Den amerikanske centralbank slår døren op for rentenedsættelser, men skaber tvivl om, hvornår den første kommer. Uanset det er dollaren blevet styrket ganske pænt i januar, og det kan meget vel fortsætte i den retning.

Trods et meget stort budgetunderskud peger pilen mere mod nye skattelettelser end mod opstramninger i USA. Centralbanken skal nok sætte renten ned alligevel, men langsommere, og der er en lurende risiko for, at det en dag vil udløse problemer i obligationsmarkedet.

Det går bedre end frygtet med europæisk økonomi og med at få inflationen ned, og tiden for rentenedsættelser nærmer sig. Men hvordan kommer det til at gå med at få orden på de offentlige finanser? Det kommer blandt andet an på, om nye budgetregler vil blive overholdt, og det kan man godt tvivle på.

Situationen i Det Røde Hav er blevet endnu mere uforudsigelig, og øgede transportomkostninger rammer også forbrugere i Europa. Men situationen i global økonomi gør, at det næppe bliver starten på en ny omgang rigtig høj inflation, og det er også bemærkelsesværdigt, at olieprisen stadig er relativt lav.

Centralbankerne skal sætte renterne ned, men vi tvivler på, at det vil gå så hurtigt, som markederne lige nu forventer – med mindre det går rigtig dårligt for økonomien, hvilket stadig er en risiko.

Tro på lav inflation og mange kommende rentenedsættelser har givet en rigtig god slutspurt for både aktier og obligationer i 2023, i hvert fald hvis man har haft de rigtige aktier. Men det betyder så også, at der er større risiko for skuffelser i det nye år.

De store centralbanker benyttede ikke deres møder denne uge til at dæmpe forventningerne om rentenedsættelser. Tværtimod sendte den amerikanske centralbank et signal om, at renterne skal mere ned end tidligere ventet, og det er også noget, der tydeligt kan ses hos danske låntagere.

Høje renter har ramt forbrugere og byggeri hårdt i Norge og Sverige, men økonomierne har alligevel klaret sig bedre end ventet – ind til nu. Næste uge er der møder i en masse centralbanker, hvor der næppe kommer renteændringer, men måske forsøg på at tale forventningerne til fremtidige lempelser ned.

Inflationen falder nu klart hurtigere end ventet, og det får markedet til at forvente rentenedsættelser inden for få måneder, også i euroområdet og Danmark. Men man skal ikke undervurdere forsigtigheden hos Den Europæiske Centralbank.

I sidste ende er der grund til at tro, at politikerne faktisk vil få gennemført en grøn omstilling, men det bliver nok ikke kønt, siger Bjarne Corydon i denne Markedspladsen Fokus. Blandt andet bliver det svært samtidig at holde fast i krav om at begrænse offentlige underskud, selv om rentestigningerne trods alt har mindet om, at der også er problemer i bare at låne løs

Det er langt fra en gentagelse af Liz Truss’ problemer for et år siden, men også denne gang giver det britiske efterårsbudget panderynker fordi det er ekspansivt og dermed peger i retning af renter, der forbliver høje længere.

Kunstig intelligens og sprogmodeller har potentiale til at løfte væksten på samme måde, som internettet gjorde det omkring år 2000, siger Casper Klynge i denne Markedspladsen Fokus. Det kommer til at kræve investeringer, arbejde og regulering, og der er nogle dilemmaer at løse undervejs.

Troen på, at der er ved at være styr på inflationen, er igen kraftigt stigende, selv om vi reelt ikke er blevet så meget klogere. I Kina er humøret noget blandet. Det går rimeligt med væksten, men der er tvivl om holdbarheden af det, givet modvind både hjemme og ude.

Det går for langsomt med at udbygge grøn elproduktion. Det handler mest om regler og også noget om penge, siger Nana Bule i vores første Markedspladsen Fokus. Men hun er optimistisk og forventer store investeringer, og mener, at vi skal holde fast i europæiske kompetencer på området.

Dansk inflation var 0,1 procent i oktober, og selv om man ikke skal lægge for meget i det ene tal er det del af en tendens også andre steder. Lige nu er der medvind til historien om den bløde landing, men det er for tidligt at erklære sejr for centralbankerne.

Målt på nogle parametre har inflationen nu to måneder i træk været lavere end målsætningen i eurolandene. Væksten er cirka nul, og arbejdsløsheden er svagt stigende. Det lyder som den berømte bløde landing for økonomien, men der er stadig stor risiko for, at tingene kan udvikle sig i den gale retning over det kommende år.

USA’s økonomi viser styrke samtidig med, at der er global svaghed og usikkerhed, og begge dele er noget, der er med til at styrke dollaren samtidig med, at det går ret dårligt for for eksempel svenske og norske kroner. På den globale økonomiske scene er det travle uger fyldt med nøgletal, så der er nok at snakke om.

Mange boligejere står til en ordentlig rentestigning fra nytår og skal nu vælge, om de vil tage en kort rente i forventning om snarlige rentefald, eller holde fast i for eksempel femårig rentebinding. Det er ikke en beslutning, der bliver gjort nemmere af den store usikkerhed i økonomien og rentebilledet.

Modsat tidligere, så ser det ikke ud til, at de frygtelige begivenheder i Israel for alvor vil påvirke olieprisen. Derimod har de spillet en rolle i at sende gasprisen op, blandt andet fordi der stadig er bekymring for, om der er gas nok i Europa.

300 afsnit af markedspladsen! Da vi begyndte at lave Markedspladsen i 2017 handlede det meget om en nyvalgt Trump, et kaotisk Brexit og renter og inflation, der tilsyneladende aldrig ville stige. Det har jo så i den grad ændret sig, og også i denne uge steg de lange renter igen.

Inflationen falder i eurolandene, og det gør aktiviteten i økonomien også. Hvis det ikke går værre, ligner det en blød landing for økonomien, men det balancer på en knivsæg. Et stærkt punkt er arbejdsmarkedet, selv om det næppe er helt så stærkt, som det samlede jobtal viser.

Et 30-årigt realkreditlån i Danmark er blevet lidt billigere til trods for renteforhøjelserne, og det kan vi godt se fortsætte med mulighed for, at 4% lån kommer i spil. Om det faktisk sker er dog meget usikkert, for markeder og centralbanker er i vildrede, som vi så igen i denne uge.

ECB signalerede torsdag, at de har leveret den sidste rentestigning i hvad der blev en historisk rentecyklus. Men hvor sikre er vi på, at det var den sidste stigning? Og hvornår kommer renten ned igen? Det giver vores ECB-ekspert Piet Christiansen sit bud på. Og så ser vi frem mod en stribe af centralbankmøder i den kommende uge, hvor afslutningen på rentestigningerne også vil være i fokus.

Den danske krone kan kun svinge meget lidt over for euro, men inden for det lille vindue er den nu den svageste siden 2020. Det hænger blandt andet sammen med, at en del af Novo Nordisks indtægter skal ud igen. Vi ser også frem mod en meget åben rentebeslutning i næste uge og vender de stigende energipriser.

Det går en smule bedre med europæisk inflation i august, men bestemt ikke godt nok, og spørgsmålet er, om vi kan undgå endnu en renteforhøjelse. Vi vender også lige dansk økonomi, hvor Novo Nordisk sætter sit præg.

Også i Storbritannien er der for høj inflation, stagnerende økonomi og høj lønvækst – bare i højere grad end i resten af Europa. Renten er blevet sat mere op og kan komme højere op endnu. I hele Europa trækker det op til dybere afmatning her i andet halvår, hvis man skal tro de seneste nøgletal.

Stemningen i kinesisk økonomi er kølet markant de seneste uger. Nøgletallene har været skuffende, men det er især fornyede problemer i ejendomsbranchen, der giver problemer og truer med at udløse en krise i økonomien, hvis ikke myndighederne griber mere håndfast ind.

Når danske virksomheder eksporterer og veksler deres indtægter, får de ofte færre kroner i kassen nu end for et år siden, fordi dollaren og andre valutaer er svækkede. En hel del taler for, at dollaren kan få noget mere medvind igen, men der er stadig en del at slås med for mange andre valutaer, blandt andet dem, der er afhængige af industrieksport.

Olieprisen er steget pænt den seneste måned. Det rammer forbrugerne ikke mindst i USA, men er det også tegn på, at global efterspørgsel og den underliggende inflation er på vej opad igen? Vi hælder mere til, at det er specifikke forhold i oliemarkedet, der er på spil, men holder øje med udviklingen.

Efter endnu en omgang rentestigninger er vi tæt på toppen for denne gang og det vil afhænge af den kommende måneds nøgletal, om vi skal højere op eller ej. I Europa stiger bekymringen for, om vi er på vej ind i en mere dyb afmatning, mens USA’s økonomi stadig ser ganske stærk ud.

I vores nye prognose er der skruet op for BNP og job og ned for inflationen. Stort fald i energipriser er en af årsagerne til et bedre udgangspunkt, men risikoen for krise består, så længe vi ikke har fået helt styr på inflationen – og det kan tage flere år.

Igen blev renten sat op i euroområdet og Danmark i den fortsatte kamp mod inflationen. Signalet er, at der er i hvert fald en til renteforhøjelse i vente i Europa, mens man i USA for første gang i halvandet år holdt møde uden at sætte renten op i denne uge

Markedsstemningen går imod investeringer i Sverige, og det har sat valutaen under et ekstra hårdt pres, som godt kan være langvarigt. Svækkelsen af norske kroner ser mere midlertidig ud. Og så ser vi frem mod en uge, hvor renten bliver sat op endnu en gang hos os, mens det er mere usikkert i USA.

Det kraftige genåbnings-opsving i Kina i årets første måneder er hurtigt løbet tør for energi, til skuffelse for mange investorer og afspejlet i faldende råvarepriser. Der er ellers igen noget vækst på Kinas eksportmarkeder, men den er koncentreret om serviceydelser i stedet for varer.

Global inflation er stadig for høj, og der er pil opad for renter, også når det gælder dansk realkredit, som det fremgik af denne uges auktioner. Det ser ud til, at låntagerne nu vælger kort rentebinding i forventning om, at renterne falder igen.

Især dansk inflation aftog markant i april, men det underliggende pres på priserne er stadig klart for højt, og lige nu er det svært at få øje på den afmatning i økonomien, der skal gøre presset mindre.

De to største centralbanker har endnu en gang sat renten op, selv om der allerede er strammet meget, og der stadig er bekymring om regionale banker i USA. Baggrunden er, at inflationen stadig er alt for høj, men det kunne se ud til, at vi nu har nået toppen for denne gang i USA. Her i Europa skal der nok mere til endnu.

Kinas økonomi er vokset kraftigt de seneste måneder og ser ud til klart at overgå målsætningen for i år, selv om der også er ganske meget modvind for de kommende måneder – for eksempel den storpolitiske usikkerhed. I Europa og USA er signalerne fortsat blandede, men alt i alt tegner det til en ny omgang renteforhøjelser i den kommende uge.

For de korte renter peger pilen opad, især med nøgletal, der bliver ved med at se stærke ud. Men når det gælder renten på 30-årige danske realkreditlån kunne man godt forestille sig, at det kan gå den anden vej, for der er stadig indbygget en ret stor risikopræmie i det renteniveau.

Vi har skruet noget op for forventningerne til væksten i Danmark, blandt andet fordi privatforbruget er steget i årets første måneder. Godt nok blev vi ramt af lavere realløn sidste år, men nu begynder det at gå den anden vej, og det er ikke kun noget, vi ser herhjemme. Der er dog stadig god grund til at være på vagt over for nye tilbageslag.

I en vis forstand er det en naturlig konsekvens af kampen mod inflationen, at nogle amerikanske banker er kommet under pres. Der er stadig behov for at fortsætte kampen ser det ud til, men situationen er ret uforudsigelig, som man også kan se det på de store udsving på rentemarkederne.

Både den amerikanske og den schweiziske centralbank satte renten op i denne uge, selv om de begge har skullet håndtere banker i problemer – senest Credit Suisse, der i weekenden blev slået sammen med sin gamle konkurrent UBS. Det har skabt en vis grad af ro, men det er stadig uklart, hvad effekterne bliver på resten af økonomien.

Problemer i en amerikansk regionalbank har skabt meget store markedsudsving globalt, blandt andet fordi det skaber tvivl om, hvor højt renterne skal sættes op. Vi ser på, hvad det egentlig var, der skete.

Efter alt at dømme får vi endnu en pænt stor renteforhøjelse på torsdag i eurolandene og Danmark, og efter alt at dømme er det ikke den sidste. Der er stadig for høj inflation og for få tegn på afmatning, men det er meget usikkert, hvornår der er strammet nok op, og risikoen for fejltagelser er stor.

Danske Bank - Højere renter, men knap så meget i Danmark - podcast 3. marts 2023 by Danske Bank

Renten skal op, så inflationen kommer ned – men ikke så meget, at det smadrer økonomien unødigt. Det dilemma står ekstra skarpt i Sverige, hvor inflationen er højere, men økonomien svagere, end mange andre steder. Den svenske Riksbank er også utilfreds med den svage krone, men spørgsmålet er, hvor meget, den kan gøre ved det. Så ser det lysere ud i Norge

Efter et dyk i december går det atter opad for forbruget, og blandt andet rejser sælger godt. Det kan vi tydeligt se i Danmark, men også mere globalt er det svært at få inflationen langt nok ned, og renteforventningerne er derfor stigende. Det kan vise sig, at bedre tider end ventet på kort sigt betyder mere opbremsning på længere sigt.

Vi er blevet noget mindre pessimistiske omkring økonomien i Tyskland og de andre eurolande efter nogle måneder, hvor de har klaret energikrisen uventet godt, det tegner lysere på eksportmarkederne og arbejdsløsheden bliver ved med at være meget lav. Det skaber så bare risikoen for, at inflationen ikke kommer langt nok ned, og at større renteforhøjelser derfor bliver nødvendige.

