Børn med autisme sanser den sociale verden helt anderledes end neurotypiske mennesker, altså personer med en hjernefunktion, der defineres som normal. Det er forskere i højere grad ved at få øjnene op for. Og det kan få stor betydning for den specialpædagogiske tilgang til børn med autisme, viser antropolog Ella Paldams forskning.

Børn, der går i en børnehave i byen, udvikler sig motorisk dårligere end børn i udflytterbørnehave. Det er en udbredt opfattelse, som forskning nu sår tvivl om. I podcasten kan du høre forsker Ina Olmer Specht fra Parker Instituttet fortælle om forskningen i børns motoriske udvikling. Du kan også høre, hvorfor to pædagoger fra Holmens Sogn Udflytterbørnehave ikke er helt enige med resultatet.

I stedet for at måle børns sproglige kompetencer gennem nationale screeninger skulle man hellere styrke pædagogernes mulighed for at følge børns sproglige udvikling og gribe ind, hvis det går den forkerte vej. Det mener Laila Kjærbæk, en af forskerne bag en ny undersøgelse. Den kortlægger baggrunden for, at vi i Danmark siden 2007 har haft nationale sprogscreeninger, og viser, at vi på to særlige områder skiller os markant ud fra de lande, vi normalt sammenligner os med.

Hvad gør man som pædagog, når man har fået besked på at teste børnene, men testene efter ens egen overbevisning ikke viser, hvad børnene rent faktisk kan? Kan man på én og samme tid leve op til omgivelsernes forventninger og til ens egen pædagogiske dømmekraft? Det diskuterer panelet i denne udgave af podcastserien 'Dilemma' om etikken i pædagogikken. Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen, lektor Karen Prins og udviklingschef Lilian Bjelke. Vært: Rikke Bergquist.

Når Ruben Notkin kører bussen frem, er mændene klar til at tage på tur. For pædagogen tilbyder et fællesskab, hvor de ældre herrer kan mødes i uforpligtende rammer om aktiviteter, der passer til dem og deres situation. For nogle af de ældre er det ugens eneste rigtig gode oplevelse. Pædagogers faglighed kan gøre en stor forskel på ældreområdet. Men hvad kendetegner pædagogfagligheden på et område, som traditionelt beskæftiger andre faggrupper fra især sundhedsvæsenet? Det har Randi Andersen og Marianne Brodersen, to af forskerne bag et projekt om netop pædagogfaglighed på ældreområdet, et bud på.

Må en pædagog følge en dreng til tandlæge og frisør, hvis forældrene ikke gør det? For drengen trænger virkelig til at få ordnet tænder og klippet sit hår, men han har svært ved, at nogen skal se ham i munden eller nærme sig med en saks. Og far og mor har ikke evner eller overskud til at hjælpe. Det er spørgsmålet til deltagerne i denne udgave af serien Dilemma - om etikken i pædagogikken. Medvirkende: Daniel Storsveen, Karen Prins og Maj Luffe Andersen Vært: Rikke Bergquist

"Jeg ved ikke, hvad hun har bidraget med. Hun har siddet og lyttet, og så har hun sagt nogle ting. Men hun har jo ikke arbejdet med ham." Sådan siger en pædagog om det tværfaglige samarbejde om et såkaldt bekymringsbarn. Det samarbejde, der skulle understøtte den pædagogiske praksis, giver altså ikke mening for pædagogen. Og det er ikke et enligt tilfælde, viser et forskningsprojekt. Hør lektor Anja Stanek fortælle om, hvorfor kæden hopper af i det tværfaglige samarbejde, og hvorfor der er brug for at få den sat på igen.

Udenfor holder turbussen klar, og alle børn har sko og overtøj på. Eller næsten alle, for Karl har gemt sig under en bænk og nægter at komme ud. Han vil ikke med på tur. Og hvad gør pædagogerne så? Denne udgave af podcastserien Dilemma handler om hensynet til individet over for hensynet til fællesskabet. Om det pædagogiske sigte kontra barnets tarv. Og om, hvor langt man kan gå for at rykke et barn, der allerede har besluttet sig. I panelet sidder børnehusleder Maj Luffe Andersen, lektor og ph.d. Karen Prins samt udviklingschef Lilian Bjelke. Vært: Rikke Bergquist

Hvorfor passer vi ikke bedre på dem, der passer på vores børn? Sådan spørger Ditte Hansen i et nyt tv-program, hvor hun på humoristisk vis sætter sig for at takke pædagogerne. Skuespilleren lægger ikke skjul på, hvor stor betydning pædagoger i daginstitutioner og fritidstilbud har haft for hendes egen familie. Men er det overhovedet sjovt at lave sjov med pædagoger?

En uretfærdighed. En splint i øjet, der skal ud. Sådan siger pædagog Signe Jespersen om den forskel i lønnen, der er mellem fagene i dag. En forskel, der bunder i en 50 år gammel begivenhed, der har helt afgørende betydning for, at pædagogerne har et lønefterslæb i forhold til andre faggrupper. Hvordan håndterer Signe den uretfærdighed? Lyt med, og hør også historiker Astrid Elkjær Sørensen fortælle om, hvorfor pædagogerne stadig befinder sig nederst i lønhierarkiet, i denne genudgivelse, som kun er blevet mere aktuel af, at arbejdsmarkedets parter i øjeblikket forhandler om løn til pædagoger og andre fag.

En vild idé, kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) frisættelsesforsøget. Nu er MariaKringlen i Helsingør godt halvvejs gennem forsøget og kan se, hvor pædagogikken har fået lov til at blomstre frit uden regler og rammer, og hvor den er stødt på forhindringer. Hør om pædagogernes erfaringer, og lyt også til No Emil Kampmanns vurdering af, hvad der skal til for at styrke pædagogisk kvalitet.

En ud af fire unge i Tingbjerg og andre af Københavns udsatte områder er medlem af en bande. Sådan er det i hvert fald ifølge forældrene i de udsatte områder, og også lærere og pædagoger er bekymrede for ungdommens tilknytning til bandemiljøet. Men virkeligheden er en helt anden, viser forskning. Hvad betyder det for de unges livsmuligheder, at deres omgivelser har negative forventninger til dem? Og hvordan påvirket det arbejdet for dig, der arbejder som pædagog i udsatte områder? Få et bud på de spørgsmål fra sociolog Aydin Soei i denne episode.

Han er blevet kaldt for Børnenes Batman på grund af sit store engagement og utrættelige arbejde for minimumsnormeringer, en bedre folkeskole og større trivsel blandt unge. Men selv en superhelt kan opleve, at kræfterne slipper op. Det skete netop for SF-politikeren, da han måtte sygemelde sig med så alvorlig stress, at han nær blev blind. Nu er han tilbage på Christiansborg. Men hvordan fortsætter han sin kamp uden at tære for meget på sine egne ressourcer? Og kan man brænde for børnenes sag uden at brænde helt ud? Hør Jacob Marks bud på de spørgsmål i interviewet her, og læs også Børn&Unge nr. 7/2023.

Hvornår er det pigernes tur? Sådan spørger Sofia på knap fire år, da hun i et stykke tid har stået og set på, at pædagogen Hanne kaster bold med drengene. Og spørgsmålet er et omdrejningspunkt i kønsforsker Gry Ellegaard Thorsens afhandling, som blandt andet handler om kønsopdelte aktiviteter i daginstitutioner. For hvis nogle ting er for drengene, mens andre ting er for pigerne - kommer det så til at få en betydning for børnenes muligheder og forventninger til sig selv og andre igennem livet? I episoden bruges følgende lydklip fra Freesound.org og Pixabay: https://freesound.org/people/kevp888/sounds/677107/ https://freesound.org/people/kevp888/sounds/638413/ https://pixabay.com/da/sound-effects/search/children%20playing%20inside/

En god og tryg start i vuggestuen har stor betydning for barn, forældre og pædagoger. Nu viser ny forskning, at der er en ressource til rådighed, som kan hjælpe til den gode vuggestuestart. Og det er en ressource, der bogstaveligt talt er lige ved hånden og helt oplagt at bruge. Hør om forskningen i dette interview med Erik Hygum og Susanne Klit Sørensen fra VIA University College.

