Ida er 20 år, og er en tolvtals-pige, men har haft nogle år hvor hun har været særdeles usikker på fremtiden. Først da hun henter 'Hjertløber app´en' ned på sin telefon begynder tingene at falde på plads - efter at hun har reddet 8 menneskeliv - her iblandt 3 redninger som er helt særlige. Medvirkende: Ida. Tilrettelæggelse; Thea Aaboe Knarberg og Torben Brandt. Redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Nanna og Ditte møder en overvældende gæstfrihed hos beduinerne i Jordans ørken, men det er en gæstfrihed, som sætter deres tålmodighed og venskab på prøve. En historie om turistens dilemmaer og kulturer der mødes - eller støder sammen? Tilrettelæggelse: Astrid Louise Jensen. Medvirkende: Ditte og Nanna. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 2. september).

Ebbe, 19 år, rejser til Vestbredden for at deltage i det fredsskabende arbejde i konflikten mellem Palæstina og Israel, fordi han føler et ansvar for at gøre noget. Imidlertid udløser en dramatisk hændelse en krigslignende tilstand med ham selv i hovedrollen. Tilbage står spørgsmålet om, hvor store ofre man skal bringe i en sags tjeneste. Medvirkende: Ebbe Bertelsen og hans mor Ann Bertelsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Sølvsten. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 5. oktober 2017).

Pejk Malinovski blev født ind i et linoleumsnit. Et linoleumsnit, som rigtig mange kender, fordi det var på forsiden af en bog, der blev meget berømt sidst i 1970'erne: Dea Trier Mørchs Vinterbørn. På omslaget af bogen sidder en ung kvinde og ammer et barn. Kvinden er forfatter Nina Malinovski, og barnet, er digter og radiotilrettelæggeren Pejk Malinovski. De to, mor og barn, mødes for at tale om den unge kvinde på billedet, om tiden, om Vinterbørn og om Dea Trier Mørch. I udsendelsen læser Dea Trier Mørch passager højt fra sin roman. Tilrettelæggelse: Pejk Malinovski. (Sendt første gang 1. juli 2019).

Torben Brandt, Radiofortællingers vært, bliver mere og mere selvoptaget i takt med at han opdager at han først har én - så to dobbeltgængere. Og nu er det tid til et opgør med de to mennesker som lige så stille har sneget sig ind i hans liv - mens han magtesløs ser til. Medvirkende: Søren Østergaard og Bjarne Bergius Hermansen. Tilrettelæggelse og produktion: Torben Brandt.

Connie er stewardesse, men ikke en hvilken som helst stewardesse. Bag uniformen gemmer sig en livshistorie som kan tage pusten fra én - og den handler ligeså meget om showbiz som om service. Medvirkende: Connie Svendsen. Tilrettelæggelse: Torben Brandt og Anders Morgenstierne.

Lena lever i et kærligt og ligeværdigt forhold. Men det kniber med erotikken. Et helt særligt møde, med en mand hun ikke kender, lukker op for sider af hende, som hun ikke anede eksisterede. En rejse ind i ukendt land kan begynde. Tilrettelæggelse: Rie Hededal Nielsen. Redaktør og produktion: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk.

Efter den klassiske hippierejse i bil over land og rundt i Indien, aftaler Jens og Jesper med en høj fotograf og hans lille kone, at de kan køre med tilbage til Europa, mod at dække en del af benzinudgifterne. -En aftale der skal vise sig at rumme overraskelser, dengang i 1978, men ikke mindst 30 år senere. Medvirkende: Jens Kløft. Producer og redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Rasmus bliver knaldet på grænsen til USA og sendt tilbage til Danmark. Torben kommer med nød og næppe ind i Afghanistan. Historier om uroen, nogle gange panikken, der griber os, når vi skal passere en grænse og står over for små mennesker med stor magt. Medvirkende: Rasmus Steen. Tilrettelæggelse: Torben Brandt og Jacob Kragh Linde.

Der er som regel altid en vis ro og besindighed omkring smørrebrød. Men i disse to radiofortællinger sker der ting og sager. Adam gennemgår et vanvittigt, nærmest livstruende, ridt for at kunne servere smørrebrød for 400 mennesker i New York. Og Peter maler et portræt af en Thailandsk smørrebrødsjomfru, inden noget går helt galt. Medvirkende: Peter Martensen og Adam Aamann. Tilrettelæggelse og produktion: Anders Morgenstierne, Jonas Bang og Torben Brandt. (Sendt første gang 11. maj 2017).

Som barn lider Jacob af depressioner og angst for døden. Som voksen søger han lykken gennem meditation, men begynder samtidig at høre stemmer. Stemmerne siger, at de vil bestemme over hans liv. Det får de lov til, i hvert fald i første omgang. Tilrettelæggelse: Eva Kinch (fra Ordered by Colour). Lyddesign: Camilla Boraghi. Producer og vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 21. januar 2018).

Sigurd ryger hash - meget hash. Et højskoleophold får ham imidlertid ud af sin afhængighed, uden de store problemer. Men på den længere bane, er det dog ikke helt så enkelt. En historie om at tabe alt på gulvet, inden den lange kamp for uafhængighed kan begynde. Tilrettelæggelse: Flora Juul Holst. Medvirkende: Sigurd og hans hund. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Alexander og Julie har rejst i Australien i syv måneder. Men nu vil de hjem, hvilket indebærer, at de skal køre otte tusind kilometer henover det nordlige Australien. En rejse som skal vise sig at byde på såvel livsfare som kulturchok. Tilrettelæggelse: Lasse Jensen. Medvirkende: Alexander og Julie. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

I 30 år var Marias forhold til faderen fyldt med smerte og uforsonlighed. Ved hans død efterlader han hende en hvid boks, som ifølge hans enke, Constance, indeholder hans liv. I de fem år der er gået, siden Marias far gik bort, har hun ikke turdet åbne den hvide boks en eneste gang. Men nu beslutter hun sig alligevel for at løfte låget - i håb om at finde en vej til den forsoning og tilgivelse, som hun har brug for, for at komme videre med sit eget liv. Tilrettelæggelse: Anne Katrine Skjoldborg og Torben Brandt. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

I 30 år var Marias forhold til faderen fyldt med smerte og uforsonlighed. Ved hans død efterlader han hende en hvid boks, som ifølge hans enke, Constance, indeholder hans liv. I de fem år der er gået, siden Marias far gik bort, har hun ikke turdet åbne den hvide boks en eneste gang. Men nu beslutter hun sig alligevel for at løfte låget - i håb om at finde en vej til den forsoning og tilgivelse, som hun har brug for, for at komme videre med sit eget liv. Tilrettelæggelse: Anne Katrine Skjoldborg og Torben Brandt. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Hele livet har Hannah drømt om at møde sin argentinske far, som rejste hjem til fædrelandet da hun var ganske lille. Sammen med veninden Sabrina tager hun ned for at finde ham - den tidligere frihedskæmper. Projektet lykkes, som var det TV programmet "Sporløs" - i hvert fald i første omgang. Tilrettelæggelse: Cecilie Kubert. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

BEMÆRK Dette er en redigeret version af den udsendelse, der oprindelig blev sendt på P1 den 14. december. Det er langt fra alle dates, der er vellykkede, og hvor det bare gælder om at komme videre. Men ind imellem er der mislykkede dates, som nægter at gå i glemmebogen. Radiofortællinger følger denne gang en række dates på nærmeste hold - med tilbageholdt åndedræt. Tilrettelæggelse: Rebekka Lorentzen Storgaard og Cecilie Sølvsten. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Thomas ender uheldigvis i en situation, hvor han vil dø. Men så er heldet med ham - eller er det skæbnen, eller guds vilje? Samtidig er Carsten ramt af uheld på vej til Indien, men så oplever han noget usandsynligt heldigt i Jordan - eller er det nu også så heldigt endda? To historier som beviser, at hverken heldet eller uheldet kun følger de tossede. Medvirkende: Carsten Aner og Thomas Gerstrøm. Tilrettelæggelse: Maya Zachariassen og Camilla Boraghi. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Maya har et godt sovehjerte, for at sige det mildt. Hun sover faktisk hvor som helst, når som helst og nogen gange længe, så der venter ofte en overraskelse, når hun vågner op igen. Men denne gang adskiller sig fra alle de andre og har konsekvenser på tværs af landegrænser. Fortæller: Maya Zachariassen. Tilrettelæggelse: Maria Dønvang. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Carolines' far bliver udsat for et tyveri. Og da han finder tyven, udvikler tingene sig helt uforudsigeligt. Caroline elsker at genfortælle faderens historie, men der går skår i glæden da hun bliver anklaget for at fortælle en røverhistorie. Men 'hvad ender godt - er godt'. Medvirkende: Christian Cogez, Rasmus Nordqvist og Camilla Kjærsgaard, Caroline Sascha Cogez. Tilrettelæggelse: Caroline Sascha Cogez. Producer og redaktør: Torben Brandt. radiofortaellinger@dr.dk

Er det morbidt at planlægge sin død, mens man stadig er sprællevende? Det mener 77-årige Gunvor Bjerre ikke. Det skal være let for de pårørende, så hun forbereder det ned til mindste detalje, samtidigt med at hun ser tilbage på alt det gode, men også alt det svære fra et langt levet liv. Og arbejdet med det gør hende fortrolig med tanken om det uundgåelige. Tilrettelæggelse: Gunvor Bjerre. Redaktør og lyddesign: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 23. oktober 2019).

Angie er 17 år og arbejder hårdt, samtidig med at hun passer sin 10. klasse. Opvokset i Thailand med en dansk far og en thailandsk mor, som er fraskilte, bor hun nu i Danmark - alene. En historie om at tage styringen når der bliver vendt op og ned på familien og man opdager at kærligheden ikke var som man troede. Medvirkende: Angie. Tilrettelæggelse: Lea Linstow. Redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Anders synes det er fantastisk at være psykotisk. Han prøver faktisk på at blive det igen. Når han er psykotisk er han særligt udvalgt, en grandiøs person. Det står i kontrast til en kedelig hverdag med for meget alkohol. Gennem flere måneder har reporter Mikkel Rønnau fulgt patienter og personale på dobbeltdiagnose-ambulatoriet afdeling M under Psykiatrisk Center Sct. Hans. I serien får vi et indblik i, hvordan vi som samfund behandler nogle af psykiatriens sværeste patienter - dem der både kæmper med misbrug og alvorlig psykisk lidelse. Reporter: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

I 1989 døde Annette og genopstod som sig selv. Naboerne generer hende med stråler, de sender ud gennem radiatoren. Annettes kontaktperson forsøger at tale hende til ro. Gennem flere måneder har reporter Mikkel Rønnau fulgt patienter og personale på dobbeltdiagnose-ambulatoriet afdeling M under Psykiatrisk Center Sct. Hans. I serien får vi et indblik i, hvordan vi som samfund behandler nogle af psykiatriens sværeste patienter - dem der både kæmper med misbrug og alvorlig psykisk lidelse. Reporter: Mikkel Rønnau Redaktør: Rune Sparre Geertsen Produceret af Filt CPH.

"Jens" kan have det som om, han lever i et computerspil, når han ikke tager sin medicin: Hvis han slår nogen ihjel, får han bare flere points. Og hvis han dør, starter han bare forfra. Han har en lang liste af medicin, han er tvunget til at tage. Gennem flere måneder har reporter Mikkel Rønnau fulgt patienter og personale på dobbeltdiagnose-ambulatoriet afdeling M under Psykiatrisk Center Sct. Hans. I serien får vi et indblik i, hvordan vi som samfund behandler nogle af psykiatriens sværeste patienter - dem der både kæmper med misbrug og alvorlig psykisk lidelse. Reporter: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

Nicklas' vej til afdeling M gik fra ulykkelig forelskelse til seks års mystiske lyde fra boremaskiner. Jesper er dømt til at modtage en sprøjte med antipsykotisk medicin hver måned. Men indimellem nægter han, og så begynder en hård forhandling med sygeplejersken. Gennem flere måneder har reporter Mikkel Rønnau fulgt patienter og personale på dobbeltdiagnose-ambulatoriet afdeling M under Psykiatrisk Center Sct. Hans. I serien får vi et indblik i, hvordan vi som samfund behandler nogle af psykiatriens sværeste patienter - dem der både kæmper med misbrug og alvorlig psykisk lidelse. Reporter: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

1. verdenskrig slutter i 1918, men den får store konsekvenser i de følgende år. Den fører blandt andet til en ny og på mange måder endnu mere forfærdelig 2. verdenskrig i 1939.

Asta og Frede handler om et kort afsnit af filmdivaen Asta Nielsens liv, en tid, hvor hun savner et publikum efter at hun i næsten et kvart århundrede har været verdensstjerne. I 50ernes København møder hun Frede Schmidt, en bøsse i slutningen af 30erne, indehaveren af en lille butik på Hauser Plads, hvor han sælger antikvariske bøger, lp-plader, filmplakater, postkort med erotiske motiver og andre kuriosa. De to bliver venner, måske fordi Frede skal sælge noget for hende (en Hitler-autograf). Men Frede gør noget, han ikke fortæller til Asta. Over to år optager han alle sine telefonsamtaler med hende uden at sige det til hende. 80 timers optagelser er der. Ind i historien fletter sig en eftersøgning af, hvordan Asta forlod Tyskland.

Slaget ved Somme var et af de blodigste i 1. Verdenskrig. Det var også her, Kresten Andresen blev set for sidste gang. Krestens efterkommer besøger de slagmarker, hvor han forsvandt.

Asta og Frede handler om et kort afsnit af filmdivaen Asta Nielsens liv, en tid, hvor hun savner et publikum efter at hun i næsten et kvart århundrede har været verdensstjerne. I 50ernes København møder hun Frede Schmidt, en bøsse i slutningen af 30erne, indehaveren af en lille butik på Hauser Plads, hvor han sælger antikvariske bøger, lp-plader, filmplakater, postkort med erotiske motiver og andre kuriosa. De to bliver venner, måske fordi Frede skal sælge noget for hende (en Hitler-autograf). Men Frede gør noget, han ikke fortæller til Asta. Over to år optager han alle sine telefonsamtaler med hende uden at sige det til hende. 80 timers optagelser er der. Ind i historien fletter sig en eftersøgning af, hvordan Asta forlod Tyskland.

Krestens efterkommer Jens tager til Nordfrankrig for at finde ud af, hvad der skete med Kresten Andresen, da han forsvandt under 1. verdenskrig. Det leder ham til en kirkegård i Nordfrankrig.

Asta og Frede handler om et kort afsnit af filmdivaen Asta Nielsens liv, en tid, hvor hun savner et publikum efter at hun i næsten et kvart århundrede har været verdensstjerne. I 50ernes København møder hun Frede Schmidt, en bøsse i slutningen af 30erne, indehaveren af en lille butik på Hauser Plads, hvor han sælger antikvariske bøger, lp-plader, filmplakater, postkort med erotiske motiver og andre kuriosa. De to bliver venner, måske fordi Frede skal sælge noget for hende (en Hitler-autograf). Men Frede gør noget, han ikke fortæller til Asta. Over to år optager han alle sine telefonsamtaler med hende uden at sige det til hende. 80 timers optagelser er der. Ind i historien fletter sig en eftersøgning af, hvordan Asta forlod Tyskland.

Asta og Frede handler om et kort afsnit af filmdivaen Asta Nielsens liv, en tid, hvor hun savner et publikum efter at hun i næsten et kvart århundrede har været verdensstjerne. I 50ernes København møder hun Frede Schmidt, en bøsse i slutningen af 30erne, indehaveren af en lille butik på Hauser Plads, hvor han sælger antikvariske bøger, lp-plader, filmplakater, postkort med erotiske motiver og andre kuriosa. De to bliver venner, måske fordi Frede skal sælge noget for hende (en Hitler-autograf). Men Frede gør noget, han ikke fortæller til Asta. Over to år optager han alle sine telefonsamtaler med hende uden at sige det til hende. 80 timers optagelser er der. Ind i historien fletter sig en eftersøgning af, hvordan Asta forlod Tyskland.

I 1914 bryder 1. verdenskrig ud, og Kresten Andresen bliver sendt til Vestfronten som soldat i den tyske hær. To år senere forsvinder han sporløst, og hans familie har siden levet med uvisheden om, hvad der skete ham.

Pernille Bergendorff har været draget af teateret, siden hun som 17-årig spillede hovedrollen i en skolekomedie. Men oplevelsen sætter også en skræk i hende. Pludselig har hun svært ved at mærke, hvad der er rolle, og hvad der er hende selv, og da hun kort tid efter har fornemmelsen af at forsvinde fuldstændig, dropper hun drømmen om at blive skuespiller og tager til Paris. Her bliver byen Pernilles scenografi. Gader, jobs og mænd suger hende ind i stadigt nye, virkelighedens, dramaer og scener. En fortælling om forførelsens paradokser, om fantasi og virkelighed - og om at blive den man er. Tilrettelæggelse: Lea Linstow. Medvirkende: Pernille Bergendorff. Producer og redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Pernille Bergendorff har været draget af teateret, siden hun som 17-årig spillede hovedrollen i en skolekomedie. Men oplevelsen sætter også en skræk i hende. Pludselig har hun svært ved at mærke, hvad der er rolle, og hvad der er hende selv, og da hun kort tid efter har fornemmelsen af at forsvinde fuldstændig, dropper hun drømmen om at blive skuespiller og tager til Paris. Her bliver byen Pernilles scenografi. Gader, jobs og mænd suger hende ind i stadigt nye, virkelighedens, dramaer og scener. En fortælling om forførelsens paradokser, om fantasi og virkelighed - og om at blive den man er. Tilrettelæggelse: Lea Linstow. Medvirkende: Pernille Bergendorff. Producer og redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

To højskoler, Vallekilde og Grundtvigs Højskole udfordrer deres elever i en konkurrence om hvem der kan lave den bedste korte, maks. 5 min lange, podcastfortælling. Radiofortællinger sidder i juryen og vi er med til prisfest, hvor vi hører de 4 vindere mens de kåres. Måske brikker til et generationsportræt? Alle 4 vinderne er nemlig 20 år gamle. Tilrettelægger og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Bodil er flyttet til en lille landsby på Djursland uden at kende et øje og det har været op ad bakke at skaffe sig en ny omgangskreds. Hun tager i genbrugsbutik med en potentiel ven og kender nu så mange mennesker på Djursland, at hun kan invitere til bålhygge i haven. Bodil opsøger tv -og radiovært Chris Pedersen, der minder Bodil om, at hun skal være modig, når det gælder venner. Bodil Richardt er 32 år og er flyttet fra København til Djursland med sin mand og søn. Hun har efterladt alle vennerne i hovedstaden og er nu i færd med at bygge nye relationer op og finde nye venner. Tilrettelæggelse: Bodil Richardt. I redaktionen: Lise Thorsøe, Anders Aamand og Mette Willumsen. (Sendt første gang 4. august 2019).

Bodil er kommet på udebane, efter hun er flyttet til Djursland, og det er svært. Måske især fordi hendes mand Dennis er på hjemmebane. Filminstruktør Lotte Svendsen har også prøvet at være på udebane, da hun flyttede med kæreste og barn til Beograd. Bodil Richardt er 32 år og er flyttet fra København til Djursland med sin mand og søn. Hun har efterladt alle vennerne i hovedstaden og er nu på jagt efter mennesker, der kan blive hendes nye venner. Men hvordan kan hun gribe det an, når hun ikke kender en sjæl det nye sted - og gerne vil finde nogen at hænge ud og drikke vin med hurtigst muligt? Tilrettelæggelse: Bodil Richardt. I redaktionen: Lise Thorsøe, Anders Aamand og Mette Willumsen. (Sendt første gang 28. juli 2019).

Bodil forsøger at følge forfatter og klimaaktivist Signe Wennebergs råd om ikke at lede efter mennesker, der ligner hendes selv, når hun skal finde venner. Bodil overvinder sin indre storbysnob, og opsøger formanden for byens teaterforening. Bodil Richardt er 32 år, er lige flyttet fra København til Djursland med sin mand og søn og har efterladt alle sine venner i hovedstaden. Nu vil hun gerne møde nye venner. Men hvordan kan hun gribe det an, når hun ikke kender en sjæl det nye sted og gerne vil finde nogen at hænge ud og drikke vin med hurtigst muligt? Tilrettelæggelse: Bodil Richardt. I redaktionen: Lise Thorsøe, Anders Aamand og Mette Willumsen. (Sendt første gang 21. juli 2019).

Bodil føler sig fremmed og anderledes på Djursland. Psykolog Mette Krøier foreslår hende at skrue lidt ned for sig selv og sin udadvendthed, når hun møder nye mennesker. Bodil søger gode råd hos komiker Omar Marzouk, der om nogen har prøvet at stå udenfor en kultur, som han gerne ville være en del af. Bodil Richardt er 32 år, er lige flyttet fra København til Djursland med sin mand og sin lille søn og har efterladt alle sine venner i hovedstaden. Nu vil hun gerne møde nye venner. Men hvordan kan hun gribe det an, når hun ikke kender en sjæl det nye sted og gerne vil finde nogen at hænge ud og drikke vin med hurtigst muligt? Tilrettelæggelse: Bodil Richardt. I redaktionen: Lise Thorsøe, Anders Aamand og Mette Willumsen. (Sendt første gang 14. juli 2019).

Bodil er flyttet til en ny landsdel og aner ikke, hvordan hun skal få skabt sig et nyt socialt liv. Hun beder om gode råd hos psykolog Mette Kroier, der foreslår hende at gå ombord i det lokale foreningsliv. Hun opsøger også tv-vært Sofie Linde for at høre, hvad hun gjorde dengang hun var ensom. Bodil Richardt er 32 år, er lige flyttet fra København til Djursland med sin mand og sin lille søn og har efterladt alle sine venner i hovedstaden. Nu vil hun gerne møde nye venner. På Djursland. Men hvordan kan hun gribe det an, når hun ikke kender en sjæl det nye sted og gerne vil finde nogen at hænge ud og drikke vin med hurtigst muligt? Tilrettelæggelse: Bodil Richardt. I redaktionen: Lise Thorsøe, Anders Aamand og Mette Willumsen. (Sendt første gang 7. juli 2019).

Om potrygende tabervenner, om jalousi og selvhad, om aber der ikke kan rødme, om hvorfor folk bedre kan lide deres kæledyr end dem selv. Værterne Anders Haahr og Emma Holten læser sig gennem den voldsomt populære men også stærkt kritiserede mandebibel '12 regler for livet' af Jordan B. Peterson. I dag kapitel 2, 3 og 4. Gæstelæser: Anders Klostergaard, professor i religionsvidenskab, Århus Universitet. Produceret af Filt CPH.

Om at søge det meningsfulde, om at feje for sin egen dør før man kritiserer verden, om at opdrage sine børn, så de er til at holde ud. Værterne Anders Haahr og Emma Holten læser sig gennem den voldsomt populære men også stærkt kritiserede mandebibel '12 regler for livet' af Jordan B. Peterson. I dag kapitel 5, 6 og 7. Gæstelæser: Iben Damgaard, teolog, lektor på Københavns Universitet, ekspert i Kierkegaard og Nietzsche. Produceret af Filt CPH.

Om aggression, om at kæle med en kat på vejen og om kødspisende, svage mænd. Værterne Anders Haahr og Emma Holten læser sig gennem den voldsomt populære men også stærkt kritiserede mandebibel '12 regler for livet' af Jordan B. Peterson. I dag kapitel 11 og 12. Gæstelæser: Christian Groes, lektor i antropologi og køn, Roskilde Universitet. Produceret af Filt CPH.

Om at sige sandheden om din chefs Powerpoint-præsentation, om mænds evne til at lytte, og om at blive udskammet, fordi man kigger efter kvindelige kondiløbere. Værterne Anders Haahr og Emma Holten læser sig gennem den voldsomt populære men også stærkt kritiserede mandebibel '12 regler for livet' af Jordan B. Peterson. I dag kapitel 8, 9 og 10. Gæstelæser: Ole Bjerg, lektor i økonomi og filosofi ved Copenhagen Business School. Produceret af Filt CPH.

Om orden og kaos, om menstruation og tennis, om at sige noget upassende til en fest, om ondskab og at gøre som en hummer og rette ryggen. Værterne Anders Haahr og Emma Holten læser sig gennem den voldsomt populære men også stærkt kritiserede mandebibel '12 regler for livet' af Jordan B. Peterson. I dag ouverture og kapitel 1. Gæstelæser: Eline Lorenzen, evolutionsbiolog og forsker, Statens Naturhistoriske Museum. Produceret af Filt CPH.

Rikke og Peter har hver især haft stærke oplevelser med lig. To historier som har det til fælles, at de mangler en egentlig slutning. Og en manglende slutning kan være frustrerende, men kan også appellere til fantasien. Og pludselig sidder vi måske tilbage med flere mulige slutninger - måske mere interessant end den klassiske afrundede historie? Døm selv. Medvirkende: Rikke Høyer Lenz og Peter Martensen. Tilrettelæggelse og vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 19. januar 2017).

Alle mennesker må på et eller andet tidspunkt vælge et andet menneske fra. Sophie var ved at tage tilløb til at vælge et andet menneske til, hendes far, som hun aldrig havde set. Men hun nåede det ikke, før det var for sent og blev fyldt med skyldfølelse. Forløsningen fra skylden kom fra en uventet kant, faderens bedste ven, præsten, gjorde det muligt at vælge faderen fra efter hans død. Men der er også dem der vælger fra og så, til deres egen store overraskelse, får en masse andet i stedet. Vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 18. januar 2014).

Rigtigt mange mennesker har kæledyr. Men hvad med dem, der ikke har? Dem, som holder dyrene lidt på afstand, og måske har det bedst bare med lydene, frem for selve dyret - måske fordi de frygter dem lidt - ligesom værten på Radiofortællinger? Masser af dyrelyde her: www.macaulaylibrary.org www.Amphibiaweb.org Vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 12. november 2015).

Peter er på vej hjem fra værtshus, da han holdes op af en mand med kniv, der vil have ham til at hæve penge til ham. 8.000 kr. senere - slippes Peter atter fri, efter at have været døden nær og tæt på at blive morder. Men hvad farer der gennem hans hoved under og efter? - ikke så lidt. Medvirkende: Peter Pagh-Schlegel og Agnete Solvej Christiansen. Tilrettelæggelse: Jonas Bang. Producer og vært: Torben Brandt.

Hvordan sørger prostitutionskunder som Dennis for, at han ikke ender med at have sex med en handlet kvinde, der er her mod sin vilje? Indsatsen mod menneskehandel får nu international kritik. Jeg forsøger ihærdigt at få lov til at konfrontere politiet med de ting, jeg har fundet ud af. Det skal vise sig ikke at være en nem opgave.

En ellers stille dag på kontoret udvikler sig, da jeg får kendskab til en igangværende retssag. Det skal vise sig at blive den første menneskehandelsdom i 3 år. Den dømte er kvinden i den pink jakkes bagmand. Men hvis han kan stilles for retten, hvorfor er der så ikke sket noget i sagen med Anongs bagkvinde?

Anong vælger ikke kun at fortælle sin historie til mig. Hun fortæller den også til politiet. Hun håber nemlig på, at det danske retssystem vil retsforfølge klinikejeren.

En sexkunde kontakter mig. Han har hørt første sæson, og med årelang erfaring fra de danske bordeller tilbyder han mig nu indsigt i sine oplevelser i miljøet.

