Eksperter analyserer konstant konflikter rundt om i verden for os, og lige nu fylder de sendefladen med Rusland/Ukraine, Israel/Gaza, Yemen, Iran og USA. Uanset om analytikerne er forskere eller journalister, forventer vi, at de er afbalancerede, neutrale og nøgterne. Men kan den uvildige linedans overhovedet lade sig gøre? Medvirkende: Flemming Splidsboel seniorforsker i Udenrigspolitik og diplomati på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier og Rosenkjærprismodtager Rebecca Adler-Nissen Professor v. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet & Copenhagen Center for Social Data Science. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Romantikerne i det 19. århundrede gjorde op med den forudgående oplysningstids iver efter at måle, veje og analysere alting. I stedet kastede romantikerne sig i favnen på naturen. De skrev digte, komponerede musik og malede billeder fulde af følelser, hvor verden blev betragtet som ét stort besjælet hele. Noget tyder på, at vi 21. århundredes-mennesker er i gang med det samme? Medvirkende: Cille Hvass Holm; Ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet. Jesper Lundsfryd; Dr. i filosofi, Postdoc ved Københavns Universitet. Vært: Carsten Ortmann.

Engang udvekslede vi naturalier som korn og kød. Så fandt nogle på at lave mønter, sedler og checks. I dag flytter vi rundt på penge med plastikkort og digitale tjenester, uden at det er koblet op på konkrete værdier som guld, mineraler eller fast ejendom. Men hvor kommer de penge fra, som ingen ser i fysisk form, men som alligevel finansierer alskens forretninger og samfundshjul? Medvirkende: Jonas Jensen-Dharmaratne, Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og forperson i foreningen Gode Penge og Rune Møller Stahl, Adjunkt Copenhagen Business School. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Internettet og de sociale medier blev engang set som et demokratisk, kulturelt og socialt slaraffenland. I dag bekymrer vi os i stedet om, at vores privatliv og færden bliver krænket og overvåget, så vores digitale aftryk kan udnyttes til at skræddersy personaliserede tilbud om livsstil, forbrug og politisk overbevisning. Hvad gør det ved vores oplevelse af selvbestemmelse, frie valg og frihed generelt? Medvirkende: Anders Kjærulff, journalist og teknologikritiker, medstifter af Analogistyrelsen. Allan Frank, IT sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Vi danskere er glade for vores kongehus. Over 80% af os ønsker at bevare det. Det har en magi, en eventyrlighed, som i mange andre henseender er forsvundet fra vores samfund. Vi lever i en hektisk, fragmenteret verden præget af store forskelle i kultur, religion, arbejdsliv, familieformer o.m.a. og vi glæder os over både at kunne se op til og spejle os i et kongehus som fremviser stabilitet, respekt for tradition og fædreland, men som også gradvist har fornyet sig - moderniseret sig - på en måde, som gør at vi kan genkende os selv i dem. Indtil videre uden at tippe over i for meget folkelighed med risiko for at overflødiggøre sig selv Medvirkende: Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker; cand.scient.pol., psykolog. Lars Hovbakke Sørensen, historiker, Aarhus og Københavns Universiteter. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang den 21. januar 2020)

Har du spurgt din chef, hvilket menneskesyn din virksomhed opererer med? Måske bruger din virksomhed en overbudspolitik, hvor alle hele tiden siger ja til flere opgaver, selvom ressourcerne ikke er til det. Med risiko for at jobboblen pludselig brister - ligesom bolig- og it-boblerne. Måske skal den enkelte bare tage sig sammen, hive bukserne op og arbejde videre? Medvirkende: Malene Friis Andersen psykolog og gæsteforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. og Susanne Ekman antropolog lektor i Ledelse, Organisation og Arbejdsliv, RUC. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With

Mennesket er ikke født til at dø, men til at begynde. Det skrev den tyske filosof Hannah Arendt i 1958. Vi har ALLE det til fælles, at vi er født. Og lidt under halvdelen af jordens befolkning HAR født. Den "fødthed" eller "natalitet", som Arendt kalder det, placerer os i verden, i samfundet, i fællesskabet som arbejdende, fremstillende og ikke mindst handlende mennesker. Og nej, det var ikke julehandlen, hun mente... Medvirkende: Christina Prinds Lektor uddannelsesleder på kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab, Det sundhedsfaglige fakultet Syddansk Universitet og Hannah Lang Ph.d.-stipendiat i filosofi AU. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Ser vi ind i en fremtid, hvor robotter bevæger sig ubesværet rundt og hjælper os med daglige gøremål, eller er dét scenarie fri fantasi langt fra ingeniørerne og programmørernes virkelighed? Ved vi i det hele taget nok om vores egen måde at være sociale på, til at vi kan lade robotterne slippe ud af industrihallerne og ud iblandt os? Og kan robotter blive så avancerede, at vi ligefrem skal tage moralske hensyn og behandle dem med respekt? Supertanker undersøger robotternes verden. Medvirkende: Cathrine Hasse professor i Antropologi ved Aarhus Universitet, og leder af forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser. Norbert Krüger professor ved SDU Robotics og DIAS Danish Institute for Advanced Studies. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Du kender sikkert historierne om psykedeliske stoffer, som fik hippierne til at danse gennem parkerne med blomster i håret. Og dem om sammenkrøllede depressionsramte, der enten rejser sig med stoffers hjælp - eller krøller endnu mere sammen. Måske har du sågar hørt om tvivlsomme CIA-forsøg og behandlinger. Men den saglige udforskning af psykedeliske stoffer vinder også frem på godt og ondt. Supertanker udforsker "Den Psykedeliske Renæssance". Turn off your mind, relax and float downstream. Medvirkende: Mette Marie Pedersen cand.mag. i filosofi fra Aarhus Universitet og bidragyder på bogen "Et Psykedelisk Danmark". René Ernst Nielsen ; Klinisk Professor på Aalborg Universitets, og overlæge ved Aalborg Universitetshospital. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Er digitale snakkerobotter på vej til at overflødiggøre andre mennesker? Eller har vi stadig værdier og egenskaber, som maskinen og dens kunstige intelligens aldrig vil få? Supertanker går på jagt efter argumenter for mennesker. Medvirkende: Christiane Vejlø direktør og digital trendanalytiker for Elektronista Media, medlem af dataetisk råd og forfatter. Jens Christian Bjerring Lektor i filosofi og forskningsprogramleder, Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Må folk selv bestemme, om de vil leve eller dø? For eksempel hvis de efter lang tids sygdom når til et punkt, hvor de ikke har lyst til at leve videre, fordi de oplever det som pinefuldt og udsigtsløst. Debatten om dødshjælp bølger med jævne mellemrum. Er den lukket, nu hvor Etisk Råd har valgt side mod indførelse af dødshjælp i Danmark? Medvirkende: Nina Kjeldahl praktiserende læge i Belgien og Morten Dige lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

En kvantecomputer kan lave en udregning på tre minutter, som eksisterende supercomputere er en måned om. Den kan dekryptere alt og kryptere på ny, så ingen kan bryde koden. Til gengæld bliver den så dyr, at kun få vil kunne erhverve sig den. Det rejser erkendelsesmæssige og etiske spørgsmål, som vi er nødt til at forholde os til. Medvirkende: Klaus Mølmer professor i fysik med speciale i kvantefysik, Niels Bohr Instituttet, KU. Jan Faye lektor emeritus, filosof på Institut for kommunikation, Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Et berømt udsagn af sociologen Max Weber lyder: "Videnskabeliggørelsen medfører en affortryllelse af verden!". Men han fik ikke helt ret. For der ER stadig plads til undren og tro på fænomener, som vi ikke kan måle, veje eller sætte på formel. Selvom videnskaben hele tiden gør os klogere, er der altid risiko for, at vi tager fejl og må omtænke det hele. Sådan er det at være menneske. Medvirkende: Anja C. Andersen professor i astrofysik, Niels Bohr Instituttet & Princeton University. Pia Søltoft sognepræst ph.d. & forfatter. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

En spiseforstyrrelse er ikke bare et forfejlet forsøg på at komme til at ligne en åleslank fotomodel. Det kan være en behandlingskrævende sygdom, som bunder i et uforløst behov for at blive set, hørt og elsket. En spiseforstyrrelse er kroppen, der stemmer i og skriger på hjælp i en verden ude af balance. Medvirkende: Lea Muldtofte forfatter, phd. i Æstetik og Kultur, Birgit Bundesen Psykiater, litterat og stifter af Nationalt Center for Kunst og Mental sundhed. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

De findes både online og ude virkeligheden; mænd som hader kvinder. Eller i hvert fald mener, kvinderne skal rette ind og makke ret. De hadske mandefællesskaber går under betegnelsen "manosfæren". Grupperne har forskellige udtryk og forskellige talsmænd, men de er fælles om deres indædte kritik af feminismen. Deres argument? Naturen har dikteret det naturlige hierarki mellem kønnene. Dét skal der ikke laves om på. Medvirkende: Maia Kahlke Lorentzen Cybernauterne,researcher og formidler af internetkultur, online hadfælleskaber og digital chikane. Mikkel Thorup professor i idéhistorie på Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Curiosity killed the cat, siger de engelsktalende, men nysgerrighed har også bragt os mange gode steder hen. Nysgerrighed driver forskning og udvikling - og sågar et program som Supertanker. Men vi skal huske, at nysgerrighed også har slægtninge som tvivl, skepsis, undren og forvirring. Medvirkende: Pia Lauritzen, filosof og medstifter af Qvest. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.

Vores arbejdsliv minder om boligboblen for 20 år siden: Kunstigt opskruede skyhøje forventninger, som er ude af trit med virkeligheden. Og på et tidspunkt kollapser det. Indtil da "coper" vi. Vi er agile, adrætte, robuste og tænker ud af boksen. Eller også "quiet quitter" vi, skyggearbejder og indfører vores egne "Minimum Mondays". Alt sammen for ikke at snuble ind i folkesygdommen stress. Medvirkende: Malene Friis Andersen gæsteforsker NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) psykolog og Susanne Ekman antropolog lektor i Ledelse, Organisation og Arbejdsliv RUC. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.

Væltede statuer og massedemonstrationer udpegede verdens uretfærdigheder, da Black Lives Matter, Fjerdebølge-feministerne og LGBT-aktivisterne vågnede op til woke dåd og krævede forandringer. Sideløbende voksede modstanden fra de anti-woke, som beskylder woke-bølgen for at smadre gamle dyder og velprøvede rollefordelinger for at tvinge deres seksualitets- og kønsforestillinger ned over resten af verden. Men hvor meget og hvor er woke stadig et emne til diskussion? Hvor meget er anti-woke? Medvirkende: Louise Kjølsen, psykolog, feminist og twerk queen. Peter Edelberg, studielektor i historie, Saxo-Instituttet, KU. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Pludselig stikker der jernpigge op af cementen på steder i byen, hvor hjemløse plejer at søge ly. Parkbænkene skråner, så trætte kroppe triller ned, hvis de prøver at sove på dem. Eller der er monteret armlæn midt på sædet, så det er umuligt at ligge udstrakt. Design og arkitektur, der signalerer "du kan ikke hvile her", går under lidet flatterende betegnelser som "ekskluderende design" eller "fjendtlig arkitektur". Deres formål er at prøve at sortere i, hvem der færdes hvor i vores byer, men måske påvirker det alle i byen. Medvirkende: Ole B. Jensen, professor i Urbant Design, AAU. Thomas Søbirk Petersen, professor i Etik, RUC. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. Sune With, i redaktionen.

Vi er til stede i rummet som aldrig før. Mennesker på månen og i rumstationer, private velhavere i egne raketter, satellitter i hobetal, og en stræben efter at lære Mars bedre at kende og gerne sætte fod på. Men hvad er det vi vil derude, hvor vi ikke kan trække vejret og tyngdekraften driller? Vi vil frelse mennesket fra Jordens forfald, og vi vil tjene penge. Måske begge dele samtidig. Så hvad skal vi overveje på vej derud? (Medvirkende: Tina Ibsen astrofysiker og vært på podcasten, Rumsnak og Nina Holm Vohnsen lektor i Antropologi, Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.

Et klip i en DNA-streng kan udradere livstruende sygdomme, fjerne smittebærende insekter og bekæmpe hungersnød og klimaproblemer. Moderne genteknologi (kaldet CRISPR) har potentiale til at forbedre menneskets levevilkår på Jorden. Men hvor går grænsen mellem behandling og forbedring? Hvorfor er dén sondring vigtig? Og hvem af os får i fremtiden glæde af behandlingen/forbedringen? Medvirkende: Jeppe Kyhne Knudsen, forfatter og Videnskabsformidler, Aarhus Universitet. Jacob Giehm Mikkelsen. professor i genterapi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og medlem af etisk råd. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Filosofiens største helte er ældre, hvide mænd fra europæisk historie, og en del af deres tanker virker i dag bedagede, og i nogle tilfælde kvindefjendske og racistiske. Kan vi supplere listen af filosofi-kendisser, så Kant, Descartes, Spinoza & co. får selskab af flere ikke-mænd og ikke-europæere? Supertanker spørger et par aktuelle, danske supertænkere, hvem de gerne vil have med i pensum, og hvorfor de ikke allerede er der. Gæster: Anna Cornelia Ploug, phd.-skribent i filosofi og videnskabsteori, Roskilde Universitet. Hasib Nasiri, phd. i filosofi, Uppsala Universitet. Vært: Carsten Ortmann.

