Kulturen er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.
Tabt ukrainsk ungdom og fan-oprør i tysk fodbold
Efter to års uafbrudt krig lider Ukraine. Og ikke mindst Ukraines unge vil bære krigens ar på sig resten af livet. I dag ser vi på, hvad to års krig har gjort ved Ukraines ungdom. Hvilken kultur samler dem i dag og hvordan taler de om krigen?
Og så tager vi et smut til Tysk fodbold, hvor klubebrnes fans har fået deres vilje. Egentlig ville klubbernes sammenslutning sælge en del af tv-rettighederne for utrolig mange millioner, men fans har protesteret med alt fra tennisbolde til fjernstyrede biler henover græstæppet, og nu har klubberne givet op. Et fan-oprør der lykkes - det ser vi nærmere på.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
2/26/2024 • 57 minutes, 10 seconds
Bøsser i bogsex og forfattere flytter ind på universiteterne
Sex mellem to mænd er beskrevet på mange måder i litteraturen. Men hvordan har beskrivelserne ændret sig fra årene med HIV og Aids som dystopisk bagtæppe til i dag. Forsker har kigget grundigt på stillinger, stemninger og stil i den moderne litteratur, der beskriver bøssesex.
Writers-in-residence, kaldes det, når en håndfuld danske forfattere flytter ind på et kontor på universiteterne og får to års ophold på stedet. Herfra skal de både lære skrivekunsten fra sig og selv suge til sig af inspiration. Vi taler med en de nye i klassen - og en af dem, der lige har sagt farvel efter to år.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
2/26/2024 • 56 minutes, 39 seconds
Kunst om homoseksuelle traumer og nynazistiske festivaler i Vesteuropa
I filmen "All of us Strangers" tager den ene af filmens hovedkarakterer på en rejse tilbage i sine minder. Her besøger han sit barndomshjem og de forældre han ikke har set i 30 år. Det giver ham mulighed for endelig at tale med sine forældre om sin homoseksualitet. I dagens kulturen besøger vi det grundtraume, som filmen italesætter, når vi får besøg af Skuespilchef på Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov.
I de nazistiske blackmetal-miljøer væves paganisme, satanisme og dødsmetal sammen med nazistisk symbolik og hadtale. I denne weekend afholdes en neo-nazistisk musikfestival et hemmeligt sted i Sydfrankrig. 'Call of Terror' hedder den. Og i marts afholdes endnu en nazi-musikfestival i Italien i marts. Det er første gang, at nazi-festivalerne i Vesteuropa er blevet afholdt siden corona-pandemien. Vi ser nærmere på koblingen mellem metalmusik og nynazismen.
Værter: Karen Secher & Chris Pedersen.
2/22/2024 • 57 minutes, 11 seconds
De uskyldsrene børn og SoMe-krigen i Gaza
Børn driller, skriger, niver og slås. Ofte urimelige - men alligevel uskyldige. Lige nu verserer flere sager fra danske skoler, hvor børn anklages for have udsat hinanden for seksuelle krænkelser, knivtrusler, og tæsk. I dagens Kulturen dykker vi ned i selve ideen om børn som uskyldsrene blanke lærreder.
Siden krigen mellem Hamas og Israel brød ud, har der være en voldsom positionering ikke bare i den offentlige debat, men i høj grad også på sociale medier. Det er blevet en parole blandt visse aktivister, at "den som tier samtykker". Hvis man altså ikke tager stilling til konflikten, bliver det tolket som udtryk for at man billiger enten terror fra Hamas eller Israels angreb på Gaza. Men kravet om stillingtagen er i lige så høj grad er et produkt af de algoritmer - drevet af konflikt og opmærksom - som techgiganterne tjener penge på. Vi ser nærmere på, hvordan sociale mediers algoritmer presser os til stillingtagen.
Værter: Karen Secher & Chris Pedersen.
2/22/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Beyoncé topper countryhitlisten som den første sorte kvinde og "Før stormen"
Sangen "Texas Hold 'Em" har toppet Billboard's Hot Country Songs chart, og Beyoncé er dermed den første sorte, kvindelige artist, der topper hitlisten. Vi spørger musikjournalist Nanna Balslev om, hvorfor det sker nu og taler med hende om, hvordan country for alvor er blevet mainstream og har fået nye standarder for hvad genren er, kan og skal.
Der bor kun 27 mennesker på tidevandsøen i Vadehavet, Mandø. Og det er netop den 7,5 kvadratkilometer store Mandø, som er omdrejningspunktet i filmen "Før stormen", der har premiere i morgen. Mandø er - ligesom andre små øer - truet af klimaforandringer. Øens digehøje og digeforstærkninger er ikke længere stærke nok til at holde oversvømmelserne og den generelt øgede vandstand væk, men hvorfor flytter de så ikke bare? Gregers Jørgensen er Mandøs yngste indbygger og medvirker i "Før stormen", og han forklarer sammen med filmens instruktør Sofie Husum Johannesen, hvorfor økulturen er vigtig.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
2/21/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Nobel-prismodtager Nerudas død skal undersøges igen og vores kulturelle forståelse af landbruget
En appeldomstol i Chile har beordret en genåbning af en undersøgelse af dødsårsagen for den venstreorienterede digter og Nobel-prismodtager Pablo Nerudas død. Neruda døde i 1973, kort efter at Pinochet-regimet vandt magten ved et kup i landet. I 2017 lød det var en gruppe af retsmedicinske eksperter, at Neruda ikke kun var død af lungekræft, som den officielle forklaring ellers lød, og nu lyder det altså, at undersøgelsen af hans død ikke er "udtømmende", og at der endnu kan tages skridt for at "afklare fakta". Kulturen undersøger, hvorfor det er så vigtigt, hvad han døde af samt hvilke politiske kampe hans død taler ind i.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
2/21/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Sønderjysk i skyggen og Janteloven til storvask
Der er ingen tvivl om, at København og Aarhus får langt størstedelen af kulturens støttekroner, og det er et par sønderjyske teater-ledere godt trætte af. Vi taler med dem - og får også besøg af en sprogforsker, der kan fortælle, hvordan vi bruger dialekter til at rubricere folk.
Og så er vi i gang med en storvask af Janteloven. Hvad er vigtigt at få med i en Jantelov, der skal spejle det moderne samfund? Malene Wind giver sine bud i dag.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
2/20/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Netflix går live og ny bogtrend giver genmæler
Fremkomsten af tv-streamingtjenester har fået eksperter til at erklære live-tv for en snart død sild. Men hvad så nu, når Netflix begynder at lave live-tv fra begivenheder? Lørdag nat sender Netflix fra det amerikanske SAG Awards, der er Hollywood-branchens priser til sig selv. Kan det blive aktuelt i Danmark, eller er vi for lille et marked til den slags?
Han er dømt som terrorist for Islamisk Stat, men selv har han hele tiden hævdet at være agent for Danmark. Ahmed SamSam udgiver nu bog, og det med at udgive sin egen version af en historie i bogform har taget om sig. Tænk bare på Lars Findsens bog. Men det er altså ikke en ny trend - både Curchill og Grundtvig har også været der.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
2/20/2024 • 57 minutes, 14 seconds
Kommerciel kærlighed og bye bye til brien
Et swipe til højre og et lille pling. Så kan det være at du har matchet med dit livs kærlighed. Men det kan også være at den lille fingerbevægelse ikke afføder sommerfugle i maven men i stedet frustrationer, dårligt selvværd og afmagt. Firmaet bag Tinder er blevet sagsøgt, fordi flere brugere mener, at virksomheden prioriterer profit over den rent faktiske matchmaking. Vi dykker ned i kommercialiseringen af kærlighed, og ser nærmere på, hvad de her moderne datingapps i det hele taget betyder for vores kærlighedsliv.
Hvis du er sådan en, der godt kan lide en cremet camembert, en blød brie eller en blå ost, så kan dagens Kulturen få dig til at ryste i bukserne. De franske myndigheder har nemlig meldt ud, at flere ostetyper kan være udrydningstruet. Årsagen skal findes helt nede i ostenes mikrobiologi. Vi finder petriskålene frem og ser nærmere på den måske kommende ostekrise.
Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.
2/19/2024 • 57 minutes, 14 seconds
En ny dansk kunsthistorie og kampen om internettet
Kanonisering er i dag kilde til en af de største kulturelle magtkampe. Hvem skal huskes, hvem skal glemmes, og hvem skal trækkes frem fra glemmekassen efter årtiers eller måske endda århundredes glemsel? Det sidste forsøg på at skrive en samlet kunsthistorie er omtrent 30 år gammelt, men nu er de første spæde skridt til en helt ny dansk kunsthistorie taget. Vi ser nærmere på, hvordan man skriver en ny kunsthistorie - og hvem der har magten til at definere den.
Internettet skulle være et frirum for tænkning og demokratisk samtale. Men når man begiver sig ud på det store internet, er man oftest ikke mange klik væk fra antisemitisme, hævnporno, disinformation eller terrorvideoer. Alt det og mere til forsøger EU nu at komme til livs med den hidtil mest skrappe lovgivning af onlineplatforme til dato - nemlig den såkaldte Digital Service Act. Vi ser nærmere på, hvordan fortællingen om internettet har ændret sig og dykker ned i kampen om vores digitale infrastruktur.
Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.
2/19/2024 • 57 minutes, 13 seconds
Danseikonet Bobbi Jene er aktuel i Danmark, og gør folkekirken dåben til en vare?
Den verdenskendte danser og koreograf Bobbi Jene er lige nu aktuel med forestillingen Waiting Places på Betty Nansen Teatret. Hun anerkendt for sine innovative koreografier og unikke formsprog over hele verden. Vi tegner et portræt af Bobbi Jene - og vi gør det sammen med dokumentarist Elvira Lind, der har lavet en dokumentarfilm om Bobbi Jene, og solodanser i Den Kongelige Ballet Astrid Elbo, som er én af de få medvirkende i danseforestillingen Waiting Places.
Vi følger op på historien om, hvordan Helsingør Stift har betalt fire influencere 150 tusinde kroner for at reklamere for dåb i deres kirke. Derfor spørger vi en religionssociolog, om der overhovedet er nogen vej udenom sociale medier, når den danske folkekirke skal lokke folk ind i kirken og hen til døbefonten.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
2/15/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Matador bliver til en musical, og Joe Biden er på TikTok
Mange betragter den som kulturelt folkeeje, og det er nok efterhånden de færreste, som intet forhold har til Lise Nørgaards ikoniske serie, Matador. Og nu, 45 år efter den blev vist på DR for første gang, bliver den opsat som musical. Vi taler med instruktøren og én af skuespillerne i MATADOR, som har premiere i dag.
Søger man efter brugeren BidenHQ på TikTok, så vil en bruger tilhørende ingen ringere end USA's præsident, Joe Biden, dukke op. Profilen blev oprettet efter Super Bowl i søndags, og det er altså på trods af, at Biden i 2022 underskrev en lov, der blokerede, at de fleste medlemmer af den amerikanske regering kunne tilgå TikTok fra deres telefon. Vi taler om, hvad Joe Biden kan bruge TikTok til.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
2/15/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Kvindernes vigtige rolle i udviklingen af avantgardemaleriet og folkekirkens forhold til influencere
Med udgangspunkt i kvinderne viser Ordrupgaard i de her måneder helt nye sider af impressionismen. Ifølge museet spillede de nemlig en vigtig rolle i udviklingen af avantgardemaleriet - vi spørger direktør Gertrud Oelsner hvilken rolle kvinderne spillede og folder Marie Bracquemond og Marie Bashkirtseff ud, som for første gang bliver præsenteret for et dansk publikum.
Helsingør Stift har allieret sig med fire danske influencere, der skal promovere dåben på deres sociale medier. Stiftet har betalt i alt 150.000 kroner for at reklamere for, at de døber deres børn. Men hvorfor går folkekirken influencer-vejen og er det farligt for kirkens troværdighed? Biskop Peter Birch er med om folkekirkens forhold til influencere.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
2/14/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Ægte unge på museer og Master Fatman-films besynderlige efterliv
Det kan godt give hovedpine at finde ud af, hvordan unge skal få øje på kunst og besøge museer, men i Skagen har de fået en idé: De har lanceret projektet "Ægte ung", hvor syv unge det næste år er ansat. Vi taler med direktøren, en af de unge og vender os mod et andet museum, som har samarbejdet med unge i ni år.
Master Fatmans film med den kontroversielle titel 'Gayniggers from outer space' har været genstand for stor interesse på fildelingstjenesten Pirate Bay. Det skriver filmmagasinet Ekko. Filmen, som er fra 1992, blev ifølge Ekko for et par dage siden målt til at være den 15. mest downloadede film på siden. Filmen er et eksempel på, hvordan ideologiske onlinefællesskaber bruger kulturprodukter, fortæller Daniel Bach, ph.d.-studerende og specialiseret i højrefløjsfællesskaber på de sociale medier.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
2/14/2024 • 57 minutes, 10 seconds
Antisemitisme i populærkultur og Gilli versus Gobs
De tilbagevendende antisemitiske udmeldinger fra den albumaktuelle amerikanske rapper Kanye West har nu igen skabt problemer. Den her gang har han raget uklar med en anden gammel provokatør, den aldrene rocksanger Ozzy Osborne. Vi ser dykker ned i sagen og prøver at besvare spørgsmålet: Hvad er det med Kanye West og antisemitisme?
De er kendt for at toppe de danske hitlister, men nu er to af landets mest populære musikere endt i strid. Repræsentanter for musikeren Gilli har nemlig rettet en anklage om plagiat mod musikeren Gobs og fremsat et krav om forlig. Vi ser nærmere på grænsen mellem kopi og original, når vi taler med en musikolog og en juraprofessor.
Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.
2/13/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Jonas Risvigs kunstneriske integritet og afholdenhedsgenerationens stille ungdomsoprør
En lang række virksomheder har postet penge i at få deres budskaber ud til de unge gennem filminstruktøren Jonas Risvigs aktuelle YouTubeserie 'ZUSA'. Listen over virksomheder tæller både Psykiatrifonden, Coop, Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse, HK Handel, Folkekirken og DSB. Vi får besøg af instruktøren og spørger ham, hvordan man bevarer sin kunstneriske frihed, når man indgår kommercielle samarbejder.
De unge drikker mindre. Det fremgår af en ny kortlægning af befolkningens sundhed og trivsel. Ikke nok med det, så ryger de unge også mindre og får senere seksuel debut. Vi ser nærmere på skiftet i de unges drukkultur og afholdenhedsgenerationens stille ungdomsoprør.
Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.
2/13/2024 • 57 minutes, 10 seconds
Fonseca og synet på børn og unges seksualitet gennem tiden og Berlinalen
Folketingsmedlem og tidligere medlem af Moderaterne, Mike Fonseca, fik endnu en tur gennem menings-maskinen, da han i sidste uge skrev en kronik om sit forhold til en 15-årig pige. Et lovligt forhold, som alligevel har fået flere kritikere til at springe op. Vi taler med ph.d. Else-Marie Buch om, hvordan vores syn på børn og unges seksualitet har ændret sig gennem tiden og ser på, hvordan synet er kommet til udtryk i film og bøger.
På den tyske filmfestival Berlinalens YouTube er der flere politiske kommentarer, der opfordrer medlemmer af Alternative für Deutschland til at møde op ved Berlinalen på torsdag. Fem AfD-politikere, der oprindeligt var inviteret til åbningsgallaen er nemlig ikke længere inviteret. Henriette Harris, journalist og forfatter, forklarer hvorfor og fortæller om Berlinalens ofte mere frække rolle sammenlignet med andre filmfestivaler.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
2/12/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Klima og miljø i Årets Pressefoto-felt og Super Bowl-reklamer som et billede på USA
Tre ud af fem af de nominerede billeder til Årets Pressefoto 2023 er klima- eller miljøbilleder. Klima- og miljøhistorierne har tidligere ikke været visuelle, men nu er de ved at blive det, fortæller Sara Galbiati, der er selvstændig fotograf og medlem af juryen, der udvælger Årets Pressefoto 2023. Berlingskes fotojournalist Asger Ladefoged er blandt de nominerede og forklarer, hvordan han fandt på at fotografere fedtemøg i Køge Bugt.
I nat (dansk tid) var lig med en af årets største dage for reklamer, fordi næsten 110 millioner af mennesker følger med hjemme fra stuerne over hele verden, når der er Super Bowl. Vi ser på hvad for et billede, som reklamerne og annoncerne til årets Super Bowl, tegner af USA. Det gør vi sammen med Morten Saxnæs, strategidirektør i design- og kommunikationsbureaet AKQA.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
2/12/2024 • 57 minutes, 9 seconds
Kan kunsten gøre vores natursyn bedre og hvad skal vi med en tysk, romantisk maler i dag?
Skulpturparken Forest Art Land har mere end 50.000 besøgende hvert år. Og frem mod 2027 kommer der til at findes endnu mere kunst i området, for parken har fået bevilget 57 millioner kroner i støtte fra 11 forskellige danske fonde.
Men hvorfor skal kunsten ud i naturen og hvordan kunsten i det hele taget gøre os klogere på naturen? Og hvordan kan kunstens mangfoldige natursyn hjælpe os med at få et andet syn på naturen, hvor den ikke bare er et redskab for vækst og fødevarer?
Den tyske maler, Casper David Friedrich, malede naturen i en opbrudstid, hvor industrialiseringen udfordrede vores blik på naturen. Netop derfor kan vi bruge i dag for at forstå vores nuværende klimakrise. Det mener Lilian Munk Rösing, der er aktuel med bog om romantikkens store maler, Casper David Friedrich.
Værter: Karen Secher & Chris Pedersen.
2/8/2024 • 57 minutes, 10 seconds
Hvorfor deler vi vores hemmeligheder og kan modne kvinder nyde skønhedens magt?
Og i dag udkommer også Miriam Poulsens bog 'Hemmeligheder - anonyme, underholdende, hårrejsende'. Miriam Poulsen har gennem ni år indsamlet mere end 40.000 hemmeligheder fra almindelige danskere - og en del af dem har hun løbende serveret på sin instagramprofil.
Men hvorfor deler vi danskere pludselig vores hemmeligheder og hvad siger det om vores samfund, at ting der tidligere var pinlige og tabubelagte nu kan findes på Facebook eller Instagram?
Vores blik på kvinden er i forandring, især vores blik på den modne kvinde. Og det er lige præcis det blik, forestillingen 'Sleeping Beauties' på Aarhus Teater undersøger. Forestillingen, der havde premiere i aftes, handler om hvordan modne kvinder stadigvæk mister magt og agtelse i vores samfund, når ungdommens skønhed falmer.
Kulturen taler med Sigrid Johannesen, instruktør og dramatiker - med afsæt i Snehvide og Askepot og formlen: Unge smukke kvinder misundes af ældre, onde stedmødre, der gør alt for at udslette deres skønhed.
Værter: Karen Secher & Chris Pedersen.
2/8/2024 • 57 minutes, 10 seconds
De unge mænds kvindehad og originalernes plads i samfundet
Internetpersonligheden, Andrew Tate, er under anklage for både voldtægt og menneskehandel. Han er generelt kendt for sit kontroversielle blik på kvinder. Nu fortæller omvisere på Arbejdermuseet, hvordan de oplever at unge danske mænd, spejler Tates holdninger til kvinder, når de gæster museets udstilling om kvindeliv. Det sker samtidig med, at der er udkommet en rapport, som kortlægger kvindehad blandt generation Z's mænd. Vi ser nærmere på de unge mænds kvindesyn.
Sanger Søren, Damen med Skildpadderne og Blomster Birthe. Vi kender dem allesammen. Originalerne eller outsiderne. Dem der stikker ud i bybilledet og ikke lever som vi lever flest. Hejremanden var en af dem, men nu er han død og Miljø- og Trafikudvalg på Frederiksberg besluttet, at han skal æres med mindeplade. En mindeplade, der viser vores ambivalente forhold til originalerne. Vi taler med forfatter Knud Romer originalernes rolle i samfundet.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
2/7/2024 • 57 minutes, 9 seconds
Den sekteriske idoldyrkelse og kultur med i madpakken
Kult-dyrkelse fascinerer og forarger. Seneste gruopvækkende fortælling er fra Kenya, hvor kultlederen Paul MacKenzie netop er blevet sigtet for mordet på næsten 200 mennesker. I dagens Kulturen zoomer vi ind på den ekstreme persondyrkelse og taler om forskellen mellem et idol og en sektleder.
Klap-sammen-leverpostejen, den svedende ostemad eller pålægschokoladen på hvidt brød, der vækker misundelige blikke. Madpakken er så hverdagsligt, det kan blive. Men står det til Radikale Venstre, skal det være slut med slukørede forældre, der åbner endnu en uspist madpakke. De har nemlig foreslået at indføre gratis skolemad. Kulturen åbner danskernes madkasser gennem historie, og ser nærmere på, hvad den kan fortælle os om klasseskel og børnesyn.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
2/7/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Museum bruger brugerne og et kig på landets bedste kulturmiljøer
Museet Trapholt har gennem ti år gjort det, så mage taler om i kulturlivet. De har inddraget brugerne -som altså ikke bare er kommet for at se på udstillingerne, men har bidraget til dem. Vi taler med museet om, hvad det giver af muligheder for museet og af fællesskab for brugerne. Og så er der kommet en ny bog, der går tæt på 35 af landets bedste kultursteder og -miljøer. Stederne er nøje udvalgt efter en omfattende research over hele det ganske, danske land. Vi ser på, hvad der giver et fantastisk kulturmiljø.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
2/6/2024 • 57 minutes, 10 seconds
De døde butikker samt venner fremfor kærester
På torvet, på strøget, i centeret lider butikkerne, og mange af dem drejer nøglen om. I dag ser vi på, hvad det betyder for sammenhængskraften i lokalområderne - og hvad vi kan gøre ved det. Og så ser vi på en vedvarende tendens, hvor venskaber er de livslange, mens partnere mere kommer og går.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
2/6/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Lykkelige Aarhus og Jantelov 2.0
Når man siger smilets by, så tænker de fleste danskere nok på Aarhus. Så vidt vi ved blev betegnelsen første gang brugt om Aarhus tilbage i 1938, men nu er sloganet mere aktuelt end aarhusianerne selv vidste. En ny måling understreger, at smilets by faktisk er en meget præcis beskrivelse af nutidens Aarhus. I hvert fald har det britiske institut 'Quality of Life' kåret Aarhus som verdens lykkeligste by. Vi tager et kritisk blik på lykkestudier med Christian Bjørnskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet.
Med Aksel Sandemoses 90 år gamle roman "En flygtning krydser sit spor" fik vi en ny lov - Janteloven. Loven har levet et omdiskuteret liv i Danmark og måske er det tid til en opdateret udgave? Kulturen har bedt en række kulturpersonligheder om at komme med deres bud på en ny jantelov. I dag får vi Ditlev Tamms bud.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
2/5/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Ukendte kunstnere toppede dansk hitliste og DMGP-artister fik mundkurv på i 2019
Den instrumentale sang 'Anarchy' nåede næsten to dage som nummer et på både de danske og svenske Spotify-hitlister, selvom sangen kommer fra de ukendte kunstnere Lavern, Bonfire, Babynaps, Djbasra og Swedish Wife Maffia. Sangen havde 230.000 afspilninger herhjemme - det er tre gange flere end andenpladsen, hvor popstjernerne Gilli og Kesi lå med en fælles udgivelse. Men måske var det hele for godt til at være sandt, for nu har Spotify fjernet nummeret. Rasmus Rex Pedersen, lektor på Roskilde Universitet med speciale i digitalisering af kulturindustrien, forklarer hvordan det kan ske.
Tilbage i 2019 var Israel vært for Eurovision Song Contest på trods af landets årelange konflikt med palæstinensere. Det medførte en del debat, som de danske Melodi Grand Prix-deltagere i hvert fald ikke skulle blandes ind i, hvis det stod til DR. Det viser et dokument, som Kulturen P1 har fået indblik i. I dokumentet, som blev sendt til artisterne forud for deres første møde med pressen, står der bl.a.: "Om Danmarks deltagelse til Eurovision i Tel Aviv, Israel (undgå at gå ind i denne debat)". Men er det DR's rolle at diktere, hvilke debatter artisterne kaster sig ind i og er DR kommet med lign. opfordringer i år? Vi spørger Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef i DR Kultur, Børn og Musik.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
2/5/2024 • 57 minutes, 9 seconds
Dansk Melodi Grand Prix-deltager fordømmer Israel og kritisable forhold på Tinka-sæt
Israel skal udelukkes fra årets Eurovision. Det mener bandet UBLU, som er blandt deltagerne i årets danske Melodi Grand Prix. UBLU er det første danske band i konkurrencen, der melder ud, hvordan de forholder sig til Israels deltagelse. I dag gæster de Kulturen.
TV2's julekalenderunivers Tinka har været en stor seersucces. Men alt var ikke fryd og gammen under optagelserne. I 2021 sendte filmholdet et opråb til både Cosmo Film og TV 2, hvor de rettede kritik af arbejdsforholdene for de yngste ansatte. Indtil nu er der ingen fra produktionen, der offentligt har fortalt om oplevelserne. Men i dagens Kulturen hører vi fra skuespiller Neel Rønholt, der har medvirket i alle tre Tinka-sæsoner.
Værter: Linnea Albinus Lande & Karen Secher.
2/1/2024 • 57 minutes, 9 seconds
Voksenvenner i venskabskrise og et opgør med overturisme
I en ny bog zoomer tegneren Line Jensen ind på voksenvenner. Bogen udkommer, mens flere forskere melder om en vestlig venskabskrise. Vi tager temperaturen på venskabet anno 24.
"Masseturisme har gjort Firenze til en prostitueret," sådan udtaler museumsdirektør på Galleria dell'Accademia i Firenze. Udmeldingen har mødt stor modstand fra flere italienske politikere. Samtidig krystalliserer den italienske debat et generelt opgør med overturisme. Vi ser nærmere på tendensen.
Værter: Linnea Albinus Lande & Karen Secher.
2/1/2024 • 57 minutes, 10 seconds
Lillebjørn er død og retten til retten
I Danmark havde vi Kim Larsen - i Norge havde de indtil for fire dage siden Lillebjørn Nilsen. Han døde 74 år gammel og har efterladt Norge med et stort ar på sin kunstneriske sjæl. Han formåede at holde sig relevant gennem hele sin 50 årige karriere, og vi har sat redaktionens norske islæt til at løfte blikket mod fjeldene for at se, hvor stor sorgen er i broderlandet. Hvem har retten til en ret? Man må spørge sig selv, efter to indiske restaurantkæder er røget i totterne på hinanden over, hvor retten stammer fra. Og det er langt fra første gang, der bliver kæmpet om maden. Nogle husker sikkert hummus-krigen eller vores egen feta-krig. Vi ser nærmere på den velsmagende kampplads.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
1/31/2024 • 57 minutes, 15 seconds
Poesi om Nordic Waste og musikere om Israel og Eurovision
Det er i udgangspunktet ikke poesi, man tænker på, når talen i disse dage lander på Nordic Waste. Det er jord i skred og en heftig kamp om, hvor ansvaret skal ligge. Men nu har en digter faktisk taget poetisk livtag med skandalen i Randers - og resultatet kan du høre hos os i dag, hvor digteren kommer på besøg. Når musikere fra Sverige, Island og Finland i tusindvis opfordrer til boykot af Israel til årets Eurovision - hvad så med danske kunstnere? Vi hører fra et par af dem, om de mon er i gang med en lignende samlet opfordring, og hvad overvejelserne undervejs er.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
1/31/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Dansk Skuespillerforbund reagerer på børneskuespillersagen og barnestjerner i en digital tidsalder
Børneskuespillerne - og deres forældre - mangler en fagforening, de kan gå til, når forholdene ikke er i orden, men måske er Dansk Skuespillerforbund ved at være klar til at lukke børnene ind i foreningen, som ellers frem til nu har været lukket land for børneskuespillere. Forperson Benjamin Boe Rasmussen er i studiet hos Kulturen.
Tidens barnestjerner kan ikke undgå af blive præget af, at de lever i en tid, hvor det at blive kendt og optræde på en scene er idealet. Det mener Katrine Pedersen, ekstern lektor på Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om digital kultur, bl.a. 'De digitalt udsatte' (2018), der bl.a. undersøger barnestjerner og børneskuespilleres vilkår i den digitale tidsalder.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
1/30/2024 • 57 minutes, 11 seconds
'Max Pinlig'-skuespiller om livet som børneskuespiller og manglende rettighedspenge til børn
Samuel Heller-Tved spillede Max i to sæsoner og tre spillefilm af 'Max Pinlig', og han er overrasket over, at der ikke er bedre vilkår for børneskuespillere her 12 år efter, at han spillede Max for sidste gang. Heller-Tved fortæller om, hvordan forholdene var dengang, men også om, hvordan tiden som børneskuespiller har påvirket ham som voksen.
Børneskuespillere er dårligere stillet end deres voksne kolleger, når det gælder rettighedspenge. Børneskuespillere har nemlig ingen overenskomst og får derfor som udgangspunkt ingen rettighedsfilm for de tv-serier og film, de medvirker i. Heller ikke selvom serien eller filmen bliver vist igen og igen. Thomas Magnussen er skuespiller og tidligere næstformand i Dansk Skuespillerforbund, og han mener, at rettighedspenge er vigtige for børneskuespillere. Så vigtige, at han forhandlede kontrakten for sin egen datter og de andre børneskuespillere, da datteren skulle medvirke i DR Ultra-serien 'Akavet' tilbage i 2020. Rettigheder var nemlig slet ikke en del af kontrakten i udgangspunktet.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
1/30/2024 • 57 minutes, 13 seconds
Pilou Asbæks kamp for børnene og nøgenbilleder af Taylor Swift
Skuespiller Pilou Asbæk har ikke selv spillet skuespil som barn. Men i filmen 'Når befrielsen kommer' fra sidste år skulle han spille tæt sammen med 11-årige Lasse Peter Larsen. Pilou Asbæk kastede sig ind i kampen for at forbedre børneskuespilleres vilkår efter en samtale med Pelle Hvenegaard, der selv var på skærmen som barn.
De seneste dage har falske nøgenbilleder af den amerikanske sanger Taylor Swift floreret på internettet. Billederne er såkaldte deepfakes - manipulerede, fremstillede billeder, der er skabt gennem kunstig intelligens. Ét af nøgenbillederne blev set mere end 47 millioner gange, før det blev fjernet. Og nu har X blokeret, at man helt generelt kan søge efter Taylor Swift på det sociale medie. Vi ser nærmere på, hvordan det kan ske - og hvad det siger om vores forhold til kendte mennesker i dag.
Værter: Linnea Albinus Lande & Chris Pedersen.
1/29/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Børneskuespillernes dårlige arbejdsforhold
I Danmark er det ulovligt for børn under 13 år at arbejde, men i underholdningsbranchen er det muligt at gøre undtagelser. Dog har børnene hverken fagforening eller overenskomst. DR Nyheder og Kulturen har været i kontakt med over 60 personer i den danske film- og tv-branche. Sammen tegner de et billede af et miljø, hvor utrygge arbejdsforhold og hårdt arbejdspres har været definerende for flere børneskuespillere. Vi dykker ned i sagen.
Værter: Linnea Albinus Lande & Chris Pedersen.
1/29/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Far-rollen endevendes i ny bog og russisk tv-serie er et uvelkomment hit i Ukraine
Den moderne far skal SLET ikke være som sin egen far. Men hvad skal han så være? Forfatter til en ny bog søger efter den nye far-rolle, og vi vender rollen med ham. Og så dykker vi i dag ned i en populær russisk tv-serie. Og det overraskende er, at den også er ret populær i Ukraine. Så meget, at en pæn del af befolkningen trodser myndighedernes opfordringer om ikke at se den. Hvad kan serien, der taer fat i opbrudstiden, da Sovjetunionen faldt som nation.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
1/25/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Eurovision-pressemøde med demonstration og Boney M's far er død
Da DR i formiddags holdt pressemøde om det kommende melodi grand prix, var der demonstration udenfor. Her opfordrede demonstranterne til at boykotte Eurovision i Malmø, som den danske vinder skal deltage i. I Island har opfordringer til boykot ført til, at landet nu overvejer, hvor vidt landet skal deltage. Kan noget lignende ske i Danmark? Ophavsmanden til Boney M, Milli Vanilli og i øvrigt kongen af genren eurodisco er død. Frank Farian blev 82 år. Vi tegner et portræt af tyskeren, der blev en kulturel verdensmand.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
1/25/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Skabelsen af talent og Thomas Korsgaards besættelse af lokalsamfundet
Mange følger i de her dage håndboldtalenterne på mændenes EM-hold, og én af dem der fascinerer er målmand Emil Nielsen, som har haft en særlig vej til toppen. Kulturen ser i dag på, hvad talent er for en størrelse, og på hvordan man opdager og forvalter det. Det gør vi sammen med tidligere landstræner for kvinder og mænd, Ulrik Wilbek, tidligere landsholdsspiller Rikke Hørlykke, og Kristoffer Henriksen, der som professor i sportspsykologi og forfatter til en bog om talentudvikling, kan flytte talentsnakken ud af håndboldhallen og ind i alle mulige typer af sportsgrene.
I en ny novellesamling sætter forfatter Thomas Korsgaard fokus på det lille lokalsamfund, hvor alle kender alle - på godt og ondt, og det er langt fra første gang, at Korsgaards fortællinger foregår i et lille lokalsamfund, der er langt væk fra alt, og hvor der ikke er særlig højt til loftet. Vi har talt med Thomas Korsgaard om, hvorfor han bliver ved med at vende tilbage til det lille lokalsamfund i sin litteratur.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
1/24/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Dansk-kinesisk film på Sundance og generation Z
Selvom der i Kinas politiske top er et ønske om, at kinesiske kvinder skal føde 2,1 børn i gennemsnit, så føder de i snit 1,2. I den kinesiske middelklasse betyder det, at der er meget stor opmærksomhed på familiens ene barn, og det er omdrejningspunktet i den dansk-kinesiske film 'Brief History of a Family'. Her er den kinesiske instruktør Jiajie Lin gået sammen med den danske producent Rikke Tambo om at skabe et thriller-drama fra middelklassen i Kina. Tambo fortæller om, hvordan hun kom ombord på den kinesiske film, som lige er blevet vist på den amerikanske filmfestival Sundance.
Generation Z, unge født ml. 1995 og 2010, er blevet kaldt mange ting - bl.a. dovne og sarte snefug. I det hele taget ses de ofte som en generation, der har hovedet oppe i egen røv. Men nu får generationen en kærlighedserklæring. En hel bog til alle os, der skal lære at forstå dem og gerne vil hjælpe dem med at redde den verden, vi lever sammen i. Vi får besøg af forfatter og sociolog Emilia van Hauen.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
1/24/2024 • 57 minutes, 7 seconds
Danske Oscarhåb og Kongeord som samleobjekt
De nominerede til verdens største filmprisen bliver annonceret i dag. Der er flere danskere, der har mulighed for at løbe med en Oscarnominering. Kulturen følger med, når de nominerede offentliggøres og følger op med reaktioner.
Samme dag, som Kong Frederiks Kongeord blev udgivet, blev de første 25.000 udgivelser udsolgt fra forlaget. Efterspørgslen var enorm og udbuddet ikke lige så enormt. Derfor har man efterfølgende kunne se, hvordan Kongeord er blevet sar til salg på blandt andet Den Blå Avis - og endda for højere beløb end udsalgsprisen. Kongeord er gået fra bare at være en bog til at være et samleobjekt. Vi ser nærmere på, hvad der gør bøger til mere end bare forbrugsobjekter.
Værter: Chris Pedersen & Karen Secher.
FN har indledt en undersøgelse af, hvorvidt Hamas, under angrebet den 7. oktober, gjorde systematisk brug af. Men voldtægt og seksuel vold under krig er langt fra et nyt fænomen - faktisk har det været en del af krig i årtusinder. Vi ser nærmere på, hvorfor det er sådan, og hvordan seksuelle angreb påvirker en kultur og et samfund langt ud i fremtiden.
En af Japans mest prestigefyldte priser er blevet uddelt - og netop årets uddeling har vakt global opsigt. Vinderen af prisen, forfatter Rie Kudan, har nemlig fortalt, at hun har brugt ChatGPT til at skrive den bog, der skaffede hende prisen. Vi dykker ned i ChatGPTs litterære kvaliteter og taler om, hvor meget menneske der skal til for at skrive et litterært mesterværk.
Værter: Chris Pedersen & Karen Secher.
1/23/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Nordjylland i litteraturen og politiserier påvirker vores syn på politiet
Siden midten af 1800-tallet er et påfaldende stort antal forfattere vokset op i Nordjylland. Bogen Toppen af Danmark har samlet mere end 30 forfattere, der hver fortæller deres individuelle version af den nordjyske kulturhistorie. Én af dem er Hanne-Vibeke Holst, og hun gæster Kulturens studie sammen med én af bogens tre forfattere, Johannes Riis.
Ifølge DR Nyheder er seks betjente fra Københavns Politi blevet sigtet og mistænkt for groft tyveri, embedsmisbrug og narkokriminalitet. Flere kilder fortæller, at betjentene skulle have kommunikeret over en Snapchat-gruppe med navnet WOTC - en forkortelse af politiserien We Own This City fra 2022. Men hvordan påvirker tv-serier, der beskæftiger sig med politiet, vores syn på Danmarks udøvende magt? Vi spørger en kriminolog og museumslederen for Politimuseet i København.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
1/22/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Konspirationskultur om World Economic Forum, og kan man sælge kulturarv?
