Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.
Nvidia kan skabe kæmpe reaktion med regnskab
Uden Nvidias computerchip - ingen kunstig intelligens.
Aktien i det amerikanske teknologiselskab Nvidia, der lander regnskab onsdag aften dansk tid, er hamret op i kursværdi ikke bare i år (44 pct.), men for alvor siden 2016, hvor væksten dengang blev drevet af bitcoin. Derfor er investorernes opmærksomhed rettet mod, hvilke tal Nvidia fremlægger, hvilken vækst selskabet sigter mod, og hvilken tone, der bliver brugt om fremtiden.
”Det kan give stor volatilitet i aktiemarkedet,” siger Ole Søeberg, partner i Nordic Investment Partners, om hvordan markedet vil kunne reagere på regnskabet.
”Nvidia får helt sikkert også en pause på et tidspunkt, men man skal overveje, om virksomheden er den man skal have på den lange bane,” siger Ole Søeberg.
Både han og Johannes Møller, partner og porteføljeforvalter i MW Compounder, kigger også nærmere på den aktiegruppe i Europa, der er steget allermest siden 2022 – våbenaktier, lige som de kigger nærmere på de regnskabsaktuelle selskaber NKT og FLS.
Begge investorer er desuden enige i, at særligt én aktie er blevet for billig:
”Jeg er begyndt at lave noget analysearbejde på den. Den virker meget interessant, fordi den er meget, meget billig, hvis man kigger på markedsværdien i forhold til, hvor mange penge de har kontant. De skovler penge ind og har et stort overskud, og så kan jeg godt lide, at de laver et stort aktietilbagekøbsprogram,” siger Johannes Møller om den kinesiske handelsplatform- og teknologivirksomhed Alibaba.
Vært: Gro Høyer Thielst
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star-porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
2/21/2024 • 1 hour, 2 minutes, 13 seconds
Er det tid at sælge ud af Novo? For første gang i 30 år overvejer Novo-aktionær at sælge ud af aktien
Novo-aktien slår den ene rekord efter den anden. Spørgsmålet er om, aktien nu er kommet så højt op, at det er tid at sælge ud. Peter Bækgaard, privatinvestor og tidligere børsmægler i New York overvejer kraftigt sin position.
”Novo udgør 50 pct. af mine investeringer, så jeg har nu en meget høj risiko i min portefølje. Jeg har haft aktien længe, og jeg har aldrig solgt så meget som én aktie. Men jeg begynder at kigge på værdiansættelsen og spørger mig selv: Er det ved at være nu?”, siger Peter Bækgaard i Børsens Investor Podcast.
Peter Bækgaard var i 1990’erne ansat i Novo Nordisk som chef for investorrelationer i USA, og købte sig dengang ind i selskabet via medarbejderaktier. Og det er altså de aktier, han aldrig har solgt ud af, og som i dag udgør en meget stor del af porteføljen.
Alene de seneste fem år er Novo Nordisk-aktien steget 410 pct., men siden 1995 er kursen steget 31.800 pct. Samtidig har selskabet også løbende har udbetalt udbytte.
Og aktien ruller pt. videre på stærke salgstal, fabriksopkøb og forventninger til ny rekordindtjening i 2024. Den har så meget fart på, at den allerede har generet 20 pct. i afkast til All Star porteføljen i Børsen Investor Podcast i år.
Her udvælger investor Johnny Madsen sammen med bl.a. Peter Bækgaard aktier til porteføljen, og Novo Nordisk er et af hans valg. Han ser stadig med optimisme på Novo.
”Det er bare et fantastisk godt selskab.”
De to investorer uddyber deres overvejelser i Investor Podcasten, hvor også den kommende Svitzer-aktie bliver vendt. Mærsk vil frasælge slæbebådsforretningen og lade den notere på fondsbørsen. Første handelsdag ventes at blive 30 april.
FLS og Demant går også i salgstanker om henholdsvis cement og communications-divisioner, hør mere om investorernes syn på aktierne.
Også uroen i de mindre vækstselskaber bliver vendt. Et selskab vil slet ikke være på børsen mere og et andet selskab, Penneo, vil af med formanden.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
All Star Portefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
2/14/2024 • 54 minutes, 51 seconds
Investorer med ny tiltro til Vestas
Så kom regnskabets time for det danske energiselskab Ørsted, der i første omgang friholder investorerne for en udvandende kapitaludvidelse. Der er også regnskab fra sidste års kursraket, Pandora, samt et tiltrængt overskud i Vestas.
I denne uges udgave af Børsen Investor podcast kigger Peter Bækggard, tidligere børsmægler på Wall Street og investor, sammen med Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, nærmere på de tre aktier, hvor den klare favorit er Vestas.
”Vestas er en af de aktier, hvor man over nogle meget lange perioder skal eje den, og så er der nogle perioder, hvor man ikke skal,” siger Peter Bækgaard, der på baggrund af de nye takter fra Vestas vil holde øje med selskabet.
”Det er en af de aktier, hvor jeg godt kan se et potentiale for, at aktien kan stige, men det er samtidigt en aktie, som jeg ikke selv kommer til at eje, før de viser mere konsistens i deres tal,” siger Peter Bækgaard.
Lars Hytting har derimod i løbet af januar købt mere og mere op i Vestas, så den nu udgør ”en lille overvægt” i porteføljen.
”Vestas er en af de ledende markedsaktører, der ligger et stort potentiale foran og, hvis de kan begynde at tjene penge, så kan det være rigtig lukrativt,” siger Lars Hytting.
Hør også, hvorfor Chemometec-aktien skød op med 24 pct. på regnskabsdagen, hvorfor investor Christian Klarskov stadig fastholder sin forventning til det danske produkttankrederi Torm, og hvilken handel, der er foretaget i All Start-porteføljen.
Vært: Gro Høyer Thielst
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star-porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
2/7/2024 • 58 minutes, 36 seconds
Investor om Novos rekordindtjening: Nødvendig for fortsat kursfest
Kun otte selskaber i det amerikanske indeks S&P 500 havde i 2022 en overskudsgrad på mere end 35 pct. I dag har Novo offentliggjort et årsregnskab for 2023, hvor overskudsgraden ligger på 40,6 pct. så ikke alene er de et af verdens allerstørste selskaber, de er også et af de allermest profitable.
Alligevel er der meget få kritiske røster sammenlignet med, når bankerne øger deres overskud. Men det er der en god grund til, forklarer investeringschef Johnny Madsen i denne uges udgave af investorpodcasten.
"Du har brugt rigtig, rigtig mange milliarder på at udvikle et lægemiddel, og så skal det være tilladt at høste gevinsterne for ellers begrænser man også risikovilligheden," siger Johnny Madsen i podcasten og tilføjer:
"Når du laver noget, der er så banebrydende som Novo nordisk gør nu her, så er det tilladt, at du har en overnormal indtjening i en periode, for ellers dræber du al innovation."
Han forklarer at det er svært at sige, hvad der er en rimelig pris for Novo-aktien, fordi det de laver aldrig er set før.
Du kan også høre hvad dagens anden paneldeltager Nina Movin fra Otto Mønstedds Fond mener at FL Smidths cementforretning skal koste, og hvad investorredaktør Simon Kirketerp har afdækket i årets første og sikkert også største skandalesag, hvor mere end 400 danskere er blevet lokket ind i et pyramidespil
Der er også en update på All Star Porteføljen og en invitation til at komme og se sidste års afkast blive uddelt, når vi igen afholder investorpodcasten live i København den 27. februar. Du kan tilmelde dig her: https://tilmeld.events/investorlive
Værter: Heidi Birgitte Nielsen og Simon Kirketerp, investorredaktør
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star-porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
1/31/2024 • 57 minutes, 49 seconds
Håb for hypet vækstaktie? – ”Helt klart en potentiel opkøbskandidat”
Kraftige og flotte væksttal er desværre passeret - for nu, for spørgsmålet er, om væksten kan komme tilbage.
Sådan lyder konklusionen fra investor Peter Bækgaard, der stiller skarpt på det danske selskab Chemometec, der producere udstyr til celletælling.
”Det har en fantastisk forretningsmodel med en meget, meget høj indtjening og et meget højt afkast på den investerede kapital,” siger Peter Bækgaard og forklarer det hårde kursfald på ca. 65 pct. siden toppen i 2021 med, at Chemometec ”er gået fra at være en vækstaktie med super vækst til, at det rent faktisk nu har faldende vækst”.
Aktien steg over 3500 pct. fra 2018 til kurstoppen i 2021. Men nu er væksten aftagende.
”Det, der er hovedpointen for mig som investor, der er at se på, hvornår vender væksten i selskabet igen? Og kan jeg komme foran det, og hvad betaler jeg så for, at væksten er faldende, som den er nu.”
Hør også, når Ole Søeberg, investor og direktør i Nordic Investment Partners, stiller skarp på den svenske streamingaktie Spotify, der er steget over 100 pct. det seneste år.
Hvori ligger risikoen i Spotify, der har masser af konkurrenter og en reguleringsrisiko på vej fra EU.
I denne uges udgave af Børsen Investor podcast taler vi også om Kinas nødlidende aktiemarked, der nu får en milliardpakke af staten i håbet om at kunne stoppe kapitalflugten.
Er der også håb for den danske medicinalaktie Lundbeck, der har annonceret en vækststrategi for at modvirke indtjeningsfald i takt med, at selskabets produkter løber af patent?
Værter: Gro Høyer Thielst og Simon Kirketerp, investorredaktør
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star-porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
1/24/2024 • 58 minutes, 39 seconds
Investor: Verdens mest værdifulde aktie har flere vækstmotorer
Microsoft er gået mod strømmen på aktiemarkedet i år. Aktien er steget ca. 5 pct. i kursværdi og i samme omgang overhalet Apple som verdens mest værdifulde selskab målt på markedsværdi.
Og det er der en grund til, lyder det fra både Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og Jesper Langmack, partner og chef i Polaris Flexible Capital.
”Det ser ud som om, den er forholdsvis god også i modgangstider, men hvis der kommer en dyb recession, så gider vi ikke at forny vores… whatever, det er, vi har købt hos Microsoft, og så kommer der en pause,” siger Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond.
Selvom der i det senes efterår har været stor uro om Open Ai, som Microsoft ejer en stor andel af, om som gennem sin ChatGPT anses for at skulle drive en stor del af den fremtidige indtjening i Microsoft, vurderer hun, der er kommet styr på ledelsen i Open Ai.
Men der er ifølge Jesper Langmach flere andre gode vækstben i Microsoft.
”Hele cloud-området vokser sindssygt stærkt, så har de købt Activision Blizzard – gaming vokser også superstærkt – så der er mange drivere,” siger Jesper Langmack.
I denne uges udgave af Børsen Investor Podcast kigger vi på nøgletallene for flere luksusaktier. Er de blevet interessante opkøbskandidater?
For nogle af modehusene som LVMH og Burberry kæmper med kursudviklingen, mens andre som Hermes viser modstandsdygtighed, og italienske Brunello Cucinelli fortsætter opad.
Hør også, hvad investorerne tager med sig fra de amerikanske storbankers netop aflagte regnskaber.
Værter: Gro Høyer Thielst og Simon Kirketerp, investorredaktør
Producer: Peter-Emil Witt
Hør afsnittet i Apple Podcast
Hør afsnittet i Spotify
Følg All Star-porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
1/17/2024 • 50 minutes, 35 seconds
Danske aktier vil overgå andre markeder – Disse aktier ser interessante ud
”Danske aktier har et godt år foran sig.”
Sådan lyder det fra Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, der glæder sig over udsigten til de potentielle kursafkast i det danske aktiemarked.
”Der er flere selskaber, der ser rigtig interessante ud,” siger han og tilføjer, at selskaberne samtidigt med, at de er blevet billigere, også er blevet bedre.
”Jeg har en ret positiv forventning til denne skov af selskaber som Coloplast, Genmab, Novonesis (det kommende fusionerede Novozymes og Chr. Hansen, red.), jeg kan heller ikke komme uden om Novo Nordisk,” siger Lars Hytting, der også forventer, at de danske aktier vil outperforme andre aktiemarkeder i 2024.
I denne uges udgave af Børsen Podcast varmer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, op til den kommende regnskabssæson.
”Den samlede indtjening i de danske selskaber er jo lammet af, at Mærsks indtjening er fuldstændig imploderet i 2023 i forhold til det rekordår, man havde i 2022,” siger Jacob Pedersen og nævner, at et selskab som Ørsted også vil skille sig negativt ud blandt de danske selskaber.
”Når vi kigger over en bred kam, ligner det danske aktieindeks (C25, red.) et, der er blevet voldsomt kørt over af de lidt svagere økonomiske tendenser, som vi har set i 2023. Men, hvis man skraber lidt under overfladen, kan man se, at en høj andel af selskaberne faktisk leverer fremgang, og at det er nogle få selskaber, der er med til at afspore billedet,” siger Jacob Pedersen.
Hør også, hvorfor Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje samt ny paneldeltager i Børsens All Star Portefølje ser en potentiel kursstigning i DSV og hvorfor han venter i spænding på, at klokken slår 12.00 mandag 15. januar.
Vært: Gro Høyer Thielst
Producer: Peter-Emil Witt
Følg allstar-porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
1/10/2024 • 50 minutes, 57 seconds
Topinvestor klar til 2024: Portefølje med upside på 70 pct.
Året begynder med udsigt til et klart kurspotentiale, lyder det fra Dan Wejse, der er partner og porteføljeforvalter i investeringsforeningen MW Compounders.
MW Compounders har i den grad slået markedet med 57,7 pct. i afkast efter omkostninger siden lanceringen ultimo 2020.
Og når han kigger ned i sin portefølje på 20-30 aktier, er der flere af dem, der ifølge ham er attraktivt prissatte.
”Det er ikke noget, vi vil holdes op på, men vi har en 70 pct. upside i gennemsnit,” siger Dan Wejse og tilføjer, at det er MW Compounders’ ”subjektive vurdering” og at det ikke er et signal til, at man bare skal købe op i porteføljen.
”Det siger noget om, at vi ikke kigger ind i en portefølje, som vi synes ser specielt dyr ud. Det er i den pæne ende af, hvad vi har haft i den periode vi har været i gang,” siger Dan Wejse i denne udgave af Børsen Investor Podcast.
Her medvirker også Ole Søeberg, investor og direktør i Nordic Investment Partners, der fortæller om sit syn på indtjeningsåret, bankanalytikernes og strategernes, og hvorfor man skal have en sund skepsis, når man lytter til de forskellige prognoser.
Lyt også med for at høre, hvilke to nye aktier, der er proppet i All Star Porteføljen og hvor højt afkastet nåede op på i 2023.
Vært: Gro Høyer Thielst
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star Porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
1/3/2024 • 53 minutes, 41 seconds
Her er nytårsraketterne til 2024: Seks investorers bedste på aktier i det nye år
Positive afkast venter forude i det nye år. Det er seks topinvestorer enige om i Børsens Nytårs Investor Podcast, hvor du får deres bud på de bedste køb i 2024.
Nina Movin, der administrerer en formue på en mia kr. for Otto Mønsted fonden er oppe med et overskud på 20 pct. i år og er klar på nye opkøb.
”Jeg har kig på Ambu, den ser fornuftig ud og selskabet har en dygtig topledelse i Britt Meelby,” siger Nina Movin, der også går efter cyber security.
Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning er også klar på stockpicking i det nye år.
”Jeg synes den nye Novonesis ser spændende ud,” siger han i podcasten.
I et brag af en nytårsudgave bliver der også tid til at fejre gevinsten på All Star Porteføljen og investor Ole Søeberg er generøs med Simcorp champagne. Hør hvad det går ud på i podcasten, hvor Ole Søeberg også løfter sin interesse for to særlige aktier.
Jesper Langmack, direktør i Polaris Flexible har kig på selskaber i small-midcap segmentet og ser muligheder for afkast på 10-15 pct. og privatinvestor og tidligere børshaj på Wall Street, Peter Bækgaard, lurer på Pandora.
Johnny Madsen, investeringschef i Formue og Investeringspleje er ny investor ombord i podcasten og en aktie er fortsat hans favorit:
”Novo. Den har jeg i år og den har jeg også næste år,” siger han.
Lyt med og hør alle de konkrete bud fra de seks erfarne investorer i denne eksklusive nytårsudgave af Børsens Investor Podcast.
Værter: Tina Riising, journalist & Simon Kirketerp, Investorredaktør.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
12/27/2023 • 1 hour, 55 seconds
Aktieinvestorer: Sådan får du del i rentefesten før jul
En næsten euforisk stemning har præget markederne efter udmeldingerne fra den amerikanske centralbank. Chefen Jerome Powell erkendte, at renten er nærved toppen og markedet har nu indregnet seks rentesænkninger næste år.
Mange danske aktier har også taget et sprint her før jul, men hvilke skal du lægge i din kurv for at få del i renteglæderne? Det spørger vi dagens panel om i Investor Podcasten, som i denne udsendelse består af Peter Bækgaard, privatinvestor og Jesper Langmack, investor og direktør i Polaris Flexible.
Skal du købe eller sælge Danske Bank og kan den aktie nogensinde komme på tidligere tiders niveau igen? Jesper Langmack mener, at det er muligt. Lyt med i Investor Podcasten og hør hans begrundelser.
Ørsted-aktien er faldet voldsomt under topchefen Mads Nipper. Da han kom til i 2021 havde selskabet en markedsværdi på 552 mia kr. – i dag har selskabet en markedsværdi på 151 mia kr. Får aktionærerne nogensinde det tabte tilbage?
Hør hvad panelet mener og hør også hvorfor Peter Bækgaard vil holde øje med Netcompany.
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
12/19/2023 • 28 minutes, 16 seconds
Garvede investorer: Sådan tjener du penge på obligationer
Obligationer skal være en del af beholdningen i det nye år, sådan lyder det fra to erfarne investorer Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning og Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen og Partners.
”Danske realkreditobligationer er i porteføljen, spørgsmålet er kun hvor mange,” siger Lars Hytting.
”Obligationer er kommet tilbage i porteføljerne. Hvis der kommer recession, er de en fed stødpude, og i sig selv giver realkreditobligationer et afkast på 4-5 pct.”, siger Henrik Henriksen
Børsens investorredaktør Simon Kirketerp har også købt obligationer.
