Så er der gået 3.5 år med Sygt Nok på P1, og dagens udsendelse bliver den sidste. Jeg er så glad for de 151 programmer! Vi runder af med to gæster, jeg har været enormt glad for at have med. Udover at være gode fortællere og spændende mennesker, så er de ikke læger. Og pyha for det. Derfor skal den næste time handle om, hvad sundhed er for en teolog, en evolutions-biolog og så mig som medicineren. Vi skal også høre klip fra de seneste års programmer, hvor vi har været omkring alt fra forhuden til EU, og selvfølgelig Corona, som vi nærmest profetisk forudså i august 2019, 3 måneder inden Covid-19 ramte. Vært: Maja Thiele. Gæster: Johanne Stubbe Teglbjærg, lektor i teologi på Københavns Universitet. Jørn Madsen, evolutionsbiolog og naturvidenskabsformidler. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sundhedsvæsenet står overfor store udfordringer: de varme hænder hos sygeplejersker og læger bliver koldere og færre; og dét i takt med at danskerne bliver ældre og mere multisyge. Hvordan skal vi dog løse dén udfordring!? Jamen, hvad med en kommission for et robust sundhedsvæsen, mine damer og herrer? Vært: Maja Thiele. Gæster: Jakob Kjellberg, Professor i sundhedsøkonomi hos VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Helga Schultz, Formand Yngre Læger og læge på kræftafdelingen Hillerød Hospital. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. sygtnok@dr.dk

Der går et spøgelse gennem Sundhedspolitik; ulighedens spøgelse. Og i år lader det til at der er sat en klapjagt ind på ulighedens spøgelse fra mange kanter. Men kan vi egentlig gøre noget for at skabe mindre ulighed i sundheden i Danmark? Gæster: Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Annette Kjær Ersbøll, professor på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Connie Timmermann, forsker og lektor hos Center for forskning i patientkommunikation. Vært: Maja Thiele. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Leveren er et overset organ, men som den trofaste lytter måske har fanget, så bruger jeg - Maja Thiele - faktisk mere tid på at være leverlæge og leverforsker, end jeg bruger som radiovært. Så i dagens program hiver vi dælen dyleme leveren ud af skyggerne! Gæster: Peter Holland Fischer, overlæge og lektor i leversygdomme på Ålborg Universitetshospital og Bolette Friedrichsen, Dansk Selskab for Almen Medicin. Vært: Maja Thiele. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Medicinindkøb, overvægt og kræft. Det er nogle af de ting, som fylder i EU's sundhedspolitik. Coronakrisen har sat voldsomt skub i udviklingen af fælles samarbejde på områder, som man normalt ikke forestiller sig fylder så meget i Bruxelles. Men hvordan hænger GDPR-regler og deling af data sammen, og hvor meget skal EU bestemme over din krop? Sygt nok undersøger hvad, der er i gang af sundhedspolitiske tiltag og hvad, det betyder for den enkelte dansker. Medvirkende: Dorte Sindbjerg Martinsen , professor i EU studier på Københavns Universitet, Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker i tænketanken Europa og Pernille Weiss, medlem af Europaparlamentet for Konservative. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

I januar blev den amerikanske iværksætter Elizabeth Holmes dømt for bedrag, efter hun havde fået millioner af kroner fra investorer til hendes opfindelse: En lille blodprøve, der kunne give op til 30 svar på én gang. Løftet om at revolutionere sundhedsvæsenet var desværre mere løgn end latin. Men virkeligheden er ved at overgå fiktionen. De såkaldte omics, hvor man kan aflæse DNA, proteiner og meget andet, måler op til tusind ting fra blot en enkelt blodprøve. Det er noget af det hotteste inden for sundhedsforskningen. Medvirkende: Stefan Stender, læge på afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet og Nicolai Wewer Albrechtsen, Lektor ved NNF Center for Protein Research, KU, Rigshospitalet og Bispebjerg & Frederiksberg Hospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Der er intet som et alvorligt sygdomsforløb, der kan få ikke-troende danskere til at bede til Gud. I magtesløshed og ved tab af kontrol kommer krisereligionen frem. En undersøgelse viser også, at mange danske førstegangsfødende beder, når de føder. Religion ser ud til at påvirke vores generelle sundhed, men kan man overhovedet lave troværdige videnskabelige forsøg om effekten af bøn og velsignelser? Medvirkende: Lotte Mørk, hospitalspræst på Rigshospitalet og Niels Christian Hvidt, teolog og professor i åndelig omsorg på Syddansk Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 13. maj).

Den helt særlige lugt, sokkefnuller mellem tæerne og helt nede ved jorden. Fødderne er bogstaveligt talt dit fundament, men hvor ofte tænker du på dem? Som det eneste dyr, der går på to fødder er den evolutionære udviklingshistorie om dine fødder helt unik. Nyere forskning viser desuden, at de variationer, der er i vores fødder, som ellers er blevet set som "fejl", fx platfodethed eller knyster, ikke nødvendigvis fører til mere smerte eller flere skader. Det er bare naturlig variation i vores evolutionære udvikling. Medvirkende: Jørn Madsen, evolutionsbiolog, Steen Harsted, adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Er du tonedøv, eller har du perfekt gehør? Uanset hvor på skalaen din musikalitet ligger, kan du godt regne med, at du som menneske er et unikt musikalsk talent - i hvert fald sammenlignet med andre dyrearter. Vores kæmpestore hjerne er mester i mønstergenkendelse, og musik er et klasseeksempel på mønstre, som får vores hjerner til at smelte hen i ren fryd. Derfor kan musik bruges til at forstå, hvordan hjernen fungerer, og hvad der af og til kortslutter i hjerner, som rammes af sygdom. Medvirkende: Peter Vuust, professor på Det Jyske Musikkonservatorium, hjerneforsker på Aarhus Universitet; leder af Center for Music in the Brain og jazzmusiker. Vært: Maja Thiele, læger og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 29. april).

Nikotin stjal overskrifterne, da regeringen fremlagde sit sundhedsudspil i marts. Står det til sundhedsministeren, skal personer født efter 2010 slet ikke have lov til at købe smøger, snus eller e-cigaretter. Det har skabt en voldsom værdipolitisk debat om retten til det frie valg, mens tilhængerne af forbud retorisk spørger, om det er et "frit" valg at være afhængig af nikotin. Men er der videnskabeligt belæg for, at forbud virker? Er de forebyggende indsatser lige så effektive? Og hvor stiller det den store gruppe rygere, der allerede findes blandt voksne danskere? Medvirkende: Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet og Lotus Sofie bast, seniorforsker i Statens Institut for Folkesundhed. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

De fleste føler den, et mindretal tænker og analyserer verden omkring dem. Sådan kan man i grove træk forklare forskellen mellem autister og "normale" mennesker. Flere danskere end nogensinde før bliver diagnosticeret med autisme og har derfor særlige forudsætninger og behov i hverdagen. Men det er svært som samfund at rumme i praksis - en ny undersøgelse viser, at inklusionen af blandt andet autistiske børn ikke går godt alle steder, og Rigsrevisionen har for nylig afgjort, at sagsbehandlingen i kommunerne har fejl i mere end hver tredje sag. Medvirkende: Christian Stewart-Ferrer, privatpraktiserende psykolog og Mette Elmose, forsker i autisme på SDU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Simon Andersen Nielsen. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 8. april).

