Winamp Logo
Socialpædagogerne Cover
Socialpædagogerne Profile

Socialpædagogerne

Danish, Social, 1 season, 60 episodes, 22 hours, 37 minutes
About
Socialpædagoger arbejder med udsatte børn og unge, børn og voksne med handicap, psykisk syge, misbrugere og andre, der har brug for en særlig indsats for at få et godt liv. Vores fag giver os styrke til at være noget for andre. Denne podcast fortæller hvordan.
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Livshistorier

Hvad er din livshistorie? De fleste af os vil nok pege på vores kærester, familie og jobs som vigtige milepæle i vores liv. Men for personer med kognitiv funktionsnedsættelse såsom personer med udviklingshandicap kan det være svært at holde fast i erindringer og viden om, hvor de kommer fra, og hvem de er. Følelsen af ”historieløshed” kan have store konsekvenser for en persons udvikling. Det kan føre til mistrivsel og rodløshed. Og samtidig kan det gøre det socialpædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelse og pædagogik sværere. I podcasten hører du om hvad livshistorier er og hvordan man bedst arbejder med dem til målgrupper som for eksempel personer med udviklingshandicap.   Medvirkende: Anette Bech, socialpædagog i Landsbyen Sølund - Camilla Grann, Specialpædagogisk konsulent i Landsbyen Sølund Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
2/2/202428 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Spædbarnsterapi

Spædbarnsterapi er en metode til at løsne op for traumer, som er opstået i den tidlige start på livet. Voldsomme episoder såsom omsorgssvigt eller tvangsanbringelse kan sætte dybe spor i børns mentale og fysiske udvikling, og det er derfor vigtigt, at barnet møder forståelse og interesse for den traumatiserende oplevelse.  Spædbarnsterapi er en terapiform, hvor man går ind og samtaler om personens oplevede traumer, hvor terapeuten sætter ord på det oplevede og personen får fortalt sin historie. På den måde er ordene med til at bringe orden i kaosset og traumet bliver en identificeret del af personens liv. Terapien og dens metode kan være gavnlig både for børn, unge og voksne med traumatiske oplevelser i bagagen. I podcasten kan du høre om både den rene terapiform, og om, hvordan du kan bruge terapiens metoder pædagogisk i dit arbejde som socialpædagog eller plejeforælder. BRUG PODCASTEN: Download dette refleksionsværktøj, og brug det som redskab til at forankre din nye viden om spædbarnsterapi Medvirkende: Maj-Britt Weise, plejemor og socialpædagog - Jeanette Damgaard Skov, socialpædagog og familiebehandler - Inger Poulsen, psykoterapeut og partner i Dansk Institut for Spædbarnsterapi Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
1/12/202430 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Kort fortalt: Historisk trepartsaftale

Lønforhøjelse venter langt størstedelen af landets socialpædagoger. Det står fast efter, at trepartsforhandlingerne nåede sin afslutning i denne uge, og vi sikrede en historisk aftale som sikrer det socialpædagogiske område 690 millioner kroner henover de næste to år. I denne episode dykker vi ned i hvad trepartsaftalen reelt betyder for dig som socialpædagog – og samtidig varmer vi så småt op til overenskomstforhandlingerne i 2024. Få svar på alle dine spørgsmål om trepartsaftalen i Socialpædagogernes Q&A på vores hjemmeside www.sl.dk/trepart Medvirkende: Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
12/7/202310 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

LEDELSE: Din egen trivsel er vigtig, leder!

Som leder har man ofte sine medarbejderes trivsel og tilfredshed i fokus, men i en travl hverdag med mange arbejdsopgaver, forventninger og krav, er det vigtigt også at huske sin egen trivsel. Den har nemlig stor betydning for din mulighed for at udøve god ledelse – og dermed sikre et godt arbejdsmiljø for dine medarbejderne. I denne episode sætter vi derfor spot på krav og forventninger, arbejdstid, lukkede døre og rum til sparring. Altså: hvordan du som leder kan sætte mere fokus på din egen trivsel, og hvordan du i praksis får mere trivsel ind i din hverdag. Ledermedlemmer af Socialpædagogerne får tre timers gratis (online) coaching med ledelsesrådgiver og coach, Naja Amelung. Klik her og læs mere om tilbuddet. Find også mere faglig inspiration for ledere på socialområdet på www.sl.dk/leder Medvirkende: Naja Amelung, selvstændig ledelsesrådgiver, coach og konfliktmægler Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/16/202318 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Sanseintegration

Vores sanser er konstant på arbejde. Men kommer de på overarbejde, får det konsekvenser for vores trivsel og udvikling, og kan fx resultere i udadreagerende adfærd eller selvskade. I dette afsnit om sanseintegration hører du, hvordan du kan arbejde med borgere med sanseforstyrrelser. BRUG PODCASTEN: Når du har lyttet, kan du bruge dette refleksionsværktøj til at forankre din viden om sanseintegration i din egen praksis. Download det her Sanseintegration er hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme information fra sanserne. Den udvælger altså, hvad der skal fokuseres på, og dermed bliver det, vi oplever, meningsfuldt. Mange socialpædagoger arbejder med mennesker med sanseforstyrrelser - altså en sanseintegration, der er udfordret. Her vil sanserne registrere input i enten højere (overstimulering) eller mindre (understimulering) grad ift. normalen, hvilket kan føre til et øget stressniveau, fx mistrivsel, udadreagerende- eller selvskadende adfærd. I podcasten bliver du klogere på sanseintegration og på, hvad der skal til for at sænke stressniveauet og skabe trivsel hos mennesker, hvis sanser er på overarbejde. Medvirkende: Sati Jamnani, socialpædagog på Nødebogård (behandlingstilbud for unge med psykiske lidelser) og Oliver Laage, fysioterapeut med speciale i bl.a. sanseintegration. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst & Lyd.
11/7/202330 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: LA2(u)

- Det at tage et andet menneskes stemme på sig, og sige 'jeg har et bud på, hvordan det er at være dig' - det er det mest magtfulde sted, man kan stille sig. Så vi skal virkelig gøre os umage.' Sådan siger psykolog Trine Uhrskov i denne episode om LA2(u), som er en videreudvikling af LA2 (Low Arousal 2) målrettet mennesker med udviklingshandicap, kognitive udfordringer og/eller intet verbalt sprog. I episoden bliver du klogere op både det tilstræbte indefra-perspektiv, 'Trivselsøer' og 'Nøgleordslytning' - og hvordan uenighed kan være en motor til faglighed. Brug podcasten til at sætte gang i den faglige snak om LA2(u): Download disse refleksionsspørgsmål  Besøg Socialstyrelsens hjemmeside for at se mere om LA2 Medvirkende: Nanine Elmeskov, socialpædagog på Krogsbølleparken, Center for Handicap Lolland og Trine Uhrskov, psykolog, udvikler af LA2/LA2(u) og indehaver af Sopra 
10/12/202330 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

LEDELSE: Hvordan skaber vi psykologisk tryghed?