Kun de stærkeste overlever evolutionens benhårde udskilningsløb. Dét ved vi fra Darwin. Sådan er vi mennesker blevet den mest overlegne art på jorden, og derfor har nogle af os mere magt end andre. Fordi de er de stærkeste. Eller hvad? Næh. Det er faktisk de sødeste, og dem der er bedst til at samarbejde, der vinder i det lange løb, siger hollandsk hotshot-historiker. Medvirkende: Benedicte Madsen, lektor emeritus ved psykologisk institut, Aarhus Universitet. Kresten Lundgsaard-Leth, phd. & tidl. adjunkt i filosofi, filosofilærer på Den Internationale Højskole i Helsingør. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Den er helt gal, venner! Hvis ikke vi gør noget nu, ryger menneskeheden ud over afgrundens kant og ned i klimaets totale sammenbrud. Sådan kan man sammenfatte Jens-André Herbeners udgangspunkt for at foreslå et "økokrati". Det vil sige et naturstyre, hvor vi begrænser pladsen til mennesker på kloden, bliver færre beboere og dropper al fossil energi og industriel dyreproduktion. Filosofien tænker med. Medvirkende: Jens-André Herbener, forfatter, klimadebattør og cand.mag./mag.art. i religionshistorie og semitiske sprog. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Hvad kan et barn på et børnehjem gøre for at få kontrol over sit eget liv? Hvad er vi hver især i stand til at gøre og være? Filosoffen Martha Nussbaum stiller spørgsmål, der handler om personlig frihed og handlekraft - om "kapabilitet". Supertanker tager på børnehjem i Ukraine og dykker ind i Nussbaums tanker. Medvirkende: Simon Lereng Wilmont, filminstruktør af bl.a. den Oscar-nominerede dokumentar, Et Hus af Splinter. Lea Hoffmann, filosofistuderende, SDU. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Klimatrusler, krig, ulighed og undertrykkelse dominerer nyhedsstrømmen. Men bag alt dét sker der gode ting, som måske burde have mere fokus for at få os til at handle og håbe på en smukkere fremtid. Medvirkende: Kristian Leth forfatter, musiker, debattør, Denis Rivin fremtidsforsker, journalist, kritisk optimist og Bjørg Tulinius journalist og forfatter. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Hvem ER Folket? Er det pøblen, plebejerne, arbejderne, de stemmeberettigede? Hvad med eliten? Den er da også Folk, er den ikke? Politikere vil gerne påberåbe sig folkets lydhørhed og folkets vilje - og de vil gerne være folkelige. Så når nogen siger "Vi er folket", måske endda "det rigtige folk", så siger en masse andre; "Hvem er vi så?" Medvirkende: Kristoffer Bayer, filosof, forfatter. Pernille Skipper, jurist, politisk kommentator, bestyrelsesmedlem, debattør og fhv. medlem af Folketinget (politisk ordfører for Enhedslisten). Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Mennesker har bevidsthed (for det meste), og det samme gælder en del dyr. Selv planter er kommet under mistanke for at have bevidsthed, og nogle går skridtet videre og mener, at ALT har en form for minimal bevidsthed. Bevidsthed er blevet defineret som dét at opleve verden på én eller anden måde. Men hvad ER bevidsthed? Hvor og hvordan bliver den til? Supertanker går på jagt efter bevidstheden. Medvirkende: Søren Overgaard ; lektor i filosofi ved Center for Subjektivitetsforskning, Københavns Universitet, forfatter. Mette Terp Høybye ; Professor i Medicinsk Antropologi, Aarhus Universitet. Vært: Carsten Ortmann.

Krig, mord, mobning og tortur er ondskab. Men om de mennesker, der begår onde gerninger, per definition ER onde, dét er et andet spørgsmål. Er ondskaben en universel tilstand, er det noget, man ER (født med), eller er det noget, man GØR i en desperat tilstand? Onde gerninger skal forhindres og straffes - men måske kan vi gøre noget, FØR det bliver til ondskab. Medvirkende Ole Fogh Kirkeby doktor i filosofi og professor emeritus i ledelsesfilosofi CBS, Florence McLean Psykolog, Specialist i Psykoterapi og børne-neuropsykologi,criminal profiler og forfatter. Vært: Carsten Ortmann.

Ondt i ryggen, træt i lænden, dryppende toiletoplevelser og mange af dem ... og bitterhed. Grumpy, gammel mand. Vi har mange billeder af den gamle mand. Han kan være en kær, hjertelig, rar én eller en tvær, vranten, sammenfalden én. Og en masse midtimellem. Hvad sker der med den handlekraftige, fysisk stærke og belevne mand, når alderdommen indfinder sig, og hvad er maskulinitet i dag og for Den Gamle Mand? Medvirkende: Michael Smaerup, Chefkonsulent ved kommunernes udviklingscenter, Komponent, fysioterapeut og phd. i aldring. Søren Harnow Klausen, professor i filosofi, Syddansk Universitet. Vært: Carsten Ortmann.

Hvem er jordboerne, og hvordan gebærder de sig? Hvad tænker de om den klode, de bor på? Og hvordan behandler de den? Er de overhovedet klar over, hvem de er og hvor de bor/lever. Forfatter og filosof Jonas Holst ser i sin nyeste bog på os selv udefra. Hvad finder han frem til? Medvirkende: Jonas Holst lektor i filosofi, San Jorge Universitet i Zaragoza, Spanien og forfatter. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 29. maj).

"Det klogeste hoved bor i den tommeste krop", sagde den græske filosof Heraklit. Dvs. at vi i over 2500 år har tænkt og talt ilde om den tykke krop. Derfor fører mange af os krig mod vores krop; fordi den ikke gør, som vi gerne vil have den til. Krig mod vægten og mod omverdenens meninger om, hvor meget vi vejer, og hvordan vi ser ud. Somme tider med ekstrem tyndhed - måske sygelig tyndhed - som konsekvens. Medvirkende: Alberte Clement Meldal radiotilrettelægger og -vært, forfatter og tidligere fotomodel. Inge Kryger Pedersen lektor i sociologi med særligt henblik på sundhed, Københavns Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 22. maj).

"Nok om mig. Hvad med dig? Hvad synes DU om mig?" De er så optaget af sig selv og deres egen succes, de unge. Eller måske er vi det faktisk alle sammen. Selvom både viden og erfaring - og logik og matematik - fortæller, at samarbejdet og fællesskabet på langt sigt ville give bedre udkomme for os alle end den umiddelbare pleje af egeninteressen. Medvirkende: Vincent F. Hendricks, professor i filosofi v. Københavns Universitet og centerleder for Center for Information og Boblestudier. Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør v. Museum Jorn, Cand.Mag i Nordisk Sprog, Litteratur og Kunsthistorie, debattør og aktivist. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 15. maj).

Vores uddannelsessystem er sendt på konstant forandringskur, så det kan holde trit med tidens skiftende krav. Men nogen ser det mere som afvikling end udvikling. For hvad bliver der af dannelsen af det fulde og hele menneske, når uddannelsen er resultatorienteret og målstyret? Medvirkende: Medvirkende: Christina Egelund, Uddannelses- og Forskningsminister, Moderaterne. Steen Nepper Larsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, forfatter og kritiker. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Mange af os ER vores arbejde, men hvad sker der, når sparerunder, omorganiseringer, chefskift og krav om øget tempo alligevel får os til at falde som fluer med stress og depression? Supertanker-vært Carsten Ortmann har selv været igennem en tur, hvor overblikket røg, energien forsvandt, tristesse og opgivenhed fyldte mere end begejstring. Hvad skete der lige dér? Medvirkende: Malene Friis Andersen Psykolog, phd., gæsteforsker i stress og ledelse og Niels Åkerstrøm Andersen professor i offentlig og politisk ledelse på CBS. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 1. maj).

Kunstig intelligens (AI) og ChatGPT bliver kaldt en af vor tids største trusler mod troværdighed og tillid, mod uddannelsessystemer, mod demokrati, mod vores evne til at tænke selv. Med andre ord en trussel mod selve mennesket! Men hvis vi stiller de rigtige spørgsmål til brugen af teknikken og til teknikkens væsen, kan vi måske finde en god vej med alvidende algoritmer i vores liv. Måske er det allermørkest lige inden det bliver lyst. Medvirkende: Pia Lauritzen, filosof og medstifter af Qvest og Thomas Schwarz Wentzer, professor i filosofi på Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 24. april).

Det kan godt være, at mange af os har et billede af middelalderen som mørk, mudret, pestramt og rottebefængt, og af os 2023-mennesker som voldsomt meget klogere end datidens jordboere. Men når man kaster et blik ud over filosofien frem mod år 1600, så er der adskillige bud på svar på Supertankers mantra-spørgsmål, "Hvordan kan filosofien hjælpe mig med at forstå min 2023-problematik?", både når det kommer til klimaspørgsmål, demokrati og retsstat og identitetspolitik, fx ligestilling mellem kønnene. Medvirkende: Joachim Wiewiura forsker, Filosofi, Aalborg Universitet. Mikkel Thorup professor i Idéhistorie, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Kunst gør noget ved os. Den bevæger os, flytter os og trænger gennem bevidstheden. For den skabende kunstner er der ingen vej udenom at skabe; ingen forskel på væren, bliven og skaben. Med kunstnere i studiet undersøger Supertanker, hvad det er, kunst kan - også for dem der oplever den. Afsættet er den engelske filosof Timothy Mortons ord om, at kunst er en slags flaskepost fra fremtiden: "Kunst er tanker fra fremtiden. Tanker, vi ikke kan tænke i nutiden. Tanker, vi måske ikke kan tænke eller sige, overhovedet. Hvis vi vil have tanker, der er forskellige fra nutiden, må tanken læne sig mod kunst". Medvirkende: Steen Jørgensen musiker, sanger. Marina Botes musiker, komponist, billedkunstner, forfatter. Lea Glob filminstruktør og Jacob Wamberg professor i kunsthistorie, Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 27. marts).

"De, der vælger det mindre onde, glemmer meget hurtigt, at de vælger ondskaben". Disse opsigtsvækkende ord kommer fra den tysk-amerikanske, jødiske filosof, Hannah Arendt, EFTER hun havde overværet retssagen i Jerusalem mod SS-officeren, Adolf Eichmann, og i en tid hvor den tyske selvransagelse ift. Anden Verdenskrig og Holocaust var på vej, for alvor. Det handler om, hvad vi som individer har af personligt ansvar, når vi pludselig befinder os i et diktatur eller ser et diktatur vokse frem. Dengang i Tyskland. I Rusland, Kina, Iran ... Medvirkende: Frank Beck Lassen idéhistoriker, Projektleder i Etisk Råd. Mathilde Tofte Thorsen Adjunkt/PhD ved Statskundskab, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Vi lever i dag i en verden, hvor vi tilbringer over 90 procent af vores tid indendørs. Skærmet fra naturen, som vi så alligevel prøver at genetablere indenfor med planter, pools og panoramavinduer. Mens vores forhold til og væren i naturen bliver... (man fristes til at sige) unaturlig. "For verden kan kun eksistere som natur, for et væsen der ikke hører til i den", som den britiske antropolog Tim Ingold skrev i 2011. Medvirkende: Cecilie Rubow antropolog, Lektor ved Institut for antropologi, Københavns Universitet. Aksel Haaning, Lektor i Global og Transnational Historie og Videnskabsstudier ved RUC. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 13. marts).

Kære lytter. Programmet holder pause, men vender snart stærkt tilbage. Vi beder om tålmodighed og anbefaler, at I i mellemtiden læser noget Nietzsche. Det burde holde humøret oppe. Venlig hilsen P1.

"Nødvendighedens jernhånd der ryster tilfældighedens raflebæger, spiller sit spil uendeligt i tid" - skrev Friedrich Nietzsche i 1874. Og vi kan ikke sige os fri for, at meget af hvad der sker i vores liv, er tilfældigt. Meget falder ikke ud på en bestemt måde af nogle helt specifikke årsager eller af en særlig nødvendighed. Både livet og kunsten er fulde af tilfældigheder; nogle gange er de styret, andre gange er de helt og aldeles arbitrære. Og hvad gør det ved vores oplevelse af kontrol i vores væren og vores gøren? Medvirkende: Anders Lauge Meldgaard komponist og musiker. Anders Fogh Jensen filosof. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 12. december 2022).

Er "race" født af "racisme", eller er racisme vokset frem pga. race? Filosoffen og litteraturteoretikeren, Edward Said, sagde: "Ingen, i dag, er kun én ting ... Som mennesker skaber deres historie, skaber de også deres kulturer og etniske identiteter" Genetisk set er vi ALLE 99,9% ENS, og det er typisk kun de synlige forskelle i hudfarve, hårtype, ansigtstræk o. lign., der bestemmer racialiseringen - sammen med fordomme og frygt for, at det vi selv holder af og plejer, bliver udfordret. Her opstår racismen, her udgrænses racen. Medvirkende: Mira Skadegård, forsker i strukturel diskrimination, adjunkt på Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Center for uddannelsesforskning. Iram Khawaja, lektor i pædagogisk psykologi, AU. Renni Eddo-Lodge, forfatter. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 5. december 2022).

"Lang levetid er ikke blot en ophobning af år; det er en radikal ændring af vores forhold til livet ..." Sådan begynder et citat af den franske filosof, Pascal Bruckner, som er optaget af vores forståelse af livet og dets faser - især den, vi kalder alderdom. For levetiden stiger, og vi får det bedre som ældre, men vores forestilling om at blive dét, er ... sorry, forældet! Senior, ældre eller gammel er idag i høj grad blevet lig med marathon, dating og festival. Medvirkende: Aske Juul Lassen, etnolog med speciale i pensions- og aldringsstudier, Københavns Universitet - 41 år og veteran-fodboldspiller. Dorrit Bøilerehauge, forsker med speciale i mode og branding, Aarhus Universitet - 62 år, model og influencer. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært - 57 år og trommeslager.

