- udsyn med personlighed og perspektiv. Vært: Steffen Gram.
Yemen: "Går Vesten i en fælde?"
Den danske fregat "Iver Huitfeldt" har sat kurs mod Det Røde Hav. Afsted for at beskytte olie- og fragtskibe mod angreb fra Houthierne i Yemen! Siden 19. november har Houthierne beskudt den internationale skibstrafik - og sendt den rundt om Afrika! Priserne stiger. Den fri skibstrafik er truet. Det er uacceptabelt, siger vi. Men Houthierne i det fattige Yemen, støttet af Iran, har grebet til våben for palæstinenserne og mod Israel, mod USA, mod Vesten - og de er helte i den arabiske verden. De eneste arabere, der slår igen, siger de. Så hvor ender den konflikt henne? Lyt til Verden ifølge Gram, hvor Puk Damsgaard, Michael Lollesgaard, Maria-Louise Clausen og kilder fra Yemen er gæster!
Vært: Steffen Gram.
1/31/2024 • 55 minutes, 11 seconds
USA: "Lad den bedste kvinde vinde!"
"Den bedste kvinde", Nikki Haley, er også den eneste kvinde. Hendes modstander er Donald Trump. Vælgerne til denne valgkamps første primærvalg i New Hampshire er atypiske. De bryster sig af at være uafhængige. 40 % hører slet ikke til noget parti - men kan stadig stemme. Og de skal vælge mellem traditionelle konservative - og trumpisterne og deres populisme. Så kan Nikki Haley køre en sejr hjem? Meningsmålingerne siger nej - for Det Republikanske Parti ser stadig ud til at være i lommen på Donald Trump.
Gæster: Sidsel Nyholm, Mads Dalgaard Madsen og Niels Bjerre-Poulsen.
Vært: Steffen Gram.
1/24/2024 • 55 minutes, 11 seconds
Taiwan: Begmand til Xi
Det er et valg mellem "krig og fred", sagde kineserne om valget på Taiwan! Og så vandt William Lai Ching-te, den kandidat, som kineserne ikke vil se som præsident for den østat, som Xi Jinping siger, er en del af Kina. Nu venter omverdenen på, hvordan Xi vil reagere. Og vælgerne på Taiwan: De vil være frie, demokratiske, leve i fred og ro - og færre og færre knytter sig til kinesisk identitet! Men de ved godt, at de er i klemme mellem to konkurrerende stormagter - Kina og USA. Så hvordan balancerer man på en knivsæg - uden at falde i afgrunden?
Gæster: Philip Roín, Andreas Bøje Forsby og Camilla Nørup Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
1/17/2024 • 55 minutes, 11 seconds
Dronningen og Verden - i Verden ifølge Gram
En time er lang tid. Uendelig lang tid for et interview, hvis det ikke fungerer. Hvad så med en time med Dronning Margrethe? En dronning, der havde indvilget i en samtale om den verden, der påvirker Danmark. Om hendes oplevelser og indtryk af den verden? Der var al mulig grund til bekymring den 9. april 2015, da vi optog samtalen til Verden ifølge Gram, lige før dronningen fyldte 75! Og så blev det en sprudlende samtale - om dronningen som barn af krigen. Om danskerne. Om frokost med Putin. Om optimismen efter Murens Fald og frygten, der kryber ind i vores hverdag igen og meget mere. Nu træder dronningen tilbage, så hør eller genhør hendes tanker fra dengang - i Verden ifølge Gram.
Vært: Steffen Gram.
1/10/2024 • 55 minutes, 11 seconds
Israel: Netanyahus krig og krise
Det var Hamas, der angreb. Det er Israels gengældelse, der bliver fordømt. Israels premierminister Netanyahu sætter hårdt mod hårdt! Han er ikke manden, der søger kompromiset. Han er manden, der vil tvinge sin løsning igennem. Det sagde Herbert Pundik allerede for ti år siden - dansk veteran fra Israels krig i 1948, chefredaktør for Politiken, der mistede en søn i Sinai og oplevede sin anden søn kæmpe for to-statsløsningen i Oslo. Pundik frygtede for sit Israel i Verden ifølge Gram, som vi optog i Julen 2013. Virkeligheden i dag bekræfter hans frygt. Vi genhører Pundik og trækker de lange linjer frem til i dag med mine gæster, Hanne Foighel, Allan Sørensen og Anders Jerichow.