Thailandske Massører rekrutteres til arbejde rundt i hele verden, og Facebook bugner af den slags jobopslag. Et af dem bliver første skridt mod en rejse fuld af frygtelige overraskelser, som mange thailandske kvinder udsættes for.

Et ægtepar skal på en hyggelig skovtur, men planerne tager en markant drejning, da en kvinde kommer løbende med et vildt udtryk i øjnene og flår bildøren op. Jeg er tilbage på sporet af prostitutionens skyggesider, og Sæson 1 har fået folk til tasterne. Særligt ét tip vækker min interesse for et prostitutionsmiljø, der ellers er omgærdet af velvære og spiritualitet.

Jacob mener ikke at krigen i Ukraine har noget med ham at gøre - indtil tilfældet tager ham ud på en skæbnesvanger køretur. En køretur, der både går gennem Østeuropa, og gennem hans egen jødiske familiekrønike. På det, der skulle have været en almindelig tirsdag, finder han sig selv på førersædet af en hvid bus med syv ukrainske flygtninge på bagsædet. Hvem de er, ved han ikke. Men det skal en række sammentræf - og et besøg hos hans 98-årige mormor - nok gøre ham klogere på. Medvirkende: Jacob Maimin Weil, Mormor Ruthi, Zhanna Kozakovska og Julia Vydoynyk. Lyddesign: Mads Bjørn Lundsgaard. Tilrettelæggelse: Mads Bjørn Lundsgaard. Redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 31. december 2022).

Karen besøger sin far, Peter, i hans keramikværksted. Hun vil tale med ham om hans liv før og efter, at han for ni år siden fik en hjerneskade på grund af en kulilteforgiftning. En forgiftning der betød, at han måtte lukke sin forretning, hvor han solgte biler og stoppe helt med at arbejde. Men nu har han fået sit livs første hobby og er begyndt at lave keramik. Men hvad Karens far ikke ved, er at hun er kommet for at tale om nogle ting, de aldrig har snakket om før. For hvordan fortæller man sin far, at man faktisk er glad for, at ulykken ændrede alt. Tilrettelæggelse og lyddesign: Karen Mørk. Musik: Johan Carøe. Redaktør: Torben Brandt.

Jens og drengene rejser til solkysten, drikker kedsomheden væk og ender i et 4 år langt tovtrækkeri med det spanske politi - alt sammen på grund af et kunstigt juletræ. En historie om at miste følelsen af udødelighed. Tilrettelæggelse: Jóhann Eivind Dammert og Torben Brandt. (Sendt første gang 20. april 2017).

Julie arbejder for en ngo i Rwanda og får besøg af sin allerbedste veninde, Helene. Sammen med Julies kæreste fejrer de en nytårsaften i Kampala, der udvikler sig til et helvede - et helvede, som får uventede konsekvenser for deres venskab. Medvirkende: Julie og Helene. Tilrettelæggelse: Freja Sørine Adler Berg. Producere: Torben Brandt og Anders Morgenstierne. (Sendt første gang 15. juni 2017).

Michael er i fuld gang med at forsøge at bliver verdensmester i tredobbelt jernmand - Triple Ironman. Hvis det skal lykkes, kræver det hans kone Stines fulde opbakning, når han svømmer, cykler og løber frem mod klimaks, sejren. Men nu sker der noget, som ingen havde set komme. Tilrettelæggelse: Morten Runge & Torben Brandt. Medvirkende: Michael og Stine Plahn. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 26. august 2018).

Michael svømmer, cykler og løber en tredobbelt Ironman - og det går så godt, at han beslutter sig for at gøre det igen - nu for at blive verdensmester. For at han kan blive det, kræver det Stines, hans kones fulde opbakning, under en to år lang træningsproces - en proces som skal vise sig at føre dem til et klimaks, som ingen havde set komme. Tilrettelæggelse: Morten Runge & Torben Brandt. Medvirkende: Michael og Stine Plahn. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 19. august 2018).

De enæggede tvillinger Jonatan og Thorbjørn ligner hinanden som to dråber vand. De har altid været sammen - i skolen, til FDF, til musik og kor. Da de starter på hver sin efterskole, får de hver deres venner. Men hvor godt kender deres nye venner dem, når det kommer til stykket? Det vil vise sig, da de i al hemmelighed bytter efterskole. Tilrettelæggelse: Freja Sørine Adler Berg. Producer og vært: Torben Brandt.

Morten er på Roskilde Festival, og selvom han har en kæreste, flirter han med en pige fra nabolejren. Da kammeraterne fra lejren senere holder et afterparty, beslutter de sig for at ringe til de nye bekendtskaber fra sommerens festival. Morten ringer op til flirten fra nabolejren - men det er bare ikke hende han får fat på.... Tilrettelæggelse: Rikke Mia Skovdal. Vært og producer: Torben Brandt. (Sendt første gang 22. september 2016).

Tre mænd drager ud for at samle mågeæg i Anholts Ørken og ender som drivtømmer med kurs mod Sverige - eller måske Rusland... En oplevelse der styrker sammenholdet mellem de tre "forlispartnere". Tilrettelæggelse: Celine Klint. Producer og vært: Torben Brandt.

Daniel bor i København, er sidst i 30'erne, har sit på det tørre, men drømmer om at frisætte sig selv og forfølge en umulig drøm om en kvinde i en amerikansk forstad. Det er sådan Daniels forrygende blaffetur i USA starter. Vært: Torben Brandt. Tilrettelæggelse: Anne Katrine Skjoldborg og Torben Brandt. (Sendt første gang 29. september 2016).

Lili, 93 år, sidder i sin dagligstue og ser på flygtningestrømmene i TV. "Jeg har selv prøvet at gå der på landevejene med en lille kuffert", siger hun alt imens hjemmehjælpen støvsuger omkring hende - og tankerne strømmer tilbage i tiden. Tilrettelæggelse: Celine Klint. Producer og vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 8. december 2016).

Behrouz er 15 år, klar til livet og kærligheden og til at drikke sig fuld for første gang. Alt forberedes grundigt. Udstyret er i orden. Tøjet sidder perfekt, håret sidder, som det skal, han har det han skal drikke. Det hele flasker sig, i hvert fald til en start. Medvirkende: Behrouz Bigdeli. Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Vært og producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

8-årige Shahin skal med på ferie i sin fars fædreland, Iran. Det bliver en lang ferie. Men mens forældrene skændes om forældreretten, lukker Shahin sig inde i sin egen lille verden af fodbold, hvor det er ham, der bestemmer, hvordan virkeligheden skal se ud, og hvad der skal ske. Medvirkende: Shahin Aakjær og hans mor. Tilrettelæggelse: Jóhann Dammert. Producer og vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 29. juni 2017).

Peter og hans kæreste skulle have været til Frankrig og plukke druer. Men eventyrlysten fører dem ud på en længere blaffertur gennem Nordafrika. En tur der skal vise sig at blive noget af en prøvelse, især for Peter. Fortæller: Peter Martensen. Produceret af Cecilie Sølvsten og Torben Brandt. Vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 7. september 2017).

Marie og Bue tager på backpacker-tur til Sydøstasien med deres nyfødte Elin, og deres omgangskreds splittes i lige dele beundring og bekymring. På vej til Komodoøerne sker dét, der ikke må ske, og panikken breder sig, ligesom den stadig gør det fra tid til anden, her mange år efter. Medvirkende: Marie og Bue. Tilrettelæggelse: Camilla Boraghi. Vært og producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 2. november 2017).

Lukas nørder inde på sit værelse og taler gerne og længe om det. Faktisk så meget at far og resten af familien næsten holder op med at lytte - altså, indtil det går op for dem, at Lukas styrer direkte mod stjernerne - på trods af eller måske takket være hans syndrom. Tilrettelæggelse: Jarl Therkelsen Kaldan. Vært og producer: Torben Brandt. (Sendt første gang 15. september 2016).

Journalistægteparret Helle Maj og Jørn Stjerneklar kommer på en alvorlig prøve, da folkemordet i Rwanda bryder ud i 1994. Ondskaben overrumpler dem. Ægteskabet belastes maksimalt, da Jørn Stjerneklar, som krigsfotograf og reporter, ender ude i ekstremer, som truer med at ødelægge ham. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Redaktør og lyddesign: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

To nybagte studiner blaffer rundt i Europa. Men på dét der skal blive turens sidste lift, på vej tilbage mod Danmark, får den franske familiefar dér bag rattet nogle sære ideer - ideer som han formentligt siden har fortrudt bitterligt. Medvirkende: Nadia og Julie. Tilrettelæggelse: Torben Brandt og Cecilie Kubert. (Sendt første gang 23. februar 2017).

Ingeborg blev som hundredvis af kvinder i 1930´erne sendt på anstalt. Uden at gøre modstand. Måske har du set filmen eller læst bogen Journal 64 om kvindeanstalten på Sprogø. Ingeborg med journalnummeret 60 var en af virkelighedens 500 kvinder, der blev indsat på anstalten. Samfundet mente, at hun var løs på tråden og dømte hende moralsk åndssvag. Men i modsætning til i filmen skete det med hendes egen og familiens accept. Tilrettelæggelse: Annette Holm. (Sendt første gang 23. januar 2019).

Jim er narkohandler. Han sidder i fængsel for besiddelse af 1,6 kilo kokain, men har ikke planer om at følge en anden bane end den kriminelle. Nicoline kommer fra Jylland, studerer på universitetet og har aldrig mødt en kriminel før nu.

Charlotte trænger til ro og fordybelse og køber derfor et 10 dages meditations- og yogakursus. Hun er fast besluttet på, at det skal blive en succes, uanset hvad. Men helt nemt bliver det ikke, selv om hun gør sit bedste. Fortæller: Charlotte Østervang. Tilrettelæggelse og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 1. april 2018).

Charlotte trænger til ro og fordybelse og køber derfor et 10 dages meditations- og yogakursus. Hun er fast besluttet på, at det skal blive en succes, uanset hvad. Men helt nemt bliver det ikke, selvom hun gør sit bedste. Fortæller: Charlotte Østervang. Tilrettelæggelse og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 18. marts 2018).

I USA bliver serieafpresseren stillet for retten. Han skal nu konfronteres med de mange piger og unge kvinder han har igennem flere år har afpresset. Og her viser det sig, at Kaspers materiale kommer til at spille en betydelig rolle.

Efter flere års ufrivillig pause fra boksningen skal Sarah Mahfoud endelig forsvare sin VM-titel for første gang. Den tyske mester, Nina Meinke, kommer til København, og hun vil gøre alt for at tage VM-bæltet fra Sarah. Nu må Sarah kaste alt, hvad hun har i hænderne og træne op til den vigtigste boksekamp i karrieren. I dette sidste afsnit af Giganterne kommer vi helt tæt på de fysiske- og mentale forberedelser op til kampen, der kan være altafgørende for Sarah Mahfouds boksekarriere. Tilrettelagt af Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af MonoMono.

Alle er sikre på, at det bliver en nem kamp for Brian, da han går i ringen for at møde Dicky Ryan. Kampen kan skal bare overstås, og så vil vejen være banet mod højdepunktet i karrieren -den længe ventede kamp mod Mike Tyson. Men under kampen mod Ryan går det helt galt for Brian. For øjnene af et fyldt Messecenter Herning går han for første gang nogensinde i gulvet. Og det er tæt på, at han bliver liggende. Tilrettelagt af Celine Klint og Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af MonoMono.

Det er en underlig stjerne, der i starten af 90'erne indfinder sig på den danske boksehimmel. Brian Nielsen, skrothandlerens søn fra Korsør, der med sine godt 115 kilo og ukonventionelle boksestil overrasker alle med sine resultater. Og selv om boksningens parnas rynker på brynene af Brian, vinder han alle sine kampe og lægger planer om at nå de højeste tinder i sporten. Tilrettelagt af Celine Klint og Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af MonoMono.

Mikkel Kesslers kometkarriere med en stime af ubrudte sejre og verdensmesterskaber rammer pludseligt mod en mur, da han taber til waliseren, Joe Calzaghe. Mange begynder at tvivle på, om Kessler stadig stadig har det, der skal til for at komme tilbage til toppen af sporten? Og tvivlen begynder også at nage Kessler selv. Nu må bokseren fra Bryggen tage sin karriere op til revision. Kan han rejse sig fra de døde? Tilrettelagt af Celine Klint og Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af MonoMono.

Ikke lang tid efter det første opgør, hvor den unge Hans Henrik Palm må se sig slået af sine ven og læremester Jørgen "Gamle" Hansen, får Palm en chance for revanche. Nu sætter han alt ind for at slå den gamle mester af pinden. Men kan venskabet holde til endnu et opgør? Tilrettelagt af Celine Klint og Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af MonoMono.

21-årige Claudia har forsøgt at lære at cykle flere gange, med det resultat, at hun hader cykling og synes, at det er livsfarligt - hvilket står i stærk kontrast til det faktum, at hun har det brune bælte i Karate. Men hvorfor har hun nu alligevel besluttet sig for at opgive karaten, for i stedet at tage kampen op med cyklen? Tilrettelæggelse: Jonas Bang. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 17. august 2017).

Charlotte flytter til New York og finder et fællesskab på Coney Island, hvor gode fortællinger lever og ånder. Hun stortrives, men inden længe bliver hun selv hvirvlet ind i en fortælling om en dyster mafiafortid, som byder på både blod, kunst og drab. Fortæller: Charlotte Østervang. Tilrettelæggelse: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 16. november 2017).

Charlotte flytter til New York og finder et fællesskab på Coney Island, hvor gode fortællinger lever og ånder. Hun stortrives, men inden længe bliver hun selv hvirvlet ind i en fortælling om en dyster mafiafortid, som byder på både blod, kunst og drab. Fortæller: Charlotte Østervang. Tilrettelæggelse: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 23. november 2017).

Victoria bliver træt af sin storfestende flok af venner som snart, ligesom hende selv, skal starte på studierne. På vej til den næste fest kører hun lige ud, da de andre drejer af. En forunderlig nat venter forude, på værtshus og besøg hos en mand under helt særlige omstændigheder - omstændigheder som skal blive et lærestykke for livet. I redaktionen: Jonas Bang og Anders Morgenstierne. Vært og tilrettelæggelse: Torben Brandt. (Sendt første gang 1. juni 2017).

"Lad gevær. Stålhjelmene på. Sid op på cyklerne. Og så kører vi alt hvad remmer og tøj kan holde. Vi skal først!" Med de ord blev den dengang 20-årige Ole Bjørnsen og hans kammerater fra cykelkompagnierne sendt i krig den 9. april 1940. Fra deres militærgrønne Hamlet-cykler forsvarede de Danmark mod Tyskland i de få timer, det varede, før Danmark indstillede modstanden. Vært: Mikkel Rønnau. Tilrettelæggelse: Anna Hjortdal og Mikkel Rønnau. (Sendt første gang 9. juni 2016).

Forfatteren Trine Andersen er rejst til Eritreas smukke hovedstad, Asmara, som almindelig turist. Men som en af de eneste turister i byen, lægges der mærke til hende, når hun bevæger sig rundt. Det passer hende ikke så godt, når hun nu i virkeligheden er der for at finde ud af hvordan det er at leve i et af verdens værste diktaturer. En viden hun skal bruge i forbindelse med en bog hun skriver. Det gælder om at passe på sig selv, men også om at passe på at dem man taler med ikke kommer i vanskeligheder. En fortælling som ender med store vanskeligheder for Trine Andersen. Spørgsmålet er så om osse dem hun har talt med ender i vanskeligheder, eller om de i virkeligheden var spioner - det får vi aldrig at vide. En lille gyser. Fortæller - Trine Andersen. Tilrettelæggelse og lyddesign - Torben Brandt. radiofortaellinger@dr.dk

Den sidste mulighed for at få en domstol til at tage stilling til Tilst-sagen er Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Men den danske stat nedlægger veto, så sagen bliver afvist.

Skød politiet efter to af de biltyve der flygtede til fods fra Anelystparken? Det mener Stig Wølch Jørgensen, hvis søn blev dræbt den nat i Tilst. I det her afsnit samler vi op på de vigtigste spørgsmål og forsøger at afvise myter, der er opstået.

Vi går videre med, hvad biltyvene lavede ude i Anelystparken. "Fis og ballade med firehjulstrækkere i sneen" siger biltyvene. Politiet mener noget andet. Vores gennemgang af efterforskningsmaterialet viser, at politiet holdt godt øje med flere af biltyvene. Så sent som samme aften havde de aflyttet to af biltyvenes telefoner.

Thomas sad i den sorte bil ved siden af Claus, der blev dræbt af et skud i ryggen. Men betjenten har forklaret, at det var Thomas han skød efter. Fordi Thomas greb ud efter noget, der lignede et oversavet jagtgevær.

Biltyvene var i færd med at stjæle en stor, gul gummiged, da de blev opdaget af politiet. Hvad de skulle bruge den til, er aldrig opklaret, men da politiet anholder biltyvene, viser det sig, at nogle af dem tilhører en kreds, som politiet kender.

Dennis var en af biltyvene fra Tilst-sagen. Han sad ved siden af Lars, som blev dræbt af et skud i hovedet. I det her afsnit fortæller Dennis, hvordan han oplevede det, og vi gennemgår skuddet, der dræber Lars. Betjenten siger, han har skudt gennem forruden. Men de tekniske undersøgelser viser, at det ikke kan passe.

En decembernat i 2001. 2 biltyve bliver skudt og dræbt af politiet i et industrikvarter i Tilst uden for Århus. Betjentene handlede i nødværge, det har alle retsinstanser i Danmark fastslået. Men de pårørende har svært ved at slutte fred, med det der skete, for de synes stadig, der er huller i hændelsesforløbet. P1 Dokumentar har fået unik adgang til 4 timers politiradio og et stort efterforskningsmateriale og ruller hele sagen op for at forsøge at trænge til bunds i uoverensstemmelserne.

Det vakte international opmærksomhed da Bruun Rasmussen i september 2021 satte et kassettebånd med lyden af John Lennon og Yoko Ono under hammeren og solgte det for 370.000 kr. Båndet, som indeholdt interviews og musikoptagelser fra Lennon og Onos besøg i januar 1970 på det såkaldte Verdensuniversitet i Thy, blev optaget af 4 skoleelever, som godt fornemmede at det var mange penge værd, men alligevel bare lagde det i en bankboks. Men hvorfor gik der 50 år inden de solgte det værdifulde bånd? Det forklarede den ene af skoledrengene i Radiofortællingen - Lennon på loftet, freden og millionerne, fra 2015, som vi her genudsender. Tilrettelæggelse: Torben Brandt og Ulla Bach Hulgaard. Vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 24. december 2015).

I femte og sidste afsnit af Susanna Sommers samtalemosaik om og med Troels Kløvedal møder vi en dreng, der ligger under æbletræet med en bog, der inspirerer ham til livsomvæltende beslutninger. Det handler om hvorfor vi har brug for eventyrventiler, om drømmenes kaptajn, der har en aftale med en havfrue i Ægæerhavet og om hvorfor det er vigtigt, at ens bankrådgiver kan sin Kløvedal. Ide og fortælling: Susanna Sommer. Medvirkende: Troels Kløvedal og skipper Nicolai Vædele. (Sendt første gang 9. december 2018).

De fleste eventyr handler om at drage ud i verden for at finde sig selv, og vende tilbage lutret og forandret af det fremmede. Fjerde afsnit af Susanna Sommers samtalemosaik om og med Troels Kløvedal handler om barndommens sorgkapsler, der tændte drømmen om et liv i frihed, om vrede og indignation som drivkraft og om hvorfor man altid er nødt til at vende hjem og give historien en slutning. Ide og fortælling: Susanna Sommer. Medvirkende: Troels Kløvedal og fotograf Jan Grarup. (Sendt første gang 2. december 2018).

Til alle tider er sømænd kommet hjem med nye tanker, måder og redskaber, som de fandt ude under fremmede horisonter. Tredje afsnit af Susanna Sommers samtalemosaik om og med Troels Kløvedal handler om at rejse med høj politisk bevidsthed og nysgerrighed overfor dem, man møder. Og så får du også historien om dengang danskerne begyndte at drage sydpå til grisefester, solbad og sangriabranderter - indtaget helt holdningsløst. Ide og fortælling: Susanna Sommer. Medvirkende: Troels Kløvedal og forfatter Carsten Jensen. (Sendt første gang 25. november 2018).

Ude på oceanet har man kun hinanden - på godt og ondt, og det skæbnefællesskab gør skibet til en helt særlig form for kollektiv. Andet afsnit af Susanna Sommers samtalemosaik om og med Troels Kløvedal handler om at være kaptajn, om ansvar, fællesskab og hierakier og om at få ånd og hånd til at gå op i en højere enhed, og komme helt tæt på universet, når man står med sekstanten for øjet. Ide og fortælling: Susanna Sommer. Medvirkende: Troels Kløvedal og tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen. (Sendt første gang 18. november 2018).

'Farvel til patriarkat, BHer og forudsigeligt liv', lød det fra ungdomsoprørerne. Men samtidig flyttede 100.000vis ud i de nybyggede parcelhuse bag den trygge ligusterhæk. I Susanna Sommers samtalemosaik om og med Troels Kløvedal følger vi opbruddet i de vante livsformer både det ene og det andet sted. Troels Kløvedal fortæller om det kollektivliv, som inspirerede og formede ham. Og han forklarer, at man er nødt til drømme for at lære at vælge det spændende liv, og for eksempel turde købe et gammelt skib for at sejle til verdens ende. Ude i forstæderne derimod tikker realkreditlånet og arbejderbørnene lærer at blive middelklasse - og de vil ikke på langfart. Ide og fortælling: Susanna Sommer. Medvirkende: Troels Kløvedal. (Sendt første gang 11. november 2018).

Andreas er 6 år gammel da han falder i vandet en sommerdag i Holbæk havn. Han kan ikke svømme og falder til bunds. Men på bunden af havet mellem tang og småfisk, mellem liv og død, møder han noget - noget han den dag i dag stadig ikke helt kan forklare. Noget der ændrer hans liv. Tilrettelæggelse: Caroline Sascha Cogez. Medvirkende: Andreas Skovby Hansen. Producer: Iben Maria Zeuthen & Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 29. december 2021).

Mikie er blevet gravid, selvom han bestemt ikke føler sig som en kvinde. Hans dreng er i dag fem år gammel og kalder ham 'mor'. Hele fortællingen om sit liv har fået Mikie til endnu engang at overveje, hvilken krop, han lever bedst med og i. Fortæller: Kristina Nya Glaffey. Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Tilbage i Danmark er Mikie desillusioneret og ulykkelig. Efter endnu en afvisning på kønsskiftebehandling på Sexologisk Klinik begynder han at anlægge sig et mere androgynt udtryk. Han kan nu passere som både mand og kvinde. Et nyt venskab sender ham til Ibiza, og på en lang rejse rundt i det alternative miljø på øen bliver han presset til at forholde sig til sin krop på nye måder. Fortæller: Kristina Nya Glaffey. Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Mikie rejser til New York for at leve som mand og moderne danser, og New Yorks homomiljø tager ham med storm. Han bliver forelsket og får sin første kæreste. Men at skjule sin krop og forhistorie for kæresten og alle andre omkring ham bliver mere og mere vanskeligt. Fortæller: Kristina Nya Glaffey. Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Mikie bliver født som Mia. Men allerede som barn mærker han, at pigekroppen føles forkert. Så i 8., da han bliver introduceret som den nye elev i Kristinas klasse, er han forlængst blevet til Mikie. Og selvom Mikie er tilpas og åben om sin krop og seksualitet, trækker det op til konflikt med forældrene, og en brutal afvisning fra nogle af Mikies nærmeste får ham til at træffe et radikalt valg. Fortæller: Kristina Nya Glaffey. Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Hans Henrik Palm er den unge, smarte københavner. Og Jørgen 'Gamle' Hansen er den ældre, folkekære og erfarne nordjyde, der altid har en vits i ærmet. De er venner og kolleger. Men så vil skæbnen pludselig, at de to bokserer skal møde i hinanden i ringen til kampen om europamesterskabet. Og nu må de to boksere tage deres venskab op til revision. Tilrettelagt af Celine Klint og Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af Hz & Tone ApS.

Teknik, fysik og hård træning er aldrig nok. Det mentale overskud og en lille smule skuespil kan meget vel være dét, der afgør en boksers skæbne. Jimmi Bredahl var en mester i det psykiske spil før, under og efter kampen. Lige indtil det gik galt... Tilrettelagt af Celine Klint og Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af Hz & Tone ApS.

Da den nordjyske underdog, Gert Bo Jacobsen, skal op mod den ubesejrede vesttyske rottweiler og storby-playboy, Rene Weller, er der ikke mange, der levner købmandssønnen fra Ålestrup en chance. Men så tager Gert Bo til The Bronx i USA og finder den perfekte sparringspartner i den lavmælte og mystiske Nelson "Rocky" Ortiz. Tilrettelagt af Celine Klint og Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af Hz & Tone ApS.

Johnny Bredahl er én af de mest succesfulde danske boksere. Men boksekarrieren har haft sin pris. For selvom talent, fighterhjerte og en høj dedikation til sporten har bragt ham vidt, så er han i dag en slagen mand. I dette afsnit fortæller han om sit liv i boksesporten frem til og med den vigtigste kamp i karrieren, VM-titelkampen mod Eddy Moya. Tilrettelagt af Mads Petter Kühnel og Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af Hz & Tone ApS.

Anita Christensen var den første og den største. Men Danmarks første kvindelige bokser gik så grueligt meget igennem for at nå toppen. Ikke bare i bokseringen, uden for ringen måtte hun som kvindelig bokser lægge øre til lidt af hvert. Og så har de indre dæmoner været den måske værste modstander. Tilrettelagt af Celine Klint og Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktion, klip og mix af Mikkel Bøgeskov Andersson. Produceret for DR af Hz & Tone ApS.

Rejsen der startede i det sydlige afghanistan i slutningen af juni 2021 er slut. Nanna er tilbage i Kabul, hvor talebans flag nu vejrer overalt i gaderne. Den 20 år lange krig er slut. For nogle er det ensbetydende med fred og at de kan føle sig sikre. For andre det modsatte. Imran der bor i Kandahar kan nu besøge steder han ikke har kunnet i årevis på grund af den rasende krig, men han ser bekymret på fremtiden. En fremtid med et Afghanistan i økonomiske ruiner, hvor taleban lidt efter lidt indføre de samme strikse love og forbud som sidst de sad på magten. For Muhammad der forsøgte at flygte ud af landet, da vestens evakuerings fly stadig var på vingerne, betyder krigens afslutning, at hans liv er gået i stå. Nu venter han bare på, at den rigtige mulighed for at han kan flygte med sin familie byder sig. Tilrettelæggelse: Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Der er det vi ved, og det vi ikke ved. Vi ved, at Mohammed den 7. December 2015 sidder sammen med en anden mand i en sølvgrå BMW på en parkeringsplads udenfor et træningscenter i Raqqa i Syrien. Vi ved også, at byen på det her tidspunkt er Islamisk Stats hovedstad. Men hvordan Mohammed præcis er endt lige dér, på sædet i dén bil og sammen med dén anden mand - det ved vi ikke. Mohammed og Julie er tilrettelagt, optaget og fortalt af Sigurd Hartkorn Plaetner, klippet af Ole Fugl og Babak Vakili har indtalt Mohammeds breve. Mohammed ikke er Mohammeds rigtige navn, men redaktionen er bekendt med hans identitet. Produceret for DR af People's.