"Kvinden har ret til at bestige skafottet; hun skal (derfor) også have ret til at bestige talerstolen: forudsat at hendes ytringer ikke forstyrrer den offentlige orden." Det skrev Olympe De Gouges, i 1791, mens flammerne fra Den Franske Revolution stadig stod i kampen for frihed, lighed og broderskab, og nogen oplevede den offentlige orden som forstyrret. Små 150 år senere, i 1940, skrev PH "Man binder os på mund og hånd - men man kan ikke binde ånd", netop som nazisterne havde besat Danmark. Kan man binde ånd - eller mund? Hvem og hvad bestemmer, hvornår den offentlige orden er forstyrret? Og hvordan ændrer ånden sig over tid? Medvirkende: Esther Oluffa Pedersen, lektor i filosofi, Roskilde Universitet. Jens Erik Kristensen, lektor i uddannelsesvidenskab ved Dansk Pædagogisk Universitet/Aarhus Universitet. Vært: Carsten Ortmann.

"Det er nu kommet så vidt med det helt igennem omsiggribende - men mere eller mindre varme - fællesskab mellem jordens folk, at en retskrænkelse der foretages et sted på jorden, vil blive følt af alle." Ordene er helt tilbage fra 1795 (!) og er formuleret af filosoffen, Immanuel Kant, men mange vil nok også nikke genkendende til det han siger, i dag. Inden for bl.a. Europa, og måske især EU, har ret og uret, og beslutninger taget ét sted, ofte konsekvenser flere andre steder. Fællesskab er godt for vores fredelige sameksistens, men måske er tab af selvbestemmelse og autonomi skidt for vores (nationale) identitet. Medvirkende: Morten Bønke Pedersen, Analytiker i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, cand.mag. i filosofi. Ditte Maria Brasso Sørensen, PhD Statskundskab, Chefanalytiker i Tænketanken Europa. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Somme tider kan man gribe sig selv at være i gang med et eller andet, og være helt optaget af det og pludselig opdage, at der er gået ikke en halv time, men 2-3 timer. I 1996 skrev den ungarske psykologiprofessor, Mihaly Csikszentmihalyi, at "You can be in flow without being creative, but you can't be creative without being in flow.", med kreativitet som bredt defineret felt, der rummer både leg, arbejde og almindelige hverdagsaktiviteter. Flow beskrives som meningsfuld selvforglemmelse, og også filosoffen Søren Kierkegaard talte om det meningsfulde og om at finde meningen med sin væren. Medvirkende: Lærke Egefjord, læge, billedkunstner og vidensformidler. Frans Ørsted, lektor i psykologi, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 31. oktober 2022).

"Today a story is not told it's sold." skrev indiske Amit Abraham i 2004. En historie skal ikke fortælles, den skal sælges. Det er bl.a. derfor politikere og store virksomheder har spindoktorer og kommunikationsafdelinger. Men når budskaber og meninger bliver solgt, som de gør, så oplever vi, at det bliver nærmest umuligt at vurdere, hvad der er virkelighed, og hvad der er spin - eller måske endda løgn. Medvirkende: Lea Korsgaard chefredaktør og medstifter af Zetland. Vincent Hendricks filosofiprofessor KU, centerleder på CIBS. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 24. oktober 2022).

"Al straf er ondskab; al straf er ond i sig selv", det skrev den engelske oplysningsfilosof, Jeremy Bentham i 1789. Bentham udtænkte sidenhen det såkaldte Panoptikon fængsel, hvor få kunne overvåge mange, hele tiden. Når nogen har forbrudt sig mod os - forbrudt sig mod vores lov - bliver de straffet. Vi dømmer dem skyldige, finder en passende straf og tildeler den i et passende omfang. Håber vi. Og hvad er bedst - for samfundet, retsfølelsen, forbryderen; kort og kontant offentlig piskning eller et antal år i spjældet? Medvirkende: Sune With filosofistuderende, AU. Eva Smith jurist, professor emerita. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

"Vi former vores redskaber, og dernæst former vores redskaber os" Disse ord tilskrives ofte den canadiske filosof og medieteoretiker, Marshall McLuhan. Og når vores råderum og muligheder ændres, fordi vi får nye redskaber, så ændres vores moralske forståelse af verden. Så er der pludselig handlinger som ikke går an længere, eller handlinger som vi synes vi kan tillade os, selvom de førhen var moralsk forkastelige. Det gælder i høj grad vores nye teknologiske, digitale hjælpemidler; herunder kunstig intelligens og machine learning. Medvirkende: Cecilie Eriksen moralfilosof, Special konsulent, Nationalt Center for Etik og Helene Friis Ratner, lektor i uddannelsesvidenskab, DPU Algoritmer, Data og Demokrati. Vært: Carsten Ortmann.

"Hvem kan jeg overhovedet anerkende som fjende? Åbenlyst kun den, der kan stille spørgsmål ved mig. Og hvem kan virkelig gøre det? Kun mig selv. Eller min broder. Den anden viser sig som min broder, og broderen viser sig som min fjende." Den tyske jurist (og nazist), Carl Schmitt, skrev dette i 1950, men også i 2022 må vi se på, hvordan vi hader andre og indgår i fjendskaber. Om vi hader russere, klimafornægtere, woke bevægelsen, nabostammen eller besættelsesmagten, og hvad der skal til for at udnævne dem til fjende. Medvirkende: Birgit Bjerre billedkunstner, udstilling:"Kære fjende". Mikkel Thorup professor i idéhistorie, Aarhus Universitet. Carolin Emcke journalist på Der Spiegel og Die Zeit, forfatter til bl.a. "Gegen den Hass". Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

" Vælg dine personlige præsentationer omhyggeligt, for det, der begynder som en maske, kan ende med at blive dit ansigt." siger den canadisk-amerikanske filosof og sociolog Erving Goffman. Og man kan supplere med filosoffen, Hannah Arendt, som siger "Ingenting og ingen eksisterer i denne verden, hvis væren ikke forudsætter en beskuer". Vi lever i stadigt stigende grad vores liv gennem skærme; online møder og smartphones med diverse platforme, som vi ses og kommunikerer på. Men hvor meget lever vi reelt på den måde, og hvor autentisk er vi sammen? Medvirkende: Naiha Khiljee forfatter/digter og psykolog. Camilla Mehlsen Digital Medieekspert i Børns Vilkår, forfatter. Imran Rashid speciallæge i almen medicin og forfatter til flere bøger om teknologi og mennesker. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 19 september).

" Ved at forstørre og forgrove kan (patologien) gøre os opmærksom på normale forhold, der ellers ville være undgået vores opmærksomhed. Hvor den viser os et brud eller revne, vil der normalt være en struktur til stede." Sigmund Freud viste os vej ind i dele af den menneskelige psyke, som vi førhen ikke havde haft indsigt i. Han viste os, at sindssygen potentielt er til stede i os alle, hvis normale strukturer pludselig slår revner eller går itu. Medvirkende: Brian Benjamin Hansen phd. og docent i filosofi på VIA University College i Aarhus. Post.doc på AU og pt. på Museum Ovartaci. Bent Rosenbaum overlæge, dr.med., Psykiatrisk Center Glostrup og forskningslektor, KU. Bettina Ohlsen tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

"Mennesket fødes frit, men overalt er det i lænker". Sådan skrev Jean-Jacques Rousseau i sit værk, "Samfundspagten" fra 1762. I moderne samfund underlægger vi os de stærkes ret, og deri ligger også en indskrænkelse af vores frihed. Autoritet og fysisk magtudøvelse kan imidlertid ikke indskrænke menneskets moralske frihed, mener Rousseau - det kan ikke etablere pligt eller lyst. Og det at magthavere kan tvinge andre til noget, fysisk, er heller ikke det samme som, at de er berettigede til det. Kan man overhovedet, retmæssigt indskrænke andres frihed? Medvirkende: Carsten Fogh Nielsen, ekstern lektor i filosofi, SDU. Morten Haugaard Jeppesen, lektor i idéhistorie, AU. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

"De fleste luksus og mange såkaldte bekvemmeligheder i livet er ikke blot ikke uundværlige, men positive hindringer for menneskehedens ophøjelse", skrev den amerikanske filosof og dissident, H.D. Thoreau, i 1854 i bogen "Walden; or, Life in the Woods". Og vores luksusvaner og bekvemmeligheder er en stor del af det, vi nok er nødt til at gå efter i sømmene for at afhjælpe de aktuelle klimaudfordringer, bl.a. ud fra etiske og eksistentielle overvejelser. Medvirkende: Benjamin Christensen, phd. stipendiat i Filosofi. Sebastian Mernild, Professor i Klimaforandringer og Glaciologi og leder af SDU Climate Cluster, medlem af FNs klimapanel, IPCC. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 29 august 2022).

"En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som det er muligt at begå inden for et begrænset område." Det sagde atomfysikeren - og mange tøver ikke med også at kalde ham filosof - Niels Bohr, og dermed pegede han på essensen af grundforskning, nemlig at for at vide mere om verden, er vi nødt til hele tiden at stille spørgsmål der afføder nye spørgsmål, som vi ikke kan besvare. Også spørgsmål som sidenhen viser sig at være vanvittige, hvis ikke vanvittigt gode. Bohr sagde også: "Vi er alle enige om at Deres teori er vanvittig. Spørgsmålet der skiller os er, om den er vanvittig nok til måske at være korrekt. Medvirkende: Anja C. Andersen, astrofysiker og professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, direktør for Videnskabsår22. Vincent F. Hendricks, professor i filosofi på Københavns Universitet, centerleder på CIBS. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 22. august).

En gang havde mennesket ingen glæder. Kun arbejde, mad, fordøjelse og søvn. Dag ud og dag ind. Men en dag lærte mennesket at feste! Mennesket lærte at feste af dyrene: "(Ørnen sagde til jægeren), Jeg vil dræbe dig, hvis du ikke vil love mig, at I vil holde sangfester, når du kommer hjem. Vil du, eller vil du ikke?" (Og) i takt til trommeslagene lod (menneskene) arme og ben følge sangene i kåde hop, i overgivne vridninger af kroppen." Det fremgår af et inuit-sagn genfortalt af den store, danske grønlandsfarer, Knud Rasmussen. Og vi fester stadig; på mange måder og i mange anledninger. Men uanset tid, sted og anledning har festen en opbygning, en tilstand og ofte også et formål. Medvirkende: Elisabeth Colding, etnolog, filmklipper og forfatter/redaktør til "Fest - Fejring, rus og ritualer." Christian Sune Pedersen, forskningschef for Nyere Tid og Verdenskulturer, Nationalmuseet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 15. august 2022).

"Teknologi er i sin essens noget, som mennesket ikke kan mestre på egen hånd. Moderne teknologi er ikke et værktøj og har intet med værktøj at gøre", sagde Martin Heidegger i 1966. I 1885 skrev Nietzsche: "Det, der er fantastisk ved mennesket, er, at det er en bro og ikke et mål: det, der kan elskes ved mennesket, er, at det er en overgang og en undergang." Begge taler ind i udvikling, hvor computerteknologi har potentialet til at overflødiggøre mennesket af kød og blod og gøre os til ren (digital) ånd og bevidsthed. Når vi rammer Singulariteten. Medvirkende: Pia Lauritzen ; filosof og medstifter af Qvest. Thomas Schwarz Wentzer ; professor MSO i Filosofi, AU. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 8. august).

"Det er ikke ønskværdigt at kultivere respekt for loven, men snarere for det rette. Den eneste forpligtelse, som jeg således har ret til at påtage mig, er på hvilket som helst tidspunkt at gøre det, som jeg mener, er det rette." Sådan skrev Henry David Thoreau i 1849 i teksten "Civil Ulydighed", og begrebet blev født. Hvis man kigger på historien, har mange store mennesker brudt loven for at få retfærdigheden frem; suffragetterne, Gandhi, Rosa Parks. Hvornår kan man retfærdiggøre at bryde loven? Medvirkende: Cecilie Eriksen, moralfilosof, ph.d. og specialkonsulent ved Nationalt Center for Etik. Esther Michelsen Kjeldahl ; MSc Philosophy and Public Policy, London School of Economics, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, forfatter og radiovært. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"Kærlighed er den ekstremt svære erkendelse, at noget andet end en selv er virkeligt. Kærlighed, og dermed også kunst og moral, er opdagelsen af virkeligheden." Sådan sagde den britiske filosof og romanforfatter Iris Murdoch (1919-1999). Når vi taler om godt og ondt, rigtigt og forkert, er vi inden for etik og moral. Vi taler om pligt, skyld, frihed, dyd og integritet. Men ikke om kærlighed - forelskelse, parforhold og nære familierelationer? For Murdoch var spørgsmålet om moral og kærlighed et og samme, og hun brugte det meste af sit filosofiske virke på at vise dette sammenfald og evnen til at tilsidesætte sig selv for rigtigt at se og mærke Den Anden. Medvirkende: Anne Eggert Stevns Phd. stipendiat i filosofi, AU. Johannes Christensen tidl. sognepræst og mangeårig debattør og anmelder. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 20. juni 2022).

"Er det kroppen, der føler smerte? Hvis nogen har ondt i hånden, så siger hånden ikke til og man trøster ikke hånden, men den der lider: man kigger vedkommende i øjnene." Ordene er filosoffen, Ludwig Wittgensteins, og de er fra Filosofiske Undersøgelser fra 1953. Ligger sygdomssymptomerne i sindet, og kan man blive kureret, hvis man tror et givet medikament virker. Eller blive syg, hvis man føler sygdommen stærkt nok. Det psykosomatiske og placebo-effekten handler i høj grad om troen, der flytter bjerge - den ene eller den anden vej - og samspillet mellem krop og sind. Medvirkende: Anne-Marie Søndergaard Christensen Professor i Filosofi, Center for Sundhedsfilosofi og Etik, SDU. Lene Vase Professor i Psykologi, AU. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. (Sendt første gang 13. juni 2022).