Galopperende hjerte, smerter, ekstrem træthed eller problemer med maven. Ved mange symptomer kan man ikke måle, hvad der er galt med kroppen. En fælles betegnelse for nogle af de sygdomme, som ikke kan måles, er "funktionelle lidelser". Patienterne er blevet kastet rundt i systemet, men nu er der begyndt at ske noget med behandlingen på tværs af landet, og lægerne er ved at uddanne sig i samspillet mellem krop og sind. Medvirkende: Marianne Rosendal, seniorforsker og speciallæge i almen medicin Aarhus Universitet og Anne-Sofie Relster Nielsen, fysioterapeut på Center for komplekse symptomer i Region H. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Nye alkoholgrænser skal ændre dansk drukkultur. 10-4 hedder den nye mundrette anbefaling om alkoholindtag fra Sundhedsstyrelsen. Maks. 10 genstande om ugen, og ikke mere end 4 på én dag. Det ligestiller mænd og kvinder og sætter en stopper for de helt store branderter. Den gode nyhed er, at det der "sweet spot" ved indtagelse af alkohol ligger efter ca. en halv flaske vin - så hvis du ikke har det godt der, så hjælper det ikke at drikke ti shots. De nye anbefalinger siger desuden også, at unge slet ikke skal drikke, inden de fylder 18. Medvirkende: Janne Tolstrup, professor på Statens Institut for Folkesundhed og Jakob Demant, lektor i sociologi på Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 25. marts).

Forbud af sprut & smøger til unge, robusthedskommission, og kommunernes rolle i behandlingen af ældre. Det er vigtige elementer i regeringens udspil til en ny sundhedsreform, som alle på tværs af sundhedsvæsenet i årevis har ventet på i spænding. Hvem er vinderne og taberne i udspillet, som kommer til at definere, hvordan sundhed i Danmark prioriteres mange år frem? Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Danskerne bliver tykkere og mere kede af det. Det viser en stor national undersøgelse, der siden 2010 har kortlagt danskernes sundhed. "Den nationale sundhedsprofil" bruges som bibel, når der planlægges forebyggende arbejde i kommunerne, og den viser, hvor Sundhedsstyrelsen skal have sit fokus. Men samtidig giver den et interessant indblik i, hvilken retning danskernes sundhed bevæger sig mod. Medvirkende: Niels Sandø, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen og Anne Illemann Jørgensen, Forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

En gennemhullet tyndtarm. Brandsår efter bombning. Et manglende ben. Hør om krigen set fra operationsbordet, hvor alle patienter er velkomne, uanset hvilken side de kommer fra. Vi har læger i studiet, som har været udsendt til krig mange gange. En af dem skal til Ukraine i morgen og koordinere den lægelige indsats for Læger uden Grænser. Medvirkende: Kathrine Holte og Mads Geisler, begge fra Læger uden grænser. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 3. marts).

Der er udbrudt krig i Ukraine, og danske penge til humanitær hjælp er allerede på vej. Men det er ikke kun krudt og kugler, som plager en befolkning i krig. Sundhedstilstanden i hele generationer påvirkes efter krig pga. manglende forebyggende behandling. Samtidig ser vi målløst på i Danmark - for hvordan skal vi reagere på en sådan en situation? Vi ser hvad forskningen siger. Medvirkende: Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet og Nina Blom Andersen, forskningsleder på katastrofe- og risikomanager-uddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Bjarke Skaaning, katastrofechef i Dansk Røde Kors. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Sundhed, helbred og sygdom fylder mere og mere på sociale medier, for det er dér, vi henter mange af vores informationer. Fordelen er stærke patientfællesskaber og god formidling af relevante historier. Men samtidig vrimler det med internettrolde, misinformation og ekkokamre. Hvordan sorterer man i de gode råd? Medvirkende: Natasja Kingod Rosewood, antropolog og forsker på Steno Diabetes center i København og Cæcilie Johansen, læge på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og instagrammer (makeupandmedicine.dk). Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 18. februar).

Du minder meget om en blåhval, en kvælerslange, ja, selv en regnorm. I hvert fald, når man kigger på selve fordøjelsen. Det er nemlig noget af det allerældste, der blev grundlagt i dyr, fordi det er så essentielt for alle at kunne optage næringsstoffer fra verden omkring os. De samme fysiologiske egenskaber går altså igen og igen på tværs af dyreriget, og netop derfor kan vi bruge, hvordan dyr har fundet forskellige løsninger til problemer til fx udviklingen af medicin. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved biologisk institut ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, forsker og læge. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Socialt udsatte lever 19 år kortere end gennemsnittet. De kommer ofte først til lægen, når de fejler noget akut og ender på skadestuen. Men de bagvedliggende lidelser bliver der ikke taget hånd om. Hvorfor er der så meget ulighed i behandlingen, når det er gratis for alle at komme til lægen og på hospitalet? Og er løsningen at sende sygeplejersker og læger på gaden? Medvirkende: Nina Brünés, faglig koordinator for socialsygeplejerskerne i Region H og medlem af det Nationale råd for socialt udsatte og Ivan Christensen, forstander på Mændenes hjem og fmd. for udsatterådet i Region H. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Undersøgelser viser, at forskning støttet af medicinalindustrien har markant større chance for at vise positive resultater. Men repræsenterer forsøgsdeltagerne den egentlige befolkning? Hvordan reguleres medicinalindustriens rolle i forskning? Og hvad er den samfundsmæssige betydning i Danmark, hvor branchen har rekordmange ansatte pr. indbygger og står for en femtedel af vores eksport? Medvirkende: Lise Lotte Gluud, professor og overlæge på Hvidovre Hospital og KU og Karsten Juhl Jørgensen, professor hos Cochrane Danmark, SDU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Hvor kedelig er corona om et år? Det kan godt være, at vi aldrig slipper af med corona, så vi skal lære at leve med det. Men hvordan ser den hverdag ud? Hvordan forbereder sundhedsvæsenet sig, så vi slipper for restriktioner? Skal syge og ældre isolere sig for deres egen sikkerhed? Eller skal vi blive mindre bange for at dø af corona? Medvirkende: Camilla Rathcke, fmd. i Lægeforeningen og overlæge på Herlev hospital. Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet og medlem af Den faglige referencegruppe. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Holder du dit nytårsforsæt? Eller er det svært? Sygt nok endevender vanens natur, magt og betydning fra hjernens komplekse spil til de helt konkrete ting, du selv kan gøre for at ændre dine vaner. Medvirkende: David Erritzøe, psykiater og lektor på Imperial College, London og Morten Elsøe, cand.scient. i ernæring og medskaber af Vanecoach-uddannelsen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Januar er måneden for afholdenhed med nytårsfortsæt om slankere talje, mindre alkohol og ingen smøger. Men hvordan reagerer din krop, når du prøver at ændre livsstil og holde dig fra ting, du er blevet psykisk eller fysisk afhængig af? Du kæmper mod din værste fjende, din egen krop. Abstinenser er forankret dybt inde i din hjerne. Det har store konsekvenser for kroppen, og for hvor svært det er at ændre indgroede vaner. Medvirkende Bjarne Elholm, leder af Alkolinjen hos Alkohol og Samfund og Troels W. Kjær, hjerneforsker, overlæge på Sjællands Universitetshospital og professor på Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau.

