Altingets nye kortlægning viser landbrugets store magt internt i Venstre. Politisk redaktør Esben Schjørring har været på Venstres landsmøde og fortæller i dag om forskellen på vælgerne- og partiorganisationens kobling til landbruget, og her skal vi forbi en vigtig tale, Lars Løkke holdt i 2019.Gæst: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Statens årlige tilskud til museerne på over 400 millioner har de sidste ti år fået kritik for at være skæv, og tre forskellige kulturministre har forsøgt at lande en ny museumsreform. Nu har en arbejdsgruppe præsenteret anbefalinger til, hvordan en ny museumsreform kan se ud – men de gør det ikke nødvendigvis lettere for kulturministeren at lande kabalen.Gæst: Karl Emil Frost, redaktør på Altinget KulturVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

”Fremtidens landmand” var temaet på årets delegeretmøde i Landbrug og Fødevarer. Men der var ikke mange nye løsninger på, hvordan landbruget skal udvikle sig i en grønnere retning, fortæller Altingets fødevareredaktør, som var taget turen til Herning.Gæst: Andreas Arp, redaktør på Altinget FødevarerVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lørdag holdt Danmarksdemokraterne deres allerførste landsmøde. Altingets politiske kommentator fortæller, hvad han fik ud af programmet, som bød på både en skarp tale fra Inger Støjberg, en ”blå salon” og en helt særlig gæstetaler.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ni år efter, at han forlod polsk politik for at blive Østeuropas første EU-topchef, er arbejdersønnen fra Gdansk tilbage. Oven på valget søndag 15. oktober har Donald Tusk en god chance for at vriste magten ud af hænderne på det nationalkonservative parti PiS.Oplæst af: Thomas Lauritzen, Europaanalytiker på AltingetProducer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent Læs artiklen her: https://www.altinget.dk/artikel/gadedrengen-fra-gdansk-er-vendt-hjem-for-at-forandre-polen-igen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

'Livvagten' hedder en helt ny bog om Claus Hjort Frederiksens politiske liv. I den anledning besøger Altinget Ajour Venstre-koryfæet i hans hjem i Humlebæk – for at tale med ham om, hvad man skal gøre ved krisen i det parti, han har været en del af i 50 år.Gæst: Claus Hjort Frederiksen, tidligere forsvars-, finans- og beskæftigelsesminister for Venstre, i dag medlem af Hovedbestyrelsen og formand for Økonomiudvalget i VenstreVært: Malte Bruhn, journalist på Altinget  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark har historisk set været et jernbaneland, men for tiden holder det hårdt. Togene er forsinkede, vi kører stadigvæk med de berygtede IC4-tog og så har der været flere alvorlige ulykker på de danske jernbaner. I Ajour taler vi om, hvordan det er nået så vidt. Gæst: Simon Friis, journalist på Mandag Morgen.Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Måske husker du fattig-Carina og dovne-Robert. Måske husker du Mette Frederiksen og Ulla Tørnæs’ sammenstød. Begge har været en del af den debat om kontanthjælp, som har udgjort en ideologisk kampplads for højre- og venstrefløjen i dansk politik. I anledningen af en ny bred aftale (delt i tre) fortæller vi historien om dansk kontanthjælp i Ajour. Lyt med. Gæst: Rikke Brøndum, arbejdsmarkedsredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For et år siden var Monika Rubin læge på coronaklinikken på Herlev Hospital og i gang med at skrive sin phd. Nu er hun politisk ordfører for Moderaterne. I anledningen af årsdagen for folketingsvalget viser hun rundt på Christiansborg og fortæller om nogle af de ting, hendes nye arbejdsplads kunne lære af hospitalet.Gæst: Monika Rubin, politisk ordfører for ModeraterneVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En nye biografi om Morten Messerschmidt har fået titlen ”Showbiz”. Men bag DF-formandens offentlige person ’Messerschmidt’ står kæresten, broderen og faderen ’Morten’, som har oplevet flere personlige tragedier.Vært: Ida Thagesen, debatredaktør på AltingetGæst: Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altingets fødevareredaktør sad med i bilen, da det danske Europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang kørte efter en af de lastbiler, som fragter danske grise til Europa. I dagens podcast skal du høre hvorfor, og hvordan det endte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jakob Ellemann-Jensen var en fantastisk politisk ordfører for Venstre, men han blev underligt forkrampet i rollen som formand, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein. Han ser Venstres problemer som strukturelle og tvivler på, at et formandsskift er nok til at rette skuden op.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringens nye folkeskoleudspil byder på færre timer og mere praktik i skolen. Men hvis en 9. klasse på Amager bestemte, hvordan så folkeskolen så ud? Ea, Lucia, Ellen, Maja, Valdemar og Storm fortæller i dagens podcast.Gæst: Signe Løntoft, uddannelsesredaktør på Altinget og Ea, Lucia, Valdemar, Storm, Ellen og Maja fra 9.X på Skolen ved SundetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Ajour markerer vi efteråret ved at tale om nogle af de aktuelle bøger, du kan fordybe dig i med et tæppe og en kop kaffe, og som samtidig skriver sig ind i en politisk debat. Gæst: Ida Elmdal Thagesen, debatredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på AltingetIdas anbefalinger"Fanden tage dig" af Niels Frank"Det blinde øje" af Mathilde Walter Clark"Måske skulle du snakke med nogen" af Lori Gottlieb Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De døde havbunde blev et emne til årets åbningsdebat i Folketinget, men på Altinget har miljøredaktør Hjalte Kragesteen skrevet om iltsvind i næsten ti år. I dag fortæller han om udviklingen i danske vandområder siden 1981 og om politikernes interesse for det.Gæst: Hjalte Kragesteen, miljøredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktørProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Esben Schjørring var til åbningsdebat i Folketinget torsdag, og i dag fortæller han, hvad debatten siger om det kommende folketingsår. Og så har han samlet sine favorit-øjeblikke, der handler om blandt andet kokain og tyssen på flere ministre.Gæst: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Liberal Alliances Alex Vanopslagh har vundet Altinget kommunikationspris, og formår at kombinere politisk skarphed med humor og selvironi. Men han risikerer en drastisk nedtur, hvis han rækker ud efter statsministerposten, vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentatorVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kunstig intelligens påvirker i dag alle politiske områder, så i Christiane Vejløs nye bog argumenterer hun for mennesket som art. I Ajour taler vi om, hvorfor der er behov for de argumenter.Gæst: Christiane Vejlø, direktør i Elektronista Media, forfatter og medlem af Dataetisk RådVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De gamle slagtehaller i Københavns Kødby er blevet en ikonisk del af hovedstaden, men nu betyder en ny budgetaftale for Københavns Kommune, at man vil undersøge om man helt eller delvist kan sælge bydelen. Hele området er i forfald og kræver en større renovering, som ifølge en rapport fra Rambøll står til at koste over til en milliard kroner. Ajour taler med Altingets By- og boligredaktør, Daniel Lauritzen, om hvad der skal ske med de gamle slagtehaller.Gæst: Daniel Lauritzen, By- og boligredaktør på AltingetVært: Mads Outzen, Video- og podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen vil give sygeplejersker, pædagoger, SOSU’er og fængselsbetjente mere i løn ved blandet andet at lave besparelser på administration og ledelse i kommuner og regioner. Det sker i en tid, hvor regeringen flere gange er kommet med udmeldinger, om at det økonomiske råderum er større end forventet. I dag taler Ajour med Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum, om hvor pengene skal komme fra, og hvad der ligger bag lønløftet til de offentligt ansatte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Branchedirektør for transport i Dansk Industri, Karsten Lauritzen, mener, at vores erhvervshavne er fælles gode for hele Danmark. Det skal ifølge ham derfor ikke være op til kommunerne at stå med ansvaret af udviklingen havnene, fordi de lette løsninger som badeanstalter og boliger ikke altid er det bedste for resten af landet. Lyt til hele hans argumentation dagens afsnit af Altinget AjourGæst: Karsten LauritzenVært: Caroline TranbergProducer: Emma Klitnæs Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Med Søren Brostrøm i spidsen har Robusthedskommissionen præsenteret deres løsningsforslag til et presset sundhedsvæsen. I podcasten ser Altingets sundhedspolitiske analytiker på løsningernes muligheder og tidshorisont.Gæst: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Radikales politiske leder har skrevet den nye bog "Generationskontrakten", og i denne uge gæstede han Altingets gård. Det blev til en snak om løsninger på tidens største udfordringer, som i Lidegaards øjne handler om klimakrise, geopolitik og teknologi. Hør et sammenklip af interviewet i Ajour.Gæst: Martin Lidegaard, politisk leder af Radikale VenstreVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lavere fartgrænser på motorvejene i Odense og ny varmeplanlægning i Køge. Altingets debatredaktør havde inviteret kommuner til at fremlægge friske klimatiltag på årets Klimafolkemøde i Middelfart. I dagens podcast kommer vi med ind under teltdugen og hører, hvilke forslag eksperter og publikum kalder ”gale” og ”geniale”.Gæst: Caroline Boas, debatredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen varsler store ændringer i folkeskolen, som til forveksling ligner nogle, børne- og undervisningsministeren skrev om i en bog i 2013. Altingets uddannelsesredaktør tager os med tilbage i tiden og forklarer, hvorfor "den perfekte fordeling" af unge i uddannelse starter i folkeskolen.Gæst: Signe Løntoft, uddannelsesredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Både Mette Frederiksen og Lars Aagaard har måtte se i øjnene, at klimakommunikation kan være svær for regeringen. Altingets klimaredaktør undersøger hvorfor – og her skal vi både forbi partiernes forskelligheder, kødsovs og et bondeoprør i Holland.Gæst: Morten Øyen, klimaredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Pelle Dragsted er ny politisk ordfører i Enhedslisten. Og selvom han minder om Mai Villadsen på det politiske plan, så handler det for ham om at pakke sin høflighed til side og “gå til stålet”. Det vurderer Erik Holstein i Ajour, hvor han også ser på Dragsteds lederevner og partiets fremtid.Gæst: Erik Holstein, journalist og politisk kommentator på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på AltingetProducer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jakob Ellemann Jensen er fortid som forsvarsminister og bytter i stedet post med Troels Lund Poulsen i Økonomiministeriet. Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, guider os igennem ministerrokaden i dagens Ajour.Gæst: Andreas Krog, forsvarsredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Ajour i dag fortæller Jakob Nielsen, om de ting han tog med sig det norske folkemøde, Arendalsugen. Vi skal bl.a. høre om hvordan den norske klimadebat adskiller sig fra den danske, om det kommende norske lokalvalg, og så skal vi høre, hvem der vandt den dansk-norske landskamp i politiske skandaler. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mens vi venter på regeringens udspil til, hvordan den vil begrænse afbrændinger af koranen kigger Ajour på debatten for at se på, hvad der er op og ned i argumenterne for og imod et juridisk indgreb.Gæst: Peter Ingemann Nielsen, redaktør på Altinget Etik og TroVært: Mads Outzen, Video- og podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Kristian Leths nye bog ”Fremtiden er der også i morgen”, som især henvender sig til unge, sætter han fokus på, at det hele nok skal gå trods krisetider. I interviewet i Ajour fortæller han om, hvordan vi bør gribe kriserne an i henholdsvis I- og U-lande for at forbedre fremtiden.Gæst: Kristian Leth, forfatter og musikerVært: Esben Schjørring Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Som en del af Dybvad-udvalget har adjunkt Amalie Trangbæk i år undersøgt samspillet mellem politikere, medier og embedsmænd. Før det skrev hun phd om departementschefer, og her kom hun både med på el-løbehjul gennem København og til forberende K-udvalgsmøder. I denne podcast fortæller hun om at komme helt tæt på danske departementschefer.Gæst: Amalie Trangbæk, adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus UniversitetVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da Connie Hedegaard var miljøminister, talte man mere om, hvorvidt der var en klimakrise end om, hvordan man kunne løse den. Nu er klimaet endelig kommet på den politiske dagsorden, men Connie Hedegaard mener stadig, at handlingen går alt for langsomt. I denne episode af Ajour fortæller hun om, hvordan man kan gribe klimakrisen an på en borgerlig måde.Gæst: Connie Hedegaard, Formand, Concito & KR Foundation, fhv. Miljøminister og EU-kommissær (K)Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Marie Holt Hermansen er netop afgået som formand for Danske Skoleelever, og nu er hun "pinlig" over at skulle begynde på gymnasiet. Hør hvorfor i dagens Ajour, hvor hun også fortæller, hvordan folkeskolen bedst klæder skoleeleverne på til at træffe beslutning om fremtiden. Og så opfordrer hun politikerne til at lytte mere til eleverne, når de laver uddannelsespolitik.Gæst: Marie Holt Hermansen, fhv. formand for Danske SkoleeleverVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Magten er et drug, når først man har den, kan man ikke slippe den," fortæller Nyrup, da Altingets chefredaktør interviewer ham i anledning af Nyrups 80 års fødselsdag. I interviewet fortæller han, hvor han får sin energi fra, og hvordan han ser det som en pligt at bruge sin indflydelse i kampen for de udsatte unge.Gæst: Poul Nyrup Rasmussen, Protektor, Det Sociale Netværk/headspace Danmark, fhv. statsminister (S)Vært: Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Emma Holten kastede sig i en tidlig alder ind i kampen mod digitale krænkelser, og er i dag kendt som en feministisk forkæmper. Hun lærte dog hurtigt, at man med en økonomisk forståelse kan rykke meget mere inden for ligestillingspolitik. I denne udgave af Ajour fortæller hun om feministisk økonomi, som hun de seneste år har holdt oplæg om på udsolgte scener. Gæst: Emma Holten, feministisk aktivist, selvstændig konsulent og foredragsholderVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Digteren Haidar Ansari oplevede som barn, hvordan der i ét geografiske område kan være stor forskel på folks opvækst. I dette afsnit af Ajour fortæller han, hvordan det var at vokse op i et hjem uden mange midler – og så pludselig rykke til en skole, hvor de andre børn ikke manglede noget. Gæst: Haidar Ansari, digterVært: Signe Løntoft Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere politiske ordfører for Enhedslisten har været med til at beslutte, hvem der skal have dansk statsborgerskab – som medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg. I Ajour fortæller hun om konkrete telefonsamtaler og om at kende ansøgernes muligheder på forhånd. Og så gør vi brug af hendes rolle som ny politisk kommentator. Gæst: Pernille Skipper, politisk kommentator og tidl. politisk ordfører for EnhedslistenVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fortællingen om, at Helle Thorning-Schmidt ikke har noget at byde på, har sat sig fast. Sådan siger instruktøren bag den nye dokumentar om Danmarks første kvindelige statsminister. I podcasten taler hun om de ”rigtige” socialdemokrater ­– som Mette Frederiksen – og om at synet på magtfulde kvinder i 2011 ikke nødvendigvis har ændret sig i dag.Gæst: Nille Westh, filminstruktør og producer, står bag dokumentaren ”Statsministeren – Helle Thorning-Schmidt”, som kan ses på ViaplayVært: Signe Løntoft, uddannelsesredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ifølge psykologiprofessoren kan vi mennesker opnå meningsfuldhed i livet, hvis vi giver os tid til at tænke uden formål. Spørgsmålet er, om den mulighed er truet af kunstig intelligens? I podcasten fortæller Svend Brinkmann, hvad han er bange for i udviklingen af ChatGPT, og så teaser han for en ny bog, der begyndte som en klumme i Altinget.Gæst: Svend Brinkmann, professor i almenpsykolog på Aalborg UniversitetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bjarne Corydon var en del af holdet bag Helle Thornings '12-minutter mere arbejde om dagen'-kampagne, og synes i dag godt, vi kunne afskaffe nogle flere helligdage. I podcasten fortæller han om den i hans øjne ”uærlige” diskussion om at arbejde mindre. Og så giver han et godt råd til dem, der skulle blive ramt af en anti-work-vibe i sommerferien.Gæst: Bjarne Corydon, chefredaktør på Børsen og tidligere finansminister i Helle Thorning-Schmidts regeringVært: Signe Løntoft, uddannelsesredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En time før forfatteren skal tale om sin nye bog i Altingets podcast, melder Mette Frederiksen til kamp for aktiv dødshjælp. Kirsten Jacobsen fortæller om at være i dyb tvivl om at skulle skrive bogen, der handler om hendes mands sidste tid, hvor han blev holdt i live mod sin vilje. Hun er dog glad for det i dag, og kommer nu med en opfordring til politikerne, når de engang skal stemme om det i Folketinget.Gæst: Kirsten Jacobsen, journalist og forfatter til blandt andet "Løftet" (2023) og "Befrielsens Øjeblik" (2019)Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Idéen om en bro mellem Sjælland og Jylland lever stadig, men Kattegatforbindelsen deler vandene. Altinget har besøgt Samsø og undersøgt fordele og ulemper ved det, der kan blive danmarkshistoriens største byggeprojekt.I "Altinget anbefaler" bringer vi oplæste udgaver af de bedste historier fra Altinget.dk. I denne uge læser journalist Julie Schønning artiklen "Mens magtpartierne træder vande, lever både bekymring og håb om en Kattegatbro".Læs den her: https://www.altinget.dk/artikel/krigen-mod-ukraine-har-paa-mange-maader-forandret-europa-for-altid Produceret af: Clara Vestergaard Lausen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sikkerhed, sanktioner, våbenkøb, energi, statsstøtte, flygtninge, udvidelse og traktatreform: På bare et år har Ruslands angrebskrig mod Ukraine givet impuls til en række dybe forandringer af Den Europæiske Union, som vil få konsekvenser langt ud i fremtiden.I "Altinget anbefaler" bringer vi oplæste udgaver af de bedste historier fra Altinget.dk. I denne uge læser Europa-analytiker for Altinget, Thomas Lauritzen, artiklen "Krigen mod Ukraine har på mange måder forandret Europa for altid".Læs den her: https://www.altinget.dk/artikel/krigen-mod-ukraine-har-paa-mange-maader-forandret-europa-for-altidKlippet af: Maja Sophie Simonsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi har for lave forventninger til drengene, mener debattør Sebastian Lynggaard, som bruger memes til at debattere manderollen på sin populære Instagram-profil. Genhør ham i Ajour fortælle om netop det.Gæst: Sebastian Lynggaard, konsulent og manden bag Instagram-profilen Herlige SvendVært: Caroline Tranberg, podcastredaktørProducer: Signe Løntoft, journalist og redaktør og Magnus Ebsen Bøgelund, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dasha er midt i tyverne og russisk journalist. Hun forstår, de russere, der tror på propaganda, for hun har selv prøvet at se russisk stats-tv. Og så kan hun godt sætte sig ind i de tanker, almindelige tyskere havde efter 2. verdenskrig. Hør Dashas historie i podcasten, som blev sendt første gang i september.Gæst: Dasha, russisk journalistVært: Caroline Tranberg, podcastredaktørProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Antallet af udsatte boligområder falder for femte år i træk, men ikke alle er glade. Et stort boligområde i København slap med nød og næppe for at havne på listen og undgår dermed at skulle genhuse beboere eller i yderste instans nedrive boliger. Dagens Ajour handler om den såkaldte "ghettoliste".Vært: Signe Løntoft, journalist Producer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tidligere SF-politiker Özlem Cekic arbejder for at skabe bro på tværs af politiske skel. Her sætter hun jødiske friskoler sammen med muslimske, og beder dem om at introducere hinanden kun i positive vendinger. I podcasten fortæller hun, at venstrefløjen har en forståelse af, at de er de mest tolerante – lige indtil Cekic inviterer Kristian Thulesen Dahl til en prisoverrækkelse.Gæst: Özlem Cekic, generalsekretær i den aktivistiske forening Brobyggerne, og tidligere folketingsmedlem for SFVært: Ninna Rønberg, redaktionschef på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Overlæge Morten Ziebell lagde landets debatspalter ned i januar i år, da han på Altinget spurgte, hvorfor vi ikke må dø? I podcasten fortæller han, at velfærdssamfundet har været med til at skabe forventningen om, at døden skal holdes for døren. Han synes, vi mangler sprog for at tale om død og genoplivning, og så skal vi give sygeplejerskerne tid til ikke bare at understøtte behandlingen, men derimod mennesket.Gæst: Morten Ziebell, overlæge på RigshospitaletVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiets sundhedsordfører er stolt af den politiske samling blandt partierne bag den nye sundhedsaftale. Men han håber stadigvæk på at lande en model, der kan begrænse børn og unges adgang til tobak og alkohol. S-udspillet er dog ikke målet i sig selv, men et redskab til at give unge et sundere forhold til “den her gift, der slår mange ihjel", siger han i dagens podcast.Gæst: Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører i SocialdemokratietVært: Ninna Rønberg, redaktionschef på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bjarne Hastrup ser tilbage på, hvad Ældre Sagen er lykkedes med, siden han stiftede foreningen for 36 år siden – blandt andet Mette Frederiksens nye ældrefokus i årets nytårstale. Og så fortæller han, at han føler et dybt ansvar for, hvad der sker med Ældre Sagen, når han en gang ikke er her længere.Gæst: Bjarne Hastrup, stifter af og direktør i Ældre SagenVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fagbevægelsen er ikke længere en mandeklub, fortæller fagforeningsformand Lizette Risgaard i dagens podcast. I sit arbejde kæmper hun for bedre barselsrettigheder til mænd, men ikke for at sætte kvoter på antallet af kvinder i ledelsen. Og så citerer hun en tidligere amerikansk udenrigsminister for at sige, at “der er en plads i helvede til kvinder, der ikke hjælper kvinder”.Gæst: Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens HovedorganisationVært: Ninna Rønberg, redaktionschef på AltingetProducer: Maja Simonsen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Meget har ændret sig, siden Michael Ditmer blev departementschef for 27 år siden. I podcasten fortæller han om forskellene på krisehåndtering under finanskrisen og coronakrisen, om den største beslutning han har været med til at få igennem, og om hvorfor Annette Vilhelmsen (SF) og Henrik Sass Larsen (S) var to meget forskellige ministre.Gæst: Michael Ditmer, departementschef i ErhvervsministerietVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tysklands ambassadør i Danmark sætter i podcasten ord på de omvæltninger, krigen i Ukraine har ført til i Tyskland – herunder energiafhængighed og investeringer i vindenergi og atomkraft. Og så fortæller han, at trods en historisk oprustning af tysk militær, vil landets sikkerhedspolitik for altid være defineret af 2. verdenskrig.Gæst: Pascal Hector, Tysklands ambassadør i DanmarkVært: Jakob Nielsen, chefredaktør på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Økonom Birthe Larsen dykker ned i den stigende inflation. Hvad kan politikerne gøre ved den – og bliver den et problem i dansk politik de næste år? Lyt med i dagens podcast, som nørder inflation i en historisk kontekst.Gæst: Birthe Larsen, økonom og lektor på CBS med speciale i arbejdsmarkedsøkonomiVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ministre kan have svært ved at tænke højt, uden de bliver skudt i skoen, hvad de vil gøre ved problemet. Derfor synes S-ordfører Jens Joel, det er op til sådan nogle som ham at tænke i langsigtede løsninger. I podcasten fortæller han blandt andet, hvad man bør gøre ved de “polariserede grundskoler” og om integrationsopgaven på gymnasierne.Gæst: Jens Joel, børne- og undervisningsordfører i SocialdemokratietVært: Andreas Wind, uddannelsesredaktør på AltingetProducer: Maja Simonsen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Trumps Grønlands-køb blev en joke, men gav opmærksomhed til Grønland uden sammenligning. Det fortæller grønlandsk folketingsmedlem Aaja Chemnitz i dagens podcast, hvor hun også udpeger den vigtigste målgruppe for den nye aftale om en historiske udredning – og vurderer forskellene på Mette Frederiksen og Lars Løkkes arbejde for Grønland.Gæst: Aaja Chemnitz Larsen, grønlandsk medlem af Folketinget for Inuit AtaqatigiitVært: Caroline Tranberg, podcastredaktørProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danskerne har høje forventninger til sundhedsvæsenet, og det forstår Søren Brostrøm godt. I dagens afsnit fortæller han om at undervurdere udfordringerne ved den nye specialisering på sygehusene, om overvejelserne ved at stå skulder til skulder med politikere, og om at dele pandemi-erfaringer med Hugo – den mexicanske ”señor corona”.Gæst: Søren Brostrøm, direktør i SundhedsstyrelsenVært: Ninna Rønberg, redaktionschef på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ida Auken (S) fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive en klimabog til den brede befolkning, og hvorfor hun ikke mener, Altingets anmeldelse af hendes nye bog holder stik. Og så synes hun, der er sket mere på klimaområdet de sidste 3 år, end der er gjort de sidste 15 – inklusiv de år hvor hun var miljøminister for Radikale.Gæst: Ida Auken, ordfører i Socialdemokratiet og tidligere miljøminister i RadikaleVært og producer: Caroline Tranberg, podcastredaktør på AltingetFind anmeldelsen af Ida Aukens bog "Tro på det – klima, håb og handlekraft" her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er Jacob Kaarsbos vurdering, at ukrainerne er på vej til at vinde krigen. Men nøglen til, hvordan det skal foregå, ligger i Nato. Det vurderer den sikkerhedspolitiske analytiker i dette afsnit af podcasten, hvor han også ser på Tysklands rolle i krigen – og størrelsen på Rusland og Ukraines tab.Gæst: Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk senioranalytiker i Tænketanken EuropaVært: Esben Schjørring, politisk redaktørProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og podcastredaktør, Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klimabevægelsen Extinction Rebellion skabte opsigt, da de afbrød en partilederrunde på årets Folkemøde for at kræve klimahandling. Aktivist Agnete Vienberg gik forrest. Hør, hvorfor hun kalder aktivistgruppens handlinger ”traditionelle” og generelt ikke føler sig repræsenteret i Folketinget.Gæst: Agnete Vienberg, klimaaktivist i Extinction Rebillion og økonomistuderendeVært: Daniel Bue Lauritzen, journalist på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen var datterens død en af årsagerne til, han blev protektor på Headspace, der giver psykisk sårbare unge nogen at tale med. Han fortæller også om at miste sin mangeårige hustru Lone Dybkjærs – og om pludselig at modtage et brev fra en rektor på et kvindeuniversitet i Bangladesh, som vil oprette et mindelegat i hendes navn. Hør med i første afsnit af Ajours sommerserie 'Samtaler fra Folkemødet'.Gæst: Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og stifter og protektor af Det Sociale NetværkVært: Jakob Nielsen, chefredaktør på AltingetProducer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent og Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vesten bliver aldrig den samme efter 24. februar. Nu mødes statslederne til EU- og Nato-topmøder, og på dagsordenen er oprustning, sikkerhed og hvem, der kommer med i hvilke alliancer. I dagens Ajour varmer vi op til de to topmøde.Gæst: Thomas Lauritzen, EU-analytiker hos Altinget.dkVært og tilrettelægger: Siri Schrøder, journalist hos Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan kan man forhindre, at børn vokser op i fattigdom – og samtidig holde fast i, at det skal kunne betale sig at arbejde? Det dilemma har givet panderynker i Beskæftigelsesministeriet, men i sidste uge lå en ny kontanthjælpsaftale klar. I dagens Ajour dykker vi ned i den nye aftales betydning for de fattigste familier i Danmark.Gæster: Rikke Brøndum, redaktør for Altinget Arbejdsmarked, og Simon Lessel, redaktør for Altinget Social og Altinget BørnVært: Signe LøntoftProducer: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere DF-formand vil ikke stille op for partiet til næste folketingsvalg. Men betyder det, at Thulesen Dahl er færdig i dansk politik? Altingets politiske redaktør fangede ham på folkemødet – til en snak om stridighederne i DF, om Inger Støjberg og om at vende ryggen til det parti, han selv var med til at stifte.Esbens nekrolog om Uffe Elleman-Jensen: "Uffe Ellemann-Jensen levede som stridsmand, men døde som statsmand"Vært:Esben Schjørring, politisk redaktørGæst:Kristian Thulesen Dahl, fhv. partiformand for Dansk FolkepartiProducer: Caroline Tranberg, podcastredaktørMagnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mens regeringens plan om at sende udvisningsdømte udlændinge til et fængsel i Kosovo bevæger sig tættere på at blive en realitet, kigger samtlige organisationer på ordningen med bekymrede miner. De frygter et brud på menneskerettighederne, men på trods af det holder regeringen fast.Gæst: Marie Møller Munksgaard, politisk journalist.Vært: Maja Hagedorn Hansen, redaktionschef.Producer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark og Canada er efter 50 års strid nået til enighed om opdelingen af et Arktisk havområde og grænseopdelingen af den lille ø, Hans Ø. Med aftalen bliver kongeriget udvidet med 40.000 kvadratkilometer - svarende til arealet af Jylland, Sjælland og Fyn tilsammen. Lyt med i dagens ajour, hvor vi dykker ned i den historiske aftale, og hvordan den kun er første brik i et langt større geopolitisk spil om Arktis.Vært og tilrettelægger: Siri Schrøder, journalist på Altinget.dkGæst: Andreas Krog, redaktør på Altinget Forsvar og ArktisKlipper og redigering: Magnus Bøgelund, studentermedhjælperVi har brugt klip fra:DRTV2BBC Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De to nye økonomiaftaler, der landede i sidste uge, får stor betydning for kommunernes og regionernes økonomi i 2023. Aftalerne vedrører den lokale velfærd - folkeskoler, plejehjem, sygehuse og biblioteker - samt nye bygge- og renoveringsprojekter. Begge aftaler er blevet kaldt stramme, og analysen er, at regeringen ikke har så mange penge tilbage at gøre godt med ovenpå forsvarsforliget. Så hvad bliver konsekvenserne af de stramme aftaler?Gæst: Kim Rosenkilde, redaktør på Altinget KommunalVært: Signe Løntoft Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Statsministeren besøger denne uge Færøerne, hvor hun torsdag deltager i det første møde i det nye Udenrigs-, Sikkerheds-, og Forsvarspolitiske Kontaktudvalg. Her skal Færøerne, Grønland og Danmark diskutere rigets sikkerhed. Vært og tilrettelægger: Siri Schrøder, journalist på Altinget.dkGæst: Andreas Krog, redaktør på Altinget Forsvar og ArktisKlipper og redigering: Magnus Bøgelund, studentermedhjælper Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jakob Nielsen har Erik Holstein i studiet. Sammen vender de Grundlovsdag, Løkkes ny-etablerede sit parti, Mette Frederiksens dør på klem for en flerpartiregering og den politiske spøgelsesbilist, Inger Støjberg. Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Jakob Nielsen, chefredaktør på AltingetTilrettelægger: Siri Schrøder Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har haft held til at sælge fortællingen om, at en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold er et led i kampen mod Putin, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der peger på de ting, du skal kigge efter oven på EU-afstemningen.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Maja Hagedorn Hansen, redaktionschef på AltingetTilrettelægger: Siri Marie Munch Schrøder Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

”Mere europæisk forsvar er meget velkomment,” siger Natos politiske chef, Jens Stoltenberg. Ham kan du møde i ugens podcast, hvor vi blandt andet analyserer opløbet til næste uges folkeafstemning om forsvarsforbeholdet – både i Danmark og i Bruxelles, hvor der er et ekstraordinært topmøde på vej.Vært: Thomas Lauritzen, Europaanalytiker på AltingetGæster: Rikke Albrechtsen, EU-redaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De fleste ja-partier har været bange for at spille for meget på EU i deres valgkamp for at afskaffe forsvarsforbeholdet. EU-retorikken har nemlig fungeret dårligt ved tidligere afstemninger. I stedet har de lånt fra nej-sidens kampagne og bruger dannebrogsflag og dansk retorik. Hør chefredaktør Jakob Nielsens analyse af partiernes valgkamp i sidste afsnit Ajour Special om forsvarsforbeholdet.Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetVært: Maja Hagendorn, redaktionschef for forsiden, AltingetProduktion: Maja Sophie Simonsen og Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistenter, AltingetRedaktør: Ninna Rønberg, tværgående redaktionschef, AltingetVi har brugt klip fra: DR Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danskernes holdning til EU har været rimelig stabil siden 90’erne. Men Ruslands invasion af Ukraine er en joker, der kan rykke ved danskernes EU-holdning. Det første bud på det bliver folkeafstemningen 1. juni. Det fortæller ekspert Derek Beach i dagens afsnit af Ajour Special om forsvarsforbeholdet.Gæst: Derek Beach, professor i statskundskab, Aarhus UniversitetVært: Maja Hagendorn, redaktionschef for forsiden, AltingetProduktion: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent, AltingetRedaktør: Ninna Rønberg, tværgående redaktionschef, AltingetVi har brugt klip fra:DRLiberal Alliances Facebook-sidePodcastserien har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet. Altinget har det fulde ansvar for programmets indhold. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For 30 år siden fik Danmark sit EU-forsvarsforbehold. På et tidspunkt, hvor EU ikke havde en forsvars- og sikkerhedspolitik. Men det har ændret sig, og derfor kan et nej til at afskaffe forsvarsforholdet også få konsekvenser. Det fortæller ekspert Christine Nissen i andet afsnit af Ajour Special om forsvarsforbeholdet, som i dag handler om konsekvenserne ved et ja eller nej 1. juni.Gæst: Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik og diplomati på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør, AltingetProduktion: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent, AltingetVi har brugt kilder fra:DRThe European Defense Agency (YouTube Kanal)The European External Action Service (YouTube kanal)The European Parliamentary Research Service (YouTube kanal)Dansk Folkepartis FacebookMette Frederiksens Facebook Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er snart 30 år siden, at Danmark fik sine fire EU-forbehold.Men hvordan blev forbeholdene til? Og hvad var det for en politisk diskussion, som gik forud for vedtagelsen af forbeholdene både i Danmark og blandt de andre europæiske lande.Det hører du Steen Gade, tidligere formand for SF’s folketingsgruppe og medlem af Folketingets Europaudvalg, fortælle om i første afsnit. SF var nemlig én af arkitekterne bag forbeholdene.  Gæst: Steen Gade, tidligere folketingsmedlem for SF,Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør AltingetProduktion: Magnus Ebsen Bøgelund PedersenI episoden er der brugt klip fra DR Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dette særafsnit af Ajour fortæller Holger K. Nielsen sin voldsomme og meget personlige historie om EU-forbeholdenes oprindelse og hans eget opgør med dele af venstrefløjen. Produceret af: Esben Schjørring, politisk redaktør og Mads Outzen, videoredaktør på Altinget Oplev Holger K. Nielsen til Altingets live-event på Hotel Cecil 17. maj. Køb dine billetter her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fredag stod det klart, at regeringen bakker op om rigsadvokatens anbefaling: at Claus Hjort Frederiksen bør tiltales for at lække statshemmeligheder. Nu følger en politisk debat om blandt andet, hvor meget de 179 folketingsmedlemmer bør vide om sagen. Altingets politiske redaktør guider i dagens Ajour.Gæst: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetVært: Caroline TranbergKøb dine billetter til #dkpol live på Hotel Cecil 17. maj lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Køb dine billetter til #dkpol live på Hotel Cecil 17. maj lige her.Dansk Folkeparti valgte i januar en ny formand med håbet om en genrejsning af partiet. Og for tiden får Morten Messerschmidt stor opmærksomhed i nej-kampagnen om forsvarsforbeholdet. Men tallene viser, at Messerschmidt-effekten er udeblevet. Hør med i dagens Ajour.Gæst: Emma Qvirin Holst, redaktør på Altinget ChristiansborgVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mens der er gode chancer for at lande uenigheden om EU med et kompromis på Enhedslistens årsmøde, er det sværere at styre Nato-diskussionen. Her vil medierne holde skarpt øje med, hvad der bliver sagt, og det kan slet ikke koreograferes på forhånd. Sådan vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein situationen op til Enhedslistens årsmøde i weekenden. Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline TranbergKøb dine billetter til #dkpol live på Hotel Cecil 17. maj lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter halvandet års arbejde anbefaler Pensionskommissionen, at vores pensionsalder skal fortsætte med at stige, efter den rammer 70 år – men i et langsommere tempo end tidligere. Hvilken forskel gør det? Og er anbefalingerne gode eller dårlige for regeringen? Hør med i Ajour.Gæst: Rikke Brøndum, arbejdsmarkedsredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg Køb dine billetter til #dkpol live på Hotel Cecil 17. maj lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringens planer om et modtagecenter i Rwanda har sparket gang i en tusind år gammel debat om, hvad det betyder at være næstekærlig. Flere biskopper har i den seneste uge kaldt regeringens politik for ukristen, men det afviser kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen. Er det et udtryk for en stigende uenighed mellem kirke og stat i Danmark? Lyt med i denne live-udgave af Ajour.Gæst: Paula Larrain, redaktør på Altinget Etik og TroVært: Caroline TranbergAjour bliver i dag sendt live fra Altingets studie i København – i anledningen af at det nye nichemedie Etik og Tro går i luften med Paula Larrain som redaktør. Vil du læse flere artikler fra Etik og Tro, så besøg Altingets nye nichemedie her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En arbejdsgruppe skal før nytår give deres bud på, hvordan et statskontrolleret klimamærke på fødevarer kan se ud. Danskerne har et af de største klimaaftryk fra vores fødevareforbrug, så hvordan skal sådan et klimamærke se ud for at få den største effekt? Ajour ser på debatten.Gæst: Andreas Arp, fødevareredaktør på AltingetVært: Caroline TranbergKøb dine billetter til Altingets live-event på Hotel Cecil 17. maj her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nick Hækkerup forlader dansk politik. Men Mette Frederiksen har talenterne i orden, så ministerrokaden svækker hende ikke afgørende, mener Jakob Nielsen. I stedet skriver Hækkerups afgang sig ind i en tendens af, at politikere også kan køre træt i deres arbejde.Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør på AltingetVært: Caroline TranbergKøb dine billetter til #dkpol live på Hotel Cecil 17. maj her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen har som lovet fordelt 15 naturnationalparker ud over Danmark. Men naboer til de indhegnede parker frygter både vilde dyr og færre muligheder for friluftsliv. Ajour dykker ned i debatten om naturnationalparkerne.Gæst: Hjalte Kragesteen, miljøredaktør på AltingetVært: Caroline TranbergAltinget går live med podcasten #dkpol på Hotel Cecil 17. maj. Oplev gæster, trompetist og politisk bar. Køb dine billetter på Ticketmaster her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Storbritannien har lavet en aftale med Rwanda om et modtagecenter. Og selvom Mattias Tesfaye må se sig overhalet indenom, er det ikke kun en dårlig ting for den danske regering. For det styrker chancen for at lande en lignende aftale. Prisen bliver international kritik og et belastet forhold til støttepartierne. Men den pris er regeringen rede til at betale, fortæller Holstein i Ajour.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline TranbergAltinget går live med podcasten #dkpol på Hotel Cecil 17. maj. Her kan du både opleve gæster, overraskelser og politisk bar. Køb dine billetter på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Antallet af ansøgninger om at starte private indsamlinger er eksploderet siden krigen i Ukraine brød ud. Ud over penge indsamler danskerne også brugt tøj og mad til kæledyr, mens pengene blandt andet går til våben til ukrainsk militær. Den danske indsamlingslov giver tilladelserne, men skal ifølge den siddende formand ikke sætte standarder for "politisk korrekthed". Så hvad må – og må man ikke – samle ind til?Gæst: Gitte Ballenstedt, redaktør på Altinget CivilsamfundVært: Caroline TranbergAltinget går live med podcasten #dkpol på Hotel Cecil 17. maj. Her spiller en trompetist op til politisk analyse af Altingets chefredaktør og politiske redaktør – med både gæster og efterfølgende politisk bar. Køb dine billetter på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Flere partier i Folketinget er vrede over, at regeringen ikke informerede dem om den svenske regerings kritik af Lynetteholm under de afsluttende forhandlinger om gigantprojektet. Men hvem havde ansvaret for, at kritikken aldrig nåede frem til politikerne – og kan sagen få konsekvenser for regeringen?Gæst: Daniel Bue Lauritzen, redaktør på Altinget Transport og By og BoligVært: Caroline TranbergRettelse: Vi siger i udsendelsen, at miljøminister Lea Wermelin skal i samråd torsdag. Det er transportminister Trine Bramsen, der skal det. Altinget beklager fejlen.Husk at du kan se Altinget-podcasten #dkpol LIVE 17. maj. Det sker på Hotel Cecil i København, hvor du kan opleve både gæster, en trompetist og efterfølgende politisk bar. Køb dine billetter på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dag er hele Mette Frederiksens politik bygget op om sikkerhed. Derfor gav det mening for hende, da hun tirsdag præsenterede en reform, hvor sikkerhed og klima går hånd i hånd. Men mange danskere kan forvente en større regning – og fremtiden ser dyster ud for hasselmusen.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline TranbergAltinget går live med podcasten #dkpol. Det sker på Hotel Cecil 17. maj. Her kan du både opleve gæster, overraskelser og politisk bar. Køb dine billetter på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Emmanuel Macron er ikke længere "the new kid on the block" og Marine Le Pen har haft held med sin mere folkelige kampagne. Derfor er alt ikke givet, når det franske valg skal afgøres 24. april. Hør med i dagens Ajour.Gæst: Thomas Lauritzen, Europaanalytiker på AltingetVært: Caroline TranbergAltinget går live med podcasten #dkpol. Det sker på Hotel Cecil 17. maj. Her kan du både opleve gæster, overraskelser og politisk bar. Køb dine billetter på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkavlernes fremtid fortsætter med at sætte regeringen under pres. Kun 13 avlere vil fortsætte deres produktion, hvis minkavl bliver lovligt i det nye år. Men nu er minkerhvervets fremtid blevet en principiel diskussion for de to fløje i dansk politik.Gæster: Fødevareredaktør Andreas Arp og erhvervsredaktør Christoffer Lund-HansenVært: Caroline TranbergHusk at Altinget går live med podcasten #dkpol. Det sker på Hotel Cecil 17. maj. Her kan du både opleve gæster, overraskelser og politisk bar. Køb dine billetter på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ligestilling i forsvaret er ekstra svært, fordi organisationen især tiltrækker mænd. Men måske er statsministerens historiske løft af forsvarets budget netop det, der skal til. Gæst: Siri Marie Munch Schrøder, journalist på Mandag MorgenVært: Caroline TranbergAltinget går live med podcasten #dkpol. Det sker på Hotel Cecil 17. maj. Her kan du både opleve gæster, overraskelser og politisk bar. Køb dine billetter på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I en fælles udmelding med tidligere DF-formand Kristian Thulesen Dahl stiller Inger Støjberg sig på nej-holdet til afstemningen om forsvarsforbeholdet. Men hvilket signal sender det til Morten Messerschmidt? Hvorfor skal vi holde øje med Støjberg? Og hvad siger det om fremtiden for Thulesen Dahl? Hør med i dagens analyse.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline TranbergKøb billetter til Altinget live på Hotel Cecil lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fredag var statsministerens departementschef genindkaldt som vidne i Minkkommissionen. Den afhøring bød både på en undskyldning, et transkriberet interview fra Go Aften Live og endnu flere angreb på et essentielt ministerium i sagen.Gæst: Andreas Arp, fødevareredaktør på AltingetVært: Caroline TranbergKøb billetter til Altinget live på Hotel Cecil her Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Søndag er der valg i Ungarn. Alle partier – udover Viktor Orbáns – er gået sammen for at vippe premierministeren af pinden. Og der er tæt løb, selvom Orbán har haft det svært på grund af hans nære forhold til Putin. Nu frygter eksperter det første manipulerede valg i et EU-land. Gæst: Rikke Albrechtsen, EU-redaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På grund af 15 år gamle konkurrenceregler risikerer Superligaen at blive diskrimineret, når tv-rettigheder til kampene skal sælges. Det mener Divisionsforeningen, som kritiserer reglerne for at stille Champions League og Premier League bedre end den danske liga. Dagens Ajour dykker ned i kritikken.Gæst: Christoffer Lund-Hansen, erhvervsredaktør på AltingetVært: Caroline TranbergDer bliver afspillet lyd fra TV3 Sport.Køb billetter til Altinget Live på Hotel Cecil 17. maj – på Ticketmaster lige her Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke længere kun politiet, men også Udenrigsministeriet og PET som får kritik for i flere år at skjule demonstrationer overfor officielle kinesiske besøgende – og dermed bryde grundloven. Men der ligger ikke en konkret ordre fra ministeriet bag Tibetkommissionens kritik, snarere var det noget, der "lå i væggene". Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er en måned siden, Rusland begyndte invasionen af Ukraine. Derfor ser forsvarsredaktør, Andreas Krog, tilbage på krigens udvikling. Hvordan har kampene udviklet sig, hvorfor er Ukraines præsident blevet så vigtig, og hvordan går det med fredsforhandlingerne? Hør med i dagens afsnit.Gæst: Andreas Krog, forsvarsredaktør på AltingetVært: Caroline TranbergAltinget går live! Køb billetter til arrangementet 17. maj på Hotel Cecil – på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour har taget de historiske briller på, og ser tilbage på særbehandling af blandt andet bosniske flygtninge, som kom til Danmark i 90'erne. Hvorfor blev de behandlet særligt, og har det påvirket den måde, 'ukrainerloven' ser ud på i dag? Lyt med i dagens afsnit.Gæst: Marie Møller Munksgaard, journalist på AltingetVært: Caroline TranbergLæs Maries artikel på Altinget her.Altinget går live! Køb billetter til arrangementet 17. maj på Hotel Cecil – på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

At regeringen overvejer et forbud mod at ryge – til alle født efter 2010 – er ikke gået manges næse forbi. Men er forslaget en afledningsmanøvre for et svagt sundhedsudspil? Det spørger vi Altingets sundhedsanalytiker, Ole Toft, om i dagens Ajour.Gæst: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker på AltingetVært: Caroline TranbergAltinget går live med podcasten #dkpol! Køb billetter til arrangementet 17. maj på Hotel Cecil – på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fødevareminister Rasmus Prehn kalder forslaget for "gammeldags tænkning", mens flere EU-lande hælder til rettidig omhu. I dagens Ajour ser vi på EU-landes forslag om at sætte klimatiltag i landbruget på pause – for at undgå den fødevarekrise, som lurer med krigen i Ukraine.Gæst: Andreas Arp, fødevareredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et bredt flertal vil stemme for en særlov, som giver ukrainske flygtninge opholdstilladelse – kun på baggrund af at være fra Ukraine. Men trods kritik om forskelsbehandling og racisme bliver loven først et politisk problem, hvis integrationen af ukrainerne mislykkes. Hør Holsteins analyse i dagens Ajour.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det kan se ud som om, Vejle Kommune har spillet på to heste, da de gik målrettet ind i regeringens spil om udflytning af uddannelsesinstitutioner. Kom med bag dørene i kampen om at få studiepladser hjem til sin kommune i dagens Ajour.Gæst: Chris Lehmann, forskningsredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gruppemøder er skiftet ud med køreture til fronten. Computeren er skiftet ud med et automatvåben. Møde det yngste medlem af Ukraines parlament, der er blevet i Kyiv for at hjælpe i kampen mod de russiske styrker.Vært: Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye DF-formand kan ikke få en bedre sag at kæmpe for som ny formand, mens både SF og Socialdemokratiet kan få problemer hos deres vælgere. Forsvarsforbeholdet skal til afstemningen – og valgkampen bliver både beskidt og brutal, vurderer Holstein i dagens Ajour. Gæst: Erik Holstein, Altingets politiske kommentatorVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 1. juni skal vi stemme om at beholde eller afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i EU. Men hvad indebærer en ja-stemme? Og bør vi være bange for at blive tvunget i krig, hvis vi afskaffer forbeholdet? Dagens Ajour dykker ned i den nye forsvarsaftale og diskussionen om et forbehold eller ej.Gæst: Andreas Krog, forsvarsredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jo tættere vi kommer på løntoppen i landets ministerier, jo færre kvinder er der. Det viser tal fra Økonomistyrelsen, som Altinget har fået aktindsigt i. Medregner vi resten af staten, så viser den seneste opgørelse for ligestilling, at kvinder udgør cirka en tredjedel af topcheferne i staten. Og går vi videre til det næste ledelsesniveau i staten, hvor der typisk tales om afdelingschefer og vicedirektører, er det nogenlunde det samme billede.I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag dykker dagens Ajour ned i tallene, og ser samtidig på regeringens kursskifte med hensyn til et ti år gammelt EU-forslag, der skal sikre mindst 40 procent af hvert køn i bestyrelserne.Ikke nok med at droppe sin modstand til forslaget, har regeringen med sin nye ligestillingsminister, Trine Bramsen, fremlagt to ændringsforslag, som er endnu mere ambitiøse end dem, EU fremlagde.Redaktør på Altingets embedsværksmedie, Sine Riis Lund, hjælper os med at få styr på tallene. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Selvom det kan lyde kynisk, så holder den russiske invasion af Ukraine sig ikke kun indenfor landets grænser. I dagens Ajour ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, på, hvordan krigen påvirker de danske partier.Her er især Enhedslisten pressede, vurderer han – fordi de har en kritisk holdning til Nato, og fordi medlemmer af partiet er kommet med en række kontroversielle udtalelser de sidste uger. Lyt med i dagens afsnit, hvor vi også vender, hvordan krigen stiller Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter en uges kampe lægger russerne nu mere tryk på i krigen i Ukraine. Det fortæller Altingets forsvarsredaktør Andreas Krog i dagens afsnit af Altinget Ajour, hvor han også tager os med ind i Rusland og Ukraines våbenbanke, og skaber overblik over de Ukrainske byer, som lige nu er under angreb.Samtidig med de fysiske kampe foregår der en kamp om kommunikationen. Den Ukrainske præsident holder følelsesladede taler i Europa-Parlamentet, mens Rusland lukker magtkritiske medier. Så kan kommunikation også bruges som et våben krigen? Hør med i dagens afsnit af Altinget Ajour.Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det kan godt være at Putin lyver, men den er lige så gal hos de europæiske ledere. Nogenlunde sådan lyder det fra en højtuddannet russer i Moskva, som er ven med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. De to begyndte en skriftlig korrespondance, da krigen i Ukraine spidsede til, og i dagens Ajour fortæller chefredaktøren om brevvekslingen.Ligesom i Europa var der både en trist og bekymret stemning i Moskva den morgen, Putin sendte tropper ind i Ukraine, fortæller chefredaktørens ven, som samtidig har stor respekt for Putins styrke. Hør mere i dagens Ajour, hvor vi spørger, hvad en russisk borger tænker om krigen, om Putin og om fremtiden for Ukraine?Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Store virksomheder skal holde et vågent øje med menneskeretskrænkelser hos deres underleverandører. Og er der problemer, skal de have en plan for at udbedre dem, medmindre de vil bryde den lov om virksomhedsansvar, EU-Kommissionen spillede ud med onsdag den 23. februar. Lovforslaget har med adskillige forsinkelser og hård modstand fra industriens lobbyister haft en besværlig fødsel.Men hvordan kan man med lov tvinge virksomheder til at sikre, at vores mange forbrugsgoder bliver ansvarligt produceret? Og hvorfor mener EU-kommissionen, at en sådan lov er nødvendig?Det spørger vi Rasmus Raun Westh, redaktør for Altinget Verdensmål, om i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Putin valgte den ”store invasion”, da russiske tropper angreb Ukraine torsdag morgen. Og nu venter alle på, hvordan EU svarer igen.Ukraine er ikke medlem af Nato, og derfor kan Vesten ikke gå ind med Nato-tropper – for så havde vi en tredje verdenskrig, forklarer Altingets forsvarsredaktør Andreas Krog.I stedet forsøger EU at ramme Rusland med sanktioner, og denne gang bliver det ”de mest omfattende sanktioner, Rusland nogensinde har set”, sagde blandt andre udenrigsminister Jeppe Kofod torsdag morgen.Forsvarsredaktøren fortæller i dagens Ajour om den størst mulige sanktion – eller ”atombomben” blandt sanktioner mod Rusland, som internationale eksperter kalder den – som vil gøre det svært for russerne at handle med resten af verden.Han svarer også på, hvordan den russiske invasion minder om den af halvøen Krim i 2014, og om det nu er realistisk, at Ukraine bliver medlem af Nato. Hør mere i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fem folketingsmedlemmer har forladt Dansk Folkeparti de sidste to døgn, men Morten Messerschmidt har svært ved at skjule smilet. Hvordan hænger det sammen?Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, handler det om, at den nykårede partiformand nu både har flertal i både DF’s hovedbestyrelse og folketingsgruppe.Holstein guider os også rundt på de tomme DF-kontorer i Folketinget, og fortæller, hvorfor medlemmer forlader dem, men også hvilke medlemmer det er vigtigst for Morten Messerschmidt at holde fast i.Og så tager han os med til ugens 75 års-fødselsdagsfejring af Pia Kjærsgaard på Christiansborg, hvor stemningen var akavet, og Kristian Thulesen Dahl kom for sent. Hør mere i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Først blev Lars Findsen hjemsendt. Så blev han varetægtsfængslet og sigtet. Nu er han så løsladt igen, men fortsat sigtet for landsforræderi efter paragraf 109 – og det samme er tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.Både danske og internationale medier skriver om varetægtsfængslingen af chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen. Derfor holder vi i dagens Ajour tungen lige i munden, og tager en status på sagen – og den kritik, som den har medført.I sidste uge var det en række pensionerede departementschefer, som stod for en kritik af regeringens håndtering af sagen. Men måske siger det mere om den kulturforskel, der er blandt nye og gamle embedsmænd, som blandt andre Barbara Berthelsen står i spidsen for.Det fortæller Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, som samtidig ser både tilbage og frem mod, hvad der skal ske med sigtelsen mod Lars Findsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der har hverken været politikere eller kongelige fra Danmark på tilskuerrækkerne til det netop overståede vinter-OL i Kina. Men hvorfor egentlig ikke?For de danske politikere ligger beslutningen i et krydsfelt mellem at slå ned overfor Kina, fordi de overtræder menneskerettighederne, mens man på den anden side ikke vil gå glip af handel med den økonomiske stormagt.I dagens Ajour ser vi frem mod VM i Qatar – for skal vi regne med at se for eksempel kronprins Frederik og statsminister Mette Frederiksen på tilskuerrækkerne til den tid?Det tror Altingets idrætsredaktør, Rasmus Dahl Løppenthin, ikke. Men han understreger samtidig, at OL i Kina og VM i Qatar er to vidt forskellige ting for de danske politikere. Hør hvorfor i dagens Ajour.I en tidligere version af denne podcast fremgik det, at udenrigsministeren havde fjernet et tweet, hvor ordet diplomatisk boykot indgik. Den oplysning er der dog ikke dokumentation for, og derfor har vi foretaget en rettelse. Altinget beklager fejlen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Facebook og Google er længe blevet kritiseret af den danske regering, og nu bliver de det igen i det nye medieudspil.I udspillet anklager regeringen blandt andet Facebook for at være skadelig for demokratiet og for børn og unges trivsel. Derfor vil regeringen i fremtiden bede techgiganterne om at dele oplysninger om, hvordan algoritmerne påvirker netop trivslen hos børn og unge.Det har fået Facebooks chef i Norden til at kalde regeringens kritik for ”aggressiv hadtale”.Sammen med Altingets redaktører Chris Lehmann og Simon Lessel dykker vi ned i regeringens historisk kradse kritik af Facebook – og spørger, hvad der får bægeret til at flyde over for Facebook? Hør med i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den interne uenighed i Dansk Folkeparti er stadig at finde i pressen, men Morten Messerschmidt har dog formået at holde folketingsgruppen intakt, siden han overtog formandsposten. Altingets politiske kommentator gør status på Dansk Folkeparti med Messerschmidt som formand.Uenigheden er stadig til at få øje på i Dansk Folkeparti, hvor der stadig er beskyldninger på tværs i gruppen og offentligt i pressen.Men det at Morten Messerschmidt dog har holdt sammen på folketingsgruppe er et positivt tegn for den nye DF-formand, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Han påpeger dog, at Messerschmidt ikke kan nøjes med at have opbakning i baglandet, men at der skal findes en løsning, der kan give mere ro blandt politikerne på Christiansborg, som formentlig vil kræve aftaler med de øvrige fløje i partiet.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Erik Holstein mere om, hvilke svar vi har fået om Dansk Folkepartis i de første uger med Morten Messerschmidt som formand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