I USA og euroområdet satte centralbankerne renten op i ugens løb og kom med et klart budskab om, at der er en hel del mere på vej, fordi de stadig er bekymrende over inflationen. Men markederne reagerede ved at forvente flere rentenedsættelser på længere sigt og derfor sende aktier og især obligationer opad i kurs. Også i Danmark fik vi en renteforhøjelse, men den var mindre end sydpå, og det er et styrketegn.

Danske Bank - PMI – hvorfor ser vi på det, og hvad siger det nu - podcast 27. januar 2023 by Danske Bank

Investorer ser med mildere øjne på Europa, og det har smittet af på valutamarkedet, hvor euroen (og kronen) er styrket over for dollar. Meget taler stadig for en stærkere dollar på lidt længere sigt, men det er vigtigt at holde øje med nøgletallene. Se også vores Markedsguide: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/72954650-152f-4d2e-8e1a-3eea8725d31c/DK

2022 var et voldsomt år for dansk realkredit, og de kommende måneder kan også godt byde på nye rentestigninger. På lidt længere sigt er der håb om, at 30-årige lån kan blive lidt billigere igen, hvis ellers det bliver ved med at gå den rigtige vej for inflationen, og der ikke kommer nye store overraskelser til.

Faldende inflation og udsigt til recession – men også genåbning i Kina, lempelse af finanspolitikken og stærke arbejdsmarkeder. Centralbanker, der signalerer renteforhøjelser på kort sigt, og markeder, der forventer rentenedsættelser inden alt for længe. Starten på 2023 har ikke været nem for markederne, og sådan ser det ud til at fortsætte.

I 2022 blev vi taget på sengen af en voldsom inflation, og det har i den grad taget opmærksomheden hos virksomheder, forbrugere og på de finansielle markeder. Det bliver ikke smertefrit at komme ud af igen, men der er altså også mange ting at glæde sig over i dansk økonomi.

Den Europæiske Centralbank lagde ikke fingrene imellem i denne uge, men sendte et klart signal om at der er betydeligt flere renteforhøjelser på vej, også selv om inflationen er faldet. Lidt det samme budskab kom fra andre centralbanker, så scenen er sat til et spændende 2023 også på de finansielle markeder

Centralbanker i blandt andet USA, euroområdet, Storbritannien, Norge og Danmark forventes at sætte renten op i den kommende uge, men det er ikke helt enkelt at ramme balancen mellem at bekæmpe inflationen og holde hånden under økonomien.

Kina bløder op på sin strikse nedlukningskurs mod corona, og det kan få stor betydning for resten af verden. Hvis det går hurtigt, kan det trække yderligere opad i global inflation. Vi har sendt vores prognose for global økonomi på gaden, hvor vi forventer et 2023 med opbremsning, der forhåbentlig bliver lige tilpas, men som nemt kan blive værre.

Lavere energipriser er nok årsagen til, at de europæiske tillidsindikatorer i november var bedre end frygtet, hvilket har bidraget til at styrke Euroen. Den danske krone er også stærk i både spot- og terminsmarkedet. Og så er der nye politiske tiltag for at sikre, at gasprisen ikke eksploderer igen og at Rusland ikke tjener for meget på olien. Tiltagene får dog næppe den store effekt.

Dollaren er svækket markant over de seneste uger, drevet af håb om en knap så svag verdensøkonomi og om knap så store renteforhøjelser i USA. Vi er noget bekymrede for, om de håb er for tidligt ude, der er i hvert fald stadig mange ting, der trækker i den anden retning.

Overraskende lav – men stadig høj – inflation i USA blev modtaget med jubel i aktie- og obligationsmarkeder, men spørgsmålet er, om det er den rigtige vending, vi ser nu. Også muligheden for mere reel åbning i Kina spiller ind. Andre steder i verden, for eksempel Danmark, går det stadig den forkerte vej med inflationen.

Det er vigtigere at bekæmpe inflationen end at undgå recession lød budskabet fra den amerikanske centralbank, da den endnu en gang kom med en stor renteforhøjelse, så der er altså mere på vej. Men andre steder er der måske tegn på, at vi nærmer os enden af de mange renteforhøjelser.

Globalt er fokus på renteforhøjelser, som vi fik en mere af i Europa i denne uge. Det er det ikke i Kina, hvor aktier til gengæld reagerede meget negativt på, at magten bliver endnu mere koncentreret hos Xi Jinping – og på, at nultolerancen over for covid fortsætter.

Markedet har endnu ikke tilgivet den britiske regering for budgetforslaget, der endte med at koste Liz Truss premierministerposten den forgangne uge. Det understreger endnu engang vigtigheden af finansiel stabilitet, og den svære situation centralbankerne står i, når pengepolitikken skal strammes mens politikerne trækker den anden vej.

Det har både været et negativt og uroligt år på aktiemarkedet, og uroen var ekstra voldsom i denne uge, hvor blandt andet amerikanske inflationstal var en ubehagelig overraskelse. Vi risikerer, at det bliver værre, før det bliver bedre, for markedet indregner stadig ret optimistiske forventninger til virksomhedernes indtjening.

Markederne forsøger at navigere mellem inflation og afmatning, og det giver voldsomme udsving for tiden, ikke mindst på rentemarkederne. I Danmark viser vores nye prognose både fald i BNP og stigning i arbejdsløsheden næste år, men det betyder sådan set ikke, at det kommer til at gå dårligt – hvis prognosen ellers holder.

Den britiske regerings planer om både skattelettelser og omfattende inflationshjælp udløste store kursfald på landets obligationer, som spredte sig til andre steder og udløste fornyet uro på valutamarkedet. I Danmark ser vi nu 30-årige realkreditlån med seks procents rente.

Centralbanker i hele verden satte renten op i denne uge, med USA’s i spidsen. Inflationen skal bekæmpes, koste hvad det vil. Men Japan holder som det eneste land fast i negative renter. Det har udløst en voldsom svækkelse af valutaen, og en magtkamp er i gang om, om de lave renter kan fastholdes. Udfaldet af den kamp kan få betydning for obligationsmarkeder verden over, også dansk realkredit.

Inflationen var højere end ventet i USA i august, og det har givet store markedsudsving forud for centralbankmødet i USA i næste uge. Banken skal vise handlekraft, men hvornår er det nok? Herhjemme er kronen stærk inden for sit bånd over for euro, blandt andet fordi betalingsbalanceoverskuddet er blevet endnu større.

Den Europæiske Centralbank (og den danske) har sat renten kraftigt op med trekvart procentpoint og signalerer, at mere er på vej. Dilemmaet er, at inflationen på den ene side er alt for høj, men på den anden side er økonomien på vej ned. Centralbanken har valgt den stramme linje, måske også i lyset af, at Europas politikere trækker lidt den anden vej.

Omstilling af produktionen, eksplosion i gaspriser og sort uheld har fået elpriserne til at svinge meget voldsomt omkring nogle meget høje niveauer. Det skal man nok være forberedt på kan fortsætte nogle år frem i tiden. Som virksomhed har man mulighed for at gardere sig i et vist omfang, men det er ikke helt ligetil.

Høje energipriser er med til at sætte eurolandendes økonomi under stort pres, og vi står givetvis over for en recession. Centralbanken kan ikke hjælpe, den er tværtimod på vej med ret markant opstramning. Men det hører med til historien, at det faktisk på flere områder er gået bedre end ventet i år.

Voldsomme prisstigninger på gas og el risikerer at skabe en økonomisk krise i Europa, som centralbanken ikke rigtig kan modgå. Det er en af årsagerne til, at euroen, og dermed kronen, bliver stadig svagere over for dollaren.

Gas og el er igen steget kraftigt og inflationen i Europa har kurs mod endnu højere niveauer. Det peger mod flere renteforhøjelser, men samtidig bliver det mere og mere klart, at vi er på vej ind i en økonomisk afmatning, der kan få has på inflationen og på lidt længere sigt sende renterne ned igen. Realkreditrenterne er faktisk faldet pænt hen over sommeren, og selv om de kan blive trukket lidt op i den kommende tid har vi ingen forventning om, at de kommer til at afspejle den høje inflation, vi har i øjeblikket.

Spændingerne mellem Kina og Taiwan nåede et højdepunkt i denne uge, og selv om det næppe udvikler sig til egentlig krig, så er risikoen et problem, der kommer oven i en stribe af andre problemer i Kinas økonomi. I USA har vi endelig fået et inflationstal, der var lavere end ventet, men renterne skal stadig op, og i Europa er energipriserne et alvorligt problem.

Markedspladsen er tilbage efter en sommer, hvor inflationen igen har været højere end ventet, og centralbankerne, blandt andet herhjemme, nu for alvor er kommet på banen. Men samtidig ser det ud til, at afmatningen i økonomien er rykket tættere på, og det får markedet til at forvente, at perioden med renteforhøjelser bliver forholdsvis kort. Mange markedsrenter er lavere nu end før sommerferien, og aktier er steget.

Første halvdel af 2022 har budt på voldsomme udsving på de finansielle markeder, og den altoverskyggende grund til det er den eksplosive stigning, der er sket i inflationen. Derfor er det også inflationstal, man først og fremmest skal holde øje med i den kommende tid, men også tal for, hvor stor en skade, der kommer til at ske på økonomierne som følge af den

Dansk økonomi kører for fuld kraft og mere til lige nu, men opbremsningen er på vej, og der er udsigt til lavere huspriser og højere arbejdsløshed. I denne uge spredte bekymringen sig om, at den globale afmatning kommer før end ventet.

I USA blev renten sat op med hele trekvart procentpoint, og det har skubbet til den i forvejen store usikkerhed på markederne. Masser af andre centralbanker er i vildrede og pilene peger noget i forskellige retninger, men det store billede er, at det kommer til at koste os en del at få inflationen under kontrol igen.

Den Europæiske Centralbank satte heller ikke renten op i juni, men lover nu at gøre det i juli og igen i september, hvor vi dermed også i Danmark måske kan sige farvel til negative centralbankrenter. Der venter en stribe af renteforhøjelser forude, og markedet regner med, at det vil lykkes at tøjle den voldsomme inflation – men nemt bliver det ikke.

Inflationen bliver ved med at stige, og det betyder, at det bliver stadig mere sandsynligt, at der skal en krise til for at få bugt med den. I vores nye prognose for global økonomi forventer vi en recession i hvert fald i USA, men der er også lyspunkter. Kina har plads til højere vækst, og i store dele af Europa er der plads til mere genopretning oven på coronakrisen og nedlukningerne. Link til ny prognose: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/68d4fe2f-bb29-4909-9a49-b97612c6b0ba/EN

Mangel på fødevarer sender inflationen op alle steder og er en alvorlig trussel for befolkningerne i dele af verden. På længere sigt er der håb om bedring, men over de kommende måneder er det svært at se løsningen, og fødevarerne bidrager til den usikre situation omkring inflation og renter, der lægger bag tidens markedsuro.

Uroen på de finansielle markeder er steget voldsomt, drevet af tiltagende frygt for den høje inflation, og hvad det betyder for renter og vækst. Den seneste uge sendte igen aktiemarkedet på rutsjetur, og investorerne skal omstille sig til en ny verden, hvor gårsdagens vindere langt fra er sikret en førerposition de kommende år.

I store dele af verden, og især i Danmark, er forbrugertilliden ekstremt lav oven på Ruslands invasion i Ukraine. Et fald i forbruget udløst af pessimisme kunne nemt udløse en mere omfattende krise, men tal for Danmark viser, at forbrugerne ikke rent faktisk har skruet op for opsparingen.

Blandt andre danske boligkøbere har i den grad mærket forventningerne om renteforhøjelser. Nu rykker de faktiske renteforhøjelser fra centralbankerne tættere på, men når det gælder markedsrenterne, er der bestemt ikke kun argumenter for yderligere stigninger.

I denne uge ser vi verdensøkonomien gennem valutabrillerne. Den stærke dollar afspejler grundlæggende, at USA står stærkt i forhold til Europa. Der har været en meget markant svækkelse af japanske yen, og så er også valutamarkedet meget fokuseret på de noget modsat rettede meldinger, der er fra centralbankerne om renteudsigterne. I Danmark og andre steder har vi set et voldsomt fald i forbrugertilliden, men det er ikke rigtig afspejlet i, hvad forbrugerne faktisk gør.

Krigen i Ukraine er trådt lidt i baggrunden i forhold til, hvad der styrker markederne her og nu, og det er endnu en gang centralbankerne, der er i fokus. Ikke mindst USA’s centralbank, der er kommet for sent i gang med opstramningen, og det giver risiko for, at vi står over for en afmatning eller recession – som også vil ramme Danmark.

Mens fokus i Europa forståeligt nok er på krig, inflation og pengepolitik, så foregår der også vigtige ting i Kina. Økonomien er bremset hårdt op, ramt af nye nedlukninger, problemer på boligmarkedet og nu også svigtende eksportordrer. Det er en vigtig brik i global vækst, der dermed ikke er helt, hvor den skal være.

Danskerne har reageret på Ruslands invasion i Ukraine ved at sende tilliden til økonomien ned på finanskrise-niveau, og mange prognoser er blevet nedjusteret. Vi hælder til, at krigen i sig selv kun ændrer moderat på udsigterne, men er til gengæld bekymrede for det større billede.

Krigen i Ukraine udløser nedjusteringer af de økonomiske forventninger i blandt andet Danmark, men betydningen er meget usikker, blandt andet fordi effekten kommer gennem råvarepriser, bevæger sig helt ekstremt både op og ned. Og så er den amerikanske centralbank gået i gang med at sætte renten op, men måske ikke hurtigt nok.