(Den preussiske uddannelsespolitik) "... er en brutal afretning for, med mindst mulig tidstab, at gøre et utal af unge mænd nyttige, udnyttelige, til statstjeneste." Det skrev filosoffen, Friedrich Nietzsche i 1888. 134 år efter - i foråret 2022 - præsenterede Reformkommissionen Nye Reformveje for uddannelserne i Danmark. Kommissionen består hovedsageligt af økonomer, og medarbejdere på bl.a. universiteter spørger derfor, i hvor høj grad økonomi bør være styrende for uddannelse, dannelse og forskning. Om det er vigtigst, at vi bliver klogere, eller at vi bliver klar til arbejdsmarkedet. Medvirkende: Steen Nepper Larsen, forskningslektor på DPU/AU og bestyrelsesmedlem i Sophia - tænketank for pædagogik og dannelse. Otto Brøns-Petersen, cand.polit., analysechef i CEPOS, ekstern lektor på Statskundskab, KU. David Dreyer Lassen, prorektor for forskning og professor i økonomi ved Københavns Universitet, medlem af reformkommissionen. Julie Lindmann, Danske Studerendes Fællesråd. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. Astrid Pedersen: tilrettelægger.

" ... det gakkede, det interessante og det nuttede ( ... ) disse tre æstetiske kategorier, ( ... ) er de mest velegnede på vores nuværende repertoire til at begribe, hvordan den æstetiske erfaring er blevet omdannet af senkapitalismens hypervaregjorte, informationsmættede og præstationsdrevne betingelser.", skriver kulturteoretikeren Sianne Ngai i 2012. De klassiske æstetiske kategorier; det skønne og det sublime, som giver os erkendelser af verden og befordrer vores indsigt og forestilling er ikke længere tilstrækkelige. Med tiden er vi nødt til også at orientere os gennem noget gakket, noget nuttet og noget interessant. Medvirkende: Katrine Frøkjær Baunvig lektor på institut for Kultur og Samfund, Leder af Center for Grundtvigforskning. Mette-Marie Zacher Sørensen lektor i Æstetik og Kultur, AU. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"Naturens bog er skrevet i matematikkens sprog, og dets tegn - dets karakterer - er trekanter, cirkler og andre geometriske figurer" Sådan skrev Galileo Galilæi i 1623 i Il Saggiatore. Og vi kommer ikke uden om, at enhver naturvidenskabelig undersøgelse og opdagelse kan beskrives gennem matematiske systemer; inklusiv vores liv, verden og tænkning. Medvirkende Anja C. Andersen, professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Vincent Hendricks, professor i filosofi på Københavns Universitet, Centerleder på CIBS. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 16. maj 2022).

"Et droneangreb er et terrorvåben. Vi taler ikke om det som sådan. Dét er det. Forestil dig, du går ned ad vejen, og du ved ikke, om der om 5 minutter er en eksplosion på den anden side af vejen, sendt fra et sted oppe i himlen, du ikke kan se. Ordene er den amerikanske filosof, Noam Chomskys, og de kan suppleres med disse ord fra tv-værten, John Oliver: "...børn i andre lande fortæller os, at vi har fået dem til at frygte himlen". Medvirkende: Sune With Tryk Christensen filosof AU. Iben Yde folkeretsjurist og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"De økonomiske forholds stumme tvang besegler kapitalistens herredømme over arbejderen." Første bind af Karl Marxs Kapitalen udkom i 1867, og beskrev bl.a. hvordan fysisk vold og slavepiskeri nok var blevet mindre hyppigt, men at arbejderne i datiden var tvunget af økonomiske forhold, som var de slaver. Marxismen var moderne i 60erne og 70erne og meget umoderne i 80erne og 90erne. Men efter finanskriserne er den vendt tilbage igen som kritik af neoliberalismen, kapitalismen og den voksende økonomiske ulighed i verden. Medvirkende: Søren Mau Ph.d., SDU, og forfatter. Susanne Possing Sociolog og Udviklingsforsker. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 2. maj 2022).

Bertolt Brecht skrev: "Ulykkeligt er det land der ikke føder nogen helt" - "Nej, ulykkeligt er det land der har brug for en helt". Vi har set dem i historien og vi ser dem i dag. Stærke mænd der fremstiller sig selv som helte, som Stærke Mænd, i deres statslederroller; Stalin, Mussolini, Bolsonaro, Trump og Putin. De bestiger hesten i bar overkrop, flexer musklerne og rider ud for at tage affære. Og de omtaler deres modstandere som "tøser" eller kvindagtige for at nedgøre dem og derved give sig selv magt og status. Medvirkende: Kathrine Bjerg Bennike Ph.d. i køn og militære identiteter, AAU. Mikkel Thorup professor i idéhistorie, AU. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 25. april 2022).

Gud er død en del gange i løbet af historien; mest berømt nok for hænderne af Friedrich Nietzsche. Men Gud er ikke forsvundet. Så hvad betyder det egentlig - historisk og for os mennesker i det 21. århundrede - at Gud ved et antal lejligheder er dømt død og måske ude? Og er Gud overhovedet dét? Medvirkende: Lars Sandbeck cand.theol., ph.d. og forfatter. Martin Pasgaard-Westerman mag.art., ph.d. i filosofi. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Astrid Pedersen. tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 11. april 2022).

Verden er bygget på vi menneskers erkendelse og forståelse af den. Mennesket har arrangeret og ordnet alt - ord og ting. Michel Foucault skrev i 1966: "Skulle disse arrangementer/ordninger forsvinde, som de dukkede op, (...) så kan man godt være fuldstændig sikker på, at mennesket vil blive visket bort, som et ansigt af sand ved havets bred". Supertanker giver denne gang en begynders guide til Foucault, som dukker op i allehånde sammenhænge med jævne, hyppige mellemrum. Medvirkende: Anders Fogh Jensen filosof og forfatter. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt førset gang 4. april 2022).

"I dette univers legitimerer teknologien også menneskets ufrihed og påviser det 'teknisk' umulige i at være autonom, i at bestemme over sit eget liv." Det skrev den tyske filosof Herbert Marcuse i Det Endimensionale Menneske i 1964. Når vi i dag laver den ene evaluering, trivselsmåling og evidensrapport efter den anden, bliver vi muligvis spurgt og hørt, men vi bliver måske også styret ... væk fra vores egentlig autonomi. Medvirkende: Steen Nepper Larsen, lektor i filosofi, DPU, AU, forfatter. Maja Bødtcher Hansen, rektor på Frederiksberg Gymnasium. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 28. marts 2022).

"Ikke-sorgbare liv er liv, som ikke kan tabes og ikke kan ødelægges". I sin bog "Krigens Rammer" skriver filosoffen, Judith Butler om, hvordan krig bliver formidlet til verdens befolkninger. Hvilken betydning tilskriver vi de liv, der går tabt som resultat af en tilfældighed, et uheld, en algoritme? Er de ubetydelige - ikke-sorgbare? Og hvad er overhovedet reglerne for hvem man må dræbe i krig, hvordan man må dræbe dem, og hvorfor er reglerne sådan? Medvirkende: Sune With Tryk Christensen, filosof, AU. Iben Yde, folkeretsjurist og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet. Astrid Pedersen tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 21. marts).

"Alle mennesker stræber af natur efter at have indsigt". Sådan lyder den allerførste sætning i Aristoteles' værk Metafysik, som er fra ca. 330 fvt. Derfor spørger vi "Hvorfor?". Men også (i tiltagende grad) "Hvorfor ikke?". For nogen er svaret på det sidste spørgsmål, "Fordi vi kan". Og vi kan i særdeleshed, når vi bevæger os over i metafysikken og metaverset. I metafysikken er fysikkens love koblet fra; "meta-fysik" er nemlig "ud over fysikken", og i Metaverset er det det konkrete Univers, der er parallelparkeret. Medvirkende: Pia Lauritzen filosof og medstifter af Qvest. Thomas Schwarz Wentzer professor MSO i Filosofi, AU. Astrid Pedersen tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 14. marts 2022).

Filosof Simone De Beauvoir og psykoanalytiker Jacques Lacan tænkte over kvindekønnet fra hver deres faglighed - og måske køn. Ifølge Beauvoir fødes man ikke som kvinde; man bliver det. Ifølge Jacques Lacan findes Kvinden slet ikke. Medvirkende: Tone Grosen Dandanell filosof og underviser på Testrup Højskole. Lilian Munk Rösing Lektor i Kunst og Kulturvidenskab, KU. Bettina Ohlsen tilrettelægger. Astrid Pedersen tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

... to kilder i sindet: Vi modtager forestillinger, og vha. disse forestillinger erkender vi genstande. Et af moderne filosofis absolutte fyrtårne, Immanuel Kant, skrev i 1781, i sin Kritik af Den Rene Fornuft om, hvordan vi kan vide noget om verden, som ikke er tilfældigt. Vi modtager forestillinger/indtryk fra verden, og dem bearbejder vi til at danne en mening; til at erkende verden. Og hver vores billede af virkeligheden. Medvirkende: Carsten Fogh Nielsen ekstern lektor i filosofi, SDU. Christian Lollike teaterinstruktør og manuskriptforfatter. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Filosoffen Aristoteles beskriver det som nemt at blive vred. Det svære består i at blive vred på den rigtige, i den rette grad, på det rette tidspunkt, den rette måde og af den rette årsag. For det må være oplagt vigtigt, at vi styrer vores vrede og styrer den de rette steder hen, hvis vi vurderer det er dét, der skal til. I øjeblikkets hede. Desværre er både historiebøgerne og moderne internetfora fulde af eksempler på vrede, der vælter ud over den første og den bedste. En anden gammel græker, Homer, indleder et helteepos med en opfordring til at besynge vreden, men måske er vi bedre tjent med at besinde den. Medvirkende: Anne-Marie Søndergaard Christensen professor i filosofi, SDU. Maia Kahlke Lorentzen specialist i digital kultur, online had-fællesskaber og digital chikane. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"... gift dig ikke, du vil også fortryde det". Sådan skrev Søren Kierkegaard i hovedværket Enten-Eller fra 1843, som begyndelsen på et længere citat, der ender i "Hæng dig, du vil fortryde det, hæng dig ikke, etc." Kierkegaard traf valg, og valgene var afgørende - også i kærligheden. De var afgørende i 1843, og de er afgørende i dag. Men hvis alt handler om det personlige valg, bliver lige gyldige valg måske ligegyldige, og så er alt tilladt. Medvirkende: Kresten Lundsgaard Leth ; filosofilærer på Den Internationale Højskole i Helsingør, phd. om Kierkegaard. Neela Maria Sris ; direktør i Encounter, psykolog og parterapeut. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 14. februar).

"Der er det, vi ved, at vi ved. Der er det, vi ved, vi ikke ved. Og det vi ikke ved, vi ikke ved". Sådan sagde "filosoffen", Donald Rumsfeld; forsvarsminister i USA, i 2002. Mere end 2000 år tidligere skrev Platon, og lagde som så ofte ordene i munden på Sokrates: "Alt jeg ved er, at jeg intet ved." Hvad vi ved, og hvad vi KAN vide, har stor betydning for den verden vi begår os i. Mener vi. Medvirkende: Benjamin Christensen, phd. stipendiat i filosofi, Aarhus Universitet. Mette Terp Høybye. lektor i Klinisk Medicin, Interacting Minds Centre, AU. Leif Østergaard, professor, hjerneforsker, CFIN, AU. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"Man kan ikke bade i den samme flod to gange" er en sætning som de gamle græske filosoffer, Plutarch og Heraklit diskuterede, blandt andet med argumentet om at floden hele tiden forandrer sig, idet noget vand strømmer væk og nyt vand strømmer til. Man siger at forandring fryder, men forandring kan også være forvirrende, måske endda forfærdende. Om det er klimaforandringer, teknologiske forandringer eller bybilledet der synes i konstant forandring, så er vi nødt til at forholde os til dem. Frydefuldt eller forvirret. Medvirkende: Daniel Hjorth ; fotograf, bl.a. med bogen "Leben". Lene Tanggaard ; professor i psykologi, AAU, og rektor på Designskolen i Kolding. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"Vi har ingen ret til IKKE at blive ved med at udvikle nye teknologier til at løse problemer, selvom vi kan se en risiko for, at de nye landvindinger skaber NYE problemer", siger den engelsk-amerikanske læge, Aubrey De Grey. Nogle venter utålmodigt på, at teknologierne kommer og redder os, mens andre mener, at de faktisk allerede findes men bare ikke bliver anvendt rigtigt. Måske pga. risikoen for at de skaber nye problemer. Måske af politiske eller kapitalistiske årsager. Medvirkende: Adam Moe Fejerskov seniorforsker DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og forfatter til bogen "Hvordan kan ny teknologi redde verden". Jan Madsen professor og vicedirektør, DTU Compute. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 24. januar).

"Alt handler om personlig lykke og vinding. Altruisme er ondt", sådan sagde den russisk-amerikanske forfatter og filosof Ayn Rand i 1959. Og hvis man kigger på den adfærd som ekstremt velhavende mennesker udviser, fx nu afdøde Jeffrey Epstein og hans kæreste Ghislaine Maxwell, finansmanden Jordan Belfort (Wolf of Wall Street) eller familien Roy fra tv-serien Succession, så tyder det på, at mennesker med den form for grænseløse ressourcer ofte opfører sig grænseoverskridende, egoistisk og helt blottet for empati med såkaldt almindelige mennesker - måske med andre mennesker i det hele taget. Medvirkende: Christoph Ellersgaard, lektor Social Netværksanalyse ved institut for Organisation, CBS. Henrik Høgh Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 17. januar).

"Vi skal ned på jorden", siger den franske filosof Bruno Latour og mener, at mennesket skal ned fra sin selvetablerede piedestal og erkende, at vi ikke er over eller uden for naturen men en del af den, og naturen er en del af os. Vi skal dannes til at indtænke vores helhed og enhed med alt andet liv omkring os på samme måde, som vi skal dannes inden for kultur, demokrati og videnskab. Vi har brug for bæredygtig dannelse som en del af den almene dannelse, så vores bestræbelser på at redde klimaet og kloden udspringer af erkendelse og interesse - og gør kloden til et rart sted at være for alle. Medvirkende: Elsebeth Gerner Nielsen forperson for den Danske Unesco Nationalkommision, konsulent, tidl. Kulturminister og tidl. generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening. Lars Tønder professor MSO i Statskundskab, Københavns Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 3. januar 2022).

"Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet" Sådan sagde daværende socialminister, Eva Kjer Hansen fra Venstre i 2005. Hun trak dog hurtigt udsagnet tilbage. I dag taler man om at mest mulig lighed skaber dynamik, vækst og fremdrift. Og helt tilbage i Oplysningstiden var bl.a. filosoffen Condorcet klar over dette og talte om lighed som "menneskets sande fuldstændiggørelse". Medvirkende: Christian Friis Bach, agronom, phd i intl. økonomi, fhv. udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN. Christian Olaf Christiansen, lektor i Idéhistorie, Aarhus Universitet, leder af forskningsprojektet An Intellectual History of Global Inequality 1960-2020. Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

"Al filosofi er hjemve", sagde den tyske filosof, Novalis. Om det er mit hus, som er mit hjem, mit hjemland eller min hjemstavn, så er hjemmet en afgørende vigtig del af vores liv. Vi trækker os tilbage i hjemmets trygge favn, og vi bruger hjemmet til at fortælle os selv og andre, hvem vi er. Så når nogle bliver hjemløse, måske statsløse, så har vi ondt af dem. For så må de vandre hvileløst rundt i verden uden den ro, som en fast base giver os - "...her har jeg hjemme." Hjem er et sted, som vi, ligesom Odysseus, gerne bruger lang tid og overvinder mange strabadser for at nå til ... nå hjem til. Vi har hjemlængsel, på græsk; nostalgi. Medvirkende: Jeppe Krogsgaard Christensen, forfatter. Rasmus Ugilt, filosof. Ole Thyssen, professor emeritus i filosofi, CBS. Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

"I takt med at vi ved mere og mere om, hvordan verden er skruet sammen, er verden blevet affortryllet". Sådan (ca.) sagde Max Weber i 1905 på et tidspunkt, hvor naturvidenskaben var godt i gang med at kortlægge vores klodes og livs beskaffenhed, og hvor religion ikke længere var eneste forklaringsmodel på alt. Der er heldigvis stadig fortryllende fænomener både i mennesket, kunsten og naturen. Og bevæger man sig ind i naturvidenskaben, er den i sig selv en opdagelsesrejse fuld af vidundere. Medvirkende: Johanne Pontoppidan Tuxen journalist og forfatter, Information. Mads Toudal Frandsen lektor i astropartikelfysik, CP3 Origins, SDU. Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Historia Magistra Vitae - historien er livets lærer - sagde den romerske filosof og politiker, Cicero. Kong Frederik Den 5.s statue røg i havnen og blev opløst. Britiske og amerikanske forretningsmænd og politikere fra det 19. århundrede er blevet overmalet med rødt og flået ned fra deres piedestaler. Nutidens dom over store, succesfulde mænd bliver fældet og eksekveret ud fra vor tids moralske og menneskelige standardkoder. Men er det etisk rigtigt at dømme en - i nogle tilfælde fjern - fortid ud fra nutidige standarder, og kan læringen fra historien måske manifesteres på andre måder end ved hærværk? Medvirkende: Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitet. Annette Warring, professor i Erindring og Fortidsbrug (Historie), Roskilde Universitet, æresdoktor ved Lund Universitett. Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Vi kan godt lide det der er lystfuldt; rart. Men vi kan også blive lidt bange for det; for at det tager overhånd og driver os i en retning, som ikke er god for os. Vi kommer i vores lysters vold. "Al lyst vil dyb, dyb evighed" skrev filosoffen Friedrich Nietzsche. Godt 40 år før Freuds værk "Hinsides lystprincippet". Lyst kan være rettet mod sex, mod mad, søvn, stoffer, en karruseltur, hvad som helst. Kan vi styre lysterne? Kan vi miste lysten? Og hvis vi ikke kan styre dem, eller vi mister, er det så godt eller skidt? Vi behøver vel strengt taget ikke altid have lyst, for at gøre noget. Og vi behøver måske heller ikke følge alle vores lystindskydelser, alle vore lyster. Medvirkende: Amanda Lagoni parterapeut, sexolog. Steen Nepper Larsen lektor i Uddannelsesvidenskab ved Dansk Pædagogisk Universitet, Aarhus Universitet. Dorthea Lind Neuenschwander: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

"Af jord, vand, luft og ild er alt skabt", sagde den græske filosof, Empedokles. De er de fire elementer. Ilden giver os lys, varme, beskyttelse og tilberedt føde. Og den kan fortære og tilintetgøre alt. Vi kan være båret af en indre ild, og vi kan brænde vores lys i begge ender. Og uanset, samles vi om bålet; en antændt bunke kviste og grene i pyramideform, der lader flammerne tage fat og tankerne fare derhen, hvor tiden og stedet vil have dem. Måske til de forfædre, der tusinder af år forinden sad dér foran bålet. Bålet og ilden er vores allierede og vores frygt. Medvirkende: Flemming Møldrup livsstilsekspert, tv-vært og forfatter. Stine Sundahl; arkitekt og ph.d. Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Al væren-i-verden og kommunikation er forankret i kroppe - korpus - siger den franske filosof Maurice Merleau-Ponty. Det gælder også skænderiet. De fleste skænderier foregår i hjemmet. Nogle af dem blive korporlige. Andre foregår i politiske arenaer; skriftligt, verbalt, og måske også korporligt. Nogle skænderier fører til decidereret vold og sågar krig. Og selvom det somme tider opleves som om volden opstod pludseligt og ud af det blå, så vil man ofte kunne se et forløb der leder til volden. Medvirkende: Per Øhrgaard, Professor Dr. phil, fmd. Dansk PEN. Anders Hougaard, lektor i social interaktion og kognition ved Syddansk Universitet. Kirsten Thorup, forfatter. Line Brandt, phd. I kognitiv semiotik. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Immanuel Kant skrev (i 1784), "Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed." Men lige nu lægger vi vores æg i kurven hos Google, Apple, Amazon, Microsoft, Facebook. Gigantiske, virtuelle virksomheder, der efterhånden har status - eller i hvert fald indflydelse - som nationalstater. De har regler og love. Facebook har sin egen højesteret, Oversight Board, og er på vej med sin egen valuta; Libraen. Alle fem er massivt til stede i både vores og vores børns verden. Og verdensopfattelse. Med nyheder, information, debat, dialog og underholdning. Det betyder noget for demokratiet og for vores opfattelse af den (virkelige) verden, vi måske er oplyste borgere i. Medvirkende: Camilla Mehlsen ; Digital Medieekspert i Børns Vilkår, forfatter. Vincent Hendricks ; professor i filosofi på KU - CIBS. Dorthea Lind Neuenschander. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

"I de blindes verden er den enøjede konge" - citatet tilskrives filosoffen og politikeren Niccolò Machiavelli. Vi må anerkende, at vores verden, og vores omgang og sprog med hinanden er indrettet på, at vi kan se. Kan du se, hvad jeg siger? Verden er visuel, og hvad betyder det for blinde mennesker? Har de et fattigere liv end de seende? Mere udsat? Nyder de mindre anseelse? Føler de sig andenrangs? Eller måske - ligesom Oraklet i Delfi - mere privilegerede? Med større indSIGT? Måske er den enøjede så pludselig slave for de blinde. (Medvirkende: Hanne Skipper, lærer, psykomotorisk terapeut, blind. Karl Erik Schøllhammer, Professor på Institut for Sprog og Litteratur ved Det Katolske Universitet i Rio de Janeiro, forfatter til Hinsides det Synlige - Litteraturens Blik. Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Filosoffen Jürgen Habermas taler om Den Herredømmefri Samtale som grundlaget for et succesfuldt demokrati og derfor kan mangel på ægte dialog være undergravende for demokratiet. Men hvad er ægte dialog, og hvorfor er den vigtig? Går vi i dialog for at fremføre vores synspunkter og få ret? Er diskussioner, samtaler og snakke så uægte dialoger? Måske kan en dialog være helt uden dagsorden og (for)mål uden at miste værdi. Medvirkende: Özlem Cekic, tidl. Folketingsmedlem, foredragsholder, forfatter, Generalsekretær i Foreningen Brobyggerne. Caroline Schaffalitzky, lektor i filosofi på SDU, leder af "Filosofi i Skolen". Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Meget (det meste) musik er skabt i og til særlige rum og ofte til særlige rituelle sammenhænge. Ritualer, hvor vi måske håber - sammen - at få indsigt, åbenbaring, spirituel opløftning ... glemme sig selv, gå i trance. Duoen, Den Sorte Skole har sammensat fragmenter af over 350 stykker musik fra hele verden, fra religiøse (og hedenske) ritualer, til værket Refrakto, som bliver opført i kirker. Musikken, rummet, ritualet, spiritualiteten spiller sammen - for nogle. For andre er oplevelsen æstetisk. Og individuel. Medvirkende: Martin Højland, musiker i Den Sorte Skole og leder af Turning Tables, Danmark. Jesper Sørensen, lektor i Religionsvidenskab, AU. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 19. oktober 2021).

Filosoffen Martin Heidegger skrev: "Grækerne forstod dét at frembringe, techne, som at lade noget komme til syne. Techne forstået på denne måde har ligget gemt i det tektoniske ved arkitekturen siden de ældste tider." Arkitekter har siden ca. 6. århundrede fvt. forholdt sig til bygninger og deres konstruktion; deres tektonik - af Homer beskrevet som arkitekters og håndværkeres kunnen og kundskab. Dvs. samspillet mellem form, funktion og materialer Og arkitekturen, din bolig, påvirker dig og dit liv. Medvirkende: Trine Berthold, arkitekt, projektleder i Kongelundssekretariat. Jonas Holst, lektor i filosofi, San Jorge Universitet i Zaragoza, Spanien. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Når man er ordblind i en skriftkultur som vores, er der ting, man bliver sat udenfor: En ting er at blive stemplet som dum i skolen, fordi man ikke kan læse. Noget andet er at have svært ved at læse højt for sine børn. Og endelig er der simpelthen både information og drømme om at kunne udvikle sig inden for samfundets (skriftlige) rammer, der dør i tilblivelsen, hvis man ikke kan læse. Allerede Platon og sidenhen franske Jacques Derrida har beskæftiget sig med skriftens vigtighed og ... liv og død. Medvirkende: Uffe Holm, komiker og ordblind. Carina Vallentin Degn, Cand.mag. i audiologopædi - kommunikationshandicap med speciale i dysleksi. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Jagtsæsonen går ind for alvor den 1. oktober, og jægerne er klar. Til at komme ud at skyde noget. Nakke og æde! Eller måske nakke og rydde op; i bestanden. Og frem for alt være i og være ét med naturen. Det er i hvert fald, hvad flertallet af jægere taler om. Andre synes, at det drab, som er uløseligt forbundet med jagten, er etisk anløbent. Så hvem ER Jægeren? Er jagten et urinstinkt, som er nødvendigt for at få mad på bordet - eller over bålet? Filosoffen Rosalind Hursthouse mener, dyr bør have samme basale rettigheder som mennesker. Medvirkende: Anne-Cathrine Riebnitzsky ; forfatter, jæger. Jørgen Skouboe, tv-vært, jæger. Jes Lynning Harfeld, lektor i Anvendt Filosofi, AAU. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Hvem er jeg? Hvordan er jeg? Livet igennem går vi gennem en dannelsesproces, der former dem vi er. Det sker på forskellige tidspunkter i vores liv - fx de formative år - og det sker efter forskellige påvirkninger. Fra familie, venner, boligområde, samfund. Og nogle af påvirkningerne bliver presset ned over hovedet på os på måder, som kan være svære at håndtere. Babak, hvis forældre kom til Danmark fra Iran, har lavet podcasten, Generationen. Han er vokset op på Nørrebro, med de krav, forventninger, forestillinger og fordomme om, hvem og hvordan han er. Medvirkende: Babak Vakili; podcastproducer, manuskriptforfatter, rapper, cand.scient.pol. Iram Khawaja; lektor i pædagogisk psykologi ved DPU, AU. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Den indtræffer mellem 45 og 54 års alderen; menopausen. Eller overgangsalderen, klimakteriet. Kvinder holder op med at menstruere og deres hormoner stikker af. Igen. Næsten som i puberteten, bare med omvendt fortegn. De seneste år er man begyndt også at tale om en mandlig menopause. Det er overgange i livet som forandrer vores identitet og som historisk har kaldt på mere eller mindre voldsomme overgangsritualer. Medvirkende: Birgit Petersson; Speciallæge i psykiatri, lektor ved Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, KU. Line Dalsgaard; lektor i antropologi, AU. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Den er gal med klimaet, det er der efter alt at dømme ingen tvivl om. Men noget tyder på, at vi som enkeltindivider stadig ikke er parate til at gøre de ofre, som er nødvendige for at bremse den nedadgående spiral. Men er det overhovedet enkeltindividers ansvar? Eller skal stater gribe ind, som de har gjort under CoVid-pandemien? Kan vi ligefrem blive tvunget ud i "populationskontrol", som de såkaldte økofascister anbefaler? Skal alle bare gå i kloster og skrælle al unødvendigt forbrug væk? Nogle gange skal fremtidens svar findes i kunsten, og teaterforestillingen Verdensfrelserinden har et bud. Medvirkende: Madame Nielsen; forfatter, kunstner, klimaaktivist, filosof. Esther Kjeldahl; klimaaktivist, filosof og forfatter. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Vi modtager konstant enorme mængder af information om at noget er helt galt - klima, corona, og naturkatastrofer. Men selv når etableret videnskab fortæller os, at den er gal, kan vi finde på at benægte deres forskning og deres fakta. Vi bliver faktaresistente og holder os til den viden vi nu en gang altid har haft og levet efter. Ofte fordi de fortællinger der knytter sig til det, giver mere mening og er lettere at forholde sig til end tal, grafer og statistikker. Så hvordan opnår og bevarer vi et åbent sind, der er modtageligt for ny viden - også når den tvinger os til at ændre verdenssyn og måske livsstil? Medvirkende: Torben Sangild, podcastvært på "Et Åbent Sind", skribent på Zetland, phd. i Moderne Kultur. Brandi Morris, post.doc. på Institut for Virksomhedsledelse, AU. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Hvis verden går under, og al videnskabelig viden går tabt, hvilken sætning til en kommende generation, kan så rumme mest mulig nyttig information med færrest ord? Det spørgsmål stillede fysikeren Richard Feynman i 1961. Supertanker fejrer sit togt nr. 200 med svaret. For i denne særudsendelse giver en filosof, en fysiker/astronom, en religions- og grundtvigforsker/humanist, en billedkunstner, en forfatter, en idéhistoriker og en musiker/neuroforsker hvert sit bud på den sætning. Medvirkende: Anders Fogh Jensen; filosof, Anja C. Andersen; Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet, Katrine Frøkjær Baunvig; Centerleder & Lektor, Institut for Kultur og Samfund - Grundtvig Centeret, AU, Kirstine Roepstorff; billedkunstner, Mette Moestrup; forfatter, Mikkel Thorup; professor i Idéhistorie, AU og Peter Vuust; Leder af Center for Music in the Brain (MIB)/Prof. i Neurovidenskab, AU/Prof. i Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus og Aalborg. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Væredygtighed er indersiden af bæredygtighed, hævder en ny bog. Vi skal blive dygtigere til at være i verden for på den måde at kunne bære den videre og undgå sammenbruddet. Et af de felter, bogen beskæftiger sig med, er den digitale udvikling, der ifølge en skribent er lige så meget ude på et skråplan, som klimaudviklingen er. Der bliver hejst røde flag og kaldt på digital dannelse; digital væredygtighed. Hvordan lærer vi at være i det digitale med alle dens algoritmer, AI, VR, IoT, AR ... og kvantecomputing? Medvirkende: Preben Mejer, direktør i RADR og initiativtager til Alexandra Instituttet på Aarhus Universitet og Katrinebjerg IT kompetenceklyngen i Aarhus. Camilla Gregersen, Fmd. for den akademiske fagforening, DM, cand.mag og medlem af Dataetisk Råd. Bent Meier Sørensen, professor i filosofi og organisation, CBS. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Det har en bagside at være kendt. Kendte brænder igennem, men brænder også ud i deres jagt efter rampelys. Hvad er det, der virker så dragende ved at være kendt? Hvad får især yngre mennesker til at tro, at lykken ligger i berømmelse gennem reality-tv eller tv-konkurrencer? Ifølge sociologen/filosoffen Erving Goffman er det vigtigt, at vi lærer at skelne mellem vores frontstage og vores backstage - vores offentlige fremtræden og vores private. Medvirkende: John De Summer-Brason, cand. comm. i kommunikation og dansk og forfatter til bogen "Berømmelsens anatomi". Preben Kristensen, skuespiller. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 10. august 2021).