I den eksklusive schweiziske bjergby Davos løb årets World Economic Forum af stablen i sidste uge. Her mødtes Oscar-vindere med oliechefer, tech-iværksættere, regeringsledere og popstjerner. Men hvad er det her for et sted? Og hvad er det ved WEF, der gør forummet til en central for spekulationer og konspirationsteorier?
Det norske kulturministerium har besluttet, at tre antikke, afghanske mønter skal sættes til salg på en åben auktion. Kulturhistorisk Museum i Norge er uenig i den beslutning. De argumenterer for, at mønterne ikke bør sættes til salg, fordi de kan betragtes som kulturarv. Vi taler med en samlingschef ved Nationalmuseet om traditionerne for at sælge kulturarv.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
1/22/2024 • 57 minutes, 10 seconds
Instruktør udelukker anmeldere og Charlotte Rowans kunstneriske forbillede
Sceneinstruktør Niels Erling skriver på sociale medier, at de i forbindelse med premieren på PAMELA på teater Sort/Hvid i København har besluttet at udvælge, hvilke medier, som - i deres optik - leverer "velskreven og relevante stykker kritik". Beslutningen skal ses som et opgør med, at al omtale i sig selv skulle være relevant og interessant.
Nytårsaften tonede DR Pigekoret frem i en helt ny stil, der bød på ny koreografi og en pigekors-udgave af GULDIMUND. Foran pigekoret stod deres nye dirigent, Charlotte Rowan. Rowan kommer oprindeligt fra England, hvor hun tidligt tog hul på en professionel karriere som både sanger, organist og dirigent. Vi spørger Charlotte Rowan, hvem hendes kunstneriske forbillede er.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
1/18/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Opråb i den sydkoreanske underholdningsbranche og 'Poor Things'
Sydkoreas politi, medier og befolkning skal respektere kendissers privatliv, lyder det fra 2000 personer fra den sydkoreanske underholdningsbranche, som nu siger fra over for presset fra det omgivende samfund. Det sker efter, at en af landets største stjerner, Lee Sun-kyun, begik selvmord i december efter at være blevet anklaget for at tage stoffer. Signe Lilja, kandidat i Moderne Kulturformidling og formidler af koreansk popkultur, er med om den sydkoreanske underholdningsbranche og mulighederne for at ændre på vilkårene for de sydkoreanske stjerner.
Yorgos Lanthimos' 'Poor Things' er blevet kaldt et ekko fra Mary Shelleys 'Frankenstein'. Derfor har vi sendt Kenneth Bøgh Andersen, der har skrevet 'Frankenstein forfra' i biografen for at se den anmelderroste film.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
1/18/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Kunstnerens ord i bog
Den københavnske street artist Spyo er virkelig velkendt i København. Ikke som person, men hans slogans og udsagn er malet på hundredevis af mure og gavle rundt i byen. Nu udkommer en bog med hans værker, så vi taler med Spyo og forfatteren om at være en kunstner på kanten af det tilladelige.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
1/17/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Kongens ord i bog
I dag - og i øvrigt ud af det blå - udkommer bogen 'Kongens Ord'. Forfatter Jens Andersen har interviewet og skrevet og den danske presse er på den anden ende. Også os! Så vi har både været i boghandlen, da første læs bøger kom ind ad døren, og vi har haft turbolæsningen i gang, så vi kan tale om, hvad kongen siger bogen.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
1/17/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Kritik af advokatundersøgelsen på Det Kgl. Teater & ligestillingens frontkæmpere
I efteråret sidste år skrev Politiken en række afslørende artikler om Det Kgl. Teaters Balletskole. Avisens afdækning har ført til, at Det Kgl. Teater har bestilt en advokatundersøgelse af forholdene på skolen. Men nu får Det Kgl. Teater kritik af en række kulturordførere, fordi Det Kgl. Teater ikke kontakter tidligere elever om undersøgelsen. Vi ser nærmere på sagen.
Kunstneren, Maria Torp, har mødt og portrættet tolv af verdens vigtigste forkæmpere for lige rettigheder. I mødet med de mange aktivisterne, er Maria Torp blevet konfronteret med vold mod kvinder, omskæring, barnebrude og retten til fri abort. Kulturen har talt med kunstneren i anledning af hendes nye udstilling.
Værter: Linnea Albinus Lande & Jesper Dein.
1/16/2024 • 57 minutes, 8 seconds
Yemens kulturelle kampe & dyrkelsen af fortiden i fiktionen
Det Røde Hav er et konfliktfyldt farvand. Siden november har den yeminitiske Houthi-bevægelse angrebet den internationale skibsfart i protest mod krigen mellem Israel og Hamas. Så sent som i går aftes blev et containerskib ramt af et missil. Vi ser nærmere på Yemens kulturelle kampe, og hvad det egentlig er, houthierne drømmer om.
Gennem 6 sæsoner af The Crown har vi fået serveret det britiske kongehus' gøren og laden gennem Elisabeth den 2.'s tid som dronning. Herhjemme har DR lige afsluttet 2. sæson af Carmen Curlers, mens serien om Anker Jørgensen kører af sted på TV2. De historiskfunderede serier løber over skærmen, udkommer adskillige historiske romaner. Vi dykker ned i, hvad dragning af fortiden i fiktionen fortæller om vores tidsånd.
Værter: Linnea Albinus Lande & Jesper Dein.
1/16/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Kong Frederiks shamballa-armbånd og danskernes læsevaner
Da Kong Frederik søndag vinkede fra balkonen på Christiansborg kom et shamballa-armbånd til syne på hans håndled. Vi ser på, hvilken symbolik, man kan tilskrive armbåndet og på, hvordan kongehuset tidligere har kommunikeret gennem smykker. Det gør vi med Nina Hald, smykkeskribent og forfatter til flere bøger om smykker og Thomas Thulstrup fra Kongernes Samling.
Danske læsere brugte mere tid i litteraturens verden sidste år sammenlignet med tidligere. Det viser Saxos årlige rapport over danskernes læservaner. Saxo mener, at man kan tale om "streamingens triumf", fordi 58 procent af de mere end 12.000 adspurgte læsere definerer sig selv som bogstreamere. Vi ser tallene med Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og forperson for Kulturministeriets Bogpanel.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
1/15/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Gud bevare den nye mellemleder og kongehuset som kulturel magtinstitution
Så skete det. Tusindvis af mennesker overværede tronskiftet i går, alle medier gik amok og enhver tænkelig og utænkelig vinkel blev vendt og drejet. Men har vi får en konge, der i virkeligheden er en slags mellemleder, en dansk suveræn, der bare opfører sig som en lidt mere velbetalt undersåt. Det må man forstå, når man læser et åbent brev til Kong Frederik i Information. Vi taler med forfatteren bag.
Kongehusets ceremonier og symboler indeholder en vigtig form for symbolsk magt og kapital. Den kan deltagere ved gallamiddage, tafler eller jagter kan bruge til at bekræfte hinanden i, at de tilhører en særligt udvalgt skare. Dermed indvier kongehuset eliten og udpeger samfundets støtter, mener magteliteforsker Christoph Houmann Ellersgaard. Vi ser på kongehuset som kulturel magtinstitution sammen med Ellersgaard.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
1/15/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Syntetiske nyhedsværter og vores syn på handicappede
Channel 1 er navnet på en ny nyhedskanal, hvor alle værter og journalister er skabt af AI. Og de ligner altså virkelig godt rigtige mennesker, som de toner frem på skærmen. Men hvad gør det ved vores opfattelse af afsenderen og af facts vs. fake news. Vi har kigget på den nye kanal.
TV-værten Tina Müller brød i tårer, da årets parasports-pris blev uddelt til cykelrytter Emma Lund ved årets sports-gallashow. Og Sørine Gotfredsen syntes, at det var alt for meget i en klumme i Kristeligt Dagblad. Men hvad er fint, fjollet eller for meget, når det gælder vores opfattelse af - og omgang med - handicappede.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
1/11/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Pigedynamikker og kulturkampen om Det hvide Hus
I er der premiere på filmen 'Mean Girls The Musical' - et musikalsk remake af den 20 år gamle chick-flick-klassiker om venindeskab, om at passe ind i gruppen - og om mobning. Men det er ikke den samme film, siger de. Og det er ikke (helt) den samme virkelighed for teenagere i dag. Vi ser på den friske film med friske teenageøjne - suppleret af mobbeforkser, der netop kan fortælle om, hvordan dynamikkerne har ændret sig.
Og så skyder vi den amerikanske valgkamp i gang ved at se på, hvordan kandidater bruger musik, videoer og slogans for at få overhånden. Vi ser både på de historiske højdepunkter - og den valgkamp, der er ved at rulle i gang for alvor.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
1/11/2024 • 56 minutes, 46 seconds
Danske kunstnere reagerer på muligt misbrug & lyden af død
Kulturen har kunne afdække at flere danske kunstnere optræder på en liste over, kunstnere der angiveligt er blevet brugt til at træne AI-billedgeneratoren Midjourney. I dag taler vi med nogle af de kunstnere, der optræder på listen.
Hvordan ser en hverdag ud når fars arbejde går ud på at slå 100.000-vis af mennesker ihjel - lige på den anden side af havemuren - i koncentrationslejren Auschwitz under anden verdenskrig? Det får man et visuelt og anderledes bud på i filmen The Zone of Interest. Vi ser på grusomheder og ondskaben vi lever midt i.
Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.
1/10/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Håndboldens poesi & løbets tidsalder
Harpiks, hopskud og hvinende gummisåler. I dag starter europamesterskabet i herrehåndbold. For mange rimer håndbold på provins, Volbeat og klappepølser - men hvorfor egentlig? Vi ser nærmere på, hvordan historien har formet håndboldens fankultur, og så skal vi udfolde håndboldens poetiske potentiale.
Vi bliver i sportens tegn og tager på løbetur. Copenhagen Marathon har nemlig meldt alt udsolgt for første gang nogensinde. Løb er i sandhed en landeplage. Men hvad fortæller begejstringen for løb om os, som moderne individer, og hvad er det egentlig vi løber fra?
Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.
1/10/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Hvordan imiterer man et menneske og hvordan smager hundekød?
I år åbner den Danske Filmskole op for produktions-design uddannelsen, hvor man lærer at fortælle gennem kulisser. Men hvordan fortæller man et menneske og dets psykologi gennem en kulisse?
Der er sket store ting i Sydkorea i dag, hvor en netop vedtaget lovgivning tager et opgør med en flere hundrede år gammel tradition. Det er en lov, der laver om på, hvad koreanerne må lægge på tallerkenerne. For nu er det slut med hundekød. Både salg og indtag.
Og det er særligt spændende med Sydkorea, som er et land i rivende økonomisk udvikling - de er verdens 10. største økonomi. Og samtidig med, at Sydkorea spytter K-pop og dramaserier ud i stride strømmer, er landet på den anden side også selv under stor indflydelse fra den globale verden i de her år. Og mon ikke hundekøds-forbuddet er en brik i dét?
Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.
1/9/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Er ny serie om Anker Jørgensen propaganda og bliver danske billedkunstnere misbrugt af AI?
Serien "Anker", der er instrueret af fotograf Bo Tengberg, der er gift med vores nuværende statsminister Mette Frederiksen, har været udsat for en del kritik for både produktionen og af dens skildring af Anker Jørgensen. Men hvad er det egentlig for et billede, man får af Anker Jørgensen: er det historisk korrekt og hvad kan vi lære den turbulente periode i dansk politik som 1970'erne var?
Hvis du finder på en kort tekst og skriver det ind i den kunstige intelligens Midjourney, så kan den designe et billede ud fra din tekst.
Teknologien er populær og bruges allerede som almindelig praksis inden for billedgenerering i mange forskellige jobs. Men MIDJOURNEY bliver også - ligesom andre kunstige intelligenser - kritiseret for at udnytte og kopiere kunstneres arbejde.
Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.
1/9/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Fascinationen af atomkrig og Red Barnets støttesang
Christopher Nolans nyeste storfilm 'Oppenheimer' blev den største vinder ved det netop afholdte Golden Globes. Oppenheimer handler om den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer, der blev kendt som atombombens fader. Atomkrigen er også i fokus i en kommende dansk bog, der hedder 'Hvis (Atom)krigen kommer' af Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen, der begge er inspektører ved det meget populære koldskrigsmuseum REGAN Vest. Men hvorfor er vi så fascinerede af atomkrig? Rasmus Dahlberg, lektor ved Forsvarsakademiet og katastrofehistoriker, forklarer, hvad der er gennemgående for de perioder, hvor vi dyrker katastrofefortællingerne.
Red Barnet har lavet en støttesang med et enkelt budskab - alle børn har ret til liv. Men giver det overhovedet mening at lave en støttesang i 2024? Kan man tjene penge på at lægge en sang ud til streaming og hvilke risici er der ved at lave en støttesang, når genren tidligere har været udskældt? Rasmus Rex Pedersen, forsker i streaming på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, Anne Vestergaard, lektor i kommunikation og CSR på Copenhagen Business School og Johanne Schmidt-Nielsen, direktør i Red Barnet vender støttesangens muligheder og faldgruber.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
1/8/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Museerne var velbesøgte i 2023 og Brontë-søstrenes betydning
Generelt kan landets store museer se tilbage på et velbesøgt år 2023, hvor det endda belv til et par eftertrykkelige rekorder. Blandt andet på Statens Museum for Kunst (SMK), som med et succesrigt 2023 har fortsat takterne fra året før, hvor museet også satte besøgsrekord. Det skriver Kulturmonitor, der har samlet besøgstallene fra landets største museer. Vi ser på tallene med Jane Mylenberg, debattør, stifter af Mylenberg Consulting og tidligere museumsdirektør på Kommunikationsmuseet ENIGMA.
De tre engelske forfattersøstre Charlotte, Anne og Emily Brontë, der bl.a. står bag romanerne Jane Eyre, Stormfulde højder og Fruen til Wildfell Hall, blev født i et rækkehus i det nordlige England i begyndelsen af 1800-tallet. Siden flyttede familien, og huset blev solgt, men nu har en gruppe dedikerede Brontë-fans indsamlet penge til at renovere og genåbne søstrenes fødehjem i Yorkshire. Men hvorfor taler vi stadig om Brontë-søstrene 200 år efter, de blev født, og hvilken indflydelse har de haft på den engelske litteraturhistorie og litteraturtradition? Litteraturformidler og cand.mag. i Dansk, Engelsk og Teatervidenskab, Lise Lotte Frederiksen, har et bud.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
1/8/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Lukningen af St. Croix Avis & voldtægt i cyberspace
Det er ikke kun herhjemme, at lokalaviserne oplever tilbagegang. Et stykke caribisk avishistorie med danske aner forsvinder nemlig, når St. Croix Avis om lidt drejer nøglen om. Avisen var nemlig engang de danske myndigheders avis, dengang de amerikanske Jomfruøer var kendt som de Dansk-vestindiske øer. Vi slår op i avisen, og ser hvad den kan fortælle os om den danske kolonihistorie.
Det kræver ikke andet end et par "virtual reality"-briller, før du kan blive transporteret til metaversets digitale verden. En verden som potentielt kan blive en større del af vores alles levede liv. Men alt er langt fra fryd og gammen i metaverset. Det britiske politi efterforsker lige nu et seksuelt overgreb begået mod en mindreårig piges avatar i cyberspace. Vi ser nærmere på, hvilket etisk regelsæt, der gælder for avatarer i den digitale verden.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
1/4/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Mobilspillet som kunstform & afrikansk fodbold i krise
Næsten tre milliarder mennesker på verdensplan spiller mobilspil. Mobiltelefonen er den platform, der genererer suverænt flest penge i hele spilindustrien. Men hvorfor anerkender vi ikke mobilspil i lige så høj grad som andre kulturprodukter, når de nu er så populære verden over? Det undersøger vi med en gæst, der kalder mobilspil det 21. århundredes kunstform.
Med glidende tacklinger, vristspark og jubelscener vil de afrikanske lande dyste om at kunne kalde sig kontinentets bedste fodboldnation. I næste uge begynder fodboldslutrunden: African Cup of Nations. Vi ser nærmere på den krise, som afrikansk fodbold står i, og hvad krisen fortæller om forholdet mellem Afrika og Europa.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
1/4/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Magasinet uddør og Macron elsker vin
Magasiner på glittet papir lukker på stribe - nogle lever videre som webmagasiner - men vi får færre og færre trykte magasiner at vælge mellem. I dag ser vi på, hvor slemt det faktisk står til - og så tager vi et smut ned ad memory lane og taler med en af bagmændene bag 90'ernes sjove Schäfer-magasin.
Og så har Macron grundigt punkteret de franske myndigheders planer om at lave kampagner for alkoholfri januar. Han vil i hvert fald drikke sin daglige glas til frokost og aften, har han sagt - og givet nul kroner til kampagnerne. Franskmænd og deres forhold til vin altså...vi hiver proppen af problemet.
Værter: Linnea Albinus Lande og Karen Secher.
1/3/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Dronninger i kulissen og Disney-figurer i gyserfilm
Når dronning Margrethe 14. januar abdicerer, bliver hun eks-regent. Og ser vi tilbage i danmarkshistorien, har en lang række markante dronninger spøgt i kulissen længe efter, at et nyt kongepar har sat sig til rette på tronen. Vi har set på fire af danmarkshistoriens markante dronninger, som har haft stor betydning, selvom nye folk har taget over som regenter.
Disneys eneret til den tidlige Mickey Mouse- figur udløb ved årsskiftet, og der går ikke mere end vel et par måneder, før gyserfilmen 'Mickey's Mouse Trap' kommer i biograferne. Og om lidt kommer såmænd også Peter Plys-gyserfilm nummer 2. Vi ser på de nye film og spørger det rungende: 'Hvorfor?'
Værter: Linnea Albinus Lande og Karen Secher.
1/3/2024 • 57 minutes, 11 seconds
Dronningen og kulturen
Dronning Margrethe har altid været kendt for sit tætte forhold til kulturen. Både som ihærdig publikum men også med egne bidrag, hvilket er nok så usædvanligt. Så hvad efterlader dronningen, når hun abdicerer? Vil det rykke rundt på nogle klodser i kulturlivet?
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
1/2/2024 • 57 minutes, 12 seconds
Kongen og kulturen
Den 14. januar får Danmark en konge, der har et noget andet syn på kultur end sin abdicerende mor. Vi sætter fokus på den kommende konges kulturvaner og kommer i den forbindelse omkring både sport, rockmusik og billedkunst.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
1/2/2024 • 56 minutes, 11 seconds
Kulturkampene i 2023 og Theis Ørntofts kulturår
Hvad har vi sukket dybt over, og hvad har skilt os ad eller givet samling på tropperne? Vi ser på årets kulturkampe sammen med kulturjournalisterne Mathias Sindberg fra Information og Birgitte Borup fra Berlingske.
Endnu et år synger på sidste vers, men hvad er det for et kulturår, vi siger farvel til? Det spørger Kulturen en aktuel kulturpersonlighed om - i dag forfatter Theis Ørntoft.
Vært: Jesper Dein.
12/28/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Sofie Lassen-Kahlke
Dagens julegæst er skuespiller og nyudklækket krimiforfatter, Sofie Lassen-Kahlke, som fortæller om krigens indflydelse på hverdagen, om den kollektive begejstring for dansk sportstriumf og om at udskifte sit kreative udtryk. I skuespillet oplever Sofie at være en del af et hold og et større samarbejde, mens hun i sin forfattergerning er nærmest alene. Så for Sofie Lassen-Kahlke har 2023 været lidt af et solo-år, mens tre børn samtidig har higet efter hendes opmærksomhed.
Vært: Jesper Dein.
12/28/2023 • 56 minutes, 36 seconds
2023 for kulturliv og hjemløse
I denne time ser vi tilbage på noget af det, 2023 bragte med sig. Sammen med KULTURJOURNALIST Lærke Kløvedal ser vi tilbage på kulturåret i Danmark - og så får vi besøg af en af gadens fugle - en hjemløs, der fortæller om, hvordan man bruger kultur til både at blive underholdt og holde sig varm, når man lever uden et fast hjem.
Vært: Jesper Dein.
12/27/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Guldimund
Han har vundet både lytterpriser og anmelderros. Asger Nordtorp Petersen - med kunstnernavnet GULDIMUND har haft det vildeste 2023 - med udsolgte koncerter, fuld fart på kærlighedslivet og skabelsen af det "svære" 2. album efter en larmende succesfuld debut.
Denne time er fyldt med Guldimund hvor vi ser nærmere på året der gik - og ikke mindst det der kommer...
Vært: Jesper Dein.
12/27/2023 • 56 minutes, 43 seconds
Kunstnerkolonien som reality og virksomheders rolle i traditioner
Et af de seneste års mest overraskende reality-koncepter handler ikke om folk med hul i pengepungen eller ondt i hjertet. I stedet handler det om noget så overraskende som kunst. DR-serien "Kunstnerkolonien" er elsket for sine oneliners og kaotiske øjeblikke, og det fik os til at tænke på, hvad reality formatet kan og hvorfor genren også kan omfavne et kunstprogram. Marlene Weybøll, vært på podcasten Reality Tjek og mangeårig caster på bl.a. "Big Brother", "Love Island" og "Kongerne af Marielyst".
Virksomheder spiller aktivt en rolle i vores traditioner. Det gælder også i julen, og det er Tivolis julemarked et godt eksempel på. Vi ser på, hvordan de kommercielle interesseser, kommer til udtryk i traditionerne i Tivoli sammen med deres kommercielle direktør Niels Folmann og Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
12/21/2023 • 57 minutes, 13 seconds
UEFA mister monopol på fodbold og hvorfor hedder stormen Pia?
I morges faldt der dom i en sag hos EU-domstolen, hvor det europæiske fodboldforbund, UEFA, og det internationale fodboldforbund, FIFA, er kendt skyldige i at have sat sig på et ulovligt monopol. Men hvad betyder monopolbruddet for vores fodboldkultur?
I dag raser stormen Pia det danske land. Men hvorfor hedder den Pia? Og hvad gør det ved vores forhold til naturfænomener, at vi giver dem menneskenavne? Lyt med hvor vi blandt andet spørger Pia Kjærsgaard, hvordan det føles at dele navn med en storm.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
12/21/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Angreb på den russiske litteratur og en bølge af influencer-skandaler
Rusland har tilføjet den populære russiske forfatter Boris Akunin til deres terrorliste. På sin egen hjemmeside kalder forfatteren det for en milepæl i forholdet mellem det russiske styre og de russiske forfattere. For Akunin sender situationen tankerne mod tiden i Sovjet og Den store udrensning.
Tre meget forskellige influencere fylder lige nu i mediebilledet: Elvira Pitzner, Ahmarni og Ruby Franke. De er hver især involveret i retssager i henholdsvis Dubai, Danmark og USA. Vi bruger de tre influencere til at undersøge deres rolle og magt i vores samfund i dag.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
12/20/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Ballettens syge system og en verden uden TikTok
Spiseforstyrrelser, mobning og fysiske mén. Sådan lyder nogle af de beskrivelser, som Politiken de seneste måneder har frembragt om forholdene på Det Kongelige Teaters Balletskole. Afsløringerne viser at hånen bor i ballettens system - det skrev Informations balletanmelder forleden. I dag gæster hun os og kortlægger det syge system.
På få år er TikTok blevet det foretrukne sociale medie blandt børn og unge. Men hvis man spørger Danmarks digitaliseringsminister, ville verden være et bedre sted uden - det fortæller hun til Berlingske. Vi taler med ministeren om, hvordan hun agter at regulere TikTok.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
12/20/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Et år med AI og en god jul med Claus Meyer
Det er faktisk kun godt et år siden, at ChatGPT kom, så og væltede verden med sine evner til at erstatte mennesket, når der skulle skrives tekster. Dengang havde vi DR's tech-korrespondent i studiet for at forudsige 2023 i forhold til AI - og nu er han sat stævne for at vurdere, hvor godt han ramte. Og så får du et ordentlig skud Claus Meyer, der i vores juleserie reflekterer over godhed og hvornår, man er et godt menneske.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
12/19/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Nørderne har vundet og litterære debutanter vs. gamle forfattere
Der er snart sagt ikke det nørde-hjørne, der ikke er blevet hevet frem i mainstream-kulturen, så mange i dag er helt fortrolige med både drager, rumskibe, mærkelige magiske kort og teknologi, vi ellers ikke troede mulig. Med afsæt i en kommende film om det meget specifikke figurkrigsspil Warhammer 40K ser vi på nørde-kulturens vej til dominans i kulturen - og spår næste nørde-ting, du også kommer til at kende.
Og så ser vi på årets litterære debutanter - hvor mange har forlagene turde binde an med, og i hvilken retning stikker de. Samtidig viser nye tal, at over 1/3 af danske forfattere er over 70 år. Vi taler om, hvad det betyder for den litteratur, vi bliver præsenteret for.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
12/19/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Fremtidens museer og musik som social genoptræning
Midt i debatten om en museumsreform, som allerede har skabt meget røre, kommer nu en større udgivelse om fremtidens museer. Hvad skal de og hvordan kan de komme til det. Vi har en af forfatterne med i studiet. Her skal vi også dykke ind i et projekt, hvor en kendt musiker spiller de mest intime koncerter for et lillebitte publikum - et ungt publikum, der er udfordret med angst eller diagnoser, som normalt gør det svært for dem at være til f.eks. koncerter. Hvad nytter det? Det hører vi fra både musiker og skoleleder.
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
12/18/2023 • 56 minutes, 37 seconds
Slankekurens historie og koranlov i praksis
Med fremkomsten af wegovy er det måske slut med slankekure, som vi kender dem. Vi fortæller i dag slankekurens historie og ser også på, hvordan markedet for - og kulturen omkring - tyndhed vil ændre sig. Da koranloven blev vedtaget i torsdags, blev den fulgt på vej af op til flere koranafbrændinger og lignende happenings. Blev loven taget i brug ved de lejligheder? Hvad kan fremtidens kunstnere forvente?
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
12/18/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Nattevagten genopstår, og er Steiner-bevægelsen ekstremistisk?
En opfølger på Nattevagten fra 1994 har i dag premiere. Vi får besøg af filmens instruktør Ole Bornedal og spørger ham, hvorfor filmen skal genopstå.
Forfatter Morten Hesseldahl har rettet kritik mod Steinerskolen og kaldt den for en sekt rundet af okkultisme, clairvoyance og racisme. Det er journalist og historiker Christoffer Emil Bruun uenig i, hvis tre børn har gået i Steiner-institutioner. De gæster begge Kulturens studie.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
12/14/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Firoozeh Bazrafkan med rivejern, og hvordan er Poul Krebs et godt menneske?
Den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan skrev i går på sin X-profil, at hun ville udføre en performance på Christiansborg Slotsplads i dag, hvor et rivejern ville indgå. Vi sender live fra slotspladsen med en lektor i retsfilosofi.
Vi åbner endnu en låge i Kulturens julekalender. I dag fortæller sanger Poul Krebs, hvad han gør for at være et godt menneske.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
12/14/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Nulle er død - og Paludans teater
Tv-værten, musikeren og ikonet Nulle er død, 86 år gammel. Hans mangeårige makker og gode ven Poul Nesgaard giver ham nogle ord med på vejen i dagens program. Her ser vi også på Rasmus Paludans ambitioner om at starte en teatertrup. Med en af Danmarks største teaterkendere, Jacob Steen Olsen, vurderer vi, hvad der skal til, for at man kalde noget for teater.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
12/13/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Pamelas genrejsning og bog-grafik der sælger
Når Teater S/H til januar har premiere på en forestilling om Pamela Anderson, lægger det sig ind i den nye fortælling om nogle af 90'ernes kvindelige ikoner, der opstår lige nu. Pamela har selv været fremme og også Britney Spears har med sin roste selvbiografi generobret fortællingen om sig selv. Vi ser på Pamela, sladderen, der ubønhørligt fulgte 90'er-ikonerne - og så tager vi et kig på, hvordan sladderen foregår i dag med SoMe som en ny central.
I studiet i dag har vi også en bogstak - nøje udvalgt af en grafiker og bogdesigner, der klæder os på til, hvordan sådan en bog skal se ud, hvis den skal have et forspring i julehandlen.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
12/13/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Danmark elsker kød og flere etniske minoriteter i børnebøger
Kødet dominerer stadig, når danskerne skal vælge aftensmad. Det viser en ny undersøgelse fra Madkulturen - en selvejende organisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Madhistoriker Nina Bauer forklarer, hvorfor kødet er så centralt i vores madkultur, mens Stinne Kroager, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet kigger på den kønnede interesse for kød. Hun har nemlig fundet ud af, at især drenge er meget begejstrede for kød.
30 procent af de britiske børnebøger havde sidste år en etnisk minoritet med i fortællingen. Det er en stigning på 26 procent på seks år, viser en rapport fra det britiske Center for læsefærdighed i almen uddannelse ifølge The Guardian. Nadia Mansour, ph.d. i multikulturel litteratur, giver sit bud på, hvad dansk multikulturel børnelitteratur er anno 2023.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
12/12/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Nyt ukrainsk ungdomshus og kokain bliver mere normalt
Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus udvider sine aktiviteter i Ukraine med et nyt mødested for unge og ungdomsorganisationer i Mukolaiv - en ukrainsk by, som Danmark har forpligtiget sig særligt til at hjælpe med at genopbygge. Ungdomshuset skal være en platform for unge, som ønsker at styrke det lokale civilsamfund og kulturliv.
Roskilde Festival dannede i år rammen om et forskningsprojekt, der skulle give et bedre indblik i, hvordan danske unge bruger og tænker om stoffer. Rapporten er nu udkommet og viser, at kokain bliver opfattet som mere normalt end tidligere i dele af festkulturen. Antropolog og professor Henrik Vigh fra Københavns Universitet svarer på, om vi har fået en farligere festkultur end tidligere.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
12/12/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Det at være grønlandsk & Rune Lykkebergs kærlighed til Per Højholt
Sproget betyder både noget for ens identitet og tilhørsforhold til det sted, hvor sproget tales. Men hvad sker der så, når man er født og opvokset et sted - men ikke taler deres sprog? Det spørgsmål undersøgte en gymnasieelev på Odense Katedralskole, da hun deltog i talentprogrammet 'Projekt Forskerspirer'. Hun er nu kåret som årets forskerspirer og gæster programmet.
Per Højholt var folkelig æstetiker, dialektmusiker og en af Danmarks helt store forfattere - og så er han et af Rune Lykkebergs forbilleder. Rune Lykkeberg fortæller om sin fascination af Højholt, om at holde sine metaforer i kort snor og om at lytte til sproget.
Vært: Linnea Albinus Lande.
12/11/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Israels Eurovision-deltagelse & det politiske partisantørklæde
Israels deltagelse i Eurovision er kommet til debat på grund af krigen mellem Israel og Hamas. Det er dog langt fra første gang, at Eurovision lægger scene til politiske kampe og budskaber. Vi ser nærmere på Eurovision som politisk kampplads.
Tusindvis af danskere var i går på gaden i København for at demonstrere for våbenhvile i krigen mellem Hamas og Israel. Ser man på billeder og videoer af demonstranterne, er der en beklædningsgenstand, der går igen: det sort hvide partisan-tørklæde. Vi undersøger, hvor tørklædet kommer fra og ser nærmere på dets betydning.
Vært: Linnea Albinus Lande.
12/11/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Den rigtige Maestro og flyverdragten som kulturel kampplads
Der er premiere på Maestro i dag. En storfilm om komponisten, dirigenten og levemanden Leonard Bernstein, der betog en hel verden med sin tilgang til musik. Vi ruller hans liv og værk ud i dag, hvor vi også hører en dansk komponist om, hvordan Bernstein kan inspirere, når man skaber musik i dag. Og så skal vi se på flyverdragten, der nu bruges flittigt af de fleste børn og mange voksne. For engang var heldragten kampplads mellem forskellige opfattelser af børn - skulle de være rene og artige eller legende og fri til at svine sig til. Hør om den kamp i dag.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
12/7/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Koranlov og Kirstendom - og den ansigtsløse censur
I anledning af Koranlovens 3. behandling i Folketinget i dag, ser vi på, hvordan den bryder med traditionel dansk politisk og juridisk kultur. Og så får vi besøg af en satiriker, der har lavet sit eget trossamfund i en slags protest mod Koranloven. Det er Frederik cilius, der har ophøjet sit alter ego til gudinde og skabt Kirstendom.
Og så er en udstilling om censur blevet censureret. 'Storm - museet for humor og satire' ville lave reklame for 'Den censurerede udstilling om censur', men selvom alle frække steder var dækket til på det strandbillede, de brugte på Facebook, blev opslaget om udstillingen censureret - og ingen ved hvorfor. Vi ser den ansigtsløse censur i øjnene.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
12/7/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Kunstnere i Tal og Simone Aaberg Kærns kunstneriske forbillede
Databaseret viden om kunstnervilkår har hidtil været en mangelvare i dansk kulturpolitik. Det blev især tydeligt under Coronapandemien, hvor det viste sig, at politikere og embedsfolk manglede indblik i de forhold, kunstnere og kulturskabere arbejder under. Derfor har Dansk Kunstnerråd har indgået en aftale med Danmarks Statistik om et stort datasamarbejde, der skal sætte tal på - og løbende udarbejde statistik om - kunstneres og kulturskaberes sociale og økonomiske vilkår. Vi dykker ned i tallene med Nis Rømer, forperson i Dansk Kunstnerråd, og med billedkunstner Kristina Steinbock, der måske kan kende sig selv i tallene.
Simone Aaberg Kærn er kunstner og pilot. Hun er bl.a. kendt for et portræt af statsminister Anders Fogh Rasmussen og dokumentarfilmen "Smiling in a Warzone" om hendes flyvning til det krigsramte Afghanistan. Hun har en fortid som aktivist og bzér og er uddannet på Kunstakademiet i København og på Goldsmiths College i London. I dagens Kulturen kan du høre, hvem hendes kunstneriske forbillede er.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
12/6/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Center for Bæredygtighed i Kulturen og en GOD jul med Apolonia Sokol
Alt fra filmselskaber til kulturhuse nedsætter udvalg og fremlægger planer og intentioner for arbejdet med den grønne omstilling. Sidste år besluttede regeringen, at der skulle laves et Center for Bæredygtighed i Kulturen, og nu har den besluttet, hvor centret skal ligge. Det bliver Kulturens Analyseinstitut, der skal bidrage til debat og løsninger om bæredygtighed og den grønne omstilling i kultursektoren. Direktør Esben Danielsen forklarer, hvordan de vil gå til den opgave.
I dagens afsnit af Kulturens julekalender spørger vi kunstmaler Apolonia Sokol om, hvordan hun er et godt menneske. Apolonia Sokol er aktuel med en udstilling på Arken i Ishøj, og så er hun hovedperson i den prisvindende dokumentarfilm "Apolonia, Apolonia" af Lea Glob, der portrætterer Apolonias personlige og kunstneriske udvikling.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
12/6/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Irmapigen i retten og GTA som samtidsfortælling
Irmapigen har været for retten, og nu er der faldet dom. Tilbage i juni sagsøgte Coop Danmark galleriet Artpusher Gallery og galleriets ejer, kunstneren Love Party, for at gøre brug af varemærket. Retten er kommet frem til, at Artpusher Gallery forbydes at bruge Irmapigen på samtlige produkter, og at alle eksisterende effekter skal tilbagekaldes. Vi dykker ned i kampen om Irmapigen.
Rockstar Games har løftet en lille del af sløret for det måske mest ventede computerspil nogensinde - Grand Theft Auto 6. Vi taler med en lektor i medievidenskab, som mener, at spillet er vor tids bedste bud på den store samtidsroman - vi spørger ham hvorfor.
Værter: Karen Secher & Linne Albinus Lande.
12/5/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Putins kunstnere og øjenkontakt med Daimi
Efter at have været i vælten siden den russiske invasion af Ukraine er det nu blevet offentliggjort, at dirigenten Valery Gergiev skal lede det russiske Bolsjoj Teater. Vi benytter anledningen til at se nærmere på, hvordan styret i Rusland forholder sig til russiske kunstnere, som er blevet cancelled i Vesten.
Dagens gæst i Kulturens julekalender er sanger og skuespiller Daimi. Hun elsker at kigge børn i øjnene, når hun sidder i bussen. Mens forældrene og de fleste andre voksne synker ned i sine telefoner, bruger Daimi øjeblikket på at få analog kontakt. Vi taler med hende om begrebet godhed.
Værter: Karen Secher & Linne Albinus Lande.
12/5/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Nyt klima - ny mad? Og skal naturvidenskaberne give os dannelse?
Torsken og silden er måske på vej mod koldere farvande. Til gengæld er der kommet østers og blæksprutter i danske farvande. Men kan og vil de danske måltider ændre sig efter de nye råvarer, vi lige pludselig har mellem hænderne? Det kommer nok til at gå mere trægt, end man skulle tro, for vi er ikke lige sådan at ændre på, siger vores gæstende madkulturforsker.