Efter sin frifindelse kommer Mohammed ud af fængslet som et meget forandret menneske. Men hans nyvundne tro bliver ikke en splittelse mellem ham og Julie. Tværtimod så fører den dem sammen. Til gengæld bliver deres kærlighed udfordret af fortidens spøgelser, der kommer på besøg. Mohammed og Julie er tilrettelagt, optaget og fortalt af Sigurd Hartkorn Plaetner, klippet af Ole Fugl og Babak Vakili har indtalt Mohammeds breve. Mohammed ikke er Mohammeds rigtige navn, men redaktionen er bekendt med hans identitet. Produceret for DR af People's.

Mohammed bliver lagt i håndjern inde i Snapsetinget men insisterer på, at politiet har fået fat i den forkerte mand. Udenfor murene kæmper Julie for retfærdighed, mens Mohammed bliver tættere og tættere med fængslets wahabistiske imam. Mohammed og Julie er tilrettelagt, optaget og fortalt af Sigurd Hartkorn Plaetner, klippet af Ole Fugl og Babak Vakili har indtalt Mohammeds breve. Mohammed ikke er Mohammeds rigtige navn, men redaktionen er bekendt med hans identitet. Produceret for DR af People's.

En lang fængselsdom bliver kun et komma i Mohammed og Julies historie. Kærligheden bliver dybere, spørgsmålene bliver større og de forskudte tidslinjer bliver tydeligere. Tingene er på vej i den forkerte retning, da Julie kommer hjem til en ulåst lejlighed og straks kan mærke, at der er noget galt. Mohammed og Julie er tilrettelagt, optaget og fortalt af Sigurd Hartkorn Plaetner, klippet af Ole Fugl og Babak Vakili har indtalt Mohammeds breve. Mohammed ikke er Mohammeds rigtige navn, men redaktionen er bekendt med hans identitet. Produceret for DR af People's.

Diskolyset på et dansegulv i start-00'erne, en dygtig danser fra Sierra Leone og Julie fra Nordsjælland. En kærlighed og et liv, der skal til at udfolde sig. Indtil... Mohammed og Julie er tilrettelagt, optaget og fortalt af Sigurd Hartkorn Plaetner, klippet af Ole Fugl og Babak Vakili har indtalt Mohammeds breve. Mohammed ikke er Mohammeds rigtige navn, men redaktionen er bekendt med hans identitet. Produceret for DR af People's.

Rejsen fortsætter mod det nordlige afghanistan, hvor løvernes dal Panjshir ligger. Her boede den kendte og kontroversielle Taliban modstander Ahmad Shah Massoud. Han forhindrede i 90erne Taliban i at indtage den bjergrige provins, men blev senere dræbt i et selvmordsangreb af Al Qaeda. I dag træder hans søn Ahmad Massoud i sin fars fodspor og leder bevægelsen den anden modstand, der i starten af juli 2021 gjorde sig klar til kamp. Tilrettelæggelse: Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph

I årevis har det at transportere sig rundt i Afghanistan været forbundet med stor fare. Hvis du er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt kan det være fatalt. Og på landevejen udenfor Kabul kommer Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau helt tæt på den virkelighed, som den afghanske befolkning har levet med i årtier. Inde i byen frygter Fatima Faizi hver dag, at der kan springe en bombe når hun skal frem og tilbage på arbejde. Hun har engang været tæt på at miste livet i et terrorangreb, og husker stadig hvordan hun vågnede op blandt døde kammerater. Tilrettelæggelse: Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph

I København får en enke et chok, da hun læser om Sørens historie. Hun troede nemlig, at sundhedsvæsenet i hele landet havde lært af de fejl, der blev begået, da hun i 2014 mistede sin mand.

Søren Rosenlund Christensen styrter på cykel og får et sår på knæet. Såret er blevet inficeret med kødædende bakterier, men to døgn efter cykelstyrtet har flere sundhedspersoner overset vigtige symptomer på kødædende bakterier hos Søren. Nu ligger han i en helikopter på vej mod Rigshospitalet, hvor specialister skal forsøge at redde hans liv.

Mathildes familie er samlet på Odense Universitetshospital. Alt de kan høre er lyden af den respirator, der trækker vejret for Mathilde. Nu vil lægerne forsøge at vække hende.

Det er nat, da Matildes mor for tredje gang ringer til vagtlægen. Hendes datter har nu så voldsomme smerter i sin hånd, at hun kaster op, har feber og mister bevidstheden. Men vagtlægen i den anden ende af røret mener, at der er tale om en maveinfektion, der intet har at gøre med såret i Mathildes hånd. * Pressenævnet har udtalt kritik af episode 1 af programserien "De kødædende bakterier" sendt på DR1 i september 2021. Udsendelsen handlede om en ung kvindes sygdomsforløb med den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelsen afpillede DR en lydoptagelse af kvindens mors opkald til en vagtlæge. I det oprindelige opkald udtalte vagtlægen, at moren havde mulighed for at tage på skadestuen med sin datter, som ville kunne tage hånd om hende, hvis hun blev alvorligt dårlig. Denne del af vagtlægens rådgivning fremgik ikke af den redigerede lydoptagelse i udsendelsen. Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation har på vegne af vagtlægen klaget til Pressenævnet over udsendelsen. De mener, at DR har klippet vagtlægeopkaldet i et omfang, der får vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet over for en fortvivlet mor, der ønsker hurtig lægehjælp til sin datter. Pressenævnet er enig med Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation i, at DRs redigering af vagtlægeopkaldet over for seerne giver et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet. Pressenævnet har derfor udtalt kritik af DR for redigeringen." Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk"

BEMÆRK Berigtigelse af P1 serien 'I en danskers blodspor'. Oplysninger om den danske ambassadør i Sydafrika var ikke korrekt i afsnit 7 af 'I en danskers blodspor'. Læs nærmere om berigtigelsen på Fejl og Fakta https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/berigtigelse-af-p1-serien-i-en-danskers-blodspor Peter Frederiksen har før hyret en lejemorder, mens han sad fængslet. Det kostede hans kone livet. Er det muligt for ham at gentage handlingen fra Sydafrikas sikreste fængsel, under afsoningen af dobbelt livstid? Det spørgsmål bliver mere og mere påtrængende for Helle Maj og Jørn Stjerneklar - så påtrængende at de beslutter sig for at se ondskaben direkte i øjnene. En 'psycho-road-movie' tager sin begyndelse. Tilrettelæggelse: Helle Maj og Jørn Stjerneklar. Oplæsning: Jørgen Ravn. Producer og redaktør: Torben Brandt.

Helle Maj og Jørn Stjerneklar gør, med hjælp fra psykologen Tine Wøbbe, regnskab over den mentale pris de har betalt for at beskæftige sig med stjernepsykopaten Peter Frederiksen igennem en årrække. En historie som også spejler vores alle sammens fascination af det ekstreme. Men modsat os andre kan Jørn og Helle ikke bare trykke på afbryderen, når de har fået nok - slet ikke hvis man har en frygt for at Peter Frederiksen endnu ikke har begået sin sidste forbrydelse. Tilrettelæggelse: Helle Maj og Jørn Stjerneklar. Producer og redaktør: Torben Brandt.

Rejsen går videre til Afghanistans hovedstad Kabul. Her har byens beboere oplevet krigen på en anden måde end i landdistrikterne. Kunstneren Rada Akbar ser kolleger og aktivister blive likvideret af taleban, og hun frygter for sit liv. Chaufføren Muhammad kører rundt i Kabuls hektiske trafik med afghanistans svar på Elvis bragende ud af højtalerne, i mens han hele tiden skal være opmærksom på at der ikke kommer en motorcykel på på siden af ham og placerer en magnetisk bombe. Tilrettelæggelse: Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

På Mirwais hospitalet i Kandahar kan man time for time følge med i den intensiverede krig, i antallet af indlæggelser og lig der kommer ind med krigsskader. Hele og halve familier der var ramt af vejsidebomber og soldater der var faldet i kamp. Vi møder en bedstemor ved navn Løvemor, der våger over sit sårede barnebarn, der kom til at lege med en bombe. Løvemor fordømmer vesten og deres krig, men er parat til at gribe til våben mod taleban. Lægen på hospitalet fortæller, at han selv så op til taleban som ung mand, men han tog en uddannelse, og nu behandler han deres ofre. Tilrettelæggelse: Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Rejsen starter i talebans hjemstavn - Kandahar provinsen. Her lever lokalbefolkningen midt på frontlinjen i de tiltagende kampe mellem Taliban og de afghanske regeringsstyrker. Krigen og hverdagslivet bliver tvunget sammen. På et checkpoint ved fronten møder vi soldater, der det ene øjeblik holder øje med talebans fremrykning og det næste vander deres blomsterbede, som de har plantet for at skabe en hjemlig stemning. Tilrettelæggelse: Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Iført røde seler, sort skjorte og cykelstyrskæg har Brian Arnold Nielsen optrådt som sangeren John Mogensen, nu i seks år. Udover at give ham masser af oplevelser, fans og succes, har Johnfiguren givet Brian mulighed for at overvinde den generthed, som har plaget ham siden barndommen. På scenen genopstår Danmarks højtelskede bulldozerpoet, mens den lille Brian venter backstage. Men så vendes Brians verden på hovedet, da han møder John Mogensens datter - for det har en pris at leve i skyggen af John. Tilrettelæggelse: Lea Linstow. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Adrian har igennem en person med tilknytning til narkomiljøet i Svendborg fået at vide, at en pusher slog hans far ihjel. Adrian opsøger den pensionerede kriminalbetjent Svend Erik, for at få finde ud af om politiet var på sporet af pusheren tilbage i 1991. Fortæller og tilrettelægger: Adrian Adler Petersen. Tilrettelæggelse og titelmusik: Mathias Sørensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

I 1991 blev der begået 73 mord i Danmark. I Danmark finder vi næsten altid ud af, hvem der slår hinanden ihjel og hvorfor, men 3 af de 73 mord er stadigvæk uopklarede. Der var også en sag, hvor politiet ikke kunne fastslå, hvordan personen døde. Jesper Helge Hansen blev 27 år gammel. Han blev fundet i en vaskekælder i udkanten af Svendborg med kraniebrud og brud på brystkassen. Han efterlod sig en halvtom lejlighed, en masse spørgsmål og en fireårig søn. 27 år efter følger vi hans søn Adrian i hans søgen efter svar. Hvem var hans far egentlig? Hvad er det for et liv, som leder op til så brutal en død? Hvem slog ham ihjel? Fortæller og tilrettelægger: Adrian Adler Petersen. Tilrettelæggelse og titelmusik: Mathias Sørensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Adrian møder den tidligere hashpusher Kitte i Svendborg, og hun har en historie, som får ham til at tro, at der ligger en større konspiration bag, at mordet på hans far aldrig blev opklaret. Fortæller og tilrettelægger: Adrian Adler Petersen. Tilrettelæggelse og titelmusik: Mathias Sørensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

I seriens sidste afsnit undersøger Adrian sit og brødrenes svære samliv med deres mor. Hun flakkede mellem at være opofrende, generøs, kærlig og så at være nærtagende og konfliktopsøgende. Hun havde succes udadtil og forkvaklede relationer til sine børn. Adrians brødre er uenige om at tilgive deres mor. Serien stiller spørgsmålet, om moderen kunne have brudt med sin fars psykologiske uvaner - og om Adrian kan bryde med sin mors. Undervejs får Adrian omsider lagt låg på morfarens sagnomspundne private swimmingpool, som han læste om som barn. Medvirkende: Familien Hughes; faren Hywel, moren Jette og brødrene Leuan, Michael, Philip og Adrian; moster Lotte Dreyer. Jette Dreyer Hughes' breve og erindringer læses af Ghita Nørby, øvrige tekster af Tore Leifer og Alberte Clement Meldahl. Original musik: Lars H.U.G, Henry Mancini m.fl. Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen. Redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 4. august).

Rane er på vej hjem. Efter 196 dage som gidsel, skal han endelig se Marie og hendes højgravide mave. Samtidig skal de to sige farvel til de mennesker, der har været dem nærmest igennem det sidste halve års mareridt. At finde lykken igen, bliver langt sværere end de havde håbet, mareridtet er langt fra ovre. Men de har en plan. Medvirkende: Rane Mohr Hjorhöy og Marie Mohr Hjorhöy. Tilrettelæggelse: Amanda Boie Hvid. Fortæller og tilrettelægger: Emil Midé Erichsen. Lyddesign: Nina Anemone Liv Bendstrup. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency. (Sendt første gang 13. august).

Det nærmer sig en aftale. Forhandlingerne intensiveres og er på vej ind i den sidste fase. Men en ny piratforhandler vender op og ned på det hele. Piraterne er ved at blive utålmodige, og de daglige trusler bliver voldsommere. Det er så tæt på, men alt kan stadigvæk gå galt. Marie sidder alene derhjemme, med fødselstasken pakken ved sin side. Medvirkende: Rane Mohr Hjorhöy og Marie Mohr Hjorhöy. Tilrettelæggelse: Amanda Boie Hvid. Fortæller og tilrettelægger: Emil Midé Erichsen. Lyddesign: Nina Anemone Liv Bendstrup. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency. (Sendt første gang 5. august).

Mens Adrians mor og far bliver skilt, skruer Margot Dreyer op for sin og morfar Thorvalds offentlige profil. 10-årige Adrian læser i de kulørte blade om morfarens luksuriøse palævilla med den swimmingpool, børnebørnene aldrig ser. Margot får en elsker til og ferierer i Rom med alle sine tre mænd. Thorvald og Margots ægteskab forsures. Margot slår sig på sprut og sovepiller, og morfar Thorvald dør under chokerende omstændigheder. Kort efter gifter Margot sig med "Stæhren" og dør efter få måneders ægteskab. Medvirkende: Lise Nørgaard, Bo Lidegaard, Lotte Dreyer, Gurli Jordan, Jørgen Stæhr Johansen, Adrian og Hywel Hughes. Jette Dreyer Hughes' breve og erindringer læses af Ghita Nørby, øvrige tekster af Tore Leifer. Original musik: Lars H.U.G, Henry Mancini m.fl. Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen. Redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 3. august).

Morfar Thorvald er i 1962 enkemand kortere tid end sidst. Mens Adrians familie flytter fra Wales til Danmark, gifter Thorvald sig med Frederiksbergs Borgmester Arne Stæhr Johansens elskerinde Margot. Trods ægteskabet fortsætter hun forholdet til "Stæhren". Trekanten er offentlig, bemærker Lise Nørgaard. Margot styrer Thorvalds formue og familieforhold med hård hånd, og Thorvalds relationer til sine fire døtre forvitrer. Adrian møder for første gang i 50 år sin moster Lotte, og Gurli Jordan, som kom i morfarens hjem. Medvirkende: Lise Nørgaard, Lotte Dreyer, Gurli Jordan, Jørgen Stæhr Johansen, Adrian og Hywel Hughes. Jette Dreyer Hughes' breve og erindringer læses af Ghita Nørby, øvrige tekster af Tore Leifer. Original musik: Lars H.U.G mv. Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen. Redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 27. juli).

Forhandlingerne går i gang, men parterne er milevidt fra hinanden. De pårørende forsøger febrilsk at skaffe penge, samtidig med at Maries mave vokser, og terminsdatoen kommer tættere på. På piraternes kaprede skib, prøver Rane at skabe sig en hverdag i fangenskab, og holde hoved og humør oppe, på trods af svindende forsyninger af mad og vand. Medvirkende: Rane Mohr Hjorhöy og Marie Mohr Hjorhöy. Tilrettelæggelse: Amanda Boie Hvid. Fortæller og tilrettelægger: Emil Midé Erichsen. Lyddesign: Nina Anemone Liv Bendstrup. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency. (Sendt første gang 29. juli).

De danske gidsler bliver flyttet til en lejr på stranden. Det begynder at gå op for dem, at deres tid i fangenskab nok ikke slutter foreløbigt. Og piraterne truer med at sælge dem til terrorgruppen Al-Shabaab. På en skrattende forbindelse, og med pirater på linjen, får Marie lov at tale med Rane og de to hører hinandens stemmer for første gang siden kapringen. Medvirkende: Rane Mohr Hjorhöy og Marie Mohr Hjorhöy. Tilrettelæggelse: Amanda Boie Hvid. Fortæller og tilrettelægger: Emil Midé Erichsen. Lyddesign: Nina Anemone Liv Bendstrup. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency. (Sendt første gang 22. juli).

BEMÆRK Denne version er omredigeret, efter at Pressenævnet har udtalt kritik. Morfar Thorvald Dreyer gifter sig i hast med Champagnepigen Inge, halvt så gammel som ham. Inges nevø fortæller sin tante Inges historie: Iklædt fineste mode falder hun igennem som societyværtinde for byggematadoren. Adrians mor og far gifter sig. Inge dæmper angst og nerver med sprut og piller, og shopper hårdt igennem. Hun faker to graviditeter før parret adopterer to døtre. Morfar Thorvalds formue bløder, da der sker en ulykke på Sicilien. Medvirkende: Adrian og Hywel Hughes, Erik Bjarne Stadler, Adrians mor Jette Dreyer Hughes' breve og erindringer læses af Ghita Nørby, øvrige tekster af Tore Leifer. Original musik: Lars H.U.G, og Kim G. Hansen. Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen. Redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 20. juli).

Omringet af pirater til alle sider, er Rane og besætningen tvunget til at sætte kurs mod Somalia. Piraterne er skæve på Khat, svært bevæbnede og utilregnelige. Rane og de andre tager en livsfarlig chance for at skabe kontakt hjem. Imens får Marie, hjemme i Danmark, den altomvæltende nyhed hun stille er begyndt at frygte. Medvirkende: Rane Mohr Hjorhöy og Marie Mohr Hjorhöy. Tilrettelæggelse: Amanda Boie Hvid. Fortæller og tilrettelægger: Emil Midé Erichsen. Lyddesign: Frederik Bækgaard Ludwigs. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency. (Sendt første gang 15. juli).

Adrian går på opdagelse i sin mors barndom og finder en morfar, hvis liv som driftig byggeentreprenør til forveksling ligner Mads Skjerns fra Matador. Adrians mor vokser op i ensom luksus i skyggen af en hemmelighed. Hun elsker sin far men er bange for sin mor. Adrian får pludselig kontakt til morens barndomsveninde, som kaster et helt nyt lys på morens første år. Morfar var legesyg som Adrian aldrig har set ham. Et dødsfald i 1949 sætter en stopper for hyggelige paralleller til Korsbæk. Medvirkende: Birgit Kirstine Bentholm, Adrian Hughes og hans mor Jette Dreyer Hughes, hvis breve og erindringer læses af Ghita Nørby. Original musik: Lars H.U.G, Bent Fabricius Bjerre, Kai Normann Andersen. Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen. Redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 13. juli).

Rane og Marie drømmer om at sejle langt. Og for at afprøve livet som langturssejler, tager Rane i første omgang selv afsted og bliver gast på den danske sejlbåd ING. Men på rejsens sidste del, bliver alt vendt op og ned, da båden bliver kapret af somaliske pirater. Medvirkende: Rane Mohr Hjorhöy og Marie Mohr Hjorhöy. Tilrettelæggelse: Amanda Boie Hvid. Fortæller og tilrettelægger: Emil Midé Erichsen. Lyddesign: Nina Anemone Liv Bendstrup. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency. (Sendt første gang 8. juli).

Adrian chokeres over sin mors hadefulde testamente. Han er den af brødrene, som ligner moderen mest, og han er bange for at arve hendes værste sider. Hun var smuk, charmerende, intelligent og succesrig. 20 år efter graver Adrian i moderens fortid for at finde svar på gåden med moderens selvdestruktive bitterhed. Hans brødre er skeptiske: Nogle vil glemme mens andre bevidst husker for at holde vreden ved lige. Såret er gabende friskt. Medvirkende: Adrian og hans far Hywel, brødrene Ieuan, Michael og Philip (alle Hughes). Ghita Nørby læser Adrians mor Jettes breve og erindringer. Original musik: Lars H.U.G. Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen. Redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 6. juli).

Politiet beklager nu, at de var for langsomme til at indse, at der var en serieforbryder på spil, og få ham stoppet. Anna, som var det første offer, er lettet over, at hendes afpresser er bag tremmer. Men hun føler samtidig, at han stadig påvirker hende den dag i dag. Han har gjort hende grænseløs, fortæller hun.

Det er aften. En 16-årig pige, som er blevet afpresset i to uger, bliver kontaktet af afpresseren igen. Men denne gang skal hun ikke sende grænseoverskridende billeder af sig selv. Han vil mødes. Og han truer hende. Hvis ikke hun møder op i et skovområde i den anden ende af byen inden der er gået 15 minutter, vil alle hendes intime billeder bliver lagt på nettet. Pigen går i panik. Hun har ikke tid til at få overtøj og sko på. Hun hopper ud ad vinduet på sit værelse. Hun løber på bare tæer, iført en nattrøje, ud af haven og ud på vejen.

På politistationen i Esbjerg er efterforskningen af Danmarks største serieafpresser i gang. Selvom politikredse i hele landet har modtaget anmeldelser på samme afpresser, er det den her politikreds, der tager affære. De finder frem til hvem serieafpresseren er. Og den 3. april 2019 anholder de ham på hans arbejdsplads. Så kører politiet hen til hans bopæl. Et hus på en villavej i Varde. Det er serieafpresserens forældre, der åbner døren.

Efter flere års digital afpresning og lang tids overvindelse, sætter Anna sig ned og skriver en anmeldelse af hendes afpresser til Fyns Politi. Hun medsender billeder af hans profilnavne, falske identiteter og trusler. Men et andet sted på Fyn har en anden teenager, Joachim, allerede sendt en udførlig anmeldelse på præcis samme afpresser, endda med et foto af halvdelen af hans ansigt. Men Fyns Politi reagerer ikke som de to unge havde håbet på.

Et sted på Fyn sidder Anna, 16 år gammel, på sit teenageværelse og chatter på en såkaldt chatroulette. Pludselig popper en ukendt fyr op. Anna kan ikke se hans ansigt, men han ser rimelig trænet ud. De skriver frem og tilbage, Anna synes han er sød. Hvad hun ikke ved, er, at den her fyr, med den trænede overkrop, kommer til at tage magten over hendes liv i de næste mange år. Og at hun langt fra er den eneste.

Imens Benjamin arbejder sig op i det hårde hierarki, der ifølge ham, eksisterer på Havregården, så er Rikke placeret i bunden hos de svageste elever. Rikke bliver udsat for massiv mobning og samtidig kæmper hun med sine egne dæmoner. Men på trods af advarsler fra lægerne fortsætter Rikke på kostskolen i årevis.

Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.

Havregårdens bestyrelse er indkaldt til møde hos Socialtilsyn Hovedstaden. Nye afsløringer fra P1 Dokumentar og tilsynet presser kostskolen. Bestyrelsen har fået 14 dage til at redde skolen fra at lukke. Men midt i redningsplanerne vælter det dog frem med nye, alvorlige anklager og oplysninger om skolens mangeårige forstander.

Flere piger er gennem årene blevet udsat for seksuelle overgreb begået af ældre drenge på kostskolen. Det fortæller pigerne i hvert fald selv. Men kostskolen undlader at melde flere mulige overgreb til politiet eller tilsynsmyndigheder.

En gruppe elever forsøger at sparke døren ind til et værelse. De vil have fat i 13-årige Benjamin, der er ny elev på kostskolen. En lærer kommer Benjamin til undsætning gennem et vindue, og da læreren åbner hans dør ud til gangen, bliver han mødt af en stikflamme. Benjamin starter ud som mobbeoffer, men på kostskolen ændrer han sig nu til at blive det, som han selv frygtede.

Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.

Havregården Kostskole reklamerer med at være "Den bedste skole - ever". Men bag kostskolens facade gemmer der sig måske også en anden dyster virkelighed. En overhørt samtale til en fest og en lille kommentar på Youtube leder til en række opkald fra tidligere elever og medarbejdere, der fortæller, at der i årevis har været problemer med vold, stoffer, selvmordsforsøg, krænkelser og seksuelle overgreb mellem elever på kostskolen.

En 15-årig pige forsøger i efteråret 2020 at tage sit eget liv. Hun har været udsat for massiv mobning og seksuelle krænkelser. Og nu er flere oplysninger forsvundet fra pigens elektroniske dagbog, som personalet på skolen fører over eleverne. Men da Socialtilsynet kommer på uanmeldt besøg, dukker de forsvundne oplysninger pludselig op til overfladen. Nu er Havregården for alvor i myndighedernes søgelys.

Forstander Morten Ulrik Jørgensen er blevet fyret efter en række afsløringer og nu er spørgsmålet, hvem der i sidste ende har ansvaret for det årelange svigt, der ser ud til at have været på Havregården.

Bery Dybgaard er tættere på døden end de fleste. Hendes motto er, at ingen skal dø alene, hvis hun kan forhindre det. Derfor tager hun ud til fremmede, døende mennesker og våger over dem i den sidste tid. Hør hende fortælle om de liv, hun træder ind i, de kroppe, der går bort, og den lykkerus hun mærker hver gang, det sker. For Bery har også et helt særligt forhold til døden. En fortælling om det barske liv, den smukke død og om altid at finde håb. Tilrettelægger: Lea Linstow. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Forstander Morten Ulrik Jørgensen er blevet fyret efter en række afsløringer og nu er spørgsmålet, hvem der i sidste ende har ansvaret for det årelange svigt, der ser ud til at have været på Havregården.

Havregårdens bestyrelse er indkaldt til møde hos Socialtilsyn Hovedstaden. Nye afsløringer fra P1 Dokumentar og tilsynet presser kostskolen. Bestyrelsen har fået 14 dage til at redde skolen fra at lukke. Men midt i redningsplanerne vælter det dog frem med nye, alvorlige anklager og oplysninger om skolens mangeårige forstander.

En 15-årig pige forsøger i efteråret 2020 at tage sit eget liv. Hun har være udsat for massiv mobning og seksuelle krænkelser. Og nu er flere oplysninger forsvundet fra pigens elektroniske dagbog, som personalet på skolen fører over eleverne. Men da Socialtilsynet kommer på uanmeldt besøg, dukker de forsvundne oplysninger pludselig op til overfladen. Nu er Havregården for alvor i myndighedernes søgelys.

Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.

Flere piger er gennem årene blevet udsat for seksuelle overgreb begået af ældre drenge på kostskolen. Det fortæller pigerne i hvert fald selv. Men kostskolen undlader at melde flere mulige overgreb til politiet eller tilsynsmyndigheder.

Imens Benjamin arbejder sig op i det hårde hierarki, der ifølge ham, eksisterer på Havregården, så er Rikke placeret i bunden hos de svageste elever. Rikke bliver udsat for massiv mobning og samtidig kæmper hun med sine egne dæmoner. Men på trods af advarsler fra lægerne fortsætter Rikke på kostskolen i årevis.

En gruppe elever forsøger at sparke døren ind til et værelse. De vil have fat i 13-årige Benjamin, der er ny elev på kostskolen. En lærer kommer Benjamin til undsætning gennem et vindue, og da læreren åbner hans dør ud til gangen, bliver han mødt af en stikflamme. Benjamin starter ud som mobbeoffer, men på kostskolen ændrer han sig nu til at blive det, som han selv frygtede.

