Vejen frem handler om iværksætteri og lysten til at skabe noget – både for sig selv og for andre. Vi taler om aktuelle emner, der rør sig i virksomheder og de begivenheder, der er med til at skabe dem. Det er de små personlige historier om success og nederlag som tit går tabt i den store fortælling. Det handler om rejsen og de ildsjæle, der satser alt for at være med på turen. Velkommen til vejen frem.
E10: Mike Radoor - om at ville MERE med sit liv, turde at sige nej og huske at bede om hjælp!
I dag henter jeg Mike Radoor, der de sidste 14 år har startet store internationale succeser såsom Miinto, Playbook og Ocast. I dag er virksomhederne solgt og Mike har dedikeret sit liv til at hjælpe ambitiøse iværksættere med opnå de samme samme resultater, som han selv har opnået - vi kommer helt tæt på og bagom personen Mike Radoor, der er formet og drevet af både sin oplevelse med stress og manglende anerkendelse i barndommen…
… Og så bliver du også introduceret til “lille mike” som ikke længere får lov at styre “voksne mikes” liv.
5/22/2023 • 53 minutes, 27 seconds
E09: Exit Special Part II - Mr. SACKit sælger livsværket til partner efter 11 års hårdt arbejde!
I dag henter jeg Kristoffer, der for 4 måneder siden solgte sit ejerskab i SACKit, som han på 11 år har bygget op fra at være en lille enkeltmandsvirksomhed til at være et internationalt anerkendt design- og livsstilsbrand. Det her er andet af to specialafsnit, hvor fokus er på tiden efter, man som iværksætter har solgt sit livsværk.
I det her afsnit får du hele rejsen fra start til slut, og Kristoffer fortæller også, om det hårde arbejde var det hele værd.
God fornøjelse med denne EXIT-special Part II af Vejen Frem.
5/7/2023 • 52 minutes, 56 seconds
E08: Exit Special Part I - Nørrebro Bryghus solgt til Royal Unibrew
I dag henter jeg Martin, der i december sammen med sine to partnere solgte det ikoniske Nørrebro Bryghus til Royal Unibrew. Det her er det første af to specialafsnit, hvor fokus er på tiden efter man som iværksætter har solgt sit livsværk.
Det er som Martin siger - en meget tom følelse, især når det ikke helt går som man drømte om.
3/28/2023 • 54 minutes, 11 seconds
E07: Da Frederik IX blev til IX STUDIOS
Louise er kvinden bag smykkevirksomheden IX Studios, der for to år siden blev landskendt, da hun pitchede i Løvens Hule - dengang hed virksomheden Frederik IX og var tænkt som en hyldest til Kong Frederik den 9. og det danske kongehus. Siden udsendelsen havnede Louise i en regulær shitstorm på grund af navnet og så til sidst ingen anden udvej end at skifte navn - og det har ikke været uden bump på vejen.
3/9/2023 • 44 minutes, 53 seconds
E06: Thomas fra myselfie - kunsten at gå glad på arbejde hver dag, også når det hele ser sort ud!
Turen er gået til Vejle, hvor jeg henter Thomas fra myselfie, der for nogle år siden imponerede i Løvens Hule og gik hjem med en investering fra 5 ud 5 mulige løver. Thomas er et ekstremt positivt og energisk menneske, der gør det til en fest at gå på arbejde. Vi taler om karma, lederskab og kunsten at gøre arbejdsglæde til livsglæde. Har du en dårlig dag, svært ved at finde motivationen eller bare brug for et boost energi - så lover jeg dig, at du trækker på smilebåndet allerede inden, vi har fået selerne på.
2/13/2023 • 46 minutes, 33 seconds
E05: Oscar Bjørn-Rosager - Fra søvnløse nætter på et iskoldt lager til drengedrømmen, der blev til virkelighed!
I dag henter jeg Oscar, der i en ung alder har opnået mere end de fleste og er blandt andet på forbes 30 under 30 liste. Sidste sommer kulminerede mange års hårdt arbejde med, at han og CYKOM blev valgt som officiel samarbejdspartner til Tour de France.
1/30/2023 • 42 minutes, 35 seconds
E04: Wally and Whiz - Danmark er ikke for iværksættere
Kristian startede Wally and Whiz hjemme i køkkenet på Østerbro og gik de første tre år uden løn. Det her er fortællingen om den lille mands kamp mod systemet, viljen til at blive ved trods modstand og drømmen om at sælge vingummi til hele verden. Det her er Kristians vej frem.
11/30/2022 • 1 hour, 15 seconds
E03: Ønskeskyen - "Det kan I da ikke tillade jer!"
Casper Ravn fortæller om rejsen med Ønskeskyen, der er gået fra en app, der skulle hjælpe PostNord med at sælge flere frimærker - og som ved et tilfælde blev reddet fra at blive lukket ned - til idag, hvor platformen hjælper mere end 1,7 millioner danskere med at gemme og dele deres ønsker til højtider og i hverdagen. I det her afsnit taler vi om globale drømme og de mange op- og nedture ved at bygge en international Tech-virksomhed.
11/9/2022 • 47 minutes, 27 seconds
E02: About Vintage - det er vigtigt, at vi får lidt mindre travlt.
Thomas og Andreas fra About Vintage er begge iværksættere, fordi de simpelhen ikke kan lade være - sammen er de på en fælles rejse om at forevige de store øjeblikke og give tiden tilbage til helt almindelige mennesker. I det her afsnit taler vi om deres partnerskaber med FCK, AC Milan, DBU - og så taler vi om vigtigheden i at have lidt mindre travlt.
10/26/2022 • 58 minutes
E01: Nadia Jun - Fra lille isbutik til et af Skandinaviens hurtigst voksende beauty brands.
Nadia omsatte for sin første million, da hun var kun 19 år gammel og er den yngste på Berlingskes liste over de 100 mest talentfulde erhvervsprofiler herhjemme. I det her afsnit, fortæller hun om at trodse modgang og skeptikere - og om kampen for at skabe et internationalt beauty brand. Det her er Nadias vej frem.