”Normalt ville sådan et medieudspil handle om, hvordan vi fordeler mediestøtten,” sagde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, da hun præsenterede regeringens medieudspil.Men dette her udspil er ”anderledes, fordi verden er forandret", fortsatte hun, "ikke mindst det digitale". Derfor vil regeringen for eksempel have streamingtjenester som Netflix og HBO til betale en afgift, som skal gå til danske film og nyheder.Altingets kulturredaktør, Christina Houlind, forklarer, at regeringens medieudspil er så godt som renset for kroner og ører – og i stedet lægger op til, at nogle af de grundlæggende vilkår for mediebranchen skal ændres. Derfor lægger regeringen også op til, at aftalen skal indgås med partier fra begge fløje.Hør mere om det nye medieudspil og om knasterne i de kommende forhandlinger i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Transportministeren blev væltet på ikke at fortælle om de negative klimaeffekter, og en lignende historie breakede på skatteministerens ressort umiddelbart efter. Hvorfor skaber klimaindsatserne problemer for den danske regering? Det handler dagens Altinget Ajour om.Benny Engelbrecht tilbageholdt information om de negative klimaeffekter, der fandtes om regeringens stort anlagte infrastrukturplan - og derfor er han ikke længere minister for transport.Umiddelbart efter Engelbrechts afgang dukkede en lignende historie op om - nu tidligere - skatteminister Morten Bødskov.To gange inden for kort tid kom regeringen i problemer på klimaområdet - og fælles for de to problemer er, at de i sidste ende handler om ambitionen om at nå klimaloven og målet om at reducere 70 procent af drivhusgasserne inden 2030.Men hvorfor er de problemer opstået for regeringen?Det handler dagens Altinget Ajour om, hvor politisk redaktør Esben Schjørring er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ét ton CO2 for 200, 700 eller måske 1200 kroner? Forhandlingerne om prisen på en ny, ensartet CO2-afgift står for døren.Men når Mette Frederiksen skal finde sit flertal, bliver det også et spørgsmål om, hvor meget hun har en valgkamp i sigte.For hun kan enten fortsætte i sporet med de partier, som var med i den seneste aftale om en grøn skattereform: Venstre, Konservative, Radikale og SF. Eller hun kan gå efter at få Enhedslisten med, så rød blok går solo – og på den måde vise forskellen mellem at stemme på en rød eller en blå statsminister.Altingets Energi og Klimaredaktør, Morten Øyen, fortæller om de politiserede CO2-afgifter i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En ny udenrigspolitisk strategi er lanceret af regeringen, og med den ønsker Danmark at bevæge sig ind i kernen af Nato. Vil det ønske så også betyde flere penge til Forsvaret? Altingets forsvarsredaktør analyserer i dagens Altinget Ajour.Spændingerne mellem verdens stormagter er større end længe, og oveni de spændinger lancerede regeringen i begyndelsen af ugen en ny udenrigspolitisk strategi.I den er der blandt andet fokus på at bevæge Danmark ind i kernen af Nato og vise sig som en aktiv og engageret allieret, ligesom der er fokus på, at USA - sammen med Nato - er garanten for Danmarks sikkerhed.Hvad vil ønsket om at blive en del af kernen i Nato konkret føre til - og hvordan vil man gøre det?Altingets forsvarspolitiske redaktør, Andreas Krog, analyserer den nye strategi i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad vægter kommissionen højest – mundtlige eller skriftlige kilder? Har det betydning, om der rent faktisk blev ageret ulovligt, og hvad kan kommissionen sige om ansvaret? Altinget ser på en række af de mest interessante spørgsmål, som kommissionen skal forsøge at svare på.Læs Andreas Arps overbliksartikel om minkafhøringerne her.Mink har fyldt meget i mediebilledet, siden regeringen besluttede at slå dyrene ned på et hæsblæsende møde i november 2020.Nu har minkkommissionen færdiggjort sine afhøringer, og til sommer bliver offentligheden klogere på, hvad kommissionen så konkluderer på baggrund af dem.Kommer de mange mundtlige beretninger til at veje højest eller vil Magnus Heunickes noter - der pludselig dukkede op – have større vægt, når det skal afgøres, hvem der sagde hvad på mødet? Hvad kan kommissionen overhovedet sige om ansvar – og hvilken vægt kommer det til at have af betydning, om der rent faktisk blev handlet efter den melding om at aflive minkene, som regeringen gav på pressemødet?Det forklarer Altingets fødevareredaktør, Andreas Arp, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er ikke grænser for, hvad sundhedsvæsenet kan behandle i dag – selv hos gamle og syge mennesker. Derfor er døden blevet et vigtigt politisk emne under coronapandemien. For hvem skal have lov til at bestemme, at de ikke vil genoplives, når de dør?Det skal alle, som er over 60 år, foreslår regeringen nu. Aktørerne er glade for idéen om mere selvbestemmelse, men der er fortsat en debat om, hvordan det helt praktisk skal foregå.Tidligere har statsministeren også sagt, at ”ethvert dødsfald med corona en tragedie” – en udtalelse som blev kritiseret af en overlæge i et indlæg her på Altinget. Men mener hun fortsat det? Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, fortæller i dagens Ajour, hvordan corona har sat fokus på døden som et politisk emne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Torsdag gav klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) regeringens første bud på, hvad der skal gøres ved de stigende energipriser, som rammer danskernes pengepung. Udover den eksisterende varmepulje på 100 millioner kroner foreslår han en skattefri check til de danskere, som er hårdest ramt.Partierne har løbende meldt deres bud på løsninger – i blå blok ser man helst, at elafgifterne skrues ned, så det ikke kun er de hårdest trængte, der får hjælp til at betale varmeregningen. Men udenfor Christiansborg er økonomerne ikke enige i, at man nødvendigvis bør skride ind politisk.Altingets energi og klimaredaktør, Morten Øyen, sætter energipriserne i verdensperspektiv i dagens Ajour, hvor han også ser frem mod forhandlingerne fredag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fredag kunne regeringen sammen med SF, Radikale, Kristendemokraterne – og til dels DF – præsentere en aftale, som skal skaffe mere arbejdskraft. Én af knasterne var beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, og derfor står DF udenfor den del af aftalen.Selvom Mette Frederiksen har lovet vælgerne, at hun ikke vil sætte grænsen ned med socialdemokratiske stemmer, kommer hendes finansminister nu til at foreslå det i folkesalen. Her er spørgsmålet, om Venstre og Konservative af taktiske årsager vil blokere for en sænkning af beløbsgrænsen, selvom de længe har presset på for en sænkning. Venstre og Konservative har i hele forløbet kørt nært sammen med Liberal Alliance og Nye Borgerlige i en ny blå firkant.Derfor er fokus – i stedet for statsministerens løftebrud – landet på de blå partier og deres styrkeprøve med regeringen. Erik Holstein vurderer, hvor partierne står efter den nye og politisk sprængfarlige aftale om arbejdsudbud i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkkommissionen har ikke kun fokuseret på, hvem der fik tilsendt hvilke SMS’er, og hvem der sagde hvad til det møde, hvor beslutningen om at aflive minkene blev truffet. Nu er fokus i stedet rettet mod det actioncard, som de folk fra politiet, der ringede ud til minkavlerne, gjorde brug af.I afhøringerne er det kommet frem, at forfatteren var en underordnet medarbejder, som var blevet udlånt til Rigspolitiet fire dage inden, han fik til opgave at skrive actioncardet – en opgave han brugte 45 minutter på.Spørgsmålet er nu, om politiet pressede for meget på for at få aflivet minkene, i forhold til hvad der var hjemmel til i lovgivningen? Altingets fødesvareredaktør, Andreas Arp, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også ser frem imod afhøringerne, der venter i slutningen af denne uge. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et splittet parti skal samles, og et såret parti skal genopbygges. Morten Messerschmidt har med formandssejren klaret den mindst udfordrende af de opgaver, der venter DF-formanden fremover. Altingets politiske redaktør analyserer Messerschmidts sejr.Uenighederne i Dansk Folkeparti har været åbenlyse i den seneste tid.Formandskandidaterne har skændtes højlydt og sendt hårde beskyldninger imod hinanden, men nu er tiden kommet til, at partiet skal lægge uenighederne bag sig og samle sig bag én partiformand, nemlig Morten Messerschmidt.Men den opgave er naturligvis ikke ligetil – kan Messerschmidt agere samleren i Dansk Folkeparti og få overbevist kritikerne om, at han er den rette til at genrejse det sårede parti?Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer på Morten Messerschmidt valgsejr i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har to helt klare målsætninger for Danmark: Den stærke relation til Nato skal bevares, og der skal sættes flere penge af til forsvaret. I serien om Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid har Altinget talt med Trine Bramsen truslerne mod Danmark.Forsvarsminister, Trine Bramsen (S) lægger ikke fingre imellem - hvis Danmark skal forblive trygt og sikkert, skal vi opretholde relationen til Nato. Og ministeren er indstillet på, at realiseringen af det mål kommer til at koste flere penge til det danske forsvar."Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at skulle bruge flere penge på vores forsvar og sikkerhedspolitik," siger ministeren.Ifølge Bramsen stammer det stigende behov for økonomisk dækning, at sikkerhedspolitikken sniger sig ind i områder, der ikke før har været så skrøbelige. Det er for eksempel handelspolitik, forskning, erhverv og forsyning.I denne sidste episode af serien om Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid ser forsvarsministeren på truslerne imod Danmark, og hvem Danmark skal alliere sig med for at forblive sikkert. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rusland fortsætter med at opstille tropper på grænsen til Ukraine, mens Nato-landene sender militært udstyr til Ukraine.Samtidig foregår der et intenst diplomatisk spil, hvor den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken er på lynrejse i både Bruxelles, Rusland og Ukraine for at tale sig ud af en militær konflikt. Også den danske forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod været i Ukraine indenfor den seneste måned.Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, fortæller i dagens Ajour om den spændte situation mellem Rusland og Nato, som har battleground i Ukraine. Han svarer også på, hvor stor risikoen er for en væbnet konflikt, hvordan det kan få betydning for Danmark – og hvorfor man skal holde øje med en mulig false-flag operation, hvor Rusland får det til at ud som om, Ukraine angriber dem. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere statsminister løftede lidt mere af sløret for, hvad hans nye parti – Moderaterne – kommer til at have af holdninger i weekenden. Altinget har interviewet ham om partiet, analysen af at dansk politik er låst i blokkene – og om drømmene med partiet.Læs Esben Schjørrings artikel på baggrund af interviewet her.I weekenden blev Moderaternes holdninger en smule mere klare, end hvad de har været tidligere.Det gjorde det, da Lars Løkke Rasmussen blandt andet præsenterede en idé om en borgerpligt for alle unge, samt hvordan Moderaterne mener, at SU’en skal indrettes, så udgifterne til den ikke bare fortsætter med at stige.Det er dog ikke alle spørgsmål, der er svar på endnu – og derfor har Altinget interviewet den tidligere statsminister om det nye projekt, om hvad projektet giver Løkke selv - og om et af de overordnede temaer som partiet bygger på – at dansk politik er låst i blokpolitik, hvilket Løkke i øvrigt selv benyttede sig flittigt af i sin tid som statsminister.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, har interviewet Løkke, og det interview kan du lytte til i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er generel mangel på arbejdskraft, men Danske Handicaporganisationer (DH) har en løsning for, hvordan virksomheder lettere får overblik over, hvordan personer med handicap kan besætte de ledige stillinger. Det handler dagens Altinget Ajour om.Der er omkring 49.000 ledige personer med handicap, og deres evner skal i højere grad fremhæves for virksomhederne.Det mener DH, der vil skabe en databank med info om personer med handicap i området. Meningen er, at virksomheder og jobcentre skal få bedre indsigt i, hvilke evner der findes i nærområdet, så virksomhederne også ser mod ledige med handicap, når de ledige stillinger skal besættes.Den overordnede ambitionen om at få flere personer med handicap i job deles af regeringen, og forslaget møder bred politisk opbakning, men helt køreklar er den ikke, mener virksomhedernes interesseorganisation.Lyt med i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, forklarer om den sag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er svært at være imod, at man i en ældrelov vil lave "præcis lovgivning" og ”droppe unødigt bureaukrati”. Sådan siger redaktør på Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde, om statsministerens måde at fremlægge en ældrelov i sin nytårstale 1. januar.Derfor er der heller ikke umiddelbart nogen partier, som er imod sådan en ny ældrelov. De borgerlige partier har dog i hvert fald ét forbehold, der siger, at der fortsat skal være "frit valg" for den ældre til at vælge mellem offentlig og privat pleje.Men hvad er det for nogle problemer, regeringen synes, skaber behovet for en ældrelov? Og hvordan er det gået i de kommuner, hvor man har forsøgt at ”sætte ældreplejen fri”? Det dykker dagens Ajour ned i sammen med Kim Rosenkilde, som også fortæller, hvad han glæder sig til at vide mere om, når regeringen sætter flere ord på indholdet af en ældrelov. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvilke trusler Danmark står overfor, i nærmeste fremtid - herunder terror, cyberangreb, Kinas fremtog og forhandlingerne om en ny atomaftale mellem USA og Iran. Siden 11. september 2001 har terroren stået højt på listen over trusler, der har præget vesten. Herhjemme har Muhammedkrisen sat Danmark på verdenskortet som muligt terrormål. Men i dag er truslerne mange og fletter sig ind i hinanden. Cyberangreb er en overhængende risiko, der kræver nye og bedre sikkerhedsforanstaltninger for såvel virksomheder og den danske stat. Ovenpå et hektisk exit fra Afghanistan har den danske stat ved årets begyndelse sendt 105 soldater til Sahelregionen i Afrika, for, sammen med Frankrig, at bekæmpe Al Qaeda og Islamisk Stat. Sideløbende arbejdes der i disse dage for at forhandle en ny atomaftale på plads mellem USA og Iran, ovenpå den foregående aftales forfald, da USA, ledet af Donald Trump, trak sig ud af den i 2018. Dette sker samtidig med, at USA i stigende grad omtaler Kina som en trussel mod vesten, mens resten af de allierede holder vejret frem mod 5. november 2024, hvor det står klart, om Donald Trump endnu engang vinder retten til Det Hvide Hus. Tidligere chefanalytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, er i studiet, hvor vi taler om, hvilke trusler Danmark står overfor.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke realistisk, at Dansk Folkeparti får Danmark ud af EU lige nu, og ej heller Menneskerettighedskonventionen. Merete Dea Larsen vil i stedet fokusere på at ændre politikken indefra, og så vil hun samle kræfterne i partiet ved at bygge sin opbakning på baglandets støtte.Dansk Folkeparti skal stabiliseres, hvis Merete Dea Larsen bliver valgt som partiets formand. Der skal ikke være fokus på bombastiske udtalelser og hurtige quickfixes.I stedet skal der fundamentalt styr på partiet, så alle ”tramper i samme retning”, og det er hun helt klar over vil betyde, at partiet formentlig ikke vil stryge op i meningsmålingerne som det første.Merete Dea Larsen vil være garant for det lange, seje træk, der skal sikre et bedre fundament for Dansk Folkeparti at stå på. Hun vil hellere dyrke enigheden imellem partiet, frem for kun at fokusere på uenighederne og dermed iscenesætte sig selv.Hun har heller ikke som det første på programmet, at Danmark skal ud af EU eller Menneskerettighedskonventionen, som flere af hendes konkurrenter har. Og selvom hun godt er klar over, at den tilgang formentlig ikke er den mest populære blandt partimedlemmerne, så er det den mest realistiske, som hun påpeger.I sidste udgave af Altinget Ajours interviews med Dansk Folkepartis formandskandidater, kan du i denne omgang høre, hvordan Merete Dea Larsen vil sikre opbakning til DF som formand.Fredag kan du i podcasten #dkpol høre Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analysere formændenes svar. Det gør han i fællesskab med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk Folkeparti skal finde forskellene til Nye Borgerlige, når vælgerne skal overbevises om at stemme DF i stedet for NB, fortæller Morten Messerschmidt. Han mener at have planen klar. Lyt til interview med formandskandidaten her.Nye Borgerliges menneskesyn er grundlæggende anderledes fra Dansk Folkepartis, og den forskel vil blive udpenslet med Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti.Det fortæller han om i Altinget Ajours interview, hvor han også udpensler, at han vil ud af menneskerettighedskonventionen, så Folketinget kan vedtage strammere udlændingelove – blandt andet en strammere hjemsendelsespolitik.I denne udgave af Altinget Ajour kan du lytte til Messerschmidt forklare om sit kandidatur som DF-formand.Medlemmerne i partiet skal for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag.På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen ville helst have været ude af EU i går. Hør, hvorfor han vil være ny formand, i andet afsnit af Altingets serie med formandskandidaterne til Dansk Folkeparti.Står det til den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen, skal vi i 2025 have en folkeafstemning om at træde ud af EU. Samme år skal Danmark træde ud af Europarådet, så vi kan gøre mere på udlændingepolitikken.De to mærkesager skal "omgående" skrives ind i et regeringsgrundlag, hvis det kommer så vidt til næste valg. Alligevel vil Erik Høgh-Sørensen ikke pege på en statsministerkandidat, for det handler om, ”hvem der giver DF mest i forhandlingerne.”I dagens Ajour kan du høre endnu en formandskandidat fortælle om sine visioner for Dansk Folkeparti – denne gang Erik Høgh-Sørensen.En serie i fire afsnitEfter fire valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti er det blevet tid til at finde en ny formand for partiet.Nu skal medlemmerne så for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet, når fire formandskandidater stiller op til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag.På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vejen frem for Dansk Folkeparti er at se tilbage til de dyder, som var synonym med Dansk Folkeparti, da partiet var allerstørst. Til kanten på udlændingepolitikken, og helt ud af EU. Det mener Martin Henriksen i første udgave af Altingets serie med formandskandidaterne i Dansk Folkeparti.Efter fire valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti er det blevet tid til at finde en ny formand for partiet.Og nu skal medlemmerne så for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet, når fire formandskandidater stiller op til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.Martin Henriksen er en af de kandidater, der vil være formand for Dansk Folkeparti og føre partiet ud af den krise, det er havnet i. Det skal blandt andet ske ved at få Danmark helt ud af EU, ligesom det skal stå fuldstændig klart, hvilken del af befolkningen som partiet er til for, samt at man får strammere udlændingepolitik ved at stemme på DF.Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag. I denne omgang kan du lytte til Martin Henriksens svar.På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark har igennem Rigsfællesskabet og Grønland en unik adgang til Arktis Råd, hvor flere af verdens største magtnationer er medlemmer. I tredje episode af serien om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvad Arktis Råd betyder for Danmark, og hvilken rolle Grønland spiller for Danmarks position.Danmark sidder i en unik situation, fordi vi som eneste land i verden er medlem af både EU, NATO og Arktisk Råd.I Arktis Råd har Danmark tæt kontakt til både USA og Rusland, der begge også er medlemmer af rådet, og derudover er Kina også til stede som observatørstat.Rådet er i stigende grad presset af, at de forskellige medlemslande har forskellige interesser, hvor Kina eksempelvis ønsker at området frigives, så søfartsruterne er tilgængelige for alle.Men hvilken indflydelse har Danmark ved at være medlem af Arktisk Råd - og hvis Grønland på et tidspunkt melder sig ud af Rigsfællesskabet og bliver en selvstændig nation, hvad vil det så få af betydning for Danmarks rolle i storpolitikken?I tredje episode af serien om Danmarks Sikkerhedspolitiske Fremtid ser vi nærmere på Danmarks medlemskab af Arktisk Råd. Redaktør for Altinget Arktis, Andreas Krog, og forsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, er gæster i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På årets første arbejdsdag udgiver vi den nytårsudsendelse, som Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, har udgivet i vores nye podcast #dkpol.Her kan du med de to se frem imod 2022 for de borgerlige partier, og hvad der bliver mest interessant at følge med i. Og hvis du synes om udsendelsen, så kan du finde tre afsnit mere i #dkpol-podcasten. Bare søg på #dkpol, hvor du lytter til dine podcasts. Der kan du også finde en udgave, der ser frem imod 2022 for de røde partier.Vi er tilbage med dine normale Ajour-udsendelser fra næste uge. Godt nytår! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvorfor migration i stigende grad volder EU og Danmark problemer – og hvordan migrantkriserne adskiller sig.Siden den store migrationskrise i 2015 har emnet været højspændt politisk og årsag til splittelse i EU, hvor unionen delte sig i såkaldte slapper- og strammergrupper. Senest har vi set, hvordan EU stod i et diplomatisk dilemma, da migranter forsøgte at komme ind i Polen fra Belarus. Præsidenten for Belarus, Aleksandr Lukasjenko, havde fragtet flygtninge og migranter til EU’s ydre grænse, for at presse EU til at lempe de sanktioner, man har underlagt Belarus.  Krisen er afværget for nu. Men har Lukasjenko fundet dét, der er EU’s akilleshæl? I anden episode af Danmarks Sikkerhedspolitiske Fremtid ser vi nærmere på migrationsproblematikken for en union, der klassisk beror sig på diplomatiske værdier.  EU-redaktør for Altinget, Rikke Albrechtsen, og seniorforsker ved DIIS, Ninna Nyberg Sørensen, er gæster i studiet.   Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvor og hvordan Nato påvirker Danmark – og på hvorfor Rusland og NATO så ofte ender med at puste sig op overfor hinanden.Helt siden NATO blev oprettet efter anden verdenskrig, har der været uenigheder imellem den vestlige forsvarsalliance og Rusland.Senest er den uenighed blevet gentaget på grænsen til Ukraine, hvor Rusland opruster, mens ukrainerne beder NATO om hjælp. Et andet sted hvor de to puster sig op over for hinanden er i de baltiske lande.Her er også danske styrker til stede for at bidrage til at lave en markering overfor den russiske præsident, Vladimir Putin.I denne første episode af en serie på fem ser vi nærmere på NATO og Danmarks forhold til Nato. General for 1. brigade, Henrik Lyhne, og forsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, er gæster i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et politisk begivenhedsrigt 2021 er ved at være overstået, og de store historier er nærmest snublet over hinanden. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, runder året af og ser tilbage på de mest opsigtsvækkende sager.Rigsret, minkkommission, corona, kommunalvalg – og en DF-formand, der er gået af, er nogle af de begivenheder, der har fyldt mest i dansk politik i 2021.Inger Støjbergs rigsretssag gav et udfald til historiebøgerne, og så er det ifølge Erik Holstein overraskende, hvordan Socialdemokratiet har håndteret presset fra Minkkommissionen.Derudover går Venstre ud af 2021 i god form, og noget af det interessante, der er at se frem til i 2022, er, om minkkommissionens beretning vil føre til endnu mere pres på rød blok og mere vind i sejlene for de blå.Du kan høre mere om året der gik i årets sidste normale udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Omikron-varianten har ført til nye restriktioner og debat om reelle nedlukninger verden over. Den variant blev opdaget i Sydafrika, hvor få er vaccineret. Så har verdens ledere en plan for at undgå, at denne situation gentager sig i fremtiden? Altingets udviklingsredaktør forklarer.Der er stigning i smittetallene, og verdens ledere reagerer ved at genindføre restriktioner.Omikron-varianten har givet coronapandemien nyt liv, og de restriktioner der er fulgt med, kan have store konsekvenser for økonomierne i flere lande.I Afrika er meget få vaccineret, og en del af årsagen til det er manglende vacciner – noget som resten af verden ellers har lovet at ville donere til kontinentets lande.Så har verdens ledere en plan for at gøre det, så man kan undgå nye corona-mutationer? Og er der overhovedet interesse for at blive vaccineret blandt de afrikanske borgere?Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da Mette Frederiksen vidnede i minkkommissionen, satte hun ord på, hvorfor hun mener, at hun ikke har det fulde ansvar for, at der blev aflivet mink uden lovhjemmel, og hvorfor hun mener, at ansvaret i sidste ende er hos fagministeren på området. Altingets Kristine Korsgaard forklarer.Det var en usædvanlig dag i minkkommissionen, da Mette Frederiksen skulle afhøres i torsdags i sidste uge.Flere demonstranter var mødt frem og tiltrak sig nærmest mere opmærksomhed, end hvad Mette Frederiksen gjorde inde fra vidneskranken i kommissionen.Men det som statsministeren så rent faktisk sagde var, at hun ikke påtager sig det fulde ansvar for beslutningen om at minkene blev aflivet uden lovhjemmel, at det interne regeringsmøde, det såkaldte K-udvalgsmøde, slet ikke formelt kan træffe beslutninger om noget, men at det i stedet er fagministrenes ansvar, hvad der bliver truffet på deres områder.Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, var også på plads i kommissionen og giver i denne udgave af Altinget Ajour et indblik i en særlig dag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mandag blev dommen mod Inger Støjberg læst op i Rigsretten: 60 dages ubetinget fængsel til den tidligere Venstre-minister for at adskille asylpar, hvor den ene part er under 18 år.Men ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, slutter sagen ikke her. Udover at regeringen nu skal tage stilling til, om man skal forfølge embedsmændene i sagen, og at Folketinget skal vurdere, om Støjberg er værdig til at have en folketingsstol i perioden ud – så får dommen også betydning for politikere i fremtiden.Det er nemlig blevet tydeligt for enhver, at det har konsekvenser, når man tager ulovlige beslutninger i dansk politik.I dagens Ajour dykker vi ned i konsekvenserne af dommen mod Inger Støjberg med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find #dkpol i Apple her og i Spotify her.Hver fredag sender Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, lytterne på weekend med det vigtigste fra ugen der gik. I denne uge om alt fra ny fransk præsidentkandidat, Søren Papes forsøg på at angribe Mette Frederiksen på Arne-pension, finanslov, rigsret, minkkommission - og nye regeringer i Tyskland og Sverige.Lyt med når Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, runder ugen af og sender dig på weekend. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I mandagens finanslov er der ingen hjælp at hente til erhvervslivet, som mangler medarbejdere. Tværtimod svækker et par nye elementer i aftalen arbejdsudbuddet med 280 personer.Det er en svær kamel at sluge for de ellers så diplomatiske erhvervsbosser fra blandt andre Dansk Erhverv og Dansk Industri, fortæller Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, i dagens udsendelse.Erhvervslivet er klar over, at de ekstra hænder skal findes i reformer uden om finansloven. Men det har regeringen sat i udsigt, vil lande inden jul, og der er ikke længe til. Det får blandt andre Lars Sandahl Sørensen (DI) og Brian Mikkelsen (DE) til at rette kritik mod regeringen.Ajour svarer i dag på, hvordan erhvervslivet vil finde flere hænder, og hvorfor det er så vigtigt at øge arbejdsudbuddet – set fra en nationaløkonomisk helikopter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mandag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) præsentere Danmarks budget for 2022: En stram finanslov med pokaler til støttepartierne i form af blandt andet flere havvindmøller, gratis tandpleje til unge og en akut-milliard til sundhedsvæsenet.Partierne har i år forhandlet om det laveste beløb i mange år – 1,2 milliarder – og aftalen skiller sig også ud med et kort forhandlingsforløb og et relativt kedeligt indhold.Ifølge Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, er der alligevel interessante ting i finanslovsaftalen. For eksempel viser weekendens delaftale om en akut-milliard til sundhedsvæsenet, at regeringen er presset – de er raget uklar i sygeplejeskernes lønkamp, og de mangler endnu at løse problemet med de mange ældre, som skal behandles.Og så er det interessant, at SF og Enhedslisten har haft større behov for at markere sejre, fordi diskussion om arbejdsudbud forventes at blive forhandlet hjem med Radikale og de borgerlige partier. Hør mere i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der var alt fra rosende ord til hårde beskyldninger i de beskeder, som departementschefen i Statsministeriet sendte til Sundhedsministeriets daværende chef. Altingets forsideredaktør forklarer om det seneste fra minkkommissionen og ser frem mod Mette Frederiksens afhøring.Torsdag og fredag var der igen afhøringer i mink-kommissionen – og denne gang med et par centrale folk i afhøringsstolen.Dels svarede stabschef i Statsministeriet, Martin Justesen, på spørgsmål, og det samme gjorde daværende departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels. Sidstnævntes afhøring udviklede sig til en længerevarende en af slagsen, hvor Okkels besvarede spørgsmål i syv timer.Her blev der blandt andet præsenteret SMS’er imellem Okkels og departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, hvor Bertelsen pressede på for at få mere skarpe udmeldinger fra Sundhedsministeriets folk.Hør om de seneste afhøringer i denne udgave af Altinget Ajour, hvor forsideredaktør Kristine Korsgaard fortæller om den seneste udvikling, og ser frem mod afhøringerne med statsminister Mette Frederiksen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkkommissionen fører nærmest hver uge til ny dårlig presse for Socialdemokratiet, og nu er den ellers meget sikre føring i meningsmålingerne forduftet. Ændrer det sig, når de dårlige historier stopper, eller er de tætte målinger en ny virkelighed?For tiden taler regeringen mest om, hvordan coronavirussen skal håndteres, eller om hvem der vidste hvad, da minkene blev besluttet aflivet.Oveni handler historierne efter kommunalvalget om, at vælgerne i især de største byer i landet valgte Socialdemokratiet fra, hvilket betød tilbagegang på omkring 10 procent flere steder.Nu har meningsmålingerne så også vendt. For bare et år siden førte rød blok og S ualmindeligt sikkert i meningsmålingerne, men nu har blå blok overhalet dem i det seneste vægtede gennemsnit, som statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen laver for AltingetEr den måling så bare taget på det værste tidspunkt midt i regeringens største krise, eller er det en ny virkelighed? Og hvad gør målingen for blå blok og diskussionen om, hvem der egentlig er statsministerkandidat for de borgerlige?Det taler Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fra et stort NEJ til et lille ja.Danske medlemmer af Europaparlamentet har i mange år både argumenteret og stemt imod EU’s landbrugspolitik, men nu har et flertal stemt for den nye aftale, som skal fordele en tredjedel af EU’s budget til europæiske landmænd.Flere mener, aftalens indhold er blevet grønnere, og medlemmer fra Venstre og Konservative synes, det er bedre at gå ind i forhandlingerne, end at stå med armene over kors. Vælgerne har overordnet set heller ikke samme interesse for EU-landbrugspolitikken som tidligere, og det gør det nemmere for en dansk politiker at stemme for, fortæller Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen.Hør mere i dagens Ajour, hvor hun tager os gennem den – i dansk kontekst – historisk udskældte EU-landbrugspolitik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Magnus Heunicke havde fundet 13 siders selvskrevne noter frem fra det møde, hvor beslutningen om at aflive mink blev truffet. Den blev central for minkkommissionens afhøringer, ligesom en pointe fra Nicolai Wammen om sine ministerkollegaers ansvar blev.Der var skæld ud til Magnus Heunicke, da sundhedsministeren blev afhørt i minkkommissionen i fredags.De 13 siders noter, som ministeren havde taget til sig selv fra mødet 3. november, skulle have været indleveret til minkkommissionen tidligere, så kommissionen havde kunnet brugt informationen i de afhøringer, den tidligere havde lavet.I noterne var der blandt andet skrevet ned, hvem der foreslog modellen om at aflive alle mink, og hvilke konklusioner statsministeren traf.Hvad der stod i notesbogen dykker Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, ned i i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun også forklarer om, hvorfor en central pointe, som Nicolai Wammen præsenterede til sin afhøring, er vigtig i forhold til ansvarsfordelingen blandt ministrene. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er ikke styr på tidsplan, økonomi og på at orientere Folketinget godt nok, når det handler om Skats kommende IT-system, som skal inddrive ejendomsskatter. Det siger Statsrevisorerne, mens skatteministeren er mindre bekymret. Altingets digitalredaktør forklarer om sagen Altinget Ajour.Skat får nærmest den samme kritik fra Statsrevisorerne, som den gjorde i 2017.Dengang blev Skat kritiseret for ikke at have styr på centrale elementer af det IT-system, som i fremtiden skal inddrive ejendomsskatter i Danmark, og nu – fire år senere – gentager statsrevisorerne den kritik.Der mangler styr på at orientere Folketingets Finansudvalg om, at prisen for systemet bare bliver ved med at være dyrere, ligesom der mangler styr på tidsplan og økonomien.Skatteministeren er dog mere rolig. Han fremhæver, at der - siden Rigsrevisionens rapport blev afsluttet – er kommet skred i arbejdet med de nye ejendomsvurderinger, og at de første nye vurderinger er sendt afsted.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer digitalredaktør Chris Lehmann om den dag, og den kritik som IT-systemet er blevet udsat for. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hele verden skulle blive enige til klimatopmødet i Glasgow om fremtidens klima. Der kom en aftale, men hvor god var den egentlig? Altingets udsendte forklarer om den i dagens udsendelse.Verdens lande var samlet i Glasgow for at afholde et nyt COP-møde med det for øje at holde liv i målet om at holde temperaturstigningen i verden på 1,5 grader.Og selvom aftalen ikke som sådan sikrer det, så sikrede aftalen, at det stadig er muligt at nå det mål.Er det så godt nok? Kan en aftale overhovedet blive ambitiøs, hvis 200 lande skal være enige om noget som helst?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, som var sendt til Glasgow for at dække begivenheden, om udfaldet af mødet, om hvad Danmark fik ud af det, og om der var hjælp til klimaomstilling til udviklingslandene. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et kommunalvalg er 98 lokale valg. Lokalpolitisk – og i fordelingen af borgmesterkæder – klarer det største parti i lokalpolitik, Socialdemokratiet, sig relativt godt. Omvendt ser det ud for partiet landspolitisk. Her har Socialdemokratiet ikke bare haft den laveste vælgertilslutning i nyere tid, men også det største fald fra et valg til det næste siden Berlinmuren faldt.I dette afsnit af Ajour uddeler Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, karakterer til regeringspartiet i kommunalvalget. Han ser også på, om valget kan gøre ondt på Mette Frederiksen på Christiansborg.For på den ene side kan kommunalvalget være udtryk for en generel utilfreds med regeringen, og ses som et midtvejsvalg frem mod et folketingsvalg. Men resultatet kan også handle om regeringens håndtering af mink og corona, som sandsynligvis er overståede kapitler til næste valg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Især fire navne kan komme på tale, når Dansk Folkeparti skal vælge arvtageren til Kristian Thulesen Dahls formandspost på et ekstraordinært årsmøde i januar. Det fortæller Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens Ajour.De fire mulige navne er:Morten Messerschmidt, partiets næstformand, som indtil nu har været låst i Meld & Feld sagen om svindel med EU-midler.Peter Kofod, den i nogles øjne (for) unge Europa-parlamentariker, som ikke sidder i Folketinget.Martin Henriksen, som fik et kanon valg til hovedbestyrelsen på partiets årsmøde, men har mange fjender i parti-toppen.Inger Støjberg, et wildcard, som dog endnu ikke er medlem af DF.Kristian Thulesen Dahl vil trække sig efter et katastrofalt kommunalvalg, så hvad taler for og imod de fire kandidater, og hvem vurderer Holstein, vil være bedst til at samle et parti med interne stridigheder? Det ser vi på i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, havde tre vigtige budskaber, da hun svarede på spørgsmål i minkkommissionen, og så tegner der sig et billede af et panisk møde, da beslutningen blev truffet, forklarer Altingets forsideredaktør.En af de helt centrale skikkelser i mink-kommissionen, Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, svarede i sidste uge på spørgsmål i otte timer, da hun besøgte kommissionen.Her havde hun især tre budskaber, som hun ville have frem, der skulle kaste lys over, hvad hun vidste, hvad hun rådgav statsministeren om og hvorfor.Det forklarer Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun også gør status på minkkommissionen, og om hun er blevet klogere på, hvad der rent faktisk skete, da beslutningen blev truffet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Inger Støjbergs rigsretssag giver et indblik i embedsværkets arbejdsbetingelser, og ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, viser den sag og mink-sagen, at det er blevet sværere at være embedsmand.Inger Støjbergs rigsretssag er ved at nå sin ende, og nu er alle personer blevet afhørt i sagen.I dramatik er rigsretssagen undervejs blevet overhalet af mink-kommissionen, men lighederne imellem de to sager er, at det i begge tilfælde viser, at det kan være vanskeligt for embedsmænd at navigere neutralt i et meget politisk miljø.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Erik Holstein om dét, og så giver han et overblik over de fire mest centrale pointer fra sagen, der skal være med til at afgøre, om Støjberg i sidste ende bliver kendt skyldig. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Simon Aggesen (K) formåede at komme til Rådhuset, uden de 100+ tilmeldte journalister opdagede det, og Michael Vindfeldt (S) turde ikke spille penge på, hvem der blev borgmester.Altingets journalist Marie Møller Munksgaard var på Frederiksberg Rådhus på den historiske aften tirsdag, hvor Socialdemokratiet tog borgmesterkæden fra de Konservative, som har haft den i 112 år.Med 15 ud af 29 mandater hedder borgmesteren på Frederiksberg nu Michael Vindfeldt (S), viceborgmesteren hedder Lone Loklindt (R) – med "SF og Enhedslisten som ligebyrdige partier," som den nye borgmester formulerede det onsdag morgen.Hør, hvordan det gik til, da Socialdemokratiet erobrede Frederiksberg Rådhus, i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det var et katastrofalt valg for Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl, men det var heller ikke ret godt for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der gik markant tilbage i landets største byer. Altingets politiske redaktør trækker de overordnede streger efter kommunalvalget.I 98 kommuner gik Dansk Folkeparti tilbage ved dette kommunalvalg. Med andre ord – i hele landet.Konsekvensen af den udvikling blev, at partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, meldte, at han nu planlægger at trække sig som formand for partiet.Men hvem skal så tage over? Det er det helt store spørgsmål nu, fordi ingen synes at være den oplagte arvtager.Den historie tog noget af det fokus, der også var på Socialdemokratiet og det faktum, at regeringspartiet gik omkring ti procentpoint tilbage i landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.Vil det valg få betydning for Socialdemokratiets politiske retning? Og hvad kommer det til at betyde, at Konservative omsatte de gode meningsmålinger til reel indflydelse – og at Venstres valg ikke blev så skidt, som det før stemmedagen – internt i partiet - var frygtet, at det kunne blive.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer på de konklusioner i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altingets chefredaktør, politiske kommentator og politiske redaktør fremhæver i denne udsendelse det, der er værd at holde øje med, når valgresultaterne tikker ind. Lyt med til optakten her.Det kan få enorm betydning – både for København og landspolitikken – hvis Socialdemokratiet går meget tilbage i hovedstaden.Det mener Altingets chefredaktør, der fremhæver dette som det, han mener er allermest interessant at holde øje med.Derudover er det værd at holde øje med, om Konservative stjæler borgmesterposter fra Venstre, fordi det kan have betydning for de to borgerlige partier, der strides om at være det største i meningsmålingerne. Og så er valget blevet mindre dramatisk for Kristian Thulesen Dahl – spørgsmålet er i stedet, om det bliver et dårligt eller katastrofalt valg for Dansk Folkeparti.Hør politisk kommentator Erik Holstein, politisk redaktør Esben Schjørring og chefredaktør på Altinget, Jakob Nielsen, uddybe de pointer i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvor er de store kommunalpolitiske dramaer i Hovedstadsområdet? Ishøj og Frederiksberg er værd at holde øje med – og så er der opstået ny spænding på Bornholm. Altingets kommunalredaktør guider igennem.Frederiksberg har været en bastion for De Konservative i 112 år.Men ved sidste kommunalvalg i 2017 var det med under 200 stemmer, at Konservative holdt fast i kommunen.Det drama kan gentage sig i år, hvor det er Simon Aggesen, der skal forsøge at holde fast i borgmesterkæderne i stedet for den tidligere borgmester, Jørgen Glenthøj.Det valg bliver interessant at holde øje med, ligesom det gør i Ishøj, hvor den siddende borgmester har skabt sin egen lokalliste – og på Bornholm, hvor Socialdemokratiet står til at miste stemmer.Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, guider igennem de vigtigste kommuner at holde øje med i hovedstadsområdet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Det er vigtigt, at der er LGBT+ miljøer udenfor København."Sådan siger Nicklas Lindsten, som bor i Odense, og både sidder i bestyrelsen hos byens LGBT-forening Lambda og i den nye forening Odense Pride.I maj blev Odense Pride afholdt for første gang, og Nicklas Lindsten har siden den dag oplevet, at stemningen i byen var forandret.Når man som Nicklas vokser op som homoseksuel i en folkeskole på Falster, er der ikke på samme måde som i hovedstaden LGBTQ+ personer at spejle sig i, og så kan man godt stå alene med sine tanker.Derfor er det vigtigt, at kommunerne sætter fokus på at udvikle seksualundervisningen i folkeskolen.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU, Odense ser Rødt og TVMidtvest.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I maj vandt Gry Pedersen DM i entreprenørskab for studerende – for at starte Pakkeriet Hadsund som ansætter folk i fleksjob, på førtidspension eller unge udsatte. Nu vil hun gerne inspirere andre private virksomheder til også at ansætte mennesker med udfordringer.Gry Pedersen arbejder tæt sammen med kommunen, som sender bud på, hvem hun kan ansatte i sin virksomhed. Men når snakken falder på kommunalpolitik, holder hun sig helst fra at fortælle sin egen holdning. Hun skal arbejde tæt sammen med de politikere, der bliver valgt ind.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU, TVMidtvest og Erhvervsakademiet Dania.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En meget særlig konstituering i Slagelse dele borgmesterposten mellem Socialdemokratiet og Liberal Alliance. Får vi et nyt iøjnefaldende valg i Slagelse denne gang – og hvad med Stevns Kommune, er der et nyt konstitueringsdrama i vente der? Altingets kommunalredaktør analyserer.Slagelses socialdemokratiske borgmester, John Dyrby Paulsen, blev efter valget i 2017 kun borgmester på baggrund af en hidtil uset aftale i dansk politik.Paulsen aftalte nemlig med Liberal Alliances Villum Christensen, at de to hver især skulle være borgmester i to år hver i valgperioden, og på den måde sikrede Paulsen sig Villum Christensens opbakning til at gøre Paulsen til borgmester.Sådan gik det ikke – Paulsen har været borgmester hele vejen igennem perioden for - som Altingets chefredaktør påpegede umiddelbart efter aftalen – så var der aldrig et flertal for overhovedet at gøre Villum Christensen til borgmester.Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, kigger i denne udsendelse frem mod det kommende valg i Slagelse, hvor han også ser nærmere på Stevns Kommune, hvor konstituering ved sidste valg efterfølgende blev kaldt for ”Miraklet i Store Heddinge”. Hvad handlede det om - og kan det gentage sig? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To tidligere ministre kæmper om borgmesterposten i Kolding – Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF), og så skal Fredericia igen have ny borgmester, efter at den tidligere blev væltet af en skandale. Altinget varmer op til valget i Sydjylland og på Fyn.To kommuner i det sydjyske er mere iøjnefaldende end resten.Fredericia fordi borgerens vælgere – igen - skal finde en ny leder af kommunen, efter at Jacob Bjerregaard (S) måtte gå af efter en skandalesag om en byggegrund og et lidt for tæt forhold til byen kommunaldirektør.Øjnene er også rettet mod Kolding, hvor tidligere Venstre-minister, Eva Kjer Hansen, tager kampen op med tidligere SF-formand og udenrigsminister, Villy Søvndal, om at overtage borgmesterkæderne i Kolding, efter at Jørn Pedersen (V) ikke genopstiller.Hvem er størst favorit af de to store navne, og er der nogen oplagte til at føre Fredericia sikkert videre?Det dykker Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, ned i i dagens udsendelse af Altinget Ajour, hvor han også fortæller om, hvor vigtigt udfaldet af flere forskellige kommuner i Sydjylland er for Venstre succes. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon er kras i sin kritik af Mette Frederiksen, som han mener fører en uansvarlig økonomisk politik, for at få lov til at af bagland og vælgere til at være udlændingestrammer.Bjarne Corydon er ikke en person, der har en central plads i Socialdemokratiets nuværende fortælling.Mette Frederiksen fremhæver i hvert fald ikke den tidligere finansminister i Helle Thorning-Schmidt-regeringen, og partiet forsøger generelt at distancere sig fra den S-politik, der blev ført dengang.Men nu har Mette Frederiksen også fremlagt planer om arbejdsudbud – noget Bjarne Corydon ofte var afsender på i sin tid som minister – så hvor stor forskel er der egentlig på de to?Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, har interviewet Corydon, der i stedet leverer en skarp kritik af den nuværende statsministers økonomiske politik, som han sammenligner med Anker Jørgensens, hvilket Corydon ikke mener som en ros.Hør Esben Schjørring forklare om, hvor de to så alligevel er forskellige i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altinget Ajour varmer op til kommunalvalget ved at se nærmere på en række af de kommuner, hvor der er spænding om udfaldet i Nord- og Midtjylland. Altingets kommunalredaktør sætter også ord på, hvad man skal holde øje med i Aalborg og Aarhus.Om én uge går danskerne til valg, når lederne af de 98 kommuner omkring i landet skal findes.I Region Nordjylland er det værd at holde øje med Rebild Kommune, hvor Radikale har sin eneste borgmesterpost på trods af bare tre mandater ud af 25 pladser.Kan Radikale genvinde en post der, og kommer Venstres fald i meningsmålingerne i forhold til seneste folketingsvalg til at smitte af på de kommuner i Midtjylland, der plejer at være sikre Venstre-kommuner?Det ser Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også ser nærmere på valgene i Aarhus og Aalborg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En afdelingschef fra det daværende Miljø- og Fødevareministeriet sad i afhøringsstolen i otte timer, og i den tid fortalte han flere opsigtsvækkende ting. Hør om de tre iøjnefaldende pointer i denne udsendelse fra afhøringen af den mand, der bliver kaldt et kronvidne.Normalt er det torsdag og fredag, at der er afhøringer i mink-kommissionen.Men afhøringen af Tejs Binderup, afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministeriet, var blevet genoptaget om lørdagen, fordi der var afsat alt for lidt tid til den første afhøring af ham.Hele otte timer sad Binderup i stolen og svarede på spørgsmål fra den hær af advokater, der er til stede i Minkkomissionen.Der blev især spidset ører, da Binderup forklarede om, hvorvidt flere folk i departementerne vidste noget om den manglende hjemmel, og at en central passage var fjernet fra materialet til K-udvalgsmødet.Derudover var Binderup uenig i hvordan flere centrale pointer blev fremstillet i den redegørelse, der tidligere er lavet over mink-forløbet.De tre ting kan du høre om i dagens udsendelse, hvor Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, giver overblikket over udviklingen i Minkkommissionen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Manchester United og FC Barcelona er blandt de store fodboldklubber med egne museer, og hvis det står til AAB-fan Michael Meelsen Nielsen skal Aalborg have noget lignende. Han har derfor sat sig i spidsen for et stort kulturprojekt, som skal give Aalborg et fanskabt oplevelseshus med fodbold i centrum.Men det er en udfordring både at finde penge til kulturprojektet og få aalborgenserne til at stille krav til kulturoplevelserne i byen. Et af de næste skridt bliver at få kommunalpolitikerne i Aalborgs byråd med på ideen, for ”deres støtte er altafgørende, hvis projektet skal lykkes,” siger Michael Meelsen Nielsen.Hør tredje afsnit af podcasten, hvor fem unge fortæller, hvorfor de stemmer til kommunalvalget.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU og TVMidtvest.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Siden december 2020 har 24-årige Sarah Abdel-Halim haft sin egen kosmetologskole i Holstebro. Hendes ultimative mål med skolen er at åbne en flygtninge-linje, så hun kan hjælpe flere flygtningekvinder i arbejde – blandt andet ved at styrke deres dansk gennem en uddannelse i noget de brænder for.Målet om at få flere flygtningekvinder i arbejder hænger godt sammen med arbejdet i kommunen, men alligevel har det været svært for hende at få et samarbejde med Holstebro kommune.Hør andet afsnit af podcasten, hvor fem unge fortæller, hvorfor de stemmer til kommunalvalget.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU og TVMidtvest.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen afviste kategorisk, at hun vidste noget om manglende lovhjemmel, da mink-erhvervet blev lukket ned, da hun holdt pressemøde onsdag aften. Til gengæld forberedte hun befolkningen på en meget direkte sprogbrug i beskederne. Altingets politiske redaktør analyserer pressemødet.Mette Frederiksen indkaldte hele journaliststanden onsdag aften til at besvare de spørgsmål, der er opstået i forbindelse med sagen om statsministerens SMS’er i mink-sagen.Helt centralt stod svaret om, at hun ikke vidste noget om manglende lovhjemmel, og at man derfor ikke ville finde en rygende pistol i de beskeder, der siden da er blevet slettet.Til gengæld gjorde statsministeren meget ud af at forklare, hvordan sproget har været både direkte og brutalt på de indre linjer i forbindelse med at coronakrisen skulle håndteres.At befolkningen muligvis får indsigt i den sprogbrug, havde Frederiksen nok helst været foruden, mener Altingets politiske kommenter, men hun forklarede på pressemødet, at man måtte ”leve med” den form for tale.Nu er det afgørende, hvordan den sprogbrug vil blive taget imod af befolkningen, hvis de slettede SMS’er bliver genskabt. Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer Mette Frederiksens pressemøde i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De blå partier lader til at være mere fokuseret på at undgå at lade Enhedslisten løbe med overborgmesterposten i København, end de er på at tage kampen op med de røde partier. Det forklarer Altingets politiske redaktør om i dagens udgave af Altinget Ajour.København er en rød kommune, og i den seneste måling, som Altinget offentliggjorde, var Enhedslisten et par procentpoint større end borgmesterpartiet Socialdemokratiet.Og selvom det kunne lyde som begyndelsen på en spændende valgkamp, så har de blå partier mere eller mindre punkteret den, da de umiddelbart efter målingen sagde, at de gerne hjælper Socialdemokratiet med et parlamentarisk grundlag for at undgå at lade EL komme til magten.Den tilgang undrer Altingets politiske redaktør, der ser det som, at valgkampen allerede er slut, inden valgkampen for alvor kom i gang. Lyt til Esben Schjørring analyse af valgkampen i København i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksens og Barbara Berthelsens bisiddere har rejst tvivl om, hvorvidt der faktisk var lovhjemme alligevel til at slå mink ned. Alt imens debatten raser debatten om de manglende SMS’er. Altingets forsideredaktør analyserer.Minkkommissionen har udviklet sig til en sprængfarlig sag for regeringen, og det er især de slettede SMS’er, der er fokus på i offentligheden.Men minkkommissionen fortsætter sit arbejde med at blive klogere på, hvem der traf beslutningerne om at slå minkene ihjel, og hvem der har vidst hvad.Senest har departementschefen fra Erhvervsministeriet vidnet, og Mette Frederiksens og Barbara Berthelsens bisiddere er kommet med deres bud på, hvorfor der måske alligevel var lovhjemmel til at udrydde minkene.Altingets forsideredaktør – og udsendte til minkkommissionen – Kristine Korsgaard analyserer og giver overblik over den seneste udvikling. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark sender seks ministre til klimatopmødet i Glasgow. Men hvad skal der egentlig ske, og hvordan ender landene på et mål om en temperatur i sidste ende? Altingets to udsendte redaktører forklarer om det i dagens udsendelse.Der er fyldt af statsledere i Glasgow, og i løbet af de næste to uger skal alverdens ansvarlige mødes for at blive enige om en plan for verdens klima til COP26.Danmark sender seks ministre: statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, klimaminister Dan Jørgensen, udenrigsminister Jeppe Kofod, udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og transportminister Benny Engelbrecht. Det overordnede håb for FN-konferencen er, at man kan fortsætte med at holde liv i målet om 1,5 graders-stigningen på globalt plan – et mål som blev sat i forbindelse med COP21 i Paris.Men hvordan når landene frem til det mål, og hvad er udsigterne til det?Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, og udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, klæder dig på til COP26, og forklarer landene i sidste ende når i mål i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I podcasten Frontløberne fortæller Jacob Lassen, hvorfor han kæmper for flere kurser til mennesker med handicap. Over fem afsnit vil fem unge frontløbere fortælle, hvorfor kommunalvalget betyder noget for dem.Når kommunen giver mellem 50 og 150 kroner i tilskud til kurser for mennesker med handicap, må Jacob Lassen og hans surfskole se andre veje. Da Jacob Lassen fik en næsten blind pige til at surfe, vidste han, at han skulle lave kurser for mennesker med handicap – for ifølge ham er udvalget af kurser for småt.Da han kontaktede Ringkøbing Skjern kommune, blev han dog overrasket. For hvis kurserne skulle finansieres af kommunen, ville Jacob Lassen få et underskud på 2.000 kroner hver gang. Derfor har han set private veje.Planen er nu at udvide surfskolen til resten af landet, men allerede i første opringning til en ny kommune, opstod der problemer.Hør første afsnit af podcasten, hvor fem unge fortæller, hvorfor de stemmer til kommunalvalget.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU og TVMidtvest.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Valget nærmer sig og i denne udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets kommunalredaktør om nogle af de historier, der skriger af kommunalvalg. Blandt andet om regeringens seneste udspil og en meningsmåling i København.Valgplakaterne er hængt i lygtepælene, og kandidaterne begynder at bevæge sig ud på gaderne for at gøre opmærksom på sig selv.Kommunalvalgshistorierne begynder også at vise sig frem rundt omkring, og derfor er Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, på besøg i Altinget Ajour, hvor han giver et overblik over nogle af de mest interessante.Her forklarer han om, hvorvidt regeringens seneste udspil var en kommunalvalgs-gavebod, ser mere på Enhedslisten i København og forklarer om det turbulente byråd i Glostrup. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er stadig svært at spå om udfaldet af Inger Støjbergs rigsretssag, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der i denne udsendelse gør status halvvejs igennem rigsretssagen.Det er ikke mange, der har lyst til at lægge hovedet på blokken og pege på, om Inger Støjberg bliver dømt eller ej.Og det faktum er ret iøjnefaldende, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der sammenligner Støjbergs sag med tamilsagen, hvor der ikke var megen tvivl om, hvorvidt Erik Ninn-Hansen ville blive dømt.Men i Støjbergs sag er det stadig tvivlsomt, hvordan udfaldet rent faktisk ender.Det forklarer Erik Holstein om i denne udsendelse, hvor han også ser på både forsvarets og anklagernes angrebspunkter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den demografiske udvikling i landet betyder, at der kommer flere ældre i befolkningen, og det vil have betydning for det politiske fokus, når den vælgergruppe bliver større. Det forklarer Altingets politiske redaktør om i dagens udgave af Altinget Ajour.Regeringen vil med en velfærdslov sikre, at i takt med at der kommer flere ældre i det danske samfund, så vil finansieringen følge med, så velfærdsniveauet i fremtiden opretholdes.Men det er den blå blok ikke umiddelbart klar på at lave en lov om – for pengene skal følge med til det.Og lige præcis det overordnede emne – den ældre befolkningsgruppe – kommer til at fylde meget mere i fremtiden, forklarer Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.For gruppen af ældre i Danmark bliver større, og derfor vil partierne formentlig i højere grad rette fokus mod den gruppe, når der skal udvikles politik og vindes stemmer i fremtiden.Den udvikling forklarer Esben Schjørring om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Miljø- og Fødevareministeriet skulle tage ansvaret for mink-sagen på sine skuldre og ikke skubbe resten af regeringen foran. Det var meldingen i en række beskeder fra Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen. Altingets forsideredaktør analyserer på den seneste udvikling i minkkommissionen.En lang række kommandoer på SMS fra Barbara Bertelsen – Statsministeriets departementschef – til Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, er blevet centrale i minkkommissionen.For det er et unikt indblik i, hvordan embedsværket opererer i den form for kriser, og det giver et særligt indblik i, hvordan håndteringen af mink-sagen fungerede, da bølgerne gik højest.I dagens udgave af Altinget Ajour giver forsideredaktør – og Altingets udsendte til mink-kommissionen – Kristine Korsgaard, et overblik over den seneste uges udvikling i kommissionen, og ser frem mod det næste interessante i høringerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tandlægeforeningen skrev til Socialdemokratiets erhvervsklub og bad om et møde med sundhedsministeren. Da foreningen fik svar, kom mailen fra Sundhedsministeriet. Hvordan kan det lade sig gøre? Altingets erhvervsredaktør forklarer de nye udviklinger i sagen om erhvervsklubberne.Det skal ikke være muligt at kunne købe sig adgang til ministrene, og derfor er der tætte skotter mellem partiernes erhvervsklubber og ministerierne.Men i hvert fald i et tilfælde er de to ting flydt sammen. Da Tandlægeforeningen, der er medlemmer af Socialdemokratiets erhvervsklub, skrev til klubben for at få sat et møde i stand med den, på det tidspunkt, nye sundhedsminister, Magnus Heunicke, så kom svaret på den mail fra Sundhedsministeriet.Det er problematisk, mener både eksperter og politikere, og det fører også en masse spørgsmål med sig om, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.Men det er ikke muligt at få svar på alle spørgsmålene i sagen, og den udvikling i historien om Socialdemokratiets erhvervsklub forklarer Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter de første dage i afhøringerne af mink-kommissionen lader det til, at nogle i ministerierne godt vidste, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Men kom den viden godt nok videre til politikerne? Altingets forsideredaktør samler trådene og ser frem mod de næste afhøringer.Et helt centrale spørgsmål udestår efter de første afhøringer i mink-kommissionen – havde politikerne fået at vide, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink?Lige præcis den del står endnu ikke klart efter de første afhøringsdage, men det står klart, at der i hvert fald var nogen embedsmænd, der var klar over, at der manglede lovgrundlag for at føre sådan en løsning ud i livet.Søren Brostrøm og Kåre Mølbak gav også mere indsigt i, hvordan mink-seancen havde forløbet for dem, og hvad de anbefalede og ville stå på mål for.Det kan du høre mere om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, forklarer om det og ser frem mod de næste afhøringer i denne uge, hvor nogle centrale embedsmænd skal vidne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark bestemmer på udenrigs- og sikkerhedsområdet i Rigsfællesskabet, men står det til Grønland og Færøerne, skal de have mere medbestemmelse på de områder. Får de det, når de tre lande fremover skal mødes i det nye kontaktudvalg? Altingets Arktis-redaktør analyserer.De største udenrigs- og sikkerhedspolitiske uenigheder og udfordringer i Rigsfællesskabet skal fremover drøftes i et kontaktudvalg, hvor Danmark, Grønland og Færøerne alle er repræsenteret. I lang tid har både Færøerne og Grønland ytret ønske om større indflydelse på eksempelvis den del af udenrigspolitikken, der påvirker dem, men det er et af de politiske områder, der ikke kan hjemtages. Det står nemlig i Grundloven, at det bestemmer Danmark over. Med det nye kontaktudvalg er det meningen, at emner som eksempelvis kinesiske investeringer i Grønland skal drøftes internt i udvalget, frem for at parterne tager uenighederne i medierne. Men betyder det så også, at landene får mere indflydelse på udenrigspolitikken fremover? Det analyserer Altinget Arktis-redaktør, Andreas Krog, i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Facebook ved godt selv, at der sker overtrædelser på deres sociale medier, men gør ikke noget ved det. Det er anklagen fra en whistleblower, som firmaet selv afviser. Politikere mener, at de seneste afsløringer kan føre til regulering af tech-selskaberne. Altingets digitalredaktør forklarer.Salg af organer, opfordring til forfølgelse af særlige etniske grupper samt menneskehandel.Ifølge The Facebook Files, som er en række dokumenter lækket internt fra Facebook selv, så er det nogle af eksemplerne, som Facebook godt selv ved sker på deres sociale medier, uden at gøre noget ved det.Det er den tidligere Facebook-ansatte whistleblower, Frances Haugen, der har lagt dokumenterne frem, men Facebook mener selv, at Haugen misfortolker dokumenterne og afviser anklagerne.Alligevel har sagen fået politikere i både EU og USA til at rasle med sablen om meget hårdere regulering af tech-selskaberne. Nogle politikere i USA mener endda, at tech-selskaberne lige nu står, hvor tobaksselskaberne stod, inden de blev mødt af strenge lovkrav.Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Politikerne går ind i et valgår med et kommunalvalg, en svær sag om ydelser til de fattigste og fortsat fokus på klima. Hvordan er formen for nogle af de centrale partier i Folketinget? Det analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens udsendelse.De danske folkevalgte er endnu engang samlet i Folketinget, og i denne omgang er det kun med kort tid indtil et valg.Kommunalvalget kommer for nogle af partierne til at være et vigtigt pejlemærke for partiernes styrke, samt for det fokus de skal have i resten af den politiske sæson.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, om hvilke emner der vil være i fokus i det kommende valgår, hvem der står stærkest og svagest, og hvordan et kommunalvalg påvirker partierne på landspolitisk niveau.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alle de centrale ministre, de centrale departementschefer, Kåre Mølbak og Søren Brostrøm skal alle i vidneskranken i mink-kommissionen. Første mødedag er torsdag, og i denne udsendelse dykker Altinget ned i, hvad kommissionen kan, og hvad der er værd at holde øje med.Det var en skelsættende dag, da Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november – på en skrattende video-forbindelse – gav beskeden om, at minkene skulle slås ihjel for at undgå en muteret coronavirus.Konsekvensen var billeder af minkavlere, der måtte slå deres dyr ihjel, og en heftig debat om, hvorvidt det overhovedet var lovligt at lave den manøvre.Nu begynder den mink-kommission – som er et nyt juridisk instrument – der skal give klarhed over, hvem der vidste hvad af embedsmændene og ministrene, og om der blev kommunikeret klart nok hele vejen igennem systemet.Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, kommer til at dække kommissionen tæt, og hun forklarer i dagens udgave af Altinget Ajour om, hvad der er værd at holde øje med, og hvad der er på spil for de implicerede. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU og Den Afrikanske Union har rettet en skarp kritik af regeringens plan om at etablere modtagecentre for asylansøgere i et tredjeland. Men Danmark fortsætter ufortrødent. Altingets udviklingsredaktør forklarer mere om sagen.Da FN’s årlige generalforsamling løb af stablen, fandt både den danske udenrigsminister og udviklingsminister tid til at mødes privat med Rwandas udenrigsminister.Efter det har danske embedsmænd pakket kufferten og rejst til Rwanda for at fortsætte samtalerne med det afrikanske land.Møderne handler om det modtagecenter, som regeringen har planer om at etablere i et tredjeland, hvor flygtninge og migranter skal bo, mens deres asylsager bliver behandlet – også hvis de får asyl.Løsningen har allerede mødt kritik fra EU – og unionen fortsætter med at bore i sagen – og senest har Den Afrikanske Union også langet ud efter Danmark for løsningen, som de mener er fremmedfjendsk og uacceptabel.Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, forklarer udviklingen i den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To centrale embedsmænd i Inger Støjbergs rigsretssag har været i vidneskranken. Og de havde to forskellige opfattelser af et centralt ministernotat, og hvor stor betydning det havde for sagen. Altinget gør status på udviklingen i rigsretssagen i dagens udsendelse.Et ministernotat er blevet et centralt dokument i de afhøringer, der har været i rigsretten.For tidligere departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uffe Toudal, og tidligere chefjurist i samme ministerium, Lykke Sørensen, har forskellige opfattelser af, hvor vigtigt det dokument har været.Det er kommet frem i afhøringerne af de to centrale embedsmænd, og de forklaringer kan ifølge juraprofessor fra Københavns Universitet, Michael Gøtze, svække embedsværkets overordnede sag.I dagens udgave af Altinget Ajour gør embedsværksredaktør, Sine Riis Lund, status på rigsretssagen, hvor også juraprofessor Michael Gøtze uddyber betydningen af de to embedsmænds forklaringer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi glemmer det næsten i dag. Men regeringen og dens parlamentariske grundlag i De Radikale, SF og Enhedslisten har en nær og ikke mindst blodig fortid sammen. Nemlig fra 2011-2015, hvor Socialdemokratiet, SF og De Radikale først gik i regeringen sammen og siden havnede i en gedigen regeringskrise, der endte med at SF forlod ministerkontorerne og meldte sig ud af regeringen.Nu har en af de absolutte nøglefigurer fra den tid, nemlig SF’s gamle formand Holger K. Nielsen udgivet en selvbiografi, som ikke mindst åbner døren til den turbulente tid for centrum-venstre.Hvilket portræt af sig selv og af dansk politik møder man i bogen? Hvad betyder perioden fra 2011-2015 for forholdet mellem S-regeringen og dens parlamentariske grundlag i dag? Og hvordan har venstrefløjen det egentlig med den magt, de søger, men gang på gang brænder sig på? Det er emnet for dagens udgave af Altinget Ajour.Vært: Esben Schjørring, politisk redaktørGæst: Jakob Nielsen, chefredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkavlerne har ventet på svar fra regeringen om fremtiden for deres erhverv. Tirsdag kunne fødevareminister Rasmus Prehn (S) på et møde med folketingets partier fortælle, at regeringen vil forlænge forbuddet mod at avle mink til 2023.Baggrunden er, at Statens Serum Institut har valgt at fastholde deres vurdering fra i sommers om, at coronasmittede mink kan have en ”sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.Redaktør på Altinget Erhverv, Christoffer Lund-Hansen, har talt med nogle af de minkavlere, det hele handler om. Et par af dem er klar til at genoptage erhvervet, hvis det bliver lovligt igen – men der er millioner og meget andet på spil.Hør med i dagens afsnit af Ajour, hvor vi ser på debatten om fremtiden for minkavl i Danmark.Vært: Caroline TranbergDer er brugt lydklip fra TV2. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 vil der være mere end 150.000 flere ældre over 80 år end i dag. Samtidig stiger antallet af børn i alderen 0-5 år intenst.Det kalder på en nytænkning af den måde, vores velfærd er indrettet, og derfor har regeringen siden folketingsvalget i 2019 – for næsten 2,5 år siden – varslet en velfærdslov. I torsdags kom deres bud på, hvordan sådan en lov kan se ud.I dagens Ajour ser Kim Rosenkilde, som er redaktør på Altinget Kommunal, på hvad der er nyt i indholdet af velfærdsloven. Han kommer også forbi de andre partiers reaktioner og anklager om symbolpolitik, og så vurderer han, at den nye velfærdslov meget vel kan få en betydning i det forestående kommunalvalg.I podcasten bliver der afspillet lyd fra TV2. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan laver man et CO2-regnskab? Og hvordan undgår man som virksomhed at falde i "greenwashing fælden"? Dansk Industri har det sidste halve år oplevet en overvældende tilslutning til kurser, som svarer på netop de spørgsmål.Først var det især de store virksomheder, som arbejdede målrettet med verdensmålene, men nu vil de små virksomheder også være med.Christina Houlind er journalist på Altingets nye niche, Verdensmål, og dykker i dag ned i årsagerne til, at små virksomheder også vil arbejde med verdensmål. Det handler især om, at de store virksomheder begynder at stille grønne krav til deres underleverandører, som netop er de små virksomheder.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke en bekvem dagsorden for Socialdemokratiet, når Enhedslisten med sit ulighedsudspil holder regeringspartiet op på de løfter, som de flagede for før valget. Udspillet vil også have god resonans i ørerne på mange S-vælgere. Altingets politiske kommentator analyserer i denne udsendelse.Det er et ideologisk udspil, som Enhedslisten er kommet med på ulighedsdagsordenen.Partiet vil have højere skat for de rigeste og fjerne kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen for de penge – samt sikre penge til klima- og velfærdstiltag.Udspillets indhold er af en sådan karakter, at der ikke kan findes flertalt til det i Folketinget, men ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er de lige så vigtigt for Enhedslisten at gøre opmærksom på, at de mener, at regeringen har skuffet på spørgsmålet om ulighed.I 2018 præsenterede Socialdemokratiet 18 tiltag, der skulle skabe mere lighed, men det er ikke mange af dem, der tre år efter er blevet gennemført. Derfor er debatten ikke bekvem for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, og det er Enhedslisten helt bevidst om. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer på den sag i dagens udsendelse, hvor politisk redaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tysklands nye kansler skal ikke nødvendigvis være veltalende og tryllebinde med sine store taler, men i stedet er et stabilt udtryk vigtigt for mange tyskere. Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, varmer op til søndagens tyske valg i denne udsendelse.Det kommer til at have betydning langt udover Tysklands grænser, når Angela Merkel efter 16 år stopper på posten som Tysklands kansler.Tre kandidater står på spring til at tage over som Tysklands leder – Armin Laschet, Olaf Scholz og Annalena Baerbock.Laschet er Merkels afløser i det kristdemokratiske parti, CDU/CSU. Det er tæt løb i valgkampens slutspurt –men som tingene står lige nu, fører han ikke an i meningsmålingerne.Annalena Baerbock fra De Grønne stod meget stærkt i begyndelsen, men er siden faldet lidt i opbakningen, og i spidsen af målingerne ligger den socialdemokratiske Olaf Scholz, som kun få ellers havde spået nogen chancer inden valgkampen begyndte.Og når tyskerne sætter deres kryds, så gør de det efter at have holdt øje med, hvem af de tre der formår at sikre et stabilt og stærkt Tyskland både indadtil og udadtil, ligesom Merkel har gjort i sin tid som kansler.Det valg forklarer Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også forklarer om betydningen af resultatet for Danmark og Europa. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Huawei blev fravalgt til at levere 5G-netværk i Danmark grundet frygten for at Kina kunne få adgang til central dansk infrastruktur. I statens indkøbskatalog kan en række kommuner og regioner dog stadig købe Huawei-produkter, og det møder kritik. Altingets digitalredaktør forklarer, hvor grænsen for kritisk infrastruktur går i dagens udsendelse.Det er muligt at vælge imellem tusindvis af kinesiske produkter i SKI’s indkøbskatalog.Alt lige fra smartphones til dagligdagen, til routere og switches, der i princippet kan levere netværket til en hel kommunal forvaltning.De statslige institutioner, der har adgang til SKI – statens og kommunernes indkøbsservice – har derfor mulighed for at købe det kinesiske udstyr – og det møder kritik fra en række eksperter på området.Huawei selv mener, at der er tale om et hypotetisk problem, eftersom deres markedsandel i de offentlige danske indkøb er forsvindende lille, men sagen kommer i kølvandet på, at netop Huawei blev fravalgt til at levere 5G-netværk i Danmark. Dengang var årsagen virksomhedens påståede tætte bånd til den kinesiske stat og dermed frygten for overvågning fra kineserne.5G-netværket blev anset for at være kritisk infrastruktur, men det gælder altså ikke for de institutioner, der kan købe ind i SKI’s indkøbskatalog.Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer i dagens udsendelse om den historie, og forklarer hvor grænsen går for kritisk infrastruktur i Danmark. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Martin Henriksen blev - med hjælp fra Dansk Folkepartis bagland - den store topscorer, da partiet valgte medlemmer til hovedbestyrelsen. Pia Kjærsgaard har ellers både før og efter mødet udtrykt utilfredshed med netop ham. Altingets politiske redaktør analyserer udviklingen.Pia Kjærsgaard gestikulerede og vendte tommelfingeren ned under Martin Henriksens tale til Dansk Folkepartis årsmøde – alt imens flere andre medlemmer af partiet sad og klappede.Da resultatet af afstemningen til hovedbestyrelsen stod klart, var Henriksen også den store topscorer – selvom Pia Kjærsgaard ikke har været tilfreds med den måde, som Henriksen har præsenteret en ny retning for partiet på udlændingepolitikken.Hvor Pia Kjærsgaard tidligere har været i trit med partiets holdning og retning, så lader det til, at hun nu ikke har samme fornemmelse for stemningen i partiet og befolkningen, påpeger Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.Han analyserer Dansk Folkepartis tilstand og ser frem efter et årsmøde fyldt med interne uenigheder i DF. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rigsretssagen kommer ikke til at sætte grænse for, om Inger Støjberg vil blive budt velkommen hos de to højrefløjspartier. Det forklarer Altingets politiske kommentator om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han gør status efter tre dage i rigsretten med Støjberg i vidneskranken.Støjbergs sympatisører vil fortsætte med at sympatisere med Inger Støjbergs holdninger – også selvom hun skulle blive dømt i rigsretssagen.Derfor vil Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige formentlig stadig stå klar til at indlemme hende i deres partier, når hele sagen engang er overstået.Inger Støjbergs egen tilgang i selve rigsretten har da også haft et politisk skær over sig, og ifølge Erik Holstein er det, fordi også Støjberg forbereder sig på tiden efter retssagen.I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre Holstein forklare, hvad der er værd at lægge mærke til efter de første dage med Støjberg i vidneskranken. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mere barsel til far skal sikre mere ligestilling. Så langt kan parterne blive enige, men når snakken bevæger sig ind på hvor meget øremærket barsel faren skal have, så er der forskellige overbevisninger. Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum, forklarer om det i dagens udsendelse.Arbejdsmarkedets parter kunne mandag aften præsentere en aftale, der sikrer faren 11 ugers øremærket barsel, som ikke kan overføres til moren.Den mængde barsel lever op til et minimumskrav fra det EU-direktiv, der har sat skub i hele processen, og som skal sikre mere barsel til de europæiske forældre.Og selvom de 11 uger er det, som arbejdsmarkedets parter umiddelbart er blevet enige om, så er der grene af fagbevægelsen, der mener, at barslen til fædrene skal være længere.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arbejdsmarkedspolitiske redaktør, Rikke Brøndum, om den sag og sætter ord på de politiske holdninger på Christiansborg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arbeiderpartiet bliver igen statsminister-parti hos vores naboer mod nord, og det bliver formentlig med støtte fra den rød-grønne fløj i landet. Altingets Christiansborg-redaktør gennemgår i denne udsendelse nogle af de mest centrale følger af det valg.For første gang siden 2001 kommer hele Skandinavien til at blive ledet af socialdemokratiske regeringer.Det står klart, efter at valget i Norge natten til mandag blev afgjort og gav en sikker sejr til de Rød-grønne partier.Arbeiderpartiet – Norges pendant til Socialdemokratiet – gik godt nok et mandat tilbage, men takket være især Senterpartiet, der gik ni mandater frem ved valget, og Sosialistisk Vensterparti, så bliver Jonas Gahr Støre efter alt at dømme ny statsminister i Norge.I dagens udsendelse kan du blive klogere på, hvad de sejrherrerne i det norske valg mener om centrale emner som olie, klima og EU. Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, er på besøg og forklarer blandt andet om det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For mindre end to uger siden satte fødevareminister Rasmus Prehn (S) et ultimatum til partierne i landbrugsforhandlingerne: Sig ja til vores budget og vær klar på at arbejde med et bindende klimamål, eller bliv væk fra møderne.Fredag præsenterede fem af de blå partier (V, K, DF, LA, NB) så deres fælles bud på en landbrugsaftale, som både sprænger regeringens budget, og ikke indeholder bindende mål for CO2-reduktioner. Det fik fødevareministeren til at kalde det blå bud for "dybt uambitiøst" og et "fupnummer".Alligevel har han ikke afvist udspillet – måske fordi regeringens mål stadigvæk er en landbrugsaftale over midten. Men er det overhovedet en mulighed med det nye blå udspil? Hør med i dagens afsnit, hvor redaktør på Altinget Energi og Klima, Morten Øyen, dykker ned i partiernes planer for en landbrugsaftale. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Storbritannien forlænger endnu engang en række overgangsordninger med EU, fordi de ikke er klar til at leve op til vilkårene i den skilsmisseaftale, de indgik med Unionen, da de forlod den. Indtil videre har EU accepteret den praksis, men det kan ikke fortsætte. Altingets EU-redaktør forklarer om den sag i dagens udsendelse.I denne uge blev der taget et nyt skridt i det, de britiske tabloidaviser har døbt pølsekrigen – eller the sausage wars.Storbritannien har nemlig egenhændigt forlænget en række overgangsordninger for nogle af de regler, de burde følge som nyslået eks-medlem af EU-klubben. Det gælder også det importforbud for såkaldte blandede kødprodukter som netop pølser.I hjertet af konflikten ligger Nordirland, som efter Brexit stadig er omfattet af EU-regler – eksempelvis for fødevarer. Det betyder, at de undgår en hård grænse midt hen over den irske ø. Til gengæld giver det nye begrænsninger og administrativt bøvl, når der skal sendes varer mellem briterne og nordirerne.Det er problemerne med at sende Lincolnshire-pølse og andre friske køddelikatesser, blomsterløg, læggekartofler og sågar kæledyr over Det Irske Hav, som har fået briterne til at forlænge overgangsordningerne.Men er det okay for EU, at premierminister Boris Johnson bare beslutter, at han ikke behøver at leve op til den aftale med EU, han selv har indgået? Og er han ved helt at løbe fra skilsmisseaftalen?Altingets EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre kan fremhæve de neddroslede dagpenge til nyuddannede, og SF og Enhedslisten kan fremhæve den del, som foreslår at modregne sociale ydelser, hvis ens ægtefælle har et job.Men partierne kan også vælge at fremhæve det, de ikke får, i regeringens nye udspil til en reform, der skal få flere mennesker i arbejde.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, kaster sig i dagens Ajour over Mette Frederiksens uoverskueligt store reformudspil og partiernes dilemma – kan de acceptere at være biroller i et teaterstykke, hvor Mette Frederiksen ender som helten?Dagens podcast dykker også ned i de brede tanker bag udspillet, og ser på, hvad det får af konsekvenser for den politiske dagsorden det næste stykke tid. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er gang i en ødelæggende proces i Dansk Folkeparti, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, efter at de interne uenigheder i partiet i sidste uge fik en tur i mediemøllen. Hør om den sag i dagens udsendelse.Det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen fik i sidste uge gjort så mange DF-politikere utilfredse, at diskussionen imellem partiets medlemmer blev taget i pressen.Martin Henriksen efterlyste en mere stram tilgang på udlændingepolitikken, og på den video, der blev offentliggjort, fortalte han om, at andre kræfter i partiet ville det modsatte.Det fik blandt andet Søren Espersen, Pia Kjærsgaard og i sidste ende også partiformand Kristian Thulesen Dahl til at udtale sig til medierne om sagen. Thulesen Dahl for at mane til besindighed.Hvis der ikke snart bliver lagt på de interne uenigheder, risikerer man noget, der minder om tilstandene i Fremskridtspartiet, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens udgave af Altinget Ajour, der sætter spot på uenighederne i Dansk Folkeparti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Københavns Kommune har i længere tid været rygende uenige med leveringsfirmaet Intervare A/S, hvis chauffører bringer varer ud til syge og ældre borgere i Hovedstaden. Ifølge kommunen udsætter Intervare chaufførerne for grov underbetaling, og dybt kritisable arbejdsforhold. Firmaet mener dog, at kommunen har fået sagen helt galt i halsen. Altingets hovedstadsredaktør, Søren Dahl, forklarer om uenigheden i dagens udsendelse.En bøde på 8.000 kroner for ikke at finde en afløser for sig selv, hvis man bliver syg.Det er virkeligheden for de chauffører, der arbejder for firmaet Intervare, som Københavns Kommune benytter sig af til at levere dagligvarer i kommunen.Varerne skal leveres til syge og udsatte borgere, men Københavns Kommune undersøger nu, om firmaet er skyld i manglende lønudbetaling og har alt for strenge kontraktvilkår - og dermed ikke lever op til kommunens krav for dens samarbejdspartnere.Men det hele er en misforståelse, for chaufførerne er ikke ansatte – og har dermed ikke krav på kommunens særlige vilkår – de er selvstændige erhvervsdrivende, siger Intervare selv.Hvad er op og ned i den sag? Det forklarer Altingets hovedstadsredaktør, Søren Dahl, i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstres nye politiske sæson begyndte ellers med endnu en politiker, der forlod partiet, men i målingerne går partiet frem og henter vælger tilbage fra Konservative. Hør mere om det i dagens udsendelse.Jakob Ellemann var knap kommet tilbage fra sommerferien, før han skulle reagere på at endnu en Venstre-mand forlod skuden.Dengang var det Tommy Ahlers, der forlod partiet og Christiansborg, men på trods af den udvikling kan Venstre i de seneste målinger stadig smile en smule.Her går partiet nemlig frem, og i vælgervandringerne henter partiet vælgere tilbage fra Konservative. Og den udvikling sker tæt på det kommunalvalg, der venter i november.Hvad er årsagen til den udvikling? Det taler Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Over fem episoder dykker Altinget ned i Angela Merkels liv. Hvordan blev hun, den hun er, hvilken indflydelse har hun haft, og hvem skal nu føre Tyskland videre?Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, har rejst i Merkels fodspor sammen med direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis. Lyt til udsendelserne i podcasten Altinget EU.Hver uge indtil det tyske valg 26. september udkommer en ny udsendelse. De to første episoder udkommer fredag 3. september. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Torsdag begynder sagen, der skal afgøre, om Inger Støjberg skal straffes for den måde, hun handlede på i sagen om asylparrene i 2016. Få overblik og indblik i sagen i denne udsendelse, hvor politisk kommentator Erik Holstein og embedsværksredaktør Sine Riis Lund er gæster.Torsdag begynder retsmøderne i den rigsretssag imod Inger Støjberg, der længe har været undervejs.Anklagen mod Inger Støjberg lyder på, at hun som integrationsminister i 2016 ulovligt instruerede Udlændingestyrelsen i at adskille alle asylpar, hvor den ene var under 18 år.Vil en dom betyde, at Inger Støjberg er færdig i dansk politik? Det analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, på i denne udsendelse, hvor han, sammen med Altingets embedsværksredaktør Sine Riis Lund, giver et overblik over det centrale i rigsretssagen.Vært er Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lidt mere end to måneders strejke blev det til for de danske sygeplejersker, inden regeringen greb ind, stoppede strejken og fastsatte lønnen ved lov. Hvad så nu?Den blev kaldt den hemmelige strejke, og den endte med et nederlag.I lidt mere end to måneder hen over sommeren strejkede de danske sygeplejersker for bedre løn, indtil regeringen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i spidsen og med et solidt folketingsflertal i ryggen greb ind i sidste uge.Hvor efterlader det sygeplejerskerne og deres faglige formand Grethe Christensen? Fungerer den højtbesungne danske model egentlig på det offentlige arbejdsmarked? Og hvordan har Socialdemokratiet det egentlig med igen at skulle gribe ind og skuffe offentligt ansatte?Det er dagens program i Altinget Ajour, der har besøg af arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum.Esben Schjørring vikarierer for Ajours faste vært, Henrik Axel Buchter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er få gaver og færre penge end normalt for de øvrige partier at forhandle om i dette års finanslovsudspil. Det fokus passer ind i regeringens nye ønske om at udfordre de blå på det økonomiske område. Altingets politiske redaktør analyserer udspillet i dagens udsendelse.Mandag præsenterede regeringen sit finanslovsudspil, og finansministeren kaldte den selv stram og ansvarlig.Det viser sig ved, at der kun er 1,2 milliarder kroner i forhandlingsreserven til de øvrige partier at forhandle om, og at der generelt var få gaver i udspillet.Og det fokus om mere økonomisk ansvarlighed, som finansministeren selv kalder det, er en del af regeringens strategi om at udfordre de blå partier på den økonomiske politik, som er et af de få tilbageværende områder, hvor de borgerlige stadig bliver anset som mere troværdige.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer finanslovsudspillet i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter tirsdagens regeringskonference lader det til, at Mette Frederiksen vil udfordre de blå på det sidste område, hvor vælgerne stadig mener, at de borgerlige er mest troværdige: økonomi. Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer på den udvikling i dagens udsendelse.Socialdemokratiet står stærkt blandt vælgerne, og de borgerlige er i meningsmålingerne stadig langt fra at kunne konkurrere med regeringen.Nu lader det til, at Mette Frederiksen også vil styrke sin position på et af de politiske områder, hvor de blå stadig står stærkest - den økonomiske politik.På regeringskonferencen i Fredericia tirsdag talte hun blandt andet om, at danskerne skal arbejde mere, og at flere skal arbejde – og det er nye toner i forhold til tidligere.Om den kamp er realistisk for statsministeren at vinde analyserer Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Politikerne har fortsat ikke sat gang i forhandlingerne om en ny landbrugsreform, som skal gøre landbruget klimaneutralt i 2050.Det har forskere fra de danske universiteter udnyttet til at udgive en rapport, hvor mere end 200 forskere, NGO’er og erhvervslivet kommer med deres inputs.I dagens Ajour har vi både Morten Øyen, som er redaktør på Altinget Energi og Klima, og Sine Riis Lund, som er redaktør på Altinget Fødevarer, i studiet til en snak om landbrugsforhandlingerne og den nye rapport.For hvordan foreslår forskerne, man skal gøre fødevareproduktionen mere grøn? Og hvad har holdt politikerne tilbage fra at komme i gang med debatten på Christiansborg? Hør mere i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det har været varslet længe, og nu ligger det klar: Statsminister Mette Frederiksens (S) bud på en kamp med techgiganterne.I udspillet præsenterer regeringen 35 initiativer, der både skal tage kampen op med unfair konkurrence hos techgiganterne, og skærme børn og unge fra ulovligt indhold på sociale medier.Dagens Ajour dykker ned i det nye udspil med redaktør på Altinget Digital, Chris Lehmann, og redaktør på Altinget Børn, Simon Lessel. De fremhæver nogle af de mest interessante initiativer, uddyber techgiganter og interessenters reaktioner på udspillet – og så forklarer de kritikken af regeringens udlægning af konsekvenserne ved børns brug af digitale medier. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Taliban har overtaget magten i Afghanistan, og selvom det i første omgang ikke har udsigt til flygtningestrømme, som man så i 2015, så vil EU-landene være mere forberedt denne gang, hvis de skulle opstå. Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, forklarer i dagens udsendelse.Der var stort pres på hele EU-maskineriet tilbage i 2015, da millioner af flygtninge strømmede ind i unionen som en konsekvens af krigen i Syrien.Selvom Taliban har overtaget magten i Afghanistan, så er der lige nu ikke tegn på samme strømme som tidligere – og det skyldes blandt andet, at landet ligger væsentligt længere væk fra Europa, end hvad Syrien gør.Men alligevel vil de europæiske ledere ikke tages på sengen, som de blev det i 2015, og derfor er der allerede nu fokus på at finde løsninger, der skal sørge for, at kontinentet er bedre forberedt på en eventuel stor mængde flygtninge.Den sag forklarer Altinget EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, om i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nogle af de øverste chefer i dansk erhvervsliv betaler for at være en del af Socialdemokratiets erhvervsklub, og for det får de lov til at møde ministre fra flere forskellige områder. Hør om hvem, der blandt andet er med til møderne i dagens udsendelse.Der er besøg fra nogle af de øverste tinder i dansk erhvervsliv, når regeringspartiet holder møder i erhvervsklubben.De dokumenter, som Altinget har fået indsigt i, viser over 70 forskellige navne fra erhvervslivet og en række ministre og andre ansatte fra Socialdemokratiet.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen mere om møderne, og hvad kritikken af de møder går på. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er Pride-festival i København, og i den anledning tager vi en status på EU's kamp mod diskrimination af seksuelle minoriteter.Tidligere i år indførte Ungarn et nyt kontroversielt forbud mod at portrættere homo- og transseksualitet foran børn og unge, og i Polen har man indført LGBT-fri zoner.Det har resulteret i stærk kritik fra flere EU-regeringsledere, og i sommerferien indledte EU-Kommissionen traktatkrænkelsessager mod Ungarn og Polen på den baggrund.Men kunne EU gøre mere for at forhindre landene i at diskriminere, når rettigheder til mindretal er en del af EU's værdigrundlag? Det svarer Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, på i dagens Ajour, hvor hun også vurderer, hvad det kan betyde for landenes medlemsskab i EU. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA's beslutning om at trække styrker hjem fra Afghanistan er et naturligt træk i landets sikkerhedspolitik. Det fortæller Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, i dagens Ajour.Præsident Joe Biden har nemlig vendt blikket mod Kina, hvor landet har sikkerhedspolitiske interesser, og væk fra Mellemøsten.Men hvor efterlader USA's beslutning det internationale samfund – og Danmarks sikkerhedspolitik – når for eksempel et af Europas vigtige spørgsmål om migrationsstrømmen ikke er en direkte interesse for USA?Det kan du høre mere om i dagens Ajour, hvor politisk redaktør Esben Schjørring også ser frem mod, hvorvidt diskussionen om Danmarks forsvarsforbehold kan blive relevant igen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jesper Petersen og Ane Halsboe Jørgensen har været til at stole på indtil nu i regeringstiden, og derfor bliver de udpeget til de nye poster i regeringen, siger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring. Hør mere om de ministeropgaver, de to står over for.Jesper Petersen har svaret på snart sagt alt som politisk ordfører for Socialdemokratiet, og Ane Halsboe Jørgensen har netop fået en stor aftale igennem om flere uddannelser i landdistrikterne.Det arbejde er nu blevet belønnet af regeringsleder Mette Frederiksen, efter at Joy Mogensen i weekenden meldte ud, at hun stopper på posten som kulturminister.Jesper Petersen er fremover uddannelses- og forskningsminister, mens Ane Halsboe skifter fra netop den post og fremover er kultur- og kirkeminister.Men hvad er det så for nogle opgaver, som de nye ministre kommer til at stå over for? Skal Ane Halsboe fortsætte linjen på kulturområdet fra Joy Mogensens tid? Og hvad bliver Jesper Petersens opgave, når nu Ane Halsboe netop har færdiggjort en af de vigtigste aftaler på området?Det får vi svar på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, kulturredaktør, Maja Hagedorn Hansen og forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæster. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forskellen på de røde og de blå skal fremover findes på økonomien – ikke på udlændingepolitikken. Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, på baggrund af de ti principper, som Jakob Ellemann har præsenteret for blå blok.Blå blok har siden valget i 2019 ikke ligefrem ageret som en samlet enhed. Men nu har Venstre-formand Jakob Ellemann præsenteret ti principper, der skal samle blokken.Ifølge Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, er det især den økonomiske politik, der skal samle de blå, og som skal adskille blokken fra Socialdemokratiet. Udlændingepolitikken skal stadig være central, men i planen er økonomien rykket op på rangstien, mens udlændingepolitikken er rykket ned.Derudover sender det et signal, at Jakob Ellemann tager initiativ til at samle blå blok, ligesom der er bemærkelsesværdige områder, der ikke er fremhævet i de ti principper.Hør Altingets politiske analytiker analysere planen i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er helt afgørende, at de rige lande leverer den klimahjælp til de fattigste lande, som de har lovet at gøre, påpeger klimaminister Dan Jørgensen efter FN’s seneste klimarapport. Men gør Danmark selv nok for netop det? Altingets udviklingsredaktør forklarer om den sag.Der skal mere fokus på at få verdens fattigste lande med på klimaomstillingen, så de værste scenarier fra FN’s klimarapport ikke bliver til virkelighed.Det var et af budskaberne fra klimaminister Dan Jørgensen, da rapporten mandag blev præsenteret. Her gjorde han opmærksom på, at den pulje på 100 milliarder kroner, som verdens rigeste lande er blevet enige om at donere til fattige lande til klimaomstilling, skal opprioriteres.Men ikke alle er tilfredse med den måde Danmark bidrager til den pulje. Det sætter vi fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, også forklarer om, hvordan de rige lande planlægger at hjælpe de fattigste lande med klimaomstillingen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen skal hurtigt beslutte hvilke afghanere, der har hjulpet Danmark under krigen, der kan få tilbudt asyl. Problemet er opstået efter USA’s hurtige tilbagetrækning i landet. Altingets politiske kommentator analyserer situationen i dagens udsendelse.Regeringen bliver mødt af pres fra både venstre- og højrefløjen i Folketinget for tiden.Venstrefløjen vil have asyl til de afghanere, der har hjulpet Danmark under krigen, mens højrefløjen ikke vil have flere mennesker til Danmark, men i stedet mener, de skal hjælpes i nærområderne.Hele situationen om at skulle tage en hurtig beslutning er opstået, efter at amerikanerne valgte at trække sig ud af krigen – uden meget koordination med dets allierede. Tilbagetrækningen har overladt initiativet til den islamistiske militærgruppe Taliban, der hastigt vinder områder tilbage i Afghanistan.Hvor vil regeringen ligge snittet i forhold til hvem, der kan få tilbudt asyl i Danmark? Og kan amerikanernes beslutning om en hurtig tilbagetrækning få betydning for Danmarks udenrigspolitik?Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Færre internationale studiepladser skal være med til at betale for at åbne flere uddannelser i landdistrikterne. Det var et centralt element i den aftale, som blev indgået på Christiansborg kort inden sommerferien. Altingets forskningsredaktør analyserer i dagens udgave af Ajour.Der skal være færre uddannelsespladser i de store byer og flere muligheder i landdistrikterne. Det var et af de helt centrale elementer i det udspil, som Socialdemokratiet præsenterede kort inden sommerferien.Da partierne så fik landet aftalen, var ordlyden ikke helt lige så firkantet om udflytterkravet, som regeringen var i udspillet – men på trods af det er der stadig udsigt til færre studiepladser i byerne.Det samme gør sig gældende for de internationale studerende, som der også kommer færre af fremover.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, forklarer mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis Sofie Carsten Nielsen skal vise sig som en stor leder, skal hun have løsninger klar på en række af de kriser, som verden i dag står over for. Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, i denne sommerudsendelse, hvor Altinget gør status over midten i dansk politik.Radikale har haft en turbulent politisk sæson med skandalesager og udskiftning på posten som politisk ordfører.Nu har Sofie Carsten Nielsen taget over for Radikale, der er faldet i meningsmålingerne i forhold til valgresultatet. Hun har skullet få ro på partiet på de interne linjer, og nu ser partiet ud til at kunne se fremad i stedet.Men hvis hun skal formå at få Radikale tilbage til mere indflydelse, så er der behov for nye svar på tidens kriser, såsom flygtningekrise, klimakrise og økonomisk krise. Det påpeger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring.Den analyse kan du høre mere om i denne udsendelse, hvor Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, også er gæst. De gør også status på Lars Løkkes parti, Moderaterne, på Kristendemokraterne, og på om der er ved at være lidt for mange partier i midten af dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På højrefløjen i dansk politik kæmper Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om de samme vælgere, og det gør de med to forskellige tilgange. I denne udsendelse gør Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og politisk analytiker, Esben Schjørring, status på højrefløjen i dansk politik.Nye Borgerlige har distanceret Dansk Folkeparti i langt de fleste meningsmålinger i denne politiske sæson.Partiet har været helt oppe på omkring ti procent af stemmerne i nogle målinger, men på det seneste har forskellen imellem de to partier udlignet sig en smule.Nye Borgerlige har dog samlet set stadig klaret sig bedre efter valget, end hvad mange politiske kommentatorer forventede sig.Snakken om at Kristian Thulesen Dahl er på vej ud som partileder for DF har forstummet en smule – bl.a. fordi partilederen bad kritikerne i partiet om officielt at stille op imod ham, hvis de ville af med ham. Siden da er den debat stilnet af, og i stedet har DF vundet lidt tilbage i målingerne.Men hvordan er styrkeforholdet imellem de to partier nu? Har Nye Borgerlige stadig overhånden samlet set? Og hvilken betydning har det, at Dansk Folkepartis ambition altid har været at blive accepteret i det politiske landskab, mens Nye Borgerlige lader til at trives med at være kontroversielle?Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, samt politisk analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på højrefløjens form i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter sommeren venter forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem. Til de forhandlinger mener Altingets politiske kommentator, at regeringen bør være opmærksom på Enhedslistens krav, fordi de forhandlinger har ekstra stor betydning for partiet. Altinget gør status på venstrefløjen i denne udsendelse.På især udlændingeområdet accepterer Enhedslisten og SF, at de ikke kan få den politik, som de vil have, på trods af at de agerer som støtteparti til regeringen.På klimaområdet vil begge partier gerne have mere fart på – og er begyndt at råbe op om det. Men når det kommer til spørgsmålet om forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem, hvor vigtige valg kommer til at blive truffet omkring ulighed i samfundet, så er resultatet afgørende for især Enhedslisten.Det påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og han siger derfor, at regeringen gør klogt at i være opmærksom på Enhedslistens grænser. Ellers kan man risikere ministerafgange eller et mistillidsvotum.Det forklarer han mere om i denne udsendelse, hvor han og Kristine Korsgaard, Altingets forsideredaktør, analyserer på venstrefløjens år i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har fortsat opbakning fra sine støttepartier, men på særligt klima- og udlændingeområdet udvikler politikken sig ikke helt, som de tre partier havde ønsket. Det vil formentlig gøre forhandlingen om næste forståelsespapir vanskeligere, mener Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. Altinget gør status på Socialdemokratiet i denne udsendelse. Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kan sætte flueben ved en stor del af de opgaver, som de satte sig for at løse forud for valget i 2019.Men det er ikke alle beslutninger, der er groet i støttepartiernes baghave. På især udlændinge- og klimaområdet bakker støttepartierne op om en politik, der egentlig ikke bliver løst på den måde, de helst så den blive løst på.Især på klimadelen er partierne begyndt at ytre sig om, at udviklingen ikke sker hurtigt nok.I dagens udsendelse analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på udviklingen for Socialdemokratiet.Sidstnævnte mener, at den måde som Socialdemokratiet har regeret landet på, formentlig kommer til at føre til hårdere forhandlinger, næste gang der skal laves et forståelsespapir.Hør mere om det i denne udsendelse, og om Socialdemokratiets udsigt til at fastholde den høje opbakning, og om udsigten til et kommunalvalg, hvor partiet har fokuseret sin politik mere imod landdistrikterne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Politiske partier innoverer, når de taber. Sådan siger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, om Venstre. De skal nok tabe flere valg, før de når dertil, påpeger han i denne sommerudsendelse. Udsendelsen ser på V, K og LA's tilstand, hvor Altingets chefredaktør også er gæst.Det har været et turbulent folketingsår for Venstre, der har mistet to af de helt store stemmeslugere i Lars Løkke og Inger Støjberg.Oveni er partiet gået tilbage i meningsmålingerne, imens Konservative næsten har fordoblet sin opbakning i meningsmålingerne i forhold til sidste år.For Venstre er vejen tilbage til statsministerposten ikke så ligetil, som man måske håber i partiet. Der mangler et gedigent nederlag, der skal få partiet til at finde en ny vej frem.Imens kan Konservative nyde godt af de vælgere, der har forladt Venstre, mens Liberal Alliance ser ud til at ligge konstant lige over spærregrænsen.Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, analyserer på V, K og LA’s tilstand to år inde i valgperioden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klimaet er strøget til tops i Danmarks nye strategi for udvikling.Man vil give penge til at genanvende spildevand, klimatilpasse landbruget og forebygge fødevaretab.Interesseorganisationerne er begejstrede, men ligesom støttepartierne synes de stadigvæk, at pengene til klimabistanden bør findes udenom den eksisterende ulandsbistand. I dagens Ajour dykker redaktør på Altinget udvikling, Maja Hagedorn, ned i klimaindsatserne i den nye udviklingsstrategi og ser på, hvilke lande der er blevet op- og nedprioriteret.Hun taler også om nogle af de ting, der står mellem linjerne i udviklingsstrategien – herunder regeringens planer om modtagecentre i tredjelande og en lidt Donald Trumpsk måde at sætte betingelser for tredjelandene, før de kan få bistand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rigsfællesskabet har haft fart på det seneste halve år med især tre store begivenheder.I april fik Grønland en ny regering – for første gang i mange år uden det store socialdemokratiske parti Siumut.I maj kom den nye amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, på besøg i Danmark, hvor det blev bemærket, at han brugte tid med repræsentanter fra Grønland og Færøerne.I juni blev det årlige rigsmøde mellem den danske statsminister, den færøske lagmand og Grønlands landsstyreformand afholdt på Marienborg med flere ministre og embedsmænd med end normalt.De tre begivenheder viser tilsammen, at Grønland og Færøerne er mere ombejlede internationalt i rigsfællesskabet end Danmark, fortæller Andreas Krog, redaktør på Altinget Arktis, i dagens Ajour. Hør også, hvorfor magtbalancen i rigsfællesskabet rykker sig netop nu. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis coronavirussen danner nye mutationer, kan det få store konsekvenser for resten af verdens økonomier, vurderer de økonomiske vismænd. I Afrika er forsvindende få blevet vaccineret, og Altingets udviklingsredaktør forklarer i denne udsendelse om coronasituationen i Afrika efter en rejse til Burkina Faso.Ingen er sikre imod coronavirussen, før alle er sikre. Derfor er strategien at få vaccineret så mange som muligt, men hvis det kun er i de rige lande, at vaccinerne bliver brugt, kan der opstå muterede versioner i resten af verden, som kan få konsekvenser for alle.De Økonomiske Vismænd vurderer netop den situation som en af de potentielt største farer for både Danmarks og resten af verdens økonomi.I Afrika er forsvindende få vaccineret, og det er der flere årsager til – der mangler alt fra vacciner, til infrastruktur til viden.Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, har været i Burkina Faso og set på det lands udfordringer i forhold til at klare sig igennem coronakrisen. Det fortæller hun om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bogen ”Det Første År” gav forfatter Anne Sofie Kragh adgang til Mette Frederiksens første år som statsminister. Det år blev præget af coronakrisen, og derfor har Kragh været med til nogle af de helt centrale beslutninger under den. Hør hende forklare om nogle af de mest centrale i denne udsendelse.Hvad der skulle have været en bog om Mette Frederiksens første år som statsminister, udviklede sig til at være en bog om, hvordan hele håndteringen af coronakrisen foregik.Anne Sofie Kragh, der allerede før Mette Frederiksen blev valgt havde aftalt at følge hende i hendes første år på statsministerposten, havde adgang helt ind i de inderste ministerkontorer i den største danske krise siden Anden Verdenskrig.Mange af de oplevelser blev derfor beskrevet i bogen ”Det Første År”, der både beskriver uenigheden mellem statsministeren og Sundhedsstyrelsen, om det store arbejdspres de alle var under, og om den høje hastighed alt foregik i.Det kan du høre Anne Sofie Kragh fortælle om i Altinget Ajour. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, interviewede forfatteren på årets netop overståede folkemøde, og i dagens udsendelse kan du lytte til en nedklippet version af det interview. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demokratiet lider under Facebook, Google og Amazon, så nu vil Mette Frederiksen have magten tilbage fra techgiganterne.Det kom frem under hendes partiledertale på folkemødet fredag, hvor regeringen samtidig udgav hvidbogen ”mod et bedre samfund med techgiganter” med ni principper for, hvordan de magtfulde virksomheder skal reguleres.Reguleringen skal ske med en samling af principper på både dansk, europæisk og OECD-niveau, som spænder bredt fra, at techgiganterne skal betale mere i skat, til at deres ansatte skal sikres bedre rettigheder – en debat man senest har set i forbindelse med arbejdsvilkårene i Nemlig.com. I dagens udsendelse ser Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på, om hvidbogen er et forsøg på at score billige politiske point, eller om det er reel politik uden hastværk? Og så indvier han os i techgiganternes reaktion på statsministerens opgør. Lyt med i dagens Ajour, som vi endnu en gang optager fra Folkemødet på Bornholm. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 skal der højst bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i danske boligområder. Det er regeringens mål, og nu har de landet en plan for, hvordan det skal ske. Regeringen, SF og blå blok er enige om en aftale, som blandt andet indebærer 58 nye forebyggelsesområder. Det er boligområder, som får redskaber til at forebygge, at de havner på 'ghettolisten'. Men selvom mange af punkterne fra regeringens oprindelige udspil fra marts er med i aftalen, har der været en del knaster mellem partierne. Regeringen ville blandt andet ikke længere bruge ordet ghetto – men det syntes blå blok, var noget pjat – og så syntes blå blok også, at udspillet krænkede den private ejendomsret.Så hvor er kompromiserne blevet indgået? Og tror bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek på, at denne aftale kommer til at bryde endeligt med parallelsamfund? Det spørger vi Altingets redaktør for By og Bolig, Daniel Bue Lauritzen, om i denne udgave af Altinget Ajour, der er optaget fra folkemødet på Bornholm. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sygeplejerskerne og regionerne er langt fra hinanden i forhandlingslokalet. Og forbliver det sådan, ender regeringen med at skulle gribe ind og løse konflikten. Den situation har regeringen ellers arbejdet for at undgå, forklarer arbejdsmarkedsredaktør Søren Friis i dagens udsendelse.SE HVILKE AFDELINGER DER BLIVER RAMT AF STREJKE HERMandag blev det officielt, at sygeplejerskerne stemte imod det forslag til en overenskomstaftale, som de blev præsenteret for.Faktisk var sygeplejerskerne meget imod. 65,5 procent stemte imod forslaget, og derfor vil faggruppen strejke fra på lørdag.Og de to parter – regionerne og sygeplejerskerne – er langt fra at blive enige om den stigning i løn, som sygeplejerskerne vil have. Og forbliver det sådan, så er det regeringen og Mette Frederiksen, der skal finde en løsning på konflikten.Det vækker mindelser til 2013, hvor Helle Thorning-Schmidt-regeringen og Bjarne Corydon greb ind i lærerkonflikten.Derfor har den nuværende regering forsøgt at genopbygge båndet til fagbevægelsen og arbejdsmarkedets parter, men nu står den formentlig over for samme valg inden længe.Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Folketingets Præsidium vil gøre noget ved arbejdskulturen i Folketinget. Det fortæller flere gruppeformænd, som har været med til det første af en række møder med Folketingets ledelse om, hvordan man skaber de bedste rammer for demokratiet.Senest har politikere som Sofie Carsten Nielsen (R) og Rasmus Jarlov (K) sat fokus på, hvad sidstnævnte kalder en "syg arbejdskultur" i Folketinget. Rasmus Jarlov råbte op, efter at have siddet med i forhandlinger om kompensationspakker til langt ud på natten. Så sene forhandlinger mener han, fører til både stress og elendige beslutninger. Også Sofie Carsten Nielsen mener, at der "er noget galt på Christiansborg", når politikere på stribe trækker sig fra deres folketingsarbejde med stress.I dagens Ajour fortæller journalist Birk Sebastian Kotkas, hvad partiernes gruppeformænd mener, der er galt med arbejdskulturen på Christiansborg, og hvad Folketinget vil gøre ved det.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis systemet for de nye boligskatter ikke skal forsinkes yderligere, bør staten overveje at standse alt, den har gang i og genoverveje de næste skridt. Det er vurderingen fra professor emeritus på IT-universitetet Søren Lauesen. Altingets journalister forklarer problemet.I syv år har staten arbejdet på en ny IT-løsning, der skal sikre mere retvisende offentlige vurderinger af ejendomme, der dermed også skal sikre mere korrekt skattebetaling af værdien på de ejendomme.Men arbejdet ser ikke umiddelbart ud til at gå i den rigtige retning. Ifølge professor emeritus fra IT-universitetet, Søren Lauesen, så bør staten overveje at standse det arbejde, de har gang i nu, og overveje hvad det næste skridt er, hvis de vil i mål inden for tidsplanen.Det er meningen, at det nye IT-system skal træde i kraft i 2024, og mange politikere og økonomer henviser til det system som en løsning for de stigende boligpriser i københavnsområdet.Hvad er problemet i det, som der bliver arbejdet med nu? Og hvorfor er det så svært at komme i mål med det nye IT-system?Kristine Korsgaard, redaktør for Altingets forside, og Chris Lehmann, digitalredaktør, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En statsejet virksomhed fra Qatar er hovedsponsor for Europamesterskabet i fodbold, og i diktaturet Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under slutrunden. Men kan man kræve, at private organisationer skal fravælge bestemte sponsorer og arrangører? Altingets idrætsredaktør forklarer problematikken.Fredag aften begynder Europamesterskabet i fodbold, og til den slutrunde vil der også være kritik af både valget af arrangører og sponsorer.På det seneste har der især været debat om, at Qatar skal afholde VM i fodbold i 2022, og også til EM vil Qatar spille en central rolle.Qatar Airways – en virksomhed, der er statsejet – er nemlig en central sponsor af slutrunden, og i Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under EM. Det land er af organisationen Play the Game blevet kategoriseret som et værre regime end Qatar.Dermed mener kritikerne, at også EM i fodbold bliver brugt til at få diktaturstaterne til at se godt ud, og ifølge dem bør UEFA og FIFA undgå at blive en del af det spil.Men kan man overhovedet stille krav til private organisationer om, hvor de må få penge fra? Og kan man løse problemet, uden at man blander politik og sport sammen – hvilket fodboldforbund traditionelt set ikke ønsker at gøre?Den sag forklarer Altingets idrætsredaktør, Rasmus Løppenthin, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En række af de mest velhavende lande i verden er blevet enige om at arbejde imod en global minimumsskat. Kan den aftale få betydning for, om Dannmark også vil ændre på selskabsskatten? Altingets erhvervsredaktør forklarer i dagens udsendelse.To store internationale aftaler er faldet på plads i den seneste uge.En EU-aftale skal fremover tvinge de største virksomheder til at oplyse om deres skatteforhold i Europa, og bare få dage efter landede der en aftale om en global minimumsskat blandt G7-landende.G7 består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA, ligesom at repræsentanter fra EU også deltager i mødet.Samtidig med den udvikling er der i Danmark begyndt en fornyet diskussion om netop at sænke selskabsskatten. Det er sket, efter Radikales udmelding om, at de gerne vil se på at ændre på skatteforholdene i Danmark.Selvom der tegner sit et flertal blandt de blå partier og Radikale, så tyder det dog på, at partierne alligevel har besvær ved at nå til enighed.Socialdemokratiet står i hvert fald fast på ikke at sænke selskabsskatten – men kan de nye internationale aftaler betyde, at holdningen til det ændres?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, om de nye aftaler og udviklinger på selskabsskatteområdet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen har præsenteret et bud på en uddannelsesreform, der skal rykke studiepladser ud af Danmarks store byer.Planen koster 2 milliarder kroner, og dem vil regeringen blandt andet finde i to gamle travere, når det handler om finansiering:At skære i antallet af studiepladser til EU-studerende, som får SU.At spare på uddannelsesinstitutionernes brug af konsulenter og markedsføring.Der er dog flere årsager til, at man ikke har sparet på de to områder endnu. Hør hvilke årsager i dagens Ajour, hvor redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, også vender, hvilke partier regeringen bør finde flertal med. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA har via Danmark overvåget flere europæiske ledere. Og det at den information er sluppet ud fra Forsvarets Efterretningstjeneste, er næsten værre end selve historien. Det forklarer Altingets forsvarsredaktør i dagens udsendelse.Det vakte opsigt, da DR kunne fortælle, hvordan danske internetkabler er blevet brugt af USA til at spionere med flere europæiske ledere – og nære allierede af Danmark.Og selvom historien i sig selv ikke er god for Danmark, så er historien værre for Forsvarets Efterretningstjeneste, forklarer Andreas Krog, Altingets forsvarspolitiske redaktør.For bare det at historien er sluppet ud kan nemlig betyde, at andre efterretningstjenester fremover vil tænke sig om en ekstra gang, før de deler en hemmelighed med Danmark.Det forklarer Andreas Krog mere om i dagens udsendelse, og han sætter samtidig ord på, hvad sagen viser om Danmarks forhold til sine europæiske allierede over for USA. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konservative er over det seneste år fordoblet i størrelse i meningsmålingerne. Hvad betyder det for magtforholdet i blå blok, og er Konservative klar til at være de største i blokken? Altingets magasinredaktør gør status på K i dagens udsendelse.Det har været godt at være konservativ politiker over det seneste år.I Altingets vægtede Risbjergsnit er Konservative steget fra 7,4 procent i meningsmålingerne i maj 2020 til i de seneste målinger at stå til 15,2 procent.Det er i forvejen en stigning fra 6,6 procent af stemmerne ved Folketingsvalget i 2019.Den stigning er også kommet i stand på baggrund af, at en række blå partier har været i krise, men hvad har Konservative selv gjort for at gribe om succesen? Hvordan har det påvirket Konservative, at partiet har oplevet en fordobling i meningsmålingerne? Og er partiet parat til at gå til valg i en position som blå bloks største parti?I dagens udgave af Altinget Ajour gør Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, status på Konservatives fremgang og form. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ydelseskommissionen har foreslået, hvordan grundpillerne for et nyt kontanthjælpssystem kan se ud. Men vil regeringen finde et flertal til højre eller venstre i salen – og kommer der mon overhovedet en aftale? Altingets arbejdsmarkedsredaktør analyserer i dagens udsendelse.Ydelseskommissionen lader til at have løst sin del af opgaven – nu mangler den politiske opgave bare.For opgaven om at finde et flertal i Folketinget kan vise sig vanskelig, på trods af at langt de fleste partier har ytret tilfredshed med det, som Ydelseskommissionen har foreslået.Støttepartierne ønsker bedre forhold for de fattigste børn, mens de blå partier kræver lavere ydelser til flygtninge og indvandrere.Og så udestår spørgsmålet, om Venstre overhovedet vil indgå en aftale med Socialdemokratiet på et spørgsmål, hvor der historisk har været kant imellem de to partier?I denne udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, på de nye anbefalinger fra Ydelseskommissionen og de politiske interesser i Folketinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I en ny bog, der har fulgt håndteringen af coronakrisen i det første år, tegner der sig et billede af en statsminister med fingrene nede i de fleste beslutninger – store som små. I dagens udsendelse stiller Altingets chefredaktør spørgsmål ved, om den tilgang er holdbar i længden.Tekst: I bogen ”Det første år” er der flere bemærkelsesværdige scener. Der er en muligt corona-ramt statsminister, der nægter at lade sig teste, en håndskrevet papirlap, der fungerer som myndighedernes anbefaling om at lukke samfundet ned og et telefonopkald til direktøren for Københavns lufthavn fra statsministeren selv.Sidstnævnte er ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, et billede på, hvordan Mette Frederiksen har haft fingrene nede i langt de fleste beslutninger under coronakrisen, og et bevis på, at statsministeren vil bestemme det meste.Den tilgang tvivler Jakob Nielsen på er holdbar i længden for regeringen.”De er nødt til at være mere inddragende, hvis de skal overleve over tid,” påpeger han.Den analyse kan du lytte til i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Jakob Nielsen fremhæver interessante passager fra bogen og analyserer på, hvordan vi bliver klogere på Mette Frederiksens lederskab. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er flere gode takter i regeringens udspil om udflytning af uddannelser, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Men hvis regeringen fremover kun tilgodeser landdistrikternes vælgere frem for vælgerne i byerne, kan det være farligt. I denne udsendelse analyserer Holstein på det seneste udspil fra Socialdemokratiet.Flere uddannelsesmuligheder uden for storbyerne, mere liv på landet, en evaluering af kommunalreformen og bedre muligheder for at låne i landdistrikterne.Alle initiativer, der tilgodeser vælgerne uden for byerne. Og det udspil passer godt til regeringens ønske om at skabe bedre balance i hele landet, påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Ifølge ham kan det dog være farligt, hvis regeringen fremover helt tilsidesætter hovedstadens vælgere for vælgerne i landdistrikterne.Hør Erik Holstein forklare om det i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også forklarer udviklingen fra midten af 00’erne, hvor hovedfokus politisk var at centralisere, til nu, hvor fokus er på at decentralisere. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er en af de helt store i Konservative, der er gået bort. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Schlüters tid i dansk politik, og hans betydning for Danmark og Konservative.11 år som statsminister for Danmark fra 1982 til 1993, og politisk leder for Konservative fra 1974 til 1993.Poul Schlüter er en mand, der har sat et stort aftryk i sin karriere – både for Danmark og for Konservative.Især i Konservative kredse vil man drømme sig tilbage til tiden under Schlüter lang tid fremover, mener Altingets politiske kommentator, hvor Schlüter formåede at skaffe sig opbakning i befolkningen, som ingen har formået siden da. Schlüter fik genoprettet dansk økonomi, men efterlod sig samtidig arbejdsløshed og en tamilsag, der afsluttede hans tid som statsminister.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein tilbage på tiden med Schlüter som politisk leder og statsminister, hvilket aftryk han efterlader sig, og hvilken betydning han har haft for Konservative.Poul Schlüter blev 92 år gammel. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lars Løkke vil med sit kommende parti forsøge at holde kontakt til vælgerne, så det ikke kun er partimedlemmer, der får indflydelse på den politiske retning. Drømmen findes, men kan han lykkes med det? Hør mere om Løkkes kommende parti i denne udsendelse.Partiet er endnu ikke præsenteret, men Løkke har slået fast, at det kommer.Indtil da må vælgerne væbne sig med tålmodighed, og formentlig også mangle svar på en række centrale spørgsmål – såsom hvor partiet præcis kommer til at placere sig rent politisk.Men en anden ting står mere klart: Hvordan Løkkes parti skal opbygges. Der er både sikret en pengestrøm via noget, der minder om et erhvervsnetværk, og så er der kontakt til en stor gruppe interesserede mennesker igennem det politiske mødested, der kan fremskynde Løkkes arbejde for at få samlet underskriftsindsamlinger sammen.Da Løkke forlod Venstre, lagde han især vægt på, at det var de 30.000 medlemmer af partiet, der påvirkede politikken, mens de over 800.000 vælgere ikke havde sammen indflydelse. Og det er et problem, mener han.Men hvordan skal hele opbygningen sikre, at andre end dem, der er medlemmer af partiet, kan påvirke den politiske retning?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget-journalisterne Katrine Lønstrup, Andreas Arp og Chris Lehmann om det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det var en mere end normal stor provokation af Hviderusland, at et fly på vej mellem to europæiske lande blev beordret ned i Hviderusland, så det lokale regime kunne anholde en systemkritiker.Litauens præsident håbede, at hændelsen ville få resten af EU-lederne til at forstå, hvordan det er at grænse op til landet, og efter ugens topmøde lader det til, at det ønske er blevet hørt.Sanktionerne er i hvert fald fundet frem – så er spørgsmålet bare, om de hjælper.I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør, forklare om den situation. Denne udsendelse er et udklip af Altingets EU-podcast. Du finder hele udsendelsen ved at søge på Altinget EU i din podcast-app. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De næste uger er landmændenes grønne fremtid på alles læber i både Danmark og resten af EU. I EU arbejder man på en grøn landbrugsreform, og i Danmark har regeringen præsenteret et grønt landbrugsudspil – og Venstre har varslet, at deres udspil kommer i løbet af ugen.Én af knasterne i debatten er omfordeling af landbrugsstøtten. EU vil i deres reform kræve, at en del af deres støtte til medlemslandene går til grønne indsatser. I Danmark vil den socialdemokratiske regering bruge landbrugsstøtten til at finansiere den grønne omstilling, men det vil Venstre ikke være med til.Sammen med redaktør på Altinget Fødevarer, Sine Riis Lund, dykker vi i dagens Ajour ned i landbrugsstøtten. For hvorfor er landbrugsstøtten så vigtig for danske landmænd, og kan regeringen og Venstre blive enige om, at den skal bruges til at finansiere landmændenes grønne omstilling? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er opbakning til Enhedslistens kompromissøgende stil, der ikke er nær så revolutionær som tidligere. Socialdemokratiets kompromis om børnene i de syriske lejre var dog en nødvendighed for den gode stemning før EL's årsmøde i weekenden, påpeger Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring.Det var nødvendigt for den gode stemning før Enhedslistens årsmøde i weekenden, og for selve regeringssamarbejdet mellem Socialdemokratiet og støttepartierne generelt, at regeringen gik på kompromis med at tage børnene i de syriske fangelejre hjem til Danmark.Og den gode stemning på det kommende møde er bakket op af gode meningsmålinger fra Enhedslisten, der er blevet grundlagt på en mere kompromissøgende politisk stil frem for en revolutionær tilgang. For tiden ligger partiet generelt på over ni procent af stemmerne – en fremgang i forhold til valgresultatet på 6,9 procent i 2019.Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, der gæster Altinget Ajour og gør status på Enhedslistens form inden partiets årsmøde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