Havregården Kostskole reklamerer med at være "Den bedste skole - ever". Men bag kostskolens facade gemmer der sig måske også en anden dyster virkelighed. En overhørt samtale til en fest og en lille kommentar på Youtube leder til en række opkald fra tidligere elever og medarbejdere, der fortæller, at der i årevis har været problemer med vold, stoffer, selvmordsforsøg, krænkelser og seksuelle overgreb mellem elever på kostskolen.

Min polske kollega Patryk har fået fat på en tidligere prostitueret, der har arbejdet for brødrene i Danmark. Og hun kommer med helt nye oplysninger, der tyder på, at en konflikt mellem rivaliserende bordelbander i Polen er flyttet til Danmark.

På postkassen uden for bordellet i Aalborg har en nabo lagt mærke til et navn. Det navn sætter mig på sporet af en kvinde, der måske kan give mig svaret på, hvorfor bordellet skulle brændes ned.

Tre brødre sidder på anklagebænken i Polen. De er tiltalt for vold, trusler, seksuelle overgreb og udnyttelse af prostituerede i Polen. Men de polske myndigheder mener også, at det var brødrene, som stod bag mordbranden i Aalborg.

Ni maskerede mænd står udenfor et hus på en villavej i Aalborg. Bag ruderne er prostituerede på arbejde. Mændene knuser vinduerne, hælder brandbar væske ind og sætter ild til huset Den aften mister en ung polsk kvinde livet. Hvem var hun? Og hvorfor befandt hun sig i Aalborg?

I medierne har tre entreprenante mænd turneret rundt med fortællingen om, at de har åbnet et dukkebordel, hvor handicappede kan dyrke sex med dukker i menneskestørrelse. Men rekrutteringsopslag og billeder tyder på, at det ikke kun er dukker, der sælger sex fra det stråtækte hus i Vissenbjerg.

Naboen til et bordel tæt ved Kruså har bemærket, hvordan unge polske kvinder jævnligt ankommer til nabohuset, samtidig med, at andre bliver samlet op. Og kvinderne, de rykker videre til to andre adresser i Jylland. Er det et organiseret bordelnetværk? Og hvem står i så fald bag?

Nettet bugner af annoncer om prostitution, men hvem styrer dem? Min interesse bliver vakt af en annonce, hvor kvinden, der sælger sex hele tiden, bliver skiftet ud, men profilteksten forbliver den samme. Det får mig til at tænke: Kan man finde prostitutionens bagmænd ved at kortlægge de online annoncer? (Sendt første gang 19. marts).

Én ting er sorgen og traumerne efter en katastrofe, men hvordan fortsætter man sit liv, når man har mistet sit eneste barn? Hvordan kom Kiggerpigens forældre videre? Stine Ellerbæk mødes igen med Kiggerpigens efterkommer, Signe Lütken, som har hørt fortællingen om Kiggerpigen, siden hun var barn, men som voksen og mor til en pige, ikke længere identificerer sig med barnet der døde, men med moderen, som mistede sit eneste barn. Medvirkende: Signe Elisa Lütken, Morgan Allentoft, Inge Monberg, Peter Birkelund. Original musik: Simon Kvamm. Tilrettelæggelse og redigering: Stine Ellerbæk. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Stine Ellerbæk finder Kiggerpigens bedste legekammerat, hendes jævnaldrende fætter Jørn - og en masse brikker falder på plads. Han vil gerne fortælle Kiggerpigens historie, men i håb om derefter, endeligt, at kunne glemme det hele. Vi får fortællingen om den lille famlie, og han afslører en dyster og overraskende side af "Kiggerpigens" korte liv. I et notat om "fængsel" fra et gammelt arkiv, finder Stine ud af at Kiggerpigen og hendes forældre var tættere på krigen end de fleste. Medvirkende: Jørn Allentoft Arvad Nicolaisen, Peter Birkelund. Original musik: Simon Kvamm. Tilrettelæggelse og redigering: Stine Ellerbæk. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Vi ved meget om hvilket liv der fulgte for de overlevende børn og deres forældre fra fejlbombardementet af 'Den Franske Skole'. Men hvordan ser ordenssøstrene fra 'Den Franske Skole' på katastrofen? Vi møder Søster Marianne Bode, som ikke tror at bomberne faldt med Guds vilje, men som alligevel finder mening i tragedien. En trøst for Stine Ellerbæk, som har svært ved at rumme tanken om Kiggerpigen og de andre børns meningsløse død. Medvirkende: Signe Elisa Lütken og Søster Marianne Bode. Original musik: Simon Kvamm. Tilrettelæggelse og redigering: Stine Ellerbæk. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Alices forældre leder efter deres datter, i ruinerne efter den fatale fejlbombning af Den Franske Skole, på hospitalernes lange gange - overalt. Mirakuløst genforenes de med deres overlevende datter, da de finder hende i en hospitalsseng indhyllet i hvid aske og støv. En glæde det ikke bliver Kiggerpigens forældre forundt. Men i lang tid efter redningen siger Alice ikke et ord - hun er blevet stum. På samme måde sænker tavsheden om fejlbombardementet sig over det danske samfund. Til gengæld dukker der nu nye oplysninger om Kiggerpigen op, helt fra USA. Der dukker også en ung kvinde op, en fjern slægtning af Kiggerpigen, som åbner fortællingen om familietragedien. Medvirkende: Alice Guldbrandsen og Signe Elisa Lütken. Original musik: Simon Kvamm. Tilrettelæggelse og redigering: Stine Ellerbæk. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Stine Ellerbæk møder Inge Monberg, nu 89, som sad i sit klasseværelse på den Franske Skole, to etager under Kiggerpigen, da flyene nærmede sig med deres bomber. Inge Monberg kendte ikke Kiggerpigen, men hjælper Stine med opklaringen, alt imens hendes billeder fra katastrofen begynder at vælde frem igen. Medvirkende: Inge Monberg. Original musik: Simon Kvamm. Tilrettelæggelse og redigering: Stine Ellerbæk. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Min polske kollega Patryk har fået fat på en tidligere prostitueret, der har arbejdet for brødrene i Danmark. Og hun kommer med helt nye oplysninger, der tyder på, at en konflikt mellem rivaliserende bordelbander i Polen er flyttet til Danmark.

På postkassen uden for bordellet i Aalborg har en nabo lagt mærke til et navn. Det navn sætter mig på sporet af en kvinde, der måske kan give mig svaret på, hvorfor bordellet skulle brændes ned.

Tre brødre sidder på anklagebænken i Polen. De er tiltalt for vold, trusler, seksuelle overgreb og udnyttelse af prostituerede i Polen. Men de polske myndigheder mener også, at det var brødrene, som stod bag mordbranden i Aalborg.

Ni maskerede mænd står udenfor et hus på en villavej i Aalborg. Bag ruderne er prostituerede på arbejde. Mændene knuser vinduerne, hælder brandbar væske ind og sætter ild til huset Den aften mister en ung polsk kvinde livet. Hvem var hun? Og hvorfor befandt hun sig i Aalborg?

I medierne har tre entreprenante mænd turneret rundt med fortællingen om, at de har åbnet et dukkebordel, hvor handicappede kan dyrke sex med dukker i menneskestørrelse. Men rekrutteringsopslag og billeder tyder på, at det ikke kun er dukker, der sælger sex fra det stråtækte hus i Vissenbjerg.

Naboen til et bordel tæt ved Kruså har bemærket, hvordan unge polske kvinder jævnligt ankommer til nabohuset, samtidig med, at andre bliver samlet op. Og kvinderne, de rykker videre til to andre adresser i Jylland. Er det et organiseret bordelnetværk? Og hvem står i så fald bag?

Nettet bugner af annoncer om prostitution, men hvem styrer dem? Min interesse bliver vakt af en annonce, hvor kvinden, der sælger sex hele tiden, bliver skiftet ud, men profilteksten forbliver den samme. Det får mig til at tænke: Kan man finde prostitutionens bagmænd ved at kortlægge de online annoncer?

Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukket, inden udbetalingerne af refusion af udbytteskat eksploderer, og pengene fosser ud af statskassen gennem nogle af de huller, som Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat i årevis har forsøgt at få lukket. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale. En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat. Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? Vil bankernes aftaleudkast reelt give Lisbeth Rømer og hendes kolleger færre problemer med mulig svindel med udbytteskat? Eller vil bankernes aftaleudkast tværtimod gøre det lettere at snyde den danske statskasse og befolkning for milliarder? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om. Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne. På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i "en ond cirkel". Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da Lisbeth Rømer i sommeren 2002 sætter sig i stolen som leder af Skats udbytteafdeling, går der ikke lang tid, før hun opdager, at noget er galt. Op gennem 00erne udarbejder hun og hendes kolleger i Skat derfor forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kan lukkes hul for hul. Men de politiske vinde i Skat blæser ikke så meget mod mere kontrol, men derimod mest af alt mod at give en bedre service til aktionærerne. Også selvom Lisbeth Rømer og hendes kollegaer klart skriver, at "Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet." Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig millioner af kroner i renteudgifter for Skat. Så skal de ansatte i Skat udbetale den halve milliard kroner eller ej? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da Nabila begyndte at tabe sit smukke kraftige røde hår, styrtede hendes verden først i grus. Men med tiden fik hun et helt nyt liv og er i dag ekspert i parykker og har skabt en tryg og sikker havn for alle de andre skaldede - en havn hvor man med jævne mellemrum tager stilling til, hvordan folk ser på én - med eller uden hår. Tilrettlæggelse: Cecilie Sylvest Carlsen og Torben Brandt. Vært og producer: Torben Brandt.

Siden 2012 er der blevet begået en række drab på ansatte på bosteder for psykisk syge. Det har fået myndighederne til at lave flere restriktioner for de ansatte for at beskytte dem mod beboere, som kan være farlige. Men langt de fleste beboerne er ikke farlige. De bor på bostederne for at få hjælp til at klare sig i hverdagen, komme i job eller uddannelse og måske blive sluset ud i egen bolig. I dagens P1 Dokumentar kan du møde to beboere, som er kede af restriktionerne for de ansatte. Dokumentaren 'De tror jeg bor i en gummicelle' er tilrettelagt af Cecilie Sylvest Carlsen. I redaktionen: Sophie Moestrup og Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. Vært: Gry Hoffmann. (Sendt første gang 1. juni).

En lille frikirke i Brovst har gjort det til sin mission at omvende muslimer fra det lokale asylcenter til kristendommen. Frikirken, som hedder 'Fristedet', er stiftet af ægteparret Anni og Kjeld Sommer. For at lykkes med deres mission må Anni og Kjeld aktivt opsøge asylansøgere, og det er svært, når der både er store sproglige barrierer, og man ikke må holde religiøse aktiviteter på asylcenteret. P1 Dokumentar har besøgt frikirken i Nordjylland og følger Anni og Kjelds mission i 'Miraklet i Brovst'. Tilrettelagt af Freja Sørine Adler Berg og Cecilie Sylvest Carlsen. Redaktion: Kåre Marling Kiib, Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 31. marts).

At gå i krig kan få store konsekvenser for de soldater der bliver udsendt. Krigen kan give fysiske eller psykiske skader, der kan påvirke soldaterne resten af livet. Derfor søger mange krigsveteraner hvert år om arbejdsskadeerstatning, fordi de har fået diagnosen PTSD, efter de har været udsendt. Det er bare ikke alle veteraner med PTSD der ender med at få erstatning. I dagens P1 Dokumentar fortæller to krigsveteraner deres historie. De var udsendt samme sted, havde lignende traumatiske oplevelser og har begge en psykiaters ord for, at deres PTSD skyldes deres udsendelser. Alligevel fik den ene erstatning imens den anden fik afslag. Tilrettelagt af Cecilie Sylvest Carlsen. I redaktionen sidder Frederik Ledegaard og Jens Vithner Hansen. Redaktør er Jesper Hyhne.

Rikke på 23 er bange for terror. Bange for at nogen skal begynde at skyde, når hun krydser en offentlig plads eller befinder sig et sted med flere andre mennesker. Rikke er vokset op i skyggen af terrorangreb i Utøya, Bruxelles, Nice, New York, Paris, Berlin og København. Og hun er bange for, det vil ske igen. I et forsøg på at komme overens med sin frygt, allierer hun sig med to meget forskellige mennesker: Komiker Christian Fuhlendorff og terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen. Måske kan en kombination af humor og viden kurere hendes bekymring. Tilrettelæggelse Rikke Stokholm. I redaktionen Bettina Ohlsen. Redaktør Mette Willumsen.

Findes den bog, som unge Karen læste højt af på stenen i skoven i 1906, mon stadig i hendes bogsamling? Klaus Rothstein er taget tilbage til stenen i Folehave Skov og til baronessens gamle stuer på Rungstedlund for at samle de sidste tråde til portrættet af den mystiske Hans Kaarsberg og hans betydning for Karen Blixens skæbnebegreb. Til sidst falder de fleste brikker på plads, men der er stadig hvide pletter på landkortet. Men det er fint nok. For som Karen Blixen ville sige: Det halve er mere, end det hele. Medvirkende: Marianne Wirenfeldt Asmussen, fhv. museumsdirektør og Karen Blixen-ekspert. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Han var en flittig forfatter og en principfast læge, men måske var det de store rejser til fremmede egne, der fik Hans Kaarsbergs blod til at rulle for alvor. På Nationalmuseet finder Klaus Rothstein ny viden om Kaarsbergs enmandsekspedition til de russiske stepper, hvor han ville finde det glemte rytterfolk, kalmykkerne. Og i et antikvariat finder vi et brev til Hans Kaarsberg fra en kommende nobelprisforfatter. Medvirkende: Christel Braae, antropolog og museumsinspektør og Christian Kaaber, antikvarboghandler og boghistoriker. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Skæbnefortællingen om Hans Kaarsberg og den unge kvinde, der skulle blive til Karen Blixen, udvikler sig. I Sorø, hvor Hans Kaarsberg var læge i 25 år, bor nemlig forfatteren Ida Jessen - og også hun har et godt øje til den karismatiske mand. Det viser sig, at hun har brugt ham som model for en romanperson. Klaus Rothstein lægger nye brikker til billedet af Hans Kaarsberg på en kirkegårdsvandring med Ida Jessen. Medvirkende: Ida Jessen, forfatter og Helge Torm, lokalhistoriker. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Hvem var den i dag ukendte forfatter Hans Kaarsberg, som den unge Karen Blixen sværmede for? Klaus Rothstein fortsætter sporjagten, der fører ham til en mageløs lejlighed med udsigt over hele Rom. Her har Hans Kaarsbergs barnebarn, Mette, boet i over 60 år. Hun ligger inde med både breve og fotografier fra hendes bedstefars tid, og i en papæske dukker en overraskelse op fra Hans Kaarsbergs enmandsekspedition til de russiske stepper i 1890. Medvirkende: Mette Kaarsberg, barnebarn og romer. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Der ligger en sten i et bøgekrat i Folehave Skov. Her sad den 21-årige Karen Dinesen i 1906 og læste højt for sin bror af en novelle om at søge det store i livet. Sådan ville de leve deres liv, lovede de hinanden. Novellens forfatter hed Hans Kaarsberg, og han spillede sandsynligvis en stor rolle for den unge kvindes udvikling til skæbnefortælleren og storytelleren Karen Blixen. Men hvem var han? Klaus Rothstein begynder sin litterære sporjagt på nøjagtig den sten, hvor det hele begyndte. Medvirkende: Tom Buk-Swienty, forfatter og historiker. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Drude Dahlerup var med til en fest i 1985, hvor rødstrømpeorganisationen blev lagt i graven. Siden da har hun som professor arbejdet aktivistisk med at forså den modstand, som feminismen sidenhen har mødt. Ea Høg Utoft er feministisk samfundsforsker. De to diskuterer myten om rødstrømperne og dens betydning for eftertiden. Medvirkende: Drude Dahlerup, professor i kønsforskning. Ea Høg Utoft, feministisk samfundsforsker. Pernille Ipsen, kvindehistoriker og forfatter. Fortæller og tilrettelægger: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen.

Inger Stauning var som rødstrømpe med til at besætte Danner-huset i 1979 og starte en samtale om nødvendigheden af et tilbud til kvinder, der var udsat for vold i hjemmet. 21-årige Isabel Donen er frivillig i Everyday Sexism Project Denmark. Begge er og har været yderst aktive for at stoppe overgreb og sexisme. Medvirkende: Inger Stauning, lektor og rødstrømpe. Isabel Donen, frivillig i Everyday Sexism Project Denmark. Pernille Ipsen, kvindehistoriker og forfatter. Tilrettelægger: Silja Nørgaard Alstrøm. Fortæller: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen.

Signe Arnfred oplevede en åbenbaring, da hun var med på den allerførste kvindelejr på Femø i 1971, og så hvor interessante og selvstændige kvinder var uden mænd. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet, er med i flere grupper og netværk KUN for kvinder. De to er enige om, at kvinder skal stå sammen. Medvirkende: Signe Arnfred, kønsforsker og rødstrømpe. Katrine Arnfred, feminist. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet. Pernille Ipsen, kvindehistoriker og forfatter. Fortæller og tilrettelægger: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen.

Vibeke Vasbo var som aktivist med til at starte rødstrømpebevægelsen i 1970 og med til at sikre den frie abort. Isabella Hindkjær, chefredaktør på kvindebladet Femina, ønsker at føre feministisk aktivisme i forhold til at sikre en samtykkelov. Trods skepsis overfor et kommercielt medie, bliver Vibeke Vasbo overrasket i mødet med den unge chefredaktør. Medvirkende: Vibeke Vasbo, forfatter og rødstrømpe. Isabella Hindkjær, chefredaktør Femina. Pernille Ipsen, kvindehistoriker og forfatter. Fortæller og tilrettelægger: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen.

Hvordan ville det være gået, hvis USA's præsident i år 2000 var blevet Al Gore og ikke George W. Bush? Kan det tænkes at amerikanerne havde været verdens førende inden for alternativ energi og at al-Qaedas terrorangreb 9/11 aldrig var blevet en realitet? Gæst: Jørn Brøndal, professor og centerleder, Syddansk Universitet.

Ville vi have fået 3. verdenskrig, hvis den sovjetiske oberstløjtnant Stanislav Petrov i 1983 havde stolet mere på sin radarskærm, der viste at et amerikansk atomangreb var på vej end på sin egen mavefornemmelse, der sagde ham at det var forkert? Gæst: Rasmus Dahlberg, forskningsadjunkt, Forsvarsakademiet.

Hvordan ville det være gået, hvis den polske hær i sommeren 1968 havde indledt en offensiv imod Nordvesteuropa, som ville indebære et angreb på danske tropper; ville Danmark være blevet besat af polske styrker? Og ville vi givet fald være blevet indlemmet i den kommunistiske Østblok? Gæst: Steen Andersen, seniorforsker, Rigsarkivet.

Ville vi have undgået Anden Verdenskrig - og en tysk besættelse af Danmark - hvis Adolf Hitler var blevet dræbt ved Georg Elsers velplanlagte attentatforsøg i november 1939? Og ville millioner af liv været sparet, hvis 'Føreren' var blevet dræbt ved Claus von Stauffenbergs attentat, d. 20. juli 1944? Gæst: Joachim Lund, lektor, CBS.

Hvordan ville det være gået for Europas forfulgte jøder, hvis den jødiske stat var blevet skabt på Madagaskar i 1940? Eller hvis Israel ikke var blevet en realitet efter Anden Verdenskrig? Gæst: Bent Blüdnikow, historiker og journalist.

Louise og Christian har et problem. De er ikke begge to officielt forældre til deres datter, men de har hørt om en metode, der måske kan hjælpe dem. Problemet er bare, at den metode ikke er lovlig. Spørgsmålet er, om det er lovgivningen eller Louise og Christian, der er på afveje?

Rugemorindustrien kommer pludselig under hård kritik i Ukraine, og den kontrakt, som Ukrainske rugemødre skal underskrive, kommer pludselig offentligt frem. Den giver et unikt indblik i alle de ting, som rugemødrene skal give afkald på under graviditeten, og viser de barske betalingsbetingelser, som de skal leve med. Samtidig kommer Louise og Christian tættere på at få deres drøm opfyldt, end nogensinde før.

I en plastikkuvøse i Kiev ligger Louise og Christians lille nyfødte datter. Her har hun nu ligget i flere uger. Coronapandemien har lukket de europæiske grænser, men hjemme i Danmark pakker hendes kommende forældre nu bilen, og sætter kursen mod Ukraine, i håbet om at kunne få deres datter i armene.

Den har Rolf Sørensen som bekendt. Det kan hans eget formidlingsidol og gode ven da også bekræfte. Han hedder Arne Nielsson og er tidobbelt verdensmester og olympisk sølvvinder i kanoroning. De to vindere forstår hinanden og sammen kan de lære andre mennesker at gå efter de mål, de har sat sig. Det gælder både cykelrytteren og sygeplejersken. Nøglen er stædighed, vindermentalitet og evnen til at æde sig selv. Medvirkende: Cykelkommentator Rolf Sørensen og tidobbelt verdensmester i kanoroning og coach Arne Nielsson.

Tingene tager en uventet drejning, og Rane kommer endelig til at møde den berygtede og sagnomspundne jæger, Spiridon. I folkemunde er Spiridon udødelig, men Rane erfarer det modsatte. Desuden viser hjemkomsten sig langt sværere end udrejsen. Tilrettelagt, optaget og klippet af Sigurd Hartkorn Plaetner. Musikken er komponeret af Daniel Vognstrup. Speaks: Cyron Melville. Redaktionen: Tine Smedegaard Andersen og Jakob Malling Lambert. Produceret for DR af People's Press. (Sendt første gang 30. januar 2021).

Uden noget at spise, ligger Rane og Ivan på hver sin briks og mærker, hvordan livet langsomt forlader deres kroppe. Rane får et bestialsk drømmesyn, skriver et afskedsbrev til sin tvillingebror og forlader hytten med fire patroner på lommen. De sidste fire. Tilrettelagt, optaget og klippet af Sigurd Hartkorn Plaetner. Musikken er komponeret af Daniel Vognstrup. Speaks: Cyron Melville. Redaktionen: Tine Smedegaard Andersen og Jakob Malling Lambert. Produceret for DR af People's Press. (Sendt første gang 21. januar 2021).

Ugerne går, madforrådet svinder ind, og det stigende snedække gør det svært at gå på jagt. En gammel folkemyte om jærven og jægerens fjendskab bliver til virkelighed og bringer Rane og Ivan et skridt tættere på afgrunden. Tilrettelagt, optaget og klippet af Sigurd Hartkorn Plaetner. Musikken er komponeret af Daniel Vognstrup. Speaks: Cyron Melville. Redaktionen: Tine Smedegaard Andersen og Jakob Malling Lambert. Produceret for DR af People's Press. (Sendt første gang 16. januar 2021).

Anna sidder igen i et træ, men denne gang alene og et par kilometer inde i landet. Hun aner ikke hvor familien er og begynder allerede at forestille sig, hvad der skal ske, hvis hun er den eneste, der er tilbage. Tilrettelæggelse: Mads Petter Kühnel. I redaktionen: Lucas Francis Claver. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 29. december 2020).

På en slæde bag en snescooter forlader Rane civilisationen på flugt fra mafiaen. Med sig har han fem hunde, to rifler, en irriterende russer og en sovepose af rensdyrskind. Han har ingen idé om, hvad han går i møde. Tilrettelagt, optaget og klippet af Sigurd Hartkorn Plaetner. Musikken er komponeret af Daniel Vognstrup. Speaks: Cyron Melville. Redaktionen: Tine Smedegaard Andersen og Jakob Malling Lambert. Produceret for DR af People's Press. (Sendt første gang 9. januar 2021).

Annas mormor har inviteret hele familien til Thailand i 2004. De skal fejre jul, snorkle og ride på elefanter, men 2. juledag trækker havet sig pludselig tilbage og kommer retur i form af en buldrende og voldsom bølge, der tager alt med på sin vej. Tilrettelæggelse: Mads Petter Kühnel. I redaktionen: Lucas Francis Claver. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 22. december 2020).

Rane Willerslev rejser i 1999 til Sibirien for at at indsamle data til sin Ph.d.-afhandling, men da han igangsætter et pelsprojekt, lægger han sig ud med den russiske mafia og indser hurtigt, at han har bragt sig selv i en farlig situation. Tilrettelagt, optaget og klippet af Sigurd Hartkorn Plaetner. Musikken er komponeret af Daniel Vognstrup. Speaks: Cyron Melville. Redaktionen: Tine Smedegaard Andersen og Jakob Malling Lambert. Produceret for DR af People's Press. (Sendt første gang 2. januar 2021).

Som ung værnepligtig får Sara la Cour at vide, at hun skal vænne sig til at stikke ud som kvinde og lade være med at brokke sig. Et løfte hun holder, lige indtil en morgen inden hun skal på patrulje i Irak. General Lone Træholt er altid gået i en stor bue uden om kønsdebatten, men den dag hun går på pension, får hun udstukket en ny mission: Hvordan får vi kvinderne til at blive i Forsvaret? Medvirkende: Sara la Cour, tidl. kampsoldat Irak og forkvinde i foreningen Kvindelige Veteraner. Lone Træholt, pensioneret brigadegeneral. Emilie Gnutzmann Quistgaard tidl. værnepligtig og medlem af værnepligtsrådet. Tilrettelægger: Celine Klint. I redaktionen: Anne Pilegaard Petersen. Lydmix: Mikkel Rönnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Men de græder sammen, når de ser cykelløb. For i cykling findes både de helt store helte, men også skurke. De udtrykker deres passion på cyklen og viser vejen frem i livet. De udholder smerten op af de stejleste bjerge og erfarer at alle bjerge kulminerer og så går det nedad igen. Det fortæller Jørgen Leth om i denne episode, hvor han er gæst sammen med Rolf Sørensen. De to udgør nemlig med Dennis Ritter cykelsportens tre musketerer i kommentatorboksen. Medvirkende: Rolf Sørensen; Cykelkommentator. Jørgen Leth; Cykelkommentator, forfatter og filminstruktør.

Louise og Christian har et problem. De er ikke begge to officielt forældre til deres datter, men de har hørt om en metode, der måske kan hjælpe dem. Problemet er bare, at den metode ikke er lovlig. Spørgsmålet er, om det er lovgivningen eller Louise og Christian, der er på afveje?

Maria K. Andersen bliver som 24-årig udsendt som den første kvindelige kampgruppefører i krig. Det er til Helmand i Afghanistan, og det er en tid præget af mange sårede og flere tab. Hun møder modstand fra en tæt mandlig kollega og kæmper med troen på sig selv. Da en rutineoperation en dag ender blodigt, skal hun vise sit lederskab. Chefsergent Hanne Meyer er mor til tre, da hun tager en udsending til Afghanistan. Midt i krigens kaos får hun endelig tiden til at finde sig selv. Medvirkende: Maria K. Andersen, sergent. Hanne Meier, chefsergent. Tilrettelæggelse: Anne Pilegaard Petersen. I redaktionen: Celine Klint. Lydmix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Rugemorindustrien kommer pludselig under hård kritik i Ukraine, og den kontrakt, som Ukrainske rugemødre skal underskrive, kommer pludselig offentligt frem. Den giver et unikt indblik i alle de ting, som rugemødrene skal give afkald på under graviditeten, og viser de barske betalingsbetingelser, som de skal leve med. Samtidig kommer Louise og Christian tættere på at få deres drøm opfyldt, end nogensinde før.

I en plastikkuvøse i Kiev ligger Louise og Christians lille nyfødte datter. Her har hun nu ligget i flere uger. Coronapandemien har lukket de europæiske grænser, men hjemme i Danmark pakker hendes kommende forældre nu bilen, og sætter kursen mod Ukraine, i håbet om at kunne få deres datter i armene.