”Jeg elsker aktier, men for første gang nogensinde har jeg købt obligationer og hentet mere afkast her end på aktier,” siger Simon Kirketerp, der betegner 2023 stå som obligationernes genkomst som investeringsaktiv.
”Vi står ved tærsklen til en tid, hvor du skal have noget spredning i porteføljen”, siger aktiechef Lars Hytting. Både han og Henrik Henriksen fortæller i Børsens Investor podcast hvilke aktier, udover obligationer, du bør have.
FOM Technologies, har som det første selskab på First North, fået ATP med ombord som investor. Hør hvordan direktør Michael Stadi, vil bruge de 43 mio kr. og den ekstra julegave, han fik ud af at sælge lidt ud af beholdningen.
Selskabet Hove er i vælten og er blevet genstand for en spektakulær sag om insiderhandel. Børsens investorredaktør kaster lys over sagen i Investor podcasten.
Værter: journalist Tina Riising.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
12/13/2023 • 50 minutes, 28 seconds
Investor lurer på AI – ”Sidst, vi havde en produktivitetsfremgang, havde vi et kæmpe bullmarked”
Hvordan kan kunstig intelligens også kaldet artificial intelligence, AI, integreres i selskabernes forretningsmodeller? Og hvor meget kan det rykke på selskabernes omkostninger, effektivitet og produktivitetsfremgang?
Det er spørgsmål, som Ole Søeberg, investor og direktør i Nordic Investment Partners, stiller sig selv og de selskaber han møder på den 49. Nasdaq Investor Conference, i London.
På konferencen deltager adskillige topchefer fra de amerikanske Nasdaq-selskaber.
”Det, der overrasker mig, er, at datamængderne er så kæmpemæssige, at det er umuligt for mennesker at få sorteret og lavet det om til noget brugbart, derfor er AI vejen frem.”
AI kommer ifølge Ole Søeberg til at kunne betyde meget for de selskaber, der kan udnytte AI til at løfte indtjeningsmarginen bare en smule.
”Hvis du har noget, der kan løfte indtjeningsmarginen fra f.eks. 10 hen til 12 pct. Det er jo 20 pct. indtjeningsfremgang, og det er i virkeligheden produktivitetsfremgang, men det er så tåget hele dette område for mig på det her tidspunkt, så det er svært at sige, hvem der vinder det her,” siger han og tilføjer:
”Sidste, vi havde en produktivitetsfremgang, havde vi et kæmpe bullmarked, det var i 1990’erne.”
I denne podcast taler vi også om schweiziske Roche, der har købt sig til tre fase 3-studier inden for vægttabsmidler, mens Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest, fortæller om analytikernes forventninger til selskabernes indtjening i fjerde kvartal og 2024.
Hør også Jakob Vejlø fortælle om, hvad der driver guldprisen op i sit historisk høje niveau.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
12/6/2023 • 55 minutes, 42 seconds
Novo-investorer fulde af tillid til, at aktien kan løbe videre
Kronjuvelen i det danske aktiemarked, Novo Nordisk, er kommet så højt op på kurskurven, at små nyheder kan være gift for investorerne. Men Novo Nordisk står på ingen måde dårligt over for sin amerikanske konkurrent, Eli Lilly, selvom konkurrenten har et middel, der ifølge en ny sammenligningsanalyse giver bedre vægttabseffekter end midlet fra Novo.
”Det er noget fniddersnak, der bliver udelukkende fokuseret på vægttab, og så laver man en æble-pære-sammenligning,” siger Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje, der ligger tungt i Novo Nordisk-aktien, om de data, der i begyndelsen af ugen blev offentliggjort fra Truveta Research.
Hør også vurderingen fra Tom Frovst, Børsens journalist, der dækker Novo Nordisk og andre selskaber inden for medicinalsektoren. Han fortæller også om Zealand Pharma, der af mange investorer ses som en ny Novo Nordisk.
Hør også, hvad investor Peter Bækgaard siger om den danske transport- og logistikgigant DSV, hvorfor er aktien presset, og hvad skal der til for, at den igen kører op?
Sammen med Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea, dykker vi også ned i de 15 seneste bullmarkeder for at forstå det nuværende, og hvad man kan bruge historiske data til som investor.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/29/2023 • 59 minutes, 1 second
Børsaktivist har 121 pct. i afkast i sin aktiefond: Sådan gennemtvang han udbytte i finsk minkaktie
Aktieinvestor Jakob Have har en mere direkte og aktivistisk tilgang til investeringer og de børsnoterede selskaber end de fleste. Han er ikke bleg for at købe sig til store aktieposter, sætte sin indflydelse igennem og går også gerne i bestyrelsen i de børsselskaber, han har ejerposter i.
I juni 2020 søsatte han aktiefonden Nordic Compound Invest, hvor han investerer i en smal portefølje på 8-12 small- og midcap-aktier. Resultatet nu: 121 pct. i afkast mod 49,2 pct. til det indeks, han sammenligner sig med.
I denne uges udgave af Børsen Investor Podcast åbner han op i forhold til sin arbejdsmetoder, og fortæller blandt andet om, hvordan han i årevis har lagt pres på det finske selskab Saga Furs for at få dem til at åbne op for pengepungen og udbetale udbytte til sine investorer.
Ved at trække en paragraf frem fra den finske selskabslovgivning, mens han stod på talerstolen til selskabets generalforsamling, fik han gennemtvunget en udbyttebetaling:
"Hvis du har mere end 10 pct. af aktierne, så kan du kræve minoritetsudbytte på 8 pct. af egenkapitalen eller 50 pct. af årets resultat. De driver ikke forretningen kommercielt, som jeg synes, de skulle, men lige nu har de nærmest et globalt monopol og tjener rigtig mange penge. Og derfor er det vigtigt for mig at sige, jamen så får jeg bare mine penge ud på udbytte," siger Jakob Have.
Også privatinvestor Peter Bækgaard og porteføljeforvalter Johannes Møller er med i denne uges udgave. Her ser de blandt andet nærmere på et af de selskaber, Jakob Have har investeret i: Scandinavian Medical Solutions. Peter Bækgaard overvejer nemlig at købe aktien.
Vært: Simon Kirketerp, investorredaktør
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Link til podcastens aktieportefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/22/2023 • 1 hour, 5 minutes, 38 seconds
Ny aktie på hovedmarkedet - er allerede steget 212 pct.
Mens ni aktier er afnoteret på den danske vækstbørs First North, kan Shape Robotics gå den anden vej og træder mandag 20. november op på hovedmarkedet Nasdaq Copenhagen.
Aktien er siden noteringen i 2020 steget hele 212 pct.
Mød edtech-selskabets adm. direktør, André Ferhn, der fortæller om selskabet, dets marked og konkurrenterne.
Selskabet har valgt at hente indtjening i de lande, der har modtaget milliarder af støttekroner fra EU, der har sat digitaliseringsmål for 2030.
”Vi skal have de unge mennesker til at blive bedre til teknologi. De skal være mere digitaliserede, og derfor bliver der investeret rigtig meget i uddannelse og i uddannelsesteknologi. Det er så der, vi kommer ind,” siger André Ferhn og tilføjer, at man på grund af EU’s mål og milliardpuljer kigger ind i markeder med ”kraftig vækst”.
Hør også, hvordan Ole Søeberg, investor og direktør i Nordic Investment Partners, vurderer regnskabsaktuelle ALK.
”Med de tal, der er kommet i dag, ser det ud til, at EPS-estimaterne (indtjening per aktie-estimaterne, red.) for 2026 ser lidt mere stabile ud. En virksomhed som har den lønsomhedsprofil og vokser med den hastighed, som ALK gør, har jeg ikke noget imod at lade sådan en aktie handle på 25 gange indtjeningen, og den forventede indtjening i 2026 er på ca. 6,5 kr.,” siger Ole Søeberg, der dog foretog sin beregning før regnskabet, der har udløst et tocifret kurshop.
”Da ville det give et afkast på 22 pct. afkast om året, så dermed er virksomheden bestået på ud fra den måde, jeg investerer på,” siger Ole Søeberg, der selv er investeret i aktien privat.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/15/2023 • 59 minutes, 57 seconds
Regnskabsregn udløser kæmpe kursryk: Pandoras afkast i år rammer +80 pct.
Årets kurshøjdespringer Pandora fortsætter med at imponere investorerne med et ifølge Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, ”helt klart godkendt” resultat for smykkeproducentens tredje kvartals regnskab.
Også vindmølleproducenten Vestas og Ambu har landet regnskaber, der giver store kursreaktioner i markedet.
Hør, hvad Lars Hytting mener om Vestas, efter selskabets topchef, Henrik Andersen, med tredje kvartal overrasker positivt på flere parametre og endda åbner op for, at Vestas i 2023 kan blive en rentabel forretning.
Den danske kabelproducent NKT får endelig hul på et andet ”kæmpe marked” end den grønne omstilling, lyder det fra Jens Larsson, medstifter, partner og porteføljemanager i hedgefonden St. Petri Capital.
”Det er et kabelmarked, man har ventet på i 20 år,” siger han om, at den amerikanske infrastruktur, der er så gammel, at den udgør en fare, og som i den grad trænger til at blive skiftet ud.
Hør også, hvorfor Peter Conradsen, kapitalforvalter i Formue- & Investeringspleje, anser det historiske kursfald i logistik- og transportgiganten A.P. Møller-Mærsk som en overreaktion, mens Jens Larsson derimod ser ”nearshoring også kaldt friendshoring”, som en skygge, der kan falde langt ind over selskabets forretning i fremtiden.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/8/2023 • 53 minutes, 34 seconds
Er det tid til at hente afkast på andet end aktier?
Høje renter og inflation æder sig langsomt, men sikkert ind i aktiemarkedet.
Med udsigt til høje renter i lang tid fremover er det ifølge Jesper Langmack, chef og partner i kapitalfonden Polaris Flexible Capital, tid til at løfte blikket op fra aktiemarkedet for også at lede efter afkast andre steder.
”Der er andre aktivklasser, der er sindssygt attraktive. Man kan købe stats-, real- og kreditobligationer, der er masser af aktivklasser, der er superattraktive, så derfor skal man sprede (sin risiko, red.) på tværs af aktivklasser, det er ikke kun aktier, der er mange andre ting, der er attraktive nu,” siger Jesper Langmack i denne udgave af Børsen Investor Podcast.
Men bliver man på aktiemarkedet, er der ifølge ham rigtig gode muligheder for at grave guld frem særligt inden for amerikansk small cap.
”Banker er der også masser af muligheder i, energi er der masser af muligheder i. Det er faktisk et stockpicker-miljø. De, der er gode til at vælge enkeltaktier, de kan lave rigtig gode penge i det her marked.”
Sammen med Henrik Henriksen, chefstrateg i fondsmæglerselskabet Petersen & Partners, diskuterer han også Ørsted, mulighederne i en underinvesteret minsektor og i en velkørende dansk banksektor.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/1/2023 • 55 minutes, 20 seconds
Investor undersøger: Er denne aktie den nye Novo Nordisk?
Mange investorer vil have svært ved at modstå fristelsen, når de hører en overskrift som; ”Denne investor har skabt mere end 1000 pct. på Eli Lilly – her er hans næste farma bet”.
En britisk porteføljemanager, Peter Rutter, købte i 2015 Eli Lilly til porteføljen i fonden Royal London Global Equity Select, og i dag har den hentet mere end 1000 pct.
Nu peger porteføljemanageren på schweiziske Roche som en aktie, der har de samme karakteristika, som i første omgang trak ham ind i Eli Lilly.
Ole Søeberg, investor og direktør i Nordic Investment Partners, har dykket ned i investeringscasen for at vurdere, om der kan være tale om en ny Novo Nordisk eller Eli Lilly i fremtiden.
”Det er en super lønsom virksomhed,” lyder en del af konklusionen fra siger Ole Søeberg.
”Vurderingen er på 12 gange indtjeningen, det er noget af det laveste i nyere tid, så vurderingsmæssigt er risikoen på plads, og får selskabet en bedre omsætning og indtjening efter 2027, så kan det være, han (Peter Rutter, red.) får ret.”
Hør også om investor Christian Klarskovs syn på den danske shipping-aktie Torm. Hvad understøtter aktiecasen, hvad kan slå den ud af kurs og, hvilken kurs skal den op og ramme inden for det næste halve år?
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
10/25/2023 • 57 minutes
Ørsteds nedtur er langt fra slut: Bør falde yderligere 35 pct.
Ørsteds enorme gæld og negative cashflow bør sende aktien ned under noteringskursen, lyder det fra investor Ole Søeberg i Børsens investorpodcast.
"Så falder de virksomheder typisk til det der hedder net asset value (indre værdi, red.), det er den gældsjusterede nettoværdi af aktiverne ... og den ligger den på 210 kr. pr aktie. Der kan man bunde, der kan man nå bunden med fødderne. Om man så skal endnu længere ned det ved jeg ikke men historisk set, når tingene virkelig går galt, så er net asset value det næste, fordi så nærmer man sig realisationsværdien," forklarer OIe Søeberg.
Ørsted blev børsnoteret i 2016 til kurs 235. Dermed skal selskabet altså ned under børsnoteringskursen, hvis der ikke bliver gjort noget alvorligt for at stoppe nedturen.
Du kan også høre direktør i Otto Mønsteds Fond Nina Movins bud på, hvad der skal til før kurslykken vender for Ørsted, ligesom vi vender den indeværende regnskabssæson, som desværre har påvirket Børsens All Star-Portefølje negativt.
Værter: Heidi Birgitte Nielsen og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star-Porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
10/18/2023 • 47 minutes, 57 seconds
Årets bedste C25-aktie kan løbe meget længere: Investor ser fordobling
Den danske smykkeproducent Pandora er allerede skudt op med over 60 pct. i år og tæt på 120 pct. på bare et år. Deri ligger den psykologiske barriere for, hvorfor privat investor Peter Bækgaard endnu ikke har købt op i Pandora. Men han overvejer det kraftigt.
For når han analyserer aktien målt op mod de udmeldte finansielle mål for perioden 2023-2026, lever Pandora op til hans kriterier.
”Hvis man tror, de kan eksekvere på målene – de har indtil videre været gode til at eksekvere på deres planer – så er der kæmpe potentiale i en rerating (revurdering, red.) af aktien. Så er der i hvert fald 50 til 100 pct. op fra, hvor den handler nu,” siger Peter Bækgaard.
Med i studiet er også Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje, der også ser en fordobling, hvis Pandora kan eksekvere, som de har meldt ud, men det kræver ifølge ham medvind på mange fronter også i forhold til konjunkturen.
Sundhedssandalen Birkenstock står foran en børsnotering. Hør, hvad Saxo Bank vurderer aktien er værd, og om det giver mening for den private investor at gå med.
Der er også debat om Novo Nordisk, DSV, A.P. Møller-Mærsk og fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star Porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
10/11/2023 • 56 minutes, 59 seconds
Tusindvis af privatinvestorer fanget i værdiløs SAS-aktie: Gik i klassisk investorfælde
SAS-aktien er værdiløs. Sådan lyder det fra flyselskabet, der har fået ny ejerkreds, som vil afnotere aktien. Aktien har længe været blandt de mest populære blandt danske investorer – den sjette mest populære danske aktie blandt Nordnets kunder målt på antal ejere.
Og det skyldes særligt følelserne, vurderer privatinvestor Zusanna Grethe Norrild, indehaver af Norrild Consult.
”Ud over, at det er spekulativt, så er det noget med, at vi har en følelse af at være SAS-aktionær, og hvis man ikke er kyndig, har man set den som en aktie på udsalg,” siger hun om, hvorfor investorer har flokkedes om aktien, der inden nyheden om den nye ejerkreds, havde tabt hele 99,58 pct.
Hør også Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, fortælle om, hvorfor investorerne trækker i bremsen for bæredygtige investeringer, der bl.a. har ramt Ørsted og Vestas i år. Hør også om hvordan, man som investor skal forholde sig til, at Novo Nordisk er udpeget til at ligge på Nature Action 100 over de 100 globale børsnoterede selskaber, der er særligt eksponerede over for natur- og biodiversitetsrisiko.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star Porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
10/4/2023 • 53 minutes, 24 seconds
Fejlslagne strategier, rentechok og dyre opkøb: Derfor er stribe af danske topaktier styrtdykket i værdi
Når ni ud af 25 aktier i det danske eliteindeks mister mere end 50 pct. af markedsværdien på få år, så får det investorerne til at spærre øjnene op. For selvom de høje renter har ramt selskaber over hele verden, så er de danske kursdyk meget usædvanlige. Det påpeger aktiechef i Artha Kapitalforvaltning Lars Hytting i Børsens Investorpodcast.
"At det skulle være så hårdt for danske aktier, det tror jeg kommer bag på de fleste," siger han.
Lars Hytting har købt både GN Store Nord og ISS til podcastens All Star Portefølje, og selvom de er nogle af de selskaber, der har mistet mest værdi i C25, så har han svært ved at pege på hvorfor.
"Begge er to gode selskaber. Men jeg er jo fundamentalist, jeg kan regne på tingene, men det er ikke mig, der sætter værdien, og det er som om, der er nogen, der har set sig sure på danske aktier," siger han.
I podcasten kan du også høre, hvorfor investor Ole Søeberg ikke vil acceptere Stadil-familiens bud på hans Brdr. Hartmann aktier, og hvordan han i stedet mener, man kunne håndtere tilbagekøbsprocessen og afnoteringen af selskabet.
Værter: Journalist Heidi Birgitte Nielsen & investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt
9/27/2023 • 45 minutes, 35 seconds
Sælger ud af kursraket og lander i norsk fusionsdrama - kan den nye olieaktie i porteføljen lette?
Panelet i Børsens All Star-portefølje har solgt kursraketten Hexagon Composite og købte lige før lukketid fredag i sidste uge i stedet den norske olieindustriaktie TGS i håb om, at den stigende oliepris, kan drive aktien længere op.
Men investeringscasen har allerede ændret sig voldsomt.
”Vi køber aktien fredag eftermiddag og mandag morgen, før børsåbning ramler vi simpelthen ind i et stort drama på den norske børs,” siger Simon Kirketerp, investorredaktør.
Det koster i de første børshandler mandag et kurs tab på 5-6 pct, at TGS melder et opkøb af konkurrenten PGS ud.
Transaktionen er i nordiske finansmedier blevet kaldt det mest spændende, der er sket på Oslos børs i år og afslutter en årelang rivalisering mellem de to selskaber.