Det forlyder at det seneste år med coronaisolation har fået salget af kæledyr, måske især hunde, til at eksplodere. Og vi elsker også især hunde og katte. Så meget at vi tilskriver dem personlighed, lukker dem ind i vores hjem, vores sofa, vores seng. Men er det måden at være sammen med dyr? Har dyret menneskelig personlighed set ud fra et filosofisk synspunkt? Kan den matche vores egen? For der er vel stadig flere forskelle mellem et menneske og en hund, end der er ligheder. Det siger både René Descartes og Martin Heidegger noget om. Medvirkende: Lise Lotte Christensen; adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub. Lars Svendsen; professor i Filosofi, Universitetet i Bergen. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

I daglig tale bruger vi vendingen "et kvantespring" om pludselige, store fremskridt inden for et vidensområde. I fysikken er det når en lillebitte, mikroskopisk, subatomar partikel (elektron) springer fra et niveau/en bane uden om atomkernen til et andet. Uden kvanteteori havde vi ikke computere, mobiltelefoner eller atombomber. "Den som ikke er rystet ved at høre om kvanteteorien, har ikke forstået den" (Niels Bohr). I processen med at blive rystet møder vi filosoffen Immanuel Kants "Das Ding An Sich" og "Das Ding Für Uns" og Schrödingers kat der er både levende og død - på samme tid. Medvirkende: Benjamin Christensen; phd.-stipendiat i filosofi, Aarhus Universitet. Jan Faye; lektor emeritus i filosofi, KU. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Bilen er det ultimative frihedsmedium. Den er ikke afhængig af en fastlagt køreplan eller hvor der ligger skinner. Bilen er også et æstetisk objekt - så meget at biler bliver udstillet på kunstmuseer. Ifølge futuristen Marinetti er en Bugatti smukkere end Nike fra Samothrake, og franske Roland Barthes nærmest forguder Citroën DS'en. Men bilen og de veje den kører på er også krigszoner. Medvirkende: Martin Zerlang, professor i litteraturvidenskab og moderne kultur, KU. Sanne Nyland Christensen, radiovært på DR P4, bilist og eventyrelsker. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

"Rrrrejs Dem! Strrrrræk Dem! Bøj knæene! Arrrrmene op mod loftet!" Der er lidt vej fra Kaptajn Jespersens morgeneksercits i 1930ernes statsradiofoni til nutidens flokke af joggere, cross fittere og yogadyrkere. Vi dyrker motion, idræt og sport for fulde udblæsning, og vi gør det, bl.a. fordi vi ønsker et sundt legeme, som kan rumme vores sunde sjæl. Og fordi måden vi bevæger os på, siger noget om, hvem vi er - siger noget om vores identitet. Ifølge Michel Foucault og Maurice Merleau-Ponty, tegner kroppen rum, vi kan udøve selvkontrol i. Medvirkende: Ove Korsgaard; professor emeritus, DPU, Aarhus Universitet. Inge Kryger Pedersen; lektor i sociologi, speciale i sundhed, KU. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Descartes, Sartre, Foucault, Derrida - det er navne på franske filosoffer som bliver omtalt og refereret i Supertanker med jævne mellemrum. En ny bog giver en indføring i fransk filosofi fra Descartes i 1600-tallet til det 20. århundredes store franske tænkere, og bogens forfatter og en anden frankofil tager os med gennem det filosofiglade lands supertanker og -tænkere frem til i dag. Medvirkende: Søren Gosvig Olesen; lektor i Filosofi, KU. Anders Fogh Jensen; filosof. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

I sensommeren 2018 indførte Danmark maskeringsforbud. Siden foråret 2020 har vi i store træk haft maske-påbud. Halvdelen af de fleste menneskers ansigt er dækket, og det betyder at en stor del af den afkodning, vi plejer at benytte, når vi møder mennesker og ser deres mimik, er umulig. Men samtidig føler mange sig mere trygge ved at færdes i offentligheden, anonymt gemt bag en maske. Og ikke mindst umulige at overvåge. Filosoffer som Emmanuel Levinas og Gilles Deleuze og Félix Guattari er vigtige maske-supertænkere her. Medvirkende: Katrine Grarup Elbo; violinist og lydkunstner. Lea Laura Michelsen; phd-stipendiat i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

71% af jordklodens overflade er vand - hav og oceaner. Havet er spisekammer, havet er transportvej og infrastruktur, havet er skønhed, terapi og fare, havet er uendelighed, havet er nødvendighed. Under overfladen myldrer det med liv: Planter, mikrober, bløddyr, fisk, pattedyr. En ny dokumentarfilm, Seaspiracy, har imidlertid sat menneskets udnyttelse af havet og dets ressourcer til debat og dermed også vores forhold til vort moderlige hav. Medvirkende: Ken Haste Andersen; fysiker og marinbiolog, professor i teoretisk marin økologi ved DTU Aqua. Katherine Richardson; Professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (Globe Institute), KU, leder af KUs Bæredygtighedscenter. Dorthe Jørgensen; dr.phil., dr.theol. og idéhistoriker. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Vi har gennem årene set flere politikere være i deres følelsers vold, miste besindelsen og skælde ud. Og noget tyder på, at følelser bliver mere og mere anvendt i politiske debatter, demonstrationer og andre meningsudvekslinger i den offentlige debat, f.eks. på de sociale medier. Inden for forskning er man begyndt at tale om Den Affektive Vending som et fænomen, hvor følelser får mere frit løb, end vi førhen har været vant til, og den saglige argumentation bliver trængt i den proces. En ny bog diskuterer den affektive vending i samfundsdebatten, og både Supertanker, Frankfurterskolen og den kritiske teori tænker med. Medvirkende: Henrik Kaare Nielsen; dr.phil., professor i Æstetik og Kultur, AU og forfatter. Steen Nepper Larsen; lektor i Uddannelsesvidenskab, Dansk Pædagogisk Universitet (DPU), Aarhus Universitet (Emdrup). Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Præsident Biden overtog et USA, der under den forrige præsident, Donald J. Trump, er blevet splittet om muligt endnu mere end det var før, og som har trukket dybe spor i USA's relationer til den øvrige verden. Bidens USA skal finde sin plads indadtil ift. at få bugt med blandt andet corona-epidemi, arbejdsløshed, klimakurs og social ulighed. Og udadtil ift. hvem USA gerne vil samarbejde med, og hvilken rolle den kæmpe nation skal indtage internationalt - forretningsmæssigt og militært. Supertanker kigger på hvilken filosofi der har ligget til grund for tidligere forandringer og retninger i USA, og hvilke der nu bliver forsøgt opgør med eller fremme af efter præsident Joe Bidens første 100 dage i Det Hvide Hus. Medvirkende: Jørn Brøndal; professor og leder af Center for Amerikanske Studier, SDU. Astrid Nonbo Andersen; seniorforsker, Fred og Vold, DIIS. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

De etiske dilemmaer står i kø, når der skal sættes pris på liv og sundhed, og det seneste års udvikling af coronavacciner har været dyrt. Men coronavacciner er bare en lille del af det, medicinalindustrien bruger penge på, og som befolkningen i sidste ende nyder godt af men også måske betaler dyrt for. På færdigudviklede præparater holder patenter priserne oppe længe efter, medicinen er udviklet. Kan man have eneret til at behandle - måske kurere - patienter? Hvordan kan man tage sig betalt? Hvad koster et godt liv? Hvad koster en sund og rask verden? Hvem investerer, og hvem tjener på andres sygdom? Medvirkende: Nikolai Brun; chef for Medicinsk Strategi og Innovation, Lægemiddelstyrelsen. Jakob Bek-Thomsen; lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

En gang udvekslede vi naturalier. Jeg gav dig et brød og fik en kylling. På et tidspunkt opfandt vi mønter, der repræsenterede værdi. Så flyttede vi rundt med dem. Og lånte dem til hinanden. Økonomen Hyman Minsky sagde: "Bankvirksomhed er ikke pengeudlån - for at låne penge ud, kræver det at man har penge" - så nu skaber bankerne selv penge. I dag udveksler vi sjældent kontanter men digitale koder, der skifter mellem din og min konto. Vi flytter gæld rundt mellem os. Og finansierer coronakrise. Og med de seneste års rentefald, skal man nu måske betale for at sætte penge i banken og kan tjene på at låne penge. Medvirkende: Christian Bennike ; journalist ved Information. Jonas Jensen ; formand for organisationen, Gode Penge og cand.scient.pol, KU. Carsten Ortmann ; tilrettelægger og vært.

Alle mennesker oplever at få ondt i livet på et eller andet tidspunkt. For nogle mennesker trænger det sig på med en voldsomhed og vedvarenhed, der gør det invaliderende. Så har de måske en depression, måske angst, måske noget med STORE BOGSTAVER; OCD, ADHD, ADD ... Antallet af diagnoser er vokset støt de senere år, og antallet af mennesker der får diagnoser og bliver indskrevet i det psykiatriske system er også vokset. Selvom Danmark ofte betegnes som et af de bedste lande i verden og befolkningen som en af de lykkeligste. Når så mange bliver syge, er det mon så fordi der er noget i vejen med verden omkring dem - Er sygdom i sindet i virkeligheden en sund reaktion på en syg verden? - eller er der noget i det syge individ der faktisk er gået i stykker og har gjort dem syge? Medvirkende: Christina Schacht-Magnussen: klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi. Svend Brinkmann: Professor i psykologi, Aalborg Universitet. Filosof & debattør. Carsten Ortmann: Tilrettelægger og vært.

Vi går i skole, nogle i gymnasiet, nogle på universitetet. Men måden vores skole er bygget op, og forventningerne til hvordan, vi går i skole, og hvad vi lærer hvornår, er blevet reformeret nogle gange i de seneste årtier. Det giver både en anden type uddannelse og en anden oplevelse af dannelse af de generationer, som kommer gennem dét skolesystem. Det er sket på en måde så nogle spørger, om det lever op til Danmarks udsagn om, at vi som nation skal leve af hovederne. Ifølge den hollandske pædagogiske filosof, Gert Biesta er dannelse trængt i baggrunden til fordel for employability. Og hvor det før var fx vores hænder, der udførte et arbejde er det i dag hele vores person hele livet (human ressource) der er ansat. Medvirkende: Jens Erik Kristensen: Lektor på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Ning de Coninck-Smith: Professor på DPU, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann: Tilrettelægger og vært.

Verden og litteraturen er fuld af venskaber; af livslang kærlighed og livslang ærlighed. Som den franske 1500-tals filosof Michel de Montaigne siger, er venskabskærligheden mere stabil end den romantiske kærlighed. Vores venner er ofte vores livsvidner og de mennesker, vi spejler os i. Bliver til sammen med. Det var allerede Aristoteles inde på med sine tre venskabstyper; lystvenskabet, nyttevenskabet og det dybe venskab, men også Nietzsche taler om selvoverskridelsen i samværet med vores venner. En ny bog eksemplificerer og analyserer venskab, og Supertanker filosoferer med. Medvirkende: Karen Dich, journalist og forfatter. Jonas Holst, lektor i filosofi ved San Jorge Universitet, Zaragoza, Spanien. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 23. marts).

