Imens Benjamin arbejder sig op i det hårde hierarki, der ifølge ham, eksisterer på Havregården, så er Rikke placeret i bunden hos de svageste elever. Rikke bliver udsat for massiv mobning og samtidig kæmper hun med sine egne dæmoner. Men på trods af advarsler fra lægerne fortsætter Rikke på kostskolen i årevis.

Havregården Kostskole reklamerer med at være "Den bedste skole - ever". Men bag kostskolens facade gemmer der sig måske også en anden dyster virkelighed. En overhørt samtale til en fest og en lille kommentar på Youtube leder til en række opkald fra tidligere elever og medarbejdere, der fortæller, at der i årevis har været problemer med vold, stoffer, selvmordsforsøg, krænkelser og seksuelle overgreb mellem elever på kostskolen.

Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.

Flere piger er gennem årene blevet udsat for seksuelle overgreb begået af ældre drenge på kostskolen. Det fortæller pigerne i hvert fald selv. Men kostskolen undlader at melde flere mulige overgreb til politiet eller tilsynsmyndigheder.

En gruppe elever forsøger at sparke døren ind til et værelse. De vil have fat i 13-årige Benjamin, der er ny elev på kostskolen. En lærer kommer Benjamin til undsætning gennem et vindue, og da læreren åbner hans dør ud til gangen, bliver han mødt af en stikflamme. Benjamin starter ud som mobbeoffer, men på kostskolen ændrer han sig nu til at blive det, som han selv frygtede.

Havregårdens bestyrelse er indkaldt til møde hos Socialtilsyn Hovedstaden. Nye afsløringer fra P1 Dokumentar og tilsynet presser kostskolen. Bestyrelsen har fået 14 dage til at redde skolen fra at lukke. Men midt i redningsplanerne vælter det dog frem med nye, alvorlige anklager og oplysninger om skolens mangeårige forstander.

Forstander Morten Ulrik Jørgensen er blevet fyret efter en række afsløringer og nu er spørgsmålet, hvem der i sidste ende har ansvaret for det årelange svigt, der ser ud til at have været på Havregården.

Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.

En 15-årig pige forsøger i efteråret 2020 at tage sit eget liv. Hun har været udsat for massiv mobning og seksuelle krænkelser. Og nu er flere oplysninger forsvundet fra pigens elektroniske dagbog, som personalet på skolen fører over eleverne. Men da Socialtilsynet kommer på uanmeldt besøg, dukker de forsvundne oplysninger pludselig op til overfladen. Nu er Havregården for alvor i myndighedernes søgelys.

Min polske kollega Patryk har fået fat på en tidligere prostitueret, der har arbejdet for brødrene i Danmark. Og hun kommer med helt nye oplysninger, der tyder på, at en konflikt mellem rivaliserende bordelbander i Polen er flyttet til Danmark.

På postkassen uden for bordellet i Aalborg har en nabo lagt mærke til et navn. Det navn sætter mig på sporet af en kvinde, der måske kan give mig svaret på, hvorfor bordellet skulle brændes ned.

Tre brødre sidder på anklagebænken i Polen. De er tiltalt for vold, trusler, seksuelle overgreb og udnyttelse af prostituerede i Polen. Men de polske myndigheder mener også, at det var brødrene, som stod bag mordbranden i Aalborg.

Ni maskerede mænd står udenfor et hus på en villavej i Aalborg. Bag ruderne er prostituerede på arbejde. Mændene knuser vinduerne, hælder brandbar væske ind og sætter ild til huset Den aften mister en ung polsk kvinde livet. Hvem var hun? Og hvorfor befandt hun sig i Aalborg?

I medierne har tre entreprenante mænd turneret rundt med fortællingen om, at de har åbnet et dukkebordel, hvor handicappede kan dyrke sex med dukker i menneskestørrelse. Men rekrutteringsopslag og billeder tyder på, at det ikke kun er dukker, der sælger sex fra det stråtækte hus i Vissenbjerg.

Naboen til et bordel tæt ved Kruså har bemærket, hvordan unge polske kvinder jævnligt ankommer til nabohuset, samtidig med, at andre bliver samlet op. Og kvinderne, de rykker videre til to andre adresser i Jylland. Er det et organiseret bordelnetværk? Og hvem står i så fald bag?

Nettet bugner af annoncer om prostitution, men hvem styrer dem? Min interesse bliver vakt af en annonce, hvor kvinden, der sælger sex hele tiden, bliver skiftet ud, men profilteksten forbliver den samme. Det får mig til at tænke: Kan man finde prostitutionens bagmænd ved at kortlægge de online annoncer? (Sendt første gang 19. marts).

Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukket, inden udbetalingerne af refusion af udbytteskat eksploderer, og pengene fosser ud af statskassen gennem nogle af de huller, som Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat i årevis har forsøgt at få lukket. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale. En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat. Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? Vil bankernes aftaleudkast reelt give Lisbeth Rømer og hendes kolleger færre problemer med mulig svindel med udbytteskat? Eller vil bankernes aftaleudkast tværtimod gøre det lettere at snyde den danske statskasse og befolkning for milliarder? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om. Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne. På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i "en ond cirkel". Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da Lisbeth Rømer i sommeren 2002 sætter sig i stolen som leder af Skats udbytteafdeling, går der ikke lang tid, før hun opdager, at noget er galt. Op gennem 00erne udarbejder hun og hendes kolleger i Skat derfor forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kan lukkes hul for hul. Men de politiske vinde i Skat blæser ikke så meget mod mere kontrol, men derimod mest af alt mod at give en bedre service til aktionærerne. Også selvom Lisbeth Rømer og hendes kollegaer klart skriver, at "Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet." Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig millioner af kroner i renteudgifter for Skat. Så skal de ansatte i Skat udbetale den halve milliard kroner eller ej? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

En lille frikirke i Brovst har gjort det til sin mission at omvende muslimer fra det lokale asylcenter til kristendommen. Frikirken, som hedder 'Fristedet', er stiftet af ægteparret Anni og Kjeld Sommer. For at lykkes med deres mission må Anni og Kjeld aktivt opsøge asylansøgere, og det er svært, når der både er store sproglige barrierer, og man ikke må holde religiøse aktiviteter på asylcenteret. P1 Dokumentar har besøgt frikirken i Nordjylland og følger Anni og Kjelds mission i 'Miraklet i Brovst'. Tilrettelagt af Freja Sørine Adler Berg og Cecilie Sylvest Carlsen. Redaktion: Kåre Marling Kiib, Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 31. marts).

Siden 2012 er der blevet begået en række drab på ansatte på bosteder for psykisk syge. Det har fået myndighederne til at lave flere restriktioner for de ansatte for at beskytte dem mod beboere, som kan være farlige. Men langt de fleste beboerne er ikke farlige. De bor på bostederne for at få hjælp til at klare sig i hverdagen, komme i job eller uddannelse og måske blive sluset ud i egen bolig. I dagens P1 Dokumentar kan du møde to beboere, som er kede af restriktionerne for de ansatte. Dokumentaren 'De tror jeg bor i en gummicelle' er tilrettelagt af Cecilie Sylvest Carlsen. I redaktionen: Sophie Moestrup og Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. Vært: Gry Hoffmann. (Sendt første gang 1. juni).

At gå i krig kan få store konsekvenser for de soldater der bliver udsendt. Krigen kan give fysiske eller psykiske skader, der kan påvirke soldaterne resten af livet. Derfor søger mange krigsveteraner hvert år om arbejdsskadeerstatning, fordi de har fået diagnosen PTSD, efter de har været udsendt. Det er bare ikke alle veteraner med PTSD der ender med at få erstatning. I dagens P1 Dokumentar fortæller to krigsveteraner deres historie. De var udsendt samme sted, havde lignende traumatiske oplevelser og har begge en psykiaters ord for, at deres PTSD skyldes deres udsendelser. Alligevel fik den ene erstatning imens den anden fik afslag. Tilrettelagt af Cecilie Sylvest Carlsen. I redaktionen sidder Frederik Ledegaard og Jens Vithner Hansen. Redaktør er Jesper Hyhne.

Louise og Christian har et problem. De er ikke begge to officielt forældre til deres datter, men de har hørt om en metode, der måske kan hjælpe dem. Problemet er bare, at den metode ikke er lovlig. Spørgsmålet er, om det er lovgivningen eller Louise og Christian, der er på afveje?

Rugemorindustrien kommer pludselig under hård kritik i Ukraine, og den kontrakt, som Ukrainske rugemødre skal underskrive, kommer pludselig offentligt frem. Den giver et unikt indblik i alle de ting, som rugemødrene skal give afkald på under graviditeten, og viser de barske betalingsbetingelser, som de skal leve med. Samtidig kommer Louise og Christian tættere på at få deres drøm opfyldt, end nogensinde før.

I en plastikkuvøse i Kiev ligger Louise og Christians lille nyfødte datter. Her har hun nu ligget i flere uger. Coronapandemien har lukket de europæiske grænser, men hjemme i Danmark pakker hendes kommende forældre nu bilen, og sætter kursen mod Ukraine, i håbet om at kunne få deres datter i armene.

Line er lige nået op ad trappen til Patricks lejlighed, da de kommer op at skændes. Patrick er vred. Han tager fat i en reol og kyler den ned ad trappen. Så skubber han Line samme vej. Flere af Patricks forhold er gået i stykker fordi han har været aggressiv og voldelig overfor sine kærester, så nu vil han have hjælp. Men da han har taget mod til sig og rækker ud efter hjælpen, får svaret ham til at miste modet. Foran ham står 157 andre voldsmænd i kø. Tilrettelagt af Cecilie Nisgaard og Stine Gliese. Montering og lyddesign: Marie Kildebæk. Redaktør: Jens Vithner Hansen.