Hvert år kommer flere hundrede danskere til skade med raketter, batterier og andet fyrværkeri. Antallet af ulykker er dog meget lavere end i 1990'erne, så hvor farligt er fyrværkeri egentlig... Risikerer man liv og lemmer når man køber familiepakken, eller er det mest de høje promiller og det ulovligt krudt, der giver skader? Og hey, skal vi ikke bare have lov til at fyre den af? I årets sidste Sygt Nok skyder vi os ind på fyrværkeriulykkerne med to gæster, der i den grad har styr på danskernes nytårsløjer. Medvirkende: Jens Lauritsen, daglig leder af Ulykkesanalysegruppen, og Anders Damm-Hejmdal, lægefaglig chef for vagtcentralen i Region H. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Tager vi nissernes og julemandens helbred alvorligt nok? De må da blive svært fejlernærede af at spise risengrød dag ud og dag ind? Hvordan overlever de overhovedet i kulden, helt uden termotøj, og giver den lave statur mon nisserne en fordel? Kom med ind i jule-videnskaben, hvor vi også ser på de gaver, vi giver til hinanden, og som måske holder hele civilisationen sammen. Medvirkende: Anders Klostergaard Petersen, lektor i teologi, og Peter Holland-Fischer, overlæge på Aalborg Universitetshospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Der bliver brugt langt færre penge på at behandle en dansker, hvis sygdommen er psykisk, end hvis den er fysisk. Der er groft sagt mere prestige i at kurere kræft end depression. Men nu sker der noget inden for sundhedsvæsenets smertensbarn, psykiatrien: En ny 10-årsplan for området er på trapperne. Folketingets politikere skal finde pengene - og her i programmet ser vi på, hvad planen kan betyde for os allesammen frem mod 2032. Medvirkende: Merete Nordentoft, overlæge ved psykiatrisk center København og professor i psykiatri ved KU og Mickael Bech, Forsknings- og analysechef i VIVE. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Har du fået hovedpine, muskelømhed, kulderystelser, feber, diarré og træthed efter en corona-vaccine? Så er det måske bare fordi, du vidste, at andre havde haft de bivirkninger! Selvom tro måske ikke ligefrem kan flytte bjerge, så kan troen faktisk godt flytte dit helbred. Sygt Nok undersøger nocebo, der er placebo-effektens onde tvilling. Den findes ikke bare i al slags medicin, men er i det hele taget et vilkår for os som mennesker. Medvirkende: Lene Vase, professor i neurovidenskabelig psykologi ved Aarhus Universitet. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk

Det gør ondt, det svier - og det er som om, blæren bare ikke bliver ordentligt tømt. Men det gør ikke kun ondt i blæren - Danmark, som ellers er duks rent internationalt ift. antibiotikaforbrug, bruger uforholdsmæssigt meget antibiotika til den pinlige og virkelig irriterende sygdom. Særligt kvinder kender til de bogstavelig talt pisseirriterende blærebetændelser. Men hey, mand, bare vent til du når plejehjemsalderen. Medvirkende: Anne Holm, postdoc, og Niels Frimodt Møller, professor og klinikchef. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. Vært: Maja Thiele, læge og frosker. sygtnok@dr.dk

Julemåneden nærmer sig, og det betyder for mange mennesker en anderledes type kost med mere fedt, end vi plejer. Men hvad ved vi egentlig om, hvad fedt i mad betyder for vore sundhed? Findes der sundt fedt og usundt fedt? Ikke ifølge de seneste års forskning. Vi skal sløjfe ideen om, at mættet fedt er usundt, og umættet fedt er godt. I dag kigger forskningen i højere grad på de enkelte fødevarer - og det er godt nyt for flæskesteg med svær og ris à la mande. Medvirkende: Bente Kiens, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og Christina Dahm, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. sygtnok@dr.dk

Vi ruster os til endnu en vinter med test, sprit og coronarestriktioner. Mens smitten breder sig blandt de uvaccinerede børn og voksne, er en udvalgt gruppe danskere i gang med at få et tredje stik mod sygdommen. Men hvor mange vacciner skal vi mon alle sammen have - og kan man på en gang være træt af sygdommen og sige nej tak til kuren? I dagens Sygt Nok tager vi temperaturen på både vaccinerne og danskernes coronahumør. Medvirkende: Camilla Foged, professor i vaccinedesign, og Michael Bang Petersen, professor og leder af HOPE-projektet. Vært: Maja Thiele. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. sygtnok@dr.dk

Hvad er det politiske råderum hos regionsrådspolitikerne? Og hvordan kan du påvirke sundhedssystemet ved regionsvalget på tirsdag? I dagens sygt nok prøver vi at forstå hvordan politikerne påvirker vores sundhed i regionerne, som har de helt store ansvarsområder indenfor vores sundhedssystem. Vært: Maja Thiele. sygtnok@dr.dk

Sundheds- og ældreområdet ligger højt på danskernes prioriteringsliste, når de skal sætte deres kryds til kommunal- og regionalvalget. Men hvilke sundhedsopgaver er der overhovedet i kommunen? Og hvor meget indflydelse har kommunalpolitikerne egentlig på området? Sygt nok giver et overblik over udfordringerne i samarbejdet med staten og regionerne, så du er bedre klædt på til at sætte dit kryds, hvis du vil præge sundheden i din kommune. Medvirkende: Sidsel Vinge, konsulent, og Arne Ullum, chefredaktør på NB Kommune. Vært: Maja Thiele. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. sygtnok@dr.dk