Krigen i Ukraine udløste i begyndelsen af denne uge ekstreme prisstigninger på energi og andre råvarer, som rystede finansielle markeder, men som siden mere eller mindre er vendt tilbage til udgangspunktet. Den Europæiske Centralbank står på den ene side over for høj inflation, men på den anden side også en europæisk økonomi, der svækkes af energipriserne. Banken landede på en moderat opstramning og lav sigtbarhed i forventningerne.

Vi har prøvet at se på nogle af de måder, danske virksomheder bliver direkte og indirekte påvirket af krigen i Ukraine. Sanktioner, råvarepriser, forsyningsproblemer, udsving i renter og valutakurser, grøn omstilling og dårligere købekraft hos kunder i ind- og udland er blandt de emner, man skal forholde sig til lige nu.

Den voldsomme krig i Ukraine får ikke overraskende investorer til at søge mod de sikre havne. Økonomierne uden for Rusland og Ukraine selv bliver især påvirkede gennem højere råvarepriser, som i Europa forstærkes af en stærkere dollar. Udviklingen sætter centralbanker i et stort dilemma, fordi de på den ene side gerne vil understøtte økonomien, men på den anden er pressede af den høje inflation, som nu får ekstra fart på.

Invasion af Ukraine – hvad gør det ved markeder og økonomi? Ruslands invasion af Ukraine har udløst forventelige markedsreaktioner væk fra risiko, dog ikke med store rentefald, fordi centralbanker stadig er under pres for at stramme op. Den vigtigste effekt på verdensøkonomien går gennem forsyninger af olie, gas og andre råvarer, som nu kan blive ramt af sanktioner.

Vi er rustede til højere priser og renter – sådan da Højere inflation og renter rammer husholdningerne på pengepungen og dæmper også huspriserne, men kommer også på et tidspunkt, hvor der i gennemsnit er ganske meget at tage af. Inflationen er meget drevet af energipriser, der ser ud til ikke at blive ved med at trække op, og for huspriserne er der gjort en del for at undgå, at de lave renter skulle sende priserne alt for meget op – det hjælper med at dæmpe effekten, når det nu går den anden vej. Men usikkerheden er bestemt til at tage og føle på nu.

Rentestigninger giver bekymring for ny gældskrise I USA gav nye meget høje inflationstal et yderligere skub op til renterne, som det skete i Europa i sidste uge. Netop udsigten til højere renter gør livet sværere for de lande i Europa, der har stor gæld, og det skaber bekymring, der kan aflæses i markederne. Der er dog også flere gode grunde til, at vi er bedre rustet nu end i den sidste gældskrise, selv om gælden sådan set er vokset.

En ny situation – nu er renterne for alvor på vej op Meget højt inflationstal for januar og en meget ny linje fra Den Europæiske Centralbank betyder, at det nu er helt realistisk med renteforhøjelser over det kommende år. Usikkerheden er vokset markant, fordi inflationen er så svær at forudsige, og fordi centralbankerne tydeligvis ikke længere stoler på deres egne modeller.

Januar har været sur for aktier, især de aktier, der er mest følsomme over for stigende renter. Både fordi renteudsigterne i især USA er skruet kraftigt i vejret, men også fordi kursskiftet fra den amerikanske centralbank gør det svært at føle sig sikker på, hvor det skal ende. Og så er det massive opsving i økonomien også bare ved at nå til vejs ende.

Der er sket en ret markant stigning i de lange renter i specielt USA, men også herhjemme, hvor 2%-lån nu er ved at komme i spil. Det har blandt andet sat store spor i aktiemarkedet. Udviklingen er drevet af nye signaler fra centralbankerne, men omvendt er det også tydeligt, at markedet stadig forventer, at vi på længere sigt vender tilbage til nogenlunde samme lavrenteverden som før coronakrisen.

Det er ikke længere totalt urealistisk, at vi får renteforhøjelser inden for de kommende år i euroområdet og dermed også i Danmark. Det er dog langt fra som i USA, hvor det nu ser ud til, at centralbanken er kommet for sent i gang, og der bliver sat renter op i ganske stor stil i år – noget, der har givet store udsving i markederne her i årets første uger.

Især i Danmark er økonomien kommet flyvende ind i det nye år, og det ser ud til, at problemerne i år meget kommer til at være mangel på arbejdskraft, materialer og transport i stedet for arbejdsløshed og mangel på efterspørgsel. Men først er der jo lige omikron, som markederne tager meget roligt, men som på kort sigt godt kan give afmatning.

Den sidste hele uge før jul har en stribe centralbanker strammet tonen som svar på den kraftigt stigende inflation – en af de store overraskelser i det generelt meget overraskende 2021. Også til næste år ser det ud til, at det i høj grad vil være inflationen, man skal holde øje med. Prognoserne peger mod blød landing, men det kan hurtigt ændre sig.

Omikron-frygten er aftagende og fokus er igen samlet om centralbankerne, især i den kommende uge, hvor en meget stor del af dem skal beslutte pengepolitikken for den nærmeste fremtid. Der bliver formentlig tale om stramninger i for eksempel USA, men udtalt tålmodighed fra Den Europæiske Centralbank.

Voldsomme økonomiske problemer i Tyrkiet er blandt andet et symptom på, at nogle lande er ekstra udsatte, når corona-bekymrnigen stiger, og når pilen peger op for renter i især dollar. Begge dele er igen i fokus med omikron-varianten og med skærpet tone fra USA’s centralbank i denne uge.

Selv om det ikke fylder så meget i overskrifterne længere, er problemerne i Kinas ejendomsbranche langt fra overstået, og det er noget, der trækker væksten ned i hele verden. Det samme gør nye coronanedlukninger, som markedet frygter endnu mere efter nyheden om ny variant i Sydafrika.

Inflationen er højere og mere vedvarende end ventet, senest er gaspriserne steget igen, men renterne rykker sig ikke rigtig – især ikke i Europa, og det har været med til at sende dollarkursen yderligere op. Danske realkreditrenter er dog steget lidt, og man må nok også sige, at der er risiko for flere rentestigninger, måske især i de mellemlange renter.

I Danmark og andre steder i Europa er inflationen steget kraftigt, men stadig stort set kun drevet af højere energipriser. Butikkerne har sat priserne overraskende lidt op. I USA ser det til gengæld ud til, at inflationen virkelig er ved at brede sig, så spørgsmålet er, om vi i Europa minder mest om dem eller om Japan.

Der er intenst fokus på, hvornår og hvor hurtigt alverdens centralbanker strammer pengepolitikken i lyset af den høje inflation. En af grundende er, at corona spiller en større rolle, end vi havde håbet på nuværende tidspunkt, og modsat for eksempel finanskrisen er coronakrisen i sig selv noget, der trækker inflationen op.

Centralbankerne kæmper med at dosere politikken rigtigt i en situation, hvor det ikke er helt klart, hvad økonomiens kapacitet faktisk er, og hvor redskaberne ikke er, hvad de var engang. Senest i denne uge, hvor det ikke lykkedes for Den Europæiske Centralbank at overbevise markederne om, at en renteforhøjelse er flere år væk.

I takt med at de høje vækstrater fra genopretningen fra coronakrisen så småt afløses af stigende inflation og tegn på mere afdæmpet fremgang, er vi begyndt at se en styrkelse af dollaren. Noget der yderligere understøttes af, at mens Federal Reserve lægger an til at stramme pengepolitikken, så insisterer ECB stadig på, at det endnu har lange udsigter i Europa.

I USA ser det efterhånden ud til, at renten bliver sat op inden for et år, og også i euroområdet (og dermed reelt Danmark) øges forventningerne til rentestigninger. Men det skal man altså passe på med – den Europæiske Centralbank (ECB) skal over mangle flere hurdler, før det kan komme på tale, også selv om inflationen lige nu er til den høje side.

Danmark og de andre nordiske lande er ude af coronakrisen, men døjer med forsyningsproblemer, flaskehalse, frygt for overophedning og stærkt stigende priser på blandt andet narturgas. Vi er nu alligevel ganske fortrøstningsfulde for de kommende år, men der er altså nok at holde øje med. Norge sætter renten op, mens Danmark har sat den lidt ned – dog uden, at det smitter af på realkreditrenterne. Læs vores nye prognose for Danmark her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/ce39c694-cddb-4a09-9fcd-d1930a2321d4/DK og for hele Norden her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/28e04298-1f3b-4dea-8de3-a5c05a23b293/EN

Efter valget i Tyskland tegner det til en regering, der vil forsøge at tage fat på nogle af de strukturelle problemer og den grønne omstilling, men uden at gribe til større offentlig gældsætning. Tyskland har lidt svært ved at komme helt fri af coronakrisen, og oplever som så mange andre steder lige nu høj inflation, som dog især er trukket af midlertidige faktorer. Rundt omkring i verden er det begyndt at skabe usikkerhed om, hvad vej renterne skal, og det giver bølgegang i markederne.

Den globale vækst er på vej ned i gear, og problemerne i Evergrande illustrerer, at det ikke er så nemt at få fart på igen via ejendomsinvesteringerne i Kina, som det ellers ofte er sket før. På den anden side strammer blandt andre den amerikanske centralbank op og signalerer, at der snart skal skrues ned for obligationsopkøbene.

Midt i forsyningsproblemer og prisstigninger, senest på el og gas, skal mange virksomheder nu lave budget for næste år. De økonomiske udsigter er ikke så dårlige endda, men blandt andet på valutamarkedet er usikkerheden til at få øje på. Og så ser vi frem til en uge med mange centralbankmøder, hvor USA’s er vigtigst, men Norges formentlig bliver det første i vores del af verden, hvor renten bliver sat op.

Fra i dag er COVID-19 ikke længere en samfundskritisk sygdom, og økonomisk må vi også sige, at krisen stort set er bag os. Men optimismen er moderat, og det ser ikke ud til, at alt det, vi har sparet under krisen, nu bliver omsat i forbrug. Og ude omkring i verden er der stadig usikkerhed om både corona og opsving, og blandt andet derfor ikke rigtig udsigt til højere renter.

Selv om inflationen i USA er oppe på 5,4 procent har centralbanken ikke travlt med stramme pengepolitikken og holder mere øje med arbejdsmarkedet. Man regner ikke med, at den højere inflation bider sig fast, men det er der altså en risiko for. Samtidig er der flere tegn på, at opsvinget i verdensøkonomien har toppet, men det har ikke dæmpet optimismen på de finansielle markeder i denne uge.

Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer ikke til at vakle, bare fordi der lige nu er mere inflation og selv om den har justeret strategien hen over sommeren. Renten vil blive fastholdt så langt øjet rækker i euroområdet, og dermed i store træk også i Danmark, ser det ud til. Globalt er opsvinget nu også ved at tage lidt af i styrke.

Hvis EU-Kommissionens planer bliver til virkelighed, skal også danske virksomheder til at tænke mere i CO2-kvoter, end de tidligere har gjort, og det kan blive nødvendigt at se nærmere på, hvilke leverandører, man skal bruge. Erhvervslivet står over for store investeringer, og man kan roligt regne med, at flere tiltag er på vej, for klimakrisen er reel og presserende.

Skuffende nøgletal har pustet til bekymringen for, at væksten i Kina er for nedadgående, både som et bevidst politisk valg men også fordi corona stadig skaber problemer. Det giver bekymring også på de finansielle markeder i en tid, hvor der samtidig er udsigt til opstramning af pengepolitikken i USA.

Med genåbning er der kommet meget høj vækst i servicesektoren, og global industri vokser stadig kraftigt. Men mangel på materialer trækker ned og skaber prisstigninger, der kan undergrave opsvinget. Den mere smitsomme delta-variant af COVID-19 ser ikke ud til for alvor at være en trussel mod økonomien i Europa og USA, men i Kina og mange andre steder ser vi nye nedlukninger.

Hen over sommeren er der kommet endnu mere gang i servicesektoren rundt omkring i verden, mens det stadig også går stærkt i industrien. Inflationen er nået op på svimlende 5,4 procent i USA. Alligevel har de lange renter været faldende, også når det gælder dansk realkredit. Fornyet coronasmitte med deltavarianten er måske en del af årsagen, men det virker ikke oplagt, at det skal få stor økonomisk betydning.

Både dollarkursen og olieprisen målt i dollar er steget, og begge dele hænger sammen med det opsving, der breder sig i verden. I realiteten er der allerede en opstramning af pengepolitikken i gang i USA. I Danmark bevæger i os derimod i retning af en rentenedsættelse, om end en meget lille en.

Vi vender blikket hjemad i vores Markedspladsen nummer 200. Økonomien er på få måneder gået fra krise til bekymring for overophedning, og specielt på boligmarkedet er der fart på. Det har ført til forslag om opstramninger, men der er nu også grund til at tro, at meget af ophedningen er midlertidige effekter af nedlukning og genåbning. Læs mere i vores nye prognose: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/da614811-114a-43b3-a3ec-d56ac5d5b712/DK

USA's centralbank overraskede i denne uge ved at signalere, at tidspunktet nærmer sig for at skrue ned for obligationsopkøb og sætte renten op, og det tog blandt andet valutamarkedet lidt på sengen. De (og vi) mener dog stadig, at inflationen nok skal komme ned igen. Der skal holdes godt øje med nøgletallene i den kommende tid.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har ikke tænkt sig at skrue ned for obligationsopkøbet, og da slet ikke at tale om højere renter på nogen form for tidshorisont, selv om banken er blevet markant mere optimistisk omkring Europas økonomi. Situationen er bare en helt anden end i USA – og selv i USA tager markedet det roligt, at inflationen i maj nåede op på næsten fem procent.

Året har ind til videre budt på kraftige stigninger i råvarepriserne og problemer med overhovedet at sikre sig leverancer af råvarer og andre fornødenheder i virksomhederne. Vi har samlet tre af vores mest erfarne iagttagere af markedet til en snak om årsagerne, effekterne og fremtidsudsigterne. Selv om det er en usikker tid, vi lever i, så er det vores forventning, at tingene vil falde noget mere til ro.