En naturvidenskabs-professor vil have universiteter og ungdomsuddannelser til at gribe og undervise i den dannelse, man kan hive ud af naturvidenskab. Vi taler med ham, men tager også et reality-check på et gymnasium for at høre, hvordan naturvidenskab og dannelse sameksisterer allerede i dag.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
12/4/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Faglitteraturens forfald og en god jul med Nadia Nadim
Faglitteraturen har svære kår i disse år, og i dag samles forfattere, politikere og andre kloge på Christiansborg for at diskutere baggrunden og søge løsningen. Vi tager fat på forhånd i dagens udsendelse.
Og så er det i dag, vi starter vores juleserie, hvor vi spørger personligheder fra det danske kulturliv, hvad der for dem er definitionen på et godt menneske. I dag svarer Nadia Nadim.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
12/4/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Beyoncé som politisk karakter og spiritualitet på ARoS
Sangeren Beyoncé udgiver i morgen koncertfilmen Renaissance: A Film by Beyoncé. I den anledning kigger vi nærmere på Beyoncé som musiker, menneske og som politisk, ideologisk karakter.
Det aarhusianske kunstmuseum ARoS åbner i weekenden udstillingen The Cosmos Within, der leder os ind i alternative, sanselige og spirituelle verdener. Vi spørger udstillingens kurator om, hvorfor kunsten er en relevant formidler af åndelighed og healing.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
11/30/2023 • 57 minutes, 11 seconds
1000-kronesedlens død og vores fascination af smerte i tv-programmer
Nationalbanken har besluttet at afskaffe den danske 1000-kroneseddel. Vi kigger nærmere på kulturhistorien bag den danske pengeseddel.
Netflix har lanceret et realityprogram, der er baseret på den sydkoreanske serie Squid Game. To af deltagerne i Squid Game: The Challenge har nu truet med at sagsøge Netflix for fysiske skader, som de har fået under optagelserne. Og der findes et utal af tv-programmer, hvor deltagerne på den ene eller anden måde bliver sat i pressede situationer - og hvor de altså er i risiko for skader. Vi spørger en filosof, hvorfor vi er så optaget af tv-programmer, hvor deltagerne lider.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
11/30/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Ny argentinsk præsident stopper kultur-støtte, mens Lykke Friis elsker Marlene Dietrich
Da argentinerne i sidste uge valgte Javier Milei til præsident, fik de en mand i spidsen, der vil af med mange ting - blandt andet det argentinske kulturministerium. Tag med os et smut til Argentina i dag for at høre, hvad det kommer til at betyde for det argentinske kulturliv - og hvordan selvsamme liv reagerer på det. Og så kommer Lykke Friis i studiet med sit store idol Marlene Dietrich under armen. Hvordan inspirerer den ikoniske tysk-amerikanske sanger og skuespiller mon en direktør for Tænketanken Europa. Det finder vi ud af i dag.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
11/29/2023 • 57 minutes, 8 seconds
Dansk design og genfortryllelse af ting - og bio-abonnementer kan ændre vores adfærd
Et digert to-binds-værk fortæller hele historien om dansk design, og det dykker vi ned i i dag - men måske behøver ting ikke at være super-designede, før vi giver dem værdi. Måske skal vi bare se anderledes på dem, siger forfatter til ny bog om netop at genfortrylle ting og sager. Der vil være genfortryllede ting og sager i dagens studie. Og så har Nordisk Film besluttet at lave en abonnementsordning til deres biografer, mens de små arthose-biografer overvejer at gøre det samme. Hvad vil det betyde for vores måde at se film på? Og skal nye kunder komme fra de andre biografer, eller er det streamingtjenesterne, der skal bløde seere?
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
11/29/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kampen om de 65.000 og en romersk kejsers køn
Flere tusind gik på gaden for at kræve våbenhvile og nødhjælp til Gaza, da en menneskeflok vandrede gennem København søndag den 19. november. Hvor mange tusind mennesker, der deltog, har dog senere været genstand fra diskussion. Vi undersøger tallets betydning og kampen om narrativet.
Den romerske kejser Elagabal, som levede for 1.800 år siden, får ændret sine pronominer - i hvert fald på et museum i Storbritannien. Museet begrunder ændringen i skriftlige kilder fra Elagabals samtid. Vi dykker ned i sagen med en kønsarkæolog, når vi undersøger, hvad vores samtid betyder for vores historieskrivning.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
11/28/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Værdiens opståen og ophavets betydning
Hvem var egentligt jordens første kapitalister? Det bliver vi muligvis snart klogere på, når et nyt forskningsprojekt fra Nationalmuseet vil undersøge, hvornår mennesket opfandt begrebet 'værdi'.
Forskerne mener at den nye viden, måske kan hjælpe os til at leve mere bæredygtigt - vi spørger hvordan?
Buffy Sainte-Marie, en legendarisk musiker, blev et billede på oprindelige nordamerikaneres frihedskamp i USA og Canada. Hun kendte ikke sine rigtige forældre, sagde hun, for hun var blevet bortadopteret som spæd. Hendes ukendte forældre havde muligvis tilhørt cree-stammen - MEN det viser sig, at hun var af europæisk afstamning. Og hvad så, spørger vi - kan man skabe kunst ud fra et traume, man ikke selv er rundet af?
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
11/28/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Finanslovens kulturposter og fra tv til politik - og omvendt
Med en ny finanslov er der mange kunst- og kulturinstitutioner, der sidder og gransker tallene for at se, om de er købt eller solgt. Vi dykker ned i tallene i dag og ser på, hvad kulturen kan forvente i det kommende år.
Med nyudnævnte digitaliserings- og ligestillingsminister Mia Wagner fortsætter en trend i moderne, dansk politik. Personligheder kendt fra tv, der træder ind på den politiske scene. Vi ser på fordele og ulemper - og kaster også et blik på den modsatte dynamik - politikere, der vil være med i underholdningsprogrammer.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
11/27/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Museers kunstindkøb og Putins Venskabslege
For ti dage siden offentliggjorde Kulturministeriet en rapport, der viser ubalance mellem kønnene, når det gælder indkøb af nye kunstværker. Mange ser den skævhed som et problem, men ikke Berlingskes kunstredaktør, der tager debatten med en museumsdirektør. Og så ser vi på Putins Venskabslege - en slags alternativt OL, der vil løbe af stablen lige efter det 'rigtige' OL i sommeren 2024. Hvad vil Putin opnå, og hvordan reagerer Den internationale Olympiske Komite og resten af sportsverden på de nye 'lege'.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
11/27/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Vores forhold til heste og et grønt overforbrug
I verdens førende dressurcenter, som er dansk, bliver hestene ifølge en ny Operation X-dokumentar mishandlet. Men problemet er langt større end et enkelt dressurcenter. Det mener Julie Taylor, der i mange år har drevet det kritiske hestemedie, Epona.tv. Kulturen spørger, hvad der foregår i dansk ridning og ser også nærmere på vores forhold til det store dyr.
Kirkens Korshær slået omsætningsrekord i år, fordi genbrug er blevet trendy. Men er det egentlig bedre at købe genbrugstøj, hvis man køber meget af det? Kulturen undersøger, om man kan tale om et grønt overforbrug, og ser også på, hvilken rolle kulturkritikken spiller i den grønne omstilling.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
11/23/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Nationalmuseet vil ikke aflevere græske marmorhoveder tilbage og PRISCILLA
Nationalmuseet har besluttet, at tre skulpturfragmenter fra Parthenontemplet i Athen, der kom til Danmark omkring 1688 og 1835, skal blive på museet. Akropolismuseet i Athen har ellers bedt om at få dem tilbage, men Nationalmuseet vurderer, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie. Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet, forklarer, hvordan græske skulpturfragmenter kan være vigtigere for Danmark end for Grækenland.
I en ny film om Priscilla Presleys liv og ægteskab med Elvis forsøger filminstruktør Sofia Coppola at sætte fokus på en kvinde, der har stået i skyggen af sin meget berømte mand. Det er helt i tråd med vor tids genskrivning af historien, der giver kvinder plads i vores kollektive erindring. Men Coppola mislykkes med at gøre os klogere på Priscilla, der i en alder af 21 var en af de mest berømte kvinder i verden. Det mener Nanna Frank Rasmussen, anmelder i Politiken.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
11/23/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Kunst i lader og debat om kultur i medierne
På Valdemar Slot vil der i den kommende tid ske store ændringer, for lader og bygninger, der ikke har den store funktion i dag, vil blive omdannet til udstillingssteder og kulturtilbud. Og på Lolland-Falster er et kæmpe projekt i gang med at skulle omdanne mindst 15 gamle lader til funklende, permanente udstillinger. Vi tager den øjeblikkelige puls på 'kulturifiseringen' af det gamle Danmarks bygninger. Og så taler vi om det mærkelige skisma, at mens der politisk og til en vis grad økonomisk er fokus på kunst og kultur i disse år, så skærer medierne i deres anmeldere og kulturmedarbejdere. Forpersonen for teaterkritikerne i debat med JP's chefredaktør Marchen Neel Gjertsen.
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
11/22/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kommuners kultur analyseres - og talen JFK aldrig holdt
Kulturens Analyseinstitut lancerer i dag et stort projekt, hvor det skal undersøges, hvordan kommuner kan bruge kultur til at fastholde borgere og skabe mere trivsel. I første omgang bliver det Assens og Kalundborg, der skal undersøges. Vi taler med kommunen om deres udfordringer og med analyseinstituttet om undersøgelsens anatomi. Og så får du i dag muligheden for at høre den tale, John F. Kennedy skulle have holdt i Dallas, hvis han ikke var blevet skudt i dag for 60 år siden. Vi hører talen og får udlagt teksten.
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
11/22/2023 • 57 minutes, 7 seconds
Amazons indtog i Danmark og Tal Rs søgen efter ubehag
Den globale e-handelsgigant Amazon er nu lanceret i en dansk udgave. En udgave, som skal få endnu flere danske forbrugere ind på Amazons tyske platform. På trods af gigantens indtog ryster de danske boghandlere ikke i bukserne - men hvorfor egentlig ikke?
Tal R er en af landets største kunstmalere. En ny bog gennemtrawler hans oeuvre, men hvad tænker manden egentlig selv om sin kunst? Jesper Dein har besøgt Tal R til en samtale om at lede efter problemer - for Tal R maler nu engang bedst, hvis det er besværligt.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
11/21/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Fyringen af en AI-gud og Ruslands fængslede kunstnere
OpenAI, som står bag ChatGPT, har fyret deres direktør - og det sender rystelser gennem tech-verdenen. Vi taler med en techjournalist, som mener, at problemerne i OpenAI knytter sig til deres virksomhedskultur. Men hvad betyder fyringen for hele vores opfattelse af hele Silicon Valley og tech-bros?
I Rusland er kunstneren Sasja Skotjilenko blevet idømt syv års fængsel - og hun er blot en af mange. Samtidig med at dommen faldt, var der premiere på en dansk teaterinstallation om lige præcis Skotjilenko og de russiske kunstneres forhold. Vi taler med forestillingens instruktøren og med en forsker i russisk aktivisme.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
11/21/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Er prisvinder en dårlig leder og er fremtidens telefon uden skærm?
Der var klap og blomster, da teaterinstruktøren Nullo Facchini fik Wilhelm Hansen Fondens hæderslegat på 200.000 kr. for et par uger siden. Men nu har mindst 7 tidligere og nuværende medarbejdere på teatret Cantabile 2 taget bladet fra munden og fortalt om Nullo Facchinis dårlige ledelsesstil på teatret. Her har han været teaterleder i 38 år, indtil han stoppede i 2022. Vi taler med nogle af de utilfredse medarbejdere og formanden for tetarets bestyrelse.
Og så ser vi nærmere på det nyeste teknologiske påhit AI Pin. En slags skærmløs telefon med meget mere, du kan sætte på tøjet. Kan det virkelig være fremtiden?
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
11/20/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Anmelderens langsomme død og italiensk mafia står til 5000 år bag tremmer
Det virker efterhånden som et af de mest usikre fag - at være anmelder. Senest har JP skåret i deres teateranmeldelser og museumsanmeldelser, men før det har snart sagt alle aviser og andre store medier skåret i deres anmelder-skare. Tilbage står forhutlede anmeldere i små grupper, hvor langt de fleste laver anmeldelser på freelance-lønninger, der knap kan give brød til smørret. I denne uge tager vi kunstens og kulturens vilkår i medierne underbehandling.
Og så ser vi på en mega-sag i Italien, hvor over 300 medlemmer af den calabresiske mafia 'Ndrangheta står til at kunne få over 5000 års fængsel.
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
11/20/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Kulturministeriet frifindes og TAL R Maleri
Højesteret har behandlet ankesagen mellem Kulturministeriet og Copydan Kulturplus, efter at Østre Landsret sidste år dømte ministeriet til at betale en erstatning på 110 mio. kr. til Copydan. Copydan ville have mere end ti gange så meget - 1,2 mia. kr., men i dag er Kulturministeriet blevet frifundet. Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, forklarer sagen.
Den danske kunstner Tal R er en af landets mest feterede og kendte malere. Nu er der kommet en ny bog om ham, der hedder TAL R Maleri af Pernille Albrethsen, kunstkritiker på Weekendavisen og København-redaktør for det skandinaviske onlinemagasin Kunstkritikk. Vi taler med hende om en af de danske malere, der har ændret den figurative kunst allermest de seneste 20-30 år.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
11/16/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Danske historiske film digitaliseres og et usminket møde med Kim Mejdahls barndom
Digitaliseringen af filmarven skal udbygges, så danske historiske film i endnu højere grad bliver tilgængelige. Sådan lyder det i filmaftalen, der landede i går. Lars-Martin Sørensen, forskningsleder på Det Danske Filminstitut, giver eksempler på hvilke film, det handler om, og forklarer hvad vi får ud af at se dem.
Da Kim Mejdahl var 21 år, blev hans far slået ihjel af en drukkammerat. Det var en abrupt slutning på en kaotisk fader-søn-forhold, som er blevet udgangspunkt for adskillige af Mejdahls værker. FRISKABTE er et usminket møde med Kims liv og den voldsomme barndom, som har formet ham. Med kaotiske vragrester af private videooptagelser, barnefotos, ungdomsdagbøger, sange og AI-generede billeder tager Kim Mejdahl os med tilbage til sin barndom og ungdom.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
11/16/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Dansk filmforlig i hus og internationale film-franchises i krise
I dag lander et nyt filmforlig, der skal gælde de næste fire år. Kulturministeren er i jubel, men hvad siger branchen? Vi hører minister og producenter om aftalens ordlyd, og hvad det kan betyde for en dansk filmbranche, der lige nu er i knæ.
De er også på knæ i dele af den internationale filmbranche, nemlig der hvor de store franchises bliver skabt. Marvels seneste film går historisk dårligt, og i Star wars-universet har man droppet den senest planlagte film. Har vi endelig fået nok af endnu flere film i eventyr-universerne?
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
11/15/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Sag mod influencere og musik fra naturen
Forbrugerrådet Tænk har anmeldt 9 influencere for brud på markedsføringsloven. Det handler om skjult reklame, ulovlig brug af børn i markedsføring og meget mere. Og de 9 anmeldte er kun toppen af isbjerget, siger Tænk i dagens program, hvor en tech-analytiker med speciale i børns digitalisering vurderer vigtigheden af at sætte tydelige grænser for, hvad vi kan udsætte vores børn for digitalt. Og skal vi et smut i natur-omgivelser med en musiker, der har optaget alskens dyrelyde og brugt som instrumenter på sin nye udgivelse.
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
11/15/2023 • 57 minutes, 8 seconds
Bøger læst med ørerne og kampen mod AI-efterligninger
Efter et par år med fremgang på bogmarkedet, er der nu sket en opbremsning. Danskerne læser mindre faglitteratur og skønlitteratur end tidligere - det viser Bogpanelets Årsrapport 2023. Men, men, men lydbogen lever - og går sin sejrsgang! Vi ser nærmere på, hvad der sker med fordybelsen, når vi læser med ørerne.
Kulturministeren har modtaget et brev med et ønske om at beskytte kunsterne mod AI-efterligninger. Brevet er underskrevet af Dansk Artist Forbund, Dansk Musikerforbund og Dansk Skuespillerforbund. Vi taler med repræsentanterne for de tre organisationer og spørger dem, hvad det egentlig er, de er bange for.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
11/14/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Den israelske blokering af nyhedsmedie Al Mayadeen og en censureret udstilling om censur
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu har besluttet at blokere det libanesiske nyhedsmedie Al Mayadeen. Netanyahu begrunder blokeringen med, at Al Mayadeen arbejder for Israels fjender og dermed er en trussel for den nationale sikkerhed. Vi ser nærmere på Al Mayadeen og den israelske blokering.
Folketinget behandler koranloven, og i weekenden åbner en ny udstilling om censur. Vi taler med udstillingens kurator om koranloven, den censur udstillingen selv er blevet udsat for og den utrolige timing i udstillingens åbning.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
11/14/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Russiske propagandafilm flopper - dansk vin topper
I Rusland har man travlt med at lave film, der skal vinde russerne for krigen i Ukraine. Men fælles for dem alle sammen er, at russerne ikke gider se dem. Vi tager et kig på filmene - og trækker tråden til fortidens propagandafilm.
Og så har dansk vin i år et af sine allerbedste år, mens resten af verdens-vin-markedet er rystet over et rigtigt dårligt år. Vi tager et godt greb om glasset i dagens udsendelse.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
11/13/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Aula ud af Rigsarkivet og Lidl ind i reality-tv
Det skabte noget postyr, da Rigsarkivet i september meddelte, at al kommunikation på Aula skulle arkiveres for eftertiden. Nu har Kulturministeren sat foden ned, så alle de uformelle Aula-tråde ikke kommer med. Og det bekymrer skole-historikerne, der ellers ville få en gylden mulighed for at forstå kommunikationen mellem lærere, elever og forældre.
Supermarkedskæden Lidl har lavet en reality-serie, hvor man følger kædens ansatte i deres dagligdag blandt kølediske og kasseapparater. Hvad får en supermarkedskæde dog ud af sådan et show? Er det pengene værd, eller var de bedre brugt på mere traditionel reklame?
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
11/13/2023 • 57 minutes, 11 seconds
En violinstrygende rapper og en længe ventet museumsrapport
Vi sætter lys på kulturens vækstlag - på dem, der kan blive morgendagens store stjerner. I dag har vi drejet spotlyset mod den violinspillende rapper BJØRN. Vi taler med ham om at ville det hele og aldrig helt få nok.
Intet mindre end 3 tidligere kulturministre har forsøgt at lave en ny museumsreform - alle sammen uden held. Nu er der måske lys for enden af tunnellen. I dag landede en længe ventet museumsrappport, som giver anbefalinger til en ny museumsreform. Vi taler med Kulturministeren, en tidligere chef fra Slots- og Kulturstyrelsen, og så dykker vi ned i rapporten med to museumsdirektører.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
11/9/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Hollywoodstrejken er slut og Krystalnat i krigens skær
Hollywood-strejken er slut fra i dag, torsdag. Efter mere end 100 dages strejke er det amerikanske skuespillerforbund blevet enige om en ny aftale, som blot mangler en endelig godkendelse. Vi undersøger, hvad det betyder - både i Danmark og i Hollywood.
I år skinner Krystalnatten i et særligt lys. På grund af krigen mellem Israel og Hamas vil der for eksempel være mere politi til stede end normalt under Krystalnatsmarkeringen i København. Vi ser nærmere på den historiske begivenhed og dens tråde til nutiden.
Værter: Karen Secher & Jesper Dein.
11/9/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Israel-Palæstina debattens stemmer og museumsrapport på vej
Det er en ny type debat med nye stemmer og nye positioner, vi ser i den ellers ret ophedede meningsudveksling om Israel-Palæstina-konflikten. Politikkens debatredaktør komemr i studiet for at forklare om positionerne - og hvordan man redigerer debatsider i ophedede tider. Og så varmer vi op til den store museumsrapport, der kommer i morgen og skal vise vejen for en museumsreform. Vi spørger et par museumsdirektører, hvad de håber og frygter.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
11/8/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Orkester flytter og ny film om stor forfatter
Danmarks Underholdningsorkester holder flyttedag ved årsskiftet, hvor de rykker til boligområdet Taastrupgaard i Taastrup tæt på København. Men det er ikke bare for sjov, at orkestret flytter til Taastrupgaard. Planen er at orkestret gennem musik og kulturudveksling vil forsøge at skabe "sociale forandringer" for de unge i området. Vi taler med dem om, hvilke planer og sociale forandringer, et underholdningsorkester kan lave på den københavnske vestegn.
Vi får også besøg af Thomas Harder, der har set den nye film om Umberto Eco. Harder har selv oversat flere af hans bøger til dansk, og har et indgående kendskab til den store, italienske forfatter.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
11/8/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Kritik af kollektivt langdigt for Palæstina og Den Sorte Skole i Indien
Først skrev 45 danske forfattere kollektivt langdigt for et "frit Palæstina" i Information. Ugen efter skrev David Jacobsen Turner, redaktør for Weekendavisens litteratursektion Bøger et moddigt, der skulle udstille hvor dårligt det første var. Vi spørger Turner, hvordan forfattere skal blande sig i debatten, hvis de ikke skal skrive et langdigt.
I weekenden spillede den danske duo "Den Sorte Skole" kæmpe-koncert i Indien. Duoen fremførte værket "Ghosts and Robots" - et eksperimentelt kunstværk, der kombinerer musik, lysinstallation, videoprojektion og laser. Kulturen genopfører værket sammen med den ene halvdel af Den Sorte Skole, Martin Højland.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
11/7/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Slut med hvide shorts på kvindelandsholdet og farlige fuglenavne
Da Danmarks kvindelandshold i fodbold tidligere i år mødte Haiti ved VM-slutrunden i Australien, stillede danskerne op i hvidt - hvide trøjer, hvide shorts og hvide strømper. Men nu vil kvindelandsholdet forsøge at undgå at spille helt i hvidt, fordi frygten for at bløde igennem kan være ubehagelig, hvis man har menstruation i forbindelse med en kamp. Det er et billede på, at fodbold traditionelt set er en mandesport - i hvert fald hvis man ser på udstyret.
Den Amerikanske Ornitologiske Forening har besluttet ikke længere at opkalde fugle efter mennesker. Derudover vil organisationen til næste år begynde at omdøbe omkring 80 fuglearter fundet i USA og Canada. Ifølge præsidenten fra Den Amerikanske Ontitologiske Forenings præsident, Colleen Handel, skyldes beslutningen, at nogle engelske fuglenavne har associationer til fortiden, som kan opfattes ekskluderende og skadelige. Men det er tåbeligt, mener tv-vært, forfatter og ornitolog, Sebastian Klein.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
11/7/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kulturminister i skudlinje og Stine Bosses kærlighed til Blixen
Der var spørgsmål fra alle sider, da kulturministeren i morges stillede til kaffemøde på Charlottenborg i København. Vi var med og allierede os med en musiker med spørgsmål på læberne.
Og så fortæller erhvervsleder og debattør Stine Bosse i dag om sin store kærlighed til Stine Bosse.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
11/6/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Russiske prankstere og giftig Mona Lisa
Da Lars Løkke Rasmussen i slutningen af oktober blev udsat for et interview med de russiske prankstere Vovan & Lexus, var han blot det seneste offer i rækken. For det med at holde møder, hvor de udgiver sig for at være nogle helt andre - og derefter sende dele af interviewet, det har både Angela Merkel, Boris Johnson og Elton John været ude for. Vi tegner et portræt af de to russere og deres mulige forbindelse til staten. Og så ser vi på Mona Lisas kemiske forbindelser. Det handler om bly, der forbinder sig med olie - og derved kunsten, der forbinder sig med kemien.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
11/6/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Saudi Arabiens greb om idrætten og mesterværket "Det" som teater
Et væld af store sportsbegivenheder finder for tiden vej til Saudi Arabien og tirsdag stod det klart, at den arabiske halvø er den eneste kandidat til værtskabet for fodbold-VM i 2034. En ny analyse fra Play the Game viser ifølge Politiken, at det saudiske indtog i sporten er langt voldsommere end hidtil antaget. Fannie Agerschou-Madsen, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier forklarer, hvorfor Saudi Arabien satser så hårdt på sport.
Esther Lee Wilkinson er uddannet balletdanser ved den kongelige ballet og har tidligere været kunstnerisk chef for det eksperimenterende ballet-ensemble KORPUS. Nu er hun instruktør på Inger Christensens mesterværk "Det", der bliver sat op på Odense Teater. Esther Lee Wilkinson fortæller om sit forhold til det centrale værk, der blev et gennembrud for Inger Christensen.
Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.
11/2/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Propalæstinensisk chefredaktør fyret og vovemod for børn
Da chefredaktøren for en af kunstverdenens vigtigste magasiner, Artforum, havde udgivet - og underskrevet - et åbent brev til støtte for Palæstina, fik han en fyreseddel. Siden da har mindst fire redaktører sagt deres stillinger på magasinet op, og flere kunstnere og underskrivere af brevet kritiserer fyringen og kalder beslutningen for et brud med principper om ytringsfrihed.
Biolog og eventyrer Line Friis Frederiksen var et bange barn, men ved at tage større og større skridt ud i det, hun frygtede og ved at udfordre sig selv, mærkede hun den lykkefølelse, der ifølge hende kommer af at overvinde sig selv. Nu har hun skrevet en børnebog om eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser til børn og unge, der måske også trænger til lidt vovemod.
Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.
11/2/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Anne Sofie Kragh om magt og den fremadstormende kvintet, Søn
Anne Sofie Kragh er aktuel med Showbiz, der fortæller historien bag politikeren Morten Messerschmidt. Men den her bog er bare den seneste i hendes lange række af bøger med en magtfuld person i centrum. Vi taler med Anne Sofie Kragh om hendes fascination af det magtfulde menneske.
I anledningen af Spil Dansk-ugen kigger Kulturen mod spirende talenter på den danske musikscene. Vi har spurgt en række musikanmeldere, som blandt andre har sendt os i retningen af Søn. To medlemmer af kvintetten gæster studiet (med en sort Ferrari), så vi kan lære dem bedre at kende.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
11/1/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Joanna Rubin Dranger vinder litteraturpris, og Jan E. Jørgensen er fan af Tarantino
Den svenske tegner og forfatter Joanna Rubin Dranger vandt i går Nordisk Råds Litteraturpris for Ihågkom oss till liv. Bogen er en blanding af tekst, fotografi og tegninger, og det er derfor muligvis ikke det mest traditionelle valg. Men hvem er Joanna Rubin Dranger? Vi spørger tegneserieredaktør Michelle Sondrup.
Venstremanden Jan E. Jørgensen gæster Kulturens studie for at fortælle om sit kunstneriske forbillede - den amerikanske instruktør og manuskriptforfatter Quentin Tarantino.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
11/1/2023 • 57 minutes, 11 seconds
7 store danske forfattere boykotter streaming og et portræt af 00'ernes tabloide kvindehad
7 af de fremmeste danske forfatter har dannet fællesfront mod bogstreamingstjenesterne. Streamingtjenesterne betaler nemlig ikke forfatterne nok - mener forfatterne. Derfor har de nu valgt at fjerne deres værker fra platformene. Vi taler med én af dem om hvorfor?
I midten af 00'erne kom vi helt tæt på Hollywoods store stjerner. Vi var i soveværelset, i nattelivet og under kjolen på de kvindelige berømtheder. Den britiske forfatter og klummeskribent Sarah Ditum har brugt årevis på at se nærmere på 00'ernes misogyni. Vi taler med hende og en dansk berømthedsforsker.
Værter: Karen Secher & Chris Pedersen.
10/31/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Spotify præsenterer ny økonomisk model og fotografen Petra Kleis mange menneskeportrætter
Musikstreamingtjenesten Spotify har varslet, at de vil lave om i deres økonomiske udbetalingsmodel. Vi dykker ned i modellen og dens betydning for de danske musikere.
Vi ser nærmere på mennesker og deres kroppe, når vi får besøg af fotograf Petra Kleis. Hun er lige om lidt aktuel med en stor soloudstilling på Frederiksborg Slot, hvor man kan se mere end 70 af hendes portrætter - lige fra en nøgen Tobias Rahim til en kræftramt Andrea Elisabeth Rudolph.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
10/31/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Nye, danske stemmer og en milliard-renovering af gammel bygning
I anledning af, det er Spil Dansk-uge, vil vi her på Kulturen hver dag tage fat i en ny dansk stemme på musikhimlen. Vi har bedt anmeldere og eksperter pege på de nye stemmer, og så har vi inviteret personen bag stemmen ind hos os. I dag med musiker og sanger Iomfro. Nationalbankens bygning i København er en rigtig Arne Jacobsen-bygning, som har været fremhævet som ikonisk, siden den stod færdig i 1978. Nu skal den renoveres - og det er dyrt. Allerede i 2020 var det dyrt, da man lavede et prisoverslag. 1, 5 milliarder kroner er immervæk en slat. To år senere var prisen steget til 1,9 milliarder - og i dag ser man på en udgift på 2,8 milliarder kroner for at renovere bygningen, der blev fredet i 2009. I dag ser vi på, hvad man får ud af at renovere Arne Jacobsens bygning for alle pengene.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
10/30/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Spisesedlen er død og må døde mennesker udstilles?
Fra i dag er det slut med en epoke i særligt formiddagsbladenes plads i gadebilledet. For nu er det nemlig slut med de nok så berømte spisesedler for Ekstra Bladet. Avisens gule spisesedler har ellers fyldt godt i det danske gadebillede, hvor hver kiosk og bladhandel smækkede dagens spiseseddel i stander, så de skarpe, fængende ord kunne sælge nogle aviser. Vi ser på spisesedlernes anatomi. Og så skal vi en tur omkring døde mennesker og deres knogler. American museum of Natural History på Manhattan har nemlig besluttet ikke bare at udstille løs af deres 12.000 skeletter. For det er ikke bare knogler, det er mennesker, der er døde uden at give lov til at blive udstillet, og det skal respekteres. Vi taler ed Nationalmuseet om deres overvejelser i den sammenhæng.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
10/30/2023 • 57 minutes, 11 seconds
'Shaft'-helten er død og miraklernes tid i dansk film
Richard Roundtree, der spillede John Shaft i 'Shaft'-filmene i 1970'erne er død 81 år gammel. Roundtree brændte igennem som den første sorte actionstjerne, men filmgenren Blaxploitation blev måske en hæmsko for hans videre karriere. Vi tegner et portræt af Roundtree.
I årene 1996-2006 skete der virkelig meget i dansk film. Så meget, at man kan tale om et mirakel. Det mener filmentusiasten gennem årtier, anmelder og nu også forfatter, Per Juul Carlsen, der er aktuel med bogen 'Miraklet 1996-2006 - Ti år der forandrede dansk film'. Vi peger sammen med Per Juul Carlsen på nogle af de forhold, der gjorde, at miraklet blev muligt.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
10/26/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Omstridt film får dansk premiere og Kvindelige Eventyreres Klub
Den amerikanske film Sound of Freedom er blevet beskyldt for at pynte på virkeligheden om børneudnyttelse og for at opildne QAnon-konspirationsteorier, men de amerikanske biografgængere er vilde med den. Filmen har fået en utroligt høj publikumsscore på filmsitet Rotten Tomatoes og har længe været efterspurgt af et dansk biografpublikum. Nu sker det - knap fire måneder efter den amerikanske premiere.
Kamma Skaarup kom til Sisimiut i Grønland som sygeplejerske, men blev hurtigt fascineret af den gamle grønlandske fangerkultur. Som den første danske kvinde nogensinde opnåede hun erhvervsfangerbevis - et arbejde der ikke blot er fysisk krævende, men også dødsensfarligt. Hun er et af de Kvindelige Eventyreres Klubs 62 medlemmer, og 48 af dem er nu gået sammen om at skrive bogen 'De eventyrlige kvinder'.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
10/26/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Hollywood-film skildrer en vild virkelighed - og skrald udstillet
Martin Scorseses nye film 'Killers of the Flower Moon' bygger på en del af virkeligheden, der er nok så grum. I 1920'ernes Oklahoma skete der nemlig en udspekuleret række af mord på de oprindelige folk fra Osage-stammen, efter der blev fundet olie på deres jord. Vi genbesøger Oklahoma i 20'erne for at se på sagen.
Vi har problemer med alt for meget skrald, og regeringen har lige modtaget et åbent brev underskrevet af bla. Dansk Industri og Dansk Erhverv, hvor man opfordrer til et genbrugssystem for engangsemballage. Vi benytter lejligheden til at se på, hvordan vi har håndteret vores affald gennem historien. En art Skraldets Kulturhistorie.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
10/25/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Streaming-fattige forfattere og en muldvarp 3 år efter
En fyldt sal af forfattere har lige været samlet for at tale om den lave betaling, de får for at deres bøger bliver streamet. Men er det forlag eller streamingtjenester, der har ansvaret for den lave betaling - og hvad kan forfatterne selv gøre?
Det er tre år siden, dokumentarfilmen 'Muldvarpen - Undercover i Nordkoreas' udkom. Muldvarpen hedder egentlig Ulrich Larsen, og selvom det er tre år siden premieren, sætter muldvarperollen stadig store spor i Ulrich i dag. Han er forbi vores studie.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
10/25/2023 • 57 minutes, 8 seconds
Uhomogene jazz-nominerede og Arne Jacobsens
Når JazzDanmark i dag kan offentliggøre de nominerede til DMA Jazz, så er det sikkert, at de nominerede i hver kategori ikke ligner hinanden for meget. Akademiet, der udvælger de nominerede, har nemlig sagt ja til at sikre diversitet ved hjælp af en særlig metode. JazzDanmarks direktør Eva Frost forklarer hvorfor.
Arne Jacobsen er udødeliggjort gennem sine mange bygninger rundt omkring i verden - også herhjemme med SAS Royal Hotellet i København, Bellavista-boligerne i Nordsjælland, Aarhus Rådhus og i mikroskala - Jacobsens moderne sommerhus Kubeflex, som kan besøges på Trapholt i Kolding. Men med sin nye bog ønsker vores næste gæst at sætte spotlight på DESIGNEREN Arne Jacobsen.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
10/24/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Palæstinensisk forfatter aflyst på bogmesse og en feteret komponist
Den palæstinensiske forfatter Adania Shibli skulle i weekenden have modtaget den tyske litteraturpris LiBeraturpreis i forbindelse med afholdelsen af årets bogmesse i Frankfurt. Men priskomiteen Litprom meldte sidste fredag ud, at de har besluttet at udskyde ceremonien til et senere tidspunkt "på grund af krigen startet af Hamas, som millioner af mennesker i Israel og Palæstina lider under". Efterfølgende har mere end 600 internationale forfattere, forlæggere og oversættere underskrevet et åbent brev, der protesterer mod udsættelsen og det faktum, at Shiblis offentlige optræden under bogmessen er blevet aflyst.
Det er en ikke sjældenhed, at nogle kunstnere skal dø, de skal glemmes - og så skal de genopdages - før de for alvor bliver anerkendt som de genier, de er på deres felt. Sådan en kunstner er Rued Langgaard - født i 1893 og død i 1952 - på det tidspunkt som en ikke særlig feteret dansk komponist. Sådan er det ikke i dag! Langgaard-kender Bendt Viinholdt Nielsen forklarer hvorfor.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
10/24/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Balletskolernes diversitet på internationalt plan og Israels meme-fyldte X-profil
En stor gruppe af tidligere dansere på Det Kongelige Teaters Balletskole har udviklet spiseforstyrrelser på baggrund af deres tid på skolen. De følte sig presset til at leve op til et urealistisk kropsideal fra en meget ung alder. Men hvordan ser det ud, hvis vi kigger på balletskolerne fra et internationalt perspektiv?
Israel har sin helt egen profil på det sociale medie X, som er administreret af den israelske regering. Her deler de indhold og information på en helt særlig måde - nemlig gennem populærkulturelle referencer og memes. Vi kigger nærmere på Israels X-konto og taler om, hvordan den kan karakteriseres som et redskab i den konflikt, der foregår lige nu.
Vært: Linnea Albinus Lande.
10/23/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Billeders vold på sociale medier og Madame Nielsen forvandler sig til Hitler
Lige nu fylder voldsomt og grafisk indhold fra verdens krige på sociale medier og i mediebilledet generelt. Og selvom det foregår på skærmen, kan det sætte dybe spor i os. Vi undersøger krigsbilledets magt, og hvordan det kan påvirke os den dag i dag.
Iført overskæg, sorte knæhøje støvler og en sandfarvet uniform har Madame Nielsen den seneste uges tid vandret rundt i Tysklands gader - i skikkelse som Hitler. Vi taler med hende og spørger, hvorfor det skal ske netop nu.
Vært: Linnea Albinus Lande.
10/23/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Palæstinensisk kunstner på flugt og popmusikken anno 2023
Den palæstinensiske musiker og rapper Khaled Harara er vokset op i Gaza City. Men han følte sig nødsaget til at forlade byen for at kunne fortsætte sit kunstneriske virke i sikkerhed. Hør Khaled Harara fortælle sin historie i Kulturens serie, Kunstner og forfulgt.
Popgenren er gennem tiden blev hyldet og udskældt. Vi varmer op til P3 Guld i morgen ved at kigge nærmere på popmusikken - for hvilken status har den i dag?
Vært: Maja Nyvang.
10/19/2023 • 57 minutes, 11 seconds
David Beckhams tidligere medspiller vurderer dokumentarfilm, og hvad må man sige på universiteterne?