Efter en regulær skandale skal flere kommuner nu teste for rester af det skadelige fluorstof PFOS i jorden. Men det skum til brandslukning, som har forgiftet husdyr, grundvand og borgere i Korsør, er blot én af mange mulige kilder. Stoffet findes f.eks. også i nye møbler for at gøre dem mindre brandbare. Siden anden verdenskrig har en kemisk revolution gjort vores hverdag nemmere. Men mange af de anvendte stoffer kan forstyrre vores fostre, hæmme hjernens udvikling og give forskellige sygdomme. I dagens Sygt nok giver vi et overblik plus nogle råd til, hvad du selv kan gøre noget ved. Medvirkende: Tina Kold Jensen, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Terje Svingen, lektor på Fødevareinstituttet på DTU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Kræftlæger har forstand på behandlingsforløb med kemoterapi, der hjælper kroppen med at overvinde sygdommen. Men hvad med alle de andre spørgsmål, som rejser sig, når man får en alvorlig livstruende sygdom? Eksistentielle overvejelser besvares måske bedre i kunsten, hvor der er et andet rum for sorg og lindring. I dag i Sygt nok ser vi på, hvad kunst og videnskab betyder for hinanden, og hvordan de kan samarbejde om de svære ting i livet. Medvirkende: Mette Bøgh Jensen, museumsinspektør på Skagens Kunstmuseer og Adam Bencard, lektor på Medicinsk Museion. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Danske børn bevæger sig mindre. De senere år er der sket et stort fald, så måske er tiden løbet fra skolegang, hvor man skal sidde på sin plads og blive klogere? Folkeskolereformen fra 2014 kræver, at alle børn skal være fysisk aktive i 45 minutter hver dag, men langt fra alle skoler kan leve op til det krav. På Skolernes Motionsdag, hvor de fleste børn er ude og bevæge sig, kigger Sygt nok på, hvordan matematik i fremtiden også kan foregå med kroppen - og på hvad der egentlig findes af forskning på området. Medvirkende: Arne Astrup, programdirektør for Center for Sund Vægt i Novo Nordisk Fonden og Jacob Wienecke, lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Du bliver generelt ikke mere rask eller mindre syg af at få tjekket dit helbred i et sundhedstjek. Det konkluderer årelang videnskabelig forskning og diskussion. Alligevel stiger brugen af sundhedstjek i den private sektor. Men giver det ikke god mening at få fanget nogle af de spirende sygdomme, inden de når at gøre skade? Medvirkende: Pia Bay, sundhedschef i forsikringsselskabet Topdanmark. Annelli Sandbæk, klinisk professor på institut for Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet. Bolette Friderichsen, formand i Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

En ny type medicin mod Alzheimers er blevet godkendt i USA, men vejen til medicinhylderne minder om en thrillerfilm: Flere eksperter har sagt op i protest, og store videnskabelige studier er lukket ned før tid. Balladen har en trist baggrund. Demenssygdomme rammer en af vores allervigtigste identitetsmarkører, når den sletter vores hukommelse. Men antallet af tilfælde er støt stigende, og der har ikke været større gennembrud i behandlingen de seneste 20 år. Medvirkende: Dorthe Berntsen, professor i psykologi med speciale i hukommelse på CON AMORE på Aarhus Universitet. Steen Hasselbalch, professor, overlæge og forskningschef på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Det er ikke dig, der er noget galt med, hvis du tager på igen efter en slankekur. Det er videnskabeligt bevist, at stort set ingen kan holde deres vægt nede efter en kur. Men måske er der en revolution på vej. Ny medicin kan hjælpe med at bevare et vægttab ved at påvirke hjernen. Ja, hjernen! Den spiller nemlig en langt større rolle for vægten, end vi hidtil har troet. Medvirkende: Signe Torekov, professor ved biomedicinsk institut på Københavns Universitet og Tune H. Pers, lektor og Lundbeckfonden-fellow ved NNF Center for Metabolismeforskning ved Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Kraniosakralterapi, yin-yoga og kollagentilskud: Bindevæv er højeste mode inden for træning, kost og forskning. Men hvad ved vi egentlig om bindevævet, og hvordan optimerer du det? I mange år har bindevævet været betragtet som statisk væv, der bare var med til at holde sammen på de vigtige hjerte-, muskel- og knogleceller. Men bindevævet er dét, vi har allermest af i hele kroppen, og både i træningshallen og på de medicinske konferencer er der nu kommet øget fokus på det. Medvirkende: Michael Kjær, professor på Bispebjerg-Frederiksberg hospital, forsker i motions betydning for kroppen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Mange andre dyr kan høre, og nogle er bedre til det end os. Men hvordan har det menneskelige øre udviklet sig til den kompleksitet, det har i dag? Ét er at få lyd ind gennem selve øret. Det er oppe i vores plastiske hjerne, magien for alvor sker. Vi kan forstå sprog, orientere os i trafikken og kun lytte til vores bordherre til en stor fest. Måske undervurderer vi betydningen, for kun 40 procent af os ville vælge hørelsen frem for synet, hvis vi blev tvunget til at vælge. Men hørelsen er vigtig i sociale sammenhænge, og det døjer folk med nedsat hørelse med. Programmet er en del af Sygt noks serie om anatomiens evolutionshistorie. Medvirkende: Jakob Christensen-Dalsgaard, lektor på biologisk institut, SDU og Jesper Hvass Schmidt, overlæge på høreklinikken på Odense Universitetshospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Den lave vaccinetilslutning i sociale boligområder handler om kulturforskelle. For det har stor betydning, hvad der kommer af information fra hjemlandet og sociale medier - og om ens øvrige familie er blevet vaccineret. Lav tillid til de danske myndigheder, sproglige misforståelser og en helt anden krops- og sygdomsforståelse er også med til at forklare udfordringer i sundheden hos personer med anden etnisk baggrund. Medvirkende: Hacer (Hadja) Ôzcelik, socialpædagog og sundhedsmedarbejder i Folkesundhed Aarhus Vest. Morten Sodemann, professor på Indvandrermedicinsk klinik i Odense. Randa Radwan, frivillig bydelsmor i Gellerupparken i Aarhus. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Når vi går til lægen med en skavank, er det beroligende at gå derfra med en recept på en pille, som lover at fikse det. Vi spiser mere og mere medicin, men vi kender faktisk ikke til fulde konsekvenserne af det. Læger er uddannet til at behandle og udskrive medicin. Men der er ikke nogen faste regler for, hvornår man skal stoppe behandlinger. Derfor bliver medicinlisten ofte længere og længere med tiden. Det betyder, at mange plejehjemsbeboere ikke kan spise morgenmad, fordi mavesækken er fyldt op med piller. Medvirkende: Carina Lundby, farmaceut, postdoc og forsker i afmedicinering blandt ældre på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital og Lene Vase professor i psykologi på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, forsker og læge. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Misbrug og afhængighed bliver tit forklaret med genetik, miljø, omgangskreds og kemi. Men hvad er den perfekte cocktail bag at udvikle en afhængighed? Selvom det ikke er særligt vanedannende, er alkohol det rusmiddel, flest danskere er afhængige af. Men hvor går grænsen for afhængighed og overforbrug? Sygt nok undersøger afhængighedens psykologi og ser nærmere på den misforståede alkoholbehandling, som kun bliver brugt af 10 procent af dem, der ellers kunne have gavn af den. Medvirkende: Mads Uffe Petersen, professor på Center for rusmiddelforskning på Aarhus Universitet og Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen hos Alkohol og Samfund. Vært Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Selv om pornoindustrien, populærkulturen og personlige forventninger giver et andet indtryk, er rejsningsbesvær ret almindeligt. En slap penis kan også prøve at fortælle dig noget: Er du glad i dit parforhold, er du for presset på arbejde, eller skal du måske en tur til lægen for at tjekke, om dine tal er, som de skal være? I dagens Sygt nok lytter vi til den følsomme penis. Medvirkende: Astrid Højgaard, klinisk lektor og overlæge ved Sexologisk Center på Aalborg Universitet og Bjarke Oxlund, professor MSO i antropologi og institutleder på Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Tissekonens anatomi har i årevis været en underdog indenfor medicinen sammenlignet med penis. Både klitoris og kønslæberne har ikke været kortlagt før for nylig, og det har skabt et forvrænget billede af, hvad normalen er. Der er nemlig mange forventninger til kussen - både ift. udseende, lugt og performance. Sygt nok går ind i den mytiske kvindelige grotte og kigger også på det gynækologiske leje, det levende mikrobiom, der bor derinde og vulvas indtog i Silicon Valley. Medvirkende: Sine Laub, medstifter af Dusk og cand.mag. i retorik og Annemette Lykkebo, ledende overlæge i gynækologi på Sygehus Lillebælt. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Kan man være præsident eller komme med på Sirius-patruljen, når ens krop og hjerne hver måned er tvunget i hormonelevator? Kvinders hormonudsving og deres betydning pirrer forskerne. Den kvindelige cyklus gør kvindekroppen notorisk svær at forske i, men samtidig er kvindehjernen på grund af hormonudsvingene særligt robust og giver mulighed for avanceret hjerneforskning. Sygt nok går den kvindelige cyklus efter i sømmene og undersøger blandt andet, hvordan du kan leve efter din cyklus, hvad den betyder for sport, og hvad der er op og ned med den sagnomspundne PMS. Medvirkende: Vibe Frøkjær, hjerneforsker og overlæge Region Hovedstadens Psykiatri og Mette Hansen, lektor på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Hvordan kan hjertet pludselig holde op med at slå, når man er ung og frisk? Og hvordan lever man videre, hvis man overlever? Hjertestop hos unge er heldigvis ekstremt sjældent, men hos den ældre del af befolkningen er det en af de hyppigste dødsårsager. Efter at der er dukket flere hjertestartere op rundt om i landet er overlevelsen dog steget markant. I dagens Sygt nok kigger vi på de fysiologiske årsager bag hjertestop, på hvordan man kan være med til at redde liv, og på hvad vi allesammen har lært, efter at Christian Eriksen faldt om under EM-kampen sidste weekend. Medvirkende: Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen og Jacob Thorsted Sørensen, overlæge i hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Testosteron - det er noget for rigtige mænd og forkerte kvinder? I virkeligheden er historien om testosteron meget mere nuanceret. I forbindelse med sommerens OL ser Sygt nok nærmere på det mytiske hormon, der har ry for at give store muskler. Men testosteron er kun ét af mange instrumenter i det styrkefremkaldende orkester. Medvirkende: Marianne Andersen, læge og professor i endokrinologi på SDU og Thue Kvorning, sportsfysiolog i Team Danmark. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Skedesvamp, rygerlunger og skrumpelever trækker ikke mange sympatipoint i offentligheden. Til gengæld kan du få masser af omsorg ved at fortælle ærligt om din stresssygdom ved et middagsselskab. Eller ved som brystkræftramt kvinde at vise din skaldede isse på Instagram. Der er ingen sygdomme, vi ønsker at få, men nogle har et bedre rygte end andre. De er nemmere at tale om, og de pårørende har lettere ved at forstå ens situation. Omvendt er det notorisk svært at lave en kampagne til danskerne om, at vi skal drikke mindre alkohol, for det er der ikke nogen, der gider høre på... Men hvad sælger egentlig godt - og hvorfor? I dagens Sygt nok ser vi på sygdommes branding. Medvirkende: Camille Aulkær Andersen, partner i Kompas kommunikation og Ida Strand, kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. Tilrettelægger: Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk

Få forskningens bedste bud på, hvordan du bliver rigtig gammel - og hvilke ting, som måske ikke er besværet værd. Det er der brug for i Danmark - vi bliver nemlig slet ikke så gamle, som de lande vi normalt sammenligner os med. Vi undersøger, hvorfor det forholder sig sådan og skæver mod de 100 årige for at se, hvad vi kan lære af dem. Medvirkende: Nicklas Brendborg, forfatter til bogen Gopler ældes baglæns og Kaare Christensen, professor og læge ved Dansk Center for Aldringsforskning på SDU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Spiser du sundt? Motionerer du regelmæssigt? Så er det mindre sandsynligt, at du får en række alvorlige sygdomme - du har procenterne på din side. Men sort uheld spiller en langt større rolle, end vi begriber. For mennesker er notorisk dårlige til at forstå tilfældigheder og risiko. Hvorfor var det lige dig, din mor eller din ven, der blev ramt af den sygdom? Hvor meget er offerets egen skyld, og hvad er fuldstændig tilfældigt? Medvirkende: Gorm Greisen, professor på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalets Neonatalafdeling og Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Hvad sker der, lige inden vi dør? Hvordan dør vi? Og kan forskning i nærdødsoplevelser forklare Jesu genopstandelse og himmelfart? Tro og videnskab lever fint adskilt, men meget af den videnskab, vi har fra nærdødsoplevelser, kan måske forklare en ting eller to i bibelen. For i virkeligheden var Kristis himmelfart måske en lang nærdødsoplevelse for hovedpersonen. Medvirkende: Daniel Kondziella, overlæge på Rigshospitalet og klinisk forskningslektor på Københavns Universitet. Asser Thomsen, retsmediciner på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Hvad har irritabel tyktarm, iskiassmerter, diabetes, depression og demens til fælles? Jo, det er alle sygdomme, hvor motion bliver fremhævet som et lykkeligt vidundermiddel til både forebyggelse og behandling. Men hvorfor er det så pokkers godt, dét der motion? Vi har gentaget mantraet "motion er mesterligt, sport er suverænt" i hundreder af år, men vi véd faktisk ikke helt, hvorfor det forholder sig sådan. Medvirkende: Mette Aadahl, professor i fysioterapi og rehabilitering, fysisk aktivitet og sundhedsfremme på Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg hospital og Michael Kjær, overlæge og professor i idrætsmedicin på Københavns Universitet og Bispebjerg hospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

I alle kringelkroge af vores krop vrimler det med bakterier. De lever på huden, i tarmen og i lungerne. De hjælper os med immunsystemet, fordøjelsen og de livsvigtige vitaminer. Men hvordan er vores tætte parløb med bakterier opstået? Hvad betyder håndsprit, fast-food og antibiotika for den balance, som er opbygget gennem tusinder af år? Og hvordan ville vi klare os, hvis vores krop ikke også var bolig for bakterierne? Medvirkende: Peder Worning, bakterieforsker på Hvidovre Hospital og Axel Kornerup Hansen, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Kan det virkelig passe, at man ikke kan løfte forkert? Virker det ikke at få masseret myoser væk? Og ved eksperterne egentlig, hvad det vil sige, når man har rigtig ondt i ryggen? Efter vores to programmer om ondt i ryggen, blev Sygt nok-redaktionen blæst bagover af lytterspørgsmål. Nu har vi samlet de tre eksperter fra programmerne igen, så de kan komme mere i dybden med nogle af de mange spørgsmål - og rette nogle misforståelser om ryggen ud. Medvirkende: Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Jan Hartvigsen professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 23. april).