OBS: Titlen er blevet præciseret*Færre vælgere en forventet har Venstre som sit andetvalg, og det er overraskende ifølge valgforsker. På den anden side ser Socialdemokratiet ud til at have en sikker vælgerbase. Hør om partiernes vælgerpotentiale i dagens udsendelse med Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst.Det er kun gået tilbage for Venstre siden Folketingsvalget i 2019, og hvis man skal tro på den analyse, som Epinion har lavet for Altinget og DR, så bliver mange af de Venstre-vælgere svære for partiet at få tilbage.I hvert fald har en overraskende lille mængde af vælgerne Venstre som sit andetvalg, ifølge valgforsker på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen. I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre mere om det, og om hvilken side af det politiske spektrum Venstres resterende vælgere så egentlig hælder til. Christiansborg-redaktør Emma Qvirin Holst er gæst, og hun også ser nærmere på Socialdemokratiets vælgerbase.*Præciseret klokken 11.20: Udsendelsens titel rubrik er blevet præciseret med ordet overraskende, da den tidligere titel kunne misforstås, som at få vælgere har Venstre som andetvalg. Det er ikke tilfældet, da Venstre er det parti, som samlet set har næstflest andenvælgere. Det er derimod mængden af andenvælgere, som vurderes til at være lavere end forventet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find vores spørgeskema om podcast her: altinget.dk/lydMette Frederiksens budskab fra nytårstalen 2020 var klar: Ambitionen er flere bortadoptioner. En pandemi og et år efter er aftalen landet, men der er bortadoptioner ikke lige så centrale, som de var i talen. Hvorfor endte det sådan? Altingets børneredaktør analyserer på sidste uges aftale.Efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale i 2020 var der lagt op til mange flere anbringelser i landet.Men coronaen kom i vejen, og først i sidste uge kunne et bredt flertal i Folketinget blive enige om en anbringelsesreform. Det var dog ikke nødvendigvis kun coronaen, der gjorde, at en aftale trak ud, for den endelige aftaletekst lå et stykke fra det, som Socialdemokratiet indledningsvist præsenterede.Der blev filet på flere af de skarpe vendinger i den endelige tekst, så hvorfor endte Socialdemokratiet egentlig med at indgå aftalen?I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets børneredaktør, Simon Lessel, på aftalen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hjælp os med at gøre Altingets podcasts endnu bedre ved at svare på spørgeskemaet på altinget.dk/lydI Sverige er velfærdsvirksomheder big business.I Danmark vil regeringen med social- og indenrigsminister Astrid Krag i spidsen forbyde private virksomheder at tjene på sociale tilbud – et forbud der dog blev nedstemt i Folketinget.Nu har Altinget afdækket, at investorerne bag nogle af de største danske velfærdsvirksomheder er delvist placeret i skattely.Derfor taler vi i dagens Ajour med Kim Rosenkilde, som er redaktør på Altinget Kommunal, om hvor grænsen går for at tjene penge på velfærd. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Debatten om et selvstændigt Skotland er blusset op igen, efter at skotterne gav de partier, der går ind for netop det, absolut flertal ved seneste valg. Hvordan er udsigterne så for, at skotterne kan blive en del af EU igen? Altingets EU-redaktør forklarer om sagen.Det er ikke så lige til for Skotland at blive medlem af EU igen.Skotterne stemte klart for at blive i EU ved Brexit-afstemningen, og efter sidste uges skotske valg har de partier, der går ind for skotsk selvstændighed – og et skotsk medlemskab af EU – fået absolut flertal i landets parlament.Men hvordan er vejen frem for Skotland, hvis det skal lade sig gøre at blive medlem af EU? Hvordan kunne Skotland overhovedet komme fri fra resten af Storbritannien, og er der interesse for at indlemme skotterne i EU?Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, forklarer om skotternes fremtid i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskema om podcast her: Altinget.dk/lydStøttepartierne vil fjerne kontanthjælpsloftet, så børn ikke vokser op i fattigdom. Men nu har regeringen skruet forventningerne til en politisk aftale i bund. Altingets arbejdsmarkedsredaktør kridter i dagens udsendelse banen op forud for forhandlingerne om et nyt ydelsessystem.Det udlændingepolitiske spørgsmål spøger i den debat, der handler om at sikre flere penge mellem hænderne til de fattigste familier.Støttepartierne er fælles om at ville hæve niveauet, og det lader da også til, at der i forståelsespapiret er enighed om at arbejde hen imod det.Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu meldt ud, at Socialdemokratiet ikke ser sig forpligtet til at indgå et forlig, der skal sikre højere ydelser. En af årsagerne til det standpunkt kan være, at mange af de fattigste familier er indvandrere, og at højere ydelser til den gruppe kan betyde angreb fra oppositionen.Den sag, og baggrunden for regeringens holdning, forklarer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskema om podcast her: altinget.dk/lydDe blå vælgere går mest op i udlændinge, men det gør venstrefløjens vælgere ikke. Det er et problem for de store partier i blå blok, der både skal finde nye stemmer og holde fast i dem, de har. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, forklarer problemet i dagens udsendelse.Emnet om udlændinge- og integration er det vigtigste for de blå vælgere for tiden. Men for venstrefløjens vælgere placerer emnet sig nede på sjettepladsen.Det viser en rundspørge, som Epinion har lavet for Altinget og DR.Og den forskel gør, at det bliver svært for Jakob Ellemann (V) og Søren Pape (K) at fiske stemmer i det røde vælgerhav, når de taler om udlændinge.På den anden side er de nødt til at markere sig på det emne, hvis de skal tilfredsstille den nuværende blå vælger. Gør de det ikke, står Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige klar til at kalde dem for udlændingeslappere, og dermed skabe tvivl om det vigtigste emne blandt deres vælgere.Hvordan skal de store partier i blå blok – V og K – navigere over for den problemstilling? Og hvor er der mulighed for blå blok for rent faktisk at finde stemmer blandt venstrefløjen?Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, forklarer mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Link til Altinget spørgeskema: altinget.dk/lydRegeringen forsøger at etablere modtagecentre i tredjelande, så behandlingen af akutte asylansøgere skal foregå udenfor Danmarks grænser. Lykkes det – og virker det – kan løsningen sprede sig til hele Europa, vurderer Altingets politiske kommentator.I sidste uge dukkede to danske ministre op på et opslag fra Udenrigsministeriet i Rwanda.Den tur var der ellers ikke meget information om til den danske presse, men efterfølgende er det kommet frem, at turen netop drejede sig om at lande en aftale om at etablere modtagecentre for danske asylansøgere i Rwanda.Og uanset hvor hemmelig den tur har været, så skal den danske lovgivning tilpasses, før idéen overhovedet kan lade sig gøre, og torsdag begynder lovbehandlingen i Folketinget.Vil det overhovedet være muligt at sikre opbakning til idéen for regeringen? Og har den hemmelige tur haft nogen betydning for samarbejdet mellem regeringen og dens støttepartier?Det taler Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også spår modellen en stor fremtid i Europa, hvis Danmark får succes med den. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det møder kritik, at fodbold-VM skal afholdes i Qatar, og at OL skal afholdes i Kina. Men har Danmark overhovedet nok indflydelse på at ændre den udvikling, hvor ikke-demokratiske lande står klar med den helt store pengepung? Hør debatten fra lanceringen af Altingets nye nichemedie, Idræt, her.Der har længe været debat om, hvorvidt Danmark overhovedet bør deltage i fodbold-VM i Qatar, blandt andet fordi dem, der har bygget stadionerne til slutrunden, har gjort det under stærkt kritisable forhold.Ligeledes møder det kritik, at vinter-OL i 2022 skal afholdes i Beijing.Beslutningerne er truffet for længe siden, så har Danmark i virkeligheden sovet i timen, dengang de valg blev truffet? Og hvordan kan Danmark overhovedet ændre på den udvikling, når totalitære stater står klar til at poste enorme pengesummer i sportsbegivenhederne?Det var nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret, da Altinget lancerede et nyt nichemedie – idræt – og lanceringen skete i Altingets podcaststudie. Gæsterne var Stanis Elsborg fra organisationen Play the Game, der arbejder for at fremme demokrati i sport, og Poul Broberg, der er public affairs-chef i Danmarks idrætsforbund.Vært er redaktør for Altinget Idræt, Rasmus Løppenthin. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Link til Altingets spørgeskema: altinget.dk/lydI sidste uge præsenterede regeringen det længe ventede landbrugsudspil, som skal få landmændenes CO2-udslip ned med syv millioner ton inden 2030.Udover at bruge nye teknologier til at få udledningen ned, vil regeringen også se på landmændenes brug af kvælstof. Når danske landmænd gøder deres marker med kvælstof, slipper en del af det nemlig ud i søer og åer og forurener vores miljø.Danmark har lovet EU, at vi skal have et bedre vandmiljø inden 2027, og derfor vil man udlede 15.000 ton mindre i 2027. Nu har regeringen så lavet en plan for, hvor de vil finde de første 10.400 ton. Men Venstre synes, det er for mange ton, og støttepartierne synes, det er for lidt. Hør Altingets miljøredaktør Hjalte Kragesteen forklare om den sag i Altinget Ajour, hvor han både trækker tråde til landmændenes traktordemonstrationerne i november sidste år, og giver sit bud på, hvordan regeringen kan finde et flertal for sit udspil. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskemaundersøgelse her: altinget.dk/lydFlere partier på Christiansborg har erhvervsklubber, og senest har Altinget afdækket Socialdemokratiets forening, hvor man kan købe sig adgang til møder med eksempelvis Mette Frederiksen. Hvornår overtrædes grænsen? Altingets erhvervsredaktør forklarer historien.For 20.000 kroner om året kan man i Socialdemokratiets erhvervsklub få adgang til møder med Mette Frederiksen, Nicolai Wammen og andre højtstående socialdemokrater.Det har Altinget Erhverv skrevet om, og erhvervsklubberne møder kritik fra en række eksperter inden for området. Hemmelige møder kan i sig selv skabe mistillid til politikerne, og nogle kalder det endda en skuffeselskabslignende konstruktion.Hvor går grænsen for, hvad politikerne må tage penge for? Og hvad er problemet i forhold til tanken bag partistøttereglerne?Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, forklarer mere om den sag i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Link til Altingets spørgeskema: altinget.dk/lydMens flertallet af offentligt ansatte har afsluttet deres overenskomstforhandlinger, har sygeplejersker og radiografer stemt nej til resultatet og varslet konflikt.Dansk Sygeplejeråd kræver trepartsforhandlinger om ligeløn, men regeringen afviser at forholde sig til kravet, så længe overenskomstforhandlingerne stadig er åbne.Samtidig kritiserer HK og Dansk Metal, at Dansk Sygeplejeråd overhovedet foreslår trepartsforhandlinger om et tema, som normalt hører hjemme på overenskomstbordet.Omvendt signalerer både venstrefløjen – og senest også Dansk Folkeparti og Radikale – opbakning til sygeplejerskernes krav om ligeløn. Men er de overhovedet villige til at rykke forhandlingerne ind på Christiansborg?I anledningen af arbejdernes kampdag den 1. maj gør vi status på årets overenskomstforhandlinger med fokus på sygeplejerskerne i Ajour, i dag med Søren Elkrog Friis, som er redaktør på Altinget Arbejdsmarked.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskemaundersøgelse om podcast her: altinget.dk/lydEr det ok, at tre regioner brugte millioner målrettet en presset psykiatri til at betale leasinggæld, lukke budgethul og yde tilskud til et museum? Det får sundhedsministeren snart svar på. Altinget socialredaktør forklarer sagen om psykiatrimillionerne i dagens udsendelse.Aftalen om at 600 millioner kroner til regionspsykiatrien landede simpelthen for sent til, at man kunne nå at bruge alle pengene i 2020.Det forklarer tre regioner - Region Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland – er årsagen til, at de i stedet valgte at bruge pengene på andre budgetområder. De mener samtidig, at pengene er brugt inden for intentionen, fordi valgene på længere sigt vil gavne psykiatriområdet.Men på Christiansborg kigger man med undren på de beslutninger, der er blevet truffet i regionerne, og nu forventer sundhedsminister Magnus Heunicke meget snart at få svar på, om regionerne har brugt pengene på den måde, de var tiltænkt.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget socialredaktør, Simon Lessel, om sagen om psykiatrimillionerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sidste del af instrukskommissionens beretning giver Inger Støjbergs forsvarere en chance for at sende ansvaret over til embedsmændene, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der forudser, at sagen vil få embedsmændene til at være mere på vagt over for ministrene. Hør mere i dagens Ajour.Hvorfor lytter du til Altingets podcasts? Hjælp os med at gøre vores podcasts endnu bedre ved at svare på spørgeskemaet på Altinget.dk/lyd Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU har skudt gang i et stort borgerinddragende projekt om Europas fremtid. I den forbindelse sagde Tysklands forbundskansler Angela Merkel, at hun er åben for at ændre EU's bindende traktater, men det hujer ikke umiddelbart den danske statsminister. Hør, hvad de forskellige lande vil ændre i EU-traktaterne, og hvad det nye fremtidsprojekt skal bruges til, i dette korte udklip fra Altingets EU-podcast – som altid med Altingets europapolitiske analytiker Thomas Lauritzen og EU-redaktør Rikke Albrechtsen.Du kan høre resten af podcasten lige her, hvor du også finder mange flere podcasts om EU. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Priserne på boliger i Danmarks største byer stiger, og det samme gør uligheden. Både mellem land og by, og mellem dem, der ejer, og dem, der lejer.Flere økonomer argumenterer for, at man bør beskatte det beløb, man tjener ved at sælge sin bolig. Men der er også mange argumenter imod: For eksempel at en ny boligskat vil betyde, at man betaler skat for sin bolig to gange, og også at det vil gøre det svært for staten at regne ud, hvor stort et beløb fra boligskatter der kommer i statskassen.Der ligger allerede en aftale om at beskatte boligejerne på en ny måde, som træder i kraft i 2024. Men ikke alle mener, at den aftale kan ændre tilstrækkeligt på det ulige boligmarked. Så hvorfor gør regeringen ikke mere ud af deres politik på boligområdet, når ulighed er en af Socialdemokratiets mærkesagerKristine Korsgaard er redaktør på Altingets forside og fortæller mere om de stigende boligpriser i dagens Ajour. Læs også Kristine Korsgaards feature på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Så fik Grønland en ny regering.For anden gang i 40 år er socialdemokratiske Siumut ikke med. Det er derimod partierne IA og Naleraq – med Atassut som støtteparti.De to regeringspartier har underskrevet en 17 sider lang aftale, hvor et af de vigtigste punkter er: Mineprojektet ved Kvanefjeld skal stoppes.Det projekt har ellers skabt overskrifter fra USA til Rusland, fordi minen indeholder sjældne råstoffer, som bruges i blandt andet iPhones og vindmøller, som man kan tjene milliarder på. Men stormagterne kommer nok alligevel til at følge med i den nye regerings politik. Især fordi IA og Naleraq skriver, at de vil demilitarisere Grønland – imens USA og Rusland modsat vil opbygge deres militær i landet.Udover mineprojektet og demilitarisering af landet er de to partier også blevet enige om ny politik på fiskeriområdet, og så vil de have den politiske administration af fødevareområdet fra Danmark og hjem til Grønland.Hør mere om den nye grønlandske regerings aftale i dagens udgave af Altinget Ajour med Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Krigen i Afghanistan indledte krigen mod terror, og udviklede sig til ønsket om at udbrede demokrati i de ustabile stater. Det lykkedes ikke for Nato-landene – så dør drømmen om dét med krigens afslutning? Og hvor efterlader det de vestlige lande? Altingets magasinredaktør analyserer.Den umiddelbare konsekvens af terrorhandlingen mod World Trade Center 11. september 2001 var krigen i Afghanistan.Handlingens bagmand og organisationen bag, lederen af al-Qaeda Osama bin Laden, skulle tilintetgøres af USA med støtte fra en række Nato-lande.Krigens fokus udviklede sig til også at udbrede demokrati i landet, ligesom målet var i Irak og Libyen.Ingen af stederne er den vestlige alliance lykkedes med den strategi, og nu har USA, Danmark og resten af Nato meldt ud, at de trækker de sidste tropper ud inden 11. september 2021.Hvorfor stopper forsøgene på at danne et demokrati nu? Hvad er Europas fokus nu? Og hvordan spiller den stigende konflikt imellem USA og Kina ind i udviklingen?Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, analyser om den udvikling i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