Vært: Steffen Gram.
1/3/2024 • 55 minutes, 11 seconds
Lars Løkkes verden - i 2023
For 11 måneder siden havde vi Lars Løkke Rasmussen i studiet som nyslået udenrigsminister. Dengang var han netop hjemvendt fra en bevægende rejse til den ukrainske by Mykolaiv, og han talte om sammenholdet i Vesten og Ukraines vilje til sejr. Her ved årets udgang ser verden markant anderledes ud, og derfor har vi igen inviteret Lars Løkke Rasmussen til en samtale om året, der er gået. Om krigen mellem Israel og Hamas, om sprækkerne i støtten til Ukraine og om selve demokratiets overlevelse i Europa.
Vært: Steffen Gram.
12/27/2023 • 55 minutes, 13 seconds
Klima: Katastrofe på køl efter COP28?
"Fossile brændstoffer" - to ord med enorm betydning. To ord, der varsler både energi og klima-dommedag. På FN's Klimatopmøde COP 28 blev de to ord for første gang skrevet ind i et slutdokument - og det skrev historie! Fossile brændstoffer skal ud af energi-kæden inden 2050 - hvis producenterne altså vil det. For et slutdokument er ikke juridisk bindende. Men som Connie Hedegaard siger: "Erfaringen viser, at ord faktisk fører til handling. Først langsomt - alt for langsomt - men så accelereres der!" Så Connie Hedegaard, Sebastian Mernild og Steffen Kretz er gæster i Verden ifølge Gram.
Vært: Steffen Gram.
12/20/2023 • 55 minutes, 13 seconds
Polen: Demokratiet slår igen
Polen siger farvel til otte års autoritært styre. Otte år, hvor det autoritære Lov- og Retfærdighedsparti, PiS, fjernede uafhængige dommere, journalister og statsansatte, der ikke gik partiets ærinde, og indførte Europas skrappeste abort-lovgivning. Nu bliver Donald Tusk igen polsk premierminister. Hans Borgerkoalition vandt valget i oktober - men PiS blokerede hans indsættelse. Nu vil Tusk rense ud efter PiS, forsone Polen med EU, med Tyskland, liberalisere samfundet. Men hans vej bliver stenet - for Polen er splittet, konflikterne med EU dybe, og Putins krig i Ukraine buldrer lige mod øst.
Gæster: Vibe Termansen, Anna Werenberg og Lykke Friis.
Vært: Steffen Gram.
12/13/2023 • 55 minutes, 13 seconds
Presset vokser på Netanyahu
Israelske kolonner i Gaza rykker mod syd. Våbenhvilen brød sammen, og krigen raser igen. Nu i syd hvor over halvanden million palæstinensere fra nord søgte tilflugt. Nu sender israelerne dem afsted igen! Og presset vokser på Ministerpræsident Netanyahu. Det internationale samfund mener, at de civile tab er uacceptable. Israel mister international støtte. Biden er for alvor begyndt at presse Netanyahu. Så hvor lang tid han har til at nå sit mål - at knække Hamas?
Gæster: Sten Rynning, Martin Krasnik og Allan Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
12/6/2023 • 55 minutes, 12 seconds
Ukraine: Den uvisse fremtid
I Ukraine er sejrsbevidst atmosfære afløst af en mere afdæmpet holdning til krigen. Vi hører fortsat om ukrainske styrkers heroiske kamp, men deres tab er store, og infrastrukturen bliver bombet. Russerne har gravet sig ned, holder ukrainerne stangen - og har forbedret deres elektroniske krigsførelse. Præsident Zelenskyj står over for en Putin, der stadig er parat til at ofre sine soldater, et splittet Europa, der skal enes om flere penge til Ukraine - og risikoen for Trump i Det Hvide Hus. Og uden for Ukraine taler flere og flere om, at Zelenskyj bør forhandle en våbenhvile! Men hvad skal den i givet fald føre til?
Gæster: Claus Mathiesen, Søren Liborus og Matilde Kimer.
Vært: Steffen Gram.