Historien bag sportsikonet David Beckham bliver fortalt i en ny dokumentarserie på Netflix. Men hvordan vurderer Thomas Gravesen - der har spillet sammen med David Beckham i Real Madrid - dokumentarfilmen, som har hans tidligere holdkammerat i hovedrollen?
I foråret udvandrede en gruppe studerende fra en forelæsning på Københavns Universitet. De påstår, at underviseren behandlede den europæiske kolonialisme på en racistisk og nedsættende måde. Vi taler med den studerende, der forlod undervisningen som den første, og forholder hendes kritik til studielederen på uddannelsen.
Vært: Maja Nyvang.
10/19/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Hamas' angreb bliver til dokumentarfilm og Disneys musikalske univers
Den palæstinensiske, militante gruppe Hamas angreb for mindre end to uger siden musikfestivalen Supernova, hvor mere end 260 mennesker blev dræbt. Nu har instruktør Yariv Mozer meldt ud, at han vil skildre angrebet i en dokumentarfilm, som allerede nu er i produktion. Vi taler om de etiske aspekter i at udgive en dokumentarfilm så hurtigt efter et angreb som Hamas'.
Vi fortsætter efterårsferiens Disney-tema med at kigge på lydsiden. For hvor stor betydning har musikken for vores tilknytning til Disneys univers?
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/18/2023 • 57 minutes, 11 seconds
The Guardian fyrer bladtegner, og Taylor Swift udgiver koncertfilm
Den britiske avis The Guardian har opsagt samarbejdet med bladtegneren Steve Bell, der har tegnet til avisen i mere end 40 år. Det sker efter, Bell har tegnet den israelske premierminister Netanyahu tatovere det, der ligner Gaza-striben, på sin egen mave. Men hvad er bladtegningens rolle i den her konflikt, og hvorfor fyrer avisen Steve Bell?
Verdensstjernen Taylor Swift har udgivet en koncertfilm på næsten tre timer, der nærmest er en kopi af hendes seneste stadionshowturné. Men hvad er koncertfilmen som koncept?
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/18/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Misinformation i konflikten mellem Israel og Hamas og Disneys queerskurke
Konflikten mellem Israel og Hamas fortsætter, og de fleste medier dækker det over hele verden. Men hvor meget fylder misinformation og falske nyheder i mediedækningen? Vi taler om, hvad det kan have af konsekvenser, når vi alle for eksempel kan tage billeder med vores telefon og dele dem på sociale medier på få sekunder.
Vi fortsætter ugens Disney-tema ved at kigge på skurkene - og hvad de har tilfælles. For en stor del af de onde skurke i Disneys univers er blevet forbilleder i dragverdenen. Kulturen taler med drag queen og forfatter, Chantal Al Arab.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/17/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Censur i fodbold og kunstneren Khalid Albaihs flugt
Fodboldens Disciplinærinstans har to gange i oktober udstedt bøder til F.C. København for at have medbragt store hvide bannere med tekst til kampene. Fodboldklubben har udmeldt, at de ikke vil acceptere bøden, og de har derfor nu anket til Fodboldens Appelinstans. Men er der tale om censur på fodboldtribunerne?
Den sudanske kunstner Khalid Albaih har i sin opvækst været nødsaget til at holde holdninger og synspunkter tæt til kroppen. Derfor flygtede han og rejste den lange vej mod Norge. Han fortæller sin historie i Kulturens nye serie, Kunstner og forfulgt.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/17/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Disney fylder 100, og iranske Fatemeh Ekhtesari på flugt
Det er i dag præcis 100 år siden, at Roy og Walt Disney stiftede det ikoniske medieselskab, The Walt Disney Company. Vi kigger på, hvordan Disney blev grundlagt, og hvordan firmaet har udviklet sig de seneste 100 år.
Forfatteren Fatemeh Ekhtesari har mærket det iranske styres censur på egen krop. Derfor er hun flygtet den lange vej fra Iran til Norge for at kunne skrive sine tekster. Vi fortæller Fatemeh Ekhtesaris historie i Kulturens serie, Kunstner og forfulgt.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/16/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Den uvildige advokatundersøgelse på Det Kgl. Teaters balletskole og prins Christians fødselsdag
Advokater skal kulegrave forholdene på Det Kongelige Teaters balletskole, efter flere tidligere balletbørn er stået frem med deres historie om tiden på balletskolen. Men hvad har ledt op til undersøgelsen?
Hans Kongelige Højhed Prins Christian fyldte 18 år i går, og med til festen var to unge fra hver af Danmarks 98 kommuner samt fra Grønland og Færøerne. Men hvilken betydning har festen for kongehuset som brand?
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/16/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Spiseforstyrrelser i elitesport og jødiske symboler gemmes væk
I første time af Kulturen hørte vi to tidligere balletbørn fra Det Kgl. Teaters Balletskole fortælle om, hvordan de udviklede spiseforstyrrelser i et meget kropsfikseret miljø på Balletskolen i København. I denne time taler vi med professor Mia Beck Lichtenstein, som har forsket i spiseforstyrrelser inden for elitesport, om hvor meget eller lidt der skal til for at udvikle en spiseforstyrrelse i sådan et miljø.
Den jødiske menighed i Göteborg har opfordret sine medlemmer til ikke at bære kalot og tale hebraisk i bybilledet, fordi de frygter angreb. Opfordringen kommer på baggrund af krigen mellem Israel og Hamas. Janus Møller Jensen, museumsdirektør på Dansk Jødisk Museum, giver os de jødiske symbolers kulturhistorie.
Værter: Chris Pedersen og Maja Nyvang Christensen.
10/12/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Tidligere balletbørn kritiserer Det Kgl. Teater og Apolonia Sokol
De sultede sig selv, kastede op og overtrænede. En lang række tidligere elever på Det Kgl. Teaters Balletskole står i dag frem i Politiken og fortæller, at den hårde pædagogik på skolen resulterede i, at de udviklede spiseforstyrrelser. Kulturen taler med to af de tidligere balletbørn.
Apolonia Sokol kom på alles læber, da dokumentarfilmsinstruktør Lea Glob fulgte den dansk-franske kunstner gennem hele 13 år i dokumentaren 'Apolonia Apolonia'. Hun er undergrundskunstner, portrætmaler, rundet af klassiske portrætmalere og i dag åbner hendes første soloudstilling på Arken i Ishøj.
Værter: Chris Pedersen og Maja Nyvang Christensen.
10/12/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Imamloven presser præst væk fra Færøerne og flere praktiske fag i folkeskolen
På Færøerne har den britiske præst Peter Fleetwood opgivet sit embede, fordi han følte sig presset af den danske forkynderlov, der også kaldes imamloven. Peter Fleetwood forklarer, hvorfor han forlod Færøerne, hvorefter jurist Lisbet Christoffersen gæster Kulturens studie for at forklare, hvad forkynderloven dækker over.
Folkeskolen skal sættes fri. Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye sker det blandt andet ved at give eleverne mere praktisk undervisning i skolen. Men hvad siger de praktiske foreninger til det?
Vært: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/11/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Abdulrazak Gurnah er kolonikritisk, og kulturministeren skriver digte
Abdulrazak Gurnah vandt Nobelprisen i litteratur i 2021, og hans bog Ved havet udkommer i dag på dansk. Men hvem er den kolonikritiske, tanzaniske forfatter?
Jakob Engel-Schmidt skriver digte - og han læste for første gang én af sine egne tekster højt tidligere i dag på P1. Vi taler om, hvad det gør for syn på vores kulturministeren, når vi nu ved, at han selv er aktiv kulturskaber.
Vært: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/11/2023 • 57 minutes, 11 seconds
UEFAs eksekutivkomité og Prada i rummet
UEFAs eksekutivkomité har i dag besluttet, at de russiske U17-fodboldlandshold alligevel ikke får lov at deltage i de europæiske turneringer. Det sker til trods for, at Uefa for 2 uger siden udsendte en pressemeddelelse om, at eksekutivkomitéen havde besluttet at byde de russiske U17-landshold velkommen tilbage. Vi taler om den nye udvikling.
Når NASA-astronauterne i 2025 tager rummission, bliver det i rumdragter designet af det italienske modehus PRADA. Den kommercielle rumstation Axiom Space har nemlig indgået et samarbejde med modehuset. Vi ser nærmere på de kommende rumdragter med en person, som til dagligt arbejder med at designe ting til rummet.
Værter: Linnea Albinus Lande & Chris Pedersen.
10/10/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Kampen om den israelsk-palæstinensiske historie og økonomiske fanfælleskaber
Den militante palæstinensiske gruppe Hamas iværksatte i weekenden voldsomme militære angreb mod Israel. Efterfølgende har Israel udsendt en officiel krigserklæring mod Hamas og svaret hårdt igen med blandt andet luftangreb på Gaza. Konflikten mellem Israel og Palæstina har dybe rødder i historien. En historie, som tolkes forskelligt alt efter, hvilken side man står på. Vi ser nærmere på kampen om historien.
Ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls har - på kort sigt - afblæst en økonomisk krise. Det er nemlig lykkedes klubben at indsamle 619.000 kroner via salg af folkeaktier. Alt det sker mens man, i Folketingets kulturudvalg, drøfter, hvorvidt der skal oprettes såkaldte fanbanker, som skal yde lån til tilbagekøb af fodboldklubber. Er fansene indflydelse på sportsøkonomi voksende? Vi spørger en sportsøkonom.
Værter: Linnea Albinus Lande & Chris Pedersen.
10/10/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Klima-aktion på SMK og den svære samtale om sex på tværs af generationer
To klima-aktivister fra organisationen Nødbremsen afbrød i fredags et arrangement på Statens Museum for Kunst. Det skete bare en uge efter, at en aktivist fra samme organisation afbrød en opera på Det Kgl. Teater. Men den type protester hører slet ikke hjemme i de store kulturorganisationer. Det mener kulturordførerne fra S, DF og LA. Vi spørger hvorfor og forholder klima-organisationen kritikken.
Det er ikke altid nemt at tale om sex på tværs af generationer, men det forsøger bogen "Måden du rører mig på" at gøre op med. Den udkom i fredags og består af digte, noveller og en række samtaler om sex med mennesker i alle aldre. Bogens forfatter Maja Lucas gæster Kulturen og giver en vurdering af det nye erotiske magasin "Peechy Mag", der har et højere lixtal end de traditionelle erotiske magasiner.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/9/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Israel-Palæstina-konflikten fortalt til børn og portræt af Can Xue
I de her timer er nyhedsredaktionen Ultra Nyt i fuld gang med at forberede, hvordan de skal fortælle om Israel-Palæstina-konflikten til de 9 til 14-årige i morgen. Ultra Nyt overvejer altid nøje, hvilke historier de bringer, og hvad der er vigtigt for målgruppen, fortæller redaktionssekretær Mikkel Vithner, der også tager nogle af de unge seeres spørgsmål til Israel-Palæstina-krigen med i studiet.
Det var den norske forfatter Jon Fosse, der løb med Nobelprisen i litteratur. Men øverst på mange bookmaker- og odds-lister stod den kinesiske forfatter Can Xue. Derfor er det hende, vi nu vil prøve at lære bedre at kende gennem Sidse Laugesen, der har oversat to Can Xue-bøger til dansk.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/9/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Jon Fosse vinder Nobelprisen i litteratur, og russisk journalist idømt fængselsstraf
Den norske forfatter Jon Fosse har vundet Nobelprisen i litteratur. Vi taler med hans danske forlægger Arild Batzer.
Den russiske journalist Marina Ovsjannikova er blevet idømt 8 års fængselsstraf. Det var hende, som sidste år viste sin protest mod Ukraine-krigen på direkte tv på den russiske Kanal 1. Valentyna Shapovalova forsker i russisk propaganda, og vi spørger hende, hvem Marina Ovsjannikova er, og om hun er overrasket over den her fængselsdom.
Vært: Maja Nyvang og Chris Pedersen.
10/5/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Nagorno-Karabakhs kulturarv i fare og De små synger om gamle dage
For beboerne i Nagorno-Karabakh betyder kultur og religion alt. Men områdets kulturarv er i fare, efter Aserbajdsjans militære styrker for to uger siden tog fuld kontrol over Nagorno-Karabakh. Vi taler med mellemøstenkorrespondent ved Kristeligt Dagblad Allan Sørensen, der netop har forladt området.
De små synger er blevet genudgivet i forbindelse med sangbogens 75-års jubilæum. Men hvad er det for en virkelighed, vi præsenterer for vores børn gennem sangene? Og hvad bliver der på den anden side lagt vægt på, når der skal produceres nye børnesange i dag? Vi spørger en cand.mag. i litteraturhistorie og taler med Minisjangs redaktør.
Vært: Maja Nyvang Christensen og Chris Pedersen.
10/5/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Kongelig klimaaktivisme og mænds forhold til Romerriget
Der var mere drama end normalt, da en klimaaktivist fredag aften kravlede op på scenen i Det kongelige Teater og foldede et banner ud. Men hvorfor bruge den slags metoder - og hvorfor lige et teater? Aktivisten gæster vores studie i dag - hvor vi også taler med en af de tilskuere, der var vidne til aktionen. Hvor tit tænker du på Romerriget? Ja, hvis du er en mand, så er det meget tit. En ny trend på tik-tok er, at kvinder spørger deres mænd om netop det : Hvor tit tænker du på Romerriget. Og det er altså dagligt for manges vedkommende. Men hvad er det ved det gamle imperium, der fascinerer på flere tusinde års afstand?
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
10/4/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Meta sponsor i Odense og Spotify indtager lydbogsmarked
I Odense kan man på skoler og institutioner finde alt fra laboratorier til laserprintere, der er sponsoreret af firmaet bag bl.a. Facebook. For de enkelte skoler er det givetvis rart med nyt udstyr, men hvad er prisen for en kommune, når man tager mod den slags gaver? Og så har Spotify for alvor trådt ind på lydbogsmarkedet. I går annoncerede de, at deres abonnenter nu vil kunne streame mere end 150.000 lydbøger - til en start. I første omgang er det engelsktalende lande, hvor brugerne får tilbuddet, men bl.a. Danmark kommer også. Vælter det danske marked? Vi ser på sagen.
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
10/4/2023 • 57 minutes, 7 seconds
Folketingets åbning og fremtidens spillesteder
Folketinget er igen åbent - og den politiske sæson er skudt i gang. Vi har benyttet anledningen til at undersøge, hvilke kulturpolitiske kæpheste, der bliver slæbt ind i folketingssalen. Det spænder lige fra en privatisering af DR til et opgør med indskrænkningen af kunstnerisk frihed.
En gigantisk kuppel har rejst sig i Las Vegas - 111 meter høj. I weekend blev dørene nemlig for første gang slået op til koncertstedet The Sphere. Bygningen har kostet 16 milliarder kroner og med 1,2 millioner LED-lys, indvarsler kuplen en helt ny type koncertoplevelse.
Værter: Linnea Albinus Lande & Chris Pedersen.
10/3/2023 • 57 minutes, 11 seconds
En telefonlinje mod krænkelser og døde ting, der taler
I dag lanceres den anonyme telefonlinje 'Trygt Rum'. Et nyt rådgivningstilbud, der skal hjælpe personer, der arbejder i musikbranchen, og som har været udsat for grænseoverskridende adfærd. På film- og tv-området har man tidligere søsat et lignende initiativ og kæmpet med svag tilslutning. Vi spørger en af initiativtagerne, hvordan de undgår samme problem.
De døde er begyndt at komme til live. Ikke nok med det, er de også begyndt at komme til orde. I den nyere danske litteratur har de døde ting fået en stemme. Vi taler om, hvad der sker, når de døde ting bliver levende, og hvad de siger, når de får en stemme.
Værter: Linnea Albinus Lande & Chris Pedersen.
10/3/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Van Gogh featuring Pokemon og værk eller hærværk
På van Gogh museet i Amsterdam har man fusioneret ikoniske van Gogh-malerier med Pokemon, så der nu f.eks. er glade Pikachu-ansigter i malerens berømte solsikker. De nye værker er et led i bestræbelserne på at nå et yngre publikum, men hvor langt skal museer gå for at få de unge indenfor? Hvornår koster det for meget for et museums grundlæggende brand?
Og så har Akademirådet fået kritik for at man på den ene side hædrer Jens Haaning for hans værk 'Take the money and run', mens buste-aktionen i 2021 endte med sigtelser for tyveri og groft hærværk. Det er misforstået, siger Akademirådet, som taler ud hos os i dag.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/2/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Overgreb hos spejderne og løsning tæt på i Hollywood
En tidligere spejderleder blev i sidste uge dømt for grove seksuelle overgreb på pigespejdere i foreningen. En amerikansk Netflix-serie viser mange overgreb i en spejderorganisation derovre. Hvad gør de danske spejder-organisationer egentlig for at passe ordentligt på alle de børn og unge, de har ansvaret for? Og så mødes skuespillere og filmselskaber i dag i Hollywood for at se, om de kan få afsluttet deres konflikt. Det lykkedes for manuskriptforfatterne i sidste uge, så forhåbningerne er store. Hvad kommer aftalen til at indeholde - og vil det smitte af herhjemme? Vi ser på dagens Hollywood-topmøde.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
10/2/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Heste-nettet skal træne kunstig intelligens er Paw Patrol til små børn?
Siden 1997 er det sociale netværk Heste-nettet blevet brugt af danskere til at diskutere alt mellem himmel og jord. Og det er lige hvad man har brug for, når man skal finde materiale til at træne kunstig intelligens i dansk. Det har forskere fra blandt andet IT-Universitetet i København fået øje på, og de har derfor brugt Heste-nettet til at lave et datasæt, som kan bruges til at skabe kunstig intelligens.
Kender du et barn på 2-5 år, så kan du være ret sikker på, at de kender til Paw Patrol - den ekstremt populære tv-serie, der bl.a. kan ses på DR Ramasjang. I dag har filmen Paw Patrol 2 premiere i landets biografer, men er Paw Patrol-filmen overhovedet for børn? Kulturen har sendt en forsker i børns skærm-forbrug i biografen.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/28/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Abortens filmhistorie og gysergenren 'torture porn'
På søndag har vi haft fri abort i 50 år, og Kulturen bruger anledningen til at se på, hvordan abort er blevet brugt i kunsten og særligt i filmhistorien.
Kulturen dykker ned i gysergenren 'torture porn', fordi der i dag er premiere på SAW X. Dermed skal publikum for 10. gang møde den vrede og udspekulerede John Cramer, der kidnapper alle mulige og umulige ofre, som på en eller anden måde har opført sig forkert eller direkte kriminelt.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/28/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Nyt om Karen Blixens død....og liv, og et kig på animationsfestival i Viborg
Da Karen Blixen døde, vejede hun 35 kilo. Gennem det meste af sit liv blev hun behandlet medicinsk. En stor del af behandlingen var for den syfilis, Blixen selv mente hun havde. Men måske døde hun snarere af behandlingerne end sygdommen. Og hvad var det for et liv, baronesse Blixen nåde at få frem til sin død i 1962. Vi ser Dødens Årsag. Viborg er et mekka for danske animations-talenter, for byen byder på både uddannelse og virksomhedsklynger til de kreative talenter. Og hvert år giver byens animationsfestival et blik på, hvor animationsfilm bevæger sig hen lige nu. Vi ser med.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
9/27/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Breaking om Jellinge-stenen og dansk film er ikke grønne nok
En af verdens mest ikoniske runesten er blevet gennemanalyseret i ny forskning. Og Jellinge-stenen og en håndfuld andre runesten har løftet deres tunge slør en smule. Først og fremmest viser stenene, at Harald Blåtands mor Dronning Thyra var langt mere betydende, end vi har troet. Vi ser på de nye sandheder med en af forskerne bag projektet. Og så viser nye tal, at dansk film stadig har utrolig lang vej mod bæredygtige produktioner. Vi har samlet et panel af eksperter med holdninger til, hvordan vi får fart på processerne.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
9/27/2023 • 57 minutes, 10 seconds
'Bastarden' er Danmarks Oscar-kandidat og Kulturministeren reagerer på nøgenaktion
Spillefilmen 'Bastarden' af Nikolaj Arcel bliver Danmarks Oscar-kandidat i kampen om en nominering i kategorien 'International Feature Film'. Det blev offentliggjort tidligere i dag. Vi taler med filmens instruktør og en repræsentant for den danske Oscar-komité.
Da to kvinder fra performancegruppen Persona Non Grata gik topløse ind i Kulturministeriet, ville de overrække ministeren et banner. Dengang var ministeren ikke på kontoret, så vi ringer til ham og spørger, hvad han synes om aktionen.
Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.
9/26/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Aktion ved Kulturministeriet og abortgrænsens kulturelle fundament
I formiddags gik to topløse kvinder ind i Kulturministeriet for at aflevere et banner med ordene "Forsvar kunstnerisk frihed". De to kunstnere kommer fra performancekollektivet Persona Non Grata, og aktionen er en reaktion på regeringens koranlovsforslag. Kulturen var på pletten.
Etisk råd har i dag meldt ud, at det anbefaler at den danske abortgrænse skal hæves til 18 uger. Indtil nu har den været 12 uger - faktisk siden retten til abort blev indført. Vi spørger en dansk kultursociolog, hvilket kulturelt fundament abortgrænsen står på.
Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.
9/26/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Musk stjæler logo og Nigeria i oprør over død musiker
Elon Musk har været på logo-rov hos den lille skotske klub Haddington Town. Det må man selvfølgelig ikke, og når selveste Musk laver det til et SpaceX-logo, giver det stor opmærksomhed. Vi har talt med klubbens træner om tyveri, opmærksomhed og skotsk amatørfodbold. Og så er tusinder af unge på gaderne i mange byer i Nigeria. Grunden er, at musikeren MohBad døde hurtigt og ret mistænkeligt, da han for kort tid siden blev indlagt med en øreinfektion. Nu vil de have liget gravet op og undersøgt.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
9/25/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kønsstereotype dyre piger og drenge - og danske brætspil er stor succes
Først lavede DR serien De dyre Piger, og nu er kommet De dyre Drenge. Men de to serier portrætterer to helt forskellige tilgange til at være 'dyr: Drengene vil lave virksomhed og tjene mange penge, pigerne vil pynte sig og bruge mange penge. Er det bevidst, at DR har lavet den skelnen i programmerne?
Og så har vi fat i en succes-historie, for da Guldbrikken i går delte priser ud til årets danske bræstpil, var der overvældende mange danskproducerede spil blandt vinderne. Og succesen mærkes også internationalt, hvor de danske spil får stor anerkendelse.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
9/25/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Hvornår er et værk et værk og "Voksbarnet"
I mandags afsagde Københavns Byret dom i sagen mellem kunstner Jens Haaning og kunstmuseet Kunsten i Aalborg. Retten afgjorde, at Haaning havde brudt kontrakten med Kunsten, da han lånte omkring en halv mio. kr. til at lave et kunstværk, hvor pengesedlerne var en del af værket, men i stedet beholdt pengene og aflevere to tomme rammer, der fik navnet "Take the money and run". En anden del af retssagen handlede om, at Haaning også havde lagt sag an mod Kunsten for brud på ophavsretten. Kunsten tog nemlig billeder af de tomme rammer og solgte dem videre i stort omfang. Vi undersøger sammen med Sten Schaumburg-Müller hvad det kræver for at en kunstner kan gøre krav på erstatning for krænkelse af ophavsretten.
Olga Ravns nye roman "Voksbarnet" er baseret på en række virkelige hekseprocesser i 1600-tallets Aalborg og handler om adelskvinden Christenze Kruckow, som bliver anklaget for trolddom. Forfatteren forklarer, hvordan hun kom på at skrive en roman fortalt af et 400 år gammelt voksbarn, og så ser vi på hekseforfølgelser med en nyslået professor i historie med speciale i trolddoms- og hekseforfølgelser.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
9/21/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Fælles protest mod koranloven og rumænsk amatørklub stjæler FCK-logo
388 danske kunstnere, forfattere og samfundsdebattører har skrevet under på en fælles protest mod koranloven og kalder det i Berlingske "et øksehug i ytringsfriheden". Kulturen taler med en kunstner, en satiriker og en samfundsdebattør om, hvorfor de er modstandere af regeringens forslag om at kriminalisere "utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund".
For fodboldfans er den brølende løve i blå og hvid FC Københavns identitet, men forleden kunne man i Tipsbladet læse, at et rumænsk fodboldhold har stjålet FCK-logoet. Vi taler med sportsjournalisten fra Tipsbladet, som i over et halvt år har forsøgt at finde ud af hvorfor.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
9/21/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Museers selvcensur og Anne Dorte Michelsens favorit
I dag lander en hård kritik fra kunstneren Jens Galschiøt. Det har været diskuteret, om den kommende koranlov vil få kunstnere til at yde selvcensur. Men det er ikke kunstnerne, der er bange - det er museer og udstillingssteder, der kommer til at give efter for den frygt, siger Jens Galschiøt. Hør kritikken og en museumsdirektørs svar hos os i dag. På en dag hvor vi også får besøg af musiker og sanger Anne Dorte Michelsen, der vil tale om sin personlige favorit-kunstner Carole King.
Værter: Linnea Albinus Lande og Karen Secher.
9/20/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Kultur vs. sygdom kortlagt og et smugkig på fremtidens arbejdsplads
Hospitaler og kommuner gennemfører i disse år en masse projekter, hvor syge mennesker får et skud kultur, der kan gøre deres situation lidt nemmere eller deres sind lidt lysere. Og undervejs er forsøgene mange steder blevet forsket i og dokumenteret. Nu er al den forskning blevet samlet i et kæmpe studie, så man kan se, hvad der hjælper hvor meget. Og så har fire kunstnere sammen med forskere skabt deres bud på, hvordan fremtidens hybride arbejdsplads kan se ud. Vi har sendt en medarbejder direkte fra DR Byens store fælleskontorer ud til denne fremtid.
Værter: Linnea Albinus Lande og Karen Secher.
9/20/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Ukrainske organisationer retter kritik af Louisiana og Aulas historiske værdi
I et brev til Louisiana udtrykker flere Ukrainske organisationer deres skuffelse over Louisianas aktuelle 'Pussy Riot' udstilling. Kritikken går blandt andet på, at Louisiana har valgt at skabe en platform til russiske kunstnere i stedet for ukrainerne. Vi får besøg af en af brevets underskrivere.
Ekstra Bladet har fundet ud af, at Rigsarkivet fra 2025 vil gemme "alle beskeder, inklusiv alle vedhæftede filer" på skoleplatformen 'Aula'. Kulturminister, Jakob Engel Schmidt, er skeptisk, for Aula lugter af personfølsomme oplysninger. Vi taler med Kulturministeren og en sociolog, der var med til at skabe Aula.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/19/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Netrebkos genopstandelse og HIV-forskeren, der blev munk
Berlins statsopera er blevet ramt af protester, fordi de nægter at aflyse den russiske sopran Anna Netrebkos optræden. Udover demonstranterne har også Berlins borgmester, byens kultursenator og Ukraines tyske ambassadør kritiseret operaen for at tillade Netrebko at vende tilbage. Vi ser nærmere på Netrebko storhed, fald og mulige genrejsning.
'Munken' er en dokumentarfilm om den danske HIV-forsker Jan Erik Hansen. Han beslutter, for år tilbage, at forlade sin familie, sit job og sin hverdag for at blive buddhistisk skovmunk i Sri Lanka. Et dansk dokumentarpar følger ham i 4 år, indtil munken selv siger stop. Flere år senere bliver dokumentaren genoptaget, for noget har pludselig ændret sig. Vi taler med instruktørerne og munkens søn.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/19/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Begravet i uld og lærlinge laver Kirkeby-mure
Hvis du skal kremeres, når du dør, kan du nu få puttet din aske i en uld-urne, som kan holde dig varm i jorden. Hvad pokker er det for noget? Vi ser på urnerne og taler med en sorgforsker om vores hang til at personliggøre begravelser. Og så besøger vi en flok murerlærlinge, der på kunstmuseet Arken har fået en særlig opgave. De skal nemlig mure et af Kirkebys værker til museet.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/18/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Haaning får dom og ringborge bliver verdensarv
Kunstneren Jens Haanings mest omtalte værk 'Take The Money And Run' har i dag fået sin - foreløbige - afslutning. Der er nemlig faldet dom i sagen mellem Kunstmuseet "Kunsten" i Aalborg og Jens Haaning. Vi sidder med kunstneren, når han får dommen, og bagefter ser vi på, hvad den betyder. Og så jubler vi sammen med de 5 ringborge, der i går blev en del af UNESCOs verdensarv. Og taler om, hvad det kommer til at betyde for de museer og kommuner, der kan se frem til langt større opmærksomhed på de fem steder.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/18/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Stormøde om en ny filmaftale og Coco O. er tilbage
Filmbranchens aktører og interessenter mødes i dag med kulturministeren for at give input til en ny filmaftale, der gælder fra 2024 og frem. Vi får en status efter mødet fra både kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og en branchemand.
Tilbage i 2013 fik danske QUADRON med Coco O. i front et kæmpehit med nummeret 'Hey Love'. Stjerner som Prince, Jaz-Z og Kendrick Lamar reagerede og ville lege med QUADRON og Coco O., men som med alle eventyr, var der også modstand, og Coco O. forsvandt ud af rampelyset. Nu er den 36-årige sanger aktuel med ny lyd, og Kulturen taler med hende om forskellen på Coco O. i tyverne versus i trediverne, hvor hun er nu.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
9/14/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Portræt af den puertoricanske popstjerne iLe og i Skandinavien elsker vi musik af mænd
iLe fik sammen med rapperne Bad Bunny og Residente titusinder af protesterende puertoricanere til at synge med på en ny nationalhymne, da over 100.000 protesterede på gaden i 2019. Nu er iLe på Europatour og er ikke bange for at blande musik og politik. Hun mener, at vi kan lære noget af hinandens kolonihistorie.
For nogle uger siden offentliggjorde Spotify en Top 20-liste over sommerens største hits. Den viste, at bare 10 procent af Top 20-artisterne var kvinder. Siden da har Kulturen kontaktet Spotify for at finde ud af, hvordan billedet ser ud i Skandinavien, og det viser sig, at repræsentationen af kvinder i Skandinavien er dårligere end i resten af verden. Derudover er Danmark det land i Skandinavien med den dårligste repræsentation. Vi dykker ned i tallene med Koda.
Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
9/14/2023 • 57 minutes, 11 seconds
På besøg i teenage-værelset og 24. genindspilning af film er dansk
En fotograf har fået adgang til danske teenageres værelser, og nu kommer hendes fotobog, der viser det hele frem. Hun gæster os sammen med en livsstilsekspert, som skal hjælpe os med at forstå.
Filmen 'Hygge' får premiere i oktober, men selvom titlen er så dansk, som det kan blive, så er filmen faktisk 24. udgave af filmen 'Perfect Strangers' fra 2016. Hvorfor nu det - og kan man gøre sådan en film original?
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
9/13/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Bæredygtige museer og bogen om Musk
Hvis man er et bæredygtigt museum, kan man få et Green Attraction-miljømærke. I år er danske museer med mærket steget fra seks til ni - og det er tre fynske museer, som er kommet i mål med kravene. Vi hører, hvad den fynske opskrift på bæredygtighed er.
Og så er den nye, store biografi om Elon Musk kommet, og den har allerede skabt en del debat, selvom ganske få har læst den. Vi får besøg af oversætteren, der kan give os et kompetent indblik i, hvilke artigheder, der egentlig kommer for dagen i bogen.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
9/13/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Jordskælvet i Marokko og myten om at modsætninger mødes
Jordskælvet i Marokko har kostet tusindvis af menneskeliv og atter tusindvis er kvæstet. Udover det store tab af menneskeliv, har jordskælvet også betydet ødelæggelser af Marokkos kulturarv. Blandt andet er den knap 1000 år gamle Tinmal-moske svært skadet. Vi ser nærmere på jordskælvets kulturelle ødelæggelser.
Et nyt studie afliver myten om at modsætninger mødes. Men hvad udspringer myten af, og hvad fortæller den om vores syn på kærlighed? Det dykker vi ned i, når vi ser nærmere på kærlighedens kulturelle manifestationer.
Værter: Karen Secher & Chris Pedersen.
9/12/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Politiken stopper samarbejdet med Jan Grarup og hvidvaskning på Spotify
Dagbladet Politiken har besluttet at afbryde samarbejdet med den kendte krigsfotograf Jan Grarup. Det sker, efter at Grarup har udtalt - blandt andet her hos os - at han ikke længere er objektiv i sin dækning af krigen i Ukraine. Vi ser nærmere på sagen.
I dag har regeringen præsenteret sin bandepakke. Hvis vi kaster blikket over sundet, trækker de svenske bander lange tråde til det svenske musikmiljø. Senest har Svenska Dagbladet beskrevet, hvordan banderne hvidvasker penge gennem Spotify. Vi taler om forbindelsen med en kriminolog fra Lund Universitet og spørger, om vi ser det samme i Danmark.
Værter: Karen Secher & Chris Pedersen.
9/12/2023 • 46 minutes, 57 seconds
En længe ventet undskyldning og kunstnere under pres
Efter års venten er dagen kommet hvor de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der har været udsat for svigt og overgreb, får en undskyldning fra Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Historieprofessor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, Poul Duedahl, fortæller om den historiske udredning, der danner baggrund for ministerens undskyldning.
I de her uger har vi på forskellige måder fokus på, hvad regeringens lovforslag om koranafbrændinger betyder for kunsten og ytringsfriheden. Derfor taler vi i dag med kunstnerne Jens Haaning og Jens Galschiøt om, hvordan det er at være en udøvende kunstner under pres.
Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.
9/11/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Aschengreens betydning for balletten og '100 magiske dukker'
Erik Aschengreens betydning for dansk ballet har været "uvurderlig" og "usammenlignelig". Det mener balletkritiker Alexander Meinertz, der forklarer balletanmelderen, underviseren og forfatterens betydning for balletten i anledning af Aschengreens død i weekenden.
'100 magiske dukker' er en samling dukker, som billedkunstner Nina Wengel har lavet, mens hun var i fertilitetsbehandling. Wengel tager dukkerne med i studiet og fortæller om, hvordan hun har brugt dem til først at distancere sig og senere er kommet til at tro på deres magi.
Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.
9/11/2023 • 57 minutes, 11 seconds
The Minds of 99 i 10 år og kunstredaktør retter en bredside mod kunstnere
"Alle Skuffer Over Tid" sang The Minds of 99 tilbage i 2018, men indtil videre skuffer bandet hverken sig selv eller deres fans. I dag skrev de musikhistorie, da de som det første danske band satte billetter til salg til koncerter i Parken i København hele to dage i træk. Vi taler med The Minds of 99 om tid og begynder for præcis 10 år siden, da de vandt Karrierekanonen. Kunstnerne heppede, da Bjørn Nørgaard kaldte prins Henrik "en opretstående lort", men hvor er protesten mod en koranlov, der er et direkte angreb på den frie kunst? Berlingskes kunstredaktør retter en bredside mod kunstnerne.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/7/2023 • 57 minutes, 11 seconds
3F kritiserer DR-program og filmværkstedets betydning for unge filmskabere
Adam Price forklarede tirsdag på det sociale medie Instagram, at 'Spice med Price'-afsnittet, der er blevet kritiseret for at "latterliggøre" fagforeninger, er optaget "længe før overenskomstforhandlingerne omkring vores restauranter brød sammen". Men Brødrene Price opsagde allerede overenskomsten den 28. november sidste år, og dermed var de "fuldt vidende om, at det her var under opsejling," oplyser 3F til Kulturen. Vi spørger Lisbeth Langwadt, chef i Bred kultur og fakta i DR, om det ændrer på DR's beslutning om at bringe afsnittet.
Om et par uger træder Prami Larsen ud af døren på Filmværkstedet i København for sidste gang som leder af stedet. Og det er efter 28 år med chef-kasketten på. Og det er 28 år, hvor både filmmediet, filmskaberne og også Filmværkstedet selv har bevæget sig markant. Prami Larsen fortæller om, hvordan.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/7/2023 • 57 minutes, 7 seconds
Manga som 'rigtig' film og restaurationsbranchens dårlige arbejdsmiljø
Netflix har lige haft premiere på manga-serien One Piece. Det er en mega-serie, der her bliver filmatiseret. One Piece har over 100 albums og over 1000 afsnit som tegnet tv-serie. Hvorfor gør man sådan et univers til en serie med rigtige skuespillere - og virker det? Vi har en manga-mega-fan i studiet, der vurderer den nye serie i forhold til alt det tegnede.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
9/6/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Forfatters dagbøger skal ikke tilbageleveres og efterårets film er af mænd
I dag afgjorde Landsretten, at forfatteren Arne Herløv Petersen ikke kan få sine dagbøger udleveret fra Det kgl. Bibiliotek. Dagbøgerne blev i sin tid konfiskeret af efterretningstjenesten, da Arne Herløv Petersen var sigtet for spionage. Det blev aldrig til en rigtig sag, men bøgerne kan han altså ikke få tilbage. Vi ser på perspektiverne i sagen. Og så undersøger vi, hvorfor 10 ½ ud af 12 instruktører af efterårets danske film-premierer er instrueret af mænd.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
9/6/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kulturens mange arbejdsulykker og sladder om Prins Christian
Flere og flere anmelder arbejdsulykker på kulturområdet. Det viser tal fra Arbejdstilsynet. Forpersonen for Dansk Skuespillerforbund mener, at tallene er et udtryk for en øget respekt for arbejdsulykker. Det fortæller han mere om i programmet.
