gjort Hamas stærkere end nogensinde
Tusindvis af palæstinenserne fyldte gaderne på Vestbredden, da befriede fanger fra israelske fængsler vendte hjem denne weekend. Det var et sjældent øjeblik af triumf for alle palæstinensere. Men selv om scenen udspillede sig på Vestbredden – selvstyrets domæne – var det et andet flag, der dominerede i menneskemængden. Hamas grønne flag. For det var dem, der skaffede de palæstinensiske fanger fri. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Anders Jerichow, hvordan krigen har gjort Hamas stærkere end nogensinde. Ikke bare blandt palæstinensere, men også i forhold til Israel. Og resten af verden.
11/29/2023 • 27 minutes, 18 seconds
Hvorfor gør politiet (næsten) aldrig noget forkert?
Politiet har monopol på at udøve vold, og det har de fleste af os det fint med. Men de seneste par år er antallet af klager over politiet mere end fordoblet. Og de sidste par måneder har danske betjente spillet en uheldig hovedrolle i nogle spektakulære nyhedshistorier. Mange af de sager ender hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, men langt de fleste bliver afvist. Hvorfor? Det forklarer journalist Frank Hvilsom i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
11/28/2023 • 22 minutes, 7 seconds
Teddy ville dø den dag, og det skulle han nok selv bestemme
Teddy Lauridsen bestemte selv, hvornår han skulle dø. Han puttede en masse medicin i en flaske med saftevand og drak det. Hvor han fik medicinen, og hvem der hjalp ham de sidste timer, får du ikke at vide. For i Danmark er det ulovligt at hjælpe mennesker med at tage deres eget liv. Indtil videre. Regeringen har nemlig nedsat et udvalg, der skal komme med et bud på »en dansk model for en mere værdig død«. Men Teddy Lauridsen kunne ikke vente så længe. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Line Vaaben om de sidste måneder, dage og timer af Teddy Lauridsens liv.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.
11/27/2023 • 27 minutes, 43 seconds
WEEKEND. 5 hjerter til ny storfilm. 2 hjerter til dansk band. Og en nyhed om balletskolen
Så er det igen blevet lørdag og tid til en weekendpodcast fra Politiken. Hvor vi giver dig smagsprøver på nogle af de mange artikler, som vores skribenter selv læser op for dig. Denne gang kan du høre tre artikler læst op af Kim Skotte, Pernille Jensen og Emilie Mørk. Først skal vi høre hvor mange anmelderhjerter Kim Skotte giver til en ny storfilm om Napoleon (02:33) Dernæst får Pernille Jensen ordet. Hun har anmeldt det nye album fra danske Scarlet Pleasure (10:25)Til slut vil Emilie Mørk læse en nyhedsartikel om Det Kongelige Teaters Balletskole op, som hun skrev og udgav sammen med Ida Herskind tidligere på ugen. Den handler om psykisk og fysisk vold mod børn (15:12) Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
11/25/2023 • 22 minutes, 59 seconds
Lærere mobber ballettens børn
Mange danske balletdansere tog deres første skridt ind i dansens verden på Det Kongelige Teaters Balletskole. Men inde bag skolens mure gemmer sig en grim historie. For en måned siden fortalte vi om elever, der udviklede spiseforstyrrelser på balletskolen, fordi de fik at vide, at de var for tykke, eller så forkerte ud. Efterfølgende begyndte beskederne at vælte ind i mailbakken hos Emilie Maarbjerg Mørck og Ida Herskind, der skrev artiklerne. Beretninger om lærere, der mobber og ydmyger deres elever. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ida Herskind næste kapitel i beretningen om balletskolen. Om en skole, der ikke kan passe på de børn, den bliver betroet.
11/24/2023 • 31 minutes, 1 second
RUBRIK
Om et år kan Donald Trump igen være nyvalgt amerikansk præsident. Faktisk ville han nok vinde, hvis amerikanerne stemte nu. Det siger målingerne, og selv om meget kan ske på 12 måneder, virker tanken om Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus pludselig mere virkelig. Men hvor tæt er han på? Og hvilke benspænd skal han forbi for at blive præsident igen? Det spørger vi Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om i dagens afsnit.
11/23/2023 • 25 minutes, 46 seconds
Er krigen ved at vende i Ukraine?
Det var næsten som om, vi havde glemt krigen i Ukraine. Men for nyligt skete der pludselig noget. En gruppe ukrainske soldater krydsede Dnepr-floden tæt ved byen Kherson og gik i land på den side, russerne har besat. Det lød som et gennembrud. Men er det reelt det? I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken fortæller journalist Jacob Svendsen om det, der skete ved floden, og hvad det kommer til at betyde for krigens fremtid.
11/22/2023 • 24 minutes, 40 seconds
Vi ser flere gyserfilm end nogensinde før. Hvorfor?
Pandemier, der tager livet af millioner af mennesker. Blodige krige, hvor hele byer lægges i ruiner. Og klimakatastrofer, som efterlader kloden livløs. Man skulle tro, at vi fik nok at den slags i den virkelige verden. Bare ved at se ud ad vores vinduer og følge med i strømmen af nedslående nyheder, der vælter ud af både gamle og nye medier. Så hvordan kan det være, at vi i dag ser flere gyser- og skrækfilm end nogensinde før? Filmanmelder på Politiken Joakim Grundahl har netop været på verdens største festival for gyserfilm og set, hvad det er, vi skræmmer hinanden med for tiden. Og hvad vi egentlig får ud af det?
11/21/2023 • 24 minutes, 41 seconds
Hun beskytter Grønlands børn: »De voksne dækkede over hinanden«
Selv om mange børn har det godt i Grønland, lever alt for mange børn og unge med omsorgssvigt, fattigdom, seksuelle krænkelser og selvmord. Og med tabuer og en tavshedskultur, der blandt andet kommer af social kontrol og magtstrukturer i de små samfund. Aviâja Egede Lynge er børnetalsmand i Grønland og leder af MIO, der er landets børnerettighedsinstitution. Det er hendes arbejde at få den sandhed frem, der viser den mørke virkelighed, udsatte grønlandske børn og unge lever i. Da hun, som er socialantropolog, begyndte som børnetalsmand for ni år siden, var sandheden ofte ilde hørt, siger hun. Men et skifte er på vej.
11/20/2023 • 22 minutes, 44 seconds
Troels Lund Poulsen: Vindbøjtel, omstillingsparat eller en mand af tiden?
Politikens politiske podcast giver abonnenter de bedste historier fra Christiansborg og omegn. Vi fortæller om det, politikerne siger til – og uden for – citat, og hvad det i virkeligheden betyder.I dag bliver Troels Lund Poulsen kåret som formand for Venstre. Hvad kan vi lære af at studere hans fortid, de mange kurs-skift, magtkampene og sagen, der fik folk til at kalde ham spedalsk? Bo Søndergaard er vært, Elisabet Svane gør dig klogere.
11/18/2023 • 25 minutes, 37 seconds
WEEKEND. Kom i seng med Robbie Williams
Den har været en tur i naturen. Den anden har været en tur tilbage i 1990’erne for at finde inspiration. Den tredje er bare blevet liggende derhjemme i sin seng. Peter, Marie Louise og Robbie har det til fælles, at de er musikere. Og så er de hovedpersoner i denne udgave af Politikens weekendpodcast. Peter Rosendal, der på sin nye plade har optaget og indarbejdet naturens lyde, bliver interviewet af Mads Justesen interviewet (minuttal 02:46) Den nye plade af ML Buch – som Marie Louise Buchs kunstnernavn lyder - har Lucia Odoom anmeldt (10:06)Og den sidste artikel, du kan høre læst op i dag, er Pernille Jensens anmeldelse af en ny Robbie Williams-dokumentar på Netflix, som er optaget i hans soveværelse (15:40)Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
11/18/2023 • 20 minutes, 51 seconds
Alle græder på TV. Bortset fra den sorte kvinde
Tårer er overalt i film og på tv. De rige græder i tv-serien ’Succession’. De fattige græder i tv-serien ’Maid’. Selv Barbie, der ellers lever i en lyserød og sorgfri verden, lader tårerne strømme ned ad sine kinder. Men der er én gruppe, som aldrig får lov til at græde på skærmen. Den sorte kvinde. Det har Lucia Odoom, der er podcastvært og anmelder på Politiken, skrevet et essay om. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun, hvorfor sorte kvinder ikke får lov til at blive forløst igennem gråd og tårer - og hvordan det er et problem for os alle sammen.
11/17/2023 • 27 minutes, 2 seconds
Angreb på Danmarks infrastruktur: Er vi midt i en cyberkrig?
Forleden kom det frem, at Danmarks infrastruktur tilbage i maj var udsat for det så vidt vides alvorligste cyberangreb nogensinde. I en rapport fra de danske forsyningsselskabers cybercenter, SektorCERT, bliver angrebet beskrevet i detaljer, og der udtales bekymringer om sikkerheden.Politikens Jakob Hvide Beim fortæller i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ om angrebet, der muligvis er iværksat af en fremmed magt.
11/16/2023 • 19 minutes, 1 second
Kan bombningen af Gaza udvikle sig til en storkrig?
Israel har placeret sine tanks tæt på Al-Shifa-hospitalet i Gaza By. Her opholder 2.000-3.000 patienter, personale og civile sig, som håber på, at hospitalet kan beskytte dem.Hvorfor truer Israel med at angribe Gazas største hospital, når selv deres allierede advarer kraftigt imod det? Det svarer Politikens internationale kommentator Michael Jarlner på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’, hvor han også vurderer, om bombningen af Gaza kan udvikle sig til en større krig.
11/15/2023 • 22 minutes, 6 seconds
Jan Grarup: Hvad viste undersøgelsen af fotografens arbejde?
En af de mest velbeskrevne massakrer under folkemordet i Rwanda i 1994 fandt sted i en kirke i byen Nyamata. 25 år senere, i 2019, beskrev fotograf Jan Grarup i et essay i Politiken, at han dengang ankom til kirken, mens en ”flod af blod” strømmede ud. En lille pige på fem-seks år kom kravlende ud mellem de døde, fortæller Grarup. Men Jan Grarup var slet ikke i Rwanda på det tidspunkt, massakren fandt sted.Det er et eksempel på de fejl og usandheder, der indgår i den undersøgelse af Jan Grarups arbejde og udtalelser i Politiken, som blev offentliggjort i fredags.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller John Hansen, Politikens tidligere graverchef og nu fast freelancer, hvad hans undersøgelse af dele af Jan Grarups arbejde har vist.
11/14/2023 • 29 minutes, 26 seconds
Vesten demonstrerer: Er reaktionerne på krigen mellem Israel og Hamas farlige?
Krigen mellem Hamas og Palæstina vækker gamle traumer, der kommer af den blodige konflikt, som har kastet skygger over tilværelsen for generationer af israelere og palæstinensere.Alt det skaber en heftig debat, og siden 7. oktober er læserbreve og debatindlæg væltet ind i indbakkerne hos hele Politikens debatredaktion.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens redaktionschef for opinion Lotte Folke Kaarsholm gæst. Her fortæller hun, hvad debattens deltagere har på hjerte, og hvad de mener, offentligheden er nødt til at forstå.
11/13/2023 • 30 minutes, 59 seconds
WEEKEND. »Det er jo bare alle dem, der var outcasts i folkeskolen, som har fundet et fællesskab her«
Engang var det nok først og fremmest i koncertsalene, at vi kunne høre musik. Sådan var det, da franske Lili Boulanger i begyndelsen af 1900-tallet skrev sin musik. Her 100 år senere, så er det på Youtube, at folk falder i svime over skønheden i hendes kompositioner. I denne udgave af weekendpodcasten kan du høre musikredaktør Thomas Michelsen læse sit portræt af den franske komponist, som døde ganske ung i 1918, op. (minuttal 17:20)Men det er altså ikke kun på nettet, at vi hører musik her i 2023. Hvis du eksempelvis vil høre heavy metal, så skal du endda overveje at hoppe på Oslo-båden. Det gjorde Politikens journalist Kristoffer Frederik Nørager Møller for nylig, da han tog med Copenhell på metal-cruise tur/retur til den norske hovedstad. (minuttal 02:05)Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
11/11/2023 • 31 minutes, 36 seconds
Nik & Jay: Fra joke til folkeeje
Over to weekender spiller Nik & Jay fire udsolgte koncerter i Royal Arena i København. Da de to skatere fra Værløse brød lydmuren, havde mange svært ved at tage dem seriøst. Så hvordan har de udviklet sig til et ‘legacy act’? Inden hun skal danse til ‘Boing!’ og ‘Hot’ i Royal Arena, er Politikens musikanmelder Pernille Jensen gæst i dagens ‘Du lytter til Politiken’. Her dykker hun ned i mere end 20 år med et af de største danske bands i nyere musikhistorie.
11/10/2023 • 27 minutes, 2 seconds
Jens hjalp Lise til at dø. Så stor var hans kærlighed til hende
Jens er gift med Lise, som han elsker højt. Men Lises sygdom forvolder hende så store smerter, at hun ikke længere har lyst til at være her.Jens og Lise er ikke deres rigtige navne, for det er strafbart at hjælpe nogen til at dø i Danmark.Politikens journalist Kirsten Nilsson fortæller Jens’ historie i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’, i anledning af at Folketinget i morgen førstebehandler et borgerforslag om retten til at slå mennesker ihjel, der ønsker at dø. I dagens afsnit er der omtale af selvmord. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.
11/9/2023 • 15 minutes, 42 seconds
Katastrofechef om Gaza: »Det er en følelse af magtesløshed«
Der er nu gået en måned med krig i Gaza. Hospitalerne er blevet en slags flygtningelejre, hvor civile sidder overalt i venteværelserne og på gangene i deres søgen efter sikkerhed fra bombeangreb.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Røde Kors’ katastrofechef Bjarke Skaaning om situationen for dem, der bor i Gaza.
11/8/2023 • 27 minutes, 20 seconds
VM 2034 i Saudi-Arabien: Havde vi ikke givet diktaturet det røde kort?
Efter en udmelding med sjældent set kort frist for at melde sig til VM-værtskabet trak alle kandidater sig. Lige på nær Saudi-Arabien, der meldte sig klar til kamp. Verdensmesterskabet i herrefodbold i Qatar blev mødt af fordømmelse fra store dele af den vestlige verden, og fra flere lød det, at VM aldrig skulle have fundet sted i et land, hvor det stod sløjt til med menneskerettigheder. Hvordan kunne det så ske, at en af verdens største sportsbegivenheder igen ender i en diktaturstat?Det svarer redaktionschef for Politikens sportsredaktion, Christian Heide-Jørgensen, på i dagens afsnit.
11/7/2023 • 28 minutes, 37 seconds
'Kokainens vej', afsnit 1: Sne i junglen
I dag har ’Du lytter til Politiken’ givet pladsen til første afsnit af den nye dokumentarserie ’Kokainens vej’. I serien følger Politikens journalister kokainen fra koka-marken i Colombia til en lille lejlighed i København, hvor den ender i næseboret på en ung mand. I første afsnit rejser journalist Bo Søndergaard, som også er vært på ’Du lytter til Politiken’, og fotograf Mads Nissen ind i bjergene i Colombia, ind i et lovløst land, hvor luften er tynd. Her møder de bonden Hector og hans naboer i en lille landsby, der har skabt sin egen lov og ret. Hector dyrker kokablade og forvandler dem til kokainpasta, og hvis man spørger ham, har han en meget god grund til at gøre det. Vi er også på helikopterjagt med politiets eliteenhed, der gerne vil gøre det af med kokabønder som Hector. Og vi ser, hvad der sker, når politiet finder dem.Podcasten er tilrettelagt og produceret af Regine Frederiksen og Frederik Gabrielsson.
11/6/2023 • 44 minutes, 2 seconds
WEEKEND Stor mystik: Hvordan det hele begyndte, og hvorfor det hele nu er ved at slutte for ålen
’Sigmund Freud var besat af ålenosser. Og med god grund’Ja, sådan lød overskriften på en artikel, som Nina Pratt skrev tidligere år.Og: ’Kender du virkelig ikke ålegræssets sexliv? Måske minder det om dit’Ja, det var så overskriften på en klumme, som Per Theil, skrev.I denne uges udgave af weekendpodcasten dykker vi ned i ålegræsset - og i kulturhistorien - og du kan høre de to skribenter læse deres artikler op.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
11/4/2023 • 29 minutes, 25 seconds
FE-sagen: Hvorfor holde på en hemmelighed, alle kender?
Det begyndte som et dybt fortroligt samarbejde med USA om at lade amerikanerne tappe informationer af kabler, der løber gennem Danmark, så de kunne spionere imod en række andre lande.Men så en dag var der nogen, der begyndte at tale. Jo mere dramatiske midler, de danske myndigheder tog i brug for at holde på hemmeligheden, jo mindre hemmelig var den.Forleden talte landets højesteret og røbede samtidig hemmeligheden. Og med ét faldt sagen sammen.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Hans Davidsen-Nielsen om FE-sagen. I alle de år han har fulgt og skrevet om det danske efterretningsvæsen for Politiken, har han aldrig oplevet noget lignende.
11/3/2023 • 26 minutes, 18 seconds
Han husker sin barndom i sort/hvid: Mobning parkerede Henrik på førtidspension
Henrik Hedelunds barndom og ungdom var én lang besked fra verden om, at han ikke duede, ikke hørte til og ikke måtte være med. Alle årene med mobning førte til, at han 22 år gammel brød sammen og kom på førtidspension. Og han forstår ikke, hvorfor ingen gjorde forsøg på at hjælpe ham tilbage igen. Derfor har han nu – et halvt liv senere – selv slidt sig tilbage.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Henrik Hedelund sin historie, og Politikens Lars Halskov fortæller om, hvordan politikernes forsøg på at forhindre, at unge ender på førtidspension, er slået fejl. Dagens afsnit indeholder omtale af selvmordsforsøg. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.
11/2/2023 • 22 minutes, 2 seconds
'Tæskeholdet' i Vejle: Hvem passer på os, når det er politiet, der slår?
Det kan gå vildt for sig i gaderne, når der festes i nattelivet rundt omkring i Danmark. Det kan også godt blive voldsomt. Men det er alligevel sjældent, at man hører, at det er politiet, der uden synlig grund optrapper situationer og tyer til unødig vold. Men den slags historier er almindeligt kendte i Vejle, hvor en flok civilklædte betjente i politiets specialpatrulje i nogle kredse ligefrem er kendt som ”tæskeholdet”.Politikens Frauke Giebner hørte i sit arbejde med en anden historie igen og igen voldsomme beretninger om Sydvestjyllands politis specialpatrulje, og besluttede sig derfor for at tage tilbage til Vejle for at finde ud af, hvad der foregik. Og det var en del lettere, end hun havde forestillet sig at finde borgere, der har haft ubehagelige oplevelser med de civilklædte betjente.Hvem passer egentlig på os, når det er politiet, vi skal beskyttes imod? Og gør de det godt nok?
11/1/2023 • 26 minutes, 55 seconds
De var indfødte amerikanere og fattige. Men så fandt de olie. Og blev verdens rigeste
Martin Scorseses nye film ‘Killers of the Flower Moon’ bygger på den blodige og mærkværdige skæbne, der i begyndelsen af 1920’erne overgik nogle af de oprindelige amerikanere – Osage-folket. Dengang var de for længst fordrevet til et skyggeliv på magre jorde i Oklahoma. Men så en dag fandt de noget, der med ét gjorde dem til det rigeste folk i verden. Og så fik de igen besøg af hvide mænd. Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad har interviewet instruktør Martin Scorsese. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han historien om Osage-folket, og han giver sit bud på, hvad vi skal lære af den 80-årige stjerneinstruktørs film.
10/31/2023 • 22 minutes, 42 seconds
Derfor bristede den store drøm om hele folkets skole
Flere og flere elever bliver pillet ud af deres folkeskoleklasse og anbragt i specialskoler. Drømmen om inklusion er bristet.Mere end en fjerdedel af folkeskolens penge går til de blot 6,5 procent af elever, som går på en specialskole eller i en specialklasse på en folkeskole. Pernille Mainz har skrevet om folkeskolen for Politiken i mere end et årti. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun om en folkeskole, der er ved at falde fra hinanden.
10/30/2023 • 25 minutes, 13 seconds
WEEKEND. Min oldemor er langtfra den eneste kvinde, der har fået lavet en kopi og solgt originalen
’Min oldemor er langtfra den eneste kvinde, der har fået lavet en kopi og solgt originalen’.Sådan lød overskriften på en stor artikel, som Politikens Ida Herskind skrev og læste op tidligere år. Ansporet af en artikelserie om familiehemmeligheder var hun nemlig gået i gang med at afdække en hemmelighed i sin egen familie. En hemmelighed om hendes oldemors dyre ring. Spørgsmålet var om ringens safirer er ægte?Det og meget mere får du svar på i dagens udgave af weekendpodcasten, hvor du kan høre eller genhøre Ida Herskind læse sin artikel op. En artikel, som samtidig med at den er en nærmest true crime-agtig personlig fortælling, også handler om mere generel historisk kvindelist.Og husk: Artiklen er bare en af mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
10/28/2023 • 22 minutes, 5 seconds
Special: En bombe fra Højesteret - hvad sker der nu med Findsen og Hjort?
Hvorfor er Højesterets kendelse om delvist åbne døre i sagerne mod tidligere FE-chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen en bombe? Hvorfor vil anklagemyndigheden have lukkede døre? Hvad kan offentligheden nu få at vide? Kan det her ende med, at sagerne bliver opgivet? Journalist Hans Davidsen-Nielsen svarer på de mange spørgsmål om FE-sagen.
10/27/2023 • 8 minutes, 55 seconds
Vi var ikke klar til stormfloden – er vi så klar til den næste?
For en uge siden forberedte Danmark sig på stormfloden, der var på vej mod vores lille land. Pludselig var vandet over det hele. 100-års-hændelsen skete, præcis som eksperter og prognoser havde sagt, den ville.Hvorfor kunne stormfloden så alligevel komme bag på os? Og hvordan bliver vi mere klar næste gang?Det svarer Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.
10/27/2023 • 23 minutes, 16 seconds
Derfor elsker svenskerne atomkraft
Sverige har aldrig sluppet atomkraften, og lige nu rækker landet ud efter meget mere af den. Faktisk er vores naboer ved at kaste sig ud i et atom-eventyr, der skal bringe dem ind i en klimavenlig fremtid uden fossile brændstoffer. Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han er nemlig kørt gennem Sverige for at finde ud af, hvorfor et stort flertal i befolkningen vil have mere atomkraft, og hvorfor deres regering vil give dem det.
10/26/2023 • 25 minutes, 14 seconds
Da Sofie fik kræft, tog Lasse et billede af hende. Og et til. Og et til
Det er en af de tanker, som kommer krybende en mørk nat. Og som vi med det samme skubber væk og holder fra livet, indtil den dukker op igen: Hvad nu, hvis jeg bliver syg? Rigtig syg. Hvad nu hvis min kæreste bliver syg, så syg at døden bliver virkelig? I september 2021 skete det for Sofie Kaas og hendes mand Lasse Bak Mejlvang. De fik at vide, at knuden i hendes bryst var kræft. Hun begyndte i kemobehandling, og han begyndte at fotografere hende. Og deres liv i en lille lejlighed fyldt til bristepunktet med to små børn, tvivl, frygt og cancer. For han er fotograf og mærker verden gennem sit kamera. Billederne af små to år med kræft er blevet til en serie, som kan ses i Politiken. Og i dagens afsnit fortæller Lasse om Sofie og kræften, og hvorfor i alverden han fotograferede sin meget syge, trætte kone gennem to år.
10/25/2023 • 25 minutes, 3 seconds
Gaza: Er der andre muligheder end krig?
Lige nu holder verden vejret og kigger mod en lille strimmel land på kanten af Middelhavet. Fra Gaza affyrer Hamas hele tiden raketter mod Israel, der til gengæld sender bomber og missiler ind over et af verdens tættest befolkede områder.Om lidt regner man med, at krigen rykker ned i Gazas gader, hvor israelske soldater vil kæmpe sig fra hus til hus, indtil de kan sige, at de har udryddet Hamas.Men hvorfor ser Israel ikke andre muligheder end krig? Og hvad venter på den anden side?Det svarer Jotam Confino på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. Han er dansk journalist og bor i Israel, hvor han blandt andet arbejder som reporter for CBS News.
10/24/2023 • 25 minutes, 3 seconds
Farvel til politik: Hvad kommer der efter Ellemann?
Jakob Ellemann-Jensen forlader politik. Helt. Han trækker sig som formand for Venstre, som økonomiminister og som vicestatsminister. Det fortalte han i dag på et pressemøde på Christiansborg.Politikens politiske analytiker Elisabet Svane fortæller i denne sær-udgave af Du lytter til Politiken, hvorfor det ikke er overraskende, at Jakob Ellemann nu siger farvel. I partiets bagland har der i længere tid været stor utilfredshed med ham.
10/23/2023 • 17 minutes, 14 seconds
Hvordan har Taylor gjort verden til Swifties?
Taylor Swift er historien om en ung countrysanger, der tog sin guitar og geniale sangskrivning på nakken og krydsede genregrænsen. Hun lagde Nashville bag sig og erobrede hele verden.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens musikredaktør Simon Lund i studiet. Han fortæller om verdens største popstjerne, der ved hjælp af strategisk tænkning og kontrol med sit brand har opbygget en gigantisk fanbase og et decideret popimperium.
10/23/2023 • 32 minutes, 38 seconds
WEEKEND. Kæmpe kasser skyder op i landskabet. Hvad sker der?
Tidligere i år kom Politikens Dorte Hygum tilbage til redaktionen fra sit barndomslandskab med en undren: Hvor der engang var bølgende korn og græssende kvæg er der nu enorme lagerhaller – ikke mindst langs de danske motorveje. Hvad laver alle de lagerhaller og hvad skal vi tænke om dem?I denne udgave af weekendpodcasten kan du Dorte Hygum læse den artikel, hun skrev, op.Og husk: Artiklen er bare et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
10/21/2023 • 24 minutes, 20 seconds
Fik du hørt: »Jeg vil bare gerne have lov til at dø«
Ebbe og Mariann Preisler har haft et dejligt liv sammen. Nu er hun blevet syg og kan ikke så meget mere. Så han tager sig af hende, og de kommer gennem dagene. Men de ville hellere herfra. Spise en pille og dø. Sammen.Men i Danmark må en læge ikke hjælpe dem med at dø. Nu har flere politikere med statsministeren i spidsen meldt ud, at de går ind for at ændre loven. Og på onsdag kommer Det Etiske Råd med sine anbefalinger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ebbe Preisler om livet – og om døden.
10/20/2023 • 31 minutes, 4 seconds
Efterårsoplæsning: Det sker tit i disse uger, at nogen råber efter ham på gaden
Dansk-marokkanske Youssef Wayne Hvidtfeldt blev uddannet som skuespiller for ni år siden og har endelig fået sit store gennembrud med hovedrollen som fængselsbetjenten Samir i DR-serien ’Huset’. Han har hele livet vaklet mellem sine etniske identiteter. Han valgte mellemnavnet ’Wayne’ som en hilsen til Batman. Men også for at skabe en balance mellem det arabiske og det danske.Kulturjournalist Michael Bo mødte Youssef Wayne i indre by til en snak om vejen til gennembruddet, hans rolle som ’Samir’ i huset, livet mellem to etniciteter, religion og fædre samt pludselig at være et kendt ansigt på gaden. Artiklen udkom 7. oktober 2023. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk
10/19/2023 • 25 minutes, 40 seconds
Fik du hørt: Hvorfor skal vi spare på alt, når milliarderne fosser ind i statskassen?
Dansk økonomi er »bomstærk«. Alligevel har Rødovre Kommune indført ansættelsesstop i skolerne og stop for brug af vikarer. Og på Frederiksberg står skoleeleverne til at vinke farvel til lejrturen.Hvordan hænger det sammen, at landets kommuner må trække sparekniven frem, når kassen er blevet markant større? Det fortæller Per Thiemann om. Han er Politikens redaktør for økonomi og samfund, og han er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’.
10/19/2023 • 22 minutes, 45 seconds
Fik du hørt: Klima: Vi er nødt til at tale om oksekødet
Det er sjældent en munter oplevelse at høre om, hvordan det står til med klimaet. For der er jo alligevel ikke noget, vi som et enkelt, lille menneske kan gøre ved det.Eller er der? Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er avisens klimajournalist Adam Hannestad. Han foreslår, at vi ser nærmere på ‘spaghetti kødsovsen’, hvis vi vil sænke vores CO2-udledning.
10/18/2023 • 28 minutes, 23 seconds
Oplæsning: Julies søn reddede fire andre menneskers liv, da han selv døde
Theodor på 9 år blev organdonor, efter han fik hjertestop, og det har familien aldrig fortrudt. Hør historien om Theodor og de liv han reddede her, hvor journalist Signe Thomsen læser sin artikel højt. Artiklen blev første gang bragt 3. juni 2022.Nu er den aktuel igen i anledning af den internationale organdonationsdag 14. oktober, hvor der afholdes forskellige arrangementer rundt om i Danmark, og hvor Sundhedsstyrelsen opfordrer alle til at tale om organdonation med sine nærmeste.»En samtale med venner eller familie kan være en hjælp til at tage stilling til organdonation og samtidig sikrer det, at ens nærmeste kender ens holdning«, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk
10/17/2023 • 15 minutes, 46 seconds
Fik du hørt: Kærestesvindel: Karin tabte sit hjerte og mere end en halv million
De seneste år har politiet i Danmark modtaget mere end 800 anmeldelser om kærestesvindel. De danske ofre, der bliver bedraget i deres søgen efter kærlighed på dating apps og sociale medier, har i gennemsnit mistet 130.000 kroner. Bag de skræmmende tal gemmer sig fortællinger om mennesker, der har mistet meget mere end penge.Politikens Line Vaaben har set nærmere på kærestesvindel, og i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun Karins historie.
10/17/2023 • 25 minutes, 7 seconds
Fik du hørt: Hiphop fylder 50 år – hvad fuck fejrer vi?
I dag har hiphoppen fødselsdag. Vi fejrer 50 år med gademusik, oprør, attitude og beats. Med Tupac, Eminem, Kanye og Drake.Politikens musikredaktør Simon Lund er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han tager os med på en tour de chambre i hiphoppens 50 år lange historie.
10/16/2023 • 30 minutes, 46 seconds
Vi holder efterårsferie, men…
... vi har mange andre ting, du kan lytte til.Vi har udvalgt nogle af redaktionens favoritafsnit af ’Du lytter til Politiken’, som du kan høre, hvis du ikke fik dem hørt i første omgang.Du kan høre fascinerende, rørende og tankevækkende longreads fra Politiken som oplæste artikler. Eller du kan lytte til Den Levende – hvor Lotte Folke og Eva Eistrup taler om den omsorgsrevolution, der er på vej.Og endelig kan du få Poptillæggets overlevelsesguide til efteråret, hvor Lucia Odoom og hendes gæster guider dig i retning af musik, film og serier til den mørke tid, vi har foran os.Du finder alle vores podcasts i Politikens podcastapp.
10/16/2023 • 46 seconds
WEEKEND. »Alle lod sig rive med. Jeg lod mig også rive med«
Måske var du der selv? Eller måske fulgte du med på tv? Smilene var i hvert fald brede, da Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj tidligere i år talte til folkemængden foran Christiansborg og et enigt Folketing besluttede at donere danske F 16-fly til det krigsramte land. Men hvor var modstanden? Findes der ikke længere en folkelig fredsbevægelse i Danmark? De fredselskere, der er tilbage, undrer sig i hvert fald. Det fortalte de i en stor artikel, som journalist Lea Wind-Friis skrev kort efter Zelenskyjs besøg.Den artikel kan du høre eller genhøre hende læse op i dagens udgave af weekendpodcasten.Og husk: Artiklen bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
10/14/2023 • 24 minutes, 2 seconds
Firmaer i Europa hjælper diktatorer og slyngelstater med at overvågne deres fjender
‘Predator’ kan trænge ind på en mobiltelefon og få adgang til alt indhold, kamera og mikrofon. Helt uden at man opdager det. Det superavancerede spywareudstyr er blevet brugt af diktatorer og slyngelstater til forfølgelse af systemkritikere og politiske modstandere. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens graverjournalist Carl Emil Arnfred i studiet. Han har sammen med Jesper Thobo-Carlsen og et kæmpe internationalt netværk af journalister været med til at grave spywareverdenens mørklagte historier frem.
10/13/2023 • 17 minutes, 56 seconds
Balletskoleelev: »Jeg får ondt i maven, når jeg er på Kongens Nytorv, fordi der er så meget traume«
Som 13-årig bliver Isabel optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole. Da hun kommer i puberteten hører hun fra de voksne på skolen, at hendes krop er for stor og uæstetisk. I takt med at den magiske forestilling om teatret smuldrer, udvikler Isabel en spiseforstyrrelse og taber 14 kilo på et halvt år. Politikens journalister Emilie Mørk og Ida Herskind har talt med 48 tidligere elever på Det Kongelige Teaters Balletskole. 30 af dem har oplevet, at lærere på skolen gentagne gange har opfordret dem til at tabe sig. 17 af dem fortæller, at de har udviklet spiseforstyrrelser som følge af skolens kultur og kropsidealer. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Emilie Mørk om den dunkle bagside af Danmarks berømte balletskole. Og de tidligere elever Isabel Dokkedal og Klara Maj Stockmarr fortæller, hvilke spor deres balletskolegang har sat hos dem.
10/12/2023 • 27 minutes, 14 seconds
Historien om familien, der føler sig forfulgt af politiet
I april sidste år forsvandt en 16-årig dreng fra Vejle. En dreng uden ridser i lakken – en genert fodbolddreng, siger dem, der kender Farhad. Han forsvandt en aften, hvor fire civilklædte betjente holdt i deres bil uden for hans families hus, da han og hans storebror kom hjem. Farhads familie har længe følt sig forfulgt og chikaneret af det lokale politi. Og de har videooptagelser, der dokumenterer, at politiet må have talt usandt om, hvad der er sket, når politiet har haft en af sine mange konflikter med familien. Politikens journalist Frauke Giebner skrev sidste år historien om Farhad og hans familie. Og den historie er nu blevet til en meget omtalt dokumentar på DR.
10/11/2023 • 20 minutes, 54 seconds
Israel: »Det er chok, det er panik, det er vrede«
Lørdag morgen fløj tusindvis af raketter ind over Israel, mens Hamas-soldater i et koordineret angreb infiltrerede grænsen fra Gaza, hvor de jagtede og dræbte civile i hundredvis.Jotam Confino, der er reporter for CBS News, vågnede samme morgen af de enorme brag, han kunne høre over sin lejlighed i Tel Aviv. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Jotam Confino om de mennesker, han har talt med, og de ødelæggelser, han har overværet. Og han beskriver den virkelighed, israelerne og palæstinenserne nu står over for.
10/10/2023 • 29 minutes, 13 seconds
De var helt ned til 13 år – og fik spiral uden samtykke
Afsløringen af den danske stats spiralkampagne har skabt chok, sorg og vrede i Grønland og i Danmark.Det var i podcasten ’Spiralkampagnen’ af Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen, at det kom frem, hvordan den danske stat havde orkestreret, at op mod halvdelen af alle piger og kvinder i den fødedygtige alder i Grønland fik sat en spiral op. Ofte foregik indgrebet uden samtykke.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er journalist Celine Klint i studiet. Hun fortæller om, hvordan historien blev til, og hvilke reaktioner, podcastens afsløringer har affødt.
10/9/2023 • 24 minutes, 12 seconds
WEEKEND. For første gang fortæller han om sit liv i USA og mordet på kæresten og det traume, han lever med nu
I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du lytte til én og kun én artikel. Men sikke én! ’For første gang fortæller han om sit liv i USA og mordet på kæresten og det traume, han lever med nu’.Sådan lød overskriften på det interview, Politikens Erik Jensen tidligere på året lavede med musiker Sune Rose Wagner. Og det er er dét gribende interview, du kan høre Erik Jensen læse op i denne podcast, som derfor også er en anelse længere end den plejer at være. Og husk: Interviewet bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
10/7/2023 • 36 minutes, 17 seconds
Hvorfor er landbruget gået fri efter drabet på havbunden?
Engang havde vi vand med fisk, muslinger og ålegræs. Og en sandbund, der føltes hård mod fodsålerne. Nu er det plumret, grumset og livløst. I årtier har forskere advaret politikere om landbrugets ansvar for det livløse hav, mens skiftende regeringer ikke har formået at vise handling. Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff fortæller om landbrugets rolle i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.
10/6/2023 • 25 minutes, 2 seconds
Har Kina allerede toppet?
25-årige Shuo Sun fra Shanghai er en af de tusinder af unge kinesere, som føler sig presset af landets krævende arbejdskultur. Hun har en kandidatgrad i international business og var kommet godt i gang med karrieren, da hun sagde sit job op, fordi arbejdspresset gjorde hende syg. Unge som Shuo Sun kan komme til at true det kinesiske væksttog, som i årtier har buldret fremad. Og det er ikke den eneste udfordring, Kinas økonomi står med, fortæller Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft. For den stærke kinesiske byggebranche er midt i et kollaps – og senest er landets store byggematador Hui Ka Yan sat i husarrest. Er Kinas økonomi i krise?
10/5/2023 • 22 minutes, 33 seconds
4. oktober: Tupac – en myte bliver genoplivet efter 27 år
Da den amerikanske rapper Tupac Shakur døde i 1996, var det som i en scene taget ud af de brutale tekster i den gangsta rap-genre, hvor han var en af de allerstørste stjerner. En hvid Cadillac kørte op på siden af Tupacs nye BWM, rullede vinduet ned og affyrrede en Glock 22, der ramte rapperen med fire skud. Amerikansk politi anholdt i sidste uge en mand for mordet på Tupac Shakur – 27 år efter, det fandt sted.I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er kulturjournalist, forfatter og radiovært på P6 Beat, Niels Fez Pedersen i studiet. Han fortæller historien om den komplekse rapper Tupac Shakur, som nærmest har fået mytisk status. Og han fortæller om, hvordan udviklingen i rapperens mordsag kan være en så kæmpe nyhed i verden efter så mange år.
10/4/2023 • 30 minutes, 26 seconds
3. oktober: Min familie blev hjulpet på flugt for 80 år siden. Hvem hjælper i dag?
I de her dage i oktober er det 80 år siden, danske jøder flygtede til Sverige. En af de flygtninge, der nåede over Øresund og i sikkerhed var en 11-årig dreng, der flygtede med sin mor og far og storebror. Senere i livet blev han far til Politikens Marcus Rubin, som i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller sin families flygtningehistorie. Marcus Rubin trækker også tråde frem til situationen for verdens flygtninge i dag, og han peger på et flygtningesystem, der er brudt fuldstændigt sammen. Hvad stiller man lige op med sådan et system?
10/3/2023 • 23 minutes, 10 seconds
Fik du hørt: »Jeg vil bare gerne have lov til at dø«
Ebbe og Mariann Preisler har haft et dejligt liv sammen. Nu er hun blevet syg og kan ikke så meget mere. Så han tager sig af hende, og de kommer gennem dagene. Men de ville hellere herfra. Spise en pille og dø. Sammen.Men i Danmark må en læge ikke hjælpe dem med at dø. Nu har flere politikere med statsministeren i spidsen meldt ud, at de går ind for at ændre loven. Og på onsdag kommer Det Etiske Råd med sine anbefalinger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ebbe Preisler om livet – og om døden.
10/2/2023 • 31 minutes, 29 seconds
2. oktober: »Jeg vil bare gerne have lov til at dø«
Ebbe og Mariann Preisler har haft et dejligt liv sammen. Nu er hun blevet syg og kan ikke så meget mere. Så han tager sig af hende, og de kommer gennem dagene. Men de ville hellere herfra. Spise en pille og dø. Sammen.Men i Danmark må en læge ikke hjælpe dem med at dø. Nu har flere politikere med statsministeren i spidsen meldt ud, at de går ind for at ændre loven. Og på onsdag kommer Det Etiske Råd med sine anbefalinger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ebbe Preisler om livet – og om døden.
10/2/2023 • 31 minutes, 4 seconds
29. september: Er det skørt eller bare stramt, at Sabrina skal ud af Danmark?
33-årige Sabrina Alvarez fra Argentina forlader modvilligt det Danmark, der har været hendes hjem i snart ti år. Lytter man til debatten om mangel på varme hænder og arbejdskraft, kan det være svært at forstå, at Danmark sender en fastansat pædagogmedhjælper ud af landet.Hvordan endte det med, at Sabrina Alvarez i går blev sat på flyet, når politikerne har lovet en stram, men ikke skør udlændingepolitik?Olav Hergel har fulgt Sabrinas forsøg på at blive Danmark, og han er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’.
9/29/2023 • 24 minutes, 33 seconds
28. september: Er vores frie abort bare ikke fri nok?
Danmark var et af de første vesteuropæiske lande, der gav kvinder ret til fri abort for 50 år siden. I de første 12 uger af en graviditet må en voksen kvinde i Danmark selv bestemme, om hun vil have fjernet fosteret.Siden har en række lande fulgt trop og indført fri abort. Men i mange af de lande rækker kvindens frie valg ikke kun i 12 uger – her er abortgrænsen i dag 18 eller 22 uger. Nu har Det Etiske Råd diskuteret, om de danske regler skal ændres. Hvornår samfundet skal bestemme over en kvindes krop? Og hvornår bliver et foster til et barn?Politikens Kirsten Nilsson har fulgt debatten, og hun er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’.
9/28/2023 • 24 minutes, 12 seconds
WEEKEND. Teenageres brug af mobiler overraskede sprogforskere
Til denne udgave af weekendpodcasten har vi udvalgt tre artikler om det danske sprog, som alle er skrevet og læst op af Lotte Thorsen.Den første handler om, hvordan vi meddeler os til hinanden i moderne familier, hvor mobiltelefoner og sociale medier spiller en større rolle. Det sætter ny forskning nemlig fokus på (03:13)I dagens anden artikel har hun talt med Sprognævnet om den nye udgave af Retskrivningsordbogen, hvor de har sat sig for at luge ud i kønnede ord og vendinger (10:36)Den sidste artikel handler om et nyt projekt, der skal sikre, at mennesker fra alle kroge af Danmark - uanset dialekt - kan tale med eksempelvis deres gps og anden stemmetyret teknologi (17:24)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
9/27/2023 • 26 minutes, 24 seconds
27. september: Det er ikke bare noget, du føler. Vi bliver alle sammen tykkere
Når du ser et amerikansk storcenter fyldt med meget tunge mennesker, så ser du ikke bare noget, der foregår i et andet land. Du ser lige ind i vores fremtid. Danskernes. Ny forskning viser nemlig, at vores bmi – altså vægt i forhold til højde – stiger år efter år. Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er avisens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen. Han svarer på, hvorfor så mange af os er ved at vokse ind i farezonen, og hvad vi kan gøre ved det.
9/27/2023 • 24 minutes, 32 seconds
26. september: Hvorfor allierede vi os med afghanere, der voldtog små drenge?
Vi sendte danske soldater til Afghanistan for at vinde krigen mod terror og for at opbygge en nation med fred, demokrati og skolegang til piger. Sådan lød det fra det danske forsvar og vores politikere.For at lykkes havde vi allieret os med afghanere som Koka og Issa Khan, som regerede i Musa Qala, hvor de danske soldater holdt til. Men de to afghanske brødre havde en grim hemmelighed.Det viser den nye dokumentarfilm ’Bedraget i Helmand’. Nagieb Khaja dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han har sammen med Martin Tamm Andersen instrueret dokumentarfilmen, hvor han møder Koka og Issa Khan og deres ofre.
9/26/2023 • 31 minutes, 30 seconds
25. september: En skjult samling af kunst i verdensklasse
Den russiske oligark Roman Abramovitj er blevet afskåret fra mange af sine aktiver som følge af sanktioner mod russiske rigmænd. Han måtte give afkald den engelske fodboldklub Chelsea, og han har måttet sejle verdens næststørste superyacht fra Barcelona til Tyrkiet i sikkerhed for beslaglæggelse. Forleden afslørede et internationalt hold af journalister, at Roman Abramovitj også råder over en forbløffende kunstskat, som han har opbygget i det skjulte. Politikens journalist John Hansen fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om Putins ven Abramovitj og historien om en kunstsamling, ingen ved hvor er.
9/25/2023 • 24 minutes, 32 seconds
WEEKEND. 5 hjerter til en ung kvinde. Og 5 hjerter til to unge mænd
Til denne weekendpodcast har vi udvalgt to af de Politiken-artikler, som vi har læst op i ugens løb. Denne gang er de begge skrevet af musikanmelder Pernille Jensen: Først anmelder hun den danske rockduo Barselonas nye album (01:30)Derefter er det et nyt album med den amerikanske superstjerne Olivia Rodrigo, hun uddeler hjerter til (06:55)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
9/23/2023 • 25 minutes, 57 seconds
22. september: Sverige er gået fra humanistisk hyggeland til slagmark i en blodig narkokrig
I Sverige er syv mennesker blevet dræbt af skud på ti dage. Vores svenske naboer er vidne til et blodigt bandeopgør, hvor noget der minder om børnesoldater bliver skubbet foran. Som dødsofre og som drabsmænd.Hvad er det, der får politikere og politi til at frygte, at den svenske krig skal sprede sig til Norge og måske Danmark?Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om et Sverige, der i disse uger ikke taler om meget andet end bandekrig.
9/22/2023 • 23 minutes
21. september: Seriously? Hvordan kan Joe Biden være Demokraternes bedste bud?
Han falder på trappen op til Air Force One, og han snubler over ordene til pressekonferencer. Og til november fylder Joe Biden 81 år. Nyere eksempler på alderdomstegn blandt amerikanske politikere har sat debatten i gang om, hvorvidt politikerne skal lade sig pensionere, mens legen er god. Hvordan kan Joe Biden på 80 være det demokratiske partis bedste bud på en præsident? Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han har set nærmere på, hvorfor demokraterne ikke peger på en ny kandidat til præsidentposten.
9/21/2023 • 24 minutes, 48 seconds
20. september: Hvordan endte Adam på maven i håndjern og med peberspray i øjnene, fordi han havde talt i telefon på cyklen?
Forleden dukkede der en voldsom video op. Den viser en familiefar på vej til at hente børn i SFO, der bliver pacificeret af fire betjente og sprøjtet i ansigtet med peberspray. Videoen har antændt en diskussion om proportionalitet og politiets magtanvendelse. Politikens retsreporter Frank Hvilsom fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om hændelsen og om politiets forvaltning af magt.
9/20/2023 • 24 minutes, 8 seconds
19. september: Har Jens ret til at komme på toilettet hver dag?
Jens Christiansen lider af sklerose og er lam fra halsen og ned. En dag ville Helsingør Kommune pludselig vide, hvor mange minutter og sekunder det tog at frisere ham, pudse hans næse og give ham et bad. Kommunen ville nemlig finde ud af, om man kunne skære ned på hans pleje. Politikens Line Vaaben er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Hun har talt med Jens og hans kone Charlotte om de to år, hvor Helsingør Kommune gennemgik parrets hverdag minut for minut, sekund for sekund, fordi kommunerne bliver presset til at skære på hjælpen.
9/19/2023 • 23 minutes, 25 seconds
18. september: Tør du købe et brugt hus af den vurderingsstyrelse?
Endelig er de her. De længe ventede ejendomsvurderinger, som flere gange har været udskudt, og som gang på gang har været til stor frustration for skiftende regeringer. Men desværre er de fyldt med fejl. Politikens Hans Drachmann har siden 2013 gravet i skandalerne om ejendomsvurderingerne. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han om, hvordan ambitionen om en mere retfærdig ejendomsskat er endt som vurderinger, der er »helt på månen«, som skatteminister Jeppe Bruus siger om de grelleste vurderinger.
9/18/2023 • 27 minutes, 14 seconds
WEEKEND. Hjerter til en ny bar. Til en musiker, der er gået solo. Og til Mozart som Netflix
Til denne udgave af weekendpodcasten har vi igen udvalgt tre af de Politiken-artikler, som vi har læst op i ugens løb. Denne gang tre anmeldelser: Først læser Thomas Michelsen sin anmeldelse af operaen ’Titus’ op (02:09)Så skal vi høre musik af engelske Romy. Det er Kim Skotte, der anmelder (08:28)Og til sidst skal vi på bar på Nørrebro med David Dyrholm (15:07)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
9/16/2023 • 23 minutes, 18 seconds
15. september: Præstestyret i Iran skød hendes øje ud. Nu viser hun det frem som symbol på oprøret
Lørdag er det et år siden, at den unge iranske kvinde Mahsa Amini døde efter at have været i det såkaldte moralpolitis varetægt.Det udløste en bølge af demonstrationer, som præstestyret med vold og magt har forsøgt at slå ned på. Blandt andet ved at skyde demonstranter i øjnene.Politikens internationale redaktør Michael Jarlner er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han har talt med iranerne Mersedeh og Zaniar, der begge har fået skudt øjet ud under demonstrationer. De lever i eksil i Tyskland, hvor de bærer deres ar som symbol på modstand.
9/15/2023 • 24 minutes, 3 seconds
14. september: Hvorfor vil Marokko ikke have hjælp til at grave efter sine døde?
I Marokko graver de stadig deres døde ud af ruinerne efter weekendens jordskælv. Mens nationer stod i kø for at tilbyde hjælp, var der kun fire lande, der blev inviteret til at hjælpe med redningsarbejdet i det kriseramte område. Men det har Marokko måske nogle gode grunde til. Dagen gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Florian Elabdi, journalist og halvt marokkaner. Han fortæller om et Marokko i stærk vækst, med store ambitioner og i fuld gang med at finde sin plads i en ny verdensorden.
9/14/2023 • 17 minutes, 55 seconds
13. september: Politikerne siger undskyld som aldrig før. Men hvad betyder det egentlig?
Hvad betyder det egentlig, når man siger undskyld for noget? I mandags sagde Bolig-, ældre- og socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil undskyld til de tusinder, som frem til 1980 blev udsat for svigt og overgreb i sær- og åndssvageforsorgen. Men hvorfor er det blevet så populært at sige undskyld? Dagens gæst er redaktionschef på Politikens opinionsredaktion, Lotte Folke Kaarsholm, som har reflekteret over det, vi undskylder, og den måde, vi gør det på. Og så har hun talt med en af dem, der – efter næsten et helt livs ventetid – forleden omsider fik en undskyldning.
9/13/2023 • 29 minutes, 13 seconds
12. september: Hvorfor skal vi spare på alt, når milliarderne fosser ind i statskassen?
Dansk økonomi er »bomstærk«. Alligevel har Rødovre Kommune indført ansættelsesstop i skolerne og stop for brug af vikarer. Og på Frederiksberg står skoleeleverne til at vinke farvel til lejrturen.Hvordan hænger det sammen, at landets kommuner må trække sparekniven frem, når kassen er blevet markant større? Det fortæller Per Thiemann om. Han er Politikens redaktør for økonomi og samfund, og han er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’.