11/29/2023 • 55 minutes, 12 seconds
Onsdag 22. nov. 2023
Halvanden million palæstinensere er fordrevet fra det nordlige Gaza til det sydlige Gaza. Nu venter næste kapitel i deres tragedie. Hvor skal de så tage hen - for de kan ikke slippe ud af Gaza! Grænsen til Ægypten er lukket. Mindst 5,5 millioner palæstinensere bor i de arabiske lande - og de vil ikke have flere. Imens krigen i Gaza fortsætter, debatterer omverdenen om, hvad der skal ske med palæstinenserne, hvem der skal styre det næste Gaza - og om det overhovedet kan blive en stat!
Gæster: Sune Haugbølle, Puk Damsgaard og Allan Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
11/22/2023 • 55 minutes, 14 seconds
Biden-Xi: Venner, fjender - eller bare konkurrenter
De skal tale risiko for krig over Taiwan. De skal tale narko og micro-chips. Ukraine, Putin og Gaza. Handel - og samhandel. Joe Biden og Xi Jinping skal forsøge at samle den debat op, som amerikanerne skød ned med den kinesiske spionballon. Men ingen siger, at det vil lykkes, for den gensidige mistillid er monumental. Og de to præsidenter er svækkede - af dårlig økonomi i Kina og forestående valg i USA. Så forventningerne er beherskede til deres topmøde - det vigtigste i år - selvom det globale samfund kan trænge til solide resultater.
Gæster: Jacob Funk Kirkegaard, Friis Arne Petersen & Philip Róin.
Vært: Steffen Gram.
11/15/2023 • 55 minutes, 14 seconds
Israel/Gaza: Vokser truslen for regional krig?
Hizbollahs leder Nasrallah tordnede fra Libanon mod Israel, mod USA - men han ville ikke i krig, og palæstinenserne var skuffede. USA's udenrigsminister Blinken rejste regionen tynd - og advarede Iran mod at smide benzin på bålet, der brænder i Gaza. Og i Iran tøver præstestyret - og bygger alliancer mod Israel og USA! Gaza-krigen kan stadig eksplodere til en regional konflikt. Det afhænger ikke mindst af, hvordan krigen i Gaza udvikler sig, og hvad Irans reaktion bliver.
Gæster: Anne Kirstine Rønn, Allan Sørensen og Rasmus Christian Elling.
Vært: Steffen Gram.
11/8/2023 • 55 minutes
Israel/Gaza: Biden på overarbejde
Biden er på overarbejde. I årevis har han forsøgt at vikle USA ud af Mellemøsten. Nu er USA igen suget ind i en krig. Han har sendt hangarskibe afsted. Bombet iranske mål i Syrien. Advaret modstandere mod at smide benzin på det brændende Gaza. Han har støttet Israel, krævet humanitær hjælp til Gaza og frigivet gidsler. Han og hans folk taler med alle, der har interesser i Gaza! For Israel vil udrydde Hamas! Men kan Hamas udryddes? Og hvem skal håndtere Gaza og 2 millioner palæstinensere - når og hvis krigen slutter?
Gæster: Anders Jerichow, Kristian Søby Kristensen og Rasmus Sinding Søndergaard.
Vært: Steffen Gram.
11/1/2023 • 55 minutes, 13 seconds
EU: Vokseværk med 36 medlemslande?
20 måneders krig i Europa har i den grad forvandlet Den Europæiske Union. Fra at være nok i sig selv taler EU's topledere nu om en ny udvidelse mod øst og sydøst - så EU måske når op på 36 medlemslande. I køen står Ukraine og Moldova, og de kan måske blive medlem i 2030. Men kan EU indlemme et så enormt land, som er i krig? Og er EU overhovedet klar? EU står over for vældige udfordringer: Hvor stor skal unionen være, hvordan skal samarbejdet fungere, når man er over 30 medlemmer, og hvad skal EU's rolle være i verden? EU-landene har netop taget hul på debatten.
Gæster: Rebecca Adler-Nissen, Bo Lidegaard og Ole Ryborg.
Vært: Steffen Gram.
10/25/2023 • 55 minutes
Israel/Gaza: Hvad nu, Biden?
I Mellemøsten venter alle på det israelske angreb på Gaza - og på Biden! Kan han forhindre, at krigen bliver en regional storkrig? Imens dukker nye detaljer op i Israel om, hvad der skete den morgen, Hamas angreb og massakrerede hundreder af israelere. Og vreden vokser blandt israelerne, også over den regering, der ikke kunne forsvare sine borgere. I Gaza fortsætter strømmen af flygtninge fra nord mod den sydlige del af striben, gennem ødelagte bydele. Og den humanitære situation er katastrofal. De mangler vand, mad, strøm - alt, hvad der skal til for få et samfund til at fungere.