Muligheden for højere inflation er på alles radar for tiden, og det handler meget om USA. Også i Danmark er inflationen godt nok steget, men med 1,5 procent er den ikke ligefrem voldsom, og erfaringen taler for, at den heller ikke bliver rigtig høj – selv om der så absolut også er tryk på i dele af dansk økonomi, og risikoen for overophedning er vokset.

Økonomien er skiftet fra krise til snak om overophedning på meget kort tid, og det skubber opad på renterne, ikke mindst de renter, man betaler for et dansk boliglån. Det kan godt fortsætte, men Europa er altså meget langt fra at have et inflationsproblem, så vildt og voldsomt forventer vi ikke, at det bliver.

Genåbningen og opsvinget er godt i gang, og virksomhederne øger indtjeningen, men alligevel ser vi ganske stor uro på aktiemarkedet. Investorerne er bekymrede over risikoen for højere inflation og renter, som det ikke er helt nemt at beskytte sig mod. Hold godt øje med især amerikanske inflationstal og den amerikanske centralbank i den kommende tid.

De første tal efter genåbningen i Danmark viser en kraftig stigning i forbruget i betragtning af, hvor mange restriktioner, der fortsat er. Erfaringen fra blandt andet Israel er, at vi går mod noget rimeligt normalt, og at de mange opsparede penge ikke bliver brugt på én gang – men det er selvfølgelig meget usikkert, og spiller igen ind i den store globale usikkerhed om, hvor meget vækst og inflation, vi står over for.

Vi ser mange stærke tal i global økonomi for tiden, og der er mange meldinger om mangel på råvarer, transport og for eksempel computerchips. Det er en udvikling, vi skal holde øje med, men der er også plads til meget vækst, før det for alvor vil slå ud i for eksempel højere renter.

Tyskland får ny kansler og nyt politisk landskab i år, men vi skal næppe regne med et markant kursskifte i retning af større offentligt underskud som vi har set i USA, og som kunne sende renterne op i Europa. Her er og nu tegner det ganske godt for europæisk økonomi, hvor der er fuld gang i industrien forud for de kommende måneders genåbning i servicesektoren.

Beslutningen om at stoppe med AstraZeneca-vaccinen i Danmark flytter næppe meget ved årets økonomiske nøgletal, men hvis vi heller ikke bruger Johnson & Johnson stiger risikoen for nyt tilbageslag. I USA er man langt med vaccinerne og giver gas med de offentlige udgifter, og det kan tydeligt ses i økonomien, men centralbanken lægger ind til videre låg over renterne.

Vi har skruet op for optimismen i vores nye prognose for dansk økonomi. Tallene ser bedre ud end ventet, og med genåbning er der lagt op til et ordentligt opsving over de kommende måneder. Vi har også øget forventningerne til huspriserne ganske markant. Men selv om meget ser bedre ud en frygtet og end i andre lande, så er det altså stadig en dyb krise, vi er på vej ud af. Læs mere om prognosen her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/ce0a9bba-1946-4132-9327-39d9bf353d08/DK

Vi har skruet op for vores forventninger til global vækst i år, mest på grund af USA, hvor der er fart på vacciner, genåbning og finanspolitikken. Europa er en lidt anden historie, selv om ugens nøgletal ser gode ud. Og så snakker vi også om Tyrkiet, der er kommet i markant modvind på valutamarkedet efter at endnu en centralbankchef er blevet fyret. Det handler mest om tyrkiske forhold, men ikke kun, for de stigende renter i USA er også en udfordring for såkaldte emerging markets generelt. Læs prognosen her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/543608ee-174e-43e5-aa9b-798d782e0df2/EN

Vi fokuserer meget på centralbanker for tiden, men sjældent på den danske. Det laver vi om på i denne uge, hvor vi taler om Nationalbanken, der har ændret sine toneangivende renter i hver sin retning med det formål at skabe et mere velfungerende pengemarked. Vi kommer også ind på USA’s centralbank, der ser ret afslappet på, at Biden bruger mange penge.

Vi ser tilbage på et år, hvor hundredtusindvis tabte økonomisk på coronakrisen, men hvor mange andre nærmest fik en bedre økonomi. Og så følger vi op på sidste uges beslutning fra Den Europæiske Centralbank, der ser ud til at ville bremse for yderligere stigninger i de lange renter i den nærmeste fremtid, og det er noget, der har direkte betydning for det danske boligmarked.

Den Europæiske Centralbank har rentemøde i næste uge, og det store spørgsmål er, om de ikke snart skal gribe ind over for den stigning i de lange renter, har ramt Europa og dermed også Danmark. På den ene side kan stigningen ses som et sundhedstegn, men på den anden underminerer den opsvinget, og ECB har redskaberne klar til at gøre noget ved det.

De lange renter fortsætter med at stige ganske kraftigt. Det skyldes blandt andet stærke udsigter for global økonomi, hvor blandt andet høje råvarepriser vidner om fremgang alle de steder, der ikke er lukket ned. Men den seneste tids ekstra kraftige udvikling i renterne er også en risiko for opsvinget, og kræver et modsvar fra centralbankerne. Vi ser også på de mere langsigtede perspektiver i Kina, der er på vej med en ny femårsplan.

Igen i denne uge steg de lange renter, stadig drevet af optimisme om genåbning og opsving, og af Bidens planer om at bruge penge. I Danmark har vi set renterne på for eksempel 30-årige realkreditlån stige endnu mere end andre renter. Det skyldes ikke mistillid til danske boligejere, men teknikken bag realkreditobligationerne.

En gigantisk hjælpepakke er på vej til amerikansk økonomi og har skabt bekymring for, om den vil føre til overophedning, inflation og højere renter. Den bekymring deler vi ikke helt, men man kunne nemt forestille sig, at der er flere store pakker på vej senere på året, og så tegner der sig et problem. Vi taler også om vacciner, hvor de fleste nyheder altså stadig er gode, selv om negative overskrifter fylder meget.

Kampen mod klimaforandringer sker blandt andet gennem hvad der efterhånden er et stort marked for grøn finansiering, som du kan høre mere om i denne specialudgave af Danske Banks podcast Markedspladsen. At omstillingen kommer til at betyde meget for samfundsøkonomien er klart for de fleste, men hvad er egentlig mekanikken bag, og hvordan ser det ud for den enkelte branche og virksomhed? Og hvad med truslen, hvis det ikke lykkes at tøjle klimaforandringerne?

Der er tegn på, at det globale industriopsving er ved at bremse op, kurserne har vist store udsving, og der er frygt for virusmutationer. Alligevel er der gode argumenter for at investere i aktier, blandt andet har virksomhedernes indtjening langt overgået forventningerne på det seneste. Største fare er, om der kommer en stigning i inflationen og dermed i forventningerne til renten – en fare, man skal tage alvorligt.

Uro på aktiemarkederne, forlængede nedlukninger og problemer med forsinkede vacciner har været nogle af overskrifterne i denne uge. Men som vi ser det, er der ikke ændret ved udsigten til, at vi får et ordentligt opsving senere på året.

En frist nærmer sig for dem, der vil konvertere realkreditlån, og det ser ud til, at ganske mange vil gribe muligheden. En hel del kunne tale for, at renterne kommer til at stige senere på året, hvis da ellers det går som forventet med vaccinerne og genåbningen.

Mens bekymring over virus-mutationer og politisk uro er i højsædet, fokuserer markederne på andre ting. Den nye amerikanske regering vil sende meget store beløb ud i økonomien, og det har været med til at sende markedsrenterne mærkbart opad. På et eller andet tidspunkt bliver det nødvendigt at stramme pengepolitikken, men det tidspunkt er dog langt væk her i Europa.

Økonomien i Danmark og mange andre steder er lige nu presset af nye nedlukninger, der tager en ordentlig bid af aktiviteten. Men underliggende er der meget, der går den rigtige vej, og det vil vi kunne se, når restriktionerne kan ophæves – hvis ellers det går som det skal med vaccinerne.

I årets sidste podcast ser vi frem mod en meget trist vinter, men også mod en kraftig forbedring af økonomien senere på året. Vi har heldigvis lært af 2020, at vi kan rejse os hurtigt oven på en nedlukning.

EU’s store genopretningsplan kom endelig på plads i denne uge, men vigtigere her og nu, så er Den Europæiske Centralbank også på banen med nye støtteopkøb og udlån til minus en procent i rente. Det er med til at holde hånden under udsigterne for 2021, men her og nu er der stadig store epidemiproblemer. Og så fortsætter Brexit-balladen.

Vi har taget temperaturen på verdensøkonomien, og selv om det ser svært ud hen over vinteren, så tror vi på opsvinget næste år, og det kan faktisk komme til at gå rigtig stærkt. Vi ser også frem mod lidt af en skæbneuge i Europa, hvor Brexit-aftale helst skal på plads, EU’s budget og genopretning hænger i en tynd tråd, og Den Europæiske Centralbank skal på banen med nye tiltag. Læs mere om verdensøkonomien i vores The Big Picture (på engelsk): https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/6daba014-bc88-4b2c-bef2-71a2a0ddd214/EN

Tilliden til opsvinget næste år stiger, og det kan man blandt andet se på olieprisen, der har taget et hop i denne uge. Men i Danmark (og andre steder) har en stor portion udskudt skat hjulpet virksomhederne gennem krisen, og den skal betales i 2021. Så kan staten betale sine lån tilbage, men hvad vil det betyde for konkurserne?

Udsigten til en effektiv vaccine mod COVID-19 har vendt op og ned ikke bare på de økonomiske udsigter, men også på holdningerne til, hvilke aktier man skal investere i. Næste års opsving er blevet betydeligt mere sikkert, men samtidig er udsigterne her nu ikke alt for gode, med den stigende smitte mange steder i verden, så det er ikke så nemt at vælge rigtigt.

I denne uge blev der pludselig udsigt til, at en kommende vaccine mod COVID-19 kan blive meget effektiv. Det ændrer en hel del ved de økonomiske udsigter på lidt længere sigt, og det reagerede markederne kraftigt på. Men her og nu er der stadig udsigt til en temmelig hård vinter med smitte og nedlukninger.

Det virker mest sandsynligt, at det stadig vil være svært at træffe politiske beslutninger i USA, og det har sendt renterne ned. I Europa og nu også Danmark breder nye nedlukninger sig, og det vil kunne ses på væksten, men heldigvis har vi denne gang et solidt opsving i Kina til at holde dampen oppe i industrien på globalt plan.

Ny smittespredning og restriktioner skaber uro på markederne, men i den kommende uge vil valget i USA få usædvanlig stor opmærksomhed. Ikke så meget omkring hvem, der bliver præsident, men om det ender med en situation, hvor man endelig kan gennemføre de massive finanspolitiske lempelser, som de fleste mener der er brug for.

Smitten breder sig i Europa, og nye restriktioner er på vej. Vi ser det som et forventeligt skridt bagud I opsvinget, men der er klart nok risiko for en alvorlig krise. Og så ser vi også frem mod valget i USA med danske briller, hvor vi vist skal heppe på Demokraterne (Læs mere om det her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/76c530f9-78b6-4b03-960d-adf2ec8bc03b/DK )

Danske boligkøbere kan få fastforrentede lån tæt på rekordbilligt efter endnu en uge med rentefald. Det handler lidt om bekymring for økonomien i en tid med mere virusspredning og politisk ballade, og meget om obligationsopkøb fra Den Europæiske Centralbank (ECB), der ser ud til at fortsætte en rum tid endnu.

I mangel af andre nyheder reagerer markederne igen på Donald Trumps gøren og laden. I de nordiske lande er krisen mildere end næsten alle andre steder, som man kan læse om vi vores nye prognose, og det skyldes nok både held og forstand. Alligevel er svenske og især norske kroner billige, for valutamarkederne fokuserer mere på det globale end det lokale. Læs mere her: https://danskebank.com/da/news-og-insights/nyhedsarkiv/insights/2020/06102020

De seneste uger har der været uro på de finansielle markeder og fornyet bekymring blandt økonomer. Det er der i hvert fald fire grunde til, nemlig finanspolitikken i USA, tvivl om den amerikanske centralbanks kurs, ny udbredelse af corona-smitte og fare for sammenbrud i Brexit-forhandlinger. De er alle reelle bekymringer, som vi ser nærmere på her, uden at vi dog skal blive alt for sortsynede.

Coronatal peger den forkerte vej i store dele af Europa, og det kan ses i nøgletallene for servicesektoren, og er med til at skabe usikkerhed på markederne. I Danmark kan vi tydeligt se effekten af nye politiske begrænsninger på restaurantforbruget, og spørgsmålet er, om der også kommer en effekt fra stigende bekymring fra forbrugerne selv.

Smitten er blusset op igen mange steder i Europa, men ind til videre ser det ud til, at Europas opsving fortsætter. Det er også hårdt tiltrængt, og problemer er der nok af, blandt andet i bilindustrien. De store centralbanker lader til at være lidt i vildrede, ikke mindst i USA, hvor det er svært at se, hvad den nye strategi helt præcis går ud på.

Amerikanske IT-aktier har fået noget af en rutsjetur, men en del af forklaringen ser ud til at være, at investorer tror mere på andre brancher, og aktier som sådan ligner stadig et fornuftigt alternativ til renteplaceringer – dog med stor usikkerhed. For tiden holder vi blandt andet øje med den stigende smittespredning og med USA’s centralbank, der skal til at føre sin reviderede politik ud i livet.

Ændret målsætning fra USA’s centralbank lyder måske som en finjustering, men kan få stor betydning, for det er reelt et løfte om at fastholde lave renter med alt, hvad det indebærer. Corona breder sig igen i Europa, men det er uklart, hvor stor økonomisk betydning det kan få, og så går Brexit-forhandlingerne som forventet dårligt.

