Brainstorms helt egen husforsker, Albert Gjedde, er tilbage! Hurra! Heldigvis til en hyggelig, positiv og behagelig episode om humor...  …eller hvad?  For det viser sig, at humor i sin reneste form er en skrækreaktion, en forsvarsreaktion. Så hvordan afgør hjernen, om du skal skraldgrine eller løbe for livet, når Brainstorm-vært Nana fortæller en fantastisk joke?  Det undersøger selvsamme Nana Elving Hansen med Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med uvurderlig hjælp fra hjerneforsker Albert Gjedde. Albert Gjedde bringer også et budskab til Brainstorms lyttere, som du kan høre til sidst i episoden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Studier: Canadisk studie om dorsale og ventrale basalganglier Dansk studie om det præfrontale cortex’ rolle i at processere følelsesmæssige input  Studie om hukommelsens rolle i at konstruere mulige scenarier for fremtiden  Følg Brainstorm på Instagram.

Det skulle have handlet om humor i dag - men det må du desværre have til gode, for Anne Sophie er blevet syg. Det er der ikke meget sjovt ved. Så god bedring til Anne Sophie, og så høres vi ved, når vi er tilbage i næste uge. Der kan du nemlig blive klogere på, hvad humor er, og hvad der sker i hjernen, når din onkel fortæller dig en (måske) sjov joke. I mellemtiden kan du få dit ugentlige hjerne-fix på videnskab.dk, hvor der er masser af artikler om hjernen. Eller gå på jagt i vores podcast-arkiv på din foretrukne platform - eller lige her. Og så kan du også glæde dig til podcasts om bl.a. klima og autisme, som er på vej til dine ører de kommende uger. Kh Nana og de andre Brainstormere  

Bag enhver stærk kvinde, står en stærk mand, siger man - og omvendt. Og bag storhjernens exceptionelle evner står:  Lillehjernen! Den har i mange år været kendt som kraftcenteret for motorik og bevægelse og hjælper os med alt fra at stå og gå til at køre bil og kaste med dartpile. Men i dag er forskerne enige om, at lillehjernen ikke kun finjusterer motorik: den er også med til at finjustere vores tanker og følelser. Og den kan måske endda hjælpe os med at løse gåden om for eksempel ADHD, autisme, skizofreni og bipolar lidelse.   Hvordan det hænger sammen, kan du bliver klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor vi sætter spotlyset på storhjernens dygtige (og lidt hemmelige) hjælper.   Medvirkende: Carsten Reidies Bjarkam, Professor og ledende overlæge ved   Neurokirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital Pia Boxy, ph.d-studerende, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Studier: Building better brains: the pleiotropic function of neurotrophic factors in postnatal cerebellar development The cerebellar cognitive affective syndrome Throwing while looking through prisms. I. Focal olivocerebellar lesions impair adaptation Følg Brainstorm på Instagram.

Vi sender emojis på livet løs, når vi skriver til hinanden. En glad smiley for at understrege noget positivt og én, der græder for at understrege noget negativt. Og så videre.  Men hvorfor bruger vi egentligt de små gule humørikoner i stedet for bare at udtrykke klart, hvad vi vil sige på skrift? Det kan vi måske finde forklaringen på i vores hjerne.  For eksempel viser forskning, at det er nemmere for os at afkode en emoji, der smiler, end et ansigt, der smiler.  Men kan emojis ikke også give anledning til misforståelser? Eller burde vi bare helt droppe at tale med hinanden, og bare kommunikere digitalt, når nu vi bedre forstår emojis end ansigtsudtryk? Det er nogle af de spørgsmål, Brainstorm-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen leder efter svar på i denne uges episode, hvor du også kan quizze med og se, om du kan gætte, hvad en omvendt smiley egentlig signalerer… 🙃 Medvirkende: Tina Thode Hougaard, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet  Randi Starrfelt, professor i neuropsykologi på Københavns Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Studier: Emojis vs. facial expressions: An electrical neuroimaging study on perceptual recognition Emojis as social information in digital communication Følg Brainstorm på Instagram.

Av for satan!  Du bevæger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hånden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget på mobilen, og dine led er ikke begejstrede. En fodboldtræner fra 80’erne ville måske sende dig ud og ‘løbe det væk’. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder på at finde en løsning, hvor patienter med de såkaldte muskuloskeletale smerter skal prøve at kontrollere deres egne hjernesignaler og på den måde dulme smerterne.  Men kan man virkelig træne sine døds-scroll-skavanker væk med hjernegymnastik? Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasieelever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Patrik Kjærsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.