*I denne udsendelse bliver der sagt, at Konservative fik 8,7 procent af stemmerne ved seneste valg. Partiet fik 6,6 procent ved valget i 2019. Vi beklager fejlen.Meningsmålingerne peger opad for to partier i blå blok – Konservative og Nye Borgerlige. I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, hvilke vælgere partierne tiltrækker, og hvad de gør for at holde på dem.Det er enten eller i blå blok. For Venstre og Dansk Folkeparti går det dårligt, for Konservative og Nye Borgerlige går det godt.Konservative får i den seneste meningsmåling fra Epinion over 15 procent af stemmerne – et stort hop fra de 6,6 procent, partiet fik ved valget i 2019. Nye Borgerlige er på samme måde gået fra 2,4 procent til 8,8 i målingerne.Hvilke vælgere tiltrækker de to partier stemmer fra? Og hvordan forsøger de at holde fast i dem frem til at vælgerne rent faktisk kan sætte sit kryds?Det forklarer Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, mere om i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark vaccinerer ikke længere med AstraZeneca, og det får flere lande i blandt andet EU til at sige, at de gerne vil overtage vores vacciner. Og så skal et fælles coronapas give europæerne mulighed for at rejse rundt i EU, så snart de er blevet vaccineret. Det arbejde er i fuld gang, men en teknisk detalje kan for nogle lande udskyde coronapasset til midten af august. Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, og EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, giver en status på ugen i EU – denne gang om vacciner.Vil du høre mere om ugen i EU? Søg på Altinget EU i din podcast-app og lyt til resten af denne udsendelse samt mange andre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De sidste måneder er skillelinjen mellem forskning og politik debatteret heftigt.Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance kalder danske universiteters forskning i køn, identitet og migration for ”antividenskabelig pseudoforskning”.I Dansk Folkepartis nye kulturudspil skriver partiet, at de vil undersøge, om der er et politisk bias på danske universiteter, der går ud over den frie forskning.Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener ikke, det er op til politikerne at detailstyre hele forskningsfelter – og hun vil ikke undersøge, om universiteterne har et politisk bias, som DF lægger op til. Men hun siger samtidig, at hun bekymrer og undrer sig over forskningsmiljøerne i for eksempel hvidhedsstudier og racestudier.I dagens Ajour fortæller redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, hvorfor forskningsministerens tvetydige svar kan få konsekvenser for både forskningsverdenen og politikerne.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Løkke skal nok sikre sig opbakning nok til at blive valgt for sit parti, men hvad bliver hans politik, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Altingets politiske kommentator ser nærmere på udviklingen.Lars Løkke har nu endelig bekræftet, at hans politiske netværk ender med dannelsen af et egentligt politisk parti.Hvad bliver det nye Løkke-partis politik egentlig, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Kommer Løkkes møgsager og tidligere politiske standpunkt til at overskygge hans nye overbevisninger? Eller vil Løkkes politiske evner være nok til at sikre ham endnu en hovedrolle?Det ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal være mere liv i landdistrikterne, og det skal sikres ved at binde Danmark bedre sammen. Det har regeringen lavet en plan for med deres infrastrukturudspil – klimagevinsten ved udspillet er på den anden side til at overse. Altingets transport- og boligredaktør forklarer.Torsdag var tre af regeringens ministre draget til Kalundborg for at præsentere det nye infrastrukturudspil, hvor der er nye projekter for over 100 milliarder kroner.Årsagen til at udspillet blev præsenteret i Kalundborg var blandt andet ønsket om en ny motorvej hele vejen til byen, og den blev præsenteret sammen med at hav af andre projekter – både til bilister og den kollektive trafik.Alt i alt skal de sørge for, at det ikke kun er godt at bo i byerne, men og ude i landet. Og alt i alt kommer projektet til at være klimaneutralt.Er det godt nok for regeringens støttepartier? Og er det overhovedet meningen, at de partier skal lægge stemmer til udspillet?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets transport- og boligredaktør, Daniel Bue Lauritzen, om regeringens udspil. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velfærdsforsikringerne bør være interessante for de borgerlige at tale op og give bekymring hos Socialdemokratiet og de øvrige venstrefløjspartier. Altingets politiske analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, ser nærmere på udviklingen med forsikringerne i dagens udsendelse.Det er nu muligt at tegne en omsorgsforsikring for ældre igennem Tryg, der giver yderligere hjælp til ældre, hvis de skulle få brug for det.Den type forsikringer kan eksempelvis give hjælp til transport, når man er syg, tilskud til take away-mad og rengøring.Men den udvikling bør give panderynker hos velfærdsstatens forkæmpere, fordi det fundament går imod idéen om, at staten via sit høje skattetryk leverer på de ønsker, som befolkningen har.Hvad sker der, hvis den balance rykker sig hos danskerne? Kan man gøre noget ved det politisk –ved at ændre på statens tilbud i den ene eller anden retning?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schkørring, nærmere på den udvikling og efterlyser en større ideologisk diskussion om det danske samfunds indretning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For kun anden gang siden 1979 bliver det formentlig venstrefløjspartiet IA, der skal lede Grønland. Hvad betyder for Danmark? Og kan partiet komme i mål med ønsket om at lade de sjældne jordarter blive i Kvanefjeld? Altingets artkis-redaktør analyserer i denne udsendelse.Venstrefløjspartiet IA bliver det største parti ved det grønlandske valg og skal dermed forsøge at danne en regering.Hvis de skal have opbakning til at droppe projektet om at udvinde jordarter fra Kvanefjeld, skal de formentlig danne den regering med partiet Naleraq.Enderne imellem de to partier kan blive at få til at mødes, og hvis Naleraq bliver en del af regeringen, kan det også få betydning for samarbejdsvilligheden med Danmark.I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arktis-redaktør, Andreas Krog, om valgets resultat og betydning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Til en officiel ceremoni i Texas bliver de første danske F35-fly præsenteret fem år efter beslutningen blev truffet. Hvad har vi fået svar på nu, som vi ikke vidste dengang? Altingets forsvarsredaktør ser nærmere på kampflyene i dagens udsendelse.En investering på 15 milliarder danske kroner er selvskrevet til at få stor opmærksomhed.Og det fik indkøbet af de 27 danske F35-fly også for fem år siden, da de danske politikere skulle beslutte sig for, hvem der skulle producere Danmarks nye kampfly, og hvor mange vi skulle have.Producenterne reklamerede i gadebilledet til almindelige danskere for at få overbevist politikerne om, hvem der skulle levere på den kæmpemæssige samfundsinvestering. Boeing lavede endda kampagner med billeder af IC4-toget og skrev: ”det handler om at virke på første arbejdsdag”. Det gjorde de for at skabe tvivl om det nyudviklede F35-fly og Boeings allerede afprøvede kampfly.Det blev dog F35-flyet, der vandt, og nu ruller de første fly ud af fabrikken i Texas. Vi ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad vi har fået svar på siden da, og hvad stadig mangler svar på. Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Under bjerget Kvanefjeld i Sydgrønland ligger en af de største uudnyttede miner for sjældne jordarter. Det er nogle af de råstoffer, som er afgørende for at producere elbiler, fly og smartphones, og det kan man tjene milliarder på.Derfor følger både Kina, USA og Europa med, når grønlænderne går til valg den 6. april.De grønlandske politikere er tæt på at udstede den endelige tilladelse til at udvide råstofferne fra Kvanefjeldet. Men flere grønlandske partier er begyndt at få kolde fødder. Udvindingen betyder nemlig også, at uran bliver frigjort, og at Grønlands CO2-udslip stiger.Det socialdemokratiske regeringsparti Siumut står inde for udvindingen, mens det største oppositionsparti, IA, er imod. Valget til Landstinget i Grønland kan derfor få betydning for, om der bliver sat en stopper for projektet i 11. time.Lyt med i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis, fortæller om debatten om Kvanefjeldet, om et fælles ønske om politisk selvstændighed og om interne stridigheder i det socialdemokratiske regeringsparti i Grønland.Læs flere artikler om det grønlandske valg på Altinget Arktis Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er cirka otte måneder til, at danskerne skal til valg. 16. november løber kommunalvalget af stablen, og for flere partier og deres frontpersoner bliver resultatet af det valg afgørende for tilliden og fremtiden.Både Kristian Thulesen Dahl og Jakob Ellemann har desperat brug et hæderligt resultat for at vise, at de har vendt skuden for deres kriseramte partier. Et ringe valg vil presse Thulesen yderligere, men han har ingen planer om at gå frivilligt. For Mette Frederiksen er faren snarere, at hun risikerer at skuffe, hvis de store forventninger ikke indfries. Også Konservative er sikre på fremgang ved kommunalvalget, men den succes kan blive helt overskygget, hvis partiets kommunale kronjuvel, Frederiksberg, går tabt.  Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser nærmere på, hvad der er på spil ved kommunalvalget i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 skal der ikke findes boligområder i Danmark, hvor mere end 30 procent af indbyggerne har ikke-vestlig baggrund. Det er målet for boligminister Kaare Dybvad – men kan han finde opbakning i Folketinget til sin metode? Altingets boligredaktør forklarer i Ajour.En helt ny klasse af boligområder skal være med til at sikre, at der ikke opstår flere områder, som er beskrevet som ghettoer.Fremover skal de områder ikke kunne få anvist borgere, der er arbejdsløse, har fået en dom, eller er borger af et land udenfor EØS, og på den måde skal områderne sikre bedre integration.De mennesker, der hidtil er blevet anvist til de områder, skal så tilbydes boliger et andet sted – og her opstår problemerne. For er der nok almene boliger til dét? Og hvis der ikke er det, kan boligministeren så komme i land med sin idé om at inddrage de private udlejere til den opgave?I dagens udgave af Altinget Ajour ser vi nærmere på det nye udspil, hvor Altingets boligredaktør, Daniel Bue Lauritzen, forklarer om sagen.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den danske statsministers tur til Israel skabte kritik i Danmark, og blev i første omgang mødt med forundring i EU. Men eftersom turen ikke havde betydning for den fælles europæiske vaccinestrategi, udeblev den store europæiske kritik.Mette Frederiksen og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, tog til Israel for at tale om vacciner.I sidste ende handlede det om at styrke produktionen – ikke om at få fat i overskydende vacciner – og derfor udeblev den store europæiske kritik, og Mette Frederiksen kunne nøjes med at blive irettesat af sine støttepartier i Danmark.Det var et af højdepunkterne i ugen der gik i EU, hvor den helt store debat fortsat er at få vaccineret borgerne i det europæiske fællesskab. Derfor har debatten om AstraZenecas manglende vaccine-levering været central og skabt kritik fra EU-aktørerne. Men er det kun medicinalvirksomheden, der kan klandres for, at der ikke er vaccineret flere i Europa, end hvad tilfældet er?I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre et udklip fra Altingets EU-podcast om vaccinedebatten i Europa. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En række sager fældede Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard, der ellers så ind i en lys fremtid i sit politiske liv. I denne udsendelse forklarer Altingets kommunalpolitiske redaktør om sagen og konsekvenserne.En række sager endte med at fælde Jacob Bjerregaard.Link til Ekstra Bladets dækning og link til pressemødet hos TVSyd. Dels var der et tvivlsomt køb af en byggerund, hvor ex-borgmesteren blev beskyldt for at have udnyttet sin position som borgmester til at købe den bedste grund. Dels var der hans kone, der fik tilbudt en chefstilling i en virksomhed, hvor kommunen ejede en stor andel.Men da den nye borgmester, Steen Wrist, på et pressemøde 12. marts præsenterede advokatundersøgelsens konklusioner på de mange anklager, så trak endnu en sag fornyet opmærksomhed.Jacob Bjerregaard og kommunaldirektørens ”nære relation” satte spørgsmålstegn ved deres habilitet, og dermed blev endnu en sag tilføjet til historien.Hvorfor er den nære relation problematisk? Hvad konkluderer advokatundersøgelserne, og hvilken betydning får de mange sager for Fredericia Kommune?Det svarer Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Priserne på ejerboliger er nærmest eksploderet i de større byer, og samtidig er huslejen skudt drastisk i vejret mange steder.Det har skabt en betydelig økonomisk ulighed mellem ejere og lejere – og det har gjort det meget svært for unge og enlige førstegangskøbere at komme ind på markedet.Men selv for de partier, der har som erklæret mål at bekæmpe uligheden, er boligmarkedet en varm kartoffel, og intet tyder på, at et flertal i Folketinget er parate til at stoppe udviklingen. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, forklarer hvorfor i Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