9/12/2023 • 22 minutes, 45 seconds
11. september: Elon Musk: Genial techmogul – farlig politiker
Elon Musk fik heltestatus i Ukraine, da han med sine satellitter sikrede en kommunikationskanal til de ukrainske soldater. Men så foreslog han en fredsplan, der indebar en overdragelse af Krimhalvøen til Rusland. Hvorfor leger den store tech-mogul pludselig med storpolitik? Og bliver det farligt for os alle, når han blander sig i krig og præsidentvalg? Det har dagens gæst Ole Hall set nærmere på. Han er erhvervsjournalist på DR og forfatter til en ny bog om Elon Musk.
9/11/2023 • 29 minutes, 22 seconds
WEEKEND. DR's nye dramaserie er fremragende. 5 hjerter
Til denne udgave af weekendpodcasten har vi igen udvalgt tre af de Politiken-artikler, som vi har læst op i ugens løb. Denne gang tre anmeldelser: Først Pernille Jensens anmeldelse af danske eee gee’s andet album (02:22)Dernæst får Henrik Palle ordet, når han læser sin anmeldelse af DR’s nye dramaserie ’Huset’ op (08:32)Og til sidst skal vi til koncert med Danmarks Underholdningsorkester og dirigent Adam Fischer i Thomas Michelsens anmeldelse, der samtidig gør status over orkester og dirigents symbiotiske forhold (15:11)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
9/9/2023 • 22 minutes, 21 seconds
8. september: Pape tabte sin power, nu slås han for at beholde sin post
For et så siden kunne Søren Pape og de konservative nærmest gå på vandet, men på valgaftenen tabte Pape og partiet stort.I sommer fik en møgsag fra Bruxelles uroen til at brede sig hos de konservative, og nu er spørgsmålet, om Søren Pape kan overleve som formand. Politikens politiske analytiker Elisabet Svane er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’, hvor hun ser nærmere på partiet og på formanden.
9/8/2023 • 28 minutes, 41 seconds
7. september: Hvad laver Woody Allen egentlig i Venedig?
Der var engang, hvor alle klappede, når filmkoryfæerne Roman Polanski, Luc Besson og Woody Allen gik op ad en rød løber. Men da Woody Allen ankom til premieren på sin nye film ved festivalen i Venedig, protesterede en gruppe demonstranter mod det, de kalder voldtægtskulturen i filmverdenen. Og mod at festivalen viser film af tre mænd, som alle er blevet beskyldt for at begå seksuelle overgreb. I år viser festivalen en række film, der netop handler om prisen for at være tæt på et geni. Hvor historierne om Elvis Presley, Leonard Bernstein og Enzo Ferrari fortælles af de kvinder og børn, som levede med dem. Hvordan hænger det sammen? Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad er i Venedig, og ham taler vi med i dag.
9/7/2023 • 23 minutes, 49 seconds
6. september: Midt i folkedrab fik diktaturets krigsskib en dansk motor
Myanmars militær begik folkedrab på rohingyaerne, og en million mænd, kvinder og børn var drevet på flugt. Som konsekvens indførte FN og EU sanktioner mod styret, og det blev forbudt at sælge våben til Myanmar. Alligevel er en danskproduceret motor endt i militærstyrets store krigsskib. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Jacob Svendsen historien om skibet ‘UMS Moattama’.
9/6/2023 • 23 minutes, 25 seconds
5. september: Klima: Vi er nødt til at tale om oksekødet
Det er sjældent en munter oplevelse at høre om, hvordan det står til med klimaet. For der er jo alligevel ikke noget, vi som et enkelt, lille menneske kan gøre ved det.Eller er der? Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er avisens klimajournalist Adam Hannestad. Han foreslår, at vi ser nærmere på ‘spaghetti kødsovsen’, hvis vi vil sænke vores CO2-udledning.
9/5/2023 • 28 minutes, 23 seconds
4. september: Kærestesvindel: Karin tabte sit hjerte og mere end en halv million
De seneste år har politiet i Danmark modtaget mere end 800 anmeldelser om kærestesvindel. De danske ofre, der bliver bedraget i deres søgen efter kærlighed på dating apps og sociale medier, har i gennemsnit mistet 130.000 kroner. Bag de skræmmende tal gemmer sig fortællinger om mennesker, der har mistet meget mere end penge.Politikens Line Vaaben har set nærmere på kærestesvindel, og i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun Karins historie.
9/4/2023 • 25 minutes, 7 seconds
WEEKEND. De har syv millioner på lommen, men kan ikke finde et helt almindeligt hus
Til denne udgave af weekendpodcasten har vi igen udvalgt tre af de Politiken-artikler, som vi har læst op i ugens løb. De tre artikler forsøger at svare på tre forskellige spørgsmål:Er det i orden, at en mandlig forfatter indrømmer og oven i købet skriver om et seksuelt overgreb på en kvinde for at udforske, forstå og ændre den såkaldte ’toksiske maskulinitet’? (02:07)Kan man være fremadstormende indiepopmusiker og samtidig skrive sange om klimaet uden at det går udover karrieren? (08:38)Og hvad skal man tænke om at par med syv millioner kroner på lommen ikke har råd til at købe et helt almindeligt hus? (19:29)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
9/2/2023 • 24 minutes, 15 seconds
1. september: Hvorfor har vi ikke fri hash i Danmark?
I weekenden blev endnu en ung mand dræbt af skud på Christiania, og flere andre blev såret. Pusher Street er blevet en slagmark, hvor brutale bander bekæmper hinanden om hashmarkedet, og christianitterne såvel som justitsministeren vil have gaden endegyldigt lukket. Det har efter flere forsøg vist sig vanskeligt. Nu er en gammel ide igen begyndt at skyde frem: Hvis man legaliserede cannabis, så ville banderne ikke noget at slås om. Men hvad er mulighederne for at slippe hashen fri? Det har Politikens hovedstadsredaktør Jakob Hvide Beim undersøgt, og han er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’.
9/1/2023 • 23 minutes, 23 seconds
31. august: Hvorfor får journalisten Marianna Spring 11.500 hadbeskeder?
Den 22. maj 2017 kl. 22.31 lokal tid eksploderede en bombe mellem mennesker, der var på vej ud fra en Ariana Grande-koncert i Manchester Arena. 22 mennesker og selvmordsbomberen døde.Men i nogle kredse findes der teorier om, at det hele var snyd, og at ingen blev såret, da bomben sprang. BBC-journalisten Marianna Spring arbejder i netop disse kredse – i grænselandet mellem den sunde skepsis og den syge fantasi. Og det betaler hun en pris for. Politikens kulturjournalist Lars Eriksen er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han har mødt Marianna Spring og spurgt hende, hvordan de onde historier opstår.
8/31/2023 • 24 minutes, 3 seconds
30. august: Derfor fik danske klimaforskere hele verdens opmærksomhed
Mellem temperaturrekorder og skovbrande beskrev medier i sommer pludselig en konsekvens af klimaforandringerne, vi sjældent hører om. Mens graderne stiger globalt, vil vi i Danmark få det markant koldere. Og det kommer til at gå stærkt. Sådan lød konklusionen i ny dansk forskning udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Og hvordan hænger en varmere klode lige sammen med et koldere Danmark? Det fortæller Politikens Mette Guldagger om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. Hun har nemlig talt med det søskendepar, der står bag den nye forskning, der varsler vejr herhjemme som i Canada og Alaska.
8/30/2023 • 28 minutes, 57 seconds
29. august: Prigosjin blev henrettet - nu slås Putin mod sine egne
I sidste uge styrtede et russisk privatfly pludselig mod jorden mellem Moskva og Sankt Petersborg. Alle 10 personer ombord omkom, heriblandt Jevgenij Prigosjin. Manden, der startede som Putins allierede, men som endte med at vende sig mod den russiske præsident. Flere mistænker derfor Putin for at stå bag flyulykken. At det skulle være hans brutale magtdemonstration som straf for Wagner-gruppens oprør, da Prigosjin i juni lod sine soldater rykke frem mod Moskva. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om udviklingen i Rusland, og hvordan den kan ses som et svaghedstegn fra Putin.
8/29/2023 • 23 minutes, 1 second
28. august: Seriemorderen på fødeafdelingen
Forleden blev den 33-årige britiske sygeplejerske Lucy Letby kendt skyldig i at have dræbt syv spædbørn – og forsøgt at dræbe andre seks. Og så stod vi der pludselig igen. Måbende, forfærdede men også – må nogle af os nok indrømme – opslugte. For hvad er det, der foregår, når et menneske, som arbejder med at passe på sårbare - børn eller gamle – i stedet giver sig til systematisk at skade dem eller ligefrem tage livet af dem? I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Kristian Corfixen både om sagen fra England og om de andre tilfælde, den minder om - og hvorfor der ofte går så lang tid, før gerningspersonerne bliver standset.
8/28/2023 • 28 minutes, 28 seconds
WEEKEND. Noget har forandret sig i sommer, ikke sandt?
Appelsinstore hagl. 45 grader i skyggen. Foruroligende mængder regn og voldsom blæst. Vejret og klimaforandringerne har været sommeren 2023’s store samtaleemne. Og er det ikke lidt som om, at selv om vi har haft kendskab til alvoren i mange år, så siger vi i år til hinanden, at NU har noget forandret sig? At NU er alvoren gået op for os alle sammen? Eller de fleste af os i hvert fald? Men hvornår gik alvoren egentlig op for dig? Og hvorfor har vi alligevel ikke rigtig lyst til at høre om det? Det taler vi i med en række kulturpersoner om i en artikelserie. Og i dagens podcast kan du høre to af interviewene. Og så får du også lige en anmeldelse til hele 6 hjerter at starte på. Dagens program er med andre ord: Først en koncertanmeldelse til hele seks hjerter fra Tivolis Koncertsal skrevet og læst af Thomas Michelsen (01:13)Dernæst et interview med klimaantropologen Cecilie Rubow, der næsten ikke kan vente på, at klimaet bliver værre! Det er skrevet og læst af Mads Justesen (08:44)Til sidst er det et interview med meme-mageren og satirikeren Sebastian Lynggaard for hvem klima nu også er blevet et stofområde. Det er skrevet og læst op af Lars Eriksen (16:37)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de to artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
8/26/2023 • 26 minutes, 40 seconds
25. august: Trump: Elefanten, der ikke er i rummet
Der er de regler, alle andre må spille efter. Og så er der de regler, Donald Trump følger. Nemlig sine egne. Han er så overlegen i kapløbet om at blive det republikanske partis næste præsidentkandidat, at han ligefrem udeblev fra den første debat med de otte andre kandidater og alligevel blev kåret som debattens hovedperson. Men nu begynder to retssager mod ham. Og med alvorlige anklager om blandt andet forsøg på valgsvindel kan hans førerposition blive udfordret. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om det helt særlige spil, Donald Trump spiller. Og om det kan høre ham hele vejen tilbage til Det Hvide Hus.
8/25/2023 • 23 minutes, 43 seconds
24. august: Rumrejsen: Andreas og de sære ritualer
Fredag i denne uge skriver Andreas Mogensen historie, når han som den første ikke-amerikaner står i spidsen for en amerikansk rummission. For at turen fra Florida til Den Internationale Rumstation kan lykkes, kræver det et utal af lavpraktiske rutiner og højteknologiske tricks. Og så kræver den faktisk også en række sære ritualer, der umiddelbart ikke har meget med raketvidenskab at gøre. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om missionen, og hvordan man egentlig lander på en rumstation, der farer rundt om Jorden med 28.000 kilometer i timen.
8/24/2023 • 32 minutes, 59 seconds
23. august: Samsam mod spionverdenen
I morgen sker det. Den terrordømte dansker Ahmed Samsam trækker Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste i Østre Landsret. Samsam vil tvinge efterretningstjenesterne til åbent at indrømme, at han har arbejdet for dem som hemmelig agent. Og at de dermed lod ham i stikken ved at fortie forbindelsen, hvilket kostede ham en dom på 8 års fængsel som terrorist i Spanien.Der er to gæster i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. Den ene er Politikens Hans Davidsen-Nielsen, der i mange år har beskæftiget sig indgående med efterretningstjenesterne. Han fortæller om, hvor meget der rent faktisk er på spil for FE og PET – og måske også for nogen i samfundets absolutte top.Den anden gæst er DR’s retsanalytiker Louise Dalsgaard, der i årevis har fulgt Ahmed Samsam tæt, og hun sad med til retsmøderne, da Samsam sad tiltalt i Spanien. Hun fortæller, hvorfor historien om Ahmed Samsam er ekstraordinær.
8/23/2023 • 27 minutes, 56 seconds
22. august: Kys mig langsomt: Historien bag 'Balladen om kolonihaven'
En million seere har foreløbigt fulgt hvert af de første afsnit i TV 2-serien ‘Balladen om kolonihaven’. Dokumentarserien foregår i kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens Minde uden for Aalborg, hvor det ene frontale sammenstød efter det andet udspiller sig mellem unge og gamle og deres indimellem vidt forskellige oplevelser af fællesskabet. Men hvad er det egentlig, der bliver afsløret, når unge og gamle – klimatosser fra byen og ølglad arbejderklasse – taler forbi hinanden?Gitte Sønderby er hovedtilrettelægger på serien. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ giver hun sit bud på, hvad diskussioner om højden på hække og skænderier om mælkebøtter i græsplæner siger om tiden og om os, der lever i den.
8/22/2023 • 31 minutes, 25 seconds
21. august: Hvorfor har de unge på 15 år det værre end nogensinde?
Aldrig før har så mange danske skoleelever givet udtryk for, at de er utilfredse med deres liv. Over halvdelen af pigerne i 9. klasse fortæller, at de hver eneste uge oplever nervøsitet, dårligt humør, hovedpine og at have svært ved at falde i søvn. Det viser Skolebørnsundersøgelsen 2022, som Statens Institut for Folkesundhed udgav i sidste uge. Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen er dagen gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han fortæller, hvilke af undersøgelsens konklusioner, der især har gjort indtryk på ham. Og så svarer han på, hvad mistrivslen kan skyldes, og om der overhovedet er noget at gøre ved den?
8/21/2023 • 22 minutes, 12 seconds
WEEKEND. Hvordan anmelder man Ikea? Og hvorfor er Finn og Kim blevet landskendte?
Hvordan kan man midt i en klimatid arkitekturanmelde det nye Ikea-varehus i København? Og hvorfor har en tv-serie om en kolonihave i Aalborg været et af sommerens store samtaleemner? Det er to spørgsmål, du får svar på i denne uges udgave af weekendpodcasten, hvor Karsten Ifversen og Kristoffer Frederik Nørager Møller læser henholdsvis anmeldelsen af Ikea (01:44) og en featureartikel om ’Balladen om kolonihaven op. (11:55). Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de to artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
8/19/2023 • 23 minutes, 20 seconds
18. august: Digital dopamin: Derfor kan du ikke styre dit skærmforbrug
Måske er du en af dem, der først får ro, når du har åbnet din Messenger-app, så den lille røde cirkel med antallet af ulæste forsvinder. Du har måske også prøvet, at der lige pludselig er forsvundet en time, da du hurtigt ville tjekke Instagram. Det er ikke bare dig. Tech-virksomhederne har opbygget en forretning, der går ud på at fange din opmærksomhed, fastholde dig og lokke dig tilbage med godbidder. Men hvorfor hopper vi på den igen og igen? Er vi virkelig så dumme? De spørgsmål har optaget Politikens Johannes Skov Andersen, som er dagens gæst.
8/18/2023 • 28 minutes, 30 seconds
17. august: Hver måned dør en ung, fuld dansker: Den nat Nicki ikke kom hjem
En gang om måneden slutter et ungt, dansk liv, i ulykker hvor alkohol er involveret. Nicki Aabank Gudbergsen er et tal i den statistik. Men lige som alle de andre er han også meget mere end et tal.Politikens journalist Elisabeth Astrup har talt med Nickis nærmeste. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun historien om, hvem Nicki var, og hvordan hans nærmeste oplevede dagene, ugerne og månederne, der fulgte Nickis død.
8/17/2023 • 19 minutes, 43 seconds
16. august: Tilbage på kontoret: Hvad er op og ned i Ellemanns rodebutik?
Det første, en raskmeldt Jakob Ellemann-Jensen måtte gøre, da han vendte tilbage som forsvarsminister, var at undskylde. Han undskyldte, fordi de folkevalgte fik urigtige og mangelfulde oplysninger, da de under et massivt og unødvendigt tidspres skulle vælge et nyt artillerisystem.Nu er ministeriet en departementschef fattigere, og skandalen skal undersøges igen. For Ellemann er der tillid og troværdighed på spil, når hans ministerium skal rådgive politikerne om, hvad Forsvarets ekstra 143 milliarder kroner skal bruges på. Peter Ernstved Rasmussen er chefredaktør på netmediet Olfi, der dækker dansk forsvarspolitik. Han er dagens gæst, og han fortæller, hvordan politikerne mistede tilliden til det, de får at vide om dansk forsvar.
8/16/2023 • 30 minutes, 12 seconds
15. august: Strejke i Hollywood: Drømmefabrikken i opløsning
Hollywood er i knæ. Og det er ikke sikkert, at det rejser sig igen – i hvert fald ikke som det Hollywood vi kender. I mere end 100 dage har manuskriptforfatterne strejket, og i juli fik de selskab af 160.000 skuespillere i fagforbundet Sag-Aftra.Hvad er det, der truer den amerikanske underholdningsmaskine, som i generationer har dikteret vores drømme og fortalt os, hvilke af livets dramaer, der er de vigtigste?Det fortæller Politikens kulturjournalist Lars Eriksen om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.
8/15/2023 • 20 minutes, 4 seconds
14. august: Au pair: ven af familien eller billig tjenestepige?
I 50 år har danskerne kunnet få en au pair med kulturudveksling som hovedformål. I dag får en au pair kost, logi og 4.700 kr. i lommepenge mod at skulle hjælpe til i hjemmet hos værtsfamilien. Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud for de unge au pairs i Danmark? De seneste uger har Politiken fortalt om kvinder, der arbejder stenhårdt for familier, der taler grimt til dem og kontrollerer deres bevægelser. Journalist Ida Nathan har talt med en stribe au pairs, og hun er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’.
8/14/2023 • 24 minutes, 19 seconds
WEEKEND. Han gik direkte fra sit bryllup til sin elskerinde uden at lægge brudebuketten fra sig
5 hjerter til Elvis i Randers. 5 hjerter til Brecht. Og 5 hjerter til en dansk europæer. I denne uges udgave af weekendpodcasten kan du høre tre af Politikens anmeldere læse deres bedømmelser af henholdsvis et Elvis-museum (minuttal 01:40), en ny pragtbog om Bertolt Brecht, der handler om hans tid i Danmark og om alle kvinderne (11:15) samt et album med mindre kendte værker af mesterkomponisten Peter Heise (20:25). Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
8/12/2023 • 25 minutes, 33 seconds
11. august: Hiphop fylder 50 år – hvad fuck fejrer vi?
I dag har hiphoppen fødselsdag. Vi fejrer 50 år med gademusik, oprør, attitude og beats. Med Tupac, Eminem, Kanye og Drake.Politikens musikredaktør Simon Lund er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han tager os med på en tour de chambre i hiphoppens 50 år lange historie.
8/11/2023 • 30 minutes, 46 seconds
10. august: Kan Biden hjælpe de sorte uden at snyde de hvide?
Da Joe Biden blev præsident, satte han sig for at gøre op med generationers uretfærdighed og systemisk racisme – bl.a. ved at give lidt mere hjælp til etniske minoriteter end til andre amerikanere.Men kan man gøre det uden at begå en uretfærdighed over for de hvide? Det spørgsmål er endt hos de amerikanske domstole. ‘Du lytter til Politiken’ har i dag besøg af USA-korrespondent Philip Flores. Han har mødt landmanden Eddie Lewis, der står midt i en kamp, der er ved at rive USA midt over.
8/10/2023 • 27 minutes, 25 seconds
9. august: Kan Christiania slå ‘Gaden’ ihjel?
Nu vil Christiania af med Pusher Street. Natten til tirsdag lukkede en gruppe beboere gaden af med containere og betonblokke. De vil ikke længere bo ved siden af pushernes vold.Men hvorfor vil christianitterne lukke Pusher Street?Og er der overhovedet noget, der indikerer, at nattens aktion kan sætte et endegyldigt punktum for ‘Gaden’? Det svarer Politikens journalist Ida Nathan på, som gennem længere tid har fulgt udviklingen på Christiania.
8/9/2023 • 21 minutes, 44 seconds
8. august: Hvorfor stemmer bøsser på den yderste højrefløj?
Sverigedemokraterne, der er vokset ud af et militant højreradikalt miljø har med succes fået fat i vælgere, der er bekymret over indvandring fra muslimske lande. Men da en svensk journalist så nærmere på partiet, blev han overrasket. En masse homoseksuelle vælgere, der traditionelt har stemt på venstrefløjen, støtter nemlig Sverigedemokraterne. Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen har været i Sverige for at tale med journalisten, der har undersøgt de homoseksuelles opbakning til Sverigedemokraterne. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Claus Blok Thomsen om tendensen, som han siger også findes andre steder i vesten.
8/8/2023 • 25 minutes, 4 seconds
7. august: Barbie er alt for tynd, hvid og vigtig til, at du kigger væk
Nogle siger, at Barbie lærer små piger, at de skal være tynde, have store bryster, lyst hår og hvid hud. Andre kalder Barbie er et feministisk ikon.Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ beskriver sig selv som Danmarks største Barbie-fan. Han hedder Jørgen Ravn Juncher, og hele livet har han haft den 29 centimeter lange dukke ved sin side – selv når det kostede ham dyrt.Han har været inde at se den nye Barbie-film, og det bør alle andre mænd også gøre, mener han. For deres egen skyld.
8/7/2023 • 26 minutes, 56 seconds
WEEKEND. Mød verdensstjernen! Stort portræt. Og seks hjerter
I denne sommerudgave weekendpodcasten har vi udvalgt to artikler til dig. De to artikler kan – her i skolesommerferiens allersidste uge og lige inden mange vender tilbage til arbejde eller studier – måske minde os om, hvad det er, at ferie og frihed kan. For selv om det efterhånden er nogle uger siden, så er der sikkert mange Roskildegæster, der ikke har glemt årets festival. En af grundene til det, er den spanske superstjerne Rosalía, som vi bare ikke kan få nok af. Så derfor kan du i dag høre to artikler om hende. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem.Først er det Erik Jensens portræt af den catalanske sanger og musiker, som han skrev og læste op for dig op til årets Roskilde (00:55)Den anden Rosalia-artikel er anmeldelsen af hendes koncert på Roskilde. 6 hjerter fra Joakim Grundahl (22:48)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
8/5/2023 • 27 minutes, 22 seconds
4. august: Kan Trump lede den frie verden fra et fængsel?
Donald Trump har haft en vild uge. Den begyndte med en meningsmåling, der placerede ham side om side med Joe Biden i kampen om at blive præsident. Og den sluttede med et retsmøde, hvor han står anklaget for noget, der ligner en statskup.Spørgsmålet er nu, om Trump kan blive dømt skyldig i denne sag?Om han kan vinde næste års præsidentvalg?Og om han kan han få retssagerne til at gå væk, hvis han bliver USA’s næste præsident? Dagens gæst er Jesper Thobo-Carlsen, der dækker amerikansk politik for avisen.
8/4/2023 • 24 minutes, 27 seconds
3. august: Tror Pentagon nu på UFO’er?
Er der nogen derude et sted i rummet? Og kommer de indimellem på besøg i deres flyvende tallerkener? Spørgsmålene har – bogstaveligt talt – hængt i luften i meget lang tid. Men de seneste år er der sket noget. Kongressen i USA havde i sidste uge inviteret en tidligere amerikansk efterretningsofficer til høring. Under ed fortalte han, at USA har dele af nedstyrtede rumskibe liggende. To piloter vidnede desuden om møder med fartøjer, der ikke lignede noget af denne verden.Så hvad skal vi tro?Det spørgsmål besvarer Frederik Dirks Gottlieb, som er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han har skrevet en bog om UFO’er og er vært på DR-podcasten ’Flyvende tallerken’.
8/3/2023 • 31 minutes, 42 seconds
2. august: Havde du det lidt for varmt på badeferien? Bare vent…
Vi har aldrig haft det varmere, og hundreder af millioner af mennesker gisper efter vejret. Kloden er på kogepunktet. Hvis man har holdt ferie i Danmark i juli, kan det være svært at forstå, men det har været – og er – alt for varmt. I den amerikanske by Phoenix brænder de sig ligefrem på det vand, der kommer ud af den kolde hane, og der sættes temperaturrekorder på stribe. Men det kommer ikke nødvendigvis bag på forskerne, at det er så varmt. Til gengæld er der sket nogle andre ting, de ikke havde regnet med, og som bekymrer dem en del.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff gæst. Han fortæller om, hvad det er, der bekymrer forskerne. Er det hele i virkeligheden så slemt, at det kan være lige meget?
8/2/2023 • 26 minutes, 51 seconds
1. august: Koraner og Dannebrog i flammer – kan Løkke slukke ilden?
Søndag aften tonede Lars Løkke Rasmussen frem på tv på en dramatisk, diplomatisk mission. Han skal stoppe en krise, der kan true Danmarks sikkerhed og udløse en international boykot af danske virksomheder.Sommerens koranafbrændinger i Danmark og Sverige har sendt tusinder af demonstranter på gaden i muslimske lande, og i Irak er den svenske ambassade og Dansk Flygtningehjælp blevet udsat for voldelige angreb. Nu vil regeringerne i København og Stockholm forhindre, at flere hellige skrifter skal gå op i flammer.Men hvem er det, der brænder koraner af? Og skal vi være bange for en ny Mohammedkrise? Det svarer Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen på, som er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han giver også sit bud på, hvad Lars Løkke Rasmussen og de andre diplomater kan gøre for at slukke ilden i de muslimske lande, inden det er for sent.
8/1/2023 • 22 minutes, 30 seconds
WEEKEND. Her er det forbudt at spise offentligt, bruge sit rigtige navn eller blive set med en mand
I denne sommerudgave af weekendpodcasten har vi udvalgt tre artikler til dig, som alle er skrevet og læst op af Malene Jensen. Hun er Politikens korrespondent i Sydkoreas hovedstad Seoul og leverer uge efter uge mange tankevækkende artikler, som gør os klogere på den sydøstasiatiske kultur. De tre artikler du kan høre i denne sommerudgave af podcasten er eksempler på noget af det hun har skrevet i de seneste måneder. Den første artikel handler om et særligt japansk teater kun for kvinder (01:17)Den anden artikel handler om nordkoreansk censur af en tv-serie (12:56)Til sidst en reportage fra en lille japansk musikscene, hvor seks teenagepiger optræder foran en fanskare af 50-årige mænd (18:09)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
7/29/2023 • 31 minutes, 2 seconds
Sommeroplæsning: Præsten er god til at holde på hemmeligheder. Men en dag hørte hun en hemmelighed, som fik hende til at kaste op
Selvom vi lever i en tid, hvor vi nedbryder tabuer og gør os fri af snærende normer, så er der stadig hemmeligheder i mange familier. Derfor skriver vi i de her uger om familiehemmeligheder i Politiken. Journalist Kirsten Nilsson er taget til Nyborg for at tale med præsten Mette Tikjøb Grymer, som har tavshedspligt og holder på rigtig mange hemmeligheder. Hun holder sjælesorgssamtaler og har sorggrupper. Hun fortalte om hemmeligheder så voldsomme, at det har fået hende til at kaste op. Hør også journalist, Elisabeth Astrup, læse sin artikel op om Birger Kyhl, der var 75 år, da han fandt ud af, at hans mor havde båret på en hemmelighed hele hans liv. Jo mere han gravede, jo mere fyldte hendes hemmelige liv.Hvis du vil dele din egen familiehemmelighed, så er du velkommen til at skrive til familiehemmeligheder@pol.dk.
7/28/2023 • 24 minutes, 38 seconds
Fik du hørt: Overgreb – Hemmelighederne hjemme hos Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsen skrev om sit eget liv – og blev elsket for det af sine læsere. Hun er en af Danmarks mest beundrede forfattere – og de senere år er hendes stjerne kun vokset, også internationalt set.15. juni udkommer bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’.Bogens forfatter, Lise Munk Thygesen, er i dag gæst i Du lytter til Politiken. Som barnebarn af Tove Ditlevsen er hun vokset op i et mørke, hun ikke kunne forstå. Moren Helle – Tove Ditlevsens ældste barn – magtede ikke moderskabet og i perioder heller ikke livet. Lise Munk Thygesen fandt i 2008 en mappe i sin mors dødsbo. ‘Hemmeligheder’, stod der på ryggen. Først mange år senere fandt hun modet til at åbne mappen. Nu kaster hun lys over sin mors hemmeligheder og sin families skam. Og det fortæller hun om i dag i Du lytter til Politiken.
7/27/2023 • 27 minutes, 30 seconds
Fik du hørt: Hvordan blev energimarkedet Det Vilde Vesten?
Vi har vænnet os til at lade opvaskemaskinen køre om natten og taget tykke trøjer på for at kunne holde varmen inden døre. Men mens vi andre frygtede for den næste elregning, var der nogle, som tjente mange penge på energikrisen. Måske endda for mange penge. De seneste uger har vi nemlig hørt historier op om vanvittige bonusordninger, kursmanipulationer og el-karteller. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer journalist Jonas Pröschold, hvordan noget så almindeligt som at tænde for lyset har skabt et milliard-marked, der mest af alt ligner Det Vilde Vesten.
7/26/2023 • 27 minutes, 27 seconds
Fik du hørt: Pernille afslørede 'Sygeplejersken': Det kan ske igen
Som ny sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus fik Pernille Kurzmann Lundén mistanke til, at hendes kollega slog patienter ihjel. Hun satte sig for at bevise det og endte som det vigtigste vidne i Sygeplejerskesagen, hvor sygeplejersken Christina Aistrup Hansen blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. Pernille Kurzmann Lundén fortalte om sin afgørende rolle i sagen, da hun i 2019 medvirkede i bogen ’Sygeplejersken’, der er skrevet af Politikens journalist Kristian Corfixen. Siden har hun ikke udtalt sig. Men nu – hvor sagen har international opmærksomhed med Netflix-serien ’Sygeplejersken’ – tager hun ordet. For siden sagens start er ingen blevet klogere, siger hun. Ingen har gjort noget nævneværdigt for at undgå, at det kan ske igen. Og det frustrerer hende dybt.
7/25/2023 • 32 minutes, 1 second
Sommeroplæsning: Hvor fanden i helvede går man hen med sit store temperament?
Vreden er en af vores grundfølelser. Et udviklingshistorisk trick for at sikre menneskets overlevelse. Men den er ikke længere velkommen på hverken arbejdspladser, i supermarkedet eller i restaurationskøkkenerne. Man kan med andre ord ikke længere bare slæbe sit koleriske temperament med på kontoret, i kantinen eller ud i det offentlige rum. Noget er i opbrud, når det gælder vores forhold til temperament. Der er nogen, der først lige har fået plads til deres følelser. Og andre, der ikke rigtig kan slippe afsted med at være vrede længere. Så hvor fanden i helvede går man hen med sit store temperament? Det spørger vi om i denne sommerserie. Her kan du høre Lotte Thorsen læse seriens første artikel, som hun har skrevet sammen med Camille Landberger, op.
7/24/2023 • 24 minutes, 28 seconds
WEEKEND. Da jeg fortæller min far, at jeg ikke kan se mig selv arbejde særlig meget, synes han, jeg lyder doven
I denne sommerudgave af weekendpodcasten har vi udvalgt to artikler til dig. De er begge skrevet og læst op af journalist Ikran Abdiaziz Mohamed.Den første handler om ’Somalia Street’ i København (00:57)Den anden er en meget personlig artikel om hendes far, hendes selv, og deres forskellige syn på det at arbejde (14:51)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
7/22/2023 • 27 minutes, 50 seconds
Sommeroplæsning: Andreas Mogensen gør comeback til rumstationen ... og overvejer at skrive afskedsbreve
Otte år efter sin første rummission vender den danske astronaut Andreas Mogensen tilbage til Den Internationale Rumstation i august.I takt med, at den nervepirrende raketopsendelse for alvor nærmer sig, er chancen for, at den danske astronaut skal på rumvandring blevet større.Hør videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, læse sit portrætinterview højt med den danske astronaut, Andreas Mogensen.
7/21/2023 • 21 minutes, 31 seconds
Fik du hørt: I kamp for den frie abort
Der er ikke meget, danskerne er mere enige om, end at enhver kvinde skal have lov til at afbryde et uønsket svangerskab. Men sådan var det bestemt ikke, da Folketingets yngste medlem, den 26-årige socialdemokrat Helle Degn, onsdag den 23. maj 1973 højt og tydeligt ved afstemning svarede ja til fri abort. Op til vedtagelsen var der voldsom modstand, og når Helle Degn stillede op i diverse husmoderforeninger til debat med sin kristne modpart Inge Krogh, kunne hun tydeligt mærke modviljen i salen. I anledning af 50-året for indførelsen af den frie abort er den i dag 76-årige Helle Degn i studiet. Vi spørger hende, hvad det betød for kvinder, når de uden at ønske det blev gravide - før aborten blev fri.
7/20/2023 • 31 minutes, 40 seconds
Fik du hørt: Hvordan ser krig ud der, hvor soldater slår hinanden ihjel?
Hvordan ser krig ud? Altså, der hvor soldater rent faktisk slår hinanden ihjel? Og hvem er de mænd og kvinder, der lever dag efter dag i de ukrainske skyttegrave? Politikens journalist og podcastvært Bo Søndergaard er lige vendt tilbage fra reportage ved den forreste frontlinje i Ukraine, hvor han ville finde svar på de spørgsmål. Og sætte ansigter og billeder på den krig, der har varet over et år nu. I de her afsnit fortæller han, hvad han så og hørte. Og hvem han mødte.
7/19/2023 • 27 minutes, 57 seconds
Fik du hørt: Camilla – Dronningen der kom ind fra kulden
Hun har tidligere været kendt som hertuginden af Cornwall. Men fra på lørdag kan Camilla Parker Bowles kalde sig Dronning Camilla af Storbritannien. Hun blev kærester med Kong Charles, da han stadig var prins, og på en måde blev de ved med at være det i årtier, mens de var gift og fik børn med andre. Og da Charles ægteskab med prinsesse Diana gik i stykker, fortalte Diana hele verden historien om Camilla Parker Bowles som kvinden, der ødelagde alting. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Eriksen, hvordan turen frem mod tronen har været belagt med torne og grimme overskrifter.
7/18/2023 • 27 minutes, 54 seconds
Sommeroplæsning: Unge begynder at vende ryggen til de sociale medier
Er det dig som menneske, som er i kontrol? Eller har de sociale medier kontrollen over dig?Næsten hver anden dansker ønsker at bruge mindre tid på deres telefon. 1 af 5 giver udtryk for at have fået sværere ved at fokusere eller fordybe sig på grund af skærmen.På Politiken kører vi i disse dage artikelserien Kig Op! På vores hjemmeside kan du teste, om du har mistet selvkontrollen. Og i vores nyhedsbrev kan du få tips og tricks, hvis du vil prøve at bryde med ufrivillige vaner.I dagens udvalgte oplæsning fra Politiken kan du høre Jakob Sorgenfri Kjærs artikel om 26-årige Emil Giraldi. Han er firstmover. Fortrop i en ung bevægelse væk fra sociale medier og væk fra techgiganternes klør.Du får også en guide i seks trin til, hvordan du kan mindske dit eget telefonforbrug.
7/17/2023 • 16 minutes, 35 seconds
Lyt til serien 'Agenterne': Morten Storm: Den store agent
Hvordan går man fra at være medlem af rockergruppen Bandidos til at blive islamisk fundamentalist? Og hvordan forvandler man sig så igen – på nogle få dage– til hemmelig agent, der udspionerer sine tidligere trosfæller for Politiets Efterretningstjeneste? Det fortæller danmarkshistoriens største agent – både fysisk og af betydning – Morten Storm os om i dette første afsnit af podcastserien. Det første afsnit er åbent for alle – for at høre alle fire afsnit skal du være abonnement på Politiken. Det kan du blive her.
7/16/2023 • 53 minutes
WEEKEND. Her er 5 kvalitetspodcasts til din sommerferie
Vi har udvalgt to artikler til dig fra Politiken med tip til gode ferieaktiviteter. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel er Eva Eistrups guide til 5 kvalitetspodcasts du kan lytte til i sommerens løbDen anden artikel er Thomas Michelsens anmeldelse af Carl Nielsen Museet i OdenseHar du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
7/15/2023 • 20 minutes, 9 seconds
Sommeroplæsning: »Kærlighed og omsorg behøver ikke at være kys og kram, det kan også være at hjælpe de unge til at møde 8.30«
Trods en fortid med kriminalitet, drømte de om at stå med et eksamensbevis til sommerens dimissionsfest. Politikens journalist og Eksistens-redaktør, Line Vaaben, fulgte skoledagene for en gruppe unge på en lukket døgninstitution det seneste halve år frem mod eksamen.Hør Line Vaaben læse sin artikel højt om, hvordan det gik.
7/14/2023 • 27 minutes, 51 seconds
Fik du hørt: Kenneth har kroppen fuld af PFAS. Og han aner ikke, om han kan slippe af med det
Kenneth Nielsen gik rundt og troede, han gjorde alt det rigtige. For sig selv, for sine børn og for de køer, der fredeligt gik og græssede på strandengen ved Korsør. Men hvad, han ikke vidste, var, at grunden ved havet var fuld af PFAS. Den grund, som køerne havde græsset på så længe. Og de køer, som familien havde spist i årevis. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Elisabeth Astrup historien om Kenneth, og hvordan det er pludselig at få at vide, at ens krop er fuld af PFAS.
7/13/2023 • 27 minutes, 55 seconds
Fik du hørt: Robotterne kan synge som Drake. Skal stjernerne være bange nu?
I april lå der pludselig en duet mellem megastjernerne Drake og The Weeknd på Spotify. Og det lød så godt, at hundredtusinder af brugere downloadede sangen, der hurtigt kravlede op ad listerne over de mest spillede numre. Det burde de to musikere være glade for, men det er ikke dem, der har lavet nummeret ’Heart on my Sleeve’. De har ikke skrevet melodien, de har ikke været i studiet sammen, og de har ikke sunget sangen. Hittet kommer fra en anonym profil, der hedder Ghostwriter, som har skabt stemmerne ved hjælp af kunstig intelligens. Og da det kom frem, brød panikken ud i musikbranchen. Er robotterne ved at overtage hitlisterne? Det spørger vi Politikens musikredaktør Simon Lund om.
7/12/2023 • 29 minutes, 16 seconds
Fik du hørt: Hvordan endte den danske havbund som »en kirkegård«?
Havbunden ud for de danske kyster bliver kaldt for ”en kirkegård”. Den er død. Mange steder er fiskene og vandplanterne væk, mens algerne og krabberne har overtaget den iltfattige og bakteriefyldte sandbund. Journalist Lars Dahlager har talt med både eksperter i havmiljø og med fiskere, og de oplever alle det samme: fiskene er væk. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvorfor kirkegården bliver ved med at bredde sig på havbunden – og hvordan vi selv er skyld i det.
7/11/2023 • 29 minutes, 56 seconds
Fik du hørt: Stine Geisler – mordet uden ende: Mordet (1)
Med års mellemrum er det, som om Danmark går i stå. I uger eller måneder følger vi forskrækkede med i politiets eftersøgning af en forsvundet kvinde – og i de tragiske tilfælde – siden i jagten på hendes drabsmand. Senest i sagen om kidnapningen af et 13-årigt avisbud og drabet på to kvinder. Men nogle gange når sporet at blive koldt. Jagten ender blindt. Og en gerningsmand bliver aldrig fundet. Som i sagen om drabet på den 18-årige Stine Geisler, der en morgen under karnevalet i juni 1990 blev fundet dræbt i en kælder i København. For fire år siden lavede vi en podcastserie om sagen, hvor centrale figurer fortæller, hvordan drabet har præget deres liv. Hvis du ikke fik lyttet til den, har du mulighed for at gøre det nu. Dette er første afsnit af podcastserien ’Stine Geisler – mordet uden ende’.Hvad skete der? Hvem var hun? Hvorfor siger man, at hun levede en slags dobbeltliv? Og hvem er de mænd, politiet har mistænkt? Journalist og forfatter Søren Baastrup har læst og interviewet sig igennem hver en detalje i sagen om mordet på Stine Geisler og troede selv – i hvert fald på et tidspunkt – at nu vidste han, hvem morderen var.De to første afsnit er åbne for alle. Vil du også høre de to sidste – blandt andet med Stine Geislers mistænkte elsker – skal du være abonnent. Det kan du blive her.
7/10/2023 • 51 minutes
Lyt til podcast: Stine Geisler – mordet uden ende: Barndomsvennen (2)
Med års mellemrum er det, som om Danmark går i stå. I uger eller måneder følger vi forskrækkede med i politiets eftersøgning af en forsvundet kvinde – og i de tragiske tilfælde – siden i jagten på hendes drabsmand. Senest i sagen om kidnapningen af et 13-årigt avisbud og drabet på to kvinder. Men nogle gange når sporet at blive koldt. Jagten ender blindt. Og en gerningsmand bliver aldrig fundet. Som i sagen om drabet på den 18-årige Stine Geisler, der en morgen under karnevalet i juni 1990 blev fundet dræbt i en kælder i København. For fire år siden lavede vi en podcastserie om sagen, hvor centrale figurer fortæller, hvordan drabet har præget deres liv. Hvis du ikke fik lyttet til den, har du mulighed for at gøre det nu. Dette er andet afsnit af podcastserien ’Stine Geisler – mordet uden ende’.En junidag i 1990 trådte Stine Geislers barndomsven Kasper Fredholm ind i en kiosk og fik øje på et billede af hende på forsiden af Ekstra Bladet. Da gik verden i stå. Men hvordan var hun i virkeligheden? Som barn? Som ung kvinde? Hvad var det for et liv, hun levede? Og hvordan håndterer man tabet af sin nærmeste fortrolige?De to første afsnit er åbne for alle. Vil du også høre de to sidste – blandt andet med Stine Geislers mistænkte elsker – skal du være abonnent. Det kan du blive her.
7/10/2023 • 40 minutes, 1 second
Sommeroplæsning: Når et barn fødes, fødes også en mor
Politikens videojournalist Nadia Rosalie Nissen har fulgt tre kvinder med et kamera gennem graviditet, fødsel og det spæde moderskab. Fulde af håb, drømme og bekymringer deler de ud af deres inderste tanker om den omvæltende og uforudsigelige begivenhed, det er at blive mor.Du kan læse artiklen her, hvor du også kan se billeder og videoer af de medvirkende.
7/10/2023 • 29 minutes, 32 seconds
WEEKEND. Det føles som en flov adspredelse. Men jeg elsker det
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. I den første artikel gør musikredaktør Simon Lund status på årets Roskilde Festival (02:09)Den anden artikel er en anmeldelse fra en anden stor musikfestival, nemlig Copenhagen Jazz Festival. Kim Skotte har været til koncert med et af årets hovednavne, Gregory Porter (06:23) Til sidst kan du høre en klumme om, hvorfor Lucia Odoom elsker at køre i taxa i cykelbyen København (14:19)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene i den tekst, som følger med podcasten.Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
7/8/2023 • 20 minutes, 12 seconds
Vi holder sommerferie, men…
Du Lytter til Politiken holder sommerpause. Vi er tilbage igen 1. august. Men vi har meget andet, du kan lytte til. Mens alle har talt om Ahmed Samsam, har vi lavet en serie til dig om andre agenter, som er kommet i problemer efter at have samarbejdet med PET og FE. For dem er der mange af - Morten Storm er en af dem, Hans Hetler en anden. Du kan høre serien fra 17. juli. Du kan også lytte til serien ’Stine Geisler – mordet uden ende’. Den handler om drabet på 18-årige Stine Geisler i 1990 - et drab, som aldrig er blevet opklaret og på den måde blev et traume for en hel generation. I podcasten har vi talt med en række mennesker, der var tæt på sagen. Og så kommer vi i juli til at lægge en masse oplæsninger af Politikens sommerserier ud, så du kan lytte til dem, mens du er på farten. Ha’ en rigtig god sommer.
7/3/2023 • 1 minute, 55 seconds
WEEKEND. Anmeldernes ferietip: Det skal du se i København
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Det er lørdag 3. juli og dermed ferietid for rigtig mange af os. Og vi har fyldt denne udgave af weekendpodcasten med tre artikler om steder i og omkring København, som er et besøg værd, hvad enten du er på ferie eller ej. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Karsten Ifversen læse sin anmeldelse af et nyt byrum i Sydhavnen op (02:53)Dernæst anmelder David Dyrholm en ny bar (med meget mere) i Dyrehaven (10:15)Til sidst anmelder Karsten Ifversen Midlertidige pavilloner på centrale pladser og langs havneløbet i København (16:51)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
7/1/2023 • 25 minutes, 8 seconds
Kig op! Afhængig af skærmen
Mange af os går rundt og drømmer om et liv, hvor telefonen fylder mindre. Vi drømmer om mere plads til de frie tanker, pauserne og nærværet. Men vi har svært ved at sætte grænser for den digitale verden.Annika Lykke Hansen er ikke i tvivl om, hvad skærmen har kostet hende. Hun siger, at hun har fået stjålet sin ungdom. Og det er på trods af, at hun har forsøgt at kæmpe imod.I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Annika sin historie sammen med Politikens Jakob Sorgenfri Kjær, som er dagens gæst. Gennem de seneste år har Jakob dækket vores digitale liv på godt og ondt. I dag fortæller han om en politisk vækkelse, der finder sted netop nu, og han sætter ord på drømmen om at blive fri.
6/30/2023 • 27 minutes, 30 seconds
29. juni: Anna er Putin-tilhænger: »Fjenden er ikke blandt os, men udenfor«
Wagnergruppens kontroversielle leder, Prigosjin, kastede fredag aften Putin ud i sin hidtil største krise. Prigosjin ville tvinge Putin til at afsætte Ruslands militære ledelse og vandrede med sine lejesoldater mod Moskva.Siden invasionen af Ukraine har Politikens Jonas Schrøder-Andreasen skrevet sammen med en ung, russisk kvinde. Hun har fortalt, at hun hedder Anna Gromova, er skolelærer, mor til to og gift med en soldat i den russiske hær. Og så er hun glødende tilhænger af Putin. Da Wagnergruppen begyndte fremmarchen mod Moskva, var hun på besøg hos sine forældre i storbyen Voronesj, hvor oprøret udspillede sig lige uden for vinduerne. I dette afsnit af Du lytter til Politiken er Jonas i studiet for at fortælle, hvordan han fik Anna Gromova i tale. Han fortæller også, hvordan en russer, der fuldt ud støtter Putin og hans krig, oplevede de dramatiske timer under Prigosjins mytteri.
6/29/2023 • 24 minutes
28. juni: Spionballoner og diktatoranklager. Kan USA og Kina blive venner igen?
Det sker igen og igen. Kinesiske piloter flyver lidt for tæt på amerikanske fly i luften over det Sydkinesiske Hav. Eller skibe fra USA’s flåde er ved at støde ind i Kinas krigsskibe.Verdens to militære supermagter kommer alt for tæt på hinanden, og en fejl eller en misforståelse kan starte en krig.Derfor er det er bedst for os alle sammen, hvis Kina og USA har det godt med hinanden. Og derfor holdt hele verden vejret, da USA’s udenrigsminister i sidste uge tog til Beijing for igen at komme på talefod med kineserne.Spørgsmålet er, hvor godt det lykkedes. Det skal Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft svare på i dag i Du lytter til Politiken.
6/28/2023 • 30 minutes, 5 seconds
27. juni: I retten: Hvad skete der med Mia Skadhauge Stevn?
Den 6. februar sidste år gik en ung kvinde i byen i Aalborg og kom aldrig hjem igen. Nogle dage senere fandt politiet dele af hendes krop i en skov ikke så langt derfra.En nu 38-årig mand er tiltalt i sagen for seksuelt overgreb, for drab og for usømmelig omgang med lig. Det er kun det sidste, han erkender at have gjort.Retssagen har været i gang siden begyndelsen af juni. Har man siddet i Retten i Aalborg, har man hørt ting, man helst vil glemme, og som aldrig forlader ens hukommelse igen. Det fortæller Politikens Line Vaaben, som dækker sagen.Line Vaaben er forfatter til en bog om drab på kvinder, og I dette afsnit af Du lytter til Politiken fortæller hun, hvad der er kommet frem under retsmøderne. Og så fortæller hun, hvad en af verdens førende eksperter på området ved om de gerningspersoner, der begår seksualdrab.
6/27/2023 • 28 minutes, 51 seconds
Særudgave: Hvad sker der nu for Prigosjin, Putin og krigen i Ukraine?
Lørdag bevægende en kolonne af tungt væbnede soldater fra den private russiske lejehær Wagner-gruppen sig mod Moskva for at afsætte den militære ledelse. Verden så på med tilbageholdt åndedræt og så pludselig var det hele slut igen. Men hvad var det egentlig vi var vidner til? Og hvor stiller det Vladimir Putin, Rusland og krigen i Ukraine? Det spørger vi Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, om i denne special-udgave af 'Du lytter til Politiken'.
6/25/2023 • 19 minutes, 24 seconds
Fik du hørt: Er Putins yndling Prigosjin løbet tør for held?
I slutningen af marts tegnede vi sammen med Ruslands-kommentator Flemming Splidsboel dette protræt af Jevgenij Prigosjin, som det seneste døgn har vendt sig mod Putin. Lyt med. Han har skabt en hær af internettrolde. Han har forsøgt at undergrave oppositionslederen Navalnyj indefra. Og i dag er han leder af Wagnergruppen – den berygtede russiske hær af lejesoldater og straffefanger hvervet direkte fra Ruslands fængsler. Jevgenij Prigosjin er en af de mest magtfulde personer på russisk side af krigen. For nylig skrev han et højst usædvanligt brev til Ruslands forsvarsminister – et nødråb om at Wagnergruppen har brug for hjælp. For ellers, skrev han, bliver vi afskåret og nedkæmpet af den ukrainske hær. Hvad siger det om Rusland, at en brutal tidligere straffet er blevet landets store helt? Og er han nu kommet i knibe? Politikens Ruslandskommentator Flemming Splidsboel tegner et portræt af Prigosjin.