Børn fra 4.-5. klasse kan hjælpe pædagoger med at finde ud af, hvad der er vigtigt i skiftet fra børnehave til skole. Det viser ny forskning, som forsker Maja Højslet Schürer står bag. Samtidig peger forsker Ane Bjerre Odgaards studier på, at det er en fejl at forsøge at udligne forskellen mellem børnehave, SFO og skole. Denne episode er en genudgivelse af en tidligere udsendelse. 

Der er få lyde, der presser os så meget som barnegråd. Derfor er det bekymrende, at pædagoger oplever flere børn, der græder. Men hvorfor påvirker lyden af et grædende barn os så meget? Og hvordan kan man arbejde pædagogisk med at regulere børnenes og egne følelser, så gråden ikke fylder så meget? Det er spørgsmålene i denne episode, hvor Børn&Unge Podcast taler med forsker Johanne Smith-Nielsen og besøger daginstitutionen Læringshuset i Hedehusene. I episoden har vi brugt og redigeret lydklip fra Freesound.org og Pixabay. Følgende klip er brugt: pleurs enfant af Lendewell children crying af RaspberryTickle Female child crying af Mpuddler Child crying af SergeQuadrado

Ad! Det er ikke alle madretter, der vækker lige stor begejstring i daginstitutionerne. Skal pædagoger acceptere børns præferencer, stille bønnegryden til side og hente spegepølsemadderne frem? Eller skal pædagoger nudge og nøde børnene i retning af en mere varieret kost af hensyn til deres dannelse? Og kan man overhovedet tale om kræsenhed, eller bør vi i stedet diskutere nysgerrighed og ret til selvbestemmelse? Det diskuterer to pædagoger og en forsker i denne udgave af Dilemma om etikken i pædagogikken. Medvirkende: dagtilbudsleder Maj Luffe Andersen, pædagog Malene Møller Thygesen og postdoc Søren Engelsen. Vært: journalist og podcastproducent Rikke Bergquist.

Der er forskellige opfattelser af, hvordan man griber tværfagligt samarbejde an. Og det får stor betydning for pædagoger, der arbejder sammen med andre fagligheder for at styrke børn og unges trivsel. Det viser forskning fra lektor Janne Hedegaard Andersen, som ofte oplever, at pædagoger er lavest i de tværfaglige hierarkier. Pædagog Birgitte Hørup Andersen er 'sgu ligeglad med', hvordan nogle faggrupper ser på pædagoger. For i Ressourcen i Odder, hvor hun hver dag hjælper skolebørn, som har brug for lidt ekstra, anerkender man hinandens fagligheder. Det virker. Og det er enormt befriende at have lov til at gøre det, man er bedst til.

'Du bliver, hvad du spiser', er et slogan, de fleste har hørt. Men tænker du også over, at du bliver, hvad du klikker på? I dette interview med læge og forfatter Imran Rashid kan du høre om de mekanismer i det moderne samfund, der efter hans mening er skyld i, at mange børn og unge mistrives. Og du behøver ikke at lytte længe til Imran Rashid eller læse langt i hans bøger for at forstå, at digitale devices og sociale medier bærer en stor del af ansvaret. Men hvad kan pædagoger og andre ansvarsfulde voksne omkring børn og unge gøre for at modvirke udviklingen? Lyt med her.

Naturmødet i sig selv giver ikke nødvendigvis unge i sårbare positioner det, de har brug for. Der skal en særlig og målrettet indsats til, peger de unge selv på i et projekt fra Center for Ungdomsforskning. I denne episode kan du høre, hvad 14-årige Pelle får ud af sine udflugter i Hjørrings natur med pædagog Maiken Jensen.

Bålhygge og ristede skumfiduser. Det lyder hyggeligt, men der skal en særlig og målrettet pædagogisk naturindsats til, for at unge i sårbare positioner kan få bedre trivsel ud af naturmøder. Det viser et projekt fra Center for Ungdomsforskning. I denne episode kan du høre om de seks kvaliteter ved naturpædagogik, som forskningen peger på.

Må et barn sige nej til en kammerat, der vil være med til at lege? Det diskuterer panelet i denne episode af serien Dilemma, der sætter fokus på etikken i pædagogikken. Og som altid er der hverken et rigtigt eller forkert svar.

Hvad er trivsel for udskolingselever? Og hvordan kan pædagogers kompetencer bruges til at skabe bedre trivsel i de ældste klasser? Det har forskerne David Thore Gravesen og Lea Ringskou fra Via University College undersøgt med projektet 'Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen'. Hør, hvad de har fundet ud af, og kom også med til Klubben Hybenvej i Viborg, hvor pædagogerne har deltaget i forskningsprojektet og fortæller om, hvad de har lært.

Efter mange år i skyggen taler flere nu om, at fritidsområdet står overfor et comeback. Kortere skoledage og en tro på fritidspædagogikken som et værn mod stigende mistrivsel blandt børn og unge skaber fornyet opmærksomhed om, hvad klubber, SFO'er og fritidshjem kan. Men hvad findes der af forskningsbaseret viden om det fritidspædagogiske rum? Det har forskerne Lea Ringskou og David Thore Gravesen kortlagt. Hør forskernes kritiske analyse, og kom også med til Vesterbro Ungdomsgård i København, hvor pædagog Signe Lardell får mange kram, mens hun fortæller om fritidspædagogikkens styrker.

Du står i en elevator med alt for mange mennesker omkring dig. Sådan kan det nogle gange føles, når du som barn i en daginstitution prøver at sætte rammerne for din leg. Det mener lektor og ph.d.-studerende ved DPU Nils Falk Hansen. Han har undersøgt, hvad daginstitutionelle rammer kan have af betydning for børns mulighed for at drage grænser i deres leg, og hvad pædagogen har af muligheder for at handle. I børnehuset Troldhøj i Svogerslev arbejder de med åbne og forholdsvis nøgne stuer. Her skal børnene i høj grad selv være med til at definere og skabe rammerne for legene. Hør pædagog Cecilie Gustavsen fortælle om, hvilke pædagogiske tanker der ligger bag, og hvad hun oplever, det har af betydning for børnene i praksis.

Børnene på Rævestuen er spændte. De ved, at Antons mor har en stor kage fra bageren med. Sådan en med slik på toppen. Ikke som når Ellen har fødselsdag. Så får man bare en bolle med et lys i ude fra køkkenet. Kagen bringer pædagogen Martin i et dilemma. For på den ene side tror han ikke på, at man kan udligne den sociale forskel mellem børnene ved at bestemme, hvem der må dele hvad ud. Men på den anden side skærer det ham i hjertet, når han oplever uligheden udfolde sig på børnenes fødselsdage. Så hvad skal han gøre? Det spørgsmål tager et panel bestående af pædagoger og en forsker op i denne udgave af serien Dilemma. Medvirkende: Pædagog Anne Mette Skjødt Petersen, børnehusleder Maj Luffe Andersen og postdoc Søren Engelsen. Vært: Rikke Bergquist 

Johan og Asim leger på det grønne gulvtæppe i børnehaven Solstrålen. De hygger sig, men pædagogen Ulrik er i et dilemma. For Johans mor har sagt, at hendes barn ikke må lege med 'de brune børn'. Hendes udsagn strider både mod pædagogens egne og børnehavens værdier, men hvordan kan Ulrik stå på mål for dem og samtidig bevare en god relation og et godt forældresamarbejde? Det diskuterer panelet bestående af en filosof og to pædagoger i denne udgave af serien 'Dilemma'. Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Anne Mette Skjødt Petersen og Søren Engelsen. Vært: Rikke Bergquist

OPDATERET: Han har været en markant stemme i debatten om børns vilkår og trivsel i en menneskealder. Nu har professor emeritus Per Schultz Jørgensen mødt det ultimative vendepunkt i sit eget liv. Men lige til det sidste havde han stadig meget på hjerte. Blandt andet om den stigende mistrivsel blandt børn og unge og pædagogers rolle i at forebygge og bekæmpe den. Det skal ske gennem fællesskabet, som børn kan og skal bidrage til. Også for deres egen skyld. Hør mere i dette interview, der blev et af hans sidste, og hvor han også svarer på de spørgsmål, som journalist Rikke Bergquist har taget med til ham fra danske pædagoger.