17 milliarder kroner. Så mange penge giver Danmark hvert år til udviklingslande som for eksempel Afghanistan og Myanmar.Verdensorganisationen FN satte for mange år siden et minimum på ulandsbistanden – beløbet skal være 0,7 procent af et lands bruttonationalindkomst. I Danmarks økonomi svarer 0,7 procent præcis til 17 milliarder.Som ét af fem lande lever Danmark op til FN's mål. Alligevel giver vi i dag den laveste ulandsbistand i 42 år. Og nu leger Dansk Folkeparti med tanken om at gøre Danmarks pengepose til udviklingslandene mindre. Vil DF gøre op med 42 års enighed om ulandsbistanden – og vil det sætte skub i debatten? Det kan du høre om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor vi taler med Maja Hagedorn, som er redaktør på Altingets niche Udvikling.Læs mere om Dansk Folkepartis nye udspil på Altinget Udvikling Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Holland og Danmark arbejdede især tæt sammen for at holde en stigning i EU-budgettet nede, men nu er Hollands statsminister blevet tvunget til at udskrive valg efter en skandale om børnepenge. Hvad har det valg af betydning for Danmark?Det var en skandale om udbetaling af børnepenge, der tvang Hollands mangeårige statsminister, den liberale Mark Rutte, til at udskrive valg.Holland har flere paralleller til Danmark – blandt andet er højrefløjspolitikeren Gert Wilders parti ikke længere alene på højrefløjen, og så er der for tiden også store protester imod coronahåndteringen fra regeringen.Fra dansk side vil der blive holdt stærkt øje med valgets resultat, og i dagens udsendelse forklarer Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, nærmere om valgets betydning for Danmark, skandalen om børnepenge og højrefløjen i Holland – og om at afholde valg midt under coronavirussens hærgen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To klimarapporter er på kort tid kommet med kritik af regeringens klimatilgang. Først kom Klimarådet og senest vurderer de økonomiske vismænd, at der findes en billigere tilgang, end den regeringen gør brug af nu. Altingets klimaredaktør forklarer i dagens udsendelse.Med en afgift på dem, der forurener, vil man kunne nå klimamålet i 2030 på en billigere måde, end hidtil antaget.Det vurderer de økonomiske vismænd, der har regnet på, hvad det vil koste at indfri det mål, som partierne i Folketinget har vedtaget.Den afgift vil ramme de mest forurenende brancher – en af dem er landbruget – og hvis ikke den branche bliver inddraget i målet, så bliver det væsentligt dyrere.I øvrigt påpeger vismændene også, at den model, som regeringen bruger nu, er væsentligt dyrere end en afgiftsmodel.Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer mere om den sag i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Men in Black, Frihedsbevægelsens Fællesråd og flere partier. Utilfredsheden med coronahåndteringen sker fra mange fronter – men vil de mange forskellige grupper kunne samle sig til én? Altinget Ajour ser nærmere på netværket bag coronamodstanden og årsagen til den.Læs mere om netværket her: https://www.altinget.dk/artikel/se-netvaerket-bag-den-danske-coronamodstandFørst slog demonstranterne på gryder hele dagen udenfor Christiansborg, og senere udviklede demonstrationerne sig til aftenforestillinger med folk klædt i sort og til sammenstød med politiet.Der er mange folk bag den fragmenterede coronamodstand, og Altinget og Mandag Morgen har forsøgt at kortlægge det netværk.Hvad er årsagen til, at vi ser den modstand mod samfundets coronahåndtering, formår de at samle sig – eller dør bevægelsen ud, når coronavirussen mister sit greb?I denne udgave af Altinget Ajour ser Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh, Altingets chef for research, Katrine Lønstrup og digitalredaktør, Chris Lehmann, nærmere på den historie.I denne udsendelse er der brugt lyd fra DR's Aftenshowet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksens tur til Israel, de nye politisk udnævnte ambassadører, asylbørnene i Syrien og den berømte klima-hockeystav er blot nogle af de seneste konflikt plader mellem regeringen og støttepartierne .For regeringens beslutninger er egentlig i modstrid til støttepartiernes politik, men fordi Socialdemokratiet står stærkt i befolkningen, og fordi der findes alternative flertal på Christiansborg for regeringen, er det svært at finde noget at true med for Radikale, SF og Enhedslisten.Alligevel skal regeringen til at dosere sine provokationer af støttepartierne, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der også henviser til støttepartiernes bagland, der ikke for altid vil acceptere, at deres parti støtter op om en for egenrådig regering.I denne udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein nærmere på forholdet mellem regeringen og dens tre støttepartier. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da vi danskere skulle udpege 10 særligt danske værdier i Danmarkskanonen i 2016, stemte vi 'kønsligestilling' ind som en særlig dansk værdi.I anledning af kvindernes kampdag ser vi nu på ligestilling i Danmark og især på danske arbejdspladser.Der er nemlig færre kvindelige ledere i danske virksomheder end i alle andre nordiske lande, og Danmark er også det eneste land i Norden, som endnu ikke har øremærket barsel til mænd. Så måske er ligestilling slet ikke så vigtigt for os, som vi går rundt og tror?Lyt med i dagens afsnit, hvor vi taler med sociolog Sarah Steinitz om ligestilling i Danmark anno 2021.Læs også anmeldelsen af bogen 'Ravnemødre og rollemodeller' på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 5 – Menneskerettighedsforkæmperen: Var irakkrigen en retfærdig krig?Beslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du tidligere vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, som vurderer irakkrigen ud fra et menneskerettighedsperspektiv. Kan man sige, at det var en retfærdig krig?Gæst: Charlotte Flindt Pedersen, i dag direktør for det Udenrigspolitiske Selskab, tidligere vicedirektør og chef for det internationale arbejde i Institut for MenneskerettighederVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark ser man nervøst mod Bruxelles, når EU-Kommissionen taler om nye europæiske initiativer på det sociale område.Særligt regeringen og fagbevægelsen frygter, at tiltagene vil komme karambolage med den danske model – selvom Kommissionen lover at respektere den.Nu er Ursula von der Leyens socialkommissær klar med en handlingsplan på området – og den kan du blive klogere på i denne udgave af Ugen i EU, hvor du får et indblik i en sag fra ugen der er gået fra vores EU-redaktion. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Inger Støjberg forlod Venstre med en afskedssalut om, at partiet var blevet bløde på udlændingeområdet. Morten Dahlin forsøger at modbevise det argument. Bliv klogere på den 31-årige politiker i dagens udgave af Altinget Ajour.Dagen før Inger Støjberg forlod Venstre præsenterede partiet et nyt udlændingeudspil.Den præsentation var en kærkommen mulighed til at vise offentligheden, at Støjbergs kritik ikke var rigtig – og 31-årige Morten Dahlin, der har været pennefører på udspillet, tog en stor del af opmærksomheden på det møde.Det gjorde han med skarpe one-liners og klar tale om, hvordan Venstres idéer for udlændingeområdet er.Men hvem er Morten Dahlin egentlig? Og er han arvtageren for Inger Støjberg i Venstre?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, mere om om han. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bertel Haarders betydning for den udlændingepolitik, der bredt set er konsensus om blandt Folketingets partier i dag, har det med at blive glemt. Det sætter Altingets magasinredaktør og politiske analytiker fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour.Efter mere end 40 år i Folketinget og over 20 år som minister er det slut med at se Bertel Haarder i Folketinget, når denne folketingsperiode er afsluttet.Og der er masser af højde- og lavpunkter i Haarders karriere at hive frem, men ifølge Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er det især arbejdet med den første ændring af udlændingeloven i 2002, der kommer til at stå tilbage for Bertel Haarder.Dengang blev Haarder udsat for voldsom kritik for at træffe nogle valg, der nu er bred anerkendelse om var de rigtige i Folketinget – og i den efterfølgende fortælling om politikere, der har truffet nødvendige beslutninger på udlændingeområdet, bliver Haarder til tider glemt.Hør Esben Schjørring forklare om Haarders rolle for dansk udlændingepolitik dengang og nu i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han ser tilbage på Haarders politiske liv som integrationsminister. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et erfarent folketingsmedlem forlader Christiansborg når Marianne Jelved går på pension. Tilbage i Radikale står to forenede fløje – men hvor forenede er de? Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser på Jelved og Radikale i dagens udsendelse.Nu kan Marianne Jelved snart se enden på sin politiske karriere.Efter mere end 30 år på tinge stopper den tidligere minister og politiske leder for Radikale, når denne valgperiode slutter.Særligt i 90erne var hun en central spiller i dansk politik, og i 2005 stod hun for det dengang bedste Radikale valgresultat i 32 år.Senest har hun fungeret som mægler i den seneste fløjkrig, der har været i partiet. Nu er de to fløje i partiet forenet, så nu så hun sit snit til at melde sin beslutning om at gå på pension ud.Hvilken indflydelse og betydning havde Marianne Jelved for Radikale i sin tid – og kan hun vide sig sikker på, at der nu er ro på retningen i Radikale?Det ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan går det med regeringens klimapolitik?Det vurderede Klimarådet i fredags i en ny statusrapport, som skal udkomme en gang om året.Her skriver Klimarådet, at regeringen kun er 1/3 på vej med arbejdet for at nå en CO2 reduktion på 70 procent.Klimaminister Dan Jørgensen (S) siger derimod, at 1/3 er godt på vej med opgaven, som først skal være løst i 2030.Men måske skal vi vænne os til konflikten mellem Klimarådet og den siddende klimaminister. For det kan være hele pointen med den nye årlige statusrapport, at den skal presse regeringen til at gøre mere ved klimaet.Hør mere om det i dagens udgave af Altinget Ajour med Morten Øyen, som er redaktør på Altingets niche Energi og Klima. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 4 – Historikeren: Derfor gik Danmark i krig i IrakBeslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du en historiker, som for et år siden udgav krigsudredningen om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan – og Irak. Navnet på udredningen er meget passende: "Hvorfor gik Danmark i krig?"Gæst: Rasmus Mariager, lektor i samtidshistorie på Saxo Instituttet på Københavns UniversitetVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København fra den 1 til 20 marts. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter en timelang behandling tirsdag aften blev den nye epidemilov vedtaget. I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer sundhedsredaktør Signe Løntoft forløbet og dykker ned i indholdet.Der har hele tiden været ekstra fokus på den nye epidemilov, og i takt med at loven skulle vedtages tirsdag steg den interesse.Eksempelvis har der været interesse om, hvordan sundhedsmyndighedernes ansvar bliver ændret fra den gamle til den nye lov.Derudover kom der pludselig nye oplysninger frem i medierne om emner, der ikke tidligere havde været kendt, og derefter fik ordførerne travlt med at læse op på nye høringssvar.Først så de oplysninger ud til at give et alternativt flertal i Folketinget for en hurtig genforhandling af loven – men i sidste ende smuldrede det flertal.I denne udgave af Altinget Ajour ser Altinget sundhedsredaktør Signe Løntoft nærmere på forløbet og på loven. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da Thulesen Dahl på et internt møde bad kritikerne om at råbe op, hvis de ville af med ham, fik DF-formanden umiddelbart forlænget sin tid på posten. Det er dog stadig et stort spørgsmål, om Thulesen overlever året ud, siger Altingets politiske kommentator, der tager temperaturen på Dansk Folkeparti.En bog i vinterferien om Dansk Folkeparti gjorde et i forvejen varmt sæde under Kristian Thulesen Dahl endnu varmere.Formanden for Dansk Folkeparti har i takt med de svigtende meningsmålinger mødt stigende intern kritik i partiet – noget der er helt uvant i det ellers så topstyrede parti.Kritikken har holdt ved længe og kritikken vil formentlig fortsætte, men formanden har ifølge Altingets politiske kommentator forlænget sin levetid på posten på et internt møde.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein nærmere på Dansk Folkepartis form, og hvor kritikken internt især kommer fra. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På trods af at udlændinge- og integrationsministeren har sendt et lovforslag i høring, så er der ingen konkrete bud på, hvor de udenlandske asylcentre skal ligge henne. Ajour dykker ned i sagen.Det er et vigtigt punkt for regeringen at få rykket store dele af asylbehandlingen væk fra Danmark.Nu har udlændinge og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, sendt et lovforslag i høring for at løse problemet – men der mangler fortsat et centralt svar i det udkast.For hvor skal de lejre ligge henne? Hvem skulle overhovedet være interesseret i at indgå sådan en aftale med Danmark?De spørgsmål mangler udkastet svar på, og idéen bliver generelt set stadig kritiseret af regeringens støttepartier og centrale organisationer på området.Hvad har regeringen foreslået? Og hvad skal regeringen tage højde for, før de finder et land til den udenlandske asylbehandling?Det forklarer Altingets udviklingspolitiske redaktør, Maja Hagedorn Hansen, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 1. januar 2018 fik Danmark en ny taxilov.En ny evaluering fra Transportministeriet foreslår nu, at taxiloven skal justeres, så den sætter højere krav til taxichaufførers danske sprog. Forslaget lyder, at chaufførerne skal bestå folkeskolens afgangseksamen i dansk for at få lov til at køre taxi.En stigende del af taxichaufførerne i Danmark er indvandrere og efterkommere, og flere partier er derfor enige om, at forslaget vil fremme integrationen. Forskere mener omvendt, at de nye krav vil skade integrationen.Lyt med i dagens udgave af Ajour, hvor redaktør på Altinget Transport, Daniel Bue Lauritzen, fortæller mere om argumenterne i debatten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 3 – Irakveteranen: ”Vi blev et politisk instrument”Beslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du en irakveteran, som fortæller om livet i den danske lejr i Irak, og om hvordan det var at kæmpe en krig, som politikerne var uenige om.Gæst: Tom Block, udsendt til Irak i 2007Vært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København fra den 1 til 20 marts. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 2 – Seniorforskeren: Derfor gik Bush i krig i IrakBeslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i USA og i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du en seniorforsker, som fortæller om den ideologi, der fik George Bush til at sende amerikanske soldater i krig i Irak.Gæst: Vibeke Schou Tjalve, seniorforsker i DIISVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København fra den 1 til 20 marts. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Falcks direktør vil have mere offentlig-privat samarbejde fremover, så det samme velfærdsniveau kan opretholdes i takt med, at der bliver flere ældre borgere. Altinget Ajour ser nærmere på det i dagens udsendelse.Falck har blandt andet leveret stået for ambulancekørslen i Danmark i lang tid - og senest har virksomheden også stået for at foretage quick-tests, da det offentlige havde brug for hjælp til at teste.Det er eksempler på allerede eksisterende offentlige-private samarbejder, men ifølge Jakob Riis skal de samarbejder udvides endnu mere. I takt med at danskerne bliver ældre, og at velfærdsniveauet skal opretholdes, så bør de private inddrages til at løse den opgave.Den pointe udpensler Jakob Riis i seneste udgave af Altingets magasin, og du kan i dagens udgave af Altinget Ajour høre erhvervsredaktør på Altinget, Christoffer Lund-Hansen, udpensle de pointer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen droppede sit ellers færdige klimaudspil for landbruget. Nu vil regeringen i stedet forsøge at “lytte” sig frem til en ny aftale. Altinget Ajour ser nærmere på sagen.Da regeringen i sidste uge meldte ud, at den starter forfra med at strikke et klimaudspil sammen for landbruget, så fik det skarpe kommentarer med på vejen.Støttepartierne var ikke tilfredse med, at regeringen trak forslaget tilbage, men for fødevareministeren er det vigtigt at få inddraget alle de forskellige aktører og “lytte” sig frem til den rigtige løsning.Spøger minksagen stadig i regeringens hukommelse, når arbejdet med den løsning går i gang? Og vil regeringen helst indgå en aftale med de røde eller er de blå?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Morten Øyen, klimaredaktør på Altinget, nærmere på sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 1. marts begynder en retssag i Østre Landsret. På vegne af danske kunstnere sagsøger CopyDan staten for 1 milliard kroner.Kunstnerne mener, de kunne have haft omkring 1 milliard kroner mere på lommen, hvis Folketinget havde opdateret den danske blankmedieordning fra 1992.Ordningen fordeler de penge, der kommer fra rettigheder på musik, film, computerspil og andet kunst, som danskerne kopierer til eget forbrug.Men den danske lovgivning gælder i dag kun for CD’er, VHS-bånd og USB-stick, selvom EU for længe siden besluttede, at betalingen skal ske på alle medier – og dermed også på for eksempel smartphones, som først kom til Danmark i 2008.I dagens udgave af Altinget Ajour dykker redaktør på Altinget Kultur, Maja Hagedorn, ned i den danske lov for privatkopiering. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet prøver at forbinde velfærd- og udlændingedebatten, mens Venstre med sit seneste udspil forsøger at knytte økonomi til udlændingedebatten. Altingets magasinredaktør analyserer på den udvikling i dagens udgave af Altinget Ajour.I sidste uge forlod Inger Støjberg partiet, og i sidste uge præsenterede Venstre også sit første udlændingepolitiske udspil - hvor hverken Lars Løkke eller Inger Støjberg har spillet en stor rolle i at finde frem til indholdet.Inger Støjberg har ikke ladet muligheden for at kritisere Jakob Ellemann gået forbi sig - og kritiseret ham for at være for slap i sin stil.I sidste uge kom første udspil på området så - hvordan var indholdet - og italesætningen - så anderledes, end da Inger Støjberg stod for den del?Altinget magasinredaktør og analytiker, Esben Schjørring, analyserer det spørgsmål i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 1: Krigskorrespondenten – ”Amerikanerne havde ingen forståelse for irakerne”Beslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du en tidligere krigskorrespondent, som fortæller, hvordan mødet mellem de amerikanske soldater og den irakiske befolkning endte i en borgerkrig i Irak.Gæst: Louise Roug Bokkenheuser, direktør i HuffPost og tidligere krigskorrespondent i IrakVært: Esben Schjørring, magasinredaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med Projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København fra den 1. til 20. marts. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To politikere forlod Radikale på en uge, og det er kun fordi, at Venstres krise er endnu større, at fokus på Radikale ikke har været mere intenst. Erik Holstein analyserer i dagens udsendelse.På en uge meldte både Jens Rohde og Ida Auken sig ud af Radikale.Selvom partiet har haft en mere forhandlingsvenlig stil, efter Sofie Carsten Nielsen tog over, så er Radikale ikke længere det naturlige midterparti, der kan komme i regering med både socialdemokrater og borgerlige.Derfor er der hold i Rohdes og Aukens argumenter, men de to afhoppede har også deres helt egne grunde til at forlade partiet.I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets politiske kommentator Erik Holstein på Radikale. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Folketinget vedtog tirsdag at sende Inger Støjberg for en rigsret. I den tilhørende debat indtog ex-statsminister Løkke talerstolen og udtalte sig om, hvad han vidste, da sagen stod på. Altingets chefredaktør analyserer.Det førte til en lang debat, da et flertal i Folketinget vedtog at sende den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, for den sjette rigsret i historien. Særligt var det interessant, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen gik på talerstolen og uopfordret begyndte at fortælle, hvad han vidste om sagen, mens den stod på. Løkke fremhævede, at han var blevet orienteret af flere embedsmænd om Støjbergs meget stramme kurs før en debat i Folketinget. Det står i kontrast til, hvad Løkke sagde under afhøring i Instrukskommissionen. Det påpeger Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, der i dagens udsendelse analyserer den debat, der fandt sted i Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af Støjbergs rigsretssag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det møder kritik fra flere eksperter i datasikkerhed, at information fra mere end 190.000 corona-smittede danskere er tilgængelige for alle de ansatte i smitteopsporingen. Hør om det i dagens Ajour.Det halter med datasikkerheden - uanset om man får lavet sin test i det private eller det offentlige.I løbet af sidste uge blev det nemlig både fortalt, hvordan et privat firma benyttede sig af den Facebook-ejede app, WhatsApp, til at dele information om smittede i en privat gruppe. Og i det offentlige har en stor gruppe af de ansatte i smitteopsporingen haft adgang til over 190.000 corona-smittede danskeres data.Sidstnævnte er langt mere, end hvad de ansatte har brug for, og derfor vurderer eksperter i datasikkerhed over for Altinget, at smitteopsporingens tilgang til data kan være på kant med loven.Hør mere om det i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer mere om sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For et år siden sagde Mette Frederiksen i sin nytårstale, at hun vil bortadoptere flere udsatte børn. Nu er de tanker skrevet ned i udspillet ”Børnene Først”. Hør mere om det i dagens udgave af Ajour.43 nye initiativer skal gøre det lettere at være et udsat barn i Danmark.Men ikke alle initiativer er blevet modtaget med lige glade miner.Regeringen vil fjerne flere børn fra deres forældre, før de er blevet født. Og så er der kun et enkelt initiativ, som handler om, hvad der skal ske, når barnet fylder 18 år.Socialdemokratiet siger selv, at udspillet er en del af en værdikamp. Og der er allerede flere af de 43 punkter, der slår gnister hos dem, der skal være med til at bringe udspillet i hus.Men hvad skal der til for at lande aftalen, som gør, at Mette Frederiksen kan kalde sig børnenes statsminister?I dagens udgave af Altinget Ajour ser redaktør på portalerne Børn og Social på, hvad det nye udspil betyder for Socialdemokratiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Langt de fleste minkavlere vil tage pengene frem for at forsøge at genopstå på den anden side af coronakrisen, vurderer branchen selv. Få et indblik i minkaftalen i dagens udgave af Ajour.Op mod 18,8 milliarder kroner blev der fundet frem til minkavlerne i den længe ventede aftale.Og det har efterfølgende splittet Folketinget imellem dem, der mener, at kravene til at fortsætte erhvervet efter coronapandemien var for dårlige, og dem, der mener, at minkavlerne fik en alt for stor erstatning.Flest mandater var der dog bag selve aftaleteksten - og hvordan er den så egentlig strikket sammen? Og har minkavlerne fået så meget ud af den aftale, som de kunne have håbet på?I dagens udgave af Altinget Ajour ser erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen nærmere på minkaftalen, og svarer på, om erhvervet de facto er dødt.Link til 14 dages prøveabonnement på Altinget Erhverv: https://www.altinget.dk/proeve.aspx?id=43 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ellemann får i højere grad en allieret frem for en modstander med Stephanie Lose i næstformandsstolen. I dagens udgave af Altinget Ajour ser vi nærmere på forskellene og lighederne på de to.Der har været masser af virak i Venstre på det seneste - en rigsretssag, en ex-formand, der har meldt sig ud, og en næstformand, der er i åbenlys kamp med formanden.Det sidste er formentlig fortid nu, når Stephanie Lose har overtaget den tjans fra Inger Støjberg. Loses stil er væsentlig mere lig Jakob Ellemanns - og hun formår tilmed at have godt fat i det jyske bagland.Men hvad er det især, der adskiller Inger Støjberg og Stephanie Lose fra hinanden? Og hvilken betydning kan det få for Ellemanns ønske om ro i Venstre?Det ser Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For meget aktivisme og for få midtersøgende løsninger er årsagen til, at Jens Rohde meldte sig ud af Radikale. Men partiet har på det seneste søgt midten i højere grad end længe, påpeger Altingets magasinredaktør, der også ser på, om Rohdes fremtid er hos Løkke.Det blev til knap seks års medlemsskab af Radikale Venstre for Jens Rohde, der mandag gjorde det officielt, at han stopper i partiet.Han kan ikke længere se sig selv på nogle af de mest centrale politikområder i partiet, som eksempelvis udlændingepolitik og klimapolitik, som han synes er blevet for aktivistisk.Derfor melder han sig ud - for at sætte sig selv og Radikale fri, som han skrev i sin opdatering.Men hvorfor mener Rohde, at Radikale er blevet for lidt midtersøgende lige præcis nu, der ellers ikke har truet S-regeringen med at udskrive valg, siden Morten Østergaard stoppede som formand?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, nærmere på Jens Rohdes argumenter og på om han vil passe ind i de grundholdninger, som Lars Løkke har præsenteret for sit projekt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad, skal nu overføre sin ideologi til det indenrigspolitiske område, ligesom han gjorde på det boligpolitiske. Altingets magasinredaktør ser nærmere på Dybvad.Det var mere end et skulderklap for godt arbejde, da Mette Frederiksen udbyggede Kaare Dybvads portefølje.Den tidligere boligminister har nu også Indenrigsministeriet under sit ministerområde, og det sker efter at Dybvad har formået at komme i land med en vigtig boligpolitisk sag - det såkaldte Blackstone-indgreb - og nu skal han forsøge at gøre det samme på indenrigsområdet.Det handler om evnen til gøre det socialdemokratiske projekt - og Mette Frederiksens fortælling - konkret og kampdygtig.Hvordan er Kaare Dybvad placeret i det socialdemokratiske hierarki, hvilken type tanker har han luftet i sine politiske bøger, og hvor skal han forsøge at lave konkret politik på indenrigsområdet?Det ser Altingets magasinredaktør og politiske kommentator, Esben Schjørring, nærmere på i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klima, corona, forsvar og Arktis. Lyt med i denne udsendelse, hvor Altingets forsidejournalist, Emma Qvirin Holst, giver et overblik over, hvor Bidens politik især har betydning for Danmark.Torsdag vågnede hele verden op til en ny virkelighed.Det er ikke længere Donald Trump, der sidder i stolen i Det Hvide Hus. I stedet Joe Biden overtaget tjansen og har lagt en ny linje på en række centrale områder.Og selv når USA bjæffer, runger det i resten af verden. Og derfor har Bides beslutninger naturligvis også betydning for Danmarks politik og erhvervsliv.Hvor er det især, at Joe Bidens nye linje får betydning for os? Det ser Altingets journalist på altinget.dk og Christiansborg-nichemediet, Emma Qvirin Holst, nærmere på i dagens Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Menneskerettighedsdomstolens godkendelse af udvisningen af bandelederen Shuiab Khan gik under radaren midt i corona-krisen. Men afgørelsen er en stor sejr for det politiske niveau, der længe har ønsket flere kriminelle udvist. Altinget politiske kommentator forklarer om sagen.På trods af at Shuaib Khan er opvokset i Danmark, så er han nu udvist fra landet i seks år.Det har ellers været svært for politikerne at få udvist kriminelle, der er født og opvokset i Danmark. Men i sidste uge faldt der en vigtig afgørelse på det område.Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg var enig i, at Khan kan udvises fra Danmark på trods af sin tilknytning til landet, og det markerer et markant skifte på området.Hvilken betydning vil dommen få for dansk politik og den fremtidige retspraksis? Det svarer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Europas lande konkurrerer om virksomhederne på eksempelvis selskabskatten, men den danske regering vil have en fælles europæisk bund. Knap halvdelen af danskerne ønsker også en fælles EU-sats. Men hvad er fordelene og ulemperne ved den nuværende model?45 procent af danskerne bakker op om en fælles EU-selskabsskat, viser en undersøgelse fra Epinion, der er lavet for Altinget.Også landets regeringsparti, Socialdemokratiet, går ind for en fælles europæisk bund under selskabsskatten, så den ikke fortsætter med at blive sænket bredt set over EU.Selvom arbejdet om at reformere reglerne på europæisk niveau er i gang, så går det langsomt med at finde en ny løsning. Dansk Industri peger da også på, hvordan satsen lige nu også fungerer som et vigtigt konkurrenceelement, når landene skal tiltrække verdens store virksomheder.Hvad er fordelene og ulemperne ved den nuværende indretning af selskabskatten? Og hvordan påvirker debatten om skattely arbejdet?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets redaktør på vores nye erhvervs-medie, Christoffer Lund-Hansen, nærmere på den sag.Link til 14 dages prøveabonnement: https://www.altinget.dk/proeve.aspx?id=43 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Instrukskommissionen og to advokater er enige om, at Støjberg har brudt loven. Selv siger hun, at hun aldrig har givet en “direkte ulovlig ordre”. Altingets chefredaktør forklarer de vigtige nuancer om Støjberg-sagen i dagens udsendelse.Torsdag stod det klart, at et flertal af folketingsmedlemmerne sender Inger Støjberg for en rigsret.Efter at Instrukskommissionen fandt, at Støjberg brød loven, og to uvildige advokater efterfølgende fulgte den konklusion, viste der sig et klart flertal.Men Støjberg selv fremhæver især ordene, at hun aldrig “har givet en direkte ulovlig ordre”, og at hun bliver bakket op om det af alle vidnerne fra kommissionsafhøringerne.Hvis det er sandt, hvad har hun så gjort?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, om, hvad man skal lægge mærke til i Støjbergs argumentation, og hvad Støjberg ikke selv fremhæver, når hun svarer på spørgsmål om sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En lang række kommuner har hyret konsulenter til at finde besparelser på kommunens mest udsatte borgeres sager. Konsulenterne blev kun betalt, hvis de fandt besparelser. Den sag dykker Altinget Ajour ned i.12 kommuner overskred loven, da de benyttede sig af resultatlønnede konsulenter til at finde besparelser på socialt udsatte i kommunerne.Dermed får en lang række borgere genåbnet deres sager, hvor resultatlønnede konsulenter har været involveret i det sagsforberende arbejde.Hvad står der mere specifikt i Ankestyrelsens afgørelse? Hvilke borgere har været udsat for den type praksis, og hvad er årsagen til, at kommunerne overhovedet gør brug af denne metode?I dagens udgave af Altinget Ajour er de to journalister, der har afsløret sagen, socialredaktør Simon Lessel og kommunalredaktør Kim Rosenkilde, gæster og forklarer om sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Seks gange over de seneste seks år har højtplacerede forsvarschefer på få måneder skiftet stillingen i Forsvaret ud med titler som lobbyister og sælger i det private erhvervsliv. Hør hvorfor det møder kritik i Altinget Ajour.Der intet ulovligt i at skifte ens stilling i toppen af Forsvaret ud med eksempelvis en stilling som central lobbyist på forsvarsområdet inden for få måneder.Men hvis man havde gjort det i USA, var det en anden sag. Der er manøvren nemlig ikke tilladt, og det bliver da også mødt af kritik i Danmark, at den form for skifte over de seneste seks år er sket seks gange.Men hvad er egentlig problemet? Uanset er de tidligere topchefer underlagt en generel tavshedspligt.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets forsvarspolitiske redaktør, Andreas Krog, om sagen, hvad kritikken går ud på, og om der er udsigt til en ændring af reglerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lars Løkke Rasmussen forsøger at re-brande sig selv med sit nye netværk. Det er formentlig tænkt som et skridt på vejen, men det næste skridt ved Løkke næppe heller selv hvad er. Altingets magasinredaktør analyserer.Lars Løkke Rasmussen trak på ny fokus, da han præsenterede et politisk netværk på sin egen hjemmeside.Mange forventede et nyt parti, men i første omgang vil Løkke samle mennesker med samme grundværdi som ham og blive klogere på politik.Ifølge Løkke kan netværket resultere i et parti, hvis han oplever interesse for det, men det er langt fra sikkert, at projektet ender der.Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, tror, at netværket er et greb for Løkke for at re-brande sig selv - og om følgerne af det så bliver et parti eller en ny topstilling, ved ex-statsministeren formentlig ikke engang selv.Hør Esben Schjørring analysere om det i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er brug for en række særlige regler for at sikre et fair digital marked. Det mener EU-kommissionen, der især vil målrette en række nye love imod virksomheder som Facebook, Amazon og Google. Altingets digitalredaktør forklarer.Facebook og Amazon skal sikre fair konkurrence for deres mindre konkurrenter, og der skal helt overordnet være en fair konkurrence imellem de små og de store tech-virksomheder.Det er formålet med EU-kommissionens forslag til nye regelsæt for tech-virksomhederne. Reglerne skal også sikre mere kontrol med indholdet på platformene.Hvordan kan EU-regler sørge for at opnå alt det? Og hvordan skal særlige europæiske regler virke imod globale virksomheder?Det kan du høre mere om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altinget digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU-lederne og UK gav håndslag på en aftale juleaften. Men der mangler stadig svar på en række ubesvarede spørgsmål. Få overblik over dem i denne udsendelse med Altingets EU-redaktør.Midt i julefreden blev EU og UK enige om den aftale, der skulle undgå den hårdest mulige afslutning på Brexit-sagaen.Men helt afsluttet er det dog stadig ikke. Den næste tid vil give svar på en række spørgsmål om forholdet imellem EU og UK om alt fra det fremtidige handelsbureaukrati til persondatalov.Det kan du høre mere om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, også forklarer mere om, hvor UK og EU fik det ud af forhandlingerne, som de ville have. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danner Løkke som ventet et nyt parti, og går Støjberg over til et andet, kan Venstre miste stemmer til begge fløje. Det mener Altingets politiske kommentator, der dog peger på, at Løkke ikke har samme bagtæppe for at lancere et nyt midterprojekt som tidligere.Først kom Lars Løkke med kryptiske udmeldinger i forbindelse med lanceringen af sin seneste bog, og nu har ex-statsministeren så forladt Venstre med stor fokus til følge.Hvad Løkke skal nu, står stadig i det uvisse, men han må være på vej med et nyt parti, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Og skulle sagen med Inger Støjberg også føre til, at hun forlader Venstre til fordel for et andet, så kan Ellemanns nuværende vælgere blive fristet af partier både til højre og til venstre.Det kan blive et problem for Venstre, vurderer Holstein i dagens udgave af Altinget Ajour. Her ser han også på chancerne for et nyt Løkke-parti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er hele Folketinget, der skal afgøre, om der skal iværksættes en rigsretssag imod Inger Støjberg. Hvordan er stemningen om det spørgsmål i Folketinget? Det ser Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, nærmere på i Altinget Ajour.Partiformanden i Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, fik nok af Inger Støjberg, efter at hun endnu engang erklærede sig uenig med Ellemann imellem jul og nytår.Her erklærede formanden sig klar til at støtte en rigsretssag, hvis advokaterne, der undersøger sagen, mener, at der er grobund for sådan en. Og dét var Støjberg uforstående over for. Efterfølgende blev hun bedt om at trække sig som næstformand i Venstre.Men det er ikke kun Venstre, der afgør, om der rent faktisk skal iværksættes en rigsretssag. Det er en afgørelse for hele Folketinget - og hvordan er stemningen generelt for at indlede sådan en?Det ser Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også forklarer, hvorfor Støjbergs tilgang til hele sagen har været en central årsag til, at det overhovedet er blevet en mulighed at indlede en rigsretssag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dette interview blev første gang publiceret 3. december.Donald Trump tabte det amerikanske præsidentvalg, og fremover bliver det Joe Biden, der leder USA. Hvilken holdning har han til Europa? Hvad forventer han af landene - og hvad kommer ikke til at ændre sig i forhold til tiden med Donald Trump?Det kan du høre om i dette interview, som Altingets europapolitiske analytiker lavede til sin EU-podcast i begyndelsen af december. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I december-udgaven af Altingets magasin var Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen på forsiden. Her fortalte han om det første år med titlen som partiformand, hvordan den rolle har været svær for ham, og hvordan han har haft svært ved at gøre den til sin egen.Den artikel kan du høre blive læst op i denne udsendelse.Læs artiklen her: https://www.altinget.dk/artikel/jakob-ellemann-jeg-har-haft-svaert-ved-at-finde-mig-selv-i-den-her-rolle Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU tvinger Danmark til at øremærke mere barsel til fædre, og det får debatten om ligestilling og utidig indblanding fra Bruxelles til at slå gnister. Lyt med, når to politikere tager debatten i denne særudgave af Altinget Ajour.Finansminister Nicolai Wammen (S) nåede lige akkurat at lande en finanslov, inden han meldte ud, at han går på barsel.I Bruxelles presser EU på for at sikre, at mange flere fædre vil gøre det samme, og et nyt direktiv tvinger europæerne - og dermed også danskerne - til fremover at øremærke mere barsel til far. Og der er er ingen vej udenom.Men er de nye barselsregler et kvantespring for ligestillingen eller utidig indblanding fra EU? Nogle mener, at det bryder med centrale familieværdier - andre at det er i strid med den danske model.Støtterne af forslaget fastholder, at det er på tide med klare regler, så der kan komme mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Nogle mener egentlig, at Danmark bør gå end det, direktivet kræver.Hvem har ret? Og hvordan vil politikerne skrue et nyt barselssystem sammen, når EU-direktivet inden længe skal implementeres? Det kan du høre mere om, når vi i denne særudgave af Altinget Ajour dykker ned i fremtidens barselsregler og tager debatten. Hør fra Altingets arbejdsmarkedspolitiske redaktør, Søren Elkrog Friis, samt politikerne Samira Nawa fra Radikale og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.Vært er Martin Mauricio, journalist på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Inden landets klimaminister kan gå på juleferie, skal han til klimaeksamen. Folketingets partier skal vurdere, hvordan Dan Jørgensen har klaret det første år efter at klimaloven blev vedtaget. Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.Har regeringens valg været grønne nok?Det skal resten af Folketinget vurdere, når de mandag 21. december hiver Dan Jørgensen i folketingssalen for at grille klimaministeren.Her skal den såkaldte klimaeksamen foregå, hvor der bliver set på, hvilke grønne tiltag der er blevet lavet det seneste år, og om udviklingen går i den rigtige retning i forhold til at nå målet om at reducere 70 procent af udledningen af drivhusgasserne inden 2030.Har udviklingen så været det? Og hvordan skal den eksamen helt præcist foregå?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, er gæst i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et år efter Ellemann overtog posten som partiformand i Venstre, gør han status. Han har betragter sig selv som konfliktsky - så hvordan kan man i lykkes som leder af et parti, hvor der er masser af konflikter? Altingets magasinredaktør analyserer.Link til artiklen om Jakob Ellemann fra Altingets magasin: https://www.altinget.dk/artikel/jakob-ellemann-jeg-har-haft-svaert-ved-at-finde-mig-selv-i-den-her-rolleSom om der ikke var nok problemer at bøvle med i Venstre i forvejen, så står partiet over for endnu et svært valg, når de i de nye år skal beslutte, om der er grobund for at stemme for eller imod en rigsretssag mod partiets næstformand, Inger Støjberg.Partiet skal også håndtere de dårlige meningsmålinger, hvor Venstre bare går tilbage, og hvor Socialdemokratiet holder fast i den solide opbakning i befolkningen. Og samtidig har det flere gange været tydelig offentlige uenigheder imellem formand og næstformand.I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets magasinredaktør på Ellemanns første år, hvor Ellemann i et interview med Altinget selv fremhæver sig som værende konfliktsky. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er igen risiko for et usikkert Afghanistan, russerne opruster og Kinas økonomi sikrer dem indflydelse. De fleste af spændingerne samler i sig Arktis-regionen. Altingets forsvars- og Arktis-redaktør, Andreas Krog, analyserer på situationen.Der er nok at holde øje med ude i den store verden, når man skal blive klogere på, hvor truslerne imod Danmark kommer fra.I Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering for 2020 giver de et overblik over tilstanden lige nu. Og der skal blandt andet holdes øje med Afghanistan, hvor der er risiko for en ny krig. Russerne opruster kraftigt militært og er en konstant cybertrussel, mens Kinas økonomiske magt skaber spændinger.Truslen fra de tre lande imod Danmark kan du høre mere om i denne udsendelse, ligesom du kan høre mere om, hvordan Arktis-regionen er i centrum for verdens globale gnidninger.Altingets forsvars- og Arktisredaktør, Andreas Krog, analyserer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Instrukskommissionen hældte Støjbergs forklaring i instruks-sagen ned ad brættet. Nu står Folketinget - og Venstre - over for en vanskelig beslutning om, hvorvidt sagen skal blive til en rigsretssag. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analyserer.Inger Støjbergs famøse instruks har fyldt i mediebilledet længe, og mandag formiddag kom første delkonklusion i sagen.Den omhandlede ministrenes ansvar, og her blev Inger Støjbergs ageren skarpt kritiseret, mens de øvrige involverede ministre blev frikendt.Kommissionen havde ikke meget tilovers for Støjbergs forklaring om, at et internt notat var bevis for, at hun bad sit ministerium om at behandle hver af asylparrenes sag individuelt. I stedet mente kommissionen, at den pressemeddelelse, som Støjberg udsendte efterfølgende - med en klar melding om at skille alle par ad - overtrumfede det, der tidligere var meldt ud.Nu skal Folketinget træffe en beslutning om, hvorvidt sagen skal være en rigsretssag. Og det samme skal det svækkede Venstre træffe en beslutning om. Kan partiet støtte den heftigt kritiserede Inger Støjberg?I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på udviklingen, rapporten og følgerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet går lidt frem i meningsmålingerne på trods af lang tids kritik efter mink-skandalen. Både blå politikere og medier har overvurderet betydningen af regeringens fejltagelser, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der peger på, at folkesundheden igen trumfer alt hos vælgerne.Endelig fik blå blok noget at samle sig om - nemlig at kritisere regeringen for den måde, den har håndteret mink-skandalen.Medierne har også stået klar med en række kritiske artikler bakket op af både jurafolk og professorer.Men sagen har ikke haft betydning i målingerne. Blå blok har ikke vundet ind på Socialdemokratiet og resten af de røde partier. De står tværtimod stadig i stampe, mens regeringspartiet bliver på cirka 30 procent af stemmerne.Og det er overraskende, at den sag ikke har haft større betydning, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der mener, at det er langt farligere for regeringen, når den kan beskyldes for at være for sen i optrækket i kampen mod corona.Hvordan kan det være, at sagen bliver opfattet så forskelligt? I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Erik Holstein den udvikling. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Med aftalen om bedre normeringer i daginstitutionerne skal problemets omfang kortlægges, og når det er sket, kan man se frem mod nye forhandlinger om flere pædagoger. Altingets børneredaktør, Simon Lessel, analyserer i dagens udsendelse.Et klart valgløfte fra sommeren 2019 blev indfriet i sidste uge.Især SF turnerede frem med et krav om bedre normering i daginstitutionerne, og nu har partiets vælgere fået noget tilbage.En ren rød aftale sørgede for dét, men alle emnets problematikker er endnu ikke uddebatteret. For modellen endte med at give minimumsnormeringer på kommunalt niveau - mens SF’s og Enhedslistens helt store ønske er at få det på institutionsniveau.Det ønske er ikke forstummet, men aftalen gør også muligheden større for at få netop dét i fremtiden. I 2023 har partierne aftalt at genoptage drøftelserne på ny.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets børneredaktør, Simon Lessel, nærmere på den sag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En bred aftale om Det Kongelige Teater har sikret Joy Mogensen opbakning blandt de kulturaktørerne, hun ellers har været så udskældt blandt. Altingets kulturredaktør, Maja Hagedorn Hansen, analyserer på aftalen og Joy Mogensen.Inden store dele af kulturbranchen blev lukket ned igen på grund af nye coronarestriktioner, så nåede aktørerne at glæde sig over noget helt andet.Især blandt de private teatre har der været tilfredshed med den aftale, der blev indgået om Det Kongelige Teater. Frygten var, at teatrets stigende fokus på musicals ville tage brødet ud af munden på de private aktører, der i forvejen fokuserer på dét.Men den endelige aftale blev strikket sammen på en måde, så ingen følte sig trådt på, og samtidig var et bredt udsnit af Folketinget fra venstre mod højre med i aftalen, og det får ministeren ros for efterfølgende.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets kulturredaktør, Maja Hagedorn Hansen, nærmere på den aftale, der blev strikket sammen om landets nationalteater, og på den nyvundne respekt, som Joy Mogensen er blevet mødt af. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

AJOUR: Søndag kom regeringen sammen med støttepartierne i mål med en ny finanslov for 2021. Det skete i en uge, som bød på et overflod af aftaler på kryds og tværs af Folketinget. I dag undersøger Altinget Ajour, hvordan det påvirker årets finanslov, at så mange grønne aftaler blev indgået unden om finansloven. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med professor på Statskundskab på Københavns Universitet, Marlene Wind.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der var lidt til de forskellige grupperinger i Dansk Folkeparti i Thulesen Dahls årsmødetale. Otte punkter skal gøre alle tilfredse - men kan de fastholde ham på formandsposten og sikre partiet et nyt ståsted?På et bagtæppe af en lang række dårlige målinger holdt Kristian Thulesen Dahl årsmødetale til Dansk Folkepartis medlemmer i weekenden.Her sneg Thulesen Dahl sig nemt forbi elefanten i rummet og nævnte slet ikke den dårlige tendens. I stedet præsenterede han i sin tale otte punkter, som skal definere Dansk Folkepartis politik fremover.Partiets stifter, Pia Kjærsgaard, var dog ikke bleg for at tale om partiets nedtur. Hun sagde, at hun “slet ikke kan leve med den situation, som DF står i lige nu”.Kan Thulesen Dahls otte punkter, som både havde lidt om kernefamilien, de ældre og lidt om kristendommen, vende meningsmålingerne og dermed fastholde ham som partiformand?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, nærmere på Dansk Folkeparti efter weekendens årsmøde.Dansk Folkepartis otte fokuspunkter fra formand Kristian Thulesen Dahls tale:Vi skal værdsætte den gode gamle kernefamilie med mor, far og børn.Det skal være trygt og sikkert at være ung og vokse op i Danmark.Vi skal have et retssamfund, med et synligt politi og straffe, der afskrækker.Man skal kunne uddanne sig og arbejde, skabe et godt liv i hele DanmarkHvor man trygt kan blive gammel.Hvor vi sikrer vores værdier. Vores kultur der bygger på den kristne arv.Et selvstændigt land hvor danskerne bestemmer. Ikke bureaukrater i Bruxelles.Hvor vi som noget selvfølgeligt tager hånd om miljøet og klimaet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Endnu en corona-general går på pension midt i coronakrisen. Først meldte Kaare Mølbak sit stop, og nu gør den øverste sundhedschef - Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels det samme. Hvilken betydning har han haft for corona-håndteringen?Sundhedsministeriets departementschef igennem ni år går på pension i begyndelsen af 2021.Per Okkels har igennem ni år sat sit præg på det danske sundhedsvæsen som departementschef i Sundhedsministeriet, og som en anden Hollywood-film blev Okkels plan om at gå pension i sommer spoleret af en sidste stor sag - coronapandemien.Men nu siger departementschefen stop, og det gør han nogenlunde på samme tid, som faglig direktør i Statens Serum Institut, Kaare Mølbak, går på pension.Har det nogen betydning, at to så centrale spillere går på pension på samme tid? Er det hele bare en tilfældighed? Og hvilken betydning har Per Okkels egentlig haft for håndteringen af coronavirussen?Det ser Altinget sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der har været gang i ministersvingdøren i Miljø- og Fødevareministeriet i dets femårige levetid. Nu deles ministeriet op. I dagens udsendelse ser vi nærmere på de mange møgsager og de vanskelige arbejdsvilkår.Mogens Jensen mistede sit job som fødevareminister efter minkskandalen, og der blev især peget fingre ad embedsværkets betjening af ministeren i kølvandet.Det er ikke første gang, at det er sket i Miljø- og Fødevareministeriet, der har et spor af møgsager efter sig.Ministerierne for Miljø og Fødevarer blev lagt sammen i 2015 af Lars Løkke Rasmusen, og på de fem år har ministersvingdøren da også været i gang. I perioden har fem forskellige ministre siddet som fødevareminister.Nu er det slut med ægteskabet imellem de to områder. Men hvorfor har der været så mange møgsager i det ministerium? Det ser Altingets fødevare- og embedsværksredaktør, Sine Riis Lund, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Teknik- og Miljøforvaltningen har opdaget, at der formentlig er svindlet for cirka 50 millioner kroner. Hvordan er det sket? Og hvad mangler vi at få svar på? Det forklarer Altingets hovedstadsredaktør mere om i dagens udsendelse.Få 14 dages prøveabonnement på Altinget Hovedstaden her.En ny svindelsag fra Københavns Kommune er klar til at blive foldet ud.Det er ikke længe siden, at Danmark blev chokeret af den opsigtsvækkende svindelsag om Britta Nielsen, der svindlede for over 120 millioner kroner igennem sit arbejde i Socialstyrelsen - og efterfølgende dukkede der også sager op om svindel i Forsvaret.Nu er der dukket en ny sag op i Københavns Kommune - under Teknik- og Miljøforvaltningen - der formentlig drejer sig om svindel af 50 millioner kroner.Hvad er op og ned i den sag? Hvad mangler der fortsat svar på?Det ser Altingets hovedstadsredaktør Kasper Kaasgaard nærmere på i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Thulesen Dahl kæmper for at vende skuden, Messerschmidt står klar i kulissen og nu er endnu en gruppering i DF stablet på benene. I dagens udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein nærmere på den magtkamp.Der er ikke meget at varme sig på i Dansk Folkeparti for tiden.Meningsmålingerne rasler ned og har gjort det længe, og partiet ser ikke ud til at kunne finde fast grund under fødderne.Det gjorde, at Morten Messerschmidt i første omgang er udset til at være den næste formand i partiet, og nu har Peter Kofod meldt sig på banen sit kandidatur til hovedbestyrelsen.De fordeler sig i tre forskellige grupper i partiet, og det er deriblandt at magten i partiet skal fordeles.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets politiske kommentator nærmere på den magtkamp. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, vil forsøge at skabe modtagecentre uden for EU til asylbehandling. Men den opgave er nærmest umulig, mener aktørerne på udviklingsområdet. Hør mere om Mortensens vigtigste opgaver i dagens udsendelse.Læs om støttepartiernes ønske om at inddrage en klimabistand på finansloven her.Læs om udviklingsministerens tre største opgaver her.Da Rasmus Prehn overtog posten som blandt andet fødevareminister, blev hans tidligere stol i Udviklingsministeriet ledig.Flemming Møller Mortensen har overtaget dén - og han skal fortsætte med at forsøge at løse et af Mette Frederiksens helt centrale ønsker på udlændingeområdet - at skabe modtagecentre uden for Europas grænser.Men ifølge aktørerne er chancen for at det lykkes lille, og indtil nu har regeringen ikke haft held med sin indsats.Hvordan skal udviklingsministeren komme i mål med dét - og hvad har han ellers af vigtige opgaver?Det ser vi nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets udviklingspolitiske redaktør, Maja Hagedorn Hansen, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringens udspil til en grøn skattereform bringer ikke Danmark i mål. Det mener kritikerne af udspillet heller ikke - men området er komplekst at sætte ind på. Altingets klimaredaktør forklarer udspillet i dagens udsendelse.Mandag stod skatteminister Morten Bødskov og klimaminister Dan Jørgensen klar til at præsentere regeringens forslag til en grøn skattereform.Kritikerne var hurtigt ude og dømme udspillet for uambitiøst, men skatteministeren fastslog, at udspillet var det første skridt på området.Endnu er der for mange ubesvarede spørgsmål til, at man tør at spille ud med mere omfattende regler for især landbruget, og derfor er der brug for mere viden, sagde skatteministeren. I stedet foreslår regeringen en hævet energiafgift.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets klimapolitiske redaktør, Morten Øyen, om udspillet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiets landspolitiske strategi kan gøre kampen om overborgmesterposten i København til en neglebider. Enhedslisten napper socialdemokraterne i haserne i en meningsmåling. Altinget Ajour sætter fokus på dét i dagens podcast.Skriv dig op til et abonnement på Altingets magasin her.Nuancerne af rød er på spil i København.Der er ikke meget tvivl om, at pilen peger mod partierne på venstrefløjen, når københavnerne angiver, hvem de vil stemme på ved Kommunalvalget i 2021, men i langt højere grad end tidligere er der spænding om, hvilket parti der rent faktisk bliver det største.Socialdemokratiet fører fortsat i meningsmålingen for Københavns Kommune, som Altinget har fået lavet og publicerede et år før Kommunalvalget i 2021 - men Enhedslisten følger meget tæt efter. S står til 23,8 procent, Enhedslisten til 22,2 procent.På landsplan har Socialdemokratiets fokus skiftet, sådan at man nu ikke nødvendigvis er det foretrukne parti blandt byboerne.Er enden for den hundredeårige røde dominans ved at blive afløst af en mørkerød periode i København? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde og professor emeritus Uffe Østergaard.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En lang række fejl er blevet begået i mink-sagen. I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, hvor de største af dem skete, og hvad konsekvenserne nu kan være.Det var en bemærkelsesværdig redegørelse, som onsdag blev udgivet om regeringen og embedsværkets ageren i mink-sagen.En lang række fejl er sket i forbindelse med sagen, og mange af fejlene er ifølge redegørelsen sket i embedsværket.Men hvordan fordeler fejlene sig præcis imellem ministrene og embedsværket? Det ser Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour.I embedsværket har især fire aktører et forklaringsproblem efter minkskandaleBlev han advaret? Sådan så minkforløbet ud fra Mogens Jensens stol ifølge redegørelsen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mink-sagen bekræfter fortælling om en magtfuldkommen regering, og derfor vil de blå tage temaet med til næste valgkamp. Men måske er vælgerne trætte af sagen inden da. Altingets politiske kommentator analyser på Mogens Jensens afgang.Den foreløbige politiske konklusion af mink-sagen bliver, at fødevareminister Mogens Jensen trækker sig.Men sagen er ikke slut her. Oppositionen har endelig fået en sag, de kan kritisere regeringen og Mette Frederiksen med - og sagen er så principiel for de blå, at de formentlig vil holde fast i den indtil næste valg. Det mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Spørgsmålet er, om befolkningen synes, at sagen er lige så interessant som de blå - eller om de mister interessen undervejs?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på betydningen af mink-sagen for Mette Frederiksens regering. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I flere jyske Venstre-kommuner genopstiller borgmestrene ikke til næste års kommunalvalg. Kan V genvinde kommunerne - også set i lyset af den nationale form? Altinget Ajour dykker ned i den sag i dagens udsendelse.I Herning stopper Lars Krarup som borgmester, i Tønder har den nuværende V-borgmester dannet sit eget parti, og i andre kommuner er der tilkaldt national assistance.Sidstnævnte gælder i Kolding og Sønderborg, hvor hhv. Eva Kjer Hansen skal tage kampen op mod Villy Søvndal om at genvinde borgmesterposten til partiet, mens Ellen Thrane Nørby skal forsøge at vriste borgmesterkæderne fra Socialdemokratiet i Sønderborg.I en lang række af klassiske Venstre-kommuner skal der findes en ny borgmester, fordi den siddende ikke genopstiller, og ikke i alle kommunerne er partiet lige sikre på genvalg.Gør den store udskiftning ledelsen i landspartiet nervøse?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, nærmere på Venstres valg til kommunalvalget i 2021. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

SU-udgifterne til studerende fra andre EU-lande fortsætter med at stige - imod de danske politikeres ønske. Men skal det problem løses, skal kampen formentlig tages i EU. Vil Danmark gøre det?SU-udgifterne til udenlandske studerende fra EU er nu 170 millioner kroner over det loft, som politikerne ellers har vedtaget, og ifølge en ny prognose, vil de fortsætte med at stige.I forligskredsen er man ellers blevet enige om, at udgiften til den gruppe højst må være på 449 millioner kroner. Men problemet er ikke umiddelbart ligetil at løse. Enten kommer løsningerne til at gå imod EU-retten, eller også må man ændre på det danske SU-system også for danske studerende.Hvilken vej er regeringen indstillet på at gå? Har de planer om at udfordre EU på spørgsmålet - og hvordan kan de i så fald lykkes med det?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med professor emeritus Per Øhrgaard.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klimaudspillet for landbruget er udskudt og en grøn skattereform lader vente på sig. Coronavirussen har ført til lavpraktiske problemer - og regeringens mink-sag har heller ikke hjulpet. Altingets klimaredaktør er gæst i dagens udsendelse.I sidste uge gjorde flere af regeringens ministre det klart, at et klima- og miljøudspil for landbruget var lige på trapperne.Men bare et par dage senere meldte de ud, at det udspil alligevel bliver udskudt - og der først kommer noget konkret at forholde sig til på den anden side af nytåret.Det var ellers planen, at der i løbet af efteråret skulle tages store skridt på klimaområdet med flere udspil, men flere af coronavirussens følger har gjort den opgave vanskeligere end forventet.Altinget klimaredaktør, Morten Øyen, er gæst i dagens udsendelse, hvor han forklarer om den seneste udvikling på klimaområdet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der kommer formentlig ingen ultimative trusler til dette års forhandlinger om finansloven, fordi ingen partier har interesse i et valg. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, varmer op til finanslovsforhandlingerne, der begynder i næste uge.De første møder mellem regeringen og dens støttepartier er blevet skrevet i kalenderen.Og på et bagtæppe af en økonomi, der ifølge finansministeren har det lidt værre end først antaget, så skal partierne forsøge at blive enige og lande årets finanslov.Men det bliver ifølge Altingets politiske kommentator næppe voldsomt svært. Det er både I S-regeringens og støttepartiernes interesse at indgå en aftale – der er ikke længere nogen af parterne, der har fordel af et valg.Erik Holstein er gæst i dagens udsendelse, hvor han forklarer nærmere om regeringens form forud for forhandlingerne, og hvor han ser nærmere på, hvor støttepartierne vil presse regeringen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Epidemiloven genforhandles for tiden på Christiansborg. Skal sundhedsmyndighederne og deres anbefalinger have mere magt, eller skal de politisk valgte i sidste ende kunne overtrumfe eksperterne? Altingets sundhedsredaktør forklarer om sagen i dagens udsendelse.Når kalenderåret rammer marts 2021, så skal epidemiloven på ny vedtages.Den solnedgangsklausul, som loven blev vedtaget med da coronavirussen fik fat i Danmark, betyder nemlig, at loven skal genforhandles, og det arbejde er netop gået i gang.Et centralt stridspunkt er, om regeringen skal have magten til at afgøre, hvornår en sygdom er samfundskritisk - og dermed give mulighed for eksempelvis at lukke landet ned - eller om syndhedsmyndighederne skal have mere magt, end hvad de har nu.Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, er i studiet for at forklare om den sag i dagens udsendelse.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er uenighederne imellem de røde og de blå stater, og hvordan skal USA’s nye præsident få alle amerikanerne til at føle sig repræsenteret fremover? Det ser Altingets chefredaktør nærmere på i dagens udsendelse.En kerneopgave for Joe Biden bliver at samle USA igen efter fire år med Donald Trump som præsident.Det fortalte den kommende præsident i weekenden, da TV-stationerne udråbte ham som vinder af det amerikanske valg.Men hvor store er uenighederne egentlig imellem Demokraterne og Republikanerne? Og hvordan vil Joe Biden forsøge at forene landet?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor chefredaktør Jakob Nielsen er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkerhvervet bidrager med mange eksportkroner til den danske stat, men erhvervet har været presset det seneste i takt med modehusenes ændrede fokus. Hør mere om det og sundhedsindsatsen i dagens udsendelse.Midt i et virvar af stemmeoptælling fra det amerikanske valg - og i at en række danske ministre var i corona-karantæne - så kom der endnu en stor nyhed.Statens Serums Institut oplyste på et pressemøde - hvor ministrene og styrelsernes repræsentanter var med virtuelt - at en muteret udgave af coronavirus er blevet fundet, og årsagen til det var mink.Derfor skal minkene aflives - og det er et stort eksporterhverv, der dermed bliver hårdt ramt. Hvor stort er det egentlig? Og hvordan så fremtiden ud for det?Det kan du høre om i dagens udgave af Altinget Ajour - hvor Altingets fødevareredaktør forklarer om den sag. Derudover forklarer Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, om den muterede coronavirus og risikoen for, at corona-vaccinerne bliver virkningsløse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Donald Trump var langt bagud i målingerne, men alligevel blev USA-valget tæt. Hvordan kunne det ske? Og hvordan har Demokraterne og Republikanerne ført valgkamp i år? Altinget samler op på det amerikanske valg.Op til USA-valget viste langt størstedelen af meningsmålingerne fra USA, at Joe Biden højst sandsynligt ville vinde valget - og mange af dem spekulerede endda i en storsejr.Endnu er det for tidligt at sige, om Joe Biden tabte eller vandt - men det er sikkert at sige, at det i hvert fald ikke blev en storsejr til demokraten.På hvilken måde har de Donald Trump og Joe Biden ført valgkamp, og hvad er værd at notere sig fra valget?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor der i studiet er besøg af tidligere rådgiver for tre demokrater i Senatet, Jesper Packert Pedersen, Roslyn Layton, der var rådgiver for Trump, da han vandt valget i 2016 - samt Peter Christian Brøndum, der har skrevet en bog om amerikansk politik og senest rapporteret fra det såkaldte rust-bælte i USA.Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er endnu ikke en klar vinder af det amerikanske valg - men Donald Trump har udråbt sig selv som vinder. Få en opdatering over, hvad vi ved og ikke ved udsendelse med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.Resultatet af det amerikanske valg bliver så tæt, som flere på forhånd havde frygtet.Donald Trump har vundet flere af de store svingstater, men endnu mangler den endelige optælling fra flere centrale stater - og derfor er en vinder endnu ikke udråbt.Det afholdt dog ikke Donald Trump fra at udråbe sig selv som vinder af valget på et pressemøde onsdag morgen dansk tid.Hvad ved vi om det amerikanske valg? Hvad skal der til, for at Donald Trump rent faktisk kan kalde sig for vinder - og hvad skal der til for, at Joe Biden tipper resultatet over til sin side?Få en opdatering på det i denne udsendelse, hvor Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har chefredaktør Jakob Nielsen i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan vil valget af Joe Biden påvirke danske interesser - og hvordan vil det gå, hvis Donald Trump bliver genvalgt? Det ser vi på i dagens udsendelse, hvor vi også tager de europæiske briller på.Hvem der sidder i stolen i Det Hvide Hus har afgørende betydning for resten af verden.Hvad vil det have af betydning for klimaspørgsmålet, hvis Joe Biden bliver valgt af amerikanerne? Og vil Donald Trumps fokus på NATO fortsætte, hvis han får en anden runde som USA’s præsident?I dagens udsendelse ser vi nærmere på nogle af de emner, hvor valget af den amerikanske præsident har stor betydning for danske interesser - ligesom vi også ser på de forskellige kandidaters betydning for Europa.Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forsvars- og arktisredaktør, Andreas Krog samt Jeremy Shapiro, der er amerikansk ekspert hos European Council on Foreign Relations er gæster i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er afsat en stor bunke penge til at forske i grønne løsninger - og så blev forskningsaftalen for første gang delt op i to. Få overblikket og de vigtigste pointer fra aftalen i dagens udsendelse.Finanslovens første delaftale blev præsenteret lige inden weekenden.Som vanligt var det aftalen om den såkaldte forskningsreserve, der landede først - men som noget usædvanligt blev den aftale delt op i to.Tre af Folketingets partier kunne ikke blive enige med resten af partierne om at afsætte penge til en fond, der særligt er målrettet kvindelige forskere. Til gengæld var alle enige om, at der skulle afsættes flere milliarder til grøn forskning.I dagens udsendelse kan du høre mere om den aftales betydning - og om hvorfor der var uenighed blandt partierne om, hvilken type af forskning der skulle have tildelt flest penge.Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, udlægger teksten i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med forfatter Carsten Jensen.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Trump blev præsident på at love at bringe produktionsjobs tilbage til amerikanerne, og at de ikke længere skulle i krig. Var han den første præsident i en verden uden amerikansk lederskab? Eller vender det hele tilbage til de gamle dage, hvis Joe Biden vinder?USA er verdens eneste supermagt, og derfor er alles øjne rettet mod amerikanerne, når de går til valg 3. november.Og grunden til dét er særligt to ting. Dollaren, der er verdens vigtigste valuta, og den amerikanske hær, der er verdens stærkeste hær.Men amerikanerne er dybt forgældede, uligheden stiger, og de militære interventioner i Mellemøsten indfriede slet ikke løfterne om mere sikre, stabile og demokratiske forhold.Begge ting var afgørende elementer for Donald Trump, da han blev valgt i 2016 – amerikanske produktionsjobs skulle beskyttes eller bringes hjem igen, og amerikanerne skulle ikke mere i krig.Så hvordan er det egentlig gået med det? Er Donald Trumps præsidentskab udtryk for en verden, hvor USA trækker sig tilbage? Og hvilken betydning får det, hvis Trump taber og Joe Biden vinder 3. november?Det er fokus for denne særudgave om det amerikanske valg. Magasinredaktør Esben Schjørring er vært, og gæsterne er senioranalytiker i Danske Bank, Mikael Milhøj, og professor på statskundskab på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nye Borgerlige har overtaget rollen som udlændingestrammerne fra Dansk Folkeparti, og derfor har Vermunds tropper indhentet DF. Noget, der for få år siden ville have været surrealistisk at forestille sig, mener politisk kommentator, Erik Holstein.Nye Borgerlige har næsten indhentet Dansk Folkeparti i det seneste gennemsnit af meningsmålingerne.Nye Borgerlige får 6,1 procent af stemmerne i den, mens Dansk Folkeparti får 6,6. I nogle enkelte målinger i ugens løb var Nye Borgerlige endda væsentligt større end DF.Og det er en sensationel udvikling, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der påpeger, at Dansk Folkeparti for bare få år siden lå til 18-19 procent af vælgernes stemmer.Nu er realiteten helt anderledes. Gør Dansk Folkeparti noget forkert - eller gør Nye Borgerlige noget rigtigt?Det svarer Erik Holstein på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Roslyn Layton er ph.d., arbejder i Danmark, men vokset op i en demokratisk familie i det amerikanske Midvesten og siden 2016 republikaner- og Trump-støtte. Nu er hun i Ajour-studiet for at fortælle om, hvad danskerne og europæerne ikke har forstået.Der skulle en vild præsident til, der havde viljen til de beskidte hænders byrde, for at ændre USAs og Europas forhold til Kina. Og noget lignende skulle der til, før traditionelle arbejderklassevælgere følte sig selv og deres værdier repræsenteret i Washington.Sådan lyder analysen fra Roslyn Layton. Hun er herboende amerikaner igennem ti år. Men før det voksede hun op i en Demokratisk familie i det amerikanske Midvesten, har arbejdet med tech i Silicon Valley - og siden 2016 Republikaner og - ikke alene Trumpvælger, men - rådgiver for ham og hans regering.Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har inviteret hende i studiet for at høre, hvad Trump egentlig har gennemført af politik, og hvad hans arv bliver - både når det kommer til det amerikanske samfund og Det Republikanske parti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Thomas Benfield, der er overlæge på Hvidovre Hospitals corona-afdeling, fortæller i denne udgave, at han forventer at modtage de første sendinger af en vaccination i foråret 2021. Hør ham også forklare om senfølger og udsigten til en immun befolkning.Findes der et problem med senfølger efter et sygdomsforløb med covid-19? Hvem bliver de første, der får vaccinen, og hvordan har indlæggelsesstrategien ændret sig i efteråret?Det får du svar på i denne udgave af Altinget Ajour, hvor sundhedspolitisk analytiker på Altinget, Ole Toft, har haft besøg af Thomas Benfield i Altingets studie. Benfield er overlæge på Hvidovre Hospitals corona-afdeling og forsker i infektionssygdomme.Da coronavirussen blussede op, talte Benfield om, at der let ville gå halvandet til to år, før en vaccine ville være klar. Men nu er overlægen blevet mere optimistisk.Du kan høre en forkortet udgave af det interview i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor overlægen fortæller om den nyeste viden om coronavirus. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med det tidligere medlem af Europa-Parlamentet samt politisk næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demokraterne var for elitære i sin seneste valgkamp og formåede ikke at skabe en begejstring. Har det ændret sig med Joe Biden som præsidentkandidat? Det ser Altinget nærmere på i anden udsendelse i serien om det amerikanske valg.3. november skal amerikanerne vælge, hvem der skal være USA’s præsident de næste fire år.I anden udsendelse af fire særepisoder ser Altinget nærmere på demokraterne og på Joe Biden, og hvorvidt den 77-årige kandidat kan vinde rustbæltet og præsidentembedet tilbage til demokraterne.Kan Biden med sin fremskredne alder overhovedet være fremtiden for demokraterne og kan partiet slå bro mellem de moderate medlemmer og deres viltre venstrefløj? Det taler vi mere om i dagens særudgave af Altinget Ajour om det amerikanske valg, hvor gæsterne er chefredaktør, Jakob Nielsen samt Jesper Packert Pedersen, der er nuværende public affairs-chef i Christian Hansen og tidligere rådgiver for tre demokrater i senaternes hus. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Valget til verdens vigtigste kontor nærmer sig. Skal Joe Biden eller Donald Trump sætte sig i stolen? Over fire særudsendelser ser Altinget nærmere på det amerikanske præsidentvalg, og i det første afsnit fokuserer vi på republikanerne og Donald Trump. I studiet er Altingets chefredaktør og magasinredaktør samt tidligere rådgiver i Repræsentanternes Hus, Jesper Packert Pedersen.3. november skal amerikanerne vælge, hvem der skal være USA’s præsident de næste fire år.I første udsendelse af fire særepisoder ser Altinget nærmere på republikanerne og på Donald Trump, og hvad de fire år med ham i stolen har gjort ved USA.Er Trump en almindelig republikansk konservativ? Hvad vil fire år mere betyde? Og hvad har Trump egentlig gjort ved det Republikanske parti – har han slået det ihjel eller har han bare forandret det?  Det kan du høre mere om i dagens udsendelse. Gæster i studiet er Altinget chefredaktør, Jakob Nielsen samt Jesper Packert Pedersen, der er nuværende public affairs-chef i Christian Hansen og tidligere rådgiver for tre demokrater i senaternes hus. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har budgetloven været rettighed omhu - eller har den holdt den danske økonomi i for stram en spændetrøje? Man bør overveje at lempe på loven, siger Det Økonomiske Råd. Hør mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.De offentlige budgetter i Danmark må ikke have et underskud på mere end en halv procent af BNP.Det sørger budgetloven for, men Det Økonomiske Råd siger i sin rapport, at man bør overveje at lempe på loven, sådan at man kan strække sig til et underskud på 1 procent af BNP.Det er den samme grænse, som andre EU-lande har igennem finanspagten - så hvorfor har Danmark egentlig en strammere regel end resten af EU? Og hvordan fordeler holdningerne sig i den offentlige debat til netop den lov?Det - og Det Økonomiske Råds betydning - ser vi nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Frank Jensen er trådt tilbage som overborgmester i København - og nu går jagten ind på at finde en afløser. Hvilken arv efterlader Frank Jensen - og hvordan skal partiet genvinde København til næste kommunalvalg? Lyt med i dagens udsendelse.Frank Jensen er færdig i dansk politik. Han havde ellers besluttet sig for at fortsætte søndag aften - men mandag middag var han kommet på andre tanker.Nu står Socialdemokratiet uden reel spidskandidat til kommunalvalget i november 2021 - og derfor er jagten på den, der skal videreføre partiets over 110 år lange periode som overborgmesterparti i København begyndt.Hvem er i stand til det? Og hvilken arv efterlader Frank Jensen sig efter mere end ti år på posten som overborgmester?Det dykker vi ned i i dagens udgave af Altinget Ajour. Gæsterne er chefredaktør Jakob Nielsen og redaktør for Altinget Hovedstaden Kasper Kaasgaard. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