Vi kan ikke leve uden salt. Men får vi for meget af det, kan det have den stik modsatte effekt. Og det sniger sig ind på os i forklædning. 80 procent af det salt, vi indtager, kommer fra købte fødevarer og i mad, vi spiser ude. Der er dobbelt så meget salt i pølse som i chips. Men faktisk er det fra brødet, at vi får mest salt. I årevis har vi kendt til sammenhængen mellem hjertekarsygdomme og for meget salt. Men for nylig er en anden vigtig faktor i vores krop blevet opdaget, der kan hjælpe os med at regulere saltet indefra. Medvirkende: Ulla Toft, professor i sundhedsfremme og forebyggelse på Frederiksberg hospital og KU. Boye L. Jensen, professor i kardiovaskulær og renal forskning på Syddansk Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Coronavirus har fået danskerne til at studere sundhedsvidenskab som aldrig før. Vi taler om mikrobiologi ved kaffemaskinen, og forskere er de nye kendisser. Men selvom forskning er rykket tættere på os, er der flere, der slet ikke tror, videnskaben har svaret. Og dem, der gør, bliver nogle gange skuffede, når svaret er kompliceret. I det her program ser vi på, hvordan Corona har muteret vores forhold til videnskaben. Og også ændret videnskaben selv. Medvirkende: Maja Horst, professor på DTU og Jens Peter Andersen, seniorforsker ved Center for dansk forskningsanalyse på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Menneskets største organ, huden, kan bedst betegnes som en multifunktions-schweizerkniv: Den beskytter os, former vores udseende, indeholder et immunforsvar af Hulk-agtig styrke og sikrer væskebalancen. Men huden har også været med til at give os en gigantisk evolutionær fordel, da vi smed pelsen og begyndte at kunne svede. Og det er måske den vigtigste begivenhed for menneskeheden, og det som virkelig adskiller os fra andre pattedyr. Sygt nok ser på hudens evolution, de sygdomme som præger den og undersøger, om hudcreme egentlig er spild af penge. Medvirkende: Jørn Madsen, evolutionsbiolog. Charlotte Menné Bonefeld, professor MSO på LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Institut for immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet. Christian Vestergaard, overlæge i hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 26. marts).

Fra 20 års alderen gendanner din krop ikke den brusk, der forsvinder, når knoglerne bliver slået og skadet. Så håndbold øger klart risikoen for slidgigt. Dine gener og din vægt spiller også ind. I dagens udsendelse taler vi om artrose, som slidgigt egentlig hedder. En sygdom, som knap en million danskere lider af. Nogen har smerter, uden artrosen kan ses - og andre har lidelsen på røntgenbilleder uden selv at mærke det. Lægevidenskaben behandler med alt fra træning til operationer - men i virkeligheden er der ingen, der rigtig kan fastslå, hvad artrose er. Medvirkende: Henning Bliddal, overlæge, professor i reumatologi (og leder af Parker Instituttet) ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Søren Skou, professor i træning og sundhed (og forskningsleder i forskningsenheden Progrez) på SDU og Slagelse Sygehus. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk

De seneste måneder er danske kvinders fødsler rykket fra fødestuerne og ud i det offentlige rum. Her har stressede jordemødre og traumatiserende fødselshistorier fyldt i debatten. I dagens udsendelse tager vi pulsen på fødslerne og ikke mindst den markante stigning i indgreb og igangsættelser, der er sket i de seneste 20 år. Og vi prøver at finde hoved og hale i diskussionen om, hvorvidt man skal igangsætte en fødsel eller ej. For hvor farligt er det egentlig at gå over tid? Gæster: Ulrik Schiøler Kesmodel, klinisk professor i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Mette Juhl, jordemoder og lektor på Professionshøjskolen Metropol. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk

900.000 danskere døjer med smerter i ryggen. Og det må mange af dem nok bare lære at leve med. Smerten er nemlig ikke til at finde og fjerne. Derfor er videnskaben holdt op med at bruge al krudtet på at forklare smerten, for i stedet at finde ud af, hvad der rent faktisk virker for den enkelte. Og da hverken operationer eller piller hjælper i de fleste tilfælde, findes der desværre ikke nogen magisk kur mod rygsmerter. Det bedste, rygpatienter kan gøre, er at lære sig selv at tage kontrol over smerterne - og at finde nogle øvelser, de selv tror på virker. Programmet er del 2 af en miniserie om ondt i ryggen. Gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 5. marts).

Husker du at bøje i benene, når du løfter - og at hvile dig, når det gør ondt i ryggen? Ved du hvad, det er faktisk lige meget! For den viden om ryggen, som mange af os er opdraget med, holder slet ikke, viser den nyere forskning. Rygsmerter er dog stadig den lidelse, der plager allerflest mennesker i hele verden - og i Danmark har omkring 900.000 mennesker ondt i ryggen hvert år. Det koster kassen i sygemeldinger og behandlinger. Problemet er bare, at hverken korrekt holdning, smertestillende piller eller operationer hjælper. Noget af det bedste, man kan gøre, er derimod at tale om smerterne. Gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 26. februar).

Lungekræft, leversygdomme og diabetes. Det er sygdomme, man selv har indflydelse på - og det er selvforskyldt, skamfuldt, unaturligt og ulækkert. Men hvad betyder det, at vi i dag har så meget fokus på forebyggelse og ansvar for egen sundhed? Overser vi den store grad af tilfældighed, der også hersker, når sygdomme rammer? Måske er mennesker ikke gode nok regnemaskiner til at have den del af ligningen med, så stigmatiseringen er kommet for at blive. Medvirkende: Johanne Stubbe Kristensen, lektor på teologisk fakultet på Københavns Universitet og Carsten Stage, lektor på Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 19. februar).