Der er mange systemer, der skal undersøge trivslen i daginstitutioner og advare om mistrivsel blandt børnene eller dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt pædagogerne. Men der er flere blinde vinkler i systemerne, viser Unni Linds forskning. Hverken trivselsrapporter eller APV'er tager nemlig højde for, at børn og pædagogers trivsel hænger sammen, og det påvirker handlemulighederne, advarer forskeren.

Hvad skal pædagoger egentlig med normkritik? Er det ikke bare en omgang politisk propaganda, sådan som det fremgår af debatspalterne anno 2022? Nej, siger forsker Marta Padovan-Özdemir samt pædagog Mette Howe Jørgensen og områdeleder Kristina Avenstrup fra Børnehusene Kokkedal. Normkritik er en måde at reflektere over praksis på, og det er der masser at vinde ved. Men det kan også både gøre ondt og være besværligt. Hør om forskningsresultaterne, en håndbog til pædagogerne og om pædagogernes egne erfaringer med den normkritiske tilgang i denne episode. Læs om forskningen i Børn&Unge 6/22 Find guide til normkritisk evaluering Se forskernes håndbog

Ulla er optaget af normkritik og tror på, at hun må udfordre normer om køn og kønsroller i sin pædagogiske praksis. Men nu er hun blevet i tvivl: Kan hendes kritiske tilgang gå ud over relationerne til børnene? Hør, hvad et panel bestående af to pædagoger og en forsker siger til Ullas overvejelser i denne udgave af Børn&Unge Podcasts serie Dilemma, som stiller skarpt på etikken i pædagogikken. Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Regitze Spenner Ishøy og Søren Engelsen. Vært: Rikke Bergquist

Hvad mener børn om digitale medier? Og hvordan kan pædagoger bruge digitale teknologier og medier til at styrke deres arbejde med børn og unge? Det har en gruppe forskere fra Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskole forsøgt at finde ud af. De har gjort det i tæt samarbejde med pædagoger fra fire klubber og seks sfo'er. Projektet er støttet af BUPL, og i podcasten fortæller projektleder Mikkel Snorre Wilms Boysen om resultaterne.  Forskerne har også lavet et inspirationskatalog, som du finder her.

Billeder af afklædte børn og en mandlig pædagog, der holder et nøgent barn. Det kunne man tidligere finde i fagbladet Børn&Unge, men ikke længere. For udviklingen de seneste 50 år er gået mod mindre frisind og mere omtanke i pædagogers tilgang til børns seksualitet. Nu viser forskning, hvornår vores syn på nøgenhed og børns seksualisering er begyndt at ændre sig - og hvorfor. Mød forsker Else-Marie Buch Leander i denne podcast, hvor du også kommer med til Børnehaven Bagsværd, der ligesom andre institutioner må navigere i det risikofyldte hav mellem frygt og frisind.

Børn skal have frihed til at stikke for at møde begejstringen, blive bange og finde hjem til sig selv på egen hånd. Det mener forfatter og debattør Knud Romer, som selv havde en barndom præget af frihed, farer, sanselige oplevelser og kropslige erfaringer. Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Knud Romer til en samtale om den måde, børn vokser op på i dag, og om pædagogernes rolle. Hør et uddrag her.

Pædagogen Michael er bekymret for de unge fra 6. klasse, der er angste for forandringerne i klimaet. Én kan ikke sove om natten, og en anden frygter, at jorden vil gå under. Hvad bør Michael gøre? Det er spørgsmålet til to pædagoger og en forsker i denne udgave af Dilemma - om etikken i pædagogikken. I panelet er Regitze Spenner Ishøy, Maj Luffe og Søren Engelsen. Vært: Rikke Bergquist.

Hvorfor ikke lave en podcast? Sådan tænkte de i fritids- og ungdomsklubben Ung Slagelse, som nu deler historier om de unges interesser og fællesskaber i sin egen kanal. Det er der kommet flere pædagogiske gevinster ud af. Hør mere om podcasten fra Slagelse i denne episode, hvor du også bliver klogere på ny forskning i digitale kreative fællesskaber. 

En dag er pædagogen Katja på vej hjem fra arbejde i klubben, da hun tager nogle unge i at ryge. Hvordan skal hun reagere - i situationen og bagefter? Det er spørgsmålet denne gang i serien Dilemma, hvor en pædagog og en forsker diskuterer etiske problemstillinger i pædagogik. Vært: Rikke Bergquist

I Næstved Kommune eksperimenterer pædagoger med fortælling og lyde. Det er et led i et langvarigt projekt, der skal styrke pædagogernes kompetencer i musik, og der er mange sidegevinster for både børn og pædagoger, mener blandt andre ph.d. i musik- og lydopfattelse Ingeborg Okkels.

Et barn, der græder højt og hjerteskærende og får en pædagog til at tvivle på både sin og kollegernes dømmekraft, er første dilemma i Børn&Unge Podcasts nye serie, hvor et panel bestående af pædagoger og en forsker diskuterer etik i pædagogik. Kom med i studiet, når etiske udfordringer bliver vendt og drejet, så panelet kan kaste lys over dilemmaet fra flere sider. Panelet er denne gang Anne Mette Skjødt Petersen, Maj Luffe Andersen og Søren Engelsen. Vært: Rikke Bergquist.

Forsker Søren Engelsen er aktuel i en ny podcast-serie om etiske dilemmaer i pædagogik. I hans øjne handler etik om alt det, der er mellem mennesker, og den begynder med de helt konkrete erfaringer. Hør ham fortælle om etik i pædagogisk praksis, og få også svaret på, hvorfor hans egen farmor er et af hans etiske forbilleder, i dette interview foretaget af journalist Rikke Bergquist.   

Hvornår blander man sig i børnenes leg? Børn i daginstitutioner bliver alt for ofte afbrudt i deres leg, og det er et problem, mener lektor og ph.d. Benedicte Bernstorff. Efter at have studeret børn i to daginstitutioner i 197 timer kalder hun til debat om, hvor meget – eller hvor lidt – tid, der er til børnenes selvorganiserede leg. I Skt Josef Børnehave i Roskilde har en aftale med en præst ændret mulighederne for leg uden indblanding.

"Min!" Ofte et af de første ord, et barn lærer. Men omkring toårsalderen sker der tit noget med barnets sprog, så barnet i højere grad bliver i stand til at sætte sig selv i forhold til sin omverden. Et nyt, internationalt studie dokumenterer, hvordan børn tilegner sig sproget. Mød en af forskerne bag undersøgelsen, Ditte Boeg Thomsen, og kom også med til en daginstitution, hvor pædagogerne arbejder aktivt med deres viden om børnenes sproglige udvikling og dens betydning for børnenes evne til at håndtere hverdagens konflikter og problemstillinger.

Kan man blive en bedre pædagog ved at passe bedre på sig selv? Ja, mener de i Børnehaven Horslunde Landsbyordning på Lolland, hvor pædagogerne er blevet mere opmærksomme på egenomsorg, alene og i fællesskab, som en vej til bedre arbejdsmiljø. Det bakkes op af ny forskning, som Freja Filine Petersen står bag, og som stiller spørgsmålet: Kan omsorg også dreje sig om at drage omsorg for sig selv?

Pernille Steen Pedersen har skabt et nybrud i stressforskningen med sit fokus på skam og betydningen af anerkendelse for stresssygemeldte. Hun opfordrer pædagoger til at erkende deres indbyrdes afhængighed, hvis de vil komme stressen til livs. Selv er hun evigt angst for at blive afhængig af andres anerkendelse. Hør hvorfor i dette interview, som journalist Anne Anthon Andersen har foretaget med den anerkendte forsker.

Stress, angst og depression blandt unge er nogle af de alvorlige bivirkninger ved et moderne samfund, hvor det gælder om at præstere - og blive ved med det. Sociolog Anders Petersen bekymrer sig over præstationssamfundets skyggesider, men glæder sig samtidig over de præstationsfrigørende rum, der kan være med til at lyse op i unges liv. Sådan et rum tilbyder fritidspædagogikken. Blandt andet i Louis P Klubber på Frederiksberg i København, hvor pædagog Rikke Stenbæk Andersen er klar til at uddele modgift mod præstationskulturens skadelige følgevirkninger.