6/24/2023 • 30 minutes, 52 seconds
WEEKEND. Beyonce vinder i alle kategorier
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. I denne udgave af vores weekendpodcast kan du høre et lille udvalg af de artikler, vi den seneste tid har læst op, og som på den ene eller anden måde forholder sig til Roskilde Festival. Først kan du høre to anmeldelser af Roskilde-aktuelle danske bands: Ukendt Kunstner og Ganger. De er skrevet af og læst op af henholdsvis Simon Lund og Lucia Odoom. Og til sidst kan du høre Pernille Jensens anmeldelse af en koncert i Stockholm med selveste Beyonce. Og hun kommer jo så ikke lige på Roskilde i år. Men vi har taget hende med her, fordi teksten er et godt eksempel på det, en god koncert kan i nuet. Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop--------OBS: NYT OM ROSKILDE FESTIVALI denne udgave af weekendpodcasten kan du også høre mere om vores planer for dækningen af Roskilde Festival, som i år får to nyskabelser: En daglig podcast og et dagligt nyhedsbrev. Podcasten kommer til at udkomme i Politikens Poptillægs feed, som du kan finde i din foretrukne podcastapp og på www.politiken.dk/podcast/politikens_poptillaeg Nyhedsbrevet udkommer i feedet for det nyhedsbrev, som til hverdag hedder Politiken Kultur. Find det her og skriv dig op: www.politiken.dk/nyhedsbreve/mine/nyhedsbreve_politiken_kultur
6/23/2023 • 28 minutes, 56 seconds
23. juni: Field’s: Hvad sker der i byretten?
I retssal 60 i Københavns Byret sidder en ung mand tiltalt for sidste sommer at have dræbt tre mennesker og skudt endnu flere i Field’s. I samme sal sidder Politikens journalist Anders Legarth Schmidt på sin faste plads på forreste række og dækker sagen.Det er en sag, som synes afgjort på forhånd. Alle ved nemlig, hvem gerningsmanden er. Alligevel har 21 vidner og forudrettede afgivet forklaring ved retsmøderne. I dette afsnit af Du lytter til Politiken fortæller Anders Legarth Schmidt om, hvad der sker i retssal 60. Og vi ser nærmere på, om retssagen kan hjælpe os til at forstå, hvorfor det skete.
6/23/2023 • 23 minutes, 17 seconds
22. juni: Kræftskandalen: Hvad siger den om vores sundhedssystem?
Der er fejl i mere end 300 sager, hvor kræftpatienter ikke har fået den rette behandling. I mange af tilfældene har fejlene haft alvorlige konsekvenser for patienterne. Det viser en redegørelse om den skandale, der de seneste måneder har rystet Aarhus Universitetshospital. Tirsdag tog to chefer i Region Midtjylland konsekvensen og forlod deres job. Lægefaglig koncerndirektør, Helene Probst og regionsdirektør Pernille Blach Hansen sagde op.I dag er Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen i studiet. Han kommer med sin analyse af, hvad der gik galt på sygehuset i Aarhus. Han fortæller også, hvad kræftskandalen siger om det danske sundhedssystem.
6/22/2023 • 28 minutes, 46 seconds
21. juni: 500 flygtninge druknede efter skibsforlis - hvordan kunne det ske?
En blå og rusten fisketrawler var i sidste uge på vej gennem Middelhavet mod Europa. Overalt på dækket var der mennesker stuvet sammen. Midt om natten gik den ned og tog hundredvis af mennesker med i dybet. Nu forsøger alle at forstå, hvordan så mange mennesker kunne dø, når den græske kystvagt havde ligget tæt på flygtningeskibet i timerne, før det sank. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Europakorrespondent Martin Bjørck, hvad vi ved om de mennesker, der var ombord, og hvad der skete den nat for en uge siden.
6/21/2023 • 24 minutes, 15 seconds
20. juni: Novo er så stor, at det kan blive et problem for Danmark
Har du en Novo Nordisk-aktie liggende i din pensionsopsparing? Det har du nok, og det kan du godt være tilfreds med. For tre år siden kostede den nemlig 450 kroner, og søndag var den 1.100 kroner værd. For Novos nye medicin, der kan få mennesker til at tabe sig, bliver revet ned fra hylderne i en verden, der er ramt af en fedme-epidemi. I dag er Novo mere værd end Coca-Cola, McDonald’s, Nike og Netflix, og virksomheden er nu en så stor del af dansk økonomi, at det næsten er svært at forstå. Politiken journalist Michael Thykier forklarer i dagens afsnit, hvor afhængige Danmark er blevet af Novo. Og hvorfor virksomhedens succes – måske – kan blive et problem for os.
6/20/2023 • 24 minutes, 23 seconds
19. juni: Jorden slår revner på Sørens gård – er Danmark blevet for varmt til landbrug?
De fleste af os har opdaget, at det er varmt og tørt i Danmark. For mange betyder det dage på stranden under den bagende sol. Men for landmændene resulterer de høje temperaturer og den manglende nedbør i ét stort minus på kontoen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Rune Sebastian Gierl, hvordan tørken ser ud i jordhøjde. For på Falster mødte han en landmand, der tydeligt kan se, hvad der sker med markerne, når vores jord bliver varmere og varmere.
6/19/2023 • 20 minutes, 17 seconds
WEEKEND. 5 hjerter til stjernespækket Hollywood-film
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel, du kan høre, er Kim Skottes anmeldelse af en ny stjernespækket Hollywood-film. Fem hjerter giver han (03:12) Den næste er skrevet Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Den handler om indiske film, hvor den hvide mand er ond og grådig (07:37)Til sidst kan du høre Henrik Palles klumme om en klassisk tv-serie (21:20) Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop--------OBS: NYT OM ROSKILDE FESTIVALI denne udgave af weekendpodcasten kan du også høre mere om vores planer for dækningen af Roskilde Festival, som i år får to nyskabelser: En daglig podcast og et dagligt nyhedsbrev. Podcasten kommer til at udkomme i Politikens Poptillægs feed, som du kan finde i din foretrukne podcastapp og på www.politiken.dk/podcast/politikens_poptillaeg Nyhedsbrevet udkommer i feedet for det nyhedsbrev, som til hverdag hedder Politiken Kultur. Find det her og skriv dig op: www.politiken.dk/nyhedsbreve/mine/nyhedsbreve_politiken_kultur
6/17/2023 • 25 minutes, 34 seconds
16. juni: Hvad kan fælde Putin?
Russerne har set tusindvis af deres landsmænd dø i Ukraine, og invasionen har forvandlet deres land til en slyngelstat. Alligevel bakker de tilsyneladende op om Putin. En ny bog, der handler om manden bag Putins succes, peger dog på, at medgangen måske snart vender. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om bogen, og hvad der i sidste ende kan fælde den russiske præsident.
6/16/2023 • 23 minutes, 34 seconds
15. juni: Historisk aftale kan stoppe flygtningebådene i Middelhavet
Verden er fuld af mennesker, der vil til Europa. Presset udefra har fået den europæiske enighed til at slå revner. For landene omkring Middelhavet vil have hjælp til at håndtere de mange asylansøgerne, mens vi nationer længere mod nord siger, at det er ikke vores ansvar. Men i sidste uge landede en EU-aftale, som på en ny måde fordeler ansvaret mellem medlemslandene. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens EU-korrespondent Karin Axelsson om den store europæiske løsning, og om den kommer til at gøre en forskel.
6/15/2023 • 26 minutes, 27 seconds
14. juni: Berlusconi: Den farlige entertainer
Hvorfor stemte italienerne på Silvio Berlusconi? Og gjorde ham til ministerpræsident fire gange? Hvordan overlevede han skandaler om sex-orgier med prostituerede, om skattesvig og pinlige bemærkninger om førende politikere fra andre lande? Hvordan blev smørtenoren, rigmanden og politikeren Berlusconi til den første moderne populist? I dagens afsnit besvarer Politikens korrespondent i Italien, Martin Bjørk, spørgsmålet om, hvad der står tilbage nu, hvor Silvio Berlusconi er død.
6/14/2023 • 27 minutes, 33 seconds
13. juni: Har Rammstein skudt sig selv i foden med et kødgevær?
Det er højt, og det er tysk. Og det handler om at bruge sit »kødgevær« til at føre »lynkrig mod smukke frøkener« og til at stikke sin »bratwurst« i deres »sauerkraut«. Det tyske metalband Rammstein har i nogle årtier turneret verden rundt med kontroversielle tekster, men nu vil tyske politikere og debattører have slukket for Rammstein. For en ting er at skrive og synge om sex, også den slags der går langt over alle streger. Noget andet er, hvis det sker i virkeligheden. Rammsteins forsanger er anklaget for at have begået et overgreb på en ung kvinde under en koncert. Politiken korrespondent i Tyskland og musikjournalist gennem mange år, Erik Jensen, fortæller om bandet, der netop har spillet to udsolgte kæmpekoncerter i Odense.
6/13/2023 • 31 minutes, 26 seconds
12. juni: Overgreb: Hemmelighederne hjemme hos Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsen skrev om sit eget liv – og blev elsket for det af sine læsere. Hun er en af Danmarks mest beundrede forfattere – og de senere år er hendes stjerne kun vokset, også internationalt set.15. juni udkommer bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’.Bogens forfatter, Lise Munk Thygesen, er i dag gæst i Du lytter til Politiken. Som barnebarn af Tove Ditlevsen er hun vokset op i et mørke, hun ikke kunne forstå. Moren Helle – Tove Ditlevsens ældste barn – magtede ikke moderskabet og i perioder heller ikke livet. Lise Munk Thygesen fandt i 2008 en mappe i sin mors dødsbo. ‘Hemmeligheder’, stod der på ryggen. Først mange år senere fandt hun modet til at åbne mappen. Nu kaster hun lys over sin mors hemmeligheder og sin families skam. Og det fortæller hun om i dag i Du lytter til Politiken.
6/12/2023 • 27 minutes, 30 seconds
WEEKEND. Det ene øjeblik er hun vært på DR. Det næste sælger hun rabatkoder til kaffe
De har hundredtusindvis af følgere, og de har stor indflydelse på, hvad du læser, spiser og tager på. De er influencere. Og så er de del af en branche, der vokser eksplosivt. Men influencerbranchen får også kritik for skjult reklame og tvivlsomme arbejdsvilkår. For hvordan fungerer økonomien? Og hvordan kan man kontrollere en branche, der vokser så hurtigt, at ingen kan følge med? Det har vi sat fokus på i stor artikelserie her i Politiken. Og det sætter vi fokus på i denne særudgave af weekendpodcasten, hvor Camille Landberger og Lars Eriksen læser to af deres artikler fra serien op. Først kan du høre seriens første artikel, der introducerer til influencer-området, som også kan kaldes det vilde vesten. Den læser Lars Eriksen op (01:59)Dernæst kan du høre en artikel om DR’s udfordringer med at håndtere værter, der også er kendte influencere. Den læser Camille Landberger op (13:50)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: disse to artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
6/10/2023 • 23 minutes, 21 seconds
9. juni: Jobopslag: Generalsekretær til Nato
Snart forventes Jens Stoltenberg at takke af som Natos topchef. Jobbet som Natos nye generalsekretær skal dermed besættes, og Mette Frederiksen bliver gentagne gange nævnt som kandidat, selvom bookmakerne har en anden favorit. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ kommer Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen med sit bud på, hvordan jobopslaget ville lyde, hvis Nato søgte åbent efter alliancens nye topchef. Og forklarer, hvorfor Mette Frederiksen kunne være et godt bud.
6/9/2023 • 24 minutes, 17 seconds
8. juni: Field's-sagen: Hvad fortæller gerningsmandens journal?
På mandag begynder retssagen mod den nu 23-årige gerningsmand fra skyderiet i Field’s sidste år. Den sag skal Politikens Anders Legarth dække. Han har skrevet om det psykiatriske system igennem mange år og har interviewet professor og overlæge i psykiatri Merete Nordentoft om Field’s-sagen. Merete Nordentoft har læst gerningsmandens journaler, og ligesom andre eksperter har hun afvist, at der kan placeres et individuelt ansvar. Til gengæld har sagen om gerningsmanden fra Field’s blotlagt et større problem: Et psykiatrisk system, der har svigtet sin opgave.Det svigt fortæller Anders Legarth om.
6/8/2023 • 23 minutes, 41 seconds
7. juni: Pengene bestemmer alt i fodbold. Men så kom Hvidovre IF
I Hvidovre IF er spillerne det, man kalder »fyraftens-proffer«. Efter de har været på arbejde som lagerarbejdere, tømrere og ejendomsmæglere, trækker de i træningstøjet og spiller bold. Og stadion? Det har set bedre dage. Derfor er det overraskende – og imponerende – at Hvidovre netop er rykket op i Superligaen efter 26 år ude af det gode selskab. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jeppe Laursen Brock, hvordan historien om Hvidovre IF bryder med den logik, der har bestemt alt i fodbold i de seneste mange år: nemlig, at pengene bestemmer.
6/7/2023 • 24 minutes, 11 seconds
6. juni: Vestens tid er forbi - her er den nye verdensorden
I Vesten har vi været vant til, at verden spillede efter vores regler, og gennem århundreder har de vestlige lande skabt en verdensorden med os selv i centrum. Det var op til de andre lande at følge efter, men sådan er det ikke længere. Politikens Jesper Thobo-Carlsen er sammen med kollegerne på Politikens udlandsredaktion i gang med en større dækning af, hvordan magten i verden er ved at skifte. I dette afsnit af Du lytter til Politiken forklarer han, hvordan verden har set ud for os, og hvordan vi er nødt til at acceptere, at den bliver.
6/6/2023 • 26 minutes, 18 seconds
WEEKEND. 6 hjerter: Oscar-belønnet skuespiller er mageløs
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Thomas Bredsdorffs anmeldelse af en suveræn opsætning af Ibsens ’Et dukkehjem’, som han har været i New York for at se. En opsætning hvor Jessica Chastain brillerer, som han gerne havde givet syv hjerter, hvis det var muligt (01:55)Den næste artikel er skrevet og læst op af Lars Eriksen. Det er et interview med den japanske superstjerne-kunstner Ryoji Ikeda, der netop har åbnet en udstilling i København (10:25)Til sidst kan du høre Thomas Michelsens anmeldelse til fem hjerter af et album med den amerikanske stjernedirigent Karina Canellakis (22:08)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
6/3/2023 • 28 minutes, 2 seconds
2. juni: Illegal abort: Kirsten fik sprøjtet sæbevand op i underlivet
I marts måned kunne Politikens læsere to søndage i træk møde en usædvanlig opfordring i spalterne. ’Del din aborthistorie’. Sådan lød overskriften på noten, der rakte ud til ældre kvinder, der blev gravide, før aborten blev fri, og som valgte at få en illegal abort. Anledningen for noten var, at det i år er 50 år siden, at loven om abort til 12 graviditetsuge blev vedtaget i Danmark. Inde på avisen håbede journalisterne Camilla Stockmann og Silja Thøgersen på, at nogen ville reagere. I det her afsnit er Camilla i studiet for at fortælle Kirstens historie. For Kirsten er en af de kvinder, der skrev tilbage. Sammen med Lis, Marie, Hanne, Tove og de andre kvinder leverer hun et stykke danmarkshistorie. De fortæller noget, der ikke er blevet fortalt. Ofte fordi de har skammet sig så meget, at de ikke engang har fortalt deres nærmeste om aborten. Deres fortællinger kaster lys over en ikke så fjern fortid, hvor kvinder kunne blive så desperate over en uønsket graviditet, at de risikerede alt for at afbryde den. Også deres eget liv.
6/2/2023 • 26 minutes, 46 seconds
1. juni: Kenneth har kroppen fuld af PFAS. Og han aner ikke, om han kan slippe af med det
Kenneth Nielsen gik rundt og troede, han gjorde alt det rigtige. For sig selv, for sine børn og for de køer, der fredeligt gik og græssede på strandengen ved Korsør. Men hvad, han ikke vidste, var, at grunden ved havet var fuld af PFAS. Den grund, som køerne havde græsset på så længe. Og de køer, som familien havde spist i årevis. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Elisabeth Astrup historien om Kenneth, og hvordan det er pludselig at få at vide, at ens krop er fuld af PFAS.
Der hviler et særligt mytisk skær over verdens såkaldte mediemoguler. De mænd, der bruger deres liv på at opbygge et imperium af aviser, tv-stationer og filmselskaber. Og som undervejs dribler med magthavere og politikere for at nå deres mål. Igennem fire sæsoner har tv-serien ’Succession’ fortalt historien om en nærmest genial og brutal forretningsmand, der har skabt sin egen magtbastion. Patriarken bygger blandt andet på virkelighedens Rupert Murdoch. I det her afsnit fortæller Politikens Torben Benner historien om Murdoch. Og så prøver han at besvare det spørgsmål, der altid melder sig, når en succesfuld businessman nægter at slippe sit livsværk: Hvem skal være hans arvtager?
5/31/2023 • 29 minutes, 54 seconds
30. maj: Pernille afslørede 'Sygeplejersken': Det kan ske igen
Som ny sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus fik Pernille Kurzmann Lundén mistanke til, at hendes kollega slog patienter ihjel. Hun satte sig for at bevise det og endte som det vigtigste vidne i Sygeplejerskesagen, hvor sygeplejersken Christina Aistrup Hansen blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. Pernille Kurzmann Lundén fortalte om sin afgørende rolle i sagen, da hun i 2019 medvirkede i bogen ’Sygeplejersken’, der er skrevet af Politikens journalist Kristian Corfixen. Siden har hun ikke udtalt sig. Men nu – hvor sagen har international opmærksomhed med Netflix-serien 'Sygeplejersken' – tager hun ordet. For siden sagens start er ingen blevet klogere, siger hun. Ingen har gjort noget nævneværdigt for at undgå, at det kan ske igen. Og det frustrerer hende dybt.
5/30/2023 • 32 minutes, 1 second
WEEKEND. 6 hjerter: Anmelderen er i ekstase
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Thomas Michelsens anmeldelse til hele seks hjerter af en koncert i Tivoli med russiske Arcadi Volodos (02:10)Den næste artikel er Ida Herskinds nyhedsartikel om Det Kongelige Teater og en aktindsigt, de har givet Politiken. Men som ifølge en juraprofessor er i strid med offentlighedsloven (09:03)Til sidst kommer Pernille Jensens anmeldelse af DR-programmet ’Dansk musiks bedste’, som hun mildest talt ikke er begejstret over (16:08)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
5/27/2023 • 23 minutes, 19 seconds
26. maj: Kan Ron DeSantis slå Trump?
»I’m Ron DeSantis, and I’m running for president to lead our great American comeback«. Sådan lyder kampagnesloganet for den republikanske værdikriger Ron DeSantis – som er gået til kamp mod det »woke« USA. I forgårs meldte han ud, at han – der er guvernør i Florida – går efter at blive republikanernes præsidentkandidat. Selv om alt, der kunne gå galt under offentliggørelsen af kandidaturet, gjorde det, står én ting klart: DeSantis udfordrer Trump. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores, hvordan DeSantis mener, at USA skal komme igen.
5/26/2023 • 29 minutes, 22 seconds
25. maj: Manden, der trodsede vandmasserne på sin cykel, fortæller en langt større historie
Hele vinteren har der været tørt i Norditalien. Så tørt, at de ellers brusende floder har været halvtomme, og både drikkevandssikkerheden og landbruget har været i fare. Da regnen så endelig kom i sidste uge, faldt der et halvt års nedbør på blot 36 timer. Vandmængderne skyllede huse og veje væk, tog livet af flere og gjorde tusindvis af italienere hjemløse. Men det ekstreme vejr i Norditalien er blot én ud af mange usædvanlige vejrhændelser på det seneste. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Adam Hannestad, hvorfor det sker.
5/25/2023 • 26 minutes, 28 seconds
24. maj: Asmund sad nøgen foran skærmen. Så kom afpresningen
På nettet er det ikke alt, der er, hvad det ser ud til at være. Du kan aldrig helt vide, hvem der sidder på den anden side af skærmen. I cyberspace er du blind. Samtidigt er det her, mange af os søger efter kontakt og kærlighed. Og det er der en kæmpestor kriminel og international underverden, der udnytter. En af dem, der har brændt nallerne, er 22-årige Asmund Christiansen. Sextortion – afpresning på grundlag af seksuelt indhold – hedder den form for svindel, han har været udsat for. Og hans historie kan du høre her.
5/24/2023 • 23 minutes, 49 seconds
23. maj: Hvordan endte den danske havbund som »en kirkegård«?
Havbunden ud for de danske kyster bliver kaldt for ”en kirkegård”. Den er død. Mange steder er fiskene og vandplanterne væk, mens algerne og krabberne har overtaget den iltfattige og bakteriefyldte sandbund. Journalist Lars Dahlager har talt med både eksperter i havmiljø og med fiskere, og de oplever alle det samme: fiskene er væk. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvorfor kirkegården bliver ved med at bredde sig på havbunden – og hvordan vi selv er skyld i det.
5/23/2023 • 29 minutes, 56 seconds
22. maj: I kamp for den frie abort
Der er ikke meget, danskerne er mere enige om, end at enhver kvinde skal have lov til at afbryde et uønsket svangerskab. Men sådan var det bestemt ikke, da Folketingets yngste medlem, den 26-årige socialdemokrat Helle Degn, onsdag den 23. maj 1973 højt og tydeligt ved afstemning svarede ja til fri abort. Op til vedtagelsen var der voldsom modstand, og når Helle Degn stillede op i diverse husmoderforeninger til debat med sin kristne modpart Inge Krogh, kunne hun tydeligt mærke modviljen i salen. I anledning af 50-året for indførelsen af den frie abort er den i dag 76-årige Helle Degn i studiet. Vi spørger hende, hvad det betød for kvinder, når de uden at ønske det blev gravide - før aborten blev fri.
5/22/2023 • 31 minutes, 40 seconds
WEEKEND. DR får kritik. 5 hjerter til Netflix. Og til Cirkusrevyen
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Lucia Odooms begejstrede anmeldelse af ’Queen Charlotte’. Det er en ny Netflix-serie, som er et spinoff af den populære ’Bridgerton’ (02:17)Dernæst er det Torben Benners nyhedsartikel om DR. Den store public service-gigant får nemlig kritik for at spille alt for mange hits, mens knap så kendte kunstnere får mindre spilletid (08:33) Til sidst kommer Henrik Palles anmeldelse af årets Cirkusrevy, som han kalder den bedste i persons minde (17:37)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
5/20/2023 • 25 minutes, 7 seconds
19. maj: Hvad blev der af Zelenskyjs forårsoffensiv?
Vi har længe talt om den ukrainske forårsoffensiv. Så længe, at forår nu er blevet til forsommer. Alligevel regner alle med, at Ukraine vil sætte ind mod Rusland inden længe. Men hvorfor er offensiven så afgørende for krigen? I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen, hvad den ukrainske militærledelse går og overvejer, og hvad det kan betyde for udfaldet af hele krigen.
5/19/2023 • 28 minutes, 18 seconds
17. maj: Er revolutionen på vej i Grønland?
Det er ikke så tit, der for alvor bliver talt om revolution i Folketinget. Men det gjorde der i fredags. Her var det Aki-Matilda Høegh-Dam, der sagde ordet. Både hun og mange andre grønlændere mener, at det er ved at være tid til, at de bliver taget alvorligt af Danmark. Selv om idéen om grønlandsk selvstændighed har eksisteret i mange år, er den i løbet af de sidste par måneder blevet mere virkelig. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen om den grønlandske drøm om frihed, og hvad der kan få den til at briste.
5/17/2023 • 29 minutes, 56 seconds
16. maj: 16-årig gik fra gamer til netnazist terrordømt
Han sad meget på værelset. Brugte tiden på computerspil og lukkede chats, læste Mein Kampf og satte naziflag på skolens ting. Indtil den dag, politiet kom og hentede ham. I sidste uge fik han så fem et halvt års fængsel for at have hjulpet den nynazistiske terrororganisation Feuerkrig Division, der kæmper for et hvidt overherredømme. Men hvordan endte han der? Den 16-årige sagde i retten, at han samlede på bombemanualer, ligesom andre samler på Pokemon-kort . Hans forsvarer sagde, hans klient levede i en fantasiverden. Anklageren sagde, den unge mand var farlig, og dommen gav ham ret. Politikens Frank Hvilsom dækkede retssagen og fortæller i dagens afsnit, hvordan drengen fra Vestsjælland endte på den helt forkerte side af terrorloven.
5/16/2023 • 27 minutes, 16 seconds
15. maj: Hvordan kom vi fra U2s Beautiful Day til tristesse og Trump?
Der var engang, hvor verden var lidt sjovere, end den er i dag. Vi fløj til Full Moon-parties i Koh Phangang uden at skænke klimaet en tanke, og den eneste virus, vi skulle være bange for, var den, der kunne ødelægge vores nye Powerbook. Det var dengang, forfatteren og journalisten Christian Bennike var ung. Han har skrevet bogen ’Engang troede vi på fremtiden’ om, hvorfor den verden gik af lave. For pludselig stoppede musikken, og så stod vi der med Trump, Brexit og de gule veste. Og så kom coronaen, krigen i Ukraine og alle de andre kriser. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Christian Bennike, hvad der skete, og hvorfor vi måske ikke skal miste håbet helt endnu.
5/15/2023 • 30 minutes, 40 seconds
WEEKEND. Hun havnede i en gigantisk shitstorm. Det har præget hende lige siden
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Thomas Michelsens anmeldelse til 6 hjerter af et nyt klassisk album (02:00) Dernæst er det Emil Bergløvs interview med kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen, der tilbage i 1995 lavede Danmarks største kunstværk og havnede i en shitstorm, på et tidspunkt hvor begrebet shitstorm overhovedet ikke fandtes (07:33)Til sidst kan du høre Lucia Odooms anmeldelse af det anmelderroste danske band Gangers tredje album (17:13)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
5/13/2023 • 23 minutes, 58 seconds
12. maj: Forstå hvorfor USA skylder 31.460 milliarder dollars væk
USA’s pengekasse er ved at være tom. Det plejer amerikanske præsidenter at løse ved at låne en masse penge. Men der er en grænse for, hvor stort et overtræk præsident Joe Biden må lave på statens kreditkort. For om nogle uger når landet det såkaldte gældsloft, og så skal Kongressen give præsidenten lov til at låne flere penge. Lige nu siger et republikansk flertal nej. Derfor kan Biden snart være nødt til at efterlade landets soldater, offentligt ansatte, pensionister og arbejdsløse uden penge. Politikens USA-korrespondent, Philip Flores, forklarer, hvad der er på spil.
5/12/2023 • 27 minutes, 41 seconds
11. maj: Vælter Tyrkiets stærke mand på søndag?
For de unge i Tyrkiet har der altid kun været en, der bestemte i deres land. De har aldrig haft en anden leder end Recep Tayyip Erdogan. Præsidenten har været ved magten i to årtier, og han har brugt tiden på at skabe et land, der er gennemsyret af nationalisme og religion. Men på søndag stemmer tyrkerne ved et valg, der kan blive begyndelsen til enden for Erdogan. For denne gang er der en udfordrer. I mange målinger står Kemal Kilicdaroglu til at vinde, og sker det, venter der de 85 millioner tyrkere en ny virkelighed. Politikens Berfin Erdem er i Ankara for at dække valget.
5/11/2023 • 24 minutes, 44 seconds
10. maj: Robotterne kan synge som Drake. Skal stjernerne være bange nu?
I april lå der pludselig en duet mellem megastjernerne Drake og The Weeknd på Spotify. Og det lød så godt, at hundredtusinder af brugere downloadede sangen, der hurtigt kravlede op ad listerne over de mest spillede numre. Det burde de to musikere være glade for, men det er ikke dem, der har lavet nummeret ’Heart on my Sleeve’. De har ikke skrevet melodien, de har ikke været i studiet sammen, og de har ikke sunget sangen. Hittet kommer fra en anonym profil, der hedder Ghostwriter, som har skabt stemmerne ved hjælp af kunstig intelligens. Og da det kom frem, brød panikken ud i musikbranchen. Er robotterne ved at overtage hitlisterne? Det spørger vi Politikens musikredaktør Simon Lund om.
5/10/2023 • 29 minutes, 16 seconds
9. maj: Angrebet på Onkel Reje er en del af en større plan
Pludselig var historierne om Onkel Reje over det hele. Danmarks Radios børnevært var sygemeldt og under anklage for at være en pædofil satanist, der var ude efter vores børn. En tanke der kan være svær at forstå for de fleste, men som giver mening for en gruppe mennesker. De deler teorier om vacciner, 5G-master, frimurere og pædofile på nettet. De kan se noget, vi andre ikke kan se og er parate til at kæmpe for at stoppe det onde. Maia Kahlke Lorenzen arbejder med digital chikane og hadfællesskaber. I dagens afsnit fortæller hun, hvordan angrebet på Onkel Reje ikke er tilfældigt og passer ind i billedet af en større bevægelse, der breder sig.
5/9/2023 • 29 minutes, 17 seconds
8. maj: Har vi fundet kuren mod fedme?
Hvad nu, hvis man selv kunne bestemme, om man var sulten? Og hvad nu, hvis der var hjælp til de millioner af mennesker, der er så overvægtige, at det ødelægger deres liv? Den danske forsker Jens Juul Holst og virksomheden Novo Nordisk har udviklet den nye slankemedicin Wegovy, som titusinder af danskere nu bruger. En medicin, der rent faktisk virker, og som sælges på en måde, så Novo i dag er mere værd end McDonalds og Coca-Cola. Men hvor kommer Wegovy fra? Hvordan virker den? Og kan vi alle sammen nu bestemme, hvad vi vil veje? Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard forklarer det nye fund.
5/8/2023 • 29 minutes, 29 seconds
WEEKEND. For mig har sex altid kun set ud på én måde – og den virkede ikke for mig
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Lucia Odooms anmeldelse af den danske gruppe Zar Paulos debutalbum. Som hun kalder rock for Politiken-læsere (02:05)Dernæst kan du høre Karstens Ifversen begejstrede anmeldelse af et alternativt sommerhus. Han mindes simpelthen ikke at have oplevet et hus som det, fortæller han (09:16)Til sidst giver vi ordet til Melissa Hartelius fra Klub Venus, der har skrevet et debatindlæg om sex til Politiken. Hendes indlæg er læst op af journalist Karoline Ulvig (16:32)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
5/6/2023 • 22 minutes, 52 seconds
4. maj: Camilla: Dronningen der kom ind fra kulden
Hun har tidligere været kendt som hertuginden af Cornwall. Men fra på lørdag kan Camilla Parker Bowles kalde sig Dronning Camilla af Storbritannien. Hun blev kærester med Kong Charles, da han stadig var prins, og på en måde blev de ved med at være det i årtier, mens de var gift og fik børn med andre. Og da Charles ægteskab med prinsesse Diana gik i stykker, fortalte Diana hele verden historien om Camilla Parker Bowles som kvinden, der ødelagde alting. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Eriksen, hvordan turen frem mod tronen har været belagt med torne og grimme overskrifter.
5/4/2023 • 27 minutes, 54 seconds
3. maj: Kampen om Brøndbys sjæl
»Stoltheden er kolossal. Helt unormal. Vi står sammen om vor klub«. Sådan synger man på Brøndby Stadion. Men de seneste måneder, er der blevet mere stille. Der er nogle, som ikke synger med, og stoltheden over klubben er blevet lidt mindre kolossal. For der er sket noget, som forandrer fortællingen om forstadens stolthed. Foreningen, der blev så god til fodbold, at de kunne slå nogle af de bedste hold i Europa. Og som vandt og vandt uden at kappe forbindelsen til de græsrødder, der har skabt Brøndbyernes IF. Nu slår fællesskabet sprækker, og mange fans vil ikke være med mere. Dagens gæst er Politikens Jeppe Laursen Brock, der følger kampen om klubbens sjæl.
5/3/2023 • 30 minutes, 34 seconds
2. maj: Da Lizette Risgaard begik karakter-selvmord
Det lignede noget, vi har set før. En chef lægger hånden på en medarbejder, som ikke tør sige fra, og det resulterer først i en undskyldning og dernæst chefens afgang. Men denne gang var chefen hende, som skulle hjælpe dem, der kommer i klemme på deres arbejdsplads. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, blev beskyldt for at have befamlet en stribe unge mænd. Og i løbet af tre hektiske dage faldt den danske fagbevægelse fra hinanden. Journalist Michael Olsen har talt med nogle af de mænd, der fik uønsket opmærksomhed fra Lizette Risgaard, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om opgøret mod formanden.
5/2/2023 • 27 minutes, 16 seconds
1. maj: Kunstig intelligens – skal vi juble eller være bange?
Klogt barn har mange navne: Chat GPT, machine learning, AI eller bare kunstig intelligens. Men uanset, hvad man kalder den, er den her: Den kloge og lærende maskine. Og den kan alt muligt. Lyde som popstjernen Drake, gøre millioner af sekretærer arbejdsløse, kurere sygdomme, hjælpe gymnasieelever med at snyde, skrive en lidt sløj roman på ti minutter og – måske - få DSB’s tog til at køre til tiden. Det er noget af det, vi taler om nu, men om lidt kan samtalen om kunstig intelligens handle om alt muligt andet. For det går hurtigt, og dagens gæst tech-journalisten Therese Moreau prøver at følge med. Hun er tech-journalist på IT-mediet Version2 og min gæst i dag. Vi spørger hende, hvilke problemer den kunstige intelligens skaber, og hvor den kan hjælpe os.
5/1/2023 • 25 minutes, 2 seconds
WEEKEND. Stor guide: Det skal du høre på sommerens festivaler
Så er det snart festival-tid! Om blot en måneds tid begynder Distortion i København, og så er festivalsæsonen skudt i gang. Herefter vil den ene store musikfestival afløse den anden – helt frem slutningen af august.I denne musikalske særudgave af weekendpodcasten kan du høre Politikens musikredaktør Simon Lund og musikanmelder Pernille Jensens forhåndsbedømmelser af årets store festivaler. De har simpelthen nørdet sig igennem alle programmerne og uddeler hjerter til i alt ti festivaler. Nogle programmer får flotte 5 hjerter, mens andre må nøjes med 2 hjerter.Samtidig giver vi dig også smagsprøver på nogle af alle de musikanmeldelser, vi har læst op i den seneste tid, ligesom du kan høre en snas fra sidste års festivaldækning. Og husk: Alle de artikler, vi har læst op kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
4/29/2023 • 24 minutes, 40 seconds
Hør podcast: Sygeplejersken (1) - sundhedsvæsenets første serieforbryder
I denne uge har Netflix premiere på serien 'Sygeplejersken'. Serien er bygget på den bog, som Politiken-journalist Kristian Corfixen skrev om de mystiske dødsfald på Nykøbing Falster Sygehus.Han dækkede retssagen mod sygeplejersken Christina Aistrup Hansen, der skulle passe patienterne, men i virkeligheden prøvede at tage livet af dem. I landsretten blev hun idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg på patienter. Dette er det første af to afsnit, som vi udgav, da bogen kom i 2019. Her kan du høre Kristian Corfixen fortæller om sagen.
4/28/2023 • 28 minutes, 49 seconds
Hør podcast: Sygeplejersken (2) - den sidste nattevagt
I denne uge har Netflix premiere på serien 'Sygeplejersken'. Serien er bygget på den bog, som Politiken-journalist Kristian Corfixen skrev om de mystiske dødsfald på Nykøbing Falster Sygehus.Han dækkede retssagen mod sygeplejersken Christina Aistrup Hansen, der skulle passe patienterne, men i virkeligheden prøvede at tage livet af dem. I landsretten blev hun idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg på patienter. Dette er det andet af to afsnit, som vi udgav, da bogen kom i 2019. Her kan du høre Kristian Corfixen fortæller om sagen.
4/28/2023 • 31 minutes, 25 seconds
28. april: Har politiet fanget en serieforbryder?
På et pressemøde onsdag blev det, som mange har spurgt sig selv om, bekræftet. Den 32-årige mand, der for to uger siden blev sigtet for at have bortført en 13-årig pige på Vestsjælland, er nu også sigtet for drabet på Emilie Meng i 2016. Dermed kan en drabssag, der har martret familie, venner og politifolk, muligvis blive opklaret. Og politiet kan have fanget en serieforbryder. For den 32-årige er nemlig også sigtet for at have angrebet og forsøgt at voldtage en efterskoleelev ved Sorø i november sidste år. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Frank Hvilsom, hvordan det var at være til stede ved politiets pressemøde, og hvad der kom frem.
4/28/2023 • 25 minutes, 47 seconds
27. april: Hvordan blev energimarkedet Det Vilde Vesten?
Vi har vænnet os til at lade opvaskemaskinen køre om natten og taget tykke trøjer på for at kunne holde varmen inden døre. Men mens vi andre frygtede for den næste elregning, var der nogle, som tjente mange penge på energikrisen. Måske endda for mange penge. De seneste uger har vi nemlig hørt historier op om vanvittige bonusordninger, kursmanipulationer og el-karteller. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer journalist Jonas Pröschold, hvordan noget så almindeligt som at tænde for lyset har skabt et milliard-marked, der mest af alt ligner Det Vilde Vesten.
4/27/2023 • 27 minutes, 27 seconds
26. april: Han udfordrede Putins censur. Nu lever Lev Kadik i exil
I Rusland anholder man journalister, og senest er den unge amerikanske journalist Evan Gershkovich blevet tilbageholdt og risikerer op mod tyve års fængsel for spionage. Her på Politiken har vi i øjeblikket den russiske eksiljournalist Lev Kadik med ombord. Han flygtede ud af Rusland i maj sidste år, fordi han frygtede for sin sikkerhed. Lev Kadik giver stemme til det Rusland, Putin ikke vil have, vi skal kende til. I det her afsnit fortæller han, hvordan det er at arbejde som journalist i Putins Rusland, hvor du aldrig ved, hvor styrets grænse går. Ingen siger noget. Ingen reagerer åbent på det, du skriver. Men du ved, at en dag kan du blive anholdt.
4/26/2023 • 23 minutes, 45 seconds
25. april: Radikalisering: Had sælger, og børn køber det online
En blot 16-årig dreng fra Holbæk blev for nyligt tiltalt for at have hjulpet den nazistiske onlinegruppering Feuerkrieg Division ved at dele bombe- og våbenmanualer i lukkede grupper på nettet. Hans vej mod nynazisternes univers begyndte bag en computer på drengeværelset. Og det er netop på de sociale medier, at selv helt unge børn i højere og højere grad støder på ekstreme holdninger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Katrine Pedersen, som er specialist i digital kultur, hvor bekymrede vi skal være, når vores børn færdes på internettet.
4/25/2023 • 28 minutes, 20 seconds
24 april: Trumps løgn og det største forlig i amerikansk mediehistorie
Det begyndte med, at Trump og hans folk spredte løgne om, at der var snydt med stemmerne i amerikanske præsidentvalg. Så viderebragte Fox News løgnene. Og i sidste uge sluttede sagen – i hvert fald foreløbigt - med lyden af det helt store cha-ching. I det her afsnit fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om sagen mellem Fox News og virksomheden Dominion, som laver nogle af de maskiner, der blev brugt til at tælle stemmer op ved præsidentvalget. Og om et forlig i milliardklassen. Faktisk den største pose penge, der nogensinde er givet for ærekrænkelse i amerikansk historie.
4/24/2023 • 26 minutes, 10 seconds
WEEKEND. En af tidens bedste tv-serier slutter på toppen
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kommer Henrik Palles anmeldelse af sidste sæson af ’The Marvelous Mrs. Maisel’, som han kalder en af tidens bedste tv-serier og giver fem hjerter (02:30)Dernæst kan du høre Johanne Lerhards feature om en ny tendens i det københavnske modebillede, hvor det er blevet smart at se fattig ud (10:25)Til sidst er det Kim Skottes anmeldelse en bog om nogle ældgamle visdomsråd, der stadig holder i dag (21:13)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
4/22/2023 • 29 minutes, 1 second
21. april: Hvad har politiet lært af Emilie Meng-sagen?
For syv år siden forsvandt den 17-årige Emilie Meng fra Korsør. Hun blev senere fundet dræbt, og sagen er stadig uopklaret. Dengang fik politiet voldsom kritik for efterforskningen. For ikke at have fået sikret beviserne i tide. Så da en 13-årig i sidste weekend forsvandt, greb politiet sagen markant anderledes an. Og endte med at finde pigen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Frank Hvilsom, hvordan politiets arbejdsgange har ændret sig mellem de to sager.
4/21/2023 • 22 minutes, 28 seconds
20. april: »Danmark har også en lang og blodig kolonihistorie. Nu skal vi lære den«
I dag er der premiere på filmen ’Viften’, der udspiller sig i tiden op mod slavernes frigørelse i 1848 i den danske koloni Dansk Vestindien. Anna Neye spiller den ene af filmens to hovedroller, som den historiske person Anna Hegaard – en fri caribisk kvinde, der var elskerinde til koloniens generalguvernør Peter von Scholten. Anna Neye har også skrevet filmens manuskript, og med ’Viften’ vil hun have Danmark til at se sin egen racehistorie i øjnene. Ligesom hun selv undervejs har fået den ene erkendelse efter den anden om, hvad det egentlig indebærer at være dansker og… brun.
4/20/2023 • 22 minutes, 19 seconds
Debatinterview: Vi kommer til at undskylde for de mange diagnoser, vi har givet vores børn
Særudgave af Du lytter til Politiken, hvor Lotte Folke, chef på Politikens debatredaktion, interviewer pensioneret psykolog Uffe Mynster, der i sidste uge vakte heftig debat med et indlæg i Politiken.Uffe Mynster mener, at vi er blevet så overfokuserede på diagnoser som ADHD, at vi risikerer at overse andre alvorlige problemer hos de børn, der alt for hurtigt får diagnoserne. Og at dét svigt er så stort, at vi i fremtiden kommer til at undskylde for det. Hans indlæg har udløst heftig debat, og Lotte Folke beder ham uddybe, hvad han mener, og svare på noget af den kritik, der er kommet.Debatredaktionen kommer snart med sin helt egen podcast, hold øje, der hvor du finder dine podcasts.
4/19/2023 • 26 minutes, 19 seconds
19. april: Historien om døde spædbørn er fortællingen om tiden før den fri abort
For ikke så lang tid siden voksede kvinder op i et Danmark, hvor de ikke kunne bestemme over deres egen krop. Hvor de kunne blive fjernet fra deres hjem og spærret inde, hvis de dyrkede sex før ægteskabet. Hvor de ikke kunne få en lovlig abort, hvis de blev gravide. Og hvor nogle af dem i desperation slog deres børn ihjel lige efter fødslen og bar det øjeblik inde i sig resten af deres liv. I sin nye bog ’Når du strammer garnet’ forsøger Camilla Stockmann at begribe det ubegribelige. Hun er journalist på Politiken og gæst i dagens afsnit.
4/19/2023 • 23 minutes, 27 seconds
18. april: Assad: Krigsforbryder, narkobagmand – og inde i varmen igen
Han har brugt giftgas mod sit eget folk. Tortureret tusinder til døde. Og drevet millioner på flugt. Alligevel er Bashar Al-Assad, Syriens diktator, på vej ind i varmen igen hos de mest magtfulde arabiske regeringer. Det sker, selv om Assad står bag en narkoepidemi, som i disse år skyller ind over hele Den Arabiske Halvø. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens seniorkorrespondent og mellemøstenekspert Anders Jerichow, hvad der har fået de arabiske ledere til at genoptage forbindelsen til Syrien.
4/18/2023 • 24 minutes, 59 seconds
17. april: Babysitteren fra helvede
Vi danskere var tidligt langt fremme digitalt og slog også hurtigt dørene til børneværelserne op for telefoner, apps, computere og spil.Men i dag er mange bekymrede over, at en stor del af vores børns barndom foregår i den digitale verden. Ifølge læge, forfatter, it-iværksætter og aktivist Imran Rashid former det såvel deres hjerner som deres måde at være sammen på. Og med tiden også hele vores samfund i en retning, som vi måske kommer til at fortryde senere. Imran Rashid er hovedstiller af et borgerforslag, som vil tvinge politikerne på Christiansborg til at diskutere, hvordan de kan hjælpe forældre med at sige nej til det, han kalder digitalt børnelokkeri.
4/17/2023 • 23 minutes, 27 seconds
WEEKEND. Ny Netflix-serie er en fremragende og følsom nyskabelse af savnet genre
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Lucia Odooms anmeldelse af en ny serie på Netflix, som genopliver den actionmand, hun har savnet (2:16).Dernæst kan du høre Clara Johanne Selsmarks interview med musikproduceren Kewan Pádre i vores serie om klasser. »Klasse er noget, der gennemsyrer alt«, siger han blandt andet (9:44)Til sidst kan du høre Kim Skottes anmeldelse af den nye danske film ’Stille liv’ om et adoptivbarns splittelse mellem to livsverdener (21:43) Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
4/15/2023 • 29 minutes, 5 seconds
14. april: Hvem kan udfordre Joe Biden?
Joe Biden er upopulær hjemme i USA. Faktisk er han lige så upopulær, som Trump var, og det siger ikke så lidt. Næste år er der præsidentvalg, og Biden ventes at genopstille, selvom han til den tid vil være fyldt 82. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer Politikens USA-korrespondent Philip Flores, hvorfor Biden er kommet i modvind, og hvilke andre demokrater, der kunne drømme om at blive landets næste præsident.
4/14/2023 • 26 minutes, 47 seconds
13. april: Minksagen: Kan man bare trække en advarsel tilbage?
Sidste sommer rettede Minkkommissionen alvorlig kritik af flere af Danmarks mest magtfulde embedsmænd. Det førte blandt andet til, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen fik en advarsel, og at rigspolitichef Thorkild Fogde blev fritaget for tjeneste. Men nu er de begge blevet renset for anklagerne og anses ikke længere som ansvarlige for Minksagen. Politikens Hans Drachmann har som den eneste journalist i landet siddet med under samtlige afhøringer i Minkkommissionen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ besvarer han nogle af de spørgsmål, der stadig presser sig på i sagen.
4/13/2023 • 25 minutes, 35 seconds
12. april: Hvordan ser krig ud der, hvor soldater slår hinanden ihjel?
Hvordan ser krig ud? Altså, der hvor soldater rent faktisk slår hinanden ihjel? Og hvem er de mænd og kvinder, der lever dag efter dag i de ukrainske skyttegrave? Politikens journalist og podcastvært Bo Søndergaard er lige vendt tilbage fra reportage ved den forreste frontlinje i Ukraine, hvor han ville finde svar på de spørgsmål. Og sætte ansigter og billeder på den krig, der har varet over et år nu. I de her afsnit fortæller han, hvad han så og hørte. Og hvem han mødte.
4/12/2023 • 27 minutes, 57 seconds
11. april: Manden, der gør det beskidte arbejde for Trump
I årtier var Roger Stone en af Trumps nærmeste rådgivere. Han er en af de mørke fyrster under amerikansk politik – en indflydelsesrig lobbyist og kampagnemager, som siden 1970’erne har hjulpet republikanske politikere som Nixon, Reagan, og George W. Bush til magten. I den nye dokumentarfilm ’A Storm Foretold’ er danske Christoffer Guldbrandsen kommet helt tæt på Stone. Han følger ham op til præsidentvalget i 2020. Han følger ham, mens Stone genopliver sin gamle kampagne ’Stop the Steal’, og mens han opildner til de protester, der fører til stormen på den amerikanske kongres 6. januar 2021. Så hvor stort et ansvar bærer Roger Stone for stormen på Kongressen? Og er han i virkeligheden Trumps beskidte håndlanger? Dokumentarfilmsinstruktør Christoffer er Guldbrandsen er dagens gæst i studiet.
4/11/2023 • 33 minutes, 2 seconds
WEEKEND. 2 hjerter til storbyens nye højhuse. Fem hjerter til havnen
Det er påske, og til denne weekendpodcast har vi udvalgt nogle af de artikler om arkitektur, som vi har læst op i den seneste tid. Så kan du lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem, da de udkom.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første arkitektur-artikel, vi har udvalgt til dig i dag, er Karsten Ifversens anmeldelse af nogle nye københavnske højhuse på Islands Brygge, som han mildest talt ikke er begejstret for. Senere i podcasten kan du høre et langt uddrag af samme Karsten Ifversens anmeldelse af Aalborg Havn. Den er han til gengæld er ret så vild med.Begge artikler er del af nogle større artikelserier om henholdsvis højhuse i København og havne i de store danske byer. Undervejs i podcasten kan du høre klip fra disse og en række andre artikler med arkitekturmæssigt omdrejningspunkt.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Hør eksempelvis Michael Bo læse sit interview (og samtale) med skuespilschef Morten Kirkskov om homokultur i 1980’erne op. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
4/8/2023 • 26 minutes, 49 seconds
Genlyt: Albert og det kosmiske trafikuheld
Albert Sneppen er en lysende begavelse inden for astrofysik. I dagens afsnit forklarer han, hvordan han opdagede, at universet spejler sig i universets sorte huller. Og så svarer han på, hvordan man egentlig kan bruge viden om kosmiske trafikuheld, der foregår 150.000 lysår væk. For Albert Sneppen kan trække nye opdagelser ud af det allermest fjerne. Men han er samtidig en eminent formidler – og så lægger han i dagens afsnit ud med at kurere værtens eksistentielle angst.
4/7/2023 • 27 minutes, 15 seconds
Genlyt: Et plejehjem er det perfekte gerningssted
En kvindelig sosu-hjælper har nu fået 16 års fængsel ved Retten i Randers. For drabsforsøg og grov vold mod beboere på det plejecenter, hvor hun arbejdede. Politikens Kristian Corfixen er i studiet. Han er forfatter til bogen om en tilsvarende sag fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske blev kendt skyldig i at prøve at slå fire af sine patienter ihjel.
4/6/2023 • 20 minutes, 19 seconds
Genlyt: Da Sines mor blev udsat for kærlighedssvindel, endte det fatalt
Sine fik en fornemmelse af, at noget var helt galt, allerede første gang hun så et billede af sin mors nye kæreste. Hendes mor, Inge-Lis, havde mødt ham på nettet, og nu var hun stjerneforelsket i manden med de isblå øjne. Kærligheden viste sig dog at være et svindelnummer, og det endte katastrofalt for både Inge-Lis og hendes familie. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ folder journalist Line Vaaben familiens historie ud og fortæller, hvordan forelskelse og nøje udtænkt manipulation kan gøre alle blinde for dårlige intentioner.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.
4/4/2023 • 31 minutes, 19 seconds
Lyt til nogle af vores allerbedste podcasts i påsken
Til påskeferien har vi på redaktionen udvalgt nogle af de podcasts, vi er allermest stolte af.Du kan for eksempel høre Sine fortælle, hvordan hun fik en fornemmelse af, at noget var helt galt, allerede første gang hun så et billede af sin mors nye kæreste.Du kan også få en ung fyr i ørerne, der er en stjerne inden for astrofysik. Han hedder Albert Sneppen – og han er helt vildt god til at forklare om universets sorte huller.Journalist på Politiken Kristian Corfixen har skrevet bogen ’Sygeplejersken’ – så han har landets bedste forudsætninger for at forstå sagen om den kvindelige sosu-hjælper, der har fået 16 års fængsel for drabsforsøg og grov vold. Hør ham forklare, hvorfor et plejehjem er det perfekte gerningssted.Du kan også Gudrun Marie Schmidt læse sit portræt af Mads Brügger højt. Han har mange fans. Og mange haters. Og så har han et problem med sit temperament. Som barn blev han mobbet med sit røde hår og stritørerne. Han søgte ly i sine bøger og tegneserier – og en del af ham er nok aldrig helt kommet ud til os andre igen.