Vi sanser allesammen verden forskelligt. Nogle kan ikke lide at have uldtrøjer på, andre får kriller af høje lyde. Men for nogle børn, bliver deres sanser en modspiller i hverdagen.  I denne særepisode af Brainstorm kan du høre om, hvordan hjerneteknologi på sigt kan hjælpe børn med sansevanskeligheder. Ved hjælp af forskellige hjernespil kan forskerne nemlig åbne et vindue ind til børnenes hjerner og blive klogere på, hvorfor de sanser verden anderledes end de fleste andre.  Men hvor skal vi egentlig trække grænsen i forhold til at bruge hjerneteknologi? Hvis nu vi kunne fjerne hjertesorger, hjernesygdomme og måske endda de særpræg, som en person med ADHD har - skulle vi så gøre det? Eller risikerer vi at ende med et samfund, hvor alle forskelle mellem os er udvisket, og diversitet er noget, der hører fortiden tid?   Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm, hvor du også kan høre, hvordan det går, når Anne Sophie prøver hjernespillet på scenen - og hvad et par vinterstøvler har med neuro-etik at gøre. Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.        Medvirkende: Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Patrik Kjærsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.

I december måned er vi omringet af julehjerter, nisser og klejner, og Whams juleklassiker ‘Last Christmas’ flyder ud af højtalerne overalt. Det gør rigtig mange af os glade i låget. Men hvad er julestemning? Hvorfor bliver vi glade, når vi hører julemusik eller tænker på at sætte tænderne i den saftige flæskesteg på julebordet? Og hvorfor kan nogle af os slet ikke vente med at finde den store kasse med julepynt op? Det er de store spørgsmål,  de to værter, Anne Sophie og Nana med gløgg i glasset søger svar på, når de går på jagt efter julen i hjernen i denne Brainstorm-julespecial. Det gør de sammen med de to hjerneforskere, Faisal Amin og David Meder.    Hvordan kan julepynt måske holde vinterdepression for døren? Hvornår kan en papkasse udløse samme reaktion som julebilleder i hjernen? Hvorfor hader nogle hjerner julen lige så meget, som andre elsker den? Og føles sangen 'Last Christmas'  ligesom at få stød? Det kan du alt sammen få svar på i dette afsnit af Brainstorm - en podcast støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Faisal Amin, klinisk lektor i neurologi, Neurocentret, Rigshospitalet  David Meder, research fellow, Danish Research Centre For Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital, Hvidovre Hospital  Videnskabelige studier: Dansk studie om julestemning i hjernen fra 2015 Amerikansk studie om at gavegivning gør glad Britisk studie om at gavegivning kan stresse folk Studie: Julens negative effekter på psyken Følg Brainstorm på Instagram.

I Iron Man-superheltefilmene har hovedrollen Tony Stark et exoskelet, der både gør ham i stand til at flyve, modstå skader og skyde mod sine fjender. Virkelighedens exoskeletter er dog en helt anden sag.  I dagens afsnit af Brainstorm skal det netop handle om exoskeletter. Ikke dem, Marvel-helte bruger til at dræbe fjender, men de virkelige exoskeletter, der tjener et mindst lige så heltemodigt formål.  Exoskeletter bliver særligt brugt til at genoptræne patienter, der har fået lammelser - for eksempel efter et slagtilfælde - og skeletterne hjælper mange med at vinde bevægeligheden tilbage.  Hvordan det går til, fortæller Mads Rovsing Jochumsen, der er hjerneforsker og lektor i sundhedsteknologi, i dagens afsnit af Brainstorm.  Dagens afsnit handler også om, hvor grænsen går mellem helbredelse og optimering.  I dag bruges hjerneteknologi såsom exoskeletter nemlig primært til at helbrede syge, men der bliver i stigende grad udviklet teknologi, der har til formål at optimere mennesket, og nogle forskere tror, teknologien i en nær fremtid vil give os supersyn eller en knivskarp hukommelse. Den udvikling har ført til heftig debat blandt tech-udviklere og forskere, og i dagens afsnit dykker medlem af Etisk Råd Mie Oehlenschläger ned i, hvad uenigheden går ud på.  Alt dette og mere til i dagens episode af Brainstorm.  Den er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Mads Rovsing Jochumsen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Mie Oehlenschläger, medlem af Etisk Råd Følg Brainstorm på Instagram.

Ny teknologi giver ofte anledning til både håb og frygt. Og hjerneteknologi er ingen undtagelse. På den ene side kan vi for eksempel bruge hjernestyret teknologi til at lære mennesker med hjernesygdommen ALS at styre en robotarm med hjernen. På den anden side er nogle forskere bekymrede for, at vi en dag vil kunne bruge hjerneteknologien til at ændre i kriminelles hjerner, uden at de kan sige fra. Men så er det store spørgsmål: Skal vi forfølge alle de muligheder, neuroteknologi giver os? Skal vi for eksempel ændre i kriminelles hjerner, så de ikke begår forbrydelser? Og er det realistisk, at vi kan gøre det inden for en årrække? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen – der er optaget live på Experimentariums Store Scene. Her plukker Brainstorms værter disse to forskeres hjerner: Lektor i sundhedsteknologi og hjerneforsker, Mads Rovsing Jochumsen, samt professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg. Særepisoden er optaget foran en sal fuld af gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.   Mads Rovsing Jochumsen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Følg Brainstorm på Instagram.