Men hvordan stiller det investorerne? Privatinvestor og tidligere børsmægler Peter Bækgaard har fulgt oliesektoren i en lang årrække, og siger, at:
”Skal man eje et selskab i den her industri, så er det PGS,” siger han.
Jesper Langmack har rejst en mia kr. til sin fond Polaris Flexible, han lover investorerne et afkast på 10-13 pct. Kan han gentage det afkast i aktiemarkedet? Hør i investor podcasten, hvilke faktorer han lægger vægt på, når han køber op.
Børsens Investor Podcast dykker desuden ned i grønne investeringer, genbrugs-aktien Tomra, de danske it-selskaber NNIT og Netcompany, samt emballagevirksomheden Brdr. Hartmann, Stadil-familien, vil afnotere fra børsen.
Værter: Journalist Tina Riising & investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt
All star portefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
9/20/2023 • 47 minutes, 37 seconds
Pristjek på tre aktier, der er hårdt ramt af kursfald – er det tid til bundfiskeri?
Ørsted, Vestas og Chemometec er blandt de aktier, der har fået flest tæsk på fondsbørsen. Spørgsmålet er, om det er tid til at købe op.
Peter Bækgaard, privatinvestor, er lidt sulten på Chemometec, som i år er faldet 44 procent.
”Jeg synes den ser interessant ud og vil kigge nærmere på regnskabet, som er på vej,” siger Peter Bækgaard. Han vil overveje om Topdanmark skal skiftes ud med Chemometec i Børsens All Star Portefølje.
Ørsted har siden nytår tabt 38 pct. og Vestas har tabt 27 pct. Jesper Langmack var, som investeringsdirektør i PFA, med til at sende energi-giganten DONG, nu Ørsted, på fondsbørsen.
”Jeg solgte mine aktier dengang Henrik Poulsen, også solgte sine, ” siger Jesper Langmack, med henvisning til den tidligere direktør i selskabet. Hør i podcasten om Jesper Langmack vil købe aktier i selskabet.
Jesper Langmack advarer om, at aktiemarkedet vil udvikle sig fladt eller ligefrem dykke mellem 5-10 pct. resten af året.
”Renterne vil forblive oppe og især amerikanske forbrugere har ikke længere de samme penge mellem hænderne,” siger han.
Peter Bækgaard er klar til at købe op, hvis Jesper Langmack får ret. Hør om deres syn på aktuelle aktiemuligheder i podcasten, og hør også, hvilke aktier de vil holde sig fra.
Investorredaktør Simon Kirketerp, afslører desuden sin strategi til at vinde Børsens aktiespil i ekspertpanelet. Simon Kirketerp har vundet de seneste to år.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Se Børsens All Star Portefølje her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
9/13/2023 • 50 minutes, 42 seconds
Novo er nu Europas mest værdifulde børsselskab - tid til at sælge ud? Sådan ser tre investorer på aktiecasen
Novo har passeret en vild milepæl og har nu overtaget posten som Europas mest værdifulde børsselskab. Aktien er steget 43 pct. alene i år, og børsværdien nærmer sig 3000 mia. kr. Men skal du købe eller sælge?
De tre investorer Nicolai Frisch, Johannes Møller fra MW Compounders og chefstrateg Henrik Henriksen fra Petersen & Partners giver deres bud på mulighederne og risikoen i aktien lige nu og afslører, om de selv er på vej til at købe op.
Det sker i ugens episode af Børsens Investor Podcast, som for første gang er optaget med publikum, der sidst i podcasten stiller aktiespørgsmål til panelet.
Samtidig stiller Børsens Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp skarpt på topaktien Freetrailer, hvor investoren Nicolai Frisch siden januar har siddet som direktør. I den periode er aktien faldet over 20 pct., men set over fem år er det den bedste danske aktie over hovedet – bedre end selv Novo Nordisk.
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
9/5/2023 • 1 hour, 25 minutes, 8 seconds
Ny drejning på aktiemarkedet – Investor har mest solgt ud
Resultater og guidance er givet, og nu er det oven på den afsluttede regnskabssæson tid til at give porteføljen et større tjek.
Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, benytter altid perioden efter regnskabsaflæggelsen til at finkæmme afkastmotoren i porteføljen.
”Jeg har mest været sælgende efter dette kvartal, og det er noget med at tage en lille smule gevinst, men også med at tage noget ud, hvor man tænker, det kan være, at denne aktie kommer igen, men det kommer til at tage riiiigtig lang tid. Og på den konto havde jeg GN Store Nord,” siger Nina Movin om den lille portion GN-aktier, hun havde tilbage.
Hør i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast, hvad Nina Movin, der forvalter en aktieportefølje på ca. 500 mio. kr., ellers har foretaget af handler og, hvilken aktie hun særligt forventer sig meget af.
I Børsen Investor Podcast bliver den store kursnedsmeltning i Ørsted også rundet, hvor Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje, fortæller, hvad der skal til før han tør tage en større bid af aktien ind i porteføljen.
”Det kan være, at der pludseligt bliver lempet lidt fra politisk side. Det er normalt den ”dark horse” jeg hader, fordi politikernes holdninger og handlinger ofte er utroligt svære at investere efter.”
Lyt også med, når Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea, fortæller om, hvorfor frygten for økonomisk kollaps i Kina bør være drevet over og i øvrigt overdrevet, og hvilken aktie, der i Børsens All Star-portefølje har genereret et afkast på 60 pct. siden juni.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Husk at melde dig til Børsen Investor Podcast live show 5. september kl. 17 i København: https://tilmeld.events/investorlive-fysiskdeltagelse
Se Børsens All Star-portefølje her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
8/30/2023 • 48 minutes, 55 seconds
Sådan har investor opnået 364 pct. på 14 år – Her er hendes favoritaktier
Hold fast i dine vinderaktier, og lad dem bare løbe derudaf.
Det er en usædvanlig svær disciplin også for de mest erfarne og professionelle investorer. Men privatinvestor Rikke Clausen har formået at holde fast i en lang række vinderaktier, siden hun begyndte at proppe dem i porteføljen fra "2010-2012-2013-stykker," som hun fortæller i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast.
"Det var der, vi begyndte at købe Apple, Adobe og Alphabet," siger Rikke Clausen, som bruger sin bestyrelse til at sparre med i forbindelse med hendes aktieinvesteringer.
Hør, hvordan Rikke Clausen kom ind i aktiemarkedet, hvilken baggrund hun har, og om de tårnhøje afkast hun har formået at få på aktier som Tesla, Adobe og Apple.
Siden 2009 har hun opnået et total afkast på 364 pct.
I denne uges udgave af Børsen Investor Podcast tager Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning også turen omkring flere af de regnskabsaktuelle aktier, som Bavarian Nordic, Sydbank og kommer med sit syn på, hvorfor ISS og GN Store Nord er trykket endnu længere ned i kursværdi på blot to uger.
Privatinvestor Christian Jain Kongsted, der under navnet CPHequities på handelsplatformen Etoro får sine handler kopieret af over 15.000 investorer, fortæller om sin positionering i bl.a. semiconductor-selskabet Nvidia op til det skelsættende regnskab onsdag aften dansk tid.
Et regnskab, der af markedet forventes at kunne sende store skvulp i ikke bare i aktien, men i hele aktiemarkedet, hvis det rammer ved siden af.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Mie Hee Christensen
Husk at melde dig til Børsen Investor Podcast live show 5. september kl. 17 i København: https://tilmeld.events/investorlive-fysiskdeltagelse
8/23/2023 • 43 minutes, 46 seconds
Aktie er i plus med 8000 pct. siden bunden – men er kørt sidelæns i tre år: Sådan vil topchef skabe nyt afkast
Royal Unibrew-aktien slår alt på det danske aktiemarked, når man kigger tilbage til tiden under finanskrisen og frem til i dag. Selskabet var dengang i alvorlige problemer, men blev siden genrejst og aktien har givet et samlet afkast på 8000 pct. siden aktiemarkedet bundede i starten af marts 2009. Langt mere end de næstbedste aktier i perioden Chemometec og Cbrain med plusser på 4500 pct.
Aktien har været investor Ole Søebergs bedste investering nogensinde, da han formåede at samle den op næsten på bunden. Men han ejer den ikke længere. Aktien ligger i dag samme sted, som den gjorde for tre år siden.
Royal Unibrews topchef, Lars Jensen, med i denne uges udgave af investorpodcasten. Han har været i Royal Unibrew siden han i 1990’erne startede som elev og blev topchef for tre år siden, så han har været med på hele turen. Han fremlægger i podcasten sin plan for, hvordan han vil skabe nyt aktieafkast – men kan han overbevise Ole Søeberg om, at det er tid til at købe aktien igen?
Topchef i Royal Unibrew Lars Jensen har nogle aktier, han selv investerer i. Det gør han sammen med sine børn.
”Vi får nogle gode diskussioner,” siger Lars Jensen. Hør hvilke aktier, han interesserer sig for i Investor podcasten.
Hvis du har lyst til at være publikum på vores podcast, så meld dig til i linket herunder. Det er tirsdag d. 5 september kl. 17 på Midtermolen i Københavns havn. Arrangementet er gratis og der vil blive serveret vin og snacks.
Tilmeld dig her: https://tilmeld.events/investorlive-fysiskdeltagelse
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Peter-Emil Witt
Se porteføljen her:
https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
8/16/2023 • 47 minutes, 53 seconds
Det store investeringstjek: De 11 aktier i all star-porteføljen når nye højder
Afkastet er løbet hurtigt hen over sommeren, og aktierne i Børsens all stars-portefølje har kurs opad.
Børsen Investor Podcast samler alle fem investorer i aktieteamet, Ole Søeberg, Nina Movin, Peter Bækgaard, Jesper Langmack og Lars Hytting, i denne uges udgave, hvor samtlige 11 aktier i porteføljen for et investeringstjek.
Porteføljen er i år steget med 17 pct. og er gået fra en markedsværdi på 600.000 til 702.000.
En af de investeringer, der har givet bedst afkast, er norske Hexagon Composites, som investor Ole Søeberg købte til porteføljen.
”Der er kommet fart i afkastet, efter den er blevet splittet i to selvstændige aktier, ”siger Ole Søeberg.
Investorerne får også det helt store spørgsmål efter tirsdagens 17 pct. store kursstigning i Novo Nordisk – hvorfor er den ikke i porteføljen?
Samtidig kåres Bavarian Nordic til sommerens taber på det danske aktiemarked, efter at aktien på bare en enkelt dag mistede over en fjerdedel af sin børsværdi.
Desuden medvirker Oskar Bernhardtsen, investerings strateg Saxo Bank.
Værter: investorredaktør Simon Kirketerp og journalist Tina Riising
Producer: Peter-Emil Witt
Porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Tirsdag d. 5 september har du mulighed for at deltage live i Børsens Investor Podcast og stille spørgsmål til panelet. Meld dig til her: https://tilmeld.events/investorlive-fysiskdeltagelse
8/9/2023 • 57 minutes, 58 seconds
Han jagter bundsolide selskaber og har hentet 40 pct. i afkast i år: Sådan investerer Jesper Langmack
Det var en regulær ilddåb, som ramte Jesper Langmack, da han som ung købte sine første aktier i to selskaber. Begge selskaber gik nemlig senere konkurs, og Jesper Langmack kunne se sin investering forsvinde som dug for solen.
Og selvom en sådan skæbne tjener som skrækeksempel for investorer, så er det ikke nag, Jesper Langmack sidder tilbage med. Nej, i stedet sidder han i dag som partner og chef i Polaris Flexible Capital, han har en fortid som investeringsdirektør i PFA og Danica, og han fortæller, at oplevelsen har været med til at forme den måde, han griber investeringer an på.
“Jeg havde bare købt nogle selskaber uden at kende noget til dem. Jeg stolede blindt på rådgiveren. Det skal man aldrig gøre. Man har altid selv et ansvar for alt, hvad man laver,” siger han og uddyber:
“Det har lært mig meget ift. den måde jeg går til investeringer på,” lyder det fra Jesper Langmack, der er en del af det faste aktieteam i Børsen Investor Podcast.
I en særlig sommerudgave åbner han i denne uges udgave op for sine erfaringer og løfter sløret for, hvilke aktier han er investeret i, og hvordan han har bygget sin portefølje op.
Vært: Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt
8/2/2023 • 45 minutes, 10 seconds
Seks regler skal redde aktiechefen fra én ting: Store tab
"Min regel nummer 1 er: Undgå at tabe penge," lyder det kontant fra Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning.
Her har han gennem 15 år taget op- og nedture i børsmarkedet. Finanskrisen, den europæiske gældskrise, coronakrisen og senest inflationskrisen. Og han har prøvet at lave de helt store pletskud i enkeltaktier, men også oplevet at blive kørt over, når kurserne ruller i den forkerte retning.
Gennem sine år i børsmarkedet har han udviklet seks investeringsregler, som han kalder sin ”investeringsbibel,” og som han tager med sig i aktiemarkedet, hver gang han skal foretage en disposition. Det overordnede mål er at minimere risikoen for tab - hvilket naturligvis aldrig kan undgås helt.
"Men et godt første skridt er at lade være med at investere i virksomheder, der taber penge,” siger han.
I en særlig sommerudgave af podcasten åbner Lars Hytting i denne uge op for sin strategi, og de seks grundregler han investerer ud fra.
Vært: Simon Kirketerp, investorredaktør
Teknik: Peter-Emil Witt
7/26/2023 • 43 minutes, 8 seconds
Nina Movin lurer på kriseramt selskab som muligt aktietilbud: ”Sådan noget, vil jeg altid gå ind og kigge på”
Nina Movin har før gjort det med succes aktier i Danske Bank og Adidas. Nu overvejer hun at gøre det samme i forhold til den kriseramte tyske energigigant Siemens Energy - nemlig at samle den upopulære aktie op på et tidspunkt, hvor der ellers mest af alt er kø ved udgangen, og aktien er af et stort kursfald.
Som investor og som forvalter af millionformuen i Otto Mønsted har Nina Movin en forkærlighed for aktier, der har det skidt.
"Det er jo ikke sådan, at det hele bare er køb. Så går jeg forholdsvist dybt ned i casen og ser på, hvad handler det her om?," fortæller Nina Movin, der er en del af de faste aktieteam i Børsen Investor Podcast og i en særlig sommerudgave åbner hun i denne uges udgave op for sine egne erfaringer samt investeringsstrategi.
"Siemens Energy kan godt være den næste. Det er ikke en aktieanbefaling det her, men sådan noget, vil jeg altid gå ind og kigge på."
Vært: Simon Kirketerp, investorredaktør
Teknik: Peter-Emil Witt
7/19/2023 • 37 minutes, 8 seconds
Sådan kan du bruge samme investeringsformel som Peter Bækgaard: Ét nøgletal er altafgørende
Privatinvestoren Peter Bækgaard har bygget sin investeringsmodel på 17 års erfaring fra børsmarkedet i New York, hvor han som børsmægler solgte skandinaviske aktier til amerikanske investorer. I dag er bare ét nøgletal helt centralt for ham, når han skal vurdere en aktie.
"Jeg prøver at identificere selskaber, kom jeg i princippet gerne vil eje for altid," siger han.
Peter Bækgaard er en del af de faste aktieteam i Børsen Investor Podcast og i en særlig sommerudgave åbner han i denne uges udgave op for sine egne erfaringer samt investeringsstrategi.
Og her er særlig et nøgletal er altafgørende, og som har givet plads til aktier som Novo Nordisk og Topdanmark i porteføljen: ROIC, afkast på den investerede kapital.
"Jeg vil gerne eje en god forretning. Og det kan for mig at se udtrykkes ved ét eneste tal: ROIC. For mig starter min aktiescreening altid der.”
Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt
7/12/2023 • 51 minutes, 27 seconds
Afkast på mere end 100 gange indsats? Det kan ske med aktier - Ole Søebergs drøm er at spotte næste kursraket
Spørger man investor Ole Søeberg om hans bedste investering nogensinde, så lyder svaret: Royal Unibrew.
"Det var et heldigt timet køb, og så formåede jeg at holde ved aktien på opturen. De var i seriøs krise. Jeg mener omsætningen var 1,5 mia. kr., og børsværdien var helt nede i nærheden af 200 mio. kr. I dag er børsværdien på den anden side af 25 mia. kr.," fortæller Ole Søeberg om aktien, han samlede på i 2009, da selskabet var i knæ.
Men selskabet kom igennem krisen, og det gjorde aktiekursen i den grad også. Ole Søeberg der er selvstændig investor og direktør i Nordic Investment Partners købte ind til, hvad der i dag svarer til kurs ca. 6-7. Pt. koster én aktie i Royal Unibrew omkring 615 kr., og på vejen derop har selskabet også udbetalt store udbytter til aktionærerne.
Ole Søeberg er en del af de faste aktieteam i Børsen Investor Podcast og i en særlig sommerudgave åbner han i denne uges udgave op for sine egne erfaringer samt investeringsstrategi.
Og netop drømmen om at ramme de aktier, hvor afkastet løber allerhurtigst lever i den grad hos Ole Søeberg.
"Det bruger jeg faktisk næsten al min tid på som investor. Dem der arbejde sammen med mig dengang jeg i 1980'erne og 1990'erme var i Carnegie og Alfred Berg som børsmægler, de ved, at jeg sad med sådan nogle af de her sort-røde Kina-bøger, og jeg skrev side op og side ned, så jeg har faktisk dokumentation for en masse af de tanker, der var om nyheder undervejs. Og derfra kan jeg dokumentere, at jeg kunne have ramt flere på min vej," fortæller Ole Søeberg og fortsætter:
Han har dog ramt flere af den slags 100-baggers, som det kaldes på investorsprog. I podcasten fortæller han om de særlige kendetegn aktier med skyhøjt afkastpotentiale har.
Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Mie Hee Christensen
7/5/2023 • 38 minutes, 6 seconds
Investor: Overvej at tage gevinst i denne aktie
Hun er eminent til at huske at tage sine gevinster, når en aktie er kørt godt og meget længere op end, de fundamentale forhold kan klare.
Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og fast paneldeltager i Børsen Investor Podcast, har alene i år som deltager i Børsens All Stars panel, der råder over en aktieportefølje på 600.000 kr. formået at skifte flere aktier ud – alle med gevinst.