4/3/2023 • 2 minutes, 43 seconds
Genlyt: »Hvis de smider os ud fra Corona Camping, ender jeg under en bro«
Corona Camping ligger ikke så langt fra motorvej E20, der hvor bilerne suser fra Køge til Ringsted eller den anden vej. Der bor mennesker, som har taget et par af livets sideveje og nu har permanent-parkeret deres campingvogn her. Mange af dem er her, fordi de ikke kan eller vil være et andet sted. Men Køge Kommune vil gerne have dem væk. Fotograf Marcus Emil Christensen lånte en campingvogn og flyttede ind på pladsen i nogle uger. I dagens afsnit fortæller han om Connie, Zjeanne, Michael, chihuahuaen Mike, kamphunden Basse og alle de andre, der bare gerne vil blive på Coronavej 1.
4/3/2023 • 27 minutes, 25 seconds
WEEKEND. Mads Steffensen-bacillen på DR. Og fem hjerter til Helmig og Elektra
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel, vi har udvalgt til dig i dag, er Thomas Michelsens anmeldelse af en ny udgave af operaen Elektra på Det Kongelige Teater (02:03)Dernæst kan du høre Pernille Jensens anmeldelse af Thomas Helmigs store koncert i Royal Arena – hans første siden sønnen Hugo Helmigs død (10:21)Til sidst kan du høre Mads Zacho Teglskovs klumme om en særlig bacille, der trives hos DR. Den er opkaldt efter Mads Steffensen (19:50)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Hør eksempelvis Lotte Thorsen læse sit interview med DR-journalist Stephanie Surrugue op. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
4/1/2023 • 25 minutes, 52 seconds
31. marts: Sanna Marin: Genvælger Finland sin politiske rockstjerne?
Ude i verden er den finske statsminister, Sanna Marin, en politisk superstjerne. Men hjemme i Finland er stemningen mindre begejstret. Hendes kritikere mener, at der er for langt fra de flotte ord i hendes velformulerede taler til de konkrete politiske forandringer, de drømmer om at se i Finland. Og om få dage er der valg. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner Politikens nordiske korrespondent Claus Blok et portræt af den finske statsminister og fortæller om det valg, der finder sted, netop som Finland er på vej ind i Nato på grund af krigen i Ukraine.
3/31/2023 • 22 minutes, 38 seconds
30. marts: Er Putins yndling løbet tør for held?
Han har skabt en hær af internettrolde. Han har forsøgt at undergrave oppositionslederen Navalnyj indefra. Og i dag er han leder af Wagnergruppen – den berygtede russiske hær af lejesoldater og straffefanger hvervet direkte fra Ruslands fængsler. Jevgenij Prigosjin er en af de mest magtfulde personer på russisk side af krigen. For nylig skrev han et højst usædvanligt brev til Ruslands forsvarsminister – et nødråb om at Wagnergruppen har brug for hjælp. For ellers, skrev han, bliver vi afskåret og nedkæmpet af den ukrainske hær. Hvad siger det om Rusland, at en brutal tidligere straffet er blevet landets store helt? Og er han nu kommet i knibe? Politikens Ruslandskommentator Flemming Splidsboel tegner et portræt af Prigosjin.
3/30/2023 • 30 minutes, 52 seconds
29. marts: »Du er ikke jøde nok«: Jotam føler sig som andenrangsborger i Israel
Jotam Confino er halvt dansk og halvt israelsk. Men i Israel oplever han sig som andenrangsborger, fordi han ikke er helblodsjøde. For Jotam Confino er hans egen oplevelse billedet på et israelsk samfund, der er enormt splittet. Mellem sekulære og ultraortodokse jøder. Mellem israelere, der søgte et moderne liv i Tel Aviv, og dem, der med premierminister Netanyahu i spidsen vil trække Israel i en mere nationalistisk og religiøs retning. Det er den splittelse, som lige nu kan ses på gaden i Israel, når demonstranter protesterer over en ny retsreform. Risikoen for borgerkrig ulmer. Lykkedes det Netanyahu at fjerne den, da han mandag talte til sit splittede, israelske folk? Jotam Confino er freelancejournalist bosat i Israel og er dagens gæst.
3/29/2023 • 29 minutes, 7 seconds
28. marts: Lyden af opera er også lyden af kvindehad og racisme
I arien ’O mio babbiono caro’ af Puccini synger en ung kvinde, at hun hellere ville dø end ikke at få den mand, hun elsker. Og hun er langt fra den eneste kvinde, der dør i operaernes klassikere. De dør faktisk som fluer. Og det er blot ét af de steder, hvor opera har fået et problem. For når publikum sidder og klapper, hylder de så også de gamle mestres forældede kvindesyn og stereotype portrætter af asiatiske og afrikanske kulturer? Dén hovedpine udlægger Politikens musikredaktør med ansvar for opera, Thomas Michelsen, i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
3/28/2023 • 30 minutes, 35 seconds
27. marts: Stalking: Han ringer til Sanne 300 gange juleaftensdag
En stalker. Tanken om at nogen bare kan beslutte sig for at forfølge og chikanere en. Ringe, sms’e, true. Blive ved, lige så længe, de har lyst til. Uanset hvad man gør for at slippe fri, og hvor man søger hjælp. Den tur har Sanne været igennem, siden hun for seks år siden mødte en knap 10 år ældre mand, hun oplevede som så solid, charmerende og hjælpsom, at hun udvekslede nøgler med ham. Og så gik det stærkt. Politikens journalist Kirsten Nilsson har mødt Sanne, der fortæller hele sin historie i podcasten ’På flugt fra min stalker’. Podcasten er produceret af Drive Studios for Podimo. De første to afsnit kan lyttes gratis på blandt andet Apple Podcasts og Spotify.Lyt til første afsnit her:https://podcasts.apple.com/dk/podcast/p%C3%A5-flugt-fra-min-stalker/id1672225482?i=1000601750004
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel er Pernille Jensens anmeldelse af Kali Uchis’ nye album (01:51)Dernæst kan du høre Mathias Krygers anmeldelse af en stor udstilling med mesteren Vermeer. 5 hjerter giver han (08:47)Til sidst kan du høre Clara Underdahls Ibyen-klumme om en tendens, hun har bemærket i sit fitnesscenter (21:06)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Hør eksempelvis Gudrun Marie Schmidt læse sit interview med journalist og redaktør Mads Brügger. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
3/25/2023 • 28 minutes, 18 seconds
24. marts: Slåskampe og korsfæstede rotter i kolonihaveland
Kolonihaver er hyggelige. Man drikker kaffe i forårssolen, tager en kold øl og snakker med naboen over hækken og lever på en dansk måde i sus og dus. Eller sådan var det. Nu er nogle af de små haver blevet til steder, hvor beboerne skændes, ridser hinandens biler, og hvor der ligefrem er blevet banket en korsfæstet rotte op på en dør. Nogle gange bliver det hele så betændt, at politiet må træde til. Journalist Michael Olsen, som har været ude og tale med en af dem, som bor ulovligt i sin kolonihave, er dagens gæst.
3/24/2023 • 24 minutes, 2 seconds
23. marts: Macrons angreb på det gode liv får Frankrig til at gå amok
Frankrigs præsident Emmanuel Macron kæmper for sit politiske liv, og i går gik han på tv for at forsvare sig over for sine landsmænd. De seneste uger har landets gader nemlig været fyldt med vrede demonstranter, der raser mod deres præsident, sætter ild til affald og slås med politiet. Uroen kommer, efter Macron har tvunget en reform igennem, så franskmændene kommer to år senere på pension. Men det handler om mere og andet end bare det. Det siger Politikens journalist Tine Kirkensgaard Hansen, der har dækket urolighederne i Paris og er dagens gæst.
3/23/2023 • 24 minutes, 32 seconds
22. marts: Skal vi være bange for, at vores bank krakker?
Det lugter »i den grad« af finanskrise. Sådan lyder ordene fra Per Thiemann, der er redaktør for økonomi og samfund på Politiken. Han har haft travlt de sidste 12 dage. For da en mellemstor bank i Californien krakkede, blev hele idéen om vores økonomi skrevet om. Nu er vi ikke længere bange for, at der er for mange penge i samfundet. I stedet taler folk om noget, der ligner finanskrisen fra 2008. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Per Thiemann, hvad der egentlig skete dengang, og hvor tæt vi er på, at historien gentager sig.
3/22/2023 • 28 minutes, 56 seconds
21. marts: Nu er Trump MEGET VRED igen
I weekenden skrev Donald Trump sig igen ind på alle sendeflader, da han pludselig meddelte, at han vil blive anholdt i en sag, der strækker sig 17 år tilbage. Dengang mødte han en pornostjerne til en celebrity-golfturnering, og de endte på Trumps hotelværelse. Han mener, at retssagen er politisk motiveret og har opfordret amerikanerne til at protestere mod den. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om sagen, og hvordan den har fået mange til at frygte, at Trumps tilhængere vil gøre noget, der ligner angrebet på Capitol-bygningen i 2021.
3/21/2023 • 28 minutes, 17 seconds
20. marts: Hvorfor sælger Danmark våben til Saudi-Arabien og køber dem af Israel?
Lige om lidt har den nye danske regering siddet i 100 dage. Og mens de fleste har talt om Store Bededag, har de tungeste ministre ændret den danske udenrigspolitik. Og billedet af, hvem vi vil være i verden. Jakob Ellemann er gået på våbenindkøb i Israel. Lars Løkke har åbnet for våbensalg til Saudi-Arabien. Og i sidste uge besøgte Mette Frederiksen en af de mest brutale diktatorer i den arabiske verden. Hvad er der sket med den danske udenrigspolitik, der skulle gøre verden til et bedre sted? Det spørger vi Politikens udenrigspolitisk kommentator Michael Jarlner om i dagens afsnit.
3/20/2023 • 23 minutes, 50 seconds
WEEKEND. Hun blev skilt. Og så slog hun selveste Adeles rekord på Spotify
Vi har udvalgt 3 artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. I dag skal du høre tre anmeldelser. Den første, vi har udvalgt til dig, er Pernille Jensens anmeldelse af Miley Cyrus’ nye album, der åbner med sangen ’Flowers’. Det nummer, der har slået selveste Adele’s rekord på Spotify (2:16)Dernæst kan du høre Thomas Bredsdorff læse sin anmeldelse til hele 6 hjerter af en nyoversættelse af en klassisk skandinavisk roman (9:23)Til sidst kan du høre Joakim Grundahls anmeldelse af en ny københavnsk restaurant, der har ændret Vesterbro Torv fundamentalt (15:31)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de 3 artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Så vi du høre flere artikler – eksempelvis Gudrun Marie Schmidts interview med den 63-årige grønlandske advokat, aktivist og menneskerettighedsstjerne Aaju Peter, der i dag er et forbillede for verdens oprindelige folk. Men ikke et glansbillede – så kræver det blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
3/18/2023 • 22 minutes, 48 seconds
17. marts: Er Israel på vej mod en borgerkrig?
Hundredtusinder af demonstranter har de seneste uger fyldt i Israels gader. Og hvor man tidligere talte om landets kampe med sine naboer, taler man pludselig om risikoen for en decideret borgerkrig. Formelt set skyldes protesterne en reform, som vil give Benjamin Netanyahus regering mere magt over domstolene. Men opgøret handler også om muligheden for, at Israel ikke bliver ved med at være et demokrati. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller freelancejournalist Jotam Confino, der bor i Tel Aviv og blandt andet arbejder som korrespondent for USA Today, om det israelske oprør, og hvordan det har givet Netanyahu fjender der, hvor han før fandt sine venner.
Kristoffer Hegnsvad er film og tv-redaktør på Politiken, men han laver også dokumentarfilm. På søndag har hans film ’Soviet Bus Stops’ premiere på CPH:DOX. Den varer kun en time, men målt i kilometer kan den være verdens længste roadmovie. Det er en film om en fotograf, der jager underlige, smukke, forfaldne busskure i det, der engang var Sovjetunionen. Men hvorfor bruge et halvt liv på at fotografere stoppesteder? Og hvad lærte Kristoffer Hegnsvad, mens han kørte tusindvis af kilometer og spejdede efter det helt rigtige busstoppested?
3/16/2023 • 30 minutes, 30 seconds
15. marts: Sygeplejersken der ikke kan slippe af med corona
Det var ikke sådan her Henny Færge skulle have det i dag. Hun plejede at være en handlekraftig sygeplejerske. Nu er hun en udmattet førtidspensionist. Det er snart tre år siden, hun blev smittet med på covid-19, da den nye virus løb gennem hendes afdeling på sygehuset i Holstebro. Men corona styrer stadig hendes liv. Ligesom tusinder af andre danskere lider hun af senfølger af covid-19. Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen har talt med Henny Færge, og han er dagens gæst. Vi spørger ham, hvad senfølger er, og hvad vi kan gøre for dem, der har fået et dårligere liv af dem.
3/15/2023 • 27 minutes, 27 seconds
14. marts: Hvem er Jon Stephensen egentlig?
»Øhm ... Jakob ... Høyer«, siger en mand med langsom stemmeføring. Så hører man noget, der lyder, som om nogen sætter en underskrift med pen på et stykke papir. »Det ser meget godt ud, ikke«, siger stemmen så. Stemmen tilhører angiveligt forhenværende teaterchef, nuværende folketingsmedlem og kulturordfører for Moderaterne Jon Stephensen. I dagens afsnit tegner Politikens kulturjournalist Torben Benner et portræt af manden, der i 00’erne var den største kommercielle succes i dansk teater, men som nu står midt i en skandale, der kan ødelægge hans navn og hans nye karriere som politiker. Og måske ligefrem true regeringen.
3/14/2023 • 27 minutes, 22 seconds
13. marts: Russerne forlader Putin
Hvad gør man, når ens land går i krig med den halve verden? Når ens præsident bliver gjort til ansigtet på den rene ondskab? Når ens sønner, brødre og mænd bliver sat til at bombe civile i et naboland? Millioner af russere skulle træffe et valg, da deres land invaderede Ukraine. Hvad skulle de gøre, hvis ikke de ville være en del af Putins Rusland? Skulle de gå på gaden og råbe højt? Skulle de forlade deres land? Eller skulle de gøre begge dele?Dagens udsendelse handler om de russere, der har gjort som mange af deres landsmænd før dem. Rejst væk og levet i eksil og opposition. Det er en historie, der strækker sig fra dem, der flygtede fra bolsjevikkerne efter Oktoberrevolutionen i 1917. Til de russere, der lige nu sidder i nabolandene og kæmper mod Putin.
3/13/2023 • 27 minutes, 23 seconds
WEEKEND. Pinlige drømme. Musik til seks hjerter. Og sjovt tv
Vi har udvalgt 3 artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.WEEKEND. Lortearbejde! Undren over københavnere. Og en film til 5 hjerter Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre journalist Lotte Thorsens interview med filminstruktør Lisa Jespersen. Det handler om klasser. Økonomiske og kulturelle. Og om pinlige drømme (1:53)Dernæst kan du høre musikredaktør Thomas Michelsen uddele hele seks hjerter til et album med klassisk avantgardemusik (13:59)Til sidst kan du høre journalist Jonas Schrøder-Andreasens klumme om noget rigtig sjovt gør det selv-tv på TV 2 Play (19:50)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de 3 artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Så vi du høre flere artikler – eksempelvis Kristoffer Hegnsvads store interview med skuespilleren Cate Blanchett, der er oscarnomineret og kan vinde for tredje gang – så kræver det blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
3/11/2023 • 26 minutes, 1 second
9. marts: Briterne har fortrudt Brexit, men kan de komme tilbage?
Det er lidt mere end to år siden, Storbritannien endeligt og formelt forlod EU. Siden da har vælgerne set deres land blive ramt af små og store kriser. Økonomien skrumper, sundhedssystemet hænger i laser. Og i supermarkederne er der tomme hylder der, hvor tomater og rød peber skulle ligge. Nogle af problemerne skyldes afskeden med EU - andre har intet med Brexit at gøre. Men spørger man briterne, er mange af dem kede af deres beslutning om at sige farvel til EU. De har fortrudt - Brexit er blevet til Bregrets. Så hvad sker der nu?
3/10/2023 • 23 minutes, 11 seconds
9. marts: Er Kina ved at købe Afrika?
Nogle gange vil man bare gerne have en vej, så man kan komme hurtigt til markedet og sælge sine grøntsager. Man vil ikke først have et foredrag om menneskerettigheder og holde en masse møder. Sådan ser verden ud for en en masse mennesker i Afrika, og derfor har mange af kontinentets lande vendt ryggen til Europa og kastet sig i armene på Kina. De seneste årtier har kineserne bygget veje, jernbaner og havne i en lang række afrikanske lande. Så er Kina ved at købe Afrika? Politikens korrespondent i Asien Sebastian Stryhn Kjeldtoft giver et overblik.
3/9/2023 • 24 minutes, 52 seconds
»Jeg savner mine børn så kolossalt meget« - Karoline blev tvangssteriliseret på Sprogø og savner stadig de børn, hun aldrig fik
Karoline Olsen blev tvangssteriliseret som 18-årig. Hun var stemplet som åndssvag, og ligesom 11.000 andre kvinder i Danmark fra 1934 til 1967 mistede hun retten til at føre sine gener videre og til at se sine børn vokse op.I 2018 lavede vi en podcastserie om pigerne på Sprogø, der inspirerede den aktuelle film ’Ustyrlig’. Karoline er en af de få nulevende kvinder, der blev isoleret på Sprogø i Storebælt. En overlæge ved navn Christian Keller fik i 1923 indrettet den lille ø som anstalt til dem, han kaldte ‘moralsk åndssvage kvinder’. Disse kvinder blev anset for at være seksuelt afvigende, letfærdige og løgnagtige. Karoline var en af disse kvinder - en afviger.Men hvorfor blev Karoline stemplet som åndssvag? Og hvorfor måtte hun ikke få børn? Var hun så meget anderledes end dig og mig?’Karoline, journal 5305’ er en podcastdokumentar i tre dele. Gennem avisartikler, journaler, billeder og små lægenotater forsøger vi at give indblik i et stykke Danmarkshistorie fra 20’erne til slut 50’erne, hvor isolation, tvangsindgreb, racehygiejne, mænd i kitler, spædbarnsfjernelse og spændetrøjer var en del af hverdagen på de mange danske anstalter.Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Hanne Budtz-JørgensenTilrettelæggelse og produktion: Anne JeppesenResearch og sparring: Sille Westphal og Kathrine Eggert WadsholtStemmer: Mikkel ReenbergTak til Birgit Kirkebæk, Jesper Vaczky, Stine Grønbæk Jensen og Jacob Knage RasmussenSangen om Sprogø er skrevet og sunget af Louise Støjberg og spillet af bandet ZenobiaLydkunst: Sandra Boss og Jonas OlesenPolitikens podcastredaktør: Nina Kragh
3/8/2023 • 36 minutes, 44 seconds
8. marts: Netflix og Disney er på spanden. Så nu har de fundet på noget nyt
Har du set The Crown på Netflix? The Last of US på HBO? Mandalorian på Disney Plus? Eller Badehotellet på TV2 Play? Eller har du måske set dem alle sammen? Der er meget at vælge imellem. Faktisk helt utroligt meget. Måske også for meget. Så nu har de store streamingtjenester fundet på noget nyt. Som måske ligner noget, vi har set før. Hvad det er, fortæller Politikens film- og tv-anmelder Joakim Grundahl i dagens afsnit.
3/8/2023 • 23 minutes, 47 seconds
7. marts: Da banken smed Casper Enemark ud, mistede han kontanthjælpen
Casper Enemark har ingen penge. Hvis han skal have noget at spise, skal han stjæle maden eller låne penge af sine venner. Han er egentlig på kontanthjælp, og Københavns Kommune har en masse penge stående til ham. Men de kan ikke udbetale dem, for Casper Enemark er blevet smidt ud af sin bank, og har ikke kunnet få en ny konto et andet sted. Og har han ikke en konto, får han ikke nogle penge af kommunen. I dagens afsnit fortæller Casper Enemark, hvordan han har klaret de sidste seks måneder uden sine egne penge. Og Politikens journalist Jakob Soregenfri Kjær fortæller om de tusindvis af andre danskere, der ikke kan få en konto.
3/7/2023 • 18 minutes, 59 seconds
6. marts: Klassekamp: Hvem kan koderne til det behagelige liv?
Debatten om klasse er tilbage. Forfatteren Glenn Bech har beskrevet sin meget lange vej fra opvæksten i arbejderklassen i Horsens og til et voksenliv i den københavnske kulturelite. Og i udlandet har folk som den unge franske forfatter Édouard Louis beskrevet, hvad man skal gennemgå for at rykke op i klasse-hierarkiet. I det her afsnit fortæller Politikens redaktionschef for Opinion, Lotte Folke Kaarsholm, om den grimme virkelighed, som den nye klassekamp blotlægger. En virkelighed, som folk i eliten og middelklassen i årtier har været blinde overfor. En virkelighed, hvor det kun er deres egne børn – og ikke børnene fra arbejderklassen – der sidder med de kulturelle koder, som leder dem videre til det fede liv.
3/6/2023 • 29 minutes, 37 seconds
WEEKEND. 6 hjerter til en tv-serie og til et skur i Roskilde! Og undren over cykelstier
Lyt til nogle af ugens Politiken-artikler – læst op af skribenterne selv. Vi har udvalgt 3 artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre arkitekturredaktør Karsten Ifversen læse sin anmeldelse af et genbrugsskur i Roskilde op. Han giver hele seks hjerter! (1:57)Også Michael Bo er meget begejstret. Hør ham læse sin anmeldelse af tv-serien ’Atlanta’ op. Seks hjerter - igen (12:22)Til sidst kan du høre journalist Berfin Erdems Ibyen-klumme om brune cyklister i København - eller manglen på samme (19:25)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de 3 artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Så vi du høre flere artikler – eksempelvis en 5-hjerters boganmeldelse skrevet og læst af Jes Stein Pedersen om en af verdenshistoriens måske mest indflydelsesrige kunstnere – så kræver det blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
3/4/2023 • 24 minutes, 41 seconds
3. marts: Han var i lommen på de narkokarteller, han skulle knuse
Han var manden, der stod forrest i Mexicos kamp mod narkokartellerne. Manden, der følte sig hjemme på de fine adresser i Washington. Og så – pludselig – var han manden, der stod i en retsbygning i New York, anklaget for at have arbejdet for de karteller, han skulle knuse. Historien om Genaro Garcia Luna er historien om et land, der har tabt krigen mod de forbryderbander, der har slået tusinder af uskyldige ihjel i Mexicos gader. I sidste måned fik den tidligere sikkerhedsminister i Mexico sin dom, efter en retssag, der har vist, at alting er til salg i kartellernes verden. I dagens afsnit ringer vi til Politikens korrespondent i Latinamerika, Anne M. Sørensen.
3/3/2023 • 23 minutes, 28 seconds
2. marts: Nej, så meget arbejder vi heller ikke
I denne uge nedlagde regeringen et bytte, den længe har haft i sigtekornet: Store Bededag. Dermed mister danskerne fremover en fridag og en mulighed for at smække benene op. Og i stedet venter endnu en dag på jobbet. Afskaffelsen af Store Bededag har gjort mange vrede. For arbejder vi ikke i forvejen helt vildt meget? Nej. Det er det korte svar, hvis man spørger Politikens økonomiredaktør Per Thiemann. Alligevel drømmer mange om et liv, hvor arbejdet fylder endnu mindre. Mens politikerne vil det stik modsatte: De vil have os til at arbejde mere.
3/2/2023 • 20 minutes, 36 seconds
1. marts: Albert og det kosmiske trafikuheld
Albert Sneppen er en lysende begavelse inden for astrofysik. I dagens afsnit forklarer han, hvordan han opdagede, at universet spejler sig i universets sorte huller. Og så svarer han på, hvordan man egentlig kan bruge viden om kosmiske trafikuheld, der foregår 150.000 lysår væk. For Albert Sneppen kan trække nye opdagelser ud af det allermest fjerne. Men han er samtidig en eminent formidler – og så lægger han i dagens afsnit ud med at kurere værtens eksistentielle angst.
3/1/2023 • 27 minutes, 15 seconds
28. februar: Vold og stoffer i ungdomsfængslet
Det gik helt galt en sommernat på den sikrede institution Bakkegården sidste år. Vikarer, som skulle passe på varetægtsfængslede unge, smuglede mobiltelefoner, hash og ulovlige piller ind og var selv med til at indtage dem. De anbragte og de indsatte på Bakkegården er unge mennesker, som det offentlige har ansvaret for. I det her afsnit fortæller Politikens Carl Emil Arnfred om den skandale, han sammen med Frank Hvilsom har afdækket de seneste uger. Det er en historie om et system, der både har svigtet de unge og de medarbejdere, der befinder sig i fare, når de møder ind på Bakkegården.
2/28/2023 • 20 minutes, 4 seconds
27. februar: Et plejehjem er det perfekte gerningssted
En kvindelig sosu-hjælper har nu fået 16 års fængsel ved Retten i Randers. For drabsforsøg og grov vold mod beboere på det plejecenter, hvor hun arbejdede. Politikens Kristian Corfixen er i studiet. Han er forfatter til bogen om en tilsvarende sag fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske blev kendt skyldig i at prøve at slå fire af sine patienter ihjel.
2/27/2023 • 20 minutes, 19 seconds
WEEKEND. Lortearbejde! Undren over københavnere. Og en film til 5 hjerter
2/25/2023 • 24 minutes, 55 seconds
Portrætserie: Hvordan blev Putin verdens farligste mand?
Lyt til første afsnit af vores serie ’Verdens farligste mand’. Det er et år siden, verden vågnede op til krig. Siden er tusinder af soldater og civile døde, millioner er flygtet, og i Vesten er vi pludselig blevet fortrolige med, hvem der har hvilket militært udstyr. Og alle tænker: Hvad foregår der i hovedet på Vladimir Putin? I et år har vi været på overarbejde for at forstå, hvem han egentlig er. En iskold KGB-agent, der legede demokrat, så længe det tjente hans sag? Eller bare en forbitret kejser af et svundet imperium? For hvad er opskriften på at blive man verdens farligste mand? Det forsøger vi her at finde ud af. Det begynder i en baggyde i 1950’ernes Leningrad.Serien er fra juli 2022.I dette afsnit kan du høre, hvordan Putins liv begyndte i Leningrads baggyder i 1950’erne, hvor han som fattig slagsbror lærte, at det gælder om at slå først – og helst så hårdt, at modstanderen ikke rejser sig igen. Allerede som teenager drømte han om at blive spion. Men da han på nærmeste hold oplevede Sovjetunionens kollaps som udsendt agent, satte det sig som et traume. Og da han i den kaotiske kapitalisme, der fulgte, viste sig som en mester i at smøre de rigtige og bygge et netværk, steg han til manges overraskelse hurtigt i graderne. Før en krig gjorde ham til præsident.Find de sidste tre afsnit under ’Putin - verdens farligste mand?’
2/24/2023 • 35 minutes, 21 seconds
24. februar: Jacob troede, han vidste alt om krig. Men så overfaldt Putin Ukraine
I dag er det et år siden, Ukraine vågnede op til en ny og voldsom virkelighed. En virkelighed, hvor bomberne falder, hvor byer bliver ødelagt, og hvor mennesker dør i krig. Og det sker lige her, i vores del af verden. Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen har arbejdet med at forstå krigens væsen i årtier. Alligevel har han mange gange i løbet af det sidste år oplevet, at hans viden er kommet til kort. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvordan han selv – og de fleste andre krigseksperter – har taget fejl.
2/24/2023 • 22 minutes, 33 seconds
23. februar: Claus Hjort: Afslørede han det hemmelige samarbejde for rullende kameraer?
For rullende kameraer og tændte mikrofoner udtalte Claus Hjort Frederiksen sig gentagne gange om det hemmelige spionsamarbejde, som Danmark havde indgået med USA. Det har nu ført til, at den tidligere forsvarsminister er blevet sigtet for at have røbet statshemmeligheder og skal stilles for en domstol. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Hans Davidsen-Nielsen om baggrunden for den opsigtsvækkende tiltale og forklarer, hvorfor Claus Hjort Frederiksen skal i retten, selv om mange danske medier havde beskrevet samarbejdet inden hans udtalelser.
2/23/2023 • 26 minutes, 5 seconds
22. februar: Jordskælvet: »De går rundt i murbrokkerne og kalder på deres børn«
»«Få dage efter det ødelæggende jordskælv er Politikens Europa-korrespondent Martin Bjørck i det sydlige Tyrkiet. Han går rundt i gaderne i det område, der var jordskælvets epicenter. Et område, hvor forældre sidder i murbrokkerne og kalder på deres børn. Indtil videre er 47.000 mennesker fundet døde. Og tallet stiger stadig. I det her afsnit fortæller Martin Bjørck, hvad han ser og hører.
2/22/2023 • 24 minutes, 11 seconds
21. februar: Sagen genåbnet: Blev Pablo Neruda giftmyrdet?
Året er 1973, da den chilenske digter Pablo Neruda dør på en lægeklinik i Santiago. Tolv dage før har Pinochet taget magten ved et militærkup, og nu dør landets nationaldigter – og Pinochet-modstander – under mistænkelige omstændigheder. Så hvad – eller hvem – slog Neruda ihjel? I 50 år har den officielle dødsårsag været kræft. Men nu har en dansk retsgenetiker på Københavns Universitet fundet noget i Nerudas knogler og tænder. Noget, der ikke burde være der. Politikens Camilla Stockmann fortæller historien i dagens afsnit.
2/21/2023 • 20 minutes, 48 seconds
Mandag 20. februar: »Hvis de smider os ud fra Corona Camping, ender jeg under en bro«
Corona Camping ligger ikke så langt fra motorvej E20, der hvor bilerne suser fra Køge til Ringsted eller den anden vej. Der bor mennesker, som har taget et par af livets sideveje og nu har permanent-parkeret deres campingvogn her. Mange af dem er her, fordi de ikke kan eller vil være et andet sted. Men Køge Kommune vil gerne have dem væk. Fotograf Marcus Emil Christensen lånte en campingvogn og flyttede ind på pladsen i nogle uger. I dagens afsnit fortæller han om Connie, Zjeanne, Michael, chihuahuaen Mike, kamphunden Basse og alle de andre, der bare gerne vil blive på Coronavej 1.
2/20/2023 • 27 minutes, 25 seconds
WEEKEND. Er der porno på museet? Og er det dårligt at sidde meget foran skærmen?
Vi har udvalgt nogle artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Og husk: Du kan lytte til mange flere af vores artikler direkte i Politikens podcast-app eller på politiken.dk, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. De artikler, vi har udvalgt til dig i dag, er:Først læser kunstanmelder Mathias Kryger sin anmeldelse af en kunstudstilling på SMK op (1:50)Dernæst spørger vi, om vi skal være bekymrede over, at børn bruger mere tid online med deres venner og mindre med dem fysisk. Det har journalist Kirsten Nilsson blandt andet talt med nogle eksperter om (12:19)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.
2/18/2023 • 23 minutes, 8 seconds
Fik du hørt? Lise Nørgaard betalte prisen for sin nysgerrighed
Lise Nørgaard er død. Og lige så naturligt det er, når et menneske er blevet 105 år, lige så besynderligt er det. For hun har altid været her. Som en kvinde, der gjorde alt det, man ikke forventede af hende i Roskildes bedre borgerskab. Som blev skilt og enlig – og nogle gange fraværende - mor for at kunne arbejde som journalist på Politiken. Som blev ansat til damestoffet, men endte med at skrive om de fattigste i samfundet. Og ja, som forfatteren af den tv-serie, der blev til vores fælles erindring. Men hvordan endte hun der, som dronningen af den danske fortælling? Dagens gæst er Politikens journalist Line Vaaben, som kendte Lise Nørgaard.
2/17/2023 • 31 minutes, 5 seconds
Fik du hørt? Knivoverfald i København: Det startede med en narkotelefon
Siden jul har der været en række knivoverfald i København. Det har skabt utryghed på Nørrebro og i Nordvest, som er de to bydele, som overfaldene har ramt hårdest. Her har politiet indført en visitationszone, så de kan visitere folk på gaden. Politikens Frank Hvilsom har i mange år dækket bandekonflikter og gadekriminalitet, og i det her afsnit fortæller han, hvad hans kilder fra miljøet siger om overfaldene. For hvad er årsagerne til serien af farlige overfald? Og hvorfor er gerningsmændene i flere tilfælde gået efter tilfældige ofre?
2/16/2023 • 22 minutes, 3 seconds
Fik du hørt? 'Drømmen om et barn': Skruk dating (1:3)
Sofie Poulsen går på en slags date med Anders Bechgaard. Men de skal ikke afprøve muligheden for kærlighed, men muligheden for fælles forældreskab. Anders er homoseksuel, og de to har mødt hinanden på regnbuebarn.dk, fordi de begge to drømmer om et barn. Hvad skal man vide om et andet menneske for at få børn med dem? Og hvad gør det ved det romantiske datingliv, at man er ved at få et barn med en anden?Tilrettelagt af Silja Thøgersen. Produceret af Silja Thøgersen og Celine Klint. Musik: Stine Hansen/In Atlas. Redaktører: Jonas Schrøder-Andreasen og Nina KraghDet første afsnit af podcasten kan høres af alle, men hvis du vil høre alle tre afsnit af serien, skal du være abonnent på Politiken. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.
2/15/2023 • 28 minutes, 40 seconds
Fik du hørt? Kong Charles krammede aldrig lille Harry – nu betaler han prisen
Prins Harry vil selv fortælle sin historie. Og der er mange, som vil høre den. På den første dag solgte hans bog 400.000 eksemplarer i Storbritannien. Og hvis man løber hen over ugens overskrifter, er den alle vegne. Bogen hedder ’Spare’, eller på dansk ’Reserven’, og den handler om Prins Harrys liv. Den engelske kong Charles yngste søn, som de sidste par år har været på kollisionskurs med sin egen familie. Nu er det endt med det brag, som er den her bog. Men hvorfor skal vi overhovedet tale om den? Og gør den Harry til en ynkelig tudeprins og sølle parentes i den royale fortælling? Eller til drengen, som fortæller hele verden, at kejseren ikke har noget tøj på? Politikens journalist Eva Eistrup har læst bogen.
2/15/2023 • 29 minutes, 34 seconds
Fik du hørt? Opioidkrise: Nan Goldins hævn over Sackler-familien
I mere end 40 år har Nan Goldin været en af den moderne kunsts superstjerner. Men de seneste år har hun brugt sin kunst til at føre krig mod Sackler-familien, fordi de har gjort hundredtusinder af amerikanere til misbrugere og skabt opioidkrisen. Den historie fortælles i den Oscar-nominerede dokumentarfilm ’All The Beauty and the Bloodshed’ af Laura Poitras, som får præmiere i midten af februar. Politikens opinionsredaktør Lotte Folke har set filmen og talt med dens instruktør, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun, hvordan kunsten er ved at vinde over et af USA’s rigeste dynastier.
2/14/2023 • 32 minutes, 42 seconds
Særafsnit: »Jeg er i så store smerter, at jeg igen er blevet sygemeldt fra mit studie«
Hvorfor har nogle kvinder så voldsomme menstruationssmerter, at de kaster op og må melde sig syge fra arbejde mindst to dage om måneden? I det her afsnit har jeg inviteret en forsker og en kvinde, som er i gang med at blive udredt på grund at voldsomme menstruationssmerter. De skal gøre os klogere på en-do-me-tri-ose. En sygdom få har hørt om, endnu færre kan udtale, men som 5-10 procent af danske kvinder lider af, anslår Rigshospitalet. Endometriose har virkelig store konsekvenser for dem, der lever med sygdommen, så hvorfor kender vi så lidt til den? Hvordan påvirker endometriose egentlig kroppen? Og hvordan spiller sygdommen sammen med menstruation, et emne - som selv i dag - er svært for mange at tale om?
2/13/2023 • 35 minutes, 50 seconds
Særafsnit: »Egentlig er jeg ikke interesseret i at få hormoner i min krop, men hvad skal jeg ellers gøre?«
Hvad sker der med vores kroppe og mentale trivsel, når vi begynder på hormonprævention og erstatter vores naturlige hormoner med syntetiske? Det her afsnit handler om alle de former for hormonprævention, som kvinder bruger. I 2020 fik omkring 380.000 udskrevet p-piller, minipiller, hormonspiraler og andre former for hormonprævention af deres praktiserende læge eller gynækolog. Men hvad skal prisen for fri sex egentlig være? Nyere forskning og de mange erfaringer, som kvinder på hormonprævention i stigende grad deler, peger i hvert fald på, at det ikke er gratis. Blodpropper, depression og mistet sexlyst er blot nogle af de bivirkninger, personer har delt de seneste år. Alle er enige om, at p-pillen fik kæmpe betydning for ligestilling mellem mænd og kvinder, fordi den gav kvinder kontrol over egen krop. Men hvad taler for og imod hormonprævention i dag?
2/13/2023 • 30 minutes, 45 seconds
WEEKEND: 6 hjerter til ny dansk plade! Kærlighed helt uden Tinder! Og noget om Mozart
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Og husk: Du kan lytte til mange flere af vores artikler direkte i Politikens podcast-app eller på politiken.dk, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. De tre artikler, vi har udvalgt til dig i dag, er:Først læser Pernille Jensen sin meget begejstrede anmeldelse af ArtigeArdits nye plade op (2:07)Dernæst kan du høre journalist Berfin Erdems artikel om kærlighedsmøder i København. Det er jo lige straks Valentine’s Day… (11:10)Til sidst kan du høre musikredaktør Thomas Michelsens anmeldelse af Den Jyske Operas udgave af Mozarts ’Trylleføjten’ (17:01)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.
2/11/2023 • 24 minutes, 50 seconds
10. februar: PET-manden fik nok og røbede den store hemmelighed
Hvad får en rutineret politimand til at vende ryggen til den hemmelige tjeneste, han har tjent i årtier? Det spørgsmål var udgangspunktet for en retssag, der skulle være gået i gang i denne uge. Den sigtede er en 62-årige mand, der tidligere har været ansat i Politiets Efterretningstjeneste, og som er tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt i Samsam-sagen. Sagen, hvor en ung dansker rejste til Syrien som agent for Danmark, men blev dømt for terror for de samme rejser af en spansk domstol. Uden at de danske myndigheder kom ham til undsætning. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Hans Davidsen-Nielsen om den 62-årige mand, og hvorfor han gjorde det, en efterretningsmand aldrig må gøre.
2/10/2023 • 28 minutes, 5 seconds
9. februar: Ud af jordskælvets ruiner vokser vreden frem
Jordskælvet kom midt om natten. På det værst tænkelige tidspunkt, hvor næsten alle var indenfor og lå i deres senge. Så begyndte husene at falde sammen, og tusinder og tusinder af mennesker kom i klemme under det, der havde været deres hjem. De seneste tre dage har redningsmandskab i Tyrkiet og Syrien gravet sig ned i ruinerne. I går passerede dødstallet 10.000, og ingen ved, hvor det ender. I dagens afsnit fortæller Politikens Martin Bjørck fra den ødelagte by Sanliurfa i det sydlige Tyrkiet, og journalist Layal Freije, der er Weekendavisens Mellemøstenkorrespondent og bor i Istanbul.
2/9/2023 • 23 minutes, 31 seconds
8. februar: USA og Kina havde ikke brug for en løbsk spion-ballon
Siden en stor kinesisk ballon gled henover USA, har verden under den været et kaos af gætværk og regulær paranoia. For hvad lavede den ballon højt oppe over USA? Det ved vi ikke. Men det står allerede klart, at ballonfærden har skabt ualmindelig dårlig stemning mellem to politiske og militære supermagter. Men hvor alvorlig er krisen, og hvad sker der nu? Dagens gæst er Politikens korrespondent i Asien Sebastian Stryhn Kjeldtoft.
2/8/2023 • 21 minutes, 26 seconds
7. februar: Hvad har afghanske kvinder og piger tilbage?
Det er snart halvandet år siden, Taleban tog magten i Afghanistan. Lige siden har landets piger og kvinder set deres liv blive mindre og mindre. De skal helst ikke gå uden for deres hjem, de kan ikke komme i skole, og mange steder må de heller ikke arbejde. Og spørger man de danske myndigheder, er forholdene i landet så dårlige, at Danmark nu giver asyl til kvinder, alene fordi de er kvinder. Journalist Nanna Muus har i flere år boet i Afghanistan og arbejdet for danske og internationale medier. I dagens afsnit fortæller hun, hvad det er for et liv kvinderne i landet har tilbage.
2/7/2023 • 28 minutes, 53 seconds
6. februar: Pludselig sejlede husene væk – hvad sker der i Grønland?
I sommeren 2017 var Grønland i sorg. Få dage forinden havde en fatal tsunami-ulykke ramt bygden Nuugaatsiaq, og derfor blev geologer i København sat til at opklare mysteriet om kæmpebølgerne på Grønland. Deres kulegravning førte dem til Grønland, ned under vandet og langt, langt tilbage i tiden. Hvad skete der egentlig i fjorden ved den grønlandske vestkyst i 2017? Og kan det ske igen? Journalist Nils Thorsen har talt med dem, der skulle finde ud af, hvad der skete i Nuugaatsiaq og er dagens gæst.
2/6/2023 • 23 minutes, 44 seconds
WEEKEND. Hvad pokker skal København med den titel? Hvad gør vi med alle de podcasts? Hvordan skal vi huske Nordbrandt?
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Og husk: Du kan lytte til mange flere af vores artikler direkte i Politikens podcast-app eller på politiken.dk/podcast, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopDe tre artikler, vi har udvalgt til dig i dag, er:Først læser arkitekturredaktør Karsten Ifversen sin kommentar om København som arkitekturhovedstad 2023. Er det egentlig noget vi skal glæde os til? (1:49)Dernæst tager Eva Eistrup på tur i det podcastlandskab, som vokser og vokser i disse år (12:20)Til sidst kan du høre Thomas Bredsdorff læse sin nekrolog over forfatteren Henrik Nordbrandt. Han døde 31. januar. 77 år gammel (22:23)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.
2/4/2023 • 33 minutes, 5 seconds
3. februar: »Irma er ikke bare hyggelig. Irma er også vigtig«
Der blev både grædt og trukket på skuldrene, da Coop lukkede Irma. Så var det en købmandskold likvidering af den elskede Irma-pige, der var for god til denne verden? Eller var det virkeligheden, der indhentede de forkælede københavnere, som troede, at alle havde råd til at betale ekstra for en liter mælk, fordi mejeriet har en helt særlig historie? Dagens gæst er Anthony Aconis, der er direktør i brandbureauet Fireball og medlem af bestyrelsen i organisationen Madkulturen. Han fortæller, hvad vi mister, når Irma ikke er der mere.
2/3/2023 • 19 minutes, 43 seconds
2. februar: Kødskandalen: Gamle bøffer og snyd med klistermærker
Når først bøffen ligger på panden og syder i smørret, er der ikke så mange, der tænker på, hvor den kommer fra. Men hvis alle har gjort det, de skulle, er det faktisk muligt at spore kødet - hele vejen fra supermarkedet, tilbage over slagteriet, til gården og til det dyr, der stod i stalden.Så myndighederne kan finde tilbage til problemet, hvis nogen bliver syge af det, de spiser. Derfor vakte det også opsigt, da Fødevarestyrelsen i december slog til mod en Danmarks største kødkøbmænd Skare Meat Packers. Og fandt ud af, at tingene ikke var, som de skulle være. Politikens Jonas Pröschold har talt med tidligere ansatte, der siger, at virksomheden i årevis har svindlet med det kød, mange af os har spist.
2/2/2023 • 27 minutes, 18 seconds
1. februar: Opioidkrise: Nan Goldins hævn over Sackler-familien
I mere end 40 år har Nan Goldin været en af den moderne kunsts superstjerner. Men de seneste år har hun brugt sin kunst til at føre krig mod Sackler-familien, fordi de har gjort hundredtusinder af amerikanere til misbrugere og skabt opioidkrisen. Den historie fortælles i den Oscar-nominerede dokumentarfilm 'All The Beauty and the Bloodshed' af Laura Poitras, som får præmiere i midten af februar. Politikens opinionsredaktør Lotte Folke har set filmen og talt med dens instruktør, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun, hvordan kunsten er ved at vinde over et af USA's rigeste dynastier.
2/1/2023 • 32 minutes, 30 seconds
31. januar: Derfor vil Erdogan ikke have Sverige med i NATO
»En god dag«, kaldte NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg det, da Sverige og Finland i maj sidste år afleverede deres ansøgninger om at blive optaget i NATO, mens Putins krig rasede i Europa. Men siden er den gode stemning forduftet, og Sverige og Finland er stadig ikke blevet lukket ind i varmen. For Tyrkiet har sagt nej. Og det, der lignede en formalitet, er nu en international krise. På tv er der billeder af vrede demonstranter, en præsident-dukke i en lygtepæl og brændende koraner. Men kampen mellem Tyrkiet og resten af NATO har været i gang i mange år, og handler om noget helt andet, end det der foregår nu og her. Det siger Jacob Svendsen, som skriver om sikkerhedspolitik på Politiken.
1/31/2023 • 26 minutes, 13 seconds
30. januar: Skyderiet i Field's: »Jeg har tabt mit hjerte, jeg kan ikke fungere« (3:3)
De har mareridt. De har svært ved sove. De kan ikke koncentrere sig. En tør ikke længere tage offentlig transport. En anden har måttet stoppe på sit arbejde. 22-årige Silke drømmer, at hendes mor bliver halshugget. Eller at missiler rammer hendes familie.Silke var en af dem, der var til stede i Field’s sidste år, da en bevæbnet gerningsmand skød og dræbte tre mennesker og sårede syv andre.Journalister fra Politiken har talt med 35 mennesker, der oplevede masseskyderiet. Det her er fortællingen om, hvordan Silke og mange andre siden den dag har måttet leve med ar på sjælen og psykiske mén, fortalt i samarbejde med journalist Morten Skjoldager.
1/30/2023 • 23 minutes, 20 seconds
WEEKEND. Kulturen læst op: 6 hjerter, Steen Jørgensens kærlighed og noget om Egypten og Jørgen Leth
Vi har samlet fire artikler til dig fra Politikens kulturredaktionen, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at læse eller høre dem i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, så kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene her: Thomas Bredsdorff læser sin 6-hjertede anmeldelse af en ny udgivelse af klassikeren ’Sult’. (1:27)Dernæst tager vi med Erik Jensen til Christianshavn, hvor han har interviewet ægteparret Marina Botes og Steen Jørgensen, som er klar med et fælles debutalbum. Og ja, det er dén Steen Jørgensen, forsangeren fra Sort Sol. (11:00) Den tredje artikel læses op af Ida Herskind, der har været til stede på Glyptoteket, da to egyptiske relieffer skulle samles igen som et puslespil, efter at have været adskilt i 3.000 år. (38:07)Til sidst kan du høre en filmanmeldelse skrevet af Kim Skotte. Han har set Jørgen Leth og Andreas Kofoeds nye dokumentarfilm om jazzmusikere. (50:18)
1/28/2023 • 57 minutes, 50 seconds
27. januar: Det gådefulde maleri på ekskonge Konstantins forladte slot
I mange årtier var den danske maler Carl Blochs hovedværk ’Prometheus’ befrielse’ fra 1864 sporløst forsvundet. Og i kunstmiljøet gik rygterne. Ingen vidste noget. Pist væk var det. Mange har gennem tiden forsøgt at løse gåden. En af dem er overinspektør og seniorforsker på Statens Museum for Kunst Peter Nørgaard Larsen. I det her afsnit fortæller han sammen med Politikens Camilla Stockmann historien om det gådefulde maleri, som det nu endelig er lykkedes at få til Danmark. Hvis alt går efter planen, ankommer det i dag til Statens Museum for Kunst.
1/27/2023 • 19 minutes, 45 seconds
26. januar: Leoparder til Ukraine - hvad gør Putin nu?
Efter et enormt pres har Tyskland nu besluttet at sende leopard-kampvogne til Ukraine. Ukrainerne har længe haft kampvognene øverst på ønskelisten, så de kan bruge dem i deres forventede næste træk i krigen. Men bekymringen er, at kampvognene er den optrapning, der kan få Putin til at hævne sig på Nato. Men hvorfor er leopard-kampvognene så stærkt et våben? Og kommer Danmark nu også til at sende kampvogne af sted?
1/26/2023 • 28 minutes, 51 seconds
25. januar: Hvordan bliver man Ritt Bjerregaard?
Ritt Bjerregaard døde i lørdags, og i den anledning fortæller Politikens Nils Thorsen om sit møde med Ritt. Hun blev landets yngste kvindelige minister, den første kvindelige EU-kommissær og den første kvindelige overborgmester i København. Hun er gået veje, ingen kvinde har gået før hende, men som mange kvinder vil gå i fremtiden. Men hvordan bliver man Ritt Bjerregaard? Hvordan bliver man den, der går forrest og hiver andre kvinder med? Det har Nils Thorsen et svar på. Det begynder i en lejlighed på Vesterbro.
1/25/2023 • 27 minutes, 31 seconds
24. januar: »Hvor er min datter? Hvor er min datter?« (2:3)
Det her er andet afsnit af podcasten om masseskyderiet i Fields. Silke befinder sig nu på rulletrappen i Field’s, hvor de prøver at komme væk, efter at gerningsmanden har skudt i indkøbscentret. Men nu står gerningsmanden for enden af rulletrappen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Morten Skjoldager anden del af historien om dem, der i dag har ar på sjælen og psykiske mén. Sammen med andre journalister fra Politiken har han talt med 35 mennesker, der oplevede masseskyderiet i Field’s.
1/24/2023 • 26 minutes, 5 seconds
23. januar: Skyderiet i Field's: »Please, please, du må ikke skyde« (1:3)
En sommerdag i begyndelsen af juli sidste år gik en 22-årig mand ind i indkøbscentret Field’s i København og begyndte at skyde med en riffel. Tre mennesker blev dræbt, og syv blev såret af skuddene. Tretten minutter efter, det var begyndt, blev gerningsmanden anholdt af politiet. Men inde i Field’s gemte mange sig i flere timer, mens de frygtede for deres liv. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Morten Skjoldager om dem, der i dag har ar på sjælen og psykiske mén. Sammen med andre journalister fra Politiken har han talt med 35 mennesker, der oplevede masseskyderiet den dag.
