Midt i København står en tom kirke. Kirken i Gyldenløvesgade tilhører den katolsk-apostolske menighed, som tror, eller rettere troede, at Jorden snart ville gå under. Kirken har ikke været i brug siden 1957, hvor menighedens sidste præst i Danmark, Erik Axel Wessberg, dør. Men selvom ingen siden har set nogen gå hverken ind eller ud af de aflåste døre, så står kirken i fuldstændig perfekt stand. Spørgsmålet er, hvor pengene til kirkebygningens vedligeholdelse kommer fra? Og hvad skal kirken bruges til? I sæsonens sidste episode mødes journalist Louise Lindblad og religionshistoriker Peder Byberg foran den tomme kirke i København for at tale om verdens ende og én af historiens adskillige dommedagsprofetier, der – som bekendt - viste sig at slå fejl. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Peder Byberg, religionshistoriker. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Shamanen Birla sidder i sit telt og banker på sin tromme. Hun er iført en stor, tung dragt, som består af skindet fra en hel bjørn. Bjørnens ben og klør hænger ned og dækker hendes bryst, og på bjørneskindet har shamanen påsyet hud fra forskellige dyr - slanger, frøer, flagermus. Der sidder også haler, vinger og fødder fra fugle og klove fra hjorte og elge. Birla mærker vibrationerne fra trommen i hele sin krop, hun øger tempoet og arbejder sig langsomt op til en ekstase. En tilstand, hvor virkeligheder forbindes. Hun ser, hvordan bjørnens ånd venter på hende, og side og side går de nu sammen ind… i den anden verden.I den her episode af Obscuritas tager journalist Louise Lindblad og arkæolog Lutz Klassen til Bjørneklanens Ø, den hellige ø, Kainsbakke, lidt vest for Grenaa, hvor store dele af det djurslandske stenalderfolk flytter sammen for omkring 5.000 år siden. På øen, som indtil da har været forbeholdt forfædrene, etableres en af Danmarks største stenalderbopladser og det der tolkes som en form for bjørnekult.Kultens leder er shamanen. I den her fortælling kalder vi hende Birla, og det er hendes rejse ind i åndernes verden, som bliver omdrejningspunktet i en fortælling om mystiske ritualer, kontakter til fjerne egne og stenalderbøndernes usædvanlige liv på Bjørneklanens Ø. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Lutz Klassen, arkæolog og forskningsleder, Museum Østjylland. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

For første gang i Obscuritas’ historie, krydser vi grænsen og bevæger os ind på den anden side af år 2000-skiftet. Det er her, en dag i året 2001, at navnet Ruth Evensen dukker op med et brag i samtlige af landets medier. Frikirken, nogen vil sige sekten, Faderhuset, med Ruth Evensen i spidsen, har nemlig købt Ungdomshuset på Jagtvej 69 - “inklusiv 500 stenkastende autonome voldspsykopater fra Helvede”... En råkold aften i november mødes journalist Louise Lindblad og religionshistoriker Peder Byberg på den historiske byggetomt midt på Nørrebro i København, for at fortælle historien om Jagtvej 69. Det er historien om to grupperingers sammenstød, kampen mellem Gud og Satan, en tidligere damefrisør, som modtager sine ordrer direkte fra Gud og en masse vrede, autonome unge…Og det helt store spørgsmål er: Hvad ville Faderhuset med Jagtvej 69?Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Peder Byberg, religionshistoriker. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Gårdmanden Jens Storgaard spejder ud over det travle høstfolk på marken, hvor også den unge tjenestepige, Ingeborg, står og arbejder. Gårdmanden nærmer sig tjenestepigen, lægger en hånd på hendes smalle talje, og da hun vender sig mod ham, mødes deres læber i et langt, ømt kys….I den her episode af Obscuritas tager journalist Louise Lindblad og historiker Poul Duedahl til landsbyen Ørding på Mors, hvor en mystisk kyssesekt vokser frem i midten af 1700-tallet til stor forargelse for Limfjordsøens øvrige beboere. Inspirationen har gårdmanden hentet i Det Nye Testamente, hvor Paulus skriver, at kristne skal hilse hinanden med helligt kys. Men hvor meget kaos kan et kys egentlig komme til at skabe? Og er der ikke noget med, at Gud ikke er den eneste stormagt, der afkræver kys? Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Poul Duedahl, historiker. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

En epidemi spreder sig i den lille nordjyske købstad, Thisted, i året 1696. Den ene unge kvinde efter den anden bliver pludselig besat af onde ånder, og det skaber panik og angst i byen, for hvem bliver den næste? Hvem har ledt de onde ånder ind i kvindernes kroppe? Og hvordan får de det hele til at holde op? Alle sætter deres lid til én mand, den lokale præst, Ole Bjørn. Ole Bjørn er respekteret og vellidt i Thisted. Hans mening og holdning er velanset, så når han siger, at det er djævlebesættelser og trolddom, der har ramt deres by, så har de ingen grund til at tro andet. Over et dusin besatte kvinder ender med at flytte ind på præstegården i Thisted, og mens Ole Bjørn gennem eksorcisme forsøger at drive djævlene ud, går en heksejagt i byen i gang. Spørgsmålet er, hvem der er roden til ondskaben i Thisted? Journalist Louise Lindblad og historiker Maria Østerby Elleby finder frem til svaret, mens de bevæger sig mod urets retning 400 trin op til toppen af Vor Frelsers Kirke i København.