Når hun løber de aktuelle kurslister igennem, springer ét selskab i øjnene; Microsoft.
”Er den steget for meget?”, spørger hun om den amerikanske tech-gigant, der år til dato er steget med knap 40 pct. i kursgevinst.
I denne udgave af Børsen Investor Podcast stiller vi sammen med Johannes Møller, partner og porteføljeforvalter i MW Compounders, netop skarpt på, hvordan man som investor skal eller ikke skal huske at tage sin gevinst.
Vi tager også et afkasttjek på det danske aktiemarked et halvt år inde i 2023. Hvilke aktier er steget mest, og hvilke har tabt mest kursværdi? Sammen med Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, løber vi også forbi fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen, hvor sidstnævnte måske er på vej ind i en shitstorm for ikke at stå på mål for de værdisignaler, selskabet har sendt om lgbtq+
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
6/28/2023 • 49 minutes, 52 seconds
Novo tordner frem og endnu en dansk aktie kan blive kursraket på fedme
Novo Nordisk-aktien har givet et afkast på 19 pct. siden nytår og potentialet for virksomheden er enormt. Det mener investorerne Jesper Langmack og Christian Klarskov.
Novo Nordisk indkasserer i øjeblikket nogle vilde salgstal på vægttabsmidlet Wegovy, som kun forhandles i Danmark, USA og Norge.
Nye tal fra sundhedsdatastyrelsen viser, at der i løbet af maj var 52.065 personer i Danmark, som indløste en recept på Wegovy. Det er en stigning på 22,6 pct. i forhold til april, og antallet af recepter steg på en måned 29 pct. alene i Danmark.
”Novo er bare en af de aktier, man skal have i sin portefølje og hvis jeg fik en baby i dag, ville jeg helt klart købe en børneopsparing med Novo-aktier, ” siger Jesper Langmack i Børsens Investor Podcast, og erkender med et smil, at det med babyen dog nok ikke kommer til at ske.
"Årsagen til at kursen ikke er eksploderet er, at markedet lige afventer, hvad konkurrenterne kommer med," siger Jesper Langmack.
Investor Christian Klarskov er enig i, at man som investor ikke kommer uden om Novo, men peger også på Zealand Pharma-aktien.
”Zealand Pharma er en af de mindre konkurrenter som netop nu er på vej med nogle spændende resultater inden for fedme. Jeg er stock picker og den aktie vejer lige nu tungest i min portefølje, ” siger Christian Klarskov.
Zealand Pharma er steget 200 pct. i kursværdi på et år og alene i år er aktien steget 40 pct.
Panelet fortæller også i podcasten, hvilke øvrige aktier som er et must have hen over sommeren blandt andet finans - og bryggerieaktier.
Værter: Journalist Tina Riising & investorredaktør Simon Kirketerp.
Medvirkende: Investor Christian Klarskov, chef for Polaris Flexible, Jesper Langmack, investor Ole Søeberg, journalist Tom Frovst.
Producer: Mie Hee Christensen
Saxo All Star Portefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
6/21/2023 • 51 minutes, 16 seconds
Investor plukker fem aktier ved nytår og får afkast på 50 pct.: Er der mere at hente?
Investor Ole Søeberg havde ved årsskiftet held med at plukke fem aktier, hvis kurser i snit siden er steget næsten 50 pct. Spørgsmålet er nu om, der er mere at hente i de fem aktier, eller om han stryger gevinsten og køber nye til sin portefølje. Det afslører han i Børsens Investor Podcast, du kan høre lige her.
Henrik Henriksen, aktiestrateg i Petersen og Partners, har også haft en heldig hånd i årets første halvår. Han har netop købt en helt ny aktie til sin portefølje. Hvilken fortæller han i podcasten.
Amerikanske tech-aktier, som Nvidia, Microsoft, Apple, Meta, Tesla, Amazon og Google er i snit steget 81 pct. mens S&P 500 er steget 13 pct.
”Det ligner noget af det vildeste, jeg har set i mine 13 år i Saxobank,” siger aktiestrategichef Peter Garnry og advarer mod den store hype omkring kunstig intelligens.
”Kurserne er drevet for højt op, i stigende grad af private investorer. Vent, der kommer masser af opkøbsmuligheder,” siger han i Investor Podcasten, hvor han også peger på andre købsmuligheder som blandt andet aktier inden for forsvars- og luksussegmentet.
Værter: Tina Riising, journalist & Simon Kirketerp, investorredaktør
Producer: Peter-Emil Witt
Se All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
6/14/2023 • 51 minutes, 28 seconds
Investor: Danske Bank-aktien skal betydeligt op
Danske Bank har fremlagte sin Forward 28-strategi og finansielle målsætninger. Mange ser det som et forsøg på at vaske tavlen ren efter adskillige år med dårlige sager og dårligt omdømme. Der skal erobres kunder og drives bankdrift igen.
”Kommer banken bare i nærheden af det, de sigter mod, skal aktien betydeligt op,” siger Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje.
I første omgang kan han sagtens se en kurs på den danske bankaktie på 192 kr., hvilket fra den aktuelle kurs er en ren kursgevinst på 23 pct.
I denne udgave af Børsen Investor Podcast taler vi også om, hvordan markedet i år er drevet af 14 vidt forskellige og flere modstridende makroøkonomiske narrativer. Hvorfor og hvordan man bør reagere som investor, fortæller økonomisk kommentator Frank Hvid om.
Hør også investor Peter Bækgaard folde to investeringer ud, som han holder specielt meget øje med i øjeblikket. Det er to aktier med solide nøgletal, hvor der ifølge ham snart bør komme et ryk i efterspørgslen.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Mie Hee Christensen
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
6/7/2023 • 47 minutes, 18 seconds
Pristjek på danske aktier: Tre aktier med kurspotentiale
Tre danske aktier har fået en alt for hård medfart af investorerne, lyder det fra Michelle Nørgaard, seniorstrateg i Jyske Bank. Hun fortæller, hvilke aktier der med fordel er værd at se nærmere på ud fra kursreaktionen oven på den netop overståede regnskabssæson og analytikernes konsensusestimater for indtjeningsvæksten.
Hør også investor Ole Søeberg, direktør i Nordic Investment Partners, fortælle om sit syn på bl.a. regnskabsaktuelle Matas, Pandora og Nvidia, i en podcast, hvor vi også får en temperaturmelding af de amerikanske investorer fra Andreas Østerheden, senior makrostrateg i analysehuset Vanda Research.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
5/31/2023 • 59 minutes, 21 seconds
Vild børsdebut til ny aktie: Er den et køb værd?
Investorpodcasten dykker ned i sidste nyt fra Asetek, der i denne uge tog nogle gevaldige kurshop på fondsbørsen. Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, har købt op i Asetek og fortæller, hvilke perspektiver, han ser i selskabet.
I studiet er også investor Ole Søeberg, som hellere vil købe op i Apple fremfor det samlede tyske Dax indeks, der satte rekord for nyligt.
Samtidig er en stribe selskaber på vækstbørsen First North på vej direkte mod udgangen til stor fortrydelse for investorerne som har mistet investeringer i tabt kursværdi. Selskaberne Copyright Agent, Re-Match, Enalyzer og senest Happy Helper danner kø ved udgangen efter, at investorerne har tabt mange penge, aktiekurserne er faldet op til 97 pct.
”Det er hårdt at være et børsnoteret selskab,” siger Michael Stadi, adm. direktør i FOM Technologies, som er registreret på vækstbørsen First North. Hos FOM er aktiekursen dog kun gået opad. FOM Technologies blev børsnoteret i juni 2020 til en noteringskurs på 8,64 og er siden steget næsten 350 procent. Michael Stadi forstår dog godt, hvorfor nogle virksomheder vælger udgangen.
”Hvis du ikke ret hurtigt når en omsætning på 15-20 mio kr., så er det for dyrt at være et børsnoteret selskab. Det koster minimum en 1 mio kr. at være et børsnoteret selskab. Du skal vokse 20-30 pct. om året, hvis du skal defineres som vækst case,” siger Michael Stadi, hos FOM er omsætningen steget fra 24 mio kr. i 2021 til 54 mio i 2022, ebit er steget fra 1,6 mio til 3,1 mio kr.
”Vi har nu gennemgået et årti, hvor man ikke har fokuseret så meget på at være værdiskabende, men det gør investorerne i øjeblikket og det er helt alfa og omega, hvis man vil være på en noteret platform. Man kan ikke forvente, at markedet vil funde dig i uendelighed, så hvis man hele tiden har en forretningsmodel, hvor man taber penge, så kan man ikke forvente, at man hele tiden kan få nye penge ind og så ender det i sidste ende med, at virksomheden må lukke og slukke og lade sig afnotere og så kan man måske leve et mere skjult liv,” siger han og fortsætter;
”Når man er et noteret selskab, er man et offentligt selskab og man står på mål for, at alle har en mening om dig, og det er det, der er det hårde ved det. Det er også sjovt og positivt, men alle oplysninger, både positive og negative skal videre sendes til markedet,” siger Michael Stadi, der forventer, at FOM Technologies går på hovedbørsen i år i small cap segmentet.
Selskabet er oprindeligt et spinout fra Risø/DTU og udvikler og sælger højteknologisk forskningsudstyr til universiteter og virksomheder over hele verden.
Investorerne diskuterer desuden ISS, GN, Alibaba, Novo Nordisk og Simcorp i podcasten. All Star porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt
Den 13. juni sender vi Investor Podcasten live kl. 17. Du kan deltage som publikum eller digitalt ved at melde dig til her:
Børsen Investor Podcast - Live
13. juni kl. 17.00
Få de bedste aktietips direkte til din portefølje og stil spørgsmål om dine egne investeringer til panelet, når podcasten sender live.
Deltag som publikum: Tilmeld dig her
Deltag via livestream: Tilmeld dig her
5/24/2023 • 55 minutes, 13 seconds
Investorer er lune på Lundbeck og luksus
Siden kursbunden i september er Lundbeck-aktien steget med ca. 60 pct. Selskabet har fået en række nye og højere kursmål den seneste tid. Det forstår investor Peter Bækgaard udmærket. Han er selv investeret i den danske migræne- og psykofarmika-producent, fortæller han i denne udgave af Børsen Investor Podcast.
”Der har været en hel del surhed på grund af governance (ledelse, red.), hvor selskabet har valgt at opdele aktien i a- og b-aktier og en frygt for, at selskabet vil gå ud og foretage nogle større indkøb af enten projekter eller andre virksomheder,” siger Peter Bækgaard som en forklaring på, hvorfor Lundbeck kom ned og handlede på nogle ifølge ham helt ”ekstremt billige multipler”.
”Jeg synes stadig, at aktien ser rigtig billig ud,” siger Peter Bækgaard, der godt kan se aktien bevæge sig længere op bl.a. som følge af en bredere og bedre produktpalette samt en godkendelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, af Lundbecks middel mod agitation hos Alzheimers-patienter.
”De får et ekstra produkt ind på toplinjen, så de efterhånden har fem-seks trækheste til at trække salget. Tidligere var det i virkeligheden et ”one product-company”,” siger Peter Bækgaard og bemærker, ”at gælden er næsten væk”.
Lundbeck handler ifølge ham på 8-9 gange EV/EBIT, der udtrykker markedsværdien af selskabet plus gæld divideret med indtjeningen før rente og skat. Til sammenligning handler Novo Nordisk til en EV/EBIT i indeværende år på ca. 31.
”Det er ikke fordi, Lundbeck ikke har nogen risici, men aktien er bare stadig meget billig,” siger Peter Bækgaard.
Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, fortryder allerede, at hun netop har solgt sine Lundbeck-aktier.
”Vi bundfiskede jo, fordi folk var blevet så sure på selskabet på grund af a- og b-aktier, de tjente heller ikke penge af betydning, og så ville de ud at købe op med en aktiepris helt i bund. Der var kun skyer,” siger Nina Movin og tilføjer, at hun kan se, at Lundbeck begynder at tjene penge og, at Lundbeck-topchefen, Deborah Dunsire, ”begynder at sige det rigtige, at hun ikke vil købe op.”
Dyr luksus
Modeaktier som LVMH og Hermes fortsætter deres flotte vækstrater og kursudvikling trods krisesnak. Derfor har Nina Movin kigget nærmere på den schweiziske modeaktie Richemont, der netop har aflagt årsregnskab. For Richemont er endnu ikke stukket helt af kursmæssigt som LVMH og Kering.
”Af de aktier, der er, så ville jeg nok købe den, hvis man skal ind i den her gruppe,” siger Nina Movin om Richemont, der står bag mærker som Cartier og Montblanc.
Nina Movin har dog ikke selv købt Richemont, da hun vurderer, aktien er for dyr til hendes smag.
Ifølge analytikerne, der følger Richemont, ligger der på baggrund af deres kursmål de kommende 12 måneder et kursmæssigt potentiale på ca. 6-7 pct., mens analytikerne ser kurspotentiale på ca. 16 pct. i Kering, ca. 7 pct. i LVMH og tab på ca. 4 pct. til aktierne Hermes og Burberry.
Hør også chefstrateg i Bankinvest, Jakob Vejlø, fortælle om de globale investorers syn på de den globale økonomi, deres højeste allokering ind i obligationer i 14 år samt, hvor de ellers placerer deres midler p.t.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
5/17/2023 • 53 minutes, 57 seconds
To europæiske våbenaktier er steget langt over 100 pct.— Kan milliardstøtte forlænge opturen?
Afkast på 226 og 161 pct. inkl. udbytter er blot nogle af de imponerende afkast, investorer i de europæiske våbenaktier som tyske Rheinmetall og svenske Saab har fået siden årsskiftet til 2022.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har adskillige lande skruet markant op for deres forsvarsbudgetter, og lige rundt om hjørnet venter endnu et boost i form af en milliardstøtte fra EU til den europæiske våbenindustri. Spørgsmålet er, om der er mere at hente i den på mange måder kontroversielle investering.
Det spørger vi gæsterne om i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast; Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsted Fond, og investor Ole Søeberg, Nordic Investment Partners.
Investeringsdirektør Peter Lindegaard i Industriens Pension, der har investeret 390 mio. kr. svarende til 0,9 pct. af pensionsselskabets udenlandske noterede aktieportefølje, fortæller om sine overvejelser med pensionsselskabets våbenaktier.
Oplagte momentumaktier
I Falcon Invest har porteføljeforvalter René Engell kigget på momentum i de fire europæiske våbenaktier, som ligger i investeringsforeningens investerbare univers, og noget tyder på, at det stærke momentum ser ud til at kunne fortsætte.
Har man som investor fravalgt våbenaktier af etiske årsager, eller fordi de – som de europæiske våbenaktier – på meget langt sigt ikke har klaret sig bedre end de globale aktier, kan man vælge andre områder, der naturligt vil få et løft af industrien.
Lyt med og hør, hvad Nina Movin fremhæver som eksempel.
Bankkrak og panik i ejendomsmarkedet
Vi dykker også ned i risikoscenariet, der tordner sig op fra isolerede tilfælde i form af bankkrak i USA og Schweiz til en ejendomssektor i problemer i både USA, England og Sverige, hvor refinansiering og tomme bygninger måske, måske ikke kan slå sprækker ud til aktiemarkedet.
Portefølje tæt på rekord
Saxo Bank har stillet 600.000 kr. til rådighed til Børsen Investor All Star Team, der har plukket aktier til en portefølje, der aktuelt ligger tæt på sit rekordniveau – bl.a. takket være af et pletskud fra Ole Søeberg.
Hør, hvad han har tænkt sig at gøre med Simcorp, efter aktien er stegt ca. 40 pct. på baggrund af Deutsche Börses købstilbud.
Hør også, hvorfor Nina Movin er på nippet til at give slip på Adidas.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
5/10/2023 • 51 minutes, 44 seconds
Topchef er selv tungt investeret i Vestas-aktien, og ser røde tal som kæmpe problem
”Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle se et underskud på 12 mia. kr.”
Vestas tabte sidste år 13 kr. hver gang, der blev solgt for 100 kr. Det har kostet på aktiekursen. Topchef Henrik Andersen åbner nu i Børsen Investor Podcast op for, hvordan man målrettet i selskabet arbejder på at få gjort de røde tal sorte og få indtjeningen tilbage i vindmøllegiganten.
”Vi har et outlook for i år som indikerer, at sorte tal er en mulighed i år. Og det er det, vi arbejder for hver dag, og bruger vores tid på,” siger Henrik Andersen, der selv er tungt investeret i Vestas.
”Jeg har fordelen af være insider i et selskab, jeg tror meget på. Så imod al investeringsteori, så er jeg meget kraftigt overvægtet i Vestas-aktien,” siger han og forklarer at hans samlede aktieinvestering udgør et markant beløb. I seneste årsregnskab figurer Henrik Andersen med en aktiepost på 116.772 aktier i Vestas.
”Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke følger med hver dag. Jeg ved godt, hvad aktien handler til.
Men for dem, der vil diskutere aktieprisens udviklingen inden for én uge, bliver det en utrolig kort samtale. For det har jeg ingen mening om. ”
Han er i samme båd som aktionærerne.
”Hvis Vestas-aktien går ned, så taber jeg penge på det, ligesom den almindelige aktionær, og stiger den, så glæder vi os over det. Jeg tror ikke, man skal være i et misforhold, så man bliver afhængig af en aktiepris, men som topchef tror jeg på, at man skal have en smerte, hvis det ikke kører,” siger Henrik Andersen og uddyber i podcasten.
Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, ejer aktien, men er mere skeptisk, hør mere i podcasten, som også runder seneste udvikling i MeeW, hvor medarbejdere i Sydbank har haft to kasketter på i forbindelse med rådgivningen af selskabet som i 11 time måtte droppe en børsnotering.
Bankekspert Lars Krull siger, at der må være nogle gevaldige ører, der blafrer i banken.
I podcasten kan du også høre, hvordan Lars Hytting er faldet lidt ned og ikke længere er rasende på GN, som måtte trække forslaget om at hente 7 mia kr. hos investorerne tilbage.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
5/3/2023 • 53 minutes, 11 seconds
Kritisk investor med 135 mia. i ryggen: Sådan går han i kødet på selskaberne
"Jeg har da lige lidt høj puls," Sådan lyder det fra investeringsdirektør i Akademikerpension, Anders Schelde, der på det seneste flere gange er gået på talerstolen og har stemt i mod formanden eller bestyrelsen, hvis virksomhedens indsats på for eksempel klimaområdet ikke har været god nok.