20 år efter spindoktoren gjorde sin entré i dansk politik, bliver han eller hun stadig set som et sygdomstegn i vores demokrati.I denne ferieudgave kan du lytte til en oplæst artikel fra Altingets magasin om de særlige rådgivere. Artiklen er skrevet af Simon Ankjærgaard, og den er læst op af Tore Keitum Fisker fra strillo.com. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Radikale er under Morten Østergaard blevet partiet, V og S partier skal afsværge for at få regeringsmagten. Altingets magasinredaktør ser på Østergaards arv og frem mod tiden med Sofie Carsten Nielsen som politisk leder.Onsdag blev en dramatisk dag i dansk politik, da Radikales politiske leder, Morten Østergaard, måtte trække sig fra sin post, efter at han blev nødt til at indrømme, at han havde krænket sin partikollega Lotte Rod.For seks år siden overtog Østergaard et svækket Radikale, da Margrethe Vestager i 2014 pludselig tog til Bruxelles for at blive dansk EU-kommissær. Men i de seks år, han nåede at bestride posten som politisk leder, satte han en hårdtslående, kompromisløs og aktivistisk kurs, der ganske vist skaffede partiet stor fremgang ved EP19 og FV19, men samtidig lukkede af for ministerkontorerne.Det er analysen fra Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, der ser nærmere på Morten Østergaards afgang, tiden med Sofie Carsten Nielsen - og hvad kampvalget om posten som politisk leder betyder for partiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Embedsværket skal sige hurtigere fra, når ministeren vil bryde loven. Det er budskabet fra en tidligere central kontorchef fra Statsløsekommissionen, der nu ser de samme problemer gentage sig i Støjberg-sagen. Hun har givet et stort interview til Altinget.Dorit Hørlyck var en af de helt centrale embedsmænd i Statsløsesagen, da hun sad som kontorchef i Indfødsretskontoret i Integrationsministeriet fra 2004 til 2012.I 2013 sad hun selv i vidnestolen i Statsløsekommissionen og skulle svare på spørgsmål fra advokaterne om hendes ageren i sagen.Hun ser nu flere elementer gentage sig til kommissionsafhøringerne om Inger Støjbergs instruks.Til de afhøringer er hun selv til stede på tilhørerpladserne - som en af de få privatpersoner. Både af ren og skær interesse for sagen, og også fordi hun aldrig fik vurderet sit eget ansvar i Statsløsekommissionen, og derfor ikke kan lægge sagen fra sig.I et stort interview med Altingets magasin fortæller hun om, hvordan sagen dengang påvirkede hende, og hvorfor hun nu har behov for at råbe op.“Jeg er så ked af, at sådan en sag kommer op igen. Det er jo nøjagtigt det samme problem. Burde man have gjort mere for at sige fra,” spørger hun.I begge sager har embedsmændene været underlagt et politisk pres for en bestemt udvikling på kant med loven, og det har rejst spørgsmålet, om embedsmændene i tilstrækkelig grad har fået sagt fra.Dengang hun selv havde ansvaret for at sige fra over for en ulovlig sagsbehandling, tænkte hun slet ikke i de baner.“Man synes, at man prøver at få hende (Birthe Rønn Hornbech, red.) til at indse, at det ikke er i orden. Men at skulle gå til Statsministeriet og sige, at vi altså ikke kan få hende til at makke ret. Det er et langt og stort skridt,” siger hun.Nu råber hun op, så fremtidens embedsmænd ikke begår samme fejl som hende.Den sag kan du høre mere om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Sine Riis Lund er gæst. Hun er embedsværksredaktør på Altinget og har skrevet magasinartiklen med Dorit Hørlyck. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Landets største kommune har store ambitioner. Men kan de indfries? I denne udsendelse forklarer Altingets nye hovedstadredaktør, Kasper Kaasgaard, hvordan og hvorfor Altingets nye medie skal dække Danmarks hovedstad.Kan København nå at blive CO2-neutral inden 2025?Det er i hvert fald et af de ambitiøse mål, som Københavns Kommune har stillet for sig selv, og som kommunalpolitikerne i borgerrepræsentationen skal forsøge at indfri.Og det er bare et af emnerne, som Altingets nye hovedstadsportal kommer til at beskæftige sig med. Kommunen står nemlig også over for store anlægsprojekter med enorme investeringer, og arbejder for at indfri målene om minimumsnormeringer på rekordtid.Og når København - landets mest folkerige kommune - afprøver løsninger på eksempelvis velfærdsområdet, har de potentiale til at danne skole på nationalt plan.I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre mere om, hvorfor Altinget vil dække København tæt, når hovedstadsredaktør, Kasper Kaasgaard, er på besøg i stedet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet, Konservative og Nye Borgerlige nyder alle tre godt af, at Venstres opbakning blandt vælgerne er svundet ind. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne har flyttet sig siden valget i 2019.Det kan du høre mere om i denne udsendelse, som er en oplæst artikel af Emma Qvirin Holst, og som Strillo.com har læst op for Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med formanden for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen (V).Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis ikke Enhedslisten forlænger sit rotationsprincip til partiets årsmøde på lørdag, så skal der snart findes en erstatning som politisk ordfører for Pernille Skipper. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, sætter navne på favoritterne i denne udsendelse.Det var oplagt, at Pernille Skipper skulle tage over for Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, da sidstnævnte faldt for rotationsprincippet i partiet.Men i denne omgang, hvor Skipper er på vej til at falde for rotationen, er det mere uklart, hvem der er den næste i rækken.Derfor er det også til debat til lørdagens årsmøde i Enhedslisten, om rotationsprincippet skal lempes en smule, så Skipper kan fortsætte i lidt længere tid. Det ser dog ikke ud til, at den idé får opbakning, og derfor skal Enhedslisten snart på jagt efter en erstatning for Skipper.Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er der reelt kun to i spil til den post.Hør mere om favoritterne i denne udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Veganerpartiet fik vist sig flot frem, da partiet holdt pressemøde i begyndelsen af ugen. Det mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Holder partiet den stil, har de en reel chance for at komme i Folketinget, vurderer han.Veganerpartiet er klar til stemmesedlen, når der næste gang skal stemmes til Folketingsvalget.På et pressemøde mandag præsenterede partiet sine mærkesager, og det handler blandt andet om at afskaffe konventionel landbrug helt og på den måde sikre en gevinst for klimaet.Partiet fik vist sig positivt frem ved den præsentation, og hvis de undgår møgsager og får flere varer på hylderne, skal man bestemt ikke afskrive dem, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Hør mere om den analyse fra Erik Holstein i dagens udsendelse at Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bedre forhold for forskerne og 2,3 milliarder kroner øremærket til grøn forskning. Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens grønne forskningsstrategi. Altingets forskningsredaktør forklarer mere om den i dagens udsendelse.Der er brug for en strategi, der sikrer en langsigtet forskningsindsats på det grønne område.Det mener regeringen, og derfor lancerer de nu en grøn forskningsstrategi og øremærker 2,3 milliarder kroner om året til dét.Det skal sikre længere bevillinger til forskerne og sørge for en målrettet indsats på fire konkrete grønne områder.Hvordan skal den indsats lykkes? Og håber regeringen med strategien at kunne finde ny teknologi, der kan redde os fra klimakrisen?Hør mere om strategiens betydning i dagens udsendelse. Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark skal være grøn stormagt og der skal turbo på klimaindsatsen, har det lydt igen og igen fra S-regeringen.Men de seneste uger har regeringen haft mere travlt med at nedtone de grønne forventninger og har i stedet gentaget sit mål om elbiler fra dengang Socialdemokratiet kæmpede for et lavere klimamål end det vi har i dag. Elbilkommissionen siger 400.000 elbiler kommer af sig selv, S-regeringen gentager målet om 500.000, mens støttepartierne kræver mindst en million for at leve op til klimamålet i Klimaloven. Det må ikke blive for dyrt at være normal dansker, siger regeringen – men er det overhovedet muligt, hvis man også vil være et af verdens grønneste lande?Altinget Ajour sætter fokus på den sag i dagens udsendelse, hvor klimaredaktør Morten Øyen er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - og det første afsnit er med Bo Lidegaard.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konservative oplever stigende opakning i meningsmålingerne, og det sker med en strategi, der går ud på ikke at trække for meget opmærksomhed til sig. Kan den tilgang holde, hvis opbakningen bliver større? Altinget Ajour sætter fokus på Konservative i dagens udsendelseI weekenden holder Konservative landsråd, og det sker på et bagtæppe af gode meningsmålinger.Ved valget i 2019 fik partiet 6,6 procent af stemmerne, og nu viser meningsmålingerne over 8 procent. Den fremgang er det eneste lyspunkt i en blå blok, der ellers er i krise og forsøger at finde fodfæste.Partiet har oplevet fremgangen ved at holde sig i baggrunden og sige så lidt som muligt. Men hvis partiet fortsætter fremgangen, vil der blive krævet svar på flere spørgsmål - og hvordan vil det så gå med opbakningen?I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på Konservatives tilstand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen vil implementere verdensmålene i ministerierne, men hvad vil de øvrige partier i Folketinget? Det kan du høre i denne udsendelse, hvor Tommy Ahlers fra Venstre og René Christensen fra DF fortæller mere.Verdensmålene har fem-års fødselsdag, og i den anledning er det blevet tid til at gøre status.Hvor langt er Danmark nået, og hvor bør Danmark især pulje kræfterne?Det er nogle af de spørgsmål, der bliver debatteret i denne uge, hvor Altinget i anledning af jubilæet sætter fokus på målene.Regeringens finansminister, Nicolai Wammen, har en handlingsplan i støbeskeen. Den skal fokusere på, hvordan Danmark bedst når målene - men inden 2030 kan magten nå at skifte, så hvad fokuserer de øvrige partier i Folketinget på?Det kan du høre mere om i denne udgave af Altinget Ajour, hvor du kan lytte til to taler. En fra Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, og en fra Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Verdensmålene skal tænkes ind i al lovgivning, mener finansminister Nicolai Wammen. Hvor langt er Danmark egentlig nået med at indfri målene fem år inde i deres levetid? Det sætter Altinget Ajour fokus på i dagens udsendelse.FN’s 17 verdensmål har nu fem års jubilæum, og derfor gør Altinget status på, hvordan det går med at komme i mål.I den forbindelse talte finansminister Nicolai Wammen til Altingets arrangement om verdensmålene, og her løftede Wammen sløret for, at der venter en handlingsplan for at nå verdensmålene.Den kan du høre mere om i dagens udsendelse, hvor Altingets journalist, Karl Emil Frost, forklarer hvordan Danmark egentlig har klaret målene indtil nu. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fremover kan det være 90 mandater, der afgør, hvordan pengene til de sociale projekter bliver fordelt. Den detalje kan få stor betydning for projekterne, hvis pengefordelingen bliver en politisk kampplads. Altinget Ajour sætter fokus på den historie.Satspuljen på socialområdet er blevet sløjfet og er blevet erstattet af en ny pulje penge - der indtil videre bare omtales som “reserven” - og med den pulje kan der følge andet end blot et nyt navn.Før i tiden - med satspuljen - blev partierne i forligskredsen enige om, hvilke sociale projekter der skulle bevilges penge. Nu kan det ændre sig, fordi forliget er opsagt, og der derfor blot er brug for de normale 90 mandater.Den udvikling er de blå partier og Radikale utilfredse med, og de appellerer til, at pengene fortsat fordeles igennem brede aftaler i Folketinget.Frygten er, at de politiske uenigheder kan føre til ugunstig politisk slingrekurs for socialområdet.I dagens udgave af Altinget Ajour sætter socialredaktør Simon Lessel fokus på den historie. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet vil ikke i regering med Radikale, og Venstres formand har også taget afstand fra partiet. Er Radikale stadig et midterparti? Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer og Christiansborg-journalist Emma Qvirin Holst ser på tallene.I weekenden holder Radikale et lidt mindre og mere kompakt landsmøde i Nyborg på grund af coronasituationen.Det sker på et bagtæppe af strategiske udmeldinger fra de to største partier i dansk politik, der lægger afstand til partiet og forsikrer deres egne vælgere, at de ikke vil lade Radikale få indflydelse - særligt ikke på udlændingeområdet.Radikale har ellers været vant til at være nøglen til magten i dansk politik, men sådan er det ikke længere.Hvad betyder det for Radikale? Er partiet stadig det midterparti, som de selv mener? Og hvem stemmer egentlig på partiet i dag?Sidstnævnte besvarer Altingets Christiansborg-journalist, Emma Qvirin Holst, i dagens udsendelse, mens Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer på Radikales position i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den britiske premierminister får kritik fra en række ex-premierministre for at planlægge at bryde med en international aftale med EU. I Bruxelles klør man sig i håret over Johnsons plan. Blive klogere på sagen og problemerne i denne udsendelse.Skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien er egentlig lukket.Men pludselig planlægger den britiske premierminister, Boris Johnson, at han nu vil bryde med den aftale.Og bruddet kommer til igen at have betydning for det i forvejen meget diskuterede område - nemlig grænsen mellem Nordirland og Irland.Planen får kritik fra tidligere premierministre i England, som Tony Blair, David Cameron, Theresa May og mangle flere. Og i Europa undrer man sig over den pludselige beslutning.Hvorfor vil briterne bryde med en international aftale? Hvorfor er det så stort et problem? Og hvad kan det få af betydning for de sideløbende forhandlinger imellem EU og UK om en ny handelsaftale.Det svarer Altinget EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, på i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De borgerlige har ikke længere lige så meget patent på økonomi- og udlændingepolitik, som de tidligere har haft. Det viser tal fra Epinion, som Altingets magasinredaktør dykker ned i for at forklare blå bloks krise.Det lader ikke til, at vejen tilbage til magten for blå blok er lige til.De borgerlige kan ikke længere ty til udspil på økonomi- eller udlændingeområdet og dermed regne med, at vælgerne flokkes tilbage til fløjen.Vælgerne mener nemlig eksempelvis ikke længere, at Socialdemokratiet er meget værre til at føre udlændingepolitik, end hvad blå blok er, og på det økonomiske område er regeringen for tiden beskyttet af den udefrakommende coronakrise.Det er i hvert fald konklusionen fra Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, der er er dykket ned i de seneste tal fra Epinion, der viser, hvilke områder der betyder mest for vælgerne - og hvem vælgerne mener er bedst til at håndtere dem.Det kan du høre mere om i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal bedre styr på det indhold, som unge mennesker møder på sociale medier. Derfor skal to arbejdsgrupper finde frem til bud på, hvordan regeringen kan regulere sig ud af problemet. Altingets børne- og digitalredaktør forklarer udfordringerne i dagens udsendelse.Hvor går grænsen for de opslag, som influencere lægger op på de sociale medier? Skal de kunne stilles til ansvar som et medie, eller skal der stilles større krav til de sociale medier som sådan?De spørgsmål skal to arbejdsgrupper, som regeringen har nedsat, forsøge at finde svar på.Over den seneste tid har der været flere politiske forslag om lovgivning på området. Sagen om influenceren Fie Laursen - der har over 350.000 følgere på Instagram - der i et virtuelt afskedsbrev bedyrede, at hun ville tage sit eget liv, fik især politisk opmærksomhed.Men nytter det noget at regulere globale virksomheder i Danmark? Og hvordan undgår man, at de nye regler ikke går ud over ytringsfriheden?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer børneredaktør og digitalredaktør på Altinget - hhv. Simon Lessel og Chris Lehmann - om de udfordringer, som nye love kan føre med sig. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De Frie Grønnes yderliggående tilgang til udlændingespørgsmålet gør dem til en ønskemodstander for højrefløjen, mens Mette Frederiksen kan frygte det største stemmespild på venstrefløjen i 30 år, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er i studiet for at se nærmere på det nye parti.De Frie Grønnes nye leder bliver Sikandar Siddique. Han har vist sig som en effektiv provokatør, der kan give det nye parti omtale, men som med sin udlændingepolitik kan vise sig at blive en perfekt modstander for højrefløjen i valgdebatter.Samtidig kan partiet komme til at sætte Mette Frederiksen i en skidt situation, hvis De Frie Grønne og de andre små venstrefløjspartier kommer til at betyde mere stemmespild i den røde blok.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, vurderer partiets chancer for at blive valgt og ser samtidig nærmere på venstrefløjen og de mange partier, der efterhånden har samlet sig.Se mere om program og tilmelding til Verdensmålsugen her: https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Miljøminister Lea Wermelin er kommet i modvind, efter at regeringen har valgt at udskyde sit naturudspil endnu engang. Flere partier kræver handling nu på det centrale løfte fra valgkampen. Altingets miljøredaktør forklarer om sagen i dagens episode.Da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag meldte man samtidig ud, at et naturudspil endnu engang bliver udskudt.Det udspil er ellers længe ventet på området, fordi det var et centralt løfte under valgkampen.Derfor har SF nu kaldt miljøministeren i samråd og flere partier fra begge sider af salen samler sig om at kræve handling fra ministeren nu.Hvad er det, naturpakken skal hjælpe med - og hvor alvorlig er situationen for miljøministeren?Det ser Altingets miljøredaktør, Hjalte Kragesteen, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour.Se mere om program og tilmelding til Verdensmålsugen her: https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Se mere om program og tilmelding til Verdensmålsugen her:  https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1En million elbiler på vejene i 2030 uden at det koster statskassen en krone. Det var et af de relativt store spørgsmål, der ikke kunne gå op for Elbilkommissionen. Altingets klimapolitiske redaktør analyserer på konklusionerne.Den længe ventede elbilskommission kom mandag med sine anbefalinger til, hvordan der kommer flere grønne biler på vejene.Opgaven lød på at få en million lavemissionsbiler på vejene - og at gøre det uden at koste statskassen en krone. Men den opgave viste sig at være umulig. I stedet viste beregningerne, at en million elbiler vil koste statskassen cirka 5,7 milliarder kroner.Derfor anbefalede kommissionen en model, der vil give 750.000 elbiler på vejene i 2030, men det er nu op til politikerne at blive enige om en endelig model for elbilerne.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, om reaktionerne efter kommissionen, muligheden for at leve op til kravet om 70 procent reduktion af CO2 - og regeringens ønsker. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mistrivslen blandt unge skyldes blandt andet manglen på rammer og tydelige forældre. Det mener tidligere undervisningsminister Merete Riisager, der i ny bog opfordrer blå blok til at gøre familiepolitikken til et svar på udfordringerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere LA-undervisningsminister, Merete Riisager, opfordrer blå blok til at samle sig om familiepolitikken og på den måde sikre mindre mistrivsel blandt de unge. Hør, hvordan Riisagers og den nuværende undervisningsminister ser forskelligt på den udfordring.Siden valgnederlaget i sommeren 2019 har den blå blok ledt efter et fælles politisk projekt.Tidligere undervisningsminister for Liberal Alliance, Merete Riisager, mener at familiepolitikken og de ulykkelige unge er et godt projekt at samle borgerligheden omkring.Hendes løsninger handler ikke om at ændre på karakterskalaen eller fjerne tests. I stedet skal løsningen findes hos forældrene og i familielivet. Det fortæller hun om i en ny bog, der hedder “Selvbyggerbørn”, som Riisager har skrevet.I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre Altingets børneredaktør, Simon Lessel, forklare om ex-ministerens idéer - og hvordan de adskiller sig fra den nuværende undervisningsministers, Pernille Rosenkrantz-Theil, idéer.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Værktøjer som at lade medarbejdere gå kollektivt ned i tid og en højere dagpengesats skal sørge for færre fyringer under coronakrisen. Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, forklarer aftalen i dagens udsendelse.Den seneste trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter var svær at lande.Inden sommerferien måtte en aftale udskydes, og i lang tid så det ud til, at enderne aldrig ville mødes.Men en god sommerferie fik parterne på andre tanker, og i sidste ende fandt regeringen en erstatning for de hjælpepakker, der udløb ved udgangen af august måned.Hvordan fungerer den nye løsning så helt præcist? Hvordan har reaktionerne været? Og forsøger fagbevægelsen med den aftale også at gribe om en helt anden dagsorden?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bliver Løkke ekskluderet? Stifter han et parti? Eller bliver det noget helt tredje? Ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er der i Venstre tale om, at Løkke kan blive Venstres kandidat i København til det kommende kommunalvalg.Interviews og omtale af Lars Løkke Rasmussen har været at finde i nærmest alle landets medier i denne uge.Baggrunden er den bog, den tidligere statsminister udkommer med, hvor han fortæller om flere anekdoter fra sit politiske liv, og i samme ombæring ønsker en anden retning for Venstre, end den som partiformand Jakob Ellemann-Jensen har udset sig.Kan Lars Løkke stadig fortsætte i Venstre efter den udmelding? Er han på vej til at starte et nyt parti? Eller ender Løkke med at blive spidskandidat i København, som der ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, bliver talt om i Venstre?I dagens udgave af Altinget Ajour sætter Jakob Nielsen fokus på Løkkes bog, og de politiske følger af den. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der var ikke mange klimatiltag i regeringens finanslovsudspil, og det ærgrer aktørerne på området. Få overblik over økonomien bag udspillet, det manglende klima og de kommende forhandlinger i dagens Altinget Ajour.Det bliver op til regeringens støttepartier at få forhandlet de store grønne tiltag ind i finansloven.Det står klart efter regeringens finanslovsudspil, hvor der ikke var mange grønne tiltag, men til gengæld en stor post på 9,2 milliarder - den såkaldte 'krigskasse'. De milliarder skal adressere nogle af de konsekvenser, som en eventuel opblusning af coronavirussen vil have.I det hele taget var et af de mest centrale emner for forslaget den økonomi, som udspillet baserer sig på. På grund af coronavirussen er de økonomisk fremskrivninger usikre.I dagens udgave af Altinget Ajour sætter vi fokus på økonomien bag finansloven med økonomilektor på Københavns Universitet, Søren Hove Ravn.Vi sætter også fokus på de manglende klimatiltag med klimaredaktør Morten Øyen, og med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, sætter vi fokus på de politiske forhandlinger, der venter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Irske Phil Hogan var indtil denne uge handelskommissær med en enormt vigtig rolle efter Brexit. Men kommissæren ignorerede coronarestriktionerne i sit hjemland, og EU-toppen kan ikke have kommissærer, der hæver sig over EU’s befolkningen. Altinget Ajour dykker ned i sagen.En skandale blandt toppen af det irske etablissement har kostet flere politiske poster i hjemlandet - og nu også i EU.Phil Hogan måtte i sidste uge trække sig fra posten som Europas handelskommissær på et tidspunkt, hvor EU er i handelskonflikter med både Kina og USA og samtidig er ved at gentænke hele sin handelspolitiske rolle. Samtidig var han med sin store erfaring udset en vigtig rolle i forhold til den handelsaftale, der skal forhandles på plads med Storbritannien efter Brexit.Men uanset Hogans erfaring og baggrund, så vurderede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun ikke kan have kommissærer, der hæver sig over den europæiske befolkning.Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, dykker ned i den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan skal landbruget blive klimavenligt? Hvordan kommer der rent faktisk flere elbiler på vejene? Og hvad med den grønne skattereform? De svar skal politikerne forsøge at finde svar på i efteråret. Altingets klimaredaktør sætter fokus på dét i dagens udsendelse.Det er en række vanskelige klimaproblemer, som regeringen og de folkevalgte klimaordførere på Christiansborg skal forsøge at finde svar på i det kommende efterår.Godt nok blev der indgået en klimaaftale lige inden sommeren, hvor man blandt andet lovede en grøn skattereform, men i aftalen var der flere ubesvarede spørgsmål, hvor man blev enige om at finde et svar i løbet af efteråret.Udover de ubesvarede spørgsmål venter der løsning på områder, som man end ikke har adresseret endnu. Regeringen skal komme med forslag til et mere klimavenligt landbrug, og så kommer en transportkommission med svar på, hvordan vejene bliver fyldt op med flere elbiler.Med andre ord skal der findes løsninger på mange svære emner. Det sætter Altingets energi- og klimaredaktør, Morten Øyen, fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den ny techambassadør skal få nogle af verdens største virksomheder til at danse efter Danmarks melodi, hvis det står til udenrigsminister Jeppe Kofod. Kan man det? Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, sætter fokus på posten i dagens Ajour.33-årige Anne Marie Engtoft Larsen er Danmarks næste tech-ambassadør.Hun får til opgave at sikre, “at Danmark former og forandrer den globale digitale fremtid efter vores værdier og principper og ikke omvendt”, som udenrigsminister Jeppe Kofod udtalte i forbindelse med udnævnelsen.Men hvad har vi egentlig fået ud af den post indtil nu? Har målet ændret sig - og kan Danmark virkelig få noget igennem hos nogle af verdens største virksomheder?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, nærmere på den nye tech-ambassadør og posten i det hele taget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En chef og to ledende medarbejdere fra FE er hjemsendt og den afgående departementschef i Forsvarsministeriet er fritaget for tjeneste. Politikerne vil se handling over for efterretningstjenestens arbejdsmetoder. Altinget Ajour dykker ned i den sag.Der er - ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) - blandt andet foregået lovbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste, og FE skulle samtidig have tilbageholdt oplysninger fra kontrolorganet.Det er bare et par af de kritisable forhold, som TET har fundet frem til i den undersøgelse, som de mandag morgen præsenterede, og som efterfølgende altså fik konsekvenser for FE’s chef, Lars Findsen, og senere på dagen den afgående departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel.Kontrolorganet ser i kølvandet på den sag, at de får flere magtbeføjelser i arbejdet med at kontrollere efterretningstjenesterne, og politikerne på Christiansborg vil se handling fra forsvarsminister Trine Bramsen, så der kommer orden i FE’s arbejdsmetoder. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vil man magten i Danmark, skal vælgerne vide, at man står for en stram udlændingepolitik. Det har Jakob Ellemann nu slået fast - men der mangler stadig politiske visioner og idéer fra partiet. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er gæst i studiet.Jakob Ellemann Jensen slog i et stort opsat interview med Avisen Danmark fast, at han og Venstre står for en stram udlændingepolitik, hvor der ikke vil blive lempet med dem ved magten.Det skete efter en periode, hvor Venstre-formanden har præsenteret udspil og løsninger på klimaspørgsmålet i samspil med Radikales Morten Østergaard - men i interviewet havde Ellemann behov for at lægge markant afstand til Radikale, og slå fast at han vil være statsminister for den blå blok - uden Radikales mandater.Men størstedelen af Folketingets partier står i forvejen for en stram udlændingepolitik - så er det nok for Venstre at pointere, at man står for en stram udlændingepolitik?Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, ser nærmere på udmeldingen og på Venstres strategi i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mere end halvandet år efter Socialdemokratiet første gang lancerede forslaget om en ret til tidlig pension, fremlagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde på Danish Crown i Horsens det konkrete udspil. Forhandlingerne om det starter fredag, men inden da klæder Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, dig på til efterårets helt store politiske slagsmål. For hvor tidligt er den tidlige pension egentlig? Hvem vil regeringen ramme med forslaget – og vil det lykkes? Og hvorfor går regeringen så meget op i at arbejdsudbuddet stadig stiger, og velfærdsforliget fra 2006 skal holdes? Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør og podcastvært, Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fortæller i denne podcast om, hvordan han til tider ser misundeligt på klimaspørgsmålet, og ønsket fra flere aktører om at tænke konsekvensen for klimaet ind i al lovgivning.Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, er blevet et kendt ansigt efter coronakrisen.Men pandemien er ikke den eneste opgave på direktørens bord. Dér er også spørgsmålet om bedre forebyggelse, som kan sikre, at færre danskere overhovedet når at blive syge.I denne udsendelse fortæller Brostrøm blandt andet om, hvordan han til internationale konferencer til tider ser lidt misundelig mod klimaspørgsmålet og debatten om at inddrage det emne i al lovgivning. Det kunne nemlig også være et godt instrument at benytte sig af på det sundhedspolitiske område.Udover forebyggelse taler panelet i udsendelsen også om, hvorvidt kommunerne har kompetencen til at gennemføre de idéer som kan sikre færre mentale syge i befolkningen.Udover Søren Brostrøm er gæsterne Sidsel Vinge, der er Senior projektleder i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune, og Mads Koch Hansen, der er tidligere formand for Lægeforeningen og netop afgået Lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.Vært er Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Kaare Dybvads første år som minister i Boligministeriet har boligspørgsmålet flere gange været et helt centralt emne i den politiske debat. Lyt til denne artikel, hvor ministeren ser tilbage på det første år på posten.Især indgrebet mod Blackstones metoder og de potentielle konsekvenser for andelsboligmarkedet trak overskrifter i Kaare Dybvads første år som boligminister.Han har sat sig i stolen med det mål at få gennemført flere markante mærkesager - blandt andet vil han have almene boliger på Strandvejen i Nordsjælland og helt overordnet gøre boligpolitikken central igen.I denne artikel ser ministeren tilbage på sit første år på posten. Journalist Maria Neergaard Lorentsen har skrevet artiklen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet har genvundet magten med Mette Frederiksen i spidsen. Partiet består af en sammentømret gruppe, der har kendt hinanden i 20 år. Lyt til artiklen om, hvordan de sikrede sig magten her.Statsminister Mette Frederiksens projekt bliver udfoldet og inkarneret af en gruppe unge ideologiske politikere, der hark endt hinanden i 20 år.Deres private og politiske liv blev smedet tæt sammen, mens deres parti gennemlevede sin største politiske krise i efterkrigstiden.Nu har de genvundet magten, og ser man på meningensmålingerne, nyder de stor opbakning blandt danskerne.Men kan den gruppe forvandle fortællingen om det nye Socialdemokrati til virkelighed?Lyt til artiklen fra Altingets magasin i denne udgave. Artiklen er skrevet af Malte Bruun og er læst op af Tore Keitum Fisker fra Strillo.Find flere oplæste artikler på strillo.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet nåede knap nok at hilse på de nye ansigter i EU-kommissionen før coronavirussen sendte dem hjem. Hvad har det betydet for året i EU, og hvad er de store emner i den kommende sæson?Et helt hold nye ansigter ankom til Bruxelles - både i Europa-Parlamentet og i Kommissionen - i denne politiske sæson, men knap nok var de landet, før coronavirussen også gjorde sit indtog.Det har fået stor betydning for, hvad der rent faktisk er sket i Europa, og hvor klimaet fik stor fokus før, har alt siden da handlet om økonomi.Tyskland har ændret holdning til, hvordan man kan hjælpe nødlidende lande i syd, og oveni det hele er det fremtidige forhold til briterne fortsat ikke på plads.I denne udgave af Altingets sommerpodcasts ser EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, chefredaktør, Jakob Nielsen, og magasinredaktør, Esben Schjørring, nærmere på det europæiske år - og frem mod den kommende sæson. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den store coronapengekasse er ikke lige så fuld, når politikerne vender tilbage efter ferien, og derfor skal der formentlig prioriteres hårdt. Hvad er konklusionerne efter det seneste år i dansk politik, og hvad er fremtidsudsigterne – eksempelvis for Arne? Coronakrisen har overtaget den politiske dagsorden, og det har gjort, at fokus er rykket over til at sikre økonomien og væk fra en række centrale mærkesager. Eksempelvis har Arne stadig ikke fået ret til tidlig pension, og nu skal der findes en løsning for det ønske i slipstrømmen på de mange milliarder, der er blevet brugt under coronakrisen. Kan Arne – og de øvrige nedslidte på arbejdsmarkedet – se frem til en løsning snart? Og hvad med de minimumsnormeringer? Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis og magasinredaktør Esben Schjørring analyserer på det seneste år i dansk politik og ser frem mod det næste.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Noget af det første Mette Frederiksen gjorde, da hun, sent ud på valgnatten sidste år kunne erklære sig som sejrherre, var at takke ungdommen for at have gjort FV19 til et klimavalg. Men fik de så en grøn politik?Et år efter folketingsvalget, der blev udråbt som klimavalg, en global coronapandemi og en økonomisk krise senere er spørgsmålet så, hvordan det egentlig er gået med klimapolitikken.Har ungdommen fået mere end bare tak fra statsministeren? Hvor meget grøn politik er det blevet til, og hvor ligger de store udfordringer, når vi og politikerne vender tilbage fra sommerferien?Det er er spørgsmålene i dagens sommerferiepodcast fra Altinget, der dykker ned i klimaspørgsmålet.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, AltingetGæster: Morten Øyen, klimaredaktør, Altinget & Kristine Korsgaard, journalist, Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arnes tur var den næste, og de blå skulle til at angribe de røde på økonomien, men så kom corona og pludselig talte alle om Søren Brostrøm og Kåre Mølbak. Får coronaen nu længerevarende betydning for dansk politik?Før bare et halvt år siden var alt i den skønneste orden, og vi talte kun om, hvordan samfundet blev bedre, end hvad det var i forvejen.Nu har fokus ændret sig, og i stedet handler den politiske dagsorden om at opretholde standarden og undgå at den økonomiske krise rammer os for hårdt.Coronapandemien har ramt verden hårdt - både på menneskeligt og på politisk plan.Virussen har ændret danskernes færden i det daglige, men kommer virussen også til at ændre dansk politik?I denne udgave af Altingets sommerpodcast dykker Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, og magasinredaktør, Esben Schjørring, ned i konsekvenserne af coronaen, og hvad vi har lært af den indtil videre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lige siden 2001 har der været en arbejdsdeling i den borgerlige blok: DF råbte højt om udlændinge, og Venstre styrede uden om brud på konventionerne og love. Det ændrede sig, da Inger Støjberg blev minister på området. Nu blev de to roller samlet hos en og samme person. Det er næsten mere, end man kan bede et menneske om at gabe over.Sådan skriver Altingets chefredaktør i den seneste udgave af Altingets magasin, hvor han analyserer på sagen om Inger Støjbergs såkaldte barnebrude. Her kan du lytte til hele artiklen.Artiklen er læst op af Tore Keitum Fisker fra strillo.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det begyndte med en dyster åbningstale, så kom coronakrisen og til afslutningsdebatten lød Mette Frederiksen næsten som hvilken som helst statsminister. Altinget Ajour dykker ned i tre af statsministerens taler og analyserer på hendes første år som statsminister.Socialdemokratiet har 27. juni været i regering i ét år.Derfor er det tid til at gøre status på, hvordan Socialdemokratiet og især Mette Frederiksen har valgt at lægge retningen for Danmark.Hun lagde ud med en dyster åbningstale, som mange kommentatorer var overraskede over. Derefter var hun hyppig gæst på danskernes TV-skærme under coronakrisen - med mange taler til følge - og i mandags holdt hun sin afslutningstale i Folketinget, som blandt andet fokuserede på vigtigheden af en sund økonomi og lav gæld.I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på statsministerens første tid, og han mener eksempelvis, at Frederiksen i sin sidste tale lød mere og mere som Lars Løkke (V) og Bjarne Corydon. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Læs mere om sagen her: https://www.altinget.dk/artikel/kammeradvokaten-anbefaler-at-fyre-seruminstituttets-direktoerKammeradvokatens undersøgelse om en række dårlige sager i Statens Serum Institut er blevet offentliggjort. Konklusionen er, at den hjemsendte direktør bør fyres. Direktørens advokat afviser beskyldningerne pure. Altinget forklarer i dagens udsendelse.Ikke nok med at Statens Serum Institut har skullet håndtere en global pandemis indtog i Danmark.Instituttet har også været uden sin egentlige direktør, Mads Melbye, der har været hjemsendt siden december 2019. Hvorfor han er blevet det, er Kammeradvokaten blevet bedt om at lave en redegørelse af.Den har nu set dagens lys, og konklusionen er hård - den hjemsendte direktør bør fyres. Melbyes advokat mener dog ikke, at den undersøgelse er meget værd - og afviser beskyldningerne.Får de mange dårlige sager en mere generel betydning for Statens Serum Institut? Og hvad er op og ned i anbefalingerne om at fyre direktøren.Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forsvarsministeriets egen undersøgelse af svindelsagen i en af styrelserne viste, at sagen var mindre omfangsrig end frygtet. Efterfølgende har sagen fået forsvarsforligskredsen op i det røde felt. Altingets forsvarsredaktør er i studiet.Der blev løftet øjenbryn, da Rigsrevisionen kom med kraftig kritik af den måde, som medarbejderne i Forsvarets Ejendomsstyrelse arbejdede under.Her var det ifølge kritikken muligt for medarbejderne både at bestille og godkende ordrer. Det førte til, at en medarbejder ikke kunne modstå den fristelse og overfakturerede en opgave.Forsvarsministeriets eget rejsehold undersøgte derefter problemets størrelse, men fandt at det ikke var et lige så stort problem som frygtet.Efterfølgende droslede forsvarminister Trine Bramsen ned på sit ønske om at omstrukturere styrelsesorganiseringen på forsvarsområdet, men ministeren nåede alligevel at ytre sig kritisk om de ansatte i Forsvaret. Og det har fået forligskredsen til at hive ministeren i samråd.Det handler Altinget Ajour om i dagens udgave, hvor Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, forklarer om sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Under finanskrisen stod tyskerne benhårdt på sparrepoltik og ingen fælles EU-gæld. Nu er det omvendt. Pludselig flyttede en af de helt store tektoniske plader sig i EU. Det skete, da den tyske kansler Angela Merkel ud af det blå ændrede holdning til fælleseuropæisk gældsstiftelse. Under finanskrisen var tyskerne nemlig helt afvisende. Nu efter corona omfavner tyskerne idéen om udstedelsen af statsobligationer i EUs navn – måske endda bakket op af en europæisk skat. Alt sammen for at holde hånden under det indre marked ved at rejse kapital, der uddeles direkte til især de sydeuropæiske lande, hvor coronaen har hærget mest intenst, og hvor økonomien lider mest. Det kan meget let gå hen og blive en af de største politiske forandringer, der kommer ud af Coronakrisen. Hvorfor har tyskerne flyttet sig, hvad betyder det for europrojektet - og kan vi ikke bare sige nej til det her i Danmark? Det er dagens spørgsmål i Altinget Ajour, hvor Søren Hove Ravn, lektor, ph.d. i økonomi (KU), er gæst.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forhandlingerne om en fri- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien strammer til, og en ny no deal-situation er en reel risiko. Hvad er der på spil for Danmark? Lyt med i dagens episode.Det er især fiskerne på vestkysten, der for tiden holder ekstra øje med, hvad EU og Storbritannien for tiden forhandler om.Briterne har fysisk forladt Bruxelles og EU-institutionerne, men endnu fungerer samarbejdet på den overgangsordning, som de to parter i sidste omgang blev enige om.Den udløber ved årsskiftet, og derefter skal det fremtidige forhold være på plads. På trods af forsinkelserne som coronakrisen har forårsaget, så bliver forhandlingerne dog ikke forlænget.Det slog premierminister Boris Johnson fast i mandags, og derfor har man nu ekstra travlt med at finde en løsning. Selv uden en coronakrise var tidsplanen presset.Men hvad er der så på spil for Danmark? Og hvordan spiller det internationale storspil ind i aftalen?Det debatterede medlemmerne af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen og Søren Gade, da Altinget holdt sommermøde i sidste uge. I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre en nedklippet udgave af den debat, hvor Altingets chefredaktør er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke hver dag, at politikerne bliver enige om at udbetale penge direkte ind på borgernes konti. Godt nok er pengene danskernes egne - men hvad siger den beslutning om tilstanden for dansk økonomi? Økonom Søren Hove Ravn er dagens gæst.Tre ugers feriepenge bliver sat ind på danskernes konto, og de skal være med til at stimulere den danske økonomi, så der bliver holdt gang i hjulene.Men i virkeligheden ved ingen, hvordan økonomien i virkeligheden har det, før de forskellige hjælpepakker er helt udfaset. Indtil da er den danske økonomi på doping, forklarer Søren Hove Ravn.Han er lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og klummeskribent i Altingets magasin. Han forklarer i denne udsendelse om bevæggrundene for feriepenge-beslutningen, og hvad der egentlig skal til, før økonomien er ovenpå igen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksens højre hånd igennem ti år, Martin Rossen, har sagt sin stilling op i Statsministeriet. Hvad har det af betydning for statsministeren? Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet.Mette Frederiksen har gentagne gange givet udtryk for, at Martin Rossen har været en stor del af den fremgang, som Socialdemokratiet har oplevet.Men nu skal landets statsminister køre det projekt videre alene, som de to har arbejdet tæt sammen for at skabe.Stabschefen i Statsministeriet har nemlig valgt at sige sin stilling op og i stedet tiltræde en stilling i Danfoss som senior vice president.Men hvor efterlader det så regeringen og det projekt, som Rossen har været så central i opbygningen af? Og hvad betyder udviklingen for Mette Frederiksen?Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på den.30 år, 45 partisoldater, 135 forbindelser: Her er det socialdemokratiske netværk, der erobrede regeringsmagten sidste årFrederiksens netværk: Først erobrede de partiet, så vandt de regeringsmagtenDet socialdemokratiske netværk: En historie om partier, magt og politisk forandring Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En rapport fra DIIS har fundet frem til fem anbefalinger for, hvordan Danmark, Færøerne og Grønland fremover kan stå stærkere i Arktis-regionen. Altingets Arktis-redaktør forklarer nærmere i dagens udsendelse.Den nuværende Arktis-strategi udløber med udgangen af året.Derfor er debatten begyndt om, hvordan Kongeriget Danmark fremover skal positionere sig og forbedre sin stilling i Arktis-regionen, når den næste ti-årige strategi skal udformes.Her er en af de fem anbefalinger, at Danmark, Færøerne og Grønland internt skal sikre klare linjer for, hvornår man vil - og ikke vil - tage imod udenlandske investeringer, som eksempelvis fra Kina.Derudover er anbefalingen, at Danmark indlemmer Færøerne og Grønland mere i de sikkerhedspolitiske spørgsmål.Altingets Arktis- og forsvarsredaktør, Andreas Krog, forklarer mere om forslagene i rapporten, og tilstanden i Kongeriget, i dagens udgave af Altinget Ajour.Rapportens fem anbefalinger lyder:Kongeriget bør søge at fremme dialogen mellem Rusland og de andre arktiske stater sideløbende med Kongerigets og Vestens generelle tilgang til Rusland efter Ukrainekrisen.Kongeriget bør arbejde på etableringen af et nyt forum, hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes blandt arktiske stater.Kongeriget bør nøje følge den russiske og kinesiske adfærd i regionen og arbejde proaktivt med amerikanerne om at imødegå deres og Kongerigets bekymringer knyttet hertil.Kongeriget bør fortsætte den nuværende kurs i retning af mere inddragelse og informationsdeling mellem Danmark, Grønland og Færøerne i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.Kongeriget bør styrke dialogen om at opstille fælles røde linjer internt i Rigsfællesskabet med hensyn til udenlandske investeringer i Arktis og Nordatlanten.- Fakta fra Kilde: Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre er det største parti i blå blok, og i lang tid har Konservative bakket dem op. Men nu har Konservative fået mere selvtillid forsøger derfor at kæmpe sig ud af rollen som lillebror til Venstre.Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kan godt sætte sig i Jakob Ellemann Jensens sted.Pape har også prøvet at blive ny formand før forventet, og når det sker, tager det tid at finde sine ben. Det sagde K-formanden i Altingets gård efter sin partiledertale fredag.Men på trods af forståelsen, så har de to partiers tilstand - hvor Venstre møder modvind og Konservative går frem i målingerne - gjort, at Konservative forsøger at udnytte momentum til at vriste sig fra af det image, at partiet er lillebror til Venstre.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i denne udgave af Altinget Ajour på forholdet imellem Konservative og Venstre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Enhedslisten er ikke lige så krigerisk i sin kommunikation, som de tidligere har været. De ultimative krav leverer Radikale i stedet. “De to partiers stil har nærmest krydset hinanden,” siger Altingets politiske kommentator.Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen leverede en efterhånden legendarisk kommentar i 2012, da den daværende Helle Thorning-regering indgik en skatteaftale med Venstre frem for Enhedslisten."Det er at pisse på vælgerne," sagde Johanne Schmidt-Nielsen dengang.Siden da har piben fået en anden lyd hos Enhedslisten, der i det store hele er tilfreds med den fordelingspolitiske retning, som Mette Frederiksens socialdemokratiske regering har lagt, og ikke kaster om sig med ultimative krav og krigerisk retorik. Radikales politiske leder, Morten Østergaard, har derimod været mere ultimativ i sin kommunikation til Mette Frederiksen.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i dagens udsendelse på Enhedslistens mere pragmatiske tilgang over for Socialdemokratiet og på, hvordan Radikale er blevet de ultimative i debatten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Morten Østergaard talte ved Altingets Sommermøde onsdag, og her kan du lytte til hele hans tale, som Erik Holstein har analyseret på i afsnit nummer 313. Find det i dit podcast-feed.I denne udsendelse kan du også lytte til Østergaards efterfølgende samtale med Søren Lippert fra TV 2 News. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det alternative flertal med de blå partier er ikke operationelt for Radikale, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han analyserer på Radikales strategi og forhold til Socialdemokratiet i dagens udsendelse.Forholdet mellem Radikale og Socialdemokratiet har visse udfordringer.De to partier er uenige om EU-budgettet, om udlændingespørgsmål og om hastigheden for, hvor hurtigt klimaproblemerne skal løses.Derfor var forholdet imellem de to partier også i fokus, da Morten Østergaard onsdag talte ved Altingets Sommermøde.Forholdet har også før til, at Morten Østergaard holder kontakt til Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen. Men Radikale kan ikke finde et alternativ i blå blok, der vil virke på sigt, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Han analyserer på Radikales forhold med Socialdemokratiet og partiets forsøg på at skabe alternative flertal i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find link til feature her, og til infografikken her.Mette Frederiksen og Socialdemokratiets fundament er spredt ud over flere mennesker. Den stil er anderledes fra Anders Fogh Rasmussens i begyndelsen af 00'erne, og den stil kan både være en fordel og en ulempe for hende.På fire år har det nye Socialdemokrati erobret magten og indtaget regeringskontorerne.Altinget har kortlagt det socialdemokratiske netværk, der viser, hvordan politikerne og rådgiverne går mange år tilbage - hvordan de er blevet rundet af ungdomspartiet, er steget i graderne sammen, ses på kryds og på tværs, og hvordan nogle af dem endda er gift.Mange personer står bag genrejsningen af partiet, og det viser en historie om et stærkt fundament for Socialdemokratiet.Sammenligninger står ligeledes i kø. Denne begyndelse minder også om Anders Fogh Rasmussens genrejsning af Venstre, og det politiske landskab ligeledes er sammenligneligt.Der er dog også klare forskelle på Frederiksens og Foghs måde at komme til magten på. Altinget Ajour ser i dagens udgave nærmere på det socialdemokratiske netværk. Dagens gæst er magasinredaktør Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Midt i en historisk sundhedskrise har Statens Serum Instituts egentlige direktør været sendt hjem. Indtil nu har årsagen været ukendt, men nye dokumenter kaster lys over sagen. Altingets forskningsredaktør forklarer.Mads Melbye er Statens Serum Instituts egentlige direktør, men under coronakrisen har man ikke set meget til ham på de mange pressemøder.I stedet har faglig direktør, Kåre Mølbak, været afsender på Instituttets viden. Melbye har nemlig været sendt hjem fra sit job som direktør i snart syv måneder.Hvorfor han er det, er endnu ikke blevet oplyst, men Altinget har fået en indsigt i ny viden om sagen, som indtil nu har været ukendt for offentligheden.Dokumenter viser, at Melbye havde gang i at patentere en ny opfindelse, som potentielt kan hjælpe kvinder med at undgå at føde for tidligt. Men i den proces har Melbye underrettet sine overordnede i Sundhedsministeriet for sent, vurderer forskere til Altinget, der mener, at Melbye har handlet ulovligt. På den anden side afviser Melbyes advokat forklaringen og kalder Altingets journalistik om sagen fejlagtig. Advokaten er dog efterfølgende ikke henvist til, hvor de faktuelle fejl er i dækningen. Læs hele advokatens kommentar i denne artikel.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et år efter valget er blå blok mere fragmenteret end samlet. For Nye Borgerlige peger pilen opad, mens partiets største parti, Venstre, stadig kæmper med opbakningen. Altingets politiske kommentator gør status over de blå partier.For ét år siden valgt Socialdemokratiet og rød blok valget, og siden da har især Socialdemokratiet udbygget den opbakning, de dengang fik fra befolkningen.I blå blok kæmper partierne stadig med at finde fodfæste, og der er endnu ikke defineret et fælles projekt for de borgerlige partier.Nye Borgerlige rammer et nyt højdepunkt i den seneste måling, men så længe blå blok kun har meget små chancer for at vinde næste valg, vil de hver især i højere grad arbejde for sig selv, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.I denne udgave af Altinget Ajour ser han nærmere på Nye Borgerlige, Venstre, Liberal Alliance og Konservatives form et år efter valget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arne skal have tidligere pension, fordi han er nedslidt. Nu vil fagforeningen 3F have regeringen til at give Bjarne, der er blevet fyret på grund af corona, mere i dagpenge. Han er en del af en ny kampagne fra 3F, og han bliver nu taget med ind i trepartsforhandlingerne.Regeringen, erhvervslivet og fagforeningerne begyndte tirsdag aften på nye trepartsforhandlinger om udfasning af hjælpepakkerne.I de forhandlinger smed 3F et nyt navn i bunken. Nu taler fagforeningerne ikke kun om Arne - nu taler de også om Bjarne. Og hvor førstnævnte skal have tidligere pension, så skal sidstnævnte have mere i dagpenge.For Bjarne er eksemplet på en uretfærdig politik under coronakrisen, mener 3F. Flere ufaglærte har mistet sit arbejde og er dermed endt på dagpenge, mens andre har været heldige at blive hjemsendt og få mere udbetalt om måneden takket være hjælpepakkerne.Fagforeningerne råber i forvejen op om, at dagpengene bør være højere, fordi de over tid er blevet udhulet.Altinget Ajour ser nærmere på Bjarne og de nye krav i dagens udgave af Altinget Ajour. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kommunerne vil forsøge at spare på konsulentbruget, og så skal kommunerne bygge sig ud af coronakrisen. Altinget Ajour sætter fokus på den nye økonomiaftale i dagens udsendelse.Sent fredag eftermiddag præsenterede regeringen og kommunerne en aftale for de to parters økonomi for 2021.Her blev de store hovedtemaer konsulenter og byggeri. Fra næste år vil kommunerne forsøge at spare en halv milliard på konsulenter, mens kommunerne får 2,5 milliarder kroner mere til at bygge for.Altinget Ajour analyserer sig igennem den nye økonomiaftale med hjælp fra kommunalpolitisk analytiker på Altinget, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark har opgivet at udvikle en smittesporings-app selv og bygger nu i stedet oven på Google og Apples teknologi. Samtidig har et hidtil ukendt notat givet indblik i, hvor meget den gamle danske app skulle overvåge. Forstå udviklingen her._____________________________En rent danskudviklet app, der skulle opspore smittespredningen i Danmark, er blevet lagt i skuffen.I stedet vil Danmark nu lave en app, der bygger på Google og Apples teknologi, sådan at de to udbyderes teknologi bliver udnyttet til fulde.Et notat har samtidig givet indblik i, hvor meget en rent danskudviklet app skulle kunne overvåge. Hidtil har meldingen været, at den kun skulle bygges på bluetooth-teknologi, men et notat viste, at app’en også kunne benytte sig af GPS-teknologi.Hvad betyder alt det - og hvordan hænger sagen sammen?Det svarer Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De EU-lande, der er i knæ på grund af coronavirussen, skal på benene igen, så de igen kan få gang i hjulene - og så der ikke opstår en dominoeffekt i Europa. Det mener en tidligere generaldirektør i EU-kommissionen.I sidste uge overtog Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel den europæiske dagsorden, da de gik på banen og foreslog store hjælpepakker til de coronaramte EU-lande.Efterfølgende har EU-kommissionen præsenteret en såkaldt genopretningspakke, der lyder på 5600 milliarder kroner. Heraf skal en god del af dem gives som støtte - 3700 milliarder kroner - og de resterende 1900 milliarder kroner skal gives som lån.Og netop fordelingen af lån og støtte er en stor knast i forhandlingerne på europæisk niveau. Uanset fordelingsmetoden, så har de europæiske lande interesse i at få de lande, der er i knæ, på benene igen. Vores økonomier er nemlig så meget svejset sammen - hvis ikke direkte, så indirekte - at alle vil gavne af det.Det mener Claus Haugaard, der er tidligere generaldirektør i EU-kommissionen og tidligere kabinetschef for flere danske kommissærer. Altingets europapolitiske analytiker - og EU-podcastvært, Thomas Lauritzen, har interviewet ham om genopretningspakkerne i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Covid-19 har udskudt flytningen af børnefamilierne på Sjælsmark. Indberetningerne om blandt andet vold på stedet fortsætter. Hvordan ser fremtiden ud for Sjælsmark? Altinget Ajour gør status på udrejsecentret i dagens udsendelse.___________________________________Mere end en tredjedel af indberetningerne på Sjælsmark er vold og trusler mellem beboerne.Det viser den seneste opgørelse, som Altinget har fået aktindsigt i. Siden børnefamilierne flyttede ind på centret i december 2016 har der været 259 indeberetningssager i alt.Det er da også meningen, at børnefamilierne skal ud af centret - men coronakrisen har udskudt den planlagt flytning.Hvad er de politiske hensyn, som Socialdemokratiet skal tage i denne sag? Og hvem bliver tilbage på Sjælsmark, når familierne er flyttet?I dagens udsendelse gør Altingets børne- og socialredaktør, Simon Lessel, status på Sjælsmark. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter Støjbergs afhøringer søndag og mandag tog sagen om adskillelsen af de unge asylpar en ny drejning. Chefredaktør på Altinget, Jakob Nielsen, forklarer om den sag i dagens udsendelse.__________________Ifølge Inger Støjberg handlede ministeriet efter reglerne, selv om man kommunikerede noget andet udadtil.Internt blev adskillelsen af de unge asylpar gjort på baggrund af en individuelle vurderinger af hvert par, fortalte den tidligere udlændinge- og integrationsminister, da hun blev afhørt af Instrukskommissionen søndag og mandag.Det underbyggede hun med et internt ministerdokument, der skulle bakke op om netop det. Det var kun udadtil, at ministeriet kommunikerede noget andet.Udspørgeren under afhørerne forholdt sig dog fortsat kritisk til den forklaring, og tilsidst i afhøringerne kom en ny drejning på sagen, da ministeren måske har givet forkert svar til Folketinget.I dagens udsendelse samler Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, trådene efter to dages afhøringer af den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Første fase af regeringens klimaudspil blev kritiseret for at mangle svar på centrale klimaspørgsmål, og så blev selve præsentationen af udspillet afholdt i Finansministeriet - har finansministeren overtaget klimastokken? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.____________________________________________Da første fase af regeringens klimaplan blev præsenteret i sidste uge var finansminister Nicolai Wammen, energi- og klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin til stede.Men på trods af at hovedtemaet var klima, så var det manden på pengekassen - Nicolai Wammen - der præsenterede forslaget for de fremmødte.Er den rollefordeling bare en tilfældighed - eller har coronakrisen gjort, at den grønne omstilling nu handler mere om pengene i kassen?Efterfølgende blev regeringen ligeledes kritiseret for ikke at tage fat på nogle af de helt store slagsmål, der venter på klimaområdet, i udspillet.Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer om klimaudspillet i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad nu hvis coronakrisen er forfilmen til noget endnu vildere? Det spørger overvismand og professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard om i denne oplæste artikel. Kan coronakrisen få betydning for menneskers forbrug - og dermed økonomien? Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har talt med Dalgaard. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Instrukskommissionen skal give svar på, hvor meget embedsmændene skal råbe op, hvis lovgivningen bevæger sig på kanten af loven. Altinget Ajour ser også på hvad årsagen er til, at der over de seneste ti år har været flere kommissioner end før._________________________Hvis embedsmænd siger fra over for en minister, hvor tydeligt skal de så sige fra?Det er et af hovedspørgsmålene i den Instrukskommission, der skal forsøge at komme til bunds i sagen om Inger Støjbergs adskillelse af de såkaldte barnebrude.I dagens udgave af Altinget Ajour er professor i forvaltningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Michael Gøtze, gæst og forklarer om den sag.Han uddyber samtidig, hvad årsagen kan være til, at der fra 2009 til 2019 har været syv kommissioner af denne slags, hvorimod der fra 1999 til 2009 var tre.Læs opdateringen fra onsdagens afhøring med daværende departementschef i Udlændinge og Integrationsministeriet her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I skyggen af coronakrisen skal kommunernes økonomi for 2021 forhandles på plads. Hvordan påvirker det en aftale, og hvad er lærdommen fra finanskrisen, hvor man sidste gang stod i sådan en situation?____________________________Ingen kender endnu det fulde økonomiske omfang af den coronakrise, som verden står i lige nu.Men ikke desto mindre er økonomiforhandlingerne skudt i gang, og her skal både regionernes og kommunernes økonomi falde på plads.Da finanskrisen var på sit højeste, stod man i en lignende situation, og efterfølgende har økonomer rationaliseret sig frem til, at de økonomiske beslutninger, man dengang traf, måske var med til at forlænge krisen.Hvordan har det betydning for de forhandlinger, der skal foregå nu? Og hvad er ønskerne fra parterne i det hele taget?Altinget Ajour sætter spot på økonomiforhandlingerne i dagens udsendelse, hvor Altinget kommunalpolitisk redaktør, Kim Rosenkilde, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Samfundsøkonomien har ramt muren – hvordan kommer vi i gang igen? Økonomilektor Søren Hove Ravn er i studiet._________________________________Den politiske kamp om genåbningen af samfundet efter coronaen er for alvor skudt i gang.Men er det skattelettelser eller offentlige investeringer, der får hjulene i gang i økonomien igen? Eller noget helt tredje? For lige så akut den økonomiske krise satte ind, lige så hurtigtvirkende skal de økonomiske tiltag være for at virke.Altinget Ajour tager temperaturen på dansk økonomi lige nu.Hvorfor er det et problem, at priserne på vores forbrugsvarer falder? Hvorfor vender vi ikke bare tilbage til højkonjunkturen fra før nedlukningen? Hvorfor er cool cash fra staten sat direkte ind på din bankkonto en god idé? Og hvorfor er der ingen politikere, der er løbet med den idé?Dagens gæst er Søren Hove Ravn, lektor, ph.d. (KU) og fast klummeskribent i Altinget.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Europa ejer man som udgangspunkt ens egen data, i USA er data en handelsvare. Når Statens Serum Institut nu får nej fra amerikanske forskere om at tilbagelevere data, der er overført ulovligt til USA, er det essensen af verdens dataproblem.__________________________________2000 danske kvinders data er ulovligt endt i USA - og nu har sagen udviklet sig til, at de amerikanske forskere ikke vil sende den data tilbage til Danmark igen.Statens Serum Institut har ellers bedt om at få dataen tilbage, efter de er blevet opmærksomme på, at overførslen til USA er sket på en ulovlig baggrund.Men det har SSI ikke held med, og det skyldes to meget forskellige forståelser af datarettigheder i EU og i USA.Den sag forklarer Altingets digital- og forskningsredaktør, Chris Lehmann, om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den interne kritik af DF-retningen er ude i lys lue, men i denne omgang blev kritikeren indlemmet i et nyt udvalg, hvor konsekvenserne tidligere har været meget anderledes. Altingets politiske kommentator ser på, hvad det viser om partiets tilstand.___________________________________________________________Dårlige meningsmålinger og intern kritik har ikke været en normal del af Dansk Folkepartis liv, og hvis de interne kritikere endelig kom på banen, blev de sat behørigt på plads.Sådan gik det ikke for Anders Vistisen, da han kritiserede Dansk Folkepartis retning i Avisen Danmark, og hele den sag viser, hvordan tilstanden i Dansk Folkeparti er, og hvordan den tilstand viser et anderledes parti end tidligere.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, dykker ned i Dansk Folkepartis tilstand dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet har hevet vælgere ind fra både højre og venstre. Det viser en undersøgelse af vælgervandringerne, som er blevet foretaget for Altinget. S får dog svært ved at holde fast i de stemmer frem til næste valg.__________________________________Mette Frederiksen har flere gange talt direkte til danskerne under coronakrisen, hvor hun har annonceret politiske beslutninger, der fra den ene dag til den anden har stor betydning for vælgernes liv.Derfor har øjnene været rettet ekstra meget mod meningsmålingerne i denne tid for at se, om vælgerne ville acceptere og støtte op om de beslutninger fra regeringen.Og det gør vælgerne øjensynligt. Meningsmålingerne har indtil videre vist stor opbakning, og nu bakker en analyse af vælgervandringer, som professor og valgforsker fra KU Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget, den tendens op.Socialdemokratiet har trukket stemmer over midten og internt i blokken, sådan at partiet står stærkere end længe, og den blå blok går derfor tilbage.Emma Qvirin Holst, der er journalist på Altingets Christiansborg-redaktion, forklarer om den udvikling i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark låner for tiden milliarder af kroner i vores egen centralbank. Men er det overhovedet nødvendigt at betale gælden tilbage, når lånet stammer derfra? Det forklarer økonom Søren Hove Ravn nærmere om i dagens udsendelse._____________________________________Alle verdens lande låner for tiden penge i milliardklassen for at holde samfundene i gang.Danmark er ingen undtagelse, og pengene bliver lånt fra internationale markeder og fra Danmarks Nationalbank.Dermed er debatten om statsgæld, renter og tilbagebetaling vendt tilbage, ligesom den var under den seneste finanskrise.For er det overhovedet vigtigt at betale pengene tilbage til Nationalbanken, når det er Danmark selv, der har lånt pengene? Eller kan man bare glemme det hele og trykke nogle flere penge?Det spørger Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, lektor og ph.d. i økonomi på Københavns Universitet, Søren Hove Ravn, om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye aftale om kommunal udligning har løst nogle af problemerne, men de utilfredse borgmestre eksisterer stadig. Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, forklarer om den nye udligningsaftale i dagens udsendelse._____________________________En ændret kommunal udligningsordning har stået på skiftende regeringers to-do lister i flere år.Nu har Socialdemokratiet sejlet den opgave i land med hjælp fra Venstre, og hvor Radikale, Alternativet og SF til slut også tiltrådte aftalen.Og selvom aftalen nu skal forsøge at udligne forskellene imellem landets kommuner, så står der stadig utilfredse borgmestre tilbage, der med tiden formentlig igen vil rejse debatten om rammerne for den kommunale udligning.Aftalen førte også til undren over, at kommunerne nu får tilført flere penge - selvom nogle af kommunerne ikke vil kunne gøre brug af de penge, som det ser ud lige nu.Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, forklarer i dagens udsendelse om de nye penge til kommunerne, og om fremtiden for den kommunalpolitiske debat. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter Nyrups tid havde Venstre magten i 14 ud af 18 år. Ser Venstre nu ind i samme magtvakuum, som S gjorde efter Nyrup? Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er gæst i dagens udsendelse.__________________________________Venstre og resten af den borgerlige blok forsøgte at fremstå samlet i en kronik i den forgangne uge i Berlingske.Men kronikken fik efterfølgende kritik for, at den nærmere udstillede uenighederne frem for enighederne i blokken - og Venstre trak ligeledes opmærksomhed til sig, da de var eneste parti i Folketinget, der ikke kunne blive enige med Socialdemokratiet om en hjælpepakke til ældreområdet 1. maj.Selvom Venstre snart har været i opposition i et år, så er den virkelighed stadig væsentlig anderledes, end hvad partiet har været vant til, siden Anders Fogh vandt valget i 2001 over Poul Nyrup Rasmussen.Og omvendt betød Nyrups valgnederlag i 2001 så, at Socialdemokratiet gik længe uden at have magten i Danmark - kun Helle Thorning afbrød i fire år Venstres tid som statsministerparti.Hvad var årsagen til, at der opstod så lang en periode, hvor Socialdemokratiet ikke kunne udfordre Venstre i løbet af især nullerne? Og ser Venstre nu ind i samme virkelighed?Det svarer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA har krydset en usynlig linje, efter at landet har lovet grønlænderne 83 millioner kroner i en hjælpepakke. Dermed er USA’s engagement i Grønland ikke længere kun militært, og det gør et i forvejen kompliceret forhold mere kompliceret._________________________________USA’s ambassadør, Carla Sands, traf overskrifter, da hun i et debatindlæg på Altinget gjorde klart, at USA stod klar med en hjælpepakke til Grønland.Den pakke skulle hjælpe grønlænderne med 83 millioner kroner over to år inden for råstofbranchen, turismen og uddannelsessystemet.Dermed har forholdet imellem USA, Grønland og Danmark fået endnu en dimension. Nu bevæger USA’s indflydelse i Grønland fra kun at være militært til også at være på det civile område.Den tilstand er ny, og det har Altingets arktis-redaktør interviewet historiker Bo Lidegaard om. Lidegaard er aktuel med en bog om diplomaten Henrik Kaufmann, der er arkitekt bag den måde som USA’s indflydelse i Grønland har set ud indtil nu.I dagens udsendelse, der er en oplæsning af interviewet, sætter Bo Lidegaard det nye forhold i perspektiv. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmarks tidligere vaccinefabrik kørte med underskud, og den ville formentlig ikke have hjulpet i kampen imod coronavirussen. Nu mener to støttepartier, at Danmark igen skal have statslig vaccineproduktion.________________Da Danmark havde sin egen vaccineproduktion, kostede vaccinerne mere, end hvad svenskerne eksempelvis måtte betale for deres.Svenskerne havde end ikke egen vaccinefabrik, men købte ind fra markedet, og det var en af årsagerne til, at de danske politikere besluttede sig for at sælge den statslige vaccineproduktion fra.Midt i coronakrisen genopliver regeringens to støttepartier, Enhedslisten og SF, debatten om, hvorvidt staten alligevel igen burde have vaccineproduktion på statslige hænder.Eksperterne vurderer dog, at en statslig vaccinefabrik formentlig ikke ville gøre nogen forskel i kampen mod covid-19, men det handler heller ikke kun om coronavirussen for de to partier, når de genopliver ønsket.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, og Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, forklarer om salget af den statslige vaccinefabrik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