Prins Christian har inviteret til askepotbal på slottet. Men når prinsen træder ind i sit attende leveår, er noget forandret. Der findes nemlig en uskreven aftale mellem Kongehuset og pressen om, at de royale børn er fredet, så længe de er under 18. Vi ser på reglen, og hvad der sker, når den ophæves.
Værter: Jesper Dein & Chris Pedersen.
9/5/2023 • 57 minutes, 11 seconds
En russiskstøttet krigsfilm og turister på jagt efter Kleopatras grav
Besøger man en russisk biograf, kan man i de her dage se krigsfilmen 'The Witness'. Filmen er den første russiske film i spillefilmslængde om invasionen i Ukraine - og så er den støttet af den russiske stat. Vi ser nærmere på filmen og det russiske propagandaapparat.
Ørkenens sand gemmer på sagnomspundne skatte, mumier og hemmelige gange. Nu kan man som turist komme med i jagten på fortidens objekter. En rejsearrangør tilbyder nemlig sine gæster at komme med på jagt efter Kleopatras grav. Vi vender initiativet med en egyptolog og en turismeforsker.
Værter: Jesper Dein & Chris Pedersen.
9/5/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Kulturministerens tanker og gensyn med 80'ernes videovold
Da der i sidste uge blev fremlagt ny finanslov, havde kulturen fået tildelt mere opmærksomhed og flere penge end længe. Danmark har fået en ihærdig kulturminister, der nedsætter råd og udvalg, får flere penge på finansloven og gerne stiller op i medierne. Men hvad er mon hans dybere tanker med kulturen? Vi har sat Jakob Engel-Schmidt (M) stævne for at blive lidt klogere. Og så tager vi en tur i tidsmaskinen - til dengang i 80'erne, hvor man med en movieboks kunne leje film, der fik blodet til at male skærmen rød og vi var ved at tisse i bukserne af skræk. En ny tegneserieantologi tager os med tilbage til dengang en fiktiv massemorder kunne være bøhmand og superstar på samme tid.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/4/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Høj støj i Odense Symfoniorkester og krigsforfatter afsløret i ny bog
Odense Symfoniorkester har fået et påbud fra arbejdstilsynet, fordi der er for høj støj, når orkestret spiller. Så indenfor et halvt år skal orkestret have dæmpet lydniveauet. Men det er altså svært, når 'støjen' er en af Beethovens symfonier eller andet klassisk musik med fuldt udtræk. Vi hører symfoniorkestret, hvordan de vil fikse den udfordring. Efter 2. verdenskrig blev Sven Hazel millionsælgende forfatter med krigsromaner. Siden faldt han fra tinderne, da det blev afsløret, at han havde været på den 'forkerte' side i krigen. Nu udkommer en ny bog, der afslører og afdækker endnu mere af Sven Hazels mærkelige liv og forfatterskab.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
9/4/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kulturens finanslov og idiotens vej til kulturliv
Regeringen har i dag præsenteret sit finanslovsforslag. Det er selvfølgelig de helt store tunge poster, der får mest opmærksomhed: grøn omstilling, velfærd, uddannelse osv. Men kultur har også fået plads i forslaget - faktisk en så stor plads at kulturminister Jakob Engel-Schmidt kalder forslaget for Kulturens Finanslov. Vi bladrer i finansloven og dykker ned i tallene.
Hvad stiller en idiot op, som er vokset op uden kulturel kapital, når han gerne vil blive til noget stort inden for kulturlivet? Det handler filmen 'Idioten' om, som har premiere i dag. Filmen er instrueret af Kasper Rune Larsen, og Jacob Skyggebjerg spiller hovedrollen. De kommer begge fra et liv, som minder en hel del om det filmen portrætterer. Det taler vi med dem om, når de gæster Kulturen.
Værter: Jesper Dein & Chris Pedersen.
8/31/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Firoozeh Bazrafkan om angreb på kunstnernes frihed og eee gees svære toer
Regeringen vil med et nyt lovforslag sætte en stopper for "...utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning..." Den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan har tidligere på måneden revet en koran i stykker på et rivejern foran Irans ambassade i Danmark. Hun mener, at det nye lovforslag sætter nogle meget svære grænser for kunstnere. Det fortæller hun mere om i dagens program.
Musikeren eee gee er en succeshistorie. Da hun sidste år udgav sit debutalbum, overhældte anmelderne det med stjerner imens flere medier kårede albummet som årets bedste. eee gee spillede udsolgte koncerter og blev kåret som Årets Nye Danske Livenavn ved Danish Music Awards. Nu kommer hendes andet album, og vi taler med hende om den svære toer.
Værter: Jesper Dein & Chris Pedersen.
8/31/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Kunst vs. Koran - og dansker afslører museumstyv
Skal kunstnere have en særstilling, når det gælder værker, hvor koranen indgår - og bliver maltrakteret? Nogle mener ja, andre er imod - og billedkunstnernes eget forbund hører overraskende nok til de sidste. Vi tager en runde mere om koraner og kunst.
Og så taler vi med den danske arkæolog og antikvitetshandler, der står bag afsløringen af omfattende tyverier på British Museum. En afsløring, der foreløbig har kostet museumsdirektøren jobbet.
Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.
8/30/2023 • 58 minutes, 13 seconds
Pussy Riot i Danmark og filmfestival i Venedig
Som det første land i verden får Danmark en hel udstilling med de russiske anti-Putin-punkere i Pussy Riot.
Louisiana lægger rum til udstillingen, og vi taler med kuratoren om, hvad der er vigtigst at fortælle om de russiske punkere. Og så er filmfestivalen i Venedig skudt i gang, men det liver uden det sædvanlige arsenal af Hollywood-stjerner på den røde løber. De strejker, så i stedet er det de europæiske stjerner, der kommer i fokus. Vi taler med filminstituttets internationale chef om, hvad det kan betyde for danske film og skuespillere på festivalen.
Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.
8/30/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Helle Helles nye bog og filmstrejkens konsekvenser i Danmark
Helle Helles nye bog ligner hendes andre bøger: En tynd sag med historien fortættet mellem linjerne. Men alligevel er det anderledes denne gang. Helle Helle besøger os for at tale om Hafni, der vel nærmest er en gastronomisk roadmovie. Filmen Dune 2 er den første, store amerikanske film, der nu bliver udskudt pga. filmstrejken blandt skuespillere og manuskriptforfattere i Hollywood. Hvad gør de danske filmdistributører nu med de huller, der opstår i deres forkromede lanceringsplaner? Vi taler med dem om det.
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
8/29/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Nyt spil-institut og dansk-ukrainske kortfilm
Kulturministeren har netop lanceret et nyt dansk institut for spiludvikling. Al det her med computerspil har ellers ligget under Filminstituttet, men nu skal det altså have sit eget. Hvad vil ministeren opnå med det, og hvad siger producentforeningen, der både rummer film- og computerspil-medlemmer? Hør med hos os, hvor vi også kigger på fem kortfilm, hvor ukrainere har filmet i deres krigshærgede hjemland, mens filmene er klippet og klargjort i Danmark.
Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.
8/29/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Spansk fodboldforbund nedsmelter og computerspillenes nyeste udvikling
Da lederen af det spanske fodboldforbund kyssede den kvindelige spanske landsholdsspiller Jennifer Hermoso på munden efter holdets VM-sejr i sidste uge, satte det ild til en regulær krudttønde i det spanske fodboldforbund. Fodbold-kvinderne er rasende, fodbold-mændene bakker dem i stor stil op, mens fodboldforbundet selv truer alle med bål og brand, hvis de støtter protesterne over formandens kys af spilleren. I forvejen havde 12 spanske spillere meldt afbud til VM-slutrunden på grund af træneren, og nuer der altså nærmest ikke noget hold tilbage - mindre end en uge efter, de vandt VM. Men også i dansk kvindefodbold halter tingene. For fem år siden kom en rapport med anbefalinger til, hvordan vi fik flere og bedre kvinder i dansk fodbold, men vores analyse i dag viser, at der ikke er taget mange driblinger på den bane siden rapporten udkom. I Köln har de fleste af verdens førende computerspil-udviklere været samlet til verdens største computer- og videospilsmesse Gamescom. Vi har dugfriske ord fra danske deltagere på messen.
Vært: Linnea Albinus Lande.
8/28/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Trumps forbryderbillede og første queer-romance-romaner på dansk
Det er gået verden rundt, Donald Trumps mugshot, da han blev arresteret i delstaten Georgia. Vi ser på denne her helt specielle type portrætter - og vurderer, om forbryderbilledet af Trump overhovedet vil skade hans popularitet, eller det snarere vil være omvendt. Og så er de første to queer-bøger i romance-genren oversat og udkommet på dansk. Vi har selvfølgelig fundet et lille hold af kompetente læsere, der har pløjet sig gennem bøgerne.
Vært: Linnea Albinus Lande.
8/28/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Kulturen live fra Kulturmødet Mors 2
Caspar Erics seneste digtsamling 'Nye balancer' har sat gang i en større samtale om tilgængelighed og inklusion, og den samtale fortsætter han nu gennem sit musikalske projekt INTET ALTID, som han har sammen med Mikkel Grevsen.
Kulturen spørger også, om vi tror for meget på diversitet, og så runder vi også Ukraines uafhængighedsdag.
Værter: Karen Secher, Jesper Dein og Chris Pedersen.
8/24/2023 • 56 minutes, 58 seconds
Kulturen live fra Kulturmødet Mors 1
Manifestet 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' har givet Glenn Bech et vildt og travlt 2023. Kulturen taler med ham om at være rollemodel, om hvordan kunst og kultur påvirker sundhed og om fremtiden.
Vi bliver i fremtids-sporet med musiker og sanger Søren Huss, der lukker øjnene og fortæller hvor han tror, han er om 10 år.
Værter: Karen Secher, Jesper Dein og Chris Pedersen.
8/24/2023 • 57 minutes, 1 second
Grønlandsk soloudstilling og nye varianter af gamle godnatsange
Jessie Kleemann har været synonym med grønlandsk samtids- og performancekunst i det meste af sit liv. Nu kommer der en soloudstilling på dansk grund med den sprudlende kunstner, der aldrig er bange for at tage livtag med sit Grønland.
Nogle godnatsange går gennem generationerne - overleveret fra forældre til børneører gang på gang - aften efter aften. Nu får en ordentlig bunke af de gamle godnatsange helt nyt musikalsk liv i Aarhus Teaters teaterkoncert Natten. Komponisten er Marie Højlund, som i dag fortæller, hvordan hun har nået frem til sangenes nye udtryk.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
8/23/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Anmelder-citater og Fyre festival 2.0
Jordan B. Peterson har på sin nye bog pyntet sig med anmelder-citater, der er skåret så skarpt ud af deres sammenhæng, at citatet signalerer det modsatte af anmelderens holdning til bogen. Flere anmeldere har beklaget sig - men altså, er det ikke bare sådan, det er? At forlag og filmproducenter tager det bedste fra en anmeldelse og smækker det på salgsmaterialet. Vi taler med både anmelderen, der skal vare sine ord, og forlaget, der skal have de etiske og økonomiske vurderinger op på guldvægten, når anmelderne skal citeres. Og så ser vi på forsøget på at genoplive en død, udhængt og til-grin-gjort festival. Mange kan sikkert huske historien om luksus-festivalen, der endte som en art flygtningelejr for rige, og hvor manden bag festivalen fik flere år i fængsel for miseren. Nu er han løsladt og forsøger at genstarte Fyre Festival.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
8/23/2023 • 57 minutes, 5 seconds
Klaus Nomi, det syngende rumvæsen, og grønlandsk kandidat til Nordisk Råds Filmpris
Klaus Nomi var en tysk sanger og kunstner, hvis optrædener ligner noget, der kommer fra det ydre rum. Han døde i 1983 som 39-årig, men nu er hans plader blevet genudgivet, og videoer fra hans shows hitter på sociale medier. Så hvem er Klaus Nomi? Og hvorfor er han relevant i dag? Det spørger vi performancekunstneren Miss Fish om, der selv betragter Klaus Nomi som en stor inspiration.
For første gang nogensinde er en grønlandsk spillefilm blevet nomineret til Nordisk Råds Filmpris. Det drejer sig om Alanngut Killinganni - The Edge of The Shadows - og vi taler med filmens instruktør og manuskriptforfatter Malik Kleist.
Vært: Karen Secher og Chris Pedersen.
8/22/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Viften til Nordisk Råds Filmpris og universitet vil undervise i Taylor Swift
For to timer siden blev kandidaterne offentliggjort til Nordisk Råds Filmpris - Nordens mest eftertragtede filmpris. Det danske bidrag er Viften, og vi taler med filmens instruktør og manuskriptforfatter - på en linje direkte fra Haugesund i Norge, hvor kandidaterne officielt præsenteres i aften.
Ghent Universitet i Belgien tilbyder nu undervisning, der fokuserer på Swifterature. Et fag, der bruger den amerikanske sanger Taylor Swifts sangtekster som springbræt til at undersøge klassisk litteraturhistorie. Derfor dykker vi ned i verdensstjernens tekstunivers - for findes hemmeligheden bag Taylor Swifts massive succes muligvis i hendes tekster?
Vært: Karen Secher og Chris Pedersen.
8/22/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Forbudte russiske medier i Danmark kvindefodboldens nye højder
I 2022 blev det pålagt danske internet-udbydere at blokere for nogle af de store russiske nyheds-sites. Og det har de fleste gjort - men ikke alle. Vi ser på, hvad russerne siger om krigen og Danmark - og så søger vi en forklaring på, hvorfor det stadig er så nemt for os at læse de her forbudte russiske sider.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
8/21/2023 • 57 minutes, 12 seconds
To statsoverhoveder i et F16-fly og møg-gamere, der skader branchen
Det er gået verden rundt - billedet med Mette Frederiksen og Ukraines Zylenskyj siddende i et af de F16-fly, Danmark nu donerer til Ukraine. Men samtidig med, at billedet bliver en positiv eksponent for Danmarks hjælp til Ukraine, bliver billedet gjort pænt grin med gennem memes etc. på nettet. Vi ser på billedets dobbelt-modtagelse hos et meget blandet publikum. Det er også meget blandet. Hvem der spiller computerspil. Men en af typerne, man kan støde på er en 'toxic gamer'. Typen, der skælder dig huden fuld, fordi du var lidt for langsom eller bare ikke gjorde, hvad han nu bad dig om. Og en 'toxic gamer' koster for branchen, for mange andre spillere skrider fra et spil, når der er for mange med gift i tastaturet.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
8/21/2023 • 57 minutes, 7 seconds
Verdensstjernen Haruki Murakami & Barbiecensur i Mellemøsten
Den japanske stjerneforfatter Haruki Murakami er i de her dage i Danmark. I aften besøger han nemlig litteraturfestivalen 'Louisiana Literature' i Humlebæk. Vi ser nærmere på mennesket bag bogsucceserne.
Algeriet har forbudt den populære Barbie-film, som i ugevis er blevet vist i flere af landets biografer. I sidste uge kom det frem, at også Libanon og Kuwait havde gjort filmen forbudt. Vi ser nærmere på Barbie-censur - eller mangel på samme - i forskellige lande i Mellemøsten.
Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.
8/17/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Chr. Hansens regnbuekrise & russiske eksilkunstnere
Frygt for boykot, trusler og tab af indtægter fik tilbage i juni den danske biotek-gigant Chr. Hansen til at droppe sin offentlige støtte til LGBT+-personer. I dagens Børsen går en stribe ansatte i rette med direktionens forklaring og kalder ledelsen for utroværdig i sagen. Vi dykker ned i sagen.
Da krigen i Ukraine brød ud, valgte en del russiske aktivister og kunstnere at forlade deres hjemland - Rusland. I morgen udstiller to af dem i Sønderjylland. Vi hører deres historie.
Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.
8/17/2023 • 57 minutes, 14 seconds
Iransk instruktør fængsles for 'Leila's Brothers' og Vogue får kritik
Den iranske filminstruktør Saeed Roustayi er blevet idømt seks måneders fængsel af den iranske regering. Det meddelte en iransk menneskerettighedsorganisation i går.
Anklagen tager udgangspunkt i filmen 'Leila's Brothers' fra sidste år, som Roustayi selv har instrueret, skrevet og produceret. Vi taler om Roustayi og vilkårene for kunstnere i Iran med Rasmus Brendstrup, programredaktør i Cinemateket og cand.mag. med speciale i iransk filmhistorie.
Forsiden af modemagasinet Vogues prestigefyldte septembernummer er noget nær det ypperste, en model kan opnå. I 1990 var det de ikoniske supermodeller Naomi Campbell, Cindy Crawford, Linda Evangelista og Christy Turlington, der var på forsiden, og i år gør de det igen. Men forsiden får på sociale medier kritik for, at de fire modeller ikke ser en dag ældre ud end i 1990 på grund af billedretouchering. Vi ser på forsiden med Dorrit Bøilerehauge, der, på Aarhus Universitet, netop forsker i modne mennesker i modebilledet.
Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.
8/16/2023 • 57 minutes, 11 seconds
300.000 bladtegninger til Den Gamle By og Victor Cornelins historie
300.000 bladtegninger fra perioden 1846-2023 er blevet overleveret fra Det Kgl. Bibliotek i København til Den Gamle By i Aarhus. I slutningen af måneden får Den Gamle By nemlig et Museum for Dansk Bladtegning. Bladtegner og tidligere ansvarlig for Museum for Dansk Bladtegning på Det Kgl. Bibliotek Claus Seidel fortæller om de 300.000 bladtegninger, som han selv har samlet ind.
Victor Cornelins var en af Nakskovs største personligheder gennem tiden, og nu har han fået sin egen festival. Cornelins kom til Danmark som 7-årig fra St. Croix og blev folkeskolelærer og ikon for Nakskovs børn og voksne. Skuespiller, sanger og iscenesætter Christian Steffensen forklarer, hvorfor Cornelins skal have sin egen festival.
Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.
8/16/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Digitale angreb mod Priden og Holocaust-museum ramt af antisemitisme
Priden i København har været offer for online aggressioner - og det er ikke første gang. Rundt omkring i verden har flere Pride-organisationer været udsat for såkaldte DDOS-angreb. Vi ser nærmere på tendensen.
Verdens første virtuelle Holocaust-museum skulle snart til at åbne. Men nu er åbningen udskudt på grund af en flok antisemitiske trolls.
Værter: Jesper Dein & Chris Pedersen.
8/15/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Talibans kulturkrig og håb i Hollywoodstrejken
For to år siden overtog Taliban magten i Afghanistan. Siden da har de ført kamp mod kunst og kultur - ved blandt andet at forbyde popmusik. Vi giver dig en status på situationen.
Hollywood er ramt af en langtrukken dobbeltstrejke. Strejken har stået på i mere end 100 dage, men nu er der måske godt nyt på vej. Vi taler med en dansk film- og tv-producer i Los Angeles.
Værter: Jesper Dein & Chris Pedersen.
8/15/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Arktisk Grand Prix og operafestival med kønsfokus
Der er ikke mange, der har hørt om det, men i weekenden vandt Grønland det Arktiske Grand Prix. Sejren blev en realitet foran bl.a. musikere fra Alaska i USA, fra den russiske del af Arktis og samere fra det nordlige Finland. Og så er årets københavnske operafestival gået i gang. Vi taler om festivalens fokus på køn og diversitet, som kan ses i årets program.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
8/14/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Gravid i sport og Stine Pilgaards nye job
I de senere år er kvindelige elitesportsudøvere kommet tilbage i topsport efter graviditet, og det er en helt ny tendens, at så mange gør det. I dag ser vi både på den fysiologiske side af den sag, men vi ser også på, hvordan både sportsfolk og organisationer og klubber har ændret deres mindset i den forbindelse. Og så er vi på besøg hos forfatteren Stine Pilgaard på hendes nye arbejdsplads. Hun er nemlig blevet husdramatiker på Nørrebro Teater i København, og vi skal høre om den første forestilling, hun nogensinde har skrevet.
Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
8/14/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Jan Grarups krigsaktivitet og de døves repræsentation
Da fotografen Jan Grarup var i Ukraine, var han med til at affyre en mortérgranaten mod den russiske frontlinje. Det beskriver han selv i en artikel i Politiken. Jan Grarups handling afføder en masse presseetiske overvejelser - det taler vi med ham om.
Det nordsjællandske egnsteater Hammermøllens Teatergruppe har skrevet en døv karakter ud af deres stykke - af den simple grund at de ikke kunne finde en døv skuespiller. Men skal man virkelig være døv for at spille en døv karakter? Vi tager debatten i studiet.
Værter: Jesper Dein & Chris Pedersen.
8/10/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Selvcensur i bogbranchen og kunst i topledelse
Den amerikanske gren af den internationale forfatterorganisation PEN advarer om selvcensur i bogbranchen. I en ny rapport beskriver de, hvordan et øget fokus på mangfoldighed og respekt for alverdens stemmer risikerer at begrænse ytringsfriheden i branchen. Vi taler med generalsekretæren i Dansk PEN.
Gennem historien har erhvervsledere indkøbt store mængder kunst og bygget gigantiske museer. Men hvordan står det egentlig til i dag med forholdet mellem kunst og erhvervsliv? Det har kulturredaktør på Børsen - Michael Solgaard - set nærmere på. Vi får besøg af ham.
Værter: Jesper Dein & Chris Pedersen.
8/10/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Ballonskipperen og Dødens årsag
I disse dage er der DM i ballonflyvning. Og der er bare mere drama på end normalt, fordi blæsten fejer ind over os. Kan man overhovedet gennemføre konkurrencerne? Vi har fat i en af ballonskipperne for at høre om udfordringerne.
Og så tager vi en tur i dødsarkiverne. I dag får vi oprullet, hvad Beethoven egentlig døde af - og det liv, der førte ham til lige præcis den død.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
8/9/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Oligarkers kunst og festivalers frivillige
Ukraine har lavet et register over, hvilken kunst de rigeste russere har købt og ejer. Det sker blandt andet for, at vi i Vesten ikke køber og handler med værkerne. Samtidig er værkerne på listen skjult for offentligheden, så vi benytter lejligheden til at se på kunsten og dens pris.
Og så har Kulturens Analyseinstitut set på de frivillige på sommerens festivaler. Vi ser på de frivilliges nødvendighed sammen med analyseinstituttet.
Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.
8/9/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Dansk kunstner ødelægger Koran og tykhed i kulturen
Den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan rev i weekenden en Koran i stykker som led i en kunstperformance. Er det bedre end at brænde den, og er det egentlig et godt performanceværk? Vi taler med en kunstanmelder.
13 tykke kvinder ser i en ny bog nærmere på den tykke krop. Den tykke krop er nemlig både politisk og heftigt debatteret - det mener bogens forfattere. Vi for besøg af én af forfatterne og taler om, hvordan tykhed er blevet repræsenteret i Kulturen.
Værter: Chris Pedersen & Linnea Albinus Lande.
8/8/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Theis Ørntoft er blevet håbefuld og modellernes magt
Den danske forfatter Theis Ørntoft udkommer i denne uge med sin anden roman 'Jordisk'. Vi får besøg af forfatteren og taler om undergang, menneskers behov for at ændre verden og håbet for fremtiden.
Sommerens modeuge buldrer derudaf, og modeller træder sikkert ned gennem catwalks i hele København. Hvor modellerne tidligere var menneskelige tøjstativer, har de i dag fået mere magt. Vi ser på tendensen i dagens Kulturen.
Værter: Chris Pedersen & Linnea Albinus Lande.
8/8/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Våd modeuge og moshpits under lup
Københavns modeuge er skudt i gang med showcases, catwalks og fotoshoots i hele hovedstaden. Men de gode billeder er afhængige af dansk sommervejr, og det består lige nu af kraftig regn og vindstød af stormstyrke. Hvilke konsekvenser får det for ugens visuelle udtryk? Vi taler med en person, der kender modeugen indefra.
Livekoncerter på danske festivaler for rytmisk musik er tit lig med hoppende publikum og jubeldans. Og når der opstår stormende moshpits, kan det føles euforisk for nogle og nærmest farligt for andre. Vi hopper ind i den voldsomme dans og undersøger sikkerheden.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
8/7/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Sydkoreansk influencer i dansk fodbold og AI-genereret børneporno
Da FC Midtjylland hentede fodboldspilleren Cho Gue-sung, hentede de ikke kun et fodboldtalent. De hentede også en populær Instagrammer med 2,4 mio. følgere. Vi taler med en forsker i sportsøkonomi, om hvilket præg Gue-sung sætter på den jyske klub.
Pædofile netværk bruger kunstig intelligens til at genere store mængder af børneporno, der bliver delt og solgt på nettet. Vi danner overblik over omfanget og diskuterer skyggesiderne ved AI-materiale.
Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
8/7/2023 • 57 minutes, 11 seconds
En dansk skuespiller i Hollywoodstrejken og jagten på Jens Christian Grøndahls meningsfæller
I Hollywood mødes forfattere og filmstudierne i dag. Det er det første møde siden Hollywoodstrejken brød ud i maj. Selvom strejken betyder, at filmkulisserne står og samler støv, har den givet en dansk Hollywood-skuespiller vind i sejlene - i dag gæster han Kulturen.
Koranafbrænding fylder i de danske medier. Allerede i mandags meldte forfatter Jens Christian Grøndahl sig på banen med en kronik i Berlingske Tidende: "Forbyd offentlig afbrænding af bøger". Men hvor har hans meningsfæller været henne i dagene efter. Det spørger vi ham om.
Vært: Jesper Dein.
8/4/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Anholdelsesrygter mod Jens Galschiøt og museumsdirektørens møde med Paven
Den store Hong-Kongske avis Sing Tao Daily skriver, at de kinesiske myndigheder i Hong Kong planlægger at udstede en arrestordre på den danske kunstner Jens Galschiøt. Vi taler med Jens Galschiøt om, hvad der er op og ned i sagen.
Karen Grøn er museumsdirektør på museet Trapholt. Dengang hun gik i 9. klasse, tog hun med sin klasse til Rom for at møde Paven. Netop det møde skulle vise sig, som et afgørende øjeblik for museumsdirektøren. Vi dykker ned i de vigtigste øjeblikke i Karen Grøns liv.
Vært: Jesper Dein.
8/4/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Talibans instrumentafbrændinger og et livsdefinerende øjeblik for Knud Romer
Det afghanske Taliban-regime har delt et billede af bål af brændende musikinstrumenter. Billedet vidner om den kamp Taliban har ført mod musikken i Afghanistan siden magtovertagelsen i 2021. Vi taler om instrumentafbrændinger og Talibans kamp mod musik.
Vi har været et smut hjemme hos Knud Romer for at tale om de øjeblikke, der har defineret ham som menneske. Vi taler om at få foræret en livsændrende bog og få en vigtig opsang af en reklamemand.
Vært: Jesper Dein.
8/3/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Eftermælet fra den eneste virkelige feminist og kasteskyts mod musikere
Forfatteren Fey Weldon har engang beskrevet sig selv som den eneste virkelige feminist. I starten af året døde hun i en alder af 91 år. Vi ser nærmere på forfatterens eftermæle. Vi hører hendes stemme og nogle af de danske forfatterstemmer, hun har gjort indtryk på.
Mobiltelefoner, shotsrør og sexlegetøj. Det er noget af det, som publikum i den seneste tid har brugt som kasteskyts mod optrædende musikere. Men hvordan i alverden håndterer man det som musiker, når man ser sit hoved omdannet til et menneskeligt bull's eye? Vi spørger en af Danmarks mest profilerede scenecoachs.
Vært: Jepser Dein.
8/3/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Koranafbrændingskrisen i de store arabiske aviser og mystikken om filmen 'Sound of Freedom'
De sidste par dage har Koranafbrændingskrisen fyldt de danske mediers forsider. Men hvor meget fylder sagen egentlig i de store arabiske aviser? Vi taler med en tidligere korrespondent for flere arabiske medier i Danmark.
I USA har filmen 'Sound of Freedom' i løbet af sommeren solgt for flere millioner kroner i billetter. Det store billetsalg er godt hjulpet på vej af den yderste amerikanske højrefløj, som har omfavnet filmen. På trods af filmens succes i USA er den ikke at finde i de danske biografer. Vi undersøger alt det rundt om filmen og taler om, hvorfor filmen ikke er kommet til Danmark.
Vært: Jesper Dein.
8/2/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Oldtidens guder og Kim Richard Adler Mejdahls venezuelanske kærlighed
Skovånder, magiske figurer og den enøjede Odin. I dagens Kulturen ser vi nærmere på væsner i det hinsides. Vi taler om guder og magiske væsner både nord- og syd for ækvator.
Vi taler også med den danske kunstner Kim Richard Adler Mejdahl om hans kærlighed til den venezuelanskfødte musiker Arca. Her fortæller han blandt andet om sin fascination af Arcas majestætiske musiklandskaber.
Vært: Jesper Dein.
8/2/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Fodboldstjerner på vej til Saudi-Arabien og en russisk kulturannektering
Flere og flere store fodboldnavne skal spille i Saudi-Arabien. Vi nævner i flæng: Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og senest den brasilianske midtbanestjerne Fabinho. Hvad i alverden er det, der foregår i fodboldverden?
I Mauriopol ligger 'Donetsk regionale drama-teater' - eller i hvert fald resterne af det. Sidste år bombede russiske styrker nemlig teateret. Nu er russerne i gang med at genopbygge det og har meddelt, at de vil starte en statslige russisk teaterskole på grunden. Vi taler om kulturkrigen med en ukrainsk kulturaktør.
Vært: Jesper Dein.
8/1/2023 • 57 minutes, 7 seconds
Kulturarvens ånd og da Henrik Nordbrandt døde
Tidens tand gnaver. Den gnaver i alt. Både dig og mig og alt omkring os. Den gnaver i vores kulturarv - alt det der skal fortælle os, hvem vi var, hvem vi er. Det er den vi ser nærmere på - altså kulturarven. Både den faste, den flytbare og den immaterielle. Tidligere i år døde den danske forfatter Henrik Nordbrandt. En af Danmarks største og vægtigste digterstemmer i nyere tid. I dagens Kulturen fejrer vi Henrik Nordbrandt med både hans egne og andres ord.
Vært: Jesper Dein.
8/1/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Koranafbrændingernekrisens historiske tråde og jagten på det nye
Koranafbrændinger i Danmark og Sverige har sendt begge lande ud i et diplomatisk stormvejr. Flere medier sammenligner situationen med Muhammedkrisen. Vi vender blikket tilbage og undersøger, forskelle og ligheder mellem dengang og nu.
Hvis man skal være smart, skal man være med på noderne. Man skal vide, hvad der rører sig, og hvad det nye er. Ja, faktisk skal man vide det før alle de andre, for når de ved det, er det jo ikke nyt mere. Men hvorfor er vi egentlig så facineret af det nye? Det taler vi med en trendforsker om.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/31/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kærlighedsspørgsmål til Michel Houellebecq og en tur på lokum
Professor i psykologi, Svend Brinkmann, har den franske forfatter, Michel Houellebecq, som sit kunstneriske forbillede. Hvis de engang mødte hinanden, ville Svend Brinkmann spørge den franske forfattter, om kærligheden findes. Det fortæller han mere om i dagens Kulturen.
Vi dykker også ned i toilettet, når vi ser nærmere på den hvide porcelænstrone som designobjekt. Vi skal også tale om toilettet som rum, og hvordan den slovenske filosof Slavoj Zizek kunne se forskellige landes nationalidentiteter udfra deres latrinære forhold.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/31/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Ukraines kulturminister går af, og Katrine Engberg opfinder skurke
Den ukrainske kulturminister Oleksandr Tkatjenkos er gået af. Han har begrundet sin opsigelse med en række interne misforståelser om vigtigheden af kultur i en krigstid. Vi taler med Vera Skvirskaja, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, og spørger, hvad Tkatjenkos' opsigelse kommer til at betyde.
Den danske krimiforfatter Katrine Engberg lever af at skrive og opfinde den helt rigtige skurk. Vi taler med hende og spørger, hvad opskriften på krimiens onde skurk er, og hvordan det er at beskæftige sig med ondskab på den måde i sin hverdag.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/28/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Dansk klimalitteratur og Michael Linden-Vørnles kunstneriske forbillede
Vi kigger nærmere på dansk klimalitteratur. Derfor starter vi med at vende blikket mod forfatteren Peder Frederik Jensens roman Rans vilje, som udkom tidligere i år. Derefter kigger vi mod Josefine Ottesen, som insisterer på, at den fysiske bog stadig er vejen frem.
Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle gæster Kulturens studie for at fortælle om sit kunstneriske forbillede.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/28/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kevin Spacey er frifundet, og Sinéad O'Connors musikalske karriere
I går sen eftermiddag kunne den amerikanske skuespiller Kevin Spacey ånde lettet op. Han blev nemlig frifundet ved en domstol i London for en række anklager om seksuelle overgreb på fire mænd. Vi taler om retssagen, og hvilken betydning den kan få for en eventuel fortsat karriere i Hollywood for Kevin Spacey.
Den irske sanger Sinéad O'Connor er død. Det bekræftede sangerens familie i går eftermiddag. Vi taler med radiovært og musikformidler Camilla Jane Lea for at blive klogere på Sinéad O'Connor - som musiker, som politisk karakter og som menneske.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/27/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Fallulahs kunstneriske forbillede og ligestilling i et klassesamfund
Sanger og musiker Fallulah gæster Kulturens studie for at fortælle om sit kunstneriske forbillede - et forbillede, der, som hende selv, er kendt for sin sangstemme.
Vi fortsætter gårsdagens klassedebat med et fokus på privilegieblindhed, klassebevidsthed og nepo-babies. Derfor tager vi udgangspunkt i forfatteren Glenn Bechs række af kriterier, som en bog skal opfylde, før den kan betegnes som relevant.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/27/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Miss Italy forbyder transkønnede, og SHEIN kopierer H&M
Den italienske udgave af Miss Danmark - Miss Italy - har meldt ud, at transkønnede ikke må deltage i konkurrencen. Vi taler med kønsforsker Lene Bull Christiansen om den her form for skønhedskonkurrencer og spørger, om tiden er ved at løbe fra dem.
H&M anklager det kinesiske fast fashion-mærke SHEIN for at kopiere deres designs. Vi taler med Mette Dalgaard Nielsen fra Det Kongelige Akademi for at finde ud af, hvad det er for et massivt maskinrum, der ligger bag en virksomhed som SHEIN.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/26/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Édouard Louis skriver om klassekamp, og Jane Mylenbergs kunstneriske forbillede
Den franske forfatter Édouard Louis har på trods af sin unge alder allerede udgivet fem anmelderroste bøger om sin opvækst i den franske underklasse. Den seneste, Forvandlingens metode, udkom i januar, og i den forbindelse var han forbi Kulturen.
Jane Mylenberg gæstede vores studie, da hun stadig var direktør for Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation. Her fortalte hun om sit kunstneriske forbillede.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/26/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Johanne synger om ufrivillig barnløshed, og danske skuespillere er skurke
I dag er det 45 år siden, at det første barn blev født ved hjælp af fertilitetsbehandling. Årsdagen hedder derfor international IVF-dag. Vi får i den anledning besøg i studiet af den danske sanger Johanne, hvis første single bliver udgivet i dag, og som handler om at være ufrivillig barnløs. Derefter undersøger vi, hvordan fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed ellers behandles i kunsten. Vi fortsætter Kulturens tema om skurke. For hvorfor bliver filmens skurk ofte spillet af danskere? Handler det om danskernes udseende, vores stemme eller noget helt tredje? Vi spørger filmanmelder Christian Monggaard.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/25/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Nye stemmer på den danske litteraturscene og Kirsten Hammanns kunstneriske forbillede
Vi undersøger to udgivelser fra i år, som på hver sin måde bidrager til den danske litterære scene. Lys er en samling hidtil ukendte digte fra Inger Christensens hånd, der tidligere på året endelig kunne se dagens lys. Og så spørger vi sanger, og nu forfatter, Katinka Bjerregaard, hvordan det var at vågne en morgen til anmeldelser - ikke af et nyt album, men af hendes nye bog, Klump. Forfatteren Kirsten Hammann fortæller om sit kunstneriske forbillede - og her skal vi blive i Norden, men mediet ændrer sig fra skrift til film.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/25/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Twitter skifter navn, og Travis Scott går imod Det egyptiske musiksyndikat
Den blå tweetende fugl kommer ikke til at tweete mere i fremtiden. Det sociale medie Twitter skifter nemlig både navn og logo. Derfor får vi besøg af digital trendanalytiker, Christiane Vejlø, og vi spørger, hvorfor mon den her beslutning er taget.