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX Museum of Witch Hunt. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Aleister Crowley sidder alene i et lummert hotelværelse i centrum af Kairo, da en sort djævleskikkelse pludselig kommer til syne i hjørnet af rummet. Væsenet svæver frem, med et klæde foran ansigtet og en lang hale, der pisker fra side til side. Det overtager Crowleys sind og begynder, med insisterende stemme, at diktere en ny verdensorden: Thelemas Lære…. I den her episode af Obscuritas skal det handle om en af de ledende skikkelser inden for 1900-tallets okkultisme, den britiske kultleder Aleister Crowley. Også kendt som verdens ondeste mand eller The Beast 666. “Gør, hvad du vil” bliver læresætningen for en tæt gruppe disciple, der gennem 1910’erne og 1920’erne følger Aleister Crowley rundt i hele verden for at udbrede Thelemas ord. På deres vej udfører de blodofre, magiske sexritualer og sortemesser… Og det viser sig, at den her mand, som nogle kalder satanist og andre profet, har en dansk forbindelse…. Hans navn er Carl William Hansen, og i 1906 bor han på Hjørringgade 29 i København…. Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Martin Wangsgaard Jürgensen, Danmarks Kirker, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Publikum ser forventningsfuldt på manden foran dem, som er ved at få sine arme og ben bundet fast til en stol. Det er den danske spiritist og medie, 28-årige Einer Nielsen.Året er 1922, og en komité af videnskabsfolk er mødt op på universitetet i den norske hovedstad for at undersøge om det virkelig er sandt, at den unge mand fra København kan fremmane ånder. Det er flere danske forskere allerede blevet overbevist om, at han kan, og hvis de har ret, så vil et mystisk, hvidt stof om lidt strømme ud fra Einer Nielsens mund, og en åndeskikkelse vil rejse sig foran dem...I den her episode af Obscuritas dykker journalist Louise Lindblad og medicinhistoriker Jesper Vaczy Kragh ned i historien om spiritisten Einer Nielsen, der bliver en af de ledende skikkelser, da den spiritistiske bevægelsen strømmer ind over Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Troen på liv efter døden vokser, og som medie bliver Einer Nielsen opsøgt af tusinder. Både dem, der vil i kontakt med deres afdøde, men også førende videnskabsfolk, som vil finde ud af, om Einer er et vidunder eller en bedrager? Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh, seniorforsker, Københavns Universitet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Vølven kan rejse. Hun kan rejse mellem verdener, vores verden, gudernes og åndernes verden, og hun kan rejse i tiden. Hun kan se fortiden og fremtiden, livet og døden. Evner, der gør hende til en både magtfuld og frygtet kultleder i vikingernes tid. I denne nye sæson af Obscuritas dykker vi ned i fortidens kulter, sekter – de okkulte, mystiske og i nogle tilfælde hemmelige fællesskaber. Og de ritualer, der er forgået i dem. Fælles for de okkulte fællesskaber, kulter og sekter er, at de ofte drejer sig om én eller flere karismatiske ledere. Kultledere, sektledere, shamaner, guruer, medier. Personer, der har en helt særlig forbindelse til en anden verden, som de uindviede ikke kan se eller komme i kontakt med. En guddommelig, overnaturlig, åndelig eller okkult verden, som indeholder en særlig visdom, som kan hjælpe os med forskellige ting her på jorden. For de har en særlig visdom og en særlig indsigt, der giver dem magt over menneskers krop, sind og sjæl…. I den her episode af Obscuritas tager vi på en rejse med Harald Blåtands egen vølve, den måske mægtigste af dem alle. Hendes grav blev fundet i 1950’erne i forbindelse med udgravningerne af vikingekongens ringborg, Fyrkat, ved Hobro. Kvinden i graven levede engang i 900-tallet, side om side med okkulte kræfter og overnaturlige væsener, som kun hun kunne åbne portalen til. I dag er kvinden kendt som Vølven fra Fyrkat. I den her fortælling kalder vi hende Thorbjørg…Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Peter Pentz, vikingeekspert og museumsinspektør, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I 1950 indgår den aldrende, verdenskendte forfatter, Karen Blixen, og den unge, spirende digter, Thorkild Bjørnvig, en ubrydelig pagt. Hun skal gøre ham til en stor kunstner, mod at han skal tjene hende og love hende åndeligt troskab i den tid, hun har igen. Pagten mellem dem udvikler sig til et tæt og foruroligende venskab. Et platonisk kærlighedsforhold, som ændrer dem begge for livet, og som får fatale konsekvenser for de mennesker, der står dem nærmest. Med til historien om en af det 20. århundredes største forfattere, Karen Blixen, hører nemlig, at hun efter sigende også har indgået en pagt med djævelen... At hun har overnaturlige evner. I den her episode besøger journalist Louise Lindblad kunstnerhjemmet Rungstedlund nord for København, hvor Karen Blixen boede det meste af sit liv og er begravet. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Elisabeth Nøjgaard, direktør, Karen Blixen Museet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Den kloge kone fra Næstved, Maren Eriks, er i 1601 kendt i købstaden som en, der kan udføre kærlighedsmagi. Hendes magiske biks lokker mange ulykkelige og desperate hjerter til, men ender også med at sende hende selv mod bålets flammer… I det her afsnit dykker journalist Louise Lindblad og historiker Louise Lindgaard ned i sagen om Maren Eriks, og hvordan det endte så galt for en af tidens kloge koner. Og så blander historikeren også en magisk amulet til Louise efter 1600-tallets forskrifter, der skal sikre hende lykke i ægteskabet.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Louise Hauberg Lindgaard, historiker og ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Over morgendisen rager hjul og stejle op uden for byporten i Odense. Synet er hæsligt. En bondekones hoved sidder på en stage, og hendes øjne er prikket ud. Rovfugle er også i gang med at æde af kroppen fra en mand, der ligger ved siden af. Det er svært at se for de mange, sultne fugle, der flokkes omkring de to henrettede, men fingrene er allerede spist.Og så er der studenten Mørch… Hans hænder er endnu foldede, som var det sidste han gjorde, inden øksen faldt, mens han tænkte på sin elskede, Anna Helene. Der sidder ikke én rovfugl på Mørch. Hans hoved på stagen er fuldstændig… urørt. I den her episode af Obscuritas dykker journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Camilla Schjerning ned i en obskur kærlighedshistorie om to unge elskende, Mørch og Anna Helene, som ikke kunne få hinanden. Mørch og Anna Helenes kærlighed ender med at koste flere menneskeliv, efterlade byen i oprør og få mystiske ting til at ske. Spørgsmålet er, hvor langt mennesker egentlig er villige til at gå for kærligheden?Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Camilla Schjerning, museumsinspektør, Museum Odense. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

Kærlighedens veje fører denne gang til Nakkebølle Gods på Sydfyn, hvor Danmarks eneste adelige heks, Christence Kruckow, som ung er pige i huset. Fruen på Nakkebølle dør i 1582, og da den unge Anne Bille senere flytter ind og gifter sig med enkemanden, forlader Christence straks godset. I de efterfølgende 12 år føder Anne Bille et stort antal børn, men ingen overlever, og hun begynder at mistænke, at der er mørk trolddom på spil. Det er et uhyggeligt trekantsdrama, som historiker Maria Østerby Elleby og journalist Louise Lindblad denne gang dykker ned i. Spørgsmålet er, om det var forsmået kærlighed og jalousi, der drev Christence Kruckow ud i magiens mørkeste afkroge…. derude hvor der findes særligt onde ritualer som involverer en brudeseng, en edderkop - og ofringen af et voksbarn… Eller om ondskaben i virkeligheden skal findes et helt andet sted? Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX Museum of Witch Hunt. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Den unge nonne, Agnes, er forelsket i Gud og længes efter hans kærlighed. Men han er ikke den nemmeste af elskere, og hans fysiske, og nogle gange også mentale, fravær, får kun hendes kærlighed og begær til at brænde endnu hårdere. Er Agnes i stand til at bevare sin forstand og realitetssans i en altomsluttende kærlighedsaffære med Vorherre? I det her afsnit af Obscuritas tager Louise Lindblad og Martin Wangsgaard Jürgensen til Maribo, hvor en af senmiddelalders vigtigste klostre i Danmark engang lå. Fra ruinerne og den gamle klosterkirke dykker de ned i historien om den fiktive hovedperson Agnes, hvis historie er baseret på virkelige beretninger og breve skrevet af nonner, der levede deres liv bag klostermurene i en slags afhængighed af, og et ulige kærlighedsforhold til, Vorherre.Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Martin Wangsgaard Jürgensen, Danmarks Kirker, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Forfatter Thit Jensen er blevet forladt af sin mand til fordel for hendes bedste veninde. For at gennemleve smerten tegner hun en kælderlem med hvidt kridt på sit stuegulv. Hun forestiller sig, at eksmanden, Gustav Fenger, sidder fanget nede i kælderen. Ingen ved, hvorfor Thit Jensen i sin vrede tyer til netop den metode. Men vi ved, at hendes frustration også bunder i kvindens konfliktfyldte stilling i 1900-tallets første årtier. Og så ved vi, at der med til historien om forfatteren og kvindeforkæmperen Thit Jensen hører en anden side… en spirituel side med særlig forbindelse til en åndelig, overnaturlig verden.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør, Nationalmuseet og Jens Johansen, formand, Spiritismens Trossamfund. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Bevæbnet med bøsser og lange knive står Odenses bøddel, Thomas, og rakkerne Peder og “Røde Rasmus”, høje på adrenalin, og kigger ud gennem de skydehuller, de har forsynet huset ved Vesterport i Odense med. De har længe huseret på landet på Fyn og især plaget bønderne, men også adel og præster. De har dræbt en mand og overfaldet hans sønner i Vantinge ved Ringe, men ingen har turde at lægge en hånd på dem. Før nu. Militæret er på vej, og Peder, “Røde Rasmus” og de andre natmændsfolk har forskanset sig i bødlens hus... I den her episode mødes journalist Louise Lindblad og historiker Camilla Schjerning ved dét sted i Odense, hvor bødlens hus lå, for at tale om 1600- og 1700-tallets kriminelle underverden. Det var dem, der tømte byens lokummer om natten. Dem, der fjernede og flåede selvdøde dyr. Og dem, der hjalp bødlen med henrettelser. De kaldtes rakkere og natmænd, og de blev betragtet som urene, uærlige og var udstødte af samfundet, fordi de udførte det arbejde, ingen andre ville tage. Et arbejde, hvor de kom i berøring med dødens mørke og overnaturlige kræfter… Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Camilla Schjerning, museumsinspektør, Museum Odense.Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Den fødende kvinde vrider sig i smerte, mens hun tager endnu en ve på stuegulvet. Vi er i året 1848, og jordemoderen er lige ankommet til hjemmet i København. Den vordende far, en fattig stolemagersvend, vandrer hvileløst rundt udenfor i den snævre baggård. Hverken forældreparret eller jordemoderen har på dette tidspunkt nogen anelse om, at det, de er vidner til, er alt andet end en almindelig fødsel. Først da hovedet, skuldrene og en del af brystet af barnet er født, mærker jordemoderen en sær modstand i bækkenet…Ved næste ve fødes hele barnet og ud kommer en langstrakt barnekrop med et hoved i hver ende. Dobbeltbarnet Martha og Marie var så specielt, at det blev bevaret til videnskabelig undersøgelse. Men de var langt fra de første. I slutningen af 1700-tallet begyndte fødselslægen Matthias Saxtorph at indsamle fosterpræparater, fordi han ikke ville acceptere den udbredte overtro, der knyttede sig til børn født med alvorlige forandringer og misdannelser.I dag står en del af børnene udstillet på Medicinsk Museion i København, hvor journalist Louise Lindblad i denne episode er taget hen for at tale med konservator og indsamlingsleder Ion Meyer. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Ion Meyer, konservator og indsamlingsleder, Medicinsk Museion Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Lige så længe det har været muligt at fastfryse øjeblikke, har mennesker brugt det fotografiske medie i mødet med døden. Da den kulturradikale forfatter Georg Brandes 10-årige datter, Astrid Brandes, dør af strubehoste i 1890, svøber han hende i et lagen og fragter hende med sporvognen til Folketeatret i København for at få et sidste fotografisk minde af sin datter.Dødslejefotografiet bliver omdrejningspunktet i denne episode af Obscuritas, hvor journalist Louise Lindblad besøger historiker Jannie Uhre Kongsgaard. De taler om den fascinerende tradition, som når sin storhedstid omkring Astrid Brandes død, men som siden, efter Første Verdenskrig, umiddelbart forsvinder. Men kun for en stund.For nu, mere end 150 år efter, at det første dødslejefotografi blev taget, finder efterladte også en plads til sig selv bag linsen i øjeblikkene efter, at de har mistet en, de elsker... Men hvorfor?Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Jannie Uhre Kongsgaard, historiker. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Titusindvis af københavnere strømmer i formiddagstimerne til Østerfælled på en helt særlig tirsdag i april 1772. Gader og stræder inde i byen ligger øde tilbage. Det, folkemængden skal overvære, er en henrettelsesceremoni ud over det sædvanlige… sådan én, som vil skrive sig ind i historiebøgerne. I en stor del af Danmarks historie er døden blevet brugt som straf. Selv om de offentlige henrettelser var makabre og blodige, handlede de om andet og mere end lidelse for lidelsens skyld. Ofte var det stærkt ritualiserede ceremonier, og i det her afsnit af Obscuritas kommer du med som tilskuer til en af Danmarkshistoriens vel nok mest berømte af slagsen. Halshugningen af Christian 7.s livlæge, Johann Friedrich Struensee. Journalist Louise Lindblad og historiker Ulrik Langen mødes lige dér hvor skafottet lå, et sted imellem Østerbro Stadion, trafiklegepladsen og Fælledparken. Her blev Struensee i 1772 ført op til bødlen. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Ulrik Langen, historiker, Københavns Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I året 1576 går to kvinder gennem Helsingørs gader i retning mod galgen ved Sankt Anne. Mette Glarmesters går med en sæk brænde og kigger sig over skulderen. Boill Muncks holder blikket stift rettet på vejen foran sig. Da de nærmer sig det lokale henrettelsessted, kan de se, at den døde, gamle tyvekrop ligger nedfaldet under galgen. Sammen lykkes det dem at vride den ene hånd af den fordærvede krop, og Mette Glarmesters skynder sig at stikke tyvehånden i sækken med brænde… Døden har altid været forbundet med en dragende mystisk magi. Dødehænder, menneskeblod og kirkegårdsmuld blev brugt i renæssancens magiske ritualer, og i den her episode af Obscuritas mødes journalisten Louise Lindblad og historikeren Maria Østerby Elleby på Holmens Kirkegård i København for at grave en af fortidens særligt mørke og makabre historier frem.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX! Museum of Witch Hunt. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Mellem milde bakker og skovstrækninger ligger den østjyske, rødkalkede Engkjærgård. Gården har en helt særlig dør. En dødedør, som ikke kan åbnes udefra, og som kun tages i brug, når en person på gården er død og skal bæres ud af hjemmet. De pårørende kan også vælge at banke hul i én af felterne mellem det sorte bindingsværk og bære den døde ud den vej, men så får de travlt med at kline det til igen bagefter. For så snart den døde er båret ud gennem dødedøren og lagt i graven på kirkegården, vil hans genfærd forsøge at finde vej tilbage til gården…I denne episode af Obscuritas tager journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Mette Boritz til Truegården på Frilandsmuseet for at sende gårdens døende bonde, Lars, godt afsted… Med dødevarsler, sjæleringning og ritualer, der skal holde gengangere væk, ligesom en bondefamilie ville have gjort det i begyndelsen af 1800-tallets Danmark.Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Mette Boritz, etnolog og museumsinspektør, Nattionalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I året 1798 oplever Københavns rigeste enkefrue, Gertrud Birgitte Bodenhoff, efter sigende manges største frygt i den tid. At blive levende begravet! Frygten for at vågne op i kisten, dybt under jorden, har i tidens løb givet anledning til flere epidemier af massehysteri. Særligt i løbet af 1700- og 1800-tallet, før det endeligt blev klart for lægevidenskaben, hvornår en person med sikkerhed kunne erklæres for død, florerede rædselsberetninger om skindøde og levende begravede i hele Europa. Historien om den unge Gertrud Birgitte Bodenhoff er en af de få sager, der rent faktisk er blevet seriøst efterforsket.Læge og politiker Viggo Starcke, som var efterkommer af Gertrud, fik i 1952 tilladelse til, at hendes grav skulle åbnes og undersøges. Nu mødes Louise Lindblad med journalist og forfatter Klaus Larsen ved den sagnomspundne grav på Assistens kirkegård i København for at forstå mysteriet om den skindøde enke og et uhyggeligt kulturhistorisk fænomen.Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Klaus Larsen, forfatter og journalist, Ugeskrift for Læger. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Døden er en del af livet og har altid været det. Men på tidspunkter i historien har døden været decideret allestedsnærværende. Da Den Sorte Død kom til Danmark omkring år 1350 og udryddede en tredjedel af befolkningen, blev børn og voksne dagligt mindet om, at Døden kunne byde alle og enhver op til dans… Dødedansen blev et udbredt tema i senmiddelalderen. I hele Europa kunne man i litteraturen og i billedkunsten se lange kædedanse, hvor Døden dansede af sted med borgere fra alle lag af samfundet.I denne episode af Obscuritas tager Louise Lindblad og Martin Wangsgaard Jürgensen til Nørre Alslev Kirke på Falster, hvor den bedst bevarede danske Dødedans findes på kirkens vestvæg.Fra kirkerummet udfoldes historien om drengen Peder og hans mor, Marie. De bor i en middelalderby i Danmarks sydøstlige del, hvor pesten netop har fundet vej ind bag bymurene, og hvor Døden, som allestedsnærværende mulighed, forstærker det religiøse behov for at gøre bod. Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Martin Wangsgaard Jürgensen, Danmarks Kirker, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Flammerne danser højt i luften over liget på det åbne bål. På en opstilling af træ på seks gange seks meter ligger den døde høvdings krop højt placeret i det sydvestfynske landskab. Alle øjne er rettet mod ham. Og mens lyden fra lurerne runger, grædekonernes klagesang lyder og teaterstykker, der skal fortælle den afdødes livshistorie, opføres, overværer de mange fremmødte den transformation, der sker over de næste seks til otte timer. Liget fra en genkendelig person, deres døde høvding, bliver til en forkullet torso og til sidst hvidbrændte ben. En stor mand sendes til efterverdenen med manér, og det her er din invitation...Arkæologen Mogens Bo Henriksen har forsket i oldtidens ligbrændinger og brandgrave i 40 år, og i denne episode af Obscuritas tager han journalisten Louise Lindblad med til en helt enestående begravelse i den tidlige bronzealder.Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Mogens Bo Henriksen, museumsinspektør, Museum Odense. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I et mere end 5.000 år gammelt gravkammer i Hareskoven gør arkæolog Flemming Kaul fra Nationalmuseet i 1981 et mystisk fund. Han udgraver knogler fra fem børn og fem voksne, som er blevet gravlagt i stenalderen…. Men der er slet ikke nok dele af arme og ben til de ti mennesker. Børnenes kraniekalotter mangler, og kun få af knoglerne ligger i graven… Så hvor er resten?I en helt ny sæson af Obscuritas tager journalisten Louise Lindblad på en rejse i dødens ritualer, og hun starter i Danmarks ældste periode. Sammen med Flemming Kaul tager hun til Hareskoven nord for København, hvor mystiske ritualer engang har udspillet sig med knoglerne fra et seksårigt barn. Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Flemming Kaul, Dr.Phil og seniorforsker, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