Gæster: Claudia Læssøe Pedersen, Bjarke Skaaning og Allan Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
10/18/2023 • 55 minutes, 10 seconds
Israel/Gaza: Krig!
Lørdag morgen løb Hamas-militser israelske forsvarslinjer over ende og invaderede et uforberedt Israel - den værste dag i Israels historie. Den dag, hvor myten om israelsk uovervindelighed brast. 900 israelere er blevet dræbt, mellem 100 og 150 taget som gidsler. En lille uge senere er flere end 700 palæstinensere blevet dræbt. Israel har bebudet, at Hamas skal knuses, har mobiliseret 300.000 soldater og indledt et endeløst bombardement af Gaza. Så hvad sker der nu med den fredsproces, som saudiaraberne, amerikanerne og israelerne havde arbejdet på - som hverken Hamas eller Iran ville acceptere?
Gæster: Claudia Læssøe Pedersen, Sune Haugbølle og Allan Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
10/11/2023 • 55 minutes
Armenierne: Et folk uden venner?
Deres øjne er tomme. Deres få ejendele pakket ned i tasker eller poser. Over 100.000 armeniere er flygtet fra Nagorno-Karabakh - den armenske enklave i Aserbajdsjan - til Armenien. Deres hovedstad er nu en tom spøgelsesby. En historisk konflikt skrev endnu et kapitel, da Aserbajdsjan angreb Nagorno-Karabakh for to uger siden og sendte armenierne på flugt. Så meddelte armenske myndigheder i Nagorno-Karabakh - at det er slut. At det ikke eksisterer mere efter nytår. Men - det er ikke nødvendigvis afslutningen på tragedien.
Gæster: Claus Mathiesen, Nanna Muus Steffensen og Matilde Kimer.
Vært: Steffen Gram.
10/4/2023 • 55 minutes
Kronprinsens arabiske revolution
Der er en revolution på vej i Mellemøsten! Saudi Arabiens kronprins har en plan - for sit land og region. Forsoning med Iran, forhandlet via Xi Jinping, er på vej. Forsoning med Israel, skubbet i gang af Biden, krabber sig afsted. Militær forsvarsaftale med USA - under forhandling (gerne ledsaget af civil atomenergi). Kronprinsen er i gang med at modernisere sit land, sikre saudiarabisk sikkerhed - og udvikle landet til en regional supermagt. Men - vil det store projekt lykkes for Kronprinsen?
Gæster: Allan Sørensen, Helle Malmvig & Anders Jerichow.
Vært: Steffen Gram.
9/27/2023 • 55 minutes
FN - på vej hvorhen?
Dønninger af frustrationer skyller ind over FN. "Det globale Syd" og "krigen i Ukraine" konkurrerer om tilhængere og indflydelse. Stats- og regeringschefer bliver bare væk - fra Kinas Xi og Ruslands Putin til Frankrigs Macron og briternes Sunak. Generalsekretær Guterres advarer om, at det svækker FN. Men FN-systemet og Sikkerhedsrådet er allerede udhulet - af træghed, af ælde, af fortiden, der ikke matcher nutiden og fremtiden. Så hvad sker der med FN - med verdensmål, med kampen mod klima-forandringer, med de fredsbevarende aktioner, med de humanitære aktioner? Nogle bliver, andre forsvinder - men hvad med selve FN?
Gæster: Charlotte Slente, Ulrik Vestergaard Knudsen og Ole Wæver.
Vært: Steffen Gram.
9/20/2023 • 55 minutes
G20: Don't mention the war
G20-topmødet i Indien blev en bet for Vesten i almindelighed og Ukraine i særdeleshed. Sluterklæringen omtaler slet ikke Rusland som aggressoren, og russerne kalder mødet for "en succes". Forhandlingerne i New Delhi skærpede billedet af en ny verdensorden, hvor det globale syd forfølger egne interesser, mens krigen i Ukraine bliver arkiveret under "Europas problem". Så hvilke nye alliancer og brudflader aftegner sig i den nye verdensorden? Og hvad betyder det helt konkret for det, der foregår på slagmarken i Ukraine?