- Tør I sige, hvad I tænker? Tør I tale om jeres fejl?...Tør I lade være? Sådan spørger psykolog Rikke Høgsted i dette afsnit af Socialpædagogernes Podcast målrettet dig som leder på det socialpædagogiske område. Psykologisk tryghed er særlig vigtig for fagfolk i psykisk krævende job som socialpædagoger, og derfor er det noget, du som leder, skal have fokus på. Når den psykologiske tryghed er høj, så er ens team bedre til at videreudvikle på hinandens idéer, det arbejder mere effektivt, og personaleomsætningen er lavere. Du kan læse mere om psykologisk tryghed på Institut for Belastningspsykologis hjemmeside, hvor du også kan finde kurser, som er rettet mod ledere, samt den omtalte Rød-Grøn-Blå-model. Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og stifter og leder af Institut for Belastningspsykologi. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
9/14/202317 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Kort fortalt: Etik i socialpædagogisk arbejde

Har du styr på etikken? Etik er fundamentet for den gode socialpædagogiske praksis og et kompas, du altid kan navigere efter - uanset hvilken borgergruppe, faglig tilgang eller metode, du arbejder med.  Kan du begrunde og forsvare valg og handlinger rent etisk, har det en effekt på både den faglige indsats og jeres fælles arbejdsmiljø - men hvad vil det sige at handle etisk og at gøre sig etiske overvejelser? I denne episode får du et brush up på Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger. Du kan bl.a. høre om den socialpædagogiske kerneopgave, de fem etiske grundværdier og hvordan de skal forstås i forhold til praksis. Læs mere om Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger her Medvirkende: Vivi Lauritsen, forstander på Voksne med Handicap i Ballerup Kommune og formand for Socialpædagogernes Etiske Udvalg  Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
8/31/202316 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Sorg hos mennesker med udviklingshandicap

Kontaktpersonen er på ferie. En nær pårørende er død for flere år siden. En beboer er flyttet fra bostedet. Man har oplevet et tab, og nu sørger man.  Hos mennesker med udviklingshandicap kommer reaktionen på et tab - sorgen - ofte forsinket, og det kan være svært at forstå og formidle følelsen af sorg. Og som socialpædagog kan det derfor også være svært at opdage, at en uvant eller ændret adfærd hos en borger faktisk skyldes sorg. Så hvordan kan du få øje på sorgen, og hvad er godt at gøre, når et menneske med udviklingshandicap sørger? Bliv klogere i dette afsnit. REFLEKTER OVER EMNET: Brug dette værktøj til at sætte gang i den faglige refleksion over håndteringen af sorg Medvirkende: Ingrid Folkmann Jensen, socialpædagog i Landsbyen Sølund - Line Rudbeck, præst og forfatter Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
6/22/202324 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Kort fortalt: Nærmeste følelsesmæssige udviklingszone

Du kender formentlig en del til det at arbejde med et menneskes nærmeste udviklingszone - men er du også bevidst om, hvad det vil sige at arbejde med den nærmeste følelsesmæssige udviklingszone? Det bliver du i denne podcast. Psykolog Susan Hart forklarer begrebet, som stammer fra neuroaffektiv udviklingspsykologi, og fortæller, hvorfor det er vigtigt for socialpædagoger at have blik for, hvor i den følelsesmæssige udvikling man befinder sig. REFLEKTÉR OVER PODCASTEN med dette refleksionsværktøj. Du finder en opsummering af vigtige pointer og får spørgsmål til at kickstarte den faglige refleksion. Brug det alene eller sammen med andre. Medvirkende: Susan Hart, psykolog Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
5/18/202312 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Et fælles fagligt sprog: Low arousal

Taler I samme sprog på din arbejdsplads - altså samme faglige sprog?  Det gjorde de ikke på områdeinstitutionen Dildhaven. Tre påbud og en trussel om lukning fra Socialstyrelsen blev startskuddet til en gentænkning af stedet. Resultatet er blevet et fælles fagligt fundament at tale ud fra (Low arousal), en bedre begrundet praksis og større trivsel for både medarbejdere og unge på stedet. I podcasten kan du høre Dildhavens historie, og hvordan bl.a. socialpædagogerne på stedet arbejder med tilgangen Low arousal overfor udsatte unge.   REFLEKSION: Brug dette skræddersyede refleksionsværktøj til at starte den faglige refleksion på arbejdspladsen eller hos dig selv Medvirkende: Hans Pryn, socialpædagog på Dildhaven - Cathrine Pedersen, socialpædagogisk leder på Dildhaven - Sune Bjørn Larsen, psykolog. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd
4/27/202324 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Kort fortalt: Selvagens

Selvagens betyder evnen til at bruge sig selv og sine personlige kompetencer som arbejdsredskab - et vigtigt fokus at have som socialpædagog.  Psykolog Susan Hart fortæller i dette afsnit om begrebet, som er en af hjørnestenene i neuroaffektiv udviklingspsykologi. REFLEKSION: Brug dette refleksionsværktøj til at forstå selvagens endnu bedre OPLEV SUSAN HART til årets vigtigste begivenhed for socialpædagoger: Fælleskonferencen 2023 - læs mere og tilmeld dig her Medvirkende: Susan Hart Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
3/30/202310 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

LEDELSE: Fra medarbejder til leder

Hvordan går du fra at være 'socialpædagogen på gulvet' til at være leder - og hvordan lander du godt i din nye ledelsesrolle? De spørgsmål undersøger vi i dette afsnit. Der er nemlig brug for flere socialpædagogiske ledere på de socialpædagogiske arbejdspladser. Ledere, som kender til faget, og som ved, hvilken forskel den socialpædagogiske faglighed kan gøre i mødet med en borger. I podcasten er der gode råd at hente både for dig, som overvejer at gå ledervejen, og for dig, som allerede har taget springet og er blevet leder. Overvejer du at blive leder? Så skynd dig med på kurset 'MOD på ledelse' og bliv mere afklaret - læs mere her. Er du allerede leder? Så tilbyder Socialpædagogerne bl.a. gratis coaching og psykologhjælp, netværk med andre ledere, og lederkonferencer. Se alle tilbuddene til dig som leder her. Medvirkende: Line Noe Byskov, daglig leder på botilbuddet Hinge i Region Midtjylland og Rikke Liv Holst, chefkonsulent i Komponent. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
3/24/202328 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Når borgeren hører stemmer

Hvordan er det at høre stemmer - og hvad sker der, hvis du som socialpædagog begynder at arbejde med stemmerne i borgerens hoved i stedet for imod dem? Det får du inspiration til i dette afsnit, som handler om stemmehøring. Du får baggrundsviden om, hvorfor nogle hører stemmer, hvad stemmerne er udtryk for, og hvordan du kan forholde dig til borgerens indre stemmer. REFLEKSION: Hvordan forholder DU dig til stemmehøring? Klik her og brug dette refleksionsværktøj som hjælp til at arbejde med borgere, der hører stemmer. Medvirkende: Pia // René Ørsig Hansen, socialpædagog og stemmehørerfacilitator // Birgitte Bjerregaard Nielsen, sygeplejerske og systemisk og narrativ psykoterapeut. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd Find dit lokale stemmehørernetværk på www.stemmehoerer.dk   
3/7/202329 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Kort fortalt: Rusmidler