Den amerikanske rapper Travis Scott vil fremføre sit nyeste album Utopia live for første gang foran pyramiderne i Giza. Men det vil Det egyptiske musiksyndikat ikke godkende. Jacob Kaarsberg, som har boet i Cairo og studeret den egyptiske musikscene, gæster vores studie for at forklare, hvad Det egyptiske musiksyndikat er for en myndighed, og hvorfor de ikke vil tillade Travis Scott at spille foran pyramiderne.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/24/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Dillertema og Tue Bierings kunstneriske forbillede
Vi skyder ugen i gang med at kigge på intet andet end det mandlige kønsorgan. For i februar fandt en gruppe engelske forskere en 2000 år gammel, romersk trædildo. Vi taler med en arkæolog om fundet, hvorefter vi betragter penissen på en anden måde. Det mandlige kønsorgan er nemlig blevet større i kunsten gennem historien. Hvorfor? Vi spørger en museumsinspektør på Glyptoteket. Teaterinstruktøren Tue Biering gæster Kulturens studie for at fortælle om sit kunstneriske forbillede.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/24/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Italiensk myndighed anklager sanger, og Louise Campbell om gentagelsen i dansk design
Brian Molko, der er forsanger i det britiske rockband Placebo, kritiserede forleden den italienske premierminister Giorgia Meloni under en koncert nær Torino. Forsangeren kaldte Meloni for fascist, og nu beskylder Torinos anklagemyndighed Brian Molko for at have ydmyget den italienske republik. Alberte Bové Rud har forsket i Italiens højrefløj, og når hun gæster Kulturens studie, så sætter hun landets kunstneriske ytringsfrihed i perspektiv.
Hvordan forholder man sig som aktiv og skabende designer til den stolte, danske designtradition, mens man stadig fornyer og ikke blot gentager noget, vi allerede har set før? Og hvordan er det at arbejde i den form for balancegang mellem nyt og gentagelse? Det spørger vi designer og dommer i Danmarks næste klassiker Louise Campbell om.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/21/2023 • 57 minutes, 53 seconds
Leonora Christina Skovs kunstneriske forbillede og verdens ældste runesten
Filmatiseringen af forfatteren Leonora Christina Skovs Den, der lever stille havde premiere i foråret. I den forbindelse inviterede vi forfatteren ind i studiet for at høre, hvem hendes kunstneriske forbillede er.
Verdens nok ældste runesten blev fundet tidligere på året. Derfor havde vi besøg af runologen Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, som forklarer, hvor vigtigt et fund stenen egentlig er.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/21/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Oppenheimer har premiere, og Sørine Gotfredsen om Kierkegaard
Christopher Nolans Oppenheimer har premiere i dag - en film om skabelsen af én af det 20. århundredes mest skelsættende opfindelser. Atombomben. To historikere gæster Kulturens studie - én mere begejstret for filmen end den anden.
Sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsen fortæller om Søren Kierkegaards filosofiske forhold til gentagelsen, og hvorfor fascinationen og dyrkelsen af Kierkegaard gentager sig om og om igen.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/20/2023 • 57 minutes, 11 seconds
VM i kvindefodbold starter og Grønlands danske kultur
Slutrunden for VM i kvindefodbold starter i dag. Fodbold for kvinder får helt generelt flere og flere seere i Danmark og i Europa. Men flere steder er der stadig lange udsigter for dem, der drømmer om en total ligestilling i fodboldens verden. Derfor taler vi med Katrine Okholm Kryger, der er lektor i sportsmedicin, og spørger hende, om fodbolden stadig den dag i dag kan betragtes som en sport, der er designet til mænd. Vi kigger også tilbage på et forskningsprojekt, der tidligere på året kortlagde, hvordan Danmark tvang dansk byggestil ned over Grønland i 1950'erne. Beslutningen om opførslen af en masse træhuse i Grønland kaldte nemlig på en familiestruktur, der var særligt dansk - og altså ikke traditionel i Grønland.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/20/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Barbie som feministisk karakter og danskernes varme ferievaner
Den længeventede og profilerede Barbie-film har premiere i morgen. Vi har været i biografen til snigpremiere på filmen, der har kostet næsten 1 milliard kroner at producere, og som efterladte verden i underskud af lyserød maling. I den anledning gæster feministisk forfatter og tegner Sofie Riise Nors Kulturens studie for at tale om den evigt højhælede Barbie-karakter som feministisk karakter.
Varmegraderne raser i Europa, og temperaturen når muligvis i dag nye højder med en ny europæisk varmerekord på Sicilien. Vi spørger forsker i turisme, Carina Ren, hvordan varmen påvirker vores ferievaner.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/19/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Ære være Lise Nørgaards minde og Eliten fra Rosenørnsallé afsnit 13
Året begyndte med et dødsfald i det, man kan kalde toppen af dansk kultur. Lise Nørgaard døde som 105-årig den 1. januar 2023, og derfor kigger vi tilbage i arkiverne og genbesøger de forskellige møder, vi har haft med Lise Nørgaard gennem tiden.
Historiens vingesus præger 90'ernes radiomiljø, og et generationsskifte i branchen gør, at flere kvinder får plads på scenen. Den danske radiohistorie fortsætter, og der sættes et punktum med sidste afsnit af Torben Brandts serie, Eliten fra Rosenørnsallé.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/19/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Covernumre og musik til sårbare unge
Et nyt koncertformat skal være med til at række ud til grupper af sårbare unge, som ikke føler sig tilpas i musikkens vanlige liveramme. Over 100 koncerter skal sættes i søen, når projektet bliver igangsat i starten af August. Projektet bliver sideløbende fulgt af et hold forskere fra Århus Universitet. Vi har besøg af Amalie Bakkær Munk, videnskabelig assistent ved Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet samt Hjalte Ross, der er musiker.
Vi bliver i musikkens verden, for vi skal også kigge på gentagelser i musik; nærmere bestemt på covernumre og brugen af samples i musik. Vi får besøg af P3-værten Pelle Peter Jencel, der også kommer med sine favoritcovernumre.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/18/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Kunstneriske forbilleder og Eliten fra Rosenørns Alle afsnit 12
I vores serie om kunstneriske forbilleder får vi besøg af den dansk-iranske forfatter, Shëkufe Tadayoni Heiberg. Hun kommer i studiet for at fortælle om sin nye roman med titlen Nødder, om oprøret i Iran og så selvfølgelig også om hendes kunstneriske forbillede, der har islandsk baggrund. Hør hvem det er i dagens udsendelse.
Derudover skal vi også til det 12. og næstsidste afsnit af Eliten fra Rosenørns Alle. Serien, hvor Torben Brandt tager os tilbage til en tidslomme i dansk montagelyd, fra de glade 70'ere op til 90'erne. I dagens udgave, med undertitlen Eliten med elite på, får vi baggrundshistorien til en af dansk radios vigtigste montager, nemlig Eliten i minefeltet. Vi hører blandt andet om miljøet omkring montagen og hvordan den efterfølgende blev modtaget i både ind- og udland.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/18/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Solvej Balle beundrer gentagelser, og er H.M Dronningen den længst siddende monark?
I Solvej Balles Om udregning af rumfang oplever hovedkarakteren Tara Selter den samme dato, den 18. november, om og om igen. Vi taler med Solvej Balle og spørger, hvorfor gentagelsen blev udgangspunktet for hendes værk.
"H.M. Dronningen bliver den længst siddende, regerende monark i Danmarkshistorien." Det meldte kongehuset ud i en pressemeddelelse i weekenden. Men er den her udmelding korrekt? Vi taler med historiker og kongehuskorrespondent ved DR, Cecilie Nielsen.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/17/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Heste, tennis og Eliten fra Rosenørnsallé afsnit 11
Vi fokuserer på hestenes betydning - fra hestene, der afbilledet på gamle malerier, til dem, der rider på heste i dag. Og sportstemaet fortsætter med et kig mod tennisverdenen, hvor Serena og Venus Williams har kastet sig over dokumentargenren.
Serien Eliten fra Rosenørns Allé fortsætter med afsnit 11, Klassikere med berusede mænd. Torben Brandt får job som lydtekniker på Christian Stentofts Afslag på et kys, og radiomontagen Eliten fra minefeltet udkommer, som af mange vurderes som den bedste nogensinde. Torben Brandt taler med dem, der var med til at skabe den vigtige radiomontage.
Vært: Linnea Albinus Lande.
7/17/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Skuespiller om Hollywood-strejken og Natasja i Operaen
160.000 skuespillere er gået i strejke i Hollywood. Det meldte fagforeningen for skuespillere i Hollywood SAG-AFTRA ud sent torsdag aften dansk tid. Den danske skuespiller Thomas Ernst deler sine erfaringer om, hvordan det er at slå igennem i Hollywood. Derefter giver filmanmelder Casper Christensen et overblik over strejken lige nu og forklarer om den situation, som de mindre skuespillere står i.
Musikforestillingen om Danmarks ukronede reggae- og rapdronning havde premiere i går. Vi så NATASJA-forestillingen i Operaen sammen med Natasjas søster og talte med hende før, under og efter premieren.
Vært: Karen Secher.
7/14/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Tilbageblik på Ritt Bjerregaard og Eliten fra Rosenørnsallé afsnit ti
I denne tid bliver det diskuteret, om der skal opføres en buste ved Københavns Rådhus af den tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard. Hun døde den 21. januar i år, og vi kigger tilbage på nogle af de historier, vi har bragt med hende.
Serien Eliten fra Rosenørns Allé fortsætter med det dengang nye, unge talent Ole Bornedal. I 80'erne udgav han nemlig en radiomontage med navnet Knust, kværn og kvæstet. Nu undersøger Torben Brandt det værk, som skulle vise sig at blive en prisbelønnet klassiker.
Vært: Karen Secher.
7/14/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kæmpe skuespillerstrejke i Hollywood, og arkitekt Dorte Mandrup vinder internationalt udbud
Den største fagforening for skuespillere i Hollywood har for få timer siden meldt ud, at mere end 160.000 skuespillere er på vej i strejke. De truer med at tilslutte sig de næsten 12 tusinde manuskriptforfattere, som har strejket siden april. Alle vil de have bedre vilkår i en tid, hvor streaming vender op og ned på tv- og filmbranchen. Formand i Dansk Skuespillerforbund Benjamin Boe Rasmussen udreder sagen med os i studiet.
I de sidste 30 år har man efterspurgt et territorialt center for kulturarv i det nordlige Canada. Og nu er det langt om længe besluttet, hvem der skal udføre det længeventede kulturarvscenter. Den danske arkitekt Dorte Mandrup har vundet det internationale udbud, og hun gæster Kulturen.
Vært: Karen Secher.
7/13/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Hashtag som nødråb og Eliten fra Rosenørns Allé afsnit ni
I februar blev Tyrkiet og Syrien ramt af en række massive jordskælv, der resulterede i, at mere end 50 tusinde mennesker mistede livet. I den periode bredte der sig hurtigt et hashtag på sociale medier med nødråbet, #Jeg er under murbrokkerne. Vi talte med adjunkt Kristoffer Albris, der forsker i samspillet mellem sociale medier og katastrofer.
Christian Stentoft fortsætter sine kunstneriske radiomontager. Men nu søger han hjælp i Århus hos en lydtekniker på Østjyllands Radio. Derfor spørger Torben Brandt i dag lydteknikeren Clemens Johansen, hvad det var, de to kunne sammen dengang tilbage i 80'erne. Det er i niende afsnit af Eliten fra Rosenørns Allé - Hvad skete der mon i Århus?
Vært: Karen Secher.
7/13/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Milan Kundera er død, og Tom Cruise-fan vurderer Mission: Impossible 7
Den tjekkiske forfatter Milan Kundera er død. Vi taler om hans forfatterskab og eftermæle med Peter Bugge, der har forsket i tjekkisk kultur- og litteraturhistorie.
Den syvende Mission Impossible-film har premiere i dag. Som vanligt følger man den frygtløse Ethan Hunt, der altså endnu en gang er blevet budt en umulig mission. Vi får besøg af Tom Cruises måske største fan i studiet.
Vært: Karen Secher.
7/12/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Eliten fra Rosenørns Allé afsnit otte og Johannes V. Jensens 150-års fødselsdag fortsat
Kulturen fortsætter, hvor vi slap i går. For i år ville den danske forfatter og digter Johannes V. Jensen nemlig være fyldt 150 år. Derfor fokuserer vi i dag på modsætningsforholdet mellem Johannes V. Jensens udlængsel og mange rejser, der står overfor kærligheden til hans hjemstavn.
Presset stiger i det konkurrenceprægede radiomontagemiljø. Men mens de forskellige montører internt konkurrerer om priserne, troner den excentriske Viggo Clausen, som den dag i dag står tilbage som radiomontagens vigtigste aktør i 1970'erne og 80'erne. Torben Brandts serie fortsætter med ottende afsnit, Prisernes pris.
Vært: Karen Secher.
7/12/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Forfattere sagsøger Meta, og Ribe Kunstmuseum efterlyser maleri
Fire forfattere og en standupkomiker har sagsøgt tech-virksomheden Meta, der står bag ChatGPT og OpenAI. Det har de gjort, fordi deres værker er blevet brugt som foder til at træne og udvikle Metas robot. Vi taler med Maria Fredenslund, jurist og direktør i Rettighedsalliancen, om, hvad sådan en situation betyder for blandt andre forfattere i dag.
Ingen har set noget til værket, Tobias' hjemkomst, som er malet af den danske guldaldermaler Wilhelms Bendz, siden værket var del af en udstilling i 1996 på Den Hirschsprungske Samling. Nu efterlyser Ribe Kunstmuseum maleriet, og vi taler med museets direktør Anne-Mette Villumsen.
Vært: Karen Secher.
7/11/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Johannes V. Jensens 150-års fødselsdag og Eliten fra Rosenørns Allé afsnit syv
I år ville den danske forfatter og digter Johannes V. Jensen være fyldt 150 år. Men selvom han døde i 1950, kan man stadig spore Johannes V. Jensens indflydelse og se hans aftryk i adskillige nutidige, danske værker.
Torben Brandts samarbejde med Stephen Schwartz bærer frugt med deres første fælles produktion. Men det går hurtigt op for dem, at deres socialrealistiske tilgang muligvis ikke er vejen frem. Christian Stentoft udgiver nemlig samme år sin nyeste produktion, som nærmere skriver sig ind i genren for den kunstneriske radiomontage. Torben Brandts serie Eliten fra Rosenørns Allé fortsætter med syvende afsnit, Inde i varmen.
Vært: Karen Secher.
7/11/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Wimbledon er i fuld gang, og dansk-svensk musiksamarbejde blomstrer
Wimbledon-mesterskabet er i fuld gang, og i aften møder danske Holger Rune den bulgarske Grigor Dimitrov. Men hvad er det, der er så særligt ved den mere end 140 år gamle turnering? Vi taler med sportskommentator Henrik Liniger, der sidder i kommentatorboksen til Wimbledon i London.
Danske Tobias Rahims massive hit Stor mand er udkommet i en svensk version. Og det er ikke første gang, at der samarbejdes på tværs af de skandinaviske landegrænser. Så hvad kan man sige om den her slags musiksamarbejde? Vi taler med musikjournalist Kjartan Stolberg.
Vært: Karen Secher.
7/10/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Caspar Erics forbillede og Eliten fra Rosenørns Allé afsnit seks
Torben Brandt drømmer om at finde en samarbejdspartner, der er klar på at eksperimentere og afprøve alt det, som radiomontagen er i stand til. Hans drømme går i opfyldelse, da radiolegenden Stephen Schwartz en dag hiver ham til side i kantinen. Mødet med mesteren er sjette afsnit af serien, Eliten fra Rosenørns Allé.
Digteren Caspar Eric fortæller om sit kunstneriske forbillede - et forbillede, der blandt andet hører til i verdenen for stand-up.
Vært: Karen Secher.
7/10/2023 • 57 minutes, 11 seconds
På toppen af Tour de France og et nordjysk kunsttyveri
På ryggen af letvægtscykler bevæger 'Tour de France'-rytterne sig mod himlen, når de bestiger de franske højdedrag. Vi ser nærmere på Tourens sagnomspundne bjerge med Bastian Emil Goldsmith.
I den nordjyske by Fjerritslev er et lokalt galleri blevet udsat for et kunsttyveri. 17 værker er forsvundet og politiet efterforsker sagen. Vi går bag forbrydelsen.
Vært: Maja Nyvang Christensen.
7/7/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Jagten på radiomontagens mestrer og Sargun Oshanas facination af Steven King
I 1970'ernes radiomontagemiljø er genrens mestre gemt væk rundt omkring i små studier. I hvert fald indtil Torben Brandt kommer forbi og åbner dørene. I dagens Kulturen ser vi nærmere på radiomontagens pionerer.
Direktør for Blaagaard Teater i København, Sargun Oshana, fortæller om sin fascination af forfatteren Steven King. Sargun Oshana drages af de mange psykologiske lag, der ligger under fortællingen om monstre og gys.
Vært: Maja Nyvang Christensen.
7/7/2023 • 57 minutes, 11 seconds
EUNIC har en dansker i spidsen, og Georgiens mest berømte kunstner på Louisiana
EUNIC er et netværk af europæiske kulturinstitutioner med afdelinger i mere end 100 lande. Sidste uge blev danske Camilla Mordhorst udnævnt som præsident for EUNIC. Vi taler med hende og spørger, hvordan kulturinstitutioner kan gavne hinanden på tværs.
Niko Pirosmani vurderes som Georgiens mest berømte kunstner. Og lige nu bliver hans værker vist i Nordeuropa for første gang. Vi besøger udstillingen på Louisiana sammen med en dansk-georgisk fotograf og én af udstillingens kuratorer.
Vært: Karen Secher.
7/6/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Eliten fra Rosenørns Allé afsnit fire, og hvem er Katinkas forbillede?
Historien om det helt særlige radiomiljø i 1970'erne fortsætter. I fjerde afsnit af Eliten fra Rosenørns Allé får Torben Brandt øjnene op for radiomontagemanden Per Brethvad. Men Torben efterlades med en masse spørgsmål, da Per Brethvad pludseligt dør som 34-årig. Nu, 40 år senere, vil Torben komme til bunds i, hvad der egentlig skete.
Sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard er gæst i Kulturens serie, Jeg elsker, for at fortælle, hvem hendes kunstneriske forbillede er.
Vært: Karen Secher.
7/6/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Lauritz.com's manglende udbetaling til Ukraine og ny hymne til Kvindelandsholdet
Tilbage i marts måned blev en auktion afholdt hos auktionshuset Lauritz.com i samarbejde med Røde Kors om auktionen Ung Dansk Design for Ukraine. Auktionens formål var at samle penge ind til ofrene i Ukraine. I alt blev næsten 185.000 kroner samlet ind. Men Røde Kors har endnu ikke fået pengene fra Lauritz.com. Vi taler med designer Lærke Ryom, der var med til at igangsætte projektet, og som også er skuffet over Lauritz.com. Vi taler også med juraprofessor Troels Michael Lilja fra CBS for at høre, hvad en rekonstruktion egentlig går ud på.
Vi skal også tale om en ny hymne til Kvindelandsholdet! For vi får besøg af bandet Fräulein, der i dag er aktuelle med den nye, officielle landsholdssang til Kvindelandsholdet! Det er sangen "Vi gør det igen", som skal følge de danske kvinder, når de skal til Australien for at spille den første VM-slutrunde i 16 år! Hør både den og det danske band, der dissekerer deres nye sang.
Vært: Karen Secher.
7/5/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Ned med nøgenkalenderen og fødslen af radiomontagen
Er det rimeligt, at der hænger nøgenkalendre med nøgne kvinder på mange værksteder rundt omkring i Danmark, hvor der også er kvindelige håndværkere? Det mener den landsdækkende interesseorganisation, Byggeriets Samfundsansvar, ikke. Hør sekretariatschef Christina Schulz uddybe, hvorfor de ikke længere skal hænge på værksteder og på arbejdspladser. Vi skal også se på stole i det offentlige. For i fremtiden skal kravene ændres for de stole, som bliver indkøbt af det offentlige.
Hør hvorfor, og hvilke krav, der nu bliver stillet, når vi taler med møbeldesigner Kasper Salto, som også forklarer, hvorfor stole i dag præcist kan bære 110 kilo. Endelig skal vi også forbi vores føljeton med Torben Brandt og historien om Eliten fra Rosenørns Allé, hvor vi blandt andet skal høre om radiomontagens fødsel i Danmark.
Vært: Karen Secher.
7/5/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Benjamin Koppels afgørende øjeblik og USA er tilbage i UNESCO
Afgørende øjeblikke er en portrætserie, hvor vi taler med danske kulturmennesker om et øjeblik i deres liv, som gjorde en forskel. Musiker og forfatter Benjamin Koppel er den første i rækken, og hans afgørende øjeblik starter med en tur til New York som 19-årig.
USA meldte sig i 2018 ud af UNESCO - FN's organisation for kultur, uddannelse og kommunikation. Men nu vil USA være med igen. Helle Porsdam er professor i historie og kulturelle rettigheder og indehaver af Danmarks første UNESCO Chair, og hun forklarer, hvorfor USA pludseligt igen vil være en del af FN's kulturorganisation.
Vært: Karen Secher.
7/4/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Rosenørns Allé afsnit to og bøfsandwichen, der reddede Horsens Kunstmuseum
23-årige Torben Brandt er nu på sit andet år i lydteknikeruddannelsen. Det er på dette tidspunkt, at Torben får to store idoler, Niels Worsøe og Jakob Christensen. De er nemlig i færd med at lave et stort lydeksperiment med noget, som de kalder en politisk operette. Radiomontagens historie fortsætter med andet afsnit af Rosenørns Allé.
Og så kigger vi tilbage på Horsens Kunstmuseum, hvis besøgstal pludseligt steg - takket være museets kantine, der præsterer en helt særlig bøfsandwich, som madanmeldergruppen De Brune Riddere kårede som Danmarks bedste.
Vært: Karen Secher.
7/4/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kunsthallen Gl. Holtegaard er lukningstruet og hjælp til unge musikere
Kunsthallen Gl. Holtegaard i Gammel Holte nord for København er i knibe. I sidste uge besluttede kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune ifølge mediet Sjællandske at opsige den tilskudsaftale, man har med kunsthallen, ved udgangen af 2024. Det betyder, at Gl. Holtegaard er lukningstruet. Bente Scavenius har fulgt kunsthallen siden begyndelsen og forklarer, hvad vi står til at miste.
Når man er helt ung og ny i musikbranchen, har man måske flere drømme end redskaber til at realisere dem med. Derfor laver Rytmisk Musikkonservatorium i København nu væksthuset Sound - skabt til lige præcis dem, der er på vej ind i branchen.
Vært: Karen Secher.
7/3/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Rosenørns Allé og Leif Davidsens kunstneriske forbillede
Da Torben Brandt i 1976 begyndte på lydteknikeruddannelsen i DR's Radiohus på Rosenørns Alle på Frederiksberg i København, savnede han eksperimenter. Derfor gik han på jagt efter andre, der havde appetit på det samme. Rosenørns Alle er en serie om radiomontagens historie. Historien om det, der ifølge radio- og TV-mand Mikael Bertelsen, er en af de fineste fortælleformer, der findes.
Forfatteren Leif Davidsen fortæller om sit store forbillede Graham Greene.
Vært: Karen Secher.
7/3/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Ordrupgaard-direktør svarer på kritik og arkitektstuderendes sommerskole
Næste gang, der skal findes en direktør til et statsligt museum, bliver det i en tidsbegrænset ansættelse. Sådan siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til Politiken, efter at flere end 20 tidligere medarbejdere på det statslige museum Ordupgaard i Frihedsbrevet og Politiken har kritiseret stedets direktør gennem 28 år, Anne-Birgitte Fonsmark, for at have en "manipulerende" og "dominerende" ledelsesstil. Fonsmark svarer på kritikken i Kulturen.
I de her dage er mere end 40 arkitektstuderende fra 20 forskellige lande samlet på Det Kongelige Akademi i København for at undersøge, hvordan man bygger mere inkluderende for mennesker med funktionsnedsættelser. Vi får bl.a. besøg af to studerende, der fortæller om hvad de har lært.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/29/2023 • 57 minutes, 7 seconds
Oslos største duo og ny dansk jazz
Karpe er ukendt herhjemme, men i Norge er de en meget populær duo, der har spillet ti udsolgte koncerter i streg på et af Oslos største koncertsteder. Vi lærer den Roskilde-aktuelle dup lidt bedre at kende sammen med fan - og filmskaber - Nitesh Anjaan.
Fra i morgen og 10 dage frem kan man opleve mere end 1200 koncerter til dette års Copenhagen Jazz Festival. I dagens udgave af Kulturen kan du få en lille forsmag på nogle af de navne, der er en del af den nye danske jazz-scene.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/29/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Klimt-maleri i rekordsalg og velkommen til den femte Indiana Jones-film
Knap 740 mio. kroner blev der lagt for at få fingre i Gustav Klimts sidste maleri. 'Kvinde med vifte' stod stadig på hans staffeli, da han døde i 1918. Vi iler i dag med et tæt kig på både maleren og hans værk. Og så benytter vi premieren på den femte film i serien om Indiana Jones til at se på udviklingen af manden som eventyr-helt - og hvad det har givet filmen, at det nu ikke er Steven Spielberg, der har instrueret.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/28/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Fjerkappe retur til Brasilien og undersøgelse af vores sommer-besøg
En særdeles velbevaret og sjælden fjerkappe, der består af tusindvis røde ibisfjer, har de seneste 300 år været i København. Men nu skal den ikoniske fjerkappe tilbage til Brasiliens nationalmuseum i Rio de Janeiro. Vi ser nærmere på, hvad vi siger farvel til. Og så har Dansk Erhverv undersøgt, hvor danskere er turister i eget land. ZOO, akvarier og museer ligger godt på listen, men vi taler også om, hvordan vi kan analysere og dermed booste turist-økonomien i Danmark.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/28/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Prime-hypen kulminerer og kulturen i den nye postaftale
Flere tusind mennesker var tidligere i dag mødt op på Ofelia Plads i København. Hvorfor? På grund af den ultrapopulære energidrik PRIME. Kulturen var til stede og tog temperaturen på Prime populariteten.
En ny postaftale er på trapperne. DR er i besiddelse af et udkast til aftalen, hvor det fremgår at postmarkedet sættes fri, så det er op til markedet at levere post, pakker, dagblade og lignende. Vi undersøger, hvad det er for en frankeret kulturarv, vi risikerer at tabe.
Værter: Karen Secher.
6/27/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Stigning i billetfusk og kollektive rejseidéer
Politiets Nationale Center for IT-kriminalitet oplever en stigning i mængden af billetsnyd til koncerter og festivaler. Det bekymrer interesseorganisationen for festivaler og koncerter. Vi ser nærmere på den kedelige tendens.
En gang i mellem er det som om, at alle får den samme unikke idé samtidig. Det gælder eksempelvis, når man skal beslutte årets sommerferiedestination. I år er interessen for Albanien er eksploderet. Det taler vi om med en turismeforsker og en Albanien-kender.
Værter: Karen Secher.
6/27/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Festival-drugging og kunstskoler med nyt charter
Det er kommet frem, at adskillige gæster muligvis er blevet drugget på ellers altid fredelige Copenhell. Det har fået os til at ringe rundt til andre af sommerens festivaler for at høre, hvilken indsats de egentlig laver mod det uhyggelige fænomen.
Landets musikkonservatorier, kunstakademierne, Den Danske Scenekunstskole og filmskolen har sammen lavet et charter for diversitet på uddannelserne. Hvad står der i det - og hvad skal vi med det?
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
6/26/2023 • 57 minutes, 11 seconds
OL-boksning i fare og JP lukker lokalredaktioner
Den internationale olympiske komite er så trætte af det internationale bokseforbunds meget tætte relationer til Rusland, at de vil have et nyt verdensforbund, der kan arrangere boksning til OL. Hvis ikke det sker, vil sporten udgå af OL-programmet. Vi taler med det danske forbund om, hvad vi nu gør. Og så lukker JP de 4 lokalredaktioner, de ellers skabte under stor bevågenhed for et par år siden. Men der er åbenbart ikke en god forretning i lokalstoffet.
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
6/26/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Danske salmer i mellemøstligt antræk og COOP sagsøger kunstner
To herboende mellemøstlige musikere og en dansk harpenist er gået sammen for at give danske salmer en mellemøstligt, musikalsk overhaling. Hvad giver det at mikse dansk sangskat med mellemøstlige rytmer og instrumenter? Lyt med og hør om projektet. Og så har COOP valgt at sagsøge Artpusher. Artpusher har de seneste måneder fabrikeret billeder af Irma-pigen som rebelsk ryger cigaretter, tager på Copenhell og siger 'Fuck COOP'. Og motivernes sælges på kopper, t-shirts og muleposer. Nu vil COOP ikke stå model til mere og har sagsøgt Artpusher for kommerciel udnyttelse af Irma-pigen.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/22/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Dansk chef på Sveriges største teater og musikvideoers stereotyper
Danske Kitte Wagner er netop blevet udnævnt som chef for Dramaten i Stockholm. Dramaten svarer til Det kongelige Teater i Danmark, og vi taler med den nyslåede Dramaten-chef om hun kan forvente lige så mange udfordringer i Sverige, som der har været på den danske nationalscene. Og så tager vi et grundigt kig på musikvideoernes stereotype fremstilling af afro-amerikanske kvinder - og ikke mindst de kvindelige kunstnere, der lige nu arbejder med at bryde med den sædvanlige fremstilling.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/22/2023 • 57 minutes, 10 seconds
AI-stemmer skal oplæse lydbøger og razzia mod OL-hovedkvarter
Streamingtjenesten Storytel har indgået et partnerskab med AI-firmaet ElevenLabs. Fremover vil Storytel - og deres lydbogsforlag Mofibo - tilbyde deres abonnenter AI-oplæsninger. Vi taler om udviklingen med Mofibos direktør og en repræsentant for de danske lydbogsindlæsere.
Fransk politi har gennemførte en razzia mod OL-arrangørernes hovedkvarter i Paris forud for næste års sommerlege. Ifølge den franske avis Le Parisien sker ransagningen på baggrund af en rapport fra de franske antikorruptionsmyndigheder. Vi taler om sportskorruption og forholder Danmarks Olympiske Komité til razziaen.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/21/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Forskere savner et dansk spilinstitut og en vampyrmassegrav
I en ny stor rapport har danske forskere undersøgt den danske spilindustri. Her beskriver de, hvordan spil er blevet kulturelt og finansielt underprioriteret i mange år. Det får forskerne til at efterlyse et dansk spilinstitut.
I Polen har man fundet en massegrav for formodede vampyrer med 450 hovedløse skeletter. Vi ser nærmere på vampyrmyten med Danmarks monsterforsker nummer ét.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/21/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Gaming-udstilling og kunstneres gamle queer-breve
Den danske spilindustri har efterhånden 60 år på bagen, og nu kan man se, hvordan spillene har udviklet sig gennem årene, når #dkgame-udstillingen åbner. Man kan blandt andet spille det gamle Hugo-spil fra en trykknap-telefon. Hør hvordan det gik vores reporter ved den røde telefon. Og så skal der læses og lyttes breve, for i anledning af LGBT+Danmarks 75 år har man gravet gamle queer-kærlighedsbreve frem fra blandt andre Selma Lagerlöf, Tove Jansson og HC Andersen.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
6/20/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Kvindelige musikere hitter i Nordjylland og spilfirma i salg for 500 mia. kroner
Mens man de fleste steder i landet har en ret skæv kønsfordeling på musikscenerne, så har kvinderne i Aalborg langt større succes med at holde koncerter. Vi ser på, hvad de gør særligt på den nordjyske musik-scene. Og så tager vi et kig ind i en af de største handler nogensinde. Microsoft vil købe spil-firmaet Activision Blizzard for ca. 500 milliarder kroner. De amerikanske myndigheder vil have handlen på pause, bl.a. fordi man er bange for, at Microsoft kun vil tillade Activisions spil på egne platforme.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
6/20/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Dansk musiks nye stjerneskud og den sidste regnbueaktivist
DRs musikkonkurence, KarriereKanonen, har netop fundet deres vindere - dem de peger på som dansk musiks fremtid. Vi taler med vinderne og sætter fokus på dansk musiks nye stortalenter.
Kulturen har været på besøg hos Doris Pollas i hendes rækkehus i Svejbæk. Doris Pollas er 99 år og var med til at forme 'Foreningen af 1948' (nu 'LGBT+ Danmark') fra organisations begyndelse. Hun fortæller om starten og de 75 år, der er gået.
Vært: Linnea Albinus Lande & Jesper Dein.
6/19/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Norsk fedmeudstilling i uvejr og en rekonstruktion af massakren på Utøya
En norsk foto-udstilling skulle egentlig starte en samtale om fedme. Det er dog udstillingens ophav, der for alvor har fået debatten i gang. Udstillingen er nemlig initieret og finansieret af danske Novo Nordisk. Vi udlægger sagen.
En international teaterfestival i Aarhus har i weekenden vist en 3 timer lang rekonstruktion af massakren på Utøya. Kulturen har set forestilling sammen med en af overleverne for Utøya.
Vært: Linnea Albinus Lande & Jesper Dein.
6/19/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Portræt af LIPPE og musikgaranti i Randers
Engang var den musikalske fødekæde ret afhængig af pladeselskaber, radiostationer og i det hele taget af, at der var nogle voksne, der troede på én som musiker og ville arbejde hårdt for ens karriere. Men sådan behøver det ikke at være nu, for nu kan man smide sine sange ud i cyberspace og håbe på, at nogen griber dem. Det har 14-årige LIPPE gjort.
Siden 2008 har Randers Kommune haft en kulturgaranti for alle børn i dagtilbud og skole. Det betyder, at alle kommunens børn ser mindst én professionel teaterforestilling om året. Nu bliver garantien udvidet, så alle elever i Randers Kommunes folkeskoler også får muligheden for at opleve en professionel koncert mindst en gang om året.
Vært: Jesper Dein
6/15/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Naturhistoriske museer efterlyser naturgenopretningsaftale og kunsten at trives
Direktørerne for seks førende naturhistoriske museer i Europa opfordrer i et åbent brev de europæiske politikere til at støtte en fælleseuropæisk naturgenopretningsaftale. Det gør de på dagen, hvor Europa-Parlamentets miljøudvalg skal stemme om naturgenopretningsloven, som er et centralt element i EU's Biodiversitetsstrategi. På listen over naturhistoriske museer, der blander sig, er også et dansk: nemlig Statens Naturhistoriske Museum i København.
Fra i dag kan toppen af dansk politik, interesseorganisationer og virksomheder fanges til en sludder henover fadølsanlægget og et par ristede pølser. Folkemødet er i gang og i flere af kultur-debatterne er der fokus på, hvordan kunst og kultur kan gøre en forskel for børn og unges trivsel. Vi dykker ned i to af dem med Esben Danielsen, direktør for Kulturens Analyseinstitut, og Andreas Vetö, direktør for Danmarks Underholdningsorkester.
Vært: Jesper Dein.
6/15/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kulturministeren om medieforliget og de glemte kvinders dårlige timing
Kulturministeren har præsenteret et nyt medieforlig. Nu gæster han Kulturen og forholder sig til de reaktioner medieforliget har affødt.
I 1920 udstillede 200 kvindelige kunstnere i Den Frie Udstillingsbygning i København. I dag - hundrede år senere - genbesøger Den Frie udstillingen, når de sætter fokus på de glemte kvindelige kunstnere.
Vært: Linnea Albinus Lande & Maja Nyvang Christensen.
6/14/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Medieforliget er landet og stjerneforfatteren Cormac McCarthy er død
Der er landet en ny medieaftale. I den fremgår det, at streamingtjenesterne nu bliver tvunget til at bidrage til danske film og tv-serier. Vi udlægger hovedpunkter fra medieforliget og hører reaktioner fra folk i branchen.
Den Pulitzer-vindende forfatter Cormac McCarthy er død. Flere ser ham, som den bedste amerikanske forfatter de seneste 50 år. Vi ser på hans forfatterskab og det aftryk han efterlader.
Vært: Linnea Albinus Lande & Maja Nyvang Christensen.
6/14/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Manglende danske skuespillere og Michelinstjerner til provinsen
Jacob Ludvigsen fra Soundvenue har undersøgt nye stjerneskud på den danske filmhimmel og konkluderet, at de største biografbaskerede kun har set fem nye ansigter på lærredet i de sidste ti år. Vi kigger på optællingen og på konsekvenser for danske film.
Nordjylland fik gastronomisk opmærksomhed i går, da hele to restauranter fra regionen fik sine første Michelinstjerner. Vi taler med en glad kok og kigger nærmere på lokalsamfundet rundt om restauranterne.
Vært: Jesper Dein.
6/13/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Børn på skærme og samlerkort til flere millioner kroner
På baggrund af anbefalinger fra en tech-ekspertgruppe vil regeringen mindske børn og unges forbrug af blandt andet computere, tablets, mobiler. Er det nødvendigt at skrue ned - eller en unødvendig skærmforskrækkelse? Vi taler med to eksperter.
Over hele verden holder kortsamlere øje med et særligt spillekort fra 'Magic: The Gathering', der sammen med Ringenes Herre-brandet har lavet 'The One Ring'. Foreløbigt er der udlovet en dusør på mange millioner kroner til den, der finder samlerkortet. Vi prøver at forstå hvorfor.
Vært: Jesper Dein.
6/13/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Danmark mod Netflix og livestreaming af børneidræt
I løbet af de seneste år har den danske film- og seriebranche befundet sig i et konfliktfyldt streamingfarvand. Nu kommer en række filmfolk med et fælles opråb til branchen og til politikerne. Vi udlægger de mange konflikter op.
Danmarks Idrætsforbund fraråder livestreaming kampe, opvisninger, træningspas og konkurrencer med børn og unge under 18 år. Alligevel har man i Svøm Danmark tænkt sig at fortsætte med at livestreame stævner med deltagere under 18 år. Vi får besøg af de to parter, som diskuterer sagen sammen.
Vært: Jesper Dein.