På havet lurer farerne overalt. I sejlskibenes tid forsøgte søfolk derfor, så godt de kunne, at sikre sig mod død og ulykke ved magisk hjælp. Amuletter, varselstagninger og særlige ritualer til søs skulle sikre, at besætningen kom sikkert i land, men det var ikke alt eller alle, de kunne beskytte sig imod… Havet har nemlig alle dage været væsen, der kræver menneskeliv. I det her afsnit af Obscuritas skal vi på en rejse over det besjælede hav med den unge skibsdreng Theodor. Journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Benjamin Asmussen sætter sig i den gamle messe i fyrskibet Gedser Rev fra 1895 for at tale om sømandstroen… og måske er de ikke de eneste passagerer?Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Benjamin Asmussen, historiker og museumsinspektør, M/S Museet for Søfart. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I 1700-tallet skyllede en bølge af såkaldte selvmordsmord hen over Danmark. Selvmordsmordere, eller melankolske mordere, som de blev kaldt i datiden, frygtede at ende i Helvede, hvis de tog deres eget liv. Derfor slog de i stedet uskyldige mennesker ihjel, oftest børn, i håb om at blive henrettet og opnå præstens syndsforladelse. Det siges, at det uhyggelige fænomen døde ud med 1700-tallet… men i 1806 sker der, en tidlig morgen i juni, et mystisk drab i sovekælderen under Odense Tugthus. En sømand fra Fåborg slår umotiveret sin kun 15-årige sengekammerat ihjel. Sammen forsøger journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Camilla at få adgang til kælderen i Klaregade for at fortælle historien om Danmarks nok sidste selvmordsmorder, Erik Lykke. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17. Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Camilla Schjerning, museumsinspektør, Museum Odense. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Små magiske tegn og kristne symboler er ridset ind på overflader overalt i Ribe. På byens gamle gavle, facader, bindingsværk og Domkirkens stensøjler sidder beskyttelsesmærkerne, små kors og pentagrammer, der engang er sat eller indridset af helt almindelige mennesker, som ville beskytte sig mod Det Onde. I denne episode går journalisten Louise Lindblad sammen med historikerne Maria Østerby Elleby og Louise Hauberg Lindgaard på jagt efter de magiske mærker i Ribe. Byen, som stod i hjertet af de danske hekseprocesser, og hvor angsten for Det Onde stadig står indridset i gaderne, hvor sagen om Danmarks mest berømte heks, skrædderhustruen Maren Spliids, udspillede sig i midten af 1600-tallet. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX! Museum of Witch Hunt og Louise Hauberg Lindgaard, historiker og ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Kildevand har altid været omgærdet af mystik. Siden de ældste tider har vores forfædre dyrket særlige kilder som hellige ved at drikke eller vaske sig i vandet og holde ritualer og fester omkring dem. Det evigt rindende og uberørte vand, der pibler frem fra jordens indre, havde nemlig ifølge folketroen helbredende virkning… På en vandring gennem tid og sted opsøger journalist Louise Lindblad og Martin Wangsgaard Jürgensen en af Danmarks mest berømte helligkilder, Helenekilde, som springer ved en stejl skrænt i Tisvilde. Helligkilden har siden middelalderen været et valfartsmål for pilgrimme, munke og syge katolikker, der troede, at vandet i kilden den kunne helbrede dem, og fra 1600-tallet drog også lærde og kong Christian 4. til miraklernes sted i Nordsjælland.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Martin Wangsgaard Jürgensen, Danmarks Kirker, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Alle nye studerende på Københavns Universitet skulle engang igennem et optagelsesritual, der blev kaldt deposits. Ritualet skulle markere afslutningen på deres hidtidige liv og begyndelsen på et nyt som akademiker. Depositsen indebar både en officiel ceremoni, der handlede om at bevise sin kristendomskundskab og sværge universitetet lydighed, men den indebar også en række mere uautoriserede ritualer, som de ældre studerende og pedellerne stod bag… Og her blev der taget grove midler i brug for at hærde de unge drenge og sikre, at de forstod, at der er stor forskel på en ulærd og en lærd mand… Journalist Louise Lindblad og universitetshistoriker Morten Fink-Jensen finder vej ned i det gamle fængsel under Danmarks ældste universitet, for at blive klogere på de rituelle ydmygelser, som nye studerende har skulle gennemgå i de første 200-300 år af universitetets historie. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Morten Fink-Jensen, universitetshistoriker, Københavns Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

En mand, der ikke har noget tøj på kroppen, tager et træstykke og sætter ild til det. Med ansigtet mod folket, publikum, går han baglæns hen mod skibet, der er hevet op på land. Vi er til begravelsen af en vikingehøvding ved Volgafloden i det nuværende Rusland. Året er 922. Manden kaster det brændende træstykke på det træ, der er lagt ind under skibet, hvor den døde høvding er ombord. Ilden tager fat i træet, dernæst i skibet og så i vikingehøvdingen og den slavekvinde, der har meldt sig frivilligt til at følge ham i døden… Med afsæt i den arabiske diplomat og rejsende Ibn Fadlans udførlige og unikke beretninger om sit møde med nordiske vikinger ved Volgaområdet, tager vi med på den i alt ti dage lange dødsceremoni og forestilling, der sættes i gang, da en vikingehøvding pludselig dør.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Peter Pentz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