Der er stigende bekymring omkring nye runder af problemer på grund af Covid-19 i Europa, men meget tyder nu på, at det økonomiske opsving vil fortsætte, og det er også signalet fra aktiemarkedet og virksomhederne. Og så har den amerikanske centralbank meldt en ny målsætning ud.

Økonomisk genopretning, stigende aktiekurser, markant højere inflationsforventninger – meget taler for, at de lange renter burde stige, men centralbankerne holder dem i skak. Nøgletallene er noget blandede for tiden, men markedet fokuserer på vaccine-nyt, og vi ser frem mod ugens pengepolitiske topmøde.

Danmarks BNP-fald under krisen er enormt, men alligevel er der en hel del, der peger den rigtige vej herhjemme. Udbetaling af feriepenge vil give ekstra løft, selv om ikke alle vil tage imod. Globalt er fokus især på smittespredning, der nu ser ud til at aftage i USA.

Der tegner sig et billedede af, at den forfærdelige økonomiske tilbagegang i første halvår var noget mindre markant i de nordiske lande, på trods af, at de ellers er så forskellige. Globalt er genopretningen taget lidt af i styrke, men stemningen på de finansielle markeder er fortsat ganske god.

Mens Markedspladsen har holdt sommerferie, er opsvinget fortsat i Europa oven på den dybe nedtur under nedlukningen. I USA ser det ud til, at fornyet smittespredning rammer økonomien, og politisk uenighed skaber også problemer. På de finansielle markeder kan man nu ikke spore den store bekymring, og vi ser fortsat stigende aktiekurser, lavere renter og en svagere dollar.

Da coronaen ramte, blev dollaren svækket markant. Da den blev værre, blev dollaren kraftigt styrket. Nu er dollaren så svækket igen, og bag det ligger også den store historie om, hvordan økonomien og markederne blev ramt og kom tilbage – nu, hvor frygten igen breder sig for en ny runde sygdom.

Vores, Nationalbankens og vismændenes nye prognoser peger alle på, at vi har undgået den helt store katastrofe ind til videre. Forbruget for eksempel vendt tilbage i takt med genåbningen, og også de ældre danskere agerer som normalt. Men tilbagegangen har været meget mere ekstrem i verden omkring os, og man kan blandt andet være bekymret for, om forbrugerne vil være lige så trygge andre steder. Vores prognose kan læses her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/c28391c3-ae3d-414e-9d6b-1f538899bc6c/DK

Staten skal låne mange penge for at klare udgifterne til krisen, men der er også mange, som gerne vil låne penge til både staten og boligejerne i Danmark. Ude i verden er der fornyet uro på de finansielle markeder, som blandt andet hænger sammen med nye signaler fra USA’s centralbank og frygt for, at covid-19 skal begynde at brede sig mere.

Oprør i USA’s gader er ikke i sig selv noget, der ryster troen på opsvinget, men det øger bekymringen for, om sygdommen blusser op igen. Der er ellers flere tegn på bedring i økonomien både i USA og andre steder i verden, selv om det stadig er alt for tidligt at erklære krisen for overstået.

Tør og vil folk komme tilbage til butikker og restauranter, når de åbner igen? I Danmark er svaret klart ja. I omverdenen er det mindre klart, men takket være lav smittevækst fortsætter genåbningen de fleste steder, og det tager markederne godt imod.

Både Danmark og resten af verden er i dyb økonomisk krise, men mens det i Danmark går nogenlunde som forventet, er der endnu mere bekymrende tegn fra en række andre lande. I ugens løb har flere centralbanker afvist negative renter, og i den kommende uge kommer de første nøgletal for maj.

Danmark er måske lige knap så hårdt ramt af coronakrisen som frygtet, og står nu til at åbne en hel del op igen. Alligevel er regningen meget stor, og staten har som noget meget usædvanligt måttet låne næsten 90 milliarder kroner i udlandet. Ude i verden begynder den politiske borgfred at slå revner, men olieprisen stiger igen.

De fleste steder i verden er der planer i gang om at genåbne økonomien, og det vil trække op, men det er uklart hvor meget. Erfaringerne fra Kina er noget blandede, og der er også frygt for, at man bliver nødt til at lukke ned igen.

Et af de helt store spørgsmål lige nu er, om genåbning af økonomien rent faktisk vil føre til, at folk så også bruger penge igen. De første erfaringer fra danske frisører tyder på, at det vil de, og det er en god nyhed i en uge med mange deprimerende tal.

Nøgletal og prognoser fra IMF tegner et kulsort billede af økonomien, men blandt investorer stiger troen på, at krisen kan slutte hurtigt. Det hele afhænger af genåbning. EU har svært ved at finde modellen for at hjælpe blandt andet Italien, og topmøde i næste uge bliver vigtigt.

At det økonomiske hul vi er i er ekstremt dybt bliver mere og mere tydeligt i tallene, som blandt andet viser ti millioner nye arbejdsløse i USA på to uger og noget nær kollaps i Europas servicesektor. Men meget bliver også gjort for at holde liv i virksomhederne ind til vi kan komme op igen. Den Europæiske Centralbank går nu foran efter en langsom start, og blandt andre Tyskland har virkelig åbnet for de offentlige kasser, men på europæisk plan er det ind til videre småt med koordineringen og samarbejdet.

Økonomien har taget et meget, meget stort slag fra coronavirus og kampen mod den. Vi tror og håber, at der også kommer et kraftigt opsving, når samfundet åbner op igen, og vi derfor kan slippe med et BNP-fald på 2,5 procent i 2020. De finansielle markeder, inklusive realkreditmarkedet, har allerede fået det noget bedre. Læs også vores nye prognose: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/cb9350a4-861b-43a1-8826-77c70514c778/DK

At krisen som følge af den nye coronavirus er meget dyb står stadig mere klart, men der bliver også gjort rigtig meget for, at den ikke skal bide sig fast. I Danmark har vi set en voldsom stigning i de lange realkreditrenter, og det hjælper ikke ligefrem. Vi går lidt ned i maskinrummet og ser på, hvorfor renterne er steget så meget, og på, hvad fremtiden kan tænkes at bringe.

Ugen har budt på meget store udsving på finansielle markeder efter, at den nye coronavirus spreder sig hurtigt i Europa og USA. Regeringer og centralbanker er kommet på banen, især med tiltag, der skal hjælpe virksomheder med at overleve på kort sigt. Men der er mange ubesvarede spørgsmål, ikke mindst efter et uheldigt pressemøde i Den Europæiske Centralbank.

USA’s centralbank har reageret på spredningen af coronavirus med en rentenedsættelse, og der er mere på vej fra dem, men næppe fra Den Europæiske Centralbank. Rentenedsættelser ændrer ikke ved, at der er grund til bekymring også for de økonomiske effekter på kort sigt – men kan hjælpe genopretningen bagefter.

Aktiemarkedet har reageret meget negativt på, at den nye coronavirus for alvor spreder sig uden for Kina. Sygdommen, og kampen mod den, er da også noget, der kan få ganske alvorlige økonomiske konsekvenser på kort sigt, også selv om man må regne med, at det går over igen.

Den stærke dollar siger meget om udsigterne på hver side af Atlanten, og der skal mere end et par gode europæiske nøgletal til at rykke ved, at amerikansk økonomi ser langt mere robust ud end europæisk. Det ikke mindst fordi manøvrerummet er et helt andet for den amerikanske centralbank end i ECB, og fordi en række af de midlertidige risici vi ser for tiden tegner til at ramme europæerne hårdest.

Mens den danske vækst kom pænt ud af 2019, så det langt mere sløjt ud i Tyskland, hvor industrien endnu ikke er kommet på fode. For tyskerne er der ikke meget hjælp at hente på den korte bane fra den Corona-ramte kinesisk økonomi, eller på den lidt længere bane fra den hemmelige finanspolitik, hvor uroen i tysk politik indvarsler endnu en periode med stilstand.

Politisk larm løber med overskrifterne, og virksomhederne er kastebold i handelskonflikter, men det vigtigste i USA’s økonomi er forbrugerne, og de har det fint. Virusudbruddet er gledet i baggrunden som markedstema, mens produktionen i Tyskland igen skuffer fælt.

Selv om det nye udbrud af coronavirus helt klart får økonomiske konsekvenser, så ser aktiemarkedet det mest som noget kortsigtet, også understøttet af nogle overraskende gode regnskaber fra virksomhederne. Og så er det jo nu, at Brexit endelig sker – eller er det?

Den kinesiske nytårsfest begynder nu, men landet er ramt af et alvorligt virusudbrud, som har ført til dødsfald og som temmelig sikkert også kommer til at kunne ses i økonomien, som ellers var på vej fremad. Og så er der god mulighed for en rentenedsættelse i Storbritannien i næste uge.

Som ventet fik vi en delvis handelsaftale mellem USA og Kina i denne uge, men vi fik også tal, der viste en BNP-vækst i Tyskland på kun 0,6 procent i 2019. Der er store problemer i især bilindustrien, men for de fleste tyskere går det egentlig meget godt – for nu.

Konflikten mellem USA og Iran gav et hop i olieprisen, som nåede at skabe økonomisk bekymring før markedet faldt til ro igen, for olien fra Mellemøsten er stadig en stor magtfaktor. Og så trækker det lige så langsomt op til en dansk rentestigning, om end en lille en.

2020 bliver ifølge vores prognose året, hvor væksten går ned og faldet i arbejdsløsheden stopper, og får vi ret i det, er det faktisk ikke så dårligt endda. Men meget afhænger af politiske forviklinger ude omkring i verden, og her er der fremgang i forhold til handelskrigen, men til gengæld fornyet bekymring omkring Mellemøsten. Læs også vores nye prognose her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/9c14310f-83b0-4987-966b-7304d02f9747/DK

I årets sidste Markedspladsen ser vi tilbage på en uge, hvor der kom en mystisk renteforhøjelse i Sverige, og frem mod et år, hvor renterne godt kan kravle lidt opad andre steder også, hvor der er stor spænding om retningen for økonomien, og hvor det ser ud til, at der virkelig vil ske noget på markedet for grønne obligationer.

Risiko for kaotisk Brexit i januar er nærmest væk, og med lidt held er der fremskridt i handelsforhandlinger. Men der skal meget mere til, før Den Europæiske Centralbank og den nye chef, Christine Lagarde, begynder at overveje ændringer i politikken. Til gengæld er de gået i gang med at overveje, om målsætningen skal justeres, og det skal jo nok ses i lyset af, at det ikke går så godt med at leve op til den gamle målsætning.

Blandt ugens mange begivenheder zoomer vi ind på det britiske valg, hvor målinger tyder på sejr til Boris Johnson, og dermed mulighed for ham til at gennemføre sin skilsmisseaftale med EU. Men der er meget stor usikkerhed om de målinger, og selv med skilsmisse på plads er der rigtig meget, der kan gå galt i de efterfølgende forhandlinger om den egentlige aftale.

Den globale afmatning begyndte i Kina, og nu er der tegn på, at det værste er overstået der for denne gang. Det nærer håbet om, at vi kan få lidt mere vækst i verden, snarere end en ny økonomisk krise.

Skuffende vækst, historisk lav rente, ingen prisstigninger, aldrende befolkning. Vores virkelighed i dag har været Japans i mange år. I denne specialudgave af Markedspladsen ser vi på, hvor bekymrede vi skal være for at havne i Japans situation, og hvad vi kan lære af den. Japan er et alvorligt eksempel på, hvad der kan ske, når man ikke tager hånd om problemerne i tide. Men det er ikke kun skidt, for set med den enkelte japaners briller går det nu ikke så ringe endda. Podcasten er blevet optaget 20/11/2019.

Afmatning i Tyskland, handelskrig og Brexit fylder meget, men det er nok så vigtigt for os i Danmark, at Sverige er inde i en klar afmatning, som sagtens kan blive værre. I Norge er der til gengæld fuld fart på økonomien.

Bedre nøgletal har fået centralbanken til at sige, at man ikke skal regne med flere rentenedsættelser i USA. Man kan dog godt diskutere, hvor meget bedre det egentlig går, og en del afhænger også af, hvordan handelskrigen udvikler sig.

Det lysner på handelsområdet, og risikoen for en økonomisk krise er aftaget. Det har sendt aktiekurser og renter op i ugens løb, men det er stadig sin sag at finde den rigtige investereringsstrategi i en verden, hvor man kun kan forvente meget lidt afkast. Vi har Danske Banks nye chefstrateg Henrik Drusebjerg i studiet.

I september kunne boligkøbere optage fastforrentede lån med en rente på en halv procent, men siden er renterne steget. Det skyldes en kombination af, at verden set lidt mindre risikabel ud, og at der er mindre tro på, at Den Europæiske Centralbank kan og vil presse renterne ned.

Stemningen er dårlig blandt dem, der overvåger verdensøkonomien, men der er også lyspunkter. Meget af den globale svaghed i øjeblikket kommer fra såkaldte emerging markets som Kina, Indien, Brasilien og Tyrkiet, og mange af de steder begynder det at se lidt bedre ud. Det hjælper blandt andet, at USA sætter renten ned, som de formentlig gør igen i næste uge.

Boris Johnson har landet en aftale med EU. Nu er spørgsmålet, om han også kan få den igennem parlamentet derhjemme, men selvom det ikke lykkedes at samle flertal, er det godt nyt, for med den er risikoen for et aftaleløst Brexit blevet væsentligt mindre.

Ugen har budt på små lysglimt i forhold til både handelskrig og Brexit-processen, og det er noget af det, som man holder øje med på valutamarkedet, hvor de to ting har styrket dollaren og svækket pundet kraftigt. Men nok så vigtigt er det, hvordan det rent faktisk går med økonomien, og her er billedet ikke alt for lyst.

Ugens nøgletal tyder på, at problemerne inden for industrien er ved at brede sig til resten af økonomien i blandt andet USA. I Danmark er væksten stadig høj, men det regner vi ikke med kan fortsætte, selv om der bestemt er meget godt at sige om dansk økonomi.