6/12/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Fodboldvolden stiger og dansk kulturarv pløjes væk
Slag, spark, spyt, trusler og andre forseelser fylder stadig mere og mere i københavnsk amatørfodbold. Det viser en e-mail, som Kulturen er kommet i besiddelse af. Vi taler om den kedelige tendens med formand for DBU København.
I Danmark har vi siden 1992 beskyttet sten- og jorddiger juridisk - de er nemlig vigtig kulturarv. På trods af den lovmæssige beskyttelse pløjes de i stort omfang ulovligt ned af landbrugsmaskiner. Vi ser på ødelæggelsen af kulturarv.
Vært: Jesper Dein.
6/12/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Fiktionens UFOér, der måske findes i virkeligheden i USA og verdens farligste motorcykelløb
En anerkendt whistleblower fra den amerikanske efterretningstjeneste påstår, at rumfartøjer, der ikke er skabt af mennesker, er i hemmelige gemmer hos myndighederne, men kan det dog passe? Kulturens gæst vurderer sandsynligheden og fortæller først og fremmest om den fascination, som rumvæsner har og som gør dem til populære karakterer i film og bøger. E.T phone home!
I det irske hav ligger øen Isle of Man, og i denne tid drøner motorcykler rundt i gader og stræder med op mod 320 km i timen. Det koster hvert eneste år dødsfald, men det afholder altså ikke motorcyklister fra hele verden i at drømme om at deltage. En af dem, der har været hele fire gange er dansk; hør ham fortælle om suset og om at have en eventuel ulykke med dødelig udgang aftalt med sin kone.
Vært: Jesper Dein.
6/8/2023 • 57 minutes, 11 seconds
De tre musketerer for evigt og Blekingegadebanden på museum
Endnu en film om d´Artagnan og de tre andre heltemodige musketerer har premiere i dag. I mere end 100 år har den gamle historie fra 1600-tallets Frankrig givet anledning til et hav af filmatiseringer, tegnefilm og musicals, så hvad er det for en ur-historie, Alexandre Dumas skrev i sin roman fra 1844? Vi har besøg af en stor fan, der giver svaret og tegner et portræt af forfatteren.
På 30-året for den sidste domfældelse i Blekingegade-sagen åbner Politimuseet dørene for en særudstilling om den hidtil største kriminalsag i dansk retshistorie. Udstillingen bygger på et stort antal aldrig tidligere viste genstande fra sagen, der hidtil har været bortgemt i kælderen under Københavns Politigård - vi sender en reporter ind for at fortælle, hvad man kan se.
Vært: Jesper Dein.
6/8/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Dansk VM-guld i Warhammer og festivalernes aflysninger
Danmark har vundet verdensmesterskabet i spillet Warhammer. På trods af det danske VM-guld skal man se langt efter mediernes omtale af de danske guldhelte - indtil nu. To af dem gæster nemlig dagens Kulturen.
Den danske musiker Jada har netop aflyst hendes koncert på Tinderbox, der sker blot 3 dage efter at Black Eyed Peas gjorde det samme. Vi ser nærmere på, hvad der sker i festivalernes maskinrum, når musikerne aflyser.
Vært: Jesper Dein.
6/7/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Sagen om Arne Herløv Petersen og racisme i dansk fodbold
Hvad skal der ske med den tidligere spionanklagede forfatter Arne Herløv Petersens dagbøger? Det er de seneste dage blevet diskuteret i Østre Landsret i en sag mellem Forfatterforeningen, Rigspolitiet og Rigsarkivet. Vi udlægger sagen.
Fodboldklubben FC Nordsjælland har anmeldt racistiske og truende opslag på de sociale medier til politiet. Vi taler med klubbens administrerende direktør og ser nærmere på racisme i dansk fodbold.
Vært: Jesper Dein.
6/7/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Apples Virtual Reality-briller og Vadehavets Atlantis
Apple præsenterede i går deres version af et par VR-briller, og nu er spørgsmålet, om Apple kan lykkes med at få bred succes på et område, hvor mange før dem har fejlet. Vi får en vurdering fra Nikolaj Sonne, foredragsholder og journalist med speciale i teknologi, og Michael Harboe, stifter og CEO i VR-virksomheden Virsabi.
Tyske forskere og geologer har gjort en sensationel opdagelse i Vadehavet. I slutningen af maj fandt de nemlig resterne af en storkirke i den gamle, glemte by Rungholt, også kendt som - Vadehavets Atlantis. Forfatter Tommy Heisz tager os med under havoverfladen og fortæller den fascinerende historie om Rungholt.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
6/6/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Orkester på skoleskemaet og et kig på den kinesiske kunstscene
450 skoleelever har siden 2018 haft orkester på skemaet. Eleverne er en del af projektet OrkesterMester, der skal give alle børn adgang til musikkens verden. I dag får de 450 børn bogstaveligt talt adgang, når de skal spille en koncert sammen med DR Symfoniorkestret i Koncerthuset.
Når medier dækker Kina, handler det oftest om politik, magt og store dagsordener og sjældent om landets kunst. Men hvordan står det egentlig til på kunstscenen i Kina? Det taler vi med danske Villiam Miklos Andersen og tysk/amerikanske Nicholas Stewens om. De udstiller lige nu i centrum af Beijing med udstillingen "Public Establishments".
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
6/6/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Morten Sabroe er død og frygten for Kina
Forfatter og journalist Morten Sabroe er død mandag morgen i en alder af 76 år. Vi taler med hans forelægger, Charlotte Weiss, som giver os ord på mennesket og forfatteren, Morten Sabroe.
Er vi bange for Kina? Det spørgsmål stilles i et nyt stykke, som ser nærmere på frygten for Kina. Vi får stykkets instruktør på besøg og taler om vores angst for riget mod øst - og hvad det egentlig udspringer fra.
Vært: Jesper Dein.
6/5/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Dansk Youtuber løsladt fra Iransk fængsel og drama i ikonisk skatebrand
I weekend blev den danske Youtuber, Thomas Kjems, genforenet med sin familie efter at have været fængslet i Iran i 7 måneder. Vi taler med ham om både fængslingen og løsladelsen.
Klistermærker med ordet 'ALIS' har siden 1996 prydet busskure og lygtepæle i hele Danmark. Før var klistermærket et symbol på den fremadstormende skaterkultur, nu er det et symbol på en bitter konflikt. Vi dykker ned i dramaet i det ikoniske skatebrand.
Vært: Jesper Dein.
6/5/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Kritik af Elles fravalg af kvinder med tørklæde og Toves glemte ord
Modemagasinet Elle har indtil nu aktivt valgt tørklædebærende kvinder fra på forsiden, fordi de har haft en ambition om at skildre mennesker "frie og lige". Men det er et eksempel på diskrimination, mener journalist Ayse Dudu Tepe. Hun uddyber hvordan i dagens Kulturen.
Nynne Oldenburg er manuskriptforfatter og meget stor fan af Tove Ditlevsen. Derfor har hun indsamlet de utallige Tove Ditlevsen-interviews, der er blevet lavet gennem tiden og har samlet dem i bogen 'JEG HOLDER SKAM KÆFT MED MEGET'.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/1/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Fremtidens byggematerialer og Brian Holms forbillede
Byggeri er i dag en af de mest forurenende aktiviteter på jorden og næsten 40 % af det samlede årlige CO2 aftryk stammer herfra. Derfor er byggeri - og arkitektur - et vigtigt felt, hvis man skal løse klimakrisen. Derfor er der blandt andet fokus på genbrug, ressourceforbrug og affald ved Copenhagen Architecture Festival, der begynder i dag.
Vi får Brian Holm, tidligere professionel cykelrytter, sportsdirektør, nuværende byrådspolitiker og TV-kommentator, til at pege på sit kunstneriske forbillede.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
6/1/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Simon Spies bliver malet over og tinder-tendenser
Et vægmaleri af Simon Spies blev sidste år udsat for hærværk. Nu har Helsingør byråd besluttet at vægmaleriet skal males over. Betyder det, at kommunen giver efter for vandalerne? Vi spørger én af dem, der stemte for overmalingen.
Dating-appen Tinder har undersøgt deres yngste brugeres dating-vaner. Vi tager temperaturen på årets tinder-tendenser og undersøger, hvorfor generation z swiper, som de gør.
Vært: Linnea Albinus Lande & Maja Nyvang Christensen.
5/31/2023 • 57 minutes, 11 seconds
En milliondyr malet måge og topchefer, der vil stoppe AI-udviklingen
Et værk af gadekunstneren, Banksy, har skabt store problemer for en engelsk ægtepar. Banksy udsmykkede nemlig deres facade med en stor måge tilbage i 2021. Den milliondyre malede måge har efterfølgende tiltrukket hober af mennesker og udviklet sig til et sandt mareridt for ægteparret. Vi ser nærmere på, hvad der sker, når gadekunst bliver penge værd. Potentialet for kunstig intelligens er enormt, men den teknologiske udvikling er brolagt med farer. Det har fået mere end 350 af verdens førende techfolk til sende et åbent brev, hvor de kalder AI for en eksistentiel trussel mod menneskeheden.
Vært: Linnea Albinus Lande & Maja Nyvang Christensen.
5/31/2023 • 57 minutes, 10 seconds
Store amerikanske serier forsinkes og de frivillige er tilbage på festivaler
Populære tv-serier som Euphoria og The Last of Us bliver flere år forsinket på grund af strejken i den amerikanske fagforening for manuskriptforfattere Writers Guild of America. Det fortalte Francesca Orsi, der er dramachef ved streamingtjenesten HBO, i fredags til det amerikanske medie Deadline. Nikolaj Scherfig, manuskriptforfatter og forperson i Danske Dramatikere, giver en status på den amerikanske strejke og dens konsekvenser for et dansk publikum.
Efter corona har flere store musikfestivaler meldt om mangel på frivillige, men i år ser det ud til at være vendt. Northside har besat alle pladser, Roskilde Festival, der sidste år oplevede seriøse rekrutteringsproblemer, er tilbage på rette kurs og samme billede viser sig hos Smukfest, Tinderbox, Jelling og Heartland.
Vært: Jesper Dein.
5/30/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Skriftkultur i middelalderen og erhvervsuddannelser på museum
En unik indskrift med både runer og latinske bogstaver på en dansk kirkevæg viser, at også folk i små landsbysamfund havde en avanceret brug af skrift i middelalderen. Det åbner for helt nye perspektiver i vores forståelse af middelalderen, fortæller en af de runologer, der har afkodet teksten.
Arbejdermuseet i København og Industrimuseet i Horsens har fået tre mio. Kr. fra Udlodningsmidlerne til en række projekter, som skal gøre fortællingen om Danmark som produktionsland mere synlig. Udstillingerne skal være med til at øge interessen for håndværk og produktion og i sidste ende erhvervsuddannelserne.
Vært: Jesper Dein.
5/30/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Iris Gold siger farvel til Tina Turner og kulturpolitisk debat i folketinget
Det giver genlyd i det meste af verden, når et ikon som Tina Turner dør. Og for andre sangere har hun været en inspiration af de store. En af dem er Iris Gold, der gæster vores studie for at tale om, hvordan Tina Turner har inspireret hende. Forhåbentlig vil der også være inspirerende indlæg i Folketinget, når der i dag skal diskuteres kulturministerens kulturpolitiske redegørelse, der kom for to uger siden. Vi følger debatten og analyserer i studiet.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
5/25/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Havfrue-filmen kommer og alenlang behandlingstid for digitale ulovligheder
Nørj, hvor har der været talt, raset, heppet på den nye havfrue-film fra Disney - og nu kommer den. Anmelderne har allerede set den, og vi evaluerer både de kritikpunkter, der har været undervejs - og ser om filmen i det hele taget gør noget nyt og spændende ved det gamle eventyr. En østjysk musiker er tiltalt for at svindle sig til ca. 4,5 millioner kr., men hvornår kommer afgørelsen? Spørgsmålet er relevant, for selve anklageskriftet er knap 2 ½ år gammelt, og der er endnu ikke en dato for, hvornår der sker noget i sagen. Og vi mangler domme på det digitale felt, som kan danne præcedens.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
5/25/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Verdens bedste "Villy Vilddyr" og 50 år med fri abort
Sammen med over 170 litteratureksperter fra en lang række lande har BBC samlet en top 100 over verdens bedste børnebøger. Harry Potter og Pippi Langstrømpe er med i bunken, men førstepladsen gik til "Villy Vilddyr", som den amerikanske forfatter Maurice Sendak skrev i for 60 år siden. Hvad kan historien, der stadig kan røre os i dag? Vi spørger en kender af værket.
I dag for 50 år siden blev loven om den fri abort vedtaget, og i den anledning har vi gravet dybt i DR's arkiver og fundet glimt fra tiden før lovændringen. Her fortæller en 17-årig mand i 1967, hvordan han måtte hjælpe en ven, hvis kæreste var blevet gravid.
Værter: Jesper Dein og Maja Nyvang Christensen.
5/24/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Grin på kinesisk og millioner til dansk kultur
Da den britisk-malaysiske komiker, Nigel Ng, lagde en video op på Twitter med teksten: "nu bliver jeg nok cancelled", havde han ret. I videoen gjorde komikeren grin med kinesisk overvågning og Kinas Taiwan-politik, og blev da også bandlyst fra et kinesiske socialt medie, Weibo. Vi kigger på sagen og interessen for kinesisk standup sammen med DR's korrespondent i landet.
Fordelingen af 324 millioner kroner til kulturelle formål blev i dag lagt frem af Kulturministeriet, der får bred politisk opbakning. Pengene skal styrke scenekunst, lokalarkiver og alt muligt andet. Blandt punkterne er musikhandlingsplanen til bl.a. festivaler og MGK-centre, og den plan er blevet mere end dobbelt så dyr som sidste år. Vi spørger kulturministeren hvorfor.
Værter: Jesper Dein og Maja Nyvang Christensen.
5/24/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Østjysk musiksvindel og fin- og lavkultur i musikken
En østjysk musiker er tiltalt for at have svindlet millioner af kroner ud af Spotify. Tiltalen går på, at han dels har lavet 'falske streams' i mega-klassen, og dels at han har krænket ophavsretten ved at bruge andres musik i sine udgivelser. Sagen er omgærdet af både hemmelighed og mystik, men vi ruller den så langt ud, vi kan. Og så mødes en opera- og en musicalsanger i studiet for at tale om danskernes opfattelse af fin- og lavkultur (gæt selv hvilke af de to genrer, vi opfatter som hvad).
Vært: Jesper Dein.
5/23/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Spansk fodboldracisme og ukrainsk eksilballet
For tiden er det Real Madrids brasilianske stjernespiller Vinicius Jr., der bliver mødt af abelyde og andre racistiske tilråb, når han går ind på de spanske fodboldbaner. Og i Brasilien er selv præsidenten trådt til med støtte til stjernespilleren. Desværre skriver det sig ind i en lang, racistisk tradition i spansk fodbold. Vi trækker i dag en tråd gennem den spanske fodbold-racisme.
Og så inviterer Det kongelige Teater nu til Ukrainsk Aften med en støtteforestilling med ukrainske kunstnere. Initiativet kommer fra en engageret advokat, der i dag fortæller, hvad man kan opleve af ukrainske stjernestunder den aften.
Vært: Jesper Dein.
5/23/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Kulturskat retur fra British Museum og Karen Mukupa
Som vi fortalte i første time, har Grækenland fået 351 genstande retur fra British Museum efter årelange forhandlinger. Netop British Museum har utrolig mange genstande fra de steder, briter førhen er rejst ud for at opdage/erobre verden, så hvad gør man på et museum, der risikerer langsomt at blive tømt?
Efter over 30 år med rap på engelsk er Karen Mukupa udkommet med et dansksproget album. Hos os i dag taler rapperen om et af de forbilleder, der for alvor har betydet noget for hende.
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
5/22/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kulturskat retur til Grækenland og kyssets lange historie
351 genstande fra det antikke Grækenland er på vej fra British Museum til Grækenland. Det er 17 års tovtrækkerier, der nu endelig er slut. I denne time ser vi på, hvad det betyder for grækerne, og hvordan de hjemvendte artefakter vil blive brugt.
Og så har et dansk ægtepar forsket sig frem til, at det erotiske kys historie er 1000 år ældre, end vi regnede med, så i dag kan du blive klogere på, hvordan man kan spore lidenskabelige kys tilbage i historien.
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
5/22/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Jes Dorph vil i retten og fin- og lavkultur mødes i studiet
Jes Dorph har meddelt, at han nu vil sagsøge den advokat, der stod for TV2s metoo-undersøgelse. Dorph blev som bekendt fyret efter undersøgelsen. Og at tage denne her sag i retten kan få store konsekvenser i fremtidige advokatundersøgelser.
Og så kunne man i går høre om en undersøgelse af, hvad danskerne opfatter som fin- og lavkultur. I dag og i næste uge tager vi livtag med fordommene i kulturlivet og lader de fine og de lave mødes for at finde ud af, hvad man kan få ud af hinanden.
Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.
5/17/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Havfrue i Højesteret og dansk film i Cannes
Højesteret afsagde i dag dom i sagen mellem Berlingske og arvingerne efter billedhugger Edvard Eriksen, der har skabt Den Lille Havfrue. Og Berlingske VANDT sagen efter nederlag i både byret og landsret. Det er en karikaturtegning, hvor havfruen indgår, der er omdrejningspunktet, men dommen kan få konsekvenser for langt mere. Og så skal filmen Norwegian Offspring vises til filmfestivalen i Cannes. Med en norsk instruktør og en dansk manuskriptforfatter er filmen tydeligt nordisk. Vi har instruktøren og manuskriptforfatteren med i dag.
Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.
5/17/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Kinesisk kærlighed og forfatteres alkoholmisbrug
En af Kinas mest ikoniske forfattere er udkommet på dansk for første gang. Eileen Chang spejler den kinesiske historie og gør romance til finlitteratur, når hun forener vestlig og kinesisk kærlighed i 1940'ernes Shanghai og Hong Kong.
Danske forlag burde have aftaler med misbrugsbehandlingssteder, så de kan tilbyde forfattere hjælp, hvis de drikker for meget. Sådan sagde forfatter Jesper Stein i Kulturen i går. I dag spørger vi tre forlag, om det er deres ansvar at løse et alkoholmisbrug - eller om de skal blande sig uden om forfatternes privatliv.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
5/16/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Bestsellerroman skal filmatiseres og Cannes Filmfestival
Musiker og forfatter Benjamin Koppels debutroman 'Annas Sang' har allerede høstet adskillige priser og er solgt i mere end 90.000 eksemplarer. Nu kommer romanen også op på det store lærred, skriver Kulturmonitor. Vi har talt med Benjamin Koppel om 'Annas Sang', der er stærkt inspireret af hans tante Anna.
I dag åbner dørene til den 76. Cannes Filmfestival, hvor der indtil på lørdag vil blive vist film fra hele verden. Christian Monggaard, film- og tv-redaktør på Dagbladet Information, er med og fortæller om sine forventninger til den franske filmfestival.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
5/16/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Sexscener på Reddit er ulovligt - og grønlandsk kunstner til Venedig
I sidste uge blotlagde vi, hvordan skuespillere i sexscener bliver udstillet på en tråd på Reddit. Og det er ikke bare grænseoverskridende for skuespillerne - det er også ulovligt. Man må nemlig ikke bare tage scener fra en film og putte dem ud på nettet. Vi ser på ulovligheden - og hvad man kan gøre ved det - med RettighedsAlliancen.
Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
5/15/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Alkohol og kreativitet og en pokalfinale i England
Hvor vigtig er alkohol egentlig i den kreative proces? For nogle kunstnere er den en fast bestanddel - andre rører ikke stadset. En ny tv-serie går tæt på nogle af de kunstnere, der har eller har haft et nært forhold til flasken.
I går var der tilskuerrekord til en pokalfinale for kvinder i England. 77.319 tilskuere på et udsolgt Wembley så danske Pernille Harder lægge op til Chelseas sejrsmål mod Manchester United. Vi benytter begivenheden til at se på, hvad der har gjort kvindefodbold SÅ populært i England - og hvilke af de erfaringer vi kan oversætte til danske forhold.
Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
5/15/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Kulturpolitisk redegørelse i dag og danske e-sport-hold lukker
Da den nye regering trådte til, bestilte kulturminister Jakob Engel-Schmidt en kulturpolitisk redegørelse, der skulle tage temperaturen på det danske kulturliv anno 2023. Redegørelsen er udkommet i dag, og vi spørger kulturministeren, hvad vi kan bruge den til.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
5/11/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Nye stemmer i sagen om sexscener på Reddit og nyt syn på AI i kunsten
I går kunne vi fortælle om en tråd på Reddit, hvor danske skuespillere i sexscener eller i afklædt tilstand eksponeres. I dag taler vi med en instruktør og en intimkoordinator om, hvordan man håndterer det og forbereder skuespillere på, at den slags kan ske.
Og så udkommer snart en bog, der handler om kunstig intelligens i kunst og kultur. Men det er ikke en lang klagesang, tværtimod forsøger den at udforske de muligheder, kunstig intelligens giver det kreative felt.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
5/11/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Formand i Dansk Skuespillerforbund chokeret over sexscene-sag
Det er chokerende og krænkende, at danske kvindelige skuespillere får delt nøgen- og sexscener fra film og TV-serier. Det mener Benjamin Boe Rasmussen, formand i Dansk Skuespillerforbund, som vil rette henvendelse til justitsministeren for at loven på området ændret.
Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
5/10/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Danske skuespilleres nøgenscener deles systematisk på Reddit
Nøgen- og sexscener fra alt fra gamle Olsen Banden-film til nyere serier som 'Doggystyle' og 'Dansegarderoben' bliver systematisk delt og diskuteret i en dansk gruppe på det sociale medie Reddit. Kulturen har været i kontakt med over 20 af de mere end 100 danske kvindelige skuespillere, som har fået delt nøgen- eller sexscener i gruppen. 12 af dem medvirker i Kulturen i dag.
Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
5/10/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Kunst i sygeplejerskernes uddannelse og Marquis de Sade i Anne Linnets univers
I et nordjysk projekt får de sygeplejerske-studerende nu workshops i kunst som en del af deres uddannelse. Kunsten skal hjælpe med at give helhedsbilleder og udvikle mere empati i kontakten med syge. Vi tager temperaturen efter den første workshop i projektet.
En ny serie af små bøger tager fat på den moderne danske sangskat. En plade - en bog. De første fem bøger er kommet, og vi taler med forfatteren til bogen om Anne Linnets Marquis de Sade album, der vakte vild opstandelse, dengang for 40 år siden, da albummet udkom.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
5/9/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Børnenes musik og bettingselskabets bøde
I en ny bog oprulles 85 års musikhistorie - børnenes musikhistorie. Bogen tager os med fra de tidligste sanglege over 70'ernes mega-børnesangs-indtog og frem til i dag. Vi dykker ned i børnenes musikhistorie og spiller garanteret også et par toner, du kan huske fra din barndom
Og så har bettingfirmaet Bet365 fået en bøde på 4,6 mio. kroner, fordi de har misbrugt kendte spillere i deres reklamer. Mon bøden står mål med den meromsætning Bet365 har fået? Og vil de ellers ikke bare gøre det igen? En sportsøkonom tager fat i sagen sammen med os.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
5/9/2023 • 57 minutes, 12 seconds
'Ik' så mange penge' og internationalt børnekulturtopmøde
'Ik' så mange penge' viser fra et børneperspektiv, hvordan fattigdom er med til at gøre børn til små voksne. Dokumentarist Ulla Søe er gæst og fortæller, hvorfor hun ville synliggøre, når børn 'Ik (har) så mange penge'.
Det internationale børnekulturtopmøde vil ændre vores samfundsstruktur på kunst- og kulturområdet for at fremme den mentale trivsel, de stærke fællesskaber og livsmuligheder for alle børn og unge. Kulturen er med og taler med kvinden bag.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
5/8/2023 • 57 minutes, 8 seconds
Eurovision Song Contest i et splittet Europa og 'Asfalt'
Forskere og studerende på Københavns Universitet afholder i denne uge et seminar med kulturelle og politiske vinkler på den traditionsrige europæiske musikkonkurrence, Eurovision Song Contest. De skal bl.a. tale om det internationale melodi grand prix i lyset af krigen i Ukraine, Brexit og adskillige ideologiske konflikter, der bl.a. handler om demokratiske tilbageslag i nogle af landene. Alt sammen noget, der står i kontrast til Eurovisionens oprindelige ideal om at samle Europa til en sjov fest med glitter og popmusik.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
5/8/2023 • 57 minutes, 9 seconds
Fra klovn til kongelig og handicapmangel i film
Camilla Parker-Bowles har hele sit voksenliv været sat i spænd mellem at være udskældt som et monster og drillet som en klovn. Det har ikke været let at være den, der forårsagede skilsmissen mellem Charles og nationalikonet prinsesse Diana. Men det britiske kongehus har gjort en kæmpe indsats for at få hende til at fremstå i et andet lys, for nu skal hun være dronning ved siden af Charles, når han bliver kronet.
Der er meget få handicappede i dansk film, men hvad kan vi gøre ved det? Og hvad skal vi gøre? Vi ser på skævheden og søger løsningen i dag.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
5/4/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Den største kunstskandale og spot på Spot
Da kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen skulle lave sit kunstværk 'Fredsskulptur 1995' til 50 års-dagen for Danmarks befrielse, rendte hun ind i den værste shitstorm, der er set på den danske kunstscene. Alt fra aviser, over talkshows til Folketinget debatterede kunstnerens værk, der satte laserlys på hele den jyske vestkyst. Nu kommer en dokumentar, der fortæller om skandalen - og kunstneren er i studiet hos os.
Og så ser vi dag nærmere på Danmarks nye talenter indenfor rytmisk musik. I den kommende weekend er der nemlig tæt trafik af talenter, når årets Spot-festival viser dem frem. Vi smugkigger på nogle af dem.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
5/4/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Egyptisk komedie hitter i Danmark og en verden fuld af tekst, tekst og atter tekst
Nabil El Gamil Dr. Tagmeel' hedder filmen, der egentligt bare skulle have haft en håndfuld særvisninger herhjemme, men nu har den pludseligt solgt 1.800 billetter og vises i 12 biografer landet over. Filmen handler om Dr. Nabil, der ejer en skønhedsklinik. Hovedrollen spilles af den populære egyptiske komiker Mohamed Henedi, der har en større karriere bag sig, hvor han blandt andet har lagt stemme til den arabiske version af Homer Simpson i The Simpsons. Så hvad er det for et potentiale, der ligger i den og andre egyptiske film, spørger vi professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet.
David Bowie var allermest lykkelig, når han læste, Keith Richards fra The Rolling Stone drømte om at blive bibliotekar, og alle vi andre omgiver os også med ord og tekst: i jobansøgninger, konfirmationssange eller når vi får besked fra kommunen. Det med tekst begyndte for 6.000 år siden, og selvom internettet er fyldt med billedstorme, så går skriften og teksten ikke i glemmebogen. Heldigvis, for tekster gør os civiliserede, mener forfatteren til en lille pamflet om tekst.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
5/3/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Onkel Reje sygemeldt efter grov chikane og uopdragent teaterpublikum
Ramasjang-karakteren, der er kendt for sin provokerende opførsel og en tilgang til børneunderholdning, der ikke ligefrem er politisk korrekt, er sygemeldt. Onkel Reje alias Mads Geertsen har været udsat for kritik og klager men aldrig før af den karakter, der har ramt ham nu. Der er tale om grove trusler, chikane og koordineret hetz, siger hans chef i DR, Morten Skov. Han lægger vejen forbi Kulturen for at fortælle, hvad det er, der sker og om det får konsekvenser for fremtidens børne-indhold. På Østre Gasværk i København har direktøren snart fået nok; han er grundigt træt af de mennesker blandt publikum, der tænder for deres mobiltelefon, hvis de keder sig i bare fem sekunder, for de mange blå, lysende skærme i den mørke teatersal ødelægger oplevelsen for de mange, der går i teatret for at....se teater. Men hvem har ansvaret for at opdrage de mobilafhængige, de hostende og de andre, der forstyrrer en forestilling? Vi spørger Østre Gasværks Søren Møller.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
5/3/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Få kvindelige producere og en ny, gammel bog fra mesteren Márquez
Vi har i Danmark alt for få kvinder, der producerer musik. Generelt er der få kvinder i mange musikmiljøer, og som pladeproducere er der endnu længere mellem dem.
Og så er der dukket et fuldfedt manuskript op af Gabriel Garcia Márquez. Márquez er en af den spansktalende verdens allerstørste forfattere. Han vandt Nobelprisen i litteratur i 1982, hans romaner væltede Danmark over af begejstring i årene efter - og nu, ti år efter hans død, har man altså fundet endnu en roman fra mesterens hånd. Vi ser på den.
Vært: Jesper Dein.
5/2/2023 • 57 minutes, 12 seconds
Manuskriptforfattere i USA strejker og nattens MET-galla evalueres
Det kan få ret store konsekvenser i den næste tid, når de amerikanske manuskriptforfattere fra i dag strjker. Allerede i aften kan flere store talkshows risikere aflysninger, og det vil givet brede sig de nærmeste dage, hvis der ikke findes en løsning på konflikten. Konflikten bunder i, at forfatterne vil have en lønstigning på grund af øget arbejdspres, men de store streamingtjenester vil ikke give mere. Og så har der været MET-galla i nat, hvor store skrud og kropsnære kreationer blev luftet. Vi tager et kig på gallaens farver, former og fortrædeligheder.
Vært: Jesper Dein.
5/2/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Tate får dansk direktør og Moderaterne får ny kulturordfører
Det er noget af en topstilling i museumsverden, danske Karen Hindsbo har landet. Fremover skal hun være direktør for Tate i London. Vi ser på, hvad det kræver af en direktør, når man skal håndtere et af verdens mest berømte museer. Og så siger vi i dagens program goddag til Moderaternes nye kulturordfører. Lean Milo er kommet i Folketinget som vikar for Jon Stephensen og har også overtaget hans ordførerskaber. Det gælder blandt andet kulturpolitikken, så vi prøver at komme lidt tættere på, hvilken kultur, der ligger den nye ordfører nær.
Vært: Jesper Dein.
5/1/2023 • 57 minutes, 11 seconds
Museumsreform sparkes i gang igen og ny håndbog i onani
I efterhånden mange år har en museumsreform været kulturministeriets sten i skoen. Alle er enige om, der skal gøres noget, men ingen kan tilsyneladende blive enige om, HVAD der skal gøres. Nu har den nye kulturminister nedsat et reform-udvalg og vi ser på arbejdet, der ligger foran dem. Og så vil en ny håndbog i onani åbne for samtalen om, hvordan kvinder onanerer. Og det vil vi sådan set også, så vi åbner bogen i dagens program.
Vært: Jesper Dein.
5/1/2023 • 57 minutes, 13 seconds
Få kvinder tager patent - og betonen svinger i Parken i København
Der er for få kvinder, der tager patent på deres designs, viser ny stor europæisk undersøgelse. Og i Danmark ser det grelt ud sammenlignet med vores nabolande. Og i Parken i København har man bedt tilskuerne på B-tribunen om ikke at hoppe. Baggrunden er en rapport, der afslører en sikkerhedsrisiko, når alle tilskuerne hopper i takt - og de svingninger ligger for tæt på betonens egen. Vi har fået fingre i den fortrolige rapport og prøver at komme nærmere, hvor stor risikoen er for fans i Parken.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
4/27/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Adfærd på Det kongelige teater og adfærd i rummet
Arbejdsmiljø-sagerne har hobet sig op på Det kongelige Teater, som nok har vældige besøgstal lige nu, men som også trækker hårde veksler på sine medarbejdere med flere forestillinger end normalt. Og nu skal der ske noget, så belastningen bliver mindre. Det lover chefen Kasper Holten i vores program i dag. Og så kigger vi ud i rummet, for der er nu så fuld af satellitter og rumskrot i kredsløb om Jorden, at der er brug for særlige adfærdsregler i rummet. En af de få eksperter i 'space law' er dansk - og gæst hos os.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
4/27/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Jon Stephensen-sagen skader kulturlivet og falske Hitler-dagbøger
Når Jon Stephensens møgsager kommer frem i lyset, bekræfter det myten om, at kulturfolk opfører sig, som de færreste andre ville være bekendt. Og det skader branchen, skriver Jane Mylenberg, museumsdirektør på Enigma, Museum for post, tele & kommunikation i en kommentar i Altinget. Mylenberg forklarer, hvordan hun mener, at én mands handlinger kan have konsekvenser for en hel branche.
I 1983 var der Breaking News om Hitler: En dagbog, som føreren angiveligt havde ført fra 1932 og frem til sin død var pludselig dukket op. Et værk i intet mindre end 62 bind, sirligt håndskrevet med blæk. En historisk sensation! Problemet var bare, at dagbogen var falsk. Men efter 40 år i gemmerne, bliver de falske dagbøger nu overdraget til det tyske nationalarkiv, så historikere kan få adgang til dem. Karl Christian Lammers, lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med særlig ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, fortæller historien om manden bag de falske Hitler-dagbøger.
Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
4/26/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Kritik af kunstners blowjob-maleri og Folkeklubbens fodbold-album
Maleriet 'fuck abstraction!' viser et knælende menneske, der er offer for et tvunget blowjob, som ifølge kunstneren bag, Miriam Cahn, skal illustrere de overgreb og voldtægter, der blev begået af russiske soldater i den ukrainske by Bucha i fjor. Men kritikere mener, at værket afbilder et barn, der udsættes for et seksuelt overgreb, og at værket er med til at forsvare overgreb på børn. Miriam Cahn havde sin første danske soloudstilling i 2020-21, så vi tegner et portræt af den omdiskuterede kunstner med kuratoren bag.
'Mere end en klub' har der altid stået på tribunerne hos den spanske fodboldklub FC Barcelona, og det er også dér, Folkeklubben har fundet navnet til deres kommende album. Der skete nemlig noget symbolsk i FC Barcelona for cirka 12 år siden, som satte tankerne i gang hos forsangeren i Folkeklubben, Kjartan Arngrim.
Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
4/26/2023 • 57 minutes, 2 seconds
Moderaternes kulturpolitik efter Stephensen og hyperpop
Han var med til at formulere sit nye partis kulturpolitik og blev udpeget til kulturordfører. Nu er han sendt på orlov fra Folketinget efter en stribe møgsager. Hvad kommer Jon Stephensens exit til at betyde for Moderaternes kulturpolitik og hvem bliver hans afløser som kulturens ordfører? DRs politiske kommentator Christine Cordsen kigger i krystalkuglen. Det lyder for elektronisk til at være pop. Og det lyder for poppet til at være EDM, Electronic Dance Music. Hyperpop fusionerer to genrer, der tidligere lå langt fra hinanden - og det hitter! Vi sætter den nye genre på musiklandkortet med hjælp fra musikjournalist Mads Axelsen og hilser på en af de danske hyperpoppionerer, Sonic Girl alias Maria Damgaard.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
4/25/2023 • 57 minutes, 2 seconds
Underskrifts-oprør og en prisvinders forhold til Danmark
En protestaktion blandt teaterfolk, der kræver Moderaternes kulturordfører Jon Stephensens afgang, har indtil videre kastet over 1000 underskrifter af sig, og tallet stiger stadig - selv om Stephensen allerede i aftes blev sendt på selvbetalt orlov fra Folketinget. Kulturen forsøger at finde ud af, hvad der er op og ned på det tilsyneladende forsinkede opråb og taler med en af underskriverne.
Om præcis en uge i Stockholm overrækker den svenske kronprinsesse Victoria verdens fornemste børnebogspris, Astrid Lindgren Memorial Award, til den amerikanske forfatter Laurie Halse Anderson. I Kulturen i dag fortæller ALMA-prismodtageren, hvordan et år i Danmark i hendes ungdom ændrede hendes liv - og hvordan hun den dag i dag trækker på de strømninger og tanker, hun mødte dengang.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
4/25/2023 • 57 minutes, 2 seconds
Årets finanslov og naturdokumentarers betydning for klimaet
Et politisk flertal er blevet enige om årets finanslov, og den bliver præsenteret mandag klokken 14.30. Udover SVM-regeringen deltager repræsentanter fra SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Vi ser på aftalens betydning for kulturlivet sammen med Tom Ahlberg, redaktør ved netmediet Søndag Aften.
I skoven står et mægtigt 210-årigt egetræ. Træet er hjem for et væld af skabninger, som alle har taget bolig i egetræet, og træet selv... spiller hovedrollen i en ny dokumentar. Og dén - og andre naturdokumentarer - kan give seerne en større lyst til at beskytte naturen, viser et nyt studie. Vi taler med instruktør Bent Yde Jørgensen om, hvordan naturdokumentarer kan gøre en forskel.
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
4/24/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Ulønnet arbejdskraft på teatre og tilgængelighed til koncerter
Hvis du gerne vil have din fod indenfor i teaterbranchen, så kan det være en god idé at sænke forventningerne til både løn og ferie. På to af landets største teatre 'ansætter' man unge, håbefulde mennesker i ulønnede stillinger som instruktørassistenter - også uden, at de får praktikmerit på deres studie. Det skriver Kulturmonitor. Peter Mark Lundberg, direktør hos Dansk Teater, mener, at det er tid til at have en samtale om, hvad der er rigtigt og forkert.