Hvilke typer af rusmidler findes der, hvordan påvirker de os, og hvordan forholder du dig som socialpædagog til et menneske, der er påvirket af rusmidler? Denne episode er en kort introduktion til rusmidler og for dig, der gerne vil opnå en basal viden om emnet. REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Brug podcasten til faglig refleksion - download dette refleksionsværktøj til at kickstarte tankerne Er du mere interesseret i, hvordan man arbejder med mennesker med dobbeltdiagnoser - altså en psykisk sygdom og et samtidige skadeligt forbrug af rusmidler - så anbefaler vi at lytte til episoden 'Dobbeltdiagnoser - indsatsen på Tuesten Huse'.  Er du mere interesseret i, hvordan man arbejder med mennesker med udviklingshæmning og et misbrug, så lyt gerne til episoden 'Udviklingshæmning og misbrug - hvad er den gode indsats?' Medvirkende: Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd
2/16/20238 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Kort fortalt: Compassion

Som socialpædagog oplever du formentlig at skulle navigere i mange store og forskelligartede følelser, når du er på arbejde. Måske har du haft følelsen af at give og give af din omsorg, uden at få helt så meget igen? Måske føles det nogle gange, som om du mangler et følelsesmæssigt overskud? ’Compassion’ er en bestemt måde at reagere på i en følelsesmæssig situation. Det er at blive opmærksom på sin egen eller andres lidelse eller smerte – og mærke et ønske eller en motivation til at lindre den lidelse. Men modsat 'empati', hvor du tager andres, fx borgerens, lidelse på dig og instinktivt forsøger at afhjælpe den lidelse, så fokuserer man i compassiontræning på at have modet og styrken til at være med smerte, lidelse og håbløshed.  Når du handler med compassion, støtter du borgeren i situationen - men undgår at gøre dig selv til selve instrumentet, der skal hjælpe borgeren videre. Og det er et stort skridt på vejen til at undgå omsorgstræthed. REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Få mere compassion ind i din hverdag allerede nu - brug dette refleksionsværktøj til at reflektere over, hvordan du reagerer i følelsesmæssige situationer  Medvirkende: Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d., Institut for Klinisk Medicin - Dansk Center for Mindfulness Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd
1/12/202313 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Miljøterapi

Miljøterapi er en faglig tilgang på socialområdet, der tager udgangspunkt i viden om, hvilke fysiske og psykologiske livsbetingelser, man har brug for, for at kunne udvikle sig, eller komme sig efter en krise eller psykisk sygdom. Fundamentet for den miljøterapeutiske tilgang, er en sammentænkning af- og grundigt fagligt arbejde med fire dimensioner: Den fysiske, den sociale, den psykologiske og til sidst den organisatoriske dimension. I podcasten får du en uddybning af de fire dimensioner, og hører, hvordan man arbejder som socialpædagog i en miljøterapeutisk organisation. REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Overvejer I at gå i gang med at arbejde miljøterapeutisk? Så brug dette værktøj til at reflektere over, hvad der skal til. 9 PRINCIPPER for miljøterapeutisk praksis - Center for Miljøterapi Medvirkende: Sofie Hansen, socialpædagog på Dyssegården - Anders Kirstein, chefpsykolog og afdelingsleder på Dyssegården - Liselotte Juul, direktør i Center for Miljøterapi  
12/13/202216 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Udviklingshæmning og misbrug – hvad er den gode indsats?

Hvordan kan du bedst støtte en borger med udviklingshæmning, der samtidig har et skadeligt forbrug af rusmidler eller alkohol? Den almindelige misbrugsbehandling er ikke målrettet borgere med nedsatte kognitive funktioner, og derfor kan det ofte være svært for borgeren at få noget ud af behandlingen – så hvordan kan du som socialpædagog bedst støtte borgeren til et mere meningsfuldt liv? Det korte svar er ’støtte, struktur og meningsfulde aktiviteter’, og i podcasten kan du høre, hvordan den indsats virker i praksis. REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Hvordan arbejder I med borgere med udviklingshæmning, der har et misbrug? Brug dette refleksionsværktøj til at sætte fokus på jeres indsats Medvirkende: Lene Thomasen, socialpædagog på dag- og døgntilbuddet Mostetoft, og Henriette Bjerregaard, VISO-specialist og socialfaglig udviklingskonsulent i Specialområde Udviklingshandicap i Region Midtjylland. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
11/10/202216 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Kontaktarbejde

Hvordan kan du som socialpædagog hjælpe mennesker med autisme til at styrke deres 'Jeg' og få en større kontakt med dem selv og deres omverden? Kontaktarbejde er en metode, der går ud på at forbedre tre typer af kontaktevner hos mennesket med autisme: den affektive kontakt, den kommunikative kontakt og realitetskontakten.  I podcasten bliver du bl.a. klædt på til at kunne bruge metodens fem såkaldte 'kontaktrefleksioner', som er spejlinger af borgerens verbale og nonverbale adfærd, og den konkrete realitet, borgeren og du som socialpædagog befinder jer i. Ultimativt giver arbejdet med metoden dig bedre forudsætninger for at forstå, hvad borgerens indefra-perspektiv er. REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Hvordan arbejder I med mennesker med autisme? Brug dette refleksionsværktøj til at sætte gang i den faglige dialog Medvirkende: Maibritt Lindved Larsen, socialpædagog på Autismecenter Syddanmark og Nadjia Tamechmecht, socialpædagog og forsker i kognitiv adfærdsterapi v. Oxford University. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst & Lyd
10/13/202222 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Musik, hjernen og tonen i livet

Musik påvirker hjernen og udløser et væld af hormoner i kroppen. Musik påvirker vores følelser og motorik og får os til at huske ting, vi har glemt. Og derfor virker musik i arbejdet med mennesker med hjerneskade og forskellige kognitive udfordringer eller psykiske problemer – og mange andre målgrupper. Som socialpædagog kan du bruge musikken til alt fra at få skabt den gode relation til borgeren til at regulere arousal – til at fremkalde tanker, følelser og minder, som udvikler både kroppen og sindet. Også selvom du tænker, du ikke har en tone i livet. FAGLIGT REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Download dette refleksionsværktøj til at få mere musik ind i praksis, og sæt gang i den faglige refleksion fx med dine kolleger Medvirkende: Marianne Fog, socialpædagog på Bo og Rehabiliteringstilbuddet Tagdækkervej – Jakob Hviid, beboer på Bo og Rehabiliteringstilbuddet Tagdækkervej – Peter Vuust, hjerneforsker og musiker, professor ved Aarhus Universitet og Musikkonservatoriet i Aarhus – Tove Stenderup, lektor og ph.d, Pædagoguddannelsen i Ikast. Tilrettelæggelse og produktion: Bille Sterll / Journalistik med mere
9/23/202224 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Kort fortalt: Den nye autismediagnose