Akademikerpension forvalter 135 mia kr. og investeringsdirektøren har for nyligt stemt imod på generalforsamlingerne hos Jyske Bank og Sydbank, og han er ikke bleg for at gå ud over landets grænser og sige sin mening internationalt.
Det fik bilkoncernen Toyota for nyligt at mærke. Akademikerpension har en investering på 16 mio kr. i Toyota, som er den største aktie på fondsbørsen i Tokyo. Ifølge Anders Schelde er den gal med deres strategi og de er kommet alt for sent i gang med el-biler.
”Det er ikke på grund af mine 16 mio kr. jeg er kommet i dialog med dem, men fordi de er bange for hvad jeg vil sige til Nikkei Times og Finansiel Times. Vi har været ret kritiske overfor dem. Vi har presset på for øget transparens”, siger han og fortsætter;
”Jeg tror, det er blevet opfattet langt mere aggressivt end vi selv opfatter det fra en europæisk vinkel, men problemstillingen med global opvarmning er for stor til, at vi kan tage de fine handsker på”, siger Anders Schelde som i podcasten også bliver spurgt om, hvad med hensynet til afkastet til medlemmerne.
Investor Ole Søeberg er heller ikke bleg for at tage ordet, når det gælder at ændre en strategi, hør hvilke benspænd han har oplevet i podcasten.
Gæsterne vender desuden den nye beløbsgrænse i aktiesparekontoen, de kommende kvartalsrapporter og den makroøkonomiske udsigt.
Investorredaktør Simon Kirketerp løfter også en advarsel mod en særlig aktie, hvor selskabet ser ud til at løbe tør for penge i løbet af en måned. Hør hvilken i podcasten.
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Peter-Emil Witt
All Star portefølje : https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
4/26/2023 • 58 minutes, 39 seconds
Investorer: Festen vil fortsætte i Novo Nordisk – dette skal du holde øje med
Festen i Novo Nordisk er langt fra overstået og nye investorer kan sagtens nå at komme med ombord trods det rekordhøje kursniveau, sådan lyder det fra investorerne i Børsens Investor Podcast, Jesper Langmack, Polaris og Johnny Madsen, Formue og Investeringspleje.
Novo Nordisk opjusterede for nyligt forventningerne og den samlede markedsværdi er på mere end 2500 mia. kr. Novo Nordisk er dermed næsten 10 gange mere værd på aktiemarkedet end A. P. Møller-Mærsk. Efterspørgslen efter fedmemidlet Wegovy er langt større end forventet.
”Kanon opjustering fra Novo Nordisk. Kæmpe potentiale, selvfølgelig forudsat, at der ikke viser nogle langsigtede bivirkninger undervejs. Det er fantastisk som investor at være med på den vækstrejse,” Johnny Madsen, investeringschef i Formue- og Investeringspleje.
Chef i kapitalfonden Polaris Flexible Jesper Langmack, er enig;
”Hvis jeg havde en nyfødt søn eller datter, ville jeg købe aktien til deres børneopsparing. Det kan godt være, at den på kort sigt er lidt for dyr. På lang sigt er det en rigtig god investering. De strukturelle trends, som Novo er eksponeret til, er stadig intakte, plus at virksomheden har en god ledelse,” lyder det fra Jesper Langmack i podcasten.
Novo Nordisk kommer med næste regnskab 4. maj og her vil Børsens journalist Tom Frovst, blandt andet holde øje med forsynings- og produktionskapaciteten, og hvordan væksten fordeler sig mellem fedme- og diabetesmidlerne Ozempic og Wegovy.
Udover Novo Nordisk kigger investorerne også nærmere på mulighederne i bankerne, som opjusterer på stribe. Både Jyske Bank og Danske Bank bliver anset som gode investeringsmuligheder til en fornuftig prissætning. Det samme gælder for A.P. Møller-Mærsk, som på tre måneder har oplevet en kursstigning på 30 pct.
Hør mere i Børsens Investor Podcast om hvordan investorerne ser på den globale og geopolitiske uro og hvordan du som investor bør sprede din risiko.
Værter: Tina Riising & Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
All Star Portefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
4/19/2023 • 42 minutes, 40 seconds
Tre aktier med guldrandede afkast i ti år, er der mere at hente?
På bare ti år har luksusimperiet LVMH givet investorerne guldrandede afkast.
Det samme har mikrochipproducenten TSMC og hollandske ASML, hvor sidstnævnte er markedsleder inden for litografiteknologi.
Sammenholder man de tre aktiers afkast i euro inkl. udbytte har de i gennemsnitligt årligt afkast i ti år givet henholdsvis ca. 24, 24 og 29 pct.
Det danske eliteindeks C25 har til sammenligning – også omregnet i euro og inkl. udbytte – i samme periode givet et årligt gennemsnitligt afkast på lidt over 13 pct.
I denne podcast taler vi om investeringscasen i ASML, dens kunder, som TSCM er, og kigger lidt på konkurrenterne.
I Saxo Bank har man netop semiconductor-sektoren på overvægt, fortæller Oskar Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg:
“Der er en strukturel tendens inden for mikrochip, som kommer til at køre mange år endnu. Vi har en strukturel samfundsmæssig vækst, der gør, at vi skal bruge mere af det her – og flere avancerede chips,” siger han i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast.
Ifølge Oskar Barner Bernhardtsen har ASML en nærmest monopollignende status inden for produktion af maskiner til produktion af mikrochip med en meget kort bølgelængde, de såkaldte extreme ultraviolet-litografimaskiner (EUV). Og netop salget af de maskiner udgør 46 pct. af ASML’s omsætning i 2022.
I 2022 blev der "kun" solgt 40 nye systemer, men snitprisen for en EUV-maskine var 1,3 mia. kr.
“Du skal bruge en EUV-maskine for at producere de chip, der skal i din Iphone og din macbook, små kompakte, meget avancerede chips,” siger Oskar Barner Bernhardtsen.
Analytikerne øjner ifølge data fra Bloomberg en kursgevinst i ASML de kommende 12 måneder på ca. 18 pct. med et konsensuskursestimat på 721,7 euro.
SAS er værdiløs
I denne uges udgave af Børsen Investor Podcast vover Johannes Møller, partner og porteføljemanager i MW Compounder, også at komme med et kursmål på SAS-aktien, som ifølge Berlingske Business er på vej mod en afnotering.
“Normalt giver jeg aldrig kursmål, men jeg gør en undtagelse i dag, og giver et kursmål på SAS. Det er 0,00,” siger Johannes Møller.
Lyt med, når både han og Oskar Barner Bernhardtsen taler om mulighederne inden for luksussegmentet, hvor det er nichesegmenterne inden for luksus, der rigtig tjener penge.
Hør også en diskussion af, om bankerne står over for en nytænkning ovenpå den seneste uro i sektoren.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
4/12/2023 • 56 minutes, 14 seconds
Investor har vundet stort på aktie – tror på yderligere 80 pct. i afkast
Kan man finde en aktie, der både kan udnytte den sigende oliepris, og som også har forretningsben i den grønne omstilling?
Ja, lyder det fra investor Ole Søeberg, Nordic Investment Partners, der i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast peger på den aktie, han ville satse på.
Han fortæller om, hvordan han ser kursen udvikle sig i år og på længere sigt. Der er på kort sigt potentiale på en kursstigning ca. 20 pct. og over 80 pct. på lidt længere sigt.
“Uanset, hvordan man vender og drejer det, skal olieselskaberne bruge seismisk data, og der findes relativt få selskaber i verden, der kan det her,” siger Ole Søeberg i podcasten.
Han har selv har plukket norske TGS i december, og dermed har han haft glæde af en stejl kursudvikling i opadgående retning.
Aktien er steget knap 50 pct. alene i år. Men der er mere at komme efter, fordi selskabets forretningsmodel er rettet ind mod omstillingen til vedvarende energi. Her kan TSG levere seismisk data til boring ved opsætning af f.eks. havvindmøller og til CO2-lagring under havbunden.
Novo får konkurrence
Hør også, hvad han og Jesper Langmack, partner og chef i Polaris Flexible Capital, mener om, at Novo Nordisk har fået solid konkurrence fra Eli Lilly, hvis fedmemiddel Mounjaro giver et større vægttab end Novos storsællert Wegovy.
Nyheden fra Wall Street Journal om, at “King Kong af vægttabet kommer”, rammer på et tidspunkt, hvor Novo Nordisks markedsværdi er svulmet op til i underkanten af 2500 mia. kr.
Er det tid til at rebalancere, hvis man ejer Novo Nordisk og eventuelt lægger gevinsten i Eli Lilly?
Og hvordan skal man forholde sig som bankaktionær, efter Det Europæiske Banktilsyn netop har opfordret de europæiske banker til at holde igen med deres udbyttebetaling og anden udlodning?
Find svaret i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
4/5/2023 • 51 minutes, 10 seconds
Potentiale for solid kursgevinst i dansk aktiedarling
Et kurstab på mellem 80 eller ”bare” 50 pct. er i grove træk inden for normalen, når man ser på kursudviklingen i den danske vaccineudvikler og producent Bavarian Nordic. Omvendt kan man se, at kursen historisk har det med at stige voldsomt, når nyhederne er gode, og investorerne derfor løber tilbage til den danske aktie.
I øjeblikket er kursen knækket midt over siden den seneste kurstop i august 2022. Og det har fået Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, til at købe aktier i selskabet.
I denne uges udgave af Børsens Investor Podcast fortæller han om, hvordan han har swingtradet aktien gennem de seneste fem år, og lige nu forventer igen at tage en hurtig gevinst.
“Det er en af de aktier, som jeg historisk – bare de sidste fem år – har været helt ude af, og så inde i den, og så igen helt ude af den. Det har jeg gjort fire gange indtil nu,” siger Lars Hytting, der selv vurderer, at han har haft en god timing med handlen i Bavarian Nordic.
Men strategien er yderst risikabel, understreger han.
Data kan fejle
Ifølge Lars Hytting og investor Christian Klarskov er der omkring Bavarian Nordics aktuelle kursniveau på ca. 185 kr. et godt afkast-risikoforhold.
Lars Hytting spejder f.eks. efter tidligere kurstoppe, og skal man bare sigte mod den seneste, vil der være potentiale for en ren kursgevinst på ca. 116 pct. Sidste gang Bavarian Nordic befandt sig i et kurshul var i maj 2022, da steg aktien med 213 pct. til kurstoppen i 401 kr. i august.
Næste kendte nyhed om Bavarian Nordics RSV-vaccine forventes i midten af 2023, hvor selskabet vil fremlægge foreløbige data om fase 3-studiet.
Skulle RSV-dataene skuffe, er der udsigt til tocifret kursfald.
Omvendt, vurderer Christian Klarskov, at “hvis man mener, at værdien af Bavarian Nordic er 400 kr., så er RSV’en på nuværende tidspunkt 100 kr. værd.”
I denne uges udgave af Børsen Investor Podcast vender vi også, hvad rentestigningerne betyder for indtjeningen i de danske selskaber for, der er “grund til bekymring.” Det melder Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.
Han fortæller om, hvilke selskaber der netop er i farezonen, og hvad man skal holde øje med for at undgå at investere i selskaber, der bliver tynget af en for høj gæld.
Vært: Gro Høyer Thielst
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
3/29/2023 • 47 minutes, 46 seconds
Muligt køb? Aktie er faldet 70% – nu skal ny plan overbevise investorerne
Ambu-aktien er faldet over 70 pct. siden 2021, men nu er topchef Britt Meelby Jensen klar med nye finansielle mål for selskabet. De blev præsenteret på en kapitalmarkedsdag tirsdag, hvor også et muligt aktiesalg på godt 1 mia. kr. blev luftet.
Det hele for på ny at kickstarte investorernes interesse for aktien.
I Børsen Investor Podcast har vi bedt tre investorer vurdere, om planerne kan få aktien op at flyve og om de se selv kan muligheder for afkast i aktien?
De tre er privatinvestor og tidligere børsmægler Peter Bækgaard, aktiechef i Artha Lars Hytting og chefstrateg Henrik Henriksen fra Petersen & Partners.
I studiet bliver ISS og Carlsberg-aktien også vendt, efter at topchef Jakob Aarup-Andersens skifte fra servicegiganten til bryggerkoncernen har udløst massive udsving i aktierne, ligesom B&O-aktien er under lup efter endnu en nedjustering.
Og det helt store emne på finansmarkederne lige nu, er striben af amerikanske banker, der er endt i problemer, ligesom Credit Suisse er bukket under. Er det forstadiet til en finanskrise 2.0?
Lyt med og få investorernes svar på sagen.
Vært: Simon Kirketerp, investorredaktør
Teknik: Mie Hee Christensen
Link til podcastens portefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
3/22/2023 • 45 minutes, 56 seconds
Investorer om drama i GN: Et stort mistillidsvotum til ledelsen
”Ledelsen har ikke styr på sin kapital allokering, derfor er jeg ude som investor”. Sådan lyder det fra investor og tidligere børsmægler på Wall Street, Peter Bækgaard.
Kun 16 timer før generalforsamlingen onsdag trak bestyrelsen i GN, forslaget om kapitaludvidelse for 7 mia kr., tilbage. Bestyrelsen ville hente penge i markedet for at dække gæld ind fra købet af SteelSeries for 8 mia kr. Bestyrelsen havde på forhånd erkendt, at forslaget kunne blive vedtaget.
”Jeg synes, det er et stort mistillidsvotum til både ledelse og bestyrelse,” siger Peter Bækgaard.
”Det kan godt være, der skal en ny ledelse eller en ny bestyrelse ind, jeg er meget usikker på, hvordan de anvender kapitalen og derfor er jeg ikke interesseret som investor,” siger Peter Bækgaard i Børsens Investor podcast.
Peter Bækgaard og Ole Søeberg peger på at gælden kan mindskes ved at sælge dele fra.
”Når du har brugt kreditkortet lidt for flittigt, så kan det godt være, at du må sælge nogle af de aktiver, du har anskaffet, ” siger Ole Søeberg, investor og tidl. fmd. Dansk Aktionærforening.
”De er slået hjem i ludo,” siger investor redaktør Simon Kirketerp.
Efter syv nedjusteringer og en halvering af aktiekursen overtog Britt Meelby Jensen i maj styringen af Ambu. Hun har nedlagt 200 stillinger, iværksæt en ny strategi og skåret i ledelseslaget. Aktiekursen er siden da steget 15 procent. Hør, hvordan hun arbejder på at genvinde investortilliden til Ambu i podcasten.
Kollapset i to amerikanske banker har sendt chokbølger gennem finansmarkederne. Seniorrådgiver Lars Krull, Aalborg Universitet, tror ikke på en ny finanskrise.
”Banker er gennemregulerede, kedelige og stabile,” siger han i podcasten og fortæller hvilke, han ville investere i, hvis han skulle købe aktier.
Oversigt:
02:00 GN Store Nord
09:25 Banker
25:19 Britt Meelby Jensen, CEO Ambu
50:37 All Star Porteføljen
Se All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Værter Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer Mie Hee Christensen.
3/15/2023 • 56 minutes, 58 seconds
Investorredaktør om løgn og kaos hos børskandidat: ”Jeg er rystet og næste bombe kan være på vej”
Kaosset virker til at være totalt i børskandidaten Meew, hvor stifteren Armin Kavousi netop er fyret efter at være blevet afsløret i løgn om bl.a. doktortitel og uddannelse – og sågar en baggrund som professionel fodboldspiller i USA. Samtidig siger kunder, som selskabet har brystet sig af, at de ikke kender til noget kundeforhold hos Meew.
”Jeg er rystet og næste bombe kan være på vej,” siger investorredaktør Simon Kirketerp i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast og konstaterer, at han ”aldrig har set noget lignende fra en børskandidat.”
Under dækningen af selskabets forestående børsdebut, afdækkede Børsen blandt andet, at selskabets regnskaber ikke er reviderede, selvom det fremgik af prospektet.
Og børspanelet i Børsen med investorerne Jakob Have og Jens Løgstrup afdækkede blandt andet, at værdiansættelserne på techfirmaets ventureinvesteringer virkede oppustet.
”Tag eksempelvis selskabet Atlantis, som er stiftet i 2022, uden offentligt tilgængeligt regnskab og uden drift, men det er værdiansat til tæt på 50 mio. kr., ” siger Simon Kirketerp og påpeger, at der er flere andre lignende eksempler, når man dykker ned i det ureviderede regnskab.
”Og holder de værdier, når der har været en revisor inde over? Jeg synes, der er grund til at være bekymret,” siger Simon Kirketerp.
Stifterens løgne blev tirsdag afsløret af Frihedsbrevet.
”Det er godt, det kommer frem nu inden børsnotering,” siger investor og adm. direktør Nina Movin, der er i studiet sammen med investor Ole Søeberg i Børsens Investor Podcast.
Kvinder udgør kun 22,5 procent af bestyrelserne i de børsnoterede selskaber. Anne Louise Eberhardt er en af de få og sidder i bestyrelsen hos FLS og Bavarian Nordic.
”Bestyrelsesposterne kommer ikke flyvende som stegte duer,” siger hun i podcasten.
Aktier som NKT, Mercedes, Volkswagen og Lufthansa bliver også vendt i udsendelsen samt Børsens All Star Portefølje. https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
I studiet journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Mie Hee Christensen
3/8/2023 • 44 minutes, 34 seconds
Investor tog kæmpe profit i Torm - tror der er mere i vente
”Alt under 250, synes jeg, er et røverkøb”.
Sådan sagde investor Christian Klarskov 1. februar i Børsen Investor podcast om aktien i det danske produkttank-rederi Torm.
På blot en måned har aktien krydset kursmålet med en stigning på 44 pct. Christian Klarskov har derfor snuppet sin gevinst, men kun for at rebalancere i sin portefølje. For ifølge ham har sektoren og dermed Torm en strukturel medvind på grund af den aktuelle udbud-efterspørgsel-situation. Også på lidt længere sigt.
I denne uges udgave af Børsen Investor Podcast sætter Christian Klarskov et nyt kursmål, og med det signalerer han, at der stadig er en pæn stigning i sigte i Torm.
Plads til opjusteringer
I denne uges udgave af Børsen Investor Podcast runder vi også regnskaberne fra Jyske Bank og Sydbank, der ifølge Jesper Langmack, partner og chef for Polaris Flexible Capital, er flotte, og som endda efterlader mulighed for kommende opjusteringer.