America First har været Donald Trumps mantra igennem hele præsidentperioden, og det er også baggrunden for, hvorfor amerikanerne har fundet penge frem til grønlænderne._________________________________________Det storpolitiske spil i Grønland fortsætter.Først ville USA købe landet, og nu har amerikanerne så fundet 83 millioner kroner frem i form af en hjælpepakke til udvikling i Grønland på bestemt områder.Men Grønland har også trukket stor interesse til sig fra Kina tidligere, og det er i det lys, at man også skal se USAs ageren for tiden. USA vil nemlig fastholde sin magt i arktis-området, og et stærkere forhold til Grønland kan vise sig vigtigt for USA. Oveni det hele udestår dog, at amerikanerne har opsagt store kontrakter, der har sikret en god pose penge til de grønlandske landskasser.Altingets arktisredaktør, Andreas Krog, forklarer den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.Læs Andreas Krogs portræt af Carla Sands her: https://www.altinget.dk/artikel/millionstoette-til-groenland-blev-kronen-paa-vaerket-for-trumps-energiske-spydspids Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kulturminister Joy Mogensen (S) bliver ofte mødt af kritik fra kulturaktørerne, der blandt andet har været utilfredse med hendes måde at håndtere problemerne i kulturlivet under coronakrisen. Men utilfredsheden er mere generel og gælder også for Socialdemokratiets generelle tilgang til kulturen.___________________________Coronakrisen har ramt kulturlivet hårdt, og eksempelvis festivaller og spillesteder har mistet al deres indtægt under virusudbruddet.De første hjælpepakker kunne ikke hjælpe de hårdtramte kulturinstitutioner, og der skulle gå mange uger og meget tovtrækkeri, før der blev strikket en hjælpepakke sammen, der rent faktisk hjalp.Det førte til meget kritik af kulturminister Joy Mogensen, og utilfredshed generelt med Socialdemokratiets tilgang til kultur.Det har blandt andet også ført til, at flere aktører har villet have forhandlinger flyttet væk fra Kulturministeriet og over i stærkere ministerier.Altingets kulturredaktør, Peter Pagh-Schlegel, forklarer om utilfredsheden i dagens Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark og Norge har valgt én tilgang mod coronavirussen, Sverige en anden. Hvornår mener forskerne, at man kan give et svar på, hvilken af strategierne, der har været bedst? Det spørgsmål kan besvares på flere måder._________________________Danmark og Norge har mere eller mindre indført de samme restriktioner, mens svenskerne har fået meget omtale for deres mindre restriktive tilgang.Det er dog ikke, fordi at svenskerne slet ikke har indført tiltag imod coronavirussen, men Sveriges skandinaviske naboer har forsøgt at tøjle virussen med en hårdere tilgang.Sverige har flere døde, men er det stadig inden for det forventede? Og hvilke parametre mener forskerne, at man skal inddrage, når spørgsmålet om hvilken strategi, der har været bedst, skal besvares?Altingets journalist, Martin Mauricio, er gæst i dagens Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiets lækkede dokument under udligningsforhandlingerne betød, at partiet for første gang var en smule presset. Men så tog coronakrisen over. Nu begynder forhandlingerne igen og regeringspartiet går ind til dem med stor folkelig opbakning.__________________________Det er efterhånden længe siden, at der er blevet talt om andet end coronavirus i den offentlige debat.Men et af de sidste emner, der beskæftigede toppolitikerne på Christiansborg var kommunal udligning, og ikke mindst det lækkede dokument, som Socialdemokratiet ved en fejl kom til at sende til Jyllands-Posten.I dokumentet stod beskrevet, hvordan Venstre skulle grilles i medierne for de sager, de tog med ind i forhandlingslokalet. Et rum, der ellers bliver set på som fredet.Derfor havde Venstre kortene på hånden til den forhandling, men siden da er der løbet meget vand under broen, og nu står Socialdemokratiet og regeringen stærkere end længe i meningsmålingerne.Hvordan skrider de forhandlinger frem? Har dokumentet stadig betydning for forhandlingerne - og kan Venstre stadig presse Socialdemokratiet til forhandlingerne?De spørgsmål svarer Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet er stormet frem i meningsmålingerne under coronakrisen, men det har også været vanskeligt for oppositionspartierne at gøre opmærksomme på sig selv. Altingets politiske kommentator tager temperaturen på folketingspartierne i denne udsendelse.______________________________Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har taget stort set al fokus under coronakrisen, og kritikken fra partierne på Christiansborg har været fraværende.Det har været en del af den borgfred, som politikerne har fulgt under coronavirussens udbrud, og i de seneste målinger har Socialdemokratiet bare kunne se opbakningen i meningsmålingerne storme i vejret.Men den politiske verden er ved at blive normaliseret, og det vil med al sandsynlighed betyde, at Socialdemokratiet vil miste den opbakning igen.I dagens udsendelse ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på partiernes styrke i takt med at debatten på Christiansborg bliver normaliseret. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det tyder på, at børnene bliver mindre ramt af covid-19 end voksne. Men den sidste viden mangler, før man endeligt kan konkludere på antagelserne. Altingets børneredaktør forklarer, hvad vi ved og ikke ved om børn og coronavirus.________________________________Børnene er blevet sendt tilbage i daginstitutioner og i de mindste klasser i skolerne.Men det er fortsat underlagt de samme retningslinjer, som resten af befolkningen er, og skal i løbet af dagen fortsat holde afstand for at undgå at smitte og blive smittet.Men viden fra Island og Norge tyder på, at børn bliver mindre ramt af coronavirus, hvis de bliver syge, og viden fra Danmark viser, at børn udgør en meget lille procentdel af de smittede med covid-19. https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-15042020-j6skMen alligevel er børnene underlagt de samme retningslinjer som de voksne. Altingets børneredaktør, Simon Lessel, forklarer, hvorfor det er tilfældet i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal EU hjælpe de coronaramte lande i Sydeuropa på benene igen med fælles lånemetoder? Det spørgsmål er centralt før torsdagens video-topmøde, hvor stemningen imellem landene forud for mødet ikke ligefrem har været god.________________________________Italien og Spaniens økonomier er hårdt ramt som konsekvens af coronavirussen.Derfor bør EU finde en måde at hjælpe de hårdest ramte lande på benene igen, mener Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Han vil genoplive de såkaldte euroobligationer og omdøbe dem til coronaobligationer, så eksempelvis Italien og Spanien kan få mulighed for at låne penge billigere. Men den idé møder ikke umiddelbart opbakning blandt alle EU-landene. Tyskland, Holland og Danmark er nogle af nej-sigerne.Hvad består Macrons idé af, og hvorfor er de to lejre så uenige? Det er nogle af spørgsmålene, som Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, svarer på i dagens udsendelse forud for videotopmødet, der har stor betydning for det interne forhold medlemslandene imellem. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Google og Apple vil i fællesskab kæmpe imod corona, og en dansk app er på trapperne. Lige nu fungerer dén dog ikke på iPhone. Lyt til denne udsendelse om, hvordan apps skal hjælpe til imod covid-19.________________________________Der er blevet præsenteret flere digitale tiltag, der skal hjælpe til i kampen imod unødig spredning af coronavirussen.Google og Apple har lanceret en fællesindsats, og en dansk app fra officielt hold skal hjælpe danskerne med at smitte mindre, og gøre myndighederne klogere på danskernes færden.Den danske udgave er dog støt på stor modstand, fordi den ikke umiddelbart fungerer med Apples styresystem, og derfor ikke fungerer med iPhone.Og hvad er det egentlig, at Google og Apple har sagt, at de vil hjælpe til med i kampen mod coronavirus?Det er nogle af spørgsmålene, som Altingets digitale redaktør, Chris Lehmann, svarer på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En vaccine i år er urealistisk, mener overlæge på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield. Ud fra et lægeligt synspunkt ser han ikke flokimmunitet som en realistisk løsning på coronakrisen, fordi det vil koste for mange dødsfald._______________________________________Efter fem uger med coronavirus i Danmark er overlægerne på de de danske hospitaler ved at lære virussen bedre at kende selv.Til at begynde med var forskerne og lægerne afhængige af beretninger fra eksempelvis Kina, men nu har virussen været så længe i Danmark, at de danske forskere selv kan drage konklusioner.Det gør blandt andet, at Thomas Benfield, der er overlæge og forsker på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, afviser at en vaccine vil være klar til at gøre en forskel på markedet i år, som ellers er blevet rapporteret tidligere.Benfield forklarer, at han tror, at der nærmere vil gå mellem halvandet og to år, før en vaccine er klar til at gøre en reel forskel. Han mener heller ikke, at strategien om naturlig flokimmunitet i landet er hensigtsmæssig, fordi for mange vil dø af den tilgang.Du kan også høre om forskellige testmuligheder i interviewet, som Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, har lavet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Folketingets partier skal forhandle om, hvordan Danmark skal åbnes mere, end hvad regeringen først havde planlagt. Fremover vil kampen imod covid-19 i højere grad være politisk, end hvad den var tidligere.__________________________Mette Frederiksen ændrede stil ved tirsdagens pressemøde.Før havde hun blot “orienteret” de øvrige politiske partier om, hvilke beslutninger regeringen havde truffet, men nu inviterede hun partierne med ind til at forhandle, hvordan man skal åbne Danmark mere i forbindelse med den danske exit-strategi.Det er nye toner fra statsministeren, og dermed kommer politik også til at fylde meget mere, når kampen imod coronavirussen skal føres.Hvorfor vælger statsministeren at gøre det nu? Og hvordan forsøger de øvrige partier at iscenesætte sig?Det sætter dagens Altinget Ajour fokus på, hvor Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De blå partier forlod forhandlingerne med regeringen om sundhedsvæsnets genåbning, og uenighederne er dermed igen fundet frem på Christiansborg. Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, forklarer om dét, og hvordan genåbningen så skal foregå._____________________________________Efter coronavirussens udbrud har det været normen, at politikerne på Christiansborg har stået bag hinanden og bakket op om den politiske retning fra regeringen.Men i løbet af påsken blev den tilgang stoppet, og de blå partier forlod de forhandlinger, som regeringen havde inviteret til, om genåbningen af det danske sundhedsvæsen.Hvorfor endte det ud i, at forhandlingerne brød sammen? Og hvordan skal sundhedsvæsnet så genåbnes?Det svarer Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Søren Brostrøm har vundet mange menneskers tillid med sin måde at tone frem på skærmen på. I denne udsendelse kan du lytte til et portræt af Sundhedsstyrelsens direktør.__________________________________Søren Brostrøm kommunikerer klart og tydeligt, og det har gjort ham populær på sociale medier.Men hans måde at tone frem på er ikke som en gennemsnitlig styrelsesdirektør, og hans liv er i det hele taget ikke ret gennemsnitligt.16. marts udgav Altinget et portræt af Søren Brostrom, som Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, skrev. I denne udsendelse kan du lytte til det portræt, og hvordan Søren Brostrøms vej gik fra det trygge velfærdssamfund, over de raceopdelte USA, til sundhedsmyndighedernes chef. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kun de mest sundhedsinteresserede kendte til Kåre Mølbak inden udbruddet af covid-19. Men nu er den faglige direktør i Statens Serum Institut hyppig gæst til statsministerens pressemøder. Lær ham at kende her._________________________Kåre Mølbak er blevet hyppig gæst i danskernes tv-stuer.Han er Mette Frederiksens corona-spåmand, der et udgangspunkt i den faglige viden fortæller om coronavirussens udbrud i Danmark, og hvordan nye og gamle tiltag vil virke og har virket.Han er også chef i Statens Serum Institut, hvor han i øvrigt også spiller banjo i husorkestret.Altingets Chris Lehmann og Martin Mauricio har skrevet et portræt af Kåre Mølbak, som du kan lytte til her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Coronakrisen har gjort Magnus Heunicke til en magtfuld mand. Kan den loyale og vellidte politiker også blive en stor leder med al det fokus, han står i lige nu? Lyt til et portræt af Heunicke her.__________________________Magnus Heunicke er ikke ligefrem en brutalis, der har sparket sig vej til at blive minister.Han er tværtimod vellidt blandt kollegaer og modstandere, der beskriver han som loyal.Men Heunicke var inden covid-19-udbruddet også i modvind på sundhedsområdet, hvor han blev set på som en svag sundhedsminister. Med den nye pandemilov er han blevet til en af de mest magtfulde.Altingets Daniel Bue Lauritzen har skrevet et portræt af Magnus Heunicke, som du i denne udsendelse kan lytte til. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Myndighederne overvejer at bruge masseovervågning for at få viden om, hvorvidt danskerne følger myndighedernes restriktioner. Men hvad er tilladt, og hvad er ikke tilladt? Det forklarer Altingets digitale redaktør, Chris Lehmann, om i dagens udsendelse.______________________________________________Masseovervågning kan blive et vigtigt værktøj i kampen mod coronavirussen.Statens Serum Institut vil via teledata i hvert fald undersøge, om danskerne følger regeringens restriktioner - som eksempelvis at holde sig inden døre.Lignende tiltag er ved at vinde frem andre steder i verden. Men hvor går grænsen for, hvor meget man må overvåge sine borgere i coronavirussens tegn?Det svarer Altingets digitale redaktør, Chris Lehmann, på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alt har forandret sig på få måneder i hele verden.Coronavirussens udbrud har haft vidtrækkende betydning, og endnu er det svært at se, hvornår det hele egentlig er overstået.Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, satte sig for at tale med Bo Lidegaard om sygdommens betydning for verden. Lidegaard er topembedsmand og forhenværende chefredaktør for Dagbladet Politiken og nu managing director i Macro Advisory Partners, der arbejder med politiske analyser og samfundstrends.Denne udsendelse bygger på den artikel, Esben efterfølgende skrev, kombineret med lydbidder af Bo Lidegaards svar. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dagens Altinget Ajour bliver en særudgave af Altingets embedsværksredaktør, Sine Riis Lunds artikel om den danske ambassadør i Italien.Coronakrisen har udfordret ambassadens arbejde, og ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen giver et interessant indblik i, hvordan de har kunnet mærke sundhedskrisen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Coronavirussen har ramt Europa hårdt, og derfor burde EU-landene genoplive snakken om et styrket europæisk epidemi-beredskab. Det mener en tidligere dansk generaldirektør i EU-Kommissionen, Claus Haugaard Sørensen. Lyt til et interview med ham i dagens udsendelse._______________________________________Der sker store ændringer i de europæiske lande for tiden.De sundhedsmæssige problemer er helt centrale, men coronavirussen presser også generelt EU-landenes ledere til at træffe beslutninger, der begrænser befolkningen og demokratierne.Landenes sundhedsvæsner er alle presset, og derfor bør det igen være aktuelt at tale om et styrket fælleseuropæisk sundhedssamarbejde, som der var på tale for cirka 20 år siden.Det mener en tidligere generaldirektør i EU-Kommissionen og tidligere rådgiver for Verdenssundhedsorganisationen (WHO).Han hedder Claus Haugaard Sørensen og er nu blandt andet rådgiver for Norsk Flygtningehjælp.I dagens udgave af Altinget Ajour kan du lytte til et interview med ham, som Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, har lavet - oprindeligt til sin egen podcast, Altinget Parlamentet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Heunickes kritik af sundhedsmyndighedernes test-strategi fik en kende for meget, og derefter oplevede man for første gang uenighed imellem partierne på Christiansborg. Altingets politiske kommentator er gæst i dagens Ajour.___________________________________De blå partier var ikke glade for den måde, som sundhedsminister Magnus Heunicke kritiserede sit embedsværk på.Efter lang tids borgfred blandt partierne under coronakrisen førte kritikken for første gang til lidt utilfredshed på Christiansborg.Tidligere statsminister Lars Løkke var ude med riven på Twitter over for Heunicke, og han stod øjensynligt ikke alene med sine holdninger.Hvordan er samarbejdsklimaet imellem toppen af regeringen og syndhedsmyndighederne? Og er det nu slut med enighed på Christiansborg?Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, kommenterer den situation i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Før coronavirussens indtog handlede alt om at klimamålet på 70 procent. Nu er der mere stille om dét. Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer, hvordan klimaspørgsmålet er påvirket af den nye virkelighed.___________________________Klimarådet nåede at komme med sine anbefalinger inden coronavirussen overtog dagsordenen, men erhvervslivets anbefalinger druknede i pandemiens udbrud.Og ligesom at resten af samfundet er påvirket af virussen, så er fremdriften om at konkretisere målet om at reducere 70 procent af drivhusgasudslippet inden 2030 også.Et af de 13 klimapartnerskaber fik slet ikke præsenteret sine anbefalinger, og siden har der også været meget stille om resten af anbefalingerne.Er der stadig fremdrift i forhandlingerne? Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer nærmere om situationen i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen har fundet over 50 milliarder kroner til hjælpepakker til erhvervslivet, lønmodtagerne og selvstændige. Hvordan får staten råd til det? Altingets Kim Rosenkilde forklarer i dagens udsendelse.______________________________Imens Danmark forsøger at stå imod spredningen af coronavirussen, har regeringen forsøgt at holde samfundet økonomisk oven vande ved hjælp af flere hjælpepakker.De pakker har været målrettet virksomhederne, de selvstændige og lønmodtagerne, og de er en del af første forsøg på at holde økonomien oppe.Før coronavirussens udbrud var det vanskeligt at få bare en enkelt milliard til et nyt projekt - men de problemer har ikke været lige så store, da pengene til hjælpepakkerne skulle findes.Hvordan er det muligt at finde alle pengene frem nu? Det ser Altingets kommunalredaktør, der også dækker økonomi, nærmere på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det danske sundhedvæsen står over for en strategisk og en langsigtet udfordring, og personalet en praktisk. Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, forklarer i dagens udsendelse._____________________________Det danske sundhedsvæsen står over for en åbenlys udfordring - antallet af smittede med covid-19, der skal indlægges på hospitalerne.Regeringen forsøger sig med tiltag, der skal sløve smittens udbredelse mest mulig, men hvis sundhedspersonalet på et tidspunkt bliver oversvømmet i intensiv-patienter, så skal sundhedspersonalet træffe nogle vanskelige valg om, hvem der skal have en respirator, og hvem der ikke skal.Derudover skal den overordnede virus-strategi fastlægges, økonomien skal gå op, og så kan der vente flere udfordringer, når det det hele er overstået - i form af alle de opgaver, som sundhedsvæsnet ikke kan nå at løse nu.Det forklarer Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, mere om i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er brug for nye løsninger for at hjælpe de socialt udsatte, der for tiden bliver udfordret af spredningen af coronavirussen. Altingets socialredaktør, Simon Lessel, forklarer i dagens udsendelse om udfordringerne på socialområdet._____________________________________Hvor skal de hjemløse gå hen, hvis de bliver smittet med coronavirus og skal i karantæne?Det er et af de problemer, som de de socialt udsatte i samfundet står over for, imens coronavirussen breder sig.Samtidig opstår der en presset stemning i stofmiljøet, fordi de lukkede grænser gør det vanskeligere at få stoffer ind i landet.Derfor bliver der holdt et vågent øje med, hvad de forskellige problemer betyder, og samtidig opstår der nye idéer til, hvordan de kan løses.Altingets socialredaktør, Simon Lessel, giver et overblik over coronavirussens betydning på socialområdet i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Corona-epidemien kommer ikke til at lægge danske sygehuse ned som i Italien. Det vurderede forsker og overlæge fra et af landets coronahospitaler, Thomas Benfield, allerede i sidste uge, og nu betyder ny data, at han er mere sikker i den vurdering._________________________________________Udviklingen af coronavirussen i Danmark er gået efter forventning. Det fortæller Hvidovre Hospitals overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Thomas Benfield, der også forsker i smitsomme sygdomme.Han understreger, at hospitalerne nu mærker coronavirussen, men at situationen på ingen måde er ude af kontrol.Samtidig bekræfter ny data nu overlægen i den fornemmelse, han allerede præsenterede i sidste uge. Dataen viser ifølge Thomas Benfield, at Danmark ikke er på vej til at få italienske tilstande, hvor sygehusene svømmer over i indlagte patienter.Lyt til hele interviewet med overlægen i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ifølge EU’s vagthund mod misinformation bliver der internt i Rusland spredt falske historier om coronakrisen. Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, fortæller om den sag i denne udsendelse.____________________________________________Krisetider er guf for falske historier.Det samme gælder coronakrisen, hvor Rusland - ifølge EU’s misinformationsenhed, East StratCom - fortæller historier, der generelt skabe forvirring om virussen, og endda at USA har skabt virussen for at angribe Kina.Også i Italien puster krisen til den stigende utilfredshed, der er imod EU, hvor det ikke var de europæiske nabolande, der kom med hjalp, da Italien råbte op, men i stedet Kina. Men også her blev historien fremstillet noget mere rosenrødt, end hvad tilfældet egentlig var.Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, giver et overblik over de falske historier midt under coronakrisen i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Amerikanerne har fundet de økonomiske kanoner fra finanskrisen i gang igen, og i EU er der allerede opstået problemer med uenigheder og fejltrin. Hvad gør vi nu?____________________________På hendes vigtigste pressemøde indtil videre som Den Europæiske Centralbanks øverste chef trådte franske Christine Lagarde ifølge de fleste iagttagere noget så gebummerligt i spinaten.Det skete, da hun sagde, at det ikke var ECBs opgave at udligne renteforskellen imellem italienske statsobligationer og de øvrige euro-landes statsobligationer.For coronavirussen har ikke bare kastet Europa ud i en historisk sundhedskrise - den har skubbet hele verdensøkonomien ud på kanten af afgrunden til en ny finanskrise. Og nu lød det så på euroens topchef, som om hun var klar til at lade italienerne sejle deres egen sø.Renten på de italienske obligationer steg med raketfart bagefter, og pludselig var landet ikke bare det mest coronaramte land i Europa, men også det land under det tungeste økonomisk pres. For hvordan skal den italienske stat så finde penge til virksomhederne, sundhedsvæsnet og arbejdsmarkedet?Dermed ser de europæiske politikere og befolkninger mareridtet gentage sig fra 2010'ernes massearbejdsløshed, store politiske konfrontationer, og spørgsmålet om hvorvidt euroen og EU overhovedet kan overleve.Hvad er op og ned i den diskussion? Hvordan griber de europæiske lande, herunder Danmark, coronakrisen an – og er vi allerede på vej ned i afgrunden af en ny global finanskrise?Det er spørgsmålene i dagens Altinget Ajour, hvor magasinredaktør på Altinget Esben Schjørring er vært og gæst er lektor og ph.d. på Københavns Universitet og klummeskribent i Altinget Magasin, Søren Hove Ravn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen og en stor del af vestens ledere forsøger lige nu at balancere sine tiltag imellem at inddæmme covid-19 og sikre at holde hjulene i gang. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, forklarer om den sag i denne udsendelse._____________________________________Coronavirus smitter ikke kun mennesker, den risikerer også at smitte økonomier og i sidste ende hele staters legitimitet.Det er den udfordring, som Mette Frederiksen i disse dage forsøger at tøjle, og med en gylden mellemvej sikre at liv bliver reddet, samtidig med at landets økonomi fortsat løber rundt.Men når Danmark er en lille, åben økonomi, er vi lige så afhængige af, hvad resten af verden gør, og om de vil købe af os og sælge til os.Udfordringen for økonomien del af udfordringen, som Danmark og mange andre lande lige nu står i, taler Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hospitalerne for alvor ved at forberede sig på en bølge af coronasmittede patienter. I udsendelsen fortæller tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, om forberedelsen, og om hvorfor han mener, at personalet kommer til at klare opgaven.__________________________________Onsdag aften var en skelsættende aften i Danmarks historie.Statsminister Mette Frederiksen meldte ud, at store dele af landet lukkes ned for at inddæmme smitten af coronavirussen.Samtidig gør sundhedsvæsnet sig klar til, at de skal behandle de svagelige patienter, der måtte blive smittet med virussen i den kommende tid.I dagens udsendelse forklarer Torben Mogensen, der er nuværende formand i Lungeforeningen og tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital, om hvad forberedelsesprocessen indebærer på sygehusene. Han sætter ligeledes ord på, hvorfor han er tryg ved, at sundhedsvæsnet kommer til at klare opgaven. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forsker og overlæge Thomas Benfield arbejder på et af landets særlige coronahospitaler. Hør, hvilke spørgsmål han stadig gerne vil have svar på om virussen, og hvorfor overlægen ikke tror, at danske sygehuse ender på randen af kollaps som i Italien. Dette nedklippede interview er lavet af Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, der har udgivet det fulde interview i sin egen sundhedspodcast. Søg på Altinget Sundhed i din podcast-app og lyt til resten af interviewet der. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klimarådet er kommet med sine anbefalinger til, hvordan man får reduceret drivhusgasudslippet med 70 procent i 2030. Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, giver et overblik over tiltagene og modtagelsen af dem._____________________________Mandag var klimarådet klar med en længe ventet rapport, som skulle gøre det hyppigt omtalte 70-procentsmål konkret.Rapporten bød på forslag om flere afgifter, som vil ramme både virksomheder og private, og en anbefaling om langt flere elbiler på vejene, hvis målet skal nås.Både regeringen og støttepartierne holdt skarpt øje med de anbefalinger, og efterfølgende var der blandet modtagelse af dem.Altingets energi- og klimaredaktør Morten Øyen giver i dagens udgave af Altinget Ajour et overblik over de forskellige tiltag, hvordan regeringen er stillet efter dem, og hvordan støttepartiernes reaktion er. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Både EU og Danmark har taget tiltag for at stoppe spredningen af misinformation om coronavirussen. Altingets digitalredaktør Chris Lehmann giver i dagens udsendelse et overblik over tiltagene og problemet.__________________________________Myndighederne forsøger ikke kun at stoppe spredningen af coronavirus, det samme gælder for misinformation om sygdommen.Der har dog allerede været eksempler på historier, der ikke har haft hold i virkeligheden på sociale medier.Derfor har EU indkaldt de store internetplatforme for at få dem til at iværksætte initiativer, der skal hjælpe imod misinformation, og i Danmark har myndighederne ligeledes adresseret den del af problemet.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets digitalredaktør Chris Lehmann om de forskellige indsatser og om problemets størrelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

SF har efter valget tillagt sig en strategi, hvor de er S-regeringens trofaste samarbejdspartner, der ikke kaster om sig med trusler. Men SF skal bide regeringen mere i haserne på udvalgte områder, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein._______________________________Når SF i weekenden holder landsmøde i Kolding, er det med et succesfuldt valg i bagagen.Partiet gik 3,5 procentpoint frem ved Folketingsvalget i 2019 og er nu større end Enhedslisten og kun lidt mindre end Radikale.Siden da har SF ikke benyttet sig af samme strategi som de øvrige støttepartier, der har truet regeringen et par gange. Senest har Enhedslisten truet med at vælte en minister, Radikale har truet med at vælte regeringen.SF har i stedet fokuseret på sagen om minimumsnormeringer, som markerede sig på under valget.Men SF’s strategi om at være den trofaste støtte til S holder ikke for altid, og partiet bør snart markere sig på en ny måde. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor vi ser frem mod SF’s landsmøde i weekenden, hvor der måske kommer nyt fra partiet om en finansskat. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demokraterne ser ud til at skulle vælge imellem Joe Biden og Bernie Sanders som præsidentkandidat, og det kan Donald Trump glæde sig over, mener Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.___________________________________________Super Tuesday handlede egentlig om Demokraterne, men i Det Hvide Hus kan Donald Trump glæde sig over resultatet.Det mener Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.Efter en skuffende start for Joe Biden ved primærvalget genvandt den tidligere vicepræsident momentum tirsdag, hvor han vandt flest stater og vandt i en af de store stater, Texas.Bernie Sanders vandt i Californien og ser ud til at være den eneste tilbageværende udfordrer som demokraternes endelige præsidentkandidat. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad vi har lært efter Super Tuesday, og forklarer hvorfor Trump kan glæde sig over resultatet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Støttepartierne vil se handling, men regeringen skal svare på en række svære spørgsmål, inden de præsenterer en klimahandlingsplan. Hvornår kommer effekterne? Hvad er prisen og flytter udledningen sig bare? Klimaredaktør Morten Øyen er gæst._______________________________Det har fyget med trusler fra regeringens støtteparti om, at ministre og regeringer bliver væltet, hvis der ikke snart sker noget på klimafronten.Men det er en stor opgave, som klimaminister Dan Jørgensen (S) forsøger at løse inde fra ministerkontoret. Præsentationen af klimahandlingsplanen nærmer sig nemlig, og i takt med at den opgave bliver mere konkret, presser flere konkrete spørgsmål sig også på.Men ifølge Radikale og Enhedslisten bør arbejdet alligevel gå hurtigere.Altinget Ajour dykker ned i den sag og ser på støttepartiernes trusler og Dan Jørgensens udfordringer. Dagens gæst er Altingets klimaredaktør Morten Øyen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forsvarets nyindkøbte F35-kampfly kommer ikke til at hjælpe med at udlede mindre CO2. Og resten af Forsvaret får svært ved at kompensere for den øgede udledning. Det forklarer Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog._______________________________________________Et bredt flertal i Danmark har bestemt, at landet mod 2030 skal nedbringe sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990-niveauet.Det gælder også for det danske forsvar, men nu viser det sig, at de nye danske F-35-fly ikke ligefrem er gode for klimaet. De er faktisk værre end det fly, det afløser, F-16-flyet.Og det ser ud til at blive vanskeligt for resten af Forsvaret at få kompenseret for den udledning. Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor gæst er Andreas Krog. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmarks seruminstitut har i over to år ulovligt sendt data fra et danskforskningsprojekt til USA. Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, giver et overblik over sagen, og hvordan det har kunnet lade sig gøre.__________________________Siden nytår har Statens Serum Institut døjet med flere dårlige sager.Før nytår blev instituttets direktør sendt hjem, og efterfølgende har Altinget beskrevet, hvordan data fra et forskningsprojekt er endt i USA uden de medvirkendes accept.Det drejer sig mere konkret om 2000 kvinder, der der har deltaget i forskningsprojektet "Bedre Sundhed for Mor og Barn," som i dag hedder "Bedre Sundhed i Generationer”.Altingets digital- og forskningsredaktør, Chris Lehmann, giver et overblik over, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at instituttet i to år har sendt data afsted til USA, og om der er mere i vente om sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er indgået overenskomstaftaler på industri- og transportområdet, men hvordan tager fagforeningsmedlemmerne imod dem? Altinget Ajour gør status over de private overenskomstforhandlinger.___________________________Det er højsæson for overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked.Parterne på industri- og transportområdet har indgået aftaler, ligesom der tirsdag eftermiddag blev præsenteret en aftale på handelsområdet. Der mangler dog stadig aftaler på en række områder.De to førstnævnte er vigtige for de resterende private overenskomstforhandlinger, da de fungerer som gennembrudsforlig på minimalløns- og normallønsområderne.Men uanset aftalerne er det i sidste ende medlemmerne af fagforeningerne, der skal tage stilling til, om de er tilfredse med de indgåede aftaler eller ej.Hvordan er stemningen hos lønmodtagerne? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor vi også giver et generelt overblik over de indgåede aftaler.Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad får Socialdemokratiets lækkede mail om at angribe Venstre til at betyde for forhandlingerne om udligningsreformen? Og hvad forhandles der om af substans inde i lokalerne?____________________________________________Tilliden fik et hak hos Venstre, da Socialdemokratiets kommunikationsstrategi om udligningsreformen blev kendt for offentligheden.Her kom det frem, at regeringspartiet ville angribe Venstre med historier baseret på spørgsmål stillet under forhandlingerne.Det fik Venstre til at sætte forhandlingerne på pause, men partiet er dog efterfølgende vendt tilbage til lokalerne igen.I de lokaler skal partierne forhandle konkret politik, og efter mange henvendelser til Venstre, præsenterede partiet tre krav til regeringen.Hvordan er de krav blevet modtaget? Og får den lækkede mail betydning for forhandlingerne?Altinget Ajour ser nærmere på, hvordan forhandlingerne om udligningsreformen udvikler sig. Dagens gæst er kommunalredaktør Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kina og USA tjener masser af penge på data med to vidt forskellige tilgange. Nu vil EU med på vækstbølgen og skabe en tredje vej, hvor borgerne beholder retten til sin data._________________________________I sidste uge præsenterede Europa-Kommissionen en digital strategi, der skal gøre EU til en global spiller på datamarkedet.Forslaget til en ny europæiske tilgang skal ses som et alternativ til de to stormagter på området - Kina og USA.I Kina er det i høj grad staten, der ejer data, mens ejerne i USA er virksomhederne, der bruger den som en handelsvare.EU har nu sat sig for at finde en vej, hvor borgerne fastholder ejerskabet til ens egen data, men hvor man samtidig skaber et marked.Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Chris Lehmann, digitalredaktør, er gæst.https://www.altinget.dk/artikel/podcast-derfor-handler-eus-digitale-strategi-i-virkeligheden-om-kina-og-usa Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokraternes skarpe profil har givet resultat i meningsmålingerne, men nu lurer nogle dårlige sager. Det ser Altinget Ajour på i denne udsendelse, hvor Konservatives fremgang også bliver vendt._________________________Vælgerne belønner Socialdemokratiet i det seneste vægtede snit fra Altinget, hvor partiet udbygger opbakningen blandt vælgerne.Ved valget lød opbakningen på 25,9 procent, mens det i det vægtede gennemsnit lyder på 27,8 procent.Der er ellers en række verserende sager, som partiet endnu ikke har løst fra valgkampen som eksempelvis løftet om tidligere tilbagetrækning.Det skal partiet fortsat levere på, hvis de skal holde fast i opbakningen, ligesom at Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, mener, at partiet har åbnet en farlig flanke i udlændingepolitikken.Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, der også dykker ned i, hvorfor Konservative får mere opbakning blandt vælgerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Onsdag eftermiddag præsenterede forsvarsminister Trine Bramsen (S) nyt i svindelsagen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Det ser Altinget Ajour nærmere på og giver dig overblikket over sagen._____________________________Der kommer til at ske ændringer på baggrund af svindelsagen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som kom til offentlighedens kendskab i december sidste år og afstedkom sønderlemmende kritik af styrelsen fra Statsrevisorerne.Efterdønningerne af sagen var indledningsvist, at to chefer blev suspenderet - en styrelsesdirektør og en koncernstyringsdirektør. Sidstnævntes stilling bliver helt nedlagt, så det fremover står mere klart, hvem der har ansvar for hvad.Derudover kunne ministeren præsentere, hvad svindlen reelt mere konkret bestod i, og hvad der vil blive gjort fremover.Altinget Ajour giver overblikket over den sag med Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Størstedelen af EU-medlemmerne vil hæve landenes bidrag til budgettet efter at Storbritannien er trådt ud. Det er Danmark imod, og den tilgang er rystende, mener et dansk-tysk europaparlamentsmedlem forud for det kommende budget-topmøde.________________I slutningen af denne uge skal Mette Frederiksen til Bruxelles for at forhandle EU’s kommende rammebudget.Danmark vil have, at bidraget skal lyde på 1,0 procent af BNI, mens andre vil hæve budgettet til 1,3 procent af BNI. EU-kommissionen har forsøgt sig med et kompromis på 1,11 procent, som Danmark dog ikke mener er interessant.Men efter at Storbritannien er trådt ud af unionen, er der brug for flere penge. Det mener det dansk-tyske europaparlamentsmedlem, Rasmus Andresen, der er valgt for De Grønne og sidder i Budgetudvalget.Han kritiserer den danske linje for at være rystende og snæversynet, og han argumenterer i dagens interview for, hvorfor der er brug for flere penge.Lyt til Altingets seneste EU-podcast her: https://www.altinget.dk/artikel/ugens-eu-podcast-hvad-sker-der-naar-kansler-merkels-kronprinsesse-staar-af Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når Danmark, Grønland og Færøerne til efteråret præsenterer en ny 10-årig strategi for Arktis, så kommer lande som Frankrig, Tyskland og de øvrige Arktis-nationer til at holde et vågent øje med Kongeriet Danmarks fokus._________________________Kongeriget Danmark er en stor spiller i Arktis.Derfor er det relevant, hvad Danmark, Grønland og Færøerne får udarbejdet af strategi til efteråret for Arktis-området.Strategien skal udarbejdes efter et par år, hvor især Grønland har mødt øget fokus både fra USA og på baggrund af klimakrisen.Færøerne har ligeledes fået opbygget en stærk økonomi, hvor noget af indtægten kommer fra Rusland, og oveni det hele har kineserne stået klar med lukrative lån til eksempelvis landingsbaner på Grønland.Arktis-området blevet mere interessant for resten af verden, og derfor vil der blive holdt øje med, hvilken strategi de tre lande vil præsentere.Altinget Ajour ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad der bliver de centrale emner, og hvad strategien betyder for de tre lande. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter syv år som partileder ser Uffe Elbæk tilbage på tiden som leder af Alternativet. Hvorfor udråbte han sig selv som statsministerkandidat, fik de ændret den politiske kultur, og ser fremtiden godt ud for Alternativet?Efter syv år som partileder for Alternativet er det slut for Uffe Elbæk.Josephine Fock har overtaget styringen, og nu skal partistifteren fungere som menigt folketingsmedlem.Men Elbæk har uanset opbygget en vis omgang erfaring på baggrund af de seneste syv år som partileder, og noget af den erfaring deler han ud af i denne udsendelse.Her bevæger han sig både ind på fortidens fejl, de største øjeblikke og udfordringen for Alternativet i fremtiden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Donald Trump turnerer allerede nu rundt med historier om, at der foregik valgfusk under det seneste valg. Hvad kan der ske, hvis Donald Trump ikke vinder det kommende præsidentvalg? Det ser Altinget Ajour nærmere på._________________Der har hersket stort kaos i amerikansk politik i den forgangne uge.Først var det vanskeligt at finde ud af, hvem af Demokraternes kandidater, der vandt den første runde ved primærvalget i Iowa.Dernæst overtog Donald Trump og Nancy Pelosi scenen, da Trump først afviste at give Pelosi hånden under sin tale til nationen, mens Pelosi efter Trumps tale for rullende kameraer rev præsidentens tale itu.Det kaos kan måske nå nye højder efter præsidentvalget i USA i november 2020. Men hvad vil der ske, hvis Trump ikke vinder det valg? Vil han fortsætte sine historier om valgfusk - og hvad kan det i så fald føre til?Altinget Ajour ser nærmere på det amerikanske valg i dagens udsendelse, hvor chefredaktør Jakob Nielsen er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk Folkeparti erstattede Radikale i endelige aftale om den såkaldte Blackstone-sag. Hvad har det af betydning for regeringens fremtidige samarbejde Radikale og Dansk Folkeparti? Det ser Altinget Ajour nærmere på.____________________Det var et hektisk døgn, da boligaftalen skulle landes.Først så det ud til, at Kaare Dybvad tabte den på gulvet, og at Radikale i stedet ville lande et flertal udenom regeringen. Men kort tid efter sadlede Dansk Folkeparti om og støttede i stedet regeringen alligevel.Hvad var det der gjorde, at Dansk Folkeparti ombestemte sig og alligevel kunne se sig selv i regeringens aftale? Og hvad har det af betydning for samarbejdet imellem Socialdemokratiet og Radikale, at Dansk Folkeparti er blevet en mulig aftalepartner?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der bliver taget fat på mange problemer i det udligningsudspil, som regeringen er kommet med. Nu skal den forsøge at finde et flertal for planen, der stadig har en del ubesvarede spørgsmål._______________________________Torsdag præsenterede regeringen sit udspil til en ny udligningsordning, og den dag havde de rigeste kommuner nervøst set frem til, mens de fattigste kommuner havde ventet med spænding.Der blev taget fat om de mange forskellige under-udligningsordninger og puljer, som den nuværende udligningsordning består af, og der blev drejet på en del knapper, så ordningen, ifølge regeringen, bliver mere fair.Ændringerne var flere end forventet, og Altinget Ajour giver i dagens udsendelse et overblik over de vigtigste ændringer, og ser nærmere på hvad knasterne bliver i de kommende politiske forhandlinger.Dagens gæst er kommunalredaktør, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Man kan få indflydelse på, hvordan Tryghedsgruppen, som har en formue på 38 milliarder kroner, skal styres. Skal der udbetales mere til medlemmerne eller mere fokus på fondsbevillinger? Altinget Ajour klæder dig på til valget her.______________Bor man i Region Hovedstaden og er kunde hos enten Alka eller Tryg, så er det muligt at stemme til valget i Tryghedsgruppen.Her kan forbrugerne være med til at præge retningen for den store organisationer, der, udover de to forsikringsselskaber, også har Trygfonden under sin hat.Der er omkring 500.000 stemmeberettigede, men langt under halvdelen har afgivet sin stemme til tidligere valg. Nu er der dog igangsat en kampagne for at få folk til at opdage valgene.Altinget Ajour ser nærmere på, hvordan tilstanden for denne type af medlemsorganisationer er - og sætter dig godt og grundigt ind i valget til Tryghedsgruppen. Dagens gæst er civilsamfundsredaktør Carsten Terp. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal der være minimumsnormering på kommunalt niveau eller institutionsniveau? Det er et af de centrale spørgsmål i forhandlingerne om flere hænder i børnehaver og vuggestuer, som Altinget klæder dig på til her.____________________Det var et af de varmeste emner under valgkampen, og da finansloven blev præsenteret, var det med en pose penge afsat til minimumsnormeringer.Men nu skal politikerne forhandle igen - for hvordan skal pengene fordeles, så der kommer flere hænder i børnehaverne og vuggestuerne?Der gik ikke lang tid, fra at finansloven blev præsenteret, før man kunne ane de første uenigheder i den røde blok. Men nu begynder forhandlingerne om de svære spørgsmål.Altinget Ajour har besøg af Altingets børneredaktør, Simon Lessel, der sætter dig ind i de vigtigste emner i de forhandlinger. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De vanskelige sager begynder så småt at at hobe sig op på regeringens bord, og regeringen bliver mødt af mere kritik fra støttepartierne. Altinget Ajour tager temperaturen på regeringens tilstand.____________________Venstre har, med partiets mange interne problemer, givet Socialdemokratiet en åben bane at spille på efter regeringsskiftet.Men nu bliver regeringspartiet alligevel mødt af kritik - denne gang fra hendes allierede - og samtidig begynder flere dårlige sager at stable sig op på skrivebordet. Dels er regeringen presset i sagen om den lave dagpengesats, Radikale ytrer en mere generel kritik af regeringspartiet og klimaindsatsen, og så er der problemer med Socialdemokratiets idé nye asyllejre.Altinget Ajour ser nærmere på, hvor alvorlige de forskellige sager er for Socialdemokratiet. Dagens gæst er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det havde været en storsejr for rød blok for få år siden, hvis en samlet venstrefløj kunne hæve ulandsbistanden. Nu er historien en anden. Ajour ser på hvorfor, og hvordan Danmark har forpligtet sig til at give klimabistand._______________Der er kommet langt flere hensyn at tage for Socialdemokratiet, når spørgsmålet om ulandsbistand bliver bragt på banen.Det er ikke længere et problem, at Danmark giver 0,7 procent af BNI til verdens fattigste - under Helle Thorning lød kravet på 1,0 procent af BNI - fordi nu er verden en anden.Derfor har Socialdemokratiet ikke været ude og råbe op om, at ulandsbistanden i den seneste finanslov er steget, men på den anden side er støttepartierne heller ikke, fordi det ikke blev gjort på den måde, som de helst så det ske.Samtidig har Danmark forpligtet sig på at give fem milliarder i klimabistand i 2020, og det høje tal bliver vanskeligt at nå.Altinget Ajour giver et overblik over dén sag med hjælp fra Altinget nyhedsredaktør, Kasper Frandsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skulle man tro, at de mange forhandlinger imellem EU og UK nu er slut, kan man godt tro om. Altinget Ajour giver et overblik over, hvad næste skridt er._____________________1. februar skulle den være god nok - dér er det ikke muligt at finde en politiker fra Storbritannien i Europa-Parlamentet, og fra den dato er Storbritannien ude af EU.Dermed er første kapitel af de mange forhandlinger overstået, men det betyder ikke, at forhandlingerne er slut.Nu venter næste kapitel, hvor EU og Storbritannien skal forhandle om det fremtidige forhold. Altinget Ajour giver et overblik over, hvad der er på spil nu. Dagens gæst er Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alternativet kom faretruende tæt på spærregrænsen ved valget i sommer, og der venter en stor opgave for den person, der skal føre partiet videre.___________________________Når Alternativet 1. februar beslutter sig for, hvem der skal være den nye i front af partiet, venter der en stor opgave.På trods af at klimaspørgsmålet er det vigtigste for vælgerne, gik partiet tilbage ved seneste valg og endte med at få 3 procent af stemmerne - 1,8 procentpoint mindre end ved partiets første valg i 2015.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser i denne udgave af Altinget Ajour på, hvad Alternativet gjorde godt, dengang partiet havde større opbakning i befolkningen, og på hvilken opgave der venter for den nye partileder. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der venter formentlig en masse utilfredse borgmestre, når Christiansborg-politikerne har landet en aftale om udligningsreformen. Altinget Ajour ser nærmere på de mange interesser._________________________________________Det er forventligt, at Socialdemokratiet og Venstre skal forsøge at forhandle sig frem til den ny udligningsordning i løbet af foråret.Eftersom de to partier også har flest borgmestre ude i landet, er det ventet, at de prøver at finde frem til et resultat - hvilket ikke kunne lade sig gøre i 2018, hvor Lars Løkkes Venstre-regering også havde Konservative og Liberal Alliance at tage hensyn til i sin regering.Partierne skal i bund og grund finde en ny måde at fordele overskuddet fra de rigeste kommuner til de fattigste, så de økonomiske forskelle i landet bliver udlignet. Men resultatet vil formentlig medføre flere utilfredse borgmestre - enten fordi der blev taget for meget fra dem, eller fordi de fik for lidt.Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse med kommunalredaktør, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2050 er der 9-10 milliarder mennesker på Jorden, og hvis klodens ressourcer skal dække de behov, det medfører, er der behov for at tænke på mere end kun klimaet. Det mener professor fra Københavns Universitet, Katherine Richardson._________________________Hvis man skal sikre en bæredygtig udvikling for alle, er der brug for at tænke på tværs af hele samfundet - ikke kun på enkelte sektorer.Derfor er det ikke nok kun at fokusere på at løse klimaudfordringerne, som fokus er nu. Når verdens befolkning i 2050 er et sted mellem ni og 10 milliarder, vil det kræve en omstilling, hvis Jordens ressourcer skal dække de behov, det medfører - både i form af flere maver at mætte, og også i form af højere levestandard hos flere mennesker, end hvad tilfældet er i dag. Derfor kan man lige så godt tænke alle klodens ressourcer ind, når man forsøger at løse klimakrisen.Det er nogle af pointerne fra Katherine Richardson, der er professor og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Hun har i en ny bog, der hedder “Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?” sat fokus på problemet.Hun er gæst i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun forklarer nærmere om problemet.'Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?' af Katherine Richardson. 80 sider, udkommer på Informations Forlag 23. januar. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet har masser af ønsker om at forbedre børnenes vilkår, men hvordan formår de at lande de forskellige prioriteter? Altinget Ajour ser nærmere på Socialdemokratiets børnedagsordener._________________________Mette Frederiksen helligede langt størstedelen af sin nytårstale til børnene.Inden da var minimumsnormeringer et stort emne, og senest bragte Mette Frederiksen anbringelser af børn på banen.Mette Frederiksen og resten af regeringen har store ambitioner om at sætte børnene først, men kan de endelige løsninger leve op til vælgernes forventning?Altinget Ajour ser nærmere på Socialdemokratiet og de mange børnedagsordener med Altinget Børns nye redaktør, Simon Lessel. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil lave bredere aftaler end sin forgænger på posten, og derfor er det relevant at vide, hvad de øvrige partier på området vil have. Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse.____________________________Uddannelsespolitikken skal vendes 180 grader.Det var meldingen fra Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun satte sig i stolen som ny undervisningsminister i Mette Frederiksens regering.Hvad den vending helt præcist dækker over står endnu ikke helt klart, men et af ministerens ønsker bliver formentlig at lave nogle bredere aftaler på området.Men hvad er det så for nogle ønsker, de øvrige partier på området har? Et emne går igen hos mange - mere frihed i folkeskolen. Men hvad dækker det over, og hvordan passer den dagsorden ind i Socialdemokratiets?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse med journalist på uddannelsesområdet, Martin Mauricio. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har gjort sit for at distancere sig fra Bjarne Corydons vækstpolitik og vende tilbage til de socialdemokratiske rødder. Men nu møder statsministeren kritik fra fagbevægelsen om dagpengene, og det er skidt for den fortælling.https://www.altinget.dk/artikel/farvel-til-velfaerdsstaten-husk-din-forsikring Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jakob Ellemann forsøger at sætte sig i respekt internt i Venstre-gruppen og at sætte det hold, der skal sikre det nye projekt. Imens leverer flere profiler solomeldinger i medierne. Altinget Ajour ser nærmere på partiet med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.__________________Kristian Jensen fik fjernet alle sine ordførerskaber og medlemskaber af udvalg, da han ikke løb sine politiske udmeldinger forbi gruppeledelsen, inden han gik i medierne.Inger Støjberg og Jakob Ellemann havde forskellige holdninger om USAs attentat mod den iranske general, Qasem Soleimani.To hændelser, der ikke ligefrem giver billedet af, at alle i Venstre gruppe står på lige række og marcherer i takt.Men imens de sager tog mediedagsordenen har Jakob Ellemann-Jensen samtidig forsøgt at sætte det hold internt, som skal løfte det nye projekt med ham som formand. En ny rådgiver i form af Jesper Kraft og en ny partisekretær i form af Christian Hüttemeier.Hvad kan man læse ud af Jakob Ellemanns beslutninger i den forgangne uge om Kristian Jensen, og ud af hans nye ansættelser internt i partiet?Det ser Altinget Ajour nærmere på i selskab med Altingets politiske kommentator Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har inviteret tre gæster i studiet til at klæde dig på til de kommende overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked og sætte forhandlinger i det rette perspektiv.Gæsterne er arbejdsmarkedsforsker, Nana Wesley Hansen, tidligere beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen og tidligere formand i 3F, Poul Erik Skov Christensen.De fortæller om de største dramaer, de har oplevet, om tilstanden for den danske model og om de nuværende forhandlinger. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når industriens parter skal forhandle sig frem til en ny overenskomst, er udfaldet ikke kun vigtigt for arbejdstagerne og -giverne. Resultatet kan også ses som et spejl på den danske økonomi, siger tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.De første forhandlinger om de private overenskomster gik i gang i sidste uge, og den dagsorden kommer formentlig til at præge arbejdsmarkedsområdet resten af vinteren og en stor del af efteråret.De første forhandlinger imellem industriens parter kaldes et såkaldt spydspidsforlig og kommer til at sætte retningen for de mange af de kommende overenskomstforhandlinger.Udfaldet af møderne har i første omgang stor betydning for 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked, men altså også for landets økonomi helt overordnet, fordi resultatet afspejler virksomhedernes tilstand.Denne udgave af Altinget Ajour er en forsmag på den store optakt til OK20, som Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har lavet forud for forhandlingerne. Med i studiet havde han tidligere Venstre-beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, tidligere formand for 3F Poul Erik Skov Christensen samt arbejdsmarkedsforsker fra FAOS, Nana Wesley Hansen. Denne udsendelse præsenterer de mest aktuelle dele af interviewet, mens den fulde udsendelse udkommer tirsdag morgen, hvor snakken også bevæger sig ind på tilstanden for den danske model og de største dramaer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Udnævnelsen af Barbara Bertelsen tyder på et generationsskifte og på, at en ny type embedsmænd har indtaget Statsministeriet. En type, der skal få skiftende regeringers politiske ønsker til at gå i opfyldelse.___________Mandag morgen møder Barbara Bertelsen ind til sin første dag som departementschef i Statsministeriet. Hendes udnævnelse er udtryk for et generationsskifte, men den har også langt dybere perspektiver, vurderer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen:"Der er tale om helt ny måde at være embedsmand på. En måde, hvor man i langt højere grad tænker politisk i et forsøg på at fremme regeringens mål,” siger Jakob Nielsen.Han understreger, at han ikke ser udnævnelsen af Bertelsen som partipolitisk."Det er ikke partipolitiske folk, hun udpeger. Det er folk, hun har erfaring med, og som hun stoler på som embedsmænd.”Fokus på forandringEn af de kvaliteter, der har bragt Barbara Bertelsen til tops, er hendes evne til at drive forandringer, mener Altingets chefredaktør.Hun har gennem hele sin karriere vist sig som en, der lægger ekstremt meget energi i at drive processer fremad. Hun accepterer ikke et nej, og hvis hun får at vide, at noget ikke kan lade sig gøre, insisterer hun på at finde en måde alligevel,” siger Jakob Nielsen.Og netop den evne er noget af det, Mette Frederiksen har været på udkig efter. Statsminsteren er dybt optaget af at gøre en forskel og ikke bare sidde som administrator af det danske velfærdssamfund."For Mette Frederiksen og hendes nærmeste er det værste mareridt, at de efter fire, otte eller ti år ved magten sidder udmattede tilbage - og at de så ikke engang kan sige, at de drejede skibet en lille smule. Det skal kunne ses, at de at de har været her", siger Jakob Nielsen.Her udfylder den nye departementschef en vigtig rolle, fordi hun netop skal bidrage til at skabe de forandringer. Modsat opfatter statsministeren nogle af de klassiske embedsmænd som lidt for systembevarende og forsigtige i deres tilgang."Det blev noteret med irritation i regeringstoppen, da embedsværket lige efter valget i 2019 forsøgte at tale Mette Frederiksen fra at give en undskyldning til de såkaldte godhavnsdrenge. Det bekræftede dem i, at nogle af embedsmændene havde mere travlt med at pege på problemer end med at pege på muligheder,” lyder det fra Altingets chefredaktør. Ny struktur på vejLidt længere ude i fremtiden kan Barbara Bertelsen få som opgave at gennemføre en større reform af den måde, danske ministre bliver betjent på, vurderer Jakob Nielsen."En tanke, der nævnes i regeringen, er at splitte rollen som departementschef op, sådan at der findes en politisk tænkende departementschef, som hjælper ministrene med at gennemføre forandringer, og at der ved siden af måske er en slags direktør for selve forvaltningen, som mere skal tage sig af driften,” siger Jakob Nielsen.Han taler mere om den nye departementschef i Statsministeriet og om hendes særlige rolle i dagens udgave af Altingets politiske podcast, Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan ser man tilbage på Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister og partiformand? Og hvilke knaster venter der for Socialdemokratiet i 2020? Det ser Altinget Ajour nærmere på._______________________Da Lars Løkke Rasmussen gik af som partiformand efter hårdt pres, gik der seks års erfaring som statsminister og ti års erfaring som partileder ud ad døren.Derfor skulle Venstre derefter finde sine egne ben, og hele efteråret har Socialdemokratiet haft meget lidt modstand fra den nye oppositions største parti.Men hvordan vil man se tilbage på den tid, hvor Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for Danmark og sit parti?Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse, hvor der også bliver gået i dybden med Socialdemokratiets første seks måneder som regering, og de udfordringer der venter i 2020.Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst i studiet i den sidste udsendelse af tre om året i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet genvandt magten, mens Rasmus Paludan fik masser af medietid under Folketingsvalget 2019. Og valget 2019 gjorde samtidig op med blokkenes altafgørende betydning. Altinget Ajour ser tilbage.______________________Det så hele vejen vanskeligt ud for Venstre at genvinde magten ved Folketingsvalget i 2019.Løkke prøvede dog med en strategisk udmelding om en SV-regering, og derfor endte Venstre faktisk med den næststørste fremgang ved valget.Rasmus Paludan blev ikke valgt, men hans person fik større betydning end som så, og så var valget året, hvor blokkenes betydning blev nedtonet.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Folketingsvalget 2019 og spørger, hvad vi kan lære af det.Afsnittet er nummer to af tre udsendelser om 2019 i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Befolkningen blev i 2019 mere optaget af klimaspørgsmålet end udlændingedebatten. I denne udsendelse ser Altingets politiske kommentator tilbage på, hvad der skete.___________________________I langt de fleste af valgene over de seneste to årtier har udlændingespørgsmålet været det emne, der optog danskerne mest.Men i 2019 tog klimaemnet over og afgjorde udfaldet af Folketingsvalget.Altinget ser i tre udsendelser over jul og nytår tilbage på året der gik, og dykker i denne udsendelse ned i, hvorfor skiftet skete.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen ville bruge mindre tid på at rejse end sine forgængere, sagde hun inden valget. Seks måneder efter valget har hun skulle håndtere en stribe internationale sager om alt fra Trump til EU’s budget. Ajour gør status.__________________________Budgettet skal hæves i EU, Danmark skal finde nye alliancepartnere efter Brexit, og så ville Donald Trump købe Grønland.Der har været masser af internationale sager at se til for Mette Frederiksen i det første halve år som statsminister, og hun har derfor brugt masser af tid sammen med sine EU-kolleger.Før valget fortalte hun ellers i en bog af Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, at hun ville rejse mindre end sine forgængere.Men resten af verden bliver ved med at banke på statsministerens dør, og Altinget Ajour gør status over, hvilken type statsminister Mette Frederiksen er, når hun repræsenterer Danmark i verden, og hvordan hun har klaret opgaverne.Dagens gæst er chefredaktør Jakob Nielsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når der skal forhandles en ny sundhedsreform skal kommunerne og regionerne påny forsøge at nå til enighed. Altinget Ajour ser på, hvorfor det er så svært at finde en løsning.________________________________Lars Løkke Rasmussen fik aldrig muligheden for at gennemføre den sundhedsreform, som han præsenterede inden Folketingsvalget i 2019.I stedet skal der laves en ny aftale med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ved bordenden - det blev aftalt i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne.Her skal både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening komme med input til, hvordan man løser de mest iøjnefaldende problemer på sundhedsområdet. Det er eksempelvis overgangen imellem regionerne, kommunerne og de praktiserende læger, samt hvordan flere patienter bliver behandlet udenfor sygehusene.Men de to parter har en lang historik for at være uenige om meget og enige om lidt, og optakten til de næste forhandler har ikke ændret på det.Hvorfor er det så svært at blive enige for KL og Danske Regioner? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor sundhedspolitisk analytiker Ole Toft er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2017 fik Folketingets partier 52 millioner kroner ekstra til deling i gruppestøtte. Men hvad bliver de penge brugt til?______________Hvordan bruger Folketingets partier de ekstra penge i gruppestøtten, som de blev enige om at tildele sig selv i 2016?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.Formålet med loven var at tildele partierne et såkaldt eksperttilskud, så Folketingets partier stod stærkere over for regeringen og embedsværket.Men da aftalen blev indgået blev den mødt af kritik fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ikke kunne se, hvorfor der var brug for at hæve gruppestøtten med 40 procent.Altinget Ajour er dykket ned i regnskaberne fra partierne og ser på, hvad partierne så egentlig bruger pengene på. Dagens gæst er journalist, Malte Bruhn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad har det parti, som Uffe Elbæk har stiftet, fået sat af aftryk på dansk politik, og hvad venter der arvtageren? Altinget Ajour ser på Elbæks tid som formand._______________Det hele sluttede hvor det begyndte.På det gadehjørne på Frederiksberg, hvor Uffe Elbæk præsenterede idéen om partiet Alternativet for første gang i 2013, stod han mandag og fortalte, at han fra 1. februar er fortid som politisk leder for partiet.Partiet strøg ind i Folketinget ved sit første valg i 2015, men nu viser meningsmålingerne, at partiet nærmer sig spærregrænsen på to procent. Det til trods for, at klimaspørgsmålet aldrig har været mere centralt end nu.Hvorfor går det ikke bedre for Alternativet - og hvilket eftermæle får det parti, som Uffe Elbæk var politisk leder for? Det ser magasinredaktør Esben Schjørring nærmere på i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen har sat sig for at spare på konsulenter på statsligt niveau, og måske kan kommuners brug af resultatlønnede konsulenter sprede den indsats til kommunerne. Altinget Ajour giver overblik over sagen._____________________Det møder hård kritik fra aktører på socialområdet, at 19 kommuner har hyret private konsulentfirmaer til at finde besparelser på handicappede og psykisk syge borgere.Konsulentbureauerne er blevet betalt ud fra, hvor store besparelser de har fundet frem til, og den tilgang bliver kritiseret, og Danske Handicaporganisationer kalder på at gøre den tilgang ulovlig.Samtidig kan sagen måske få det socialdemokratiske ønske om at spare på konsulenter i staten til at sprede sig til det kommunale område.Altinget Ajour giver et overblik over hele sagen i dagens udsendelse, hvor socialredaktør Simon Lessel er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et helt centralt register for dansk sundhedsdata er ikke tilgængeligt for nogen, og det kan både svække statens kvalitetskontrol af sundhedsvæsnet og Danmarks globale førerposition inden for sundhedsforskning.______________________Ingen kan få fat i data fra Landspatientregistret, der er et af de helt centrale registre for dansk sundhedsdata.Landspatientregistret består af sundhedsdata fra patienter på de danske sygehuse, og registret leverer også data til en række andre registre, eksempelvis Dansk Lunge Cancer Register (DLCR).Problemerne møder hård kritik fra mange aktører på sundhedsområdet - og nogen af dem frygter, at det vil gå udover patienterne, mens andre frygter for dansk sundhedsforsknings globale førerposition.Altinget Ajour sætter fokus på den sag i dagens udsendelse, hvor digitalredaktør Chris Lehmann og sundhedsredaktør, Signe Løntoft, er gæster. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Er økonomien så god, at der er plads til bedre vilkår for arbejderne, eller får arbejdsgiverne sin vilje? Altinget Ajour sætter fokus på de kommende private overenskomstforhandlinger._____________________________Fronterne er så småt ved at blive trukket op til de private overenskomstforhandlinger i 2020.De private arbejdsgivere mener ikke, at økonomien er klar til bedre forhold, mens lønmodtagerne mener det modsatte.Lønmodtagerne har oveni ikke glemt, hvordan det gik ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2017. Der var en stor del af 3F’s medlemmer utilfredse med den aftale, som deres egne forhandlere var nået frem til med arbejdsgiverne, og mange af medlemmerne stemte derfor nej.Havde det kun været op til 3F’s medlemmere, var forhandlingerne derfor endt ud i en storkonflikt, men de øvrige fagforbunds stemmer gjorde, at det blev undgået.I begyndelsen af det nye år skal der forhandles nye overenskomster, og Altinget Ajour sætter fokus på, hvor knaster er henne i forhandlingerne, og om risikoen for en storkonflikt igen er til stede.Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad sker der egentlig, hvis man bryder klimaloven? Og hvorfor har politikerne haft behov for at nævne så mange hensyn til eksempelvis velfærdssamfundet og erhvervet i aftaleteksten?____________________________I fredags blev landets politkere enige om en aftale, der skal sikre det ambitiøse mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030.Det er første skridt på vejen mod et klimaneutralt samfund i 2050.Men hvordan gik det egentlig med alle de knaster, der var undervejs i forhandlingerne - og hvad vil der ske, hvis en regering i fremtiden ikke overholder klimaloven?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor vi også se nærmere på, hvorfor politikerne har haft behov for at skrive, at klimaindsatsen skal tage hensyn til eksempelvis velfærden og erhvervet.Dagens gæst er klimaredaktør Morten Øyen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regionerne får 600 millioner kroner til at levere bedre psykiatri. Det er et godt skridt på vejen, men kommunernes psykiatriindsats mangler også at blive styrket. Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse._____________________Et mærkbart løft til psykiatrien var en del af den aftaletekst, som underskriverne af finansloven blev enige om.600 millioner kroner hvert år fra årsskiftet skal sikre bedre psykiatribehandling på regionalt niveau.Det tiltag får ros mange steder fra, men det bliver i samme ombæring pointeret, at kommunernes psykiatriindsats også skal styrkes på et tidspunkt.Hvor er det, at problemet imellem regionerne og kommunen opstår i landets psykiatriindsats? Og hvor langt kommer man for 600 millioner kroner?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Signe Løntoft, sundhedsredaktør på Altinget, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye finanslov er bedre for SF, end nogen af de finanslove, partiet var med til at lave som regeringsparti, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der efter finansloven vurderer de forskellige partiers udkomme af at deltage i en regering._______________________Den næste finanslov er landet, og det er med elementer, som alle underskriverne af aftalen kan sole sig i.SF fik minimumsnormeringerne med i aftalen, og hvis man generelt sammenligner finanslovsaftalen med dengang partiet var i regering, er der meget mere at glæde sig over i SF-lejren.SF brændte nallerne på regeringsdeltagelsen under Helle Thorning-tiden, og det samme gjorde Liberal Alliance, da de i sidste valgperiode var i regering. På den anden side vil Radikale helst være en del af regeringsmagten.I dagens udgave af Altinget Ajour er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, gæst, og han ser nærmere på, hvornår det bedst kan betale sig at være regeringsparti, og hvornår det bedst kan betale sig at være støtteparti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der gemmer sig måske en lovfastsat mindsteløn i finansloven, der kan være et forsøg på at sikre fred ved de kommende overenskomstforhandlingerne i 2020. Altinget Ajour tager arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på finansloven.________Det var ikke ventet, at der i årets aftaletekst til finansloven blev skrevet en mulig lovfastsat mindsteløn på transportområdet ind, ligesom det var overraskende, at arbejdsgiverne fik så lille en lussing, som det trods alt blev til.Tiltaget om den mulige mindsteløn skal ses som et led i de initativer, der skal styrke kampen imod social dumping - men også som et tiltag, der potentielt set kan få stor betydning, når OK20 skal forhandles til næste år.Altinget Ajour har taget arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på den finanslov, der landede mandag aften. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nato-alliancens ledere møder hinanden ovenpå den franske præsidents udtalelse om, at alliancen er “hjernedød”, og så skal Mette Frederiksen stå ansigt til ansigt med Donald Trump. Få styr på de vigtigste emner her.________________________Tyrkiets angreb i Syrien, Emmanuel Macrons udtalelse i The Economist, de famøse to procent, Rusland og Donald Trump.Der er nok at diskutere for Natos ledere, når de møder hinanden i London 3.-4. december.Også Mette Frederiksen får sin ilddåb til mødet, hvor hun, som én af kun fire, skal have én-til-én møde med Donald Trump. De øvrige er Frankrigs, Tysklands og Italiens øverste ledere.I løbet af de dage kommer hun formentlig til at skulle svare på spørgsmål om, hvorfor Danmark ikke har en plan for, hvornår man vil bruge to procent af BNP på forsvaret.I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på de vigtigste emner til mødet i London. Dagens gæst er Andreas Krog, forsvarsredaktør. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et nyt eksempel er blevet tilføjet til manøvren om at tilbyde tidligere departementschefer en ny stilling som kommitteret i et andet ministerium eller styrelse. Det er ikke en uvant tilgang, og det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse._______________________Agnete Gersing meldte i sidste uge ud, at hun er blevet tilbudt en stilling som kommitteret i Finansministeriet og dermed var stoppet som departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.Den manøvre er også sket for en række andre departementschefer tidligere.Men hvorfor bliver departementscheferne ikke bare fyret? Og er manøvren et optræk til endnu et kapitel i debatten om politiske embedsmænd?Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse. Gæst er journalist Malte Bruhn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fleksibel tilbagetrækning skal gøre, at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Men skal det kunne lade sig gøre, skal arbejdsmarkedet og pensionssystemet tilpasses.____________________Seniortænketanken kom i sidste uge med 20 anbefalinger til, hvordan man får ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.For et flertal af danskerne ender arbejdslivet fortsat med en brat opbremsning, når man rammer den officielle pensionsalder på 65,5 år. En central pointe fra tænketanken er, at man skal smidiggøre og tilpasse de strukturer, som i dag gør det vanskeligt at lave en glidende fleksibel tilbagetrækning.Skal det kunne lade sig gøre, kræver det input fra mange forskellige aktører.Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse og spørger også, hvordan et længere liv på arbejdsmarkedet hænger sammen med Socialdemokratiets ønske om tidligere tilbagetrækning for bestemte grupper.Dagens gæst er Søren Elkrog Friis, der er redaktør for Altingets nye ældre-medie, der går i luften torsdag 28. november. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Færøerne handler med russerne og overvejer at lade kinesiske Huawei stå for 5G-netværket. Det møder kritik flere steder fra Vesten. Altinget Ajour ser nærmere på den sag._____________________________Færøerne overvejer at lade Huawei stå for at rulle 5G-netværket ud på øerne, og samtidig handler færingerne med russerne på trods af EUs sanktioner mod landet.Det betyder, at den færøske økonomi klarer sig strålende, men flere danske politikere er ikke glade for den beslutning. Samtidig slår amerikanerne på tromme for, at Huawei ikke bør rulle Færøernes 5G-netværk ud.Hvordan reagerer Færøerne på at stå midt imellem så mange store lande på verdenscenen? Og hvornår skal færingerne træffe beslutningen, og hvornår har de ikke hjemmel til det selv?Den sag ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse, hvor arktis-redaktør Andreas Krog er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