Ugens nøgletal har vist, at det går lidt mere den gale vej for industrien i Europa, og tallene i Tyskland er på kriseniveau. Noget af det skyldes politisk usikkerhed, og den er ikke blevet mindre efter ugens kaos i Storbritannien og processen mod Donald Trump.

USA satte renten ned, men oplevede også et mystisk hop i renterne på pengemarkedet. Droneangreb sendte olieprisen i vejret. Norges Bank satte renten op, og den danske krone kom under et mildt pres. Ugen var ikke kedelig, og i næste uge får vi mere at vide om, om den globale afmatning er fortsat i september.

Markedet kom på rutsjetur ovenpå Mario Draghis sidste møde som ECB-chef, hvor den længe ventede pengepolitiske pakke i sidste ende blev en skuffelse. Spørgsmålet er nu, hvad banken kan gøre, og om der er udsigter til en håndsrækning fra de europæiske politikere i form en mere ekspansiv finanspolitik.

Den britiske regerings hårde Brexit-linje har fået gevaldige slag, men det betyder ikke, at risikoen for et Brexit uden aftale er drevet over. Og så ser vi frem til en uge, hvor renten med stor sandsynlighed bliver sat ned.

Industrien i Tyskland lider, og risikoen er, at det spreder sig til resten af økonomien, og at der vil blive gjort for lidt og for sent for at modgå det. Også i Sverige bremser økonomien op, og Danmark er udsat, selv om der omvendt også er meget, der går rigtig godt herhjemme lige nu.

Danskerne er blevet mere økonomisk trygge, men mørke skyer samler sig så småt om dansk økonomi. I denne lidt længere podcast tager vi en snak om rapporten ”Danskernes Økonomiske Tryghed 2019”, der blandt andet går tæt på, hvad konjunkturerne betyder for vores tryghed, hvorfor vi er blevet mindre optimistiske omkring boligmarkedet, hvordan vi bruger penge, og hvordan det adskiller sig fra tidligere opsving. Læs hele rapporten her: danskebank.dk/tryghed

Også august tegner småsløjt for global industri, og afmatningen rykker tæt på Danmark. Udsigten er til rentenedsættelser i Europa, med lidt større uklarhed i USA. Men hvem er det, der har lyst til at investere i obligationer med negativt afkast?

Risikoen for en ny økonomisk krise er steget med nye dystre signaler fra blandt andet USA og Tyskland. Det gælder også for Danmark, selv om ind til videre går fint her. Men vi er bedre rustede end tidligere, og kommer krisen ser det ud til, at den ikke bliver så dyb.

Når renterne bliver ved med at sætte bundrekorder skyldes det ikke mindst, at det ikke længere virker så sandsynligt med en løsning på handelskrigen mellem USA og Kina inden næste års valg. Men alt kan ske, især når det begynder at gøre mere og mere ondt på vigtige amerikanske vælgere.

Ny omgang rentefald skyldes til dels afmatning, som handelskrigen truer med at gøre værre. Men forklaringen er nok så meget, at centralbanker har rigelig plads til at lempe uden at risikere for høj inflation – faktisk er inflationen langt under målsætningen de fleste steder.

En ny regering tager over i Danmark mens opsvinget stadig er godt i gang. Men ude i verden er usikkerheden til at få øje på, og der bliver nok at holde øje med hen over sommeren, ikke mindst med hensyn til hvor meget renterne skal sættes ned.

I Danmark fortsætter opsvinget, men globalt er det store tema, at renterne er på vej til at blive sat endnu mere ned. Specielt Den Europæiske Centralbank er under pres, og det giver nye bundrekorder for renterne.

Mens Den Europæiske Centralbank virker lidt rådvild og markedet er ved at miste tilliden til den, ser det mere ud til, at der kommer til at ske noget i USA. Og ét land kommer til at sætte renten op i næste uge.

Politikerne bidrager til den dårlige stemning for tiden – ikke på grund af valget i Danmark, men i høj grad på grund af handelskrigen, der breder sig mere og mere. Den Europæiske Centralbank vil ikke rigtig gøre noget, men det er der gode chancer for, at den amerikanske vil.

Handelskrig og sløje nøgletal har sendt renterne endnu længere ned. Det er bundrekord, men set i forhold til de fundamentale forhold i økonomien er renten måske ikke så lav igen. Den svinger i takt med konjunkturerne, men det niveau, den svinger om, vil formentlig være lavt i mange år fremover.

Håb om en fredsaftale er pludselig blevet erstattet af en eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina, og det skaber stor uro på de finansielle markeder. Men hvor meget betyder det egentligt for økonomien?

Væksten i Europas økonomi er vendt tilbage, sådan da, og udsigterne er rimeligt gode på kort sigt. Men hvordan vil det gå, når den næste krise kommer?

Både på markederne og blandt verdens økonomiske beslutningstagere stiger tiltroen til, at væksten er på vej op igen. Men der er også bekymring, både for en stribe lande i problemer og for, om nye finansielle problemer er ved at blive bygget op.

Der er håb om afslutning af handelskrigen mellem USA og Kina. Det kan give lidt tiltrængt medvind til økonomien og flytte noget på valutamarkedet, men risikoen er, at nye handelskrige blusser op andre steder. Og så ser det ud til, at vi snart kan tage en pause fra at snakke om Brexit.

Der er igen fart på industrien i Kina, som ellers har været en stor del af den seneste afmatning. Også i Danmark er nøgletallene pæne for tiden, og den bekymring, mange havde sidste år er ind til videre gjort til skamme. Men i længden er vi afhængige af mere opsving i Europa, og det ser usikkert ud.

Renterne har nået nye bundrekorder efter nye signaler fra Den Europæiske Centralbank og meget ringe tillid til, at inflationen vil stige i fremtiden. Men et sted i verden stiger renten, nemlig i Norge.

Det er vores podcast nummer 100! Og temaerne minder en hel del om dem i nummer 1: Brexit, Trump og lav rente længe. Sløje nøgletal presser renterne endnu længere ned, men også dybere årsager er på spil. Trods kaosset omkring Brexit ligner det stadig, at den hårde ”løsning” bliver undgået. Og i baggrunden trækker det lidt ud med en afslutning på Trumps handelskrig.

Den amerikanske centralbank skal finde balancen mellem en ret stærk økonomi lige nu men på den anden side urolige finansielle markeder og potentielle problemer på lidt længere sigt. For markedernes skyld skal de helst ramme rigtigt. Kaotisk som Brexit-processen end er, så er det gået omtrent som ventet i denne uge, og markederne tager situationen pænt roligt.

Den Europæiske Centralbank (ECB) lover nul rentestigninger i år, har nedjusteret vækstforventningerne kraftigt og vil sende mere hjælp til bankerne. Det har sendt renterne endnu længere ned, og det kommer ikke til at ændre sig lige foreløbigt.

Risikoen for et kaotisk Brexit er aftaget, kinesiske nøgletal vendt til det bedre og handelsforhandlinger går fremad, sådan da. Der er lidt forår i luften, men ikke mere end, at ugens begivenheder hurtigt kan vende stemningen.

Problemerne tårner sig op for den svenske centralbank, og de seneste inflationstal må give anledning til panderynker i Stockholm. Samtidig fortsætter modvinden fra boligmarkedet, og selvom der ikke er en decideret recession på beddingen, så er vækstudsigterne langt fra prangende. Dermed er begynder døren at lukke sig for yderligere renteforhøjelser i Sverige, og i kontrast til norske kroner er svenske kroner igen blevet svækket på det seneste.

Europæiske nøgletal har haft en skuffende start på året, og særligt i tysk økonomi har svaghedstegnene været tydelige. Men i takt med at modvinden fra midlertidige faktorer aftager og med udsigt til en stærkere kinesisk økonomi, er der god grund til at tro, at væksten vil vende tilbage til Europas største økonomi.

Endnu en gang har auktionerne resulteret i meget lave renter til boligejerne, og man kan ikke fortænke nogen i at tvivle på, om det bliver anderledes næste gang. Men vi begynder at se lidt flere tegn på, at økonomien er ved at vende til det bedre, og det er altså omvendt også for tidligt at afskrive rentestigninger senere på året.

Meget taler for, at der kommer en afslutning på handelskrigen mellem USA og Kina, og det vil hjælpe et fornyet opsving på vej, ikke mindst i Kina. For Europa er det måske ikke helt så enkelt. Og de økonomiske spændinger mellem stormagterne forsvinder ikke, handelskrigen skal nok mere ses som et led i en større proces.

Centralbanker beroliger finansmarkeder, der er bekymrede over den globale afmatning, vi ser for tiden. Men i Danmark klarer eksporten sig godt, trukket af brancher, der ikke er så konjunkturfølsomme. Og så er der måske lidt bedre tider på vej.

Vi har fået svage nøgletal fra det meste af verden i januar. Nøglen til det er afmatningen i Kina, men der er god grund til at tro, at tingene snart begynder at pege opad igen.

Mens Brexit løber med overskrifterne, er der både bekymrende og opmuntrende tegn i verdensøkonomien. Mange nøgletal har skuffet, men der er god grund til at tro, at det vil rette sig igen i de kommende måneder.

Hvordan kan markederne frygte recession, når amerikansk jobvækst er helt i top, og pengene vælter ud af statskassen? Det virker lidt overgjort, men ser vi frem mod 2020, er risikoen til at få øje på. Og så tager vi lige endnu en runde med Brexit.

Året er startet med store udsving på de finansielle markeder, og frygten for en alvorlig økonomisk opbremsning breder sig. Men meget taler nu for, at nøgletallene bliver bedre senere på året, og det kan forhåbentlig give lidt mere ro.

Også i denne uge var stemningen elendig på aktiemarkederne, men hvad betyder det egentlig for danskernes privatøkonomi? Ikke alverden her og nu. For de fleste tegner det helt ok, om end mange stadig mærker eftervirkningerne fra det store fald i huspriserne under krisen. Vi ønsker alle et rigtig godt nytår, og tak til alle der har lyttet med i 2018. Vi glæder os til at udgive flere nye podcasts i det nye år, som vi håber I vil lytte med på.

Den Europæiske Centralbank skruer ned for brugen af kriseværktøjer, og den kommende uge vil byde på renteforhøjelse i USA og nok også Sverige. Men det er usandsynligt i Danmark, selv om kronen er svækket lidt. Og så er olieprisen holdt op med at falde, vi ser lidt på hvorfor.

Der er god grund til at tro, at våbenhvilen i handelskrigen mellem USA og Kina faktisk vil føre til mere fredelige forhold, men selvfølgelig med stor usikkerhed. Og så bliver det i den kommende uge, at Europa kan markere en historisk milepæl på vejen helt ud af krisen.

BNP er faldende i både Tyskland og Sverige, og det ser heller ikke for godt ud i Kina lige nu. Men en stor del af svagheden er midlertidig, og der er også ting at glæde sig over, for eksempel klart stigende lønninger i Europa og USA.

Der bliver ved med at være dårlig stemning på aktiemarkedet, og det spreder sig til andre markeder. Det handler lidt om politik, og lidt mere om centralbanker, der strammer op, og om frygt for ny afmatning i økonomien. Men der er altså også gode nyheder derude.

I denne særudgave af Markedspladsen snakker cheføkonom Las Olsen og senioranalytiker Jens Nærvig Pedersen, om renter, opsving og inflation. Her langt inde i opsvinget har vi stort set den laveste rente, der nogensinde har eksisteret. Den Europæiske Centralbank vil ikke sætte renten op, fordi den synes, at priserne stiger for langsomt. Vi dykker ned i, hvorfor de tænker på den måde, og hvad der skal til, før inflationen og renten stiger.

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og senioranalytiker Mikael Olai Milhøj, om at en Brexit-aftale er på plads og skal behandles politisk, og det går ikke stille af sig. Risikoen for at ende med det helt hårde Brexit er steget, men meget taler altså stadig for, at aftalen falder på plads.

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og analytiker Bjørn Tangaa Sillemann, om at dansk BNP endnu en gang er revideret kraftigt op, og det betyder, at udsigterne også tegner lysere for de kommende år, for vi er altså ikke helt så dårlige til at øge produktiviteten som hidtil troet. Midtvejsvalg i USA ændrer ikke rigtig noget, men næste kapitel i striden mellem EU og Italien er værd at holde øje med i den kommende uge.

I dagens udgave af Markedspladsen diskuterer cheføkonom Las Olsen og chefanalytiker Allan Von Mehren væksten, som er for nedadgående i Europa og Kina, og selv i USA begynder man at kunne se svaghedstegn. Noget af det handler om handelskrig og politisk uro, men det er ikke hele historien.

I dagens udgave af Markedspladsen diskuterer cheføkonom Las Olsen og aktiestrateg Bjarne Breinholt Thomsen, om hvorfor aktiekurserne falder i en tid, hvor virksomhedernes indtjening generelt overrasker positivt. Dette kan blandt andet skyldes investorer der frygter enden på opsvinget og på grund af politisk uro.

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og analysechef Thomas Harr, at der er renteforhøjelser på vej i både Sverige og Norge, selv om deres økonomiske udsigter faktisk er meget forskellige. I Europa, og Danmark, sker der ikke noget med renten før næste efterår, og opmærksomheden er i stedet rettet mod budgetkrisen i Italien, der spidser til.

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og renteanalytiker Arne Lohmann Rasmussen at det har været en hård uge for aktierne. Baggrunden er højere obligationsrenter i USA, som er resultat af mange ting, der trækker i samme retning – og som altså også kan ses som et sundhedstegn.

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og chefanalytiker Jakob Ekholdt Christensen at de lange renter har taget et hop opad i USA, men vi er kun delvist fulgt med, blandet andet fordi situationen i Italien er blevet mere rodet. Det er et åbent spørgsmål, om der kommer en holdbar løsning for de offentlige finanser der. I Tyrkiet går det den gale vej med inflationen, og det er tvivlsomt, om der for alvor bliver taget hånd om det.