Autismediagnosen er ændret. Væk er underdiagnoserne som fx Asbergers og infantil autisme, og i stedet har vi fået et spektrum til at definere, hvor den enkelte med autisme befinder sig. – Med de nye diagnosekriterier beskriver man i højere grad det enkelte menneske med de ressourcer og vanskeligheder, som personen har. Og den viden skal vi bruge til at se, hvor vi kan støtte og hjælpe det enkelte menneskes udvikling bedst muligt, siger Nadjia Tamechmecht, som er konsulent hos Center for Mentalisering og forsker i kognitiv adfærdsterapi. På ca. 10 minutter sætter hun dig grundigt ind i, hvad den nye autismediagnose går ud på, og hvad den betyder for den socialpædagogiske praksis. FAGLIGT FOKUS PÅ AUTISME: Læs mere om arbejdet med mennesker med autisme i dette faglige tema Medvirkende: Nadjia Tamechmecht, socialpædagog, konsulent hos Center for Mentalisering, og forsker i kognitiv terapi ved Oxford Universitet Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
8/31/20229 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

LEDELSE: Ledelse i kompleksitet

Som socialpædagogisk leder skal du i stigende grad navigere i en dagligdag med krydspres, nye styringsformer og tværfaglige samarbejder, der stiller større krav til ledelsesopgaven. Så hvordan gør du det? I dette afsnit af Socialpædagogernes Podcast målrettet ledere på det socialpædagogiske område, kan du høre om ledelse i kompleksitet. Få konkrete bud på, hvordan du som leder kan skabe overblik og mening for dig selv og dine medarbejdere, skabe et fælles fagligt sprog og blive bedre til at prioritere tid. Kort sagt; hvordan du navigerer i krydspres. Medvirkende: Gitte Hviid Christiansen, tilbudsleder på Botilbuddet Aage Holms Vej i Hjørring Kommune og Mikkel Kaels, chefkonsulent i Komponent. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
8/17/202226 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Neuropædagogik

Hvad vil det sige at arbejde neuropædagogisk – og hvad består neuropædagogikken grundlæggende af? Neuropædagogik kan beskrives som den praktiske anvendelse af neurologi og neuropsykologi, og er blevet en populær, helhedsorienteret tilgang på socialpædagogiske arbejdspladser. I dette afsnit bliver du introduceret til neuropædagogik; hjernens inddeling, menneskesynet og den neuropædagogiske analyse - og selvfølgelig til, hvordan du arbejder socialpædagogisk ud fra tilgangen. FAGLIGT REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Download dette refleksionsværktøj om neuropædagogik og sæt gang i den faglige refleksion enten selv eller med dine kolleger Medvirkende: Brian Laurenborg, socialpædagog på Odenseværkstederne – Bente Juul, neuropædagogisk konsulent tilknyttet Hjerneskadecentret i Odense Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup / Genlyd podcast
8/5/202231 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Åben Dialog

Åben Dialog er en helhedsorienteret tilgang til borgere med psykiske vanskeligheder, hvor ligeværd og inddragelse af borgerens netværk er helt centralt. I podcasten bliver du introduceret til tankegangen bag Åben Dialog, hvordan netværksmøderne foregår, og hvad det kræver af dig som socialpædagog at arbejde med tilgangen. Du kan også møde Bjørk, som er beboer på det socialpsykiatriske botilbud Kragelund, og høre, hvordan hun endelig føler sig talt med og ikke til. FAGLIGT REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Start den faglige refleksion over det, du har hørt i podcasten med dette skræddersyede værktøj fra Fagligt Fokus Medvirkende: Charlotte Taarsted Soelberg Lund, socialpædagog på botilbuddet Kragelund - Bjørk Egelund Schmidt, beboer på botilbuddet Kragelund - Mie Leer, udviklingskonsulent og uddannelsesleder på Åben Dialog-uddannelsen i Aarhus Kommune Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd  
6/16/202221 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Hvordan sikrer vi færre fejl med borgernes medicin?

– Socialpædagogernes viden om borgerne er så mega vigtig, siger Liv Nørregaard Skøtt fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I denne episode kan høre hende, socialpædagog Betina Østergaard Madsen og leder af Boformen Søparken, Vivi Olesen fortælle om arbejdet med at skabe mere sikker medicinhåndtering, og hvilken betydning den socialpædagogiske faglighed har for nedbringelsen af medicinfejl.   Søparken har været en del af projektet ’Medicinsikre Botilbud’, som du kan læse mere om i dette tema på Fagligt Fokus. KOM I GANG: Trænger I til at få kigget på medicinhåndteringen på din arbejdsplads? Så kan I med fordel bruge ’Forbedringsmodellen’ til at blive skarpe på, hvor I skal sætte ind. Find den her hos Viden På Tværs. Medvirkende: Betina Østergaard Madsen, socialpædagog på Boformen Søparken – Vivi Olesen, daglig leder på Boformen Søparken – Liv Nørregaard Skøtt, projektchef hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
5/24/202215 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Når selvskade er en strategi

At skære i sig selv. Banke hovedet ind i væggen. Brænde huller i huden. Selvskade har mange forskellige former. Men fælles for den selvskadende adfærd er, at det er en strategi til at rumme og håndtere psykisk mistrivsel og det, der er svært. Der er altid en dybereliggende grund til, at unge skader sig selv, og det gælder om at finde ind til den, hvis mistrivsel skal vendes til trivsel. Så hvordan griber du selvskadende adfærd an som socialpædagog? Det bliver du klogere på og finder inspiration til i denne episode. BRUG PODCASTEN: Sæt gang i den faglige refleksion over selvskade med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus Medvirkende: Lene Nielsen, socialpædagog på Platangårdens Ungdomscenter og Janne Dolma, psykolog og underviser på Platangårdens Ungdomscenter Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
4/28/202222 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Omsorgstræthed

Som socialpædagog går du på arbejde med hele dig selv: din faglighed, personlighed, følelser og omsorg. Alt sammen alfa og omega for arbejdet med mennesker - men det koster også. Omsorgstræthed er den følelse af udbrændthed, du kan mærke, hvis du gennem længere tid bruger dig selv og dine følelser på dit arbejde uden at få ladet op eller talt de svære sager igennem med andre. Det er ikke et nyt fænomen, men i de senere år har vi i højere grad talt om omsorgstræthed og anerkendt det som en kilde til stress, udbrændthed og forråelse. Så hvordan kan vi forebygge, at den sniger sig ind? Det kan du blive klogere på i denne podcast. BRUG PODCASTEN: Sæt gang i den faglige snak om omsorgstræthed ved at bruge dette refleksionsværktøj Medvirkende: Lasse Sonberg, socialpædagog og familiekonsulent, PFI Guldborgsund Kommune - Søren Bruun, socialpædagog og afdelingsleder, PFI Guldborgsund Kommune - Anne-Mette Sohn Jensen, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi Tilrettelæggelse og produktion: Bille Sterll / Journalistik med mere
4/7/202226 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