"En historisk sejr". "Lidt af en revolution". "En prop i bunden”. Det er store ord, der bliver sagt om de nye lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. I denne historiske miniserie på 3 episoder dykker vi ned i BUPL's lange, seje træk for at få sat fokus på normeringer og få indført minimumsnormeringer. En dramatisk beretning fuld af bump på vejen og mellemregninger, som de færreste kender til. En rystende dokumentarfilm om forholdene i danske daginstitutioner får pædagoger, forældre og politikere til at gå på gaden i tusindvis, og i takt med, at befolkningens utilfredshed vokser, stiger presset på politikerne for at indføre minimumsnormeringer.

"En historisk sejr". "Lidt af en revolution". "En prop i bunden”. Det er store ord, der bliver sagt om de nye lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. I denne historiske miniserie på 3 episoder dykker vi ned i BUPL's lange, seje træk for at få sat fokus på normeringer og få indført minimumsnormeringer. En dramatisk beretning fuld af bump på vejen og mellemregninger, som de færreste kender til. Minimumsnormeringer bliver skrevet ind i Helle Thorning-Schmidts regeringsgrundlag, men kampen er langt fra vundet. BUPL fortsætter med at dokumentere problemerne, og landet over kæmper pædagoger for at vise politikere og befolkningen, hvordan virkeligheden er i danske daginstitutioner.

"En historisk sejr". "Lidt af en revolution". "En prop i bunden”. Det er store ord, der bliver sagt om de nye lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. I denne historiske miniserie på 3 episoder dykker vi ned i BUPL's lange, seje træk for at få sat fokus på normeringer og få indført minimumsnormeringer. En dramatisk beretning fuld af bump på vejen og mellemregninger, som de færreste kender til. Loven om minimumsnormeringer er ved at blive en realitet, men vejen hertil begynder for mange år siden. I første episode af denne historiske podcastserie kan du høre om årtiers nedskæringer, om BUPL's lange, seje træk for at sætte fokus på normeringer og om det rette blandingsforhold mellem børn og pædagoger i institutioner.

Hvad er digital dannelse, og hvilken rolle spiller pædagoger i børn og unges færden i den elektroniske verden? Få et bud fra Stine Liv Johansen, medieforsker og formand for Medierådet for Børn og Unge, og hør også, hvorfor pædagoger og forældre efter hendes mening ikke må lukke sig udenfor børnenes digitale liv, i denne særudgave af Børn&Unge Podcast.

Pas på med at sige, at fri leg er den eneste rigtige form for leg. For så risikerer du som pædagog at sætte dig selv uden for indflydelse. Det mener legeprofessor Helle Marie Skovbjerg, der har udgivet bogen '10 tanker om leg'. Du kan høre om den, og om hvorfor viden om leg bør tages alvorligt på linje med andre typer af pædagogisk viden, i denne podcast. Et sted, de har set kritisk på legen, er i Seden Børnehus. Pædagog Maj-Britt Henriksen og pædagogisk leder Pernille Tange fortæller om de store ændringer, det har krævet, og om de gode resultater, de har opnået. Produceret af journalist Rikke Bergquist.

Omsorg er en pædagogisk kerneværdi. Men hvordan definerer du den? Og hvad har pædagogisk omsorg med en slyngplante at gøre? Et hold forskere fra Roskilde Universitet og pædagoger fra fem forskellige institutioner har sammen forsøgt at indkredse begrebet 'omsorg'. Hør barndomsforsker Kim Rasmussen fortælle om forskningen og resultatet, og tag med til vuggestuen Den Gule Prik, hvor pædagog Matilde Fabricius og leder Gry Hybschmann Larsen deler ud af deres erfaringer med og tanker om professionel omsorg. Tilrettelæggelse og produktion: Journalist Rikke Bergquist.

Hvad har børn og pædagogik med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling at gøre? Og hvorfor skal pædagoger beskæftige sig med storpolitiske visioner? I denne episode kan du høre, hvilke tanker de har gjort sig  i børnehaven Krudthus, og hvordan de griber det an. Du kan også møde bogaktuelle Stig Brostrøm og Thorleif Frøkjær, der mener at målene passer godt til den styrkede pædagogiske lærerplan.

Dannelse er en af de vigtigste pædagogiske opgaver. Men ligesom andre væsentlige værdier er dannelsen under angreb, mener professor Svend Brinkmann, som derfor kalder til forsvar for dannelsen - ja, for hele pædagogikken. Hør mere i denne særudgave, hvor Svend Brinkmann også svarer på, hvorfor han ikke bare kan holde sig til én ting ad gangen.

Flere end 180 publikationer om barndom, børns udvikling og familie. Massiv kritik af PISA-tests og målstyring. Et ridderkors for omfattende videnskabeligt arbejde. I denne episode kan du høre et portræt af professor i udviklingspsykologi Dion Sommer.

Sorg fylder en hel del i Ditte Winther-Lindqvists liv - både privat og som forsker. Men også omsorgen for de mindste og børns leg optager hende. Hør, hvordan det har påvirket hende at miste sin mor som 14-årig, og få svaret på, hvorfor hun helst ville være en af de onde stedsøstre i sine egne barndomslege i denne særudgave af Børn&Unge Podcast, hvor journalist Rikke Bergquist tegner et portræt af DPU-lektoren, der har bidraget bredt til den pædagogiske forskning.

Hvornår er der tale om leg? Og hvornår er der tale om leg som middel til læring? Diskussionen om leg, og hvilken rolle pædagogerne skal spille, har fået nyt liv. For den styrkede pædagogiske læreplan efterlader rum for fortolkning. Samtidig er der gang i flere store forskningsprojekter om leg. I denne episode kan du møde barndomsforsker Jan Kampman, lektor på DPU og forskningskoordinator Lars Geer Hammershøj samt stedfortræder i Børnehuset Baunegård, Kitti Kristiansen, og pædagogerne Maja Lorenzen og Inken Haase fra Solkernen Børnehus. Episoden er produceret af journalist Rikke Bergquist.

Når det ser sort ud med arbejdsglæden, og det gør det for mange pædagoger under coronakrisen, bliver de små lysglimt særligt vigtige. Som brevet fra en pige i 5. klasse, der får håbet om bedre tider frem på Klub Fortet på Frederiksberg i København. Mød pædagogerne og lederne Michael Halvorsen og Martin Hasselgreen, og hør også arbejdsmiljøforsker Kirsten Nabe-Nielsens bud på, hvordan arbejdsmiljøet kan styrkes i den kommende tid.

Når unge fra provinsen skal uddanne sig, flytter de i stor grad væk fra hjemstavnen og ind til de større byer. Og bevægelsen væk fra lokalsamfundet bliver understøttet af pædagogikken i de lokale institutioner. Det er uheldigt for provinsen. Og for dem, der vælger at blive, konkluderer forskerne John og Eva Gulløv. Mød dem, og hør om deres antropologiske studie i Tønder, og mød  også Kasper Hansen, der er pædagog i Gudme, i denne episode af Børn&Unge Podcast.

Han er en af forfatterne bag 'Pissedårlig pædagogik', og på CV'et står også forsknings- og udviklingskonsulent for Københavns Professionshøjskole. Han blev med egne ord født med en pædagogisk guldske i munden, men det var ingen selvfølge, at den skoletrætte Martin Bayer skulle blive forsker. Fagligt er han optaget af at finde ud af, hvad personen betyder for den pædagogiske faglighed. Men hvem er han selv? Og hvad betyder hans egen person for den forskning, han arbejder med? Mød ph.d. og lektor Martin Bayer i denne særudgave af Børn&Unge Podcast, hvor vi tegner et portræt af forskeren, så du forhåbentlig kan få en bedre forståelse af den pædagogiske viden, han bidrager med.

Børn fra 4.-5. klasse kan hjælpe pædagoger med at finde ud af, hvad der er vigtigt i skiftet fra børnehave til skole. Det viser ny forskning, som forsker Maja Højslet Schürer står bag. Samtidig peger forsker Ane Bjerre Odgaards studier på, at det er en fejl at forsøge at udligne forskellen mellem børnehave, SFO og skole.

Når vi pædagoger og andre voksne er i Barndommens gade, så er det os, der er på besøg. Og så må vi slå ring om vores egne følelser og forventninger og bestræbe os på at have blik for samspillet med børnene. Det mener Margrethe Brun Hansen er den vigtigste pædagogiske opgave netop nu - coronapandemi eller ej. Hør mere i denne særudgave, som er et interview med den kendte børnepsykolog.