Investor Peter Bækgaard har indkapslet en tocifret gevinst ved at sælge en af sine to aktier, han har plukket til All Star porteføljen. Hør, hvilken aktie han har tænkt sig at købe som den næste til porteføljen.
Og er der mere at hente i kursraketten Zealand Pharma? Siden maj 2022 er den steget med over 200 pct.
John Stihøj, indehaver af Aktieinfo, sætter sigtelinjer op for kursudviklingen det næste halve år og fortæller, hvilke ting der kan gå godt eller grueligt galt for den danske biotek-aktie.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Følg All Star porteføljen her:
https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
3/1/2023 • 51 minutes, 8 seconds
GN-investor bryder tavshed: Jeg fik et granatchok
Sådan lyder det fra investor, Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, som er en aktionærerne i GN Store Nord. Efter udmeldingen om, at selskabet vil hente syv mia. kr. i markedet, gik han i hi for at fordøje meldingen og sunde sig. Det siger han i Børsens Investor Podcast.
”Jeg havde et møde med ledelsen, lige da de havde annonceret det, og gud hjælpe mig, om jeg ikke sidder og hører på, at deres økonomichef siger, at man indenfor en overskuelig fremtid vil udbetale udbytte og lave aktietilbagekøb. Med den ene hånd skal vi aflevere syv mia. kr. og med den anden hånd skal vi have noget af det tilbage i form af udbytte og aktietilbagekøb. Det er simpelthen så hovedløst. Jeg var i granatchok,” siger Lars Hytting, Artha Kapitalforvaltning.
”I min lærebog på side et på CBS, stod der, at man skal maximere aktionærernes værdi, og hvis der er noget man ikke gør her, er at det maximere aktionærernes værdi. Det er mig en gåde, hvad det er, der foregår, ” siger han.
”Man må tage arbejdstøjet på, som Jacob Aarup har gjort i ISS,” siger han og fortsætter:
”For alt hvad vi ejer i GN, bliver der stemt nej med arme og ben til punkt 9 til generalforsamlingen, jeg er meget utilfreds,” siger han.
Nina Movin, adm. dir. Otto Mønsteds Fond håber, at GN vil sætte sig ned med deres finansielle rådgivere hurtigst muligt.
”De har jo også et eller andet ansvar her,” siger hun.
Udover GN Store Nord, vender investorerne desuden året, der er gået ,efter krigen brød ud i Ukraine. Turbulent på alle måde, hvad venter nu og hvad holder investorerne øje med.
All Star Porteføljen er i plus, trods smæk fra bl.a. Adidas-aktien. Hør, hvad stillingen er i podcasten.
Tech og Tesla fik sidste år en nedtur, er det tid at købe op? Lyt med, når Lars Hytting og Nina Movin diskuterer aktuelle muligheder og udfordringer i aktiemarkedet, blandt andet Bavarian Nordic, Mærsk, ISS og FLSmidth.
Vært: Journalist Tina Riising
Teknik: Peter Emil Witt
https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
2/22/2023 • 44 minutes, 20 seconds
Investor: Aktionærer i GN Store Nord rammes af katastrofe
Aktionærer i GN Store Nord er sendt ud i en katastrofe med forslaget om at hente syv mia. kr. i markedet. Det mener porteføljeforvalter hos MW Compounders Johannes Møller, der medvirker i Børsens Investor Podcast.
”Det er en katastrofe, fordi ledelsen vil udstede nye aktier på en meget lav kurs. For halvandet år siden mente analytikerne, at aktien var 600 kr. værd, så når man udsteder nye aktier for en kurs på omkring 160, så bliver den upside jo udvandet,” siger Johannes Møller, der mener, at aktionærerne bør stemme nej til forslaget til generalforsamlingen 15. marts.
Ledelsen i GN Store Nord vil rejse pengene ved en aktieemmission for at afhjælpe den gæld, som selskabet slæber rundt på efter købet af gaming-udstyrsproducenten Steelseries. Porteføljeforvalteren anbefaler at GN i stedet sælger Hearing divisionen.
”Hearing-divisionen er blevet kørt bagud, konkurrenterne er løbet fra dem, så det ville være oplagt at sælge den del fra og få penge ind til en rigtig god kurs,” siger Johannes Møller.
Peter Bækgaard er enig:
”Det her er lidt en katastrofe for aktionærerne. Alternativet kunne jo også være, at man tog arbejdstøjet på og fik skåret rigtig godt til på omkostningssiden og fik nedbragt gælden via driften," siger Peter Bækgaard.
Investor Ole Søeberg, tidl. fmd i Dansk Aktionærforening, kalder forslaget for ”døde penge” for de nuværende aktionærer.
Ifølge Gitte Aabo, der er topchef for GN Store Nord og adm. direktør for høreapparatdivisionen GN Hearing, har ledelsen de seneste måneder overvejet mulighederne.
“Vi har brugt et par måneder på at undersøge mulighederne grundigt, for det er selvfølgelig ikke en beslutning, vi tager let på,” sagde hun til Børsen i sidste uge.
I Investor Podcasten fortæller investorerne, hvilke aktier, de har tjent på siden nytår og vender desuden Bavarians vaccine-opkøb til 2,6 mia kr. Ole Søeberg afslører, at han har købt en "lyttepost" i Bavarian
Peter Bækgaard har forelsket sig i en endnu en svensker, hør hvilken i Investor Podcasten, hvor også udsigterne for Lundbeck og Simcorp bliver vendt.
Chefstrateg i Nordea, Josephine Cetti, kommenterer på de nyeste inflationstal fra USA, som viser, at inflationen ikke længere falder så hurtigt.
"Nu vil folk begynde at investere lidt mere i solide selskaber. Der kommer mere realisme ind i markedet," siger hun.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik og redigering: Peter-Emil Witt
https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
2/15/2023 • 52 minutes, 14 seconds
Investorpanel vil ikke røre ved Vestas men er lidt lune på Pandora - stor pengeudlodning i vente
Investorerne belønner regnskabsaktuelle Vestas med en flot kursstigning, men selskabet får en hård medfart af Johannes Møller, partner og porteføljeforvalter i MW Compounders.
”Vi er ikke synderligt imponeret af Vestas’ ledelse. Resultaterne er for ringe, og vi følger mest med i selskabet i frokostpausen af ren interesse,” siger Johannes Møller om den danske vindmøllegigant, der er ramt på sin indtjening som følge af et stort omkostningspres i 2022.
Johannes Møller medvirker i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast:
”Jeg savner lidt nogle svenske industrifolk i det selskab. Sammenligner man med de svenske industriselskaber, så har de meget mere robusthed i deres indtjening. Kigger man på f.eks. Alfa Laval, hvis de bliver ramt af et uheld, så falder marginen fra 15 til 13 pct. De er meget bedre til at drive forretningen og meget bedre til at tage nogle kalkulerede risici. Det virker som om, at Vestas tager den ene store chance efter den anden, og så håber på, at det går.”
Hør, hvordan han og Jesper Langmack, partner og chef i Polaris Flexible Capital, gennemgår de regnskabsaktuelle aktier som Ambu, Demant, A.P. Møller-Mærsk, Vestas og Pandora.
Netop Pandora ser ifølge Jesper Langmack lovende ud på grund af den kommende store pengeregn over aktionærerne i form af både udbytte og aktietilbagekøb.
Hør også Jesper Langmack fortælle om sit syn på svenske Securitas, som han kalder en god ”compounder”-aktie, en aktie, der stille og roligt triller omsætning og indtjeningsbolden større og større.
Lyt også med for at blive klædt på til regnskabet fra GN Store Nord, der lander torsdag. Særligt to forhold kan sætte aktien i bevægelse.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.
Teknik og redigering: Mie Hee Christensen
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
2/8/2023 • 48 minutes, 29 seconds
Investor sætter nyt vildt kursmål på dansk kronjuvel – skal mere end fordobles
Han har gjort det før. Åbnet op for sin holdning til, hvad den danske aktiekronjuvel Novo Nordisk bør koste i kursværdi ude i fremtiden.
Ole Søeberg, investor og direktør i Nordic Investment Partners samt tidligere formand i Dansk Aktionærforening, vovede i slutningen af 2020 pelsen og satte tal på, hvor han så Novo Nordisk. En fordobling, lød det dengang. Kursen ramte hans kursestimat i april 2022.
I denne uges udgave af Børsen Investor Podcast sætter Ole Søeberg et nyt kursmål på Novo Nordisk.
Hør, hvad Ole Søeberg lægger vægt på i sin værdisætning, og hvornår han forventer en fordobling af kursværdien.
Mere at hente i Torm
I podcasten fortæller investor Christian Klarskov også om, hvorfor han forventer mere af produkttank-aktierne, bl.a. Torm. Godt nok er den vilde kursstigning knækket, og raterne er faldet markant, men ifølge hans værdisætning af Torm bør der være over 40 pct. mere kursafkast at hente.
Hør også, hvad seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus, Danske Bank, forventer af ugens mange rentemeldinger, og hvordan genåbningen af Kina kan påvirke den globale økonomi og pengepolitik.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.
Teknik og redigering: Mie Hee Christensen
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Netcompany faldt over 20 pct. på fondsbørsen onsdag morgen efter en guidance, der skuffede investorerne voldsomt, og det kan være et signal om, hvad der er i vente forude, når de store tunge C25 selskaber offentliggør deres årsrapporter i de kommende uger.
”Overskudsgrader og indtjeningsforventninger kan skuffe investorer og analytikere i en periode, hvor vi står overfor økonomisk usikkerhed,” lyder det fra Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen og Partners i denne uges Børsen Investor Podcast.
Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, er enig, men ser også faldet i Netcompany som et godt tilbud.
”Jeg er langsigtet investor og jeg har været ude at købe lidt op her til morgen,” afslører han i podcasten.
"Jeg mener, at det er en meget forsigtig udmelding fra selskabet. De har tidligere haft meget store armbevægelser. Netcompany er ikke noget dårligt selskab og i dag er den så lige blevet tyve procent billigere. Et fint tilbud, hvis du ikke skal ud og sælge om en måned," siger Lars Hytting.
Flere spændende aktier er i vælten i øjeblikket heriblandt ISS, som har overrasket positivt med foreløbige årstal, DSV er potentiel byder på en af verdens største speditørere, Altor køber op i FLS og A.P. Møller-Mærsk har fået ny topchef.
Vi vender ovenstående aktier i Børsens Investor Podcast og investorerne giver dig et bud på, hvordan en portefølje kan se ud og hvor de gode muligheder er.
Værter journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt
https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
1/25/2023 • 49 minutes, 16 seconds
Tag med på tilbudsjagt: Her er tre udbombede eliteaktier med kurspotentiale
Danske eliteaktier i C25-indekset er kommet godt fra start i det nye år, modsat 2022 hvor flere af aktierne fik gedigne prygl.
Nu er danske investorer klar til at gå ombord i udvalgte aktier, som er kommet billigt til salg.
Nina Movin, adm. direktør, forvalter en formue på en mia kr. i Otto Mønsteds Fond, hun har kontanter på sidelinjen og har kig på den mest shortede aktie i C25-indekset.
”Jeg kan godt lide den nye ”hands on” ledelse i Ambu. Topchefen Britt Meelby har annonceret en ny strategi, som jeg med interesse har lyttet til, ”siger Nina Movin og uddyber i Børsens Investor Podcast, hvilket potentiale hun ser i aktien.
Netcompany mistede sidste år 63 pct. af sin markedsværdi, hvilket gjorde ondt på mange investorer. Aktien anses nu som en mulig outsider, vurderer Børsens investorredaktør Simon Kirketerp.
Privatinvestor og tidligere børsmægler Peter Bækgaard har regnet på fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen - ligesom han peger på Lundbeck, som en mulig comebackaktie. Hør hans investoranalyse i podcasten.
Novo Nordisk er danske investorers største darling. Direktør i Dansk Aktionærforening, Mikael Bak, fortæller hvorfor og hvilke risici, der kan være i aktien.
Værter journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Mie Hee Christensen
Følg porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
1/18/2023 • 45 minutes, 53 seconds
Efter kurshop på 180 pct.: ”Små selskaber springer op og ned, men vi bliver bare siddende”
Det lille solcelleselskab Ennogie Solar Group, der er noteret på fondsbørsen, er på et år steget knap 180 pct.
Investor Kim Mikkelsen er gennem sine selskaber Strategic Investments og Strategic Capital storaktionær i aktien, men på trods af det massive kurshop har han ikke tænkt sig at sælge ud.
”Sol er en megatrend, og der er man nødt til at hoppe på og så blive. Små selskaber springer op og ned i kurs, men vi bliver bare siddende,” siger han i Børsens Investor podcast.
Han er svært begejstret for de mindre selskaber, som han via Strategic Investments investerer stort i, men understreger også, at man skal kunne leve med de store udsving, hvis man som privatinvestor kaster sig ind i f.eks. First North virksomheder.
”Vi kommer til at se nogle enorme svingninger i de selskaber, også i år,” advarer han.
I podcasten tager vi også et kig på All Star porteføljen, hvor GN Store Nord, som aktiechef i Artha Kapitalforvaltning Lars Hytting har købt, er årets højdespringer med et plus på ca. 7 pct.
Lars Hytting tror i øvrigt på, at GN er på vej mod en fusion med et andet stort selskab, efter en ny storaktionær er kommet på banen.
”Hvis det kan lade sig gøre for Novozymes og Christian Hansen, så kan det også ske for GN,” siger han.
Vært: Journalist Heidi Birgitte Nielsen
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
1/11/2023 • 36 minutes, 29 seconds
Aktiechef Kurt Kara har én særlig type selskaber på indkøbslisten: Skal kunne modstå ny, voldsom bølge af inflation
Inflationskrisen er slet ikke slut endnu, lyder det fra Kurt Kara, der er aktiechef i Maj Invest. Det finansielle eksperiment, som centralbankerne har kørt ved at pumpe likviditet ud i markederne og holde renterne rekordlave gennem et årti, er slået fejl – og vi har slet ikke set de fulde effekter af det endnu.
”Inflationen er ved at toppe for nu. Men det kommer i bølger. Vi har været igennem første bølge, og den var brutal. Men i USA er det aldrig før sket, at en bølge af høj inflation ikke er endt ud i en anden bølge. Og der er så mange faktorer, som peger mod, at det også vil ske denne gang.”
”Man skal være nervøs og gøre sig klar til, at der kommer en ny bølge. Det lyder måske lidt uromantisk, men hvis man ser en kakerlak i køkkenet, så er det ikke den eneste. Men er man ikke spekulant men derimod investor med en lang tidshorisont, så er det her ikke noget, man skal være bange for. Det giver muligheder.”
Sådan siger Kurt Kara i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast. Derfor handler det ifølge ham om at have en aktieportefølje, der kan modstå de slag, inflationen kan give både til økonomien og resultaterne i de børsnoterede selskaber:
”Køb selskaber med pricing power og god evne til at forrente den investerede kapital. Det nytter ikke noget at købe et selskab, som har en forrentning, der er lavere end inflationen – for så taber dine penge værdi, selvom selskabet på papiret tjener penge.”
Kurt Kara har derfor øjnene rettet mod eksempelvis mineselskaber, selskaber inden for jernbanedrift og bankaktier.
”Vi købte et guldmineselskab for nogle måneder siden. Og i takt med at renterne er steget er guldet faldet, men nyheden er kommet ud: Centralbankerne har været meget aktive købere af guld. Faktisk så aktive, at du skal helt tilbage til 1967 for at finde noget lignende.”
Selskabet er Barrick Gold. Og privat har han købt fysisk guld og sølv gennem ETF-certifikater. Lyt podcasten og få hans forklaring på hvorfor.
”Men det er ikke en anbefaling, og man skal være klar på, at det er yderst volatilt.”
Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Teknik og redigering: Peter-Emil Witt
1/4/2023 • 43 minutes, 7 seconds
Her er årets nytårsraketter: Fire investorers bedste bud på aktiekøb i det nye år
Et nyt investerings år står for døren. Et år, hvor det for investorer gælder om at få noget at det tabte tilbage, og undgå yderligere tab. Fire topinvestorer giver deres bedste bud i Børsens Nytårs Investor Podcast.
"Prissætningen på aktier ser helt anderledes ud i dag end for et år siden," siger Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea.
Den gode nyhed: Alle fire investorer tror på positive aktieafkast i 2023 - selvom starten af året godt kan blive en hård omgang.
"Finansaktier er blandt mine tunge bud," siger Jesper Langmack, direktør i Polaris Flexible Capital. Og investor Ole Søeberg er enig:
"Jeg har købt Danske Bank-aktien," siger han.
Peter Bækgaard, tidligere børsmægler i USA og privatinvestor, har ejet Novo Nordisk-aktien siden 1990'erne og tror på endnu et godt år for Novo Nordisk.
"Der er et helt utroligt vækstpotentiale i fedmeområdet og bl.a. derfor tror jeg på aktien," siger Peter Bækgaard.
De fire investorer trækker flere aktiebud ud af ærmerne på årets fusere og raketter i denne uges nytårsspecialudgave af Børsen Investor Podcast, hvor vi også gør status på All Star-porteføljen for 2022.
Værter: Tina Riising, journalist & Simon Kirketerp, Investorredaktør.
Teknik: Peter-Emil Witt
12/28/2022 • 47 minutes, 58 seconds
Opkøbsbombe i C25 giver også anledning til panderynker
Mandag sprang nyheden om en fusion mellem Novozymes og Chr. Hansen. To selskaber med hver sin historie og kultur skal sammenlægges for at kunne dominere på milliardmarkedet inden for klima- og fødevareområdet.
I denne udgave af Børsen Investor Podcast deler Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, og investor Christian Klarskov deres forventninger og bekymringer for en fusion.
”Vi får jo en gigant i Danmark. Internationalt siger det jo lidt om konkurrencesituationen, at man er nødt til at finde sammen, selvom man er stor,” siger Lars Hytting.
Ifølge Christian Klarskov er der to store usikkerhedsfaktorer, man skal tage højde for. Den ene er den lange godkendelsesproces, der bl.a. involverer relevante myndigheder. Denne proces kan ifølge parterne løbe helt ind i første kvartal af 2024.
Den anden usikkerhedsfaktor er Kina.