1/23/2023 • 22 minutes, 43 seconds
WEEKEND. Kulturen læst op: anmeldelser, interview og noget om kærlighed
Vi har igen pakket fire artikler fra Politikens kulturredaktionen til dig. Så kan du lytte til dem i weekenden, hvor du måske har lidt bedre tid, hvis du ikke nåede af få dem læst i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem.Først læser Michael Bo sin anmeldelse af en ny storfilm med Brad Pitt op. (1:23)Dernæst tager vi med musikredaktør Thomas Michelsen i DR koncerthuset til årets første Torsdagskoncert, som han har anmeldt. (10:32)I den tredje artikel kan du høre journalist Birgitte Kjærs interview med den 22-årige forfatter Sofie Riis Endahl. Hendes nye roman handler om, hvordan en ung kvinde finder trøst hos Jehovas Vidner. Og det er ikke ufarligt. (16:10)Til sidst kan du høre en klumme skrevet af journalist Sille Westphal. Hun har set en tv-serie om kærlighed og venskaber og drømmer sig tilbage til, da hun var 22 år. (31:30)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, så kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre.
1/21/2023 • 36 minutes, 24 seconds
20. januar: Jan Grarup har aldrig set noget så voldsomt som fronten i Ukraine
Han har fortalt historier fra krigszoner over hele verden gennem de sidste 30 år. Alligevel havde fotograf Jan Grarup aldrig set så voldsomme scener som de, der mødte ham ved fronten i Ukraine. Han er netop kommet hjem efter at have tilbragt en måned i det krigsramte land. Ti af de dage var han i byen Bakhmut, som han bedst kan beskrive som »helvede på jord«. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om de mennesker, der er blevet tilbage i resterne af den udbombede by, og hvorfor de ikke flygter, selv om de dagligt risikerer at dø under Ruslands bombardementer.
1/20/2023 • 27 minutes, 22 seconds
19. januar: Knivoverfald i København: Det startede med en narkotelefon
Siden jul har der været syv knivoverfald i København. Med ti ofre. Knivoverfaldene har skabt utryghed på Nørrebro og i Nordvest, som er de to bydele, som overfaldene har ramt hårdest. Her har politiet indført en visitationszone, så de kan visitere folk på gaden. Politikens Frank Hvilsom har i mange år dækket bandekonflikter og gadekriminalitet, og i det her afsnit fortæller han, hvad hans kilder fra miljøet siger om overfaldene. For hvad er årsagerne til serien af farlige overfald? Og hvorfor er gerningsmændene i flere tilfælde gået efter tilfældige ofre?
1/19/2023 • 21 minutes, 53 seconds
18. januar: Myten om mafiabossen
Han er myten om den italienske mafiaboss personificeret. En menneskejagt, der har varet mere end tre årtier, sluttede i denne uge, da italiensk politi pågreb Matteo Messina Denaro. Politikens korrespondent i Italien Martin Bjørck fortæller i dagens afsnit om en af mafiahistoriens mest brutale forbrydere.
1/18/2023 • 22 minutes, 19 seconds
17. januar: PFAS - giften, der er overalt og aldrig forsvinder
I sommer rejste Miljøstyrelsen ud i landet for at lede efter giftige flourstoffer ved de danske kyster. De undersøgte 50 steder. Alle steder var der flour i vandet. Og på 48 af dem – altså næsten på alle sammen – var der for meget. Men hvorfor er forurening med flourstoffer så utroligt dårlig en nyhed? Og hvad betyder det, når stofferne kaldes evighedskemikaler? Dagens gæst er Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff.
1/17/2023 • 21 minutes, 21 seconds
16. januar: Briterne er bange: Kommer ambulancen, hvis vi ringer?
I slutningen af november fik 68-årige Martin Clark pludselig meget ondt i brystet. Hans familie ringede tre gange efter en ambulance, men efter 45 minutters ventetid valgte de selv at køre ham på hospitalet. Desværre holdt Martin Clarks hjerte op med at slå, inden han fik den nødvendige lægehjælp. Han overlevede ikke. Historier som denne gør i disse dage mange briter bange. For Storbritanniens offentlige sundhedsvæsen er så udpint, at det nærmest ikke fungerer. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens korrespondent i London, Nilas Heinskou, hvordan sundhedsvæsenet er endt der.
1/16/2023 • 22 minutes, 1 second
WEEKEND. Kulturen – læst op: Tom Hanks, den kolde krig, stor guide til streaming og begejstret anmeldelse
Vi har pakket nogle af de bedste artikler fra Politikens kulturredaktion ned i en slags weekendkuffert til dig. Din vært er Ida Herskind, og de enkelte artikler er læst op af skribenterne selv. Har du allerede læst eller hørt en af de fire artikler, kan du altid ’spole’ videre til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene her:Michael Bo læser sit interview med skuespilleren Tom Hanks op (1:24)Ida Herskind læser sin interview med kunsthistoriker Kristian Handberg, der har fundet ud af, at Danmark brugte Cobra-kunst som våben i den kolde krig (25:16)David Dyrholm læser sin guide til hvilke tv-serier, du skal streame i 2023 (38:31)Og endelig kan du høre madanmelder Joakim Grundahl læse en meget begejstret restaurantanmeldelse, hvor han blandt andet har spist en kyllings røv (52:32)
1/14/2023 • 1 hour, 1 second
13. januar: Football kan være livsfarligt, men det er genialt tv
Amerikansk fodbold er en sport, man ikke kan flytte øjnene fra, hvis man først er begyndt at kigge. For mange amerikanere er football vævet ind i deres liv. Men 2. januar skete der noget, som ikke skulle ske, da nationen så Monday Night Football. En ung spiller faldt om på banen efter en tackling af en modstander. Hans hjerte var holdt op med at slå. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Jeppe Dong Abrahamsen, der er forfatter til bogen ’Touchdown’, om den sport, så mange elsker, er blevet for farlig.
1/13/2023 • 28 minutes, 8 seconds
12. januar: Kong Charles krammede aldrig lille Harry – nu betaler han prisen
Prins Harry vil selv fortælle sin historie. Og der er mange, som vil høre den. På den første dag solgte hans bog 400.000 eksemplarer i Storbritannien. Og hvis man løber hen over ugens overskrifter, er den alle vegne. Bogen hedder ’Spare’, eller på dansk ’Reserven’, og den handler om Prins Harrys liv. Den engelske kong Charles yngste søn, som de sidste par år har været på kollisionskurs med sin egen familie. Nu er det endt med det brag, som er den her bog. Men hvorfor skal vi overhovedet tale om den? Og gør den Harry til en ynkelig tudeprins og sølle parentes i den royale fortælling? Eller til drengen, som fortæller hele verden, at kejseren ikke har noget tøj på? Politikens journalist Eva Eistrup har læst bogen.
1/12/2023 • 29 minutes, 22 seconds
11. januar: Brasilien: De er rasende, og de vi have Bolsonaro tilbage
Tv-billederne fra Brasilien chokerede verden. Selv om det lignede noget, vi havde set før. Demonstranter svøbt i flag stormede ind i parlamentet og præsidentpaladset, mens de råbte, at valget var blevet stjålet, og at deres kandidat havde vundet. Det var billeder af en stor nation, der er revet over på midten. Næsten halvdelen af brasilianerne har stemt på Jair Bolsonaro, lidt flere på Lula da Silva. Og i stedet for at acceptere nederlaget prøvede taberne søndag aften af fremtvinge et statskup. Denne gang overlevede Brasiliens demokrati angrebet, men kampen slutter ikke her, siger Politikens Latinamerikakorrespondent Anne M. Sørensen.
1/11/2023 • 23 minutes, 33 seconds
10. januar: Kaos i Kongressen: Da de oprørske Never-Kevins ydmygede Trump
Efter en snæver sejr ved midtvejsvalget i USA ville republikanerne vælge deres egen Kevin MCCarthy som formand for Repræsentanternes Hus. Det skulle have været en fest for Kevin McCarthy og det republikanske parti. Men det endte i kaos, ydmygelse og en sejr så lille, at den mest er et nederlag. For et par håndfulde af Kevin McCarthys partifæller nægtede at stemme for ham. Men hvorfor kan hans partifæller ikke lide ham? Og hvad betyder det kaotiske forløb for republikanerne og Donald Trump? Politikens korrespondent i USA Philip Flores er i studiet.
1/10/2023 • 25 minutes, 24 seconds
9. januar: Døden på plejehjemmet: Hvorfor var de gamle fulde af medicin?
På en villavej syd for Randers ligger plejecenter Tirsdalen mellem en skole og et børnehus. Det er et helt almindeligt stykke Danmark, men i snart et år har en grim mistanke hængt over de flade bygninger. For hvorfor blev fire af de gamle fra Tirsdalen pludselig blev meget syge sidste år? Og hvorfor døde en af dem? Hvis man spørger politi og anklagemyndighed, gav en 60-årig sosuhjælper de gamle medicin, de ikke skulle have haft. I sidste uge begyndte sagen mod hende. Kvinden nægter sig skyldig, og hendes forsvarer peger på, at hun ikke havde et motiv til at dræbe de gamle. Så hvad skete der på Tirsdalen? Politikens journalist Kristian Corfixen var til stede i retten.
1/9/2023 • 26 minutes, 1 second
6. januar: I USA holder fastfoodrestauranterne lukket, fordi ingen kommer på arbejde
I de amerikanske storcentre ligger McDonalds, Taco Bell, Starbucks og Kentucky Fried Chicken side om side og har altid åbent. Eller … sådan var det. Nu er mange af fastfoodrestauranterne nemlig lukket flere dage om ugen. Ikke fordi de mangler kunder, men fordi de mangler personale. Manglen på arbejdskraft er et kæmpeproblem i USA - ligesom det er herhjemme og i resten af Europa. Mens McDonalds skriger på arbejdskraft, råber de ansatte på højere løn. En af dem er Rafael fra San Diego, som efter årtiers hårdt arbejde i fastfood branchen har fået nok af at arbejde døgnet rundt for at forsørge sin familie.
1/6/2023 • 21 minutes, 59 seconds
5. januar: Pelé: Kongen af det smukke spil var også bare et menneske
Da fodboldspilleren Pelé døde i sidste uge, gik Brasilien i stå. Lige siden har brasilianerne sagt farvel til manden, der gjorde fodbold til det smukke spil, og Brasilien til mere end bare et land langt væk fra de fleste af os. Mens han i denne uge blev begravet, blev han mindet af fodboldfans over hele verden. Hvordan han som blot 17-årig rejste Jorden rundt for at holde et løfte til sin far. Om hans mål nummer 1.000, der væltede et stadion. Og om de tre VM-medaljer, han var med til at skaffe Brasilien. Men med til fortællingen om Pelé hører også historien om et menneske, der lod sig udnytte af et militærdiktatur og vendte ryggen til et af sine børn. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller fodboldskribent Peter Arnholdt, der bor i Brasilien, om Pelés liv og karriere.
1/5/2023 • 30 minutes, 10 seconds
4. januar: Lise Nørgaard betalte prisen for sin nysgerrighed
Lise Nørgaard er død. Og lige så naturligt det er, når et menneske er blevet 105 år, lige så besynderligt er det. For hun har altid været her. Som en kvinde, der gjorde alt det, man ikke forventede af hende i Roskildes bedre borgerskab. Som blev skilt og enlig – og nogle gange fraværende - mor for at kunne arbejde som journalist på Politiken. Som blev ansat til damestoffet, men endte med at skrive om de fattigste i samfundet. Og ja, som forfatteren af den tv-serie, der blev til vores fælles erindring. Men hvordan endte hun der, som dronningen af den danske fortælling? Dagens gæst er Politikens journalist Line Vaaben, som kendte Lise Nørgaard.
1/4/2023 • 30 minutes, 54 seconds
3. januar: Sanjay Shah: Cowboyen der løb med de danske milliarder
En dag i maj sidste år ringede politiet på døren til et nydeligt hus i Dubai. For de 600 kvadratmeter med egen strand tilhører den britisk-indiske forretningsmand Sanjay Shah, der er tiltalt for at stå bag det største økonomiske svindelnummer i Danmarkshistorien. Det, man kalder Udbyttesagen. Ifølge politiet har Sanjay Shah og hans medsammensvorne stjålet 12,7 milliarder kroner fra den danske statskasse, som han indtil for syv måneder siden levede et liv i luksus for i Dubai. Men mellem jul og nytår bestemte en lokal domstol, at Shah skal udleveres til Danmark, hvor han skal stilles for en dommer. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner journalist John Hansen et portræt af manden bag den historisk store svindelsag.
1/3/2023 • 25 minutes, 25 seconds
2. januar: Da Sines mor blev udsat for kærlighedssvindel, endte det fatalt
Sine fik en fornemmelse af, at noget var helt galt, allerede første gang hun så et billede af sin mors nye kæreste. Hendes mor, Inge-Lis, havde mødt ham på nettet, og nu var hun stjerneforelsket i manden med de isblå øjne. Kærligheden viste sig dog at være et svindelnummer, og det endte katastrofalt for både Inge-Lis og hendes familie. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ folder journalist Line Vaaben familiens historie ud og fortæller, hvordan forelskelse og nøje udtænkt manipulation kan gøre alle blinde for dårlige intentioner.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.
1/2/2023 • 31 minutes, 19 seconds
Genlyt: Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«
I dag har dronning Margrethe regentjubilæum, hun fejrer sine 50 år på tronen.Producer på ’Du lytter til Politiken’, Kathrine Eggert Wadsholt, har været i arkiverne og har fundet de ord, der har ledsaget et langt liv som regent.Det er lyden af en ung kvinde, der vokser ind i rollen som monark.Stemmens sprækker. Varsomhed og vaklen, der langsomt fortrænges af erfaringens sikkerhed.Det er lyden af et halvt århundrede.Lyden af dronningen.
12/30/2022 • 25 minutes, 14 seconds
Genlyt: Lyden af Roskilde: »Hvorfor kalder det på mig? Det er jo en dårlig idé. Men en dejlig dårlig idé«
Roskilde Festival bliver lige nu afholdt for 50. gang - efter tre års pause. Nogle er der for musikken. Nogle for en uges følelse af total frihed - også til at lade håret stå. Og score - for der er en million muligheder. Når Roskilde kalder på en, er man nødt til at komme - også selvom det er en rigtig dårlig ide. En dejligt dårlig ide. På Roskilde er der altid en hånd, der griber dig.Siden festivalen begyndte i år, har ’Du lytter til Politiken’ været ude i campingområdet, hvor tusindvis af mennesker har skabt deres helt eget samfund. Det her er lyden af Roskilde Festival. Af øl, af frihed, af musik.Men dette afsnit om Roskilde Festival holder ’Du lytter til Politiken’ sommerferie, vi er tilbage tirsdag 2. august. Men vi har alt muligt andet, du kan lytte til i løbet af sommeren. Allerede nu kan du høre den nye podcast Musikmakker, hvor vi snakker om musikken på sommerens festivaler og de store sommerhits.Lidt inde i juli kan du høre en portrætserie om Vladimir Putin, hvor journalist Nils Thorsen forsøger at løse gåden Putin. Og igen i år kan du få kram, kys og gode råd i IBYENs kærlighedsbrevkasse, der udkommer i fire podcast-afsnit hen over sommeren. Det første kan du høre allerede i dag. Alt det kan du finde i Politikens podcast-app eller hvor du ellers plejer at lytte til podcast.
12/29/2022 • 18 minutes, 55 seconds
Fik du hørt? Boom i botox: Politikens journalist fik ændret én ting, der altid har irriteret hende
Brugen af botox, filler og fedtfrysning er i eksplosiv stigning, og i branchen taler de om et decideret ”zoom boom’’, hvor coronatidens online Zoom-møder med nærgående videokamera har gjort mange opmærksomme på, hvordan de egentlig ser ud. Politikens Ditte Ravn satte sig for at udforske tendensen. Siden hun var 27, har hun været irriteret over en bestemt ting ved sit udseende; Nemlig rynken mellem sine bryn. I dagens afsnit fortæller hun om sit møde med den verden, der med bløde hej’er og lyse lokaler, byder kunder indenfor - for at tjene penge på folks selvkritik. I sin research har Ditte Ravn også opsøgt eksperter, som ser med kritiske øjne på udviklingen. For hvad risikerer man, når man som Ditte Ravn giver efter for klinikkernes salg af idealer? Hvilken aftale indgår man med djævlen, når man forsøger at holde rynkerne, fedtet eller sin alder fra døren?
12/27/2022 • 26 minutes, 28 seconds
Genlyt: »Hun må og skal aflives«. Historien om Mette Frederiksen-dukken
Under en demonstration mod regeringens coronarestriktioner i januar 2021 blev der sat ild til en dukke, som forestillede statsminister Mette Frederiksen. Tre mænd blev anholdt og sigtet for højforræderi og statskup. I sidste uge blev de pure frifundet. I dagens afsnit rekonstruerer Politikens Hans Drachmann – som har fulgt retssagen – hændelserne, som stiller det principielle spørgsmål: hvad må magthaverne tåle i et demokratisk samfund?
12/23/2022 • 22 minutes, 13 seconds
22. december: Sådan lød 2022
Det blev året, hvor Omikron først lagde Danmark ned, men også selv takkede af - lige inden vi fik noget helt andet at tænke på. Krigen brød ud i Europa, da Putin invaderede Ukraine, og et par måneder senere, på et andet kontinent, mistede mange amerikanske kvinder retten til fri abort. I Danmark var vi tilbage på Roskilde for første gang i tre år, og Jonas Vingegaard vandt Tour de France. Dronningefamilien blev uvenner, inden alle andre blev uvenner med hinanden over VM i Qatar. Men så fik Danmark en ny regering. Det her er lyden af 2022.
12/22/2022 • 32 minutes, 20 seconds
21. december: Ukraine: Da han kørte ind i Odesa, var millionbyen helt mørk
Decemberkulden har bidt sig fast i Ukraine, og overalt i landet kæmper befolkningen for at komme igennem vinteren. På et børnehjem gemmer en dreng sig, da bombealarmen går, og de voksne må lede efter ham, så kan komme i sikkerhed sammen med de andre. I Odessa er hele byen mørklagt, efter russiske angreb har ødelagt den kritiske infrastruktur, og en ældre kvinde har iført sig to frakker i sin lejlighed for at kunne holde varmen. Sådan er livet for mange i Ukraine lige nu. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ giver Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, en situationsrapport fra Ukraine - et land som Putin har taget lyset og varmen fra.
12/21/2022 • 22 minutes, 58 seconds
20. december: Charlotte fik en ADHD-diagnose som 44-årig - og en ny chance i livet
Hun har altid lignet en, der havde styr på det hele. Med en veletableret journalistisk karriere og mand og to børn derhjemme fremstod Charlotte Branners liv som en succes. Men det, resten af verden ikke kunne se, var det kaos, der fyldte indeni hende selv. Det var, som om rutiner aldrig nogensinde groede fast. At det meste i hendes tilværelse krævede en kraftanstrengelse. Det førte til, at hun en efterårsdag for tre år siden opsøgte en psykiater for at få svar på, om det virkelig var sådan, livet skulle føles. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun sin historie om at få en diagnose midt i livet – og en ny chance.
12/20/2022 • 31 minutes, 6 seconds
19. december: Arter uddør hurtigere end nogensinde før. Og det er vores egen skyld
Menneskeheden har gennem historien forårsaget flere dyrearters udryddelse. I forhistorisk tid udryddede vi adskillige dyrearter med vores spyd. Og i kolonitiden slæbte Colombus og hans kumpaner rotter og sygdomme med sig, som fik arter til at uddø, hvor de nåede frem. Men i dag er vi skyld i, at arter forsvinder i et tempo, som verden aldrig nogensinde før har været bare i nærheden af at opleve. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Nils Thorsen, hvordan vi mennesker på blot få årtier har fået så mange arter til at forsvinde, og hvad vi kan gøre for at redde Jordens mangfoldige liv – og ikke mindst os selv.
12/19/2022 • 26 minutes, 5 seconds
16. december: 22 dage i Qatar: Hvem var VM's største skurk?
På søndag mødes Frankrig og Argentina til VM-finalen i fodbold i Qatar. Finalekampen sætter et punktum for det, Politikens journalist Jeppe Laursen Brock kalder et ”mærkeligt VM”. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ ser han tilbage på de 22 dage, han tilbragte i Qatar– og på det seneste års massive kritik af værtslandets brud på menneskerettighederne. En kritik, der også har ramt de danske landsholdsspillere og deres træner, Kasper Hjulmand. Men hvem er den store skurk? Og hvilke oplevelser fra VM kommer Jeppe til at huske resten af sit liv?
12/16/2022 • 25 minutes, 53 seconds
VALGET: Derfor ser ministerlisten sådan ud
Politisk analytiker Elisabet Svane gennemgår listen over ministre i den nye SVM-regering. Hvordan er magten fordelt mellem de tre partier, hvem er blevet forfremmet, og hvem er blevet degraderet? Og hvorfor er Lars Løkke blevet udenrigsminister og Jakob Ellemann forsvarsminister?Vært er Nils Thorsen.
12/15/2022 • 21 minutes, 28 seconds
Ny regering: »Man kan skrive romanerne om hovedpersonernes forhold til hinanden«
Danmark har fået en ny regering. Og en usædvanlig en af slagsen. Med bogstavkombinationen SVM. Politisk analytiker Elisabet Svane er gæst i det her afsnit, hvor hun karakteriserer det helt særlige samarbejde, som ingen havde troet kunne blive til noget. Og så kigger vi – langt – bagud. Nemlig helt tilbage til 1978, hvor Socialdemokratiet også gik i regering med Venstre. Men i en regering, som kun holdt 14 måneder. Kan Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke holde længere end det?
12/14/2022 • 27 minutes, 53 seconds
14. december: Iran: »De unge bliver hængt som psykisk terror«
Siden protesterne mod det iranske præstestyre brød ud i september, har digter og forfatter Shëkufe Heiberg fulgt begivenhederne tæt. Hun har også brugt sin stemme til at sætte fokus på den bevægelse, hun – sammen med mange andre iranere – håber vil føre til frihed. I et helt nyt Iran. Inden for den seneste uge er befolkningens vrede vokset, efter to unge mænd er blevet henrettet. I dette afsnit fortæller Shëkufe Heiberg om den dramatiske udvikling i Iran. Vi spørger hende: Hvornår kommer revolutionen?
12/14/2022 • 24 minutes, 14 seconds
VALGET: Hvor er kritikken af den brede regering?
Elisabet Svane forklarer, hvad der i disse døgn sker på Marienborg. Hvorfor er Moderaterne pludselig igen med i forhandlingerne om at komme i regering, når en SV-regering ville være lettere? Og hvorfor er de radikale? Og så er der noget ved forhandlingerne, der virkelig undrer Politikens politiske analytiker, men det er ikke det, der foregår på Marienborg. Det er nemlig alt det, der sker - og ikke sker - uden for murene. For hvor er den folkelig protest over en SV-regering?Med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Nils Thorsen.Podcasten er optaget omkring kl. 13 tidligere i dag d. 13. december.
12/13/2022 • 15 minutes, 6 seconds
13. december: ChatGPT: I sidste uge kiggede vi ind i fremtiden. Nu er det slut med erotik
Da verdens mest avancerede chatbot for to uger siden blev gjort tilgængelig, sendte det chokbølger gennem mange forskellige brancher. For ChatGPT kunne svare på det meste og var virkelig godt til at skrive – alt fra erotiske noveller til samfundsanalyser. Men i løbet af de seneste dage har virksomheden bag ChatGPT, OpenAI, lukket for en del af mulighederne i botten. I dagens afsnit forklarer techjournalist Therese Moreau hvorfor.
12/13/2022 • 32 minutes, 6 seconds
12. december: Sådan blev julehittet big business. Her er årets bedste
Det her er ’Du lytter til Politiken’s julehjælp til alle os, der er ramt af mørket og kulden i december – uden at have følt det mindste glimt af julestemning endnu. Vi har nemlig hevet Politikens musikanmeldere Pernille Jensen og Simon Lund i studiet. De laver normalt musikpodcasten ’Musikmakker’ sammen, men nu har de lyttet alle årets nye julesange igennem, så du ikke behøver gøre det. Og her anbefaler de de bedste nye sange til din juleplayliste.
12/12/2022 • 30 minutes, 29 seconds
9. december: De ville lave kup i Tyskland – og indsætte en prins
De ville lave et statskup i Tyskland. Og de havde detaljerede planer for det nye land, de ville skabe. For eksempel ville de indsætte deres egen regent. Nemlig Heinrich XIII, også kendt som Prins Reuss, en radikaliseret 71-årig mand fra en tysk adelsslægt. Men så langt kom det aldrig. I det her afsnit fortæller journalist på Politikens udlandsredaktion – og tidligere tysklandskorrespondent – Jesper Thobo-Carlsen om ugens tyske drama.
12/9/2022 • 27 minutes, 52 seconds
VALGET: Én enkelt person bestemmer, om vi får en bred regering. Og det er ikke Mette F.
De forhandler stadig på Marienborg og i Statsministeriet. Men hvad er det egentlig, Mette Frederiksen skal bruge Jakob Ellemann til? Og hvorfor har Jakob Ellemann droppet sine venner i blå blok for i stedet at sidde og flette julehjerter med sin arvefjende fra Socialdemokratiet? De er blevet forudsætningen for hinandens succes, fortæller Elisabet Svane. Med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Nils Thorsen.
12/8/2022 • 15 minutes, 39 seconds
8. december: Feministisk hovedværk fra 70’erne er nu verdens bedste film. Hvorfor?
En feministisk avantgardefilm fra 1975 blev for nyligt kåret som verdens bedste film. Og det er en historisk begivenhed. For når en kvindelig instruktør for første gang topper listen – foran Orson Welles og Hitchcock – er det ikke kun et spørgsmål om smag. Det er en rystelse af selve den filmhistoriske kanon, mener Politikens redaktør for film og tv, Kristoffer Hegnsvad. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvordan en forholdsvis ukendt film pludselig endte på førstepladsen af den prestigefyldte liste, og hvad det kan betyde for filmbranchen i fremtiden.
12/8/2022 • 25 minutes, 17 seconds
7. december: Vejret, Putin og danskernes humør afgør vores økonomi
Det gør ondt i dansk økonomi i øjeblikket. Energien er dyr, priserne er steget, der mangler varer på hylderne, og vi gider ikke bruge penge. Det er dårligt for samfundsøkonomien. I det her afsnit er Politikens økonomiredaktør Per Thiemann i studiet for at forklare, hvad der egentlig skete med dansk økonomi i det usædvanlige år 2022. Et år der banede vejen for, at vi fik en smørkommentator på Twitter. Og så fortæller Per Thiemann, hvor dansk økonomi er på vej hen nu.
12/7/2022 • 25 minutes, 23 seconds
Hør Lucia Odoom om MGP i 'Du lytter til Politiken'
Med sangkonkurrencen MGP skabte DR en kæmpe børnesucces. Pludselig var DR en hit-maskine, der i begyndelsen af 00’erne spyttede stjerner som Anne Gadegaard og Razz ud til pladeselskaberne og til scener i landets storcentre. Men festen havde en pris. I en ny dokumentar fortæller DR historien om det succes-monster, de selv fik skabt. I studiet tager Lucia Odoom os med tilbage til dengang, det gik op for DR, at børne-tv med plysdyr og pædagoger ikke var nok.
12/6/2022 • 29 minutes, 49 seconds
6. december: 32-årige Mie har adhd: »Jeg har følt mig forkert hele mit liv«
Som barn følte Mie Natius Andresen sig dum. Som teenagere skubbede hun folk fra sig. Og da hun flyttede hjemmefra, kunne hun ikke finde ud af at gro rødder i et nyt voksenliv. I alle de år havde Mie adhd. Hun vidste det bare ikke. I stedet følte hun sig forkert og blev syg medstress og depressioner. Mie er en af et kraftigt stigende antal voksne, der får konstateret adhd. I dagens afsnit fortæller hun sin historie.
12/6/2022 • 26 minutes, 20 seconds
5. december: Som stofmisbruger og muslim var Yasin Yildiz helt alene
Yasin Yildiz ville bare gerne være som de store drenge. Så da de røg hash og siden heroin, gjorde han også. Og til sidst overtog stofferne hans liv. Men hverken Yasin eller hans familie bad om hjælp. For rusmidler er ikke tilladt i islam, og i muslimske familier er misbrug er tabu. Derfor når mange muslimske misbrugere ikke ind i behandlingssystemet. I dag er 47-årige Yasin Yildiz stoffri. I dagens afsnit fortæller journalist Ikran Abdiaziz Mohamed hans historie.
12/5/2022 • 27 minutes, 36 seconds
2. december: MGP – ikke bare noget vi leger
Med sangkonkurrencen MGP skabte DR en kæmpe børnesucces. Pludselig var DR en hit-maskine, der i begyndelsen af 00’erne spyttede stjerner som Anne Gadegaard og Razz ud til pladeselskaberne og til scener i landets storcentre. Men festen havde en pris. I en ny dokumentar fortæller DR historien om det succes-monster, de selv fik skabt. I studiet tager Lucia Odoom os med tilbage til dengang, det gik op for DR, at børne-tv med plysdyr og pædagoger ikke var nok.
12/2/2022 • 29 minutes, 49 seconds
VALGET: Løkke gik i tv for at redde sit store projekt
Danmark er ved at få en regering, der bygges bag tæt lukkede døre. Ingen af topforhandlerne siger noget, intet slipper ud. Indtil Lars Løkke Rasmussen pludselig sad på tv og bød sig selv og sine Moderater til som et støtteparti. Han behøvede ikke at komme i regering. Hvad skete der lige der, hvorfor vil magtmennesket nøjes med så lidt?Med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Bo Søndergaard.
12/1/2022 • 14 minutes, 39 seconds
1. december: Maskerne er faldet i Messerschmidt-sagen
Det ligner en retssag, og det er det også. Men der foregår meget andet og mere i retten på Frederiksberg, hvor Morten Messerschmidt har sat sig på anklagebænken. Ifølge anklageren har Messerschmidt begået dokumentfalsk for at snyde sig til 98.835 kroner, der røg i Dansk Folkepartis kasse. Men efter de første retsmøder står det klart, at retssagen også handler om noget andet. Om et politisk regnskab, der skal gøres op mellem Messerschmidt og hans gamle kampfæller fra Dansk Folkeparti. Politikens journalist Kristian Corfixen følger sagen og fortæller i dag, hvad der er på spil i sagen mod Messerschmidt.
12/1/2022 • 28 minutes, 13 seconds
30. november: Er The Crown farlig for Kong Charles?
Millioner af fans har glædet sig til femte sæson af Netflix-serien The Crown. Men den nye sæson har også skabt nervøsitet blandt det britiske kongehus’ støtter. For den handler om den sidste, grimme del af ægteskabet mellem prins Charles og prinsesse Diana. Så ville den nyudråbte Kong Charles fremstå som en svigagtig, liderlig løgner, der efterlod sin prinsesse ulykkelig og forladt? Og kan monarkiet tåle det? Eva Eistrup har set og anmeldt serien.
11/30/2022 • 30 minutes, 58 seconds
VALGET: Mette vil midten, hvad gør fløjene så?
Fire partier er sat uden for døren, mens statsminister Mette Frederiksen forsøger at skabe en bred regering. Ser Enhedslisten, Alternativet, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ind i fire år i glemsel, eller kan de vinde magt uden for det brede samarbejde?I dag med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Bo Søndergaard.
11/29/2022 • 15 minutes, 46 seconds
29. november: Oprør mod coronaregler presser Kinas stærke mand
For en måned siden blev Xi Jinping kronet til Kinas ubestridte hersker. Nu står tusinder af mennesker på gaderne og kræver deres frihed. Frihed fra coronarestriktioner, massetests og karantæner. Men også frihed fra Xi Jinping og hans regering, der igen og igen låser millioner af kinesere inde for at holde corona-smitten under kontrol. Demonstranter går på gaden i flere byer i noget, der ligner den største udfordring af Kommunistpartiet siden oprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Hvorfor er de så vrede? Og hvor farligt er corona-oprøret for Xi Jinping? Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft er dagens gæst.
11/29/2022 • 28 minutes, 28 seconds
28. november: Er Lucky fra Nigeria pirat?
Retssal 29 i Københavns Byret danner i disse dage rammen om en sag, der spænder over flere verdenshave. Hovedpersonen i sagen, der involverer et dansk krigsskib og en lille båd med 9 bevæbnede mænd, er en 40-årig familiefar fra Nigeria, som går under navnet Lucky. Og det er rettens opgave at finde ud af, hvad han lavede i en båd på Guineabugtens sorte bølger en nat i november sidste år. Var han pirat på vej til at angribe et fragtskib? Skød han mod de danske soldater, der forsøgte at stoppe angrebet? Eller er han uskyldig, som han selv hævder? I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ gennemgår Hans Davidsen-Nielsen de mange spørgsmål, som er opstået i sagen mod Lucky fra Nigeria.
11/28/2022 • 25 minutes, 59 seconds
25. november: Kan spillerne tage magten og VM fra Fifas jakkesæt?
Det var ikke et pressemøde, der lignede noget andet, DBU har holdt. Onsdag sad fodboldforbundets formand og hans to direktører på scenen foran journalister fra hele verden. Men de spørgsmål, der blev stillet, handlede ikke om fodbold. De handlede om regnbuefarvede anførerbind, menneskerettigheder og boykot. For ved VM fylder politik lige så meget som sport. Journalist Søren Lissner, der opholder sig i Qatar, fortæller, hvorfor dette VM er anderledes end de tidligere, og om alle protesterne kommer til at forandre noget.
11/25/2022 • 25 minutes, 30 seconds
24. november: Sådan blev tolken ’Hector’ til drabsmanden Said
Mens hele verden så Afghanistan falde fra hinanden, flygtede ægteparret Said og Gullseema og deres børn ud af et kaotisk Kabul. Væk fra Taleban, der havde truet Said på livet, fordi han havde været tolk for de danske styrker i Helmand. Familien blev bragt i sikkerhed her i landet, og fotografiet af deres spædbarn i en papkasse blev billedet på Danmarks evakuering af desperate afghanere. Nu skulle de begynde et nyt liv. Men inden det rigtigt kom i gang, var det slut. 29. januar slog Said sin kone Gullseema ihjel. Politikens Lisa Seidelin har fulgt retssagen mod den afghanske tolk, der blev kendt under navnet ’Hector’. I dag fortæller hun familiens historie.
11/24/2022 • 28 minutes, 30 seconds
23. november: Et opgør, der kan koste den kongelige ballet livet
Normalt foregår de store dramaer på scenen. Men nu er de voldsomme følelser rykket om bag kulissen, hvor to store stjerner opfører noget, der kan blive en tragedie for Den Kongelige Ballet. På rollelisten er den geniale koreograf John Neumeier, der har fyldt sæderne på Kongens Nytorv i årtier. Over for ham spiller Nikolaj Hübbe, balletmester på Den Kongelige Ballet. Konflikten begyndte, da danserne i det danske kompagni beskyldte Neumeier for at have skrevet en racistisk ballet. Nu er koreografen bandlyst. Finder de ikke en løsning, kan opgøret ødelægge Den Kongelige Ballet, siger Michael Bo, som er kulturskribent på Politiken.
11/23/2022 • 23 minutes, 45 seconds
VALGET: Ellemann har bedt om skilsmisse - nu skal han på date
En stor tale fra Venstres formand har forandret dansk politik. Men hvorfor har Ellemann opgivet blå blok, og tør han kaste sig i armene på Mette Frederiksen? I dag med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Bo Søndergaard.
11/22/2022 • 15 minutes, 49 seconds
22. november: Kommer Cirkus Trump på vejene igen i 2024?
Donald Trump beder sit parti om en ny chance. Han vil være republikanernes præsidentkandidat, når der er valg i 2024. Det bebudede han i sidste uge, og lige siden har hans parti forsøgt at fordøje den nyhed. Vil republikanerne købe billet til endnu en forestilling i Cirkus Trump? Eller har de set nok nu? Det svarer Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen på i dagens afsnit. Han dækker amerikansk politik og har lige været i USA for at se nærmere på midtvejsvalget og Donald Trump.
11/22/2022 • 26 minutes, 9 seconds
21 november: Musk har benådet Trump - hvad sker der på Twitter?
Elon Musk. Hvad skal man egentlig mene om ham? Han kan være helt fantastisk og sende lækre elbiler på vejene og smarte raketter ud i rummet. Han kan også være en brutal chef, der fyrer folk på mails og straffer dem, som gør grin med ham. Sådan er det også med hans nye investering - Twitter. Det kan være en gratis platform for demokratisk samtale. Eller en svovlpøl af grimme personangreb - Trump er i hvert fald inviteret tilbage. Twitter kan ses som en nyskabende techgigant. Eller en virkelig dårlig forretning. Så hvad er sandheden om Elon Musk og hans første tid som ejer af Twitter? Det spørger vi Politikens international kommentator Michael Jarlner om i dagens afsnit.
11/21/2022 • 26 minutes, 42 seconds
GENHØR: Elizabeth Holmes byggede en milliardforretning på en løgn
Elizabeth Holmes havde det, hele verden ville have. Den næste store idé, der ville forandre liv - og ville være milliarder værd. Hun skabte en maskine, der med et prik i fingeren ville trække en dråbe blod, som kunne analyseres på et øjeblik og fortælle, hvad vi fejler. Rige investorer stod i kø for at pumpe milliarder i hendes selskab. Men der var noget helt galt. Maskinen virkede ikke. Nu er Holmes blevet dømt for svindel og riskerer en lang fængselsstraf.
11/19/2022 • 29 minutes, 57 seconds
18. november: COP27: Giver de fattige lande os en klimabøde nu?
Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff kalder COP27 for et cirkus. Men hvis klimatopmødet er et cirkus, så er det tydeligt, at de fattige lande er holdt op med at synes, at det er sjovt. For det er os i de rige lande, der har svinet og skabt de klimaforandringer, der lige nu ses som oversvømmelser i Pakistan og tørke og sult i lande som Somalia. Det vil de fattige lande gerne have os til at betale for, og det kan blive dyrt for Danmark. Lige nu slås alle om regningen i Egypten, hvor Magnus Bredsdorff er til COP27. Det eneste, alle kan blive enige om, er, at kloden koger, og at nogen skal skrue ned for blusset.
11/18/2022 • 26 minutes, 46 seconds
Fik du hørt? Tobias Rahim vil både være en stor mand og en følsom mand
'Du lytter til Politiken' udkommer ikke i dag på grund af en arbejdsnedlæggelse. I stedet genudgiver vi vores afsnit om Tobias Rahim, så du har noget at lytte til.Han har tilbragt 42 uger som nummer 1 på den officielle danske hitliste. ’Mucki Bar’, ’STOR MAND’ og ’Når mænd græder’ er bare nogle af de kæmpehits, som er en del af tracklisten på Tobias Rahims nye album, ’Når sjælen kaster op’. Men måske var det netop det, der skete, da Tobias Rahim tidligere i år aflyste en vigtig tv-optræden på grund af angst. Politikens musikredaktør Simon Lund fortæller historien om hitmageren, der hverken er bange for at vise hud eller sårbarhed.
11/17/2022 • 27 minutes, 38 seconds
16. november: Putin har tabt sin yndlings-by – hvad gør han nu?
Da Putin og hans generaler i sidste uge opgav at forsvare den ukrainske by Kherson og trak deres tropper ud, løb nyheden verden rundt. Byen har været besat siden marts, og retræten er et af de største russiske nederlag i Ukraine-krigen. For Kherson var blevet et billede på alt det, Putin ville have til at ske i Ukraine. Nu har han tabt Kherson og tabt ansigt. Hvad betyder det for den russiske leder? Og for den krig, der har kostet tusinder af liv de seneste ni måneder? Er vi kommet tættere på, at det hele slutter? Politikens Jacob Svendsen er i studiet.
11/16/2022 • 24 minutes, 56 seconds
VALGET: Kan Ellemann og Olsen Dyhr spille på samme ministerhold?
To uger efter valget står Danmark stadig uden regering. Mette Frederiksen vil bygge en bred regering, og lige nu holder alle øje med to partier: SF og Venstre. Tør de to partier gå med i en regering? Der er gode argumenter for og imod. Og træffer de den forkerte beslutning, kan det koste dem dyrt.I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard. Vært er Bo Søndergaard.
11/15/2022 • 15 minutes, 15 seconds
15. november: Qatar: VM i snyd
Ingen havde regnet med, at den lille ørkenstat uden tradition for fodbold kunne vinde budrunden om VM-værtskabet. Men for 12 år siden blev Qatar alligevel udråbt som værtslandet for VM i fodbold i 2022. På søndag går det hele løs, når spillere og fans samles i Qatar til verdensmesterskabets første kamp. Men allerede inden festen er gået i gang, har fodbolden haft massive moralske tømmermænd over årets VM. For alt tyder på, at Qatar havde brugt milliarder af kroner på bestikkelse, smædekampagner og statslobbyisme for at blive vært. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Jeppe Laursen Brock, hvordan Qatar efter alt at dømme har snydt sig til VM-værtskabet.
11/15/2022 • 30 minutes, 35 seconds
14. november: Da vi trykte Sofies opråb i avisen, var hun allerede død
Hun kunne næsten skjule, at hun var psykisk syg. 23-årige Sofie Jensen var så velformuleret, sjov og vidende, at det lød som om, hun talte om et andet menneske, når hun beskrev sin psykiske sygdom. Og når hun prøvede at få os andre til at forstå, hvordan vi går galt i byen i vores forståelse og håndtering af psykiske lidelser. Men Sofie var syg. Så syg, at hun ikke længere lever. I dette afsnit fortæller debatredaktør Susan Knorrenborg, som helt frem til Sofies død løbende var i dialog med hende, hvad hun var for et menneske, og hvad det var, hun sloges med.
11/14/2022 • 26 minutes, 26 seconds
11. november: I USA tæller de stadig, men der er en taber: Donald Trump
I flere amerikanske delstater sidder de stadig og tæller på livet løs efter tirsdagens midtvejsvalg. Og endnu er det uklart, hvem der kan kalde sig for valgets vinder. Men vi har allerede nu en taber, siger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner: Donald Trump. Eks-præsidenten, som tirsdag ventes at erklære, at han stiller op til præsidentvalget i 2024. Hvad det kan få af betydning for Donald Trumps chancer, at flere af de kandidater, han støttede ved midtvejsvalget, klarede sig dårligt? Og tror republikanerne stadig, han er deres bedste bud på at vinde Det Hvide Hus tilbage?
11/11/2022 • 28 minutes, 7 seconds
VALGET: Hvor længe endnu er Søren Pape formand for Konservative?
Da Søren Pape blev formand for Konservative i 2014, var hans opgave at redde en synkende skude. Han brugte de første år på at finde et ståsted, men frem mod folketingsvalget i 2019 var det som justitsminister lykkedes ham at file en skarpere profil til, og partiet blev fordoblet. Pape fik skabt ro og retning for de Konservative - han blev en formand, ingen rigtig kunne slå sig på. Partiets succesfortælling fortsatte på Venstres og DF’s ruiner, og i starten af denne valgkamp toppede Søren Pape i meningsmålingerne. Men så kom hans person på forsiderne, roen vendte sig til uro, og Pape endte som valgets store taber. Nu er kritikken begyndt at lyde: skal Pape fortsat være formand for de Konservative?I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard. Vært er Nils Thorsen.
11/10/2022 • 16 minutes, 6 seconds
10. november: Holger Rune vandt over vreden – og en tennis-legende
Han er stadig teenager. Men søndag slog 19-årige Holger Rune en af tennissportens største navne, Novak Djokovic, og kan nu kalde sig en af verdens 10 bedste spillere. På vejen dertil har han indtaget rollen som hovedperson i en hel tennisfamilies projekt. Og for nogle skurken i en fortælling om en forkælet dreng, der kaster hysterisk med ketsjeren, når bolden ryger uden for stregerne. Tine Scheuer-Larsen har fulgt ham det meste af vejen. Hun er en de bedste danske tennisspillere gennem tiden og var træner i den klub, hvor han voksede op. I dag fortæller hun, hvordan Holger Rune blev til den, han er.
11/10/2022 • 28 minutes, 35 seconds
9. november: Ganga Sahani døde, mens han gjorde Qatar klar til VM
Politikens journalist Jeppe Laursen Brock har været i Nepal for at se bagsiden af de guldmedaljer, de spiller om til fodbold-VM i Qatar. Værtslandet har i mere end 10 år været i gang med at bygge stadions, hoteller og motorveje til fodboldfesten. Og imens har tusinder af migrantarbejdere fra klodens fattigste lande mistet livet i Qatar. Mange af arbejderne er kommet fra Nepals fattigste områder, hvor man kun kan brødføde sin familie, hvis man er parat til at rejse til andre lande for at arbejde. Ikke alle, der er taget afsted, er kommet hjem i live.
11/9/2022 • 29 minutes, 4 seconds
VALGET: Hvad i alverden laver de på Marienborg?
En uge efter valget triller partiledernes biler ind og ud af gården foran statsministerens embedsbolig, Marienborg. Forhandlingerne om en ny regeringen skrider langsomt frem, Mette Frederiksen kører sin dronningerunde, mens Lars Løkke Rasmussen har sin egen, som man måske kan kalde kongemager-runden. Hvad foregår der?I dag med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Bo Søndergaard.
11/8/2022 • 15 minutes, 13 seconds
8. november: Midtvejsvalg: Både Biden og Trump kan tabe det hele i dag
Barack Obama, Donald Trump og Joe Biden. Tre amerikanske præsidenter – to tidligere og den nuværende – fører valgkampe til det sidste, inden vælgerne i dag stemmer ved midtvejsvalget i USA. For der er meget på spil. Hvor mange penge har amerikanerne at leve for den kommende vinter? Og skal kvinder kunne få en abort? Men valget er også afgørende for Joe Biden og Donald Trump, der begge gerne vil være på stemmesedlen, når der er præsidentvalg i USA om to år. Dagens gæst er Politikens korrespondent i USA, Philip Flores, som lige har været til valgmøde med Joe Biden.
11/8/2022 • 30 minutes
7. november: Brintbiler kan løse et problem, vi har haft længe
Syv steder i Danmark ligger et lille stykke af fremtiden. Her kan man fylde tanken på sin bil med brint og glide lydløst ud i trafikken. Og brintbilerne kan noget, elbilerne ikke kan. De kan nemlig køre på den strøm, som bliver til overs, når elnettet populært sagt er fyldt op. I stedet for at stoppe vindmøllerne, når de producerer for meget strøm, kan de producere brint, der kan hældes på bilen. Eller på et fly. Alt sammen uden at udlede CO2. Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard har kørt en tur i en brintbil. I dagens afsnit fortæller han, hvad brint kan og ikke kan.
11/7/2022 • 26 minutes, 17 seconds
4. november: Qatar - fra perlefiskeri til ren kulisse
I årtier lå den lille ørkenstat Qatar og passede sig selv ved Den Persiske Bugt og drev for de milliarder, emirens familie tjente på gas, et klassesamfund af en slags, vi ikke har set på vores breddegrader i århundreder. Lige indtil landet fik værtskabet for VM i fodbold 2022. Så fik verden øje på Qatar og særligt på de millioner af migrantarbejdere, der fungerer som en slags tjenestefolk for de få oprindelige qatarer, og som døde i tusindvis under opførelsen af VM-stadions. Men hvordan er det egentlig at være i Qatar? Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow er netop vendt hjem fra værtslandet.
11/4/2022 • 29 minutes, 41 seconds
VALGET: Tør Ellemann gå over midten? Tør han lade være?
Mette Frederiksen er i gang med at danne regering, og har flere gange inviteret Venstre ind i varmen. Det afviste partiformand Jakob Ellemann-Jensen, men nu bløder han op. Så tør Venstre vende ryggen til de blå og gåri en regering med Socialdemokraterne, eller satser Ellemann på en iskold oppositionspolitik?II dag med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Bo Søndergaard.
11/3/2022 • 14 minutes, 44 seconds
3.november: Efter Pelosi-overfald: »Nogle kalder det en kold borgerkrig«
»Så er mit Paul Pelosi halloween-kostume klar«. Så muntert kommenterede Donald Trumps politikersøn – Donald Trump Junior - på sociale medier et blodigt overfald, som forleden gik ud over Paul Pelosi, der er gift med den demokratiske toppolitiker Nancy Pelosi. Den kække bemærkning lod Donald Trump Junior ledsage af et billede – af et par underbukser og en hammer. En henvisning til, at Poul Pelosi var næsten nøgen, da overfaldsmanden vækkede ham og slog ham bevidstløs med en hammer. I dagens podcast fortæller journalist Jesper Thobo-Carlsen, som dækker det amerikanske midtvejsvalg, hvordan han med egne øjne oplever, at had og kynisme har forvandlet amerikansk politik til noget, nogen ligefrem kalder en kold borgerkrig.
11/3/2022 • 24 minutes, 15 seconds
2. november: Valget blev en midnatsgyser. Hvad sker der nu?
Efter den vildeste neglebider i nyere dansk valg-historie får Mette Frederiksen chancen for at fortsætte som statsminister. Hun kan gå ind over midten, eller regere på et rødt flertal. Hvis altså hun kan holde på sine gamle støttepartier. I dette afsnit har vi besøg af vores politiske analytiker Elisabet Svane.
11/2/2022 • 26 minutes, 4 seconds
VALGET: Selfie-dronningen slår TikTok-desperadoer
Det er valgdag og tid til at finde vindere og tabere – også på sociale medier. Hvem spillede sikkert og vandt, hvem satsede på TikTok og tabte - og hvor er Løkke bedst? Så får vi en snak om walk-on-sange, og hvad skal politikerne spille, når de gør deres entre? Hvilken jakkesætsmand passer til LL Cool J, og hvem er en Twisted Sister?I dag med anmelder Felix Thorsen Katzenelson og musikredaktør Simon Lund. Vært er Bo Søndergaard.
11/1/2022 • 20 minutes, 35 seconds
1. november: Intet valg har lignet det, der i dag bliver afgjort
Hvad er det for en valgkamp, der slutter i dag? Alle er enige om, at den ikke ligner nogen anden. Men hvad har gjort folketingsvalget 2022 til noget helt særligt? Og hvad venter os, når stemmerne er talt op? I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ har vi besøg af vores politiske analytiker Elisabet Svane og politisk redaktør Anders Bæksgaard.
11/1/2022 • 31 minutes, 24 seconds
VALGET: Hvorfor fedter Ellemann og Mette F. pludselig for Løkke?
I sidste uge var Jakob Ellemann og Mette Frederiksen kun enige om en ting: Lars Løkke Rasmussen kan man ikke stole på. Sådan er det ikke nu. Og så taler vi om kampagne-frisurer og kårer den mindst triste valgplakat.I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og arkitekturredaktør Karsten R.S. Ifversen.
