Ugens krise er en podcast, hvor værterne Anna og Lasse taler om en aktuel krise i medierne. Hvorfor er krisen opstået, og hvordan prøver smarte spindoktorer, mørkets fyrster, kloge kommunikationsrådgivere og andre pr-typer at håndtere krisen.
Christian Bitz’ kopi-sag
Ernæringseksperten Christian Bitz har sammen med den lidt bistre brandvirksomhed F&H tabt i både by- og landsret. De har ifølge anklagerne taget et godt grundigt kig på den lille keramiker KH Würtz’ stel og sendt det til en sweatshop i Kina, hvor det kan laves good-price-very-cheep. Og så har Christian Bitz eller turneret rundt med det det overalt som sit hans eget shizzle, og Imerco har solgt løs af det.Men efter DR Kontant tog sagen op, er folk altså blevet gale i skralden: Hvad hulen bilder Bitz og F&H sig ind at tryne en lille keramiker? Bitz er ude med noget kriserespons, der vidst kun får ham til at fremstå endnu mere usympatisk.Vi har set nogle af retsdokumenterne, og de gør altså ikke Bitz og F&H mere sympatiske og runde i kanten- i en mail sendt internt fra indkøbschefen i F&H til den kommercielle direktør, kalder han allerede i 2015 kalder stellet for “BITZ (Wurtz)”. Det er da en dead give away.Og vi runder også lige Zulu Comedy Galla, der får kritik for at være usjov, selvoptaget og for fuldstændigt at ignorere sidste års show, hvor Sofie Linde holdt sin famøse tale, der satte gang i sagerne. TV2 svarer på kritikken i vanlig boomer-stil, og Hans Pilgaard giver gode råd til, hvordan man er sjov med memes. Det går godt.Jaja, det er fredag og tid til Ugens Krise. God weekend.
9/10/2021 • 52 minutes, 50 seconds
Jes Dorph-Petersens krisehåndtering
Lad det være sagt med det samme: Vores samtale med Jes Dorph-Petersen er hård og til tider brutal. Vi er kommunikations-nerds, men ikke professionelle interviewere, det er Jes. Det var en hård nyser for både os og Jes (tror vi). Vi havde aftalt 10 minutter, men det blev dælme 33 minutter langt! Vi er (stadig) uenige med Jes om meget, men respekt for, at han stillede op i et program som vores, hvor vi satte præmisserne og var to mod en. Samtalen med Jes er helt “rå” og uredigeret, og vi har ikke selv hørt optagelsen. Den eneste, der i skrivende stund, har hørt interviewet, er Jacob Heinel Jensen fra B.T., som vi sendte lydfilen til i går. Du kan læse, hvad han skrev i B.T. under overskriften "Skænderi i studiet".Lyt selv til interviewet og dan dit eget indtryk.Jes Jes, det er lille fredag, som vi siger i showbizz, og det er tid til UGENS KRISE.Husk at like vores FB-side og følg os på insta: instagram.com/ugenskriseLyt med på Apple Podcasts, Podimo, Spotify, og Google Podcasts.Anna og Lasse
8/26/2021 • 52 minutes, 3 seconds
Kristian Hegaards farvel til Radikale Venstre
Den radikale politiker, Kristian Hegaards, har sagt farvel til dansk politik, fordi han med egne ord udviste "grænseoverskridende adfærd”. Vi får ikke at vide, hvad det dækker over, men må forstå, at han også engang har kørt folks fødder over på dansegulvet, og det er han faktisk lige så ked af. Og nu søger han hjælp, så han ikke skal havne i situationer med risiko for dum adfærd igen. Med andre ord: Han er snart tilbage i dansk politik. Vi skal tale om det på overfladen faktisk gode krisesvar, Kristian Hegaard laver, men som ved nærlæsning bliver lidt mere comsi comsa.Efter sidste uges program om fyringen af Flemming Rasmussen, fik vi henvendelser med bud på, hvad der - foruden Rasmussens medvirken i dokumentarnen om krænkelser på TV2 - også kan være årsagen til bruddet mellem ham og tv-stationen.Endelig botaniserer vi lidt i, hvordan de påstående krænkere i TV2-dokumentaren, kan og måske vil håndtere det mediefokus, der vil komme på dem, når dokumentaren lander i efteråret. I den forbindelse går vi i gult og har en lille “breaking”.
8/20/2021 • 45 minutes, 43 seconds
TV2’s fyring af Flemming Rasmussen
TV2 har lavet mange tågede ting rent kommunikationsmæssigt det sidste år. Men forleden tog tågeriet nye højder: Big boss på kanalen, Flemming Rasmussen, blev fyret. Forklaringen hedder "uenigheder i direktionen om ansvar”, men han har også gjort det skide godt og tjent en hulens masse penge til TV2 og passet sit job til UG og været helt med på alt det digitale og sådan. Men den gensidige tillid er ikke til stede, fortæller bestyrelsensformanden på TV2. Det stritter i alle retninger, og derfor er vores nysgerrighed pirret: Måske handler det om noget helt andet end uenigheder om ansvar? Vi har sat alt ind på rygtebørsen og banket hårdt på vandrørene for at finde ud af, hvad den mere sandsynlige forklaring på fyringen kan være.Og så skal vi naturligvis forbi champen i bar’ kasse, Naser Khader. Han har snigløbet sit eget parti og lavet et pludseligt comeback, der ikke er klappet af med formand-Pape. Til trods for vilde nye anklager, ser det (igen) ud til, at Khader kan gå på vandet.Endelig kommer vi forbi en af de gamle travere: Udklædning til fester kan krænke andre. Må man klæder sig ud som indianer, cowboy og så videre? Ejeren af det kendte skomærke, Billi Bi, Carsten Friis, har holdt fed klædud-fest for sønnike og bestilt en stripper/event-dude til at malet sig sort i hovedet og iklæde sig afroparyk for at ligne en kendt helt fra en Quentin Tarantino film. Vi skal tale om, hvordan Friis prøver at fedte sig ud af den dumme sag.
8/13/2021 • 1 hour, 2 minutes, 50 seconds
Naser, Ghita, Jacob, Tommy og Brian
I dette program samler vi op på kriserne i agurketiden. Og sikke en agurketid! Vi skal forbi Fredericias tidligere S-borgmester, Jacob Bjerregaard der har fået nyt fedt lobby-job hos GRACE PA. De gode relationer til S-toppen er penge værd trods skandalerne. Vi skal forbi den konservative Naser Khader, der har fået flere sexisme-sager på halsen. Denne gang er det etnisk danske kvinder, der stiller sig frem, og så har piben ellers fået en anden lyd hos formand-Pape, der nu tager sagerne meget alvorligt.Vi skal forbi den folkekære skuespiller Ghita Nørby, der har uddelt verbal spanking til en TV2-vært. Er det en fed mediekritik af de bløde fløde-programmer, eller viser det bare, at Ghita sq ikke har så meget indhold at byde på, siden hun skal svare surt?Vi skal forbi Tommy Ahlers, der er skredet fra Venstre - han er blevet træt af magtspillet og de lange udsigter til løsningerne. Endnu et søm i Ellemanns formandskab. Vi skal til slut forbi komiker - eller hvad vi snart skal kalde ham - Brian Mørk, der tåger rundt med gode råd til kvinder for at undgå sexisme og sådan lidt. Logikken mangler, og det lyder allermest som om, Hr. Mørk skal sælge et show efter de hårde Corona-tider.Der bliver også tid til en lille historie om Lasses mødes med Jes Dorph i sommerferien.Et program absolut spækket til bristepunktet.God weekend og godt at være tilbage…! Anna og Lasse