Gæster: Claus Mathiesen, Camilla Nørup Sørensen og Søren Liborius.
Vært: Steffen Gram.
9/13/2023 • 55 minutes
Xi og Modi i åbent opgør
G20-topmødet i den kommende weekend skulle være premierminister Modi og Indiens store øjeblik. Modi har forberedt mødet i et år. Inderne er netop landet på månen. Der er blevet flere indere end kinesere. Indiens vækst er større end Kinas. Men så sendte Kinas præsident Xi afbud til G20. Xi havde sejret på BRICS-topmødet i Sydafrika - på Indiens bekostning. Nu er konflikten mellem Modi og Xi brudt ud i lys lue. Så flytter det Modi og inderne over i en vestlig lejr? Og hvad bliver konsekvenserne for de enorme globale problemer, som G20 skulle være med til at løse?
Gæster: Freddy Svane & Friis Arne Petersen.
Vært: Steffen Gram.
9/6/2023 • 55 minutes, 11 seconds
Trumps republikanske arbejderparti
Partiejer Trump står med 91 anklager i fire retssager, der kan sende ham år i fængsel før næste præsidentvalg. Otte håbefulde republikanere gør deres hoser grønne hos vælgerne - for sæt nu Trump dropper ud! Hvis ikke, så har én af de otte en chance for at blive hans vicepræsidentkandidat. Republikanernes valgkamp er i gang! Og kampen står om de vrede amerikanere! Men hvem er de vrede republikanske vælgere? Hvad er de vrede over?
Gæster: Anne Alling, Niels Bjerre-Poulsen og Claus Elholm Andersen.
Vært: Steffen Gram.
8/30/2023 • 55 minutes, 11 seconds
Mens Vesten Sov
De vestlige lande slog på trommer. Putins Ukraine-invasion skulle fordømmes i FN. Og verdenssamfundet fordømte Putin. Men hvorfor stemte kun halvdelen af Afrikas nationer mod Putin? Hvorfor vil land efter land i "Det globale Syd" stadig ikke tage afstand fra Putins invasion? Hvad var det, der ramte vestlig selvforståelse - som vi ikke havde set komme? Og nu har BRICS-landene topmøde, hvor 23 nationer søger medlemskab - for at skabe en parallel til Vestens G-7. Tre danske ambassadører taler om deres møde med en ny tid, om hvorfor "Det globale Syd" kalder Vesten for hykler - og hvorfor vi i Vesten opdagede det så sent.
Gæster: Martin Bille Hermann, Kristian Kirkegaard Edinger og Tobias Elling Rehfeld.
Vært: Steffen Gram.
8/23/2023 • 55 minutes, 6 seconds
Kup fjerner Vestens allierede i Niger
Nigers præsident Bazoum sidder fanget i et kælderrum i sit palads. Chefen for præsidentens egen garde fjernede den demokratisk-valgte præsident og truer med at anklage Bazoum for landsforræderi. Niger er et af Afrikas store lande - og en krumtap i Vestens forsøg på at dæmme op for islamisk terror i Sahel og det vestlige Afrika. Nu er tusinder af vesterlændinge evakueret - og demonstranter i hovedstaden kalder på Putin. Men kuppet er mere end et tilbageslag for Vesten. Det truer også med at vælte landets fremskridt - og forstærke den islamiske terror, der hærger Vestafrika.
Gæster: Birgitte Nygaard Markussen, Thomas Mandrup og Signe Marie Cold-Ravnkilde.
Vært: Steffen Gram.
8/16/2023 • 55 minutes, 12 seconds
Udmattelseskrig i Ukraine
Ukraines skæbne bliver endevendt på konference i Saudi-Arabien. I Ukraine fortsætter blodsudgydelserne på slagmarkerne - hvor ukrainernes offensiv stadig kører i første gear. I Rusland forbereder unge russere sig på nye mobiliseringer - og Putin på en endeløs krig i Ukraine, der skal knække Ukraine og kappe Ruslands flere hundrede års bånd til Europa. Jo længere krigen trækker ud, jo sværere bliver det at stoppe den.
Gæster: Flemming Splidsboel, Valentyna Shapovalova og Kristian Lindhardt.
Vært: Steffen Gram.
8/9/2023 • 55 minutes
Hvad nu Putin?