Neurodoping er en teknologi, der hacker vores hjerner til at præstere bedre. Men er det snyd? Og er det farligt? Og hvad kan vi egentlig optimere ved at sætte strøm til hjernecellerne?  Få svaret i denne særepisode af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen, der er optaget live på Experimentarium. Vi er nemlig taget ud af studiet og bringer de næste uger en række livepodcasts om hjerneteknologi.  Dette er nummer to i rækken, og her skal det altså handle om en teknologi til at stimulere hjernen med magnetiske eller elektriske signaler, der går under navnet neurodoping.     Brainstorm-værterne dykker ned i neurodoping sammen med to forskere: Hjerneforsker Andrew Stevenson og etik-professor Thomas Søbirk Petersen.  I denne episode kan du også blive klogere på, hvad en coladåse har med hjerneforskning at gøre, hvilke etiske dilemmaer den nye teknologi bringer med sig - og hvad forskerne ville dope deres hjerne til, hvis de kunne.  Særepisoden er optaget på Experimentarium i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden.. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Thomas Søbirk Petersen, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet   Andrew Stevenson, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Følg Brainstorm på Instagram.

Vi kender alle sammen, at man står og er på vej ud af døren og glemmer, hvor man har lagt sine nøgler.   Det er helt normalt at være glemsom fra tid til anden, men hvis du har haft en psykisk lidelse såsom svær stress eller depression, kan hverdagens glemsomhed forvandle sig til omfattende hukommelsesbesvær. Forskning peger med al tydelighed på, at visse psykiske lidelser svækker vores hukommelse. Men hvorfor? Hvad er det for nogle biologiske mekanismer, der er på spil, når depression og stress påvirker hjernen og hukommelsen?  Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast. I episoden får du også svar på, om hukommelsen bliver normal igen efter at have taget skade under en depression. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Poul Videbech, professor i psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Links til studier: Studier om påvirkning af hippocampus ved depression: 1, 2 og 3 Studie om neurogenese: 1 og 2 Følg Brainstorm på Instagram.

Tror du på drømmetydning, spøgelser, eller på at der er et liv efter døden? Eller mistænker du, der er noget overnaturligt på spil, når du drømmer om noget, der så sker dagen efter? Så er du faktisk, som mennesker er flest. Vi mennesker er tilbøjelige til at finde overnaturlige forklaringer på små hverdagsfænomener, og svaret på hvorfor skal findes i vores kognition. Derfor dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i dette afsnit ned i såkaldt ‘anomalistisk psykologi’ - en gren af psykologien, hvor forskere leder efter psykologiske forklaringer på vores tro på det overnaturlige. En af de forskere er britiske Chris French. I denne episode besøger han Brainstorm-studiet for at guide værterne igennem tre psykologiske mekanismer, der snyder vores hjerner til at tro på alt fra astrologi og ånder til clairvoyance og liv efter døden. I afsnittet kan du også høre om dengang, Anne Sophie fik spået sin fremtid af et åndeligt medium, og om hvad sangen ‘Stairway to Heaven’ har med satanisme at gøre… Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Chris French, professor emeritus ved Department of Psychology, Goldsmiths, University of London, leder af forskningsenhed for Anomalistic Psychology. Referencer: Chris Frenchs nye bog: ‘The Science of Weird Shit: Why Our Minds Conjure the Paranormal’ Bogen, der fængede Chris Frenchs interesse for at studere det paranormale: ‘Parapsychology: Science or Magic?’ Find flere eksempler på diabolske sange spillet baglæns her. ‘Anomalistic psychology: Exploring paranormal belief and experience’ Chris French og Anna Stone, 2013, Palgrave USA Følg Brainstorm på Instagram.

Vi mennesker har længe gjort en dyd ud af at adskille os fra dyrene, og vi gør ofte vores hjerne til den store stjerne i dén fortælling. Men hvor stor forskel er der egentlig på din menneskehjerne og dyrehjerner?  Det spørgsmål stiller podcast-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Her plukker de hjernen på professor i zoofysiologi, Tobias Wang, som forklarer de grundlæggende forskelle (og ligheder) mellem menneskers og dyrs hjerner. Han fortæller også, i hvor høj grad dyr har følelser ligesom os mennesker. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet Videnskabelige studier: ‘The Human Brain in Numbers: A Linearly Scaled-up Primate Brain’, Frontiers in Human Neuroscience, 2009 ‘Spontaneous planning for future stone throwing by a male chimpanzee’, Current Biology, 2009   Artikler: ‘Glæder rotter sig til det bliver sommer?’, Videnskab.dk 2013 ‘Blæksprutter har 9 hjerner’, Videnskab.dk, 2012 Følg Brainstorm på Instagram.