Det er altid modsætninger, der mødes i kærlighed, sagde den tyske filosof Arthur Schopenhauer. Og ifølge Platons kuglemyte er det to halvkugler der bliver til én kugle, der triller lykkeligt gennem livet. Nej! - fortsætter Platon, for lige dér går enhver søgen efter sandhed i stå, lige dér bliver der lukket og slukket. De levede lukket til deres dages ende. Vores parforhold har været igennem et 2020 med epidemi, nedlukning og samvær på andre, måske mere intense, måder end vi er vant til. Det har været godt for mange og en katastrofe for andre. Supertanker undersøger samværet, sammensmeltningerne og modsætningerne før, under og efter nedlukningen. Medvirkende: Amanda Lagoni, parterapeut, sexolog og forfatter til "At elske er ikke en følelse". Anne Marie Pahuus, prodekan ved Aarhus Universitet, lektor i filosofi. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Den græske filosof Epikur sagde: " Den filosofi der ikke lindrer nogen lidelse, er falsk." Det er ikke bare lindrende og nyttigt at tænke sig om og vide noget, det er også supersjovt. At have en viden, som gør en i stand til at manøvrere i livet og verden - og forbinde punkterne - mindsker lidelse. I en ny bog, spørger filosof, Ole Fogh Kirkeby, "Hvad kan filosofi?" og svarer bl.a., at det kan helbrede dit liv, det kan lære dig at kende dig selv. Og det kan bringe dig i bedre kontakt med eksistensen, erkendelsen og etikken. Filosofi er supertanker. Medvirkende: Ole Fogh Kirkeby, professor emeritus i filosofi, CBS. Pia Søltoft, sognepræst og phd. i teologi. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Der er ikke noget bedre end manglende normer, uoverskuelighed og kontroltab til at nære konspirationsteorier. Teorier om hvordan verden egentlig hænger sammen og om de løgne, som magthaverne fodrer os med for at bevare roen - og magten. Filosoffen Emile Durkheim kaldte det samfundsmæssig anomi (normløshed), som fører til mistillid og forsøg på at skabe sit eget verdensbillede; et der hænger sammen, skaber fællesskab og giver mening. Det samme som vi ser hos bl.a. QAnon, 9-11 analytikere, coronaskeptikere, 5G-modstandere. Supertanker trækker konspirationerne ind på radaren. Medvirkende: Rikke Peters, idéhistoriker, lektor på HistorieLab, Nationalt Videnscenter for Historie og Kulturarvsformidling (under UCL, Odense). Michael Bang Petersen, professor i Statskundskab, AU, Leder af ROPH (Research Online Political Hostility) og HOPE (How Democracies Cope With Covid 19). Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 2. marts).

Det er helt enormt kedeligt: Danmark er lukket. Verden er lukket. Kulturen; museerne, teatrene, spillestederne, festivalerne er lukket. Og vi er hensat til vores eget selskab. Der sker ikke noget nyt, der synes ikke at være nogen mening i det (ud over at bremse smitte). Så vi keder os. Ifølge filosoffer som både Adorno og Hannah Arendt er kedsomhed fravær af mening, og det er en følelse der opstår med moderniteten, der ellers excellerer i distraktioner. Men måske kan kedsomhed også være godt. Supertanker kaster sig ind i kedsomheden og filosoferer over den. Medvirkende: Mette Birkedal Bruun, professor i kirkehistorie, Centerleder på Centre for Privacystudies, Københavns Universitet. Cæcilie Iburg Printzlau, filosof og radiovært, DR P2 & P8. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 23. februar).

Men In Black demonstrerer. De kaster kanonslag, fyrer romerlys af og brænder en Mette Frederiksen dukke, samtidig med at de rapper, at Christiansborg brænder op. Voldsom retorik der er vokset ud af utilfredshed med regeringens coronarestriktioner og mere generel desperation. I Supertanker spørger vi, hvordan vi kan lytte til det, de siger, trods den voldsomme retorik. I forsøget på at undgå polarisering og splittelse. Og vi trækker på filosoffen Hans Georg Gadamer, der ser på fordomme og på de spørgsmål, vi må stille for at be- eller afkræfte dem. Medvirkende: Ali Sufi, cand.scient.adm., rapper og medlem af Men In Black. Pia Lauritzen, filosof, medstifter af Qvest. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Styrke, magt og evner vokser frem af sårbarheden. Det er emnet i en ny, dansk bog og i Supertanker. Den amerikanske forsker, Brené Brown taler om "Sårbarhedens Kraft" og neurologen Antonio Damasio lægger vægt på "evnen til at planlægge sin fremtid som et socialt væsen". Over for sårbarhed står robusthed, defineret som det at kunne bevare gode menneskelige egenskaber, når vi er pressede. Men det kræver også, at vi erkender, at vi er pressede. Medvirkende: Ulla Hinge Thomsen, cand. mag. i sprogpsykologi, journalist & forfatter. Birgitte Dam Jensen, konsulent, foredragsholder & forfatter. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Vi - især de yngre generationer - har alle muligheder i verden for at skabe et rigt og lykkeligt liv. Alligevel ser vi flere psykiatriske diagnoser end nogensinde før. For i stedet for at skulle operere inden for regler og rammer, så er vi frie til at vælge mellem et hav af muligheder og håb. Samtidig bliver vi pålagt selv at skabe det perfekte liv, at "shine bright like a diamond", drømme stort, skabe fremtiden, være ægte og perfekte. Og det er et enormt pres, som man næsten kun kan føle sig utilstrækkelig under. Ifølge Søren Kierkegaard skal vi vælge os selv, også inkl. vores fejl og mangler, men det er utroligt svært for mange i dag. En ny bog undersøger, hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge, og Supertanker tænker med. Medvirkende: Christian Hjortkjær, højskolelærer på Silkeborg Højskole, cand. theol. & phd. fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Lea Muldtofte, phd. i Æstetik og Kultur og barn af tiden. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 2. februar).

Mennesket påvirker klodens og naturens måde at fungere på. Men mennesket har ikke magten alene. Tværtimod. Naturen slår tilbage med vildt vejr, global opvarmning, oversvømmelser og tørke. Hvordan håndterer vi magtspillet og balancen mellem menneske og natur? Er naturen en passiv ressource eller en aktiv med-, måske ligefrem modspiller? To amerikanske filosoffer; Donna Haraway og Jane Bennett, taler om at gå efter mere forståelse i samspillet mellem menneske og natur, bl.a. ved at se det ikke-menneskelige som noget, der vibrerer, er levende, agerer. Det fremgår bl.a. af en ny bog om "Magt i den antropocæne tidsalder". Medvirkende: Lars Tønder, professor i statskundskab, politisk teori, Københavns Universitet. Steen Nepper Larsen, lektor i Uddannelsesvidenskab, Dansk Pædagogisk Universitet, AU. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

"Vandring er ikke et spørgsmål om simpel motion. Det er dagens og livets egentlig gerning og eventyr.", skrev den amerikanske filosof, Henry David Thoreau. I 2021 fokuserer DR på projektet Danmark i Bevægelse, og januar er tilegnet at gå. Der er mange Supertanker knyttet til det at gå, og adskillige filosoffer har gået og tænkt over og skrevet om at sætte den ene fod foran den anden. Nietzsche skrev, at "alle i sandhed store tanker er fostret i gang" og Søren Kierkegaard skrev, "jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til ... Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok." Medvirkende: Trine Vendelboe Juul, kommunikationskonsulent med baggrund i bl.a. litteraturvidenskab og storywalker. Anders Fogh Jensen, filosof. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Medarbejdere, mange steder, er i stigende grad i tvivl om, hvad deres ansvar er. Det siger sociolog og professor, Niels Åkerstrøm i dagens Supertanker. Han står bag et foredrag med titlen Den Hyperansvarlige Medarbejders Tragedie. Coronasituationen med hjemmearbejde og jobusikkerhed har ifølge sociologen forstærket tvivlen om, hvem der har ansvar for hvad. På den ene side vil de fleste af os gerne have frihed til at passe vores job, som det passer os bedst. På den anden side har vi brug for styring, og at vores ledelse tager ansvar. Derfor er vi hele tiden opmærksomme på at definere hvilket ansvar, vi kan og bør tage på os. Ifølge sociologen, Niklas Luhmann sker der et sammenstød af koderne for engagement, udvikling og undersøgelse, og det kan føre til sammenbrud/stress. Medvirkende: Niels Åkerstrøm Andersen, professor på institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS. Olav Bertelsen, lektor i Datalogi og Fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet, fmd. for DM Viden. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Den franske antropolog og filosof, Marcel Mauss, observerede under et hospitalsophold, at sygeplejesker går på en bestemt måde. Vores krop og dermed vores væren i verden er opdraget til at være i en rytme på en bestemt måde. Hvis rytmen bliver forstyrret eller forsvinder, kan vi blive psykisk syge. Rytme er noget vi mærker i kroppen og måske danser til. Rytme er vores åndedræt; måden vi fysisk lever. Rytme er også timer i døgnet som vi indretter vores liv efter. Det er årstider og himmelrum. Og i januar påbegynder vi et nyt årshjul som også har en rytme. Medvirkende: Birgitte Stougaard, lektor i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet. Line Dalsgaard, lektor i antropologi, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 5. januar).

Forestil dig at du selv kunne vælge, hvilken øjenfarve, højde og IQ dit barn skulle have. At du kunne designe din baby lige præcis som du ønsker, med de bedste forudsætninger for livet. Den tanke skræmmer de fleste. Men hvad hvis man kunne bruge samme metode til at behandle farlige genetiske sygdomme som HIV eller kræft. Det er måske muligt med genteknologien CRISPR, der er i stand til at klippe i gener mere præcist end nogensinde før. Forskere mener, at vi er tæt på at kunne reparere defekte gener hos mennesker og måske endda skifte normale gener ud med super-gener. Men hvor går grænsen for, hvad der er behandling, og hvad der er forbedring af mennesker? Og ved vi nok om CRISPR til at kunne bruge det i mennesker? Medvirkende: Jacob Giehm Mikkelsen, professor i genterapi ved Aarhus Universitet og medlem af Etisk Råd. Mickey Gjerris, forfatter og lektor i bioetik, Københavns Universitet. Galit Malkiel Nielsen, tilrettelægger. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Mennesker har længe blandet sig i naturens orden, men med det nye genredigeringsværktøj CRISPR kan menneskers påvirkning af planeten nå nye højder. Med CRISPR-teknologien er forskere nemlig i stand til at klippe i dyr og planters gener og på den måde skabe superafgrøder, der kan modstå klimaforandringer og måske endda udrydde malariamyggen. CRISPR-værktøjet rummer uendelige muligheder, men mindst lige så mange etiske spørgsmål. For hvor går grænsen for, hvor meget vi mennesker skal blande os i naturen? Medvirkende: Michael Alifrangis, molekylær biolog og malariaforsker. Andreas Christiansen, filosof og forsker i etiske problemstillinger ved syntetisk biologi, Københavns Universitet. Galit Malkiel Nielsen, tilrettelægger. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 22. december 2020).

Stater, som vi kender dem over det meste af verden, er gode til at sørge for skatter, uddannelse, sundhedsvæsen og velfærd. Men den grønne omstilling, den bæredygtige verden, dén kan de ikke klare. Den er de simpelthen ikke i gear til. Vi har 8-10 år til at ændre kurs, så vores børn og børnebørn har en klode, der er til at holde ud at bebo, og det kræver en radikal ændring af de måder, stater og lande gebærder sig - uanset deres ideologiske tilhørsforhold. En ny, dansk bog opregner, hvor de nuværende stater fejler og kommer med bud på, hvilke mulige veje vi kan gå. Som bl.a. den engelske filosof Kate Raworth påpeger; så vi ikke bliver hængende i en uønsket sump i hullet i doughnutten og heller ikke falder ud over doughnuttens yderkant/klodens begrænsninger. Medvirkende: Anders Blok, lektor i sociologi, Københavns Universitet. Rasmus Willig, lektor i sociologi, Roskilde Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Hvordan ser verden ud de næste fem år? Hvordan har verden set ud de forgange fem år? I 2015 blev fem kendte danskere bedt om at se fem år frem. Når de i dag kigger tilbage, er det på fem år, som bød på Brexit, valget af Trump, #metoo, terror i Danmark, flygtninge på motorvejen, Black Lives Matter, en accelereret klimakrise og Covid-19. Havde de set det komme? Det fremgår af fire tv-programmer på DR1 i december. Vi har behov for at forudse og forudsige. Vi har behov for at dele vores liv ind i tidsperioder. For at alle begivenheder ikke falder sammen. Ifølge Heidegger, for at opleve indflydelse på vores liv, inden vi skal dø. For at vi kan sætte os mål. Nogle inddelinger følger naturen, andre er menneskeskabte. Uanset hvilken af de to, er vi mennesker temporale væsener - vi klynger os til tid, perioder, hastighed og kontrol. Medvirkende: Stine Bosse, professionelt bestyrelsesmedlem og fmd. for Europabevægelsen. Lotte Meinert, professor i antropologi, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Coronapandemien er over det hele. Igen. Det er det der gør den til en pandemi. En usynlig fjende som ingen nulevende har oplevet på samme måde tidligere. Og med indgreb og restriktioner, som vi heller ikke har oplevet tidligere, på samme måde. Men vi har jo set pandemier før i historien, og mennesker har reageret på dem. Med en stor del af de samme tiltag, som vi benytter os af i dag. Karantæne, isolation, konspirationsteorier, beskyldninger. Og innovation. Hvad vi kan lære af historien om håndteringen af og vores færden i en pandemi er på Supertankerprogrammet. Medvirkende: Jeanette Varberg, museumsinspektør, arkæolog. Poul Duedahl, professor i historie, Aalborg Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Vi ønsker hver især at have magten over vores eget liv, og de færreste ønsker at andre bestemmer for meget over dem. Men der er magt på spil i mange relationer, i de krænkelsessager, vi har hørt om den seneste tid, når regeringer træffer beslutninger, og når befolkninger stemmer om magthavere. Supertanker undersøger, hvordan magten udspiller sig, hvordan og hvorfor vores behov for at have og udøve magten er blevet så stærk, og hvorfor nogen har svært ved at administrere deres magt. Vi trækker bl.a. på den amerikanske filosof, Nancy Fraser, der har introduceret de tre R'er: Relocation, recognition og representation. På dansk: Omfordeling, anerkendelse, repræsentation. Medvirkende: Drude Dahlerup, professor i Statskundskab, Stockholm Universitet & RUC. Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