Børn kommunikerer langt mere med hinanden end med personalet i børnehaven, og det gør legen til en gylden mulighed for udviklingen af sproget. Men en mulighed, der ikke altid bliver grebet rigtigt, mener forsker Lars Holm, der har undersøgt børns sprog i daginstitutionen. Hør hvorfor, og kom også med til Stien i Vallensbæk, hvor arbejdet med sprog fylder en hel del.

10 forfattere har skrevet 10 noveller om livet i daginstitutioner. Novellerne handler alle om, hvordan pædagoger, børn og forældre oplever hverdagen i vuggestuer og børnehaver. Det er en samling fiktive fortællinger, der er målrettet pædagogstuderende og pædagoger. Men hvad skal de med dem? Det kan du få svaret på i denne episode af Børn&Unge Podcast.

Krav om dokumentation, aktiviteter og et bestemt syn på vuggestuebørns behov kan stå i vejen for det, de små børn selv er optaget af. Det konkluderer lektor Chrisstina Munck, der har været på observationsstudier og skrevet en bog om børns perspektiver i vuggestuen. I denne episode af Børn&Unge Podcast kommer hun både med advarsler, men også med råd om, hvordan pædagoger kan bevare blikket og fagligheden på børnenes behov. Hør også, hvad to pædagoger mener om forskningen i børnefællesskaber. Medvirkende: Journalist Rikke Bergquist, lektor Chrisstina Munck, pædagog Helle Trasborg og pædagog Eftychia Petersen Tamvakaki.

Hvilken episode af Børn&Unge Podcast blev den mest lyttede i 2020, og hvad var redaktionens egne højdepunkter i året, der gik? Få svaret i denne podcast og bliv sikker på, at du ikke er gået glip af nyt om praksis, faglighed og forskning på det pædagogiske område.

Der er forhindringer, der skal ryddes af vejen, før pædagoger for alvor kan være med til at hjælpe drenge, der har det hårdt i indskolingen. Det viser et forskningsprojekt. Hør forskeren bag, og mød også to pædagoger, der arbejder på området, i denne episode.

2020 blev et skelsættende år, hvor mange pædagoger måtte stå fast på omsorgen som en vigtig grundpille i deres praksis, selv under coronaens skygge. Men det blev også året, hvor det ifølge flere eksperter blev slået fast, hvor stor en betydning pædagoger har for, at resten af hjulene i samfundet kan køre rundt. I denne episode kan du høre både praktikere og forskere give deres perspektiv på pædagogik under en pandemi.

Forestillingen om, at pædagoger i høj grad bruger skærme som digitale sutter til at passivisere børn i daginstitutioner, bliver skudt til hjørne med et nyt studie. Her har en gruppe forskere nemlig fundet ud af, at selvom langt de fleste daginstitutioner bruger tablets i hverdagen, så bruger de dem ofte i ganske kort tid ad gangen. Samtidig viser studiet, at de fleste gør sig faglige overvejelser om, hvordan de inddrager digitale medier i den pædagogiske praksis.

Hvis du som mandlig pædagog brillerer i fodbold, skal du endelig vise børnene, hvordan man kan være god med en bold. Men du bør også gå med i perleværkstedet og bruge din finmotorik - om du så er god eller dårlig på det felt. For så viser du børnene, at man også kan være mand på dén måde. Det mener forsker Marta Padovan-Özdemir, som sammen med Stine Hamilton har præsenteret første del af et omfattende forskningsprojekt om mangfoldighed, køn og ligestilling i pædagogik. Lyt til begge forskere i denne episode, hvor du også kan møde underviser på pædagoguddannelsen i København Jacob Graack-Larsen og komme med til Marthahjemmet, der nu i en årrække har stillet sig selv spørgsmålet: Gør vi forskel på børn på grund af deres køn?

Jo mere forskellige pædagoger er, jo mere er vi også i stand til at møde alle børn. Derfor skal der være plads til forskellighed. Det mener Leo Rasmussen, leder af Daycare Nord i Skive Kommune. Nu er han på vej på pension, og Børn&Unge Podcast har sat ham sammen med den nyligt uddannede pædagog Dea Vogensen til en snak om forskellige generationers syn på pædagogik. 

To forskere har kortlagt, hvad videnskaben siger om pædagogers fælles faglighed. Resultatet viser, at faglighed knytter sig til meget mere end viden i traditionel forstand. De har fundet en underkendt, men vigtig dimension af fagligheden.

Mangel på dagtilbud og skyhøje takster har i årtier presset amerikanske forældre og ansatte. Coronapandemien har tvunget mange dagtilbud til at lukke. Men måske er der lys forude. Lyt selv i denne oplæsning fra Børn&Unge nr. 12/2020.

Tætte relationer og noget, der minder om socialpædagogisk arbejde. Den pædagogiske praksis med børn og unge i udsatte boligområder rummer mange aspekter og lader samtidig til at have en kriminalpræventiv effekt. Det viser et større forskningsprojekt fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, som Kirsten Elisa Petersen har stået i spidsen for. I denne episode af Børn&Unge Podcast kan du høre, hvad forskerne har fundet ud af. Du kan også høre, hvad klubleder Niels Winkel Henriksen og klubbruger Wasim Al-Umairi tænker om det, der foregår i Klub Ringgården i Esbjerg.

Hvor meget skal du investere dine egne følelser i dit pædagogiske arbejde, og hvor tæt kan du gå på de børn og unge, du arbejder med? Det spørgsmål stiller mange pædagoger sig selv. Også Rikke Smedegård Hansen, som er aktuel med en ny bog om netop omsorg - og om, hvordan den bliver udfordret, når børnene med et ord lånt fra titlen er 'pisseprovokerende'. Tag med Rikke på arbejde som AKT-pædagog og hør mere om hendes bog i dette afsnit.

Kritik er ikke en boksekamp, hvor det gælder om at have paraderne oppe - og måske selv få sat et godt stød ind. Kritik er et vigtigt led i at få skabt en god pædagogisk udvikling. Men kritik er også svær at håndtere. Hvis arbejdspladsen ikke er præget af et trygt arbejdsmiljø, kan kritik føre til konflikter, fortæller pædagoger og erhvervspsykologer i denne artikel, som er læst op fra Børn&Unge nummer 10/2020.

Jo tidligere man sætter ind over for børn og unge i udsatte positioner, jo bedre er deres muligheder for at få et godt liv. Ja, man skal gerne sætte ind, allerede før barnet er født. Det er mange eksperter, pædagoger og sundhedsplejersker enige om. Tværfagligt samarbejde er vejen frem. Men vejen er brolagt med forhindringer. Hør mere i denne oplæsning, der stammer fra Børn&Unge nr. 1/2020.

Lege med risiko for fald, sammenstød og andre knubs styrker børns motorik, gåpåmod samt sociale og personlige udvikling. Det viser forskning. Hør mere i denne artikel læst op fra Børn&Unge nr. 8/2020.

I årevis har omsorg stået i skyggen af læring. Men med coronakrisen er omsorgen kommet frem i lyset, og tiden er nu inde til en omsorgsrevolution. Det mener både pædagoger og forskere, selvom det ikke på forhånd står klart, hvilken rolle pædagoger kommer til at spille i kampen. Hør med i denne artikel læst op fra Børn&Unge nr. 7/2020.

Der er blevet vasket hænder som aldrig før i institutionerne, og legetøjet har også fået en tur. Lugten af håndsprit sidder stadig i næserne. Men det er langt fra den eneste udfordring for pædagoger i coronatiden. For Sundhedsstyrelsens retningslinjer har udfordret professionens dømmekraft. Hør mere i denne særudgave af Børn&Unge Podcast, som er produceret i samarbejde med BUPL's etiske råd.

Hvordan trives musikken i pædagogikken? Har musikken fået dårligere vilkår ude i praksis, efter at undervisningen i musik er forsvundet ud af pædagoguddannelsen? Ja, konkluderer en ny forskningsrapport, som slår alarm: Landet er ved at blive delt mellem institutioner og pædagogisk praksis med masser af musik – og dem, hvor musikken stort set er fraværende, fortæller forsker Sven-Erik Holgersen fra DPU. Hør mere i denne episode af Børn&Unge Podcast, hvor du også kan komme med på en musikalsk bjørnejagt i musik- og naturbørnehuset Kilden i Tommerup på Fyn.