”Det er rigtig lang tid at skulle vente fem kvartaler. Et af de lande, der skal godkende det, er Kina, og der kan ske meget med governance (ledelsesmæssige forhold, red.) i Kina, jeg er selv meget utryg ved den governance, der foregår i Kina, jeg siger ikke de vil drille, men det er en usikkerhedsfaktor, og den skal man tage højde for. Derfor er det i orden, at Chr. Hansen handler 5 til 8 pct. under den kurs, den bør gøre,” siger han med henvisning til, at aktionærer i Chr. Hansen får 1,5326 nye B-aktier i Novozymes, hvilket giver en aktieværdi på 660,55 kr. per Chr. Hansen-aktie set i forhold til lukkekursen fredag.
Vi runder også direktørskiftet i A.P. Møller-Mærsk. Hvorfor kommer det nu, og hvorfor vil Christian Klarskov ikke eje aktien?
Langt lys på fremtiden
Hør også Ole Søeberg, investor og direktør i Nordic Investment Partners, når han både blænder op for det korte og helt lange lys på fremtiden.
Hvilke afkast kan man forvente af 2023, hvordan bør man positionere sig, og hvilke temaer vil dominere langt inde i fremtiden?
Ifølge Ole Søebergs analyse vil den største økonomiske aktivitet 20 år inde i fremtiden primært være drevet af Afrika og Asien. Hør hvilke industrier, der ifølge ham vil udgøre afkastlommerne.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Teknik og redigering: Peter-Emil Witt.
12/14/2022 • 51 minutes, 53 seconds
Investor rammer guldåre – vurderer, der er meget mere at hente i aktierne
I et tabsgivende investerings-år på de brede, globale aktiemarkeder er det særligt bemærkelsesværdigt at opnå et tocifret og positivt afkast. Det har privat investor Jens Løgstrup gjort. Afkastet er især drevet op af to danske shippingaktier; DS Norden og Torm.
”Hvis man tjener 3 mia. kr. i kvartalet, og børsværdien er sat til 16 mia., så er det en super billig aktie,” siger Jens Løgstrup om den danske aktie Torm i denne uges udgave af Børsen Investor podcast.
Ifølge Jens Løgstrup burde der være mere at hente i shippingaktierne, men man skal som investor være på stikkerne. Selskaberne sejler med råolie og raffinerede olieprodukter, og her afhænger indtjeningen meget af fragtraterne, der i øjeblikket ligger på nogle af de højeste niveauer. Fragtraterne kan lynhurtigt ændre sig, og dermed også investorernes interesse.
”Mit gæt er, at raterne kommer højere op,” siger Jens Løgstrup.
Baltic Tanker Dirty Index viser fragtraterne på transport af råolie, mens Baltic Clean Tanker Index viser fragtraterne på de raffinerede olieprodukter.
Siden september, hvor Jens Løgstrup også medvirkede i podcasten, er Torm steget over 35 pct.
Overset risikofaktor
Danske Bank har udarbejdet en analyse af de 99 største børsnoterede selskaber i Norden for at blive klogere på, om de rapporterer om biodiversitet, og om de sætter mål for at reducere deres medvirken til tab af biodiversitet.
Netop tab af biodiversitet udgør en risiko for langt de fleste selskaber.
Hør, Mads Steinmüller, chef for aktivt ejerskab i Danske Bank Asset Management, om hans vurdering af, om de danske selskaber har fokus på den risiko, som tab af biodiversitet har for selskaberne. Og hvordan de ligger i forhold til resten af Norden.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.
Teknik: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Redigering: Peter-Emil Witt
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
12/7/2022 • 49 minutes, 31 seconds
To kursrekorder, to bundpropper og masser af nøgletal, der bliver afgørende for markedets stemning
To danske aktier har netop ramt deres højeste kurs nogensinde.
Vi dykker ned i, hvilke og hvorfor, selskaberne bag, har fået investorerne til at drive kursen op.
Det sker i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast, hvor tidligere Wall Street børsmægler og nuværende privat investor, Peter Bækgaard, og chefstrateg Henrik Henriksen, Petersen & Partners, dykker ned i de danske eliteaktiers vilde bevægelse de seneste to måneder.
Kun én aktie ligger i minus, siden kursbunden for to måneder siden, mens aktier som Pandora og Rockwool er banket op.
Ifølge chefstrateg Henrik Henriksen kan han se forhold, der kan påvirke C25 i begge retninger fremadrettet:
”Renterne nærmer sig snart en top, og det burde alt andet lige være en ok historie for Danmark, fordi vi har mange vækstaktier, som er rentefølsomme. Til gengæld er vores aktieindeks nok ikke så cyklisk, så det kan trække lidt i den anden ende, så det er nok 1-1 til Danmark – jeg håber, det bliver bedre i eftermiddag, for ellers er i færdige,” siger Henrik Henriksen.
Resten af ugen er spækket med makroøkonomiske nøgletal. Hør, hvilke tre der ifølge chefstrategen bliver altafgørende for stemningen i markedet.
Desuden rundes det kinesiske aktiemarked ovenpå de historiske protester mod styret og Xi Jingpings covid-19 håndtering.
”De begynder at se mere uinvesterbare ud,” lyder det om de kinesiske aktier fra Henrik Henriksen.
Som investor skal man være på vagt over for den eksponering, man kan have til Kina på trods af, at man ikke ejer kinesiske aktier. Hør, hvordan Peter Bækgaard er blevet ramt af Kina i løbet af 2022.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/30/2022 • 47 minutes, 8 seconds
Aktiechef om nedstyrtet børsraket: ”Jeg har simpelthen ikke kunnet regne den hjem”
Der er ikke mange rosende ord til C25-aktien Ambu, når aktiechef Lars Hytting og investor Ole Søeberg ruller sig ud i denne uges Investor Podcast.
"Jeg har simpelthen ikke kunnet regne den hjem," siger Lars Hytting med henvisning til aktiens voldsomme prissætning, der på et tidspunkt viste en P/E på 200.
Til gengæld mener han, den er på et mere fornuftigt leje nu, hvor kursen er omkring 79 kr.
"Jeg råbte kurs 80, da den hed 320 og det er der vi er endt nu," siger Lars Hytting.
Vi kommer også forbi det paradigmeskifte, der er sket på aktiemarkerne siden Nasdaq-indekset for et år siden nåede sin absolutte top.
Tidligere formand for Dansk Aktionærforening Ole Søeberg har gennemtrawlet markederne, og konstateret at hvor der i 2021 var mere end 700 selskaber med en markedsværdi på mere end 5 mia. dollar og en price/sales over 10, så er antallet nu faldet til langt under 100.
Værter: Journalist Heidi Birgitte Nielsen og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/23/2022 • 36 minutes, 56 seconds
Investor tvivler på selskabs guidance: Skal have deres bedste kvartal nogensinde
"Hvis de skal løbe så hurtigt, som de guider, så vil det være det bedste salgskvartal nogensinde. De skal op og omsætte for 220 mio. euro i fjerde kvartal, og de har aldrig lavet sådan et kvartal før. Så det tror jeg ikke sker. "
Så hård lyder investor Ole Søebergs dom i denne uges udgave af Børsens Investor Podcast over softwareselskabet Simcorp, der kom med regnskab tirsdag.
Vi har også direktør i køkkenfirmaet TCM Group Torben Paulin med på en telefon, hvor han fortæller om, hvor frustrerende det er at se aktiekursen falde, selvom omsætningen faktisk stiger.
Du kan også høre, hvorfor direktør i Polaris Flexible Capital, Jesper Langmack, tror aktiemarkedet har været for optimistisk den seneste uges tid.
”Der er gode muligheder i enkeltaktier, men generelt tror jeg markedet har taget forskud på glæderne,” siger han.
Værter: Journalist Heidi Birgitte Nielsen og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/16/2022 • 44 minutes, 32 seconds
Aktiechef rammer plet og sætter kurs efter kæmpe kursgevinst i denne aktie
Han har timet købet af GN Store Nord til perfektion.
Hør i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast, hvordan Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning og fast medlem af Børsens aktieteam, har fundet bunden i GN Store Nord.
”Min egen værdiansættelse af GN er markant højere end det, markedet tillægger – også på nuværende tidspunkt,” siger Lars Hytting, der fangede GN Store Nord i kurs 127 kr. til All Star Porteføljen i oktober.
Siden er aktien steget hele 34 pct. Men det er alt for tidligt at tage gevinsten, vurderer han.
”En fair value ligger omkring en aktiekurs på i underkanten af 400 kr.,” siger Lars Hytting om GN Store Nord-aktien, der handler lige under kurs 172.
Hvis Lars Hyttings vurdering udspiller sig, er der med andre ord en kursgevinst på ca. 133 pct. at hente i GN Store Nord, hvis den altså rammer 400 kr.
Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, har også hentet flotte gevinster på Merck & Co samt Danske Bank.
Hør, om hun vil veksle aktierne for henholdsvis 16 og 18 pct. i kursgevinster, og hvad hun i givet fald har tænkt sig at hente afkast på resten af året.
I denne udgave af Børsen Podcast medvirker også privat investor Peter Bækgaard, der forholder sig til en model, der viser, at det amerikanske aktiemarked er 33 pct. overvurderet og skal falde med hele 25 pct. for at opnå ligevægt.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.
Teknik: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Redigering: Mie Hee Christensen
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/9/2022 • 43 minutes, 31 seconds
Tre regnskabsbomber udløst i danske eliteaktier - vi giver dem et investortjek
Tre folkekære danske aktier har leveret regnskab for tredje kvartal og har udløst store kursreaktioner i markedet.
Regnskabet fra Vestas er kaldt så tæt på elendigt, som man kan komme af Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen. Lyt med i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast, hvor vi dykker ned i vindmølleproducentens tal og i regnskaberne fra A.P. Møller Mærsk og Novo Nordisk.
Alle tre aktier ligger i porteføljen hos Formue- og investeringspleje, hør hvorfor, og hvad investeringschef Johnny Madsen mener om investorens prissætning af A.P. Møller-Mærsk-aktien nu, hvor fragtraterne er faldende.
Der er også regnskabsnyt fra flere af All Star Porteføljens regnskaber.
To af dem er godt og grundigt misforstået af markedet. Hør hvorfor, når Jens Larsson, partner og porteføljeforvalter i hedgefonden St. Petri Capital fortæller om HelloFresh og Stora Enso.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.
Teknik: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Redigering: Mie Hee Christensen
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
11/2/2022 • 50 minutes
Tre gyseraktier på regnskabsdagen - rykker i gennemsnit 7 pct.
Der er fuld knald på regnskabssæsonen og flere virksomheder er kommet overraskende godt ud af tredje kvartal. Og blandt de danske selskaber mangler vi stadig de tre aktier, som oftest leverer store kursspring på regnskabsdagen, nemlig Vestas, Pandora og Ambu. I gennemsnit rykker de 7 pct. på regnskabsdagen, og det kan både være op og ned.
Det taler vi om i Børsens Investor Podcast, hvor vi også skal tale om, hvorvidt den klassiske investeringsportefølje med aktier og obligationer er død. Samtidig har et nyindkøb til podcastens portefølje sikret et afkast på 28 pct. på under to uger: GN Store Nord-aktien. Tjek All Star-porteføljen her:
https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Vores gæster er Jesper Langmack fra Polaris og Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen og Partners.
Værter: Heidi Birgitte Nielsen og Simon Kirketerp
Producer: Arjuna Sørensen
10/26/2022 • 33 minutes, 55 seconds
Gældsplaget aktie nede med 74 pct.: Nu bundfisker vi!
Høreapparatselskabet GN Store Nord har fået på puklen det seneste år. Aktien er væltet nedad, siden selskabet for et år siden annoncerede opkøbet af gaming-virksomheden SteelSeries, og på et er den faldet med 64 pct. Fra toppen i juli 2021 er nedturen på hele 74 pct.
Men nu må det være nok, mener Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, som i denne uges udgave af Børsens Investor podcast forklarer, hvordan han kan mærke, at bunden må være ved at være nået.
"Det der har været kendetegnet hver gang, det er at når jeg har stukket næsen frem, så har jeg fået smidt aktier lige i smasken. Det har været det nemmeste at få, fordi der bare har været nogen i den anden ende, der vil den aktie det ondt, og den skal bare presses ned mest muligt. Jeg skal ikke gøre mig til orakel på at bunden er nået, men jeg kan bare konstatere at omkring kurs 120-121 stykker, der begyndte det at blive svært at få aktier," siger han.
Du kan også høre Josephine Cetti, porteføljespecialist i Skt. Petri Capital forklare, hvorfor det er vigtigt at holde øje med virksomhedernes gæld, særligt lige nu, hvor renterne stiger.
Værter: Journalist Heidi Birgitte Nielsen og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Mie Hee Christensen
10/19/2022 • 40 minutes, 24 seconds
En enkelt sektor mudrer billedet totalt for aktierne
Når aktiemarkedet er badet i rødt, og markedsdeltagerne står i kø for at tilføje endnu flere usikkerhedsmomenter til risikobilledet, er det mærkværdigt, at indtjeningsestimaterne til selskaberne endnu er tårnhøje.
I denne udgave af Børsen Investor Podcast dykker vi bl.a. ned i forventningerne til regnskabssæsonen, der netop er skudt i gang.
”Estimaterne skal ned, helt enig, men der mangler nuancer i denne debat om indtjeningsestimaterne. Hvis du kigger på estimaterne for de amerikanske selskaber for Q3, forventes de at få en indtjeningsvækst i forhold til Q3 sidste år på 2,4 pct., men hvis du tager energi fra, er det -4 pct.,” siger Josephine Cetti, porteføljespecialist i hedgefonden St. Petri Capital.
”Billedet er så mudret til af energisektoren,” siger Josephine Cetti og tilføjer, at energiselskaberne i USA forventer at vokse med hele 120 pct. i indtjening i forhold til samme kvartal sidste år.
Lyt med, når Jesper Langmack, chef for Flexibel Capital hos Polaris, fortæller, hvad han får medvind af til de to aktier, som han har proppet i vores All Star Portefølje.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.
Teknik: Peter-Emil Witt
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
10/12/2022 • 40 minutes, 7 seconds
Der skal kun et enkelt nøgletal til at vende aktiemarkedet
Et enkelt nøgletal kan være nok til at vende stemningen i aktiemarkedet og sende kurserne opad. Sådan lyder det fra to investorer, Peter Bækgaard og Lars Hytting, i Børsens Investor Podcast.
Det afgørende nøgletal kan være det amerikanske inflationstal for september, der lander d. 13 oktober. For aftager inflationen kan rentepresset lette og give ny luft til aktier.
Aktiekurser er trykket godt nedad og især danske bankaktier bliver tryktestet efter uroen omkring den schweiziske storbank Credit Suisse. I mandags da presset var størst blev Danske Bank og Jyske Bank sendt ned med henholdsvis 8 og 10 pct. Alligevel betegner de to investorer sig selv som beherskede optimister.
”Aktiemarkedet er typisk 5-9 måneder forud og vi behøver bare et enkelt lys i tunnelen, før det vender,” siger Lars Hytting, aktiechef og partner i Artha Kapitalforvaltning.
Investeringsdirektør i Akademiker Pension, Anders Schelde er mindre optimistisk.
”Der er meget i markedet, der minder mig om stemningen før finanskrisen i 08. Jeg er behersket pessimist og har lettet foden fra aktiepedalen,” siger Anders Schelde, og fortæller i podcasten, hvordan han anbringer pensionsmidlerne.
Hør hvordan de professionelle investorer agerer i markedet og hvor de er parate til at købe op, når priserne er i bund.
Aktier der er i fokus denne uge: GN Store Nord, Tryg og ISS. Samt Elekta, der af Bloomberg nævnes som en mulig kandidat for aktivistiske investorer, der kan gå ind og tage kontrol over selskabet.
Link til podcastens All-Star portefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Mie Hee Christensen.
10/5/2022 • 40 minutes, 41 seconds
To danske aktier er steget over 100 pct. under nedturen
Langt de fleste aktier er i minus i år – men to danske rederiaktier viser sig som rene aktieraketter; D/S Torm og D/S Norden.
Tankrederiernes børsværdi er steget 200 pct. og 120 pct. alene i år. De to aktier er på programmet i Børsen Investor Podcast, hvor investorerne Ole Søeberg og Jesper Langmack diskuterer opkøbsmuligheder i det faldende marked.
Jens Løgstrup er én af de investorer, som har satset massivt på opturen i tankskibsmarkedet, og han mener, der kan være mere at hente. Derudover nævner han også Jyske Bank som en mulighed.
”Men lad være med at gøre som jeg, hvor du investerer 65 pct. af din formue i kun tre aktier. Spred risikoen lidt mere,” lyder det fra Jens Løgstrup, hvis portefølje er oppe med 6 pct. i år.
Jesper Langmack, direktør i Polaris Flexible Capital har ændret i sin portefølje, så aktier ikke længere vejer tungest.
”Kreditobligationer ser jeg mere potentiale i nu, end i et aktiemarked, der max vil kaste 6 pct. af sig de næste ti år,” siger Jesper Langmack med reference til Rådet for Afkastforventninger. I podcasten fortæller han, hvordan hans portefølje ser ud.
Hør også hvilke selskaber tidligere formand for aktionærforeningen Ole Søeberg holder øje med. Kan den nye Porsche-aktie, der kommer i handlen nu, være en mulighed?
Følg podcastens All Star-portefølje her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Vært: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Mie Hee Christensen.
9/28/2022 • 43 minutes, 16 seconds
Investorer: Denne cocktail er gift for markedet – kurstab på 15-20 pct. til store danske aktier på en uge
På bare én uge har store danske aktier som DSV, Vestas, Rockwool og GN Store Nord tabt mellem 15 og 20 pct. Nedturen ruller, og det går desværre stærkt lige nu.
Kombinationen af stigende renter, økonomisk tilbagegang og faldende kurser er den mest giftige cocktail for aktieinvestorer. Sådan lyder det fra investorerne i Børsens Investor Podcast, Peter Bækgaard og Josephine Cetti. De tror, at aktiemarkedet skal endnu længere ned, end de store fald, der allerede har ramt kurserne.
”Jeg venter på, at de private investorer kapitulerer og for alvor smider deres aktier, før end jeg samler op,” siger Peter Bækgaard, privatinvestor og tidligere børsmægler.