"Vi skal være opmærksomme på de særligt udsatte grupper i befolkningen", sådan lød og lyder et mantra ifm. den verserende corona-epidemi. Og vi har øget vores fokus på at tage hensyn til mennesker som er særligt udsatte af diverse årsager; fysiske såvel som psykiske. Og ikke mindst de psykiske diagnoser synes at være tiltagende, muligvis som resultat af præstationssamfundet, som beskrevet af bl.a. den tyske filosof, Hartmut Rosa. Vi må spørge os selv, om vi kan holde fast i et nødvendigt fokus på og hensyn til de sårbare, også når pandemi-krisen er forbi. Medvirkende: Marit Benthe Norheim, billed- og rumkunstner. Anders Petersen, lektor i Sociologi, Aalborg Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

"De er nogle krænkelsesparate mimoser. De har jo allerede loven på deres side. Nu må det være slut med den folkedomstol og lynchstemning." Argumenterne er mange imod den #metoo bølge, der for øjeblikket verserer i Danmark - sat i gang da tv-vært, Sofie Linde, tog bladet fra munden i august og fortalte om at være blevet krænket seksuelt. Og sammen med #metoo, stikker en regulær antifeminisme nu også sit hovede frem. Oplysningstænkere som Edmund Burke og Jean Jacques Rousseau bliver hentet ind til at forklare to modstående positioner i debatten, ligesom Simone De Beauvoir kan byde ind med sin "Kvinde er ikke noget man fødes som, det er noget man bliver". Medvirkende: Birgitte Possing, forfatter, professor emerita, Københavns Universitet, dr.phil. i komparative kulturstudier. Mikkel Thorup, professor i Idehistorie på Aarhus Universitet. Anna Libak, redaktør og lederskribent på Weekendavisen. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Der er præsidentvalg i USA, og valgkampen har været i gang længe. Med udlægninger af fakta og virkelighed og modkandidatens - og pressens - lemfældige omgang med samme. Sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, det er hvad vi håber, vi får af vores politikere; af vores magthavere. Men vi ved også godt, at det dels kan være nødvendigt at tilbageholde information i visse situationer, måske endda lyve. I de senere år - nogle vil pege på de seneste 4 år - synes løgne og overdrivelser imidlertid at være blevet både hyppigere og mere markante. I denne uge udkommer for første gang på dansk to essays af filosoffen, Hannah Arendt, om sandhed og løgn i politik. I anledning af præsidentvalget og efter en af de mere markante præsidenters 4 år i spidsen for USA, kigger Supertanker på anvendelsen og effekterne af sandhed og løgn i politik, med bl.a. Arendts briller. Medvirkende: Lene Aarøe, lektor i Statskundskab, Aarhus Universitet. Kresten Lundsgaard-Leth, adjunkt i Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Vi savner håndtryk, kram, fest og ballade, dans og høj musik. Én for én aflyste forårets og sommerens musikfestivaler, ligesom andre store sammenkomster blev lukket ned. En ny bog fortæller Roskilde Festivalens 50 årige historie og giver anledning til overvejelser om, hvordan vores fester og festivaler er medskabere af vores identitet samtidig med, de giver os pusterum i en hurtig og præstationspresset verden. Og derigennem også til hvad der så sker med og i os, når det hele pludselig ikke er. Mikhail Bakhtins begreb om det karnevaleske og Foucaults tanker om de afgrænsede brud på normalitet kan måske hjælpe os med Supertanker om festerne der er og ikke er. Medvirkende: Anne Ullmann, journalist, kritiker og forfatter. Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 27. oktober).

I 1637 sagde René Descartes: "Jeg tænker, derfor er jeg." Jeg har en bevidsthed, derfor oplever jeg at være. Siden er der tænkt meget over og forsket i, hvad bevidsthed er, og hvor og hvordan den opstår. Vi er ikke i tvivl om, at mange dyr har en bevidsthed, men gælder det alle dyr? Og de senere år er de såkaldte panpsykister begyndt at spørge om også et træ, en stol eller en sten har en oplevelse af at være. Supertanker kaster sig over bevidsthed om og erkendelse af at være. Medvirkende: Benjamin Christensen, phd.-studerende på filosofi, Aarhus Universitet. Dan Zahavi, professor i filosofi på Københavns Universitet og Oxford Universitet, leder af Center for Subjektivitetsforskning. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt først gang 20. oktober 2020).

Når vi ser en regnbue, ser de fleste seks farver, nemlig rød, orange, gul, grøn, blå og violet. Men hvis man er farveblind, ser man noget andet. Og hvis hunde kiggede på regnbuer, ville de se blå og grøn samt en anelse gul. Med Kant, kan man spørge om farverne ER i sig selv, i verden, eller om de opstår for os, i vores bevidsthed; noget som filosoffen og kunstneren Goethe undersøgte meget intenst. Og Alexander Baumgarten insisterede på at skønhed er betinget af erfaring og indsigt. Vi giver også farverne betydning: Rød er passion eller fare. Gul symboliserer falskhed, men er også den farve, der ligger tættest på det ubrudte, hvide lys og dermed lig med renhed. Beige er overklassens farve. Og den sorteste sorte, verden endnu har set, er Vantasort, og betragtes af nogle som djævlens værk. Farverne har eksistentiel betydning. Medvirkende: Hans Jørgen Frederiksen, lektor emeritus i Kunsthistorie, Århus Universitet. Jette Gejl, billedkunstner og studielektor i Kunsthistorie, Århus Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Ca. 400 mennesker i Danmark er på venteliste til et enten livsforlængende eller livsforbedrende organ. Erfaring og statistik viser at ca. 30 af dem når at dø, inden de får den nødvendige transplantation. I Danmark skal man aktivt tilmelde sig donorregisteret for at ens organer kan gives videre - nogen vil sige ens liv kan gives videre. Og der er mangel på organer; hjerter, lunger, nyrer, levere, hornhinder. Nogle mener at alle pr. definition bør være donorer, og at man i modsætning til i dag aktivt skal melde FRA, hvis man ikke ønsker sine organer anvendt til andre. Uge 41 er organdonationsuge, og en ny bog om emnet kalder på et nyt system for donation. Men risikerer vi at reducere andre mennesker til midler for vores egen overlevelse (Kant) eller skal få lide overlast, for at flere kan leve (Bentham & Stuart Mill). De klassiske, etiske spørgsmål står i kø. Medvirkende: Anne-Marie Gerdes, formand for Etisk Råd, speciallæge i genetik, leder af genetisk afdeling på Rigshospitalet. Andreas Albertsen, post.doc i Statskundskab, Aarhus Universitet, forfatter. Vært: Carsten Ortmann.

Det store - største - spørgsmål som alle filosoffer og alle naturvidenskabsfolk har stillet altid er: Hvad er væren? Hvad er verden, og hvorfor og hvordan er vi i den - hvad er meningen med det hele? De to videnskabsmænd, filosoffen Vincent Hendricks og biologen Johan Olsen har skrevet bogen Hovedbrud om nogle af de områder inden for netop dét spørgsmål, hvor filosofien og naturvidenskaben mødes - og altid har gjort det. Her kan man få fyldestgørende, humoristiske, vidende svar på spørgsmål om klima, angst, tid, tillid, himlen, humor, sprog og lys. Blandt andet. Supertanker forsøger at indkredse bogens vigtigste pointer sammen med forfatterne. Medvirkende: Johan Olsen, sanger og biolog, phd. i proteinkrystallografi, Københavns Universitet. Vincent Hendricks, professor i Formel Filosofi, leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

De er egentlig valgt demokratisk, alle sammen: Bolsonaro, Putin, Erdogan, Orban og flere andre, som nogle opfatter som noget, der kan minde om diktatorer. De er i hvert fald meget egenrådige. Og diskussionen og overvejelserne går, om demokratiet, som vi kender det - den bedste og mest acceptable regeringsform - er i krise. Under pres. Demokratiet har haft fortalere og modstandere siden Platon, over oplysningsfilosoffer som Edmund Burke og Alexis de Tocqueville - og herhjemme; Søren Kierkegaard og Grundtvig - og måske er vor tids krise præcis den, de var bekymrede for. Måske trænger demokratiet til et grundigt serviceeftersyn. En ny bog; Demokratiets Krise diskuterer problemerne og Supertanker tænker med Medvirkende: Malte Frøslee Ibsen, Ekstern lektor på Statskundskab, Københavns Universitet. Mikkel Thorup, professor i Idéhistorie, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 22. september).

Siden de græske filosoffer, Aristoteles og Platon, via oplysningstidens Jean Jacques Rousseau og frem til vores dages Edward O. Wilson, har vi været optaget af biodiversitet. Men hvad betyder det egentlig, hvis der er et par arter mindre? Vil vi savne en hveps? En myg? Eller brændenælderne? Måske kan en lille billes uddøen være lige præcis dén dominobrik, der sætter en mindre eller større lavine i gang, og får hele den store biotop, som er verden, til at vælte. Det kan også være, vi bare synes, biodiversitet er godt af æstetiske årsager. Medvirkende: Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience - Biodiversitet, Aarhus Universitet og radiovært på Vildspor (Radio4). Christian Gamborg, lektor ved Sektion for Miljø og Naturressourcer, Københavns Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Der er masser af ting, vi som enkeltindivider kan gøre, for at redde det skrantende globale klima. Det nytter ikke at lægge hele ansvaret over på store virksomheder og regeringer. I de senere år har mange mennesker efterspurgt tiltag, der kan gøre en forskel på individniveau. Samtidig med at klimaforkæmpere har betvivlet den reelle vilje til at gøre indgreb i egne privilegier for at sikre klodens og menneskehedens beståen. En ny bog siger, at vi kan, hvis vi vil. Og gør det med konkrete erfaringer fra flere af verdens klimabrændpunkter; erfaringer som er realistiske at udbrede til resten af verden og realistiske at gennemføre. En anden ny bog ser på de etiske aspekter af den førte energipolitik i spændet mellem hvad vi bør, hvad vi kan og hvad vi vil, og Supertanker trækker både ældre og nyere filosofi ind i ligningen. Medvirkende: Thomas Hebsgaard, klimajournalist på Zetland og medforfatter af bogen Hvis Vi Vil - Den Absolut Realistiske Guide Til At Bremse Klimakrisen, Før Det Er For Sent. Finn Arler, filosof og professor MSO i Forskningsgruppen for Bæredygtighed, innovation og politik - professor i etik og planlægning, Aalborg Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 8. september).

Hvad må jeg egentlig kalde dig, uden at du bliver såret eller ked af det? Må jeg sige, at du er en krænkelsesparat mimose, der bare skal tage sig sammen og komme ud af det der wokeness? Må jeg kalde en kvinde for "kælling"? Og en mand for "stodder"? En araber for... En grønlænder for...? Og hvis jeg ikke må det, så er det måske fordi de ord jeg bruger, rammer som knytnæveslag. Fordi de gør ondt på identiteten, din, de andres eller min egen. Jeg - og dem der er som mig - vil nemlig ikke finde os i at blive kaldt noget nedsættende, udgrænsende, sårende. Men det er uklart, hvem der bestemmer, hvornår en sprogbrug er nedsættende, udgrænsende, sårende. Om det er afsenderen eller modtageren. Eller måske ingen af dem. En bog af den amerikanske filosof Judith Butler er netop for første gang blevet oversat til dansk, og den lander lige ned i sommerens identitetsdebatter, bl.a. om hvilke ord, vi må bruge i hvilke sammenhænge. Medvirkende: Tone Dandanell, filosof og filosofilærer på Testrup Højskole. Silas Marker, filosof, forsker på CIBS (Center for Information og BobleStudier). Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 1. september 2020).

Det sku' vær' så godt! Og det var det vist egentlig også i nogle år. Men nu' det måske skidt; internettet. Til at begynde med var det en åbenbaring af hurtig og nem kommunikation over enorme afstande, på tværs af alle mulige skel og med et kæmpe potentiale for demokratisering af snart sagt hvad som helst. Alt lå åbent og tilgængeligt, hele verden var inden for rækkevidde. Og det var ikke tilladt at kommercialisere de nye muligheder. Men på et tidspunkt begynder det at skride. Nogle begynder at sabotere elementer af kommunikationen, andre begynder at kommercialisere områder af nettet, og flere og flere begynder helt frivilligt at benytte gratis ydelser, som så bare skal finansieres på anden vis. I dag råder nogle af de store og stærke over cyberspace på måder, vi ikke bryder os om. De høster menneskelige data, fjerner tilbud, de ikke synes skal være der, og kvæler eller køber tiltag, der kan true deres magtposition. Vi oplever verden gennem nogle få techgiganters prisme og forærer dem vores liv, så de kan sælge dem videre. Medvirkende: Michael Ørnø, direktør i Statens IT, næstformand i Dansk ITs bestyrelse. Mikkel Flyverbom, professor MSO, Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation, CBS. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 25. august 2020).