LEDELSE: Lederes håndtering af egen stress

Stress rammer en del ledere indenfor det socialpædagogiske område. Ambitioner, travlhed, stramme budgetter og rammer spiller ind i en stresssygemelding, men hvordan og hvorfor? Det kan du høre om i denne episode af Socialpædagogernes podcast målrettet ledere. I podcasten fortæller afdelingsleder Jane Tholle om sit forløb med stress, og du får hendes gode råd til at holde stress for døren i hverdagen. Stressforsker Pernille Steen Pedersens kommer bl.a. med sit bud på kendetegn, som kan gøre socialpædagogiske ledere særligt udsat for stress – og giver dig inspiration til udviklingen af et arbejdsfællesskab, hvor I sammen kan forebygge stress. Du finder Pernille Steen Pedersens værktøjer til at forebygge stress og styrke arbejdsfællesskabet her hos Viden på Tværs. Medvirkende: Jane Tholle, afdelingsleder på Bo- og Støttetilbud Handicap i Kolding Kommune og Pernille Steen Pedersen, adjunkt på CBS og stressforsker med særlig fokus på ledelse. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
3/14/202227 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Skånsom magtanvendelse

I situationer, hvor det er nødvendigt at lave en magtanvendelse, så lad den være så skånsom som muligt. Både for borgerens og personalets skyld. Men hvordan anvender man fysisk magt, så det sker med omsorg for borgeren og respekt for relationen? Og hvordan kan du som socialpædagog føle dig klædt ordentligt på til at håndtere magtanvendelser? Det kan du blive klogere på gennem metoden Skånsom magtanvendelse. Brug podcasten til at skabe faglig refleksion med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus. Medvirkende: Laila Juhler, socialpædagog på bosted under Hjernecenter Syd - Dorte Kjer Jepsen, afdelingsleder i Hjernecenter Syd - Niels Bräuner, tidl. socialpædagog og indehaver af Magt&Omsorg. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
3/7/202221 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Struktureret Visualiseret Specialpædagogik

Struktureret Visualiseret Specialpædagogik er en TEACCH-inspireret tilgang til arbejdet med personer med autisme. Det centrale i tilgangen er forståelsen for de autistiske karakteristika, og at du altid ser på den enkeltes behov og færdigheder. Dermed undgår du de udfordringer, som tit opstår på baggrund af misforståelser og mangel på forståelse af den enkeltes situation og følelser. Gennem teori og praksisfortællinger får du inspiration til, hvordan du sikrer dig, at du forstår personer med autisme – og hvordan du kan hjælpe med at strukturere hverdagen på den måde, som giver allerbedst mening for den enkelte. Brug podcasten til at skabe faglig refleksion på arbejdspladsen med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus Medvirkende: Martin Hartvig, socialpædagog på Sofiebo – Rikke Linck, kursusleder på SVS–døgnkurser, og viceforstander og afdelingsleder på Sofiebo. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
2/10/202223 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Theraplay

Hvordan kan du skabe en tryg relation til et omsorgssvigtet barn med tilknytningsforstyrrelser? Omdrejningspunktet i Theraplay er legen og den emotionelle udvikling hos barnet, og formålet er at skabe eller genskabe kontakten mellem barnet og de betydningsfulde voksne, der er i barnets liv - fx socialpædagoger.  I podcasten bliver du bl.a. klogere på teorien bag bl.a. de fire essentielle kvaliteter i forældre-barn-relationen, som metoden tager udgangspunkt i: struktur, omsorg, engagement og udfordring. Du kan også høre, hvordan du som socialpædagog kan bruge Theraplay i dit daglige arbejde med børn og unge med tilknytningsforstyrrelser. Brug podcasten til at skabe faglig refleksion på din arbejdsplads med dette refleksionsdokument fra Fagligt Fokus Medvirkende: Berit Bøgekær, Socialpædagog på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården - Charlotte Hagmund-Hansen, psykolog og Theraplay terapeut bl.a. på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
1/20/202226 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Pårørendesamarbejde

Pårørendesamarbejde er for mange socialpædagoger en del af hverdagen. Men hvordan skaber du den gode dialog og imødekommer både de ønsker og frustrationer en pårørende måtte have - samtidig med, at du holder fast i din socialpædagogiske faglighed?  I podcasten bliver du inspireret til, hvordan du griber det gode samarbejde an, du bliver klogere på, hvad det vil sige at være pårørende, og får eksempler på, hvordan du kan støtte borgerne i retten til selvbestemmelse. Find mere inspiration om pårørendesamarbejde på Socialpædagogernes vidensunivers 'Fagligt Fokus' Medvirkende: Elena Jacobsen, socialpædagog og afdelingsleder på Bostedet Chr. X Allé - Helle Bak Hansen, socialpædagog og medarbejderrepræsentant i pårørenderådet på Bostedet Chr. X Allé - Hanne Gullestrup, forfatter til bogen "Pårørende på tværs", underviser og pårørende.  Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast  
12/20/202129 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Dobbeltdiagnoser - indsatsen på Tuesten Huse

Mindst 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose – en kombination af en psykisk lidelse og et misbrug. Og det gør behandlingen kompliceret, for de to har nemlig en tendens til at forstærke hinanden. Så hvordan sikrer man den bedst mulige støtte som socialpædagog? I denne podcast kan du lade dig inspirere af, hvordan de arbejder på bostedet Tuesten Huse. Her handler den gode indsats om tilgangen til brug af rusmidler – om faglighed og viden om fx stoffers indvirkning på hjernen, og om, hvordan man bedst får skabt motivation for forandring hos beboerne. Og så har de et helt særligt samarbejde med misbrugsbehandlingen. Du finder mere viden om socialpædagogisk arbejde med misbrug og dobbeltdiagnoser i dette tema på Fagligt Fokus. Medvirkende: Gitte Skafsgaard, socialpædagog på bostedet Tuesten Huse Kenneth Sandell Henriksen, botilbudsleder på bostedet Tuesten Huse Katrine Schepelern Johansen, leder og seniorforsker, Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser Tilrettelæggelse og produktion: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/26/202127 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

JOB OG KARRIERE: Sporskifte – overvejer du nyt job?