Pruttens rejse starter i det renskurede ansigt, når man sluger en mundfuld luft; og det meget hotte emne i medicin - mikrobiomet, tarmens bakterier - er dybt integreret i flatologi, prut-videnskab. Gasser bevæger sig fra tarmen og over i blodet og retur, bakterier fordøjer maden og foretager fermentering, der laver mere gas. Kuldioxid, methan, svovlbrinte bliver produceret og optaget, alt sammen uden du egentlig lægger mærke til det... Lige indtil du er ude og handle eller sidder klemt inde på et flysæde mellem to medpassagerer, og det begynder at rumle i maven. Det kan blive rigtig pinligt i form af både lyd og lugt, hvis en prut kommer ubelejligt... Prutte er noget vi alle gør - kvinder lige så meget som mænd - det er en helt naturlig, sund biologisk proces. Hvorfor er det så så svært at slippe fisen fri? Medvirkende: Torben Bechmann, socialpsykolog på Københavns Universitet og Christian Lodberg Hvas, klinisk lektor og overlæge på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk

Der er noget råddent i danskernes sundhed. Få procent af befolkningen står for en kæmpe del af udgifterne - ikke mindst fordi problemerne ikke bliver forebygget nok. Samtidig er sundhedssystemet et mylder af interessenter, initiativer og gode intentioner. Nu opfordrer Danske Regioner politikerne til at lave en folkesundhedslov, og de bakkes op af næsten 70 organisationer. Men er flere paragraffer den rigtige kur? Medvirkende: Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed og Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i Praksis. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Bøsser, lesbiske, biseksuelle, og transkønnede skiller sig negativt ud i sundhedsstatistikkerne: De har mere ondt i kroppen, de ryger og drikker mere, begår oftere selvmord, og er mere stressede end heteroseksuelle. Men kan seksualitet virkelig have en betydning for din sundhed? Dagens Sygt nok svarer ja - og stiller et stort og måbende hvorfor? Medvirkende: Camilla Tved, queer jordemoder og sexolog. Jan Fouchard, samfundsmediciner, forfatter og seniorforsker på Sexologisk Forskningscenter. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk

Tuberkulose, HIV og malaria er i voldsom fremgang, mens verdens øjne er rettet mod covid-19. De tre sygdomme har ellers været i defensiven på det afrikanske kontinent gennem de sidste 20 år, hvor flere blev behandlet og færre smittet. Men nu er der stor risiko for at tabe hele indsatsen i på gulvet, fordi coronavirus spænder ben. Medvirkende: Helle Samuelsen, lektor i sundhedsantropologi på KU. Poul Thim, økonom og ekstern ekspert i The Global Fund. Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut og ekstern ekspert i The Global Fund. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggelse: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk

Mennesket er det eneste pattedyr, hvor hunnerne har synlige bryster gennem hele livet - det findes der flere teorier om hvorfor. De avancerede fedtdepoter har en vigtig funktion for amning og seksuel tiltrækning, men desværre er de også særligt udsatte for cancer. Forklaringen er tæt forbundet med kvindens menstruation, graviditet og amning. Programmet er en del af Sygt nok's serie om anatomiens evolutionshistorie. Medvirkende: Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse. Azadeh Houshmand-Øregaard, læge, Ph.d. og ammevejleder. Jørn Madsen, evolutionsbiolog. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 15. januar).

2021 startede med nye kostråd til danskerne. Som noget nyt er bæredygtighed tænkt ind - så det er altså ikke kun danskernes sundhed, men også klima-aftrykket, vi nu bliver anbefalet at spise efter. Men giver det overhovedet mening at anbefale alle mennesker den samme kost, eller burde vi i højere grad spise forskelligt afhængig af, hvem vi er som mennesker? Medvirkende: Mads Fiil Hjorth, lektor på Københavns Universitet og Ellen Trolle, seniorforsker på DTU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Drikker James Bond sine drinks "shaken, not stirred" for at holde sine alkohol-abstinenser nede? Og hører nøgne kvinder dårligere efter end påklædte? Hvert år kommer de fineste videnskabelige tidsskrifter med et særligt julenummer. Her kommer al den skæve forskning med, selvfølgelig produceret med høj videnskabelig evidens. Sygt nok kigger årets juleforskning igennem og ser på, hvornår forskning bliver frivillig eller ufrivillig sjov. Medvirkende: Lise Lotte Gluud, Professor Hvidovre Hospital. Producer: Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Corona-udmattelsen breder sig. Trætheden og trægheden slår tydeligt igennem både hos hver enkelt af os og i sundhedsvæsenet og politiets statistikker. Vi orker ikke at blive ved med at gøre os umage, at tage en for holdet eller at udskyde basale behov til et senere tidspunkt på den anden side af en jul fyldt med forbud og et nytår uden gang i gaden. Men hvilke konsekvenser har det både på sygehusene og i resten af samfundet, at stemningen og kampgejsten er anderledes nu end i foråret, når smittetrykket samtidig stiger til højder, vi ikke har set siden dengang? Og hvilke tømmermænd står vi under alle omstændigheder tilbage med efter "dansen med corona"? Radiovært og læge Maja Thiele er selv dødtræt af corona og bekymret for epidemiens ofre. Men hun gruer også for alle dem, der risikerer at ryge med i faldet, fordi corona har stjålet opmærksomhed og økonomi fra andre grupper. Medvirkende: Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet og Jakob Kjellberg, professor på VIVE. Producer: Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Spis mindre og bevæg dig mere! Det plejer at være universal-rådet mod overvægt og fedme. Men rådet fungerer ikke ret godt i praksis, og forvirrede forskere kæmper med at forstå hvorfor. Energibalanceteorien slår simpelthen ikke til, når vi skal forstå, hvorfor verdens befolkning stiger i vægt. "Sygt nok" smider slankekuren til side og undersøger, om fedme- eller "tykhedsepidemien" måske kan forklares af noget helt andet end kalorieoverskud. Og om alternativet er at forsone sig med dellerne og lade stå til, eller om der findes en helt anden og bedre vej? Medvirkende: Thorkild I. A. Sørensen, professor og fedmeforsker, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen, lektor på Teologisk Fakultet, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Victoria Touveneau Petersen. Producer: Christoffer Heide Høyer. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. (Sendt første gang 4. december 2020).

Ville du nogle gange ønske, at du kunne skifte køn fra dag til dag? Muldvarpen skruer selv op for sit testosteron, når hun skal være stærk og bygge lange tunneler. Når hun skal have unger, skruer hun op for østrogenet. En særlig orm vælger først, om den skal være en han eller hun, når den slår sig ned og ser på, om der er flest hunner eller hanner i området. Alle mennesker starter med at være intet-køn indtil flere uger inde i mors mave. "Sygt nok" undersøger, hvordan vi har fået det køn, vi har i dag. Medvirkende: Katharina Main, professor i pædiatri på Rigshospitalet. Jørn Madsen, evolutionsbiolog. Astrid Højgaard, klinisk lektor på Sexologisk Center på Aalborg Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelægger: Victoria Touveneau Petersen. Producer: Christoffer Heide Høyer.

Hvis du er højt uddannet, lever du længere, bliver mindre syg og bliver bedre behandlet. Uligheden i sundhed starter allerede i børneværelset, og følger dig op gennem livet, statistisk set. Og uligheden lever i bedste velgående ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Medvirkende: Annette Kjær Ersbøl, professor ved Statens Institut for Folkesundhed. Morten Sodemann, professor i Infektionsmedicin på Syddansk Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau Petersen.

Du kan ikke blive gravid, fordi du er stresset. Sådan var den gængse opfattelse hos sundhedspersonalet for 30 år siden. I dag er det ikke længere kvindens egen skyld, men et virvar af dårlig sædkvalitet, høj alder og sygdomme, som kan føre til barnløshed. Noget, der rammer hver femte voksne dansker. Senest er der blevet indgået en aftale i Folketinget om at sidestille nedfrysning af æg med nedfrysning af sæd - til en vis grad i hvert fald. Medvirkende: Lone Schmidt, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU (leder af forskningsgruppen i Reproduktiv sundhed). Anja Pinborg, professor i reproduktionsmedicin på Rigshospitalet og leder af fertilitetsklinikken. Janne Rothmar Herrmann, professor MSO på Juridisk Fakultet på KU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau Petersen.