150 millioner kroner mere skal staten betale end budgetteret for de nye løsninger for digital post og for løsningen for at logge ind til det offentlige. Ajour ser nærmere på hvorfor.______________________________Snart er det ikke længere e-boks, der leverer løsningen til digital post for private, men i stedet Netcompany. Og snart skal vi ikke længere bruge NemID, men i stedet MitID.Det står klart efter at to udbud er blevet afgjort, hvor prisen efterfølgende er blevet højere, end hvad der var budgetteret med i første omgang.Altinget Ajour ser nærmere på, hvad der kommer til at ændre sig med de nye løsninger, og hvorfor prisen for de udbud endte med at blive højere. Dagens gæst er digitalredaktør, Chris Lehmann. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Radikale og den blå blok er gået sammen mod et af regeringens ønsker i aftalen om resterne af satspuljen. Partierne vil sikre, at pengene fra reserven fortsat fordeles imellem alle forligspartierne - ikke kun ved hjælp af 90 mandater, som regeringen ønskede.__________________________Alle Folketingets partier pånær Nye Borgerlige indgik i dag en aftale om, hvordan resterne af satspuljen skal fordeles.I et af bilagene tegner der sig dog et alternativt flertal imod regeringen. Radikale, V, DF, K og LA slår på tromme for, at man bør holde fast i den fordelingsmetode, som har været gældende i den gamle satspuljeaftale - nemlig at alle forligspartierne skal kunne fordele pengene fra den nye reserve, ikke kun ved hjælp af et flertal i Folketinget.Den historie ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor det mest interessante dele fra aftalen også bliver vendt.Dagens gæster er Simon Lessel, socialredaktør, og Rasmus Løppenthin, journalist på Altinget Civilsamfund. Vært er Henrik Axel Buchter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Op mod 400.000 danskere har i dag en lønforsikring, der gør deres månedlige indkomst højere, hvis de bliver arbejdsløse. For ti år siden var det under 100.000. Altinget Ajour ser nærmere på tendensen i dagens udsendelse.Mange og stadigt flere føler, at dagpengesatsen er blevet for lille.Den seneste udvikling er, at fagforeninger, som for eksempel HK, er begyndt at gøre lønforsikringer til en del af deres medlemspakke. Og det er en dyb forandring af den såkaldte danske model og af dansk velfærd, siger forskere som Altinget har talt med. Den sociale kontrakt i Danmark bliver skrevet om i de her år.I dagens udsendelse er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis og debatredaktør og journalist Simon Friis Date gæst. Vært er Esben Schjørring, redaktør, Altinget Magasin Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Medarbejderne og ledelsen i Arriva forsøger at genforhandle lokalaftaler, men har svært ved at mødes. Helt central for den uenighed er, at Arriva har vundet et statsligt udbud til en lavere pris end tidligere._________________Lokalaftalerne er i gang med at blive forhandlet for medarbejderne i Arriva - men parterne har svært ved at møde hinanden i de forhandlinger.Snart skal hele overenskomsten for Arrivas medarbejdere genforhandles, og der frygter formanden for Jernbaneforeningen, at de dårlige forhandlinger vil smitte af.Men uenighederne stammer måske et helt andet sted fra, for Arriva har vundet et nyt udbud om at køre tog, og i den her omgang kan de gøre det 36 procent billigere end før. Nu frygter medarbejderne, at de kommer til at mærke det billigere udbud på deres løn- og arbejdsvilkår - en tendens, der ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen går igen i hele Vesteuropa.Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse, hvor transportredaktør Niels Frederik Rickers er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal Dansk Folkeparti rykke længere til højre eller tættere på Venstre i forsøget på at finde tilbage til den vælgeropbakning, som partiet havde før valget?____________Meningsmålingerne holder Dansk Folkeparti på under ti procent og Kristian Thulesen Dahl ligger i den tunge ende af partiledermålingerne.Normalt har partiet formået at kunne vinde gehør i befolkningen med udlændingepolitiske forslag, men i sidste uge slog det også fejl, da Martin Henriksen foreslog at melde Danmark ud af Europarådet, hvorefter Morten Messerschmidt fulgte op på den udtalelse med en kontramelding.De metoder, som Dansk Folkeparti tidligere har brugt til at få opmærksomhed, ser ikke ud til at virke lige så godt længere. Samtidig er et af partiets nærmeste allierede, Venstre, internt uenige om, hvor stor betydning udlændingespørgsmålet skal have med Jakob Ellemann i spidsen.Skal Dansk Folkeparti så rykke længere til højre - og dermed længere væk fra Venstre?Altinget Ajour ser nærmere på den politiske virkelighed for Dansk Fokeparti sammen med magasinredaktør, Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre skal sige tak til Lars Løkke for hans tid som formand ved det kommende landsmøde, og for første gang i cirka ti år er det ikke Løkke, der holder formandstalen. Altinget Ajour varmer op til landsmødet.__________Det blev en meget abrupt afslutning på Lars Løkke Rasmussens tid som formand, da han tog sine ting og gik ved et ekstraordinært møde i partiet - og i den forbindelse stoppede som formand.I weekenden skal partiet blandt andet sige tak til den afgående formand ved det ordinære landsmøde, ligesom Kristian Jensen også skal på scenen - dog ikke samtidig med Løkke.Bliver det en harmonisk afsked med den tidligere ledelse i partiet, og hvordan har Jakob Ellemann-Jensen gjort det i sin første tid som partiformand?Altinget Ajour varmer op til weekendens V-landsmøde med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

KL har fremlagt en skitse til, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. Hvad siger regionerne, og hvornår kommer regeringen med et forslag til en ny struktur?____________________Den daværende VLAK-regering fremlagde inden valget deres udspil til, hvordan sundhedsvæsnets nye struktur skulle se ud.Men efter valgnederlaget er den debat nu påny aktuel, og i denne uge fremlagde Kommunernes Landsforening deres bud på, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes.Det bygger på et centralt element fra det sundhedsudspil, som blev præsenteret, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister.Danske Regioner er bekymret for centrale detaljer i kommunernes udspil, der bliver præsenteret imens alle parterne på sundhedsområdet venter på, at regeringen præsenterer en sundhedsreform eller sundhedsaftale.Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det skal være slut med en af de tilbagevendende slåskampe for universiteterne. SF og Radikale vil droppe det midlertidige tilskud og i stedet gøre taxameterløftet permanent.____________Det er for usikker en situation for de danske universiteter, at der igen og igen skal genforhandles om taxameterløftet, der sikrer universiteterne cirka 300 millioner kroner til deres samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.Det mener SF og Radikale, der vil tage kravet med ind til finanslovsforhandlingerne.Venstre er heller ikke afvisende over for ideen, mens Socialdemokratiet slet ikke har det midlertidige løfte med i det finanslovsudspil, de har præsenteret.Hvilken betydning har taxameterløftet for universiteterne? Og hvordan stiller regeringen sig over for kravet?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Trump vil have en plan fra Danmark om, hvordan man vil nå frem til at bruge to procent af BNP på forsvaret i 2024. Men Danmark og USA er grundlæggende uenige om, hvordan kravet om to procent skal forstås.________Når stats- og regeringslederne fra Nato mødes i begyndelsen af december i London, så har USA sendt et krav afsted.Kravet er adresseret til de lande, der endnu ikke har gjort klart, hvordan de vil nå frem til at bruge to procent af BNP på forsvar i 2024.Et af de lande er Danmark, der i 2023 vil bruge 1,5 procent af BNP på forsvarsområdet. Ved roden af den diskussion er en fundamental uenighed om, hvordan man skal forstå det krav, der blev skrevet ind i Nato-erklæringen fra 2014, der efterfølgende har skabt det amerikanske krav om at bruge to procent af BNP for forsvar.Altinget Ajour dykker ned i den historie i dagens udsendelse, hvor forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal mere tempo på forhandlingerne om klimaloven, mener flere politikere, der forhandler om netop den lov. Altinget Ajour giver overblik og gør status over klimalovsforhandlingerne i dagens udsendelse.__________________________Regeringens deadline for, hvornår en klimalov skal falde på plads nærmer sig, og flere af klimaordførerne ser i den forbindelse gerne, at tempoet bliver sat i vejret.Regeringen har officielt meldt ud, at en aftale skal falde på plads inden jul, men den skulle efter sigende også være interesseret i at få aftalen på plads inden COP 25 i begyndelsen af december.Men der er stadig en del knaster, der skal løses, inden der kan underskrives en aftale. Altinget Ajour giver et overblik over de knaster i dagens udsendelse. Dagens gæst er journalist på klimaredaktionen, Andreas Arp. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Blå blok har forsøgt at finde fodfæstet siden valget, mens Socialdemokratiet mere eller mindre har haft fri bane til at præsentere politik. Hvordan har det påvirket opbakningen? Det ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse.__________________Den seneste mandatprognose er landet, og der fastholder Socialdemokratiet den opbakning, som partiet fik af danskerne ved det seneste valg.Dansk Folkeparti får lidt vind tilbage i sejlene efter katastrofevalget, der tog 21 mandater fra dem, imens Venstre går en smule tilbage efter formandsskiftet.Det viser en mandatprognose, der er udarbejdet af valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen for Altinget.Fem måneder efter Folketingsvalget ser Altinget Ajour i den forbindelse nærmere på tilstanden for Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance.Dagens gæst er Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Satspuljen er blevet afskaffet, og pengene fra den reserve, der erstatter den, kan fremover blive fordelt ved hjælp af 90 mandater, hvilket ikke har været kutyme tidligere. Altinget Ajour ser nærmere på tiden efter satspuljen.____________Det har været normen, at socialordførerne fra hvert parti bag satspuljeforliget én gang om året i ministeriet har kunnet præsentere, hvilket projekt de har valgt at tildele penge til fra puljen i den her omgang.Men sådan behøver fremtiden ikke at se ud, efter at satspuljen er blevet fortid.Nu viser lækkede regeringsnotater i stedet, at der kun er brug for 90 mandater for at fordele pengene fra den reserve, der har erstattet satspuljen.I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på, hvad forskellen egentlig er på satspuljen og den reserve, der erstatter den, hvad den nye metode betyder og hvilke projekter der formentlig mister deres bevilling.Gæsterne i studiet er socialredaktør, Simon Lessel, og journalist på Altingets civilsamfundsportal, Rasmus Løppenthin. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark går ind i Operation Barkhane, som har til mål at stoppe terroristernes fremfærd i Afrika. Men krigen får kritik for at være fyldt af franske koloniinteresser og uden en egentlig exit-plan.__________________Danmark sender 70 soldater og to helikoptere til Sahel-regionen for at støtte Frankrig i deres antiterrormission, Operation Barkhane.Indsatsen breder sig over fem lande, Mali, Mauretanien, Burkina Faso, Niger og Tchad, og målet er at bekæmpe de terrororganisationer, der opererer i området.Men Operation Barkhane får kritik flere steder fra for at være fyldt af franske koloniinteresser og for at franskmændene ikke har en exit-strategi.Hvorfor er Danmark begyndt at gå i krig sammen med franskmændene? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor forsvarsredaktør Andreas Krog er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har skruet bissen på over for flere af EU-landenes ønske om, at landene skal betale mere ind til EU-budgettet. Noget af budgettet er “fuldstændig gak”, mener hun. Populistisk, siger kritikerne._____________________Statsministeren vakte opsigt med sine udtalelser om EU i et interview med Jyllands-Posten.Hun kaldte dele af budgettet “fuldstændig gak”, og sagde at “EU-samarbejdet er frakoblet den verden, vi er en del af”.Den linje er væsentlig anderledes end hendes forgænger, Lars Løkke Rasmussen, der fremhævede fordelene ved internationalt samarbejde - men samme tilgang vælger Mette Frederiksen ikke.Godt nok har den danske linje både under Løkke og nu Frederiksen været, at Danmark ikke skal betale mere til EU-budgettet, som Kommissionen ellers foreslår nu, flankeret af blandt andet Frankrig.Det har fået både Venstres europaparlamentariker, Morten Løkkegaard, og Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, til at kritisere statsministerens udtalelser.Er statsministerens udtalelser bare taktik forud for budgetforhandlingerne, eller skal Danmark vænne sig til en noget mere kritisk tale over for EU fra landets statsminister?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor fungerende EU-redaktør, Emma Qvirin Holst, interviewer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om emnet.Links til artikler og debatindlæg herunder:https://www.altinget.dk/eu/artikel/martin-lidegaard-eu-er-loesningen-og-ikke-problemet-mette-frederiksenhttps://www.altinget.dk/eu/artikel/morten-loekkegaard-statsministeren-gambler-med-danske-interesser-i-euhttps://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE11685135/eusamarbejdet-er-frakoblet-den-verden-vi-er-en-del-af/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er ikke lige så meget lyst til at sænke skatterne i kommunerne, som der er til at hæve den. Hvis ikke der bliver fundet en tilsvarende skattelettelse, får alle kommuner en straf. Hvorfor er det så svært at finde lettelserne?_________________Landets kommuner har fået tilladelse at hæve skatterne med 200 millioner kroner, uden at det vil føre til en individuel straf fra staten.Dragør, Greve, Roskilde, Stevns, Odense, Esbjerg, Kolding, Holstebro, Randers og Hjørring har fået godkendt skattestigninger.Men hvis der ikke bliver fundet tilsvarende 200 millioner kroner i skattelettelser blandt andre kommuner, kommer alle landets kommuner til at blive straffet økonomisk på grund af det generelle skatteloft.Hvordan forsøger kommunerne at finde frem til de skattelettelser, der mangler? Og hvorfor har så få lyst til at sænke skatten?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal være en plan for, hvornår børnene fra Sjælsmark bliver flyttet, ellers vil Radikale ikke stemme for finansloven.___________Det var et hedt emne under valgkampen, og nu begynder debatten om de afviste asylbørn på Sjælsmark igen.Regeringen støttepartier presser nemlig nu udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, fordi de alle hurtigst muligt vil have en plan klar for, hvor børnene på centret skal rykkes hen.Radikale vil kun underskrive finansloven, hvis der er fremlagt en plan for, hvad der skal ske med børnene.Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse, hvor socialredaktør, Simon Lessel, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På fredag overtager hun chefstolen i Den Europæiske Centralbank, men hun har allerede understreget, at EU-landene bliver nødt til at føre en mere aktiv finanspolitik.__________Der er vagtskifte i ECB - franske Christine Lagarde, tidligere fransk udenrigsminister og forhenværende boss i IMF, overtager fra italienske Mario Draghi.Sidstnævnte har allerede skrevet sig ind i historiebøgerne med sin berømte udtalelse fra 2012 om at ville redde euroen - "what ever it takes". Det satte gang i et heftigt opkøb af statsobligationer, alt sammen for at pumpe penge ud i en europæisk økonomi, der var på vej i afgrunden.Nu siger Lagarde, at hun for alt i verden vil undgå at skulle gentage Draghis ord. Ikke kun fordi hun ikke ønsker en krise på niveau med finanskrisen tilbage, men fordi, som hun sagde, at så ville landene i EU have svigtet deres eget ansvar for at føre en aktiv finanspolitik.Men er løsningen højere offentlige ydelser og investeringer eller flere skattelettelser? Og kan man på lang sigt have en fælles mønt uden en fælles finanspolitik?Gæst i studiet er Søren Hove Ravn, fast klummeskribent i Altinget Magasin og lektor, ph.d. på Økonomisk Institut (KU). Din vært er Esben Schjørring, redaktør Altinget Magasin. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Liberal Alliance blev skabt af afhoppere fra Radikale og det borgerlige Danmark. Dengang var de utilfredse med de respektive retninger, og nu er partiet selv blevet et eksempel på netop det. Hvad skal Liberal Alliance nu?Dagens gæst er Esben Schjørring, magasinredaktør. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Med en verden i opbrud, nye konflikter og nye spillere, er det et problem, at den danske regering ikke er gået i gang med formulere en ny udenrigspolitik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal Danmark være et grønt foregangsland, må der ikke gives nye tilladelser til at hente olie op af undergrunden, mener regeringens støttepartier og Alternativet. Ministeren er tavs, men nu skal han i samråd. Få overblik over sagen i Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen vil spare cirka 300 millioner kroner på friskolerne fra 2021 og i stedet bruge pengene på folkeskolen. Men det er svært at finde støtter til den idé i Folketinget.Dagens gæst er Martin Mauricio, journalist på Altinget Uddannelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Få beskrivelser af det danske samfund har vakt så meget kritik og vrede følelser som konkurrencestaten. Men hvad er en konkurrencestat egentlig? Altinget Ajour har ophavsmanden til begrebet og teorien, professor Ove Kaj Pedersen i studiet.Denne udsendelse blev udgivet første gang 31. juli 2019 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er populisme egentlig? En gave til demokratiet siger journalist og analytiker Erik Meier Carlsen. I 2000 forudsagde han DF's dominans. I 2019 forudsagde han deres fald.Denne udsendelse blev første gang publiceret 25. juli 2019 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nu skal Socialdemokraterne igen lede det land, de sammenlagt har regeret i henved 40 år siden Anden Verdenskrig. Hvad har det gjort ved Danmark? Og hvad har det gjort ved Socialdemokratiet?Gæst er Bo Lidegaard. Udsendelsen blev bragt første gang 26. juni 2019. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den danske venstrefløj har gennemgået mange forandringer og interne splittelser. Og man har også brændt sig, når man kom for tæt på regeringsmagten. Hvor står den danske venstrefløj i dag?Denne udgivelse blev publiceret første gang 10. juli 2019. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det Konservative Folkeparti har oplevet storhed og fald i efterkrigstiden. Spørgsmålet er, hvilken fremtid, der venter partiet og den politisk tanke om, at det gamle kun skal erstattes af noget nyt, hvis det også er bedre.Denne udsendelse blev udgivet første gang 3. juli 2019. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Såvel Venstre, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance henviser til liberalismen, som deres ideologi. Alligevel er partierne uenige og forskellige. Hvad handler det om?Denne udsendelse blev i første omgang udgivet 16. juli 2019. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er blevet sparet nok på Danmarks udenrigstjeneste, mener regeringen støttepartier, der nu vil have flere penge afsat på finansloven.Dagens gæst er Sine Riis Lund, embedsværksredaktør på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Europas socialdemokrater nyder ikke længere samme opbakning, som de tidligere gjorde. I dagens udsendelse ser Altinget Ajour på den politiske virkelighed for det engelske, svenske og danske socialdemokrati. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Støttepartierne presser på for at komme i gang med nye klimatiltag, men S-regeringen er mere interesseret i at vente, så de kan lande en bred aftale.Dagens gæst er klimaredaktør, Morten Øyen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I en globaliseret verden er det ikke længere kun politikere, der bestemmer retningen. Derfor var Mette Frederiksens åbningstale uden løfter og i stedet rettet mod at møde vælgeren i øjenhøjde.Dagens gæst er magasinredaktør, Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvor mange penge skal hvilke kommuner have? Det skal regeringen finde en løsning på, når de skal forhandle en reform af udligningsordningen - og dét bliver vanskelige forhandlinger.Dagens gæst er kommunalredaktør, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En ny politisk sæson går i gang med åbningsdebatten torsdag. Altinget Ajour tager temperaturen på partierne før debatten går i gang.Dagens gæst er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen skyder efter både at lande en klimalov og en velfærdslov i det kommende folketingsår. I dagens udsendelse har vi fundet det mest iøjnefaldende frem fra regeringens nye lovkatalog.Dagens gæst er Kasper Frandsen, nyhedsredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Det er mig, der står til ansvar," sagde statsministeren i samrådet om Martin Rossen, da oppositionen ville have svar på den nye stabschefs beføjelser. Fik Frederiksen så lagt låg på sagen?Dagens gæst er Kristine Korsgaard, forsideredaktør på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye ledelse i Venstre kan appellere bredt til mange Konservative-vælgere, og derfor er den nye V-ledelse ikke umiddelbart en positiv nyhed for K, mener Altingets politiske kommentator. Dagens gæst er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mercosur er navnet på den sydamerikanske handelssammenslutning, som består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Gennem de sidste 20 år har EU arbejdet på at lave en handelsaftale med Mercosur-landene. De står nu endelig på målstregen og mangler blot EU's godkendelse. Men under sidste uges plenarmøde i Europa-Parlamentet kom aftalen med Mercosur pludselig frem i rampelyset under en debat om skovbrandene i Amazonas-regnskoven. Hvordan det hænger sammen handler det om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen med erhvervsminister Simon Kollerup i spidsen har givet kommunerne grønt lys til at anlægge ca. 2.000 nye sommerhusgrunde i et såkaldt landsplandirektiv. Men det kommer ikke uden en pris. For at kommunerne kan få lov til at anlægge de nye grunde, skal de ud og fjerne nogen eksisterende grunde. Men hvor skal de nye grunde placeres? Hvem skal bestemme, hvilke gamle grunde der skal fjernes? Og hvad med naturen? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det var ikke, fordi der var den store spænding om udfaldet af valget til formand eller næstformand på Venstres landsmøde i weekenden. Alligevel kan valget af Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg være med til at sige noget om Venstres fremtid. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis Jakob Ellemann som ventet bliver valgt som V-formand lørdag, venter der store beslutninger om, hvordan Venstre skal vende tilbage til at blive landets statsministerparti.Dagens gæst er magasinredaktør, Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det tyder på, at regeringen vil hæve cigaretpriserne med ti kroner. Men det er for slapt, for det vil kun gavne statskassen og ikke sørge for færre rygere, lyder kritikken.Dagens gæst er sundhedsredaktør, Signe Løntoft. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der blev talt om pension ved weekendens landsmøder hos både DF, S og Radikale. Er statsministeren så kommet tættere på en pensionsaftale?Det ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse, hvor politisk kommentator Erik Holstein er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den danske natur var i dårlig fatning i 2013, men den har det endnu værre i 2019. Hvad vil man gøre ved det politisk?Dagens gæst er miljøredaktør, Hjalte Kragesteen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For første gang efter den syngende vælgerlussing ved Folketingsvalget mødes Dansk Folkeparti til sit årsmøde. Hvordan vil medlemmerne tage imod partilederen?Dagens gæst er politisk kommentator, Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der venter måske en stor ekstraregning fra den omstridte fraværsstraf, hvor forældre kan miste børnechecken, hvis deres børn har for meget fravær i skolen. Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.Dagens gæst er Simon Lessel, uddannelsesredaktør. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klima er slet ikke nævnt i det lækkede interne notat, der viser regeringens finanslovsprioriteter. Men er det så ensbetydende med, at klimaet slet ikke bliver en del af finansloven?Dagens gæst er journalist på Altinget forsideredaktion, Kristine Korsgaard. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I takt med at der kommer flere ældre og børn i landet, er der behov for flere penge til at opretholde velfærdsniveauet i kommunerne. Er der så ikke penge til andet?Dagens gæst er kommunalredaktør, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet sagde under valgkampen, at de ville ansætte 1000 nye sygeplejersker, hvis de kom til magten. Sker det nu, når sundhedsvæsnet har fået halvanden milliard? Eller bliver den spist af udgifter til de ældre?Dagens gæst er Signe Løntoft, sundhedsredaktør på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis oppositionen vil være med i aftalen om klimaloven, skal den blå blok være indstillet på, at målet hedder 70 procent - ellers er de ikke med i aftalen. Vil regeringen stadig have en bred klimaaftale?Dagens gæst er energi- og klimaredaktør, Morten Øyen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye undervisningsminister kan formentlig se frem til flere områder, hvor regeringens støttepartier vil kæmpe for deres mærkesager - for eksempel at der kommer flere penge til uddannelserne. Det ser Altinget: ajour nærmere på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal Venstre have fokus mod midten af dansk politik, eller findes der en politisk sag, som blå blok kan enes om, der kan sikre dem flertallet? Altinget: ajour ser nærmere på partiets fremtid i dagens udsendelse.Dagens gæst er Esben Schjørring, magasinredaktør på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvem stemmer på Stram Kurs? Og hvordan har Enhedslistens vælgerkorps ændret sig? Altinget ajour ser nærmere på vælgerprofilerne for Folketingets partier efter valget.Dagens gæst er Altinget Christiansborg-journalist, Daniel Bue Lauritzen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Grønland blev pludselig så interessant for Donald Trump, at han luftede muligheden for at købe landet. Men hvad ville amerikanerne egentlig bruge Grønland til? Det ser vi på i dagens udsendelse.Dagens gæst er arktis-redaktør, Andreas Krog. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der må maksimalt være 30 procent elever per gymnasium, der har anden etnisk baggrund end dansk, mener den nye undervisningsminister. Men hvordan skal sådan et loft fungere? Det ser Altinget ajour på i dagens udsendelse.Dagens gæst er uddannelsesredaktør, Simon Lessel. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nye folk er kommet til i EU-Parlamentet og på ledelsespostene i EU. Men problemerne er de samme: Brexit, migration, Ungarn og fælles forsvar. Altinget: ajour varmer op til det kommende EU-år.Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er gæst i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er forskel på, hvor meget man tester eleverne i folkeskolerne og friskolerne. Folkeskolen er gået test-amok, siger SF-politiker. Men hvad er baggrunden for modstanden? Det ser Altinget: ajour på i dagens udsendelse.Dagens gæst er uddannelsesredaktør, Simon Lessel, der har taget tre spørgsmål med fra testen. Kan du svare rigtig på dem? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lige nu forhandler DA, FH og regeringen om Socialdemokratiets ønske om tidligere pension til de mest nedslidte. Løsningen ser svær ud - så hvad forhandler parterne egentlig om? Det ser Altinget: ajour nærmere på i dagens udsendelse.Dagens gæst er Søren Friis, arbejdsmarkedsredaktør på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Psykiatriaktørerne har længe råbt om flere penge til området. Nu skal regeringen og regionerne forhandle sundhedsområdets økonomiaftale - så er det nu, at pengene findes frem?Dagens gæst er Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lars Løkke løste tre historiske sager for grønlænderne i sin statsministertid, Mette Frederiksen har allerede haft to møder med landsstyreformanden, og nu taler Trump om at købe Grønland. Hvorfor nyder grønlænderne så meget fokus?Altingets arktis-redaktør, Andreas Krog, er gæst i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En ny interesseorganisation er på vej til de frivillige sociale foreninger, så politikerne ikke træffer beslutninger over hovederne på dem. Men er det et problem for frivilligheden, at området bliver mere professionelt?Dagens gæst er Carsten Terp, redaktør for Altinget: civilsamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvor skidt står det til i Venstre efter den turbulente uge i partiet? Og hvordan skal Venstre egentlig agere som oppositionsparti, når folketingsmedlemmerne trækker i arbejdstøjet? Det ser Altinget: ajour nærmere på.Gæster i dagens udsendelse er politisk kommentator, Erik Holstein, og magasinredaktør, Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et af valgets helt store temaer, minimumsnormeringer, skal til forhandling, når regeringen og kommunerne skal forhandle om den lokale økonomi for det kommende år. Hvordan kommer det til at gå? Det ser Altinget: ajour på i dagens udsendelse.Dagens gæst er Kim Rosenkilde, kommunalredaktør på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

S-regeringen og støttepartierne vil reducere udslippet af drivhusgasser markant. Men hvordan skal det ske - og fra hvornår? Sagen ser ud til at have samlet rød blok - og samtidig sat oppositionen under pres.Altingets energi- og klimaredaktør, Morten Øyen, er gæst i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Præmisserne for dansk velfærd blev dramatisk forandret først med den økonomiske krise i 1970erne og siden den nye globale frimarkedsøkonomi i løbet af 1980erne og 1990erne.Reaktionen på det blev overalt i Vesten - også i Danmark - at staterne blev konkurrencestater. Kampen om vækst og velstand blev fra da af drivende for udviklingen af dansk velfærd. Men debatten om det udeblev lige indtil forhenværende finansminister Bjarne Corydon (S) erklærede sin tro på konkurrencestaten.Men så eksploderede den også, og den er både blevet kritiseret for at være borgerlig og for at være betonsocialdemokratisme.Hvad er op og ned? Og er Mette Frederiksens mere klassiske socialdemokrati og hendes sejr ved FV19 ensbetydende med, at konkurrencestaten er på vej ud?Altinget: Ajours sommerferie-serie om politik i Danmark har ophavsmanden til teorien om konkurrencestaten, professor dr.phil Ove Kaj Pedersen i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er populisme egentlig? En gave til demokratiet siger journalist og analytiker Erik Meier Carlsen. I 2000 forudsagde han DFs dominans. I 2019 forudsagde han deres fald.Lyt til ham her i Altinget: ajours sommerserie. Der venter seks episoder i alt, som udkommer hver onsdag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Såvel Venstre, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance henviser til liberalismen, som deres ideologi. Alligevel er partierne uenige og forskellige. Hvad handler det om? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den danske venstrefløj har gennemgået mange forandringer og interne splittelser. Og man har også brændt sig, når man kom for tæt på regeringsmagten. Hvor står den danske venstrefløj i dag? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sommerpodcast: Konservatisme i Danmark by Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nu skal de til igen, Socialdemokraterne. Lede det land, de sammenlagt har regeret i henved 40 år siden Anden Verdenskrig. Hvad har det gjort ved Danmark? Og hvad har det gjort ved Socialdemokratiet.Lyt til historiker Bo Lidegaard tale om det danske Socialdemokrati i Altinget: ajours sommerserie. Der venter seks episoder i alt, som udkommer hver onsdag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter 20 dages forhandlinger om en ny regering vil Mette Frederiksen have afklaring. Men særligt i forhandlingerne med De Radikale er der stadig store knaster. Kan det gå helt galt? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når der engang bliver fundet en ny regering, så er en af de første opgaver på sundhedsområdet at forhandle økonomiaftalen med regionerne og kommunerne. Hvad betyder valgresultatet for den aftale, og hvad kommer det til at handle om? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der forhandles stadig bag lukkede døre om Danmarks fremtid, men hvad ved vi egentlig om indholdet af forhandlingerne? Og holder støttepartierne fast i deres røde linjer? Det ser Altinget: ajour nærmere på i dagens udsendelse.OBS: Denne udsendelse er optaget inden onsdag aftens udviklinger i forhandlingerne. Du kan læse mere om den udvikling her: https://www.altinget.dk/artikel/dagens-overblik-ekspert-kalder-roede-partiers-klimaaftale-historisk-og-meget-ambitioes-alligevel-er-der-daarlig-stemningDagens gæst er journalist på Altinget.dk, Kristine Korsgaard Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De to syngende vælgerlussinger har ført til intern uenighed mellem Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard, og samtidig har partiet begyndt arbejdet med at finder tilbage til vælgerne.Link til Erik Holsteins analyse: https://www.altinget.dk/artikel/forholdet-mellem-kjaersgaard-og-thulesen-er-blevet-anstrengt Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har fra tid til anden luftet muligheden for at ændre på de interne forhold i ministerierne. Men hvad er fordelene og ulemperne ved de politiske og de neutrale embedsmænd? Det ser Altinget: ajour på i dagens udsendelse.Dagens gæst: Susanne Hegelund, kommunikationsrådgiver i det strategiske kommunikationsbureau, Hegelund&Mose. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det ældste medie blev benyttet til at sætte dagsorden i valgkampen, og det var et nyt greb under årets valgkamp. Altinget: ajour ser nærmere på tre partiers kampagnestrategi under valgkampen i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Store organisationer gør, hvad de kan, for at få lige præcis deres formulering med i regeringsgrundlaget, som lige nu bliver forhandlet. Altinget: ajour sætter fokus på betydning af dokumentet i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Liberal Alliances Villum Christensen overtager alligevel ikke borgmesterposten i Slagelse fra Socialdemokratiets John Dyrby Paulsen. Det var ellers en betingelse for, at LA kunne støtte S-borgmesteren. Den sag ser Ajour nærmere på.Link til baggrundsartiklen om Slagelse-sagen: https://www.altinget.dk/artikel/kupforsoeg-knive-i-ryggen-og-et-forlist-brinteventyr-derfor-endte-slagelse-med-en-delt-borgmesterpostLink til kommentaren om det tyndeste papir i dansk politik: https://www.altinget.dk/artikel/aftalen-i-slagelse-er-det-tyndeste-papir-i-dansk-politik Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Liberal Alliance skal finde tilbage til det, der fungerede for partiet, inden de gik i regering. At være en klar, liberal stemme. Det mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der er gæst i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Christian Langballe fra Dansk Folkeparti var ude med riven efter DF’s nedtur ved Folketingsvalget. Men også Morten Messerschmidt ser ud til at tage sig flere friheder, end hvad det før har været muligt i partiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De røde partier har flest mandater i Folketinget efter valget, der bød på en slagtning af Dansk Folkeparti, mens Venstre og Konservative gik frem. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvilke DF-profiler risikerer at ryge ud? Får Kristendemokraterne et kredsmandat? Og kommer Mette Frederiksen til at rydde bordet i Aalborg? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #152: Danmark går i rødt by Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan ender styrkeforholdene inden for blokkene, og kommer Venstre over sidste valgresultat? Altinget: ajour ser nærmere på valgkampens sidste fase. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kan en mand, der skiller vandene så meget som Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen også blive finansminister for en smal S-regering? Altingets chefredaktør Jakob Nielsen analyserer og fortæller. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad fylder for vælgerne på Fyn? Det ser Altinget: ajour nærmere på i dagens udsendelse, der dykker ned i partiernes interne stridigheder og partiernes muligheder.Dagens gæst er Kasper Kaasgaard, der har set nærmere på storkredsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre vandt, Socialdemokratiet fik et wake-up call - men betyder resultatet ved europaparlamentsvalget noget som helst for Folketingsvalget? Altinget: ajour ser nærmere på EP-valgets betydning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er de vigtigste konklusioner fra valgene i de store europæiske lande? Hvorfor er den nye EP-sammensætning en mulighed for Margrethe Vestagers kommissionsformandsdrømme?Det ser vi nærmere på i denne udsendelse, hvor europapolitisk analytiker, Thomas Lauritzen, dykker ned i den europæiske vinkel på europaparlamentsvalget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Søndag skal der stemmes til europaparlamentsvalget. I den forbindelse bringer vi en optakt, som vores EU-korrespondenter i Bruxelles, Thomas Lauritzen og Rikke Albrechtsen, har optaget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.