Hvad skal du overveje, hvis du ønsker at skifte spor i karrieren? Hvordan genfinder du arbejdsglæden? Og hvordan overbeviser du en arbejdsgiver om, at du har kompetencer til at arbejde med et nyt område? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Maria Hesselberg og Trine Troldborg Johansen, jobkonsulenter i Socialpædagogernes A-kasse. Susanne Flytkjær, støtte-kontaktperson i Horsens Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/202120 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

JOB OG KARRIERE: Nyuddannet – kom godt i gang

Hvor starter du jobsøgningen som nyuddannet? Hvordan får du din faglighed i spil trods manglende erfaring? Og hvordan er det første møde med arbejdsmarkedet? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Maria Hesselberg, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. George A. Work, socialpædagog på døgntilbuddet Lysningen i Aarhus Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/202122 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

JOB OG KARRIERE: Opsagt – hvad så nu?

Hvordan er det at blive opsagt? Hvad gør du i situationen? Og hvordan kommer du videre i dit arbejdsliv? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Trine Troldborg Johansen, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Lene Skovgaard, socialpædagog. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/202120 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

JOB OG KARRIERE: Strategi i jobsøgningen

Hvordan laver du en strategi for din jobsøgning, der passer til dig? Hvilke metoder kan du bruge? Og hvorfor – og hvordan – virker det? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Trine Troldborg Johansen, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Karina Østergaard, pædagog på Hanstedholm i Horsens Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/202118 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

JOB OG KARRIERE: Jobsamtalen

Hvordan forbereder du dig til en jobsamtale? Hvordan tager du styringen og skaber en frugtbar samtale? Og hvordan overbeviser du en arbejdsgiver om, at du skal have jobbet? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Maria Hesselberg, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Anette Busch-Petersen, socialpædagog på bostedet Lindegården i Fredensborg. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/202120 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Low arousal 2 (LA2)

Low Arousal 2 (LA2) er et effektivt, recoveryorienteret redskab til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder, og handler om at samarbejde, skabe bedre trivsel og mindske vold. I podcasten dykker vi ned i metodens tre dele: Trivselsplanen, Tryghedsplanen og Læringsplanen, og du kan blive klogere på, hvordan du bruger dem i det daglige arbejde med mennesker med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser og sociale problemer. Du kan også komme med på botilbuddet De 2 Gårde og høre socialpædagog Klaus Iversen fortælle, hvordan de med hjælp fra LA2 gik fra over 200 magtanvendelser på et år til 8. LA2 bygger videre på Low arousal-tilgangen, og du kan finde mere inspiration og viden om begge emner i dette tema på Fagligt Fokus.  Medvirkende: Klaus Iversen, socialpædagog og AMR på De 2 Gårde – Tommy Neesgaard, leder på De 2 Gårde – Trine Uhrskov, cand.psyk. og partner i Sopra Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
10/13/202127 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Det gode måltid - i neuropædagogisk perspektiv

Hvordan skaber vi det bedste måltid for mennesker med funktionsnedsættelser? I denne podcast kan du sætte dig til bords med socialpædagogen Lars og ergoterapeuten Ninasofie, som har hver deres faglige tilgang og blik på måltidet – og har fundet et fælles sprog i neuropædagogikken. I podcasten bliver du bl.a. klogere på centrale begreber indenfor både socialpædagogikken og ergoterapien, høre om det neuropædagogiske firkløver, og få inspiration til, hvordan man kan lære af hinandens fagligheder til gavn for borgeren. Find mere viden om socialpædagogisk faglighed på Fagligt Fokus Medvirkende: Lars Kongsø, socialpædagog på Blindecenter Bredegaard - Ninasofie Rasmussen, ergoterapeut på Blindecenter Bredegaard - Merete Sand, lektor på UCN Produktion og tilrettelæggelse: Bille Sterll / Journalistik med mere Podcasten er lavet i samarbejde med Ergoterapeutforeningen
9/23/202126 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Demens hos mennesker med udviklingshæmning

Mennesker med et udviklingshandicap har langt større risiko for at udvikle demens tidligt i livet end resten af befolkningen, og for personer med Downs syndrom kan sygdommen opstå allerede i 40års-alderen. Men på grund af det nedsatte funktionsniveau kan tegnene på demens dog være svære at få øje på, og derfor stiller det store krav til det socialpædagogiske arbejde. I denne podcast kan du blive klogere på hvad demens hos mennesker med udviklingshæmning er for en størrelse, og så kan du høre, hvordan socialpædagoger arbejder med tidlig opsporing af demens og skaber tryghed for både borgere og pårørende. Find mere viden om socialpædagogisk faglighed på Fagligt Fokus Medvirkende: Nita Themsen, socialpædagog på bostedet Østerled - Kit Rønholm, forstander på bostedet Østerled - Lise Cronberg Salem, læge og neurolog på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast.
8/25/202125 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Forråelse - del 2: Hvordan kan vi forebygge forråelse?

Når først forråelsen har sneget sig ind på arbejdspladsen, kan den være svær at slippe af med. Det kræver, at vi er villige til at bryde tabuet, og tør tale højt om følelsen af afmagt, manglen på faglige redskaber og den omsorgstræthed, der kan følge med det socialpædagogiske arbejde. I dette andet afsnit af miniserien om forråelse kan du høre, hvordan de har sat forråelse på dagsordenen på botilbuddet Midgården, og systematisk arbejder for en kultur, hvor faglig sparring og opkvalificering er nøglen til et godt miljø for både borgere og medarbejdere. Og så gør Dorthe Birkmose os klogere på, hvordan man kan håndtere de bagvedliggende årsager til forråelse.  Medvirkende:  Charlie Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Midgården  Benny Nielsen, socialpædagog og tillidsrepræsentant på bl.a. botilbuddet Midgården  Diana Diemer Rasmussen, socialpædagog på §85-tilbud indenfor voksenhandicap-området  Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bogen ’Når gode mennesker handler ondt’ Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
6/14/202125 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Forråelse - del 1: Hvorfor bliver vi forråede?

’Alle er i risiko for forråelse’, siger psykolog Dorthe Birkmose. Men hvad er forråelse egentlig? Hvordan får vi øje på forråelsen i os selv og andre – og hvad kan vi gøre for at bryde tabuet om forråelse og forebygge, at den får fat i os? Det sætter vi fokus på i denne miniserie på to afsnit. I dette første afsnit fortæller to socialpædagoger, hvordan det føles at have forråelsen helt tæt på – og så dykker vi ned i mekanismerne bag forråelse med Dorthe Birkmose. Medvirkende:  Diana Diemer Rasmussen, socialpædagog på §85-tilbud indenfor voksenhandicap-området  Charlie Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Midgården  Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bogen ’Når gode mennesker handler ondt’ Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
6/14/202127 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Naturen i socialpædagogiske rammer

Hvad har en bille, et snefnug og et bål at gøre med socialpædagogik? Det får du svar på i denne podcast, hvor vi undersøger, hvordan du kan bruge naturen som socialpædagogisk redskab i arbejdet med udsatte børn og unge. Medvirkende: Chalotte Ingemann Kristensen, socialpædagog og ungdomskonsulent i Skive Kommune Johanne Lybecker Christiani, projektleder, ’Natur til et godt liv-laboratoriet’ Interview og klip: Bille Sterll / Journalistik med mere
5/12/202122 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Recovery