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og senioranalytiker Mikael Olai Milhøj at renten bliver sat gradvist op, men så langsomt, at økonomien får lov til at blive rigtig varm, handelskrig eller ej. I Storbritannien er stemningen mere dyster med truende Brexit i horisonten.

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og analytiker Jens Nærvig Pedersen omkring den danske krone som er kommet under lidt mere pres, og nu i den svage retning modsat det store spil om kronen i 2015. Samtidig sker der mange andre spændende ting, inklusive renteforhøjelse i Norge, en på vej i USA og bekymring om handelskrig, Brexit og Italiens offentlige finanser.

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og chefstrateg Christin Tuxen omkring rentebilledet, som kan give medvind til euro, og kroner, i forhold til dollar næste år, og det er en risiko for danske eksportører. Allerede i næste uge er der en renteforhøjelse på tapetet i Norge, den første i syv år – som dog blegner i forhold til Tyrkiets forhøjelse på 6,25 procentpoint.

Stadig flere valutaer kommer under pres som den tyrkiske, men internt i euroområdet ser det ud til, at Italien ikke kommer til at lave så meget larm som frygtet. Når det gælder eurorenten, er der også ro på længe endnu, selv om man skal holde øje med ECB-møde og løntal i den kommende uge. Sverige ser ud til at sætte renten op i december, men det kan diskuteres, om det er den rigtige beslutning.

Normalt betyder valg ikke meget for finansielle markeder i stabile lande som Sverige, men denne gang er lidt anderledes. På den globale scene er det Trump og hans handelskrig, det handler om, foruden diverse kriseramte lande som Tyrkiet og Argentina.

Handelskrigen mellem USA og Kina eskalerer videre, men Kina er også ramt af en vis afmatning i den hjemlige økonomi – noget, som dog tegner til at vende igen, som så ofte før.

Investorer er bekymret for andre lande med store betalingsbalanceunderskud eller med risiko for at blive ramt af amerikanske sanktioner, men Tyrkiets betydning for økonomien i resten af Europa er ikke stor. Her fortsætter opsvinget, sådan da.

Fuld fart på USA, men regningen kan komme i 2020 Amerikansk økonomi kører i det høje gear, og ser ikke ud til at sådan lige at lade sig bremse af handelskrig. Pilen for dollarrenter peger stadig opad, og det er en del af baggrunden for problemerne i lande som Tyrkiet. Men det enorme statsunderskud kan ikke fortsætte, og når der skal strammes op, kan det ramme væksten på det forkerte tidspunkt.

Mens podcasten holdt ferie i juli, har handelskrigen bølget frem og tilbage og sat sit præg på markederne. Rentemarkedet signalerer stigende bekymring for en ny krise i USA, og væksten i Europa har skuffet. Men trods alt det lever opsvinget stadig.

Der er bekymrende tegn rundt omkring i verden på, at væksten risikerer at bremse op. Risikoen for handelskrig er en klar trussel, men svært at sætte tal på, og de finansielle markeder har lidt svært ved at finde det rigtige ben at stå på.

Der er bekymrende tegn rundt omkring i verden på, at væksten risikerer at bremse op. Risikoen for handelskrig er en klar trussel, men svært at sætte tal på, og de finansielle markeder har lidt svært ved at finde det rigtige ben at stå på.

Tonen er virkelig skærpet, især mellem USA og Kina, og vi begynder at risikere en mærkbar effekt på den samlede økonomi, ud over på de enkelte virksomheder. Markederne er stadig nervøse over Italien, men nøgletallene tegner egentlig et ok billede af væksten lige nu, specielt i USA.

USA er ved at fjerne de sidste spor af krisen fra pengepolitikken, men i Europa er der langt igen. Der er alvorlig risiko for, at handelsstriden mellem USA og Kina bliver værre, og det går ikke alt for godt med Brexit-processen. Det er bare nogle af ugens nyheder.

Vi har skruet op for vækstforventningerne til USA, og det betyder også pres for renteforhøjelser, som vi nok får i den kommende uge. I Europa går det knap så stærkt, og der er spænding om, om ECB kommer med nye signaler. Diplomatiet kører i det høje gear, med topmøder og toldtrusler, så der er nok at holde øje med. Læs mere fra rapporten, vi taler om: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/d0a29721-285f-4a9b-a9d3-bba762d93791/EN

Det går godt i dansk økonomi, men hvordan ser danskerne på deres egen økonomi? I denne lidt længere podcast tager vi en snak om rapporten ”Danskernes Økonomiske Tryghed 2018”, der blandt andet går tæt på, hvilken betydning opsvinget har for vores tryghed, hvordan vi forbereder os på at blive ældre, hvordan vi bruger penge, og hvordan det adskiller sig fra tidligere opsving. Læs hele rapporten her: https://www.danskebank.com/Documents/Publication.html?id=ad73ec6b

Den seneste uge har der været voldsomme markedsbevægelser på grund af regeringskrisen i Italien. Nu er priserne stort set tilbage, men krisen kan hurtigt blusse op igen. Både på grund af Italien selv, men også fordi vi ikke længere har ekstremt lave renter overalt i verden, og dermed heller ikke så mange investorer, der er villige til at købe næsten hvad som helst.

Italy seems to be heading for a government that has plans to both sharply increase the deficit and respect EU rules, which is not possible at the same time. A drastic result, like Italy leaving the euro, remains very unlikely, but the mere possibility is rattling markets. Keep an eye on that in the week ahead, but also on inflation indicators (the podcast is in English this time, back to Danish next week).

Pæne nøgletal og højere renter i USA har udløst en stærkere dollar, hjulpet på vej af udsigten til en ikke så stabilitetsorienteret italiensk regering. Det har givet problemer i lande som Argentina og Tyrkiet, men meget taler for, at vi vil vende tilbage til tendensen med en svækkelse af dollaren.

Alverdens økonomiske magthavere har netop været samlet i Washington, og vi var med på sidelinjen. Billedet er stadig, at opsvinget fortsætter, om end ikke i det tempo, der var lagt op til for nogle måneder siden. Men hvad så, når næste krise kommer? Her er bekymringen stor, for vi har ikke fået styr på finanserne eller forbedret strukturerne i de gode tider.

Det ser nu ud til, at vi skal helt ind i december 2019, før renten bliver sat op i euroområdet, hvor både vækst og inflation ser mindre robust ud end for et par måneder siden. Også i Sverige, Storbritannien og Japan trækker det i den retning, men i USA er det omvendt.

Nu starter regnskabssæsonen i USA, og den vil formentlig vise, at det går rigtig, rigtig godt. Hvis samtidig der kommer lidt mere ro omkring handels- og storpolitik, er der lagt op til en god tid for aktieinvestorer, men det er selvfølgelig et ret stort ”hvis”.

Handelskonflikten mellem USA og Kina løber forståeligt nok med overskrifterne for tiden, men der foregår også andet – så som en ret stor afmatning i vækst- og inflationstal. På valutamarkedet er risikoen fortsat, at dollaren bliver svagere.

I Danmark hører man både klager over for lav vækst og advarsler om faren for overophedning. Det tager vi en snak om i denne lidt længere podcast, hvor vi også prøver at skille skidt fra kanel i strømmen af noget modstridende nøgletal. Læs hele prognosen her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/articlepreview/2ddf3652-8df3-4c75-8947-a6df4c9d4855/DK Læs om Danke Banks modelfamilie her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/articlepreview/9094faf1-b625-48de-9d0f-d20672fb5798/DK

Danske Bank - Handelskrigen blusser op - Podcast 23. marts 2018 by Danske Bank

Danske Bank - USA hæver renten, og briter får måske lidt luft - Podcast 16. Marts 2018 by Danske Bank

Amerikansk told på stål og aluminium betyder ikke ret meget for økonomien i sig selv, men kan være startskud til mere omfattende handelskrig, især mellem USA og Kina. Til gengæld er der afspænding omkring Nordkorea. Der var reelt ikke meget nyt omkring renteudsigterne ved ugens ECB-møde.

Donald Trump har varslet told på stål og aluminium, som i værste fald er første skud i en større handelskrig. Ideen er at beskytte USA’s økonomi, men for valutaen er det negativt. Det samme er udsigten til et stort offentligt underskud i USA, selv om det peger opad for inflation og renter. Også i Europa er billedet drejet i retning af, at højere inflation nu er noget mere sandsynlig, og det vil Den Europæiske Centralbank givetvis også notere sig i den kommende uge.

Danske Bank - Underskud i USA tester verdensøkonomien - Podcast 23. Februar 2018 by Danske Bank

Aktier har stabiliseret sig, da markedet har vænnet sig til højere renter, som er kommet for at blive. Stigende amerikansk budgetunderskud og højere inflationsforventninger vil føre til en svagere dollar.

Ugens store kursfald og udsving på aktiemarkedet handler lidt om frygt for højere inflation, men rigtig meget om teknik. Derfor er der også god grund til at tro, at markedet retter sig igen, ikke mindst fordi det ser godt ud for væksten og indtjeningen.

Priserne på norske boliger har stabiliseret sig, økonomien har det godt, og den norske krone ser for billig ud. I Sverige ser det noget mere negativt ud. Og på den store scene har aktier haft en dårlig uge, selv om væksten peger opad og inflationen, og dermed renteudsigten, forbliver lav.

Optimismen er tilbage i Kina, også blandt de danske virksomheder dér. Med god grund, fortæller Chefanalytiker Allan von Mehren efter sin seneste rundrejse i landet. Men der kan godt komme bump på vejen, når økonomien skal afvænnes fra sin afhængighed af store byggeinvesteringer.

Markedet vendte i den forgangne uge blikket mod Frankfurt – nærmere bestemt ECB’s hovedkvarter. Manden med fingeren på renteknappen, ECB-præsident Mario Draghi, lød en smule mere optimistisk, end han plejer, og markedet kvitterede med en stærkere euro og lidt højere renter. Draghi benyttede også lejligheden til at løfte pegefingeren over for Trump-administrationen, der på seneste – mod aftalen - har talt for en svagere dollar.

Virksomhederne tjener godt, væksttallene peger opad, og rentestigninger er et stykke væk. Det er et godt miljø for blandt andet virksomhedsobligationer, og det kan få mere medvind i en uge, hvor centralbanker næppe lægger op til stramninger, men hvor vækstindikatorer dog godt kan tænkes at aftage lidt.

Europas økonomi er kommet flyvende fra start i 2018, og det har fået markederne til at fremrykke forventningerne til renteforhøjelser. Men det skal man passe på med, for det er inflationen og ikke væksten, der er afgørende for renten, og de følges ikke nødvendigvis ad.

Det solide men måske også lidt kedelige opsving viser alle tegn på at fortsætte i år, både i Danmark og i verden omkring os. Måske kan det endda komme til at gå hurtigere. Det gælder dog ikke i Sverige, hvor fald i huspriserne kan trække væksten markant ned.

Trump får (noget af) sin skattereform, Storbritannien er kommet et skridt tættere på en Brexit-løsning og Danmark får en finanslov. Men der er stadig udfordringer for 2018 – for eksempel risikoen for, at inflationen stiger. Og så er vi bange for, at svenskerne tager for let på deres situation.

Olieprisen er kravlet opad på det seneste, men det skal vi ikke være så bekymrede over. De mange centralbankmøder i disse uger rummer opstramninger i blandt andet USA, Norge og måske Sverige, men heller ikke noget, der ryster opsvinget.

Den globale vækst er den stærkeste i mange år, og 2018 tegner også meget lyst i vores nye prognose. Pengepolitikken skal til at strammes, formentlig langsomt, men hold øje med de mange centralbankmøder i den kommende uge.

Inflationen er fortsat lav, selv om der er mere og mere gang i opsvinget, og der går lang tid endnu, før renten skal sættes op. Og selv, når det sker, kommer det til at gå langsomt. Det betyder blandt andet, at vi ser ret positivt på euroen og for eksempel danske realkreditobligationer. Men det hører med til billedet, at vi sejler i ukendt farvand i verdensøkonomien, og det giver stor risiko for overraskelser.

I denne specialudgave af Markedspladsen tager vi et grundigt tjek på verdens største økonomi, USA. Et år efter sit valg har Donald Trump ikke gennemført ret meget økonomisk, men nu ser det ud til, at en skattereform har en chance. Men vil det faktisk øge væksten, eller bare sende renterne op? For pengepolitikken ligner det business as usual, men er det egentlig godt? Og hvad med udsigterne på længere sigt – kommer dynamikken tilbage, eller er fremtiden for USA bare stagnation og gæld?

Der er store ord i overskrifterne om realkreditlån for tiden, men det er også markant, så lave renterne er på både korte og lange lån. Blandt forklaringerne er udenlandske investorers store appetit på danske obligationer i en tid, hvor så mange andre landes bliver købt af centralbanker. Lav inflation spiller en stor rolle, og det kommer formentlig til at vare ved en tid endnu.

Det har længe været en trussel, men nu ligner det en realitet: Svenske huspriser er begyndt at falde. Risikoen er, at det vil bremse væksten i Sverige, og det har sat valutaen under kraftigt pres. Også dollaren har været lidt i modvind på det seneste, men af andre årsager.

Politisk uro i og omkring Saudi-Arabien har sendt olieprisen op og skabt uro i en tid, hvor der ellers er støt og rolig fremgang i økonomien de fleste steder, og hvor forsoning mellem USA og Kina dæmper risikoen for handelskrig.

Det tegner til, at Trump omsider får gennemført noget i den økonomiske politik, nemlig en stor, ufinansieret skattelettelse. Det ligner kursen i Japan, hvor den lempelige økonomiske politik netop er bekræftet ved et parlamentsvalg. Men Japans situation er meget anderledes, på grund af de mange år uden inflation, den kraftigt aldrende befolkning og den enorme statsgæld.