10/31/2022 • 15 minutes, 31 seconds
31. oktober: Blå mandag: Farvel til Elisabeth
For en uge siden døde sangerinden Elisabeth. Eller: Elisabeth Gjerluff Nielsen, som hendes fulde navn var. I det her afsnit er musikjournalist Erik Jensen i studiet for at fortælle hendes historie. En fortælling, der er syet ind i en gylden æra i dansk pop. For – ud over at være stemmen med sprækkerne ind til alt det, der sitrer – var Elisabeth en af sin tids største sangskrivere. Og hendes katalog er kulturhistorie. Men hvorfor, når hun nu var så genial til at skrive sange, blev hun aldrig selv en af de mest kendte popstjerner?
10/31/2022 • 28 minutes, 34 seconds
VALGET: Nu er det slut med krammebamse-Løkke – her kommer sylespidse Lars
Torsdag aften ændrede Lars Løkke Rasmussen og Moderaternes valgkamp sig på et øjeblik. En beskeden sætning i partiprogrammet blev til overskrifter om, at Løkke vil slagte folkepensionen. Og Socialdemokraterne blæste til angreb på Moderaterne, som nu er under pres. Efter en snak om ’pensions-bomben’, besvarer vi lytternes spørgsmål. I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard. Vært er Bo Søndergaard.
10/28/2022 • 14 minutes, 41 seconds
28. oktober: Når forældre dræber deres egne børn
Hvordan kan forældre, der burde elske og beskytte deres børn, finde på at slå dem ihjel? Det var det spørgsmål, der drev forskeren Mai Heide Ottosen, da hun, sammen med kolleger, begyndte at forske i forældres drab på mindreårige børn. Hvad går forud for, at en far, mor eller stedforælder slår et barn ihjel? Og hvordan kan forskningen bruges, så vi i fremtiden måske kan forhindre de meningsløse drab på børn? Det fortæller Politikens journalist Line Vaaben i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
10/28/2022 • 26 minutes, 26 seconds
VALGET: Det er snart slut med det DF, vi kender
På tirsdag er det alvor for Dansk Folkeparti. Kommer partiet ikke over spærregrænsen, kan det hele være slut. Kommer DF ind, skal de overlevende opfinde partiet en gang til. Og så har det vi spiser fået en særlig rolle i valgkampen – vi ser på politisk korrekt mad årgang 2022.I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og madanmelder Joakim Grundahl. Vært er Bo Søndergaard.
10/27/2022 • 16 minutes, 16 seconds
27. oktober: Tobias Rahim vil både være en stor mand og en følsom mand
Han har tilbragt 42 uger som nummer 1 på den officielle danske hitliste. ’Mucki Bar’, ’STOR MAND’ og ’Når mænd græder’ er bare nogle af de kæmpehits, som er en del af tracklisten på Tobias Rahims nye album, ’Når sjælen kaster op’. Men måske var det netop det, der skete, da Tobias Rahim tidligere i år aflyste en vigtig tv-optræden på grund af angst. Politikens musikredaktør Simon Lund fortæller historien om hitmageren, der hverken er bange for at vise hud eller sårbarhed.
10/27/2022 • 27 minutes, 38 seconds
VALGET: Virker Mette F.'s slowmotion-valgkanin?
I 2030 er det Pias tur til at få mere i løn. Måske. For Socialdemokratiet vil gerne give hende og de andre sosu’er mere i løn. Det er ikke enkelt, men løftet kan være nok til at vinde et valg. Og så har vores anmelder det tungt med country-politiske-lejlighedssange. I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og musikredaktør Simon Lund. Vært er Bo Søndergaard.
10/26/2022 • 17 minutes, 10 seconds
26. oktober: Den alvorligste krise i 30 år. Hvor på vejen tabte vi sygeplejerskerne?
Der er én vigtig grund til, at vores sundhedsvæsen befinder sig i en historisk krise: Der mangler sygeplejersker. Mens ventelisterne vokser, søger sygeplejerskerne væk fra de offentlige sygehuse og hen til landets privathospitaler. I det her afsnit fortæller Politikens sundhedsredaktør Lars Igum, hvor på vejen vi – samfundet og politikerne – tabte en af de vigtigste faggrupper i landet. For et par uger siden var han med til et lukket møde i Kirurgisk Forum, hvor han hørte noget af det mest hårrejsende, han har hørt i sine 20 år som sundhedsjournalist.
10/26/2022 • 25 minutes, 59 seconds
VALGET: Kan de røde få et flertal – og kan det bruges til noget?
For syv uger gav en måling 90 mandater til blå blok. Nu ligner valget mest klumpspil på midten, men der er ikke langt til et rent rødt flertal. Det skal primært trækkes hjem af to kvinder. Lykkes de, kan det ændre virkeligheden efter valget. Og så har vi opsøgt de sociale mediers mørkeste afkroge og fundet to valgkamp-sange. Derfor kan du her høre den eneste politiske podcast i verden, der spiller både rap og jodlemusikI dag med politisk analytiker Elisabet Svane og musikredaktør Simon Lund. Vært er Bo Søndergaard.
10/25/2022 • 17 minutes, 11 seconds
25. oktober: Al magt til Xi: Er han den nye Mao?
Alt er koreograferet, når kommunistpartiet og Kinas magtfulde leder Xi Jinping holder partikongres i Beijing. Men i lørdags blev den minutiøse orden forstyrret af et mystisk optrin, hvor Kinas tidligere præsident Hu Jintao blev trukket ud af salen. I det her afsnit forklarer Politikens Asienkorrespondent, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad der kan ligge bag det drama, der er gået verden rundt. Om Xi Jinpings enorme magt, som efter den 20. partikongres er blevet større end nogensinde før. Og hvad den kan komme til at betyde for kineserne, for verden, og for os.
10/25/2022 • 24 minutes, 55 seconds
VALGET: Møgsagen trak Pape ned, Vanopslagh surfer oven på den
Liberal Alliances målinger går op og op, selv om deres leder Alex Vanopslagh brød reglerne, da han fik en gratis lejlighed af Folketinget. Hvorfor slår den ikke igennem i målingerne, når Søren Papes personlige problemer trak ham ned? Og så forsøger vi at finde ud af, hvorfor Pernille Vermund har tilbragt en del af sin weekend oven på en gris.I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og anmelder Felix Thorsen Katzenelson. Vært er Bo Søndergaard.
10/24/2022 • 16 minutes, 33 seconds
En vild virus: Jens Lundgren ser tilbage på to år, der lagde verden ned
Da vi i 2020 stod overfor en helt ny sygdom, som ingen kendte noget til, var der meget, politikerne og eksperterne ikke vidste. Men her i landet fandt de hurtigt ud af, hvem de skulle ringe til for at blive klogere. Som helt ung læge var Jens Lundgren blevet kastet ind i kampen imod HIV og AIDS, og han havde derfor erfaring med at håndtere en epidemi. Da corona ramte, gik han fra at være læge og forsker inden for et smalt videnskabeligt felt til at blive rådgiver for Sundhedsstyrelsen, Folketinget og regeringen. Samtidig skulle han som overlæge på Rigshospitalet håndtere den største pandemi siden den spanske syge. Sammen med sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum har Jens Lundgren netop udgivet bogen ’Vild virus’. I det her afsnit giver han en tur ind bag kulissen i kampen mod den sygdom, der lagde verden ned.
10/24/2022 • 26 minutes, 59 seconds
VALGET: Hvorfor går dansk politik amok, når nogen siger Rwanda?
Valgkampen er fyldt med politikere, der vil samarbejde, lytte og indgå kompromiser. Men når det handler om asyl og Rwanda, er der kun røde linjer, ultimative krav og stejle holdninger. Hvorfor er et asylsamarbejde med Rwanda blevet så vigtigt i dansk politik? Når nu de færreste tror, det bliver til noget? Og så svarer vi på lytternes spørgsmål om politik for unge, spærregrænsen og ideen om at stemme taktisk. I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard.
10/21/2022 • 16 minutes, 58 seconds
VALGET: Det blå hold har scoret valgkampens største selvmål
De borgerlige partier gik ind i valgkampen med en reel chance for at tage magten. Den drøm er langt væk nu. I en diffus valgkamp med fokus på lederevner er Pape og Ellemann blevet vejet og fundet for lette. Og så køber partierne annoncer på de sociale medier for millioner. Vi taler om hvem, der bruger flest penge, og hvem bruger dem bedst?I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og anmelder Felix Thorsen Katzenelson.
10/20/2022 • 17 minutes, 11 seconds
VALGET: Hvordan får de andre partier gjort store Løkke til Lille Lars igen?
Løkke og Moderaterne stiger og stiger i målingerne. Hvorfor og hvad kan de andre partier gøre ved det? Er det ved at være tid til at gå efter manden?Så taler vi om partierne og deres underlige navne – og spørger hvad det næste nye af slagsen mon skal hedde? (Det sidste emne fører vidt, så udsendelsen er lidt længere, end den plejer at være.)I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og satireredaktør Mads Zacho Teglskov
10/19/2022 • 18 minutes, 5 seconds
VALGET: Det er de bange, der afgør valget
To uger før vi skal stemme, er alt åbent, og det er en helt bestemt gruppe vælgere, der kan afgøre valget. De vil have tryghed i en farlig verden, og hvem kan så levere den?Og så taler vi om TikTok, der er en ny jagtmark for politikere, som skal skaffe stemmer. De fleste partiledere er der nu, og det kan godt være akavet på den dårlige måde. I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og anmelder Felix Thorsen Katzenelson
10/18/2022 • 16 minutes, 17 seconds
Lyt til ny serie - 'Drømmen om et barn': Skruk dating (1:3)
Sofie Poulsen går på en slags date med Anders Bechgaard. Men de skal ikke afprøve muligheden for kærlighed, men muligheden for fælles forældreskab. Anders er homoseksuel, og de to har mødt hinanden på regnbuebarn.dk, fordi de begge to drømmer om et barn. Hvad skal man vide om et andet menneske for at få børn med dem? Og hvad gør det ved det romantiske datingliv, at man er ved at få et barn med en anden?Tilrettelagt af Silja Thøgersen. Produceret af Silja Thøgersen og Celine Klint. Musik: Stine Hansen/In Atlas. Redaktører: Jonas Schrøder-Andreasen og Nina KraghDet første afsnit af podcasten kan høres af alle, men hvis du vil høre alle tre afsnit af serien, skal du være abonnent på Politiken. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.
10/18/2022 • 28 minutes, 40 seconds
VALGET: Er Støjberg ved at tabe pusten?
Mens de andre politikere holdt sommerferie bragede Inger Støjberg ind i meningsmålingerne med 10 procent af stemmerne. Nu taber hun lidt terræn, og selv om hun stadig ligger til et flot valg, spørger vi, hvad hun skal gøre for at få nogle af sine vælgere tilbage? Og så ser vi på Socialdemokratiets minidokumentar og Mette, der både er magt og menneske. Og langsynet.I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og anmelder Felix Thorsen Katzenelson
10/17/2022 • 15 minutes, 7 seconds
Interview med Lars Findsen: Her har i min version - giv mig jeres
Det her er en særudgave af 'Du lytter til Politiken'. Her kan du høre journalist på Politiken Morten Skjoldager interviewe den tidligere FE-chef, Lars Findsen, der torsdag udgav bogen 'Spionchefen - erindringer fra celle 18'. I den fortæller Lars Findsen blandt andet om at blive anholdt og sidde i fængsel mistænkt for landsforræderi. Om hans forhold til Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen. Og så gengiver han en samtale med daværende forsvarsminister Trine Bramsen. Ifølge Findsen siger Bramsen i den samtale, at hun hjemesender FE-chefen og flere andre for at undgå, at regeringen kommer i mindretal. Ikke fordi han eller FE havde gjort noget forkert.Politiken og de fleste andre medier har forsøgt at få Trine Bramsen og Mette Frederiksens kommentarer til Findsens bog. De har ikke ønsket at kommentere oplysningerne fra den tidligere FE-chef.Mette Frederiksen henviser til sin tavshedsligt, når det gælder efterretningstjenesternes arbejde. Og peger på, at der kører en sag mod Lars Findsen ved domstolene - en sag hun ikke vil blande sig i.
Den fyrede FE-chef har sluppet et spøgelse løs i valgkampen. Magtfuldkomne Mette genopstod, da Lars Findsen i en ny bog antydede, at regeringen sendte FE-cheferne hjem for at redde en truet minister.Og så besvarer vi spørgsmål fra Politikens lyttere og læsere – blandt andet: Hvem kan man stole på?I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard. Vært er Bo Søndergaard.
10/14/2022 • 15 minutes, 49 seconds
Bombe i valgkampen: Hvad står der i Findsens bog?
I dag udkom bogen ’Spionchefen – erindringer fra celle 18’ uden forvarsel – midt i en valgkamp. Den er skrevet af tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen i samarbejde med journalist Mette Mayli Albæk og gennemgår den historiske sag, som Lars Findsen er hovedperson i. En sag, hvor han risikerer op til fire års fængsel for at have røbet statshemmeligheder. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Mette Mayli Albæk Lars Findsens version af sagen og kommer blandt andet ind på hans dårlige forhold til Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Og så svarer Mette Mayli Albæk på, om intentionen med at udgive bogen netop nu er at skade den regering, der har ansvaret for Lars Findsens anholdelse.
10/13/2022 • 26 minutes, 28 seconds
VALGET: Nu er der kun én chef i blå blok
Pludselig står det klart: Hvis vi får en borgerlig statsminister, hedder han nok Jakob Ellemann-Jensen. Vi undersøger, hvordan Venstres formand efter en vaklende start er endt i den rolle. Og så kan du høre, hvilken dansk partileder, der giver den i rollen som Batman.I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og tv- og filmanmelder Joakim Grundahl. Vært er Bo Søndergaard.Shownotes:DF’s valgvideo
10/13/2022 • 14 minutes, 50 seconds
13. oktober: Tvangsindlagt: Når psykiateren og politiet banker på
En ung mand er alene hjemme i sin lejlighed. Han hører musik og ryger hash. Om lidt ringer det på døren. Udenfor står en psykiater, en ambulanceredder og to politifolk. For der er nogen, der er bekymrede for den unge mand. De siger, at han har kastet med ting. At han taler med mennesker, der ikke er der. Politikens Anders Legarth Schmidt har fulgt psykiater Hans Henrik Ockelmann på en aftenvagt i den gule psykiatriambulance. Det er ham, der denne aften står ansigt til ansigt med den unge mand. Og ham, der denne aften skal beslutte, om manden skal tvangsindlægges.
10/13/2022 • 28 minutes, 49 seconds
VALGET: Hvis vi vælger Løkke, hvem vælger han så?
Kan man få et godt valg på at vende ryggen til sin gamle politik og nægte at sige, hvem man vil gøre til statsminister? Lars Løkke Rasmussen kan, og hvordan det fungerer, taler vi om i dag. Vi ser også på valgplakater, som faktisk kan være ret pæne, hvis man IKKE kigger lige ind i kameraet.I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og kunstanmelder Mathias Kryger. Vært er Bo Søndergaard.Shownotes:Zenia Stampes valgplakatIda Aukens valgplakat
10/12/2022 • 15 minutes, 41 seconds
12. oktober: Putins dødsspiral
I metroen under Ukraines hovedstad Kyiv søgte byens indbyggere tilflugt og samledes i fællessang mandag. I byens gader måtte folk skrækslagne se til, mens missilerne susede over himlen. Mandagens angreb på Kyiv var Putins hævn for Kertj-broen, der lørdag blev ødelagt i et bombardement. I dagens afsnit forklarer international kommentator på Politiken Michael Jarlner, hvorfor den bro er så vigtig for Putin. Og så giver han sit bud på, hvad Putins næste træk bliver, og hvem der kan holde ham tilbage.
10/12/2022 • 24 minutes, 44 seconds
VALGET: I baglandet undrer de sig over Mette Frederiksen
Mette Frederiksen vil lave en regering med ærkefjenderne i blå blok. Og har lovet skattelettelser. De nordjyske socialdemokrater er ikke vildt begejstrede over de ideer. Vi kigger også på, hvem den sjove mand i dansk politik er.I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og kulturjournalist Felix Thorsen Katzenelson. Vært er Bo Søndergaard.Shownotes:Fest i Liberal Alliance? - Valgvideo 2022
10/11/2022 • 15 minutes, 31 seconds
11. oktober: Tina, Anette og Mads stoler på Inger
Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, står – ifølge meningsmålingerne – til at få ti procent af stemmerne. Men hvem er de vælgere? Hvad er vigtigt for dem? Og hvorfor vil de stemme på Støjberg – mindre end et år efter, hun blev smidt ud af Folketinget? Og før hun har formuleret et partiprogram? De spørgsmål havde Politikens Oliver Kløvedal Reich med sig, da han kørte mod Nordjylland, hvor Inger Støjberg stiller op – for at tale med Tina, Anette og Mads, der er helt enige om én ting: De stoler på Inger.
10/11/2022 • 26 minutes, 35 seconds
VALGET: Derfor punkterede Pape
Søren Pape kom tilbage fra sommerferien som statsministerkandidat. Siden er vælgerne flygtet, Ellemann er gået forbi, og Støjberg er også ved at overhale ham. Kan de konservative problemer koste de blå sejren? Og hvad var det, der skete, da TV2 i livedebat bad de tre statsministerkandidater vælge en vindersang?I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og musikredaktør Simon Lund. Vært er Bo Søndergaard.
10/10/2022 • 16 minutes
10. oktober: Braget ved Bornholm er en klimakatastrofe
Da gasledningerne Nord Stream 1 og 2 blev sprængt i stykker, tænkte mange på trusler, bomber og gerningsmænd. Men Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, tænkte klimakatastrofe. For da boblerne fra det sprængte rør steg op til overfladen, blev der frigivet drivhusgassen metan – svarende til udledningen fra alle danske biler i to år. Noget, kloden i den grad ikke har brug for, men som vi alligevel bliver ved med at lukke ud. Fra vores energiforsyning og vores landbrug. Men hvorfor er metan blevet en bombe under klimaet?
10/10/2022 • 23 minutes, 17 seconds
VALGET: De radikale er ved at tabe det valg, de selv har udskrevet
Sofie Carsten Nielsen og de radikale er på vej mod et rædselsfuldt valg. Hvad kan hun gøre for at vende de dårlige meningsmålinger. Og hvad er det for en kampagne-video, Socialdemokraterne har lavet. Er den – lidt – grim med vilje?I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og film- og tv-redaktør Kristoffer Hegnsvad. Vært er Bo Søndergaard.Shownotes:Socialdemokratiets valgvideo
10/7/2022 • 15 minutes, 12 seconds
7. oktober: Er Storbritanniens nye leder vanvittig, dårlig og farlig?
Liz Truss´ store økonomiske udspil har sendt det britiske pund i frit fald, og mange briter bliver fattigere dag for dag. Efter en svær start, skulle det derfor have været en fest, da Storbritanniens nye premierminister i denne uge mødte sine partifæller til partiets årsmøde. Men også her blev hun mødt af voldsom kritik, og da Truss holdt tale, blev den afbrudt af demonstranter, der holdt et banner med ordene: Who voted for this? Dagens gæst er Politikens korrespondent i London Nilas Heinskou, der har fuldt Liz Truss’ første måned i det nye job.
10/7/2022 • 22 minutes, 5 seconds
VALGET: Det handler om økonomi, og Løkke har en fest
Hvad er Folketingsvalgets store tema? Og hvor godt forberedt er de enkelte partiledere på netop det tema? Du kan også høre en anmeldelse af Venstres kampagnevideo ’Mere frihed, flere muligheder’. En blæret Nordic Noir, hvor noget tilsyneladende går galt mellem ord og billeder.I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og filmanmelder Joakim Grundahl.Show notes:Venstres kampagnefilm
10/6/2022 • 14 minutes, 59 seconds
6. oktober: Hvad lærte corona og krig os om Mette Frederiksen?
Så skete det. De næste 26 dage forsøger Mette Frederiksen at overtale danskerne til at give hende en chance til. At lade hende beholde magten og kontoret i Statsministeriet. Den kommende valgkamp er blevet beskrevet som en folkeafstemning om Mette Frederiksen. I dag tegner Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard et portræt af hende som landets leder. Hvad ville kvinden, der gik ind ad døren til Statsministeriet i 2019? Og hvem var det, der kom ud af døren i går på Marienborg og udskrev folketingsvalget? Hvad lærte coronaen, minken og krigen os om politikeren, der nu søger sit eget job som statsminister?
10/6/2022 • 29 minutes, 20 seconds
VALGET: Kan midten redde Mette F.?
I dag udskrev Mette Frederiksen valg og sagde, at hun satser på at danne en regering hen over midten. Hvorfor vil hun det, og hvilke partier kan komme med ind i varmen?I dag med Elisabet Svane.
10/5/2022 • 12 minutes, 9 seconds
4. oktober: Da deres far slog moderen ihjel, mistede Christian og Søren også sig selv
Søren og Christian Just glemmer aldrig 27. marts 2021. Det var den dag, de kørte ud til deres barndomshjem for sidste gang. Det var den dag, de så deres mor blive skudt. Og manden, der stod med geværet, var deres far. Politikens journalist Lisa Seidelin har talt med de to brødre om den dag og det, der skete før og efter skuddet faldt på villavejen i Horsens.
10/5/2022 • 35 minutes, 14 seconds
5. oktober: Putin kalder til kamp mod de onde woke-kolonialister
Ukraines soldater hejser deres gule og blå flag over byer, som på Putins nytegnede landkort tilhører ham. Russiske soldater er på vild flugt, og militæranalytikere taler om et regulært russisk sammenbrud. Hvad gør Putin nu? Stopper han her og erklærer krigen for nogenlunde vundet? Kaster han hundredtusindvis af nyindkaldte soldater ind i en ny angrebskrig? Bruger han atomvåben? Hvis man skal svare på de spørgsmål og forstå, hvad der sker inde i Putins hoved, skal man se på den tale, han holdt i sidste uge. Hvor han fortalte, hvad han kæmper for – og imod. Politikens internationale kommentator Michael Jarlner har lyttet til ordene fra Moskva.
10/5/2022 • 26 minutes, 50 seconds
3. oktober: Partnerdrab: Derfor tæller Line dræbte kvinder og mænd
Partnerdrab fylder mest i statistikkerne, mere end bandeskyderier og opgør blandt kriminelle. Men det kan være svært at se, hvad vi gør for at forhindre de blodige opgør imellem mennesker, der er – eller engang var - kærester, nygifte eller forældre sammen. For syv år siden bad FN medlemslandene samle alle partnerdrab i nationale databaser. For der er et mønster, som viser, hvad der sker, før et drab. Men de danske myndigheder har ikke lavet en database. Derfor har Politikens Line Vaaben og hendes kolleger nu undersøgt de 45 partnerdrab, der er begået siden januar 2017. Hvad kan den viden bruges til?
10/3/2022 • 22 minutes, 5 seconds
1. oktober: Journalisten, der blev en del af sagen mod FE-chefen
Hans Davidsen-Nielsen er journalist på Politiken, og de seneste 20 år har han skrevet mange historier om efterretningstjenesterne. Men ingen som FE-skandalen, der nu har rullet gennem medierne de seneste to år. En sag hvor tjenestens chef Lars Findsen og en række topfolk først blev sendt hjem. Og hvor spionchefen så blev anholdt og sigtet for landsforræderi. Lars Findsen har selv fortalt, at det er vigtigt med en vis åbenhed omkring de hemmelige tjenester.Men han havde åbenbart sagt for meget…Og pludselig midt i arbejdet med at dække den historie, fik Hans Davidsen-Nielsen at vide, at han selv var en del af sagen mod FE-chefen. At han var en af de to journalister, som Lars Findsen ifølge tiltalen havde fortalt om nogle af den danske stats mest hemmelige hemmeligheder. I dag fortæller Hans Davidsen-Nielsen, hvordan han endte i den situation. Og hvad han har fundet ud af i sit arbejde med bogen ’Spion blandt venner’, som udkommer i dag.
10/1/2022 • 35 minutes, 5 seconds
30. september: Hvorfor er prins Joachim så vred?
Det danske kongehus slår sprækker. Dronning Margrethe er endt i en åben og udtalt konflikt med sin yngste søn. Hun siger, at hun bare ville rydde op i alt for mange prinse- og prinsesse-titler og føre kongefamilien sikkert ind i fremtiden. I stedet bliver hun beskyldt for at udstøde sine børnebørn og ’gøre dem fortræd’. Ikke af sladderblade og anonyme krigere på sociale medier. Men af sin egen søn og hans børns mødre. Peter Thygesen, der er seniorredaktør på Politiken og har fulgt kongefamilien tæt i årtier, har aldrig set noget lignende.
9/30/2022 • 24 minutes, 9 seconds
29. september: Har Putin startet en ny form for krig?
»Der er tale om bevidste handlinger. Der er ikke tale om uheld«, sagde statsminister Mette Frederiksen tirsdag. Billederne af en stor plet af hvidt skum på Østersøen er gået kloden rundt, og alle har spurgt, hvad der foregår i havet omkring Danmark? Det, vi ved, er, at gassen strømmer ud af to store rør på bunden af havet ud fra Bornholm. Og at nogen med vilje har sprængt hul i Nordstream 1 og 2. Men hvem? Hvorfor? Og hvad nu? Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen er i studiet.
9/29/2022 • 26 minutes, 18 seconds
28. september: BUM! NASA jagter dræber-asteroider
Mens de fleste af os sov natten til tirsdag, smadrede et rumskib ind i asteroiden Dimorphos. Og det var langt fra et uheld. Nasa havde brugt flere år og et par milliarder på at forberede angrebet, der nu har gjort Jorden et lidt sikrere sted at bo. Dagens gæst er Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, der havde en ret vild morgen, da han vågnede til billederne af pletskuddet på Dimorphos.
9/28/2022 • 27 minutes, 47 seconds
27. september: Da Mahsa døde i politiets varetægt, gik Iran amok
For to uger siden blev 22-årige Mahsa Amini stoppet af det iranske moralpoliti. Først lignede det noget, iranerne ser hele tiden. En ung kvinde bliver irettesat og får at vide, at hun ikke ser rigtig ud. Men denne gang skete der noget, som har fået tusindvis af unge iranere til at protestere mod præstestyret. Den unge kvinde døde nemlig i politiets varetægt, og siden har de iranske gader været en slagmark. Kvinder slår håret ud, brænder deres tørklæder og kræver retten til at leve frit. Med på gaden går mændene, og sammen råber de på et nyt Iran. I Danmark sidder Shekufe Heiberg og følger det hele. Hun er født i Iran, men har levet i Danmark siden hendes forældre flygtede, da hun var lille. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun om det iranske oprør, og hvordan det adskiller sig fra tidligere protestbevægelser.
9/27/2022 • 25 minutes, 58 seconds
26. september: Kan man slå det store skakgeni med snyd og analkugler?
I snart 10 år har norske Magnus Carlsen siddet på tronen som verdens bedste skakspiller. For nyligt tabte han – for første gang længe - til den 19-årige Hans Niemann, og antydede efterfølgende, at Niemann havde snydt. Det satte gang i fantasifulde teorier om alt fra supercomputere til signaler fra vibrerende analkugler. Men kan Hans Niemann have snydt? Eller er Magnus Carlsen bare en dårlig taber? Og kan skak-spillet overleve i en verden, hvor snyd og kunstig intelligens kan slå verdens bedste? Dagens gæst er stormester i skak og skakskribent hos Politiken Sune Berg Hansen. Lyt med.
9/26/2022 • 21 minutes, 8 seconds
23. september: Rekordhøje ventetider på psykiatere: Maiken kan ikke få hjælp
I en lejlighed i Aalborg sidder Maiken Theil. Hun lider af panikangst og depression og har siden januar ventet på at få den rigtige hjælp. Maiken er en af dem, den nuværende regering ønskede at hjælpe, da de under valgkampen i 2019 lovede en stor tiårsplan for psykiatrien. Men hun venter stadig. Politikens journalist Karoline Ulvig har besøgt Maiken og fortæller i dagens afsnit om den dag, der ændrede den unge kvindes verden på et øjeblik. Lyt med.
9/23/2022 • 26 minutes, 40 seconds
22. september: Sagen mod Adnan Syed faldt sammen for åben mikrofon. Nu er han fri
Podcasten 'Serial' tryllebandt millioner af lyttere over hele verden, da den udkom i 2014. Det var en fortælling om den unge mand Adnan Syed fra Baltimore, der blev sendt i fængsel for at have myrdet sin ekskæreste. En sag der faldt fra hinanden, da en journalist begyndte at gå den efter i sømmene. For var den dengang 17-årige dreng i virkeligheden uskyldig? Sagen kulminerede i denne uge med, at Adnan Syed blev løsladt efter 23 års fængsling. Politikens podcastanmelder Simon Lund har været med hele vejen og fortæller i dette afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvordan 'Serial' ændrede medieverdenen, og hvad den har gjort med alle os, der lyttede med.
9/22/2022 • 30 minutes, 45 seconds
21. september: Er atomkraft i virkeligheden en genial løsning på alting?
For få årtier siden gik tusindvis af danskere på gaden for at demonstrere mod atomkraft. De blev hørt, og Folketinget besluttede, at Danmark skulle satse på andre energikilder end kernekraften. Men nu har både klima- og forsyningskrisen rykket ved den ellers så stabile modstand mod atomkraft. For i august viste en meningsmåling, at et lille flertal af danskerne ville sige ja til at bygge atomkraftværker i Danmark. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer journalist Nils Thorsen, hvorfor vores holdning til den omstridte energikilde har ændret sig.
9/21/2022 • 27 minutes, 40 seconds
20. september: Carla har job og penge. Men ikke råd til at bo i byen
28-årige Carla Zafirakos drømmer om at få sit eget hjem i København. Hun har fået et godt job, men alligevel er det langt fra sikkert, at drømmen kan blive til virkelighed. For boligpriserne er steget voldsomt, det er blevet dyrere at låne penge og for dem, der vil købe deres første hjem, er Danmarks største byer blevet et lukket land. Politikens journalist Michael Thykier har talt med Carla Zafirakos. I dagens afsnit, forklarer han, hvorfor mange førstegangskøbere ikke har en chance. Lyt med.
9/20/2022 • 18 minutes, 21 seconds
19. september: »Hun må og skal aflives«. Historien om Mette Frederiksen-dukken
Under en demonstration mod regeringens coronarestriktioner i januar 2021 blev der sat ild til en dukke, som forestillede statsminister Mette Frederiksen. Tre mænd blev anholdt og sigtet for højforræderi og statskup. I sidste uge blev de pure frifundet. I dagens afsnit rekonstruerer Politikens Hans Drachmann – som har fulgt retssagen – hændelserne, som stiller det principielle spørgsmål: hvad må magthaverne tåle i et demokratisk samfund?
9/19/2022 • 22 minutes, 13 seconds
16. september: Jimmie bliver ikke statsminister, men det er ham, der har vundet Sverige
Der er én stor vinder efter det svenske valg. Og det er ikke Moderaternas Ulf Kristersson, som ellers står til at blive Sveriges næste statsminister. Den store vinder er det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna. Det er nemlig lykkedes partiets populære leder, Jimmie Åkesson, at gøre Sverigedemokraterna til sit lands næststørste parti. I det her afsnit tegner Politikens korrespondent i Sverige, Kristina Olsson, det nye politiske Sverige op. Og så forklarer hun, hvordan et parti, som ingen tidligere ville røre ved, er endt som en helt afgørende magtfaktor i svensk politik.
9/16/2022 • 19 minutes, 58 seconds
15. september: I Rusland vokser kritikken. Hvad gør Putin nu?
I Rusland stiger presset på Putin, efter det er lykkedes Ukraine at tilbageerobre et stort område. Og dét presser ham internt i Rusland, hvor Putins modstandere åbent kritiserer krigen på statsstyret tv. For her, 200 dage efter invasionen, er det svært at få øje på den hurtige og effektive specialoperation, Putin solgte krigen ind som. I det her afsnit forklarer Politikens internationale kommentator Michael Jarlner den virkelighed, Putin står midt i. Hvad vil han gøre, når krigen nu slet ikke går, som Putin havde sagt, den ville?
9/15/2022 • 23 minutes, 39 seconds
14. september: Det bliver en kold, kold vinter
I 70’erne og 80’erne skruede vi ned for varmen og slukkede lyset, når vi gik ud af et rum. Vi sparede på strømmen. De tider er vendt tilbage, for en ny energikrise har sat ind. Priserne på gas og el er nemlig eksploderet. I det her afsnit forklarer Politikens økonomi- og samfundsredaktør Per Thiemann, hvorfor situationen nu er så alvorlig, så myndighederne på pressemøder står og taler om, at det i yderste konsekvens kan blive nødvendigt at slukke for strømmen. Hvor er vejen ud af krisen? Og hvor lang tid kommer den til at vare?
9/14/2022 • 26 minutes, 25 seconds
13. september: Sophie Hæstorp: Historisk nedtur på Rådhuset
Københavns socialdemokratiske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, led i sidste uge et historisk nederlag. For da næste års budget skulle præsenteres på rådhuset, var overborgmesteren for første gang nogensinde ikke inviteret med. En usædvanlig alliance bestående af Enhedslisten og de blå partier var nemlig allerede kommet til enighed om budgettet. I dette afsnit rekonstruerer Politikens hovedstadsredaktør Jakob Hvide Beim det dramatiske forløb og fortæller om Socialdemokratiets katastrofekurs i den københavnske Borgerrepræsentation.
9/13/2022 • 19 minutes, 3 seconds
Elizabeth: Hård, fjern og elsket
Der var engang en lille pige, der blev kaldt Lilibeth. Hun var prinsesse, men det var aldrig meningen, at hun en dag skulle være dronning. Men det blev hun. Dronning Elizabeth den II blev på tronen i mere end 70 år, og da hun døde torsdag, gik verden i stå. Mens Storbritannien vænner sig til tanken om kong Charles, ser de tilbage på Elizabeths liv i spidsen for det kongehus, de kalder The Firm. Politikens Elisabet Svane fortæller historien om kvinden, der har styret monarkiet gennem den ene krise efter den anden.
9/9/2022 • 25 minutes, 55 seconds
9. september: Liz Truss: Kvinden, der arver et kongerige af problemer
Liz Truss havde faktisk vænnet sig til at tabe. Men pludselig vandt hun. Først en plads i Storbritanniens parlament. Så en ministerpost. Og i denne uge blev hun hele landets premierminister. Nu er pigen fra det venstreorienterede akademiker-hjem blevet højrefløjens dronning. For et eller andet sted mellem de mange valgnederlag og de akavede taler, de andre grinede af, lærte hun sig selv at vinde. I dagens afsnit fortæller Politikens korrespondent i London, Nilas Heinskou, om forvandlingskuglen Liz Truss.
9/9/2022 • 25 minutes, 21 seconds
8. september: Tinder fylder ti år: Hvad betyder det, hvis nogen ’bencher’ dig? Eller ’phubber’ dig?
Datingappen Tinder fylder ti år. Det er ti år, hvor de kærlighedshungrende har kunnet vælge potentielle matches til og fra ved at swipe til højre eller venstre på deres profilbilleder. I det her afsnit gør Politikens Emilie Stein status over ti år med Tinder. For hvad har datingappen gjort ved os? Hvorfor kan et menneske på Tinderdate vælge at gå i ’spørgsmålsstrejke’? Og hvad betyder det, hvis nogen siger, at de har ’gennemført Tinder?’
9/8/2022 • 24 minutes, 16 seconds
7. september: »Han tog sit liv, men jeg mistede også min søn til krigen«
Kim var 20 år gammel, da han blev udsendt til Afghanistan. Men da han vendte hjem igen, var han en anden. Han blev hjemsøgt af de seks måneder, han havde tilbragt på Armadillo-basen. Det endte med, at han tog sit eget liv. Selv om Kim ikke døde i selve kampene, var det også krigen, der slog Kim ihjel, mener hans mor, Anni Bihlet. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Halskov historien om Kim Vinsted, sådan som hans mor har fortalt den til Lars.______________________________________________________________________Sådan får du hjælp Hvis du har selvmordstanker, så sig det til nogen. Det kan være en ven, din læge, et familiemedlem. Eller kontakt Livslinien på 70 201 201 alle årets dage kl. 11-05 eller på livslinien.dk. Er du soldat, veteran eller pårørende, kan du også ringe til Veterancentrets Døgntelefon på 7281 9700.
9/7/2022 • 30 minutes, 11 seconds
6. september: Gorba: Helt i Vesten, spyttet på i Moskva
I Vesten bliver Mikhail Gorbatjov hyldet som en helt, der banede vejen for Murens fald, satte en stopper for den kolde krig og ændrede verdenshistorien. I Rusland døde han for en uge siden som en glemt figur. En mand, der ikke var vigtig nok til, at Putin ville prioritere at gå til hans begravelse. I det her afsnit forklarer Politikens tidligere Moskvakorrespondent, Henrik Kaufholz, hvorfor russerne i dag betragter Gorbatjov som manden, der bragte Sovjetunionen til fald - uden at give dets borgere noget bedre i stedet.
9/6/2022 • 27 minutes, 23 seconds
5. september: Mogens Palle: svær at slå, umulig at arbejde sammen med
Mogens Palle skabte professionel boksning i Danmark. Han udvalgte og opdyrkede talenter, løftede dansk boksning ind på den internationale scene og fandt ud af, hvordan man - og særligt Mogens Palle selv - kunne tjene penge på håndgemæng i ringen. I forrige uge døde Mogens Palle, 88 år gammel. I dagens afsnit fortæller journalist og forfatter Michael Enggaard historien om danmarkshistoriens største boksepromotor.
9/5/2022 • 28 minutes, 23 seconds
2. september: Nu åbner porten til Riget sig igen
Torsdag er der på Filmfestivalen i Venedig premiere på tredje sæson af Lars von Triers kultserie ’Riget’. Triers 25 år gamle tvserie om Rigshospitalets okkulte hemmeligheder og bindegale læger. Lige inden Politikens Film&tv-redaktør Kristoffer Hegnsvad tog til Venedig, så han de første afsnit af den nye sæson hos filmselskabet Zentropa og drønede direkte ind i podcaststudiet. Lyt med.
9/1/2022 • 26 minutes, 52 seconds
1. september: Generation 7/7: Beretninger fra 25 skilsmissebørn
Hvordan føles det at sidde omkring middagsbordet med papforældre og deres urimelige regler?Eller at få at vide, man kun må bruge gæstetoilettet, når man er hjemme hos sin far? Hvordan er det at føle sig ensom midt i det, der skulle være ens hjem? I det her afsnit er journalist Emilie Stein Thorsen i studiet for at fortælle sin egen historie, som hun har til fælles med mange i hendes egen generation, der oplevede, at det var de voksne, der blev skilt, men deres liv, der blev splittet i to. I bogen ’Generation 7/7’ giver hun stemme til 25 unge, der belyser et stykke hverdagsliv, der er ufortalt.
9/1/2022 • 24 minutes, 33 seconds
31. august: Historisk aftale: Christiania er ikke længere kun for christianitterne
På Christiania føler mange, at de var tvunget til at indgå den aftale, de natten til mandag sagde ja til. En historisk aftale, der gør, at christianitterne skal byde velkommen til omkring 300 nye beboere i kommende almene boliger. I det her afsnit fortæller Politikens Ida Nathan historien om Christianias udvikling. En udvikling, der vækker stærke følelser på Christiania. For det er ikke nemt at underlægge sig politikernes normaliseringsproces, når det sidste i verden, man ønsker at være er… normal.
8/31/2022 • 20 minutes, 41 seconds
30. august: En nat på akutmodtagelsen
Det er sent lørdag aften. Mens de trætte er på vej i seng, og de vilde er på vej ud i nattelivet, møder nattevagten på akutmodtagelsen ved Bispebjerg Hospital ind. Vagten strækker sig fra 23.30 til 7.30 den efterfølgende dag, så de ulykker, der sker i natten, ender her. Men for personalet er nattevagterne både opslidende, svære at kombinere med ens familieliv og farlige for helbredet. Forrige lørdag tog Politikens Anders Legarth Schmidt med sygeplejersken David på arbejde, fordi han ville se, hvad der sker på de nattevagter, som færre og færre sygeplejersker vil have.
8/30/2022 • 22 minutes, 6 seconds
29. august: Liz Cheney: Kvinden fra cowboystaten, der vil fælde Trump
Det er ikke længe siden, at hun nærmest ejede Wyoming. Men Liz Cheney vendte ryggen til Donald Trump. Og så vendte hendes parti ryggen til hende. Liz Cheney har ellers altid været fuldblodsrepublikaner. For våben, imod abort og med en far, som ovenikøbet har været vicepræsident for George W. Bush. Nu har hun tabt kampen om at være delstatens republikanske kandidat til midtvejsvalget og ligner pludselig en politiker uden fremtid. Men sådan behøver det ikke at være, siger Politikens korrespondent i USA, Philip Flores, der er dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’. For Liz Cheney er allerede ved at planlægge sin hævn over Trump.
8/29/2022 • 26 minutes, 56 seconds
26. august: Hvorfor er Barbara Bertelsen stadig departements-chef?
Hvad skal det koste at aflive 17 millioner pelsdyr uden at have styr på paragrafferne? Det spørgsmål har hængt over dansk politik, siden regeringen i november 2020 fik alle mink slået ned og lukkede en hel branche. Nu er sagen lukket, sagde statsministeren onsdag, da der faldt dom over embedsmændene. Og hendes departementschef Barbara Bertelsen skal fortsætte i jobbet, slog hun fast. Mette Frederiksens forsvar kan i sidste ende koste hende jobbet som statsminister. Så hvorfor er Barbara Bertelsen stadig departementschef?
8/26/2022 • 28 minutes, 40 seconds
25. august: Filip er fanget i Ukraine
Som 12-årig flyttede Filip til Danmark med sin ukrainske mor. I januar 2022 tog han 23 år gammel for første gang tilbage til det land, han blev født i. En kort tur, troede han, kun for at få udstedt det pas, han ikke kunne få med sig, da han oprindeligt forlod landet. Men ventetiden på passet trak ud, og pludselig invaderede Putin Ukraine. Nu kan Filip ikke forlade landet, og han risikerer at ende ved fronten. For mænd mellem 18 og 60 år må ikke forlade landet, så længe der er krig. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ taler journalist Karoline Ulvig med Filip, som hun har fulgt i et halvt år siden krigens begyndelse.
8/25/2022 • 25 minutes, 5 seconds
24. august: Bandeskyderi giver ekko i den svenske valgkamp
Om lidt går svenskerne til valg, og denne gang er der noget, som ikke er, som det plejer at være. Denne gang tæller Sverigedemokraternas mandater nemlig med, når der skal udpeges en statsminister. Efter mere end to årtier i skammekrogen vil en række andre partier nu samarbejde med det højrenationale parti, og det kan koste den siddende socialdemokratiske statsminister Magdalena Andersson magten. Sverigedemokraternas fortælling om en nation i opløsning fik ny styrke, da et brutalt drab i weekenden rystede Sverige. Det fortæller Politikens korrespondent i Sverige, Kristina Olsson.
8/24/2022 • 25 minutes, 3 seconds
23. august: Tørken og Putin har fået din elregning til at eksplodere
Du står op, tænder lyset, elkogeren, radioen. Sætter opvaskemaskinen i gang, kører en kulørt vask og åbner computeren. Vi bruger strøm hele tiden, og når vi bruger strøm, bruger vi penge. Mange penge. For de seneste måneder er vores husholdningsbudget blevet ramt af elektrochok. Men hvad er det, der sker? Og er der ikke noget, vi kan gøre ved det? Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff forklarer i dagens afsnit.
8/23/2022 • 26 minutes, 22 seconds
22. august: BookTok får unge piger til at læse gamle bøger
Har du hørt om BookTok? Det sociale medie TikTok er til alles overraskelse blevet et litterært fænomen. Et sted hvor unge taler om bøger og gør ellers glemte udgivelser til kommercielle fænomener, der smadrer bestseller-listerne. Det skete pludseligt, og forlagene forsøger stadig at forstå, hvad det er, der har ramt bogbranchen. En af dem, som har blikket stift rettet mod BookTok, er forlagschef på Politikens Forlag Line Miller, som er dagens gæst.
8/22/2022 • 28 minutes, 51 seconds
19. august: Serena Williams (2): En rejse til Afrika ændrede alt
I 2006 har Serena Williams allerede vundet alt, man kan vinde på en tennisbane. Men hun har mistet lysten til at spille. Hendes søster, Yetunde, er blevet dræbt ved et bandeskyderi i Los Angeles, hun kæmper med skader, og den sport, der har fyldt gennem hele hendes liv, virker pludselig mindre vigtig. Under en rejse til Ghana besøger hun en kystby, hvorfra slaver blev sendt mod de amerikanske plantager. Og den oplevelse ændrer alt for hende. Dette er andet afsnit af fortællingen om kvinden, der blev verdens bedste tennisspiller og meget mere end det. Forfatter, journalist og tennis-kommentator Anders Haahr Rasmussen er gæst.
8/19/2022 • 24 minutes, 38 seconds
18. august: Serena Williams (1): En sort pige i en hvid sport
Hun er et fænomen, der er blevet større end sin sport. Men om lidt stopper Serena Williams sin karriere som en af verdens største sportsstjerner. Det er slutningen på en historie, hvor hovedpersonen vandt alting på banen, men havde svært ved at få amerikanernes kærlighed. En fortælling om at være en sort kvinde i en hvid sport. Over to afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller forfatter, journalist og tennis-kommentator Anders Haahr Rasmussen om Serena Williams’ liv og karriere. Og om et helt særligt nederlag i en finalekamp, der står frem som et symbol på den modgang, hun gang på gang har oplevet.
8/18/2022 • 25 minutes, 15 seconds
Abekopper: Fra vild fest til mystiske symptomer
Gay Pride Laspalomas på Gran Canaria var en kæmpe fest. Den varede 10 dage i maj, og mere end 80.000 mennesker fra hele verden var med. Nogle af dem havde andet end gode minder med sig hjem: Abekopper. Sygdommen spreder sig fortsat verden over, og Danmark har netop skruet op for vaccinerne. I dagens afsnit fortæller Politikens Sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen, hvad vi har i vente. Lyt med.
8/17/2022 • 26 minutes, 17 seconds
16. august: Rushdie: Legebarnet der blev jaget vildt
Salman Rushdie er et symbol på ytringsfriheden. Og en skydeskive for islamistiske terrorister. For 33 år siden kostede bogen ’De Sataniske Vers’ ham en dødsdom fra Irans ayatollah, og det liv han kendte. Fredag indhentede årtiers dødstrusler ham, da han blev stukket ned på en scene uden for New York. I dag fortæller Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen - der har fulgt forfatteren i årtier og mødt ham flere gange - om manden, bøgerne og valget, der blev truffet for Rushdie. Og en sejltur på en fiskekutter med Anker Jørgensen og en hemmelig gæst.
8/16/2022 • 28 minutes, 13 seconds
15. august: Folk flygtede ud af Afghanistan. Men Nagieb rejste ind
I dag er det præcis ét år siden, at Kabul faldt. Hele verden så på, mens desperate mennesker forsøgte at hægte sig fast på fly på landingsbanerne i Kabuls lufthavn for at flygte fra Taleban. Imens sad den danske journalist og dokumentarist Nagieb Khaja som den eneste passager i et fly med kurs mod den afghanske hovedstad. For at komme ind. I det her afsnit fortæller han om den nye afghanske virkelighed under Taleban-styret.
8/15/2022 • 29 minutes, 21 seconds
12. august: Europamestre i fuldskab
Vi har alle sammen set efterlysningerne. Har nogen set min søn? Har nogen set vores ven? Han forsvandt efter en bytur. Han forsvandt efter en fest. I de mest ulykkelige sager bliver den efterlyste senere fundet død. Måske er han faldet i havnen og er druknet. Måske er han blevet ramt af et tog. På 10 år har 143 unge mistet livet på grund af fuldskab. Det fortæller Politikens Anders Legarth Schmidt i det her afsnit - og det gør han i dag, hvor tusindvis af gymnasieelever forventes at mødes for at drikke sig i hegnet til den årlige Puttefest i Dyrehaven.
8/12/2022 • 23 minutes, 14 seconds
11. august: Skandalerne er væltet frem. Kan Trump stadig blive præsident igen?
Mandag blev Donald Trumps hjem i Florida ransaget af FBI. Og det er kun den seneste møgsag for Trump. Hen over sommeren er den ene skandale efter den anden strømmet ud af 6. januar-høringerne, som har undersøgt, om Trump bærer ansvaret for stormen på Kongressen sidste år. I dag fortæller USA-korrespondent Philip Flores, om Trump vil stille op som præsidentkandidat igen – og om han stadig har det republikanske parti i ryggen.
8/11/2022 • 26 minutes, 22 seconds
10. august: Har Google skabt en maskine, der kan tænke og føle?
I juli blev softwareudvikleren Blake Lemoine fyret fra Google. Det skete, efter han har sagt, den kunstige intelligens LaMDA – som Google er i gang med at udvikle – har en bevidsthed. Altså, at der er en form for liv inde i computersystemet. Hvorfor tror Lemoine det? Og hvad siger eksperterne? Kan en kunstig intelligens blive så intelligent, at den tænker og føler ligesom os? Politikens Lea Wind-Friis er i studiet for at fortælle historien.
8/10/2022 • 23 minutes, 37 seconds
9. august: Putins tropper er trængt. Trykker han på panikknappen?
Hvad er der sket i krigen i Ukraine hen over sommeren? I juni nåede Putin et af sine mål, da russerne fik kontrol over hele Luhansk-regionen. Men siden er russerne gået i stå, mens Ukraine er gået til angreb. Hvad sker der, når efteråret og vinteren kommer? Og hvad kan blive Putins og Zelenskyjs næste træk? I dette afsnit giver Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen svar på de spørgsmål.
8/9/2022 • 25 minutes, 19 seconds
8. august: Derfor går præsidenten (og alle andre) i Sydkorea til shaman
Sydkorea er en af verdens største økonomier, techbranchen boomer, og K-poppen er rykket ind på verdens teenageværelser. Men midt i alt det moderne holder sydkoreanerne liv i en årtusinder gammel tradition. Der er 300.000 shamaner i Sydkorea, og borgere fra alle samfundslag søger råd hos dem. Selv landets præsident har en hang til shamaner. Journalist Malene Jensen bor i Sydkoreas hovedstad Seoul, og i det her afsnit fortæller hun, hvad de moderne sydkoreanere får ud af den ældgamle shamanisme.
8/8/2022 • 26 minutes, 57 seconds
5. august: Århundredets slåskamp rykker til Taiwan
Kina har sendt en sværm af fly og krigsskibe mod Taiwan. Den militære magtdemonstration er et direkte svar fra Kina, efter den amerikanske toppolitiker Nancy Pelosi trodsede kinesiske protester, landede i Taiwan og mødtes med landets præsident. Hør Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft – der befinder sig i Taiwan -, hvorfor Nancy Pelosis besøg i dén grad har provokeret styret i Beijing?