I Putins univers bliver forrædere dræbt. Lørdag morgen var Prigozhin, der sendte sine Wagner-enheder mod Moskva, en forræder. Men Putin blinkede. Han bad Belarus-diktatoren Lukasjenko om at forhandle med Prigozhin. Det lykkedes. Prigozhoin trak sig tilbage. Lørdag aften lod Putin ham gå i eksil - og reddede sit regime. Men mandag aften rasede Putin igen over Prigozhin, der med sit opgør mod Putins militære chefer, kastede Putin ud i hans største krise nogensinde. Men hvordan kunne Prigozhin begå mytteri? Hvorfor vidste Putin intet - når CIA vidste, hvad der kom? Hvem kan Putin stole på nu?
Gæster: Flemming Splidsboel, Søren Liborius og Flemming Rose.
Vært: Steffen Gram.
6/28/2023 • 55 minutes, 13 seconds
Putins dystre univers
Kreml er overvældende i al sin storhed. Og Putin har taget Kreml til sig. Det er her, han som enevældig fører sin krig i Ukraine - og manøvrerer konflikterne mellem magtens centre i Rusland. Hæren, forsvarsministeriet, sikkerhedstjenester, de private militser - som Yevgeny Prigozhins Wagner-hær. Det er herfra, han har tvunget kritikere til tavshed og russerne til at acceptere hans krig. Men hvem er hans håndlangere? Hvis Putin forsvinder, hvordan vil hans arvtager så regere Rusland? Som Putin har gjort det, eller....?
Gæster: Andrey Kazankov, Claus Mathiesen og Flemming Rose.
Vært: Steffen Gram.
6/21/2023 • 55 minutes, 14 seconds
Kan du huske Syrien?
I 12 år har Syriens Assad bekæmpet sit folk. I dag har 15 millioner syrere brug for humanitær hjælp. Men FN har kun 11% af budgettet på plads. Syrien er en ødelagt stat. Så da Assad blev inviteret ind i Den Arabiske Ligas varme og kindkys af Saudi-Arabiens kronprins, dukkede spørgsmålene frem igen: Hvordan kan en præsident overleve at gasse børn? Hvorfor ignorerede Obama sin egen politik? Hvorfor har Iran og Rusland forvandlet Syrien til en slagmark for at redde Assad? Og hvorfor bliver det ikke bedre?
Gæster:
Puk Damsgård.
Helle Malmvig.
Martin Lidegaard.
Vært: Steffen Gram.
6/14/2023 • 55 minutes, 11 seconds
Kaos i Kosovo
Hvordan kan kommunalvalg og nye nummerplader føre til kaos, sammenstød og 30 kvæstede Nato-soldater? Spørg i Kosovo - og Serbien! For sindene koger, når serbiske nummerplader i Kosovo skal skiftes ud med Kosovo-nummerplader! Det bliver endnu værre, når Kosovo-borgmestre vinder lokalvalg - fordi serberne boykotter valgene! Historien fortæller om uforsonlige konflikter. Nutidens konflikter har rødder i en ond fortid. Fremtiden, den er EU, USA - og måske Putin - med til at styre. Så hvordan går det?
Vært: Steffen Gram.
6/7/2023 • 55 minutes, 16 seconds
Tyrkiet - hvad nu?
"Tyrkiet er den eneste sejrherre", proklamerede Erdogan efter sin valgsejr i søndags. Tyrkernes forhold til Erdogan er personligt. Og de fleste er stolte over ham. Han blev valgt på nationalistiske slogans. Udlændinge skal ud - og der er 3,5 mill. syrere i Tyrkiet. Ja, jordskælvet dræbte 45.000, men Erdogan overbeviste vælgerne om, at kun han kan bygge det ødelagte op igen. Og vælgerne støttede ham. Men Erdogan er autoritær, misbruger demokratiet, har ført en unfair valgkamp - og demokratiets fremtid er usikker i Tyrkiet.
Vært: Steffen Gram.
5/31/2023 • 55 minutes, 11 seconds
Nein til varmepumper - svigter tyskerne klimaet?
Drønhede somre og katastrofale oversvømmelser har gjort tyskerne særdeles klimabevidste. Men betale for den grønne omstilling vil de ikke. Derfor siger mange bestemt nej til en ny lov om, at varmepumper skal afløse olie- og gasfyr. Og de er rasende på manden bag forslaget: Den grønne økonomi-og klimaminister Robert Habeck. Så hans og De Grønnes nedtur har slået dybe skår i partiets glansnummer, klimapolitikken, og lagt pres på landets tre-parti-regering. Så har tyskerne slået bak, når det gælder klimaet?