I 2003 går Danmark i krig i Irak. Kamilla Bittmann er sprængstofspecialist, og hendes hverdag består af bomber og granater. Engang imellem vil hun bare gerne spise lyserødt slik og se Desperate Housewives med kammeraterne. Louise Søndergaard Sørensen skal udover krigen også slås med ensomheden i lejren, men en dag går hun ned til militærpolitiet, og det bliver starten på en lang kærlighedshistorie. Medvirkende: Kamilla Bittmann, tidl. sektionsfører og sprængstofspecialist i Irak. Louise Søndergaard Sørensen, tidl. kontorhjælper i Irak / veteran fra Irakkrigen. Tilrettelæggelse: Celine Klint. I redaktionen: Anne Pilegaard Petersen. Lydmix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Så det er måske slet ikke så mærkeligt, at Rolf bliver rørt, når han kommenterer rytternes enestående præstationer. Det mener forfatter og filminstruktør Daniel Dencik i hvert fald. Han har ligesom Rolf været lidenskabelig optaget af cykling hele livet. Sammen med ham undersøger vi, hvorfor Rolf græder og hvad der er cykelsportens kendetegn og sjæl. Medvirkende: Forfatter og filminstruktør Daniel Dencik og cykelkommentator Rolf Sørensen. Vært: Alberte Clement Meldal.

I 2002 går Danmark i krig i Afghanistan, og det er første gang danske kvinder bliver sendt i aktiv kamp. Oberst Charlotte Wetche er i hårde ørkenkampe i Helmandprovinsen, og som chef for 170 danske soldater skal hun holde hovedet koldt, selv når det værst tænkelige sker. Sprogofficer Anne-Cathrine Riebnitzsky bruger sin position som kvindelig soldat til at lære de lokale afghanske kvinder at kende, hvilket mange af hendes mandlige kolleger har svært ved at se pointen i. Men stemningen vender, da hun en dag får et vigtigt tip fra en afghansk kvinde. Medvirkende: Anne-Cathrine Riebnitzsky tidl. sprogofficer Afghanistan. Charlotte Wetche, oberst og tidl. eskadronchef i Afghanistan. Tilrettelæggelse: Celine Klint. I redaktionen: Anne Pilegaard Petersen. Mix: Mikkel Rönnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Da de første kvindelige soldater vender hjem fra Balkan, er det med voldsomme oplevelser i bagagen og skader på sindet. Tiden var ikke til psykologsamtaler, og de møder ingen forståelse for, at kvinder også kan være veteraner. Berit Midjord begynder at drikke og opsøge sine soldaterkammerater. Suzi Appelgren føler, at alle omkring hende er blevet skøre og isolerer sig. Chauffør Lene Clausen kæmper for at få anerkendt PTSD. Medvirkende: Berit Midjord, tidl. signalmand og overkonstabel. Suzi Appelgren, tidl. militærsygeplejerske. Lene Clausen, tidl. militærpoliti. Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. I redaktionen: Celine Klint. Mix: Mikkel Rönnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

- dog mest for sjov. For Dennis Ritter holder uendelig meget af sin mangeårige kommentatorkollega og under ham al hæder og ære i verden. Også Rosenkjærprisen. Dennis og Rolf er som et gammelt (lykkeligt) ægtepar og supplerer hinanden som cykelkommentatorer til perfektion. Derfor vejer det også tungt, når Dennis forklarer, at Rolf som ingen andre formår at sætte sig ind i cykelrytternes følelser. Rolf bliver rørt og det gør det muligt for os andre at forstå storheden i rytternes præstationer. Måske netop derfor har han modtaget Rosenkjærprisen? Medvirkende: TV2's cykelkommentatorer Rolf Sørensen og Dennis Ritter. Vært: Alberte Clement Meldal.

På Balkan kommer danske soldater under voldsom beskydning. En af dem er Berit Midjord, og det er første gang, danske kvinder er sendt til en krigszone. Hun er telegrafsoldat og skal vise, at hun består af det samme stof som de mandlige soldater. Militærsygeplejersken Suzi Appelgren behandler sårede og opdager, at hun bliver en vigtig erstatning for de danske soldaters mødre og koner, når hun lægger ører til deres savn og bekymringer. Medvirkende: Berit Midjord, balkanveteran. Suzi Appelgren, tidl. militærsygeplejerske. Tilrettelæggelse: Anne Pilegaard Petersen. I redaktionen: Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Da de første danske kvinder melder sig på kasernerne i 1970erne, findes uniformerne kun i mandestørrelser, og de bliver mødt med fordomme om, at de ikke kan klare øvelserne på grund af deres livmoder og menstruation. Men de giver ikke op. I stedet udfordrer de både Forsvaret og tidens ligestillingspolitik. Lone Træholt er fast besluttet på at blive jagerpilot, og Dorte Vennits vil være kampsoldat. Begge dele er ikke set før og imod love og regler. Medvirkende: Lone Træholt, pensioneret brigadegeneral. Dorte Vennits, pensioneret major. Suzi Appelgren, tidl. militærsygeplejerske. Tilrettelæggelse: Anne Pilegaard Petersen og Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Knud Brix har siden barnsben forgæves forsøgt at skyde en kronhjort i Danmark. Derfor drager han til Nordjylland for at udleve hjortedrømmen. Samtidig gransker han Steen Steensen Blichers mangefacetteret forhold til jagten på heden. Vært: Knud Brix. Indtaling: Ida Herskind. Tilrettelæggelse: Knud Brix og Mads Petter Kühnel. Mix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Ida Holten Ebbesen. (Sendt første gang 25. januar).

Knud Brix er i Sydafrika for at jage kontinentets grå spøgelse sammen med storvildtjægeren Holger Jensen. Afrika er indbegrebet af selve macho-klichéen, men en enkelt kronikør, skiller sig markant ud - nemlig Karen Blixen. Vært: Knud Brix. Indtaling: Ida Herskind. Tilrettelæggelse: Knud Brix, Tobias Ingemann og Mads Petter Kühnel. Mix: Tobias Ingemann og Mikkel Rønnau. Redaktør: Ida Holten Ebbesen. (Sendt første gang 18. januar).

Knud Brix har taget sin søn med på pürch, den ensomme jagtform. Jagtens ensomhed, fascismens mørke og martyriet blev bærende kræfter hos Kaj Munk, der ikke var født jæger, men besang jagten i sine bøger. Vært: Knud Brix. Indtaling: Ida Herskind. Tilrettelæggelse: Knud Brix og Mads Petter Kühnel. Mix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Ida Holten Ebbesen. (Sendt første gang 11. januar).

Knud Brix drager på trykjagt i Sveriges vilde natur. Den samme natur, som den myteomgærdede eventyrer og forfatter Vilhelm Dinesen var tiltrukket af i sine jagtbreve. Vært: Knud Brix. Indtaling: Ida Herskind. Tilrettelæggelse: Knud Brix og Mads Petter Kühnel. Mix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Ida Holten Ebbesen. (Sendt første gang 4. januar).

Knud Brix er taget på sæljagt i det østlige Grønland, han har købt en hytte i en lille bygd, men er det en forloren kolonistdrøm? Undervejs dissekerer han Knud Rasmussens skrift. Vært: Knud Brix. Indtaling: Ida Herskind. Tilrettelæggelse: Knud Brix og Mads Petter Kühnel. Mix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Ida Holten Ebbesen. (Sendt første gang 28. december 2020).

Filmen har premiere. Efter mere end ti års dobbeltliv som undercover-journalist, er Muldvarpens liv forandret for altid, og må leve under særlig beskyttelse. Samtidig modtager Mads Brügger en bemærkelsesværdig henvendelse fra FN. Produceret for DR af Wingman Media.

Missionen nærmer sig sin afslutning. Et vanvittigt møde finder sted i København. Samtidig skal Muldvarpen snart fortælle præsidenten for den internationale nordkoreanske venskabsforening, at han gennem de seneste syv-otte år har ført ham bag lyset. Produceret for DR af Wingman Media.

Som et led i en trekants-aftale, der skal bytte nordkoreanske våben for olie, rejser 'Mr.James' og Muldvarpen til Amman, Jordan for at mødes med en erfaren forretningsmand og oliesmugler. Produceret for DR af Wingman Media.

Næste skridt er en underjordisk våbenfabrik et hemmeligt sted i Afrika. Valget falder på en ø i Victoria-søen. Muldvarpen og 'Mr. James' rejser til Uganda for at forhandle med de lokale ejendomsmæglere. Produceret for DR af Wingman Media.

Muldvarpen og 'Mr. James' rejser til Pyongyang for at tale med nordkoreanerne om køb af våben. Men de bliver alligevel rystede, da de sort på hvidt ser, hvilket arsenal nordkoreanerne har på menukortet. Produceret for DR af Wingman Media.

En førtidspensioneret kok infiltrerer den dansk-nordkoreanske venskabsforening. På en rejse til Nordkorea møder han den mystiske Alejandro Cao de Benós, præsidenten for den internationale nordkoreanske venskabsforening (KFA) og historien tager en urovækkende drejning. Produceret for DR af Wingman Media.

Meget i Mikaels voldsomme liv peger tilbage til barndomshjemmet med moren. Men Mikael undviger, når talen falder på at besøge hende og få talt ud om opvæksten. Om stedfaren der forsøgte at kvæle hende, og om de rockerrelaterede familiemedlemmerne, der bar kriminaliteten ind i hjemmet. Mikael er bange for at moren har en helt anden version af hændelserne end hans egen. En dag ringer Mikael og siger, at han er klar til at tale med sin mor. Tilrettelæggelse, musik og lydmix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Et vendepunkt i Mikaels liv skete da han var 19 år. Med et par venner stjal han militærkøretøjer og sprængstoffer fra et millitærlager. Nu var det ikke småkriminalitet længere. Poltimanden John har haft en dobbeltrolle i Mikaels liv. Han var manden, der lagde Mikael i håndjern dengang og flere gange siden. Men han er også manden, der forsøger at hjælpe ham ud af det kriminelle liv. Tilrettelæggelse, musik og lydmix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Opkaldene fra Mikael fortsætter. Han er skiftevis fortvivlet og rasende. Vi besøger "Jens", en ældre mand som er blevet Mikaels reservefar. Jens har selv lagt et voldsomt liv bag sig med motorcykler og smadrede knæskaller. Jens tvivler på at Mikael kan lægge sit liv om, så længe han ikke oprigtigt angrer fortidens hændelser. Tilrettelæggelse, musik og lydmix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

"Mikael" ringer en aften. Han skal transportere en sending narko fra en ende af landet til et andet. Han har gjort det mange gange før, men denne gang har han for alvor noget på spil. Vi mødes med Mikael i Aalborg, hvor han begynder at fortælle om en barndom med kriminelle familiemedlemmer og brutal vold. Tilrettelæggelse, musik og lydmix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for Skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukket, inden udbetalingerne af refusion af udbytteskat eksploderer, og pengene fosser ud af statskassen gennem nogle af de huller, som Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat i årevis har forsøgt at få lukket.

Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale. En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat. Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? Vil bankernes aftaleudkast reelt give Lisbeth Rømer og hendes kolleger færre problemer med mulig svindel med udbytteskat? Eller vil bankernes aftaleudkast tværtimod gøre det lettere at snyde den danske statskasse og befolkning for milliarder?

Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er.

For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om. Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne. På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i "en ond cirkel".

Da Lisbeth Rømer i sommeren 2002 sætter sig i stolen som leder af Skats udbytteafdeling, går der ikke lang tid, før hun opdager, at noget er galt. Op gennem 00erne udarbejder hun og hendes kolleger i Skat derfor forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kan lukkes hul for hul. Men de politiske vinde i Skat blæser ikke så meget mod mere kontrol, men derimod mest af alt mod at give en bedre service til aktionærerne. Også selvom Lisbeth Rømer og hendes kollegaer klart skriver, at "Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet."

Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig millioner af kroner i renteudgifter for Skat. Så skal de ansatte i Skat udbetale den halve milliard kroner eller ej?

Den offentlige skulptur med kælenavnet, Vanddragen, har siden 2003 været genstand for en heftig diskussion blandt borgere og politikere i Aarhus. Nogle elsker den. Andre ønsker den forvist fra dens placering på Store Torv. I maj 2020 fjerner kommunen den og anbringer den et for offentligheden ukendt sted. Tilbage er en absurd historie om vanddragens skabelse og død. Tilrettelæggelse Sara Røjkjær Knudsen. I redaktionen Mathias Holm Guldberg. Redaktør Mette Willumsen.

Ord er smukke, men hvad gør man, når klimaangsten sidder dybt i kroppen? Man går i terapi selvfølgelig. Derfor er Alberte kørt til Røsnæs for at besøge Lasse Thomas. Han kender naturens helende kræfter. Både for krop og sjæl. Han mener at vores sundhed afhænger af naturens sundhed og omvendt. Derfor skal håbet for naturen også findes i naturen selv. Og selvfølgelig er det stadig grønt. Medvirkende: Naturterapeut Lasse Thomas Edlev og bioetiker Mickey Gjerris. (Sendt første gang 31. december 2012).

Og det synes præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening da også. Derfor kæmper hun for at få den vilde natur tilbage. Samtidig skal vi også have plads til græssende landbrugsdyr og økologiske marker. Hun bygger sit håb for fremtiden på, at det nytter noget at være et godt eksempel for resten af verden. Derfor skal Danmark gå forrest i kampen for at redde naturen og dyrene. Og måske kan vi på den måde inspirere andre (præsidenter)? Medvirkende: Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og bioetiker Mickey Gjerris. (Sendt første gang 24. december 2020).

Kirsten sidder i bunker af papirer og ringbind på sit kontor og drømmer om oprettelsen af et Hanne Leffler Institut. Og så håber hun på at nogen af de mange hjælpere Gud har lovet hende, snart vil dukke op, så Hannes budskaber kan blive bredt ud til hele verden. Vi hører også om Emils treårige søns rolle i TV-serien Husets på Christianshavn, og så afslutter vi sagaen om den intense kamp mellem lyset og mørket, som Kirsten og Hanne har været i centrum af i 22 år. Tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Hanne Leffler og Kirsten Pedersen. Ardor: Steen Jørgensen. Produceret for DR af Filt Cph.

Det er en kamp mod uret at lave de nye afsnit, for Hannes liv lakker mod enden. Hanne afslører en stor hemmelighed, og Kirsten åbner op om hvordan hun selv har kæmpet med døden for en del år siden. Tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Hanne Leffler og Kirsten Pedersen. Produceret for DR af Filt Cph.

Selvom Greta Thunberg som bekendt er vred, så har hun og hendes meningsfæller faktisk håb for fremtiden. Sarah Hellebek er en af dem. Derfor har Alberte opsøgt hende. Klimakrigerne har håb, fordi krisen i naturen giver dem et kæmpe ansvar og derfor også muligheder for at handle. I fællesskab vil de skabe en ny fortælling om det gode liv, der bygger på forundring over naturens undere. Og hvis vi andre (lidt ældre) vil være med, byder de os hjertelig velkomne. For naturen er for alle. Medvirkende: Lærer på Krogerup Højskole og medlem af Den grønne Studenterbevægelse Sarah Hellebek og bioetiker Mickey Gjerris. Episoden er korrigeret for en faktuel fejl ifm. en udtalelse om vedtagelsen af klimaloven. (Sendt første gang 17. december 2020).

Da Emil ringer til Hanne en dag i slutningen af april er der noget galt. Hun holder noget skjult. Det viser sig, at hun aftenen forinden har sagt farvel til Kirsten i den tro, at hun ville dø i løbet af natten. Men, siger Hanne, fordi Emil har planer om at lave flere afsnit af Satans syndsforladelse har Gud givet Hanne 10 ekstra dage at leve i. Sådan starter et nyt eventyr med Hanne og Kirsten og deres kamp mod mørkets kræfter fra en stuelejlighed i Høje Gladsaxe. Tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Hanne Leffler og Kirsten Pedersen. Produceret for DR af Filt Cph.

Ja! Siger Jens Friis Lund. Og det ved han rent faktisk noget om. For han er professor i global udvikling. Alberte ånder lettet op. Det afgørende er bare, hvordan vi fordeler ressourcerne mellem os. Jens mener, at der er grund til at have håb for fremtiden, for det er rent faktisk kun os - som f.eks. Jens, Alberte og Mickey - i den allerrigeste del af verden, som bør ændre vores adfærd for at redde alle de andre og naturen med. Medvirkende: Professor Jens Friis Lund og bioetiker Mickey Gjerris. (Sendt første gang 10. december 2012).

Mickey har sendt Alberte til Jylland, for at opleve noget jordnært. For hvordan bliver forundringen over naturens undere konkret? Det gør den hos Lone Landmand og Søren Sørøver, som har en økologisk gård. Her lever de i kærlig forbundethed med løbeænder, oddere og uldgrisen Smaskepot. Og selvom de spiser kål og kartofler året rundt, savner de ikke noget. De hører til dér. Og det giver håb for fremtiden. Medvirkende: Lone Landmand og Søren Sørøver. (Sendt første gang 3. december 2020).

I historien findes der eksempler på, at litteraturen har været med til at skabe dybe ændringer i vores livssyn. Derfor har Alberte opsøgt forfatteren Charlotte Weitze. Hun har netop skrevet en roman om et særegent lille væsen, som er halvt plante, halvt menneske. Det har hun gjort for at dele sin forundring over naturen. For gennem forundringen, kan vi lære at elske naturen og passe bedre på den. Medvirkende: Forfatter Charlotte Weitze og bioetiker Mickey Gjerris. (Sendt første gang 26. november 2020).

Mickey har sendt Alberte afsted for at lade sig inspirere af kunsten. For i kunsten findes der ofte overraskende visioner, som kan være med til at skabe en ny fortælling om det gode liv. Og det er sikkert og vist, for i Kunstergruppen Superflex designer de lyserøde boliger, hvor fisk kan flytte ind, når kloden bliver oversvømmet. Vi mennesker er kun en parentes i naturens historie, men det er "not the end of the world". Medvirkende: Kunstner i Superflex Rasmus Nielsen og Bioetiker Mickey Gjerris. (Sendt første gang 19. november 2020).

Mickey Gjerris ved noget om håb. For han forsker i forholdet mellem mennesker og natur, i liv og død og meningen med det hele. Det har han gjort i 20 år. Han mener, at klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, som kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af, hvad det gode liv er. Og hvis vi kan det, så er der håb. Både for mennesker og natur. Det er det, han siger. Medvirkende: Bioetiker Mickey Gjerris. (Sendt første gang 12. november 2020).

Kirstine er mor til tre drenge, hvor især den ældste er helt opslugt af fodbold. Det er efterhånden et problem i hjemmet, fordi Kirstine ikke forstår fodbold og føler sig udenfor familien. Derfor tager hun en beslutning: Med fodboldkommentatoren Morten Bruun som mentor tager Kirstine kampen op og ser, om hun kan blive vild med fodbold, hvis hun virkelig prøver. Medvirkende: Morten Bruun, fodboldkommentator. Anne Brus, kandidat i idræt og psykologi, KU. Carl Bjørnskov Eskedal, fodboldglad søn. Ide og optagelse, Kirstine Bjørnskov Eskedal. Redigering, Sara Røjkjær. Redaktør, Mette Willumsen. (Sendt første gang 18. november).

Da Linda skiftede en kedelig hverdag som visesanger i Tivoli ud med et job som sangerinde på en natklub i Cairo, stod hun pludselig i noget, der mindede om en James Bond film. Hun blev hvirvlet ind i et trekantsdrama med en egyptisk kapelmester og en ukrainsk kvinde med syre i sin håndtaske, mens den russiske mafia vistnok holdt øje med hende om natten. Tilrettelægger og fortæller: Lucas Francis Claver. Medvirkende: Linda Claver. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 10. december 2020).

Da Zara mødes med den sidste af sine smukke veninder, nemlig hjerteveninden Jin, som har et helt andet perspektiv på dengang end Zara - betyder det at Zara må korrigere sin egen fortælling og se nogle svære ting i øjnene. Det giver hende nyt mod og nyt syn på sit projekt. Og på trods af corona-epidemi lykkes det endelig at få samlet alle pigerne til den endelige konfrontation på Annes barndomsværelse i rundkreds - som i gamle dage - måske bliver det den sidste rundkreds nogensinde? Tilrettelæggelse: Zara Wölck. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Zara beslutter sig for at finde ud hvad der er sket med Mariam, hende hun beundrede så dybt. Hvor er hun og savner hun gruppen? Samtidig er venindegruppen ved at gå i opløsning på grund af Zaras forsøg på at ændre mønstre - flere af veninderne nægter at deltage i gruppesnakken. Zara kommer i tvivl om sit eget projekt. Kan man overhovedet kræve at mennesker sidst i fyrrerne skal ændre sig? Tilrettelæggelse: Zara Wölck. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Vi er nu i 1990erne. Med årene er pigegruppen blevet mere og mere grænseløse. Samtidig oplever Zara et traumatisk dødsfald, men det er tabet af Mariam, hun sørger mest over. Alle oplevelserne fra dengang spøger stadig hos Zara, men har pigegruppen det på samme måde? Zara fortsætter sit opklaringsarbejde ved at opsøge dem der oplevede det hele sammen med hende, hver for sig. Her kommer overraskende ting for dagen. Tilrettelæggelse: Zara Wölck. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Zara og hendes smukke veninder - eller 'pigerne' som de kaldes - fester igennem ude i byen og hjemme hos forældrene. Men det er helt særligt at besøge Mariam, gruppens dronning. Og her i nutiden starter Zara de første spæde forsøg på at ændre gruppens kultur. Gruppen mødes og det bliver klart at hendes projekt nok er op af bakke. Tilrettelæggelse: Zara Wölck. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Da Elna var 20 år, fik hun at vide af en clairvoyant, at hun skulle dø i starten af fyrrerne. Den forudsigelse er begyndt at nage og bekymre den nu 41-årige journalist og tilrettelægger. For skal hun snart dø? Medvirkende: Hans Sørensen, Elnas mand. Mie Copsø, Elnas kollega. Dorthe Bruun, Elnas søster. Marzcia Techau, clairvoyant. Lene Vase, professor I neurovidenskabelig psykologi. Tilrettelægger og fortæller: Elna Bruun. Klip: Eline Jul Jørgensen. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 14. oktober 2020).

Islamisk Stat har fået overleveret rygsækken med løsesummen på 15 millioner kr., men de har ikke fortalt Jens, hvordan og hvornår Daniel Rye vil blive sat fri. Og James Foley sidder stadig fanget uden at der er kommet gang i forhandlingerne. Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Producer og redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 7. oktober 2020).

Jens har fundet ud af, at det er Islamisk Stat, som holder Daniel Rye og James Foley, som gidsler sammen med 22 andre vesterlændinge. Men hvad vil Islamisk Stat med alle disse gidsler, og hvorfor forhandler de ikke? Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Producer og redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 30. september 2020).

Fotografen Daniel Rye er forsvundet i det nordlige Syrien. Gidselforhandleren Jens skal finde ud af, hvem der har taget ham og hvordan han kan få ham fri. Er der mon en forbindelse til Jens' anden sag, hvor den amerikanske journalist James Foley er forsvundet i præcis samme område? Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Producer og redaktør: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt først gang 23. september 2020).

"Jeg har brugt 10.000 timer på at være i tvivl". Når Thomas og en masse andre mennesker idag paralyseres af stress, skyldes det ofte, hvad Kierkegaard ville kalde, mulighedsfortvivlelse. Christian giver Thomas den sidste opgave, som bringer ham lidt tættere på sit livs mening. Produceret for DR af Buddy Buddy.

Kan Kierkegaard hjælpe Thomas med at finde en kæreste? Kærligheden står øverst på listen for både Thomas og Kierkegaard, som beskriver den så smukt i sine bøger og var så dårlig til den i sit eget liv. Produceret for DR af Buddy Buddy.

Kierkegaard har ikke direkte skrevet om mod, men det gennemstrømmer alligevel hans forfatterskab. Thomas savner mod. Og får en opgave af Christian, som bringer ham i kontakt med en af sine skyggesider. Produceret for DR af Buddy Buddy.

Thomas føler ikke, at han lever sit liv, men at det leves for ham. Kan Kierkegaard hjælpe ham med at vælge sit eget liv? Thomas får en opgave, der fører til en åbenbaring og et forsinket forældreopgør. Produceret for DR af Buddy Buddy.

"Du skal samle på tilfældets gaver". Thomas ønsker sig et DJØF-agtigt håndtryk med døden. Han håber, at hans låste liv kan blive sat fri, hvis bare han lærer at acceptere døden. Christian giver ham en opgave, og i forlængelse af den fortæller Thomas om en nærdødoplevelse, der satte livet i perspektiv. Produceret for DR af Buddy Buddy.

På sin venstre skulder havde Carstens stedsøn, Raph tatoveret en Ikaros-vinge, inspireret af den græske myte om drengen Ikaros, der flyver for tæt på solen, brænder vingerne, falder ned og dør. Spørgsmålet er om menneskeheden også er fløjet for tæt på, eller om vi stadig kan nå at lime vingerne fast. Tilrettelæggelse og indtaling: Iben Maria Zeuthen. Idé, tilrettelæggelse og redaktør: Mikkel Clausen. Klip og mix: Jacob Heldt. (Sendt første gang 16. september 2020).

I dyb sorg isolerer Carsten og Liz Jensen sig i lejligheden i København, alt imens de danske myndighederne lukker landet ned. Carsten har svært ved at koncentrere sig, og bliver kun fanget af dystopier og bøger om global opvarmning. Tilrettelæggelse og indtaling: Iben Maria Zeuthen. Idé, tilrettelæggelse og redaktør: Mikkel Clausen. Klip og mix: Jacob Heldt. (Sendt første gang 9. september 2020).

Den afdøde klimaaktivist Raph Coleman var klimaaktivist af hele sit hjerte, og mens Carsten forfatter en nekrolog, bevidner han hvordan Australien brænder. Raphs kamp for naturen forekommer vigtigere end nogensinde. Tilrettelæggelse og indtaling: Iben Maria Zeuthen. Idé, tilrettelæggelse og redaktør: Mikkel Clausen. Klip og mix: Jacob Heldt. (Sendt første gang 2. september 2020).

Den 6. Februar 2020 dør forfatteren Carsten Jensens stedsøn, klimaaktivisten Raph Coleman kun 25 år gammel, og Carstens verden er forandret for altid. Tilrettelæggelse og indtaling: Iben Maria Zeuthen. Idé, tilrettelæggelse og redaktør: Mikkel Clausen. Klip og mix: Jacob Heldt. (Sendt første gang 26. august 2020).

Om psykisk vold og smuldrende mandeidealer. Medvirkende: Christian Legind, Mikkel Thorup, og Maia Kahlke Lorentzen. Tilrettelagt af Georg Larsen.

En stor undersøgelse fra sidste år viste, at kvinder har mindre lyst til sex end mænd, at de onanerer halvt så meget som mænd og desuden får meget færre orgasmer end mænd. I denne serie dykker Anne Sofie Allarp langt ind i den kvindelige seksualitet og søger svar i bl.a. fysiologien, biologien, adfærdspsykologien og sexologien på, hvorfor der er den forskel. Vært, ide og tilrettelæggelse: Anne Sofie Allarp. Teknik: Anne Lundager. I redaktionen: Oliver Bech og Hanne Budtz. Redaktør: Karen Albertsen. Medvirkende: Sara Skaarup, journalist og sexolog & Christian Graugaard, læge og professor i almen sexologi, Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Produceret for DR af Munck Studios København.