8/5/2022 • 26 minutes, 15 seconds
4. august: Den digitale underklasse
De er skamfulde. De er vrede. Men mest af alt er de hægtet af. Op mod en fjerdedel af borgerne i Danmark har svært ved at begå sig i et velfærdssamfund, der er blevet gennemdigitaliseret. Over sommeren har Politikens journalist Jakob Sorgenfri Kjær skrevet om Danmarks digitale underklasse. Og det har udløst en decideret storm af læsermails, der genkender frustrationen.
8/4/2022 • 26 minutes, 36 seconds
3. august: Søndag sluttede tyve års menneskejagt
Præsident Clinton var efter ham. Ligesom Bush. Og Obama. Og Trump. Men det blev præsident Biden, der skaffede USA af med en arvefjende. Søndag sluttede en mere end tyve år lang menneskejagt, da al-Qaedas leder – egypteren Ayman al-Zawahiri – blev dræbt i et droneangreb. På en balkon i Kabul. I dagens afsnit fortæller Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen historien om manden, der overtog ledelsen af al-Qaeda efter Osama Bin Laden.
8/3/2022 • 25 minutes, 16 seconds
2. august: Boris er ude. Men hvem skal tage over?
Briterne skal have ny premierminister. Det står klart, efter Boris Johnson i juli blev tvungen af tronen af sine egne ministre. Siden har partikammeraterne kæmpet om at blive hans efterfølger. Nu nærmer valget i september sig og feltet er snævret ind til to. I dagens afsnit tegner Politikens Storbritannienkorrespondent Nilas Heinskou et portræt af de to kandidater, Rishi Sunak og Liz Truss. Bliver det en superrig administrationstype med indisk baggrund og økonomisk indsigt? Eller en erklæret Brexittilhænger der før var imod, men nu er for?
8/2/2022 • 29 minutes, 42 seconds
Lyt til podcasten 'Putin - verdens farligste mand?': Krigsherren (4)
I dette afsnit kan du høre, hvordan Putin i 2014 ganske enkelt konfiskerede Krimhalvøen fra Ukraine. Det var en ren erobringskrig. Bare uden kamp. Og i Vesten var protesterne højlydte, men afmægtige. Året efter øjnede Putin en chance for at vinde Ruslands plads på den storpolitiske scene tilbage, da han gik ind i krigen på diktatoren Bashar al-Assads side. Hjemme voksede utilfredsheden. Anført af anti-korruptionsaktivisten Aleksej Navalny. Men da et dramatisk forsøg på at tage livet af Navalny i 2020 slog fejl, endte Putin-modstanderen i stedet i fængsel. Og så blev der stille. Indtil torsdag den 24. februar i år.
7/11/2022 • 34 minutes, 23 seconds
Lyt til podcasten 'Putin - verdens farligste mand?': Masken falder (3)
I dette afsnit kan du høre om, hvordan Rusland lider af en slags fantomsmerter oven på opløsningen af Sovjetunionen. Og mest ondt gør det åbenbart at have mistet Ukraine.I opløbet til præsidentvalget i Ukraine i 2004 blev den vestligt orienterede kandidat, Viktor Jusjtjenko, forgiftet og slog voldsomt ud i ansigtet. Og i de næste år kaldte Putin Sovjetunionens opløsning for den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede og tordnede imod NATOs trængen sig ind på Rusland. Imens fulgte det ene spektakulære mord det andet. På politiske modstandere, kritiske journalister og frafaldne agenter. Men det var først, da det andet oprør brød ud i Ukraine i 2014 – med blodige kampe på Maidanpladsen – at lunten til det, vi ser i dag, blev tændt.
7/11/2022 • 35 minutes, 48 seconds
Lyt til podcasten 'Putin - verdens farligste mand?': Vestens brutale kæledægge (2)
I dette afsnit kan du høre om, hvordan Vesten til at begynde med faldt pladask for Putin. Endelig en pragmatisk, ædruelig og demokratisk mand i Kreml, lød det kollektive lettelsens suk. Og russerne? De glædede sig over, at nogen nu satte skik på deres land efter 90’ernes økonomiske kaos og lovløse amokløb.Men indad til tog Putin sig betalt. Han viste de hovedrige oligarker, at man kom galt af sted, hvis man udfordrede ham. Han stækkede de frie medier. Og han drev sin egen stat i staten baseret på bestikkelse. Det var Putins to ansigter. Et til fint brug udadtil – som demokrat. Og et til hjemmebrug. Som stærk mand, der slog voldsomt igen, når han blev truet.
7/11/2022 • 34 minutes, 27 seconds
Lyt til podcasten 'Putin - verdens farligste mand?': De kaldte ham møllet (1)
Her starter vores portræt af Vladimir Putin. I dette afsnit kan du høre, hvordan Putins liv begyndte i Leningrads baggyder i 1950'erne, hvor han som fattig slagsbror lærte, at det gælder om at slå først – og helst så hårdt, at modstanderen ikke rejser sig igen. Allerede som teenager drømte han om at blive spion. Men da han på nærmeste hold oplevede Sovjetunionens kollaps som udsendt agent, satte det sig som et traume. Og da han i den kaotiske kapitalisme, der fulgte, viste sig som en mester i at smøre de rigtige og bygge et netværk, steg han til manges overraskelse hurtigt i graderne. Før en krig gjorde ham til præsident.
7/11/2022 • 34 minutes, 46 seconds
1. juli: Lyden af Roskilde: »Hvorfor kalder det på mig? Det er jo en dårlig idé. Men en dejlig dårlig idé«
Roskilde Festival bliver lige nu afholdt for 50. gang - efter tre års pause. Nogle er der for musikken. Nogle for en uges følelse af total frihed - også til at lade håret stå. Og score - for der er en million muligheder. Når Roskilde kalder på en, er man nødt til at komme - også selvom det er en rigtig dårlig ide. En dejligt dårlig ide. På Roskilde er der altid en hånd, der griber dig.Siden festivalen begyndte i år, har ’Du lytter til Politiken’ været ude i campingområdet, hvor tusindvis af mennesker har skabt deres helt eget samfund. Det her er lyden af Roskilde Festival. Af øl, af frihed, af musik.Men dette afsnit om Roskilde Festival holder ’Du lytter til Politiken’ sommerferie, vi er tilbage tirsdag 2. august. Men vi har alt muligt andet, du kan lytte til i løbet af sommeren. Allerede nu kan du høre den nye podcast Musikmakker, hvor vi snakker om musikken på sommerens festivaler og de store sommerhits.Lidt inde i juli kan du høre en portrætserie om Vladimir Putin, hvor journalist Nils Thorsen forsøger at løse gåden Putin. Og igen i år kan du få kram, kys og gode råd i IBYENs kærlighedsbrevkasse, der udkommer i fire podcast-afsnit hen over sommeren. Det første kan du høre allerede i dag. Alt det kan du finde i Politikens podcast-app eller hvor du ellers plejer at lytte til podcast.
7/1/2022 • 18 minutes, 55 seconds
EKSTRA: Minkrapporten er kommet: Hvad sker der nu?
Minkkommissionens længe ventede beretning er landet i dag, og i denne særudgave af ’Du lytter til Politiken’ giver Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard sin allerførste vurdering af kommissionens konklusioner. Hvis ansvar var det, da regeringen besluttede at aflive alle danske mink uden at have lovhjemmel til det? Hvilke konsekvenser får sagen? Og for hvem. Falder hammeren over statsminister Mette Frederiksen? Og hvad med departementschef Barbara Bertelsen?
6/30/2022 • 15 minutes, 49 seconds
30. juni: USA's kvinder tabte retten til abort. Hvad nu?
Vrede. Chok. Afmagt. Mange amerikanere havde svært ved at tro det, der skete sidste fredag. Med en afgørelse i den magtfulde amerikanske højesteret er amerikanske kvinder ikke længere sikret retten til abort. I det her afsnit forklarer Politikens kronikredaktør og tidligere USA-korrespondent Marcus Rubin, hvad Højesterets beslutning kommer til at betyde, her og nu - og i fremtiden.
6/30/2022 • 22 minutes, 17 seconds
29. juni: Vold, overgreb og royal exit. Overlever Herlufsholm?
Forestil dig, at du bor på en kostskole og bliver slået af andre elever med et baseballbat. Eller bliver udsat for seksuelle krænkelser. Siden TV2 dokumentaren ’Herlufsholms hemmeligheder’, har kritikken haglet ned over skolen, og nu reagerer myndighederne. I det her afsnit fortæller Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang om den seneste udvikling i sagen om Herlufsholm.
6/29/2022 • 23 minutes, 8 seconds
28. juni: Sådan forsøgte Donald Trump at kuppe USA (2)
Der er få øjeblikke i ens liv, hvor man ved, at man er vidne til verdenshistorie. Det skete den 6. januar 2021, da demonstranter stormede Kongressen i USA for at forhindre Joe Biden i at blive godkendt som præsident. Over hele kloden sad mennesker og spurgte sig selv, om USA nu var gået fra forstanden. Det amerikanske demokrati overlevede – lige knap - den dag. Og siden har USA forsøgt at forstå, hvordan det kunne gå så galt. De seneste uger har en komité under Kongressen forsøgt at finde svaret på det spørgsmål. Og afhøringerne har vist en præsident, der forsøgte at kortslutte demokratiet for at få fire år mere i Det Hvide Hus. Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen har fulgt høringerne tæt. I to afsnit rekonstruerer han kupforsøget. I dagens afsnit fortæller han om den dag, Washington næsten væltede. Om timerne, hvor Trump så til, mens Capitol-bygningen blev angrebet, og om det efterspil, der venter.
6/28/2022 • 26 minutes, 50 seconds
27. juni: Sådan forsøgte Donald Trump at kuppe USA (1)
Der er få øjeblikke i ens liv, hvor man ved, at man er vidne til verdenshistorie. Det skete den 6. januar 2021, da demonstranter stormede Kongressen i USA for at forhindre Joe Biden i at blive godkendt som præsident. Over hele kloden sad mennesker og spurgte sig selv, om USA nu var gået fra forstanden. Det amerikanske demokrati overlevede – lige knap - den dag. Og siden har USA forsøgt at forstå, hvordan det kunne gå så galt. De seneste uger har en komité under Kongressen forsøgt at finde svaret på det spørgsmål. Og afhøringerne har vist en præsident, der forsøgte at kortslutte demokratiet for at få fire år mere i Det Hvide Hus. Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen har fulgt høringerne tæt. I to afsnit rekonstruerer han kupforsøget. I dagens afsnit fortæller han om, hvad der skete i månederne op til 6. januar, hvor en stadig mere manisk Trump forsøgte at få ændret valgresultatet. Imens han igen og igen gentog den store løgn om, at hans sejr var blevet stjålet.
6/27/2022 • 34 minutes, 45 seconds
24. juni: De er unge, og de er lidt for dygtige
Det er virkeligt sjovt og dejligt at blive student og blæse gennem byen med høj musik og hornet i bund. Men det kunne også være dejligt, hvis det også var sjovt at gå i gymnasiet i de tre år før vognturen. Det kniber voldsomt med trivslen blandt unge. Mellem 20 og 30 procent af de unge siger selv, at de har dårligt mentalt helbred, og mange føler sig stressede, fordi jagten på 12-tallerne slider. Derfor vil regeringen nu tage presset af gymnasieeleverne og skabe et uddannelsessystem, hvor man også kan læse videre med et gennemsnit i mellemlejet eller helt uden at have gået i gymnasiet. I dagens afsnit svarer Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang blandt andet på, hvad regeringen vil, hvorfor – og om det vil gøre en forskel?
6/24/2022 • 22 minutes, 46 seconds
23. juni: Nadia Nadim: Fra kvindeikon til VM-skurk
Der findes ikke mange historier, der er stærkere end Nadia Nadims. Flygtningepigen fra Afghanistan, der blev så god til fodbold, at hun kom på det danske landshold og blev købt af nogle af verdens bedste klubber. Scorede mål for Danmark, inspirerede små piger til at spille og uddannede sig til læge undervejs. Men pludselig blev glansbilledet revet midt over, da Nadia Nadim tonede frem på skærmen som ambassadør for Qatars VM i fodbold. Qatar bliver beskyldt for at krænke menneskerettigheder, undertrykke kvinder og homoseksuelle, og mindst 6.500 migrantarbejdere er blevet dræbt under byggeriet af stadions til VM. Derfor har Nadim de seneste måneder stået midt i en byge af kritik, og i denne uge svarede hun så igen. Det fortæller Politikens sportskommentator Søren Mikael Hansen om i dagens afsnit.
6/23/2022 • 19 minutes, 40 seconds
22. juni: Tour de Overbud: Danmark ville bare have verdens største cykelløb
6/22/2022 • 21 minutes, 47 seconds
21. juni: Det er Uffe, som er død
Søndag forlod tidligere udenrigsminister og formand for partiet Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, denne verden. 80 år gammel. Han blev aldrig statsminister og heller aldrig Nato-generalsekretær. Alligevel blev han en af de helt store i dansk politik. I dagens afsnit fører Politikens politiske analytiker Elisabeth Svane os gennem et politisk liv med arrogance, lidenskab, næser og karakteristisk gnækkeri, der varede lige til det sidste. Og med en særlig indstilling, hvor fædrelandskærlighed og internationalt udsyn på ingen måde er hinandens modsætninger.
6/21/2022 • 24 minutes, 48 seconds
20. juni: Asyleksport: Med Boris og Mette til Rwanda
Først lød det som en dristig plan, der ikke ville lykkes. Men pludselig havde to danske ministre lavet en aftale med Rwanda. Ankom man til en dansk grænse og bad om asyl, skulle man med det samme sendes til Afrika. Men i sidste uge skete der noget, som kan ødelægge den danske plan. Den britiske regering måtte i sidste øjeblik opgive at sende det første fly med asylansøgere til Rwanda. Men hvad er det meningen, der skal ske med de mennesker, vi og briterne vil sende til Rwanda? Hvorfor vil det afrikanske land tage imod asylansøgerne? Og hvad gør Storbritannien og Danmark nu? Politikens journalist Frank Hvilsom har været nede og se på forholdene i Rwanda.
6/20/2022 • 27 minutes, 55 seconds
17. juni: Derfor var Stigs og Stens bryllup en stor historie
En pæn mand i mørkeblå jakke står ved alteret foran præsten i Frederiksberg Kirke. Den del af billedet ligner så nogenlunde alle andre bryllupsbilleder. Men ved siden af ham står en anden mand, han har sort jakkesæt. De to mænd skal giftes, og det foregår i en kirke, og det var derfor, at en hob af pressefotografer ventede på de nygifte uden for kirken. Stig Elling og Sten Andersen var blevet gift i en kirke som det første homoseksuelle par i Danmark i 2012. Det var en stor dag for de to mænd, men også en dag, der forandrede den danske folkekirke. Mens samfundet uden for de tykke mure havde ændret sig hurtigt og accepteret homoseksuelle, havde kirken holdt fast i, at man kun giftede kvinder med mænd og mænd med kvinder. Og så fik politikerne nok og vedtog en lov, der tvang kirken til at vie homoseksuelle. I dag er det kun familien, der fotograferer, når to mænd eller to kvinder bliver gift i en kirke. Men i 2012 var beslutningen dramatisk, og den kom kun tre årtier efter, homoseksualitet blev betragtet som en psykisk sygdom. Det fortæller Politikens Kirsten Nilsson om, der også lavede nyheden, den dag, hvor den danske folkekirkes historie blev skrevet om
6/17/2022 • 23 minutes, 37 seconds
16. juni: Først flygtede de fra Taleban, nu flygter de fra Danmark
For nogle dage siden hørte Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen et rygte: Nogle af de afghanere, Danmark havde reddet ud af Kabul sidste år, ville ikke være her længere. Han fik fat i en af afghanerne, der kunne fortælle, at den var god nok. De synes, Danmark er et dejligt land, men mest for danskerne. Og nu vil USA give dem en fremtid, de ikke kan få i Danmark. Jesper Thobo-Carlsen fortæller, hvorfor de afghanere, der flygtede fra Taleban, nu forlader det land, som reddede dem.
6/16/2022 • 26 minutes
15. juni: Cykelbud under pres: Selv en gorilla kan få ondt i ryggen
Der kan være langt til supermarkedet, når køleskabet er tomt, børnene græder, og det regner. Men så kan man jo blive indenfor og bestille mælk og havregryn. For cykelbude suser gennem København med dagligvarer på ryggen. Mange af dem arbejder for virksomheden Gorillas, der har indtaget byer over hele verden. I Danmark koster det 29 kroner at få en rygsæk fyldt med varer kørt til hoveddøren. For budene kan prisen være stress og ondt i ryggen, for det skal gå hurtigt, når gorillaerne rykker ud. Et af budene er Theodor Beierholm, der har forsøgt at gøre livet lidt nemmere for Gorillas ansatte, men de er ikke medlem af en fagforening. Ligesom så mange andre af de ansatte i de nye budtjenester. Historien om Theodor og Gorillas er også historien om en fagbevægelse, der ikke kan få fat i de unge på det nye arbejdsmarked. Og hvordan vores lyst til at få leveret en kanelsnegl er blevet en udfordring for den berømte danske model.
6/15/2022 • 27 minutes, 29 seconds
14. juni: SAS: Fra Business Class til Monkeyclass
Flyselskabet SAS er truet på livet, og en omfattende strejke er varslet i slutningen i juni. Akkurat som skoleferien begynder. Engang var SAS de nordiske landes stolthed, men først fik den norske regering nok, og nu siger den svenske også stop. Til gengæld har den danske regering nu kastet sig ud i endnu en redningsaktion. Men hvordan endte SAS i frit fald? Og bør man være bekymret for sin sommerferie, hvis turen går med SAS? De spørgsmål forsøger Politiken Rejser, Tina Krongaard, at besvare i dagens afsnit.
6/14/2022 • 22 minutes, 27 seconds
13. juni: 100 dage med krig i Ukraine: Hvor står vi nu?
Der er gået lidt over 100 dage, siden Putin invaderede Ukraine og gjorde fredstid i Europa til krigstid. Imens har en chokeret verden set til og forsøgt at forstå krigens bevægelser. Først ville Putin tilsyneladende tage hele Ukraine. Så viste ukrainerne sig at være en stærkere modstander, end nogen på forhånd havde forventet. Men hvad nu? I dagens afsnit svarer Politikens forsvarsredaktør, Jacob Svendsen, på, hvor fronten står, og hvad Putin egentlig vil med de områder af Ukraine, han har fået kontrol over?
6/13/2022 • 24 minutes, 40 seconds
10. juni: Landsholdet: Vi hadede dem. Nu elsker vi dem igen
På søndag er det et år siden, landsholdsspilleren Christian Eriksen faldt død om på banen. Midt under Danmarks første kamp ved et længe ventet EM. Fra tilskuerrækkerne så hans kæreste til. På banen prøvede han kammerater at skærme deres ven fra publikum og kameraerne. Og ude ved skærmene holdt et helt land vejret. I få dramatiske minutter blev spillerne og folket ført helt tæt på hinanden. Og så vendte Christian Eriksen tilbage til livet – og tændte en helt ny fodboldfeber i Danmark. Politikens sportsjournalist Jeppe Laursen Brock fortæller om det landshold, der efter lang tid med tomme sæder i parken og få opture er tilbage på toppen – og i publikums hjerter.
6/10/2022 • 29 minutes, 28 seconds
9. juni: Boom i botox: Politikens journalist fik ændret én ting, der altid har irriteret hende
Brugen af botox, filler og fedtfrysning er i eksplosiv stigning, og i branchen taler de om et decideret ”zoom boom’’, hvor coronatidens online Zoom-møder med nærgående videokamera har gjort mange opmærksomme på, hvordan de egentlig ser ud. Politikens Ditte Ravn satte sig for at udforske tendensen. Siden hun var 27, har hun været irriteret over en bestemt ting ved sit udseende; Nemlig rynken mellem sine bryn. I dagens afsnit fortæller hun om sit møde med den verden, der med bløde hej’er og lyse lokaler, byder kunder indenfor - for at tjene penge på folks selvkritik. I sin research har Ditte Ravn også opsøgt eksperter, som ser med kritiske øjne på udviklingen. For hvad risikerer man, når man som Ditte Ravn giver efter for klinikkernes salg af idealer? Hvilken aftale indgår man med djævlen, når man forsøger at holde rynkerne, fedtet eller sin alder fra døren?
6/9/2022 • 26 minutes, 28 seconds
8. juni: Er Boris Johnson færdig i britisk politik?
Mandag blev en højdramatisk dag i britisk politik, da de konservative medlemmer af Underhuset deltog i en mistillidsafstemning. Medlemmerne skulle melde ud, om de fortsat har tillid til deres egen politiske leder – premierminister Boris Johnson – eller om de mener, han skal gå af. Hvorfor er Boris Johnson havnet i den her suppedas? Og er Boris Johnson færdig i britisk politik? De spørgsmål svarer Politikens Storbritannienkorrespondent Nilas Heinskou på i det her afsnit.
6/8/2022 • 23 minutes, 47 seconds
7. juni: 80'erne kan ikke længere redde Netflix
Kate Bush’s sang, ’Running up That Hill’, er udgivet I 1985. Men den topper hitlisterne nu. Det gør den, fordi den er med i den aktuelle, fjerde sæson af Netflix-serien ’Stranger Things’, som er streamingtjenestens mest sete serie nogensinde. I ’Stranger Things’ er firsernostalgi og firseræstetik en grundpille i fortællingen. For nostalgi har længe været et af streamingtjenesternes og filmindustriens mest effektive våben i kampen om at tiltrække seere og abonnenter. Men metoden er tilsyneladende ikke helt nok længere. Det siger filmkritiker på Politiken, Joakim Grundahl, i det her afsnit. For Netflix er i krise.
6/7/2022 • 24 minutes, 52 seconds
3. juni: Afsløret: De sidder i Kinas hemmelige fangelejre
En anonym hacker bryder ind i computersystemerne hos sikkerhedsmyndighederne i den kinesiske provins Xinjiang og deler tusindvis af hemmelige dokumenter med udvalgte medier verden over, herunder Politiken. På den måde har Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft for første gang set håndfaste beviser på noget, eksperter, journalister og menneskerettighedsorganisationer længe har frygtet: At Kina har smidt tusindvis af muslimer i fangelejre i Xinjiang-provinsen. I dagens afsnit fortæller Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad vi nu ved. Hvilke rystende informationer indeholder fangelisterne og politimanualerne? Og hvad har de i Kommunistpartiet sagt til hinanden om fangelejrene – mens de til resten af verden har kaldt dem for frivillige sprog- og kulturskoler?
6/3/2022 • 24 minutes, 34 seconds
2. juni: Hey, dit ansigt medvirker i en pornofilm
Hvordan ville du have det, hvis du faldt over en pornofilm, hvor det – tilsyneladende – var dig, der spillede med? I hvert fald dit ansigt. Det scenarie er muligt – og kun få klik væk – i det hjørne af den digitale verden, der bliver kaldt for Deep fake. For nylig faldt der dom i en sag herhjemme, hvor en ung mand blev dømt for at have produceret falske nøgenbilleder. Men perspektiverne i teknologien er større, fortæller Politikens journalist Alexander Sjöberg i dette afsnit. Hvad sker der, hvis Deep fake bliver brugt til spredning af fake news?
6/2/2022 • 22 minutes, 46 seconds
1. juni: Philip ville ikke dække flere skoleskyderier. Men så blev 19 børn dræbt
Vreden, sorgen og frustrationen var enorm i USA, efter 19 børn og to voksne i sidste uge blev skudt og dræbt i endnu et gruopvækkende skoleskyderi. Amerikanerne er enige om en ting: Skoleskyderierne skal stoppe. Men de er dybt uenige om hvordan. Demokraterne mener, at det skal være sværere at købe skydevåben i USA, hvor der i dag er flere skydevåben end borgere. Republikanerne mener, at den eneste måde at stoppe bevæbnede, onde gerningsmænd er med flere våben. I dagens afsnit fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om, hvordan han hver dag sender sine tre sønner i skole i USA. På skoler, der afholder øvelser, så børnene ved, hvad de skal gøre, hvis skuddene lyder.
6/1/2022 • 27 minutes, 50 seconds
31. maj: Ikke et ord om EU
Onsdag skal danskerne beslutte sig for, om Danmark – for første gang – skal blive en del af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Eller om vi fortsat skal stå udenfor samarbejdet. Som vi har gjort de seneste 30 år. Men en stor del af vælgerne er stadig i tvivl. For det kræver en dyb interesse for EU at lure, hvilken forskel et ja og et nej vil gøre for Danmark. Og den interesse har danskerne ikke umiddelbart. Selvom de er blevet mere EU-positive. Så hvilke argumenter bruger politikerne for at overbevise dem om et ja eller et nej? Og er tvivlerne så mange, at de kan komme til at afgøre valget? Det forklarer politisk reporter Johan Blem Larsen i dagens afsnit af Du lytter til Politiken.
5/31/2022 • 22 minutes, 55 seconds
30. maj: 17-årige Emil startede med alkohol. Hurtigt blev det til benzo'er og oxy'er
Det ligner ikke noget, der er farligt. En pille fra en æske magen til dem, der står på de fleste badeværelser. Og når man har taget den, får man det bedre, eller ligefrem sjovere. Sådan er det begyndt for mange af de unge, der er dukket op på landets skadestuer og misbrugscentre det seneste stykke tid. Det er unge helt ned til 13-14 års alderen, der har taget en overdosis, eller er blevet afhængige af benzodiazepiner og morfinlignende stoffer. Politikens journalist Signe Thomsen har mødt Emil, der fik væltet sit liv af de nye stoffer, der går fra hånd til hånd i Danmark lige nu.Emil er ikke kildens rigtige navn, da han ønsker at være anonym. Politiken kender hans identitet.
5/30/2022 • 28 minutes, 10 seconds
27. maj: Top Gun 2: 80'erne er tilbage, og det går flyvende
’Top Gun’ var 80’erne på steroider. Lange, dvælende billeder af smukke, solbrune mænd, der boltrede sig som kåde hundehvalpe. Når de ikke betvang store farlige maskiner og strøede om sig med oneliners og hvide tandpastasmil. Musikvideo møder Cola-reklame, møder Tom Cruise, før han blev underlig. Det var en film, der blev set af de fleste, og som er et monument over en tid. Men så skulle vi jo alle sammen videre, og derfor blev der aldrig lavet en ’Top Gun 2’. Før nu. Så hvordan opdaterer man ’Top Gun’ og actionhelten Tom Cruise, der bliver 60 år til sommer? Og hvordan får man en god film ud af det? Det svarer Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad på. Lige nu befinder han sig på filmfestivalen i Cannes.
5/27/2022 • 29 minutes, 11 seconds
25. maj: Da vi først havde fået øje på Sidney Lee, kunne vi ikke kigge væk
Der var en gang, hvor godt tv var berømte skuespillere i flotte kostumer, der opførte fantastiske historier, som dygtige forfattere havde fundet på. Den slags kan man stadig få folk til at kigge på. Men i dag er der også virkeligt mange seere til almindelige mennesker, der iført deres eget tøj, vasker op og får børn, fordi det var det, de skulle, den dag kameraet kom forbi. Det er på en måde virkeligheden, men det er også reality. Tv-genren, der er på alle platforme og en del af vores fælles fortælling. De fleste af os kender Mads Skjern, Birgitte Nyborg og hende politikvinden med den færøske sweater. Men vi ved nok også hvem og Biker-Jens, Amalie Szighety og Gustav er. Så da Mr. Reality Himself, Sidney Lee, i sidste uge døde, var det tid til at stoppe op og prøve at forstå, hvad det er, vi har kigget på de seneste 15 år. Det fortæller Politikens Felix Thorsen Katzenelson om i dagens podcast.
5/25/2022 • 30 minutes, 39 seconds
24. maj: Dopesick: Sådan blev USA afhængig af piller
Clarksburg er en af de mange små byer, der har skabt det moderne USA. En by hvor drengene kravlede ned i minerne, fandt kul og fyrede op under industrien og gjorde amerikanerne rige. Men minearbejderne kom også op med ondt i ryggen. I mange år dulmede de smerterne med alkohol, men så begyndte de at spise piller. Og lige pludselig var Clarksburg og USA afhængige af smertestillende medicin. Opioid-krisen var i fuld gang, og den har nu kostet en halv million amerikanere livet. Folk, der engang havde arbejde, endte som narkomaner og hjemløse. Og for mange af dem begyndte det med et besøg hos lægen og en recept. Politikens korrespondent i USA Philip Flores er rejst til Clarksburg. Med sig havde han spørgsmålet: Hvordan kunne det ske?
5/24/2022 • 25 minutes, 9 seconds
23. maj: Historien om danskeren, der vil overhale Elon Musk med et luftskib
Der er nogle ideer, der er så enkle, at man med det samme siger: Nå ja, selvfølgelig. Og samtidig så langt ude, at man godt ved, at man aldrig selv ville kunne finde på dem. Som et sugerør, der fjerner alt det farlige i vandet. Eller et net, der ikke kun holder myggen ude, men også slår den ihjel. Manden bag begge ideer hedder Mikkel Vestergaard Frandsen, og siden han opfandt to meget enkle ting, der har reddet tusinder og tusinder af liv, har der været stille omkring den danske eventyrer, opfinder og erhvervsmand. Men Mikkel Vestergaard Frandsen har haft travlt med at bygge et kæmpestort sølvfarvet luftskib og sende det op i stratosfæren. Der skal det hænge og gøre en kæmpe forskel for fire milliarder mennesker. Men hvordan hænger det sammen?
5/23/2022 • 27 minutes, 36 seconds
20. maj: En racistisk teori har drevet unge mænd til masseskyderier
Så skete det igen. En ung mand gik ind i et supermarked i den amerikanske by Buffalo og dræbte 10 mennesker, han slet ikke kendte. Den unge terrorist havde delt sine forberedelser på massedrabet på et lukket chatforum, og han live-streamede massakren. På den måde lignede angrebet andre masseskyderier i Norge, Tyskland, USA og New Zealand. Udover fremgangsmåden har de én anden ting til fælles: Motivet til angrebene er frygten for den store befolknings-udskiftning. Det, nogen kalder, The Great Replacement. Men hvad handler den racistiske teori om? Hvorfor får den en ung mand til at dræbe tilfældige mennesker? Og hvad betyder det, når almindelige politikere og talkshow-værter begynder at tale om den store udskiftning?
5/20/2022 • 26 minutes, 32 seconds
19. maj: Enhedslisten 2.0: Kan man forny en gammel--kommunist?
Enhedslisten arbejder ikke længere på at få Danmark ud af Nato, og man vil ikke længere ud af EU. I hvert fald ikke her og nu. Det blev nødvendigt at understrege, efter partiet – til sine egne vælgeres overraskelse – havde svært ved at vælge side i kampen mellem Rusland og Nato. På partiets årsmøde i weekenden blev der ryddet op og grundigt ændret på den EU-politik, der har været med til at definere Enhedslisten. Men hvordan endte de gamle kommunisters parti der? Det spørgsmål stiller vi Politikens politiske journalist Cecilie Lund Kristiansen, der var med til årsmødet.
5/19/2022 • 25 minutes, 34 seconds
18. maj: Hjort: I fængsel for at afsløre, hvad alle ved?
Det her er historien om en statshemmelighed, som de fleste af os nok egentlig mener, at vi har kendt ret længe, men som regeringen gør sig store anstrengelser for, at ingen skal afsløre. I de her dage kan man opleve et sjældent syn i dansk politik: partilederne forlader Justitsminister Mattias Tesfayes kontor og møder de ventende journalister, men uden deres velkendte talelyst. Mattias Tesfaye fortæller nemlig partiernes ledere, hvorfor han og rigsadvokaten vil tiltale tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen for landsskadelig virksomhed. Men bagefter må partilederne ikke dele den viden med deres partifæller, som skal stemme om noget, de ikke kender baggrunden for.
5/18/2022 • 26 minutes, 19 seconds
17. maj: Shireen Abu Akleh: Selv kisten blev en del af krigen
Tusinder fulgte i sidste uge hendes begravelsesoptog gennem Jerusalem, da israelsk politi stormede og tæskede dem, der bar kisten, så de nær havde tabt den. I kisten lå den berømte amerikansk-palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh, der onsdag blev skudt. I 10 år havde hun dækket stort set alt, hvad der er foregået i Mellemøsten for tv-stationen Al Jazeera. Iført hjelm, skudsikker vest og tydelig presse-dokumentation var hun netop ankommet til den palæstinensiske by Jenin for at reportere fra en israelsk militæraktion, da hun blev ramt af skud i hovedet. I dagens afsnit besvarer Politikens tidligere mellemøstkorrespondent, Marcus Rubin, spørgsmålet om, hvordan et enkelt menneskes død i en lang og blodig konflikt kan vækker voldsomme reaktioner verden over.
5/17/2022 • 25 minutes, 7 seconds
16. maj: Nordirland: Sinn Fein har fået magten. Og de vil stadig ud af UK
I 70’erne og 80’erne var Nordirland scene for en blodig konflikt, som hele Europa fulgte med bekymring og frygt. Men siden en fredsaftale i 1998 har der været nogenlunde fred. Nu skal Nordirland for første gange nogensinde ledes af et parti, der ønsker, at landet bliver løsrevet fra Storbritannien og genforenet med resten af Irland. Nemlig det nationalistiske parti Sinn Féin, der aldrig har kappet forbindelsen til terrorbevægelsen IRA. I dagens afsnit fortæller Politikens Storbritannien-korrespondent, Nilas Heinskou, hvad valget kan få af konsekvenser. For Nordirland, for Storbritannien og for Brexit?
5/16/2022 • 23 minutes, 9 seconds
12. maj: Hvad gør Putin, nu hvor hans værste mareridt bliver til virkelighed?
I dag vil Finland tage første skridt mod at blive medlem af Nato. Og med al sandsynlighed vil Sverige hurtigt følge efter. Det er to historiske beslutninger, som ingen havde set komme. I hvert fald ikke før 24. februar i år, hvor Putin invaderede Ukraine og gjorde de lande, der grænser op til Rusland, utrygge. For kunne det også ske for dem? I dagens afsnit forklarer international kommentator Michael Jarlner, hvorfor Finland og Sverige har stået udenfor forsvarsalliancen indtil nu. Og hvordan Putin vil reagere, nu hvor hans mareridt om et stærkere Nato bliver til virkelighed.
5/12/2022 • 22 minutes, 19 seconds
11. maj: Fra polarcirklen til Syditalien: Er nattoget på vej tilbage?
At rejse gennem natten mens toget rumler hen ad skinnerne. At ligge i sovevognens mørke og lytte og vågne op i en af Europas store byer. Der er poesi i nattog. Men i begyndelsen af nullerne forsvandt nattogene fra det danske jernbanenet. Nu, i en tid med klimabevidsthed og drømme om et langsommere liv, tørster de rejsende igen efter togrejser om natten. I dagens afsnit fortæller journalist på Politiken Sune Højrup Bencke om sin tur, hvor han satte sig for at genopdage nattoget som transportform på en rejse, der begyndte på en vinterkold station nord for Polarcirklen og sluttede i Syditalien. For hvordan opleves det at rejse med nattog i dag? Og kan nattogene få en ny storhedstid?
5/11/2022 • 20 minutes, 55 seconds
10. maj: Da Ibi-Pippi smadrede et Jorn-værk med to slags lim
Indtil for 14 dage siden var den selverklærede performancekunstner fra Kellerup, Ibi-Pippi Orup-Hedegaard, mest kendt for at være manden, der skiftede juridisk køn for at protestere imod, at man kan. Men siden forrige fredag vil hendes navn for altid være kædet sammen med, hvad hun selv ser som en kunstnerisk happening på Museum Jorn i Silkeborg. En happening, som andre betegner som banalt hærværk. I dagens afsnit fortæller kulturjournalist på Politiken Emil Bergløv, hvad der egentlig skete, da Ibi-Pippi Orup Hedegaard pakkede to slags lim, et lamineret billede af sig selv i et æg og en sprittusch og tog bussen mod Silkeborg.
5/10/2022 • 31 minutes, 4 seconds
9. maj: Dagbog fra fronten i Ukraine: Russerne stjæler alt, men samler ikke engang deres døde op
Journalist på Politiken og vært på ’Du lytter til Politiken’, Bo Søndergaard, har nu i 14 dage rejst rundt i Ukraine med fotograf Jan Grarup. De er nået til storbyen Kharkiv, som er blevet sønderbombet af russerne. De besøger også byen Ruska Lozova, der for nylig blev generobret af ukrainske soldater. Nu strømmer civile ud af de ødelagte huse, og med sig har de grusomme fortællinger om dagene under russisk kontrol. Bo Søndergaard er med en ambulancetjeneste af sted for at redde civile, der uforvarende er blevet ramt af russiske granater. Og han hører om, hvordan en indsatsgruppe har samlet fordærvede lig af russiske soldater ind.
5/9/2022 • 33 minutes, 11 seconds
6. maj: Hvorfor vil USA af med den frie abort?
I 50 år har USA haft fri abort. Men det kan nu være slut. For et lækket dokument fra USA’s Højesteret har vist, at et flertal af dommerne i Højesteret planlægger at underkende den historiske dom, der er grundlaget for retten til abort. Det fik i denne uge chokerede tilhængere af abort på gaden. De ser udviklingen som et voldsomt tilbageskridt for kvinders rettigheder og et tilbageslag for hele det amerikanske samfund. I dagens afsnit forklarer Politikens USA-korrespondent Philip Flores, hvordan USA nåede hertil. Hvorfor abortspørgsmålet altid har været så vigtigt for republikanerne, og hvad det er, ved det spørgsmål, som har gjort det til en af de mest sprængfarlige debatter i landet.
5/6/2022 • 26 minutes, 40 seconds
Fra vores arkiv: USA's abortkrig (1)
Abort har længe været et af de mest omstridte politiske emner i USA. Og i denne uge raser debatten igen, efter at et lækket dokument fra den amerikanske højesteret afslører, at den frie abort er truet i store dele af USA. Lyt til denne serie fra 2019, hvor Politikens daværende USA-korrespondent, Sandra Brovall, rejste rundt i landet for at undersøge abortens amerikanske historie, og hvorfor abort er et af de emner, der splitter amerikanerne mest. I første afsnit møder du Danielle Justice, der har søgt hjælp i en af Ohios få tilbageværende abortklinikker, fordi hun med en ny graviditet og barsel er bange for at miste sit job. Sandra følger hende både før, under og efter den abort, hun har valgt at få foretaget.
5/5/2022 • 23 minutes, 34 seconds
Fra vores arkiv: USA's abortkrig (2)
Abort har længe været et af de mest omstridte politiske emner i USA. Og i denne uge raser debatten igen, efter at et lækket dokument fra den amerikanske højesteret viser, at den frie abort er truet i store dele af USA. Lyt til denne serie fra 2019, hvor Politikens daværende USA-korrespondent, Sandra Brovall, rejste rundt i landet for at undersøge abortens amerikanske historie, og hvorfor abort er et af de emner, der splitter amerikanerne mest. I andet afsnit besøger Sandra Brovall sydstaten Mississippis eneste tilbageværende klinik, der udfører aborter. Her møder hun aktivisterne Coleman Boyd og Derenda Hancock, som udgør hver deres front i den kamp, der dagligt udspiller sig foran klinikken. En kamp for og imod abort.
5/5/2022 • 27 minutes, 17 seconds
5. maj: Historien om den lille havfrue og arvingerne
Arvingerne efter billedhuggeren Edvard Eriksen vil have en statue fjernet fra havnen i den lille nordjyske by Asaa, eller sagt på en anden måde: have den destrueret. Statuen forestiller en havfrue, og arvingerne mener, at skulpturen er et plagiat af Den Lille Havfrue, Edvard Eriksens verdensberømte værk. I dagens afsnit fortæller kulturjournalist på Politiken Lars Eriksen historien om Den Lille Havfrue og om de arvinger, der nidkært vogter over deres ophavsret,og som sender en regning, hver gang nogen formaster sig til at vise et billede af damen med fiskehalen.
5/5/2022 • 24 minutes, 5 seconds
4. maj: Vi er nødt til at tale om Lynetteholm
Byggeriet af Københavns nye bydel Lynetteholm er i gang. Den kæmpestore kunstige halvø, der indenfor en årrække vil rejse sig på bølgerne uden for Københavns Havn, skal skabe boliger og arbejdspladser til 35.000 mennesker og ser ud til at blive århundredets største byggeprojekt. Men planen har bragt en storm af kritik og vrede med sig. Kritikere mener, at Lynetteholm er en klimasynder, der skader Østersøens lunger. I dagens afsnit fortæller Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, historien om Lynetteholm.
5/4/2022 • 26 minutes, 40 seconds
3. maj: Historien om Aya: En dag kom der et brev fra Udlændingestyrelsen
Da Aya Abu-Daher en aften i 2021 skrev et opslag på Facebook, havde hun ingen ide om, hvad det kunne føre til. Hun ville mest af alt udtrykke sin frustration over det brev, hun havde modtaget fra Udlændingestyrelsen, hvor der stod, at hun med tre måneder til studenterhuen skulle tilbage til Damaskus i Syrien, som hun flygtede fra i 2015. Aya er blevet det menneskelige ansigt på en beslutning, Danmark har stået helt alene om i Europa. Nemlig beslutningen om, at dele af Syrien nu er sikkert nok, og at nogle syriske flygtninge derfor skal sendes hjem.
5/3/2022 • 29 minutes, 20 seconds
2. maj: Trumps udfordrer vil have køn og race ud af skolen
Floridas populære, republikanske guvernør Ron DeSantis vil have det, han ser som et skadeligt fokus på race og køn ud af amerikanske børnehaver og klasseværelser. Han kan blive Trumps helt store konkurrent og er et billede på den identitetspolitiske krig, der fylder alt i USA lige nu. En kamp om køn, race, seksualitet og grundlæggende om, hvad USA er for et land, og hvad det står for. I dagens afsnit fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om den kamp, som DeSantis er blevet ansigtet på.
5/2/2022 • 28 minutes, 53 seconds
29. april: Politiken ved fronten i Ukraine: »Der er hunde i byen, men ikke længere nogen mennesker«
Journalist på Politiken og vært på ’Du lytter til Politiken,’ Bo Søndergaard, er taget til Ukraine med fotograf Jan Grarup. På en uge har de mødt mennesker, der har mistet alt, siden Rusland invaderede landet, og nu må leve i kældre i skjul. De har set, hvad der sker med mennesker, når deres byer bliver angrebet, og deres land er i krig. Og de har gået rundt i spøgelsesbyer med sønderbombede hus, hvor kun lyden af efterladte, gøende hunde er tilbage. I dagens afsnit kan du høre Bo Søndergaards dagbogsoptagelser fra Ukraine.
4/29/2022 • 27 minutes, 12 seconds
28. april: Elon Musk: Grænseløs, stenrig og mere magtfuld end nogensinde
Han har gjort elbilen sexet med virksomheden Tesla. Han har revolutioneret rumteknologien og drømmer om at sende menneskeheden til Mars. Og nu har Elon Musk også købt Twitter. Men hvad kan det betyde for den demokratiske samtale, at en ultrarig og grænseløs ballademager, med egne økonomiske og politiske interesser, nu sætter grænserne på et af verdens vigtigste medier? Og kan Elon Musk med sit særlige blik for innovation løfte Twitter til nye højder? De spørgsmål besvarer Politikens techredaktør Michael Jarlner i dagens afsnit.
4/28/2022 • 24 minutes, 29 seconds
27 april: Putin leder med lys og lygte efter en sejr
Ukraine kan vinde krigen. Det sagde USA’s forsvarsminister Lloyd Austin på et pressemøde i weekenden. Det fik Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov til at varsle 3. Verdenskrig. Ruslands præsident, Vladimir Putin, leder med lys og lygte efter en sejr. Og her spiller et gigantisk stålværk i Mariupol, hvor tusindvis af ukrainere har søgt tilflugt, en vigtig rolle. I dagens afsnit forklarer Politikens forsvarsredaktør, Jacob Svendsen, hvordan krigen nu nærmer sig et punkt, hvor Rusland og Nato er tættere på en direkte konfrontation.
4/27/2022 • 28 minutes, 6 seconds
26. april: Aalborg Portland: Rabat til Danmarks største klimasynder?
Aalborg Portland er den virksomhed i Danmark, der – suverænt – udleder mest CO2. Derfor står virksomheden centralt i debatten om regeringens forslag om en ny CO2-afgift. I det her afsnit fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff, hvorfor spørgsmålet om, hvor meget Aalborg Portland skal betale i CO2-afgift, er så kontroversielt. Og hvad det betyder for klimaet, hvis forslaget om afgiften vedtages. Går regeringens forslag langt nok? Eller har hensynet til dansk økonomi og danske arbejdspladser vundet over kampen for klimaet?
4/26/2022 • 22 minutes, 8 seconds
25. april: Historien forfra: Hør journalisterne bag fortælle om Pigekor-sagen
I sidste uge blev direktøren for Malmö Opera, Michael Bojesen, fyret. Dermed er der sat et foreløbigt punktum for en historie, der tog sin begyndelse, da Politikens journalister, Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis, gik i gang med at undersøge et tip om DR Pigekoret. Et tip der handlede om krænkelser og seksuel chikane mod børn og unge udført hen over fire årtier af voksne, der havde ansvaret for dem, heriblandt Michael Bojesen. DR har sagt undskyld. Og det har Sankt Annæ Gymnasium også, som sagen undervejs bredte sig til, og hvor Michael Bojesen i 80’erne og 90’erne var korleder for gymnasiekoret. I dagens afsnit fortæller Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis om deres arbejde i sagen om Pigekorshemmeligheden.
4/25/2022 • 36 minutes, 57 seconds
SPECIAL: Azov og Ukraine Pride kæmper sammen mod deres fælles fjende Putin
For ikke så længe siden troede Yura Dvizohn, at hans værste fjender var de mennesker, der jagtede ham og hans venner på gaderne i Kyiv. Dem, som slog hans ven ihjel på en burgerbar, fordi han var homoseksuel.Nu har Yura fået en ny værste fjende. Han hedder Vladimir Putin og er præsident i Rusland. Og manden bag angrebet på Ukraine og den frihed, Yura kæmper for.Som medstifter af Ukraine Pride har han set sit land tage små forsigtige skridt væk fra homofobi - mod åbenhed og tolerance. Men vinder Rusland krigen, og bliver Putins ord lov i Ukraine, frygter Yura, at de mørke tider vender tilbage.Derfor har krigen både givet Yura nye fjender og venner – eller i hvert fald allierede. Derfor støtter han nu en milits fra Ukraines højrenationale miljø. For intet er værre end Putin.
4/23/2022 • 19 minutes, 28 seconds
22. april: Fransk valg: Kan højrepopulisten slå den arrogante wonder boy?
Emmanuel Macron kæmper med et image som elitær, bedrevidende og ude af stand til at forstå sit folk. Marine Le Pen har under valgkampen forsøgt at nedtone, hvor hård hun er i indvandrerspørgsmål. På søndag skal franskmændene vælge hvem af de to, de ønsker som præsident. I dagens afsnit svarer Politikens Europakorrespondent Michael Seidelin på, hvorfor Macron er blevet så upopulær i Frankrig, hvem der vandt den længe ventede tv-duel i denne uge, og om Le Pen har en chance.
4/22/2022 • 27 minutes, 51 seconds
21. april: I Shanghai er 26 millioner spærret inde
Herhjemme kan corona næsten føles som en ond drøm. Restriktionerne er væk, vi går på arbejde og holder fester. Men på den anden side af kloden, i den kinesiske storby Shanghai, er 26 millioner mennesker spærret inde i deres hjem. Og det har de været i næsten en måned. I dagens afsnit fortæller Politikens Asienkorrespondent, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, om, hvordan situationen i Shanghai har gjort mange af byens borgere desperate. De mangler mad og medicin, og de vil ud. Og det har ført til en helt ny situation i Kina, hvor de sociale medier svømmer over med kritik af det kinesiske styre, som ellers er kendt for at slå hårdt ned på sine kritikere.
4/21/2022 • 25 minutes, 18 seconds
20. april: »En eller anden dag slår jeg dig«: Kokkeelever fortæller om den barske virkelighed
De drømmer om at blive en del af den blomstrende danske restaurantscene, udvikle gastronomien og modtage stjerner og roser for deres arbejde. Men for mange unge kokkeelever bliver elevtiden mødet med en barsk virkelighed.De arbejder op mod 60 timer om ugen. De bliver råbt ad. De bliver mobbet og ydmyget, og et klask i røven er noget, de bare må finde sig i. Politikens journalist Line Foldager Villemann, der sammen med sin kollega Anders Gabel-Jørgensen har interviewet 21 kokkeelever, fortæller om de forhold, kokkeleverne har oplevet under deres læretid.
4/20/2022 • 21 minutes, 21 seconds
19. april: De fejlede i alt. Alligevel blev det en af historiens mest berømte opdagelsesrejser
Hvad skaber det, vi kalder en helt? Skal man vinde en krig? Løbe med prinsessen og det halve kongerige? Skal man komme længst? Eller først? For nylig er et gammelt vrag blevet fundet på havets bund. Det lå som et monument over den tid, hvor verden stadig havde hjørner, der kunne opdages. I dagens afsnit fortæller journalist på Politiken Nils Thorsen historien om skibets kaptajn. Den britiske opdagelsesrejsende Ernest Schakleton. En mand, der ikke nåede målet. Men som alligevel vendte hjem som en helt.
4/19/2022 • 24 minutes, 16 seconds
SPECIAL: Før krigen var Kyiv techno, Pride og frihed. Nu kæmper tre kvinder for at få det og deres ungdom tilbage
I 2021 kunne det meste lade sig gøre, når man var ung og befandt sig i den by, de kaldte det nye Berlin: Kyiv.Catarina, Agatha og Anita stod midt i en ungdom fyldt af Pride, ravefester og litteraturfestivaler, da vinteren kom, og russiske tropper begyndte at samle sig ved Ukraines grænse. Og selv om ingen troede, det ville ske, kom krigen til deres land.Det her er historien om et land og en ungdom. Om hvordan krigen ser ud, når den bliver hverdag. TikTok, geopolitik, tv-serier, Stinger-missiler og at grine af fyre, der sender latterlige beskeder. Det her er historien om 'generation uafhængig'.
4/14/2022 • 43 minutes, 24 seconds
Lyt til 'Simons hjerte' i påsken: Afsnit 2: En krop i forfald
Da Politikens musikredaktør Simon Lund bliver hjertesyg og får indopereret en ICD, køber han et kolonihavehus. Et sted, hvor han kan koble af og være sammen med sin kone og tre børn. Et sted, hvor han ikke skal tænke på sin hjertesygdom. For den har lægerne sagt, at de nok skal få styr på. Han er fuld af optimisme, da han første gang finder græsslåmaskinen frem i redskabsskuret. Men i løbet af et år, udvikler sygdommen sig aggressivt og Simon Lunds tilstand forværres drastisk. Og han kommer til at hade det kolonihavehus.Produceret af: Mikkel Rønnau, Anne Pilegaard Petersen og Rune Sparre GeertsenLyddesign: Mikkel RønnauRedaktør: Nina KraghDette er andet afsnit af podcastserien 'Simons hjerte'. De to første afsnit kan høres af alle – men hvis du vil høre alle fire afsnit af serien, så skal du være abonnent på Politiken. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.