En påskemorgen kort før daggry går kirurgen Hans Schult ud af Vesterport i Odense. Han spejder til begge sidder. Skutter sig lidt i morgenkulden. Han fortsætter frem til Vognsbro, der fører henover Rosenbækken og ud af byen. Her er ingen. Han går hen til vandkanten, og måske holder han fast i broen, inden han strækker sig frem og lægger noget i dyndet på bækkens bund… Noget, som han håber kan kurere ham… Noget, som har en forbindelse til djævlen…Sammen tager museumsinspektør Camilla Schjerning og journalist Louise Lindblad tilbage til det Herrens år 1617 for at dykke ned i retssagen mod Hans Schult, der levede i en tid, hvor henrettelser og straf var en synlig del af gadebilledet i Odense, og hvor grænsen mellem overtro og videnskab ofte var uklar. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Camilla Schjerning, museumsinspektør, Museum Odense. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

En sjælden førkristen helligdom fra jernalderen, en religiøs plads nær Fæsted med store offertempler, er blevet udgravet - sandsynligvis viet til, blandt andre, de nordiske guder Frej og Odin.Pladsen blev fundet i 2018, da amatørarkæologers metaldetektorer begyndte at bippe på en mark i Sønderjylland. Det fik arkæologerne fra Museet Sønderskov til at starte en omfattende udgravning, og siden er våben og guld i hobetal blevet gravet frem af mulden. Da de også finder stolpehullerne til det, der engang har været stor bygning, et slags offertempel, bliver de klar over, at de har at gøre med en helt utrolig fortælling om en religiøs plads i Danmark, hvor vores forfædre er draget til for at afholde store kultiske ceremonier. For at feste, drikke, ofre, destruere og nedbrænde kostbare genstande...Og så afslører ét af fundene en uhyggelig tilføjelse til fortællingen om det liv, de festligheder, de drikkegilder og den store rigdom, der har været i området. Chefarkæolog Lars Grundvad og journalist Louise Lindblad tager sammen ud til det hellige sted i Fæsted for at tale om de svar, der er kommet, og de mange svar, der stadig mangler i fortællingen om det nyopdagede kultsted i Sønderjylland.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Lars Grundvad, projektansvarlig udgravningsleder, Museet Sønderskov. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

En sommerdag i 2012 gør arkæologer et fund i moseområdet Alken Enge ved Skanderborg, der er så makabert og voldsomt, at det efterlader hele udgravningsholdet mundlamme… Den tidligere sø Alken Enge gemmer på en af de største gåder fra oldtiden. Gennem mere end 70 år er der blevet gravet, undersøgt og skrevet om fundene af flere tusinde menneskeknogler, der har vist sig at stamme fra en hel hærstyrke fra den tidligere jernalder. Men er de mange dræbte krigere tilfældigt kastet i søen eller er deres knogler blevet brugt i et slags religiøst efterkrigsritual? Nu ligger beviset lige foran arkæologerne. Knoglerne fra fire unge mænd bekræfter, at der intet tilfældigt er ved måden, de faldne krigere er blevet behandlet på efter deres død… Ja, faktisk viser det sig at være mere barbarisk, end nogen kunne have forestillet sig. Udgravningsleder Ejvind Hertz tager sammen med journalist Louise Lindblad tilbage til offermosen Alken Enge for at tale om de uhyggelige krigsskikke og voldsomme scener, der har udspillet sig i Østjylland for 2000 år siden.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Ejvind Hertz, udgravningsleder og museumsinspektør, Skanderborg Museum. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Vi er lige gået ind i et nyt år. 2023. I 1800-tallets bondesamfund var overgangen til et nyt år præget af uhygge og overtro. Den fattige husmandskvinde Karoline Graves var en af dem, der skrev om denne særlige, kraftfulde tid mellem jul og helligtrekonger, hvor man kunne tage varsler for det kommende år… hvordan skulle høsten gå? Hvem bliver gift, og hvem vil dø, inden året er omme? Journalist Louise Lindblad og museumsinspektør på Nationalmuseet, Mette Boritz, er taget ud i det lille væverhus fra Tystrup på Frilandsmuseet. Stedet minder om det husmandssted på Vestsjælland, hvor Karoline Graves voksede op, og sammen med hendes skrevne ord om overtroen på landet, ser vi på det år, der venter.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Da landmanden Jens Zakariassen i 1938 gravede i mosen ved Bjældskovdal, stødte han på noget, han i første omgang troede var et dyr, der var druknet i mosen. Det viste sig at være langt mere spektakulært og uhyggeligt, nemlig liget af en ung kvinde, der er blevet hængt i en læderstrikke for mere end 2000 år siden. Mosevandets særlige egenskaber har gjort, at hun i løbet af alle de år ikke er forrådnet og skeletteret, men at både hendes kød og frisure, der består af en 80 centimeter lang fletning, stadig i dag er bevarede. I denne episode er journalisten Louise Lindblad taget med direktør for Museum Silkeborg, Ole Nielsen, ud til mosen vest for Silkeborg, hvor den unge kvinde blev fundet. For at forstå, hvorfor et ungt liv skulle ofres og begraves i mosens mørke dyb.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Ole Nielsen, direktør, Museum Silkeborg. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I 1810 bliver den 41-årige enke og mor til tre, Barbara Heinzmann, hevet i retten i Helsingør anklaget for at have udøvet hvid magi i byen. Hun står til at miste alt, hvad hun ejer og har og blive landsforvist. Ligesom Carl Vilhelm Goldmann, som vi hørte om i allerførste afsnit af Obscuritas, er Barbara Heinzmann hovedperson i en af Danmarks sene heksesager. Men deres historier adskiller sig på især ét skelsættende punkt. For mens Carl Vilhelm Goldmann, efter alt at dømme, aldrig i sit liv har udført nogle af de trolddomskunster, han blev beskyldt for - så er historien om Barbara Heinzmann en helt anden… Journalisten Louise Lindblad har denne gang inviteret historiker Maria Østerby Elleby med i den gamle arrestkælder under Helsingør Rådhus for at dykke ned i den ukendte sag om Barbara Heinzmann, hvis skæbne skriver sig ind i en i forvejen mørk fortælling om overtro og hekseforfølgelser i den danske købstad Helsingør.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX Museum of Witch Hunt. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Under den tolvte og sidste fuldmåne i år mødes folkemindeforsker Michèle Simonsen og journalist Louise Lindblad ude foran Rigshospitalets fødeafsnit. Månen har altid fascineret mennesker. Dens regelmæssige kommen og gåen har skabt både undren og frygt, for hvilken indflydelse har månens faser egentlig på menneskers skæbne? Især fuldmånen er blevet tilskrevet en særlig kraft, og efter sigende er fortidens spekulationer stadig at finde inde på landets fødeafdelinger, hvor der endnu en gang, denne frostklare nat i december, vil blive født børn under fuldmånen.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Michèle Simonsen, forfatter og tidligere folkemindeforsker, Københavns Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

På denne festdag vil en frygtelig ulykke ske for den unge danserinde Solveig. Året er 800 før Kristi fødsel. Prægtige skibe fra forskellige egne af Norden er på vej til mødestedet Bohuslän ved den svenske kyst, hvorfra den årlige kultiske ceremoni skal løbe af stablen. På det danske skib er Solveig trukket i sit snoreskørt. Hun strækker ud, gør leddene smidige. Tænk at få lov til at danse til Solgudens ære!Men hvad Solveig ikke ved er, at denne festdag, som også er en alvorens dag, vil blive enden på hendes eksistens… i hvert fald i de levende sjæles verden.Bronzealderekspert Flemming Kaul og journalist Louise Lindblad er taget til Brøns Mose for at rejse med Solveig ind i efterlivet og ned i underverdenens mørke dyb. Denne episode tager dig med ind i bronzealderens solreligion.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Flemming Kaul, Dr.Phil og seniorforsker, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Skelettet fra en midaldrende kvinde vækker opsigt blandt arkæologerne under deres udgravninger midt i Odense by i 2016. Ovenpå skelettets lår og ankler er der nemlig placeret to store sten. Nogen har placeret store, tunge sten oven på en afdød kvindes ben... næsten som om de ville sikre sig, at dette lig aldrig skulle rejse sig og gå igen? Journalist Louise Lindblad har i denne episode inviteret arkæolog Kirstine Haase med til den nedlagte Albani Kirkegård, hvor flere hundrede skeletter fra middelalderen i de senere år er gravet frem. Nutidens odenseanere vil nok kende området som Albani Torv eller dér, hvor Domkirken i dag ligger, eller måske dér, hvor de kører forbi i letbanen på vej til arbejde…. Men hvilken historie befinder vi os i, hvis vi graver os lidt ned under den jord, vi går på? Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Kirstine Haase, middelalderarkæolog, Museum Odense. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Da skomageren Carl Vilhelm Goldmann arver den magiske bog Cyprianus efter moderens død, starter et sejlivet hekserygte om ham i den lille by Marstal på Ærø. Goldmann har onde øjne, lyder det blandt de heksetroende på øen. Goldmann er en heks!Journalist Louise Lindblad tager sammen med historiker Maria Østerby Elleby til Ærø for at genopleve det, der i dag bliver omtalt som Danmarks sidste hekseproces…. Ikke i 1600-tallet eller i 1700-tallet, men i 1936.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX Museum of Witch Hunt. Fortæller: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Hvis du vil se Maria Østerby Elleby teste trolddomssalver og magi, så hop over til Test Historien her på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=gyO4ok2u4I8 - I videoserien Test Historien afprøver vi, hvad historiens største opfindelser og vigtigste genstande dur til, og hvad mennesker var i stand til, før der var tænkt på os.

Ny podcast, premiere 1.12.2022: Da skomageren Carl Vilhelm Goldmann arver den magiske bog Cyprianus efter moderens død, starter et sejlivet hekserygte om ham i den lille by Marstal. Goldmann har onde øjne, lyder det blandt de heksetroende på øen. Goldmann er en heks!Journalist Louise Lindblad tager sammen med historiker Maria Østerby Elleby til Ærø for at genopleve det, der i dag bliver omtalt som Danmarks sidste hekseproces…. Ikke i 1600-tallet eller i 1700-tallet, men i 1936.