Endelig! Gen-saksen CRISPR har her i efteråret 2020 fået den Nobelpris, som har været længe undervejs. Der er spekuleret meget i, hvem der skulle have æren hvornår, for der har været mange kokke om buddet, og metoden kan bruges vidt og bredt. Men hvorfor er gen-saksen så revolutionerende? Hvad kan man allerede nu klippe i? Og er det de rigtige, der får prisen for opdagelsen og opfindelsen? Medvirkende: Jacob Giehm Mikkelsen, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og medlem af Etisk råd. Gorm Palmgren, ph.d. i cellebiologi og videnskabsjournalist. Producer: Victoria Touveneau Petersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Godt en sjettedel af det amerikanske bruttonationalprodukt bliver brugt på sundhed. Men hvordan hænger verdens dyreste sundhedsvæsen sammen med Obamacare, private forsikringer og faldende levetid? På tirsdag d. 3. november er der amerikansk valg. Et af valgkampens helt store emner er sundhedssystemet, som vi dissekerer i dagens Sygt nok. Medvirkende: Hans Erik Henriksen, direktør i Healthcare Denmark og Anders Agner, chefredaktør på kongressen.com. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau Petersen.

I takt med at den globale temperatur stiger, og at vi mennesker ødelægger mere af naturen, risikerer vi også, at flere sygdomme spreder sig til os. Sygdomme båret af parasitter, som fx malaria, flytter sig længere nordpå, når klimaet forandrer sig. Og når vi ødelægger naturlige levesteder, presses dyr tættere på os mennesker - og spreder såkaldte zoonoser til os, sygdomme som fx den corona-virus, der lige nu plager hele verden. Vi går altså en fremtid i møde med flere nye sygdomme - og måske også flere globale pandemier. Medvirkende: Anna-Sofie Stensgaard, biolog og seniorforsker i sygdomsøkologi på Københavns Universitet. Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut. Carsten Rahbek, zoolog og professor på Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producere: Victoria Touveneau Petersen og Søren Bjørn-Hansen.

Har du oplevet et underligt ubehag i benene nogle gange fulgt af små spjæt, der gør det svært at falde i søvn og sove? Så er du måske en af de op mod 600.000 danskere, der lider af Restless Legs Syndrome. Sygdommen blev i mange år ignoreret og behandlingen var ofte "gå en tur". Men nu tages den alvorligt - og behandles succesfuldt med medicin, der stort set ikke har bivirkninger. Mange er dog stadig ikke klar over, at de lider af en sygdom, som ødelægger deres nattesøvn. Men hvad er det her RLS så, hvorfor sker det for så mange - og hvordan behandler man det? Medvirkende: Poul Jennum, professor ved Rigshospitalet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin. Merete Karlsborg, neurolog ved Bispebjerg Hospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

Feber, hoste og ondt i leddene - er det corona eller influenza? 2. bølge af corona kommer samtidig med influenzasæsonen i Danmark. Det skaber forvirring ift. symptomer, det kan vælte testkapaciteten, og det kan være farligt at have begge virusser samtidig. Er man ekstra udsat, hvis man har den ene sygdom, kan det være farligt at få begge, og hvad er Danmarks strategi ift. influenza-vaccine? Sygt nok undersøger, hvad vi kan forvente af influenzasæsonen mens Covid-19 raser. Medvirkende: Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet. Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut. Bolette Søgaard, overlæge i Sundhedsstyrelsen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau Petersen og Søren Bjørn-Hansen.

For 100 år siden fik en dansk forsker nobelprisen i medicin og fysiologi. Arven efter zoolog og fysiolog Schack August Steenberg Krogh og hustruen Maries forskning er tydelig den dag i dag. Han grundlagde dansk insulinproduktion og dannede skole inden for en række videnskabelige felter. Sygt nok kigger nærmere på en af de mest indflydelsesrige forskere i lægevidenskabens historie, på forskellen mellem nobelprisen i medicin i 1920 og i dag - og gætter på hvem der modtager nobelprisen i medicin i 2020. Medvirkende: Helge Kragh, videnskabshistoriker og professor emeritus ved Niels Bohr Institutet. Jens Frey Halling, post doc ved Københavns Universitets og medlem af August Krogh Klubben. Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør i Novo Nordisk. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

Tusindvis af danskere spiser små doser af LSD og svampe i hverdagene - mikrodoser kaldes det. Doserne er så små, at der ikke er nogen direkte effekt - man bliver altså ikke skæv af dem. Men spørger man brugerne, hjælper mikrodoserne dem til at fokusere, blive mere kreative og alt muligt andet. Men virker det? Hvordan kan stoffer, man ikke kan mærke overhovedet gøre en forskel? Sygt nok tager et trip ind i en verden af svampedyrkning, frimærker og en hel del placebo. Medvirkende: David Erritzøe, læge og klinisk forsker i psykedeliske stoffer ved Imperial College London. Margit Anne Petersen, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Martin Kufahl, formand for Psykedelisk Samfund. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

Debatten raser endnu engang: Skal omskæring af drengebørn forbydes? Diskussionen er kompliceret og kontroversiel. Men hvad er det egentlig, vi diskuterer? Sygt nok vender tilbage til vores serie om anatomiens evolution og ser denne gang på, hvordan vi mennesker fik vores penis - og dermed vores forhud. Hvad består forhuden egentlig af, og hvad er dens funktion? Hvorfor er omkring 30 procent af verdens mænd omskåret - og hvad siger forskningen om konsekvenserne af indgrebet? Medvirkende: Jørgen Hoppe, speciallæge i Almen medicin og forsker i forhud og omskæring. Morten Frisch, leder af SEXUS og overlæge og epidemiolog ved Statens Serum Institut. Jørn Madsen, evolutionsbiolog og oversætter af Arternes Oprindelse. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

I begyndelsen af corona-krisen frarådede Sundhedsstyrelsen brugen af masker mod Covid-19. Men efter flere måneders overvejelser besluttede regeringen for nylig at indføre maskepåbud i offentlig transport i Danmark. Hvad ændrede sig? Kom der ny forskning om maskernes effektivitet? Hvorfor tog det så lang tid, før Sundhedsstyrelsen anbefalede masker - og virker maskerne overhovedet? Sygt nok beder eksperter og myndigheder forklare strategien og ideen bag masker og mundbind - og ser på spritny forskning fra Afrika i mundbinds effektivitet i en pandemi. Medvirkende: Brian Kristensen, sektionsleder ved Statens Serum Institut. Christine Stabel-Benn, klinisk professor ved Syddansk Universitet. Bolette Søborg, overlæge ved Sundhedsstyrelsen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.