Han står selv med et tab på over 30 pct., men det kunne være meget værre, hvis ikke det var for en tung aktiepost i Novo Nordisk, der er i plus i år.
I hedgefonden Skt. Petri Capital, hvor Josephine Cetti er porteføljespecialist, har den seneste måned også kostet dyrt.
”Sommer månederne var hårde ved os, så vores portefølje er gået fra plus 5 pct. til nu et lilleminus. Men vi prøver hele tiden at arbejde med en game plan for, hvad vi gør i forskellige scenarier.”
Nedturen har også kostet dyrt i Børsens All Star Portefølje. Hør i podcasten, hvilke planer de to investorer har.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Teknik: Peter-Emil Witt
Følg All-Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
9/21/2022 • 42 minutes, 53 seconds
Her er aktierne der står bedst og værst i et brutalt børsmarked
Én aktietype er lige nu et sweet-spot i et brutalt børsmarked: Nemlig bankaktier. For situationen er i øjeblikket helt anderledes, end når en recession normalt rammer økonomien. Her plejer renterne at skulle ned, men nu skal de i stedet op, fordi inflationen buldrer derud af. Det giver indtjeningsmuligheder i bankerne, og derfor står investorerne potentielt til afkast på aktierne. Men det er en balancegang. For hvornår knækker kurven, så de økonomiske tilbageslag rammer ind som tab i bankerne?
Den mulighed vender vi i denne udgave af Børsen Investor Podcast.
”Jeg tror på, at der i hvert fald på kort sigt godt kan være noget at hente her,” siger investor Ole Søeberg.
Han er i studiet sammen med hedgefond-porteføljespecialist Josephine Cetti.
I podcasten kommer vi også omkring et andet område af aktiemarkedet, som til gengæld ser giftigt ud. Aktier som Pandora, Huscompagniet, Bang & Olufsen og TCM Group er faldet voldsomt på børsen, for de er i risikozonen for økonomiske lussinger. Når forbrugerne rammes af prisstigninger og skal spare, så står denne type aktier for skud.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Mie Hee Christensen
Følg podcastens portefølje her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
9/14/2022 • 42 minutes, 56 seconds
Tag med på tilbudsjagt i de ti C25-aktier, der alle er faldet 40 pct. fra toppen
En dyb krise ruller under overfalden i den danske aktiemarked. C25-indekset er faldet 20 pct. fra toppen i november sidste år, men en lang række selskaber er langt hårdere ramt. Hele ti aktier i indekset er nu nede med over 40 pct. fra deres topniveau. Vi går på tilbudsjagt i de udsalgsramte aktier sammen med privatinvestor Peter Bækgaard og investeringschef i F&I Johnny Madsen. Netcompany nævnes som et muligt bud på et godt køb, mens Ambu dømmes ude i kulden.
Og vi jagter samtidig svaret på spørgsmålet: Bliver aktiekrisen værre?
”Jeg tror desværre, vi skal noget længere ned,” siger Peter Bækgaard. Johnny Madsen tror til gengæld, vi har set det værste.
Og for at det hele ikke skal være rent negativt, så sætter vi fokus på Novo Nordisk, der siden sidste år næsten er fordoblet i børsværdi. Børsen-journalist Tom Frovst dækker Novo Nordisk, og han giver sit bud på, hvad der har skabt den massive investorinteresse for selskabet. Peter Bækgaard og Johnny Madsen, som begge er investeret i Novo Nordisk diskuterer investeringscasen. Vi kan på forhånd afslører, at de ser potentialet som stort.
Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
9/7/2022 • 42 minutes, 50 seconds
Opfordring fra topinvestor: Tid til at gå alt igennem i aktieporteføljen og se på nye muligheder – her er hvad hun selv har på sigtekornet
Det er hårde tider på finansmarkedet – og også i Børsens All Star-aktieportefølje, hvor kurserne taber højde. Inflationen hærger, renterne skal op.
”Vi må blive ved, til opgaven er løst,” har den amerikanske centralbankchef Jerome Powell sagt og dermed udløst et kursskred på børserne. Hvad kommer det til at gøre for aktierne på sigt?
Nina Movin sidder med en portefølje på 1 mia. kr. i Otto Mønsteds Fond, og kigger nu mod aktier indenfor transport, råvare, energi og fødevare for at få porteføljen helskindet igennem. Men også aktier som forsikringsgiganten Sampo og chipproducenten Intel er på listen over aktier, hun har på sigtekornet.
”Vi ligger en del kontant, og det har vi gjort i nogle måneder nu, for at vi har noget at putte ind, når der viser sig noget spændende. Men bare fordi aktier falder, er det ikke det samme, som at det bare bliver superinteressant. Så vi går det hele igennem, og kigger på beholdningen og siger: Hvis nu verden ser sådan her ud, i forhold til hvordan den så ud for seks måneder siden, ligger vi så med de rigtige aktier, og er der noget vi så skal addere? Og er der noget helt udenfor vores univers, som vi måske skal kigge på?,” siger hun.
For her kan der være oversete guldæg.
”Det skal man bruge noget tid på. Jeg ynder at kigge listen over small-tech i USA igennem eller måske noget så vildt som First North herhjemme i Danmark.”
Og på den danske vækstbørs First North, har Nina Movin i hvert fald indtil videre opstøvet én aktieide, som hun overvejer at kigge nærmere på.
Lars Hytting, aktiechef i Artha, køber i den grad ind på de defensive aktier, og har en forkærlighed for ISS og Tryg:
”Spænd sikkerhedsselen. Jeg forventer udsving og stor volatilitet i markedet,” siger han.
Og store udsving er der allerede i Børsens All Star-portefølje, hvor de 12 aktier samlet taber højde. Særligt Elekta-aktien skiller sig negativt ud efter et meget skuffende regnskab. Er det mon tid til, at den snart skal sælges ud?
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Peter-Emil Witt
Se hele Børsens All Star-portefølje her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Podcasten er sponsoreret af Saxo Bank.
Læs mere om Saxo Bank og deres handelsplatform på www.home.saxo/da-dk
8/31/2022 • 37 minutes, 57 seconds
Topinvestor: Disse aktier redder porteføljen i oprørt børsmarked – hold dig fra raketter
Mens aktier tager endnu en tur i rutsjebanen, er det vigtigt at holde godt fast i en særlig gruppe af aktier. Det mener Lars Hytting, der er partner og handelschef i Artha, der forvalter for 17 mia. kr.
”Det er nu vi holder fast i de defensive og kedelige aktier bl.a. inden for medico som Coloplast, Novozymes og Chr. Hansen,” siger Lars Hytting i Børsen Investor Podcast.
Han vover dog også pelsen med Netcompany, som er gået fra en kurs over 850 til nu under 300. Han uddyber i podcasten hvorfor.
Lars Hytting står også bag de to bedste opkøb i All Star Porteføljen, nemlig ISS og Tryg.
”De ser kedelige ud på papiret, men det er den type aktier, der har trukket det i 2022. Det er to aktier med lav risiko og masser af up-side potentiale. Jeg ryster ikke på hænderne, jeg tror ikke det er tid til raketter, ”siger Lars Hytting, men udelukker ikke, at det kan kom på tale senere på året.
Josephine Cetti, porteføljespecialist i hedgefonden i St. Petri har shortet i det svenske ejendomsmarked, som er på vej ned. Her forventer hun yderligere nedtur. Hør mere i podcasten, som også vender Jackson Hole, renter, inflation, Novo og Mærsk og Simcorp.
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Mie Hee Christensen
Se hele Børsens All Star-portefølje her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Podcasten er sponsoreret af Saxo Bank.
Læs mere om Saxo Bank og deres handelsplatform på www.home.saxo/da-dk
8/24/2022 • 35 minutes, 40 seconds
Aktier stiger fortsat – kan du nå at komme med ombord? Se efter dette i markedet
Et bear-market rally er i fuld gang. Danske, tyske og amerikanske aktier er steget den seneste måned. Spørgsmålet er hvor længe stigninger fortsætter. Kan man som investor nå at komme med ombord, inden nervøsiteten breder sig og investorerne sælger ud, eller er det tid til at stryge gevinsten.
Jesper Langmack, chef for Flexible Capital hos Polaris og Ole Søeberg, tidl. Fmd. for Dansk Aktionærforening er gæster i denne uges podcast og fortæller, hvad de kigger efter i markedet, når det gælder timing.
”At time markedet på kort sigt er enormt svært, det er lettere at time de mere strukturelle trends. I starten af året kunne man se en trend med, at inflationen er varigt stigende. Det betyder noget i forhold til de multipler man køber ind i, vækstaktier i forhold til valueaktier. Sådanne nogle ting, kan man eksponere sig til,” siger Jesper Langmack og uddyber med eksempler i podcasten.
De fortæller også, hvornår de sidst har mis-timet markedet.
”På vej ind i 2019 var jeg positioneret ret defensivt og det var helt fejl. 2019 var et 30 pct. afkast år – og jeg fik ikke et afkast på 30 pct. det år,” siger Ole Søeberg, der i podcasten fortæller, hvad han kigger efter nu.
Lyt med i Investor Podcasten, hvor SimCorp, Hello Fresh, og Asbury Automotive Group, International Petroleum Corporation også er blandt de aktier, der bliver vendt.
Udover Jesper Langmack og Ole Søeberg, medvirker Josephine Cetti, St. Petri Capital og Børsens Investor redaktør Simon Kirketerp.
Vært: Journalist Tina Riising
Teknik: Peter Emil Witt.
Podcasten er sponsoreret af Saxo Bank.
Læs mere om Saxo Bank og deres handelsplatform på www.home.saxo/da-dk
8/17/2022 • 37 minutes, 2 seconds
Aktieudsalg venter om hjørnet – hør hvilke aktier Børsens All-star team har kig på
”Markedet skal yderligere ned før vi skal op igen. Jeg er i markedet og klar til at købe op,” sådan lyder det fra Nina Movin, direktør i Otto Mønsteds Fond, hvor hun forvalter for en mia. kr. Investor Peter Bækgaard tror også på et set back-back og er klar til at købe aktier på udsalg.
De er sammen med Ole Søeberg, tidligere formand for Dansk Aktionærforening gæst i Børsens Investor Podcast, hvor markedet efter sommerens kursstigninger bliver diskuteret.
”Jeg er grundlæggende optimist, men efter denne stigning ser jeg i bedste fald et sidelæns marked, ”siger Ole Søeberg.
De to investorer vil især holde øje med inflationen, renterne og indtjeningen i virksomhederne og kigge nøje efter solide regnskaber fra mulige opkøbsemner.
”Der skal tjenes penge nu. Det her med bare at vokse og vokse og komme ud med kæmpe underskud, de tider er parkeret nu, hvor renten kører opad,” siger Nina Movin.
Selv har hun bl.a. kig på tech aktier og rejsebranchen, mens Ole Søeberg bl.a. dykker ned i renewables. Hør deres og investor Peter Bækgaards analyse i podcasten, hvor størrelsen på den forventede hvidvask-bøde til Danske Bank, samt det mia. store opioid-forlig hos Teva også bliver diskuteret og de to selskaber vendt som opkøbsmuligheder.
I podcasten får du også en status på, hvordan det går med Børsens All-Star portefølje.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Teknik: Mie Hee Christensen.
Podcasten er sponsoreret af Saxo Bank.
Læs mere om Saxo Bank og deres handelsplatform på www.home.saxo/da-dk
8/10/2022 • 44 minutes, 6 seconds
Aktier styrer mod værste halvår i 90 år – denne strategi giver 5 pct i afkast
Lige nu tegner aktiemarkedet til at blive det værste halvår siden 1932, og også for obligationsinvestorer ser det sort ud. Hvad gør du så?
Topinvestorerne Jesper Langmack, fondsdirektør Polaris og Josephine Cetti, porteføljespecialist i hedgefonden St. Petri Capital giver dig i Børsens Investor podcast deres bud på, hvordan du skal sikre din investering.
Jyske Bank tør godt købe op i usikre perioder, men sætter prop i aktietilbagekøbsprogrammet i en periode, efter opkøbet i Svenska Handelsbanken. Den, af medier udpegede nye kronprins Lars Steensgaard Mørch er med i podcasten og fortæller, hvorfor banken slår til nu.
”Vi får simpelthen mere skala på den krop, vi allerede har og derfor giver det også bedre nøgletal,” siger Lars Steensgaard Mørch.
Hør mere om handlen og hør også hvilke aktier, der klarer sig bedst i investorernes All Star portefølje i Børsens Investor Podcast. Link til portefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
6/22/2022 • 41 minutes, 38 seconds
Sådan trodser Nina Movin de massive kursfald: Jeg er gået 20 pct. kontant og har kig på disse aktier
De erfarne topinvestorer Nina Movin, Otto Mønsteds Fond, og privatinvestor Peter Bækgaard går ikke i panik trods de voldsomme kursfald på aktiemarkederne.
”Jeg er gået 20 pct. kontant,” siger Nina Movin og uddyber i podcasten.
Ambu, Netcompany og DSV er blandt de aktier, der har indkasseret de største tæsk på det danske marked. Hør hvorfor investorerne kigger nærmere på de selskaber, ligesom bankaktier og Jyske Banks interesse for Handelsbanken også bliver vendt.
I Investor Podcasten bliver der også samlet op på All-Star porteføljen, hvor især en aktie trækker frem.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
6/15/2022 • 37 minutes, 23 seconds
Investor Jesper Langmack: Aktier er i minus ved nytår – SAS er en lotteriseddel
”Aktier skal endnu længere ned og er i minus ved nytår,” sådan lyder det fra Jesper Langmack, som er en del af investor-panelet i Børsens Investor Podcast.
Jesper Langmack tidligere investeringsdirektør i Danica, i dag har han sin egen fond, Flexible Capital hos Polaris.
”Der er tale om et paradigme skifte, hvor vi går fra ikke-inflation til inflation. Investorerne skal regne med 1-cifrede kursstigninger de næste fem-ti år, ” siger han i podcasten. Flyselskabet SAS, der mangler 9,5 mia sv. kr., vil han ikke røre ved.
”SAS er en lotteriseddel,” siger han og uddyber hvorfor i podcasten.
Ole Søeberg, tidligere formand for dansk Aktionærforening, deler hans opfattelse af SAS-aktien, men Ole Søeberg, mener ikke, at aktier vil falde yderligere. De to erfarne investorer diskuterer desuden bankaktier, DSV og ISS og Jesper Langmack køber to nye aktier til All-Star porteføljen. Hør hvilke i podcasten.
Værter journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
6/8/2022 • 39 minutes, 18 seconds
Investorer: Risiko for ny finanskrise er stigende – hold øje med disse aktier
”Risikoen for en ny finanskrise er ikke længere nul,” sådan lyder det fra Peter Bækgaard, privatinvestor og tidligere børsmægler på Wall Street. Porteføljespecialist Josephine Cetti, St. Petri Capital er enig. ”Vi ser mange af de samme tegn, bl.a på boligmarkedet”, siger hun.
En af de aktier, der har oplevet en tur i rutsjebanen, er Bavarian Nordic, der oplevede fald på 23 pct. på bare een dag, efterfulgt af kursstigninger i takt med nye ordrer på vaccine mod abekopper. Bavarians chef for investor relations Rolf Sass Sørensen tager os med bag kulissen i podcasten, hvor der også købes to helt nye aktier til All-Star porteføljen, BioGaia og Elekta. Børsens investor redaktør Simon Kirketerp giver en status på den samlede portefølje.
Vært: Tina Riising
Podcasten er sponsoreret af Saxo Bank
Læs mere om Saxo Bank og deres handelsplatform på www.home.saxo/da-dk
6/1/2022 • 42 minutes
Hvordan håndterer man rygtebomben i GN Store Nord og vild spekulation i Bavarian Nordic? Få et bud fra tre erfarne investorer
Kurshop drevet af ren spekulation om potentielt opkøb og muligt indtjeningsboom på vacciner er udløst i de store danske aktier GN Store Nord og Bavarian Nordic, der bliver kastet rundt i markedet. Hvordan forholder man sig til det som investor? De tre investorer, aktiechef i Maj Invest Kurt Kara, porteføljeforvalter Ole Søeberg Advice Capital Vision Fund og porteføljespecialist Josephine Cetti fra hedgefonden St. Petri Capital giver deres bud på, hvordan man som investor navigerer og aflæser markedsspekulationen - og Ole Søeberg giver samtidig et indblik i, hvordan han om tidligere investor relations-chef i både TDC og Tryg har arbejdet indefra i børsselskaber med at håndtere rygter, der florer i børsmarkedet.
Vi køber samtidig to nye aktier til vores All Star-portefølje: Mercedes og Simcorp. Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
Læs mere om Saxo Bank og deres handelsplatform på www.home.saxo/da-dk
5/25/2022 • 44 minutes, 35 seconds
Sats på kursfald, shorting og investering i kontroversielle aktier: Sådan hiver en hedgefond gevinsten hjem i et rødt marked
Kom med bag om hedgefonden St. Petri Capitals investeringsstrategi, som bl.a. er rettet mod kursfald gennem shorting og investering i kontroversielle aktier. Lyt med i podcasten, hvor porteføljespecialist Josephine Cetti fortæller, hvordan det lykkedes at få plus på kontoen i et svært marked. Hun køber samtidig Hellofresh-aktien til Børsens all star-aktieportefølje. Den er faldet 60 pct., så er den et godt køb eller en faldende kniv?
Lone Kjærgaard, adm. dir. Investering og Tryghed, fortæller, hvordan hun forvalter 15 mia kr. i et usikkert marked.
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
Podcasten er sponsoreret af Saxo Bank.
Læs mere om Saxo Bank og deres handelsplatform på www.home.saxo/da-dk
5/18/2022 • 44 minutes, 24 seconds
Markedet er en gyser - sådan kan du navigere i de store udsving
Dyb usikkerhed i markedet. Aktier, især tech-aktier, tager et voldsomt dyk nedad. C25 rammer laveste kurs i 14 måneder. Skal man sælge ud eller købe op – og hvor kan man søge beskyttelse?. Nina Movin, adm. dir. Otto Mønsteds Fond, og aktiechef Lars Hytting, Artha Kapitalfovaltning, kommer med konkrete bud på muligheder og hvordan man kan forholde sig i det turbulente marked. Sidst i podcasten introduceres All Star-porteføljen, hvor aktieteamet køber fire konkrete aktier. Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.