Hvad nu hvis den gammelkommunistiske garde, der prøvede at vælte Mikhail Gorbatjov i august 1991, var lykkedes med deres kupforsøg; ville Sovjetunionen så have eksisteret i dag? Gæst: Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen. (Sendt første gang 29. juli 2020).

Tanja Schlander er lydkunstner, zoneterapeut, clairvoyant, og så går hun på astrolog-skole. I den sidste episode af Blod, sved og skabertrang har filmmanuskriptforfatter Anna Emma Haudal inviteret hende til en samtale om spiritualitet og bevidstheden om sit eget indre lys. Anna Emma Haudal spørger gennem Tanja Schlander stjernerne og planeterne, om hun har fundet sin rette hylde som skaber af filmkunst. Vært: Anna Emma Haudal. Tilrettelægger: Diana Bach. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 28. juli 2020).

Da Kåre Bluitgen ikke kunne finde nogen tegner, der turde tegne profeten Muhammed, fik Jyllands-Posten en kontroversiel idé. Resten er som bekendt historie. Men faktisk rækker Kåre Bluitgens kontroversielle virke langt længere tilbage i tiden. I 1998 udgav han for eksempel bogen 'De Nye Danskere'. Den skulle tage fat i alle tabuerne knyttet til indvandring, og indeholdt også eksempler på racistiske vittigheder. Kåre Bluitgen er sidste gæst hos Klaus Rothstein i serien. De to taler om nødvendigheden af det kontroversielle, om prisen for at være det, og så tager Klaus Rothstein stilling til, om samtalerne med de kontroversielle har inspireret ham til at træde ud af konformitetens skygge. Bør han slutte sig til de kontroversielles rækker? Vært: Klaus Rothstein.

Claus Jensen, Claus Beck-Jensen, Das Beckwerk. Kontroversiel kunstner har mange navne, og for tiden er det Madame Nielsen. Kunstneren har begravet sig selv, levet som hjemløs, og i 2018 satte forestillingen Black Madonna ild til debatten. Stykket hed i første omgang White Nigger/Black Madonna, og der indgår både såkaldt 'blackfacing' og folkemord med sorte som gerningsmænd i forestillingen. Var det en overlagt provokation? Vidste Madame Nielsen, hvad hun udløste, da hun malede sig sort i hovedet? Det, og meget andet, spørger Klaus Rothstein om i denne episode af De Kontroversielle, som også handler om, hvad den kontroversielle kunstner bidrager med i den store samfundssamtale, og om det er et mål i sig selv at træde over stregen som kunstner? Ja, skal den pæne Klaus Rothstein måske selv blive bedre til at træde over stregen? Vært: Klaus Rothstein.

Om Hemingway og mænds evne til at slå dyr og mennesker ihjel. Medvirkende Sebastian Klein, Mickey Gjerris, Christian Legind. Tilrettelagt af Georg Larsen.

Er det muligt at skabe noget unikt og enestående, uden at lade sig inspirere af andres værker og tanker? Manuskriptforfatter Anna Emma Haudal taler med dokumentarfilminstruktør Marie Limkilde om vejen fra inspiration til færdigt værk og deres forestilling om den store ide-tombola, som alle til enhver tid griber til. Samtalen handler også om den glidende overgang fra at beundre andres ting til at blive opfattet som tyv. Vært: Anna Emma Haudal. Tilrettelægger: Diana Bach. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 21. juli 2020).

En stor undersøgelse fra sidste år viste, at kvinder har mindre lyst til sex end mænd, at de onanerer halvt så meget som mænd og desuden får meget færre orgasmer end mænd. I denne serie dykker Anne Sofie Allarp langt ind i den kvindelige seksualitet og søger svar i bl.a. fysiologien, biologien, adfærdspsykologien og sexologien på, hvorfor der er den forskel. Vært, ide og tilrettelæggelse: Anne Sofie Allarp. Teknik: Anne Lundager. I redaktionen: Oliver Bech og Hanne Budtz. Redaktør: Karen Albertsen. Medvirkende: Lene Stavngaard, national chef hos Sex og Samfund & Christian Groes, kønsforsker og antropolog, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet. Produceret for DR af Munck Studios København.

Rune og Mette taler for første gang med hinanden om, hvordan overgrebene i barndommen har påvirket dem som voksne. Noget af det, de har kæmpet med er skylden og skammen over, at de selv opsøgte overgrebene. For det var rart og noget, som Jens fik til at virke helt normalt. De håber, at deres historie kan få flere til at stå frem og fortælle deres. Ide, tilrettelæggelse og interview: Maren Urban Swart og Ole Fugl. Klip og lyddesign: Ole Fugl. I redaktionen: Oliver Hoffmann Bech og Mathias Hau Nørgaard. Redaktører: Hanne Barslund (DR) og Karen Albertsen (Munck). Produceret for DR af Munck Studios København.

Hvad nu hvis John Fitzgerald Kennedy havde været i live til en anden valgperiode? Ville han have trukket USA ud af Vietnam og undgået et kollektivt traume? Og ville hans mange sidespring komme for en dag og ødelægge hans moralske renommé? Gæst: Niels Bjerre-Poulsen, lektor, Syddansk Universitet. (Sendt første gang 22. juli 2020).

Katrine og hendes bror kunne godt tænke sig, at deres børn oplevede at have deres kærlige bedstemor omkring sig. Men det er ikke altid, det kan lade sig gøre, for deres mor falder i flasken med jævne mellemrum. Og de to søskende ønsker ikke, at deres børn skal udsættes for samme slags svigt, som de selv blev. Medvirkende: Katrine Quorning, Jakob Quorning, Mads Lykke og psykolog Helle Lindgaard. Tilrettelæggelse: Mette Willumsen. I redaktionen: Cathrine Villaume og Rikke Stokholm. (Sendt første gang 23. juli 2020).

Katrine blev sygemeldt fra sit drømmejob som gymnasielærer, med stress. Hun er ikke i tvivl om at det skyldes opvæksten, for det at vokse op i et hjem med et misbrug af alkohol er stressende. Katrine kalder sig selv en pleaser, der tager alt for mange opgaver på sig og sørger for at alting glider. Medvirkende: Katrine Quorning, Mads Lykke, psykoterapeut Judy larsen og psykolog Helle Lindgaard. Tilrettelæggelse: Mette Willumsen. I redaktionen: Cathrine Villaume og Rikke Stokholm. (Sendt første gang 15. juli 2020).

En stor undersøgelse fra sidste år viste, at kvinder har mindre lyst til sex end mænd, at de onanerer halvt så meget som mænd og desuden får meget færre orgasmer end mænd. I denne serie dykker Anne Sofie Allarp langt ind i den kvindelige seksualitet og søger svar i bl.a. fysiologien, biologien, adfærdspsykologien og sexologien på, hvorfor der er den forskel. Vært, ide og tilrettelæggelse: Anne Sofie Allarp. Teknik: Anne Lundager. I redaktionen: Oliver Bech og Hanne Budtz. Redaktør: Karen Albertsen. Medvirkende: Jill Byrnit, psykolog, ph.d. i evolutionspsykologi & Pia Fris Laneth, forfatter og politolog. Produceret for DR af Munck Studios København.

En tidlig morgen i januar klokken lidt over halv 7 bliver Jens anholdt. Han er mistænkt for at have forgrebet sig på en mindreårig pige. Jens gør ingen modstand. Han virker ikke overrasket. Det får en lavine af minder til at rulle hos børnelokkerens gamle ofre, der pludselig bliver taget tilbage til alt det, der skete for 30 år siden. Ide, tilrettelæggelse og interview: Maren Urban Swart og Ole Fugl. Klip og lyddesign: Ole Fugl. I redaktionen: Oliver Hoffmann Bech og Mathias Hau Nørgaard. Redaktører: Hanne Barslund (DR) og Karen Albertsen (Munck). Produceret for DR af Munck Studios København.

Hvad nu hvis amerikanerne og briternes store landgangsoperation, D-dag 6. juni 1944, var slået fejl? Ville det betyde, at Frankrig i stedet for at blive befriet for den tyske besættelse af de Allierede var blevet befriet af den Røde Hær? Og ville det have ændret den kolde krig? Gæst: Jakob Sørensen, historielektor, KVUC. (Sendt første gang 15. juli 2020).

Om filmens og virkelighedens vold, med beretninger fra bandernes baghave, hvor volden er hverdagen. Medvirkende Christian Legind, Ignazio Howaniak, Mikkel Thorup. Tilrettelagt af Georg Larsen.

Ditlev Tamm har gentagne gange lagt sig ud med De Konservative, og nåede kun kortvarigt at have partibog, selvom han anser sig selv for at være konservativ. Han har også udvist forståelse for brugen af tortur, ja ikke engang noget så tørt som en doktordisputats kunne han skrive, uden det gav ballade. Professoren i retshistorie konfronterede os nemlig med skyggesiderne af både vores stolte modstandsbevægelse, og det efterfølgende retsopgør. Klaus Rothstein taler med Ditlev Tamm om, hvad den kontroversielle stemme bidrager med i den store samfundssamtale. Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Ja, har den konventionelle Klaus Rothstein ligefrem en pligt til at træde frem som en mere kontroversiel stemme? Vært: Klaus Rothstein.

Manuskriptforfatter Adam August er søn af instruktøren Bille August og tidligere skuespiller Masja Dessau og har et væld af dygtige filmfolk blandt sine søskende. Manuskriptforfatter Anna Emma Haudal har ingen filmfolk i sin familie og skal kæmpe for at få sine forældre til at forstå, hvad hun laver. I Blod, sved og skabertrang taler Anna Emma Haudal med Adam August om, hvad ens familiebaggrund betyder for muligheden for at slå sit eget navn fast som kunstner. Vært: Anna Emma Haudal. Tilrettelægger: Diana Bach. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 14. juli 2020).

Katrine og hendes yngre søster har reageret vidt forskelligt på, at deres mor i perioder har drukket for meget. Katrine har taget ansvar og opført sig pænt og stille, mens søsteren har været i opposition. Da de blev store nok, flyttede de sammen hjemmefra og Katrine blev lille-mor for sin søster. Medvirkende: Katrine Quorning, Anne Sofie Quorning og psykolog Helle Lindgaard. Tilrettelæggelse: Mette Willumsen. I redaktionen: Cathrine Villaume og Rikke Stokholm. (Sendt første gang 8. juli 2020).

Rune er omkring 9 år, første gang Jens forgriber sig på ham. Og når Jens læser godnathistorie for Mette, udnytter han situationen til at misbruge hende. Fælles for Rune og Mette er, at de ikke fortæller om misbruget til nogen. De tror hver især, at de er den eneste, han forgriber sig på. Først mange år senere finder de to barndomsvenner ud af, at de deler skæbne. Ide, tilrettelæggelse og interview: Maren Urban Swart og Ole Fugl. Klip og lyddesign: Ole Fugl. I redaktionen: Oliver Hoffmann Bech og Mathias Hau Nørgaard. Redaktører: Hanne Barslund (DR) og Karen Albertsen (Munck). Produceret for DR af Munck Studios København.

Hvordan almindelige mænd drives mod massemordet, og om livet som civilist og kvinde i myrderiernes spor. Medvirkende. Mikkel Thorup, Christian Legind og Zulay Magazieva. Tilrettelagt af Georg Larsen.

Hvad nu hvis Danmark havde interneret den jødiske befolkning i efteråret 1943? De danske departementschefer kom med dette forslag til den tyske besættelsesmagt for at undgå, at jøderne blev deporteret til Tyskland. Hvordan havde vores nationale selvforståelse haft det i dag? Gæst: Sofie Lene Bak, lektor, Københavns Universitet. (Sendt første gang 8. juli 2020).

Jim Lyngvild er hér, dér og alle vegne. Men det er alle ikke lige begejstret for. Der var dem, der helst havde set ham forment adgang til Nationalmuseet, da museet bad ham give sit bud på, hvordan vikingerne så ud. Han var heller ikke velkommen som vært til Priden, efter han om sine tatoveringer udtalte:" Altså, dem der piver er små bøssekarle." Lige meget hjalp det, at han i samme interview forklarede, at han var ved at kaste op af smerte, da han var under nålen. Den pæne Klaus Rothstein har den ustyrlige designer Jim Lyngvild i studiet til en personlig samtale, hvor to verdener støder sammen. Hvordan gør man en god figur som kontroversiel, hvad driver den kontroversielle, og hvad kan man egentlig tillade sig at sige om andre mennesker? Vært: Klaus Rothstein.

Filmmanuskriptforfatter Anna Emma Haudal er først for nyligt begyndt at definere sig selv som feminist. For hvordan kunne hun stadig være elskelig, hvis hun blev en del af flokken af vrede kvinder? I denne episode af Blod, sved og skabertrang møder hun musiker Jenny Rossander, kendt under navnet Lydmor, som altid har kaldt sig selv feminist og aktuelt også i offentligheden har blandet sig i debatten om forskelsbehandling af køn i musikbranchen og medierne. Vært: Anna Emma Haudal. Tilrettelægger: Diana Bach. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 7. juli 2020).

En stor undersøgelse fra sidste år viste, at kvinder har mindre lyst til sex end mænd, at de onanerer halvt så meget som mænd og desuden får meget færre orgasmer end mænd. I denne serie dykker Anne Sofie Allarp langt ind i den kvindelige seksualitet og søger svar i bl.a. fysiologien, biologien, adfærdspsykologien og sexologien på, hvorfor der er den forskel. Vært, ide og tilrettelæggelse: Anne Sofie Allarp. Teknik: Anne Lundager. I redaktionen: Oliver Bech og Hanne Budtz. Redaktør: Karen Albertsen. Medvirkende: Anette Tønnes Pedersen, overlæge på Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet & Esben Berger, tantramassør. Produceret for DR af Munck Studios København.

Hvad nu hvis anarkisten Gavrilo Princip havde sigtet en anelse forkert, og Østrig-Ungarns kronprins Franz Ferdinand havde overlevet attentatet i Sarajevo i juni 1914? Havde vi så undgået Første Verdenskrig og dermed også Anden Verdenskrig? Gæst: Claus Bundgård Christensen, lektor, Roskilde Universitet. (Sendt første gang 1. juli 2020).

Efter ikke at have set hinanden i mange år, mødes de to barndomsvenner, Rune og Mette, i det boligkvarter, hvor de boede og legede som børn for 30 år siden. Det var her de mødte den mand, der gav børnene fra de socialt belastede familier opmærksomhed, omsorg og nærvær. Men det var ikke alt. Ide, tilrettelæggelse og interview: Maren Urban Swart og Ole Fugl. Klip og lyddesign: Ole Fugl. I redaktionen: Oliver Hoffmann Bech og Mathias Hau Nørgaard. Redaktører: Hanne Barslund (DR) og Karen Albertsen (Munck). Produceret for DR af Munck Studios København.

En stor undersøgelse fra sidste år viste, at kvinder har mindre lyst til sex end mænd, at de onanerer halvt så meget som mænd og desuden får meget færre orgasmer end mænd. I denne serie dykker Anne Sofie Allarp langt ind i den kvindelige seksualitet og søger svar i bl.a. fysiologien, biologien, adfærdspsykologien og sexologien på, hvorfor der er den forskel. Vært, ide og tilrettelæggelse: Anne Sofie Allarp. Teknik: Anne Lundager. I redaktionen: Oliver Bech og Hanne Budtz. Redaktør: Karen Albertsen. Medvirkende: Annamaria Giraldi, professor i klinisk sexologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Sexologisk Klinik, Rigshospitalet & Christian Graugaard, læge og professor i almen sexologi, Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Produceret for DR af Munck Studios København.

Anna Emma Haudal skriver film, Thomas Korsgaard skriver bøger. Begge er de opvokset på landet og bruger deres erfaringer i det, de skriver. Nogle har lagt afstand til Thomas Korsgaard på grund af indholdet i hans bøger. Men Anna Emma Haudal er bange for at såre sin familie, venner og naboer, når hun bruger virkeligheden som afsæt til sine fortællinger. I Blod, sved og skabertrang taler hun med Thomas Korsgaard om at have noget på hjerte, der er så vigtigt, at det overtrumfer frygten for at miste sine relationer. Vært: Anna Emma Haudal. Tilrettelægger: Diana Bach. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 30. juni 2020).

Katrine er vokset op i en kernefamilie med mor, far og tre børn. På overfladen fin og intakt, men familien bærer på en hemmelighed. Katrines mor drikker i perioder mere, end Katrine synes er godt. Nu vil 32-årige Katrine ikke tie længere. Hun håber, at ærlighed og åbenhed vil gøre det lettere at leve med de problemer, en opvækst med alkohol skaber. Medvirkende: Katrine Quorning og psykolog Helle Lindgaard. Tilrettelæggelse: Mette Willumsen. I redaktionen: Cathrine Villaume og Rikke Stokholm. (Sendt første gang 1. juli 2020).

Hun har sammenlignet MeToo-aktivister med terrorister og kaldt den identitetspolitiske bølge i Sverige for et terrorvælde i stil med det, der fik hovederne til at rulle i kølvandet på den Franske Revolution. Litteraten Marianne Stidsens kritik af MeToo-bevægelsen har splittet kulturinstitutionen Det Danske Akademi, ligesom hun har kritiseret sin arbejdsplads, Københavns Universitet, da det ville indføre et nyt kodeks for at bekæmpe krænkende adfærd. Klaus Rothstein inviterer hende i studiet til en samtale om, hvad den kontroversielle stemme bidrager med i den store samfundssamtale. Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Hvad er den personlige omkostning? Og hvad kan den pæne Klaus Rothstein lære af den kontroversielle Marianne Stidsen? Vært: Klaus Rothstein.

Magt og myrderi i ideologiernes navn. Medvirkende. Mikkel Thorup og Christian Legind. Tilrettelagt af Georg Larsen.

I jagten på de gerningsmænd, der står bag afpresningerne har Maiken og Frederik fundet hele ni personer, som man kan betegne som serieafpressere. De har ikke kun en lang række ofre på samvittigheden, men har også deres personlige "kendetegn" - bestemte ting, som de tvinger pigerne til at sige eller gøre. Og så dukker afpresningsmaterialet pludselig op på endnu et socialt medie.

Kilden Kasper er kommet tilbage. Han har fundet ud af, at en af gerningsmændene, der bliver omtalt på diverse foraer har afpresset en mindreårig dansk pige. Da Frederik og Maiken finder frem til pigen, viser det sig, at hun i årevis er blevet forsøgt afpresset af forskellige gerningsmænd.

Line er lige nået op ad trappen til Patricks lejlighed, da de kommer op at skændes. Patrick er vred. Han tager fat i en reol og kyler den ned ad trappen. Så skubber han Line samme vej. Flere af Patricks forhold er gået i stykker fordi han har været aggressiv og voldelig overfor sine kærester, så nu vil han have hjælp. Men da han har taget mod til sig og rækker ud efter hjælpen, får svaret ham til at miste modet. Foran ham står 157 andre voldsmænd i kø. Tilrettelagt af Cecilie Nisgaard og Stine Gliese. Montering og lyddesign: Marie Kildebæk. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Undersøgelsen af om man virkelig bliver glad af at være tynd, er ved at være bragt til ende. Anna Emma Haudal skal sendes tilbage til sin filmproduktion - forhåbentlig med en større forståelse for, hvorfor hun er så bange for at blive tyk og måske endda med en større accept af sin egen krop, som den ser ud her og nu. Teolog Johanne Stubbe Teglbjærg samler trådene ved at understrege, at mennesket ikke er en maskine, men et levende væsen, som tager form efter omstændigheder omkring sig. Det skal derfor være op til den enkelte at bestemme, om det er godt eller skidt for hende (eller ham) at være tyk. Og måske tillade at det er begge dele på en gang. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Teolog Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Tykhed forbinder vi med alt det, vi ikke kan lide. Tykke mennesker symboliserer i populærkulturen både grådighed og dovenskab. Sådan har det været siden Antikken. Og vi mennesker har altid snøret den naturlige krop ind i stramt shapewear. Derfor udsættes tykke mennesker stadig den dag i dag ofte for hån, spot og latterliggørelse. Det fortæller kulturforsker og tykaktivist Dina Amlund, som kæmper for, at vi alle skal blive opmærksomme på de strukturer, der undertrykker og diskriminerer tykke mennesker. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Cand. mag. i moderne kultur og tykaktivist Dina Amlund og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Professor Thorkild Sørensen har gennem 50 år forsket i det, han kalder fedmegåderne. For han kan nemlig afsløre, at det slet ikke er så enkelt, at vi bare bliver tykke af at spise usundt og dyrke for lidt motion. Der er langt mere komplekse faktorer på spil, når det kommer til vægtøgning. Store internationale undersøgelser har bl.a. vist, at graden af fedme i et samfund hænger nøje sammen med, hvor meget tryghed og sikkerhed borgerne oplever, de har. Konklusionen er, at jo mere velfærdssamfund, vi har, desto mindre fedme udvikler der sig blandt befolkningerne. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Professor ved Københavns Universitet Thorkild Sørensen og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Klinisk diætist Inger Bols har gennem mange år hjulpet mennesker med at tabe sig. Men da stort set alle hendes klienter vendte tilbage og havde taget kiloene på igen plus nogle flere, skiftede hun kurs. I dag arbejder hun med den kontroversielle vægtneutrale sundhed og intuitiv spisning. Hun er nemlig blevet overbevist om, at vejen til livsglæde går gennem accept af den krop, man har. Også for hende selv. Sundheden følger, når man spiser i overensstemmelse med netop dén krops behov, hvad enten den er tynd eller tyk. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Klinisk diætist Inger Bols og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Journalist og forfatter Pia Fris Laneth fortæller, hvordan kvinder den dag i dag har værdi i kraft af deres udseende, fordi samfundet, på trods af kvindefrigørelsen, stadig pejler efter 50'ernes kønsidealer og kvinders primære funktion derfor forbindes med ægteskabet og opgaver i hjemmet. Hun fortæller også, hvordan teenagerens fremkomst som købestærkt segment i forbrugssamfundet har resulteret i, at den tynde og drengede lillepigekrop er blevet et uopnåeligt kropsideal for voksne kvinder overalt i den vestlige verden. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Forfatter og journalist Pia Fris Laneth og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Selv Karen Blixen sultede sig og den dag i dag hersker idealet om den tynde krop stadig i den kulturelle elite. Den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle fortæller, hvordan kvinder i intellektuelle kredse måler sig med hinanden og kommenterer på hinandens vægt. Hendes egen kamp for at acceptere sin krop, som den ser ud, har bestået i et livslangt opgør med foragten for tykhed, som vi i høj grad arver fra vores mødre. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Forfatter Merete Pryds Helle og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Forfatter Johanne Kirstine Fall tager os med ind i en ung kvindes univers, hvor det er være tynd er vigtigere end livet selv. Hun er indlagt på psykiatrisk afdeling med diagnosen anoreksi og er slet ikke spor glad. I næste sekund kaster hun sig ud i et selvdestruktivt misbrug af sex og stoffer. Under det hele hersker angsten for at miste kontrollen og ikke blive til noget her i livet. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Forfatter Johanne Kirstine Fall og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

De unge piger mangler stærke kvindelige forbilleder. Kvinder som er dygtige, kloge og fulde af selvværd. Kvinder som ikke er uhensigtsmæssigt optagede af vægt og udseende. Den succesfulde filminstruktør Anna Emma Haudal er både dygtig og klog, men har følt sig for tyk, siden hun var barn. Den dag i dag kan hun få en depression blot ved at se på billeder af sig selv. Med det selvhad følger en stor smerte. Derfor har Alberte Clement Meldal udvalgt netop hende til at til forsøge at forandre sit selvbillede gennem indsigt i de strukturer, hun er underlagt. For forhåbentlig kan hun så med tiden vokse til at blive et ægte forbillede for de unge mennesker, som hun laver film om og til. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Grænsearkitekten H.P. Hanssen er blevet sat ud på et sidespor, da genforeningen skal fejres i sommeren 1920. Ham der stod forrest i kampen for en ny grænse, er pludselig fjernet fra festlighederne. Journalist Niklas Møller Jørgensen får et tip om, at den danske konge står bag H.P. Hanssens nedtur. Men kan det virkelig passe, at kongen har været så sur på H.P. Hanssen, at grænsearkitekten har været udsat for et royalt attentat? Idé og tilrettelæggelse: Niklas Møller Jørgensen. Medvirkende: Hans Schulz Hansen, historiker, Pernille Juhl, forfatter, og Linda Lassen, forfatter. Lyddesign, klip og mix: Mikkel Reschat Holm. Redaktør: Anne Skjerning. Programansvarlig: Jens Conrad. (Sendt første gang 9. juli).

Da 1. verdenskrig rinder ud har den kostet tusinder af sønderjyder livet. De kæmpede på tysk side selvom hjertet slog for Danmark. Men midt i sorgen så går vores hovedperson - H.P. Hanssen - på talerstolen i november 1918. Fra balkonen på Folkehjem i Aabenraa indgyder han håb og varsler en genforening med Danmark. Men det skal vise sig, at H.P. Hanssens mission om at genforene sin elskede landsdel skal skaffe ham mange fjender - og pludselig spænder kongen ben for H.P. Hanssens arbejde. Idé og tilrettelæggelse: Niklas Møller Jørgensen. Medvirkende: Hans Schulz Hansen, historiker, Pernille Juhl, forfatter, Linda Lassen, forfatter, Ingeborg Refslund Thomsen, datter af H.P. Hanssen. Lyddesign, klip og mix: Mikkel Reschat Holm. Redaktør: Anne Skjerning. Programansvarlig: Jens Conrad. (Sendt første gang 8. juli).

H.P. Hanssen kæmper mod tyskerne, som er efter den dansksindede sønderjyde. Vejen til genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark er brolagt med fjender, som forsøger at forstyrre H.P. Hanssens projekt. Journalist Niklas Møller Jørgensen dykker ned i, hvordan H.P. Hanssen kæmper for både sin egen og sønderjydernes frihed. Idé og tilrettelæggelse: Niklas Møller Jørgensen. Medvirkende: Hans Schulz Hansen, historiker, Pernille Juhl, forfatter, og Linda Lassen, forfatter. Lyddesign, klip og mix: Mikkel Reschat Holm. Redaktør: Anne Skjerning. Programansvarlig: Jens Conrad. (Sendt første gang 7. juli).

Lille Hans Peter vokser op i et Sønderjylland, som få år før hans fødsel er blevet tysk territorie. Her vokser han op i en familie, som drømmer om, at landsdelen bliver dansk. Den drøm viser sig at have lange udsigter, og som årene går bliver Hans Peter en ung mand. I teenageårene bliver han tvunget til at træffe sit livs sværeste valg. Mange år senere flytter en journalist til Sønderjylland og falder over H.P. Hanssens liv. Han dykker ned i H.P. Hanssens beslutning som 17-årig og finder ud af, at det svære valg fik betydning for et helt mindretal. Idé og tilrettelæggelse: Niklas Møller Jørgensen. Medvirkende: Hans Schulz Hansen, historiker, Pernille Juhl, forfatter, og Linda Lassen, forfatter. Lyddesign, klip og mix: Mikkel Reschat Holm. Redaktør: Anne Skjerning. Programansvarlig: Jens Conrad. (Sendt første gang 6. juli).