Tankegangen bag recovery er, at man kan komme sig – helt eller delvist – efter psykisk sygdom. I dette afsnit kan du høre, hvordan du som socialpædagog kan arbejde med borgerens recoveryproces ved at tage udgangspunkt i borgerens behov og målsætninger, og så får du også baggrunden og rammerne for den recoveryorienterede indsats.  Medvirkende: Mogens Seider, direktør i Fountain House Allan Steen Vilhelmsen, vicecenterchef i Center for Sociale Indsatser, Rudersdal Kommune Louise Berggren Hansen, socialpædagog og bostøtte i Rudersdal Kommune Produktion og tilrettelæggelse: Bille Sterll / Journalistik med mere.
3/18/202125 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

LEDELSE: Tværfaglig ledelse

Hvordan leder man medarbejdere med en anden faglig baggrund end ens egen socialpædagogiske? Hvordan skaber man en fælles faglighed? Og hvor er udviklingen med tværfaglig ledelse på vej hen? Hør hvordan to socialpædagogiske ledere griber ledelse af flere fagligheder an, og få en forskers bud på, hvad kernen i tværfaglig ledelse er. Medvirkende: Jane Svejgård Pedersen, forstander på botilbuddet Blomsterhusene Tina Pensdorf, leder af Helhedstilbuddet Blindenetværket i Gentofte Søren Voxted, lektor og forsker i offentlig ledelse og fagledelse, Syddansk Universitet Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media
2/25/202121 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

LEDELSE: Faglig ledelse

Hvordan udøver man professionsfaglig ledelse? Kan faglig ledelse stå alene? Og hvordan kan du bruge din baggrund som socialpædagog, når du skal lede andre indenfor socialpædagogikken? Hør hvordan to socialpædagogiske ledere griber faglig ledelse an, og få en forskers bud på, hvorfor der lige nu er fokus på faglig ledelse – og om der også vil være det fremover. Medvirkende: Marlene Kryger Engel, forstander på Pensionatet Mette Marie Mie Karleby, forstander på botilbuddet Kamager Søren Voxted, lektor og forsker i offentlig ledelse og fagledelse, Syddansk Universitet Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media
2/25/202121 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Socialpsykiatrien - del 2: Fokus på faglighed og forebyggelse

Dette er en miniserie på to afsnit om hverdagen i socialpsykiatrien. Den er blevet til på baggrund af det drab på en socialpædagog, der skete dagen før nytårsaften 2020. Drabet affødte en række vidnesbyrd fra socialpædagoger, som kunne fortælle om en stadig mere presset socialpsykiatri. En hverdag, hvor borgerne bliver dårligere og dårligere, og hvor sikkerheden og rammerne for at kunne udføre socialpædagogisk arbejde ikke er, som de burde være.  I del 1 kan du høre nogle af disse vidnesbyrd fra en presset hverdag, og i del 2 sætter vi fokus på, hvad et socialpsykiatrisk bosted har gjort for at få styr på den faglige tilgang og metoderne til at forebygge vold og konflikter. Medvirkende: Sari Gade, socialpædagog på Lindevang Jeanette Lindberg, socialpædagog og TR på Lindevang Rasmus Damm, socialpædagog på Syrenparken Torben Schiermer, socialpædagog på Center Døgn i Vejle Kommune Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
2/23/202123 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Socialpsykiatrien - del 1: En presset hverdag

Dette er en miniserie på to afsnit om hverdagen i socialpsykiatrien. Den er blevet til på baggrund af det drab på en socialpædagog, der skete dagen før nytårsaften 2020. Drabet affødte en række vidnesbyrd fra socialpædagoger, som kunne fortælle om en stadig mere presset socialpsykiatri. En hverdag, hvor borgerne bliver dårligere og dårligere, og hvor sikkerheden og rammerne for at kunne udføre socialpædagogisk arbejde ikke er, som de burde være.  I del 1 kan du høre nogle af disse vidnesbyrd fra en presset hverdag, og i del 2 sætter vi fokus på, hvad et socialpsykiatrisk bosted har gjort for at få styr på den faglige tilgang og metoderne til at forebygge vold og konflikter. Medvirkende: Rasmus Damm, socialpædagog på Syrenparken Torben Schiermer, socialpædagog på Center Døgn, Vejle Kommune Jeanette Lindberg, socialpædagog og TR på Lindevang Sari Gade, socialpædagog på Lindevang Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
2/23/202122 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en evidensbaseret behandlingsform, som har vist sig særligt effektiv i behandlingen af mennesker med fx angst og depression. Grundantagelsen er, at et overdrevet fokus på tanker, negative følelser og bekymringer er årsagen til, at man får det dårligt. Derfor beskæftiger metakognitiv terapi sig ikke med indholdet af tankerne, men derimod med, hvad vi vælger at stille op med dem. I denne podcast kan du høre, hvordan man kan omsætte principperne bag metakognitiv terapi til socialpædagogisk praksis. Medvirkende: Michelle Vinzents, tidligere leder på akuttilbuddet Globus og stifter af Opkval Camilla Stigsmose, socialpædagog og stifter af Opkval Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast Musik: Peter Sejersbøl
1/26/202123 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Seksualitet og socialpædagogik

For mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser er seksualitet lige så forskelligartet som den er blandt alle andre. Som socialpædagog skal du hjælpe borgere med deres seksualitet, hvis de ikke selv kan, og det kan give anledning til både store og små dilemmaer.  I denne podcast får du inspiration til arbejdet med seksualitet hos mennesker med funktionsnedsættelser. Vi taler med en sexolog med speciale i målgruppen og besøger bostedet Hulegården i Brøndby, hvor krop, lyst og sex ikke er tabuer. Medvirkende:  Janne Liliendal, pædagog og seksualvejleder på Hulegården Susanne Larsen, pædagog på Hulegården  Charlotte Englund, sexolog og leder af seksualvejlederuddannelsen Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast  Musik: Peter Sejersbøl
12/19/202026 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Narrativ praksis

Sårbare børn, unge og voksne bærer ofte på stærke negative fortællinger om sig selv og deres plads i verden. Som socialpædagog kan du bruge narrativ praksis til at hjælpe med at ændre de fortællinger, skabe mening og vise, at man også bærer på kimen til det gode liv. I denne podcast fortæller Allan Holmgren om filosofien bag narrativ praksis, og så kan du høre, hvordan socialpædagog Martin Høj bruger det i praksis på dag- og døgntilbuddet Bakkevej. Medvirkende: Allan Holmgren, magister i psykologi og stifter af DISPUK Jakob Eiriksson, leder på Bakkevej Martin Høj, socialpædagog på Bakkevej Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast Musik: Peter Sejersbøl
10/29/202024 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Low Arousal