SFO’en på Fuglssanggårdsskolen i Virum har et multimedieværksted, som byder på en lang række forskellige aktiviteter, som alle er en del af det pædagogiske arbejde. IPads, robotter og det at skille en computer helt ad er bare nogle af aktiviteterne. Kom med til SFO'en og hør om den pædagogiske gevinst ved teknikken i denne artikel, som stammer fra Børn&Unge nr. 6/2020.

Kan pædagoger og børn sammen udvikle evalueringer, der inddrager børns perspektiver? Ja, men der skal nedbrydes barrierer, før evalueringen bliver en succes. Pædagoger hylder børneperspektiver, men kommer ofte til at evaluere alt andet end de aktiviteter, børn selv sætter i gang. Hør mere om den nyeste forskning i evaluering i børnehøjde i disse artikler fra Børn&Unge nr. 3/2020.

Kom med til Børnehuset Skovstjernen i Hørsholm, hvor pædagogerne arrangerer cykellege, som taler ind i alle læreplanstemaer. Artiklen er skrevet og læst op af Julie Fristed Hansen og stammer fra Børn&Unge nummer 5/2020. Musik: Ketil G. Sejersen, Gravitated Sound Studio.

Pædagogiske forskere oplever, at deres konklusioner bliver forsimplet og brugt til at argumentere for andet, end deres forskning giver belæg for. Og det er til skade for debatten om pædagogik, mener de. Hør, hvad Dion Sommer, Jan Kampmann og Christian Aabro mener i disse artikler, der er læst op fra Børn&Unge nummer 2 fra 2020.

Det banker på døren til Rødderne. Ind kommer en pædagog, og i hænderne har hun en æske af guld. Alle børn kigger op. Hvad er der mon i æsken? Sådan ser et af øjeblikkene ud fra aktionsforskningsprojektet 'Magien ind i dagtilbuddet', hvor pædagoger og forskere sammen har skullet arbejde med at skabe magi i hverdagen. For det skal være sjovt at være i børnehave. Både for børn og voksne. Kom med til Børnehuset Spirebakken i Roskilde og hør docent Merete Cornét Sørensen fra Professionshøjskolen Absalon fortælle om projektet - og om de mange positive sidegevinster, der har været undervejs.

Børns seksualitet skal trækkes ud af skammekrogen. Det mener psykolog og lektor på pædagoguddannelsen ved UCL Frida Nøddebo Nyrup, som nu har udgivet en bog om emnet. Artiklen stammer fra Børn&Unge nr. 4/2020.

Det er på grund af ressourcepædagog Lene Loft Jensen, at Susan er kommet sikkert gennem sin graviditet, og at både hun og hendes datter har det godt i dag. Det er den enlige mor ikke i tvivl om. For pædagoger spiller en vigtig rolle i den tidligste indsats. Kom med ressourcepædagogen på arbejde i denne episode af Børn&Unge Podcast, og hør også en forskers bud på, hvorfor der efter mange års massivt fokus på tidlig indsats fortsat er problemer med at opspore børn med sociale udfordringer og med at bryde negativ social arv. 

En dårlig trivselsmåling oven på flere års problemer med arbejdsmiljøet betød, at Børnehuset Åkanden fik ekstern hjælp. Nu er personligt fnidder og skyttegravskrig afløst af pædagogisk faglighed og en stærk feedback-kultur. Kom med til institutionen, der har fundet frem til den arbejdskultur, de ønsker, og mød også konsulenterne, der har hjulpet dem på vej.

Fagligheden er i højsædet i Gladsaxe Skovbørnehave, der er Årets Dagtilbud 2019. Kom med på besøg i institutionen og hør mere om, hvordan de involverer både børn, forældre og pædagoger massivt, når de evaluerer deres pædagogiske arbejde, i denne oplæsning fra Børn&Unge Podcast.

Der er daginstitutioner, der er virkelig gode til at hjælpe børn i udsatte positioner. Men hvad kendetegner dem? Det har forskerne Lone Svinth og Charlotte Ringsmose undersøgt. Vi kan godt afsløre, at pædagoger med overskud er en vigtig ingrediens. Hør i denne podcast, hvad de ellers har fundet ud af. Du kan også møde pædagog Mette Kvistgaard. Hun arbejder i Børnehuset Universet, et af de steder, som ifølge forskerne er rigtig gode til at skabe udviklingsmuligheder for netop de udsatte børn.

I eventyrene er 3 et magisk tal. Det gælder måske også i relationen mellem pædagoger og forældre. I hvert fald viser forskning, at der er tre idealer, der spiller en afgørende rolle for, hvor stor eller lille tilliden mellem de to parter bliver. I denne podcast kan du høre ph.d. og adjunkt på UCL, Ane Refshauge Høyrup forklare, hvad der, ifølge hendes studie, er på spil. Du kan også møde en pædagog, der har oplevet, at et forældrepar helt mistede tilliden til hende.

En uretfærdighed. En splint i øjet, der skal ud. Sådan siger pædagog Signe Jespersen om den forskel i lønnen, der er mellem fagene i dag. En forskel, der bunder i en 50 år gammel begivenhed, der har helt afgørende betydning for, at pædagogerne stadig er den gruppe af offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse, der får mindst i løn. Hvordan håndterer Signe den uretfærdighed? Lyt med, og hør også historiker Astrid Elkjær Sørensen fortælle om, hvorfor pædagogerne stadig befinder sig nederst i lønhierarkiet i den offentlige sektor.

Når et barn ikke trives, er der en mulig årsag til problemerne, som pædagoger og andre fagpersoner ofte overser: Fattigdom. Det mener forskerne bag et projekt, der undersøger praksis i det forebyggende arbejde og hvordan pædagoger, lærere, socialrådgivere og sundhedsplejersker forstår årsager til udsathed blandt børn og unge. Hør mere i denne episode af Børn&Unge Podcast, hvor du også kommer med til børnehaven Damstrædet i Aalborg Øst. Her kan du møde pædagog Signe Raasø Hjort, som er beviset på, at der også er undtagelser. Hun har nemlig flere gange spottet uligheden, men hun mener også, at der er mange fattige børn, der går under radaren.

Efter flere års arbejdsløshed har Karina Bluitgen Jensen nu en plan for, hvordan hun kommer til at arbejde i sin drømmestilling som pædagog i ældreplejen. Hun og andre langtidsledige pædagoger har haft stor gavn af et nyt projekt fra BUPL-A, som kombinerer oplevelser i faglige fællesskaber med individuelle hensyn. Kom med til Helle Plejecenter i Grindsted, og mød også erhvervspsykolog Lars Lundmann, der har taget et dybt spadestik ned i netop forholdene for langtidsledige pædagoger.

Hvorfor nævner flere og flere data i samme sætning, som de taler om pædagogik? Det har et hold forskere sat sig for at undersøge nærmere. Men er ønsket om mere data altid et ønske om mere styring og kontrol? Og er det modsatte af en synlig pædagogik bare fravær af pædagogik? Hør i denne specialudgave af Børn&Unge Podcast No Emil Kampmann fra Københavns Professionshøjskole komme med et bud på, hvilken rolle data spiller i pædagogik.

Hvad er god pædagogik? Det er der ikke meget tid til at tale om i hverdagen, mener pædagogerne i Børnehuset Galaksen i Odense. Pædagogisk kvalitet bliver en form for tavs viden. Men der er brug for at sætte ord på den viden, for der kan meget nemt være forskel på, hvad pædagogerne i den enkelte institution ser som god pædagogik - og hvad forvaltningen gør. Hør mere om forskningen fra Københavns Professionshøjskole og Center for Daginstitutionsforskning i denne episode.  

Når pædagoger landet over arbejder for at inkludere børn med handicap i fællesskabet - skaber det så egentlig inklusion, eller sker der i nogle tilfælde det, at man udstiller forskelle og uligheder mellem børn? Det spørgsmål stiller forsker Kurt Bendix Olsen i denne episode. Du kommer også med til Børnehuset Lunden i Gentofte, hvor pædagogerne har stor erfaring med inklusion, og hvor alle aktiviteter foregår i børnenes fællesskaber.

