About
I fire små rum i kælderen under Frederiksberg hospital blev flere hundrede patienter behandlet med LSD i 1960'erne. Lægerne mente nemlig, at LSD kunne kurere patienters angst, talebesvær, frygt for mørket og sågar homoseksualitet. Nu har P1 Dokumentar fået adgang til tusindvis af dokumenter i Rigsarkivet, som afslører helt nye detaljer i det, der bliver beskrevet som et mørkt kapitel af dansk psykiatris historie. Kasserne i Rigsarkivet gemmer på ufortalte historier om, hvad der skete med mere end 150 patienter, der blev sat i behandling med LSD. For i stedet for at blive kureret for deres lidelser, endte mange af patienterne med at være forfulgt af hallucinationer, mareridt og angst resten af deres liv. I dag søger flere efterkommere svaret på, hvad lægerne egentlig vidste om risikoen og bivirkningerne, da deres forældre blev sat i behandling med LSD. Er du selv blevet behandlet med LSD eller er du pårørende til en der er, så skriv til os på lsdtip@dr.dk. Tilrettelæggelse: August Dyrborg og Anne Skjerning Research: Johanne Iben Johansen Lyddesign og klip: Signe Mansdotter Klip og 3D-lyd: Marie Kildebæk Titelmusik: Kristian Haarløv Redaktør: Jens Vithner