Vært: Steffen Gram.
5/24/2023 • 55 minutes
Verden ifølge Japan
Japans premierminister Fumio Kishida husker sin bedstemor fortælle om den dag i 1945, da USA's atombombe knuste hjembyen Hiroshima. Og skyggen fra bomben vil hvile tungt over weekendens G7-topmøde i Hiroshima. Det vil handle om en verden i opbrud, om Putins krig og trusler om masseødelæggelsesvåben, om Xi Jinpings trusler mod Taiwan, og et Japan, der fordobler sit forsvarsbudget med 2.000 milliarder kr. på bare 4 år. Så hvordan håndterer Japan rejsen fra fred til oprustning - og et topmøde i Hiroshima?
Vært: Steffen Gram.
5/17/2023 • 55 minutes, 12 seconds
Putins parade i Ukraines skygge
Putins sejrsparade i Moskva skulle være massiv - men blev beskeden. 9. maj fejrer russerne sejren over Nazi-Tyskland under 2. verdenskrig. I år kunne Putin end ikke fejre erobringen af stationsbyen Bakhmut i Ukraine efter 10 måneders angreb. Tusinder og atter tusinder bliver dræbt i en krig, hvor ingen helt ved, hvad der sker! Går ukrainerne til modangreb? Hvornår? Har russerne nok ammunition? Kan de slå ukrainerne tilbage? Hvad med de interne slagsmål i Kreml? Og dronerne over Putins palads? Bevæger krigen sig - hvis ja, så hvorhen?
Vært: Steffen Gram.
5/10/2023 • 55 minutes, 14 seconds
Et splittet Israel fylder 75
I sine 75 år har Israel oplevet invasioner, terrorangreb og massivt pres udefra. Men i dag står Israel nok stærkere end nogensinde i Mellemøsten. Til gengæld truer en voldsom intern splittelse. Den ultranationalistiske regering vil stække Højesteret, begrænse rettigheder for palæstinenserne på Vestbredden og indskrænke kvinders rettigheder. Forslag, som møder massiv modstand, og nu er en indædt kamp om Israels fremtid i gang.
Vært: Steffen Gram.
5/3/2023 • 55 minutes, 12 seconds
Flugten fra Tunesien
Håbet om demokratiske reformer i det arabiske Afrika begyndte i Tunesien. Nu er håbet slukket. Flere og flere flygter over Middelhavet mod Europa, mod en bedre tilværelse - tunesere som migranter fra resten af Afrika. Tre gange så mange mennesker som sidste år har krydset det centrale Middelhav i årets første tre måneder i synkefærdige både. EU forsøger at finde en fælles holdning mod migrant-strømmen - men hvad skal få migranter og flygtninge til at blive på det afrikanske kontinent?
Vært: Steffen Gram.
4/26/2023 • 55 minutes, 7 seconds
Spion-gate i USA
I dag ved vi ikke bare, hvordan og hvor USA spionerer. Vi ved også, hvad amerikanerne tænker om venner og fjender verden over. En 21-årig it-ekspert har delt hemmelige amerikanske dokumenter med venner på "chat rooms", der afslører svagheder i det ukrainske forsvar, slagsmål i Putins ledelse, vurderinger af, at krigen kommer til at vare længe. Så hvad er der sket - ubodelig skade på amerikanske efterretningstjenester? Tillidsbrud af de store? Er dette læk værre end Snowden's eller Wikileaks?
Vært: Steffen Gram.
4/19/2023 • 55 minutes, 6 seconds
Kan Kina skabe fred i Mellemøsten?
I disse dage for 20 år siden faldt Saddam Husseins Bagdad og diktatur. George Bush ville knuse diktaturet og lade irakerne skabe et demokrati. Det gik galt. Kaos har hærget Irak og Mellemøsten lige siden - og USA's indflydelse er faldet. Ind træder Kina nu på den mellemøstlige scene som mægler. Kina får Iran og Saudi-Arabien til at tale sammen. Forhandlinger om våbenhvile begynder i Yemen. Så hvad sker der i en region i krig med sig selv?
Vært: Steffen Gram.