Trivsel smitter! Så hvis pædagogerne ikke trives, gør børnene det heller ikke. Ny forskning zoomer ind på, hvad arbejdsvilkårene betyder for både børn og voksne i daginstitutioner. Børn&Unge Podcast zoomer i denne episode ind på trivsel. Lyt med!

Chok! Netop færdiguddannede pædagoger bliver så overvældet af arbejdspres, at nogle rammes af praksischok. Det er første gang, forskning peger på den type reaktion blandt nyuddannede. Hvad praksischok og årsagen til det er, kan du høre i denne episode af Børn&Unge Podcast.

De er fra to forskellige steder i landet og fra to forskellige partier. Men de har også en del tilfælles, Christina Thorholm og Theresa Berg Andersen. De har begge en solid politisk erfaring fra de lokale byråd. Og så er de begge pædagoger. Men hvorfor skal man stemme på en pædagog? Og hvilken forskel tror de, en pædagogisk baggrund kan gøre i Folketinget? Mød de to kandidater og hør deres svar i denne episode af Børn&Unge Podcast.

Natur, Udeliv og Science. Det er det tema i den styrkede pædagogiske læreplan, mange pædagoger har sværest ved at løfte i hverdagen. Det vil en gruppe pædagoger, forskere og studerende og et bibliotek gøre noget ved. Og de er allerede i fuld gang. Tag med Børn&Unge Podcast til mini-science-festival på Blågårds Plads i København, hvor vuggestue- og børnehavebørn, pædagoger og studerende fik mulighed for selv at prøve kræfter med alt fra robotter til magnetisme. Men festivalen var ikke kun til for fornøjelsens skyld. Hør i denne episode, hvad der foregik, og hvad der er de større tanker bag.

44 små, lilla bamser hjælper børn i Børnehaven Regnbuen med at håndtere og give udtryk for deres følelser. Men hvordan håndterer pædagogerne deres egne følelser? Hvad bliver de påvirket af? Og skal børn egentlig altid være glade? I denne episode kan du høre, hvad lektor Peter Østergaard Andersen fra Københavns Universitet har fundet ud af om følelser og pædagogik.

De aktuelle demonstrationer landet over udstiller forskellene på rød og blå blok, og derfor er spørgsmålet om normeringer i daginstitutioner et godt valgkampstema. Men både politikere og medier skal holdes til ilden helt frem til valget, hvis emnet skal bevare en høj placering på dagsordenen, vurderer valgforskere. Få artiklen fra bupl.dk læst op her.

Kommunen respekterede ikke pædagogs ytringsfrihed. Det har Folketingets Ombudsmand afgjort. Hør historien og få også kommunens side af sagen i denne artikel, som er læst op fra Børn&Unge nr. 4/2019.

Pædagog Anita Kold Thomsen blev indkaldt til samtale med sin leder, efter hun havde medvirket i et kritisk tv-indslag. Nu har hun ombudsmandens ord for, at hun handlede efter loven, da hun brugte sin ytringsfrihed. Hør hendes historie i denne artikel læst op fra Børn&Unge nr. 4/2019.

Hver anden pædagog vælger ikke at ytre sig, når de oplever kritisable forhold. Hør eksperternes bud på, hvordan det kan være, i denne artikel fra Børn&Unge, som du får læst op. Gennem syv kapitler sætter vi fokus på den svækkede ytringsfrihed, der bekymrer faglige organisationer og får politikere til at foreslå en lovændring, som skal beskytte ansatte, der ytrer sig.

Sammenholdet i fagbevægelsen under OK18 har skabt ny base at kæmpe for ligeløn fra, vurderer ekspert. Men befolkningens opbakning er også vigtig, hvis politikerne skal handle, mener BUPL. Hør med, når artiklen fra Børn&Unge 3/2019 bliver læst op.

Marianne Carlsen, fællesarbejdsmiljørepræsentant i Odense, vil ud af kontoret, så hun kan komme tæt på de pædagoger, hun arbejder med. Hun er ansat af kommunen, men taler medarbejdernes sag, når det er nødvendigt. Men hvad laver en fælles-AMR egentlig? Få svaret læst op i denne artikel fra Børn&Unge 3/2019.

Der er noget galt med den måde, vi tester børnehavebørns sprog på i dag. Ja, faktisk er der noget galt med hele den måde, som vi anskuer børn og sprog på i dag. Det mener lektor Lars Holm fra DPU. Sprogpædagog Camilla Guldborg Carlsen fra Æblehaven Børnehus på Frederiksberg er ikke helt enig i kritikken.Tag med hende på arbejde, når hun inviterer en af drengene ind i Sproghjørnet.

Her kan du få læst Børn&Unges artikel 'Omsorg kan have en høj personlig pris' op. Den handler om de store omkostninger, der kan være forbundet med at arbejde med andre mennesker. Det kan pædagog Rikke Smedegaard Hansen fortælle om, men også den norske psykolog Per Isdal har både personlige og faglige erfaringer med at blive omsorgstræt. Læs fem gode råd til at undgå omsorgstræthed på bupl.dk/artikel/saadan-undgaa…t-blive-omsorgstraet/

Færre og færre pædagoger tager bladet fra munden og ytrer sig kritisk om deres arbejde. I denne særlige udgave af Børn&Unge Podcast kan du høre sociolog Rasmus Willig forklare, hvad han mener, udviklingen skyldes. Du kan også høre meget mere om hans forskning og om hvilken vej, han mener det kommer til at gå for ytringsfriheden for pædagoger og andre ansatte.

Hvad bidrager pædagoger fagligt set med på skole- og fritidsområdet? Det giver to forskere deres bud på i en ny rapport. Forskerne har fundet frem til fire kerneområder, de mener er helt centrale for de pædagoger, der arbejder med børn i alderen 6 til 18 år, og så er de stødt på et uforløst potentiale. I denne episode af Børn&Unge Podcast kan du høre, hvad forskerne har fundet frem til. Du kan også møde en af de cirka 15.000 pædagoger, der til dagligt arbejder indenfor skole- og fritidsområdet.

Pædagoger har som alle andre ret til ytringsfrihed. Det er en formel rettighed sikret gennem Grundloven. Men reelt er pædagogers ytringsfrihed under pres. En undersøgelse fra BUPL viser, at hver anden pædagog ikke ytrer sig om kritisable forhold i arbejdslivet. Det er en stor stigning i forhold til tidligere undersøgelser, og det vækker bekymring mange steder. I denne episode af Børn&Unge Podcast kan du møde sociolog Rasmus Willig, der giver et bud på, hvorfor pædagoger vælger tavsheden og holder kritikken inde. Du kan også høre om norsk forskning, der dokumenterer, at kritikken kan gavne både pædagoger og børn. Og så kan du møde pædagog Malene Seest Holmqvist, der gerne tager bladet fra munden og blander sig i den offentlige debat. Læs hele temaet om ytringsfrihed i Børn&Unge 01/2019

Hvad er det egentligt, pædagoger laver, når de arbejder med specialpædagogik? Hvordan griber de opgaven an? Siden inklusionsloven blev vedtaget, er grænsen mellem den almene og den specialpædagogiske praksis udenfor folkeskolen blevet mere og mere utydelig. Det viser en landsdækkende kortlægning. Men hvilken betydning har det for de pædagoger, der arbejder på området - og for de børn, de arbejder med? Lyt til denne episode af Børn&Unge Podcast og få indblik i, hvad der er sket med den særlige praksis. Læs om forskningen i Børn&Unge nr. 10/2017 Læs rappporten 'Signalement af specialpædagogisk faglighed'

Leg blev taget ganske alvorligt, da Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning, DPU sammen med Interacting Minds Center åbnede dørene til konferencen ’Fremtidens Leg’, i Emdrup i København. En af de i alt 14 oplægsholdere var den internationalt anerkendte professor fra Harvards fakultet for pædagogik Paul Harris. I denne episode af Børn & Unge Podcast kan du høre, hvad han mener, børn lærer af at have det sjovt - og hvad voksne så kan lære af det. Du kan også høre, hvad Danmarks første professor i leg, Helle Marie Skovbjerg, mener, teknologi kan tilføje den pædagogiske praksis i fremtiden. Og så kan du møde nogle af dem, der sad på tilskuerrækkerne og sugede viden til sig.