Centralbankerne er igen øverst på dagsordenen – om end verdens vigtigste økonomier står over for forskellige udfordringer. ECB valgte at forlænge deres opkøbsprogram til september 2018, og en decideret renteforhøjelse har stadig lange udsigter. I USA lægger Federal Reserve an til en renteforhøjelse i december til trods for et fortsat beskedent inflationspres, så der er ekstra god grund til at holde øje med den kommende arbejdsmarkedsrapport. Bank of England befinder sig derimod i en kattepine, med svaghedstegn fra realøkonomien på den ene side, og højere inflationspres på den anden.

ECB’s nuværende opkøbsprogrammer udløber til nytår, men vi forventer en forlængelse langt ind i 2018, om end på et lavere niveau. Hvorvidt inflationen har bidt sig fast omkring 2 procent, når de nye opkøb slutter, er så det store spørgsmål – og hvis ikke, om banken har mere ammunition tilbage til den tid til at forlænge yderligere. Deciderede rentestigninger har altså lange udsigter, og spørgsmålet er, om der også er strukturelle faktorer, der taler for, at de på længere sigt vil finde sig til rette på et lavere leje end før krisen.

Kommunistpartiets fem-årlige kongres er den helt store begivenhed i næste uge. Det er her, ledelsen og retningen bliver udstukket for et Kina, hvor væksten stadig i for høj grad er drevet af investeringer frem for forbrug, og hvor der er behov for reformer, hvis væksten skal fortsætte.

Vi har opjusteret prognosen for væksten i Danmark, og risikoen peger mere i retning af overophedning end af ny krise. Alligevel er renten faldet yderligere på realkreditlån. Det skyldes blandt andet, at investorer fra hele verden er blevet vilde med at låne os penge. Men over de kommende år forventer vi både lidt lavere vækst og lidt højere renter.

Markederne fokuserer på muligheden for, at Donald Trump får gennemført skattelettelser. Vi er skeptiske. Rundt om i verden er der mange eksempler på lande, der før havde rod i økonomien, men som nu har strammet op, for eksempel Rusland, og det giver flere muligheder for investorer. I den østlige del af Europa er lønvæksten blevet meget høj, og det kan resten af verden måske lære noget af.

Danske Bank - Hvad er det, briterne vil - Podcast 22. september 2017 by Danske Bank

Denne uges Bank of England møde bød overraskende på en melding om at en renteforhøjelse kan være nært forestående i UK. Pundet er styrket som følge heraf og vi understreger at risici for GBP nu er langt mere balancerede end vi tidligere antog. BoE er således den lejr af centralbanker, som også tæller Fed og ECB, som nu tydeligt trækker i retning af en normalisering af pengepolitikken, mens fx Bank of Japan og SNB bestemt ikke har travlt med at ’normalisere’, da de fortsat er bange for en stærkere valuta. Hold øje med Riksbanken, som kan være den næste der trækker i den retning; det kan give medvind til den svenske krone på lidt længere sigt.

ECB-mødet i denne uge satte en tyk streg under, at renten forbliver lav længe. Det gælder også i de nordiske lande, men udviklingen i Norge viser, at boligpriserne godt kan falde alligevel. Også selv om det går godt i Norge, hvor Stortingsvalget næppe kommer til at påvirke markederne. Det er værd at notere sig i både Danmark og Sverige.

Regeringen har spillet ud med mærkbare skattelettelser og kun en lille opstramning af finanspolitikken. Samtidig sætter renten nye bundrekorder, og sandsynligvis kommer Den Europæiske Centralbank i næste uge til at signalere, at opstramninger af pengepolitikken er rykket endnu længere væk på grund af den stærke euro. Så der er gode vilkår for opsvinget – måske for gode?

Det tegner ikke så lyst for Brexit-forhandlingerne og heller ikke for britisk økonomi. Det har sendt pundet kraftigt nedad, og det behøver ikke være slut endnu. Der er endnu mere opmærksomhed end normalt omkring Jackson Hole-mødet for centralbankchefer i denne weekend. I Norden går det stærkt i Sverige, drevet af boligmarkedet. Men før eller siden kommer der en afmatning, som det allerede er sket i Norge – et eksempel på, at ejerlejligheder godt kan falde i et opsving.

De vigtigste nøgletal har overrasket positivt i Kina på det sidste. Det er selvfølgelig godt for verdensøkonomien, men også et tegn på at landet skubber et opgør med en uholdbar vækstmodel foran sig. Amerikansk politik bliver stadig mere kaotisk, og alverdens centralbankchefer mødes i den kommende uge, så der er mulighed for nyheder, der kan flytte markederne.

Markederne reagerer på risikoen for, at det skal gå helt galt med Nordkorea, selv om risikoen stadig er lille. Men i Europa fortsætter opsvinget i fin stil. Det gør Den Europæiske Centralbank endnu mere ivrige for at sætte renten op, men vi tror, at de bliver nødt til at vente længe endnu.

Væksten er taget til i Europa, mens den politiske situation i USA bliver mere og mere kaotisk. Det har styrket euroen over for dollar, og det ser ud til, at vi skal videre ad den vej. De finansielle markeder indregner ikke mange bekymringer længere, og det er i sig selv bekymrende – det går godt lige nu, men hvad sker der, når renterne engang skal stige?

En del centralbanker har i denne uge lagt sig i slipstrømmen af den amerikanske centralbanks opstramningsdagsorden. Ikke mindst har ECB og Bank of England indikeret vilje til at bevæge sig i retning af en strammere pengepolitik. I vores optik er dette blot starten på et større opsving for euroen, mens vi er tvivlende overfor, hvorvidt renterne kan fortsætte med at stige. Analysechef Thomas Harr og chefanalytiker Christin Tuxen er værter i denne uges podcast.

Den faldende oliepris er seneste tegn på, at inflationen forbliver lav, og at reelle rentestigninger fortsat lader vente på sig - det vil den kommende uges nøgletal formentlig bekræfte. Det betyder, at priserne på især dyre ejerlejligheder kan fortsætte med at stige. Men på et tidspunkt stiger renten, og i horisonten lurer også effekten af højere skat på netop ejerlejlighederne. Der er desuden nye regler på vej på pensionsområdet, som man skal forholde sig til.

Opsvinget fortsætter også til næste år, men i lidt lavere tempo, viser vores nye prognose for dansk økonomi. I USA aftager væksten i både BNP, job og priser, men alligevel blev renten sat op i onsdags. Også Bank of England er hård i tonen. Er centralbankerne ved at give køb på deres inflationsmålsætninger? Og så er Finland pludselig blevet Nordens vækstmotor.

Danske Bank - Det ser svært ud for Storbritannien - Podcast 9. Juni 2017 by Danske Bank

Det går OK i verdensøkonomien lige nu – men vi har droppet forventningen om, at næste år bliver bedre. Trump leverer ikke noget boost til væksten, og Kina bremser op for at undvige en finanskrise. Den Europæiske Centalbank ser lidt mere lyst på verden, men renteforhøjelser er stadig meget langt væk. Og så er der valg i Storbritannien, som pludselig er blevet spændende.

Ugen har budt på faldende aktiekurser og svækket dollar. Donald Trumps voksende problemer er den udløsende faktor, men det handler i virkeligheden mest om, at forventningerne til væksten var kommet lige lovlig højt op. Brasiliens præsident er også i problemer, og det kan man også tydeligt se på markederne.

Med det franske præsidentvalg overstået er fokus på de finansielle markeder igen rettet mod den økonomiske udvikling. Den ser fin ud i Europa, men bekymringen stiger over, hvad der sker i Kina. Vi regner med, at verden ser bedre ud om et år end nu, men i mellemtiden kan der godt komme lidt mere uro.

Prisen på olie og andre råvarer er dykket på det seneste, og det afspejler i høj grad, at Kina skruer ned for tempoet i væksten. Det er en svær balancegang mellem at undgå for meget gæld men også undgå en for hård opbremsning, og det kan gå galt. Også for os, for Kina står for en tredjedel af den globale vækst. Det er en af de ting, vi bør holde lidt mere øje med, når de politiske begivenheder i Europa og USA træder lidt i baggrunden.

Danske Bank - Lettelsens suk går gennem Europa - Podcast 28. april 2017 by Danske Bank

Danske Bank - Valg i Europa og en verden udenfor - Podcast 21. April 2017 by Danske Bank

Det seneste halve år har vi set stigende aktiekurser og højere renter drevet af accelererende vækst, højere råvarepriser og delvist også Trumps intentioner om at sparke mere gang i væksten via skattelettelser og infrastrukturinvesteringer. Der er dog tegn på, at det såkaldte ”reflationstema” har tabt pusten, da væksten nok er toppet for nu, inflationen er på vej ned, og det ser ud til at blive sværere for Trump at føre økonomisk politik end tidligere vurderet efter fiaskoen med at ændre på Obamacare. Det ser også ud til, at væksten i Kina vil bremse op i år, da den kinesiske regering ikke længere træder speederen i bund. Politisk usikkerhed ser ud til at være kommet for at blive, så også økonomer og investorer skæver til, hvad udfaldet af USA-Kina topmødet bliver.

Opsvinget får lidt mere fart på, både i Danmark og rundt omkring i verden. Det kan man især se på beskæftigelsen, men mange virksomheder har svært ved at mærke det på omsætningen. Forklaringen er blandt andet den meget lave inflation, og den ser ud til at fortsætte, hvilket betyder lange udsigter for renteforhøjelser – også i Sverige, som ellers har god fart på økonomi og boligmarked. Storbritannien har formelt opsagt sit EU-medlemskab, og første slag i forhandlingerne bliver, om man kan diskutere det fremtidige samarbejde så længe man også diskuterer selve udmeldelsen.

Det er i høj grad olieprisen, der har trukket inflationen op og sat fart i spekulationer om højere renter de seneste uger. Ironisk nok er olieprisen i de samme uger faldet igen. Tilliden til, at OPEC kan holde prisen op, er vigende. Man skal heller ikke overvurdere, hvad politikerne i OPEC overhovedet kan gøre, for prisen afhænger af mange andre ting, og det ser ud til, at det bliver endnu mere udtalt i fremtiden. Oliemarkedet er på vej mod et ”normalt” marked, hvor udbud og efterspørgsel i økonomien afgør prisen.

USA har taget et skridt mere væk fra de meget lave renter, og forventningerne om et stort spark til økonomien fra Trump-regeringen bliver mere og mere afdæmpede i takt med, at der ikke rigtig sker noget. Vi tvivler også på, at økonomien kan blive ved med at overraske positivt. Holland bød på at valg, hvor resultatet faktisk ikke overraskede markedet.

Det ser nu ud til, at vi får en amerikansk renteforhøjelse på onsdag. Ikke fordi der er kommet afgørende nyt om økonomien, men signalerne fra ledelsen i centralbanken har ændret sig markant. De politiske begivenheder er også stadig højt på dagsordenen, med et budgetforslag på vej fra Trump-regeringen, mulige problemer med USA’s gældsloft og valg i Holland.

Inflationen i euroområdet er pludselig steget kraftigt og er nu igen to procent, og lever dermed op til målsætningen. Så skulle man måske tro, at et mere normalt renteniveau i Europa er rykket tættere på, men sådan er det ikke. Heller ikke selv om en renteforhøjelse i USA ser ud til at være rykket tættere på.

Hvorfor er den danske krone blevet styrket på det seneste, og hvad forventes Donald Trump at melde ud om sin kommende skattepolitik. Det er nogle af hovedtemaerne, som Cheføkonom, Las Olsen, og Senior analytiker, Jens Nærvig Pedersen, drøfter i denne uges udgave af Markedspladsen.

Der er uændret udsigt til højere renter og en styrket dollar i USA, men der sker også interessante ting i de skandinaviske økonomier. Analysechef Thomas Harr og Senioranalytiker Kristoffer Lomholt diskuterer i denne uges udgave af ”Markedspladsen” blandt andet hvorfor vi – på trods af to forskellige økonomiske situationer - forventer en gradvis styrkelse af både den svenske og norske krone.

Har USA og Kina nærmet sig hinanden efter gårsdagens kontakt mellem Trump og Xi Jinping, eller er risikoen for en handelskrig mellem de to største økonomier i verden uændret? Analysechef Thomas Harr og Chefanalytiker Allan von Mehren, med speciale i Kina, trækker den seneste uges linjer op. De ser også nærmere på den kinesiske økonomi, det kommende franske valg og udsigten til ny skattepolitik i USA med en moderat stærkere dollar.

Svækkelse af dollar mod euroen og synkront globalt opsving - men er optimismen blevet lidt for stor på de finansielle markeder? Det er nogle af hovedtemaerne, som Cheføkonom, Las Olsen, og Chef for Renteanalysen, Arne Lohmann Rasmussen, drøfter i denne uges udgave af Markedspladsen. De kigger også frem mod næste uges danske flekslånsauktion.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, og Analysechef, Thomas Harr, drøfter i denne udgave af "Markedspladsen" Trumps første uge som amerikansk præsident, især med fokus på handelsaftaler og importskat. De kigger også på situationen i UK, og så er der stærke nøgletal for økonomien.

Analysechef i Danske Bank, Thomas Harr, og Senioranalytiker Mikael Olai Milhøj kigger i denne uges udgave af "Markedspladsen" blandt andet tilbage på Theresa Mays tale i tirsdags, hvad dagens præsidentindsættelse af Trump kommer til at betyde for markederne samt ugens møde i Den Europæiske Centralbank.

Danske Banks Cheføkonom Las Olsen kigger sammen med Analysechef Thomas Harr på ugen der gik på de finansielle markeder og økonomien generelt. Hvordan har Trumps pressekonference forleden påvirket markederne og hvor står Brexit processen lige nu?