Når konflikter og kaos opstår og tallerknerne flyver gennem luften, kan det være svært at stoppe op og se, hvad der gik forud, og hvor de pædagogiske værktøjer kom til kort. Men det er netop tanken bag Low Arousal. Low Arousal, eller ’rogivende pædagogik’, som tilgangen også kaldes, har fokus på at forhindre konflikter ved at give selvkontrol og mindske krav og forventninger. I denne podcast fortæller psykolog Bo Hejlskov Elvén om metoderne bag Low Arousal, og så kan du høre, hvordan socialpædagog Marlene Snabe bruger Low Arousal i praksis på bostedet Kamager.  Medvirkende: Bo Hejlskov Elvén, psykolog Lena Jensen, stedfortrædende forstander på bostedet Kamager Marlene Snabe, socialpædagog på bostedet Kamager Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast Musik: Peter Sejersbøl
10/29/202022 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: KRAP

Nogle gange skal ressourcer findes i det lille smil – eller glimtet i øjet, der opstår over glæden ved at lave mad eller male. KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Praksis og er et socialpædagogisk system, særligt udviklet til at understøtte voksne med udviklingshandicap. KRAP-metoderne afdækker kompetencer, udfordringer og mestringer, der giver et samlet billede af borgernes ressourcer og hjælper dem til at lykkes i hverdagen. I denne podcast fortæller Lene Metner om teorierne bag KRAP, og så kan du høre, hvordan socialpædagogerne Mette Tidemann og Dorte Madsen bruger systemet i praksis på Skovbjergparken i Ikast. Medvirkende: Lene Metner, psykolog ved PsykologCentret Viborg/Skive og udvikler af KRAP-systemet Mette Tidemann, socialpædagog og teamleder på Skovbjergparken Dorte Madsen, socialpædagog og teamleder på aktivitetscenteret på Skovbjergparken Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast Musik: Peter Sejersbøl
10/29/202024 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Vores hjerne er skabt til at udvikle et sansende, et følende og et tænkende lag, men udviklingen kan blive hæmmet eller sat helt i stå. Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger bro mellem psykologi og hjerneforskning og giver indsigt i, hvordan vi som mennesker udvikler vores følelser, adfærd og relationer i samspillet med andre. I denne podcast fortæller lektor Linda Kunz Sørensen om teorierne bag neuroaffektiv udviklingspsykologi, og så kan du høre, hvordan socialpædagog Henriette Andersen bruger tilgangen i praksis på det socialpsykiatriske bosted Sønderparken i Hornsyld. Medvirkende:  Linda Kunz Sørensen, lektor ved Neuropædagogisk Kompetencecenter på UCN Nordjylland Peter Tanghus, afdelingsleder på Sønderparken Henriette Andersen, socialpædagog på Sønderparken Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast Musik: Peter Sejersbøl
10/29/202022 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Metoder og tilgange: Mentalisering

I mentalisering handler det om at have 'sind på sinde' - at have evnen til at forstå tanker, følelser og adfærd hos sig selv og andre. Men det er også en faglig metode til at se traumer og reaktionsmønstre bag handlinger, der kan virke uforståelige eller problematiske. I denne podcast giver Janne Østergaard Hagelquist dig indblik i teorierne bag mentalisering, og så kan høre, hvordan Susanne, der er socialpædagog på Struer Skolehjem, bruger mentalisering til daglig. Medvirkende: Janne Østergaard Hagelquist, psykolog ved Center for Mentalisering og forfatter til bl.a. Mentaliseringsguiden Henrik Bitsch, viceforstander på Struer Skolehjem Susanne Havskov, socialpædagog på Struer Skolehjem Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast Musik: Peter Sejersbøl
10/29/202023 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Sådan kan du arbejde med NADA

Daniel er en af de mange borgere, der regelmæssigt får øreakupunktur. Lyt med, når socialpædagog Peter Sonne i Brøndby Kommune giver Daniel NADA - en recovery-metode baseret på øreakupunktur. Og bliv klogere på, hvorfor NADA i stigende grad bliver brugt til at skabe nærvær og grounde det menneske, der har brug for ro og fokus til at komme videre - fx i forhold til at håndtere alkoholafvænning, vredeshåndtering eller ADHD. I podcasten kan du også møde Lars og Mette Wiindblad fra NADA Danmark, der tilbyder undervisning og NADA-kurser.   Medvirkende: Daniel, borger. Peter Sonne, socialpædagog. Camilla Benn, socialpædagog. Lars Wiinblad, NADA-ansvarlig i Danmark. Mette Wiinblad, underviser i NADA. Tilrettelægger: Michael Christophersen, ORDOGLYD
6/4/202013 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Snoezel - et tilbud til alle sanser

En podcast om det oprindeligt hollandsk snoezelsystem, der blev udviklet som et behandlingstilbud til udviklingshæmmede, hvor man kan skrue op og ned for, hvilke sanser, man vil påvirke. Her i landet bruges snoezelhuse af børn, unge og voksne med mange forskellige udfordringer fra ADHD, autisme eller demens til PTSD. Vi besøger to snoezel-tilbud - et i Gentofte og et i Brøndby - for at blive klogere på, hvordan man som socialpædagog kan have glæde af at arbejde med snoezelhusets mange sanserum, der for mange borgere er et tiltrængt afbræk i hverdagen. Medvirkende: Andrea Hadberg, ergoterapeut i Center for Specialterapi, Gentofte Kommune. Christina Mortensen, socialpædagog, Job- og Aktivitets Center Nord i Gentofte. Cecilie Osbæck, socialpædagog Job- og Aktivitetscenter Brøndby. Tilrettelægger: Michael Christophersen, ORDOGLYD
6/4/202018 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Er evidens altid det bedste?

De har navne som KRAP, FIT eller ACT. Pædagogiske koncepter og begreber som evidens og Lovende Praksis breder sig på socialpædagogiske botilbud. Men virker en metode altid, fordi der er evidens for den? Får borgerne altid den bedste indsats, når vi arbejder efter pædagogiske koncepter? Eller svækker metoder og systemer ligefrem socialpædagogens faglige dømmekraft? Det diskuterer vi i denne podcast. Deltagere: Anders Petersen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Didde Cramer Jensen, socialforsker ved VIVE, Hans Jørgen Jacobsen, pædagogisk konsulent i Aalborg Kommune. Vært: Bille Sterll.
10/1/201931 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Melanie og angsten

Som barn lærte Melanie, at alt, hvad hun sagde og gjorde, var forkert. I skolen sad hun tavs i timerne og lavede aldrig sine lektier. Hun måtte kæmpe for at få diagnosen angst og den hjælp, hun havde brug for. I dag er hun 24 og nyuddannet socialrådgiver. Mads Thomsen underviser på pædagoguddannelsen i Odense og arbejder med udsatte børn og unge. Han lytter til Melanies fortælling og giver sine bud på, hvordan man som socialpædagog hjælper unge med angst og andre psykiske/sociale problemer. Medvirkende: Melanie, socialrådgiver, Mads Thomsen, lektor ved University College Lillebælt. Tilrettelægger: Bille Sterll. 
10/1/201931 minutes, 51 seconds