Når man skal have fat i koncertbilletter, så er det ofte noget med at besøge en hjemmeside og så i mere eller mindre hast få smidt billetterne i kurven og betale. Men den oplevelse er en helt anden, hvis du er kørestolsbruger og derfor skal have særlige billetter. Den er ikke bare en anden, men også noget mere besværlig, fortæller Marie Holm Laursen, der oplever, at hun skal kæmpe hårdere end gennemsnittet for at få lov til at se koncerter.
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
4/24/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Fejler filmstøtten? Kan ny kunst sælges?
Der er simpelthen ikke billetsalg nok i nogle af de nyere film, som DFI har støttet med mange millioner kroner. Så nu skal vi se på, om støtten skal givers ud fra andre kriterier. DFIs direktør deler sine overvejelser hos os i dag. Og så er vi taget på besøg hos eleverne på Kunstakademiet i København, der i dag har afgangsudstilling. Hvordan ser tendensen i ny dansk kunst ud, hvis det står til det nye kuld? Vi følger op med at spørge nogle toneangivende kunst-sælgere og rådgivere om, hvilken type kunst, der lige nu er efterspørgsel på.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
4/20/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Kulturministerens projekter og dansk fotograf vinder stor pris
Kulturministeren har i sine første 126 dage lanceret et hav af initiativer og møder med kulturaktører, men kommer der noget ud af det? Vi taler med både minister, aktører og kulturredaktører i dag. Og så har den danske fotograf Mads Nissen vundet hovedprisen i World Press Photos serie-kategori for 9 billeder, der fortæller om livet i Afghanistan, efter de sidste vestlige evakueringsfly forlod lufthavnen i Kabul i august 2021.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
4/20/2023 • 57 minutes, 1 second
Når fotoet lyver og kontroversielt israelsk teater
Fotoet af de to kvinder er i sort/hvid, og det var så godt, at det indbragte indsenderen en førstepræmie i en stor, international fotokonkurrence. Men billedet viste sig ikke at være kommet ud af et kamera - det var lavet i en computer ved hjælp af kunstig intelligens, og skaberen returnerede frivilligt sin præmie. Også i fotokunsten flytter AI grænser - men hvorhen? Det taler vi med lederen af fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Søren Pagter om.
Hun er blevet kaldt alt fra landsforræder til selvhadende jøde, og den israelske kulturminister har forsøgt at nedlægge forbud mod, at hendes teaterstykke "Besættelsens fanger" opføres. Dramatikeren Einat Weizman er en kontroversiel figur i sit hjemland, fordi hun har lavet teater om palæstinensiske fangers oplevelser i israelske fængsler. Nu er hun i Danmark, hvor stykket opføres - og fortæller i Kulturen om den pris, hun har måttet betale for at stå fast på sin kunstneriske frihed.
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
4/19/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Hollywood-stjernedrys over Aarhus og kunstig musik
De færreste skuespillere har spillet sig selv i en Hollywood-blockbuster, men den amerikanske skuespiller John Malkovich har. Og snart kommer hovedpersonen i "Being John Malkovich" - og talrige andre Hollywood-film - til Aarhus, hvor han skal spille uhyggelig seriemorder i en forestilling i Musikhuset. I Kulturen fortæller instruktøren og filmproducenten Nikolaj Tarp om skuespilleren Malkovich, der har taget betydningen af ordet "karismatisk" til nye niveauer.
En sang med Drake og The Weeknd hitter på nettet - problemet er bare, at ingen af de to superstjerner har været i studiet for at indspille den. Men det lyder fuldstændig som om de har: Det har en computer med kunstig intelligens, AI, sørget for. Er vi nået dertil, hvor forskellen mellem ægte og kunstigt skabt musik er blevet så lille, at den ikke kan høres? Kulturen ser sammen med musikjournalist Pelle Peter Jencel ind i en fremtid, der måske allerede er her.
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
4/19/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Anbefalinger for tech og demokrati og medieansvar i sløring af mistænkte
Nordisk tænketank for Tech og Demokrati præsenterer i dag en række anbefalinger, der opfordrer de nordiske lande til at være en drivkraft bag at sikre en stærkere og mere gennemsigtig tilgang til tech-giganternes indflydelse på vores samfund og demokratier. Anbefalingerne handler bl.a. om et øget fokus på sikkerhed for børn og unge på nettet og en nordisk taskforce målrettet disinformation skabt af kunstig intelligens.
Medierne har en forpligtelse til at overveje, hvordan de skriver om - og billeddækker - den 32-årige mand, der søndag blev anholdt og sigtet for at bortføre og voldtage 13-årige Filippa. Men i flere tilfælde er mediernes sløring af den mistænkte utilstrækkelig. Det vurderer professor i mediejura Sten Schaumburg-Müller. Mens Kulturen i går handlede om medieansvaret ved brug af billeder af ofret, så handler det i dag om samme - bare ved brug af billeder af den sigtede.
Vært: Jesper Dein.
4/18/2023 • 57 minutes, 4 seconds
H.C. Andersen-manuskripter smuldrer og 'Viften'
Museum Odense og en gruppe forskere fra Syddansk Universitet vil redde H.C. Andersens gamle manuskripter, der er ved at smuldre. Derfor har de skrevet et opråb til Folketingets Kulturudvalg. En af dem, der står bag opråbet er Torsten Bøgh Thomsen, lektor og centerleder ved H.C. Andersen Centret på SDU.
Instruktør Frederikke Aspöck og manusforfatter og skuespiller Anna Neye står bag 'Viften' - en film om Danmarks kolonifortid i Dansk Vestindien i 1848. Det dystre emne angribes gennem humor og foregår i et smukt pastelfarvet univers. Aspöck og Neye forklarer hvorfor.
Vært: Jesper Dein.
4/18/2023 • 57 minutes, 5 seconds
Festivalernes profiler og korverden mangler tenorer
Hver festival har sin egen profil - en stil og en type af musik, der skal give dem præcis det publikum, de bejler efter. Men hvad er helt præcist kendetegnet ved de forskellige festivalers musikprofil? Vi ser nærmere på dem. Og så tager vi et kig i kor-verden, hvor man nu er begyndt at skrive korværkerne om, så de kan synges uden mandlige tenorer - dem er der nemlig katastrofal mangel på.
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
4/17/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Fjern Filippas billeder samt nyt interaktivt eventyr
Så snart Filippa var fundet igen, bad politiet medier og andre om at fjerne billederne af hende. Det har de fleste medier gjort - men ikke alle. Vi hører hvorfor/ikke, man vælger at beholde billeder af den 13-årige pige, der var forsvundet det meste af et døgn til hele landets bevågenhed. Og så tager vi et dyk ned i det interaktive eventyr 'I koboldens skygge', hvor man selv er helten i eventyret. Bogen er skrevet efter opskriften i 'Sværd og Trolddom'-bøgerne, der var mægtig populære i slut-80'erne. Hvad kan genren mon i dag?
Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
4/17/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Musik skabt af sygdomme, mens fransk skuespiller er MeToo-anklaget af 13 kvinder
Til tonerne fra et orgel og et 40 mand stort strygeorkester vil komponist Martin Byrial hædre dem der kæmper med kronisk sygdom. Hver sygdom får sit eget tema til koncerten i Musikkens Hus i Aalborg, og vi taler med komponisten om, hvordan en sygdom lyder. Og så skal vi til Frankrig, hvor skuespilleren Gérard Dépardieu nu er under anklage for seksuel vold og grænseoverskridende adfærd mod 13 kvinder. Overgrebene skulle efter sigende være foregået under filmindspilninger mellem 2004 og 2022. Vi benytter lejligheden til et kig på, hvordan MeToo-bølgen egentlig skvulper i Frankrig disse dage.
Vært: Jesper Dein.
4/13/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Blæst stormer frem og ny direktør på stormomsust teater
Den danske gruppe Blæst blev kendt for at stå på tærsklen til det store gennembrud - for så at lukke ned på grund af stress. Nu er de i gang igen og turen går blandt andet til Roskilde Festival, hvor bandet skal åbne løjerne. I dag er de gæster hos os for at tale om at gå i kollektiv stress - og komme op på den anden side igen. Og så skal vi tale med Rolf Heim, der er ny direktør på Vendsyssel Teater. Teatret har haft en hård tid med færre billetter og øgede udgifter, så det er noget af en redningsaktion, den nybagte direktør skal starte med at skabe. Vi spørger hvordan.
Vært: Jesper Dein.
4/13/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Den sidste danske journalist forlader Rusland og kirker i forfald
Berlingskes Ruslands-korrespondent Emil Rottbøll var indtil for nylig den sidste danske journalist med akkreditering i Rusland, og han rejser ikke tilbage, så længe der er risiko for at blive taget som gidsel af regimet i den konflikt, det var meningen, han skulle dække.
Når du fremover kommer forbi en af landets mange kirker, står den måske ikke så nykalket og gennemrestaureret som i dag. Et nyt projekt skal nemlig udvikle modeller, der kan hjælpe med at prioritere, hvilke kirker der bør vedligeholdes, når der ikke er råd til at renovere dem alle.
Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
4/12/2023 • 57 minutes, 3 seconds
'På Spektret' og Webtoons
Autisme er mere udbredt end mange måske tror, og kommer i lige så mange former og nuancer, som der findes folk med autisme. I aftes begyndte en tre uger lang filmfestival på Cinemateket, og til den kan man komme tættere på autisme gennem film - både dramaer og dokumentarer.
En ny type digital tegneserie vinder frem. Den stammer fra Korea, men breder sig ud over Asien og resten af verden i høj fart. Webtoons kaldes fænomenet, som kort fortalt er vertikale tegneserier - perfekte at læse på digitale platforme som telefonen. Udover at have et andet format, fanger Webtoons også et andet publikum. Genren er nemlig domineret af kvindelige læsere.
Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
4/12/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Nyt liv i Svantes viser og ballade ved britisk musical
50 år efter udgivelsen af Povl Dissing og Bennys Andersens nu kanoniserede album 'Svantes Viser' er der mere Dissing på vej til Danmark. Denne gang er det Povls søn, Rasmus Dissing, der har genskabt de melankolske viser om barndomsdrømme, beruselse og livet (som ikke er det værste, vi har). Musikeren lægger vej forbi Kulturen.
I påsken blev en festlig aften på Palace Theatre i Machester til en afbrudt fornøjelse, da to personer sang så højt med på musikken fra 'The Bodyguard', at sikkerhedsvagter var nødt til at bryde ind. Det afbrød ganske enkelt hele forestillingen. Vi vender sagen med en erfaren dansk musicalproducent, som godt kan genkende det med at vise forestilling for et uopdragent publikum.
Vært: Jesper Dein.
4/11/2023 • 57 minutes, 5 seconds
Livet som adoptivbarn på film og ny influencerlov i Frankrig
Carl er 19 år og adopteret fra Sydkorea til Midtjylland, hvor han bor og arbejder på en gård med sine danske forældre. De har klare planer om, at han skal overtage landbruget, men er det egentlig også Carls drøm? Den nye, danske film "Stille liv" fortæller historien om at føle sig anderledes og at længes efter noget ukendt. Vi taler med filminstruktøren.
De mest populære influencere har hundredtusindvis af følgere, der kigger med på både privatliv og produkterne, der er til salg. Men hvilke regler gælder for industriens måde at gøre reklame på? Den franske regering vil med finansminister, Bruno Le Maire, i spidsen rydde op på influencermarkedet. Vi taler med en specialist i digital kultur om den nye franske lov og om hvordan, den adskiller sig fra den danske.
Vært: Jesper Dein.
4/11/2023 • 57 minutes, 5 seconds
Litteratur til rødder og fuckfingeren i kunst og fortid
Socialt anbragte og udsatte unge skal møde litteratur i langt højere grad. De skal skrive, læse og tale om litteratur. Det er målet med workshoppen 'Fortællingens magt', der er målrettet anbragte og udsatte unge i Københavns Kommune. Bag projektet står blandt andre Haidar Ansari - dansk digter, der havde sin debut sidste år med digtsamlingen 'Institutionaliseret', som blev skrevet, mens han afsonede en dom i fængslet.
Den berømte kinesiske kunstner, Ai WeiWei, er lige nu i gang med et kunstprojekt, hvor han rækker fuckfingeren til hele verden. Projektet hedder 'Middle Finger' og giver, sammen med den digitale kunstplatform Avant Arte, alle verdens borgere mulighed for at bruge den mellemste finger. Vi prøver at forstå budskabet og graver så tilbage i tiden, for det berømte tegn er oldgammelt.
Vært: Jesper Dein.
4/5/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Svindel på store kunstmuseer og skuespillere som fyrings-træning
Det store amerikanske museum, The Metropolitan Museum of Art i New York, sender snart 15 værdifulde skulpturer i terrakotta, kobber og sten tilbage til Indien. De har nemlig købt den af en tyveri- og smuglerdømt indisk-amerikansk svindler, der nu afsoner en fængselsstraf på 10 år i Indien. Det er en undersøgelse fra International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ), et internationalt netværk af undersøgende journalister, der har afdækket, hvordan museet råder over 1.109 stjålne kunstværker fra især tredjeverdenslande, og det er foregået gennem kontakt med kriminelle netværk, der har specialiseret sig i illegal handel med kulturarv. Hvordan kunne det ske - hør direktør på Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, give et bud. Han fortæller også for første gang, hvordan SMK selv måtte aflevere et værk tilbage.
Organisations-teater er beregnet på virksomheder og institutioner, der gerne vil øve sig på en skuespiller, inden de skal fyre medarbejdere eller udføre andre vanskelige opgaver. Skuespillerne får tit at vide, at de ikke er realistiske nok, og det er der en grund til. Kulturens Jesper Dein benytter lejligheden til at øve sig på at blive en bedre interviewer.
Vært: Jesper Dein.
4/5/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Online casino streamet til unge og bryster fjernet fra Instagram
Når online casino-spil bliver streamet på platformen twitch, kan alle kigge med: Også børn og unge. Hvilke konsekvenser kan det have? Vi spørger Marcus Mossalski, der selv er spilfri ludoman.
I over et år har kunstner og transkvinde, Ada Hyldahl Fogh, dokumenteret på Instagram, hvordan hormonbehandlingen påvirker hendes krop. Planen var at teste grænsen for, hvor meget bryst, man må vise på det sociale medie, og nu er grænsen nået. Vi taler med Ada og spørger, om det egentlig er fedt eller frustrerende at have fundet en grænse for nøgenhed på Instagram.
Vært: Jesper Dein.
4/4/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Nationalmuseet savner politiske guidelines og sorgspil vinder pris
Efter mange års diskussioner om såkaldt repatriering har direktør på Nationalmuseet, Rane Willerslev, nu efterspurgt politiske retningslinjer. Han har samtidig nedsat et udvalg til at kigge nærmere på to hoveder fra en frise i Athen, der har været i dansk varetægt siden 1600-tallet. Nu har Grækenland nemlig bedt om at få hovederne tilbage. Vi spørger Willerslev, hvad han vil have ud af at få større politisk indblanding i sagen.
Da spiludvikler Mads Vadsholdt mistede sin mor til kræft, blev grundstenene lagt til et spillet om figuren Nina, der er blevet et spøgelse efter sin død. Spillet 'The Forest Quartet' har netop vundet en pris for lydbilledet ved en spilkonference i San Francisco, og Vadsholdt fortæller i dag om koblingen mellem lyd, død, virkelighed og spøgelser.
Vært: Jesper Dein.
4/4/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Portræt af Stormy Daniels og fødselsdag for den håndholdte mobil
I morgen begynder den indledende fase i sagen, hvor Donald Trump er tiltalt for at have betalt pornoskuespilleren, Stormy Daniels, næsten 900.000 kr. for at hemmeligholde en affære, de angiveligt har haft. Hvem er Daniels egentlig? Vi sender spørgsmålet videre til en kender.
I dag for 50 år siden foregik det første opkald fra en håndholdt mobiltelefon. Det foregik i USA, og siden har de færreste af os set os tilbage. Men faktisk var Danmark med i kapløbet om mobilerne. Kulturen undersøger hvordan.
Vært: Jesper Dein.
4/3/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Dansk fotograf bag international actionfilm og Sesame Streets udbredelse
Bag optagelserne til filmen om lejemorderen, John Wick, står den danske fotograf, Dan Laustsen, som også har lavet klassikere som 'The Shape of Water' og 'Gummi Tarzan'. Vi taler med ham om den balletlignende koreografi i kampscener og om at fange pistolskud på kamera.
Da lektor i samtidskulturhistorie, Helle Strandgaard Jensen, opdagede, at Kaj (altså tv-frøen, der elsker popcorn) er inspireret af Kermit fra Sesame Street, blev hun nysgerrig på, hvor stor indflydelse de populære, amerikanske muppets egentlig har haft globalt. I en ny bog kortlægger Helle både showets forretningsmodeller og pædagogiske principper. Og i Kulturen løfter hun sløret for hemmeligheden bag dukkernes popularitet.
Vært: Jesper Dein.
4/3/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Sprogøs historie og nyt fra GULDIMUND
Filmen Ustyrlig har givet fornyet fokus på og interesse for kvindeanstalten på Sprogø, men Sprogøs historie har meget mere at byde på. 1. april åbner museet i Nyborg en udstilling om Sprogøs historie, og Troels Malthe Borch, museumsinspektør på Østfyns Museer, er med i Kulturen om Sprogø, der til alle tider har spillet en vigtig rolle i Danmarkshistorien.
For to år siden brød Asger Nordtorp Pedersen - bedre kendt som GULDIMUND - gennem musik-lydmuren herhjemme med et brag. Dengang ledte han efter den, han plejede at være, men det lykkedes ikke helt at finde ham. GULDIMUND er aktuel med et nyt album, og du kan møde ham i dagens Kulturen.
Vært: Jesper Dein.
3/30/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Børneavisen vinder stor, international pris og kulturelt iværksætteri for unge
Børneavisen har slået Financial Times og Frankfurter Allgemeine ved prisuddelingen Newspaper Awards 2023 i London. Avisen er blevet kåret som "International Newspaper of the Year". Kulturen får besøg af Børneavisens redaktionschef Simon Thinggaard Hjortkjær til en snak om, hvordan man laver nyheder til børn.
Ungdommens Kulturelle Platform - også kaldet UngKult - er en forening med fokus på kulturelt iværksætteri for unge mellem 15 og 30 år. De har på et års tid banket en organisation op med 50 lokalmiljøer over hele landet, som arbejder for at styrke kulturtilbuddene til unge, og nu får de 1,5 mio. kr. af Tuborgfondet, så de kan skabe helt nye kulturtilbud til de unge. Jakob Lundbye, projektleder for UngKult-netværkene gæster Kulturen.
Vært: Jesper Dein.
3/30/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Skoleskydnings-subkulturer og forbudte bøger
Da en 28-årig bevæbnet kvinde mandag gik ind på sin tidligere skole i Nashville, Tennessee og dræbte tre ni-årige børn og tre voksne, var det 89. gang i år, at USA oplevede et skoleskyderi. Og mens sorg, fordømmelser og våbenlovgivningsdebat fylder medierne, sker der noget helt andet i Internettets skumle afkroge: Her dyrkes skoleskyderne som helte. Kulturen taler med ph.d.-stipendiat Jonatan Mizrahi-Werner om de skoleskyder-subkulturer, han har forsket i.
Flere end 1600 bøger er blevet fjernet fra amerikanske skolebiblioteker, fordi forældre og skoleledere frygter, at børnene kan tage skade af at læse om emner som seksuel orientering og race. Men en modbevægelse forærer de forbudte bøger væk til folk, der gerne vil læse dem. Kulturen taler med den amerikanske forfatter Laurie Halse Anderson, der netop har vundet den prestigefulde Astrid Lindgren-børnebogspris, og som selv har oplevet at få flere af sine bøger bandlyst.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
3/29/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Manden, der tegnede Danmark og ny forskning i aprilsnar
Han gjorde Danmark dejligt og København wonderful med sine tegninger: Plakatkunstneren Ib Antonis særlige streg, der signalerede tryghed og hygge, fik uvurderlig betydning for Danmarks image som et rart land, både at leve i og besøge. Men efter kunstnerens død i 1973 gik han lidt i glemmebogen - indtil nu, hvor et københavnsk museum har sat sig for at gøre Antoni aktuel igen. "Kulturen" taler med forfatteren Sara Alfort, der har været igennem et større detektivarbejde for at skrive en bog om Antoni.
Det var engang i 1600-tallet, at den første dansker blev udsat for en aprilsnar. Vi narrer som bekendt stadig hinanden april, men måden, vi gør det på, har ændret sig radikalt med tiden - og gør det stadig. Folkemindeforsker Caroline Nyvang har sat sig for at få styr på den sejlivede aprilspøg, og hvordan den udvikler sig - og fortæller i Kulturen i dag aprilsnarrens kulturhistorie.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
3/29/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Bestseller som film og et dyk i Folketingets gemte kunstsamling
I 'Den, der lever stille' gav Leonora Christine Skov et indblik i sin egen opvækst, og det gav hende et kæmpe gennembrud som forfatter. Nu kommer filmen, der er bygget over bogen, men sådan en filminstruktør tager sig nogle kunstneriske friheder. Hvordan er det for en forfatter at se sit liv fortolket af en anden?
Og så tager vi et kig ind i Folketingets hengemte depoter. For selv om væggene i Folketinget er fyldt med portrætter og andre malerier, så er der mange flere værker. De henslænger en tilværelse i et forladt rum under en trappe, hvor de bare venter på at blive genopdaget og sat på væggen. Vi tænder lyset i Folketingets kunstarkiv.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
3/28/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Ny dansk arkitekturpolitik og dansk musiker i kæmpeshow fra Vanuato
Kulturministeren har i dag lanceret en genstart af den ekspertgruppe, der skal formulere en dansk arkitekturpolitik. Vi taler med eksperterne og dem, der uddanner fremtidens arkitekter om, hvad dansk arkitektur skal indeholde. Og så har vi hul igennem til musikeren Bjørn Vidø. Han er lige nu på Stillehavs-øen Vanuato, hvor han er i gang med at arrangere en kæmpe koncert for at støtte øens bestræbelser på at råbe FN op. Vanuato er et af de steder på kloden, der står i fare for at forsvinde under klimaforandringerne. Hollywood-stjernen Jane Fonda er med, og øens tv-station sender live fra koncerten i 12 timer.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
3/28/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Agatha Christie skrives om og hemmelig troldejagt
Den britiske krimiforfatter Agatha Christie har fået fjernet og udskiftet passager i flere romaner, der er skrevet i perioden fra 1920 til 1976. Det skyldes blandt andet, at såkaldte sensivity readers har kritiseret hendes beskrivelser af sorte, jøder og sigøjnere. Vi ser på ændringerne og forfatterskabet med Marie Louise Kjølboe, litteraturanmelder på Information.
Forleden dumpede en mystisk invitation ind her på Kulturens redaktion. Meget mystisk, faktisk. Men vi blev nysgerrige - og sendte vores kollega afsted med Københavns metro mod et ukendt mål...
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
3/27/2023 • 57 minutes, 3 seconds
CC & Cern og et stykke Danmarkshistorie
Copenhagen Contemporary og Cern vil med et nyt tre-årigt residency-program tilbyde kunstnere at udvikle nye værker og praksisser i spændingsfeltet mellem videnskab og kunst. Marie Laurberg, direktør på Copenhagen Contemporary, mener, at programmet er en mulighed for at undersøge, hvordan teknologi påvirker vores liv og kan forandre vores skæbne.
Når Coop aflægger årsregnskab for sidste år om kort tid, så bliver det med det dårligste resultat i koncernens historie. Det skriver netmediet Finans. De økonomiske udfordringer har allerede fyldt en del i medierne, blandt andet med nyheden om, at Irma-kæden lukker. Men det går også hastigt ned ad bakke med antallet af små, lokale Brugs'er. Kulturen dykker ned i et stykke Danmarkshistorie, der er tæt forbundet med andelsbevægelsen og lokalt demokrati.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
3/27/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Kulturministeren live og debat om Metoo-anklagedes comebacks
I dagens finanslov er der bevilget penge til bl.a. Karen Blixen Museet de næste tre år. Og netop på det museum fanger vi i dag kulturministeren, der skal forklare, hvordan regeringen har prioriteret i bevillinger til kulturen i årets budgetter. Og så tager vi fat på en debat, der presser sig på: Hvis man er fyret efter en Metoo-sag, hvornår er man så 'ren' igen. Altså hvor lang tid skal der gå, før man kan få et helt almindeligt arbejde inden for sit felt - uden at den gamle sag belaster.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
3/23/2023 • 57 minutes, 5 seconds
Kulturens finanslov og ny dansk debutantfilm
I dag sender regeringen sit forslag til finanslov ud i offentligheden, og vi har set kulturpunkterne efter i sømmene, så vi kan give et bud på, hvor der er sat ekstra ind i forhold til kulturen - og hvor det måske halter.
Og så har vi besøg af Karoline Lyngbye, der debuterer som spillefilms-instruktør med den nervepirrende film 'Superposition'.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
3/23/2023 • 56 minutes, 58 seconds
Krise på volley-landsholdet og lokalt ensemble leverer musik til Hollywood
Danmarks kvindelandshold i volleyball føler sig udelukket og nedprioriteret, fordi forbundet Volleyball Danmark, der står for at arrangere landsholdets aktiviteter, ikke har planlagt nogen officielle kampe for kvindelandsholdet de næste år. Derfor stiller kvindelandsholdet nu forbundet et ultimatum. Vi taler med holdets anfører, Helena Elbæk og Louise Sommer, bestyrelsesmedlem og formand for landsholds- og talentudvikling i Volleyball Danmark.
Da folkene bag Holllywoodfilmen Tár skulle finde frem til nogle helt specifikke indspilninger til filmen, faldt de over Esbjerg Ensembles indspilninger på YouTube. Ensemblechef Gabriella Bergman fik en mail, og nu er Esbjerg Ensembles indspilning af Anna Thorvaldsdottir med i den oscar-vindende film.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
3/22/2023 • 57 minutes, 7 seconds
Keramiker får erstatning for Nettos kopikrukke og opera i en moderne tid
Salling og importøren Ronald skal betale keramiker Anne Black 1,6 mio. kr. samt procesrente for at have krænket hendes ophavsret. Samtidig skal de betale sagsomkostninger for i alt 588.484 kr. til Anne Black. Det har Højesteret onsdag afgjort. Kulturen får en reaktion på afgørelsen fra Jesper Moseholm, partner og direktør i virksomheden Anne Black.
Opera er stor musik og store følelser, men har måske også et verdenssyn, der overhovedet ikke flugter med det syn på køn, race og andre væsentlige aspekter af den menneskelige eksistens, vi har i dag. De store operaer af Verdi, Wagner og Puccini taler direkte til noget dybt i os, men de har aldrig været vanskeligere at sætte på scenen end nu. Det mener Thomas Michelsen, der er musikredaktør med ansvar for klassisk, opera og jazz på Politiken.
Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.
3/22/2023 • 57 minutes, 5 seconds
Musikkens Hus kritiseres igen og et kig på Danmarks drukkultur
I den seneste måned har der kørt en konflikt mellem nordjydernes største nyhedsmedie, Nordjyske, og deres største kulturinstitution, Musikkens Hus i Aalborg. Anonyme kilder har i Nordjyske fortalt om kritisable arbejdsforhold i Musikkens Hus, som på sin side boykotter Nordjyske pga. artiklerne. Så lagde Musikkens Hus en arbejdspladsvurdering frem. Sådan en skal alle større virksomheder lave hvert andet år blandt de ansatte. Og den undersøgelse viste et ok fint arbejdsmiljø. Men nu kommer det så frem, at arbejdspladsvurderingen ikke var anonym, som sådan en bør være - og så er den ikke noget værd, siger arbejdsmarkedsforsker til os. Mere i den sag i dag.
Og så kommer vi omkring, hvordan den danske drukkultur tog fart i 70'erne - og hvordan politikerne dengang forholdt sig til problematikken.
Værter: Linnea Albinus Lande og Karen Secher.
3/21/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Claes Bang vært for filmprogram og skibe fiskes op af Øresund
Claes Bang er Danmarks nye store skud på filmstjernehimlen - og så er han nyslået vært på et filmprogram, der tager nogle af verdens bedste film under lup. Han besøger studiet i dag for at fortælle om programmet, hvor han får andre filmsjæle på besøg med deres yndlingsfilm. Og så ligger to sunkne skibe i vejen, når der skal skabes en ny sejlrende i Øresund. De to skibe bliver lige nu fisket op af sundet bid for bid - og vi stiller igennem til den båd, der lige nu fisker genstande fra skibsvragene.
Værter: Linnea Albinus Lande og Karen Secher.
3/21/2023 • 57 minutes, 3 seconds
International spilkonference og astrofysikers kunstneriske forbillede
Den internationale spilkonference Game Developers Conference bliver kaldt et af de vigtigste samlingssteder for branchefolk, og den er igang nu. Her mødes man for at udvikle, netværke, samle inspiration og promovere det, de selv repræsenterer. Derfor ser vi i dagens udgave af Kulturen på, hvad der kendetegner de danske spil lige nu.
Astrofysiker Michael Linden-Vørnle deler sit kunstneriske forbillede med os.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
3/20/2023 • 57 minutes, 4 seconds
"Os der lever" og Iliaden som krigsfortælling
Nordjyllands første filmselskab, Dune Productions, står bag Os der lever - et filmisk digt om et nordjysk lokalsamfund, der lever tæt på naturen og langt fra det politiske centrum. Publikum møder en række vendelboere i små fortællinger af Danmarks mest berømte vendelbo, Niels Hausgaard.
Hvad kan vi bruge Homers Iliaden til i en tid, hvor der igen er krig på europæisk jord? Det skal vi tale med digter Anders Søgaard og teaterinstruktør og direktør Elisa Kragerup om. De er begge aktuelle med forskellige nyfortolkninger af det hyppigt citerede værk.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
3/20/2023 • 57 minutes, 2 seconds
Forbudte aftaler og univers-vrimmel
Når firmaer i en branche holder hemmelige møder, hvor de aftaler, hvad deres ydelser skal koste, er det ulovlig karteldannelse. Nu er ni spillesteder i Jylland og et enkelt på Fyn under anklage for på lignende vis at have aftalt størrelsen af de honorarer, de tilbyder optrædende musikere. Musikernes fagforening Dansk Musiker Forbund frygter, at den jysk-fynske kartelsag ikke er et enkeltstående tilfælde, men hvad bygger de det på? Kulturen får besøg af Dansk Musiker Forbunds næstformand Henrik Jarnsberg.
Ugens mest omtalte film, den syvdobbelte Oscarvinder "Everything Everywhere All at Once" bygger på en seriøs men virkelig underlig fysisk teori, der antager, at verden består af uendeligt mange universer, der hele tiden knopskyder. Hvad går det ud på - og rammer filmen plet? Astrofysikker Michael Linden-Vørnle forklarer det uforklarlige i det univers, Kulturens studie befinder sig i.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
3/16/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Hestepigeliv og musikkens historie
Forfatteren Pernille Stensgaard har været hesteinteresseret i 60 år - og nu har hun skrevet en bog om sit forhold til de elegante dyr og om hestekvindernes kulturhistorie generelt. Hvordan gik det til, at hesten gik fra at være mændenes arbejdsredskab både i landbruget og på slagmarken til at være hestepigernes og -kvindernes bedste ven? Og hvorfor blev ridning i begyndelsen betragtet som "ukvindeligt"? Pernille Stensgaard er gæst i Kulturen.
Violinisten Niklas Walentin har givet sig selv en udfordring: Han har sat sig for at kunne fortælle flere tusinde års musikhistorie - med lydillustrationer - på 45 minutter. Kulturen greb ideen og skærpede udfordringen: Gør det samme - men på bare ét kvarter. Hør om det lykkes, når Niklas Walentin får mikrofonen i Kulturen i dag.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
3/16/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Spillesteder mistænkt for ulovlige pris-aftaler og angst-washing i musikbranchen
Efter en begæring om aktindsigt fra JydskeVestkysen går spillestedet Tobakken til bekendelse og fortæller om tilsyneladende koordinering af kunstner-honorarer med andre spillesteder i landet. Det var kulturkonsulent Ronnie Hansen, der i forbindelse med en gennemgang af spillestedets drift, faldt over bunkevis af mails med den angiveligt ulovlige priskoordinering i slutningen af sidste år. Vi får en reaktion fra Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund.
Musikere som Tobias Rahim, Jada og Blæst har været åbne om problemer med det mentale helbred, som har ført til aflysninger og sygemeldinger og både danske og internationale undersøgelser har de senere år vist, at musikere i langt højere grad end os andre bliver ramt af angst og psykisk sygdom. Men der er en hårfin balance mellem at sætte problemer til debat og at gøre dem til et såkaldt 'selling point' og her har musikindustrien historisk set et problem, mener Sune Anderberg, selvstændig musikjournalist og kritiker.
Vært: Linnea Albinus Lande.
3/15/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Josephine Skriver om at være engel i ikonisk modeshow og stream ripping
Verdens mest sete og omdiskuterede undertøjsshow ser ud til at genopstå efter fire års pause. Showet blev sat på pause tilbage i 2018 efter, at mærkets daværende marketingschef udtalte, at de ikke havde nogen intentioner om at vise mere diversitet, hverken kropsligt eller kønsmæssigt på deres catwalk. Men nu har en ny bestyrelse og ledelse meldt ud, at det ikoniske undertøjsshow genopstår i en revideret udgave. Model Josephine Skriver fortæller, hvordan det var at gå shows med mere end 7 mio. seere.
Stream ripping er et meget udbredt værktøj, der gør det muligt at kopiere og gemme den musik, du streamer. For to dage siden dømte Retten i Næstved ni af den slags tjenester ulovlige i Danmark, og det betyder, at danske internetudbydere nu skal blokere for de ni tjenester. RettighedsAlliancens direktør Maria Fredenslund forklarer, hvor stort et problem stream ripping er.
Vært: Linnea Albinus Lande.
3/15/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Vendsyssel Teater tæt på lukning mens finance fiction myldrer frem
For fem år siden fik Vendsyssel Teater nye flotte bygninger, publikum strømmede til og teatret blev opgraderet fra et egnsteater til et såkaldt §5-teater. Men nu er kassen ikke bare tom - bunden er gået ud af den, så teatret ligger lige nu i overlevelseskamp for at bestå. Vi får en frontberetning fra den nordjyske teaterscene.
I finance fiction tages kapital-handler under litterær behandling, og selvom genren faktisk har eksisteret i mange år, så var det finanskrisen i 2008, der satte nyt skub i den. Forskere har nu kigget grundigt på finance fiction, og vi taler med dem om, hvad vi kan få ud af den genre.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
3/14/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Stjæler TikTok mere end andre apps samt portræt af verdens største kvindeband
I går kunne vi afsløre, at TikTok ikke er den eneste app, der foreslås fjernet i den nye 'Håndbog i sikkerhed for mobile enheder'. Også andre SoMe-apps, fildelingsapps som Dropbox og motionsapps som Strava bør fjernes. Men hvad gør alle de andre apps end TikTok, der gør dem ligeså skidte at have på mobilen? Og så skal vi have et skud sydkoreansk girlpower. Europæerne står nemlig for det hurtigst voksende marked for K-pop, og det mest populære lige nu er kvindegruppen Blackpink, der som en opdateret, koreansk version af Spice Girls viser masser af attitude og fængende sange.
Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.
3/14/2023 • 57 minutes, 3 seconds
Skandaleombrust museumschef stopper og verdens største kunstsvindelsag
De seneste uger er bunken af belastende sager om museumschef Thorbjørn Kolbo fra Museum Sydøstdanmark vokset, og nu fratræder han sin stilling. Det var Frihedsbrevet, der for godt en måned siden afslørede, hvordan Kolbo indtog en dobbeltrolle ved at udstille Jim Lyngvilds værker og samtidig sælge dem privat. I torsdags bragte Frihedsbrevet endnu en historie om museumschefen, der ifølge 14 tidligere medarbejdere på Museum Sydøstdanmark - 12 af dem anonyme - har skabt et dysfunktionelt arbejdsmiljø.
Netop nu ruller den største kunstsvindelsag i verdenshistorien. I hvert fald hvis man spørger den canadiske efterforsker, der lige nu står i spidsen for en spektakulær sag, der vokser hele tiden. Kulturen udfolder Morriseau-kunstsvindelsagen sammen med efterforsker Jason Rybak fra Thundersbay i Canada.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
3/13/2023 • 57 minutes, 4 seconds
Aktindsigt i 'Håndbog i sikkerhed for mobile enheder' og IKEA-musical
Kulturen har med en aktindsigt fået adgang til Center for Cybersikkerheds 'Håndbog i sikkerhed for mobile enheder', som indtil nu ikke tidligere har været offentligt tilgængelig. Håndbogen var formentlig årsagen til, at bl.a. Folketinget frarådede brugen af TikTok. Henrik Moltke, der er tech-korrespondent i DR, læser håndbogen sammen med os.
Mette Strømgaard Dalby er kunsthistoriker med et særligt fokus på design, og hun har fulgt IKEA's udvikling siden den første butik åbnede herhjemme tilbage i 1969. Derfor har Kulturen sendt hende til premiere på musicalen INGVAR!, der handler om grundlæggeren Ingvar Kamprads liv, og om begyndelsen på det, der i dag er en verdenskendt møbelgigant. Hør hendes anmeldelse i Kulturen.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.