Kurt havde en usædvanlig barndom, fastspændt til en seng langt væk fra sine forældre. En barndom som har præget hele hans liv, frem til i dag hvor han er 86 år gammel. En historie der først bliver fortalt nu, da Karen Mørk besøger ham i Holbæk. Tilrettelæggelse: Karen Mørk. Redaktør og producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Marianne Kley kommer af det tyske mindretal og hendes farfar var en fremtrædende nazist i Haderslev under 2. verdenskrig. Hun har i store dele af sit liv haft en fornemmelse af, at folk dømmer hende kollektivt for tyskernes krigsforbrydelser. De to verdenskrige og Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 har præget sønderjyske familier i en grad, som resten af Danmark måske kan have svært ved at forstå. Begivenhederne har skabt et stridigt forhold mellem sønderjyder og tyskere - et forhold infiltreret med splittelse, skyld og skam. Medvirkende: Marianne Kley, korrespondent. Finn Jacobsen, ingeniør. Nanna Kley, datter. Ida Kley, datter. Poul Duedahl, historieprofessor ved Aalborg Universitet Tilrettelæggelse: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 29. maj 2020).

Kirsten Elley voksede op som stridens æble mellem sin tysksindede far og dansksindede mor. Især blev hendes skolegang den helt store kamp, hvor forældrene sloges om at præge Kirsten i enten den tyske eller danske ånd. De to verdenskrige og Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 har påvirket sønderjyske familier i en grad, som resten af Danmark måske kan have svært ved at forstå. Begivenhederne har skabt et stridigt forhold mellem sønderjyder og tyskere - et forhold infiltreret med splittelse, skyld og skam. Medvirkende: Kirsten Elley, projektchef ved Flensborg Avis. Bitten Elley, datter. Linn Elley, datter. Poul Duedahl, historieprofessor ved Aalborg Universitet Tilrettelæggelse: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 22. maj 2020).

I mange år har et særligt kapitel i Hans Jørgen Bonnichsens familiehistorie været mørklagt. Onklen blev nazist og henrettet for sine forbrydelser under 2. verdenskrig. Skammen i familien var stor og fortielsen satte ind, hvilket fik følger for hele familien. De to verdenskrige og Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 har præget sønderjyske familier i en grad, som resten af Danmark måske kan have svært ved at forstå. Begivenhederne har skabt et stridigt forhold mellem sønderjyder og tyskere - et forhold infiltreret med splittelse, skyld og skam. Medvirkende: Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. chef for PET. Ella Bonnichsen, søster. Poul Duedahl, Historieprofessor ved Aalborg Universitet. Tilrettelæggelse: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen. (Sendt første gang 15. maj 2020).

Steen Metz var 8 år, og Danmark var besat, da Gestapo bankede døren i hans hjem i Odense og førte ham og hans mor og far væk. De blev som danske jøder sendt til kz-lejren Theresienstadt. Hans far overlevede ikke. Tiden i lejren ændrede Steen og hans mors liv, men det var noget, de aldrig talte om. Minderne fra Theresienstadt var slørede for Steen - men en dag finder han et gammelt kassettebånd med sin nu afdøde mors stemme. Tilrettelægger: Lene Bech Sillesen. Medvirkende: Steen Metz. Vidnesbyrd: Magna Metz, Berthold Boldes, Otto Schwarzbart. Tak til historiker Silvia Goldbaum Tarabini Fracapane. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Supplerende optagelser: Anne Sofie Kluge Hedegaard. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 2. maj 2020).

Nu er chancen der. Chancen for at få svar på alle de spørgsmål, som det indtil nu ikke har været muligt at stille. I den allersidste episode af podcasten får Emil for første gang muligheden for konfrontere Psykolognævnets formand med kritikken af nævnet. Interviewet skal efterfølgende vække opsigt på Christiansborg.

For første gang skal socialministeren svare på kritikken af Psykolognævnet. Og her kommer ministeren med en opsigtsvækkende melding, der kan vende op og ned på Psykolognævnets fremtid. Forud for samrådet træder et tidligere medlem af Psykolognævnet frem i lyset.

Ingen vil svare på den massive kritik af Psykolognævnet, der har rejst sig i kølvandet på de mange afsløringer. Men bedst som Emil er ved at lukke ned for podcasten, dukker en ny sag op, som for alvor skal være med til at slå sprækker under Psykolognævnet.

Om at være personlig og om at ville lave om på magtens anatomi. Hun er det tætteste, man kommer på en international rockstjerne i europæisk politik. Margrethe Vestager har nået toppen af Europa, men vejen dertil er gået gennem et minefelt af magtkampe på Christiansborg. "Margrethe af Europa" er historien om den generte præstedatter fra Vestjylland, der ville noget og kom længere end de fleste danskere før hende. Det er en historie om magt, om at bruge den, stå ved den, og tilstå, at man også bliver korrumperet af den. Paula Larrain undersøger Margrethe Vestagers magt gennem en hidtil uhørt metode.

Om konflikterne på Christiansborg og om at turde at tage magten på sig. Hun er det tætteste, man kommer på en international rockstjerne i europæisk politik. Margrethe Vestager har nået toppen af Europa, men vejen dertil er gået gennem et minefelt af magtkampe på Christiansborg. "Margrethe af Europa" er historien om den generte præstedatter fra Vestjylland, der ville noget og kom længere end de fleste danskere før hende. Det er en historie om magt, om at bruge den, stå ved den, og tilstå, at man også bliver korrumperet af den. Paula Larrain undersøger Margrethe Vestagers magt gennem en hidtil uhørt metode.

Om at være genert og om at få magt over sig selv. Hun er det tætteste, man kommer på en international rockstjerne i europæisk politik. Margrethe Vestager har nået toppen af Europa, men vejen dertil er gået gennem et minefelt af magtkampe på Christiansborg. "Margrethe af Europa" er historien om den generte præstedatter fra Vestjylland, der ville noget og kom længere end de fleste danskere før hende. Det er en historie om magt, om at bruge den, stå ved den, og tilstå, at man også bliver korrumperet af den. Paula Larrain undersøger Margrethe Vestagers magt gennem en hidtil uhørt metode.

I tredje program skal du møde Nadja, som har valgt at isolere sig selv med sine forældre. Malou lever i et åbent forhold, hvilket ikke passer så godt ind i en tid, hvor man skal holde afstand til andre. Martin, der oplever alternative scoretricks på Tinder. Ida har måttet ses med sin kæreste på en anderledes måde end normalt og Maria, som har fundet næstekærligheden frem. Redaktion: Mads Petter Kühnel, Celine Klint, Nicholas Durup Thomsen, Mikkel Rönnau, Anne Pilegaard Petersen og Lucas Francis Claver. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

I andet program skal du møde Lillan De Thurah, der er sexarbejder og er nervøs for, at hverken hun eller kunderne får den fysiske kontakt, de er vant til. Ellen sidder alene i sin lejlighed på Nørrebro og er forvirret over, om hun burde have holdt fast i sit tidligere forhold, så hun ville have en og dele den her svære tid med. Og så er der Anne og Franz, der trods sygdom og corona, lige har oplevet noget meget stort sammen. Redaktion: Mads Petter Kühnel, Celine Klint, Nicholas Durup Thomsen, Mikkel Rönnau, Anne Pilegaard Petersen og Lucas Francis Claver. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

I første program skal du møde Ditte, som har måttet aflyse sit bryllup. Mathias der har slettet alle sine dating apps, nu hvor han alligevel ikke kan mødes med nogen i virkeligheden. Line, som er i et kæmpe dillemma fordi hendes onkel døde i sidste uge og Simone, der lige har fået en ny kæreste, som hun ikke må se. Redaktion: Mads Petter Kühnel, Celine Klint, Nicholas Durup Thomsen, Mikkel Rönnau, Anne Pilegaard Petersen og Lucas Francis Claver. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Hvordan er det at se hele ens professionelle livsgrundlag blive revet væk under sig? Ja, det er naturligvis et mareridt, hvis alt håb er ude. Men i denne udgave af Radiofortællinger skal vi møde to der fik rettet op på tabet og nu er tilbage på deres gamle spor. Mød en kvindelig bogstavdesigner, der mistede evnen til at læse og en saxofonist, der mistede 4 fingre. Vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 11. januar 2014).

Margrete, 68 år, en af Radiofortællingers lyttere, har gennem det meste af livet kæmpet med en traumatisk oplevelse hun havde som 14 årig. Eftervirkningerne tager mange former og i starten er det kun Margrete selv der tager affære, indtil hun hen af vejen også lærer at tage imod hjælp. Tilrettelæggelse: Sarah Randeris. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 25. april 2020).

P1 Dokumentar rejser til Midtsverige. Efter fængslingen af en af de danske ledere har P1 Dokumentar højst usædvanligt fået en aftale om interview med den øverste leder af den Nordiske Modstandsbevægelse. En mand, der normalt aldrig giver interviews til de etablerede medier. Håbet er at få kastet lys over, hvad målet for Nordiske Modstandsbevægelse er, både i Skandinavien og i Danmark, og hvilke midler er de villige til at bruge for at nå deres mål. For i Sverige er flere personer, der tidligere var medlemmer dømt for bombeattentater.

En gruppe danske medlemmer af den nationalsocialistiske organisation Nordiske Modstandsbevægelse er taget på skraldeaktion på Fyn. En ren natur er en helt central del af deres vision for det nye norden. Men aktionen kommer ikke til at gå som ventet, og det gør P1 Dokumentars interviewplaner heller ikke, for pludselig ændrer gruppens aktioner karakter.

Min farfar og Christian Svendsen er fragtet til kz-lejren Dachau. Der er lig, udsultede fanger og en stank af stegt kød fra krematoriet. Men snart bliver de reddet, og den store fred bryder ud. Freden har dog en bitter smag for min farfar - og så har han svoret, at der er én, han vil slå ihjel. Produceret for DR af Filt Cph i samarbejde med NP productions. (Sendt første gang 26. april).

Min farfar mener han har fundet det perfekte skjulested for Gestapo, men en dag bliver han pludselig anholdt. I fængslet møder han en gammel ven og får en dødsfjende. Produceret for DR af Filt Cph i samarbejde med NP productions. (Sendt første gang 26. april).

Modstandsmanden skal begraves, og Aalborg er i oprør. Den danske regering må tage et afgørende valg. Modstandskampen går ind i en ny brutal fase, og folk forsvinder og må gå under jorden. Min farfar får en uhyggelig viden. Produceret for DR af Filt Cph i samarbejde med NP productions. (Sendt første gang 9. marts).

Modstandsmiljøet i Aalborg får hjælp fra en dansk SOE-agent, der er blevet trænet i England. Men stikkere truer modstandsmiljøet. Det samme gør politiet og tyskerne, og snart mister min farfar en god kammerat. Produceret for DR af Filt Cph i samarbejde med NP productions. (Sendt første gang 2. marts).

Min farfar Knud Christensen er en 15-årig skoledreng, der går til spejder og læser masser af bøger, da tyskerne invaderer Danmark 9. april 1940. Lige så stille indleder han modstandsarbejdet gennem små drengestreger. Men han vil mere. Og snart finder han sig selv med brandbomber i hånden i Aalborg, klar til at sætte sit liv på spil, 17 år gammel. Produceret for DR af Filt Cph i samarbejde med NP productions. (Sendt første gang 24. februar).

Efter kollapset i 2009 var der i årevis stille omkring klimabevægelsen. Men en ny generation har meldt sig på banen, en generation af unge - og børn - der ikke er bange for at tale om følelser og angst. De har sat sig for at mobilisere folket og få vedtaget en klimalov. Serien er tilrettelagt af Celine Klint, Amanda Boie Hvid og Emil Rothstein Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Der er 24 timer tilbage af klimatopmødet COP15 i København, og hele verden ser på, mens håbet om en fælles klimaaftale smuldrer. Som et sidste desperat forsøg har nogle danske aktivister planlagt århundredets aktion, for selvom håbet er ude, kan man godt gå ud med et brag. De skal bruge en rød kjole, en tegning af en hund, en limousine og en masse is i maven. Serien er tilrettelagt af Celine Klint, Amanda Boie Hvid og Emil Rothstein Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. Rettelse: I programmet bliver der sagt, at aktivisterne fra Greenpeace blev dømt for majestætsfornærmelse. Det er en fejl. Aktivisterne blev tiltalt for majestætsfornærmelse men senere frifundet.

Hele verdens øjne hviler på København, der er vært for klimatopmødet COP15 i december 2009. Verden har brug for en aftale, der kan stoppe udledningen af CO2 og forhindre en klimakatastrofe. En kæmpe folkemængde demonstrerer for at presse politikerne, og en gruppe aktivister planlægger at mase sig ind til til mødet i Bella Centeret. Men alt går galt, både indenfor og udenfor. Serien er tilrettelagt af Celine Klint, Amanda Boie Hvid og Emil Rothstein Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Der er hul i ozonlaget, og forskere forudser en fremtid med forbrændte, blinde og kræftramte mennesker. Så verdenssamfundet slår alarm, og en flok ihærdige danske aktivister og politikere tager kampen op mod uret. Deres plan kræver en luftværnssirene, diplomatiske superkræfter og køleskabet 'Greenfreeze'. Serien er tilrettelagt af Celine Klint, Amanda Boie Hvid og Emil Rothstein Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 11. marts).

Politikerne har store planer om at bygge atomkraftværker i Danmark, og befolkningen er positivt stemt. Men en gruppe danske aktivister er imod flertallet og tager kampen op. Folkeoplysning er deres våben, og et badge med en smilende sol er deres skjold. De er soldater i sundhedssandaler, men hvordan får man Christiansborg til at lytte? Serien er tilrettelagt af Celine Klint, Amanda Boie Hvid og Emil Rothstein Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 4. marts).

Få i Danmark bekymrer sig i 1969 om det forholdsvis nye fænomen: Forurening. Et par unge fyre får nok og planlægger en aktion, der skal sparke den danske miljøbevægelse i gang med et brag. Aktionen inkluderer en projektor, en motorcykel, øredøvende larm og en olieindsmurt and, der skal halshugges. Serien er tilrettelagt af Celine Klint, Amanda Boie Hvid og Emil Rothstein Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 26. februar).

Alle talte vi om det: A-kraft eller ej? I dette afsnit tager Kvinderne på Kvisten os med om bag linjerne. For hvad var det for en politisk proces, der afgjorde, at Danmark ikke blev et kernekraftland? (Sendt første gang 17. februar 2020).

Kvinderne mødes for at fejre deres 40 års jubilæum - som folketingspolitikere, kampfæller og veninder. De tager os med tilbage til det hedengangne liv i magtens korridorer, hvor de kæmpede imod A-kraft og for ligestilling. (Sendt første gang 10. februar 2020).

Filerne fra den anonyme kilde, som viser hvordan kvinder og piger systematisk er blevet afpresset, har vist sig at være meget brugbare for politiet. De har igangsat en international jagt på en af afpresserne. Medvirkende: Maiken Steen Frederiksen, Frederik Hugo Ledegaard og Line Gertsen. Tilrettelægger: Christian Stemann. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Jens Vithner og Anne Skjerning.

De filer, DR har fået kendskab til fra en anonym kilde, cirkulerer som udgangspunkt i et lukket netværk, hvor kun særligt inviterede har adgang. Men det viser sig, at de voldsomme og kontroversielle billeder og videoer har spredt sig til et langt større publikum, blandt andet til et digitalt forum, der dyrker kvindehad. Medvirkende: Maiken Steen Frederiksen, Frederik Hugo Ledegaard og Line Gertsen. Tilrettelægger: Christian Stemann. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Jens Vithner og Anne Skjerning.

Anne er vred, Amalie tager cannabisdråber, og Peter har gemt sig på sit værelse. I Danmark har vi sparsom viden om, hvordan børn af veteraner med psykiske krigsskader generelt har det. Men Anne på 11, Amalie på 15 og Peter på 17 ved det. De kan fortælle, hvordan det er at leve med en far, der kommer hjem fra krigen med posttraumatisk stresssyndrom. Selvom det efterhånden er mange år siden, deres fædre kom hjem fra krig, mærker de dagligt konsekvenserne. Tilrettelæggelse: Anders Aamand. (Sendt første gang 19. februar).

DR's journalister forsøger at få kontakt til kvinder, der er blevet afpresset til at gøre ydmygende og ekstreme ting ved sig selv. Efter lang tid lykkedes det at få kontakt til en kvinde i England, som gerne vil fortælle, hvad hun har oplevet. Medvirkende: Maiken Steen Frederiksen, Frederik Hugo Ledegaard og Line Gertsen. Tilrettelægger: Christian Stemann. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Jens Vithner og Anne Skjerning.

En ung mand kontakter DR, fordi han har set noget på nettet, han ikke kan leve med. Han vil gøre DR opmærksom på et stort antal filer, han har fået adgang til. Filerne afslører en international sag, hvor over 100 kvinder og piger ned til 13 år er blevet afpresset til at ydmyge og skade sig selv i et omfang, som både politi og eksperter kalder usædvanligt groft. Medvirkende: Maiken Steen Frederiksen, Frederik Hugo Ledegaard og Line Gertsen. Tilrettelægger: Christian Stemann. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Jens Vithner og Anne Skjerning.

Fødslen er lige oppe over. Morten og Jennie glæder sig til snart at skulle blive forældre for første gang. Men parallelt med indkøb af babytøj og bleer, skal de også se på gravsted til Morten. Jennie frygter at Morten skal dø, inden han når at møde sin datter. Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk. (Sendt første gang 12. februar).

Mogens og Berits ærkefjende Bruno tager bladet fra munden, og Berit lægger sagen bag sig. Jack er på udgang fra fængslet for første gang - og får en ny begyndelse.

Politiet har givet en sjælden adgang til at se deres efterforskning. Tre hele kasser med dokumenter inde på Københavns Politigård skal give svar på, om de har efterforsket som de skulle.

Barnet vokser i Jennies mave. De skal til skanning og få svar på om det bliver en dreng eller en pige. Morten skal også skannes for første gang efter at hans kemoterapi er blevet sat på pause. Er tumoren blevet større, nu da behandlingerne ikke længere holder den i ro? Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk. (Sendt første gang 5. februar).

Morten og Jennie er blevet et par og beslutter sig nu for at prøve at få et barn, selvom Morten har sin hjernetumor. De begynder i fertilitetsbehandling, og Jennie får at vide at hun ikke må stresse, hvis hun skal blive gravid. Men det er svært, når de samtidig skal tage stilling til, om Morten skal stoppe sine kemobehandlinger. Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk. (Sendt første gang 29. januar).

Børnelægen Mortens liv bliver vendt op og ned flere gange: Første gang, da han selv opdager en tumor i sin hjerne. Anden gang, da han bliver ramt af kærligheden, på trods af, han gør alt hvad han kan, for at skubbe den fra sig: For kan man stifte en familie, når man ved, at man skal dø fra den? Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 22. januar).

Der er ingen DNA efter Jack på Mogens og omvendt. Ifølge politiet skyldes det, at de ikke har testet det rigtige tøj. Men det er ikke rigtigt. Og så opdager forsvarsadvokaten en endnu mere alvorlig fejl.

Ifølge politiets efterforskere har Jack kvalt Mogens på halvandet minut. Derefter er han løbet væk fra gerningsstedet gennem en nabos have. Men politihundene finder spor i den modsatte retning - hvor kommer de fra? Og hvordan kan det lade sig gøre at kvæle en mand så hurtigt?

Mogens går ud midt om natten for at tjekke, om han har indbrud. Han råber til sin kæreste Berit, at hun skal komme ud til ham. Kort efter finder hun ham i mørket livløs på jorden. Hendes genoplivningsforsøg er forgæves.

Jack har fået 12 års fængsel for mord. Han var ude for at stjæle kabler, metalskrot og tomme flasker i området den nat, Mogens blev myrdet. Han er på Mogens' overvågningsvideo, men han har ikke begået mord, påstår han.

En sommernat på Fyn bliver en mand fundet myrdet i sin egen garagedør. Jack Winkler er dømt for mordet. Hans datter Marcia mener - ligesom flere forsvarsadvokater - at han er dømt på et forkert grundlag.

Iben har lovet at svare Søren på, om han er "slem". I dette afsnit falder dommen. (Sendt første gang 3. februar).

Grænsen mellem journalist og kilde flyder ud. Søren tilbyder Iben sin hjælp. For behøver man lægge sin faglighed på hylden, bare fordi man bliver interviewet? Rollerne var fra start klare: Søren er kilden, og Iben er journalisten. Men muligvis er det en rollefordeling, der kan ændre sig? (Sendt første gang 27. januar).

Taxachaufføren har siddet varetægtsfængslet i mere end to år, uden at der er taget stilling til om han er skyldig eller ej. Nu falder der dom mod de tre tiltalte, men det skal vise sig, at det hverken kommer til at gå som anklagemyndigheden eller forsvarerne havde håbet. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Ida Skjerk og Signe Mansdotter. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Vi bevæger os længere ind. På Sørens gård, mens regnen siler ned, bliver vi klogere på hans arbejdsmetoder, vi taler om hans syn på grænser, og pludselig falder snakken på et af behandleren Sørens egne store traumer. (Sendt første gang 20. januar).

Iben ankommer til den dybe svenske skov, hvor Søren Ventegodt bor. Hun skal fremkalde personen bag myten. Men for at kunne det, skal vi en tur tilbage til de Nordamerikanske indianere. (Sendt første gang 13. januar).

Det er ikke kun journalisten Iben, der har en mission. Søren Ventegodt stiller op, men på én betingelse. Sammen laver de en aftale og går ind i det ukendte. (Sendt første gang 6. januar).

I naturen kommer mørket helt af sig selv hver dag, men alligevel er mørke noget mange frygter. I dette afsnit prøver vi den oldnordiske tradition udesidning, hvor man sidder alene ude i skoven fra solnedgang til solopgang for at få svar på livets store spørgsmål. Vi spørger hvordan man bliver ven med mørket. Medvirkende: Maria Lisette Jacobsen, troldkyndig og indehaver af Hyldemors have, Klaus Martiny, speciallæge i psykiatri og forskningslektor ved Københavns Universitet, Eivind Johansen, psykolog med speciale i skotofobi og Petra Hrönn Gardarsdottir, oplæsning af Vølvens spådom. Produceret for DR af MYRKR.

Livet starter i mørke. I det her afsnit skal du med os i meget fugtigt mørke, når vi prøver på egne kroppe, om man kan genskabe oplevelsen af livmoderens mørke, når vi prøver flydeterapi, for at undersøge hvad mørke betyder for kroppens funktioner og om der er helbredelse gemt i mørket. Medvirkende: Jane Enemærke, jordemoder Svendborg Sygehus. Lars Møller, forfatter og tidligere jægersoldat. Birgitte Kornum, humanbiolog og forsker i søvn ved Københavns Universitet. Produceret for DR af MYRKR.

Mørket i verdensrummet giver anledning til at stille de helt store spørgsmål om, hvorfor vi er her og om vi er alene i universet. Mange kunstnere har gennem tiden fundet stor inspiration gemt i mørket. I det her afsnit afprøver vi på egen krop, hvordan komplet mørke i 4,5 døgn påvirker fantasien og inspirationen. Medvirkende: Jens Hannibal, ledende overlæge og forsker i kronobiologi ved Bispebjerg Hospital, Michael Lindholm Nielsen, astrofysiker Brorfelde Observatorium og Ursula Klindt Nielsen, kunst- og kulturhistoriker med speciale i Nattens Æstetik. Produceret for DR af MYRKR.

Mørke har altid haft et strejf af noget okkult og uhyggeligt over sig. I det her afsnit skal du med på en tur tilbage i tiden for at finde ud af, hvorfor mørket altid er blevet forbundet med det onde og lyset med det gode - og for at møde de væsner, der er gemt i mørket. Medvirkende: Poul Duedahl, professor i historie Aalborg Universitet, Kamille Nygaard, præst og Alayas farmor. Produceret for DR af MYRKR.

I 2017 er Cecilie Dissing til en international Skønhedskonkurrence i Italien. Men forholdene i konkurrencen oplever hun som nedladende, ydmygende og seksuelt krænkende. Derfor vil hun advare andre piger mod at melde sig, men det bliver der sat en stopper for. Tilrettelagt af Gry Hoffmann og Mille Ørsted. (Sendt første gang 19. december 2019).

Nathalie bliver sendt til en skønhedskonkurrence i Kina og glæder sig til turen. Men de forhold hun kommer ned til er langt fra hendes forventninger. Hun får frataget sit pas og kan ikke længere frit rejse hjem, og må finde sig i ifølge hende umyndiggørende behandling, der får konsekvenser for en af deltagerne. Tilrettelagt af Gry Hoffmann og Mille Ørsted. (Sendt første gang 12. december 2019).

Efter de to første udsendelser får journalisterne en bunke henvendelser fra tidligere deltagere, der vil fortælle om deres oplevelser med Miss Danmark og udenlandske skønhedskonkurrencer. Blandt andet har flere piger oplevet at blive opkrævet opstillingsgebyr for konkurrencer, der var gratis, og så opdager de to journalister, at boden for at bryde reglerne i Miss Danmark kontrakten nu er blevet fordoblet. Tilrettelagt af Gry Hoffmann og Mille Ørsted. (Sendt første gang 5. december 2019).

I 2015 eksploderer et passagerfly over Sinai-ørkenen i Egypten. Nu sættes Basil Hassan i forbindelse med eksplosionen fra en noget uventet kant.

PET beder, ifølge de to dronesælgere Toke og Frederik, flere gange om, at prisen på droneudstyret bliver sat så billigt, at de er sikre på at taxachaufføren køber det hos dem. Men det er et brud på PETs beføjelser, mener taxachaufførens advokat. Samtidig opdager han, at der er en masse materiale han ikke har modtaget.

I over et år har politiet aflyttet taxachaufførens biler, hans lejlighed og hans telefon og flere af de ting, der er kommet ind på aflytningerne, er ifølge anklageren et bevis på, at det droneudstyr taxachaufføren køber ender hos Basil Hassan. Taxachaufføren selv har en anden forklaring på, hvorfor han købte droneudstyr for mange tusinde kroner. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Ida Skjerk og Signe Mansdotter. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da Peter Fredriksen kommer for retten i Sydafrika står han anklaget for både drab, omskæringer og voldtægt af mindreårig. Og meget mere. Som om det ikke er nok dukker der under retssagen dramatisk nyt frem - det afdækker journalisten Helle Maj og fotografen Jørn Stjerneklar. Den danske tækkemand ser ud til at nyde processen. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Oplæsning af dagbog: Jørgen Ravn. Lyddesign: Torben Brandt og Jørn Stjerneklar. Producer: Torben Brandt. Kontakt radiofortaellinger@dr.dk

Journalisten Helle Maj og fotografen Jørn Stjerneklar graver i Peter Fredriksens opvækst og opdager, at han ikke har sine lyster fra fremmede. Men hvor kommer den voldsomme hævntørst fra? Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Oplæsning af dagbog: Jørgen Ravn. Lyddesign: Torben Brandt og Jørn Stjerneklar. Producer: Torben Brandt. Kontakt radiofortaellinger@dr.dk

Den danske tækkemand og våbenhandler Peter Frederiksen er voldsomt optaget af omskæring af kvinder. Han har udviklet sine helt egne ritualer under disse - og alt peger i retning af kannibalisme. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Oplæsning af dagbog: Jørgen Ravn. Lyddesign: Torben Brandt og Jørn Stjerneklar. Producer: Torben Brandt. Kontakt radiofortaellinger@dr.dk

Journalisten Helle Maj og fotografen Jørn Stjerneklar bliver af sydafrikansk politi bedt om at oversætte den danske tækkemand og våbenhandler Peter Frederiksens dagbøger. Her opdager de Peters omfattende interesse for gifte - gifte der jo skal bruges - og ikke bare på dyr. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Oplæsning af dagbog: Jørgen Ravn. Lyddesign: Torben Brandt og Jørn Stjerneklar. Producer: Torben Brandt. Kontakt radiofortaellinger@dr.dk

Tækkemanden og våbenhandleren Peter Frederiksen inviterer journalisten Helle Maj og fotografen Jørn Stjerneklar til sit hjem i Sydafrika. Han vil gerne fortælle om sit fantastiske liv. Efter tre dages interview forlader de Peter Frederiksen, lamslåede over alt det de har hørt, men ikke så rystede som de burde være - opdager de da de ser i bakspejlet. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Lyddesign: Torben Brandt og Jørn Stjerneklar. Producer: Torben Brandt. Kontakt radiofortaellinger@dr.dk

Hanne og Kirsten står ved et kulminationspunkt: Emil er ved at afslutte den forudbestemte opgave Gud har givet ham, med at få bragt Hanne frem i lyset. Samtidig forudser en mand i Viborg at Hanne og Kirstens arbejde vil lægge bunden til en ny verdensreligion. Og oveni købet sammenligner Emils far, Mikael Rothstein, Hanne og Kirsten med Jesus og Paulus. Fra nu af er det op til først Danmark, senere verden, at tage budskabet ind og gå fremtiden i møde med lyst sind, trods krige og klimakriser - for det vil altsammen snart være fortid. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 20. november 2019).