4/12/2022 • 34 minutes, 41 seconds
Lyt til 'Simons hjerte' i påsken: Afsnit 1: Løbeturen
I 2010 er Politikens musikredaktør Simon Lund ude at løbe, da han pludselig bliver dårlig. Han er ung og stærk, har en kone og tre børn. Den yngste er ni måneder. Da han nogle uger senere tager til lægen, fordi han tror, at han har kold lungebetændelse, lytter lægen til hans hjerte. Og sender ham med en ambulance på hospitalet. Hjertet banker al for hurtigt. Og det er unormalt stort i den ene side. Det fører til Simon Lunds første møde med hjertelægerne på Rigshospitalet. Det første af mange møder.Produceret af: Mikkel Rønnau, Anne Pilegaard Petersen og Rune Sparre GeertsenLyddesign: Mikkel RønnauRedaktør: Nina KraghDette er første afsnit af podcastserien ’Simons hjerte’. De to første afsnit kan høres af alle – men hvis du vil høre alle fire afsnit af serien, så skal du være abonnent på Politiken. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.
4/11/2022 • 36 minutes, 25 seconds
8. april: Putins værste fjende har opklaret mordforsøget på sig selv
I 2020 blev Putins fjende – den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj – forgiftet ved et attentatforsøg. Navalnyj overlevede kun med nød og næppe. Meget har peget på, at Putin stod bag, men attentatforsøget er aldrig blevet opklaret. Det laver den nye dokumentarfilm ’Navalny’ om på. Mens Putin fører krig mod Ukraine, vil filmen sætte et ansigt på russernes modstand mod Putin. Men hvor stor er den modstand egentlig ude i virkeligheden? Det spørgsmål svarer Politikens internationale kommentator Michael Jarlner på i dette afsnit.
4/8/2022 • 24 minutes, 53 seconds
7. april: Orban: Derfor er Ungarn med ham, mens EU er imod ham
»Vi vandt en sejr så stor, at den kan ses fra Månen.… Og i hvert fald fra Bruxelles«. Sådan lød det søndag fra Viktor Orban, da han og hans parti Fidesz genvandt magten i Ungarn. Og Orban vandt ikke bare valget – han vandt stort. Men hvordan har han fået flertallet i Ungarn med sig? Og samtidig det meste af Europa imod sig? Det fortæller Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen i dette afsnit.
4/7/2022 • 21 minutes, 35 seconds
6. april: Farvel til Qvortrup: Er Ekstra Bladet i identitetskrise?
I mandags stoppede Henrik Qvortrup brat som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet efter kun ni måneder i jobbet. Kulturjournalist Laurits Hjortkjær Henningsen har dækket avisens krise. Han svarer på, om der i virkeligheden er tale om en avis i identitetskrise. Og hvordan skal den nyudnævnte ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, føre Danmarks største tabloidavis ud af tågen?
4/6/2022 • 23 minutes, 34 seconds
5. april: Ligene i Butja: Er Putin en krigsforbryder?
Billederne fra den ukraniske by Butja markerer et skifte i krigen i Ukraine. For det er ikkesønderskudte bygninger, dræbte soldater eller bombede tanks, øjet møder. Det er – tilsyneladende – billeder af helt almindelige mennesker. Civile liv stoppet midt i en vejrtrækning. På cykel. Med indkøbsposen fuld af aftensmad. Almindelige ukrainere dræbt af russiske styrker. Og hvis det ér det, billederne viser, er der tale om krigsforbrydelser. I dette afsnit fortæller Politikens forsvarsredaktør om Butja og om krigens regler.
4/5/2022 • 26 minutes, 47 seconds
4. april: Hvor skal The Minds of 99 hen? Politikens anmelder ved det ikke, hun vil bare gerne med
Et sted på Frederiksberg skete der engang noget helt særligt. En håndfuld drenge fandt sammen og spillede højt og hurtigt. Pludselig havde de fundet en ledig position i toppen af dansk musik, hvor man får seks hjerter i en anmeldelse og samtidig får 52.000 til at synge med på sine sange. Og hvor forsangeren ligner en ypperstepræst med en uomgængelig sandhed til menigheden, når han synger, at ’Alle skuffer over tid’. Og får det til at lyde som en hel generations stemme på en fremtid, hvor det trods alt nok skal gå. Det er den plads, The Minds of 99 sætter af fra, når de i denne uge begynder en Danmarksturne, der kan slå alle rekorder. Hvordan voksede de op og blev – ikke bare et stabilt Store Vega-band - men et orkester, der kan få hele familier til at synge i kor, og begejstre anmeldere som Pernille Jensen? Det forklarer hun i dagens afsnit.
4/4/2022 • 36 minutes, 24 seconds
1. april: Dit liv er blevet dyrere. Kan du gøre noget ved det?
Har du kigget på kassebonen nede i supermarkedet? Eller er du en af de bilister, der ikke tør se på tælleren, mens benzinen løber i tanken? Inflationen er sluppet ud af økonomernes lærebøger og har fået fat i vores virkelighed. Når regningerne og indkøbskurven er betalt, vil vi i år have en hel del mindre til forbrug, og en almindelig familie på fire mennesker kan regne med at bruge omkring 1.500 kroner mere om måneden på mad, el og varme. Hvordan er vi endt her? Kan man gøre noget ved det? Eller bliver priserne bare ved med at stige?
4/1/2022 • 23 minutes, 15 seconds
31. marts: Derfor kan krigen i Ukraine være slut 9. maj
Billederne fra Ukraine bliver ved med at rulle hen over vores skærme: Krig, død og ødelæggelse. Men måske kan det snart ændre sig. Fra Moskva er der nemlig kommet nye toner, der tyder på, at Rusland kan nøjes med mindre end en total sejr. Og i Kyiv lyder præsident Zelenskyj som en mand, der kan kende et godt kompromis, når han ser det. Analytikere i hele verden forsøger lige nu at tolke de seneste meldinger, og i dette afsnit giver Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, sit bud på, om vi begynder at se enden på krigen.
3/31/2022 • 25 minutes, 47 seconds
30. marts: Folkeskolen er truet på livet. Hvordan endte vi der?
Der var engang en drøm om en skole for folket. De kaldte den folkeskolen, og her sad direktørens datter ved siden af arbejderens søn og lærte det samme. Og at de begge var en del af velfærdsstatens ubrydelige fællesskab. Det er ved at være meget lang tid siden. I dag går hver femte barn i de frie og private skoler, og hvert år vælger flere og flere familier folkeskolen fra. Folkeskole er truet på livet, lyder det fra Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang. Hvordan endte vi der? Er det overhovedet et problem? Og kan politikerne gøre noget ved det?
3/30/2022 • 29 minutes, 40 seconds
29. marts: Hvad sker der, næste gang en kinesisk præsident kommer til byen?
Det er ikke hver dag, Danmarks grundlov bliver brudt for rullende kameraer. Men det var det, der skete 14. juni 2012, da en betjent vristede et tibetansk flag fra en ung kvinde, der ville demonstrere foran Kinas præsident Hu Jintao. I går kom Tibetkommissionen frem til, at det var PET og Udenrigsministeriet, som havde presset politiet til at fjerne demonstranter, når der var fint besøg fra Kina. Og at det er sket mange gange. Politikens journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft har fulgt opklaringen af Tibet-mysteriet.
3/29/2022 • 31 minutes, 46 seconds
28. marts: Unge russere: Anna vil have nazisterne ud af Ukraine. Anton håber, Putin bliver slået ihjel
På tv ser det meste af verden Ruslands soldater bombe hospitaler og skoler i Ukraine, og vores øjne bliver badet i billeder af russiske kampvogne, der kører mod Kyiv. Og imens står almindelige russer op og går på arbejde. Hvordan er det? Hvad tænker de? Og støtter de krigen? Der er mange spørgsmål, men ikke så mange svar, for uafhængige journalister er blevet tavse eller har forladt Rusland. Derfor satte producer på podcasten her, Jonas Schrøder-Andreasen, sig for at interviewe unge russere og høre deres historie. Hør bl.a. Anna Gromova og Aleksandr Bocharovs syn på krigen.
3/28/2022 • 31 minutes, 17 seconds
Politiken i Kharkiv: Jan Grarup så, da en mor fandt sin søn i en ligpose
I mere end to uger har den danske fotograf Jan Grarup bevæget sig gennem krigen i Ukraine. Siden han krydsede grænsen til Moldova, er han kommet tættere og tættere på kampene og frontlinjen. Nu er han nået frem til storbyen Kharkiv, der konstant bliver ramt af russiske raketter, bomber og granater. På gaden, i lighuset og på hospitalerne har han mødt ofrene for den blodige krig i Europa.
3/25/2022 • 33 minutes
24. marts: I den russiske tv-avis ser krigen meget anderledes ud
De fleste, som hører den her udsendelse vil sige, at krigen begyndte, da Rusland angreb Ukraine, og at Vladimir Putin er skurken. Men hvad nu, hvis det ikke er rigtigt? For mange russere er fortællingen om krigen nemlig en helt anden. Her er Ruslands soldater i kamp mod ukrainske nynazister, og når en by kommer i russiske hænder, bliver den befriet. I hvert fald hvis man ser en russisk tv-avis. Det har Politikens journalist Kirsten Nilsson gjort.
3/24/2022 • 27 minutes, 21 seconds
23. marts: Wagner: Her er Putins private og brutale lejesoldater
Et sted i Ukraine kæmper en gruppe soldater for Putin. De slår ihjel og dør på slagmarken, men på papiret eksisterer de ikke. Wagner-gruppen er en samling lejesoldater, der udgør en privat hær. Gang på gang dukker de op i verdens brændpunkter, og uanset om de slås i Syrien, Mali eller Den Centralafrikanske Republik, kæmper de for præsident Putin. Lejesoldaterne er det værktøj, Putin griber ud efter, når han skal have gjort noget grimt, og sådan er det også nu, hvor russerne har brug for en fast og hjælpende hånd i Ukraine. I dette afsnit tegner Politikens Jacob Svendsen et portræt at den mystiske hær og fortæller, om spøgelsessoldaterne kan vinde Putins krig.
3/23/2022 • 29 minutes, 29 seconds
22. marts: Sagen om Samsam: Hemmelig agent eller terrorist?
I et dansk fængsel sidder en mand, der kan blive en bombe under den danske efterretningstjeneste. For 32-årige Ahmed Samsam er anholdt og dømt for terror i Spanien, men hævder, at han er uskyldig. Han siger, at han var undercover for den danske efterretningstjeneste i Syrien, og at han i flere år har arbejdet som hemmelig agent. Men da han blev dømt til otte års fængsel, lod Danmark ham i stikken. I dag kæmper Ahmed Samsam for at få renset sit navn, og hans historie er blevet en del af den store FE-sag, der har rystet den danske stat.
3/22/2022 • 24 minutes, 36 seconds
21. marts: Politikens filmanmelder: »Jeg tænkte: Nu skal I køre hjem, familie. Ellers vil jeg gerne ud af biffen«
Det lyder som en dansk film, man har set før. Par fra den pæne middelklasse har det mest okay, men keder sig lidt i hverdagen med job og børn. Og så sker der noget, der vender op og ned på deres liv. Men denne gang – i Christian Tafdrups nye film ’Speak No Evil’ – sker der lidt mere, end der plejer i de solide og opbyggelige billetsælgere, der gør det godt i Biografklub Danmark. Faktisk sker der så meget, at det blev for meget for Politikens filmanmelder Joakim Grundahl. I dette afsnit fortæller han om gyseren, der er smuk og uomgængelig, men alligevel er der noget, som gav ham lyst til at rejse sig og gå sin vej… Og aldrig se den igen.
3/21/2022 • 26 minutes, 32 seconds
18. marts: Kan historier om døde børn stoppe Putins krig?
Tv, radio og hjemmesider er fyldt med analyser og kommentarer om angrebet på Ukraine. Men får vi sandheden? Eller mangler der noget i vores fortælling om krigen? Det mener Politikens internationale kommentator Michael Jarlner. Han synes groft sagt ikke, historierne fra Ukraine har været brutale nok. For hvordan ser der ud, der hvor granaterne slår ned? Hvor mange er blevet slået ihjel efter tre ugers krig? Hvorfor laver medierne flere historier om flygtningene, end om dem, der dør?
3/18/2022 • 26 minutes, 19 seconds
17. marts: »Jeg har her til aften valgt at stoppe...«: Historien om Cecilia Lonning-Skovgaard
Tirsdag aften skrev Cecilia Lonning-Skovgaard, at hun trækker sig som Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. I de seneste måneder har journalist på Politiken, Ida Nathan, intenst dækket borgmesterskandalen på rådhuset. For mens Cecilia Lonning-Skovgaard har insisteret på at være udsat for et forsøg på karaktermord, er kritikken af borgmesteren bare vokset. Så hvad er det, hun har gjort, som har antændt hendes medarbejderes vrede? Og hvordan kan det blive et problem, at en borgmester bestiller en kagemand?
3/17/2022 • 28 minutes, 18 seconds
16. marts: Går Rusland bankerot i dag?
Når Putin står op her til morgen, har han ikke kun en krig at forholde sig til. Han vågner også op til en økonomisk hovedpine. For i dag skal Rusland betale 177 millioner dollars i renter på sin udlandsgæld. Egentlig burde det være et overkommeligt beløb for en kæmpe økonomi som Ruslands. Alligevel er renterne et stort problem for Putin, for på grund af sanktioner har han ikke adgang til Ruslands penge. Risikerer Rusland at gå statsbankerot?
3/16/2022 • 25 minutes, 47 seconds
15. marts: Helene er 24 og har angst: »Det bunder jo i en frygt for ikke at være god nok«
Vi er mere kede af det, mere angste, mere nedtrykte og mere stressede. Mange af os har det faktisk ikke særligt godt. Det viser en ny kæmpeundersøgelse af danskernes sundhed. Her svarer hver sjette medvirkende, at de mistrives. Værst er det for unge mennesker, og allerværst er det for unge kvinder. Faktisk har hver tredje unge kvinde mellem 16 og 24 år det svært. En af dem er 24-årige Helene Thornild Baagland, der i det her afsnit fortæller, hvordan hun har lært at leve med sit bankende hjerte.
3/15/2022 • 24 minutes, 43 seconds
14. marts: Er festen ovre for Putins rigmænd?
I årevis har London været hjemsted for russiske oligarker, som beskyldes for at have hvidvasket deres beskidte penge, mens Storbritannien har vendt det blinde øje til. Men med Ruslands invasion af Ukraine har Boris Johnson erklæret krig mod Putins rigmænd. I dette afsnit fortæller Politikens korrespondent i London, Nilas Heinskou, om, hvordan Chelsea-ejeren Roman Abramovich og andre rige russere pludselig kom til pengene – og om hvordan de nu må vinke farvel til det søde liv.
3/14/2022 • 23 minutes, 1 second
11. marts: Putins krigsstrategi holdt ikke. Hvad så nu?
Troede Putin selv på, at Rusland hurtigt og effektivt kunne vippe Zelenskyj af pinden, indsætte en russisk-venlig regering og derefter styre Europas næststørste land uden store bump på vejen? Noget tyder på det. Men han tog fejl. For Ruslands militære strategi i Ukraine lykkedes ikke. Hvordan kunne Putin tro, at Ukraine var et nemt bytte? Og hvad så nu? Hvordan vil krigen udvikle sig, nu hvor Putins plan fik modstand, ikke bare fra ukrainerne, men fra resten af verden? Og hvad bliver Ruslands modtræk?
3/11/2022 • 27 minutes, 8 seconds
10. marts: Hvad tænker russerne egentlig om Putins krig?
Sjældent har vi haft så meget brug for at forstå, hvordan folk tænker og handler i Rusland. Og sjældent har vi været så effektivt afskåret fra det. Facebook er lukket. Twitter er lukket. Og vestlige medier hjemkalder deres korrespondenter i frygt for en fængselsstraf på op til 15 år. Hvis det her er et nyt jerntæppe, er det et lydtæt et af slagsen. Dagens gæst er den russiskfødte antropolog Julia Samokhvalova, der på afstand følger med i, hvad russerne tænker, og hvad de får at vide om krigen i Ukraine. For hvad tænker de egentlig om deres troppers invasion af Ukraine? Om vores sanktioner? Og om deres egen præsident?
3/10/2022 • 26 minutes, 55 seconds
9. marts: For 14 dage siden levede de et liv som dit og mit. Nu begynder livet som flygtning
Bo Søndergaard er normalt medvært på Du Lytter til Politiken. Han befinder sig i de her dage i Lviv sammen med fotograf Mads Nissen, hvor de rapporterer inde fra de liv, der er slået i stykker af krigen og fra en by, der kæmper. Hør blandt andet 6-årige Evgenias historie, der venter ved tunnelen under banegården i Lviv. Hun er på vej hen til sin familie i Polen, men hun savner sin dukke, som hun ikke kunne få med, da hun sammen med sin mor flygtede fra krigen. Og hun savner sin far, som er blevet tilbage.
3/9/2022 • 23 minutes, 15 seconds
8. marts: Dansk oprustning: En ny tid uden forbehold?
1. juni skal de danske vælgere beslutte, om de vil sige farvel og tak til det danske forsvarsforbehold. Det er historisk, og det er vildt, siger Politikens EU-korrespondent Karin Axelsson. I 1993 besluttede Danmark at stå uden for EU’s forsvarssamarbejde. Men nu er der krig i Europa, og spillereglerne er ændret. Tiden er løbet fra forsvarsforbeholdet, mener politikerne. Spørgsmålet er, hvad de danske vælgere mener. Kan frygten for Putin være med til at ændre den særligt danske linje over for EU, som har præget dansk politik – og den danske selvforståelse – i næsten 30 år?
3/8/2022 • 25 minutes, 56 seconds
7. marts: Barsk ny klimarapport - er alt håb ude?
Hvordan rammer de menneskeskabte klimaforandringer livet på Jorden? Det spørgsmål er vi kommet tættere på at få besvaret, efter FNs klimapanel har udsendt en ny og barsk kæmperapport. For som FN’s generalsekretær Atonio Guiterrez siger det: »Delay is death« – Vi skal handle. Nu. Enhver udsættelse bringer os tættere på døden for planter, dyr og mennesker. I dette afsnit besvarer journalist på Politiken Adam Hannestad, om alt håb er ude? For hvor slemt står det til? Kan vi nå at gøre noget?
3/7/2022 • 26 minutes
EKSTRA: Angrebet på atomkraft-værket – hvor tæt på var katastrofen?
Mens du sov, slog en russisk granat ned i en sidebygning på et stort ukrainsk atomkraftværk. Panikken ramte store dele af verden, og Ukranies præsident Zelenskyj advarer om akut fare for hele Europa. Hvor farlig var situationen? Hvorfor angriber russerne et atomkraftværk? Og hvilken betydning har det, at netop Ukraine var centrum for den største atomkraftulykke nogensinde – Tjernobyl-ulykken i 1986?
3/4/2022 • 12 minutes, 3 seconds
4. marts: Ukraine: Cyberkrigen raser
To dage efter Ruslands invasion gik Ukraines minister for digital omstilling, Mykhailo Fedorov, på Twitter for at rekruttere cybersoldater og henvendte sig til det internationale hackermiljø. Han ledte efter mennesker, der er parate til at slås med nuller, ettaller og koder for at forsvare Ukraine mod cyber- og hackerangreb. »Vi skaber en IT-hær«, skrev ministeren. »Vi har brug for digitale talenter. Der vil være opgaver til alle. Vi fortsætter kampen på cyberfronten«. Men hvilke våben kæmper IT-soldaterne med? Hvordan er Ukraine allerede blevet ramt af cyberangreb? Og hvorfor frygter hele verden de russiske hackere? Det svarer journalist på Politiken Alexander Sjöberg på i dagens afsnit.
3/4/2022 • 22 minutes, 18 seconds
3. marts: Zelenskyj - Ukraines bedste våben
Krigen i Ukraine var kun få timer gammel, da verden havde fået en ny helt: Præsident Volodymyr Zelenskyj. Med en baggrund som skuespiller, komiker og tv-stjerne kunne Zelenskyj ved første øjekast ligne et popfænomen. Men på én uge er Ukraines præsident trådt i karakter som rette mand på rette sted. Når han taler, lytter ikke bare hans eget folk, men hele verden. For i en krig kan talegaver og scenisk nærvær bøje virkeligheden og vende udviklingen. Zelenskyj er historien om et land, der nægter at bøje nakken. Men det er også en historie om ordets magt.
3/3/2022 • 25 minutes, 31 seconds
EKSTRA: Pavlo bor i Ukraine: »Jeg kender ikke navnet på den følelse, jeg har«
Ukrainske Pavlo bor i byen Bila Tserkva omkring 80 kilometer syd for hovedstaden Kyiv. Gennem sit virke i en NGO har han kontakt til unge studerende over hele Ukraine. I det her afsnit fortæller han om sin egen torsdag morgen i sidste uge, hvor han sad med sin te og skulle til møde i hovedstaden, da den første eksplosion ramte hans hjemby. Han fortæller om panikken, der brød ud. Om køerne ved hæveautomaterne. Om de folk, der ville væk. Om et land, der står sammen som aldrig før. Og som tror på, at de vil sejre.Fordi de er nødt til det. Fordi det er den eneste vej til frihed.
3/2/2022 • 15 minutes, 34 seconds
2. marts: De er lige blevet gift. Skal han i krig for Ukraine?
De fleste, der forlader Ukraine lige nu, er i chok. Over det liv, de har forladt. Over bomberne, der sprænger byer og mennesker i stykker. Over de mænd, de har måttet efterlade, så de kan forsvare Ukraine. Ægtemænd. Kærester. Fædre. Sønner. Politikens Martin Bjørck befinder sig i grænselandet, hvor Polen støder op til Ukraine. Her vender ukrainske mænd hjem for at slås for deres land. Mens tusindvis af kvinder på flugt fra krigen krydser grænsen.
3/2/2022 • 23 minutes, 12 seconds
1. marts: Putins inderkreds: Hvem kan stoppe manden med fingeren på knappen?
I en tale søndag gav Ruslands præsident Putin ordre til, at styrker med adgang til atomvåben skulle gøre sig klar til kamp. Putin begrundede sin voldsomme udmelding med vestlige lederes ”aggressive udsagn” om Rusland. Et gammelt monster er dermed vækket til live: Frygten for en atomkrig. Hvor reel er truslen? Og hvem i Rusland ville kunne standse præsidenten, før han trykker på knappen?
3/1/2022 • 24 minutes, 19 seconds
28. februar: Afsnit for Tab: Historien om Pelle
Hvert år dør omkring 2.000 børn i Danmark sent i graviditeten. De fleste steder bliver forældrene indlagt på almindelige fødeafdelinger, hvor kvinden skal føde sit barn side om side med glade, nybagte forældre. Men sådan er det ikke på Aarhus Universitetshospital. Her har et særligt afsnit de seneste ti år taget sig af dem, der mister. Afsnit for tab. Et af de par, der har været indlagt her, er Eva Gram og Simon Arnbjerg. Det her er: Historien om Pelle.
2/28/2022 • 24 minutes, 43 seconds
EKSTRA: Er sanktioner nok, når russiske styrker rykker frem mod Kiev?
Sanktioner.Det er Joe Bidens – og EU’s – foreløbige modtræk mod Putins invasion af Ukraine.I det her afsnit har vi Politikens internationale kommentator Michael Jarlner i studiet.Vi spørger ham: Hvad er målet med sanktionerne?Og er det nok at ramme Rusland på økonomien – når Putins hær står lige udenfor Kiev?
2/25/2022 • 14 minutes, 22 seconds
25. februar: Politiken i Ukraine: »Vi vil finde en plan for natten. Hvor vi ikke får noget i hovedet«
Lyden af et hult drøn. Så en bilalarm. Derefter fotografen, der banker på døren og fortæller, at to bomber er slået ned tæt på hotellet. Sådan begyndte dagen i går for Politikens EU-korrespondent Kjeld Hybel efter en nat, hvor russiske præsident Putin indledte invasionen af Ukraine. Sammen med fotograf Martin Lehmann er Kjeld Hybel udsendt for at dokumentere den kuldslåede virkelighed, Ukraines 41 millioner borgere står midt i. I dette afsnit tager han telefonen, mens han og Martin Lehmann sidder i en bil på vej væk fra Kramatorsk i Donbass-regionen. Hvad er det for et forandret Ukraine, der suser forbi bilens vinduer, mens de søger væk fra Putins angreb?
2/25/2022 • 19 minutes
EKSTRA: Bomberne falder over Ukraine - hvad nu?
I nat angreb den russiske præsident Putin nabolandet Ukraine. Der er meldinger om eksplosioner og raketangreb i nord, øst og syd-Ukranie. Også hovedstaden Kijev er under angreb. Det, mange har frygtet, er her til morgen en realitet: Der er krig i Europa. Så hvad ønsker Ukraine, at Vesten skal gøre? Hvad truer Putin med? Og hvordan vil Vesten reagere på den russiske invasion? Det besvarer Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, i dette afsnit.
2/24/2022 • 11 minutes, 17 seconds
Analyse af Putins tale: Sagde han virkelig det?
En krigstale er den blevet kaldt. I det her afsnit laver Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, en tekstanalyse af den tale, Ruslands præsident Putin holdt mandag aften. I talen tog Ruslands stærke mand det provokerende skridt at erklære to regioner for selvstændige – inde i nabolandet Ukraine. Men hvorfor brugte Putin den retorik, han gjorde i sin tale, og hvem talte han til?Hvad kan Vesten gøre? Og er det muligt at standse russiske tanks ved at ramme Rusland på pengepungen?
2/24/2022 • 25 minutes, 38 seconds
24. februar: Sagde Putin virkelig det?
En krigstale er den blevet kaldt. I det her afsnit laver Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, en tekstanalyse af den tale, Ruslands præsident Putin holdt mandag aften. I talen tog Ruslands stærke mand det provokerende skridt at erklære to regioner for selvstændige – inde i nabolandet Ukraine. Men hvorfor brugte Putin den retorik, han gjorde i sin tale, og hvem talte han til?Hvad kan Vesten gøre? Og er det muligt at standse russiske tanks ved at ramme Rusland på pengepungen?
2/24/2022 • 25 minutes, 38 seconds
23. februar: Kanye: I krig med alle - men mest med sig selv
Den amerikanske rapper og producer Kanye West ligger i krig med sin eks, hendes nye kæreste og musikeresom Billie Eilish og Taylor Swift. Og muligvis allermest med sig selv. På sociale medier begræder Kanye West bruddet med Kardashian og tabet af sin familie. Uden at det står helt klart, om der er tale om en mand, der tør stå ved sit knuste hjerte, eller en eksmand, som chikanerer sine børns mor. Eller om alt, der vælter ud af Kanye West, er et totalteater for hans følgere. Han er aktuel i en ny Netflix-dokumentar, og hans fans venter i de her dage utålmodigt på hans nye album. I dagens afsnit fortæller Politikens musikredaktør, Simon Lund, historien om manden, han ikke tøver med at kalde et geni.
2/23/2022 • 30 minutes, 57 seconds
22. februar: Hun har skrevet om kvindedrab i 8 år: Skal vi være bange?
De knuger nøglebundtet i hånden, når de går hjem om aftenen og sender sms’er, så andre hele tiden ved, hvor de er. Siden drabet på en ung kvinde i Aalborg har mange kvinder fortalt om den frygt, de lever med. Frygten for voldtægt og for at blive slået ihjel. I dagens afsnit er journalist på Politiken Line Vaaben gæst. For knap ti år siden besluttede hun sig for, at hun ville skrive om drab på kvinder. Men hun ville flytte historierne væk fra de hurtige nyheder og væk fra chok-effekten. I stedet ville hun ind bagved drabene for at forstå, hvem det er, der dræber, og hvem, der bliver dræbt. Og hvorfor.
2/22/2022 • 21 minutes, 22 seconds
21. februar: Skal slavehandlere glemmes, hyldes eller bare druknes?
Den 7. juni smed en gruppe vrede demonstranter i Bristol en gammel statue i byens havn. Det var en statue af Bristols mest berømte slavehandler, Edward Colston, som Bristol i flere århundrede har hyldet som ikon. Drukningen var en af de mere spektakulære episoder, da antiracister gik på gaderne i England og resten af verden i opgør med racisme og med den fortid, mange statuer hylder. Politiken har været i Bristol og talt med mennesker, der prøver at finde du af, hvad de skal stille op med deres forfædre, der var slavehandlere.
2/21/2022 • 27 minutes, 25 seconds
Oplæsning: Banebrydende forskning får lamme Michel til at gå igen
Et hold bestående af alt fra kirurger over ingeniører og til udviklere af software afslørede i denne uge, hvordan de har hjulpet tre, som var lammet i benene efter brud på rygsøjlen, til at kunne gå, svømme og cykle. Rygmarven er en motorvej med myriader af vejbaner. Og et delvis uopdaget land, der løber gennem vores krop. Nils Thorsen har skrevet om den banebrydende forskning, der fik Michel Roccati til at gå igen. Oplæst af Majlinda Urban Kuci.
2/18/2022 • 12 minutes, 32 seconds
Oplæsning: »Pludselig holder de op med at trække vejret. De dør, de afghanske børn – af kulde og sult. Og jeg står bare her«
Afghanistan blev den tabte krig, vi kunne efterlade på landingsbanen langt fra vores hjem. En nation, vi ville bygge – men bare lod forsvinde, da vores fly lettede fra Kabul sidste år. Bo Søndergaard og Mads Nissen fløj den anden vej og har rejst rundt i Afghanistan for at finde ud af, hvad det er for et land, vi alle sammen efterlod. Historien begynder allerede på flyets trappe i Kabul. Hvor det første glimt af det nye Afghanistan rammer dem.Oplæst af Majlinda Urban Kuci.
2/17/2022 • 15 minutes, 10 seconds
Oplæsning: »Det kan godt være, at nogen synes, det er for meget, at jeg er Anders Agger«
Der er sket noget. I de seneste 10 år har Anders Agger med afsæt i hjembyen Ringkøbing gået rundt inde i fjernsynet med pagehår og anorak og gjort det til et fuldtidsjob at være sig selv. Men nu skal han videre. Vestjylland mister en licensfinansieret ambassadør. Der kommer også et hul i madklubben og en ledig plads i tøndesaunaen nede ved fjorden. Lotte Thorsen og Martin Lehmann tog til Ringkøbing for at besøge Anders Agger i sidste øjeblik.Oplæst af Majlinda Urban Kuci.
2/16/2022 • 36 minutes, 15 seconds
Oplæsning: Da Rabigül først så en detalje på et foto af sin forsvundne mor, brast hun i gråd
I Tyrkiet får Kina modstand af en gruppe uighurer, der har oprettet egne skoler, laver politiske kampagner og søger sandheden om deres kære. De mener, de er blevet interneret i lejre eller det, der er værre. Alexander Sjöberg og Johannes Skov Andersen tog til Tyrkiet for at møde dem, det handler om. De fortæller historien i to kapitler. Dette er det første.Oplæst af Majlinda Urban Kuci.
2/15/2022 • 15 minutes, 23 seconds
Oplæsning: »Det skulle bare være stort. Og meningsfuldt og voldsomt«. Nu er livet fedtet ind i havregrød og tvillinger
Sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard har ofte fået fortalt, at hun var for meget. Nu har hun fundet kærligheden og fået tvillinger. Men hun synes ikke, der var nogen højere sandhed i at blive mor, og er stadig i tvivl om det meste. Så Katinka Bands nye album handler om den ekstremsport, voksenlivet kan være. Frederikke Amalie Albrechtsen har interviewet Katinka Bjerregaard. Oplæst af Majlinda Urban Kuci.
2/14/2022 • 26 minutes, 34 seconds
13. februar: Hør Liv fortælle: »Jeg ligger bare ned og venter på, at det er overstået«
Hvad kommer der efter en voldtægt? Hvordan kommer man videre, når frygt, vrede og skam sidder fast i kroppen, mens livet går videre? 10 kvinder har valgt at fortælle historien om deres voldtægt. I dag kan man læse historierne i Politiken og sammen med dem se billeder af kvinderne, fotograferet på gerningsstedet. Nøgne. Det kan lyde som en mærkelig ting at gøre. Men kvinderne ønsker at få deres historie ud. Og de vil gerne generobre kontrollen over det, der skete - og over deres krop. I dagens podcast kan du høre, hvordan deres fortællinger blev til. Og kvindernes historier. Fortalt med deres egne ord.
2/13/2022 • 26 minutes, 23 seconds
11. februar: Der er en god forklaring på det danske Oscar-chok
En tegnet dokumentarfilm om et afghansk flygtningebarn. Det lyder ikke ligefrem som en blockbuster eller en Oscar-kandidat. Men det er det. Den danske film ’Flugt’ slog rekord, da der blev sat navn på de nominerede til årets Oscar. Filmen kan vinde tre kategorier. For bedste internationale film, bedste dokumentarfilm og bedste animationsfilm. Men hvad er det for en film? Hvorfor laver man en tegnefilm, hvis det er virkeligheden, man vil vise? Og hvorfor er filmelskere over hele kloden så vilde med danske dokumentarfilm?
2/11/2022 • 26 minutes, 8 seconds
Politiken i Ukraine: Maria er enlig mor og klar til krig mod Putin
Hvad gør man, når man hver morgen kan vågne op og pludselig være i krig? Når det næste fly man hører, kan smide bomber over ens by? Det kan Politikens journalist Kjeld Hybel svare på efter at have rejst rundt i Ukraine og talt med lokale. Mennesker, der har vænnet sig til at tænke over den slags spørgsmål, efter deres land er endt i et storpolitisk højspændingsfelt mellem Rusland og Vesten. På den anden side af grænsen står 135.000 russiske soldater klar til at invadere Ukraine og ifølge militære eksperter, kan de indtage Kiev på 48 timer.
2/10/2022 • 18 minutes, 26 seconds
10. februar: Politiken i Ukraine: Maria er enlig mor og klar til krig mod Putin
Hvad gør man, når man hver morgen kan vågne op og pludselig være i krig? Når det næste fly man hører, kan smide bomber over ens by? Det kan Politikens journalist Kjeld Hybel svare på efter at have rejst rundt i Ukraine og talt med lokale. Mennesker, der har vænnet sig til at tænke over den slags spørgsmål, efter deres land er endt i et storpolitisk højspændingsfelt mellem Rusland og Vesten. På den anden side af grænsen står 135.000 russiske soldater klar til at invadere Ukraine og ifølge militære eksperter, kan de indtage Kiev på 48 timer.
2/10/2022 • 18 minutes, 26 seconds
9. februar: Omar vs. Parwani: I kamp om sandheden
Det lyder som en film, eller en bog. Og det er begge dele. Bogen er ’Dødevaskeren’, Sara Omars bestseller, som gjorde hende til en litterær stjerne og en vigtig stemme i debatten om kvinder og undertrykkelse. Filmen er instruktøren Manyar Parwanis store projekt, den har ikke noget navn, og måske bliver den aldrig færdig. Den handler nemlig om Sara Omar, og hun vil ikke have den ud. Men hvad er op og ned i den komplicerede sag?
2/9/2022 • 27 minutes, 11 seconds
8. februar: To ministre skjulte klimatal – én overlevede
En minister må ikke skjule oplysninger for Folketinget, og gør man det, kan man blive fyret. I hvert fald hvis man hedder Benny Engelbrecht. Hedder man Morten Bødskov, ser tingene lidt anderledes ud. Det er konklusionen efter en uge, hvor to af regeringens ministre blev taget i at gemme vigtige oplysninger for Folketinget. Tal, der viste, at regeringens politik ikke er så grøn, som ministrene havde sagt den var. Hvordan hænger det sammen? Og hvad gemmer sig bag regeringens klima-sminke?
2/8/2022 • 26 minutes, 43 seconds
7. februar: Sådan forgyldte staten kviktestkongen
Kan du huske fornemmelsen af en vatpind, der glider ind i dit næsebor og ender et sted oppe mellem øjenbrynene? Det er ikke rart. Men det er gratis. I hvert fald for dig. Men for statskassen har de mange millioner kviktests været en dyr omgang. Det har kostet milliarder af kroner at teste danskerne - og måske har det også kostet for mange penge. Statens indkøbere har nemlig ikke sendt indkøbet af kviktest i udbud, som reglerne ellers kræver. I stedet har man håndplukket et par firmaer og givet dem ordren. Blandt de udvalgte finder man både Danmarks rigeste mand Anders Holch Povlsen og den tidligere frømand Jeppe Handwerk – også kaldet kviktestkongen.
2/7/2022 • 26 minutes, 2 seconds
4. februar: Så er der igen OL i et diktatur
Der er ikke noget, der er meget smukkere end de Olympiske Lege. Nu er det så tid til det igen. Vinter-OL i Kina. Men når de tænder flammen på det store stadion i Beijing, kaster den grimme skygger over legenes idealer. For kan man holde den store mellemfolkelige idræts-fest i et land som Kina, hvor menneskerettigheder bliver krænket og mindretal forfulgt? Og alt og alle bliver overvåget og undertrykt?
2/4/2022 • 22 minutes, 41 seconds
3. februar: Verdens mest populære podcastvært har pisset Neil Young af
Det er ikke svært at blive vred på Joe Rogan. Det er nærmest meningen, at man skal tænke, ”kan man virkelig sige det”, når han taler til millioner af mennesker om stoffer, våben og corona i sin podcast. Nu har Joe Rogan gjort Neil Young og en håndfuld andre musiklegender så vrede, at de ikke vil have deres musik på Spotify, hvis Joe Rogans podcast også skal ligge der. De mener nemlig, han er en farlig mand, der holder mikrofonen for mennesker, som spreder konspirationsteorier og vrøvl om covid 19. Hvem er manden, der har fået en fredelig gammel hippie som Niel Young på krigsstien? Og hvilken vej går Spotify, hvis de skal vælge mellem Neil Young og Joe Rogan?
2/3/2022 • 29 minutes, 53 seconds
2. februar: Jette har en stalker
Forestil dig, at hver gang du går ud ad din hoveddør, står din nabo klar til at fotografere dig. Når du er i din have, holder han øje med, hvad du laver. Han råber dumme kælling eller det, der er værre. Og han truer dig. Sådan har det været de seneste fire år for Jette Kristensen, som Politikens journalist, Kirsten Nilsson, har besøgt i hendes byhus på Langeland. I dette afsnit kan du høre hende fortælle om sit liv med en stalker. En oplevelse, som flere og flere har.
2/2/2022 • 21 minutes, 9 seconds
1. februar: Kan man sælge sin datter?
I et telt i kulden i det nordvestlige Afghanistan sidder en mor og græder, mens hun stryger sin datter Parima på fem år over hovedet, og forsøger at forklare en journalist fra Danmark, hvorfor hun har været nødt til at sælge pigen. Politikens journalist Bo Søndergaard er netop vendt hjem fra en rejse rundt i Afghanistan, hvor han mødte Parima og andre af de millioner af børn og voksne, som har fået bunden slået ud af tilværelsen, efter at vestlige styrker har forladt landet. Halvdelen af landets 40 millioner indbyggere har næsten intet at spise. Kun et par procent får mad nok. Og en million børn risikerer at dø af sult i vinter.
2/1/2022 • 31 minutes, 3 seconds
31. januar: Du kan alt i Metaverse. Men er det en god nyhed?
Først meldte Facebook ud. Siden har andre globale giganter kastet milliarder ind i det såkaldte metaverse. En slags 3D internet, hvor man via en avatar bevæger sig rundt i en parallelverden: Går til koncerter, køber ind, møder venner og meget andet af det, vi plejer at henlægge til den fysiske verden. Men er det en god nyhed? Får vi et bedre liv af det?
1/31/2022 • 26 minutes, 47 seconds
Hvad er Putins næste træk?
100.000 russiske soldater står klar på grænsen til Ukraine. Men hvad rager en krig i Ukraine egentlig os? Langt mere, end vi tror, siger international redaktør på Politiken, Michael Jarlner. For hvad Putin gør i Ukraine i disse uger er måske et afgørende skaktræk i et langt større spil. Og hvem der vinder det spil, kan få stor betydning for, hvilken verden ikke bare du, men også dine børn og børnebørn kommer til at leve i.
1/28/2022 • 25 minutes, 32 seconds
28. januar: Putins næste træk
100.000 russiske soldater står klar på grænsen til Ukraine. Men hvad rager en krig i Ukraine egentlig os? Langt mere, end vi tror, siger international redaktør på Politiken, Michael Jarlner. For hvad Putin gør i Ukraine i disse uger er måske et afgørende skaktræk i et langt større spil. Og hvem der vinder det spil, kan få stor betydning for, hvilken verden ikke bare du, men også dine børn og børnebørn kommer til at leve i.
1/28/2022 • 25 minutes, 32 seconds
27. januar: Helt vilde med vikinger
Vikinger er i disse år overalt på udstillinger og i film og spil. Men hvorfor er det lige vikingerne, vi helst vil se os som efterkommere af? Hvordan var de i virkeligheden? Og hvad er grunden til, at det lige er i de her år, at vores fascinationen af vores beskidte, blodtørstige forfædre ser ud til at toppe? Det svarer kulturjournalist og museumsanmelder Niels Pedersen på i dagens afsnit. Han har netop givet seks hjerter til Moesgaard Museums seneste udstilling, som handler om...vikinger.
1/27/2022 • 27 minutes, 57 seconds
26. januar: Som Romeo-spion knuste han Karens hjerte
Det er blevet sagt igen og igen. At det kun er anden gang i danmarkshistorien, at paragraf 109 i straffeloven er blevet brugt, i forbindelse med at chef Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen, er blevet sigtet efter paragraffen. Men hvem deler spionchefen juridisk skæbne med? Politikens journalist Hans Davidsen-Nielsen har i mange år beskæftiget sig med efterretningsvæsenet. Han fortæller historien om den unge tysker, Jörg Meyer, der ankom til Danmark 4. september 1973 og endte i PET’s varetægt.
1/26/2022 • 26 minutes, 34 seconds
25. januar: Snowden til Politiken: Dansk hemmelighedskræmmeri truer demokratiet
Vi kan ikke stole på, at alt, hvad regeringen og efterretningstjenesterne kalder hemmeligt, også behøver at være det. For det kan sagtens være sig selv og ikke landet, de beskytter. Det mener den amerikanske whistleblower Edward Snowden, som undrer sig over den seneste tids dramatiske begivenheder i det danske spionvæsen med sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tilbageholdelsen af tidligere FE-chef Lars Findsen. I et interview, som Politikens Sebastian Stryhn Kjeldtoft har lavet med Edward Snowden, siger han, at nogen i den danske stat – måske ligefrem i regeringen – under dække af at passe på statens hemmeligheder også lige sørger for at passe på deres egne. Og at det kan true demokratiet.
1/25/2022 • 30 minutes, 46 seconds
24. januar: Sirma er træt af liraens fald: »Erdogan er en løgner«
Politikens Alexander Sjöberg og Johannes Skov Andersen har været i Istanbul, hvor den tyrkiske valuta, liraen, er i frit fald. Og det splitter befolkningen: For er præsident Erdogan en visionær leder, som beskytter Tyrkiet mod fjendtlige og fremmede magter, eller er han kort og godt et uvidende fjols, der har fyret de kloge hoveder omkring sig?
1/24/2022 • 25 minutes, 48 seconds
21. januar: Dolkepartiet
Personangrebene føg igennem luften, da kandidaterne til Dansk Folkepartis formandsvalg mødtes til debat i søndags. Valget finder sted, mens partiet er i dyb krise. Vælgerne er flygtet, og nu truer mudderkastning, konflikter og læk fra fortrolige møder partiets fremtid. Alle tre formandskandidater, Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, ønsker at samle DF. Men er det muligt? Det giver Politikens politiske reporter, Kristian Corfixen sit bud på.
1/21/2022 • 22 minutes, 19 seconds
20. januar: Stor kunst: Tag pengene og løb
Kunstneren Jens Haaning skulle udstille en bunke penge i to rammer på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg. Derfor lånte museet ham 532.549 kroner. Men museet fik i stedet et andet værk. To tomme rammer. Og ingen penge. Haaning har taget pengene og kaldt det nye værk for “Take the money and run”. Men er det et kunstværk? Eller bare tyveri? Det forklarer Politikens kunstanmelder, Mathias Kryger, i dagens afsnit.
1/20/2022 • 27 minutes, 22 seconds
19. januar: Corona: Slutspillet er i gang
Ikke før i pandemiens historie har der været så mange smittede, som der er lige nu. Alligevel er Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, i studiet for at forklare, at det værste er overstået, og pandemien snart er slut. Hvordan kan det være? Hvordan gik den mest smitsomme variant, Omikron, hen og blev en form for frelser?
1/19/2022 • 23 minutes, 32 seconds
18. januar: Er festen ovre for Boris Johnson?
Undskyld! Har Storbritanniens premierminister Boris Johnson sagt igen og igen, efter det er kommet frem, at han og hans stab har holdt fester i premierministerens residens i Downing Street nummer 10, mens resten af landet var under lockdown. Mens briterne kun måtte mødes to personer med to meters afstand, var 100 mennesker inviteret til havefest i nummer 10 for at nyde det gode vejr. ”Bring your own booze” - tag selv sprut med - stod der i invitationen, der var sendt af premierministerens private sekretær. I dette afsnit fortæller Nilas Heinskou, Politikens Storbritannien-korrespondent, om undskyldningen kan redde Boris Johnson ud af krisen, der er den største i hans regeringstid?
1/18/2022 • 25 minutes, 30 seconds
17. januar: Australien vs. Djokovic: 2-1
I dag begynder Australian Open, og ni gange har Novak Djokovic vundet tennisturneringen. Men i år må han ikke stille op. I 10 dage har tennisstjernen ligget i åben krig med de australske myndigheder, mens hele verden har fulgt med. Krigen handler om, hvorvidt han overhovedet må være i landet, og i fredags tog landets immigrationsminister den endelige beslutning: Det må han ikke. I dette afsnit fortæller sportsjournalist på Politiken Jeppe Laursen Brock historien, der indeholder verdens bedste tennisspiller, vaccineskepsis, mystiske omstændigheder omkring en positiv PCR-test og et miljø af internetdetektiver, som ved, hvordan man graver dybt i internettets digitale spor.
1/17/2022 • 27 minutes, 46 seconds
14. januar: Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«
I dag har dronning Margrethe regentjubilæum, hun fejrer sine 50 år på tronen.Producer på ’Du lytter til Politiken’, Kathrine Eggert Wadsholt, har været i arkiverne og har fundet de ord, der har ledsaget et langt liv som regent.Det er lyden af en ung kvinde, der vokser ind i rollen som monark.Stemmens sprækker. Varsomhed og vaklen, der langsomt fortrænges af erfaringens sikkerhed.Det er lyden af et halvt århundrede.Lyden af dronningen.
1/14/2022 • 25 minutes, 14 seconds
12. januar: Transfobisk? Tykfobisk? Antisemitisk? J.K. Rowling under angreb
Tre transaktivister stiller sig i november måned op foran J. K. Rowlings private hjem. De tager en selfie, poster billedet på Twitter og afslører over for hele verden, hvor hun bor. Det er den foreløbige kulmination på konflikten mellem forfatteren og hendes voksende gruppe af kritikere, som også tæller Harry Potter-stjernerne Daniel Radcliffe og Emma Watson, der begge har lagt afstand til Rowling. I de senere år er J. K.Rowlings forfatterskab og hendes politiske holdninger kommet under beskydning. Har dele af den generation, der ellers er vokset op med Harry Potter, nu vendt sig imod troldmandsverdenens skaber? Og hvad er det ved Rowling, der får kritikere til at bruge ord som transfobisk, tykfobisk og antisemitisk?
1/13/2022 • 22 minutes, 17 seconds
12. januar: Lars Findsen: Spionchef bag tremmer
Lars Findsen, Danmarks øverste spionchef, sidder fængslet – sigtet for at lække fortrolige oplysninger. Fængslingen, der er uden historisk sidestykke, kommer efter et par turbulente år, hvor der flere gange er blevet lækket viden fra de danske efterretningstjenester til medierne. Men hvad sker der for det danske spionvæsen? Kan de ikke holde på en hemmelighed, eller er fængslingen af Findsen udtryk for en enorm overreaktion?
1/12/2022 • 24 minutes, 2 seconds
11. januar: De falder i søvn bag rattet. Har ingen pauser. Og kører rundt med samfundets svageste
Da Anette Madsen efter en ulykke kører med Flextrafik fra sygehuset til sit hjem, opdager hun pludselig, at chaufføren falder i søvn bag rattet. Det sker flere gange. Hun er en af dem, som Politikens journalist Jonas Pröschold har talt med. Hos Flextrafik er det den vognmand, der tilbyder den laveste pris for en tur, der får den. Det fører til, at nogle vognmænd betaler ekstremt lave timelønninger til chaufførerne, som skal køre rundt i flere og flere timer for at tjene en bare nogenlunde løn. Til fare for sig selv - og til fare for de sårbare og ældre borgere, de kører med.
1/11/2022 • 28 minutes, 25 seconds
10. januar: Frække Andy i frit fald
Som dreng var britiske prins Andrew sin mors yndling og formiddagsbladenes beundrede blikfang. Han blev fejret som krigshelt og pigeglad partyprins, og han blev ligefrem kaldt ”Liderlige Andy”. I 1980’erne var det ikke en skam, men siden fulgte et tumultarisk ægteskab, en dramatisk skilsmisse og en række skandaler. Og for to år siden kom det frem, at prinsen var en af de kendisser, den amerikanske rigmand Geoffrey Epstein havde fløjet rundt i verden og holdt fester for med fri adgang til unge piger. En af de unge kvinder beskylder prins Andrew for overgreb, og nu kører en erstatningssag. Kan prinsen falde dybere?
1/10/2022 • 29 minutes, 27 seconds
7. januar: Sandra stod i den voldelige flok foran kongressen: »Det, vi så, var bare Trumps første kapitel«
6. januar sidste år stormede en folkemængde USA’s kongres, mens politikere var ved at godkende resultatet af præsidentvalget. Donald Trump havde tabt, men han ville ikke acceptere nederlaget og holdt en tale for sine tilhængere, hvor han opfordrede dem til at slås for sin sag. Da talen var slut, gik tusinder af mennesker mod Kongressen. Politikens Sandra Brovall stod midt i kaosset. Men hvad så hun den dag? Hvad er der sket med de folk, der ville indtage magtens korridorer? Og er den slags kaos og anarki et problem for Donald Trump, hvis han igen vil være præsident?