4/12/2023 • 55 minutes, 4 seconds
Stormy Trump
Donald Trump er stillet for retten i New York, anklaget for at have udbetalt tys-tys-penge til pornostjernen Stormy Daniels og bogført dem som udgifter til advokatbistand. Det er ulovligt. Trump raser og kalder anklagen for en politisk heksejagt. Han er den første eks-præsident, der bliver tiltalt i en kriminalsag - og sagen lander i en betændt politisk præsidentvalgkamp. Trumps greb om det republikanske parti var svækket - men sagen kan styrke hans meningsmålinger igen, og bekymringerne for demokratiet i USA vokser.
Vært: Steffen Gram.
4/5/2023 • 55 minutes, 4 seconds
Har Macron tabt folket?
I Frankrig bekæmper millioner Macrons pensions-reform! Macron måtte udsætte Kong Charles d. 3. statsbesøg og aflyse den pompøse Gallamiddag i Versailles. Skoler, jernbaner, lufthavne er lukket af strejker. Franske gader er forvandlet til slagmarker, og bare et år efter sit genvalg som præsident, ser Macron ud til at miste befolkningens tillid. Fagforeningerne har mobiliseret medlemmer som ikke set i mange år. Unge siger, at Macron undertrykker demokratiet - og tvivlen til det franske demokrati vokser.
Vært: Steffen Gram.
3/29/2023 • 55 minutes
Parløb i Moskva
Havde nogen drømt om, at Xi Jinping på et topmøde i Moskva ville sætte Putin på plads for invasionen af Ukraine og anklager om krigsforbrydelser, så er de blevet slemt skuffede. Ja, Xi ville foretrække stabilitet. Men Xi og Putin er to allierede, der har brug for hinanden mod et Vesten, som de mener presser dem - i Europa og i Asien. De er strategiske partnere - og derfor skal man ikke regne med et kinesisk pres på Putin for at få fredsforhandlinger i gang i Ukraine.
3/22/2023 • 55 minutes
Naboer vender Putin ryggen
"For mange er russisk forbundet med at være angriberens sprog", siger en ung kvinde fra Kasakhstan, og fortæller, at de unge nu helst vil lære deres eget sprog og historie. Et år efter Putins invasion af Ukraine ser Rusland ud til at miste indflydelse i Sovjets tidligere republikker i både Kaukasus og Centralasien. Der bekymrer man sig for, hvad Putin kan finde på - og søger tættere samarbejde med Kina, mere handel med Vesten og graver dybere i egen historie og identitet.
Vært: Steffen Gram.
3/15/2023 • 55 minutes, 3 seconds
Afrikas skrøbelige gigant
I Nigeria var 87 millioner vælgere registreret til præsidentvalget sidste weekend - men kun 25 millioner stemte! Da stemmerne var talt op, havde den gamle garde vundet - igen! Nu hiver oppositionen valget for domstolene for at ændre resultatet. Nigeria er en mosaik af etniske grupperinger og forskellige religioner. Et samfund rig på kultur og uendelig fattigdom. Med en enorm kriminalitet og ungdomsarbejdsløshed, der er skræmmende. Så hvad sker der i Afrikas største nation - og hvad betyder det for resten af kontinentet?
Vært: Steffen Gram.
3/8/2023 • 55 minutes, 9 seconds
Kan Irans kvinder virkelig vælte præstestyret?
I halvanden måned har iranske kvinder råbt død over ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste og ubestridte leder. Og samtidig har stadig flere befolkningsgrupper og egne deltaget i protesterne over præstestyret. Så meget at Iran i dag står med nok den største protestbølge siden shahens fald i 1979. Men er det nok til at vælte styret? Eller vil regimet endnu en gang beskytte sine store politiske og økonomiske interesser med blodig magt?
Vært: Steffen Gram.
(Redigeret genudsendelse fra 5. oktober).
11/2/2022 • 55 minutes, 9 seconds
Dronning Margrethes verden
Steffen Gram har mødt Dronning Margrethe på Fredensborg Slot. Og talt med hende i en time om et langt liv fra barndommen under Anden Verdenskrig til nutiden og udfordringerne i en stadig mere globaliseret og omtumlet verden. For at høre hvordan Dronningen oplever den store verden omkring Danmark, om at være regent i medgang og modgang.
Vært: Steffen Gram.
(Sendt første gang 15. april 2015).