Klokken er 00:30. Bevæbnet med kaffe, kage, pen og pendul sidder Hanne og Kirsten klar til at udføre deres hovedarbejde - at rense de faldne engle, der har taget skikkelse som nogle af verdens brutale ledere, for mørke. I nat gælder det Putin og Assad. Deres sjæle kommer forbi Hannes lejlighed i Høje Gladsaxe for at synge en såkaldt helvedessang på melodien til Den danske sang er en ung blond pige. Det er et slid, men når det gælder jordens overlevelse er intet offer for stort. Til slut opdager kvinderne noget ved Emil, som han har prøvet at holde lidt skjult: At hans far er superateisten Mikael Rothstein. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 13. november 2019).

Hanne og Kirsten har en nøje udvalgt følgeskare bestående af 5-6 hovedsagligt ældre kvinder. De har alle store inkarnationer bag sig og er nogen af Guds allerkæreste hjælpere. Hannes søsterflok har været med lige fra starten, da Hanne blev medium i 1997. Dén historie startede på AOF i Gladsaxe men endte ude i de yderste astralsfærer og ændrede Hannes liv for altid. Emil får en personlig og kærlig hilsen fra Satan, der i dag kalder sig Ardor, og Gud giver ham carte blanche til at følge kvinderne endnu tættere. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 6. november 2019).

Det er ikke tilfældigt at radiojournalisten Emil en dag falder over hjemmesiden lefflerhanne.dk, og det er ikke tilfældigt at han bliver draget af alle de mystiske budskaber fra Hitler, Kim Larsen og Leonardo da Vinci, for bare at nævne et par stykker. Og det er heller ikke tilfældigt, at han efterfølgende kontakter sidens ejer, Hanne Leffler. Faktisk har alt været nøje planlagt hele tiden. Men det ved Emil intet om, da han træder ind i lejligheden hos Hanne og Kirsten til wienerbrød og kaffe. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 30. oktober 2019).

Et nyt navn dukker op i det formodede dronenetværk. Basil Hassans gamle klassekammerat fra gymnasiet. En berygtet person indenfor dansk terrorhistorie. For både underviseren og cykelhandleren peger på, at denne mand spillede en afgørende rolle i leveringen af droneudstyret til Basil Hassan. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Ida Skjerk og Signe Mansdotter. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Emil støder på to nye sager om kvindelige klienter, der fortæller, at de blev afvist af Psykolognævnet, da de forsøgte at klage. Det får ham til at indlede en jagt på et tal. Et tal for, hvor mange gange Psykolognævnet egentligt har frataget en psykologs autorisation de seneste 25 år? OBS: Der findes også en anden psykolog med navnet Michael Nissen, der har klinik på Frederiksberg. Han har ikke noget med denne sag at gøre.

Sara er ikke den eneste, der har oplevet, at Psykolognævnet ikke tog hende seriøst, da hun forsøgte at advare nævnet mod en psykolog. I 2014 begynder Sanne hos en kvindelig psykolog. Men psykologen begynder hurtigt at kalde Sanne ting, som en psykolog normalt ikke kalder sin klient.

Hvorfor har underviseren og cykelhandleren bidraget til at købe en masse droneudstyr, der ifølge anklagemyndigheden er endt hos Islamisk Stat? Nu skal de to for første gang afhøres i dronesagen. Den første i vidneskranken er underviseren, og hans forklaring overrasker os. For hans forsvar handler om vindmøller og grøn energi. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Ida Skjerk og Signe Mansdotter. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Nogle gange er dét man tror, er hele historien, i virkeligheden bare en lille del af en større historie. Det går op for Emil, da han i april 2019 bliver opsøgt af en hemmelig kilde i en biograf. En kilde der ikke mener, at han har fortalt hele historien om Saras psykolog.

Tre personer fra det formodede netværk i Danmark skal nu for retten, og her mener anklagemyndigheden, at de kan koble underviseren og cykelhandleren til et dødeligt angreb udført af Islamisk Stat. Beviset er et USB-stik, to kameraer og tre videoer fra en drone. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Ida Skjerk og Signe Mansdotter. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Første gang Rasmus læste sin bror Williams afskedsbrev, syntes han, det var smukt. Nu, halvandet år efter, begynder nye følelser som vrede og frustration at vise sig. Og deres fælles ven Lukas bliver vred, når man siger, at William er død - for han er ikke bare død, han hængte sig, han valgte at dø, og det er vigtigt for ham, at det bliver sagt højt. Optagelse, tilrettelæggelse og fortæller: Rebecca Bach-Lauritsen. Klip, tilrettelæggelse og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 9. oktober 2019).

I døgnet op til begravelsen, ligger William i åben kiste i Christianias biograf, Byens Lys. Alle må komme og se ham, før låget lægges på. Christiania står sammen i sorgen, det er smukt. Men det, William gjorde, var forkert. Det slår præsten fast til begravelsen. Ikke for at bebrejde William, men for at passe på dem, der skal leve videre. Optagelse, tilrettelæggelse og fortæller: Rebecca Bach-Lauritsen. Klip, tilrettelæggelse og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 2. oktober 2019).

Han hænger her. Han er helt kold. Med de ord får Rasmus at vide, at hans storebror William har hængt sig. Det er deres far, Niels, der finder ham, og han skriger ordene i telefonen til Rasmus. Optagelse, tilrettelæggelse og fortæller: Rebecca Bach-Lauritsen. Klip, tilrettelæggelse og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 25. september 2019).

Maria ser intenst op på pigeværelsets plakat af David Beckham, men føler ikke alt det, som veninderne gør. Skridt for skridt må hun ændre syn på sig selv, ligesom omgivelserne gør det - og til sidst står hun overfor sit livs sværeste valg. Et valg der skal vise sig at have voldsomme konsekvenser. Tilrettelæggelse og lyddesign: Mads Bjørn Lundsgaard. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

I løbet af 1980erne kollapser kolonien. De fleste tager tilbage til Danmark, men en del danskere flytter til en lille landsby i nærheden. Mens nogle af indbyggerne der er trækker spor af hashhandel og kriminalitet efter sig, er Thøgers børn og børnebørn begyndt at vende tilbage til husene, hvor Thøgers drøm startede. Tilrettelagt og fortalt af: Simon Moser og Emil Rothstein-Christensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH med støtte fra Nordvision. (Sendt første gang 4. august 2019).

Simon er taget hjem til sin far, der stadig bor i en lille by i nærheden af kolonien. Med sig har Simon en del spørgsmål omkring farens tid i kolonien og sin egen opvækst, der var præget af perioder med kaos, utryghed og svigt. Tilrettelagt og fortalt af: Simon Moser og Emil Rothstein-Christensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH med støtte fra Nordvision. (Sendt første gang 28. juli 2019).

En mand ved navn Thøger kører i 1969 med sine fire børn fra Danmark til de smålandske skove. Med sig har han en drøm om frihed for sig selv og sin familie. Snart følger flere danskere efter ham. Men de traditionsbundne svenske indbyggere ser skævt til de nøgne og langhårede danskere, og Thøgers vision om en friskole for børnene møder modstand. Tilrettelagt og fortalt af: Simon Moser og Emil Rothstein-Christensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH med støtte fra Nordvision. (Sendt første gang 7. juli 2019).

Sammenholdet i dele af kolonien begynder at slå sprækker, da nye beboere indfører fælleseje og flad struktur. Stadig flere misbrugere kommer i pleje, men de to kollektiver i kolonien har et meget forskelligt syn på, hvordan de skal blive clean, og en tragisk hændelse chokerer beboerne. Tilrettelagt og fortalt af: Simon Moser og Emil Rothstein-Christensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH med støtte fra Nordvision. (Sendt første gang 21. juli 2019).

Børnene skulle leve i frihed og harmoni med naturen inde i danskerkolonien i Småland. Men da Thøgers friskole bliver lukket og børnene begynder i den lokale svenske skole, møder de en helt anden rå virkelighed. De voksne danskere mangler penge og starter et nyt eksperiment. Tilrettelagt og fortalt af: Simon Moser og Emil Rothstein-Christensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH med støtte fra Nordvision. (Sendt første gang 14. juli 2019).

P1 Dokumentars journalister har endelig fået sidste års vinder af Miss Danmark i tale, og hun vil aldrig anbefale konkurrencen til nogen. Og så kommer det frem, at deltagerne betaler en høj pris, når de bliver sendt til udlandet i internationale skønhedskonkurrencer. Tilrettelæggelse: Mille Ørsted og Gry Hoffmann. (Sendt første gang 15. august 2019).

Mange unge kvinder har oplevet ubehagelige ting, men tør ikke tale med P1 Dokumentars journalister, fordi de er bundet af en kontrakt. Et katalog af krav, forpligtelser og en livslang tavshedspligt. Og så kommer det frem, at deltagernes Facebooksider viser et helt andet billede, end deltagerne selv fortæller. Tilrettelæggelse: Mille Ørsted og Gry Hoffmann. (Sendt første gang 8. august 2019).

Hvad har den franske sociolog, Pierre Bourdieu, og 1,6 kilo coke at gøre med hinanden? Find ud af det i denne uges Radiofortællinger, hvor historien om Jim og Nicoline fortsætter... Tilrettelæggelse: Hanne Budtz-Jørgensen og Mikkel Rönnau. Vært: Louise Witt-Hansen. (Sendt første gang 16. april 2015).

I 2017 forsøger to brødre angiveligt at få en bombe ombord på et fly med 400 mennesker, der skal fra Sydney til Abu Dhabi. Bomben er gemt i en kødhakker, og angrebsforsøget trækker tråde til Basil Hassan. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

En af de sigtede i netværket har været internationalt efterlyst i over et år, men alligevel er det ikke lykkedes for dansk politi at fange ham. Så Puk Damsgård tager afsted mod den bilvask, hvor han måske opholder sig, for at spørge ham ind til hele dronesagen. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

To personer anholdes og knyttes til det formodede netværk, der har sendt droner til Islamisk Stat og pludselig viser det sig, at politiet har kendt til netværket i årevis. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Basil Hassan får udbetalt næsten 150.000,- kroner i dagpenge, selvom han er internationalt efterlyst af politiet og slet ikke befinder sig i Danmark. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Jim er narkohandler. Han sidder i fængsel for besiddelse af 1,6 kilo kokain, men har ikke planer om at følge en anden bane end den kriminelle. Nicoline kommer fra Jylland, studerer på universitetet og har aldrig mødt en kriminel før nu. Tilrettelæggelse: Hanne Budtz-Jørgensen og Mikkel Rönnau. Vært: Louise Witt-Hansen. (Sendt første gang 9. april 2015).

Leyla Talou bliver solgt som slave otte gange, og ender til sidst hjemme hos Basil Hassan. Her beslutter hun sig for at forsøge at flygte ud af IS-kalifatet. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Puk Damsgård rejser ind i det tidligere IS-kalifat for at finde ud af, hvad Basil Hassan har lavet, hvor han opholdt sig og hvorfor han bliver betragtet som en af de farligste personer på den amerikanske terrorliste. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Hvordan ender en dreng, der er vokset op i Askerød med at være med til at opfinde et helt nyt terrorvåben til Islamisk stat? Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

En tidlig morgen bliver dronesælgeren Toke vækket af to personer fra PET - De vil have hans hjælp til at afsløre en mulig terrorist. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Et møde på en cafe med en hemmelig kilde leder Journalist Troels Kingo på sporet af, at flere danskere har sendt droneudstyr til Islamisk Stat - og at en af Danmarks mest eftersøgte mænd mistænkes for at sidde i IS-Kalifatet og styre et netværk i Danmark. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Sagen mod psykologen er nu foreløbigt afgjort med byrettens dom. Men kan en sag som denne her dukke op i fremtiden? Hvis du vil i kontakt med Emil, kan du skrive til emoj@dr.dk. Er der tale om følsomme oplysninger kan du skrive til sikkermail@dr.dk og skrive Emil Eusebius i emnefeltet - men vær opmærksom på, at du selv skal kunne afsende en sikker mail, før kommunikationen er sikker. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen.

I nætterne op til retssagen har Sara konstant mareridt om, at ingen vil tro på hende, når retssagen går i gang. En frygt der kun bliver større, da psykologen i sin vidneforklaring fortæller, at hun opdigter historier og ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen.

Det er ikke kun Psykolognævnet, der i over et år har haft en klage liggende over psykologens seksuelle misbrug af Sara uden at gribe ind. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen.

Emil er stødt på opsigtsvækkende oplysninger om psykologens fortid. Oplysninger som er nye for Sara, men ikke for den myndighed, der fører tilsyn med autoriserede psykologer. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen.

Psykologen introducerer Sara for en ny og ekstrem behandlingsform. Med episoden med politibetjentene i baghovedet ser hun ingen anden udvej end at gøre, som psykologen siger. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen.

Om morgenen den 20. december 2016 står der to betjente foran Saras hus. De vil ikke vil gå. Betjentene venter på Saras psykolog, som er på vej. Da psykologen ankommer til Saras hus, går det op for Sara, hvad det er der er ved at ske, og at hun aldrig kan fortælle nogen om det, der sker mellem hende og psykologen. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen.

Saras afhængighed af psykologen vokser. En afhængighed der får hende til at acceptere en række regler, som psykologen stiller op for hende, selvom de udløser nye flashbacks og selvmordstanker. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen.

I 2014 opsøger en sårbar kvinde en psykolog, der skal hjælpe hende med flere alvorlige traumer fra fortiden. Netop kvindens fortid skal komme til at spille en central rolle, da psykologen og kvindens relation med ét ændrer sig. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen.

Morten Nielsen var digter og modstandsmand. Han døde en tragisk død som 22-årig i 1944. Hidtil har beretningen om hans død været, at pistolen gik af ved et uheld. Men den fortælling har skygget for en række andre mulige motiver for hans død. Nu er tiden inde til at konfrontere dem, som har forvaltet historien om Danmarks store digter fra besættelsestiden. Tilrettelæggelse: Martin Grønne. (Sendt første gang 29. december 2018).

Morten Nielsen var digter og modstandsmand. Han døde en tragisk død som 22-årig i 1944. Hidtil har beretningen om hans død været, at pistolen gik af ved et uheld. Men nye kilder peger på, at et jalousidrama mellem to prominente modstandsmænd kan have spillet en rolle. Tilrettelæggelse: Martin Grønne. (Sendt første gang 26. december 2018).

Morten Nielsen var digter og modstandsmand. Han døde en tragisk død som 22-årig i 1944. Hidtil har beretningen om hans død været, at han blev slået ihjel ved et vådeskud. Men studier af dokumenter fra en tidligere efterforskning rejser tvivl om grundlæggende elementer i den kendte historie. Tilrettelæggelse: Martin Grønne. (Sendt første gang 25. december 2018).

Morten Nielsen var digter og modstandsmand. Han døde en tragisk død som 22-årig i 1944. For eftertiden bliver han besættelsestidens poetiske martyr og helt. Hidtil har beretningen om hans død været, at pistolen gik af ved et uheld. Men mysteriet om Morten Nielsen viser sig at være meget større, end den historie vi kender. Tilrettelæggelse: Martin Grønne. (Sendt første gang 24. december 2018).

Adrian opsøger sømanden i et sidste forsøg på at finde et svar på, hvordan hans fars liv endte i den kælder for 27 år siden, gadepoeterne Nick og Stefan finder mening i galskaben, og historien finder sin afslutning under platantræet på de ukendtes kirkegård i Svendborg. Fortæller og tilrettelægger: Adrian Adler Petersen. Tilrettelæggelse og titelmusik: Mathias Sørensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Adrian får efter lang tids venten endelig adgang til sagsakterne fra politiets efterforskning af Jespers død, og det viser sig, at navnet Kurt går igen i efterforskningen. Kan det virkeligt være et tilfælde? Fortæller og tilrettelægger: Adrian Adler Petersen. Tilrettelæggelse og titelmusik: Mathias Sørensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Historien tager en uventet drejning - måske kan man kun rigtigt forså, hvorfor Adrians far døde i kælderen, hvis man kigger på begivenheder, som ligger helt tilbage i hans barndom. Adrian opsøger Hans, som gik på drengehjemmet Skorpeskolen. Her opdager Adrian en grum hemmelighed om Jespers fortid. Fortæller og tilrettelægger: Adrian Adler Petersen. Tilrettelæggelse og titelmusik: Mathias Sørensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Vil Danske Spil stadig udbetale gevinsten på 9,3 millioner, eller vil de lægge vinderkuponen frem og endegyldigt lukke mysteriet? Vi står nu fanget mellem fem mænd, der vil gøre alt for at få opklaret lottomysteriet og Danske Spil, der har sagt, at de alligevel ikke vil udbetale pengene. Derfor tager vi til Danske Spils hovedkvarter i Brøndby for at få afklaret, hvad der skal ske i sagen. Og så forsøger vi at få lov til at se kuponen. Måske kan det være med til at sætte de fem mænd fri fra deres besættelse. Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Klip og Mix: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.

I jagten på ejeren af den efterladte vinderkupon er der dukket en ny mand op. Han er en af de mange, der har kontaktet os, efter at denne podcastserie er udkommet. Der er tale om en jæger fra Esbjerg, der siden den skæbnesvangre januardag i 2002 inderligt har fortrudt, at han efterlod kuponen på disken i Strandvejens Kiosk til fordel for en jagt på en albinoræv. Albinoræven blev skudt, men de 9,3 millioner jagter han stadig. Han er sikker på at han er vinderen, for ifølge ham, har Danske Spil nemlig selv bekræftet det. Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Klip og Mix: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.

Hvad ved den forhenværende ekspedient i Strandvejens Kiosk, Carina, om hele lottomysteriet? Vi har brug for flere oplysninger om kuponen, og dens forsvundne ejer, for at udpege den rette vinder. Og måske kan Carina hjælpe os. Hun stod nemlig bag disken dengang i 2002. Hendes udsagn, og en række andre nye informationer skal vise sig at vende op og ned på hele mysteriet. Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Klip og Mix: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.

Johannes og Christian er langt fra de eneste, der har forsøgt at gøre krav på de 9,3 millioner. Lykkeriddere fra det ganske land har forsøgt sig med mere eller mindre fantasifulde historier om, hvorfor det netop var dem, der efterlod kuponen på disken i Strandvejens Kiosk. De få personer, der kender sandheden om kuponen, ledte dog efter nogle specifikke beviser. Beviser, der er på selve kuponen, og som kun den retmæssige ejer kender til. Men hvor meget ved de, og hvilke beviser skal der til, for at gevinsten kan udbetales til den rette ejer? Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Klip og Mix: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.

Er Danske Spil virkelig "til glæde og gavn", som de påstår? Det spørgsmål stiller endnu en mand, der jagter den store præmie. Danske Spil, som, i september 2017, udtalte, at de stadig er villige til at udbetale præmien på 9,3 millioner kroner, hvis den rette vinder dukker op, virker ikke til at gøre synderligt meget ud af at finde den retmæssige vinder. Det finder en ihærdig gæv vestjyde sig ikke i. Han har allieret sig med en advokat, som skal sørge for, at han får lov til føre de beviser, som med sikkerhed kan gøre ham 9,3 millioner kroner rigere. For hans kendetegn på kuponen er ikke til at tage fejl af. Men er det nok? Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Klip og Mix: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.

Der findes en mand, der er rasende på Danske Spil over deres håndtering af sagen. En taxachauffør fra Esbjerg er også overbevist om, at det var ham, der efterlod den værdifulde lottogevinst på disken i Strandvejens kiosk i 2002, men han har ikke fået lov til at føre bevis for Danske Spil. Han er ellers villig til at afgive sit fingeraftryk, og så kender han til det specifikke kendetegn på kuponen, som han mener, kan bevise hans ejerskab. Men pludselig kommer Danske Spil med en overraskende melding. Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Klip og Mix: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.

I 2002 træder en mand ind i Strandvejens Kiosk i Sædding ved Esbjerg. Med sig har han en lottokupon. Men inde i kiosken bliver han utålmodig, og derfor går han forbi køen og op til disken, hvor han lægger lottokuponen og beder ekspedienten tjekke den ved lejlighed. Derefter forlader han butikken uden at vide, at der var 9,3 millioner kroner på kuponen. Vinderen er som sunket i jorden, og man har aldrig været i stand til at finde ham. Men i september 2017 sagde Danske Spil, at de stadig er villige til at udbetale præmien, hvis den rette vinder dukker op. Findes han stadig derude, og kan vi opspore ham? Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Klip og Mix: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.

Hvis man har brugt 300.000 kroner på at jagte vinderkuponen, må man vel være den rette ejer? Den 83-årige pensionerede mejerist, Johannes Nielsen, har jagtet den ejerløse lottogevinst i 16 år og har hverken ladet byretten eller landsretten stå i vejen for sin overbevisning om, at han er den retmæssige ejer af de 9,3 millioner kroner. Johannes er 100 % sikker på, at han er vinderen af den lottogevinst, som blev efterladt på disken i Strandvejens Kiosk i Sædding. Men der er nogle ting ved hans historie, der ikke helt hænger sammen. Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Klip og Mix: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.

Mejeristen Johannes anklager kasseapparat-sælgeren Christian for at have stjålet den eftertragtede kupon tilbage i 2002. Christian siger derimod, at han selv har købt vinderkuponen, men kom til at lægge den fra sig. Han har nemlig sin helt egen forklaring på, hvad der skete dengang i 2002, da han forlod kuponen på disken i Strandvejens Kiosk i Sædding. Det er altså ikke kun Johannes, der er overbevist om, at kuponen tilhører ham. Christian er mindst lige så sikker! Men taler han sandt? Og hvad er det, han skjuler? Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Klip og Mix: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.

Der mangler stadig svar på et vigtigt spørgsmål. Hvorfor begår nogle personer i vores sundhedssystem overgreb på deres egne patienter? Emil har fundet frem til en, der måske kan give et svar. Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til: emoj@dr.dk - stil din mail til Emil Eusebius/P1 Dokumentar. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip og montering: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Det står sort på hvidt i politiets afhøringsrapport. Nattevagtens mobilnummer. Det er nu eller aldrig. Nu taster Emil nummeret ind og trykker "kald op". Det her er sidste afsnit af "Det perfekte offer". Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til: emoj@dr.dk - stil din mail til Emil Eusebius/P1 Dokumentar. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip og montering: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Emil har fundet en opsigtsvækkende oplysning i bunken af dokumenter om nattevagten: Nattevagten må stadig arbejde med patienter, selvom han er dømt for overgrebene på Anna og Malene. Så nu indleder Emil en jagt. En jagt efter nattevagten - for går han stadig rundt på en psykiatrisk afdeling i dag? - og en jagt efter svar på, hvorfor nattevagten stadig må arbejde med patienter. Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til: emoj@dr.dk - stil din mail til Emil Eusebius/P1 Dokumentar. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip og montering: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Malene har lige set nattevagten på Tinder. Og nu er hun ikke længere i tvivl, om at hun blev misbrugt af ham, da hun var indlagt. Men da Malene konfronterer Psykiatrisk Center Glostrup med overgrebet, sker der noget uventet, der betyder, at Malene igen bliver i tvivl. I tvivl om overgrebet alligevel er noget, hun har bildt sig ind. Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til: emoj@dr.dk - stil din mail til Emil Eusebius/P1 Dokumentar. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip og montering: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Der findes en anden kvinde i denne her sag. Et andet offer som nattevagten efterlader på sin vej. En kvinde som lover nattevagten ikke at sige til nogen, hvad han har gjort ved hende en aften inde på hendes enestue. "Du må ikke sige det til nogen." Men personalet har lagt mærke til, at kvinden opfører sig anderledes. Nu vil de vide, hvad hendes hemmelighed er. Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til: emoj@dr.dk - stil din mail til Emil Eusebius/P1 Dokumentar. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip og montering: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

En fredag morgen i 2016 modtager journalist Emil Eusebius Jakobsen en SMS, der får ham til at spærre øjnene op. En SMS, der skal lede ham på sporet af en sag om en kvinde, der bliver seksuelt misbrugt af en nattevagt på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital, mens kvinden er bæltefikseret. Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til: emoj@dr.dk - stil din mail til Emil Eusebius/P1 Dokumentar. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip og montering: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Kim og hans nye kæreste er ved at krydse USA i en lækker cabriolet, da de må lave en hård opbremsning for ikke at ramme en vild skovkat. Endnu et kærlighedsforhold tager sin begyndelse, nu til katten som de kalder Sebastian - et kærlighedsforhold fyldt med uforudsete dramaer på tværs af kontinenter. Medvirkende: Kim. Tilrettelæggelse: Maya Zachariassen. Producer & vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 21. september 2017).

Jacob er kampvognskommandør på en dansk kampvogn i Helmand provinsen. En dag ender han i en umulig situation, alene foran sin egen kampvogn, hvor en snigskytte har ham på kornet, som vælger kun at såre Jacob igen og igen - ligesom livet har såret ham igen og igen. - En historie om viljestyrke og heltedåd. Tilrettelæggelse: Kasper Søegaard. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 24. august 2017).

Marie lever det vilde frie liv - indtil hun møder Jakob, og hele hendes singleidentitet sættes på prøve. Men alt går godt, indtil Jakob falder ud fra 5. Sal. En fortælling om kærlighed. Medvirkende: Marie Broberg, Jakob Rørbæk Breinholt og Mikkel Lotzfeldt. Tilrettelæggelse: Rie Hededal Nielsen. Produktion: Torben Brandt og Anders Morgenstierne. (Sendt første gang 18. maj 2017).

Helle har et nært forhold til sin far. Så hun tøver ikke, da han beder hende om hjælp til at dø, hvis han en dag skulle blive alvorligt syg. Mange år senere ringer han og siger, at nu er det nu. Hun gør sit bedste for at holde sit gamle løfte. Og her tager historien en ganske overraskende drejning. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar. Producer og vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 27. oktober 2016).