Måltidet i en institution handler ikke bare om at blive mæt. Glæde, frihed og nysgerrighed er lige så vigtigt, når man spiser sammen. Men sundhed, sukkerregler og politiske dagsordener risikerer at fjerne fokus fra, hvad der burde foregå rundt omkring frokostbordene i børnehaver og vuggestuer. Det mener Jonatan Leer, en af forskerne bag projektet med det ikke så spiselige navn 'Professionalisering og øget tværfaglighed i samarbejde omkring mad og måltider i dagtilbud'. Hør ham fortælle om aktionsforskningen i denne episode af Børn&Unge Podcast, hvor du også kommer med til frokost i Børnehaven Grøftekanten i Allerød.

Da Alexander nærmer sig skolealderen, får han diagnosen infantil autisme. En etiket, der på nogle områder passer godt på ham. Og på andre slet ikke beskriver hans særlige situation. For Alexander er først og fremmest rusmiddelskadet. Hans nervesystem og organer har taget skade af de stoffer, hans mor indtog, mens han lå i hendes mave. Alexander er ét af de op mod 3.500 børn, der hvert år fødes med rusmiddelskader. Mange af disse børn optræder dog i systemet med andre diagnoser som fx ADHD, mental retardering eller, som Alexander, autisme. Og diagnoserne er både en hjælp og en udfordring for børn med rusmiddelskader. Det kan du høre mere om i dette sidste afsnit af Historien om Alexander, hvor du møder Alexander og hans plejemor og kommer med til Ladegårdsskolen i Holbæk, en specialskole for børn med blandt andet rusmiddelskader.

Alexander er kommet i en alder, hvor mange jævnaldrende går i daginstitution, og hans plejefamilie står derfor overfor et dilemma: Skal de blive ved med at skærme drengen mod belastninger og indtryk, eller skal de langsomt give mulighed for, at drengen kan få en hverdag med andre børn? Hvad kan det gavne en dreng som Alexander at komme i daginstitution, og hvordan finder plejefamilien et sted, der kan rumme et barn med hans særlige behov? Lyt til nyeste afsnit af ‘Historien om Alexander’ om 9-årige Alexander, der er skadet på grund af sin mors misbrug af rusmidler. Hør Alexander og hans plejemor fortælle om, hvordan rusmiddelskaderne påvirker ham og hans liv. Og mød en pædagog og en ekspert, der arbejder med rusmiddelskadede børn, i dette andet afsnit ud af tre i serien.

Pædagoger er med i en kamp. Altså, ikke sådan en nævekamp med blod og tårer, vindere og tabere. Men en kamp om viden, nærmere bestemt pædagogisk viden. Det mener et hold forskere fra Center for Daginstitutionsforskning ved Roskilde Universitet, som har studeret to generationer af pædagoger og deres forhold til viden. Lyt med i denne episode og få et svar på, hvem der vinder kampen om den pædagogiske viden.

I første afsnit af 'Historien om Alexander' kan du møde 9-årige Alexander, der er skadet fra fødslen, fordi hans biologiske mor var aktiv misbruger. Det påvirker Alexander på en lang række områder. Og det vil det blive ved med at gøre hele hans liv. Hvert år fødes op mod 3.500 børn med rusmiddelskader. Der er derfor brug for, at pædagoger og andre fagfolk får både viden og værktøjer, så de er klædt på til at møde dem.

Hvornår har børn i daginstitutioner det godt? Det er et af de spørgsmål, fire forskere har forsøgt at finde svaret på med projektet 'At have det godt'. I denne episode kan du høre barndomsforsker Kim Rasmussen fortælle om sit arbejde med projektet. Og du kan komme med til Vognmansparkens Børnehave i Roskilde og høre, hvad de har fået ud af forskerens observationer.

Noget har ændret sig markant i danske børnehaver gennem de seneste 20 år. Det drejer sig om begrebet skoleparathed. Og om, hvor meget forældre og pædagoger fokuserer på at gøre børnehavebørnene klar til at starte i skole. Det mener en gruppe forskere fra Center for Daginstitutionsforskning på RUC og DPU, Aarhus Universitet. På hvilke måder oplever børn og voksne, at fokus har ændret sig? Og hvilke konsekvenser har det ændrede fokus? Det kan du høre mere om i denne udgave af Børn&Unge Podcast, hvor du også kommer med til Louis Petersens Børnegård på Frederiksberg. Her tager pædagogerne hvert år børnene med på det navnkundige konditori La Glace i midten af København. Få svaret på, hvad det har at gøre med skoleparathed, i denne udgave af Børn&Unge Podcast.

Line Venø Pedersen var i 2014 med til at åbne et børnehjem for gadebørn på den filippinske ø Cebu, hvor en tredjedel af befolkningen lever i fattigdom. Line vinkede farvel til ungdomsårene i Herning for at leve drømmen ud: At redde gadebørn på den anden side af jorden. Tag med Børn&Unge Podcast til Filippinerne, og hør Line fortælle om tankerne bag børnehjemmet, om pædagogikken, der driver det, og om de 11 gadebørn, Line aldrig kommer til at slippe.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for pædagoger og andre offentligt ansatte er i fuld gang, og tusindvis af medarbejdere på tværs af fagforbund går på gaden for at få 'En løsning for alle'. Men hvad kæmper de for? Og kan pædagoger ikke være ligeglade med betalt spisepause i staten eller lærernes arbejdstidsaftaler? Hør de klare svar fra en gruppe kampklare pædagoger fra Herfølge, og kom med dem til demonstration i denne udgave af Børn&Unge Podcast.

Der er brug for et større fokus på pædagogers indbyrdes relationer, for de spiller en helt afgørende rolle for viden, kompetencer og kvalitet i daginstitutionerne. Når relationerne bliver svagere, smuldrer fagligheden. Det viser et nyt forskningsprojekt om pædagogisk viden. Hør i denne udgave af Børn&Unge Podcast forsker Maja Plum fortælle om, hvad relationer mellem pædagoger betyder.

Fortællinger giver pædagoger arbejdsglæde, et fagsprog at diskutere pædagogik med og klæder dem på til arbejdet med den nye pædagogiske læreplan. Det mener forskerne bag rapporten 'Viden i spil i daginstitutioner'. Mød dem i denne udgave af Børn&Unge Podcast, hvor du også kommer med til den integrerede institution Solsikken nær Aarhus. Her fortæller to pædagoger om fordelene ved fortællinger.

Barnets hjem er ikke længere bare et hjem. Nu skal barnets hjem være et hjemmelæringsmiljø, og pædagoger skal vejlede forældre i barnets tidlige læring. Det viser et forskningsprojekt, som Lene S. K. Schmidt fra Professionshøjskolen Absalon står bag. Hvad betyder det for forholdet mellem forældre og pædagoger og for pædagogens rolle i samfundet? Hør forskerens bud, og kom med til vuggestuen på Corneliusmindevej i Kastrup, som giver børnene en kuffert med opgaver med hjem.

TRAS, DUÅ, PALS, ICDP og andre pædagogiske koncepter er massivt udbredt i danske institutioner - og splitter pædagoger i for og imod. Det viser forskningsprojektet 'Programmering af pædagogikken', som du kan høre lektor Christian Aabro fortælle mere om i denne udgave af Børn&Unge Podcast.

Det er i vuggestuen, at der bliver lagt et følelsesmæssigt grundlag for, at børn har det godt indeni. Derfor skal daginstitutionerne først og fremmest sørge for, at de mindstes grundlæggende følelsesmæssige behov er opfyldt. Det er en af konklusionerne i forskningsprojektet 'Følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne i vuggestuen' af Thomas Gitz-Johansen, Roskilde Universitet og Center for Daginstitutionsforskning. Mød forskeren og hør om hans undersøgelse i dette indslag, hvor du også kommer med på besøg i vuggestuen Manegen i Hvidovre.

Børn&Unge Podcast besøger Børnehaven Hans Egede i Aalborg. Her har pædagoger og sprogvejledere samlet en lille håndfuld af institutionens børn i en sproggruppe. Og det er noget, der rykker ved børnenes sprogtilegnelse. Et vigtigt kodeord er forældreinddragelse.